S.K. Søren Kierkegaards Skrifter
 

Søren Kierkegaards Skrifter

elektronisk version 1.8.1

ved Karsten Kynde


ISBN 978-87-993510-4-6


Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg

Grafik Karen-Margrethe Österlin


© Søren Kierkegaard Forskningscenteret

København 2014



Andre udgaver








Version 1.8.1, 2014

LP
Af en endnu Levendes Papirer
BI
Om Begrebet Ironi
EE1
Enten - Eller. Første Deel
EE2
Enten - Eller. Anden Deel
G
Gjentagelsen
FB
Frygt og Bæven
PS
Philosophiske Smuler
BA
Begrebet Angest
F
Forord
TTL
Tre Taler ved tænkte Leiligheder
SLV
Stadier paa Livets Vei
AE
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
LA
En literair Anmeldelse
OTA
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand
KG
Kjerlighedens Gjerninger
CT
Christelige Taler
LF
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen
TSA
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger
SD
Sygdommen til Døden
YTS
»Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«
IC
Indøvelse i Christendom
EOT
En opbyggelig Tale
TAF
To Taler ved Altergangen om Fredagen
FV
Om min Forfatter-Virksomhed
TS
Til selvprøvelse Samtiden anbefalet
DSS
Dette skal siges; saa være det da sagt
HCD
Hvad Christus dømmer om officiel Christendom
GU
Guds Uforanderlighed
OiA
Et Øieblik, Hr. Andersen!
JC
Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est
PMH
Polemik mod Heiberg
BOA
Bogen om Adler
SFV
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed
BN
Den bevæbnede Neutralitet
PCS
Hr. Phister som Captain Scipio
DS
Dømmer selv!
Oi10
Øieblikket Nr. 10
Løse papirer 592-596, supplement
Brev 1-42
Familien Kierkegaard
Brev 43-69
Studiekammerater og bekendte
Brev 70-78
Familien Heiberg
Brev 79-119
Emil Boesen
Brev 120-126
Kongehuset og offentlige myndigheder
Brev 127-160
Regine Olsen, gift Schlegel
Brev 161-170
Lærere
Brev 171-207
Familien Lund
Brev 208-233
Sekretær, bogtrykker, redaktør
Brev 234-240
Gejstlige
Brev 241-258
Følgebreve, takkebreve, anmodning
Brev 259-275
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
Brev 276-307
Rasmus Nielsen
Brev 308-318
Læserinder
Ded
Dedikationer
              Vejledning
AE, s. 243 eistring. Det er den endelige · Aands ( i Frihedens Sphære) sidste begeistrede
Papir 264:6 Søvn, det er den endelige · Aands Amen, og er en Side af Erkjendelsen der
NB5:90 herud paa de 70,000 Favne, i · Aands Anstrengelser, der var nok for en heel
CT, s. 118 røvelse, eller den hellige · Aands Bedrøvelse i ham, naar han maatte sige:
SFV, s. 62 æl i Kjødet havde jeg, · Aands Begavethed ( især Phantasie og Dialektik)
BOA, note metheden. Men Christendommen er · Aands Bestemmelse, saa der i den hverken er Jøde
AE, s. 491 stants absolut forholde sig i · Aands Bestemmelse; det bliver et Spørgsmaal,
NB8:97 tus Barnet forholder sig til · Aands Bestemmelsen af det at være Msk, forholder
KK:2 æder den ind i den endelige · Aands Bevidsthed og Vished? / 2 Momenter ere
AE, s. 500 ere sig i Total-Bevidstheden. · Aands Dannelse i Absoluthedens Forhold og Barnlighed
Papir 382 se til at sørge for sin · Aands Dannelse, er og bliver det Opbyggelige
NB14:13 lig Forstand end den eminenteste · Aands dristigste Foretagende selv i Retning af
NB10:179 ffenhed kan slutte til min · Aands Eiendommelighed; og det er ogsaa vist,
NB36:7 Ironie i Forhold til Aand og hvad · Aands er. / / Der er ingen Bestemmelse af Aand,
Papir 395 ge Collision. Udrustet med · Aands Evner til at kunne, tjener jegSandheden.
Brev 3 til at skrive Dig til; er det · Aands Fattigdom at han ikke kan finde paa noget
EE2, s. 238 ge Muligheden af den endelige · Aands Forherligelse. Det er netop det Skjønne
NB32:140 erer ogsaa Msk-Slægten til i · Aands Forhold at ville afskaffe Personlighed
NB27:39 ler ikke være Tale om et · Aands Forhold eller om at elske Gud igjen. /
NB34:6 elige kan være det; nei i · Aands Forhold er altid Gaven tillige et Dømmende
SLV, s. 221 tion, Aands Forhold, absolut · Aands Forhold til Aand, er der ikke Tanke om.
NB22:143 entlige kan kun have reent · Aands Forhold ud, svævende i det rene Aandens
TSA, s. 102 n paradoxe Bestemmelse af et · Aands Forhold), ligesom det er Nonsens at faae
BOA, s. 218 en paradoxe Bestemmelse af et · Aands Forhold), ligesom det er Nonsens at faae
SLV, s. 221 ation, uendelig Resignation, · Aands Forhold, absolut Aands Forhold til Aand,
NB26:40 tte hele Forhold er slet ikke et · Aands Forhold. / Nei, men naar Kjendet paa Guds
NB36:24 . / / Hvorledes frembringes K. i · Aands Forhold? Ganske simpelt: ved at udelade
NB31:131 Æderie, og sees allerbedst i · Aands Forholdene: for En, der bringer lidt Idee
NB27:39 uds Kjerlighed: see, det er · Aands Fortrolighed. Gud er jo Aand. Og som saadan
KG, s. 92 ryllelse, maatte kalde en ond · Aands Fortryllelse, en Forgjørelse. Og saaledes
CT, s. 154 Vei, man eftertragter en vis · Aands fulde Overbeviisning om, at det Alt man
CT, s. 155 altsaa at eftertragte en vis · Aands fulde Overbeviisning om, at Du vinder Alt,
NB31:148 lertid fandt jeg saa megen · Aands Glæde i min Virken, at ogsaa det Tyngende,
TS, s. 103 en, og den levendegjørende · Aands Haab er mod Forstandens Haab. »
NB32:30 . For da at forebygge dette · Aands Hovmod hitter den paa, at Geistligheden
Brev 58 Ord, og jeg skal med en tjenende · Aands Hurtighed » lystre Vinket«.
BB:7 ng behøver hine Fornufts og · Aands høieste Gaver, for at lade ham finde
NB25:108 enere Alder, naar han skal have · Aands Indtrykket af Χstd. / Om »
Not9:1 Incarnationen med Χsti · Aands Inhabitation i den Enkelte. Menigheden
NB31:141 istiske ( det Dialektiske, · Aands Kjendet) for at det kan blive Motiv for
KG, s. 147 at Kjerlighed christeligt er · Aands Kjerlighed – ak, men dette kan ikke
TS, s. 102 er med den levendegjørende · Aands Komme som med » Trøsterens«,
TS, s. 102 es med den levendegjørende · Aands Komme. / Men den kommer, den bedrager ikke
KG, s. 356 Menneske har overarbeidet sin · Aands Kraft som saadan, da og først da kan
NB12:191 g dog har beholdt hele min · Aands Kraft, dens vistnok overordentlige Kraft.
TS, s. 79 n I skulle annamme den Hellig · Aands Kraft, som skal komme over Eder; og I skulle
KG, s. 355 en indefter, overarbeider sin · Aands Kræfter som saadanne, saa opdager han
Papir 252:4 mdeles skildres nu denne · Aands Kulde og Følelsesløshed p. 79. der
SLV, s. 427 et Comiske og det Tragiske i · Aands Ligevægt. Jeg har en Formodning om,
NB12:102 lbare Velbefindende af med ham. · Aands Livet er i een Forstand en Døden af
NB31:162 , men den er til at see. / · Aands Maal. / / Vi tale saaledes: en Mand siger
NB32:140 saa vente at blive forstaaet. / · Aands Magt – Sandselig Magt. / / At blive
NB32:140 anskeligere og vanskeligere for · Aands Magt at trænge igjennem. Dersom Mskene
NB32:140 agt. / / At blive og at være · Aands Magt er saare møisomt, derhos farefuldt.
NB32:134 lling om Guds Majestæt, hvad · Aands Majestæt er. Ogsaa saaledes er Χsthedens
TS, s. 98 taaet, den levendegjørende · Aands Meddelelse begynder i Døden. Tænk
Papir 54 er jo det, man anfører: d. H. · Aands Meddelelse noget, der maa tænkes udstrakt
NB26:34 og ved Ordinationen og en Hellig · Aands Meddelelse var indviet til at lære Χstd.
FB, s. 206 gge i, at han ikke havde havt · Aands Modenhed og Concentration til forud at
Papir 586 reise Tallet. Tallet er Idee og · Aands Modsætning. Naar man vil være sikkret
NB32:14 er. Han er Dyre-Skabning og · Aands Mulighed. Men Dyre-Skabningen behøver
NB31:114 det til Aand, eller den er · Aands Mulighed. Subjektiviteten dette Jeg, som
SFV, s. 62 m de Andre, ja, det er netop · Aands negative Bestemmelse; men Barndom og Ungdom
KG, s. 107 Noget, en mægtigt begavet · Aands Nærhed er farefuld, men Gud er uendeligt
NB31:95 rfører man saa udenvidere paa · Aands og Χstds Forhold. Her er to Philosopher,
BI, s. 213 lige i Sammenligning med hans · Aands og Tænknings, smlgn. Pag. 106: Dieß
AE, s. 48 e for at nægte den hellige · Aands Personlighed exegetisk forsøge sig paa
PMH, s. 75 ricte sic dicta), men ogsaa i · Aands Philosophien, i hele hans Opfattelse af
AE, s. 227 lsket, elskelig, rigt begavet · Aands Protest i Veltalenhed mod Tilværelsens
KK:11 eget Jeg og erkjendt sin egen · Aands qualitative Forskjel fra Naturen, saa længe
KK:11 er ikke at erkjende den gudd: · Aands qualitative Forskjel fra Verden. Derfor
Oi2, s. 161 ioner Christne. Denne om ikke · aands- saa mandstærke Rettroenhed benytter
OTA, s. 160 a Stedet er den stræbende · Aands salige Tilstand, Veien den stræbende
DD:120 arhed, som kun Deelagtighed i den · Aands Seerblik, der randsager Nyrer kan forskaffe
JJ:375 y Hest – o, at saaledes min · Aands seierrige Sundhed turde raabe: en ny Hest,
AE, s. 404 n ny Hest: o, at saaledes min · Aands seierrige Sundhed turde raabe: et nyt Legeme,
OTA, s. 160 tand, Veien den stræbende · Aands stadige Forvandling. Nei, som det Gode
KK:3 nt Moment 3) hvor den absolute · Aands Standpunkt bliver anseet for høiere
EE1, s. 115 , hans Stemme udvides til en · Aands Stemme. Som derfor Don Juan i Operaen er
EE2, s. 238 og det er netop den endelige · Aands Storhed, at Timeligheden er den anviist.
BA, s. 450 ed, han skal netop bevise sin · Aands Sundhed ved at kunne behandle alt Andet
NB15:24 ts af ham den lille: den hellige · Aands syv Gaver ( cfr. Helfferich 2det B. p.
Oi9, s. 379 nd, der altsaa have en hellig · Aands særdeles Bistand til denne Alvor. /
NB3:28 Afgudsdyrkelse til en udansk · Aands Tjeneste. / Af den Tale om Høihede
GG:5 sti Ord. 43-45 om den onde · Aands Udgang af Msk. lod sig anvende herom. Forskjellen
KK:11 nødv: Grund i den msklige · Aands Udvikling. Differentsen mell: Cath: og
Papir 270 dhed en Blidhed, en stille · Aands uforkrænkelige Væsen, den vidner
EE1, s. 180 hendes Indre ikke en stille · Aands uforkrænkelige Væsen, men en urolig
EE2, s. 138 Brusen, men den er en stille · Aands uforkrænkelige Væsen. / Dette Sidste
2T43, s. 45 dige Hjerte skabt en stille · Aands uforkrænkelige Væsen. Da tilstod
KG, s. 140 eskes Inderlighed, den stille · Aands uforkrænkelige Væsen. Hvilke Afskyeligheder
4T43, s. 159 sagte Luftning og en stille · Aands uforkrænkelige Væsen. Og Taalmodighed
BI, s. 112 aget til at udvikle en stille · Aands uforkrænkelige Væsen. Vi see derfor
LA, s. 19 her er dog Fred, og en stille · Aands Uforkrænkelighed; saa lidet som her
EE1, s. 180 lige Væsen, men en urolig · Aands ufrugtbare Syslen. Hun søger Eensomhed
IC, s. 158 e Forvendthed!) med en urolig · Aands Utaalmodighed, kjed, som han vel vilde
PMH, s. 77 hologie? / I den individuelle · Aands Verden er Gjentagelsen efter Prof. H. Fremstilling.
NB4:58 denen) Enhver er Personlighed ( i · Aands Verdenen). Og saa har man afskaffet
Papir 59 ade, er forberedt ved den h. · Aands Virksomhed ell. alene har sin Grund i Msk.
