S.K. Søren Kierkegaards Skrifter
 

Søren Kierkegaards Skrifter

elektronisk version 1.8.1

ved Karsten Kynde


ISBN 978-87-993510-4-6


Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg

Grafik Karen-Margrethe Österlin


© Søren Kierkegaard Forskningscenteret

København 2014



Andre udgaver








Version 1.8.1, 2014

LP
Af en endnu Levendes Papirer
BI
Om Begrebet Ironi
EE1
Enten - Eller. Første Deel
EE2
Enten - Eller. Anden Deel
G
Gjentagelsen
FB
Frygt og Bæven
PS
Philosophiske Smuler
BA
Begrebet Angest
F
Forord
TTL
Tre Taler ved tænkte Leiligheder
SLV
Stadier paa Livets Vei
AE
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
LA
En literair Anmeldelse
OTA
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand
KG
Kjerlighedens Gjerninger
CT
Christelige Taler
LF
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen
TSA
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger
SD
Sygdommen til Døden
YTS
»Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«
IC
Indøvelse i Christendom
EOT
En opbyggelig Tale
TAF
To Taler ved Altergangen om Fredagen
FV
Om min Forfatter-Virksomhed
TS
Til selvprøvelse Samtiden anbefalet
DSS
Dette skal siges; saa være det da sagt
HCD
Hvad Christus dømmer om officiel Christendom
GU
Guds Uforanderlighed
OiA
Et Øieblik, Hr. Andersen!
JC
Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est
PMH
Polemik mod Heiberg
BOA
Bogen om Adler
SFV
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed
BN
Den bevæbnede Neutralitet
PCS
Hr. Phister som Captain Scipio
DS
Dømmer selv!
Oi10
Øieblikket Nr. 10
Løse papirer 592-596, supplement
Brev 1-42
Familien Kierkegaard
Brev 43-69
Studiekammerater og bekendte
Brev 70-78
Familien Heiberg
Brev 79-119
Emil Boesen
Brev 120-126
Kongehuset og offentlige myndigheder
Brev 127-160
Regine Olsen, gift Schlegel
Brev 161-170
Lærere
Brev 171-207
Familien Lund
Brev 208-233
Sekretær, bogtrykker, redaktør
Brev 234-240
Gejstlige
Brev 241-258
Følgebreve, takkebreve, anmodning
Brev 259-275
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
Brev 276-307
Rasmus Nielsen
Brev 308-318
Læserinder
Ded
Dedikationer
              Vejledning
KG, s. 376 ed Taksigelse Uretten af Guds · Haand » som en god og en fuldkommen Gave«,
TS, s. 88 n sidder hos Magtens høire · Haand – altsaa Triumphen ender ikke med
TS, s. 99 greb den, han holdt den i sin · Haand – det var hans Øies Lyst og hans
OTA, s. 285 r herligt Mennesket fra Guds · Haand – er paaklædt. Vilde der ikke
NB31:18 rste Discipels Discipel paa 27de · Haand – et Vrøvlehoved: han fanger hele
CT, s. 115 Engelens eller lydigt af Guds · Haand – Han har jo tømt den, Lidelsens
Brev 177 in Vei, det er dog fra min · Haand – hvis Du selv vil have den Godhed
EE1, s. 309 rtighed, rækker mig Deres · Haand – hvorfor blegner De? Er min Stemme
NB:93 et Msk. kun kan falde for sin egen · Haand – Ingen kan fordærve ham uden
Brev 268 sig bortgivet sin høire · Haand – medmindre han har ladet den Elskede
NB17:102 igt at falde i den levende Guds · Haand – men allerede forfærdeligt at
SLV, s. 360 en Note paa 500 £ i sin · Haand – men Ingen kunde bytte den i Landsbyen,
TS, s. 100 frygteligt! – med egen · Haand – o, Vanvids Rædsel! – skulde
NB11:74 ellers er en Stok, jeg har i min · Haand – og derpaa – istedetfor at
NB29:107 d det nye Testamente i sin · Haand – og Præsten er jo ved Eed forpligtet
NB7:59 a forresten tage Alt af hans · Haand – ogsaa den fornødne Adspredelse.
NB31:50 , sunde Lære. / Paa første · Haand – paa anden Haand. / / Sandseligt
2T44, s. 212 og denne beholder man i sin · Haand – som Opfyldelsen?« Nu han
DD:208 e falde for dens eneste Vens · Haand ( lægger Sablen). / E. Jeg forstaaer
OTA, s. 320 aa sikkert paa Staven i hans · Haand ( Mangen kunde jo ogsaa bære en Stav,
NB29:107 d det nye Testamente i sin · Haand ( og en Præst er jo ved Eed forpligtet
Brev 36 Det er fra Bogbinderens · Haand ( og i at bedømme Bogbinder-Arbeide
PS Capitel V / / Discipelen paa anden · Haand / » Min kjære Læser! da der
NB31:128 / Et Forhold til Gud paa anden · Haand / / er lige saa umuligt og aldeles i samme
PS rgsmaalet om Discipelen paa anden · Haand / Inden vi gaae over til selve Overveielsen
EE1, s. 311 ngelaage oplodes ved usynlig · Haand af en Pige, der skjulte sig derved at hun
SLV, s. 131 e hidtil siddet paa høire · Haand af Moderen, og havt en anden Dame paa sin
AE, s. 14 t: om Gud holdt i sin høire · Haand al Sandhed, i den venstre den bestandige
KG, s. 178 ikke regne. Naar den venstre · Haand aldrig faaer at vide, hvad den høire
Papir 270 m var Himlen aaben, og din · Haand allerede udstrakt efter Klenodiet efter
DBD, s. 131 ei, men jeg blev i Styrelsens · Haand Anledningen til, at Biskop Mynster dømte
DD:208 at isolere, men ved Haand i · Haand at arbeide gjøre Realisation af grandiøse
CT, s. 203 rligere, at det er lagt i Din · Haand at gjøre det Godt for saa Mange, dersom
NB26:102 en, og tillader sig nu paa egen · Haand at gjøre dette til Χstd: Du skal
CT, s. 202 , hvorledes det er lagt i Din · Haand at gjøre Dig Livet saa beqvemt, saa
Papir 263:3 møget til med kraftig · Haand at gribe ind i Husets hele Oeconomie, ingenlunde
2T43, s. 37 amme Gud, der, efter ved sin · Haand at have ført os gjennem Verden, drager
Brev 251 har det været mig fra Deres · Haand at modtage et Værk, hvilket jeg, hvis
AE, s. 548 ved aldrig at handle paa egen · Haand at skubbe alt Ansvar af sig – ret
JC, s. 18 Vederlag foreslog ham ved hans · Haand at spadsere op og ned af Gulvet. Dette
Brev 177 aaledes med kunstfærdig · Haand at strøe Roser paa Din Vei, hvad maaskee
LA, s. 39 r Opgaven) stor i med øvet · Haand at tegne det søgne Livs dagligdagse
NB5:27 samtidigen hørtes: Fader i Din · Haand befaler jeg min Aand« – det
Not1:9 / ( Luc: 23, 46: Fader i din · Haand befaler jeg min Aand; Joh: 18, 11. Skulde
NB12:198 aa vil den ogsaa holde sin · Haand beskærmende over os. Men lindrende vilde
4T43, s. 147 uretfærdigt Gods, og Din · Haand besmittet, hvad var da Gaven andet end
PS er om at faae Discipelen paa anden · Haand bestemt i Lighed med og i Forskjellighed
NB25:58 le Skabninger, som fra Guds · Haand bestemt til at være ulykkelig, eller
KG, s. 21 d, maaskee uden at den venstre · Haand blev vidende derom – men i Tankeløshed,
NB13:40 n: det betyder ham, enten er Din · Haand blevet lam ell. Baaden lystrer ikke Roret.
4T44, s. 363 liver det forvansket, i hans · Haand bliver det til det Modsatte. Det er sandt
HH:26 er jeg det af Dig .... den venstre · Haand bør ikke vide hvad den høier gjør,
NB22:6 Tag en Stok; Du holder den i Din · Haand den er lige; kast den i Vandet, og den
NB24:127 tør Du give mig Din · Haand derpaa« » Nei, det vil jeg
NB24:127 vil De give mig Deres · Haand derpaa« vilde han maaskee sige:
Oi5, s. 244 tør Du give mig Din · Haand derpaa?« » nei, Hr. Cancelliraad,
HH:8 Abraham, det var af hans egen · Haand det blev fordret, Isaaks Skjebne var med
Papir 245 Men det er desuagtet kun i Arons · Haand det bærer modne Frugter. / / Ueber Pasquille,
4T44, s. 379 sover, fuldkommer en venlig · Haand det Forvirrede og kun daarligt Begyndte,
G, s. 69 ge, eller som udstrakte jeg min · Haand efter en Skygge. Er hendes Liv da ikke
EE:191 Ungdom forgjæves udstrakte Din · Haand efter. / Men er Din Forventning rettet
NB13:84 ndighedens Skyld har i min · Haand ell. paa min Hat en Seddel, hvorpaa staaer:
IC, s. 118 mmen. » Men dersom din · Haand eller din Fod forarger dig, da hug den
CT, s. 73 ethvert Menneske er fra Guds · Haand en Original-Udgave. Vilde man nu beskylde
EE1, s. 245 , fordi han er fra Digterens · Haand en saa fuldendt Figur, at jeg troer, jeg
OL, note at den hidrører fra en anden · Haand end alt det øvrige.« / Kjøbenhavnspostens
CT, s. 90 e er til ham; lydigere i hans · Haand end den smidige Væxt i Gartnerens, lydigere
AE, s. 57 r, at en Erfaring paa anden · Haand endda lader sig høre. Gjennemtrænges
NB31:50 e det. At være Aand paa anden · Haand er at være aandløs. At være Christen
TTL, s. 415 tyrende seer, at Roret i hans · Haand er et Legetøi for Havet; han vidste
SLV, s. 170 Den, der vover sig paa egen · Haand er fortabt. Men det er mig et nyt Beviis
SLV, s. 103 men en Beslutning paa tredie · Haand er ingen Beslutning. I Forhold til saadanne
SLV, s. 336 t er udført. / 24. I hans · Haand er Kongers Hjerne som Vox i Smelteovnen,
NB11:183 ds-Forholdet fra første · Haand er man uberettiget til at være Undtagelse.
4T44, s. 304 Og vedblev Folket: men i Din · Haand er Staven mægtig; da maatte vel Moses
NB12:54 sten. Χstd. paa anden · Haand er Vrøvl; thi det er Χstd uden
NB31:50 and Sagen, at have det paa anden · Haand er: ikke at have det. At være Aand paa
NB31:50 s. At være Christen paa anden · Haand er: ikke at være Χsten. Den meest
JC l den Anden, blev den i den Andens · Haand et Sværd, der maatte dræbe den Første,
EE1, s. 162 endes visse Død. For hvis · Haand falder hun nu? For den Levendes eller den
NB20:112 e ved En, ikke rører en · Haand for at afværge, ikke flytter en Fod
JJ:217 vader ud, med Kikkerten i den ene · Haand for at faae Øie paa det, da Havets Bevægelse
Papir 254 har et Partinavn paa rede · Haand for den, der nærmer sig lidt til en
Brev 168 fulgte med det fra Forfatterens · Haand for mig bestemte Exemplar af Deres sidste
EE1, s. 401 nster, alle Piger Haand i · Haand foran, alle Karle bagefter, eller i et
PS, s. 288 aalet om Discipelen paa anden · Haand forvandlet til et ganske andet Spørgsmaal,
LA, s. 102 Væsentlighed paa første · Haand fra Gud. Da vil det hedde: » see
NB31:18 gang lever en Discipel paa 127de · Haand fra hiin første Discipels Discipel paa
EE:43 st ved den Tanke, at Du var i hans · Haand fra hvem denne Salighed kom; da har Du
NB:71 n Smule Du kan faae paa anden · Haand fra mig. Her er en ung Pige. Hun ønsker
EE:174 Du end stundom at drage din · Haand fra os O saa vide vi jo dog, at Du kun
2T43, s. 41 t stundom, at Du drager Din · Haand fra os, o! da vide vi jo, at det kun er
Papir 413 mmes; thi Ønsket er i min · Haand føieligere end Alt. Altsaa en Elsket
BB:7 dgave af F:, som fra Digterens · Haand først blev færdig 1831; men maa nøies
EE2, s. 81 ge, som man kan lade paa egen · Haand gaae paa Torvet, en nemfingret Stuepige,
OTA, s. 168 lot ikke dette Ene, ved dets · Haand gaaer Du tryg selv i Fare, selv i Livsfare
Brev 35 il Fredriksberg, men ved hans · Haand gik op og ned af Gulvet – til Fredriksberg.
2T43, s. 49 r, at som Guds almægtige · Haand gjorde Alt godt, saa gjør han, Lysenes
NB35:5 un Manden har fra Styrelsens · Haand Haardførhed til at kunne bære et
LF, s. 42 engeste Forstand fra første · Haand har Det, hvori den underviser – den
AA:40 rne nøie, paa anden ell. tredie · Haand har faaet Noget at vide af den Magister,
NB9:20 irakler, Gud som holder Alt i sin · Haand har i ethvert Øieblik Muligheder i Overflod.
