S.K. Søren Kierkegaards Skrifter
 

Søren Kierkegaards Skrifter

elektronisk version 1.8.1

ved Karsten Kynde


ISBN 978-87-993510-4-6


Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg

Grafik Karen-Margrethe Österlin


© Søren Kierkegaard Forskningscenteret

København 2014



Andre udgaver








Version 1.8.1, 2014

LP
Af en endnu Levendes Papirer
BI
Om Begrebet Ironi
EE1
Enten - Eller. Første Deel
EE2
Enten - Eller. Anden Deel
G
Gjentagelsen
FB
Frygt og Bæven
PS
Philosophiske Smuler
BA
Begrebet Angest
F
Forord
TTL
Tre Taler ved tænkte Leiligheder
SLV
Stadier paa Livets Vei
AE
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
LA
En literair Anmeldelse
OTA
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand
KG
Kjerlighedens Gjerninger
CT
Christelige Taler
LF
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen
TSA
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger
SD
Sygdommen til Døden
YTS
»Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«
IC
Indøvelse i Christendom
EOT
En opbyggelig Tale
TAF
To Taler ved Altergangen om Fredagen
FV
Om min Forfatter-Virksomhed
TS
Til selvprøvelse Samtiden anbefalet
DSS
Dette skal siges; saa være det da sagt
HCD
Hvad Christus dømmer om officiel Christendom
GU
Guds Uforanderlighed
OiA
Et Øieblik, Hr. Andersen!
JC
Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est
PMH
Polemik mod Heiberg
BOA
Bogen om Adler
SFV
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed
BN
Den bevæbnede Neutralitet
PCS
Hr. Phister som Captain Scipio
DS
Dømmer selv!
Oi10
Øieblikket Nr. 10
Løse papirer 592-596, supplement
Brev 1-42
Familien Kierkegaard
Brev 43-69
Studiekammerater og bekendte
Brev 70-78
Familien Heiberg
Brev 79-119
Emil Boesen
Brev 120-126
Kongehuset og offentlige myndigheder
Brev 127-160
Regine Olsen, gift Schlegel
Brev 161-170
Lærere
Brev 171-207
Familien Lund
Brev 208-233
Sekretær, bogtrykker, redaktør
Brev 234-240
Gejstlige
Brev 241-258
Følgebreve, takkebreve, anmodning
Brev 259-275
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
Brev 276-307
Rasmus Nielsen
Brev 308-318
Læserinder
Ded
Dedikationer
              Vejledning
NB2:82 ligne Χstus, thi ham gik det · galt – netop fordi han var den Fuldkomne;
NB:73 eg have Skylden, at det gaaer · galt – og saa er dog Gud Kjærlighed;
Not11:10 s-System, og nu baaret sig · galt af ved at beraabe sig paa den intellectuelle
NB23:124 r, at man meget godt veed, hvor · galt Alt er; men officielt – nei saa gal
NB21:56 e: jeg kan det ikke. Er det · galt at Alle skulle være det – saa
PF, s. 89 g bliver udskjeldt, det er for · galt at opleve den Tort at blive udødeliggjort
JJ:14 nkninger. Det var maaskee ikke saa · galt at skrive paa Latin. / Solons Sætning,
Papir 134 m Troldene boe under dem, og det · galt blot om, at komme imellem, naar Trolden
Papir 246 velen: die böse Sieben · galt daher als     » teufelsfrei«.
SFV alt Prisen op, og trykkede altfor · galt deres Priis ned, den næsten gav det
NB22:102 e Smaatyverie; men kom saa · galt derfra, at han ved høitideligt Løfte
NB21:5 stelige i sit Liv, saa kommer han · galt derfra. Forsaavidt vi altsaa allesammen
KM, s. 15 Velmagtsdage, var der da noget · Galt deri? Det Forkeerte og Sørgelige i Tiden
NB17:42 edes triumpherer. / Men for · galt er det dog, at han saadan en passant bliver
EE2, s. 76 an vinde en Piges Hjerte, men · galt er det, og hendes Væsen er egentlig
NB6:27 lde Guds Bistand – men · galt er det. Bliver jeg her hængende i Reflexion,
SLV, s. 110 skee behøves, men det var · galt fat med Menneskeligheden, om Livet og vor
NB33:12 or man selv veed, at det er · galt fat, hvor man gjør Alt for at skjule
NB26:80 rerne vidende om, at det er · galt fat, men de tænke, lad os blot holde
F, s. 481 og intet saa godt, at det jo er · galt for Nogen. / Ved at agte paa den synlige
NB29:95 dslig Higen, som man kommer · galt fra – et Andet, at afvise Verdslighedens
NB28:38 kulde seire. Maaskee kom han dog · galt fra det ( og i saa Fald var det dog muligt,
NB28:61 , lidt Udmærket gjerne kommer · galt fra det i denne Verden, fremfor Alt da
NB27:51 t hvis det ikke skal komme reent · galt fra det maa det see, at slaae ind paa hvad
AE, s. 417 n, og vilde maaskee komme saa · galt fra det Stykke Arbeide, at han ikke just
NB32:13 om higede efter Verden, kom · galt fra det, og nu – den eneste Mulighed
DS, s. 175 lykkes ham, og han ikke kommer · galt fra det, saa seer man deri hans Besindighed
NB30:8 paa, at jeg skulde komme aldeles · galt fra det, styrte, gaae fra Forstanden o:
NB26:5 an enten bliver klog eller kommer · galt fra det. / Har Du seet et Skib paa Grund
NB17:69 ed, at den Modige maa komme · galt fra det. Dette er vanskeligt til at undgaae,
NB24:53 t igjen, som de kunde komme · galt fra. De blive altsaa værre ved deres
NB32:115 døe, saa er det dog for · galt førend det Yderste er naaet, at gjøre
NB2:204 lpe ham, da det vilde gaae ham · galt i ethvert Land. Grund var, at Socrates
DD:44 Jøderne, at de, da det gik dem · galt i Verden, forvanskende Haabet om en Frelser,
IC, s. 70 ok for at det maatte gaae ham · galt i Verden. / Lad et Menneske forsøge
NB5:56 porum, at det gik Χstus · galt i Verden; han trænger ikke til Historiens
AE, s. 482 n saa den niende Dag blev det · galt igjen. Den comparative Skyld-Bevidsthed
NB16:38 in nærmeste Familie. Nei, saa · galt kan det dog kun være i det lille indspærrede
NB9:73 en er det dog egl. ogsaa for · galt med den Letfærdighed, hvormed man nævner
Brev 77 t det da skulde blive altfor · galt med disse Overøsninger, naar det nu
NB23:207 blik mumles om, at der er noget · Galt med ham, ere Damerne af den Mening, at
NB21:77 rværende, opererer reent · galt med Mulighed og Virkelighed og disses existentielle
NB2:27 ud veed om der ikke er noget · galt nede i Skibet« o: s: v:) meddeltes
NB6:31 eg nu gjør er noget reent · galt noget og som vil have meget ubehagelige
NB22:82 Χstd, det kan gaae ham · galt nok endda. / Forresten som det er gaaet
NB6:37 dike hver fjerde Søndag. / Men · galt nok er det i Χstheden med det, at
NB19:80 Præstekjolen. Det kan være · galt nok, at en Præst bærer en Decoration,
JJ:34 sin Overilelse har gjort alt · galt og den Anden Uret. ( denne Skyld er en
Papir 144 Ungdommen kan man gjøre meget · galt og gjøre det godt igjen.«
NB2:207 .... Men saa gaaer det blot mig · galt og saa udretter jeg altsaa ikke Noget.
NB27:51 ie, at det blev reent pine · galt om man vilde anbringe det Christelige.
SFV ge meget for stor, skruede altfor · galt Prisen op, og trykkede altfor galt deres
4T44, s. 341 rker, at det maa hænge · galt sammen med Feigheden, siden den er bleven
Papir 534 n Enhver veed, at det hænger · galt sammen, at Χstd. slet ikke er til,
NB32:14.a st tyder paa, at det hænger · galt sammen. / I Forhold til alt Endeligt og
JJ:440 ektiviteten er Sandheden.) / Naar · galt skal være ( thi bedst er det latere,
Oi10, s. 397 i den Sort Alvor; men naar · galt skal være dog uendeligt hellere end
NB24:127 , enhver Løgn er tilladt, om · galt skal være falsk Eed – det er paa
JJ:89 at være Sjælesørger. Naar · galt skal være saa er dog min Adfærd langt
NB20:74 kjende Χstum. Thi naar · galt skal være saa finder Verden sig dog
AE, s. 450 nne, at det er værre, naar · galt skal være, at blive vrøvlevorn, end
AE, s. 379 det er herligt; lad mig, naar · galt skal være, blive bedraget af min Tjener,
Oi7, s. 296 dst giver lidt efter, at naar · galt skal være, er det bedre at gifte sig
Papir 402 gt deri, hvilket dog, naar · galt skal være, er det ulige bedre, om det
BI, s. 137 gentlig med den, og vil, naar · galt skal være, hellere rives ud af denne
YDR, s. 111 Partigængere – naar · galt skal være, jeg vælger ubetinget den
AE, s. 458 bilitet, og dog ærer, naar · galt skal være, Klosterbevægelsen langt
NB4:3 ne hjem om Aftenen, men, naar · galt skal være, naar hun » ikke kan
AE, s. 560 ærdeles lykkelig ved, naar · galt skal være, netop at være født
NB30:126 at lide Brynde ɔ: naar · galt skal være, nu vel, saa hellere Ægteskabet
Oi5, s. 236 ikke at gifte sig, dog, naar · galt skal være, saa dog bedre at gifte sig
NB8:18 eg ingen Hjælp finde; thi naar · galt skal være, saa er da en Smule Selvplagelse
FB, s. 199 gelserne skee normalt. Naar · galt skal være, saa er dog en Tvivler, om
EE2, s. 41 r den skjønneste Tid. Naar · galt skal være, saa holder jeg dog mere af
LA, note uheldigt anvendte Ord; thi naar · galt skal være, vilde maaskee Dalund have
NB15:123 r.« I Sandhed naar · galt skal være: jeg troer Χstd. var
LP, s. 38 fuld Magt til at lade dem, om · galt skulde være, blive afsindige; kun maa
SFV, s. 31 a med den Religieuse, der, om · galt skulde være, ikke kunde udholde at ansees
NB23:126 g derved det mig betroede. Naar · galt skulde være, kunde jeg bedre see at
Papir 371:1 les som Spøg, og naar · galt skulde være, vilde De maaskee finde,
YDR, s. 114 r er at gjøre – naar · galt skulde være. Men med slige Tilfælde
AE, s. 318 ølelse, hvilket er ligesaa · galt som at gaae fra Forstanden. / Og dog er
BOA, s. 160 af den har gjort det lige saa · galt som Røverne. / Det Christelige har ingen
EE1, s. 268 n i hele Stykket lagt paa et · galt Sted. Det vil nemlig i saa Fald mindre
NB2:204 g angaaer, da vilde det gaae mig · galt til enhver Tid. Det er saa rigtigt sagt
BOA, s. 214 agtes som Genie, saa seer det · galt ud for ham, kun præstelig Uvidenhed
TSA, s. 97 gtes som Genie, saa seer det · galt ud for ham; kun præstelig Uvidenhed
SLV, s. 407 æftig Mand, vilde det see · galt ud for Læseverdenen, der ikke forud
LP, s. 10 ve Sauls onde Lune, skulde see · galt ud med min Ven, med mig og med vort Venskab.
