S.K. Søren Kierkegaards Skrifter
 

Søren Kierkegaards Skrifter

elektronisk version 1.8.1

ved Karsten Kynde


ISBN 978-87-993510-4-6


Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg

Grafik Karen-Margrethe Österlin


© Søren Kierkegaard Forskningscenteret

København 2014



Andre udgaver








Version 1.8.1, 2014

LP
Af en endnu Levendes Papirer
BI
Om Begrebet Ironi
EE1
Enten - Eller. Første Deel
EE2
Enten - Eller. Anden Deel
G
Gjentagelsen
FB
Frygt og Bæven
PS
Philosophiske Smuler
BA
Begrebet Angest
F
Forord
TTL
Tre Taler ved tænkte Leiligheder
SLV
Stadier paa Livets Vei
AE
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
LA
En literair Anmeldelse
OTA
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand
KG
Kjerlighedens Gjerninger
CT
Christelige Taler
LF
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen
TSA
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger
SD
Sygdommen til Døden
YTS
»Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«
IC
Indøvelse i Christendom
EOT
En opbyggelig Tale
TAF
To Taler ved Altergangen om Fredagen
FV
Om min Forfatter-Virksomhed
TS
Til selvprøvelse Samtiden anbefalet
DSS
Dette skal siges; saa være det da sagt
HCD
Hvad Christus dømmer om officiel Christendom
GU
Guds Uforanderlighed
OiA
Et Øieblik, Hr. Andersen!
JC
Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est
PMH
Polemik mod Heiberg
BOA
Bogen om Adler
SFV
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed
BN
Den bevæbnede Neutralitet
PCS
Hr. Phister som Captain Scipio
DS
Dømmer selv!
Oi10
Øieblikket Nr. 10
Løse papirer 592-596, supplement
Brev 1-42
Familien Kierkegaard
Brev 43-69
Studiekammerater og bekendte
Brev 70-78
Familien Heiberg
Brev 79-119
Emil Boesen
Brev 120-126
Kongehuset og offentlige myndigheder
Brev 127-160
Regine Olsen, gift Schlegel
Brev 161-170
Lærere
Brev 171-207
Familien Lund
Brev 208-233
Sekretær, bogtrykker, redaktør
Brev 234-240
Gejstlige
Brev 241-258
Følgebreve, takkebreve, anmodning
Brev 259-275
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
Brev 276-307
Rasmus Nielsen
Brev 308-318
Læserinder
Ded
Dedikationer
              Vejledning
SLV, s. 351 vil sige, skal reddes paa et · Halmstraa af den visse Undergang, og man altsaa ikke
BI, note ligesaa kjendelig tilstede i et · Halmstraa som i Verdenshistorien, da det dog væsentlig
3T44, s. 242 er sagt, at han af et eneste · Halmstraa vil bevise Guds Tilværelse. Lad Tænkeren
BA, s. 457 den Synkende som et frelsende · Halmstraa, hans Øre lukkedes, saa han ikke hørte,
DJ, note ke, at Don Juan snubler over et · Halmstraa, over en lille Zerline, medens han falder
4T44, s. 310 n, eller han snubler over et · Halmstraa; det bliver dog tilbage, at han veed dette
NB22:142 Uden Troen snubler man over et · Halmstraae ( Petrus bliver bange for en Pige –
JC, s. 47 rstig Blaubart, der hug ikke · Halmstraae, men udødelige Philosopher ned for Fode,
NB2:17 k ingen Misligheder, ikke et · Halmstraaes, og jeg vil haabe der ingen skal blive indtil
3T44, s. 242 ves det ogsaa, naar man har · Halmstraaet og – Gud! Naar man bliver ældre,
3T44, s. 242 holde Beviset, giv Ungdommen · Halmstraaet, den kan – ikke bevise; men hvortil
Papir 274:1         gl. Torv. / / · Halmtorvet – / /     et Rendesteensbræts
EE1, s. 95 ke eller til en Visekone paa · Halmtorvet, og læser den halvhøit for sig selv
EE:55 nske at alle Hoveder sad paa een · Hals – er ikke andet end et attenteret
DD:208 le Eders Hoveder sad paa een · Hals ( hugger til; men der er Intet) ... der
EE2, s. 101 den kun var eet Hoved paa een · Hals . . . jeg veed vel hvad jeg skulde gjøre«.
DD:208 n ogsaa en Krumme i den gale · Hals / W. Jeg spytter Blod – iil efter
Brev 267 lo / » End række · Hals for en Guillotine« / ╫
Papir 190:2 le Romeres Hoveder sad paa een · Hals for paa eengang at kunne hugge dem alle
F, s. 472 g derpaa kastede hun sig om min · Hals med en Lidenskab, som havde jeg været
SLV, s. 238 en saadan Creditor, der har · Hals og Haand over mit Liv! Og ikke at turde
OTA, s. 278 imorgen kastede sig om hans · Hals og sagde: o, tak, at Du kom idag: da var
EE1, s. 196 Smykke prydede hende, hendes · Hals var ubedækket, og da hendes Hud var
Brev 42 lenfals – Løgn i min · Hals«; det er meget mere saa, at det er som Pennen,
F, s. 472 agde fortroligen sin Arm om min · Hals, bad mig, endnu engang at forelæse en
NB16:82 orstaae, at det er Løgn i Jer · Hals, et Paafund af det Onde. / Det skal være
AE, s. 367 und: saa er det Løgn i Jer · Hals, Fatter! Saa behager hans Velærværdighed
EE2, s. 182 enneskers Hoveder sad paa een · Hals, for med eet Hug at kunne tilintetgjøre
Not8:42 ædning ( sort Silkekjole, bar · Hals, hvide Handsker) en paafaldende Lighed med
EE2, s. 292 ver ham, lagt sin Arm om hans · Hals, kigget ned i hans Bog, derpaa seet paa
AE a alle Kritikeres Hoved sad paa een · Hals, kommer man dog aldrig videre end til en
EE1, s. 196 rm. Man seer ofte nok en bar · Hals, men saa sjelden seer man en Pige, der virkelig
NB7:111 Løgn i den Forsikkrendes · Hals. / / Men vee det Msk, der har forstaaet
NB19:28 e det var det Løgn i min · Hals. / Saa lidet som mit eget Liv ligner en
NB17:92 saa skal Du sige: Løgn i Din · Hals. / Tag blot msklige Forhold. Tag en virkelig
NB24:168 re Egoisme. Løgn i Jer · Hals. Det Intensive er just Kjerlighed, det er
NB21:135 være En kjerere end Ens · Hals. Fremdeles at Χstus saa stundom endog
EE2, s. 58 vær, hun kaster sig om Din · Hals. Hun kan ikke løsrive sig, hun omslutter
NB21:32 e de Declamerende: Løgn i Jer · Hals. Og lever der En samtidig med de Declamerende,
NB12:114 Sligt! / O, Løgn i Jer · Hals. Veed I vel, at Eders Tale om den ikke er
NB25:107 d, Klogskab, Alt raaber af fuld · Hals: Det er Galskab at indlade sig paa Sligt.
FB, s. 184 m, Agnete slynger sig om hans · Hals; hun hengiver sig tillidsfuld af sin ganske
CC:15 disse Vrøvlehoveder sad paa een · Hals; jeg skulde nok med Caligula vide hvad jeg
EE1, s. 399 r sig blød og varm om min · Hals; selv hviler hun ved mit Bryst, let, uden
NB21:71 aa, eller en Hund, efter hvilket · Halsbaand, den har paa. / Præsterne. /
DS, s. 200 an see sig vel for, det er et · halsbrækkende Arbeide.« Dog maaskee taler Verden
G, s. 38 r Dandsen. Hvad B. her vover er · halsbrækkende; thi han trøster sig formodentlig ikke
F, s. 480 e Øiekast, deres langstrakte · Halse, deres spidsede Øren, kjender man dem
BOA, note ag maatte staae med Strikken om · Halsen – at man strax kunde blive ham qvit,
NB24:45 , har taget den Ældre om · Halsen – fra det Øieblik er aldeles i
NB4:127 evægelser skaffede Staten paa · Halsen – naar saa Blodet overalt er i Bevægelse
Papir 252:1 en Mængde Ulykker paa · Halsen ( cfr hans Tale p. 28-37.). Ideen altsaa
NB27:25 k. Alt, sendte alle Lidelser paa · Halsen af ham og blev ved dermed, deraf fulgte
NB:36 affet mig et Gadeopløb paa · Halsen af Pøbel, med hvem jeg intet Fællesskab
EE1, s. 330 t, jeg kunde falde Tanten om · Halsen af Tak derfor. Hun har ikke lært Verdens
NB28:74 vi rende med Tungen ud af · Halsen for at samle Rigdom, for at blive til Noget
DD:208 aet den Stump Pennefjær i · Halsen jeg før legede med ..... jeg føler
FF:97 tter det i to Pidske omkring · Halsen og anbringer Uhret deri. – /
NB:215 Overfrakke saa høit op i · Halsen som muligt; og er man saa uheldig, at der
BB:48 et Kjendetegn paa Gammel-Tydskhed; · Halsen var bar og Skjortekraven laae ud over Kjolen.
