S.K. Søren Kierkegaards Skrifter
 

Søren Kierkegaards Skrifter

elektronisk version 1.8.1

ved Karsten Kynde


ISBN 978-87-993510-4-6


Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg

Grafik Karen-Margrethe Österlin


© Søren Kierkegaard Forskningscenteret

København 2014



Andre udgaver








Version 1.8.1, 2014

LP
Af en endnu Levendes Papirer
BI
Om Begrebet Ironi
EE1
Enten - Eller. Første Deel
EE2
Enten - Eller. Anden Deel
G
Gjentagelsen
FB
Frygt og Bæven
PS
Philosophiske Smuler
BA
Begrebet Angest
F
Forord
TTL
Tre Taler ved tænkte Leiligheder
SLV
Stadier paa Livets Vei
AE
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
LA
En literair Anmeldelse
OTA
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand
KG
Kjerlighedens Gjerninger
CT
Christelige Taler
LF
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen
TSA
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger
SD
Sygdommen til Døden
YTS
»Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«
IC
Indøvelse i Christendom
EOT
En opbyggelig Tale
TAF
To Taler ved Altergangen om Fredagen
FV
Om min Forfatter-Virksomhed
TS
Til selvprøvelse Samtiden anbefalet
DSS
Dette skal siges; saa være det da sagt
HCD
Hvad Christus dømmer om officiel Christendom
GU
Guds Uforanderlighed
OiA
Et Øieblik, Hr. Andersen!
JC
Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est
PMH
Polemik mod Heiberg
BOA
Bogen om Adler
SFV
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed
BN
Den bevæbnede Neutralitet
PCS
Hr. Phister som Captain Scipio
DS
Dømmer selv!
Oi10
Øieblikket Nr. 10
Løse papirer 592-596, supplement
Brev 1-42
Familien Kierkegaard
Brev 43-69
Studiekammerater og bekendte
Brev 70-78
Familien Heiberg
Brev 79-119
Emil Boesen
Brev 120-126
Kongehuset og offentlige myndigheder
Brev 127-160
Regine Olsen, gift Schlegel
Brev 161-170
Lærere
Brev 171-207
Familien Lund
Brev 208-233
Sekretær, bogtrykker, redaktør
Brev 234-240
Gejstlige
Brev 241-258
Følgebreve, takkebreve, anmodning
Brev 259-275
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
Brev 276-307
Rasmus Nielsen
Brev 308-318
Læserinder
Ded
Dedikationer
              Vejledning
OTA, s. 144 t fortvivle. Fortvivlelsen er · Grændsen – hertil og ikke videre! Fortvivlelsen
NB12:196 ar ikke sparet mig selv, indtil · Grændsen af at exaltere mig selv, har jeg villet
NB5:61 es, jeg har aldrig berørt · Grændsen af Cynisme; jeg har været sømmelig
NB:129 r Talens Colorit stundom lige til · Grændsen af det Comiske, dog i ironisk Pathos. Dersom
Not7:54 r man. / Jeg lever bestandig paa · Grændsen af det lykkelige og det øde Arabien.
AE, s. 528 Phantasie-Anstrøget indtil · Grændsen af det Phantastiske categorisk betragtede
AE, s. 456 dog vel at mærke, hen til · Grændsen af det Religieuse, hvorfor der jo ogsaa
AE, note med, at han er Ethiker hen til · Grændsen af det Religieuse. Som der hos ham findes
SFV, s. 55 n personlig Betydning indtil · Grændsen af det Tilfældige, at Dette da viste
EE2, s. 52 som det Særegne, endog til · Grændsen af det Tilfældige. Men alt Dette har
BOA, s. 128 druelige Besindighed, indtil · Grændsen af en ædel lille ironisk Vending mod
BI, note Ting, Frembringelsen staaer paa · Grændsen af et Tyveri, paa hvilken Maade man ogsaa
LA, s. 46 mper imidlertid endog indtil · Grændsen af Jalousie ( f. Ex. mod Franskmændene)
OTA, s. 367 Lidelse, maatte føres til · Grændsen af ligesom med Rette at mistrøstes,
NB18:78 este Forstand Lidende, en indtil · Grændsen af Sindssvaghed Tungsindig, en Besat, eller
NB12:191 i jeg er tungsindig indtil · Grændsen af Sindssvaghed, Noget, jeg vel kan skjule
SFV, s. 52 , Sværmerie næsten til · Grændsen af Vanvid! Og nu da jeg skal tale om mit
NB18:39 e i det Rørende, der streifer · Grændsen af Vanvid. / / / I en af Morgen- eller
AE, s. 406 vil netop derfor virke indtil · Grændsen af Vidunderet ved at byde Julie at vaagne
OTA, s. 169 frende Døds Øieblik er · Grændsen der: da strammer den sig med Evighedens
JJ:82 est ved den hele Sag ... / Hvor er · Grændsen dog mellem Leve-Viisdom og Religieusitet.
Not9:4 ndse der ingen Grændse er. / · Grændsen er a) sich auf sich beziehende, b) umschließende
OTA, s. 169 i Verdens Øine; men · Grændsen er der alligevel, alligevel den Stærkeste.
OTA, s. 169 r, og om Alt forvirredes: · Grændsen er der alligevel, og paa den ene Side af
OTA, s. 169 Evighedens svælgende Dyb! · Grændsen er der, og paa den ene Side hos den Uskyldige:
OTA, s. 168 ndt paa det Store – og · Grændsen er en ringe, er, indtil videre, en stilfærdig
BOA, s. 235 søge at begrændse sig. · Grændsen er ikke blot i græsk Forstand det Skjønne,
AE, s. 143 tants lades uafgjort, hvilken · Grændsen er mellem det Individuelle og det Verdenshistoriske,
AE, s. 449 til at finde det Rette, hvor · Grændsen er saa vanskelig at finde mellem hvad der
AE, s. 143 er Individernes Historie), om · Grændsen er tilfældig ( i Forhold til hvad man
NB10:39 Jeg antager nu at dette er · Grændsen for at vove: at man i Tillid til Gud vover
NB23:63 roblemer i Henseende til at vise · Grændsen for Ballotation, hvor Brugen af Ballotation
AE, s. 461 re derpaa, men han veed at · Grændsen for den gjensidige Forstaaen er den absolute
JJ:261 Men Identitets-principet er blot · Grændsen for den msklige Tænkning, den er som
AE, s. 444 a det Religieuse; hvor er saa · Grændsen for det enkelte Individ i hans concrete
AE, s. 201 sæt Paradoxet saaledes var · Grændsen for en Existerendes Forhold til en evig
NB32:134 han vil eller ei. See her · Grændsen for hans Majestæt, og see her Majestæts-Forbrydelsen
G, s. 56 rholdet til ham. Hun er ligesom · Grændsen for hans Væsen, men et saadant Forhold
NB7:20 ar tungsindig. Hun overskred · Grændsen for hvad det ene Msk. har Lov til mod det
LP, s. 38 ng, som om jeg her overtraadte · Grændsen for min æsthetiske Jurisdiction og den
NB34:30 skaffe Hindringer bort. / Her er · Grændsen for msklig Travlhed og Indbildskhed. Om
FF:21 og Billeder etc« / Hvor er · Grændsen for Operaen? Vor Opera ɔ: som vi give
EE2, s. 313 indsee, at han var kommen til · Grændsen for sin Individualitet. Han veed vel, at
BA, s. 452 ge er ligesom de blaae Bjerge · Grændsen for Timeligheden, men den, der lever kraftigen
Not8:20 er alt muligt, men hvor er · Grændsen herimell. og at friste Gud; men min Synd
Not9:5 er sand, er. Quantitæt er · Grændsen i Vorden. I Graden bliver Qvantitæt
Not13:23 ligger her Skepsisen, naar · Grændsen ikke nøiagtig bestemmes. Analogien som
Not3:18 en bestandig Svæven paa · Grændsen imellem Alvor og Ironie. Saaledes, kan
OTA, s. 169 staaer paa den anden Side af · Grændsen indenfor Evighedens Befæstning, han
OTA, s. 169 ham og skaffe ham af Veien, · Grændsen kan den ikke skaffe af Veien; skjøndt
LP, s. 51 eller Vanvid? Mellem Begge er · Grændsen kun en tynd Væg. Skal han maaskee vække
AE, s. 143 l hvad man nu netop veed), om · Grændsen maaskee kun er dialektisk vilkaarlig i
Papir 218 e. / Schiller har rigtig trukket · Grændsen mell. det Naive og Sentimentale, ved at
BOA, s. 236 adant er jo ikke til, er blot · Grændsen mellem det Forbigangne og det Tilkommende,
BOA, s. 146 kede Utaalmodighed siger, paa · Grændsen næsten til Afsindighed: blot det saa
TAF, s. 288 rdigheden sætter strengt · Grændsen og siger: ikke videre, nu er Maalet fyldt,
Papir 74 , der netop ville skjærpe · Grændsen og ælte Tegl til at opføre Kirkemuren
AE, s. 140 f er uendeligt, og altsaa maa · Grændsen paa en eller anden Maade blive et Vilkaar.
AE, note edes skal være Grændse, at · Grændsen selv ikke er dialektisk, er det Overtro
NB11:88 erende er Phantasterie, paa · Grændsen til at forfalde. Kun at slutte sig til
Not10:7 . / Philoktet staaer saa vel paa · Grændsen til at være Drama, som til at være
NB:32 hilosoph i Danmark staaer lige paa · Grændsen til Satire – omtrent som at være
NB15:59 Afgjørende, er » · Grændsen« mellem Hedenskab, Jødedom – Χstd.
KG, s. 109 han kun Fordring, men aldrig · Grændsen, ak, som Den, der seer ud over Havet og
BOA, s. 234 rter sig ned, finder det ikke · Grændsen, Begrændsningen. Af en lignende Grund
AE, s. 383 Identitets-Principet er blot · Grændsen, den er som de blaae Bjerge, som den Linie
BI, note ristophanes dog har overskredet · Grændsen, den Grændse, som det Comiske selv har,
KG, s. 235 et slet Intet at troe er lige · Grændsen, der begynder at troe Ondt; det Gode er
KG, s. 32 standser og Modet svigter, ved · Grændsen, der bryder Aabenbaringen frem med guddommelig
AE, s. 165 et, naar han skal angive den, · Grændsen, der skjelner mellem ham og det Umiddelbare.
NB23:136 at troe.« Dette er · Grændsen, ellers maatte vi jo blive ved at søge
NB24:108 an blev i Troen, langt fra · Grændsen, fra Grændsen, hvor Troen forsvinder
AE, s. 165 tet er Humor, men at Humor er · Grændsen, fra hvilken han bestemmer sin Religieusitet,
Brev 272 re. Men hvad saa videre, · Grændsen, Grændsen, respice finem! Enten skal
Brev 272 egynde Spadseretouren. Dog · Grændsen, Grændsen, som jeg ikke kan overskride!
OTA, s. 144 ikke videre! Fortvivlelsen er · Grændsen, her mødes den feige frygtagtige Selvkjærligheds
YTS, s. 258 hinanden? Nei, her er · Grændsen, hvor Alt vender sig om: der er kun Een,
KG, s. 109 t kan blive strengere, aldrig · Grændsen, hvor den blev Mildhed. Loven hungrer ligesom
BB:1 e alvorlig, uden at overskride · Grændsen, hvor den yttrer sig som Lidenskab.«
2T43, s. 26 Men hvor skulle vi sætte · Grændsen, hvor meget tør vi beskæftige os med
OTA, s. 171 ed først er kjendelig paa · Grændsen, hvor Timelighed og Evighed berøre hinanden,
NB24:108 langt fra Grændsen, fra · Grændsen, hvor Troen forsvinder i Reflexion. /
BI, s. 214 in hele Rigdom, at Ideen blev · Grændsen, hvorfra Socrates vendte tilbage i sig selv
Papir 264:1 men Hegel: bestemme ikke · Grændsen, hvorvidt ethvert Phænomen saaledes kan
Brev 271 e gaaer jeg ikke, jeg aner · Grændsen, jeg gyser – og gaaer saa videre,
AE, s. 417 , fordi Individet har opdaget · Grændsen, og Anfægtelsen udtrykker Grændsens
SLV, s. 396 l videre, men den er der som · Grændsen, og den holder ham, og indtil videre er
KG, s. 249 igen ikke er til, det er blot · Grændsen, og er altsaa forbigangent, medens det Forbigangne
Brev 17 4de Aar skulde altsaa være · Grændsen, og Fader skulde overleve os alle. Saaledes
Not15:5.c iist, at hun kan vove sig over · Grændsen, og paa den anden Side, ved at gifte sig
TTL, s. 468 rklarlig. Uforklarligheden er · Grændsen, og Udsagnets Betydning kun at give Dødens
Brev 272 d saa videre, Grændsen, · Grændsen, respice finem! Enten skal jeg saa kjøre
AE, s. 417 det Absolute: saa opdager det · Grændsen, saa bliver Anfægtelsen Udtryk for Grændsen.
