S.K. Søren Kierkegaards Skrifter
 

Søren Kierkegaards Skrifter

elektronisk version 1.8.1

ved Karsten Kynde


ISBN 978-87-993510-4-6


Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg

Grafik Karen-Margrethe Österlin


© Søren Kierkegaard Forskningscenteret

København 2014



Andre udgaver








Version 1.8.1, 2014

LP
Af en endnu Levendes Papirer
BI
Om Begrebet Ironi
EE1
Enten - Eller. Første Deel
EE2
Enten - Eller. Anden Deel
G
Gjentagelsen
FB
Frygt og Bæven
PS
Philosophiske Smuler
BA
Begrebet Angest
F
Forord
TTL
Tre Taler ved tænkte Leiligheder
SLV
Stadier paa Livets Vei
AE
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
LA
En literair Anmeldelse
OTA
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand
KG
Kjerlighedens Gjerninger
CT
Christelige Taler
LF
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen
TSA
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger
SD
Sygdommen til Døden
YTS
»Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«
IC
Indøvelse i Christendom
EOT
En opbyggelig Tale
TAF
To Taler ved Altergangen om Fredagen
FV
Om min Forfatter-Virksomhed
TS
Til selvprøvelse Samtiden anbefalet
DSS
Dette skal siges; saa være det da sagt
HCD
Hvad Christus dømmer om officiel Christendom
GU
Guds Uforanderlighed
OiA
Et Øieblik, Hr. Andersen!
JC
Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est
PMH
Polemik mod Heiberg
BOA
Bogen om Adler
SFV
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed
BN
Den bevæbnede Neutralitet
PCS
Hr. Phister som Captain Scipio
DS
Dømmer selv!
Oi10
Øieblikket Nr. 10
Løse papirer 592-596, supplement
Brev 1-42
Familien Kierkegaard
Brev 43-69
Studiekammerater og bekendte
Brev 70-78
Familien Heiberg
Brev 79-119
Emil Boesen
Brev 120-126
Kongehuset og offentlige myndigheder
Brev 127-160
Regine Olsen, gift Schlegel
Brev 161-170
Lærere
Brev 171-207
Familien Lund
Brev 208-233
Sekretær, bogtrykker, redaktør
Brev 234-240
Gejstlige
Brev 241-258
Følgebreve, takkebreve, anmodning
Brev 259-275
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
Brev 276-307
Rasmus Nielsen
Brev 308-318
Læserinder
Ded
Dedikationer
              Vejledning
BOA, s. 268 aar løb nøgen igjennem · Gaderne – ergo har han ingen stor Opdagelse
G, s. 11 eller at gaae adstadig gjennem · Gaderne – og være Noget, f. Ex. Velærværdighed;
F, s. 479 . Han styrter ilsommere gjennem · Gaderne end hiin Barbeer, der satte Livet til for
Brev 45 mværende tilbage. – · Gaderne ere mig for brede, og saaledes er ogsaa
EE1, s. 31 ls Menneske liste sig gjennem · Gaderne i en temmelig aflægs lyse-grøn i
Papir 479 den Vei, brolægger om muligt · Gaderne med nye Testamenter, sælger den som
F, s. 504 ele Dagen som Fodposten gjennem · Gaderne og ringe Folk fra deres Arbeide for at
NB:15 rdentligt saaledes at rende om paa · Gaderne og være Ingenting, medens Tanker og
SLV, s. 337 kyndig skal føres gjennem · Gaderne og være udklædt som et Dyr, og hans
NB33:37 i alle mulige Forhold. Skal · Gaderne oplyses om Aftenen – nu hver Huseier
SLV, s. 258 ere. I enkelte Qvarterer ere · Gaderne saa tomme, at man hører sine egne Fodtrin.
NB:64 , dersom Vinterstormen gjorde · Gaderne tomme, og Enhver, der havde den varme Stue
PS, s. 217 ik, Sprøiterne foer gjennem · Gaderne« – uagtet der kun er een Sprøite
JC, s. 19 d til Strandkanten, eller om i · Gaderne, alt eftersom Johannes vilde det; thi Faderen
NB15:80 e kommer, men forhaanes paa · Gaderne, hvor jeg virker; den kommer af, at jeg
Papir 1:1 losteret. Man sang Viser paa · Gaderne, hvori man gjorde Nar af ham. / pag. 185.
Brev 36 r jeg mig saa at sige gjennem · Gaderne, i Tillid til at have Fortougsret regner
EE2, s. 261 eller støve om efter dem i · Gaderne, jeg behøver ikke at skjønne og vrage.
BI, s. 198 fordi han bryster sig paa · Gaderne, kaster Øinene til Siden, og døier
JJ:269 styrte gratulerende gjennem · Gaderne, maa tro at Brandchoret er meget talrigt,
SLV, s. 257 tøien og Færdselen paa · Gaderne, man er som udenfor sit Element ved at være
OTA, s. 197 s, og de Ørkesløse paa · Gaderne, og Mængden i Porten, og Avisskriverne,
Papir 228 α at løbe nøgen gjenem · Gaderne, saa vilde man vist føle sig høilig
NB:51 e. Aristokraten lister sig gjennem · Gaderne, vil ikke være til for andre Msker end
PS, s. 216 Iver frem og tilbage igjennem · Gaderne. Da man spurgte ham, hvorfor han gjorde
Not6:2 som den Gang, man sætter op i · Gaderne. Forgjæves anstrænger man sig for
Not6:22 det stærke Regnveir skal feie · Gaderne. Hvor dog alle Ting er vigtige i disse Smaakjøbstæder.
AE, s. 334 e døbte) forvandles til en · Gadescene eller en Scene i et Pas-Contoir, hvor de
JJ:139 orv, hvor der er meest Stemning), · Gadescener, et Rendesteensbræt, osv., Fiskerqvaserne.
EE1, s. 316 et Smiil af en ung Pige i en · Gade-Situation, ikke 10 Rd. for et Haandtryk i et Selskab,
NB35:5 jerteligt sluddret ned i det · Gade-Skidt der er den almindelige msklige Tanke-Gang,
AE, s. 440 i Sovekamret, i Kramboden, i · Gadesladderen. Men hvor relativt kan desuagtet dog Det
JJ:170 er mig ligesaa modbydelig som en · gadestreifende Barbeersvend, der kommer rendende med sit
IC, s. 63 løse og ledige Mennesker, · Gadestrygere og Landløbere, der har let ved at løbe.
SLV, s. 112 , der lure ved Døren, med · Gadestrygere, der lige fra Gaden ville styrte ind, saa
SLV, s. 115 st en Tilbedende, ikke en · Gadetøite. / I Hedenskabet tilskrev man derfor Eros
FF:214 e mig paa Halsen: / / En af disse · Gadetøiter / Der strax paa Pinde staaer /
NB34:10 iank til – Skyld, til · Gade-Uorden o: D: / / / Det for Χstdommen Farligste
OTA, s. 228 et som der er Opløb eller · Gade-Uorden! Her i Timeligheden vil allerede Samvittigheden
NB23:100 ller gaae efter Melodien af den · Gadevise: lad os see at blive nogle Stykker, Hurra,
FB, s. 102 Tænker, ikke en brølende · Gadevægter; han har beskedent bekjendt, at hans Methode
SLV, s. 30 mig tilbords og tager Kniv og · Gaffel staaer i Forhold til det Totale. Saaledes
Brev 272 man maa atter have · Gaffelen til Hjælp for at faae fat i de lange
Brev 272 Man tager en Mundfuld paa · Gaffelen, men see, idet man vil føre det ind i
LP, s. 17 en mindste Pjalt, den » · gaffende Pøbel« kan gribe fat i; saa
NB18:12 , det er en passende Stilling og · Gage – altsaa gjør Du dette ved Hjælp
NB15:104 rofessor Stilling, med god · Gage ( saa var jeg forstaaet af alle de Næringsdrivende
NB30:47 og avler Børn og avancerer i · Gage alt paa Conto: Χsti Lidelse og Død)
NB18:12 n? Han blev Hofprædikant, tog · Gage derfor, og prædikede saa – hver
NB10:21 este, at jeg ikke har oppebaaret · Gage og Emolumenter, men givet Penge til og
NB17:59 D., æret og anseet, med fast · Gage og fri Professor Bolig og Forfatter af
Oi1, s. 136 ddrager udenvidere hele deres · Gage og sparer enhver Pension – Sligt
NB18:69 and, der benytter sin store · Gage som Præst til at føre et nydelsesriigt
Papir 500 nd, han sikkres en bestemt · Gage, Avancement gjøres ham muligt, kort det
NB3:54 at jeg hverken har Embede ell. · Gage, ell. Magt ell. Indflydelse, men er en privat
Papir 469 n maa betinge sig 2000rd i · Gage, ellers vilde det formdl. være Mangel
BOA ende et Kjævlerie om Capelanens · Gage, hovedsagligen de Adler til Forklaring af
HJV, s. 180 n Christendoms Lærer har i · Gage, jo mindre kan han tjene Christendommen.
NB14:66 l en Menighed med Anviisning paa · Gage, og nu er det ligegyldigt, om der maaskee
Papir 503 en bliver lønnet og har fast · Gage, saa synes han vel, at han dog maa gjøre
Oi6, s. 264 rteligt takke Regjeringen for · Gage, Titel, Ridderkors, Menigheden for –
BMT, s. 218 aad og tjene mange Tusinder i · Gage. / Nei, denne Taushed er dum-klog. Det seer
SLV, s. 262 ebar han en betydelig aarlig · Gage. Er det sandt, hvad Engelskmanden siger,
HJV, s. 180 lere Tusinder en saare høi · Gage. Jeg siger ikke dette for at fradrage, hvis
Papir 515 iel og med de Tusinder i · Gage. Og maaskee bliver det fornødent, at
HJV, s. 180 rer Synspunktet for hele hans · Gage. Til Redelighed mod Christendommen vil fordres,
AE, s. 176 an hvert Qvartal hæver sin · Gage. Ved Mediationens Subjekt-Objekt ere vi
SBM, s. 142 vi derved Tusinder om Aaret i · Gage; naar han i sit Ord taler om at forkynde
NB18:84 rk og Skilling omtrent hans · Gage; og han sad i et Embede, fra hvilket han
NB27:65 inder og som ogsaa fortjene · Gagen lige saa godt som de capitolinske Gjæs
IC, s. 220 er angaaer Menigheden, og kun · Gagen og Avancementet angaaer ham. / Den uendeligen
Brev 245 f sin Arv, thi Renterne og · Gagen strakte ikke til at tilfredsstille hans
NB13:77 – og det være saa · Gagen. I Begrebet af Asket ligger slet ikke det
Papir 577 ge-Spørgsmaal, at deres · Gager er, christeligt, et Snyderie, da de ere
NB5:115 De Andre rive til sig, Embeder, · Gager, Ærens-Ting, Anseelse blandt Mskene og
NB31:16 kke, christeligt, har Lov til at · gagere Χstds-Lærere, saa er Præsten,
NB29:53 gt. / Men lad den lønne, · gagere 10 – for at forkynde Χstd.:
NB32:130 skeet med Χstd. Lad Staten · gagere 1000 Embedsmænd, hvis Næringsvei
NB29:106 vittighed, fordi Du ved at · gagere forlokkede dem til at blive Præster.
NB29:53 lad Staten lønne, · gagere om det saa var 100,000 Mand for at angribe
NB13:22 a ivrigt ønsket at blive · gagerede af Staten, ell. at Staten bliver Mellembestemmelse
DS, s. 183 deliggjør, Rangspersoner og · gagerede Embedsmænd – omskabt Verdens Skikkelse,
Papir 434 , Høsten lille. Hyrder, · gagerede Hyrder er der nok af – om det er
Oi5, s. 241 Strømmeviis, Alt af dertil · gagerede Kunstnere, som ikke kunde finde Udtryk
Oi4, s. 206 t af kongelige Embedsmænd, · gagerede og betryggede af Staten, brugende Politiet
NB12:69 og fornemme ligesom og rigeligt · gagerede. / Naar saa er – thi dersom saa ikke
NB25:89 ten, disse 1000 og 1000 der · gageres for at forvirre Χstd., ( et lige saa
NB27:65 fficielle Vrøvl, hvortil · gageres Tusinder og som ogsaa fortjene Gagen lige
Papir 577 ndseer, at den Maade at være · gageret paa som han er det, er, christeligt, utilladeligt,
Papir 577 imidlertid ganske roligt stikke · Gagerne i Lommen, forsikkrende, » at Sligt
Not3:11 soll tanzen und kann noch nicht · gahn.« / 1836. / Ret mærkeligt er et Sted jeg
NB:214.b / Die Zeit nur macht die feine · Gährung kräftig. / Journalen NB. Tre løse
TS, s. 68 er til Pharisæeren » · gak bort og gjør Du lige saa« –
3T43, s. 77 fordømmer Dig ei heller, · gak bort og synd ikke meer, thi Syndens Straf
NB21:129 i aabenbar Hoer siger han: · gak bort og synd ikke mere. / Kirke –
OTA, s. 323 istus anderledes, han siger: · gak bort, sælg hvad Du haver og giv de Fattige
OTA, s. 385 til den Lærende: » · gak Du hen og gjør ligesaa«, det
CT, s. 292 Nogen haver Noget mod Dig, da · gak først hen og forlig Dig med Din Uven,
NB2:8 et en anden Gave han offrede: · gak først hen og forliig Dig, og kom saa
KG, s. 53 ende Mærke, thi der staaer: · gak hen og gjør derefter – lyder dette
NB27:15 er mig til hvem der siges: · gak hen og gjør. 3) At det er mig, der er
NB26:67 Vil Du være fuldkommen, saa · gak hen sælg Alt hvad Du eier« /
IC, s. 101 t vi ikke skulle forarge dem, · gak hen til Havet, kast en Krog og tag den
KG, s. 97 n første og sagde: Søn, · gak hen, arbeid i Dag udi min Viingaard. Men
NB11:10 stus siger til den Spedalske: · gak hen, betee Dig for Præsterne, dem til
KG, s. 331 naar saa er, ingen Hast), og · gak hen, forliig Dig med Din Broder ( thi med
NB:71 am, og det Eneste jeg vil sige er: · gak hjem luk Din Dør og beed til Gud, saa
EE2, s. 290 e til Dig: min gode Viismand, · gak til Myren og bliv viis, lær af en Pige
LF, s. 24 Taushed Gudsfrygts Begyndelse. · Gak til Myren og bliv viis, siger Salomo; gaae
NB24:102 overvældes, som Peter sagde: · gak ud fra mig thi jeg er en syndig Mand –
NB11:153 jeg sige de Ord af Peder: · gak ud fra mig, thi jeg er et syndigt Msk.
