Søren Kierkegaards Skrifter
elektronisk version 1.8.1
ved Karsten Kynde
ISBN 978-87-993510-4-6
Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg
Grafik Karen-Margrethe Österlin
© Søren Kierkegaard Forskningscenteret
København 2014
Papir 14:4 | ositur. / Lund / G. / W. G | · G / G G W G / W. G / Gerhard. / Groot. / |
Papir 14:4 | G. / W. G G / G G W G / W. | · G / Gerhard. / Groot. / P / Lund. / S Kierkegaard |
Papir 14:4 | Lund / G. / W. G G / G G W | · G / W. G / Gerhard. / Groot. / P / Lund. |
Papir 14:4 | ur. / Lund / G. / W. G G / | · G G W G / W. G / Gerhard. / Groot. / P / |
Papir 460 | ende med, at Biskop M. fik | · G hængende ved sig – til en Erindring, |
NB24:54.g | il, bleve de saa forandrede. / | · g Jeg har da derfor ogsaa egl. bestandigt |
Brev 46 | g til Berlinerne, der udtale | · g meget blødt, meget haardt som k: morken) |
NB26:33 | ie, blot to Navne ( M og G, | · G og M) der behøves ikke et Ord mere, |
Brev 228 | forbd. / Den 28 Aug. 1847. / P | · G Philipsen / / Høistærede! / |
Brev 226 | / Deres ærbødige / P | · G Philipsen / Høistærede: / Naar jeg |
Brev 238 | Slagelse 18 Nov. 1850. / A | · G Rudelbach. / Tak, kjere Pastor Mynster, |
Papir 22:2 | # / | · G som intellig-Aand. / W=W / Nihil |
Papir 14:4 | . / Lund / G. / W. G G / G | · G W G / W. G / Gerhard. / Groot. / P / Lund. |
BB:12 | des ersten Theils v. C. J. G. | · G–l. Leipzig 1831. 8. / 45. L. B. ( Bechstein) |
Not2:2 | es ersten Theils v. C. F. G. | · G–l. Leipzig. 1831. 8. / 6. L. B. ( Bechstein) |
NB26:33 | xerie, blot to Navne ( M og | · G, G og M) der behøves ikke et Ord mere, |
NB17:15 | men vi kjende jo Alle | · G. – / Om mig selv. / Forunderlige Collision, |
Papir 394.e | ig i god Forstand haabede paa | · G. – altsaa jeg gjorde ham Uret, jeg |
Papir 394 | i god Forstand haabede paa | · G. – at jeg blev bedraget: vel, derover |
NB11:199 | ske min lille Dreng, E. M. | · G. – Dette er den frygtelige Redacteur |
NB11:173 | kyldig, det er P. L: M. og | · G. – og de ere anonyme. / See heraf |
Papir 14:4 | ig i en mandig Positur. / Lund / | · G. / W. G G / G G W G / W. G / Gerhard. |
AE, s. 128 | vem Judas blev Veileder ( Ap. | · G. 1, 16): ogsaa han sælger sit Guds-Forhold, |
Oi6, s. 261 | . / Tag saa Pastor Grundtvig. | · G. ansees jo for » en Slags Apostel«, |
NB10:83 | jerlighedens Gjerninger ( den K. | · G. at anprise Kjerlighed) indeholder intet |
Papir 376 | at deres Artikler til Hr. | · G. bag efter maa trykkes i udenlandske Journaler. |
Papir 440 | bestandigt den samme usle | · G. bag ved den ny Sjouer! / I 6 Aar! Og nu |
Papir 394 | Ansvar, at de taug. / Over | · G. beklager jeg mig ikke. Snaren, der blev |
NB14:77 | er og Goldschmidt ad; og at faae | · G. bort fra Corsaren – det er dog lykkedes. |
Not1:8.i | atia præveniens; g. operans; | · g. cooperans. ( universalis; resistibilis; |
Papir 376 | e G. og den forlegne lille | · G. Det er som naar man seer En, der har været |
NB17:15 | Andreas Olsen. Saaledes med | · G. Det mere Comiske er imidlertid, at de Tilstedeværende |
NB23:163.a | etænkt paa et Epiteton til | · G. Dette: den litteraire Foragteligheds Redskab |
Oi6, s. 262 | t med dette Maal sees let, at | · G. egentligen aldrig kan siges at have kæmpet |
KK:3 | ige Samfund. / / Gnosticisme / | · G. er den Form af Spiritualisme, i hvilken |
NB23:67 | e opleve dette. / Mig synes | · G. er et Vrøvl. / ene og alene / |
NB22:37 | ære denne Modsætning. | · G. er saaledes en kraftig Natur, Kraft, Haardhed, |
NB24:30 | orklarede igjen, hvor meget | · G. er øvet i det Snigende, og at det nok |
NB24:30 | esten da vi talte sammen om | · G. et Forsøg paa, at vise, at om G. havde |
Papir 460 | ropperne, at han indkaldte | · G. for at have En, der kunde bringe Latteren |
Oi6, s. 261 | n Frihed. / Godt. Men hvis da | · G. for sig og Sine havde opnaaet hvad han |
Papir 469 | rykkes saaledes, at Pastor | · G. for sit Vedkommende har sikkret sig det |
NB2:138 | paa mig. Men Sagen er denne | · G. foragter selv de Legioner han commanderer |
NB2:138 | har haft Ret mod mig; netop | · G. forstaaer allerbedst, hvor uegennyttigt |
NB2:138 | gter: Tak for den Seier! Og | · G. forstaaer dette selv. Han er som En der |
NB24:30 | at M. havde saaledes draget | · G. frem, det burde have gjort G. selv opmærksom |
BB:12 | ne des ersten Theils v. C. J. | · G. G–l. Leipzig 1831. 8. / 45. L. B. |
Not2:2 | e des ersten Theils v. C. F. | · G. G–l. Leipzig. 1831. 8. / 6. L. B. |
NB24:30.d | mindste først at have ladet | · G. give en Tilbagekaldelse af sit Forbigangne, |
Papir 388 | odsatte er skeet, da Stud. | · G. har forskyldt en ny Frækhed ved at fortolke |
Papir 376 | kjende Dig igjen / Dog Hr. | · G. har Hjælp. Hovedsagen er maaskee hans |
NB23:203 | hans Tilsvar til Gaunilo. | · G. har indvendt, at » Det hvorudover |
NB11:146 | nent Stilist. Og Gud veed, hvad | · G. har læst af ham – maaskee hans |
NB11:146 | « har nævnet ham, og | · G. har ogsaa faaet det sagt: at Mynster er |
NB23:67 | nge at vente, med mindre | · G. har Udsigter til at blive en 150 Aar gl. |
NB24:30 | rsøg paa, at vise, at om | · G. havde han sagt » talentfuld« |
NB24:30 | at det altid var Noget, at | · G. havde tiet. Jeg forklarede igjen, hvor |
BI, note | unst, herausgegeben von Dr. H. | · G. Hotho. Stuttgart und Tübingen 1835. |
NB24:30.d | » Corsaren«, at | · G. i 6 Aar har redigeret det, og M. skulde |
Papir 388 | pe ham ud igjen. Modig var | · G. i 6 Aar, modig, ja det vil sige saaledes |
BB:51 | eket, hvor de har dem, men da | · G. i dette Værk altfor stærkt gik ind |
NB24:30 | ham, hvorledes han nu havde | · G. i sin Magt, at han kunde give Sagen den |
NB14:122 | ydzirede Møe o: s: v:. Og da | · G. i sin Tid dannede Overgangen fra Skjøge-Livet |
NB24:30 | e forlangt en Revocation af | · G. idet jeg sagde: at hvis han tillod mig |
KK:3 | d Livets Standpunkt. / / Fordi | · G. ikke erkjender Synden som frie Ulydighed, |
Oi6, s. 261 | eraf er vistnok aldrig faldet | · G. ind. Nei, Frihed for sig og hvo der maatte |
Papir 460 | Protegée, Corsarens | · G. Jeg blev det af al hans Formue. Jeg har |
NB11:199 | nei saaledes med den lille | · G. Jeg gav ham selv Lov, det er, han betragtede |
BB:8 | ngel, hvori han skriver til K. | · G. Lessing, at hans ( Lessings) afdøde |
F, s. 481 | r De uden Bekymring, jeg er F. | · g. m. god nok, thi jeg er selv Cautionist |
