S.K. Søren Kierkegaards Skrifter
 

Søren Kierkegaards Skrifter

elektronisk version 1.8.1

ved Karsten Kynde


ISBN 978-87-993510-4-6


Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg

Grafik Karen-Margrethe Österlin


© Søren Kierkegaard Forskningscenteret

København 2014



Andre udgaver








Version 1.8.1, 2014

LP
Af en endnu Levendes Papirer
BI
Om Begrebet Ironi
EE1
Enten - Eller. Første Deel
EE2
Enten - Eller. Anden Deel
G
Gjentagelsen
FB
Frygt og Bæven
PS
Philosophiske Smuler
BA
Begrebet Angest
F
Forord
TTL
Tre Taler ved tænkte Leiligheder
SLV
Stadier paa Livets Vei
AE
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
LA
En literair Anmeldelse
OTA
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand
KG
Kjerlighedens Gjerninger
CT
Christelige Taler
LF
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen
TSA
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger
SD
Sygdommen til Døden
YTS
»Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«
IC
Indøvelse i Christendom
EOT
En opbyggelig Tale
TAF
To Taler ved Altergangen om Fredagen
FV
Om min Forfatter-Virksomhed
TS
Til selvprøvelse Samtiden anbefalet
DSS
Dette skal siges; saa være det da sagt
HCD
Hvad Christus dømmer om officiel Christendom
GU
Guds Uforanderlighed
OiA
Et Øieblik, Hr. Andersen!
JC
Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est
PMH
Polemik mod Heiberg
BOA
Bogen om Adler
SFV
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed
BN
Den bevæbnede Neutralitet
PCS
Hr. Phister som Captain Scipio
DS
Dømmer selv!
Oi10
Øieblikket Nr. 10
Løse papirer 592-596, supplement
Brev 1-42
Familien Kierkegaard
Brev 43-69
Studiekammerater og bekendte
Brev 70-78
Familien Heiberg
Brev 79-119
Emil Boesen
Brev 120-126
Kongehuset og offentlige myndigheder
Brev 127-160
Regine Olsen, gift Schlegel
Brev 161-170
Lærere
Brev 171-207
Familien Lund
Brev 208-233
Sekretær, bogtrykker, redaktør
Brev 234-240
Gejstlige
Brev 241-258
Følgebreve, takkebreve, anmodning
Brev 259-275
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
Brev 276-307
Rasmus Nielsen
Brev 308-318
Læserinder
Ded
Dedikationer
              Vejledning
EE2, s. 54 der Dig for godt til at turde · haabe » at spise Dig af med Sligt.«
Brev 56 som jeg om ikke lang Tid kan · haabe – indtræder i et nyt Stadium af
NB7:75 thi han skal jo hver Dag · haabe – mod Forstand – at dog maaskee
EE1, s. 222 rge – saa kan Du jo · haabe – Nei jeg kan ikke haabe; thi han
Not7:42 selv har tabt Lyst og Mod til at · haabe – vi ville ikke nægte det, thi
KG, s. 252 ( Mennesket), lærer ham at · haabe ( thi at haabe er selve Underviisningen,
NB7:75 ngen) saa at skulle saaledes · haabe Aar efter Aar, der kun bekræfte, at
OTA, s. 329 15, 19): » Dersom vi · haabe alene for dette Liv, da ere vi de Elendigste
KG, s. 253 aabe Alt. Men det kjerligt at · haabe Alt betegner den Kjerliges Forhold til
KG, s. 248 e til Skamme; men kjerligt at · haabe Alt er det modsatte af fortvivlet slet
KG, s. 257 t det er det Klogeste ikke at · haabe Alt for et andet Menneske – dog,
KG, s. 248 ste Øiekast som var det at · haabe Alt Noget, der kunde gjøres een Gang
KG, s. 257 be, og finder det kjerligt at · haabe Alt saa uendeligt taabeligt og uendeligt
KG, s. 291 gt at troe Alt og kjerligt at · haabe Alt, det er de tvende Hoved-Hjelpemidler,
KG, s. 223 d haaber Alt«, men at · haabe Alt, det er jo, skjøndt det ikke sees,
KG, s. 248 ig selv eller for Andre. / At · haabe Alt, eller hvad der er det Samme altid
KG, s. 262 han levede, var vedbleven at · haabe Alt, endnu i sin Dødsstund haabede Alt:
3T43, s. 73 ikke træt af at troe Alt, · haabe Alt, fordrage Alt. Naar Synden forhærder
KG, s. 249 i Evighedens Skikkelse er at · haabe Alt, i Timelighedens Skikkelse altid at
KG, s. 249 ethvert Øieblik, altid at · haabe Alt. / At haabe forholder sig til det Tilkommende,
Papir 265 det ydmyge Mod, der tør · haabe Alt. / d. 15. Nov. 40. / Jeg har Mod til
KG, s. 257 gjør det er det uklogt at · haabe Alt. / Men naar alt Dette, denne Kløgt,
KG, s. 253 Mulige. / Saaledes med det at · haabe Alt. Men det kjerligt at haabe Alt betegner
KG, s. 262 jøre sig latterlig, ved at · haabe Alt; thi i Evigheden høres ikke Spotterens
NB11:203 e, jeg har aldrig vovet at · haabe at blive det qvit, men jeg har stille sukket
F, s. 519 rges, hvorved jeg da tør · haabe at blive det. Om det er ved Philosophien?
EE1, s. 236 t elske hende og af at turde · haabe at blive elsket. Symphonien var forbi.
F, s. 520 alighed. Hvorved tør jeg da · haabe at blive salig? Naar her nu nævnes noget
NB25:46 neste Bekymring: tør jeg · haabe at blive salig? Og hvad skulde kunne forhindre
OTA, s. 226 hvilket man tilsidst maatte · haabe at enes med ham. / Talen antager derfor,
OTA, s. 226 hvilket man tilsidst maatte · haabe at enes med ham. Man kan stride med et
NB24:28 t undgaae: hvor skulde jeg turde · haabe at faae Nogen til at ville det. Alle, de
EE2, s. 123 l, men dermed vil jeg ogsaa · haabe at have befriet min Sjæl fra at tage
NB29:72 men Du er ikke langtfra at · haabe at have faaet Bugt med ham. I samme Øieblik
NB31:77 , som kunde det falde mig ind at · haabe at omvende en Docent. I Sandhed, Den, hvem
4T44, s. 323 igt er i Livet: at han turde · haabe at skulle naae med Ordets Forkyndelse endog
NB20:101 et at vi, som vi sige, af Naade · haabe at vorde evindelig salige, omtrent betyder
EE2, s. 71 rn som muligt, saa kan han · haabe at være i Besiddelse af Betingelsen
CC:12 nner er indtraadt, da kan man · haabe bedre Tider. Og her forekommer det mig,
EE2, s. 18 ristes dertil, hvis jeg turde · haabe blot at frelse et eneste Ægteskab ud
JJ:331 ning, og naar det saa kniber, saa · haabe de paa bedre Tider, hvor Elskoven ret skal
NB2:17 e et Halmstraaes, og jeg vil · haabe der ingen skal blive indtil min Død
OTA, s. 216 et i overtroisk Indbildning, · haabe derpaa end gribe det Evige. Man er bestandigt
JJ:331 ldets Lidelse. Man siger man skal · haabe det Bedre, man skal endnu engang komme
EE1, s. 248 Rinville og lader Tilskueren · haabe det Bedste af hendes Fremtid, at hun vil
NB7:75 r kommet – saaledes at · haabe det er jo at forstyrres i eetvæk i at
KG, s. 257 for sig selv, hvor skulde den · haabe det Godes Mulighed for Andre; dertil er
KG, s. 257 jerlighed, der kjerligt kunde · haabe det Godes Mulighed. Men den Kjerlige haaber
CT, s. 300 orledes skulde jeg ikke turde · haabe det, naar Det, der vil skrække mig bort,
EE1, s. 219 an, istedetfor at han skulde · haabe det. Det, han altsaa haaber, ligger bag
LA, s. 32 r: » Amen, ja vi ville · haabe det.« / Revolutionstidens Reflex
KG, s. 373 Gud see), saa tør Du ogsaa · haabe Din Tilgivelse, thi det er Eet og det Samme;
KG, s. 261 brug) blive til Skamme ved at · haabe een eller anden jordisk Fordeel –
OTA, s. 320 de og burde være, hvad de · haabe eengang at vorde, naar Troen aflægges
HG, s. 159 dog trænge vi til at turde · haabe en evig Salighed, som vi altsaa maatte
G, s. 79 ie sig under Straffen, turde · haabe en Gjentagelse indtil Overflod. Det vil
EE1, s. 217 haabende Individualitet vil · haabe en tilkommende Tid, som dog ingen Realitet
JJ:307 beskæftige et Genie. Nei fE at · haabe engang at træffe sammen med Socr. for
KG, s. 250 , aldrig kan bedrages; thi at · haabe er at forvente det Godes Mulighed, men
CT, s. 123 det i Evighedens Forstand at · haabe er betinget ved en uhyre smertelig Anstrengelse,
KG, s. 250 ler Lethed til. Nu ja, det at · haabe er jo ogsaa at gjøre sig let ved Hjælp
NB17:81 nskede Forholdet friere. / At · haabe er mit Element især naar det har et
KG, s. 249 Dette er dog ikke saa. Det at · haabe er nemlig sammensat af det Evige og det
KG, s. 252 ærer ham at haabe ( thi at · haabe er selve Underviisningen, er Forholdet
KG, s. 293 ndre, men af at haabe, thi at · haabe er tænkende at give Tilvær, at glemme
TSA, s. 109 an, idet han begyndte, turde · haabe et langt Liv, hans Liv vil dog indtil det
KG, s. 259 men hvorfor skulde man · haabe for Andre end disse. Den jordiske Forstand
KG, s. 259 behøver Kjerlighed for at · haabe for Andre, for de Elskede; men hvorfor
KG, s. 259 , at haabe for sig selv og at · haabe for Andre, samt at Kjerlighed igjen er
KG, s. 248 r paatager sig Haabet, det at · haabe for Andre, som en Gjerning. Selv opbygges
KG, s. 259 n haabe for sig selv, uden at · haabe for Andre; og at man da ikke behøver
KG, s. 256 ste Øieblik kjerligt kunne · haabe for et andet Menneske, den, som allerede
BOA, s. 192 st. Og hvad tør man saa · haabe for Fremtiden ved Adlers fortsatte Stræben,
NB22:143 r mislykkes det saa dog at · haabe for næste Gang. Men for den Overordentlige
KG, s. 259 ganske forskjellige Ting, at · haabe for sig selv og at haabe for Andre, samt
KG, s. 254 lige er kjerlig, han kan ikke · haabe for sig selv uden tillige at være kjerlig,
KG, s. 259 behøver Kjerlighed for at · haabe for sig selv, medens man vel behøver
KG, s. 259 mener, at man meget godt kan · haabe for sig selv, uden at haabe for Andre;
KG, s. 249 lik, altid at haabe Alt. / At · haabe forholder sig til det Tilkommende, til
KG, s. 260 med noget Saadant, thi det at · haabe forholder sig væsentligen og evigt til
EE2, s. 188 rvelige Følger, og man kan · haabe hans Frelse. Den, der bruger Champagne,
IC, s. 32 med Frimodighed til at turde · haabe Hjælp. Ak, ikke blot hiin enkelte Dæmoniske
KG, s. 254 sigt vil den Fortvivlede ikke · haabe i Forhold til det andet Menneske, endnu
NB17:54 re – det hjalp, nu kan jeg · haabe igjen. O, Faren, Faren, det er dog i aandelig
EE1, s. 186 es til en Glædens Søn, · haabe kan hun ikke, at Clavigo skulde vende tilbage;
EE1, s. 185 smag paa det Tilkommende; og · haabe kan hun ikke, at dette Smertens Barn skal
SLV, s. 213 det, end at jeg endnu tør · haabe min Frelse hisset og for Gud? / Men for
NB7:47 ningens Inderlighed, det er jo at · haabe mod Haab, at troe mod Forstand o: s: v:
NB7:75 e. Men Opgaven er tillige at · haabe mod Haab. Just derfor kommer han til Dag
3T44, s. 247 g over den mørke Tale, at · haabe mod Haab; frelser den Fortvivlende fra
TTL, s. 427 ikke slippe Begeistringen, at · haabe mod Haab; naar det gjelder om det lange
IC, s. 166 , selv kun har kunnet · haabe Muligheden, at det var muligt. Fremdeles
KG, s. 257 som ikke har havt Mod til at · haabe Noget for sig selv, hvor skulde den haabe
NB10:45 mig, at troe for Meget om ham og · haabe Noget skjult Godt i ham, og den Uret mod
BOA, s. 160 d, af hvilken der dog lod sig · haabe Noget. Hidtil synes dette skjult for Theologernes
CT, s. 118 erfor ogsaa det at troe og at · haabe og at elske. Det Høieste forkyndes,
SD, s. 156 atis muligt, lære ham, at · haabe og at frygte eller at frygte og at haabe.
