S.K. Søren Kierkegaards Skrifter
 

Søren Kierkegaards Skrifter

elektronisk version 1.8.1

ved Karsten Kynde


ISBN 978-87-993510-4-6


Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg

Grafik Karen-Margrethe Österlin


© Søren Kierkegaard Forskningscenteret

København 2014



Andre udgaver








Version 1.8.1, 2014

LP
Af en endnu Levendes Papirer
BI
Om Begrebet Ironi
EE1
Enten - Eller. Første Deel
EE2
Enten - Eller. Anden Deel
G
Gjentagelsen
FB
Frygt og Bæven
PS
Philosophiske Smuler
BA
Begrebet Angest
F
Forord
TTL
Tre Taler ved tænkte Leiligheder
SLV
Stadier paa Livets Vei
AE
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
LA
En literair Anmeldelse
OTA
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand
KG
Kjerlighedens Gjerninger
CT
Christelige Taler
LF
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen
TSA
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger
SD
Sygdommen til Døden
YTS
»Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«
IC
Indøvelse i Christendom
EOT
En opbyggelig Tale
TAF
To Taler ved Altergangen om Fredagen
FV
Om min Forfatter-Virksomhed
TS
Til selvprøvelse Samtiden anbefalet
DSS
Dette skal siges; saa være det da sagt
HCD
Hvad Christus dømmer om officiel Christendom
GU
Guds Uforanderlighed
OiA
Et Øieblik, Hr. Andersen!
JC
Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est
PMH
Polemik mod Heiberg
BOA
Bogen om Adler
SFV
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed
BN
Den bevæbnede Neutralitet
PCS
Hr. Phister som Captain Scipio
DS
Dømmer selv!
Oi10
Øieblikket Nr. 10
Løse papirer 592-596, supplement
Brev 1-42
Familien Kierkegaard
Brev 43-69
Studiekammerater og bekendte
Brev 70-78
Familien Heiberg
Brev 79-119
Emil Boesen
Brev 120-126
Kongehuset og offentlige myndigheder
Brev 127-160
Regine Olsen, gift Schlegel
Brev 161-170
Lærere
Brev 171-207
Familien Lund
Brev 208-233
Sekretær, bogtrykker, redaktør
Brev 234-240
Gejstlige
Brev 241-258
Følgebreve, takkebreve, anmodning
Brev 259-275
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
Brev 276-307
Rasmus Nielsen
Brev 308-318
Læserinder
Ded
Dedikationer
              Vejledning
IC, s. 92 nne » begribe« · Gud-Mennesket – det kan man godt begribe; thi Speculationen
SD, s. 229 ristendommen, at Læren om · Gud-Mennesket ( christelig forstaaet vel at mærke
IC, s. 93 il Christus som Christus, som · Gud-Mennesket ( dette er den væsentlige Forargelse,
IC Gud-Mennesket er Troens Gjenstand. · Gud-Mennesket ( og herved forstaaer Christendommen, som
IC, s. 9 elsen Gud i Sammensætningen · Gud-Mennesket / / / C. / Den væsentlige Forargelses
KK:2 denne levende Eenhed af sig og · Gudmennesket absolut Aand. – Hvorledes hænger
IC, s. 143 ieblik mellem den Enkelte og · Gud-Mennesket det svælgende Dyb, over hvilket kun
IC igefremme Kjendelighed, og saa var · Gud-Mennesket en Afgud; den ligefremme Kjendelighed er
IC, s. 131 er, at ligefrem Meddelelse er · Gud-Mennesket en Umulighed, thi da han er Modsigelsens
IC, s. 128 ar Vildfarelsen i Forhold til · Gud-Mennesket enten den, at man paa en eller anden Maade
IC, s. 128 rende Medium, istedetfor at · Gud-Mennesket er Eenheden af at være Gud og et enkelt
IC, s. 92 ybsindig Øienforblindelse. · Gud-Mennesket er Eenheden af Gud og et enkelt Menneske.
IC, s. 9 estemmelser / / / / § 1. / · Gud-Mennesket er et » Tegn« / / /
IC il et blot Menneske. / § 1 / / · Gud-Mennesket er et » Tegn« /
IC, s. 131 Hjerternes Tanker aabenbare. · Gud-Mennesket er et enkelt Menneske – ikke en phantastisk
IC, s. 10 d er Gud-Mennesket, just fordi · Gud-Mennesket er Forargelsens Mulighed / / /
IC stand er Gud-Mennesket, just fordi · Gud-Mennesket er Forargelsens Mulighed. /
IC, s. 145 vil det ikke anderledes. Som · Gud-Mennesket er han qvalitativ forskjellig fra ethvert
IC, s. 92 den af Dig, er Gud-Mennesket. · Gud-Mennesket er ikke Eenheden af Gud og Menneske; saadan
IC, s. 92 tidighedens Situation; og til · Gud-Mennesket er intet Forhold muligt uden begyndende
IC, s. 131 l dette senere blive viist. / · Gud-Mennesket er Modsigelsens Tegn, og hvorfor? Fordi
IC, s. 93 over Bestemmelsen Menneske. / · Gud-Mennesket er Paradoxet, absolut Paradoxet; derfor
IC elsens Mulighed Gud-Mennesket, thi · Gud-Mennesket er Troens Gjenstand. Gud-Mennesket ( og
IC, s. 130 gelse. / Og i Skriften kaldes · Gud-Mennesket et Modsigelsens-Tegn – men hvad Modsigelse
NB12:103 o afskaffet. Er det saa, saa er · Gud-Mennesket et Phantom istedetfor et virkeligt Forbillede.
Oi9, s. 378 gn. Her en saadan Dosis. / · Gud-Mennesket forraades, forhaanes, forlades af Alle,
IC, s. 113 ns Mulighed, der ligger i, at · Gud-Mennesket ganske lider i Retning af at være blot
SD, s. 230 / Det vil sige, Læren om · Gud-Mennesket har gjort Christenheden fræk. Det seer
NB13:11 Gud-Mennesket vilde ikke være · Gud-Mennesket hvis han var saaledes stor, at Retningen
BOA, s. 222 tiv Forskjel! Christus er som · Gud-Mennesket i Besiddelse af den specifike Myndigheds
IC i, Forargelsens Mulighed følger · Gud-Mennesket i ethvert Øieblik, enten paa den ene
IC let, er altsaa forholdende sig til · Gud-Mennesket i Retning af Ringheden. / Hertil svarer
Oi5, s. 231 ngere, at blive Flere, hvad · Gud-Mennesket ikke har, der ikke selvisk trænger til
IC elsens Mulighed fra Troen, at hvis · Gud-Mennesket ikke var Forargelsens Mulighed, kunde han
IC, s. 185 øbeligt Væsen, ikke som · Gud-Mennesket istand til fra første Øieblik af
Oi5, s. 231 inget at ville det Evige. Kun · Gud-Mennesket kan ene dette: at arbeide ubetinget for
IC, s. 146 aet, er at billige. / Men kun · Gud-Mennesket kan ikke andet, maa, som qvalitativ forskjellig
IC, s. 195 else forbeholdt, som end ikke · Gud-Mennesket kunde blive forsøgt i. Det er en frygtelig
IC, s. 145 n aldrig forstaaet ved Troen. · Gud-Mennesket maa fordre Troen, og maa nægte den ligefremme
TS, s. 87 r bristet lidt tidligere, kun · Gud-Mennesket maa lide dette Sidste heelt ud. –
DS, s. 250 Skyld. Men i Forholdet mellem · Gud-Mennesket og et Menneske kan Forholdet ikke være
KG, s. 105 evigt svælgende Dyb mellem · Gud-Mennesket og ethvert andet Menneske, der end ikke
IC, s. 144 men til en Lære, afskaffet · Gud-Mennesket og Samtidighedens Situation. Det den moderne
IC, s. 207 eien, og han er og bliver som · Gud-Mennesket selv Veien, hvad intet Menneske, hvor ivrigt
OTA, s. 294 m var udelukket fra at kalde · Gud-Mennesket sit Forbillede! / Dog ude hos Fuglen kan
IC, s. 128 gere. Man har docerende gjort · Gud-Mennesket til hiin speculative Eenhed af Gud og Menneske
OTA, s. 195 r os ikke fornærme Gud og · Gud-Mennesket ved at antage, at hvad der hændte ham
IC, s. 102 od i Forhold til Christus qva · Gud-Mennesket vil vedvare indtil Dagenes Ende. Tages
NB13:11 ette er udtrykt i Gud-Mennesket; · Gud-Mennesket vilde ikke være Gud-Mennesket hvis han
Oi5, s. 231 ved at være Discipel. Kun · Gud-Mennesket vilde kunne udholde, hvis man vil tænke
IC, s. 141 dette uhyre Ansvar. / Men nu · Gud-Mennesket! Den sande Gud kan ikke blive ligefrem kjendelig;
IC, s. 135 jendelighed«. / Og nu · Gud-Mennesket! Han er Gud, men vælger at blive det
IC, s. 132 d at lade Meddeleren » · Gud-Mennesket« ude. Saasnart man ikke tankeløst tager
SD, s. 237 ør Gud sig til Menneske ( · Gud-Mennesket) – men i denne sin forbarmende Naades
IC, s. 9 ig til Christus som Christus ( · Gud-Mennesket) men til ham som et slet og ret enkelt Menneske,
IC e i ethvert Øieblik, hvor han ( · Gud-Mennesket), han dette enkelte Menneske talede eller
IC, s. 94 g til Christus som Christus ( · Gud-Mennesket), men til ham som et slet og ret enkelt Menneske,
NB10:56 r det Paradoxe-Forbillede ( · Gud-Mennesket). Her kommer det æsthetiske paradox igjen.
IC, s. 147 d-Mennesket. Og afskaffer man · Gud-Mennesket, afskaffer man Christendommen. /
IC, s. 123 heden. Ligesom det at være · Gud-Mennesket, at det skulde betyde at lide en Forbryders
IC, s. 96 trictissimo forholder sig til · Gud-Mennesket, der ikke i en ubestemt Qvantiteren ligesom
SD, s. 229 Dette kaldes saa Læren om · Gud-Mennesket, eller at Gud og Menneske er idem per idem.
IC, s. 132 deleren med, og Meddeleren er · Gud-Mennesket, et Tegn, Modsigelsens Tegn: saa er ligefrem
IC, s. 195 Opdagelse. Paa den anden Side · Gud-Mennesket, han veed i sit Inderste evig vist med sig
NB12:106 hristus kunde naturligviis, som · Gud-Mennesket, holdt ud saa længe det skulde have været,
IC, s. 95 Tale om, er ikke i Retning af · Gud-Mennesket, hverken over at han som enkelt Menneske
TSA, s. 105 v Forskjel! Christus er, som · Gud-Mennesket, i Besiddelse af den specifike Myndigheds
IC rargelsens Mulighed, i Forhold til · Gud-Mennesket, i den hellige Skrift antydes. Det var ikke
KK:2 ndighed af Fremtrædelsen af · Gud-Mennesket, ifølge hvilken denne ikke i og for sig
IC, s. 90 dette Misforhold; det kan kun · Gud-Mennesket, ja intet Menneske kan gjøre sig Forestilling
IC, s. 10 § 7. / Troens Gjenstand er · Gud-Mennesket, just fordi Gud-Mennesket er Forargelsens
IC / § 7 / / Troens Gjenstand er · Gud-Mennesket, just fordi Gud-Mennesket er Forargelsens
IC, s. 115 lse i Forhold til Læren om · Gud-Mennesket, Læren om Forsoningen. Nei, Forargelse
IC, s. 218 abt. Da er Christus ikke mere · Gud-Mennesket, men et udmærket Menneske, hvis Liv forholder
IC, s. 144 er sig til Gud-Mennesket. Men · Gud-Mennesket, Modsigelsens-Tegn, nægter den ligefremme
IC, s. 89 ig selv eller ham. Og nu Han, · Gud-Mennesket, o, hvad maa dog han have lidt, ikke blot
IC, s. 92 forholder sig altsaa til · Gud-Mennesket, og har tvende Former. Den er enten i Retning
IC Mesteren, men ligesom han. Han er · Gud-Mennesket, og man forarges over, at han skal fornedres
SD, s. 230 Gud, der opfandt Læren om · Gud-Mennesket, og nu har Christenheden faaet det frækt
KG, s. 156 t enkelt Menneske. Vel er han · Gud-Mennesket, og saaledes evig forskjellig fra ethvert
SD, s. 232 mmen, der har lært det om · Gud-Mennesket, om Ligheden mellem Gud og Menneske, men
SD tendommens Lære er Læren om · Gud-Mennesket, om Slægtskabet mellem Gud og Menneske,
IC, s. 92 Situationen hører med til · Gud-Mennesket, Situationen at et enkelt Menneske, som
IC, s. 101 saaledes ikke her, om han er · Gud-Mennesket, Situationen ikke, om han nu anseer sig
IC, s. 199 elt i Slægten, at han, som · Gud-Mennesket, skjøndt sandt Menneske, dog er saaledes
IC, s. 196 es at gjøre, det kunde kun · Gud-Mennesket, som var Sandheden) men dog at Sandhedskjerligheden
IC, s. 242 var det Overordentlige ( ikke · Gud-Mennesket, thi det forholder sig til » Troen«,
IC leligere end Forargelsens Mulighed · Gud-Mennesket, thi Gud-Mennesket er Troens Gjenstand.
IC, s. 101 re hvad han udgiver sig for, · Gud-Mennesket, thi saaledes fremstilles han ikke her.
IC, s. 142 Misforstaaelse i Forhold til · Gud-Mennesket. – Hvad Ansvar jeg bærer, forstaaer
NB3:15 Forfalskning af Læren om · Gud-Mennesket. – Til Løn for min Arbeiden maa
IC, s. 101 Mulighed i Retning af ham som · Gud-Mennesket. / / / / Vi gaae nu over til den egentlige
IC, s. 103 lsen Gud i Sammensætningen · Gud-Mennesket. / / 1) Matth. XI., 6. ( Parallelstedet
IC te har forvirret Forestillingen om · Gud-Mennesket. / De fleste Mennesker, der nu leve i Christenheden,
NB16:34 delser. Her ligger egentlig · Gud-Mennesket. / Og hvorfor er Sjelslidelsen her saa uundgaaelig?