NB25:112 | ved at holde personligt af | · G. Men veemodigt er det dog. / Og nu Prof. |
Papir 376 | t i Europa – det har | · G. naaet paa sin Reise » fra hvilken |
Papir 376 | heds Betryggelse frække | · G. og den forlegne lille G. Det er som naar |
Papir 394 | d havde, med et Talent som | · G. og et saa intriguant Hoved som P. L. M. |
NB23:67 | aa maa vel ogsaa Danmark og | · G. og Gr. og D. være Eet – dersom |
Papir 465 | M. / At sætte Corsarens | · G. og mig paa Linie sammen som Forf. ( og |
NB11:173 | t da, fordi han er værre end | · G. og P. L: M:? Paa ingen Maade, men her er |
Not1:8.i | nctioner. gratia præveniens; | · g. operans; g. cooperans. ( universalis; resistibilis; |
KK:3 | il Forening med Gud. – / | · G. opstiller falskelig et saadant Begreb af |
4T43, s. 109 | vn / Faaes hos Boghandler P. | · G. Philipsen / Trykt i Bianco Lunos Bogtrykkeri |
2T44, s. 179 | vn / Faaes hos Boghandler P. | · G. Philipsen / Trykt i Bianco Lunos Bogtrykkeri |
3T44, s. 227 | vn / Faaes hos Boghandler P. | · G. Philipsen / Trykt i Bianco Lunos Bogtrykkeri |
4T44, s. 285 | vn / Faaes hos Boghandler P. | · G. Philipsen / Trykt i Bianco Lunos Bogtrykkeri |
3T43, s. 59 | vn / Faaes hos Boghandler P. | · G. Philipsen / Trykt i Bianco Lunos Bogtrykkeri |
NB22:10 | onders gut thun. / Reuchlin | · G. Port-Royal 1ste B. p. 270. / / / Forargelses |
BB:12 | fleißig beschrieben durch | · G. R. Widman, jetzo aufs neue übersehn |
NB10:20 | var det min Tanke, at faae | · G. revet bort derfra, anbragt som æsthetisk |
NB25:112 | som den er, saa har senere | · G. saa smaat pirret ved mig, for om muligt |
NB24:30 | frem, det burde have gjort | · G. selv opmærksom paa, at en Revocation |
NB30:61 | ller det kan ikke faae, som | · G. siger, tilstrækkeligt Publikum. / Anderledes |
NB30:61 | et er jo ikke os der skrive det. | · G. siger: jeg har intet Ansvar, thi naar der |
NB24:125 | jeg forlanger blot, at | · G. skal tilbagekalde sit 6aarige Forbigangne. |
NB11:16 | forlangt det. / I Sandhed for at | · G. skulde betragtes som et anstændigt Msk. |
NB17:32 | erhovedet er det Galimathias som | · G. sætter ind i Verden ved sin personlige |
CC:7 | lum, et profectus est T. K. in | · G. T. in D. Lucas solus est mecum, Marcum |
Papir 529 | e i statskirkeligt Embede, | · G. tager det behageligste i hele Landet, og |
3T44, s. 276 | ære ham ud« ( Ap. | · G. V, 9). Dette er vel sandt; men deraf følger |
NB24:30.a | orstaaet. / / / a Han sagde at | · G. var et brugbart Msk., og saadanne Folk |
NB24:30 | at han blot havde sagt, at | · G. var talentfuld. Derpaa viste jeg, at det |
NB24:30 | ved en saadan Fremdragen af | · G. Viste ham, at han burde have forlangt en |
Brev 262 | ber uendeligt: og saaledes | · G. W. ogsaa kun i Forhold til hvad der er |
Brev 262 | in duplo var saa glad som | · G. W. vilde være – medens det blev |
Brev 262 | og til Sagen. Som med hiin | · G. W.s Trang til at tale saaledes med min |
JJ:337 | ner aus arabischen Qvellen v. Dr. | · G. Weil, Frankfurt a.M. 1845« staaer |
Papir 376 | Blot vi saa beholde | · G., at der ikke pludselig kommer Bud efter |
CC:10 | us deficiet me disserentem de | · G., B. S. J. D. et S. et prophetis qui fide |
NB11:146 | dikener? Og det er den samme | · G., der hidsede Pøbelen paa mig, fordi jeg |
NB17:15 | o: s: v:. – og saa er det | · G., der taler. / Jeg vil tænke mig en Situation. |
NB26:6.a | dligere havde M. inclineret for | · G., men han havde dog ikke sat ham sammen med |
NB2:138 | r jeg før haft Magt over | · G., min Magt er naturligviis fra det Øieblik |
NB11:199 | Lov. Saaledes, ikke med Hr | · G., nei saaledes med den lille G. Jeg gav ham |
NB17:46 | r været opmærksom paa | · G., neppe Nogen der har meent ham det saa vel: |
NB2:138 | Fortvivlelse. Det, der bar | · G., var netop den Smule Bedre der var i ham; |
Oi6, s. 262 | ige Christendoms Lidenskab er | · G.s Begeistring: Lunkenhed, Indifferentisme. |
NB11:199 | ilfredstillet. I Sandhed, at Hr | · G.s Opførsel var drengeagtig, det vidste |
Not1:7 | l? Her maae vi skjelne mell. | · G.T. Bøger og efter Canons Afslutning, altsaa |
Not1:7.c | forklarede enkelte Steder af d. | · G.T. om da Tiden: Daniel 8 Cap. ( om de 4 Monarchier); |
NB26:33 | ves ikke et Ord mere, M og | · G: det er nok. I Sandhed hvad Under at Biskop |
NB2:138 | m, han commanderer. Men med | · G: er dette den latterlige Selvmodsigelse: |
Papir 17 | uitur de tempore futuro. ( H: | · G: ex conjectura statuit epistolam esse scriptam |
Not11:21 | u Existirende, er nu dette | · g: Ex: er det Idee, Begreb? Tager man Idee |
Not3:6 | ertiden har villet frakjende | · G: Følelse for det Sædelige, saa har |
Not9:1 | : fons caput seminarium tot: | · g: h: Den nyere Supranat: sætter ham udenfor |
Papir 181 | ens-Erfarenhed, der har gjort at | · G: i sin F: lader Mephisto lede den p. 93 |
Papir 180 | at det idetmindste ikke er | · G: Mening, om der end kunde ligge Noget rigtigt |
Papir 388 | ive farlig. Thi naar Stud. | · G: paa anstændigt Sted med Navn under skal |
BB:39 | nledning at afskrive en Yttring af | · G: Phizer i hans M.Luthers Leben ( den findes |
NB3:20.b | rstand gjorde Alt for at frelse | · G: ud af det hele Skidt, men bestandigt dialektisk |
Not1:6 | .23. Mth: 10, 15 ( Sodoma og | · G:) 11, 22 ( Tyrus og S.) Luc: 12, 47. / |
TS, s. 55 | taler jeg .... dumme Menneske, | · gaa bort fra mine Øine, jeg gider ikke see |
TS, s. 68 | det er til mig Ordet er sagt: | · gaa bort og gjør lige saa.« Thi |
EE1, s. 22 | n med disse Ord: » saa | · gaa da ud i Verden, undgaa, om muligt, Kritikens |
4T44, s. 303 | s Folket vilde sige til ham: | · gaa Du til Pharao, thi Dit Ord er mægtigt, |
IC, s. 77 | kke tager den forfængelig; | · gaa for Guds Skyld ikke til Nogen for at blive |
Not1:8 | Sands for Sandheden, som maa | · gaa forud for Omvendelsen og Troen, skjænkes |
TS, s. 92 | en, naar Svaret maatte blive: | · gaa først hen og bliv en Efterfølger |
FB, s. 115 | eneste Søn, som Du elsker, | · gaa hen i det Land Morija og offer ham der |
EE1, s. 233 | ulde Glorie, vilde jeg sige: | · gaa hen og see den første Kjærlighed. |
Brev 128 | at lade den Leed for Leed | · gaa igjennem sin Haand og nævne Navnet. |
4T44, s. 359 | gjøre det for Menneskene; | · gaa ikke dertil beskæmmet og med nedslagent |
EE1, s. 239 | Vogt Dig da, unge Menneske, | · gaa ikke for meget til Conditorer og Restaurateurer; |
NB32:75 | og maaskee ender det saa med at | · gaa neden om. / Det Numeriske / / er som hvad |
