S.K. Søren Kierkegaards Skrifter
 

Søren Kierkegaards Skrifter

elektronisk version 1.8.1

ved Karsten Kynde


ISBN 978-87-993510-4-6


Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg

Grafik Karen-Margrethe Österlin


© Søren Kierkegaard Forskningscenteret

København 2014



Andre udgaver








Version 1.8.1, 2014

LP
Af en endnu Levendes Papirer
BI
Om Begrebet Ironi
EE1
Enten - Eller. Første Deel
EE2
Enten - Eller. Anden Deel
G
Gjentagelsen
FB
Frygt og Bæven
PS
Philosophiske Smuler
BA
Begrebet Angest
F
Forord
TTL
Tre Taler ved tænkte Leiligheder
SLV
Stadier paa Livets Vei
AE
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
LA
En literair Anmeldelse
OTA
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand
KG
Kjerlighedens Gjerninger
CT
Christelige Taler
LF
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen
TSA
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger
SD
Sygdommen til Døden
YTS
»Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«
IC
Indøvelse i Christendom
EOT
En opbyggelig Tale
TAF
To Taler ved Altergangen om Fredagen
FV
Om min Forfatter-Virksomhed
TS
Til selvprøvelse Samtiden anbefalet
DSS
Dette skal siges; saa være det da sagt
HCD
Hvad Christus dømmer om officiel Christendom
GU
Guds Uforanderlighed
OiA
Et Øieblik, Hr. Andersen!
JC
Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est
PMH
Polemik mod Heiberg
BOA
Bogen om Adler
SFV
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed
BN
Den bevæbnede Neutralitet
PCS
Hr. Phister som Captain Scipio
DS
Dømmer selv!
Oi10
Øieblikket Nr. 10
Løse papirer 592-596, supplement
Brev 1-42
Familien Kierkegaard
Brev 43-69
Studiekammerater og bekendte
Brev 70-78
Familien Heiberg
Brev 79-119
Emil Boesen
Brev 120-126
Kongehuset og offentlige myndigheder
Brev 127-160
Regine Olsen, gift Schlegel
Brev 161-170
Lærere
Brev 171-207
Familien Lund
Brev 208-233
Sekretær, bogtrykker, redaktør
Brev 234-240
Gejstlige
Brev 241-258
Følgebreve, takkebreve, anmodning
Brev 259-275
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
Brev 276-307
Rasmus Nielsen
Brev 308-318
Læserinder
Ded
Dedikationer
              Vejledning
GU, s. 329 ommer og vil skjenke mig denne · Gave – da staaer der et andet Menneske
NB25:35 igt saaledes: Χstus er · Gave – dertil svarer Tro. Dernæst er
4T43, s. 149 dhed gjøre den til en god · Gave – det er Guds Haand. – Eller
NB26:68 een eller anden jordisk god · Gave – min Ven, saa bliver det jo dog
NB20:171 ille Smule Phantasie, lidt · Gave – og saa sit daglige Liv i ganske
NB25:35 iver til. 2) Χstus som · Gave – Tro. 3) Efterfølgelse som Troens
Brev 250 Mai 49. / For den kjærkomne · Gave ( Enten – Eller) bringer jeg Dem
JJ:309 naar han gav en Fattig den ringe · Gave ( han havde ei Raad til mere) altid tog
Papir 582 denne Tanke: Χstd er · Gave ( hvilket kun er sandt conditionaliter)
NB15:19 en gav mere end De, naar de · gave 900,000rd! I Grunden er det for et Msk.
NB11:176 dholde, men er et Gode, en · Gave af en Kjerlighedens Gud. Tag dette! Naar
SLV, s. 146 aaer en Hustru, faaer en god · Gave af Gud, eller for at modernisere Udtrykket
4T43, s. 142 v er en god og en fuldkommen · Gave af Gud, og Bønnen derom er en god og
NB35:45 til Indholdet. Χstd. var en · Gave af Gud; men istedetfor at modtage Gaven,
NB:28 , dog var for mit Folk » en · Gave af Guden;« Gud veed, de have behandlet
BI, s. 256 r han siger, at han er som en · Gave af Guderne, og nærmere bestemmer det
4T43, s. 121 dtog al god og al fuldkommen · Gave af Guds Haand med Taknemlighed; men dog
EE2, s. 63 e, at tage den Elskede som en · Gave af Guds Haand, end at have undertvunget
2T43, s. 54 ksigelse tage al fuldkommen · Gave af Guds Haand. Din Glæde blot ved Tanken
NB26:72 hed: Alt Det gav han os, en · Gave af Kjerlighed, og saa tænkte han, nu
NB32:30 aae betalt hvad de timeligt · gave Afkald paa. / Denne Feil seer saa Protestantismen.
2T43, s. 48 der, hvis han havde en god · Gave at give, dog gav den hen i Mørke og
Brev 318 en som dog er skenkedt den · Gave at kunde opfatte og modtage Deres Skrefter,
NB11:39 inger stod, istedetfor: den · Gave at kunne gjøre Mirakler: den Gene. /
EE1, s. 244 Illusion med Hensyn til sin · Gave at mystificere. Man seer atter her Roman-Helten.
NB32:129 det Digterske er en farlig · Gave baade for Msket selv og for Andre, at hvad
NB30:17 ets Gave. Fremdeles er Miraklets · Gave beregnet paa at hidse Mskenes Modstand
Papir 582 holdet dette: Χstd. er som · Gave bestemt for alle Msker, Frelsen tilt
DS, s. 159 t mod Klogskaben som Evne, som · Gave betragtet. Nei, langtfra! Ei heller er
NB31:53 d ethvert Msk. / Denne lykkelige · Gave blev mig forundt for dermed at skjule at
4T43, s. 148 om Den, der veed at lade sin · Gave blive sig end mere frugtbringende efter
3T44, s. 254 thi en Gave er det, og en · Gave bliver det. Dersom det forholdt sig saaledes
4T43, s. 149 det apostoliske Ord, saa Din · Gave bliver i Dine Øine ringe nok, og Du
SFV, note som er han ikke, naar man som · Gave bringer ham – hans Eget. / Det er
EE2, s. 268 te de om, hvad de brugte, saa · gave de det altid Udseende af, at de brugte
EE1, s. 52 , der svarede et Ord, derimod · gave de sig alle til at lee. Deraf sluttede
BI, note ( Protagoras) havde sagt dette, · gave de Tilstedeværende paa en larmende Maade
Not11:15 at arbeide hen der til. De, der · gave dem af med at forsvare den H. Philosophie,
BI, s. 249 agte Folk. Skjøndt de ikke · gave dem af med at undervise i enkelte Videnskaber,
2T43, s. 44 bestandig blev skuffet, de · gave dem Vinger, som vel kunde hæve dem til
KG, s. 331 et mod Dig, saa lad blive Din · Gave der for Alteret ( thi med Gaven har det,
BI, s. 354 vid ogsaa opnaae. Den sjeldne · Gave derimod, den guddommelige Lykke, at kunne
CT, s. 292 d Din Vrede – eller den · Gave Du kunde offre paa Alteret! Men dersom
Brev 145 ge i Moser), at enhver kongelig · Gave er altfor ringe. Den poetiske Ligevægt
NB31:53 den en Genialitet – denne · Gave er at kunne conversere, at kunne tale med
Oi10, s. 400 Grad som Christendommen er · Gave er den ogsaa Forpligtelse. / » Christenheds«
3T44, s. 254 eres Forhold til ham; thi en · Gave er det, og en Gave bliver det. Dersom det
KG, s. 163 Guds Gaver; men hvilken Guds · Gave er dog at sammenligne med Kjerligheden,
4T43, s. 150 . O! al god og al fuldkommen · Gave er dog ovenfra, derfor kan Din ringe ligesaa
4T43, s. 151 o! al god og al fuldkommen · Gave er dog ovenfra, og Den, der offrer sin
4T43, s. 148 ? O! al god og al fuldkommen · Gave er dog ovenfra, og Jordens Skatte have
4T43, s. 151 . O! al god og al fuldkommen · Gave er dog ovenfra, og selv det Viseste, et
4T43, s. 151 den. Al god og al fuldkommen · Gave er dog ovenfra, og selv om Du havde den
4T43, s. 155 . O! al god og al fuldkommen · Gave er dog ovenfra. Agter Velgjøreren ikke
4T43, s. 155 . O! al god og al fuldkommen · Gave er dog ovenfra. Vil et Menneske ophøre
2T43, s. 50 kets Forhold til Gud, at al · Gave er en god og en fuldkommen Gave, naar den
2T43, s. 48 Al god og al fuldkommen · Gave er fra Gud«. Apostelen bruger tvende
2T43, s. 49 at al god og al fuldkommen · Gave er fra Gud. » Hvad vil dette sige?
2T43, s. 49 er en god og en fuldkommen · Gave er fra Gud.« Denne Forklaring er
Brev 180 Den gode og den fuldkomne · Gave er fra Gud; Lykønskningen er den bedste
EE2, s. 101 steds i det nye Testament: al · Gave er god naar den modtages med Taknemlighed.
Not7:3.a nsker. – / Ligesom enhver · Gave er god, naar den modtages med Taknemlighed,
Not7:55 t fulde Hjerte kan sige: al Guds · Gave er god, naar den modtages med Taknemlighed,
2T43, s. 50 fra Gud; thi, sagde Du, al · Gave er god, naar den modtages med Taknemlighed
Not7:52 al god Gave, al fuldkommen · Gave er herovenfra / ... og naar den hedenske
2T43, s. 53 selv denne er hvad Barnets · Gave er i Forældrenes Øine, en Spøg,
TTL, s. 431 elden, og Digterens lykkelige · Gave er igjen en Sjeldenhed ligesom hiin Elskov:
LA, s. 90 thi Vittighedens guddommelige · Gave er ikke jordisk nok. Saa slendrer da til
SLV, s. 151 mhed. Men Beslutningens gode · Gave er ogsaa den høieste Vinding, Bryllupsklædningen,
4T43, s. 129 Al god Gave og al fuldkommen · Gave er ovenfra / / Al god Gave og al fuldkommen
4T43, s. 143 Al god Gave og al fuldkommen · Gave er ovenfra / / Ep.: Jac. 1, 17-22 /
2T43, s. 39 / Al god og al fuldkommen · Gave er ovenfra / Bøn / Af Din Haand, o Gud!
