S.K. Søren Kierkegaards Skrifter
 

Søren Kierkegaards Skrifter

elektronisk version 1.8.1

ved Karsten Kynde


ISBN 978-87-993510-4-6


Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg

Grafik Karen-Margrethe Österlin


© Søren Kierkegaard Forskningscenteret

København 2014



Andre udgaver








Version 1.8.1, 2014

LP
Af en endnu Levendes Papirer
BI
Om Begrebet Ironi
EE1
Enten - Eller. Første Deel
EE2
Enten - Eller. Anden Deel
G
Gjentagelsen
FB
Frygt og Bæven
PS
Philosophiske Smuler
BA
Begrebet Angest
F
Forord
TTL
Tre Taler ved tænkte Leiligheder
SLV
Stadier paa Livets Vei
AE
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
LA
En literair Anmeldelse
OTA
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand
KG
Kjerlighedens Gjerninger
CT
Christelige Taler
LF
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen
TSA
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger
SD
Sygdommen til Døden
YTS
»Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«
IC
Indøvelse i Christendom
EOT
En opbyggelig Tale
TAF
To Taler ved Altergangen om Fredagen
FV
Om min Forfatter-Virksomhed
TS
Til selvprøvelse Samtiden anbefalet
DSS
Dette skal siges; saa være det da sagt
HCD
Hvad Christus dømmer om officiel Christendom
GU
Guds Uforanderlighed
OiA
Et Øieblik, Hr. Andersen!
JC
Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est
PMH
Polemik mod Heiberg
BOA
Bogen om Adler
SFV
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed
BN
Den bevæbnede Neutralitet
PCS
Hr. Phister som Captain Scipio
DS
Dømmer selv!
Oi10
Øieblikket Nr. 10
Løse papirer 592-596, supplement
Brev 1-42
Familien Kierkegaard
Brev 43-69
Studiekammerater og bekendte
Brev 70-78
Familien Heiberg
Brev 79-119
Emil Boesen
Brev 120-126
Kongehuset og offentlige myndigheder
Brev 127-160
Regine Olsen, gift Schlegel
Brev 161-170
Lærere
Brev 171-207
Familien Lund
Brev 208-233
Sekretær, bogtrykker, redaktør
Brev 234-240
Gejstlige
Brev 241-258
Følgebreve, takkebreve, anmodning
Brev 259-275
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
Brev 276-307
Rasmus Nielsen
Brev 308-318
Læserinder
Ded
Dedikationer
              Vejledning
KK:5 re: / 1) Christus den sande · Gudssøn er sand Gud og Eet med Faderen /
NB5:10 stus ( neppe engang ret som · Guds-Søn) som den Mand, der maa kunne hjælpe,
KK:5 e Væsen til det uendelige i · Guds-Søn. I andet Fald vilde den sabellianske Opfattelse
EE2, s. 50 t henføre Alt til Gud, med · Guds-Tanken at gjennemtrænge og gjennemsyre ethvert
NB35:22 havde deres Gudsdyrkelse, deres · Gudstilbedelse. / Hver Søndag kom de sammen og en Gase
NB31:117 r ( hvad der sandeligen ikke er · Guds-Tjenere) Journalisterne vinke Dig, og hvor Publikum
LF, s. 39 fuldkommen Enighed, i een stor · Gudstjeneste – saa lad Dig da gribe af denne store
NB28:37 høres. Mig synes, at den hele · Gudstjeneste bliver et storartet Forsøg i Retning
Papir 526 eller Hyklerie, er en saadan · Gudstjeneste ikke at gjøre Nar af Gud? /
NB32:134 nstaltet en uhyre, forenet · Guds-Tjeneste med 100,000 Musikanter 50,000 Bælgetrædere
Oi4, s. 206 Alterbog, en Tredie musikalsk · Gudstjeneste o. s. v. o. s. v. at det vilde hjælpe.
KK:7 hermed var Udelukkelse fra · Gudstjeneste og Omgang for stedse forbunden. R. Salomo
NB5:29 Preusserne holde Store Bededag en · Gudstjeneste og prædike om, at deres Gudsfrygt har
NB35:22 saa igjen næste Søndag til · Gudstjeneste og saa igjen hjem – derved blev det,
BI, s. 100 men han er paa Grund af denne · Gudstjeneste paa alle Kanter i Armod. Dog jeg vender
Oi4, s. 216 hver Søndag der holdes · Gudstjeneste paa den Maade, leges der Christendom og
CT, s. 292 ingen Helligdag, der er idag · Gudstjeneste paa en Hverdag: o, men en Christens Liv
EE1, s. 181 det ret en Glæde, at Ens · Gudstjeneste samstemmer i Yttringsmaade med den offentlige.
EE2, s. 298 rksom paa Sligt, kunde vor · Gudstjeneste vistnok vinde i Skjønhed og Høitidelighed.
CT, s. 292 en Christens Liv er hver Dag · Gudstjeneste! Det er ikke saa, som var dermed Alt afgjort,
CT, s. 92 denne Tjeneste er jo » · Guds-Tjeneste«, den Christnes Liv idel Guds-Tjeneste. Saa
NB35:22 ndag gik de saa igjen til · Gudstjeneste, og den gamle Gase prædikede om det høie
EE2, s. 296 ed har jeg altid savnet i vor · Gudstjeneste, og dog var der et Aar af mit Liv, hvor
JJ:322 Grækenland var Theateret · Gudstjeneste, ogsaa i Persien, ni fallor. Man antog,
CT, s. 92 , at man kunde kalde dens Liv · Guds-Tjeneste, saa fuldkommen i Lydighed blev Fuglen aldrig,
HGS, s. 197 e udelukket fra den øvrige · Gudstjeneste, som de kongeligt autoriserede – men
BI, s. 256 e Fylde fortærer han i den · Gudstjeneste, ved hvilken han ødelægger Classiciteten.
NB21:119 ( som i Hedenskabet) vil blive · Gudstjeneste. / Det er paa en egen satirisk Maade allerede
CT, s. 92 , den Christnes Liv idel · Guds-Tjeneste. Saa høit drev Fuglen det aldrig, at
BA, s. 328 abet havde Realitet som en Art · Gudstjeneste. Vil man nu abstrahere fra denne Tvetydighed,
HCD, s. 176 at foreslaae, er følgende · Gudstjeneste: Menigheden samles; der bedes en Bøn
SLV, s. 112 tid, fordi der bestandigt er · Gudstjeneste; det er bekymret, men denne Bekymring er
F, s. 474 lik kan opbygges ved en latinsk · Gudstjeneste; thi hendes Argumentation er, betragtet
Papir 548.a og paa den Maade bliver · Gudstjenesten at gjøre Nar af Gud, idet det i hans
EE2, s. 297 pleiede at komme lidt før · Gudstjenesten begyndte, jeg ligeledes. Hendes Personlighed
SLV, s. 131 Par formanende Ord til ham. · Gudstjenesten begyndte, men Legen var jo allerede begyndt
Papir 323:4 d, der er ligegyldig ved hele · Gudstjenesten höchstens undtaget Prædikenen, føler
Papir 126 og vel ikke af den Grund at · Gudstjenesten hos Chatol. var mere sandselig etc) –
EE2, s. 296 de og gjøre Indtrykket af · Gudstjenesten i denne Kirke for mig fuldstændigt,
SLV, s. 131 om, at Prædikenen og hele · Gudstjenesten ikke har havt en andægtigere Tilhører
SLV, s. 112 n Handlendes Dør er under · Gudstjenesten lukket fra Gaden, saa er Ægteskabets
CT, s. 289 til Alteret; thi idag samler · Gudstjenesten sig ikke som ellers om Prædikestolen
NB26:101 tsaa være i Aand og Sandhed. · Gudstjenesten som den nu er om Søndagen i Almdl, er
CT, s. 289 t Amen, da er ikke som ellers · Gudstjenesten væsentligen forbi, men da begynder den
Papir 323:4 ke at forsømme den Deel af · Gudstjenesten, han beklager, at Folk i Almdl. kun kommer
BI, s. 153 Staten vil give nogen Lov for · Gudstjenesten, men overlader det til den delphiske Apoll.
SLV, s. 131 r jo allerede begyndt før · Gudstjenesten, og den Lille syntes paa sin Viis at finde
EE2, s. 296 n Udsigt til at forskjønne · Gudstjenesten. Hvor smagløst er det dog ikke i vore
NB4:6 et Psalmesangen meest af hele · Gudstjenesten. Jeg fordrer til en god Psalme ganske eenfoldige
IC, s. 159 er Hovedsagen, og Altergangen · Gudstjenesten. Men om end Midlerne, Han bruger, ere nok
DD:146 d. ved det latinske Sprogs Brug i · Gudstjenesten. Saavidt var man avanceret, at Geistligheden
EE2, s. 298 Præg. / Min Glæde over · Gudstjenestens Skjønhed i hiin Kirke var imidlertid
NB4:105 en stille og inderligste af alle · Gudstjenester: en Altergang om Fredagen. /
NB15:46 ige Vished, der hviler i et · Guds-Valg, og giver Myndighed; jeg er omvendt begyndt
Not9:1 angt nærmere ved den egl. · Guds-Viden. Som Guds udvalgte Folk er det det verdenshistoriske
Not9:1 r Religion, der bereder Msks · Guds-Vordelse og Guds Msk-Vordelse. Begge Dele er den
Papir 538 Sandhed, et Selvmord og dog en · gudvelbehagelig Gjerning, at der dog er Sandhed nok til
FB, s. 147 re et Mord til en hellig og · gudvelbehagelig Handling, et Paradox, der giver Abraham
TTL, s. 423 Strid, indfreder dem Standens · gudvelbehagelige Kampplads, opmuntrer til at stride den
NB8:41 et med at lide paa den sande · gudvelbehagelige Maade. I det Høieste siges det Ord med:
LA, s. 76 kedne, men dog saa fyldige og · gudvelbehagelige Opgaver, for at realisere noget Høiere,
KG, s. 270 te Ydmyghedens og Stolthedens · gudvelbehagelige Vovestykke: for Gud at være sig selv
NB21:55 det Hjertelige, det Ydmyge, det · Gudvelbehagelige. / , Lydigheden, / » Men vi kunne
AE, s. 525 ie, Guden i Tiden til en evig · Gudvorden o. s. v. er kun Udflugter og Spil med Ord.
AE, s. 323 tænke over f. Ex. en evig · Gudvorden og andet Saadant, der fremkommer, naar
AE, s. 527 al speculativ Tale om en evig · Gudvorden Tilgrundliggende, at Scenen flyttes over
AE, s. 528 denskabets Analogier, en evig · Gudvorden) som et Sandsebedrag, og gjør det til
PS, note vig Udgaaen fra Faderen; en evig · Gudvorden; en evig Sig-Offren; en forbigangen Opstandelse;
Papir 66 fælde hans Tilværen og hans · Gudværen er det samme – og var han en Bedrager
Papir 66 i det Øieblik han beviste sin · Gudværen, slog han sig selv paa Munden. – /
BOA, s. 254 rhold til sin Omgivelse, som · Guelliver blandt de ganske smaae bitte Mennesker
BOA, s. 254 kæmpehøie, medens dog · Guelliver havde den Fordeel og den Lindring, at han
BOA, s. 253 ytte i en Fortsættelse af · Guellivers Reise, thi Forholdets Misforhold er aandeligt
NB23:82 te Fürstellung § 41. cfr · Guericke Franckes Leben p. 52. note. / Ad et Sted
NB23:92 / Stedet om Dands findes i · Guerickes Franckes Leben p. 178. Blandt de Grunde,
BB:2 me var af den lavere Adel som: · Guillem v. Cabestaing, Pons v. Capdueil, Peurol,
BB:2 t langer Reimfolge von Meister · Guillem v. Tudela. Dette fuldstændig vedligeholdte
BB:2 erscheinen sie unmittelbar auf · Guillem; theils bestanden sie aus dienenden Rittern;
AE, s. 100 det at blive henrettet ved en · Guillotine og sige: » det Hele er en let Sag,
Brev 267 End række Hals for en · Guillotine« / ╫ / Saa altid det gaaer, I Mænd
LA, s. 99 n og sagde: » Hundrede · Guineer, han falder af;« » antaget,«
BB:2 til Overskrift: Bittschreiben · Guiraut Riquier an den König v. Castilien (
BB:2 r Fingerzeig zu nehmen. Allein · Guiraut Riquier offenbart dies Streben am sichtbaresten,
BB:2 Doctoren der Poesie. / p. 75. · Guiraut Riquier über die Hofpoesie. Dette Værk,
BB:2 «. » Wenn schon · Guiraut v. Borneil von großen Angelegenheiten,
BB:2 ke ulykkelig Kjærlighed, og · Guiraut v. Salignac erklærer, at han ikke vilde
FF:33 Ligesom Lemming ved at stryge · Guitaren gjorde Tonerne næsten synlige –
F, s. 469 æsse Leen, ligesom at stemme · Guitaren, ligesom at snakke med et Barn, ligesom
EE1, s. 106 , han ledsager sig paa en · Guitarre, og see, hist forsvinder en ung Pige mellem
DJ, s. 73 tage et andet Sted af Operaen, · Guitarre-Arien f. Ex. eller Don Juans Indblanden i Elviras
HCD, s. 174 jeg saa tør sige, kastede · Guitarren, og – fremtog en Bog, som hedder »
Papir 214 rforeningen) var at han strøg · Guitarren. Disse Svingninger bleve næsten anskuelige
NB22:64 Χstd – Stat. / / · Guizot siger: den eneste Politik for Staten er:
NB9:42 Fader. Saa talte vi Noget om · Guizot, et Angreb der just den Gang var gjort paa
Papir 440 isk Statsmand, tænk Dig · Guizot, Lamartine kort hvem Du vil, og tal med
NB9:42 . » Jeg tænker mig · Guizot; han har læst Angrebet, derpaa har han
NB11:79 er saa i Bjerget og spinder · Guld – det sees 25 Aar efter paa den anden
OTA, s. 143 jerrige har samlet al Verdens · Guld – i Smudsighed, da er han bleven
TTL, s. 415 e dog hellere være tro som · Guld – og det kan jo Enhver, naar han
SLV, s. 239 g, jeg giver Alt hen for med · Guld at trodse Herresædets Herlighed, jeg
NB26:30 samler han den ene Tønde · Guld efter den anden, og naar han svarer Χstds-Forkynderne
Papir 270 ennem Livet, der ikke eier · Guld ell. Sølv, den eier kun een jordisk
EE2, s. 79 nger i Sandhed hverken til · Guld eller fornemme Damer, eller Asyler og Præster,
TTL, s. 422 s eller eenfoldig, klædt i · Guld eller i Hvergarn, riig paa Tanker eller
NB26:119 ken Silke eller Fløiel eller · Guld eller Stjerner, og selvfølgeligt, da
SLV, s. 65 umiddelbart. Om Nogen bruger · Guld eller Sølv eller Papirspenge, det gjør
Brev 61 attigt Land, der hverken har · Guld eller Sølv, men ved Skrifter som Deres,
YTS, s. 254 ennesket faldt, Sorg over, at · Guld er Dyd, at Magt er Ret, at Mængde er
NB14:43 ræsten« Hebr. IV): at · Guld er Dyd, at Magt er Ret, at Mængde er
4T44, s. 363 e, at man ogsaa kan kjøbe · Guld for dyrt, men det Høieste kan man ikke
NB33:37 sme. Man kan ogsaa kjøbe · Guld for dyrt. Nei ved et fornuftigt Overslag
2T44, s. 215 vad hjalp det, om al Verdens · Guld gaves Den, der nu kun med skjælvende
JJ:460 attigste? Eller fylder al Verdens · Guld gjemt i Pengebegjerlighed mere end ell.