BOA, s. 126 eleddet, » Strikken om · Halsen« og lad ham saa tale, saa er Situationen
LP, s. 33 g annullerende Consequents paa · Halsen, at den egentlige Livs-Anskuelse indtræder
FEE, s. 49 Dage er den Ene den Anden paa · Halsen, Broder staaer op mod Broder, hvilket endog
NB9:72 mane at bringe ham en Yngling paa · Halsen, der vil consulere ham. det Rørende cfr
SD, note jen bragt Gud et Abstraktum paa · Halsen, der, som Abstraktum, vil være i nærmere
NB24:54 fet mig et uhyre Ansvar paa · Halsen, forvirret hendes Ægteskab – –
NB14:129 ske Bevægelser ved Munden og · Halsen, har Sikkerhed for, at det var Noget: saaledes
Brev 267 denne poetiske Ladning paa · Halsen, men det staaer da i al Fald til Dem at
Brev 135 ine Ledsagere falde hinanden om · Halsen, og kysses. Det er dette Øieblik jeg
Oi10, s. 415 lk, der selv have Hjertet i · Halsen, paa Læberne, i Buxerne, kort ethvert
Papir 254 faae en Injurieproces paa · Halsen, saa erindre han, hvor let han kunde ramme
FF:45 Gespenst af min egen Phantasie paa · Halsen, som jeg ikke kan bortdisputere. –
NB7:6 g selv, faaet en Inconsequents paa · Halsen, som jeg maaskee aldrig forvandt. Men R.
NB5:88 , han fik mig dog forkeert i · Halsen. / / Saaledes maatte og maae det nemlig
NB30:78 ffe den en Flok Børn paa · Halsen. / At Christd. ikke er til, da der ingen
EE1, s. 334 de en slet og ret Frier, paa · Halsen. Det er en Overtro, Folk have, at dette
NB26:86 at hun maa falde den Elskede om · Halsen. Dette vil sige: hun fordrer et stærkere
NB10:179 over mig og havde brukket · Halsen. Men » Mængden« er i sig
BI, s. 177 inge mig en ny Indvending paa · Halsen. Naar jeg nemlig i den foregaaende Undersøgelse
NB18:51 e Anliggende lidt pludseligt paa · Halsen. Og nu forestaaer jo snarest muligt en Formues-Skat,
FF:214 Krigens Gud ikke at sende mig paa · Halsen: / / En af disse Gadetøiter /
EE1, s. 322 nder Schavlet var knyttet om · Halsen; en sagte Luftning fra Søen omviftede
SLV, s. 312 r vil man kunne iagttage ved · Halsens Muskelbevægelse, en qualt Graad ved
KG, s. 125 lge, bespotte, korsfæste, · halshugge, og hvis Bestemmelse tillige ikke var, indbyrdes
NB10:191 blive korsfæstede, ell. · halshuggede, eller brændte, eller radbrækkede
BMT, s. 220 s, hudflettes, korsfæstes, · halshugges o. D., et Andet, comfortabelt indrettet,
NB6:89 skee have Mod til at tænke ham · halshugget af Regjeringen – men mishandlet af
BMS, s. 125 tilsidst korsfæstet eller · halshugget eller brændt eller stegt paa en Rist,
NB23:17 tæller, at da Paulus var · halshugget raabte hans Hoved endnu tre Gange Χsti
SLV, s. 178 ring med Datum indgravet, et · Halssmykke, bestaaende af et Brillant-Kors, befæstet
SLV, s. 378 men tabe i deres Øine som · halstarrige Personer, hvis Død ikke var tragisk
KK:7 ud paa ingen Maade skaaner den · Halstarrige, at meget mere Guds Langmodighed bliver
Papir 481 mukke, forlovede Mand med hvidt · Halstørklæde, – dog det var ikke derom jeg vilde
Papir 376 lskab staae og pille i sit · Halstørklæde. Som en Moder siger til sit Barn, der har
Brev 139 / Jeg sender hermed et · Halstørklæde; jeg vil bede Dig, at modtage det, og ønsker,
EE1, s. 39 tede sine Hænder ind under · Halstørklædet. Vi samledes efterhaanden nogle Beundrere
BB:6 ie im letzten Hintergrunde als · Halt dem Ganzen dient, und eben darum sind auch
BB:12 . V. p. 50 sqq. Der Verfasser · hält die Geschichte Fausts für ein Märchen
NB20:57 rt fra eller til, om man er · Halt ell. ikke. / Men atter her lefler man med
IC, s. 118 dig. Det er dig bedre at gaae · halt eller en Krøbling ind til Livet, end
BB:22 erliere ihn abermahls – · halt ihn – halt ihn«. / I det
BB:22 ahls – halt ihn – · halt ihn«. / I det første Bind findes
NB34:13 ( at være blind, døv, · halt o: D:) krænker ham ikke, det berører
IC, s. 51 om Du var døv og blind og · halt og spedalsk o. s. v. o. s. v., om Du, hvad
BB:22 r Sie beilaüfig zu sagen! · Halt! ich verliere ihn abermahls – halt
NB2:59 ob mich Erdenmacht gefesselt · hält, / Ich schwinge mich empor zum Sternenzelt
SD, s. 131 som med det ikke at være · halt, blind o. d.. Dersom det ikke at være
BI, s. 344 weifelt und sie für etwas · hält, das wirklich und wahrhaft ist, und nicht
TSA, s. 106 ttes Wort, og, Wer mein Wort · hält, der siehet den Tod nicht; og siger derpaa:
BOA, s. 222 Gottes Wort, og Wer mein Wort · hält, der siehet den Tod nicht; og siger derpaa:
JJ:157 blot Udvortes ( f. Ex. at være · halt, eenøiet, grim o. s. v., Sligt vilde
KG, s. 325 Dag gik op i Templet, traf en · Halt, som bad ham om en Almisse. Men Petrus sagde
BI, s. 251 Schwanken und verliert seinen · Halt. Grundsätze u. s. f. gehören selbst
NB20:57 Forskjel gjør. / Tag en · Halt. Ja Den der efter en stor Maalestok ønsker
IC, s. 104 tyder paa Undergjerningerne ( · Halte gaae, Blinde see o. s. v.) og paa Læren
IC, s. 103 re og see: ( 5) Blinde see og · Halte gaae, Spedalske renses og Døve høre,
SD, s. 239 Døve høre, Blinde see, · Halte gaae, Spedalske renses, Døde staae op
NB23:75 . Nach reiflicher Überlegung · halte ich' s daher für gut die » keines
Papir 340:15 ge og Mægtige og for · Halte og Blinde og Spedalske. / M: T: Du kalder
NB2:75 attige, og Krøblinger, og · Halte og Blinde. / I fordums Tid, da Mskene ikke
KG, s. 88 r saa stridigt kun at indbyde · Halte og Fattige, og derimod ligesom med Flid,
OTA, s. 212 har en Forkjærlighed for · Halte og Krøblinge, for Blinde og Spedalske.
Papir 340:15 ar en Forkjerlighed for · Halte og Krøblinge, for Blinde og Spedalske?
3T43, s. 90 r det ikke som at bringe den · Halte til at gaae, og gjøre den Stumme talende!
SLV, s. 376 har den fælleds Feil, at · halte til begge Sider: hverken at troe paa Kjærligheden
Not3:6 ch, das die Natur mit Gott · halte«; ebenso könnte man von ihn selbst sagen,
SLV, s. 391 an ogsaa her betegnes som at · halte, at være hjulbenet, klumpfodet o. s.
KG, s. 87 Gjestebud og dertil indbød · Halte, Blinde, Krøblinge, Tiggere: nu, langt
KG, s. 87 a byd Fattige, Krøblinger, · Halte, Blinde;« thi her er jo ikke blot
IC, s. 28 mere Værd! – I Syge, · Halte, Døve, Blinde, Krøblinge, kommer hid!