AA:4 Fredensborg. Paa den høire · Haand har man bestandig Skov, afvexlende Bøge
IC, s. 112 Men at Den hvis almægtige · Haand havde gjort Tegn og Under, at han nu staaer
4T44, s. 318 Angst ligesom Den, der i sin · Haand havde holdt og spøget med det dræbende
NB31:128 eligt det er at ville paa anden · Haand have et Forhold til ham ɔ: selv bringe
EE1, s. 407 et Menneske, der med usikker · Haand henkastede enkelte Træk til en Tegning,
CT, s. 307 adant Øieblik, med den ene · Haand holdt paa os. Og saaledes formaste vi os
EE1, s. 306 e Speilet og mig en høire · Haand hvid og vel formet som en Antik, uden nogen
SD, s. 132 en ikke oprindeligt fra Guds · Haand i det rette Forhold, kunde han heller ikke
Brev 84 Tag min Haand, Tag min · Haand i dette Bryst boer Ærlighed. / Hils
SLV, s. 275 g høflig Fornemhed hendes · Haand i Forbigaaende og ilede ind i Salen, hvor
DD:208 træbe at isolere, men ved · Haand i Haand at arbeide gjøre Realisation
EE1, s. 401 andet Mønster, alle Piger · Haand i Haand foran, alle Karle bagefter, eller
BI, s. 331 um gik den poetiske Udvikling · Haand i Haand med den givne Virkelighed, men
EE1, s. 401 rst kommer Bønderpigerne, · Haand i Haand med deres Kjærester, eller i
Brev 317 har Inderlighed, og gaaer · Haand i Haand med hiint hvorfor Hovmod kom̄er
Oi7, s. 298 d Livet og ved denne Comedie; · Haand i Haand med Jordemødrene ere de behjælpelige
Papir 254 at den paa en Maade gaaer · Haand i Haand med Kjøbenhavnsposten. Eller
EE2, s. 132 tilbøielige til at arbeide · Haand i Haand med mig, ved at ville besidde mine
Papir 254 Den sande Handlen gaaer · Haand i Haand med rolig Circumspection. De have
BI, s. 299 f Prophetens. Propheten gaaer · Haand i Haand med sin Samtid, og fra dette Standpunkt
BB:7.c H: t: Digtet) som den, der gaaer · Haand i Haand med Vorherre, som ikke er andet
BI, s. 286 nem Livet, den Tid, der selv, · Haand i Haand og Arm i Arm ( ligesom reisende
F, s. 485 turen og Journalistiken arbeide · Haand i Haand, o! da vil Danmarks Fremtid staae
NB22:43 lt under ham, desto mere har han · Haand i Hanke med Alt. / Men i strengeste Forstand
NB6:44 n er Intet. Paa den Maade har Gud · Haand i Hanke med de Andre. / Saalænge Mskene
BI, s. 254 skaffen for ret at kunne faae · Haand i Hanke med dem, saa er det vist umuligt
EE2, s. 82 vanskeligt, egentlig at faae · Haand i Hanke med Dig som i alle andre, Du har
SFV, s. 66 n Saadans vita ante acta har · Haand i Hanke med ham, at det just derved kan
BOA, s. 120 er desuden endnu ikke ret har · Haand i Hanke med Stats-Kirken, da han er en
IC, s. 97 re med, have en lille Smule · Haand i Hanke med Verdens-Udviklingen, eller
PS / § 1 / / Discipelen paa anden · Haand i sin Forskjellighed fra sig selv /
BA s Virkelighed holder Frihedens ene · Haand i sin isnende Høire ligesom Commandanten,
SLV, s. 135 vor Commandanten holder hans · Haand i sin, medens Don Juan vrider sig i Fortvivlelse,
G, s. 62 Don Juan fra Commandanten, hvis · Haand ikke er mere kold end den Forstandighed,
EE:183.d Lov med Rette, at den høiere · Haand ikke veed hvad den venstre gjør. –
Not5:12 Skygge – den høire · Haand ikke veed, hvad den venstre gjør –
2T44, s. 212 den ønskende Qvist i sin · Haand indtil den er bleven en vissen Green, og
LA, s. 85 er vil have billigt paa anden · Haand istedenfor det Høieste, der kjøbes
NB:69 agten, der med sin vældige · Haand kan tage saa svært paa Verden, tillige
Papir 115:1 rhelligste, hvor ingen fremmed · Haand kan trænge ind. / Jan. 36. / Modgang
LP, s. 45 heel og holden, at den fra min · Haand kunde ligge færdig til Optagelse i et
2T44, s. 215 der nu kun med skjælvende · Haand kunde omslutte, hvad han havde tørstet
KG, s. 355 digt ydmygere at gjøre den · Haand lettere og smidigere i Leddet, den Haand,
NB20:23 enne Gud styrer Alt, i hans · Haand ligger det, om det skal gaae mig vel eller
NB6:44 m alle. Det er mig; jeg er i Guds · Haand lutter Angest, Frygt og Bæven. Saa udruster
NB28:32 sk. gjøre; men paa anden · Haand maa jeg for ingen Priis tillade at det
PS, s. 270 e være saaledes, den anden · Haand maatte være Guden selv, og i saa Fald
BI, s. 331 en poetiske Udvikling Haand i · Haand med den givne Virkelighed, men nu gjelder
EE1, s. 401 er Bønderpigerne, Haand i · Haand med deres Kjærester, eller i et andet
EE1, s. 380 gik derfra, trykkede hun min · Haand med en ualmindelig Lidenskab. Hun har formodentlig
Papir 98 ger et Vaaben, som forestiller en · Haand med et Øie midt i, for dermed at betegne,
Brev 317 erlighed, og gaaer Haand i · Haand med hiint hvorfor Hovmod kom̄er tilsyne;
Oi7, s. 298 og ved denne Comedie; Haand i · Haand med Jordemødrene ere de behjælpelige
Papir 254 paa en Maade gaaer Haand i · Haand med Kjøbenhavnsposten. Eller skulde
EE2, s. 132 ielige til at arbeide Haand i · Haand med mig, ved at ville besidde mine Erobringer.
Papir 254 ande Handlen gaaer Haand i · Haand med rolig Circumspection. De have vist
BI, s. 299 tens. Propheten gaaer Haand i · Haand med sin Samtid, og fra dette Standpunkt
BA mmandanten, gestikulerer den anden · Haand med Skuffelsen og Bedraget og Blendværkets
4T43, s. 121 g al fuldkommen Gave af Guds · Haand med Taknemlighed; men dog var hans Taknemlighed
BB:7.c igtet) som den, der gaaer Haand i · Haand med Vorherre, som ikke er andet end den
SLV, s. 99 dmagt, den bliver dog i hans · Haand mere eller mindre et Tiggerbrev, han bliver
KG, s. 342 g, saa forglemme min høire · Haand mig; min Tunge hænge ved min Gane, naar
OTA, s. 241 igt paa Partie, eller er Din · Haand mod Alle og Alles mod Din? Ønsker Du
SLV, s. 115 s Udtryk for, at man af Guds · Haand modtager den Elskede. Saasnart Gud er for
2T44, s. 183 n Læser, som med høire · Haand modtager hvad der bydes med den høire;
SFV, note min Læser, som med høire · Haand modtager hvad der bydes med Høire. /
NB31:50 det om man har den fra første · Haand noget Andet, ofte noget ganske Ligegyldigt,
PS le om en Discipel paa 5te, paa 7de · Haand o. s. v.; men hvis der nu end for at føie
BI, s. 286 t, den Tid, der selv, Haand i · Haand og Arm i Arm ( ligesom reisende Haandværkssvende
SLV, s. 32 t! Hvo har holdt Lampen i sin · Haand og dog ikke følt Vellystens Besvimelse,
TS, s. 65 hans Børn. Det aad af hans · Haand og drak af hans Bæger, og det var som
EE1, s. 302 neste Lam, det aad af hendes · Haand og drak af hendes Bæger. Du var den
CT, s. 270 lens tykke Mure, lænket om · Haand og Fod, naglet til Væggen, er saaledes
NB:16 dog kunde komme i en Uvedkommendes · Haand og forstyrre hende, nu da Alt forsaavidt
2T43, s. 51 es med Taknemlighed af Guds · Haand og fra Gud kommer al god og al fuldkommen
Papir 306 sig under Guds vældige · Haand og glad taaler, at en Apostel er som en
EE:174 udstrækker den din vældige · Haand og griber de Vise i deres Daarskab, Du
2T43, s. 41 kker den, Din vældige · Haand og griber de Vise i deres Daarskab; Du
SLV, s. 33 dt hvad der er Vinkende i sin · Haand og ikke lært at have Haandledet smidigt
IC, s. 110 n sidde hos Kraftens høire · Haand og komme i Himlens Skyer« –
BI, s. 226 orsøg paa at gaae paa egen · Haand og leve hen som Privatmand. Og naar Professor
HH:14 sk:, var Manges Skjebne lagt i vor · Haand og Mange maaskee misundelig skuede op til
CC:18 t Individs Pande, paa tyvende · Haand og meget mere, – hvormeget Sandt
SLV, s. 54 fusioner jeg ved den Elskedes · Haand og min underdanige Tjenstiver skulde opleve;
HH:13 lage: / / der er ei Grund / i · Haand og Mund / hvorpaa man nu kan bygge /
SLV, s. 210 jeg spottet den eller brugt · Haand og Mund til at gjøre den latterlig,
CT, s. 27 der hver Dag oplader sin milde · Haand og mætter alt hvad som lever –
CT, s. 232 der, da oplader han sin milde · Haand og mætter Alt hvad som lever med Velsignelse.
OTA, s. 272 , han, som oplader sin milde · Haand og mætter Alt hvad som lever med Velsignelse.
EE:174 ae. Du oplader den din milde · Haand og mætter Alt, hvad som lever med Velsignelse,
Not7:2 Du oplader den din milde · Haand og mætter Alt, hvad som lever, med Velsignelse.
2T43, s. 41 Du oplader den, Din milde · Haand og mætter Alt, hvad som lever, med Velsignelse.
Brev 128 for Leed gaa igjennem sin · Haand og nævne Navnet. / Din S. K. /
EE2, s. 282 ipper jeg ham rolig ud af min · Haand og overlader ham glad i hans Kones. Paa
SLV, s. 83 nde holder han et Papir i sin · Haand og raaber: » et Manuscript af Hr.
KG, s. 325 han greb ham ved den høire · Haand og reiste ham op. Men strax blev hans Been
SLV, s. 151 e at sige) ved sin Genius' s · Haand og seer over hiint ideelle Afbillede af
CT, s. 144 and holder det Timelige i sin · Haand og siger » jeg holder mig til det
2T43, s. 47 e Dig under Guds vældige · Haand og sønderknuset i Aanden sukkede: min
AA:35 losopherne give gjerne med den ene · Haand og tage med den Anden, saaledes fE Kant,
NB27:55 uden al egen Villie i Guds · Haand og til hans Raadighed, at han virkelig
CC:12 lianer, idet han trykkede min · Haand og tog selv Tilløb for at springe. –
Brev 248 ække mig en hjælpsom · Haand og ved en Understøttelse sætte mig
OTA, s. 404 ighedens Tanke ligesom i sin · Haand og veier paa den – men finder, at
EE:174 udstrækker den din vældige · Haand og Verdner forgaae. Du oplader den din
AE, s. 444 som Forestilling paa syttende · Haand om hvad det er at være for Gud. Fra
SLV, s. 196 en Ven, men til Den, i hvis · Haand Opfyldelsen er lagt, da er Stemmen ikke
NB24:81 er til Gud, at han vil holde sin · Haand over Eder, at I ikke faae Apostle igjen,
NB26:14 var dog Dig, der holdt Din · Haand over mig, at jeg ikke i Bekymringens lange
NB17:6 tyrelsen som altid holdt sin · Haand over mig. Noget har vel ogsaa hjulpet den
SLV, s. 238 an Creditor, der har Hals og · Haand over mit Liv! Og ikke at turde indfrie
SLV, s. 83 med Fingrene af den høire · Haand paa Bordet, han nynnede en Melodie, Visens
NB:215.c.a enten har Mod til at lægge · Haand paa C.M., ell. dog Mod til at tilstaae,
SFV, s. 88 nten har Mod til at lægge · Haand paa Cajus Marius, eller dog Mod til at
SFV, s. 88 t Soldat, der turde lægge · Haand paa Cajus Marius; dette var Sandheden.
NB:215 t Soldat, der turde lægge · Haand paa Cajus Marius; men blot en 3 a 4 Fruentimmer
AE, s. 573 faren vil lægge dialektisk · Haand paa dette Arbeide, men lade det staae som
CT, s. 92 Du skal derfor ikke lægge · Haand paa dette Dit Barn – Gud er ikke
EE1, s. 309 jeg kan tillige trykke Deres · Haand paa en intet mindre end godmodig Maade.
DD:208 at. / Præsident Lægger · Haand paa ham og fører ham bort. / v. S. da
CT, s. 299 g gjort, Du havde aldrig lagt · Haand paa Ham, eller deeltaget i Forhaanelsen
CT, s. 296 e mere frygte for at lægge · Haand paa Ham, snarere vel være nødsagede
3T43, s. 103 lv, der lagde sin vældige · Haand paa ham, som var han et Vredens Barn, og
TTL, s. 464 re ham, dersom Du lagde Din · Haand paa hans Skuldre og sagde: forklar Dig,
FB, s. 116 den lægge velsignende sin · Haand paa Isaak, men træt af Livet lægge
FB, s. 116 t af Livet lægge voldsom · Haand paa Isaak. Og det var Gud, der prøvede
FB, s. 107 Han stod stille, han lagde sin · Haand paa Isaaks Hoved til en Velsignelse, og
KG, s. 31 enneske formasteligt lægger · Haand paa sig selv, er dette da ikke just hans
CT, s. 194 Rædsel ligesom at lægge · Haand paa sin Fader!), nødsages til at antage,
Oi5, s. 243 Tør Du give mig Din · Haand paa, at det Du svoer var Sandhed?«
Oi5, s. 244 astor P., vil Du give mig Din · Haand paa, at det er Din Overbeviisning, eller
NB24:127 Vil Du give mig Din · Haand paa, at det er Sandhed Du har sagt.«
CT, s. 296 terne dog ikke turde lægge · Haand paa, fordi al Folket hang ved Ham; Han,
Not6:10 det nu er en, han paa egen · Haand paalægger sig, og han altsaa maa stride
SFV, s. 21 Pengene tilbage. Med venstre · Haand rakte jeg » Enten – Eller«
FF:182 n, der i en blind ( anonym) Mands · Haand rettes mod denne Enighed. / d. 12 Feb:
KG, s. 138 et Thronskifte, ja uden at en · Haand rører sig, at gjøre ethvert Menneske
NB13:16 ille Smule Hjælp fra min · Haand saa gaaer hun paa en Syetraad. / I Sandhed
NB:68 hed, at have Manges Skjebner i sin · Haand saa let kan forlede til den Feil-Slutning,
NB12:118 oldet til sig, og jeg er i hans · Haand saa svag, fordi jeg i ethvert Øieblik,
Papir 554 hvert Msk. er af Skaberens · Haand saaledes en Forskjellighed, at hvis han
Brev 168 ge Hr Professor! / At den samme · Haand saarer og læger, har jeg sandet ved
NB31:50 er det at have det paa første · Haand Sagen, at have det paa anden Haand er:
NB31:138 eg med det nye Testamente i min · Haand sagt: paa den Maade som man nu er Christen,
Brev 152 ind har fremtryllet, medens Din · Haand sindrigt dannede af Perler synlige Billeder,
NB14:9 ke i Evangeliet » Din · Haand skal ikke ihjelslaae« men »
EE:87 efter Χsti Bud: den høiere · Haand skal ikke vide hvad den venstre gjør.
