S.K. Søren Kierkegaards Skrifter
 

Søren Kierkegaards Skrifter

elektronisk version 1.8.1

ved Karsten Kynde


ISBN 978-87-993510-4-6


Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg

Grafik Karen-Margrethe Österlin


© Søren Kierkegaard Forskningscenteret

København 2014



Andre udgaver








Version 1.8.1, 2014

LP
Af en endnu Levendes Papirer
BI
Om Begrebet Ironi
EE1
Enten - Eller. Første Deel
EE2
Enten - Eller. Anden Deel
G
Gjentagelsen
FB
Frygt og Bæven
PS
Philosophiske Smuler
BA
Begrebet Angest
F
Forord
TTL
Tre Taler ved tænkte Leiligheder
SLV
Stadier paa Livets Vei
AE
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
LA
En literair Anmeldelse
OTA
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand
KG
Kjerlighedens Gjerninger
CT
Christelige Taler
LF
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen
TSA
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger
SD
Sygdommen til Døden
YTS
»Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«
IC
Indøvelse i Christendom
EOT
En opbyggelig Tale
TAF
To Taler ved Altergangen om Fredagen
FV
Om min Forfatter-Virksomhed
TS
Til selvprøvelse Samtiden anbefalet
DSS
Dette skal siges; saa være det da sagt
HCD
Hvad Christus dømmer om officiel Christendom
GU
Guds Uforanderlighed
OiA
Et Øieblik, Hr. Andersen!
JC
Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est
PMH
Polemik mod Heiberg
BOA
Bogen om Adler
SFV
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed
BN
Den bevæbnede Neutralitet
PCS
Hr. Phister som Captain Scipio
DS
Dømmer selv!
Oi10
Øieblikket Nr. 10
Løse papirer 592-596, supplement
Brev 1-42
Familien Kierkegaard
Brev 43-69
Studiekammerater og bekendte
Brev 70-78
Familien Heiberg
Brev 79-119
Emil Boesen
Brev 120-126
Kongehuset og offentlige myndigheder
Brev 127-160
Regine Olsen, gift Schlegel
Brev 161-170
Lærere
Brev 171-207
Familien Lund
Brev 208-233
Sekretær, bogtrykker, redaktør
Brev 234-240
Gejstlige
Brev 241-258
Følgebreve, takkebreve, anmodning
Brev 259-275
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
Brev 276-307
Rasmus Nielsen
Brev 308-318
Læserinder
Ded
Dedikationer
              Vejledning
NB11:140 i hans ugifte Stand at have en · Garantie – dette er Aandens Syllogisme. Nu
NB34:36 hver Mening de have, at have den · Garantie ( som Journalens Udbredelse giver) at et
NB21:64 res Underviisning dog ingen · Garantie afgiver ell. kan afgive for at Børnene
DS, s. 192 enne Verden den tilforladelige · Garantie at Forkynderens Liv gjør Forkyndelsen
NB11:110 alsk, som i den fordærvelige · Garantie den afgiver, at der sagtens er en Slump
NB11:110 t staae ene med en Mening. Hiin · Garantie er derfor et demoraliserende Ledebaand
NB12:35 ng o: s: v:. Det afgiver en · Garantie for at der maa være Noget i hvad han
NB7:41 er og bliver det den bedste · Garantie for at et Msk. elsker Mskene, at han har
NB11:140 at han er gift at have en · Garantie for at han ikke vil forføre Ens Kone
LP, s. 23 inger, der skulde indeholde en · Garantie for den fornødne Bøielighed i Livet,
Papir 543 tier. / Vistnok gives der ingen · Garantie for det Ubetingede; dette ligger i Sagen
NB24:44 større Udmærkelse og · Garantie for en mageløs Opdragelse. /
LP, s. 42 t sagt man stiller en udvortes · Garantie for Opfattelsens Rigtighed, man sætter
Papir 543 iere, altsaa idetmindste · Garantie for, at der er noget Høiere til. /
NB18:84 a mener man heri at have en · Garantie for, at det er en Mand, der vil vide at
NB15:92 har jeg jo ikke blot ingen · Garantie for, at det respekteres, men omvendt den
NB18:84 e de behørige Hensyn, en · Garantie for, at han i at forkynde Evangeliet er
AA:22 t der dog egl. ikke var nogen · Garantie for, at man havde truffet den normale Bevidsthed,
NB30:40 ældes Skyld ɔ: altsaa som · Garantie i Retning af ret at nyde dette Liv. Paa
NB15:13 en størst mulige msklige · Garantie inden man optog Nogen – hvor profan
NB11:110 t at det staaer i et Blad er jo · Garantie nok derfor. Og det Msk. frygte er desto
LP, s. 40 g fordre derfor en betryggende · Garantie og acquiescere deri, uden at have gjennemført
Oi3, s. 193 bestemmelse, en Betryggelse ( · Garantie) for at her er Noget man kan forlade sig
NB34:36 sig det Mindste uden at have den · Garantie, at da før ham mange Andre have baaret
NB11:154 ode Hænder, under behørig · Garantie, at den ikke bliver taget forfængeligt
NB34:36 lig – ved at have den · Garantie, at han nøiagtigt bærer sig ad som
DS, s. 192 en Verden, der overalt fordrer · Garantie, den har ogsaa passet paa at sikkre sig,
NB19:28.a at være det Lavere er ingen · Garantie, og det Andet saaledes just det, quod erat
Papir 543 v: men dog er det en Slags · Garantie, thi selve Det han gjør er jo et Høiere,
LP, note e nu deres Tyveri ved en saadan · Garantie. / Cfr. de 6 første Capitler af Kun en
Papir 543 ingere, altsaa er der ikke · Garantie. / Dog er der Forskjel. Naar saaledes et
NB21:41 yrer, har forresten en meget god · Garantie: at jeg, der vel er Den, som bedst forstaaer,
AE, s. 32 og man sætter en dogmatisk · Garantie: Inspirationen. Naar man tænker Englændernes
Papir 543 o et Ringere, og altsaa er · Garantien et Ringere, altsaa er der ikke Garantie.
NB25:98.a rt Øieblik, er im Fluße. · Garantien for at en Theorie kan komme istand er altid,
NB24:105 orkyndelse theatralsk, thi · Garantien for Forskjellen mellem Theater og Kirke
NB12:105 har sagt mig selv, jeg er · Garantien for hendes Ægteskab. / Dog dersom hun
NB12:29 tandigt hendes Lidenskab. Jeg er · Garantien for hendes Ægteskab. Faaer hun Sammenhænget
NB22:98 td var: Dit Liv skal afgive · Garantien for hvad Du siger. Det Moderne er: Dit
Oi5, s. 245 hristendom, at hans Liv afgav · Garantien for hvad han lærte. / Dette er man nu
SLV, s. 89 min eneste Berettigelse, og · Garantien for min Overbeviisning er igjen Vægten
NB17:14 / Dette er just det Betryggende, · Garantien for Rigtigheden af min Position paa det
NB24:105 rdighed o: s: v:) afgiver egl. · Garantien for, at Χstdommen ikke bliver Poesie,
LA, s. 62 enskab er selv i sidste Grund · Garantien for, at der er et Helligt, og dette afgiver
Oi5, s. 246 thi Dit Liv afgiver · Garantien for, at det er dramatisk Forlystelse, en
Oi5, s. 245 thi Dit Liv afgiver · Garantien for, at det er Fjas, Commerce, eller at
NB23:217 rindelige i Χstheden: · Garantien for, at det Forkyndte er Talerens Tro og
Oi5, s. 245 n, at Lærerens Liv afgiver · Garantien for, at det han siger er Commerce, dramatisk
NB22:98 henrivende udmaler, afgive · Garantien for, at det Hele er Commerce, theatralsk
Oi5, s. 246 thi Dit Liv afgiver · Garantien for, at det Hele løber ud paa en Spas,
NB30:37 mpathetisk Tungsind afgiver · Garantien for, at det ikke er Egoisme; og at de Medlevende
Oi7, s. 313 altsaa afgiver de Mængden · Garantien for, at dette Profiteerlige o. D. at det
DS, s. 192 ms Bifald; thi Dit Liv afgiver · Garantien for, at Din Forkyndelse er objektiv. /
DS, s. 191 atte af det Forkyndte, afgiver · Garantien for, at Forkyndelsen er en Kunstnydelse,
DS, s. 192 i Taarer; thi Dit Liv afgiver · Garantien for, at Forkyndelsen er Kunstopgave, og
DS, s. 192 ille Time; thi Dit Liv afgiver · Garantien for, at Forkyndelsen er Kunstopgave. –
Papir 458 erste, just den afgiver jo · Garantien for, at hvad han siger om sin Inderlighed
NB19:28.a er det Høiere afgiver netop · Garantien for, at man sagtens kan være det Lavere.