NB4:159 at bære) begynde med at · haabe og som det hedder at troe, at det nok
NB7:91 Uret, have Ret: saa skal han · haabe og troe, at han nok faaer Frimodighed med
EE2, s. 322 lyder over til os, vi ville · haabe og troe, at vore Dage og vore Børns
EE1, s. 222 Dog Du maa dele Dig, Du maa · haabe om Dagen, sørge om Natten, eller sørge
EE1, s. 222 en, eller sørge om Dagen, · haabe om Natten. Vær stolt; thi af Lykken
KG, s. 261 n kan blive til Skamme ved at · haabe Ondt over et Menneske – naar det
LP, s. 25 H. C. Andersen, idet vi derved · haabe os sikkrede mod den illusoriske Opfattelse
Papir 270 tel der vidner, at hvis vi · haabe paa Χstum alene i dette Liv, da ere
Brev 268 ee man saa alligevel kunde · haabe paa Cavaignac, hvem jeg forøvrigt slet
EE1, s. 223 til Dig; gid Mødrene maae · haabe paa Dig, gid den Døende maa søge
BOA, s. 197 re til Hinder for at kunne · haabe paa disses Perfectibilitet – deres
BOA, s. 193 an der da være Mening i at · haabe paa en bedre Fremtid, paa en betydelig
BOA, s. 192 Saadan sig væsentligen at · haabe paa en Perfectibilitet: saa er dette en
BOA, s. 191 at denne Forfatter-cotume at · haabe paa engang i en senere Tid at skulle kunne
NB14:136 fortvivle over; jeg vilde · haabe paa Frelse. Men dersom jeg havde en Søn,
NB7:75 ge i ethvert Øieblik skal · haabe paa Frelsens Mulighed, og at han, hvilket
NB17:54 men jeg kunde dog ikke ret · haabe paa Gud; idag blev jeg een Gang elendigere
IC, s. 189 at Christus havde begyndt at · haabe paa ham. Den kjerlige Styrelse dømmer
SLV, s. 373 ntiaten allerede begynder at · haabe paa hans Forstand, vil han dog prøve
NB10:177 e med, turde jeg dog endnu · haabe paa min personlige Magt. Men at eet Msk.
SD, s. 185 trodsende paa sin Qval. Thi · haabe paa Mulighed af Hjælp, især da i
SD, s. 184 tvivlelse, det ikke at ville · haabe paa Muligheden af, at en jordisk Nød,
BOA, s. 192 n i uvæsentlig Forstand at · haabe paa Perfectibilitet, han maa snarere befrygte,
EE2, s. 286 t til endnu en liden Stund at · haabe paa vor Helt? Jeg idetmindste frygter for
NB11:213 ligere for et Barn end deels at · haabe paa, at dette dog vel nok kan afhjælpes,
Papir 460 a see at skulke af, og saa · haabe paa, at man ikke er saa grusom at lee af
OTA, s. 191 v, at Den, der vover, tør · haabe paa, at Staten vil sørge for Kone og
OTA, s. 132 r saa mislig og ingenlunde at · haabe paa, fordi det maaskee ikke er Bekymringens
OTA, s. 369 ender det: da har man Gud at · haabe paa, Gud at holde sig til, da har man,
NB20:25 Folk, som ingen Evighed have at · haabe paa, og intet Liv at offre. / Jesuiterne
EE1, s. 219 men, ingen Eftertid, han kan · haabe paa, thi hans Eftertid er allerede forbi.
CT, s. 122 go: ergo er der en Evighed at · haabe paa. / Tænk Dig, skjult i en simplere
AE, s. 271 ighed, og derfor endnu til at · haabe paa. Han er væsentligen Tanke-Tungsind
CC:16 saa Henseende, thi saa kan man dog · haabe stundom at høre fornuftig Tale. /
2T44, s. 211 rages af Verden, han kan dog · haabe til anden Tid under andre Omstændigheder
NB27:41 Voven, saa tør man dog ogsaa · haabe til Gud, at den timelige Lidelse just vil
NB7:75 l tillige hver Dag at skulle · haabe til Gud, at det dog maaskee kunde behage
4T44, s. 298 et Menneske trods Noget, og · haabe til Gud, engang at skulle komme saavidt,
BB:25 ledes, at den dog har lidt at · haabe tilbage; thi saaledes har idetmindste Χstd.,
KG, s. 254 opgiver Muligheden. Ingen kan · haabe uden at han tillige er kjerlig, han kan
KK:4 antismens Munkevæsen, da de · haabe ved Abstraktion fra det store verdslige
NB23:88 omme ind; for disse Manges Skyld · haabe vi at Provst N. N. vil endnu engang lade
Oi5, s. 241 takke ham for at vi ere det, · haabe vi at slippe for at blive det. / See derfor
Papir 490 det ønske vi og – det · haabe vi saa smaat ved Hjælp af Commentarerne.
CT, s. 304 ige gaae Tanken forbi; men da · haabe vi til Gud, at vi tør lade det gaae
Oi5, s. 241 re Christen – derved · haabe vi, bedaarende os selv, at sætte ham
LP, s. 20 ehavende paa sit Sted vil, saa · haabe vi, vorde Læserne klart, ville vi gjøre
Brev 197 Dig et Par Ord til, som jeg vil · haabe ville ankomme til Dig paa selve Festdagen.
EE1, s. 228 , den samme Formular, og dog · haabe, at Anledningen for de Vedkommende vil være
EE1, s. 27 thi om dem tør man dog · haabe, at de kan blive Fornuft-Væsener; men
EE2, s. 20 eltheder. Og dersom man turde · haabe, at den Energi, der i slige Øieblikke
Brev 265 n den neuen Buden; jeg vil · haabe, at den Hundekrig der har faaet Ende, uagtet
EE2, s. 39 et saadant Øieblik vil jeg · haabe, at denne Afhandling træffer Dig; og
NB10:45 for Meget om ham, og ved at · haabe, at der dog laae noget Godt skjult nederst.
AA:12 er derind – dog vil jeg · haabe, at det ikke ogsaa denne Gang gaaer i Opfyldelse),
F, s. 471 r under speciel Censur, kan dog · haabe, at faae sit Arbeide bragt dertil, at det
Brev 188 ägerstraße, jeg vil · haabe, at Gadens Navn ikke er noget uheldigt Omen.
NB31:29 ade Dig selv, saa tør Du · haabe, at Gud forbarmer sig over Dig og hjælper
NB23:128 l Hjælp – og saa ogsaa · haabe, at Gud ligesom vil i andre Henseender være
Brev 2 Barbersvende. Dog vil jeg ikke · haabe, at hans Forslag gaae igjenem, da det vilde
EE2, s. 286 Mening er jeg af, og jeg vil · haabe, at hans Grundsætninger ere saa faste,
EE1, s. 341 ngende Magt. / Snart vil jeg · haabe, at jeg har bragt det til det Punkt, at
FB, s. 126 de paa en saadan, da vil jeg · haabe, at jeg idetmindste har Oprigtighed til
EE1, s. 72 g ikke, men vedbliver dog at · haabe, at jeg ogsaa fra mit Standpunkt kan meddele
CT, s. 299 te mig til Ham, da tør jeg · haabe, at jeg skal holde mig fast ved Ham –
NB21:24 høit har jeg ikke turde · haabe, at jeg skulde blive noget saadant Overordentligt.
Brev 193 igheden, saaledes vil jeg ogsaa · haabe, at Leiligheden ikke har voldet Dig Uleilighed,
FP, s. 24 od Red. af en Politiven; og vi · haabe, at Læserne nu ogsaa ville troe det efter
BI, s. 81 n mulige Familie-Lighed. / Vi · haabe, at Læserne vil give os Ret i den Bemærkning,
LP, s. 25 Kikkert ikke nok, hvorimod vi · haabe, at Læserne ville give os Ret i den almindeligere
NB4:58 kheden o: s: v:. Man tør saa · haabe, at Mangen dog vil gyse for at være denne
F, s. 525 il jeg da indtil videre haabe; · haabe, at min skjønne Forventning bliver opfyldt.
BOA, s. 197 Vi skulle altsaa turde · haabe, at naar Adler efter Begeistringens første
BOA, s. 192 te Stræben, tør man saa · haabe, at naar han næste Gang digter en Aabenbaring
2T43 ne af almindeligere Art, fordi vi · haabe, at Ønskets større Omfang lettere
Not7:6 Gud, giv Du mig atter Mod til at · haabe, barmhjertige Gud lad Haabet atter befrugte
NB17:72 lende mig forpligtet til at · haabe, da jeg havde lagt Sagen religieust an.
NB10:69 eg selv aldrig havde turdet · haabe, der er ligefrem opdaget afgjørende Kategorier.
Brev 29 i det Høie, dertil vil vi · Haabe, dertil vil vi Bede, dertil vil vi Bønfalde
F, s. 518 man har været fra at turde · haabe, desto taknemligere vil man være, jeg
KG, s. 261 sandeligen, dette er ikke at · haabe, det er at hade; det er frækt, at kalde
KG, s. 261 Dette er derfor heller ei at · haabe, det er at ønske, begjere, forvente –
KG, s. 250 nglingen og Barnet saa let at · haabe, fordi Ynglingen og Barnet selv endnu er
Brev 200 iden let, og jeg vil ogsaa · haabe, godt og nyttigt. Men hvormeget jeg end
CT, s. 120 til sig selv, til Ro, til at · haabe, han er bestandigt for meget ud ad vendt,
G, s. 10 Gjentagelsen. Den, der blot vil · haabe, han er feig; den, der blot vil erindre,
KG, s. 249 til det Godes Mulighed er at · haabe, hvad just derfor ikke kan være nogen
NB24:54 nskede, bevæge til at · haabe, hvad maaskee ikke lod sig naae, og saa
KG, s. 248 e af fortvivlet slet intet at · haabe, hverken for sig selv eller for Andre. /
CT, s. 123 igt gaae til Bekjendelsen. At · haabe, i Barnets og Ynglingens Forstand, det vil
Not1:6.c 18: de Ugudelige have Intet at · haabe, ingen Trøst til Dommens Dag.«
KG, s. 260 Noget, som man har Skam af at · haabe, ligegyldigt enten det gaaer i Opfyldelse
KG, s. 250 ben ogsaa er), som var det at · haabe, liig det at dandse, noget ungdommeligt
Not4:11 jeg gjøre, hvad skal jeg · haabe, meente K. at Alt, hvad der interesserede
EE2, s. 307 aa tør den Enkelte i Livet · haabe, naar hun lægger sin egen Underfundighed
NB17:98 Stilling er en lykkelig Udvei at · haabe, naar man ikke iler før det er Tid, ei
EE2, s. 275 Vor Helt bliver, vil jeg · haabe, noget utaalmodig over en saadan Behandling,
Brev 122 , der giver mig Mod til at · haabe, og det saa meget mere som de ydre Omstændigheder
KG, s. 257 e Sind sig ved itide Intet at · haabe, og finder det kjerligt at haabe Alt saa
NB27:25 delse, at vi blot skal holde ud, · haabe, saa kommer der nok bedre Tider –
BB:25 std. har i Grunden Alt at · haabe, saa Udtrykket » lidt.« er
EE2, s. 283 u. Du kan da endnu en Tidlang · haabe, saalænge nemlig som jeg behøver at
KG, s. 293 ikke af at erindre, men af at · haabe, thi at haabe er tænkende at give Tilvær,
G, s. 10 den. Der hører Ungdom til at · haabe, Ungdom til at erindre, men der hører
KG, s. 261 ldrig blive til Skamme ved at · haabe. / Man kan ( for et Øieblik at benytte
SLV, s. 300 aae mildere af end jeg turde · haabe. / Mig selv betræffende, da har jeg jo
NB18:82 et til ikke at bryde med ham men · haabe. / Og saa skeer der noget Andet, saa vender
NB19:36 g følte mig forpligtet til at · haabe. / Som man verdsligt vilde mene at det at
KG, s. 248 selv vil hjælpe til ved at · haabe. Christendommen fører Dig ikke op paa
Papir 270 yve sig et Mod, der tør · haabe. Da længtes de bort fra denne Verden.
KG, s. 249 elighedens Skikkelse altid at · haabe. Det ene Udtryk er ikke sandere end det
EE1, s. 178 g Du er atter ung, kan atter · haabe. Det opflammer hende, thi denne Vredens
EE1, s. 191 onlig tilstede, eller ved at · haabe. Dette Sidste tyder allerede paa, at Momenterne
KG, s. 253 ved Hjælp af Haabet til at · haabe. Dog bliver Frygtens Mulighed, Strengheden,
KG, s. 268 akkel nogensinde havde turdet · haabe. Hvilken Kjerlighed! Det Første er, at
KG, s. 250 lere gnaver fortredent end at · haabe. I Ungdommen har et Menneske Forventning
SD, s. 156 frygte eller at frygte og at · haabe. Men Phantasi har Spidsborgeren ikke, vil
NB16:56 personligt. / Dog vi ville · haabe. Naar det Msk. ret vilde, hvilken Mulighed
KG, s. 258 kker Evigheden, at han tør · haabe. Og saaledes bringer han altid den bedste
Brev 75 ortjenester af Litteraturen kunde · haabe. Paa den ene Side er det en stor Anbefaling
KG, s. 252 ven, hvis han da vælger at · haabe. Thi Muligheden er, som sagt, et Dobbelt,
KG, s. 260 ved Det, man havde Skam af at · haabe. Var Haabet blevet opfyldt, da var dette
KG, s. 248 vad der er det Samme altid at · haabe. Vel synes det nemlig ved første Øiekast
DD:32 s Forældres Huus, kunne de · haabe: komme aldrig) under deres velvise Forsorg
BI, s. 161 elig ironiske Lykke, altid at · haabe; eller han kastede det bort, søgte at
F, s. 525 / Saa vil jeg da indtil videre · haabe; haabe, at min skjønne Forventning bliver
KG, s. 258 Kjerlige, at han altid tør · haabe; hvilken Glæde for ham, at Evigheden
EE1, s. 218 an bestandig hvad han skulde · haabe; thi det Tilkommende har han allerede i
EE1, s. 222 abe – Nei jeg kan ikke · haabe; thi han var en Gaade. Vel min Pige, jeg
KG, s. 250 gere bestemme, hvad det er at · haabe; thi i den almindelige Sprogbrug kalder
EE2, s. 32 til at handle, Tillid til at · haabe? Og naar nu de gode Philosopher gjøre
SLV, s. 224 ikke Resignation; eller hun · haabede aldeles umiddelbart, men det er ikke Resignation,
3T44, s. 259 lendigste, naar han » · haabede alene for dette Liv« ( 1. Cor.
AE, note nnet min Existents, at hvis jeg · haabede alene for dette Liv, da var jeg den Elendigste
Oi8, s. 361 telens Ord » dersom vi · haabede alene for dette Liv, vare vi de Elendigste
Papir 358 6 / Dødens Bedrag, dersom vi · haabede alene for dette Liv. / Dødens Fuldendelse.
