S.K. Søren Kierkegaards Skrifter
 

Søren Kierkegaards Skrifter

elektronisk version 1.8.1

ved Karsten Kynde


ISBN 978-87-993510-4-6


Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg

Grafik Karen-Margrethe Österlin


© Søren Kierkegaard Forskningscenteret

København 2014



Andre udgaver








Version 1.8.1, 2014

LP
Af en endnu Levendes Papirer
BI
Om Begrebet Ironi
EE1
Enten - Eller. Første Deel
EE2
Enten - Eller. Anden Deel
G
Gjentagelsen
FB
Frygt og Bæven
PS
Philosophiske Smuler
BA
Begrebet Angest
F
Forord
TTL
Tre Taler ved tænkte Leiligheder
SLV
Stadier paa Livets Vei
AE
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
LA
En literair Anmeldelse
OTA
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand
KG
Kjerlighedens Gjerninger
CT
Christelige Taler
LF
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen
TSA
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger
SD
Sygdommen til Døden
YTS
»Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«
IC
Indøvelse i Christendom
EOT
En opbyggelig Tale
TAF
To Taler ved Altergangen om Fredagen
FV
Om min Forfatter-Virksomhed
TS
Til selvprøvelse Samtiden anbefalet
DSS
Dette skal siges; saa være det da sagt
HCD
Hvad Christus dømmer om officiel Christendom
GU
Guds Uforanderlighed
OiA
Et Øieblik, Hr. Andersen!
JC
Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est
PMH
Polemik mod Heiberg
BOA
Bogen om Adler
SFV
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed
BN
Den bevæbnede Neutralitet
PCS
Hr. Phister som Captain Scipio
DS
Dømmer selv!
Oi10
Øieblikket Nr. 10
Løse papirer 592-596, supplement
Brev 1-42
Familien Kierkegaard
Brev 43-69
Studiekammerater og bekendte
Brev 70-78
Familien Heiberg
Brev 79-119
Emil Boesen
Brev 120-126
Kongehuset og offentlige myndigheder
Brev 127-160
Regine Olsen, gift Schlegel
Brev 161-170
Lærere
Brev 171-207
Familien Lund
Brev 208-233
Sekretær, bogtrykker, redaktør
Brev 234-240
Gejstlige
Brev 241-258
Følgebreve, takkebreve, anmodning
Brev 259-275
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
Brev 276-307
Rasmus Nielsen
Brev 308-318
Læserinder
Ded
Dedikationer
              Vejledning
NB18:33 b paa Liv og Død. / O, det er · gysende alene at tænke sig, hvor afdød fra
NB28:38 ud Elskede. / See, dette er · gysende at forstaae, var dette forstaaet, var der
NB13:51 m, at det for Kiød og Blod er · gysende at læse, hvilke Fordringer der i det
SD, s. 141 den saa angest ved den meest · gysende Beskrivelse af det forfærdeligste Noget,
CT, s. 40 aade, for Eiermandens Regning, · gysende blot ved Tanken om noget Falsk i Mit og
YTS, s. 275 e fra at følge hende; hvor · gysende det er, overbevises Du let om, thi Du vil
NB28:36 g bliver Opposition. / Næsten · gysende er det, saa jeg her igjen gjenkjender min
TS, s. 48 end gjerne vilde han tilbage, · gysende for Forfærdelsen; men idet han allerede
NB9:54 elig koldt, thi det er ikke altid · gysende fordi det er koldt. Derfor har Digteren
CT, s. 202 t Spil og bliver kun en Slags · gysende Forlystelse. Nei, inderst inde i ethvert
NB20:132 det for Kjød og Blod · Gysende i den ubetingede Hengivelse. Saaledes skal
Papir 428 g Forfærdelse, at intet mere · gysende lader sig tænke, ja, at der, dette undtaget,
NB24:46 Levebrød. / See dette er · gysende nok. Og saa er der dog endnu een Vanskelighed.
