S.K. Søren Kierkegaards Skrifter
 

Søren Kierkegaards Skrifter

elektronisk version 1.8.1

ved Karsten Kynde


ISBN 978-87-993510-4-6


Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg

Grafik Karen-Margrethe Österlin


© Søren Kierkegaard Forskningscenteret

København 2014



Andre udgaver








Version 1.8.1, 2014

LP
Af en endnu Levendes Papirer
BI
Om Begrebet Ironi
EE1
Enten - Eller. Første Deel
EE2
Enten - Eller. Anden Deel
G
Gjentagelsen
FB
Frygt og Bæven
PS
Philosophiske Smuler
BA
Begrebet Angest
F
Forord
TTL
Tre Taler ved tænkte Leiligheder
SLV
Stadier paa Livets Vei
AE
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
LA
En literair Anmeldelse
OTA
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand
KG
Kjerlighedens Gjerninger
CT
Christelige Taler
LF
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen
TSA
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger
SD
Sygdommen til Døden
YTS
»Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«
IC
Indøvelse i Christendom
EOT
En opbyggelig Tale
TAF
To Taler ved Altergangen om Fredagen
FV
Om min Forfatter-Virksomhed
TS
Til selvprøvelse Samtiden anbefalet
DSS
Dette skal siges; saa være det da sagt
HCD
Hvad Christus dømmer om officiel Christendom
GU
Guds Uforanderlighed
OiA
Et Øieblik, Hr. Andersen!
JC
Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est
PMH
Polemik mod Heiberg
BOA
Bogen om Adler
SFV
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed
BN
Den bevæbnede Neutralitet
PCS
Hr. Phister som Captain Scipio
DS
Dømmer selv!
Oi10
Øieblikket Nr. 10
Løse papirer 592-596, supplement
Brev 1-42
Familien Kierkegaard
Brev 43-69
Studiekammerater og bekendte
Brev 70-78
Familien Heiberg
Brev 79-119
Emil Boesen
Brev 120-126
Kongehuset og offentlige myndigheder
Brev 127-160
Regine Olsen, gift Schlegel
Brev 161-170
Lærere
Brev 171-207
Familien Lund
Brev 208-233
Sekretær, bogtrykker, redaktør
Brev 234-240
Gejstlige
Brev 241-258
Følgebreve, takkebreve, anmodning
Brev 259-275
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
Brev 276-307
Rasmus Nielsen
Brev 308-318
Læserinder
Ded
Dedikationer
              Vejledning
NB11:152 e kom dog Hjælpen i det · Aandelige – og det var dog hvad jeg saa gjerne
NB13:22 Mskene maatte være meget · aandelige ( og vel egl. saa aandelige, at de ingen
EE2, s. 67 g ender med at elske een; den · aandelige aabner sig bestandig mere og mere, elsker
NB32:91 ghed, i Forhold til alle de · aandelige afskyelige Lidenskaber, som huse i ham
BA, s. 422 idet at vide om de høieste · aandelige Anfægtelser, men desto mere om alle
Not1:6 α forstaaes de høiere · aandelige Anlæg, ved hvilke Msk: hæver sig
Not1:6 Alexandrinerne hyldede mere · aandelige Anskuelser, statuerede en resurrectio ϰατα
EE2, s. 28 er troer derpaa. Det usynlige · aandelige Baand, der giver det Gyldighed, er forsvundet,
AE, s. 195 d for Existerende; sæt den · aandelige Begavethed i Forhold til Misforstaaelsen
AE, s. 195 m en Aabenbarelse. Sæt den · aandelige Begavetheds Forskjel var Forskjellen mellem
Not4:36 ng, og forstaaer derved den · aandelige Besiddelse af Sandheden. / Men er det supranaturalistiske
Brev 85 di jeg følte, at min hele · aandelige Betydning næsten stod paa Spil, Noget
BI qvat billedlig Betegnelse af hans · aandelige Betydning. Var det derfor i den første
BI, s. 262 kelige Opdagelse. Og som hans · aandelige Bevægelighed og Enthusiasme i den daglige
Brev 271 anske særligen er denne · aandelige Bevægelse fornøden i Forhold til
EE:175 n tænker paa, at en Mands hele · aandelige Bevægelse i Døden snærpes sammen
Brev 271 mig et Sindbillede paa den · aandelige Bevægelse. Og ganske særligen er
EE2, s. 56 i denne Forstand kan selv det · Aandelige blive sandseligt, som hvis f. Ex. et Menneske
NB9:43 iv havde mærket hele hans · aandelige Bygning, han manglede ethisk Holdning,
Brev 7 r det overhovedet mod Din hele · aandelige Bygning, i enkelte Tilfælde at forvandle
NB20:14 simplement, og det høie · Aandelige derimod, at sige; jeg gjør det ikke
EE2, s. 28 rer det Forkrænkelige, det · Aandelige det Legemlige, og dersom det lod sig tænke,
EE2, s. 226 ykkelige Individualitets hele · aandelige Disposition har det ved sig, at han ikke
NB31:131 der skulle repræsentere det · Aandelige Docenter o: D: ere da i en endnu værre
NB2:245 , for nemlig at udtrykke, at det · Aandelige dog nok har saa megen Realitet at det kan
KK:2 rlige Kjendsgjerning, og denne · aandelige Drift bliver der til chr: Tro, naar Individet
AE, s. 511 med en Opvakts Omtaagethed og · aandelige Drukkenskab skimter bag Forhænget, raader
SLV, s. 283 g mit Liv og hvis Tab er min · aandelige Død, at den skal tages fra mig! Differentserne
TTL, s. 417 yer man atter Stilheden i den · aandelige Døds Stilhed. O, mon det er saa let
NB12:195 ninger. / 1 Cor. 2, 15 den · Aandelige dømmer alle Ting men selv dømmes
SD, s. 118 Udtrykket for den største · aandelige Elendighed, og Helbredelsen dog just at
F, s. 490 t et Menneske af Hensyn til sin · aandelige eller legemlige Helbred totalt afholder
KK:2 at opløse den væsentlige · aandelige Entzweiung til Forsoning; men ene og alene
SLV, s. 167 elvillig Forstaaelse med det · Aandelige er en Støttestav, som Tiden er det,
Not9:1 over det Naturlige, men det · Aandelige er Gjenstand for Wahn og Furcht., og Alt
NB30:36 e Lidelse Anstrenget, i hvem det · Aandelige er saa meget stærkere at han kan trøste,
KG, s. 212 ifts guddommelige Tale om det · Aandelige er væsentligen overført Tale, og
NB11:152 og at blive Aand. De egl. · Aandelige ere saa sjeldne, at de passende behandles
EE2, s. 301 skab, om det Skjønne i den · aandelige Erotik, i et fælleds Sværmeri for
Not1:2 leersidig Anvendelse af Msk. · aandelige Evner; paa historiske og critiske Undersøgelser,
Papir 345 Pirrende ligger i, at den · aandelige Forestilling om en Presse-Forseelse pludselig
JJ:399 ke i Tordenen, dertil har man for · aandelige Forestillinger; man seer ham ikke i Skjebner
OTA, s. 416 aa høiligen priser; men i · aandelige Forhold kan dog egentligen kun Hjertekjenderen
Papir 456 den samme Vei: saaledes ogsaa i · aandelige Forhold. Der er Noget man har tænkt
BI, s. 237 nd vare løsnede, naar alle · aandelige Forhærdelser vare blødgjorte, naar
BA, s. 369 standig forhindrer det dybere · Aandelige fra at komme frem. Videre at udføre
Not5:9 lige bevidst, men netop fordi den · aandelige Fødsel selv ligger ud over al Bevidsthed,
EE2, s. 25 sig selv, og Du vil ansee de · aandelige Gaver, der ere Dig skjænkede, for at
Papir 248 r er mig Hovedsagen, hiint · aandelige Gehør, der sympathetisk skabende giver
BI, s. 326 e milde Klima, men fordi hans · aandelige Glæde, hans εὕϱηϰα,
CT, s. 130 forvandles disse ufuldkomnere · aandelige Goder til verdslige og jordiske Goder,
Not1:8 de ved Χ. skjænkede · aandelige Goder, den ved Χ. forhvervede Salighed,
CT, s. 130 esidder saadanne ufuldkomnere · aandelige Goder, selvisk, saa viser det sig ogsaa,
CT, s. 129 jordiske og verdslige Goder, · aandelige Goder, ufuldkomnere aandelige Goder. Saaledes
CT, s. 129 Kundskab, Evne, Gave o. s. v. · aandelige Goder. Men her gjælder det dog endnu
CT, s. 129 aandelige Goder, ufuldkomnere · aandelige Goder. Saaledes er Indsigt, Kundskab, Evne,
CT, s. 128 kue de Andre sig. Dette er de · aandelige Goders Menneskelighed i Modsætning til
KK:11 Gud og Msk:, men den er dette · aandelige Grundforhold selv som reelt existerende.
Not9:1 ske Spaadomme; thi man kan i · aandelige H: ikke vide sin Grændse uden allerede
LP, note t de paagjældende Individers · aandelige Habit var bestilt hos en eller anden poetisk
EE2, s. 123 g er et Moment med i min hele · aandelige Habitus, og jeg lader mig ikke ved kunstige
EE2, s. 130 til Betragtningen af hele Din · aandelige Habitus. Du siger, at Du er en erobrende
NB12:195 Ingen. Dette vil sige, den · Aandelige har Potentsen og Nøglen til at forklare
BA, s. 369 el indenfor denne Lighed. Det · Aandelige har sit Udtryk i Ansigtet. Ved den mandlige
EE:119 saaledes indtræder der ogsaa i · aandelige Henseender extatiske Momenter, hvori hele
BI saa Meget forraadende Smiil, denne · aandelige Hofmandstone, hvormed han gjorde fortune
EE1, s. 405 mest søgt at udvikle den · aandelige hos Cordelia. Min personlige Tilstedeværelse
2T43, s. 50 el? Skyldes de maaskee hiin · aandelige Hærskare under Himlen? Var det en Forbandelse,
NB26:85 mkommer derved, at hvad det · Aandelige i En forstaaer og udtaler, det tager saa
NB26:85 jeg er et glad Budskab. Det · Aandelige i En forstaaer, i hvilken uendelig ophøiet
Papir 13:11 temme Ligheden mell. Gud og det · Aandelige i endelig Væren. – / Tager man
EE2, s. 281 ligt Talent. Saaledes kan det · Aandelige i et Menneske i længere Tid skuffe,
EE1, s. 418 rne gjerne sige, og selv det · Aandelige i hende er paa en vegetativ Maade tilstede.