KG, s. 223 t Modsatte af at opbygge) han · haabede Alt, derfor opbyggede han i Sandhed ved
KG, s. 223 e Søn, just fordi han, som · haabede Alt, forudsatte, at Kjerligheden var tilstede
KG, s. 262 endnu i det sidste Øieblik · haabede Alt, stod hos: stod han da til Skamme?
KG, s. 223 n, thi Faderens Kjerlighed · haabede Alt. Broderen vidste strax, at han var
KG, s. 262 Alt, endnu i sin Dødsstund · haabede Alt: stod han da i Evigheden til Skamme?
F, s. 475 afstaae fra Dit Forehavende, og · haabede at kunne spare Dig for en Krænkelse,
Brev 311 men det gik dog fremad man · haabede at naae Lyset – men nu at skulle
NB30:24 Synd at flyve fra dem, den · haabede at vinde dem for Sit, saa de kunde beslutte
DD:208 foreløbig var bekjendt og · haabede derfor at Debatterne kunde blive jævnere
FP, s. 25 erens Characteer og Hjerte; vi · haabede derfor at fritages for den Art Angreb,
OiA, s. 8 e skulde udkomme, var, at jeg · haabede deri muligen at finde en dybere Oplysning
NB30:41.a selv: Haabet skuffer eller det · Haabede er af Schopenhauer. / Den Sætning nemlig
JJ:333 heds Dialektik ( fE hvis vi alene · haabede for dette Liv vare vi de Elendigste af
Papir 270 ved sit Liv, at han ogsaa · haabede for dette Liv; thi, hvis det at leve i
BOA, s. 283 , han som Aaret iforveien · haabede for Fremtiden at finde den passende Form.
BOA, note an udgav stadigen skrev, at han · haabede for Fremtiden at samle sig paa en stor
BOA, s. 284 første Gang sagde at han · haabede for Fremtiden o: s: v:, var der dog et
OTA, s. 155 er kan hænde et Menneske, · haabede han fromt paa, at det Gode ikke vilde mangle
JC, s. 33 , de havde gjort. / Forgjeves · haabede han ved at lytte til Andres Tale, at faae
EE2, s. 141 p, og altsaa haabede og atter · haabede i 25 Aar, saa var man, naar det 25de Aar
Not8:20 ngt jeg havde sat det Sidste jeg · haabede i Livet paa hende, og jeg maa berøve
AE, s. 9 illid til Piecens Beskaffenhed · haabede jeg det vilde skee, men i Betragtning af
NB30:41 bede kommer ikke, eller det · Haabede kommer – og skuffer. / Saaledes har
NB30:41 g: Alt skuffer: Haabet, det · Haabede kommer ikke, eller det Haabede kommer –
NB20:23 Χstd, tværtimod de · haabede lige det Modsatte, indtil saa Lidelsen
BOA, note den og hørt ham sige at han · haabede o: s: v: – alt Sligt er af stor Interesse
EE2, s. 141 et Sølvbryllup, og altsaa · haabede og atter haabede i 25 Aar, saa var man,
F, s. 475 ganske uforbeholdent, fordi jeg · haabede paa anden Maade at faae Dig til at afstaae
Papir 15 ne, der allerede som Jøder · haabede paa Chr. Det havde de vel; men hverken
2T43, s. 55 d det, fordi Du dog dunkelt · haabede paa det, og det at slippe det var forfærdeligere
Papir 394.e , der virkelig i god Forstand · haabede paa G. – altsaa jeg gjorde ham Uret,
Papir 394 e Faae, der i god Forstand · haabede paa G. – at jeg blev bedraget: vel,
NB11:195 er det, at jeg en Tidlang · haabede paa, at Døden skulde fritage mig. Og
TS, s. 83 ende i Kampen med Verden; han · haabede paa, at han skulde seire. Det skeete ikke
Papir 370 rringen var i Gang, og man · haabede saa ved en ell. anden Opdagelse, der var
Papir 323:2 est forstyrret, naar han · haabede sig betrygget paa det hellige Sted, allermeest
NB30:41.b gt havde oplevet dette, at det · Haabede skuffer, hans Lidenskab vil just denne
Brev 76 o gjentaget har forsikkret, at De · haabede snart at komme ud ved at gjøre Gjengjeld:
CT, s. 121 ikke Dette, saa dog Andet, Du · haabede til Vederlag for dine mange Uheld at skulle
JC, s. 52 lig at have været det, men · haabede tillige i Udtrykkets Inderlighed at kunne
CT, s. 121 Opreisning næste Gang, Du · haabede, at det dog var muligt, at en uventet Hjælp
SLV, s. 311 gn, jeg har brugt, naar jeg · haabede, at det i uendelig Forstand vilde være
CT, s. 121 denne tvetydige Erfaring. Du · haabede, at om det ikke lykkedes Dig den Gang, saa
CT, s. 121 lot en Anden kom først, Du · haabede, da Du havde opgivet alle andre Venner,
SLV, s. 297 skning var en saadan, at jeg · haabede, den, hvis hun saae paa den, vilde frembringe
NB30:41 r, Haabet eller – det · Haabede. Allerede her er nu Form, thi Tankestregen
OTA, s. 372 Deeltagelsens Gysen, men Du · haabede. Dersom Du derimod saae Den, der af Vanvare
AE, s. 500 vilde være at betragte som · haabefulde Børn, hvis det var Skik og Brug at ethvert
EE1, s. 242 ns Theorier in absurdum: den · haabefulde Charles er bleven en liderlig Krabat, et
EE2, s. 189 gere Midler, jeg har det unge · haabefulde Menneske, han er maaskee forelsket, han
BI, s. 191 sig derpaa ved Tanken om sin · haabefulde Søn Pheidippides, der nu endelig, skjøndt
AE, s. 269 ungt, rigt begavet, tildeels · haabefuldt Menneske, der forsøgte sig paa sig selv
NB7:95 har for lidt Legeme; thi den · Haaben de fleste Mennesker har, er egl. en vegetativ
SD vivlen er endnu hverken den sande · Haaben eller den sande Fortvivlen. / Det Afgjørende
NB7:75 ængst udmattet, en saadan · Haaben er derfor en religieus Gjerning, en ny
NB7:75 behage ham. Den blot msklige · Haaben er forlængst udmattet, en saadan Haaben
NB7:68 , saa er enhver intermediair · Haaben et Forræderie mod Gud, en Tilbagegang.
SD ke kommer til det Sande; al denne · Haaben og al denne Fortvivlen er endnu hverken
KG, s. 250 vistnok Barnets og Ynglingens · Haaben ogsaa er), som var det at haabe, liig det
TAF, s. 287 Gud, en Fortrøstning, en · Haaben paa Gud, en Kjerlighed, en Frimodighed:
NB13:13 hængen ved dette Liv, en · Haaben paa og Troen paa, at Gud skal velsigne
EE1, s. 222 virret af Haabets Lys, i sin · Haaben skuffet af Erindringens Skygger. Hans Hoved
IC, s. 166 ieste med en barnlig Tro og · Haaben til Gud, idet han sagde hiint »
TS, s. 103 ifølge hiin blot naturlige · Haaben var der intet Haab mere, altsaa er dette
TS, s. 83 il Seier, eller en gudfrygtig · Haaben, at endnu kunde det Alt vende sig til Seier,
TS, s. 83 maaskee i ham en menneskelig · Haaben, at endnu kunde det vende sig til Seier,
NB7:68 maaskee ikke, i den blot msklige · Haaben, at om nogen Tid blev det nok godt igjen
EE1, s. 218 at blive præsentisk i sin · Haaben, er Erindringen, det, der forhindrer ham
EE1, s. 218 sig selv præsentisk i sin · Haaben, ligesom den ulykkelige erindrende. Combinationen
CT, s. 121 ndelsen er: Ungdommelighedens · Haaben. / Men Trængsel berøver Haab. Ja,
EE2, s. 141 ud fra hinanden i den idelige · Haaben. Det er forøvrigt ofte faldet mig ind,
EE1, s. 217 ividualitet. Naar han nu som · haabende ( og altsaa forsaavidt ulykkelig) Individualitet
OTA, s. 182 nneske tiltræder sit Liv; · haabende alt Godt for sig med gode Ønsker for
KG, s. 253 bende bevares altid haabende, · haabende Alt, bevares i Haabet for det Evige, som
SLV, s. 448 iet med det Mindre – · haabende at det Større muligen engang skal forundes
AE, s. 560 t med Øieblikkets Vilkaar, · haabende at noget Høiere vil forundes ham, føler
KG, s. 253 nær som fjern, hvorved den · Haabende bevares altid haabende, haabende Alt, bevares
EE1, s. 216 rsaavidt de nemlig ere alene · haabende eller alene erindrende, ulykkelige Individualiteter,
NB32:42 ader og Moder, selv som Christen · haabende en evig Salighed – men at maatte
2T44, s. 195 ragter efter det Evige, ikke · haabende er i Forstaaelse med det Tilkommende, ikke
KG, s. 253 er, at han i Forhold til dem, · haabende for dem, bestandigt holder Muligheden aaben
SD neskelige Selv, men er, hvad jeg, · haabende ikke at blive misforstaaet, vilde kalde
2T44, s. 196 nde tragter efter det Evige, · haabende iler det Tilkommende imøde, elskende
EE1, s. 217 ikke saa; thi vel haaber den · haabende Individualitet ikke Noget, der ikke har
EE1, s. 218 Formationer. Den ulykkelige · haabende Individualitet kunde ikke blive sig selv
EE1, s. 217 e gjør det. For at nu den · haabende Individualitet skal blive præsentisk
EE1, s. 217 alitet for ham. Men naar den · haabende Individualitet vil haabe en tilkommende
EE1, s. 45 Haabet saa levende, at enhver · haabende Individualitet vil vedkjende sig min Skildring;
EE1, s. 217 es. Først betragte vi den · haabende Individualitet. Naar han nu som haabende
EE1, s. 218 ved sig som Erindringens. De · haabende Individualiteter have altid en mere glædelig
AE, s. 126 socialt at slaae sig sammen, · haabende numerisk at imponere Historiens Aand. Forvænt
EE1, s. 216 me Beskaffenhed. Dette er de · haabende og de erindrende Individualiteter. Disse
NB10:166 lige Liv, dets Synder, men · haabende og troende, at Gud for Χsti Skyld
AE, s. 359 Sandsynlighed, eller svag og · haabende paa Andre – kort, krymper Individet
AE, s. 23 Slutning – og begynder, · haabende paa Arbeidet. Saa læser han da, og han
Brev 311 imodig kommer jeg til Dem, · haabende paa Deres Overbærelse døm mig skaansomt
TTL, s. 466 t hastende fremad, barnagtigt · haabende paa Døden, som han var det paa Livet.
NB9:78 aa Udgivelse, tildeels ogsaa · haabende paa Døden. / det om Synd og Skyld /
Brev 311 billed, udøse hele mit Indre · haabende paa Svar – havde jeg min Fader og
BOA, s. 252 8 Bind pragtfuldt indbundne, · haabende paa, at der vil blive rigeligt otium til
NB:7 adet maa bestaae, hver især · haabende paa, at han ikke bliver angreben. Om Bladet
NB11:194 har saa smaat indulgeret, · haabende paa, paa den Maade at faae Knuden løst,
2T44, s. 200 edbliver at hungre; den, der · haabende seer det Tilkommende imøde, ham kan
KG, s. 261 paa det Haab, som angaaer den · Haabende selv, hans Haab om Syndernes Forladelse,
KG, s. 249 er at frygte. Men saavel den · Haabende som den Frygtende er forventende. Dog saa
JJ:378.a kkedes om Aftenen i Overdrevet, · haabende ved at høre nøie efter at faae Noget
NB7:9 i Dødens Tanke, i Grunden · haabende, at den skulde komme mig i Forkjøbet,
OTA, s. 209 glad løbende, bestandigt · haabende, at der nu vilde blive Tale derom; og hver
AeV, s. 84 iet med det Mindre – · haabende, at det Større muligen engang skal forundes
LA, s. 31 gteskab, men forlade Pigen, · haabende, at L. frier til hende. / Men hvo er nu
KG, s. 253 ed den Haabende bevares altid · haabende, haabende Alt, bevares i Haabet for det
NB4:36 ighed. / / / En ønskende, · haabende, higende Individualitet kan aldrig være
KG, s. 307 n kommer saa langsomt for den · Haabende, kun altfor hurtigt for den Frygtende. Men
EE1, s. 217 t erindre, ikke vil blive en · haabende, men vedblive at være en erindrende,
EE1, s. 217 , vil vedblive at være en · haabende, saa have vi en saadan Formation. Naar en
Brev 32 dam̄e Agerskov. – Jeg · haaber – at den̄e min Begiering og Ønske,
SFV, s. 12 g har fundet mig i Meget, jeg · haaber – dog hvo veed, maaskee bliver Fremtiden
BOA, s. 209 for Fremtiden« · haaber ( dette er et Præsens i den historiske
KG, s. 248 ille overveie: / / Kjerlighed · haaber Alt – og bliver dog aldrig til Skamme,
KG, s. 209 dragen. / / III. / Kjerlighed · haaber Alt – og bliver dog aldrig til Skamme.
KG, s. 259 lv Kjerligheden. / Kjerlighed · haaber Alt – og bliver dog aldrig til Skamme.