IC, s. 193 der i det Øieblik faaer en · gysende Nærhed. Der ligger altsaa, siger han
Oi7, s. 289 sin Høitidelighed dog saa · gysende sandt, hvad der tales om hans Legeme og
SLV, s. 202 der og fængsles til dette · gysende Syn. Saaledes er der for den Umiddelbare
BI, s. 310 gt, halvt sympathetisk, halvt · gysende tilbage, halvt hengivende sig – det
CT, s. 218 at indøve den Konst at see · gysende ud, medens man gyser paa et andet Menneskes
NB15:19 Grunden er det for et Msk. · Gysende, at tænke den uendelige Aandens Uforandrethed,
2T44, s. 185 skuede Forstanden Alt og det · Gysende, hvor hurtigen valgte Aandens Nærværelse
NB16:46 vil Alvoren blive næsten · gysende, især ved Modsætningen til det Incognito,
AE, s. 315 hed, at der saaledes er noget · Gysende, noget Forhexet i den Uddøethed, hvorved
NB12:175 delige Formaal: saa er det · gysende. Men troende er jeg tryg og salig. /
Papir 428 ke lader sig tænke noget saa · gysende. Mskligt talt er nemlig al Trøst og Viisdom
NB13:40 lig, synes næsten at nyde det · Gysendes Lyst – da mærker han pludselig
Brev 273 ses, som Professor Sommers · Gysenopvækkende Forelæsninger om Cholera høres; jeg
NB4:113 væsentligen lige. Men da · gyser Χstd. for denne Afskyelighed, de
Brev 271 jeg aner Grændsen, jeg · gyser – og gaaer saa videre, det vil sige,
NB20:38.a rste just hvad Kjød og Blod · gyser allermeest tilbage for, saa er det en egen
Oi9, s. 374 inger mig til at gyse; og jeg · gyser atter, idet jeg betænker, hvad jeg veed,
Oi9, s. 375 per dog for Evigheden. Og jeg · gyser atter, naar jeg betænker, at dette foregaaer
EE1, s. 304 vorpaa den kan hvile sig, ja · gyser De endnu, efterat den har fundet det, saa
NB11:134 det har det Selviske i sig, og · gyser derfor ved Tanken om Mandens Overlegenhed.
NB31:62 ligeover for de Andre, han · gyser derfor, thi han veed meget godt, at dette
CT, s. 206 Dig, at Du, hvor meget Du end · gyser derved, har det paa Munden, vil, dog med
EE1, s. 304 il vel finde Fodfæste, og · gyser det et Øieblik i Dem, fordi det er som
EE2, s. 122 pine Andre, udtænker, saa · gyser det i Eder, I tænke: god Nat al æsthetisk
SLV, s. 441 Anden vilde altsaa ikke, saa · gyser det i ham, fordi han dog saae det Gode
IC, s. 190 som jo er Kjerlighed. Men dog · gyser det i ham; Fristeren hvisker til ham, at
SLV, s. 200 det jeg arbeider for, og dog · gyser det i mig ved Tanken om et saadant Martyrium
JJ:339.e blot jeg kjøber Exemplaret, · gyser det i mig, fordi det er som kunde Boghandleren
SLV, s. 324 men kun til en vis Grad. Da · gyser det i mig, thi jeg veed, hvad der kommer,
NB10:105 Inderlighed til Andre, da · gyser det i mig: at jeg skulde sige for lidt
NB31:122 kun ikke i Vandet. / Saa · gyser det i Msk, saa griber han efter de Andre,
NB25:84.a elv undgaaer Collision. 2) Jeg · gyser dog egl. netop naar M. vilde endeligt hjælpe
YTS, s. 253 Den menneskelige Medlidenhed · gyser dog gjerne tilbage, bliver helst, deeltagende,
CT, s. 148 lv ville hvis det skal skee); · gyser Du dybest i Din Sjel for denne Tanke; borger
Papir 422 ynde / Indgang. / M. T. maaskee · gyser Du næsten ved dette Ord, en Angest griber
Papir 579 ade sig selv elskende Gud. · Gyser Du tilbage for denne af alle rædsomme
TTL, s. 458 ne det hellige Navn, saaledes · gyser enhver god Aand for det tomme Rum, for
Papir 583 Personlighed, i feig Msk-Frygt · gyser Enhver tilbage for dette: at være Jeg
Papir 574 ede her paa Jorden. / Hvad · gyser et Msk. meest for? Dog vel for at døe,
NB15:98 jeg lider, ligesom jeg jo ogsaa · gyser for at blive Gjenstand for Andres Medlidenhed.