IC, s. 124 | Men at sige til et Menneske: | · gaa nu ud i Verden, det vil saa gaae Dig saaledes, |
Not11:20 | Gud indtil videre. Jeg maa | · gaa ud fra det blind seyende og see, om jeg |
Not9:1 | For at begribe denne maa man | · gaa ud herover. Verden som Natur er bevidstløs |
Papir 24:6 | begge igjen gaaende i hver andre | · gaa ud i en Aktion som fælleds Virker, hines |
Papir 252:1 | ltsaa til at lade Verden | · gaa under ved Bøger, som findes i Andersens |
TSA, s. 102 | det, siger til et Menneske: | · gaa! og naar Den, der ikke har Myndigheden, |
TSA, s. 102 | ikke har Myndigheden, siger: | · gaa! saa er jo Udsagnet ( gaa!) og dets Indhold |
TSA, s. 102 | r: gaa! saa er jo Udsagnet ( | · gaa!) og dets Indhold identisk, æsthetisk |
IC, s. 87 | tag Din Seng, stat op og | · gaa« – salig Den, som ikke forarges men |
TS, s. 55 | derfor, bliv ikke vred, men | · gaa, at jeg kan blive færdig«. / |
BI | til den Værkbrudne: stat op og | · gaa,) eller rettere, den fuldbyrder sig i begge |
BI, s. 289 | ae, hvad der hidtil var En en | · Gaade – ere fuldkommen normale Yttringer |
NB6:66 | raft til at kunne existere som en | · Gaade – men saa heller ikke længere, |
Brev 56 | t De har løst den opgivne | · Gaade aldeles rigtigt, om jeg end kunde have |
Not3:16 | ier, at han skal løse en | · Gaade ell. miste Hovedet. En ganske ung Prinds |
4T43, s. 163 | ter Timeligheden hverken som | · Gaade eller som Opløsning paa Gaaden. I det |
IC, s. 145 | men hvad er en Gaade? en | · Gaade er et Spørgsmaal; og hvad spørger |
LA, s. 79 | , der da maatte blive en reen | · Gaade for de Mennesker, mellem hvilke han levede |
EE2, s. 24 | lot vilde sætte sig som en | · Gaade for Menneskene, vilde lade hele Menneskeslægten |
AA:12 | t, at klare og løse Livets | · Gaade har bestandig været mit Ønske. De |
SD, s. 183 | dog er det i sidste Grund en | · Gaade hvad det forstaaer ved sig selv; lige i |
Not9:1 | der Msk. sin Selvbevidstheds | · Gaade løst, og saaledes gjør den Msket |
EE1, s. 317 | ygningen gaaet istaa, er Din | · Gaade løst, saa ogsaa Du har styrtet Dig i |
4T44, s. 353 | tte var at blive sig selv en | · Gaade og derunder at gjøre Sit til at gjøre |
EE2, s. 285 | le være til en vis Grad en | · Gaade og en Hemmelighed. Han har indseet, at |
EE2, s. 181 | nu vil han være Alle en | · Gaade og fryde sig over deres Angst. Derfor dette |
Brev 311 | man kan gruble over Livets | · Gaade og hvor uendelig gjerne man vil have den |
3T44, s. 236 | Tankeløsheden en opgiven | · Gaade og Tungsindigheden en Bedøvelsens Drik, |
TSA, s. 106 | et Menneske falde paa, at en | · Gaade skulde være løst, i Retning af det |
BOA, s. 223 | et Menneske falde paa, at en | · Gaade skulde være løst, i Retning af det |
JJ:516 | en. / ... og finder, at det er en | · Gaade som er dybere end nogen Tanke, der er opkommet |
EE1, s. 320 | ngsel, som Intet savnede. En | · Gaade var hun som gaadefuldt eiede sin egen Opløsning, |
EE1, s. 316 | altid ubegribelig, altid en | · Gaade! Dig, hvem jeg elsker med min Sjæls hele |
IC, s. 55 | r det saa ikke en uforklarlig | · Gaade, at denne samme Mand kan være saa taabelig, |
KG, s. 157 | i dette er just Kjerlighedens | · Gaade, at der ingen høiere Vished er end den |
EE2, s. 137 | etisk, han løser den store | · Gaade, at leve i Evigheden og dog høre Stueuhret |
Papir 270.d | re, der nu skulde løse sin | · Gaade, da havde de atter ingen Trøst for dem. |
Papir 158 | Samtidens Liv staae som den | · Gaade, den følgende Slægt har at løse. |
F, s. 487 | maaede vel at raade denne Mands | · Gaade, der i den sildigere Tid synes at stige |
EE1, s. 340 | liver hende en Gaade, men en | · Gaade, der ikke frister hende til at ville gjætte, |
BA, s. 369 | Syndighed, men en uforklaret | · Gaade, der ængster; derfor er Naiveteten ledsaget |
EE1, s. 417 | lot for Andet. Ligesaa er en | · Gaade, en Charade, en Hemmelighed, en Vocal o. |
2T43, s. 43 | ade, og dog er deres Liv en | · Gaade, en Drøm, og Apostelens alvorlige Formaning: |
Papir 270 | rid, Verden en uforklarlig | · Gaade, en Guds Fred, der overgaaer al Forstand. |
NB15:25 | nei, det er et Tegn, en | · Gaade, en Sammensætningens Gaade, om hvilken |
OTA, s. 354 | re og forblive sig selv en | · Gaade, et Ubekjendt. Som Vinden driver det mægtige |
TTL, s. 460 | lle gjette denne forunderlige | · Gaade, for at ville hengive sig i det Pludseliges |
JJ:87 | Den, der har forklaret denne | · Gaade, han har forklaret mit Liv. / Dog hvo var |
EE2, s. 158 | ød sig om at gjætte Din | · Gaade, hvad Glæde havde Du da deraf? Men fremfor |
CT, s. 270 | ildragelses Forklaring som en | · Gaade, hvilken Ingen har gjettet. At Ingen, der |
BI, s. 78 | for hvem det altid bliver en | · Gaade, hvorledes de ere komne ind i den eller |
Brev 131 | delse, der bliver alle Andre en | · Gaade, ikke fordi den blot betroes umælende, |
NB32:79 | std. er Optimisme det er en | · Gaade, ja eller det er let forklaret, det er en |
IC, s. 248 | aa ingen Maade, nei det er en | · Gaade, jeg føler mig forpligtet til at opgive. |
Papir 39 | lt), er ogsaa at mærke en | · Gaade, man skulde løse. cfr fE: Erzählungen |
EE1, s. 340 | begribe. Jeg bliver hende en | · Gaade, men en Gaade, der ikke frister hende til |
JC, s. 20 | det gik til, blev Johannes en | · Gaade, men hans Sjæl forlystede sig ved dette |
TTL, s. 461 | st er Døden en forunderlig | · Gaade, men kun Alvoren kan bestemme den. Hvoraf |
Papir 158 | ærer mig at løse dets | · Gaade, og da igjen lade Samtidens Liv staae som |
2T43, s. 43 | ge. For dem har Livet ingen | · Gaade, og dog er deres Liv en Gaade, en Drøm, |
AE, s. 156 | sende Ord, som forklarer dens | · Gaade, og et bindende Ord, hvormed den Levende |
NB10:37 | , lade den staae hen som en | · Gaade, og for Mange som noget sært Noget og |
EE1, s. 320 | Hemmeligheder mod denne, en | · Gaade, og hvad i al Verden er saa skjønt, som |
NB30:49 | goisme, hun er altid sig selv en | · Gaade, og naturunderfundigt er det skjult for |
SFV, s. 13 | e er, kun han kan løse min | · Gaade, og see, at det er Selvfornegtelse. Den, |
SFV | r det Interessante, at være en | · Gaade, om dette indtil det yderste drevne Forsvar |
NB15:25 | ade, en Sammensætningens | · Gaade, om hvilken Fornuften maa sige: løse |
BI, s. 287 | ver sig selv, den er som en | · Gaade, paa hvilken man i samme Øieblik har |
