S.K. Søren Kierkegaards Skrifter
 

Søren Kierkegaards Skrifter

elektronisk version 1.8.1

ved Karsten Kynde


ISBN 978-87-993510-4-6


Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg

Grafik Karen-Margrethe Österlin


© Søren Kierkegaard Forskningscenteret

København 2014



Andre udgaver








Version 1.8.1, 2014

LP
Af en endnu Levendes Papirer
BI
Om Begrebet Ironi
EE1
Enten - Eller. Første Deel
EE2
Enten - Eller. Anden Deel
G
Gjentagelsen
FB
Frygt og Bæven
PS
Philosophiske Smuler
BA
Begrebet Angest
F
Forord
TTL
Tre Taler ved tænkte Leiligheder
SLV
Stadier paa Livets Vei
AE
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
LA
En literair Anmeldelse
OTA
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand
KG
Kjerlighedens Gjerninger
CT
Christelige Taler
LF
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen
TSA
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger
SD
Sygdommen til Døden
YTS
»Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«
IC
Indøvelse i Christendom
EOT
En opbyggelig Tale
TAF
To Taler ved Altergangen om Fredagen
FV
Om min Forfatter-Virksomhed
TS
Til selvprøvelse Samtiden anbefalet
DSS
Dette skal siges; saa være det da sagt
HCD
Hvad Christus dømmer om officiel Christendom
GU
Guds Uforanderlighed
OiA
Et Øieblik, Hr. Andersen!
JC
Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est
PMH
Polemik mod Heiberg
BOA
Bogen om Adler
SFV
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed
BN
Den bevæbnede Neutralitet
PCS
Hr. Phister som Captain Scipio
DS
Dømmer selv!
Oi10
Øieblikket Nr. 10
Løse papirer 592-596, supplement
Brev 1-42
Familien Kierkegaard
Brev 43-69
Studiekammerater og bekendte
Brev 70-78
Familien Heiberg
Brev 79-119
Emil Boesen
Brev 120-126
Kongehuset og offentlige myndigheder
Brev 127-160
Regine Olsen, gift Schlegel
Brev 161-170
Lærere
Brev 171-207
Familien Lund
Brev 208-233
Sekretær, bogtrykker, redaktør
Brev 234-240
Gejstlige
Brev 241-258
Følgebreve, takkebreve, anmodning
Brev 259-275
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
Brev 276-307
Rasmus Nielsen
Brev 308-318
Læserinder
Ded
Dedikationer
              Vejledning
EE:155.a det historiske Forhold ( ved en · guddl Styrelse betingede), hvori Kongen maa sees
Not11:24 som om han havde sagt: den · guddl. – Dialektiken hører egl. hjemme
Not11:35 dvortes beholde de vel den · guddl. Betydning, udvortes ere de außergottliche
HH:24 e maaskee synes upassende, ... det · Guddl. bliver i vor Tid hævet langt høiere
Not9:1 Mskers Handlinger det er det · guddl. Forsyns Virksomhed. Gud medierer sine Raadslutninger
JJ:39 Taushed ligger Besindelsen paa sin · guddl. Herkomst, den, der taler, bliver et M
EE:152.a gviis altid forskjellig fra den · guddl. Kaldelse, der er identisk med Skabelse:
JJ:140 g ikke kan sige hende. Det at det · Guddl. kommer ind med i Ægteskabet er min Ruin.
KK:5 γος meddelte · guddl. Kraft og Oplysning. ( Naar Χst. fE
Not9:1 næst en Delagtighed i den · guddl. Natur, ( ikke ein Theilseyn Gottes numerisk
FF:153 enhver Ting har sin Plads) i den · guddl. Oeconomie, man famler mellem en Mangfoldighed
Papir 250 nsichsein, men ogsaa deres · guddl. Offenbarsein, nemlig for Aanden, der just
EE:108 ien paa en eneste Sætning. Det · guddl. og det msklige er de duo puncta ( :) hvilke
Not9:1 / Christologie. / Eenhed af · guddl. og msklig Natur / Den bibelske Lære.
KK:11 ens System. Negationen af den · guddl. Personlighed, der involverer Negationen
Not9:1 elsen gaaer alene ud fra den · guddl. Side, den msklige Natur kan ikke antage
Not9:1 en mskl. Natur i Forhold til · Guddl. Subjektet i begge Stænder er Gud-Msket.
NB3:77.b er vil snarere komme Den, som i · guddl. Svaghed vil lære Mskene Lydighed –
JJ:44 til sig; men desto mere vil han ( · guddl. talt) føle sig bevæget til at stige
Not9:1 msklig Thun, dets Indhold er · guddl. Thun. For Gud abstrakt tænkt er Underet
JJ:117 erfor hvad Grækerne kaldte den · guddl. Vanvid. Dette er ikke blot en aandrig Bemærkning,
Not11:33 ne, den foregaaende var en · guddl. villet, denne er en msklig sat. Gud bliver
Not11:34 tus, en Proces der ikke er · guddl. villet, ja endog mod Guds Villie. Dette
Papir 260:4 , at Brødet og Vinen er en · guddl. virkende Substants, men indlader sig ikke
Not11:32 r muligt, hvis den var den · guddl., ell. i sin Fald vilde være en Taabelighed
BB:1 sen, imellem det Evige, det · Guddl:, det Overnaturlige, som menneskelig Stræben
Papir 270 ogsaa Du er kaldet med et · guddligt Kald, at Aanden er den samme, om end Naadegaverne
LA, s. 13 ulde troe, det var en beruset · Guddom der talte, saaledes rutter han med Mennesker,
Not11:31 Sønnen det. Sønnens · Guddom er eet med Faderen – Det Samme gjelder
SLV, s. 96 kelsens Henførelse til en · Guddom er kun Umiddelbarhedens skjønne spøgefulde
KK:5 paastaaer derhos, at den samme · Guddom har aabenbaret sig anderledens som Skaber
NB33:61 ng vilde jeg sige: at en ironisk · Guddom havde skjenket Msket Sprogets Gave for
SLV, s. 115 oquette Henførelse til en · Guddom i Ægteskabet et reent religieus Udtryk
Not11:37 s, han er den uden for sin · Guddom satte Guds Søn. Chronos er den falske
FB, s. 151 imlens Unaade, naar den vrede · Guddom sender et Blikstille, der spotter alle
EE:7 il Helvede, – ubekjendte · Guddom! O kan jeg virkelig troe Digternes Fortællinger,
SD, s. 241 Han benegter nemlig Christi · Guddom, at den har Ret til at fordre dette af et
KK:5 Sabell: kun den forløsende · Guddom, den specielle Omskrivelse af det gudd.
Not11:24 Med det S.K. begynder hans · Guddom, derved at han kan gaae ud over det unvord:
NB15:125 Princip, altsaa han er en Slags · Guddom, eller dog en mythologisk Person, der i
Not10:4 ifte sig, for at standse Hevnens · Guddom, hun ansaae sig selv for at være et Offer
Papir 261:2 Fornøielse den ubekjendte · Guddom, men neppe vil han aabenbare sig førend
KK:5 abellius antager vel den samme · Guddom, men paastaaer derhos, at den samme Guddom
Not11:26 ranscendents er netop hans · Guddom, qua existentiam transcendit. Fra Evighed
Not5:9 spontant Forhold til den skabende · Guddom, saaledes sees at det vil blive et reent
SLV, s. 98 ed, at det maa tilskrives en · Guddom, skal tillige skee i Kraft af Overveielse,
NB34:40 latterlig og saa modbydelig · Guddom, som » Χsthed«, der
IC, s. 41 uften. De Beviser for Christi · Guddom, som Skriften anfører: hans Undergjerninger,
LA, s. 102 vrede, men dog saa naaderige · Guddom, thi Udviklingen er dog et Fremskridt, fordi
Not11:36 kun ere de traadte ud af deres · Guddom, virkende i Potens og Nødvendighed, de
Papir 93 cher tilbad igjen den: ubekjendte · Guddom. / nødvendige Begreber, hvis Gjenstand
Not11:32 il Manifestationen af hans · Guddom. Allerede Dionys Areopagita bruger det Udtryk
Not11:33 Gud veed sig ɔ: i sin · Guddom. Det er den Potens, som blev overgivet Msket
AA:12 – dyrket den ubekjendte · Guddom. Med en utidig Ængstelighed har jeg søgt
Not11:32 de tre Personer fælleds · Guddom. Msk. er ikke indesluttet mell. de 3 Potentser,
Not11:37 tion, han maa erhverve sin · Guddom. Phoenicernes Hercules. Heracles er en Forløber
Not11:37 dskamp. Osiris er den gode · Guddom. Seiren er uvis, snart sønderrives T.
DD:7 ion) det Msklige der ikke er bleven · guddomelig ( » Brødre og Medarvinger i Χsto«);
NB6:33 hans Kjerlighed er dog i sin · Guddomelighed mere mskelig end det bedste Msks. /
Not11:25 ura nødv: Exist. er det · guddomeligt Exist. Dette Udtryk kan man nu bruge om
BI en antager, og han indfører nye · Guddomme / Denne Klage indeholder som man seer to
EE1, s. 367 en ung Pige, ligesom enkelte · Guddomme, ved Taushed. / Det er da en Lykke, at jeg
Papir 1:1 sig i Witt:, de roste sig af · guddommel. Aabenbaringer. De vigtigste vare: Nicolaus
AE, s. 165 n, som er mig naturlig, for i · guddommelig Afsindighed altid at kunne takke. Altid
BA t være, om jeg saa tør sige, · guddommelig Aktor, om ikke i Forhold til Andre saa
KG, s. 285 dommeligt«: det er en · guddommelig Art Afsindighed, kjerligt ikke at kunne
NB29:90 ed Veemod i, og fremfor Alt uden · guddommelig Auctoritet. Men Jødedommen er den gudd.
EE2, s. 147 lde han ikke vilde modtage en · guddommelig Autorisation, fordi den udtrykker sig guddommeligt,
BI, s. 229 indtog, om han i Sandhed var · guddommelig bemyndiget, derom maa Verdenshistorien
BI, s. 222 bbelt, fordi han følte sig · guddommelig bemyndiget, følte sig i sit Kald. Men
OTA, s. 287 hvad ethvert Menneske efter · guddommelig Bestemmelse er, er Hersker: ja, der vil
SLV, s. 169 dsomme Intethed kan ligge en · guddommelig Betydning, hvilken Tro der maa til for
AE, s. 234 et at Individet behøver en · guddommelig Bistand, medens det er ganske rigtigt,
BI, s. 336 r fuldkommet og fuldendt i en · guddommelig chinesisk Optimisme, der ingen fornuftig
SLV, s. 243 ikke havde troet at have en · guddommelig Contra-Ordre, jeg havde aldrig draget mig
IC, s. 108 sk som muligt i Retning af en · guddommelig Egenskab: Allestedsnærværelse, og
EE2, s. 95 denne Forbandelse ligesom al · guddommelig Forbandelse, hvad man oftere har erindret
SLV, s. 169 lde kunne blive udsat for en · guddommelig Forkjærlighed, der nidkjær for sig
NB24:64 emdrage: at det, saa at sige, er · guddommelig Fornemhed, der skriver i et slet Sprog.
NB34:3 Udtømmelse, der svækker. / · Guddommelig Fornemhed. / / Hvor rørende, hvor ubeskriveligt
DS, s. 238 in Grund i hvad man kun kalde · guddommelig Fornemhed. Nei, nei, i den Henseende var
SLV, s. 354 Tilgivelse hører med i en · guddommelig Forretningsorden. Hvorfor har Du den da
SLV, s. 153 , Forelskelsens Absurditet i · guddommelig Forstaaelse med Religieusitetens Absurditet.