BI, s. 104 Pæderasti, der elsker det · Aandelige i Mennesket, og derfor ikke neddrages og
NB11:162 fritage for Straffen. Nei, det · Aandelige i Syndsforladelsen er, at Synderen faaer
EE2, s. 66 t mest Æsthetiske. Men det · Aandelige i Ægteskabet er høiere end det i
SLV, s. 96 igge i det Erotiske, saa det · Aandelige ikke udbrænder og fortærer dem, men
KK:2 old, saa indtræde dermed de · aandelige Interesser i deres Gyldighed. Nærmest
KK:2 ver Aanden overhovedet og alle · aandelige Interesser, fornemlig Personligheden fra
EE2, s. 67 den er Forkjærlighed. Den · aandelige Kjærlighed har ingen Forkjærlighed
KK:5 et Heles Aand med den Enkeltes · aandelige Kraft« Men saaledes fremtræder
Not1:2 elsen for og Tilliden til de · aandelige Kræfter i Msk. – / Christendommen
NB2:87 til at dovne; det jeg har er · aandelige Kræfter, som man kun kan arbeide med
EE2, s. 45 dette usynlige vidtudstrakte · aandelige Legeme. Der er et Dyr, jeg oftere er henfalden
Not10:8 ig Natur er optaget i denne · aandelige Liden. Den ene Røver, er den Verden
KK:4 l fra andre Formationer af det · aandelige Liv for Dagen. / / a) symbolsk Theologie
Brev 84 erved ikke mig selv, men mit · aandelige Liv og min Betydning som Ægtemand ere
G, s. 30 Lidenskab; thi det gaaer i det · aandelige Liv som det gaaer med mange Planter –
Not1:8 vikling af den Christnes nye · aandelige Liv, efter psychologiske Love, har man
DD:175 38. / Der gives Tilfælde i det · aandelige Liv, hvor Prædikatet » mageløs«
KK:2 et væsenligt Element af det · aandelige Liv. – / Det er særdeles fortræffeligt
TTL, s. 461 t Tilstand med Hensyn til sit · aandelige Liv; han svækker sin Bevidsthed, saa
Papir 209 af Ironien er det høiere · aandelige Livs Krisis, Individet er nu acclimatiseret
BA, s. 428 , utallig nuancerede; thi det · aandelige Livs vegetative Frodighed staaer ikke tilbage
CC:12 Grunden ikke er andet end det · aandelige Livs vitale Fluidum, dets Atmosphære;
CT, s. 272 re førte ud i saadanne den · aandelige Livsfares Afgjørelser, hvor Begivenhedernes
NB32:13 e det fra sig, at det sande · Aandelige maa sees, hvilket netop forholder sig til
EE1, s. 183 Indflydelse ved Hoffet, sin · aandelige Magt, Alt hvad jeg ikke kan gjøre mig
NB24:158 mat Øieblik synker den · Aandelige ned til at være det naturlige Msk.,
Not9:1 eviisningen om Guds absolute · aandelige Nærværelse, alt vidende, Alt nærværende.
EE1, s. 134 t Hele, i Don Juans usynlige · aandelige Nærværelse. Nærmere at udvikle
EE2, s. 66 r een Modsætning mere, det · Aandelige og derved det Sandselige i en endnu dybere
Not9:1 er eet. Bevægelsen er den · aandelige og derved fri, Kjerlighedens Værk, udgaaende
Not1:9.3 nærv. og tilk.) ell. af det · aandelige og det legemlige ( Sjælens Udødelighed
KK:11 velse af Antinomien mell. det · Aandelige og det Naturlige, det Ethiske og det Physiske,
EE2, s. 76 , og gjør derved baade det · Aandelige og det Sandselige til Endeligheder. Det
NB11:62 , hvorledes de forvexle det · Aandelige og det Sandselige) tilføie de: en Pige
KG, s. 212 ver det det Overførte. Det · aandelige og det sandselige-sjelelige Menneske sige
AA:12 athie, hvormed de betragte de · aandelige og dybere Bevægelser i Mennesket, fjernet
Not1:5 es Yttringer om onde Aanders · aandelige og legemlige Indvirkning paa Msk: er underkastet
KK:2 sin Naturlighed, og trods sin · aandelige Omskabelse, udelukket fra Guddommeligheden;
BOA, s. 258 iv var kjendt med betydelige · aandelige Omveltninger, at han engang, greben af
KK:11 tive ɔ: som den i Sandhed · aandelige Person. I Bestemmelsen af Guds Forhold
Papir 455 her har sat det høieste · aandelige Princip ind: blot Inderlighed. Det kan
Not11:38 e have Bevidsthed om hiint · aandelige Princip. Deres Guder ere ikke partielle
Papir 119 aft Schleiermacher: min Sjæls · aandelige Puls skal slaae med de samme friske Slag
Not1:7 hvilken Chr: har stiftet sit · aandelige Rige. / § 50. / Chr: har skjenket Msk:
LA, s. 25 endelse. En Individualitetens · aandelige Rystelse er eo ipso Tegnet paa de afgjørende
KK:2 Nadveren. Den sande inderlige · aandelige Sammenligning er Troen og det sig realiserende
Not1:8 ed i Troen, uden hvilken den · aandelige Samvirken falder bort; og Frihed for den
EE2, s. 25 forjage. Endnu er Du ung, den · aandelige Smidighed, Du er i Besiddelse af, klæder
BA, s. 437 tunder især viser sig i de · aandelige Sphærer. / I. Friheden tabt somatisk-psychisk
KK:11 ragtet som det naturlige Msks · aandelige Standpunkt, forsaavidt som nemlig den msklige
NB32:91 verie for den eneste Art Synd. / · Aandelige Synder. / / Hvor langt Verden er fra at
EE1, s. 331 kjende hende og hele hendes · aandelige Tilstand, før jeg begynder mit Angreb.
EE2, s. 46 ende med Hensyn til hele hans · aandelige Tilstand, ligesom det, at det slet ingen
BA, s. 428 e tilbage for Naturens, og de · aandelige Tilstande ere talløsere i Forskjellighed
NB16:48 han: thi at Folkets Formyndere i · aandelige Ting ( det er ikke de private Embedsmænd,
FQA, s. 9 vistnok hendes Overlegenhed i · aandelige Ting, en Overlegenhed, som strækker
Oi3, s. 196 nok med at gjøre dem deres · aandelige Trang klar. Her er det Staten hjælper
Brev 313 idetmindste jeg, der i min · aandelige Trang vilde ansee det som en Kjærlighedsgave
Brev 275 ger. Jeg bruger allehaande · aandelige Trækplastre saasom Rigsdagstidender,
BI, s. 195 uskikket til at yde, som det · aandelige Udbytte, samme gjør Mine til at producere.
Brev 251 ret befordrende for min egen · aandelige Udvikling. Desto kjærere har det været
Brev 122 vidt i Latin og dens hele · aandelige Udvikling; nogle af dem dimitteredes i
Not6:7 er forfærdeligt med den totale · aandelige Uformuenhed, hvoraf jeg i denne Tid lider,
Not7:3 nu haver jeg sørget for Eders · aandelige Vel, gaaer nu bort gaaer hen og mætter
EE:160 ve sig til Gud? Eller skulde den · aandelige Velsignelse være ligesaa indifferent
AA:12 saaledes maa man ogsaa i den · aandelige Verden først arbeide i nogen Tid frem,
AA:12 erindres om hine Toner i den · aandelige Verden, eller ved Trækfuglenes Bortgang
AA:12 ærdige, men ikke saa i den · aandelige Verden. Saa være da Loddet kastet –
BB:45.a ndiv: hvilede og hvorigjenem den · aandelige Vexelvirkning realiseredes, saa vilde det
KK:2 og Haabet, men i Bevidsthedens · aandelige Virkelighed – Heroer – Χsti
KK:11 Idee, der udgjør dets eget · aandelige Væsen, og afpræger sig i den folkelige
Not1:5 t der ogsaa hos de høiere · aandelige Væsener maa findes Synd, til Spørgsmaalet
CT, s. 130 r ( eller dog de ufuldkomnere · aandelige), hvis Besiddelse i sig selv er Misundelse,
NB13:22 aandelige ( og vel egl. saa · aandelige, at de ingen Lærer behøve) for, med
JJ:211 lk bryde sig saa lidt om det · Aandelige, at de slet ikke mærke det. /
NB17:8 ae, at vi ikke ere saa eenfoldigt · aandelige, at vi ere baade mere sandselige og mere
NB18:104 inderst inde ere vi i den Grad · Aandelige, at vi ere opløftede over alt Sligt som
EE1, s. 79 ltsaa ikke i det umiddelbart · Aandelige, bestemt som Aand, kan have sin absolute
EE2, s. 95 over Sandseligheden hævede · Aandelige, da siger man en Qvinde, vil man give en
EE1, s. 95 moniske, bestemmet som det · Aandelige, den christelige Aand udelukker. Disse Ideer
NB22:8 n Tvang i Sandhed tvinge den · Aandelige, den kan da i det Høieste dyrt lade ham
Not9:1 en, hvorved de let taber det · Aandelige, der dog først gjør dem til Troes-Gjenstande.
OTA, s. 385 r ingen Forskjel, det er det · Aandelige, der gjør Forskjellen og Veiens Forskjel.
4T43, s. 162 liver det Tvivlsomme, og det · Aandelige, der skuffede ham ved sin Fjernhed, bliver
EE1, s. 388 n bevæger sig hen mod det · Aandelige, det Andet er det Rigtigste, naar man bevæger
OTA, s. 385 k hver sin Vei. / Altsaa det · Aandelige, det: hvorledes man gaaer paa Livets Vei,
EE:106 ige føler den geniale Læges · aandelige, hemmelighedsfulde Overlegenhed, maa omtrent
IC, s. 232 dslige, den jordiske, men den · aandelige, og saaledes just Nægtelsen af den verdslige
NB26:79 ar under det, som ansees for det · Aandelige, underskydes det Sandselige. Saaledes fE
Not9:1 han ikke kan wahrnehmen det · Aandelige, vender han sig bort fra dette til die Sinnen-Welt.