4T43, s. 154 endte han ham bort og sagde: · gak, toe Dig i Dammen Siloam. Her fik han sit
KG, s. 325 i Nazaræi Navn staae op og · gak.« Og han greb ham ved den høire Haand
NB24:137 en: ja saa var jeg blevet gjort · gal ɔ: erklæret for gal, maaskee ihjelslaaet:
SD, s. 200 ud derover, han erklæres · gal – af de Kloge. Men Christendommen
Brev 296 sig, saa bliver Verden som · gal – af Ærgrelse. Hvor dybsindigt-underfundigt
NB5:14 ke vil han trøste, er han · gal – hør aldrig efter ham, maaskee
NB21:96 er han da aabenbart blevet · gal – indtil saa nogen Tid er gaaet,
CC:15 tergal – og Du svarede: · gal – ja hævn, hævn Du
NB21:152 g for Alt og blev udskreget for · gal – nu complimenterer man Goldschmidt;
NB5:56 avancerer, han bliver anseet for · gal – og lever nu som en stor Mand i
AE, s. 83 nde virkeligen anseet ham for · gal ( thi ifølge Plato og Alcibiades skal
Papir 460.o ærer sig ad som om han var · gal / og siger: Χstd. maa dog være
Papir 460 rer sig ad som om han var · gal : ja, han bliver saamænd ikke Gjenstand
NB26:22 bliver han erklæret for · gal af de Samtidige – men han bliver
NB9:22 de blive anseet for gal, for · gal af Stolthed, hvis man fortalte En det om
NB18:91 ed Χstd. En Klog er da ikke · gal at byde paa Χstd. dens første Gang;
NB21:49 Søndagen, at da Ingen er saa · gal at gjøre derefter om Mandagen. At dette
NB23:171 ger man, ellers var han da · gal at gjøre det. Saaledes havde man ikke
NB7:109 se Fordelen og siger han er · gal at han vil gjøre det. Her stikker Ulykken.
NB10:102 neste Kloge, jeg er msklig talt · gal at jeg vil holde det ud, holde dette ud,
NB26:34 rofit Kloge, som da ikke er · gal at træde i Charakteer af det Gode. Charmant!
NB13:42 t udvikle den Opinion at jeg var · gal at udsætte mig for Sligt, at de samtidige
NB13:42 Det skulde hedde: han var · gal at udsætte sig for Sligt, selv altsaa
NB18:23 vi have. Men saa er jeg jo · gal at ville have det Strenge. Ugelspil fandt
NB25:105 saa maa man jo være · gal at ville indlade sig med det Gamle. Og
NB31:117 e den Første, jeg er da ikke · gal at ville være den Første«.
NB20:43 vil sige til mig: Du er da ikke · gal at ville ødsle mere; betryg Dig først
AE, s. 384 ellers maatte jeg da være · gal at vove Alt for den.« I Præste-Foredraget
AE, s. 478 ens er gaaet hen, er gjort en · gal Begyndelse, og at Begyndelsen maa gjøres
DS, s. 224 er høit Spil: enten er han · gal eller alle vi Andre ere det; og det er
IC, s. 197 og Indbildskhed, Du er enten · gal eller Du er en Bedrager. / Og hvorledes
NB16:34 tiden sig selv for lige saa · gal eller galere; thi er det en gal Mand, hvad
AE, s. 270 der behøver, at han bliver · gal eller skyder sig selv, for at see, at hans
NB21:29 Alt for at stemple ham som · gal eller som en Egoist eller som en Hykler
JJ:388 stundom, thi naar en Mand bliver · gal er det næsten altid over en lille Ubetydelighed.
IC, s. 57 til ham, nei, jeg siger Tak, · gal er jeg dog Gud skee Lov endnu ikke blevet.«
NB23:124 men officielt – nei saa · gal er man da ikke, at man skulde sige det
IC, s. 63 r han dem? Man maa jo være · gal for at ville hjælpes paa den Maade,
NB17:6 lde, den vilde fremstille mig som · gal for Pøbelen, for saa at bestemme dennes
AE, s. 540 Velærværdighed for lidt · gal ganske ligefrem forstaaet? Den vanskelige
NB10:184.a o Lov til at gjøre sig saa · gal han vilde – jeg havde jo selv forlangt
AE, s. 322 an engang gik af Veien for en · gal Hund, tilstod: at ogsaa en skeptisk Philosoph
NB22:92 t for at fremstille mig som · gal i den menige Mands Øine, saa maatte
Papir 15 rede han jo for ikke Guder ( · Gal IV, 8.) / v. 15. ινα τους
NB10:109 andlet som gal, men som en · Gal man leer af. / Den Antinomie maa nu løses:
Papir 566 finde mig i at spille en Slags · gal Mand – i Sammenligning med den vise
AE, s. 303 ænken som den Replik af en · gal Mand ( hos en Digter): at han vil stige
AE, note relsen lader En opdage, at en · gal Mand er gal, men comisk, at den skjuler
NB30:8 leve som en Carrikatur, en Slags · gal Mand for en heel Classe af Befolkningen,
JC, s. 44 thematisk Sætning, hvis en · gal Mand fremsagde den, saa blev denne i dettes
IC, s. 52 ære Gud! Det har jo mangen · gal Mand gjort – og hele Samtiden dømte:
AE, note heller ikke saa comisk naar en · gal Mand med sin fixe Idee bringer sig selv
SLV, s. 259 nok til at troe Alt, hvad en · gal Mand siger, og ikke sjeldent dumme nok
SLV, s. 272 dermed. Det er comisk, at en · gal Mand tager enhver Graasteen op og bærer
NB13:30 let forstaaer, at det er en · gal Mand, der anvises Plads i Daarekisten,
AE, note t Sammenhængende. Er det en · gal Mand, der taler, leer man ikke deraf. –
NB16:34 eller galere; thi er det en · gal Mand, hvad ligner saa det, saaledes at
EE2, s. 101 . Du veed nok, der var en · gal Mand, hvis fixe Idee var, at Værelset,
NB30:102 lee, de vilde ansee ham for en · gal Mand, som kalder dem en agtværdig Forsamling.
FF:162 med tilfældige Omqvæd af en · gal Mand. / Det Prototypiske i hans Forkjerlighed
NB32:38 n bliver erklæret for en · gal Mand. / Tag det Høieste, tag Χstus!
IC, s. 64 d af at være galere end en · gal Mand: den høiere Galskab, for Alvor
NB18:26 d at ansee mig for en Slags · gal Mand; thi naar alle De tie, der skulde
JJ:254 alt som at blive Gjenstand for en · gal Mands fixe Idee ell. for et hysterisk Fruentimmers
AE, s. 416 andigt i verdslig Forstand er · gal Mands Tale, netop fordi den gjør Uendelighedens
Oi8, s. 357 en, ikke sandt, Du er da ikke · gal nok til at benytte den Leilighed, Du er
AE, s. 178 ge, at han var klog nok eller · gal nok til at faae dette Indfald?): naar Du
NB3:29 af de kloge Christne, at man var · gal nok til at lade sig mærke med Noget,
NB21:9 og bestandigt, at der da Ingen er · gal nok til at ville gjøre efter Sligt.
NB21:4 d og fornøiet, og da ikke · gal nok til nu at oprippe det Gamle –
NB21:4 Bekostning – at jeg er · gal nok til virkelig at ville være uegennyttig,
NB17:37 seende af at jeg er sær, lidt · gal o: s: v:. Mskene forstaae hinanden gjensidig
IC, s. 64 or Alvor at slutte sig til en · Gal og ansee ham for den Vise«. /
FF:66 Udarbeidelsen bliver han selv · gal og ender den i første Person. / Det
NB24:95 Stræben. Jeg er da ikke · gal og lade mig mærke med, at jeg veed,
SFV, s. 71 v jeg af Publikum anseet for · gal og sær, dømt næsten som en Forbryder
NB5:11 it, han blev udleet, anseet for · gal og sær. Moral: saaledes er det med det
NB17:36.b færdig, men da ikke være · gal og være det. Hvor herligt derimod er
NB4:68 Nytte; thi jeg maatte jo være · gal om det kunde tilfredsstille mig at være
IC, s. 124 have deraf, ellers er jeg da · gal om jeg gjør det. Men at sige til et
NB14:144 n begribe, at en Mand kan blive · gal over – men andre ikke«; det
JJ:152 lge sig selv, og maaskee blive · gal over at han ikke kan hæve det; ell.
NB14:144 sme. I Forhold til det at blive · gal over en Ubetydelighed, som det hedder,
EE2, s. 292 unkt her, det er til at blive · gal over«. Jeg kan forestille mig,
CT, s. 239 inde, at det var til at blive · gal over, at Det skulde være Trøsten,
AE, s. 180 det er næsten til at blive · gal over. / Den subjektive Reflexion vender
NB15:69 , det var egl. til at blive · gal over. Heldigviis var jeg vel oplært
Brev 85 rk. Er det ikke til at blive · gal over. Jeg gaaer igjennem Verden og gjemmer
EE1, s. 195 r levet, kunde speculere sig · gal paa at frembringe den. Jeg har imidlertid
NB16:36 l for næsten at speculere sig · gal paa, at opdage Sikkerheds-Ventiler, Dæmpere,
JJ:198 ale Pengeaar, da saa mangen anden · gal Seddel blev sat i Circulation. Og en saadan
FF:115 i Himmelen. / Phantasie: en · gal Skolemester med et Fastelavnsriis i Haanden,
NB28:89 sende, man maatte da være saa · gal som en Xerxes for at kunde blive ophidset
Not4:6 culative Tanke, kun indtoge de en · gal Stilling til Ideen. ( I Middelalderen havde
NB33:60 – men den er da ikke · gal til at sige det ligefrem, nei, nei, Middelmaadigheden
AE, s. 87 hun lee af Socrates, thi saa · gal var hun da ikke, at hun ikke med Bestemthed
JJ:109 I Stralsund var jeg nær bleven · gal ved at høre en ung Pige ovenover spille
Papir 257:4 der) – / Een der blev · gal ved hvert Øieblik at blive sig bevidst,
Papir 258:9 t af – / Een der bliver · gal ved hvert Øieblik at blive sig bevidst,
NB18:74 te en Mistanke, at jeg er paa en · gal Vei, at det er Misforstaaelse, siden det
AE, s. 367 edenfor Dydens, men han er en · gal Vellystning, at han ikke vælger Dydens
Papir 323:1 Dydens Vei, men at han er en · gal Vellystning, fordi han ikke vælger Dydens
TS, s. 47 Jeg troer det Menneske er · gal! Hvis det er saa, at Du kan fremstille Troen,
NB16:79 aber Verden » han er · gal« – i den Grad har Verdsligheden Overmagt,
NB12:185 iner Alle, » han er · gal« – o, hvor ofte har jeg ikke maattet
NB2:190 e maatte han jo være » · gal«. – See det er Barmhjertigheds Løn.
Oi10, s. 398 aret svarer » han er · gal«: saa viid, dette betyder, at der er betydelige
NB25:44 a ( som man siger ikke selv · gal) det er ikke ubetinget overbeviist om sin
NB29:96 ydelse, at behandle ham som · gal) han udretter Intet, han kommer ikke til
NB4:8 , om Nogen skulde være saa · gal, at gjøre efter hvad han siger, at hans
EE2, s. 123 t Menneske, at han er ligesom · gal, at han ikke har adskilt Poesiens og Virkelighedens
NB17:76 e maa høre, at han da er · gal, at han saaledes vil offre sig for mig.
IC, s. 122 udenfor, maa sige: han er da · gal, at han vil udsætte sig for alt Det –
NB5:44 e beregnet, det Raab: han er · gal, at han vil udsætte sig for Sligt. Pøbelagtighedens
NB10:96 Opinion, at denne Forf. er · gal, at han vil udsætte sig for Sligt. Saa
NB10:178 neres af det Tilraab: han er jo · gal, at han vilde udsætte sig for Sligt.
NB10:55 ske, saa maa et Menneske være · gal, at indlade sig med Χstd. Der skal
NB13:52 an vilde næsten ansee mig for · gal, at jeg bragte Sligt i Erindring, hvad enhver
NB17:16 dspredte den Opinion, at jeg var · gal, at jeg vilde gjøre – Det, som
NB13:33 mig, og udfandt: at jeg var · gal, at jeg vilde udsætte mig for Sligt.
NB10:166 dan erklæret for saadan · gal, at jeg vilde udsætte mig for Sligt.
NB10:173 dviklede den Opinion at jeg var · gal, at jeg vilde udsætte mig for Sligt.