Brev 268 les Præget af en stille · Aands Væsen, det ligger jo skjøndt opfattende
CT, s. 225 ei, det hele Anliggende er et · Aands-Anliggende og har derfor den sande Alvor, hvilken
NB36:33 det er alt dette Vrøvl, der i · Aands-Anliggender mener at styrke sig ved at blive flere,
NB2:136 est i Grunden, og den uhyre · Aands-Anstrengelse har hjulpet til at holde det nede. At jeg
NB25:22 e Sted, deres Liv udtrykker · Aands-Anstrengelse i streng Forstand; og medens de selv for
NB22:106.a spredelse som ligger i en vis · Aands-Anstrengelse o: s: v:. / Piat føder Piat. /
NB14:137 Land, / For at holde en saadan · Aands-Anstrengelse ud som min, behøvede jeg Adspredelse,
NB20:46 ive anderledes. Det at døe af · Aands-Anstrengelse, af Sjels-Lidelser o: D: kunde ikke forekomme
DSS, s. 124 t et Menneske oplevede dem, i · Aands-Anstrengelse, der i Løbet af 8 Dage vel vilde berøve
NB23:11 l slippe fra Anstrengelsen, · Aands-Anstrengelsen af at være Aand, og virke sandseligt
NB33:53 her begynder de høieste · Aands-Anstrengelser i Forhold til det Christelige – at
NB12:157 t udholder jeg under frygtelige · Aands-Anstrengelser med fortsat Productivitet under stadige
NB30:55 st velgjørende Hvile fra · Aands-Anstrengelser, at leve sammen med den menige Mand. /
NB21:78 ikke kunde bære hans Aand og · Aandsanstrengelserne sagde om sig selv: Sværdet er for skarpt
NB4:8 n Tiendedeel af min Kraft til · Aands-Arbeide, og 9 Tiendedele til at passe paa min
Brev 235 hi til at holde ud med min · Aands-Arbeiden er mit Legeme en ypperlig Las; men til
NB4:155 den msklige Instants. / Min · Aands-Arbeiden tilfredsstiller mig saa aldeles,
NB2:136 et mig mod mit Tungsind ved · Aands-Arbeiden, der holder det borte – nu maa jeg
NB2:48 etisme der er en sørgelig · Aands-Askese, den troer at Tornen i Kjødet blot gives
BOA, s. 272 egne dette, og griber ved et · Aands-Bedrag den objektive Bestemmelse: at have haft
BOA, s. 276 rst løber han fast i et · Aandsbedrag, og indbilder sig at have haft en Aabenbaring;
SFV, s. 68 eg, hvis man vil sammenligne · Aands-Begavethed med en Strengeleeg, ikke blot ikke blev
BOA, s. 113 fgjørende fatte, at dem er · Aands-Beskæftigelse anviist som det Eneste. Men desto vigtigere
NB12:120.b imidlertid vilde jeg ved min · Aandsbeskæftigelse og min frygtelige Indesluttethed have levet
NB4:62 rselen, deels af den rene · Aands-Beskæftigelse, naar jeg da stiger ud, og det hænder,
NB:5 d i et lille Land. / / No 6. / · Aandsbeskæftigelses Gyldighed i sig selv. /
Not6:21 toriens Stilhed for den lyttende · Aandsbeslægtede. / Overalt hvor jeg kommer til Kjøbstæderne
BI, s. 208 ns Begyndelse og Slutning. En · aandsbeslægtet Dansk, Hr. Mag. Block, har i Fortalen til
AE, s. 503 e, som aldrig komme ind under · Aands-Bestemmelse absolut. Det humoristiske Sving fra Individet
NB5:5 d, er ogsaa Udtrykket for den rene · Aandsbestemmelse af det at være Χsten. Som Χstus
AE, s. 491 ke kan forholde sig absolut i · Aands-Bestemmelse fuldt saa vel som den Begavede; thi Begavethed,
KG, s. 75 tes, at Næsten er den rene · Aands-Bestemmelse), » Næsten« seer man kun
NB28:42 – – dette er · Aands-Bestemmelsen af det at være Msk. /
NB29:32 » Den Enkelte« er · Aands-Bestemmelsen af det at være Msk; Mængde, Numerus
NB34:10 e-Bestemmelsens Overvægt over · Aands-Bestemmelsen, altsaa: spær af. Det er: det følger
NB34:8 re Msk: Dyre-Bestemmelsen – · Aands-Bestemmelsen. / Dyre-Bestemmelsen forholder sig til det
NB25:18 » Den Enkelte« er · Aands-Bestemmelsen; det Collective Dyre-Bestemmelsen, der gjør
NB20:154 nde Kirke. Saaledes er Alt · Aands-Bevægelse. / O, min Gud, jeg kunde stundom næsten
NB20:154 , at Alt maatte blive reen · Aands-Bevægelse. Der er ikke en Trævl af Forslag i Henseende
NB:107 ectuelle, Gaver, Kundskaber, · Aandsbygning angaaer, da kan derom ingen Tvivl være,
NB17:93 e Forudsætninger i Retning af · Aands-Dannelse til at nyde med alle Begunstigelser til
NB11:125 aal, om jeg, just med mine · Aands-Differentser ikke netop er beregnet paa at skulle leve;
NB23:146 f Askese. Det at Askese er · Aands-Diætetik, har religieus Betydning for En selv, det
EE2, s. 168 d, jeg vilde nære for hans · Aandsdygtighed; i vor Tid bliver jeg ikke raadvild, da
Not11:36 ingelser ( fE af en enkelt · Aands-Evne, af Phantasien), de ere Substantssens Frembringelser.
NB6:21.b else svælgende med overordl. · Aands-Evner begavet. O, den tog feil. Den tænkte
Papir 305:3 at vor Families udmærkede · Aands-Evner kun vare til for gjensidig at oprive hinanden;
SFV, s. 59 enhver Maade i Henseende til · Aands-Evner og ydre Vilkaar; der var og der blev gjort
DD:91 ft, naar man seer en Mand med hans · Aandsevner ruste sig til en Kamp med en saadan Alvor
EE2, s. 163 t Dine i Sandhed udmærkede · Aandsevner saaledes adsplittes. Dog her er atter den
Papir 305:4 at Tanken om mine betydelige · Aandsevner var min eneste Trøst, Ideen min eneste
EE2, s. 193 t mod den utidige Respect for · Aands-Evner, som er saa eiendommelig for vor Tid; jeg
NB28:24 thed, hvor der forresten er alle · Aands-Evner. / Fører denne Vei til London? Dog vistnok
Oi8, s. 360 det da den med de største · Aands-Evner? Heller ikke. Men hvis der er En, som har
NB16:26 at man er der, fordi dog enhver · Aands-Existents er paa de » 70,000 Favne Vand.«
NB12:108 i at svinge uchristeligt af. / · Aands-Existents er uhyre anstrenget. At bevise at jeg har
SLV, s. 292 e i nærmere Forstand. Min · Aandsexistents har beskæftiget mig for meget. Her er
SLV, s. 422 gjelder det Modsatte, at en · Aands-Existents i Kraft af det Dialektiske i Forhold til
SLV, s. 422 rdighed, Ynde – og en · Aands-Existents i Kraft af det Dialektiske. Hans mest fortvivlede
NB5:41 ( NB5:41) / udvikle en sand · Aands-Existents i virkelig Armod. Det var allerede i Oldtiden
SLV, s. 397 lpe ham: hun havde hele hans · Aands-Existents paa sin Samvittighed; det har hun aldrig
NB17:45 dfoldede sig saa en eminent · Aands-Existents qua Forfatter. / Jeg forstod mig selv i
SLV, s. 367 ende at blive Ideerne og min · Aands-Existents tro af yderste Evne, at jeg erfarende maatte
SLV, s. 368 re bleven hende tro; om min · Aands-Existents var gaaet med til daglig Brug i et Ægteskab,
SLV, s. 293 e Dage eller vove Livet, min · Aands-Existents' s dybeste Aandedræt kan jeg ikke undvære,
SLV, s. 142 idt der gives en saa eminent · Aandsexistents, at den i dybeste Forstand ikke kan blive
NB:23 ke om ham, forjadske ham hans hele · Aands-Existents, gjøre ham om muligt væmmelig ved
NB20:136 ntlig Approximation til en · Aands-Existents, havde Conformitet med det Christelige –
SLV, s. 411 itive en mislig Beroligelse. · Aands-Existents, især den religieuse, er ikke let; den
NB32:23 n eo ipso narret for. / / / · Aands-Existents. / / At leve saaledes anstrenget, at man,
AE, note a den ved Reflexion potenserede · Aands-Existents. / Den socratiske Stirren er ogsaa et Udtryk
NB2:73 har jeg udviklet en eminent · Aands-Existents. Det er lykkedes. Jeg har forstaaet denne
NB2:69 re salto mortale op i den rene · Aands-Existents. Men saadan bliver jeg igjen aldeles heterogen
SLV, s. 292 der er mig Livskraften i min · Aands-Existents: Ligeligheden i det Humane, tilintetgjør
SLV, s. 340 a er det Umiddelbare tabt; i · Aands-Existentsen gjelder det at holde Modsætningen ud,
AE, s. 171 elgjørere, ved at gjøre · Aands-Existentsen i Kraft af Tanke systematisk lettere og
AA:20 ke Side og vise hans Daarlighed og · Aandsfattigdom. Efter at jeg havde skrevet Svaret, faldt
BI, s. 216 de lærde Grædekoners og · aandsfattige men taarerige Menneskevenners Skare, af
JJ:485 deligt Forhold. Forsaavidt i et · Aands-Forhold ( som det at være Forfatter) det Pecuniaire
Oi6, s. 273 Ildebranden kunde faae. Men i · Aands-Forhold er det ikke som ved en Ildebrand, hvor
NB15:122 det ikke bliver Proces. I · Aands-Forhold er dette nu langt lettere end i borgerlig
NB5:30 end et Aands-Forhold; men et · Aands-Forhold er eo ipso dialektisk. – Hvorledes
JJ:490 uhyre systematiske Bygning. Men i · Aands-Forhold er og bliver dette en afgjørende Indvending.
KG, s. 52 hristendommens. Betræffende · Aands-Forhold kan man – hvis man da vil undgaae
Papir 466 Egenskaber maa Den have, der i · Aands-Forhold skal virke » standsende«?
AE, s. 50 finde Hvile ikke i Frihedens · Aands-Forhold til Gud ( og saa ere vi jo i Subjektivitets-Theorien,
AE, note anske conseqvent det høieste · Aands-Forhold til Gud, at Guden fraraader, holder tilbage,
NB22:156 r Aand, kan Du kun have et · Aands-Forhold til mig, kun Aandens Vidnedsbyrd i Troen,
Papir 460.f drer det / ( for at blive ved · Aands-Forhold) / ( den objektive, thi han betingede sig
NB27:39 el er fra Gud: saa er dette ikke · Aands-Forhold, altsaa ikke i eminent Forstand Fortrolighed
NB16:92 aa underlig dialektiske ere alle · Aands-Forhold, at man fra hvilket Punkt man gaaer ud ved
AE til; eller rettere ( da det er et · Aands-Forhold, kan det jo kun forstaaes overført om
Oi6, s. 273 Mennesker. / Saaledes i alle · Aands-Forhold, og saaledes ogsaa paa det religieuse Gebeet.
NB12:194 vendt, altsaa et puurt og reent · Aands-Forhold, som er det Modsatte saasnart Troen ikke
Oi10, s. 416 / Som i Penge-Forhold saa i · Aands-Forhold. / En kan være stillet saaledes i en
NB32:137 ette aldeles ikke Tilfælde i · Aands-Forhold. Der gaae de saa godt som Alle med aflagde
AE, s. 224 menligning med Inderlighedens · Aands-Forhold. Er dette ikke ligesom hvis en Forfatter
EE1, s. 158 an ikke vil lade gjælde i · Aandsforhold. Saa isoleret vil man dog ikke være,
NB5:30 umuligt at have andet end et · Aands-Forhold; men et Aands-Forhold er eo ipso dialektisk.
JJ:485 n uden Undseelse intet sandt · Aands-Forhold; men hvor skal Forfatterens mulige Undseelse
NB16:82 stor Forsigtighed – i · Aands-Forholdene omgaaes Enhver med Gifter paa den letsindigste
NB:90 seligt modsat) til det Usynlige; i · Aands-Forholdet ( aandeligt) til det Usandsynlige. /
AE, s. 223 dende til den Forundrede. Men · Aands-Forholdet i Sandhed til Gud ɔ: Inderligheden
AE, s. 223 e nok blive opmærksom. Men · Aands-Forholdet i Sandhed, naar Gud ikke vil bedrage, fordrer
AE, note boer i Templet er et Udtryk for · Aands-Forholdet til den Usynlige. Men rhetorisk frembringer
JJ:485 : v:: bør den der constituerer · Aands-Forholdet væsentligen ogsaa selv constituere Penge-Forholdet,
NB26:68 , nei, saa blev det jo ikke · Aands-Forholdet, saa blev det jo ikke til Noget med det
AE, s. 491 r, Talent er dog et Hvad, men · Aands-Forholdets Absoluthed et Hvorledes i Forhold til hvad
AE, s. 450 i Vrøvlevornhed er ethvert · Aands-Forholds absolute Undergang. – See, vi vente
NB32:34 t Χstheden aandløs eller · aandsforladt, og i den Grad, at der er lukket i Baglaas,
SD, s. 156 Determinisme og Fatalisme er · Aands-Fortvivlelse; men Aandløshed er ogsaa Fortvivlelse.
SLV, s. 161 70 Aar som en ond Møie og · Aandsfortærelse, om at alle Floder rinde i Havet, men det
TTL, s. 446 rmeste, at Livet bliver ham · Aandsfortærelse; det er den rene Sorg, naar den Døde
AE, note ra alt Vrøvlet i Livet, fra · Aandsfortærelsen og den onde Møie, ja fra Næringssorgens
OTA, s. 373 Tant og Forfængelighed og · Aandsfortærelsens onde Møie at troe, og Selvmodsigelse
SLV, s. 123 elst fra Mismodets Død og · Aandsfortærelsens onde Møie. / Saaledes taler enhver Ægtemand,
4T43, s. 145 øger at dræbe Alt i en · aandsfortærende Eensformighed. / Dog Forskjellighederne
EE1, s. 266 om hans Letsindighed og hans · Aands-Forvirring, men man indigneres ikke, hvilket vilde
TTL, s. 468 t Dette er kun Adspredelse og · Aandsfraværelse i Tankefjernhed – hvad mon Dødens
KG, s. 92 et en Aften ved en almindelig · Aandsfraværelse løb surr for alle de Spillende, saa
NB:166 beflitte os paa at modarbeide den · Aands-fraværelse som vil indbilde os, at Du er fraværende,
BOA, s. 260 nnem i en Art Distraction og · Aandsfraværelse, de fornemme aldrig det egne Jeg og det
BA, s. 398 abet er derfor om man saa vil · Aandsfraværelse, og saaledes langt forskjelligt fra Aandløsheden.
TTL, s. 398 omheden, men i travle Tankers · Aandsfraværelse. – Dersom endeligen Nogen paa Grund
TTL, s. 454 ds Søvn; naar Du hensank i · Aandsfraværelsens Syssel med Dødens Sindbillede: da gav
IC, s. 157 eningsløst, glemsom som en · Aandsfraværende – Du skulde være ganske dragen
BN, s. 118 med sit Guds-Forhold og som en · Aandsfraværende i Forhold til det, at han skal slaaes ihjel.