OTA, s. 143 od, thi fylder vel al Verdens · Guld gjemt i Pengebegjerlighed saa meget, eller
4T44, s. 304 Yngling, der ikke veed hvad · Guld har at betyde – og saaledes er jo
KG, s. 325 e til ham » Sølv og · Guld haver jeg ikke, men det som jeg haver det
SLV, s. 197 en Værkbrudne: Sølv og · Guld haver jeg ikke, men hvad jeg haver, det
OTA, s. 190 a stor en Sum som al Verdens · Guld i een Dynge, og om En, der eiede al Verdens
4T44, s. 356 ens Datter vel have Hjertets · Guld i Eie men ikke Smaapengene at give bort,
SLV, s. 439 yldelse, som naar man fylder · Guld i en Stok eller i en Pose, thi Angeren
Not1:7.v ule. Es: 60, 17. Jeg vil bringe · Guld istedetfor Ærts, Sølv for Jern, Erts
TTL, s. 415 ører den Rige, men tro som · Guld kan jo den Fattige ogsaa være. Og Den,
NB10:4 rdig bliver liggende. Det er · Guld men maa bruges med stor Forsigtighed. /
BA, s. 408 t, at dette er blødere end · Guld og absolut commensurabelt. Middelalderens
TTL, s. 424 faste Tjeneste, prøvet som · Guld og befunden tro, thi den ædle Digter
HCD, s. 180 il der ikke blive sparet paa, · Guld og Diamanter og Rubiner o. s. v., nei,
OTA, s. 410 jo ordsprogligt, at et Pund · Guld og et Pund Fjær veier ligemeget; og
OTA, s. 410 r den ligefremme Veien af · Guld og Fjær med hinanden meningsløs.
OTA, s. 410 sentlighedens Forstand som · Guld og Fjær, men ueensartede i den uendelige
3T44, s. 275 ratage ham det Betroede. Men · Guld og Gods kan forsvinde som en Drøm, og
Oi2, s. 156 gsaa hvad jeg har i min Magt, · Guld og Gods og Rang og Værdighed og alle
YTS, s. 279 um mere end Fader og Moder og · Guld og Gods og Ære og Liv, og dog elskede
2T44, s. 193 , der ved Lunets Spil samler · Guld og Gods, maatte vi da ikke ogsaa foragte
Oi2, s. 156 mmet ind i dette Galskab: med · Guld og Gods, med Titler og Værdigheder og
CT, s. 155 Levendes Forstand er Alt. Tab · Guld og Gods, tab Magt og Vælde, tab Ære
4T43, s. 155 e noget Menneske for jordisk · Guld og Gods, thi det var Dig givet; men Din
YTS, s. 279 høiere end Fader og Moder, · Guld og Gods, Ære og Anseelse? Nei, Prøven,
DS, s. 220 g Magt, Ære, Anseelse, paa · Guld og Gods: der er ogsaa den menneskelige
SLV, s. 412 friste mig, maaskee love mig · Guld og grønne Skove, Pigers Gunst og Recensenters
EE2, s. 289 og hendes Tro kosteligere end · Guld og grønne Skove. I een Henseende forbliver
IC, s. 67 rede til deres Forventning af · Guld og grønne Skove. Saa vendte Folket sig
Brev 84 ilbage fordi jeg lover hende · Guld og grønne Skove. Smerte vil der altid
PS, s. 231 men hvor da og al Verdens · Guld og Hæder netop er Vederlaget for Underviisningen,
DD:19 Stjerne og nu bringe deres Gaver, · Guld og kostbare Røgelser ( Drapperiet) /
Papir 311.a kkens Tempel, hvor der ligger · Guld og Penge i Overflod – men Entreen
NB:130 sige til den Værkbrudne: · Guld og Sølv har jeg ikke, men hvad jeg har,
NB12:127 enere sagde Geistligheden: · Guld og Sølv have vi – men vi have
NB12:127 u var det ikke mere sandt: · Guld og Sølv have vi ikke. Saaledes som jeg
EE:154 lægger det eneste han har; thi · Guld og Sølv haver han ikke som Petrus sagde,
NB12:127 et paa mig! / / / » · Guld og Sølv haver jeg ikke« sagde
JJ:142.c e det Smagløse ud deraf; thi · Guld og Sølv og ægte Schawler foragter
EE2, s. 179 ikke en keiserlig Garde, ikke · Guld og Sølv, ikke al Verdens Skatte, det
NB:130 Mirakel er dog vel mere end · Guld og Sølv. Men hvis de havde sagt: vi
Papir 451 rvognen, Silke, Fløiel, · Guld og Sølv: nei, nei, saaledes tager jeg
AE, note at der er rigelig for 4 ß. · Guld paa Bindet af denne Bog: saa er det comisk.
JJ:396 aa, at der er rigeligt for 4 ß · Guld paa Bindet af Heibergs Urania.. / Modsigelsen
CT, s. 114 angen efterlader sig. Thi som · Guld renses i Ild, saaledes Sjelen i Lidelser.
OTA, s. 217 uægte Metal, naar man har · Guld rigelig at byde ham; thi Evighedens Trøst
2T44, s. 197 t, Vinding hans Planer. Hans · Guld skaffede ham Alt, selv Misundelsens Tjeneste,
Papir 451 greben, dybt i Lommen: en · Guld Snustobakdaase o: s: v: o: s: v: –
NB2:120 ed og bevise det derved, at · Guld synker i Vand: saa var derimod ikke Noget
4T43, s. 148 d og gjøre Dit Sølv og · Guld til en falsk Mønt, som Ingen vil modtage?
4T44, s. 348 ligesaa meget som al Verdens · Guld tilsammen, dersom han giver den af Barmhjertighed
BOA, s. 93 e vil dette Materiale være · Guld værd, men det er kun Materiale. Han
SLV, s. 13 de bortgive. En saadan Bog er · Guld værd, naar den kommer i de rette Hænder.
EE1, s. 243 hver af hans Repliker er · Guld værd, og dog har Digteren kastet ham
PMH, s. 64 ger har anseet for at være · Guld værd, og udtrykt ved at lade den forgylde,
EE1, s. 259 ... En saadan Replik er · Guld værd. Den er saa naturlig og simpel,
NB23:149 gjør hver af disse Taarer i · Guld! Hvert hans Suk har han hørt –
OL, s. 35 ke kan opveies med det røde · Guld« – og hvad dens Strid med mig angaaer
OTA, s. 238 , at det Gode dog kun er som · Guld, at det kan kjøbes for dyrt; er der nogen
3T43, s. 85 ns Dom sig bestikke? Byd den · Guld, den skal foragte Dig; byd den Vælde
2T44, s. 188 en, hvem Du troede bedre end · Guld, der henvendte sig til Dig, selv om Du for
OTA, s. 410 n angive, at det ene Pund er · Guld, det andet Pund Fjær, altsaa fordi Guldet
OTA, s. 190 om En, der eiede al Verdens · Guld, gav Alt, han gav ikke mere. Ja, naar der
Papir 589 le sig, eller betales: med · Guld, Gods, alt Jordisk, og med – Tilbedelse.
SLV, s. 336 jøbe hans Hemmelighed for · Guld, Ingen, til hvem han siger: hvad skal jeg
BI, s. 160 i et langt herligere Lys end · Guld, Klæder, skjønne Drenge og Ynglinge,
SD, s. 200 En have et Pakhuus fuldt af · Guld, lad ham være villig til at udgive hver
EE1, s. 281 r kjed heraf, man spiser paa · Guld, man brænder det halve Rom af for at
TTL, s. 424 endes unge Sjel var prøvet · Guld, men Aarene og Faren det er jo Prøven,
Brev 84 ikke blot at give Dig Perus · Guld, men den Pige, Du elsker ovenikjøbet.
NB:130 ar jeg hell. ei Sølv ell. · Guld, men en formildende, rørende, i Sandhed
OTA, s. 301 nt, ikke mellem Sølv og · Guld, nei, et Valg mellem Gud og Verden. Veed
SLV, s. 128 eden er blød som det pure · Guld, og bøielig i enhver Bestemmelse, og
SLV, s. 203 r Oplysning, ethvert Ord med · Guld, og ikke at turde det, fordi det er livsfarligt,
NB18:91 er det neppe til at veie op med · Guld, senere hen i Sommeren kan man faae næsten
CT, s. 36 ymring. Den første Tønde · Guld, sige Pengemændene, skal være den
JJ:142.c et bedste Tøi i Alt, ægte · Guld, ægte Brüssler-Kniplinger, kun har
NB27:51.a Marmor Templer hvor Alt er af · Guld. / At hade sig selv. / / Det er nu vel at
F, s. 486 dt; dette her er jo det bare · Guld. Kjøber ingen anden denne Bog, saa kjøber
OTA, s. 217 ghedens Trøst er det pure · Guld. Lad os minde om en Handlende, ihvorvel
FB, s. 124 medens Alt forvandler sig til · Guld. Og hvad veed den ogsaa? Der var mange Tusinder
SD, s. 155 Føde forvandlede sig til · Guld. Personligheden er en Synthese af Mulighed
LA, s. 37 imrende Farver, indvirket med · Guld: man glemmer ikke, hvorledes hun saae ud.
NB2:120 bevise os, at den selv var · Guld: saa maatte man svare: Du modbeviser det
TTL, s. 393 t, men den kjøbes ikke for · Guld; den tages ikke med Vold, men den kommer
Not7:19 mmanderede over 2 Tønder · Guld; jeg nævner ham ikke, han lever endnu
NB3:51 hverver lader sig ikke opveie med · Guld; og var just hvad jeg behøvede for at
Not1:7 en messianske Periode som en · Guldalder. Es: 11, 6. 60, 17. / Angaaende dens Omfang.
EE2, s. 140 eier at sige, at først kom · Guld-Alderen, saa Sølv-Alderen, saa Kobber-Alderen,
EE2, s. 140 rst Sølvbryllup, derpaa · Guldbryllup. Eller er ikke Erindringen egentlig Pointet
NB11:79 rigt at benytte 50 Aar, for · Guldbrylluppets Skyld). Og derpaa forklarer Bjergmanden:
EE2, s. 185 e Ægtepar dandsede paa sin · Guldbryllupsdag, og at der gik en Hvidsken igjennem Salen,
FB, s. 115 ms Huus, da Sara stod Brud paa · Guldbryllupsdagen. / Dog saaledes skulde det ikke blive; endnu
AE, s. 441 le Verden, ved Jordskjælv, · Guldbryllups-Festligheder, i Havsnød og ved Barnefødsel i Dølgsmaal
FB, s. 170 a godt som Stokkemændene i · Gulddaasen repræsentere Retfærdigheden. Troens
Papir 451 hiin Taler Frugt-Opsatsen, · Gulddaasen, de broderede Lænestole, de mange Skilpaddegilder,
CT, s. 114 at berøve, den berøver · Guldet alle de uædle Bestanddele. Hvad taber
CT, s. 175 ens. Og den Qvinde, som syede · Guldet derpaa, hun maa have faaet Lov til at sidde
OTA, s. 410 t Pund Fjær, altsaa fordi · Guldet har et særegent Værd, som gjør
CT, s. 114 le Bestanddele. Hvad taber da · Guldet i Ilden? Ja, det er en underlig Tale at
NB9:51 n siges at have Samvittighed. Som · Guldet i rene Tilstand findes blandet med allehaande
NB32:122 den stadige Sprogbrug, som · Guldet luttres i Ilden saaledes luttres den Χstne.
CT, s. 114 ig Tale at kalde det at tabe, · Guldet taber i Ilden alt det Uædle, det er,
CT, s. 114 den alt det Uædle, det er, · Guldet vinder i Ilden. Og saaledes med al timelig
TTL, s. 415 Enhver, naar han vil det, thi · Guldet, det tilhører den Rige, men tro som Guld
IC, s. 190 de ham Ovnen, hvori han, liig · Guldet, skal prøves. Maaskee har han endnu langtfra
CT, s. 114 er. Men hvad berøver Ilden · Guldet? Ja, det er en underlig Tale at kalde det
BI, s. 118 og Øren, eller snarere som · Guldets Dele, der i Intet ere forskjellige fra
Not13:47 le Msker hinanden lige som · Guldets Dele. / Hvad er det Selv, der bliver tilbage,
2T44, s. 197 han væmmedes ved Alt, ved · Guldets Glands, ved Lystens Tant, ved Menneskenes
TTL, s. 394 over Riger og Lande, og ikke · Guldets Søn, der eier Alt, og ikke Forsørgeren,
Brev 171 leve en utallig Mængde · Guld-Fisk, Du kjender dem nok og kan i ethvert Tilfælde
Papir 518 fremtræder ledsaget af · guldgallonerede Tjenere o: s: v: thi hans Phænomen staaer
EE1, s. 333 om Jomfru Mettelil, der slog · Guldharpen, saa Mælken af hendes Bryster sprang.