KG, s. 246 ragen. / / III / / Kjerlighed · haaber Alt – og bliver dog aldrig til Skamme
KG, s. 259 et Samme. Naar kun Kjerlighed · haaber Alt ( og Paulus siger ikke, at Haabet haaber
EE1, s. 162 aa hende, han vedbliver, han · haaber Alt af dette Middel, og han veed ikke,
KG, s. 259 erlighed er), at den Kjerlige · haaber Alt for Andre, da jo hans Kjerlighed betinger
KG, s. 259 yde, at den Kjerlige kjerligt · haaber Alt for Andre? Men dette er jo Eet og det
KG, s. 259 n er, thi » Kjerlighed · haaber Alt« kan jo betyde, at den Kjerlige
KG, s. 223 opbygge. » Kjerlighed · haaber Alt«, men at haabe Alt, det er
KG, s. 248 ige, ei heller er Enhver, der · haaber Alt, derfor sikkret mod aldrig at blive
KG, s. 248 i sandeligen ikke Enhver, der · haaber Alt, er derfor den Kjerlige, ei heller
KG, s. 259 haaber Alt, men at Kjerlighed · haaber Alt, just fordi, som han siger, Kjerlighed
KG, s. 259 Paulus siger ikke, at Haabet · haaber Alt, men at Kjerlighed haaber Alt, just
KG, s. 261 end skeer. / Men den Kjerlige · haaber Alt, og bliver dog aldrig til Skamme. Skriften
KG, s. 259 tyde, at den Kjerlige for sig · haaber Alt, og det kan betyde, at den Kjerlige
EE2, s. 73 ed, fordrager Alt, troer Alt, · haaber Alt, taaler Alt.« Tænk Dig disse
KG, s. 246 1 Cor. XIII, 7. Kjærlighed · haaber Alt. / / Under mange Billeder og ved mange
KG, s. 254 t Intet for Andre, Kjerlighed · haaber Alt. Fortvivlelsen synker sammen og bruger
KG, s. 291 ighed troer Alt og Kjerlighed · haaber Alt. Men kjerligt at troe Alt og kjerligt
KG, s. 256 ortvivlet. / Thi den Kjerlige · haaber Alt. Og det er sandt, hvad den Kjerlige
KG, s. 259 ig. / Salig den Kjerlige, han · haaber Alt; endnu i det sidste Øieblik haaber
KG, s. 257 es Mulighed. Men den Kjerlige · haaber Alt; ingen Vanens Dvaskhed, ingen Forstandens
KG, s. 253 d for det Godes Mulighed. Han · haaber altsaa kjerligt, at der i ethvert Øieblik
TS, s. 50 d. Dog Du er en Christen; Du · haaber altsaa og troer, at Du vil blive salig,
BOA, s. 245 eren dicterede) Læren, han · haaber altsaa paa Lærens Perfectibilitet. Men
AE, s. 179 ndelig agtet objektiv Sandhed · haaber at bevise, at han ikke er gal? Og dog blev
Oi9, s. 376 : en daarlig Soldat, som ikke · haaber at blive General. / Noget Andet er, hvad
Oi9, s. 376 r en daarlig Soldat, der ikke · haaber at blive General. / Saaledes skal det være;
TTL, s. 409 er en daarlig Kriger der ikke · haaber at blive Øverste, i gudelig Forstand
Brev 292 n. Deres Ord ere jo, at De · haaber at bringe Deres to i Samklang med min –
NB12:143 aalmodigheds Øvelse, og · haaber at den dog ogsaa saaledes vilde i Sandhed
NB6:35 rer som Forfatter; og at jeg · haaber at Den, der med særligere Opmærksomhed
Brev 18 el er kommen ud af det. / Jeg · haaber at Du befinder Dig vel. Hvad Jette angaaer
BOA, s. 278 ndheld, at han for Fremtiden · haaber at forandre sig: betyder gjerne, at der
AE, s. 452 forbyde det!), tvertimod, jeg · haaber at gjøre de Dannede en Tjeneste ved
Brev 291 mklang med den tredie, jeg · haaber at gjøre, naar jeg har den Glæde,
F et Videre at tilføie, end at jeg · haaber at have gjort det Fornødne. I Tidsskriftet
NB25:4 unden elsker sig selv, og nu · haaber at have Gud til Hjælp for at Alt skal
NB8:105 er Galimathias) » ja, jeg · haaber at hele det lille Folk, hvis Roes i Historien
Brev 171 meest til den Tid, da jeg · haaber at komme hjem; jeg er istand til slet ikke
Brev 55 og i Foredragets Liv. Jeg · haaber at kunne sige det til denne Time, jeg haaber
AE, s. 22 ønsker det jo endog, da han · haaber at lære af ham. Men Taleren har sjeldne
SLV, s. 129 afbryder mine Gisninger, og · haaber at Læseren takker mig for, at jeg gjør
EE2, s. 314 nede fra hinanden, uagtet jeg · haaber at see Dig ligesaa ofte hos mig som før.
Brev 129 eer ell. troer at see ell. · haaber at see, ell. ønsker at see; ell fortvivler
OTA, s. 374 lt veed, at det er galt, men · haaber at skulke sig nogen Tid hen; er det mere
Brev 279 vil De jo nok tilgive. Jeg · haaber at træffe Dem i Byen i det Allerseneste
DD:208 e, ved hvis Udførelse jeg · haaber at turde regne paa deres gunstige Medvirkning.
NB2:222 saadan kommer, medens man snart · haaber at undgaae, snart gruer. Det er Christi
NB11:147 maaskee dog mange Aar, men · haaber bestandigt Gjensynet nær forestaaende.
FB, s. 127 erkjærligheden er det. Jeg · haaber da at skulle skildre den saaledes, at der
Brev 54 t der raabes saaledes. / Jeg · haaber De befinder Dem vel, og finder Tid og Lyst
Brev 316 Ret, end at jeg ved De kan, og · haaber De vil give mig hvad jeg trænger til.
AA:21.2 Brede – ingen Dybde. / Jeg · haaber de ærede Læsere ere vidende om, at
OTA, s. 257 at den var saaledes! – · haaber den dog, ved at finde det Eneste den søger:
EE1, s. 217 tid er det ikke saa; thi vel · haaber den haabende Individualitet ikke Noget,
KG, s. 258 t der altid er Haab. Thi ikke · haaber den Kjerlige, den sande Kjerlige, fordi
OTA, s. 229 elig elsker Din Hustrue: det · haaber den; ikke om hun ret er Dig Dit Øies
EE1, s. 285 ieres ved Drifts-Maaden. Man · haaber derfor ganske consequent at træffe sine
JJ:116 hed og Overmod, saa feig. / Troen · haaber derfor ogsaa for dette Liv, men vel at
Brev 162 enseende at reise hen. Jeg · haaber derfor ret at have Gavn af dette Semester.
FB, s. 115 ar han ung; thi den, der altid · haaber det Bedste, han bliver gammel, bedraget
KG, s. 251 ver denne Mulighed, fordi han · haaber det Godes Mulighed, altsaa Enhver, der
Brev 2 d, dette troer jeg dog ikke og · haaber det heller ikke. / Jeg har meget rigtig
SD, s. 173 Den Unge er i Illusion, han · haaber det Overordentlige af Livet og af sig selv;
Not15:5 er Etatsraaden død. Hun · haaber dog muligt paa at faae mig at see igjen,
JJ:248 ngelse Intet formaaer. / Enhver · haaber dog Noget i det han gaaer ud i Verden –
KG, s. 134 e eller Hiint og Alt, men man · haaber dog paa at blive forstaaet, og derved at
NB23:192 end slaaer mig ihjel, jeg · haaber dog paa ham. / Det er smukt, men nok ikke
EE2, s. 128 tage min Vivisection. Men jeg · haaber dog, at Du vil have Mod nok til personligt
G, s. 81 s det end vil omskabe mig, jeg · haaber dog, at Erindringen herom som en uudtømmelig
NB31:44 kyelig. / Ak, men forgjeves · haaber Du at virke paa Docenter. Naar engang jeg
Brev 1 om Formiddagen kan skrive. Jeg · haaber Du befinder Dig vel. Nicolines Arm kommer
Brev 193 tsaa faaet mit Brev. / Jeg · haaber Du har moret Dig godt paa Ballet hos Fru
EE2, s. 305 har dog en Myndighed, som jeg · haaber Du vil respectere. Eller skulde det maaskee
Brev 94 jeg svare, jo jeg gjorde, og jeg · haaber Du vil troe mig. Aandeligt har jeg besøgt
KG, s. 255 nemlig ikke opgiver den, saa · haaber Du; men opgiver Du Din Kjerlighed til ham,
EE2, s. 306 en, fordi den er skjøn, og · haaber en endnu skjønnere. / Her har Du min
Brev 165 pe den danske Samling. Jeg · haaber endnu i dette Efteraar at kunne afsende
OTA, s. 165 vil det Gode i Sandhed, han · haaber endogsaa paa Straffen; men altsaa er Den
BOA, note om » at Forfatteren selv · haaber engang o: s: v:«. Altsaa siden
BOA, note akke om, men Det at Forfatteren · haaber engang o: s: v:, Det at man af ham selv
EE1, s. 217 d ulykkelig. Et Individ, der · haaber et evigt Liv, er vel i en vis Forstand
KG, s. 255 ige. Og i samme Grad, som han · haaber for Andre, ganske i samme Grad haaber han
KG, s. 256 lger det Godes Mulighed eller · haaber for det andet Menneske; det maa være,
KG, s. 255 dre. Og i samme Grad, som han · haaber for sig selv, ganske i samme Grad haaber
KG, s. 255 i ganske i samme Grad som han · haaber for sig, ganske i samme Grad er han den
KG, s. 259 Andre; i samme Grad, som man · haaber for sig, i samme Grad haaber man for Andre;
OTA, s. 342 sin Skjæbne og taalmodigt · haaber Friheden, da bærer han dog ikke Byrden
Brev 136 Øre, hvis den ikke, som jeg · haaber gjenlyder deri, ( og skulde Du en enkelt
NB11:147 hende Gjensynets Haab, hun · haaber Gjensynet snart forestaaende, lever saa
JJ:331 anke, saa brister det. Snart · haaber han ( og saa igjen snart evigt, snart for
NB21:142 g i Avisen, ved denne Idelighed · haaber han at naae den Traditionens Magt, som
BOA, s. 252 i Tillid til sin Begavethed · haaber han at være Opgaven voxen; i Tillid
KG, s. 259 endnu i det sidste Øieblik · haaber han det Godes Mulighed for den meest Fortabte.
KG, s. 255 sig selv, ganske i samme Grad · haaber han for Andre; thi ganske i samme Grad
KG, s. 255 or Andre, ganske i samme Grad · haaber han for sig; thi dette er det uendeligt
EE2, s. 278 Gjerning engang for ham, saa · haaber han næste Gang at gjøre det bedre,
OTA, s. 199 rt Øieblik – derfor · haaber han paa, at Erindringen vil holde, hvad
LA, s. 26 at læse disse Linier: jeg · haaber han skal finde mig uforandret eller om
KG, s. 255 men er han kjerlig, saa · haaber han tillige for Andre. Og i samme Grad,
BOA, s. 252 til den hegelske Philosophie · haaber han vel endog at blive en ualmindelig dygtig
NB:215 ,000: jeg beder til Gud ( og · haaber han vil gjøre det) at give mig den Svageste
NB2:100 men Den, som frygter og ikke · haaber han vil synke, som en Steen synker. Serm:
EE1, s. 217 Haabet, men taber sit Haab, · haaber igjen og saaledes fremdeles, saa er han
Papir 29 fra Døde, af de Nyere han · haaber ikke at døe. /     v. 26 γλωσσα
Papir 254 noget Nyt, allerede derved · haaber ikke at være uvelkommen, ved nemlig
EE2, s. 156 have sin fulde Betydning. Jeg · haaber imidlertid, at disse Ord skulle finde mig
Brev 237 til at modtage en Gave fra Dem · haaber jeg aldrig at skulle blive ældre; men
Brev 205 les uden Resultat for mig, · haaber jeg at det ikke vil blive. / Levvel! Endnu
BI, s. 143 st og ledigt Citat, tvertimod · haaber jeg at det skal blive en virksom Arbeider
Brev 28 vilde opsætte at takke Dig, saa · haaber jeg at Du tillader at jeg om nogle Dage
Papir 254 nu forholder sig saaledes, · haaber jeg at have bidraget ved mit Foregaaende.
NB:2 Familie. / / Og saa meget mere · haaber jeg at komme i Betragtning som andre Forfattere
NB10:191 ere tilbage. Paa den Maade · haaber jeg at komme ind i Evigheden og hvor skulde
NB2:144 , Modersmaalet. Til den Tid · haaber jeg at være død, hvorimod jeg kunde
Brev 11 er ham personligt i Tale, saa · haaber jeg Bekjendtskabet skal gjøre hurtige
OL, s. 29 Krig istedetfor en Pennefeide, · haaber jeg de ærede Læsere ere overbeviste
DD:116 ve det, en jordisk Fader, der saa · haaber jeg det, skal ved Din Hjælp have større
Brev 179 rligt udtrykker sig: imidlertid · haaber jeg dog heller ikke at komme saa meget
EE2, s. 313 ne vort Forhold saaledes, saa · haaber jeg dog, at min unge Ven engang vil blive
Brev 314 tur omarbeidet – det · haaber jeg dog, De indrømmer – ja at
Brev 79 er i Sandhed optaget, og det · haaber jeg Du ogsaa føler Dig hjemme i –.
Brev 202 g Tid ikke har skrevet Dig til, · haaber jeg Du undskylder, naar Du tager i Betænkning
Brev 124 nke til sit Arbeide. See derfor · haaber jeg igjen ikke at tage feil, naar jeg tænker,
NB21:13 Den skjulte Inderlighed« · haaber jeg med Guds Hjælp skal gaae samme Vei;
BI, s. 255 dette er netop Ironien. / Her · haaber jeg nu, at det skal vise sig, saavel at
Brev 86 jeg dog ret godt. / For Dig · haaber jeg ogsaa at det vil have sin Betydning,
EE2, s. 18 iske Iagttagelser. Men dermed · haaber jeg ogsaa at have betalt Røverstaterne
NB5:60 Troen paa mine Synders Forladelse · haaber jeg ogsaa at være modnet for noget Høiere.