NB30:85 r et Forsyn, en Styrelse – · Garantien som man maaskee mener. Aha! / Fremdeles,
Oi9, s. 373 lighed afgiver Betryggelsen ( · Garantien) for at være som ikke Mange, maaskee
DS, s. 191 lvor, det var, som vi nu sige, · Garantien, Forkynderen havde at stille. I disse Tider
NB11:110 at Meddelelsen er i et Blad er · Garantien. / Den » bekymrede Sandhed«
NB16:68 viis mig Din Existeren, det er · Garantien. / Dette har Bedraget ogsaa indseet. Og
NB11:110 og just beregnet paa at afgive · Garantien: at der er Mange der ere af samme Mening.
NB7:41 forsmaaer i disse Tider alle · Garantier – og dog, dog er og bliver det den
NB8:68 / Det med at afskaffe de moralske · Garantier for at sætte de juridiske istedet var
LP, note iam. Denne Tilbøielighed til · Garantier i en lignende triviel Forstand, viser sig
Oi5, s. 245 ens religieuse Betryggelser ( · Garantier) / Engang i en længst, længst svunden
Oi5, s. 225 ens religieuse Betryggelser ( · Garantier). / 9) » Vogter Eder for dem, som
LP, s. 40 ekommende Forkjærlighed for · Garantier, der, som Afløsning af en tidligere formeentlig
AE, s. 21 t substituere Sandsynlighed og · Garantier, hvilke jo netop bleve forsmaaede da han
NB26:33.a v. / istedetfor Tillid – · Garantier, istedetfor at vove – Sandsynlighed,
Papir 458 . Dog hvor der er saadanne · Garantier, ja, det er en anden Sag, en saadan Mand
EE2, s. 288 ber da ikke Differenserne som · Garantier, men fatter dem som Opgaver. Den seer Forholdet
NB8:68 k til at nøies med de moralske · Garantier, og deels er alle de moralske Garantiers
Papir 543 spille paa Violin. / Religieuse · Garantier. / Vistnok gives der ingen Garantie for
Papir 254 e med Stykket om politiske · Garantier; derpaa Striden om den norske Morgenpost,
NB8:68 ier, og deels er alle de moralske · Garantiers Garant. / Naar man kun altfor nøie har
EE2, s. 179 øver man ikke en keiserlig · Garde, ikke Guld og Sølv, ikke al Verdens Skatte,
NB4:73 ngerie. / Hvilken Afsindighed: en · Gardercaptain siger et Ord maaskee fornærmeligt o:
NB23:215 at have en Mening alene. Dette · garderer man dem ved at skrive for Publikum, saa
NB:44 emhedens Afstand i enkelte Kredse, · garderet af Sandsebedrag ( at Mængden sjeldent
NB12:64 saa hele Dogmatiken, og saa · garderet ved alle haande Udflugter, naar det kommer
NB24:28 ngden«. Men jeg er ikke · garderet ved at være Embedsmand. / Hvor skal
NB7:46 misundes hell. ikke, han er · garderet ved Hjælp af Foragtelighed – og
FP, s. 26 lle Invite uden at have Kongen · garderet, og at vi vedblive i samme Couleur, hvori
EE1, s. 402 dan en slem Krabat ... ja de · Garderkarle .. de Garderkarle, de er ikke til at lide
EE1, s. 402 ... ja de Garderkarle .. de · Garderkarle, de er ikke til at lide paa ...... De handlede
KKS, s. 93 aa er det vist: Bladkritikens · Garderobe er rædsom lurvet. / Videre. Den beundrede
KKS, s. 93 er, at det kongelige Theaters · Garderobe skal være meget kostbar og værdifuld,
KKS, s. 94 lles med enhver Slagtersvend, · Garderofficier, Handels-Commis, der taler begeistret om
Papir 595 » Sie haben mit der · Gardine gewincket«. Øieblikkeligen farer
Papir 595 » Sie haben mit der · Gardine gewinckt«. Nu mærker jeg han
AE, s. 147 . Han hænger systematisk · Gardiner op, og bruger dertil Folkefærd og Nationer,
TS, s. 74 er Bud efter En, der hænger · Gardiner op; nei, skal Taushed anbringes, det forholder
EE1, s. 390 aggrund, det er som trak den · Gardinerne til for os. – Farvel min smukke Fiskerpige,
Papir 595 blot fordi Een vinker med · Gardinet – maaskee af en Forbigaaende. En
EE2, s. 86 livsglad Ansigt paa Ruden, og · Gardinet atter trækkes for, og der bankes ganske
SLV, s. 17 m gaaer ind bag Gardinet; bag · Gardinet er Glemselen atter, hvis det ikke er en
Papir 595 ned; den Snor, som holder · Gardinet fast, var gaaet løs, Gardinet havde
Papir 595 ogn. I den havde man ladet · Gardinet gaae ned; den Snor, som holder Gardinet
Papir 595 et fast, var gaaet løs, · Gardinet havde flagret for Vinden og dette havde
SLV, s. 17 ske Jomfru, som gaaer ind bag · Gardinet; bag Gardinet er Glemselen atter, hvis det
FQA, s. 9 dte Sparlagens-Prædikener, · Gardin-Prædikener o. s. v.; og Xantippe staaer endnu som
BOA, s. 264 orstaaet? Det er hverken paa · Garizim eller i Jerusalem, hverken i Tænkningen
CT, s. 292 verken er paa Moria eller paa · Garizim, eller det synlige der, men at det er der,
OTA, s. 386 lære, at Veien gaaer over · Garizim, snart over Moria, snart at den gaaer gjennem
NB32:127 Fisk, Garnet er vistnok et · Garn ( og saaledes er Tilværelsen ogsaa et
HH:13 nu kan bygge / hver Hjert er · Garn / hver Eed er Skarn / hver Skalk som Barn,
EE1, s. 92 seren, ikke i Lidenskabens · Garn eller Veltalenhedens Rænker, men i Overbeviisningens
Oi3, s. 189 r Staten til at spænde sit · Garn for ham, til at fange efter ham, til at
LA, s. 67 t rive sig ud af Reflexionens · Garn og Reflexionens forføreriske Uvisse;
BI, s. 143 det Øieblik den kaster sit · Garn over ham og fanger ham. Naar derfor min
NB32:127 er Tilværelsen ogsaa et · Garn) sat for at fange Fisk – men Hundesteilerne
3T43, s. 70 nker, at / Hvert Hjert' er · Garn, / Hver Skalk som Barn, / Hvert Løfte
IC, s. 239 for ham villet spænde sit · Garn, at den kunde tage ham til Indtægt. Men
BI, s. 143 lde være et saa storhullet · Garn, at Læseren lettelig kan smutte igjennem
AA:12.6 ed) have modtaget hiint Nøgle · Garn, da at gaae igjennem alle Labyrinthens (
SLV, s. 70 lde. Jeg bringer hende i mine · Garn, nu staaer hun paa Offerpladsen ɔ: i
G, s. 54 e var bleven fangen i Elskovens · Garn. Der gives nemlig i denne Henseende Undtagelser,
EE1, s. 239 pænde Redakteurerne deres · Garn. Og naar de da see et ungt uskyldigt Menneske,
PS, s. 260 n nysgjerrige Mængde i sit · Garn. Overalt hvor Læreren viser sig, flokkes
NB32:127 er sat for større Fisk, · Garnet er vistnok et Garn ( og saaledes er Tilværelsen
NB31:18 n, som blev Msk-Fisker, udkaster · Garnet og fanger paa een Gang 3000 Sjele –
NB32:127 Hundesteiler i Forhold til · Garnet som er sat for større Fisk, Garnet er
PS, s. 249 Gudens Ord kaster han ligesom · Garnet ud for at fange Hensigtsmæssighedens
OTA, s. 295 ar allerede været ude ved · Garnet, at Røgteren har allerede flyttet Køerne:
NB32:110 / Som Fiskeren naar han har sat · Garnet, da larmer i Vandet for at jage Fiskene
NB3:39 e. Liget skulde begraves paa · Garnisons-Kirkegaard med militair Honeur. Et uoverskueligt
Not5:7.1 / semper indagans, verbosus · garrulus nunquam propositi potitus habeant, valeant
AE, s. 97 de saaledes: Das, das ist der · garstige breite Graben, über den ich nicht kommen
Papir 252:3         Mein · Gärtchen ist nur klein! /                     Doch
FB, s. 100 Tarquinius Superbus in seinem · Garten mit den Mohnköpfen sprach, verstand
JJ:129 arquinius Superbus in seinem · Garten mit den Mohnköpfen sprach, verstand
Not11:32 g det tydske Ord: » · Garten«, indesluttet af Elohim. I hiint Urforhold
Not3:6 r Erlaüterung des obigen · Gartengespräches. / 1. Vom Universalleben der Natur, wie
OTA, s. 262 e sjeldne Planter, hvilke en · Gartner opelsker i sin Have, og som betragtes af
OTA, s. 262 isforstaaelse. Thi der, hvor · Gartneren er synlig, der, hvor ingen Møie og ingen
OTA, s. 262 der dem ligesaa nøie, som · Gartneren kjender de sjeldne Planter; En, der dagligt
OTA, s. 262 em, Morgen og Aften, ligesom · Gartneren seer til de sjeldne Planter; En, der giver
OTA, s. 262 sforstaaelse ved Hjælp af · Gartneren. De forladte Lilier derimod, de almindelige
OTA, s. 262 saa den samme Ene, der giver · Gartnerens sjeldne Planter Væxt, kun at disse saa
CT, s. 90 and end den smidige Væxt i · Gartnerens, lydigere mod hvert hans Vink end den slagvante
JJ:98 an træde frem ligesom hiin · Gartnersvend paa en Vignet i Adresseavisen, med Hatten
FB, s. 103 n i Lighed med hiin høflige · Gartnersvends i Adresseavisen, der med Hatten i Haanden
JJ:22 fr Aristoteles Politik 5, 10 ( hos · Garve p. 468.) / Der er 2 Ting, siger Leibnitz
Not13:12 . ( Det sidste oversætter · Garve ved Færdigheder cfr cap. 5. hos Arist:
JJ:473 gaae og samtale med Skomagere og · Garvere o: s: v: det var ironisk Polemik mod de
NB12:143 kaar at opleve Sligt. / Saa har · Garveren hos hvem jeg boer Sommeren igjennem plaget
NB18:92 Og hvorledes er nu mit Hjem! Hos · Garveren leed jeg forrige Sommer af Stank usigeligt.