JJ:374 | e jeg ogsaa det? Er Livet en | · Gaade, saa ender det vel med, at den der har givet |
AE, s. 410 | saa gjøre det? Er Livet en | · Gaade, saa ender det vel med, at Den, der har |
EE1, s. 320 | Som Sjælens Rigdom er en | · Gaade, saa længe Tungens Baand ikke er løst |
NB:21 | sin Død vedblive at være en | · Gaade, som han var det i Livet; thi netop deri |
SLV, s. 356 | g unegtelig den vanskeligste | · Gaade, som jo skal være den dybeste Viisdom, |
4T44, s. 319 | faaet Ord for at være en | · Gaade, syntes at aabne en ualmindelig gunstig |
F, s. 488 | forelægge ham en astronomisk | · Gaade, ved hvis Besvarelse det skal vise sig, |
EE1, s. 320 | edes er en ung Pige ogsaa en | · Gaade. – – – Tak gode Tilfælde, |
KG, s. 38 | gterens Forklaring ogsaa er en | · Gaade. / Saaledes sværger denne Kjerlighed, |
NB11:33.c | e, som gjør Meddelelsen til | · Gaade. Dette var hell. ikke i det oprindelige |
EE2, s. 291 | om min Kone er det, det er en | · Gaade. Hun er aldrig træt og dog aldrig uvirksom, |
EE2, s. 290 | mig Livet, det bliver mig en | · Gaade. Hvad det er at arbeide langt ud paa Natten, |
JJ:374 | atage mig at forklare Livets | · Gaade. Hvorfor skulde jeg ogsaa det? Er Livet |
AE, s. 410 | g at forklare Tilværelsens | · Gaade. Hvorfor skulde jeg ogsaa gjøre det? |
3T43, s. 103 | n Tanke for at forklare hans | · Gaade. Men alt som hans Bekymring tiltog, men |
SLV, s. 76 | eer dette som Tilværelsens | · Gaade. Netop denne Modsigelse i Forundringen elsker |
CC:15 | nd skal afsløre mig Livets | · Gaade. O Dosmer, at jeg ikke forlængst har |
KG, s. 38 | er forstaae, at han selv er en | · Gaade. Skulde han tvinges til at forstaae det, |
BI, s. 140 | fter Opløsningen paa denne | · Gaade. Socrates føler meget godt, at hans Syllogismer |
TTL, s. 454 | være, naar Talen er om en | · Gaade. Vel gjør Døden nemlig Alle lige, |
EE1, s. 222 | n ikke haabe; thi han var en | · Gaade. Vel min Pige, jeg forstaaer Dig, Du staaer |
AE, s. 104 | en §. Han var og blev en | · Gaade. Vil Nogen nu kalde ham frem igjen – |
TTL, s. 465 | den er Alle en uforklarlig | · Gaade: ak, den dømmende Alvor over slig Færd |
NB10:40 | t sætte denne Opvækkelsens | · Gaade: en æsthetisk og en religieus Productivitet |
DS, s. 220 | ingen gjetter nysgjerrigt den | · Gaade: hvad han nu vil være? Men Noget maa |
BA, s. 319 | rklaring at have opgivet en ny | · Gaade: hvorledes noget Menneske kunde falde paa, |
KG, s. 16 | Veemod, som er hans eget Livs | · Gaade: maa blomstre – ak, og maa forgaae. |
3T44, s. 255 | er som Opløsningen paa en | · Gaade; da er Forventningen en indsmigrende Higen, |
OTA, s. 216 | den, for ham er det Evige en | · Gaade; han tænker bestandigt: men dersom nu |
IC, s. 144 | tte er at gjøre sig til en | · Gaade; men hvad er en Gaade? en Gaade er et Spørgsmaal; |
IC, s. 131 | vad der boer i ham. Det er en | · Gaade; men idet han gjetter, bliver det aabenbart, |
AA:13 | man ikke kunde løse Livets | · Gaade; thi der negerede Philosophien som en Sig-Rede-Gjøren |
EE:109 | r ved seet er den en løst | · Gaade; Vand derimod er en dyb Sandhed, der bliver |
IC, s. 144 | til en Gaade; men hvad er en | · Gaade? en Gaade er et Spørgsmaal; og hvad spørger |
Brev 55 | en dansk. Kan De løse den | · Gaade? I Begyndelsen var det mig besværligt |
EE1, s. 320 | ne, ingen Historie, sig selv | · gaadefuld – saaledes var hun. Hun var sig selv |
EE1, s. 406 | t han gjør det, er det en | · gaadefuld Antyden, en billedlig Musik. De erotiske |
NB6:81 | iint Enkelte, men at være | · gaadefuld betræffende det Totale. Saaledes at |
NB6:81 | Totale. Saaledes at være | · gaadefuld betræffende om man nu selv er en Christen |
EE2, s. 45 | ets Over- og Undervurderen en | · gaadefuld Bølgebevægelse. Snart er Du ene og |
EE1, s. 35 | gel deraf som Hvadsomhelst. / | · Gaadefuld bør man være ikke blot for Andre, |
NB:83 | nu om en Sindrighed, nu om en | · gaadefuld Dybsindighed o: s: v:. Ved alle disse Tryllemidler |
EE2, s. 158 | ver Dig i den Kunst at blive | · gaadefuld for Alle. Min unge Ven! sæt der var |
EE2, s. 217 | n eller anden Maade er bleven | · gaadefuld for Andre, og Forklaringen da kommer, og |
BI | e hans Ansigts Muskelspil blive en | · gaadefuld Hieroglyph for den Samtid, i hvilken han |
SLV, s. 386 | i en fatal Begivenhed, i en | · gaadefuld Hændelse, i et ondt eller taabeligt |
NB6:81 | ajeutiske er ikke at være | · gaadefuld i dette eller hiint Enkelte, men at være |
BI | maatte tilskrive Plato en ligesaa | · gaadefuld Idiosynkrasie for sin Modsætning, der |
SLV, s. 43 | old. Og er Elskoven en saadan | · gaadefuld Lov, der knytter de yderste Modsætninger |
EE1, s. 284 | et forkynder sig selv paa en | · gaadefuld Maade, man føler det, man kan ikke mere |
JC, s. 33 | , det var som fængslede en | · gaadefuld Magt ham til den, som blev det hvidsket |
SLV, s. 220 | ød. Hvor Pathos dog er en | · gaadefuld Magt! Man kan i en vis Forstand pakke det |
TTL, s. 437 | og andet Saadant, eller om en | · gaadefuld Magt, over hvis Indgriben man studser – |
TTL, s. 425 | uforsynligen, i Tillid til en | · gaadefuld Magt, vover sig paa Veien og ikke slutter |
EE1, s. 200 | derfor bøier sig under en | · gaadefuld Magts Orakel-Sagn. Ja elskelige Margrete! |
KG, s. 40 | st er usikker. Atter her er en | · gaadefuld Misforstaaelse i den umiddelbare Kjerlighed |
SLV, s. 77 | f det, og er altid gaadefuld, | · gaadefuld naar hun skjuler Øiet, gaadefuld naar |
SLV, s. 77 | uld naar hun skjuler Øiet, | · gaadefuld naar hun udsender Blikkets Sendebud, hvilket |
AaS, s. 46 | eel. Denne Passus er høist | · gaadefuld og dunkel, og jeg kan ikke andet end glæde |
EE1, s. 67 | igeholdt en hemmelighedsfuld | · gaadefuld Omgang med, hvad man har gjemt i sit Hjerte, |
OTA, s. 135 | Og Stjernehæren er vel en | · gaadefuld Sammenskrift, det seer ud som en Aftale |
EE2, s. 157 | . v. Du selv er Ingenting, en | · gaadefuld Skikkelse, paa hvis Pande staaer enten |
AE, s. 214 | der har oplevet Dagen, er en | · gaadefuld Tale, dens Paamindelse er som den omhyggelige |
EE2, s. 301 | siger Du da, » er en | · gaadefuld Ting, han sees, ligesom Taage, kun paa |
CT, s. 57 | . Fuglens Vei i at være er | · gaadefuld, den fandtes aldrig; den Christnes Vei er |
EE1, s. 362 | tur, hvor er Du dybsindig og | · gaadefuld, Du giver Mennesket Ordet, og Pigen Kyssets |
SLV, s. 77 | ikke selv af det, og er altid | · gaadefuld, gaadefuld naar hun skjuler Øiet, gaadefuld |