SLV, s. 424 derlighed og siger: » · Halte, Krøblinge, Fattige, det er mine Helte,
NB26:30 dige, Forurettede, Krøblinge, · Halte, Spedalske, Dæmoniske. / For dem prædikes
Not7:35 støttes; naar de gik langsomt · haltede de, men naar de gik i stærkt Trav var
KG, s. 26 med den Stærkere. Som Jacob · haltede efter at have stridt med Gud, saa skal
EE1, s. 79 » Wir Presbyterianer · halten die Orgel für des Teufels Dudelsack,
NB5:24 runde, welcher sie nicht bei sich · halten konnte. / Samme Steds læses og cap.
BI, s. 97 ( alterno pede) Gang, i denne · Halten til begge Sider. Dette er naturligviis
Not10:9 de fast paa Naaden ( stille · halten), dette er dog vel Thun. Idet det Gode er
EE:13 stehen, und meine Hand soll ob dir · halten, bis ich vorüber gehe.« /
BI, s. 88 x. ikke blev indhentet af den · haltende Retfærdighed. / Jeg er nu færdig
CT, s. 76 at han vil have Gud mod sig. · Halter den Gudfrygtige efter at have stridt med
OTA, s. 229 vexler, og al Sammenligning · halter eller er kun halv Sandhed; men Evighedens
CT, s. 314 r den er endnu større. Den · halter, denne Sammenligning – det gjør
LP, s. 11 lsignelsens Øieblik, at han · halter, saa føler han det kun desto stærkere,
NB17:70 øieblikkelig deraf, han · halter, som det hedder, eller har dog den lidende
BB:7 ach im ersten Theil in Ton und · Haltung erscheint, in eine mythisch allegorische
BI, s. 274 und in dieser abstracten · Haltung liegt der Mangel des socratischen Princips.
Not11:38 gie, det er kun Ausgeburt einer · haltungslosen Imagination. Budha har vi ikke videre at
AE, note igt til en Mulighed af 4 og en · halv ß, som om det saa var mindre modsigende.
NB29:12.a n. / ved at blive staaende paa · Halv / Primitivitet. / / Menneskene ere perfectible;
EE1, s. 318 ag Porten, naar denne staaer · halv aaben, fornemmelig for Følgernes Skyld;
AE, s. 428 han lader Dørene staae · halv aabne efter sig, og vor Speider, som har
NB15:62 tte raade, saa skulde V. Hugo et · halv Aar sættes hen og lære Lectier i
NB10:177 i min Maade at hilse paa, seer · halv adspredt paa Den, der hilser ( ak jeg som
Brev 272 il sige, ikke at der er en · halv Akt, og at det saa er forbi, nei, at der
Brev 272 der bestandigt er endnu en · halv Akt. Katastrophen kan ikke siges at have
AA:9 Ogsaa her er Vandet maaskee knap en · halv Alen dybt og bevoxet med Alger, hvoraf
JJ:285 d derved, at han kunde springe en · halv Alen i Veiret. / det forekomer mig lige
Brev ba_21.1 g pludselig skulde blive en · halv Alen mell. Øinene. / Min Regine! /
EE1, s. 96 uldt byggede, at de havde en · halv Alen mellem Øinene, men hvis et almindeligt
EE1, s. 96 give sig Mine af at have en · halv Alen mellem Øinene, saa er det Comiske
KG, s. 340 see hvad Forskjellen var: en · halv Alen«. Dersom denne lille Forskjel
CT, s. 59 ee ikke forandret sit Sted en · halv Alen. Den staaer, uden Fodfæste, thi
Oi10, s. 416 ve aldeles misforstaaet: en · halv Anerkjendelse. Men Dette sees ikke; de
LF, s. 25 t, han vilde, halv utaalmodig, · halv angest og bange, trække sig tilbage.
Papir 398 – det er kun en · halv Aphorisme, Eftersætningen mangler. /
KG, s. 185 Vilkaaret, som bydes Dig: for · halv Arbeide at faae Verdens hele Beundring;
NB27:72 Χstd. bort – men · halv bange som man dog endnu er for Χstd.
EE1, s. 182 r ikke Øiet ned, han seer · halv bebreidende paa mig, han siger: Du lidet
Brev 94 eer jeg Dig ikke. Du sagde engang · halv bebreidende til mig: jeg var syg og Du
KG, s. 233 rlig. Kun meget forvirrede og · halv befarne Mennesker mene at dømme et andet
NB26:5 nde i Samtiden. Overalt kun disse · halv befarne, og saa blaserede Individualiteter,
NB21:135 saa mild. / O, nei, det er · halv Beskeed man render med – vel ikke
BI, s. 291 Æg, til, halv undvigende, · halv bestyrkende Folk i deres Vildfarelse, at
4T43, s. 140 aaledes, at den kun faaer en · halv Betydning, samt at den ikke forvanskes.
Not6:18 le Tider. Jeg blev allerede · halv betænkelig og frygtede for, at det ogsaa
SLV, s. 115 iske til, bliver derved hiin · halv coquette Henførelse til en Guddom i
SLV, s. 291 l her sige, at der ligger en · halv Dag mellem den sidste Gang jeg repeterede
BOA, s. 226 at der om muligt ikke gik en · halv Dag spildt. At Prædikenerne ikke fandt
SLV, s. 372 t Liv og i det høieste en · halv Dag, at arbeide sig ihjel i en saadan tom
NB:194 nde Ord til Den og Den, blot · halv Delen ell. 110> Deel af det som ellers
AE, s. 132 istorien bliver derfor let en · halv digterisk Forbauselse istedenfor en ethisk
AE, s. 421 re allerede er saa, thi med · halv Flid og lidt Fusken vil et Menneske komme
NB15:52 paa Sligt. Naar man blot har en · halv fordøiet Pialt af en Halv-Tanke strax
PCS, s. 135 bøier sig med Overkroppen · halv forover, og trækker saa Benene, krumt
EE2, s. 210 etikens Illusioner, og fra en · halv Fortvivlelses Drømme, for at vaagne
OTA, s. 393 roget siger: godt begyndt er · halv fuldendt, saa er det ogsaa sandt, at det,
CT, s. 41 r, skriver Gjelds-Beviserne en · halv Gang mindre, det er, Gud har ikke Noget
CGN Signalement er: en halv verdslig, · halv geistlig, hel tvetydig Embedsmand, Rangsperson,
NB27:58 ot Given Plads men ogsaa en · halv Hilsen. Hun vendte sig om hurtigt og gjorde
JJ:336 det samme, fordi det er skjønt · halv humoristisk og halvt angrende maa opfatte
NB27:51 aten eller en Time eller en · halv hver Dag. / Χstd. er just Religion
Papir 445 at jeg kun hæver mig i · halv Høide fra Linien – saa er jeg
AE, s. 216 n. Han taug atter og sagde da · halv høit hen for sig: at han, min ulykkelige
EE1, s. 49 Graven, selv kastet Jord paa, · halv høit sagt et Par kun for ham selv forstaaelige
EE1, s. 310 odisk, qvindelig Stemme, der · halv høit siger: » altsaa paa Mandag
AE, s. 216 t Øieblik, og da sagde han · halv høit ved sig selv: at denne Trøst
EE1, s. 353 bladrer lidt i den, læser · halv høit, roser Edvard for hans Opmærksomhed.
FB, s. 133 r Hænderne sammen og siger · halv høit: » Herre Gud! er det Mennesket,
Papir 380-1.a mig selv med halv pathetisk · halv ironisk Rørelse: Dit Liv er igrunden
BB:1 lalderens Ridderaand; et Slags · halv ironisk Spøgen med de Situationer, hvori
Papir 477 Tidens Fordærvethed til for · halv ja for Spot Priis at kjøbe Anseelse
BI, s. 328 og nogle Grupper af Marmor i · halv Legemsstørrelse. Her sad hun ofte paa
EE1, s. 126 ntrale Sol, bestandig kun er · halv lyse, lyse nemlig paa den Side, der vender
SLV, s. 175 ordlige Sjelland, omtrent en · halv Miil fra Strandkanten, ved en lille By
SLV, s. 351 sides Steder, hvor der er en · halv Miil mellem hver lille Hytte, er der mere
G, s. 24 der steg jeg ud, gik en · halv Miil til Kjøbenhavn, for at intet Møde
Papir 254 vel have saa meget som en · halv Miil tilbage; saa svinger De tilhøire,
NB23:171 s Sag – og tjener en · halv Million derved. Ja naturligt, siger man,
SLV, s. 312 for Iagttagelse. At have en · halv Minut til at see, til at see, hvad der
BB:7 Nyden – forbunden med en · halv Mystification af dem fra Mephist: Side,
SFV, s. 101 de, snigende at have – · halv næsten sig selv ubevidst, hvad den vilde,
NB:43 heater. Det er denne luskende · halv Officialitet der gjør at Folk synes
EE1, s. 332 s, jeg havde lukket Døren · halv op uden at banke paa, en Uforskammethed,
Papir 263:1 n blev behandlet hørte paa · halv opreist i Sengen ( ved mindre vigtige Sager
Papir 380-1.a af og til sagt mig selv med · halv pathetisk halv ironisk Rørelse: Dit
SLV, s. 164 han, han slipper gjennem for · halv Priis, og mærker ikke, at han trækker
KG, s. 194 den Christne ikke slippe for · halv Priis. Man seer let, at den christelige
FF:113 Noget, siger, at man forstaaer en · halv qvædet Vise, og hvorledes gaaer det
AE, s. 166 øgte, var jeg maaskee ikke · halv saa god; men jeg føler denne Trang til
EE2, s. 89 man end ikke kan gjøre det · halv saa godt som Du; det giver Velsignelse,
SLV, s. 51 restilling. Ingen Yngling har · halv saa megen indbildt Idealitet som en ung
SLV, s. 116 rede, og skinner vel Maanen · halv saa skjøn gjennem Skyens Slør, og
NB29:46 at og » intet Mørke er · halv saa sort« som dette Mørke og
NB24:72 heden før Χstus end blot · halv saa stor som efter ham. Nei, nei! Det at
YDR, note Udtrykket » den er kun · halv sand« passer » temmelig
YDR, s. 111 Udtryk i Sproget: den er kun · halv sand, det vil sige, det Halve, bogstavelig
YDR, note t er Yttringen vel ikke engang · halv sand. / Som Exempel kan tjene Luthers Ægteskab
3T44, s. 279 der skjuler Sandheden, nogen · halv Sandhed, der sminkes med overdreven Følelse?