DS, s. 242 Konge blegnede, da en usynlig · Haand skrev paa Væggen: Du er veiet og fundet
AE, s. 524 . Hvis en Forelsket paa anden · Haand skulde modtage Visheden om, at den Elskede,
2T44, s. 215 stet efter, fordi det i hans · Haand skulde været en Nøgle til Alt! Hvad
FQA, s. 10 v. træde i Stedet; af Evas · Haand skulle vi modtage Kundskabens Æble.
EE2, s. 41 ad Flydebroen, jage snart en · Haand snart en Fod i Vandet, synes, at det snart
NB21:69 an maa være i Styrelsens · Haand som den stækkede Fugl, Lokkefuglen,
JJ:414.a der af, modtagende Alt af hans · Haand som en god og en fuldkommen Gave forsmaaende,
2T43, s. 51 igelse modtaget den af hans · Haand som en god og en fuldkommen Gave? Har Du
4T44, s. 358 ede Dom ved sig selv af Guds · Haand som en Gudsdom, men lod Menneskene tage
EE2, s. 228 hvad jeg har modtaget af Guds · Haand som en Naadegave. Jeg jager ikke Sorgen
G, s. 72 erte. Og paa hvem laae vel Guds · Haand som paa Job! Men citere ham – det
Brev 177 som Du med kunstfærdig · Haand strøer Roser for min Fod, hvad maaskee
Brev 268 todidact, han har paa egen · Haand studeret den politiske Stokfisk. Derimod
KG, s. 354 ed til Maaned at gjøre den · Haand stærkere og stærkere, der strammer
NB4:78 o til Gud vil jeg hellere af hans · Haand tage, hvad det saa end er, end det behagelige
Brev 148 gt, med hvor megen Glæde min · Haand tegner ethvert Bogstav, dersom Du kunde
CT, s. 307 tsaa virkeligen slet ikke sin · Haand til Andet, eller som havde han ikke to
PS, s. 239 an en enkelt Gang udrakte sin · Haand til at byde, saa det skeer, og jeg da vilde
IC, s. 18 , for hver Gang Du udrakte Din · Haand til at gjøre Tegn og Under, og for hver
Papir 134 rved blev et Redskab i Skjebnens · Haand til at ødelægge hans egen Familie
NB31:128 r vil have et Forhold paa anden · Haand til Gud paa den Maade ikke føres paa
LP, s. 29 te philosophiske Muursteen fra · Haand til Haand, og ved hans Udtræden af denne
CT, s. 296 dsagede til at holde Folkets · Haand tilbage, at det dog kan faae Udseende af,
BI det ikke virkelig om end paa anden · Haand tilhører ham selv; men deraf kan man
BOA, s. 252 pdragelse, med Bibelen i sin · Haand tiltræder sin Virksomhed som Geistlig;
FB, s. 118 og urandsagelige Villie, hans · Haand tog det. Ikke saaledes med Abraham. Ham
CT, s. 307 tryk om, at Gud lægger sin · Haand tungt paa os, som brugte han altsaa virkeligen
Not7:45 iere og høiere, jeg rakte min · Haand ud og hun stod paa den, og slog med Vingerne,
EE2, s. 112 fryder sig ved at stikke sin · Haand ud og lade det forsvinde Stykke for Stykke;
4T43, s. 149 nkelighed, som den venstre · Haand udfinder, naar den høire beraadfører
4T43, s. 136 rte bevæget og riigt, Din · Haand udrakt til at gribe al god og al fuldkommen
EE:92 sklige Standpunkt skriver paa egen · Haand usikkert og vaklende, det christelige skriver
TSA, s. 61 rnes Ugudelighed i Styrelsens · Haand var Betingelsen for, at denne Rædsel
SLV, s. 79 mmandostav, der i Constantins · Haand var elastisk som en Ønskeqvist, berørte
EE1, s. 39 trykket ned i Øinene; hans · Haand var skjult af en Handske uden Fingre, Fingrene
NB11:122 nden i den høiere Magts · Haand ved mit Tungsind og min Syndsbevidsthed.
2T44, s. 222 Anna tjente en Anden, i hvis · Haand vel Opfyldelsen laae som enhver Forventnings
G, s. 63 Menneske for at skrive; thi min · Haand vilde ryste af Forfærdelse. Har De seet
NB11:169 / Bøn. / / Af Din · Haand ville vi modtage Alt. Er det Ære og
EE:174 ug. 39. / Fader i Himlene! Af Din · Haand ville vi tage Alt. Du udstrækker den
Brev 243 er en Anbefaling fra Deres · Haand værd, og om De tør og vil paatage
IC, s. 18 ver Gang Du uden at røre en · Haand værgeløs leed Menneskenes Modstand
DS, s. 221 og har alle Muligheder i sin · Haand! O, Misforstaaelsens Sjele-Qval! Og han
LF, s. 9 den bydes med høire · Haand« – i Modsætning til Pseudonymen,
EE1, s. 36 man i Skyerne en hjælpsom · Haand«, saaledes talede Hans Velærværdighed
KG, s. 197 gget Redskab, Du holder i Din · Haand«: mon han ikke et Øieblik vilde blive
AE, s. 194 ipelen paa første og anden · Haand), og i første Deel af denne Bog, udført
Brev 68 ilosophens ultrakunstneriske · Haand, / Som til at fattes, fordrer tidt en Aand
NB4:41 ge alle Verdens Herligheder i Din · Haand, Alt Alt, dertil Skjebnernes Føielighed
NB11:201 at mærke, ikke paa egen · Haand, altid takkende, og altid betragtende det
Brev 268 Men han har ingen venstre · Haand, altsaa har han ved at gifte sig bortgivet
EE2, s. 65 Alteret rækker en Mand sin · Haand, ansees for ufuldkomnere end disse Heltinder
NB30:15 aa umiddelbart i Styrelsens · Haand, at de hvert Secund kunne komme til at føle
OTA, s. 365 og alle Dine Skjebner i sin · Haand, at han er tvetydig, at hans Kjærlighed
Not6:22 at vide fra en meget sikker · Haand, at han intetsteds har været saa fornøiet
Not15:15 t holde dette yndige Barn i sin · Haand, at kunne fortrylle hende Livet, at see
EE1, s. 338 fristes til at gribe hendes · Haand, at omfavne den hele Pige, at skjule hende
AE, s. 428 ange Menneskers Skjebne i sin · Haand, at omskabe Verden og saa bestandigt forstaae,
PS spørge om en Discipel paa anden · Haand, da dette Forhold vel ofte maa have gjentaget
EE:148 snart under Vandet, altid i Guds · Haand, da harpunerer jeg vel stundom et Sø-Monstrum,
PS, s. 266 kelse udstrækker Almagtens · Haand, da skal Den, der forbauset gaber herpaa,
FB, s. 151 kræve Straffen af Faderens · Haand, da skal Faderen heltemodigen glemme, at
PS, s. 270 an ikke modtage den paa anden · Haand, da, hvis dette skulde være saaledes,
3T44, s. 262 , at det var en Fugl i deres · Haand, de havde fanget, en Fugl, der vilde til
NB11:176 vilde vælge den venstre · Haand, den bestandige Stræben. Men Uret havde
SLV, s. 325 dringen blomstrer ikke i min · Haand, den er som en Dom over mit Hoved eller
CT, s. 49 Nei den har Sit fra første · Haand, den skyder den fornøieligste Gjenvei;
Brev 5 skeqvist, som jeg holder i min · Haand, der et Øieblik var visnet, blomstrer
2T43, s. 24 var nu blevet fattigt; hans · Haand, der forhen var saa villig til at hjælpe,
4T43, s. 149 thi det var jo en usynlig · Haand, der gav den – dette var Din Haand;
4T44, s. 340 myghed under Guds vældige · Haand, der gjør ham feig; Ingen skal frygte
3T43, s. 100 n i Overeensstemmelse, ingen · Haand, der greb styrende ind. Hvorledes end et
SLV, s. 340 or væsentligen kun i Dens · Haand, der har en aldeles tilsvarende Pathos.
KG, s. 273 e, ingen klodderagtig Fuskers · Haand, der holder paa ham, saa lidet som det falder
EE2, s. 16 rt Hest, men seer ogsaa den · Haand, der holder Tømmen, seer svære Skjebners
4T43, s. 125 n. Eller seer Den alene Guds · Haand, der seer, at han giver, eller ikke ogsaa
SLV, s. 218 Forarmede falder i Aagrerens · Haand, der tilsidst hjælper ham i Fangenskab
Papir 254 i en djærv Redacteur en · Haand, der vil forhindre enhver Art Excentricitet.
AE, s. 60 tere den Saugende gjør sin · Haand, desto bedre gaaer Saugen. Vil En trykke
EE:92.a / thi hvad Msk. gjør paa egen · Haand, det bliver dog aldrig mere end Figenblade.
BB:7.c n lader sig see som Middel i Guds · Haand, det dog ikke er det paa Djævelens om
4T43, s. 149 Haand; og der er en usynlig · Haand, det er Din Overbeviisning, der vil i Sandhed
SD, s. 132 igesom slipper det ud af sin · Haand, det er, idet Forholdet forholder sig til
NB32:146 af at falde for Χsthedens · Haand, det havde man ikke Frimodighed til. /
EE1, s. 148 at falde i den levende Guds · Haand, det kunde man sige om den græske Tragedie.
BOA, s. 151 n er det som jeg holder i min · Haand, eller det Blækhuus, hvori jeg dypper
4T44, s. 301 eg i uforklarede Stemningers · Haand, eller rettere i Verdens Haand, fordi hans
KG, s. 197 ente at holde en Blomst i sin · Haand, en Blomst, som han halvt forfængeligt,
EE2, s. 63 n Elskede som en Gave af Guds · Haand, end at have undertvunget al Verden for
EE1, s. 356 ring, item anholde om hendes · Haand, endnu mindre end hvis hun lyttede til min
AE, s. 494 ke, der veed Noget paa tredie · Haand, er ubetinget comisk i Qvalitet af Elskerinde,
EE1, s. 208 r jeg? Intet! et Leer i hans · Haand, et Sidebeen, hvoraf han dannede mig! Hvad
SD, s. 185 Hjælperens« · Haand, for hvem Alt er muligt, eller blot det
4T44, s. 301 and, eller rettere i Verdens · Haand, fordi hans Sjæls Bevægelse er i Forhold
AE, s. 527 en paa første og paa anden · Haand, fordi vi i Forhold til Paradoxet og det
EE2, s. 58 endes Mine. Du trykker hendes · Haand, forlader hende for atter at møde hende
NB11:107 de som have det paa anden · Haand, forringe det. Men skal man dog ikke elske
NB30:26 skulde ganske gaae paa egen · Haand, ganske overladt til sig selv, i et Land,
NB27:71 e denne Forstaaelse af Guds · Haand, glad for min egen Skyld men ogsaa glad
SLV, s. 100 jeg fra en meget paalidelig · Haand, han blev det Morgenen efter Brylluppet.