Brev 180 al god og al fuldkommen · Gave er ovenfra og kommer ned fra Lysenes Fader,
2T43, s. 42 Al god og al fuldkommen · Gave er ovenfra og kommer ned fra Lysenes Fader,
2T43, s. 42 l god Gave og al fuldkommen · Gave er ovenfra og kommer ned fra Lysenes Fader,
2T43, s. 47 Al god og al fuldkommen · Gave er ovenfra og kommer ned fra Lysenes Fader,
2T43, s. 51 at al god og al fuldkommen · Gave er ovenfra og kommer ned fra Lysenes Fader,
2T43, s. 52 Al god og al fuldkommen · Gave er ovenfra og kommer ned fra Lysenes Fader,
2T43, s. 55 Al god og al fuldkommen · Gave er ovenfra og kommer ned fra Lysenes Fader,
4T43, s. 149 rimod betænker, at al god · Gave er ovenfra, da skal den Høire, som Du
4T43, s. 147 Du kunne fatte, at den gode · Gave er ovenfra, Du, som end ikke forstod at
2T43, s. 52 at al god og al fuldkommen · Gave er ovenfra, Mod til at forklare det i Kjærlighed,
2T43, s. 55 at al god og al fuldkommen · Gave er ovenfra, naar den modtages med Taknemmelighed,
4T43, s. 146 Ord, at al god og fuldkommen · Gave er ovenfra, nærmest byder sig frem for
4T43, s. 153 ger, at al god og fuldkommen · Gave er ovenfra, og at altsaa ethvert Menneske,
4T43, s. 129 Al god Gave og al fuldkommen · Gave er ovenfra, og kommer ned fra Lysenes Fader,
4T43, s. 139 al god Gave og al fuldkommen · Gave er ovenfra, og kommer ned fra Lysenes Fader,
GU, s. 327 / Al god Gave og al fuldkommen · Gave er ovenfra, og kommer ned fra Lysenes Fader,
2T43, s. 43 Al god og al fuldkommen · Gave er ovenfra, og kommer ned fra Lysenes Fader,
2T43 . / Al god Gave og al fuldkommen · Gave er ovenfra, og kommer ned fra Lysenes Fader,
4T43, s. 156 det. Al god og al fuldkommen · Gave er ovenfra, og vel er Discipelen ikke over
4T43, s. 152 ven, og al god og fuldkommen · Gave er ovenfra, om den ogsaa kom ved Dig. –
4T43, s. 132 al god Gave og al fuldkommen · Gave er ovenfra. / » Vide I, som ere
4T43, s. 137 al god Gave og al fuldkommen · Gave er ovenfra. Hvad Jordlivet ikke eier, hvad
4T43, s. 138 al god Gave og al fuldkommen · Gave er ovenfra. Men det, ikke at ville negte
4T43, s. 147 al god Gave og al fuldkommen · Gave er ovenfra. Staaer dette nemlig fast, da
4T43, s. 147 en Viisdom, at der ingen god · Gave er til hverken histoppe eller hernede,
Brev 180 nskningen er den bedste · Gave et Menneske kan give. / Din Onkel /
NB33:61 om havde skjenket Msket Sprogets · Gave for at have sin Morskab af at see dette
Brev 180 eg bestemt medfølgende lille · Gave for Dig, og var det min Hensigt at sende
2T43, s. 49 lt til en god og fuldkommen · Gave for hver den, der har Hjerte nok til at
Papir 340:8 finde med Vidnedsbyrdets gode · Gave for hver især som han behøver det,
KG, s. 258 t for Andre, slet ingen anden · Gave formaaede at bringe: han bringer dog den
JJ:414.a and som en god og en fuldkommen · Gave forsmaaende, at handle klogt, fortrøstende
SLV, s. 13 dst, hvilken herlig Skjenk og · Gave Forsynet haver beskaaret Deres Huus med
EE1, s. 73 havde det som en medfødt · Gave fra Barn af, saa at hun selv kom Latone
Brev 237 / I Henseende til at modtage en · Gave fra Dem haaber jeg aldrig at skulle blive
3T43, s. 104 r, den herligste af alle, en · Gave fra den Fader i Himlene, af hvem al Faderlighed
Not7:2 det, fordi de vide, at ingen · Gave fra Dig er saa ringe, at den jo med din
2T43, s. 54 agter Din Taksigelse som en · Gave fra Dig. Denne Glæde skænker han
4T43, s. 139 ge til den gode og fuldkomne · Gave fra Gud er en Fuldkommenhed, derfor er
TS, s. 103 ns Kræfter, den er Aandens · Gave fra Gud, den er Din Seier over Verden,
2T43, s. 54 kke al god og al fuldkommen · Gave fra Gud, Du havde udelukket Dig selv fra
3T43, s. 104 thi Vidnesbyrdet selv er en · Gave fra Gud, fra hvem al god og fuldkommen
AE, s. 131 igere, naar han tog en saadan · Gave fra mig. Det var derfor maaskee klogere,
Brev 76 dtage en saadan lille, ubetydelig · Gave fra samtlige disse ubetydelige Gavers ubetydelige
DS, s. 172 r en Taler, der blot med nogen · Gave fremstiller, men heller ikke mere, fremstiller
4T43, s. 139 . Om derfor end et Menneskes · Gave fuldkomment formaaede at tilfredsstille
KG, s. 315 t er, at saa den Rige med sin · Gave ganske fordunkler den Fattiges –
NB9:74 , saa vil det ret være en · Gave Guds Kjerlighed, og i een Henseende komme
KG, s. 258 t Mærke til, at den bedste · Gave han bringer, bedre end alle Lægemidler,
CT, s. 44 herovenfra, saa det, hvis den · Gave han giver, skal være god og fuldkommen,
NB2:8 lles det som var det en anden · Gave han offrede: gak først hen og forliig
NB10:76 : at han er en Gave, og at denne · Gave har Troen at annamme. / Forøvrigt jo
2T43, s. 54 ggen og Regnen er jo en god · Gave herovenfra, men hvis den skadelige Urt
EE2, s. 210 at byde Dig, deels fordi min · Gave ingenlunde staaer i Forhold til Opgaven,
Brev 31 ideligen at takke Dem for den · Gave jeg aarligen nyder af Deres gode Faders
EE2, s. 101 Sundhed, som end ikke en ond · Gave kan forstyrre, ikke derved, at man veed
NB22:94 dog at naturligviis denne · Gave kan tages fra mig naar det skal være
SLV, s. 92 k, saa skjønt som en Guds · Gave kan være det, og læste daglig deri,
4T43, s. 155 t Dig til Gud, fra hvem hans · Gave kom, men undlad dog ikke at takke ham,
2T43, s. 54 da al god og al fuldkommen · Gave komme fra ham? / Maaskee var der Noget
4T43, s. 147 O! al god og al fuldkommen · Gave kommer dog ned herovenfra, og saaledes
4T43, s. 155 . O! al god og al fuldkommen · Gave kommer dog ned herovenfra. Den Mægtige
2T43, s. 54 at al god og al fuldkommen · Gave kommer fra Gud, Ak! men Du kunde ikke fatte,
2T43, s. 54 kke sandt, at al fuldkommen · Gave kommer fra Gud, da var Gud ikke større
CT, s. 44 n), at al god og al fuldkommen · Gave kommer ned herovenfra, saa det, hvis den
4T43, s. 137 men al god og al fuldkommen · Gave kommer ned herovenfra. / Maaskee siger
2T43, s. 45 at al god, og al fuldkommen · Gave kommer ned herovenfra. Da bekjendte Du
2T43, s. 44 at al god og al fuldkommen · Gave kommer ned herovenfra. Men see det negtedes
NB10:211 / » Al god og al fuldk. · Gave kommer ned o: s: v:« Men maaskee
NB10:211 et er sandt, at » al god · Gave kommer ned ovenfra«, jeg kan kun
3T43, s. 104 ra hvem al god og fuldkommen · Gave kommer, den herligste af alle, en Gave
FB, s. 143 en Himmel, fra hvilken al god · Gave kommer, og dette Blik skal være forstaaeligt
2T43, s. 24 d mit Ønske eller ved min · Gave kunde skjænke ham det høieste Gode,
SLV, s. 149 -Horn i sin Magt: den bedste · Gave man faaer paa Bryllupsdagen. Selv om den
EE1, s. 106 kjøn, at Byens unge Piger · gave Meget for at turde liste sig hen og benytte
LA, s. 20 Gangen; som en kjærkommen · Gave modtoges den ved Juletid: at vente den
Papir 521 ing udvikler mig derved Aandens · Gave nærmere, nei lige saa lidet som jeg,
Brev 236 at jeg til Tak for den modtagne · Gave næsten lønner Dem med Utak, forsaavidt
CT, s. 129 s er Indsigt, Kundskab, Evne, · Gave o. s. v. aandelige Goder. Men her gjælder
AE, s. 248 e Udvikling af Genie, Talent, · Gave o. s. v. Fra Evighed er dog vel Ingen ordineret,
NB25:109 egynder: disse Ord, al god · Gave o: s: v:, de ere » indplantede i
NB25:109 god Gave og al fuldkommen · Gave o: s: v:. / Idet hun hører disse Ord,
4T43, s. 129 gere end det andet. / Al god · Gave og al fuldkommen Gave er ovenfra / /
4T43, s. 143 gge af Omskiftelse. / Al god · Gave og al fuldkommen Gave er ovenfra / /
2T43, s. 42 lige. / / / » Al god · Gave og al fuldkommen Gave er ovenfra og kommer
4T43, s. 129 n Gave er ovenfra / / Al god · Gave og al fuldkommen Gave er ovenfra, og kommer
4T43, s. 139 rfor siger Apostelen: al god · Gave og al fuldkommen Gave er ovenfra, og kommer
GU, s. 327 acob 1, 17–21 / / Al god · Gave og al fuldkommen Gave er ovenfra, og kommer
2T43 l 1 Cap. 17–22 V. / Al god · Gave og al fuldkommen Gave er ovenfra, og kommer
4T43, s. 132 : hvad og hvorfra: at al god · Gave og al fuldkommen Gave er ovenfra. /
4T43, s. 137 d Apostelen siger: at al god · Gave og al fuldkommen Gave er ovenfra. Hvad
4T43, s. 137 o vilde vel negte, at al god · Gave og al fuldkommen Gave er ovenfra. Men det,
4T43, s. 147 Ordet minde os om: at al god · Gave og al fuldkommen Gave er ovenfra. Staaer
NB25:109 istelen, og den er: al god · Gave og al fuldkommen Gave o: s: v:. / Idet
4T44, s. 356 saa Mange ile hen med deres · Gave og blive nævnte som Velgjørere, eller
4T43, s. 139 Ord. Betingelsen er en Guds · Gave og en Fuldkommenhed, der gjør det muligt
KG, s. 225 ke ham Indsigt og Kundskab og · Gave og Erfaring, men dette meente Du dog ikke,
Oi10, s. 401 / Dog skal den med, og skal · Gave og Forpligtelse staae i lige Forhold til
3T43, s. 104 ellem hvad der maatte kaldes · Gave og hvad Sproget ikke er tilbøieligt
KG, s. 225 værende Egenskab, Magt og · Gave og Kundskab o. s. v. ligeledes for sig
BOA, s. 101 skjellen er kun i Forhold til · Gave og Omfang) nærende, er enhver Præmisse-Forfatter
SD, note kal tale græsk, guddommelige · Gave og Rigdom, er for stort et Gode til at
Not7:3.a f, staaer Enken med sin fattige · Gave og sin rige Velsignelse. / .... og vi hørte
NB12:162 e Forskjel mell. Χstus som · Gave og som Exempel som mellem Tro og Gjerninger.
NB35:33 bestemmer En. / Sproget, Talens · Gave omtaager Msk-Slægten i en saadan Sky
2T43, s. 55 er al god og al fuldkommen · Gave ovenfra og kommer ned fra Lysenes Fader,
4T43, s. 142 f er en god og en fuldkommen · Gave ovenfra, der kommer ned fra Lysenes Fader,
KG, s. 331 e » naar Du offrer Din · Gave paa Alteret og kommer der ihu«
2T44, s. 183 isdom hensætter den ringe · Gave paa Rente, til Gavn og Glæde for Den,
EE2, s. 78 engang glemme, at lægge en · Gave paa Vuggen, har han dog ikke udvidet sit
TTL, s. 411 gtigheden være en lykkelig · Gave paa Vuggen, hvilken kun Faae fik; en saadan
SLV, s. 80 i hvis Forfriskelse de ganske · gave sig hen, medens deres Skikkelser og Gruppen,
3T44, s. 274 ar hos dem, eller deres, der · gave sig saaledes hen i Livet, at de næsten
Brev 180 ringere Sphære en lille · Gave sig til Lykønskningen. / Min kjære
EE1 ave ligesaa meget den medfødte · Gave som den erhvervede Færdighed, i Procession
NB34:6 et saadant ganske udenvidere · Gave som det Sandselige kan være det; nei
Not7:3.a aknemlighed, saaledes er enhver · Gave stor, naar Gud velsigner den. ... ogsaa
BOA, s. 230 som ellers den Forklaring, vi · gave strax i Begyndelsen af denne Bog, er rigtig,
Oi10, s. 403 hi Øieblikket er Himlens · Gave til – saaledes vilde en Hedning sige
FB, note tillige en høist ualmindelig · Gave til at forklare, hvad han selv har forstaaet.
EE1, s. 279 r, som have en overordentlig · Gave til at forvandle Alt til Forretning, hvis
BI, s. 339 elige. Han har en besynderlig · Gave til at gjøre En saa underlig tilmode,
EE1, s. 396 ham. Jeg har en ualmindelig · Gave til at indtage Tørvebønder. O! maatte
NB32:147 Ubetydelighed) have en lykkelig · Gave til at komme prægtigt ud af det med
KG, s. 322 ligen negtet næsten enhver · Gave til at kunne lindre Moderens Kaar –
NB32:147 ige, der har en saadan lykkelig · Gave til at leve i god Forstaaelse med en Mængde
TNS, s. 147 uden Gave, forsaavidt jeg har · Gave til at see – hvad Biskop Martensen
BI, s. 183 de dem, at de har en ypperlig · Gave til at skaffe Plads, en Politi-Myndighed,
TNS, s. 147 p havde en ganske ualmindelig · Gave til at skjule det Bestaaendes svage Sider
EE2, s. 234 gen. Han havde en ualmindelig · Gave til at skjule sine Sjælstilstande, og
TNS, s. 147 t Bestaaende skæbnesvanger · Gave til at ville trodse igjennem. Dog dette
NB29:76 ved Uafhængighed, med sjelden · Gave til at vinde de enkelte Msk. for sig. /
3T43, s. 100 ab, der er Himlens faderlige · Gave til Barnet, et Haab, der opvoxer med Barnet,
KG, s. 319 giver dem, gjør den knappe · Gave til en større Sum, naar den Fattige
TNS, s. 147 begavet Mand, har en sjelden · Gave til end det Mindste han foretager sig at
Papir 24:1 e, at Aabenbaringen, som en · Gave til Erkjendelsesevnen, tillige er en Opgave
Papir 582 ne » Gave« og en · Gave til hele Msk-Slægten, og ved aldeles
TNS, s. 147 e Biskop havde en ualmindelig · Gave til klogt at give efter, fire, lempe sig,
3T43, s. 65 d er det, der gjør Enkens · Gave til Overflod? Det er Kjerlighed. Hvad er
EE2, s. 293 dt Talent og en oprindelig · Gave til, en absolut Virtuositet i at forklare
Papir 579 ethvert Barn har en medfødt · Gave til, hvad der er den alvorlige Fader meget
BI, s. 323 menneskeligt, da Guderne selv · gave Tonen an, stundom nedlagde deres himmelske
Papir 14:6 Det Charisma, hvoraf denne · Gave udgaaer, er πιςτις;
SLV, s. 272 Skjønhed er ogsaa Aandens · Gave uendeligt meget værd, men uden denne
4T43, s. 149 g Bæven ydmyge Dig og Din · Gave under det apostoliske Ord, saa Din Gave
2T43, s. 48 Forhold, i hvilket den gode · Gave under Guds Bistand træder til det enkelte
Brev 152 d en Rose, den har ikke som Din · Gave under mine Hænder udfoldet sig i al
4T43, s. 147 kan give, ydmyger sig og sin · Gave under Ordet. Er han ikke sindet at ville
4T43, s. 152 ke være saaledes, thi Din · Gave var jo en god Gave, og Du selv ringere
4T43, s. 150 villig til at give, men Din · Gave var saa ringe, at Du tøvede med at give.
