S.K. Søren Kierkegaards Skrifter
 

Søren Kierkegaards Skrifter

elektronisk version 1.8.1

ved Karsten Kynde


ISBN 978-87-993510-4-6


Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg

Grafik Karen-Margrethe Österlin


© Søren Kierkegaard Forskningscenteret

København 2014



Andre udgaver








Version 1.8.1, 2014

LP
Af en endnu Levendes Papirer
BI
Om Begrebet Ironi
EE1
Enten - Eller. Første Deel
EE2
Enten - Eller. Anden Deel
G
Gjentagelsen
FB
Frygt og Bæven
PS
Philosophiske Smuler
BA
Begrebet Angest
F
Forord
TTL
Tre Taler ved tænkte Leiligheder
SLV
Stadier paa Livets Vei
AE
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
LA
En literair Anmeldelse
OTA
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand
KG
Kjerlighedens Gjerninger
CT
Christelige Taler
LF
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen
TSA
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger
SD
Sygdommen til Døden
YTS
»Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«
IC
Indøvelse i Christendom
EOT
En opbyggelig Tale
TAF
To Taler ved Altergangen om Fredagen
FV
Om min Forfatter-Virksomhed
TS
Til selvprøvelse Samtiden anbefalet
DSS
Dette skal siges; saa være det da sagt
HCD
Hvad Christus dømmer om officiel Christendom
GU
Guds Uforanderlighed
OiA
Et Øieblik, Hr. Andersen!
JC
Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est
PMH
Polemik mod Heiberg
BOA
Bogen om Adler
SFV
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed
BN
Den bevæbnede Neutralitet
PCS
Hr. Phister som Captain Scipio
DS
Dømmer selv!
Oi10
Øieblikket Nr. 10
Løse papirer 592-596, supplement
Brev 1-42
Familien Kierkegaard
Brev 43-69
Studiekammerater og bekendte
Brev 70-78
Familien Heiberg
Brev 79-119
Emil Boesen
Brev 120-126
Kongehuset og offentlige myndigheder
Brev 127-160
Regine Olsen, gift Schlegel
Brev 161-170
Lærere
Brev 171-207
Familien Lund
Brev 208-233
Sekretær, bogtrykker, redaktør
Brev 234-240
Gejstlige
Brev 241-258
Følgebreve, takkebreve, anmodning
Brev 259-275
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
Brev 276-307
Rasmus Nielsen
Brev 308-318
Læserinder
Ded
Dedikationer
              Vejledning
BI, s. 80 illingen, naar man midt under · Haandværkernes travle Arbeiden, under Pakæslernes Skryden,
Papir 591 ket vilde fuske Skaberen i · Haandværket, om ikke skabe Msk. saa dog give Liv. »
Not3:18 racter end Agerdyrkerens og · Haandværkmandens. I hans Drama ligger tillige Ideen til et
G, s. 38 enge eller Coulisser. Dog denne · Haandværksbursch er ingen Charakteertegning, dertil er den
G, s. 38 ke blot fremstille en vandrende · Haandværksbursch, han kan komme gaaende som en saadan, og
EE1, s. 368 ibeligheder, disse forliebte · Haandværksfolks Kloderagtigheder. I eet væk, den ganske
NB15:13 komager, en Skrædder, en · Haandværksmand lige saa meget en Mulighed, som den største
BI, s. 286 Arm i Arm ( ligesom reisende · Haandværkssvende og Landsoldater), lever for Menighedens
SLV, s. 32 et lystigt Compagnie af fire · Haandværkssvende, hvilke bleve beværtede for dernæst
NB11:186 Retssag i en af vore Aviser. En · Haandværkssvends Kone kommer hjem og finder at hendes Mand
EE1, s. 13 en forfærdelig Hævn. En · Haandøxe blev hentet. Med den bibragte jeg Secretairen
G, s. 61 om en Skurk, og nu i sit Bedrag · haane al den Jammerlighed, der ofte nok bryster
BOA, s. 152 ken Christenheden var, for at · haane den, selv blev Præst, han der i sit
NB3:40 ilken Christenhed det var, for at · haane den, selv blev Præst, han der i sit
EE2, s. 150 ed ikke vide stærkt nok at · haane det reent Naturlige, ikke dumt nok at lovsynge
AE, s. 110 og i det næste Øieblik · haane et Menneske, der kun har een Feil, at han
AE, s. 110 ok til at troe det Første, · haane ham, for paa den Maade at hjælpe ham
FB, s. 186 mørke Lidenskaber i hende, · haane hende, spotte hende, gjøre hendes Kjærlighed
SLV, s. 203 de opfundet dette Ord for at · haane mig. I gamle Dage brugte de Militaire en
SLV, s. 244 vilde nævne Tallet for at · haane mig: en Mand, der græder – jeg
NB31:72 ig om at martre og plage ham, at · haane og spotte ham, selv udraaber han Gud har
NB29:10 , der bliver ham tro: de Tusinde · haane, bespotte, bespytte, forbande ham, de Vidende
CC:25 oede af den gabende Pøbel, · haanede af Spidsborgerne, tjente af Engle
BI, s. 108 n omtaler, hvorledes Socrates · haanede ham for hans Kjærlighed, og da tilføier:
IC, s. 245 nder af den Art, som angrebe, · haanede, bespottede Christendommen værre end
KG, s. 285 t, sin Foragt, sin Ynken, sin · Haanen over den Anklagede! Men Han opdagede Intet,
EE1, s. 32 fuldt som Echos hjerteløse · Haanen, af Omfang fra den dybeste Bas til de mest
RK, s. 189 ateste Raffinement ved – · haanende Gud og det nye Testamente! – at gjælde
KG, s. 82 hed triumpherende spotte ham, · haanende og dømmende sige: » det har han
OTA, s. 353 ndede rasende Mængde, der · haanende raaber saaledes; nei, det er en Purpurklædt,
NB24:38 il være det eller ikke. / Man · haaner ( som nu i den lille Piece: Striden mellem
Papir 529 ed, hvor han statuerer disse og · haaner de Christne, der bilde sig ind at være
Brev 81 har sparket til Verden, jeg · haaner den, Gud give jeg ikke i en vis Forstand
OTA, s. 427 am mellem hvem Sagen er, den · haaner ham endnu i det sidste Øieblik, og venter
NB12:164 es derfor, hades, forfølges, · haanes, hvilket er det Christeliges uundgaaelige
Papir 306 ernes Altere, han har ikke · haanet deres Viisdom, ikke meent, at det var paa
Sa, s. 174 rhed for Lærens Udbredelse, · haanet Gud ved at takke ham, at han har givet
NB11:47 saa dog til for kort, bliver han · haanet og spottet. / Sagen er, dersom et Msk.
BI, s. 112 at han dog foragtet, udleet, · haanet trods sin Skjønhed, ikke stod anderledes
IC, s. 113 raadt, i den Nat, da han blev · haanet, bespottet, bespyttet, hudflettet: dette,
AE, s. 331 . At blive forfulgt, afskyet, · haanet, spottet, eller at blive velsignet, priset:
Oi8, s. 346 nemlig Propheten, Discipelen · haanet, udgriint, hadet, forbandet, afskyet, paa
EE1, s. 42 g uden Lidenskab, da seer jeg · haanlig ned paa den. – Jeg har nu i længere
BI, s. 169 tand tilgive Thrasymachus det · haanlige Svar: Ταῦτα δή
SLV, s. 70 : i min Boutique. Med det · haanligste Blik, som fornem Nonchalance kan væbne
NB29:95 eg ind paa et Punkt, som S. · haanligt affærdiger, nemlig dette: Du skal, item
NB14:108 undtvig, han var ordentlig · haansk i sine Udladelser om Peter i Anledning
AE, note , eller en Opvakts mod al Kunst · haanske Ølbas) og i en Kirke tales om Tro, Haab
NB22:134 erer, og derfor lader man endog · haant derom, istedetfor dog at være saa ærlig
AE, s. 255 tstaaende Docenter have ladet · haant nok om de pseudonyme Bøger, item om
NB30:12 og Χstd. / / S. lader · haant om Χstd., gjør Nar af den i Sammenligning
AE, s. 254 tidligere jo bedre, man lader · haant om at være subjektiv, man foragter Individualitetens
AE, s. 312 a, da havde han Ret i at lade · haant om Byttet. Men den egne ethiske Virkelighed
SLV, s. 97 de bemyndige mig til at lade · haant om classisk Lærdom og classisk Dannelse,
BI, s. 186 sig ved en Frihed, der lader · haant om de Lænker, som Continuerligheden
4T44, s. 350 ating, saa man hverken lader · haant om dem eller fortabes i dem, saa Livet
AE, s. 125 jær paa sig selv, og lader · haant om den meest forbausende Qvantitet. /
SLV, s. 152 kke Forelskelsen skulde lade · haant om den og heller stole paa sig selv, end
3T43, s. 99 e sig ved sin Lykke, og lade · haant om den Talende. Med den Ulykkelige er det
FB, s. 173 rili at have elsket den, lade · haant om den, fordi den voxede fra Een, men man
SD, s. 230 qvent, egentligen lade meget · haant om det at være et enkelt Menneske, eller
AE, s. 32 eller opblæste Genier lade · haant om det critiske Arbeide med Hensyn til
AE, s. 102 hvad Hegel, medens han lader · haant om det Schellingske, vil sætte isteden:
NB4:45 er uegennyttig, paa at han lader · haant om Det, som de eftertragte som det Høieste.
NB18:65 mig, som er mig negtet, og lade · haant om Det, som er mig givet. Og dette lader
AE, s. 208 dium. Dog skal Du aldrig lade · haant om dette Studium, som jeg heller ei fortryder,
EE2, s. 148 delighed lader Du nemlig ikke · haant om Ethiken, og man skal egentlig først
Brev 313 indige Aand lod jeg en Tid lang · haant om Gud og mit Forhold til ham; men det
AE, s. 316 med Stimens Farvespil og lade · haant om Individerne, som ikke er mere værd
SLV, s. 276 tet. Det er nemt nok at lade · haant om Klogskab og alt Andet end det pure pære
DS, s. 181 ige er, hvis jeg fornemt lader · haant om Levebrødet – medens jeg skjult
AE, s. 152 ære berettiget til at lade · haant om Livet, men snarere forpligtet til at
LA, s. 16 isommelighed, ikke at lade · haant om Lykkens Opmuntringer til Fortjenesten;
SLV, s. 213 un værger sig ved at lade · haant om mig, – hvis jeg blot tør, jeg
PS, note om naar en Polytheist vilde lade · haant om Monotheismens Negativitet; thi Polytheisten
AE, s. 318 tte ikke. Lader Tænkningen · haant om Phantasien, saa lader Phantasien til
AE, note en Approximation. Han har ladet · haant om Schellings intellectuelle Anskuelse
FB, s. 140 re for stolt – at lade · haant om sig selv, kan optugte sig selv til at
BA, s. 345 saa speculativ, at den lader · haant om Sligt, det er jo ogsaa langt nemmere
NB22:134 e, det raabes der paa, og lades · haant om Subjektiviteten. Ganske naturligt; thi
FB, s. 129 e noget Andet isteden og lade · haant om Troen. Philosophien kan og skal ikke
AE, s. 318 ader Phantasien til Gjengjeld · haant om Tænkningen, og ligesaa med Følelsen.