NB18:92 mig ( medens jeg endnu boede hos · Garveren) at da jeg en Dag kom hjem, maa der Nogen
NB25:84.b pseudonym. Da jeg flyttede fra · Garveren, var det min Tanke at reise. Derfor saae
NB24:54 tal. / Saa flyttede jeg fra · Garveren. Jeg havde betænkt at reise, derfor end
NB19:20 be – jeg led ogsaa af · Garverens Stank i den varme Tid) for at holde mig
G, s. 27 r op i første Etage i et med · Gas oplyst Huus, man aabner en lille Dør,
EE1, s. 310 am. Hvorfor har man dog ikke · Gas paa Trapperne, saa havde jeg dog maaskee
EE1, s. 310 tlig. Dog havde der været · Gas, havde jeg maaskee Intet faaet at høre.
NB23:36 mme Maade som et Forslag om · Gasbelysning eller Deslige – ja saa kan der rigtignok
NB34:42 Aarhundrede – nu ja, · Gasbelysningen er jo ogsaa en Opfindelse fra vor Tid,
IC, s. 214 eden over Sædeligheden, og · Gasbelysningen gjør Natten lige saa tryg som Dagen.
NB33:33 v mener man jo allerede, at · Gasbelysningen om Aftenen hjælper til at forebygge
NB35:22 Gudstjeneste, og den gamle · Gase prædikede om det høie Maal, hvortil
NB35:22 er Søndag kom de sammen og en · Gase prædikede. / Prædikenens væsentlige
NB35:22 nedes neiede alle Gjæssene og · Gaserne bukkede Hovedet – havde bestemt Gaasen;
NB35:22 r neiede alle Gæssene og · Gaserne bukkede med Hovedet) havde bestemt Gaasen,
BI, s. 92 ng gegeben wird, wie Plato im · Gastmahl alles dem Apollodor in den Mund legt, in
Not12:2 erligning og Opfindelse). / · Gatakerus annotationes ad M: Antonini Lib: XI §
BB:2 Volkspoesie, als daß diese · Gattung für eine ebenbürtige Schwester
NB23:182.a ubt an den Sündenfall der · Gattung und an die Wiederherstellung des Individuums.
BB:2 s Gegenstandes eine höhere · Gattung zu sein schien. / Erzählende Poesie.
Papir 252:3 pf sondern für die · Gattung). Han vender hjem. Føler sig ulykkelig
BB:2 r wandten ihre Kraft auf diese · Gattung, die durch Mannichfaltigkeit von Seiten
BI, s. 322 der Mann in der Frau nur die · Gattung, die Frau im Mann nur den Grad seiner natürlichen
BB:2 rkungen über die lyrischen · Gattungen. 1) Das Minnelied 2) das Sirventes 3) die
BB:2 res en Deel hos Diez. – · Gattungsnamen der Gedichte. Forskjellen mell. Vers (
BB:2 Embede med at være Sanger, · Gaubert von Puicibot løb af den Grund fra Klostret,
CC:4 super vos in omni gaudio, quo · gaudemus ob vos coram deo nostro? die et nocte supra
CC:2 crificiô fidei vestræ · gaudeo et congaudeo vobis ob hoc ipsum vos gaudete
CC:2 ngaudeo vobis ob hoc ipsum vos · gaudete et mihi congaudete. / Spero autem in domino
CC:2 nomina sunt in libro vitæ. · Gaudete in domino ubique, rursus dico gaudete.
CC:2 in domino ubique, rursus dico · gaudete. probitas vestra perspiciatur ab omnibus
Not1:6.n it vitam æternam et perpetua · gaudia, impios autem homines et diabolos condemnabit,
AE, s. 12 nden Seer i dyb Alvor eller en · Gaudieb for Spøg gaaer hen og bilder Samtiden
NB34:24 g en Mellem-Instants, nogle · Gaudiebe ( cfr. Historien om Studenstrup med Raad-
NB33:2 holder sig til den som de to · Gaudiebe forholde sig til Raad- og Dom-Huset
EEL, s. 66 til den Transaction, da de to · Gaudiebe sælge og Studenstrup kjøber Raad
NB31:127 avtyve af Præster ( » · Gaudiebe«) faae » en christelig Regjering«
NB29:14 Der maae engang have levet nogle · Gaudiebe, som Holberg siger, der have bildt Staten
CC:4 o retribuere super vos in omni · gaudio, quo gaudemus ob vos coram deo nostro? die
NB21:154 nere et amplecti, sollenne · gaudium; manducare, vita beata. / Seneca siger:
BB:2 nste des Seiltänzers und · Gauklers verstehen. Er tanzte, uberschlug sich,
NB22:102 Thiele: die jüdischen · Gauner om en Löwenthal en berygtet Berliner
NB31:44 over de jødiske » · Gauner«) fortæller om en, Samuel Joel, at han
KK:4 . / b) Tro og Viden. / En Munk · Gaunilo fra Marmoutier gjorde Indsigelser derimod
NB23:203 tydelig i hans Tilsvar til · Gaunilo. G. har indvendt, at » Det hvorudover
FF:22 Sammenstødet d. 30 Nov., da de · gav » de to Dage« med en ubekjendt,
NB11:33 ling kunde blive mulig) der · gav 1000rd. Men hvis man selv virkelig har
NB34:30 eiser tog Spender-Buxerne paa og · gav 2 Mill. Spc. om Aaret til at lønne 10,000
NB14:54 gt, christelig Samler o: D:. Jeg · gav 4 ß dertil; det vilde være et godt
FB, s. 143 ette Mod er Troens. Ved Troen · gav Abraham ikke Afkald paa Isaak, men ved
EE2, s. 241 mmelse, jeg i det Foregaaende · gav af det Ethiske, at det er det, hvorved
KG, s. 315 m denne Enke, at » hun · gav af sin Armod«. Men voxer Gavens
4T44, s. 348 meget mere end den Rige, der · gav af sin Overflod! Tilfældet kan undertiden
NB15:28 r! Hvis En for egen Regning · gav Afkald paa Embeds-indtægter arbeidede
G, s. 60 n paa en Maade menneskelig talt · gav Afkald paa Forstanden! At gjøre alt
3T43, s. 68 e sig selv, at han just ikke · gav Afkald paa Hævnen, fordi han overlod
EE2, s. 36 gteskabet saaledes, at man · gav Afkald paa Kjærligheden. En forstandig
NB18:31 ftiger mig. Thi om jeg nu end · gav Afkald paa meget i dette Liv, fordi jeg
EE2, s. 257 sig i hele sin Concretion og · gav Afkald paa Vilkaarlighedens Abstrakthed.
