S.K. Søren Kierkegaards Skrifter
 

Søren Kierkegaards Skrifter

elektronisk version 1.8.1

ved Karsten Kynde


ISBN 978-87-993510-4-6


Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg

Grafik Karen-Margrethe Österlin


© Søren Kierkegaard Forskningscenteret

København 2014



Andre udgaver








Version 1.8.1, 2014

LP
Af en endnu Levendes Papirer
BI
Om Begrebet Ironi
EE1
Enten - Eller. Første Deel
EE2
Enten - Eller. Anden Deel
G
Gjentagelsen
FB
Frygt og Bæven
PS
Philosophiske Smuler
BA
Begrebet Angest
F
Forord
TTL
Tre Taler ved tænkte Leiligheder
SLV
Stadier paa Livets Vei
AE
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
LA
En literair Anmeldelse
OTA
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand
KG
Kjerlighedens Gjerninger
CT
Christelige Taler
LF
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen
TSA
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger
SD
Sygdommen til Døden
YTS
»Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«
IC
Indøvelse i Christendom
EOT
En opbyggelig Tale
TAF
To Taler ved Altergangen om Fredagen
FV
Om min Forfatter-Virksomhed
TS
Til selvprøvelse Samtiden anbefalet
DSS
Dette skal siges; saa være det da sagt
HCD
Hvad Christus dømmer om officiel Christendom
GU
Guds Uforanderlighed
OiA
Et Øieblik, Hr. Andersen!
JC
Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est
PMH
Polemik mod Heiberg
BOA
Bogen om Adler
SFV
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed
BN
Den bevæbnede Neutralitet
PCS
Hr. Phister som Captain Scipio
DS
Dømmer selv!
Oi10
Øieblikket Nr. 10
Løse papirer 592-596, supplement
Brev 1-42
Familien Kierkegaard
Brev 43-69
Studiekammerater og bekendte
Brev 70-78
Familien Heiberg
Brev 79-119
Emil Boesen
Brev 120-126
Kongehuset og offentlige myndigheder
Brev 127-160
Regine Olsen, gift Schlegel
Brev 161-170
Lærere
Brev 171-207
Familien Lund
Brev 208-233
Sekretær, bogtrykker, redaktør
Brev 234-240
Gejstlige
Brev 241-258
Følgebreve, takkebreve, anmodning
Brev 259-275
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
Brev 276-307
Rasmus Nielsen
Brev 308-318
Læserinder
Ded
Dedikationer
              Vejledning
Papir 14:4 ositur. / Lund / G. / W.    G · G / G G W G / W. G / Gerhard. / Groot. /
Papir 14:4 G. / W.    G G / G G W G / W. · G / Gerhard. / Groot. / P / Lund. / S Kierkegaard
Papir 14:4 Lund / G. / W.    G G / G G W · G / W. G / Gerhard. / Groot. / P / Lund.
Papir 14:4 ur. / Lund / G. / W.    G G / · G G W G / W. G / Gerhard. / Groot. / P /
Papir 460 ende med, at Biskop M. fik · G hængende ved sig – til en Erindring,
NB24:54.g il, bleve de saa forandrede. / · g Jeg har da derfor ogsaa egl. bestandigt
Brev 46 g til Berlinerne, der udtale · g meget blødt, meget haardt som k: morken)
NB26:33 ie, blot to Navne ( M og G, · G og M) der behøves ikke et Ord mere,
Brev 228 forbd. / Den 28 Aug. 1847. / P · G Philipsen / / Høistærede! /
Brev 226 / Deres ærbødige / P · G Philipsen / Høistærede: / Naar jeg
Brev 238 Slagelse 18 Nov. 1850. / A · G Rudelbach. / Tak, kjere Pastor Mynster,
Papir 22:2                 # / · G      som intellig-Aand. / W=W / Nihil
Papir 14:4 . / Lund / G. / W.    G G / G · G W G / W. G / Gerhard. / Groot. / P / Lund.
BB:12 des ersten Theils v. C. J. G. · G–l. Leipzig 1831. 8. / 45. L. B. ( Bechstein)
Not2:2 es ersten Theils v. C. F. G. · G–l. Leipzig. 1831. 8. / 6. L. B. ( Bechstein)
NB26:33 xerie, blot to Navne ( M og · G, G og M) der behøves ikke et Ord mere,
NB17:15 men vi kjende jo Alle · G. – / Om mig selv. / Forunderlige Collision,
Papir 394.e ig i god Forstand haabede paa · G. – altsaa jeg gjorde ham Uret, jeg
Papir 394 i god Forstand haabede paa · G. – at jeg blev bedraget: vel, derover
NB11:199 ske min lille Dreng, E. M. · G. – Dette er den frygtelige Redacteur
NB11:173 kyldig, det er P. L: M. og · G. – og de ere anonyme. / See heraf
Papir 14:4 ig i en mandig Positur. / Lund / · G. / W.    G G / G G W G / W. G / Gerhard.
AE, s. 128 vem Judas blev Veileder ( Ap. · G. 1, 16): ogsaa han sælger sit Guds-Forhold,
Oi6, s. 261 . / Tag saa Pastor Grundtvig. · G. ansees jo for » en Slags Apostel«,
NB10:83 jerlighedens Gjerninger ( den K. · G. at anprise Kjerlighed) indeholder intet
Papir 376 at deres Artikler til Hr. · G. bag efter maa trykkes i udenlandske Journaler.
Papir 440 bestandigt den samme usle · G. bag ved den ny Sjouer! / I 6 Aar! Og nu
Papir 394 Ansvar, at de taug. / Over · G. beklager jeg mig ikke. Snaren, der blev
NB14:77 er og Goldschmidt ad; og at faae · G. bort fra Corsaren – det er dog lykkedes.
Not1:8.i atia præveniens; g. operans; · g. cooperans. ( universalis; resistibilis;
Papir 376 e G. og den forlegne lille · G. Det er som naar man seer En, der har været
NB17:15 Andreas Olsen. Saaledes med · G. Det mere Comiske er imidlertid, at de Tilstedeværende
NB23:163.a etænkt paa et Epiteton til · G. Dette: den litteraire Foragteligheds Redskab
Oi6, s. 262 t med dette Maal sees let, at · G. egentligen aldrig kan siges at have kæmpet
KK:3 ige Samfund. / / Gnosticisme / · G. er den Form af Spiritualisme, i hvilken
NB23:67 e opleve dette. / Mig synes · G. er et Vrøvl. / ene og alene /
NB22:37 ære denne Modsætning. · G. er saaledes en kraftig Natur, Kraft, Haardhed,
NB24:30 orklarede igjen, hvor meget · G. er øvet i det Snigende, og at det nok
NB24:30 esten da vi talte sammen om · G. et Forsøg paa, at vise, at om G. havde
Papir 460 ropperne, at han indkaldte · G. for at have En, der kunde bringe Latteren
Oi6, s. 261 n Frihed. / Godt. Men hvis da · G. for sig og Sine havde opnaaet hvad han
Papir 469 rykkes saaledes, at Pastor · G. for sit Vedkommende har sikkret sig det
NB2:138 paa mig. Men Sagen er denne · G. foragter selv de Legioner han commanderer
NB2:138 har haft Ret mod mig; netop · G. forstaaer allerbedst, hvor uegennyttigt
NB2:138 gter: Tak for den Seier! Og · G. forstaaer dette selv. Han er som En der
NB24:30 at M. havde saaledes draget · G. frem, det burde have gjort G. selv opmærksom
BB:12 ne des ersten Theils v. C. J. · G. G–l. Leipzig 1831. 8. / 45. L. B.
Not2:2 e des ersten Theils v. C. F. · G. G–l. Leipzig. 1831. 8. / 6. L. B.