SLV, s. 162 et maadeligt Forsvar at lade · haant om, hvis det var den mest chicaneuse Indvending,
CT, s. 120 eller ikke; han lader maaskee · haant om, og foragter Ungdommens Drømme, men
SLV, s. 369 ikke er Noget, man skal lade · haant om, som kan man sagtens det, eller Noget
FB, s. 151 arm! o fagre Kinder, lysegule · Haar ( v. 687.). Og Datteren skal røre ham
Papir 348 Gud, og Æren, og de graae · Haar / Saa er det ogsaa usædeligt, at frygte
EE1, s. 208 , jeg lod dem flagre som mit · Haar adsplittet for Vinden. Nu slynge de sig
NB28:87 ætte dem » dog ikke et · Haar af Eders Hoved skal forkomme« –
AE, s. 180 Øine, men Glasøine, og · Haar af en Gulvmaatte, kort at han er et Kunstprodukt.
G, s. 44 , jeg rykkede som Proserpina et · Haar af hvert Hoved, endog af de skaldede. –
BOA, s. 264 danne Religieuse ere ikke et · Haar bedre end de Ørkesløse, som længes
NB10:70 Alle; og Forfatteren er ikke et · Haar bedre end hvad han fremstiller som det
NB28:36.a r, at det i Grunden ikke er et · Haar bedre end Oppositionen, baseret paa det
NB26:6 , Professorerne) ere ikke et · Haar bedre, bevæge sig ganske i samme Tanke:
Papir 436 lige med Nicodemus ikke et · Haar bedre, forsaavidt værre; thi han var
NB15:71 tivitet« er ikke et · Haar bedre. / Den skal frelses ved Subjektivitet,
G, s. 61 strængelsen var forbi, Deres · Haar blev graat, og Deres Sjæl en Time efter
AE, s. 292 r Enkelt. Veed Gud hvor mange · Haar der er paa et Menneskes Hoved, saa veed
NB13:92 Angreb paa eet hængende · Haar Eet. / » Joh. Climacus«
CC:13 foran Speilet og glattede sit · Haar eller rykkede et eller andet ud, der var
EE2, s. 58 es fine Pynt er knust, hendes · Haar er faldet ned, i samme Nu er hun forsvunden.
EE1, s. 221 n havde besiddet det. / Hans · Haar er graat, hans Hoved bøiet, hans Aasyn
EE1, s. 221 Hvile, hans Haab lever. Hans · Haar er hvidt, hans Legeme affældigt, hans
F, s. 518 ng, en Fremstilling der paa et · Haar er uadskillelig fra Hegels, der altsaa
AE, s. 242 ere Indtryk end naar de graae · Haar erindre den Forsøgte om Rædselens
NB14:8 nts , der paa et hængende · Haar havde svinget forkeert ind i Virkeligheden.
EE2, s. 295 rer Jorden? Og dog er dette · Haar hendes Skjønhed, ja, hvad Mere er, hendes
DD:147 man om, at han havde som Kamelen · haar Hud paa Knæerne af idelig at bede, og
SLV, s. 110 nne Overveielse, maatte hans · Haar jo blive graat i een Nat, han veed det
NB7:58 ation kan paa et hængende · Haar jo ogsaa komme til at see ud som en Formastelse.
Papir 421 d, ell. paa et hængende · Haar kan blive det. / Lad Hjertet i Sorgen ei
NB:76 a paa en Barbeerstue har faaet sit · Haar klippet, sit Skjæg aftaget, og er stetoscoperet
NB30:85 rlig Omsorg, saa at ikke et · Haar krummes paa hans Hoved uden Guds Villie.
LP, s. 49 ldighed af Phraser, der paa et · Haar ligne den i Sind og Skind. Dog dette betræffer
AE, s. 216 ans Frelse, bringe mine graae · Haar med Sorg i Graven, bringe en Troende til
G, s. 48 lsen, som Nonnen med afklippede · Haar og blege Læber. Han vilde jo Gjentagelsen,
AE, s. 216 ende: en Olding med kridhvidt · Haar og et Barn, en Dreng vel paa ti Aar. De
EE1, s. 221 οι, for hans graae · Haar og hans Ulykke. Han tabte Alt; men han
NB4:108 ier. Nei, complet Undergang, med · Haar og Hud – at man ikke er en svigefuld
NB31:126 den for Verden, at det med · Haar og Hud ganske ganske ganske tilhører
OTA, s. 359 de dog endnu den gamle Kones · Haar og rynkede Hud; men tredie Gang var hun
NB33:55 lse og med en bestemt Farve · Haar og Øine – – dersom hans
CT, s. 141 ing ikke formaae at krumme et · Haar paa Dit Hoved anderledes, end Gud vil det.
CT, s. 141 ig, ikke formaae at krumme et · Haar paa Dit Hoved: hvilken uhyre Styrke! Men
CT, s. 113 r saa, at han ikke krummer et · Haar paa hans Hoved. Men ikke mere uskadt gaaer
NB4:63 han sit Embede, Ingen rører et · Haar paa hans Hoved. See, et saadant Marty
NB9:37 ide, hvem Satan vil saa krumme et · Haar paa mit Hoved ɔ: der er ingen Gud til
SLV, s. 54 aa saa meget som at krumme et · Haar paa Romeos Hoved. I intellectuel Henseende
EE1, s. 306 nds-Organer. Hendes mørke · Haar slutter sig ømt og blødt om Panden.
FB, s. 116 der gjør et Menneskes graae · Haar trøstesløse, hvo er den, der fordrer,
BB:48 en laae ud over Kjolen. Det blonde · Haar var skilt ad og hang simpeltvæk ned,
Papir 1:1 rgen, lod sit Skjæg og · Haar voxe, gik paa Jagt. – / Studenterne
4T43, s. 120 nderreven Kappe og afklippet · Haar! Da han nu saaledes uden Fortvivlelse med
EE1, s. 382 igur, en krum Næse, sorte · Haar, den trekantede Hat klæder ham godt.
EE2, s. 295 ønnere end en Qvindes rige · Haar, end denne Fylde af Lokker? Og dog siger
SLV, s. 207 n, saa flet unge Roser i Dit · Haar, jeg vil tage saa let paa Dig som det er
EE1, s. 27 ligner ogsaa en Digter paa et · Haar, kun har han ikke Qvalerne i Hjertet, ikke
BA, s. 417 slæber efter sig i hendes · Haar, medens hun skriger i Fortvivlelse. Angesten
FB, note Lys og troet hun havde mørke · Haar, men see! ved nærmere Eftersyn havde
EE1, s. 424 Hemmelighed ligesom Samsons · Haar, som ingen Dalila skal fravriste mig. Slet
SLV, s. 115 hende fordi hun havde blond · Haar. En saadan Tale er en humoristisk Spøg,
AE, s. 217 af min Alderdom og mine graae · Haar; lover Du ved det helligede Steds Høitidelighed,
NB30:113 and – og derfor saa uhyre · haard – – af Kjerlighed; thi han
OTA, s. 378 rste Øiekast vanskelig og · haard – dersom det dog vindes, og en yderligere
SLV, s. 105 ar er Friheden ligesom stum, · haard at udtale, og har overhovedet noget Haardt
DD:105 uris). / Det er en forfærdelig · haard Dom ( 4/4) / [ Jødernes Sabbath] ( 6/4)
AE, s. 10 rgte om han skulde gjøre en · haard eller en blød Dei: nu, er det da ikke
LF, s. 36 mod Dig. Thi synes det Dig for · haard en Tale – om den dog ikke er haardere
LF, s. 36 et kan da vel ikke være for · haard en Tale! / Pas derfor vel paa, efter Evangeliets
NB11:55 ngeliets Tale forekommer dem for · haard en Tale. Digterisk ( ɔ: naar man selv
NB30:113 lse og saa Martyr-Døden, saa · haard er Gud i det gamle Testamente aldrig mod
PS, s. 240 rlig er vel den, og som en · haard Fødsel! Og Forstaaelsens Forhold, hvorledes
SLV, s. 18 Udødeligheden, thi at have · haard Hud betyder paa Latin at forstaae sig paa
SLV, s. 18 stærk Mand, der har faaet · haard Hud i Haanden alene ved at slaae i Prædikestolen
NB25:57 vad der gjør den dobbelt · haard i » Christenhed« er at man
EE1, s. 402 v Skyld, De har været for · haard imod ham ... » Nei! men jeg fik
Brev 57 havde jeg ikke havt saameget · haard Mad – i anden Forstand – at
Brev 57 er denne for min Menighed er · haard Mad og jeg gjerne gav den Melk saa forsøgte
Brev 57 ppidanske Psalmebog temmelig · haard Mad. Ak, var det blot Sagen selv, der ved
NB29:38 Protestantismen i høi Grad en · haard Mand, som kan sige, naar Msket begynder
NB31:36 saa vil Verden ikke være · haard men endog protegere dette gamle Skrammel.
NB33:9 Pligt« at være · haard mod Dig. / Ja, Anti-Climacus har Ret i
SD, s. 223 e den ikke have været saa · haard mod ham, da han nu i længere Tid havde
NB21:46 Styrelsen havde været altfor · haard mod mig. / Min Lidelse er, at jeg i en
NB7:92 saa forsagt, maaskee var han for · haard mod sig selv i at dømme sig selv, men
NB25:20.a Det blot msklige er at være · haard mod sine Fjender og Modstandere, men kiæle
BOA, s. 138 aa af den Grund ønsker han · haard Modstand; seer blot de Letsindige at det
OTA, s. 333 ne milde Tale en haard Tale, · haard nemlig at fatte, saa den Lidende udbryder
FQA, s. 9 Skjøndt Christendommen var · haard nok imod Qvinderne, ved at forbyde dem
NB30:37 ns Liv. Saa bliver han god, · haard nok til at banke løs. / Ak, der er vel
NB30:138 : han er jo langt fra ikke · haard nok, staaer ikke fast nok, han udtrykker
OTA, s. 295 remstiller det, at det er en · haard Nødvendighed at maatte arbeide for at
EE1, s. 173 paa en Modstand, der er for · haard og for uigjennemtrængelig, thi som Naturforskerne
EE1, s. 326 eren ogsaa. Han var en meget · haard og streng Mand. Hun lever nu i Huset hos
NB27:29 at han mod Enkelte er meget · haard og streng. Dette er nemlig saa deres Fordeel
DD:201 get, og ofte venter da en ligesaa · haard Prøvelse som den Dæmoniske var for
EE2, s. 323 r en Straf, og den traf lige · haard Skyldige og Uskyldige. Derfor vil Du ikke
OTA, s. 182 af Alt, at den skal være · haard som det Sværd, der kunde hugge Stene,
NB30:113 t blive mere end Jøde. / Saa · haard som Gud er mod Apostlene fE, hvis Liv er
NB30:113 umuligt at Gud kan være saa · haard som han er i Χstd, han » Kjerlighedens
NB30:113 Gud i en vis Forstand ikke saa · haard som i Χstd, han er ikke bestemmet
NB10:199 eget. Hun har rørt mig. · Haard som jeg var, om end i mit inderste Hjerte
2T43, s. 52 agtige, om det end synes en · haard Tale, at ogsaa den Frygtagtige har et svigefuldt
OTA, s. 333 som var denne milde Tale en · haard Tale, haard nemlig at fatte, saa den Lidende
IC, s. 107 hørte, sagde: denne er en · haard Tale, hvo kan høre ham? ( 60), saa Jesus,
FB, s. 163 iscipel.« Dette er en · haard Tale, hvo kan taale at høre paa den?