NB7:91 mod være om muligt som en · Aandsfraværende i Forhold til Lidelserne, som Verden tilføier
TS, s. 72 ier. Hun er heller ikke som en · Aandsfraværende, langt borte i andre Egne: Du sidder og
BOA, s. 265 igieust forstaaet, distrait, · aandsfraværende. / Dette Mag: As Fortrin er ogsaa kjendeligt
CT, s. 42 sin jordiske Rigdom, ja som en · Aandsfraværende. / Er nu den rige Christen saaledes uvidende
JJ:485 dtil det Yderste at betragte · Aands-Frembringelse som Vare. Publikum faaer saa igjen ved
Papir 478 ement! – som gudelig · Aands-Frihed i Modsætning til pietistisk Æng
Brev 126 maaskee ene Christian VIII · Aands-Frihed nok til at falde paa noget Saadant; og
NB24:125 er. Eller muligt, M. havde · Aandsfrihed nok til at sige: dette er det Sande: jeg
Papir 455 it svæver han derover i · Aandsfrihed og luthersk Frimodighed! Det Store er ikke
NB24:125 ynster, og jeg priser hans · Aandsfrihed. Jeg glemmer, at det maatte hidse Nielsen,
Brev 126 jøre denne Forvandling, · Aands-Frihedens Opfindelse, fuldendt, fordredes just det
NB30:38 eeløst, saa aandløst eller · aandsfrit) som muligt; thi jo ubetydeligere, jo lettere
BB:34 at faae en Kritiker med saa megen · Aandsfylde at han kan gjenføde og gjenerobre de
NB14:34 en mig selv. – Det er · Aandsfægtning. / Angaaende Forordet til » Indøvelse
BB:37 tandpunct byder Børnene en · Aandsføde, der er dem tjenlig, – veed at kunne
EE2, s. 56 s f. Ex. et Menneske tog sine · Aandsgaver forfængelige, saa var han kjødelig.
EE1, s. 296 mmende. Ved Hjælp af hans · Aandsgaver har han vidst at friste en Pige, at drage
KK:3 r den mangfoldige Udvikling af · Aandsgaver i Kirken. – / / Theocratismus /
NB16:9 Andet indrømmet angaaende · Aands-Gaver og andre Forudsætninger) det er dog
EE2, s. 199 hed, der vil misunde Dig Dine · Aandsgaver og selv ønske dem, for at gjøre en
Not1:8 le ofte Apostlene Forskjel i · Aandsgaver som nødvendige og gavnlige: Rom: 12,
CT, s. 203 om, Din Sundhed, Dine herlige · Aandsgaver, Din Glæde ved den Elskedes Side, Din
EE2, s. 174 udfordres en Mangfoldighed af · Aandsgaver, ja at disse endog maae være i en ualmindelig
EE2, s. 174 ldrig negtet Dig udmærkede · Aandsgaver, som Du ogsaa vil see deraf, at jeg ofte
NB24:90 mig selv, at, i Retning af Evne, · Aandsgaver, var mig betroet det Overordentlige. /
EE2, s. 175 lunde er i Besiddelse af Dine · Aandsgaver. Du er hildet og har ligesom ikke Tid til
Not1:8 til enkelte Medlemmer efter · Aandsgavernes Forskjellighed, ved Siden af den fri almdl.
NB18:33 Lykkelig, der i Kraft af et · Aands-Indtryk har frit besluttet mig til at indlade mig
NB14:5 eet af de meest ophøiede · Aands-Indtryk jeg har oplevet.« » Nu vel
NB12:109 sig i Livet o: s: v:. Men · Aands-Indtrykket er at leve idag; Kategorien en lang Fremtid
NB2:189 det er at være Præst. Men · Aands-Indtrykket vil man ikke have. / ... Men sæt nu,
BI, s. 264 entrerer den sig med en uhyre · Aands-Intensitet paa enkelte afgjørende Hovedslag. Hegel
SLV, s. 97 og kun beholder Evigheden og · Aandsinteresserne, hvad der vel ved første Øiekast ikke
NB4:31 il at kunne beskæftige sig med · Aands-Interesserne, og som saa gjør det. Medens jeg
Papir 455 mp, thi det gjælder ogsaa om · Aands-Kampe, at saa længe der kæmpes er der noget
NB16:13 Skyld« er ethisk · Aands-Kategorie. Hvor kan man nu, siger Forstanden, falde
NB31:139 det med dette Dialektiske, · Aands-Kjendet » der gjør ondt«, og
KG, s. 147 en kun een Art af Kjerlighed: · Aands-Kjerlighed, men denne kan ligge til Grund for og være
KG, s. 308 ver aldrig affældig. Thi i · Aands-Kjerligheden selv er det Væld, som oprinder til et
KG, s. 145 igen blot een Art Kjerlighed, · Aands-Kjerligheden, og beskæftiger sig ikke stort med at
Brev 81 saa behøver jeg al mulig · Aandskraft for at sige Stop, nu tænker jeg paa
Brev 268 den moderne Tids Stolthed. · Aandskraft og Hoved kommer det mindre an paa i disse
IC, s. 135 ukjendelig, samlende hele sin · Aandskraft paa at holde Ukjendeligheden, overladende
Brev 81 Pige – og dog har min · Aandskraft været den Skyldige, der har knækket
NB:34 ud i Himlene har solgt mig en · Aands-Kraft, der blandt Medlevende søger sin Lige.
DD:182.a ødne, og vil Du udslette vor · Aandskraft, ell. vil Du lade os blive gamle paa Jorden,
EE2, s. 211 Ære i Andres Øine, min · Aandskraft, og dog ikke tage Skade paa min Sjæl,
NB12:143 g maattet formelig anvende · Aandskræfter for ikke at blive syg af Utaalmodighed.
TSA, s. 71 Redelig), at han vil give mig · Aandskræfter til at knuse al den Indbildskhed, der formeentligen
NB14:100 t Ubetydeligste, maa bruge · Aands-Kræfter. / I Anledning af H: H:. /
NB11:118 om Aand, og har nu de rene · Aands-Kræfter. Det saae maaskee lettere ud i Muligheden,
NB15:19 stærk Hjerne, betydelige · Aandskræfter? Saa ere vi jo lige nær. /
BOA, s. 280 anisk Arbeide for at sondere · Aands-Kræfterne, ved at stramme Reflexionen i en ganske
NB12:102 sund at skulle føre et sandt · Aandsliv – det kan intet Msk. Saa løber
KK:3 ølge hvilken det religieuse · Aandsliv bliver søgt under Løsrivelsen fra
NB19:88 angest for det egl. anstrengede · Aandsliv, hvilket først kommer med Indadvendtheden,
KK:3 et saadant Begreb af det chr: · Aands-Liv, ifølge hvilket sammes Fuldendelse er
NB12:102 Velbefindende med – · Aandsliv. Den legemlige Lidelse, den skrøbelige
SD, s. 174 s, fortvivles ud, saa maatte · Aands-Livet bryde igjennem fra Grunden af. Men fortvivlet
SD, note lse over Synden den nye Synd. I · Aands-Livet er Alt dialektisk. Forargelse er jo saaledes,
SD, s. 206 vidtløftig Historie. / I · Aands-Livet er der ingen Stilstand ( egentlig heller
KK:3 liver misbrugt til at hæmme · Aandslivet i Kirken. – / De to Hovedformer af
CT, s. 64 / See, der er i Henseende til · Aands-Livet Noget, der svarer til hvad det at stave
NB5:42 sternes, hvor den har skadet · Aands-Livet og Χstds Sag / / / Saa langt er Verden
NB16:87 fører til, at gjøre Livet, · Aands-Livet uendelig meget mere anstrenget end det
NB12:103 der begunstigedes saaledes til · Aandslivet, og fremfor Alt strengt blev taget i Skole
KG, s. 218 igt forstaaet er Kjerligheden · Aands-Livets dybeste Grund. I ethvert Menneske, i hvem
KG, s. 218 d er nu, aandeligt forstaaet, · Aands-Livets Grund og Grundvold, som skal bære Bygningen?
NB25:62 taget fra ham. / Og dette er jo · Aands-Loven for al Besiddelse: Kun i Erhvervelsen er
Papir 455 Svaret er ikke vanskeligt: · aandsløs Verdslighed. / Lad saa Det gaae op mod
Papir 405 tes han har døiet denne · Aandsløshed, at Numerus er Regjeringen, at vi ikke Alle
CT, s. 74 st og fremmest nævne vi da · Aandsløshedens Formastelighed i at være uvidende om
NB34:26 hvor Pointen dog bestandigt er ( · Aandsløshedens Kjende) at Det, som gjør at det skal
NB8:77 ar Overlegenheden, og kun har med · Aandsløshedens sandselig-virkelige Modstand, Numerus at
Oi6, s. 263 enkelt Menneske, som kun har · Aands-Magt og for ingen Priis vil have nogen anden,
NB32:140 merumme, saa er det lettere for · Aands-Magten at faae fat paa dem. Men nu er der overalt
Oi5, s. 234 holde Isolation, rangerer som · Aands-Menneske i Forhold til, hvor stærkt han kan udholde
Oi5, s. 233 ds« Christendom. / 1) · Aands-Mennesket er deri forskjelligt fra os Mennesker,
Oi5, s. 234 Menneskers) Christendom. / 2) · Aands-Mennesket er forskjelligt fra os Mennesker ved at
Oi5, s. 233 estamentes Christendom sig. / · Aands-Mennesket kan bære en Fordoblelse i sig, han kan
Oi5, s. 233 r to Forskjelligheder mellem · Aands-Mennesket og os Mennesker, paa hvilke jeg vil fæste
Oi5, s. 225 nie – en Christen. / 3) · Aands-Menneskets Christendom; vi Menneskers Christendom.
Oi5, s. 233 – Perfectibiliteten. / · Aands-Menneskets Christendom; vi Menneskers Christendom.
Oi5, s. 234 aa, forholdende sig til denne · Aands-Menneskets Isolation. Christendom i det nye Testamente
NB11:152 at foreskrive dem at bruge · Aands-Midlerne. / / / Med et ganske eget Eftertryk kan
NB11:152 rdentligviis at foreskrive · Aands-Midlerne; thi Derivations-Midlerne bruge Mskene kun
AE, s. 458 gjort) religieus Lidenskab og · Aands-Modenhed, der kalder Religieusiteten tilbage fra
AE, s. 267 orandre Vilkaaret, og jo mere · Aands-Modenhed, desto forfærdeligere en Sag bliver det
NB30:48 . / / Mellem det at være · Aands-Msk og blot Dyre-Msk. er der en heel Qvalitets
NB30:90 ikke saaledes til, at disse · Aands-Msk. begynde med i Stolthed at føle deres
NB30:48 at Dyre-Msk. styrte ind paa · Aands-Msk. eller hidses paa ham. Hvis jeg skulde tale
NB34:9 e-Skabning – eller qua · Aands-Msk. I Egenskab af det første er jo Sagen
NB36:37 er ude af sig selv, fordrer han · Aands-Msk.s Død, eller styrter ind paa ham for at
NB30:90 igt fra andre), ere de egl. · Aands-Msker. Dog gaaer det ikke saaledes til, at disse
NB30:48 steligt er denne Collideren · Aands-Mskets Opdragelse, hans Examen, ogsaa hans Mission
NB32:136 de ved at afsætte Næring, · Aands-Næring. / Naar et af Sandsebedragenes Redskaber
NB25:110 Fattige og Elendige og saa · Aands-Opløftelse, eller skal det at være Χsten kunne
SFV, s. 101 Enkelte« er Aandens, · Aands-Opvækkelsens Categorie, Politik saa modsat som vel muligt.
AE, s. 269 en Yngre, hvis Talenter, hvis · Aands-Overlegenhed han paa en Maade anerkjender, medens han
NB21:34 gen Mængde men kun Enkelte. / · Aands-Overlegenheden seer blot Enkelte. Ak, men vi Msker i Almdl.,
NB10:108.a t forhjælpe Pøbelen til · Aands-Overlegenhedens Synspunkt. / Det at jeg frivilligt udsatte
Not11:12 dere, at den har ladet Natur og · Aands-Philosophie uden for sig. H. vil jo begrunde det Absolute
Papir 366:2 n subjektiv, og deraf alle de · Aandsphænomener som svare til Underlivsbesværligheder,
BMS, s. 124 gtelser, i Sjels-Angester, i · Aands-Qvaler; og saa dertil forsøgt i alle de Lidelser,
JC te utilfreds og mismodig. Hans hele · Aands-Retning gjorde, at han ikke følte sig vel ved
OL, s. 34 hed, har givet sin dialectiske · Aandsretning og satiriske Lune frit Spil med en poetisk
FB, s. 204 i dette sidste Øieblik har · Aandsstyrke nok til at gjennemføre sig selv. Han
SLV, s. 391 ed belyses det Religieuse. I · Aandsstyrke til paa eengang at see det Comiske og det
EE2, s. 245 ens Svaghed, der som al anden · Aandssvaghed kan betragtes som en Art Afsindighed. Saadanne
EE1, s. 252 faa Oplysninger om Emmelines · Aands-Tilstand seer han snart, at hendes Fætter Charles
EE2, s. 194 et Udtryk for Din forvirrede · Aands-Tilstand, thi det er ganske i sin Orden, at hvem
SD, s. 226 re eminus; saa underligt er · Aands-Tilværelsen i akustisk Forstand construeret, saa underligt
NB32:102 er i strengeste Forstand: · Aands-Tjeneste. Alt hvad der forkyndes i Retning af at
NB14:8 amtiden. Det bliver et reent · Aands-Tryk. / For mig staaer saa det Eenfoldige tilbage:
BOA, s. 233 selv at være skyldig i et · Aands-Tyverie, eller uskyldig forsaavidt dette Tyverie
NB25:102 asie-Lidenskab lidenskabeligt i · Aands-Udsvævelsen: at man er villig, naar fordres, at offre
AE, s. 316 se og en ethisk Afskyelighed. · Aands-Udvikling er Selv-Virksomhed; det aandeligt udviklede
AE, s. 316 ke-Aandens Udvikling, som var · Aands-Udvikling noget den ene Generation testamentarisk
Not1:2 adt til en senere almindelig · Aandsudvikling og Kundskabsudvidelse. – /
EE1, s. 88 ikalske, som overhovedet den · Aandsudvikling, Stykket vil fuldkomme, er en aldeles umusikalsk
BI, note Drenge, men kun dem, hos hvilke · Aands-Udviklingen er begyndt, hvilket pleier at skee i den
NB17:21 Sagen tilbage i almindelig · Aands-Uklarhed ( saaledes som denne unegtelig er den almdl.
NB30:53 i Natur-Verden men ogsaa i · Aands-Verden i denne Tilværelse gaaer løs paa,
NB30:53 , Æderie. Kun at Loven i · Aands-Verdenen er den omvendte af i Natur-Verdenen. I
NB30:53 blive ædt det Lavere. I · Aands-Verdenen er det det Høiere at blive ædt. /
TTL, s. 418 dt Lede ved Tilværelsen, i · Aandsvigtighed forsmaaede det Simple og frygtede for at
G, s. 69 ber ved Siden af min egentlige · Aands-Virkelighed, en Skygge, der snart vil bringe mig til
AE, s. 554 ( en universellere bestemmet) · Aandsvirksomhed i et Menneske. / Mærkeligt er det forøvrigt,
NB13:23 hed var Betingelsen for hele min · Aands-Virksomhed: ja saa vilde jeg naturligviis endnu gjøre
NB18:84 linde have haft et desto klarere · Aands-Øie ( fE Homer kan jeg tænke), at Tunghøre
    · Aar 1660
CT, s. 233 vet udødeligt i Historiens · Aarbøger. Men, at den Forhaanede, just ved at lide
TAF, s. 281 ud og Dag ind, maaskee i 70 · AarDag ud og Dag ind, maaskee kun med een Længsel,
DD:18 mer – det er den gyldne · Aare non fluens – det høiere Livs molimina.).