NB24:95 rstandighed: jeg er da ikke · gal, at lade mig mærke med, hvor uhyre Fordringerne
NB5:56 e glemt med at man ansaae ham for · gal, at man ( hvad der er Historisk) lærte
NB10:161 tes en Opinion, at jeg var · gal, at ville udsætte mig for Sligt, item,
NB6:11 sten maa lade dem ansee mig for · gal, blot for at faae Lov til at tænke –
NB7:74.a aade, blot gjøre den Lidende · gal, der er et heelt Dialektisk tilbage, førend
NB24:117 a maatte da Enhver være · gal, der ikke gik ind derpaa. Men Sagen er,
F, s. 483 ok saa godt, Den er jo dog lidt · gal, der underkaster sig den, da man allerede
AE, s. 179 Pandekage? Eller er den Mand · gal, der ved at sige en almindelig antaget og
NB13:65 ikke saaledes kan gjøre · gal, det er et stort Spørgsmaal, om han nogensinde
NB14:144 at dvæle ved at Manden blev · gal, det har en Slags novellistisk Interesse,
AE, s. 378 Gevinst; at blive anseet for · gal, det lader sig høre, det muntrer op,
NB24:95 rmed. Nei, tak, jeg er ikke · gal, ei heller hader jeg mig selv. At jeg formaaer
NB8:108 vil de ansee dette Msk. for · gal, ell. dog for saa sær, at det grændser
AE, s. 431 han rimeligviis ansee ham for · gal, eller antage, at der maatte stikke Noget
EE1, s. 254 oe ret heftigt, enten er han · gal, eller han læser, maaskee rettere, han
NB31:68 enten vil behandle ham som · gal, eller spotte ham og naar han er i Nød
NB16:34 ten er vi Alle kloge og han · gal, eller vi Alle gale og han klog. / O, man
SD, s. 235 kkre os ved at ansee ham for · gal, eller, hvis fornødent gjøres, ved
NB5:30 alde mig en Christen: jeg er · gal, en Særling. / Kommer hid alle I som
EE1, s. 420 nker, men om jeg saa blev · gal, er jeg ikke Mand for at tænke den Conseqvens,
Brev 267 keligste Maade kan løbe · gal, er jeg nær ved at gaae over til Deres
NB9:22 s man vilde blive anseet for · gal, for gal af Stolthed, hvis man fortalte
Papir 323:1 t en Vellystning ikke blot er · gal, fordi han ikke vælger Dydens Vei, men
SLV, s. 371 ransk Forfatter: om han blev · gal, fordi han var Pigen tro, eller han blev
AE, s. 367 en ( Eudaimonisten) ikke blot · gal, fordi han vælger Lystens Vei istedenfor
NB15:77 æsten kunde gjøre ham · gal, fordi hans Klogskab ikke kan magte det.
AE, s. 179 verbevise ham, at han ikke er · gal, gaaer derfor op og ned af Gulvet og siger
LA, s. 70 bte: » I Guder, han er · gal, han sætter Livet til.« Men see,
LA, s. 51 ianes Sted ansee Bergland for · gal, hun vilde, om det saa gjaldt hendes Liv,
NB26:6 etning af, at han da ikke er · gal, hvilken Sigtelse vel Mængden nærmest
FB, s. 176 g, at den snarere gjør ham · gal, hvis han intet Høiere kjender end den.
NB13:87 sten bliver behandlet som · gal, hvis jeg for Alvor ville fremstille slige
NB32:144 ge nok endda, og saa var man da · gal, hvis saa var, at indlade sig med Gud. /
NB2:27 ten og hans Raaber blev reen · gal, i hvilket Tilfælde da Captainen forgjeves
NB8:6 Formaal, ville ansee Dig for · gal, ikke saa meget fordi Du giver Dine Penge
Oi9, s. 383 kloge Mand, at han var bleven · gal, inden det kunde falde ham ind at indlade
JC, s. 50 , den gjøre mig klog eller · gal, jeg vil sætte Alt paa Spil, men ikke
NB22:159 re et stakkels Msk. reen · gal, maa tages som Inderliggjørelse i Naaden,
NB24:137 jort gal ɔ: erklæret for · gal, maaskee ihjelslaaet: men det havde netop
AE, s. 385 ligefrem angiver sig selv som · gal, medens Den, der anseer det for Galskab,
NB6:15 orhaanes og udlees, at ansees for · gal, medens en heel samtidig Slægt af Præster
AE, note er En opdage, at en gal Mand er · gal, men comisk, at den skjuler det. / Der er
SLV, s. 357 Tungsindig i en vis Forstand · gal, men der skal megen Dialektik og megen Pathos
NB11:32 vel et Gode; han ansees vel for · gal, men han er just den Vise. / Det Docerende
NB10:109 live udleet, behandlet som · gal, men som en Gal man leer af. / Den Antinomie
NB33:19 efter Dig. Egentligen er Du · gal, min gode mensa, naar Du mener at man kan
IC, s. 56 men saa er man jo dog vel · gal, naar det er det man vil. Som sagt, som
NB5:56 ovedet, for at antyde, at han var · gal, naar han gik dem forbi. / Anderledes med
Oi2, s. 154 de formodentlig ansee Dig som · gal, neppe værdige Dig et Svar. / Men betjent
NB28:101 for Folk i Almdl. det Samme som · gal, og anføres ogsaa i lægevidenskabelige
NB11:32 for et Gode, saa ansees han for · gal, og egl. er han ogsaa gal. Anderledes med
NB:41 gieusitet: saa ansees han for · gal, og hvorfor? Fordi Næringsveiens Mellembestemmelse
BOA, s. 107 aa ( dersom da Manden ikke er · gal, og i saa Fald bliver det Hele ingen Opgave
Papir 590 han blive erklæret for · gal, og kan de ikke paa den Maade faae Bugt
NB28:101 t Forsøg paa at gjøre mig · gal, og saaledes, at jeg for en heel Classe
FF:107 hantasie: En Mand, der var bleven · gal, og som, hvad man end sagde til ham aldrig
EE2, s. 302 kunde skjule, at han selv var · gal, saa kunde han gjøre hele Verden gal.«
AE, s. 271 kkelig Mand og lade ham blive · gal, saa troer en saadan Læser, at det er
NB7:26 il – og jeg ansees for · gal, stolt, selvkjerlig. Det Latterligste er
AE, s. 431 n: da vilde han ansee ham for · gal, takke for Gaven – og derpaa tage
NB4:8 r uegennyttig) ansees jeg for · gal, tilsidesættes jeg. Havde jeg som de
AE, s. 178 ndogsaa forraade at Manden er · gal, uagtet det er aldeles sandt og især
NB3:20 travlt med at ansee mig for · gal, var, at jeg slet ikke var forstaaet.
AE, s. 431 mildhed med at erklære ham · gal, vel forsøge en Mængde skarpsindige
NB18:69 lige Msk. vil svare: er han · gal, vil han at jeg skal give 100rd til for
SLV, s. 357 igt paaklædt: aah! han er · gal, viser eo ipso, at der ikke er Spor af Anelse
Oi9, s. 383 tuderede Mand, han er da ikke · gal. » At følge dem efter, det var
AE, s. 179 oget: saa ansees han ikke for · gal. – Don Quixote er Forbilledet paa
DD:208.i hvilken Qual, maa man ei blive · gal. ( denne sidste Arie har nemlig i Musik
JJ:57 , saa vilde den netop gjøre ham · gal. / Χsti Fremtræden er og bliver
NB13:51 et bliver Dommen, at jeg er · gal. / / / Replik af en digterisk Individualitet.
NB23:146 den vilde blive anseet for · gal. / Afstand. / Engang da var Alt indvortes
NB29:117 : den Mand er noget nær · gal. / Alene heraf beviser jeg, at Christendommen
NB8:109 eg ligefrem erklæret for · gal. / At ikke et Msk. læste mine Bøger,
NB5:52 eent skulde blive anseet for · gal. / Blot at have glemt at sige god Dag til
NB8:108 vde han sagt: Du er da ikke · gal. / Gud bliver mere og mere min eneste Trøst.
Not15:4.g eplik: jeg troer egl. at Du er · gal. / I disse Bedragets to Maaneder iagttog
NB7:26 alle grangiveligt, at jeg er · gal. / Ja, deri ligger dog egl. Conflikten mellem
NB9:30 e: pas paa, han bliver anseet for · gal. / Men Sagen er Mskene have hittet paa saa
NB30:123 og antage om En at han er · gal. / Middelalderen stod dog langt høiere,
NB14:144 begribe«, at han blev · gal. / Nei, Sagen er: i Forhold til det Vigtigere,
NB11:125 mig og ansee mig for lidt · gal. / Nu kan jeg ikke. Nu stiller alt mit Oprindelige
NB2:119 an udenvidere ansee mig for · gal. / Og nu Martensens stadselige Ynkelighed!
HH:32 en Engle, Djævle, ... / Engle ( · Gal. 1., 8. / Djævle ( Eph.) / Nærv: /
Not1:8 ως. 2 Cor: 4, 13. · Gal. 3, 2. 5, 14. Eph: 1, 13. Ved Troen boer
Not1:7 lem Gud og Msk. 1 Tim: 2, 5. · Gal. 3, 20. Ebr: 7, 22. 8, 6. Endelig siges
Papir 68:2 og altsaa var en pædagogos ( · Gal. 3, 21-23.); men hvorledes forklare vi os
Not1:8 enhed i Troen: Eph. 4, 5.13. · Gal. 3, 28. Spørges endvidere, hvad forstaaes
Papir 94:1 først / Phil: 3, 10. / · Gal. 4, 21-31. / Act 3, 16. / Olshausen II Deel
Not1:8 Rom: 16, 25-26. 1 Cor: 2, 7. · Gal. 4, 4. Eph: 3, 9. 2 Tim: 1, 9.10. Tit. 1,
Papir 15 ed revera; og beraabt sig paa · Gal. 4, 8., men vel ere de Guder, som ikke ϕυσει
Papir 15 γαϑα ( cfr. · Gal. 5, 13. επ' ελε
Not1:8 2. Rom: 13, 9.10. 1 Cor: 13. · Gal. 5, 14. 1 Tim: 1, 5. Jac: 2, 8. / K: Væsen
NB2:73 enter man, at jeg skal blive · gal. Ak, just det der frelser mig er igjen at
JJ:333 saa vilde man ansee ham for · gal. Allerede en saadan Yttring af Socrate
NB11:32 an for gal, og egl. er han ogsaa · gal. Anderledes med Den, der besidder et Aandens
JJ:161 t Forkjølelse, men at han blev · gal. cfr. p. 215 og 216. / Den Trilogie der
Papir 402 d, saa gjør den En egl. · gal. Der er det i Barnet og Ynglingen, som hører
NB8:7 sker ansaae den Overlegne for · gal. Dette Endelighedens virkelige Tryk kan
BOA, s. 102 ste Øieblik maatte blive · gal. Eet er at fremstille en Lidenskabelig,
NB17:89 gden: ergo er den Mand egl. · gal. Er Melleminstantsen misundelig paa det
AE, s. 322 else, saa blev han anseet for · gal. Faaer saa at være. Men at være sindrig
NB11:92 nøies med at ansees for · gal. Godt, just dette Sidste gjør Opoffrelsen,
SLV, s. 371 r gal; thi som Elsker er han · gal. Hvis han virkelig var til, hvis jeg var
NB13:65 at han gjorde mig saaledes · gal. I Sandhed Den, hvem Gud ikke saaledes kan
NB7:39 . / Hvad Under, at jeg ansees for · gal. Jeg er i min Stræben kun understøttet
EE2, s. 150 dan Partikularisation er lige · gal. Jeg har bestandig havt impressa vestigia
DS, s. 154 ler en Nar, hverken fuld eller · gal. Jeg holder mig til det Visse; jeg troer
AE, s. 178 live objektiv bliver man ikke · gal. Maaskee maatte jeg dog her tillade mig
NB30:123 l at faae den Anden erklæret · gal. Man hykler saa og priser sig selv, at man
SLV, s. 410 vilde vel Alle ansee ham for · gal. Men det at troe er netop ligesom det at
AE, s. 130 aber, saa bliver Begyndelsen · gal. Men er det saaledes med Begyndelsen, saa
NB15:78 Msk. maatte være blevet · gal. Men jeg kjendte frygteligere Qvaler, derinde
NB7:109 egl. er det jeg ansees for · gal. Men naar jeg ikke mere har Formue, saa
SLV, s. 357 n troede egentligen, jeg var · gal. Men saa seer man efter, og det var et vildt
SD, s. 210 uldendt: saa var han dog vel · gal. Men saaledes ogsaa med Syndens saakaldte
NB:211 edens kloge Høns ansee mig for · gal. Mskene ere ikke onde men forvildede, det
AE, s. 378 t gaae i det blive anseet for · gal. Naar man nuomstunder læser en Læges
EE1, s. 49 e Ret i at erklære ham for · gal. Philosophen er da bestandig æterno modo
NB21:96 Forstand i Øieblikket: han er · gal. Saa gaaer der eet Aar, to, tre; den samtidige
TSA, s. 67 forstaae, men maae ansee for · gal. Saaledes naar Samtiden forhaanede Columbus;
NB33:51 er er at faae Manden erklæret · gal. Sagen er: ligeoverfor Charakteer at skulle
AE, s. 426 , at vi Alle forstaae: han er · gal. Selv det gudfrygtigste Menneske vil have
Papir 445 mme derpaa, saa var jeg da · gal. Selv føler jeg det vel stundom som et
3T44, s. 255 lader sig spotte« ( · Gal. VI, 7); hvis Sjel er forberedt ved at betænke,
SLV, s. 316 saa hedder det: han er · gal. Vilde jeg sige, som den seneste Opfattelse
EE2, s. 302 unde han gjøre hele Verden · gal.« See, naar man har en saadan Betragtning
Not1:9 Almindelighed. Rom: 1. 2. 3. · Gal: / Dens høieste Spidse Rom: 7. / Loven
Not1:8 Rom. 6, 13-22. 2 Cor: 5, 14. · Gal: 1, 4. Eph: 1, 4. 2, 10. Tit. 2, 14. 1 Joh:
Not1:7 8. Joh: 12, 31. 1 Joh: 3, 8. · Gal: 1, 4. Tit: 2, 12. 3, 5. 1 Pet: 2, 24. Ebr:
Not1:5 : 1, 16. Rom: 8, 38. – · Gal: 1, 8. 4, 14. 1 Corinth: 13, 1. / Som Guds
Not1:2 r for en urigtig Accommod: i · Gal: 2, 11. / Naar vi finde, at Chr: og Apostlene
Not1:2 Chrysostomus, Hieronymus. ( · Gal: 2, 14.) / Accomodatio formalis /
Not1:8 Act: 10, 43. Rom: 3, 25.28. · Gal: 2, 16. Eph: 2, 8. Gjenstanden for Troen
Not1:8 al: 4, 19. Rom: 6, 5. 8, 29. · Gal: 2, 20. Eph: 3, 17. / Kjærligheden indeholder
Papir 18 det at straffe. Mth: 25, 41. · Gal: 3, 10,13. / 2) om Ting i den Betydning
Not1:5 19. Apoc: 8, 2. Luc: 12, 8. · Gal: 3, 19. Act: 7, 53. Ebr: 2, 2. / Som Chr:
Papir 7 36 opportet vos esse tranquillos. / · Gal: 3, 19-4, 8. / De nexu nonnulla præmonenda
Not1:8 sig Chr: Aand. Rom: 13, 14. · Gal: 3, 27. Chr: uddannes i de Christne: Gal:
NB14:142 mellem Juul og Nytaar, Epistel: · Gal: 4, 1-7. / Thema: / Guds Opdragelse eller
Not1:8 12, 2. 2 Cor: 3, 18. 5, 17. · Gal: 4, 19. 5, 24. 6, 15. Eph: 2, 5.15. 4, 22.