Brev 56 ikke kan undgaae den, og saa · haaber jeg ogsaa, at jeg skal være ved freidigt
NB17:76 har begeistret mig. Selv nu · haaber jeg paa ham. Døde jeg idag, saa er jeg
Brev 97 skulde see Dig i disse Dage, saa · haaber jeg paa Søndag at skulle faa Dig at
NB:78 l at faae et Mikroskop fat, og jeg · haaber jeg skulde holde ud trods Nogen. Men da
EE2, s. 317 g bliver, og Bevægelserne · haaber jeg skulle i Tidens Løb blive mig lettere
Brev 311 an holde ud. / Saa paa Dem · haaber jeg som paa Lyset og derfor længtes
NB6:62 I denne Tro lever jeg, i den · haaber jeg til Gud at døe. Vil han det anderledes,
NB5:86 rge over den mindste Synd. / Dog · haaber jeg til Gud det skal lykkes mig, ikke at
NB14:20 em for streng. / Imidlertid · haaber jeg til Gud, at det ikke er skeet; der
CT, s. 197 dersom jeg vidste anderledes, · haaber jeg til Gud, at jeg skulde vove at tale
NB4:118 n jeg taale Alt – det · haaber jeg til Gud; uden Gud Intet. / Maaskee
NB8:73 , Friseuren, Skrædderen. / Det · haaber jeg ved mine Skrifter at naae: at efterlade
Brev 237 lle blive ældre; men tillige · haaber jeg, at De ikke tager mig den ilde op,
Brev 296 iver efter for Sygdom. Dog · haaber jeg, at De nu allerede er saa fuldkommen
Brev 240 Dem, kjære Hr Stiftsprovst, · haaber jeg, at De som » fornuftig Mand«
Papir 254 nhavnspostens Færd, saa · haaber jeg, at De, m. H., idet jeg erindrer, at
SLV, s. 276 rede mig om Forholdet. / Dog · haaber jeg, at denne Børnesygdom er hurtigt
BI, s. 106 hvad jeg vilde han skal see, · haaber jeg, at det skal lykkes ham og mig, naar
CC:25 in Misforstaaelse, og tillige · haaber jeg, at det vil fremlyse, at enhver Mand,
Brev 172 det ogsaa fra mig; thi det · haaber jeg, at Du har modtaget. / Her i Berlin
Brev 157 nd det medfølgende Brev, saa · haaber jeg, at Du vil være tilfreds dermed.
NB:16 er godt. Hvad mig selv angaaer, da · haaber jeg, at Gud vil huske Alt, og huske mig
SLV, s. 313 re. Ved denne Fremgangsmaade · haaber jeg, at hele vort Forhold, naar Afbrydelsens
Brev 40 g nu engang ikke indhente, derimod · haaber jeg, at min Hurtighed til at svare paa
EE2, s. 314 avne at tale til Dig, derimod · haaber jeg, at mine Breve ikke skulle være
Brev 80 r en Taabelighed. Imidlertid · haaber jeg, at mit Ophold ikke skal blive uden
Brev 316 r mig af den Svageres Ret, · haaber jeg, De vil finde Dem i at overtage den
Brev 50 ilfælde det Bedste og i dette, · haaber jeg, det Bedste. / Deres / C. Spang. /
Papir 594 e den sidste Slutning, det · haaber jeg, eller rettere sagt, det er det eneste,
Brev 116 ig! Der ligger for Dig, det · haaber jeg, en smilende Sommer, som Du formodentlig
Papir 596 ret redelig: jeg skal, det · haaber jeg, følge Deres Højærv. med den
2T43, s. 35 kommende, maaskee ønsker, · haaber jeg, maaskee længes jeg efter Noget,
F, s. 485 til Nytaarstiden er urokket, og · haaber jeg, næste Aar betimeligen i December
LF, s. 9 Eller«) vil, saa · haaber jeg, om det Samme erindre » hiin
BI, s. 302 g i sig selv, at den vil, saa · haaber jeg, skaffe sig Indgang hos en og anden
NB22:164 e vil det ogsaa naaes, og, · haaber jeg, til den Tid, da jeg ikke mere har
Papir 596 kjæftiger mig, vil, det · haaber jeg, tjene til Undskyldning for, at jeg
LF, s. 9 igheden erindre ham; og atter, · haaber jeg, vil den erindre ham, som den erindrer
NB17:81 det Eenfoldige. / Og derfor · haaber jeg. / Stoicisme – og mit Liv. /
Not7:42 jære; en Forlængsel thi Du · haaber jo engang at see Dit Liv forklaret i Gud
KG, s. 258 indtil det Yderste, ogsaa der · haaber Kjerligheden indtil det Yderste, ja, indtil
BOA, s. 110 r jeg staae til.« Han · haaber maaskee paa, at naar han blot har sagt
BOA, s. 193 passende Form – derimod · haaber Mag. Adler for Fremtiden ( naar han maaskee
KG, s. 260 i Opfyldelse eller ikke, saa · haaber man egentligen ikke. Det er en Misbrug
KG, s. 259 haaber for sig, i samme Grad · haaber man for Andre; thi i samme Grad er man
Brev 271 og hvad man ønsker, det · haaber man jo gjerne; og hvad man haaber og ønsker,
BOA, s. 109 frygter man maaskee, derimod · haaber man maaskee, at Avertissementet kunde foranledige
TTL, s. 409 den Unge feiler i Livet, saa · haaber man paa Aarene; det er allerede sørgeligere,
SD forfærdeligere Fare at kjende, · haaber man paa Døden. Naar saa Faren er saa
SD Døden er den største Fare, · haaber man paa Livet; men naar man lærer den
NB8:80 ære i Minoriteten, og jeg · haaber med Guds Hjælp, at det skal lykkes mig
EE1, s. 217 ar Realitet for den, men den · haaber Noget, den selv veed ikke kan realiseres.
KG, s. 260 n den samme. / Dog dersom man · haaber Noget, som man har Skam af at haabe, ligegyldigt
Brev 54 rili at værge mig, og jeg · haaber nok det skal lykkes mig; men lykkes det:
NB6:93 var dennes naturlige Fjende. Jeg · haaber nu nok, at det med Guds Hjælp skal vise
EE1, s. 357 omme ham i Forkjøbet. Jeg · haaber nu snart at dimittere ham, han staaer mig
NB4:155 t mig behjælpelig. / Jeg · haaber nu til Gud, at han paa een ell. anden
EE1, s. 337 , han fortvivler – men · haaber næste Gang. Han har endnu ikke havt
BOA, s. 279 rbeide Ideerne for Fremtiden · haaber o: s: v:«. Opgaven er først
BOA, note skriver paa en stor Bog, og han · haaber o: s: v:. 14 Dage efter fordre Svigerinderne
4T44, s. 297 g Sorrigfulde, om Kirken end · haaber og fortrøster sig til, at Gud i Himlene
NB24:152 nget i denne Ene-Kamp, dog · haaber og haaber, at der skulde være blot eet
JJ:331 ieblik mangler man Mod dertil, og · haaber og takker i Endelighedens Categorier. Det
NB5:48 dlee og spotte og spytte paa. Jeg · haaber og troer, at jeg med Guds Bistand skulde
Papir 394 Forf. i det Sprog, der, som jeg · haaber og trøster mig til, dog ikke skal have
NB2:73 rfor, havde jeg nær sagt, · haaber og venter man, at jeg skal blive gal. Ak,
Brev 271 ren. Vi skilles nu ad; jeg · haaber og ønsker – og hvad man ønsker,
Papir 382 g da nu Dette er saaledes, · haaber og ønsker jeg, at ret mange Enkelte,
KG, s. 35 for Dig selv, om Du end baade · haaber og ønsker og arbeider, at Enhver i denne
Brev 271 man jo gjerne; og hvad man · haaber og ønsker, det beder man om: altsaa
NB8:105 nd en Talemaade) » og jeg · haaber ogsaa at Alle De, som her ere tilstede,
Brev 55 sige det til denne Time, jeg · haaber ogsaa at kunne holde mig, ihvorvel det
NB25:86 enten det nu er, fordi man · haaber paa at det dog vel vil engang lykkes En
SD, s. 192 t ikke være sig selv; han · haaber paa at Evigheden vil tage det bort, og
NB:107 villig til at offre Alt, og · haaber paa at Gud vil give mig Styrke til at bære
BOA, s. 245 n tilbagekaldt. – Adler · haaber paa at han senere vil være istand bedre
EE1, s. 266 sit eget Livs Troubadour, og · haaber paa den Maade at blive Cousinen qvit. Det
BOA, s. 277 Ægteskabsløfte; 4) han · haaber paa den meddelte Læres Perfectibilitet
NB6:27 alder ind paa samme Tid; jeg · haaber paa det som paa et Vink af Styrelsen –
BOA, s. 193 ig Forfatter-Beskedenhed, der · haaber paa en betydelig Perfectibilitet. Maaskee
SLV, s. 252 tænker paa mig, hvis hun · haaber paa en Mulighed af at Forholdet gjenoprettes,
BOA, s. 191 re ganske i sin Orden, at han · haaber paa en Perfectibilitet, at det vil lykkes
NB17:81 af at være mod Forstand. Jeg · haaber paa ham, det er dog muligt, at han ender
AE, note der vil forstyrre ham deri, og · haaber paa hvad der er at vinde deri; men en Existerende,
OTA, s. 215 naar Spilleren endnu engang · haaber paa Lykkens Træf. Ak, i Længden faaer
BI, s. 341 En, og i det Øieblik, man · haaber paa Muligheden af at have en Bestemmelse,
SLV, s. 440 gieus Forgyldning), hvis han · haaber paa sin egen Frelse. Den, som ikke har
BOA, s. 192 Første, dersom han ellers · haaber paa sin Perfectibilitet, og det gjør
AE, s. 23 aer Noget, men fremfor Alt han · haaber paa Slutningens forklarende Gjenskin over
LA, s. 17 eer Lidelser, ikke letsindigt · haaber paa Verden, men religieust vil, at Lykke
EE1, s. 357 klæring af Edvard, Edvard · haaber paa, at en saadan skal afgjøre Alt.
Brev 268 jeg forøvrigt slet ikke · haaber paa, da jeg blot anseer ham for Thiers'
EE2, s. 323 som Barnet troer, Ynglingen · haaber paa, men som den lidet Ældre ingen Velsignelse
BOA, note rste hvis Perfectibilitet man · haaber paa. o: s: v:, og dog kaldet den en Aabenbaring,
BOA, s. 278 orm af et Mundheld. / Mag: A · haaber rigtignok for Fremtiden, men spørger
NB17:19 ativeste Superlativer – og · haaber saa at det skal lykkes ligefrem at overbevise
Brev 3 Vexel paa 20 eller 25 Fr. d' or og · haaber saaledes at Du ikke skal komme gandske
FB, note vinder hendes Kjærlighed, han · haaber sin Frelse. Men Agnete var ingen stille
LA, s. 16 hvad jeg ønsker og · haaber skal skee, og forud erklærer, at hvis
KG, s. 254 de evigt ad, thi Fortvivlelse · haaber slet Intet for Andre, Kjerlighed haaber
CT, s. 54 ringe Menneske. Han troer og · haaber stedse mere og mere at skulle nærme
BN, s. 111 kæmper derfor, beder derom, · haaber til Gud at jeg er det; det jeg har ønsket
BN, s. 118 ige: jeg er Christen, men: jeg · haaber til Gud at være Christen o: D. Videre,
NB7:110 hvordan det skal gaae, jeg · haaber til Gud, at det skal forundes mig, hvad
BN, s. 118 et langt ydmygere Udtryk: jeg · haaber til Gud, at han vil tage mig til Naade
KG, s. 261 jerrige siger stundom, at han · haaber til Gud, at Hævnen nok skal ramme den
BN, s. 117 kke. Mit Svar vilde blive: jeg · haaber til Gud, at jeg er en Christen, jeg troer,
NB:64 jeg laae afsides og ene: jeg · haaber til Gud, at jeg skulde døe roligt og
NB18:30 : v:. Det hedder nu: at han · haaber til Sommer at faae et lille Skrift færdigt.
4T44, s. 289 Opmærksomhed paa sig; den · haaber tvertimod, at de Forbigaaende formedelst
Brev 159.1 vel – dog som jeg · haaber uden at oprøre Dig mod Gud – stundom
Oi5, s. 241 det at være Christen, men · haaber ved gavtyveagtig hykkelsk Smiger og søde
BI, s. 146 en lille Hentydning, som jeg · haaber vil være Læseren tilstrækkelig.