IC, s. 108 e over dette, og fandt det en · haard Tale, siger han: » forarger dette
DD:164.a ævn og hvas Mange maaskee en · haard Tale. – Dog Du rummes jo ikke i Templer
NB25:57 et stakkels Msk. vistnok en · haard Tale. Og hvad der gjør den dobbelt haard
CT, s. 146 en er christelig, » en · haard Tale.« Og lad os da for Alt ikke
FP, s. 20 ldning, der rigtignok er meget · haard, da den, man sammenstilles med, er Kjøbenhavnspostens
EE2, s. 147 Lyd, en Stavelse. Er Pligten · haard, eh bien, saa udtaler Kjærligheden den,
EE2, s. 87 en Kraft i hende, der ikke er · haard, men uendelig bøielig, som det Sværd,
NB25:18 om den end maaskee var for · haard, og den mere passende Straf, den vore Tider
IC, s. 141 menneskelig talt, være saa · haard. Hans hele Liv er Inderlighedens Lidelse.
Brev 179 nder Hovedet, dertil er den for · haard. Men dens Indhold er til Trøst i allehaande
3T43, s. 82 ende, da er Kjerligheden ham · haard; men den tager ogsaa hans Ufuldkommenhed,
BI, s. 118 en vis Maade det Sorte og det · Haarde det Bløde, og saaledes Alt hvad der
EE2, s. 88 tetsteds støder an paa det · Haarde i Sammenføiningen, og tænk Dig nu
Not11:38 Naturens Princip efter den · haarde Kamp med Dyreriget ender i Mskets blide
NB23:28 ner. / Naar En maaskee ved meget · haarde Lidelser og Anfægtelser er bragt til
BI, s. 146 verer den. Den behøver den · haarde Modsætning, og vilde aldeles tabe sig
OTA, s. 296 Selv derfor om den saakaldte · haarde Nødvendighed ikke var: det var dog en
CT, s. 32 e strax Rigdom; tvungen af den · haarde Nødvendighed og i Umuligheden nøies
Brev 209 e o: s: v: – Faren og den · haarde Nødvendighed staaer for Døren ɔ:
Papir 373:3 sk at skulle være den · haarde Nødvendighed trods alle Følelser
OTA, s. 295 og naar de ere døde. Den · haarde Nødvendighed, der imidlertid dog netop
NB33:43 Kjerlighed, der tager dette · haarde Tag) hvor haardt der er blevet taget paa
SLV, s. 411 rmodens og Næringssorgens · haarde Tryk, Den, der vælger Aandens Existents
CT, s. 185 kyldige Lidelse og Død. O, · haarde Trøstetale, hvo kan høre den! O,
BB:48 ed, som skulde dækkes med mange · haarde Udtryk og næsten grusomme Anskuelser.
BI, s. 75 o og Aristophanes gjennem det · haarde Udvortes har banet sig Vei til en Opfattelse
Papir 254 ikke, at de Danske ere saa · haarde, at de ikke skulde vide at tilgive en eller
TSA, s. 68 ge, er en mild Tale mod denne · haarde, denne, menneskeligt, oprørende, at sige
NB27:6 ter Guds Forestilling er det · Haarde, det at tage et Msk. med det Onde, det er,
EE2, s. 187 n brugte hertil, vare nok saa · haarde, saa vilde jeg dog sige, han handlede redeligt,
BI, s. 129 maa dog ikke oversee, at det · Haarde, Sjælen her bliver, som ellers det Gode,
EE2, s. 201 ngere Du udsætter det, jo · haardere blive Vilkaarene, og Fordringen den samme.
NB30:113 saaledes her: Kjerlighedens Gud · haardere end Lovens Gud. / Men Forskjellen mellem
LF, s. 36 ale – om den dog ikke er · haardere end Sandheden er – at det ikke ubetinget
TS, s. 101 ehøvede haardere Lidelser. · Haardere Lidelser! Hvo er den Grusomme, der vover
TS, s. 101 et – at han behøvede · haardere Lidelser. Haardere Lidelser! Hvo er den
NB29:94 ig Fordærvethed de Χstne · haardere mod Lidende, Fattige, Forladte kort Alt
NB13:55 en slipper jeg ikke; trykker man · haardere paa mig: vel, saa kommer jeg til at lide
OTA, s. 408 ke her, for ikke at sige det · haardere, en Lidende uartig nok til ikke at agte
NB24:156 sagde til sin Herre: slaaer Du · haardere, slaaer Du Benet over. Og han slog, og slog
G, s. 21 er selvkjærlig, netop tugte · haardest. Han behandler hende med al mulig erotisk
OTA, s. 339 tyrke at tage haardt paa det · Haardeste af Alt; men Vidunderligt er det, med Jernstyrke
KG, s. 149 Konge, der bandt sig ved den · haardeste Haandfæstning, og intet Menneske, der
KK:2 egne og en fremmed, synes den · haardeste Modsigelse man kan frembyde for Tænkningen,
JJ:466 ropheter og forkynder det som den · haardeste Straf over det ulydige Israel. Det passer
Papir 229:3 d det var hos Grækerne, den · haardeste Straf. / Om Chrystallographie /
SLV, s. 278 ande, der maatte røre den · Haardeste. – Saa gik da Alt vel. Vi slap for,
LF, s. 38 a det maatte kunne røre den · Haardeste; det ligesom tager Dig ved Haanden –
KG, s. 328 med Seiren; eller at Den, der · haardfør kunde fordrage alle Veirligets Forandringer,
NB4:117 bleven kraftfuldere og mere · haardfør med Aarene og med Aarenes Besindighed.
NB11:35 niterende ordl. kun er grusom og · haardfør nok til at tjene Sandheden; da i andet
BN, s. 121 eller gjøre mig christelig · haardfør nok, til ikke at fuske i menneskelig Medlidenhed.
NB23:33 r ikke mod Sligt. Frygtelig · haardfør som en Afdød, ubevæget og ubevægelig,
TTL, s. 427 eslutningens Bæven gjør · haardfør, og Beslutningens Afstraffelse gjør opmærksom,
NB9:39 a være Manden, der behøves: · haardfør, streng, og dog tilstrækkelig dialektisk
AE, s. 77 lot de Letsvedende, men ogsaa · haardføre Mennesker: hvad saa? Saa vilde der nok
CT, s. 121 værre ofte nok kun altfor · haardføre, saa det lidet hjælper med de mægtige
IC, s. 223 Ældre, saa meget, er langt · haardførere, fordi der dog endnu er nogen Strenghed
NB29:79 des rædsomt, at selv den · haardføreste mandige Natur skjælvede for at vove
Oi9, s. 381 aaledes qvalfuldt, at selv de · Haardføreste næsten segnede under disse Vanskeligheder,
NB31:94 og at det saa er den · haardføreste Skikkelse i Grækenland, der ikke paa
NB12:145 og ængsteligste til de · haardføreste, ligesom den brugte Moses, der ganske rigtigt
NB9:16 lle. / Det er en Qval, at see den · Haardførhed ell. Forhærdethed med hvilken et Msk.
SD, s. 221 Synden, giver den ugudelige · Haardførhed eller Forstokkethed, at maatte conseqvent
NB20:72 omme – men denne asketiske · Haardførhed har jeg ikke, den er mit Væsen, min
NB20:72 jeg ikke. Jeg har maaskee nogen · Haardførhed i Retning af at kunne taale Mskenes Domme
NB26:58 kunde det synes som en asketisk · Haardførhed næsten kunde føre til at ville undvære
NB17:71 enligt, thi hans sandselige · Haardførhed og min Skropulositet passe meget ulige
NB35:5 den har fra Styrelsens Haand · Haardførhed til at kunne bære et Dialektisk. /
3T44 gemer til en uskjøn og daarlig · Haardførhed; eller endeligen en Mand, der benyttede
NB25:86 , det er et Udtryk for hans · Haardførhed; men der kan staae et Fæ hos og slutte:
SLV, s. 225 d al religieus Tværhed og · Haardhed er mit Væsen fremmed og da især i
NB36:24 Lov dertil? er det ikke en · Haardhed mod de Andre? / I Christenhed søger
KK:3 lig-extravagante Skridt og til · Haardhed mod det reent Msklige. – /
NB35:5 re Mand, der behøves Mandens · Haardhed og Styrke for endog blot at kunne bære
NB21:46 n Magt. Og saa er det jo dog som · Haardhed, at give det Udseende af at jeg er ganske
SFV, s. 45 Piat og Bysnak; den Hjertets · Haardhed, hvormed ellers kjerlige Mennesker handle
G, s. 62 eget havde deres Grund i hendes · Haardhed, som i den Andens hele Personlighed. Var
NB22:37 es en kraftig Natur, Kraft, · Haardhed, Udholdenhed o: D: Charakteristisk for ham.
KG, s. 370 og Ydmyge Mildhed, men i den · Haardhjertede er hans Mildhed Strenghed. Det, at Gud
Papir 266 vet som i Romaner, hvor man har · haardhjertede Fædre at stride med, Jomfrubure at sprænge,
EE2, s. 27 man i Sandhed ikke behøve · haardhjertede Fædre eller Jomfrubure eller fortryllede
SLV, s. 434 rskyldt det, thi her er ikke · haardhjertede Fædre som for de ulykkelige Elskere
EE2, s. 52 le Friheden. Jeg har nu ingen · haardhjertede Fædre ved Haanden, ingen Sphinxer, der
EE1, s. 32 , som i Romanen, hvor man har · haardhjertede Fædre, og Nisser og Trolde at bekæmpe,
KG, s. 376 lgive: hvorledes skulde denne · haardhjertede Gud saa tilgive Dig? Kan Du ikke bære
NB13:74 ger til at gjøre os mere · haardhjertede mod det sande Sandheds-Vidne, fordi hans
NB14:147 t fremstille denne som den · Haardhjertede, at gyse tilbage for hans Haardhjertethed,
NB5:145 der skal siges om dem, at de ere · haardhjertede, de ville tvertimod gjerne kaldes medlidende.