Not1:8 Chr: uddannes i de Christne: · Gal: 4, 19. Rom: 6, 5. 8, 29. Gal: 2, 20. Eph:
Not1:2 12, 27. 22, 31. Joh: 10, 35. · Gal: 4, 22. 3, 16. hele Ebr: Mth: 8, 11. /
Not1:7 . 2 Tim: 1, 9. 1 Pet: 1, 20. · Gal: 4, 4. / Denne gudd. Beslutning har sin
Not1:7 αιϰος · Gal: 4, 5. εϰ των πατεϱων
Not1:7 17. Rom: 5, 19. Rom: 10, 4. · Gal: 4, 5. Phil: 3, 9. Ebr: 10, 7. / I Modsætning
Not1:6 t til Høsten 2 Cor: 9, 6. · Gal: 6, 7.8.9. 3 Livet forestilles som en Kamp
Not1:6 . 2 Cor: 5, 10. 1 Cor: 4, 5. · Gal: 6, 8. Eph: 6, 8. – Grader i Straf
NB18:29 denfor, ignoreres, behandles som · gal: derved blev jeg mere og mere indadvendt,
NB8:7 Msk, som snarere ansee En for · gal: det er Alvor. I Phantasien ( altsaa i Forhold
NB7:31 man ikke kunde gjøre mig · gal: det var uhyre Comerce; ell. faae mig til
Papir 460 Enhver kan see, at han er · gal: nu han bliver vistnok ikke Gjenstand for
Not1:6 Den udtales især i Rom:, · Gal: og Epheser. / § 33. / Der læres
NB30:73 e: den Mand maa jo have været · gal; at aflive sig selv og saaledes gjøre
SFV, s. 46 naturligviis anseet mig for · gal; de Enkelte, som saae dybere i Sagen, have
AE, note ogsaa Enhver indsee, at han var · gal; men de Positive veed, de veed det med positiv
SD, s. 215 ikke, han vilde ansee En for · gal; og dersom han, foruden at være forelsket,
SLV, s. 255 ret kan sige: aah! han er jo · gal; og hvis en krænket Stolthed er interesseret
SLV, s. 371 lev hende tro, fordi han var · gal; thi som Elsker er han gal. Hvis han virkelig
AE, s. 179 ber at bevise, at han ikke er · gal? Og dog blev det Lægen netop derved tydeligt,
G, s. 70 r? – Eller er jeg maaskee · gal? Saa var det vel bedst at indespærre
EE2, s. 175 aaskee, jeg burde være saa · galant at behandle Dig som Kunstner, med Taushed
PCS, s. 140 saa ofte at tage Chakoen af, · galant at purre i Haaret, bestandigt for at holde
Papir 433 svind ung Mand, en fiin og · galant Fyr, et Pokkers-Msk. Han frier, og tilføier,
EE2, s. 95 gen Ridder kunde være mere · galant imod hende. / Hvad endelig den Forbandelse
KKS, s. 94 det samme. Men det at være · galant mod en Konstnerinde er netop den høieste
SLV, s. 58 vem man er galant. At være · galant mod Manden, er derfor en Fornærmelse,
PCS, s. 137 r, som bekjendt, været saa · galant mod Mennesket at fritage ham for Hale.
SLV, s. 58 e er Galanteriets. At være · galant mod Qvinden sømmer sig for Manden. Galanteriet
EE1, s. 192 t overtydes«; han er · galant nok til ikke at lade det udeblive. Men
KKS, s. 94 este af Konstnerinden, at han · galant vedbliver at sige det samme. Men det at
KKS, s. 94 re, saa mener man, at være · galant, eller at være skaansom; thi naar hun
SLV, s. 58 kke. I Grunden er enhver Mand · galant, han er det uvilkaarligt. Dette betyder
SLV, s. 58 a en enkelt Cavaleer, der var · galant, saa var Sagen ikke saa betænkelig. Men
SLV, s. 137 rsmaal, og den er aldrig saa · galant, som naar den anseer det Hele for blind
SLV, s. 58 e Kategorier, mod hvem man er · galant. At være galant mod Manden, er derfor
SLV, s. 72 ligt Ønske. Jeg derimod er · galant. Hvorfor ikke? Galanteri koster Intet, og
SLV, s. 62 er Alt, Opfattelsen er stedse · galant. Naar man nemlig hører saadan Tale, skulde
EE1, s. 267 , at han har havt adskillige · galante Eventyr, at han maaskee stundom er gaaet
JJ:421 ning til Directeur Sagers vistnok · galante Forestilling om det at studere, gjør
SLV, s. 117 da en anden Retning, og den · galante indsmigrende Tilbedelse af Kjønnet ender
LA, s. 75 e blive næstendeels et Par · galante Ligemænd, der passe paa hinanden med
SLV, s. 134 . Det er igjen den evindelig · galante og uforskammede, kildrende og fornærmelige
KKS, s. 95 t er saa langt fra at være · Galanteri at begynde sin Beundring med Udviklingens
EE1, s. 192 . Det skeer sjeldent, men af · Galanteri for Kjønnet ville vi gjøre det. Hun
SLV, s. 72 imod er galant. Hvorfor ikke? · Galanteri koster Intet, og bringer Alt, og betinger
SLV, s. 72 un overbeviist mig om, at mit · Galanteri var paa rette Sted. Concedo. Concessi.
LA, s. 81 at forene sig, men det er et · Galanteri) i Forhold til det Ubetydeligste. Blot om
SLV, s. 137 for hende udenfra i Mandens · Galanteri. Det er som legede hele Tilværelsen Blindebuk
KKS, s. 95 kan der ikke være Tale om · Galanteri; thi da først og da just er Beundringen,
BB:1 deels det elegante og vittige · Galanterie – ell. hiint den moderne Tids i lette
LA, note festlige Aften med chevaleresk · Galanterie gjøre Damerne en Undskyldning: er det
Not15:4.n det var end ikke et større · Galanterie, at lade hiin eneste Pige omvende »
PCS, s. 133 sig forpligtet til militairt · Galanterie, at være elskværdig, næsten farlig
Not15:4.n Sandhed det er det største · Galanterie, der lader sig tænke, men for dybsindigt
Not15:4.n t tillige det meest udsøgte · Galanterie, der overhovedet lader sig tænke. At
Not15:4.l – At denne Adfærd er · Galanterie, har det unge Msk. hos Constantin Constantius
Not15:4.l det var tillige det udsøgte · Galanterie. Med min Behændighed havde det sandeligen
AE, note askee være en Narrestreg, en · Galanterie-Fægtning paa Skrømt, denne Strid, der, langvarigere
AE, note aa et Vindues Herlighed hos en · Galanteriehandler, og han træder nærmere for ret at
SLV, s. 58 den sømmer sig for Manden. · Galanteriet bestaaer nu ganske simpelt deri, at man
SLV, s. 58 stiske Kategorier. Derimod er · Galanteriet en Tribut til det smukke Kjøn, en Udmærkelse,
SLV, s. 137 es hende, deri er Poesien og · Galanteriet enige, og Ironien er naturligviis allergalantest,
SLV, s. 137 rligviis allergalantest, thi · Galanteriet er jo Ironiens Modersmaal, og den er aldrig
SLV, s. 72 betinger al erotisk Nydelse. · Galanteriet er Sandselighedens og Vellystens Frimureri
SLV, s. 58 relsens egen Ironi. Skulde · Galanteriet have Sandhed, maatte det være reciprok,
PCS, s. 136 n S. er Elskværdigheden og · Galanteriet selv; men han er selv et civilt-militairt
PS, s. 217 g har en Mening, hvis han drev · Galanteriet til den Yderlighed, at antage denne Mening,
SLV, s. 58 ft. Men saaledes er det ikke, · Galanteriet tilkommer væsentligen Qvinden, og det,
SLV, s. 58 atte det være reciprok, og · Galanteriet være den noterede Cours for den opgivne
SLV, s. 137 et Narreoptog, og Ironien er · Galanteriets Cerimonimester; Processionen selv erindrer
KKS, s. 94 senere Tid at maatte døie · Galanteriets Frækhed! / Men hvoraf nu dette Umenneskelige,
SLV, s. 58 se. Denne Udmærkelse er · Galanteriets. At være galant mod Qvinden sømmer
SLV, s. 152 reti og Pleti, Tænkere og · Galanteri-Handlere, faaer meget at see i Verden og meget at
SLV, s. 28 en Boutique-Behagelighed, den · Galanteri-Sødlighed, som vist var ham selv yderst modbydelig,
EE1, s. 305 , en offentlig Udstilling af · Galanteri-Varer; min ubekjendte Skjønne, det er maaskee
2T43 skriver St. Paulus Apostel til de · Galater 3. Cap. 23. V. til Enden / / Det er paa
NB14:7 ds-Forholdet. / Hvad der staaer i · Galaterne 2: ved Loven er jeg død fra Loven, svarer
Papir 68:1 ndt, at fE. Paulus i Brevet til · Galaterne kalder den ( IV, 3) στοιχεια
NB21:26 g med Kjød og Blod« ( · Galaterne). Nu bruger en Candidat en halv Snees Aar,
EE2, s. 28 at befordre den Secretion af · Galde, der er en nødvendig Betingelse for en
NB9:53 thi naar Edikken bliver surere og · Galden bittrere, som iskjenkes os: o, den mindste
NB9:53 dere, men Edikken er surere og · Galden bittrere. Altsaa / Og naar al Verdens Trøst
Papir 69 os til. ( Sæt ogsaa, saa · galdt det før Anførte). – Men nu
Not4:26 « Forening med Sandheden · galdt ikke om en enkelt Deel af » Jeget«;
DD:78 ernicaner før Copernicus) blive · gale – derpaa følger en mægtig Aand
NB31:138 paa, saa lad os da ikke være · gale at pirre derved. / Et Gode – der
DD:160.1 d ikke til at tænke paa de 4 · gale Brødre hos Claudius, og hvilket fatalere
DD:208.c ankestreger. / Tilegnet de fire · gale Brødre i Claudius Verset aftrykkes.
JJ:198 noget Stort, men paa Grund af de · gale Conjunkturer gjelder jeg kun lidet. /
BI, s. 295 ngelighed, den gjør det · Gale endnu galere. Dette er hvad man kunde kalde
BOA, s. 96 som man taler om gale Penge, · gale Forfattere; thi Tidens Mangel paa Conclusion
DD:208 rleden ogsaa en Krumme i den · gale Hals / W. Jeg spytter Blod – iil
SD, s. 205 ntagne Forsikkring om Fanden · gale ham at have forstaaet, en uhyre, uhyre
G, s. 54 man, han har været med, havt · gale Historier – ergo kan jeg godt betroe
DD:208.a e. – / dediceret til de 7 · Gale i Europa, som ingen By har villet vedkjende
NB30:53 blive kjede og lede af ham, · gale i Hovedet paa ham o: s: v:. Det er en besynderlig
NB30:53 saa der gjør at de blive · gale i Hovedet. De kunne ikke bære Indtrykket
NB14:85 rsonen forekom under Navn af den · gale Magister eller den gale Præst. Og hvor
NB12:178 ed, at jeg formelig som en · gale Maier skal samle Opløb. / Og det udgaaer
NB13:30 man ikke videre. O, men naar den · gale Mand almægtigt truer med at forvandle
NB33:19.a en samme Art Galskab, som naar · gale Meier gik med Lommen fuld af Stene og meente
NB31:77 latterlig! Vi lee Alle, naar en · gale Meier slæber paa en Masse Graasteen,
NB6:8 ieblik skal man være en Slags · gale Meyer – og det for disse lumpne par
NB10:166 , naaede at blive en Slags · Gale Meyer, kjendt, insulteret af enhver Gadedreng
SLV, s. 381 currence om: » Fanden · gale mig at have været villig dertil, ja
NB29:14 re det, men Du skal Satan · gale mig betale lige fuldt 10rd, thi vi har
AE, s. 118 lle ligefremme Eder og Fanden · gale mig gjør kun den docerende Bagvendthed
AE, s. 73 fremsætte hvad jeg Fanden · gale mig henfører til Lessing uden at være
JJ:485 ke, og det er jeg sku fanden · gale mig ikke tjent med for Tavle-Pengenes Skyld;
SFV, s. 45 bona caritate blevet Fanden · gale mig ironisk. Dog Sagen var kun altfor alvorlig.