KG, s. 258 r der siges » Lægen · haaber«. Dog en Læge har kun med det Timelige
KG, s. 250 Deraf kommer det, at Den, som · haaber, aldrig kan bedrages; thi at haabe er at
EE2, s. 32 lidt om dens Tungsind, og jeg · haaber, at Alt skal klare sig bedre. Eller er Tungsind
EE1, s. 266 denne gunstige Modtagelse og · haaber, at Alt vil lykkes, naar han blot vedbliver
Brev 60 igen veed at vurdere, og, som jeg · haaber, at bruge uden at overbruge, den »
Brev 167 agt i Deres Hænder, idet jeg · haaber, at De i hvert Tilfælde vil deri see
G, s. 63 ig. Har De seet hende? Nei! jeg · haaber, at De ikke har tilladt Dem at see hende,
Brev 243 ler, idet han dog tillige · haaber, at De, bekjendt med vore litteraire Forhold,
SLV, s. 94 g mod, hvad jeg forøvrigt · haaber, at Delicatesse vil forbyde Enhver: at mit
Brev 85 omtrent hvad Du kjender; jeg · haaber, at den bliver mell. os. Anonymitæt er
BI, s. 91 æseren indlysende, men jeg · haaber, at den skal senere blive det. At Plato
Brev 43 ne gjør mig ondt; men jeg · haaber, at den ved Modtagelsen af dette Brev forlængst
EE2, s. 40 en hellige Ægtestand ( jeg · haaber, at denne Undersøgelse maa træffe
OTA, s. 130 ge for ham, den dorske Olding · haaber, at der endnu er lang Tid til hans Død
NB24:152 ne Ene-Kamp, dog haaber og · haaber, at der skulde være blot eet redeligt
Brev 235 at drikke den; hvorfor jeg · haaber, at Deres Kone har tilgivet mig, hvad jeg
NB23:37 og balloterer. / Dog jeg · haaber, at det bliver ingen Reformation. Som Napoleon
EE2, s. 156 andse mig paa min Vei, og jeg · haaber, at det skal lykkes mig at vælge det
BI, s. 324 n nu at leve poetisk, men jeg · haaber, at det skal vise sig, at den netop gaaer
Brev 261 fra at spadsere idag Kl. 2. Jeg · haaber, at dette ikke gjør fremtidige Spadseretoure
Brev 36 nde tage Afskeed med Dem, jeg · haaber, at dette lille Brev, hvorved jeg tager
Brev ba_21.1 rgelses-Formularer. / Jeg · haaber, at dette Prædikat maa passe paa Dig
Brev 225 st i Juni Termin 1849. Jeg · haaber, at dette, som man siger, er Alt, hvad De
EE2, s. 17 midlertid langt borte, og jeg · haaber, at Din gode Genius vil afholde Dig fra
Brev 80 kke vil nævne, uagtet jeg · haaber, at Dine Breve vil indeholde et og Andet
Not1:6.d 7 Sønner, den ene siger: jeg · haaber, at disse Lemmer alle skulle gives mig tilbage,
Brev 54 ige for Lige – men jeg · haaber, at dog ogsaa et Venskab kan holde uden
Brev 2 sendes med de øvrige. / Jeg · haaber, at Du befinder Dig vel som de Fleste hos
EE2, s. 101 de ikke falde mig ind; og jeg · haaber, at Du denne Gang vil betvinge Dig selv,
FF:30 har egenlig ingen Allegorie. / Jeg · haaber, at efterhaanden den momentane Trøst
SLV, s. 318 Taleren begynder atter. Man · haaber, at faae lidt nærmere Oplysning, men
NB26:68 am dem, han elsker ham fordi han · haaber, at Gud vil afværge Lidelser fra ham
Brev 189 ings Yndlings-Udtryk, og at jeg · haaber, at han deraf vil kunde gjøre sig en
KG, s. 342 nner at vække, fordi man · haaber, at han nok vaagner af sig selv. »
NB26:68 gode Gaver, eller fordi han dog · haaber, at han snart vil sende ham dem, han elsker
Brev 265 tere af Deres Enetale ( men jeg · haaber, at jeg nu, da De har udtalt, ogsaa faaer
LP, s. 57 staaelse, Noget jeg imidlertid · haaber, at jeg skal kunne finde mig i, naar blot
Brev 194 / Min kjære Jette! / Du · haaber, at jeg tilgiver Dig Din Taushed, dette
EE2, s. 306 ning for mig, og ønsker og · haaber, at mit ogsaa maa have det for dem, med
Papir 593 dda simpelt Tydsk, men jeg · haaber, at Tanken ikke lider derved, man siger,
CT, s. 237 ad han vil, hvad han troer og · haaber, at umuligt Alle kunne tale vel om ham.
BI, s. 142 ieblik lade Ast tale, og jeg · haaber, at ved Hjælp af det uhyre Tryk, som
Brev 177 ke behøves, da, som jeg · haaber, den allerede er rosenstrøet og vil blive
YDR, s. 111 es til at smile af, fordi man · haaber, den anden kan bringe En til at gyse. Men
DD:118 26.) / d. 9. Juli 38. / Jeg · haaber, det skal gaae mig med Hensyn til min Tilfredshed
YDR, s. 112 endom, hvad, som jeg troer og · haaber, Dr. R. ogsaa bevarer, om jeg end maaskee
EE2, s. 184 dette var en Episode, som jeg · haaber, Du vil tilgive mig, da den væsentlig
SLV, s. 252 . Havde hun nu ikke, som jeg · haaber, endog indtil Væmmelse faaet en concret
NB23:53 paa Biskop Mynster, der, som jeg · haaber, er af samme Mening. – Det vilde være
BI, s. 193 and komme Noget ud deraf, der · haaber, forat erindre om et Stikord fra den nyere
KG, s. 258 ndestaaer ham derfor, men han · haaber, fordi han er den Kjerlige, og han takker
Oi2, s. 150 eren paa Sinde – og jeg · haaber, han holder mig det til Gode, at jeg taler
EE1, s. 218 n ene Side, at han bestandig · haaber, hvad der skulde erindres; hans Haab bliver
Brev 63 ordi jeg – og som jeg endnu · haaber, ikke forgjeves – smigrede mig med
BI, s. 217 Hovedsagen, det blev, som jeg · haaber, indlysende, at det Dæmoniske betegnede
AE, s. 565 et have vi, det veed jeg, jeg · haaber, jeg skal aldrig glemme hverken ham eller
EE1, s. 282 unstnerisk, saa længe man · haaber, kan man ikke begrændse sig. Det er ret
EE1, s. 219 e haabe det. Det, han altsaa · haaber, ligger bag ved ham, det, han erindrer,
Brev 114 det Pust overstaaet, og, som jeg · haaber, lykkeligt og vel. Hvis saa er, kan man
NB2:165 d at det blot, hvad jeg troer og · haaber, maatte bøde lidt paa hvad jeg personligt
4T44, s. 327 rygter, ja ingen Tilkommelse · haaber, men Kjærligheden besidder Alt uden Afladelse,
F, s. 516 iver det Nærværende, han · haaber, men mig narrer man ved bestandig at flytte
NB2:100 en ikke uden Frygt. Thi Den, som · haaber, og ikke frygter, han er efterladende; men
EE1, s. 221 indhenter ham ikke. Dog han · haaber, om end gjennem Taarer, han øiner ham,
Brev 42 vorlig nok, er nu derimod, som jeg · haaber, saa lykkelig overstaaet, at, under denne
KG, s. 260 igge dybere, ligge i hvad man · haaber, saa man altsaa væsentligen er lige meget
OTA, s. 335 avt eller om bedre Tider man · haaber, Tanken om et Menneske man elsker eller
Brev 159.1 vel – dog som jeg · haaber, uden at oprøre Dig mod Gud – o:s:v:
3T43, s. 101 , at han faaer Alt, hvad han · haaber. Skriften siger, at denne Forfarenhed er
KG, s. 293 heri ligger jo, at Det, som · haabes, er ligesom det Usynlige, Det, som ikke
KG, s. 293 er en Bestandighed i Det, som · haabes; heri ligger jo, at Det, som haabes, er
SD, s. 153 en tungsindig-phantastiske ( · Haabet – Frygten eller Angesten). Som der
NB17:71 jøre ham Uret, haabet og · haabet – og paa den Maade er jeg blevet
KG, s. 251 er altsaa at tale erfarent om · Haabet – ved at afskaffe det Evige. Som
CT, s. 122 gselen ham og fordrer af ham: · Haabet ( Evighedens nemlig). Trængselen er
CT, s. 122 med næsten at fortvivle om · Haabet ( Ungdommelighedens nemlig), som han hellere
OTA, s. 372 vel Haabløshed at opgive · Haabet af Frygt for Opgaven: o nei, men dette
KG, s. 249 den Afgjørelse at vælge · Haabet afgjør man derfor uendeligt mere end
KG, s. 262 en hvis nu den Kjerlige havde · haabet Alt, haabet det Godes Mulighed for dette
TSA, s. 67 Konge, Han, af hvem de havde · haabet Alt, Han, der selv et Øieblik ligesom
FF:47 Forsætning, saa man allerede i · Haabet anlægger en uhyre Maalestok, men see
NB17:76 mig ondt; thi jeg havde dog · haabet at faae et religieust Indtryk frem i ham.
EE2, s. 150 Lykke og Glæde, jeg havde · haabet at frelse gjennem Livet, men den har viist
NB:7 gtrykkeriet. Jeg havde tillige · haabet at gavne Andre ved dette Skridt; de ville
CC:26 rede havde jeg ved min Udholdenhed · haabet at komme i » Possession af Jom
KG, s. 250 et, men for Alt Intet har med · Haabet at skaffe; og i uheldige Vilkaar hellere
OTA, s. 206 venlige Sted, hvor jeg havde · haabet at skulle bygge og boe med mit Ønske!«
OTA, s. 206 e Virkekreds, hvor jeg havde · haabet at skulle glemme Ungdommens negtede Ønske
Not7:6 il at haabe, barmhjertige Gud lad · Haabet atter befrugte mit golde og ufrugtbare
NB2:237 Forfarenheden Haab / No 4 / · Haabet beskæmmer ikke. / eller: Haabets Tilblivelse.
3T43, s. 100 et, meente han, var tabt, og · Haabet blev tabt. Da blev hans Sjæl bekymret.
AE, s. 66 Vanskeligheden Skikkelse, og · Haabet blev til, Haabet om at forstaae sig selv,
KG, s. 260 n havde Skam af at haabe. Var · Haabet blevet opfyldt, da var dette maaskee ikke
KG, s. 250 Mulighed opliver foryngende; · Haabet bliver Noget, som intetsteds har hjemme,
LA, s. 32 ømt, og derfor heller ikke · Haabet den negtet. / II / / En æsthetisk Opfattelse
Not1:8 hed den rene christ: Dyd, af · Haabet den sande Styrke til Opoffrelse for det
CT, s. 128 erhverver ikke blot Dig selv · Haabet derved, at Du erhverver det; men derved,
KG, s. 262 en Kjerlige havde haabet Alt, · haabet det Godes Mulighed for dette Menneske,
NB29:86 har bestandigt ønsket og · haabet dog at kunne gjøre Vendingen saaledes:
CT, s. 117 Sigte synes at være · Haabet efter Livet: og dog er det Trængselen,
NB30:41 gnant Tanke: Alt skuffer, · Haabet eller – det Haabede. Allerede her
LA, s. 49 e Individualitet dannedes ved · Haabet eller ved Erindringen. / Som det gjelder
EE2, s. 98 linde Tillid, hvormed man har · haabet en herlig Udgang af den. Dertil kommer,
EE1, s. 223 d, og Troen end Daarskab, og · Haabet end Galgenfrist, og Kjærlighed end Edikke
EE:183.b igt som jeg hører dem. / / / · Haabet er det chr: Livs Pleiemoder. / /
G, s. 10 hverken trykker eller flagrer. · Haabet er en deilig Pige, der smutter bort mellem
G, s. 10 ieblikkets salige Sikkerhed. · Haabet er en ny Klædning, stiv og stram og
G, s. 10 l hænde ham, at omkomme; thi · Haabet er en vinkende Frugt, der ikke mætter,
KG, s. 254 ligt nok, og viser, hvor dybt · Haabet er grundet i et Menneske, at man just hos
CT, s. 121 n ikke anderledes, just fordi · Haabet er i Mennesket selv. Trængselen prædiker
TS, s. 104 jeg, Aanden, at der er Haab: · Haabet er mod Haab.« Kan Du forlange mere,
DD:195 bets nærværende Tid – · Haabet er som en gl. Kone, der stirrer længselsfuld
OTA lykkeligere Timelighed ( Troen og · Haabet er ved Villien Forholdet til det Evige);
BOA, note ler skrevet 4 nye Bøger, men · Haabet finder endnu kun sin Plads i Forordet som
KG, s. 253 ende, haabende Alt, bevares i · Haabet for det Evige, som i Timeligheden er det
Papir 423 . e. s.     saa / Du opgiver · Haabet for dette Liv / No 5. / L. H. i S. e.
KG, s. 257 alle Rædsler!) ved at have · haabet for et andet Menneske, hvad der ikke skete.
BOA, s. 284 an, efter i Aar 1845 at have · haabet for Fremtiden o: s: v:, i Aar 1846 ikke
KG, s. 254 kjerligt noget Menneske eller · Haabet for ham, thi det var dog muligt, at selv
LA, s. 104 ede, og Novellen ender jo med · Haabet for Nutiden udtalt af Nutiden, der, som
KG, s. 258 , thi først der er · Haabet forbi. Har Du seet en Læge gaae omkring
3T43, s. 100 rbeidede troligen – og · Haabet forjættede ham en lykkelig Opfyldelse.
4T44, s. 320 saa om den Smerte, i hvilken · Haabet fødes, eller den, i hvilken det vorder
KG, s. 251 an udelader altsaa i Talen om · Haabet ganske det Evige, og dog taler man om Haabet.
KG, s. 259 lt ( og Paulus siger ikke, at · Haabet haaber Alt, men at Kjerlighed haaber Alt,
KG, s. 258 Kjerlighed ikke var til, var · Haabet heller ikke til, det vilde blive liggende
OTA, s. 144 Mulighedens Tryllespeil, som · Haabet holder for dem medens Ønsket smigrer;
EE:194 saa milde Stemme, der skabte · Haabet i dem. / / Her viser sig nu den store Forskjel
KG, s. 248 et evigt Øieblik, som var · Haabet i Hvile, i Ro. Dette er dog ikke saa. Det
CT, s. 120 Haab. / Hvor er da Haabet? Er · Haabet i Trængselens fremfarende Stormveir?