Brev 68 or lette, stille staar / Ved · Grændsen, seer derpaa med Længsel, /
Brev 272 retouren. Dog Grændsen, · Grændsen, som jeg ikke kan overskride! Dette lader
PS, s. 249 er da det Ubekjendte? Det er · Grændsen, til hvilken der bestandig kommes, og forsaavidt
HH:10 Alt Taabelighed, hvor var da · Grændsen. / – Enhver der har givet efter for
NB20:53 len, der holdt mig indenfor · Grændsen. / Hvad saaledes Styrelsen maaskee neppe
SD, s. 202 gelse dog blot komme som til · Grændsen. / Socrates kommer derfor egentligen ikke
BA, s. 452 Timeligheden, kommer ikke til · Grændsen. Den Enkelte, der speider derefter, er en
AE, s. 474 rsvindende. / Nu staae vi ved · Grændsen. Den Religieusitet der er den skjulte Inderlighed
EE2, s. 109 Fristelse til at gaae ud over · Grændsen. Du boede altsaa i Stueetagen, hvor Du havde
Not15:5 langt hun kan gaae ud over · Grændsen. Et Ægteskab binder sandeligen ikke hende,
Not15:4 er i qvindelig Fortvivlelse · Grændsen. Hun har aabenbart vidst, at jeg var tungsindig,
AE, s. 417 ver Anfægtelsen Udtryk for · Grændsen. Individet er vel uskyldigt i Anfægtelsen
NB24:108 r hjælpe En kun ud over · Grændsen. Men Abraham, Troens Fader, han blev i Troen,
PS, s. 296 ndskrænkede Raaderum inden · Grændsen. Qvantiteten er Livets Mangfoldighed og
CT, s. 297 Himmel og Jord. Denne Nat er · Grændsen; og saa hvilken Forandring! Og dog er i
EE2, s. 148 gte sig til at elske? Hvor er · Grændsen? Naar har jeg opfyldt min Pligt? Hvori bestaaer
EE2, s. 32 røbe et til Fordærvelse · grændsende Letsind. Der er imidlertid en ganske anden
NB:34 l en ell. anden indtil Afsindighed · grændsende Lidelse, der maa have sin dybere Grund
LA, s. 70 e rigtigt kunde svinge af ved · Grændsens Aller-Yderste ɔ: hvor Isen endnu var
AE, s. 417 , og Anfægtelsen udtrykker · Grændsens Reaction mod det endelige Individ. Det
LA, s. 70 re det Konststykke, lige ved · Grændsens Yderste at tage endnu et skuffende farevarslende
NB29:96 drægtigheden inden kloge · Grændser ( o, grændseløse Nederdrægtighed!)
BB:1 ænke den elegiske Digtnings · Grændser alene til Kjærlighedsforholdet, mene
KK:2 enfor Subjektivitætens egne · Grændser et væsentløst Skin, en blot Menen.
EE1, s. 342 r, hvor der er sat snævre · Grændser for det Interessante, saa opdager man desto
Brev 317 r mig for bestemte synlige · Grændser for dette, i denne stærke Udtalelse
Papir 388 eligere Plads indenfor Ærens · Grændser i Literaturen, valgte at blive Heltene
Brev 68 s Bølger gik, / Paa deres · Grændser jeg ei Øie fik, / De satte mig omtrent
EE2, s. 23 saaledes som Du gjør, det · grændser jo til Vanvid. Du vil sige, at om Du end
Not1:2 escendentia), hvis Omfang og · Grændser kun ved videnskabelige Undersøgelser
DD:51 ieste æstethiske Nydelse ( det · grændser nemlig til det Musicalske, der er det Høieste)
KG, s. 200 den virkelige Christen: dette · grændser næsten til Afsindighed. Saaledes er
SD, s. 183 en saadan Ataraxi o. s. v., · grændser næsten til det Fabelagtige. Ja, det
SLV, s. 335 yderste Hav indtil mit Riges · Grændser som en Omskandsning rundt om. /
BMS det er derfor en Vanskelighed, som · grændser til det Umulige, at bringe Klarhed ind
EE1, s. 336 se Selskab. Hans Forlegenhed · grændser til det Utrolige. Dersom det var en Maske,
Brev 57 aer i Bladene, der næsten · grændser til det Vidunderlige, og saaledes kan det
NB8:108 dog for saa sær, at det · grændser til Galskab. / Der tales i Verden bestandigt
Not15:13 e Galskab, et Tungsind der · grændser til Galskab. Ergo sætter jeg Alt ind
EE2, s. 106 3 smaa Værelsers snævre · Grændser«, at Du foretog en lille Udflugt i Phantasiens
BI, note for nærværende Afhandlings · Grændser, at det indenfor denne Undersøgelses
G, s. 36 at deres Overgivenhed har ingen · Grændser, at det Komiskes Fond i dem er uudtømmeligt,
BI, note der udrettes endog indenfor de · Grændser, der betegne den menneskelige Virksomheds
Not4:10 tte dem som Alt Relativts · Grændser, det bekjendte γνωϑι
Not1:7.v de og Fordærvelse inden Dine · Grændser, Dine Mure skulle hedde Frelse, dine Porte
AA:16 ennem en Pave søgte at afstikke · Grændser, eller den vilde kaste Folk Bibelen i Hovedet
LP, s. 17 gelse indenfor Systemets egne · Grændser, foretaget netop i Interesse af Gjenvindelsen
EE1, s. 344 sig inden Sømmelighedens · Grændser, fornærmer ingen smuk Pige, tillader
EE2, s. 105 . Jeg vil ikke foreskrive Dig · Grændser, kast bort, hvad der forstyrrer Dig, men
EE2, s. 109 skoven selv maatte have mange · Grændser, men enhver Grændse maatte tillige være
PS, s. 240 ieblik paa Misforstaaelsens · Grændser, naar Skyldens Angester ville forstyrre
Papir 204 pæle det ved Hjælp af · Grændser, saaledes Jødernes Forventninger, knyttede
BB:7 edes at skride ud over de enge · Grændser, som Fornuft, Samvittighed sætte for
Not4:44 r indenfor den samme Bevidstheds · Grændser, uden dog at opdage, at naar indrømmes
Papir 219 antiske, at det flyder over alle · Grændser. / Paa en Snedkerregning af 27 Marts.....vistnok
EE1, s. 266 nes Trofasthed kjender ingen · Grændser. Endelig vedgaaer Charles, at han er gift.
Not4:8 ɔ: den anerkjender sine · Grændser. Han sagde nemlig at den Paastand, at vide
BI, s. 240 , naturligviis indenfor visse · Grændser. Hegel giver her en meget udførlig Fremstilling
EE1, s. 410 trængeste Sømmeligheds · Grændser. Medens vi saaledes spøgede i Samtalens
NB25:63 l at sætte Gud virkelige · Grændser: det lader sig forklare af Misforholdet
NB:25 engang er bunden ved Sprogets · Grændser: saa har dog Landets lille Størrelse
Papir 15 men P. gik ud over sammes · Grændser; for foreløbig ogsaa at erindre om de
Papir 252:4 sig ogsaa beskeden inden sine · Grændser; men modarbeidede dog saa smaat ved sin
NB14:147 der sig inden sømmelige · Grændser; og Ret har han, msklig talt. Lad os derfor
BB:7 g for snævert har afstukket · Grændserne for sin Herlighed. F: skal tilsidst i Følelsen
Papir 74 hrer der maa komme inden for · Grændserne, og for tillige at bestemme, hvor lang Tids
Papir 74 erkjendelse af de bestaaende · Grændsers Daarlighed, og Brøstfældighed ( Bibelen
OTA, s. 198 lte, flyttede Inderlighedens · Grændseskjel en lille Smule ved en lille Smule mindre
3T44, s. 245 ee Den, der flytter Armodens · Grændseskjel, vee Den, der flytter Ungdommens! /
EE1, s. 92 Aander, I som holde Vagt ved · Grændseskjellene i Skjønhedens Rige, vogter paa mig,
SLV, s. 432 slet ikke, og dog ligger her · Grændseskjellet mellem den æsthetiske Forhærdelse,
SD, s. 211 t, som Dommer holdt Vagt ved · Grændseskjellet mellem Gud – og Menneske, vogtende
OTA, s. 169 gtige Tvesindede har flyttet · Grændseskjellet, fordi han kun vil det Gode af Frygt for
BI, s. 192 ialectiske Magt til at flytte · Grændseskjellet, i Tillid til de endnu ikke glemte sindrige
SLV, s. 183 er mig slet ikke. / Burde en · Grændsesoldat være gift? Tør en Grændsesoldat,
SLV, s. 183 ldat være gift? Tør en · Grændsesoldat, aandeligt forstaaet, gifte sig, en Yderpost,
BA, s. 452 , der speider derefter, er en · Grændsesoldat, der staaer udenfor Tiden. /
OTA, s. 277 od i idelig Omgang og stadig · Grændsestrid berøre hinanden, og da fremdeles det
NB22:164 ang saa et Afsnit i denne indre · Grændsestrid er tilbagelagt, da vender potenseret tilbage,
TTL, s. 454 t et Vidne til den bestandige · Grændsestrid mellem Liv og Død, hans Liv kun Tvivlens
SLV, s. 248 rdigelse, han kjender denne · Grændsestrid mellem Snildhed og Snildhed, Snildhed i
Not4:42 ende, og her opstaaer da en · Grændse-Strid, thi Spørgsmaalet bliver da, hvorvidt
2T44, s. 202 gt i hiin forfærdelige · Grændsestrid. Naar man da i det Indre af Landet ahner
AE, s. 445 orholdet, for at finde Fred i · Grændsestriden mellem at være eftergivende mod sig
NB11:132 men denne Lidelse er just · Grændsestriden, som ethisk bør være saa alvorlig
SLV, s. 175 med Hængemose. Her er det · Grændsestridigheden Dag og Nat føres mellem Søen og det
Not12:3 r. Curtius p. 395.). / Alle · Grændsestridigheder i Videnskaberne ere nogle af de vanskeligste
Brev 152 a kan her lettelig opstaae · Grændsestridigheder, men jeg har afgjort dem. Seglet er Dit,
NB22:164 ser. / Dog det er mit Væsens · Grændsestridigheder. Jeg er en Digter. Men jeg var længst
NB20:106 der af al Magt vogtes ved · Grændsestridighederne mellem det Msklige og det Guddommelige,
EE1, s. 167 Afhandling Laokoon afgjorde · Grændsestridighederne mellem Poesi og Kunst, kan det vel ansees
BI, s. 153 beroligende Afgjørelse af · Grændsestridighederne mellem Traditionen og Plato. Baur ( anf.
F, s. 475 n omqvæstionerede Problemer, · Grændsestridighederne nemlig mellem det Ægteskabelige og det
G, s. 77 ntog, men Jobs Betydning er, at · Grændsestridighederne til Troen i ham ere udkæmpede, at hiin
LA, s. 76 e » uskyldige« · Grændsestrids enkelte Yttring maa siges, at den er en
Brev 200 til Dig. Herovre paa denne · Grændsevagt, som vi, ligesom fordum den atheniensiske
Brev 85 ndet Msk., jeg kjender ingen · Grænse for hvad der kunde være min Pligt o:
Brev 85 dt tilsiden. Den hele Sag er · grænseløs forviklet. Dog holder jeg med Guds Hjælp
AA:4 sig ud, naar det ikke blot er · Græs men en heel Skov, som disse Vindstød
FF:64 rer i en Skov Høstkarlene hugge · Græs og de da alle paa eengang standse for at
LF, s. 11 Klæder da Gud saaledes det · Græs paa Marken, som er i Dag, og i Morgen kastes
CT, s. 20 Klæder da Gud saaledes det · Græs paa Marken, som er i Dag, og i Morgen kastes
OTA, s. 259 læder da Gud saaledes det · Græs paa Marken, som er i Dag, og i Morgen kastes
DS dem. Klæder da Gud saaledes det · Græs paa Marken, som er i Dag, og i Morgen kastes
JC, s. 20 ligstuen voxede der omtrent ti · Græs Straa. Her opdagede han stundom et lille
Oi9, s. 384 ste Carriere, tjene Penge som · Græs til mig og Kone og Børn, der, Du skulde
EE1, s. 43 nes Rødder, af Bjørnens · Græs, af Fiskenes Aande og Fuglenes Spyt. Saaledes
NB16:64 aaer, naar jeg hører nævne · Græs, forstaaer jeg Græs; jeg tager Plante
Brev 39 a og besaaes en fiin Art lavt · Græs, kun udvises i de 4 Hjørner en ganske
G, s. 17 amme Morgentaage og det duggede · Græs, og Fuglene fløi forskrækkede op ved
DD:92 lidt kolde Morgenluft, det duggede · Græs, som forhindrede i ganske at tumle sig som
Not4:19 nezar lader sin Fornuft gaae paa · Græs. / Der tales derfor om Intet saa meget som
PS, s. 238 kan knuses saa hurtigt som et · Græs. Hvilket Liv, idel Kjærlighed og idel
IC, s. 58 ngsmand, der tjener Penge som · Græs. Hvorfor anstrenger han sig da saaledes,
NB16:64 nævne Græs, forstaaer jeg · Græs; jeg tager Plante og Fisk og Dyr og Qvæg,
DD:69 neppe efterlade Spor i det duggede · Græs; thi hvad er Dands uden Musik; men hvilken
4T43, s. 119 talrige Hjorde og frugtbare · Græsgange, » hans Tale opreiste den Faldne
4T43, s. 121 ndnu engang paa de frugtbare · Græsgange, og fulgte de talrige Hjorder, han mindedes,
BI, s. 289 e med ind paa deres frugtbare · Græsgange; ligeoverfor en sentimental, smægtende
DD:208 idende Djævel at slaae en · Græshoppe ihjel, for at den dog kunde falde for dens
JJ:99 eg, der var skrumpet sammen som en · Græshoppe, jeg voxer nu op igjen, sund, trivelig,
FF:26 evig Ungdom endte med at blive en · Græshoppe. – / Fichte kastede i Fortvivlelsen
OTA, s. 200 ud i Ørkenen og levede af · Græshopper, han vidste, hvorledes han i Forhold til
Brev 188 hvis Antal er utroligt som · Græshopperne i Ægypten, samlet sig til et Aftensmaaltid
BI, note delighed i uhyre Skarer ligesom · Græshopperne over Ægypten, og antyde, at Verdens-Tanken
OTA, s. 176 tig Aande over Markerne, som · Græshoppernes Mængde over Ægypten: saaledes er
NB26:82 ledes som det bruges i godt · Græsk ( Plato, Aristoteles o: s: v:) ansees for
DD:50 e langt lettere at katechisere paa · Græsk ( som jo da ogsaa Grækerne opdrev den
AE, note rstand, Fynd i det Comiske, lidt · græsk Ataraxie. Udenfor Logiken og tildeels ogsaa
BI, s. 226 selv ud af det Andet ( efter · græsk Betragtning Staten); men til Gjengjeld
BA, s. 327 var Schleiermacher i skjøn · græsk Betydning en Tænker, der kun talte om
Papir 84 ge er Midgaardsormen er Oceanet i · græsk Betydning. / Det dunkle Land, hvor man
NB22:129 re Stæder, hvor der herskede · græsk Dannelse, pleiede at betragte de geistlige
PS, note Maalet forbi. Vi ville tale lidt · græsk derom. Dersom der var et Barn, der havde
SD, s. 211 e, at hans Uvidenhed var paa · Græsk det Jødiske: at Gudsfrygt er Viisdoms
BI, note derfor valgt at citere den paa · Græsk efter Platos Theaetetus § 152 A. (
BA r sit Legeme ( dette forstaaet paa · græsk eller paa tydsk), i hvilken Forstand Friheden
EE1, s. 98 rdighed, der hviler over al · græsk Elskov. De forelskede dem i en Pige, de
NB15:25 ις i det classiske · Græsk er den Overbeviisning ( mere end δοξη,
NB30:57 blakket Hest, equus blakkatus. / · Græsk er Tro et Begreb, der hører hjemme i
SLV, s. 43 ligen taler jeg her kun om en · græsk Erotik, hvorved man elsker skjønne Sjele.