IC, s. 92 og dette enkelte Menneske er · Gud-Mennesket. Der er hverken i Himlen eller paa Jorden
IC, s. 101 : han viser sig at være · Gud-Mennesket. Det at lade være at betale Skatten er
NB12:102 n Guds Bevidsthed som den var i · Gud-Mennesket. Ellers skuffer et Msk. saa let sig selv,
IC, s. 92 m staaer ved Siden af Dig, er · Gud-Mennesket. Gud-Mennesket er ikke Eenheden af Gud og
IC, s. 138 elelse umulig. / Saaledes med · Gud-Mennesket. Han er et Tegn, Modsigelsens Tegn, han
IC, s. 144 te Forstand forholder sig til · Gud-Mennesket. Lad os gjennemgaae dette, og lad os dertil
SD, s. 229 n saa dybt, at Pøbelen er · Gud-Mennesket. Men disse Philosopher glemme, at det dog
IC, s. 144 nt Forstand forholder sig til · Gud-Mennesket. Men Gud-Mennesket, Modsigelsens-Tegn, nægter
IC, s. 95 ig selv, at Christus altid er · Gud-Mennesket. Men her er jo en historisk Situation, og
IC, s. 102 rgelse, som forholder sig til · Gud-Mennesket. Muligheden af den Forargelse i Forhold
IC, s. 147 ffer man tillige noget Andet: · Gud-Mennesket. Og afskaffer man Gud-Mennesket, afskaffer
IC, s. 92 ighedens Bestemmelse bort fra · Gud-Mennesket. Overhovedet er det sørgeligt og forfærdeligt,
SD, s. 229 osophice til med Læren om · Gud-Mennesket. Som man saa i Staterne har lært, at
IC, s. 92 af Gud og Menneske, eller til · Gud-Mennesket. Speculationen har naturligviis meent at
IC, s. 101 ed i Forhold til Christus qva · Gud-Mennesket. Spørgsmaalet er jo saaledes ikke her,
IC af Troen, det negative Kjende paa · Gud-Mennesket. Thi var Forargelsens Mulighed der ikke,
IC, s. 130 umiddelbart er. Saaledes med · Gud-Mennesket. Umiddelbart er han et enkelt Menneske,
NB13:11 om sig selv. Dette er udtrykt i · Gud-Mennesket; Gud-Mennesket vilde ikke være Gud-Mennesket
IC, s. 120 gelsens Mulighed i Retning af · Gud-Menneskets Ringhed og Fornedrelse. /
IC Forargelsens Mulighed i Retning af · Gud-Menneskets Ringhed omtales, er der naturligviis en
IC, s. 136 sig dette mindre muligt. Men · Gud-Menneskets Ukjendelighed er et almægtigt fastholdt
IC, s. 217 istorien. Man har reent glemt · Gud-Menneskets væsentlige Ueensartethed med hvert andet
IC, s. 199 rksom paa, at denne Christi ( · Gud-Menneskets) Ueensartethed med alle enkelte Mennesker
Papir 165 d: blev staaende ved Læren om · Gud-Msk ϑεαντϱωπος,
NB7:8 n sætter Forargelsens Mulighed. · Gud-Msk kan det ikke anderledes, just fordi han
NB7:8 ar intet Msk Lov til at bruge den. · Gud-Msk kan ikke anderledes, fordi han er en Qvalitet
NB9:64 qvalitative Forskjel mellem · Gud-Msk og andre Msk. / Men tilsidst er det nu
NB11:33 qvalitative Forskjel mell. · Gud-Msk og Msk agtes, mener jeg kunne bidrage at
NB18:68 lken Speculationen taler om · Gud-Msk! / Min vanskelige Stilling i at fremstille
NB15:51 theden, som jo forholder sig til · Gud-Msk, » Troens« Gjenstand –
NB11:33 ige menneskelige Lighed med · Gud-Msk, at tilstaae, at intet Msk har Lov til at
NB11:97 sammen forstaaet Sagen bedre end · Gud-Msk, bedre vidst hvad sand Χstd. er end
NB26:45 kker Χstd. Naar det ikke er · Gud-Msk, behøves der altid idetmindste To, for
NB25:44 eviset for at Χstus er · Gud-Msk, fordi han, i at ville vinde Alle ubetinget
NB24:142 være Gud-Msk., men forkynde · Gud-Msk, og forkynde Naaden. / Endeligen er der
NB36:24 angaaer, da er dette jo dog · Gud-Msk, og Gud-Msk. er jo dog en Qvalitet forskjellig
NB31:146 ig potenseret som den er i · Gud-Msk, og saa kan man svagt ane denne Pessimisme.
KK:2 skhedens Art for det virkelige · Gud-Msk, saa er denne Lære saa lidet Ophævelsen
NB17:69 e være commensurabel for · Gud-Msk, saaledes at han kunde have været Gud-Msk.
Papir 438 rig mærkedes at han var · Gud-Msk, skjøndt i ringe Tjeners Skikkelse gjorde
Not9:1 Jøderne. / Χstus som · Gud-Msk. Χstus er mere end Middelpunkt, han
NB11:38 oblemet er jo egl. for at belyse · Gud-Msk. / / / msklig talt er / Der stod ogsaa:
Not9:1 Identitæten af begge ell. · Gud-Msk. / Før man erkjender Virkeligheden, maa
NB31:30 n. / Saaledes i Forhold til · Gud-Msk. / Men analogt, om end lavere, med Gud-Msk.
NB12:193 re mere end Msk, Dæmon eller · Gud-Msk. / Men saaledes skal der ikke leves, at
NB11:79.b ledes absolut ideelt abstrakt: · Gud-Msk. / O, men hvad veed disse Digtere, som saa
NB31:30 analogt, om end lavere, med · Gud-Msk. blev jo Apostlene offrede, saa Sandhedsvidnerne.
NB17:69 at han kunde have været · Gud-Msk. deri. Da han som Qvaliteten er væsentlig
NB31:20 entes Χstd; men jeg er ikke · Gud-Msk. ei heller en Apostel, og der hører mere
NB17:69 t mangler han aldeles. / Da · Gud-Msk. ene qvalitativt udtrykker hvad det er at
NB15:87 Msket: at Apostelen maa tvinges, · Gud-Msk. er den Eneste, der har den rene Idealitet,
NB11:33 uendelige Bevidsthed. Kun i · Gud-Msk. er den uendelige Bevidsthed enet i absolut
NB31:30 / / / / Hvad det angaaer at · Gud-Msk. er Forsoningens Offer, da maa erindres,
Not9:1 ke. Dogmet om Χstus som · Gud-Msk. er ikke at aflede fra Dogmet om Forløsning;
NB36:24 er dette jo dog Gud-Msk, og · Gud-Msk. er jo dog en Qvalitet forskjellig fra ethvert
NB15:103 en Umulighed, fordi · Gud-Msk. er selve det Existentielle. Men naar saa
Not9:1 er Natur. Men i Foreningen i · Gud-Msk. er Syndefrihed nødv: sat, og det der
NB29:81 estamente indeholder Fordringen, · Gud-Msk. Forbilledet – og ethvert Msk ubetinget
Not9:1 klig Natur i Eenhed med Gud, · Gud-Msk. forsoner Differentser. At dette er en evig
KK:2 t nemlig af Ingen Anden end af · Gud-Msk. fuldbragte Under. – Men med Beviset
NB11:33 at blive slagen ihjel. Kun · Gud-Msk. har kunnet bære Bevidstheden fra første
NB30:56 kyldte det at prostituere sig. / · Gud-Msk. havde aldrig tabt Taalmodigheden og vendt
Not9:1 for de enkelte Mirakler, som · Gud-Msk. kan forøge ell. formindske. Han unddrager
NB17:69 rsaavidt kunde det synes at · Gud-Msk. maatte blive et uhyre abstrakt Msk. Det
NB27:87 ns Forestillinger om Gud og · Gud-Msk. men jo idealere disse blive, desto vanskeligere
Not13:53 inene. / Dette Paradox er · Gud-Msk. og bliver at udvikle reent af Ideen, og
NB25:72 sætter Ueensartetheden mellem · Gud-Msk. og ethvert andet Msk. Forsoningen, eller
NB29:66 Sagen er Forskjellen mellem · Gud-Msk. og Sandheds-Vidnet er den, at Gud-Msk.
NB6:65 le Forargelsen i Forhold til · Gud-Msk. Saaledes lægges saa ofte mig mit Liv
NB24:91 ge. Først afskaffede man · Gud-Msk. som » Forbillede«, det var
NB28:14 Msk. kan saadan udenvidere have · Gud-Msk. til Forbillede. Man udsatte Daaben saa
NB15:103 lle sees ganske simpel paa · Gud-Msk. Tænk Dig samtidig: her er » Videnskab«
NB29:66 Sandheds-Vidnet er den, at · Gud-Msk. ubetinget frivilligt overtog at lide –
NB30:56 gt med os, see hvilket Msk. · Gud-Msk. vil vise, hvad det er at være Msk. vil
NB22:86 t som med Begrebet » · Gud-Msk.« Ogsaa det lægger Videnskaben ud i ligefremme
NB24:142 et en Umulighed anderledes, thi · Gud-Msk., denne Synthese er kun mulig i et Incognito,
NB24:142 re, han skal jo ikke være · Gud-Msk., men forkynde Gud-Msk, og forkynde Naaden.
Not1:9.3 enten som det Gud. og Msklige ( · Gud-Msket – Aabenbaring.) ell. Succesionens
NB23:144 Tilbedelsens Grublen over · Gud-Msket – aha! men Efterfølgelsen, den
NB25:44 eviser jeg, at Gud-Msket er · Gud-Msket – saaledes har aldrig noget Msk.
NB28:77 et ligefrem uforsvarligt af · Gud-Msket at forlade Jorden uden at sige forud, at
NB23:48 t kan vi Andre ikke. Men saa kan · Gud-Msket det igjen. / Og hvad har saa vi Andre at
NB16:8 ekymring kan naturligviis hverken · Gud-Msket ell. en Apostel have – men jeg er
NB26:45 o: s: v: / / Dette vil sige: kun · Gud-Msket er det eneste Individ der som ene udtrykker
NB28:77 det sande Sammenhæng. / · Gud-Msket er Forbilledet, der naturligviis ikke lever
NB28:77 øer mere end een Gang. / · Gud-Msket er Forbilledet. Χstd. er saa Tilværelsens
NB25:44 eplik alene beviser jeg, at · Gud-Msket er Gud-Msket – saaledes har aldrig
NB20:152 gger det ligefremme. / Kun · Gud-Msket er lutter indirecte Meddelelse fra Først
NB27:35 andheden kan intet Msk; kun · Gud-Msket er Sandheden. / Saa kommer dernæst:
NB28:7 dig med Χstus, og i ham saae · Gud-Msket havde jo eo ipso et umiddelbart Forhold
DD:100.a p derfor maa man sige, at Ideen · Gud-Msket ikke blot er en Erkjendelses-Gjenstand,
NB29:10 steren. / / / Samtidigheden. / / · Gud-Msket lever paa Jorden – i Samtidigheden
NB28:7 n Overseen af, at der mellem · Gud-Msket og et almindeligt Msk. er en Qvalitets-Forskjel,
NB28:7 heden sig paa, at der mellem · Gud-Msket og os andre Msker, ja mellem Apostelen
NB2:37 nstateret. Da Χstus var · Gud-Msket saa kan det at han blev korsfæstet ikke
NB27:42 stand kun kan realiseres af · Gud-Msket selv) saa kunde det gaae saaledes til,
NB10:164 ære sandt, altsaa ogsaa naar · Gud-Msket siger det. Og sandt, ɔ: da det er sandt,
NB28:7 d vilde, udenvidere kan have · Gud-Msket til Forbillede. / Luther slog af. Det jeg
NB28:28 t der blandt alle Lidende ( · Gud-Msket undtagen) er ingen saa anstrenget. Uendelige
NB31:146 ale Martyriets Lidenskab i · Gud-Msket! / Nei, til sand Pessimisme hører altid
NB32:95 dt, tag det Høieste, tag · Gud-Msket, at leve paa den Maade, at vide, at han
NB17:69 den høieste Bestemmelse · Gud-Msket, der sætter Qvaliteten Msk og derfor
NB29:61 / / / I det n: T. er Forholdet: · Gud-Msket, et enkelt Msk. forholder sig ganske simpelt
NB23:140 usømmelig Fraterniseren med · Gud-Msket, glemmende, at der dog ogsaa er det msklige
NB28:7 t staaer fast, at Lighed med · Gud-Msket, med Apostelen lader sig naae. /
NB32:132 ikke umuligt kunde være · Gud-Msket, nei, da Tilsyneladelsen udtrykte, at Mskene
KK:2 n objektive Nødvendighed af · Gud-Msket, og det kommer kun an paa, ud af denne objektive
KK:2 um, at Χstus har været · Gud-Msket, og dog tillige at være Jøde.«
KK:2 rken betegner denne Person som · Gud-Msket, saa indlyser tillige, at Troen paa dette
NB22:86 Categorier, skal En være · Gud-Msket, saa maa det da ogsaa være ligefremt
KK:2 men ingen Enkelt er · Gud-Msket, saa maa dog der altid finde en Deeltagelse
Not9:1 jektet i begge Stænder er · Gud-Msket. – 2) til Χsti Fornedrelse maa
Not9:1 øre hinanden. Mskheden er · Gud-Msket. – Vi ere gaaede ud fra Eenh. af gudd.
NB31:43 Christd. kun een Gang – af · Gud-Msket. / Forkyndt ganske i Msk-Frygt er Χstd.
NB25:44 ig til et Ubetinget. / C. / · Gud-Msket. / Han siger: jeg er Gud, slutter Eder til
NB15:8 entielt omsat i eet eneste Msk, i · Gud-Msket. / Men naar faaer man Magt med den Confusion,
NB28:7 st Χsti Liv, dog dette er jo · Gud-Msket. Fremdeles, Enhver der levede samtidig med
NB15:87 nhver qvalitativ forskjellig fra · Gud-Msket: at Apostelen maa tvinges, Gud-Msk. er den
NB6:74 Incognitoet i Forholdet til · Gud-Msket; den ligefremme Meddelelses Umulighed o:
NB10:164 msklige Kategorier anvendte paa · Gud-Msket; thi, hvis man kunde tale om Χstus
NB29:32 e kaste Snavs paa En) paa ham. / · Gud-Mskets Distinction er ubetinget, ganske ubetinget
KK:2 ghed saa langt fra at forkaste · Gud-Mskets historiske Fremtrædelse, at det meget
NB33:57 kelt at gjøre det, viser · Gud-Mskets Liv. Det bliver nemlig for dette Liv idel
NB16:60 ar Χstus Gud – i · Gud-Mskets Skikkelse er Χstheden Hedenskab. I
KK:2 delige og absolute Aand til en · gudmsklig Eenhed, eller om hiin Opløftelse og
KK:2 ænge kun Arten skal være · gudmsklig, Individet som saadant, som det sig selv
KK:2 aastaae vi nu, at kun Arten er · gud-msklig; men ingen Enkelt er Gud-Msket, saa maa
KK:2 den enkelte Persons Χsti · Gud-Msklighed det er væsentlig christelig Lære;
KK:2 ende Subjekt i den upersonlige · Gud-Msklighed ikke er Forsoning; men » Entzweiung«.
KK:2 Nægtelsen af den personlige · Gud-Msklighed overhovedet ..... Saasnart vi paa den ene
KK:2 t derved fremgaaende Begreb af · Gud-Msklighed saa langt fra at forkaste Gud-Mskets historiske
KK:2 istoriske Christuss personlige · Gud-Msklighed tillige har til Følge Nægtelsen af
KK:2 ge ikke-christelige Religioner · Gud-Mskligheden er opnaaet ell. ikke? – Fremdeles
KK:2 ltagelse Sted af den Enkelte i · Gud-Mskligheden. Men hvorledes er denne Deeltagelse beskaffen?