NB25:86 i ethvert Tilfælde meest · gyser for at opgive Forholdet. / » Affaldet«
BOA, s. 119 Almene, med Frygt og Bæven · gyser for at være i en Vildfarelse: saa vil
NB14:136 det er frygteligt. Man · gyser for den Raahed, med hvilken en Slagter
TTL, s. 395 aar Den, der forsager Verden, · gyser for den Tomhed, der synes at vise sig.
SD, s. 125 ritagen fra at gyse, nei, han · gyser for Det, som ikke er det Forfærdelige.
NB18:4 i Luften. Det naturlige Msk. · gyser for dette andet Element, for den uhyre
OTA, s. 219 ke, at det sandselige Øie · gyser for Faren, fordi Modet gjennemtrænger
DS, s. 172 varer sig i Beruselsen, da han · gyser for Følgen af at blive ædru blot
IC, s. 59 ventning, og enhver Religieus · gyser for Gudsbespottelsen, som dette Menneske
NB13:67 den Hellige, saa han altsaa kun · gyser for ham, og dog vedbliver at holde sig
OTA, s. 218 delse ligesom op forud og nu · gyser for hvad der fordeelt paa Tiden, hvis han
NB19:58 forsigtig Mand, der Intet, Intet · gyser for i den Grad som for Scandale, i Forhold
NB8:24 tandser paa intet Sted pathetisk, · gyser for Intet – men siger: lad gaae og
AE, s. 213 dog noget Andet. / Det jeg da · gyser for mere end for at døe og for at miste
KG, s. 157 ja«, han næsten · gyser for Misforholdet, thi et » ja«
SLV, s. 296 Forstand har raset, idet den · gyser for Narredragten ɔ: for at blive Helt
BOA, s. 238 al denne Anekdot-Sladder, den · gyser for Rædslerne fra hine Tider, da Phantasien
JJ:347 Umenneskeligt, jeg næsten · gyser for saaledes at være bleven en Aand.
YDR, s. 116 e om Samvittighedssag, og man · gyser for, at dette skulde blive En »
SD, s. 124 Barn og en Mand: hvad Barnet · gyser for, det anseer Manden for Intet at være.
NB31:62 aae Sigte paa ham. Det Msk. · gyser for, er at blive aabenbar; det han elsker
NB31:62 Christd. / Det ethvert Msk. · gyser for, er at blive Personlighed, at staae
NB9:77 over mig. Meget af hvad jeg · gyser for, er vel som sædvanligt Indbildning,
BOA, s. 235 lle det man ikke vil, det man · gyser for, medens dog denne Gysen kun afskrækker
NB13:36 frem i min Sjel, som jeg nu · gyser for, naar jeg seer tilbage derpaa. /
NB6:89 en Qvinde ifølge sit Væsen · gyser for. Hun vilde maaskee have Mod til at
OTA, s. 420 Syns guddommelige Herlighed, · gyser han dog ved det første Indtryk af dette
Papir 430 sig i Forbilledets Arme. Men da · gyser han igjen tilbage han er jo Synder. Men
TS, s. 98 at føle Livet i sig, hvad · gyser han mere for, end for at døe! Men her
SD, s. 169 hed, den være en hvilken, · gyser han tilbage for. Eller der hænder ham
NB11:134 Saaledes med Synderen først · gyser han ved Tanken om, at komme den Hellige
SD, s. 124 det veed Manden, og for dette · gyser han. Barnets Ufuldkommenhed er først
NB2:178 pyttede paa ham ( Christus). Det · gyser i Dig, Du vilde maaskee helst, at der end
Papir 291 den anden uden Adskillelse; det · gyser i Een, naar man tænker paa at læse
AE, s. 325 rs Erindring ned paa dem. Det · gyser i En blot at læse derom, hvad Under
NB31:122 at jeg kan vove. / Men det · gyser i En, man maa først have en Vished;
NB9:54 kke blot koldt, men koldt saa det · gyser i En, uhyggelig koldt, thi det er ikke