EE1, s. 19 e denne Viisdom, samt hvilken · græsk Forfatter det kunde være, han citerer.
SLV, s. 302 som han ikke ligger der. En · græsk Forfatter satte ham en anden Indskrift,
FB, s. 192 Tilværelsen gjorde Alt! En · græsk Forfatter skjuler i sin simple Naivitet
AE, note t bestemt Sted for Øie af en · græsk Forfatter, hvem jeg dog ikke vil citere.
G, s. 52 vie. Dette Sidste var, efter en · græsk Forfatters Fortælling, Tilfældet
Papir 314:1 sket er Alts Maal er rigtigt, · græsk forstaaet et Sidestykke til det Indfald
TSA, s. 65 ennesker. Hans Død var da, · græsk forstaaet, som en rædsom Art af Nødværge
SLV, s. 448 lige Bekymring om sig selv i · græsk Forstand ( ikke den uendelige religieuse
NB:7 Ting 1) at jeg intellectuelt i · græsk Forstand bliver min Existents-Idee tro,
BOA, s. 148 ς). Altsaa Underet er i · græsk Forstand det Abnorme, det Forknyttede det
BOA, s. 235 g. Grændsen er ikke blot i · græsk Forstand det Skjønne, men i ethisk Forstand
BI, s. 316 t Hoved. Men ogsaa den, der i · græsk Forstand digter sig selv, anerkjender,
BOA, s. 91 tand en Charakteer, i ædel · græsk Forstand en Tænker. Hvad han har sagt
BB:49 i en Mængde Msk. der ret egl. i · græsk Forstand ere πϱαϰτιχοι,
EE1, s. 154 ne tragisk Sujet. Det, der i · græsk Forstand giver tragisk Interesse, er, at
BI, s. 230 Ondt ( en Negativitet, der i · græsk Forstand maatte ansees for en Forbrydelse),
AE, s. 374 nde Medieren ( der end ikke i · græsk Forstand møisommeligt erhverves i et
SLV, s. 438 denne energiske og i ædel · græsk Forstand oprigtige Philosoph havde et stort
BI, s. 210 ivt til Virkeligheden eller i · græsk Forstand til Staten. Havde det Dæmoniske
BOA, note te i religieus Forstand, thi i · græsk Forstand var den Udvalgte en Lykkens Pamphilius.
PMH, s. 68 ildre og anskueliggjøre, i · græsk Forstand vilde jeg lade Begrebet blive
BOA, s. 149 alektik er i een Forstand ( i · græsk Forstand) at være lavere end det Almene,
EE2, s. 138 tillige den guddommelige ( i · græsk Forstand), og er den guddommelige derved,
BI, s. 227 Staten eller være Borger i · græsk Forstand, fritog sig for at bære Statens
Not11:1 betragtes som en Afdød i · græsk Forstand, i platonisk Betydning. /
NB30:57 ænker idetmindste ikke i · græsk Forstand, ikke i socratisk Forstand. /
SLV, s. 38 og tænker ikke paa Eros i · græsk Forstand, saaledes som den saa skjønt
SD, s. 186 itet, dette Ord taget i reen · græsk Forstand. Imidlertid forekommer en saadan
EE1, s. 352 n vis Opmærksomhed i reen · græsk Forstand. Naar da Ironikeren og Spotteren
BOA, s. 148 tage et Hensyn til en ægte · græsk Fremstilling af Aristoteles. Som bekjendt
SLV, s. 195 nu stærk, stærk som en · græsk Gud, saa indseer jeg ogsaa, skeer der Intet,
AE, s. 304 gelser: det havde været · græsk handlet. Saaledes vilde en Græker have
PS, note t Handlende og det Lidende.) Paa · Græsk hedder det: σϰανδαλιζεσϑαι.
NB25:83.f Du ham i Søndags! / saa en · græsk Hedoniker maatte sige: jeg tilstaaer det,
SLV, s. 390 ele en ironisk Situation med · græsk Heiterkeit, sætter jeg Lidenskaben,
NB30:48 a ham. Hvis jeg skulde tale · græsk herom, maatte jeg sige, at dette Skuespil
BI, s. 240 n var endnu ikke bestemt. Med · græsk Humanitet blev det den Anklagede selv tilstaaet
DD:38 il det harmoniske Sprog, det korte · Græsk i Modsætning til den moderne reflecterende
EE2, s. 230 skjønnere og fyldigere. En · græsk Individualitet, der udarbeidede sig selv
SLV, s. 114 selv, en noget moderniseret · græsk Kategori, den er min Yndlingskategori og
Brev 2 in har gandske forladt Skolen. · Græsk læser jeg med Professoren, noget, som
NB25:38 verordentlige, det, hvad man paa · Græsk maatte kalde, det guddommeligt Vovede,
Brev 2 blev meget kjed af, at læse · Græsk med 1ste A. / At Professorens Sygdom har
BA, s. 324 machæa udsiger med elskelig · græsk Naivetet, at Dyden alene dog ikke gjør
NB22:159 som Diogenes af Laerte med · græsk Naivitæt paralelliserer, sigende om
Papir 464 f. i Historie, Mathematik, · Græsk o: s: v: – ikke i nogen Maade i strengere
NB20:70 den maa være det fuldkomneste · Græsk o: s: v: o: s: v:. / Lad os nu engang tage
NB20:70 melser) derfor er det i daarligt · Græsk o: s: v: o: s: v:. / Tag et andet Forhold.
BI, s. 125 den i denne Dialog er ægte · græsk og ikke orientalsk. Efter den Forestilling
AE, s. 308 ke lod sig besvare. Dette var · græsk og skjønt og sindrigt. Dersom han derimod
AE, s. 101 mmelig L. har været i med · græsk Oprømthed at spøge dialektisk med
AE, s. 308 les af ingen Betydning. Da en · græsk Philosoph blev adspurgt, hvad Religion
SLV, s. 57 er, har allerede en tidligere · græsk Philosoph bragt Guderne sin Tak for; og
NB29:95 ethisk Charakteer, ikke en · græsk Philosoph i Charakteer, endnu mindre en
AE, s. 267 e bliver en Ubetydelighed. En · græsk Philosoph var sandeligen en Mand, der kunde
AE, s. 232 n Energie som en middelmaadig · græsk Philosoph, ansees for dæmonisk. Smertens
AE, s. 322 nuomstunder vilde leve som en · græsk Philosoph; ɔ: vilde existerende udtrykke,
AE, s. 322 og hvor lidet Indhold end en · græsk Philosophs Lære stundom havde, Philosophen
EE1, s. 154 gløs som enhver anden ung · græsk Pige, ja Choret beklager hende, da hendes
NB:20 t Intet at tabe. / Det var et · græsk Princip jeg existerende udtrykte, det er
NB20:137 s 3) paa fransk saaledes 4) paa · græsk saaledes 5) paa hebraisk saaledes 6) paa
PS, s. 281 d en Villies-Akt, hvad enhver · græsk Skeptiker vilde forstaae, da han har forstaaet
JJ:128 Piger ind i et Billedgallerie af · græsk Skulptur. Der er nogle unge Herrer med
AE, s. 192 xisterende Inderlighed som en · græsk Sorgløshed i Sammenligning med Troens
SLV, s. 30 dkommer ikke denne Sag. Kun i · græsk Stiil kan Qvinder bruges som et Chor af
Papir 254 indrettet sig en Bygning i · græsk Stiil og en Husholdning paa Græsk, saa
BOA, s. 250 ed Haabet om at vinde Alt, i · græsk Stiil vel takkende Guderne for at være
AE, s. 298 m det Ethiske. Gid man blot i · græsk Stiil vilde indføre Dialogen igjen,
EE2, s. 193 dig til at blive Medlem af et · græsk Symposion; thi dertil er det jo blandt
G, s. 57 deligere og sandere end i et · græsk Symposium. / Selv om han endnu vilde søge
SLV, s. 36 else, der tiltaler mig som et · græsk Symposium; thi ellers ønsker jeg ikke
BA, note anske rigtig, kun feilede han ( · græsk talt handlede han retteligen) i at opfatte
BA, s. 329 Væsen er Immanentsen, eller · græsk talt, Erindringen, og ved secunda philosophia
EE1, s. 70 lelige. Det er en ægte · græsk Tanke, at Elskovens Gud ikke selv er forelsket,
BB:30 ensk. etc vil gaae tilbage igjenem · Græsk til Sanschrit, da jo Underviisningen netop
NB:45 tents i Forhold dertil, var i · græsk Toneart. / Nu maa jeg udfinde den charakteristiske
FB, s. 174 mmer det, at den Virkning, en · græsk Tragedie frembringer, har en Lighed med
EE1, s. 154 gone ophøre at være en · græsk Tragedie, det var et aldeles moderne tragisk
Not10:4 er sig ganske roligt. Det er det · græsk tragiske. Det romantiske Tragiske lod sig
AE, s. 283 øre uden Lidenskab. Enhver · græsk Tænker var derfor ogsaa væsentlig
AE, s. 107 e, at han, ædruelig som en · græsk Tænker, uden at love Alt, uden at ville
BOA, s. 159 de især naar der lagdes et · græsk Underlag for ved Modsætning at belyse,
NB24:77 som Dogma: at det at kunne · Græsk var Kjætterie. ( cfr Erasmus Rotterdams
JJ:30 han citerede i sin Dødsstund et · græsk Vers, der betyder: plaudite, Sveton anfører
SLV, s. 155 nnem en ethisk Udvikling. En · græsk Viis har sagt, at Døttre skulle giftes,
EE1, s. 19 aa et andet Sted omtaler B en · græsk Viis ved Navn Myson, og fortæller om
AE, s. 115 rge ganske eenfoldigt som en · græsk Yngling vilde spørge sin Læremester
NB30:11 egel – o, lad mig tænke · græsk! –: hvor har Guderne griint! En saadan
NB2:111 e for Gud at bruge ziirligt · Græsk! / Det er besynderligt nok, naar man er
NB17:23 Erudition men saa med lidt mere · græsk) begyndte jeg i sin Tid. / En heel pseudonym
EE1, s. 157 det Moderne. Det er ægte · græsk, at Philoktet beklager sig over, at der
EE1, s. 70 aa vilde det være ægte · græsk, at, medens Alle, der kjendte Længsels
Papir 577 vilde blive talt Latin og · Græsk, citeret syrochaldæisk, Folianter vilde
JJ:462 aa ikke forstaae mig paa Latin og · Græsk, ell. dog have en Mening derom. /
SD, note venhed, denne, at jeg skal tale · græsk, guddommelige Gave og Rigdom, er for stort
TSA, s. 80 t Synd er Uvidenhed, at han, · græsk, kun tænkte Forholdet mellem Menneske
NB31:25 r en Hedning og skulde tale · græsk, maatte jeg sige: at Gud har indrettet det
NB11:91.a havde kunnet hele Litaniet paa · Græsk, men nu blot kunde huske, at det sidste
Papir 322 e kunnet hele Fadervor paa · Græsk, men nu blot kunde huske, at det sidste
EE1, s. 150 sig selv, og det er ægte · græsk, naar han beklager sig over, at Ingen er
NB10:208 der er noget, at jeg skal tale · græsk, noget Gudd. i dette socratiske Spørgsmaal,
BA, s. 382 man søger at forstaae den · græsk, og da igjen at forstaae den saaledes, som
Papir 254 tiil og en Husholdning paa · Græsk, saa bliver det dog et stort Spørgsmaal,
BI, s. 123 nes. Men er den saaledes ikke · græsk, saa søger man forgjeves at incorporere
NB30:11 Fläschen mit Gift findet. / · Græsk. / / Der har jo før Hegel levet Philosopher,
NB24:77 iddelalderen kunde man ikke · Græsk. Det kunde man nu have simplement vedgaaet,
NB2:111 ogsaa med det N. Ts slette · Græsk. Fandt allerede Socrates det upassende at
SLV, s. 415 g beskæftiger dette reent · græsk. Jeg tænker mig de salige Guder skabende
EE1, s. 154 ægten. Men det er ægte · græsk. Livsforholdene ere dem eengang givne ligesom
Papir 365:14 i Gymnastik, ell i Latin og · Græsk. Men i det Ethiske er Gud den eneste Lærer,
BI, note Det lyder ordret saaledes paa · Græsk: Τάδε ἐγϱάψατο
SD ratiske Definition er saa ægte · græsk; saa her som altid enhver anden Definition,
JJ:462 kunne have en Mening om Latin og · Græsk; Sligt er blot en Levning fra Middelalderen
Papir 2:1 kars? Om han da ogsaa som et · Græskar kunde have gjort Mirakler? etc –
Papir 2:1 l Plantes? Om ikke maaske et · Græskars? Om han da ogsaa som et Græskar kunde
EE1, s. 402 gt at udvikle den skjønne · græske αυταϱϰεια,
Not11:29 samme Tvetydighed er i det · græske επιστημη
FB, note tlige Repræsentanter for den · græske Anskuelse af Tilværelsen γνωϑι
EE1, s. 159 saa den moderne; men for den · græske Antigone er Faderens Skyld og Lidelse et
EE1, s. 156 er, som veed det. Og som den · græske Antigone ikke kan taale, at Broderens Liig
EE1, s. 155 ns Slægt. / Medens nu den · græske Antigone lever sorgløs hen saaledes,
EE1, s. 159 lig kun nu være Tale. Den · græske Antigone participerer ved sin barnlige
EE1, s. 155 iv udfolder sig ikke som den · græske Antigones, det er ikke vendt ud efter men
JJ:305.c eri være forskjellig fra den · græske at den har alene med Usandsynlighed at
JJ:442.1 ed er en Beslutning. / Anm. Det · græske Begreb ϰινησις
NB11:87 rne. / Overhovedet svarer da det · græske Begreb af en Philosoph ( ɔ: vil sige
BI, note mme den comiske Digter efter · græske Begreber, at Aristophanes dog har overskredet
BI, note mod den af Kebes gjorte ægte · græske Bemærkning, at man, naar man ret fastholdt
FF:20 kelig Ulighed mellem de reent · græske Bestanddele og det Meste af det Øvrige.