KK:2 iske Fremtræden.) – / · Gud-Msklighedens Idee skal efter Strauss indeholde evig
KG, s. 194 e en Selvfornegtelse, som har · Gud-Mærket og dog er falsk. Det kan jo stundom verdsligt
CC:14 og jeg vil, ligesom Dronning · Gudrun efter at have været oppe at skjendes
    · Guds 2368
NB28:57 ærer ogsaa det N. T., at · Guds-Aand maa hjælpe Msk. til at kunne fastholde
NB26:104 thi det var dog egl. et hedensk · Gudsbegreb jeg har levet i – da sluttede jeg
NB34:40 Sandhed har det høieste · Gudsbegreb, Gud er Aand, Kjerlighedens Majestæt
NB33:43 r i den Grad flau ved dette · Gudsbegreb, i den Grad flau, at jeg ikke veed bedre
NB27:71 t Dette er saaledes, og mit · Guds-Begreb, i Forhold til en tidligere Tid, noget forandret:
NB27:43 a den Maade faae et ganske andet · Gudsbegreb, o, og hans Bøn maa blive en ganske anden,
NB27:71 har tillige faaet et andet · Gudsbegreb. / Dog som sagt, jeg er standset ved denne
Not11:6 saa dette er et negativt Begreb. · Gudsbegrebet bliver erkjendt som Fornuftens nødv:
NB27:81 rygteligere bliver Smerten, naar · Guds-Begrebet skal løftes en Potens høiere, »
NB27:78 ed! / Den uendelige Forandring i · Guds-Begrebet svarende til det at afdøe. /
PS, note pinoza, der ved at fordybe sig i · Gudsbegrebet vil bringe ved Tanken Væren ud af det,
PS, s. 248 nd end at tydeliggjøre sig · Gudsbegrebet, og uden den reservatio finalis, som vi
TNS, s. 147 od, fordi den er blasphemisk, · gudsbespottelig – men Biskop Martensen vil trodse
OTA, s. 413 en han forvansker ham paa en · gudsbespottelig Maade, som var Christus en forfængelig
YTS, s. 264 lere, der, som Pharisæeren · gudsbespottelig sagde i sin Bøn » jeg takker
NB20:4 men en vanvittig, ugudelig, · gudsbespottelig, menneskefjendsk Overdrivelse og Carricatur
OTA, s. 415 lige saa afskyelig, lige saa · gudsbespottelig. Naar en Christen blandt Hedninger bekjender
NB4:158 sten som var det den meest · gudsbespottelige Formastelse, at et Msk. turde formaste
KK:10 for at komme i Besiddelse af denne · gudsbespottelige Hemmelighed. Under denne Uvished har man
NB7:15 e J. Χstus han var ikke ( o, · gudsbespottelige Misforstaaelse!) han var ikke i jordisk
NB7:15 Herlighed. Men Han ( o, lige saa · gudsbespottelige Misforstaaelse!) var lige saa lidet i jordisk
CT, s. 248 ber at svare paa det – · gudsbespottelige Spørgsmaal, hvem jeg skylder meest af
OTA, s. 379 es stundom af en Skyldig den · gudsbespottelige Tale, der vil skubbe Skylden bort, den
IC, s. 195 gviis aldrig falde ind, dette · Gudsbespottelige, at ville være Sandheden, han er for
PS, s. 241 er ligesom stjal ham bort, og · gudsbespotteligen, skjøndt jeg kun var et enkelt Menneske,
OIC, s. 213 g mod den, stemple den som et · gudsbespotteligt og vanhelligt Forsøg og erklære den
CT, s. 306 de jo være formasteligt og · gudsbespotteligt, om Nogen vilde mene ved sin Utroskab at
Oi7, s. 315 r at gjøre Nar af Gud, er · Gudsbespottelse – men vi ere nu engang vante til
DS, s. 212 t værge sig kalder den det · Gudsbespottelse af os Fritænkere.« /
IC, s. 54 t Gudsbespottelse; thi det er · Gudsbespottelse at have tankeløs Ærbødighed for
Papir 474 den offentlige Gudsdyrkelse til · Gudsbespottelse eller et Forsøg i Retning af at gjøre
Oi2, s. 164 gskab! / Den rædsomste Art · Gudsbespottelse er den, » Christenhed« forskylder:
NB3:15 kke kjendte ( thi det vidste hvad · Gudsbespottelse er, men just dette er glemt i
IC, s. 207 , at Sandheden er Veien, uden · Gudsbespottelse turde udsige om sig. / Men der er foruden
HCD, s. 180 forskyldte jeg den grueligste · Gudsbespottelse ved at fremstille Christus saaledes »
IC ikke det at være Christus ( o, · Gudsbespottelse!) men er det at være hans Efterfølger,
IC, s. 89 Anseelse ( o, Afsindighed og · Gudsbespottelse!) men hver Dag, hver Time, hvert hans Livs
IC, s. 90 e til dem ( o, Afsindighed og · Gudsbespottelse!), men til hvem de Alle ubetinget trængte:
SD, s. 224 tilgivet sig selv Synder; en · Gudsbespottelse), nei, han taler om, at Gud aldrig kan tilgive
NB36:26 er en Løgn, Gudsdyrkelse · Gudsbespottelse, at deeltage deri Forbrydelse; men tillige
NB32:18 erken mere eller mindre end · Gudsbespottelse, at gjøre Nar af Gud. /
NB13:30 gaaer igjennem, at dette ikke er · Gudsbespottelse, at han siger sig at være en Konge, der
KG, s. 261 ækt, at kalde det et Haab; · Gudsbespottelse, at ville gjøre Gud til sin Medarbeider
TSA, s. 108 derlig-deiligt, thi dette er · Gudsbespottelse, det er at ville criticere Gud.«
BOA, s. 225 nderlig-deiligt, thi dette er · Gudsbespottelse, det er at ville criticere Gud.«
IC, s. 44 dette Forsøg at være en · Gudsbespottelse, Fortsættelsen altsaa en stigende Gudsbespottelse.
IC, s. 47 sus Christus. / Fremdeles, o, · Gudsbespottelse, hvis Nogen formastede sig til om Christi
IC, s. 48 , hvo han var. / Endeligen, o · Gudsbespottelse, hvis Nogen formaster sig til at sige, at
OTA, s. 302 i, o nei, det er formastelig · Gudsbespottelse, hvis Nogen turde mene, at kun Den, som
TS, s. 98 nhæng med dette – o, · Gudsbespottelse, o, rædsomt saaledes at tage Christendommen
Oi7, s. 316 e om, at Ens Gudsdyrkelse er · Gudsbespottelse, og saa at vedblive den, fordi man nu engang
Oi7, s. 316 veed, at Ens Gudsdyrkelse er · Gudsbespottelse, og saa dog at ville vedblive at lade det
IC, s. 75 g Forfængelighed, tildeels · Gudsbespottelse, og Synd mod det andet Bud i Loven, og Synd
NB12:114 Eders Tale om den ikke er · Gudsbespottelse, saa er den dog at bespotte Χstus!
OTA, s. 379 ! Var en saadan Tale ikke en · Gudsbespottelse, saa var den dog Formastelighed mod det
OTA, s. 303 d i at lade sig vælge, er · Gudsbespottelse, som – paa en høflig Maade søger
OTA, s. 377 er har lidt meest: da er det · Gudsbespottelse, thi skjøndt hans Lidelse er menneskelig,
KG, s. 27 endommen lærer, at dette er · Gudsbespottelse. – Og om Venskab gjælder igjen
IC, s. 44 ttelsen altsaa en stigende · Gudsbespottelse. / » Historien« siger Troen
NB20:66 saadan Tilhænger; det er · Gudsbespottelse. / / / Kan en theol. Candidat fordre at
OTA, s. 303 r intetsigende, det er ogsaa · Gudsbespottelse. / Altsaa Mennesket skal vælge. Forfærdelig
BOA, note ) og i Abraham: er saa omtrent · Gudsbespottelse. / Anm Denne Sag betræffende vil jeg
IC, s. 43 aastand er, at det er – · Gudsbespottelse. / I Forhold til et Menneske gjælder
SD, s. 233 at han ikke er en Synder, er · Gudsbespottelse. / Som Synder er Mennesket adskilt fra Gud
SD, s. 237 ndig, guddommelig forstaaet, · Guds-Bespottelse. I Hedenskabet gjorde Mennesket Gud til
CT, s. 248 jeg troer: jeg finder det er · Gudsbespottelse. Saasnart jeg betænker min Saligheds
IC, s. 46 mærkeligt, saa er dette en · Gudsbespottelse. Thi det er lige mærkeligt; og skulde
IC, s. 43 tte hele Forsøg er – · Gudsbespottelse. Troens Paastand er, at det eneste Beviis,
OTA, s. 303 Hoved og spytte paa ham, er · Gudsbespottelse; men at gjøre Gud saaledes ophøiet,
IC, s. 38 er Følgerne af hans Liv er · Gudsbespottelse; som Gud er hans Liv, det at han levede
IC, s. 46 lgerne, saa er dette atter · Gudsbespottelse; thi det er det i og for sig selv Mærkelige.
IC, s. 54 ed, Skinhellighed, forsaavidt · Gudsbespottelse; thi det er Gudsbespottelse at have tankeløs
NB10:140 d Du vel, at det fremfor Alt er · Guds-Bespottelse; thi Du, Bedrager, Du søger Udflugt og
IC, s. 59 og enhver Religieus gyser for · Gudsbespottelsen, som dette Menneske forskylder. Dog en Forventet
NB3:15 ken ( fra Logik og Metaphysik) en · Gudsbespottelsens Dybsind som Hedenskabet ikke kjendte (
NB4:158 Gud: ja, det vilde af alle · Gudsbespottelser være den rædsomste. Men derfor er
SD, s. 229 g mod den grueligste af alle · Gudsbespottelser, den, efterat Gud har gjort dette Skridt,
IC, s. 53 er er Guds Straf over ham den · Gudsbespotter – Indbyderen! / Kommer nu hid alle
DS, s. 226 dsstraf. / Han blev ogsaa som · Gudsbespotter dømt fra Livet; hans Skyld var –
IC, s. 66 n, som Forfører, Bedrager, · Gudsbespotter Foragtet! Det er en Slags Medlidenhed,
SLV, s. 441 skefjende eller vel endog en · Gudsbespotter og Oprører mod Forsynets vise Styrelse,
BI, s. 99 af Melitus, at Socrates er en · Gudsbespotter, omtaler Socrates selv det bekjendte Udsagn
NB15:110 r er dømt fra Livet, en · Gudsbespotter; flyet af Alle bliver han hudflettet, forhaanet,
Papir 14:6 ( Forstand) / ( potenseret · Gudsbevidsth.) / ( abs. Tilbagetræden af Selvbevidsth.)
Not9:1 -Bevisthed er den ulykkelige · Guds-Bevidsthed – Abstraktionen hører nu op, Identitæten
JJ:203 en for den anden umiddelbare · Gudsbevidsthed ( Syndsbevidsthed). Det er her Slaget skal
Not11:13 erfor en Verden, Msk, hvis · Gudsbevidsthed er hans Selvbevidsthed.« Nu skulde
BA, s. 426 ordnede Menneskenaturer, hvis · Gudsbevidsthed ikke er stærkt udviklet, seirer Indesluttetheden
JJ:203 en paa dem og lægge deres · Gudsbevidsthed ind under Syndsbevidsthed. /
JJ:203 for den første ( humane) · Gudsbevidsthed, er Betragtningen af Aabenbaringen for den
Papir 9:6 saaledes som den udtaler sig som · Gudsbevidsthed, er det første Trin af den umidd Selvb.,
NB:70 liver til Selvbevidsthed, til · Gudsbevidsthed, han tilstaaer hvor meget han end forklarer
KK:11 an være og Philosophien er · Gudsbevidsthed, hvilket netop ogsaa er Religionens almdl
NB8:65 Betydning bevidst, ell. sin · Guds-Bevidsthed, og da er det han siger det til Disciplene.
NB25:71 en af en Bevidsthed, der er · Guds-Bevidsthed; falder disse to Bevidstheder end det Mindste
Not9:1 r nogen Tilintetgjørelse, · Gudsbevidstheden er Msk-Bevidsthedens Sandhed. Msk. anerkjender
Not5:23 den er en objektiv Akt, thi · Gudsbevidstheden er netop immanent i Syndsbevidstheden.
BI, s. 210 religionen, istedetfor det af · Gudsbevidstheden i alle endog de ubetydeligste Yttringer
Papir 10 ig Forskjel i den fri Udvikling af · Gudsbevidstheden, saa ere Nogle, hos hvilke den er bunden,
Not9:1 old men ogsaa efter sin Form · Guds-Bevidstheden. Bevidstheden har ikke blot Natur og Historie
Not11:18 stræber efter Viisdom. · Guds-Beviset er i den positive Philosophie er kun for
Not9:1 n nærværende Tid, dets · Guds-Bevisthed er den ulykkelige Guds-Bevidsthed –
AE, s. 431 gtet han dog først gjør · Guds-Bevægelsen. Ak, og naar ellers et Menneske blot har
AE, s. 431 ved sig selv først gjør · Guds-Bevægelsen; saa han indbuden kommer præcise paa
Papir 23:3 deraf. / Men da nu her i Aanden · Gudsbillede ( Idee) ell. Guds Væren i Billedet af
Not9:1 rkaster Origenes Lære, at · Gudsbillede er tabt, og lærer efter Skriften, at
Not8:52 . – Ogsaa Læren om · Guds-Billedet efter Marheinckes Foredrag er en saadan
Papir 317 nnes de silentio. / / 3) / · Guds-Dom / / en Lidelseshistorie / / psychologisk
NB29:35 Og paa den anden Side, naar · Guds-Dom udgaaer over en Slægt, da sparer den
OTA, s. 202 Verden er gjerne som i hiin · Guds-Dom, der kaldes Vandprøven, Tegn paa Skyld.
4T44, s. 358 ig selv af Guds Haand som en · Gudsdom, men lod Menneskene tage feil. Thi Taushed
BI, s. 325 der som Præst ved denne · Gudsdyrkelse » ikke uden Salvelse,« som
NB29:58 ev anseet for en christelig · Gudsdyrkelse – – ja disse Enkelte det var
Oi2, s. 162 slaae ham ihjel ansees for en · Gudsdyrkelse – cfr. det nye Testamente. Det er
NB5:37 I Hedenskabet var Theateret · Gudsdyrkelse – i Χstd. er Kirkerne ordl.
Oi5, s. 250 dning, saa har Du officiel · Gudsdyrkelse – og det er den Christus ikke vil
NB30:14 s Forplantelse som en Slags · Gudsdyrkelse – og saa at fødes af en Jomfru!
NB30:67 Protestantismen. / Mskenes · Gudsdyrkelse / / Det nye Testamente ligger i den Opfattelse:
SBM, s. 143 mod under Navn af christelig · Gudsdyrkelse at bruge Kirken til at gjøre Nar af
Oi8, s. 349 Præsten have. Det er, den · Gudsdyrkelse at lide for Sandhed, ja at lide Døden
NB30:18 eskedenhed, som mener, at det er · Gudsdyrkelse at man da er beskeden og beskeden. /
NB20:82 nu just den sande Tilbedelse og · Gudsdyrkelse at spare de Penge, især hvis han ellers
Oi8, s. 349 de Døden omsættes i den · Gudsdyrkelse at spise og drikke og at Præsten faaer
NB30:70 d Gud, men i: under Navn af · Gudsdyrkelse at værge sig mod Gud; der er Intet de
NB29:79 t at offres. / See, den Art · Gudsdyrkelse behager slet ikke os Msk. /
Oi7, s. 301 s jeg. / / / Vielsen / / Sand · Gudsdyrkelse bestaaer ganske simpelt i: at gjøre
Papir 482 or Gudsdyrkelse, – og den · Gudsdyrkelse blomstrer i Landet: ja, da er det Religieuse
NB35:22 lev jo det aabenbart at vor · Gudsdyrkelse egl. er at gjøre Nar af Gud og af os
CGN, s. 155 ting: er dette saa christelig · Gudsdyrkelse eller er det at holde Gud for Nar, at holde
CGN, s. 155 Er dette christelig · Gudsdyrkelse eller er det at holde Gud for Nar? /
DSS, s. 116 aledes er det, den officielle · Gudsdyrkelse er ( med Paastanden paa at være det
Oi7, s. 315 yser, at hele den officielle · Gudsdyrkelse er at gjøre Nar af Gud, er Gudsbespottelse
IC, s. 100 uder det Bestaaende, at deres · Gudsdyrkelse er at gjøre Nar af Gud: under Skin af
SD, s. 155 t Alt er muligt. Fatalistens · Gudsdyrkelse er derfor i Maximum en Interjektion, og
TS, s. 43 bedrager sit eget Hjerte, hans · Gudsdyrkelse er forfængelig. En reen og ubesmittet
NB36:26 riget« at den offentlige · Gudsdyrkelse er Guds Forhaanelse, at deeltage i den
Oi7, s. 316 t være vidende om, at Ens · Gudsdyrkelse er Gudsbespottelse, og saa at vedblive
Oi7, s. 316 de, at man selv veed, at Ens · Gudsdyrkelse er Gudsbespottelse, og saa dog at ville
Oi7, s. 293 fficielle Christendom og dens · Gudsdyrkelse er ham uendeligt væmmeligere. At et
Oi7, s. 302 k, tænker han, men den Art · Gudsdyrkelse er jeg ikke tjent med – og en Ugudelig
Oi7, s. 302 er Mennesket » den Art · Gudsdyrkelse er jeg virkelig ikke tjent med –
TTL, s. 399 en meest luttrede, fornuftige · Gudsdyrkelse er Salighed i Frygt og Bæven, Tillid
Oi9, s. 374 i Tiden, at man under Navn af · Gudsdyrkelse faaer lige det Modsatte ud af hvad Christendom
NB7:12 blive enige om at indføre den · Gudsdyrkelse fE at tilbede og dyrke runde Taarn: ja,
TS, s. 43 ngelig. En reen og ubesmittet · Gudsdyrkelse for Gud og Faderen er denne, at besøge
NB36:26 at det Hele er en Løgn, · Gudsdyrkelse Gudsbespottelse, at deeltage deri Forbrydelse;
TTL, s. 399 meest luttrede og fornuftige · Gudsdyrkelse har Forundringens Skrøbelighed, og ikke
NB32:18 Χsthed den offentlige · Gudsdyrkelse hverken mere eller mindre end Gudsbespottelse,
NB32:19 og dette er den offentlige · Gudsdyrkelse i Landet. / At ville det Gode i Sandhed.