BOA, s. 134 limenter, et trumfende Fanden · gale mig og et indrømmende hvadbehager, Reformatorens
JJ:429 og han siger: det veed jeg Fanden · gale mig. Han veed Alt er uvist, og dog »
AE, s. 119 iger: vi, og Skippere: Fanden · gale mig. Men naar man længe har bandet,
EE:195.a istærede Samtidige, der ere · gale nok til at forstaae, hvad jeg mener. /
Brev 267 itik!« Ja, naar de · Gale og de Blinde saaledes skulle vedblive at
NB16:34 e og han gal, eller vi Alle · gale og han klog. / O, man troer det er saa
NB30:102 erfor er det, at vi da ikke ere · gale og lee, nei, vi har det jo i vor Magt at
BOA, s. 96 mme Forstand som man taler om · gale Penge, gale Forfattere; thi Tidens Mangel
JJ:494 taden circulairende Mske-Masse er · gale Penge, saa synes dog Ingen at bryde sig
BI, s. 248 vegne, som man siger, ligesom · gale Penge. De droge omkring fra By til By,
JJ:198 le, / 1813 blev jeg født i det · gale Pengeaar, da saa mangen anden gal Seddel
FF:3 befinder sig. / d. 25. Sept. / den · gale Peter i Kallundborg, da man advarede ham
NB14:85 n af den gale Magister eller den · gale Præst. Og hvor Mangen var det ikke Tilfældet
AE, s. 169 vræle verdenshistorisk og · gale systematisk, forkyndende sig selv at være
NB13:43 gjør Du o Gud just dette · Gale til noget Rigtigt. Og saa ( Gud som i ethvert
Brev 264 jeg ikke fører Dem paa · gale Veie – ved at faae Dem til at sidde
NB23:207 r » et ungt Msk paa · gale Veie«, eller en » Forbryder
IC, s. 126 traffende, naar Vennen er paa · gale Veie, det er, ifærd med at ville vove
IC, s. 63 ikke gaaer hen og kommer paa · gale Veie, og slutter sig til det Menneske,
EE2, s. 17 afholde Dig fra at komme paa · gale Veie; thi stundom synes jeg at mærke
Brev 265 fører mig » paa · gale Veje« eller glat Iis. Det skulde
NB25:44 r da heller ikke Mskene for · gale) det er han veed godt, at Sligt maa til,
NB10:100 en Løgn at gjøre det · Gale, det Usande; og saa den Løgn, at ville
NB32:146 , nei Tak, vi ere nok ikke · gale, dette er jo herligt fast guddommeligt.
Papir 515 , der velmeent gjør det · Gale, hvis den ikke ligefrem forhindres, som
NB29:77 ygt for at blive ansete for · Gale, Løgnere, eller Latterlige – at
NB:164 ikke forstaae, den anseer dem for · gale, næsten forhaaner dem – og imidlertid
NB30:123 behandlede endog virkelig · Gale, psychisk, som Forbrydere. / / / Christendommen
TS, s. 62 t sige vi ikke, vi ere da ikke · gale, sagde vi det, saa havde vi jo ingen Profit
EE1, s. 422 llerede ligesom fjernt Hanen · gale. Hun hører det maaskee ogsaa, men hun
NB4:82 usinder som have været ligesaa · gale. Men dette er Leflerie og Uchristeligt.
Papir 52:1 Yttringer begge netop vare lige · gale. Thi han vilde jo i ethvert Tilfælde
BOA, note rende Øieblik gjør det · Gale; men saa efterhaanden forandres hun og kommer
CC:4 s thoracem fidei et amoris, et · galeam, spem salutis, quod non posuit nos deus
AE, s. 352 at have vovet sig ud paa den · Galei. Og derfor er det saa taabeligt, med mindre
FF:79 Det forekommer mig som var jeg en · Galeislave, lænket sammen med Døden; hver Gang
EE2, s. 81 bliver smeddet til en saadan · Galeislave. Maaskee har hun aldrig elsket, hvilket
BI, note et Skrift af Heinsius, har en · Galelæge i Paris, Lelut, været saa selvklog at
DD:92 mig fra Fredriksborg, hvor Hanens · Galen forkyndte en ny Glædesdag, hvorledes
BI, s. 332 thvert Menneske, saa er Livet · Galenskab, og saa er det en mageløs Dumdristighed
BI, s. 288 tandig høiere og høiere · Galenskab, skjøndt Ironikeren derunder er sig bevidst,
EE2, s. 156 vad Du selv kalder, høiere · Galenskab. » Deri indeholdes al Leveviisdom,
Brev 150 d og Grav, / Det kalder Verden · Galenskab. / Naar jeg som idag vel ikke koldt og strængt
F, s. 499 ninger, hævet i en høiere · Galenskab. / Ved Hjælp af Mediationen er da Enhver
PS, s. 294 er et sandt non plus ultra af · Galenskab. Socratisk forstaaet, har Individet været
PS, s. 216 man kunde kalde den høiere · Galenskabs vrælende Afsindighed, hvis Symptom er
DD:92 rd med at falde i Søvn, at der · galer en Hane ved Midnat, det er utroligt, hvor
G, s. 31 . Det gaaer ikke an. I samme Nu · galer Hanen, og Tusmørkets Skikkelser flygte
SLV, s. 309 t Sædvanlige skeer: Hanen · galer paa Møddingen, og Anden pladsker i Vandet,
NB20:123 jo mere man giver efter, desto · galere bliver det, at det Eneste, der hjælper
NB31:69 Du indlader Dig med ham, jo · galere bliver det, jo mere banker han paa. Thi
EE2, s. 16 man indlader sig med Dig, jo · galere bliver det. Du er saaledes ingen Fiende
Brev 266 saa blev det jo dog endnu · galere derved, hvad jeg dog ikke kan gjøre
DS, s. 237 e til Christendom er da meget · galere end at forfalde til Spil, Drik, Hoer. Lad
NB24:51 ove paa Sligt er uendeligen · galere end at sætte en Spekhøker til at
NB12:142.a vil sige det ene Sandsebedrag · galere end det andet har seiret – og det
BOA, s. 162 orskylde det ene Sandsebedrag · galere end det andet, den ene Paralogisme værre
NB17:42 igerede Foragtelighed. / Og · galere end det Galeste er det dog, at vende Forholdet
IC, s. 64 f Medlidenhed, finder den det · galere end det Galeste, at blive hans Discipel.
IC, s. 64 un een Mulighed af at være · galere end en gal Mand: den høiere Galskab,
AE , saa er det jo godt. Men det blev · galere for mig; thi Skridt for Skridt, netop naar
NB24:105 r jeg. / Ja Sagen er endnu · galere forrykket. Naar Χstus er Forbilledet,
Brev 266 il at standse med. I Sandhed jo · galere jo bedre! Kan De tænke noget Afsindigere;
NB10:70 oget – lad os lee! Jo · galere jo bedre, hedder det, lad os ikke blot
DD:208 Alt imod Alt / / ell. / / Jo · galere jo bedre. / / / Af Een endnu levendes Papirer
EE:195 den ɔ: Quodlibet ell. jo · galere jo bedre. / Galskabs To. Vi kunne nemlig
F, s. 481 eeg, jeg siger Glück zu, jo · galere jo bedre; jeg holder ubeskriveligt meget
G, s. 46 rer at hjælpe sig paa, desto · galere kommer man fra det, desto mere lider man!
NB6:37 d, det er eet Sandsebedrag; endnu · galere og aldeles uchristeligt med dette Pyntelighedens
NB29:81 a Slægt til Slægt har man, · galere og galere, forandret Maalestokken for det
AE, s. 495 og nu gjør man det endnu · galere ved lige for Næsen af ham at bevise
NB7:90 myg og sagtmodig Du bliver, desto · galere vil det gaae Dig. Uden dette Christelige
NB:108 ænget da bliver det endnu · galere! Men alt Dette vil jeg jo glad og taaligt
NB11:183 et vitterligt, og da endnu · galere, at gjøre det til noget Fuldkomment ell.
NB29:81 til Slægt har man, galere og · galere, forandret Maalestokken for det at være
NB23:131 kke bruge Magt, ja han er endnu · galere, han hjælper os mod Enhver, der vil bruge
NB23:132 en, der, hvad der er endnu · galere, kalder sig Χsten – der lever
AE, s. 224 ldeles gaaer ud, er dog endnu · galere. / Altsaa end ikke Gud forholder sig ligefremt
BI, s. 295 d, den gjør det Gale endnu · galere. Dette er hvad man kunde kalde Ironiens
NB:27 Kjøbstad, saa blev det da endnu · galere. I Grunden er Forholdet det, at de Fleste
NB10:187 – og saa bliver det · galere. Paa den anden Side mærker den, at man
NB16:34 selv for lige saa gal eller · galere; thi er det en gal Mand, hvad ligner saa
LP, s. 38 Forfatteren selv overtager den · Gales Partes. Der maa i Romanen være en udødelig
Papir 480.a – Du gjør nemlig det · Galeste Du kan gjøre. / Christendommen er ganske
NB17:42 lighed. / Og galere end det · Galeste er det dog, at vende Forholdet saadan om,
NB10:146 forlanger jeg ikke, selv om det · Galeste skulde skee, end at have gjort det Hyklerie
IC, s. 64 finder den det galere end det · Galeste, at blive hans Discipel. » Thi«
EE1, s. 262 ve gjort hvad han vilde, det · Galeste, eller med andre Ord, forandret sig saa
SLV, s. 440 hvor En slipper godt fra det · Galeste, en Anden slet fra det Bedste. Men nu Dommen.
SLV, s. 422 ør det Yderste og dog det · Galeste, fordi de ikke have Standpunkt tilfælleds,
EE1, s. 223 end Daarskab, og Haabet end · Galgenfrist, og Kjærlighed end Edikke i Saaret. /
EE2, s. 323 e i Jerusalem? Nogle af hine · Galilæer vare altsaa ikke Syndere fremfor andre
TSA, s. 70 Ord » mene I, at hine · Galilæer vare mere skyldige:« den medlevende
EE2, s. 323 e, vare Syndere fremfor alle · Galilæer, fordi de lede dette? Eller de atten, som
EE2, s. 323 r I, siger Christus, at hine · Galilæer, hvis Blod Pilatus lod udgyde, vare Syndere
TS, s. 95 re ikke alle disse, som tale, · Galilæer? Og hvorledes høre vi dem tale, hver
TS, s. 79 Klæder, hvilke og sagde: I · galilæiske Mænd, hvi staae I, og see op til Himmelen?
NB:208 kalde al denne Sentimentalitet og · Galimathias Χstd. – Men i den Henseende
NB33:57 ele med Χstheden sig i · Galimathias – det kunde man i en vis Forstand
NB16:39 Men Prædikeforedraget er · Galimathias – og indirecte Angivelse. /
NB28:34 Hele med Χstd. blevet · Galimathias – og naturligviis først nu begynder
NB23:30 t vort hele Existentielle nok er · Galimathias , item, at vi nok alle komme til at gjøre
NB20:8.a blomsterstrøede og smilende · Galimathias / , mere og mere fortryllende, /
NB28:44 af alle Professorer! / / / · Galimathias / / I Bernhard af Clairvaux Liv af Böhringer
NB8:105 gtige. / Exempel paa fuldkommen · Galimathias af en Climax. Ak, og den Talende var Biskop
PS, s. 293 egynder samtidigen alt muligt · Galimathias at jubilere; thi nu er det jo slaaet løs
NB26:48 t de ikke mærke, hvilket · Galimathias de komme ind i, er, at de hele Ugen igjennem
Oi1, s. 130 ærende foredrager, alt det · Galimathias den, ved selv at bringe det med, faaer
NB34:5 di der er blandet skjult en Dosis · Galimathias deri, som var der Tale om flere Arter af
NB4:71 d jeg sagde. Saaledes er Alt · Galimathias det eneste der ikke er i vore sociale
NB2:33 ke: hvad de Fleste ansee for · Galimathias det kan være Galimathias, men det kan
NB28:37 ertil. Bestandigt , christeligt, · Galimathias eller Øienforblindelse. /
AE, s. 477 det er Udveien. Men alt dette · Galimathias er Følge af at det Religieuse er blevet
AeV, s. 81 land. Gud veed, det var noget · Galimathias han sagde, men dog faaer det en vis Interesse
JJ:106 er som Heiberg, hvilken letsindig · Galimathias i Henseende til Tidens Kategorie, hvilken
NB27:72 Mskene blander eet og andet · Galimathias ind imellem, hvad der er beregnet paa at
NB36:3 , der vil forske efter Dem, noget · Galimathias isteden: saaledes unddrager Tilværelsen
NB31:50 t være Χsten, er aldeles · Galimathias ligesom hvis man vilde tale om en Alen
PS, s. 293 ke mere til at standse. Dette · Galimathias maa naturligviis være opfundet ved at
NB7:40 sk brugbare Msker. / Hvilket · Galimathias med denne bestaaende Χsthed! /
JJ:390 gte i Retning af Forstand er · Galimathias men i den ydmyge Moderkjerlighedens fromme
NB:7 ulig Løgn og Fordreielse og · Galimathias og Bagvaskelse kommer ud for at forstyrre
NB32:119 udtømmelig i at opfinde · Galimathias og Gavtyvestreger. / En Aandens Epoche!