CT, s. 206 skulde styrte Dig i hvad der · guddommelig forstaaet er et Menneskes Elendighed, i
CT, s. 205 dette, ikke at elske Gud, er, · guddommelig forstaaet, et Menneskes afgjorte Elendighed,
KG, s. 131 har ikke en Piges Kjerlighed, · guddommelig forstaaet, fordærvet, netop derved,
SD, s. 237 r menneskelig talt afsindig, · guddommelig forstaaet, Guds-Bespottelse. I Hedenskabet
KG, s. 132 være fuldkommen tryg. Thi, · guddommelig forstaaet, har selv den lykkeligste Kjerlighed
SD, s. 149 Menneske sig selv, hvad han, · guddommelig forstaaet, hedder, tør ikke troe paa
OTA, s. 291 un Troens Sorgløshed er i · guddommelig Forstand den Svæven, hvis skjønne
OTA, s. 291 ger, og dette Vingeslag er i · guddommelig Forstand det fuldkomne, Fuglens Vingeslag
Oi5, s. 241 der i den allerhøieste, i · guddommelig Forstand er Frelsen, Hjælpen, skal være,
NB20:106 aa ulykkelige som han – i · guddommelig Forstand er han vor Frelser, Ingen, Ingen
KG, s. 123 ghed opoffrende Kjerlighed, i · guddommelig Forstand opoffrende Kjerlighed, der offrer
KG, s. 267 m den sande Kjerlige i en vis · guddommelig Forstand siger: Alt er Mit. Og dog, dog
OTA, s. 278 dog ikke glemme, at den jo i · guddommelig Forstand turde tale med Sikkerhed, naar
OTA, s. 340 hed bliver den tunge Byrde i · guddommelig Forstand virkelig let; ligesom det er en
NB32:126 elig Myndighed eller rettere en · guddommelig Fortabthed i det Ubetingede. /
NB17:69 ubetinget ethvert Msk, evig · guddommelig forvisset om, at han just han udtrykker
BI, s. 315 ractisk Henseende en lignende · guddommelig Frihed, der ingen Baand, ingen Lænker
EE2, s. 79 ge Gaver, som om jeg havde en · guddommelig Fuldmagt til at belønne, jeg har ydmyget
BI, s. 111 se jo dog i det Høieste en · guddommelig Fyldes Tilstedeværelse ϰατὰ
BI, s. 245 te Udtryk, at Socrates var en · guddommelig Gave, er nu vistnok særdeles betegnende,
SFV, s. 12 var sig bevidst at være en · guddommelig Gave, formeente ham at forsvare sig
BI, note sige det reent ud, at han er en · guddommelig Gave, hvilken da nærmere bestemmes saaledes,
KG, s. 131 k, som han kaldte sig selv en · guddommelig Gave, og hvorfor mon han elskede Ynglinge
BI, note iske Folk, hvorledes han var en · guddommelig Gave. / Det er den berømte Opdagelses-Reise,
BI, s. 245 d at sige, at Socrates var en · guddommelig Gave. Dette siger ogsaa Socrates selv i
IC, s. 49 le fabelagtige Skikkelser, en · guddommelig Godmand. Hvad det er at forarges, veed
KG, s. 267 Dog at Alt er Hans er en · guddommelig Hemmelighed; thi menneskelig talt er den
NB29:105 std. / / / / Det nye T. er med · guddommelig Hensigt just indrettet saaledes, at, med
SLV, s. 424 n, der som en venlig Magt af · guddommelig Herkomst langtfra at ville fornærme
IC, s. 231 thi Høihed og Beundrer, · guddommelig Høihed – tilbedende Beundrer,
BI, s. 99 t Digtet maatte ansees for en · guddommelig Indskydelse, hvoraf Digteren forstod ligesaa
NB29:11 hristendommen som – i · guddommelig Kjerlighed – vilde gjøre ethvert
IC, s. 141 or dem dette Liv, at maatte i · guddommelig Kjerlighed og Medlidenhed og Barmhjertighed
NB23:135 der Erscheinung) og i det Indre · guddommelig Kraft. Medens Hedenskabet er: indvortes
NB24:20 Ord, antager Χstd. som · guddommelig Lære – og naar Du saa støder
NB13:50 vorledes kan overhovedet en · guddommelig Lære komme ind i Verden? Derved, at
EE2, s. 144 tisk, en mere ophøiet, en · guddommelig Maade at udtrykke paa, at deres Ønske
IC, s. 66 Ophøiethed, næsten med · guddommelig Majestæt, aldrig viste sig saa kjendelig
NB29:104 det nye Testamente er det · guddommelig Majestætiske, og derfor er der altid
NB23:51.i thi Admiralitetet har ingen · guddommelig Majestæts-Ret – / Og dette er
YTS, s. 253 edlidenhed ikke formaaer; kun · guddommelig Medlidenhed formaaer det – og Gud
IC, s. 71 gste ( og dette, kun dette er · guddommelig Medlidenhed) det er Menneskene det »
NB19:52 er det just af Medlidenhed, · guddommelig Medlidenhed, for at vise hende, at han
BI, s. 277 an erindre hans Betydning som · guddommelig Missionær. Denne hans guddommelige Mission
TTL, s. 408 t Høieste for Intet, at en · guddommelig Misundelse, hvori Guddommen satte Priis
Not15:4 e jeg ikke meent at have en · Guddommelig Modstand hun havde seiret. /
BOA, s. 111 , hvad der enten maa give ham · guddommelig Myndighed ( og i saa Fald maa det fordres
NB31:139 n Sludder og Vrøvl, med · guddommelig Myndighed blev nogle Stykker commanderede
NB32:126 skes Kræfter, dertil fordres · guddommelig Myndighed eller rettere en guddommelig
CT, s. 199 mindst havde drømt om. Med · guddommelig Myndighed er Christendommen forkyndt; dens
KG, s. 32 , eller rettere, hvilken · guddommelig Myndighed for med Ordet at vende op og
BOA, s. 110 skal see op, og han skal med · guddommelig Myndighed forlange det af os, han skal
KG, s. 101 med Spørgsmaalet, men med · guddommelig Myndighed greb Spørgeren og forpligtede
NB17:110 oms Forkyndelse. / Hvilken · guddommelig Myndighed hører der dog ikke til for
Oi5, s. 231 allerede begynder her. / Kun · guddommelig Myndighed kunde imponere Menneske-Slægten
NB27:38 lse – ja, saa hører der · guddommelig Myndighed og Tro til for ganske roligt
TSA, s. 111 og Apostelen er Den, der har · guddommelig Myndighed til at befale baade Mængden
TSA, s. 101 , og sender ham udrustet med · guddommelig Myndighed til de øvrige Mennesker: da
BOA, s. 218 g, og sender ham udrustet med · guddommelig Myndighed til de øvrige Mennesker: da
BOA, s. 220 t enkelt Menneske til at have · guddommelig Myndighed vel at mærke i Forhold til
IC, s. 223 en. Der var engang da den med · guddommelig Myndighed øvede Herredømme over Menneskene,
IC, s. 224 ristendommen talte da den med · guddommelig Myndighed øvede Herredømme over Menneskene,
NB13:50 t forklare, at han har haft · guddommelig Myndighed, hvad han selv har sagt. Saa
TSA, s. 109 e Heterogenitet, ved at have · guddommelig Myndighed, hvilken han absolut uforandret
BOA, s. 225 xe Heterogenitet, ved at have · guddommelig Myndighed, hvilken han absolut uforandret
BI, s. 220 en tidligere Tid raadede med · guddommelig Myndighed, i en sildigere Tid befattede
KG, s. 101 saaledes svarer han ogsaa med · guddommelig Myndighed, thi det Myndige er netop at
TSA, s. 104 enkelt Menneske til at have · guddommelig Myndighed, vel at mærke i Forhold til
TSA, s. 100 l er hvad han er ved at have · guddommelig Myndighed. Den guddommelige Myndighed er
BOA, s. 216 el er hvad han er ved at have · guddommelig Myndighed. Den guddommelige Myndighed er
NB18:50.a kke Lov til at beraabe sig paa · guddommelig Myndighed. Men i Henseende til det Første
BOA, s. 211 Kraft deraf som Den, der har · guddommelig Myndighed. Og dog er, som viist blev i
TSA, s. 101 t og altsaa forkyndt den med · guddommelig Myndighed.« / Myndigheden er det
BOA, s. 217 et og altsaa forkyndt den med · guddommelig Myndighed.« / Myndigheden er det
TSA, s. 100 under Paulus, fordi han har · guddommelig Myndighed; og i ethvert Tilfælde maa
BOA, s. 216 g under Paulus, fordi han har · guddommelig Myndighed; og i ethvert Tilfælde maa
Papir 448:1 , saa uendelig naadig som kun · guddommelig Naade er det: mon der dog ikke er Eet han
HJV, s. 179 Gjeld: men var end hans Naade · guddommelig Naade, dette er for meget forlangt, at
NB20:93 es ene og alene af Naade. Det er · guddommelig Naade, forskjellig fra det menneskelige
EE1, s. 18 s de 99 ved Qvinder, 1 ved en · guddommelig Naade, saa seer man let, at han ikke har
EE2, s. 199 , 1 frelses ved en umiddelbar · guddommelig Naade. Og da jeg nu tillige mener, at det
BOA, s. 147 raordinaire, er evig Sandhed, · guddommelig Naadegave, det er i enhver Anden, i det
Not7:13 en Opfindelse, at græde er en · guddommelig Naadegave; derfor hører man ogsaa Folk
Papir 306 ristighed er Tegnet, men i · guddommelig Nedladelse, da forarges han, som Petrus
NB29:24 ette ganske nøiagtigt, med en · guddommelig Nøiagtighed. / Nu at bære sig saaledes
NB29:104 iagtigt lige saa stor i · guddommelig Oeconomie, lige stor i at give og lige
BI, s. 310 komme af Sted, har den som en · guddommelig og absolut Utaalmodighed, som en uendelig
SLV, s. 75 Endeligheden potenseret i al · guddommelig og menneskelig Illusions skuffende Uendelighed.
EE:120 se hører ind under Begrebet af · guddommelig Opdragelse: i samme Grad kunne I spare
NB24:139 ieblik er Χstd, efter · guddommelig Opfattelse, ubetinget sand som den aldrig
NB29:95 lisation, at Hedenskabet er · guddommelig Ophøiethed i Sammenligning hermed. S.
NB25:47 dt for sine Dyrkere: nei, i · Guddommelig Ophøiethed lader Du just det være
BOA, s. 167 ehøve, den Udvalgte, der i · guddommelig Oprindelighed har det ny Kildespring til
KG, s. 32 bryder Aabenbaringen frem med · guddommelig Oprindelse og forkynder, hvad der ikke
KG, s. 49 or, at Kjerligheds-Budet er af · guddommelig Oprindelse! Har Du forsøgt det, eller
F, s. 524 e negte, Du, der skjøndt af · guddommelig Oprindelse, dog er saa menneskelig; og
FB, s. 123 derledes. Her hersker en evig · guddommelig Orden, her regner det ikke baade over Retfærdige
TSA, s. 104 t en Lære at bringe efter · guddommelig Ordre, og et andet Menneske, lad os tænke
BOA, s. 221 et en Lære at bringe efter · guddommelig Ordre, og et andet Menneske, lad os tænke
KG, s. 161 elske nogen Synlig. Det er en · guddommelig Paastand, der nedlægges mod menneskeligt
KG, s. 161 Apostelen mener, at det er en · guddommelig Paastand, der nedlægges mod Troværdigheden
NB32:147 de sig derhen, hvor Faren er. / · Guddommelig Politie-Forsigtighed / / Der gives Msker,
SLV, s. 348 at indsee, at Vielsen er en · guddommelig Protest derimod. / Tale med en Fortrolig
Not15:4 gjort Alt. / Men der var en · guddommelig Protest, saaledes forstod jeg det. Vielsen.
SLV, s. 330 derligst sammen, seer jeg en · guddommelig Protestation mod det Hele. I Vielsens Øieblik
NB32:128 e, istedetfor at den er en · guddommelig Sag, som forholder sig til Intensitet.
NB29:102 Liv, og ovenikjøbet med · guddommelig Sanction, end være Χstne ɔ:
NB29:58 et nye Testamente indeholder det · guddommelig Sande. Saa høit som dette er over alle
3T43, s. 88 lken han vidnede, at den var · guddommelig Sandhed, ham meddeelt ved en særdeles
NB29:86 paa den anden Side, hvilken · guddommelig Sindrighed, det er Mskene selv der frembringe
AE, s. 126 ne, men tillige opløftet i · guddommelig Spøg aldrig at tænke paa, om man
F, s. 503 lse, snart forklarer sig som en · guddommelig Spøg, der forynger hans Skikkelse næsten
AE, s. 99 v, og al Underviisning til en · guddommelig Spøg, fordi ethvert Menneske væsentligen
BI, s. 86 illægger Socrates en Slags · guddommelig Sundhed, der gjør ham Umaadelighed umulig
SFV, s. 103 vil snarere komme Den, som i · guddommelig Svaghed vil lære Menneskene Lydighed
TS, s. 44 ed mere end menneskelig ja med · guddommelig Taalmodighed, ligesom tager ham ved Haanden
TS, s. 44 ed mere end menneskelig ja med · guddommelig Taalmodighed, sidder og staver med den
NB6:26 an hjælpe. / Denne Tale det er · guddommelig Tale, lige omvendt af det Menneskelige,
Brev 129 det rette Øie er den en · guddommelig Telegraph, for enhver Anden et unyttigt
BI, s. 348 selv over igjen o. s. f., en · guddommelig Tidsfordriv, der ligesom al Ironi sætter
EE2, s. 22 nde, om hun deri vilde see en · guddommelig Tilskikkelse, eller om hendes Sind, der
CT, s. 206 røst, ikke menneskelig men · guddommelig Trøst; og i den guddommelige Trøst
4T44, s. 349 g seer Beslutningen ikke saa · guddommelig ud, men er dog i sit inderste Væsen
NB22:139 om, at Apostlene maae have havt · guddommelig Understøttelse for at faae en saadan
EE1, s. 389 opdager jeg en urgammel, en · guddommelig ung Urskrift, da opdager jeg, at min Kjærlighed
SLV, s. 108 orte, men han er ei heller i · guddommelig Vanvid en unyttig Tjener, hans Sympathi
3T44, s. 270 ere Selverkjendelse er under · guddommelig Veiledning, og seer bestandigen den Guds
OTA, s. 349 hed, behøver Mennesket en · guddommelig Veiledning. Det naturlige Menneske kan
Papir 305:3 ers høie Alder ikke var en · guddommelig Velsignelse men snarere en Forbandelse;
F, s. 498 let Intet, medens den dog nyder · guddommelig Veneration og Tilbedelse og forskaffer
AE, s. 210 aradoxet var en lille Rest af · guddommelig Vilkaar, saa er Gud dog nok Den, der kan
BI, s. 135 a det Ene, voxer det Andet en · guddommelig Væxt, og naar dette Andet har ligesom
Papir 270 ens Liv i os, der voxer en · guddommelig Væxt. Der er en Bønnens Velsignelse,
3T44, s. 244 julte Liv, naar han voxer en · guddommelig Væxt. Jo ældre man bliver, jo vidtløftigere
OTA, s. 175 ed, hvori det Evige voxer en · guddommelig Væxt. Og gjør end Travlheden i Hast
NB31:103 ocrates forstod sit Liv, i · guddommelig Ærende – paa samme Tid at skulle
NB29:104 ra-Sætning, lige stor i · guddommelig Ødselhed og ganske nøiagtigt lige
BI, s. 245 t Socrates skulde være saa · guddommelig, at han ikke kunde faae Fodfæste paa
EE1, s. 425 selsfuld, stærk, dristig, · guddommelig, flyver hun som en Fugl, der nu først
EE1, s. 406 io, er i sit Væsen ganske · guddommelig, og jeg kan aldrig blive kjed af at samtale
NB30:50 ige Majestæt, ogsaa heri · guddommelig, saaledes hævet over alle Former, at
TSA, s. 102 , om Din Læres Indhold er · guddommelig, thi saa ville vi antage den, samt at den
BOA, s. 218 e, om Din Læres Indhold er · guddommelig, thi saa ville vi antage den, samt at den
NB15:46 neskelig, dæmonisk eller · guddommelig. / Al Heterogenitet ligger i Enkelthedens
SD, s. 242 r Fordring paa at være · guddommelig. I denne Negten af Christus som Paradoxet
F, s. 522 t til Een, uagtet dens Tale er · guddommelig; saa mildt og venligt, at det er en Vellyst
FF:128 ørre. / Den Hellig-Aand er det · guddommelige » Vi« der omfatter et Jeg
FB, s. 160 les abstrakt Forstand som det · Guddommelige ɔ: det Almene ɔ: Pligten. Menneskeslægtens
NB32:16 jo naturligviis o: s: v:. / Det · Guddommelige – det Menneskelige / /
NB24:20 Savonarola p. 8. / / / Det · Guddommelige – det Menneskelige. /
IC, s. 108 kjelligt, gjør sig til det · Guddommelige – han, et enkelt Menneske. /
NB27:72 ommunicationsmediet for det · Guddommelige – væsentligen forholde sig til
Oi3, s. 193 lot Menneskelige, og lade det · Guddommelige ( Christendommen) af Syne, er Forholdet
EE2, s. 138 dagligdagske, og tillige den · guddommelige ( i græsk Forstand), og er den guddommelige
BI, s. 343 er det Nichtige i os selv det · Guddommelige ( smlgn. efterladte Skrifter 1ste Deel
NB28:44 se af at hun virkelig havde · guddommelige Aabenbarelser. / Charmant, charmante Distraction,
NB28:44 og anerkjender det at have · guddommelige Aabenbaringer paa samme Maade som at ellers
LA, s. 72 saa vidt, at Vittighed, hiin · guddommelige Accidentse – naar den kommer, hiin
KG, s. 285 lig, den anden kaldte man den · guddommelige Afsindighed. Hvis vi da for en Gangs Skyld
Oi2, s. 155 Belysning. I sin ophøiede · guddommelige Alvor har Christendommen altid ladet Kongens
IC, s. 136 t fastholdt Incognito, og den · guddommelige Alvor just den, at det i den Grad fastholdtes,
EE1, s. 334 l næres endnu af Idealers · guddommelige Ambrosia. Men det Ideal, der foresvæver
NB29:26 r at udtale Lidelserne, det · Guddommelige at tie. Æsthetisk er det maaskee som
EE2, s. 113 g Tvekamp, men en Strid under · guddommelige Auspicier, og føler ingen Trang til
NB6:93 længe har pillet ved. Bibelens · guddommelige Autoritet og Alt hvad dertil hører har
AE, s. 548 sig hvad man kalder Bibelens · guddommelige Autoritet? Det er jo et feigt Forsøg
AE, s. 208 jeg kan dog ikke begribe den · guddommelige Barmhjertighed, der kan tilgive Synder;
CT, s. 22 eskelige, saa værdige deres · guddommelige Beskikkelse. Har Du glemt Noget, saa ere
Papir 179:1 gust. 36. / Hos de Gl. gik det · Guddommelige bestandig op i Verden, derfor ingen Ironie.