CT, s. 292 v » naar Du offrer Din · Gave ved Alteret, og Du der kommer ihu, at Nogen
4T43, s. 142 m er en god og en fuldkommen · Gave ved Gud, og Meddelelsen deraf er en god
Brev 181 erimod, forsaavidt var Din · Gave vel betænkt; men saa ligger det jo igjen
SLV, s. 153 n Forelskelsens guddommelige · Gave værdig. / Dersom den Elskende, idet
TS, s. 104 , som er mod Haab, Aandens · Gave! / Endeligen bringer Aanden ogsaa: Kjerligheden.
Papir 582 e Χstd. til alene » · Gave« og en Gave til hele Msk-Slægten, og
2T43, s. 48 ler. » Al fuldkommen · Gave« siger Apostelen og betegner derved det
2T43, s. 48 Al god og al fuldkommen · Gave« siger Apostelen; » al« hvad
2T43, s. 48 nde Udtryk. » Al god · Gave« siger han og betegner derved Gavens inderste
2T43, s. 48 s gjør » den gode · Gave« til en » fuldkommen Gave.«
4T43, s. 147 er bortgivet, » er en · Gave«, puger han som en Gjerrig med Aandens Goder
KG, s. 376 som en god og en fuldkommen · Gave«, saa forbittres Du heller ikke paa Menneskene.
CT, s. 292 Uven, og kom saa og offre Din · Gave«: o, hvilket Offer mener Du er Ham kjerest,
KK:4 Grundbesiddelse ( Carl d. Sts · Gave) c) ved Traditionen. Jo mere bestemt den
AE, s. 357 fik forvandlet til en Lykkens · Gave) den uddeles ligeligt til alle D' Hrr.
SLV, s. 151 nneste og eneste værdige · Gave) har hun aldrig seet ham forandret, saa
NB15:32 det Dialektiske ( Χstus som · Gave) hvilket Luther drog frem er blevet taget
NB:119 at al Din Kløgt, al Din · Gave, al Din Snildhed ikke blot er spildt, men
Not7:52 det kommer fra Gud: al god · Gave, al fuldkommen Gave er herovenfra /
Not6:32 ig, at han indsaae af min Faders · Gave, at han maatte være en Ven af Oplysning,
4T43, s. 152 offer Dig, idet Du byder Din · Gave, at Menneskene ikke maae gribe Dig istedetfor
4T43, s. 139 , ogsaa derved en fuldkommen · Gave, at Trangen er det. Inden denne Trang vaagner
Brev 74 er den mig en kjærkommen · Gave, at vente den er i sig selv kjært, at
KG, s. 258 bringer han altid den bedste · Gave, bedre end Lykønskningen til den høieste
GU, s. 329 den selv; den har udsøgt en · Gave, bestemt for mig, og Gaven er god og fuldkommen,
Papir 474 mig er forundt af Evne og · Gave, bestræbe mig for at afsløre. /
4T43, s. 158 men modtager han den som en · Gave, da ere Giveren og Modtageren ikke til at
4T43, s. 157 modtage Kjerligheden som en · Gave, da see han til, hvad han faaer, men modtager
CT, s. 268 ed Taknemmelighed som en Guds · Gave, da vorder den Dig ogsaa til Velsignelse.
Brev 169 ier ret meget takke Dem for den · Gave, De har glædet mig med. / Jeg er en noget
KG, s. 324 jøre Alt er den betydelige · Gave, den betydelige Hjælp. Men det ene Betydelige
Not15:15 g bedet Gud om hende, som om en · Gave, den kjereste; jeg har ogsaa i Øieblikke,
4T43, s. 139 ellers var det Gode ikke en · Gave, denne Betingelse er selv igjen en Fuldkommenhed,
4T43, s. 154 r han en Hund. Du modtog den · Gave, der henkastedes til Dig, det var tungt
BI, s. 312 d til Subjectet: deels som en · Gave, der ikke vil lade sig vrage, deels som
4T43, s. 136 ribe al god og al fuldkommen · Gave, der kommer herovenfra, Din Venstre uvidende
KG, s. 80 ængere Dag, maaskee rigere · Gave, deres maaskee større Arbeidskraft. –
2T43, s. 53 var en god og en fuldkommen · Gave, dersom han blot forholdt sig modtagende
TS, s. 43 o Gud, Du giver Dit Ord som en · Gave, det gjør Du, uendeligt Ophøiede –
2T44, s. 197 at have smagt den himmelske · Gave, dog faldt fra. / Naar man saaledes taler
NB:119 ylde Dig for at misbruge Din · Gave, Du der dog er i Besiddelse af det lykkelige
2T43, s. 53 lev en god og en fuldkommen · Gave, Du holdt det fast, at paa samme Maade maatte
TS, s. 102 d Tro, denne den Hellig-Aands · Gave, efterat Døden er gaaet imellem. Thi
4T43, s. 150 ikke en god og en fuldkommen · Gave, eller er den det ved Dig, da er det fordi
4T43, s. 150 id er, naar han giver en god · Gave, eller gjør Sit, til at den kan vorde
2T43, s. 50 var en god og en fuldkommen · Gave, eller om hvad der kom fra Gud; thi, sagde
4T43, s. 134 g Fisken i og for sig en god · Gave, eller var den det ikke kun forsaavidt den
BA, note som en Anden fik Veltalenhedens · Gave, en Anden Poesiens, en Tredie Kunstens Gave.
CT, s. 27 ogsaa ellers saaledes en ringe · Gave, en lille Ubetydelighed uendeligt Værd
Brev 178 om Du er. / Modtag da min lille · Gave, en sildig Blomst i November Maaned, og
SLV, s. 218 b ja paa ulovlig Maade. En · Gave, en Skjærv, naar de selv have Overflod,
3T43, s. 104 re heel tilstede i den hele · Gave, end mindre heel i den mindste Deel af den.
BI, s. 245 t Socrates var en guddommelig · Gave, er nu vistnok særdeles betegnende, idet
4T43, s. 157 den eneste gode og fuldkomne · Gave, et Menneske kan give, er Kjerlighed, og
4T43, s. 139 var Gaven dog en ufuldkommen · Gave, fordi Trangen var det. Men det at trænge
SFV, s. 12 dst at være en guddommelig · Gave, formeente ham at forsvare sig – hvilken
3T44, s. 267 der vil forringe Dig og Din · Gave, forringe mig selv ved at gjøre mig større
TNS, s. 147 s, heller ikke er ganske uden · Gave, forsaavidt jeg har Gave til at see –
CT, s. 305 Du, og dette er jo ogsaa Hans · Gave, forøget Styrke til at anvende Alt, at
TSA, s. 101 et, hvis Apostelen har denne · Gave, giver ingen sandselig Vished; thi Miraklet
BOA, s. 218 let, hvis Apostelen har denne · Gave, giver ingen sandselig Vished; thi Miraklet
KG, s. 258 r dog Kjerligheden den bedste · Gave, Haabet; men ogsaa der, hvor Menneskene
4T43, s. 134 dog giver sit Barn den gode · Gave, han beder om, og giver ham ikke en Steen,
IC, s. 94 jeg kunde hjulpet Dig, er en · Gave, han behøver ikke at ære sin Fader
KG, s. 258 e: han bringer dog den bedste · Gave, han bringer Haabet. Der hvor Alt synes
2T43, s. 51 var en god og en fuldkommen · Gave, har Du da vovet Forsøget? Og naar Glædens
BI, note nt ud, at han er en guddommelig · Gave, hvilken da nærmere bestemmes saaledes,
EE1, s. 339 ikke Smør for en kostelig · Gave, hvilket herligt Resultat af Natur og Kunst.
4T43, s. 150 ilbyde, da er den jo ikke en · Gave, hvis Du ikke kan adskille den fra Dig og
TTL, s. 431 dighed for Digterens sjeldne · Gave, hvis han bruger den vel, men mon hiin Elskov,
KG, s. 161 sig selv i. Naar Nogen om den · Gave, hvormed han kunde hjælpe sine Forældre,
OTA, s. 242 intet Dit Fortrin, ingen Din · Gave, ingen Dit Livs Begunstigelse, som Du særskilt
4T43, s. 134 ke vide, om han giver en god · Gave, ligesom omvendt, den Onde kan vide, at
LA, s. 20 udskab, Bogen var virkelig en · Gave, man modtog; man indbildte sig, man smigrede
Brev 60 e Grund til den hos mig opsparede · Gave, med hvilken De idag faderligt overraskede
EE2, s. 101 mlige, naar de modtage en god · Gave, men de fordre da tillige, at man skal overlade
NB2:28 de Talens Meddelelse, det er Guds · Gave, men den kunde godt forbyde Dag-Pressen,
EE1, s. 205 e en Don Juans forføriske · Gave, men det er hans uhyre Overlegenhed. Hun
EE2, s. 201 un har maaskee Skjønhedens · Gave, men dette har ikke Betydning for ham og
4T43, s. 154 følte sig ringere end sin · Gave, men fordi hans Øre ikke agtede derpaa,
SLV, s. 139 tryk. Forelskelsen er Gudens · Gave, men i Ægteskabets Beslutning gjøre
4T43, s. 134 nde kan vide, at give en ond · Gave, men ikke kan vide, om han giver en ond
4T43, s. 137 kke det Gode og heller ei en · Gave, men kun tilsyneladende saa, thi Gud er
BOA, s. 144 at den er Naturens velsignede · Gave, men Kyperen forstaaer sig paa at lade den
TS, s. 100 a længselsfuldt forventede · Gave, men ogsaa fra Gud, for hvilken Abraham
2T43, s. 50 er en god og en fuldkommen · Gave, naar den modtages med Taknemlighed? /
Brev 31 nehulde Moders Haand, hvilken · Gave, navnligen iaar, kommer os saa særdeles
EE2, s. 317 et ikke, thi Udtrykket er en · Gave, og » hvert Old og hvert Aar har
2T43, s. 49 er en god og en fuldkommen · Gave, og at Alt, hvad der er en god og en fuldkommen
NB10:76 ede den anden Side: at han er en · Gave, og at denne Gave har Troen at annamme.