EE2, s. 41 Ægteskab er, saa saae det · galt ud med Ægteskabet og med mit Forsøg
JJ:470 re sig paa Prent, saa seer det · galt ud, men saaledes er Guds Forhold til Verden
DD:77 et. ligesom et Uhr, der gaaer · galt vel kan angive Tidens Længde rigtigt;
NB26:25 ader os Msker spille op saa · galt vi vil. Hvilken Formildelse. Ja, see Dig
Brev 268 drig være gift; og skal · galt være, da aldrig anderledes end ved en
Oi7, s. 299 , at det dog var altfor · galt, at det ikke gik an med dette reent bestialske
F, s. 481 n besynderlig Bog. Intet er saa · galt, at det jo er godt for Nogen, og intet saa
NB8:96 kke, ja det er digterisk for · galt, at dette Drama er blevet opført hver
CT, s. 196 r af Alle; men det er dog for · galt, at gjøre Det til en Talemaade, eller
NB27:8 nde ham, om det gik nok saa · galt, at han forliste sin evige Salighed –
NB21:56 saa er det dog vel ogsaa · galt, at slet Ingen vil være det. / Nullum
NB12:165.b piere en Anden er dog alt for · galt, at styrte fra den ene Yderlighed ( Hegelianer
TS, s. 44 ke – men det bliver lige · galt, blot i et nyt Mønster: det er dog ligefuldt
BB:37 det fandt man imidlertid var · galt, da jo dog den Tid kunde anvendes bedre,
NB22:21 u wegzunehmen, welche zuvor · galt, das zu sagen, ist abscheulich. / Der Messias
NB17:50 Saa siger Forstanden: det er for · galt, Du maa fare med lidt Lempe, man har jo
Not8:26 eviisning om, at det maatte gaae · galt, eller allenfals, at jeg med den største
EE2, s. 166 elene jeg gjør er det lige · galt, ergo gjør jeg slet Intet. Philosophien
F, s. 478 vor man som bekjendt ved Freirs · Galt, Hamlet sværger ved en Ildtang, Jøderne
EE2, note ige Mellemrum at gjøre lidt · galt, lade Herskabet rase, blive fortvivlet derover,
FF:35 else en Ahnelse om det dog ikke er · galt, man bliver sig ikke selv noget saa Forkeert
OTA, s. 374 der dunkelt veed, at det er · galt, men haaber at skulke sig nogen Tid hen;
SLV, s. 295 re Noget om, han har gjort · galt, naar det dog lader sig gjøre om: Gud
AE, s. 331 Majestæt, eller gaaer det · galt, nu vel, saa lad ham blive stødt fra
NB10:38 i Berøring med ham er altfor · galt, og desuden er det dog maaskee ogsaa ubilligt
Not8:13 ølte, at det maatte gaae · galt, og dette Øieblik kom desto værre
NB5:32 stort Andet end at gjøre · galt, og Gud derimod ikke Andet end at gjøre
SD, s. 219 get Godt, og saa igjen noget · Galt, og saa begynde de atter forfra; nu ere
EE2, s. 23 øde paa, hvad Du har gjort · galt, og saaledes bliver Din Livs-Opgave i sig
NB13:43 ud: bitte, bitte; det er nu · galt, om end jeg er en Plageaand, en fræk
EE2, s. 114 ndene, og uagtet det altid er · galt, saa er dette dog mere taaleligt end det
BOA, s. 214 oget Godt om ham, naar det er · galt, saa han bliver anerkjendt og beundret for
TSA, s. 98 get Godt om ham, naar det er · galt, saa han bliver anerkjendt og beundret for
NB2:207 og det paa Grund deraf gaaer mig · galt, saa hører det vel med i Styrelsen, og
NB17:102 og finde at det dog er alt for · galt, saa smigre vi det, vi fortælle det,
NB10:157 t vi har gjort det og ofte · galt, saa veed vi, hvordan vi skulde have gjort
Papir 379 e stræbe for at gjøre Alt · galt, skal vide aldrig at slutte Fred, og glædes
OTA, s. 305 anden Tid af Dagen, var det · galt, thi dette skulde gjøres først. Og
BI, s. 233 ubeføiede Indgriben gjorde · galt, ved ikke at tage Penge for sin Underviisning.
DD:28.b Slags Regnskabs Dag, men det er · galt. – / Den tilsyneladende Rigdom af
NB15:34 am. Saa tomt som idag er dog for · galt. / De Daarer forstaae sig naturligviis ikke
JJ:490 ri han boer – ellers er det · galt. / Det er ubegribeligt, at en Psalmedigter
NB19:80 t end Præst det er dog altfor · galt. / Dette kommer af den fuldkomne Mangel
Brev 254 ig selv, at mit Paafund ikke er · galt. / O, Deres Excellence, eenlig som jeg er
BI, s. 270 n Inhalt, der ihm als an sich · galt. At hans Underviisning var negativ, udtrykkes
NB6:51 ste Saadan, som det ikke er gaaet · galt. Det at være Ingenting er just Braaden
NB5:57 ndthed o: D. / See det er dog for · galt. Det er Følgen af en bestaaende Χsthed,
DD:77 rigtigt; men desuagtet gaaer · galt. det er overhovedet latterligt det omvendte
NB2:139 , for nu var Det og Det saa · galt. Det er umuligt at have et virkeligt Forhold
SD, s. 156 t gaaer godt eller det gaaer · galt. Fatalisme og Determinisme mangler Mulighed
Brev 3 ch er jeg bange for at det er reent · galt. Hans Venner her iagttage en forunderlig
SLV, s. 20 at huske rigtigt og at huske · galt. Hvad er saaledes Hjemvee? Det er noget
AE, s. 145 Stykket er ude, ellers er det · galt. I Forhold til det Forbigangne seer det
NB13:43 k. Saa gjør jeg da noget · galt. I samme Øieblik mærker jeg det. Hvad
SLV, s. 322 kyld i, at jeg gjør noget · galt. Jeg vil dog heller sige, jeg er selv Skyld
Not8:26 re godt igjen hvad jeg har gjort · galt. Med en rædsom Consequents tiltrods for
NB8:111 modsatte Kategorier: det er for · galt. Men at lade Mskene forstaae, hvori Ens
SFV, s. 68 , tie eller tal, det er lige · galt. Men Beængstelse indtil Vanvid skjønnes
NB6:31 t gjøre det, hvis det var · galt. Nei, Msk gjør det altsaa; men idet han
NB9:68 andre ikke – det er dog for · galt. Store Gud er det at bekjende Χstum,
G, s. 57 ære i hendes Sted. Det gaaer · galt. Tilværelsen hævner altid en saadan
IC, s. 144 e er det, er det ogsaa ganske · galt. Tro i prægnant Forstand forholder sig
BI, s. 235 rtune Indblanding havde gjort · galt. Vi ville nu see, om hans Forhold til sine
NB5:32 eielse – og det saa dog var · galt: at saa Gud er Den, der dog kan bringe noget
NB12:150 Kraft deraf, og det gaaer · galt: saa staaer min Forstand op mod mig, og
NB15:109 rholdene nu er, er det for · galt; det er egl. blot raffineret Hedenskab.
AE, note rværdighed ævler nok saa · galt; men naar man til en anden Tid tager det
EE1, s. 285 rst den ene Part, at det er · galt; nu klager den anden Part og raaber høit
NB22:54 ngende: det synes mig er dog for · galt; og mig synes at ethvert sandhedskjerligt
SLV, s. 328 Nei dette Ergo det var · galt; thi kan den end Intet af dette gjøre,
BOA, s. 237 gave, og derfor bliver som en · galvaniseret Frø, der sprætter i Øieblikket;
BA, s. 398 blik at sprætte ligesom en · galvaniseret Frøe, da indtræder der et Phænomen,
DD:208 En Polytekniker Staten er et · galvanisk Apparat / v.S. Staten er en Organisme.
AE, s. 423 en at electrisere Menigheden, · galvanisk bringe den til at sprætte, saa vil han
OTA, s. 419 adet dem dræbe, hvis ikke · Gamaliel havde fraraadet det. Dog bleve Apostlene
Papir 1:1 am for sig, men nu brugde L. · Gamaliels Ord. / pag. 270. d. 26 April forlod L
Oi3, s. 196 ke Andet end den nuværende · Gamasche-Tjeneste med af Staten sikkret jævnt Avancement,
Papir 416 e end det aldeles sluskede · Gamelt og Nyt, hvori han ell. optræder, viser
AE, s. 464 ke til Væren tvertimod det · Gamle » conditio non ponit in esse, end
NB27:11 iver Χstd, og den gode · gamle Χstd – en latterlig, bagvendt
NB22:64 n. / Det slaaer til med den · gamle Χstd. der sagde: Χstd. er ligegyldig
NB21:50 begyndte at leve derefter. / Den · gamle Χstds Livs-Anskuelse, – den
NB23:8 d og dermed Χstdommen. / Det · Gamle – det Nye. / Ja vist er Det, jeg
NB21:4 al nok til nu at oprippe det · Gamle – ergo slap Verden godt fra det.