NB24:30.d mindste først at have ladet · G. give en Tilbagekaldelse af sit Forbigangne,
Papir 388 odsatte er skeet, da Stud. · G. har forskyldt en ny Frækhed ved at fortolke
Papir 376 kjende Dig igjen / Dog Hr. · G. har Hjælp. Hovedsagen er maaskee hans
NB23:203 hans Tilsvar til Gaunilo. · G. har indvendt, at » Det hvorudover
NB11:146 nent Stilist. Og Gud veed, hvad · G. har læst af ham – maaskee hans
NB11:146 « har nævnet ham, og · G. har ogsaa faaet det sagt: at Mynster er
NB23:67 nge at vente, med mindre · G. har Udsigter til at blive en 150 Aar gl.
NB24:30 rsøg paa, at vise, at om · G. havde han sagt » talentfuld«
NB24:30 at det altid var Noget, at · G. havde tiet. Jeg forklarede igjen, hvor
BI, note unst, herausgegeben von Dr. H. · G. Hotho. Stuttgart und Tübingen 1835.
NB24:30.d » Corsaren«, at · G. i 6 Aar har redigeret det, og M. skulde
Papir 388 pe ham ud igjen. Modig var · G. i 6 Aar, modig, ja det vil sige saaledes
BB:51 eket, hvor de har dem, men da · G. i dette Værk altfor stærkt gik ind
NB24:30 ham, hvorledes han nu havde · G. i sin Magt, at han kunde give Sagen den
NB14:122 ydzirede Møe o: s: v:. Og da · G. i sin Tid dannede Overgangen fra Skjøge-Livet
NB24:30 e forlangt en Revocation af · G. idet jeg sagde: at hvis han tillod mig
KK:3 d Livets Standpunkt. / / Fordi · G. ikke erkjender Synden som frie Ulydighed,
Oi6, s. 261 eraf er vistnok aldrig faldet · G. ind. Nei, Frihed for sig og hvo der maatte
Papir 460 Protegée, Corsarens · G. Jeg blev det af al hans Formue. Jeg har
NB11:199 nei saaledes med den lille · G. Jeg gav ham selv Lov, det er, han betragtede
BB:8 ngel, hvori han skriver til K. · G. Lessing, at hans ( Lessings) afdøde
F, s. 481 r De uden Bekymring, jeg er F. · g. m. god nok, thi jeg er selv Cautionist
NB25:112 ved at holde personligt af · G. Men veemodigt er det dog. / Og nu Prof.
Papir 376 t i Europa – det har · G. naaet paa sin Reise » fra hvilken
Papir 376 heds Betryggelse frække · G. og den forlegne lille G. Det er som naar
Papir 394 d havde, med et Talent som · G. og et saa intriguant Hoved som P. L. M.
NB23:67 aa maa vel ogsaa Danmark og · G. og Gr. og D. være Eet – dersom
Papir 465 M. / At sætte Corsarens · G. og mig paa Linie sammen som Forf. ( og
NB11:173 t da, fordi han er værre end · G. og P. L: M:? Paa ingen Maade, men her er
Not1:8.i nctioner. gratia præveniens; · g. operans; g. cooperans. ( universalis; resistibilis;
KK:3 il Forening med Gud. – / · G. opstiller falskelig et saadant Begreb af
4T43, s. 109 vn / Faaes hos Boghandler P. · G. Philipsen / Trykt i Bianco Lunos Bogtrykkeri
2T44, s. 179 vn / Faaes hos Boghandler P. · G. Philipsen / Trykt i Bianco Lunos Bogtrykkeri
3T44, s. 227 vn / Faaes hos Boghandler P. · G. Philipsen / Trykt i Bianco Lunos Bogtrykkeri
4T44, s. 285 vn / Faaes hos Boghandler P. · G. Philipsen / Trykt i Bianco Lunos Bogtrykkeri
3T43, s. 59 vn / Faaes hos Boghandler P. · G. Philipsen / Trykt i Bianco Lunos Bogtrykkeri
NB22:10 onders gut thun. / Reuchlin · G. Port-Royal 1ste B. p. 270. / / / Forargelses
BB:12 fleißig beschrieben durch · G. R. Widman, jetzo aufs neue übersehn
NB10:20 var det min Tanke, at faae · G. revet bort derfra, anbragt som æsthetisk
NB25:112 som den er, saa har senere · G. saa smaat pirret ved mig, for om muligt
NB24:30 frem, det burde have gjort · G. selv opmærksom paa, at en Revocation
NB30:61 ller det kan ikke faae, som · G. siger, tilstrækkeligt Publikum. / Anderledes
NB30:61 et er jo ikke os der skrive det. · G. siger: jeg har intet Ansvar, thi naar der
NB24:125 jeg forlanger blot, at · G. skal tilbagekalde sit 6aarige Forbigangne.
NB11:16 forlangt det. / I Sandhed for at · G. skulde betragtes som et anstændigt Msk.
NB17:32 erhovedet er det Galimathias som · G. sætter ind i Verden ved sin personlige
CC:7 lum, et profectus est T. K. in · G. T. in D. Lucas solus est mecum, Marcum
Papir 529 e i statskirkeligt Embede, · G. tager det behageligste i hele Landet, og
3T44, s. 276 ære ham ud« ( Ap. · G. V, 9). Dette er vel sandt; men deraf følger
NB24:30.a orstaaet. / / / a Han sagde at · G. var et brugbart Msk., og saadanne Folk
NB24:30 at han blot havde sagt, at · G. var talentfuld. Derpaa viste jeg, at det
NB24:30 ved en saadan Fremdragen af · G. Viste ham, at han burde have forlangt en
Brev 262 ber uendeligt: og saaledes · G. W. ogsaa kun i Forhold til hvad der er
Brev 262 in duplo var saa glad som · G. W. vilde være – medens det blev
Brev 262 og til Sagen. Som med hiin · G. W.s Trang til at tale saaledes med min
JJ:337 ner aus arabischen Qvellen v. Dr. · G. Weil, Frankfurt a.M. 1845« staaer
Papir 376 Blot vi saa beholde · G., at der ikke pludselig kommer Bud efter
CC:10 us deficiet me disserentem de · G., B. S. J. D. et S. et prophetis qui fide
NB11:146 dikener? Og det er den samme · G., der hidsede Pøbelen paa mig, fordi jeg
NB17:15 o: s: v:. – og saa er det · G., der taler. / Jeg vil tænke mig en Situation.
NB26:6.a dligere havde M. inclineret for · G., men han havde dog ikke sat ham sammen med
NB2:138 r jeg før haft Magt over · G., min Magt er naturligviis fra det Øieblik
NB11:199 Lov. Saaledes, ikke med Hr · G., nei saaledes med den lille G. Jeg gav ham
NB17:46 r været opmærksom paa · G., neppe Nogen der har meent ham det saa vel:
NB2:138 Fortvivlelse. Det, der bar · G., var netop den Smule Bedre der var i ham;
Oi6, s. 262 ige Christendoms Lidenskab er · G.s Begeistring: Lunkenhed, Indifferentisme.