NB17:90 aa skjenkede han det Ordets · Gave, og at han vilde at Msk. skal tale, en Mand
TTL, s. 448 iden og Evnen, altsaa Lykkens · Gave, og da igjen, som Mennesker stundom i Tankeløshed
4T43, s. 140 lade Betingelsen være en · Gave, og derved fravende Dig Fuldkommenheden
4T43, s. 137 Gud. Hvorfor er det Gode en · Gave, og dette Udtryk ikke et Billede, men det
4T43, s. 152 , thi Din Gave var jo en god · Gave, og Du selv ringere end Din Gave. /
NB12:162 ther og urgerede Χstus som · Gave, og gjorde samme Forskjel mell. Χstus
2T43, s. 48 glad, fordi det var en god · Gave, og han en glad Giver, men ogsaa sørgmodig,
OTA, s. 429 l glemme, at det er Alt Guds · Gave, og hjælpe den Benaadede til ogsaa at
KG, s. 131 aldte sig selv en guddommelig · Gave, og hvorfor mon han elskede Ynglinge saa
NB31:53 elv. / / Der blev mig forundt en · Gave, og i den Grad at jeg kan kalde den en Genialitet
4T43, s. 141 iver al god og al fuldkommen · Gave, og i denne Forvisning » vaager den
HH:26 orøvrigt var os kjær, med en · Gave, og naar vi da bragte den halv unselige
2T43, s. 54 var en god og en fuldkommen · Gave, om det end faldt Dig langt tungere end
Oi10, s. 400 . Christendommen er en · Gave, om Du saa vil, ved Testament efter Verdens
2T43, s. 36 alig. Ja det var vel en stor · Gave, om et Menneske retteligen kunde bruge dette
4T43, s. 157 er jo den gode og fuldkomne · Gave, om hvilken vi sige, at den er ovenfra,
SLV, s. 449 t over Sprogets vidunderlige · Gave, river nu et, nu et andet Udtryk af i Forbigaaende,
BI, s. 313 gheden deels byder sig som en · Gave, saa er dermed udtrykt Individets Forhold
4T43, s. 151 nfra, og Den, der offrer sin · Gave, see først til, at han ikke haver noget
TS, s. 103 potte dette nye Haab, Aandens · Gave, som de paa Pintsefesten forsamlede Kloge
4T43, s. 150 igesaa godt være den gode · Gave, som den største kan være det. Og
NB:133 et af Forældrene har faaet den · Gave, som det forærer Forældrene. /
Papir 24:1 or os med Hjælp af denne · Gave, som et Lys, at forske videre. / 1) Man
EE1, s. 426 ove at besvære Dig med en · Gave, som ingen Betydning har for Dig i dette
EE1, s. 223 dette er jo netop en Lykkens · Gave, som Ingen kan give sig selv. See Sproget
NB14:123 et at bede om Troen) er en Guds · Gave, som intet Msk. kan give sig selv, det maa
NB10:211 Du lider, en god og fuldkommen · Gave, som kommer ned herovenfra. / Der gives
Papir 445 ialitet en høiere Magts · Gave, som redeligt og ærligt skal udtrykkes
4T43, s. 141 givet, og at det Gode er en · Gave, som Sagtmodigheden venter paa. Men Sagtmodigheden
Brev 178 fordringsløse Arbeide som en · Gave, tilføiende, hvad der her ligger saa
4T43, s. 142 n, den gode og den fuldkomne · Gave, ved hvilken den Trang tilfredsstilles,
KG, s. 270 eden er ikke Mit, men er Guds · Gave, ved hvilken han giver mig at være, og
AE, s. 141 absmand ham hans ved lykkelig · Gave, ved resigneret Arbeide lovligt erhvervede
4T43, s. 148 Skade paa sin Sjel. Giv Din · Gave, vogt paa den, og hvis Du end ikke selv
4T43, s. 139 odtage den gode og fuldkomne · Gave. – Apostelen siger: » efter
2T43, s. 52 jo en god og en fuldkommen · Gave. / / » Al god og al fuldkommen Gave
NB28:80 i jo ogsaa fordre Miraklets · Gave. / / / Enten – Eller / /
Papir 340:8 er jo en god og en fuldkommen · Gave. / 8. / ... Thi vel er det saa, at man i
EE:111 ærv i Tempelkisten til en stor · Gave. / d. 14 Juli 39. / Det kunde blive et ret
Brev 173 tille Carl den for ham bestemte · Gave. / Den følger hermed. Du vil see, at
4T43, s. 152 , og Du selv ringere end Din · Gave. / Det apostoliske Ord henvender sig til
LA, s. 100 har Guden forundt Prophetiens · Gave. / Det er da saa langt som muligt fra, at
BI, note vorledes han var en guddommelig · Gave. / Det er den berømte Opdagelses-Reise,
NB2:220.a paa Geburtsdagen modtaget som · Gave. / Det er saa rystende, at Christus, der
NB22:120 ogsaa er stor i mangen Art · Gave. / Gudsfrygt er nyttig til Alt, /
NB2:8 offrer Du for Alteret Gud Din · Gave. / I det N.T. fremstilles det som var det
EE2, s. 176 e bestemmet som Aand, men som · Gave. / Kun ganske kortelig vil jeg fremhæve
Brev 283 ige Tak for den skjønne · Gave. / S T / Hr Magister Kierkegaard /
SLV, s. 140 er den Værdige til Gudens · Gave. / Skulde jeg nævne et Exempel paa Forelskelsens
NB2:8 Dig, og kom saa at offre Din · Gave. / Thi hvor Forligelsen skeer der er Alteret,
F, s. 508 lo har forundt mig Prophetiens · Gave. / Tiresias / § 1 / Vanskeligheden i
4T43, s. 139 det Gode ikke en fuldkommen · Gave. Den jordiske Trang er ingen Fuldkommenhed,
4T43, s. 134 an vide, om han giver en ond · Gave. Den, der vidste at saae god og reen Sæd
4T43, s. 139 odtage den gode og fuldkomne · Gave. Denne Betingelse haver Gud selv givet,
4T43, s. 139 sig selv, da den er en Guds · Gave. Derfor siger Apostelen, at Gud efter sit
EE1, s. 57 st, eller rettere, det er en · Gave. Det er det Uforklarlige og Hemmelighedsfulde
BB:7 og bestandig er en uskateerlig · Gave. Det gjør hans Humor naiv. – Fra
JJ:108 een msklige) blev en tvivlsom god · Gave. Det viste sig da, at hine Ord af Χstus
BI, s. 245 t Socrates var en guddommelig · Gave. Dette siger ogsaa Socrates selv i Apologien
2T43, s. 51 mer al god og al fuldkommen · Gave. Du spurgte ikke ængsteligt, hvad er
NB30:17 te – og saa have Miraklets · Gave. Fremdeles er Miraklets Gave beregnet paa
NB6:69 lexionen er dog vel ogsaa en Guds · Gave. Hvad skal man gjøre med den, hvor gjøre
NB14:41 r saa Troen, Χstus som · Gave. Idealet bliver saa uendelig ophøiet,
NB30:17 – og saa har han Miraklets · Gave. Ja, det er, blot mskligt forstaaet, en
NB12:162 . Χstus som Exempel og som · Gave. Jeg veed ogsaa godt, at jeg har styret
EE1, s. 356 ngeste Forstand er Frihedens · Gave. Lad slette Forførere bruge saadanne
AE, s. 357 old til at være en Lykkens · Gave. Man har nemlig faaet det Æsthetiske
EE1, s. 324 ium kan fremlokke, det er en · Gave. Men er det lykkedes mig, atter at reise
2T43, s. 49 des en god og en fuldkommen · Gave. Men hvorledes er dette muligt? Er da ethvert
NB2:144 drage Msker er en ganske sjelden · Gave. Men ogsaa her nivellerer man, og til Grund
Papir 134 r at aftvinge ham een ell. anden · Gave. Men ret mærkelig er saa den Nemesis,
BA, note en Poesiens, en Tredie Kunstens · Gave. Men Zeus svarede, at denne Evne skulde
4T43, s. 157 an havde jo modtaget den som · Gave. Naar den Rige takker Gud for Gaven, og
NB5:116 den Intet og i ethvert Fald Din · Gave. Naar jeg tænker Dine Lidelser Du min
NB20:130 al god og al fuldkommen · Gave. o: s: v: / Den Dag jeg sendte Manuscript
KG, s. 315 delig, blive den betydeligste · Gave. Verden og Verdens Gavmildhed vil saa gjerne
2T43, s. 54 er en god og en fuldkommen · Gave. Vreden i Dit Indre vilde ligesom komme
JJ:40 hi Apollo forundte mig Prophetiens · Gave.« / Tiresias. / ( Disse Ord findes etsteds
KG, s. 331 eret), og kom da og offre Din · Gave.« Men er dette ikke for meget forlangt; hvo
2T43, s. 48 til en » fuldkommen · Gave.« Thi Gud i Himlene er ikke som et Menneske,
4T44, s. 349 har Beslutningen en elskelig · Gave: at bekymre sig om Smaating, saa man hverken
NB30:17 aa det Vilkaar at have Miraklets · Gave: at sulte – og saa have Miraklets
Oi10, s. 401 saa meget Forpligtelse som · Gave: saa betakker » Menneskeheden«
Papir 582 tager Χstd. blot som · Gave; Χstus har frelst alle Msker. Ved at
OTA, s. 258 kommer kun god og fuldkommen · Gave; hvem Du lader Menneskene beskikke til Lærer,
CT, s. 265 Himlene, Længselen er Din · Gave; Ingen kan give sig den selv, Ingen kan,
Not15:15 takket Gud for hende som for en · Gave; jeg har senere maatte betragte hende som
KG, s. 32 , at det daglige Brød er en · Gave; nu, da det Christelige mange Gange af dem,
Ded:111 ne. / Nei, modtag den lille · Gave; og idet De modtager den, da tænk paa
SLV, s. 114 t, thi den Elskede er Gudens · Gave; og ligesom den Vælgende, der vælger
2T43, s. 51 var en god og en fuldkommen · Gave; thi Du sagde tillidsfuld, det veed jeg
4T43, s. 140 af at modtage den fuldkomne · Gave; thi er dette ikke en Ufuldkommenhed hos
4T43, s. 140 ver hans gode og fuldkomne · Gave? / Men som Betingelsen selv er en Fuldkommenhed,
2T43, s. 55 saa en god og en fuldkommen · Gave? Da blev Din Sjæl formørket, Du kunde
2T43, s. 51 som en god og en fuldkommen · Gave? Har Du gjort dette? Ja da har Du værdigen
3T44, s. 254 rste modtoge den jordiske · Gave? Om Du end meente at have Din Salighed nok
2T43, s. 50 er en god og en fuldkommen · Gave? Strander den ikke atter og atter herpaa?
Ded:84 1850). Begge i privateje / 29. Ti · gavebøger i sorte glanspapirbind, der har tilhørt
Ded:84 rbødighed / fra Forf. / 28. To · gavebøger indbundet i det karakteristiske sorte glanspapir
Brev 236 stnok er der for Den, som giver · Gaven – hvor kjerkommen end denne er for
AE, s. 431 ansee ham for gal, takke for · Gaven – og derpaa tage i Dyrehaven. Og
Oi10, s. 400 Gavtyvestreeg er nu at tage · Gaven – og give Forpligtelsen en god Dag,
Brev 252 Skjønsomhedens Snit paa · Gaven ( hvilket dog er meget forskjelligt fra
4T43, s. 147 Haand besmittet, hvad var da · Gaven andet end en Bespottelse over Gud, hvorledes
4T43, s. 157 re Forskjel. Jo fuldkomnere · Gaven derimod er, desto tydeligere og uomtvisteligere
4T43, s. 139 tilfredsstille den, saa var · Gaven dog en ufuldkommen Gave, fordi Trangen
Brev 159.1 e vil overrække hende · Gaven eller ikke. Jeg kan jo dog ikke godt –
Oi8, s. 346 Prophet, en Discipel. Nei, at · Gaven er fordi, altsaa udtrykkende, at man anerkjender
GU, s. 329 t en Gave, bestemt for mig, og · Gaven er god og fuldkommen, ja som Kjerligheden
2T43, s. 48 vare tvende andre. » · Gaven er ovenfra og kommer ned fra Lysenes Fader.«
4T43, s. 157 Ringhed overfor Gaven, fordi · Gaven er ovenfra, og derfor ikke egentlig tilhører
4T44, s. 348 til at bedømme, hvor stor · Gaven er, blot han hører Pengenes Raslen,
KG, s. 325 tørre, jo mere forbausende · Gaven er, jo vidunderligere Hjælpen er, desto
KG, s. 331 ave der for Alteret ( thi med · Gaven har det, naar saa er, ingen Hast), og gak
CT, s. 43 n, men Giveren, han tager ikke · Gaven hen, men han tager den af Giverens Haand.
4T43, s. 136 ig selv, men er Medviden med · Gaven i ethvert Øieblik og saaledes ogsaa
4T43, s. 157 en til Gud, Ligheden overfor · Gaven i Taksigelsen. Dette er uden Vanskelighed
4T43, s. 157 besad Gaven, men derved, at · Gaven ikke mere tilhørte den Rige som Eiendom,
4T43, s. 149 ver en lang Overveielse, at · Gaven kan vise sig ret som vel betænkt ved
4T43, s. 149 de Eder over det Samme, at · Gaven kom ovenfra; thi det var jo en usynlig
KG, s. 276 ledes, at det seer ud som var · Gaven Modtagerens Eiendom. Saavidt den Kjerlige
4T43, s. 157 e den, saa takker han jo for · Gaven og for den Fattige; naar den Fattige takker
Oi10, s. 400 ndommen er Forholdet dette: · Gaven og Forpligtelsen svare aldeles ligeligt
4T43, s. 157 n Fattige takker Giveren for · Gaven og Gud for Giveren, saa takker han jo ogsaa
4T43, s. 136 Viden tager ikke Afskeed med · Gaven og overlader den til sig selv, men er Medviden
KG, s. 272 den giver helst saaledes, at · Gaven seer ud som var den Modtagerens Eiendom.