LA, s. 38 d sit gyldne Belte, eller sit · guldindvirkede Kanetæppe er derimod ikke pyntet. Og
LA, s. 52 næsten prostitueret i sin · guldindvirkede Paaklædning, dydig og coquet, dannet
LA, s. 37 Begeistring. Hvo husker ogsaa · Guldkapselens Udseende, naar der er en indre Mærkelighed
SLV, s. 335 ebucadnezar haver taget hans · Guldkar og hans Sølvkar, og lagt hans Tempel
SLV, s. 336 , fordi jeg haver taget hans · Guldkar og hans Sølvkar. / 32. Babel er ikke
KKS, s. 102 Stadseligt, Noget lig Kongens · Guld-Karreet, som man med Forbauselse seer et Par Gange
Papir 108 dskerie til den Bank, der mynter · Guldkornene og sætter dem i Circulation. /
Papir 47:2 er fE) men seer dem bagvendt. / · Guldkorset – Guddrun – / Løgne i Fortællingerne.
Papir 256:1 for at benytte en Replique af · Guldkorset) det Indfald ikke er af nogen Anden; men
SLV, s. 261 ngtfra blot Tilfældet med · Guldmagere og Andre, der sysle med de forborgne Kunster
AE, s. 175 overfornuftigt Noget, ligesom · Guldmagere og Troldmænd udpynte sig phantastisk,
EE2, s. 185 eg antager, at den rige Mands · Guldminer vare uudtømmelige, at Hæder og Værdighed
NB31:127 i Ryggen og paa Maven og med en · Guldqvast paa Skulderen! Skjøndt jeg ellers ikke
SLV, s. 178 remlyse. Der fandtes en flad · Guldring med Datum indgravet, et Halssmykke, bestaaende
EE1, s. 306 en Prydelse end ikke en flad · Guldring paa den fjerde Finger – bravo! –
4T43, s. 143 i Menighedens Forsamling med · Guld-Ring paa Fingeren, i skinnende Klædebon,
SLV, s. 232 a Hauserpladsen og gik ind i · Guldsmedens Boutique. Rigtigt, 2 Minuter efter kom
G, s. 79 re ham hver en Penning og eet · Guldsmykke – Job er velsignet og har faaet Alt
Ded:15 mønsterpræget shirting med · guldsnit ( Dedikation 15). Liggende: Til H.C. Ørsted;
Ded:26 Heiberg; helbind af shirting med · guldsnit ( Dedikation 26). Til højre: Til J.P.
NB24:164 det end et i Fløiel med · Guldsnit indbundet Exemplar af denne Henrichske
Brev 252 meget forskjelligt fra det · Guldsnit, enhver Bogbinder kan sætte paa Bogen)
NB2:259 a kunde faae Exemplarer med · Guldsnit, ja nogle med et Silke-Baand i for at hænges
Ded:15 mønsterpræget shirting med · guldsnit, trykt på tykt papir ( Dedikation 16).
Ded:26 rationer på ryg og permer samt · guldsnit, trykt på tykt papir ( Dedikation 27).
FF:146 blot paa det Udvortes: Saffian og · Guldsnit. / Den høiærværdige Allè
Ded:84 anspapir og forsynet med tresidet · guldsnit. Liggende: » Ypperstepræsten
Brev 271 indbunden i Maroquin med · Guldsnit. Og saaledes vil jeg ogsaa lade mit Exemplar
NB13:89 d indbunden i Fløiel med · Guldsnit: han kan vel » docere« »
Brev 68 er Roe, / Jeg skal den sorte · Guldsnits Bog / Fremtage og da snarlig finde /
CT, s. 48 ene inddeles i Graa-Spurve og · Guld-Spurve, men denne Forskjel, denne Inddeling: ringe
CT, s. 70 være det Formastelige. At · Guld-Spurven har al den Stads paa, medens Graa-Spurven
SFV, s. 75 e jo være som at bebreide · Guld-Spurven, at det er dens Stolthed eller af Stolthed,
CT, s. 70 er der intet Formasteligt af · Guld-Spurven; og Graa-Spurven begjerer den ikke –
AE, s. 272 t Satans Snakketøi og lidt · Guldstads paa Bindet, som rigtig stak Døttrene
SFV, s. 75 Stolthed, at den har alt det · Guldstads paa. Eller var det hans Flid o. s. v.?
EE1, s. 365 n Gjerrig, der har fundet et · Guldstykke, saligere end jeg. Jeg er beruset ved Tanken
Ded:26 helbind af sort safian med · guldtrykte dekorationer på ryg og permer samt guldsnit,
Papir 108 sig til den nuværende som et · Guldvadskerie til den Bank, der mynter Guldkornene og
NB23:170 nk en Vægt, selv den fineste · Guldvægt – naar den er brugt blot i 8 Dage,
F, s. 481 ndtes han dog ikke paa en Verts · Guldvægt at være en fuldvægtig Leier. Der
Papir 263:3 , en Novellists manuelle · Guldvægt og skarpe Syn, vilde strax kunde sige 1.
EE2, s. 15 yrt Brev, paa en fiin Kritiks · Guldvægt vilde det maaskee vise sig saare ubetydeligt.
NB23:63 bruge en Bismer til – · Guldvægt. Og det at Mskheden nu ene vedkjender sig
2T44, s. 220 t Ord paa rette Sted, som et · Guldæble i en Sølvskaal, og ikke blot saaledes
OTA, s. 361 aa sit rette Sted, er som et · Guldæble i en Sølv-Skaal. Det er, som havde Udsagnet
DJ, s. 73 e paa sin rette Plads, ikke et · Guldæble i en Sølvskaal. Don Juan er ingen kjælen
OTA, s. 361 rfor sammenlignes det med et · Guld-Æble, medens den Talende kun er det kostelige
EE1, s. 155 dt Ord paa rette Sted er som · Guldæbler i Sølvskaaler, saaledes har jeg her
NB4:75 Fugl, det syngende Træ og det · gule Vand. Opgaven var at bestige et høit
Brev 202 ørst 5. / ligeledes den · gule Vipstjært. / Rørspurven tidlig
EE1, s. 31 med dette evig-uforglemmelige · gulgrønne Anstrøg paa Kjolen! Gaaer det ikke saaledes
SLV, s. 389 let ikke om den Begeistrede. · Gulivers Reise er comisk gjennem Phantasi hen til
SLV, s. 99 forvisser ham Besiddelsen af · Gulnare, og saa Palladset, Bryllupssalen, Bryllupet:
SLV, s. 77 Sværd, der skiller ham fra · Gulnare; og dog fornemmer den Erotiker, der liig
SLV, s. 149 ske. Hvad Bedreddin siger om · Gulnares Blik: / Blidt som naar Graven aabner sig
KG, s. 284 Onde, kunne gjøre! Som den · Gulsottige seer alt gult, saaledes opdager da et saadant
KG, s. 284 ! Som den Gulsottige seer alt · gult, saaledes opdager da et saadant Menneske,
DD:208.j n, der begyndte med de Ord: det · gulttavlede Sted paa Hjørnet af Kronprindsens Gade
EE1, s. 17 reren liig en Skygge over mit · Gulv, som kastede han sit Øie i Papirerne,
TS, s. 55 ne kunde smide Ordbogen hen ad · Gulvet – og det kalder Du at læse, vil
Brev 35 d hans Haand gik op og ned af · Gulvet – til Fredriksberg. / Dette er omtrent,
EE2, s. 122 eller lad dem seire, synke i · Gulvet eller forsvinde i Loftet, det rører
EE1, s. 378 ilde Luftninger i hine Egne. · Gulvet er skjult af et Tæppe, flættet af
Brev 180 relser gik op og ned af · Gulvet i alvorlige Tanker: saa blev det mig endnu
EE2, s. 108 a et Tæppe, der kan skjule · Gulvet i den store Sahl, men derimod maa gjerne
EE1, s. 166 drigt og betydningsfuldt, at · Gulvet i dette lille Værelse efter Landets
SLV, s. 211 e Elskende kunde feie hen ad · Gulvet i en Valts. / Hun er tilbageholdende, stille,
Papir 269 r jeg stundom op og ned af · Gulvet i min Stue og lader ligesom jeg var ude,
LP, note / Nutidens Surrogat: / Tramp i · Gulvet med lange Bene / Forslaaer kun lidt. /
BOA, s. 241 g og derpaa gaae op og ned af · Gulvet og i eet væk sige: 7-14-21; 7-14-21;
BB:37 ermænd springe omkring paa · Gulvet og ride paa Kjephest med de søde Smaae
AE, s. 179 al, gaaer derfor op og ned af · Gulvet og siger bestandigt: bum, Jorden er rund.
EE2, s. 181 es Dødsdom, maaskee aabner · Gulvet sig, og de styrte ned i Afgrunden. En Qvinde
NB11:193 ed ham, og gaaende op og ned af · Gulvet, aldeles mod Sædvane. Derimod repeterede
EE1, s. 429 ettet af Vidier, bedækker · Gulvet, foran Sophaen staaer er lille Theebord,
JC, s. 19 Medens de da gik op og ned af · Gulvet, fortalte Faderen Alt hvad de saae; de hilste
G, s. 13 ham. Idet han gik op og ned ad · Gulvet, gjentog han atter og atter et Vers af Poul
BOA, s. 241 ig Adler gaaende op og ned af · Gulvet, ideligt gjentagende den samme enkelte Sætning,
NB23:51 de. Han kastede Kikkerten i · Gulvet, og vilde at Passagererne skulde gjøre
EE2, s. 208 min lille Søn løbe over · Gulvet, saa glad, saa lykkelig, da tænker jeg,
TS, s. 48 an gaaer, maaskee op og ned af · Gulvet, som den fangne Løve i Buret; og dog,
SLV, s. 236 den sværeste Stilling paa · Gulvet, søger efter et Publikums Bifald. Det
NB26:44 dig og for Smerte stamper i · Gulvet, thi saa brækker De Benet igjen, det
SLV, s. 29 eligen op, stiller sig ud paa · Gulvet, vinker med Haanden som Den, der befaler,
JC, s. 18 Haand at spadsere op og ned af · Gulvet. Dette var ved første Øiekast en fattig
G, s. 50 ed afmaalte Skridt op og ned ad · Gulvet. For at vedligeholde denne bestaaende og
EE2, s. 141 ke, naar Een gaaer sagte over · Gulvet. Har Du lagt Mærke til, at der ogsaa
G, s. 50 fmaalte Skridt gik op og ned ad · Gulvet. Skjønt jeg nemlig havde forvisset mig
EE2, s. 156 der havde revet hans Hat paa · Gulvet: tager Du den op, faaer Du Prygl, tager
G, s. 13 gik hurtigt frem og tilbage paa · Gulvet; hans Gang, hans Bevægelse, hans Gestus
AE, s. 180 en Glasøine, og Haar af en · Gulvmaatte, kort at han er et Kunstprodukt. Træffer
JJ:87.a og nu lade ham i sit stille Sind · gumle paa den Tanke, at det var Guds Straf, maaskee
SLV, s. 273 gteskab, lad dem i Forening · gumle paa Stumperne af en Forelskelse og savle
LP, note kke bliver andet tilbage end en · Gumlen paa Stumperne, en Tyggendrøv paa det
AE, s. 331 er har mistet Tænderne, nu · gumler ved Hjælp af Stumperne, saaledes har
Papir 593 n parenthesi sagt troer jeg, at · gummi elasticum gjør melankolsk) – af
NB23:50 at ville modtage end den mindste · Gunst – ellers er han svækket. /
Brev 126 enstand for hans kongelige · Gunst – Monarken havde det jo i sin Magt
JJ:142 e, ikke fordi han attraaede nogen · Gunst ( dertil var han meget for aandelig) men
Not3:4 einen Platz im Orchester mit · Gunst anweisen. Mache ein Organ aus Dir und erwarte,
EE2, s. 57 k paa. Du har udbedet Dig den · Gunst at maatte meddele hende den sidste Olie.
NB23:50 gen maa lade være at vise sin · Gunst blot for ikke – at svække. Hvor
NB10:96 belagtigheden, og til hvis · Gunst den synes at have beilet; han er ugift,
BB:2 Mittel gefunden hatten, in der · Gunst derselben zu steigen, und diese sind es,
Papir 345 hed i kort Tid ved Lykkens · Gunst ell. gjennem et langt Liv møisomt have
OTA, s. 165 e ville liste Dig ind i hans · Gunst eller dog paa enhver Maade tjene Dig op
BOA, note g bedre indynde sig i Publikums · Gunst end ved at vedligeholde en saadan privatissime
OTA, s. 142 , naar han maa beile til Dens · Gunst han foragter – for at naae Æren,
AA:1.3 4. d. 18. Juni. Den Ære og den · Gunst Helene Kilde fik, at den blev naadigst
NB23:50 svækket. / Engang var Kongens · Gunst Magt – hvor forandret, naar Kongen
EE1, s. 51 særlig Naade tilstodes den · Gunst mig at gjøre et Ønske. » Vil
Oi1, s. 138 ordiske Fordeel, de Fornemmes · Gunst o. s. v. ansees for Noget, som da Ingen
NB10:193 ret dannet Publikum, hvis · Gunst og Bifald skulde være ham den eneste
NB27:59 efremme skaffer mig Mskenes · Gunst og jordiske Fordele, i ethvert Tilfælde
BB:7 berømte antike Skjønheds · Gunst og kun saaledes som Romantikens Ungdoms-Fyrste
NB27:16 jeg tog mod Christian VIIIs · Gunst og lod ham gjøre Noget for mig. /
OTA, s. 165 laret kan man ikke overtale; · Gunst og Overtalelse og Overilelse tilhører
SLV, s. 412 d og grønne Skove, Pigers · Gunst og Recensenters Bifald, men da fordre Svar
SLV, s. 227 t hendes Sjel, naar Lykke og · Gunst og Smiger kappes om at smykke den Udmærkede,
FV, s. 11 kulle og burde takke for, hvad · Gunst og Velvillie og Imødekommen og Paaskjønnen
KK:2 nne Jøderne med besynderlig · Gunst omfattende Gud. – Men hvorledes staaer
2T44, s. 197 Misundelsens Tjeneste, hans · Gunst var den Priis, der kjøbte Alt, selv
OTA, s. 148 man kan beile til en Qvindes · Gunst ved at ville Noget, naar det blot er stort;
NB24:99 re yderligere til Publikums · Gunst ved ligesom at sige: der kan I see, hvor
NB12:73 r sminket til Philosophiens · Gunst, accommoderer o: s: v: o: s: v: –
EE2, s. 182 , der beiler til en Læsers · Gunst, allermindst til Din, og jeg er, som Du
4T43, s. 161 n, der vil vinde Menneskenes · Gunst, arbeider aarle og silde og forspilder sig
3T43, s. 90 Levede han i de Mægtiges · Gunst, at den kunde anbefale hans Lære? Nei!
EE2, s. 264 m ind i en gammel Pebersvends · Gunst, at han maa indsætte Dem som Arving.