NB18:104 Værdigheder. Nu ere vi mere · aandelige, vi tragte derefter, indrette hele vort
NB24:44 st. / Det Corporlige – Det · Aandelige. / / Tag Opdragelsen, som den var i en ældre
EE2, s. 56 ndgaae, lad os ikke blive for · aandelige. Det forstaaer sig, man kan da heller ikke
NB11:99 og saa gjør lidt for det · Aandelige. Enhver Lære som lærer at skaffe sig
EE2, s. 117 orener, det Sandselige og det · Aandelige. Først da naar det Væsen, jeg lever
NB26:101 rner den sig endnu mere fra det · Aandelige. Man bruger Basuner og alt muligt Sandseligt
FB, s. 193 ts Ulykke er i Retning af det · Aandelige. Men Sara har ingen Skyld, hun er henkastet
Not9:1 killer det Naturlige fra det · Aandelige; men derved er Msk. endnu ikke kommen til
BOA, s. 113 at beskæftige sig med det · Aandelige; og af dette ringe Antal kan naturligviis
BOA, s. 99 vo han egentligen er, det er, · aandeligen forstaaet, hvad han egentligen vil. Den
NB2:26 og Circenses – Pressen har · aandeligen smigret Mellemclassen – Vi trænge
4T43, s. 138 unde, istedenfor at dømme · aandeligen, begjere et Kjendetegn paa det Gode og det
OTA, s. 207 ræbte Ønsket, og blev, · aandeligen, som dødt Kjød uden Smerte, thi ellers
BB:7 har ahnet en langt livligere, · aandeligere Behandling af Vidensk.; men nu styrter
NB32:84 ed en barnligere Tidsalder faaer · aandeligere Forestillinger, som hvis en barnligere
EE1, s. 75 , at det er en høiere, en · aandeligere Kunst. / Gaaer jeg nu ud fra Sproget, for
Not10:8 n det har Betydning som det · Aandeliges Erscheinung. Sjælelidelser., Sjæleangst,
NB30:78 ar Grunde skal paa en Maade · aandeliggjøre Ægteskabet gjøre det til noget Høiere
NB18:104 os Mennesker. / cfr p. 86.87. / · Aandelighed – og Aandelighed. / /
NB21:118 Virksomhed, den er Luthers · Aandelighed forvandlet til fræk Verdslighed. /
BI, s. 334 en abstract og overspændt · Aandelighed gjeldende. Disse Vibrationer kan nu opfattes
BI, s. 334 komme til en endnu høiere · Aandelighed kun kommer til Sandselighed, og altsaa
NB29:28 fter hvad saa denne høie · Aandelighed maa føre til for Gavtyvestreger. /
NB30:75 store Dyd, eller min store · Aandelighed men – mit Tungsind. / Det Ubetingede.
NB29:28 ke rigtigt!) tager denne høie · Aandelighed saaledes, at han nu ikke engang er istand
NB20:14 e Præster. / Den høie · Aandelighed som Luther slog ind paa ( thi det skal
NB21:135 r hører dog altid nogen · Aandelighed til, for, hvor maadeligt og forknyt man
NB16:79 goistisk Anfald af » · Aandelighed«, at naar Religionslærerne vare som i
SD, s. 149 turligt ( thi at have det er · Aandelighed) ingen Forstand paa det ene Fornødne,
NB18:104 Middelalderen for overspændt · Aandelighed, at den gjorde Alvor med at opgive det Jordiske
KK:11 orsoningen mangler den dybere · Aandelighed, da Folket befinder sig i en umidd: naturlig
NB13:71 r langt ere dog vi Msker fra den · Aandelighed, der i Sandhed ene sørger over sin Synd,
Papir 491 agte vort Liv og Levnet som den · Aandelighed, hvilken det N. T. fordrer. Nei, hvis en
BI, s. 325 den modsætter sig, er den · Aandelighed, i hvilken Sandseligheden er et indoptaget
Papir 13:11 aes: den gudd. Almagts absolute · Aandelighed. – / Imidlertid ogsaa afseet herfra
NB18:104 86.87. / Aandelighed – og · Aandelighed. / / Man beskylder Middelalderen for overspændt
NB20:76 at dette er den høieste · Aandelighed. / Menneskeligt Vrøvl. /
NB11:140 Sandhed Verden er gaaet frem i · Aandelighed. I Middelalderen havde man meest Tillid
NB18:101 rne slap dem. / O, farlige · Aandelighed. Saa er det dog langt simplere at sige:
NB18:104 er det ikke en langt større · Aandelighed: at blive i Besiddelse deraf, anvende stor
NB3:29 Inderste o: s: v:; vi smile · aandeligt ad hiin Usikkerhed og Mistillid til sig
NB16:73 skulde give Betalingen saa · aandeligt at de slet ikke tænkte paa at det var
KG, s. 256 en fra ham; men er dette ikke · aandeligt at slaae ham ihjel, aandeligt at styrte
KG, s. 256 aandeligt at slaae ham ihjel, · aandeligt at styrte ham i Afgrunden – forsaavidt
JJ:226 n Fader og en Søn. Begge meget · aandeligt begavede, begge vittige især Faderen.
SLV, s. 143 e i sin Orden; netop jo mere · aandeligt begavet en Individualitet er, desto vanskeligere
BOA, s. 253 og han er for meget · aandeligt beskæftiget til at blive en »
Papir 316:2 es Samtidige, thi de ere mere · aandeligt bestemmede; de tage sig derfor bedst ud
EE1, s. 77 trykkes i Sproget, da det er · aandeligt bestemmet saaledes, at det falder udenfor
KG, s. 63 er det Selv, som Elsker, reent · aandeligt bestemmet som Aand, og Næsten en reen
CC:25 mfundet er indtraadt et Slags · aandeligt Bugtalerie. Man hører en forvirret Lyd;
BI, s. 87 ævende; thi fra et saadant · aandeligt Christiansfeldt, en saadan sammensnærpende
NB31:50 eller Begunstigelses Forskjel. / · Aandeligt derimod er det at have det paa første
EE2, s. 98 en. Dertil kommer, at jo mere · aandeligt det er, der skal vindes, desto mere kan
EE2, s. 131 Besiddelse er nemlig ikke et · aandeligt dødt og ugyldigt om end juridisk kraftigt
NB10:98 r det dog et Myggestik. Men · aandeligt ell. sjeleligt kan det ikke saaledes paavises.
NB3:29 ns Alvor – vi sætte · aandeligt en Ære i, at vort udvortes Liv udtrykker
NB31:143 kke noksom indprænte sig, at · aandeligt er altid hvad der virkelig er Fremskridt
CT, s. 145 Sygdomme, veed jeg ikke; men · aandeligt er der eet, kun eet – høist eenfoldigt
KG, s. 329 alde for en Andens Haand, men · aandeligt er der kun Een, som kan dræbe mig, og
NB35:31 es, at Vand slukker Ild, og · aandeligt er det saaledes, at Masse Mængde af
NB15:66 der, hvor Læreren boer. · Aandeligt er det, at jeg handler engang afgjørende:
NB31:162 askee med stor Familie: og · aandeligt er et eenligt Msk. mere. / Til Gud tale
NB31:162 sk. vi ere et Folk – · aandeligt er et Individ mere for Gud; just dette
KG, s. 329 be mig, og det er mig selv; · aandeligt er et Mord ikke tænkeligt – ingen
LF, s. 16 or, thi saaledes overspændt · aandeligt er Evangeliet ikke, at det ikke kan bruge
KG, s. 329 el myrde en udødelig Aand; · aandeligt er kun Selvmord muligt. Og seirer Mennesket
NB35:11 g der kan pirre, viis at de · aandeligt ere Hanereier – og det er just svarende
Not10:8 d blot som udv:, ikke som · aandeligt Faktum. Ligesaa utilfredstillende er Χsti
SLV, s. 97 asser jeg mig heller ikke et · aandeligt Falkeblik, der skulde bemyndige mig til
SLV, s. 96 skelsen, fordi Pligten er et · aandeligt Forhold til en Gud som er Aand. Hedenskabet
BI, s. 333 elskabelige Liv, og i et mere · aandeligt Forhold til enkelte af dette Livs qvindelige
KK:2 t og træder i et inderligt · aandeligt Forhold til Gud. Eller: Gud er efter sit
BA, s. 400 g som den dog skal staae i et · aandeligt Forhold til. Skjebne kan betyde lige det
KG, s. 213 deligen, dette er just Alvor, · aandeligt forstaaet at kunne vedblive denne i Alvor
NB:6 t skal være hvad man kunde kalde · aandeligt forstaaet det daglige Brød. /
CT, s. 291 see der er det«, men · aandeligt forstaaet er Alteret dog kun der, hvis
OTA, s. 157 aaer ind, er livsfarligt. Og · aandeligt forstaaet er der en fordærvelig Sygdom,
CT, s. 290 der er det«; men · aandeligt forstaaet er det dog egentligen kun der,
AE, s. 166 er en Sinkelse, hvorledes det · aandeligt forstaaet er en Velsignelse ( thi hvad
BOA, s. 95 ndtræder en Standsning som · aandeligt forstaaet er hvad Obstruktion er for den
KG, s. 218 Kjerlighed er Alts Ophav, og · aandeligt forstaaet er Kjerligheden Aands-Livets
OTA, s. 190 t, Skuden veed Alt forud. Og · aandeligt forstaaet er kun Den paa Dybet, der vil
AE, s. 364 et gjør Mediationen ogsaa. · Aandeligt forstaaet er Menneskets opreiste Gang hans
OTA, s. 160 en, aandeligt forstaaet! Thi · aandeligt forstaaet er Stedet ikke noget Udvortes,
OTA, s. 387 tegner Fuldkommenhedens Vei. · Aandeligt forstaaet er Veien det: hvorledes der gaaes.
OTA, s. 386 en Vanskelighed udelades, at · aandeligt forstaaet er Veien: hvorledes der gaaes.
BOA, s. 253 ver i landlig Afsideshed, og · aandeligt forstaaet i fuldkommen Isolation. Betragter
BOA, s. 235 thisk Forstand det Frelsende. · Aandeligt forstaaet kan Svimmelhed være en dobbelt.