Papir 375 endnu i d. 72de Aar er den · gamle – for dem er det jo ikke noget Nyt,
Papir 375 visse sig om at han er den · Gamle – for dem er det vist det Glædeligste:
Papir 375 ven – kun er han den · Gamle – hvad han har været gjennem en
NB20:107 u er det i Χstheden. / Det · Gamle – og Mit. / / Det Gamle var: i den
NB25:105 aa sand Χstd. som den · gamle – saa maa man jo være gal at ville
Brev 254 nkt som saa, hvad om vi to · Gamle ( jeg mener Oldingen og mig, hvem jeg i
Brev 205 mig, at jeg dog inden det · gamle Aar ganske forsvandt, skjøndt i den
Brev 37 fordi De saa smukt endte det · gamle Aar med at tænke paa mig. Hils Peter
NB14:57.b vor Tids Underfundighed. / den · gamle Adam / p. 564. anden Spalte / Dette er
Not6:31 ekjendt jeg har truffet min · gamle adelige Ven Rosenørn. / Degnen i Sæding
LA, s. 15 ke Ynglingens, saa er det den · Gamle af Dages! Og er det vel Troskab kun umenneskeligt
NB22:49 d«) ikke ganske den · gamle Afgudsdyrkelse, Menneske-Slægtens eller
Papir 24:6 og Reagens, ifølge hvilken de · Gamle allerede længe i den uadskillelige,
Brev 269 ation men forøvrigt den · gamle Alvor – med en ny lille Tilsætning:
NB5:93 g Rædsel – bag ved dette · gamle Ansigt – thi Syndens Træk ere
NB33:52 og noget saare sandt i hiin · gamle Anskuelse at Charakteer-Dannelse begynder
G, s. 48 rnet! Det er mit Symbol. Som de · gamle Asketer satte et Dødningehoved paa Bordet,
NB34:13 Løb er blevet til! I den · gamle Bearbeidelse af D. Juan siger Elviras Tjener
AE, s. 101 g smutter fra Jacobi paa sine · gamle Been – som ikke due til at springe
AE, s. 100 nen, betjener han sig af sine · gamle Been og sit tunge Hoved. Og det forstaaer
AE, s. 100 g andet saadant, item om sine · gamle Been og sit tunge Hoved. Uagtet Springet,
BOA, s. 128 . Nei, det var Altsammen det · gamle Bekjendte – som dog i ham fandt et
CT, s. 289 eiheller indskjærpe Dig de · gamle bekjendte Lærdomme; den vil blot standse
Papir 454 et var fra først af det · gamle Bekjendte, der dog i ham fandt et saa friskt,
EE1, s. 331 rst ret kjende hinanden som · gamle Bekjendte, skjøndt de kun ere et Øieblik
KG, s. 213 g, at lege Fremmed med det · gamle Bekjendte. / At opbygge er et overført
NB5:70 rst er jeg hjemme, ved det · gamle Bekjendte. / blive angest og bange for
KG, s. 213 Bekjendtskab med det – · gamle Bekjendte. Som Børn have vi vel alle
BOA, s. 128 nge, at det tvertimod var det · gamle Bekjendte; han har aldrig rokket ved det
BI, s. 199 l frelse Aristophanes fra den · gamle Beskyldning at have bagvadsket Socrates.
NB23:205 e ikke ( hvad Anselm og de · Gamle betænkte) at Χstd. er Guds Opfindelse,
DSS, s. 121 t Aar efter Aar gik under den · gamle Biskop » det holder vel nok, saa
DS, s. 259 nne Bog er fra den Tid da den · gamle Biskop endnu levede. Den er derfor holdt
BMT, s. 218 rende. Men saalænge den · gamle Biskop levede, der nu engang var en saadan
DS, s. 259 g fordi jeg af Hensyn til den · gamle Biskop ogsaa gjerne vilde forstaae mit
OIC, s. 213 n veed jeg meget godt, at den · gamle Biskop saae i denne Bog Angrebet; men,
OIC, s. 213 ing, for saa at see, hvad den · gamle Biskop vilde gjøre derved. Hvis der
OIC, s. 213 men af Pietets-Hensyn til den · gamle Biskop, og af forsigtig Langsomhed blev
NB27:68 p trække saa langt ud, at det · Gamle bliver angest og bange for ham. Radicalt
G, s. 10 et Nye, man bliver kjed af. Det · Gamle bliver man aldrig kjed af; og naar man
LA, s. 29 mel lever paa den prægtige · gamle Borg ( » hvor de to store Kastanietræer
LA, s. 31 F. Berglands; de leve paa den · gamle Borg: den eenlige Lusards Børn og Arvinger.
BOA, s. 124 r udenfor og skal bære det · Gamle bort: og saa skulde det Bestaaende selv
KG, s. 368 men Kjerlighedsbudet er det · gamle Bud, som altid bliver nyt. Det gaaer ikke
AE, s. 47 tog han selv sin Tilflugt til · gamle Bøger for at bevise, naar den forkeerte
AE, s. 46 l der blive støvet efter i · gamle Bøger. Det levende Ord hjælper ikke;
TTL, s. 445 for den ogsaa nævnes i den · gamle Bøn, hvilket en nyere Tid anseer for
BI, s. 312 ritiserede imidlertid ikke de · gamle Classikere, man critiserede ikke som Kant
SLV, s. 272 studenticos og frydes ved de · gamle Classikere: jeg skulde ikke betænke
Not12:12 r. Han forbedrede Comedien, den · gamle Comedie begyndte. 436. f: Chr: levede Aristophanes.
SLV, s. 363 ppe bleven saa længe. Den · gamle Conditor kom hen og hilste paa mig, talte
SLV, s. 363 gt at flygte ind hos ham min · gamle Conditor, hvor jeg ikke har været siden
BA, s. 319 a kun bragt derhen, hvor man i · gamle Dage begyndte, i gamle Dage, da netop Forsoningen
SD, s. 227 ositionen. Og alt Det, der i · gamle Dage blev betragtet med Horreur som Yttringer
SLV, s. 203 ette Ord for at haane mig. I · gamle Dage brugte de Militaire en meget grusom
NB32:92 om en Historie Fader fortalte. I · gamle Dage da Herredsfogeder og Birkedommer vare
Brev 273 en Reise – ligesom i · gamle Dage en Reise til Jorsal eller et Korstog
NB23:14 nu paa sine · gamle Dage er han fixet op til en reen Mode-Fyr.
3T44, s. 251 edens Skyld. Og medens man i · gamle Dage fik Himlens Salighed af Guds Naade,
PMH, s. 81 eget smukt og træffende. I · gamle Dage forstode Ordene og jeg hverandre,
BA, s. 397 aaer fort som Skriften i hine · gamle Dage gik hen over Papiret, da man intet
EE2, s. 150 ddelbare, og som nu paa deres · gamle Dage have slaaet sig til Pligten; Mennesker,
NB17:90 e Publikum Noget at snakke om. I · gamle Dage kastedes man for vilde Dyr –
NB21:141 etydning af Opinionen. / I · gamle Dage kom de Extraordinaire med Sigte paa
CC:13 ldelse ved ethvert Maaltid! I · gamle Dage mindedes man ved slige Leiligheder
BN, s. 114 a tager en saadan Contract fra · gamle Dage og dermed sammenligner en Contract
Brev 268 ledes nutildags ikke som i · gamle Dage om Menneskers Kraft, om en Holger
EE2, s. 86 sidder der ganske ene, som i · gamle Dage paa Collegiet. Jeg kan da tænde
PS, note nd noget ufuldkomment, udtrykt i · gamle Dage saaledes: naar Gud er mulig, er han
FB, note det, Heraklit havde forladt. / I · gamle Dage sagde man: det er sørgeligt, at
DJ, note æffende Don Juan, hvad han i · gamle Dage sagde til Elvira, og hvad der oprørte
Papir 291 ag, saa er jeg hævnet. / / I · gamle Dage skrev man som bekjendt det ene Ord
DJ, s. 72 line, burde derfor ikke, som i · gamle Dage Stykket gaves, blive forfærdet,
AE, s. 267 andle Christendommen paa dens · gamle Dage til en reduceret Vertshuusholder,
BA, s. 419 ien til Fuldkommenheden var i · gamle Dage trang og eensom, Vandringen bestandig
NB22:8 roes-Frihed o: D:, – i · gamle Dage troede man, at det var Samvittigheden,
OTA, s. 167 e, det Samme, som hvad det i · gamle Dage var at tragte først efter Guds
DS, s. 164 ldre Hest, men som nu paa sine · gamle Dage var blevet klog, i egne Tanker ædru,
FB, s. 102 g Tale: at gaae videre. I hine · gamle Dage var det anderledes, da var Troen en
F, s. 520 ad det var i gamle Dage; thi i · gamle Dage var det godt Philosophie at sige:
Papir 451 r tillader mig blot Eet. I · gamle Dage var det Skik at læse til Bord
NB26:62 ledes var det idetmindste i · gamle Dage) saasnart Statsministeren kom i Forgemakket,
OTA, s. 208 ghed, og saa tilsidst paa de · gamle Dage, at jages ud om Vinteren i de nøgne
Brev 265 ltsammen. Horats lærte dog i · gamle Dage, at man ikke kan ride fra Sorg og
AE, s. 197 en. Var det Forfærdelsen i · gamle Dage, at man kunde forarges; nu er Forfærdelsen
OTA, s. 161 var; thi dette siges jo fra · gamle Dage, at man lærer et Menneskes Sjel
SLV, s. 253 kik, saa fortæller man, i · gamle Dage, at naar en Prinds opdroges, opdroges
BA, s. 319 r man i gamle Dage begyndte, i · gamle Dage, da netop Forsoningen havde sin uhyre
SLV, s. 372 tunder, som man gjorde det i · gamle Dage, en Paraplue for hele Livet, eller
AE, s. 196 vet noget Andet end det var i · gamle Dage, er Vilkaaret ikke det samme: at være
SD, s. 227 kal troe« heed det i · gamle Dage, kort og godt, saa ædrueligt som
PMH, s. 79 ogie, at det blev atter som i · gamle Dage, kun een Himmel og kun eet Grækenland.