NB31:103 t at skulle skjenke En sin · Gunst, bedst behøver først at have faaet
F, s. 479 g oppebærer han noget af den · Gunst, der er bestemt for Forfatteren. Udraaberen
EE1, s. 390 erpige, lev vel, Tak for Din · Gunst, det var et skjønt Øieblik, en Stemning,
EE1, s. 239 g bestandigt, som var det en · Gunst, en Ære, der blev mig til Deel, at man
FB, s. 128 ed Vinduet og beiler til dens · Gunst, falbyder sin Deilighed til Philosophien.
4T43, s. 162 nets Lykke, ikke Menneskenes · Gunst, ikke at have gavnet Andre, men kun erhverver
Brev 126 afdøde Monark og om den · Gunst, med hvilken han har smilet ogsaa til mig!
SLV, s. 452 . Han attraaer ingen Qvindes · Gunst, og denne Ligegyldighed er ikke et Skjul
4T44, s. 341 Løn i Verden; Menneskenes · Gunst, og ikke en Sjel, ikke den stolteste Sjels
3T44, s. 257 ykke og Medgang, Menneskenes · Gunst, Seier og Vinding ikke skal franarre ham
4T43, s. 162 n, der vil vinde Menneskenes · Gunst, snart hører Jublen, snart Mishaget,
NB9:42 paaskjønner den Naade og · Gunst, som De viser mig; men jeg er sygelig, og
IC, s. 209 em være kjendeligt paa den · Gunst, Ære, Anseelse, jeg vinder i Christenheden.
IC, s. 208 em være kjendeligt paa den · Gunst, Ære, Anseelse, jeg vinder i denne Verden
NB:12 d, at jeg gjør det for at vinde · Gunst. Ak, hvis jeg vilde have Magt og Anseelse
OTA, s. 163 ettes Gjenskin i Menneskenes · Gunst. Den Kloge, der frygter Andres Dom og undseer
SD, s. 198 m til sit Modsatte. En lille · Gunstbeviisning, det vilde Dagleieren kunde faae i sit Hoved;
BI, s. 329 deri, at hun i at uddele sine · Gunstbeviisninger ikke altid tog Hensyn til Penge, han synes
BI, s. 328 ste at anvende med Smag. Sine · Gunstbeviisninger lod hun sig snart betale med Pengesummer,
KKS, s. 93 ret, og er Lykken hende meget · gunstig anbringes hendes Portrait endog paa Lommetørklæder
AeV, s. 80 ttring af ham, den være nu · gunstig eller ugunstig, har altid sin Betydning
Brev 193 ieblikket før et Bal da saa · gunstig en Leilighed til at skrive mig til? Eller
BB:7 keit zum Anwald auf, und sucht · günstig ins Sittige zu deuten, was nur Frechheit
4T44, s. 319 ntes at aabne en ualmindelig · gunstig Leilighed for Enhver til at blive Bibelfortolker.
Papir 254 e, at ikke nogen synderlig · gunstig Modtagelse blev dette Skrift tildeel i
BB:2 scurræ, mimi. Fornemlig fandt de · gunstig Modtagelse i de sydlige Kyststrækninger
Brev 244 drage til at henlede nogen · gunstig Opmærksomhed paa Ansøgeren; skulde
SLV, s. 198 d hende, Situationen var saa · gunstig som mulig. Men nei, ikke et Ord, ikke en
F jøre, hvad vel endog den mod mig · gunstig stemte Læser vil føle sig opfordret
EE2, s. 69 turligviis Situationen altfor · gunstig til at turde lade den ubenyttet. Der var
FB, s. 152 derimod Agamemnon, medens en · gunstig Vind fører Flaaden for fulde Segl til
EE1, s. 312 r hende godt. Leiligheden er · gunstig, det glæder mig, at Mennesket ikke kommer,
LP, s. 19 rke, i en for dette Øieblik · gunstig, forøvrigt parodisk Conseqvents, træder
AE, s. 572 enne, hvis den skal blive dem · gunstig, maa blive det, netop som de kunne ønske;
OTA, s. 164 kan maaskee være Dig for · gunstig, maaskee ogsaa for ugunstig; hvis Du omgaaes
EE1, s. 312 fare! – Situationen er · gunstig, Øieblikket vinker. Nu gjelder det at
SLV, s. 239 og Verdens Dom er yderst · gunstig. / Men lad det ikke skee, barmhjertige Gud!
BB:2 t, dersom hans Veninde var ham · gunstig. etc. etc. Det occitanske Sprog, der udentvivl
SLV, s. 346 ikke finde den saaledes mig · gunstig. Fordres der til et Skridt, som gaaer forud
EE1, s. 32 hvor Leiligheden altid er saa · gunstig; jeg klager over, at det ikke er i Livet,
AE, s. 390 være født i særdeles · gunstige Aaringer, i det nittende Aarhundrede f.
SLV, s. 269 vittig Forstand; det er saa · gunstige Auspicier at have Den med paa Expeditionen,
OTA, s. 219 lsen har skjenket alle disse · gunstige Betingelser til En, som slet ikke veed
EE1, s. 209 ens Underfundighed. Naar den · gunstige Leilighed tilbyder sig, da aabenbarer det
DD:208 ber at turde regne paa deres · gunstige Medvirkning. Det store Forraad af Kundskaber
EE1, s. 266 ver sin Behændighed denne · gunstige Modtagelse og haaber, at Alt vil lykkes,
CT, s. 182 t Tilhold i Andres usande men · gunstige Omdømme bortskjæres ham! Troer Du
OTA, s. 246 eundret som Klogskab; medens · gunstige Omstændigheder ere en Opfordring for
JC, s. 18 n forstyrret, men udviklet ved · gunstige Omstændigheder. Hans Hjem tilbød
NB32:23 e mange Bryderier. Og dette · gunstige Resultat, som resulterede af denne Behandlingsmaade,
LA, s. 42 livsglade Udspring under saa · gunstige Vilkaar som muligt, om disse endog maae
SLV, s. 266 ører, en Hjælp paa saa · gunstige Vilkaar. / En forstandig Læge vilde
CT, s. 267 lig, om han ikke benytter den · gunstige Vind, hvor meget mere Den, som ikke benytter
SFV, s. 22 ion, men i mine Tanker eneste · gunstige, for at kunne faae det, jeg havde at gjøre,
SLV, s. 193 et. Heldigviis ere disse mig · gunstige. Hendes Familie lever i en næsten idyllisk
OTA, s. 246 er skulde tales, ikke syntes · gunstige: da skulde Evigheden ikke nysgjerrigt indlade
NB15:114.a lken kun een Situation er den · gunstige: Dødens. Vanskeligheden fremkommer naar
NB17:95 mme hinanden, jo intimere, desto · gunstigere bliver Dommen om hinanden, desto mildere,
Brev 316 af Deres Dom, om den blev · gunstigere end Etatsraadens. Det er ikke en Autoritet
SLV, s. 195 altsaa ene. Maaskee vilde en · gunstigere Leilighed ikke saa snart tilbyde sig, eller
CT, s. 212 de jo for Paulus været den · gunstigste Leilighed, ja der laae jo i Omstændighederne
CT, s. 36 det maaskee saa heldig valgte · gunstigste Sted, hvis Lige den aldrig skal finde:
Papir 388 aa Forhold Alt ellers viser sig · gunstigt for Foragteligheden ( den pecuniaire Fordeel,
SLV, s. 55 Tilfælde, og Forholdet er · gunstigt for Qvinden, thi de to Tilfælde vise
HCD, s. 175 stillede Sagen Modparten saa · gunstigt som det var mig muligt at gjøre det;
NB31:103 kke min Sag nu, Alt er saa · gunstigt som muligt for at kunne vinde Mskenes Deeltagelse.
KKS, s. 93 os tænke os Forholdet saa · gunstigt som muligt; lad os tænke en Skuespillerinde,
BI, s. 124 ingenlunde tænkes som saa · gunstigt stemte mod hinanden, at de uden en tredie
Papir 254 fremkalder et særdeles · gunstigt Total-Indtryk, der ikke tillader noget
SFV, s. 22 ige tvertimod var mig absolut · gunstigt), men fordi jeg forstod mig selv i, at jeg
4T44 gjør ham Stridens Vilkaar saa · gunstigt, at Seirens Forventning bliver en Vished.
NB31:103 rtensens Udnævnelse mig · gunstigt, fordi man nu er tilbøieligere til at
BA, s. 402 Slagvilkaaret være absolut · gunstigt, maaskee forspildt i det næste Øieblik,
Brev 316 oer jeg kan kalde temmelig · gunstigt, skjønt Stykket foreløbig blev sendt
Papir 252:4 ge: der Großvizir und · Günstling des Sultans handelt von nun an um seiner
EE:14 on. / Det sidst udkomne Værk af · Günther ( die juste-melieu der Philosophie) har
DD:27 denne Henseende troer jeg at · Günther har Noget under Læren om Gjerninger.
NB12:47 r den yngre Fichte, Baader, · Günther men bestandigt Schleiermacher, hvem han
AA:22.2 – Tillige hører her hen · Günthers Theorie om Arvesynden betinget ved Slægts
Not3:18 Romanzen om » liden · Gunver« et speilklart Gjenbillede af en tungsindig,
AA:2 sit Himmerig, naar jeg maa beholde · Gurre Slot«; hans vilde Jagt i Luften
AA:2 / Den 5te Juli besøgte jeg · Gurre Slot, hvor man nu er ifærd med at udgrave
AA:2 har været mere. Hertil kommer nu · Gurre Sø; temmelig lang og i Forhold dertil
NB31:66 er rapfodet er flygtet bort over · Gurre ud i den vide Verden. / Og dog er dette
AA:2 en og det Hele oplyses af Lyn. · Gurre-Sø er smukkest, naar en sagte Luftning kruser
AA:2 Sindslidelser. Over Egnen ved · Gurre-Sø hviler en stille Veemod; den lever saa
Papir 252:4 nd er das Gold in seinem · Gurtel mit krampfigten Fingern fester zusammendrückt.«
Brev 269 Sted i Don Ranudo, hvor han, da · Gusman gjør ham opmærksom paa, at han, der
Brev 269 op fornemt; De erindrer nok, at · Gusman saa spørger ham, om da ogsaa det, at
EE1, s. 114 edes naar Sganarel siger til · Gusman: at Don Juan, for at faae den, han ønsker,
LA, s. 95 r siden – men Frøken · Gusta f. Ex. vilde fortvivle, hun som netop selv
CC:10 um, ut gratia dei super omnem · gustaret mortem. decuit enim illum, ob quem omnia
BB:12 . / 32. Faustische Scenen von · Gustav Pfizer. Im Morgenblatte vom Jahre 1831.
Papir 592 enschlichen Willens von M. · Gustav. Ferdinand Bockshammer. Stuttgart. 1821.
CC:10 i sp. s., et bonum dei verbum · gustaverunt, et vires sæculi futuri –
CC:10 qui semel illuminati fuerunt, · gustaveruntque donum coeleste et participes facti sp.
CC:3 imponi patimini ne tangas, ne · gustes, ne contrectes. quæ omnia sunt ad vanitatem
DD:208 t for en Grundsætning: de · gustibus non est disputandum. See Slige store videnskabelige
IC, s. 125 tendom, det som nogle skumle, · gustne og menneskefjendske Eneboere, der ingen
CT, s. 45 ham, naar Du seer ham; ham den · gustne Puger, der samler og samler – sig
PS, s. 257 i en Komedie, som hedder Ende · gut Alles gut, 2den Akt, 5te Scene, den sjette
NB23:75 egung halte ich' s daher für · gut die » keines Menschen Sache«
Not9:1 r det rigtigt at sige: nicht · gut ist der Mensch von Natur. Det er en Modsigelse
Brev 140 rsteht, sich finden, / Was · gut ist, sich verbinden, / Was liebt, zusammen
BI, s. 344 tenz haben, die an sich weder · gut noch böse, weder Etwas noch Nichts
BI, s. 346 nnen vor Gott nur wahrhaft · gut seyn durch Selbstopferung. Hegels Udvikling
NB22:10 e müße man besonders · gut thun. / Reuchlin G. Port-Royal 1ste B.
BB:6 Boden ihres Wesens hätte. · Gut und böse ist die doppelte Erscheinung,
BB:2.1 in den Augen des Kunstdichters so · gut wie keine. / af Litteratur herhen hørende
AE, s. 99 ng svarer: » Gut, sehr · gut! Ich kann das alles auch gebrauchen; aber
PS, s. 257 ie, som hedder Ende gut Alles · gut, 2den Akt, 5te Scene, den sjette af Luther,
AE, s. 99 orm. Lessing svarer: » · Gut, sehr gut! Ich kann das alles auch gebrauchen;
Not3:8 hervorgeht, ist er ebenfalls · gut, und ich werde ihm nie einen Vorwurf machen.
JJ:134 / I Shakspeares » Ende · gut.... / Jeg kunde have Lyst til at skrive et
Papir 185 Vernunft ist heilig, gerecht und · gut; aber ist sie uns gegeben uns weise zu machen?
BB:22 Charakter für Sie – · gut; lassen Sie ihm Gerechtigkeit wiederfahren,
BI, s. 221 n sich so häufig als eine · gute Apologie der eigenen Ignoranz, wie als
BB:12 i Erscheinungen, so wie durch · gute Decorationen gehoben. S. Morgenblatt v.
BI, s. 274 Abstracten gekommen ist. Das · Gute ist das Allgemeine ... Es ist ein in sich
DD:94 one, man kunde sige » meine · gute Mutter« til – eller en ung
DD:94 Ich bin nicht allein, meine · gute Mutter; ich habe ein großes Gefolge
AA:24 a und Nein zugleich, das war keine · gute Theologie. – / Der gives Msk, der
BI, s. 274 hnen ( de unge Mennesker) das · Gute und Wahre in dem Bestimmten, in das er
NB19:57.b n kommen, daß man sagt: oh, · gute werck, meine frömmigkeit macht mich
BI, note in der That bestimmt sei. Das · Gute wurde als Zweck für den handelnden
BI, note en machen, daß sie nicht das · Gute zum Princip gemacht haben, es ist die Richtungslosigkeit
BI selbst ruhende Bewußtseyn; das · Gute, als solches, frei von der seyenden Realität,
BI, note sen des Sichselbstdenkens, das · Gute, aussprach und die bestimmten Begriffe vom
BI ls das allgemeine Ich aus, als das · Gute, das in sich selbst ruhende Bewußtseyn;
Not9:1 en, und des Bösen an dem · Gute, og er det Punkt, hvorfra han atter kan
BI, s. 346 diesem Sinne ist es auch das · Gute, und wir können vor Gott nur wahrhaft
BB:12 e 1808 bearbeitete Tieck, mit · gutem Erfolge, den Faust für das Theater,
Not9:1 t im Menschen das Wissen des · Guten am Bösen, und des Bösen an dem
BB:2 ngen. Wir wollen uns dabei aus · guten Gründen die Freiheit nehmen alle zum
BB:7 tellt sie sich selbst in ihrer · guten Meinung der Schamlosigkeit zum Anwald auf,
Not3:6 r nicht mit Untersuchung der · guten Seiten, die dies namliche Böse mit
Brev 169 bør kun læses » in · guten Stunden«; men naar det kun lykkes
DD:61 .. p. 42. die Flasche: In den · guten Tagen, wo das stille Folk sich noch haüfiger
BI, s. 344 auf einen Rauch, das Bild des · Guten und des Bösen hinwerfen können.