NB18:51 være som et Intet i hans · Haand, han der dog evigt er og bliver Kjerlighed,
2T44, s. 205 d Evighedens Rige ud af hans · Haand, han dog idetmindste vilde anstrænge
4T44, s. 340 il Ridder med sin vældige · Haand, han er og bliver i sin dybeste Sjel feig,
NB4:24 anker som Vandbække i sin · Haand, han kan sagtens, hvis det behager ham,
EE1, s. 198 kke. Han anholdt ikke om min · Haand, han rakte mig sin, jeg greb den, han saae
KG, s. 169 ede, men han rørte ikke en · Haand, han stod rolig og saae til, dog nei han
Brev 244 il at handle lidt paa egen · Haand, har han i den Grad gjort sig uundværlig
GU, s. 330 om Mulighed i sin almægtige · Haand, har i ethvert Øieblik Alt i Beredskab,
EE1, s. 306 fjerde, hun holder den i sin · Haand, hendes Øie bøier sig atter ned, hun
NB6:70 ven ydmyger sig under Guds · Haand, henstiller Alt til Gud ( fordi hele dens
Brev 177 ælpe mig med en kunstig · Haand, hjælpe mig med hvad Andre have produceret:
BI, s. 110 tyde den, at tage med den ene · Haand, hvad der gives med den anden, at besidde
PS, s. 302 maal om en Discipel paa anden · Haand, hvad jo paa anden Dansk vil sige saa meget
Brev 31 rglemmelige vennehulde Moders · Haand, hvilken Gave, navnligen iaar, kommer os
KG, s. 185 iges om Begeistring paa anden · Haand, hør det ikke, at Du ikke ogsaa paa en
EE1 s som de ere udgangne fra Mozarts · Haand, høre til opera seria. Betragter man
BI, s. 124 n dog tog igjen med den anden · Haand, idet den opfattede Kjærlighed negativt
AE, s. 386 som jeg holder Pæren i min · Haand, idet jeg gjør Byttet. Lommeprokuratorer
Papir 180 omandanten slipper D. Juans · Haand, idet Kampen mell. de stridende Magter paa
IC, s. 47 holder alle Muligheder i sin · Haand, ifører sig den ringe Tjeners Skikkelse,
KG, s. 157 tus, der holdt hans Liv i sin · Haand, ikke har eet Ord at svare – han spørger
Not8:36 mygede Dig under Guds vældige · Haand, ikke klagede, ikke fulgte Verdens vise
KG, s. 149 en Fugl, Du slipper ud af Din · Haand, ikke Pilen fra den slappede Buestreng,
EE2, s. 272 lad vil jeg tage Kalken i min · Haand, ikke som ved en festlig Leilighed udtømmer
4T44, s. 309 vilde være glad paa egen · Haand, ingen Beskæmmelse følte ved, at Menneskene
EE2, s. 23 l ved at betroe Alt i Guds · Haand, istedetfor at skyde denne Gjenvei, foretrækker
OTA, s. 168 ryg, som Barnet ved Moderens · Haand, ja tryggere, thi Barnet kjender end ikke
2T43, s. 53 gende og modtog Alt af Guds · Haand, ja! hvorledes skulde han da kunne modtage
EE1, s. 369 sig atter. Jeg tager hendes · Haand, jeg fuldstændiggjør hendes Tanke,
SLV, s. 210 Straf. Jeg tager den af Guds · Haand, jeg har fortjent den. I min Ungdom har
NB20:161 nu er Sagen befalet i Guds · Haand, jeg har sluppet den. / Gud veed, jeg vilde
NB28:32 e deres Χstd. paa 17de · Haand, just derfor er det jo min Opgave, at arbeide
DS, s. 220 holder alle Muligheder i sin · Haand, kan blive lige hvad han vil. Det er som
EE:43.a ge Nationer under sin vældige · Haand, kun at vi hæve os til ham i sand Andagt,
Brev 177 at have en kunstfærdig · Haand, maa hjælpe mig med en kunstig Haand,
KG, s. 355 re og smidigere i Leddet, den · Haand, med hvilken der hvert Secund, hvis fornødent
BI, s. 235 , nødig slap dem ud af sin · Haand, medens hans Øie aldrig tabte dem af
BA, s. 403 g Lande under hans vældige · Haand, medens Menneskene troede at skue et Eventyr,
KG, s. 329 t kan jeg falde for en Andens · Haand, men aandeligt er der kun Een, som kan dræbe
4T44, s. 331 gode Forsæt sin trofaste · Haand, men der var endnu een Vanskelighed tilbage;
Brev 84 lder mit Liv digterisk i min · Haand, men deraf følger ogsaa, at det ikke
KG, s. 166 var det ham, der trykkede Din · Haand, men det var tvivlsomt, om hvorvidt han
JJ:86 n gav sin Lære med den høire · Haand, men hans Tilhørere modtoge den med den
2T44, s. 222 ngs Opfyldelse ligger i hans · Haand, men hun modtog ingen Oplysning; og medens
BOA, s. 263 de ligesom holde den i deres · Haand, men hvad den egentligen er, derom ere de
EE1, s. 36 Det var vel ikke egentlig en · Haand, men ligesom en Arm, der strakte sig ud
HH:29 o ikke altid ved Faderens høire · Haand, men naar Farer true, da reiser han sig,
NB12:118 mig. Saaret jeg fik, ved hendes · Haand, men styret af min, var og maatte blive
NB30:51.b den er nu engang, fra Naturens · Haand, mere bundet i Kjøns-Forholdet end Manden
EE2, s. 163 øste den, der falder i Din · Haand, naar det hænger saaledes sammen med
SLV, s. 165 , at Lykken blev lagt i hans · Haand, naar han er saaledes; thi afsindig behøver
SLV, s. 93 der kun skriver en maadelig · Haand, naar han seer sit eget Manuscript udført
BOA, s. 137 gesom Sløven i Kokkepigens · Haand, naar hun rører i Røret. Forsaavidt
EE1, s. 338 til Afsked rækker mig sin · Haand, naar jeg holder den i min, stundom falder
Brev 134 mmerne ligge ustrammede i min · Haand, Naturen vaagner, hvert Træ bøier
NB23:51 han holdt en Kikkert i sin · Haand, nu satte han Kikkerten for Øiet, nu
JJ:99 været viet til den ved venstre · Haand, nu vies jeg til den ved høire. Naar
2T43, s. 41 r ovenfra / Bøn / Af Din · Haand, o Gud! ville vi modtage Alt; Du udstrækker
F, s. 485 Journalistiken arbeide Haand i · Haand, o! da vil Danmarks Fremtid staae lysende
SLV, s. 327 rt, ikke Udbytte paa anden · Haand, og at den ikke kan blive nogen snaksom
Not5:16 myge maa modtage den af din · Haand, og at Du vil give os Kraft til at bære
Brev 132 knugede han dem fast i sin · Haand, og de døde, men en Draabe blev der tilbage,
BI, note rdet lade Socrates gaae paa egen · Haand, og derfor bestandig er tilrede med at indskjærpe,
AE, s. 228 lader sig referere paa anden · Haand, og derfor ikke paa saa nem en Maade som
SLV, s. 415 Virkelighedens men for Guds · Haand, og derfor opreist. Religieust talt maatte
EE1, s. 156 r Meget der er lagt i hendes · Haand, og dette giver hende den overnaturlige
NB35:5 r Fruentimmer, høist paa anden · Haand, og for Børn umuligt. / Dette er mit
FB, s. 107 ngen op og gik med ham ved sin · Haand, og hans Ord vare fulde af Trøst og Formaning.
Not8:8 ell. at føle, at man er i Guds · Haand, og ikke evig og altid snige sig omkring
AE, s. 386 jeg aldrig havt Perlen i min · Haand, og jeg saa forlader Huus og Hjem, opgiver
Not6:8 engang bleven for varm i min · Haand, og min Lyst staaer til de tydske Landeveie«.
JJ:372 gt. Ammen holdt en Blomst i sin · Haand, og nu maatte alle samtlige allerunderdanigst
NB15:75 m leve paa anden, og tiende · Haand, og Resultat-Jægere, og feige og blødagtige
NB21:69 aa han være i Styrelsens · Haand, og saa er hans Forretning at sammenligne
NB27:16 get maatte tage Straffen af hans · Haand, og saaledes helbredes. / Men det er dog
KG, s. 195 ge, der have hans Liv i deres · Haand, og som i ham maae see en Urostifter –
LP, s. 29 phiske Muursteen fra Haand til · Haand, og ved hans Udtræden af denne Virksomhed
NB6:31 slipper Handlingen ud af min · Haand, overgiver jeg den og mig selv til Dig;
NB24:64 Majestæten skriver en daarlig · Haand, paa en Lap Papir o: D: – jo mere
Not1:7.t Tid anden gang udstrække sin · Haand, saa at han skal gribe Resten af sit Folk,
4T44, s. 379 en Kunstner, der leder dets · Haand, saa den Tegning, der vil til at forvirre
EE2, s. 51 æbne hviler sikkert i Guds · Haand, saa er dette visselig saare skjønt,
OTA, s. 177 d var et Redskab i Forsynets · Haand, saa han hjalp mange Lidende, medens den
CT, s. 235 ren, afhugger sin høire · Haand, saa han Intet formaaer at udrette –
NB2:257 ndt hvad der lykkes ved min · Haand, saa havde jeg ogsaa faaet Leilighed til
CT, s. 39 riig? Naar jeg Intet har i min · Haand, saa holder jeg ikke heller paa Noget; men
NB22:149 har offret sin Søn med egen · Haand, saa var hun dog villig dertil, glad beredt
SLV, s. 273 en, der holder en Stok i sin · Haand, saa vis paa, at han virkelig holder den
PS, s. 261 lde, som Discipelen paa anden · Haand, saaledes, at hvis vi ville urgere den historiske
BOA, s. 254 knemligt trykker Præstens · Haand, saligt døer i Troen paa Det, som Præsten
TTL, s. 449 Synet, seet Leen vakle i hans · Haand, seet Anelse om en Mineforandring i hans
EE1, s. 324 om nu ikke er sikker paa sin · Haand, sit Øie og sin Seir, ham vil jeg altid
4T44, s. 304 m den Stav, han holder i sin · Haand, skal være Almagtens Finger, eller den
Oi8, s. 358 ør sige, en Tegnepen i sin · Haand, skriver saa paa en lille Seddel »
KG, s. 269 nneske oprindeligen, fra Guds · Haand, smaalig? Nei! Smaalighed er Skabningens
NB10:200 jeg qua Forf. tage af Guds · Haand, som Alt – og personligt har jeg altid
KG, s. 149 ler noget Andet, ja endog den · Haand, som bortgiver det, maa være fri; thi
NB18:85 skam Dig ved at tage den · Haand, som denne Verdslighed vil række Dig.
EE1, s. 173 om en Slange snoer sig i vor · Haand, som en Løve forfærder os ved sit
JJ:243 oup des mains, at Guds vældige · Haand, som han lægger paa et Msk. for at ydmyge,
EE1, s. 399 Det er da et Vaaben i hendes · Haand, som hun svinger mod mig. Jeg har da den
SLV, s. 164 tveægget Sværd i hans · Haand, som ikke har noget Skjefte, uagtet han
SLV, s. 273 an virkelig holder den i sin · Haand, som jeg er vis paa, at der ikke er Tanke
CT, s. 39 men naar jeg holder Det i min · Haand, som løber bort mellem Fingrene, det
EE1, s. 239 e modtage en Artikel fra min · Haand, som om man mellem det unge Mandskab pegede
LP, s. 51 Omgivelser hedder den usynlige · Haand, som omformer Grundstoffet i dets Udvikling.
CT, s. 90 il, Intet i den Almægtiges · Haand, som skabte det af Intet; men hvad der,
SLV, s. 284 and, da er der dog en venlig · Haand, som understøtter hans Hoved, indtil
DS, s. 177 d og heel, strax fra første · Haand, strax som Du har forstaaet Noget. /
NB20:133 ine, at gaae ved sin Frelsers · Haand, styrket ved Aandens Vidnedsbyrd. /
DS, s. 236 er alt Godt af hans faderlige · Haand, søger Trøst hos ham i Livets Nød.
DS, s. 170 et er, som blot Redskab i hans · Haand, tabte for og frigjorte fra ethvert Hensyn,
Brev 84 gyndelsen.) » Tag min · Haand, Tag min Haand i dette Bryst boer Ærlighed.
CT, s. 308 s søge at gribe efter hans · Haand, thi den drager han tilbage, og negter sig
FB, s. 129 v at være viet til venstre · Haand, Troen er ydmyg nok til at forlange den
Papir 305:3 ryges af Guds vældige · Haand, udslettes som et mislykket Forsøg, og
KG, s. 197 t den Blomst, han holdt i sin · Haand, var ingen simpel eller almindelig Blomst,
SLV, s. 103 der gives en Poesi paa anden · Haand, veed jeg ikke, men en Beslutning paa tredie
NB3:48 emlighed tagende det af Guds · Haand, vinder Naade for ham. / / / Ak, ja je
NB32:127 d det nye Testamente i sin · Haand, vovende Alt og villig til at lide Alt siger:
PS, s. 289 smaal om Discipelen paa anden · Haand, væsentligt forstaaet, er et urigtigt
EE1, s. 397 hun er bestemt ude paa egen · Haand. – Der kommer min Tjener med Tørvebonden.
4T43, s. 149 god Gave – det er Guds · Haand. – Eller Du er villig til at give,
EE1, s. 416 den lille Fod; den nydelige · Haand. – Hver har Sit, og den Ene ikke det,
NB14:44.h t næsten et Tjenende i hans · Haand. – Men nu er Sagen egl. afgjort. Og
Papir 371:1 ne, dem har jeg paa rede · Haand. / # / Lykkelig i en vis Forstand Den, der
NB31:50 ørste Haand – paa anden · Haand. / / Sandseligt er Tingen Eet, det om man
G, s. 78 med nogen Forklaring paa anden · Haand. / At der gives en Deel Mennesker, der strax
NB2:249 tnok / Christus er Guds høire · Haand. / Dersom Christus vilde examinere os, da
JJ:243 i samme Øieblik Velsignelsens · Haand. / Det individuelle Livs Taushed er ligesom
EE2, s. 208 et absolut, af den evige Guds · Haand. / Hvad jeg her har fremsat er ikke Katheder-Viisdom,
SFV, s. 21 es Høire efter den venstre · Haand. / Jeg var for Gud enig med mig selv om,
NB6:27 ig selv, og tage Alt af hans · Haand. / Maaskee vil det saa netop vise sig, at
Brev 167 jeg har modtaget fra Deres · Haand. / Med Høiagtelse og Forbindtlighed /
LA, s. 100 for saa at parere paa hans · Haand. / Og da der nu i vor Tid, hvor der gjøres
AE, s. 245 Morskabslæsning fra samme · Haand. / Og saa kom endeligen mine Smuler; thi
NB31:128 at være forelsket paa anden · Haand. / Ogsaa paa en anden Maade sees hvor taabeligt
NB18:94 n overladt Alt i Styrelsens · Haand. / Om mig selv. / / Hvis der ved Siden af
NB5:123 ke have mere Tro end bag paa min · Haand. / Replik: ak, kun een Gang i et heelt Liv
JJ:333 her holder denne Stok i min · Haand. Ak! det er en daarlig Vished, som allerede
NB31:128 ed et Forhold til Gud paa anden · Haand. Da nemlig Gud er et Msk. det Allernærmeste,
3T44, s. 262 det er til, man holder i sin · Haand. De mærkede ikke, at denne timelige Forvisning
Brev 23 disse par Linier fra min egen · Haand. Der er, Gud skee Lov, ingen anden Aarsag,
KG, s. 277 være en Virkekraft i Guds · Haand. Deraf kommer det, at hans Virken ikke kan
EE1, s. 359 iftligt anholde om Cordelias · Haand. Det er jo den ordinaire Fremgangsmaade
NB6:33 kunde gjøre paa min egen · Haand. Det falder mig derfor lettere at udgive
Brev 84 olde dit Liv digterisk i din · Haand. Det har jeg hidtil gjort, og gjør det
LA, s. 85 kjøbes dyrt paa første · Haand. Det hjælper ikke at stifte Selskab paa
3T43, s. 89 ldt befale de Elskede i Guds · Haand. Det rører Hjertet at tale derom, ethvert
EE1, s. 362 blik sluppet hende ud af sin · Haand. Det var mig som var jeg Vidne til denne
BI, s. 253 altid 7 Raad, 7 Svar paa rede · Haand. Dette er jo en høi Grad af Positivitet.