BA, s. 408 des klogere paa Verden end i · gamle Dage, saa fødes ogsaa Mængden af
Not6:18 lod til at kjende Hald fra · gamle Dage, viste det sig dog, at det var ikke
SLV, s. 145 te bliver en Tilflugt for de · gamle Dage. Er hiin Existents poetisk, hvad gjør
EE2, s. 81 Hjertet, sentimental paa sine · gamle Dage; man føler Alt saa tomt omkring
F, s. 520 dette ikke mere hvad det var i · gamle Dage; thi i gamle Dage var det godt Philosophie
G, s. 66 r det, hvad der var Skik i hine · gamle Dage? Tør man maaskee ikke klage for
LA, note Talen igjen hiin Passus af den · gamle Dalund. Situationen indeholder en ypperlig
EE1, s. 277 Classer! Seer Eder dog for! · Gamle Danmark gaaer under, det er fatalt, det
FP, s. 22 ler at » man legede med · gamle Danmark og Dannebrog«, koketterede
EE2, s. 121 d, kostede 8½ ß i · gamle danske Penge, naar man nu overveiede, at
EE1, note u havde aabenbaret sig for den · gamle Dervière og saaledes seilet for
EE1, s. 245 pler af Tante Judithe. / Den · gamle Dervière, hans Datter og Charles
DBD, s. 132 e i Christendom«) den · Gamle det saa nær, som det vel er muligt,
Brev 235 Vendinger, der skjøndt · gamle dog knase mellem Tænderne ligesom Skibs-Tvebakker,
BB:24 det Samme med Hensyn til den · gamle Dr. Bartholos Huusholderske. Saaledes vil
SLV, s. 34 , at afsynge en af de · gamle Drikkeviser, et Forslag, der frembragte
AE, s. 87 e om den Elskede, sæt hiin · gamle Drillepind Socrates istedetfor at svare
Papir 254 Mennesket henfalde til de · gamle Drømmerier. Det er vistnok godt og opmuntrende,
Not7:9 de Ord af P. Møllers Digt: den · gamle Elsker: / / Da kommer en Drøm fra min
NB23:118 . / Men saa meget nærmere de · Gamle end Gjennemsnittet nutildags er dog jeg,
TTL, s. 444 e Erindringen om ham. Men den · gamle Enke vil ingen Paamindelse behøve for
NB26:16 forholder sig altid til den · gamle epicuræiske Sætning: nil beatum nisi
AE, s. 435 f, at Modbydeligheden for den · gamle er saa stor, at man slet ikke vil saa længe
KG, s. 290 Vanskeligheder, saa han, den · gamle erfarne Jæger, nu veed Udvei, hvor ingen
LA, s. 30 d, bestyrkes i sin Dom af den · gamle Etatsraad Dalund, der kommer som engang
Brev 57 / Har De aldrig talt med den · gamle Excellence paa Espe – Otto Moltke.
Oi8, s. 354 Østerlandet levede et Par · gamle fattige Folk, Mand og Kone. De havde, som
Not6:22 viis erindret. Jeg traf den · gamle Fell, der har været i Compagni med Troels
SD, s. 147 rende Reflexion, hvorfor den · gamle Fichte ganske rigtigt antog, selv i Forhold
BA, s. 419 ldt af Energie og Mod, da den · gamle Fichte sagde, at der var ikke Tid til at
BOA, s. 91 hvem jeg altid har venereret: · gamle Fichte, i stor Forstand en Mand, i ophøiet
Not13:8 iheden. Her ligger aabenbart den · gamle Fichte, ikke cogito ergo sum, men jeg handler
EE1, s. 358 ært at bringe Alt paa den · gamle Fod. Dog, det vil jeg ikke. Blot endnu
Not6:8 Pebersvend og fattede en for · gamle Folk ikke ualmindelig Forkjærlighed
SLV, s. 195 r noget tunghør, men, som · gamle Folk ofte er det, meget nysgjerrig, altsaa
G, s. 72 Menneske har at gjøre, naar · gamle Folk tale. / I hele det gamle Testamente
Oi8, s. 355 r blevet af, det vidste jo de · gamle Folk, den var nu paa sit rette Sted. /
Brev 151 r af, at det ikke gaaer mig som · gamle Folk, der vel erindre det der er dem fjernest
BB:37 pig: at Børn ville være · gamle Folk, er overlevet. Det er et tragicomisk
Oi8, s. 354 Liv. / Lyse Fremtid for disse · gamle Folk, hvilken Glæde! Dog nøisomme
NB21:148 , der vil fortrænge det · Gamle for selv at komme til at herske o: s: v::
EE1, s. 268 a viser sig saaledes. Hendes · gamle Forelskelse i Charles er Pjat, hendes nye
EE1, s. 180 ort Brug deraf, da vilde det · gamle Forhold ikke mere lade sig tilveiebringe,
AA:51 ved et Trylleslag revet ud af sine · gamle Forhold, det » Syndens Legeme«,
BI, s. 282 dviklingsform, tvertimod, det · Gamle forsvandt, og Alt blev nyt. Skal der nu
PMH, s. 63 om de tør tillade sig den · gamle Fortrolighed mod Børnene. / Dog ogsaa
SBM, s. 143 onst-Festlighed ind med i den · gamle Fortryllelse. /
BI, s. 298 n paa den anden Side skal det · Gamle fortrænges, det Gamle maa sees i sin
BI, s. 298 , paa den anden Side skal det · Gamle fortrænges. Forsaavidt det Nye skal
TS, s. 99 et Exempel, dannet efter hine · gamle Fortællinger om, hvad et Menneske i
TS, s. 99 Da udgik ( saa er det i hine · gamle Fortællinger) Befaling til ham: »
EE1, s. 395 n Cordelia! / Man læser i · gamle Fortællinger, at en Flod forelskede
GU, s. 334 ildelse udebliver ikke, og den · gamle Forvildelse er nu blevet mere ondartet;
EE2, s. 252 Vilde den Skik at slaae deres · gamle Forældre ihjel. Det er vel muligt, at
NB9:11 eg svinger af, og Stillingen hiin · gamle fra Enten – Eller: jeg vil ikke være
NB27:61 curæisme. / Det er dette · Gamle fra Oldtiden, at Epicuræeren og Stoikeren
CC:15 ke i Skoven Træerne fortælle · gamle Frasagn osv., – nei mig tilhviske
NB23:51 ommen den Idee vi maae have · gamle Frue H – der i Alderdoms-Skjønhed
CC:24 e snakke op. / Jeg taler helst med · gamle Fruentimmer, der føre Familievrøvl,
Brev 267 / En Modens Fjællebod i · gamle Fure; / Og faae I saa færdigt det herlige
Papir 385 ske langtfra være denne · gamle furede Skikkelses; nei en ung Karl –
TTL, s. 428 m, og dog er endnu maaskee de · gamle Følelser ikke ganske uddøde. Der
Brev 267 la fortæller om dem, de · gamle Galler scilic., at de vare saa overbeviste
NB35:22 en til Gudstjeneste, og den · gamle Gase prædikede om det høie Maal,
AE, s. 434 ende, at det var Synd for det · gamle gode Binds Skyld, thi, besynderligt nok,
BOA, s. 113 som i 1001 Nat – et Par · gamle graae Buxer bringer alt Andet i Glemme.
BOA, s. 113 , ak, og Buxerne ere de samme · gamle graae. En saadan faktisk Begivenhed har
AE, s. 44 ngdommeligheden ( hvilken den · gamle Grundtvig jo ogsaa roser sig af), der ingen
BMS, s. 126 ge Aar siden at have sagt til · gamle Grundtvig: Biskop Mynster skal først
NB26:30 derved kommer saa igjen det · gamle Grusomme frem: at de Ulykkelige, de Fattige,
BI, s. 212 aus sich zu bestimmen. I den · gamle Græcitet havde Lovene for Individet
BI, s. 255 r Øren at høre med. Den · gamle Græcitet havde overlevet sig selv, et
BI, s. 182 d han som Tilhænger af den · gamle Græcitet maatte stræbe at tilintetgjøre
BI, s. 199 or et Princip, der truede den · gamle Græcitet med Undergang, saa vilde det
BI, s. 212 Almindelige, behøvede den · gamle Græcitet ogsaa en Afgjørelse i de
BI, s. 270 Böse umzuschlagen. I den · gamle Græcitet var nu Individet i denne Forstand
BI, s. 250 i en vis Forstand ogsaa i den · gamle Græcitet, det Virkelige havde absolut
BI, s. 189 t, der vilde fortrænge den · gamle Græcitet, og forsaavidt lader her sig
BI, s. 182 dant absolut polemisk mod den · gamle Græcitet, og tillige et Standpunkt,
BI, s. 188 mellem det Subjective og den · gamle Græcitets Objectivitet, hvor det Guddommelige
BI, s. 202 ectiviteten i Forhold til den · gamle Græcitets Substantialitet svævende,
AE, note taaes rigtigt, og da desuden de · gamle Græker jo ogsaa bruge Ordet πιστις,
FB, s. 102 p. 2 og 3). – Hvad hine · gamle Grækere, der dog ogsaa forstode sig
BI, s. 270 delighed, saaledes som den · gamle græske Sædelighed, deels en høiere
BA, note at det just ikke geraader hiin · gamle græske, skjønne Philosophie til Skam,
NB16:97 nder maatte man holde sig til de · gamle Guder. / Det er den Form: existentielt
Brev 164 r modtaget fra Dem; at den · gamle Haandskrift skulde ret levende minde mig
NB33:8 theden er ganske simpelt det · gamle Hedenskab – pyntet ud med christelige
SD, s. 197 isdom vistnok oftest er, det · gamle Hedenskab. / Der er nu saa ofte talet om,
NB34:17 han kan avle Børn! / Nei, det · gamle Hedenske spøger dog endnu i de Flestes
NB26:82 a kommer ganske rigtigt det · gamle Hedenske tilbage, og nu sluddrer man Χstd
NB32:134 e Tankegang, ( noget nær den · gamle hedenske) at Smaa-Ting ikke beskjeftige
SFV, s. 87 det Moderne ( forresten det · gamle Hedenske) istedet, at det at være Menneske
3T43, s. 83 ge Hjerte. Og dog; hvis hiin · gamle Hedning, der paa sin Hest reed gjennem
BOA, s. 230 e A. især rider paa er den · gamle hegelske at Begrebet slaaer om, kun at
BOA, s. 258 m, saa recurrerer han til de · gamle hegelske Forflygtigelser. Vilde En gjøre
NB29:92 r og svirer heller ikke som hine · gamle Helte – men raffineret Vellyst, eller
Brev 311 n er traadt istedetfor den · gamle Hengivelse. / Men denne Tilstand kan man
NB28:56 t Bestikkende for mig i min · gamle Hengivenhed og min æsthetiske Beundring.