OTA, s. 229 nligning halter eller er kun · halv Sandhed; men Evighedens Skik, som aldrig
SD, s. 152 uligheden af sig selv er kun · halv Sandhed; thi i Muligheden af sig selv er
NB28:41 r den lydige Underkastelses · halv Sindsforvirringens, nei, o Herre det hørte
NB26:22 sende er ventet i mindst en · halv Snees Aar – ernærer en Mand med
SLV, s. 87 Leilighed til at anvende en · halv Snees Aar af dit Liv paa at reise Verden
Papir 294 .. Og naar man saa har levet en · halv Snees Aar i dette rædsomme Stilleben,
AE, s. 171 ngsfuld Plads. / Jeg havde en · halv Snees Aar været Student; skjøndt
NB21:26 terne). Nu bruger en Candidat en · halv Snees Aar, i hvilken han render fra Herodes
NB31:38 Men naar der er gaaet en · halv Snees Aar, naar hiin udmærkede Hest,
Papir 586 anstigende med Kone og en · halv Snees Børn. Saaledes naar Gud lader
EE:142 der ved et ideligt Forspil af en · halv Snees Consonanter, gjør Sproget saa
EE2, s. 118 om Ægtefolkene anvendte en · halv Snees Dage til at fortælle deres Levnetsløb,
DS, s. 225 i hvad er dog det, maaskee en · halv Snees Gange at have overfaldet en Reisende
NB32:102 ndividualitet, engageer en · halv Snees Korybanter, Basunstødere og Trommeslagere,
SLV, s. 238 Fader havde bestilt Vogn en · halv Snees Miil ud i Landet til en Herregaard.
FB, s. 174 , let vil kunne ryste en · halv Snees Romaner og Comedier ud af Ærmet.
NB32:136 m gjerne kunne opæde en · halv Snees Sandhedsvidner i den Grad ere de
SFV, s. 24 vilde kræve idetmindste en · halv Snees vel disciplinerede Missionairer,
DD:96.a s i den friske kølige Luft en · halv Snees Vild-Gjæs flyve bort, først
NB31:79 om elsker ubetinget, vil byde en · halv Snees, som saadan til en vis Grad elske,
KKS, s. 97 ok, nok for hende, nok for en · halv Snes Andre: saa er det eo ipso uheldigt
SLV, s. 345 derfor maa jeg tale med · halv Stemme og falsk Lidenskab. / d. 14. Juni.
AE, s. 95 rotesterer han derfor imod et · halv svigefuldt Citat af Origenes, der er blevet
EE1, s. 320 terport. Klokken var omtrent · halv syv. Solen havde tabt sin Magt, kun Erindringen
LP, s. 52 e, raae Ungdom, spottes som en · halv Taabelig med sine Drømme, han hvis Sjæl
3T43, s. 70 da forstaaer han herligt en · halv Tale, fatter hasteligen langtfra Ordet,
AE, s. 409 lt hvor han er med, er enhver · halv Time af uendelig Vigtighed. Men at leve
JC, s. 19 am ubekjendt, at han, efter en · halv Time at have spadseret med Faderen var
Oi10, s. 405 kan længes efter blot en · halv Time at kunne tale med Dig! / Det er i
NB5:33 at der er eet Minut ell. en · halv Time da gjælder det – ell. er
Oi9, s. 381 al at sidde en Dands over; en · halv Time efter dandser Du med en ny Cavaleer
SLV, s. 342 rem og tilbage paa Gaden; en · halv Time efter kommer hun igjen fra en Boutique
OTA, s. 240 omme, om det saa blot var en · halv Time for silde; og da den jordiske Lidenskabelighed
Brev 46 – Forleden kom han en · halv Time for sildig. Jacob v. Thyboe kan ikke
SLV, s. 184 ved at tale i mindre end en · halv Time fravriste Enhver, der er forekommen
Brev 116 g hver Dag i det mindste en · halv Time fri til tilfældig Læsning i
BOA, s. 158 til i 1000 Aar eller kun i en · halv Time gjør hverken fra eller til, det
G, s. 43 kke bringe mig til at lee. I en · halv Time holdt jeg ud, da forlod jeg Theatret
G, s. 46 eske, end ikke saa meget som en · halv Time i hele hans Liv, at være absolut
BOA, s. 260 Tid, om det saa blot var en · halv Time inden de skal begynde. De gjøre
NB24:46 , som maaskee neppe have en · halv Time om Aaret tilovers for at tænke
SLV, s. 449 nd Mennesker til at juble en · halv Time over Een selv. Feilen er maaskee her
F, s. 503 fordriv, som man kan anvende en · halv Time paa, naar man er færdig, men heller
Papir 300 Du kommen. jeg har nu i en · halv Time passet paa / / Alex. / det forstaaer
SLV, s. 226 t vidste jeg, at for ikke en · halv Time siden havde Lægen været i hendes
EE2, s. 284 r til at leve sig ind i og en · halv Time til at vende op og ned paa, uden at
NB17:56 . Blot en Udsættelse af en · halv Time vil man saa gjerne have, som blev
NB17:23.a . Gid dog Een og Anden blot en · halv Time vilde tænke alvorligt herover,
G, s. 47 n Tilfredshed endog blot for en · halv Time viste jeg altid renonce. Da var det
JJ:354 dog af, vi har nu ventet en · halv Time, ( derpaa fortsattes Samtalen dog
SFV, s. 13 tæret Publikum, eller i en · halv Time, det er: hvad christelig Selvfornegtelse
IC, s. 194 llig Maade; om det kun var en · halv Time, man kan om den sige: om en liden
JJ:354 dt tilbage) vi har ventet en · halv Time, min Søster er færdig at græde,
BOA, s. 158 ligt, fordi det kun varede en · halv Time. / Skal det at være og at blive
AE, s. 409 nstrængende, som en saadan · halv Time. Alt opløser sig i Modsigelse.
IC, s. 204 r sig ad dermed, lære i en · halv Time. De 20 Aar staae i et aldeles tilfældigt
EE1, s. 344 rtil? jeg tænker circa en · halv Time. Klokken halv to præcise kommer
AE, s. 424 rstaae dette altid blot om en · halv Time. Selv i Præstens Tale var der næsten
EE2, s. 272 ans Forestillinger er ikke en · halv Times Gjøgleværk, hans Kunster ere
TS, s. 80 dsatte, at han forkynder i en · halv Times Tid det Christelige. En saadan Forkyndelse
NB26:44 aa giv lidt efter, hviil en · halv Times Tid, men begynd saa igjen; eller
EE1, s. 344 circa en halv Time. Klokken · halv to præcise kommer jeg fra Østergade.