NB13:89 en, der frivillig opgav ell · gav Afkald paa Ære og Anseelse. –
DS, s. 217 dog Klosterets stille Beboer · gav Afkald paa) og saa er man fræk nok til
Papir 461 ordeel, en Løn, som han ikke · gav Afkald paa. Imidlertid vil der vistnok
NB15:24 fornam ikke, fordi Du ikke · gav Agt. – Deraf udspringer den helbredende
NB35:3 d.) / / Paulus siger: om jeg · gav al min Formue til de Fattige, men jeg havde
EE2, s. 58 ber, ikke det Brudekys, jeg · gav al Verden for; den udstrækker allerede
Papir 365-7.a u spilder. / Prometheus som · gav alle Msk. ligelig det Ethiske. / Saaledes
KG, s. 21 n Gang end villig og glad, han · gav Almisse, har gjort det uden i Skrøbelighed,
DS, s. 222 at ogsaa Det – ja, man · gav Alt for at det maatte være Sandhed som
KG, s. 12 Du, der Intet sparede, men · gav Alt hen i Kjerlighed; Du, der er Kjerlighed,
CT, s. 147 es deeltagende, at Du villigt · gav Alt hen, Dit Liv, for om muligt at trøste
NB35:3 erved at jeg uden Kjerlighed · gav Alt til de Fattige. / Christelig Kundskab.
EE2, s. 84 leve upaaagtede. Visselig, Du · gav Alt til for at kunne udrette Noget. Om
OTA, s. 190 , der eiede al Verdens Guld, · gav Alt, han gav ikke mere. Ja, naar der borgerligt
NB2:178.a Mængden«. / Du · gav altsaa efter, Du deeltog i Forhaanelsen
AaS, s. 43 ge ham, kom det til Brud, der · gav Anledning til at Neophyten forlod ham,
NB6:16 saa lille en Literatur. Alt Dette · gav Anledning til at Pøbelagtigheden kom
DD:208 oruroligede Prytanæet, og · gav Anledning til den Generalforsamling, der
EE1, s. 219 s om ham, uden dette, at han · gav Anledning til et Ordsprog: / πολλα
NB4:54 ar det vistnok mere Læren, der · gav Anledning til Strid. I Χstheden
EE1, s. 277 ttighed, den Kronprinds, der · gav Anledning til, at den bedste Vittighed
EE1, s. 333 et skjønt Øieblik, der · gav Anledning til, at den blev nedlagt, Erindringen
F, s. 513 nd nogensinde; den Dumhed, der · gav Anledning til, at en Vittighed blev sagt;
SLV, s. 130 ee havde den unge Moder, der · gav Anledning til, at jeg blev adspredt, Uret
NB15:77 ktik var mod mig) just det, · gav Anledning til, at Misundelsen rykkede lidt
EE1, s. 421 rundige Undersøgelse, den · gav Anledning til; thi i Grækenland behandlede
KG, s. 297 ykte, fordi Kjerligheden ikke · gav Anledningen! / Vee det Menneske, ved hvem
Papir 69 / 3. I hvilken Qualitæt · gav Apostlene dette Symbolum – ( over
BA, s. 435 rte Ironien ind i Verden og · gav Barnet Navn, at hans Ironie netop var den
NB2:220 r gav os – hvad vi jo · gav Barnet, hvad der altsaa er Vort. / Heri
PS, s. 269 e, men først naar han selv · gav Betingelsen. Den, der modtog Betingelsen,
NB23:130 de til Indholdets Omfang: Loven · gav Ceremonie-Love, Evangeliet ophævede
OTA, s. 191 n Udflugt endnu mulig. / Saa · gav da den Tvesindede, forledt af Klogskaben,
NB12:121 ærlige« Vei, og · gav de bekjendte ( ærlige) 100rd til for
Papir 365:2 orlod Kants ærlige Vei, og · gav de bekjendte 100 Rbd til for at blive theocentrisk,
Papir 369 og, om jeg saa tør sige · gav de bekjendte 100 Rbd. til for at blive
4T43, s. 119 Tale opreiste den Faldne og · gav de bævende Knæer Kraft,«
NB30:24 blev de kjedede af den, saa · gav de knubbede Ord fra sig, irrettesatte den
Brev 253 Deres Haand. Ogsaa disse Penge · gav De mig. Jeg tykkedes, at det Hele maatte
NB15:86 øre saa meget for Msk., at Du · gav dem Χstd., der egl. gjør dem ulykkelige.
TS, s. 95 re Tungemaal, eftersom Aanden · gav dem at udsige. Men der vare Jøder boende
BI, s. 258 e ved Sophisterne var, at han · gav dem det næste Øieblik, i hvilket
G, s. 19 æsthetiske Differentser, der · gav Dem en høiere Ret ligeoverfor hende,
KK:7.b t det netop som et Naadevalg ikke · gav dem Gyldighed til at fordre Noget. /
NB11:199 – men da jeg jo selv · gav dem Lov dertil! Godt, saaledes forstaaet:
Papir 131 Eva ( Dyrene kom til ham og han · gav dem Navne det Mangfoldige er her –
NB11:16 -penge, han har fortjent, at han · gav dem til veldædige Øiemeed –
EE2, s. 140 placebunt; thi naar det, der · gav dem Værdi, var Bestemmelsen af den første
NB12:170 Brødet, brød det og · gav dem, at de kjendte ham. / No 3: Luc 24,
3T43, s. 96 sig over Gud og med Gud, som · gav dem. Da forlyster han sit Øie ved Jordens
4T43, s. 149 var jo en usynlig Haand, der · gav den – dette var Din Haand; og der
IC, s. 134 s han selv begyndte derpaa og · gav den – man vilde erfare det, naar
3T44, s. 245 for denne Tanke, om han end · gav den alt Andet! Vee Den, der flytter Armodens
AE, s. 211 saadan Magt, at den, hvis jeg · gav den een Finger, tog mig ganske, og ganske
Not9:1 skeet ved Χsto, da han · gav den et saadan Indhold og en saadan Form
Papir 254 ge, at ligesom Regjeringen · gav den første Impuls, saaledes lader Forholdet
2T44, s. 191 t Den tabte jo sin Sjel, der · gav den hen at elske Verden og til at tjene
2T43, s. 48 de en god Gave at give, dog · gav den hen i Mørke og som paa det Uvisse,
Oi10, s. 402 som paa Øieblikket, hvad · gav den ikke for at kunne regne rigtigt! Dog
4T44, s. 380 begjerede, gav han ikke, og · gav den ikke som den Stridende begjerede den.
BA, note Hegels Logik til et Vidunder og · gav den logiske Tanke Fødder at gaae paa,
Brev 57 d er haard Mad og jeg gjerne · gav den Melk saa forsøgte jeg at gjøre
EE1, s. 65 e i god Forstaaelse med den, · gav den mig dog intet Afslag. Dens Bevægelse
BI, s. 134 . Dette subjektive Standpunkt · gav den nu ikke mere end det foregaaende havde
4T44, s. 294 e uden deeltagende Bekymring · gav den Nødlidende en liden Skilling, formanende
EE2, s. 201 samme Sum, indtil han endelig · gav den oprindelige Sum for den sidste Trediedeel.
TS, s. 39 var uheldig, var slet, at han · gav den tilbage), men, vedblev han, jeg er
NB26:120 is Du ikke øieblikkelig · gav den tilbage, og sagde: nei, jeg tør
KK:4 ske K. udelukkede Sønnen · gav den tilkjende at den endnu ikke fuldkomment
Papir 391 men regnede feil, thi han · gav den tre Sider og fik kun to igjen. /
Papir 503 dersom Χstd. eiede Penge, · gav den vistnok Præsten med Glæde Penge
EE2, s. 99 nde, at det var en Tvivl, der · gav den ægteskabelige Kjærlighed sin
Not1:7.p et ene Forhold bort. / Hvad der · gav denne Terminologie saa høi Vigtighed
JJ:383 ede: top antaget; hvorpaa de · gav deres Veddeløbere Sporen, ilede forud
IC, s. 245 blev Pladsen Nr. 1, saa · gav det Anledning til en Forfremmelse længere
EE2, s. 311 Nederlaget fuldstændigt og · gav det Betydning; thi han vidste, hvor han
Not8:20 Fortolkning, jeg vilde. Jeg · gav det den Fortolkning, at jeg var en Bedrager.