AaS, s. 46 | ning vilde være bleven mig | · gaadefuld, hvis han havde udtrykt sig saaledes, af |
EE2, s. 181 | te Mennesker. Sig selv er han | · gaadefuld, og Angst hans Væsen; nu vil han være |
EE2, s. 108 | live hinanden til en vis Grad | · gaadefuld, og forsaavidt man successivt aabenbarer |
SLV, s. 25 | ortjeneste bliver de Elskende | · gaadefuld, som Skylden bliver det: at de stikke Hovederne |
KG, s. 75 | rlighed gjør blind; paa en | · gaadefuld, uforklarlig Maade skal, efter Digterens |
Papir 595 | gelsen var gjort, blev mig | · gaadefuld. – Altsaa: jeg indtager min Plads |
EE2, s. 304 | erved, at man bliver sig selv | · gaadefuld. Deraf kommer det, at alle Mystikere, idet |
EE2, s. 86 | ler et eget Sprog eller i saa | · gaadefulde Allusioner, at man ikke veed, hvad man |
EE1, s. 175 | orie har derimod stundom den | · gaadefulde Egenskab, at den trods al sin Korthed er |
2T43, s. 19 | t aftvinge eller aflokke den | · Gaadefulde en Forklaring; speidende haster den fra |
EE2, s. 110 | . Du frygter for, at naar det | · Gaadefulde er forbi, saa skal Kjærligheden ophøre; |
JJ:147 | ligieuse i en Novelle kaldet: den | · gaadefulde Familie. Der skulde begyndes aldeles patriarchalsk |
EE1, s. 130 | n beskikkede Deel, med denne | · gaadefulde Forelskelse, og skjøndt jeg ellers takker |
KG, s. 267 | Kjerlighed, at i Salighedens | · gaadefulde Forstand Alt bliver hans, hans, som slet |
EE1 | ste Vers, Fruen i Huset beder den | · gaadefulde Fremmede at lette sit Hjerte, til den Ende |
KG, s. 103 | kke hiin skjulte, lønlige, | · gaadefulde Følelse bag det Uforklarliges Gitter, |
Papir 306 | ved deres Alter for i den | · gaadefulde Indskrift, der var Hedenskabets høieste |
2T43 | anken Tid til at urolige Hjertets | · gaadefulde og ubestemte Tilskyndelse, vi følge |
KG, s. 18 | aaledes forbyder Kjerlighedens | · gaadefulde Oprindelse i Guds Kjerlighed Dig at see |
LA, s. 72 | ns Vink fra det Uforklarliges | · gaadefulde Oprindelse, saa end ikke den Vittigste, |
JC, s. 25 | idunderlige Forlystelser, dens | · gaadefulde Overraskelser savnede han med Bedrøvelse. |
NB:15 | stillede Ironien at stille dem det | · gaadefulde Problem, Vreden i mig fandt Tilfredshed |
4T44, s. 325 | aet hiin en gammel Viismands | · gaadefulde Tale om hvad der er Jordlivets skjønneste |
EE1, s. 411 | s Hoveder for at fatte denne | · gaadefulde Tale, og dog mærkede jeg tydeligt, at |
TTL, s. 423 | ublende bryder den frem i sin | · gaadefulde Tilblivelse. Forunderlige Begynden! – |
Brev 42 | r af stor Vigtighed med dette | · gaadefulde Tryk, som frembringes naar den beskrevne |
EE2, s. 222 | Methoden, Du lader i enkelte | · gaadefulde Udbrud, som kun hun kan forstaae, en fjern |
FB, s. 174 | hvorfra denne har sit dunkle | · gaadefulde Udspring. Deraf kommer det, at den Virkning, |
3T43, s. 63 | sit Ærinde og kjender sin | · gaadefulde Vei – til den finder hiin Enkelte, |
OTA, s. 284 | ibelig, som » Fuglens | · gaadefulde Vei gjennem Luften«! Der er altsaa |
AE, s. 136 | er Taushed, skjult finder den | · gaadefulde Vei til den Forladtes Eensomhed, og her |
Brev 40 | ar Du, saa lykkeligen, opdaget den | · gaadefulde Vei ved Hjælp af det kjærkomne Brev, |
KG, s. 37 | r den yndigste Spøg. Og den | · gaadefulde Ven, Digteren, hvis fuldkomne Fortrolighed |
KG, s. 231 | stilling om hiin det Skjultes | · gaadefulde Verden, og fordi de som Iagttagere have |
NB4:117 | t ikke rørende, at denne | · gaadefulde Viismand er et Barn, ak, altsaa Noget man |
TTL, s. 450 | mange Levendes Liv, om hiint | · gaadefulde Værk atter og atter beskæftigede |
EE1, s. 67 | sig nu for Tanken, som hine | · gaadefulde Væsener i Fortidens Fortællinger |
AE, s. 279 | ag, at der viser sig saadanne | · gaadefulde Væsener. Førend Choleras Udbrud kommer |
EE2, s. 194 | troe paa, han troer paa slige | · gaadefulde Væsner, som det ofte gaaer i Livet, |
AaS, s. 46 | revet blot en Spalte af slige | · gaadefulde Yttringer. Havde Rec. sagt, at der var |
NB4:84 | nesket«. Dette Underlige, | · Gaadefulde, at det Lyriske paa en Maade er det |
KG, s. 37 | kjønne, den rørende, den | · gaadefulde, den digteriske Misforstaaelse, at de Tvende |
4T44, s. 324 | falde hen i Tanker over det | · Gaadefulde, eller at den underfundigen anvender sin |
SLV, s. 45 | nene, thi da jeg kun seer det | · Gaadefulde, kan jeg jo ikke see, eller seer jeg jo |
TTL, s. 461 | et, men da ogsaa betvinge den | · Gaadefulde. / Ja vist er Døden en forunderlig Gaade, |
BA, s. 348 | t Eventyrlige, det Uhyre, det | · Gaadefulde. At der gives Børn, hos hvilke den ikke |
2T43, s. 49 | e ere vanskelige, næsten | · gaadefulde. Den vil hjælpe det bekymrede Sind at |
F, s. 487 | dristigere og dristigere i det | · Gaadefulde. Dog Arbeid og Møie bør man ikke skye, |
OiA, s. 8 | rretningerne løde høist | · gaadefulde; svare kunde jeg altsaa umuligt og maatte |
F, s. 525 | Vedbliver den derimod at blive | · gaadefuldere og gaadefuldere, vanskeligere og vanskeligere |
BA, s. 328 | ndog blive større og ethisk | · gaadefuldere, idet den Enkeltes Synd udvidede sig til |
F, s. 525 | rimod at blive gaadefuldere og | · gaadefuldere, vanskeligere og vanskeligere i sit Udtryk, |
EE1, s. 316 | stærkere, ligesom Alt er | · gaadefuldere. Jeg giver 100 Rd. for et Smiil af en ung |
BA, s. 337 | rste, med Springet, med det | · Gaadefuldes Pludselighed. / Dersom den første Synd |
EE2, s. 157 | kes Dig; thi Din Maske er den | · gaadefuldeste af alle; Du er nemlig Ingenting, og er |
EE2, s. 301 | et Sympathetiske alene i dets | · Gaadefuldhed bliver man heller ikke staaende. Et sandt |
KG, s. 56 | skulle udtømme Lidenskabens | · Gaadefuldhed i Klogskabens » hvorfor«: |
2T44, s. 188 | eb det vel med sin underlige | · Gaadefuldhed, og greb den med ny Angest, da han atter |
BOA, s. 243 | Abruptes det Meningsløses | · Gaadefuldhed, og understøttes ved det Mimiske og det |
SFV, s. 11 | nger sammen med Tausheden og | · Gaadefuldheden og Dobbeltheden, i endelig Forstand at |
KG, s. 27 | mel, dens høieste Udtryk er | · Gaadefuldhedens Dumdristighed; deraf kommer det, at den |
EE1, s. 320 | avnede. En Gaade var hun som | · gaadefuldt eiede sin egen Opløsning, en Hemmelighed, |
TTL, s. 406 | lpe En til Forundringen, thi | · gaadefuldt er det jo, da det strider lige mod Forstandens |
G, s. 47 | Alt var omineust i mig, og Alt | · gaadefuldt forklaret i min mikrokosmiske Salighed, |