BI, note nd die bestimmten Begriffe vom · Guten untersuchte, ob sie das, dessen Wesen sie
EE1, s. 79 r wiegt, so wie der Tanz die · guten Vorsätze betäubt.« Dette
BI, note , ohne einen Uebergang von dem · Guten, dem Wesen des Bewußten als eines solchen,
BI, s. 344 solches reflectirtes Bild des · Guten, und wehe dem, der sich auf sie verläßt!
Papir 252:4 seines Herzens zu einer · guten, uneigennutzigen That durch einen klugen
Papir 252:4 ndern mahlen sich die Thaten · guter edler Menschen, von dem Augenblicke an,
BB:7 Deel er det ikke » Ein · guter Mensch in seinem dunkeln Drange, Ist sich
BI, s. 267 mmende, das Entscheidende. Ob · guter oder schlechter Geist entscheide, bestimmt
F, s. 501 en ist sehr hofmännisch und · guter Ton. Vollziehen ist eine Art von Testament,
BB:7 er sie früher » ein · gutes unschuldiges Ding« nannte. Es ist
NB24:156 else skriver nu Hr Schultz: Die · gütige Nachsicht ....... Derpaa gjør han en
Not9:1 t er hans Uskyld; det er ein · Gutseyn, der ogsaa blot er an sich. Det Naturlige
Not3:2 ed, om denne Bog er af Schl:; men · Gutzkov henstiller det til Enhver at bevise, at
Not3:2 ucinde. Mit einer Vorrede v. Karl · Gutzkov. Hamburg 1835. / Disse Breve ere skrevne
Not3:3 le nyere tydske Digtere. / ( Karl · Gutzkov; Wienbarg; Laube; Mundt.) / Goethes Werke,
Brev 204 ine, undtagen en enkelt lille · Guulspurv, der i sin Farve efterligner et vissent
Brev 202 uar ell først i Februar. / / · Guulspurven / / Stær ankom iaar i Februar; Viben
EE1, s. 31 elig aflægs lyse-grøn i · guult spillende Frakke. Det gjorde mig ondt for
DD:208.j t nu det aldrig havde været · guult, saa er det dog besynderligt, at Du som
4T44, s. 322 tgjøre et Menneske ved at · gyde al Qval i Øieblikkets Korthed, de langvarige,
2T44, s. 199 er, den veed at forbinde, at · gyde Olie deri, den har altid en lille Hjertestyrkning
OTA, s. 408 Thi, som sagt, gavmundet at · gyde Ord om Salighedens Herlighed, er forfængelig
NB33:57 ar En bringer et Glas Vand, · gyder en Draabe af en Flaske deri men der kommer
3T43, s. 82 en samme Magt, der, idet den · gyder Kjerlighedens Bekymring i et Menneskes
PS, s. 240 a sprænges dette; naar man · gyder ny Viin paa gamle Læderflasker, da sprænges
Brev 75 ved Vinens Hjelp, og derved · gyder Olie i Ilden. I denne hans ophidsede Stemning,
NB2:54 og bevarer min Distinction, · gydes blot Olie i Ilden. Dersom man her hjemme
Brev 69 / Af ravnsort Marmor med en · gylden Kant, / » Hvo« – tænkte
Not3:17 n i Fyrværkeriet seer en · gylden Lyra omvundet med en Laurbærkrands,
Brev 84 jeg reiste fra mit Hjem. en · gylden Nøgle lukker alle Døre op, og jeg
NB7:87 at græde for. / Man siger: en · gylden Nøgle lukker overalt op. Men vist er
Papir 1:1 g Georg lod ham forære en · gylden Pocal og mange Ducater; men paa Michaelisfesten
IC, s. 54 Forventet, der skal bringe en · gylden Tid for Land og Folk. Det forstaaer sig,
EE1, s. 400 at blive samtidig med dette · Gyldenaar, da kunde man med god Samvittighed anvende
DD:208 sveer, da ville vi bebude et · Gylden-Aar, den rette Nyaars-Tid, da al den gl. Suurdeig
TSA, s. 51 H. / / / / / Kjøbenhavn / · Gyldendalske Boghandling / Trykt hos Louis Klein /
AA:8 erup Herregaard Baron, Friherre von · Gyldenstjerne og besaae hans Fiskesamling; besteg de
OTA, s. 339 n et Træaag, en Tredie et · gyldent Aag, en Fjerde det tunge Aag, men kun den
PS, s. 233 skeligt Forhold kan afgive en · gyldig Analogi, om vi end her ville antyde en
SLV, s. 227 m, og den var dog maaskee en · gyldig Anelse i hendes Sjel, dette Ønske, denne
EE2, s. 168 glings-Philosophi. Jeg har en · gyldig Fordring ligeoverfor Philosophien, saaledes
KK:6 mener deri at finde en ligesaa · gyldig Forklaring af hans Coincidents med nyere
3T44, s. 274 oldene ere mindre, ikke i al · gyldig Forstand afgjørende, ikke verdenshistoriske,
BI, note ristides' Retfærdighed var en · gyldig Grund for Athenienserne til at vise ham
BI, note ates kjedede dem, var en ligesaa · gyldig Grund til at henrette ham, som Aristides'
Not13:23 der et eneste Msk, der har · gyldig Grund til Klage, saa hjælper Universet
3T44, s. 257 estok som altid er gyldig og · gyldig i sig selv; ved dette Maal og ved denne
DS, s. 250 r i dette Øieblik lige saa · gyldig og anvendelig, som den var i Begyndelsen.
3T44, s. 257 t, en Maalestok som altid er · gyldig og gyldig i sig selv; ved dette Maal og
BI, s. 241 tning til det enkelte Subject · gyldig Opfattelse. Staten existerer til en vis
3T44, s. 233 , at den er ligegyldig, lige · gyldig, hvad enten Nogen antager den eller ikke;
SLV, s. 443 er seet som den, der ikke er · gyldig, men for at den skal sees saaledes, maa
3T44, s. 233 hjælper ham til det; lige · gyldig, om han bifalder den af sin ganske Sjel
3T44, s. 259 , en Maalestok, der altid er · gyldig. Og Forventningen af en evig Salighed er
SLV, s. 276 d mine ikke vilde det, og af · gyldige Grunde. Jeg holder paa Ideen, hun er comisk,
3T44, s. 263 ene er bekymret om det i sig · Gyldige, hvad den Forventning ikke er, der triumpherende
3T44, s. 264 rksomheden hen paa det evigt · Gyldige, hvorom vi tale. Der findes stundom i Krigshæren
BI gten og Individerne i Slægten · gyldige, og dog maa, saafremt man ikke vil sige,
BI, s. 324 n Suspension af det objectivt · Gyldige, saa at det Udtryk Frækhed brugt herom
Not1:5 n bevises at være den ene · gyldige. Det kan derfor ei undgaaes, at den forskjellige
AE, s. 201 e Speculant vel siger har sin · Gyldighed – men da igjen ikke sin Gyldighed?
EE2, s. 11 Ægteskabets æsthetiske · Gyldighed / / 13. / / 2. / Ligevægten mellem det
EE2, s. 13 Ægteskabets æsthetiske · Gyldighed / Min Ven! / De Linier, Dit Øie her
Papir 93 med den Vished, at det alene har · Gyldighed / Schleiermacher tilbad igjen den: ubekjendte
Not1:2 herpaa beroer den dogmatiske · Gyldighed af det N:T. – / Negativ. ( 1 Cor:
KG, s. 56 tabt Troen paa den digteriske · Gyldighed af Elskov og Venskab, paa dennes Opfattelse,
BI, s. 315 om Moment. Men denne relative · Gyldighed anerkjender Ironien ikke. For den har den
JC, s. 35 nt tillige blev sig sin evige · Gyldighed bevidst som Moment i det Hele? Saa maatte
EE2, s. 164 lg, og Du skal see, hvilken · Gyldighed der ligger deri, ja ingen ung Pige kan
NB32:93 øvl, her skal dette have · Gyldighed det der raabes paa om at det er Egoisme,
EE:160 er af Vantro nægter Bønnens · Gyldighed Dig ikke skyldig i Overtro; thi er det
BI, s. 356 irkeligheden havde havt anden · Gyldighed end den, at han baade i Tide og Utide havde
EE1, s. 246 rste Kjærligheds absolute · Gyldighed er Emmeline Repræsentant for en talrig
EE2, s. 198 blive sig bevidst i sin evige · Gyldighed er et Øieblik, der er betydningsfuldere
EE1, s. 356 et Ægteskab, den har kun · Gyldighed ex consensu gentium. Denne Tvetydighed
BI, s. 314 nshistorisk Moment, men havde · Gyldighed for den og absolut Gyldighed for den, fordi
BI, s. 314 Middelalderen havde ikke sin · Gyldighed for den som et verdenshistorisk Moment,
BI, s. 314 dt. Græciteten havde ingen · Gyldighed for den som et verdenshistorisk Moment,
AE, s. 115 enhed have en Afsluttethedens · Gyldighed for den systematiske Tænker. Men hvo
BI, s. 314 Gyldighed for den og absolut · Gyldighed for den, fordi det saa behagede Ironien.
BI at idet Virkeligheden har tabt sin · Gyldighed for det, det selv til en vis Grad er blevet
BI, s. 230 des at disse have en objectiv · Gyldighed for En, og derunder at frelse det inderste,
BI, s. 135 r overbevisende forkynder sin · Gyldighed for enhver, der sukker under dets Love;
BI, s. 243 olene, Alt taber sin absolute · Gyldighed for ham, alt Sligt affører han sig som
BI, s. 307 Græciteten havde tabt sin · Gyldighed for ham, det vil altsaa sige, at den bestaaende
BI, s. 291 r i saadanne Øieblikke sin · Gyldighed for ham, han er fri over den. Dette er
BI, s. 307 været Noget, der har havt · Gyldighed for ham, men saa var hans Ironi jo blot
BI, s. 301 der han dog, som om det havde · Gyldighed for ham, og under denne Maske fører
NB:94 ende gaaer har hele Virkelighedens · Gyldighed for ham, saa han virkelig strider i den:
BI, s. 318 mmelser blot have Mulighedens · Gyldighed for ham, saa kan han næsten ligesaa
BI, s. 243 Døden tabe deres absolute · Gyldighed for ham. Men vi have dog i Socrates Ironiens
BI, s. 313 tid. Denne Fortid vil nu have · Gyldighed for Individet, vil ikke oversees eller
BI, s. 319 Bestaaende har ikkun poetisk · Gyldighed for Ironikeren; thi han lever jo poetisk.
EE2, s. 257 dning, Pligt-Forholdets evige · Gyldighed for Personligheden. Saasnart nemlig Personligheden
BI, s. 187 kkeligt viser, at disse ingen · Gyldighed have for ham. Det han altsaa tilbeder,
BI, s. 155 antasiens Pantheisme. Det har · Gyldighed i Berørelsens Øieblik og bringes
EE2, s. 20 den hedenske Erotik, har sin · Gyldighed i Christendommen, forsaavidt som det lader
BI, s. 107 ng af det Ontologiske har sin · Gyldighed i det Speculative, saaledes har det Abstracte
FB, s. 138 den evige Bevidsthed om dens · Gyldighed i en Evigheds-Form, som ingen Virkelighed
LA, s. 100 i det Høieste kan have sin · Gyldighed i Forhold til de materielle Interesser)
JJ:16 osita magis illucescunt speculativ · Gyldighed i Forhold til hele Mskelivets Bygning,
Papir 264:1 gang bevidst i min evige · Gyldighed i min saa at sige guddommelige Nødv:,
NB:5 No 6. / Aandsbeskæftigelses · Gyldighed i sig selv. / / No 7. / Hvorfor Socr. sammenlignede
BI, note comisk Kraft ikke blot vil have · Gyldighed i Tankens Verden, men vil have en selve
SD, s. 210 orvidt dette Logiske har sin · Gyldighed i Virkelighedens Verden, i Qvaliteternes
FF:213 tre Kjendetegn paa Almeenaandens · Gyldighed kun de to consensus og universalitas (
HH:3 trinlig Aabenbarings-Begrebets · Gyldighed ligeoverfor det reent humane Standpunkt.
Not7:57 Erkjendelsens Ret skal have sin · Gyldighed maa man vove sig ud i Livet, ud paa Havet,
OTA, s. 180 ighed, hvor det har hele sin · Gyldighed med de mange, mange Mile, at han da slet
NB10:54 ldighed, og forsaavidt ogsaa sin · Gyldighed med H: t. Christus som historisk virkelig
BI, s. 314 verdenshistorisk Moment, men · Gyldighed og absolut Gyldighed, fordi det saa behagede
BI, s. 301 ghed, føler sin Kraft, sin · Gyldighed og Betydning. Men idet den føler dette,
BI, s. 80 iser saaledes netop dens egen · Gyldighed og Manglen hos Xenophon. / Men som Xenophon
NB29:16 er, desto mere kan det have sin · Gyldighed paa hans stærke Ord » det er
BI, s. 200 dialectiske Virksomhed, hvis · Gyldighed realiserer sig i at dele. Medens nemlig
NB:94 ke for ham har Virkelighedens hele · Gyldighed saa det at stride i denne Strid er ham
EE2, s. 109 e Leeg, naar det blev tillagt · Gyldighed saaledes, at man ligesaa godt kunde berøve
EE2, s. 100 in Gyldighed, men netop i sin · Gyldighed sees som det, der ikke skal have Gyldighed,
SFV, note have sin Gyldighed, endog sin · Gyldighed som det Afgjørende, det er som Instantsen.