NB30:70 skal Du see, at denne deres · Gudsdyrkelse ikke bestaaer i at indlade sig med Gud,
AE, s. 224 er Noget, og som i den sande · Gudsdyrkelse kan benytte dette Noget til ved sig selv
Oi10, s. 412 ære saa dyrt, at den Art · Gudsdyrkelse kun kunde være forbeholdt Dem, der ogsaa
NB26:120 et, at vi egl. ingen anden · Gudsdyrkelse kunde faae. / Dette er dog saaledes. Der
Oi7, s. 292 «. / / Det er den Art · Gudsdyrkelse man – under Eed! – vover at
EE2, s. 75 Deeltagelsen i den offentlige · Gudsdyrkelse og den Anviisning, der her tilbydes, men
NB30:106 em at Nydelse er den sande · Gudsdyrkelse og Livets Bestemmelse, ja, at dette er
NB29:80 ridt i fornuftig christelig · Gudsdyrkelse og Ægteskabet er en Concession paa Grund
HCD, s. 179 t, har faaet sig indrettet en · Gudsdyrkelse ret efter sit Hoved: lyder Christi Dom:
NB7:12 od er Intet at indvende, at denne · Gudsdyrkelse saa er hiint Lands. Men at det skulde være
NB30:126 n vi ere lyksalige i denne · Gudsdyrkelse som bestaaer i at avle Børn. Man kommer
DSS, s. 115 at deeltage i den offentlige · Gudsdyrkelse som den nu er ( med Paastand paa at være
DSS, s. 116 at deeltage i den offentlige · Gudsdyrkelse som den nu er har Du ( hvis Du ellers deeltager
HCD, s. 179 lot det, men advarer mod slig · Gudsdyrkelse som mod Blod-Skyld. / Dog er det Christus,
Papir 474 til Meeneder og den offentlige · Gudsdyrkelse til Gudsbespottelse eller et Forsøg
NB30:82 stedetfor Klosterets ufornuftige · Gudsdyrkelse traadte saa den sande christelige Gudsdyrkelse,
Oi7, s. 301 re Guds Villie. / Men den Art · Gudsdyrkelse var aldrig efter Menneskenes Hoved. Det
EE1, s. 317 aaledes eller saaledes, slig · Gudsdyrkelse var jo Afgudsdyrkelse, Dig ikke velbehagelig.
Oi7, s. 282 – og det er ved den Art · Gudsdyrkelse vi har naaet at vi Alle ere Christne. Det
Oi7, s. 292 rs deeltager i den offentlige · Gudsdyrkelse) ved at lade være at deeltage i den,
Papir 482 gjøre Nar af Gud ansees for · Gudsdyrkelse, – og den Gudsdyrkelse blomstrer i
Not11:38 r Vergangenheit, uden Tempel og · Gudsdyrkelse, ( saaledes var, men dog ikke ganske saaledes
Oi2, s. 164 og den aandløseste Art · Gudsdyrkelse, aandløsere end Alt hvad der findes og
SD, s. 211 nhed var en Art Gudsfrygt og · Gudsdyrkelse, at hans Uvidenhed var paa Græsk det
Oi1, s. 137 dette skal være christelig · Gudsdyrkelse, at i en stille Time en Mand dramatisk costumeret
TTL, s. 411 saa lærer Du vel den rette · Gudsdyrkelse, at tænke høit om Gud og ringe om
Oi7, s. 302 faae arrangeret en anden Art · Gudsdyrkelse, bestaaende i: at gjøre sin Villie, men
NB15:6 et er en Accomodation med den Art · Gudsdyrkelse, den er for vor Svaghed – ak, og vi
NB27:51.a e Timer og nichts weiter er en · Gudsdyrkelse, der omtrent svarer til den: at dyrke Gud
NB35:22 aaledes, at de ogsaa havde deres · Gudsdyrkelse, deres Gudstilbedelse. / Hver Søndag
TTL, s. 397 r langveisfra, var den bedste · Gudsdyrkelse, fordi begge Dele hjælpe til Sandsebedraget.
TTL, s. 443 igegyldighed mod en offentlig · Gudsdyrkelse, han forstyrrede Ingen ved ubetimelig Iver,
HCD, s. 177 ? / Det er om denne Art · Gudsdyrkelse, jeg har brugt det Udtryk, at det, sammenlignet
CGN, s. 155 jælp af en saadan officiel · Gudsdyrkelse, maaskee i den Formening, at naar vi blot
NB27:4 dmyge Lydighed, er slet ikke · Gudsdyrkelse, men Afgudsdyrkelse, og da allermindst Χstdom.
Oi9, s. 374 ienforblendelse være Din · Gudsdyrkelse, og deeltage i at holde Gud for Nar. Religion
Not1:8 e Aand indvies Msk. til sand · Gudsdyrkelse, saa at dets hele Liv bliver en fortsat
IC, s. 123 es en Uret, men ansees for en · Gudsdyrkelse, saa Forholdet vendes aldeles om: Apostelen
Papir 455 dsvævelse æredes som · Gudsdyrkelse, saaledes kan det naaes i Protestantisme,
NB30:70 u agter nøiere paa deres · Gudsdyrkelse, skal Du see, at denne deres Gudsdyrkelse
EE2, s. 105 komplimenteringer eller af en · Gudsdyrkelse, som den lader sig arrangere i Familien.
Oi7, s. 293 at deeltage i den offentlige · Gudsdyrkelse, som den nu er, har Du bestandigt een og
Oi9, s. 374 at deeltage i den offentlige · Gudsdyrkelse, som den nu er, har Du bestandigt een, og
HCD, s. 175 at deeltage i den offentlige · Gudsdyrkelse, som den nu er. Det var i mit eget Navn;
HCD, s. 175 at deeltage i den offentlige · Gudsdyrkelse, som den nu er; thi dette er den størst
NB30:70 de Tusinders og Millioners · Gudsdyrkelse, thi hvis Du agter nøiere paa deres Gudsdyrkelse,
NB30:82 raadte saa den sande christelige · Gudsdyrkelse, thi vi, vi Protestanter, vi flygte ikke
NB27:51 og for den egl. executive · Gudsdyrkelse. / / / De stille Timer og nichts weiter
Oi10, s. 412 / / / / 1 / / Præsternes · Gudsdyrkelse. / / Dan et ganske vilkaarligt Exempel,
Oi7, s. 303 at denne Handling det er sand · Gudsdyrkelse. / Christeligt maatte man sige: just den
NB30:18 den sande Gud velbehagelige · Gudsdyrkelse. / Et betænkeligt Notabene. /
NB29:80 sig det er den sande fornuftige · Gudsdyrkelse. / Godt. Men i selve de symbolske Bøger
NB25:51 n ellers ikke leve behageligt. / · Guds-Dyrkelse. / I vore Tider da Handling, Charakteer-Omdannelse
Oi10, s. 412 yllerie: tillige at være · Gudsdyrkelse. / Maaskee hittede Præsterne ogsaa paa
NB24:141 sit Kald, det er den sande · Gudsdyrkelse. / Men bliv nu lidt kjere Luther. Altsaa
SFV, s. 53 n Gudfrygtens, og for mig en · Gudsdyrkelse. / Men hvad jeg nu i dette Øieblik gjennemlever
HCD, s. 175 mulige Afstand fra at være · Gudsdyrkelse. / Men som sagt, det Beroligende var, at
NB29:80 verdrivelse, Galskab, ufornuftig · Gudsdyrkelse. / Nei at gifte sig det er den sande fornuftige
NB29:100 f dette Liv bliver – · Gudsdyrkelse. / Og dette skal være det nye Testamentes
TTL, s. 439 orladeligere end en fornuftig · Gudsdyrkelse. / Skulde Nogen mene, at Beslutningens Forestilling
Not1:8 v bliver en fortsat aandelig · Gudsdyrkelse. 1 Cor: 3, 16. 6, 19.20. 2 Cor: 6, 16. Eph:
Oi7, s. 302 ne 10 Rdlr. paa den Maade er: · Gudsdyrkelse. Bravissimo! / Hvilket Dyb af Nonsens og
Oi7, s. 301 amente, synes godt om den Art · Gudsdyrkelse. Men vee over Præsterne, vee over dem,
NB35:22 Saaledes med Χsthedens · Gudsdyrkelse. Ogsaa Msket har Vinger, han har Phantasien.
Oi1, s. 134 ende blot i Tanken om den Art · Gudsdyrkelse: at dyrke Gud ved at holde ham for Nar,
Oi7, s. 282 bliver altsaa den officielle · Gudsdyrkelse: at hykle; og det er for at naae dette store
Oi1, s. 138 t det skal være christelig · Gudsdyrkelse: at naar da Declamatoren døer, saa fremtræder
Oi1, s. 138 dette skal være christelig · Gudsdyrkelse: nu, virker Bræk-Midlet ikke? /
BI, s. 336 er vare Gjenstand for en from · Gudsdyrkelse; Alt var absolut selv det Absolute; man
Papir 318 er som en tolereret Sekts · Gudsdyrkelse; den løvtætte Have og Vandets dunkle
Oi7, s. 302 Villie; og min Villie bliver · Gudsdyrkelse; og Præsten faaer sin Villie, faaer 10
AE, s. 463 p vil deeltage i den udvortes · Gudsdyrkelse; thi deels vil hans Trang jo være dertil
Oi7, s. 303 ineres til tillige at være · Gudsdyrkelse; thi Guds Navn er bragt i Forbindelse dermed.
Oi7, s. 300 ar som tidligere bemærket, · Gudsdyrkelsen antages at tilsigte et Dobbelt, paa en
NB26:120 rer og Æbler – og · Gudsdyrkelsen bestaaer i, ret at være barnlig glad.
NB25:51 yrkelses Medium er afskaffet: er · Guds-Dyrkelsen bleven en Art Complimenteren, en Slags
Oi7, s. 299 ar man antager et Dobbelt: at · Gudsdyrkelsen gaaer ud paa at gjøre Nar af Gud, og
NB26:101 i Christenhed! Gud er en Aand, · Gudsdyrkelsen skulde altsaa være i Aand og Sandhed.
NB25:51 Charakteer-Omdannelse o: D. som · Guds-Dyrkelses Medium er afskaffet: er Guds-Dyrkelsen
TS, s. 43 landt Eder synes, at han er en · Gudsdyrker, men holder ikke sin Tunge i Tømme, og
PS, s. 286 unde noget Historisk. Om hans · Gudserkjendelse var meget ufuldkommen i Forhold til Dens,
EE:13 b: 39. / Det er den ene Side af al · Guds-Erkjendelse, den historiske Opfattelse; det er derfor
NB24:159 Ingen sand Selverkjendelse uden · Gudserkjendelse, eller for Gud. At staae for Speilet er
PS, s. 220 rdi hans Selverkjendelse er en · Guds-Erkjendelse. Saaledes forstod Socrates sig selv, saaledes
BI, s. 348 sige, Solger gjør egentlig · Guds-Existensen til Ironi: Gud sætter sig selv bestandig
KG, s. 125 der virkeligen holdt sig til · Guds-Fordringen og i Troskab til denne elskede Menneskene,
KG, s. 131 være dens Ven. Det Evige, · Guds-Fordringen til Kjerligheden vil Verden ikke gjerne
KG, s. 132 yldighed, som den stemmer med · Guds-Fordringen, i andet Fald ere Menneskene blot Dine Medskyldige!
KG, s. 130 t i Sandhed forholder sig til · Guds-Fordringen, indeholder, selv om Du Intet siger, en
KG, s. 121 lde sig til Guds-Forholdet og · Guds-Fordringen, og derved for sit Vedkommende udtrykke,
DS, s. 207 Mennesker skulle være, om · Guds-Fordringen, om Idealerne, derom spørges, i Forhold
NB35:21 v forpligtet i Lydighed mod · Guds-Fordringen. / Den tamme Gaas / en opvækkende Betragtning.
NB9:64 re en saadan Enkelt, det er · Guds-Fordringen. Og det vil ogsaa blive Tilfældet med
KG, s. 116 t forholde sig til Gud og til · Guds-Fordringen. Saasnart man udelader Guds-Forholdet, bliver
NB13:8 enhed. Men blive uvidende om · Guds-Fordringens Høieste skal Du ikke faae Lov at blive.
SD, s. 225 regaaende blev sagt: jo mere · Guds-Forestilling jo mere Selv, saa gjælder det her: jo
SD, s. 194 Gud er Maalestokken. Jo mere · Guds-Forestilling, jo mere Selv; jo mere Selv, jo mere Guds-Forestilling.