TTL, s. 457 sen, at han endnu levede, der · gav det formastelige Vovestykke sin Tillokkelse
NB26:70 der Skin af at de, af Guds-Frygt · gav det Hele. Og Præsten maatte, idetmindste
NB11:199 eller vredes paa det, han · gav det jo selv Lov. Saaledes, ikke med Hr
EE1, s. 297 naar Hjertet blev for fuldt, · gav det Luft i Had eller Tilgivelse. Der var
OIC, s. 213 saaledes, som jeg personligt · gav det Medhold ved Forordet. / Min tidligere
JC kelig? Om det ikke, forsaavidt man · gav det Negative Udseende af at have en saadan,
NB27:81 deels laver sig selv, om man end · gav det stærkere Føde. / Gud er den Gode,
NB11:123 en Bagatel hvad enten jeg · gav det ud med Navn ell. ikke. Men i min Idealitet
KG, s. 65 n det Høieste, det Dybeste, · gav det Udseende af, at det reent Menneskelige
IC endog forvirrende, for saavidt den · gav det Udseende af, at Forargelsens Mulighed
SFV lt deres Priis ned, den næsten · gav det Udseende af, at Kjøbstaden og Majoriteten
4T43, s. 123 akkede han først Gud, der · gav det, bedrog hverken Gud eller sig selv,
4T43, s. 135 rgsmaal, om han nu virkelig · gav det, ikke bliver besvaret. Og hvis hans
EE1, s. 424 te netop derved, at den ikke · gav det, man i Almindelighed forstaaer ved
4T43, s. 121 dum, skjønt, fordi Herren · gav det, og hvad der nu kunde synes ham skjønnere
4T43, s. 156 Barnet at takke Gud for, som · gav det, og som atter er den, der tager det.
Papir 306 r virker ved den Kraft, Du · gav det. Og hvad denne Kraft frembringer, maa
EE2, s. 22 ldighed. Du fortalte, at det · gav Dig Anledning til at overveie, om ikke
4T43, s. 147 jo tage dem fra Dig, som det · gav Dig dem. Men Du lærte en anden Viisdom,
KG, s. 70 aaskee tog Gud af Din Side og · gav Dig den Elskede, men Døden tog og tog
SLV, s. 436 er for mig selv, om jeg ikke · gav Dig den, og jeg elsker Dig dog for høit
4T43, s. 156 gsfest lade indtræde, der · gav Dig Dig selv tilbage som Din Eiendom. Din
KG, s. 70 tog igjen og tog Din Ven, men · gav Dig ingen igjen, saa du nu gaaer eensomt,
2T43, s. 45 ger, byttede dem for Dig og · gav Dig isteden himmelsk Trøst og hellige
SLV, s. 308 ke er Tale om. O Død, hvo · gav Dig Lov at drive Aager? Eller aagrer Du
EE2, s. 114 edes ydmyger hende? Eller hvo · gav Dig Lov til at ydmyge hende, eller hvor
KG, s. 12 , vor Frelser og Forsoner, som · gav Dig selv hen for at frelse Alle! Hvor skulde
CT, s. 203 e«, og han intet Svar · gav Dig, fordi han ikke kan svare Dig paa denne
NB7:114 den Tanke at reise disse 2 Aar, · gav dog Anledning til, at jeg for contanter,
NB9:67 – det gjorde dog Judas, han · gav dog de 30 Secler tilbage. / Som et Exempel
NB20:91 han siger kommer hid – og · gav Du Dig ganske hen, saa var Du ogsaa død,
SLV, s. 217 e. Manasse, Manasse, hvorfor · gav Du Djævelen Plads i Din Sjel, var det
TS, s. 43 g uden Vidnesbyrd; og tilsidst · gav Du ham Dit Ord. Mere kunde Du ikke gjøre;
TTL, s. 454 med Dødens Sindbillede: da · gav Du ikke Døden Skyld derfor, thi alt
EE2, s. 286 netop ved sin Ualmindelighed · gav Een en Betryggelse for Eens hele Fremtid.
NB34:14 ede ved sit Tal saaledes, at man · gav efter derfor og falskmøntede mere og
FB, s. 162 e, og Abraham er tabt, da han · gav efter for den. / Dette Paradox lader sig
BI, s. 355 for har mere Mod end den, der · gav efter for Fortvivlelsen. Der hører Mod
NB36:2 . / Det begyndte med, at man · gav efter for Forældrene og slog ind paa
BOA, s. 238 det var en Anfægtelse han · gav efter for, hvorfor han da ikke maatte blive
KKS, s. 101 end sige en Samtid, der ikke · gav efter i Vanens Svig, saa selv om Udtrykket
NB25:86 Mening. Tænk at Faderen · gav efter og sagde: vel, Du skal faae, hvad
KG, s. 333 am, der havde Ret, forsonligt · gav efter ved endog at give ham Ret, hvor han
OTA, s. 193 idt udenom. / Den Tvesindede · gav efter, forledt af Klogskaben; »
EE2, s. 115 en Retning hun vilde, Kredsen · gav efter, men blev der alligevel. Hun gik
NB2:178 t og afskyet Msk – Du · gav efter, ogsaa Du raabte Haan over ham, ogsaa
NB17:60 dog egl. var Barberen, der · gav efter. Imidlertid ogsaa dette Snit er forkeert,
SFV, s. 76 m, at han ikke slog af, ikke · gav efter. Men det storartede Foretagende bedaarede
BI p En hæderligen gjennem Verden, · gav En Anseelse af at være dannet, at have
JJ:309 simple Borger-Mand, der naar han · gav en Fattig den ringe Gave ( han havde ei
SLV, s. 262 ng, hvilken hans Indbildning · gav en for ham sørgelig Vished, at denne
F, s. 513 t taabelige Spørgsmaal, der · gav en ung Pige Anledning til at rødme skjønnere
KG, s. 176 og hvo gav Mere end Den, der · gav et Menneske sin Kjerlighed! Men paa den
NB13:9 have mere med Dig at gjøre, og · gav et Spark til ham saa han faldt 40 Millioner
NB2:104 ravo for mig, naar jeg blot · gav et venligt end sige et smigrende Ord, nu
KG, s. 86 men fremfor alt med Glæde, · gav ethvert Jordlivets Fortrin hvad dets er,
NB15:122 tive Modstand mod hinanden · gav Fodfæstet – nu vil der høre
KG, s. 296 rdelende slet ingen Anledning · gav for den syge Indbildskhed! Hvor ofte gik
SLV, s. 263 ev for vild; og hans Reenhed · gav Forlystelsen selv et ædlere Anstrøg
Brev 314 gtige Accorder, thi Alt · gav Gjenlyd i mit Hjerte. Saaledes var det,
3T44, s. 272 at den Taler, hvis Ord · gav Gjenlyd overalt, nu maa søge Ørkenens
Brev 159.9 ørtes Kean, hvor Printzlau · gav Gjesterolle, og der var jeg i Theateret.
Not6:34 en Ligevægt i Verden. Den Ene · gav Gud Glæderne, den Anden Taarerne, og
PS, s. 266 t det var ham. Men Discipelen · gav Guden Betingelsen for at see det, og oplod
SLV, s. 301 ige. Sit Ord stod han ved og · gav Guderne den Billedsøile, han havde lovet,
Not6:18 mig paa Haanden, fordi jeg · gav ham 1 Mk. Jeg vilde have mere Frimodighed.