NB12:165 t ere de Stærkeste; thi · Galimathias og Halvhed er altid uendeligt populairere
SLV, s. 78 andet Saadant er naturligviis · Galimathias og ingen Forførelse. Forsaavidt er det
NB34:22 unne faae beskrevet alt det · Galimathias og Nonsens al den Masse af Sandsebedrag
NB25:77 aste sig den; thi det er da · Galimathias og Nonsens og Utænkeligt, at En skulde
Oi10, s. 410 forvandle Dig, omtaaget af · Galimathias og Sandsebedrag, til hvad de forstaae ved
Brev 272 e Øiekast ud som lutter · Galimathias og Spøg, og dog ligger der en Sandhed
IC, s. 76 . En historisk Christendom er · Galimathias og uchristelig Forvirrethed; thi hvad af
NB34:29 r lader Aarhundreder tosse hen i · Galimathias og Vildfarelser: denne Proportion er saa
NB32:126 noget ganske Andet end det · Galimathias om Verdens Frelser som Χstheden excellerer
Oi7, s. 297 re Christen. / Og alt dette · Galimathias samtykker naturligviis » Præsten«,
NB17:32 lig«. Overhovedet er det · Galimathias som G. sætter ind i Verden ved sin personlige
NB31:125 n af al det fast uoverkommelige · Galimathias som Professorer og Præster have faaet
DSS, s. 123 deri. Det er, christeligt, et · Galimathias vi leve i; men det er ikke Noget, som de
PS, s. 294 e Projekterede, og et saadant · Galimathias vilde vel føle det som en dyb Fornærmelse,
NB26:83 rende skal – hvilket · Galimathias! – hjælpe En til at komme godt
Papir 519 n Første faaer Uret: hvilket · Galimathias! / Da Christendommen ifølge sin egen
JJ:211 ist. Hvilket uudtømmeligt · Galimathias! Hans Climax er netop dannet bagvendt, og
NB19:80 det han er Ridder. / Ubetalelige · Galimathias! I ethvert Fald synes jeg dog det burde
NB8:105 troe« ( see nu begynder · Galimathias) » ja, jeg haaber at hele det lille
BOA, s. 107 skulle forvirres i rædsomt · Galimathias) Æsthetiken formeent at indlade sig med
NB15:81 ielles Fremstilling, er da reent · Galimathias), dets Fremstilling er væsentlig enten
AE, s. 542 let nok at indsee, at det er · Galimathias, accentueres Lidelsens Frygtelighed, Christi
Papir 596 g Uredelighed, adskilligt reent · Galimathias, adskillig dialektisk Uklarhed: jeg har
NB32:31 , at dette om Ydmygheden er · Galimathias, at det er af Svaghed, Ømskindethed,
NB26:87 mig paa, at det jo dog var noget · Galimathias, at en Almægtig, for hvem Millioner Verdner
Papir 520 et Hele med Christenhed er · Galimathias, at man har at holde sig det N. T. efterrettelig,
NB33:22 gjør, at man kommer ind i det · Galimathias, at naar Noget lykkes saa er det Gud ikke
AE, s. 357 en evige Salighed, er dobbelt · Galimathias, deels fordi man gjør det tillige, og
NB26:51 O, thi det er dog frygtelig · Galimathias, dette at indbilde ethvert Msk, hvis Liv
NB30:20 modig.« / Det er dog nok · Galimathias, eller rettere det er da ogsaa Hyklerie,
PS, s. 291 underet) er her som allevegne · Galimathias, et Forsøg paa at holde Overveielsen
NB15:46 var jeg vel kommet til det · Galimathias, ganske simplement at digte Christendommen,
SLV, s. 52 n absurdum og lyksaliggjort i · Galimathias, han er bleven til Nar. Imellem Mand og
NB26:101 f de store Hellig-Dage. Hvilket · Galimathias, hvilken Anti-Climax. Dette vilde, christeligt,
EE1, s. 374 et, der let vilde see ud som · Galimathias, hvis jeg gjorde det personligt; og Illusionen
NB24:8 le erkjende Sandheden o: s: v: er · Galimathias, Illusion, eller Hyklerie. /
AeV, s. 83 re hele min Frembringelse for · Galimathias, maatte Den, der skal være Læser,
NB2:33 Galimathias det kan være · Galimathias, men det kan ogsaa være det Sande. Sandheden
Oi9, s. 387 t det Hele med Christenhed er · Galimathias, naar de der ere Christne ere det i Tillid
SLV, s. 316 n. Naar man blot siger noget · Galimathias, og drikker Duus med Menneskeheden en masse,
NB36:2 det vælder ud dybsindigt · Galimathias, og sentimentalt, spekulativt Nonsens. /
EE2, s. 193 r denne Tale at være noget · Galimathias, om den end er nok saa kunstig, og om den
BA, s. 397 om Aand, men som Spøgerie, · Galimathias, Phrase o. s. v. Den kan eie Sandheden,
AE, s. 506 til Indtægt i æsthetisk · Galimathias, ret som om Christendommen var et gefundenes
NB21:31 behøver at anbringe lidt · Galimathias, saa gaaer det Sande bedre igjennem. –
AE, s. 78 maatte blive lyksaliggjort i · Galimathias, saa han slet ikke opdagede Modsigelsen.
SLV, s. 414 am, og naar det saa var lidt · Galimathias, saa har han intet Mord. Hvad skal bestemme
AeV, s. 83 Verden at erklære det for · Galimathias, saa lidet som jeg vilde gjøre det, han
Papir 580 yderligere at udbrede det · Galimathias, som Χstd. allerede den Gang var –
NB28:33 deligheden af noget saadant · Galimathias, som bestaaende Χsthed? I det N: T:
NB14:70 bort, var just Traditionens · Galimathias, som de vel skulde lade være at finde
KKS, s. 103 , at dette Hele turde være · Galimathias, som intetsteds har hjemme, mindst i Æsthetiken,
BN, s. 114 sikkre sig mod det Nye, det ny · Galimathias, som nu er i Welten. Lad mig oplyse dette
NB30:12 verflødig Bemærkning, · Galimathias, thi er det at være Msk. det at lide,
NB29:76.a forstaae mig, er naturligviis · Galimathias, thi i Samtidighed vilde denne Eftertid
EE2, s. 27 ing til et og andet dramatisk · Galimathias, til pragtfulde Optog, til en Figurants
NB26:48 præsenterer, er og bliver dog · Galimathias, uden at jeg derfor mener, at den skal bort,
NB20:14 rer til det sørgelige · Galimathias, vi see for os. / Denne Geistlighed maatte
NB28:77 -eller der er det Numeriske · Galimathias. / Χstd. vil forkyndes for Alle, Alle
NB12:179 Helveds-Candidater, det er · Galimathias. / / / Texter til Fredags-Taler. /
NB20:105 Thisted havde en Deel deraf. / · Galimathias. / / Man beder Gud om at give Aandens Vidnedsbyrd
NB19:80 de Fleste. / Geistligt-verdsligt · Galimathias. / / See Sligt fremkommer i diverse Mønstre
NB32:93 std. og gjort Χstheden til · Galimathias. / Loven for at elske er ganske simpelt
NB31:103 delagt, omsat i Piat og · Galimathias. / Men denne Bevidsthed havde hiin Stræbende
NB34:29 udtømmer sig i, opfinder nyt · Galimathias. / Men som Experimentatoren og Majeutikeren
AE, s. 521 ndom nok er lidt æsthetisk · Galimathias. / Problemet, hvorom her bestandigt handles,
NB33:34 dling o: s: v: er naturligviis · Galimathias. / Staten er snarere af det Onde end af
AE, s. 135 standigt lovende, Forsøg i · Galimathias. / Vil En nu sige, at dette er en chikaneus
NB2:33 aae, det er, upaaseet, Sludder og · Galimathias. Derpaa følger den næste Tanke: hvad
AE, s. 368 ελος er den · Galimathias. Det gjelder tvertimod om absolut at vove
EE1 lse med allehaande betænkeligt · Galimathias. Det kunde i denne Henseende ikke være
SLV, s. 358 g rigtigt slaaer stort paa i · Galimathias. Dette trøster mig. I Grunden lider hun
NB24:81 erne«. Hvad er nu dette? · Galimathias. Han er aabenbart selv hildet i et Sandsebedrag
SLV, s. 334 en hele Sag opløser sig i · Galimathias. Havde hun Uendeligheden i sin Sjel, saa
NB2:33 ad de Fleste kan forstaae eo ipso · Galimathias. Man bør derfor tale saaledes: hvad de
NB2:89 sternes Præk er utroligt · Galimathias. Man opstabler nogle enkelte Overordl.,
NB7:53 øie og en Ven o: s: v: er · Galimathias. Proportionerne er disse: dersom jeg ikke
Papir 264:11 nlige Isoleren i et Rotwelsk · Galimathias. Saaledes lader maaskee og Historien om
NB25:48 and hjælper dem. Dobbelt · Galimathias: at Verdslighed skal være Χstd:
Oi4, s. 214 at lade dem løbe med noget · Galimathias: hine Millioner der dyrkede og tilbad de
BOA, s. 170 aa dette Punkt præsterer i · Galimathias: ja lad os ikke tale derom; ei heller om,
AE, s. 540 odoxe begyndte, er bleven til · Galimathias: thi for et lille Barn er det slet ikke
NB33:50 nne Tale om billigere Priis · Galimathias; i Ideen seet er der kun een Priis: den
NB11:74 t glemte at slaae. O, frygtelige · Galimathias; men saaledes er Prædikeforedraget. /
SLV, s. 349 at lyksaliggjøres i dette · Galimathias; thi da jeg indsaae, at Uendeligheden maaskee
NB26:87 ilgivelig Barnlighed, nu derimod · Galimathias; thi det løber dog ud paa, at Gud i den
SLV, s. 51 uskyldigste og tilgiveligste · Galimathias; thi langtfra hendes oprigtige Sjæl være
Brev 268 aber bei den eigentlichen · Galla-Begebenheiten unsers Lebens abgelegt werden muß. /
PCS, s. 132 illante Uniform: en næsten · Galla-Dragt med Sløifer og Sølvstads. Efter hvad
NB24:160 und waren voll.« / cfr · Galle: Melanchton als Theolog Halle 1840 p. 243
RK et. Hvad vilde ogsaa Staten paa den · Gallei! At arrangere 1000 Levebrød paa Conto:
Brev 267 tæller om dem, de gamle · Galler scilic., at de vare saa overbeviste om
Papir 445 pring, grinede Parterre og · Gallerie, hujede og støiede, peeb i Fingrene ad
LA, s. 89 ntet selv vil gjøre, dette · Gallerie-Publikum søger nu Tidsfordriv, og hengiver sig
NB33:61 este er lige saa ironisk som fra · Galleriet at være Tilskuer til det kongelige Tafel.
G, s. 40 ets viscera. Fra det Øieblik · Galleriet er begyndt at musicere, behøves intet
KKS, s. 105 udgiver sig for Julie, medens · Galleriet forlystes ved den Tanke, at det er Jfr.
KKS, s. 105 det er Jfr. N. N. Derfor kan · Galleriet naturligvis aldrig faae det i sit Hoved,
G, s. 34 phærer, og derfor gjenkjende · Galleriet og 2den Etage sig selv strax, og deres
NB10:99 e raabes der Hurra for Søren. · Galleriet og Pøbelen synes det er ypperligt, at
SLV, s. 135 O! vidunderlige Svaghed! Om · Galleriet troer, at Commandanten har flest Kræfter,
G, s. 40 , i hvilket Jonas sad; Larmen i · Galleriet var som en Bevægelse af Uhyrets viscera.
KKS, s. 105 en Idealitetens Gjengivelse: · Galleriet vil see Jfr. Julie, en satans nydelig og
KKS, s. 105 en Opfattelse af Julie. Det, · Galleriet vil see, er naturligvis ikke en ideal Præstation,
SLV, s. 378 , i det Høieste græder · Galleriet virkeligen, forøvrigt offrer man snarere
G, s. 40 t andet Orchester, Naturlyden i · Galleriet, der allerede har anet B. i Coulisserne.
G, s. 40 for slet ikke see 2den Etage og · Galleriet, der som en Kasketskygge ragede ud over
AE, s. 409 e Jøden, der faldt ned fra · Galleriet, kunde komme mere hovedkulds. Hvad skeer?
AE, s. 264 ghed er det, der beskjeftiger · Galleriet, som formodentlig derfor ogsaa antager,
G, s. 34 relsen af en Posse tilbyder. · Galleriets og anden Etages Jubel og skingrende Latter
KKS, s. 106 gere aabenbar. Hun har tabt i · Galleriets Øine, hun har vundet i Idealitetens
KKS, s. 106 ndet i Idealitetens Forstand. · Galleri-Forvexlingernes Tid er forbi; skal hun spille Julie, kan
KKS, s. 105 n man taler egenligen derom i · Galleri-Kategorier, og Sligt strækker ikke til for at bedømme
Not1:6.n turum esse. – / Confessio · Gallica siger om Skjersilden: humanum commentum
Papir 4:1 d, da de fleste Jøder fra · Gallilæa drog denne Vei. / Luc. 19, 1. Ζαϰχαιος
CT, s. 273 iget » ogsaa han er en · Gallilæer, en Tilhænger, slaae ham ihjel, eller
CC:1 albo, qui etiam dixerunt: Viri · Gallilæi cur adspicitis coelum; ille Jesus qui sublatus
BOA, note ller jo, at det var Skik hos et · gallisk Folk, at Enhver der gjorde et nyt Forslag
AA:21 d geniale Træk paa Halen i kort · Gallop at fare paaskjøns hen over Markerne
NB3:39 dsages til at springe i kort · Gallop efter Takten af en Politistok! Og saaledes
AE, s. 35 Durchløber, der gaaer Hyp i · Gallop saasnart det gjelder om det Parenthetiske.
NB:39 l. slaaer man først over i · Gallop, og saa i Trav); i Spidsen for et Cavallerie
NB34:24 og saa gik det hyp i · Gallop. / Efter det skete, at der mellem den guddommelige
Oi5, s. 228 erisk at componere en feiende · Gallop: saaledes har den officielle Christendom
FF:18 det da være rigtigt at bruge en · Gallopade eller vilde ikke den frembrusende fortvivlende
FF:18 ieblik da D. J. kunde dandse en · Gallopade vilde være med Commandanten i sidste
CC:12 Fortidens Menuet og Nutidens · Gallopade). I en underlig Illusion raaber den Ene bestandig,
Not12:12.a Arcagambis.) ( Lessing Emilie · Galloti – dets Oprindelse. hans Brevvexel
NB31:76 et saadant Frierie er enten · Galmands Tale ( og som saadan dog igjen eminent
SLV, s. 106 at det i en vis Forstand er · Galmandstale af Præsten, at sige til de Elskende,
Not6:33 r vare bundne sammen, kom i kort · Galop os forbi, den ene bissede og havde geniale
NB34:24 og saa gik det hyp i · Galop, aldeles som ellers i Kjøbmandsverdenen,
JJ:376 krivelse af Halens Sving, af · Galoppen paa skjøns, af Udtrykket i Øiet,
NB:156 fortælle Eventyret om Lykkens · Galoscher – men jeg kan fortælle Eventyret
Papir 593 irret, saa afhængigt af mine · Galoscher ( in parenthesi sagt troer jeg, at gummi
NB23:60 3 Frakker, og to Cheniller paa, · Galoscher o: s: v: o: s: v:. / Religieus Opdragelse.