SD, s. 194 Selv; jo mere Selv, jo mere · Guds-Forestilling. Først naar et Selv, som dette bestemte
SD, s. 226 ed har man eventyrligt brugt · Guds-Forestillingen eller Forestillingen om Gud som en Ingredients
NB4:100 udviklet og reen og aandelig som · Guds-Forestillingen er bleven det ved Χstd. Men desto
AE, s. 482 der fører paa Afveie. Idet · Guds-Forestillingen er med, forvandler den Skyldens Bestemmelse
SD, s. 191 tionens Fortvivlelse, kun at · Guds-Forestillingen er med. En saadan Digter-Existents vil,
SD, s. 191 igger, er: for Gud, eller at · Guds-Forestillingen er med; det, der dialectisk, ethisk, religieust
NB27:78 ammen med Guds uhyre Planer, men · Guds-Forestillingen er og bliver uforandret. /
NB11:176 elig. Det anstrengende ved · Guds-Forestillingen er, at skulle forstaae, at Lidelsen ikke
NB9:64 det skal han gjøre. / Men · Guds-Forestillingen faaer ingen Magt over Mskenes Liv, just
LF, s. 27 thi med Gud, det er, naar · Guds-Forestillingen forsvinder eller forqvakles, gaaer ogsaa
NB21:84 rstaaes ved Frelser, kommer · Guds-Forestillingen frem, og den gjennemfører Χstus
AE, s. 441 er mere ligefremt) at bringe · Guds-Forestillingen i Forhold sammen dermed – desto lettere
SD, s. 191 fra Fortvivlelse, at den har · Guds-Forestillingen med sig, eller er for Gud; men den er uhyre
NB11:176 fuldt, naar jeg ikke havde · Guds-Forestillingen med. Enten piner nemlig det, at Gud den
NB24:12 ed. Ja, men anbringer bestandigt · Guds-Forestillingen om hvad Synd er. / Derved gjør han,
NB24:12 ver Χstd. / Χstd. er · Guds-Forestillingen om Synd og Retfærdighed o: s: v:. Gaaer
NB32:41 Tid. Og Den, der kunde have · Guds-Forestillingen om, hvor kort disse 70 Aar, og hvor forfærdelig
NB20:24 Ak, thi kun Χstd. har · Guds-Forestillingen om, hvor uendelig ophøiet Gud er; vi
AE, s. 441 desto vanskeligere at bringe · Guds-Forestillingen sammen dermed. Og dog er det netop heri
AE, s. 458 r det Samme, han sætter · Guds-Forestillingen sammen med Alt og seer Modsigelsen, men
AE, s. 458 ænker eller foretager sig) · Guds-Forestillingen sammen med Andet og bringer Modsigelsen
AE, s. 441 den novellistiske Hovedperson · Guds-Forestillingen sammen med den høist vigtige Begivenhed
AE, s. 440 den Religieuse ikke at bringe · Guds-Forestillingen sammen med en saadan tilfældig Endelighed
NB11:176 telsen) er det som var det · Guds-Forestillingen selv, der forøgede En Qualen. Her gjælder
NB9:58 anken om Gud ell. med at tænke · Guds-Forestillingen til. De have saa mange courante Begreber
SD, s. 228 ikke kunde, da han manglede · Guds-Forestillingen) have den sande Forestilling om Synd: længere
NB11:176 det blot om strax at gribe · Guds-Forestillingen, saa faaer man Lindring. I anden Lectie
SD, s. 191 et« Fortvivlelse, er · Guds-Forestillingen. / Skjøndt der i dette Afsnit, mindst
KG, s. 117 te ønske, for at fastholde · Guds-Forestillingen: det er Sammenstødet. At et Menneske
AE, s. 184 ivt søger den sande Gud og · Guds-Forestillingens approximerende Sandhed, eller paa Dens
NB27:39 er guddommeligt! / Gradationer i · Guds-Forhold – Guds Majestæt. /
NB20:36 g havde taget ham ind i mit · Guds-Forhold – men dette har ogsaa haft sin Betydning
NB7:59 Forelskelse) / Enkelthedens · Guds-Forhold ( at hver Enkelt forholder sig til Gud)
AE, s. 412 pvakt er absolut sikker i sit · Guds-Forhold ( stakkels Fyr, denne Sikkerhed er uheldigviis
NB2:148 er selv«. / Enkelthedens · Guds-Forhold / ... thi Naturen tager Barnet af Moderens
NB36:32 ighedens Skyld). / Et særligt · Guds-Forhold / i Umiddelbarhed og i Reflexion. /
NB26:104 da forstod jeg mig selv og mit · Guds-Forhold anderledes. / Naar det da tog stærkere
NB2:166 des misforstaaet. / Den Enkeltes · Guds-Forhold anseer Verden egl. for Selvkjerlighed.
NB11:109 d til ham kun have med sit · Guds-Forhold at gjøre, og saa bliver han den Tjenende.
NB:138 skuelse, er at der i den Enkeltes · Guds-Forhold bliver en Comparation med Andre, saaledes,
NB16:25 . Men han kan ikke faae sit · Guds-Forhold concret. Har denne hans Forestilling om
NB25:49 Medgang, o: D: beviser sit · Guds-Forhold eller sin Sags Sandhed, men omvendt tilstaaer,
NB11:183 adeligt. Kun det primitive · Guds-Forhold er den berettigede Undtagelse. /
SLV, s. 236 ig Verden saa nær. Kun et · Gudsforhold er det sande idealiserende Venskab, thi
AE, s. 78 erbeviisning, at et Menneskes · Guds-Forhold er en Hemmelighed; sæt det var ret saadan
NB6:88 old var et dialektisk. Det umidd. · Guds-Forhold er et positiv; men det dialektiske Forhold
BOA, s. 136 til, thi han har seiret, hans · Guds-Forhold er hans Seier; ja, om hvad han har at forkynde
AE, s. 78 tte, at det enkelte Menneskes · Guds-Forhold er Hovedsagen og Trediemands Travlhed er
NB30:74 keligt. / Ak ogsaa dette med Ens · Guds-Forhold er længst blevet blandt de Religieuse
SFV tænke og at tale om. Dette mit · Guds-Forhold er mit i mange Maader ulykkelige og besværede
NB:187 langt ud, men sørg for at Dit · Guds-Forhold er saadan som de Andres, at Du strax kan
AE, note seren erindre, at et ligefremt · Guds-Forhold er Æsthetik og egentligen intet Guds-Forhold,
BOA, s. 136 ɔ: han har i sit absolute · Guds-Forhold et fast Punkt extra ordinem – et
KG, s. 118 r ifærd med at blive deres · Guds-Forhold farlig, der er Sammenstødet; men hvor
BA, s. 411 Energie i ham, selv om dette · Guds-Forhold finder et aldeles feilagtigt Udtryk som
AE, s. 68 leerheden paa sin Side og sit · Guds-Forhold forvandlet til en Speculations-Entreprise
NB11:113 des ikke at lide; men hans · Guds-Forhold gjør, at han dog bliver seet lidende.
NB7:59 tte. / Men naar Enkelthedens · Guds-Forhold i den Enkelte bliver sygeligt, saa sætter
AE, s. 99 om, at det ene Menneske i sit · Guds-Forhold ikke skulde være lige saa stort som
AE, s. 164 ghed i at udtrykke sig om sit · Guds-Forhold indeholder en Mangfoldighed af dialektiske
IC, s. 99 solute, og dette den Enkeltes · Guds-Forhold just Det, der skal gjøre ethvert Bestaaende
NB11:183 ds-Forholdet. Kun det primitive · Guds-Forhold kan forsvares lige overfor det Almene.
NB28:12 almdl. Msker have ikke et umidd. · Guds-Forhold kunne derfor ikke ubetinget udtrykke det
NB14:32 idere at sætte sit personlige · Guds-Forhold lige lukt ind i Virkeligheden, ikke at
IC, s. 99 n Enkelt beraaber sig paa sit · Guds-Forhold lige over for et Bestaaende, der har guddommeliggjort
NB7:59 til Grund for ethvert sandt · Guds-Forhold liggende dybe Følelse af uendelig Uværdighed
NB12:131 ngt den stærkere. / Mit · Guds-Forhold maatte derfor atter her blive Det, der
SFV, s. 13 eg ikke saaledes gjøre mit · Guds-Forhold offentligt, da det hverken er Mere eller
AE, note selv saa overmaade sikker i sit · Guds-Forhold og friskfyragtigt forvisset om sin Salighed,
AE, s. 412 naar Individet er trygt i sit · Guds-Forhold og kun lider i det Udvortes, saa er dette
BN, s. 118 re ene beskæftiget med sit · Guds-Forhold og som en Aandsfraværende i Forhold
EE2, s. 236 , at den Enkelte føler sit · Gudsforhold saa stærkt i hele dets Inderlighed,
AE, note i, Socrates havde forstaaet sit · Guds-Forhold saaledes, at han slet ikke turde sige Noget
AE, s. 165 denshistorisk bekymret. I mit · Guds-Forhold skal jeg jo netop lære at opgive min
CT, s. 220 ær, naar man behandler sit · Guds-Forhold som var det et ligefremt Forhold til andre
IC, s. 99 trykker paa en Enkelt, i hans · Guds-Forhold strax har et Vidne, en Angiver, en Spion
NB7:59 ne Sygelighed i den Enkeltes · Guds-Forhold stundom ogsaa være en Anfægtelse,
AE, s. 151 freds med mig; naar jeg i mit · Guds-Forhold synes det er godt, hvad jeg gjør, og
AE, s. 78 at noget andet Menneske i sit · Guds-Forhold trænger til Ens Bistand, som kunde Gud
NB6:88 blot fraraadende, fordi Socratess · Guds-Forhold var et dialektisk. Det umidd. Guds-Forhold
BOA, s. 123 r er det i Sandhed, vel i sit · Guds-Forhold vil finde Trøst og Tilfredsstillelse
BOA, s. 130 er det i Sandhed, maa ved sit · Guds-Forhold være sig bevidst, at han ϰ
AE, s. 442 oget fjernet fra det absolute · Guds-Forhold) maa træde regulerende til og tage Commandoen.
NB7:10 trax tog ham ind igjen i mit · Guds-Forhold) Torsdag, Fredag, Løverdag atter taget
AE, s. 75 muligen kun faaer et relativt · Gudsforhold), et Bedrag, der bringer ham i Modsigelse
NB7:91 han saa overvældet af sit · Guds-Forhold, at hans Taalmodighed virkelig ikke er langt
AE, s. 69 old til Andre at udtrykke sit · Guds-Forhold, at ikke det Meningsløse skulde indtræde,
NB18:82 der bandt mig var bestandigt mit · Guds-Forhold, at jeg for Gud havde besluttet at gjøre
NB12:123 astet sig saaledes over paa mit · Guds-Forhold, at jeg vel bærer hende for hele mit
SLV, s. 250 aa en enkelt Individualitets · Guds-Forhold, at kun han med Gud kan fastholde Problemet.
KG, s. 131 ved, at han, bedragen for sit · Guds-Forhold, blev hende altfor tro, medens hun til Gjengjeld
NB34:2 andet Msk. participere i sit · Guds-Forhold, da er atter dette Gud imod, thi det er
Papir 371:1 derimod et væsentligt · Guds-Forhold, da vil det forekomme ham, som sagde Gud
AE, s. 79 frem tør blande sig i hans · Guds-Forhold, deels fordi man skal have nok med sit eget
KG, s. 133 denne Inderlighed er et reent · Guds-Forhold, den har ingen Løn, end ikke den at være
KG, s. 142 det er Læren om Menneskets · Guds-Forhold, der har gjort Elskov til en Samvittigheds-Sag,
BOA, s. 287 ind i noget andet Menneskes · Guds-Forhold, endog blot saaledes, at jeg var vidende
BN, s. 118 dder med hvad han siger om sit · Guds-Forhold, formodentlig fordi han har saa travlt med
NB14:90 ertid, da jeg har ham i mit · Guds-Forhold, har jeg redeligt holdt ud med ham. /
Papir 453 , jeg har dog indfriet mit · Guds-Forhold, jeg har sat min Thesis ind: Χstd.
NB11:183 t, hun havde ikke faaet et · Guds-Forhold, men fundet Hvile i et Slags platonisk Kjerligheds-Forhold
AE, s. 375 e er Maximum for et Menneskes · Guds-Forhold, og derved for hans Lighed med Gud, da Qvaliteterne
NB12:118 edsagen er jo dog mit eget · Guds-Forhold, og gift er hun jo dog. / Om » hendes«
AE, s. 69 de, at han skulde have sit · Guds-Forhold, og noget andet Menneske kun gjennem ham
AE, s. 224 nderligheden vækkes til et · Guds-Forhold, og saa er det muligt at see Gud overalt.
AE, s. 128 16): ogsaa han sælger sit · Guds-Forhold, om ikke for Penge. Og medens han maaskee
KG, s. 276 forhindre det andet Menneskes · Guds-Forhold, saa al den Kjerliges Hjælpen uendeligt
NB6:76 kommer i Berøring med mit · Guds-Forhold, saa bliver han mig en uhyre Gjenstand.
Not15:13 ig i mit Tungsind og i mit · Guds-Forhold, saa dybt, at jeg, skjøndt adskilt fra
AE, s. 57 nges Elskoven derimod med et · Guds-Forhold, saa forsvinder den ufuldkomne Illusion,
NB12:150 a Sagen føres ind i mit · Guds-Forhold, saa forvirres Alt. Jeg, der uendelig trænger
AE, note sthetik og egentligen intet · Guds-Forhold, saa lidet som et ligefremt Forhold til
DS, s. 255 abende sig paa et umiddelbart · Guds-Forhold, saa skal jeg øieblikkeligt – saaledes
NB12:193 holdt ud med et anstrængende · Guds-Forhold, skal et Menneske have lært, at dette
IC, s. 100 g saaledes hver Enkelt har et · Guds-Forhold, som for ham skal have absolut Betydning,
NB6:20 itentse. – Men dette er mit · Guds-Forhold, som ikke i fjerneste Maade vedkommer min
NB11:163 er tillige Veien til det sande · Guds-Forhold, som man jo ogsaa maa sige, at just Χsti
AE, note Humoristen paa det abstrakte · Guds-Forhold, thi ind i Guds-Forholdet kommer han ikke,
LA, s. 88 nøies med sig selv og sit · Guds-Forhold, til istedenfor Enigheden med Publikum,
NB13:4 ige, da jeg til hende har et · Guds-Forhold. / / Dedicationen kunde lyde: /
NB32:49 s Masse. / / / Et virkeligt · Guds-Forhold. / / Som andetsteds sagt: et virkeligt Forhold
AE, note , og ikke væsentligen noget · Guds-Forhold. / Det Æsthetiske ligger altid i, at
NB12:57 skal søge det primitive · Gudsforhold. / En Flankefægtning men dog ikke personligt
NB36:16 Spænding ligger saa hans · Guds-Forhold. / En saadan Ueensartethed har saa ogsaa
NB7:104 man være for at have et · Guds-Forhold. / Hvad Mskene ansee for Selvkjerlighed
NB15:91 Almene, nemlig den Enkelte i sit · Guds-Forhold. / Hvor ofte har jeg ikke udviklet det,
JJ:336 ger til nyt Incitament i sit · Guds-Forhold. / I » Biblische Legenden der Muselmänner
NB10:36 i i Døden gjør han det) et · Guds-Forhold. / NB.                    NB.
AE, s. 145 kun i ethvert Individ i dets · Guds-Forhold. / Verdenshistorisk seet bliver en Sætning
NB16:26 e et Liv bliver ved et virkeligt · Guds-Forhold. Blot det, at den reent borttages, den sædvanlige
AE, note a Humoristen ogsaa forstaae sit · Guds-Forhold. Den evige Erindrings metaphysiske Magtfuldkommenhed
IC, s. 100 te, der hver især have sit · Guds-Forhold. Det Bestaaende vil være et Hele, der
JJ:87 t Menneske idetmindste i dets · Guds-Forhold. Det vilde være Abrahams-Collisionen.
NB6:76 er kommet i Forhold til mit · Guds-Forhold. Dette er det uendelig Afgjørende. Saaledes
NB28:38 s med at have et særligt · Guds-Forhold. Gud er, om jeg saa tør sige, i uendelig
AE, s. 461 bsolut beskæftiget med sit · Guds-Forhold. Han sætter da heller ikke det Comiske
NB7:48 at tænke paa Gud ell. paa sit · Guds-Forhold. Hvad gjør han saa? Han ligesom beder
Not15:5 r formildende ogsaa for mit · Guds-Forhold. I Muligheden er hun mig svær; i Virkeligheden
G, s. 95 sat ved ham selv i Kraft af et · Guds-Forhold. I samme Øieblik var det hele Spørgsmaal
NB6:78 Msk, som er draget ind i mit · Guds-Forhold. Jeg anbringer det explorerende Stød
NB7:7 ordi jeg havde faaet ham ind i mit · Guds-Forhold. Jeg har maatte holde ud for Gud at gjennemgaae
AE, s. 221 der være Tale om et sandt · Guds-Forhold. Men dette Brud er netop Inderlighedens
KG, s. 117 til Hinder for den Elskendes · Guds-Forhold. Men hvad er der saa at gjøre? At den
AE, note rdighed. Saaledes ogsaa i et · Guds-Forhold. Netop fordi han selv bestandigt er i Vorden
KG, s. 194 Forholdet, at det er et reent · Guds-Forhold. Og om der ingen anden Dobbelt-Fare var,
NB:215 de ham om, at betænke sit · Guds-Forhold. Om det derfor var en Forsamling af 10,000
NB7:7 id et Msk, som jeg faaer ind i mit · Guds-Forhold. Opdragelsen er, at jeg i eet væk er
AE, s. 183 hans Forhold i Sandhed er et · Guds-Forhold. Paa hvilken af Siderne er nu Sandheden?