NB7:92 n, og maaskee imorgen, maaskee ad · Aare reiser Troen og Frimodigheden sig i ham,
EE:81 eed, det og det Dyr skal skydes ad · aare, det i 40, o: s: v: – / Det gjælder
Brev 283 om det skeer iaar eller ad · Aare, maa naturligviis beroe paa Dem: jeg har
EE1, s. 284 drikker Duus, man aabner en · Aare, man blander sit Blod med Vennens. Naar
NB7:95 ighed, maaskee lykkes det ad · Aare. Det er en Art Taalmodighed, der i Tillid
NB18:35 reres nu ved Bade-reiser, Igler, · Aareladninger o: s: v: – men Χstne ere vi
FB, s. 146 m, følte han nu, hvorledes · Aaren svulmede i hans Pande. Maaskee vilde han
Brev 87 aar ankom jeg, idag arbeider jeg, · Aaren svulmer i min Pande. Hvad jeg sagde Dig
NB28:36.a Rigtignok kom jeg ogsaa til i · Aarene 48, 49, 50, 51 at gjøre et sørgeligt
TTL, s. 429 orældrene. – Var det · Aarene altid der førte det Sørgelige med
Papir 375 ndrømmelse. Det er ikke · Aarene at Bisk. M. gjør Concessionen, thi disse
SD, s. 173 t meget let, uden videre med · Aarene at gaae fra Noget. Og med Aarene gaaer
SLV, s. 132 t Ord paa rette Sted, og med · Aarene bliver hun skjønnere. Den unge Piges
SLV, s. 125 ng, ud af hvilken først i · Aarene den sande Skjønhed vikler sig for Ægtemandens
3T44, s. 244 an Uforglemmelighed tænke · Aarene den vanskeligere. Naar man er Ældre,
KKS, s. 101 n lidt efter lidt forandres i · Aarene er allerede vanskeligt nok at blive opmærksom
NB20:89 erden, har samlet Tilhængere; · Aarene ere gaaede hen han er Olding; selv er han
SLV, s. 211 e har da i en egen Betydning · Aarene for sig. Eller er da en Forelskelse saa
Oi10, s. 408 vne sig frygteligt. / Med · Aarene forvindes saa vistnok denne Smerte mere
EE2, s. 114 b er aldrig lykkeligt, om end · Aarene frembringe en Sløvhed, der finder sig
NB26:62 saa faae Pigen. Og lad saa · Aarene gaae, saa kommer der maaskee en Tid, da
SD, s. 173 ne at gaae fra Noget. Og med · Aarene gaaer man maaskee fra den Smule Lidenskab,
AE, s. 416 Forholdet til det Evige; men · Aarene gjøre et Menneske kun dummere og dummere,
OTA, s. 127 et saa, at der var Den, som i · Aarene glemte Barndommens Gudsfrygt, bedragen
SLV, s. 267 ine vare ikke de bedste, med · Aarene havde han tabt Evne til at bedømme Folks
TTL, s. 428 Niddings Utaknemlighed, fordi · Aarene havde taget Ungdommen og Skjønheden
NB27:78 eder han jo. / Maaskee gaaer saa · Aarene hen, og det Begjerede kommer ikke, maaskee
NB25:34 inden og uden ad. / Saa gik · Aarene hen, og som med saa meget af hvad man lærer
NB19:20 rte det til ham. / Saaledes gik · Aarene hen. Bestandig forstod jeg tydeligere,
Papir 571 Mindet om min Fader. / Saa gik · Aarene hen. Han sendte mig sine Bøger, ligesom
OTA, s. 127 hi i Forhold til det Evige er · Aarene ingen Berettigelse – til at tale
3T44, s. 245 han altsaa ældre, og med · Aarene kom Forstand, og med Forstanden Kundskab,
SD, s. 173 dom. Men Sagen er denne, med · Aarene kommer Mennesket, aandelig forstaaet, ikke
BB:44 et nærme alle Folk sig med · Aarene mere og mere til at blive Lirekasser hvad
Papir 595 Udskrift: » Smaating fra · Aarene nogle og 40«, det yderste mærket:
Papir 309 / Smaating fra · Aarene nogle og 40. / Replik og Situation /
3T44, s. 238 rend de onde Dage komme, og · Aarene nærme sig, om hvilke Du skal sige, de
OTA, s. 134 elder det, at det forringes i · Aarene og aftager med Aarene, om en Dandserinde
TTL, s. 401 aa Den var visere, der besveg · Aarene og Evigheden for sin Ret, hvis høieste
TTL, s. 424 Sjel var prøvet Guld, men · Aarene og Faren det er jo Prøven, den Ærværdige
AE, s. 551 rbeide vil derfor tiltage med · Aarene og give den Christne, der ikke er Missionair,
NB4:117 ere og mere haardfør med · Aarene og med Aarenes Besindighed. Han havde gjennemgaaet
BOA, s. 157 der er uendeligt svigefuldt: · Aarene og Menneske-Mængden. / Christendommen
CT, s. 274 Du forstaaer, at tiltage med · Aarene skal dog Længselen ikke, saa Du mere
KG, s. 250 naar man seer, hvorledes med · Aarene som oftest det Mulige og Haabet tager af
OTA, s. 384 andsende, eller det er den i · Aarene Svækkede, der med bøiet Hoved langsomt
SD, s. 174 saaledes, at et Menneske med · Aarene synker hen i den trivielleste Art Fortvivlelse,
LA, s. 56 Olding tilhører han jo med · Aarene to Tidsaldere; saaledes er han bifrontisk:
AaS, s. 41 ulde jeg blive gammel, skulde · Aarene udslette Meget af min Erindring, dette
TTL, s. 424 rværdige altsaa, som med · Aarene vandt Troskabens uforkrænkelige rige
BOA, s. 294 kke det afgjørende. / Med · Aarene vil nu formodentligen ganske andre Sider
Oi8, s. 349 ed, sikkrende sig derved et i · Aarene voxende Udkomme, maaskee at gjøre Karriere,
SD, s. 174 som rigtignok er kommet med · Aarene, anseer han nu fortvivlet for et Gode, han
SLV, s. 302 en Stund tiltog saaledes med · Aarene, at han med Sandhed kunde have sagt et Ord
SLV, s. 143 treger, man lægger af med · Aarene, da det i religieus Henseende ret for Alvor
KKS, s. 107 ysende, hvor betrygget, trods · Aarene, den væsenlige Skuespillerindes Fremtid
TTL, s. 424 efolkene, det vil prøves i · Aarene, det vil indestaae for Alt. Saaledes vil
KG, s. 308 saa denne Kjerlige ældes i · Aarene, døer engang i Tiden, beviser Intet;
KG, s. 368 , der ældes og sløves i · Aarene, eller forandres i Forhold til hvad De blive
3T44, s. 245 intet andet Værn har mod · Aarene, end et afmægtigt Ønske om, at han
KG, s. 34 rker bruger, det sløves i · Aarene, Fjederen taber sin Spændkraft og sløves;
OTA, s. 124 Menneskelige, der forandres i · Aarene, han maa jo nøie agte paa og angive,
OTA, s. 125 Liv. Ogsaa Dyret forandres i · Aarene, har som ældre andre Begjeringer end
JJ:326 Qvindens Skjønhed tiltager med · Aarene, hendes Realitet netop i Tiden. /
3T44, s. 260 en Sorgen kun forøget med · Aarene, hvad Erstatning har Erfaringen for ham,
KG, s. 43 sig selv, den kan forandres i · Aarene, hvad jo ofte nok sees. Saa taber Kjerligheden
KG, s. 131 lige, hvilken saa let tabes i · Aarene, i Handel og Vandel, i Elskov og Venskab,
G, s. 87 endes ranke Skud bøie sig i · Aarene, lad Lokkerne tabe den besnærende Magt,
SD, s. 174 an sig ikke væsentlig med · Aarene, medens han dog heller ikke synker reent
NB6:28 e saadan har forandret mig i · Aarene, men at det oprindeligen var min redelige
OTA, s. 133 Noget, som kommer og gaaer i · Aarene, men i evig Forstand er den en stille daglig
2T44, s. 215 t Verden og Intet lært af · Aarene, men Opfyldelsen fristede ham, fristede
LA, s. 31 ne vilde blive sig selv tro i · Aarene, men, mindre begeistret opflammet, vilde
SD, s. 174 Menneske sig virkeligen med · Aarene, modnes han i væsentlig Bevidsthed om
2T44, s. 212 g ikke ufrugtbar, bøiet i · Aarene, nedbøiet dog ikke tilintetgjort, Enke
SLV, s. 124 ager netop i Skjønhed med · Aarene, og er saa langt fra at aftage, at den første
OTA, s. 125 ndet. Et Menneske forandres i · Aarene, og hver Gang noget Afsnit er tilbagelagt,
OTA, s. 244 lev Din Lidelse uforandret i · Aarene, og hvis den forandredes, da bliver dette
IC, s. 169 kan vel blive lidt glemsom i · Aarene, og i Rigdoms gode Dage glemme Armodens
AE, s. 416 ngdom, og verdslig Viisdom er · Aarene, og Religieusitet er Forholdet til det Evige;
NB6:74 æsentlig havde forandret mig i · Aarene, og saa er et meget vigtigt Point i den
KG, s. 310 s!), at hun afkræftedes i · Aarene, og svandt hen, at hendes Elskov forandredes
OTA, s. 125 ledes forandres et Menneske i · Aarene, Oldingen er den sidste Forandring, han
OTA, s. 134 inges i Aarene og aftager med · Aarene, om en Dandserinde maa man sige, at hendes
SLV, s. 91 ikke, forandre de sig end i · Aarene, saa falme de dog ikke, er Rosen end ikke
4T44, s. 377 er ikke bleven svækket i · Aarene, saa han ikke kan skjelne Mit og Dit, og
KKS, s. 107 sion, en stadig Forvandling i · Aarene, saa Skuespillerinden, efterhaanden som
OTA, s. 125 e Livs naturlige Forandring i · Aarene, samt om hvad der hænder det udvortes,
DD:190 , hvor man begynder at tælle · Aarene, sin Deuteronomion. / d. 6 Jan: 39. /
OTA, s. 127 rndommen og derfor svinde med · Aarene, som Barndommen gjør det, skulde være
SD, s. 173 n saadan uden videre kom med · Aarene, som Tænder, Skjæg og deslige. Nei,
KG, s. 39 et skal bestaae sin Prøve i · Aarene, thi det er jo Prøve-Sølv. Saaledes
NB23:9 ed, Skikkelse, Værdighed, · Aarene, Traditionen, De er den Eneste paa Berget,
OTA, s. 244 ne Din forandrede Tilstand i · Aarene, turde den da dertil bruge det apostoliske
AE, s. 319 at det skulde aflægges med · Aarene, tvertimod er det en barnagtig Overtro paa
SLV, note ndens Skjønhed tiltager med · Aarene, vilde være saare misligt, ja endog vildledende,
NB29:64 saa sin Moral. / Fremgang i · Aarene. / / Der gives Msker, for hvem Livets Udvikling
NB10:38 an har forandret mig lidt i · Aarene. / Saaledes vil det blive. Det er for mig
SLV, s. 127 nden bliver skjønnere med · Aarene. Allerede som Moder er hun i mine Øine
KKS, s. 107 , den bliver netop aabenbar i · Aarene. Begge Phænomener ere væsenligen Sjeldenheder,
NB28:16 ved at producere. / Saaledes gik · Aarene. Da blev den Bekymring for Udkommet lagt
KG, s. 309 ndredes hendes Elskov Noget i · Aarene. Dette ligger i Elskov selv. Modsigelsen
AE, s. 272 dens Skjønhed tiltager med · Aarene. Her accentueres Tiden ethisk, men dog ikke
KG, s. 310 elve Elskovens Forandring med · Aarene. Og dog, dog – ja, det er en besynderlig
IC, s. 186 salderen, og tager saa af med · Aarene. Vi ville nu tænke os en Yngling; med
OTA, s. 211 orundtes, ikke glemmer den i · Aarene: men Gud være lovet, saaledes forholder
Papir 340:15 orundtes, ikke glemmer den i · Aarene: men, Gud være lovet, saaledes forholder
BOA, s. 161 nart man begynder at tælle · Aarene: saa begynder man at ville forandre det
TTL, s. 409 r i Livet, saa haaber man paa · Aarene; det er allerede sørgeligere, naar Manden
IC, s. 186 rndommen, og tager saa af med · Aarene; Indbildningskraften er stærkest i Ynglingsalderen,
KG, s. 39 maa dog bestaae sin Prøve i · Aarene; men den Kjerlighed, der undergik Evighedens
BOA, s. 156 elsen, derpaa prunker den med · Aarene; men til Gjengjeld kan den ogsaa hvert Øieblik
KKS, s. 107 eten, den udfolder sig just i · Aarene; og der er en anden Modstand mod Aarenes
SLV, s. 116 m, og er det og bliver det i · Aarene; thi jeg veed ikke af, at der kommer nogen
GU, s. 335 oranderlige, at det just er en · Aarenes bagvendte Barnagtighed at mene, at Noget
NB4:117 ardfør med Aarene og med · Aarenes Besindighed. Han havde gjennemgaaet meget
KKS, s. 104 taaet er denne Ungdommelighed · Aarenes Bytte; om Tiden tager nok saa kjærligt,
OTA, s. 126 rlighed, der ikke forandres i · Aarenes Forandring. Til hvad Oldingen sagde om,
KG, s. 348 ne lægge Mærke! Og nu i · Aarenes Løb at skulle erindre en Afdød –
SFV, s. 54 g og idelig, Dag efter Dag i · Aarenes Løb behøvet Guds Bistand; thi han
G, s. 40 ofaste Trøsterinde, Du der i · Aarenes Løb bevarede Din uskyldige Reenhed;
Oi9, s. 385 tryk paa hans hele Negotie; i · Aarenes Løb bliver han saa hærdet mod dette
Oi9, s. 385 t en sand Christi Discipel; i · Aarenes Løb er han bleven saa vant til at høre
NB31:2 eres saa kaldte Stræben i · Aarenes Løb er hverken mere eller mindre end
EE1, s. 404 e kysser en Mand. Hvor der i · Aarenes Løb er tilveiebragt Indifferens i dette
NB24:52 end Du havde forestillet Dig, i · Aarenes Løb finder ham forandret? / Lad os kun
SD, s. 171 efter lidt at glemme det; i · Aarenes Løb finder han det saa næsten latterligt,
KKS, s. 107 ns Idee; Potensationens vil i · Aarenes Løb forholde sig intensivere og intensivere
KKS, s. 107 rlighedens Metamorphose vil i · Aarenes Løb ligeligt udbrede sig over det væsenlige