Not5:9 ltid blive sig et Forhold til det · Guddommelige bevidst, men netop fordi den aandelige
EE:190 a vil jeg skue hen til dette · guddommelige Billede for at forvisse mig om, hvad Mennesket
NB35:13 n just blev anbragt som det · guddommelige Claudatur. Nei, vi leve lysteligen indenfor
DD:7 ver mellem to Magneter, det er det · Guddommelige der ikke er bleven msklig ( Incarnation)
TSA, s. 65 de – thi det Evige, det · Guddommelige deri er jo et bestandigt Nærværende.
EE2, s. 138 græsk Forstand), og er den · guddommelige derved, at den er den dagligdags. Den ægteskabelige
NB31:46 e vil sige: fra at være i den · guddommelige Egoitet sættes Χstd. behændigt
NB35:24 rer ikke videre end til, at det · Guddommelige er et Superlativs superlativeste Superlativ
NB12:134 med det Guddommelige. Det · Guddommelige er for dem et simpelt et rhetorisk piattet
Papir 579 tans Redskaber. / Nei, det · Guddommelige er ikke til at spøge med, det er det
4T44, s. 338 og stundom maadelig nok; den · guddommelige er kortere og behøver ingen Anklagers
NB32:124 or komme med Støie. Nei, det · Guddommelige er saa uendelig ophøiet, at just derfor
NB:176 og at ødsle med Levninger; det · Guddommelige er, at gjøre Miraklet at skaffe Overflod
Not6:24 derved fik jeg et Begreb om den · guddommelige Faderkjærlighed, det eneste Urokkelige
OTA, s. 293 ede Skabnings, er Menneskets · guddommelige Forbillede. For Fuglen er dette Forbillede
NB34:24 et skete, at der mellem den · guddommelige Fordring og Mskes Mængde, som nok saadan
NB35:21 i Lydighed lige overfor den · guddommelige Fordring? Hvilken grændseløs Uforskammenhed
KG, s. 113 d, han elskede i Kraft af den · guddommelige Forestilling om hvad Kjerlighed er, elskede
NB16:6 n Gud, den Hellige, har den sande · guddommelige Forestilling.) Men i det Andet kommer det
KG, s. 114 erden, med Christendommen den · guddommelige Forklaring af, hvad Kjerlighed er. O, vi
NB23:128 mhed for at fjerne. / Men denne · guddommelige Fornemhed! O, et stakkels Msk. kan saa
BI, note den Negativitet, i hvilken det · guddommelige Forsyn slumrer. / Sophisternes Snaksomhed
EE2, s. 22 de mig overbeviist om, at det · guddommelige Forsyn, som hvis ringe Redskab jeg i hiint
GG:3 n sande Uendelighed, sin sande · guddommelige Frihed. / d. 14. Jan. 39. /
TSA, s. 92 Kjerlighed, som i sin evige · guddommelige Fuldkommenhed var i Ham, der, som Sandheden,
Papir 259:1 en ganske uovervindelige · guddommelige Fæstninger. – / / d. 29 Nov. 38.
LA, s. 90 ndsepirring, thi Vittighedens · guddommelige Gave er ikke jordisk nok. Saa slendrer
SD, note nne, at jeg skal tale græsk, · guddommelige Gave og Rigdom, er for stort et Gode til
SLV, s. 153 Ægtemanden Forelskelsens · guddommelige Gave værdig. / Dersom den Elskende,
CT, s. 324 us Velsignelsen. Forsoningens · guddommelige Gjerning er Christi Gjerning, og Mennesket
NB17:92 taaer man det. I Forhold til det · Guddommelige gjælder: jo mere man tænker derover,
BI, s. 80 paa Torvet havde hørt den · guddommelige Grundaccord, der gjennemlød Tilværelsen,
F, s. 502 er den jordiske Tilværelses · guddommelige Hemmelighed, at kun i Lidelse er man i
FB, s. 132 , der kan gjøre Menneskets · guddommelige Herkomst tvivlsom. Var det ikke bedst,
2T43, s. 26 Mennesket, Beviset for hans · guddommelige Herkomst, at han kan beskæftige sig
4T44, s. 296 stundom idetmindste seer den · guddommelige Herlighed, der havde paataget sig en ringe
OTA, s. 420 opløftes ved det ene Syns · guddommelige Herlighed, gyser han dog ved det første
NB12:81 usynlig Hjælp. Den samme · guddommelige Hjælp der som usynlig er absolut hjælpende,
TSA, s. 68 elige Anstrengelse af, at det · Guddommelige hver evige Dag er tilstede, i denne frygtelige
KK:3 er bliver stillet lige med det · Guddommelige i Χstd. – / Da i M. Guds Aabenbaring
KK:2 ham til ikke at ville lade det · Guddommelige i Χsto gjelde i den Maade, som Bibelen
EE2, s. 301 ikker Dig, et Foredrag om det · Guddommelige i at elske unge Mennesker, det Skjønne
KK:4 ogmatiske) til sit Indhold det · Guddommelige i det Msklige, i den anden det Msklige
EE2, s. 239 aae Historie, deri ligger det · Guddommelige i ham, at han selv, hvis han vil, kan give
Papir 516 r een Synsmaade, som finder det · Guddommelige i just at forbarme sig over Alle, Alle,
KG, s. 138 n indaande det evige Liv, det · Guddommelige i Menneskeslægten. Derfor har man sagt,
BI, s. 316 neriske Alvor, der kommer det · Guddommelige i Mennesket tilhjelp, der taus og stille
KK:3 farelse, ifølge hvilken det · Guddommelige i Tilstædeværelse af msklig Auctoritæt
SLV, s. 88 tydeligheder, hvilke dog det · Guddommelige i Ægteskabet ved Miraklet forvandler
NB21:163 men saaledes vil det · Guddommelige ikke erkjendes. Mskene vilde blive angest
NB17:88 er strax i, at det at han er det · Guddommelige ikke finder et eget Sandse-Udtryk. /
BI, s. 296 maa ogsaa tilside, for at det · Guddommelige ikke skal stødes tilbage ved dens Modstand,
NB14:116 kelighed: saaledes vil det · Guddommelige ikke understøttes. Det er just det Guddommeliges
Not6:13 ngen. Thi det Poetiske er jo det · guddommelige Islæt i den reen menneskelige Existents,
BI, s. 80 rnes Skryden, havde skuet det · guddommelige Islæt, hvormed Socrates gjennemvirkede
Papir 59 1 H. p. 137.): » det · guddommelige Kald, der udgaaer til Msk. for Chr. Skyld,
BI, s. 220 tivitet, var naturligviis det · guddommelige Kald, han havde, til at overbevise hver
BI, s. 100 . Ja han opfatter det som sit · guddommelige Kald, sin Mission, at gaae omkring hos
EE:10 ret med dem. / d. 2 Feb: 39. / Det · Guddommelige kan godt røre sig under de jordiske
TAF, s. 289 det siger ikke, at nu er den · guddommelige Kjerlighed blevet træt af at være
TAF, s. 289 rdet jo Intet udsiger om den · guddommelige Kjerlighed, men kun Noget om min. Ordet
TAF, s. 281 paa mig«. Uendelige · guddommelige Kjerlighed, som ingen Forskjel gjør!
NB26:26 nneskelige Grusomhed – den · guddommelige Kjerlighed. / / Den største menneskelige
NB31:86 en svag Forestilling om den · guddommelige Kjerligheds Lidelse. / » Slaae Laaget
Papir 464 det N. T. / Og see, Ordets · guddommelige Korthed i Bud og Befaling i Forjættelse
Papir 464 forvanskes den hellige Skrifts · guddommelige Korthed i Bud og Befaling i Forjættelser
Not1:7 uadskillelig forenet med den · guddommelige Krafts Fylde og gjennemtrængt af den
DD:75 i Hedenskabet overhovedet det · Guddommelige kun tilhører den subjektive Forestilling,
EE2, s. 109 blev et Spil med i Elskovens · guddommelige Leeg, naar det blev tillagt Gyldighed saaledes,
NB31:114 er nogen, lige overfor det · Guddommelige lidende for Slægtens Synd og raabende:
NB23:205 ghed. At Χstd. er den · guddommelige Lidenskabs Gude-Kamp med sig selv, saa
SLV, s. 157 re Eenhed, i det Religieuses · guddommelige Ligelighed. Hun synker kun, hun vil til
BI, s. 224 i i religiøs Henseende det · Guddommelige ligesaa meget fjernet fra Mennesket, som
KG, s. 128 for alle Mennesker fælles · guddommelige Lighed, at derfor, hvad enten et Menneske
4T43, s. 145 rst opbyggelig ved og i den · guddommelige Lighed, der oplader Sjelen for det Fuldkomne
4T43, s. 145 dt for Forskjelligheden, den · guddommelige Lighed, der som en Ild brænder i Forskjelligheden
DD:41 in Fornedrelses Tilstand havde det · guddommelige Liv ϰατα ϰενωσιν
KK:3 umiddelbare Bevidsthed om det · guddommelige Liv og Virken saa høit, at den Anseelse,
KG, s. 105 fatte, men kun troe, hvad den · guddommelige Lov maatte indrømme, at han var Lovens
4T43, s. 144 ort under Lighedens » · guddommelige Lov, at elske sin Næste som sig selv«
4T43, s. 145 Kun saaledes er Ligheden den · guddommelige Lov, kun saaledes er Striden Sandhed, kun
NB22:40 r, som overalt i Forhold til det · Guddommelige lutter Omvendthed. Thi saaledes taler jo
BI, s. 354 Den sjeldne Gave derimod, den · guddommelige Lykke, at kunne lade det poetisk Oplevede
NB13:50 u Slægten, og derved den · guddommelige Lære ind i Slægten, hans ubetingede
IC i menneskelig Skikkelse, at denne · guddommelige Lære, at disse Tegn og Under, som, skeete
NB24:20 nske forkaste denne – · guddommelige Lære, eller ganske finde Dig i den som
PS, s. 228 oget Menneske Noget, men hiin · guddommelige Lærer Alt, og maa, som hiin over sig
NB21:163 t erkjende, saa elske, det · Guddommelige maa man først elske saa erkjende. Pascals
IC thi det er efter den · guddommelige Maalestok) i Forhold til den Afgjørelse
NB32:63 , som forholder sig til den · guddommelige Majestæt – Χstheden behøver
DBD, s. 132 mod Christendommen, der i sin · guddommelige Majestæt foragter at betjenes ( som
OTA, s. 283 som aldrig ret saae den. Den · guddommelige Majestæt forsmaaer den synlige, den
NB32:124 d ham. Man glemmer, at den · guddommelige Majestæt har en Straf, hvilken han selv
NB33:53 d, at L. ikke løfter den · guddommelige Majestæt høit nok i Majestætiskhed.