NB25:103 gemidlet er hvad han begjerer: · aandeligt forstaaet lige omvendt, naar En har syndet,
KG, s. 32 a Enhver er oplært deri og, · aandeligt forstaaet ligesom Den, der opdrages i velhavende
BOA, s. 253 thi Forholdets Misforhold er · aandeligt forstaaet netop lige saa piinagtigt-forkeert
OTA, s. 322 ae ene og gaae alene, det er · aandeligt forstaaet Opgaven, som sættes Den, der
OTA, s. 160 kunne komme sammesteds hen, · aandeligt forstaaet! Thi aandeligt forstaaet er Stedet
KG, s. 218 Grundvolden. Men hvad er nu, · aandeligt forstaaet, Aands-Livets Grund og Grundvold,
NB2:16 haanes, forfølges, mishandles, · aandeligt forstaaet, af Mængdens og Pøbelens
KG, s. 328 , saa maatte vi sige: der er, · aandeligt forstaaet, altid to Seire, en første
BOA, s. 253 nfoldige Mennesker, han maa, · aandeligt forstaaet, consequent sige om dem, hvad
OTA, s. 157 sig straffe. Men da er der, · aandeligt forstaaet, en anden Sygdom, en endnu fordærveligere:
KG, s. 274 ar, hvad han selv kaldte sig, · aandeligt forstaaet, en Fødselshjælper, og
KG, s. 270 hed, de groe sammen, hvilket, · aandeligt forstaaet, er lige saa fordærveligt,
OTA, s. 392 gyndelsen af denne Tale, at, · aandeligt forstaaet, er Veien dette: hvorledes der
OTA, s. 385 ighedens Vei, han viste, at, · aandeligt forstaaet, er Veien netop dette: hvorledes
BOA, s. 235 d. Frelsen mod al Svimmelhed, · aandeligt forstaaet, er væsentligen at søge
KG, s. 215 r. / / Men er det at opbygge, · aandeligt forstaaet, et saaledes eiendommeligt Tillægsord
OTA, s. 277 han har netop, som Skovduen, · aandeligt forstaaet, fanget sig selv til Døden.
NB19:79 r da ikke saa forunderligt, thi, · aandeligt forstaaet, findes der vel altid selv i
SLV, s. 183 Tør en Grændsesoldat, · aandeligt forstaaet, gifte sig, en Yderpost, der
KG, s. 218 ke, i hvem Kjerlighed er, er, · aandeligt forstaaet, Grundvolden lagt. Og Bygningen,
OTA, s. 191 ge for Kone og Børn: nei, · aandeligt forstaaet, har han netop selv sørget
OTA, s. 157 at bruge Lægemidlet. Men · aandeligt forstaaet, hvor Sygdommen ikke er i det
BOA, s. 257 Andre. Dersom man satte ham, · aandeligt forstaaet, i et lufttomt Rum, vil han ingen
BOA, s. 254 og lige saa uproportioneret, · aandeligt forstaaet, i Forhold til sin Omgivelse,
NB21:60 rgsmaalet er, om man ikke, · aandeligt forstaaet, i Retning af Aand intenderer
Brev 37 yderst vigtigt, at hvad man, · aandeligt forstaaet, indaander, at det er gode og
SD, s. 193 Folk som de ere fleest, og, · aandeligt forstaaet, Ingenting. / / Første Kapitel
BOA, s. 235 estok: saaledes maa Den, der, · aandeligt forstaaet, lider af Svimmelhed søge
NB15:54 ker Ballotationen, omtrent, · aandeligt forstaaet, ligesom hiin afskyelige Lingams
OTA, s. 374 en Fortvivlet, det kan man, · aandeligt forstaaet, ligesom see paa ham; thi han
OTA, s. 385 ei«, medens man dog, · aandeligt forstaaet, maa sige, at hver gik sin Vei
BOA, s. 278 lig Livs-Udvikling, hvor A., · aandeligt forstaaet, nu er ( hvilket er noget Andet
OTA, s. 386 den vil gjerne bedrages, og, · aandeligt forstaaet, ogsaa blot spørge, hvor Veien
KG, s. 218 lden lagt. Og Bygningen, som, · aandeligt forstaaet, skal opføres, er atter Kjerlighed;
KG, s. 354 Tanke, holde det ud med den, · aandeligt forstaaet, strengeste Afholdenhed i Forhold
3T44, s. 248 n Sorg, der er efter ham. Og · aandeligt forstod han jo sit Savn, og aandeligt talt
KK:2 te gjort gjeldende, at ethvert · aandeligt Fremskridt udgaaer fra Individualitætens
BI iede som Medlem af et vidtudstrakt · aandeligt Frimureri. Man træffer endnu stundom
NB11:62 faaer den aldrig igjen. Men · aandeligt gjælder det just: at kan jeg ikke faae
NB:93 sk. kan falde for en Andens Haand; · aandeligt gjælder det, at et Msk. kun kan falde
NB31:143 igt paa at det er Skærpelse. · Aandeligt gjøres der i Sandhed ikke Fremskridt,
Brev 94 e, og jeg haaber Du vil troe mig. · Aandeligt har jeg besøgt Dig. legemligt besøger
NB16:65 see paa ham, at han puster. · Aandeligt har jeg fulgt denne Regel. Og da jeg nu
NB11:152 ngende i det Sidste, om de · aandeligt have Lov dertil. / Lad os tage en Saadan.
EE1, s. 141 e det Baand, der usynligt og · aandeligt holdt Staterne sammen, løst, er ikke
NB32:30 tlighed, saa de hitte paa i · aandeligt Hovmod, at ville være noget Andet end
YDR, s. 111 den anden har maaskee i · aandeligt Hovmod, i ethvert Tilfælde positivt
KK:2 rincips første Tilvær et · aandeligt Individuum; thi først idet et Princip
NB30:103 Fortrin, Goder. Var man da · aandeligt lige saa sikker paa, at det ikke at være
FP, s. 20 et vist, om jeg saa maa sige, · aandeligt Løsgjængerie, og det er derfor, blandt
EE1, s. 203 ttraaer Umiddelbarheden ikke · aandeligt men sandseligt. / Alt dette har Goethe
EE1, s. 202 men dette attraaer han ikke · aandeligt men sandseligt. Han attraaer altsaa i en
KK:4 riheden som gjør den til et · aandeligt Moment) c) i Forhold til Mskheden som forsonende;
BOA, s. 260 dte sine Midler i Udlandet; · aandeligt og religieust forstaaet er Fortabelsen
G, s. 64 ing, saa forstaae Digterens Ord · aandeligt om mine Tanker, det er Alt, hvad jeg kan
NB31:84.a uden i store Skibe: saa er det · aandeligt omvendt. Det Skib, der farer paa Timeligheden
BI, s. 205 tages, naar der er Tale om et · aandeligt Phænomen, opfattet Socrates; men de
SLV, s. 162 verdsligt velhavende men dog · aandeligt Pialtenborg, hvor man er værdig ved
AA:18 e er indsnørt i et saadant · aandeligt Snøreliv, fra uforsigtigt at indlade
NB32:18 kene som den Sætning: at · aandeligt styrker man sig ikke ved Sammenhold og
NB35:40 tne. Høitideligt, dybsindigt, · aandeligt tales der om Kirken – men enkelte
3T44, s. 248 Den, der aldrig var ung. Thi · aandeligt talt er Opfyldelsen altid i Ønsket,
SLV, s. 361 gentligen maa søge den. / · Aandeligt talt lider hun ikke saa meget. Hun er end
3T44, s. 248 forstod han jo sit Savn, og · aandeligt talt længtes han efter Ungdommen. I
NB16:73 ing. Nei, skal det gaae saa · aandeligt til, saa lad Læreren give Afkald paa
3T43, s. 69 t inderste Væsen; thi alt · Aandeligt tilegnes kun ved Frihed; men hvad der tilegnes
NB32:34 kunne være Aand. Nei ideelt, · aandeligt trækker Tallet fra. / Men man forener
NB33:17 aa bliver det et stort Tal, · aandeligt tæller man sammen og det store Tal svinder
BB:1 at modtage Charakteren af det · aandeligt Ubegrændsede; saa ville vi finde, at
FB, s. 138 udtrykker det aandeligt, men · aandeligt udtrykker han det derved, at han giver
AE, s. 316 kling er Selv-Virksomhed; det · aandeligt udviklede Individ tager i Døden sin
BA, s. 370 et, at jo ældre og jo mere · aandeligt udviklet Individualiteten er, desto mindre
NB26:24 gt at snurre fort. » · Aandeligt« lader Sligt sig ypperligt gjøre. At
NB:90 det Usynlige; i Aands-Forholdet ( · aandeligt) til det Usandsynlige. / / /
SLV, s. 96 dividets Forhold til ham saa · aandeligt, at den sandselige-sjelelige Synthese, der
NB32:117 delighedens Verden Penge er, er · aandeligt, Begreberne. Det er i disse alle Omsætningerne
Oi7, s. 287 en Maade at have Religion er, · aandeligt, en comisk Ynkelighed. Man har ingen Religion;
NB31:56 i som ordentligviis ethvert Msk, · aandeligt, er en Gavtyv, og Slægten en Gavtyve-Slægt,
KG, s. 226 re Noget fra Grunden af, men, · aandeligt, er Kjerlighed Alts Grund. Lægge Kjerlighedens
KG, s. 219 ste Forstand Opbyggelse. Thi, · aandeligt, er Kjerlighed Grunden, og at opbygge er
HGS, s. 197 for, saaledes udelukket, maa, · aandeligt, forsmægte, døe af Sult ved at være
EE2, s. 67 kabet sandseligt, men tillige · aandeligt, frit og tillige nødvendigt, absolut
SLV, s. 122 er ham Livet, saa troer jeg · aandeligt, hvad der ogsaa stod i hiin lille Bog, at
NB14:47.a n kommer vel til at seire, men · aandeligt, hvilket er at ligge under. Dette er noget
EE1, s. 340 slet Intet; det er et reent · aandeligt, hvilket naturligviis er slet Intet i Forhold
YTS, s. 253 hvor Han tillige kjæmpede · aandeligt, i Ørkenen og paa Korset; og til daglig
BA, s. 398 yghed, at den Intet forstaaer · aandeligt, Intet fatter som Opgave, om den end formaaer
FB, s. 138 derved, at han udtrykker det · aandeligt, men aandeligt udtrykker han det derved,
BA, s. 369 den samme Maade, altsaa ikke · aandeligt, men den gjør dog en Forskjel indenfor
EE2, s. 176 n er umiddelbart bestemt ikke · aandeligt, men physisk. Her have vi en Livs-Anskuelse,
NB35:18 des kan man godt behøve, · aandeligt, Noget i Munden, naar man ieetvæk skal
EE1, s. 160 rd med at ville leve ganske · aandeligt, Noget, Naturen ikke taaler. Med den Dybde,
SD, s. 186 enne Skjulthed er just noget · Aandeligt, og et af Betryggelses-Midlerne for at sikkre
EE:94 s i den. Det Hele skal være saa · aandeligt, saa vindigt, at det danner en charakteristisk
IC, s. 203 pholdende, saaledes er ogsaa, · aandeligt, Sandheden baade det Livet Givende og det
BI, note Dem, der ikke kan forstaae det · aandeligt, skal jeg dette Punkt betræffende henvise
EE1, s. 297 ham. Han levede altfor meget · aandeligt, til at være en Forfører i almindelig
SLV, s. 283 jeg igjen ikke kan existere · aandeligt, uden at hun maa kunne existere i det Samme.