Brev 27 lige så megen Betydning og · Gyldighed som ethvert andet Menneskes, og adskillig
NB2:109 ge Beslutnings evige og absolute · Gyldighed som før. Men vil man sige: Ingen kan
EE2, s. 299 ske deri i samme Forstand har · Gyldighed som i Ægteskabet, og jeg netop deri
NB8:67 n til Side, have nu nok saa megen · Gyldighed som Luthers Afskaffelse af Paven. Dette
JC, s. 36 sig dette bevidst i sin evige · Gyldighed som Moment i sit Liv, saa vil han netop
BI, s. 315 har nu ethvert enkelt Led sin · Gyldighed som Moment. Men denne relative Gyldighed
EE1, s. 125 at vise dens Betydning, dens · Gyldighed som musikalsk Situation. Dette ligger imidlertid
LP, s. 40 op i denne Deeltagelse har sin · Gyldighed som relativ Sandhed, sin fuldkomne Ugyldighed
BI, s. 298 kelighed, der ikke mere havde · Gyldighed som saadan. Her colliderer altsaa en Virkelighed
FB, s. 164 or Bevidstheden om dens evige · Gyldighed svulmer stærkest i den, ikke har andet
KK:7.b top som et Naadevalg ikke gav dem · Gyldighed til at fordre Noget. / Derfor falder det
BI, s. 305 tning om Jegets constitutive · Gyldighed ud af dens metaphysiske Sammenhæng,
BOA, s. 269 reber, som have en historisk · Gyldighed uden for Individet og høiere end ethvert
EE2, s. 215 disse Bestemmelsers absolute · Gyldighed udtalt. Det Gode er det I-og-for-sig-Værende,
LA, s. 55 lsen af Partiernes respektive · Gyldighed valore intrinseco, tages denne Neutralitets-Forholdets
BI, s. 357 irkeligheden faaer derfor sin · Gyldighed ved Handling. Men Handling maa ikke udarte
4T44, s. 351 Noget der i sin almindelige · Gyldighed vedkommer ethvert Menneske, thi i Forhold
JJ:345 ng, at Guds-Forholdet i sin evige · Gyldighed vil neutralisere ethvert Forhold, hvor
BI, s. 357 al om Ironiens » evige · Gyldighed«, da kan dette Spørgsmaal først finde
KG, s. 48 Din Kjerlighed har en evig · Gyldighed«; men den siger det ikke trøstende, thi
BI, s. 325 Sædelighed, der er Aandens · Gyldighed, Aandens Herredømme over Kjødet. Det
IC, s. 202 , betryggende det at tænke · Gyldighed, at det Tænkte er, ɔ: har Gyldighed.
SLV, s. 405 over, som havde det ikke sin · Gyldighed, at en Daare leer ad Ingenting? Eller er
F, s. 474 thi dette er Ægteskabets · Gyldighed, at Manden holder hart ved sin Hustrue og
BI, s. 204 rkeligheden selv har blot den · Gyldighed, bestandig at være Anledning for det
BI, s. 314 ærlighedshistorie tabt sin · Gyldighed, da blev Middelalderen fjernt tilbage i
4T44, s. 294 tænke Tanken i sin evige · Gyldighed, da sigter den øieblikkeligt dødbringende
BI, note nærmest maa søges i den · Gyldighed, de Begge havde som Personligheder, er en
BI, s. 298 Virkelighed aldeles tabt sin · Gyldighed, den er bleven ham en ufuldkommen Form,
BI, s. 176 tagne Negation af Erfaringens · Gyldighed, det andet har et Positivt i Form af en
SFV, s. 89 ke, stundom tildeels har sin · Gyldighed, det bliver Usandhed, naar det overføres
NB32:93 rnuftige, her skal det have · Gyldighed, det vil sige, her mener man at det ikke
LA, s. 82 taae Elskovs fulde ubeskaarne · Gyldighed, eller Begeistringens ved ingen lammende
EE2, s. 299 aet Venskabet og dets ethiske · Gyldighed, eller rettere, at det var mig en Umulighed
SFV, note ormaal kan Mængde have sin · Gyldighed, endog sin Gyldighed som det Afgjørende,
BI, s. 311 ten, at Jeget har constitutiv · Gyldighed, er den ene Almægtige, greb Schlegel
EE2, s. 28 andelige Baand, der giver det · Gyldighed, er forsvundet, og saaledes er hele Tiden
BI, s. 308 en tragiske Helt har Døden · Gyldighed, for ham er Døden i Sandhed den sidste
AE, s. 235 Pligten og det Almenes evige · Gyldighed, for ham kan der i Himlen og paa Jorden
BI, s. 314 ent, men Gyldighed og absolut · Gyldighed, fordi det saa behagede Ironien. Det Samme
Brev 152 giver Besiddelsens Vished · Gyldighed, fra min Side seet viser sig som et »
Not7:32 rst deri faaer Endeligheden sin · Gyldighed, først deri har Spekulationen sit sande
EE2, s. 184 besidder sig selv i sin evige · Gyldighed, han finder vel sin Betydning i dette Liv.
BI, s. 344 estemmelser have derfor ingen · Gyldighed, hele Endeligheden med dens moralske og
BI, s. 302 lighed havde for ham tabt sin · Gyldighed, hele Substantialitetens Virkelighed var
EE1, s. 336 mod een eller anden virkelig · Gyldighed, hun gaaer ud over den, hendes Qvindelighed
EE1, s. 206 ndes Kjærligheds absolute · Gyldighed, hvori da igjen ligger hendes absolute Berettigelse.
EE2, s. 227 hovedet en Vantro paa Aandens · Gyldighed, ikke at turde troe, at jeg kan eie Noget
EE2, s. 206 føle Personlighedens evige · Gyldighed, ikke i dens Velsignelse men i dens Qval,
BI, s. 357 erved faaer Virkeligheden sin · Gyldighed, ikke som en Skjærsild; thi Sjælen
EE2, s. 48 synes alt det at beholde sin · Gyldighed, jeg i det Foregaaende har udviklet. I det
Not4:12 ne at beraabe os paa Morallovens · Gyldighed, kunne beraabe os paa disse Bud som paa
Not5:22 ing faae sin dybere og fyldigere · Gyldighed, ligesaa vist som en Armee ikke vilde være
BI, s. 234 neutraliserede Familielivets · Gyldighed, løste den Naturbestemmelsens Lov, i
AE, s. 368 eregel ne quid nimis have sin · Gyldighed, men anvendt paa det absolute lidenskabelige
EE2, s. 201 n finder sig selv i sin evige · Gyldighed, men da har han ogsaa fundet hende, og ingen
BI, s. 296 l sige Verdensforholdene, sin · Gyldighed, men dette skeer dog kun forsaavidt, som
AE, s. 233 opbyggelige Tale vel har sin · Gyldighed, men Forfatteren dog ved at udhæve det
EE2, s. 100 Andet kommer frem, faaer sin · Gyldighed, men netop i sin Gyldighed sees som det,
Not4:12 delig Lov, der byder med absolut · Gyldighed, men saasandt, vedbliver han, som denne
BOA, s. 215 nt, der momentant vel har sin · Gyldighed, men væsentligen forsvinder i Evighedens
TSA, s. 99 t, der momentant vel har sin · Gyldighed, men væsentligen forsvinder i Evighedens
4T43, s. 145 hed, kun saaledes har Seiren · Gyldighed, naar den Enkelte strider for sig selv med
BI, s. 308 g Gang, og forsaavidt har det · Gyldighed, naar han dømmes fra Livet, men Socrates
NB35:17 ng om Martyriets ubetingede · Gyldighed, nei han har Grunde – kort han er
EE1, s. 62 l en Inddeling, der vil have · Gyldighed, netop fordi den er aldeles tilfældig.
BI, s. 318 vilde kalde Paahæng, ingen · Gyldighed, og da det ikke er hans Leilighed at danne
EE2, s. 91 Ægteskabets æsthetiske · Gyldighed, og da det, hvorved Ægteskabet adskilte
EE1, s. 71 ns Betydning sig i sin fulde · Gyldighed, og den viser sig i strengere Forstand som
BI, s. 290 Kjærlighedsforstaaelse sin · Gyldighed, og en Forbindelse indgaaet uden Byens Vidende
NB10:54 absolut sandt, har saaledes sin · Gyldighed, og forsaavidt ogsaa sin Gyldighed med H:
FB, s. 140 jeg mig selv klar i min evige · Gyldighed, og først da kan der være Tale om
BI, s. 356 et i Sandhed om, at den faaer · Gyldighed, og man kan dog ikke nægte, at det vilde
EE2, s. 203 ngenlunde tvivler om Pligtens · Gyldighed, og om Reglen for sin Handling, ingenlunde
EE1, s. 247 er man de foregaaende Ganges · Gyldighed, og saaledes paastaaer man dog Rigtigheden
FV, note med, hvad der politisk kan have · Gyldighed, Publikum, Mængde, det Numeriske o. s.
EE2, s. 100 s som det, der ikke skal have · Gyldighed, saa at Kjærligheden prøvet og luttret
EE2, s. 216 lever æsthetisk) have sin · Gyldighed, saa er det dog dethroniseret. Selv det
BI, s. 319 edes for Ironikeren taber sin · Gyldighed, saa er det ikke fordi den er en overlevet
JJ:16 praktisk Regel. Har den speculativ · Gyldighed, saa er Livets Dupplicitæt statueret.
BI, s. 356 at Virkeligheden har absolut · Gyldighed, saa gjelder det i Sandhed om, at den faaer
EEL, s. 66 a har det opmuntrende Ord sin · Gyldighed, saa har en velvillig literair Hilsen sin
BI, s. 232 r det substantielle Statslivs · Gyldighed, saa havde ogsaa Familielivet for ham ingen
EE2, s. 221 et har grebet sig i sin evige · Gyldighed, saa overvælder denne ham med hele sin
AE, s. 133 fatter det Ethiskes uendelige · Gyldighed, selv om det angik ham alene i den hele
BI, s. 315 ske Virkelighed snart absolut · Gyldighed, snart slet ingen; thi den har jo paataget
BI igt). / Ironiens verdenshistoriske · Gyldighed, Socrates' Ironi / Men vende vi tilbage
KG, s. 132 skenes Dom har kun forsaavidt · Gyldighed, som den stemmer med Guds-Fordringen, i
BI, s. 255 onien har en verdenshistorisk · Gyldighed, som og at Socrates ikke bliver forkleinet
AE, s. 177 netop dette er dens objektive · Gyldighed, thi Interessen er, ligesom Afgjørelsen,
BI, s. 93 ved anerkjendte dens relative · Gyldighed, tillige at vise dens Forhold til den absolute
LP, s. 50 de op med Fordring paa absolut · Gyldighed, træde op som Sandheder, man aldrig kan
EE2, s. 41 ov og Ægteskab havde nogen · Gyldighed, uden i nogle taabelige Mennesker eller
BI, s. 335 a er aldeles oven ud, har sin · Gyldighed, vil vist Ingen nægte. Forsaavidt har
BOA, s. 269 ndivid, en paradox historisk · Gyldighed. – Lad os tage det at blive forelsket,
BI, s. 179 s empiriske Jeg har universel · Gyldighed. / Aristophanes / Aristophanes' Opfattelse
AE, s. 287 Grundsætning faaer absolut · Gyldighed. / Det er her igjen, som før blev viist:
EE2, s. 203 ælger sig selv i sin evige · Gyldighed. / Dette Punkt skal jeg lidt nærmere
EE:195 g Slægtsbegrebet have sin · Gyldighed. / Dette Værk dediceres samtlige Indsiddere
EE2, s. 202 ndifferensen men den absolute · Gyldighed. / Du har adskillige gode Ideer, mange snurrige
AE, s. 221 e altid midlertidigt have sin · Gyldighed. / Forunderligt nok, at medens man raaber
NB21:111 n ikke selv maa frie, ikke have · Gyldighed. / Hos Richard Rothe i hans Ethik seer jeg
EE2, s. 170 og derfor har Mediationen sin · Gyldighed. At dette er Tilfældet med det Logiske
NB11:227 ere Begreber, som have · Gyldighed. At man fra et christeligt Standpunkt maa
EE2, s. 125 det Historiskes æsthetiske · Gyldighed. De ramme altsaa ethvert Ægteskab, og
EE2, s. 251 ligheden sig i sin høieste · Gyldighed. Den er ikke lovløs, giver sig heller
EE2, s. 206 else af Personlighedens evige · Gyldighed. Den, der derimod er rigtigt stillet, ham
SLV, s. 453 dning, og at dette er Livets · Gyldighed. Derfor hører ham ikke, thi det, han
G, s. 28 se Ægteskabets æsthetiske · Gyldighed. Dette lykkedes ham overordentlig, netop
EE1, s. 121 e den i dens sande classiske · Gyldighed. Don Juan er Helten i Operaen, paa ham samler
EE1, s. 119 dre med i dets ligesaa store · Gyldighed. Dramatikeren vil dette kun lykkes for i
EE2, s. 109 esaa godt kunde berøve det · Gyldighed. Elskoven selv maatte have mange Grændser,
EE2, s. 132 ige Moment, kort Momentet ene · Gyldighed. Enten er dette det ligesom prædestinerede
BI, s. 232 aa Familielivet for ham ingen · Gyldighed. For ham var Staten og Familien en Sum af
EE2, s. 204 lger: sig selv i sin evige · Gyldighed. Først i Fortvivlelsen er Personligheden
BI, s. 344 t Endelige indrømmet nogen · Gyldighed. Han kan ikke faae det Uendelige concret.