EE1, s. 348 ærke? .... dog Klokken er · halv to, afsted til Høibroplads. / Man skulde
EE1, s. 345 n disponere over min Tid til · halv to. – – – / Der kommer
SLV, s. 128 e Domme, Klokken var omtrent · halv To. Uvilkaarligt falder mit Øie over
NB2:173 anske nøiagtigt seet, en · halv Tomme for korte. Sagen stod hen, fordi
NB22:161 ieblik komme saa meget som en · halv Tomme videre end Tilværelsen er, der
Brev 115 le, skikkelige Koner, nogle · halv tovlige og fordrukne, jævnligt et Par
NB:87 , der fra en tidligere Ungdom · halv ubevidst er kommen til at blive Naturforsker,
LP, s. 10 atter vender tilbage til mig, · halv undseelig over, om jeg skulde have mærket
AE, s. 441 e Optrin, og i det Høieste · halv undseelig, for en Skams Skyld, tilføier
BI, s. 291 vilde lægge et Æg, til, · halv undvigende, halv bestyrkende Folk i deres
HH:26 en Gave, og naar vi da bragte den · halv unselige over dens Ringhed, med bortvent
LF, s. 25 for Meget fordret, han vilde, · halv utaalmodig, halv angest og bange, trække
NB28:41 svarede, med en Stemme, der · halv var den lydige Underkastelses halv Sindsforvirringens,
Papir 160 n staaer derfor paa en Maade paa · halv Veien), idet Alt hvad der hidtil havde
CGN stens naturtro Signalement er: en · halv verdslig, halv geistlig, hel tvetydig Embedsmand,
NB17:7 alt dette Slæng af · halv Videnskabelighed, som han dog fører
NB23:181 kke tog feil og løb med · halv Vind. / See derfor, just for Samvittighedens
EE2, s. 57 let Dig forbi. Du er allerede · halv ærgerlig derover. Da aabner Døren
Brev 99 aa kjøre ud; og da jeg nu blev · halv ærgerlig herover kom jeg til at tænke
AE, s. 145 sk ind i et halv-metaphysisk, · halv æsthetisk-dramatisk Convenients-Snøreliv,
SLV, s. 432 relser, ere Kategorierne dog · halv æsthetiske. Skjøndt Talen er religieus,
NB11:218 ben, men vore Øine staae paa · halv«. / Prædikeren 3, 27: Den, som gjerne
NB29:12 at det paa den Maade ( paa · halv) at være Reformator er et Lavere. Dette
PCS, s. 135 a Heel, saa staaer Scipio paa · Halv. Han bøier sig med Overkroppen halv forover,
G, s. 45 r blev som et Liig, gjennem den · halvaabnede Dør til Værelserne saae jeg det Forfærdelige:
NB2:25 afhandler dette i Løbet af et · Halv-Aar – og det er naturligviis det meest
NB20:176 vil see, fra det første · Halvaar af deres Ægteskab. / Det skulde være
NB6:64 u skulde døe, anvendende dette · Halvaar til at sørge over mine Synder og arbeide
EE2, s. 234 ganske for mig. I det sidste · Halvaar, han levede, var jeg med Angst Vidne til
JJ:349 hun er aabenbart ikke fæstet i · halvaars- ell. maanedsviis og en god Løn
NB:36 hele Geschichte i det sidste · Halvaarstid har yderligere bekræftet mig den Sætning:
NB12:196 Tornebuskegaden at leve der et · Halvaarstid, stille tænkende over mit Liv, og saa
NB32:33 s Rangskatten ikke Aarviis eller · Halvaarsviis, nei – for hver Dag! Dybe Alvor, nu
NB28:54 rakteer-Betjeningen. / I en · halvanden Aar har jeg nu forandret min Leve-Maade,
JJ:288 itel af Aristoteles de anima. For · halvanden Aar siden begyndte jeg en lille Opsats:
JJ:107 e hun ikke havde gjort det. Nu er · halvanden Aars Lidelser forspildte, alle mine uhyre
Papir 442 l, saa er det som en Alen eller · halvanden Alen, at den Ene har mere end den Anden.
Papir 254 en Sammenligning mellem de · halvanden første Maaneder og et Par af de følgende
NB23:67 historisk Blik, for hvilket · halvanden Msk. forvandler sig til » de Tusinder«
Brev 36 ndt mig. Jeg havde gaaet en · halvanden Time, havde faaet tænkt meget, og var
AE, s. 169 naar Alt tier! Og hvad er den · halvanden Times Tid, jeg har at leve med Menneskene,
SLV, s. 46 ed, men han og Qvinden bliver · halvanden. Hvad Under da, at Guderne lee og især
Brev 59 varer jeg ikke, eller først om · halvandet Aar – Da jeg muligen kunde være
EE2, s. 162 Liv hen. Efter at have spildt · halvandet Aar paa disse Overveielser, efterat have
Brev 59 e, der undertiden vente eet eller · halvandet Aar paa Svar – og dog faar det. Sædvanligst
NB8:108 n huske engang for eet ell. · halvandet Aar siden, at jeg sagde til Peder: jeg
NB18:52 velse, Frugten af eet eller · halvandet Aars Jernflid. / Reduplicationens væsentlige
NB24:145 t Msk, en saadan ulykkelig · halvbefaren han er dog naturligviis uendelig meget
AE, s. 573 ere Maade. / Og gid saa ingen · Halvbefaren vil lægge dialektisk Haand paa dette
Papir 460 g for Latteren, han er kun · halvbefaren. Saaledes har jeg forstaaet det fra første
NB27:43 ere dristigt paastaae, eller som · Halvbefarne fortvivlet eller oprørsk sukke eller
SLV, s. 270 e, hvilken erfarne eller dog · halvbefarne Jomfruer tilkaste hinanden gjækkende
NB27:43 e. Fritænkerne, Spotterne, de · Halvbefarne samle nu Opmærksomheden paa, at benegte,
NB23:51 en maatte synes uerfarne og · halvbefarne Søefolk endsige da Passagerer at maatte
Sa, s. 173 g paa Christendom, dog kun ere · Halvbefarne. / Nei, man kan godt være ene om at være
NB25:68 tydelig, en talentløs en · halvdannet Mand, saa vilde maaskee Mangen give mig
Oi4, s. 214 Men det er kun den første · Halvdeel af den christelige Criminal-Sag; vi komme
SLV, s. 135 udtrykke Smerten, den anden · Halvdeel bruger han til at understøtte Commandanten,
Papir 306 n mod ham, den anden lille · Halvdeel taget Forargelse, han havde Intet forandret,
AE, s. 206 kke til, han tager den ene · Halvdeel til at fortvivle ( naar det ellers ikke
AE, s. 206 fortvivle halvt) og den anden · Halvdeel til at indsee, at der ingen Grund er for
SLV, s. 135 a? Han bruger sin Krafts ene · Halvdeel til at udtrykke Smerten, den anden Halvdeel
SLV, s. 355 il at forstaae den første · Halvdeel, og derpaa Intet forstaae af Resten, det
AE, s. 94 e er Disjunktionens første · Halvdeel, og saa har den tænkt Christendommen.
SLV, s. 46 r løber om efter sin anden · Halvdeel. Der ligger intet comisk i et halvt Æble,
Brev 235 dste Expeditions første · Halvdeel. Ilde medtagen af en skammelig kold Blæst
YDR, note / Dog maa selv i den første · Halvdel ( det om » Vane-Christendommen«)
YDR, s. 112 ristendom. / Nu til den anden · Halvdel af Yttringen. Jeg skal have rettet mig
YDR, note ; thi da bliver ogsaa denne · Halvdel usand. Og derfor sagde jeg, at Udtrykket
Brev 8 for hvilke der er beregnet Dig · Halvdelen af 70 ( ɔ: 35rd.). / 2 /
Brev 224 intet Rest-Oplag forlangt · Halvdelen af Boglade-Prisen, og ved flere kun forlangt
Oi10, s. 416 ver han ham offentligen kun · Halvdelen af den Anerkjendelse, han veed tilkommer
Not3:14 mæt efter at have spiist · Halvdelen af det forhaandenværende Forraad. Han
IC, s. 63 ilde blot ønske, jeg havde · Halvdelen af hans Forstand paa Verden. Han sagde
IC, s. 56 vide, hvad jeg med Mindre end · Halvdelen af min Klogskab kan sige ham forud, at
OTA, s. 196 e Konge; havde han blot havt · Halvdelen af min Klogskab, saa havde han været
NB:24 erkjendt, netop fordi jeg anvender · halvdelen af min Kraft paa at forhindre det. I samme
NB13:44 At det, at jeg brugte næsten · Halvdelen af min Kraft til at støde fra, at modarbeide
CT, s. 203 ge til ham » jeg giver · Halvdelen af min Rigdom til de Fattige, naar jeg
NB24:124 Sandeligen, nei! Jeg har brugt · Halvdelen af mine Kræfter til at modarbeide mig
SLV, s. 135 r Don Juan, vilde bruge blot · Halvdelen af sin Kraft, bringer han Commandanten
AE, s. 448 e Paginer, at en Præst paa · Halvdelen kunde være bleven færdig med Tiden
Not14:1 , maa det have tilbagelagt · Halvdelen, men nu er ethvert Rum deleligt i det Uendelige.