NB7:104 see det er et ægte · Guds-Forhold. Saa kan jo Gud hvad Øieblik han vil
NB7:92 n i ethvert Fald han beholder sit · Guds-Forhold. Tilstaaelsen vil holde ham vaagen og søvnløs,
NB19:39 g havde taget ham ind i mit · Guds-Forhold: forstod jeg det som min Opgave at forholde
SD, s. 125 Det er ligesom med Hedningens · Guds-Forhold: han kjender ikke den sande Gud, men ikke
AE, s. 69 eske kun gjennem ham have sit · Guds-Forhold: hvo veed det med Bestemthed? Vidste jeg
KG, s. 370 ld til andre Mennesker til et · Guds-Forhold: saa skal Du nok baade i den ene og den
BN, s. 117 r Christen) er nemlig et reent · Guds-Forhold; idet jeg ( og saaledes bestandigt den Enkelte)
AE, s. 134 ybede sig i sig selv og i sit · Guds-Forhold; men at der skal en Prophet til, ikke en
NB14:90 ordi jeg har havt ham i mit · Guds-Forhold; men mig har det ogsaa udviklet yderligere
NB28:12 evenfuldkommen. / Et umiddelbart · Guds-Forhold; Naaden paa første Sted eller forlænds;
KG, s. 316 ig det. Alvor er et Menneskes · Guds-Forhold; overalt hvor Tanken om Gud er med i hvad
AE, s. 510 dog skal være det absolute · Guds-Forhold; thi i Immanentsen er Gud hverken et Noget,
BI, s. 296 skeer dog kun forsaavidt, som · Gudsforholdene i samme Øieblik gjøre deres absolute
NB26:30 deres Fromhed, Kjendet paa · Guds-Forholdet » see, siger man, fordi denne Mand
NB28:45 ud, maa det Bestemmende være · Guds-Forholdet – just derfor forstaaer Ingen denne
AE, s. 165 saaledes paa ethvert Punkt i · Guds-Forholdet ( forsaavidt paa utallige Punkter) viser
SFV, note Slægten, hvad der ligger i · Guds-Forholdet ( og hvad der er Christendom, hvis Categorie
NB34:2 . / / / d. 24 Novbr. 1854. / · Guds-Forholdet ( Taushed) / / Selv i msklige Forhold er
NB8:111 telsen den inderligst mulige, og · Guds-Forholdet absolut absolut det eneste man har at holde
NB26:107 thi i Almindelighed beviser man · Guds-Forholdet af Lykke og Medgang. / Det er frygteligt
IC, s. 100 l have absolut Betydning, nei · Guds-Forholdet afskaffes, Skik og Brug, Vedtægter og
AE, s. 447 et er det ydmygste Udtryk for · Guds-Forholdet at vedgaae sin Menneskelighed, og det er
KG, s. 117 p er Kjerlighed. Naar derimod · Guds-Forholdet bestemmer, hvad der mellem Menneske og
AE, s. 238 et Ethiske er Anfægtelsen; · Guds-Forholdet blevet til; den ethiske Fortvivlelses Immanents
NB26:40 bliver Aand, hvorved Kjendet paa · Guds-Forholdet bliver Lidelse. / Hvad er det at gjenfødes?
AE, s. 430 a denne Adsplittelse, hvorved · Guds-Forholdet bliver Noget for sig, og Existentsens Øvrige
NB13:9 te sig vel for at anbringe i · Guds-Forholdet den blot menneskelige Alvor, der saa let
AE, s. 222 e Menneske. Egentligen er det · Guds-Forholdet der gjør et Menneske til Menneske, og
NB11:113 e i Frygt og Bæven. Var · Guds-Forholdet der ikke, saa var det Christelige det Heroiske.
AE, s. 462 ethvert ligefremt Udtryk for · Guds-Forholdet det, ethvert ligefremt Udtryk, hvorved
KG, s. 118 nten forklarer, at alt Det om · Guds-Forholdet egentligen er en Indbildning, et Sinkerie,
NB7:48 / At ingen Reflexion udtømmer · Guds-Forholdet ell. Forholdet til Gud, kan blandt Andet
NB26:77 selv vil. / Lidelse Kjendet paa · Guds-Forholdet eller paa Guds Kjerlighed. /
AE, s. 463 ke anderledes udmærket ved · Guds-Forholdet end ethvert Menneske kan være det, og
KG, s. 190 iere Magt har over sig. Kun · Guds-Forholdet er Alvor; det Alvorlige er just, at Opgaven
Papir 406:3 , med at bære Avisen om. / · Guds-Forholdet er det Eneste der giver Betydning. Det
AE, s. 462 jøre sig kjendelig. Dersom · Guds-Forholdet er et Menneskes høieste Udmærkelse
NB27:23 dersom det er sandt, at Stigen i · Guds-Forholdet er kjendeligt paa at man degraderes. /
NB26:40 og udholde, at Kjendet paa · Guds-Forholdet er Lidelse. / Den meest potenserede Egoisme,
NB26:40 de dette ud, at Kjendet paa · Guds-Forholdet er Lidelse. / Forresten kaldes »
NB27:49 fremhæve. / Naar Kjendet paa · Guds-Forholdet er Lykke, Medgang, jordisk Velsignelse,
KG, s. 123 ing ubetinget skal adlydes. / · Guds-Forholdet er Mærket, paa hvilket Kjerligheden
KG, s. 236 ske kun bedrage sig selv; thi · Guds-Forholdet er saaledes det høieste Gode, at Den,
KG, s. 145 et mellem den Enkelte og Gud, · Guds-Forholdet er Samvittigheden, og derfor er det saa
KG, s. 201 øitids-Forestilling om, at · Guds-Forholdet er til, end sige, at det dagligt skulde
SD, s. 148 . paa det religieuse Gebeet. · Gudsforholdet er Uendeliggjørelse; men denne Uendeliggjørelse
NB25:47 liges Slutning) Kjendet paa · Guds-Forholdet er: at mine Foretagender lykkes, at jeg
AE, s. 509 sit Opbyggelige. Overalt hvor · Guds-Forholdet findes af den Existerende i Subjektivitetens
KG, s. 123 et fordrer, at han skal offre · Guds-Forholdet for verdsligt at holde sammen med Sammenholdet,
AE, s. 449 den vil indbilde ham, at · Guds-Forholdet forqvakles ved at bringes i Forhold til
KG, s. 132 unde blive for hæftig, saa · Guds-Forholdet forstyrredes, den Fare, at Guds-Forholdet,
NB11:183 aand. Og naar man ikke har · Guds-Forholdet fra første Haand er man uberettiget
NB18:82 vede mig dybt. Men paa Grund af · Guds-Forholdet følte jeg mig forpligtet til at finde
AE, s. 430 , at Individet ikke igjen fra · Guds-Forholdet gaaer over til at existere heelt og holdent
NB16:59 n anden Side seet, seet fra · Guds-Forholdet har jeg saa Noget at klage? At klage, Gud
AE, note hed vide, om Lykken er et Gode. · Guds-Forholdet har kun eet Vidnesbyrd, Guds-Forholdet
AE, s. 430 i Kirke fra hver Dag at have · Guds-Forholdet hos sig i Alt; den faaer om Søndagen
IC, s. 97 g et Bestaaende, begyndte med · Guds-Forholdet i den Enkelte; men nu skal det være
KG, s. 232 ligste Sammenstød udvikler · Guds-Forholdet i et Menneske.« /
KG, s. 356 hed, der maa knækkes, hvis · Guds-Forholdet i Sandhed skal vindes. Dette maa nu Den,
AE, s. 510 ikke Opbyggelsen ved at finde · Guds-Forholdet i sig, men forholder sig til Noget uden
JJ:345 r netop det har sin Betydning, at · Guds-Forholdet i sin evige Gyldighed vil neutralisere
NB20:45 / Saaledes er her Kategorien: at · Guds-Forholdet ikke ( jødisk) er ligefrem men omvendt
KG, s. 232 ærdig, gudfrygtig: saa var · Guds-Forholdet ikke væsentligen til, ikke til i sin
AE, s. 418 tet for Gud, thi atter her er · Guds-Forholdet kjendeligt paa det Negative, og Selvtilintetgjørelsen
NB30:96 ldet er for negativt at gjøre · Guds-Forholdet kjendeligt. / Saaledes lader det sig heller
AE, note strakte Guds-Forhold, thi ind i · Guds-Forholdet kommer han ikke, det er lige der han parerer
NB7:92 blik gaaer det Evige ud i et Msk, · Guds-Forholdet lukker sig, Sandheden i ham uddøer,
NB9:20 nger uden troende Χstne. / I · Guds-Forholdet lyder Ordren til et Msk ( og altsaa til
TTL, s. 411 skiller Menneskene, ikke hvor · Guds-Forholdet lyser Ligeligheden i Hævd: nei, Oprigtighed
NB35:20 at see det Salige at det er · Guds-Forholdet o: s: v:; men det har dog maaskee ogsaa
KG, s. 141 er har Retningen indefter mod · Guds-Forholdet og deri er forskjellig fra den Indvorteshed,
KG, s. 123 or hans Aasyn holder fast ved · Guds-Forholdet og dettes Bestemmelse af hvad Kjerlighed
AE, s. 430 usitet gaaer videre. Men skal · Guds-Forholdet og Endeligheden indtil dennes Mindste (
KG, s. 131 rdi den fik ham til at glemme · Guds-Forholdet og forvandlet til Noget, man støiende
KG, s. 121 e, ubetinget at holde sig til · Guds-Forholdet og Guds-Fordringen, og derved for sit Vedkommende
AE, s. 412 lse nemlig, der er Kjende paa · Guds-Forholdet og paa at han ikke er bleven lyksaliggjort
SD, s. 161 t for Selvmord, han manglede · Guds-Forholdet og Selvet; reent hedensk tænkt er Selvmord
NB23:149 han vilde saa gjerne have · Guds-Forholdet paa mildere Vilkaar. Nu, og dette er jo
NB25:49 gskab – thi saa gaaer · Guds-Forholdet reent ud, og han bliver maaskee En af hine
Oi7, s. 304 i i en saadan Christen bliver · Guds-Forholdet saa overmægtigt, at han er ikke »
NB:138 men paa den anden Side, at ogsaa · Guds-Forholdet selv absolut, ja grændseløst absolut
KG, s. 358 ler ikke, en Spøg, det er, · Guds-Forholdet selv bør være ham vigtigere end Udbyttet.
AE, s. 450 il Guds-Forholdet, men det er · Guds-Forholdet selv der byder den Religieuse at søge
AE, note rholdet har kun eet Vidnesbyrd, · Guds-Forholdet selv, alt Andet er tvetydigt; thi gudeligt
AE, s. 405 r Menneskets Hjerte, da tager · Guds-Forholdet sin Begyndelse, og saa, ja saa lidt efter
AE, s. 441 med. Og dog er det netop heri · Guds-Forholdet skal kjendes. Ved en stor Beslutnings Overtagelse,
NB13:65 l. ham og mig: at han betragtede · Guds-Forholdet som det at blive elsket, jeg som det at
NB19:23 vet – og tvinger ham ind i · Guds-Forholdet som eneste Trøst og Salighed. Forgjeves
NB24:55 en, at det er saa, ellers var jo · Guds-Forholdet taget forfængeligt, og just det jordiske
NB7:66 ndelse af Svagheden bevarede En i · Guds-Forholdet til atter at begynde, hvor man slap. /
NB7:65 std. Istedetfor at henstille · Guds-Forholdet til Mskets libitum i sværmeriske Timer
NB8:19 gjøre Du mod dem; dersom Gud i · Guds-Forholdet trykkede saa stærkt paa et Msk, at han
AE, s. 430 v-ethisk Anskuelse, der lader · Guds-Forholdet uden videre udtømme sig i de relative
AE, s. 439 ar Døden, og Hedningen, at · Guds-Forholdet var Afsindighedens Forbud! Er Forestillingen
NB26:79 nde. / Saaledes naar Kjendet paa · Guds-Forholdet var Lykke og Medgang, saa bliver dette
KG, s. 232 elig given Maalestok, saa var · Guds-Forholdet væsentligen afskaffet, saa var Alt vendt
NB26:23 Lidelse som Kjendet paa · Guds-Forholdet«, er Χstd. ifølge det N. T. Saa høit
AE, s. 349 skjønne og dybe Udtryk for · Guds-Forholdet) er ligesaa vanskeligt for en udmærket
KG, s. 201 vide af, at denne Maalestok ( · Guds-Forholdet) er til, saa kan den ikke forklare et saadant
NB4:30 en ganske anden Maalestok ( · Guds-Forholdet) men er en retskaffen Mand som Folk er
NB7:95 der ham, ikke skal forstyrre · Guds-Forholdet), det gjælder om ham, at han dog burde
AE, s. 50 det afgjørende Beviis for · Guds-Forholdet, altsaa at finde Hvile ikke i Frihedens
JJ:331 et sandt og det eneste Udtryk for · Guds-Forholdet, at Alt, hvad Gud gjør, er godt, saa
KG, s. 194 at det er i sin Rigtighed med · Guds-Forholdet, at det er et reent Guds-Forhold. Og om
NB26:30 til Skyld) at det er Kjendet paa · Guds-Forholdet, at disse Fattige, hvem Slægten skiller
NB26:113 , at Lidelse er Kjende paa · Guds-Forholdet, at Lidelse er Udtrykket for Guds Kjerlighed:
KG, s. 116 ringen. Saasnart man udelader · Guds-Forholdet, bliver de Paagjeldendes blot menneskelige
NB14:140 t Ulykke og Skade, han havde af · Guds-Forholdet, da han jo msklig talt, vilde være megen
KG, s. 194 negtelse ikke naaer Gud eller · Guds-Forholdet, den bliver verdsligt indenfor Forholdet
AE, s. 412 idelse er netop Udtrykket for · Guds-Forholdet, den religieuse Lidelse nemlig, der er Kjende
AE, s. 510 jørelsen, der i sig finder · Guds-Forholdet, der gjennemlidende synker i Guds-Forholdet,
NB7:95 beskæftiger ham meest, er · Guds-Forholdet, ell. at det Tunge, naar det hænder ham,
NB2:199 i Ro, og dette er kun muligt ved · Guds-Forholdet, ell. det er Guds-Forholdet. /
NB9:58 n Vanskelighed, at ville anbringe · Guds-Forholdet, eller sætte Gud i Forhold til de største
AE, s. 510 , der gjennemlidende synker i · Guds-Forholdet, grunder i det, fordi Gud er i Grunden,
NB20:45 Modstanden just kommer fra · Guds-Forholdet, hidrører fra, at man holder sig til
SD, note ngivelse til Gud, eller Tale om · Guds-Forholdet, hvorom først Talen bliver i andet Afsnit.