KG, s. 314 orgjeves bad og besvoer denne · Haardhjertede, dog at være barmhjertig, siden det var
IC, s. 247 kelige Armod, for hvilken man · haardhjertet gyser tilbage, og vel tilsidst finder den
NB12:178 er vil ikke være et saa · haardhjertet Msk, at han jo vil røres ved mit Liv
KG, s. 376 et Andet, Du vil gjøre Gud · haardhjertet, at han heller ikke skulde tilgive: hvorledes
KG, s. 289 etsindigt, overilet, strengt, · haardhjertet, misundeligt, ondskabsfuldt, kort ukjerligt
TS, s. 67 g, o, at jeg kunde være saa · haardhjertet, og at det, naar det een Gang tidligere
IC, s. 68 lade være, jeg er ikke saa · haardhjertet, og jeg kan ikke lade være at vise Medlidenhed.«
CT, s. 92 n Elskede – Gud er ikke · haardhjertet. Der er noget Andet, Noget endnu dybere
NB26:34 kket, En, der i Forstandens · Haardhjertethed veed saa nøiagtigt at forvandle sit
Not15:15 Straf, men troer, at det er Din · Haardhjertethed, der skal røres. / Indholdet af hiint
NB14:147 , at gyse tilbage for hans · Haardhjertethed, føle sig selv bedre. See det skal man
OTA, s. 385 , ad Egenkjærlighedens og · Haardhjertethedens Vei. Endeligen kom der en Samaritan »
OTA, s. 385 indighedens, den fjerde Gang · Haardhjertethedens, den femte Gang Barmhjertighedens; der var
Brev 297 g dog nødig være for · haardhudet, og langt hellere gjøre min resistentia
KG, s. 92 bundne og fremfor Alt ikke i · Haardknude, paa det, at Dragten i Forvandlingens Øieblik
Papir 340:14 lykkes. Selv den meest · haardnakkede Abstraktion i et Msk. kan dog ikke ganske
LA, s. 85 xionen er og bliver den meest · haardnakkede Creditor i Tilværelsen; listigen har
OL, s. 30 e, saa dog som det synes meest · haardnakkede Creditor, og ved deels at forsikkre ham,
SD ogsaa dette antaget, kommer denne · haardnakkede og meget seiglivede Mislighed igjen, idet
LP, s. 31 ndt, og gaaer med en urokkelig · Haardnakkenhed som cartesianske Dukker seierrig ud af
EE1, s. 238 oldt mig mit Løfte med en · Haardnakkenhed, der vilde have gjort selv en Emmeline Ære.
NB28:67 Piattets Forfølgelse saa · haardnakket at holde fast ved mig, fordi jeg interesserer
TSA, s. 76 hans Stridighed, at han saa · haardnakket bliver ved, i Forhold til en Afdød beundre,
CT, s. 79 men den næste Dag er en · haardnakket Drøm, som kommer igjen og kommer igjen;
BI, s. 158 thi det Mythiske staaer meest · haardnakket og gjenstridigt paa sin Ret i de tidligere
Papir 115:1 r udrettet; men at Vedkommende · haardnakket vedbliver sin Anskuelse; men det er dog
CT, s. 123 taaelse! Eller tænk Dig et · haardnakket Vidne, der ikke vil afgive Vidne-Forklaringen
KG, s. 323 gen Tænker kan være saa · haardnakket, som Evigheden er det i Forhold til sin
BI, note passende. – Derfor denne · Haardnakkethed i at fastholde Gjenstanden, der ikke lader
BI, s. 145 for Sophisterne ængstende · Haardnakkethed og et ligesaa uforfærdet Mod at fastholde
KK:2 e Forestillingen i en prosaisk · Haardnakkethed om Guds Uforanderlighed, og som en Følge
OTA, s. 297 ere, stundom maaskee kun ved · Haardnakkethed tilsyneladende, stundom, ak ved Sorgens
EE2, s. 127 r sig Uskyldigt med en saadan · Haardnakkethed, at paa Grund heraf denne Gjentagelse bliver
EE2, s. 326 i billige vel ikke en saadan · Haardnakkethed, hverken hos os selv eller hos Andre, vi
OTA, s. 173 den ikke har hiin tidligeres · Haardnakkethed, men Svagheden er maaskee stundom lige saa
JJ:34 hold, han maa ansee det for en Art · Haardnakkethed. Endnu staaer det i hans Magt at give Sagen
BOA, s. 123 t, men det skal ogsaa være · haardt – at være en Extraordinair; ja,
NB22:165 e nær saa farligt. / Dog saa · haardt anfægtes vistnok sjeldent noget Msk.
Brev 46 en Fortale, hvori han noget · haardt angriber Schelling. Det var kort før
AA:18 orestillinger. Det er vistnok · haardt at boe i et Land, hvor Solen aldrig skinner
BOA, s. 123 » men det er da ogsaa · haardt at forlange af en Mand, der har habiliteret
Not8:17 e, at hun ikke lider med. Det er · haardt at gjøre den Erfaring, at den man elsker
EE2, s. 158 r ham, tænk Dig, ja det er · haardt at jeg skal sige det, at han tog Feil af
NB:16 det grusomt, det var ogsaa grusomt · haardt at maatte gjøre det. Og havde jeg ikke
EE2, s. 76 usædeligt. Det kunde synes · haardt at sige det, men det er dog saa. Ægteskabet
NB33:43 ager dette haarde Tag) hvor · haardt der er blevet taget paa mig –
EE2, s. 32 oer ikke, at dette Ord er for · haardt derom, ligesom det og især hos den qvindelige
Brev 253 e Dem det, jeg trængte meget · haardt dertil«, og i det Samme vaagnede
EE:51 hvilke man især føler, hvor · haardt det er at staae ganske ene i Verden. Jeg
EE1, s. 157 saaledes føler hun, hvor · haardt det vilde have været, om intet Menneske
Papir 371:1 miskjendt af sin Samtid, · haardt dømt, vel endog ihjelslagen, har oplevet
NB27:29 , at just Det, at Gud tager · haardt fat paa et Msk. er Naade, Noget Gud kun
NB27:29 en vilde være, om Gud tog ret · haardt fat paa os. Nei, nei, Strengheden er just,
Brev 314 Dem. Jeg tilstaaer, det er · haardt for Dem at være underkastet slige menneskelige
AeV, s. 84 ren«. Det er virkelig · haardt for en stakkels Forfatter at staae saaledes
BI, s. 105 og Sjæle, og gaaer ethvert · haardt Gemyt forbi); hans Farve er den skjønneste
KKS, s. 106 ust Metamorphosen. Haardt mod · Haardt hedder det, og saaledes ogsaa her: Dialektik
NB33:43 naar jeg betænker, hvor · haardt i en vis Forstand ( thi det er jo dog Kjerlighed,
SLV, s. 105 le, og har overhovedet noget · Haardt i sit Væsen. Forelskelsen derimod sætter
NB2:157 live forfulgt. Er dette ikke for · haardt imod Mskene. Man kan jo paa den Maade næsten
NB32:31.a nstrument støder paa et saa · haardt Legeme at det afstumpes saaledes med et
BI, s. 309 faringen Udvortes, der som et · haardt Legeme stødte sammen med den Erfarende,
BI, note ectik, der lader Ideen blive et · haardt Legeme, den ikke kan gjennembryde, men
TSA, s. 69 ment: om det dog ikke var for · haardt mod dem, om det dog ikke var muligt at
KKS, s. 106 dette er just Metamorphosen. · Haardt mod Haardt hedder det, og saaledes ogsaa
Papir 1:1 L. / pag. 359. L skrev meget · haardt mod Henrich og behandlede ham som een af
NB2:157 es Samvittighed. Er det ikke for · haardt mod Mskene: ved at anlægge sit eget
BA, s. 333 elv i den, saa at intet Ord er · haardt nok for at betegne den Enkeltes Participeren
EE2, s. 187 oftest bliver en saadan Pige · haardt nok straffet derfor, men det Nedrige er,
EE1, s. 301 drig har været, og jeg er · haardt nok straffet for, at denne Tanke engang
NB24:145 uds Navn, saa er han ogsaa · haardt nok straffet ved at maatte leve med dette
SLV, s. 308 skulde vove at nærme sig! · Haardt nok, at det skal see ud, som vragede jeg
DS, s. 193 der, som aldrig kan straffes · haardt nok. Det er ogsaa let at see, at saaledes
KG, s. 332 keligt talt holder dette ofte · haardt nok. Og dog er det jo slet ikke derom vi
Brev 311 somt – ja døm mig · haardt og jeg vil dog takke Dem. / Undertiden
EE1, s. 336 udtale unge Piger sig meget · haardt om forlegne Mandfolk, og dog holde de i
Papir 254 bøielig til at dømme · haardt om ham, fordi, hvad der kommer fra Hjertet,
OTA, s. 339 ligt, med Jernstyrke at tage · haardt paa det Haardeste af Alt; men Vidunderligt
NB27:6 rgivenhed, at han tager lidt · haardt paa Dig, naar Du ikke vil med det Gode
NB25:64 t er Gud, der maa tage lidt · haardt paa et saadant Msk, der skal lide saaledes,
NB18:70 Ordinationen / / holder man · haardt paa i Χstheden. Saa bliver da en ny
NB33:26 ætsig mod hvad der tager · haardt paa mig, nu vel det er Synd; men at narre
Brev 46 tale g meget blødt, meget · haardt som k: morken) fortfahren, for at faae
NB11:154 ag slaaer mig selv ti Gange saa · haardt som nogen Anden. Og dog, i en vis Forstand
EE2, s. 64 og Smidighed; thi hvad er saa · haardt som Villie og hvad saa blødt som den;
BB:7 usts Videnskabelighed faaet et · haardt Stød ved denne Strid, saa kom nu ogsaa
Brev 119 t den ud. Vi trænge Alle · haardt til bestandig at faae det indpræget,
CT, s. 273 nner Præsten ikke at tale · haardt til os – ja, og om jeg var Præsten,
DD:174 er nu til at stille sig som noget · Haardt Uigjennemtrængeligt for ham. Man seer
BOA, s. 123 ja, det skal være saaledes · haardt, at Ingen, hvis han forstaaer dette, kunde
NB6:20 havde det næsten været for · haardt, at jeg skulde opleve den Aandløshedens
DS, s. 226 or mig. Er det da maaskee for · haardt, at sætte Livsstraf paa Tyveri og Røveri:
NB27:6 selv det at han tager lidt · haardt, det er, som sagt, endnu med det Gode, thi
EE1, s. 356 n kommer med, saa bliver Alt · haardt, kantet, uendelig langweiligt. En Forlovelse
BOA, s. 123 ion.« Ja, vist er det · haardt, men det skal ogsaa være haardt –
Brev 193 / Her fryser det vel ikke · haardt, men stadigt, saa Skøiteløbere altid
BI, note es: Det vilde rigtignok være · haardt, min kjære Ven! om Du skulde være
4T44, s. 303 t blive til Intet, det synes · haardt, o, men selv i det Menneskelige tale vi
EE1, s. 382 an ravede, han faldt. Det er · haardt, og dersom jeg maatte raade, skulde det
SLV, s. 266 den som en Fiil: er Legemet · haardt, saa filer man den skarpe Kant af, men er
OiA, s. 7 d, der nu bliver straffet saa · haardt. / Dog først et Par historiske Oplysninger,
NB11:139 ige. Det er, msklig talt, noget · haardt. Luther selv gjør i sin Prædiken opmærksom
EE1, s. 145 thiske, det er strængt og · haardt. Naar derfor en Forbryder vil undskylde
DS, s. 195 , at dette er for strengt, for · haardt. Nei, nei! Et ganske andet Spørgsmaal
CT, s. 165 or meget mere, naar man tager · haardt. Saa siger man det da til Barnet. Men idet
TS, s. 101 den maa rigtignok tage noget · haardt. Thi Christendommen er ikke, hvad vi Mennesker,
BI, s. 151 dviklet, mere skarp kantet og · haardt; men da de ikke sees i Forhold til Ideen,
Not15:4 eg er en stolt Mand; det er · haardt; men jeg beder Dem slaae ikke op med hende.