KG, s. 260 da kun være, at det, naar · Haabet ikke gaaer i Opfyldelse, maaskee paa Ens
KG, s. 261 t synes, at Skammen kom, hvis · Haabet ikke opfyldtes. Saa overeensstemmende med
KG, s. 251 n hvorledes er det muligt, da · Haabet jo forholder sig til det Godes Mulighed,
KG, s. 252 ng, som den kan være mild. · Haabet ligger ikke uden videre i Muligheden, thi
Not7:42.a gedes af mægtige Tanker, da · Haabet lyste over dem – dengang ventede
NB15:20 irke saa stærkt, at man opgav · Haabet og Beslutningen om at blive Χsten
EE1, s. 216 mlig enten kun berøve ham · Haabet og derved gjøre ham præsentisk i
CT, s. 121 der erhverver eller kjøber · Haabet og forærer Mennesket det; den hjælper
EE2, s. 217 han ikke var, som Folk havde · haabet og glædet sig til, en listig og underfundig
NB17:71 ygtet at gjøre ham Uret, · haabet og haabet – og paa den Maade er jeg
Papir 15 : hvor stor er hos de Hellige · Haabet og Herligheden af den gudd: Arv; men saaledes
KG, s. 179 hvem Kjerligheden og Troen og · Haabet og Hjertets Godhed er, i ham er dette paa
EE2, s. 140 vid lever paa eengang baade i · Haabet og i Erindringen, og først derved faaer
KG, s. 259 d til et andet Menneske opgav · Haabet og Muligheden, vee ham, thi han tabte derved
NB5:10 tte Liv saa man ikke slipper · Haabet og Tilliden ( i hvilken det ene Msk. er
BI, note pides' naturlige Anlæg, ikke · Haabet og Troen paa den nye Viisdom. / Derfor
NB5:34 en Lidende, naar han længe har · haabet og ventet, men ingen Hjælp faaet, saa
3T43, s. 102 ee anderledes, end han havde · haabet og ønsket. Men selv om det Forfærdelige
BI, s. 191 ar han dog ingenlunde opgivet · Haabet om ad denne Vei at opnaae sit Ønske.
F, s. 524 losoph, nu ogsaa havde opgivet · Haabet om at blive det, saa blev der jo dog, da
Brev 19 uviist og usympathetisk, at opgive · Haabet om at blive forstaaet. / Din / Broder.
LA, s. 83 t det nok var bedst at opgive · Haabet om at ende denne Skepsis, at den ikke skulde
AE, s. 66 kikkelse, og Haabet blev til, · Haabet om at forstaae sig selv, ɔ: først
BOA, s. 250 g Du har Alt, fortryllet ved · Haabet om at vinde Alt, i græsk Stiil vel takkende
BI, s. 303 ed, og han opgav derfor snart · Haabet om deres Frelse, og behandler dem nu som
DD:44 ik dem galt i Verden, forvanskende · Haabet om en Frelser, ventede en jordisk Messias?
Brev 272 a Byen – jeg opgiver · Haabet om en virkelig Spadseretour, jeg griber
SLV, s. 310 ere forvandles mit Væsen. · Haabet om enhver lidenskabelig Afgjørelse er
KG, s. 261 ive til Skamme, ved at opgive · Haabet om et andet Menneske – naar det nu
OTA, s. 342 rde let: han hverken opgiver · Haabet om Friheden, ei heller venter han den.
Papir 270 e, det opløfter Dig ved · Haabet om Ligheden og Du reiser Dig ydmyg og tillidsfuld.
AaS, s. 42 r Dagen, ei aldeles at opgive · Haabet om mig. Maaskee vil det engang lykkes mig
NB13:35 g personligt forbrød, og · Haabet om muligt at gjøre noget Godt til Vederlag,
F, s. 500 ige med: Tanken om Udsigten til · Haabet om Systemet. Altsaa for at fatte mig ganske
IC, s. 55 dem han ikke gjør, glad i · Haabet om, at den gyldne Tid vil begynde, naar
OTA, s. 333 erhed, finde den ikke blot i · Haabet om, at Lidelsen engang skal ophøre,
EE1, s. 166 sørge, og kun fryde os i · Haabet om, at Livets Forvirring snart vil adsplitte
EE2, s. 326 e Betragtning, der skjenkede · Haabet om, med Tiden ikke mere at have Uret, opbyggelig,
KG, s. 252 , det Mulige, ved Hjælp af · Haabet opdrager Timelighedens Barn ( Mennesket),
EE1, s. 282 Først naar man har kastet · Haabet over Bord, først da begynder man at
EE2, s. 141 m Erindringen ved det sidste. · Haabet oversvæver det som et Evigheds-Haab,
AE, s. 245 hver, der et Øieblik havde · haabet paa en docerende Forfatter, strax opgive
3T43, s. 89 avde sat sin Lid til ham, og · haabet paa ham, da skal han mindes dem, og hans
EE2, s. 282 u, jeg har fra Begyndelsen af · haabet paa ham, har kaldt ham » Helt«,
EE2, s. 282 taven over ham, jeg har altid · haabet paa ham, men nu maa Du virkelig undskylde,
KG, s. 101 andhed«, og i Grunden · haabet paa, at det havde lange Udsigter inden
NB11:194.a sen af Bøgerne, en tidlang · haabet paa, at Døden skulde hjælpe mig fra
EE1, s. 220 t Menneskeliv. Hun har vendt · Haabet Ryggen, hun har ombyttet dets Ustadighed
EE1, s. 45 ilværelse. Jeg kan skildre · Haabet saa levende, at enhver haabende Individualitet
EE2, s. 141 første Bryllup gjør da · Haabet samme Virkning, som Erindringen ved det
BI, note iske, at Strepsiades, der havde · haabet selv at være med i at dele Byttet (
FB, note thi ved denne Pige havde han · haabet sin Frelse. Snart blev han træt af Agnete,
Papir 254 t mægtigt Træ. Om nu · Haabet skal beskjæmme dem, derom maa Tiden
NB30:41.a hver Tid. / Sætningen selv: · Haabet skuffer eller det Haabede er af Schopenhauer.
NB30:41.b er. / Den Sætning nemlig at · Haabet skuffer er en ganske almdl. Bemærkning,
NB30:41.b hører den første Deel ( · Haabet skuffer) blive utaalmodig og tænke skal
CT, s. 122 ykønskende, der kommer med · Haabet som en Foræring, Trængselen er den
FF:80 / / / » Alt Mskeligt lyver, · Haabet som Fortvivlelsen«, læste jeg
KG, s. 250 rene som oftest det Mulige og · Haabet tager af i Menneskene, eller Sandsen for
4T44, s. 370 over Opfyldelsen, naar han i · Haabet tager den forud; ja denne Gud lader sig
KG, s. 253 er Muligheden ved Hjælp af · Haabet til at haabe. Dog bliver Frygtens Mulighed,
KG, s. 258 kom over Slægten, blev dog · Haabet tilbage. Deri er Hedenskabet og Christendommen
KG, s. 293 som ikke er til, som derimod · Haabet tænkende giver Tilværelse. At glemme,
4T44, s. 372 er dog altid en Trøst, og · Haabet tør love sig Alt af Forklaringen, saalænge
Not8:46 Som Skriften siger, at Troen og · Haabet uden Kj. kun er et lydende Malm og en klingende
EE1, s. 282 en troløs Skibsfører. · Haabet var derfor ogsaa den ene af Prometheus'
Papir 270 e uden Styrke og Varme, da · Haabet var uddøed i dit Bryst, og Erindringen
AE, s. 245 rende Forfatter, strax opgive · Haabet ved at see en Morskabslæsning fra samme
EE1, s. 166 seirer og Dagen forkortes og · Haabet voxer! Saa fylder da endnu en Gang Glassene,
OTA, s. 204 et, hvor glædeligt da med · Haabet! Thi der er et Haab, som fødes og døer;
TS, s. 104 r, siger og vidner: » · Haabet« er mod Haab. O, Du, som maaskee indtil
TS, s. 104 er Du ovenikjøbet » · Haabet«, som er mod Haab, Aandens Gave! /
Brev 311 at vende sig fra Lyset og · Haabet, at gjøre Veien endnu længere. Nei!
IC, s. 166 i glad i Armoden, fromt havde · haabet, at han virkelig blev den blandt de Rige
Not6:1 xclusivum. – Jeg havde · haabet, at jeg selv skulde være bleven søsyg,
KG, s. 251 et muligt at tale saaledes om · Haabet, at man anviser det en vis Alder; det Evige
NB10:39 Embeds-Stilling. Jeg havde · haabet, at om jeg end qua Forf. havde sat Penge
Papir 375 – men vi have bestandigt · haabet, at Styrelsen ved at forunde ham at blive
OiA, s. 7 havde citeret mig. Jeg havde · haabet, at Theater-Directionen skulde have afkjøbt
EE2, s. 141 dividerne jo ikke blot leve i · Haabet, de have bestandig Haab og Erindring i hinanden
KG, s. 248 Gjerning, eller paatager sig · Haabet, det at haabe for Andre, som en Gjerning.
CT, s. 128 der er eet Menneske, som har · Haabet, det er for alle andre Mennesker en langt
KG, s. 258 or den største Ulykke, thi · Haabet, det Godes Mulighed, er Evighedens Hjælp.
KG, s. 261 ab, den kjender kun eet Haab, · Haabet, det Godes Mulighed, og om dette Haab, det
NB30:41 progslyngning: Alt skuffer: · Haabet, det Haabede kommer ikke, eller det Haabede
TS, s. 103 rengeste christelige Forstand · Haabet, dette Haab, der er Haab mod Haab. Thi der
CT, s. 128 Alle. Thi at eet Menneske har · Haabet, eller at der er eet Menneske, som har Haabet,
CT, s. 128 der er eet Menneske, der har · Haabet, eller hver Gang der er et Menneske, der
CT, s. 128 g der er et Menneske, der har · Haabet, er afgjørende for Alle, at de kunne
CT, s. 128 d. – Om et Menneske har · Haabet, Evighedens Haab over al Maade, derved har
CT, s. 120 n sagte Luftning. Saaledes er · Haabet, Evighedens Haab, som en sagte Luftning,
TS, s. 103 degjørende Aand og bringer · Haabet, Evighedens Haab. Det er mod Haab, thi ifølge
EE1, s. 416 et, fristet, leet, grædt, · haabet, frygtet, vundet, tabt – da lukker
KG, s. 254 uligt, fortvivl derfor, opgiv · Haabet, haab fremfor Alt ikke paa noget Menneske
KG, s. 253 ligge. Men Den, der vælger · Haabet, ham opdrager Muligheden ved Hjælp af
NB:7 eg, er lykkedes ham. Jeg havde · haabet, han havde valgt Ærens Vei til at erhverve
EE:60 fire ind i en saadan Hule – · Haabet, Himlens Missionair udstraaler en sparsom
Papir 270 som Mørke? Men naar da · Haabet, Himmelens Sendebud, trængte ind i dette
OTA, s. 204 Afgjørelsen! Saaledes med · Haabet, i hvilket den Lidende sigter ligesom paa
TS, s. 103 Og Aanden bringer dernæst · Haabet, i strengeste christelige Forstand Haabet,
G, s. 79 dermed forsvinder successivt · Haabet, idet Virkeligheden, saa langt fra at formildes,
EE1, s. 217 ividualitet, idet den mister · Haabet, istedetfor at blive en erindrende Individualitet,
NB2:220 hvad Du har givet: Troen, · Haabet, Kjerligheden, Længselen, den beleilige
KG, s. 261 orhold til dette Haab, som er · Haabet, kunde der da være Tale om at blive til
3T43, s. 100 kunde trøste sig i Livet, · Haabet, meente han, var tabt, og Haabet blev tabt.
CT, s. 128 elelse. Du besidder ikke blot · Haabet, men endog blot derved, at Du besidder det
KK:2 Muligheden, i Forventningen og · Haabet, men i Bevidsthedens aandelige Virkelighed
EE1, s. 217 ke blive sig præsentisk i · Haabet, men taber sit Haab, haaber igjen og saaledes
EE2, s. 140 de, som fremherskende leve i · Haabet, og de, som fremherskende leve i Erindringen.
BOA, s. 265 eller i Trøstens Hvile, i · Haabet, og hvad han siger har han lige ved Haanden,
EE2, s. 140 ntinuerlighed. Han har altsaa · Haabet, og vil derfor ikke, som de Individer, der
SD, s. 134 stor, at Døden er blevet · Haabet, saa er Fortvivlelse den Haabløshed end
KG, s. 258 den, der dog er større end · Haabet, sig det som sin Tjeneste og sin Gjerning
KG, s. 258 e Forestilling om Haabet. Men · Haabet, som blev tilbage, blev kun tilbage hos
Not1:8 s Bestandigheden i det Gode, · Haabet, som en umidd. Følge af Troen: Mth: 10,
3T43, s. 101 idnesbyrdet i Gud, salig ved · Haabet, som han havde vundet. Thi der er et Haab,
KG, s. 258 ke var, vilde det være med · Haabet, som med et Brev, hvis Indhold var, ja det
KG, s. 250 ringen taler saa afvisende om · Haabet, som var det blot Ungdommelighed ( hvad
NB5:143 den han forjætter, altsaa ved · Haabet. / Dette er Χstd., den mindste Borttagelse
KG, s. 258 ste og sin Gjerning at bringe · Haabet. / Dog er der ikke noget Dunkelt, noget
EE1, s. 282 dvidenhed gav han Menneskene · Haabet. / Glemme – det ville alle Mennesker;
CT, s. 118 for at forskaffe den Lidende · Haabet. / Ja, lad os ret af Hjerte forundre os
2T44, s. 209 tte af Livet om end glade i · Haabet. Altsaa vare de ikke saaledes bekymrede
KG, s. 258 den bedste Gave, han bringer · Haabet. Der hvor Alt synes saa haabfuldt og er
CT, s. 123 er Trykket, det Aabenbare er · Haabet. Det ligger i Tanken selv: et Tryk kan trykke,
EE1, s. 218 sentisk i Erindringen, er · Haabet. Dette ligger deri paa den ene Side, at
SLV, s. 279 en Indrømmelse, opgivende · Haabet. Jeg havde jo fundet Psalmen og fulgte nu
KG, s. 258 elig saligere Forestilling om · Haabet. Men Haabet, som blev tilbage, blev kun
KG, s. 251 et Evige, og dog taler man om · Haabet. Men hvorledes er det muligt, da Haabet
KG, s. 253 Evige lokker ved Hjælp af · Haabet. Thi det at lokke er bestandigt at være
EE1, s. 216 en og derved præsentisk i · Haabet. Vi gaae nu videre og ville nu see, hvorledes
OTA, s. 217 n skal dog vel ikke dræbe · Haabet.« » Du Øienskalk,« svarer
CT, s. 122 jeg skal nok forhverve Dig · Haabet.« Men som det jo altid gaaer i Livet, at
TS, s. 103 kulde være et nyt Haab, ja · Haabet: det er, saasandt jeg hedder Forstanden,
NB2:100 sa) / p. 22. Augustinus siger om · Haabet: elsker dette, holder fast ved det, men
CT, s. 123 e som Haab, omsætter sig i · Haabet: skjult i Grunden er Trykket, det Aabenbare
IC, s. 190 ingen Hjælp, som han havde · haabet; kun i en ganske anden Forstand er han blevet
KG, s. 252 fortvivler Barnet og opgiver · Haabet; man sætter det et lille Stykke for ad
KG, s. 258 Kjerligheden den bedste Gave, · Haabet; men ogsaa der, hvor Menneskene allerede
CT, s. 117 forskrække Dig, her har Du · Haabet;« nei, den forhverver Haab. Altsaa det er
2T44, s. 198 g dette er Døden! Hvad er · Haabet? En paatrængende Plageaand, man ikke
JJ:190 r, naar det har været? Hvad er · Haabet? En paatrængende Plageaand, man ikke
CT, s. 120 forhverver Haab. / Hvor er da · Haabet? Er Haabet i Trængselens fremfarende
JJ:386 Saaledes ogsaa med Mskene: · Haabets ell. Erindringens ædle Individualiteter.