OTA, s. 426 ledning til at søge ind i · Guds-Forholdet, i hvilket de ganske fortabte ene have deres
NB26:77 , at Lidelse er Kjendet paa · Guds-Forholdet, kunde man jo blive angest og bange for,
AE, s. 450 Præsten præker, hen til · Guds-Forholdet, men det er Guds-Forholdet selv der byder
KG, s. 132 et forstyrredes, den Fare, at · Guds-Forholdet, naar der menneskeligt talt er idel Fred
KG, s. 121 skyldninger, men begynder med · Guds-Forholdet, og altsaa staaer han fast, og standser
KG, s. 130 Han vilde kun bedrage Dig for · Guds-Forholdet, og at Du, som Ven, var ham behjælpelig
NB4:114 et Eneste, der skal sees paa, er · Guds-Forholdet, og det har man maaskee fjernet sig
AE, s. 430 er det høieste Udtryk for · Guds-Forholdet, og man behøver forsaavidt egentligen
AE, s. 474 igieus Lidenskab i Retning af · Guds-Forholdet, og seer det derfor bestandigt kun forsvindende.
KG, s. 112 endommen til og spørger om · Guds-Forholdet, om hver Enkelt først forholder sig til
SD, note mod er bort fra Troen, bort fra · Guds-Forholdet, saa er Fortvivlelse over Synden den nye
NB26:77 Naar Lidelse er Kjendet paa · Guds-Forholdet, saa kunde jo Individet ( stoisk) ville
NB33:54 men at Lidelsen kommer fra selve · Guds-Forholdet, saa maa dette naturligviis forstaaes med
IC, s. 183 elige Kløgt, der afskaffer · Guds-Forholdet, selv vil spille vigtig og spille Forsynet,
IC, s. 99 dst verdsliggjør man ogsaa · Guds-Forholdet, vil at det skal congruere med en vis Relativitet,
NB11:76 Avlekraft. / Dersom man, fraseet · Guds-Forholdet, vilde spørge mig, hvorledes jeg da opdroges
SFV, s. 58 jeg var anviist mig selv og · Guds-Forholdet. – Som Barn blev jeg strengt og alvorligen
NB27:28 m at Lidelse er Kjendet paa · Guds-Forholdet. ( Men Χstd. er ikke et Accompagnement
NB6:92 aade blive commensurable for · Guds-Forholdet. / / / NB NB. / Man har bestandigt meent,
NB26:87 ., stødt mig længere ud. / · Guds-Forholdet. / / Den Tanke: at gjøre Det eller Det,
NB18:59 o flere Forsikkringer der ere. / · Guds-Forholdet. / / Fornegt Dig selv, hvis det var muligt,
NB26:107 eien. / Lidelse som Kjendet paa · Guds-Forholdet. / / Ved ikke at ville bruge Din Klogskab,
NB14:140 isk Forstand at have Fordeel af · Guds-Forholdet. / B). Individet forholder sig til Gud for
NB26:59 e. / / Det at lide er Kjende paa · Guds-Forholdet. / Dersom det nu var saa, at Mskene, de
AE, s. 447 te er det ydmygste Udtryk for · Guds-Forholdet. / Dersom en fattig Arbeidsmand var forelsket
NB9:59 orholdet mell. Gud og Msk. i · Guds-Forholdet. / Divisio / Der er en uendelig svælgende
NB27:23 hold udtrykke Souverainiteten. / · Guds-Forholdet. / Fader – Søn – Aand. /
NB14:6 aar han opdager den Kilde, som er · Guds-Forholdet. / Hvad der staaer i Galaterne 2: ved Loven
NB27:80 og Lidelse kommer just med · Guds-Forholdet. / Men hvis Du da nu – lad os antage
NB2:199 ved Guds-Forholdet, ell. det er · Guds-Forholdet. / Naar En skal være persona publica
NB25:63 tages ogsaa det Givne fra En. / · Guds-Forholdet. / Naar En tør beraabe sig paa Gud, tale
NB26:26 det at lide er Kjendet paa · Guds-Forholdet. / Og alene denne ene Sætning er nok
NB26:51 r at Lidelse er Kjendet paa · Guds-Forholdet. / Saa var jeg altsaa blevet en Sophist.
NB7:48 vilde hvile, thi Hvilen er atter · Guds-Forholdet. / Som » Troen« er en dialektisk
NB25:4 iken Journalen NB17 p. 30. / · Guds-Forholdet. / Strengt taget maa det jo ogsaa være
NB16:44 orfølgelsen i Retning af · Guds-Forholdet. Ak, og Mangen endte vel endogsaa med, ikke
NB6:43 . i Verden, den der udelader · Guds-Forholdet. Barnet kan ikke faae Lov til at løbe
KG, s. 133 jerligheds-Forholdet, men ved · Guds-Forholdet. Den fordrede Inderlighed er da Selvfornegtelsens,
AE, note ing til Indtægt som Tegn paa · Guds-Forholdet. Det ligefremme Forhold er det æsthetiske
NB6:92 unne blive commensurable for · Guds-Forholdet. Det vil Gud egl. hell. ikke have. Derfor
NB26:23 det: Lidelse er Kjende paa · Guds-Forholdet. Dette er Majestæts-Udtrykket for Guds
IC, s. 99 dre, men som Enkelte, at have · Guds-Forholdet. Dog dette vil det Bestaaende ikke vide
NB6:70 xionen denne Maalestok ind i · Guds-Forholdet. For Gud er dog selv den eminenteste menneskelige
NB8:5 g med Forestillingen begynder just · Guds-Forholdet. Fromhed er jo netop at henføre Smerten
KG, s. 276 lpen uendeligt forsvinder i · Guds-Forholdet. Han arbeider uden Løn; thi han gjør
AE, s. 405 s væsentlige Betydning for · Guds-Forholdet. Hvis derimod den religieuse Taler ikke
NB7:3 saa i denne har man afskaffet · Guds-Forholdet. Hvor træffes nu en Existents, som udtrykker,
NB11:183 , naar det har Primitiviteten i · Guds-Forholdet. Kun det primitive Guds-Forhold kan forsvares
NB6:92 deren. Og saaledes ogsaa med · Guds-Forholdet. Men i Forhold til et syg Barn gjør Faderen
TTL, s. 405 et, slet Intet med Hensyn til · Guds-Forholdet. Men Moses frygtede Gud, og Moses forundrede
AE, s. 210 til at nedsætte Prisen paa · Guds-Forholdet. Og vil Gud det; den Lidenskabelige vilde
NB12:123 at hun tynger sympathetisk og i · Guds-Forholdet. Sagen vil vel følge mig hele mit Liv
KG, s. 118 at tale om Kjerlighed fortier · Guds-Forholdet. Som man paa saa mange Maader i disse Tider
NB27:39 i alt Hedenskabet er Kjendet paa · Guds-Forholdet: Lykke, Medgang; det at være den af Gud
AE, s. 450 e var det ydmygste Udtryk for · Guds-Forholdet: saa er det altid bestikkende, at forstaae
NB26:23 , at Lidelse er Kjendet paa · Guds-Forholdet: saa er dette en Egoisme, der ( maaskee
NB24:158 dem Mærket eller Kjendet paa · Guds-Forholdet: Verdens Modstand, Forfølgelse, Lidelse.
KG, s. 334 de, det Gode, eller rigtigere · Guds-Forholdet; dette Tredie er i visse Tilfælde af
AE, s. 419 en den væsentlige Form for · Guds-Forholdet; og dette maa ikke udtrykkes i det Udvortes,
AE, s. 405 lidt, bliver han lykkelig ved · Guds-Forholdet? Thi saa bliver han ogsaa i Lidelsen. Eller
NB20:37 . sprænger alt Sligt ved · Guds-Forholdets Absoluthed, der kan føre til at hade
AE, s. 414 t selv, men er en Afglands af · Guds-Forholdets Alvor, en Afglands af Ægtemandens absolute
BA, s. 411 d afhænger ene og alene af · Guds-Forholdets Energie i ham, selv om dette Guds-Forhold
BN, s. 119 mangen Hedning ogsaa havt, men · Guds-Forholdets Frygt og Bæven havde Hedningen ikke.
NB25:71 betyder slet ikke Andet end · Guds-Forholdets Inderlighed, ergo er den ikke Afskrækkende
NB14:8 ikke tale om hvad dertil svarer: · Guds-Forholdets Inderlighed. 5) at jeg er kommet til min
AE, s. 459 rge og betrygge Lidelsens og · Guds-Forholdets Inderlighed. Deraf følger dog ikke,
NB25:71 holde sig til Gud, at Lidelse er · Guds-Forholdets Kjende – denne Tanke er det blot
NB25:71 ar dem nærværende, at · Guds-Forholdets Kjende er Lidelse. See deraf Frimodighed.
NB26:59 aaledes sees, at Lidelse er · Guds-Forholdets Kjende, thi jo inderligere En holder sig
AE, note Uvishedens Bevægelse som er · Guds-Forholdets Kjende. Saa lidet som nemlig et Menneske
NB25:57 er aabenbart, at Lidelse er · Guds-Forholdets Kjende: lider Du ikke, har Du heller ikke
AE, s. 418 Lidelsen i det Indvortes, om · Guds-Forholdets Lidelse. Han vilde maaskee af Ærbødighed
JJ:331 e er at standse det Dialektiske i · Guds-Forholdets Lidelse. Man siger man skal haabe det Bedre,
AE, s. 430 , og ikke mærker noget til · Guds-Forholdets Paaholdenhed, medens det passer sin Næringsvei,
AE, s. 417 er Anfægtelse op. Den er i · Guds-Forholdets Sphære hvad Fristelse er i det ethiske
NB14:142 anden Journal har bemærket: · Guds-Forholdets Stigen i Inderlighed betegnes ved, at det
TTL, s. 399 fremme Størrelse bestemmer · Guds-Forholdets Størrelse, den Mægtigste er i dybeste
TTL, s. 405 gt og dens Salighed bestemmer · Guds-Forholdets Størrelse. / Det er ganske sandt, hvad
TTL, s. 405 e Størrelse bestemmer ikke · Guds-Forholdets Størrelse. Eller gjorde de Vise i Ægypten
AE, s. 431 slaaer, om jeg saa maa sige, · Guds-Forholdets Trille paa Alt, og hvad der er det Vanskeligste
AE, note n vide, om Ulykken er et Onde ( · Guds-Forholdets Uvished som Form for det altid at takke
NB23:183 ordentlige. / O, det sande · Guds-Forholds Mærker er dog altid at det stiler efter
KG, s. 121 d Kjerlighed er, men agte paa · Guds-Forklaringen, ligegyldigt hvad saa end den Elskede og
BI, s. 217 ger deraf ikke, at han var en · Gudsfornægter. Derimod hænger denne Socrates' Ikke-Antagelse
4T44, s. 295 r nok paa sig selv, blander · Guds-Forskjelligheden sig tankeløst ind, ja vel endog saaledes,
CT, s. 84 som Klogskabs-Regel, men som · Gudsfrygt ( 30, 24): » elsk Din Sjel, og trøst
NB17:5 er det ved en Fremadstigen i · Gudsfrygt at dette vederfores ham, ell. er det ved
HCD, s. 180 Testamentes Christendom er: i · Gudsfrygt at lide for Læren af Menneskene. /
IC, s. 52 lde komme paa Afveie: det var · Gudsfrygt at man saaledes forfulgte ham. Førend
NB31:43 or at forkynde Χstd. i · Guds-Frygt bærer Falsknernes Millioner sig saaledes
NB22:121 den er og nu er, er vel snarere · Gudsfrygt den størst mulige Upraktiskhed –
EE1, s. 43 et Middagsmaaltid; at det var · Gudsfrygt een Gang om Aaret at gaae til Alters. Det
SLV, s. 351 ver lille Hytte, er der mere · Gudsfrygt end i de larmende Byer, at Sømanden
SLV, s. 351 yer, at Sømanden har mere · Gudsfrygt end Indvaaneren i Kjøbstaden, hvoraf
NB21:159 aaer En vel i Livet, Frugten af · Gudsfrygt er at det gaaer En vel. / Naar han saa
NB31:43 erlighed. / Forkyndt ubetinget i · Guds-Frygt er Christd. kun een Gang – af Gud-Msket.
SLV, s. 71 n. Alt i Livet er en Modesag, · Gudsfrygt er en Modesag, og Kjærlighed og Fiskebeensskjørter
JJ:218 / Det naturlige Udgangspunkt for · Gudsfrygt er Forundring. Saa længe imidlertid
TS, s. 65 Mand som David ( og Fromhed og · Gudsfrygt er jo Former af Personlighed, det Subjektive),
LF, s. 17 Gudsfrygts Begyndelse. Og som · Gudsfrygt er mere end Viisdoms Begyndelse, er »
JJ:142.b i Livet, det er Modesag – · Gudsfrygt er Modesag og Kjerlighed og Fiskebeensskjørter
IC, s. 100 Deslige forgudes. Men den Art · Guds-Frygt er netop Foragt for Gud, den frygter jo
NB22:121 aa er stor i mangen Art Gave. / · Gudsfrygt er nyttig til Alt, / / ja, det er som man
LF, s. 17 Gudsfrygts Begyndelse; thi som · Gudsfrygt er Viisdoms Begyndelse, saa er Taushed
SD, s. 211 Græsk det Jødiske: at · Gudsfrygt er Viisdoms Begyndelse. Lad os aldrig glemme,
NB31:43 std. forkyndes ubetinget i · Guds-Frygt falde Alle fra; naar Χstd. forkyndes
NB2:166 frygtige sig selv. Verden anseer · Gudsfrygt for Selvkjerlighed. Det er jo ogsaa selvkjerligt
NB26:70 el deraf under Skin af at de, af · Guds-Frygt gav det Hele. Og Præsten maatte, idetmindste
JJ:333 e af alle) maa standses i Tiden ( · Gudsfrygt har Forjættelse for det Liv som nu er).
JJ:333 mmer.« Dersom nemlig · Gudsfrygt har Forjættelse for det Liv, som kommer
NB25:30 ske anderledes end som naar from · Gudsfrygt har ikke uskjønt udpyntet denne Situation
NB5:29 eneste og prædike om, at deres · Gudsfrygt har været Gud velbehagelig, derfor seirede
NB31:43 og Χstd. er just · Guds-Frygt i Modsætning til Msk-Frygt. /
OTA, s. 127 tte. Vilde Nogen forklare, at · Gudsfrygt i Timelighedens Forstand skulde tilhøre
NB20:38.a igt, at det er Fromhed, der af · Gudsfrygt ikke tør vove det ( skjøndt det dog
EE2, s. 323 Uretfærdiges, saa har da · Gudsfrygt ingen Forjættelse for dette Liv, som
NB27:40 det Ubetingede. / Nei, kun · Gudsfrygt kan hjælpe et Msk. ind i det Ubetingede
NB31:43 ng lyder fE saaledes: kun i · Guds-Frygt kan sand Χstd. forkyndes; eller sand
NB14:73 stemmet er den just for sin · Gudsfrygt lidende Mskhed. / Her er Maalestokken.