4T43, s. 130 d sig i Øieblikket, og · Gaven selv tilbød sig saaledes, at den i den
Papir 14:6 Til den anden Side hører · Gaven til at gjøre Under, til at helbrede
4T43, s. 149 t give, Du lægger ligesom · Gaven til Side til den Trængende, men Du lader
NB34:6 nei i Aands Forhold er altid · Gaven tillige et Dømmende – og ved Sproget,
KG, s. 321 Kunsten vil helst fremstille · Gaven, altsaa Gavmildhed, og vil helst fremstille,
4T43, s. 152 ke maae gribe Dig istedetfor · Gaven, at deres Liv ikke maatte forspildes i et
4T43, s. 158 geren ikke til at adskille i · Gaven, begge gjort væsentligen og fuldelig
4T43, s. 157 ed, Lighed i Ringhed overfor · Gaven, fordi Gaven er ovenfra, og derfor ikke
4T43, s. 113 r Enkens Skjærv: helliger · Gaven, giver den Betydning og forvandler den til
4T44, s. 295 kunde tænke saa ringe om · Gaven, han bød, at han lod Formaningen om Nøisomhed
CT, s. 43 Giveren ham uendeligt mere end · Gaven, han søger derfor ikke Gaven, men Giveren,
SLV, s. 115 jeg takker hellere Guden for · Gaven, han vælger bedre, og at takke er saligere.
NB35:45 f Gud; men istedetfor at modtage · Gaven, har Χstheden paataget sig at convolutere
4T43, s. 150 jender, at Du er ringere end · Gaven, hvad Den, der giver, altid er, naar han
4T43, s. 150 Øie, saa seer Du jo ikke · Gaven, hvor lille den er, førend Du seer aabenbare,
3T43, s. 104 mning kan være tilstede i · Gaven, ikke væsentlig, ikke gjennemtrænge
Brev 189 it Ønske, som skulde ledsage · Gaven, kommer vel noget silde, men dog forhaabentlig
Brev 60 u ikke ret at vurdere eller bruge · Gaven, men den Tid vil nok komme. – Saaledes
3T43, s. 71 r den giver, seer ikke efter · Gaven, men dens Øie vogter paa Herren. Naar
4T43, s. 157 d, at den Trængende besad · Gaven, men derved, at Gaven ikke mere tilhørte
CT, s. 43 aven, han søger derfor ikke · Gaven, men Giveren, han tager ikke Gaven hen,
4T43, s. 121 es ham skjønnere var ikke · Gaven, men Guds Godhed. Han mindedes den rige
4T43, s. 157 , at den Trængende modtog · Gaven, men i at den Rige besad, hvilken Ufuldkommenhed
SLV, s. 260 ttige tager stundom Aager af · Gaven, men i Forhold til Bogholderen fristedes
Oi10, s. 400 at ville være Arving til · Gaven, men uden at overtage Forpligtelsen, er
4T43, s. 152 Giveren, men dog ringere end · Gaven, og al god og fuldkommen Gave er ovenfra,
4T43, s. 149 Dig ligesom han, der modtog · Gaven, og begge To glæde Eder over det Samme,
Brev 60 , med hvilken De sendte · Gaven, og den min Hengivenhed, med hvilken jeg
4T43, s. 157 n, der giver, er ringere end · Gaven, og Den, der modtager, er ringere end Gaven,
Brev 60 Faderen overrasker Barnet med · Gaven, og det bliver nu bekræftet, at han har
4T43, s. 157 Naar den Rige takker Gud for · Gaven, og for at der forundtes ham Leilighed til
3T44, s. 254 de end ikke mene at fortjene · Gaven, saa er deres Sind og Velvillie dog til
4T43, s. 157 der modtager, er ringere end · Gaven, saa er jo Ligheden tilveiebragt, Ligheden
4T43, s. 158 gen og fuldelig lige overfor · Gaven, saaledes, at kun den jordiske Forstand
4T43, s. 139 en Fuldkommenhed, derfor er · Gaven, som den er det i og for sig, ogsaa derved
NB10:165 til det næste Χstus som · Gaven, som Det, der skiænkes os ( for at erindre
Brev 168 en hvorfor? Strax da jeg modtog · Gaven, ønskede jeg strax med et Par Ord at
4T43, s. 149 , og Du selv dog ringere end · Gaven. – Eller Du er vistnok villig til
4T43, s. 150 usholder, altsaa ringere end · Gaven. – Eller Du var villig til at give,
3T44, s. 254 ed paaskjønner Giveren og · Gaven. Andre derimod gjøre sig Modtagelsen
Brev 180 , men det er Gud der giver · Gaven. Den gode og den fuldkomne Gave er fra Gud;
YTS, s. 247 in Læser«, modtage · Gaven. Vistnok er det at give saligere end det
NB:133 lv har faaet af Forældrene til · Gaven: al det Fordringsfulde, som ell. ligger
Papir 582 elsen deelagtiggjøres i · Gaven: han er en Χsten. / » Χsthed«
Brev 168 falder et dobbelt Eftertryk paa · Gaven: hvor lægende, eller rettere hvor mere
Brev 180 Omskiftelse, bringer selv · Gaven: Pagtens Bekræftigelse. Saa træde
4T43, s. 157 takker han jo ogsaa Gud for · Gaven; altsaa er Ligheden tilstede i Taksigelsen
Brev 180 tilstæde for at bringe · Gaven; han, som ikke kjender Omskiftelse, bringer
4T43, s. 157 derved, at han bortskjenkede · Gaven; nu tilveiebragtes Ligheden, ikke derved,
4T43, s. 157 ender, at han er ringere end · Gaven; thi det var denne Tilstaaelse, som Ordet
4T43, s. 157 taaer, at han er ringere end · Gaven; thi det var jo denne Bekjendelse, som det
2T43, s. 48 iger han og betegner derved · Gavens inderste Væsen, at den er den sunde
3T43, s. 104 , ikke gjennemtrænge hele · Gavens Indhold indtil det Mindste ved den, ikke
3T43, s. 65 der lægger Velsignelse i · Gavens Overflod? Det er Kjerlighed. Hvad er det,
3T44, s. 251 d sig, han lærer netop af · Gavens Overvætteshed den glade Stilhed, der
3T44, s. 251 e. Han fordærver sig ikke · Gavens Skjønhed eller den givende Naades Utvivlsomhed
KG, s. 331 elsen har det Hast, ogsaa for · Gavens Skyld, som venter ved Alteret), og kom
KG, s. 315 sin Armod«. Men voxer · Gavens Størrelse i Forhold til Armodens Størrelse,
KG, s. 323 en sandselig Forestilling om · Gavens Størrelse og om det at kunne gjøre
KG, s. 315 ndt af hvad Verden mener ( at · Gavens Størrelse staaer i Forhold til Rigdommen),
NB34:16 altid Hjælp og har alle gode · Gaver – – og der giver jeg Dig en
NB27:71 e Apostelens overordentlige · Gaver – ja, det kan være, ja det er
4T43, s. 135 ighed formaaede at give gode · Gaver – O! hvad hjalp det Dig, hvis dog
NB13:88 Besiddelse af alle Aandens · Gaver – og disse anvender han til at skaffe
NB15:24 den lille: den hellige Aands syv · Gaver ( cfr. Helfferich 2det B. p. 332 o: fl.)
KG, s. 313 Penge, eller præker milde · Gaver af den Riges Lomme! / Saa ville vi da betragte:
Not1:7.y 11.12. Men ei blot enkelte gode · Gaver af Individet selv; men andres Gaver var
NB21:140 / Naar Du ligesom har rige · Gaver at bringe Gud ( Lovsangens lykkelige Rigdom,
2T43, s. 48 Leilighed, eftersom de gode · Gaver bleve dem tildeel. Dette gjør han ikke.
TS, s. 105 tte er Kjerlighed. / Saadanne · Gaver bragte den levendegjørende Aand Apostlene
NB9:42 at det var blot hans mulige · Gaver der havde forledet ham; men at han, da
Brev 188 omtrent fik ligesaa mange · Gaver derpaa, som jeg har ladet uddele til Eder.
NB2:214 rnemme. At jeg har saadanne · Gaver ell. rettere at Gud saaledes lader det
KG, s. 269 r ikke forvexles med de ringe · Gaver eller med hvad vi Mennesker smaaligt nok
NB27:78 r et ganske andet Begreb om gode · Gaver end Du. Det han forlanger, hvis Du vil
NB27:81 t ganske andet Begreb om de gode · Gaver end et Barn eller en Yngling. Denne Lidelse
4T43, s. 135 hed, at selv Menneskets gode · Gaver er en afmægtig Villen, der kun mætter
Papir 391 r det naar han ved sine · Gaver er istand til at vinde Selskabet Medlemmer
JJ:475 llernaadigst Publikum, at Aandens · Gaver er Noget man fornemt kan kjøbe for et
NB32:106 et, den Særhed, at hans · Gaver ere i Skikkelse af Plagerier: kan det ikke
Brev 76 bedst veed hvor ubetydelige mine · Gaver ere, og hvor ubetydelig Giveren i Sammenligning
BOA, s. 289 om ellers, men anvender sine · Gaver for ret at gjøre denne Dag til en Høitidsdag.
NB32:106 lsens Forstaaelse med Gud. · Gaver fra Gud burde jo dog være et Msk. de
2T43, s. 44 Tager Gud i Himlene de gode · Gaver frem, og gjemmer dem til os i Himlene,
4T44, s. 348 Besiddelse af Aandens bedste · Gaver fæster sig hen i det Godes Tjeneste
EE1, s. 105 dog kun de mindre Mysterier, · Gaver før Brylluppet. Det er en Fryd for Don
NB9:42 forføre af de personlige · Gaver han var i Besiddelse af, at en Konge havde
NB2:205 men den bedste af alle Guds · Gaver hans Kjerlighed, det, at han har tilladt
NB2:53 vrigt bruger hans eminente · Gaver i det Godes Tjeneste: jeg vil ikke at Du
3T43 i Himlene! Du holder alle de gode · Gaver i Din milde Haand. Din Overflod er rigere,
IC, s. 80 Saadan, og alle menneskelige · Gaver i ham: det skal ham kun lidet baade. Christendommen
NB27:78 rlighed, og han har alle de gode · Gaver i sin Haand. Og denne de gode Gavers Giver
IC, s. 212 sk paa, hvilke Veltalenhedens · Gaver jeg har, beroer paa, om jeg har Stemme,
GU, s. 329 t om, at kun gode og fuldkomne · Gaver komme ned fra ham, den evig Uforanderlige.