NB9:54.b uhyggelige kolde Luft, saa det · gyser i En: Gysekuld. / διϰαιος
BOA, s. 154 ks Sindrighed. Men dersom det · gyser i Hamlet, og dersom denne Gysen faaer Overhaand:
G, s. 60 n Fred baade her og hisset! Det · gyser i mig blot ved Tanken derom. / Jeg har
AE, s. 209 Maaskee tænker En, at det · gyser i mig ved at sige dette, at jeg maa være
SLV, s. 219 hvis hun nu var stolt; det · gyser i mig, det var jo en forførerisk Føde
F, s. 525 es ved min Dumhed. – Det · gyser i mig, men min Iver for at komme med er
SLV, s. 253 ten qvalfuldere end hun; det · gyser i mig, naar jeg tænker paa, at Nogen
G, s. 61 havde staaet paa Toldboden, det · gyser i mig. Tænk Dem, at jeg først fik
AE, s. 25 t eget lille Jeg.« Det · gyser i mig; hvis jeg ikke havde hærdet mig
BA, s. 422 t, opdaget, straffet det. Man · gyser i vor Tid ved Fortællingen derom, man
OTA, s. 421 ærdeligt Skuespil, at det · gyser i Ynglingen fordi det dog ikke stemmer
NB25:38 Modige. Ganske rigtigt, han · gyser ikke for Farerne. Men see – i Retning
IC, s. 30 er om, vender om, kommer hid; · gyser ikke for Tilbagetogets Vanskelighed, hvor
NB34:13 omme Guds Tanke. / Men fast · gyser jeg, naar jeg tænker paa, hvor langt
SFV, s. 55 forgangne paa den Maade, saa · gyser jeg; dersom jeg eet eneste Øieblik seer
Oi6, s. 276 isten om Søndagen. Men dog · gyser Kirken ikke ved maaskee endog strengere
IC, s. 189 gtigt stillet. Sandt nok, det · gyser maaskee et Øieblik i ham, idet han nu
NB34:28 æerne: Skjul. Lønligt · gyser man dog maaskee for den Sandhed, at man
NB32:81 kulle være det primitive Jeg, · gyser man for – og saa bliver man tredie
SD, s. 178 iders Bestandig-Selskabelige · gyser man i den Grad for Eensomhed, at man (
AE, s. 275 re maaskee udmærkede), saa · gyser man stundom ved Tanken om hvad det er at
Papir 377 Men idet man saa seer Bogen an, · gyser man tilbage for dette vidtløftige Arbeide
NB30:75 om derimod en Qvinde af Alt · gyser meest for, hvor hun vilde føle sit Væsen,
Papir 560 er Noget som det naturlige Msk. · gyser mere for end for at blive ihjelslagen –
NB8:27 ns stille Eensformighed, den · gyser Mskene for. / Intellectuel Vellyst. /
NB32:122 ttelse. Og denne Ildløs · gyser Msket naturligt mere for end for hvilken
NB32:47 en Politie-Embedsmand fra Landet · gyser naar han kommer til den store Stad og seer
NB30:50 Dog det naturlige Msk, Dyre-Msk. · gyser nu engang om muligt mere end for Døden,
NB32:54 oget, Enden af Sækken. / Hvad · gyser nu Kjød og Blod meest for? for at døe.
CT, s. 218 at see gysende ud, medens man · gyser paa et andet Menneskes Vegne. / Dog Den,
KG, s. 265 mvæltningen er, desto mere · gyser Retfærdigheden; jo dybere Omvæltningen
NB29:33 være den Enkelte, Enhver · gyser tilbage for den Anstrengelse. / Dog ikke
YTS, s. 274 et gryer ad Dag, end Synderen · gyser tilbage for den Hellige, der, som Dagen,
NB4:58 man kan nok forstaae den, men man · gyser tilbage for den som for en Afsindighed,
AE, s. 451 m. – Hvis derimod Nogen · gyser tilbage for den uhyre Anstrængelse det
AE, s. 452 der bag ved sig. Thi om Nogen · gyser tilbage for den uhyre Anstrængelse ved
AE, s. 142 nd i Feighed og Dorskhed, der · gyser tilbage for det uoverkommelige Arbeide.