SLV, s. 351 impleste. – I Begrebet · Gudsfrygt ligger ogsaa, at man skal frygte ham; og
CT, s. 82 r Du derfor nøisom, hav · Gudsfrygt med Nøisomhed; thi hver Dag har nok
NB6:70 . Men er derfor Reflexionens · Gudsfrygt mindre fordi dens Sprog er noget forskiellig
NB21:159 ringe Gjerning, Fattigfolk til · Gudsfrygt o: D:, saa taler han om: at derfor seer
NB6:69 re det til: er det saa ikke · Gudsfrygt og at tjene Gud saaledes som et Menneske
NB15:116 aede altsaa dog endog ikke · Gudsfrygt og Fromhed at skjenke Fred. Det Farlige
IC, s. 100 Christus til ved at gjøre · Gudsfrygt og Fromhed til Inderlighed. Fuldt forvissede
3T43, s. 89 og Den, i hvis Hjerte der er · Gudsfrygt og Fromhed, han skal ved Guds Hjælp
SD, s. 211 ates' s Uvidenhed var en Art · Gudsfrygt og Gudsdyrkelse, at hans Uvidenhed var
BI, s. 254 ligesaa tolerant som Romernes · Gudsfrygt og havde Intet imod, at der var een Sophist
NB6:44 ell. Eenheden af Tungsind og · Gudsfrygt og lade nu mine Evner vederfares Ret, forlige
Not1:2 c: 16, 16. Rom: 10, 13.14. / · Gudsfrygt og Lydighed Joh: 4, 24. Joh. 14, 21. /
Not1:2 til sand Guds Kundskab, Tro, · Gudsfrygt og Lydighed. Denne Hensigt forudsætter
IC, s. 98 kloge været. At Fromhed og · Gudsfrygt skulde lide i Verden, det var noget Antiqveret,
NB20:37 r og Moder. / Jødedom er · Gudsfrygt som har Hjemlighed i denne Verden, Χstd.
NB11:186 voraf kom det, at en ældre i · Gudsfrygt strengere opdragen Generation kunde taale
NB11:45 min Ulykke; thi Sandhed og · Gudsfrygt troer Msk. er Stolthed og Forfængelighed.
G, s. 84 i vore gudfrygtige Tider, hvor · Gudsfrygt vel var et endnu sjeldnere Phænomen)
OTA, s. 356 ftende, tillidsfulde Ja. Er · Gudsfrygt Viisdoms Begyndelse, saa er det at lære
LF, s. 24 pet Dig til! Thi, som sagt, er · Gudsfrygt Viisdoms Begyndelse, saa er Taushed Gudsfrygts
LF, s. 17 frygts Begyndelse, er » · Gudsfrygt«. I denne Taushed forstummer gudfrygtigt
4T43, s. 124 ler var det et Tegn paa hans · Gudsfrygt, at han saaledes væltede Alt over paa
4T44, s. 340 Høres det end stundom, at · Gudsfrygt, at Religion, at Christendom gjør et
OTA, s. 127 m i Aarene glemte Barndommens · Gudsfrygt, bedragen for det Bedste og bedragen ved
NB26:77 t som muligt fra at være · Gudsfrygt, da det er Egoisme, der frækt ligesom
4T44, s. 369 ilde dog prise den Ældres · Gudsfrygt, der ingen alvorligere Forestilling havde
NB6:91 sthed, forsaavidt den har nogen · Guds-Frygt, er egl. Jødedom. Naar man seer lidt
NB4:50 over Danmark, et Folk, uden sand · Gudsfrygt, et Folk der kun har Bysnak til National-Bevidsthed,
NB26:51 e Liv var et Beviis for min · Gudsfrygt, et Udtryk for Guds Kjerlighed – istedetfor
3T43, s. 95 Mand og var bleven gammel i · Gudsfrygt, han offrede Brændoffer for ethvert af
NB15:12 ligesom Socratess Uvidenhed var · Gudsfrygt, hans Uvidenhed, med hvilken han atter ikke
SLV, s. 311 visnelige Æreskrands; kom · Gudsfrygt, med Din uforkrænkelige Salighed; kom
NB20:22 egjerer Verden er ikke just · Gudsfrygt, men Msk-Frygt. Derfra denne Angest for
Papir 371:1 det kan være · Gudsfrygt, mere siger jeg ikke. Lad mig oplyse dette
NB27:40 enteret ( af Forkynderne) i · Gudsfrygt, nu repræsenteres den ( af Forkynderne)
NB18:65 af Melancholie, af Reflexion, af · Gudsfrygt, og denne Eenhed er mit Væsen): det jeg
NB7:3 gants – den er jo ogsaa · Gudsfrygt, og disse to Bestemmelser kan Verdslighed
G, s. 67 r der Fynd, i Dit Hjerte er der · Gudsfrygt, selv naar Du klager, naar Du værner
4T44, s. 368 te priser det barnlige Sinds · Gudsfrygt, skulde man altid være lidt forsigtig.
NB20:37 t fra at være Udtryk for · Gudsfrygt. / / / Christendom – at afdøe.
NB11:36 saa Andet, det er ikke sand · Gudsfrygt. / / / Forholdet mell. to Smaa-Afhandlinger
NB31:43 nkelte. / Menneske-Frygt – · Gudsfrygt. / / Den Collision Christd. bestandigt stiler
EE:106 rste næsten fjendtlige Trin af · Gudsfrygt. / d. 7 Juli 39. / Det er en ret mærkelig
EE2, s. 329 Tilbedelse, Din Andagt, Din · Gudsfrygt. / Du elskede et Menneske, Du ønskede
NB11:19 og deri søger et Beviis for · Gudsfrygt. / Hele Biskop Mynsters Styrelse er hverken
Not1:6 om en oprindelig Mangel paa · Gudsfrygt. 2) en medfødt Begjerlighed, som forvirrer
Papir 371:1 Stolthed som maaskee er · Guds-Frygt. Det har jeg villet minde om. Der vil i
Not1:8 kjendelse, fælleds Tro og · Gudsfrygt. Dette Øiemeed er uafhængigt af de
NB21:9 lder man i Christenheden Fromhed, · Gudsfrygt. Gjør En derimod et Forsøg paa at
BA, s. 314 som Romeren var tolerant i sin · Gudsfrygt. Hvad menneskelig Autoritet angaaer, er
NB4:57 dertil har man ikke Mod, og ikke · Gudsfrygt. Min Gjerning er rædsom anstrengend
NB21:58 er Verden tollerant som Romernes · Gudsfrygt: een Gud mere eller mindre hvad gjør
LA, s. 62 de i Hedningen, dog ikke uden · Gudsfrygt; den har et Begreb, om at man skal frygte
Papir 371:1 olthed kan ogsaa være · Gudsfrygt; det kan være Gudsfrygt, mere siger jeg
NB9:59 er Udtrykket for den dybeste · Gudsfrygt; men ogsaa saaledes, at det i Grunden er
NB11:36 Intet. Og dog er kun dette · Gudsfrygt; thi at frygte Gud og saadan tillige ogsaa
4T44, s. 325 avde været sjelden stor i · Gudsfrygt? Eller hvis han aldrig havde erfaret, hvad
G, s. 66 askee ikke klage for Gud? Er da · Gudsfrygten bleven større eller Frygten og Feigheden?
3T43, s. 89 kke ham til ny Uro. Dog skal · Gudsfrygten i ham seire, og han skal tillidsfuldt befale
G, s. 66 Gud.« Eller er maaskee · Gudsfrygten i vor Tid saa stor, at den Sørgende
PS, s. 250 en Vilkaarlighed, og dybest i · Gudsfrygten lurer vanvittigen den lunefulde Vilkaarlighed,
NB6:37 g fremkogler et Skin som var · Gudsfrygten stor – fordi en saadan Prædikant
DD:61.a 20) deels at medens i hine Tider · Gudsfrygten var større og desaarsag Afskyen for
JJ:333 n derom i Timeligheden selve · Gudsfrygtens Forjættelse for det nærværende
4T44, s. 355 ydens og Kjærlighedens og · Gudsfrygtens hellige Navne ere blevne ham Talemaader,
NB4:108 gt med hvilken en vis Classe af · Gudsfrygtige i at holde sig til Gud ere saa nærgaaende
AA:23 em denne Fortælling, det simple · gudsfrygtige Vers som vidunderlig prophetisk slynger
SLV, s. 118 rdi det i sin Beskedenhed er · Gudsfrygtigheden saa nær. / Forsaavidt indseer jeg vel,
AE, s. 88 elsens comiske Udtryk ligesaa · gudsfrygtigt som dens pathetiske. Det til Grund for
LF, s. 17 , saaledes er Taushed mere end · Gudsfrygts Begyndelse, er » Gudsfrygt«.
LF, s. 24 oms Begyndelse, saa er Taushed · Gudsfrygts Begyndelse. Gak til Myren og bliv viis,
LF, s. 17 oms Begyndelse, saa er Taushed · Gudsfrygts Begyndelse. Og som Gudsfrygt er mere end
LF, s. 17 taus lige overfor Gud, det er · Gudsfrygts Begyndelse; thi som Gudsfrygt er Viisdoms
NB26:23 diske eller Hedenske: at · Gudsfrygts Kjende er at det gaaer En vel i Livet.
NB20:37 e Verden. / I Jødedom er · Gudsfrygts Løn Velsignelse i denne Verden, Χstd.
NB14:123 give sig selv Troen, det er en · Guds-Gave, jeg maa bede om. / Godt; men kan jeg da
HCD, s. 179 lide, lide for Læren; den · GudsGudsdyrkelse, som Du vil foranstalte, er Hyklerie og
G, s. 72 dan Afskrift bliver lagt som et · Gudshaandsplaster paa mit syge Hjerte. Og paa hvem laae vel
NB32:131 gninger, hvilke man kalder · Guds-Huse, og ret passende, hvis det er i samme Forstand
OTA, s. 386 nesker gaae op til det samme · Gudshuus, den ene gaae frelst hjem, den anden fortabt;
KG, s. 248 veed Du noget, selv noget · Guds-Huus, hvor der er denne hellige Stilhed som i
AA:7 til Andagt uden Kirke, i det sande · Guds-Huus, hvor Himmelens Hvælving danner Kirkeloftet,
KK:11 § 12. / Da den jødiske · Gudsidee indeholder den abstrakte Negation af det
KK:11 ns høieste Bestemmelse som · Gudsidee udgjør den Philosophiens væsenlige
KK:11 e. / / § 14. / I den chr: · Gudsidee, der finder sin dybere Explication i Treenighedens
KK:11 elser. Disse ere: 1) den alm: · Gudsidee, det Grundforhold mellem Gud og Verden,
KK:11 ktivitæt, hvorimod Rel: er · Gudsideens uendeligt subjektive og reelle Existents
4T43, s. 124 , om han end kaldte Lynilden · Guds-Ild? Var det ikke en Storm fra hiin Side Ørkenen,
NB2:214 , saa skal man fornegte sit · Guds-Kald og være som de andre Mænder. /
AeV, s. 81 en Experimentator, der ellers · Gudskelov befinder sig meget vel lever i en Tid,
Brev 56 hvilket jeg benyttede og har · Gudskelov ikke havt Grund til at fortryde det. –
KK:11 n som en virkelig Person, men · Gudskikkelserne ere kun endelige particulaire Individualitæter
NB2:83 Carlèn) at ville forklare · Guds-Kjerlighed som Phantasterie. Naa, det maa man nu holde
3T43, s. 83 es en ydmyg Frimodighed; thi · Guds-Kjerligheden vaagner i ethvert Menneskes Bryst grædende
3T43, s. 83 kjender Moderen. Men naar nu · Gudskjerligheden vil holde Herren fast, da reiser Fjenden
4T44, s. 302 Brand kun fortærer indtil · Gudskjærlighedens Ild tænder Luen i hvad den tørre
Papir 306 ker en Daarskab, Paulus en · Guds-Kraft til Salighed, om det var bleven ham en
Papir 306 modtage, hvad der blev en · Guds-Kraft til Salighed. / Var da hiin hemmelighedsfulde
BB:7 nger ham nær til en vis Art · Guds-Lighed. Vel er det ikke andet end den ubetingede
TTL, s. 459 hvor trøstesløst!), men · Guds-Ligheden er salig derved, at Intet kan forhindre
Not9:1 ud i sig. I Fornuften ligger · Guds-Ligheden. Dernæst en Delagtighed i den guddl.
BI, s. 88 r af Alle erkjendte Lovlige ( · Gudsloven), bliver han dog staaende ved enkelte Exempler,
NB16:6 maa finde os i, at der bruges · Guds-Maalestok. Følgen heraf er først den, at det
NB8:101 Frygt og Bæven, om jeg bruger · Guds-Maalestokken; der taler jeg som Msk; og naar Andre vitterligt
Papir 450 tte mig hen og brodere / Den · Guds-Mand – og den Guds-Mand. / Ifølge det
Papir 450 Christenhed« er den · Guds-Mand Den, om hvem det hedder: den Guds-Mand
Papir 450 ge det N. T.s Χstd. er den · Guds-Mand Den, som hades af Mskene, om hvem det derfor
Papir 450 nd Den, om hvem det hedder: den · Guds-Mand han skal saamænd have det bedste Stykke
AE, s. 433 det i sin Orden, at en saadan · Gudsmand taler saaledes om Søndagen og ved Begravelser
Papir 450 / Den Guds-Mand – og den · Guds-Mand. / Ifølge det N. T.s Χstd. er den
BI, s. 135 er, da hæver det fuldvoxne · Guds-Menneske sig ud deraf, der er skabt efter Gud i
NB16:6 det Christelige: at Χstd. er · Guds-Opfindelse, at den paa ethvert eeneste Punkt ikke glemmer
NB17:60 er imidlertid uforfærdet · Guds-Ord – ja derom bryder Ingen sig –
NB24:66 Sligt. / / / Modsætning. / / · Guds-Ord blev talt ( blot mundtligt meddeelt) af
TS, s. 66 ed, det som just i Forhold til · Guds-Ord er Alvoren, saa man fritager sig for Alvoren
NB24:66 hvilken Satire over Mskheden, at · Guds-Ord er saaledes blevet sat ind i Verden; og
Papir 474 age en Bog, man kalder » · Guds-Ord« – og saa af dette Guds Ord ganske
TS, s. 56 sen ( der ikke er at læse · Guds-Ord) glemmer at læse Guds Ord. Er Du ikke
NB20:70 med at antage et aabenbaret · Guds-Ord, man vilde, at saa maatte det være af
NB31:64 std. ud af Verden. / / / · Guds-Ord. / / Dette Guds Ord indeholder ganske simplement
Papir 474 hellig Eed forpligtet paa dette · Guds-Ord: saa er det, i at gjøre Nar af Gud, at
NB15:96 ten sig med det Spørgsmaal om · Guds-Personlighed. Kunde man endda faae det begrebet, saa
Not9:1 older sig, ogsaa Verden. Ved · Guds-Rige opholder Gud Verden, som det hedder, Gud
NB15:93 ene Fornødne; det maa ligesom · Guds-Rige vælges først. Saa der altsaa er Noget,
NB19:28 l. ikke først at søge · Guds-Rige) et Levebrød – og saa forsikkrer
OTA, s. 166 e ere Daarerne; nu er Jorden · Guds-Rige, det i Himlen kun en Afglands; nu er Verden
CT, s. 187 anskeligt det er at indgaae i · Guds-Rige. Og Slutningen af Spørgsmaalet angaaer
KK:4 uddommelige Viden og Villie og · Gudsselvvished som Salighed. / Det Ondes Tilintetgjørelsesproces
AA:12 tes Handlen, denne Menneskets · Guds-Side det kommer an paa, ikke en Masse af Erkjendelser;
DS, s. 210 aa en anden Side at sees fra, · Guds-Siden, der lyser himmelsk Herlighed over denne
IC, s. 106 e af Christus, en phantastisk · Guds-Skikkelse, svarende ligefrem til det at gjøre Miraklet.
IC, s. 172 vilde man gjøre det til et · Guds-Spørgsmaal, om det var tilladt at give Keiseren Skat;
AE, s. 360 Verdenshistorien – fra · Guds-Standpunktet. Men lad os glemme Justitsraaden og Verdenshistorien
NB8:48 ng. Dog her var det jo ogsaa · Guds-Straffedom. / Det er ved saadan Leilighed man saa rædsomt