EE2, s. 111 i ham, føle, at alle hans · Gaver lode et svælgende Dyb tilbage, og at
NB29:84 askee ikke Faae havt store Evner · Gaver Mange større Kundskaber, Alle maaskee
GU, s. 328 gjøre de gode og fuldkomne · Gaver mindre gode og fuldkomne; » langsom
AE, s. 237 g Aand, skal bruge alle disse · Gaver netop for at forhindre det ligefremme Forhold,
NB20:99 ende for alle de mange gode · Gaver o: s: v:. / Men see nu sender Gud idel
NB17:60 s Lære, hans mageløse · Gaver o: s: v:. Men disse Faae tør ikke vove
BOA, s. 139 tale om, men at han har disse · Gaver og er saaledes ethisk udviklet er hans
BOA, s. 139 s største Maieutiker. Hans · Gaver og ethiske Udvikling i sidste Henseende
Papir 459 dligere Tid) just havde de · Gaver og gav Sagen den Vending, som maatte lade
KG, s. 312 renhed og Gavmildhed og milde · Gaver og Skjenken og Skjenken. Aa, lad Avisskrivere
BOA, s. 286 skal bære de forskjellige · Gaver og Talenter og Anlæg, af Personligheden
CT, s. 267 dsler med disse sine bedste · Gaver paa ethvert Menneske, og hvorledes derimod
Papir 15 e saa snart over til saadanne Guds · Gaver som disse. Rigtigere derfor forstaaes disse
NB20:39 at han ikke har de Evner og · Gaver som Mesteren. / Tag nu Χstd. Χstus
Papir 521 / » Istedetfor Aandens · Gaver som var i den første Kirke, maa vi bruge
BI, note . / Og derfor ere ogsaa deres · Gaver svarende hertil. Smlgn. V. 316: / ἥϰιστ',
EE2, s. 306 ppe at sige, thi Du har mange · Gaver til at behage, naar Du vil, men Du har
NB4:13 Dig. Enten benytter Du disse Dine · Gaver til at bestyrke Mskene i deres elskede
EE2, s. 217 ordi han, der havde saa mange · Gaver til at blive slet, dog blev god. Ret som
EE2, s. 217 Ret som om det, at have mange · Gaver til at blive slet, var et Fortrin, og ret
NB19:32 eldne. / 3) Saa bruger jeg disse · Gaver til at fremstille det under Guds Bistand,
NB13:88 der o: s: v: anvendte deres · Gaver til at gjøre Elskov latterlig: saa kan
IC, s. 219 ruge deres naturlige Evner og · Gaver til at gjøre Lykke i Verden. / Imidlertid,
NB4:62 m et saadant Optrin. Jeg har · Gaver til at kunne tale mig til Rette med ethvert
EE1, s. 254 jem, fuld af Tillid til sine · Gaver til at mystificere. Han troer, det er ham,
EE1, s. 243 an tiltroer sig ualmindelige · Gaver til at mystificere; men denne Tro paa Mystificationen
NB21:75 theologiske Kundskaber 2) deres · Gaver til at tale 3) de Grunde, hvorfor de troede
NB26:39 re Forf., ved at bruge mine · Gaver til at vinde for mig, let kunde sikkre
NB26:78 t bruge de mig forundte Evner og · Gaver til min Tjeneste, og, msklig talt er dette
AeV, s. 79 g gratulere og indsamle milde · Gaver til sin brillante Nytaarsgave ( Gæa);
BI, s. 191 , og Faderen bringer Socrates · Gaver til Tak for de store Fremskridt, Sønnen
2T43, s. 43 At der er gode og fuldkomne · Gaver til, det vide de vel, de vide ogsaa, hvorfra
AE, s. 357 Mand veed nemlig, at Lykkens · Gaver uddeles forskjelligt ( thi Forskjelligheden
Not1:7.y r af Individet selv; men andres · Gaver var et Middel til Syndsforladelse. Saaledes
EE2, s. 217 d en slig Dvælen ved disse · Gaver viste en Forkjærlighed for dem. Saaledes
CT, s. 267 r ikke et Menneske disse Guds · Gaver! Ak, hvis Du kunde skue ind i Menneskenes
CT, s. 267 di Gud giver sig selv i disse · Gaver! Og dog hvor ofte spilder ikke et Menneske
4T43, s. 133 Omsorg for at give det gode · Gaver! Thi dersom dette staaer fast, at som en
NB12:79 at den ikke meddeler overordl. · Gaver« » men at den dog hell. ikke blot
GU, s. 328 Om » gode og fuldkomne · Gaver«, der komme ned herovenfra, fra denne Fader,
4T43, s. 136 r Eders himmelske Fader gode · Gaver«. Der staaer ikke, saaledes veed Eders himmelske
EE:168 er ( der ligesom Børn ere Guds · Gaver), og bede som Rachel, at Gud vil aabne dette
Papir 340:8 e glæde sig over Dine gode · Gaver, at den Sørgende maatte vinde Frimodighed
2T43, s. 48 hvad Himlen rummer, er gode · Gaver, betegner han, at Gud tager frem af dette
4T43, s. 147 de, udøs da kun Dine rige · Gaver, bortslæng de Rigdomme, der kjede og
IC, s. 23 der de Nøgne, giver milde · Gaver, bygger milde Stiftelser, og er Deeltagelsen
EE1, s. 351 rt mig, at selv de, der have · Gaver, bære sig saa fuskeragtigt ad. Egentlig
BA, note rustet Mennesket med allehaande · Gaver, da spurgte han Zeus, om han nu skulde uddele
HH:26 rn bragte vi vore Forældre de · Gaver, de ofte selv havde givet os, og saaledes
EE2, s. 25 og Du vil ansee de aandelige · Gaver, der ere Dig skjænkede, for at være
2T43, s. 22 t indsamle nødtørftige · Gaver, der falde fra den Riges Bord; om hans Vink
Papir 460 lt dette om hvilke høie · Gaver, der fordres for saaledes at kunne skildre,
EE2, s. 18 dertil har Du virkelig store · Gaver, det vil jeg ikke negte Dig, samt at det
NB9:23 drømmende mig Alt i Retning af · Gaver, dog mener at have handlet bedre mod mig
Papir 345 en disse nu ved de sjeldne · Gaver, ell. ved den udmærkede Tjenstdygtighed
NB26:68 rdi han sender ham jordiske gode · Gaver, eller fordi han dog haaber, at han snart
4T43, s. 133 ikke bedre veed at give gode · Gaver, end en Faders Kjerlighed, ja da er Ordets
CT, s. 267 i dybere Forstand kalde Guds · Gaver, end enhver Aandens Tilskyndelse, enhver
4T43, s. 153 kjulte at ville modtage hans · Gaver, er som det at skamme sig ved sine Forældre
BB:7 e Fornufts og Aands høieste · Gaver, for at lade ham finde Livet behageligt.
CT, s. 267 Føde og Klæder ere Guds · Gaver, fordi det ikke blot er Gud, der giver dem,
NB23:109 Lærere: med lige Evner, lige · Gaver, foredrage den samme Lære; men den ene
NB25:52 age dem som gode Gaver, som · Gaver, Foræringer endnu herligere end al jordisk
DD:19 et dens Stjerne og nu bringe deres · Gaver, Guld og kostbare Røgelser ( Drapperiet)
NB26:23 gefrem Superlativ) der give · Gaver, han altsaa Den, der giver meest, nei, hans
AE, s. 22 f ham. Men Taleren har sjeldne · Gaver, har stort Kjendskab til de menneskelige
Brev 165 atur, ifølge betydelige · Gaver, hidtil er langt overveiende. Bøgerne
4T43, s. 135 at Menneskene ikke give gode · Gaver, hvad hjalp det Dig, at Du kjendte Menneskelivets
HCD, s. 174 er i Besiddelse af alle andre · Gaver, hvis han ikke er Virtuos i den Kunst at
NB13:33 eg paa egen Bekostning, med · Gaver, hvis Størrelse vel Enhver maa indrømme,
4T43, s. 132 , at give Eders Børn gode · Gaver, hvor meget mere skal den himmelske Fader
4T43, s. 142 , at give Eders Børn gode · Gaver, hvor meget mere skal den himmelske Fader
JJ:108 e onde at give Eders Børn gode · Gaver, hvor meget mere skulde da Gud ikke vide
Not6:18 og vendte tilbage med store · Gaver, hvorpaa hun forsikkrede Fjenderne, at Hald
4T43, s. 147 iver tilbage for Menneskenes · Gaver, ikkun kan være en forsvindende, da lyder
Brev 167 dtlighed for de skjønne · Gaver, jeg har modtaget fra Deres Haand. /
2T43, s. 23 ode Gud, der uddeler de gode · Gaver, jeg skal røre ham ved mine Bønner;
NB:107 re. Hvad det Intellectuelle, · Gaver, Kundskaber, Aandsbygning angaaer, da kan
TS, s. 102 og den bringer Aandens · Gaver, Liv og Aand. / Den bringer Tro, »
NB25:52 En i en anden Forstand gode · Gaver, Lykke, Held o: s: v: / O, Sophistik, Sophistik!
NB27:71 ogsaa ved at sende jordiske gode · Gaver, Lykke, Medgang. Hvor var min Sjel dumdristig
CT, s. 267 eller mindre spilder af disse · Gaver, maaskee ganske forspilder dem. Forfærdelige
CT, s. 207 nd overordentligt med Aandens · Gaver, med en Dybde i at grunde, en Skarphed i
JJ:157 t Genie, udrustet med alle mulige · Gaver, med Magt til at beherske hele Tilværelsen
4T43, s. 136 himmelske Fader at give gode · Gaver, men der staaer, saaledes giver han gode
3T43, s. 96 er han sig over alle de gode · Gaver, men endnu mere glæder han sig over Gud
4T43, s. 134 kan et Menneske at give gode · Gaver, men han kan ikke vide, om han giver en
EE2, s. 201 han vil bevare Aandens · Gaver, men i sit inderste Hjerte vil han vide
AE, s. 269 e ved Aandens forføreriske · Gaver, men ved ethisk Lidenskab og Pathos; og
4T43, s. 134 gheds Kraft til at give gode · Gaver, men vidnet desto stærkere om Guds Hjerte
Papir 340:3 giver gode og fuldkomne · Gaver, naar selv det kjødelige Hjerte er flux
NB19:62 , da overøste Du mig med gode · Gaver, og for en Velgjerning tænkte jeg paa
4T43, s. 157 da er det fordi de jordiske · Gaver, paa hvilke vi destoværre nærmest
NB17:36.b rne ved hyppige Offere og rige · Gaver, saa han vil være dem kjærere end
EE2, s. 218 ghed, og da jeg ikke har Dine · Gaver, saa maa jeg see at holde det, at være
Papir 589 r han, æsthetisk, store · Gaver, saa meget desto bedre, som vil paatage
BA, note som han havde uddeelt de andre · Gaver, saaledes at Een fik den, ligesom en Anden
4T43, s. 136 ligesom en Fader giver gode · Gaver, saaledes giver Gud gode Gaver? Eller var
4T43, s. 133 en Fader giver sit Barn gode · Gaver, saaledes giver Gud ogsaa dem, som bede
TS, s. 105 gsaa vilde bringe os saadanne · Gaver, sandeligen det gjøres vel behov i disse
NB23:84 fmagt: de bringe disse kostelige · Gaver, selv tilbede de Barnet – men Krybben
CT, s. 143 sin Styrke, sine Evner, sine · Gaver, sin Indflydelse, han formaaer ikke at tale
Papir 460 os Respekt for er: Talent, · Gaver, skjøn Form, fiin Dannelse, kunstnerisk
4T43, s. 134 onde, saaledes at give gode · Gaver, skulde da Eders himmelske Fader ikke give
NB33:24 n, der blot bringer En gode · Gaver, snart saaledes som Den, der frister og
2T43, s. 52 ndende; at han sendte gode · Gaver, som Du forvendte Dig selv til Skade; at
3T43, s. 104 han mener, Gud giver de gode · Gaver, som en Fader gjør det, men dog saaledes,
NB25:52 burde modtage dem som gode · Gaver, som Gaver, Foræringer endnu herligere
4T43, s. 132 immelske Fader give dem gode · Gaver, som ham bede«? ( Mth. 7, 11. Luc.
NB9:39 lid og Anstrengelse, ikke den Art · Gaver, som jeg har havt, og som netop vare fornødne
Papir 391 etøi. Det er disse mine · Gaver, som M: F. er blevet opmærksom paa, og
EE2, s. 79 vigtig, ikke sendt hende rige · Gaver, som om jeg havde en guddommelig Fuldmagt
NB2:83 lighedens Gode aldeles som Penge, · Gaver, Talenter o: s: v:, kun endnu bedre. Man
Papir 556 lse af betydelige Evner og · Gaver, ualmdl. flittig, sjelden uegennyttig. Og
TS, s. 74 nhed, ved sin Ynde, ved sine · Gaver, ved sin dristige Indbildningskraft, ved
2T43, s. 43 , hvem de tilskrive de gode · Gaver, yde den Hjælp, som de mene har det Behov,
2T43, s. 48 vende tilbage som himmelske · Gaver. » Fra Lysenes Fader« siger
GU, s. 329 e modtage de gode og fuldkomne · Gaver. » Og med Sagtmodighed annammer Ordet,
NB28:44 at ellers et Msk. har store · Gaver. / / / At stride med » Mængden«
NB27:71 ved at sende jordiske gode · Gaver. / Dette er nu anderledes. Hvorledes er
JJ:249 dertil høre forskjellige · Gaver. Ak men gaae engang ud paa Kirkegaarden,
JJ:108 rkelig et Msk vidste at give gode · Gaver. Denne Tvivl skulde gjennemføres til
EE2, s. 192 alle Aandens forføreriske · Gaver. Du er, som Du med saa megen selvbehagelig
NB25:58 der mig ved den, ved hans · Gaver. Glæder ikke saaledes Spurven og Lilien
SLV, s. 266 ørnenes Vegne for de rige · Gaver. Han syntes det var som løskjøbte
EE1, s. 265 eilighed til at beundre hans · Gaver. Hans Forstand lærer ham, at det lod
KG, s. 241 der, med alle forføreriske · Gaver. Hvad vil han nu? Han vil bedrage den Kjerlige,
EE2, s. 293 edbringende rige og kostelige · Gaver. I sit orientalske Studium var han ogsaa
GU, s. 328 ret at sende gode og fuldkomne · Gaver. Og derfor, mine elskelige Brødre, være
Not11:38 erbrug sammen som Demeters · Gaver. Sabisme er altid, hvor der ikke er bestemte
Papir 340:8 Dig at annamme Dine fuldkomne · Gaver. Thi for os Mennesker er der vel Forskjel
2T43, s. 29 ig Moder, ogsaa skjuler gode · Gaver: i Lykke bør man til en vis Grad være
AE, s. 230 dens og Aandens forføriske · Gaver; derved bliver det tydeligere, hvorved det
4T43, s. 136 ne ikke formaae at give gode · Gaver; hvis saa var, saa skulde intet Menneske
EE1, s. 282 Prometheus' s betænkelige · Gaver; istedenfor de Udødeliges Forudvidenhed
NB2:205 ger, at man ikke maa spilde Guds · Gaver; men den bedste af alle Guds Gaver hans
CT, s. 267 , at man ikke maa spilde Guds · Gaver; men hvad skulde man vel hellere og i dybere
KG, s. 163 lers fromt mod at spilde Guds · Gaver; men hvilken Guds Gave er dog at sammenligne
BI, s. 235 gt alle Aandens forføriske · Gaver; men meddele, fylde, berige kunde han ikke.