SLV, s. 101 derdanig under Forelskelsens · guddommelige Majestæt opløfter jeg stolt mit Hoved
NB30:18 r mine Øine. / Og nu den · guddommelige Majestæt! Han tilbyder Alt – og
NB32:124 kameratlig Forestilling om den · guddommelige Majestæt, at Gud skulde ( ligesom Kamerat
KG, s. 69 og mellem den kongelige Lovs · guddommelige Majestæt, der gjør al Tingen til
NB29:107 thed, som kun er forbeholdt den · guddommelige Majestæt, er Χstd. i det nye Testamente
NB31:117 ade næsten spøger med sin · guddommelige Majestæt, og byder hver Enkelt det uendelig
NB30:50 elte – ja, saa er den · guddommelige Majestæt, ogsaa heri guddommelig, saaledes
Oi1, s. 132 t for at forholde sig til den · guddommelige Majestæt. Alt hvad der kun er til en
NB33:49 se det Majestætiske, den · guddommelige Majestæt. Her kan det blive det sande
NB29:106 Forbrydelse mod Χstds · guddommelige Majestæt; har Du vel betænkt det
NB32:51 at forkynde Χstd: den · guddommelige Majestæts Urokkelighed, der da ikke
IC, s. 72 / Men Indbyderen var just den · guddommelige Medlidenhed – og derfor offredes
IC, s. 72 n af at øve dem. Den sande · guddommelige Medlidenhed er derfor ubetinget Offeret,
IC, s. 72 dette gjør nu den · guddommelige Medlidenhed til Usandhed – ergo maa
IC, s. 70 ighed bestaaer. / Derimod den · guddommelige Medlidenhed, den grændseløse Hensynsløshed
IC, s. 70 sig blot en lille Smule i den · guddommelige Medlidenhed, det er, være dog noget
IC, s. 72 ergo maa den bort denne · guddommelige Medlidenhed. / Men Indbyderen var just
KG, s. 138 ngsløshed. Christendommens · guddommelige Mening er i Fortrolighed at sige til ethvert
KK:3 æbelse efter at opfatte det · Guddommelige menschengleich, det Mystiske empirisk,
BI, s. 277 elig Missionær. Denne hans · guddommelige Mission har Hegel ikke paaagtet, omendskjønt
BI, s. 226 etter han selv, hvorledes den · guddommelige Mission, han havde, berøvede ham Tid
BI, s. 221 r, at han skulde opgive denne · guddommelige Mission, vilde han aldrig antage, da det
BI, s. 351 r danner sig i Lighed med den · guddommelige Misundelse, der dog ikke er blot misundelig
PS, s. 231 ugtede sig selv med den samme · guddommelige Misundelse, med hvilken han tugtede Andre,
FB, s. 195 , om jeg saa tør sige, den · guddommelige Misundelse, medens det Geniale er Forkjærlighedens
KG, s. 102 ær ved at see paa ham; den · guddommelige Myndighed derimod er som lutter Øie,
TSA, s. 100 e guddommelig Myndighed. Den · guddommelige Myndighed er det qvalitative Afgjørende.
BOA, s. 216 ve guddommelig Myndighed. Den · guddommelige Myndighed er det qvalitative Afgjørende.
AE, s. 436 derom, og med det Religieuses · guddommelige Myndighed forvandle selv Talen derom til
TAF, s. 299 an saae Skyld og Synd! Denne · guddommelige Myndighed har kun han, Jesus Christus,
TSA, s. 107 ab af Dybsindig, men med sin · guddommelige Myndighed har sagt det.« Lad os
BOA, s. 223 kab af Dybsindig, men med sin · guddommelige Myndighed har sagt det.« Lad os
TSA, s. 100 han skal beraabe sig paa sin · guddommelige Myndighed og netop ved den, medens han
IC, s. 250 bedste Fortolker, men ved sin · guddommelige Myndighed paabyder Taushed, og bortskærer
TSA, s. 102 ostelen narret. Den Kaldedes · guddommelige Myndighed skulde netop være det sikkre
BOA, s. 218 postelen narret. Den Kaldedes · guddommelige Myndighed skulde netop være det sikkre
KG, s. 22 angeliums Ord. Thi Evangeliets · guddommelige Myndighed taler ikke til det ene Menneske
TSA, s. 102 r Guds Bestemmelse bruge sin · guddommelige Myndighed til at jage alle Næsvise bort,
BOA, s. 218 er Guds Bestemmelse bruge sin · guddommelige Myndighed til at jage alle Næsvise bort,
TSA, s. 104 dox specifike Qvalitet ( den · guddommelige Myndighed) forskjellig fra ethvert andet
BOA, s. 221 adox specifike Qvalitet ( den · guddommelige Myndighed) forskjellig fra ethvert andet
BI, note ede sig selv til Lærer. Den · guddommelige Myndighed, han beraabte sig paa, kan man
BOA, s. 211 menterer ikke derfra til dens · guddommelige Myndighed, han paaberaaber sig ikke dette
NB19:72 orskjellen, at Apostelen har den · guddommelige Myndighed, hvorimod Fordringen til at opgive
BI, s. 222 omskibet Existentsen, var den · guddommelige Myndighed, i Kraft af hvilken han practiserede
KG, s. 125 ftertryk paa den ham forundte · guddommelige Myndighed, mon det ikke næsten er mere
BOA, s. 217 han skal beraabe sig paa sin · guddommelige Myndighed, og netop ved den, medens han
JJ:111 , at han dog er kjendelig paa sin · guddommelige Myndighed, om den end fordrer Troen for
BOA, s. 215 postel er hvad han er ved sin · guddommelige Myndighed. – Dette Sidstes Tydeliggjørelse
TSA, s. 98 ostel er hvad han er ved sin · guddommelige Myndighed. 3) Geniet har kun immanent Teleologie;
NB19:71 nlunde det at lide, men den · guddommelige Myndighed. Alle Sandhedsvidnerne have jo
EE:190 ller aldrig fornægtet sin · guddommelige Myndighed. Den kommer til os i ydmyg Ringhed
BOA, s. 112 fangen i Lydighed under hans · guddommelige Myndighed: nei det gjør jeg ikke, og
BOA, s. 107 de, bøiende sig under hans · guddommelige Myndighed; eller Critikeren maa forstumme
EE1, s. 145 til Menneskelivet, hvad den · guddommelige Naade og Barmhjertighed er, det er endnu
BOA, s. 144 er strax have indseet, at den · guddommelige Naadegave har den Farlighedens discrimen,
Not1:7 . / c) mellem den msklige og · guddommelige Natur. NB / d) omvendt. / a) genus idiomaticum.
BB:37.3 ed undgaaer man blandt Andet ( o · guddommelige Nemesis!) at falde 1400 Alen ned under
AeV, s. 83 t nøies med Tænkningens · guddommelige Nydelse. Den existentielle Dialektik især
EE2, s. 144 lse, saa er Pligten netop den · guddommelige Næring, Kjærligheden behøver,
Papir 264:1 dighed i min saa at sige · guddommelige Nødv:, og i min tilfældige Endelighed
DD:131 f alle individuelle Træk i det · guddommelige Ocean; men ved en potenseret Bevidsthed,
KG, s. 113 r en Evighedens Forskjel, den · guddommelige og den blot menneskelige Forestilling.
TS, s. 54 r ere i Forhold til Gud og det · Guddommelige og den gudfrygtige Sandhed saa underfundige,
FB, s. 178 standig an paa Paradoxet, det · guddommelige og det dæmoniske; thi Taushed er begge
Oi3, s. 193 il Christendommen. Den er det · Guddommelige og det Guddommelige, der just fordi det
BI, s. 345 ve Andagtens Identitet af det · Guddommelige og det Menneskelige. / Disse metaphysiske
NB32:89 or forskjelligt er ikke det · Guddommelige og det Msklige! Det Mskliges Tilbøilighed
AE, s. 103 at trækkes med, den · guddommelige og forgudede Mediation, der gjør og
BI, s. 112 ed begge Arme omfavnede denne · guddommelige og i Sandhed beundringsværdige Mand,
F, s. 474 dring, at Manden ifølge alle · guddommelige og menneskelige Love er den Herskende,
EE2, s. 23 rskammenhed. Alt hvad der ved · guddommelige og menneskelige Love er etableret, det
3T44, s. 271 Og om det end er forbudet i · guddommelige og menneskelige Love, at begjære hvad
TSA, s. 71 At troe er at troe det · Guddommelige og Menneskelige sammen i Christo. At begribe
AE, s. 298 en Lære om Eenheden af det · Guddommelige og Menneskelige, om Subjekt-Objektet, for
Not1:7 rindelige Forbindelse af det · Guddommelige og Menneskelige, saaledes træder denne
Not1:7 44. / Den Forening af det · Guddommelige og Msklige, som fremlyser af Chr: Liv,
Not9:1 Forhold til Gud, det er den · guddommelige Opdragelse. Den trinvise Fremskridt viser,
NB24:139 yderste Conseqvents af den · guddommelige Opfattelse af Χstdom vil være:
NB24:139 lige omvendt til hinanden. Den · guddommelige Opfattelse er i Retning af Intensitet:
NB24:139 f Vrøvl. / Χstdom i den · guddommelige Opfattelse og i den blot msklige Opfattelse.
NB19:47 / Saa vil vel ogsaa Lidelsernes · guddommelige Ophøiethed lidt efter lidt røre og
NB25:47 gtskab med Gud muligt. / O, · guddommelige Ophøiethed, der ikke, som Hedningernes
AE, s. 375 den ligefremme Lighed med den · guddommelige Ophøiethed, saa maatte det Fortjenstlige
KG, s. 128 ens Ligelighed bort og dennes · guddommelige Opreisning, det er, antag, at den er glemt,
KK:3 in Sigselvopløften over det · guddommelige Ord bliver anseet for Middel til Forening
4T43, s. 140 tig til at høre efter det · guddommelige Ord, der lyder nu som fordum, naar Mennesket
KK:3 t under Løsrivelsen fra det · guddommelige Ord. Den historiske Fremtræden af S.
CT, s. 33 ise, nei ( o, Oprør mod den · guddommelige Orden!) at leve for at trælle; Fristelsen
CT, s. 147 dsomt at forstyrre Tingenes · guddommelige Orden, kan kun det Timelige tabes timeligt.
NB2:218 r et Exempel paa Eenheden af den · guddommelige Overflod og Sparsommelighed. /
EE1, s. 205 visser sig om hans næsten · guddommelige Overmagt; hun er Intet og er tillige blot
SD, s. 233 modation, at overføre det · Guddommelige paa det Menneskelige: i Eet kommer han
AE, s. 147 sætte denne Uendelighedens · guddommelige Paaholdenhed, der ethisk-psychologisk ikke
JJ:111 eg just ikke funden hos dem). Det · guddommelige Paradox er, at han bliver bemærket,
SLV at være Digteren, der ved sin · guddommelige Pathos fylder dette Intet og skaber ved
BI, s. 111 man vistnok tænke paa det · guddommelige Personlighedens Præsens, der bar Ironien,
SLV, s. 288 ri, mit Ønske, der er det · guddommelige Raseries Culmination i min Sjel, maa vel
Not6:34 sig i hans Favn; – og det · Guddommelige reflecterer sig dog langt skjønnere
NB4:72 iagtigt holder mig til det · guddommelige Regulativ, ikke at bekymre mig om den næste
BI, s. 188 citets Objectivitet, hvor det · Guddommelige ret egentlig havde Fodfæste paa Jorden,
Oi8, s. 363 til en saadan Lærer. / Den · guddommelige Retfærdighed / Hvis Du nogensinde har
SLV, s. 91 elte, thi kun Ægteskabets · guddommelige Retfærdighed formaaer bestandigt at
Oi8, s. 363 et Mindste. Dersom nemlig den · guddommelige Retfærdighed hurtigt greb straffende
SLV, note k feig eller meget dum. Og den · guddommelige Retfærdighed lader sig ikke imponere
DRT, s. 164 Retfærdighed, er voxet den · guddommelige Retfærdighed over Hovedet. /
Oi8, s. 364 yndens Vei: ham forbarmer den · guddommelige Retfærdighed sig over, og lader Straffen
Oi8, s. 364 Gud: hvor er Du frygtelig, Du · guddommelige Retfærdighed! / Ingen uroliges derfor
Papir 462 ret og Erindringen derom ( · guddommelige Retfærdighed!) er jo just de Herliges
BI, s. 162 r i dette Tusmørke, er den · guddommelige Retfærdighed, den Harmoni i Aandeverdenen,
Oi8, s. 363 l maa svares: det er just den · guddommelige Retfærdighed, der i sin frygtelige Strenghed
Oi8, s. 343 et Billede af Livet. / 6) Den · guddommelige Retfærdighed. / 7) Skjælv –
Oi8, s. 364 e af denne Indvending mod den · guddommelige Retfærdighed. Thi just for at være
Oi8, s. 363 rdiske Goder: hvor er saa den · guddommelige Retfærdighed? / Hertil maa svares: det
Oi8, s. 363 dig Styrelse; hvor er dog den · guddommelige Retfærdighed? Indgreb i Andres Eiendom,
NB10:180 paa Plutarchs Afhandling om den · guddommelige Retfærdigheds Langsomhed, en gribende
EE1, s. 373 ligger i hende, at hele den · guddommelige rige Natur i hende kan komme til Udfoldelse.
NB32:127 k med hvilke uhyre Tal det · Guddommelige rutter som var det Intet. Og Du derimod,
OTA, s. 366 eed jeg, at denne Tro er den · guddommelige Sammenføining i et Menneske, der, naar
EE1, s. 56 t Lykkelige i Historien, det · guddommelige Sammenspil af de historiske Kræfter,
DS, s. 238 underviste o: s: v:. Men den · guddommelige Sandhed! Dog at den bærer sig anderledes
KK:4 ige i dem med det Almene i den · guddommelige Sandhed. / Χsti Død har en tredobbelt
NB33:50 ( ifølge det n: T:) det · Guddommelige sat saaledes sammen med det at være
FB, note d hæftet Blikket paa den reen · guddommelige Side af dette Liv ( den fuldendte Seier),
Not9:1 en og som gjenfødt. / Den · guddommelige Skabelse. Gud staaer igjennem Verden i
NB30:14 d Frastødet. / Med Styrelsens · guddommelige Skarpsynethed er Alt lagt til Rette for
BI, s. 160 forgængeligt Tant, men det · guddommelige Skjønne selv i sit Væsens Eenhed?