EE1, s. 42 Comitee, der af Sympathi med · gamle Hestes sørgelige Endeligt, har besluttet
EE2, s. 194 svende. Een af dem fik af den · gamle Hex, de besøgte i Skoven, en Fingerhat,
BI, s. 116 liske Forsøg, ligesom hiin · gamle Hex, paa først at opæde Alt og derpaa
Brev 49 , af Frygt for at iaften den · gamle Historie skal begynde forfra. / Nu Eet
NB26:86 t med Gud. / See det er den · gamle Historie! Men er dette rigtigt? Er det
EE1, s. 38 e op, og saa havde jeg jo den · gamle Historie. / Usle Skjebne! forgjeves opsminker
NB16:36 mfundet vanvittigt. / Det er den · gamle Historie. Der gjøres en Opdagelse –
NB12:191 tolthed: nu ja, det er den · gamle Historie. Saa har jeg maatte holde ud i
Brev 118 truffet Nogen af dem i mit · gamle Hjem; min Søster Louise, veed Du vel,
EE2, s. 81 n, naar man bliver borte. Den · gamle Husholderske er i Grunden et meget skikkeligt
LA, s. 28 ende sit Liv; frelses ved den · gamle Husholderske Susanne, og finder ved hendes
NB21:148 en et nyt Hvorledes af det · gamle Hvad. / Dog at betjene et Hvorledes, kan
2T44, s. 198 det er Utaalmodighed. Denne · gamle Hykler, der mere hykkelsk end hine Pharisæere,
EE1, s. 19 nd er nogen Usikkerhed hos de · Gamle i Bestemmelsen af, hvilke de 7 Vise vare;
Papir 270 Mange, der bleve · gamle iblandt os, men Intet lærte, Intet oplevede,
NB19:8 d, eller at ikke Angesten for den · gamle igjen faaer Overhaand o: s: v:. / Χstd.
NB13:31 Men i samme Secund begynder det · Gamle igjen, at jeg formodentlig døer imorgen,
NB23:116.c ig, den Lettelse havde saa de · Gamle igjen: at ville En offre Noget eller sig
BOA, s. 187 u Ord. – Her har vi det · Gamle igjen: skal det deraf, at Adler beraaber
3T43, s. 92 r ham let at forudsee, at de · gamle ikke rumme denne Overflod. Da er han tryg
AE, s. 434 igt Forsøg med at lade den · gamle indbinde paa en ny Maade, om ikke den forandrede
SD, s. 203 rstaaet det? Her svarer hiin · gamle Ironiker og Ethiker: o, Kjere, tro aldrig
NB32:118 telige Sprog tilbage i den · gamle Jammerlighed – og paa den Maade er
NB2:117 g, besynderligt nok finder i min · gamle Journal for 1839 ( E. E.), i hvilken der
F, s. 511 Dage, saa forskjellig fra hiin · gamle karrige Gudinde, der kun vilde elskes og
EE1, s. 277 keet saa ofte før, og den · gamle Keiser falder i Prisen. I saa Fald er det
NB28:7 s. De første Christne, de · gamle Kfædre forstode det ikke saaledes, de
NB35:49 udenfor Ægteskab – den · gamle Kirke paastod, at det var umuligt at leve
Not1:5 rlige Disputationer i den · gamle Kirke saavelsom i den nyere om Englenes
NB35:16 de. / Man forstaaer nu, hvad den · gamle Kirke talte om, at den Χstne efter
CC:12 t Forsøg paa at belive det · gamle kirkelige Sprog og gjøre sin Theori
SD, s. 161 tvivlelse. Det var dette, de · gamle Kirkelærere meente, naar de talte om,
KG, s. 195 t var i denne Betydning at de · gamle Kirkelærere sagde: at Hedenskabets Dyder
NB35:14 lægts-Forplantelsen, en af de · gamle Kirkelærere tale: afholder Eder dog
NB32:112 blinger, Sengeliggende, · gamle Kjellinger, kort hvad der ingen Brug kunde
Papir 207 det samme som Omqvædene i de · gamle Kjæmpeviser. NB. dem som forekomme midt
EE2, s. 143 ghed. Seer Du, der har vi Dit · gamle Kjætteri, det er Dig, der dog saa ofte
EE2, s. 139 a hinanden? Nu er jeg ved Dit · gamle Kjætteri. Du kommer til at indskrænke
TTL, s. 443 n død. Og naar saa alle de · gamle Kjøbere har gjort det eengang, saa har
NB24:130 de over til min Side. / O, · gamle kloge Mand, hvorfor vil Du slet ikke troe.
PF, s. 87 rsarens«) med at vende · gamle Klæder og andet saadant Arbeide. Men
PF, s. 88 un paa det gamle, med at vende · gamle Klæder, med at lappe sammen og saaledes.
PF, s. 88 sk end det, kun at kunne vende · gamle Klæder. Den, hvis Roes den Ærekjære
SLV, s. 325 g hen i Erindringen, hos min · gamle Konditor vilde jeg søge dens Spor, og
Brev 164 lde jeg vel neppe afskedige min · gamle Kone, da hun i alle Maader er efter mit
DD:94 Bondepige vanker om, siger til den · gamle Kone, hun møder: » Ich bin nicht
OTA, s. 359 til, men havde dog endnu den · gamle Kones Haar og rynkede Hud; men tredie Gang
SLV, s. 349 ænke mig, at det var hiin · gamle Kones tungsindige Idee, der plagede mig,
Papir 318 odigt Anstrøg siden den · gamle Konges Død; og Efterfølgeren har
PS, s. 267 rsom, hvad vi jo læse om i · gamle Krøniker, en Keiser feirede sit Bryllup
PF, s. 88 n, ved at berøve ham hans · gamle Kunder; men Guderne straffede ham ironisk
AE, s. 544 lad os fremfor Alt ikke blive · gamle Labaner, der lyve om Barndommen, der tillyve
DBD, s. 132 e holdes hen, saalænge den · Gamle levede, jeg var mod Slutningen nær nok
3T44, s. 261 altfor snart tilbage til den · gamle Leveviis, og den ved Nøden fremtvungne
G, s. 27 jeg da. Strax ilede jeg til mit · gamle Logis for at forvisse mig om, hvorvidt
NB30:41 pludselig vaagne, veemodigt, min · gamle Lyst til at frydes ved Sprogformen. Jeg
BOA, s. 144 debond, ei heller ny Viin paa · gamle Læderflasker, at Hullet ikke skal blive
PS, s. 240 naar man gyder ny Viin paa · gamle Læderflasker, da sprænges disse;
3T44, s. 262 sprænger den nye Viin de · gamle Læderflasker; derfor udsletter Glemsel
NB14:65 asse af voxne Disciple. Den · gamle Lærer har i ældre Stiil behandlet
NB14:65 drive Opgaven igjennem. Den · gamle Lærer skjendte og straffede, var maaskee
AE, s. 226 sig det. Hvorfor mon nu hiin · gamle Lærer var saa glad over sit fordeelagtige
BI, s. 298 det Gamle fortrænges, det · Gamle maa sees i sin hele Ufuldkommenhed. Her
AE, s. 217 re en Olding, lifligt for den · gamle Mand at see Slægten voxe op om sig,
Not6:8 ig men der kommer Ingen; den · gamle Mand bliver urolig, gaaer ind paa det unge
NB28:41 Side og sagde: gamle Mand, · gamle Mand hvad har Du gjort? hørte Du da
FF:10 Henvendelsen til Publicum). / Den · gamle Mand jeg traf sammen med i Theatret, som
TNS, s. 147 ulde bestaae, saalænge den · gamle Mand levede, der ogsaa var begavet i Forhold
FB, s. 118 ms Haand. Og han stod der, den · gamle Mand med sit eneste Haab! Men han tvivlede
AE, s. 217 m, for rørt at bevidne den · gamle Mand min Deeltagelse, med Taarer og skjælvende
FB, s. 116 at Isaak blev dens Bytte. Den · gamle Mand skulde ikke glad i Døden lægge
BI, s. 167 sin Taknemlighed for, at den · gamle Mand vil indlade sig med ham, da den, der
SLV, s. 187 sig selv og sagde: stakkels · gamle Mand! / Der var engang en Fader og en Søn.
NB24:89 ar Du dog der gjort; o, stakkels · gamle Mand! Og det fordredes jo slet ikke; Du
EE2, s. 52 Det kan Du nu vel tilgive den · gamle Mand, der maaskee aldrig har vidst, hvad
FB, s. 115 , der aldrig blunder, med hiin · gamle Mand, der overlever Alt, – han havde
NB28:41 ved Abrahams Side og sagde: · gamle Mand, gamle Mand hvad har Du gjort? hørte
CT, s. 153 den meget Ældre, ikke den · gamle Mand, ikke Oldingen ( hvilket Alt er den
Not6:18 / Besøget ved Hald; den · gamle Mand, jeg mødte, der laae sorgløs
JJ:226 sig i et Speil og sagt: Stakkels · gamle Mand. / Det var en Fader og en Søn.
SLV, s. 123 ligt! Men Ære være den · gamle Mands Hoved, hans Regnskab var ganske rigtigt!