TTL, s. 416 den, ligesom om andre Lykkens · Gaver; nei, Enhver der eier noget Væsentligt
Brev 180 delse med Foræringer og · Gaver; og da jeg, som Du veed, kom lidt før
BI, s. 245 skulde Guderne ikke give gode · Gaver; og derhos tillige erindrer om, at han var
3T43, s. 104 , Nød og Seier er for ham · Gaver; thi ham er Giveren Hovedsagen. Det indvortes
4T43, s. 136 aer, saaledes giver han gode · Gaver; thi hans Viden er ikke en anden end hans
4T43, s. 136 ver, saaledes giver Gud gode · Gaver? Eller var ikke dette, hvad Du selv havde
2T43, s. 53 Andet end gode og fuldkomne · Gaver? Men da Du bøiede Dig under Menneskets
3T43, s. 104 r det, men dog saaledes, at · Gaverne ere det, der ligesom beviser, at Gud er
TNS, s. 147 Biskop Martensen – thi · Gaverne ere forskjellige – har en, især
TNS, s. 147 S. Kierkegaard. / / » · Gaverne ere forskjellige« siger, saa rigtigt,
NB7:70 risten og da vilde tilføie til · Gaverne et Par Ord om Χstus, at der dog kun
GU, s. 328 «, at vi da ikke, naar · Gaverne ikke synes os gode og fuldkomne, blive
Not10:9 Hjælp men Hjælperen. · Gaverne komme fra Aanden, χαϱιςματα
DS, s. 177 ed Begeistrende er jo dog ikke · Gaverne men Gud; men i første Tilfælde kan
3T43, s. 104 e, fordi han ikke blot giver · Gaverne men sig selv med, som intet Menneske formaaer
CT, s. 325 kes Dig. Men det er ikke blot · Gaverne, der ere velsignede, nei Maaltidet selv
3T43, s. 104 ortes Menneske seer ikke paa · Gaverne, men paa Giveren, den menneskelige Adskillelse
NB23:9 re. Jeg har sagt ham: De har · Gaverne, Veltalenhed, Skikkelse, Værdighed, Aarene,
4T43, s. 153 stræber efter at gjøre · Gavernes Giver til den eneste Forurettede i Livet.
2T43, s. 49 sse Ord Intet om de enkelte · Gavers Beskaffenhed, men han taler om Guds evige
NB28:57 jævelen. Gud var de gode · Gavers Giver – det Andet kom fra Djævelen,
NB27:81 de. / Gud er den Gode, alle gode · Gavers Giver ( umiddelbart forstaaet) Kjerlighed,
NB27:78 er i sin Haand. Og denne de gode · Gavers Giver han er Msket saa nær, o, saligt,
2T43, s. 23 tog den fra mig; thi de gode · Gavers Giver han gik ikke Din Dør forbi; Stormene
2T43, s. 23 ke sørge og sige: de gode · Gavers Giver han gik min Dør forbi; Du kunde
TTL, s. 391 rjættelsernes og alle gode · Gavers Giver! Vel vide vi, at den Søgende ikke
2T43, s. 48 og Trøstens Gud, de gode · Gavers Giver, eller hvorledes han forøvrigt
Brev 76 ve fra samtlige disse ubetydelige · Gavers ubetydelige Forf. / Deres Ærb. /
BI, s. 327 es, og hvis deres Uskyldighed · gaves dem tilbage, blot ønske endnu engang
EE1, s. 86 den ene Gjenstand, hvad der · gaves den næste. Kun momentviis ahnes en dybere
2T44, s. 215 jalp det, om al Verdens Guld · gaves Den, der nu kun med skjælvende Haand
Not4:8 Aarsag. / Saadanne s. O. a priori · gaves der nu i Naturvidensk. fE at enhver Ting
DD:6.b.a n jo aldrig kan være, at der · gaves en eneste Retfærdig som ei havde Omvendelse
EE1, s. 182 e saa lykkelig, eller at der · gaves en saadan Rigdom i Glæde, som han lærte
EE2, s. 64 ke kan svømme. Hvis nu der · gaves et saadant Svømmebelte, som kunde holde
4T43, s. 134 øn bad om Brød, og der · gaves ham Olden og Ageren, at han maatte gaae
EE2, s. 188 tte Enkelte, og hvis hans Syn · gaves ham tilbage igjen, saa vilde Fortvivlelsen
4T44, s. 299 om han troer, at hvis Magten · gaves ham, eller Menneskenes Beundring, eller
4T43, s. 150 l op af den end ikke ved Din · Gaves Hjælp. Og hvad Du haver at give, det
NB12:126 ere bragte paa Tale var: at der · gaves Msker, hvis Betydning just var at offres
Brev 159.9 . / 3110 / Den Dag det skete, · gaves om Aftenen i Theateret: den hvide Dame,
NB17:13 de jeg – da Anledning · gaves ved hiin Artikel i Gæa – at gjøre
DJ, s. 72 ikke, som i gamle Dage Stykket · gaves, blive forfærdet, greben af Angst ved
IC, s. 175 saa var, at Leiligheden ikke · gaves, det er jo i ethvert Tilfælde ikke saa
NB:101 und, skulde naar Leiligheden · gaves, lade dem undgjælde for dette Lumperie.
AA:10 er sig f. Ex. i Beboernes » · Gavleforsamlinger« og deri, at de efter enhver Fangst deeltage
CT, s. 133 gdom, men den rige Mand, hvor · gavmild han end er i at give af sin Overflod, kan
KG, s. 313 gjøre Den, der kan være · gavmild og godgjørende, saaledes beskæmmet,
KG, s. 312 delukket fra at kunne være · gavmild, godgjørende, velgjørende. Men man
NB21:7 hed, han siger: hun var ikke blot · gavmild, nei, hun gav, som hiin Enke i Evangeliet,
NB23:207.a Mange mere velgjørende og · gavmilde end offentlige Fruentimmere, og Ingen let
Not13:19 re: Tapperhed, Maadehold, · Gavmildhed ελευϑηϱιοτης.,
AE, s. 431 r ikke strax at lønne hans · Gavmildhed med at erklære ham gal, vel forsøge
KG, s. 312 renhed og Velgjørenhed og · Gavmildhed og milde Gaver og Skjenken og Skjenken.
KG, s. 312 tere og Stodderkonger tale om · Gavmildhed og tælle og tælle; men lad os aldrig
KG, s. 313 is et Menneske ved at tale om · Gavmildhed skaffede Penge, Penge, Penge tilveie, betænk
KG, s. 315 igste Gave. Verden og Verdens · Gavmildhed vil saa gjerne have med store Summer at
KG, s. 318 tale til de Rige om at øve · Gavmildhed, eller den, at tale til de Fattige om at
KG, s. 312 igt og verdsligt-geistligt om · Gavmildhed, Godgjørenhed – men glemmer, selv
Oi5, s. 232 remstilledes som Forbillede i · Gavmildhed, man da ikke vilde see paa ham i Betydning
KG, s. 313 see at faae det afhjulpet ved · Gavmildhed, men betænk, at det var langt forfærdeligere
Oi5, s. 232 tydning af at efterligne hans · Gavmildhed, men i Betydning af at ønske at være
KG, s. 321 elst fremstille Gaven, altsaa · Gavmildhed, og vil helst fremstille, hvad der tager
Oi5, s. 232 eres Sted, mod hvem han viste · Gavmildhed. / Altsaa Forbilledet gik ud. Saa afskaffede
KG, s. 312 Barmhjertighed for at tale om · Gavmildhed. Prædikes skulde der vel ene og alene
KG, s. 319 denne Sprogbrug er, da det er · Gavmildheden, der anraabes. Og derfor tale vi Sproget
KG, s. 312 selv og komme af sig selv med · Gavmildheden, i Forhold til som den Enkelte formaaer
KG, s. 315 tyde? Ja, tilsidst kommer vel · Gavmildhedens og Godgjørenhedens verdslige Frækhed
KG, s. 313 ring ved Hjælp af den rige · Gavmildheds Penge. Betænk dette, at hvis Armod og
OTA, s. 408 ske Hofsprog. Thi, som sagt, · gavmundet at gyde Ord om Salighedens Herlighed, er
BA, s. 449 aar man erfarer ved hans egen · Gavmundethed eller franarrer ham den Hemmelighed, hvad
EE2, s. 106 a noget Mere end den pjattede · Gavmundethed, der grasserer i de vidtløftige Familie-Ægteskaber.
NB17:90 beredt som Piat, det er egl. den · Gavn » Publikum« har af Celebriteterne,
NB18:85 get rigeligt Udkomme. / Men hvad · Gavn Χstd har deraf, ell. hvad det kan
DS for, at det Øvrige bliver os til · Gavn – at den dog først maatte gjøre
NB32:48 et. De gjøre derfor ikke · Gavn – nei de tælle med, omtrent som
NB18:85 ræsten«, som har · Gavn af Χstd. / Dog jeg hører et Skrig,
NB2:208 og saa faaer Slægten selv · Gavn af Χsti Død. Paa den Maade fik
CT, s. 200 dog ikke selv har den mindste · Gavn af al denne Bevisen, naar den ikke selv
NB25:50 Tid, den Slægt, der skal have · Gavn af alle disse Offere ɔ: nyde dem og
NB22:131 gl. existentielt at skulle have · Gavn af Andres Udsagn, er det saa vigtigt, at
OTA, s. 271 men dersom man ret skal have · Gavn af at betragte dem maa man see dem under
NB:7 Idee, og for dog at have nogen · Gavn af at et saadant Blad er til. Sørgeligt
EE1, s. 22 ide, Andet, Du vel kunde have · Gavn af at faae at vide; saa læs da det Noget
BOA, s. 184 k være Den, der kunde have · Gavn af at læse dette, selv om han slet ikke
Brev 159.1 t er der, da Du kan have · Gavn af at læse disse kolde, lydløse Skrifttegn;
NB26:6 a dem ( thi jeg har jo ingen · Gavn af at modvirke det Numeriske, da jeg ikke
SLV, s. 323 eie ofte sammen, thi hun har · Gavn af at see mig, hvorved hun faaer Leilighed
EE2, s. 273 men fordi Du maaskee kan have · Gavn af dem. / En gammel Mand, som jeg engang
NB18:85 Ingen skulde være, der havde · Gavn af den Art Forkyndelse, er ikke min Paastand,
NB31:38 den, og jeg kan i den Grad have · Gavn af den nu, af de Rester der er i den, at
NB31:38 ad kan have Brug for den og · Gavn af den, at jeg ordentlig kan have Lyst
NB12:159 kelige, der især skulde have · Gavn af den, de puffes udenfor. / Det er ypperligt
OTA, s. 349 delsen ud og virkeligen have · Gavn af den, for at skulle vælge Lidelse
EE1, s. 237 denne Skik og har ofte havt · Gavn af den, fordi man aldeles tilfældig
NB3:38 igieusitet, at de kunne have · Gavn af den. Am Ende har dog Adler med al
NB3:52 ge den Lære, naar jeg ikke har · Gavn af den. Thi Categorien er man skal antage
TAF, s. 296 r, desuagtet har han ligesom · Gavn af den: medens han kjerligt skjuler Syndernes
EE2, s. 71 dant Menneske aldrig vil have · Gavn af denne Skolegang. Han berøver sig
KG, s. 179 hvo er det saa, der skal have · Gavn af denne Tale, der i det Høieste har
AE, s. 160 aa med Rette sige, at man har · Gavn af denne Veiledning – til at blive
LP, s. 29 ersen ikke har faaet saa megen · Gavn af denne, som han kunde, vel fortrinlig
NB14:140 , at Individet ene og alene har · Gavn af dette Forhold. / C). Der fordres, at
Brev 162 haaber derfor ret at have · Gavn af dette Semester. Opholdet her hjælper
NB11:181 ed veed, at der er Een, der har · Gavn af disse Taler: jeg selv. Jeg er lige det
NB35:3 er jo de Andre der skal have · Gavn af Ens Velgjørenhed, ergo kommer det
NB14:147 vis man ell. vil selv have · Gavn af Evangeliet; og man skal især være
OTA, s. 167 ogsaa selv vilde have nogen · Gavn af Formaningens Undseelse! / Formanende,
TTL, s. 437 forstaaelig for ham og havde · Gavn af Forstaaelsen. Thi Taksigelsen for Lykken,
NB14:140 det Dialektisk med det at have · Gavn af Guds Forholdet; i ethvert svagt Øieblik
IC, s. 55 for, om Menneskene ville have · Gavn af ham eller ikke, kort, som var det at
NB2:182 lle vi ligne ham, ikke blot have · Gavn af ham. / Christus græd Blod, da han
NB14:90 nd min Sag, der skulde have · Gavn af ham. Naa Taalmodighed. – Hans
NB20:116 : Alle. At Alle kunde have · Gavn af hans Lære, det vidste Socrates ogsaa;
TTL, s. 435 gode Tilhører, der dog har · Gavn af hans maadelige Tale. Og er Den, som
OTA, s. 358 sige: naar skal jeg da have · Gavn af hvad jeg har lært i denne Skole!