SFV, s. 16 rfatter, saa forandrede sig i · Aarenes Løb og blev religieus Forfatter? Jeg
EE2, s. 19 om om vort Ægteskab ikke i · Aarenes Løb skulde have opnaaet ligesaa megen
EE2, s. 44 , det er smukt, naar han nu i · Aarenes Løb stundom ret levende mindes den,
NB29:64 f Dumhed, som man nu seer i · Aarenes Løb udfolde sig rigere og rigere. /
NB6:74 en æsthetisk Forfatter, der i · Aarenes Løb var bleven ældre, og paa Grund
BI, s. 230 niensiske Borgere, hvis Liv i · Aarenes Løb var formet af Statslivet, saa havde
NB26:8 aa det ikke komme til. Men i · Aarenes Løb vil saa denne Lyrik een Gang om
Oi3, s. 190 , til rigelig, betrygget og i · Aarenes Løb voxende Løn for sit Arbeide,
Oi6, s. 267 jeg, alt som jeg udvikledes i · Aarenes Løb, mere og mere opmærksom paa Christendommen,
CT, s. 287 ernes Vexlen, ældes ikke i · Aarenes Løb, som var Du, liig et Menneske, mere
BOA, s. 206 ns tilfældige Forandring i · Aarenes Løb. Men hovedsagligen maa dog de 4
KKS, s. 107 er er nemlig een Modstand mod · Aarenes Magt, det er Perfectibiliteten, den udfolder
KKS, s. 107 der er en anden Modstand mod · Aarenes Magt, det er Potensationen, den bliver
KKS, s. 107 a at bevise sin Sætning om · Aarenes Magt, men Perfectibiliteten og Potensationen
SFV, s. 29 lik, kan ikke forlige sig med · Aarenes og heller ikke med Evighedens Alvor. Det
KKS, s. 107 ionen vil seierrigt modbevise · Aarenes Sætning. Dette giver atter absolut Ro
3T44, s. 249 ikke kjender Aarets og ikke · Aarenes Tid, og er Barnets skjønneste Prydelse,
KG, s. 257 ngens Talstørrelser, ingen · Aarenes Trevenhed, ingen onde Lidenskabers Bitterhed
KG, s. 250 res med Navn af Alvor, den · Aarenes Trevenhed, som i nogenlunde heldige Vilkaar
TTL, s. 434 ved ikke En selv, som var det · Aarenes Viisdom at blive mere og mere kræsen,
OTA, s. 126 kun det Evige er opbyggende; · Aarenes Viisdom er forvirrende, kun Evighedens
OTA, s. 126 an, naar det er udlevet, tale · Aarenes Viisdom og med Sandhed sige: Alt har sin
OTA, s. 125 ver silde paa Efteraaret tale · Aarenes Viisdom og sige med Sandhed: Alt har sin
KG, s. 137 neske, istedenfor Blod i sine · Aarer havde hiin guddommelige Vædske, om hvilken
KG, s. 266 mit Blod, der løber i mine · Aarer, nei, det er Vennens; men saa er det igjen
G, s. 13 ten pibler frem gjennem de fine · Aarer, som Skallen paa en Frugt brister, naar
KG, s. 266 it Blod, der flyder i Vennens · Aarer. Det vil sige, Jeg' et er ikke mere sig
EE1, s. 315 g trækker da Seilene ind, · Aarerne op, tager Roret af, lægger mig saa lang
SLV, s. 246 rte jeg hendes Skrig, og nu · Aareslaget: og jeg frelste hendes Liv, men hun blev
NB13:84 staaer: c. 2000rd Fortjeneste om · Aaret – han behøver ikke at sige et
NB23:207 og saa meget Forbryder om · Aaret – og saa paa samme Tid elskværdig,
EE1, s. 242 den, har kun 3,000 Francs om · Aaret ( cfr. 6te Scene) og seer sig da snart
Papir 254 til Mai. I Begyndelsen af · Aaret ( de 1 ½ Maaned) findes taget et
NB21:45 t Billede. Der er Tider paa · Aaret ( item kan det ogsaa ligge i Værelserne,
Not3:18 første Gang blev vakt, i · Aaret 1764., fødtes Jens Imanuel Baggesen
LP, note . – 2,150. » · Aaret 1820 havde for Danmark en stor Deel Begivenheder.
Brev 2 t, at jeg først kommer op i · Aaret 1830, da jeg er vel ung. Religion og Ny
EE1, s. 18 denne Bestemmelse passer til · Aaret 1834. Om A har tænkt paa dette kan jeg
OiA, s. 7 ee aldrig har vidst, at jeg i · Aaret 1838 udgav en lille Piece, hvori jeg i
BOA, s. 116 a fordres af ham. / Det var i · Aaret 1843, at Mag. Adler udgav sine Prædikener,
Papir 394 oldte i Frue Kirke: da kom · Aaret 1848 – for mig uden al Sammenligning
NB19:20 Maader ønskede det. / I · Aaret 1848 fik jeg det afgjørende Stød
NB12:3 v betræffende / p. 262. / / Om · Aaret 1848 i Forhold til mig / p. 273. / /
NB12:133 anbragte det personligt. / · Aaret 1848 tilhører altsaa: Sygdommen til
Brev 273 saa vil jeg ikke bebrejde · Aaret 1848, at det har en Hale, maatte det kun
IC, s. 15 ette Skrift, hidrørende fra · Aaret 1848, er Fordringen til det at være
NB12:196 dkridt og skyldes ikke SK / Om · Aaret 1848. / / 1848 har i een Forstand potenseret
NB12:133 -Virksomhed, de 3 Noter. / · Aaret 1849 Fra Høiheden vil Han drage Alle
NB23:8 sig dog lidt for, ved Hjælp af · Aaret 48 bliver det snart det Allernyeste. /
FV, note en Tegning af Fremtiden, hvilken · Aaret 48 ikke gjorde til Usandhed. / Og forsaavidt
FV, s. 26 rstaaer sig selv. / De brast i · Aaret 48 Klogskabens Traade; det hørtes det
NB12:72 Gang. / Der er altsaa taget · Aaret 48 med; thi det af Anti-Climacus er Alt
NB20:86 pfattelse foranlediget ogsaa ved · Aaret 48. / / Striden om Χstd. vil ikke
AE, s. 165 takke Gud, at jeg eengang om · Aaret anden Søndag i Fasten til Aftensang
AE, s. 208 med Tænkningen. Engang om · Aaret at betænke, at man altid skal takke
EE1, s. 43 det var Gudsfrygt een Gang om · Aaret at gaae til Alters. Det saae jeg og jeg
NB23:207.b aer ham fast: at saa meget om · Aaret at leve af, og saa megen Indflydelse det
NB19:73 orslaaer ikke; nævn en Dag om · Aaret efter ham, det forslaaer ikke; nei gjør
NB8:27 ig elske mere – og saa · Aaret efter være gift: saa har han gjort hvad
SLV, s. 392 der derfor med 3die Januar · Aaret efter; thi han skal religieust helbredes,
DS, s. 235 g om Aaret og et Par Gange om · Aaret eller dog bestemt Nytaarsdag i Kirke. At
SLV, s. 92 Skolebog, allerede førend · Aaret er omme har ligesom fortæret det, er
CT, s. 112 n lider een Gang. Og naar saa · Aaret er omme, saa lad dette Aars Lidelse være
SLV, s. 451 mark at betale noget Vist om · Aaret for Arbeidet med at være Forfatter:
Papir 323:2 som kun et Par Gange om · Aaret gaae i Kirke. Den almdl. præstelige
PMH, note e fingerede Bevægelse gaaer · Aaret hen. Ved Juul kommer der Røre i Literaturen,
AE, s. 84 t, han gjør det eengang om · Aaret i § 14 med Pathos, og deri gjør
AE, s. 51 Grundtvig nyder noget Vist om · Aaret i Beundringens Offer og Accidentser af
SBM, s. 142 orstaae vi derved Tusinder om · Aaret i Gage; naar han i sit Ord taler om at
Brev 272 gaver o: D:, der gjerne udkomme · Aaret iforveien – saaledes ender det vel
BOA, s. 283 e Bøger«, han som · Aaret iforveien haabede for Fremtiden at finde
AE, s. 491 re fri hele Ugen eller hele · Aaret igjennem. / Lavere Opfattelse af Skylden
EE1, s. 257 tilbyder ham 6000 Francs om · Aaret istedetfor de tidligere 3000. Man kommer
TTL, s. 453 Tanke at gjøre Dyrtid, saa · Aaret og Dagen faaer uendeligt Værd –
DS, s. 211 Levebrød med noget Fast om · Aaret og en vis Anseelse i Samfundet; det Andet
DS, s. 235 r gaaer til Alters en Gang om · Aaret og et Par Gange om Aaret eller dog bestemt
AE, note Hvis en Præst kunde holde ud · Aaret rundt at prædike over een og samme Text,
TTL, s. 446 m en Yngling, der den Nat, da · Aaret skifter, drømte sig en Olding og som
HJV, s. 180 n: saa er flere Tusinder om · Aaret slet ikke meget. Saasnart derimod den christelige
Oi7, s. 288 ant. / To eller fire Gange om · Aaret tager saa denne Mand pæne Klæder
NB30:26 irke, een eller to Gange om · Aaret til Alters, betaler Præsten hvad ham
NB34:30 xerne paa og gav 2 Mill. Spc. om · Aaret til at lønne 10,000 fede Præster
NB24:46 neppe have en halv Time om · Aaret tilovers for at tænke over deres indre
AE, s. 82 e Verdenshistorien. Engang om · Aaret ved en høitidelig Leilighed griber denne
Papir 344:1 e. Den øvrige Deel af · Aaret vilde jeg opholde mig skjult etsteds, ell.
NB36:25 std. naaer at faae 20,000 om · Aaret, at gaae i Fløiel, bestjernet o: s: v:
NB13:9 enhver Fornøielse i hele · Aaret, blot for at faae Arbeidet færdig og
JJ:385 g Enke kun nogle faae hundrede om · Aaret, denne Forskjel er ligegyldig, men de maale
NB13:84 aaer: – Noget Vist om · Aaret, det er hvad han tjener ved, anstrenget
NB7:65 ger i Dyrehaugen, en Gang om · Aaret, ell. naar man ret har Lyst dertil, men
CT, s. 192 e sine Disciple noget vist om · Aaret, eller sikkre dem en fast Stilling og et
EE2, s. 263 ske, bruger man 3000 Rdlr. om · Aaret, for at leve beqvemt, har man 4000, bruger
Oi9, s. 384 estole, et Par Tusind mere om · Aaret, han denne herlige Mand, der, selv bevæget
KKS, s. 102 n kun prædiket een Gang om · Aaret, havde vel Trængselen været saa stor,
JJ:485 ell. ikke svare saa meget om · Aaret, hvilket jo er Deres egen Interesse. Nei
EE2, s. 264 rken 3000 eller 6000 Rdlr. om · Aaret, jeg har hverken i Capital eller i Rente,
SLV, s. 264 han sluttede Regnskabet for · Aaret, men glimtviis forekom det ham en Spøg,
AE, s. 425 lægger maaskee lidt op om · Aaret, men jeg har sandeligen ikke Capitaler til
AE, s. 154 ang for alle eller eengang om · Aaret, Nytaarsmorgen i en Froprædiken, er naturligviis
EE1, s. 400 De komme der kun eengang om · Aaret, og derfor skulle de ret have Lige deraf.
NB30:30 l med visse Indtægter om · Aaret, og en yndig Hustrue, endnu i sit 40de Aar
Brev 1 som giver 800 Daler af sig om · Aaret, saavidt jeg veed. I hans Sted ere tre andre
NB5:48 de nok til at tage 2 a 3000 rd om · Aaret, Silke-Anseelse o: s: v: – for at
SLV, s. 245 n kommer paa Bal to Gange om · Aaret. / Hvilken er den lykkeligste Existents?
NB30:22 en og til Alters 3 Gange om · Aaret. / I det nye T. svarer altsaa det Ene til
NB22:60 er 34 Aar gl. Det er Generations · Aaret. / Og Templet ødelægges Aar 70, det
NB2:2.a om er bestemt dertil een Gang om · Aaret. / Ogsaa i denne Henseende vil Verdensforholdene
Sa, s. 175 ments, og de mange Tusinder om · Aaret. De mange Tusinder, disse Blod-Penge! Thi
NB29:14 reises c. 600, a 700,000 rd. om · Aaret. Dette bruges til at lønne Præster
SLV, s. 178 f opgivne Datoer kan udregne · Aaret. Hans Fortjenester i denne Henseende ere
NB31:44 jeg ønsker noget Vist om · Aaret. Jeg er en ung Mand, sund og stærk, der
NB15:122 r, svarer visse Procent om · Aaret. Man assurerer – saa først er man
KKS, s. 102 bauselse seer et Par Gange om · Aaret. Mængden vil studse: den vil i sin Visdom
NB23:5 en Gang om Ugen eller een Gang om · Aaret. Nei, en Saadan bliver derfor Ironiker,
Papir 254 edsposten i Begyndelsen af · Aaret. Undersøgelser om det latinske Sprog.
KG, s. 16 un blomstrer til en vis Tid om · Aaret: hvilken Feiltagelse at kalde den sidste
NB17:110 , at declamere een Gang om · Aaret: mig er Verden korsfæstet og jeg Verden
Oi9, s. 385 ke, og Stjerne og Tusinder om · Aaret?« / 3) Canibalen gjør det kort og godt
Oi3, s. 190 lad den derfor angive et vist · Aaretal, at fra den Tid kan den ikke mere befatte
Brev 184 mere ligeligt fordeelt paa · Aarets 365 Dage. Om sig end langtfra ikke hver
2T43 . 23. V. til Enden / / Det er paa · Aarets første Dag vi her ere forsamlede, andægtige
Brev 179 » den Første, der paa · Aarets første Dag« o: s: v:, som Hr
2T43, s. 25 e eie den. Saaledes idag paa · Aarets første Dag, da Tanken om det Tilkommende
2T43, s. 36 nter en Evighed. Og idag paa · Aarets første Dag, da Tanken om det Tilkommende
NB5:39 en stille Time« en Gang i · Aarets Løb at have gjort Sit, og at udrette
Brev 184 lere, da den dog vel under · Aarets Løb i en stille Tanke oftere har ønsket
SLV, s. 219 en Sympathi. Hver Gang der i · Aarets Løb prædikes om de 10 Spedalske,
NB29:112 holder den paa Søndag. Og i · Aarets Løb skaffer han sin Kone en ny Pode;
Papir 382 gsaa kjendes paa, at der i · Aarets Løb udkomme mange opbyggelige Skrifter;
3T44, s. 249 sner, fordi den ikke kjender · Aarets og ikke Aarenes Tid, og er Barnets skjønneste
Papir 377 or« – og ved · Aarets og ved næste Aars Udgang er der ganske
OTA, s. 307 e: Guds Rige vexler ikke med · Aarets Skiften! Lad saa det Øvrige behøves
EE1, s. 320 de at see første Gang paa · Aarets skjønneste Tid i Forsommeren ved Eftermiddags-Belysning.