NB31:122 e myrdet Millioner – · aandeligt, ved deres løgnagtige Χstd. ( som
4T44, s. 359 thi Den, der dømmer · aandeligt, veed, at ethvert Menneske kun er en unyttig
Not1:9 / Johannes opfatter det mere · aandeligt. – Mth: 16, 27. Mth: 24, 29.
NB11:112 viste sig, at han forstod Sagen · aandeligt. / / / Der er egl. noget meget sandt i hvad
NB26:79 oget Andet. / Sandseligt – · Aandeligt. / / Plato siger ( i Phædrus § 250)
NB13:8 erisk, da mit Liv er langtfra saa · aandeligt. / Overhovedet mener jeg, at det er den
NB11:152 bestandigt vil hjælpes blot · aandeligt. Der gives uskyldige msklige Hjælpemidler
NB:79 forstaaer? Og saaledes er det · aandeligt. Et Msk. kan erhverve den Ligegyldighed
BA, s. 351 n i Sproget Udtrykket for alt · Aandeligt. Forsaavidt behøver man blot at antage,
BOA, s. 101 Menneske baade borgerligt og · aandeligt.« Beskedenheden med kun at ville foranledige
NB24:159 den. / Og saaledes er det ogsaa · aandeligt: det at see sig selv er at døe, at døe
EE2, s. 66 saa, det er sandseligt og dog · aandeligt; men det er mere; thi det Ord » aandelig«
4T44, s. 320 Sands og Intet kan forstaae · aandeligt; skal den kaldes Feighed, der vil lyksaliggjøres
4T44, s. 359 mer saaledes, dømmer ikke · aandeligt; thi Den, der dømmer aandeligt, veed,
Not11:32 γιϰη, · Aanden αιτια τελειοτιϰη.
TS, s. 92 er jo mod alle Naturlove, mod · Aanden – dog vel kun Natur-Aanden! –
Not10:9 saa adskilte fra Aanden, og · Aanden adskilles igjen fra ὁ ϰυϱιος
BA, s. 397 an ved at udsige det, fordrer · Aanden af den. / Hvad her er sagt gjælder nu
BA, note sig over den Døende, og med · Aanden af sit sidste Kys udslukker den sidste
BA, s. 373 følte sig fremmed, nu har · Aanden aldeles seiret og seer det Sexuelle som
Papir 15 til Gud. Apostelen staaer nemlig i · Aanden allerede paa Fuldendelsens Standpunct.
BOA, s. 175 t ikke var paa Tanken men paa · Aanden Alt kom an, og at der var en ond Aand til.«;
BOA, s. 174 t ikke var paa Tanken men paa · Aanden at Alt kom an, og at der var en ond Aand
Brev 141 kke tillade Dig end ikke i · Aanden at foretage denne Vandring. Og naar Du
NB:34 gt over ham, men hell. ei formaaer · Aanden at hæve det, den formaaer maxime at
NB29:23 , at i det samme Øieblik · Aanden atter kommer igjen, vil det Hele styrte
BA, s. 375 ere. Idet i Blufærdigheden · Aanden bliver angest og sky for at iføre sig
Not10:9 barelse er Sønnen. Ogsaa · Aanden bliver kaldet et Lys. / 2) Der forudsættes
NB14:67 for alle saa dybt, at for Alvor · Aanden bliver til. Og saa vil han fremdeles, at
BA, s. 354 rst naae, i det Øieblik · Aanden bliver virkelig. Før den Tid er han
Papir 259:1 ing om Leerkarret, hvori · Aanden boer – Et Spørgsmaal er, hvorvidt
TS, s. 103 lken Du mere end seirer. / Og · Aanden bringer dernæst Haabet, i strengeste
EE2, s. 202 er altid det virkelige. Naar · Aanden da ikke faaer Lov til at svinge sig op
NB27:23 g saa først er det igjen · Aanden der fører til Sønnen, og Sønnen
TS, s. 35 / /      / / III / / Det er · Aanden der levendegjør ( 1ste Pintsedag) /
TS, s. 97 le over dette Ord: / / det er · Aanden der levendegjør. / / M. T. Der er, i
CT, s. 119 I Barnet og Ynglingen er det · Aanden der sover, det Lavere er vaagent; dog er
Brev 317 r idetmindste at have forstaaet · Aanden deri jeg har gjennem Dem bedre lært
EE1, s. 156 uds Brud, hun har i Troen og · Aanden det Indhold, hvori hun hviler. Vor Antigone
EE1, s. 68 i Christendommen er Aand, og · Aanden det positive Princip, den har bragt ind
BA, s. 388 ynthesens tvende Momenter, og · Aanden det Tredie, dog saaledes, at der først
EE2, s. 176 or Aandrigheden viser sig, er · Aanden dog ikke bestemmet som Aand, men som Gave.
NB17:111 er En. / Men naar det er, fordi · Aanden driver En, saa er det jo dog det Frivillige.
BB:1 ndre ophøiet end hiin, hvor · Aanden dvæler i det Vidunderliges Mysterier
DD:29 mig; thi jeg seer allerede i · Aanden en el. anden Journalist, der omhyggelig
KK:2 endelige. Umiddelbar nemlig er · Aanden en Falden fra hinanden i lutter enkelte
EE2, s. 181 ord paa sin Samvittighed, men · Aanden en ny Angst. Kun i Lystens Øieblik finder
BA, s. 451 art Inderligheden mangler, er · Aanden endeliggjort. Inderligheden er derfor Evigheden,
BI, s. 326 ighed negeres Aanden ikke, da · Aanden endnu ikke er tilstede. Den vil overhovedet
EE1, s. 94 gges lidt tidligere. Idet · Aanden ene og alene bestemmet som Aand giver Afkald
KK:4 l en levende Nærværelse. · Aanden entaußert sich seiner Idealitæt til
NB26:44 ølgelsen.« / Men · Aanden er » Trøsteren« –
Not11:27 ar de Andre ere aftraadte. · Aanden er alene det Seyn-Sollende. Egl. er der
BA, s. 349 aldrig vilde blive Menneske. · Aanden er altsaa tilstede, men som umiddelbar,
BA, s. 372 heden er der en Angest, fordi · Aanden er bestemmet i Yderspidsen af Synthesens
BA enne Viden giver Angesten et Mere. · Aanden er da ikke blot sat i Forhold til Sandselighedens
BI, note gel selv etsteds har gjort, at · Aanden er den bedste Epitomator. Denne Skizze
LP, note næsten Faderen og Sønnen, · Aanden er den ene herskende. Ingen Munk seer Du
SD, s. 161 riste Selvmord, hvad dog for · Aanden er den meest afgjørende Synd, det saaledes
Brev 317 il føle og erkjende, at · Aanden er den Samme, de have en dyb almindelig
Papir 270 t med et guddligt Kald, at · Aanden er den samme, om end Naadegaverne ere forskjellige,
BA, s. 398 itet, thi den veed jo, at for · Aanden er der ingen Auctoritet, men da den selv
Brev 317 nder en fremmed Form? Naar · Aanden er der, danner Formen sig da ikke af sig
BA, s. 394 e skal sættes af Aand, men · Aanden er det Evige, og er først derfor, naar
BA, s. 399 er, fordi den er udelukt, som · Aanden er det, saa er Angesten der dog, kun venter
BA delbar Eenhed med sin Naturlighed. · Aanden er drømmende i Mennesket. Denne Opfattelse
Not9:1 Ved Aanden: deels forsaavidt · Aanden er Eenheden af Faderens og Sønnens Villie
KK:5 med den msklige Udvikling; thi · Aanden er efter Sab. Lære » det Heles
Not11:25 rer Χstd. ogsaa, at · Aanden er en Person og dog er Gud Aand. Det gaaer
BA, s. 373 Elskoven, det reent Erotiske. · Aanden er endnu bestandig ikke sat med. Saasnart
BI, s. 325 nøgne Sandselighed, hvori · Aanden er et negeret Moment; det, den modsætter
KK:2 alsidige Gjenemtrængthed af · Aanden er Forklaringen, er Begrebet af dette Under.
AE, s. 129 han bliver en Tjener – · Aanden er Herren. Dette er Begyndelsen. Lad os
KK:2 iden er tom og indholdsløs, · Aanden er i den aldeles ude af sig, uden at være
EE2, s. 296 af Menigheden overhovedet, og · Aanden er i stor Forlegenhed, naar den ikke har
Not4:5 ilegnelsen divergere de, men · Aanden er jo netop det subjektive Princip, hvorved
NB21:59 , just dette er Undseelsen, · Aanden er just Undseelse, eller at Msket er bestemmet
Not10:9 ghed, Sønnen er Sandhed, · Aanden er Kjærlighed, som forener begge. Kjærlighed
NB20:161 istendom. / Forskjellen om · Aanden er over mig eller ikke, om der er den ubetingede
NB30:24 er den sande Christen, hvem · Aanden er over, forskjellig fra det almdl. Msk.
Not10:9 leds for begge er spiratio, · Aanden er processio e patre filioque. ( Tilsætningen
Brev 141 Dit Hoved, da veed han, at · Aanden er redebon, da iler han Dig imøde, da
BA, note døer egentlig ikke; men naar · Aanden er sat som Aand, da viser Døden sig
BA, s. 397 sin Grund i, at jo høiere · Aanden er sat, desto dybere viser Udelukkelsen
EE1, s. 73 i sine Rettigheder, men idet · Aanden er sat, er Alt det, som ikke er Aand, udelukket.