SD, s. 208 er den Paastand, hvilken det · Guddommelige som Aktor tillader sig at nedlægge mod
NB30:50 en Enkelt. O, min Ven, den · guddommelige Souverainitet kjender kun altfor godt de
NB32:93 et Kunststykke: at tage den · guddommelige Splendiditet hen – – og saa
NB21:163 er, at Erkjendelsen af det · Guddommelige staaer i omvendt Forhold til Erkjendelsen
BI, s. 219 e Orakels Udsagn, der fra det · guddommelige Standpunkt seer aldeles det Samme. Og som
Not1:2 m Guds Ord i Skriften og den · guddommelige Stemme i Msk. Indre og er ligelangt fra
NB33:22 at lade dem høre feil. / Den · guddommelige Straf: at ignorere. / At dette efter Guds
BOA, s. 139 der sig ikke tænke, at den · guddommelige Styrelse ikke selv er opmærksom derpaa.
2T43, s. 55 lle Tanke bekjendte, at den · guddommelige Styrelse veed at ramme et Menneske, veed
EE2, s. 22 oragt vilde vende sig mod den · guddommelige Styrelse, der her ret antog Charakteer
NB34:29 std. slet ikke er til. / Den · guddommelige Styrelse. / / Styreren er jo en Allestedsnærværende,
BI, s. 223 e religiøs Uvidenhed om de · guddommelige Styrelser, Førelser med Mennesket, en
BI, s. 256 idligere har betegnet som den · guddommelige Sundhed, hvoraf Socrates maa have været
EE2, s. 119 gteskabelige Kjærligheds · guddommelige Sundhed. Selv i Goethes Wahlverwandschaften
KG, s. 212 ale, selv den hellige Skrifts · guddommelige Tale om det Aandelige er væsentligen
EE1, s. 236 es skulde forstaae Digterens · guddommelige Tale, som jeg – og maaskee hun. Tanken
Not4:40 for sige at Begrebet er den · guddommelige Tanke i Tingene, ell. det, Gud har for
BI, s. 86 ( saaledes som f. Ex. Christi · guddommelige Taushed ligeoverfor hans Anklagere), men
PMH, s. 79 kom til at tænke paa hiin · guddommelige Tid, da hele Verdens Befolkning var retfærdigen
BI, s. 349 rværende; eller om hiin · guddommelige Tidsfordriv ingen Virkelighed kan lade
NB25:63 altid vil i Maximum gjøre det · Guddommelige til Superlativet af det Msklige. /
BI, s. 221 ntede til den sidste Hvid det · guddommelige Tilgodehavende. Hvad Nemesis tidligere
Brev 118 tridt om man kan begribe de · guddommelige Ting, og saa ere Guds Tanker i de enkelte
CT, s. 206 uddommelig Trøst; og i den · guddommelige Trøst er altid Bod indeholdt og fordret.
BI, s. 101 i saaledes Ironien i hele sin · guddommelige Uendelighed, der slet Intet lader bestaae.
AE, s. 223 ennembrud, der svarer til den · guddommelige Underfundighed, at Gud intet, intet Paafaldende
FB, s. 119 e, rene, ydmyge Udtryk for det · guddommelige Vanvid, der blev beundret af Hedninger
AE, s. 128 i Alvor opløfter sig i det · guddommelige Vanvids hellige Spøg, sigende: lad mig
JJ:218 nskabet som Synd; dersom ikke det · Guddommelige var En saa helligt, saa man ikke kunde
BI, s. 217 Alt Liggende, det Evige, det · Guddommelige var han uvidende om, det vil sige, han
BI, s. 92 ytter Menneskene fast til det · Guddommelige ved at vise, at al Erkjendelse er Erindring,
EE1, s. 415 et er netop det Herlige, det · Guddommelige ved Æsthetiken, at den kun træder
NB23:84 tages forfængeligt; Det · Guddommelige veed nok at sikkre sig. / fordi han er
NB29:92 det Modsatte, den er blevet den · guddommelige Velsignelse over hele Endelighedens Bagatellerie
BI, s. 210 æske Liv, istedetfor denne · guddommelige Veltalenhed, hvoraf Alt gjenlød, at
KK:4 ribe som Modsætning til den · guddommelige Viden og Villie og Gudsselvvished som Salighed.
NB14:116 rig var det muligt, at det · Guddommelige vilde hjælpes ved et Sandsebedrag. /
2T43, s. 54 dre vilde ligesom komme den · guddommelige Vrede til Hjælp, at Straffen maatte
NB:17 ham, det var Hykleri med hans · guddommelige Vrede, thi ellers havde han været Sandheden
KG, s. 137 Blod i sine Aarer havde hiin · guddommelige Vædske, om hvilken Hedenskabet drømte
JC, s. 19 ophøiede Myndighed, Reglens · guddommelige Værdighed udviklede et nyt Sværmerie.
Not1:2 løftet og indlemmet i det · guddommelige Væsen. – Naturlig Religion. Act:
Not9:1 er han ene at betragte i det · guddommelige Væsen. Forholdet mell. Fader og Søn
LA, s. 100 usion omfreder Inderlighedens · guddommelige Væxt, der modner til Afgjørelser;
AE, s. 147 vorledes man da forklarer den · guddommelige Ødselhed, der bruger den uendelige Skare
Oi2, s. 154 e beskytter ( protegerer) det · Guddommelige! / At det er et Abracadabra, at det Menneskelige
NB12:75 resten begge forresten lige · guddommelige! Og nu denne Syllogisme, der i en Mellemsætning
NB24:139 Det kalder han ( og det er det · Guddommelige) at elske Gud og Msk, det er af idel Kjerlighed
BI, s. 188 gsaa af dette som objective ( · guddommelige) tilbedte Tanker, saa er netop ved Skyernes
NB25:85 orien / Ogsaa herpaa kjendes det · Guddommelige, at 1) Alt hvad der skeer, siges, foregaaer
FB, s. 186 ar den samme Egenskab som det · Guddommelige, at den Enkelte kan træde i et absolut
4T44, s. 317 de Gudfrygtiges Tale om det · Guddommelige, at dens Ord og Udtryk atter og atter gjenlyde
BA, s. 435 ig selv, for at udvides i det · Guddommelige, begyndte med at lukke sin Dør og gjøre
4T44, s. 317 e Menneskene en Tolk for det · Guddommelige, da det er dens Fordring at ville lære
Not1:7 ud, som Forherligelse af det · Guddommelige, der efter sin Natur var ophøiet over
Oi3, s. 193 en er det Guddommelige og det · Guddommelige, der just fordi det i Sandhed er det Guddommelige,
BI, s. 348 elbar Nærværelse af det · Guddommelige, der netop viser sig deri, at vor Virkelighed
IC, s. 126 l Forargelse. Christus er det · Guddommelige, det Absolute, derfor Peder til Forargelse.
IC, s. 96 ler opsætter sig mod dette · Guddommelige, det Bestaaende, ergo maa han jo noget nær
NB25:86 er ikke ret vil ind paa det · Guddommelige, det sande Χstlige, men dog ikke vil
NB29:80 n ikke mere kan bære det · Guddommelige, eller er det et Fremskridt i sand Religieusitet.
NB20:106 mellem det Msklige og det · Guddommelige, ellers er hele Χstd. Vrøvl som
AE, s. 69 ledes ydmygende sig under det · Guddommelige, elskende det Menneskelige, er kommen Guddommen
IC, s. 96 Guddommeligt, ansees for det · Guddommelige, er et Falsum, tilveiebragt ved Hjælp
Oi2, s. 154 t Menneskelige protegerer det · Guddommelige, er let nok at forstaae. Hvor i al Verden
IC, s. 96 ererer det Bestaaende som det · Guddommelige, et akustisk Bedrag, foranlediget ved, at
Oi3, s. 193 st fordi det i Sandhed er det · Guddommelige, for ingen Priis vil være et Rige af
FB, note ade kommer i Berøring med det · Guddommelige, først ved Augurens Udsagn, dernæst
BI, s. 111 et dem, og de forekom mig saa · guddommelige, gyldne, over al Maade skjønne og beundringsværdige,
AE, note k og siger: han hensynker i det · Guddommelige, han beder. Lad os blive ved det Sidste,
NB34:39 det kan umuligt være det · Guddommelige, her er jo ikke Noget at forarges over.
4T44, s. 317 høitideligere Tale om det · Guddommelige, hvad enten den Talende søger at fortolke
KG, s. 131 have en Modtagelighed for det · Guddommelige, hvilken saa let tabes i Aarene, i Handel
Not1:7 m om dennes Forening med den · guddommelige, hvilket betegnes ved ϑεανϑϱωπος.
BA, s. 405 t sig mod sig selv og mod det · Guddommelige, hvilket religieust Genie skulde der ikke
AA:12 saa at sige er indvoxet i det · Guddommelige, hænger fast dermed, om saa hele Verden
NB23:149 se! / O, hvor ophøiet er det · Guddommelige, ligesom hvor fornemt! Thi et Msk., selv
3T44, s. 247 g grundede længe over det · Guddommelige, medens han dog stundom selv forstod hvad
NB21:129 le ere Bestemmelser af det · Guddommelige, men han siger altsaa ikke: jeg tilgiver
FB, s. 153 ommen, men det Ethiske er det · Guddommelige, og derfor lader det Paradoxe deri sig mediere
IC, s. 96 siger sig selv at være det · Guddommelige, og nu ved Sandheds-Vidnet faaer dette at
NB14:116 igt vidende, at det er det · Guddommelige, og veemodigt vidende, hvor lidet det just
NB29:11 else er – og deri just det · Guddommelige, om det end tillige lader forstaae, hvorledes
NB28:9 tet. / Men Χstd. er det · Guddommelige, om vendt af det Msklige: den er saa langt
Papir 579 nskab, som kan bære det · Guddommelige, rigtignok derved, at Du paa den rædsomste
4T44 hans Liv længere bort fra det · Guddommelige, saa han fangen i det Daglige og Tilvante
BI n umiddelbar Ihændehaver af det · Guddommelige, saae nu Plato i Socrates. En saadan oprindelig
KK:4 i den anden det Msklige i det · Guddommelige, saaledes deler ogsaa den historiske Theologie
HG, s. 159 ligen ikke kunne bære dette · Guddommelige, som er det nye Testamentes Christendom;
Oi5, s. 233 nesker, som kunne bære det · Guddommelige, som er det nye Testamentes Christendom;
JJ:218 ing svarer til det i Sandhed · Guddommelige, som Forstanden ikke har hittet paa. Her
BI, s. 132 r nu størst Lighed med det · Guddommelige, Udødelige, Fornuftige, Eensartede, Uopløselige
IC, s. 98 taaende dømte, der var det · Guddommelige. » Hvad vil Du«, siger det
NB23:84 orandres ikke. Dette er just det · Guddommelige. / Χstus har ikke Det, hvortil han
NB31:3 gegang. / Det Msklige – det · Guddommelige. / / Msket er » et selskabeligt Dyr«,
NB27:22 / / Det Menneskelige – det · Guddommelige. / / Naar en msklig Souverain, om det saa
Oi2, s. 145 e beskytter ( protegerer) det · Guddommelige. / 5) Lovtale over Menneske-Slægten eller
PS, s. 233 ke Sindet til at forstaae det · Guddommelige. / Sæt, der var en Konge som elskede
Oi2, s. 154 harakteer af hvad den er: det · Guddommelige. / Tænk en Stats-Mand samtidig med Christendommens
JJ:259 ns hun var aldeles fordybet i det · Guddommelige. Ak! ellers har Forældrene gjerne saa
3T43, s. 96 ufuldkommen Lignelse af den · guddommelige. Den holder et vaagent Øie med ethvert
3T43, s. 97 ed er kun en Lignelse af den · guddommelige. Denne gaaer ogsaa til den Enkelte, og dens
NB32:63 n Tølperagtighed mod det · Guddommelige. Det at ville have en evig Salighed og –
NB12:134 valitative Møde med det · Guddommelige. Det Guddommelige er for dem et simpelt
NB34:39 vl skal være – det · Guddommelige. Dette vil sige, man maatte i en dybere
NB32:16 selv lært at det er det · Guddommelige. Forbliver Msket i den blot msklige Synsmaade,
SD, s. 208 r Menneskets Forhold til det · Guddommelige. Hvorledes forklarer da Christendommen dette
FB, s. 160 ene, og som saadant igjen det · Guddommelige. Man har derfor Ret i at sige, at enhver
FB, s. 194 e Paradox eller frelses i det · guddommelige. Man har nu Tid ud og Tid ind glædet
PS, s. 231 og i hvilken han elskede det · Guddommelige. Mellem Menneske og Menneske er dette det
NB22:86 r det msklige Begreb af det · Guddommelige. Nei, en hellig Skrift fordrer »
IC, s. 108 rende Udtryk i Retning af det · Guddommelige. Og da han vidste, at hans Disciple knurrede
RK lle » protegere« det · Guddommelige: begge Dele er lige bagvendt. /
NB23:135 an det som Kjendetegnet paa det · Guddommelige: det ringe Udvortes ( die Einfachheit der
PS, s. 236 k som forstod sig vel paa det · Guddommelige; dette Folk meente, at det at see Guden
NB25:44 erbeviist om, at han er det · Guddommelige; han vil saa gjerne at Folk, at ret Mange
NB19:34 or det Absolute, som er det · Guddommelige; i den Forstand har aldrig noget Msk. havt
BI, s. 347 , at det Nichtige i os er det · Guddommelige; thi vi ere jo det Nichtige, og hvorledes
BI, s. 347 er det Nichtige,) være det · Guddommelige? Endelig læres der, at vi selv kan erkjende
KG, s. 105 ghed ingen Forskjel, thi hans · guddommelige-menneskelige Kjerlighed var netop den ligelige til alle
LA, s. 101 den Myndighed, netop fordi de · guddommeligen have forstaaet Nivelleringens diaboliske
SLV, s. 351 re ikke bundne til mig, ikke · guddommeligen indsatte til mine Fortrolige, og ere de
JJ:92 ere han formaaer at erindre, desto · guddommeligere bliver hans Liv. / Det er curieust nok.