Brev 74 min ringe Person: til enhver · Aarets Tid er den mig en kjærkommen Gave, at
4T44, s. 367 rt Barn, der ikke paa denne · Aarets Tid fuldstændigt overbevistes om Guds
DS, s. 228 n Erindring om den nu svundne · Aarets Tid, eller en Erindring om, at den nu snart
LA, s. 21 modtoges den ved enhver anden · Aarets Tid, som nu den sidste, der kom i November
LF, s. 19 gt, om den fik Lov at bestemme · Aarets Tider; den siger ikke » naar faae
NB26:25 sig derpaa, men siger: ved · Aarets Udgang kommer Dommen. Det kan et Øieblik
Brev 184 m saa slet ikke er til paa · Aarets øvrige 364 Dage. Ja, en saadan Deeltagelse,
Papir 246 gt. / v. Raumers Taschenbuch 9de · Aargang 1838. p. 323 og ff. / Pasquillo og Marforio.
BB:43 ur. 1836. p. 217.) / Ved at see en · Aargang af Aftenposten for 1782 seer jeg at den
BB:14 ved en Yttring af v. Raumer i 5te · Aargang af hans historiske » Taschenbuch«
Papir 197 storisches Taschenbuch. 5te · Aargang foran Titelbladet) erindrer meget om Don
Not3:2.a Maanedskrift for Litteratur 8td · Aargang p. 140. en Afhandling af P. Møller.
FF:20 / Maanedsskrift for Litt. 8d · Aargang. 11 Hefte p. 400 n: ( i en Recension over
Papir 382 aard. / Januar 1848. / med · Aargangens Slutning Hovedtitel, Indholdsregister,
AA:12.7.1 Bibliothek for Ungdommen, 2den · Aargangs 6te Hefte, 1836 p. 453.) – Jeg har
NB32:146 ydig. / En Kirkefader i det 4de · Aarh / / ( vistnok Basil eller een af Gregorerne,
NB23:144 mad! spørg kun det 19de · Aarh, om Χstd. ikke gaaer fremad! Saa bliver
NB20:7 g hørt paa, at i det 19de · Aarh. Χstd. tabte den ene Position efter
Not10:9 on først falder i det 4d · Aarh. – / Paulus Samosatenus og Sabellius,
JJ:231 ved at være fødte i det 19d · Aarh. – O! Du vidunderlige 19d Aarhundrede.
NB8:85 esten først opkom i 3de og 4de · Aarh. – og som et Surrogat for en hedensk
NB3:27 bryster sig af at være d. 19d · Aarh. / / / Af et Forord. / / ... Hiin Enkelte,
NB14:127 at holde sig til de 3 første · Aarh. / Det er Skade, at Dr. Kierkegaard har
NB25:16 esten opkom ogsaa først i 4de · Aarh. / Udødelighed. / Cicero siger ( i de
JJ:324 især her – ak! i det 19d · Aarh. at advare mod Sligt ( det er afsindigt.).
NB23:144 tentielle. Allerede i 3die · Aarh. begynder man meget væsentligen at slaae
Not10:9 Kkenslære. i det 16d · Aarh. bragtes enkelte ny Bestemmelser til, som
NB16:78.a upaulinske Maade. / I det 17de · Aarh. der egl. begyndte at opfatte den hellige
NB23:144 stus reent udenfor. I 4de · Aarh. der fordyber man sig i Beundringens og
BB:2 poetiske Retning, som det 12te · Aarh. fremstiller. Denne Poesies Undergang laae
Papir 69 de Symbolum og det fra det 4 · Aarh. ikke ganske er det samme, da tvertimod
Papir 69 da tvertimod det fra det 4de · Aarh. mangler en og anden Artikel, og dog du,
Papir 1:1 L. blot ivrede mod de sidste · Aarh. Misbrug, mod de skolastiske Vildfarelser
NB9:63 n R. Green udkom i Slutning af 16 · Aarh. Omtales af Ben Jonson i hans Stykke: Epicoene,
NB22:151 en høieste Fest ( i 4de · Aarh.) er egl. » den bestaaende Χsthed«.
NB22:172 et med Audius ( Audianerne i 4d · Aarh.). Han angreb Geistlighedens Verdslighed.
NB18:13 lle paa den Streng nu i det 19de · Aarh., for at lønnes med et Bifald. Han polemiserede
NB17:50 a nu at troe, nu i det 19de · Aarh., nu da Alt er blevet et Chaos af Reflexioner
Not1:7 ske Retning, som fra det 4de · Aarh: begyndte at tage Overhaand i Dogmernes
Not1:7 ologie, indtil de i det 11te · Aarh: bleve bragte i System af Anselm af Canterbury
Papir 260:1 eccatis tuis, men i 12te · Aarh: ego te absolvo a peccatis tuis in nomine
Papir 69 t, at vi omtrent fra det 4de · Aarh: finde det optegnet; men ei ganske som vort,
BB:2 ieste .. Fra Midten af det 13 · Aarh: knyttede sig dertil: die dunkle Rede,«
BB:2 storieskriverne skjende fra det 8te · Aarh: meget paa disse letfærdige Landstrygere,
DD:171 e Eed, saaledes dristede det 18de · Aarh: Videnskabelighed af intellectuelle Grunde
Papir 1:2 , Mg: Jørgen Samsing, Cantor i · Aarh:, Broder Johan Nielsen fra Fyen, Adzer Pedersen
Papir 1:2 ekaabe, Lector Christian Muus fra · Aarh:, Mg: Jørgen Samsing, Cantor i Aarh:,
BOA, s. 113 som Tryllerie midt i det 19d · Aarh:; det er som i 1001 Nat – et Par gamle
NB11:151 ere og strengere for hvert · Aarhundrede » den bestaaende Χsthed«
NB28:34 og der behøvedes kun et · Aarhundrede – lyder Feldtraabet: lader os holde
NB34:42 dre. / Det oplyste nittende · Aarhundrede – nu ja, Gasbelysningen er jo ogsaa
Brev 73 d i Modsætning til det forrige · Aarhundrede anseer jeg for at være et lille Mesterstykke
NB24:75 Publikum, Bladene, hele det 19de · Aarhundrede at jeg ikke kan gifte mig. /
OL, s. 32 re sidste Decennier af forrige · Aarhundrede befandt Danmark sig i en livlig og meget
NB25:11 aa nødigen. Og med hvert · Aarhundrede blev det Historiskes Millioner og Millioner
NB28:15 dette er Aarhundrede efter · Aarhundrede blevet værre og værre, især da
NB32:146 videre og videre, og med hvert · Aarhundrede bliver det jammerligere og jammerligere,
NB11:151 bestaaer; thi med hvert · Aarhundrede bliver Sandsebedraget større. /
Oi9, s. 382 geligere og lettere med hvert · Aarhundrede der leves paa den Maade. Og vær ganske
Oi10, s. 397 ægt, fra Aarhundrede til · Aarhundrede det Kunststykke at declinere mensa efter
AE, s. 351 i vort philosophiske nittende · Aarhundrede det Pathetiske kommet i Miscredit, og det
SLV, s. 157 rg ud i Verden, om i hvilket · Aarhundrede dette skete, i hvad Land, hvilken Tid paa
NB28:15 s: v:. – Og dette er · Aarhundrede efter Aarhundrede blevet værre og værre,
SFV, s. 101 fter Aar, Aarti efter Aarti, · Aarhundrede efter Aarhundrede, snigende at have –
NB6:94 samme Punkt: Undergangens, og det · Aarhundrede efter Aarhundrede, som i et evigt Omqvæd
DD:136 ianum, arianum. Med det første · Aarhundrede er saa at sige Kirken ophørt da dens
AE, note deles er givet, at det nittende · Aarhundrede er saa skrækkeligt spekulativt, saa
AE, s. 390 tige Aaringer, i det nittende · Aarhundrede f. Ex., ved at være et godt Hoved, ved
SLV, s. 418 ngt Troende og en i det 19de · Aarhundrede Forarget begge sige det Samme, saaledes
Oi5, s. 251 ntal er saa lille, med hvert · Aarhundrede forholdsviis mindre: er det uhyre Sandsebedrag,
BOA, s. 215 Genie kan maaskee være et · Aarhundrede forud for sin Tid og derfor staae som et
TSA, s. 99 Genie kan maaskee være et · Aarhundrede forud for sin Tid og derfor staae som et
NB31:99 in Souverainitet. Han lader · Aarhundrede gaae hen efter Aarhundrede; mere og mere
BOA, s. 158 tte Paradox Enhver, i hvilket · Aarhundrede han end lever maa blive samtidig, hvis
AE, s. 358 re i det speculative nittende · Aarhundrede har faaet Existents forvandlet til en Tænken
AE, s. 551 det er i det nittende · Aarhundrede ikke blevet lettere at blive Christen end
OL, s. 32 gyndte i Slutningen af forrige · Aarhundrede især med Fr. 1799; Hr. Lehmann siger
AE, s. 324 over vor Tid og det nittende · Aarhundrede lyder der skjult en skjult Foragt for at
NB15:128 Samme som Det og Det i det 17de · Aarhundrede og det igjen det Samme som Det og Det i
NB33:45 rer, som i det tredie ell 4de · Aarhundrede sagde: et Martyrium er umuligt, thi Fjenderne
CT, s. 246 Verden, det kan man med hvert · Aarhundrede sige med mere og mere Føie; bestandigt
TS, s. 66 eten, træt af denne, i vort · Aarhundrede som Dannelse og Alvor saa prisede, Upersonlighed
IC n nævnes nu fra Aarhundrede til · Aarhundrede som den Store og Ædle, det med hans
Oi10, s. 397 Slægt til Slægt, fra · Aarhundrede til Aarhundrede det Kunststykke at declinere
IC derfares Ret, han nævnes nu fra · Aarhundrede til Aarhundrede som den Store og Ædle,
TSA, s. 64 hristendommens Begyndelse fra · Aarhundrede til Aarhundrede været Gjenstand for
NB11:116 std mere og mere har seiret fra · Aarhundrede til Aarhundrede, Held Den der kan begeistres
FV, s. 26 : Regjering. Aldrig som i vort · Aarhundrede var vel Slægten og de Enkelte i den
AE, s. 464 tulatur. / Der blev i forrige · Aarhundrede ved en af Lord Scheftesbury opstillet Sætning,
AE, s. 315 man da sagtens i det nittende · Aarhundrede vide hvad Elskov er, og man har nu den
TSA, s. 64 egyndelse fra Aarhundrede til · Aarhundrede været Gjenstand for Tusinders og Tusinders
SLV, s. 372 adan Anachronisme i det 19de · Aarhundrede! hvor Enhver veed, at ulykkelige Elskere
SLV, s. 373 igviis ( priset være vort · Aarhundrede!) gemeen iblandt Menneskene. Saa sjeldent
OL, s. 31 idste Decennier af det forrige · Aarhundrede« og gaaer til: » omtrent med Begyndelsen
AE, s. 324 ge: vi, vor Tid, det nittende · Aarhundrede, at blive et enkelt existerende Menneske.
NB:50 ørtes i det 4d christelige · Aarhundrede, at det slet ikke faldt de gl. Christne
AE, s. 25 ativt-betydningsfulde nittende · Aarhundrede, at turde lægge en saadan Vægt paa
BA, s. 443 rst er skrevet i det andet · Aarhundrede, da er det netop Inderligheden, han frygter,
NB31:36 høistærede, oplyste, 19de · Aarhundrede, det vidste Χstd. meget godt, det kan
IC, s. 42 ede, saa den i vort, det 19de · Aarhundrede, er den største, den endnu hidtil nogensinde
IC, s. 147 rhundreder, at nu, i det 19de · Aarhundrede, er man ganske anderledes overbeviist om
NB29:81 Evigheden, ikke et Folk, et · Aarhundrede, et Land, de Udmærkede i en Samtid, Samtiden
NB11:116 har seiret fra Aarhundrede til · Aarhundrede, Held Den der kan begeistres saaledes, uden
AE, s. 365 øn i Skole, i det nittende · Aarhundrede, hvor Verdsligheden triumpherer, hører
AE, s. 352 es i det speculative nittende · Aarhundrede, i det Høieste kan velærværdige
IC, s. 42 e, som levede i det første · Aarhundrede, medens Visheden om, at han var Gud, derimod
AE, s. 132 et verdenshistoriske nittende · Aarhundrede, men Systematikeren tør jeg nok hvidske
AE, s. 360 lhører ganske det nittende · Aarhundrede, og derved ganske mig, som ogsaa tilhører
NB19:67 Du veed, født i det 19de · Aarhundrede, og har derfor ogsaa min Deel af den almindelige
AE, s. 360 gsaa tilhører det nittende · Aarhundrede, og jeg beundrer høiligen dens store
IC, s. 42 Gud, derimod stiger med hvert · Aarhundrede, saa den i vort, det 19de Aarhundrede, er
SFV, s. 101 ter Aarti, Aarhundrede efter · Aarhundrede, snigende at have – halv næsten
NB6:94 gangens, og det Aarhundrede efter · Aarhundrede, som i et evigt Omqvæd gjentagende Respekt-Udtrykket
AE, s. 360 e, det theocentriske nittende · Aarhundrede, vi betragte alle Verdenshistorien –
NB34:42 nterede. / Det oplyste 19de · Aarhundrede. / / I Grunden er det dog skrækkelig
AE, s. 326 i det theocentriske nittende · Aarhundrede. / Den subjektive Tænkers Form, hans
AE, s. 316 dt i det speculative nittende · Aarhundrede. / Forholdt Individet sig uden videre ligefrem
AE, s. 325 ære født i det nittende · Aarhundrede. Enhver gjør da saa hurtigt som muligt
SLV, note Christendommen. Held! det 19de · Aarhundrede. Enhver veed det. Hvilket Fremskridt siden
AE, s. 377 ng i det speculative nittende · Aarhundrede. I Klosterbevægelsen var der dog Lidenskab
AE, s. 560 et spekulative, theocentriske · Aarhundrede. Ja, vor Tid det er en Tid for Spekulanter
AE, s. 377 ehager at sige i det nittende · Aarhundrede. Men det syge Barn skal snart opdage Vanskeligheden,
JJ:231 h. – O! Du vidunderlige 19d · Aarhundrede. O! misundelsesværdige Lod. /
OL, s. 31 trent med Begyndelsen af dette · Aarhundrede.« Disse Ord have nemlig som Referat Intet,
KM, s. 16 er fra Begyndelsen af det 19de · Aarhundrede: » Kapertiden«, »
AE, s. 125 iist det betragtende nittende · Aarhundrede: den objektive Retning er Veien og Sandheden.