BN, s. 116 vig standset – og om man · gav ham 100 Aar at leve i, den Mand gjør
EE:193 idner om en Syndernes Forladelse, · gav ham Aandens Vidnesbyrd ogsaa om Tilgivelsen
G, s. 76 kan frarive ham, skjønt han · gav ham den. Job fastholder tillige sin Paastand
G, s. 20 se ham, naar det var hende, der · gav ham den; thi da fik hun igjen ved sin Høimodighed
2T43, s. 24 fra ham; thi derved, at jeg · gav ham det Høieste, tog jeg det Høieste
4T43, s. 122 n, der tog det, men Job, der · gav ham det tilbage. Idet derfor Job havde
3T43, s. 100 re den himmelske Konge, som · gav ham det! Dog skete det ikke saaledes, og
2T43, s. 24 i samme Øieblik, som jeg · gav ham det, tage det fra ham; thi derved,
SLV, s. 135 er det Styrke, men hvis man · gav ham en Sommerfugl i Haanden, er jeg bange
NB20:18 es: det at Peter fornegtede, det · gav ham Fart siden, thi han havde angrende
NB20:18 s havde forfulgt Menigheden, det · gav ham Fart, thi han havde uendelig Meget
EE1, s. 237 ilde befinde sig i, naar man · gav ham hele Bibelen for selv at vælge sin
BOA, s. 152 ingede Taushed indtil videre, · gav ham jo indtil videre ubetinget Raadighed)
CT, s. 28 vistnok ikke een Gang for alle · gav ham jordisk Rigdom, o nei, som hver Dag
AE, s. 11 arere En Noget skyldig: at man · gav ham Leilighed til at lee. Hver passer Sit
NB7:9 vende, og ikke blev svag og · gav ham ligefrem Meddelelse; men fremfor Alt
NB11:199 et og Ansvaret. Altsaa jeg · gav ham Lov – og saa udskjeldte han mig.
NB11:199 orsvare sig med, at jeg jo selv · gav ham Lov til at udskjelde mig, da vilde
G, s. 49 som den Mand, hvis Veltalenhed · gav ham Navnet πεισιϑανατος,
4T44, s. 336 en Hørende i at handle og · gav ham nok at bestille med at beundre; thi
3T43, s. 100 indestaaer ham for Alt. Hvo · gav ham ogsaa dette Haab uden Herren i Himlen;
Not1:7.c.a g blev ført for ham og han · gav ham Riget og Magten og Æren, at alle
PS, s. 223 Lærer, der med Betingelsen · gav ham Sandheden, gjorde ham først til
AE, s. 200 ndheden fra den Lærende og · gav ham Sandheden, Speculationen derimod paa
NB11:199 det havde jeg ikke ventet. Jeg · gav ham selv Lov! Ganske rigtigt! Et Barn vover
NB11:199 ledes med den lille G. Jeg · gav ham selv Lov, det er, han betragtede sig
NB24:170 jeg saa ogsaa var Den, der · gav ham Stødet. Men dette kan jeg dog af
NB2:123 is man i hans Døds Øieblik · gav ham Tid til at betænke sig, uden at
LP, note e Opfordringer, Udviklingen selv · gav ham til at opfatte dens comiske Side, saa
NB3:40 ubetingede Taushed indtil videre · gav ham ubetinget Raadighed) maaskee have leveret
EE1, s. 295 det, som deels Virkeligheden · gav ham, deels han selv havde besvangret Virkeligheden
4T43, s. 153 takke et Menneske, fordi han · gav ham, hvad han begjerede; men derfor skal
BI, s. 235 tærk og nærende Føde · gav han dem ikke. Han bedrog dem Alle, ligesom
IC, s. 58 , og om han eiede dem, saa · gav han dem strax bort. Er det da for at opnaae
Not4:7 tning de omnibus dubitandum est · gav han egl. Løsnet, thi hermed betegnede
NB24:92 gjorde han det, saa · gav han en Forklaring, der hjalp ham, Mskene
SLV, s. 296 ine ægte Børn levende, · gav han en Lov, at Ingen maatte ansees for
4T44, s. 380 ngen, den Bedende begjerede, · gav han ikke, og gav den ikke som den Stridende
BI, s. 237 e Øieblik culmineret. Mere · gav han ikke, og medens den Unge nu netop følte
EE1, s. 282 Udødeliges Forudvidenhed · gav han Menneskene Haabet. / Glemme –
NB26:72 nde vor Kjerlighed: Alt Det · gav han os, en Gave af Kjerlighed, og saa tænkte
TS, s. 39 dtog den, læste den. Derpaa · gav han Taleren den igjen tilbage, og sagde:
NB13:72 g Yngling og jeg gik hen og · gav hele min Formue til de Fattige, saa forarges
NB12:136 anvittige) og forsikkre: at jeg · gav hele mit Liv for at have levet samtidigen
EE2, s. 22 sig for en tjenende Aand; Du · gav hende de 5 Rbd. og forsvandt. Du frydede
Not7:45 ig der gjorde hende let, mig der · gav hende Dristighed i Tanken, Troen paa mig,
AE, note fter Bryllupsdagen, fordi denne · gav hende en sikker Vished, vilde hun som Ægteviv
NB12:120 er hun uden Skyld, thi jeg · gav hende jo selv det Vink, at stride ved Hengivelse,
EE1, s. 220 v Livet, hun tabte, hvad der · gav hende Livet! Seer op til hende, kjære
Not15:13 g beundringsværdig. Jeg · gav hende paa en Maade Buen i Haanden, jeg
SLV, s. 199 d. En Qvindes Bønner! Hvo · gav hende uforsvarligt dette Vaaben i Hænde,
HH:8 an maatte sige som Hiob Herren · gav Herren tog. ikke saaledes med Abraham,
EE:152 e kalde dem, og det Navn han · gav hver især, det beholdt det. / d. 1 Aug:
SLV, s. 50 e den, der talte sidst. Dette · gav igjen Anledning til en Strid om, i hvilken
4T44, s. 348 t give Alt hvad han eier; og · gav ikke Enken uendelig meget mere end den
OTA, s. 190 l Verdens Guld, gav Alt, han · gav ikke mere. Ja, naar der borgerligt indsamles
EE1, s. 103 havde bedraget en Pige; han · gav ikke nogen vidtløftig Beskrivelse, og
4T44, s. 304 « – og Klippen · gav ikke Vand. Altsaa: om den Stav, han holder
NB26:9 re dette, at Menigheden glad · gav indtil Overflod, men Læreren sagde:
Not9:1 t Charakteer af Vilkaar, det · gav ingen Grund, men uden al Humanitæt,
NB10:119 rmhjertig, som tog Du blot, men · gav Intet – Savn gjør væsentligen
EE2, s. 107 mere end 3 Værelser. Deri · gav jeg Dig Ret, da Du som Ugift bruger 5.
NB12:191 mig til Fortvivlelse, det · gav jeg Forklaringen som Stolthed o: D. /
NB11:33.c lsidst igjen borttaget. / Selv · gav jeg i hele min Forf. Virksomhed lidt efter,
NB2:135 ik Lyst til at reise til Berlin, · gav jeg ikke efter. Idetsted besøgte jeg
Not15:5 det, begeistre hende. Hvad · gav jeg ikke for, at jeg turde det, at jeg
NB7:41 kunde Gud gjøre mod mig. · Gav jeg mig derimod Tid til at tale med den
NB26:46 ære det. / Nei, Christus selv · gav jo ikke saaledes efter i msklig Medlidenhed
Papir 254 ngs Begyndelse Regjeringen · gav Journallisterne Impulsen, ei Journallitteraturen
3T43, s. 73 jortel, men see Kjerligheden · gav Kappen med. Allerede føler Synden sin
KK:4 ang, som Gregorius VII, da han · gav Kirken det afgjørende Sving til den
3T43, s. 66 Thi ogsaa den fromme Jøde · gav Kjerligheden Vidnesbyrd, men hans Kjerlighed
Papir 349:2 a forskrækket, at han · gav Kjøb. Saaledes kunde jeg næsten ogsaa
BI, s. 328 rt i hans fjortende Aar. Hun · gav kun liden Agt derpaa, undtagen naar der
Not7:2 u ikke velsigner den; de, Du · gav Lidet, fordi de vide, at ingen Gave fra
EE1, s. 220 hun tabte, hvad hun · gav Livet, hun tabte, hvad der gav hende Livet!
NB20:45 villet elske Gud tilforn da han · gav Mad og Drikke, Ære og Formue, nu skulde
3T43, s. 97 de med alt Herligt, hvem den · gav Magten og Klogskab og Aandens Kraft og
BI aledes ved Valget af en Feldtherre · gav man ikke Forældrene Fortrinnet, men
BB:2 paa den Kunst at fortælle, · gav man ogsaa Tilnavnet: Comtaire. Navnet Efterligner,
NB12:116 oet. I Sandhed da Forsynet · gav Manden Kraft og Qvinden Svaghed hvo gjorde
NB7:10 jeg ind paa ham, men derpaa · gav Manden sig til at løbe saa hurtigt,
KG, s. 315 hristus siger, at den Fattige · gav meest, hvilken Afsindighed: at Den, der
KG, s. 315 ikke; den siger, at den Rige · gav meest, og hvorfor siger Verden det? Fordi
KG, s. 315 ammenligning med alle de Rige · gav meest. Ja, Verden maa dette rigtignok synes
EE1, s. 423 ig, men jeg negter ikke, jeg · gav meget for en Samtale med hende, for hvad
Not7:2 s Tanke til Dig, de, hvem Du · gav Meget, fordi de vide, at det Alt kommer
KG, s. 315 gde om hende, » at hun · gav mere end alle de Rige«! / Dog en
JJ:348 d de 5 Brød og de 3 Fiske: hun · gav mere end de Rige, altsaa forvandledes 3
NB15:19 have forstaaet at Enken · gav mere end De, naar de gave 900,000rd! I
KG, s. 176 Menneskes Kjerlighed; og hvo · gav Mere end Den, der gav et Menneske sin Kjerlighed!