NB11:199 ilfredstillet. I Sandhed, at Hr · G.s Opførsel var drengeagtig, det vidste
Not1:7 l? Her maae vi skjelne mell. · G.T. Bøger og efter Canons Afslutning, altsaa
Not1:7.c forklarede enkelte Steder af d. · G.T. om da Tiden: Daniel 8 Cap. ( om de 4 Monarchier);
NB26:33 ves ikke et Ord mere, M og · G: det er nok. I Sandhed hvad Under at Biskop
NB2:138 m, han commanderer. Men med · G: er dette den latterlige Selvmodsigelse:
Papir 17 uitur de tempore futuro. ( H: · G: ex conjectura statuit epistolam esse scriptam
Not11:21 u Existirende, er nu dette · g: Ex: er det Idee, Begreb? Tager man Idee
Not3:6 ertiden har villet frakjende · G: Følelse for det Sædelige, saa har
Not9:1 : fons caput seminarium tot: · g: h: Den nyere Supranat: sætter ham udenfor
Papir 181 ens-Erfarenhed, der har gjort at · G: i sin F: lader Mephisto lede den p. 93
Papir 180 at det idetmindste ikke er · G: Mening, om der end kunde ligge Noget rigtigt
Papir 388 ive farlig. Thi naar Stud. · G: paa anstændigt Sted med Navn under skal
BB:39 nledning at afskrive en Yttring af · G: Phizer i hans M.Luthers Leben ( den findes
NB3:20.b rstand gjorde Alt for at frelse · G: ud af det hele Skidt, men bestandigt dialektisk
Not1:6 .23. Mth: 10, 15 ( Sodoma og · G:) 11, 22 ( Tyrus og S.) Luc: 12, 47. /
TS, s. 55 taler jeg .... dumme Menneske, · gaa bort fra mine Øine, jeg gider ikke see
TS, s. 68 det er til mig Ordet er sagt: · gaa bort og gjør lige saa.« Thi
EE1, s. 22 n med disse Ord: » saa · gaa da ud i Verden, undgaa, om muligt, Kritikens
4T44, s. 303 s Folket vilde sige til ham: · gaa Du til Pharao, thi Dit Ord er mægtigt,
IC, s. 77 kke tager den forfængelig; · gaa for Guds Skyld ikke til Nogen for at blive
Not1:8 Sands for Sandheden, som maa · gaa forud for Omvendelsen og Troen, skjænkes
TS, s. 92 en, naar Svaret maatte blive: · gaa først hen og bliv en Efterfølger
FB, s. 115 eneste Søn, som Du elsker, · gaa hen i det Land Morija og offer ham der
EE1, s. 233 ulde Glorie, vilde jeg sige: · gaa hen og see den første Kjærlighed.
Brev 128 at lade den Leed for Leed · gaa igjennem sin Haand og nævne Navnet.
4T44, s. 359 gjøre det for Menneskene; · gaa ikke dertil beskæmmet og med nedslagent
EE1, s. 239 Vogt Dig da, unge Menneske, · gaa ikke for meget til Conditorer og Restaurateurer;
NB32:75 og maaskee ender det saa med at · gaa neden om. / Det Numeriske / / er som hvad
IC, s. 124 Men at sige til et Menneske: · gaa nu ud i Verden, det vil saa gaae Dig saaledes,
Not11:20 Gud indtil videre. Jeg maa · gaa ud fra det blind seyende og see, om jeg
Not9:1 For at begribe denne maa man · gaa ud herover. Verden som Natur er bevidstløs
Papir 24:6 begge igjen gaaende i hver andre · gaa ud i en Aktion som fælleds Virker, hines
Papir 252:1 ltsaa til at lade Verden · gaa under ved Bøger, som findes i Andersens
TSA, s. 102 det, siger til et Menneske: · gaa! og naar Den, der ikke har Myndigheden,
TSA, s. 102 ikke har Myndigheden, siger: · gaa! saa er jo Udsagnet ( gaa!) og dets Indhold
TSA, s. 102 r: gaa! saa er jo Udsagnet ( · gaa!) og dets Indhold identisk, æsthetisk
IC, s. 87 tag Din Seng, stat op og · gaa« – salig Den, som ikke forarges men
TS, s. 55 derfor, bliv ikke vred, men · gaa, at jeg kan blive færdig«. /
BI til den Værkbrudne: stat op og · gaa,) eller rettere, den fuldbyrder sig i begge
BI, s. 289 ae, hvad der hidtil var En en · Gaade – ere fuldkommen normale Yttringer
NB6:66 raft til at kunne existere som en · Gaade – men saa heller ikke længere,
Brev 56 t De har løst den opgivne · Gaade aldeles rigtigt, om jeg end kunde have
Not3:16 ier, at han skal løse en · Gaade ell. miste Hovedet. En ganske ung Prinds
4T43, s. 163 ter Timeligheden hverken som · Gaade eller som Opløsning paa Gaaden. I det
IC, s. 145 men hvad er en Gaade? en · Gaade er et Spørgsmaal; og hvad spørger
LA, s. 79 , der da maatte blive en reen · Gaade for de Mennesker, mellem hvilke han levede
EE2, s. 24 lot vilde sætte sig som en · Gaade for Menneskene, vilde lade hele Menneskeslægten
AA:12 t, at klare og løse Livets · Gaade har bestandig været mit Ønske. De
SD, s. 183 dog er det i sidste Grund en · Gaade hvad det forstaaer ved sig selv; lige i
Not9:1 der Msk. sin Selvbevidstheds · Gaade løst, og saaledes gjør den Msket
EE1, s. 317 ygningen gaaet istaa, er Din · Gaade løst, saa ogsaa Du har styrtet Dig i
4T44, s. 353 tte var at blive sig selv en · Gaade og derunder at gjøre Sit til at gjøre
EE2, s. 285 le være til en vis Grad en · Gaade og en Hemmelighed. Han har indseet, at
EE2, s. 181 nu vil han være Alle en · Gaade og fryde sig over deres Angst. Derfor dette
Brev 311 man kan gruble over Livets · Gaade og hvor uendelig gjerne man vil have den
3T44, s. 236 Tankeløsheden en opgiven · Gaade og Tungsindigheden en Bedøvelsens Drik,
TSA, s. 106 et Menneske falde paa, at en · Gaade skulde være løst, i Retning af det
BOA, s. 223 et Menneske falde paa, at en · Gaade skulde være løst, i Retning af det
JJ:516 en. / ... og finder, at det er en · Gaade som er dybere end nogen Tanke, der er opkommet
EE1, s. 320 ngsel, som Intet savnede. En · Gaade var hun som gaadefuldt eiede sin egen Opløsning,
EE1, s. 316 altid ubegribelig, altid en · Gaade! Dig, hvem jeg elsker med min Sjæls hele
IC, s. 55 r det saa ikke en uforklarlig · Gaade, at denne samme Mand kan være saa taabelig,
KG, s. 157 i dette er just Kjerlighedens · Gaade, at der ingen høiere Vished er end den
EE2, s. 137 etisk, han løser den store · Gaade, at leve i Evigheden og dog høre Stueuhret
Papir 270.d re, der nu skulde løse sin · Gaade, da havde de atter ingen Trøst for dem.
Papir 158 Samtidens Liv staae som den · Gaade, den følgende Slægt har at løse.
F, s. 487 maaede vel at raade denne Mands · Gaade, der i den sildigere Tid synes at stige
EE1, s. 340 liver hende en Gaade, men en · Gaade, der ikke frister hende til at ville gjætte,
BA, s. 369 Syndighed, men en uforklaret · Gaade, der ængster; derfor er Naiveteten ledsaget
EE1, s. 417 lot for Andet. Ligesaa er en · Gaade, en Charade, en Hemmelighed, en Vocal o.
2T43, s. 43 ade, og dog er deres Liv en · Gaade, en Drøm, og Apostelens alvorlige Formaning:
Papir 270 rid, Verden en uforklarlig · Gaade, en Guds Fred, der overgaaer al Forstand.
NB15:25 nei, det er et Tegn, en · Gaade, en Sammensætningens Gaade, om hvilken
OTA, s. 354 re og forblive sig selv en · Gaade, et Ubekjendt. Som Vinden driver det mægtige
TTL, s. 460 lle gjette denne forunderlige · Gaade, for at ville hengive sig i det Pludseliges
JJ:87 Den, der har forklaret denne · Gaade, han har forklaret mit Liv. / Dog hvo var
EE2, s. 158 ød sig om at gjætte Din · Gaade, hvad Glæde havde Du da deraf? Men fremfor
CT, s. 270 ildragelses Forklaring som en · Gaade, hvilken Ingen har gjettet. At Ingen, der
BI, s. 78 for hvem det altid bliver en · Gaade, hvorledes de ere komne ind i den eller
Brev 131 delse, der bliver alle Andre en · Gaade, ikke fordi den blot betroes umælende,
NB32:79 std. er Optimisme det er en · Gaade, ja eller det er let forklaret, det er en
IC, s. 248 aa ingen Maade, nei det er en · Gaade, jeg føler mig forpligtet til at opgive.