NB11:82 en, noch für des Alten graue · Haare uns schämen. Laßt uns auf den Gerechten
NB6:31 a uendelig, kan han tælle · Haarene paa mit Hoved ( og at sige det om ham er
JJ:470 ikke surr, han som tæller · Haarene. Den Uskyldige faaer derfor ikke noget med
EE2, s. 193 Ynglinge, sidde med Krands i · Haaret og holde Lovtaler over Kjærligheden
BOA, s. 124 Mand der sidder med Krands i · Haaret og mæskes ved Gjestebuder, en Mand der
PCS, s. 136 ekam, til pynteligt at glatte · Haaret til Rette om den halvskaldede Isse. /
PCS, s. 140 Chakoen af, galant at purre i · Haaret, bestandigt for at holde den atmosphæriske
PCS, s. 136 rer med Hænderne, Purren i · Haaret, en Omkredsen om den » Elskværdige«
NB5:116 en uhyre dyriske Sundhed og · Haarførhed, der i det Høieste kan declamere –
G, s. 48 em schneeweißen Kleid; / Ihr · Häärl war abgeschnitten, / Ihr rother Mund war
AA:1 d sig. Man seer sig omgiven af · Haarlokker, Klude, Krykker; man hører, saa at sige,
BI, s. 142 nær, det vil sige ikke et · Haarsbred fjernere; thi Hypothesen i sin Heelhed
BN, s. 121 styrke mig til ikke at vige et · Haarsbred fra det forstaaede Sande. / Dette er min
FB, s. 128 nge ind i det, ikke komme et · Haarsbred videre. Jeg anstrænger enhver Muskel
NB14:47 eligheden er det en Linie som et · Haarsbred, der afgjør om det skal faae det ligefremme
BOA, s. 201 p, uden dialektisk at vige et · Haarsbred, staaet stivt paa sit Aabenbaringsfaktum:
OiA, s. 10 Ord, Andersen lægger denne · Haarskjærer i Munden, virkelig Citater? Jeg finder
OiA, s. 9 oller, blandt andet ogsaa som · Haarskjærer. Det er kun denne Præstation, jeg har
EE2, s. 162 er, og nu vedbliver Du: eller · Haarskærer, eller Tæller i Banken, jeg siger bare
NB22:30 tjenligt, at der tages saa · haart paa ham. / Allerede i de første Ord
Papir 119 vanitatum vanitas.« Ich · hab' mein Sach auf Nichts gestelt Juche etc.
AE, s. 97 ich auch den Sprung versucht · habe ( p. 83). Maaskee er hiint Ord: Spring
BB:20 voll die Welt so leer, / Ich · habe Alles schon gesehn / Und darf doch nicht
BI, s. 272 sey, darin habe er recht. Er · habe die Tugend zum Logos gemacht; wir aber
DD:94 cht allein, meine gute Mutter; ich · habe ein großes Gefolge bei mir von Kummer,
BI, s. 272 ring af Aristoteles, Socrates · habe einer Seits ganz richtig geforscht, anderer
BI, s. 272 cht ( ohne Wissen) sey, darin · habe er recht. Er habe die Tugend zum Logos
BB:6 este, Leichteste und Lustigste · habe nur Wahrheit und ergreife uns nur darum,
CC:7 re in illum diem usque. Formam · habe sanorum verborum, quæ a me audivisti,
BI, note nn als gewiß annehmen, Plato · habe sich bisweilen der Mythen im Gegensatz
BI, s. 325 Sohn, an dem ich Wohlgefallen · habe« ( Pag. 35); som den, der tilraaber sig
DD:2 lichung den Schein des Verweslichen · habe).«. / d. 29 Maij 37. / Hamann kunde blive en
BI, s. 211 νιον in sich · habe, das ihm rathe, was er thun solle, und ihm
BI digenden Untersuchungen seinen Ort · habe, daß aber, wo eine zusammenhängende
BI, s. 147 r den weisesten erklärt · habe, dazuthun sucht; das Eitle und Prahlerische
NB11:184 Ausdrücke und Distinktionen · habe, gleichwie hingegen tausend Andere die Worte
AA:46 nach der ich so lange mich gesehnt · habe, ich will nun nichts weiter sehen, wenn
BI, note e philosophische Bewandtniß · habe. – Om Tieck see sammesteds. /
DD:12 Thierheit gemein ist gestellt · habe.« .... / d. 12 Juni 37. / Det er vel sandt,
BI, s. 209 der Ahndung bloß abgemahnt · habe; denn sollte Socrates nur ein Vorgefühl
CC:1 borum. In hoc autem incumbo ut · habeam conscientiam inculpatam erga Deum et erga
CC:1 a, ut, examinatione instituta, · habeam quod scribam. Ineptum enim mihi videtur
CC:3 enim vos scire, qualem pugnam · habeam super vos atque illos, qui sunt Laodiceæ
CC:9 frater. Quare, quamvis magnam · habeam tibi imperandi, quod opportet, in Chr:
CC:5 ium justi dei judicii, ut digni vos · habeamini regno dei, super quod etiam patimini. si
CC:10 imposibile est deum mentiri, · habeamus firmam consolationem, qui aufugimus ad
CC:10 commoveri nequit, accipientes · habeamus gratiam, per quam placeamus illi cum verecundia
CC:10 uo sermo noster. / Cum igitur · habeamus pontificem magnum qui coelos ingressus
CC:5 cui oneri essemus. Non quo non · habeamus potestatem, sed ut nos metipsos præbeamus
CC:4 in deum pervenit, ut non opus · habeamus quidquam loqui. Ipsi enim de nobis nuntiant,
CC:10 ntur. / Cap XII. / Cum igitur · habeamus tantam nobis circumjacentem nubem martyrum,
CC:10 peccatis – / Cum igitur · habeamus, fratres, libertatem introeundi in sancta
CC:10 iationem fidei ad finem usque · habeamus. Quare ut dicit sp. s. » hodie, si
CC:8 bona opera incumbere qui fidem · habeant deo. Hæc sunt bona et utilia hominibus.
CC:1 adesse, atque accusare si quid · habeant haberent adversus me. Aut illi ipsi dicant,
KK:7 ntiam indicat. Licet nec verba · habeant nec dicta, nec vox eorum audiatur, tamen
CC:6 ios dominos omni honore dignos · habeant, ne nomen dei et doctrina blasphemetur.
Not5:7.1 rulus nunquam propositi potitus · habeant, valeant vivant cum illa – /
CC:6 rehende, ut etiam ceteri metum · habeant. Obtestor coram deo et Χsto Jes. et
CC:6 æsunt, duplici honore digni · habeantur, maxime vero operantes in verbo et doctrina.
CC:3 nvicem et condonantes, si quis · habeat adversus alium litem, ut etiam Chr: nobis
JJ:433 ibi ægro assideat, sed ut · habeat aliquem, cui ipse assideat, pro quo mori
CC:6 bene præsit, qui filios · habeat in subjectione cum omni honestate Si quis
CC:11 ilitas? Ita etiam fides, nisi · habeat opera, mortua est per se, sed dixerit quis:
CC:1 interitum, antequam accusatus · habeat præsentes accusatores, atque accipiat
KK:7 gyptum sed suadet, ut fidem · habeat regi Hiskiæ, regi pietatis et fortitudinis
CC:6 . Si vero quæ vidua liberos · habeat vel nepotes, discant illi primum propriam
SLV, s. 157 Indvendingen med Haan siger: · habeat vivat cum illa, saa snakker den jo Ægtemanden
JJ:433 amicis illi opus est, non ut · habeat, qui sibi ægro assideat, sed ut habeat
CC:11 patientia vero bonum opus · habeat, ut perfecti sitis et integri, in nulla
CC:11 habere fidem, opera vero non · habeat? num potest fides eum servare? Si frater
CC:4 in domino, et admonent vos, et · habeatis illos supra modum in amore, propter opus
CC:5 ( pudefiat), et ne adversarium · habeatis illum sed admoneatis ut fratrem. Ipse vero
CC:11 ne fidem d. J. Chr: ex gloria · habeatis in ratione personarum. Si enim introiverit
CC:4 xternos, neque ullius rei usum · habeatis. / Nolo vero vos ignorare fratres de mortuis
Papir 7 es respexerimus, prorsus evanescit. · Habebant enim ii, prouti Chr: religioni dediti,
CC:1 dentes erant eodem loco, atque · habebant omnia communia, et vendiderunt possessiones
CC:10 m cogitarent, e qua exierunt, · habebant tempus redeundi Nunc vero meliorem expetunt,
CC:10 ope, ut evanescat / Cap. IX / · Habebat quidem prius ( sc: foedus) præcepta
CC:7 gangraenæ instar pastionem · habebit ( ulterius progredietur), quorum sunt Hymeneus
Papir 4:1 provocare, jam enim initium · habebit ab eo tempore, quo ecc: mea condita est.
KK:7 er omnes gentes 5) justissimum · habebit super gentes judicium. pax communis etiam
CC:10 utatis, graviore poena dignus · habebitur ille, qui filium dei conculcaverit et sanguinem
CC:4 ne temporis, fratres, non opus · habemus ad vos scribere. Ipsi enim accurate scitis,
CC:10 is, qui in iis ambulati sunt. · Habemus altare, inde comedere non licet in tabernaculo
CC:10 ejus perferentes. Neque enim · habemus hic urbem manentem sed futuram quærimus.
CC:9 is in Χst. J. Magnam enim · habemus lætitiam et consolationem amore tuo,
CC:10 / Summa vero dictorum, talem · habemus pontificem, qui consedit ad dextram throni
CC:10 eamus confessiones Neque enim · habemus pontificem, qui non possit consentire imbecillitati
CC:3 ad regnum filii amoris ejus, in quo · habemus redemptionem sanguine ejus, remissionem
CC:10 tam, quam ut ancoram animæ · habemus tutam et firmam, et quæ introit in interiorem
Papir 7 jus rei etiam h: l: documentum · habemus. De præsentia enim angelorum nihil exstat
BI, note r moralischen Tugend zu denken · haben ( Pag. 56), saa bliver det dog lige vist,
BI it so festem Pinsel dargestellt zu · haben .... Socrates' Allgemeinheit hat die negative
DD:161.b eben von den Gaben Anderer, und · haben den Zweck, die Hoheit der Abstraktion zu
BI, note othwendig, und diese Gymnastik · haben die Griechen sich bei ihren Sophisten erworben.