SBM, s. 142 andhedsvidne, og at, hvis jeg · gyser tilbage for dette Vilkaar, og hellere ønskede
EE2, s. 180 ert Menneske, ja at Nero selv · gyser tilbage for en saadan Vildhed, og dog vil
YTS, s. 275 . Til Gjestebud! Du gyser, Du · gyser tilbage fra at følge hende; hvor gysende
NB12:141 faae Øinene lidt op, Enhver · gyser tilbage han forstener af Forskrækkelse.
NB:39 seren ligesom endnu engang · gyser tilbage i Forsætningerne; at storme
NB25:38 ligt ved Frygt for Farerne, · gyser tilbage og vil hellere nøies med at
Papir 340:3 jerligheden forfærdet · gyser tilbage, naar Klogskaben gjør Modstand
IC, s. 247 for hvilken man haardhjertet · gyser tilbage, og vel tilsidst finder den usand
SLV, s. 167 e Rum, for hvilket Mennesket · gyser tilbage. Han er en Oprører mod det Jordiske;
NB13:40 ende Bølge – beundrende · gyser Tilskuerne paa Strandbredden; han selv
NB28:28 forstaae – Apostelen · gyser ved at bringe sig i Erindring ved Siden
Oi9, s. 383 er, er jo sagt med Ordet. Man · gyser ved at læse eller høre om dette Frygtelige,
Papir 574.a a forhindre Andre deri. / Man · gyser ved at læse om, hvad et Dyr maa lide,
AE, s. 179 enneskelig end den anden; man · gyser ved at see hiin Første ind i Øiet,
AE, s. 380 om) saa fordærvede, at jeg · gyser ved at være en Saadan, at jeg blegner,
Not8:34 et Uskyld gjøre), – jeg · gyser ved denne Tanke, det er mig forfærdeligt,
TTL, s. 451 a den Besvimede, fordi Du dog · gyser ved denne Tilstand, det er, naar Dødens
JJ:347 eg tør ikke spørge jeg · gyser ved netop da at skulle forraade Noget,
Papir 595 d det Hele kan betyde; jeg · gyser ved Tanken om det Øieblik, da jeg skal
NB12:94 ikke saaledes. Men naar et Msk. · gyser ved Tanken om sin Synd, naar han gjerne
KG, s. 305 hvor den Forhadte aander; han · gyser ved Tanken om, at Evigheden atter skal
OTA, s. 332 d Skriften benegter og Troen · gyser ved, været Svig i hans Mund –
NB29:86 orstaaet eller troet. / Jeg · gyser! Men paa den anden Side, hvilken guddommelig
YTS, s. 275 jestebudet. Til Gjestebud! Du · gyser, Du gyser tilbage fra at følge hende;
OTA, s. 344 , forhaanet og bespottet! Du · gyser, idet Du bliver opmærksom derpaa, ikke
Oi9, s. 383 ihjel for at æde dem. Man · gyser, man er tilbøielig til at fragaae Slægtskabet
DS, s. 230 abet i at leve! Man næsten · gyser, medens man beundrer Mesteren; man næsten
TTL, s. 415 an vidste ikke, hvorledes det · gyser, naar det er for silde at raabe om Menneskenes
NB30:113 aligere Evighed. / Ak, jeg · gyser, naar jeg betænker Sligt! Jeg mærker
DS, s. 230 om at gjøre. Man næsten · gyser, og dog nei, Mesterens Kunst er saa stor,
DS, s. 230 ndrer Mesteren; man næsten · gyser, thi det er jo Liv og Død om at gjøre.