Brev 224 et betydeligt Stykke under · Halvdelen. Hvad » afsluttende Efterskrift«
TTL, s. 412 forandres, og det bliver ved · Halvdelen. Maaskee var Beslutningen virkeligt for
NB16:47 tsaa havde Du tabt mere end · Halvdelen. Nu derimod faaer Du 500 efter min Død
SLV, s. 75 deelt ham og Qvinden være · Halvdelen: den, der blev deelt, var jo Manden. I Subdivisionen
BOA, s. 206 de 4 Bøger vigtigt, ham en · halvdigterisk Kunst-Opgave, at hver Bog, som væsentlig
YTS, s. 275 , ei heller er Belysningen et · Halv-Dunkel, ei heller er Stemningen som mellem Gravene,
SD, s. 163 igjen mangfoldig nuanceret, · Halv-Dunkelhed over sin egen Tilstand. Han veed det nok
SLV, s. 95 en Side det Skjelmeri og den · Halvdunkelhed, som er Eros' s Forhold til de Elskende,
EE2, s. 107 Dit Luftcastel, de hemmelige · halvdunkle Cabinetter, de af en Mangfoldighed af Lys
TS, s. 67 og gik bort og lode ham ligge · halvdød – naar Du nu læser » men
TS, s. 67 uden at see, at der ligger et · halvdød Menneske«; og saaledes vilde Du
TS, s. 67 hvad er det, der ligger et · halvdød Menneske, det er nok ikke værd, at jeg
TS, s. 68 et ad en Vei, hvor der laae et · halvdød Menneske, som var overfaldet af Røvere;
TS, s. 68 en var dog med at slaae Manden · halvdød, men her ere de Røvernes Medskyldige.
TS, s. 68 dt nøgen af og ladet ligge · halvdød? Og der kom en Præst ad den samme Vei,
BA, s. 359 eraire Repertorier og opdiske · halvdøde Reminiscentser, men bringe sine Iagttagelser
OTA, s. 366 en høieste Lidenskab i en · Halvdøs mellem Tvivl og Tillid, saa man aldrig
Papir 480 am – velmeent – det · Halve » det er jo dog immer Noget
EE2, s. 190 altid anseer for Maximum, det · halve Aar er gaaet, da bryder Du af, da siger
SLV, s. 367 ve Aar, hiint Virkelighedens · halve Aar, der atter og atter kommer igjen, indtil
SLV, s. 367 archere. / Uroens Tid er det · halve Aar, hiint Virkelighedens halve Aar, der
EE2, s. 122 der blot har gjennemgaaet det · Halve af de Gjenvordigheder, som en Bøddel
EE1, s. 100 e han dog ikke have sagt det · Halve af det, Mozart i dette ene Nummer har udtrykt.
Papir 480 deraf virker afførende, det · Halve af dette Qvantum obstruerende. / Nu er
BI, s. 105 at være, hvad de ere: det · Halve af et Menneske, » da vi, gjennemskaarne
KG, s. 134 , at den ved kun at offre det · Halve af hvad den offrede, vilde blive forstaaet
AE, s. 114 mmere, som dog kun troe det · Halve af hvad en Mand siger, men mod begeistrede
4T44, s. 363 Manddom fuldkommede blot det · Halve af hvad han vidste i sin Barndom, af hvad
Brev 272 rama i 5½ Akt. Denne · halve Akt er just det Charakteristiske; denne
Brev 272 et Charakteristiske; denne · halve Akt, det vil sige, ikke at der er en halv
OTA, s. 393 Opgaven staaer fast, er det · halve Arbeide, ja mere end det halve. Men da
Brev 18 1ste Prioritet stor 7000rd og den · halve Bankheftelse. Jeg talte i sin Tid med Dig
OTA, s. 186 , Adspredthed, halve Tanker, · halve Beslutninger, Uafgjorthed, store Øieblikke
NB21:121 ndelsen sagde han: ja, den · halve Deel af Bogen er jo Angreb paa Martensen,
Brev 5 skikket til Sligt. / Den anden · halve Deel af første Sahl har jeg allerede
LA, s. 9 s ringe Omfang, da endog dets · halve Deel omfatter svensk og norsk Literatur,
NB21:121 Angreb paa Martensen, den · halve Deel paa mig. Og vi talte senere om det
Papir 101 at i Vægterverset Kl. 10 den · halve Deel: » vær klog og sniild«
EE1, s. 37 alve Tid sover jeg, den anden · halve drømmer jeg; naar jeg sover, drømmer
NB35:36 erden gjælder det at det · Halve er at foretrække, og al endelig Klogskab
Papir 480 et Velmeente, » det · Halve er dog immer Noget.« Forresten
NB35:36 odsatte af dens Tanke. / / / Det · Halve er mere end det Hele. / / Dette Ord af
LF, s. 25 r? Barnet er mæt, inden det · Halve er spiist. Havde Moderen strax irettesat
YDR, s. 111 aget, er det Sande, det andet · Halve er Usandhed. / Jeg er en Hader af »
TTL, s. 438 e Begyndelse, med hvilken det · Halve er vundet; og med Gud skal Beslutningen
Papir 144 lve Liv er for at leve det andet · halve for at fortryde og jeg gaaer rask ind paa
NB23:209 , at Ms hele Taktik kun er · halve Forholdsregler mod mine. Men jeg er Ingenting,
SLV, s. 239 g troer, jeg havde givet min · halve Formue for et Par Hurtigløbere. Postillonen
CT, s. 41 eftergiver Dine Skyldnere den · halve Gjeld; Du maa gjerne eftergive dem den
SLV, s. 116 og frister vel Havet med sin · halve Gjennemsigtighed halvt saa stærkt som
AE, s. 214 vt forstaaet som Nattetaagens · halve Gjennemsigtighed. Mod Sædvane var jeg
EE1, note vilde nøies med Charles' s · halve Hjerte. Sligt har man jo seet i Romanerne,
SLV, s. 440 bt rørt hjælpe ham med · halve Kategorier, saa er min Spiller modnet nok
NB14:115 d ene, og anvendte mere end min · halve Kraft for at staae ene, da benyttede man
NB13:44 reent idealt skulde anvende min · halve Kraft til at modarbeide mig selv i endelig
OTA, s. 394 de Barnet og Hestene ikke de · halve Kræfter af hvad de virkeligen have.