BA, s. 400 t. Den er Intet, thi saasnart · Aanden er sat, er Angesten hævet, men ogsaa
EE1, s. 73 idlertid ikke. Først idet · Aanden er sat, er Sproget indsat i sine Rettigheder,
BA, s. 392 er bæres af Aand. Saasnart · Aanden er sat, er Øieblikket der. Derfor kan
NB27:49 t var slet ikke Χstd. / / / · Aanden er Trøsteren, Talsmanden. / /
NB27:44 Msk. frelses, selv Apostelen. / · Aanden er Trøsteren. / / Tænk et Msk., der
NB27:44 Aanden«. Og · Aanden er Trøsteren. Den er ikke blot levendegjørende,
KK:11 ive Forskjel mell. Naturen og · Aanden er ubekjendt, anskues Guddommen i de forskjelligste
BA, s. 369 græske Skjønhed, fordi · Aanden er udelukket, men derfor er der ogsaa en
BA, s. 369 bringer den en Synthese, hvor · Aanden er udelukket. Dette er Hemmeligheden i
KG, s. 213 d det allerede givne Ord. Som · Aanden er usynlig, saa er ogsaa dens Sprog en
KG, s. 212 ge det samme Ord. Den, i hvem · Aanden er vaagnet, han forlader jo derfor ikke
NB29:23 g er, at det er skeet derved, at · Aanden er veget bort – og saa er Udbredelsens
BA, s. 375 eg vil tale som en Græker. · Aanden er vel tilstede; thi det er den, der constituerer
EE1, s. 115 andseligt Liv, hvis Negation · Aanden er. / Saaledes som Sganarel opfattes af
Not10:9 aer derved, at Sønnen og · Aanden ere Faderen underdanige og mindre end Faderen.
KK:5 verdenshistorisk Evoloution. / · Aanden falder derfor aldeles sammen med den msklige
BI, s. 157 netop i de Øieblikke, hvor · Aanden farer hen, og Ingen veed hvorfra den kommer,
EE2, s. 183 den ligesom er modnet og hvor · Aanden fordrer en høiere Form, hvor den vil
Brev 317 pfattede af Andre og fordi · Aanden forekommer mig at træde frem i en saa
OTA, s. 429 lpe ham dertil, til at tage · Aanden forfængeligt. Saa vil man, som det hedder,
PMH, s. 72 er Alvor, overalt ellers hvor · Aanden forholder sig til Andet, saaledes, at det
BOA, note elv, naar Tanken selv adskiller · Aanden fra Legemet og Aanden fra Verden, saa maa
BOA, note rden, uden Legeme. Den adskilte · Aanden fra Legemet, Aanden fra Verden. Og naar
BOA, note adskiller Aanden fra Legemet og · Aanden fra Verden, saa maa Mennesket dø og
BOA, note en adskilte Aanden fra Legemet, · Aanden fra Verden. Og naar Mennesket selv, naar
BA, s. 373 Blufærdigheden laae i, at · Aanden følte sig fremmed, nu har Aanden aldeles
KK:11 m Kirken paa den ene Side ved · Aanden først bliver en almindelig Kirke, saaledes
TS, s. 97 til Erindring om den Dag, da · Aanden første Gang blev udgydt over Apostlene.
BOA, note ve onde. Og hvad bliver Aanden? · Aanden gaaer ud af Legemet. Men Gud tager den
TS, s. 95 med andre Tungemaal, eftersom · Aanden gav dem at udsige. Men der vare Jøder
JJ:191 ingen om Gud udvikler sig af Msk. · Aanden gjennem dens Forhold til sig selv og Verden,
NB15:51 old til religieus Aand saaledes: · Aanden gjennemtrænger et Msk. saaledes, at
Papir 23:3 iddelse deraf. / Men da nu her i · Aanden Gudsbillede ( Idee) ell. Guds Væren
BA, s. 383 eier i et Menneske, i hvilken · Aanden har seiret saaledes, at det Sexuelle er
3T44, s. 236 sin eneste Fortrolige, naar · Aanden har tabt Kraft til i Alvor at opgjøre
Not4:6 Fader og Søn; men ogsaa Aand. · Aanden har vi i sin første Skikkelse i den
EE1, s. 376 t forfærdede mig, selv om · Aanden havde banket paa min Dør, jeg havde
BOA, s. 116 rrettede os i Forordet om, at · Aanden havde budet ham at brænde Alt hvad han
EE1, s. 94 edens verdslige Aand, medens · Aanden havde forladt Verden. Middelalderen veed
Oi6, s. 268 rd med hinanden om, hvorledes · Aanden havde lovet dem sin mægtige Beskyttelse,
NB11:152 i Alt, tilsidst maa jo dog · Aanden hjælpe, ell. er Aand ikke det Absolute?
SLV, s. 99 æst Aladdins Befaling til · Aanden i 4de Act ( hvor han giver Ordre betræffende
TS, s. 96 enneske-Aanden«, ikke · Aanden i den Enkelte, men Slægtens Aand, denne
Not1:6 d ell: en Kraftesløshed i · Aanden i den frem imod Guds Lov rettede Stræben;
BI, s. 125 er derimod et Forsvar for, at · Aanden i denne Dialog er ægte græsk og ikke
EE1, s. 166 aae, saa let som et Fnug for · Aanden i dens Næse. – Dog, Natten seirer
BA r et Forhold til Aand, uden dog at · Aanden i dybeste Forstand sættes som Aand.
NB23:153 am ikke – men da han saae · Aanden i en Dues Skikkelse svæve ned over ham,
4T43, s. 146 e-Kraft og til at bedrøve · Aanden i eventyrlig Higen og Smerte. Selv i Forhold
EE2, s. 181 ystens Mættelse. Da samler · Aanden i ham sig som en mørk Sky, dens Vrede
NB27:23 n Fader, han bliver det ved · Aanden i Midleren. / / / Anm saaledes især
AE, s. 166 tænkelig Maade antyder, at · Aanden i mig er fordunklet og ikke tydeligt fatter
FV, s. 24 rne, hvad der vilde bedrøve · Aanden i mig. Nei. Det jeg har villet er at bidrage
Brev 311 de havde at udsætte paa · Aanden i Naturen – jeg læste den igjennem
NB14:124 ende udbasuner Ørsteds Bog ( · Aanden i Naturen) som et Skrift, der skal opklare
Brev 311 t og læste der » · Aanden i Naturen,« den tiltalte mig meget,
EE1, s. 93 t Forhold til Aanden, om end · Aanden i sin nidkjære Strenghed havde den mistænkt.
Papir 270 Ak men vi bære jo Alle · Aanden i skrøbelige Lærkar – og naar
EE2, s. 322 ham og hørte ham. / Hvad · Aanden i Syner og Drømme havde aabenbaret Propheterne,
2T44, s. 214 ts Tilskyndelse, udsluk ikke · Aanden i unyttig Strid om, hvo der ventede længst
BA, s. 394 erved viser det Evige sig, da · Aanden i Uskyldigheden kun er bestemmet som drømmende
AE, s. 129 t aber – saa forsvinder · Aanden igjen, fordi der ikke gnides rigtigt, og
KK:2 og Væsen, men meget mere en · Aanden ikke adæquat Tilstand, fordi dens Væsen
BA, s. 372 esens Differents saaledes, at · Aanden ikke blot er bestemmet som Legeme, men
NB17:111 ke selv vælge Lidelser, naar · Aanden ikke driver En. / Men naar det er, fordi
EE2, s. 176 den væsentlige Lighed, at · Aanden ikke er bestemmet som Aand, men umiddelbart
JC, s. 52 vel, men han vidste ogsaa, at · Aanden ikke er underlagt Mangfoldighed, at dens
Not10:9 . 16, 13. Stundom adskilles · Aanden ikke fra Gud, hvor han nævnes i Forbindelse
Not9:1 t ved sig selv. I Naturen er · Aanden ikke für sich. Er al Tilfældigt
KK:5 siger Schl:, kun i det Hele er · Aanden ikke i den enkelte, der i saa Fald vilde
EE2, s. 202 dig zittrer i Fortvivlelse og · Aanden ikke kan vinde sin sande Forklarelse. Det
NB12:81 an gaaer bort; thi ell. kan · Aanden ikke komme. / Χstd. er og skal være
KK:5 ti Daab. Men vare Sønnen og · Aanden ikke tilstæde før Χstd. saa
EE1, s. 95 der skal udelukkes, som det, · Aanden ikke vil have med at gjøre, uden at
AE, s. 228 at maatte ligge stille, naar · Aanden ikke vilde understøtte mig med Pathos.
BA, s. 375 det Erotiskes Culmination kan · Aanden ikke være med. Jeg vil tale som en Græker.
BI, s. 326 i hendes Sandselighed negeres · Aanden ikke, da Aanden endnu ikke er tilstede.
BA, s. 349 st. Blive af med sig selv kan · Aanden ikke; gribe sig selv, kan den heller ikke,
EE1, s. 93 ge, der paa Liv og Død er · Aanden imod. Ridder-Tidens Erotik har en vis Lighed
NB2:173 rk, deels paa Grund af hvad · Aanden indskyder ham, og deels fordi Danmark har
SLV, s. 368 n seire, Skabningen sukke og · Aanden juble, at jeg maatte trøstes og vorde
SLV, s. 409 a for at bedrage, men for at · Aanden kan forsøges i at sætte det i Indifferents
Not11:37 den tredie Potenss Kommen. · Aanden kan først komme, naar det Uaandelige
EE2, s. 184 t ikke kunne hæve det; kun · Aanden kan hæve det, thi det ligger i Aanden,
Not4:12 æde, det er Naaden, uden · Aanden kan ingen troe, i Troen har jeg Gud, hvorledes
BA, note ig i Synthesens yderste Spidse; · Aanden kan ligesom ikke være tilstede; thi
AE, s. 130 hele Menneskeheden. Hvis end · Aanden kom tilsyne, naar der gnides saaledes,
Papir 270 en, der beder i Dig, fordi · Aanden kommer din Skrøbelighed til Hjælp,
NB26:68 , men hold blot ud, Du skal see, · Aanden kommer nok Dig til Hjælp) vær forvisset
KK:11 staaer derfor, idet Dogmet om · Aanden kommer til at explicere sig i sin hele
KK:11 restilling, ifølge hvilken · Aanden kun er et relativt creaturligt Princip,
BA, note vel under Gjentagelsen, som stod · Aanden kun i et udvortes Forhold til Aandens Gjentagelser
Papir 252:4 – / Hedentil har · Aanden kun traadt ham imøde ved enkelte Leiligheder,
NB11:118 at han maatte gaae bort, for at · Aanden kunde komme). Da Han saa døde Korsets-Død
EE2, s. 197 anderledes end Andre. / Dog, · Aanden lader sig ikke spotte, den hævner sig
EE2, s. 197 vidste, hvad I loe af! / Dog, · Aanden lader sig ikke spotte, og Tungsinds Mørke
Not9:1 fter Legemet dødede efter · Aanden levendegjorte. Aandelig vender han tilbage,
SLV, s. 231 er, det kan Hesten ikke. Men · Aanden levendegjør, og som en gammel Konge
EE:161 , hvor jeg som syg og besmittet i · Aanden lever afsides og eensom, fjernt fra Samfund
BA, s. 372 ns egentlige Betydning er, at · Aanden ligesom ikke kan vedkjende sig Yderspidsen
EE2, s. 183 hele jordiske Liv, og nu vil · Aanden ligesom samle sig ud af denne Adspredthed,
Papir 578 r et Dødningehoved, thi · Aanden ligner ingen sandselig Gjenstand. Men et
BA, s. 376 I Conceptionens Øieblik er · Aanden længst borte og derfor Angesten størst.