EE1, s. 35 llerken Boghvede-Grød! jeg · gav mere end min Førstefødsels-Ret derfor.
JJ:374 Benene og skulker af. Om En · gav mig 10 Rd vilde jeg dog ikke paatage mig
F, s. 472 omme saa vidt, at jeg ikke blot · gav mig af med at skrive, men hun skulde forpligtes
Not8:23 jeg vilde takke Gud for, at han · gav mig denne Anledning til at bevise, hvor
Brev 317 ing der ere i Verden, ikke · gav mig det hvori min Sjæl kunde finde Hvile,
G, s. 87 kede mere – mig selv, og · gav mig dette ved hendes Høimod. / Jeg er
SLV, s. 184 andt mig saaledes, dog ogsaa · gav mig en Trøst. Der gives Dyr, som kun
Brev 253 mellem os husker jeg kun, at De · gav mig et Convolut med Sølvpenge i; det
EE1, s. 195 k hun Betydning for mig; hun · gav mig et saa levende Billede af en Elvira,
SLV, s. 49 t have villet det. Sæt jeg · gav mig hen, sæt jeg kom til at lee, eller
SLV, s. 49 n handler; – sæt jeg · gav mig hen. Havde jeg da ikke uopretteligt
G, s. 41 g paa hende, og hendes Væsen · gav mig Hengivelse deri, thi hun sad under
NB12:111 g med det Forsvar: Mag. K. · gav mig jo selv Lov dertil. Dette viser nemlig,
CT, s. 271 frelse en Andens Liv, men Han · gav mig Livet ved sin Død; det var mig,
CT, s. 271 er var død, og Hans Død · gav mig Livet. / » Dog Synden er Folkenes,
NB4:95 yst Noget den Betræffende · gav mig Mine af at have begrebet Χstus.
PS, s. 241 eske, ja endog en lumpen Tyv, · gav mig Mine af at være Guden; o, Kjære,
PS, s. 241 eske, ja endog en lumpen Tyv, · gav mig Mine af at være hele Slægten?
Brev 69 laer mit Blik / Paa hvad Du · gav mig og paa, hvad jeg sendte, / Den Søbemad,
Brev 253 Mindste være 50 Rbd. Idet De · gav mig Pengene, sagde Jeg rørt og med Inderlighed:
Oi7, s. 311 ele Standen og hele Samfundet · gav mig Ret i Alt hvad jeg siger, thi hver
4T44, s. 373 bevise ham. Og see, den Vise · gav mig Ret og gav mig sit Bifald. Men da han
NB16:24 hmidt naar han vil sige: Mag. K. · gav mig selv Lov til at udskjælde ham –
4T44, s. 373 see, den Vise gav mig Ret og · gav mig sit Bifald. Men da han dog var velvillig
Brev 209 ighed, stødte De fra og · gav mig Snak; næste Gang glemte jeg det,
AE, s. 410 m Benene og skulker af. Om En · gav mig ti Rbd., vilde jeg ikke paatage mig
HH:9 e, lad mig glæde mig ved hvad Du · gav mig, ved min Alderdoms Trøst. / Om det
KG, s. 176 som hvis den Fattige, hvem Du · gav mindre end een eneste Skilling, takkede
TSA, s. 67 er selv et Øieblik ligesom · gav Misforstaaelsen Medhold! Og nu, just nu
Not6:1 Præster ombord, fordi det · gav Modvind, samt at denne Bemærknings Sandhed
NB25:42 nd, de vise Raad som Nestor · gav Neoptolemus efter Troias Erobring. Ogsaa
NB2:220 Dig meente, at Guderne ikke · gav Noget for Intet) , men naar Du har givet,
NB19:20 øge et Embede, inden jeg · gav Noget ud – men her var jo igjen ganske
Not11:10 selv igjen existere. Hegel · gav nu Id:Ph. Retningen hen paa et existential
EE1, s. 221 av, og Herren gav, og Herren · gav og en uforstandig Hustru i Tilgift. Han
4T44, s. 369 ken de enedes derved, at Gud · gav og han takkede? En saadan Elendig kom rigtignok
G, s. 87 nde hvad hun elskede mere, den · gav ogsaa mig hvad jeg elskede mere –
Papir 366-1.f rlod Kants ærlige Vei og · gav om jeg saa tør sige de bekjendte 100
Papir 471 ling. / Vil Nogen sige: maaskee · gav Omstændighederne ikke Anledning dertil,
NB12:111 Dernæst, at da saa jeg · gav Ordren, og i den Form jeg gjorde det, at
NB2:220 der som var det Barnet, der · gav os – hvad vi jo gav Barnet, hvad
BI, s. 230 til den Omstændighed, der · gav os Anledning til at gaae ind i denne Overveielse,
BI, s. 234 til den Omstændighed, der · gav os Anledning til at gaae ind i denne Undersøgelse,
BI, s. 225 til den Omstændighed, der · gav os Anledning til at gaae ind i hele denne
FP, s. 24 end bandt os for Øinene og · gav os en Stok i Haanden, vi skulde slaae den
SLV, s. 121 ede stundom i en saadan, men · gav os fremfor Alt god Tid. I Kroen havde man
3T43, s. 67 vi tale saaledes, at vi ikke · gav os Tid til at dvæle ved Ordene, fordi
3T43, s. 90 e den Stumme talende! / Hvad · gav Paulus Magt hertil? Han havde selv et Vidnesbyrd;
NB20:36 med idel Opoffrelse: at jeg · gav Penge til hvor Andre tjente Penge, blev
NB11:16 saa ærlig var selv Judas, han · gav Pengene igjen. / / / Saaledes ere Mskene
NB16:73.a n med Glæde og Taknemlighed · gav Pengene til, ovenikjøbet takkende baade
Papir 388 var dog selv Judas, at han · gav Pengene tilbage. / Da dette ikke er skeet,
NB24:39.b de været anderledes. Men da · gav Propheten Historien en anden Vending og
EE2, s. 330 han Tid til at overveie, saa · gav Prøvelsen ham et Mere eller Mindre,
2T43, s. 32 r Alt tilbage, Alt, hvad den · gav saaledes, at den kan tage det, da seer
Papir 459 id) just havde de Gaver og · gav Sagen den Vending, som maatte lade M. slippe
OTA, s. 202 gjørelse; dengang, da han · gav Sagen en anden Vending for at behage Menneskene;
NB14:90 dlertid nogle Dage gaae hen, men · gav Sagen et religieus Udtryk for mig; og handlede
NB24:120 ved Hjælp af den Vending han · gav Sagen meente at faae Saligheden endnu langt
OTA, s. 193 e den svigefulde Vending, Du · gav Sagen, det var derved Du vandt den forblindede
NB27:86 sk-religieuse Smaa-Afhandlinger) · gav Sagen. Christus er Kjerlighed – hvor
NB35:7 Luther / / Den Vending Luther · gav Sagen: Χstd. maa først og fremmest
Not6:1 lig hurtig Overfart, hvilket · gav samtlige Præster Anledning til først
NB22:8 det var Samvittigheden, der · gav Samvittigheds-Frihed, at havde det nogen
TTL, s. 456 ke er forbi, at hans Nederlag · gav Seierherren Lykkens Fart, at hans Liden
EE1, s. 384 r var en Nymphe, Cardea, der · gav sig af med at narre Mændene. Hun opholdt
TS, s. 106 , der, uden at være Kudsk, · gav sig af med at være Kudsk, han kjørte
EE1, s. 113 Støtten, da den forresten · gav sig af med at øve Retfærdighed paa
SLV, s. 192 Lærer, skjøndt han kun · gav sig af med Latin, ogsaa havde kunnet paatage
BI, s. 213 Men da denne Dæmon dog kun · gav sig af med Socrates' ganske particulære
EE1, s. 235 Forlegenhed. Mit Sværmeri · gav sig frit Luft. Vi mødtes paa Halvveien,
NB14:55 exsecutivt havde det. Plato · gav sig god Tid – ved Hjælp af dette
TTL, s. 432 de tage sig selv tilbage, som · gav sig hen – ak, og tabte sig selv.