SLV, s. 265 rt og det Meste glemt, i den · gamle Mands Mund kan faae en Vægt, som det
EE2, s. 274 gsaa paa Dig kan anvende hiin · gamle Mands Ord, at Du er bleven taget itide;
Brev 132 om kun Blomsterduft har og · gamle Melodier. / Bring hurtigt Brevet ad den
EE1, s. 331 hedens Hav afføre sig det · gamle Menneske og stige op af denne Daab og nu
Brev 198 re Henrich! / Du seer, jeg · gamle Menneske staaer som paa Pinde for Dig:
AE, s. 426 ja, til Astronomien. Den · gamle Mester Socrates gjorde det Omvendte, han
Brev 143 vde maaskee ventet med » · gamle Minder« ogsaa at have modtaget
EE1, s. 252 ham gjennemgaaer hun nu alle · gamle Minder. En vittigere Situation lader sig
NB7:46 anmark er hverken det ny ell. det · gamle Ministerium, men at Landet lille som det
AE, s. 230 Værket selv have bragt den · gamle Misforstaaelse frem igjen. Forholdet skal
NB24:159 et der skal afdøes, det · gamle Msk. / a Hvad der fordres for til sand
EE1, s. 171 ndt yngre ere vi dog alle · gamle nok til ikke at lade os bedrage af det
NB15:128 elt, saa er dog det Nye: at det · Gamle nu er blevet Nonsens, Trivialitet. /
BOA, s. 128 ange forunderligt nok ved det · Gamle og at efter hans Død Mange, bevægede,
Not1:7.c.a er som et Msks Søn til den · Gamle og blev ført for ham og han gav ham
CT, s. 239 neste Tid«, thi da de · Gamle og de Ældre ikke vare tilstede, saa
BI, note 29de den 2den. Den 30te hed den · gamle og den ny, den 1ste hed Nymaane,«
BI, s. 199 d, som nødvendig baade den · gamle og den nye Græcitet maatte afskye, det
DD:208 DD:208) / Striden mellem den · gamle og den nye Sæbekielder / / heroisk-patriotisk-cosmopolitisk-philantropisk-fatalistisk
LA, s. 57 des har han reist baade i den · gamle og den nye Verden, er derpaa vendt tilbage
Papir 454 ille længes efter dette · Gamle og denne Gamle, som man i Sommerens Hede
AE, s. 291 i den vare blevne for tidligt · gamle og der nu paa kunstig Maade maatte skaffes
NB36:12 eg / / er Collisionen mellem det · Gamle og det Nye. / I Almdh. kommer det Nye med
BOA, s. 128 , ville længes efter denne · Gamle og dette Gamle som man længes efter
AE, s. 528 den) er gaaet tilbage til det · Gamle og gaaet glip af Christendommen. I Mulighedens
AE, note p fordi den vilde tage alt det · Gamle og gjøre det nyt, laae Forargelsen saa
BOA, note else, hvorfor man da opgav det · gamle og hvorfor man antog det ny, det kommer
LA, s. 72 g lave og omsye og opkjøbe · gamle og nye Vittigheder: hvilket frygteligt
BOA, s. 258 g idelige Erindringer af det · Gamle og saa dog at være forandret i sit Væsens
NB21:125.b l. det Gode. Man vil have det · Gamle og saa for 4 ß af det Nye. / Christelig
NB23:46 gammel-Orthodoxe er egl. blevne · gamle og sløve. / Chrysostomus / siger ypperligt:
KG, s. 288 vildledt, fordærvet baade · Gamle og Unge, kort grebet om sig efter en Maalestok,
IC, s. 216 og derfor holder sig til det · Gamle om at bekjende Christum. Han angiver altsaa
IC, s. 192 sit sædvanlige Sted, i den · gamle Omgivelse – men ene beskjeftiget
SLV, s. 237 t hun ikke vilde leve i de · gamle Omgivelser; ikke kunde holde det ud, men
BOA, s. 238 r tilbage. Han varmer her det · Gamle op, om at det var en ond Aand, Djævelen,
NB18:35 t er dog en Lykke, at man har de · gamle Opbyggelsesskrifter at holde sig til. Hvor
SD, s. 224 r, som allevegne, er hvad de · gamle Opbyggelsesskrifter forklare, saa dybt,
NB33:54 komme Reaktionerne. / Men som de · gamle Opbyggelsesskrifter rigtigt lære, Individet
AE, s. 418 seligen støde paa et af de · gamle Opbyggelsesskrifter, og der ganske rigtigt
3T44, s. 270 ofte er ikke saaledes hiint · gamle Ord gjentaget i Verden, anbragt paa rette
AE, s. 480 ydning som den, i hvilken det · gamle Ord siger: qui s' excuse accuse. Ordsprogets
FB, s. 125 Gjerning vilde gjøre hiint · gamle Ord til Skamme, at det ikke gaaer til i
EE1, s. 287 Aar, vise Rigtigheden af det · gamle Ord, at det er Lidet, der kan fornøie
EE2, s. 241 æsthetisk, gjælder det · gamle Ord, at være – eller ikke at være,
FB, s. 179 vet Himlens Bistand? Er det · gamle Ord, at Ægteskabet stiftes i Himlen,
4T44, s. 294 paa denne Forestilling hiint · gamle Ord: at for Lidet og for Meget fordærver
SLV, s. 440 neske, der har forstaaet det · gamle Ord: de te narratur fabula, han er ingen
EE1, s. 154 tragisk Bestemmelse, og det · gamle Ord: quem deus vult perdere, primum dementat,
NB29:110 lingen eller -Romanen, hvor den · gamle orthodoxe Jødedom fremstilles: mon da
KG, s. 245 Sande kommer pludseligen det · Gamle paa En igjen. Det Uendelige, det Evige,
DD:182.a raft, ell. vil Du lade os blive · gamle paa Jorden, saa vor Aand sløves, o een
OTA, s. 386 enten Du raadspørger den · gamle Pagts Skrifter eller den nye, derom er
BOA, s. 242 te! Naar man ved at rode op i · gamle Papirer maaskee finder saadanne korte Sætninger,
SLV, s. 363 nde paa mig. Jeg sad paa min · gamle Plads og kastede stundom Øiet ud ad
NB33:13 de han blive benauet – den · gamle Politie-Agent kjender ikke til Benauelser
Brev 57 Conventets. Vi bruge her den · gamle Pontoppidanske, og da jeg nu troer denne
NB27:40 aa i den Betydning som naar · gamle Prof. Nielsen sagde: Dreng, jeg skal hjælpe
OTA, s. 357 r Evigheden. Og som en af de · gamle Propheter har sagt, at Afgudsdyrkeren bærer
SFV, s. 45 Straf, med hvilken en af de · gamle Propheter i Herrens Navn truer Jøderne
OTA, s. 422 øve blot at minde om hine · gamle Propheter og Dommere) o, men selv den strængeste
3T44, s. 271 ikke Messias, ikke en af de · gamle Propheter, ikke Propheten, han var Dens
NB33:13 v skal dissecere – men den · gamle Prosector hænder Sligt ikke: og dog
TS, s. 80 til lige det Modsatte. I hiin · gamle Psalme ( » o store Gud vi love Dig«),
AE, s. 435 en nye er indført. Har den · gamle Psalmebog aldrig før gjort Gavn, saa
AE, s. 435 gviis og soleklart, fordi den · gamle Psalmebog er saa slet, at den endogsaa
AE, s. 434 l Menighedens Exemplar af den · gamle Psalmebog være særdeles vel conditionneret,
AE, s. 435 t er af Modbydelighed for den · gamle Psalmebog. Hvad var det der ødelagde
AE, s. 435 art, af Modbydelighed for den · gamle Psalmebog. Hvoraf kommer det, at Huus-Andagten
AE, s. 435 gviis og soleklart er det den · gamle Psalmebogs Skyld. Hvoraf kommer det vel,
EE2, s. 268 jønhed? Jeg er her ved det · gamle Punkt, det beroer paa, hvad man forstaaer
BA, s. 382 Betydning. Her er jeg paa mit · gamle Punkt. Det Sexuelle er ikke Syndigheden,
AA:19 drig noget saa vittigt, og at · gamle Rahbek, dersom han havde levet, vilde have
EE2, s. 98 Derfor adskille I, efter den · gamle Regel: divide et impera. Den første
NB32:103 fordi man endnu præker i den · gamle Retning. / Hvad vild Sandselighed, item
F, s. 491 are medens han aftørrede den · gamle Romer, og om Alt var i skjøn og høitidelig
NB18:85 t naar vi ere blevne 25 Aar · gamle saa have vi allerede lært at smile ad
DBD, s. 133 Katastrophe ( hvilket var den · Gamle saa uhyre imod) blev undgaaet. Den Gamle
NB23:80 : » Saaledes sluttede den · gamle sin Tale. De Tilstedeværende hørte
NB3:15 n, at det Gamle, aldeles det · Gamle skal være som nyt igjen. Saalænge
KKS, s. 94 det 16de Aar at maatte taale · gamle skaldede eller halvfjantede Recensenters
Brev 170 rede! / Da ogsaa den gode · gamle Skik at møde Dem er gaaet af Brug, maa
LP, s. 48 Fortællingen; men den gode · gamle Skik, som dog efterhaanden ved det mundtlige
Oi2, s. 168 ndskrænket Stakkel af den · gamle Skole, eenfoldig nok til virkelig at mene,
Brev 57 fortræffelig Mand af den · gamle Skole, og dog var han endnu ifjor saa livlig
NB2:143 g saa i Modsætning hertil den · gamle Skole-Gang, da Skolen var et indesluttet
SLV, s. 271 et nyt Skrift.« Min · gamle Skolemester var en Heros, et Jern-Menneske,
NB31:36 d men endog protegere dette · gamle Skrammel. / Et Forslag til den mulige Synode.