Papir 39 lt), er ogsaa at mærke en · Gaade, man skulde løse. cfr fE: Erzählungen
EE1, s. 340 begribe. Jeg bliver hende en · Gaade, men en Gaade, der ikke frister hende til
JC, s. 20 det gik til, blev Johannes en · Gaade, men hans Sjæl forlystede sig ved dette
TTL, s. 461 st er Døden en forunderlig · Gaade, men kun Alvoren kan bestemme den. Hvoraf
Papir 158 ærer mig at løse dets · Gaade, og da igjen lade Samtidens Liv staae som
2T43, s. 43 ge. For dem har Livet ingen · Gaade, og dog er deres Liv en Gaade, en Drøm,
AE, s. 156 sende Ord, som forklarer dens · Gaade, og et bindende Ord, hvormed den Levende
NB10:37 , lade den staae hen som en · Gaade, og for Mange som noget sært Noget og
EE1, s. 320 Hemmeligheder mod denne, en · Gaade, og hvad i al Verden er saa skjønt, som
NB30:49 goisme, hun er altid sig selv en · Gaade, og naturunderfundigt er det skjult for
SFV, s. 13 e er, kun han kan løse min · Gaade, og see, at det er Selvfornegtelse. Den,
SFV r det Interessante, at være en · Gaade, om dette indtil det yderste drevne Forsvar
NB15:25 ade, en Sammensætningens · Gaade, om hvilken Fornuften maa sige: løse
BI, s. 287 ver sig selv, den er som en · Gaade, paa hvilken man i samme Øieblik har
JJ:374 e jeg ogsaa det? Er Livet en · Gaade, saa ender det vel med, at den der har givet
AE, s. 410 saa gjøre det? Er Livet en · Gaade, saa ender det vel med, at Den, der har
EE1, s. 320 Som Sjælens Rigdom er en · Gaade, saa længe Tungens Baand ikke er løst
NB:21 sin Død vedblive at være en · Gaade, som han var det i Livet; thi netop deri
SLV, s. 356 g unegtelig den vanskeligste · Gaade, som jo skal være den dybeste Viisdom,
4T44, s. 319 faaet Ord for at være en · Gaade, syntes at aabne en ualmindelig gunstig
F, s. 488 forelægge ham en astronomisk · Gaade, ved hvis Besvarelse det skal vise sig,
EE1, s. 320 edes er en ung Pige ogsaa en · Gaade. – – – Tak gode Tilfælde,
KG, s. 38 gterens Forklaring ogsaa er en · Gaade. / Saaledes sværger denne Kjerlighed,
NB11:33.c e, som gjør Meddelelsen til · Gaade. Dette var hell. ikke i det oprindelige
EE2, s. 291 om min Kone er det, det er en · Gaade. Hun er aldrig træt og dog aldrig uvirksom,
EE2, s. 290 mig Livet, det bliver mig en · Gaade. Hvad det er at arbeide langt ud paa Natten,
JJ:374 atage mig at forklare Livets · Gaade. Hvorfor skulde jeg ogsaa det? Er Livet
AE, s. 410 g at forklare Tilværelsens · Gaade. Hvorfor skulde jeg ogsaa gjøre det?
3T43, s. 103 n Tanke for at forklare hans · Gaade. Men alt som hans Bekymring tiltog, men
SLV, s. 76 eer dette som Tilværelsens · Gaade. Netop denne Modsigelse i Forundringen elsker
CC:15 nd skal afsløre mig Livets · Gaade. O Dosmer, at jeg ikke forlængst har
KG, s. 38 er forstaae, at han selv er en · Gaade. Skulde han tvinges til at forstaae det,
BI, s. 140 fter Opløsningen paa denne · Gaade. Socrates føler meget godt, at hans Syllogismer
TTL, s. 454 være, naar Talen er om en · Gaade. Vel gjør Døden nemlig Alle lige,
EE1, s. 222 n ikke haabe; thi han var en · Gaade. Vel min Pige, jeg forstaaer Dig, Du staaer
AE, s. 104 en §. Han var og blev en · Gaade. Vil Nogen nu kalde ham frem igjen –
TTL, s. 465 den er Alle en uforklarlig · Gaade: ak, den dømmende Alvor over slig Færd
NB10:40 t sætte denne Opvækkelsens · Gaade: en æsthetisk og en religieus Productivitet
DS, s. 220 ingen gjetter nysgjerrigt den · Gaade: hvad han nu vil være? Men Noget maa
BA, s. 319 rklaring at have opgivet en ny · Gaade: hvorledes noget Menneske kunde falde paa,
KG, s. 16 Veemod, som er hans eget Livs · Gaade: maa blomstre – ak, og maa forgaae.
3T44, s. 255 er som Opløsningen paa en · Gaade; da er Forventningen en indsmigrende Higen,
OTA, s. 216 den, for ham er det Evige en · Gaade; han tænker bestandigt: men dersom nu
IC, s. 144 tte er at gjøre sig til en · Gaade; men hvad er en Gaade? en Gaade er et Spørgsmaal;
IC, s. 131 vad der boer i ham. Det er en · Gaade; men idet han gjetter, bliver det aabenbart,
AA:13 man ikke kunde løse Livets · Gaade; thi der negerede Philosophien som en Sig-Rede-Gjøren
EE:109 r ved seet er den en løst · Gaade; Vand derimod er en dyb Sandhed, der bliver
IC, s. 144 til en Gaade; men hvad er en · Gaade? en Gaade er et Spørgsmaal; og hvad spørger
Brev 55 en dansk. Kan De løse den · Gaade? I Begyndelsen var det mig besværligt
EE1, s. 320 ne, ingen Historie, sig selv · gaadefuld – saaledes var hun. Hun var sig selv
EE1, s. 406 t han gjør det, er det en · gaadefuld Antyden, en billedlig Musik. De erotiske
NB6:81 iint Enkelte, men at være · gaadefuld betræffende det Totale. Saaledes at
NB6:81 Totale. Saaledes at være · gaadefuld betræffende om man nu selv er en Christen
EE2, s. 45 ets Over- og Undervurderen en · gaadefuld Bølgebevægelse. Snart er Du ene og
EE1, s. 35 gel deraf som Hvadsomhelst. / · Gaadefuld bør man være ikke blot for Andre,
NB:83 nu om en Sindrighed, nu om en · gaadefuld Dybsindighed o: s: v:. Ved alle disse Tryllemidler
EE2, s. 158 ver Dig i den Kunst at blive · gaadefuld for Alle. Min unge Ven! sæt der var
EE2, s. 217 n eller anden Maade er bleven · gaadefuld for Andre, og Forklaringen da kommer, og
BI e hans Ansigts Muskelspil blive en · gaadefuld Hieroglyph for den Samtid, i hvilken han
SLV, s. 386 i en fatal Begivenhed, i en · gaadefuld Hændelse, i et ondt eller taabeligt
NB6:81 ajeutiske er ikke at være · gaadefuld i dette eller hiint Enkelte, men at være
BI maatte tilskrive Plato en ligesaa · gaadefuld Idiosynkrasie for sin Modsætning, der
SLV, s. 43 old. Og er Elskoven en saadan · gaadefuld Lov, der knytter de yderste Modsætninger
EE1, s. 284 et forkynder sig selv paa en · gaadefuld Maade, man føler det, man kan ikke mere
JC, s. 33 , det var som fængslede en · gaadefuld Magt ham til den, som blev det hvidsket
SLV, s. 220 ød. Hvor Pathos dog er en · gaadefuld Magt! Man kan i en vis Forstand pakke det
TTL, s. 437 og andet Saadant, eller om en · gaadefuld Magt, over hvis Indgriben man studser –
TTL, s. 425 uforsynligen, i Tillid til en · gaadefuld Magt, vover sig paa Veien og ikke slutter
EE1, s. 200 derfor bøier sig under en · gaadefuld Magts Orakel-Sagn. Ja elskelige Margrete!