SLV eraabe sig paa Lessing, da Emilie · Galotti som Undtagelse bekræfter Reglen, og
Not3:4 255 og ffl: om Emilie · Galotti. Serlo skulde spille Marinelli, og han yttrede
Oi1, s. 138 med at erklæres for en Art · Galskab – – tænk Dig at leve paa
AE, s. 407 ykke og Ulykke i en høiere · Galskab – fordi Alle ere lidende. Humoristen
NB22:85 Øine kunde forklares som · Galskab – fordi det vilde være for idealt.
Oi10, s. 404 ltid tage sig ud som en Art · Galskab – i Vrøvlets Verden; og at det
CT, s. 190 are, det er i Verdens Øine · Galskab – og er ganske rigtigt det Christelige.
NB32:10 Tale i Samtid betragtes som · Galskab – paa andet Vilkaar betroes Viisdoms
FF:35 r under Robert le diables paatagne · Galskab ( hans Bod) er – stum. / /
Oi7, s. 313 ielig til at ansee den for · Galskab ( hvad endnu ikke er nederdrægtigt,
JJ:333 tillige, at det ikke just er · Galskab ( ligesaa lidet som det er Galskab at ansee
AE, s. 385 kan han kun forstaae det som · Galskab ( og dette er da langt at foretrække
Oi6, s. 265 , at hvad jeg siger er en Art · Galskab ( thi at det staaer i det nye Testamente
NB36:19 – maa see ud som en Slags · Galskab ( thi uden den faae vi ikke Lidenskaben
NB21:77 priselig Viisdom, Mit blev · Galskab / Det er den Art Usandhed jeg vil have
JJ:52 endlenburg / Det, der konstituerer · Galskab / Naar jeg har ladet » Enten –
NB26:117 siger Verden: det er jo altsaa · Galskab af ham; eller, siger den, er det maaskee
NB10:173 geholde den Opinion, at det var · Galskab af mig – og tillige ( besynderligt
NB7:89 ligefrem erklære den for · Galskab aldeles i samme Forstand som naar En troer
JJ:333 b ( ligesaa lidet som det er · Galskab at ansee min evige Viden for vissere end
NB10:168 m, at det, msklig talt, er · Galskab at gjøre det – men, nu kommer
NB25:107 Alt raaber af fuld Hals: Det er · Galskab at indlade sig paa Sligt. / See derfor
AE, s. 352 stand ligefrem maa ansees for · Galskab at kjøbe den, hvad der ofte nok paa
NB17:84 l, naar det er noget nær · Galskab at sigte saaledes med Opmærksomheden.
Oi4, s. 214 arnet, vilde være en Slags · Galskab at straffe dem med Rasphuus-Arbeide paa
SLV, s. 373 e deri, det er jo ligefrem i · Galskab at ville tage Verden paatrads; den eneste
AE, s. 386 lt for det, ellers var det jo · Galskab at vove Alt. Den alvorlige Mand taler jo
AE, s. 387 er det Galskab. Det er altid · Galskab at vove, men at vove Alt for en forventet
DS, s. 224 eller Caprice, ligesom det er · Galskab at vælge Stedet for det lige midt i
NB36:7 / » Men saa er det jo · Galskab dette med Aand« ja, ganske rigtigt.
NB33:51 igt for Galskab; thi ligeoverfor · Galskab eller Afsindighed har man jo ikke fornøden
Papir 445 s Præstation var en Art · Galskab eller Besathed, at Mennesket egentlig burde
BOA, s. 136 eer det at vove for latterlig · Galskab eller Dumhed. Og man maa billigt indrømme
NB35:23 de Andre, saa er det enten · Galskab eller Hovmod. Dette er Regelen i Samtidighed.
NB35:23 r ligesom de Andre er enten · Galskab eller Hovmod. Om det er i Frygt og Bæven
TS, s. 84 . / Dog hvad enten det nu er · Galskab eller Klogskab, det er saaledes: den trange
SLV, s. 259 ld saa megen Disposition til · Galskab eller maaskee mere Fjantethed end nogen
NB29:76 kan forstaae det enten som · Galskab eller som Hovmod, at En – ikke værger
NB2:131 et. Det er utroligt hvilket · Galskab fanatiserede grundtvigske Candidater kan
PF, s. 88 udskjeldt af ham, indtil han i · Galskab gaaer saa vidt, at han endog mener, at
EE2, s. 70 nde giftede sig, for, ja slig · Galskab har man da hørt i Verden, en Galskab,
LP, s. 38 det ikke skee saaledes, at en · Galskab i 3die Person afløses af en i første,
NB7:58 et dog næsten turde blive · Galskab i de høieste Udtryk bedende at henvende
NB26:10 og saa al den blasphemiske · Galskab i den Retning. / Men Feilen laae i, at
Oi10, s. 404 yder næsten som et Slags · Galskab i denne christne Verden, hvor Alle
Oi4, s. 214 det vilde være erklæret · Galskab i Forhold til de Forbrydelser, hvilke Staten
SLV, s. 373 I denne Idee culminerer hans · Galskab ingenlunde; Cervantes er dybsindigere.
NB24:97 t, og allehaande Comerce og · Galskab kan foregaae bag dets Ryg. / Sviig. /
NB10:26 at naar der allerede er opdisked · Galskab nok, kommer der endnu Eet, som er aldeles
NB14:47.a at ligge under, at ansees som · Galskab o: s: v:. / Et smukt Vers, som jeg læser
NB5:43 ive. Selvopoffrelse bliver en Art · Galskab og comisk. / Hvor ironisk, at En, hvis
NB17:69 , at denne Ueensartethed er · Galskab og Deslige. / Men Modet at vove at være
LA, s. 95 derfor vel, til Forskjel fra · Galskab og Dumhed, kan have Sandhed til Indhold,
NB25:82 ( det Christelige) er · Galskab og ei heller Gud, den Kjerlige, velbehageligt.
NB12:24 hver Linie i den hellige Skrift · Galskab og Forvirring. / Men Ulykken er, at i Hedenskabet
Papir 556 gen stiller sig som en Art · Galskab og hvorfor? fordi Enhver jo veed, at jeg
NB7:34 n min Forfatter-Virksomhed det er · Galskab og Mangel paa Alvor. / Det, som egl. Forstanden
SD, s. 199 t bort, gjort til Intet, til · Galskab og Nonsens, thi det er som skulde det qvæle
AE, s. 178 stemmelse af Sandheden bliver · Galskab og Sandhed tilsidst ikke til at adskille,
NB:41 elsen, Videnskabelighed for en Art · Galskab og Tidsspilde. Grunden hvorfor man ikke
NB14:144 rsøg paa at forklare in casu · Galskab som var det saa ikke Galskab, siden man
DS, s. 250 anke dette Vanvid eller dette · Galskab ud af den Skyldige; thi som der gives Besættelser,
G, s. 22 end nogensinde. Holder man hiin · Galskab ud, saa seirer man nok. / Dog jeg sidder
NB2:101 eftergive det Halve. Men det er · Galskab vil Verden sige. Rigtigt. Men det er dog
NB23:51 des. Om saa baade Ungdom og · Galskab vilde forenede inclinere for mig: jeg dandser
CC:17 er sit Liv til for en Idee – · Galskab! ( Da priser jeg de Christne, de kaldte
NB29:73 a byder 70,000. / Det er jo · Galskab! Ganske rigtigt. Hemmeligheden stikker i,
NB10:178 jektivitet anseer man Sligt for · Galskab! Gud i Himlene, og saa ere vi Alle Christne!
TS, s. 104 jeg hedder Forstanden, det er · Galskab!« Men Aanden, som gjør levende, hvad »
NB21:137 er ( rædsomme Formastelse og · Galskab!) nei han er kun Fader i Betydning af Alles
NB15:105 , at Pauli Livs » totale · Galskab« ɔ: dets Ueensartethed fra Klogskab
TS, s. 84 g – » det var jo · Galskab«. / Dog hvad enten det nu er Galskab eller
NB28:101 belige Skrifter som en egen Art · Galskab) – medens Martensen er Besindighed.
NB10:102 t ud som Galskab, som grinagtig · Galskab, » at han vil holde det ud«.
CT, s. 157 er kun er høiere – i · Galskab, antager det), men det Ringere? Jo, den
Brev 266 n har drevet det saavidt i · Galskab, at den bruger en Bremse til at standse
NB24:152 være Galskab, latterlig · Galskab, at Een vil gjøre det » ja, var
NB15:122 dyr. Det vilde jo være · Galskab, at En betalte hele sin Formue for at assurere
NB16:79 g finder det ganske rigtigt · Galskab, at En gjør Noget uden at have Fordeel
NB31:149 ekomme Mskene som en fabelagtig · Galskab, at forholde sig saa personligt til Gud,
IC, s. 56 aldeles at glemme denne rene · Galskab, at han anseer sig selv for at være Gud.
NB33:12 blev det en Forbrydelse, en · Galskab, at jeg sagde det offentligen. /
NB32:130 øieste. / Er det nu ikke som · Galskab, at man har hittet paa at alle Msker i millionviis
IC, s. 166 rd, som vel forekom de Fleste · Galskab, da de bleve sagte; det Mærkelige var,
NB15:105 kkret sig sin Heterogenitet som · Galskab, den kan uden Fare bruge Klogskab. Faren
NB30:123 ansee enhver Ueensartethed for · Galskab, den menige Mand, der er netop lige saa
EE2, s. 70 r man da hørt i Verden, en · Galskab, der synes at give hendes Ægteskab et
NB31:139 kaldes et Gode, det er jo · Galskab, det er jo umuligt at gaae ind paa, man
NB11:47 – at han vil troe: det er · Galskab, det er til at lee af. / At meddele Sandhed
NB7:103 ja det er i Verdens Øine · Galskab, det er vil Verden sige at hade sig selv
DS, s. 211 derpaa, dømmer at være · Galskab, det er: Overdrivelser. Men uden Overdrivelse
TS, s. 46 lskab.« Ja vist er det · Galskab, det var det sande Lutherske ogsaa, det
AE, s. 385 edens Den, der anseer det for · Galskab, dog hævder sig selv som Klog ved at
NB17:29 mellem det Høieste – og · Galskab, egl. forstaaet af nogen Trediemand, forstaaet
NB6:78 sten som en Yttring af en Slags · Galskab, ell. Lune og lige saa hiin Artikel) –
NB:13 r derpaa, hvo vil ikke sige det er · Galskab, ell. Løgn! Lad gaae, desto større
NB14:60 de endelige Formaal: ergo er den · Galskab, ell. Stolthed – ja eller den er Religieusitet.
NB24:9 at ville offres latterligt, · Galskab, eller maaskee Forræderie mod det at
KG, s. 318 istendommen ansees for en Art · Galskab, en Indbildning! En hedensk Keiser skal
KG, s. 318 rtighed maa ansees for en Art · Galskab, en Indbildning. Men saa maa jo ogsaa Evigheden
DS, s. 204 ede af Mennesker er i Grunden · Galskab, en latterlig Overdrivelse, der –
NB22:75 lige ligefrem ansee det for · Galskab, en latterlig Overdrivelse. Man har lagt
Oi9, s. 376 Taabelighed, en Daarskab, en · Galskab, er Hovmod, Indbildskhed« ( altsaa
Not15:13 lision, det maa jo være · Galskab, et Tungsind der grændser til Galskab.