2T43, s. 54 al fuldkommen Gave af Guds · Haand. Din Glæde blot ved Tanken derom var
3T43 er alle de gode Gaver i Din milde · Haand. Din Overflod er rigere, end at menneskelig
G, s. 28 i mit Ansigt. Han trykkede min · Haand. Efterat vi saaledes havde forstaaet hinanden,
AE, s. 386 ieblik holder Perlen i min · Haand. Er det maaskee en uægte Perle jeg er
G, s. 63 kun tillod mig at kysse hendes · Haand. Er hun mødig og tankefuld, hun der var
PS, s. 261 vi kalde Discipelen paa anden · Haand. Et historisk Udgangspunkt for sin evige
NB12:117 for, især naar det er i min · Haand. Han har selv saa smaat brugt det, men som
4T43, s. 167 andringsmanden en Stav i sin · Haand. Han negter ikke, at den er en Tyngde, og
CT, s. 43 men han tager den af Giverens · Haand. Han troer ( hvad enhver Christen troer,
EE2, s. 182 g holder Menneskers Liv i sin · Haand. Hans Sjæl er mat, kun Vittighed og Tankespil
Brev 159.2 maatte føres ved min · Haand. Hendes Forhold til mig i den sidste Tid
Not8:28 jeg ydmyger mig under Guds · Haand. Hver Gang en Slig Tanke falder mig ind
LA, s. 82 ions-Spil i en abstrakt Magts · Haand. Ligesom man beregner Diagonalen i Kræfternes
PS, s. 270 let Intet sagt om denne anden · Haand. Men faaer den Senere Betingelsen af Guden
BI, s. 301 blot bliver et Redskab i dens · Haand. Men for at den ironiske Formation skal
EE2, s. 294 en, men hun har den paa anden · Haand. Men fordi Qvinden saaledes forklarer Endeligheden,
Brev 268 ved en Vielse til venstre · Haand. Men han har ingen venstre Haand, altsaa
NB9:74 er denne Mulighed kun i Guds · Haand. Men hvis han saa vil, – og jeg har
KG, s. 91 re et Redskab i Styrelsens · Haand. Men som sagt, Enhver, der har stillet sig
AE il i Alvor at vælge den venstre · Haand. Men Systemet har ogsaa mere end hvad Gud
LP, s. 52 inene op, rørte den lille · Haand. Mon det var Tonerne, som drev Sjælen
DD:164.a asteskovl, Herren Alt har i sin · Haand. Nei min Tale skal være som den vilde
SLV, s. 196 s Fader og anholdt om hendes · Haand. Nu var enhver verdslig Delibereren, enhver
NB11:169 pot, vi modtage den af Din · Haand. O, at vi maatte med lige Tak og Glæde
NB27:78 han har alle de gode Gaver i sin · Haand. Og denne de gode Gavers Giver han er Msket
CT, s. 244 ae eller have Troen paa anden · Haand. Og derfor er det Dig tjenligt ret at forstaae,
LA, s. 103 live dem et Forhold paa anden · Haand. Og dog skulle de Ukjendelige ( i Forhold
FB, s. 118 var med Kniven lagt i Abrahams · Haand. Og han stod der, den gamle Mand med sit
HH:8 bne var med Kniven lagt i Abr: · Haand. Og han stod her aarle paa Bjerget han den
NB11:183 et Guds Forhold paa anden · Haand. Og naar man ikke har Guds-Forholdet fra
NB7:11 il Gud, befalende Alt i hans · Haand. Og see, saa var det ganske rigtigt. Det
Brev 253 enge udaf dens ene Ende i Deres · Haand. Ogsaa disse Penge gav De mig. Jeg tykkedes,
BOA, s. 264 ke Indtryk – paa anden · Haand. Saadanne Religieuse ere ikke et Haar bedre
Brev 87 igjen, og Pennen blomstrer i min · Haand. See Du nu, at Du klarer Dig ud af Dit Livs
EE1, s. 338 de den Fugl slippe ud af min · Haand. Taalmodighed – quod antea fuit impetus,
IC, s. 119 r ham, hans Øie eller hans · Haand. Ubetinget er det ikke hans Agt at give
NB11:152 tfor frisk væk paa egen · Haand. Undtagelserne ere de Syge, hvilke man foreskriver
PS, s. 301 r er ingen Discipel paa anden · Haand. Væsentligen seet, er den første og
Not9:1 lfart og Sidden ved høire · Haand. Weisse gjør opmærksom paa at der
EE1, s. 262 » som Ringen har paa · Haand.« / Lapierre melder en ny Fremmed. Man bliver
FB, s. 175 blive lykkelig ved en Andens · Haand.« Skade at dette Par Mennesker, der begge
NB7:38 , at han var som en Hammer i Guds · Haand: brug den saa længe Du vil, og vil Du
NB4:67 paa Evigheden anderledes paa rede · Haand: ja saa var jeg forlængst segnet. /
BOA, note d sin fremtidige Skjebne i sin · Haand: saa er der strax et enten – eller.
NB:93 at et Msk. kan falde for en Andens · Haand; aandeligt gjælder det, at et Msk. kun
BI, s. 249 ogsaa Midlet herimod paa rede · Haand; den lærer at give Grunde for Alt. Den
OTA, s. 322 r ikke udenfra og griber Din · Haand; den støtter ikke ved Dig som et kjærligt
4T44, s. 297 holder Manges Skjebne i sin · Haand; er det fordi hans Velvære betinger Utalliges;
NB11:169 i ville modtage den af Din · Haand; er det Forhaanelse og Spot, vi modtage
4T44, s. 304 avidt Underet skeer ved hans · Haand; i det næste Øieblik, ja i samme Øieblik
PS Bestemmelsen: Discipelen paa anden · Haand; med andre Ord, om det er rigtigt, at dele
4T43, s. 154 et Redskab i de Mægtiges · Haand; men hvis han nu ikke havde villet gjøre
Papir 33 r et udvalgt Redskab i Guddommens · Haand; men i det Øieblik, han indbilder sig,
PS, s. 297 t dog aabenbart fra første · Haand; og Den, der ikke har det fra Guden selv,
4T43, s. 149 av den – dette var Din · Haand; og der er en usynlig Haand, det er Din
NB5:90 or Gud i Idealets vældige · Haand; og saa Mskenes Modstand – og saa
PS, s. 299 Tale om en Discipel paa anden · Haand; thi den Troende ( og kun han er jo Discipelen)
SLV, s. 97 ge sig i at gaae paa egen · Haand; thi en løsreven Tanke, der vil være
KG, s. 329 , saa falder han for sin egen · Haand; thi legemligt og udvortes forstaaet kan
SLV, s. 330 som at vies til min venstre · Haand? Men jeg vil ikke finde mig deri, fordi
OTA, s. 142 ragtfulde Teppe dannet af een · Haand? Nei Verdens Ære er som dens Foragt en
PS, s. 297 smaal om Discipelen paa anden · Haand? Thi Den, der har, hvad han har, fra Guden
Papir 270 Dig under Guds vældige · Haand? Var det ikke saa? Og hvad vilde Du kalde
EE1, s. 200 den Art Blomster, og Du har · Haandarbeide for hele dit Liv. / Man har gjort den Bemærkning,
EE:139 da jeg læser hans sidste · Haandarbeide med politiske Ind- og Anfald. Det er kun
NB12:22 ydsk og Dansk samt Pianoforte og · Haandarbeide. Beviis for Duelighed saavel i Sprogene
PCS, s. 135 paa Svedens Aftørrelse en · Haandbevægelse, der bruger Haanden som en Redekam, til
Oi4, s. 220 ular, Ramse, officielt, af en · Haandbog eller af en Spilledaase. Ah! Det Officielle
NB23:63 eller dog saadan noget nær. / · Haandbog for Balloterende / Under denne Titel kunde
NB33:13 . Thi hvad er det n: T:? en · Haandbog for dem, der skulle offres. Hvilken Nederdrægtighed
Papir 323:2 kland endog har faaet en · Haandbog for Elskende). Dette har han saa rent glemt,
NB2:255 / Gudelig Parleur / eller / · Haandbog for Præster / indeholdende 500 Talemaader,
Papir 323:2 et ikke Cyprianus men en · Haandbog for Præster, som man i Tydskland endog
Oi2, s. 165 isk Curiosum, omtrent som en · Haandbog for Reisende i et bestemt Land, naar Alt
Oi2, s. 165 totalt forandret. En saadan · Haandbog har ikke mere Alvoren af at være for
Oi2, s. 165 hen ad Veien, læser man i · Haandbogen » her er det frygtelige Ulvesvælg,
Oi2, s. 165 gelige Caffee læser man i · Haandbogen » her er det, at en Røverbande
Oi2, s. 166 e derimod aldeles uforandret · Haandbogen for Christne, hvilke det bestandigt vil
Oi2, s. 165 ikke mere er Veiledningen ( · Haandbogen) for Christne! Hvor grusomt, medens Alt
NB10:140 hverken behøver Lexicon ell. · Haandbøger ell. eet eneste andet Msk for at forstaae
LA, s. 99 ge. I Tydskland har man endog · Haandbøger for Elskende, saa ender det vel med, at
SLV, s. 413 ommer maaskee ene og alene i · Haandbøger og i Foredrag af Mænd, som aldeles ikke
LA, s. 99 t med hinanden. I Alt har man · Haandbøger, og Dannelsen i Almindelighed bestaaer snart
LA, s. 99 mindre Indbegreb af saadanne · Haandbøgers Betragtninger, og man excellerer i Forhold
NB12:64 n, og saa garderet ved alle · haande Udflugter, naar det kommer til Stykket,
Papir 227 eftervise alt det Falske i alle · Haande Udtryk fE: der kunde gjøres Noget ud
TS, s. 40 ed, nærværende, lige ved · Haanden – dog følger det naturligviis
EE1, s. 294 t mig besvimet med Skuffen i · Haanden – en ond Samvittighed er dog istand
FQA, s. 10 Qvinden atter række Manden · Haanden – en Sommergjæk og Vinternar.
LF, s. 38 det ligesom tager Dig ved · Haanden – og gjør det ligesom den kjerlige
NB9:42 a kom han med Dronningen ved · Haanden – og jeg bukkede. Det var i Grunden
F, s. 473 entation gaaer frisk væk fra · Haanden – og til Hjertet, hvorfra den da
NB10:208 mmer over hele Europa i · Haanden – paa en Hyrekudsk! / O, hvor vi
AE, note ikke fik Visheden forud og paa · Haanden af en forsikkrende Philosoph eller en cautionerende
Not6:8 vævende; Faderen slog tilsidst · Haanden af ham, han vandrer til Tydskland og lever
NB11:84 vis ikke, saa kunde jo Gud slaae · Haanden af ham. / Saasnart det Religieuse kommer
AA:54 O men Du min Gud slaae Du ikke · Haanden af mig – lad mig leve og forbedre
Oi10, s. 404 gen bruger min Afmagt, slog · Haanden af mig og lod mig seile i min egen Sø.
DS, s. 181 , medens dog Menigheden leer i · Haanden af mig, og meget godt forstaaer Sammenhænget,
IC, s. 119 undgaae Forargelsen, saa hug · Haanden af, riv Øiet ud – lad Dig gilde
SLV, s. 18 nd, der har faaet haard Hud i · Haanden alene ved at slaae i Prædikestolen eller
Papir 252:3 Verden, han taber efter · Haanden alle msklige Tilbøiligheder, Affecter
EE1, s. 113 seer ham ikke med Kaarden i · Haanden at bane sig Vei gjennem Livets Vanskeligheder,
DS, s. 219 i, ikke er det vanskeligt med · Haanden at gribe og fastholde, hvad der ved sin
Not2:2 e befandtes de med en Kniv i · Haanden at holde hver sin Nabo om Næsen. –
AE, s. 440 mersvend altid have Noget ved · Haanden at pille med; Den der blot i Forelskelsens
NB14:113 thi Det, et Øieblik med · Haanden at skjule Stjernen, det er dog for lidt,
Brev 194 villige Alle række mig · Haanden dertil. Det Samme veed jeg ogsaa, at Du
NB13:84 or en Fuldstændigheds Skyld i · Haanden ell. paa Hatten have en Seddel, hvorpaa
CT, s. 175 aa nogen Maade kunde gjøre · Haanden eller Tanken usikker: han har som Konstner
Brev 157 men da jeg ikke har Andet ved · Haanden end det medfølgende Brev, saa haaber
EE1, s. 83 gen har intet andet Svar ved · Haanden end dette: hun er et Fruentimmer. Med Hensyn
CT, s. 144 ne Vanskeligheder. Een Fugl i · Haanden er bedre end ti paa Taget: lidt mindre
NB22:42 , Hjertet næsten banker, · Haanden er usikker, han maa flere Gange tælle
LP, note om maaskee har taget denne Bog i · Haanden for at adsprede Dig fra Tanker, som Du
Papir 430 der frelsende rækker ham · Haanden for at hjælpe ham til at ligne Forbilledet.
BOA, s. 277 e, ham maaskee ubevidst, ved · Haanden for at hjælpe ham ud af Forlegenheden.
CT, s. 92 See, Fuglen, den er strax ved · Haanden for at lyde Guds Villie; men langveis fra
CT, s. 150 Tab og Tabets Smerte, er ved · Haanden for at tilbyde den Lidende mere end Skadeserstatning.
SLV, s. 317 r at ville være strax ved · Haanden for at virke paa Andre, uden dog derfor
NB30:41 r faaet mig til at tage Pennen i · Haanden for en saadan Barnagtigheds Skyld); lad
EE:31 Ploven, – med Staven i · Haanden færdig til Vandring, og om der end laae
BI, note me Gud, der har ført Een ved · Haanden gjennem Livet, der i Døds-Øieblikket
LP, note t hedder: » med Hatten i · Haanden hilsede han høfligt til alle Sider.
NB26:6 ikke er Embedsmand, og under · Haanden holde sammen med det Numeriske mod mig.
AE, note om naar en Distrait griber med · Haanden i et Fad Spinat, der præsenteres af
AE, s. 221 er, eller giver det forud paa · Haanden i et Forord? Og hvorfor er Gud svigefuld?