KG, s. 40 st er usikker. Atter her er en · gaadefuld Misforstaaelse i den umiddelbare Kjerlighed
SLV, s. 77 f det, og er altid gaadefuld, · gaadefuld naar hun skjuler Øiet, gaadefuld naar
SLV, s. 77 uld naar hun skjuler Øiet, · gaadefuld naar hun udsender Blikkets Sendebud, hvilket
AaS, s. 46 eel. Denne Passus er høist · gaadefuld og dunkel, og jeg kan ikke andet end glæde
EE1, s. 67 igeholdt en hemmelighedsfuld · gaadefuld Omgang med, hvad man har gjemt i sit Hjerte,
OTA, s. 135 Og Stjernehæren er vel en · gaadefuld Sammenskrift, det seer ud som en Aftale
EE2, s. 157 . v. Du selv er Ingenting, en · gaadefuld Skikkelse, paa hvis Pande staaer enten
AE, s. 214 der har oplevet Dagen, er en · gaadefuld Tale, dens Paamindelse er som den omhyggelige
EE2, s. 301 siger Du da, » er en · gaadefuld Ting, han sees, ligesom Taage, kun paa
CT, s. 57 . Fuglens Vei i at være er · gaadefuld, den fandtes aldrig; den Christnes Vei er
EE1, s. 362 tur, hvor er Du dybsindig og · gaadefuld, Du giver Mennesket Ordet, og Pigen Kyssets
SLV, s. 77 ikke selv af det, og er altid · gaadefuld, gaadefuld naar hun skjuler Øiet, gaadefuld
AaS, s. 46 ning vilde være bleven mig · gaadefuld, hvis han havde udtrykt sig saaledes, af
EE2, s. 181 te Mennesker. Sig selv er han · gaadefuld, og Angst hans Væsen; nu vil han være
EE2, s. 108 live hinanden til en vis Grad · gaadefuld, og forsaavidt man successivt aabenbarer
SLV, s. 25 ortjeneste bliver de Elskende · gaadefuld, som Skylden bliver det: at de stikke Hovederne
KG, s. 75 rlighed gjør blind; paa en · gaadefuld, uforklarlig Maade skal, efter Digterens
Papir 595 gelsen var gjort, blev mig · gaadefuld. – Altsaa: jeg indtager min Plads
EE2, s. 304 erved, at man bliver sig selv · gaadefuld. Deraf kommer det, at alle Mystikere, idet
EE2, s. 86 ler et eget Sprog eller i saa · gaadefulde Allusioner, at man ikke veed, hvad man
EE1, s. 175 orie har derimod stundom den · gaadefulde Egenskab, at den trods al sin Korthed er
2T43, s. 19 t aftvinge eller aflokke den · Gaadefulde en Forklaring; speidende haster den fra
EE2, s. 110 . Du frygter for, at naar det · Gaadefulde er forbi, saa skal Kjærligheden ophøre;
JJ:147 ligieuse i en Novelle kaldet: den · gaadefulde Familie. Der skulde begyndes aldeles patriarchalsk
EE1, s. 130 n beskikkede Deel, med denne · gaadefulde Forelskelse, og skjøndt jeg ellers takker
KG, s. 267 Kjerlighed, at i Salighedens · gaadefulde Forstand Alt bliver hans, hans, som slet
EE1 ste Vers, Fruen i Huset beder den · gaadefulde Fremmede at lette sit Hjerte, til den Ende
KG, s. 103 kke hiin skjulte, lønlige, · gaadefulde Følelse bag det Uforklarliges Gitter,
Papir 306 ved deres Alter for i den · gaadefulde Indskrift, der var Hedenskabets høieste
2T43 anken Tid til at urolige Hjertets · gaadefulde og ubestemte Tilskyndelse, vi følge
KG, s. 18 aaledes forbyder Kjerlighedens · gaadefulde Oprindelse i Guds Kjerlighed Dig at see
LA, s. 72 ns Vink fra det Uforklarliges · gaadefulde Oprindelse, saa end ikke den Vittigste,
JC, s. 25 idunderlige Forlystelser, dens · gaadefulde Overraskelser savnede han med Bedrøvelse.
NB:15 stillede Ironien at stille dem det · gaadefulde Problem, Vreden i mig fandt Tilfredshed
4T44, s. 325 aet hiin en gammel Viismands · gaadefulde Tale om hvad der er Jordlivets skjønneste
EE1, s. 411 s Hoveder for at fatte denne · gaadefulde Tale, og dog mærkede jeg tydeligt, at
TTL, s. 423 ublende bryder den frem i sin · gaadefulde Tilblivelse. Forunderlige Begynden! –
Brev 42 r af stor Vigtighed med dette · gaadefulde Tryk, som frembringes naar den beskrevne
EE2, s. 222 Methoden, Du lader i enkelte · gaadefulde Udbrud, som kun hun kan forstaae, en fjern
FB, s. 174 hvorfra denne har sit dunkle · gaadefulde Udspring. Deraf kommer det, at den Virkning,
3T43, s. 63 sit Ærinde og kjender sin · gaadefulde Vei – til den finder hiin Enkelte,
OTA, s. 284 ibelig, som » Fuglens · gaadefulde Vei gjennem Luften«! Der er altsaa
AE, s. 136 er Taushed, skjult finder den · gaadefulde Vei til den Forladtes Eensomhed, og her
Brev 40 ar Du, saa lykkeligen, opdaget den · gaadefulde Vei ved Hjælp af det kjærkomne Brev,
KG, s. 37 r den yndigste Spøg. Og den · gaadefulde Ven, Digteren, hvis fuldkomne Fortrolighed
KG, s. 231 stilling om hiin det Skjultes · gaadefulde Verden, og fordi de som Iagttagere have
NB4:117 t ikke rørende, at denne · gaadefulde Viismand er et Barn, ak, altsaa Noget man
TTL, s. 450 mange Levendes Liv, om hiint · gaadefulde Værk atter og atter beskæftigede
EE1, s. 67 sig nu for Tanken, som hine · gaadefulde Væsener i Fortidens Fortællinger
AE, s. 279 ag, at der viser sig saadanne · gaadefulde Væsener. Førend Choleras Udbrud kommer
EE2, s. 194 troe paa, han troer paa slige · gaadefulde Væsner, som det ofte gaaer i Livet,
AaS, s. 46 revet blot en Spalte af slige · gaadefulde Yttringer. Havde Rec. sagt, at der var
NB4:84 nesket«. Dette Underlige, · Gaadefulde, at det Lyriske paa en Maade er det
KG, s. 37 kjønne, den rørende, den · gaadefulde, den digteriske Misforstaaelse, at de Tvende
4T44, s. 324 falde hen i Tanker over det · Gaadefulde, eller at den underfundigen anvender sin
SLV, s. 45 nene, thi da jeg kun seer det · Gaadefulde, kan jeg jo ikke see, eller seer jeg jo
TTL, s. 461 et, men da ogsaa betvinge den · Gaadefulde. / Ja vist er Døden en forunderlig Gaade,
BA, s. 348 t Eventyrlige, det Uhyre, det · Gaadefulde. At der gives Børn, hos hvilke den ikke
2T43, s. 49 e ere vanskelige, næsten · gaadefulde. Den vil hjælpe det bekymrede Sind at
F, s. 487 dristigere og dristigere i det · Gaadefulde. Dog Arbeid og Møie bør man ikke skye,
OiA, s. 8 rretningerne løde høist · gaadefulde; svare kunde jeg altsaa umuligt og maatte
F, s. 525 Vedbliver den derimod at blive · gaadefuldere og gaadefuldere, vanskeligere og vanskeligere
BA, s. 328 ndog blive større og ethisk · gaadefuldere, idet den Enkeltes Synd udvidede sig til
F, s. 525 rimod at blive gaadefuldere og · gaadefuldere, vanskeligere og vanskeligere i sit Udtryk,
EE1, s. 316 stærkere, ligesom Alt er · gaadefuldere. Jeg giver 100 Rd. for et Smiil af en ung
BA, s. 337 rste, med Springet, med det · Gaadefuldes Pludselighed. / Dersom den første Synd
EE2, s. 157 kes Dig; thi Din Maske er den · gaadefuldeste af alle; Du er nemlig Ingenting, og er
EE2, s. 301 et Sympathetiske alene i dets · Gaadefuldhed bliver man heller ikke staaende. Et sandt
KG, s. 56 skulle udtømme Lidenskabens · Gaadefuldhed i Klogskabens » hvorfor«:
2T44, s. 188 eb det vel med sin underlige · Gaadefuldhed, og greb den med ny Angest, da han atter
BOA, s. 243 Abruptes det Meningsløses · Gaadefuldhed, og understøttes ved det Mimiske og det
SFV, s. 11 nger sammen med Tausheden og · Gaadefuldheden og Dobbeltheden, i endelig Forstand at
KG, s. 27 mel, dens høieste Udtryk er · Gaadefuldhedens Dumdristighed; deraf kommer det, at den
EE1, s. 320 avnede. En Gaade var hun som · gaadefuldt eiede sin egen Opløsning, en Hemmelighed,
TTL, s. 406 lpe En til Forundringen, thi · gaadefuldt er det jo, da det strider lige mod Forstandens
G, s. 47 Alt var omineust i mig, og Alt · gaadefuldt forklaret i min mikrokosmiske Salighed,
EE1, s. 96 tnok deri, at der laae noget · Gaadefuldt i den, saa længe man ikke indsaae, at
KG, s. 18 runder et Menneskes Kjerlighed · gaadefuldt i Guds. Som den stille Søe vel indbyder
TTL, s. 406 rtære; lad den det, at den · gaadefuldt kan hjælpe En til Forundringen, thi
BOA, s. 237 Ord skulde forstaaes saaledes · gaadefuldt om Secundet, at Ingen vidste eller kunde
Not15:15 ges paa en anden Maade. Et · gaadefuldt Ord af hende var det derfor, et Ord hun
BA, s. 350 denfor Intet har den faaet et · gaadefuldt Ord. Naar det saaledes hedder i Genesis,
NB33:21 r Guds Søn. / Der er et dybt, · gaadefuldt Sammenhæng i dette; thi just det at
EE1, s. 376 end dette, naar jeg uendelig · gaadefuldt siger om mig selv: jeg blev forandret.