BI, note e Mädchen selbst das Recht · haben einen Mann zu wählen, unter ihren Freiern
BOA, s. 223 chen den Kopf sich zerbrochen · haben fører strax Tanken hen til det Dybsindige
Not3:6 , Meinungen, Glaubensartikel · haben in seinen Augen nur Werth, insofern sie
FB, note uerin hätte eine Königin · haben können und haben müssen: so wie
NB11:4 rrn gesetzt hat, und der Ruhe hat · haben können?« / Hiob 9, 4. citeret
Papir 595 r mit Hoved): » Sie · haben mit der Gardine gewincket«. Øieblikkeligen
Papir 595 r han Raabet: » Sie · haben mit der Gardine gewinckt«. Nu mærker
FB, note Königin haben können und · haben müssen: so wie das, was dort der König
Papir 192 uchstaben, die Sylben, die Worte · haben nur Bedeutung für das Ohr, der Klang
AE, s. 72 paa Skulderen og sige: darin · haben Sie Recht, wenn ich das gewußt hätte
BB:2 besgegenstände beschaftigt · haben sollen, gewönlich Minnehöfe genannt.
Not3:6 rs Plan. » Die ersten · haben trotz ihren engen Straßen, immer etwas
BB:12 lles ins Komische gezogen sie · haben überdies manches vom Volksbuche Abweichendes.
BI, s. 222 cht dazu, eine Philosophie zu · haben und eine Wissenschaft auszubilden. Dessen
Papir 252:1 ich wollte einen Teufel · haben und keinen meines Geschlechtes«.
SLV, s. 341 m Jacob v. Thyboe siger: wir · haben uns bedacht, gjør her aldeles Intet
Brev 149 / Din S. K. / Min Regine! / Wir · haben uns bedacht. Kom Du kun paa store Kiøbmagergade
BB:12 script aus Speier erhalten zu · haben vorgiebt. / 2. Historia vom Doct. Joh:
BI, note che Bezeichnung verschmäht · haben würde. ( Den Academiske, Megariske,
NB11:102 zum Theil nicht würden · haben zu antworten wissen. Anvendelsen paa Daaben
BI, note Nachschrift aus der Erinnerung · haben, als bei dem geübten Gedächtniß
Not3:9 großes Bedenken getragen · haben, an einem Tage, dessen Stelle auf diesem
BI, note scher Zustand ist, gefunden zu · haben, da er öfter ( im Lager) in Starrsucht,
NB24:156 ern, die noch ein Herz im Busen · haben, darf ich nach dieser treuen Darstellung
BI, note hen Darstellungen nur den Zweck · haben, den Geist auf die höhere Betrachtung
BI, s. 344 einung, eine gemeine Existenz · haben, die an sich weder gut noch böse, weder
BI, note ht das Gute zum Princip gemacht · haben, es ist die Richtungslosigkeit der Zeit.
TSA, s. 106 hen den Kopf sich zerbrochen · haben, fører strax Tanken hen til det Dybsindige
BI, s. 251 hre Form, der Inhalt, den sie · haben, geräth, als etwas Bestimmtes, in Bewegung.
BI, s. 322 rnes Privattheater. Absichten · haben, nach Absichten handeln, und Absichten mit
BI, s. 209 ücklichen u. s. w. gehabt · haben, nicht auch eine lebendige Ahndung des Glücklichen,
Not3:4 mer auf sich und Andere Acht · haben, sich nichts vergeben, Andern nicht zu viel
BB:8 mvoll und wüthend entfernt · haben, und dankt der Vorsehung für die Warnung,
DD:61 un auf Erden festen Fuß gefasst · haben, während ein anderer Theil größerer
BB:2.1 den Versarten des Heltengedichtes · haben, wie auch Uhland glaubt, sicherlich nur
BB:12 lane zu einem Faust entworfen · haben. / 6. Johann Faust, ein allegorisches Drama
NB11:184 cht aber die Wahrheit der Worte · haben. / I en lille Opsats: von dem Glauben und
BI, s. 222 n Zweck, eine Wissenschaft zu · haben. / Socrates angav nu vel en ny Retning,
FB, note nd ohne Zweifel würde gesagt · haben. Cfr. Sämtlich. W. 30. B. p. 223. /
BB:2 ittel des Erwerbes ausgebildet · haben. Der Zeit nach erscheinen sie unmittelbar
BI, note gaben die Orakel jetzt gemacht · haben. Es war bei einer Seuche, wo man sich an
BB:2 sich in der Ursprache erhalten · haben. Indessen giebt es noch einige andere, die
Not4:42 iet, mit dem wir es zu thun · haben. Men saaledes turde det være muligt at
BB:6 n Wirklichkeit durchgearbeitet · haben. Novalis sagt: nur die Geschichte ist eine
TSA, s. 106 pf so oder anders zerbrochen · haben.« Der har vi det. Det Ord: Räthsel, og
BOA, s. 222 opf so oder anders zerbrochen · haben.« Der har vi det. Det Ord: Räthsel, og
Not3:6 den er haßt, ihren Siß · haben.« p. 22. » Mit Untersuchungen über
BI, s. 273 s nur an das Princip gehalten · haben; dieß ist aber die Hauptsache, daß
BI, s. 65 ibus destituta, quam aegritudo · habenda ex eo, quod alter quoque potiatur eo, quod
SLV, s. 315 ifficultas, nisi quum est in · habendo cupiditas, siger Augustin Nu er det vel
DD:153 rste Korstog, at en Walther v. · Habennichts staaer i Spidsen for dem, kun at det i
DD:153 den ene og den anden Henseende er · Habennichtser. / d. 10 Oct. 38. / Det er dog den interessanteste
CC:7 amentum dei stat, hoc sigillum · habens » Cognovit Dominus, qui sunt ejus«
CC:10 uod dicitur sanctum sanctorum · habens aureum altare suffimenti et arcam foederis
CC:6 in illis bonam pugnam pugnes, · habens fidem et bonam conscientiam, quam nulli
CC:10 m. / Cap. X / Lex enim umbram · habens futurorum bonorum non ipsam imaginem rerum,
CC:10 vitias Ægyptorum thesauris · habens ignominiam Chr: Respexit enim repensionem
CC:8 inculpatus, unius uxoris vir, · habens liberos fideles, non in accusatione lasciviæ
CC:6 etas vero ad omnia utilis est, · habens promissionem hujus vitæ et futuræ.
CC:1 lege et in prophetis scriptis, · habens spem ad Deum, quam etiam illi exspectant,
CC:8 dversarius pudefiat, nil pravi · habens, quod de nobis dicat. Servi suis dominis
CC:2 justitiam, quæ est ex lege · habens, sed quæ est ex fide in Christum, justitiam
CC:6 in bonis operibus testimonium · habens, si liberos educavit, si hospitalis fuit,
CC:10 um dierum neque vitæ finem · habens, similis factus filio dei; manet sacerdos
KK:7 תִךָ LXX · habent διετηϱησα.
Not1:6.n rtikel: Omnes homines resurgere · habent cum corporibus suis, et reddituri sunt
CC:6 octrina blasphemetur. Qui vero · habent fideles dominos ne negligant propterea
CC:4 s vos typus omnibus, qui fidem · habent in Macedonia et Achaia. A vobis enim personuit
CC:6 a aperta sunt, et quæ secus · habent latere nequeunt. / Cap. VI. / Quotquot
CC:10 s Levi sacerdotium accipiunt, · habent præceptum a populo decimas sumere secundum
CC:10 s, dilecti, meliora et quæ · habent salutem, tametsi ita loquimur. Neque enim
CC:4 e lugeatis, ut qui nullam spem · habent. Si enim credimus Chr: mortuum esse et resurexisse,
CC:10 Accepit enim urbem fundamenta · habentem, cujus opifex deus et artifex. Fide et ipsa
CC:1 unt autem sinum quendam littus · habentem, in quem voluerunt, si liceret, navem propellere.
CC:6 est, nos nihil educere posse, · habentes autem alimenta et tegimina contenti
CC:6 n dominum Chr:, nubere volunt, · habentes crimen, quod priorem fidem neglexerint,
CC:6 s, non lucri turpis studiosos, · habentes mysterium fidei in pura conscientia, et
CC:6 rum doctorum, cauterio notatam · habentes propriam conscientiam, prohibentes matrimonia
CC:2 iam, sed humilitate alii alios · habentes se ipsis superiores, non sua quisque spectans
CC:7 s libidinem quam deum amantes, · habentes speciem pietatis, vim vero negantes, et
CC:3 doctrinas hominum, quæ sunt · habentes speciem veritatis in superstitione, et
CC:5 ut judicentur omnes fidem non · habentes veritati et oblectati sunt injustitia.
CC:2 lumina in mundo verbum vitæ · habentes, in gloriationem meam in diem Christi, quod
CC:2 tiam ob eum pati eandem pugnam · habentes, quam videtis in me, et nunc auditis in
CC:2 idem cogitetis, eundem amorem · habentes, unanimi, idem cogitantes, nil ad contentionem
CC:10 troimus enim in requiem fidem · habentes, ut dixit: ita juravi in ira mea, si introituri
JJ:224 s devehit, solida autem et pondus · habentia submergit. / Jacobi S.W. 2d B. p. 134.
NB22:95 s membra religionis vim non · habentia, ac sic esse coepisti turbis opulens, fide
CC:4 inculpate fuerimus vobis fidem · habentibus. quemadmodum scitis, quomodo unumquemque
CC:4 etiam operatur in vobis fidem · habentibus. Vos enim imitatores facti estis, fratres,
CC:10 torum vero est solidus cibus, · habentium, ex usu, sensus exercitatos ad distinctionem
CC:1 animo estote viri, fidem enim · habeo Deo hoc fore eo modo quo mihi dictum est.
CC:1 et aurum non habeo, quod vero · habeo id do tibi: in nomine Jesu Chr: Nazareni
CC:2 nfidentes, quamquam ego quoque · habeo in carne fiduciam. Si quis alius videtur
CC:2 rtior factus. Neminem enim ego · habeo pari animo, qui res vestras sincere curaturus
CC:7 bona conscientia ( quomodo assiduam · habeo tui memoriam in precationibus meis die
CC:2 uper vos omnes, propterea quod · habeo vos in corde meo, in vinculis meis, nec
CC:2.c importunus) tempus opportunum non · habeo, deinde opportunitate facultate destituor.