BA, s. 360 behøver har han strax ved · Haanden i Kraft af sin almindelige Praxis, ligesom
SLV, s. 29 det omvendt. Derpaa stak han · Haanden i Lommen, tog et Cigarfoderal frem, udtog
BA, s. 426 hed ere vante til at leve fra · Haanden i Munden og have Hjertet paa Tungen. Det
CT, s. 71 enseende til Udkommet kun fra · Haanden i Munden, o, men saa har Du igjen endnu
Not1:7.v de sig ved Slangen og stikke · Haanden ind i Basiliskens Hule. Es: 60, 17. Jeg
SLV, s. 275 er. Hos en Antiquar og under · Haanden kjøber man for Halv-Priis. Naar en Dandserinde
AA:27 eer en Mand skrive, der ryster paa · Haanden man frygter hvert Øieblik for at Pennen
BB:37.3 al heller ikke strax være ved · Haanden med det prosaiske Riis som Skolemesteren
SLV, s. 84 de Armen om og allerede havde · Haanden med Manuscriptet halvt i Lommen, listede
GU, s. 333 ønske, at han strax var ved · Haanden med Straffen, end at han saaledes giver
EE2, s. 101 elspilagtigt nok altid er ved · Haanden med til Opbyggelse for bekymrede Ægtemænd,
SLV, s. 55 beundrende for Øinene med · Haanden medens man admirerer, hvad den lille sorte
Papir 314:1 ikke havde Pæle-Maalet ved · Haanden og der just blev blæst Apell og der
KG, s. 252 nær nok til at være ved · Haanden og dog fjern nok til at holde Mennesket
3T44, s. 243 bedst, der altid har den ved · Haanden og dog gjemmer den dybest; Den, der ikke
FV, note ver, der baade gaaer raskere fra · Haanden og er langt, langt taknemmeligere ɔ:
BN, s. 121 t Forehavende, eller ryste paa · Haanden og forkludre Billedet: jeg beder til Gud,
FB, s. 103 dresseavisen, der med Hatten i · Haanden og gode Recommendationer fra det Sted,
DD:208 der i den Grad fordærver · Haanden og Hjertet som Staalpenne. Hvorledes vil
TS, s. 44 odighed, ligesom tager ham ved · Haanden og hjælper ham, naar han stræber
AA:6 ttet Forlig men rakt hverandre · Haanden og holdt Bryllup – et Giftermaal,
PS, s. 250 igt Udvalg af hvad der er for · Haanden og hvad Indbildningen kan hitte paa ( Det
EE2, s. 289 eiligheder, men altid var ved · Haanden og med sine Toner gjennembævede selv
BB:40.a man seer en Dame, med en Dolk i · Haanden og paa hendes Bryst er tegnet et Hjerte,
NB7:10 n derpaa slog han af mig med · Haanden og sagde: jeg vil ikke tale med Dem. Ak,
EE1, s. 247 til Rinville, rækker ham · Haanden og siger: » det var en Feiltagelse,
NB9:41 em.« Derpaa rakte han mig · Haanden og vi skiltes ad. I Talens Løb, i Begyndelsen,
NB3:37 ret Publikum især saadan under · Haanden om, at nu havde Hertz igjen en Bog un
FB, s. 107 lbage og gik ene med Isaak ved · Haanden op til Bjerget. Men Abraham sagde til sig
PCS, s. 140 den idelige Bevægelse med · Haanden op til Hovedet en Viften med Haanden, uden
PCS, s. 140 fører han derfor saa ofte · Haanden op til Munden. Hvad denne Bevægelse
NB12:196 des holder Styrelsen bestandigt · Haanden over mig – og styrer. At faae en
NB14:113 t skjule den han lægger · Haanden paa Brystet, mig overbeviser han ikke;
NB14:113 Armbevægelse lægger · Haanden paa Brystet, paa det Sted, hvor Ordensstjernen
DS, s. 168 sværger han ved at lægge · Haanden paa den Bog, der byder først at søge
DS, s. 168 a sværge vi ved at lægge · Haanden paa den Hellige Skrift – der forbyder
PMH, s. 77 le en hemmelig Efterretning i · Haanden paa den Læser, hos hvem jeg, hvad jeg
Oi3, s. 192 and sværge ved at lægge · Haanden paa det nye Testamente, hvor der staaer:
FB, s. 183 tte, vilde den arbeide lige i · Haanden paa det Religieuse; thi denne Magt er den
Papir 445 hvad man ellers havde ved · Haanden paa ham, Alt i den Mening, at hans Præstation
BA, s. 356 ærker, at den brænder i · Haanden paa ham. / Caput II / / Angest som Arvesynden
Brev 75 at hans gode Engel har lagt · Haanden paa hans Arm. Et saadant Øieblik kan
TTL, s. 464 ede det end ikke, at Du lagde · Haanden paa hans Skuldre og talte til ham. Eller
G, s. 28 omimisk Bevægelse. Jeg lagde · Haanden paa Hjertet og saae paa ham, medens øm
OTA, s. 167 andhed, turde Du da lægge · Haanden paa Hjertet og sige: » Sligt skeer
NB21:61 igheden, og lad saa dem lægge · Haanden paa Hjertet og sige: om ikke just lige
DS, s. 244 glemmer sig selv og lægger · Haanden paa Kaarden. O, det er menneskeligt kun
EE2, s. 102 træder til for at lægge · Haanden paa Ordinanden, saaledes skulde det hele
AE, s. 210 is Grad – han lægger · Haanden paa Ploven og seer sig om for at faae Noget
EE:31 te mig om, som han, der lagde · Haanden paa Ploven, – med Staven i Haanden
Brev 198 eg først faaer Pennen i · Haanden paa reent Papir, saa risikerer jeg at jeg
NB13:40 idder han i Enden af Baaden, med · Haanden paa Roret, medens Baaden farer frem i den
FF:47 eligt langt, og det fra Albuen til · Haanden saa meget lille, ligesaa ogsaa Fingrene,
OTA, s. 192 under Haanden, og hvorledes · Haanden skal trykkes, hvor der skal svinges af
NB5:56 orhindre Msk. fra den Viden under · Haanden som de have? Ganske simpelt. Enhver sand
SLV, s. 29 sig ud paa Gulvet, vinker med · Haanden som Den, der befaler, holder Armen udrakt
PCS, s. 135 Haandbevægelse, der bruger · Haanden som en Redekam, til pynteligt at glatte
NB36:12 villet spille Mynster det Nye i · Haanden som hans Sidste, skjulende mig selv og
NB23:199 Den, der staaende rækker En · Haanden som ligger ned, for at reise ham op, vil
JJ:147 som bange Ahnelse spillede mig i · Haanden som min Phantasie udhamrede, min Forargelse
AE, note mesis intetsteds saa strax ved · Haanden som paa det Religieuses Gebeet. Naar man
SLV, s. 137 Hoffman, der med en Lineal i · Haanden som Scepter, idet han huldsaligt hilser
G, s. 24 tion. Jeg steg ud, med Hatten i · Haanden spurgte jeg, om hun befalede nogen Forfriskning,
Papir 1:1 piter, der med Tordenkilen i · Haanden styrer Verden, naar han taler om Chr. Lidelse
EE1, s. 231 hi i Purpur og med Scepter i · Haanden tager den sig meget daarligt ud, og man
NB3:75 give Borgervæbningen en Stok i · Haanden til at forsvare sig med ( thi Geværet
FQA, s. 9 kker Sundheds-Collegiet dem · Haanden til at lade Folk springe fra Beghætten;
NB20:154 idet Pseudonymen løfter · Haanden til dette uhyre Slag, træder jeg parerende
AA:1 ter venligen række hinanden · Haanden til en smilende Totalitet), thi hele den
SLV, s. 126 ller vovede Du at byde hende · Haanden til en Valts! Saa foretrækker Du maaskee
NB17:106 viser, at han gjerne rækker · Haanden til Misundelsen, hvor elskværdigt, hvilken
PCS, s. 140 eden, at Bevægelsen er med · Haanden til Munden eller for Munden, for, med Fingrenes
AE, s. 148 let, Controlleuren beholder i · Haanden til Tegn paa, at nu gik Tilskueren. –
4T44, s. 301 nder Strengen, griber ikke · Haanden ud efter, er ikke hans Arm udrakt, er ikke
SLV, s. 358 vide, om jeg stod med det i · Haanden uden ved at spørge en Anden, og ikke
IC, s. 177 g Tusinder, som Du ikke seer, · Haanden udrakt til Befaling, » fremad«,
OTA, s. 288 ng, der havde Hænder, thi · Haanden udrækker jo Herskeren, naar han befaler.
LA, s. 66 e understøttende lægger · Haanden under sin Lænd og støtter sig ved
TTL, s. 465 eer Tankeløsheden sætte · Haanden understøttende under det grublende Hoved,
AE, s. 360 drig slumrer, naar den er ved · Haanden ved den mindste Misviisning, og ikke viger
AE, s. 37 ed at spille Vantroen Seiren i · Haanden ved selv at ville bevise. Her ligger Knuden,
FB, s. 111 ar den stærkere Føde ved · Haanden! / / / / Saaledes og paa mange lignende
EE1, s. 220 Slægt rækker den anden · Haanden! Er det til Velsignelse, til trofast Sammenhold,
NB24:30 Bordet og ligesom skrev med · Haanden) at jeg ikke kan billige det.« Dertil
DD:208 som Willibald endnu holder i · Haanden) hvad seer jeg, hvortil dette Vaaben. /
Brev 267 Er strax en Bonaparte ved · Haanden, / Som med et eneste Slag styrter i Gruus
EE1, s. 401 etørklæde, De holder i · Haanden, af det fineste Kammerdug ... hvad seer
NB11:186 et var Guds Straf strax var ved · Haanden, altsaa fordi Smerten selv ikke var den
FB, s. 111 en den stærkere Føde ved · Haanden, at Barnet ikke skal omkomme. Held den,
SLV, s. 247 Spor, at maatte mistænke · Haanden, at den ikke pludselig søger sin Plads
OTA, s. 154 aturligviis Svaret strax ved · Haanden, at han vil det Gode og afskyer Lasten –
SD, s. 185 paa at han har sin Qval ved · Haanden, at Ingen tager den fra ham – thi
NB9:42 naar Majestæten bød En · Haanden, at kysse ham paa Haanden, og jeg ikke kunde
4T44, s. 301 t udrive Øiet, at afhugge · Haanden, at lukke Sandsens Vindve, hvis det skulde
IC, s. 120 deligt Middel som, at afhugge · Haanden, at udrive Øiet, at gilde sig selv. /
AE, s. 450 medens Arbeidet gaaer vel fra · Haanden, bestikkende i Sammenligning med at forstaae
CT, s. 248 at han med Giftbægeret i · Haanden, bevarende den skjønne Festlighed, talte
EE1, s. 353 som tilfældigviis Bogen i · Haanden, bladrer lidt i den, læser halv høit,
AeV, s. 82 nken om, at have havt Bogen i · Haanden, bliver han benauet, han faaer ondt, i en
JJ:98 i Adresseavisen, med Hatten i · Haanden, bukkende og krybende, anbefalende sig ved
EE1, s. 170 e. Tager jeg et Skyggerids i · Haanden, da faaer jeg intet Indtryk deraf, kan ingen
EE1, s. 393 a I i Dandsen rakte hinanden · Haanden, da I henad Morgenstunden skiltes ad, da
EE1, s. 311 e Gang jeg slog tre Slag med · Haanden, den første Gang et Vindue blev aabnet,
EE2, s. 223 eed at spille dem den Traad i · Haanden, der fører dybere og dybere ind i Veemodens
KG, s. 149 thi det skal ikke være · Haanden, der tager Hjertet med Magt og giver det
JJ:188 . / ... den Dag idag er en Fugl i · Haanden, der vil flyve, og den Dag imorgen er en
EE1, s. 91 t den, der har et Stikbrev i · Haanden, derfor ingenlunde har paagrebet den, paa
4T44, s. 301 maa tilhøre ham, ikke han · Haanden, dersom han vil det saa alvorligt, at han
FF:87 for Øinene med Vægtskaalen i · Haanden, det er den jødiske – den chr:
AeV, s. 82 Bogen, ( han har den ikke ved · Haanden, det er nede i Sorø), blot ved Tanken
BOA, s. 265 d han siger har han lige ved · Haanden, det er Udbrud, ret egentligen Udbrud af
SLV, s. 408 hed kunde forlange forud paa · Haanden, det kommer slet ikke. O! maatte derimod
G, s. 83 n Trumph som et Tordenveir paa · Haanden, det vilde blive latterligt. Havde han blot
TNS, s. 148 , som Dr. Martensen har ved · Haanden, eller disse samtlige under Belysningen
OTA, s. 320 idder med en Vandringsstav i · Haanden, en Troende vandrer fremad. – De kalde
SLV, s. 135 man gav ham en Sommerfugl i · Haanden, er jeg bange for, han havde ikke Styrke
KG, s. 351 ligheden ellers strax har ved · Haanden, for at oplyse, at det er den Anden, som
HGS, s. 197 Hovedvandsæg« ved · Haanden, for ikke at besvime, naar de høre den.
SLV, s. 450 t nede, hvad der er lige ved · Haanden, fordi det i lykkeligt Forhold med Gjenstanden
Not6:18 de Mand vilde kysse mig paa · Haanden, fordi jeg gav ham 1 Mk. Jeg vilde have
NB7:35 std, strax er Djævelen ved · Haanden, fra ham komme alle Lidelserne. Dette er
EE1, s. 105 reiser sig med Servietten i · Haanden, færdig til Angreb. Om Leporello vakte
4T44, s. 301 n Øiet, dersom han griber · Haanden, førend den griber til efter det Udvortes,
TS, s. 59 den en Finger, tager den hele · Haanden, giver man den hele Haanden, tager den hele
Not11:29 ar iforveien men kom efter · Haanden, han havde den ikke som Möglichkeit
IC, s. 162 r, at det ikke skal tage hele · Haanden, han spøger ikke dermed, lefler ikke.
SLV, s. 428 imlen aaben, Dommens-Dag for · Haanden, Helvede i Baggrunden, sig selv og de Udvalgte
SFV, note dhed er. / For at have det ved · Haanden, her Titlerne paa Bøgerne. 1ste Hold
EE1, s. 369 n til ham, hun rækker ham · Haanden, hun flyer, hun nærmer sig atter. Jeg
G, s. 24 t, stod just med en Kop Kaffe i · Haanden, hvis Duft jeg indsugede, da i det Samme
EE1, s. 106 en, hvor stolt han rækker · Haanden, hvo er den Lykkelige, den bydes –
JJ:131 Øieblik, men bestandig er ved · Haanden, hvorledes skulde det ikke være forfærdeligt?