EE1, s. 248 rste Kjærligheds absolute · Gyldighed. Ingen af Delene er Tilfældet. Rinville
EE2, s. 253 ingen om hans Væsens evige · Gyldighed. Jeg anpriser derfor ingenlunde at være
BI, s. 354 in rette Betydning, sin sande · Gyldighed. Man har i vor Tid ofte nok talt om Tvivlens
Brev 73 principium exclusi medii har · Gyldighed. Men De har meget rigtigt opdaget, at Nutiden
Not4:40 de Grunde, man tillægger · Gyldighed. Men det er jo ikke Andet end at det er
BI, s. 250 , det Virkelige havde absolut · Gyldighed. Men i Sophistiken er Reflexionen vaagnet,
FB, s. 129 for mig en oprindelig lyrisk · Gyldighed. Naar den er mig nærværende, er jeg
EE2, s. 209 r mit Selv efter sin absolute · Gyldighed. Naar dette forholder sig saaledes, saa
BI, s. 356 isdom, at Virkeligheden havde · Gyldighed. Naar Videnskaben medierer alle Modsætninger,
IC, s. 202 det Tænkte er, ɔ: har · Gyldighed. Nei, Sandhedens Væren er den Fordoblelse
EE2, s. 205 ? Det er mig selv i min evige · Gyldighed. Noget Andet end mig selv kan jeg aldrig
KK:2 e aandelige Interesser i deres · Gyldighed. Nærmest knytter sig til denne Aandens
SLV, s. 170 ele Verden om Ægteskabets · Gyldighed. Og dog tidsnok imorgen, iovermorgen, om
BI, s. 332 , men i sin absolute og evige · Gyldighed. Og hvis det ikke er muligt for ethvert
EE1, s. 189 r fra eller til, men har sin · Gyldighed. Og hvo har ikke seet Elvira! Det var en
OTA, s. 381 d af Hvilen og hævder sin · Gyldighed. Paa en lignende Maade med et Menneskes
EE2, s. 183 blive sig bevidst i sin evige · Gyldighed. Skeer dette ikke, standses Bevægelsen,
EE2, s. 62 n, i Edens Øieblik har det · Gyldighed. Skulde nu dette Forhold forandres derved,
BI, s. 67 5 / Ironiens verdenshistoriske · Gyldighed. Socrates' Ironi – 297 /
EE1, s. 119 ke anerkjendt i sin absolute · Gyldighed. Til denne Anerkjendelse er det, at jeg
EE2, s. 256 Pligt, og at denne havde evig · Gyldighed. Vi læste i min Tid latinsk Grammatik
SLV, s. 70 un den ene har Virkelighedens · Gyldighed: de gaae alle med Snøreliv. Skildrer
EE:95.a ens Verden det gudd. Udsagn have · Gyldighed: saa længe Verden staaer skal Sæd
BI, s. 301 ae, men for ham har det ingen · Gyldighed; imidlertid lader han dog, som om det havde
EE2, s. 206 iis for Personlighedens evige · Gyldighed; ja selv en Selvmorder vil dog egentlig
EE2, s. 241 o vil negte, at Sligt har sin · Gyldighed; men paa den anden Side er det dog Overtro
AA:37 andet, da dog ethvert beholder sin · Gyldighed; men som Justitsraaden sluger Kameraaden.
3T44, s. 234 vidner jo netop mod den lige · Gyldighed; om han i Oprigtighed fortrøster sig
BI, note samme Øieblik berøves sin · Gyldighed; thi at sige, at en Konge har regjeret i
BI, note hed Bønnen har sin absolute · Gyldighed; thi den Christne veed, hvad han skal bede
EE2, s. 62 ved en Magt, der virkelig har · Gyldighed? det skjønnes ikke, da det jo netop er
AE, s. 201 – men da igjen ikke sin · Gyldighed? I saa Fald bliver jo dog summa summarum,
BI, s. 154 taten underkjendes jo aldeles · Gyldigheden af Digternes Udsagn, der polemiseres og
NB3:14 e og grunde i Guds Væsen, og i · Gyldigheden af Mskets Forhold til Gud ( men
Oi4, s. 205 og man vil lade det staae som · gyldigt det med » Christenhed«,
3T43, s. 100 skulde det da ikke være · gyldigt i den vide Verden, i alle de Riger og Lande,
BI, s. 343 der ikke er noget Positivt og · Gyldigt i dette Nichtige), og det Nichtige skal
AE, s. 133 r, som det Absolute, uendelig · gyldigt i sig selv og trænger ikke til Staffage
EE1, s. 191 fuldt Indfald af mig, men et · gyldigt Krav af Ideen. Dog, dette er kun et Moment,
FB, s. 194 Gebeet netop i vor Tid har et · gyldigt Krav paa at opdages, og uagtet Iagttageren,
Brev 81 r for Dig, Ingen, der har et · gyldigt Krav paa Dig, om Du forsvinder i Tvivl
BI, s. 260 vlig Besiddelse af et absolut · gyldigt Maal for dens Stræben, men Socrates
IC, s. 207 t, altsaa til enhver Tid lige · gyldigt Udsagn om Forholdet mellem Christi Rige
IC, s. 207 denne Verden, det er et evigt · gyldigt, altsaa til enhver Tid lige gyldigt Udsagn
3T44, s. 257 har han et Maal som altid er · gyldigt, en Maalestok som altid er gyldig og gyldig
3T44, s. 259 øge et Maal, der altid er · gyldigt, en Maalestok, der altid er gyldig. Og Forventningen
3T44, s. 261 sig Det, der ved sig selv er · gyldigt, og mod hvilket alt det Smaalige viser sig
Papir 539 std, kort og godt antage os for · gyldigt. / Mig synes, omvendt, at just det med de
AE, s. 239 ngyldige ved altid at være · gyldigt. Prøvelsen er det religieuse Paradigmas
DD:18 ste Former – det er den · gyldne Aare non fluens – det høiere Livs
Papir 369 s Forvirrethed. Det er den · gyldne Alder for Vrøvlehovederne. / –
Not11:38 es henførte og Rom. den · gyldne Alder til Saturn. – Hos Phrygerne
Not11:38 Chronos var den Gud i den · gyldne Alder, » da var det ikke tilladt
Not11:38 lede man sig denne som den · gyldne Alder, og Chronos var den Gud i den gyldne
LA, s. 38 rue Commerceraadinden med sit · gyldne Belte, eller sit guldindvirkede Kanetæppe
Brev 311 der bevogter Hesperidernes · gyldne Frugt, dog jeg bør ikke spilde meer
DS, s. 235 driver, eller, forladende den · gyldne Middelvei, gaaer til Yderlighed; thi iagttagende
PMH, s. 78 han citerer Goethes » · gyldne Ord«. Ved at citeres paa den Maade
BB:25 Fylde der strømmer ned liig den · gyldne Regn i Danaes Skjød; det er, for at
PMH, s. 72 Professoren, der vel ikke ere · gyldne som Goethes, men som dog idetmindste findes
EE2, s. 281 tedetfor » Barndommens · gyldne Sommerpære« faaet » et
IC, s. 55 r, glad i Haabet om, at den · gyldne Tid vil begynde, naar han bliver Konge.
SD, s. 200 ig Viisdom er dette » · gyldne«, eller maaskee rigtigere dette pletterede:
BI, s. 111 forekom mig saa guddommelige, · gyldne, over al Maade skjønne og beundringsværdige,
DS, s. 204 dom ligger i dette Herlige og · Gyldne: til en vis Grad, med Maade, eller i dette:
NB:41.a t i de nordamerikanske Skoler og · Gymnasier bruges Compendier, af hvilke stundom 1
EE2, s. 241 rpe, at saasnart Ethikerens · Gymnastik bliver til en Experimenteren, saa har han
NB6:47 et er med Præsterne som med en · Gymnastik Directeur der ikke selv kan svømme,
BI, note Geistes nothwendig, und diese · Gymnastik haben die Griechen sich bei ihren Sophisten
Papir 365:14 Gud er den sande Lærer i · Gymnastik, ell i Latin og Græsk. Men i det Ethiske
NB29:85 n. / Nei, først Asket, det er · Gymnastik, og saa Sandhedsvidne det er ganske simplement
BI, s. 84 som et Exempel paa Socrates' · Gymnastik. Det kunde synes, at der mulig endog slumrede
Papir 365:14 bage. / Docendo discimus, en · Gymnastiklærer øver sig selv ved at undervise Andre;
Brev 194 fri, ell. blot Dandse- og · Gymnastik-Timer. / Dit Brev har ikke blot i og for sig glædet
EE2, s. 241 rt at leve ethisk. Al saadan · gymnastisk Experimenteren er ikke Andet end hvad Sophistik
AE, s. 69 tisk Formularbog, men som den · gymnastiske Dialektiker frembringer og forandrer og
DD:161.b / d. 2 Nov. 38. / ligesom · Gymnosophisterne hos Inderne: Nackte Fakir' s laufen ohne
EE:115 et engang gik 2 Drenge, der vilde · gynge en tredie og mod hans Ønske svinge ham
EE2, s. 57 hun er let, kan som en Fugl · gynge sig paa en Green, hun har Aand, Aand nok
EE1, s. 380 elighedens Bevægelser, at · gynge sig selv, at vugge sig i Stemninger, at
EE:115 hinanden, men han der sad i · Gyngen svævede sikkert hen over dem begge.
NB19:4 m Fuglen, der letter fra den · gyngende Green, hvilken hjælper efter. /
IC, s. 162 for Fuglen, at lette fra den · gyngende Green, hvis Bøielighed staaer i det
EE1, s. 380 er skudt op af Bjergets Rod, · gynger hun sig ud over Dybet, saa det næsten
CT, s. 49 den lille Fugl, der sidder og · gynger sig paa et Ax, og morer sig selv med at
SLV, s. 25 e at være som en Fugl, der · gynger sig vellystigt over de Elskendes Hoved,
Papir 94:2 / Hedninger – / cfr · Gynther II. p 118 nederst. /
AA:6.1 nær. / Om dem gjælder, hvad · Gynther ved en anden Leilighed siger: »
Oi8, s. 367 Dig at narre ham. O, Menneske · gys – det er lykkedes Dig! / Ja, i sin
NB34:26 ertil er eet Msk. nok. / Og · gys saa, naar Du tænker, hvordan vi leve
HCD, s. 178 dette, men han siger – · gys! – han siger, at denne Hykleriets
Oi10, s. 414 Sandhed, lever der – · gys! – lever der 1000 Præster, som
Papir 497 christeligt, kun Adspredelse. / · Gys! / I et af Grimms Eventyr fortælles der,
Papir 497 ormene ham Herrens Blod! / · Gys! Thi see, naar man saaledes er Χsten,
Oi8, s. 366 Intet narre ham: o, Menneske, · gys, det er saa uendelig let gjort. / Lad mig
BI, s. 119 som en sagte Hvidsken, som et · Gys, sine egne Bestemmelser, uden at den bliver
HCD, s. 178 n, over officiel Christendom. · Gys; thi ellers bliver Du dog hængende i
NB5:52 , han maa jo i samme Øieblik · gyse dybest i Sjelen ved Tanken om: sæt nu
NB29:95 m, jeg er vis paa han vilde · gyse eller lee, naar jeg anlagde ham Maalestokken.
NB32:54 e Det, som Kjød og Blod meest · gyse for – thi Aand er Kjød og Blod
NB4:58 r saa haabe, at Mangen dog vil · gyse for at være denne Enkelte, og man veed
SD, s. 238 hakspeare – og Du skal · gyse for Collisioner. Men de egentlige religieuse
NB30:85 romhed, vilde Du maaskee snarere · gyse for den Art Grusomhed og Egoisme. /
NB32:72 af kommer det at Msker der ville · gyse for den Forandring og Isolation som det
NB12:147 emmede Sprog. Man vil næsten · gyse for den frygtelige Pathos der er i den
NB32:47 aaledes vilde en hedensk Ethiker · gyse for den Løgnens Storartethed, som er
BOA, s. 130 til det Gamle, som han vilde · gyse for den Rædsel: at seire – hvis
NB32:50 ette, og Du skal see Du vil · gyse for den Tanke at ville narre ham, Du vil
OTA, s. 167 men formanende vil han · gyse for den Tanke, ligefrem at lede den Unge
Oi6, s. 275 itidelige Hellighed, vilde · gyse for det Anstødelige, det Forargelige
SD, s. 124 en, hvad heri ligger, den, at · gyse for Det, som ikke er forfærdeligt. Og
Papir 497 oget som bringer En til at · gyse for Dommen. Dog var det ikke det jeg meente.
LA, s. 69 n vovede sig derud; den vilde · gyse for ham og med ham i Afgjørelsens Livsfare;
TTL, s. 448 Taushed, nu lærte ikke at · gyse for Spøgelser og menneskelige Paafund,
NB6:96 er er intet Martyrium Mskene mere · gyse for. / / /
NB27:62 eget, som et Msk. i Almdl. vilde · gyse for. Men dens Elasticitet er dog saaledes,
IC hiin Enkelte, den Troende, maatte · gyse hver Gang han betænkte, og dog ikke
Oi7, s. 303 g veed meget godt, at det vil · gyse i Eder, naar jeg taler saaledes om, hvad
OTA, s. 424 ales saa det, om muligt, maa · gyse i Enhver, der formasteligen vil vove sig
SLV, s. 202 jeg tænker det vilde · gyse i ham at see den absolute Distinction hævet;
NB11:122 trengelser er vedblevet at · gyse i mig, at træde saaledes i Characteer
IC, s. 37 nesker, som flygte tilbage og · gyse indtil de storme frem og nedtræde, saa
NB30:81 lige modsat Mening, af Alt · gyse meest for, at Sandheden kom til Verden.
Papir 560 det naturlige Msk. Grund til at · gyse mere for at blive Χsten end for Døden,
NB12:80 dagligt at udgrines: denne Fare · gyse Mskene mere for end for den marterfuldeste
NB13:36 este Msk, uden at han vilde · gyse og uden at han vilde bevæges til den
OTA, s. 374 vlet, man kommer ikke til at · gyse over denne Tilstand, fordi intet Lys fik
OTA, s. 366 saa man aldrig kommer til at · gyse over denne Tilstand, menende, at man ikke
3T43, s. 97 ne? Eller er det ikke til at · gyse over i en stille Time, til at blive afmægtig
Papir 497 an paa Mskhedens Vegne maa · gyse over, og Noget som bringer En til at gyse
CT, s. 218 at træde bekymret frem og · gyse paa deres Vegne, Tid til at gjøre bekymrede
TSA, s. 73 Farerne, man lader de Fleste · gyse tilbage for dem, kun han, den Modige, gaaer
NB11:8 ig, men holde mig løs, og · gyse tilbage for det Afgjørende. / Deraf
NB14:147 som den Haardhjertede, at · gyse tilbage for hans Haardhjertethed, føle
NB14:77 g selv og min Idee tro i ikke at · gyse tilbage for nogen Consequents, men vove
NB27:17 are, er hvad ethvert Msk. maatte · gyse tilbage for som for hvad der er rædsommere
DSS, s. 122 n betænkelig Sag, Noget at · gyse tilbage for, Tanken om Arrest o. D. Men
NB22:89 ikke ere blevne Aand, egl. · gyse tilbage for. / At det lader sig gjøre
NB29:13 er det Mskene meest af Alt · gyse tilbage for; medens de føle dem vel
NB12:185 let paa Skuepladsen, vilde · gyse tilbage ved at see en virkelig Tigger:
YTS, s. 275 ke uden at gyse, ikke uden at · gyse tilbage, dog gik fremad til Gjestebudet
NB12:149 chstens beundre mig – og · gyse tilbage; selv have de Intet at vove, de
EE2, s. 31 se faa Ord, da vilde den selv · gyse tilbage; thi de indeholde foruden al det
Oi2, s. 155 postlene kom igjen, han vilde · gyse ved at see Christendommen protegeret af
NB32:74 es vilde det naturlige Msk. · gyse ved at see de Marter-Redskaber, der bruges
BOA, s. 264 udenfor Faren, vellystigt at · gyse ved at see et Menneskes Dødskamp. Men
NB35:5 bære Opgaven, lad Qvinden · gyse ved at see, hvor tung den er – og
HJV, s. 179 or, at man vilde komme til at · gyse ved at see, paa hvilken Afstand vi leve,
NB24:52 le bedrage et Msk:, o, man vilde · gyse ved at sige Sligt. Men tag saa Luther,
Papir 589 nogensteds har levet, vil · gyse ved at tage fat her, hvor det gjælder
OTA, s. 133 de, en Dødsens-Angst, at · gyse ved den i Forbigaaende, endog taus raabte
NB5:34 ke hvad han siger, ell. vilde han · gyse ved en saadan Majestæts-Forbrydelse.