AE, s. 117 endog søgt at minde om det · Græske bestandigt at ville være en Lærende.
EE1, s. 55 hvorledes hiin glædelige · græske Betragtning af Verden, der derfor kalder
PMH, s. 81 e Gjentagelse fremad. For den · græske Betragtning viser Evigheden sig, seet fra
EE1, s. 70 største Vigtighed, at den · græske Bevidsthed ikke har Styrken til at concentrere
EE1, s. 147 edie, maa leve mig ind i den · græske Bevidsthed. Det er derfor vistnok ofte
EE1, s. 69 ske Forestilling eller i den · græske Bevidsthed. Man kunde indvende mig, at
EE1, s. 16 jeg bemærke, at jeg til de · græske Citater, der hist og her findes, har føiet
BI, s. 180 e heller ei vilde ligge i den · græske Comoedies Interesse, deri vil man vist
BI, s. 180 lde ligge aldeles udenfor den · græske Comoedies Interesse. At dette sidste heller
KK:4 træffende siger R., at den · græske Cultus lader sig sammenstille med den jødiske,
AE, s. 304 r i samme Øieblik den hele · græske Dialektik samt Existents-Dialektikens Sikkerheds-Politie
AE, s. 211 , sæt den nu, ligesom hiin · græske Digter, hvis Børn ogsaa fordrede den
AE, s. 282 d en anden Art Dialektik, den · græske eller Existents-Dialektiken. Ethikens Paategning
EE1, s. 98 aar man nemlig tænker den · græske Elskov, saa er den ifølge sit Begreb
Not11:38 er ere ogsaa verzerrte, de · græske ere skjønne, salige Visioner, hvori
PMH, s. 82 t tydelig vise sig mellem den · græske Erindren, og Gjentagelsen, der indtræder
BA, s. 324 mmer ikke føder. Kun den · græske Ethik gjorde en Undtagelse, hvilket kom
BA, s. 393 e Erindren sin Betydning. Det · græske Evige ligger bag ved som det Forbigangne,
FB, s. 149 Kunstner forynger sig ved det · græske Folks evige Ungdom. Et saadant Udsagn lader
KK:4 ing til Protestanterne som den · græske fordum til den catholske. – /
EE1, s. 69 , og derfor end ikke for den · græske Forestilling eller i den græske Bevidsthed.
EE1, s. 70 t incarnerede Individ. I det · græske Forhold er det altsaa omvendt. Det, der
SLV, s. 153 er ligesaa skjønt som det · græske før Gjestebuddet eller som Aladdins
BA, note e Philosophie, der ikke som den · græske gjør store Fordringer til sig selv,
JC, s. 19 erie. Især tiltalte dog den · græske Grammatik ham. Over den glemte han at læse
BI, s. 291 Spotterier, megen Ironi i det · græske Gudeliv, hvor Gudernes himmelske Virkelighed
KK:11 for Guddommens Apparents. De · græske Guder ere ei abstrakte Personificationer
Not11:38 svinder, men medvirker, de · græske Guder ere Repræsentanter for evige Momenter,
EE2, s. 262 ed, uadskilleligt selv fra de · græske Guders evige Ungdom. Den Skjønhed, jeg
Not11:38 svunden. Det gaaer med den · græske Gudeverden ligesom naar Naturens Princip
BI, note vikling end den classiske. Den · græske Harmoni fandt vanskelig slige Spydigheder
BI, s. 313 æske Himmel, fortabt i det · græske harmoniske Livs præsentiske Nydelse,
NB29:90 erklærede Optimisme; selv det · græske Hedenskab er vel Livs-Nydelse men dog usikkert,
BA, s. 383 om dem; thi de vinde ikke den · græske Heiterkeit, der netop ikke lader sig vinde,
EE1, s. 150 i Grad af Objektivitet. Den · græske Helt hviler i sin Skjæbne, hans Skjæbne
Not10:1 melse har foretaget sig. de · græske Helte ere nu ikke bange for at paatage
BI, s. 123 er tragisk, derfor kunde den · græske Himmel gjerne overskinne den ligesaa skjøn,
BI, s. 313 kenland under den skjønne · græske Himmel, fortabt i det græske harmoniske
AA:12 vore Lovtaler ophøie hiin · græske Historieskriver, fordi han vidste at adoptere
JJ:316 Synden i et Msk. er lige som den · græske Ild, der ikke slukkes med Vand, –
SD, s. 203 Det er: Villien, Trods. Den · græske Intellectualitet var for lykkelig, for
Not1:6 kaldte almdl. Modstand i den · græske K, og i den latinske, den semipelagianske
Papir 69 Oversættelse og netop den · græske K. afviger i sit Symbolum fra de andre
Papir 260:4 syn til Nydelsens-Moment. Den · græske K. er bleven staaende paa Halvveien, uden
KK:4 ideelle Objektivitæt. / Den · græske K. holder i sin Cultus Følelsen og den
Not1:8 dl. antagne; saaledes er den · græske K. stedse bleven disse tro. I den latinske
KK:4 gt som man troer; thi idet den · græske K. udelukkede Sønnen gav den tilkjende
Not1:6 are Meningerne deelte. I den · græske K: blev Justinus M: † 165. Tatian,
KK:4 rkelig Archæologie. / I den · græske Kirke er Principet den substantielle Følelse,
BA, s. 333 omhed gaaer af med Seiren. Den · græske Kirke kalder Arvesynden: ἁμάϱτημα
DD:150 ja besynderligt nok havde den · græske Kirke ogsaa Fædre i 150 Aar længere
DD:150 siden Orthodoxe – de af den · græske Kirke omvendte Nationer gik senere over
Papir 349:4 et har han gjort ved hele den · græske Kirke, da det viste sig den ikke vilde
DD:150 d ( Katener) / d. 5 Oct. 38 / Den · græske Kirkes Tilbøielighed til Stagnation
DD:133 orientalske Χstd., idet det · græske Kors ⊤ ligesom begrændser den
BA, note . / Det er mærkeligt, at den · græske Kunst culminerer i Plastik, der netop mangler
BA, s. 370 Undtagelse, men han er i den · græske Kunst netop Indifferentsen mellem mandlig
Papir 254 havde forliebet sig i den · græske Levemaade og nu, da han var i Besiddelse
BA, s. 393 n det Forbigangne. Skulde det · græske Liv overhovedet betegne nogen Bestemmelse
BI, note den Overgangsperiode, hvori det · græske Liv var paa Aristophanes' Tid, for meget
BI, s. 210 e Yttringer gjennemtrængte · græske Liv, istedetfor denne guddommelige Veltalenhed,
EE1, s. 154 org derimod er, som hele det · græske Liv, præsentisk, og derfor Sorgen dybere
BA, s. 392 Man kan derfor ikke dadle det · græske Livs Fortabthed i Øieblikket, eller
EE2, s. 230 e Verden, Analogien til denne · græske Livs-Anskuelse, kun at den i Christendommen
JC, s. 19 e sig ved Digtets Rythmer. Den · græske Lærer foredrog Grammatiken paa en mere
Not11:38 ents: Spiritualisme. I den · græske M. bliver Eenheds-Bevidstheden og har alle
Not11:38 elige indiske Bevidsthed. / Den · græske M. opgiver ikke den Gud der er gaaet under,
AE, s. 97 g, erindrer om den skjønne · græske Maade at philosophere paa, saa erindrer
SLV, s. 349 r ved det systematiske neppe · græske mindre christelige Plankeværk: det Udvortes
FF:96 ismen – hvad Forhold til den · græske Musiks Grundtone ( cfr Bindesbøll).
Not11:36 denne natura anceps. I de · græske Mysterier læres ogsaa, at Zeus nærmer
BB:37.4 ssere sig ikke saa meget for den · græske Mythologie, idetmindste ikke for det, der
BB:25 det er det andet Stadium: den · græske Mythologie. Her er den egl. Ligevægt,
F, s. 468 nke blot Modsætningen: den · græske Naivetet, der vilde afgive et ypperligt
PMH, s. 79 Dersom i dette Øieblik den · græske Nation vaagnede op af sin Dvale, gneed
DD:18 .). / Den hele Holdning i den · græske Natur ( Harmonie – det Skjønne)
FF:46 / Den hele Holdning i den · græske Natur ( Harmonien) gjorde, at om end Kampen
DD:87 sagde hver Dag: O Du vidunderlige · græske Natur, hvorfor blev det mig nægtet at
BA, s. 327 g hiin Hvirvel, om hvilken den · græske Naturspeculation talte Adskilligt, et bevægende
FEE, s. 51 Philolog vilde accentuere det · Græske nøiagtigere. / Nogle, disse ere de snildeste
NB32:26 ektivitet, der skal vælte den · græske Objektivitet, en ideell Ueensartethed.
EE1, s. 157 vise en Forskjel mellem det · Græske og det Moderne. Det er ægte græsk,
KK:4 er den sidste mellem den · græske og latinske Kirke, og det er ingenlunde
BI, note e Liv til det timelige efter den · græske og overhovedet den antike. Efter denne
Not1:5 men alene Opposition mod den · græske og romerske K. Praxis, at gjøre Englene
BB:1.a t til at tale om Hymnen i den gl. · græske og romerske K:, og citerer i den Anledning
G, s. 71 Sententser af hine udødelige · græske og romerske Skribenter, der til alle Tider
Papir 368-5.a ntlig Opdragelse. / Det gl. · Græske om hvorvidt Dyden kan læres; her kunde
AE, s. 91 Beskaffenhed erindrer om den · græske Opfattelse af Eros, som findes i Symposiet,
BA, s. 400 eret i den orientalske og den · græske Opfattelse) som var det Nødvendigheden.
BA, note τοπον, det · græske Ord er her ypperligt), der ligger mellem
G, s. 25 ledes. I denne Henseende er den · græske Overveielse af Begrebet ϰινησις,
PS, s. 229 enfor udviklet. Medens da den · græske Pathos concentrerer sig paa Erindringen,
PS g i den concentrerer egentligen den · græske Pathos sig, da den vorder et Beviis for
AE, s. 281 ektiske Anstrængelser. Den · græske Philosoph var en Existerende, og dette
SLV, s. 400 ldelsens Drift, der af nogle · græske Philosopher blev constitueret til Moralprincip.
FB, s. 149 andre Kategorier end hvad den · græske Philosophi havde, eller hvad der ved en
PS, s. 243 eri have vi jo det i den hele · græske Philosophi søgte, eller omtvivlede,
G, s. 56 søger Oplysning derom i den · græske Philosophi, heller ikke i den nyere, deri
AE, s. 117 for ikke bedraget af. Men den · græske Philosophie havde et bestandigt Forhold
Papir 278 lde-Studium – om den · græske Philosophie i Særdeleshed. – /
AE, s. 281 nkende existerer. / Fordi den · græske Philosophie ikke var distrait, er Bevægelse
BA, note sig at være christelig. Den · græske Philosophie og den moderne er stillet saaledes:
JJ:53 . Der er bleven stridt meget i den · græske Philosophie om Sandhedens Kriterium ( jfr.
AE, s. 299 ingen har Realitet, antog den · græske Philosophie uden videre. Ved en Reflexion
Papir 371:2 landske Philosophie, den · græske Philosophie, den moderne fra Cartesius
BOA, s. 122 . Dette: hele Plato, hele den · græske Philosophie, hele den østerlandske Dybsind
BOA, s. 122 , eller vel endog om hele den · græske Philosophie, men især da om Indernes
NB28:24 hiske især betræffende den · græske Philosophie: jeg bøier mig i Ærbødighed
PMH, s. 82 søge Oplysning derom i den · græske Philosophie; » thi Grækerne gjøre
NB30:57 stoteliske Bestemmelse, hele den · græske philosophiske hedenske Bestemmelse af Tro
AE, s. 323 nu mere lidenskabelig end den · græske Philosophs ( der selv i Forhold til sin
EE1, s. 421 der blev ført imellem to · græske Piger, og den høist grundige Undersøgelse,
AE, s. 322 sig selv i Existents var det · græske Princip; og hvor lidet Indhold end en græsk
FF:189 / Vore Politikere ere ligesom de · græske Reciproker ( αλληλοιν),
KK:4 diske, den catholske med den · græske Religion ( den antike), fordi i hiin det
FB, s. 124 Der var mange Tusinder i den · græske Samtid, utallige i de senere Slægter,
EE1, s. 64 gs, i samme Forstand som den · græske Sculpturs classiske Værker. Men da Ideen
PS, s. 282 han vilde. Forsaavidt da den · græske Skepsis er bleven kaldet ϕιλοσοϕια
JJ:333 lig Vished, som allerede den · græske Skepsis kunde fratage En, nei at Gud er
AE, s. 81 ige Vished er Svig ( cfr. den · græske Skepsis og den hele Fremstilling i den
AE, s. 288 edrag. Dette har allerede den · græske Skepsis tilstrækkeligt viist, og den
PS, s. 281 de have tvivlet om Noget. Den · græske Skepsis var retirerende ( εποχη);
AE, s. 44 Græciteten. Studiet af den · græske Skepsis vilde være meget at anbefale.