SLV, s. 275 , blev staaende med Hatten i · Haanden, i en let, converserende Stilling, kyssede
KKS, s. 96 den mindste Bevægelse med · Haanden, i ethvert Vink af Øiet, i ethvert Kast
BOA, s. 262 hvad han skal sige lige ved · Haanden, i sin Mund og i sit Hjerte, ja, ligesom
CT, s. 218 ganske sikker, saa sikker paa · Haanden, idet han haandterer dette evigt afgjørende
AE, s. 215 og Forsikkringer strax er ved · Haanden, ikke just fordi Udtrykket selv er usandt,
PCS, s. 130 ller ingen Trykken hinanden i · Haanden, ingen Seen hinanden ind i Øiet, ingen
EE2, s. 52 en haardhjertede Fædre ved · Haanden, ingen Sphinxer, der først skulle beseires,
SLV, s. 30 heden deraf være strax ved · Haanden, ja svæve fristende over Bordet, endnu
Not15:13 hende paa en Maade Buen i · Haanden, jeg lagde selv Pilen paa, viste hende,
Brev 148 t det er fordi jeg har Pennen i · Haanden, jeg ligesom benytter Leiligheden og skriver
IC, s. 247 g vilde begynde, faldet ud af · Haanden, jeg var maaskee aldrig blevet Menneske.
SFV, s. 56 uges, har altid været ved · Haanden, just til det Øieblik, det skulde bruges.
SFV, s. 52 idet jeg saa tager min Pen i · Haanden, kan jeg, som man taler om ikke at kunne
EE1, s. 305 indre Gjenstand, man tager i · Haanden, knytter en unævnelig Glæde, da glemmer
Brev 38 g saaledes har faaet Pennen i · Haanden, kunde jeg gjerne blive ved at skrive Pagina
EE1, s. 352 n Tanke, hilser ad hende med · Haanden, kysser paa Fingeren, bliver usynlig for
EE1, s. 352 mig i Haanden, trykker mig i · Haanden, leer, viser mig en vis Opmærksomhed
JJ:367 har ligesom et let Overtøi ved · Haanden, medens Efteraars-Vinden styrker –
Brev 190 eg har nu ikke Brevene ved · Haanden, men dersom Henrich har faaet Svar paa alle
EE2, s. 196 af, førend Du tager det i · Haanden, men det beskæftiger Dig dog, og om det
BOA, note Engle, saa har Gud den nok ved · Haanden, men han vil ikke bruge den; end sige da,
EE1, s. 367 veed hun ikke; hun tog mig i · Haanden, men ikke med et Smiil som sædvanligt.
AE, s. 320 Han har den saaledes vel ved · Haanden, men ikke saaledes, at han, ved abstrakt
OiA, s. 10 igviis ikke har min Pjece ved · Haanden, men jeg kan forsikkre ham, at f. Ex. den
NB23:202 har Χstus intet Scepter i · Haanden, men kun et Rør, Tegnet paa Afmagt –
SLV, s. 165 give en Rasende Sværdet i · Haanden, men ligesaa forfærdeligt, at Lykken
NB31:139 r strax paafærde og ved · Haanden, naar det gjælder om at faae fat i et
NB19:59 et farligt Noget, der tager hele · Haanden, naar Du giver den lille Finger –
SLV, s. 68 er hun skjelmsk efter mig med · Haanden, nu taber hun sit Lommetørklæde; uden
KG, s. 166 d, naar Din Ven rækker Dig · Haanden, og der da i Dit Haandtryk er et Ubestemt,
EE1, s. 263 Nar, Emmeline med Palmerne i · Haanden, og dog er hun mest til Nar. Hun vil, at
EE2, s. 157 nde rækker Du smægtende · Haanden, og er i samme Nu masqueret i al mulig Schäfer-Sentimentalitet;
OTA, s. 192 d der skal betroes dem under · Haanden, og hvorledes Haanden skal trykkes, hvor
KG, s. 186 Forfører er saa hurtig ved · Haanden, og ingen Forfører er saaledes allevegne
NB9:42 En Haanden, at kysse ham paa · Haanden, og jeg ikke kunde beqvemme mig dertil,
NB7:59 il altid at have Arbeide ved · Haanden, og saa forresten tage Alt af hans Haand
EE2, s. 194 netop Musæus' Eventyr ved · Haanden, og vil afskrive en lille Passus deraf,
EE2, s. 169 jeg engang har faaet Pennen i · Haanden, ogsaa med den at forsvare, hvad jeg ellers
EE1, s. 277 naar man altid har Penge ved · Haanden, saa er paa en Maade Alt gratis. Ingen maatte
AE, s. 450 ieuse havt en snaksom Ven ved · Haanden, saa var han sagtens kommen i Dyrehaven,
NB:73 rsom Gud gik om med en Stok i · Haanden, saa vilde det især gaae ud over disse
EE1, s. 196 ed Sorgen, saa tog hun mig i · Haanden, saae paa mig og sagde: Jeg var slankere
BA, s. 458 eligste er Angesten strax ved · Haanden, saasnart Individualiteten vil luske sig
SLV, s. 227 igre, trykke en Journalist i · Haanden, selv skrive Artikler Dag og Nat –
Brev 262 eg først faaer Pennen i · Haanden, siger den mange Ting, som jeg maa passe
NB12:81 ns Dom, som er saa lige ved · Haanden, snart hvert Øieblik at ville støtte
AE, s. 386 kke, og vil derfor have Det i · Haanden, som de ved Byttet skal faae, ja de have
LP, s. 44 ikkerhed, betingede Rysten paa · Haanden, som gjør, at hans Pen ikke blot slaaer
FF:115 ster med et Fastelavnsriis i · Haanden, som han paastaaer er Arons Præstestav,
NB9:42 orde han en Bevægelse med · Haanden, som jeg kjendte fra Sidst, han vilde række
4T44, s. 329 e, snart er det saa flux ved · Haanden, som var det aldrig glemt. Naar han prædikede
G, s. 38 lle Bylt paa Nakken, sin Stok i · Haanden, sorgløs og ufortrøden. Han kan komme
TS, s. 59 le Haanden, giver man den hele · Haanden, tager den hele Manden og omkalfatrer maaskee
EE2, s. 55 over Rækværket og under · Haanden, til en Smule Trøst, betroe hende, at
BI, s. 290 ing over sine Livs-Udsigter i · Haanden, tilligemed andre bedaarende Tryllemidler
PS, note og den Kastende beholdt Stenen i · Haanden, trods al sin Kasten, da denne ligesom Skeptikernes
EE1, s. 352 ode Hoveder. Hun tager mig i · Haanden, trykker mig i Haanden, leer, viser mig
PCS, s. 140 op til Hovedet en Viften med · Haanden, uden at man ret kan begribe hvorfor, hvis
BMT, s. 219 uheldigt spillede Martensen i · Haanden, uden engang at iagttage den Forsigtighed,
FP, s. 24 Øinene og gav os en Stok i · Haanden, vi skulde slaae den ene Jydepotte-Dumhed
EE1, s. 235 Væsner rakte vi hinanden · Haanden, vi svævede som Aander, som Genier i
LP, note nd«, da jeg har den ved · Haanden. –) Cfr. 1,146, 1,141; man skulde
SLV, s. 275 ng og hilste til Afskeed med · Haanden. / d. 10. April. Morgen. / Idag for et Aar
Papir 197 den store Pokal, han har i · Haanden. / d. 29 Oct 36. / Netop fordi Livets forskjellige
Brev 46 De altid sikkert tage dem i · Haanden. / De seer, at min Reise udvikler og danner
EE1, s. 13 de Forsætter ere altid ved · Haanden. / Secretairen blev da sat op paa mit Værelse,
ATV, s. 209 et endnu, da jeg har Pennen i · Haanden. At man ved den Art Christendom, som Biskop
G, s. 24 jener stod bag ved med Hatten i · Haanden. Da vi nærmede os Hovedstaden, lod jeg
FB, s. 193 Dæmoniske ligger lige ved · Haanden. Den stolte, ædle Natur kan taale Alt,
FB, s. 177 de og ingen gammel Tjener ved · Haanden. Den æsthetiske Idee modsiger sig selv,
CT, s. 305 Storme begynde, strax er ved · Haanden. Der er kun Een, hvis Troskab kan jage denne
DS, s. 220 enneskelige Anerkjendelse ved · Haanden. Det er jo – selv om det ikke altid
NB23:51 r Øiet, nu viste han med · Haanden. Det var tydeligt, at Passagererne ikke
Brev 139 hos Dig. Hun holder en Blomst i · Haanden. Er det hende, der rækker ham den, ell.
Brev 40 e Pennen) narrer mig Pennen i · Haanden. Istedenfor at aflægge et Besøg i
AA:12 ikke gaaer synderlig rask fra · Haanden. Jeg har altid holdt mere af det frie, maaskee
Not9:1 ligheden til alt Ondt er for · Haanden. Men Arvesynden er tillige den igjennem
OTA, s. 333 merten har strax Skriget ved · Haanden. Men at tie og taale, eller vel endog at
KG, s. 149 ære Hjertet, der bortgiver · Haanden. Og dette Hjerte, frit som det er, skal
SLV, s. 128 ede med sin lille Søn ved · Haanden. Personen var vel saa omtrent 2½ Aar.
SLV, s. 439 n een Finger, tager den hele · Haanden. Som Jehova i det gamle Testament hjemsøger
NB28:54 ax, naar jeg faaer Pennen i · Haanden. Thi forunderligt nok i mit eget Indre er
Not6:18 i Lyngen, kun Kjæppen i · Haanden. Vi fulgtes ad til Non Mølle. Vi kom
NB13:40 han pludselig et lille Stød i · Haanden: det betyder ham, enten er Din Haand blevet
NB2:241 en usalige Mellembestemmelse ved · Haanden: det er deres Levebrød, de ere Embedsmænd.
4T44, s. 363 lig List at spille ham det i · Haanden: hos ham bliver det forvansket, i hans Haand
Papir 370 et Sophisme saa nær ved · Haanden: hvad kan det hjælpe at en Enkelt vil,
NB26:104 askee allerede vil udstrække · Haanden: jeg kan det ikke, jeg tør det ikke,
NB12:102 ganske simplement er strax ved · Haanden: saa lykkes det dog lidt med: stadigt at
DD:31 i Lommen og en tynd Rørstok i · Haanden; de have ingen Ahnelse om den Livsanskuelse
4T44, s. 346 . Da er Stoltheden strax ved · Haanden; enig med Feigheden forklarer den, at det
EE1, s. 67 ig Syssel altid har havt ved · Haanden; hvad der har fulgt Een i de lyse, maaneklare
AA:12 rlystelse rækker den anden · Haanden; jeg har følt den Art af uægte Begeistring,
NB9:42 idst, han vilde række mig · Haanden; men da samme Mand havde sagt mig, at det
KG, s. 284 e Finger tager det snart hele · Haanden; og Undskyldning er det Farligste af Alt
EE1, s. 373 etørklæde, De holder i · Haanden? Er det Synd af Dem, at De holder det saaledes?
PS esaa rigtigt, som det er strax ved · Haanden? Skulde det nemlig vise sig, at Spørgsmaalet
Oi4, s. 219 t faae i en Halv-Time og i en · Haandevending det Hele med Evigheden arrangeret, for
EE1, s. 324 andre dumme Streger, og i en · Haandevending er Alt forbi, og de veed, hverken hvad
AE, s. 232 a fuld, at han ikke blot i en · Haandevending har gjort Alt hvad der er en eminent existerende
Oi2, s. 168 r tager fat, at man saa i en · Haandevending har Millioner Christne ved Hjælp af
NB6:49 an ikke faae fat paa; og saa i en · Haandevending hidser han disse Tusinder paa En, som man
IC, s. 239 m sandselig Elskovs, der i en · Haandevending kan forandres til lige det Modsatte, til
Papir 366:4 Vildfarelse som man i en · Haandevending opklarer, og saa er den borte. Her er Talen
BI, s. 313 historiske Virkelighed. I en · Haandevending var al Historie bleven til Mythe –
JC, s. 20 ns Replik fulgte, og see! i en · Haandevending var Alt anderledens. Hvorledes det gik
IC, s. 57 en rørligste, den kan i en · Haandevending være en uhyre Folke-Ugunst. –
KG, s. 26 ag. Det Hele er hurtigt som en · Haandevending, Alt er afgjort, som Opstandelsens evige
EE2, s. 156 ine egne Udtryk: et Blink, en · Haandevending, et coup des mains, et Abracadabra. Ved
EE1, s. 111 on Juans Forførelse er en · Haandevending, et Øiebliks Sag, hurtigere gjort end
SLV, s. 274 e-Changementet er gjort i en · Haandevending. / Mistænkelig mod mig selv har jeg indrettet
BB:48 et vist Præg af det djerve, det · haandfast Retlige. Hans ikke meget betydelige Ansigt
G, s. 91 ren. – En Virkelighedens · haandfaste Forfægter vil maaskee mene, at det Hele
LA, s. 43 et Romantiske. Naar de tvende · haandfaste Karle føre den fnysende Ganger frem,
EE:167.a . 28 Aug. 39. / Rasmus Nielsens · haandfaste og trofaste Moral funden / i Mads Madsens
TS, s. 102 som de mene, og at derfor en · Haandfuld Havre var hvad de behøvede – men
Not3:14 art, hvorpaa han puttede en · Haandfuld Hvede, hvori han var i Munden. Bärensohn
Not3:14 af han bestandig kastede en · Haandfuld paa Jorden og tog den anden i Munden. Han
AE, s. 179 lde fremstille ved at tage en · Haandfuld saadanne Philosopher og sætte sammen.