EE1, s. 170 vilken man finder Exempler i · gamle Skrifter, hvor en Figur fremstilles, der
NB32:51 : Alt gaaer tilbage i den · gamle Skure, og Χstd. puffes uden for, det
AE, s. 360 et, saa gaaer Alt igjen i den · gamle Skure. Men Resignationen er ikke en Konge,
NB21:45 gribe. Hun bliver ved i den · gamle Skure: at lukke Vinduerne for at der ikke
NB19:69 tte blive dem til Anstød. Det · Gamle slutter sig saaledes af, at det maa støde
SLV, s. 62 ae en Længsel efter et Par · gamle Slæber, man engang gik meget magelig
EE2, s. 266 der have vi igjen den · gamle Snak om Pligt og Pligt, overalt er det
SFV, s. 35 og man kan, for at erindre om · gamle Socrates, bedrage et Menneske ind i det
NB16:87 , af alle Msker største, · gamle Socrates, Intellectualitetens Heros og
Papir 375 s efter denne Gl. og dette · Gamle som man i Sommerens Hede kan længes
BOA, s. 128 es efter denne Gamle og dette · Gamle som man længes efter Ungdommens Liflighed,
SD, s. 170 an vedbliver at betragte den · gamle som sin Bopæl; han regner paa, at det
NB12:26 redeligt ja ell. nei. Det er det · gamle Sophistiske, med at kunne tale –
IC, s. 54 . Derimod svarer den mere til · gamle Spaadomme, med hvilke Folket dog maa antages
FB, s. 117 ikke ligesom tilbage efter de · gamle Spoer? Naar der blev kaldet ad Dig, svarede
CT, s. 72 det Fjerne, der lever paa sit · gamle Sted, men fjernt fra sit eneste Ønske:
LF, s. 34 til sin Kjerlighed og til sit · gamle Sted: den lydige Fugl finder sig ubetinget
EE2, s. 125 og snart vende tilbage til de · gamle Stier og som Ægtemand vise sig som ægte
OTA, s. 386 Veien og spørger efter de · gamle Stier, han skal ogsaa faae alvorligt Svar,
SLV, s. 436 e fundet Magen; thi Ironiens · gamle Stormester behøvede en Saadan for at
NB24:44 var dog mere Sandhed i det · Gamle strax at begynde i Retning af at handle.
Brev 17 k, istedenfor at beskadige de · gamle Strenge. See, vil Du glæde Dig med mig
Papir 306 Fuldkomne, da stiller den · gamle Strider sig hen hos dem paa Løbebanen,
BOA, note r Sagen og Bogen tilbage i den · gamle Suppedage. Og Forfatteren læses ikke,
NB:47 Sagen og Bogen tilbage i den · gamle Suppedage. Og Forfatteren læses ikke,
OTA, s. 386 saa faae alvorligt Svar, det · gamle Svar: at Veien er trang, at et Menneske
SLV, s. 188 da ikke i et Speil, som den · gamle Swift, thi Speilet var jo ikke mere til,
KG, s. 294 gt tilgivende at borttage den · gamle Synd, som den Kjerlige gjør det, der
NB21:160 rdi man befrygter, at hiin · gamle Sætning gaaer af Brug, at det at studere
AE, s. 57 forstaaes af det Lige, og den · gamle Sætning quicquid cognoscitur, per modum
Brev 272 e Dem den, det beviser min · gamle Sætning, at De bliver yngre. Thi en
F, s. 491 kabet, der gjælder endnu den · gamle Sætning, at et Menneske, naar han gjør
PPM, s. 138 nyde Livet, alt efter Epicurs · gamle Sætning: » nil beatum nisi quietum«
EE1, s. 230 ke glemme Betydningen af den · gamle Sætning: at det Lige kun forstaaes af
NB16:27 med Haan næsten talte om den · gamle Sætning: at Noget var sandt i Theologien
BI, s. 357 roniens som Uvidenhed til den · gamle Sætning: credo quia absurdum; men den
FB, s. 195 dybe sig i Betydningen af den · gamle Sætning: nullum unquam exstitit magnum
SLV, s. 267 gelsk, hvad der oplivede den · gamle Sømand, han saae saa skalkagtig ud,
Not6:1 saa lang Tid sammen; ligesom · gamle tandløse Folk saa ofte maa vende Maden
SLV, s. 452 at høre den. Og naar den · gamle Tante lidt tidligere sagde til Pigerne:
SLV, s. 439 le Haanden. Som Jehova i det · gamle Testament hjemsøger Forældrenes Brøde
NB32:79 Christenhed. / / Selv i det · gamle Testamente ( der dog ikke har engang Anelse
NB30:113 øden, saa haard er Gud i det · gamle Testamente aldrig mod sine Elskede. Det
NB30:113 rlighedens Gud. Naar i det · gamle Testamente Daniel af Fromhed ikke vil spise
NB30:14 Grunden at negere hele det · gamle Testamente eller at tage Kraften fra det.
3T44, s. 246 som den første Bog i det · gamle Testamente er bleven kaldet Fødselen,
G, s. 72 r gamle Folk tale. / I hele det · gamle Testamente er der ingen Skikkelse, man
EE2, s. 246 sig selv, som naar det i det · Gamle Testamente hedder, at Adam kjendte Eva.
EE1, s. 36 Sjæl altid tilbage til det · gamle Testamente og til Shakespeare. Der føler
NB30:113 faaer at spise; naar i det · gamle Testamente Propheten er i Nød, saa finder
NB32:67 kommer Evangeliet, ligesom i det · gamle Testamente Prøvelsen hørte op og
BI, s. 153 Plato, som Propheterne i det · gamle Testamente stode til Apostler og Evangelister.
SLV, s. 214 i de hellige Bøger af det · gamle Testamente synes ikke at mistrøste mig.
SLV, s. 215 Modsætningen, at hele det · gamle Testamente viser Exempler nok paa en Klogskab,
JJ:1 paa Romantik finder jeg i det · Gamle Testamente, i Judiths Bog, Cap. 10, V.
EE1, s. 149 selsfulde Forbandelser i det · gamle Testamente, saa kunde man let fristes til,
EE:7 , sine Typer, sine Myther, sit · Gamle Testamente. Overalt i ethvert Pigeansigt
EE2, s. 297 e eller, som det hedder i det · Gamle Testamente: neiede mig for hende. For mig
NB32:67 es og prøves af Gud var i det · gamle Testamente; men saa kommer Evangeliet,
CT, s. 189 g. Dette fordredes ikke i det · gamle Testamentes Dage; Gud fordrede ikke af
Papir 460 gjort sig bekjendt med det · gamle Testamentes Skrifter og hvad Skrifter af
Not6:18 at det gik tilbage i meget · gamle Tider. Jeg blev allerede halv betænkelig
NB15:42 ve at troe det, at forvandle det · Gamle til absolut glemt – og nu troe absolut
Brev 311 n vi mærke snart at den · gamle Tillid er rokket, for da ikke at see Tvivlens
NB36:12 der jo før jo hellere vil det · Gamle tillivs, have det styrtet. / Jeg kom med
2T44, s. 200 , at dette var Faren, om den · gamle Tilstand kunde vedblive og gjøre Sygdommen
4T43, s. 139 Tvivlen. Medens derfor i den · gamle Tingenes Orden Mennesket kom sidst, og
NB23:118 re vi bogstaveligt – de · Gamle toge det ganske bogstaveligt hvad der stod
EE1, s. 152 Navn vil jeg beholde fra den · gamle Tragedie, som jeg i det Hele vil knytte
Brev 311 a tabe vi dem af Syne. Vor · gamle Tro bebreider os – vi frygte for
Oi3, s. 195 ed, som helst vil blive i det · gamle Tummerumme – men hovedsagelig er
OTA, s. 173 og dog bestandigt den · gamle Tvesindethed. Ja, hvad der gjør den
NB15:49 er. / Imidlertid, alle mine · gamle Tvivl kom op igjen, væsentligen samlede
EE1, s. 202 Smule Dannelse friste denne · gamle Tvivlens Magister til at tage hende med
FB, s. 102 erves i Dage og Uger, hvad den · gamle udtjente Strider opnaaede, der havde bevaret
BB:34 n kan gjenføde og gjenerobre de · gamle Udtryk, omtrent som Baggesen i »
SFV, s. 34 bildning at hæve; hele den · gamle Vaabenlære, alt det Apologetiske og
EE2, s. 289 eende forbliver jeg dog i min · gamle Vantro, at et saadant Underbarn ikke er
NB20:107 t Gamle – og Mit. / / Det · Gamle var: i den Grad at være ivrig og travl
OTA, s. 129 unde lede ham tilbage paa den · gamle Vei; der var maaskee Den, som foer vild
Brev 238 e Aand i Kamp der. / Deres · gamle Ven / Slagelse 18 Nov. 1850. / A G Rudelbach.