AE, note paa Figuren tegnes, at selv den · græske Skepsis' meest anstrængende Forsøg
PS, s. 282 kke det Eiendommelige ved den · græske Skepsis, der bestandigt kun brugte Erkjendelsen
PS, s. 281 e ligger nu til Grund for den · græske Skepsis, hvor underligt dette end synes.
PS, s. 244 den ældre eller sildigere · græske Skepticismes Snarer. Dersom ikke den socratiske
PS, s. 281 vivlen da kunde hæves. Den · græske Skeptiker nægter ikke Sandsens og den
JC, s. 57 t til sin Forudsætning. De · græske Skeptikere indsaae ypperligt, at det at
PS, note Cartesius, der netop ligesom de · græske Skeptikere siger, at Vildfarelsen kommer
JC, s. 57 I denne Henseende forekom de · græske Skeptikeres Adfærd ham langt consequentere
BA, s. 369 estens. / Vel opfatter nu den · græske Skjønhed Manden og Qvinden væsentlig
BA, s. 369 er der en Sorgløshed i den · græske Skjønhed, fordi Aanden er udelukket,
BA, s. 369 lle Høitidelighed over den · græske Skjønhed; men netop derfor er der ogsaa
Papir 278 / Forelæsninger over de · græske Sophister / efter / Kilderne. /
NB33:34 agt det Sophistiske, som de · græske Sophister jo ogsaa havde saa travlt med,
JC, note ldende i Philosophien. / Anm. De · græske Sophisters Sætning, at Alt er sandt.
BA, note istorie. Egentlig laae hele den · græske Sophistik i blot at statuere en quantitativ
Papir 278 tegorie, der slumrer i den · græske Sophistik, naar man vil betragte den verdenshistorisk
EE1, s. 154 Reflexions-Bestemmelser. Den · græske Sorg derimod er, som hele det græske
BI, note milde Harmonier, thi selv den · græske Sorg var skjøn, derfor var Echo en venlig
EE1, s. 147 ndig og dyb Harmoni, er den · græske Sorg, derfor er den paa eengang saa mild
EE1, s. 147 for det, der egentlig er den · græske Sorg. Sorgen er dybere, fordi Skylden har
BI, s. 308 stillelse kunde aabenbart den · græske Stat ikke faae ved Socrates' Død; thi
BI, s. 308 egentlig ikke tragisk; og den · græske Stat kommer igrunden bagefter med sin Dødsdom,
BI, s. 226 anske andet Raaderum, end den · græske Stat kunde gjøre det, naar man, siger
BI, s. 256 at han er en Bremse, som den · græske Stat liig en stor og ædel men dorsk
BI, s. 226 g til, med hvilke Øine den · græske Stat maa have betragtet Socrates' Forsøg
SLV, s. 53 t over ham, som ikke hele den · græske Stat og Dødsstraffen – at gjøre
BI, note denhed, som fortrinsviis i den · græske Stat og til en vis Grad i enhver Stat maa
BI, s. 216 engang havde Uret og Ret, den · græske Stat som en articuleret Tingenes Orden,
BI, s. 246 dbund. Det onde Princip i den · græske Stat var nu den endelige Subjectivitets
BI, s. 246 delig Henseende Hjertet i den · græske Stat. Nu derfor, da Græciteten nærmede
EE2, s. 28 Vor Tid erindrer meget om den · græske Stats Opløsning, Alt bestaaer, og dog
BI, s. 210 eles polemisk Forhold til den · græske Statsreligion, istedetfor Gudernes concrete
FB, s. 149 jul paa; thi han har dog havt · græske Studier. / Man hører ikke sjeldent Mænd,
BI, s. 270 ighed, saaledes som den gamle · græske Sædelighed, deels en høiere Bestemmelse
BA, s. 382 ette er det Dybsindige i hiin · græske Sætning γνωϑι
PS, note ellige Tilstande, da gaaer denne · græske Tanke igjen i den ældre og moderne Speculation:
PS, note Dom. Alle disse Tanker ere hiin · græske Tanke om Erindringen, kun mærker man
EE1, s. 154 let iøinefaldende. I den · græske Tragedie beskæftiger Antigone sig slet
EE1, s. 157 es, aftvinger Antigone i den · græske Tragedie det Sorgens Udbrud: /
FB, s. 174 er mangler Øiets Magt. Den · græske Tragedie er blind. Derfor hører der
EE1, s. 143 Men ligesom Handlingen i den · græske Tragedie er en Mellemting mellem Handlen
FB, s. 174 aa her finde sin Plads. I den · græske Tragedie er Skjultheden ( og som en Følge
EE1, s. 160 ade sig nøie med hvad den · græske Tragedie giver. Hun har en Søster levende,
EE1, s. 160 ment i sig, saaledes som den · græske Tragedie har det, uden at dette derfor
EE1, s. 143 tlig Skjæbnesvangre i den · græske Tragedie og dens egentlige Eiendommelighed.
EE1, s. 149 derfor er Sorgen i den · græske Tragedie saa dyb. For at forhindre utidige
EE1, s. 150 thetisk Tvetydighed. / I den · græske Tragedie selv findes en Overgang fra Sorgen
EE1, s. 147 forstaae den dybe Sorg i den · græske Tragedie, maa leve mig ind i den græske
EE1, s. 148 d, det kunde man sige om den · græske Tragedie. Gudernes Vrede er forfærdelig,
EE1, s. 153 Ægteskab. Saaledes i den · græske Tragedie. Her afviger jeg. Alt forholder
EE1, s. 147 , naar saa mange beundre den · græske Tragedie; thi saaledes er det aabenbart,
Not10:1 . / Hoved-Collisionen i den · græske Tragoedie er deels den substantielle, Familie,
Papir 173 forsaavidt forskjellig fra den · græske Tragoedie. / d. 19 Aug 36. / Den Tvesidethed,
AE, s. 98 . Som man i Forhold til mange · græske Tænkere istedenfor at nævne deres
G, s. 25 kerne vederfares lidt Ret. Den · græske Udvikling af Læren om Væren og Intet,
DD:133 er. – / d. 21 Aug 38. / Den · græske Udviklings Fuldendthed i den jordiske Udvikling,
BI, s. 270 stemmer ikke overeens med den · græske Urbanitet. Denne Moraliseren yttrede sig
F, s. 503 g paa Torvet. Medens derfor den · græske Videnskab er saa opløftende, er der
F, s. 503 r. Dette forstod den skjønne · græske Videnskab, og derfor er det saa velgjørende
SLV, s. 444 ise, hvem jeg beundrer, hiin · græske Vise, der lod sit Liv for hvad han havde
SLV, s. 444 e at turde nærme mig hiin · græske Vise, hvem jeg beundrer, hiin græske
EE2, s. 193 Nat at komme sammen med nogle · græske Ynglinge, sidde med Krands i Haaret og
SLV, s. 422 e sig paa Grækerne og den · græske Æsthetik mod et Skuespil, i hvilket
Not13:13 2d Bog.) / Det er m: H: t: den · græske Æsthetik mærkeligt, hvad Aristoteles
JJ:288 et ell. andet enkelt Sted af det · Græske! / Priset være Trendlenburg; en af de
DJ, note ld altereret: Det Dybsindige og · Græske, at Don Juan snubler over et Halmstraa,
BA, s. 383 g eller hvad man vil, med den · græske, da troer jeg, at der er vundet Mere end
BI, s. 238 thetisk udviklet Folk som det · græske, hvor Individualiteten ikke var uendelig
G, s. 53 in Aristophanes ( jeg mener den · græske, ikke de enkelte Mænd, der udnævnes
BA, s. 393 ette viser sig tydeligt i den · græske, jødiske, christelige Anskuelse. Det
G, s. 25 og ikke er ganske ukyndig i den · græske, saa vil man let see, at denne Kategori
BA, note t just ikke geraader hiin gamle · græske, skjønne Philosophie til Skam, men vel
BB:25 tadium og hans Ro ikke er den · græske, som kun kan svare til en saadan foregaaende
Not11:37 . / ægyptiske; indiske; · græske. / / Principet for Mythologien er en successiv
NB26:56 Hellighed. Det er ganske som det · Græske: at gjøre Uret men under Skin af Ret.
OTA, s. 202 den i hans Brand er som hiin · græske: Vand kan ikke slukke den! Og selv om han
KK:4 end viser sig. – / / Den · græsk-østerlandske K. / 1) Først kjæmper den for at
Brev 82 ikke til Tumleplads, men til · Græsning og Snadder i Vand. Hvor kan Sligt falde
SLV, s. 83 tues Dørre aabne ud til en · Græsplaine; et Vindue, som vendte ud til Veien, stod
Not1:7.v d Kiddene, Køer og Bjørne · græsse sammen; Løven skal æde Straa med
Not6:30 urgte, hvad det var for Dyr, der · græssede, svarede han: » Det er samtlige Aarhuus
PS, s. 229 middagen kunde see den gratis · græssende paa en aaben Mark«. – »
OTA, s. 285 Gud klæder altsaa · Græsset eller Græsset er paaklædt; Stengelens
OTA, s. 285 der altsaa Græsset eller · Græsset er paaklædt; Stengelens skjøntformede
Brev 214 en gjør seende: saa man seer · Græsset gro, seer Skjønhed, hvor der ingen er,
CT, s. 70 d seer saa grant, at den seer · Græsset groe, deri er intet Formasteligt, den trænger
F, s. 523 diske Øie ønsker, at see · Græsset groe, det viser jeg ham i en langt høiere
OTA, s. 262 t siger, at man ikke kan see · Græsset groe, men han seer dog hvorledes de voxe,
EE1, s. 33 til at leve. Jeg kan ikke see · Græsset groe, men naar jeg ikke kan det, saa gider
SLV, s. 150 vil tage lang Tid og medens · Græsset groer – en saadan Ægtemand bliver
AE, s. 39 kal være) – og medens · Græsset groer, saa døer Betragteren, rolig,
NB:81 s et Msk. tænker; her hvorledes · Græsset groer. – Ypperlige Motiver for en
JC, s. 20 den Tæthed og Dunkelhed som · Græsset havde det. Istedenfor det fyldte Rum fik
BI, note n Død ihjel; / Selv naar han · Græsset maatte bide, / Al Fordeel var paa Tyvens
AA:4 enens nære Ankomst, hvirvle · Græsset og Sandet langs Kysten i Veiret; men jeg
NB9:65 g det store Træ oplever meget, · Græsset oplever saa godt som Intet. /
LF, s. 40 ag imorgen. » Betragter · Græsset paa Marken – som er idag«.
OTA, s. 285 Klæder da Gud saaledes · Græsset paa Marken .... skulde han ikke meget mere
JJ:10 rdeligere er Forraadnelsen. Naar · Græsset raadner, er det en Vellugt, naar et Dyr
OTA, s. 298 r dog op med Hede og gjør · Græsset vissent, og Blomstret derpaa falder af,
G, s. 76 kov-Æselet ikke skryder over · Græsset«, men de fordre, at han skal see Tugtelsen
OTA, s. 298 ske anden Omgivelse. Betragt · Græsset, » idag staaer det, imorgen kastes
OTA, s. 285 at Mennesket er klædt som · Græsset, men at han er klædt langt herligere.
SLV, s. 107 ns Dug ikke maatte falde paa · Græsset, og ikke maatte have Glæde af at see
OTA, s. 298 rvet«. Saa visner · Græsset, og Ingen kjender dets Sted mere. Nei, Ingen,
JC , og see! da maatte Trolden bide i · Græsset. Saaledes forekom det ham, at det maatte
NB9:65 De fleste Mskers Liv er som · Græssets – kun Træerne tager Stormen fat
EE1, s. 166 ernes fortvivlede Bragen og · Græssets feige Hvislen. Vel paastaae Menneskene,
JJ:501 og Bølgens Vexelsang, og · Græssets Hvislen o: s: v: vinder for hver 5 Minutter
LF, s. 30 rens Summen, Bladenes Hvisken, · Græssets Hvislen, hver en Lyd, enhver Lyden Du hører,
Not5:33 det ene Glas forstørrer ( et · Græsstraa er mere værd end al Kløgt) formindsker
SLV, s. 136 Moderation, der kan lade et · Græsstraa voxe sin Tid. Qvinden er de ubetydeligere
NB23:163 nder Bordet med Baroner og · Græver – og dog trods alle Forvandlingerne
NB33:23.a de der sleed Benene af og blev · Grævling. / Et Synspunkt for Msk-Slægtens Historie.