AE, s. 134 k Paafund. Lykkelige nittende · Aarhundrede: dersom der ikke staaer en saadan Prophet
OTA, s. 133 anden, selv om der hengik et · Aarhundrede; at sige noget Saadant er at forvexle det
AE, note -speculativ-dogmatiske nittende · Aarhundrede; han havde maaskee maattet opleve, at en
NB14:127 kom da ogsaa først i det 4de · Aarhundrede; men i denne Henseende er Orthodoxien ikke
OTA, s. 166 em, og om vor Tid og om vort · Aarhundrede; men, m. T., turde Du som Fader ( og jeg
NB31:99 Aarhundrede gaae hen efter · Aarhundrede; mere og mere indbildsk bliver Slægten
CT, s. 234 er nu æret og priset i tre · Aarhundreder – og han, ja han levede rigtignok,
AE, s. 46 ethvert Moment gjennem atten · Aarhundreder ( hvor det critiske Arbeide vil støde
SLV, note kke i Jødedommen, ikke i 17 · Aarhundreder af Christendommen. Held! det 19de Aarhundrede.
BOA, s. 156 erden da den endnu ikke havde · Aarhundreder at beraabe sig paa, saa den ikke blev daarligt
KG, s. 314 . / Dersom hiin gjennem atten · Aarhundreder bekjendte Mand, den barmhjertige Samaritan,
4T43, s. 148 t paa hiin Mand, der gjennem · Aarhundreder blev nævnet som den Rigeste og efter
LP, s. 21 ng til Plage for disse gjennem · Aarhundreder den ene Generation efter den anden har
FB, s. 140 dandse, vilde sige: nu har i · Aarhundreder den ene Slægt efter den anden lært
IC, s. 42 tore Virkningerne, hvor mange · Aarhundreder der maatte til for af Følgerne af et
BOA, s. 211 aadan paa Slump, og saa mange · Aarhundreder derefter lever der en Slægt ( i den
NB23:96 ke anden end den mange Aar eller · Aarhundreder derefter. / Epigram. / I vor Tid skal Alt
NB31:130 e disse Aarhundreder efter · Aarhundreder dette Mylder af Millioner, hvor der ikke
NB29:10 saa døer han. / Og saa · Aarhundreder efter – da Χstd. vel at mærke
NB31:130 rygteligt at udholde disse · Aarhundreder efter Aarhundreder dette Mylder af Millioner,
NB33:43 Millioner og Millioner, og · Aarhundreder efter Aarhundreder med Millionviis Χstne!
EOT, s. 272 Den derimod, som lever mange · Aarhundreder efter Christus, naar han anfægtes af
BI, s. 216 s Tuden og Sukken, siger jeg, · Aarhundreder endnu gjenlyde; eller om den atheniensiske
KG, s. 33 tendommen nu gjennem saa mange · Aarhundreder er bleven hele Slægtens Eiendom, skal
Papir 580 erede i et af de første · Aarhundreder er der en Kirkefader, som mismodig siger:
NB32:127 tok saa der maaskee ikke i · Aarhundreder er Een, som kan bære den. Alle, ja ganske
EOT, s. 271 hvad der gjennem de mange · Aarhundreder er erfaret af Tusinde og atter Tusinde,
BOA, s. 211 af en Slægt, der ved mange · Aarhundreder er fjernet fra hiint Første. Men den
AE, s. 53 ebad fra en Høide af atten · Aarhundreder er meget oplivende. Taleren gavner, om
PS ig selv, ja skjøndt han gjennem · Aarhundreder er priset som det Menneske der vel bedst
Oi2, s. 168 det er blevet kaldet Alvor! · Aarhundreder ere blevne spildte paa denne kostbare Narrestreg,
BI, note r ved Hjælp af disse gjennem · Aarhundreder ere blevne Vidner hertil, noget i høi
Not1:7 ærerne fra de 3 første · Aarhundreder ere enige i at fremhæve Ch. Død som
EE1, s. 221 d! Hans Navn er glemt, mange · Aarhundreder ere forløbne siden hine Dage. Han var
2T44, s. 208 og Udlændinge paa Jorden. · Aarhundreder ere henrundne, men de ere ogsaa talte,
NB33:46 kan være Criminal-Sag, hvori · Aarhundreder ere skyldige. / Forskjel mellem Msk og
AE, s. 54 r han det enten han har atten · Aarhundreder for sig eller imod sig. / Hvad her er blevet
SLV, s. 374 t fordi han er kommen et Par · Aarhundreder for silde. Börne har sagt et lykkeligt
BA, s. 415 rd priselig, der gjennem alle · Aarhundreder forgjeves er bleven stemplet: λογος
ET, s. 169 er at bringe Lys i en gjennem · Aarhundreder fortsat, af Millioner ( uskyldigere eller
NB12:142.a da Χstd allerede i mange · Aarhundreder fuldkommen seiret – jo, jeg takker.
NB35:49 vde det aldrig været til. / I · Aarhundreder gaaer det især i Protestantismen for
3T44, s. 234 ndhed er hiint prøvede, i · Aarhundreder gjentagne Ord, hvilket vi have forelæst.
LP, s. 19 tat), og forsaavidt de gjennem · Aarhundreder grandieust udviklede Statsformer ikke lade
AE d i Parenthesens Fortabelse. Atten · Aarhundreder har ingen større Beviiskraft end een
KG, s. 198 nu, da Christendommen gjennem · Aarhundreder har levet i vidtløftig Omgang med den
NB5:68 ette, som dog nok nu i adskillige · Aarhundreder har staaet hen, som Noget man neppe veed
F, s. 495 il Christendommen gjennem atten · Aarhundreder har stræbt, er netop at frembringe den
AA:12 mmen som den, der i saa mange · Aarhundreder har tilfredsstillet Menneskets dybeste
NB36:33 fremstille o: s: v: Og saa gaaer · Aarhundreder hen i dette Vrøvl – og der behøvedes
FQA, s. 9 ns Hemmeligheder. / Dog mange · Aarhundreder henrandt, inden man ret anerkjendte Qvindens
Papir 501 som vi Msker have gjennem · Aarhundreder hittet paa for dog ogsaa at kunne forene
NB30:122 isk med Millioner i Tal og · Aarhundreder i Tid. / Saaledes lod det sig forklare,
NB2:16 n. See det er Følgen af at man · Aarhundreder igjennem har kæmpet mod Paver og Konger
Papir 586 der i Christenhedens mange · Aarhundreder ikke findes een eneste Forkyndelse som
NB36:33 nok. Men Sagen er, der kan gaae · Aarhundreder inden et saadant Ene-Msk. kommer. /
OTA, s. 197 der behøves maaskee mange · Aarhundreder inden han i Timelighedens Forstand kan
F, s. 467 Tider og foer fort gjennem alle · Aarhundreder indtil vore Dage. Fortalerne bære Præget
BB:14 en Idee, der i de følgende · Aarhundreder især siden Reformationen mere og mere
IC, s. 42 ning med hvilken de første · Aarhundreder kun svagt skimtede. Man svare paa dette
NB33:43 oner, og Aarhundreder efter · Aarhundreder med Millionviis Χstne! Ja Mskene forstaae
PS, s. 271 mlig antage, at der forløb · Aarhundreder mellem hiin Begivenhed og den Seneres Liv,
PS, s. 279 endighed, men naar der ligger · Aarhundreder mellem Tilblivelsen og Betragteren –
Papir 580 det var jo i de første · Aarhundreder noget saa Fortærsket, saa Bekjendt,
AE n evig Salighed; derimod har atten · Aarhundreder og Alt, Alt, Alt det, som kan fortælles
BOA, s. 156 jo ogsaa har bestaaet i mange · Aarhundreder og bestaaer endnu; en evig Sandhed, der
KG, s. 32 gjennem Christendommens atten · Aarhundreder og før den Tid i Jødedommen, nu da
SLV, s. 427 dt i, at forvandle Verden og · Aarhundreder og Generationer og Millioner Samtidige
AE, s. 550 n nu har bestaaet i saa mange · Aarhundreder og gjennemtrængt alle Forhold, er det
2T44, s. 210 Trøstesløse er. Atten · Aarhundreder og mere ere forløbne, hun behøver
NB31:110 – hvortil bruges stundom · Aarhundreder og Millioner × Trillioner, /
NB31:105 old til det Numeriske lige saa: · Aarhundreder og Millioner og Millioner Millioner –
NB34:30 dbildt sig det: ja det have alle · Aarhundreder og næsten Enhver. / Dog er denne Opdagelses
NB2:16 ikke med en Fart af diverse · Aarhundreder og saa ved Vanens Lidenskab havde løbet
EE2, s. 26 thi har nu ikke gjennem · Aarhundreder Riddere og Eventyrere udstaaet utrolig
EE2, s. 26 stille Fred; har ikke gjennem · Aarhundreder Romanskrivere og Romanlæsere arbeidet
KG, s. 33 v Christen, fordi det er atten · Aarhundreder siden Christendommen indkom i Verden? Og
OTA, s. 321 m efter. Det er mange, mange · Aarhundreder siden dette skete, og dog skeer det bestandigt
CT, s. 234 hedens Vidne; det er nu flere · Aarhundreder siden han levede, men da han levede, da
DD:208 eg ikke, men da det er flere · Aarhundreder siden han levede, saa er han jo hjemfalden
Brev 139 ilhører. Maaskee er det · Aarhundreder siden han sad saaledes, maaskee var det
KG, s. 33 Hedenskabet, som var det atten · Aarhundreder siden Hedenskabets Undergang; thi slet
Papir 306 lige, der engang for mange · Aarhundreder siden hørte det, fremfor det troende
BOA, s. 158 samme Forstand som de for 18 · Aarhundreder siden Samtidige. Til den Ende gjelder det
BA, s. 436 st ignorerer, da det er mange · Aarhundreder siden, at det fandtes i Verden. Denne Antagelse
KG, s. 33 en, der lever i vor Tid, atten · Aarhundreder siden, at han blev Christen, fordi det
IC, s. 17 Paakaldelse / Vel er det atten · Aarhundreder siden, at Jesus Christus vandrede her paa
CT, s. 298 gent, skjøndt det er atten · Aarhundreder siden, er ikke blevet det, selv naar det
IC, s. 158 Alle til sig. / Det er nu 18 · Aarhundreder siden, Han forlod Jorden og opfoer til
OTA, s. 197 gde han i sin Tid, for atten · Aarhundreder siden, netop i det Øieblik, da Alt var
Papir 306 rbigangent, sagt for mange · Aarhundreder siden, og dette mægter jo hiin Evne
IC, s. 115 us have lidt for mange, mange · Aarhundreder siden; nei, det at være Efterfølger
KG, s. 33 mærkelig fordi det er atten · Aarhundreder siden? Er det da ogsaa nu blevet mindre
TTL, s. 449 g atter det Samme. Selv den i · Aarhundreder sjeldne Død har den seet mange Gange;
AE, s. 54 nd i Christendommen. De atten · Aarhundreder skal netop være Forfærdelse. Som
CT, s. 243 underligt nok, der er gjennem · Aarhundreder skrevet Fortolkninger og Fortolkninger
AA:12 Dele ere i de mange henrundne · Aarhundreder smeltede saa tæt sammen, at det er vanskeligt
Papir 580.a n Biskop i et af de første · Aarhundreder som sagde: man kan ikke engang blive Martyr
NB31:25 faae et Par Stykker, bruger · Aarhundreder til at lade Vildfarelser gjøre sig lystige.
BOA, s. 156 istisk argumenteres fra de 18 · Aarhundreder til Christendommens Sandhed, ved hvilket
IC, s. 147 thekerne, kunde faae disse 18 · Aarhundreder til en Side – kan man det ikke, saa
IC, s. 42 t, men der maatte endnu nogle · Aarhundreder til. Isaafald følger jo saa formodentlig
AE, s. 124 prisede Navn os stundom flere · Aarhundreder tilbage, medens det daglige Liv gjør
NB34:29 mentet). Gud bruger, eller lader · Aarhundreder tosse hen i Galimathias og Vildfarelser:
NB26:33 e ladet de første christelige · Aarhundreder upaaagtede) og spørger nu: hvorledes
TTL, s. 452 , da vel Døden; selv den i · Aarhundreder ved sin Lidelse sjeldne Ulykkelige, selv
CT, s. 300 eld erindres hun gjennem alle · Aarhundreder! Ja, Han gjør Gjengjeld for hvad man
SLV, s. 160 ivlede om, og hvad de sidste · Aarhundreder, ( der ere stolte nok af at være langt
NB33:28 gaae saaledes hen, at der i · Aarhundreder, af Millioner er blevet leget Χstd:
AE, s. 46 rken har været til i atten · Aarhundreder, at den væsentligen er den samme, at
IC, s. 147 r man hylder Beviset af de 18 · Aarhundreder, at nu, i det 19de Aarhundrede, er man ganske
IC, s. 147 dommen. / Og sandeligen de 18 · Aarhundreder, de have ikke bidraget en Døit til at
AE, s. 53 kulde have Sandheden og atten · Aarhundreder, de utallige Slægter og Millioner Millioner
FB, s. 158 en Apostel? Men Udfaldet, 18 · Aarhundreder, det hjælper, det hjælper til dette
PS, s. 229 ret opfundet allerede i flere · Aarhundreder, det var da forsaavidt latterligt, at jeg
FB, s. 155 velorganiseret Stat, de have · Aarhundreder, eller vel endog Aartusinder mellem sig
NB11:147 er Χsti Gjenkomst om mange · Aarhundreder, engang i Tiden, ell. Enhver der vel endog
BOA, s. 156 mme er de ofte nok omtalte 18 · Aarhundreder, hvad enten Sagen herved bringes paa en
IC re Modsigelsens Tegn. Men disse 18 · Aarhundreder, hvad man af dem formeentligen har faaet
EE2, s. 149 , som har bevaret sig gjennem · Aarhundreder, hvormed man har betegnet Romernes kloge
TTL, s. 405 især for de mellemliggende · Aarhundreder, i hvilke den ikke sees! / Men den sande
EE1, s. 173 Kampestene, der have trodset · Aarhundreder, inderst inde har fundet et levende Dyr,
AE, s. 211 og tilegnedes i de første · Aarhundreder, kun til en vis Grad er sand, hvorledes
NB3:39 ivat-Docenten, hævdet ved · Aarhundreder, med afmaalte, alvorlige, lange, gravitetiske
NB16:97 en tidligere Tid, i de første · Aarhundreder, meente Mange, at til Gud forholdt man sig
NB31:51 ætisk nok, han ignorerer · Aarhundreder, Millioner Gange Trillioner Exemplarer.