NB20:126 eg, hvad Under saa, at jeg · gyser. / / / Om mig selv. / / Saaledes har jeg
IC, s. 195 ligge hos ham – og han · gyser. Men jo mere han nu i ny Frygt og Bæven
NB23:81 dens Navn. Ofte nok har man · gyset for den udlærte og udspeculerede Grusomhed,
OTA, s. 343 meget, da havde Verden selv · gyset for den Uret, der gjordes mod ham, men
NB32:127 kyld. Derfor har jeg altid · gyset for dette frygtelige Genialitets-Hovmod,
CT, s. 180 at blive Det, man meest havde · gyset for, saa siger man: » det er dog
NB11:122 det det har gyset og atter · gyset i mig, og trods alle mine religieuse Anstrengelser
NB11:122 rem. Derfor er det det har · gyset og atter gyset i mig, og trods alle mine
SD, s. 238 ynes selv Shakspeare at have · gyset tilbage for. Maaskee lader disse sig ogsaa
NB11:153 rdigt Msk, vilde jeg have · gyset tilbage ved Tanken om, at det Hele muligen
NB33:16 Modigste, et Øieblik har · gyset ved denne tete a tete med Tilværelsen
AE r han havde seet og naar han havde · gyset, hensank i Mathed tilmode som en Edderkop,
BOA, s. 265 agtige, som elske vellystige · Gysninger, et Divertissement. / Men hans Fortrin for
EE1, s. 345 t føle disse forfriskende · Gysninger; man kunde aabne sin Favn af Taknemmelighed,
NB6:64 re Byrder, som man engang · gyste tilbage for. O, Den, der elsker Gud, ham
NB17:13 ng gaves ved hiin Artikel i · Gæa – at gjøre et høimodigt Skridt
AeV, s. 79 M. har gjort det ( ifølge · Gæa 1846) ned til Sorø; man besøger Prof.
AeV, s. 80 e sagt det, da han i » · Gæa« kun havde sagt, at Hr. Prof. Hauch havde
AeV, s. 80 ikke har sagt det i » · Gæa«, og P. L. Møller vel havde sagt det,
AeV, s. 79 l sin brillante Nytaarsgave ( · Gæa); ja, han reiser endog omkring paa Landet.
KKS, s. 105 e Opgave. Men denne flygtige, · gækkende Skrøbelighed at løbe med er ogsaa
PMH, s. 68 hver bekjendt. Gjentagelsen c · gækkes derfor bestandig af Gjentagelsen a og b.
LP, note / Dette Standpunkt er meget · gængs, og man kan som oftest kjende de derhen
LP, s. 37 ostropherende til den temmelig · gængse Conversations-Dom, » det er altid
NB16:82 noget Andet naar det er det · Gængse i en Verden af Kløgtige og mistænkelige
EE:147.b taler Fichte sig ogsaa imod den · gængse Methode at lade det Ene fremgaae af det
BI, s. 159 gt, og da det at modnes er en · Gæringsproces, saa vil den senere ægte platoniske Dialektik
EE2, s. 32 der koster de Straßburger · Gæs Livet. Dette turde maaskee falde vanskeligere
EE1, s. 340 eer til Høns og Ænder, · Gæs o. s. v. Alt dette forarger Cordelia. Hvad
KG, s. 282 Den, som ansees af Tosser og · Gæs og Landsbyskjønheder for den Reneste:
NB35:22 Skaberen ( her neiede alle · Gæssene og Gaserne bukkede med Hovedet) havde bestemt
NB35:22 – aldeles ligesom · Gæssene. / / / Gud – » Msket«
NB35:22 gre. Om dem heed det blandt · Gæssene: der seer man hvad det fører til at gjøre
4T44, s. 351 ums Dage, der engang imellem · gæster den Forandrede. Istedenfor den af Beslutningen
NB20:71 unyttigt og daarligt som at · gøe af Maanen. Paa en saadan Afstand er Idealet
JJ:351 lge et Par Skridt efter, derpaa · gøe de engang ell. to, saa bide de: saaledes
JJ:351 / De feige Hunde, som ikke bide, · gøe strax, naar de see den Fremmede; naar han
AA:2 rs Jagt, Hornenes Klang og Hundenes · Gøen, synes hine Siv at tilaande Bifald, –