Oi7, s. 291 ed den megen Løben blev en · Grævling. / Saaledes gaaer der 3 Aar. Vor theologiske
Brev 69 den simple Mand, som elsker · Grød / og Flesk og Kaal og Ærter og, hvad
SLV, s. 240 om der aandelig forstaaet er · Grøde i Luften, og den skjønne Blomstring
2T43, s. 43 thi Jorden giver sin · Grøde og Himlen giver tidlig og sildig Regn,
G, s. 78 ompt ved enhver Leilighed, blot · Grøden bliver sveden, beviser kun, at de ikke
Papir 345 Middag, tabte han noget af · Grøden paa sine Buxer, som sees af den følgende
EE1, s. 35 g erindrer, hvor glat og hvid · Grøden var anrettet, hvor Smørret smilede mig
EE1, s. 35 ilede mig imøde, hvor varm · Grøden var at see til, hvor sulten jeg var, hvor
AE, s. 404 te Legemets Mathed, det lumre · Grød-Omslag der er Legemet og Legemets Mathed; som
JJ:375.a eg. / dette gjennemsvedte lumre · Grød-Omslag, som er Legemet og Legemets Mathed /
CT, s. 49 n uanseelige, der staaer i en · Grøft og narres med Vinden som var de To Ligemænd;
JC, s. 39 chos, der var falden i en dyb · Grøft, blev vred paa Pyrrhon, der gik ham forbi
EE1, s. 112 paa den anden Side af Livets · Grøft. / Den musikalske Don Juan er absolut seirrig
EE1, s. 111 e dem med at springe over en · Grøft. Han stod ved Kanten og var dem behjælpelig
SLV, s. 222 isk som den Mand, der laae i · Grøften og troede han reed. Pharisæeren troer
KG, s. 242 le lee, hiin Mand, der laae i · Grøften, og dog meente, at han reed. At bedrage
AE, s. 222 else af en sjelden uhyre stor · grøn Fugl, med et rødt Næb, der sad oppe
SLV, s. 52 ebrødre, der altsaa bliver · grøn i Ansigtet, naar han bliver vred ( hvilket
EE1, s. 313 tilbage, er, at hun havde en · grøn Kaabe paa, det er det Hele, det kan man
EE1, s. 319 Barn, dersom der ikke var en · grøn Kaabe til, saa kunde jeg vel have ønsket
EE1, s. 315 nt, hver Gang jeg seer en · grøn Kaabe; og da mit Øie ofte bedrager mig,
EE1, s. 39 en 17 Aar gammel, iført en · grøn Kalmuks-Frakke, med store Beenknapper.
Oi7, s. 299 raade over, dertil er Du for · grøn om Næsen. Men sin evige Salighed betræffende,
Oi4, s. 211 igion ( Maanen er gjort af en · grøn Ost) er den i Landet herskende. /
Oi4, s. 211 gion at Maanen er gjort af en · grøn Ost, til den Ende arrangerede 1000 Levebrød
NB20:35 Conferentsraad Nissen, Grosserer · Grønberg o: s: v: o: s: v: og Alt som vi græde
EE:60 det er som Udsigten og Luften i en · grøndlandsk Hule, og jeg modtager dessaarsag i denne
SLV, s. 97 anske anderledes tjenlig end · Grønfoder og Projektmageres Besvarelser af det Spørgsmaal:
AA:21 umorist: med Foraarstanker om · Grønforet springer han omkring. Nu at gjøre det
PMH, s. 68 kal høre Prisen paa hendes · Grønkaal, og det nu atter et lille Øieblik bliver
OL, s. 29 in Modpart boede idetmindste i · Grønland. At jeg ikke er Skyld i denne Dragen i lang
Brev 82 Kajak ( Du kjender vel disse · grønlandske Baade) træk Svømmeklæder paa,
YDR, s. 113 ipation saa lidet som for den · grønlandske Handels, Qvindernes, Jødernes eller
FP, s. 25 artou. Denne hele moralistiske · Grønlangkaal skulde vi, som vi ovenfor have sagt, gjerne
EE:148 r Pastor! Naar jeg sidder ene som · Grønlænderen i min Kajak, ene paa det store Verdenshav,
G, s. 45 , at blive ligesom Commerceraad · Grønmeyer behandlet som et Gjenfærd. Jeg indsaae,
Papir 344:3 ne om Sommeren i alt det · Grønne – det er jo næsten som Grønt
AA:3 mmer omkring med sit store brede · grønne Blad; hvid og reen, uskyldig er den dukket
AA:7 ykke er bevoxet med Aakandens store · grønne Blade, hvorunder Fisken ligesom søger
Papir 271 Enten – Eller. / den · grønne Bog. / nogle Enkeltheder som ikke bleve
AE, s. 358 ækkens Rislen i Evighedens · grønne Egne. Han behøver blot at agte paa sin
NB:84 igegyldigt enten de ere sorte ell. · grønne enten de have store Hoveder ell. smaa:
EE1, s. 319 aster med Nakken – Den · grønne Kaabe fordrer Selvfornegtelse. /
EE1, s. 321 kke bedraget mig, om end den · grønne Kaabe har gjort det. Uagtet jeg nu i saa
EE1, s. 320 l været indsvøbt i den · grønne Kaabe, forfrossen maaskee, og Naturens
SLV, s. 139 er træt af at afgnave den · grønne Knop« saa lidet blive visse Folk
Brev 151 min Erindring lever op, ligesom · grønne Krandse skjøndt visnede dufte igjen
EE1, s. 317 tilside, formodentlig er min · grønne ogsaa hængt op. Det er Følgen af
Papir 344:3 hvad Poesie er der i det · Grønne om Sommeren i alt det Grønne –
4T44, s. 318 odbydelighed, Forventningens · grønne Skove og Opfyldelsens visne Herlighed;
SLV, s. 412 ig, maaskee love mig Guld og · grønne Skove, Pigers Gunst og Recensenters Bifald,
EE2, s. 289 s Tro kosteligere end Guld og · grønne Skove. I een Henseende forbliver jeg dog
IC, s. 67 deres Forventning af Guld og · grønne Skove. Saa vendte Folket sig fra ham, og
Brev 84 ordi jeg lover hende Guld og · grønne Skove. Smerte vil der altid blive nok af,
NB2:82.a i her i Verden er det netop det · Grønne som forfølges, hvad jo Christi Liv netop
LF, s. 43 og for at glæde Dig, at det · Grønne spirer frem, at Skoven voxer sig skjøn,
Papir 1:1 53. d 28 Martz ell saakaldte · grønne Torsdag i Bullen in coena Domini, hvor
NB2:82 et: naar det gik saaledes med det · grønne Træ, Christus ( at han blev forfulgt
DD:122.a mig selv som lille Dreng i min · grønne Trøie og graa Buxer løbe afsted –
AE, s. 11 Slaabrok, sødt sove paa sit · grønne Øre – ja, han kan endogsaa være
OiA, s. 7 ed » En Comoedie i det · Grønne«. Dette behøver jeg nu vel ikke at erindre
JJ:330 luft, det Forfriskende i det · Grønne: og den Gl.). Han er selv en gl. Enkemand,
AE, s. 330 rer, at der raabes med Reier, · Grønnekrandse og Muslinger: saa fristes man til at antage
AE, s. 330 idsommer, naar der raabes med · Grønnekrandse, at det er Foraar, naar der raabes med Muslinger,
AE, s. 171 fortæredes i sin første · Grønnen. En uforklarlig Overtalelsens Magt holdt
SLV, s. 24 rkner Skoven og gjør Engen · grønnere. / O venlige Aand, Du, som beboer disse
SLV, s. 108 e faaer Lov at see en Hustru · grønnes som Træet, der er plantet i Sympathiens
EE1, s. 425 Hjælp af Breve, saaledes · grønnes vort Forhold atter. Hun maa nu paa enhver
KG, s. 299 , seer Marken og Skoven atter · grønnes, seer det mangfoldige Liv i Luft og Vand
JJ:2 kom et Ladegaardslem til mig ude i · Grønningen og overrakte mig en Skrivelse, som han
Brev 235 er med Følelsen som med · Grøn-Sager. Vilde det være til at undgaae, hvis
LA, s. 65 som Skjørbug helbredes ved · Grøn-Spise, saaledes behøver en i Reflexion Udmattet
EE1, s. 352 sidde med hende paa Jordens · Grønsvær, men for at forsvinde med hende i Luften,
TTL, s. 451 , hvorunder han sover roligt, · Grønsværdets! Det skal være formildende, naar man
AA:1 vert især omgivne med frisk · Grønt ( ikke som naar man nærmer sig til større
Papir 344:3 este grønt, men frisk · grønt Blad paa sin nøgne Stamme: da seer Du
Papir 344:3 r vel om Sommeren ved et · grønt Blad, hvo seer egl., at det er Grønt,
KG, s. 250 d noget lige saa Sjeldent som · Grønt i Vintren. Man lever uden det Evige ved
Papir 344:3 det er jo næsten som · Grønt man spiser. Men om Efteraaret! Naar et
EE2, s. 142 samme sagte Melodi, det samme · Grønt paa Bunden, der bøier sig under dets
Papir 370 iddel er herimod? Kun eet: · Grønt Primitivitet. Men ikke er hiint uhyre Arbeide
FB, s. 134 . Ex. et stegt Lammehoved med · Grønt til. Hvis han mødte en Ligesindet, da
NB:202 s ( ligesom Skørbug behøver · Grønt); men sandeligen ikke kan Arbeidet med en
EE2, s. 47 hvad jeg mener. Det første · Grønt, den første Svale hilse vi med en vis
Papir 344:3 e: da seer Du den Farve: · grønt, Du ser den ved Modsætningen. /
Papir 344:3 hvo seer egl., at det er · Grønt, hvad Poesie er der i det Grønne om Sommeren
EE1, s. 315 gaaer det mig, naar jeg seer · Grønt, hver Gang jeg seer en grøn Kaabe; og
OTA, s. 301 Valg, ikke mellem Rødt og · Grønt, ikke mellem Sølv og Guld, nei, et Valg
Papir 344:3 t, og kun har eet eneste · grønt, men frisk grønt Blad paa sin nøgne
EE1, s. 166 dets Skik er bestrøet med · Grønt, som var det til en Begravelse, og giver
EE1, s. 202 de et ungt Hjertes første · Grønt; og med hvad Andet skulde jeg sammenligne
Papir 431 likum, og Modehandleren og · Grønthandleren og Boghandleren, og Skomageren i Publ
LA, s. 72 rste Knop, og det første · Grønts skøre Stengel. Ja selv om Foraaret kom
IC, s. 63 akker dem. Det var det Pastor · Grønvald sagde igaar Aftes i Klubben, » det
NB11:12 da er mit Svar let: ih, nei · Gu har et Msk ikke Lov dertil! / NB. /
NB12:7 e en Pseudonym. Som den Flod · Guadalquibir – dette Billede tiltaler mig saa
NB11:204 opbyggelig. / Som den Flod · Guadalquibir ( dette er tidligere faldet mig paa, og
NB11:123 / Altsaa. Som den Flod · Guadalquibir etsteds styrter sig under Jorden og saa
EE:128 Miils Vei i Tiden, styrte mig som · Guadalquibir under Jorden; – jeg kommer nok frem
NB12:52 qua Forf. som med den Flod · Guadalquibir, der etsteds styrter sig under Jorden: der
BI trøm sig ligerviis som den Flod · Guadalqvivir et Stykke under Jorden, for at bruse frem
AE, s. 218 Skalke sværge, marvløse · Gubber og de knuste Sjele .... men svækker
CC:11 us agitatæ ducuntur minimo · gubernaculo, ubi intentio dirigentis voluerit. Ita etiam
CC:1 mari, etiam relaxantes vincula · gubernaculorum, et tollentes artemonem vento, cursum dirrexerunt
Not1:9 s og naturalis. – / 2. · gubernatio. ordinaria og miraculosa. / 3. concursus
NB22:95 1 og 12 not. / Salvianus de · Gubernatione Opera p. 187.: terras, quas Romani polluerant
CC:1 . Centurio vero magis obedivit · gubernatori et nauclero quam a Paulo dictis. et Cum
F, s. 498 et lille Glas at titte ind i en · Guckkasten, at mit Øie maatte frydes ved Synet,
F, s. 498 or at blive paa Dyrehavsbakken, · Guckkastens Eier og dens Indholds uskatteerlige Fortolker
AE, note d Spiegel; wenn ein Affe hinein · guckt, kan kein Apostel heraus sehen. / Dog ogsaa
SLV, s. 16 wenn ein Affe hinein · guckt, kann kein Apostel heraus sehen. /
    · Gud 11292
SLV, s. 18 lkeforestillingen prophetisk, · gudbeaandet. Men Erindringen er jo ogsaa hans bedste
Brev 314 e blive deelagtige i Deres · Gudbeaandethed, har jeg spidset Øren og lyttet, at ingen
NB25:71 naar man nærmer sig det · Gudd – og overalt hvor det Paradoxe er
Not9:1 de, derved skeer det, at den · gudd Sandhed ophører at være ham fremmed.
NB24:13.a Conseqvents der altid er i det · Gudd! Altid Fordoblelse; idet han slaaer af,
Not4:12 Subjektive taber sig i det · Gudd, og det Gudd. ligesom indblæser det sit
Not9:1 an ogsaa til Forstand om det · Gudd, saa er det atter fordi det Lige udenfra
NB25:71 et Paradoxe, thi der er det · Gudd. – Og hvor paradoxt: at just den Religion,
NB25:71 aledes siger jeg her er det · Gudd. ( forskjelligt fra Det Præsterne kalde
NB19:27 sto mindre begriber jeg det · Gudd. ( paa Grund af Forholdet mell. Qvaliteterne).
NB31:30 ller i Slægtskab med det · Gudd. / / / / Hvor dyrisk og hvor misforstaaet,
Not9:1 r det frem, men væsentlig · gudd. / Guds og Mskts Forhold til hinanden er
Not9:1 1) den msklige Natur 2) den · gudd. 3) Eenheden af begge. / den msklige Natur.
Not1:8 Liv og ved hans Lære. Den · gudd. Aabenbaring forener Msk. ikke til fælleds
Not9:1 entet i d. gl.T. er Ideen om · gudd. Aabenbaring, der ikke er forskjellig fra
NB20:70 har sagt: den hellige Skrift er · gudd. Aabenbaring, inspireret o: s: v: ergo maa
Papir 68:1 saismen og Jødedommen var en · gudd. Aabenbaring. – / d. 2 Mai 35. /
Not11:17 nder al Philosophie paa en · gudd. Aabenbaring; en Lære, der gaaer ud over
Not9:1 3) Troen derpaa, en ved det · gudd. Aand bestandig bevirket, og tiltager i
Papir 23:3 : sin Skam. / Istedetfor hans · gudd. Aand blev ham en anden – / 3 Hefte
Not9:1 igionen gaaer den msklige og · gudd. Aand ud af deres gjensidige Hiinsidetshed,
Not9:1 andhed. Msk. anerkjender den · gudd. Aand, som det han trænger til; Gud fra
Papir 13:10 d – som ogsaa det, at den · gudd. Aarsagelighed, som vor Afhængighedsfølelse
Papir 13:8 nskab ophæver ufeilbarlig den · gudd. Aarsageligheds væsentlige Sigselvligeværen.