KG, s. 216 mmes ved hans Yppighed, vi · gyse ved Forestillingen om Nydelsessygens rædsomme
NB27:87 a i en vis Forstand mskligt · gyse ved hvad han gjør som Apostel; men han
OTA, s. 374 n fordreven, at komme til at · gyse ved Tanken om denne Rædsel, den Rædsel,
NB20:123 gaae lidt ind paa Χstd. De · gyse ved Tanken om, at det skulde blive nødvendigt
NB30:44.b hed. / Den, der har lært at · gyse ved Tanken om, hvor vanskeligt det er at
OTA, s. 352 ikke er det saaledes til at · gyse ved, som da han var en Gjenstand for Nysgjerrighed,
Oi9, s. 375 See, dette bringer mig til at · gyse, at disse Mennesker leve i den Forestilling,
CT, s. 186 lære selv den Modigste at · gyse, at tilraabe: » tag Dig iagt«
AE, s. 439 tage i Dyrehaven til. Du vil · gyse, Du vil søge Udflugter, Du vil synes
Oi9, s. 374 Dette, som bringer mig til at · gyse, er Følgende. Medens mit Liv –
Papir 497 som dog skal bringe Dig til at · gyse, hvis Du da ikke er saa forhærdet og
YTS, s. 275 hun der, vistnok ikke uden at · gyse, ikke uden at gyse tilbage, dog gik fremad
SD, s. 125 n derved ikke fritagen fra at · gyse, nei, han gyser for Det, som ikke er det
EE1, s. 216 til at isne, Nerverne til at · gyse, og nu, saa udtrykkelig udtalt, ligesom
NB23:22 inge Vidnernes Skare til at · gyse, som ikke ønskede paa den Maade at leve
Papir 560 og han har Ret i saaledes at · gyse, thi det at blive Χsten, Aand er just
DS, s. 155 u kunde see Dig selv, Du vilde · gyse, thi Du vilde see, at det er med Dig som
Papir 497 k ud i Verden for at lære at · gyse. / Han maatte maaskee gaae langt og kom
YDR, s. 111 en anden kan bringe En til at · gyse. Men som sagt, det er sandt, jeg er en Hader
NB32:74 Kunstberiderens Hest: den vilde · gyse. Og saaledes vilde det naturlige Msk. gyse
Papir 497 kom maaskee dog ikke ret til at · gyse: lad mig fortælle Dig Noget, som Du ikke
Oi9, s. 374 n Eet, som bringer mig til at · gyse; og jeg gyser atter, idet jeg betænker,
JC, s. 17 u forfra. Lykkedes det ham, da · gysede hans Sjæl i Vellyst; han kunde af Glæde
NB2:143 ne store Ubekjendte, som Drengen · gysede ved at skulde sendes til, ligesom et Lam,
NB14:75 endnu saa fuld / Af Vintersneens · Gysekuld / ( Brorson) / Naar det en Dag ret er et
NB12:132 ndnu saa fuld / Af Vintersneens · Gysekuld / altsaa Vintersneen er langtfra endnu
NB9:54 endnu saa fuld / Af Vintersneens · Gysekuld / Hvi lukker Du da Vindvet op?«
NB9:54 endnu saa fuld / Af Vintersneens · Gysekuld« / det er altsaa endnu midt i Vinterens
NB14:109 ndnu saa fuld / Af Vintersneens · Gysekuld, / Hvi lukker Du da Vindet op /
NB9:54.b kolde Luft, saa det gyser i En: · Gysekuld. / διϰαιος
NB9:54 endnu uhyggeligere med dens · Gysekuld. Altsaa / » Hvi lukker Du da Vindvet
NB9:54 har Digteren dannet det nye Ord: · Gysekuld. Altsaa / » Mens Luften er endnu
NB16:18 o: D:. / Men saa blev Verden saa · gyselig alvorlig, det vil sige, aldeles verdslig.
AE, s. 452 og tillige noget mere: · gyselig dumt. / Den religieuse Lidelses Betydning
NB18:82 d og Ro stundom har været mig · gyselig; og saa under alt Dette at ligge stille
SD, s. 124 ige Menneske opregner som det · Gyselige – naar han saa har opregnet Alt og
CT, s. 97 ham tale om Livets Alvor. O, · gyselige Alvor, saa var det dog næsten bedre
AE, s. 256 or. Enhver der ikke har denne · gyselige Festlighed er letsindig. Maaskee. Men hvad
NB:127 olitiske Alvor, og Speculanternes · gyselige Festlighed reiste jeg Ironiens Spøg:
NB26:113 ver fri. / O, dette for et Msk. · Gyselige, at Lidelse er Kjende paa Guds-Forholdet,
KG, s. 336 Elsker, vilde forhindre dette · Gyselige, og sige » nei, Kjære, det er
AE, s. 452 – altsaa det finder jeg · gyseligere – og tillige noget mere: gyselig
AE, s. 452 des: saa finder jeg det endnu · gyseligere, at man endog gaaer videre, og ovenikjøbet
AE, s. 452 storien, det finder jeg endnu · gyseligere; dog hvad siger jeg, Alt hvad der gaaer
AE, s. 370 t har i en vis Forstand noget · gyseligt at tale saaledes om Indvortesheden i et
Papir 365:5 i en vis Forstand noget · gyseligt at tænke den hele Mængde af Bogtrykkere,
NB2:212 ves virkeligen Msker, som det er · gyseligt at være Medmenneske med. Enhver Bekymring
NB11:153 syndigt Msk. Der er noget · Gyseligt deri, naar jeg seer tilbage og betænker
Oi9, s. 375 er. Dette er gyseligt; det er · gyseligt for mig, i den Grad at faae Ret i hvad
NB2:212 / Der kan for mig være noget · gyseligt i, at skulle leve til daglig Brug sammen
NB28:59 dgyde vort Blod. Det er dog · gyseligt naar man saa tænker paa dette Dyb af
HGS, s. 197 Kirkedøren lukkes for mig. · Gyseligt! Altsaa, hvis jeg ikke forbedrer mig, skulde
NB2:178 altes om Sligt, fordi det er saa · gyseligt, fordi det at det er skeet skrækker En
NB28:59 rmenes Kalken. / Det er dog egl. · gyseligt, naar man tænker tilbage: det er Verdens
Papir 497 vl vistnok er det altid et · Gyseligt, Noget man paa Mskhedens Vegne maa gyse
NB31:100 igjen dette der er mig saa · gyseligt: om virkelig Evigheden vil cassere som evig
Oi9, s. 375 hvad Christendom er. Dette er · gyseligt; det er gyseligt for mig, i den Grad at
Papir 497 tte. » Er dette saa · gyseligt?« Nei, nei, Du afbryder mig for tidligt;
4T44, s. 336 ryder sig i Forfærdelsens · Gysen – da styrter han sig freidig i Bølgerne;
EE2, s. 41 saa storartet, Bevidsthedens · Gysen aldrig saa forfriskende, Villiens Reaction
4T44, s. 364 Øieblik, da det Voveliges · Gysen allerede gaaer gjennem hans Sjel, atter
NB9:22 jort det, og saa ikke opdaget med · Gysen Anfegtelsens Gysen, som var dette dog ikke
SLV, s. 269 ehage hende med en vellystig · Gysen at tvinge denne Fyrighed; men Staldkarlen
AE han saae ud af sit Tag-Vindue, med · Gysen bemærkede den fordoblede og travle Anstrængelse
LF, s. 37 en med Blindhed. Dog ikke uden · Gysen betragter den ubetinget Lydige ham; dette
KG, s. 75 gjør det dog, naar han med · Gysen betænker dette Forfærdelige, hvorledes
OTA, s. 273 r hvor Forundringen boer med · Gysen blandt de ranke eensomme Stammer, havde
IC, s. 139 er Troens Fødsel, uden den · Gysen der er Tilbedelsens Første, uden Rædselen
TTL, s. 391 ipper dog ogsaa han ikke uden · Gysen det Timelige, naar Du kalder; flyer selv
SLV, s. 310 ummel! Derfor elsker jeg med · Gysen Dig, Du Stilhed i Ørkenen, Du er forfærdeligere
AA:12 re bevirkende en ængstelig · Gysen end en tillidsfuld Hengivelse? Vel vil
BOA, s. 154 ser i Hamlet, og dersom denne · Gysen faaer Overhaand: saa er det Forfængelighed.
TTL, s. 402 med Din Dumdristighed og Din · Gysen for hiin Ubekjendte, grib mig, Du Fortvivlelse,
CT, s. 182 har overvundet den første · Gysen for Sandheden, og ikke ganske verdsligt
LF, s. 34 Betragtning, og har Du da uden · Gysen fornummet, med hvilken Sandhed det dog
SLV, s. 33 et, hensjunken i sig selv; en · Gysen gik ham gjennem Sjelen, han skælvede
TTL, s. 427 n styrkende, og Beslutningens · Gysen giver Mod, og Beslutningens Bæven gjør
G, s. 17 ved Midsommerstid gaaer en kold · Gysen gjennem Naturen, da mødtes vi dernede
2T44, s. 198 dette skete, gik der ham en · Gysen gjennem Sjelen. Den Mægtige krænkede
SD, s. 154 rækket Indbildningskrafts · Gysen har forestillet sig en eller anden Rædsel
G, s. 23 g bygget, i Ahnelsens første · Gysen har min Sjæl i samme Nu gjennemløbet
SLV, s. 186 æsten brustne Blik, denne · Gysen i min Sjel, fordi Døden gaaer over min
JC, s. 20 odparten havde sagt, men denne · Gysen i Sjælen glemte han ikke. Analogier
JJ:105 cupiscents, ingen vellystig salig · Gysen i Undfangelsens Øieblik. / Det er utroligt,
OTA, s. 422 r. Mon virkeligen Nogen uden · Gysen kan tænke dette Forhold; thi hvis en
BOA, s. 235 n gyser for, medens dog denne · Gysen kun afskrækker – fristende. Midlet
OTA, s. 423 e: saa er det heller ei uden · Gysen man seer denne apostoliske Sikkerhed, der,
AE, s. 380 n Saadan, at jeg blegner, med · Gysen men og med Uvillie siger: nei, saa slet
CT, s. 77 ege Frygt, og den rædsomme · Gysen mere hjemme end i Overtroens skumle Rige!
NB32:102 n et svagt Billede paa den · Gysen og det Veemod der maa fylde Dens Bryst,
SFV, s. 46 n, have vel ikke uden en vis · Gysen seet mig gjøre dette Spring, eller de
TS, s. 108 det for et Menneske ikke uden · Gysen som Dødens, naar Du, for at blive Magten
TTL, s. 460 ville forsøge sig i denne · Gysen som i en Leeg, for at ville gjette denne
NB14:136 deri. / Som man nu med Afsky og · Gysen tænker paa det at være Jesuit o:
NB29:79 or at vove ud, ja – o · Gysen! – som et Barn kunde tigge og bede
IC, s. 173 hans Død. O, Rædselens · Gysen, at der er en saadan hemmelighedsfuld Fortolkning
AE, s. 372 es, og som det engang var ham · Gysen, at hans Forelskelse ikke skulde være
CT, s. 148 e Tankes strenge Alvor og Din · Gysen, borge de i Forening for, at Du ikke selv
TTL, s. 458 tgjorthedens Lighed, og denne · Gysen, der er frembringende i Naturens Liv, er
TTL, s. 458 kikkelse som kun kan vække · Gysen, eensom derude, hvor de Dødes Mængde
AE, s. 362 derfor desto mere beundrende · Gysen, fordi den Ældre ellers lader Eventyret
BI, s. 310 rer, og dog føler en sagte · Gysen, fordi det er om dets Liv at gjøre. Men
NB32:102 arer. Tænk en Husmoders · Gysen, hendes Sorg ved at see den sunde nærende
BOA, s. 264 nysgjerrigt vil fornemme den · Gysen, hvormed man, selv formeentlig sikkret,
SLV, s. 45 re istand til at bære hiin · Gysen, med Beslutningens Begeistring greb i Snoren
OTA, s. 372 u saae det med Deeltagelsens · Gysen, men Du haabede. Dersom Du derimod saae
DS, s. 230 nd ikke mærker den mindste · Gysen, men giver sig hen deri som i den yndigste,
TS, s. 108 istnok først indjog dem en · Gysen, og hvad deres Sind, men forgjeves, oprørte
AE, s. 362 hvo har ikke med Hengivelsens · Gysen, som Barnet hører Eventyret, og endnu
4T44, s. 370 stirrer sig ind; Een med den · Gysen, som boer afsides i Eensomheden, en Anden
Brev 272 nke den har en vellystig · Gysen, som ingenlunde er skadelig for Ens Befindende.
NB9:22 ke opdaget med Gysen Anfegtelsens · Gysen, som var dette dog ikke for dristigt vovet,
FB, s. 105 unstrige Væven, men Tankens · Gysen. / Hiin Mand var ikke Tænker, han følte
OTA, s. 298 ine Øine, og seer den med · Gysen. Men i Naturen, hvor Alt smiler indbydende
OTA, s. 372 g Du saae det med en isnende · Gysen. Thi Det der manglede var ikke Kraft, og
TTL, s. 430 Begyndelse ikke, og ikke uden · Gysen. Tænk Dig en Begeistret. Fuld af høimodigt
KG, s. 38 eemod, ligesom det er sagt med · Gysen: » Lykken er, naar den har været«.