EE2, s. 88 at det Alt Forbindende dog er · gaadefuldt skjult, det ene Forhold sindrigt slynget
AE, s. 71 at hans sidste Ord er ligesaa · gaadefuldt som alt det Øvrige, at den ædle Jacobi
TTL, s. 419 g bør være, og hvad saa · gaadefuldt som Kjærlighedens Tilskyndelse: og dog
SLV, s. 303 eller om Anledningen var et · gaadefuldt Svar af hans Ven, Thrasybolus, Tyran i
SLV, s. 325 over mit Hoved eller som et · gaadefuldt Tegn, jeg ikke veed med Bestemthed om,
BI, s. 196 s, frit svævende over dem, · gaadefuldt tiltrækkende og frastødende. Betydningen
SFV, s. 61 i mit 25de Aar, mig selv en · gaadefuldt udviklet overordentlig Mulighed, hvis Betydning
EE1, s. 122 Liv havt noget besynderligt · Gaadefuldt ved sig. Jeg har havt Tider, hvor jeg havde
SLV, s. 356 , naar han taler derom, tale · gaadefuldt, det er: Tiden. Det er dog unegtelig den
AaS, s. 46 Flere have fundet det ligesaa · gaadefuldt, eller vel endog de Fleste. Da det altsaa
AE, s. 257 . Det har aldrig været mig · gaadefuldt, hvorfor de Pseudonyme atter og atter have
NB10:169 ers Personlighed er altid noget · Gaadefuldt, hvorfor han ikke maa fremstilles med, og
AaS, s. 46 af samme Grund er det mig nu · gaadefuldt, hvorledes Rec. har moret sig over min Bog,
AE, s. 170 el! det Hele bliver uendeligt · gaadefuldt, selv om man antog, at Paaske det Aar faldt
EE1, s. 415 lder dog overordentlig meget · Gaadefuldt. En saadan lille Omstændighed kan forstyrre
AE, s. 410 Roes som Den der har gjettet · Gaaden – altsaa vidst Opløsningen een
EE1, s. 423 naar Taaren zittrer, før · Gaaden forklares, naar Faklen tændes, naar
TTL, s. 462 Saa hører Legen op, saa er · Gaaden gjettet. Den almindelige Betragtning af
NB32:123 arer han » ja nu er · Gaaden løst, at Sligt virker beroligende benegter
EE1, s. 320 nd ikke er løst og derved · Gaaden løst, saaledes er en ung Pige ogsaa
JJ:374 el med, at den der har givet · Gaaden op selv forklarer den, naar han mærker,
F, s. 470 lsket, Sjelen sødt uroliget, · Gaaden opgiven, enhver Hændelse et Vink om
JJ:374 som Den, der har gjættet · Gaaden samme Dag, som vi Alle faae den at vide,
Papir 51:1 c. i Forbindelse, løser · Gaaden ved at negere eet af Begreberne og altsaa
JJ:374 tte. Jeg har ikke inventeret · Gaaden, men saavel i den Frisindede, Freischütz
AE, s. 410 med, at Den, der har opgivet · Gaaden, selv forklarer den. Jeg har ikke inventeret
4T43, s. 163 e eller som Opløsning paa · Gaaden. I det Evige ligger heller ingen saadan
SLV, s. 246 bindelse stirrer paa Een med · Gaadens Incitament og med Angestens Applikation!
BA, s. 318 aglige Liv, at høre nøie · Gaadens Ord, inden man gjetter den. I andet Fald
Brev 288 deres Skrifter: de tvende · Gaade-Ord vilde dog paa Den, der har Forudsætningen
SLV, s. 303 Fyrste; det betydningsfulde · Gaadeords Fristelse for den Herskesyge; Skyldens
KG, s. 340 med Uro,« opgiver nye · Gaader istedenfor at forklare de opgivne. Nei,
BA, s. 318 Aandrighed har forklaret alle · Gaader især for alle dem, der end ikke videnskabeligt
SLV, s. 359 drig gjorde Andet end skrive · Gaader og Een, der blev en Olding ved at gjette
TS, s. 56 øger, der næsten ere som · Gaader«. Hertil vilde jeg svare: for at jeg skulde
KG, s. 38 ær. Der er paa den Maade to · Gaader, den første er de Tvendes Kjerlighed,
TTL, s. 452 ikke megen Tid paa at gjette · Gaader, den sidder ikke hensjunken i Betragtningen,
Not9:1 Opfyldelsen meget udv:, som · Gaader, ell. Tilfældigheder, hvis Opfyldelse
CT, s. 158 g, ligesom det at gjætte · Gaader, eller som naar en Tusindkonstner siger
TTL, s. 468 e en Opfordring til at gjette · Gaader, en Indbydelse til at være sindrig, men
JJ:374 ndre Blade, hvor der opgives · Gaader, følger Forklaringen i næste Nummer.
AE, s. 410 andre Blade, hvor der opgives · Gaader, følger Forklaringen i næste Nummer.
KG, s. 57 er Elskov og Venskab – i · Gaader, han forklarer Elskov og Venskab som Gaader,
KG, s. 57 orklarer Elskov og Venskab som · Gaader, men Christendommen forklarer Kjerligheden
KG, s. 38 derligt forklare Alt – i · Gaader, men han kan ikke forstaae sig selv, eller
3T43, s. 93 vidner, er fuldt af Sviig og · Gaader, og kun føder Angst. Hvorledes skulde
KG, s. 38 ren kan forstaae Alt – i · Gaader, og vidunderligt forklare Alt – i
SLV, s. 359 blev en Olding ved at gjette · Gaader, slaae sig sammen og gjette, hvo der lider
4T44, s. 324 n, der sidst af Alle skriver · Gaader, som Ingen kan gjette, men i det Høieste
JC, s. 16 e sin Opgave: at forklare alle · Gaader, som nu, ham kan det vel forekomme besynderligt,
JJ:374.e u ell Pensionist der gjætter · Gaader. / Replik: / Som den Syge længes efter
F, s. 488 rden for at løse Theologiens · Gaader. Dette vilde nu være blevet pudseerligt
2T44, s. 216 ger at gjette Tilskikkelsens · Gaader. Men denne Forventning er jo ikke skuffet;
FB, s. 207 altid vil komme til at tale i · Gaader. Men en saadan Hæsitator er lige Parodien
EE2, s. 158 e søge Oplysning om Livets · Gaader; tænk Dig, at han henvendte sig til Dig
    · gaae 98
Papir 14:1 t mere som en Handling af / · gaae                            aldeles /
    · gaae 2443
NB32:80 eer sig om, ere Drabanterne · gaaede ad en anden Vei. Og den Leeg er det egl.