NB30:40 i en Bevidstheds-Tummel, saa det · Gudd. aldrig kan komme dem nærmere. /
Papir 14:2 den gudd. Natur med den / r den · gudd. alene virksom ell. / nde, og                         nde
Papir 13:8 ct. / R. / / Adskillelsen af den · gudd. Allestedsnærværelse som en hvilende
Papir 13:10 / § 54. / I Begrebet af den · gudd. Almagt er saavel det indeholdt, at det
Papir 13:11 . Alvidenhed maa forstaaes: den · gudd. Almagts absolute Aandelighed. – /
EE:39 ell. tænkes som opløst i det · Gudd. Alt, og det er saa langt fra at Sjælen
NB28:38 blot Msklige, istedetfor at det · Gudd. altid er i Omvendthed, paradox. / At forstaae
Papir 13:11 virksom / / § 55. / Ved den · gudd. Alvidenhed maa forstaaes: den gudd. Almagts
Papir 15 ης χ. om den · gudd. Anordning og Foranstaltning, som gik ud
NB25:32 dst at være det Absolute, det · Gudd. at den tager Tonen saa høit, at den
NB29:90 e mere radical end med Forgrund: · gudd. auctoriseret Optimisme. / Men istedetfor
NB31:100 ndede den paa Autoriteten, dens · gudd. Autoritet, altsaa Autoriteten er det høiere.
NB31:100 da kom Χstd. med · gudd. Autoritet. / Augustinus, for at tage ham,
Not1:7 t: 1, 20. Gal: 4, 4. / Denne · gudd. Beslutning har sin Grund alene i Guds Kjærlighed
HH:19 os skrøbelige Msk. at have det · Gudd. bestandig iboende i os, men vi vide jo
EE:91 den sande Komandostemme, den sande · gudd. Cancellie-Stiil, ell. staae vi ikke alle
NB12:85 nyme: saa vilde man kjende deres · gudd. Charakteer, deres Qvalitets-Forskjel fra
NB5:97 et Msk som andre. Han gjør det · Gudd. commensurabelt for det at være et ganske
Not1:8.a ører en msklig Maalestok paa · Gudd. Da vi nemlig ikke kan skue ind i Hjerterne
NB21:163 t Msk. for at erkjende det · Gudd. Det er dette som reent er glemt i vor Tid,
Not9:1 er fornuftig og fri. 3) Det · gudd. Ebenbilds Gegenwart ist Erinnerung. Det
KK:6 runden kun gik tilbage til den · gudd. Eenhed i sin første umidd. Ansichseyn.
Not9:1 sklige, den msklige ikke den · gudd. Eenheden af begge er nu ikke en umidd:,
KK:5 er begyndt at personificere en · gudd. Egenskab som her ved den gudd. Forstand
NB21:163 ed, at Erkjendelsen af det · Gudd. egl. er en Personlighedens Forvandling,
Not9:1 ved Forskjellen. Hverken den · gudd. ell. den msklige Aand er uden en Beziehen.
Not9:1 t. Han bliver miskjendt, det · Gudd. er endnu skjult, først i sin Opstandelse
NB7:29 Millioner i Χstheden. / Det · Gudd. er igjen, at vide dette forud, og at det
Not9:1 Wette-Læren om Χsti · Gudd. er intet Begreb, men en æsthetisk Idee,
NB7:29 forud, at sige: hiin Enkelte. Det · Gudd. er, vidende det Samme, at sige alligevel:
NB5:113 fra høieste Sted, hiint · gudd. Flydende fortyndes bestandigt mere og mere
Papir 15 , saa mener han dermed, at denne · gudd. Foranstaltning netop var et Beviis for
NB32:131 r, der for at udtrykke den · gudd. Fordring som er ham forkyndt, springer
NB4:95 de mskligt, hvert Øieblik · gudd. formaaende at forandre Alt. / Derfor siger
NB3:77 erateurens Liv. Thi hvad der · gudd. forstaaet er det Høieste, det vil
KK:5 gudd. Egenskab som her ved den · gudd. Forstand saa er der ingen Grændse. Fremdeles
NB10:198 , at Χstus forstaaer Alt i · gudd. Forstand, men just det, at skulde drages
Not1:8 ide med Guds Naade og om den · gudd. Forudbestemmelse, som grundet i Guds Forudviden,
NB12:134 skulde de nok begribe det · Gudd. ganske. / Den socratiske Uvidenhed men
FF:158 Mirakuleuse frem, derved, at det · Gudd. gjennem sin Idee-Association vender tilbage
NB25:44 ve sig for at være noget · Gudd. Han har saa ogsaa søgt at vinde Msk
NB12:85 gefremme Kjendelighed. / Nei det · Gudd. har overalt paradox Kjendelighed. /
NB9:49 t til Jorden ( anderledes kan det · Gudd. heller ikke forholde sig): Han havde ikke
NB6:94 te er ( ad modum militair Honeur) · gudd. Honeur for Χstus i Historien. Alle
KK:2 en udhæver væsentlig det · Gudd. i Χsto, det Msklige, og forkaster
Not9:1 sto overveier aldeles det · Gudd. i Χsto. Hovedsagen er at han er det
NB10:208 t jeg skal tale græsk, noget · Gudd. i dette socratiske Spørgsmaal, og ikke
Not9:1 dpunkter. 1) i Troen paa det · Gudd. i Naturen, Augurier, Haruspicier. Naturreligionen
EE:187 den Stats-Udvikling, der har · Gudd. i sig ikke som Potens, men som primus motor,
Papir 516 der er en anden som finder det · Gudd. i, at cassere millionviis som Ingenting
Papir 264:1 e Udvandring, men at det · Gudd. iboer og finder sig ind i Endeligheden.
NB31:46 n Lidenskab, der kan bære det · Gudd. igjennem. / Det Msklige selv det meest
Not11:32 Skabelsen befandt sig i et · gudd. Indelukke, saaledes som det efter Betydningen
NB30:122 som repræsenterer den i · gudd. Interesse; jeg vil dog see, hvorvidt det
Not11:33 t udadvendte. Dette er den · gudd. Ironie, der saaledes vender en anden Side
NB17:92 at jo mere Du tænker over det · Gudd. jo bedre forstaaer Du det, saa skal Du
NB19:27 : jo mere jeg tænker over det · Gudd. jo mindre forstaaer jeg det. To ueensartede
NB22:93 er saa høit, at kun det · Gudd. kan have denne Villie fuldkommen reen.
DD:188.b n Sjæl vær stille, at det · Gudd. kan virke i dig! Min Sjæl vær stille,
Not9:1 med Verden end sig selv. Den · gudd. Kjærlighed og Hellighed realiserer sig
Not10:8 elv genugthun, dette er den · gudd. Kjærlighed og heri ligger en Historie,
NB22:139 t overbeviist derved, naar ikke · gudd. Kraft var gaaet forud. Thi at han var blevet
NB14:78 atte udrustes med overordentlige · gudd. Kræfter for at være ɔ: for at
Not4:12 aber sig i det Gudd, og det · Gudd. ligesom indblæser det sit Liv, ja K.
NB31:25 e Millioner, ak, ja thi det · Gudd. ligger i majestætiske Proportioner,
Papir 410 tor Synder han er. Thi uden den · gudd. Maalestok saa er intet Msk. den store Synder
NB28:39 sten kun som i Nydelse af sin · gudd. Magt. / / / » Sandelig, sandelig«
NB30:138 æven og Respekt for den · gudd. Majestæt – nødtvungen Armod
NB30:50 ære en Enkelt, at da den · gudd. Majestæt strax bliver synlig i sin uendelige
NB30:28 Respekten egl. tabt for den · gudd. Majestæt. / Kun naar et Msk. kæmper
Papir 575 re. / Da skete det, at den · gudd. Majestæts Blik forandredes og betydede
Papir 575 som ene var rettet paa den · gudd. Majestæts Blik underrettede mig om,
Not9:1 r videre, ikke til den sande · gudd. Meddelelse og den sande msklige Optagelse,
Papir 9:8 nts er bestemt ved en saadan · gudd. Meddelelse, og hvad der da bliver bekjendtgjort
NB8:38.a det at slaae af paa Fordringen; · gudd. Medlidenhed er det at indrette Fordringen
NB6:82 gjort den om fra at være · gudd. Medlidenhed og » Sandheden«
NB12:150 er uendelig trænger til · gudd. Medlidenhed, mig er det saa i Frygt og
NB25:28 man slet Intet har forsøgt. / · Gudd. Medlidenhed. / Tænk en mild Herre; ja,
NB35:24 o ogsaa med at tænke over det · Gudd. Men al saadan msklig Tænken fører
KK:5 estationer, Udviklinger af den · gudd. Monas, om hvilken man Intet veed, idet
NB17:102 saaledes lyder det N. T.s · gudd. Myndighed gjennem Videnskaben som Bjeldeklang
NB9:5 lger af sig selv, at Den, der har · gudd. Myndighed kan gaae uendeligt længere
NB19:71 ring paa Myndighed end sige · gudd. Myndighed, bringer Offrene, saa han ovenikjøbet
NB31:139 der brugtes ikke mere · gudd. Myndighed, Gud vilde vel see, hvad Redelighed
NB31:139 kulde der ikke mere bruges · gudd. Myndighed, Mskeene skulle nu til at forsøge
NB14:132 thi naar Den, der har · gudd. Myndighed, naar han er commanderende med,
NB18:69 liver alligevel, at han har · gudd. Myndighed. / / / i denne ædlere Beskjeftigelse
Papir 560 døe – dertil fordredes · gudd. Myndighed. / Allerede » Apostelen«
NB20:15 il Idealitetens Fordring men den · gudd. Myndighed. / Enhver har for Gud at maale
NB13:50 ikke faae Gehør for sin · gudd. Myndighed; men saa døer han, og nu virker
Not4:1 an, idet de lærte, at den · gudd. Naade begyndte Værket ( Cassian omvendt.),
Not1:8 naar den fremstiller os den · gudd. Naade ei som bevirket ved Χstendommen;
Not1:8 ig Ideen om en Eenhed af den · gudd. Naade og msklige Frihed, som lige nødvendig
NB31:54 les ligegyldigt, indlad Dig ( o, · gudd. Naade, at ville have med et enkelt Msk.
Papir 59 lg, hvorved Msk. antager den · gudd. Naade, er forberedt ved den h. Aands Virksomhed
KK:7 dog netop har sin Grund i den · gudd. Naade, og altsaa er en Negation af al msklig
Not1:6 il at modtage og benytte den · gudd. Naade. – / Conf: Aug: 2dn Artikel:
Not9:1 g gjennemtrænger Msk: Den · gudd. Natur fornedrer sig, den msklige Natur
Not9:1 – Det N.T. Lære om · gudd. Natur i Χsto, om msklig, om Eenheden
Papir 14:2 V / Vi gaae / Vi / ningen af den · gudd. Natur med den / r den gudd. alene virksom
KK:2 andelsen af den msklige og den · gudd. Natur og opfatter Χsti Natur som den
Not9:1 i sin Opstandelse blev hans · gudd. Natur ret klar og aabenbar. Var Χstus
Not1:7.o r ei kunne overføres paa den · gudd. Natur, altsaa falder det ene Forhold bort.
Not9:1 Alt dette er negeret ved den · gudd. Natur, og selv Udtrykket Natur, der staar
Not9:1 det kun ved Optagelsen i den · gudd. Natur. / Den gudd. Natur. Msks Natur udvikler
KK:5 a, maatte udsiges om Χsti · gudd. Natur. Derfor gik han nu til den Yderlighed,
Not9:1 sen i den gudd. Natur. / Den · gudd. Natur. Msks Natur udvikler sig af Endeligheden
Not1:7.p sen tilhører, sagde man, den · gudd. Natur; men ifølge Foreningen faaer den
NB12:85 de vi Andre, at denne Lære er · gudd. Nei, en Apostel træder med sin Lære
Papir 250 alle Religions Sandheders · gudd. Nødvendighed, som de have i den msklige
KK:2 ikke gjøre Eenheden af den · gudd. og den msklige Villie til Princip; men
KK:11 Ethiske og det Physiske, det · Gudd. og det Creaturlige. Idet den umidd. naturlige
FF:197 Ophævelser over. – / Det · Gudd. og det Diaboliske constituere egl. kun
NB35:45 td. er: Berøringen mellem det · Gudd. og det Msk. / Og det er dette der er blevet
NB10:198 , at det er Collision mell. det · Gudd. og det Mskliges Qvaliteter, at Χstus
NB8:49 dedom sætter Eenhed mellem det · Gudd. og dette Liv – Χstd. sætter
DD:176 ste Maade satte sig i Forhold til · Gudd. og dog høre vi, at det er den Hellig-Aand
NB35:24 alle Begreber slaae om, det · Gudd. og Forholdet dertil bliver just lige det
Papir 264:4 n i Viden givne Eenhed af det · Gudd. og Mskl. det Uendelige og Endelige gaaende
Not9:1 ige. – I Χstus er · gudd. og msklig Natur forenede som aldrig før
Not9:1 Bevægelse af Eenheden af · gudd. og msklig Natur i Χsto. unio, communio,
Not9:1 i ere gaaede ud fra Eenh. af · gudd. og msklig Natur, derfra til den historiske
NB4:95 aturligviis ikke begribes, da det · Gudd. og Msklige maa troes sammen, hvad kun Troen
KK:4.d itæt / 2. Forholdet mellem den · gudd. og msklige Natur. / 3. Guds og Mskets Frihed
Not1:7.m t Billede paa Foreningen af det · Gudd. og Msklige. – / Ved disse 2 Steder
DD:10 ictisk, da den indeholder det · Gudd. og Mskligess Disjunction i concret Eenhed.