EE1, s. 94 u viger Pladsen for. Idet da · Aanden løser sig fra Jorden, saa viser Sandseligheden
4T43, s. 125 ke sin Sjel og udslukte ikke · Aanden med Overveielse eller Forklaringer, der
EE1, s. 94 t ogsaa er naturligere, idet · Aanden mere og mere trækker sine Actier ud
EE2, s. 254 t lærer Dit og Dat, men at · Aanden modnes, at Energien vækkes. Du taler
Not9:1 t i den chr: Aabenbaring har · Aanden naaet sit høieste Trin, og altsaa er
BI, s. 324 det og Aanden, og enten maa · Aanden negere Kjødet, eller Kjødet negere
KG, s. 213 uger dem overført, hvorved · Aanden negter sig at være det Sandselige eller
NB11:118 ere i Virkeligheden, fordi · Aanden nu er i væsentlig reen Enighed med sig
Papir 252:4 llen.« / Efterat · Aanden nu i længere Tid har ledsaget ham, og
EE1, s. 77 ledes, at det falder udenfor · Aanden og altsaa udenfor Sproget. Men det Umiddelbare,
Not1:6 7. – Der skelnes mell. · Aanden og Livsprincipet πνευμα
NB27:49 tales der saa uendelig meget om · Aanden og Menigheden. / / / Det at elske Χstus.
PMH, s. 76 Det kan forstaaes om Verdens · Aanden og om den individuelle Aand. / I Verdens
SFV, s. 40 e qua Forfatter, det er, med · Aanden og Pennen, og saa saa godt som at være
OTA, s. 356 ormaaer: den bedrøver kun · Aanden og sinker Væxten. Men Troen og Troens
Papir 250 / = / Affødningen af samme i · Aanden og ved Tænkning er kun dens væsentlige
NB26:68 t afdøe. / Men da kommer · Aanden og vidner med ham, at det er for at han
TS, s. 105 stlene paa Pintsedagen: o, at · Aanden ogsaa vilde bringe os saadanne Gaver, sandeligen
TS, s. 104 ens Gave! / Endeligen bringer · Aanden ogsaa: Kjerligheden. Jeg har paa andre
KK:2 sequent paa Aanden, saa bliver · Aanden overhovedet og alle aandelige Interesser,
BA, s. 373 larer i Skjønheden, er for · Aanden paa eengang Skjønheden og det Comiske.
BI, s. 323 Spil. Christendommen har ved · Aanden sat Splid mellem Kjødet og Aanden, og
BA, s. 388 ig var Tale om Synthesen idet · Aanden sattes. Den anden Synthese har kun to Momenter:
EE2, s. 291 tale om Pebersvende og jeg i · Aanden seer, at det bliver Enden paa Din Ungdom,
SLV, s. 368 Menneske kan forsmægte og · Aanden seire, Skabningen sukke og Aanden juble,
BOA, s. 246 n ikke blot Glæden, men er · Aanden selv ɔ: Continuerlighed er Aand, og
KK:11 re til den Indsigt, at kun · Aanden selv i den frie Selvbevidstheds Form er
NB11:118 umrede deri. / Saa slutter · Aanden sig sammen som Aand, og har nu de rene
BA, s. 349 ige Magt, hvorledes forholder · Aanden sig til sig selv og til sin Betingelse?
Not2:2.b ing har benyttet naar han lader · Aanden sige, at han var saa hurtig som Overgangen
BA r Angest. Drømmende projekterer · Aanden sin egen Virkelighed, men denne Virkelighed
4T44, s. 326 skal atter saaes med Taarer, · Aanden skal atter sidde beklemt, atter sukke,
TS, s. 107 nu sidde de og vente paa, at · Aanden skal meddeles dem, for saa, forbandede
BOA, note vde forkyndt Maria, at hun ved · Aanden skulde føde et Barn: nu, det var jo
Not10:9 at den ene er i den anden. · Aanden som Kjærlighed hæver Faderens og
NB:73 at slaae ihjel troer at finde · Aanden som levendegjør); den moderne mere aandfulde
NB29:112 er Faderen, seer ham allerede i · Aanden som Præst for den Menighed, hvor hans
KG, s. 59 ødets Side, med hvilken saa · Aanden strider; der lader sig jo saaledes ingen
4T44, s. 326 ængsling, der atter lader · Aanden sukke i det skrøbelige Leerkar, i det
2T43, s. 47 Haand og sønderknuset i · Aanden sukkede: min Gud, min Gud stor er min Synd,
Not9:1 esultat Trøstesløshed. · Aanden svæver ikke over Vandet, men Vandet
BA, s. 394 , og er først derfor, naar · Aanden sætter den første Synthese tillige
BA, s. 354 Synthese. I det Øieblik da · Aanden sætter sig selv, sætter den Synthesen,
BA, s. 368 l som en Følge deraf, idet · Aanden sætter sig, Adskillelsen kløfte sig
SFV, s. 40 nget som jeg lystede, og som · Aanden tilskyndede mig, uden at frygte for at
AE, note aradoxet er det omvendt, der er · Aanden tilskyndende, men dette er igjen det paradoxe
AE, s. 129 an gnider paa den, saa kommer · Aanden tilsyne. Spøg! Men Friheden, det er
LA, s. 98 sværger en Bog, saa kommer · Aanden ud – med mindre der ingen Aand er.
EE1, s. 71 sige, saaledes bestemmet, at · Aanden udelukker det, tænker jeg mig dette
KK:11 acramentet. Det chr: Dogma om · Aanden udelukker ligesaavel den dualistiske Forestilling,
EE1, s. 90 aandelig bestemmet som det, · Aanden udelukker. Dette er den sandselige Genialitets
KG, s. 212 kal saa ikke bortkastes, naar · Aanden vaagner, lige saa lidet som Aandens Vaagnen
Not4:6 den ikke; men først da den ved · Aanden var subjektivt oversat i Bevidstheden –
NB7:92 den. Men man kan ogsaa bedrøve · Aanden ved at vove for lidt. Ak, og dette kommer
NB7:92 d med Tiden. / Man kan bedrøve · Aanden ved at vove for meget. Det er sandt, men
OTA, s. 205 dig Lindring; bedrøv ikke · Aanden ved timelige Trøstegrunde; dræb ikke
EE1, s. 79 mment Medium til at udtrykke · Aanden ved. Om nu den religiøse Iver har Ret
BA, s. 401 old til Skjebne overalt, hvor · Aanden vel er tilstede, men ikke væsentligen
BA, s. 375 endommens Tendents at føre · Aanden videre. Idet i Blufærdigheden Aanden
NB26:107 l mig, nei jeg skal; og saa vil · Aanden vidne med min Aand. / Den midlertidige
NB25:63 i Sandhed Kaldede. / Men i · Aanden vidner Gud med den Kaldede, dette er Troens
EE2, s. 181 orbi, da gisper han i Mathed. · Aanden vil bestandig bryde gjennem, men den kan
EE2, s. 181 dette Menneske eiede ham; thi · Aanden vil frem i ham, vil, at han skal have sig
NB27:78 igere end det at nyde. / At · Aanden vil gjøre det at lide saligere end det
NB27:78 t kommer det Øieblik, da · Aanden vil gjøre Dig det at undvære saligere
NB20:161 en hvad der er Hovedsagen: · Aanden vil i den Henseende ikke ret komme over
BA hedens Svimlen, der opkommer, idet · Aanden vil sætte Synthesen, og Friheden nu
3T44, s. 236 at dette Udbrud betyder, at · Aanden vil til at udslukkes. Udbruddet kan vel
NB26:68 ond Samvittigheds Lidelse. · Aanden vil tilskynde Dig til at gjøre dette
NB32:23 este, hvor det ikke vil som · Aanden vil, er det Syndens Legeme. / Men Sligt
KK:5 amme, ligesom vi jo ogsaa seer · Aanden virksom allerede ved Χsti Daab. Men
NB27:43 sthedens Missionair. / » · Aanden« / / Det er ikke, som Spottere og Fritænkere
NB26:16 gelse. Naar først » · Aanden« begynder at røre sig, da bliver Tilværelsen
NB26:77 netop ikke; det er » · Aanden« der vidner med ham, at det er saa; men
NB26:24 ubemærket; men » · Aanden« kan ypperligt være forsvundet –
NB27:37 vovet saa langt ud, at » · Aanden« naaes) men ydmygt og beskedent at troe,
NB18:51 e frygter » at bedrøve · Aanden« og paa den anden Side » at friste
KG, s. 18 hvad kun » bedrøver · Aanden« og sinker Væxten. / Dog er dette Kjerlighedens
NB26:40.a e. / Forresten kaldes » · Aanden« ogsaa » Trøsteren« m:
NB27:44 f Angest. / Saa er » · Aanden« Trøsteren. / Christus som Forbillede
NB29:23 vil blive declameret om » · Aanden«, hvor er det væmmeligt, afskyeligt, naar
Not4:5 ogsaa om tredie om » · Aanden«, naar den kun behandles som den tredie Person
NB26:77 han tillige bad om » · Aanden«, saa han ikke bad om Lidelsen i og for sig,
NB27:23 til Midleren) til » · Aanden«, som sagde han: udenvidere kan Du ikke begynde
NB27:44 / Ogsaa dertil er » · Aanden«. Og Aanden er Trøsteren. Den er ikke
TS, s. 104 Nu saa betro Dig til » · Aanden«; thi den kan Du tale med, den giver Dig
Brev 141 Gang ( jeg seer det Alt i · Aanden), Ingen bøier sig ærbødig for Glorien
KK:2 ns Satværen og Satvorden af · Aanden). For sig er derfor Naturen en Ubegribelighed
Not10:9 lperen. Gaverne komme fra · Aanden, χαϱιςματα
TS, s. 104 , thi just deraf beviser jeg, · Aanden, at der er Haab: Haabet er mod Haab.«
Not11:32 et Samme siges et andetsteds om · Aanden, at der paa erkjende vi, at han er i os,
OTA, s. 326 rst, da han havde opgivet · Aanden, at Forhænget brast og Gravene aabnedes,
KG, s. 156 hedens Samfund med Faderen og · Aanden, at Han, der elskede hele Slægten, vor
DS, s. 181 tærk i Troen, saa levende i · Aanden, at jeg kunde udholde ( hvad unegteligt
TS, s. 98 i! Denne Levendegjørelse i · Aanden, den er ikke en ligefrem Forhøielse af
FB, s. 196 elser. Han veed da, at det er · Aanden, der bærer Tilværelsen, men han veed
Not10:9 mmen lige Billede. Dette er · Aanden, der er Harmonien.« Schelling bragte
NB27:23 lp. / Altsaa det er ikke · Aanden, der fører til Sønnen, og Sønnen
TS, s. 99 eligt Haab fortvivle. Saa kom · Aanden, der gjør levende – Apostlene vare
Papir 250 . Offenbarsein, nemlig for · Aanden, der just ved denne Aabenbaring først
EE1, s. 68 m Princip, som Magt; thi det · Aanden, der selv er Princip, skal udelukke, maa
4T44, s. 325 at betyde, at det nemlig var · Aanden, der var bleven ham en Pæl i Kjødet,
4T44, s. 367 n, thi Barnet er fattigt i · Aanden, derfor seer det Gud, og dets Bøn kommer
CT, s. 119 de, en Afdød: i ham vaager · Aanden, det Lavere sover; derfor er han vaagen.