Papir 566 t Sammenhæng, de kunne holde · Aarhundreder, naar deres Tid er omme, styrter det Hele
Papir 15 bruges af P. egl. ikke om · Aarhundreder, og πϱοϑεσις
DS, s. 184 kun altfor godt; der gik mange · Aarhundreder, og de godmodige, godtroende Folk mærkede
IC en, maaskee at blive mindet i alle · Aarhundreder, og den at være en virkelig Kræmmersvend
AE, s. 54 en uchristelig Brug af atten · Aarhundreder, ved dem at ville lokke den Enkelte ind
NB11:85 ulgt i Gud veed, hvor mange · Aarhundreder. / Anm / Der bliver saa mere og mere Sinkerie,
NB19:34 nske anderledes end det af de 18 · Aarhundreder. / Et Msk. kommer til Χstus og vil
Oi9, s. 380 emgang er praktiseret gjennem · Aarhundreder. / Medens enhver høiere Opfattelse af
AE, note ge: at den har bestaaet i atten · Aarhundreder. / Saaledes skal jo Hegel ogsaa være
NB5:43 ker forekomme neppe i de 3 sidste · Aarhundreder. Det er i Grunden dumt at blive ved at anprise
AE, s. 45 om har bestaaet gjennem atten · Aarhundreder. Det Prædikat: den christelige er altsaa
Papir 15 egnende Obj.: Beslutningen om · Aarhundreder. Men αιωνες bruges
LP, s. 52 rk og Navn gaaer over i nye · Aarhundreder. Misundelsesværdige Lod! men larmende
DD:136 an har betegnet de fire første · Aarhundreder: apostolicum, gnosticum, novatianum, arianum.
NB31:118 æret det gjennem disse mange · Aarhundreder: uhyre Fangst, uhyre Fangst, vidunderlige
BOA, s. 270 da nu Christendommen gjennem · Aarhundrederne efterhaanden paa en universellere Maade
NB25:11 løsende Critik ogsaa med · Aarhundrederne faaer mere og mere Magt. Al Aandløshed
Oi9, s. 374 t, langsomt snigende, gjennem · Aarhundrederne kan undskylde men ikke hjælpe Dig. Lad
NB30:57 hristelige Lærebegreb gjennem · Aarhundrederne støtter sig egl. til ham – og
NB33:50 g fra Samtiden ned igjennem · Aarhundrederne, hvor er den Primitivitet, som primitivt
Papir 586 er Menneske-Slægtens gjennem · Aarhundrederne, med stigende Fremgang fortsatte Stræben
DSS, s. 116 tte Falsk er egentligen det i · Aarhundredernes Løb afstedkomne Falsum, hvorved Christendommen
NB30:48 or at Msket er Aand, hvad i · Aarhundredernes Løb alt i Forhold til den stigende polerte
Oi10, note orholde sig til, hvad der i · Aarhundredernes Løb er blevet det al sand Christendom
NB34:13 iv. / Hvad dog Χstd. i · Aarhundredernes Løb er blevet til! I den gamle Bearbeidelse
NB31:118 st. / Methoden der med Stigen i · Aarhundredernes Løb er fulgt, er den: man har nedsat
Papir 585 ighed vil gjøre ved den. / I · Aarhundredernes Løb fik han saa, stadigt tiltagende,
Oi10, s. 405 thi ellers har der dog i · Aarhundredernes Løb levet i Christenhed nogle ganske
Papir 587 af sand Χstd. der findes i · Aarhundredernes Løb maa findes i Secterne o: D:, uden
NB36:7 old til Aand, glad ved den i · Aarhundredernes Løb mere og mere befærdede og som
NB35:43 r har Χstheden gjennem · Aarhundredernes Løb præsteret Millioner x Millioner
NB30:15 et Underfundige o: s: v: / Men i · Aarhundredernes Løb, alt efterhaanden som Msk-Slægten
NB31:139 . / Saa skete det i · Aarhundredernes Løb, at der foregik den Forandring med
NB31:146 hvad denne Mulighed blev i · Aarhundredernes Løb, især i Protestantismen især
NB15:122 sten – og nu da atten · Aarhundreders accumulerede gigantiske Sandsebedrag forvandler
AE, s. 13 Om Kirken / 41 / / § 3. / · Aarhundreders Beviis for Christendommens Sandhed /
AE t Øie for det Dybe. / § 3 / · Aarhundreders Beviis for Christendommens Sandhed /
NB19:6 n apostoliske Tid, de 3 første · Aarhundreders Dogmatik, Middelalderens Dogmatik, Reformations-Periodens
Oi9, s. 377 lige som Millionerne; og alle · Aarhundreders Erfaring har lært, at længer driver
Oi9, s. 376 rfaringen lærer, hvad alle · Aarhundreders Erfaring har lært, at Millionerne drive
NB31:38 .« Men da saa efter · Aarhundreders Forløb Χstd. var blevet spattet,
NB27:59 stne af sig, saa efter · Aarhundreders Forløb Χstd. vil være reduceret
OTA, s. 196 i det er ikke nu efter atten · Aarhundreders Forløb han igjen kommer tilsyne, og
OTA, s. 197 u ikke efter atten seierrige · Aarhundreders Forløb kan sige, det sagde han i sin
NB8:21 andre. / Saa kom der efter flere · Aarhundreders Forløb Tider, da man gav uhyre Summer
NB28:77 sige forud, at efter nogle · Aarhundreders Forløb vil Alt være saaledes forandret,
Papir 319 kende Opraab, omkomne i 18 · Aarhundreders Lærdom. / Til     Noget om det gudelige
NB28:59 utraque specie – og i · Aarhundreders Løb det mere og mere og aldeles glemte:
TTL, s. 405 adig Stjerne, hvilken man med · Aarhundreders Mellemrum iagttager, og hvis Tilværelse
SLV, s. 419 der har været 1 og 2 og 3 · Aarhundreders Mening, at Shakspeare staaer uopnaaet –
NB28:92 n nu at slæbe paa disse mange · Aarhundreders Millioner: hvor i al Verden skal det saa
CT, s. 251 mindste Tvivl, gjennem atten · Aarhundreders Sinkerier og mulige Misforstaaelser. Den
AE smen bestaaet i 1200 Aar? De atten · Aarhundreders Tilforladelighed, det at Christendommen
NB31:122 dog blive Millioner, blive · Aarhundreders Trillioner × Billioner: ja saa mener
SLV, s. 418 emt oplyst, at en i det 17de · Aarhundredes Forstand strængt Troende og en i det
SLV, s. 213 Sjelens Romantik i det 19de · Aarhundredes lattermilde Forstandighed, og det er at
TS, s. 89 som en Lovtale over et oplyst · Aarhundredes mageløse Fremskridt i Tolerance; da
TS, s. 89 n Anklage over et vildfarende · Aarhundredes Tilbagegang i Christendom, ih bevares,
AE, s. 423 d vort theocentriske nittende · Aarhundredes Trang til at gaae ud over Christendom,
Brev 16 Epigram over d. 19d theocentriske · Aarhundredes ulidelige Snaksomhed. At en saadan Existeren
AE, s. 494 nerationen eller Staten eller · Aarhundredet eller Torveprisen paa Mennesker i den By
NB34:42 Tid, og det er vel deraf at · Aarhundredet har sit Navn. Thi det med Χstd. er
AE, s. 325 , men forvexle sig med Tiden, · Aarhundredet, Generationen, Menneskeheden. – At
AE, s. 495 a, Verdenshistorien, vor Tid, · Aarhundredet; immanent fatter sin egen Udviklings Nødvendighed,
NB23:67 , at han – da han ved · Aarhundredets Begyndelse vardslede – ikke havde
OTA, s. 213 ngden støier og larmer i · Aarhundredets fortumlede Navn, at sætte en saadan
BOA, s. 123 r i Publikums, i Critikens, i · Aarhundredets Navn har gjort saa megen Alarm. Det skal
NB12:85 gen siger: jeg. Een taler i · Aarhundredets Navn, En i Publikums, En i Videnskabens,
AE, s. 561 Forfatter i Menneskehedens, i · Aarhundredets, i vor Tids, i Publikums, i Manges, i Fleres
AE, s. 497 benhavns eller vor Tids eller · Aarhundredets, naar den skal være det Absolute, er
HGS, s. 197 til, at en Mand banker mig i · Aarhus. Blot har jeg et Ønske; opfylder man
Papir 594 e Stiftsprovst E. Boesen i · Aarhus? / Det kunde synes underligt, at jeg, idet
Not6:4 Formation. – / Besøget i · Aarhuus Domkirke; Orglet. – Kjøbstædernes
Not6:33 g Sogn. / Jeg saae paa Veien til · Aarhuus et saare grinagtigt Syn: to Køer, der
Not6:30 de han: » Det er samtlige · Aarhuus Køer«. / Det synes som om jeg
Not6:22 ig, saa vel over Borgerparaden i · Aarhuus som over Skydeselskabet i Holstebro, da
NB10:20 de fortalt Prof Nielsen ( i · Aarhuus ved Realskolen), at jeg havde sagt det.
Not6:2 Omsorg ved – Opkastning. / · Aarhuus, d. 18. Juli. / Livet i disse Kjøbstæder
Not6:30 Sandhed sige her paa Heden. / I · Aarhuus, Randers etc staae Køerne virkelig paa
Not6:22 nden vigtig Begivenhed, f. Ex. i · Aarhuus: at man paa Grund af det stærke Regnveir
Brev 317 – men en gammel 34 · aarig Piges fulde dybe Tak, som staaer ene blandt
NB29:106 nu en Fader, som har en 24 · Aarig Søn, der er theologisk Candidat –
Papir 263:3 at det trækker den 27 · aarige Datter frem endog med Tilsidesættelse
Papir 263:3 nd til at øine den 27 · aarige Datters Børn kan man neppe skimte Embedsmanden
KKS, s. 93 e. 1 à 2 Gange, i gode · Aaringer 3 Gange, vil hun blive besunget af et eller
AE, s. 390 ødt i særdeles gunstige · Aaringer, i det nittende Aarhundrede f. Ex., ved
3T43, s. 92 n Dag imorgen; men seer han · aarle Himlen rød og mørk, da siger han:
FB, s. 107 e Dig.« / / Det var en · aarle Morgen, Abraham stod tidlig op, han lod
FB, s. 109 Barnet fra! / II / Det var en · aarle Morgen, Abraham stod tidlig op, han omfavnede
FB, s. 110 te Moderen! / III / Det var en · aarle Morgen, Abraham stod tidlig op; han kyssede
FB, s. 111 rge mere! / IV / Det var en · aarle Morgen, Alt var beredt til Reisen i Abrahams
BOA, s. 257 rende Anskuelse, samt for · aarle og silde at bevise dens Rigtighed –
AE, s. 302 idste det tilgavns, fordi han · aarle og silde beskjæftigede sig med det Samme.
OTA, s. 171 Forvexling. Naar et Menneske · aarle og silde er paafærde » for det
NB6:70 e, naar Reflexionen saaledes · aarle og silde fremstiller sig for Gud, og altsaa
3T44, s. 236 som en travl Svend arbeider · aarle og silde i Trøsterens Tjeneste, –
4T43, s. 161 Menneskenes Gunst, arbeider · aarle og silde og forspilder sig den ikke ved
OTA, s. 129 . / De tvende Veiledere kalde · aarle og silde paa et Menneske, og dog nei, thi
NB5:44 æsten segnende under Arbeidet; · aarle og silde takkende Gud, for hvad han forunder
AE, s. 457 eistret vræler ud i Verden · aarle og silde, altid cothurnisk paa Støvlerne
AE, s. 370 Resignationen skal see efter · aarle og silde, at han arbeider paa at bevare
2T44, s. 198 en arbeidede paa Dag og Nat, · aarle og silde, fristende ved Lykke og fristende
SLV, s. 150 te er den samme, fremskynder · aarle og silde, holder ham vaagen og ustandset
2T44, s. 218 m et Menneske vilde forvente · aarle og silde, hvad der ikke vedkommer ham,
2T43, s. 45 og gjorde Du jo Alt, Du bad · aarle og silde, inderligere og inderligere, mere
KG, s. 276 jeg har arbeidet trods Nogen, · aarle og silde, men hvad jeg har udrettet –
OTA, s. 129 iledere kalde paa et Menneske · aarle og silde, og naar han agter paa deres Kald,
KG, s. 221 skjult, medens den arbeidede · aarle og silde. Dog dette er jo just i Naturen
EE1, s. 198 jeg dog en Nonne, der beder · aarle og silde. Eller skulde jeg maaskee nøies
TSA, s. 63 r denne Tvivl grundede han nu · aarle og silde. Hans mange Tanker ere som i kort
PS, s. 234 in Kjærlighed, og freidig, · aarle og silde. Hvilken rig Overflod af Sorg
2T44, s. 211 en, der dog eftertragter den · aarle og silde. Kun Dagleieren fordrer Lønnen
2T43, s. 44 kun et Vidnesbyrd bad Du om · aarle og silde; thi Din bekymrede Sjæl gjemte
FB, s. 117 n Fest, saaledes ilede han, og · aarle om Morgenen var han paa det aftalte Sted,
2T44, s. 211 Andet, vandt og tabte, stode · aarle op og gik lange Veie. Deres Forventninger
FB, s. 117 dere: » og Abraham stod · aarle op om Morgenen.« Som var det til
HH:8 i Abr: Haand. Og han stod her · aarle paa Bjerget han den gl. Mand med sit eneste
OTA, s. 123 ynde og at fuldkomme, Du give · aarle, naar Dagen gryer, den Unge Beslutningen
OTA, s. 250 ynde og at fuldende, Du give · aarle, naar Dagen gryer, den Unge Beslutningen
Not1:7.v r droge mod Jerusalem, skulle · aarlig drage hid, at tilbede den Herre Zebaoth,
NB15:125 talsk Stiil kunde dyrkes, og en · aarlig Fest holdes til hans Ære.« /
SLV, s. 262 art oppebar han en betydelig · aarlig Gage. Er det sandt, hvad Engelskmanden
EE1, s. 246 r Udsigt til 50,000 Francs i · aarlig Rente; for det Andet er der et venskabeligt
Not1:7.y irkning ( især ved det store · aarlige Forsoningsoffer) Lev: 16, 21. 2) Denne
Brev 31 at takke Dem for den Gave jeg · aarligen nyder af Deres gode Faders og Deres mig