CC:1 De quo, ratum quod scribam non · habeo, quare produxi eum ad vos, et maxime ad
CC:6 od mihi concreditum est, et gratiam · habeo, qui me potentem reddidit Christo Jesu Domino
CC:1 t Peter: argentum et aurum non · habeo, quod vero habeo id do tibi: in nomine Jesu
CC:2 feci, atque omnia quisquilias · habeo, ut Χstum lucrer atque inveniar in
CC:6 etiam illum bonum testimonium · habere ab extraneis ne in opprobrium incidat et
CC:10 nos, persuasi enim sumus, nos · habere bonam conscientiam, in omnibus bene vivere
CC:3 abilitatem, scientes vos etiam · habere dominum in coelis. / Precibus vacate, vigilantes
CC:11 itas, fr., si quis dicat sese · habere fidem, opera vero non habeat? num potest
Not1:9 , et hoc quid aliud est quam · habere justitiam originis. Confessio augustana
CC:10 tinuistis, intelligentes, vos · habere meliores opes in coelo manentes, ne rejiciatis
CC:2 b Chr., non solum in eum fidem · habere sed etiam ob eum pati eandem pugnam habentes,
CC:3 Attestor enim illi eum magnum · habere studium super vos et qui sunt Laodiceæ
CC:10 tur, unde necessarium est eum · habere, quod proferat. Si enim esset in terra,
CC:1 sunt dicentes: hæc sese ita · habere. Respondit Paulus, annuente tribuno, sciens
Brev 121 atque retinere maxime mihi · haberem propositum. Frequentavi igitur assidue
CC:2 ne tristitiam super tristitiam · haberem. Eo diligentius eum misi, ut rursus eum
CC:10 iam nullam amplius peccatorum · haberent , semel purgati? sed in illis fit recordatio
CC:1 atque accusare si quid habeant · haberent adversus me. Aut illi ipsi dicant, si quid
CC:10 niam per quem juraret majorem · haberet neminem, per se juravit: certe benedicens
CC:9 nem amorem tuam et fidem, quam · habes adversus dominum Jesum et adversus omnes
CC:11 e, sed dixerit quis: Tu fidem · habes et ego bona opera, ostende mihi fidem sine
CC:9 in domino. Si igitur me amicum · habes suscipe eum ut me, si qua in re te laesit,
Papir 1:1 ius cum hac bestia colloqui, · habet enim profundos oculos et mirabiles speculationes
Papir 260:2 ecc: suum mandatum · habet evangelium docendi et administrandi sacramenta,
CC:10 er mortem aboleret illum, qui · habet habuit vim mortis, id est diabolum; et
CC:10 gnus habitus est, quo majorem · habet honorem domus, qui paravit illam ( Omnis
CC:6 t dominus dominorum, qui solus · habet immortalitatem, lumine habitans, ad quod
CC:10 rea quod manet in æternum, · habet immutabile sacerdotium; unde etiam prorsus
CC:10 itur fiduciam vestram, quæ · habet magnam mercedem. Patientia enim vobis opus
CC:10 r factus coelis. Qui non opus · habet quotidie, ut pontifices, primum super propria
Not1:8 Artikel: humana voluntas non · habet vim sine sp. s. efficiendæ justitiæ
CC:6 s aut si quæ fidelis viduas · habet, provideat illis et ne oneri sit ecclesiæ,
CC:11 rsione, salutem. Omnem lætitiam · habete, fratres mei, ubi in tentationes varias
CC:2 lætitia, et tales in honore · habete, proptereaquod ob munus Chr: ad mortem usque
CC:4 er opus ipsorum, pacem invicem · habete. Cohortamur vos, fratres, admonete dissolutos,
CC:11 æ. Si vero studium acerbum · habetis et contentionem in corde vestro, ne vos
CC:2 observate qui ita ambulant, ut · habetis nos typum – Multi enim ambulant,
CC:11 ene facitis, si vero rationem · habetis personarum, injustitiam operatis, ut transgressores
CC:11 ci, pugnatis et certatis, non · habetis propterea quod non rogatis. Rogatis nec
CC:10 ctores ob tempus, rursus opus · habetis, ut quis vos doceat, quæ sunt principia
CC:1 æis – cur incredibile · habetur apud vos, si Deus suscitat mortuos. Et
SLV, note , han har naturligviis · habiliteret sig til bestandigt at blive tagen ved Næsen,
BOA, s. 123 forlange af en Mand, der har · habiliteret sig til et Levebrød, at han skal spærre
SLV, s. 239 dette ikke i Verdens Øine · Habiliteten, der fordres, Berettigelsen, at man er en
EE1, s. 251 re Manden, og den romantiske · Habit er det, hun seer paa. Der vil da maaskee
AE, s. 373 edens mangfoldigt sammensatte · Habit for at anlægge Klosterets abstrakte
NB17:69 e men griber een ell. anden · Habit i Forhold til det saadan at være Msk.
NB14:106 us. Det Χstlige er en · Habit som ved første Øiekast og for Phantasien
LP, note ældende Individers aandelige · Habit var bestilt hos en eller anden poetisk
BI, s. 291 tes til, at afføre sig den · Habit, Enhver i Forhold til sin Stilling i Samfundet
SFV, s. 49 t anskaffe sig en splinterny · Habit, ethvert System sprængtes; som var der
BI, note dem skifter habitus, men Begge · Habit. / Da som bekjendt opposita juxta se posita
SFV, s. 31 en Gratulerende besynderlige · Habit. Og saaledes ogsaa med den Religieuse, der,
AE, s. 478 piret, thi den Abstraherendes · Habit: Spendeer-Buxerne, er meget forskjellig
Papir 7 ομος, ratione · habita commatis, quod sequitur; statuendum puto
Papir 4:1 ψεν), ratione · habita duri vestri cordis ( קָשֵה־לב).
CC:5 in omnibus credentibus ( quia fides · habita est testimonio nostro apud vos –
CC:1 sortem cum sanctis fide in me · habita. Unde rex Agrippa non fui immoriger coelesti
CC:6 s habet immortalitatem, lumine · habitans, ad quod aditus non est, quem nemo hominum
CC:10 onis ut alienam, in tentoriis · habitans, cum I. et J. cohæredibus promissionis
CC:1 ui. Erant autem Hierosolymæ · habitantes Joudæi, viri pii ex quavis gente, quæ
CC:3 in illo placuit omnem plenitudinem · habitare, atque per eum omnia ad illum reconciliare,
CC:3 non secundum Chr:, cum in illo · habitat omnis plenitudo divinitatis corporaliter,
Papir 15 ϱ. quasi templum, in quo · habitat, quod occupat et regit, ut anima corpus.
BB:12 circuli Wittenbergensis olim · habitatore. Altenb: 1728. Fol. / 15. Tentzel, Supplem.
CC:7 æ non simulatæ, quæ primum · habitavit in mamma tua Loide et in matre tua Eunica,
CC:1 ium ejus desertum, ne sit, qui · habitet in illo« atque » munus ejus
CC:3 accepti evaditis. Verbum Chr: · habitet in vobis diviter; in omni sapientia docentes
CC:4 in dolo; sed quemadmodum digni · habiti sumus quibus a Deo evangelium committeretur,
NB2:194 possis nisi ex corporis externo · habitu et cultu, vel quod hanc aut illam ecclesiam
NB32:47 Og Løgnen er i den Grad · habituel, Løgnen Tilstanden, at de Tusinder og
SLV, s. 103 positiv, den kan ikke blive · habituel, og dog skal den bestandigen vedligeholdes.
SLV, s. 224 lidende Tilstand ikke bliver · habituel. Den lidende Tilstand, jeg veed jo end ikke
NB14:42 Gjerninger ɔ: Manden er det · Habituelle, det som er mere end alle enkelte Handlinger.
PCS, s. 140 ledsage ham, at være noget · Habituelt; hvor man træffer ham og i hvilken Stilling
CC:6 m exemplar eorum, qui post me fidem · habituri sunt ei in vitam æternam. Regi vero
Papir 260:3 onsecrationen indhærerende · habitus ( thi Læren om Ubiquitæten er fremsat
NB:107 hi det var mit Kald min hele · Habitus beregnet paa Sligt. / At jeg som Forfatter
CC:10 lle gloria præ Mose dignus · habitus est, quo majorem habet honorem domus, qui
Brev 267 paa Ordenes Taille og hele · Habitus, at de har Been eller Fødder, om det
AE, s. 417 æng med Individets ethiske · Habitus, hvorimod Anfægtelsen er uden Continueerlighed,
BI, note r deri, at Ingen af dem skifter · habitus, men Begge Habit. / Da som bekjendt opposita
EE2, s. 123 ment med i min hele aandelige · Habitus, og jeg lader mig ikke ved kunstige Pirringsmidler
CC:1 a vobis ædificantibus parvi · habitus, qui factus est caput anguli. Neque est
EE2, s. 130 tningen af hele Din aandelige · Habitus. Du siger, at Du er en erobrende Natur,
BI, note ος, entfernt von · Habsucht, Herrschsucht. Dette er nu vel sandt; men
CC:4 bis nuntiant, qualem introitum · habuerimus apud vos et quomodo reversi sitis ad deum
CC:1 stiones de propria religione · habuerunt adversus illum atque de Jesu quodam mortuo,
CC:1 antem illis sanatum illum, non · habuerunt, quæ responderent. Cum autem jusissent,
CC:7 espondeo, scio enim, cui fidem · habui, et persuasus sum, eum posse depositum meum
CC:6 opprobrio afficimur quod fidem · habuimus deo viventi, qui est servator omnium hominum,
CC:10 atres nostros secundum carnem · habuimus magistros castigatores, et reveriti sumus,
Papir 7 , eamque pignus benevolentiæ Dei · habuisse, atque videmus P: vehementer invehi in legem,
Papir 7 æos enim hoc sibi persuasum · habuisse, homines posse per legem salvos præstari,
CC:6 autem vidua et desolata fidem · habuit deo et vacat orationibus et precibus die
CC:10 t ab Ab:, et benedixit ei qui · habuit promissiones. Sine vero omni controversia
CC:10 is ( peperit) quoniam fidelem · habuit qui promiserat. Quare etiam ex uno et quidem
CC:2 n similitudine Dei, non furtum · habuit similem esse deo, sed sese exinanivit,
CC:10 tem aboleret illum, qui habet · habuit vim mortis, id est diabolum; et liberaret
CC:6 Jesu Domino nostro, quod fidelem me · habuit, constituens me ad ministerium, qui antea
CC:10 t sanguinem foederis communem · habuit, in quo santificatus est, et sp. gratiæ
Not1:8.f m, quo deus apud se constitutum · habuit, quid de unoquoque homine fieri vellet.