Papir 50 Χstne vare Gjenstand for den · gudd. Omsorg; men dog saaledes,at Jødechristnene
Not9:1 . Heri ligger Tanken om Msks · gudd. Opdragelse. At Mskets Forhold til ham selv
NB29:108 ilbede. / Der er Eet som er den · gudd. Opfindelse, den eneste Art Tilbedelse Gud
NB10:130 teds har forklaret det, som den · gudd. Ophøiethed, der, uagtet den veed, hvor
NB11:55 Sorgløshed ell. ved Χsti · gudd. Ophøiethed, det er for høit, og,
NB25:110 e dette.« Dette er · gudd. Ophøiethed, ægte christeligt. Men
Not9:1 te Sande, men behøver den · gudd. Oplysning, som naturlig Msk. veed han Intet
Not1:8 somhed tilfælleds med det · gudd. Ord forudsætte Sacramenterne Indstiftelse
Not1:8 fleersidige Udvikling af det · gudd. Ord, efter den Anviisning, som er indeholdt
KK:5 -Aand troet og tilbedet som en · gudd. Person. / Men han bemærker derfor, at
Not9:1 ser Msk. ud over sig til den · gudd. Personlighed, den absolute Identitæt
Not11:33 blot som Potens, ikke som · gudd. Personlighed, ligesaa den tredie som πνευμα
Not1:8 følger endvidere, at den · gudd. Raadslutning til Frelsens Fuldendelse ved
Not9:1 tilbage paa Eenheden af den · gudd. Raadslutning, der er evig. Guds evige Raadslutning
Not1:7 i Msk. Sted, ved hvilken den · gudd. Retfærdighed skulde være tilfredsstillet,
Not10:8 og Offer. Det synes som den · gudd. Retfærdighed tager en Uskyldig for de
Not9:1 som saadan. Har den msk. og · gudd. saaledes et indre Forhold saa er det mere
NB22:138.a t dette til Criteriet paa det · Gudd. Saaledes ogsaa med H. t: det Historiske
NB29:90 oritet. Men Jødedommen er den · gudd. sanctionerede Optimisme, idel Forjættelse
NB20:73 «. / Forskjellen er. Den · gudd. Sandhed er » Sandheden«
Papir 535 ens Form just derfor er den den · gudd. Sandhed, altsaa Autoritetens Form er netop
NB10:78 fremsætte Andet end den · gudd. Sandhed. Apostlene vare kaldte af ham.
NB5:120 likten mell. den mskelige og den · gudd. Sandhed. Er Gud Opfinder af Sandheden,
Papir 69 Ord, der bliver da altid, om · Gudd. selv udtalte disse Ord, en lille Hage derved,
NB21:163 ndt kun saaledes lader det · Gudd. sig erkjende. Gud sælger ikke ud, betroer
NB29:107 det nye Testamente er med · gudd. Skarpsynethed beregnet paa at saare det
NB12:85 Martensen tænker paa det. Det · Gudd. skulde altsaa dog have den ligefremme Kjendelighed.
Not11:34 at 2 og 3d Personlighed i · Gudd. som saadanne ere entwirklicht og udelukket
Papir 29 sine Fjender og ønsker dem · gudd. Straf; de ældre meente, om Xst., og
NB11:161 en lille Afhandling om den · gudd. Strafs Langsomhed. / Syndsforladelse og
NB6:90 rt Det der gjør Χstd. saa · gudd. streng som den er, det kommer saa igjen
Not1:8 fremfor paa det andet af den · gudd. Styrelse ( Udvælgelse, Anordning, Forudbestemmelse),
Not1:8 og ved disse arbeider under · gudd. Styrelse til sit Maal. – / De Χstne
EE:155 , og forsvindende ligeoverfor den · gudd. Styrelses Viisdom, der kalder og beskikker
KK:4 ælede ved Anskuelsen af den · gudd. Substantialitæt som saadan. / a) Vesterlandets
Not9:1 n, er kun Betegnelsen af den · gudd. Substantialitæt, ogsaa Sinnlichkeit
NB10:78 e. Thi at hvad jeg siger er · gudd. talt Sandhed, det er evig vist. Men Sagen
NB10:78 Men Sagen er at Sandheden, · gudd. talt, er msklig talt som Fjendskab til
NB28:38 g Aandløshed, der gjør det · Gudd. til ligefrem Superlativ af det blot Msklige,
NB9:22 e prækes. / Anfegtelsen er det · gudd. Tilbagetryk i det quid nimis, og kan aldrig
NB4:95 i i Christus er jo igjen det · Gudd. tilstede. Det er den reent msklige Side
EE:95.a kulde ogsaa i Aandens Verden det · gudd. Udsagn have Gyldighed: saa længe Verden
Not9:1 Søn. Magten hertil er den · gudd. Ved denne gudl. Concentration i et Individ
KK:5 egyndelsen. Men efter Sab: var · Gudd. vel den samme, men dens Aabenbarelse forskjellig.
Not11:32 . Med Personligheden aabner den · gudd. Verden sig for os. Her viser sig tillige
Papir 13:10 lut – geordnet. / absolut · gudd. Villen – betinget. – /
Not1:7 tning mell. den msklige og · gudd. Villie bortfalder: Rom: 6, 1. 7, 24-8,2;
Not9:1 amvittighed skeer det at den · gudd. Villie tager Skikkelse af Lov, men denne
Not9:1 være bøiet over i den · gudd. Villie. / 2) Die Verheißung und die
Papir 13:3 delse, men ikke saaledes, at den · gudd. Virksomhed selv bliver en timelig. –
Papir 13:3 ganske blive henført til den · gudd. Virksomhed; men ikke saaledes, at denne
Papir 250 nkning nærmest ved den · gudd. Væren, hvilket ikke blot er deres blotte
KK:4 ketiske Anskuelse lod egl. det · gudd. Væsen kun kaste et Glimt i Mskslægten;
Papir 15 t hos P., at han opfatter det · gudd. Væsen paa den Maade, at han betegner
KK:5 n specielle Omskrivelse af det · gudd. Væsen ved Mskvordelsen i Χsto,
Not1:7.c r Exilet fremstilles han som et · gudd. Væsen. Dan: 7, 13. – I de apocryphiske
Not10:9 er om han hypostaserede de · gudd. Væsener. I Neo-Pl. komer disse Ideer
Not11:17 en Lære om det · gudd. Væsens Hemmeligheder, der gjør disse
BB:49 thi for den sande ( ɔ: · gudd.) Anskuelse er Alt ligestort. At en saadan
NB22:138.a ede den, og deraf bevises det · Gudd., altsaa af det Usandsynlige. Den moderne
Not11:24 Seyn, desto friere, desto · gudd., at befrie sig fra sin Væren er Opgave
NB32:16 etingede skulde være det · Gudd., at Det, der volder saadan Plage og Bryderie,
EE:167 i saa nær Berøring med det · Gudd., at dets physiske Kraft leed derunder, og
NB29:58 til at udgive sig for det sande · Gudd., der staaer høit over alle Eensidigheder.
NB32:16 , at det skulde være det · Gudd., det kan Msk. ikke fatte førend han har
NB25:44 iver sig for at være det · Gudd., han siger det jo selv, han forsikkrer og
NB25:44 er ikke selv, at han er det · Gudd., han tør, idet han udsiger det om sig
Not5:9 evidsthed, maa det lægge i det · Gudd., og det at det enkelte Individ kan reflectere
NB25:71 hvor det Paradoxe er er det · Gudd., og som Jacob sagde: her er Guds Huus, her
NB25:44 ette er i dobbelt Henseende · gudd., som aldrig noget Mske har talt, at sige:
Papir 13:10 rsammenhæng er grundet i den · gudd., som evig og allestedsnærværende al
NB7:106 orholder det Msklige sig til det · Gudd.: Disciplene sove – medens Χstus
NB25:44 dem, at han er – det · Gudd.: fortræffeligt! / Men Χstus siger:
Not4:5 dles som den tredie Person i · Gudd.; men saasnart Spørgsmaalet bliver om
KK:5 Kfædrenes Yttringer om det · Gudd.s Forening med Kjød og Blod har villet
NB35:24 / Χstd. anbringer det · Gudd.s Qvalitet og see, Kjendet er der ogsaa strax,
NB28:26 nnem, kan holde den paa det · Gudd.s Spidse, at den ikke som en Vogn løber
KK:11 lg: Bevidsthed, men ogsaa den · gudd: Aabenbaring følger den hist: Udviklings
KK:11 ngighed og Herrens Frygt. Den · gudd: Aabenbaring har kun objektiv og positiv
KK:11 ndpunkter indrømme, at den · gudd: Aabenbaring kun kan tilegnes ved den gudd:
KK:11 ring kun kan tilegnes ved den · gudd: Aand afvige de deri, at i Cath: denne Aand
KK:11 n heller ikke at erkjende den · gudd: Aands qualitative Forskjel fra Verden.
Not1:7 s bliver Forbindelsen af det · Gudd: af Chr: Natur med det Gudd: i hans Virksomhed
Not1:7 værende Forening med det · Gudd: angivne: ὁ λογος
Papir 15 Haabet og Herligheden af den · gudd: Arv; men saaledes bliver det slæbende.
KK:11 indeholdte Sandhed er en ved · gudd: Auctoritæt givet positiv Sandhed ɔ:
Not1:7 ϰον, hvor det · Gudd: bliver overført til det Msklige. Joh:
Papir 13:7 ængig. – / 2det / Om de · gudd: Egenskaber, som referere sig til den fromme
KK:11 men existentielt Forhold til · Gudd: er Religionen at betragte som den menneskelige
Not1:7 s at være antydet, at den · gudd: Foranstaltning til Msk: Frelse ved Chr:
FF:158 o-Partier. / d. 31 Dec. 37. / Det · gudd: Forsyn gaaer saa at sige efter en høiere
Papir 264:1 en heraf er seet fra det · gudd: Forsynet fra det msklige det Historiske.
Not1:7 emtrængte af en høiere · gudd: Friehedens, Hellighedens, Sandhedens Aand,
BB:25 rientalske Mythologier. Det er den · gudd: Fylde der strømmer ned liig den gyldne
BB:25 egl. Ligevægt, her er det · Gudd: gaaet op i Verden, ( cfr: i d.H. en Mængde
Not1:7 k: Lære, at Troen paa den · gudd: Høihed i Chr: Person er nødvendig
Not1:7 Gudd: af Chr: Natur med det · Gudd: i hans Virksomhed det væsentlige practiske
BB:7 sig at være Profos ved den · gudd: Justits, en Forretning som jeg egl. ikke
Not1:7 synlige Aabenbarelse af den · gudd: Kjærlighed og Barmhjertighed; c) ved
Not1:7 : 1, 3. / Men hvori er denne · gudd: Kraft at søge? Hvad udmærker den
Not1:7 hristelige Lære høiere · gudd: Kraft til at bevirke denne Oplysning: πνευμα
Not1:7 Meddelelse af det høiere · gudd: Liv, findes paa synderlig Maade forenede
Not1:7 ise sig ved Lydighed ved den · gudd: Lov, hvorved opstaaer det nye hellige Levnet:
Not1:8 ed, at Ingen kan opfylde den · gudd: Lov. Denne Omdannelse er fremsat under
Not1:7 klet til Forventningen om en · gudd: Messias. Forventningen opfyldtes, da Jesus
Not1:7 r. / Fortrøstning til den · gudd: Naade er skjenket de Christne. 1 ved Læren
Not1:8 eskrives da Bistanden af den · gudd: Naade, ved hvilken Kaldelsen siges at være
KK:11 en faktisk ophævet, da den · gudd: Natur saaledes har forenet sig med den
Papir 15 δοξα om Chr: · gudd: Natur. Men det er søgt. Rigtigere forklares
Not9:1 re, man betvivler ikke den · gudd: og msklig Naturs Identitæt og Realitæt,
Not1:7 e Tro paa en Forening af det · Gudd: og Msklige i Chr:, som efter sin Natur
Not1:7 af Hovedsætningen om det · Gudd: og Mskliges Forening i Chr:, har Concordieformelen
Not1:7.z3 men det er den · gudd: Retfærdighed ell. den moralske Verdens
KK:11 den i Troen umidd: indeholdte · gudd: Sandhed hæves til almdl. kirkelig Lovbestemmelse.
Not1:8 til Chr: som den, i hvem den · gudd: Sandheds og Naades Fylde er aabenbaret.
KK:11 particulair ikke absolut, den · gudd: Subjektivitæt er nemlig ei substantiel,
KK:11 vikling, individualiseres den · gudd: Substants i denne concrete Form og ethvert
KK:11 t og Personlighed. Idet den · gudd: Substants reflecteres i de naturlige Folkeaanders
KK:11 af sine Momenter adsplittede · gudd: Substants. Deres qualitative Forskjel bestemmes
KK:11 thvert Folk maa altsaa anskue · Gudd: under Skikkelse af den Idee, der udgjør
Not1:8 iemeed er Opfyldelsen af den · gudd: Verdensplan, opfordres enhver Christen
NB12:188 lket er lige stik mod den sande · gudd: Ødslen, der er Martyriets Utaalmodighed,
KK:11 lsen af Mskets Skilsmisse fra · Gudd:, der ikke kan udeblive, udvikler sig ikke
Papir 150 ltid maa træde i til det · Gudd:, derfor fE at bede i Chr: Navn ɔ: at
KK:11 ndigt og direkte Forhold til · Gudd:, men kun forsaavidt som den er et Led i
NB17:92 ade være at tænke over det · Gudd? Dosmer, nei, Du skal anvende om muligt