PS, s. 244 it Væsen har en mildere og · guddommeligere Deel ( σϰοπω ου
BA, s. 372 re eller at jeg saa skal sige · guddommeligere end hvad jeg formaaer, og jeg er overbevist
NB19:34 ndet Msk.: det er igjen det · Guddommeliges Absoluthed. / Dog det forstaaer sig, med
NB28:50 g, er tilladt eller ikke. O, det · Guddommeliges Dialektik hvor uendelig conseqvent! /
NB23:128 nei! Hvo fatter egl. denne det · Guddommeliges Fornemhed og Ophøiethed. Lad det være
NB30:108 mmede. Nei, den er med det · Guddommeliges frygtelige Skarpsynethed som beregnet paa
NB32:89 en gjensidig Qvitteren. Det · Guddommeliges Glæde er at tilgive Synd; som Gud er
EE:194 ndommen ikke, og hvis nu det · Guddommeliges Kald i et saadant Menneske i Fortvivlelsens
NB30:86 en om; just deri ligger det · Guddommeliges Lidenskab: det meest afgjorte Had til Alt
NB31:150 g hænger sammen med det · Guddommeliges Majestæt. / Gud er nemlig ikke en Majestæt
TSA, s. 102 æren og holdt den paa det · Guddommeliges majestætiske Afstand fra Næsviisheder,
BOA, s. 218 Læren og holdt den paa det · Guddommeliges majestætiske Afstand fra Næsviisheder,
NB34:13 Denne eneste Souverain, det · Guddommeliges Majestætiskhed – den maa nu gjøre
NB34:39 Naade, hvilket kommer af, at det · Guddommeliges Majestætiskhed aldeles ikke reflecterer
AE, s. 460 ra Umiddelbarheden, selve det · Guddommeliges Modstand mod en Existerende, der forhindres
Not6:13 er det ubevidste Offer, det · Guddommeliges molimina, – først i det Religieuse
DD:75 dvold, saa at netop denne det · Guddommeliges msklige Subjektivitet er Hedenskabets største
NB34:40 et Χstd, hvor alle det · Guddommeliges Mærker længst ere udviskede og hvor
NB27:50 e ingen Forestilling om det · Guddommeliges Ophøiethed! Naar vi blot kan have gode
Not5:9 reflectere derover, viser jo det · guddommeliges Prioritæt – / Idet Individet efter
NB34:10 igt! Χstd. er just det · Guddommeliges qvalitative Brud med det Msklige i det
NB35:24 ee. Qvantiteren – det · Guddommeliges Qvalitet er derfor heller ikke her. /
NB35:24 Paradoxe er Formen for det · Guddommeliges Qvalitet. / Χsthedens store Fortjeneste
NB35:24 gsaa Begreberne om. / Tag nu det · Guddommeliges Qvalitet. Msket befatter sig jo ogsaa med
Not6:13 om uformuende til at bære det · Guddommeliges Rørelser. Og saaledes gaae de igjennem
NB19:58 rst til sidst Scandale, det · Guddommeliges Scandale ( σϰανδαλον).
NB19:58 postlene: det var selve det · Guddommeliges Scandale. Men dernæst og i Christenhed
BI, s. 348 ment er Mennesket i denne det · Guddommeliges Slagskygge, tegner sine moralske Dyder
SLV, s. 29 : ex templo, fordi den er det · Guddommeliges Udgangspunkt i Livet, saa hvad der ikke
NB19:58 de i Himlen, thi kun det · Guddommeliges udvalgte Redskab formaaer eminent at reise
NB14:116 tøttes. Det er just det · Guddommeliges uendelige Fornemhed, at det vil ødsles,
NB4:41 s over Gud: han skulde opdage det · Guddommeliges uendelige Viisdom ogsaa i hans Liv –
IC, s. 97 rigtigt, nu er det Bestaaende · guddommeliggjort – dersom nu Christus kom til Verden,
IC, s. 99 er for et Bestaaende, der har · guddommeliggjort sig selv, seer det jo ud som gjorde han
IC, s. 98 indtraadt, og det Bestaaende · guddommeliggjort, saa er al Frygt og Bæven afskaffet.
IC, s. 97 oen hugget af, det Bestaaende · guddommeliggjort. / Og besynderligt nok, denne det Bestaaendes
IC, s. 97 i Udvikling. Det Bestaaendes · Guddommeliggjørelse derimod er det dvaske, verdslige menneskelige
IC, s. 99 e.« / Det Bestaaendes · Guddommeliggjørelse er Alts Verdsliggjørelse. Det Bestaaende
IC, s. 97 gt nok, denne det Bestaaendes · Guddommeliggjørelse er just den stadige Opstand, det idelige
NB30:14 en culminerer nemlig just i · Guddommeliggjørelsen af Ægteskabet, det er jo Gud selv der
EE1, s. 40 lt vil erhverves i Stilhed og · guddommeliggjøres i Taushed. Det er ikke blot om Psyches
PS, s. 290 enstand), om hans umiddelbare · Guddommelighed ( da dog Guddommeligheden ikke er en umiddelbar
NB24:35 an beviser Χstds Sandhed og · Guddommelighed af den Forvandling der foregaaer med Dem,
BI, s. 77 aabnedes for den umiddelbare · Guddommelighed i Christus; hvorimod Plato gjennem en digterisk
KK:2 da falder det hele Indhold af · Guddommelighed i ham alene og Gud er i sin subjektive
KK:2 on har Gud derved afstaaet, at · Guddommelighed nu ogsaa tilkommer Msk; men derfor bliver
Not9:1 – Uden Synd. Det er i · Guddommelighed nødv: indeholdt som Hellighed; som Msk.
KK:3 ver ved at benægte Christi · Guddommelighed og Forsoningens Objektivitæt Forløsningsværket
NB25:44 Sidste, han havde saa ikke · Guddommelighed til alligevel at sige det Første: kommer
NB14:87 Χsti Bevidsthed om sin · Guddommelighed træder saa stærkt frem: Den, som
IC, s. 89 ymring. Saa menneskelig i sin · Guddommelighed! Med Faderen veed han fra Evighed, at kun
EE2, s. 259 else af hendes Tilværelses · Guddommelighed, at hun tilsidst skulde tage Feil og troe,
EE2, s. 132 stillingen om Tilværelsens · Guddommelighed, eller Momentet forudsætter en Historie.
NB20:116 mere Beviis for Χsti · Guddommelighed, end naar saa er, saa at kunne bringe disse
Papir 66 af Chr:, at han skulde bevise sin · Guddommelighed, er en Urimelighed; thi var han virkelig
NB19:34 lene er et Beviis for Χstds · Guddommelighed, ganske anderledes end det af de 18 Aarhundreder.
IC, s. 113 ene, som havde troet paa hans · Guddommelighed, og i den Retning gaaet Forargelsens Mulighed
KK:2 æsenløs, en uerkjendelig · Guddommelighed, som ikke har Selv-Bevidstheden i sig, men
EE2, s. 286 ielse, en Følge af Livets · Guddommelighed. / » Et Menneske med saadanne udmærkede
NB20:70 ne. / Et nyt Beviis for Bibelens · Guddommelighed. / / Hidtil har man baaret sig saaledes
Not9:1 d er den i Gemyttet forenede · Guddommelighed. Det er Uskyld der svarer til Guds Hellighed.
PS, s. 290 lbare Guddommelighed ( da dog · Guddommeligheden ikke er en umiddelbar Bestemmelse, og Læreren
KK:2 lige Omskabelse, udelukket fra · Guddommeligheden; thi Arten er kun det upersonlige Almindelige,
KK:2 nkelt skal i sig kunne omfatte · Guddommelighedens Fylde; men denne skal adsplitte sig i en
NB29:104 , at den Fordoblelse som er det · Guddommelig-Majestætiske er os saa ganske fremmed, at vi Msker ingen
TSA, s. 71 r, hvad det er for Troen, det · guddommelig-menneskelige. Jeg kan forstaae mig selv i at troe; jeg
SLV, s. 29 strax« er den · guddommeligste af alle Kategorier og fortjener at hædres
AE, s. 420 en sjelden Leilighed til den · guddommeligste Morskab; thi at formaae tilsyneladende
AE, s. 134 igjen, ethisk forstaaet, den · guddommeligste Nydelse og Evighedens hjertestyrkende Vederqvægelse.
BI, s. 111 t de forstandigste, derpaa de · guddommeligste, og at de indeholdt de fleste Dydsbilleder
NB23:113 le Præster og Professorer. / · Guddommeligt – Mskligt. / Jeg mener at have forstaaet
PS sen, af Natur deelagtigt i noget · Guddommeligt ( Cfr. Phaedrus § 229 E). Dette synes
TSA, s. 70 rhindre sin Død, ikke blot · guddommeligt ( ved Hjælp af de tredive Legioner Engle)
AE, s. 420 aae tilsyneladende Alt og saa · guddommeligt at forstaae dette som et Sandsebedrag:
NB4:95 . / Og nu Χsti Lidelse: · guddommeligt at have Alt i sin Magt – og saa dog
NB28:40 g, sandelig« / / O, · guddommeligt at sige dette paa Korset, som Χstus
Papir 464.b verskuelsen. I Sandhed er det · guddommeligt at være kort: dette, ja det er vidtløftigt!
OTA, s. 258 Sandhed maatte lære af de · guddommeligt beskikkede Læremestere: af Lilierne
OTA, s. 269 saaledes for Alvor sigte de · guddommeligt beskikkede Læremestere: Lilierne paa
NB32:51 / Fra det Øieblik da de · guddommeligt beskikkede Lærere ophørte, og Χstd.
OTA, s. 275 et godt, at den er een af de · guddommeligt beskikkede Lærere, af hvilke vi skulle
OTA, s. 280 Ligeligheden ligeoverfor de · guddommeligt beskikkede Lærere: Lilierne paa Marken
FB, s. 168 som en Bog, der er lagt under · guddommeligt Beslag, og som ikke bliver publici juris.
BOA, s. 143 tte Øieblik er taget under · guddommeligt Beslag. Spørgsmaalet er da om den tjenende
AE, s. 194 eske, der hverken evigt eller · guddommeligt eller theocentrisk kan betragte det Evige,
SLV, s. 155 eed at føre, være mere · guddommeligt end det Ægtemanden veed at forstaae?
SFV, s. 103 erateurens Liv. Thi hvad der · guddommeligt er det Høieste, det vil den selvraadige
NB12:85 en Sag. / I Forhold til alt · Guddommeligt er det Paradoxe med, og derfor behøves
NB32:119 r vare i den, som toge den · guddommeligt forordnede Examen. Og saa kan den næste
KG, s. 133 re, hvad Kjerlighed er. Men · guddommeligt forstaaet er det, at elske sig selv at
NB22:116 amfund, et Rige maaskee. / · Guddommeligt forstaaet er dette dog endnu større:
KG, s. 138 at gjøre ethvert Menneske · guddommeligt forstaaet til en Konge, saa let, saa behændigt,
KG, s. 112 orstand, at Kjerligheden, den · guddommeligt forstaaet trofaste og oprigtige, af de
KG, s. 124 lt Andet end til Lovens Fylde · guddommeligt forstaaet, dersom han istedenfor af Kjerlighed
KG, s. 197 estilling. Christendommen er, · guddommeligt forstaaet, det høieste Gode, og derfor
KG, s. 200 nken om Gud, Tanken om, hvor, · guddommeligt forstaaet, Faren er, og hvilken Fordringen
KG, s. 112 t af Kjerlighedens Gjenstand, · guddommeligt forstaaet, Kjerlighed at fordre en saadan
KG, s. 111 er denne: er det virkeligen, · guddommeligt forstaaet, Kjerlighed at vise en saadan
KG, s. 113 ykkelige Kjerlighed. Han var, · guddommeligt forstaaet, Kjerlighed, han elskede i Kraft
KG, s. 113 Sammenstød, da er det jo, · guddommeligt forstaaet, netop Kjerlighed at fastholde
KG, s. 114 lære, hvad Kjerlighed er, · guddommeligt forstaaet. Christi Kjerlighed var ikke,
EE2, s. 147 over denne Vei vaager der et · guddommeligt Forsyn, som bestandig viser dem Udsigten,
CT, s. 316 rne, troer Du, at han – · guddommeligt havde opsamlet Smulerne! Saaledes ogsaa
NB24:79 i lidende Forstand) herskesyge, · guddommeligt herskesyge Religion: Χstdommen. /
LF, s. 18 der er Taushed, og ogsaa noget · Guddommeligt i denne Taushed. Derude er Taushed; og
NB31:30 ogsaa en Mulighed af noget · Guddommeligt i ham. Besvarelsen af dette Spørgsmaal:
PS, s. 251 yphon, eller om der var noget · Guddommeligt i ham. Hvad manglede han da? Syndsbevidstheden,
NB31:139 Christendommen er nu, med · guddommeligt Kjendskab til Msk-Naturen, lagt an efter
NB10:130 t det kun bliver nogle Faa. Saa · guddommeligt kunde intet Msk. tale, naar han vidste
EE1, s. 362 ligt Kys tager Noget, men et · guddommeligt Kys, der giver Alt, der giver Pigen Kyssets
EE1, s. 278 t, tvertimod den er et sandt · guddommeligt Liv, naar man ikke kjeder sig. Ja Lediggang
PS, s. 220 Theaet. § 149); og det var · guddommeligt meent, hvad Socrates ogsaa forstod, at
DS, s. 227 gle. O, det er saa mildt, saa · guddommeligt mildt – naar man selv er den Eneste,
AE, s. 445 ntetgjøres ved at tænke · guddommeligt om ham, men atter opreises ved den Tanke,
4T43, s. 147 t det apostoliske Ord som et · guddommeligt Omqvæd, der er istand til at fuldende
LA, s. 61 gs høie Rhythme, der under · guddommeligt Opsyn til Revue for de himmelske Hærskarer
SLV, s. 108 endnu større Salighed, et · guddommeligt poscimur, at han er og bliver uden Fortjeneste.