EE1, s. 77 e, der saaledes udelukkes af · Aanden, er den sandselige Umiddelbarhed. Denne
SLV, s. 315 dog været brændende i · Aanden, fordi til Grund for det og som Impulsen
SLV, s. 368 trøstes og vorde glad ved · Aanden, forsagende alle Endelighedens Trøstegrunde,
Not9:1 kommer fra Naturen, men fra · Aanden, fra det Uendelige, det er hans Uskyld;
SLV, s. 163 ret for fri, har bedrøvet · Aanden, har krænket sin Forelskelse, ak desto
Papir 23:3 avde Msk. maattet underkaste sig · Aanden, hvilket vilde have gjort hans Sjel og Legeme
CT, s. 119 ere Deel: i den Vaagne vaager · Aanden, hvorimod der rigtignok er Noget, der sover,
KK:2 in Fuldendelse, men først i · Aanden, i hvilken der virkelig er taget en Ende
SD, s. 119 / Fortvivlelse er en Sygdom i · Aanden, i Selvet, og kan saaledes være et Tredobbelt:
SD A / / Fortvivlelse er en Sygdom i · Aanden, i Selvet, og kan saaledes være et Tredobbelt:
BA, s. 394 ( i det foregaaende Capitel) · Aanden, idet den skulde sættes i Synthesen,
NB23:107 Apostlene umiddelbart havde ved · Aanden, istedetderfor maae vi substituere det blot
JJ:452 ndskrænket er Sandsen, svag er · Aanden, kort er Livet. / Det staaer nok hos Cicero
OTA, s. 354 sagthed, lære at udslukke · Aanden, lære at sløve al ædel Fyrighed
Not10:9 ere altsaa adskilte fra · Aanden, og Aanden adskilles igjen fra ὁ
AE, s. 554 ge, at han jo i Daaben modtog · Aanden, og af dens Vidnen med hans Aand veed han
BA, s. 354 thi det Forbindende er netop · Aanden, og denne er endnu ikke sat som Aand. Hos
BI, s. 324 sat Splid mellem Kjødet og · Aanden, og enten maa Aanden negere Kjødet, eller
EE1, s. 93 un relativ Modsætning til · Aanden, og først idet Modsætningen endnu
KK:11 fra Interessen for Tanken for · Aanden, og ikke fra nogen enkelt Form for denne.
KK:2 sningen af denne Modsigelse er · Aanden, og ikke i sig selv opnaar Naturen sin Fuldendelse,
EE2, s. 184 hæve det, thi det ligger i · Aanden, og naar den finder sig selv, da forsvinde
NB27:23 en, Sønnen der viser til · Aanden, og saa først er det igjen Aanden der
KG, s. 212 t bliver netop at overtage af · Aanden, og saaledes benyttet, saaledes lagt til
NB26:68 blot ud – saa kommer · Aanden, og vidner med Din Aand, at det var Kjerlighed,
EE1, s. 93 lunde forsonligt Forhold til · Aanden, om end Aanden i sin nidkjære Strenghed
SLV, s. 99 ven i Stemmen spørger han · Aanden, om han kan det, han besværger den, at
Not10:9 er især paa Sønnen og · Aanden, Rationalismen paa Faderen. Troen tilfredsstiller
KK:2 t og Individuum consequent paa · Aanden, saa bliver Aanden overhovedet og alle aandelige
Papir 270 Troen, saa brændende i · Aanden, saa mægtig til at modstaae alle Fristerens
AE, s. 492 n Sovende: Tilskueren maa see · Aanden, skjøndt det at den viser sig er den
EE1, s. 93 Spliden mellem Kjødet og · Aanden, som Christendommen har bragt ind i Verden,
SLV, s. 368 atte forvisses om, at det er · Aanden, som gjør levende, at det udvortes Menneske
TS, s. 104 det er Galskab!« Men · Aanden, som gjør levende, hvad » Forstanden«
TS, s. 98 med dette Christelige: det er · Aanden, som gjør levende. Ved hvilken Følelse
TS, s. 98 det er Standsningen! / Det er · Aanden, som levendegjør. Ja, den levendegjør
BA, note som Sandseligheden fjernet fra · Aanden, som Timeligheden glemt af Evigheden, derfor
NB23:107 om var Det, Apostlene havde ved · Aanden, som var det: Dybsind, speculativ Intuition
NB26:116 er der flere Vanskeligheder, og · Aanden, som vilde tilskynde Dig, bedrøves, og
EE2, s. 331 den ham ikke brændende i · Aanden, thi naar han endeligt beregner, da udslukkes
DD:158 t Sjæl og En Sønderknuset i · Aanden, til at gjøre den Nedbøiedes Sjæl,
TTL, s. 455 derpaa for den Levende. Naar · Aanden, træt af Forskjelligheden, som bliver
PS, s. 262 t Sidste, da han vilde opgive · Aanden, var denne historiske Uvidenhed til Hinder
Papir 251 iere Opfatning af Budene i · Aanden, ved at forudsætte μετανοια
Brev 267 rk, som I saae knejse i · Aanden. / ╫ / Med korslagte Arme, mægtig
Not10:9          III / Læren om · Aanden. / / 1. Treenigheden. / Den bibelske Lære.
NB27:37 det at troe, at Andre have haft · Aanden. / / Det sande Forhold er: af egen Erfaring
Not4:3 r positiv historisk. mangler · Aanden. / b.) Χstd. er Troes og Hjertets og
OTA, s. 371 rlighed, mere brændende i · Aanden. / Er dette ikke glædeligt? Thi er det
Not11:32 rkjende vi, at han er i os, paa · Aanden. / Her er ikke Spørgsmaal om den χstlige
BOA, s. 256 aa Tanken det kom an men paa · Aanden. / Katastrophen ledsagedes af en symbolsk
Not9:1 r. Naturen har sin Sandhed i · Aanden. / Men er Selvbevidstheden Naturens Forklarelse,
BA, s. 392 her begynder; thi nu begynder · Aanden. / Øieblikket er hiint Tvetydige, hvori
KK:3 ove bevirket Undertrykkelse af · Aanden. Begge Hovedformer af S. ere Rationalisme
Not9:1 andselige kan ikke hjælpe · Aanden. Der gives Mange, som have den sandselige
Not9:1 urlige er Modsætningen af · Aanden. Derfor er det rigtigt at sige: nicht gut
NB11:21 ogte mig for, at bedrøve · Aanden. Det seer ell. det saae saa kløgtigt
BI, s. 324 det, eller Kjødet negere · Aanden. Dette Sidste vil Romantiken og er deri
BA, s. 399 aldrig kom tilkort, og det er · Aanden. Fra Aandens Standpunkt seet er derfor Angesten
Not9:1 tur, det er alene muligt ved · Aanden. Hjertets Umiddelbarhed er netop det, der
BA, s. 349 i et Tredie. Dette Tredie er · Aanden. I Uskyldigheden er Mennesket ikke blot
Not11:32 og Søn. Det Samme gjelder om · Aanden. Ikke have vi tre Guder, thi det samme Seyn
AE, s. 554 t være døbt til at have · Aanden. Men skal Slutningen gjøres saaledes,
EE1, s. 77 ledes, at det ligger udenfor · Aanden. Naturligviis kan Musikken udtrykke meget
BA, s. 349 dt det først faaer det ved · Aanden. Paa den anden Side er den en venlig Magt,
EE1, s. 417 er for Andet – er for · Aanden. Saaledes er det igjen med det Enkelte.
TTL, s. 422 iig paa Tanker eller fattig i · Aanden. Skulde derimod Nogen, Mand eller Qvinde,
Not9:1 , Sandheden er i Læren om · Aanden. Verden hører til Guds middelbare Aabenbarelse.
EE2, s. 193 i Troen eller brændende i · Aanden.« Maaskee mener Du, at en saadan Tale kunde
Not9:1 msklige Natur for sin. / Ved · Aanden: deels forsaavidt Aanden er Eenheden af
Sa, s. 173 s man ikke er meget stærk i · Aanden: for en christelig Forsigtigheds Skyld jo
BOA, s. 107 e ham umiddelbart meddelte af · Aanden: saa er det i samme Øieblik ( naar ikke
DD:6.b t det for de Blinde, de Fattige i · Aanden; Marthe Marthe. Disse ere alle Yttringer
EE2, s. 56 sat Splid mellem Kjødet og · Aanden; men Kjødet er ikke det Sandselige, det
NB27:21 eg kommet til at bedrøve · Aanden; men var maaskee først i mit Døds-Øieblik
CT, s. 79 n den næste Dag sees kun i · Aanden; og Fuglen er ikke plaget af Drømme –
OTA, s. 355 yrke Legemet, men bedrøve · Aanden; ogsaa verdslig Kløgt veed ved Lidelser
BA, s. 376 ne Extrem, derfor skjælver · Aanden; thi den har i dette Øieblik ikke sin
BOA, note emet blive onde. Og hvad bliver · Aanden? Aanden gaaer ud af Legemet. Men Gud tager
Brev 75 oise, saa aldeles levende og · aandende i sin Kjærlighed, at alt Andet i Himmel
3T44, s. 253 es er ogsaa ethvert Menneske · aandende, men derfor netop er det Daarlighed, om