KG, s. 254 r sig i Mulighed, ligegyldigt · Haabets eller Frygtens, det forlyster ham at lege
KG, s. 251 da kalde det første Afsnit · Haabets eller Mulighedens. Hvilken Daarskab! Man
EE1, s. 282 Virkeligheden. Den, der med · Haabets Fart løber sig fast, han vil erindre
SLV, s. 297 et hende, i al den Tid hun i · Haabets Form var min Gjenstand, har jeg kunnet
3T43 en! Hvorledes skulde den, der for · Haabets fulde Seil styrer mod det Fuldkomne, have
KG, s. 248 o og Haab, paatager sig ogsaa · Haabets Gjerning, eller paatager sig Haabet, det
KG, s. 227 den kan paatage sig Troens og · Haabets Gjerning, og gjøre den end fuldkomnere.
EE1, s. 315 et Barn; over mig hvælver · Haabets Himmel sig, hendes Billede svæver mig
KKS, s. 99 Hjælp af en uhyre Tyngde; · Haabets høieste Sving er just ved Hjælp af
SD, s. 173 abets. Og det forstaaer sig, · Haabets Illusion plages den Ældre ikke af, men
SD, s. 173 Erindringens. Ungdommen har · Haabets Illusion, den Ældre Erindringens; men
G, s. 11 evet til. Han havde enten fulgt · Haabets lette Planer, eller han havde tilbagekaldt
EE1, s. 222 i sin Erindren forvirret af · Haabets Lys, i sin Haaben skuffet af Erindringens
EE1, s. 282 enneske stikke i Søen med · Haabets Medbør, man kan benytte Leiligheden
DD:195 n af Loven – Frimodighed er · Haabets nærværende Tid – Haabet er
SD, s. 173 væsentlig har to Former: · Haabets og Erindringens. Ungdommen har Haabets
AE, s. 391 tet alle, alle Byrder af sig, · Haabets og Frygtens og Mismodets og Fortvivlelsens
OTA, s. 373 Opgave. Thi baade Troens og · Haabets og Kjærlighedens og Taalmodighedens
LP, s. 10 ar nu Sjælen indtræder i · Haabets og Længselens Tegn, da vaagner der hos
TTL, s. 430 und i, at man i Ungdommens og · Haabets og Overraskelsens og Overilelsens Tid manglede
EE1, s. 202 r Mere, den er en Blomstren; · Haabets og Troens og Tillidens Sundhed spirer og
KG, s. 249 kommer det, at Udtrykket for · Haabets Opgave i Evighedens Skikkelse er at haabe
2T44, s. 195 Troens Pagt med det Evige, i · Haabets Pagt med det Tilkommende, i Kjerlighedens
KG, s. 251 at hele Ens Liv skal være · Haabets Tid, han er fortvivlet, ligegyldigt, aldeles
KG, s. 251 men hele Ens Liv skal være · Haabets Tid. Man mener altsaa at tale erfarent
NB2:237.a et beskæmmer ikke. / eller: · Haabets Tilblivelse. / benyttes maaskee bedre i
TTL, s. 459 en Unge, lad ham ile frem med · Haabets Tilforladelighed, naar Du, skjøndt skuffet
CT, s. 123 for at aftvinge Tilstaaelsen, · Haabets Tilstaaelse! Eller tænk Dig et haardnakket
EE1, s. 218 der var den Ulykkeligste. / · Haabets ulykkelige Individualiteter have aldrig
G, s. 9 n har ligesom Erindringens ikke · Haabets Uro, ikke Opdagelsens ængstende Eventyrlighed,
LA, s. 74 , thi derfor har den jo ogsaa · Haabets Uvisse. / En lidenskabelig tumultuarisk
KG, s. 251 der altsaa ingen Alder der er · Haabets, men hele Ens Liv skal være Haabets Tid.
SD, s. 173 g om Illusion, at den kun er · Haabets. Og det forstaaer sig, Haabets Illusion
BOA, note ge kunne vedblive at være en · haabfuld og lovende Forfatter; ja der er al Sandsynlighed
NB27:48 n – tænk Dig hende, saa · haabfuld saa glad, saa riig paa Forventning i barnlig
BOA, note v:«. Altsaa siden hiine · haabfulde Ord i Skrivelsen af 5te Juli 1845 har Mag.
NB7:95 , men som hell. ikke er den sande · haabfulde Tillid til Gud, det er: altid at frygte
DD:185.a y fødes – ungdommeligt · haabfuldt det Abba det Fadernavn, med hvilket Du
SLV, s. 318 r. Denne Passus tegner meget · haabfuldt i Begyndelsen. Det, om hvilket der siges,
JJ:405 te. / Peter Rørdam er et meget · haabfuldt og barnligt Msk. ( han siger: jeg er vred;
KG, s. 258 aabet. Der hvor Alt synes saa · haabfuldt og er saa rigt paa Forventning for den
4T44, s. 377 ig blind, fordi han kun saae · haabløs Elendighed omkring sig; men forsaget være
NB27:44 d og Hvile for ikke at omkomme i · haabløs Fortvivlelse, for at kunne aande, for overhovedet
JJ:37 samme Valsprog, for at betegne en · haabløs Lidenskab man dog ikke vil opgive /
EE1, s. 220 Haab uroliger hende – · haabløs staaer hun forstenet i Erindring; hun var
KG, s. 224 sende, utaalmodigt, næsten · haabløs travl med hvad den først maa nedrive
OTA, s. 214 ør jo endog hans Tilstand · haabløs« – fordi Afgjørelsen bryder med
NB32:113 er heller ei om man saa vil saa · haabløs, nei, da først er Alt haabløst tabt,
TTL, s. 466 s, den Anden jordisk Lidelse · haabløs. / Saa har Forklaringen ogsaa brugt andre
OTA, s. 372 den er saa tung; er det vel · Haabløshed at opgive Haabet af Frygt for Opgaven:
OTA, s. 372 tvivle over. Er og dette vel · Haabløshed at vrage Opgaven fordi den er tung; er
OTA, s. 373 de og gjorte til Intet, og · Haabløshed det Eneste, som er til. / Ak, de fleste
OTA, s. 374 da Feilen laae hos Guden, om · Haabløshed dog ikke var en Tilstand i hvilken Mennesket
SD, s. 134 bet, saa er Fortvivlelse den · Haabløshed end ikke at kunne døe. /
OTA, s. 376 ælde der er altid Opgave; · Haabløshed er en Rædsel, som intetsteds har hjemme,
OTA, s. 372 di den er tung; er dette vel · Haabløshed næsten at segne under Byrden fordi den
NB24:46 t msklige Haab og Mod udaander i · Haabløshed og Modløshed, der begynder det christelige
OTA, s. 337 te Ønske, ak, men gjemt i · Haabløshed, da kan hun sige: det er umuligt. Dette
TS, s. 104 dtil Fortvivlelse kæmper i · Haabløshed, forgjeves, for at finde Haab, ikke sandt,
OTA, s. 337 mere vil gjemme Ønsket i · Haabløshed, men glemme det i Haabløshed. Dersom
OTA, s. 337 bløshed, men glemme det i · Haabløshed. Dersom hun derimod qvindeligt holder hele
TS, s. 103 t Haab, og forvandler sig til · Haabløshed. I denne Haabløshedens Nat – det
OTA, s. 372 Opgaven: o nei, men dette er · Haabløshed: at ville af yderste Evne – men der
NB7:54 Sløvende, at gaae og grunde i · Haabløshed; nu er det for silde, nu er det bag efter
SD ke som var der Haab om Livet, nei · Haabløsheden er, at selv det sidste Haab, Døden,
OTA, s. 373 nde ligge hos Gud, ja da var · Haabløsheden til, og Haabløshedens Rædsel, da
OTA, s. 372 elsen selv er Opgaven, da er · Haabløsheden, og da er der en rædsom Fritid fra Arbeide
OTA, s. 373 ved at negte Opgaven, da er · Haabløsheden, og da er Tiden dræbende lang. /
OTA, s. 373 den Skyld, da, og ene da, er · Haabløsheden. Hvis derfor en Lidende kunde have Ret mod
OTA, s. 373 t der ingen Opgave er: da er · Haabløsheden. Naar der nemlig siges, at der Intet er
OTA, s. 372 de til langsomt at omkomme i · Haabløsheden. Saa længe der er Opgave, saa længe
TS, s. 103 ig til Haabløshed. I denne · Haabløshedens Nat – det er jo Døden vi beskrive
OTA, s. 373 var Haabløsheden til, og · Haabløshedens Rædsel, da var der ingen Opgave. Thi
OTA, s. 372 begynde forfra: nei det var · Haabløshedens Rædsel, som var der Intet at begynde
BOA, s. 278 Examen. Trop er just derfor · haabløst at opgive, fordi han har sit Haab i Form
KG, s. 256 Samvittighed, den opgiver dog · haabløst den Forhadte, altsaa den tager Muligheden
KG, s. 223 eren vidste strax, at han var · haabløst forloren. Men Kjerlighed opbygger; og Faderen
KG, s. 344 dsigt.« O, det er saa · haabløst i en vis Forstand, saa utaknemligt et Arbeide,
Brev 307 heller ikke i dette Øieblik · haabløst opgiver. / Dette vil sige: jeg kan ikke
OTA, s. 372 aalænge er Mennesket ikke · haabløst opgivet; saalænge der er Opgave, saa
NB32:113 løs, nei, da først er Alt · haabløst tabt, Ens Liv qvalt i Misforstaaelsen,
KG, s. 254 opgive et andet Menneske som · haabløst tabt, som var der intet Haab for ham, et
SLV, s. 230 at være en Skurk ikke saa · haabløst, der er Frelse mulig; men paa den Maade
F, s. 523 imodighed til at vove at elske · haabløst, Forsagelse af Meget, som andre Mennesker
TTL, s. 446 Din; det er det udødelige · Haabs Fødselssmerte, naar det var Din Elskede;
Papir 254 t Davids Proces fremkaldte · Haagens Indlæg. Skal jeg nu uddrage Resultater,
NB10:15 ærbødig trods min Artikels · Haan mod ham, og hvorfor, fordi det var med
NB16:27 iden af den Speculation, der med · Haan næsten talte om den gamle Sætning:
TS, s. 51 illie, Modstand, Forbittrelse, · Haan o. D.; han gjorde vel mod en heel Samtid,
Papir 370 Misundelse og Dvaskhed og · Haan o: s: v:. / Føier man nu her til en
AE, s. 109 d i Logiken? Hvorledes finder · Haan og Foragt og Skrækkemidler Plads som
NB5:90 , saa al den uudtømmelige · Haan og Foragt, der ikke kan finde nogen Mishandling
BI, s. 303 e, ja Hegel seer med en uhyre · Haan og Fornemhed ned paa disse, som han ofte
BN, s. 121 lgelse, eller i Skikkelse af · Haan og Latter og Spot, hvad enten Lidelsen
NB10:191 , da om muligt at vende al · Haan og Mishandling fra ham paa mig. Dette mener
TS, s. 91 l denne Menneskenes Modstand, · Haan og Spot og Griin og blodige Grusomhed,
AE, s. 534 Dog Tilstaaelsen være uden · Haan og Spot og Vrede; hvortil dette? Man kan
NB27:38 omgiven af den seierrige Samtids · Haan og Spot paa en Maade maatte give dem Ret
3T43, s. 73 Velvillie med Skjeldsord og · Haan og Spot, da gjengjelder Kjerligheden ikke
NB:107 entisk med at priisgives til · Haan og Spot. Men at vedblive ad denne Vei,
NB2:178 gav efter, ogsaa Du raabte · Haan over ham, ogsaa Du spyttede paa ham. /
NB32:47 . / Hvor fortjent derfor en · Haan over Mskslægten dette Væmmelige næsten
SLV, s. 157 Endog naar Indvendingen med · Haan siger: habeat vivat cum illa, saa snakker
NB32:122 sse umenneskelige Keiseres · Haan som sagde de: Χstus har jo villet
CT, s. 233 re al den Forfølgelse, den · Haan, den Spot, der lærte ham, der tvang ham
NB2:49 lse at høste til Løn derfor · Haan, Foragt, Forfølgelse, Døden? Er det
SLV, s. 327 ogsaa Regjeringspolitik den · Haan, med hvilken han betænker Seirens Lethed;
KG, s. 115 der i Vold, for under Spot og · Haan, medens Verden jublede, som en Forbryder
NB28:103 gger just den dæmoniske · Haan, og tillige Beviset for, at Modehandleren
NB12:163 ge den, al Forfølgelse, · Haan, Spot o: s: v: / / / Christendom er egl.
KG, s. 200 i det bliver blot ved Spot og · Haan. Dette lader sig let forklare. Dengang da
NB28:103 en« det er ironisk · Haan; nu følger den langt dybere: per deos