OTA, s. 357 mer en Tid, da man skal have · Gavn af hvad man lærte i Skolen. Men naar
Papir 393 dige, som kunde have meget mere · Gavn af mig, end de have, hvis de ikke lode
NB5:44 r. Derimod, for dog at have nogen · Gavn af mig, og for dog om muligt at faae mig
AE, s. 173 indsee, at de i Sandhed have · Gavn af min Smule Vanskelighed, at Letheden
NB11:181 t Andre ikke mene at kunne have · Gavn af mine Taler, saa maa det være fordi
NB18:85 Χstdommen, der skulde have · Gavn af Præsterne, ikke Præsterne, der
SLV, s. 372 igt godt Stykke man kan have · Gavn af saa længe man lever, eller en Forværks-Kaabe
AE, s. 349 Socrates, at han har havt den · Gavn af Samtalen, at han har faaet at vide,
AE, s. 206 en. Det kan man kalde at have · Gavn af sin Forstand. Den Troende har slet ingen
AE, s. 206 d. Den Troende har slet ingen · Gavn af sin, han sætter den heel til i Fortvivlelsen,
JC, s. 47 ester, havde ikke den mindste · Gavn af sine Forgængere, og havde derimod
NB32:50 hvis det ellers var muligt) have · Gavn af Snyderiet. / At bedrage i Forhold til
BOA, s. 244 langtfra saa, thi for at have · Gavn af Strøetanker maa man selv være
G, s. 68 r Enhver, om jeg har havt nogen · Gavn af, at gjøre mig selv og en Pige ulykkelig.
OTA, s. 350 lære Noget, de kunne have · Gavn af, eller lære Noget, hvorom den Vidende
NB25:60 rere, de gjøre dog forsaavidt · Gavn at de give Sandheden Vidnedsbyrd, udvise
3T44, s. 270 ham, saalidet som det er til · Gavn at have et Rustkammer fuldt af Vaaben,
Papir 306 , som det visselig var til · Gavn at P. begyndte, hvad han herligen skulde
NB18:85 nteressere Χstd, eller hvad · Gavn den har deraf – dersom dette ellers
CT, s. 94 t er jo ene og alene mit eget · Gavn der fordres! / Al Skabningen lover Gud
TSA, s. 110 den Hensyn til om Andre have · Gavn deraf eller ikke, med Alvor og Flid udvikler
NB11:204 de saa, istedetfor at have · Gavn deraf og begynde selv ret for Alvor at
SLV, s. 91 Den, der muligen kunde have · Gavn deraf, ikke forstyrres af det Mangelfulde
AE, s. 156 af Erfaringen og senere have · Gavn deraf, men bliver stikkende i Erfaringen.
KG, s. 241 ndrer sig i at have den sande · Gavn deraf, og forsaavidt det skulde lykkes
NB22:85 jeg ogsaa havt saare meget · Gavn deraf, thi jeg har lært meget. /
CT, s. 224 Den, der tales til, skal have · Gavn deraf, være eet Punkt givet, som han
NB5:23 man dog i sit eget Liv faaer · Gavn deraf. Χsti Selvfornegtelse gaaer
Brev 111 a meget, at Du ikke ret vil have · Gavn deraf. / O, der gives visse Ting, som det
4T44, s. 316 r det, saa man i Sandhed har · Gavn deraf. / Vi sige ikke, at dette at kjende
JJ:363 underholde mig, thi de have · Gavn deraf. De have ogsaa redelig benyttet mig,
NB18:85 00 Geistlige, de have allesammen · Gavn deraf: Udkommet, nogle af dem et meget
F, s. 501 ighed, og hvo havde saa endelig · Gavn deraf? Maaskee tilfredsstillede det ikke
OTA, s. 236 e kunde ønske at gjøre · Gavn efter deres Død, ved at besøge den
F, s. 505 ffer en Læser, som har nogen · Gavn eller Glæde af den, da er det mig en
BA, s. 313 in Vise, er der Nogen, der har · Gavn eller Glæde af den, saa meget desto
KG, s. 91 etingelsen for at skulle have · Gavn er altid først og fremmest at blive
NB2:9 niterende. At jeg virkelig gjør · Gavn er klart nok, og jeg er forvisset om, at
F, s. 477 i det beleilige Øieblik til · Gavn for Alle: for Forfatteren, Forlæggeren,
OTA, s. 206 til Gavn for en god Sag, til · Gavn for Andre. Det maatte saa være, lang
DRT, s. 163 , christeligt, at være til · Gavn for Christendommen, at den meget mere er
DBD, note a dette Stød ud – til · Gavn for de christelige Begrebers Opklarelse.
2T43, s. 48 e, om den virkelig blev til · Gavn for den Anden eller ikke. » Al god
NB3:48 uds Hjælp ogsaa skal blive til · Gavn for den gode Sag) ikke glemmer det langt
OTA, s. 206 t, at deres Lidelser ere til · Gavn for en god Sag, til Gavn for Andre. Det
LP, s. 29 det nu er til Skade eller til · Gavn for ham, aldeles ikke kommen i Berøring.
NB14:147 n og i Sandhed være til · Gavn for ham, saa vilde den kjerlige Fader gjerne
3T44, s. 270 , men er kun saare lidet til · Gavn for ham, saalidet som det er til Gavn at
Brev 81 eneste, der kan være til · Gavn for hende. – – – Af Alt
BI, s. 224 ig, at det ingenlunde var til · Gavn for Menneskene. Denne Forsigtighed synes
F, s. 484 dette, da skal han være til · Gavn for Publikum, til Glæde for Forfatteren,
NB25:68 og have i dobbelt Henseende · Gavn for Sagen. 1) At da Enhver kan see, at
Brev 101 paa min Sundhed, saa gjør Du · Gavn for To. / Din / S. K. / Til / Hr Cand.
F, s. 487 logiske Studier ville blive til · Gavn for Videnskaben og Menneskeheden; Dommen
PMH, s. 65 piske Studier ville blive til · Gavn for Videnskaben og Menneskeheden; Dommen
EE1, s. 364 mig; han glemmer ikke, hvad · Gavn han har havt af mig som Mentor. Og hvorfor
BB:37 aa høre, at man slet ingen · Gavn har af dem – osv.). / Afveiene opstaae
BA, s. 379 a vanartet, at det slet ingen · Gavn har af det gode Exempel. Man passe dog
BOA, note t Forord. Selv om jeg da ingen · Gavn har stiftet som Forfatter: jeg har idetmindste
NB36:28 i en vis Forstand gjør stor · Gavn i Χstheden, lader sig ikke negte.
NB12:105 d ud, har været mig til · Gavn i selv at forholde mig troende til Gud.
Not13:55 . / / Det er utroligt hvad · Gavn jeg har af Trendlenburg, hvad jeg flere
KG, s. 226 ig, selv om han gjør Andre · Gavn med dem; men hvis han er i Sandhed kjerlig,
LA, s. 71 ligt at den kan gjøre lidt · Gavn og den ikke skal afstedkomme ubodelig Skade,
NB21:125 lt, hvad der virkelig har noget · Gavn og er noget Nyt. / Hvad forresten den her
IC, s. 124 al jeg ogsaa kunne vide, hvad · Gavn og Fordeel jeg kan have deraf, ellers er
OTA, s. 358 r den Lærende til at have · Gavn og Glæde af hvad han lærte? Thi hvad
2T44, s. 183 en ringe Gave paa Rente, til · Gavn og Glæde for Den, der bestandig kun
Brev 169 fra Deres Side er sørget for · Gavn og Glæde for mig. / Forbindtligst Deres
4T43, s. 116 e, ham til Frelse, Andre til · Gavn og Glæde. I glade Dage, i lykkelige
AE, s. 173 eden, hvem vi i Forening have · Gavn og Profit af, skal faae det sande Sammenhæng
Papir 263:1 a mit Leie ikke med synderlig · Gavn og Udbytte kunne betragte Himlen besluttede
TTL, s. 436 r den gode Læser, der har · Gavn selv af en uheldig Tale. Ja sandeligen,
NB6:38 re Gud, istedetfor at være til · Gavn til at holde det Christelige i Hævd,
BI, s. 303 Hegel vist har stiftet stort · Gavn ved den Alvor, hvormed han træder op
NB10:199 over, ogsaa gjøre megen · Gavn ved paa rette Maade ɔ: digterisk at
CT, s. 94 ns Villie er mit eneste sande · Gavn! Men naar saa er, skulde saa Lydigheden
NB21:45 anden Gavn, den gjør dog den · Gavn, at den kunde gjøre opmærksom paa,
DRT, s. 163 , christeligt, at være til · Gavn, at den meget mere er farlig, fordi den
Brev 271 isen. Man har negativt den · Gavn, at fritages for mangen Ærgrelse, og
Brev 271 rgrelse, og positivt den · Gavn, at udvikle sin Sands for det Sindbilledlige.
OTA, s. 164 ndhed vorde den Beskedne til · Gavn, da er det dog en uomgaaelig Betingelse,
NB21:45 n selv om den ikke gjør anden · Gavn, den gjør dog den Gavn, at den kunde
NB:107 vor vil kunne gjøre stor · Gavn, derom er ingen Tvivl. Det følger naturligviis
LA, s. 26 i fremmed Tjeneste, dog nogen · Gavn, ender tillige paa en passende Maade Indledningen,
DS, s. 187 delse ikke skulde kunne stifte · Gavn, er langt fra Meningen; noget Andet er,
Brev 159.1 da vel; lad det, til Dit · Gavn, glæde Dig atter at høre det gjentaget,
NB26:48 den ikke ogsaa kan gjøre sin · Gavn, hvilket nemlig ligger i, at Mskene ordentligviis
4T44, s. 375 var det, at han bad, ham til · Gavn, hvor ufuldkommen end hans Bøn var; det
IC, s. 57 han i det mindste for saavidt · Gavn, især mod Ynglinge og den uerfarne Ungdom,
SFV, s. 68 disse Tider skulde gjøre · Gavn, maa han have Reflexion, for at kunne vikle
NB12:66 ge, gjør dog Nogen ell. Nogle · Gavn, medens den Overordl. ene er til for Ideen.
NB31:133 n maa hun tillige gjøre · Gavn, og derfor er det ogsaa i Norden at dette
KG, s. 104 m var ene det andet Menneskes · Gavn, og han fordrede det alene for det andet
NB3:16 tand har han gjort overordl. · Gavn, og har dog vist dybe Indtryk fra sin tidligere
AE, s. 435 Psalmebog aldrig før gjort · Gavn, saa gjør den det nu; ved Hjælp af
Papir 463 æst. Skal en Saadan gjøre · Gavn, saa har han ogsaa at vidne mod Tidens Laster.
NB:132 ph, af hvem jeg har haft den · Gavn, som af Trendlenburg. Da jeg i sin Tid skrev
Papir 459 tjene mig, være mig til · Gavn, som det kan skade mig, netop lige saa godt,
CT, s. 305 et, som kunde være til Dit · Gavn, thi kun Han veed, hvad der er til Dit Gavn;
Papir 433 nde vistnok gjøre megen · Gavn, ved at eftervise den letfærdige Misbrug
IC, s. 89 r han, hvad der er den Andens · Gavn, vil saa gjøre Alt for at gavne ham –
EE2, s. 194 gjennemlæse til Dit sande · Gavn. » Er willigte dem Anscheine nach
NB22:145.a an ogsaa i den Stiil gjøre · Gavn. / / / 5. Journalen NB22, s. 223, med begyndelsen
NB5:116 jeg jo næsten mere Skade end · Gavn. / Dog kun Du o, Gud kan bevæge et Msk,
NB6:38 e til Forstyrrelse istedetfor til · Gavn. / Var jeg død uden den, jeg er forvisset
BOA, s. 144 r det kun Skade istedenfor · Gavn. Den tjenende Reflexion vilde strax i samme
NB8:11 st vilde dog kunde gjøre · Gavn. En Præst, der høit forkyndte: min
2T43, s. 28 vilde neppe være ham til · Gavn. Er ikke det Samme Tilfælde med hine
NB8:3 n gjør uendelig mere Ulykke end · Gavn. Jeg taler bestandig om Dag-Pressen. /
NB31:133 der tillige er nyttig, til · Gavn. Saaledes var det ikke oprindeligt. Oprindeligt
NB21:121 k ikke at den vil gjøre · Gavn. See dette Svar var jeg fornøiet med;
NB2:9 hed af at poenitere og at gjøre · Gavn. Skal en saadan Arbeiden føre til Noget
NB22:145 ighed for naar den ikke gjør · Gavn. Thi vil man slaae saaledes af paa Χstd.
NB23:197 det mindste Skade men kun · Gavn: har jeg bestandigt bevaret mig som Enkelt,
CT, s. 164 ordærvelse, istedetfor til · Gavn: og sørgmodigt har han fattet en bekymret
NB18:85 d. paa anden Maade gjøre · Gavn: som den Flod, der driver de fleste Møllehjul,
CT, s. 305 Han veed, hvad der er til Dit · Gavn; Du behøver ikke at frygte for, at Du
JJ:363 der Din Tid uden at gjøre · Gavn; i alle Retninger træder et dyrebart
NB23:4 hageligere at gjøre nogen · Gavn; og han blev Missionair. / Man kan ikke