AE, s. 334 ære sandt, at Daaben er et · guddommeligt Regjerings-Pas for Evigheden; men naar
NB29:101 -Register – og dette · guddommeligt sanctioneret. Derfor havde Jøden heller
AE, s. 196 n abstrakte Sandhed, at evigt · guddommeligt seet er al Eiendom fælleds, vil være
NB28:73 ilde blive Offeret, han var · guddommeligt sikker paa sig selv: følgelig kan han
CT, s. 316 vert Øieblik kunde – · guddommeligt skaffe Overflod, troer Du ikke, at han
3T44, s. 251 ge, at al hans Travlhed dog, · guddommeligt talt, kun viser Misforholdet mellem den
SD, s. 210 g dette er da ingenlunde for · guddommeligt til at begribes), at En som nu endelig
FB, s. 202 e tale – han taler i et · guddommeligt Tungemaal, han taler i Tunger. /
PS, s. 219 om der nogensinde er givet et · guddommeligt Udgangspunkt, mellem Menneske og Menneske
FB, s. 180 lskede. Dernæst har han et · guddommeligt Udsagn for sig eller rettere imod sig,
BI, s. 299 ligger bag ved den. Den er et · guddommeligt Vanvid, der raser som en Tamerlan og ikke
NB23:113 – ak det er kun mskligt. · Guddommeligt var, om jeg kunde leve i Armod. Men jeg
SD, s. 155 her uventet, miraculøst, · guddommeligt viser sig Hjælp. Miraculøst; thi
NB25:38 n paa Græsk maatte kalde, det · guddommeligt Vovede, dannes det Tilbageholdende, eller
PS, s. 219 jerning han fuldkommede var et · guddommeligt Ærende ( cfr. Platos Apologi); om han
NB24:85 . / / Socrates meente at det var · guddommeligt Ærende han gik i, da han viste, at alle
Papir 397 enneske! Naar en Apostel i · guddommeligt Ærende har den ære at lide for Sandhed,
NB27:56 lde han ikke, thi han gik i · guddommeligt Ærende. Og nu Χstd! Den skulde
Oi6, s. 257 e«; naar en Apostel i · guddommeligt Ærinde har den Ære at lide for Sandhed,
DS, s. 221 Tjeners Skikkelse, hvis han, · guddommeligt ødselt, om jeg saa tør sige, slaae
NB27:38 sin Sags Rigtighed, det er · guddommeligt! / Gradationer i Guds-Forhold – Guds
NB20:116 orandrer ikke Indbydelsen. · Guddommeligt! / Gud – Χstus /
CT, s. 316 psamler hver en Levning. Hvor · guddommeligt! Thi eet Menneske kan ødsle, et andet
KG, s. 132 t Evige og ved » noget · Guddommeligt« havde forhindret sin Kjerlighed til Menneskene
KG, s. 285 uge det hedenske Ord » · guddommeligt«: det er en guddommelig Art Afsindighed,
EE1, s. 124 hi da vilde jeg sige, ganske · guddommeligt, – benyttet Pausen til at slynge Juans
IC, s. 96 et Bestaaende er blevet noget · Guddommeligt, ansees for det Guddommelige, er et Falsum,
NB20:116 en. Χstus veed evigt, · guddommeligt, at Alle behøve ham; han veed forud,
NB32:89 Synder / / er ikke blot saaledes · guddommeligt, at det kan Ingen uden Gud; men ogsaa saaledes
NB32:89 gen uden Gud; men ogsaa saaledes · guddommeligt, at man maa sige i en anden Forstand: det
BI, s. 208 etegnes noget Abstract, noget · Guddommeligt, der dog netop i sin Abstraction er hævet
DS, s. 211 Retning af det saadan mindre · guddommeligt, men mere menneskelig ligefrem, at have
AE, s. 198 Maade. / » Men evigt, · guddommeligt, og isærdeleshed theocentrisk seet er
EE2, s. 147 tion, fordi den udtrykker sig · guddommeligt, og siger ikke blot Du maa, men Du skal?
SLV, s. 77 ighed, ogsaa jeg tjener noget · Guddommeligt, og tilvisse jeg tjener ikke for Intet.
NB25:79 te om sig selv. At tale om noget · Guddommeligt, sandeligen det forslaaer ikke til at reise
IC, s. 89 for at frelse Alle, han, der, · guddommeligt, slet ingen Bekymring havde for at skaffe
NB21:36 r det hele staaende. / Det, · guddommeligt, Store er at give sig saaledes hen, at man
NB21:36 enneskeligt, Store, og det, · guddommeligt, Store. / / Det, menneskeligt, Store er,
AE, s. 196 digt skrigende paa, at evigt, · guddommeligt, theocentrisk seet er der intet Paradox.
AE, s. 194 tte og som altid sige: evigt, · guddommeligt, theocentrisk seet, er der intet Paradox
SLV, s. 111 des er Ægteskabet. Det er · guddommeligt, thi Forelskelsen er Vidunderet; det er
NB12:85 r ved at paastaae at det er · guddommeligt, ved befalende at trænge ind paa de virkelige
NB29:26 sten. / Menneskeligt – · Guddommeligt. / / Et Vers af Goethe, som jeg seer citeret
NB2:218 tigste opsamler Smulerne: det er · Guddommeligt. / Christendommen er visseligen ikke Tungsind,
AE, note de jeg tillade mig at finde det · Guddommeligt. / Det er upaatvivleligt med Hensyn til
NB32:146 , dette er jo herligt fast · guddommeligt. / Og de Faae, som see med Redelighed, hvorledes
NB25:44 rne, henrettede. / Dette er · guddommeligt. Af denne Replik alene beviser jeg, at Gud-Msket
IC, s. 96 verordentligt, næstendeels · Guddommeligt. De vilde nu vistnok alligevel have forargedes
NB27:38 og bange for mig. Men hvor · Guddommeligt: at indbyde Mskene til idel Lidelse og Qval;
OTA, s. 338 en er ham gavnlig, siger han · guddommeligt: den er let. Han siger menneskeligt: det
SLV, s. 169 fortvivle, at ville fraliste · Guddommen Aand og ikke tage mod denne paa den Maade
SLV, s. 169 aa den Maade det har behaget · Guddommen at uddele den, eller hvorledes et Menneske
NB31:30 Classer ( Dyret og det med · Guddommen beslægtede) er: vil Du, at et andet
KK:5 aabenbarende Gud; ikke blot er · Guddommen den samme i Skabelsen som i Forløsningen,
NB29:104 saaledes fast paa Sit, er · Guddommen denne uhyre Egoitet, at summa summarum
FB, s. 182 erer intet privat Forhold til · Guddommen deraf. Han kan gjøre hvad han vil, hvad
EE2, s. 136 som en Person i det Skuespil, · Guddommen digter, hvor Digteren og Souffleuren ikke
AA:12 min Bestemmelse, at see, hvad · Guddommen egenlig vil, at jeg skal gjøre; det
AE, s. 68 e Opløb bliver udenfor. Og · Guddommen eier dog vel det Kostbareste; men den veed
Not6:13 det er de Fibre igjennem hvilke · Guddommen fastholder Existentsen. Man skulde jo altsaa
SLV, s. 73 uddommen, maa indblæses af · Guddommen for at kunne tale værdeligen, og altsaa
Not11:32 otens ikke som Personlighed. Er · Guddommen først absolut i de 3 Personligheder,
KK:11 ke Bevidsthed kun kan opfatte · Guddommen gjennem Naturanskuelsens Medium er Ideen
SD, s. 211 Uvidende, og derfor kjendte · Guddommen ham at være den meest Vidende. –
BA, s. 390 ii), ved hvilket Ord brugt om · Guddommen han tillige betegnede hans kraftige Bistand.
NB24:85 uvidende – ganske rigtigt, · Guddommen havde jo heller ikke den Gang ladet høre
KK:11 Aanden er ubekjendt, anskues · Guddommen i de forskjelligste Ktisiomorphismer snart
KK:5 samme, og den hellige Aand er · Guddommen i Kirken. / Sabellius antager vel den samme
FF:158 hver sin Idee, glemmer imidlertid · Guddommen ikke sine store Planer, og naar Ingen venter
BI, note t skulde være i Jorden, naar · Guddommen ikke vilde det, tiltrods for alle menneskelige
BI, note andt Frugtbarhed i Jorden, naar · Guddommen ikke vilde det. Thi den Uvidenhed om sin
FB, s. 153 raham. Et saadant Forhold til · Guddommen kjender Hedenskabet ikke. Den tragiske
KK:11 s religieuse Grundforhold til · Guddommen lader sig i Almdl. betegne som et gjenem
LA, s. 104 tet, fordi han ikke lystrende · Guddommen lærte at elske Menneskene uendeligt
Papir 68:2 Straf for Overtrædelser; men · Guddommen maatte jo ( ligesom nu den Christne) indsee,
EE:99 et Standpunkt, der troer at komme · Guddommen nærmere ved Talent og Virtuositæt
SLV, s. 410 ed, der ellers er forbeholdt · Guddommen og Evigheden og de Afdøde. Forsaavidt
BI, s. 97 pfattelse af Forholdet mellem · Guddommen og Mennesket, hvor der vel er et Vexelforhold,
TTL, s. 408 guddommelig Misundelse, hvori · Guddommen satte Priis paa sig selv, bestemte Forholdets
SLV, s. 73 e værdeligen, og altsaa af · Guddommen selv læres, hvad han skal sige, saaledes
TS, s. 106 var en Gang, da det behagede · Guddommen selv, om jeg saa tør sige, at være
KK:11 sse Theophanier fremtræder · Guddommen som en virkelig Person, men Gudskikkelserne
Not11:35 e Proces er blot naturlig, · Guddommen tager ikke Deel deri, ja er udelukket.
BI, note atter var redebon til at komme · Guddommen til Hjelp for at overbevise Menneskene.
BI, s. 100 forekommer ham saa, at komme · Guddommen til Hjælp og vise, at han ikke er det.
AE, s. 69 e det Menneskelige, er kommen · Guddommen til Hjælp ved i sit Forhold til Andre
EE2, s. 239 Menneskeliv, at man kan komme · Guddommen til Hjælp, kan forstaae ham, og det
BI, s. 350 ja han synes snarere at komme · Guddommen tilhjelp, hvorimod den Anden synes at lægge
BI, s. 345 ee den Synergisme, der kommer · Guddommen tilhjelp, i det andet den Anger, der ikke
BI, s. 348 Ironien seer den som saadan, · Guddommen tilhjelp. Længere kan jeg ikke gjennemføre
LA, s. 103 dens Trøstesløshed, men · Guddommen tillader det, og vil med Individerne ɔ:
LA, s. 103 hans Afskeed, fordi han blev · Guddommen utro og vilde spille Auctoritet, fordi
SD, s. 211 just af Ærbødighed for · Guddommen var han uvidende, at han, forsaavidt en
4T44, s. 296 t Jordiske, har sagt det, at · Guddommen var salig, fordi han Intet behøvede,
FB, s. 153 Kunde der være Tale om, at · Guddommen var vred, da var han jo kun vred paa Abraham,
OTA, s. 241 dte, og evigt i Slægt med · Guddommen ved den Evighedens Opgave at ville Eet?
EE2, s. 298 øn, hun ligesom bevæger · Guddommen ved sine Taarer, derpaa kommer Manden med
AE, s. 68 am. Hvorfor skulde ikke ogsaa · Guddommen vide at holde sig selv i Priis! Overalt
FB, s. 187 nder Hvile i Modparadoxet, at · Guddommen vil frelse Agnete. ( Saaledes vilde vel
Oi8, s. 345 ethed, saa rundhaandet er kun · Guddommen! / Og dog see lidt nærmere til. Talen
SFV, s. 87 ts« Slægtskab med · Guddommen, afskaffer det eller forvandler det til
BA, s. 390 e Forstand sagde Latineren om · Guddommen, at han er præsens ( præsentes dii),
AA:12 inderlig har levet sig ind i · Guddommen, at han ligesom Johannes fordum kan siges
BA, s. 450 sede paa sin Speculation imod · Guddommen, at han pludselig blev dum, da skal det
FB, s. 182 at lade i engere Forhold til · Guddommen, bliver hverken Gjenstand for dens Naade
FV, s. 26 get fast, trænger til, hvad · Guddommen, den Kjerlige og i Kjerlighed, opfandt,
EE2, s. 231 er Mystikeren i Beskuelsen af · Guddommen, dens Billede speiler sig mere og mere i
NB27:32 lig. Et saadant Væsen er · Guddommen, der derfor stedse nyder en enkel ( eenfoldig)
PS, s. 241 stjal Slægten, men bestjal · Guddommen, eller ligesom stjal ham bort, og gudsbespotteligen,
CT, s. 307 skal betegne vort Forhold til · Guddommen, er det dog et maadeligt og et halvsandt
NB31:99 en denne uhyre Majestæt, · Guddommen, har om man saa vil kun sin Moerskab af
FB, s. 154 en Enkelte havde misforstaaet · Guddommen, hvad Frelse var da for ham? Den tragiske
SLV, s. 73 is. Som den, der skal tale om · Guddommen, maa indblæses af Guddommen for at kunne
FB, s. 153 ke i noget privat Forhold til · Guddommen, men det Ethiske er det Guddommelige, og
OTA, s. 332 Slægt, vel i Slægt med · Guddommen, men ogsaa vanslægtet mere eller mindre.