JJ:79 er Sandhed. Han helbredes for sin · Galskab, faaer Alt at vide, hvoraf han indseer,
IC, s. 64 nd en gal Mand: den høiere · Galskab, for Alvor at slutte sig til en Gal og ansee
AE, note næsten en ligesaa stor · Galskab, havde jeg nær sagt, af Den, der bortgiver
KG, s. 194 nseer Verden for Dumhed eller · Galskab, hvad den altsaa er meget langt fra at ære
AE, s. 179 saa indtræder den ramsende · Galskab, hvilken er nok saa comisk, og som det var
BI, s. 78 en harmonia præstabilita i · Galskab, hvilken høiere Eenhed i Vanvid hører
SFV, s. 13 rlighed, Stolthed, Særhed, · Galskab, hvilket jeg Alt, conseqvent, ikke anklager
AE, s. 179 orbilledet paa den subjektive · Galskab, hvor Inderlighedens Lidenskab omfatter
Oi7, s. 313 ngde stille sig som en Art · Galskab, i ethvert Fald vil de Mange føle sig
HCD, s. 176 , saa vil det ogsaa være · Galskab, i Kirkerne at fremdrage de Ord af Guds
AE, s. 179 else paa det Spørgsmaal om · Galskab, ja man skulde næsten stundom fristes
NB32:99 at advare mod Varerne er jo · Galskab, jeg risikerer jo saa ingen Kunder at faae,
KG, s. 185 Verden kalder Din Begeistring · Galskab, kalder den Selvkjerlighed – i Evigheden
JJ:333 ske Fremstillings svigefulde · Galskab, kun den Dialektiske opdager den, og han
NB24:152 et naturligviis at være · Galskab, latterlig Galskab, at Een vil gjøre
DS, s. 206 af Stedet – og dette er · Galskab, latterlig Overdrivelse.«
EE:119.a , og som næsten maa ende med · Galskab, ligesom hvis Een hver Gang han saa Solen,
NB27:57 gen, saa kan det kun føre til · Galskab, med endelig Stræben at ville udtømme
NB:170 . D. Q. er uendelig perfectibel i · Galskab, men det eneste han ikke kan blive ( ellers
NB13:65 rv, ell. mindre. / Kald det · Galskab, nu vel jeg vil bede Gud i mit sidste Øieblik
NB31:139 t for mig, det er en Slags · Galskab, og er egl. at gjøre Nar af en fornuftig
PS, s. 220 ritet medieres i en fælleds · Galskab, og i et commune naufragium; thi medens
Papir 469 øn ansee Mskene det for · Galskab, og paa den anden Side jo mere Profit han
NB9:37 tetens Forfølgelse: det var jo · Galskab, og tilmed Usandhed, thi vox populi er jo
NB16:34 ædikat derfor: at det er · Galskab, om det end maa bemærkes, at i saa Fald
IC, s. 211 vilde være Taabelighed, ja · Galskab, om En vilde gjøre det særligen gjældende,
Oi4, s. 214 det vilde være erklæret · Galskab, om Faderen eller Læreren for en saadan
DS, s. 163 se Vei til Beruselse eller til · Galskab, om man vilde hengive sig til et Ubetinget
NB24:152 t være den latterligste · Galskab, Omverdenen, som kun er altfor bekjendt
EE2, s. 166 sætningerne i en høiere · Galskab, Philosophien i en høiere Eenhed. Du
AE, s. 229 en endelig Afgjørelse, som · Galskab, Selvmord og andet Saadant, hvilket især
AE, s. 270 r et uheldigt Udfald ( f. Ex. · Galskab, Selvmord, Armod o. s. v.), han seer dog
NB14:144 su Galskab som var det saa ikke · Galskab, siden man saa godt kan » begribe«,
IC, s. 127 intet Hvorfor; saa er det jo · Galskab, siger Forstanden. Der er intet Hvorfor,
NB29:115 ansee det for noget · Galskab, som det Msk. selv havde hittet paa. /
NB10:102 ieblik for inden seet ud som · Galskab, som grinagtig Galskab, » at han
DS, s. 250 n Fasten, saa gives der ogsaa · Galskab, som kun paadrages ved egen Skyld. Men i
BOA, note see den Yttring i hans Mund for · Galskab, som man fandt i sin Orden i Præstens,
NB33:19.a t, er jo aldeles den samme Art · Galskab, som naar gale Meier gik med Lommen fuld
NB17:89 et, og dømmer nu: det er · Galskab, Særhed, Stolthed o: s: v:. /
IC, s. 134 ilde de vel tænke: hvilken · Galskab, sæt saa det lykkedes med Incognito'
AE, s. 384 v. er saaledes væsentligt · Galskab, thi dette er netop Galskabens almindeligste
IC, s. 130 Alvor maa heller ikke være · Galskab, thi saa er der ingen Meddelelse, medens
NB9:37 in Side) for det Uvisse det er jo · Galskab, thi sæt saa, at der ingen Gud var til
NB17:37 de Afstand som Særhed og · Galskab, tilgivelig men dog Særhed – ellers
SLV, s. 260 , at Alt, hvad han siger, er · Galskab, uagtet mangen Gang Ingen er listigere til
NB29:80 s: v: er latterlig Overdrivelse, · Galskab, ufornuftig Gudsdyrkelse. / Nei at gifte
NB30:53 1 Miil vilde være en Art · Galskab, vilde, saa langt fra at gavne, forvirre
NB8:43 praktiske Liv: ergo er Χstd. · Galskab. Χstd. er at Idealet og Idealiteten
DD:59 afsindigere end al deres øvrige · Galskab. – / d. 27 Sept. 37. / Der gives Msk,
AE, note aktion eudaimonistisk forstaaet · Galskab. – Maaskee vil en Philosoph sige,
NB13:72 se, Stolthed, Overdrivelse, · Galskab. – Skildre hine stille Sjele, der
NB23:53 k / Humor i Retning af høiere · Galskab. / ... Min Mening er, at Χstdommen
NB12:115 er Du som til Overflod, en Art · Galskab. / / / / Man søger naturligviis Selskab
BI, s. 295 ere Enhed, men i en høiere · Galskab. / Betragte vi Ironien, idet den vender
NB8:108 r, at det grændser til · Galskab. / Der tales i Verden bestandigt om, ene
Papir 459 gskab ind, det er jo ogsaa · Galskab. / Dog det vedbliver, Opmærksomheden
NB16:34 ngenting: ja, det er jo som · Galskab. / Egentligen strides der saaledes: enten
AE, s. 26 skedent af mig, men kun en Art · Galskab. / For at nu mit Problem kan blive tydeligt,
NB30:123 behandle Uenighed i Mening som · Galskab. / For nemlig at skulle kunne opfatte (
EE:195 te Vildskab til den concrete · Galskab. / Formelen for den er udtrykt fra een Side
JJ:333 lde ansees som en Yttring af · Galskab. / Heri ligger den dialektiske Fremstillings
NB5:142 de Fleste forstaae det som · Galskab. / I Forholdet til det tilfældigt Upopulaire
Oi6, s. 261 mme Biskop Mynster som en Art · Galskab. / Maal nu, og Du skal see, det Du under
F, s. 483 Alt ypperligt og fuldkomment i · Galskab. / Man behøver blot at kaste et Blik
NB5:142 ige: de Andre ansee det for · Galskab. / Men er da Χstus ikke kommet til
NB9:22 tigt vovet, som var det egl. ikke · Galskab. / Men præke om at ethvert Msk.
NB16:55 og anseer det næsten for · Galskab. / Mynster. / Stilling kan let afstedkomme
Papir 556 er et saadant Liv en Slags · Galskab. / Og det er i et Samfund, hvor Alle ere
Papir 556 dant Liv som mit er en Art · Galskab. / Og dette er en christelig Stat –
NB13:85 ktisk Mand dømme, at dette er · Galskab. / Og dog er dette omtrent Χstds Forhold,
NB33:51 adanne som det latterligste · Galskab. / Og hvad denne Masse af forresten ganske
NB30:102 ale anderledes er latterligt er · Galskab. / Saaledes med Verden. Dersom denne Verden
Papir 394.g var en Ubesindighed, en Slags · Galskab. / som Forf. for saa at blive Landsbypræst
NB17:89 at det egl. bliver en Slags · Galskab. At det er dette sige de dog ikke, overhovedet
NB2:136 ns Øine tager sig ud som · Galskab. At Gud betragter den anderledes, veed jeg,
Papir 469 derfor ogsaa som en Slags · Galskab. At jeg har det nye Testamente paa min Side:
AE, s. 178 rlighedens Udebliven er ogsaa · Galskab. Den objektive Sandhed som saadan afgjør
SLV, s. 357 athos til for at fatte denne · Galskab. Den, der siger det omtrent som man vilde
IC, s. 64 cipel er den størst mulige · Galskab. Der er bestandig kun een Mulighed af at
JJ:157 hed et lille fast Punkt, en lille · Galskab. Derover bliver han saa forbittret, at han
AE, s. 387 et er Galskab. Ja vist er det · Galskab. Det er altid Galskab at vove, men at vove
Oi7, s. 313 aadan Leven, at den er en Art · Galskab. Dette er nederdrægtigt, og denne Nederdrægtighed
NB23:131 is maa tage sig ud som det pure · Galskab. Er det ikke ogsaa Galskab: at troe paa
Not15:13 ngsind der grændser til · Galskab. Ergo sætter jeg Alt ind paa at sprænge.
BOA, note sophere for en Art Lediggang og · Galskab. Faaer de da at vide om En, at han anvender
NB16:34 e Ingenting: ja, det er som · Galskab. Fremdeles. Den som simplement Ingenting
IC, s. 62 uliig Det, man ellers kalder · Galskab. Han har betydelige Forcer; men han synes
NB8:43 det praktiske Liv der er det · Galskab. Ja ganske vist. Men hvad er nu Χstd?
AE, s. 387 ns Alvor, er dette: at det er · Galskab. Ja vist er det Galskab. Det er altid Galskab
Papir 390 std. Ægteskabet var den · Galskab. Jeg veed nok, at Msk, der, og det er mskligt,
DS, s. 204 g, tillige; det Ubetingede er · Galskab. Just dette er Kjendet paa den modnede Alvor,
NB24:133 Altid stiler det ligesom efter · Galskab. Man er Apostel og har knap det daglige
Papir 386 ende for ham – men det er · Galskab. Man maa tillige tænke sig, at Geert
DS, s. 206 Viisdom, at det Ubetingede er · Galskab. Med den voxende Forstandighed tiltager
AE, s. 387 vorlige Mand sagde: at det er · Galskab. Men hvilke forunderlige Begivenheder end
NB17:89 det Overordentlige) en Art · Galskab. Men Mængden tiltroer sig egl. ikke Ret
NB24:81 n Apostle til Prædikanter. O, · Galskab. Nei saaledes skal der tales: seer Eder
NB10:70 blive anseet for latterlig · Galskab. Nei, lad gaae, hedder det, lad gaae i Afgrunden
NB9:13 det er til Overflod, ja næsten · Galskab. Og dette Samme, naar R. N. bliver Den,
IC, s. 64 det at slutte sig til ham er · Galskab. Og Dig vil Spotten grusomt falde over;
NB14:108 tiske, og noget nær for · Galskab. Og just saaledes dømmer egl. den store
AE, s. 386 han ikke vove Alt, det var jo · Galskab. Paa den Maade bliver det nok blind Allarm
DS, s. 224 d, at de erklærede det for · Galskab. Saa er der ikke Andet for: man maa værge
NB4:82 at Christendommen mskligt talt er · Galskab. Saa tør man ikke være ene
NB5:142 e Msker ville ansee det for · Galskab. Saaledes er ogsaa den christelige Selvfornegtelse,
NB9:30 et i Virkelighedens Situation som · Galskab. Tag det Ord af Χstus: ikke en Spurv
NB7:103 de – det anseer Verden for · Galskab. Thi Verden har ingen Forestilling om Pligt,
AA:14 er da Udseende af en lykkelig · Galskab. Vel vil man henpege paa de mange store
TS, s. 46 og alligevel Naade, det er jo · Galskab.« Ja vist er det Galskab, det var det sande
NB11:113 er for dem i Confiniet til · Galskab.) / Et andet Spørgsmaal er, hvorvidt det
NB23:131 pure Galskab. Er det ikke ogsaa · Galskab: at troe paa at der er Mening i Tilværelsen,
Oi2, s. 156 er jeg saa kommet ind i dette · Galskab: med Guld og Gods, med Titler og Værdigheder
AE, s. 416 ve Alt, thi ellers var det jo · Galskab: mon han ikke vilde finde, det var en General-Galskab,
AE, s. 388 ns Valg i endelig Forstand er · Galskab: see, nu er der Plads, nu kan Du vove! /
IC, s. 125 ndet end Forfængelighed og · Galskab; den Lære, der saaledes vil rive et Menneske
DS, s. 206 siger man » er · Galskab; fornuftig Villen er at ville hvad man formaaer.
EE1, s. 246 endes Lidenskab væsentlig · Galskab; hun har Sværmeri, men da dets Indhold
NB33:51 andt at erklære alt Sligt for · Galskab; thi ligeoverfor Galskab eller Afsindighed
SLV, s. 212 Tegn paa Klogskab eller paa · Galskab? Eller hvis hun var aldeles uforandret,
AA:12.5 et ellers trods al sin Viden ved · Galskab? Hvad er Sandhed andet end en Leven for
NB2:49 lgelse, Døden? Er det dog ikke · Galskab? Hvad skal det føre til, hvorfor gjøres
Brev 266 til – ja, er det ikke som · Galskab? man bruger den til at standse med. I Sandhed
AE, s. 179 i det Spørgsmaal: hvad er · Galskab? Naar en Privat-Docent for hver Gang Kjoleskjødet
EE2, s. 302 ge, at I veed at skjule Eders · Galskab?! / Der var i Grækenland en Viis; han
F, s. 505 mere fortvivlet, jo grundigere · Galskaben er. / Den, der altsaa skal være min
DD:59 nder er tragisk) at til Slutningen · Galskaben seirer ved at tage en Straf over E. og
NB10:173 s saa er, hvori ligger saa · Galskaben!) at det er Ingenting, Ingenting at blive
IC, s. 61 . Men selv om man vil oversee · Galskaben, at han mener sig at være Gud, saa er
Papir 459 g: for ham er det skjult i · Galskaben, Mængden seer Intet; og det med Gjennemsigtigheden
NB14:144 hørt med til at constituere · Galskaben, saa Manden gik fra Forstanden, blev rasende
SLV, s. 344 e er ikke af det Onde men af · Galskaben. / Der skee, hvad der vil, om jeg styrter
Papir 459 lleligt fra ethvert Genie: · Galskaben. Det sande Sammenhæng seer Ingen uden
PMH, s. 86 dem, da seirer dog letteligen · Galskaben. Min Tro paa Prof. Heibergs philosophiske
NB11:69 rvirringen, der tilsidst endte i · Galskaben: Systemet. / Troen, den Troendes Kamp med
AE, s. 384 t Galskab, thi dette er netop · Galskabens almindeligste Udtryk: at forholde sig absolut
Brev 267 nok saa mange Bremser paa · Galskabens Dampvogn! Den gaaer virkelig i fuld Fart.
NB31:76 til bekjendte fixe Ideer og · Galskaber) eller det er Majestæten. /
AE, s. 563 le Indbildninger og uskyldige · Galskaber. Kun Demokratiet, den meest tyranniske Regjeringsform,
EE:195 e af Baggesen 7d B. p. 195 / · Galskabs Eet i Alskabs To. / men speculativt udtrykkes
EE:195 træffende / den høiere · Galskabs Kategorie. / / Forord. / Jeg troer, at
EE:195 andre – den høiere · Galskabs Kategorie. Kun ønsker jeg den ikke opkaldt
EE:195 dtrykkes den / Alskabs Eet i · Galskabs To. / Alskab antyder nemlig Mangfoldigheden
EE:195 t ell. jo galere jo bedre. / · Galskabs To. Vi kunne nemlig ikke længere blive