OTA, s. 407 g smægtende Skildring vil · gøgle for Sandsen – Sligt forstaaer en
KG, s. 254 e det andet Menneskes Skjebne · gøgle for sig i Mulighed, ligegyldigt Haabets
KG, s. 180 or mange Lygtemænd der end · gøgle! / Der er altsaa Noget at gjøre, og hvad
TTL, s. 407 en til en Fjellebod, hvor han · gøglede, og beklagede, at han forstyrrede Dig i
NB13:74 e i Sammenligning med hiint · gøglende Billede. / Klogskaben bruger strax Øieblikkets
OTA, s. 283 eblik er den forbi. Som hine · gøglende Blus lyse og øieblikkeligt forsvinde
OTA, s. 214 sen bryder med Timelighedens · gøglende Haab. Hvor nemlig det Evige ikke kommer
LA, s. 89 eflexionens Blendværk, der · gøglende har gjort Individerne indbildske, fordi
SLV, s. 427 at være færdig til et · gøglende Sandsebedrag, saa det Eneste, der bliver
TTL, s. 457 om i de Dødes tause Rige, · gøglende selv er Døden, og forsvinder for sig
LA, s. 53 ndtere en saadan glimrende og · gøglende Skrøbelighed, saa man bestandigt faaer
OTA, s. 168 ste Ubetydelighed, Dunstens · gøglende Taagebilleder. Ak, ja for mange Mennesker
OTA, s. 162 ste Ubetydelighed, Dunstens · gøglende Taagebilleder; ja, ligesom hiin Tvesindede,
LA, s. 72 e rigtigt den sidste og meest · gøglende Udflugt. Hvad har vel en udreflekteret
BOA, note cipi – derfor gjør en · Gøgler altid Lykke, thi han vil netop bedrage,
LA, s. 67 d, der først et Øieblik · gøgler med skuffende Udsigt, og saa bedrager ved
NB34:20 t ved dette Liv trods nogen · Gøgler, elskede Mskenes Beundring med en Lidenskab
BB:49 ang ere blevne rørte af en · Gøgler, med et selvklogt Smiil lade os vide, »
BOA, note det gjør gjerne enhver · Gøgler. Mundus vult decipi – derfor gjør
LA, s. 97 hed, der dog extensivt vinder · Gøgleriets skuffende Fordeel over den væsentlige
HCD, s. 180 «, Kjøbmændene, · Gøglerne, der have forvandlet Guds Huus om ikke til
NB35:2 reiben er en Indbildning, et · Gøglespil, en Tumult, en Støi, en Travlhed o: D:,
OTA, s. 171 Øieblikkets blændende · Gøglespil. / En saadan Tvesindet er maaskee vanskeligere
HCD, s. 176 it vidne mod hele Præstens · Gøglespil. Ja, jeg kunde fristes til at gjøre følgende
LA, s. 17 Regioner, fordi han ikke har · gøglet med en prunkende Mangfoldighed: da vilde
Brev 56 og han havde Tid nok til at · gøre det om. Jeg troer næsten han engang
SLV, s. 325 , o! erindrer Du, turde Adam · gøre dette? End mindre da jeg. / d. 27. Mai
EE2, s. 184 . Dem har jeg her ikke med at · gøre, thi jeg skriver jo kun om og til Dig; og
SLV, s. 334 sig til al Lidelse. Hvad jeg · gøs for som for at gaae ind i en gloende Ovn,
SLV, s. 195 , det veed jeg ikke, men det · gøs i mig selv; og skjøndt rolig, var min
PS, s. 257 thi jeg tilstaaer det, det · gøs i mig, da jeg skrev dem ned, jeg kunde
NB28:54 ma Summarum blev at jeg dog · gøs tilbage for den Tanke at slippe Ideen –
Oi1, s. 137 quelicot paa i Theatret) ikke · gøs tilbage, men, befalende deres Sjæle
CT, s. 219 den unge Pige, der engang · gøs ved Tanken derom og blev søvnløs
Brev 25 n Gang skulde hænde Dig at · gå forgjæves. Og der er ingen Gjentagelse
Brev 27 re Peter! / Glædeligt Nytår! · Gå omkring og gratulere gjør jeg aldrig;
Brev 27 r hos mig, så der atter er · gået nogen Tid hen, inden Du endeligen fåer