SLV, s. 320 ste Væld. Sprog, Kunster, · Haandfærdigheder o. s. v. kan det ene Menneske lære det
NB30:81 r gives jo 1000 eedfæstede og · haandfæstede Lærere ( Fæstere kunde man kalde
EE2, s. 190 nde for mig, da tager jeg min · Haandfæstning frem og dømmer mig selv. Du synes maaskee,
SLV, s. 167 , i at underskrive den samme · Haandfæstning som den Lykkelige, at Forsynets Vei er
2T44, s. 204 a, at binde sig selv ved den · Haandfæstning, at hvis Taalmodigheden engang brast for
KG, s. 149 r bandt sig ved den haardeste · Haandfæstning, og intet Menneske, der bandt sig ved den
KG, s. 150 thi Kongen kan døe fra · Haandfæstningen, og Herren kan døe, saa Dagleierens Forpligtelse
NB11:215 lige: hvorledes de bestandigt i · Haandgemenge med dem selv, aldrig vare et Øieblik
SD, s. 226 ; det seer ud som et · Haandgemænge. Men dog maa Mennesket fjerne sig et qvalitativt
EE1, s. 366 bliver Haandgemænget. Til · Haandgemænget hører et Haandtryk, en Berørelse
EE1, s. 366 i desto ubetydeligere bliver · Haandgemænget. Til Haandgemænget hører et Haandtryk,
G, s. 57 skaar, og uden at afbryde denne · Haandgjerning henkaster flygtige Vink og Bemærkninger.
Papir 269 derstøtter min Hage med · Haandgrebet, bringer den nær til mine Læber o.
BI, note ostlernes Opfattelse, da var den · haandgribelig – ikke et sindrigt Kunstværk.
EE2, s. 85 trer sig i en enkelt udvortes · haandgribelig Gjerning. I denne Henseende kan Manden
KM, s. 14 der er ogsaa en · haandgribelig Modsætning mellem hiin Tids saakaldte
Brev 56 iftermaal for mig i levende, · haandgribelig Nærværelse. Det er en egen Sag at
OTA, s. 162 gaae i Skole: den er mindre · haandgribelig og derfor desto alvorligere; mindre øieblikkelig
4T44, s. 306 re saa begunstigende, saa · haandgribelig trofast, saa tilsyneladende usvigelig,
G, s. 35 d, snart ved Anbringelsen af en · haandgribelig Virkelighed vil berøre hans egen Stemning
BOA, note d er der ingen saadan udvortes · haandgribelig, uanstændig Virkelighed; det Dybsindige
SLV, s. 54 neste, saa bliver Confusionen · haandgribelig. Jo mere begavet Qvinden er, desto morsommere.
OL, s. 34 et, han siger, findes » · haandgribelige Fordreielser«, derimod under en
3T43, s. 100 t Udvortes, det Synlige, det · Haandgribelige forsvinde og forvirres; men kalder den
OL, s. 34 m oplyse. Hvad de deri omtalte · haandgribelige skjøndt stundom ret morsomme Skjævheder
4T43, s. 162 edes for et Menneske, at det · Haandgribelige, der var ham det Visseste af Alt, bliver
BI, s. 227 r skal vinke ham bort fra det · Haandgribelige, og Philosophen saaledes skal leve fjernt
OL, s. 34 r. Idetmindste findes der saa · haandgribelige, skjøndt stundom ret morsomme, Fordreielser
4T43, s. 162 te, uendelig vissere end det · Haandgribelige? / Dog dersom et Menneske eier sin Sjel,
EE:145 Verden, hvor slet ingen udvortes · Haandgribelighed er sat udenfor Een selv, men hvor det Hele
SLV, s. 409 eller til nogen Doms-Aktens · Haandgribelighed. Det Ethiske er stolt og siger, naar jeg
LP, s. 23 tfor ubegribelig for politiske · Haandgribeligheder – det vil ikke være værd at
DJ, s. 74 umlet i Hovedet. En rask Fyr i · Haandgribeligheder vilde for hurtigt blive forstaaet af Zerline
EE1, s. 368 Afsmag paa disse forelskede · Haandgribeligheder, disse forliebte Haandværksfolks Kloderagtigheder.
BI, note d yttre sig, ikke saameget ved · Haandgribeligheder, som ved Tanker ( naturligviis her de enkelte
PS, s. 245 væger mig i den sandselige · Haandgribeligheds Verden eller i Tankens. Jeg beviser saaledes
BA, note ndig Tale om noget Udvortes, et · haandgribeligt aabenbart Skriftemaal, hvilket dog som
BOA, s. 286 , lære hvad man næsten · haandgribeligt kan forvisse sig om at være Viden og
BA, s. 402 Skjebnen, om ikke udenfor sig · haandgribeligt og synligt for Enhver, saa indvortes. Derfor
Brev 46 re dette lille Brev Dem et · haandgribeligt Vidne om, at jeg er til, og at jeg tænker
EE2, s. 149 rer, er noget Udvortes, noget · Haandgribeligt, og naar dette skeer, forudsætter den
Papir 260:1 Synd som Noget blot Udv. · haandgribeligt. ( Luther derimod siger etsteds, at der
Papir 94:1 Gelasius 1. † 496 · haandhævede det først / Phil: 3, 10. /
OTA, s. 200 aadelig Skrigen og Larmen og · Haandklap, der, hvor ovenikjøbet Stenene og Stedet,
SLV, s. 19 p-Maal, bestandigt hilset med · Haandklap, eengang om Ugen idetmindste er der Noget
Oi7, s. 287 ftørrer sig gratieust i et · Haandklæde – – / og dette vover man at
BI, note gravede med Dunkraft istedetfor · Haandkraft og pløiede favnedybe Furer, de dog ikke
NB33:37.a illige endog akuratere end ved · Haandkraft: saaledes leverede Staten fra Slægt til
SLV, s. 70 e et tilbedende og beundrende · Haandkys – hun sidder i Vognen, see! hun har
PCS, s. 140 Gestus sig til et complaisant · Haandkys med tre Fingre – og dog er Sandheden,
SLV, s. 71 relset, hvor mine afrettede · Haandlangere sidde, tilintetgjør hende. Naar jeg
LP, s. 29 ed i den uendelige Række af · Haandlangere, der fra Hegel kaste philosophiske Muursteen
F, s. 483 rede Publikums høitbetroede · Haandlangere, dets Mundskjænke og Geheimeraader. Saaledes
IC, s. 70 nge i Folket, Arbeidsmænd, · Haandlangere, Kalkslagere o. s. v.! O, i et stille Øieblik,
SLV, s. 33 Haand og ikke lært at have · Haandledet smidigt til strax at slippe. – Saaledes
Papir 460 er i Anlægget, smidig i · Haandledet, heel i Snittet der gjøres, rolig i Sindet,
SLV, s. 328 ond Aand, og den byder store · Haandpenge: Forudfølelsen af overmenneskelige Kræfter,
CT, s. 37 mle til Overflod, den er ogsaa · Haandpengene – Fuglen vil Intet have, ikke en
SFV, s. 26 thetisk Præstation. Det er · Haandpengene. Jo brillantere Præstationen er, jo bedre
EE1, s. 336 ler sin Overlegenhed, det er · Haandpengene. Naar man nu har dysset dem i Søvn, saa
OTA, s. 338 r Klogskaben ikke kan see en · Haandsbred for sig i Lidelsens mørke Nat, da kan
Brev 213 g for min egen Skyld, og om min · Haandskrift end som Øvelses Opgave for en læsende
Brev 164 aget fra Dem; at den gamle · Haandskrift skulde ret levende minde mig om en af mine
TSA, s. 101 eller hans Ring, eller hans · Haandskrift som Alle kjende, kort Gud kan ikke være
BOA, s. 218 , eller hans Ring, eller hans · Haandskrift som Alle kjende, kort Gud kan ikke være
BB:32 aaer jeg ikke et Facsimile af hans · Haandskrift, ikke hans Lineamenter tegnede paa Steen;
TS, s. 59 iver der just nu fundet et nyt · Haandskrift: ih bevares – og Udsigt til nye Læsemaader,
Not3:16 tykker det ene efter et gl. · Haandskrift; det andet ( p. 156-209) af en gl: nederlandsk
SLV, s. 178 Nogen ikke en Eneste hverken · Haandskriften eller Brillantkorset og det Øvrige.
SLV, s. 178 eskaffenhed, at det ikke som · Haandskriften forraader Nogen, være det sagt, at jeg
SLV, s. 178 rhed deraf tør slutte, at · Haandskriften ikke var den rette, og kun denne kan jo
EE1, s. 186 ttegnene vare fine og blege, · Haandskriften næsten ulæselig, da vilde han vel
SLV, s. 178 er jeg mig at bemærke, at · Haandskriften strax vil forraade Eiermanden, samt at
Papir 594 mt Tidsfølge, men efter · Haandskriften synes de ihvertfald ikke at kunne være
EE1, s. 14 med en temmelig bred Margen. · Haandskriften var læselig, stundom endog lidt ziirlig,
EE1, s. 14 ter og andet Deslige skrives. · Haandskriften var tydelig, noget langtrukken, eensformig
EE1, s. 15 lyriske Udbrud, Reflexioner. · Haandskriften viste allerede, at de tilhørte A, Indholdet
EE1, s. 389 ave elsket før. Der gives · Haandskrifter, i hvilke det lykkelige Øie strax ahner
NB25:68 g som saadan atter selv ved · Haandspaalæggelse meddelende Andre den Hellig-Aands Bistand
NB25:68 sin Tid, som Præst, ved · Haands-Paalæggelse modtaget en Hellig-Aands Bistand
NB26:6 er ved helligt Løfte, ved · Haands-Paalæggelse og Hellig-Aands Meddelelse forpligtet til
BOA, note ordi han er til Tjeneste med en · Haandsrækning, naar han seer, at Vedkommende ikke er opmærksom
OTA, s. 161 ares Den, som elsker Gud: en · Haandsrækning. Den Tvesindede skyer Straffen som en Lidelse,
Brev 137 ndsning. ( Den medfølgende · Haandtegning giver Dig et Begreb derom.) Da vender jeg
BI, s. 290 Handsker paa og en skizzeret · Haandtegning over sine Livs-Udsigter i Haanden, tilligemed
SLV, s. 261 desuden hele Suiter af egne · Haandtegninger. Her fandt man Ansigter, udførte med
NB:120 lv om man forstod nok saa godt at · haandtere dem. / Derfor staaer der i Forordet til
Papir 460 det Msk. forstaaer dog at · haandtere det Latterlige ... og dog, det er jo ikke
LA, s. 53 , hvormed Forfatteren veed at · haandtere en saadan glimrende og gøglende Skrøbelighed,
KG, s. 26 der paa eengang er saa let at · haandtere og dog har Evighedens Spændkraft, da
G, s. 20 ndelighed kun Tiden ret veed at · haandtere. Naar da Alt er i Gang, saa kan De blot
CT, s. 218 sikker paa Haanden, idet han · haandterer dette evigt afgjørende Spørgsmaal
NB13:55 rive den foragteligste literaire · Haandtering leve i Overflod og have Magten, medens
IC, s. 211 tiget med Udøvelsen af sin · Haandtering. Skulde nu her den ligefremme Kjendelighed
BI, s. 162 mere er ham om at gjøre at · haandthæve Retfærdighedens Idee, end at opretholde
EE2, s. 223 er ikke Din Smerte i trofaste · Haandtryk eller » i en romantisk Stirren ind
KG, s. 166 Dig Haanden, og der da i Dit · Haandtryk er et Ubestemt, som var det ham, der trykkede
EE1, s. 309 ? Dette Haandtryk? Kan da et · Haandtryk have Noget at betyde? Ja meget, saare meget,
EE1, s. 414 er hænge deres Hat paa et · Haandtryk i en Contradands. Deres Saar oprives igjen
EE1, s. 316 ituation, ikke 10 Rd. for et · Haandtryk i et Selskab, det er aldeles forskjellige
SLV, s. 412 mentet sig Alvorens gjæve · Haandtryk og Spøgens Fælledsskab med lystige
NB8:88 de – men ingen private · Haandtryk, at man skulde gjøre Noget for min Skyld.
BOA, s. 134 for at seire, List, Snildhed, · Haandtryk, Complimenter, et trumfende Fanden gale
EE2, s. 126 første Blik, det første · Haandtryk, det første Kys lige til den første
EE1, s. 366 Haandgemænget hører et · Haandtryk, en Berørelse med Foden, Noget Ovid som
AE, s. 218 e er altid farligt. Et ømt · Haandtryk, en lidenskabelig Omfavnelse, en Taare i
EE1, s. 105 ukke, dristige Blikke, sagte · Haandtryk, hemmelig Hvidsken, den farlige Nærhed,
EE1, s. 367 let, næsten umærkeligt · Haandtryk; jeg var mild og venlig, dog uden at være
EE1, s. 417 ubevæget Barm, et fattigt · Haandtryk; thi al Læbens Rødme og Øiets Ild
EE1, s. 309 esaa stille og roligt? Dette · Haandtryk? Kan da et Haandtryk have Noget at betyde?
EE1, s. 173 en i Læben, et Feilgreb i · Haandtrykket troløst forraader, hvad omhyggeligst
EE1, s. 417 iets Ild og Barmens Uro og · Haandtrykkets Forjættelse og Sukkets Ahnelse og Kyssets
Not3:6 de lide at gjøre et Slags · Haandværk af Sædelighed. » Ihm war auch
NB26:9 rak ved at øve et simpelt · Haandværk at erhverve det Allernødtørftigste
BOA, s. 214 dt, at Paulus tillige drev et · Haandværk, paastaae, at hans Arbeide som Teltmager
TSA, s. 98 t, at Paulus tillige drev et · Haandværk, paastaae, at hans Arbeide som Teltmager
KG, s. 34 deligt. Thi et Redskab, som en · Haandværker bruger, det sløves i Aarene, Fjederen
NB15:95 nd holde Forelæsninger i · Haandværker-Dannelses-Foreningen, Forelæsninger over: Beviserne for Χstds
NB:86 nde med en Opstand af en Deel · Haandværkere som rev alle Boderne om og slog Alt istykker.
KM, s. 15 l for alle andre æsthetiske · Haandværkere, en Tid, den maaskee nu tænker tilbage
BA, s. 411 er Menneskene og endog kalder · Haandværkeren fra sin daglige Syssel for at studse, men
OTA, s. 352 rkesløse omkring sig, saa · Haandværkeren slap sit Arbeide for at see efter ham,