AE, s. 128 Menneskelige, arbeid, saa det · Halve kunde være nok til at omskabe en Samtid,
EE1 et hele; hvor han havde givet sin · halve Levetid for eet Aar at være Don Juan,
Papir 144 ns Susen, Blæst. » Det · halve Liv er for at leve det andet halve for
SLV, s. 357 ig: jeg byder, jeg byder mit · halve Liv for et halvt Aar lykkeligt med hende,
NB30:91 nder det at være Msk. Ja, mit · halve Liv havde jeg givet om jeg kunde være
BI, s. 105 g kosteligt over at see disse · halve Mennesker, der i en uendelig Forvirring
NB26:59 lsket af Gud, da var Smerten det · halve mindre, det vilde være ligesom den Forsagelse,
Papir 480 i det Hele er afførende, det · Halve obstruerende – og han lider af Obstruktion.«
TTL, s. 419 , men der skal ikke tales med · halve Ord eller ringe om Vielsen, som var den
NB15:47 rykt med forskiellig Skrift, paa · halve Pagina for at antyde, at dette er Sagen
NB15:2 / / Om det Par Sider som paa · halve Pagina skulle trykkes foran » Regnskabet«
NB15:47 / Angaaende de Par Sider som paa · halve Pagina skulle trykkes foran » Regnskabet«
EE1 i sit Liv, da han havde givet sit · halve Rige for at være en Don Juan, eller
EE1, s. 281 paa Guld, man brænder det · halve Rom af for at see Troias Ildebrand. Denne
EE2, s. 181 k finder han Adspredelse. Det · halve Rom brænder han af, men hans Qval er
JJ:347 Hvile, og dog kan jeg i det · halve Secund, da Bevidstheden flygter for Søvnens
KG, s. 321 t, naar den Fattige giver den · halve Skilling og dog al sin Eiendom, naar den
KG, s. 325 es i begge Tilfælde, i den · halve Skilling og i de hundrede Tusinde, i det
KG, s. 323 et Barmhjertighed at give den · halve Skilling til den Fattige? Nei. Barmhjertighed
KG, s. 325 sinde, end naar den giver den · halve Skilling, altsaa mener lettest at blive
KG, s. 323 jo de hundrede Tusinde og den · halve Skilling, de ere det Ligegyldige, det er,
KG, s. 324 fuldt saa vel aabenbar i den · halve Skilling, som i de hundrede Tusinde, der
KG, s. 324 dt see Barmhjertigheden i den · halve Skilling, som i de hundrede Tusinde, saa
KG, s. 324 gentligen bedst see den i den · halve Skilling; thi de hundrede Tusinde have
SLV, s. 393 t forstyrre med indblandende · halve Skridt. Man seer strax, han har med sig
NB14:28 e Tanker men ogsaa færre · halve Tanker end Manden, og saa mere Følelse,
SLV, s. 378 den, at man løber vild i · halve Tanker og lyksaliggjøres i Indbildninger
OTA, s. 186 er Raadvildhed, Adspredthed, · halve Tanker, halve Beslutninger, Uafgjorthed,
KG, s. 362 aa kræve Overfladiskhed og · halve Tanker, hvis de skulle lønne med Bifald:
PS, s. 220 , hvem han end talede med. Med · halve Tanker, med Prutten og Tingen, med Hævden
EE2, s. 332 Aand ved halve Ønsker og · halve Tanker. Spørg Dig, og hold ved at spørge,
EOT, s. 264 n saa desuden ogsaa har mange · halve Tanker; og vistnok er Manden stærkere
EE1, s. 37 n Tid deler jeg saaledes. Den · halve Tid sover jeg, den anden halve drømmer
AE, note g den næsten Dødfødtes · halve Time at leve i er for lidt til at blive
4T44, s. 350 et lille Udbrud; er det den · halve Time der har Magt til at gjøre En til
KG, s. 362 hags Støien og i den anden · halve Time er for fortumlet til at kunne samle
KG, s. 362 ng, der igjen spilder den ene · halve Time med Bifalds og Mishags Støien og
DS, s. 226 iger ikke meget; en Gang hver · halve Time siger han et Ord. Lidelsen overvælder
G, s. 13 til Tjeneste. Jeg benyttede den · halve Time, inden Vognen kom, til at skrive et
BB:22 g mangler, Nydelsen taber det · Halve trods Alt det Piquante og Interessante
NB12:18 en hvis Virksomhed er at udfinde · halve Udtryk og Bestemmelser, taler ogsaa om,
NB20:140 indlader sig paa al denne · halve Uredelighed, som er Skik og Brug i Handel
Papir 306 ninger en Daarskab. Om den · halve Verden havde reist Spotten mod ham, den
Papir 480 elsen: Enten – Eller, det · Halve virker lige modsat af det Hele. / Og dette
Papir 480 n have den Beskaffenhed, at det · Halve virker modsat af det Hele – den sunde
Oi4, s. 205 af Sygdommen) er mere end det · Halve vundet, vil enhver Læge indrømme,
Oi10, s. 416 og nu byder han ham dets · halve Værd. See, dette er raffineret! Det
EE2, s. 332 i Dig, mat ikke Din Aand ved · halve Ønsker og halve Tanker. Spørg Dig,
YDR, s. 111 halv sand, det vil sige, det · Halve, bogstavelig taget, er det Sande, det andet
SLV, s. 164 han skulde komme med for det · Halve, hvis han vilde gaae ved Siden og hjælpe
NB35:36 farefuldt, det Sikkreste er: det · Halve. / I Aandens Forhold gjælder det omvendt:
OTA, s. 393 lve Arbeide, ja mere end det · halve. Men da Trængselen er Veien, saa staaer
NB2:101 krive Beviser, som eftergive det · Halve. Men det er Galskab vil Verden sige. Rigtigt.
Papir 480 randret vedblive at sige om det · Halve: det er dog immer Noget; om det nu ikke
Not1:8.l er Conc: bliver staaende paa en · Halvei mell. Semipel: og August., saa fordyber
NB7:99 ighed, ell. dog oprørende · halvere den – for saa at opdunste ell. opsvulne
DBD, s. 132 , hvor jeg, som man vil see, · halverede ham, men rigtignok saa skjult, at ikke
NB25:84 eg længst seet og derfor · halveret saaledes, at jeg tog hans » Prædiken«.
BI, s. 105 n derved af Guderne foretagne · Halvering af Menneskene; ja han antyder endogsaa
SLV, s. 46 gt. Thi det Latterlige i hiin · Halvering ligger i Modsigelsen, hvad Aristophanes
DS, s. 216 vs Stræben, den redeligste · Halve-Time jeg har levet, er Intet, Usselhed, Afskyelighed
NB8:80 klogt samle paa Knaldeffect, paa · Halvetimer – thi længere har Mængden af
CT, s. 315 or den Ene, ikke for de Ni og · halvfemsindstive – ak, og Du er jo for Elendig til
2T44, s. 223 aade, selv om hun var bleven · halvfemsindstive, ja de hundrede Aar gammel! Hun blev Intet
CT, s. 306 , 56) – men hvis En den · halvfierdsindstivende Gang var kommen til Ham og havde bedet
NB2:27 atfodede, item klatfingrede, · halvfjantede men svinepolidske rejicerede Subjekte
KKS, s. 94 te taale gamle skaldede eller · halvfjantede Recensenters hykkelske Knæfald og Kjærlighedserklæringer
IC, s. 58 g Sande repræsentere af en · halvfjantet Person, eller af En, der er saa dum, at
KG, s. 201 ette er sært og søgt og · halvfjantet, kort Noget til at lee lidt af, naar man
FB, s. 146 ykke op paa den 4de, ja disse · halvfjerde Dag skulde blive uendelig meget længere
SLV, s. 266 Aften. Capitainen var oppe i · Halvfjerdserne, hvidhaaret, sund af Udseende, usvækket,
SLV, s. 221 e?« » aah! en · halvfjerdsindstive Aar« » Du gode Gud saa kan
CT, s. 116 t tilhøre Timeligheden, de · halvfjerdsindstyve Aar – hvis Timeligheden holdes nede,
TS, s. 39 vedblev han, jeg er nu blevet · halvfjerdsindstyve Aar gammel, saa synes jeg, det ikke sømmer
CT, s. 116 es Hemmelighed. Altsaa: enten · halvfjerdsindstyve Aar i al mulig Nydelse, og Intet, Intet
TS, s. 107 ledes løb disse, de løb · halvfjerdsindstyve Aar i eet Træk uden at komme af Selerne,
CT, s. 116 og den langvarigste!), eller · halvfjerdsindstyve Aar i Lidelse, og saa en Evighed til saligt
CT, s. 112 – Evighed. Hvad er vel · halvfjerdsindstyve Aar mod en Evighed! Og i Evigheden skal
CT, s. 110 n een Gang. Om Lidelsen varer · halvfjerdsindstyve Aar, den er kun een Gang; om den ene Gang
LF, s. 48 øer idag, eller først om · halvfjerdsindstyve Aar, og hvad enten Du finder Din Død
CT, s. 110 Gang er de syv Gange Gange de · halvfjerdsindstyve Gange, den er dog kun een Gang. Thi Timeligheden
OTA, s. 344 tilgiver Din Fjende, men de · halvfjerdsinstyve Gange de syv Gange, det er Sagtmodigheden,
KG, s. 358 ngste Liv, saa de endnu i det · halvfjerdsinstyvende Aar ikke mene at have forundret sig nok
FB, s. 131 ig syv Gange for hans Navn og · halvfjersindstive Gange for hans Gjerning. Dette har han
CT, s. 306 , hvis det havde været den · halvfjersindstivende Gang Gange den syvende Gang! Nei, før
OTA, s. 325 nde, om vel syv Gange, eller · halvfjersindstyve Gange syv Gange; om hvor ofte Du i Selvfornegtelse
KG, s. 281 emdrevne, maaskee saadan lidt · halvfordærvede Iagttager, der rigtigt kan opdage: det
NB8:115 mtidig med ham lever en af disse · halvfordærvede, leflende Naturer, der lærer Bodsprædikanten
NB5:40 nke, ikke ved Hjælp af nogle · halvfordøiede Tanker at skaffe sig et Levebrød, stor
G, s. 42 Havde hun blot anet min stumme · halvforelskte Glæde, da var Alt fordærvet og ikke
NB34:13 fsides Vraa, i et Mandfolks · halvforslidte Dragt traf jeg min afdøde Herres Datter:
FB, note ter, som intetsteds have hjemme, · halvforstaaede Phraser, der ere hentede fra upaalidelige
LA, s. 47 endelig. En fjantet og dertil · halvfuld Baron, der i Qvinde-Arrigskab hitter paa
NB17:38.a hver Dag, at et arrigt Msk. en · halvfuld Student en Aftenstund, en Fortvivlet for
PCS, s. 134 ( biløbigt af at Manden er · halvfuld) hovedsaglig af at han mere egentlig er
PCS, s. 132 gtigt forstaaet, at Fuldskab, · Halvfuldskab, eller det lidt Fornemmere hvad man kunde
AE, s. 104 er en Hypothese; hvorimod et · halvfærdigt System er Nonsens. Vil nu En sige, at dette
SFV, s. 33 re en Hykler, en Bedrager, en · Halvgal – hjælper ikke, han maa dømme,
Papir 528 ed kan affærdige ynkende som · halvgal – jo, jeg takker: Forfølgelsen
NB12:178 det lever jeg som en Slags · Halvgal – nu kan jeg Intet gavne dem, nu
NB18:44.a og lod mig staae som en · Halvgal – og det var Landets største yngre
NB:43 er med den Concession: jeg er · halvgal – saa kan man nok anerkjende lidt
SLV, s. 113 s og Hjem, splitternøgen, · halvgal af lutter Forstandighed. Saa underligt
NB14:130 ok til at blive anseet for · Halvgal i denne usle Verden. / Og denne usalige
SLV, s. 373 e Ridder er, om man saa vil, · halvgal Mands Værk, men at befolke hele Spanien
SLV, s. 255 lse dermed, men jeg er netop · halvgal nok til at hun uinteresseret kan sige:
NB7:31 m en Slags Engelænder, en · halvgal Original, som vi sku Alle de Fornemste
NB12:138.c ndelse at gjøre mig til en · halvgal Særling. Hvis dette Sidste er Tilfældet,
NB5:69 ntet gavner og Intet udretter, en · halvgal Særling. Saaledes dømmer Mængden
NB20:124 orresten behandlet som en Slags · Halvgal udleet af Pøbelen hver Dag begrint –
DS, s. 170 » Sligt kan kun en · Halvgal, en Beruset falde paa.« Thi at »
NB12:55 udpege mig som en Særling og · Halvgal, er ganske rigtigt Det, som er det Gode
NB:57 redsstillet mig at ansees for · halvgal, men dette var dog kun en negativ Form for
NB9:44 , udpeget som en Særling og en · Halvgal. / Til / Fuldbringelsens samtlige Værker
NB13:20 r ham existerer jeg som en Slags · Halvgal. Og at det saa er naaet ved Hjælp af
NB:43 g blive farlig, thi han er jo · halvgal. Paa den Maade opelskes, al dette usle Luskerie.