EE1, s. 252 3 Personer, og vi vare ikke · gaaede Glip af een af de vittigste Situationer
NB20:89 samlet Tilhængere; Aarene ere · gaaede hen han er Olding; selv er han omtrent
G, s. 43 eget mere som Alle i Huset vare · gaaede i Seng, og Ingen kunde tage den bort. Hvad
EE1, s. 336 godt, at de paa en Maade ere · gaaede over deres Grændse; det er ligesom naar
KK:11 forchristelige Religioner ere · gaaede over i Betragtningen af Χstd. –
EE1, s. 37 orklarede, at Jøderne vare · gaaede over, Ægypterne vare druknede. /
Brev 267 ndene bevise, at de ere · gaaede tilbage istedetfor frem; thi Pomponius
SLV, s. 152 la Niels Klim, der ere · gaaede ud af deres gode Skind, for at iføre
Not9:1 er Gud-Msket. – Vi ere · gaaede ud fra Eenh. af gudd. og msklig Natur,
KK:11 rholdt denne Plads. Disse ere · gaaede ud ikke fra Religionen eller Χstds
FP, s. 24 ldige andre lignende Blade ere · gaaede under efter kort Tid«. Dette Phænomen
DBD, note til, at naar saa nogle Aar ere · gaaede, de Fleste ere af min Mening, kun at det
PCS, s. 136 Tilnærmelse dertil, men en · Gaaen bort derfra. / I denne Stilling converserer
Brev 265 mmelige Snak om Kjøren, · Gaaen og Sejlen, som jeg seer jeg har kastet
NB30:126 forvirrende Accommodation eller · Gaaen paa Accord med Verden indtraadt. Thi ikke
SLV, s. 101 ld til Ideen. Ingen Prutten, · Gaaen paa Accord; ingen Trøstegrunde mellem
EE:71.a i Tænkningen har ogsaa en vis · Gaaen paa Eventyr, der er ligesaa forfriskende,
NB2:55 risteligt forklare min megen · Gaaen paa Gaden af Forfængelighed –
NB3:50 te det ringe Msk. / / / Min megen · Gaaen paa Gaden ansaae man een Gang for Forfængelighed,
NB:13 e meest Velmenende finde min megen · Gaaen paa Gaden o:s:v: tilgivelig som en Særhed;
NB24:137.a lsen saa modnet, at min megen · Gaaen paa Gaden og Samtalen med Alle og Enhver
NB3:8 de have indseet at netop min megen · Gaaen paa Gaden successivt kunde være blevet
NB8:71 ele hans Existeren en saadan · Gaaen paa Kjøb, en Tingen. Han dadler med
NB22:11 A. Arnauld skrev mod den hyppige · Gaaen til Alters ( som Jesuiterne letsindigt
NB14:41 vel ikke Tilbagegang men en · Gaaen tilbage, og dette er Primitivitet. /
Brev 266 en Tilbagevenden eller en · Gaaen ud fra det faste Punkt bag ved. Thi vistnok
EE:112 ade til Greve og Grevinde), denne · Gaaen ud over Differentsen ikke opfattet i en
Not4:41 ette Tilfælde altid i en · Gaaen ud over en vis traditionell-sproglig Relativitæt,
AE, s. 266 forstaaet er der nemlig ingen · Gaaen ud over Troen, fordi Troen er det Høieste
Not4:41 sproglig Relativitæt, en · Gaaen ud over, der ofte udgiver sig for at være
LP, s. 22 e, saa er dog den igjennem dem · gaaende Aand i Forening med den ved konstnerisk
FP, s. 20 følgende meer i det enkelte · gaaende Betragtning, finde sin Belysning der; hvorimod
BI, s. 118 lade mig paa en i det Enkelte · gaaende Drøftelse af det meget Sophistiske,
G, s. 38 n komme gaaende. Dette at komme · gaaende er noget ganske Andet, og ved denne Genialitet
NB26:106 raf en Mand ude paa Amager · gaaende fE i Retning af Dragøer og han vilde
NB31:115 andet, der kommer en Anden · gaaende forbi – nu det har vel altid været
SLV, s. 363 d Vinduet – da kom hun · gaaende forbi. Hun gik med en anden ung Pige, begge
PS kommende til den, som Proselyt, men · gaaende fra den), eller som Usandhed. Han er da
Not9:1 er den ud over Tidens Fylde · gaaende fra evig sig Inddannelse i Mskets Væsen.
BI, s. 246 magfuld og mere i det Enkelte · gaaende Fremstilling, der viser, hvorledes Athen,
NB30:41.c siger; men det kom af, at jeg · gaaende gjør Alt færdigt. / Et christeligt
SLV, s. 407 n af det Comiske og Tragiske · gaaende høiere Lidenskab. Dette veed jeg netop
NB11:51 r indlade sig paa nogen somhelst · gaaende i det Enkelte. Thi at gaae i det Enkelte
Papir 24:6 ts Duplicitet, og da begge igjen · gaaende i hver andre gaa ud i en Aktion som fælleds
PS, s. 228 en forud for Igjenfødelsen · gaaende Ikke-Væren indeholder mere Væren
G, s. 38 og ufortrøden. Han kan komme · gaaende ind paa Scenen med Gadedrengene efter sig,
KK:3 betinget ved en for ved samme · gaaende Lunkenhed og derved at forældede og
G, s. 38 – hvor man seer B. komme · gaaende med sin lille Bylt paa Nakken, sin Stok
NB14:150 lig paa Existents som ikke · gaaende op i Begrebet, empirisk Existents. Overalt
NB11:193 vexlede blot to Ord med ham, og · gaaende op og ned af Gulvet, aldeles mod Sædvane.
BOA, s. 241 være at tænke sig Adler · gaaende op og ned af Gulvet, ideligt gjentagende
BI, s. 296 aabnende Sind. Ja i de dybere · gaaende Opbyggelsesskrifter see vi, at det fromme
KG, s. 314 ikke var kommen ridende, men · gaaende paa Veien fra Jericho til Jerusalem, hvor
SLV, s. 203 e sig i Smerte, kom en Bonde · gaaende paa Volden, blev staaende for at see ned
Not5:21 s Hegel, at den nærmest foran · gaaende Philosophie næsten havde realiseret
Not11:22 et. Kun den forud for Seyn · gaaende Potens har vi forkastet., før det er
NB9:56 g den totale Bygning af det Hele, · gaaende saa langt, som jeg overhovedet kunde gaae
G, s. 38 ndværksbursch, han kan komme · gaaende som en saadan, og det saaledes, at man
NB25:109 Kalkbrænderiet. Hun kom · gaaende som fra Kalkbrænderiet. / Jeg har aldrig
NB16:33 ænker mig en forud for al Tid · gaaende tidløs Afgjørelse – seer vi
NB16:33 orud for alle Mskers Liv i Tiden · gaaende tidløs Afgjørelse i hver Enkelt.
NB16:33 orud for alle Mskers Liv i Tiden · gaaende tidløst Fald. / Dette er egl. at forrykke
Papir 264:4 kl. det Uendelige og Endelige · gaaende Tvivl) gaaer den Tvivl om den syndige Mskhed
Not11:21 : Ph. er det den forud for Seyn · gaaende Tænken, hvorom Alt dreier sig; i den
BI, s. 188 blive Tale om, hvor vi, ikke · gaaende ud fra Choret, men fra den handlende Person,
Papir 264:3 men den hele Tænkning som · gaaende ud fra dette Umidd ( ell. som nu glad ved
BI, s. 310 rvet den absolute Begyndelse, · gaaende ud fra hvilken han vilde, hvad der saa
Not11:7 og hans Wissenschaftslehre, der · gaaende ud fra Jeget satte alt ud af sig selv.