Papir 1:1 sagde: Ego nolo amplius cum · hac bestia colloqui, habet enim profundos oculos
CC:1 salutem admittite ex perversa · hac generatione. Qui igitur libenter acceperunt
Papir 4:1 ος indicat munus · hac in terra, υιος
Papir 4:1 phano. / Luc: 23, 30 etc. ex · hac narratione de mulieribus Chr: prosequentibus
CC:1 ntum navis. Adstitit enim mihi · hac nocte angelus dei, cujus sum, quem colo
CC:1 it vivere. Cum hæsitarem de · hac quæstione quæsivi, num ire vellet
CC:1 et presbyteri dixerant. Illi, · hac re audita, una vocem sustulerunt his verbis:
CC:1 Congregati enim vere sunt in · hac urbe adversus filium tuum sanctum, quem
Not1:8 edder det: » licet in · hac vita quantumvis sancti et justi in levia
Papir 7 atuendum puto duas quæstiones in · hacce latere. Si enim tenemus, Judæos plurimum
NB30:27 tligen dette: følg mig efter; · had Dig selv; forlad alle Ting; korsfæst
EE1, s. 297 ev for fuldt, gav det Luft i · Had eller Tilgivelse. Der var ingen synlig
NB30:122 d til sig selv, og i dette · Had elskende Gud, ubetinget tjenende det Ubetingede;
KG, s. 41 res til sit Modsatte, til Had. · Had er en Kjerlighed, som er bleven til sit
NB30:27 æst Kjødet; tag Korset op; · had Fader og Moder o: s: v:. Fremdeles: I skulle
Papir 264:6 / Det er besynderligt med det · Had Hegel har til det Opbyggelige, der allevegne
NB29:111.a lle hvad Χstd. er, dette · Had hjælper dem til at see, hvad Χstd.
SFV, s. 69 m jeg har levet, er lagt for · Had hos den menige Mand, at jeg altsaa, fordi
EE1, s. 411 metuant, som om kun Frygt og · Had hørte sammen, medens Frygt og Kjærlighed
NB20:74 ænkte Verden, et saadant · Had indrømmes med Fornøielse som en høist
EE2, s. 294 kabelig Forbittrelse, hvilket · Had jeg nærer til hver den, som vover at
NB31:22 std. aander i dette, at der er · Had mellem Gud og Msk. / Det Msklige er det
TS, s. 107 e, der vil reise hele Verdens · Had mod dem, det er Opgaven; disse tolv Mennesker
SLV, s. 327 Vanskabthed? Nei det var et · Had mod Tilværelsen, det var ved Aandens
Oi4, s. 208 til det meest lidenskabelige · Had og den grusomste Forfølgelse: dette
Oi4, s. 208 m han blev Gjenstand for hans · Had og Forbittrelse ved at sige ham, hvad Christendom
Oi3, s. 187 kommer til at lide ved disses · Had og Forfølgelse. Saasnart Modsætningen
KG, s. 44 g blive ukjendelig – thi · Had og Iversyge kjendes dog paa Kjerligheden.
Brev 297 træffende Dialektik af · Had og Kjærlighed – til Verden, en
Papir 528 , Formue o: D. er Gjenstand for · Had og Misundelse, men vel snart ogsaa det
OTA, s. 137 om en forblindet Træl! Thi · Had og Vrede og Hævn og Mismod og Tungsind
3T44, s. 263 tter blev lyst i Hævd, at · Had og Vrede, og jordisk Forkjærlighed,
4T44, s. 351 som den er kaster den endog · Had paa Beslutningen, tænker i sit Hjerte
KG, s. 305 ligt, Had, evigt, uforsonligt · Had skulde for Fremtiden fylde hans Sjel, »
KG, s. 113 e den Elskede, at maatte have · Had som det sidste og eneste Udtryk for sin
FV, s. 27 Stræben er blevet lagt for · Had som uhyre Stolthed og Hovmod – jeg
EE1, s. 414 en ved den nye Smerte. Deres · Had tager jeg med som en Tilgift. Men alle
YDR, s. 112 il det Sidste at bevare dette · Had til al Vane-Christendom, hvad, som jeg
NB33:50 l sig selv, Had til Mskene, · Had til alt Det, hvori Mskene have deres Liv:
NB30:86 denskab: det meest afgjorte · Had til Alt hvad der endog blot paa mindste
NB19:82 den, han faaer nok Lidenskab, · Had til denne Verden, om ikke efter den uhyre
NB20:37 denne Verden, Χstd. er · Had til denne Verden. / De Collisioner i Retning
IC, s. 124 ige, er Christendommen som et · Had til det at være Menneske, den største
NB30:122 std. i Guds Interesse, i · Had til det at være Msk., i Had til sig
NB29:111.a std. er i det nye Testamente · Had til det naturligt at være Msk; men den
NB16:32 d til den. Det eneste rette · Had til det Onde er Det, der derfor hader og
NB24:159 a man fatte et uforsonligt · Had til det Selv, der i Speilet viste sig som
3T44, s. 255 Kjærlighed til Verden er · Had til Gud!« ( Jac. IV, 4). En Saadan
NB27:24 at Kjerlighed til Verden er · Had til Gud. Det gaaer hermed til paa samme
OTA, s. 300 og Kjærlighed til Verden · Had til Gud; altsaa dette er det uhyre Stridspunkt,
SD, s. 187 Oprør mod Forfatteren, af · Had til ham formene ham at rette, og i vanvittig
Papir 478.c dgang / christeligt / , som i · Had til ham, / Man forbyder » Cyprianus«
NB12:8 maa synes det naturlige Msk. · Had til Livet, og Hedningen havde qua Hedning
NB11:205 n en Lyst, det tungsindige · Had til mig selv. / Denne Feil har jeg ogsaa,
NB33:50 l Verden, Had til sig selv, · Had til Mskene, Had til alt Det, hvori Mskene
Papir 579 er: at hade sig selv. Kun · Had til sig selv er den Lidenskab, som kan
4T44, s. 358 at forøge sig Qvalen. Men · Had til sig selv er dog ogsaa Selvkjærlighed,
Oi5, s. 234 t elske Gud i Menneske-Had, i · Had til sig selv og derved til andre Mennesker,
4T44, s. 358 dre, men om det Modsatte, et · Had til sig selv, der gjør Mennesket selv
NB33:50 ærer) er Had til Verden, · Had til sig selv, Had til Mskene, Had til alt
NB30:122 til det at være Msk., i · Had til sig selv, og i dette Had elskende Gud,
NB32:51 : i msklig Klogskab, ikke i · Had til sig selv, vendes hele Forholdet om.
FB, s. 113 ved den Kjærlighed, der er · Had til sig selv. / Ved Troen vandrede Abraham
BI Vilkaarlighed, for et ubegribeligt · Had til Socrates, der søgte en Tilfredsstillelse
SD, s. 187 re sig selv; nei, den vil i · Had til Tilværelsen være sig selv, være
NB20:74 ndte sit Venskab at være · Had til Verden – ja, det kunde Verden
CT, s. 195 rlighed til Christum, eller i · Had til Verden forlod han Alt, sin Livs-Stilling,
NB18:33 et at Kjerlighed til Gud er · Had til Verden og omvendt. / Jeg er ikke en
KG, s. 364 at Kjerlighed til Gud er · Had til Verden«. Naar nemlig Evighedens
NB33:50 gsaa det n: T: lærer) er · Had til Verden, Had til sig selv, Had til Mskene,
TS, s. 105 nd, thi Kjerlighed til Gud er · Had til Verden, men forresten nei, nei, ved
OTA, s. 300 saa Kjærlighed til Gud er · Had til Verden, og Kjærlighed til Verden
KG, s. 192 vistnok, at det er et usundt · Had til Verden, som, maaskee endog uden engang
NB10:77 Χstd. ogsaa selv: at den er · Had til Verden. / Og er det da vel mig en Glæde,
IC, s. 219 n, nei, Kjerlighed til Gud er · Had til Verden. Og den Dag da Christendommen
EE1, s. 193 ing, ikke synlig, thi hendes · Had tilfredsstilles ikke ved Taler og Declamationer,
EE1, s. 198 vad er det, der nærer mit · Had uden min Kjærlighed til ham?«
Not8:39 re bleven Gjenstanden for dette · Had, – det er dog en Kamp. / Hvor skjønt
KG, s. 75 bliver miskjendt og udsat for · Had, at det i ethvert Tilfælde er meget utaknemmeligt
KG, s. 169 di det tilfredsstillede deres · Had, at det var dyrisk Vildhed og den laveste
3T43, s. 71 hed. Naar der i Hjertet boer · Had, da ligger Synden for Menneskets Dør
NB20:74 t Inderlighed er et saadant · Had, da man kun hører Tale derom i dette
EE1, s. 187 kjæbne. Der er i hende et · Had, der vil søge Juan i enhver Afkrog, en
3T44, s. 262 sk Kjærlighed og selv det · Had, der, afmægtigt som det er, vil trodse
KG, s. 305 det, det var forfærdeligt, · Had, evigt, uforsonligt Had skulde for Fremtiden
KG, s. 192 ne: at det Gode lønnes med · Had, Foragt, Forfølgelse. Thi hvis saa er,
NB25:63 faae al mulig Modstand, Mskenes · Had, Forbandelse. Var det nemlig som det blot
EE1, s. 192 ikke den reflekterede Sorg. · Had, Forbittrelse, Forbandelser, Bønner,
KG, s. 113 de Medlevende maa ansees for · Had, fordi disse ikke ville forstaae, hvad det
EE1, s. 189 liver synlig i det Udvortes. · Had, Fortvivlelse, Hævn, Kjærlighed, Alt
NB17:79 r sin egen Skyld. Deraf det · Had, hvormed Verden aldrig tilgiver –
IC, s. 239 es til lige det Modsatte, til · Had, Iversyge o. s. v. / Den hellige Historie
EE1, s. 192 un kun een Lidenskab, det er · Had, kun een Tanke, det er Hævn. Saaledes
SLV, s. 311 Skifterettens Segl fra; kom · Had, med Din uendelige Lidenskab; kom stolte
KG, s. 42 t, at Kjerlighed forandres til · Had, men hvem er det egentligen forfærdeligt
EE1, s. 179 Hendes Stolthed bryder ud i · Had, Omgivelsen puster til, hun giver sig Luft
EE1, s. 121 Alvor, Elvires Vrede, Annas · Had, Ottavios Vigtighed, Zerlines Angst, Mazettos
IC, s. 67 omment seer sig bedraget, sit · Had, sin Forbittrelse mod ham. / Og –
BA, s. 418 ed, Forfængelighed, Vrede, · Had, Trods, Underfundighed, Misundelse o. s.
KG, s. 306 ved hans Bliven; der er intet · Had, uden at det jo tilsidst skal maatte give
EE1, s. 126 skab, som om Anna f. Ex. var · Had, Zerline Letsind. Slige Smagløsheder
KG, s. 42 Kjerlighed forandrede sig til · Had. / Den umiddelbare Kjerlighed kan forandres
Papir 299 orvandler Kjærlighed sig til · Had. Billedhuggeren Pheidias havde to Disciple,
EE1, s. 193 en usynlig, og det er hendes · Had. Don Juans Lidenskab vaagner, hun maa endnu
KG, s. 41 orandres til sit Modsatte, til · Had. Had er en Kjerlighed, som er bleven til
KG, s. 113 estilling, maae ansee det for · Had. Lad os kun tale ret menneskeligt om det
CT, s. 194 Kjerlighed til Faderen er som · Had. Naar En har retmæssig, har hellig Fordring,
CT, s. 194 , saa Ens Kjerlighed blev til · Had; o, af alle Sjelslidelser den tungeste,