CT, s. 308 selv, Han, der af Kjerlighed · gav sig hen for Verden. Men Den, der slutter
KG, s. 151 te har ingen Historie; da det · gav sig hen, fik det sin Kjerlighedens Historie,
IC, s. 22 gjør sig. Derimod Han, der · gav sig hen, han giver sig ogsaa her hen, han
Papir 8 , uden forsaavidt Msk. selv · gav sig i hans Magt. Udtrykket απ'
FF:105 de interessanteste. / Χstus · gav sig ikke af med at skrive – han skrev
EE:194 res Tilintetgjørelse ikke · gav sig Luft i saadanne hæftige Udbrud,
4T43, s. 138 , siden det jo formeentes og · gav sig Mine af at bevise, at det Fuldkomne
NB27:66 dtrykket af en tom Larm, der dog · gav sig Mine af at ville betyde Noget. /
IC, s. 96 s, som var det altid ham, der · gav sig Mine af at være mere end Menneske,
LA, s. 71 ghedens store Selvtilfredshed · gav sig Mine af, at det var dem, der listigen
NB21:4.a e mere. / a Kun Een traadte op, · gav sig Mine af, tillagde sig selv Anseelse
NB16:16 r især tog den i Munden, · gav sig Mine af: nu, nu, nu – ja det
JC, s. 53 gende sagde Intet, uagtet det · gav sig Mine deraf, og forsaavidt var det besynderligt,
TAF, s. 301 bryder ikke derigjennem. Han · gav sig selv hen for hele Verden til et Skjul,
BOA, s. 284 ng, og fordre af ham, at han · gav sig Tid for at forstaae sig selv deri,
AE, note Brugen af Din Comik, hvis han · gav sig Tid til at agte derpaa, vilde tabe
FB, s. 144 Kraft til at fatte og derpaa · gav sig Tid til at blive eensom med den Tanke,
CT, s. 107 at opbygges, og som, hvis han · gav sig Tid til at forstaae hvad han vil, eller
OTA, s. 274 ilde samle og fordi den ikke · gav sig Tid til at spise, thi ellers havde
CT, s. 107 forstaae hvad han vil, eller · gav sig Tid til, at man forklarede ham det,
NB11:74 istedetfor at slaae – · gav sig til af 3 Grunde at bevise, at det var
BI, s. 208 tte, som om det var i Ord den · gav sig tilkjende, da den overhovedet virker
AE, s. 24 hiin Piece, uden at denne dog · gav sig ud for at have løst det, da den
NB26:34 let saa alvorlig, da Goethe ikke · gav sig ud for at være Χstds Lærer,
NB15:66 sig under den Lov, han selv · gav sig. Derved er egl. i dybere Forstand sat:
BI, s. 237 Punkt, tog sin Kikkert frem, · gav Signalet – Skoven faldt, og hans
Papir 254 aushed, indtil Regjeringen · gav Signalet.« . / Hr. Ostermann har
CT, s. 315 e Gud Verden saaledes, at han · gav sin eenbaarne Søn for at Ingen skulde
JJ:86 . / Theodorus Atheos har sagt: han · gav sin Lære med den høire Haand, men
Papir 391 : det kommer igjen, da han · gav sin So Flesk, men regnede feil, thi han
NB20:109 ger ved Syner og Drømme · gav sin Villie tilkjende – tænk, at
Brev 46 m end det, Schelling skar og · gav sin Vrede Luft i nogle Angreb paa Indretningen
JJ:301 ikanterne. / En Sædegaardseier · gav sine Tjenere hver den samme Deel af det
SLV, s. 266 beste Rædsel, om en Fader · gav sit eget Barn en Almisse. Derfor vilde
4T43, s. 129 og dette Vidnesbyrd, som Gud · gav Skabningen, skulde have gjenlydt fra Mennesket
BI, note η, omtrent som Ugelspil · gav Skrædderne det vigtige Raad, at slaae
LP, s. 54 erden er den samme, som da den · gav Socrates Gift og Christus en Tornekrone.«
JC ede en saadan Forberedelse. Dertil · gav Sætningen No 2 ham Anledning. / At Philosophien
NB25:84 øre Idee: visseligen jeg · gav Tid, og lod M. leve ud – o, det smerter
BI, s. 222 gav nu vel en ny Retning, han · gav Tiden sin Retning ( naar man vil tage dette
KG, s. 296 ligheden slet ingen Anledning · gav til at finde Undskyldning – for det
KG, s. 296 ligheden slet ingen Anledning · gav til at harmes! Hvor ofte fortog det sig
EE2, s. 193 aa takke for det Foredrag, Du · gav til Priis. Samtalen havde taget en alvorligere
JJ:66 , at den viseste Mand var den, der · gav Tingene deres Navn og som havde opfundet
LF, s. 41 t Hav af Toner, hvori den, som · gav Tonen an, nu tumler sig oven ud af Glæde:
NB8:21 undreders Forløb Tider, da man · gav uhyre Summer for at faae et lille Stykke
TSA, s. 77 med. Thi netop hans Modstand · gav Usandheden Kræfter; i sig selv har den
4T44, s. 356 urettede, hvem Forurettelsen · gav verdslig Betydning, eller besøge den
4T44, s. 357 den Fangne, hvem Fængslet · gav verdslig Navnkundighed, da at være den
3T44, s. 276 r ham« om han end · gav Vidnesbyrdet, at han var den Største,
NB34:19 s var tilstede ved et Bryllup og · gav Viin til – beviser indirecte, at
F, s. 513 sagt; den Misforstaaelse, der · gav Viisdommen Anledning til at forklare sig
Brev 314 ikke var til, og Gud ikke · gav Væxt, hvor vi Andre kun saae og plante.
4T43, s. 154 lleds Tak til Gud, hvem de · gav Æren – havde da ikke det Sidste
KG, s. 296 Kjerligheden ingen Anledning · gav! Hvor ofte omkom ikke den onde Lyst, som
4T43, s. 122 erfor Job havde sagt, Herren · gav, da var hans Sind vel forberedt til at tækkes
CT, s. 38 d og Trang, eller den Gud, som · gav, han kan ogsaa tage. Naar det skeer saaledes,
4T43, s. 119 hans skjønne Ord: Herren · gav, Herren tog, Herrens Navn være lovet!
AE, note ge den ene Tale » Herren · gav, Herren tog, Herrens Navn være lovet«,
G, s. 66 und er passende, at sige Herren · gav, Herren tog, Herrens Navn være lovet,
G, s. 77 end ikke, at han sagde: Herren · gav, Herren tog, Herrens Navn være lovet,
4T43, s. 115 il Meget. / / S. K. / Herren · gav, Herren tog, Herrens Navn være lovet
G, s. 66 nd disse skjønne Ord: Herren · gav, Herren tog, Herrens Navn være lovet?
4T43, s. 120 « – / / Herren · gav, Herren tog. Hvad der her først standser
EE1, s. 221 thi Herren gav, og Herren · gav, og Herren gav og en uforstandig Hustru
EE1, s. 221 Tabets Bitterhed; thi Herren · gav, og Herren gav, og Herren gav og en uforstandig
4T43, s. 120 Tilbedelsen: » Herren · gav, og Herren tog, Herrens Navn være lovet!«
4T43, s. 115 eg vende did tilbage; Herren · gav, og Herren tog, Herrens Navn være lovet!
KG, s. 296 ligheden slet ingen Anledning · gav, og kjerligt vaagede over, at der slet ingen
Brev 266 den første Republikken · gav, som afskaffer Dødsstraf for politiske
AE, s. 98 » sidste Ord« · gav, som bekjendt, Anledning til nogle Skriverier
NB21:7 n var ikke blot gavmild, nei, hun · gav, som hiin Enke i Evangeliet, den sidste
G, s. 45 øst tage Alt igjen, hvad det · gav, uden at give en Gjentagelse. Og er det
4T43, s. 121 n han sagde først: Herren · gav. Ordet er kort, men betegner fuldeligen
4T43, s. 120 t Job sagde: » Herren · gav.« Er dette Ord ikke Anledningen selv uvedkommende;
4T43, s. 121 « som fordum. Herren · gav; det er et kort Ord, men for Job betegnede
KG, s. 315 et kun var to Penninge, Enken · gav; og just derfor vilde han sige, at der end