Oi9, s. 380 at være i Slægtskab med · Guddommen, og at denne Stræben gjør Livet vanskeligt,
LA, s. 103 Nivelleringen selv er ikke af · Guddommen, og ethvert godt Menneske vil have Øieblikke,
NB21:90 delig er Intet, det kan kun · Guddommen, og Mennesket kan end ikke ved sig selv
Papir 61:1 en universel Indretning af · Guddommen, som et Hvilepunct for Alle, men som en
EE2, s. 232 i hvilket han ene kan tiltale · Guddommen, som han har forelsket sig i. Som i Jordlivet
LA, s. 101 lge af en privat Instrux fra · Guddommen, thi dette er jo netop Propheternes, Dommernes
Papir 525 r tale saaledes, for strengt af · Guddommen, thi Herre Gud denne forkiælede sølle
IC, s. 139 uden al Frygt og Bæven for · Guddommen, uden den Dødskamp der er Troens Fødsel,
NB22:4 at ville rive Sløret fra · Guddommen, vil jeg rive Sløret fra al det menneskelige
SFV, s. 86 er at være i Slægt med · Guddommen. – Verdsligt, timeligt, travlt, selskabeligt-venskabeligt
FB, s. 165 en værdig Forestilling om · Guddommen. / Men hvorledes da hade dem? Jeg skal her
IC, s. 224 at være i Slægtskab med · Guddommen. Dette var den stridende Kirke; Satan selv
LF, s. 18 ennesket er i Slægtskab med · Guddommen. Digteren siger: Talen er Menneskets Fortrin
BA, note en, og tillige om et Tungsind i · Guddommen. Dog er det fornemlig Hovedtanken i Schelling,
JC, s. 35 det troede han var forbeholdt · Guddommen. Han kunde heller ikke fatte, i hvilket
FB, s. 195 liger sig i Kjærlighed til · Guddommen. Her ligge psychologiske Opgaver, som man
BI, s. 223 er andet endeligt Forhold til · Guddommen. Herom erindrer allerede det tidligere af
SLV, s. 321 en der saa dybt har beundret · Guddommen. Lad saa Krøniken tale om Konger, som
AE, note e er Feighed og Svigagtighed mod · Guddommen. Selv det Visseste af Alt: en Aabenbaring,
KK:4 n inderligste Identitæt med · Guddommen; men Mediationen var ganske udvortes, saa
Brev 311 r bag hvilket man skal ane · Guddommen; men nu kom Mynsters Gjensvar i Videnskabsskriftet
KK:11 er den væsenlige Form for · Guddommens Apparents. De græske Guder ere ei abstrakte
BOA, s. 137 for alle, han er ikke bleven · Guddommens Befuldmægtigede eengang for alle, men
AA:12 fordum kan siges at hvile ved · Guddommens Bryst, til den, der i dyrisk Raahed misforstaaer
Not11:24 iche Seyn. Dette er altsaa · Guddommens egen Lov, kun fordi das unv: S. kommer
KG, s. 166 e Væsen er taget med ind i · Guddommens Enighed. Betyder denne Tredie, at Kjerlighedens-Forhold
AE, s. 142 r en Individualitet, paa hvem · Guddommens evige Præg, der præger sig ud i det
BI, s. 223 etiske Uvidenhed, for hvilken · Guddommens evige Væsen blev en Hemmelighed, maa
LA, s. 103 n venter! Saa spring da til i · Guddommens Favn.« Men om det var den meest
JJ:160 te der griechichen Philosophie. / · Guddommens Forhold til Mennesket saaledes som al Philosophie
EE2, s. 233 ældighed som Gjenstand for · Guddommens Forkjærlighed. Herved nedværdiger
BI, note hi i Christo boede umiddelbart · Guddommens Fylde, og hans Forhold til Verden er et
Papir 33 fordi han er et udvalgt Redskab i · Guddommens Haand; men i det Øieblik, han indbilder
BI, s. 356 nneskeslægtens, men selv i · Guddommens Hemmeligheder falbydes for saa godt Kjøb,
BI, note rves in concreto, indtil atter · Guddommens Kald gjenlød i hans Indre, og han da
BOA, s. 149 selv, men ogsaa Udtrykket for · Guddommens Kjerlighed til det Almene, at Ingen skal
SLV, s. 105 ikke saaledes omstraales af · Guddommens Klarhed, at alle Gjøglebilleder, dannede
BA, note est o. s. v. fornemlig betegner · Guddommens Lidelser for at komme til at skabe. I Berlin
Papir 541.c le de Andre? / ( og det er jo · Guddommens Maal) / og i det uhyre Tal af Millioner
NB21:12 hvorfor? Just fordi han har · Guddommens Magt til at hæve Sandsebedragene. Det,
BI, note Forestillingen om Mennesket som · Guddommens Medarbeider, og den deri givne reale Existents
BI, note rksomme, at de ikke engang vare · Guddommens Medarbeidere, at deres hele travle Virksomhed
BOA, s. 149 gt under det Almene. Dette er · Guddommens Misundelse paa sig selv, men ogsaa Udtrykket
NB7:73 es saaledes? Og hører der ikke · Guddommens Mod til paa det Vilkaar at prædike Omvendelse;
NB8:24 en Tanke, at Graad skulde være · Guddommens Opfindelse, Latter Djævelens. Det er
LA, s. 102 ndsomhed istedenfor at lystre · Guddommens Ordre, den vrede, men dog saa naaderige
F, s. 498 det Sprog, der føres i hiint · Guddommens Raad, til hvilket ligesaa lidet Philosopher
Not13:20 thetisk Forstand Entelechie; og · Guddommens Salighed bestaaer ikke i Beskuelse, men
FB, s. 178 monen, men Taushed er ogsaa · Guddommens Samviden med den Enkelte. / Inden jeg imidlertid
EE1, s. 166 Vel paastaae Menneskene, at · Guddommens Stemme ikke er i det fremfarende Veir,
LF, s. 18 han ikke blot ikke at fornemme · Guddommens Stemme, men ikke engang at fornemme, at
BOA, s. 132 Skatten ud, eller at fornemme · Guddommens Stemme; han spøger letsindigt med det
LF, s. 18 er Digteren nemlig at fornemme · Guddommens Stemme; i Menneskenes travle Talen mener
CT, s. 133 selv være fattig. Dette er · Guddommens Tanke, forskjelligt fra hvad der opkom
EE:151 ne mene, al Erkjendelse, ja selve · Guddommens Tilværelse er Noget, Mskheden selv producerer,
LA, s. 103 ae selv gjøre Springet, og · Guddommens uendelige Kjerlighed skal ikke blive dem
BI, s. 221 var den evige Actor, der paa · Guddommens Vegne ubøieligt udpantede til den sidste
EE2, s. 322 en eneste, der kunde standse · Guddommens Vrede, var der blandt alle dem, for hvis
Papir 96:1 men dog indskrænket som jeg. · Guddommens Værker ere mig for store; jeg maa tabe
EE2, s. 324 phøiede Forestillinger om · Guddommens Væsen, denne Kløgt forraader, eller
OTA, s. 424 ke glemme dette, – med · Guddommens ægte Mærke, saa det vi, eenfoldigt
BA, note isse Udtryk betegner han nemlig · Guddommens, om jeg saa tør sige, Skaber-Veer. Med
NB18:27 med Din Maalestok, der var · Guddommens. / See saaledes skulde det vel være.
NB25:81 Thi hvilken Egoitet er ikke · Guddommens: at ville elskes saaledes som Gud ifølge
NB19:34 ethed, som atter kun kan være · Guddommens: roligt hvilende i Forestillingen om sin
EE:24 ens Tid er forbi, da den hele · guddoms Fylde ikke længere kunne rummes i jordisk
BI, s. 111 « Han har skuet disse · Guddomsbilleder. Skal man nu tænke paa Noget herved,
BI, s. 111 jeg ikke, om Nogen har skuet · Guddomsbillederne i hans Sjæl. Jeg har engang skuet dem,
LP, s. 21 e rigtigt, findes en Fylde, en · Guddomsgnist, der, omhyggeligt pleiet, kan gjennemgløde
EE:6 vidne for Christus, greben af hans · Guddomskraft. / d. 1. Feb. 39. / Du mit Hjertes Herskerinde,
Papir 216 lede Prindser og Prindsesser med · Guddomskraft. / Dansk. Ugeskrift. 4 B. p. 338. ( i et
Papir 224 hævet evigt og uforanderligt · Guddomsord. Ja om det end ikke ganske er givet ham
Papir 406:3 drig synes mig træder · Guddoms-Værdigheden, Bevidstheden om at være Gud stærkere
Papir 47:2 bagvendt. / Guldkorset – · Guddrun – / Løgne i Fortællingerne.
NB33:41 e Magt sammenlignet med det · Gudds uendelige Magt. Nei Misforholdet er langt
LA, s. 66 ause ordknappe Afgjørelses · Gudebarn føder Generationen en Forstandens Skifting,
JJ:39 oder til et Barn, der vil blive et · Gude-Barn, hvis Du tier, kun et Msk, hvis Du forraader
FB, s. 177 øde et Barn, der bliver et · Gudebarn, hvis Du tier, men et Menneske, hvis Du
NB14:127 deres lille Sophie for et lille · Gude-Barn. Lutter Blødagtighed. Overhovedet er
FB, s. 158 der paa Stads og leger med et · Gudebarn. Naar hun da desuagtet sagde: see jeg er
JJ:39 ert Msk, der veed at tie bliver et · Gudebarn; thi i Taushed ligger Besindelsen paa sin
AE, s. 544 en Daarskab. Christus bliver · Gudebarnet, eller for det lidt ældre Barn den venlige
EE2, s. 202 m, han kan ikke bære disse · Gudebilleder i sig midt i Livets Forvirring, ikke gaae
NB12:34 nskuelse svarer til Hedenskabets · Gude-Billeder. / Det Bestikkende ved Martensen, er denne
Not11:38 ervielheit, den dionysiske · Gudefleerhed ( man har fundet etsteds Dionys afbildet
NB23:205 en guddommelige Lidenskabs · Gude-Kamp med sig selv, saa i een Forstand vi Msker
Papir 478 t Raffinement! – som · gudelig Aands-Frihed i Modsætning til pietistisk
OTA, s. 282 er, hvad man tør kalde en · gudelig Adspredelse, der ikke som den verdslige
NB11:232 og Fuglen) skal være en · gudelig Adspredelse, saa skal Talen om Miraklet
Brev 37 ogsaa heri ligger en uendelig · gudelig Adspredelse. Men jeg afbryder, jeg kan
NB28:91 re omtrent Ingenting, eller en · gudelig Bestyrkelse i at eftertragte det Endelige.
4T44, s. 369 kal være en Gud til og en · gudelig Betragtning af Livet. Kommer her det Barnlige
Papir 340:15 ift, hvorfor mon enhver · gudelig Betragtning har en Forkjerlighed for Halte
TTL, s. 448 d, naar den bliver det for en · gudelig Betragtning, at den Eenfoldige hurtigt
2T43, s. 50 ig Kløgt og Tvivl ved en · gudelig Betragtning, at man altid bør takke
DS, s. 233 vil glæde Dig! Dette er en · gudelig Forstaaelse af det at arbeide. –
DS, s. 233 Men der er en endnu høiere · gudelig Forstaaelse, hvilken vi lære af Fuglen:
Papir 449 kke er Χstd. / Men – · gudelig forstaaet – Ulykken er just den,
CT, s. 151 d første Øiekast synes. · Gudelig forstaaet er det aldeles, aldeles ligegyldigt,
TS, s. 68 øge Dig i Vittigheder ( thi · gudelig forstaaet gjør Vittighed sandeligen
OTA, s. 224 t være veltalende er dog, · gudelig forstaaet, en Spøg ligesom det at være
TS, s. 41 arbeidet, tværtimod det er, · gudelig forstaaet, en Ufuldkommenhed og Svaghed.
TAF, s. 286 lteret kunne gaae bort, saa, · gudelig forstaaet, let om Hjertet som et nyfødt
SFV, s. 40 af Dagen. Og derimod en, · gudelig forstaaet, ret anvendt Time, en Time levet
Papir 394 Stiil. / I en høiere, i · gudelig Forstand beklager jeg mig imidlertid dog
TTL, s. 409 haaber at blive Øverste, i · gudelig Forstand er det omvendt, jo mindre han
EOT, s. 264 relse er jo just ( især i · gudelig Forstand, og atter, især i Forhold
CT, s. 323 gere det bliver, at det er en · gudelig Handling Du har for, i samme Grad dybere
NB29:95 Pøbelen til Hjælp men · gudelig Indsigelse, der derfor endog vover at vise
CT, s. 267 nhver hellig Stemning, enhver · gudelig Længsel, der dog vel i langt dybere
Papir 452 . / Overhovedet er Loven for al · gudelig Meddelelse: at det er sandt. Hvorfor er
TTL, s. 423 lig Lykønskning er, men en · gudelig Opfordring, ikke de Elskende som Seirende,
DS, s. 232 ske! Vil Du aldrig lære, i · gudelig Opløftelse, som Fuglens, at forstaae:
NB2:255 uskyldigere end vor Tid. / · Gudelig Parleur / eller / Haandbog for Præster
Papir 453 til en vis Grad«. · Gudelig Sag er: Enten-Eller. / Vil Samtiden have
Papir 453 e?« / Fordi det er · gudelig Sag. Al Politik er saadan » til
DS, s. 171 d ere det i Forhold til Gud og · gudelig Sandhed, vi have rettet hele vor Opmærksomhed
NB13:92 l at undgaae. Dog er det en · gudelig Spøg; thi just idet jeg smiler af mig
Oi5, s. 228 t, hvor Præsten ( en Slags · gudelig Stats-Musicant) lader, for Penge, Christendommen
NB14:29 Tilfældet i Forhold til · gudelig Stigen, at der beder den Kaldede for sig
FV, note t er Redupplikationen og al sand · gudelig Stræbens Ueensartethed fra verdslig
AE, s. 42 et te deum af hele Folket til · gudelig Taksigelse for den » mageløse
TTL, s. 447 ere vi jo enige, m. T., at en · gudelig Tale aldrig bør være splidagtig,
AE, s. 436 a vanskeligt er det blot i en · gudelig Tale at bringe Dyrehaven og Tanken om Gud
AE, note man bruger Guds Navn, ogsaa en · gudelig Tale. Nei, en æsthetisk Livs-Anskuelse
NB23:89 kan Instructeur Nielsen ogsaa. / · Gudelig Underfundighed. / Da verdslig Klogskab
NB14:147 lges en ganske ny Form: · gudelig Underholdning ( Morskabslæsning) til
NB14:2 , lagt an til Taler ell. til · gudelig Underholdning til Opbyggelse / p. 219 o:
Papir 322 og Den. / Til:     Noget om · gudelig Veltalenhed / En besynderlig Climax. /
Papir 319 Noget om · gudelig Veltalenhed. / Det hele forkeerte Maade
Papir 323:1 med det Ord: amen. / Noget om · gudelig Veltalenhed. / Exempler: / Man siger fE
4T44, s. 368 den Forstand ikke just meget · gudelig. / Vanskeligheden begynder, saasnart de
AE, note ds Navn nævnes, saa er Talen · gudelig. Paa den Maade blev det at bande, naar man