EE1, s. 96 | tnok deri, at der laae noget | · Gaadefuldt i den, saa længe man ikke indsaae, at |
KG, s. 18 | runder et Menneskes Kjerlighed | · gaadefuldt i Guds. Som den stille Søe vel indbyder |
TTL, s. 406 | rtære; lad den det, at den | · gaadefuldt kan hjælpe En til Forundringen, thi |
BOA, s. 237 | Ord skulde forstaaes saaledes | · gaadefuldt om Secundet, at Ingen vidste eller kunde |
Not15:15 | ges paa en anden Maade. Et | · gaadefuldt Ord af hende var det derfor, et Ord hun |
BA, s. 350 | denfor Intet har den faaet et | · gaadefuldt Ord. Naar det saaledes hedder i Genesis, |
NB33:21 | r Guds Søn. / Der er et dybt, | · gaadefuldt Sammenhæng i dette; thi just det at |
EE1, s. 376 | end dette, naar jeg uendelig | · gaadefuldt siger om mig selv: jeg blev forandret. |
EE2, s. 88 | at det Alt Forbindende dog er | · gaadefuldt skjult, det ene Forhold sindrigt slynget |
AE, s. 71 | at hans sidste Ord er ligesaa | · gaadefuldt som alt det Øvrige, at den ædle Jacobi |
TTL, s. 419 | g bør være, og hvad saa | · gaadefuldt som Kjærlighedens Tilskyndelse: og dog |
SLV, s. 303 | eller om Anledningen var et | · gaadefuldt Svar af hans Ven, Thrasybolus, Tyran i |
SLV, s. 325 | over mit Hoved eller som et | · gaadefuldt Tegn, jeg ikke veed med Bestemthed om, |
BI, s. 196 | s, frit svævende over dem, | · gaadefuldt tiltrækkende og frastødende. Betydningen |
SFV, s. 61 | i mit 25de Aar, mig selv en | · gaadefuldt udviklet overordentlig Mulighed, hvis Betydning |
EE1, s. 122 | Liv havt noget besynderligt | · Gaadefuldt ved sig. Jeg har havt Tider, hvor jeg havde |
SLV, s. 356 | , naar han taler derom, tale | · gaadefuldt, det er: Tiden. Det er dog unegtelig den |
AaS, s. 46 | Flere have fundet det ligesaa | · gaadefuldt, eller vel endog de Fleste. Da det altsaa |
AE, s. 257 | . Det har aldrig været mig | · gaadefuldt, hvorfor de Pseudonyme atter og atter have |
NB10:169 | ers Personlighed er altid noget | · Gaadefuldt, hvorfor han ikke maa fremstilles med, og |
AaS, s. 46 | af samme Grund er det mig nu | · gaadefuldt, hvorledes Rec. har moret sig over min Bog, |
AE, s. 170 | el! det Hele bliver uendeligt | · gaadefuldt, selv om man antog, at Paaske det Aar faldt |
EE1, s. 415 | lder dog overordentlig meget | · Gaadefuldt. En saadan lille Omstændighed kan forstyrre |
AE, s. 410 | Roes som Den der har gjettet | · Gaaden – altsaa vidst Opløsningen een |
EE1, s. 423 | naar Taaren zittrer, før | · Gaaden forklares, naar Faklen tændes, naar |
TTL, s. 462 | Saa hører Legen op, saa er | · Gaaden gjettet. Den almindelige Betragtning af |
NB32:123 | arer han » ja nu er | · Gaaden løst, at Sligt virker beroligende benegter |
EE1, s. 320 | nd ikke er løst og derved | · Gaaden løst, saaledes er en ung Pige ogsaa |
JJ:374 | el med, at den der har givet | · Gaaden op selv forklarer den, naar han mærker, |
F, s. 470 | lsket, Sjelen sødt uroliget, | · Gaaden opgiven, enhver Hændelse et Vink om |
JJ:374 | som Den, der har gjættet | · Gaaden samme Dag, som vi Alle faae den at vide, |
Papir 51:1 | c. i Forbindelse, løser | · Gaaden ved at negere eet af Begreberne og altsaa |
JJ:374 | tte. Jeg har ikke inventeret | · Gaaden, men saavel i den Frisindede, Freischütz |
AE, s. 410 | med, at Den, der har opgivet | · Gaaden, selv forklarer den. Jeg har ikke inventeret |
4T43, s. 163 | e eller som Opløsning paa | · Gaaden. I det Evige ligger heller ingen saadan |
SLV, s. 246 | bindelse stirrer paa Een med | · Gaadens Incitament og med Angestens Applikation! |
BA, s. 318 | aglige Liv, at høre nøie | · Gaadens Ord, inden man gjetter den. I andet Fald |
Brev 288 | deres Skrifter: de tvende | · Gaade-Ord vilde dog paa Den, der har Forudsætningen |
SLV, s. 303 | Fyrste; det betydningsfulde | · Gaadeords Fristelse for den Herskesyge; Skyldens |
KG, s. 340 | med Uro,« opgiver nye | · Gaader istedenfor at forklare de opgivne. Nei, |
BA, s. 318 | Aandrighed har forklaret alle | · Gaader især for alle dem, der end ikke videnskabeligt |
SLV, s. 359 | drig gjorde Andet end skrive | · Gaader og Een, der blev en Olding ved at gjette |
TS, s. 56 | øger, der næsten ere som | · Gaader«. Hertil vilde jeg svare: for at jeg skulde |
KG, s. 38 | ær. Der er paa den Maade to | · Gaader, den første er de Tvendes Kjerlighed, |
TTL, s. 452 | ikke megen Tid paa at gjette | · Gaader, den sidder ikke hensjunken i Betragtningen, |
Not9:1 | Opfyldelsen meget udv:, som | · Gaader, ell. Tilfældigheder, hvis Opfyldelse |
CT, s. 158 | g, ligesom det at gjætte | · Gaader, eller som naar en Tusindkonstner siger |
TTL, s. 468 | e en Opfordring til at gjette | · Gaader, en Indbydelse til at være sindrig, men |
JJ:374 | ndre Blade, hvor der opgives | · Gaader, følger Forklaringen i næste Nummer. |
AE, s. 410 | andre Blade, hvor der opgives | · Gaader, følger Forklaringen i næste Nummer. |
KG, s. 57 | er Elskov og Venskab – i | · Gaader, han forklarer Elskov og Venskab som Gaader, |
KG, s. 57 | orklarer Elskov og Venskab som | · Gaader, men Christendommen forklarer Kjerligheden |
KG, s. 38 | derligt forklare Alt – i | · Gaader, men han kan ikke forstaae sig selv, eller |
3T43, s. 93 | vidner, er fuldt af Sviig og | · Gaader, og kun føder Angst. Hvorledes skulde |
KG, s. 38 | ren kan forstaae Alt – i | · Gaader, og vidunderligt forklare Alt – i |
SLV, s. 359 | blev en Olding ved at gjette | · Gaader, slaae sig sammen og gjette, hvo der lider |
4T44, s. 324 | n, der sidst af Alle skriver | · Gaader, som Ingen kan gjette, men i det Høieste |
JC, s. 16 | e sin Opgave: at forklare alle | · Gaader, som nu, ham kan det vel forekomme besynderligt, |
JJ:374.e | u ell Pensionist der gjætter | · Gaader. / Replik: / Som den Syge længes efter |
F, s. 488 | rden for at løse Theologiens | · Gaader. Dette vilde nu være blevet pudseerligt |
2T44, s. 216 | ger at gjette Tilskikkelsens | · Gaader. Men denne Forventning er jo ikke skuffet; |
FB, s. 207 | altid vil komme til at tale i | · Gaader. Men en saadan Hæsitator er lige Parodien |
EE2, s. 158 | e søge Oplysning om Livets | · Gaader; tænk Dig, at han henvendte sig til Dig |
· gaae 98 | ||
Papir 14:1 | t mere som en Handling af / | · gaae aldeles / |
· gaae 2443 | ||
NB32:80 | eer sig om, ere Drabanterne | · gaaede ad en anden Vei. Og den Leeg er det egl. |
EE1, s. 252 | 3 Personer, og vi vare ikke | · gaaede Glip af een af de vittigste Situationer |