BI, s. 334 er sig til denne, er, at man, · gaaende ud fra Jegets Frihed og constitutive Myndighed,
PCS, s. 137 Spidsen for Soldaterne, eller · gaaende ved Siden af dem. Men, nei Phister forstaaer
Not11:22 adan forud for al Mulighed · gaaende Virkelighed er ikke at tænke«
JJ:259 rank, et Fløiels-Schavl, rask · gaaende) med sin lille Søn. Hun lod sig aldeles
LP, s. 31 ætte den gjennem alle disse · gaaende, Alt forklarende, i den Fortællendes
JC, s. 52 som et forud for Philosophien · Gaaende, blev han Vidne til følgende Yttring:
JC, s. 37 som et forud for Philosophien · Gaaende, den lærte, at man i Tvivlen var i Philosophiens
EE2, s. 49 r den første Kjærlighed · gaaende, det er vel indlysende. Vel var det tænkeligt,
NB27:58 mme. Hun stod, hun kom ikke · gaaende, hun stod, aabenbart ventende paa Nogen,
Papir 191 men da han er kommen · gaaende, kan han forsaavidt ikke vide, om Uhret
PCS, s. 137 ed kommer han bag efter, ikke · gaaende, men dog heller ikke faldende. Han kaster
NB25:109 Kalkbrænderiesveien kom · gaaende, og jeg altsaa vilde have mødt hende,
PCS, s. 137 t frem. / 2. / Captain Scipio · gaaende. / Altsaa Scipio rykker frem med sit Detaschement,
BOA, note dbredthed og nu har vi Spillet · gaaende. Artiklen bliver nemlig læst, bliver
G, s. 38 ke blot gaae, men han kan komme · gaaende. Dette at komme gaaende er noget ganske
G, s. 38 god Forstand, kun at han kommer · gaaende. Ved et egentligt Kunst-Theater seer man
BOA, s. 195 / See, nu har vi Spillet · gaaende; ak, hvad hjælper det at brænde sine
CT, s. 307 t være ramme Alvor med vor · Gaaen-ene, da tale vi i de stærkeste Udtryk om,
BA, s. 389 menter er det, er Proces ( en · Gaaen-forbi), saa er intet Moment et nærværende,
BA, s. 393 se overhovedet er det, som en · Gaaenforbi. Her viser den platoniske Erindren sin Betydning.
EE1, s. 48 g selv i Modsætning til en · Gaaenudderfra eller en Ikke-Gaaenudderfra. Jeg gaaer
EE1, s. 48 tte ikke Modsætningen i en · Gaaenudderfra, men er blot det negative Udtryk for min
AE, s. 452 Fordringer, da de jo i deres · Gaaenvidere allerede have saa saare mange Vanskeligheder
NB5:122 d Hjælp af denne menneskelige · Gaaen-videre bliver Alt blot tyndere og tyndere –
    · gaaer 2867
FV, s. 15 af var Det, hvorfra der skulde · gaaes bort, Det, der skulde forlades. »
OTA, s. 387 edens Vei, det er, hvorledes · gaaes der ad Fuldkommenhedens Vei? Der gaaes
SD de vil ikke være sig selv. Men · gaaes der dialektisk eet eneste Skridt videre,
OTA, s. 387 tsaa ad Fuldkommenhedens Vei · gaaes der i Trængsler; og Talens Gjenstand
IC, s. 93 Bestemmelsen Gud; i det andet · gaaes der ud fra Bestemmelsen Gud, og Forargelsen
IC, s. 92 rmaaer. I det ene Tilfælde · gaaes der ud fra Bestemmelsen Menneske, og Forargelsen
NB6:64 han ogsaa Byrder paa. / Saa · gaaes der videre, naar nu Tiden kommer, dersom
NB32:60 er indøvet og fæstnet, saa · gaaes der videre, saa skal vi til dette, at lide
AE, s. 308 Modsætning – og saa · gaaes der videre. Og Herre Gud, vi Mennesker
Papir 459 n mod Sandsebedrag maa der · gaaes forsigtigt frem. Umiddelbart at begynde
Papir 459 ogskab. / Saaledes maa der · gaaes frem Skridt for Skridt. Og det Enkelte
SLV, s. 230 den samme Vei maatte der nu · gaaes frem. Hvad virker da dernæst mest Inciterende?
NB33:42 d hvilke Kæmpeskridt der · gaaes fremad. / Det er forunderligt med denne
OTA, s. 387 ad Fuldkommenhedens Vei? Der · gaaes i Trængsler. Dette er det første
SLV, s. 396 ed, der gjennem en Krise maa · gaaes igjennem, for at han kan blive sig selv
Not13:50 en om Væren er Alt, der · gaaes ikke over, ( det er Noget som selv Werder
NB:135 VI Tale er netop det, at der ikke · gaaes ind i en Udvikling af, at Evighed og Timelighed
NB33:53 er Aand. Der maa examinando · gaaes lige til den modsatte Yderlighed, at just
NB25:69 efter sin ringere Evne, en · Gaaes o: s: v: – tænk nu, at den ene
LA, s. 99 de Alle, hvilken Vei der skal · gaaes og de mange Veie der kan gaaes, men Ingen
OTA, s. 386 Side, hvor tungt der end maa · gaaes og hvor besværet, dersom Veien dog er
AE, s. 505 en evig Salighed. Nu skal der · gaaes over til det Dialektiske ( B), der er det
AE, s. 245 nøden, førend der kunde · gaaes over til Inderliggjørelsen, hvilken
OTA, s. 384 Landevei ved, hvorledes der · gaaes paa den. Hvad enten det er den Unge, der
OTA, s. 384 kan kun sige, hvorledes der · gaaes paa Dydens Vei; og naar Nogen ikke vil
SD, s. 132 ieblik det er til, maa der · gaaes tilbage til Forholdet. See, man taler om,
NB31:130 or der med Kæmpe-Skridt · gaaes tilbage. / Mennesket. / / Jo mere jeg lærer
AE, s. 348 til Christendommen, naar der · gaaes ud fra den Betragtning, at Christendommen
KG sætter gjerne Noget, hvorfra der · gaaes ud; Den, som vil tage Talen eller Udsagnet
NB6:64 g meget concretere. / Saa maa der · gaaes videre ( ɔ: jeg er naturligviis videre,
AE, s. 189 dre saaledes, at der virkelig · gaaes videre end det Socratiske. / Altsaa Subjektiviteten,
Papir 459 gjøre. / Saa maatte der · gaaes videre, men atter saaledes, at det for
OTA saaledes, saa ville vi, inden der · gaaes videre, minde om Talens Gang hidtil; thi
Papir 459 « / Saa maatte der · gaaes videre. Men atter saaledes, at det for
NB5:122 e tilbage. Kun saaledes skal der · gaaes videre: i Intensitet. Lectien er een Gang
LA, s. 99 aaes og de mange Veie der kan · gaaes, men Ingen vil gaae. Overvandt endeligen
OTA, s. 386 er, da den er: hvorledes der · gaaes. / Men selv Den, der har lært at spørge
OTA, s. 384 Veien er: hvorledes der · gaaes. Dydens Vei kan man ikke pege paa og sige:
OTA, s. 387 er Veien det: hvorledes der · gaaes. Hvilken er da Fuldkommenhedens Vei, det
OTA, s. 392 r Veien dette: hvorledes der · gaaes. See, naar en stakkels Vandringsmand, hvis
OTA, s. 386 aaet er Veien: hvorledes der · gaaes. Snart vil da verdslig Kløgt lære,
OTA, s. 386 ordi Veien er: hvorledes der · gaaes. Thi det er jo, som Skriften siger, der
OTA, s. 392 aaet er Veien: hvorledes der · gaaes; og saa vilde det dog vel være en besynderlig