EE1, s. 285 consequent at træffe sine · gamle Venner og Bekjendtere i en bedre Verden,
Brev 311 Nutiden er os fremmed, den · gamle Verden er tabt for os og i den nye have
EE1, s. 143 nu naturligviis deri, at den · gamle Verden ikke havde Subjectiviteten reflekteret
LA, s. 29 , saa vel i den nye som i den · gamle Verden, efterat have ladet Elskovens Tid
EE1, s. 352 Anviisning, der findes i det · gamle Vers: Ridderen breder ud sin Kappe saa
BI, s. 286 tiv fri deri. Her gjelder det · gamle Vers: semel emissum volat irrevocabile
DBD, s. 133 hyre imod) blev undgaaet. Den · Gamle vidste, baade fordi han omhyggeligere læste
BOA, s. 281 t han dog bliver ved paa den · gamle Viis, da opdager han, at det er Spilfægterie
NB24:100 , vel belært af alle de · gamle Vildfarelser. / Det Ubetingede –
NB10:39 er jeg villig til ( paa det · gamle Vilkaar) at vove mig i Kamp med Menneskene,
EE2, s. 90 Hjerte, som der staaer i den · gamle Vise: / Mein Herz ist wie ein Taubenhaus
NB35:42 llusion, thi det bliver det · gamle Vrøvl eller det samme Vrøvl i den
NB27:68 e Bekæmper, saa maatte jo det · Gamle være glad ved ham, og det bliver uforklarligt,
LA, s. 48 ister, vender tilbage til sit · gamle Væsen, som kun hun havde havt Magt til
Not6:18 restillingen om et af disse · gamle Væsener, der ere Poesiens Goldammer
LA, s. 29 ceraad Waller, der beboer det · gamle Wallerske Huus, og ved ham indføres
NB21:142 t, der ikke convenerer En, hiin · gamle ærværdige, og saa vil man snarest
PF, s. 87 oncere paa, Opfyldelsen af mit · gamle Ønske: » bestandigt at beholde
Papir 454 . Ære være ham denne · Gamle! / Hvad denne Mand vil dømme om min Stræben
BOA, note ade nogen Amalgamation med det · Gamle« maa da betragtes som den ny Confusion Adler
NB26:6.a igen ogsaa i Kjerlighed til den · Gamle) havde marqveret igjen mod det Numeriske
NB3:15 aaledes istand igjen, at det · Gamle, aldeles det Gamle skal være som nyt
4T44, s. 340 kneriet saa længe, at det · gamle, alvorlige, bestemte Ord glemmes og gaaer
NB24:18 e agter jeg dog at blive ved det · Gamle, at det Christelige og det Msklige, det
NB19:69 saa eensidigt fixerede sig i det · Gamle, at just derfor Χstd. ret maatte blive
AE, s. 435 e tøve med at afskaffe den · gamle, at man ikke skal komme i for stor Forlegenhed
NB19:41 t. / Naar vi ere blevne saa · gamle, at vi indbilde os, selv at maatte være
NB15:42 n støder fra i Retning af det · Gamle, begynder den det Nye. / / / Kunde benyttes
AE, s. 573 stents-Forholds Urskrift, det · Gamle, Bekjendte og fra Fædrene Overleverede,
TAF, s. 281 tents-Forholds Urskrift, det · Gamle, Bekjendte og fra Fædrene Overleverede
Papir 340:5 Ungdommens Eventyr, det · gamle, bekjendte, som Børnene fortælle i
Brev 135 , skjøndt flere hundrede Aar · gamle, bestandig ere: trykte i dette Aar. –
EE1, s. 328 tjæle; naar de ere 16 Aar · gamle, da er deres Hjerte allerede en fuldstændig
NB23:14 e Dage repræsenterede han den · gamle, den gammeldags, den ældgamle, Ur-Ur-Christendommen;
Papir 454 ing, som han er det, denne · Gamle, der aldrig har givet sig Mine af at have
NB15:128 er intet Nyt under Solen, dette · Gamle, der dog altid bliver nyt. / Men hvorledes
CT, s. 219 lstand, hun end ikke som hiin · Gamle, der gik bøiet, og hvis Skjæg naaede
NB26:16 syge: det at ville fastholde det · Gamle, det Bestaaende. / Just Msker, som ganske
NB26:44 gaaer jo dog Sagen tilbage i det · Gamle, det bliver det Sandselige, ikke dette:
NB35:43 Msk. angaaer, da er Alt det · Gamle, det Hedenske, Jødiske, eller vel ogsaa
DS, s. 222 strue – de blive 70 Aar · gamle, det var en smuk Sommerdag deres Livs Dag,
BI, s. 144 ise, at han holdt sig til det · Gamle, eller at, forsaavidt han indførte noget
IC, s. 67 igjen, naar Alt er blevet det · Gamle, endnu mere befæstet ved hans advarende
AE, note ave føiet noget Nyt til det · Gamle, havde den kun relativt kunnet vække
LP, note perne, en Tyggendrøv paa det · Gamle, istedetfor en sand digterisk Production
SLV, s. 267 t var i vor Ungdom, nu er vi · gamle, ja jeg skulde da ikke sige: vi, thi hvor
SLV, s. 367 ik jeg var færdig med det · gamle, kom jeg til at begynde paa et nyt. /
PF, s. 88 dderen forstod sig kun paa det · gamle, med at vende gamle Klæder, med at lappe
NB24:30 der taler saaledes til den · Gamle, men imidlertid vil De nok tillade mig det,
NB13:88 g endnu til en vis Grad det · Gamle, men jeg garanterer Pathos. / Feilen hos
NB27:78 nei, saa bliver det jo det · Gamle, nei, hvor det virkelig bliver Dig saligere
Papir 454 bevæger Mange ved dette · Gamle, og at naar han engang er død, Mange
NB14:36 ntligen uforandret, bliver i det · Gamle, og benytter min Phantasie; naar det bliver
BI, s. 300 ed han da tilintetgjør det · Gamle, og dertil maa man svare: han tilintetgjør
NB20:113 vil længes tilbage efter det · Gamle, og det vil synes ham som kunde han dog
NB24:95 eg Maalestokken være den · gamle, og kommer ikke med alt dette Ideale.«
BOA, note der da Menneskene blev 900 Aar · gamle, og vare kæmpevoxne: saaledes vil en
NB21:162 saadant Bestaaende som det · gamle, ret som havde det ikke just, ved sin Mangel
NB32:54 saa vender tilbage til sit · Gamle, saa det viser sig, at der ingen Forvandling
NB4:60 forlade mig, saa gjøre de det · Gamle, saa have de ikke Mod til at opgive jordiske
NB23:51 g skilt fra den. / Selv, han den · Gamle, Sjællands høiærv. Biskop, min
Brev 115 underligt Publicum, et Par · gamle, skikkelige Koner, nogle halv tovlige og
BI, s. 270 ver sine Pligter. Med Unge og · Gamle, Skomagere, Smede, Sophister, Statsmænd,
NB26:43 Men det er den Grusomhed mod de · Gamle, som atter og atter forskyldes. / Jeg er
BOA, s. 130 t men frelst vende om til det · Gamle, som han vilde gyse for den Rædsel: at
Papir 454 efter dette Gamle og denne · Gamle, som man i Sommerens Hede kan længes
BI, s. 228 mænd, Digtere, med Unge og · Gamle, talte med dem lige godt om Alt, fordi han
NB27:68 icale er igjen for meget for det · Gamle, thi et Gammelt – og en Radicalcour
AE, s. 219 Grunden forstod jeg strax den · Gamle, thi mine Studier havde paa mange Maader
SLV, s. 364 / Saaledes ere vi jo ved det · Gamle, ved Forandringen komne til det, og jeg
KG, s. 213 ravlt skulle fortrænge det · Gamle, ved ydmygt at nøies med Skriftordet,
NB15:42 luddrer han Overgangen ind i det · Gamle. – Saaledes ogsaa ved Omvendelse i
DD:208 igt, at Lovene kun ere 1 Aar · gamle. / / Midt under denne støiende Forhandling
NB4:129 Europa, end de Unge i at lyde de · Gamle. / Det er som i en Familie, hvor Forældrene
NB14:65 ke anderledes end under den · gamle. / Det hele Begreb om en » christelig«
NB12:186 existentielt bliver i det · Gamle. / Dog Grunden, hvorfor jeg blev misforstaaet
NB17:44 Ingenting, er Bestyrkelse i det · Gamle. / Dog skylder jeg jo ogsaa min Sag og Sandheden,
NB13:88 dog at have tilhørt det · Gamle. / Eet bliver der imidlertid tilbage, at
NB15:122 iver dog i Grunden ved det · Gamle. / For at stride her med Fremgang, maa Sandheds-Vidnet
Papir 388 det at sige om ham end det · Gamle. / Han er at betragte som et Opløsningens
NB14:65 gaven – ja den er den · gamle. / Jeg kunde fristes til at fremstille det
NB31:33 Existentielt Alt bliver det · Gamle. / Sandseligt har man Redskaber til at gradere
BOA, s. 111 l Skjæget lignede en af de · gamle. / Som Phænomen i vor Tid ( saa der lige
NB32:40 dring til en vis Grad, ind i det · Gamle. / Styrelsen er for god en Dialektiker til
TS, s. 44 engere over Menneskene end den · gamle. Alt var blevet noget forpiint, trælsomt
NB15:42 ers bliver det væsentligt det · Gamle. Det er dette uendelige Intensive i Troens
NB11:51 sentligen R. N. sluppet det · Gamle. Det seer nok ud som, men mit Politie-Blik
EE1, s. 261 sig om, at han ganske er den · gamle. Emmeline viser sig her ret i sit Element,
EE1, s. 331 ndt de kun ere et Øieblik · gamle. For en ung Pige er dette Øieblik altid
SLV, s. 364 Det synes som Alt er ved det · Gamle. Hun gaaer til Sang, hun gaaer fra Sang,
CT, s. 166 aa dog strax Alt igjen er det · Gamle. Nei, naar Evigheden bliver hentet til den
NB25:105 ville indlade sig med det · Gamle. Og jo ivrigere han har forkyndt Sit, jo
BOA, s. 168 er det bedre at blive ved det · Gamle. See derfor udretter den Forargede Intet.
NB23:207.b ganske roligt tilbage til det · Gamle. Thi det er just det Dæmoniske, denne
Brev 116 f. / Med mig er Alt ved det · Gamle. Videre at tale derom, veed Du nok, gjør
BOA, note re enhver Amalgamation med det · Gamle.« Saa har Adler dog haft noget Nyt at bringe.
NB8:87 / Den rigtige Bemærkning af de · Gamle: at det at bede er at aande. Her seer man
NB34:22 igjen paa en Frisk paa det · Gamle: det er en rar Verden, og det vilde da være
NB11:63 r Du ikke Lov dertil. Det er det · Gamle: Eet er sandt i Philosophien som ikke er
OTA, s. 160 en Rædsel for den · Gamle: naar det viser sig, at Udgangen af den
BOA, s. 144 hed bliver kluddret ind i det · Gamle: saa gjør det kun Skade istedenfor Gavn.
AE, note n fromme Hensigt at behage den · Gamle: saaledes kan den Religieuse ogsaa gjøre
BOA, s. 189 ydmygt at indordne sig i det · Gamle; Bevidstheden om at være reddet
OTA, s. 160 er den Ældre, bevarer den · Gamle; det Gode lærer den Stræbende, hjælper
Brev 114 selv angaaer, da er Alt ved det · Gamle; dog angaaende mig item angaaende vore offentlige
AE, note heden, spurgte han: hvo er denne · Gamle; og da man svarede, at det var en viis Mand,
KG, s. 140 ortes bliver paa en Maade det · Gamle; thi Manden skal være Qvindens Herre,
SLV, s. 245 gammel, ere de saa ikke lige · gamle? Ak! nei! Hvoraf kommer det; er da Tiden
NB27:68 ske simpel. Sophisterne vare det · Gamles farlige Fjender. Og Socrates, han var just
IC, s. 100 hans Disciple overtraadte de · Gamles Vedtægt. Saaledes gaaer det altid, naar
IC, s. 94 overtræde dine Disciple de · Gamles Vedtægt? thi de toe ikke deres Hænder,