NB20:89 | samlet Tilhængere; Aarene ere | · gaaede hen han er Olding; selv er han omtrent |
G, s. 43 | eget mere som Alle i Huset vare | · gaaede i Seng, og Ingen kunde tage den bort. Hvad |
EE1, s. 336 | godt, at de paa en Maade ere | · gaaede over deres Grændse; det er ligesom naar |
KK:11 | forchristelige Religioner ere | · gaaede over i Betragtningen af Χstd. – |
EE1, s. 37 | orklarede, at Jøderne vare | · gaaede over, Ægypterne vare druknede. / |
Brev 267 | ndene bevise, at de ere | · gaaede tilbage istedetfor frem; thi Pomponius |
SLV, s. 152 | la Niels Klim, der ere | · gaaede ud af deres gode Skind, for at iføre |
Not9:1 | er Gud-Msket. – Vi ere | · gaaede ud fra Eenh. af gudd. og msklig Natur, |
KK:11 | rholdt denne Plads. Disse ere | · gaaede ud ikke fra Religionen eller Χstds |
FP, s. 24 | ldige andre lignende Blade ere | · gaaede under efter kort Tid«. Dette Phænomen |
DBD, note | til, at naar saa nogle Aar ere | · gaaede, de Fleste ere af min Mening, kun at det |
PCS, s. 136 | Tilnærmelse dertil, men en | · Gaaen bort derfra. / I denne Stilling converserer |
Brev 265 | mmelige Snak om Kjøren, | · Gaaen og Sejlen, som jeg seer jeg har kastet |
NB30:126 | forvirrende Accommodation eller | · Gaaen paa Accord med Verden indtraadt. Thi ikke |
SLV, s. 101 | ld til Ideen. Ingen Prutten, | · Gaaen paa Accord; ingen Trøstegrunde mellem |
EE:71.a | i Tænkningen har ogsaa en vis | · Gaaen paa Eventyr, der er ligesaa forfriskende, |
NB2:55 | risteligt forklare min megen | · Gaaen paa Gaden af Forfængelighed – |
NB3:50 | te det ringe Msk. / / / Min megen | · Gaaen paa Gaden ansaae man een Gang for Forfængelighed, |
NB:13 | e meest Velmenende finde min megen | · Gaaen paa Gaden o:s:v: tilgivelig som en Særhed; |
NB24:137.a | lsen saa modnet, at min megen | · Gaaen paa Gaden og Samtalen med Alle og Enhver |
NB3:8 | de have indseet at netop min megen | · Gaaen paa Gaden successivt kunde være blevet |
NB8:71 | ele hans Existeren en saadan | · Gaaen paa Kjøb, en Tingen. Han dadler med |
NB22:11 | A. Arnauld skrev mod den hyppige | · Gaaen til Alters ( som Jesuiterne letsindigt |
NB14:41 | vel ikke Tilbagegang men en | · Gaaen tilbage, og dette er Primitivitet. / |
Brev 266 | en Tilbagevenden eller en | · Gaaen ud fra det faste Punkt bag ved. Thi vistnok |
EE:112 | ade til Greve og Grevinde), denne | · Gaaen ud over Differentsen ikke opfattet i en |
Not4:41 | ette Tilfælde altid i en | · Gaaen ud over en vis traditionell-sproglig Relativitæt, |
AE, s. 266 | forstaaet er der nemlig ingen | · Gaaen ud over Troen, fordi Troen er det Høieste |
Not4:41 | sproglig Relativitæt, en | · Gaaen ud over, der ofte udgiver sig for at være |
LP, s. 22 | e, saa er dog den igjennem dem | · gaaende Aand i Forening med den ved konstnerisk |
FP, s. 20 | følgende meer i det enkelte | · gaaende Betragtning, finde sin Belysning der; hvorimod |
BI, s. 118 | lade mig paa en i det Enkelte | · gaaende Drøftelse af det meget Sophistiske, |
G, s. 38 | n komme gaaende. Dette at komme | · gaaende er noget ganske Andet, og ved denne Genialitet |
NB26:106 | raf en Mand ude paa Amager | · gaaende fE i Retning af Dragøer og han vilde |
NB31:115 | andet, der kommer en Anden | · gaaende forbi – nu det har vel altid været |
SLV, s. 363 | d Vinduet – da kom hun | · gaaende forbi. Hun gik med en anden ung Pige, begge |
PS | kommende til den, som Proselyt, men | · gaaende fra den), eller som Usandhed. Han er da |
Not9:1 | er den ud over Tidens Fylde | · gaaende fra evig sig Inddannelse i Mskets Væsen. |
BI, s. 246 | magfuld og mere i det Enkelte | · gaaende Fremstilling, der viser, hvorledes Athen, |
NB30:41.c | siger; men det kom af, at jeg | · gaaende gjør Alt færdigt. / Et christeligt |
SLV, s. 407 | n af det Comiske og Tragiske | · gaaende høiere Lidenskab. Dette veed jeg netop |
NB11:51 | r indlade sig paa nogen somhelst | · gaaende i det Enkelte. Thi at gaae i det Enkelte |
Papir 24:6 | ts Duplicitet, og da begge igjen | · gaaende i hver andre gaa ud i en Aktion som fælleds |
PS, s. 228 | en forud for Igjenfødelsen | · gaaende Ikke-Væren indeholder mere Væren |
G, s. 38 | og ufortrøden. Han kan komme | · gaaende ind paa Scenen med Gadedrengene efter sig, |
KK:3 | betinget ved en for ved samme | · gaaende Lunkenhed og derved at forældede og |
G, s. 38 | – hvor man seer B. komme | · gaaende med sin lille Bylt paa Nakken, sin Stok |
NB14:150 | lig paa Existents som ikke | · gaaende op i Begrebet, empirisk Existents. Overalt |
NB11:193 | vexlede blot to Ord med ham, og | · gaaende op og ned af Gulvet, aldeles mod Sædvane. |
BOA, s. 241 | være at tænke sig Adler | · gaaende op og ned af Gulvet, ideligt gjentagende |
BI, s. 296 | aabnende Sind. Ja i de dybere | · gaaende Opbyggelsesskrifter see vi, at det fromme |
KG, s. 314 | ikke var kommen ridende, men | · gaaende paa Veien fra Jericho til Jerusalem, hvor |
SLV, s. 203 | e sig i Smerte, kom en Bonde | · gaaende paa Volden, blev staaende for at see ned |
Not5:21 | s Hegel, at den nærmest foran | · gaaende Philosophie næsten havde realiseret |
Not11:22 | et. Kun den forud for Seyn | · gaaende Potens har vi forkastet., før det er |
NB9:56 | g den totale Bygning af det Hele, | · gaaende saa langt, som jeg overhovedet kunde gaae |
G, s. 38 | ndværksbursch, han kan komme | · gaaende som en saadan, og det saaledes, at man |
NB25:109 | Kalkbrænderiet. Hun kom | · gaaende som fra Kalkbrænderiet. / Jeg har aldrig |
NB16:33 | ænker mig en forud for al Tid | · gaaende tidløs Afgjørelse – seer vi |
NB16:33 | orud for alle Mskers Liv i Tiden | · gaaende tidløs Afgjørelse i hver Enkelt. |
NB16:33 | orud for alle Mskers Liv i Tiden | · gaaende tidløst Fald. / Dette er egl. at forrykke |
Papir 264:4 | kl. det Uendelige og Endelige | · gaaende Tvivl) gaaer den Tvivl om den syndige Mskhed |
Not11:21 | : Ph. er det den forud for Seyn | · gaaende Tænken, hvorom Alt dreier sig; i den |
BI, s. 188 | blive Tale om, hvor vi, ikke | · gaaende ud fra Choret, men fra den handlende Person, |
Papir 264:3 | men den hele Tænkning som | · gaaende ud fra dette Umidd ( ell. som nu glad ved |
BI, s. 310 | rvet den absolute Begyndelse, | · gaaende ud fra hvilken han vilde, hvad der saa |
Not11:7 | og hans Wissenschaftslehre, der | · gaaende ud fra Jeget satte alt ud af sig selv. |
BI, s. 334 | er sig til denne, er, at man, | · gaaende ud fra Jegets Frihed og constitutive Myndighed, |
PCS, s. 137 | Spidsen for Soldaterne, eller | · gaaende ved Siden af dem. Men, nei Phister forstaaer |
Not11:22 | adan forud for al Mulighed | · gaaende Virkelighed er ikke at tænke« |
JJ:259 | rank, et Fløiels-Schavl, rask | · gaaende) med sin lille Søn. Hun lod sig aldeles |
LP, s. 31 | ætte den gjennem alle disse | · gaaende, Alt forklarende, i den Fortællendes |
JC, s. 52 | som et forud for Philosophien | · Gaaende, blev han Vidne til følgende Yttring: |
JC, s. 37 | som et forud for Philosophien | · Gaaende, den lærte, at man i Tvivlen var i Philosophiens |
EE2, s. 49 | r den første Kjærlighed | · gaaende, det er vel indlysende. Vel var det tænkeligt, |
NB27:58 | mme. Hun stod, hun kom ikke | · gaaende, hun stod, aabenbart ventende paa Nogen, |
Papir 191 | men da han er kommen | · gaaende, kan han forsaavidt ikke vide, om Uhret |
PCS, s. 137 | ed kommer han bag efter, ikke | · gaaende, men dog heller ikke faldende. Han kaster |
NB25:109 | Kalkbrænderiesveien kom | · gaaende, og jeg altsaa vilde have mødt hende, |
PCS, s. 137 | t frem. / 2. / Captain Scipio | · gaaende. / Altsaa Scipio rykker frem med sit Detaschement, |
BOA, note | dbredthed og nu har vi Spillet | · gaaende. Artiklen bliver nemlig læst, bliver |
G, s. 38 | ke blot gaae, men han kan komme | · gaaende. Dette at komme gaaende er noget ganske |
G, s. 38 | god Forstand, kun at han kommer | · gaaende. Ved et egentligt Kunst-Theater seer man |
BOA, s. 195 | / See, nu har vi Spillet | · gaaende; ak, hvad hjælper det at brænde sine |
CT, s. 307 | t være ramme Alvor med vor | · Gaaen-ene, da tale vi i de stærkeste Udtryk om, |
BA, s. 389 | menter er det, er Proces ( en | · Gaaen-forbi), saa er intet Moment et nærværende, |
BA, s. 393 | se overhovedet er det, som en | · Gaaenforbi. Her viser den platoniske Erindren sin Betydning. |
EE1, s. 48 | g selv i Modsætning til en | · Gaaenudderfra eller en Ikke-Gaaenudderfra. Jeg gaaer |
EE1, s. 48 | tte ikke Modsætningen i en | · Gaaenudderfra, men er blot det negative Udtryk for min |
AE, s. 452 | Fordringer, da de jo i deres | · Gaaenvidere allerede have saa saare mange Vanskeligheder |
NB5:122 | d Hjælp af denne menneskelige | · Gaaen-videre bliver Alt blot tyndere og tyndere – |
· gaaer 2867 | ||
FV, s. 15 | af var Det, hvorfra der skulde | · gaaes bort, Det, der skulde forlades. » |
OTA, s. 387 | edens Vei, det er, hvorledes | · gaaes der ad Fuldkommenhedens Vei? Der gaaes |
SD | de vil ikke være sig selv. Men | · gaaes der dialektisk eet eneste Skridt videre, |
OTA, s. 387 | tsaa ad Fuldkommenhedens Vei | · gaaes der i Trængsler; og Talens Gjenstand |
IC, s. 93 | Bestemmelsen Gud; i det andet | · gaaes der ud fra Bestemmelsen Gud, og Forargelsen |
IC, s. 92 | rmaaer. I det ene Tilfælde | · gaaes der ud fra Bestemmelsen Menneske, og Forargelsen |
NB6:64 | han ogsaa Byrder paa. / Saa | · gaaes der videre, naar nu Tiden kommer, dersom |
NB32:60 | er indøvet og fæstnet, saa | · gaaes der videre, saa skal vi til dette, at lide |
AE, s. 308 | Modsætning – og saa | · gaaes der videre. Og Herre Gud, vi Mennesker |
Papir 459 | n mod Sandsebedrag maa der | · gaaes forsigtigt frem. Umiddelbart at begynde |
Papir 459 | ogskab. / Saaledes maa der | · gaaes frem Skridt for Skridt. Og det Enkelte |
SLV, s. 230 | den samme Vei maatte der nu | · gaaes frem. Hvad virker da dernæst mest Inciterende? |
NB33:42 | d hvilke Kæmpeskridt der | · gaaes fremad. / Det er forunderligt med denne |
OTA, s. 387 | ad Fuldkommenhedens Vei? Der | · gaaes i Trængsler. Dette er det første |
SLV, s. 396 | ed, der gjennem en Krise maa | · gaaes igjennem, for at han kan blive sig selv |
Not13:50 | en om Væren er Alt, der | · gaaes ikke over, ( det er Noget som selv Werder |
NB:135 | VI Tale er netop det, at der ikke | · gaaes ind i en Udvikling af, at Evighed og Timelighed |
NB33:53 | er Aand. Der maa examinando | · gaaes lige til den modsatte Yderlighed, at just |
NB25:69 | efter sin ringere Evne, en | · Gaaes o: s: v: – tænk nu, at den ene |
LA, s. 99 | de Alle, hvilken Vei der skal | · gaaes og de mange Veie der kan gaaes, men Ingen |
OTA, s. 386 | Side, hvor tungt der end maa | · gaaes og hvor besværet, dersom Veien dog er |
AE, s. 505 | en evig Salighed. Nu skal der | · gaaes over til det Dialektiske ( B), der er det |
AE, s. 245 | nøden, førend der kunde | · gaaes over til Inderliggjørelsen, hvilken |
OTA, s. 384 | Landevei ved, hvorledes der | · gaaes paa den. Hvad enten det er den Unge, der |
OTA, s. 384 | kan kun sige, hvorledes der | · gaaes paa Dydens Vei; og naar Nogen ikke vil |
SD, s. 132 | ieblik det er til, maa der | · gaaes tilbage til Forholdet. See, man taler om, |
NB31:130 | or der med Kæmpe-Skridt | · gaaes tilbage. / Mennesket. / / Jo mere jeg lærer |
AE, s. 348 | til Christendommen, naar der | · gaaes ud fra den Betragtning, at Christendommen |
KG | sætter gjerne Noget, hvorfra der | · gaaes ud; Den, som vil tage Talen eller Udsagnet |
NB6:64 | g meget concretere. / Saa maa der | · gaaes videre ( ɔ: jeg er naturligviis videre, |
AE, s. 189 | dre saaledes, at der virkelig | · gaaes videre end det Socratiske. / Altsaa Subjektiviteten, |
Papir 459 | gjøre. / Saa maatte der | · gaaes videre, men atter saaledes, at det for |
OTA | saaledes, saa ville vi, inden der | · gaaes videre, minde om Talens Gang hidtil; thi |
Papir 459 | « / Saa maatte der | · gaaes videre. Men atter saaledes, at det for |
NB5:122 | e tilbage. Kun saaledes skal der | · gaaes videre: i Intensitet. Lectien er een Gang |
LA, s. 99 | aaes og de mange Veie der kan | · gaaes, men Ingen vil gaae. Overvandt endeligen |
OTA, s. 386 | er, da den er: hvorledes der | · gaaes. / Men selv Den, der har lært at spørge |
OTA, s. 384 | Veien er: hvorledes der | · gaaes. Dydens Vei kan man ikke pege paa og sige: |
OTA, s. 387 | er Veien det: hvorledes der | · gaaes. Hvilken er da Fuldkommenhedens Vei, det |
OTA, s. 392 | r Veien dette: hvorledes der | · gaaes. See, naar en stakkels Vandringsmand, hvis |
OTA, s. 386 | aaet er Veien: hvorledes der | · gaaes. Snart vil da verdslig Kløgt lære, |
OTA, s. 386 | ordi Veien er: hvorledes der | · gaaes. Thi det er jo, som Skriften siger, der |
OTA, s. 392 | aaet er Veien: hvorledes der | · gaaes; og saa vilde det dog vel være en besynderlig |
SKS-E 1.8 sks.dk © 2013 Søren Kierkegaard Forskningscenteret ved Københavns Universitet