NB28:101 virkelig existerer som en Slags · Halvgal: og saa har jeg en Broder, som behændig
SLV, s. 70 Boutique. De danne et Chor af · Halvgale, og jeg selv som Ypperstepræst foregaaer
NB14:130 t ansee de Vedkommende for · Halvgale. Jeg har Intet, er Intet; har kun min Sags
NB21:139 , at der er et vanvittigt eller · halvgalt Forhold mellem Lidenskab og Gjenstand;
NB10:69 t at ansee mig for et Slags · halvgalt Genie – anstrengende er det, at skulde
NB28:94 k Tøs, eller et sølle · halvgalt Skrog, eller som en letfærdig Qvinde
Papir 445 ) er Alt – han noget · halvgalt, forrykt Noget. Sandt nok, endog det, at
Brev 130 rst skjule sig i Glemsels · halvgjennemsigtige Taageslør, for at den da frigjort fra
TTL, s. 426 un opviser eet Tilfælde af · halvgjort Arbeide, afbrudte Planer, af sørgelig
OTA, s. 123 omfattende en Verden, kun et · halvgjort Arbeide, hvis han ikke kjender Dig, Du
OTA, s. 250 omfattende en Verden, kun et · halvgjort Arbeide, hvis han ikke kjender Dig, Du
4T44, s. 351 ndtil Beslutningen bliver en · halvglemt ørkesløs Tanke, et Indfald fra fordums
YTS, s. 254 at kun Klogskab agtes, at kun · Halvhed anprises, og kun Usselhed lykkes: o, i
NB12:165 thi Galimathias og · Halvhed er altid uendeligt populairere end Sandhed,
NB35:36 Forhold gjælder det omvendt: · Halvhed er at tabe det Hele. / Men i den sandselige
Papir 131 Nationer nu der bleve sig denne · Halvhed i Existentsen bevidst udviklede det rom:
NB17:7 Sag stillet. / Med al denne · Halvhed og disse Feilgreb er der nu gaaet snart
KG, s. 125 er Kjerlighed, hvad Andet end · Halvhed og heelt jordisk Sammenhold i Verdslighed,
NB13:55 r jeg mig religieust forpligtet, · Halvhed og Piattethed kan jeg ikke udholde, overalt
AE, s. 268 hed, hvis hele Hemmelighed er · Halvhed og saa Sandhed til en vis Grad: en Radikalcuur,
TTL, s. 398 s Dobbelthed og Beslutningens · Halvhed! – Dersom den Søgende antages selv
SLV, s. 274 Existents frembringer jeg en · Halvhed, der er et Memento. Alt hvad jeg kjøber,
EE2, s. 97 ae under eller komme ind i en · Halvhed, der ligeledes er den visse Undergang. Udvikler
SLV, s. 46 ttelse seer, at han kun er en · Halvhed, der løber om efter sin anden Halvdeel.
PS, s. 219 renoncerer paa at forstaae den · Halvhed, der synes Menneskenes Lyst og Systemets
NB12:129 sædvanligt. Det er atter en · Halvhed, en Art Tilbagevenden til dette Systematiske
NB30:78 Yderpunkter ligger saa den · Halvhed, hvor Kjøns-Forholdet har tabt sin Umiddelbarhed,
KG, s. 260 d. Thi det at handle klogt er · Halvhed, hvorved man unegteligt kommer videst i
BI, s. 189 , ved at tilintetgjøre den · Halvhed, i hvilken Sophisterne beroligede sig, at
NB34:8 i, Mellem-Instantsen er og bliver · Halvhed, og hjælper Mskes Mængde ind i Halvhed.
NB22:33 men Intet derimellem, hvilket er · Halvhed, Partier, Secter o: D: / Paa den Maade støtter
NB28:98 men hvor veemodigt! Ak, og · Halvhed, verdslig Klogskab det er i vore Tider som
NB34:8 hjælper Mskes Mængde ind i · Halvhed. / / / Slægts-Forplantelsen. Christendommen
SLV, s. 203 s ɔ: omkomme, fortabes i · Halvhed. / At ville betale enhver Oplysning, ethvert
NB22:67 thodoxien har, det Bestaaende er · Halvhed. / Det historiske ved denne Bemærkning
NB35:36 Klogskab forholder sig til · Halvhed. / Himlens Salighed / / Saaledes forstod
LF, s. 31 nesker forstaae sig bedst paa: · Halvhed. At en lille Ulydighed, at det ikke skulde
AE, s. 551 dstanden er Forstandens Synd: · Halvhed. Har Christendommen engang forandret Verdens
KG, s. 260 Fordeel er, evigt forstaaet, · Halvhed. Men heller aldrig har hverken det Evige,
AE, s. 535 isme. Hellere Oprigtighed end · Halvhed. Men Tilstaaelsen være uden Vrede, uden
KG, s. 125 et netop, evigt forstaaet, er · Halvhed. Mon og nogensinde noget Menneske er blevet
AE, s. 535 ltsaa hellere Oprigtighed end · Halvhed. Thi Christendommen er en herlig Anskuelse
EE1, s. 146 inderligt nok, og deraf dens · Halvhed; den er selvklog nok til at forsmaae Tragediens
EE1, s. 365 skal prøves. Af saadanne · Halvheder fremgaaer et Noget, hvormed man kan hjælpe
SLV, s. 46 ares. Dersom nu hine adskilte · Halvheder have fundet hinanden, saa er dette jo den
Papir 131 igger egl. deri, at een Idees to · Halvheder holdes ud fra hverandre ved noget Mellemliggende
NB24:136 Socratiske og Apostelen ligger · Halvhederne, og tilsidst Vrøvlet. Nemlig det at ville
KG, s. 107 ed rene Ord skulde udtale den · Halvheds Hemmelighed, der med falske Ord lader som
Oi1, s. 137 æk-Middel, kom ud af denne · Halvheds-Tilstand. / Tænk da først et Øieblik paa,
CT, s. 152 Du skal ikke i Uvished vente · halvhundrede Aar for at faae det Tabte igjen. O, nei,
Papir 137 n Art af Drikkeviser, der for et · halvhundrede Aar siden var i Brug her; netop fordi begge
CT, s. 238 or hundrede Aar siden, og for · halvhundrede Aar siden, og for tre og tredive Aar siden;
EE1, s. 95 Halmtorvet, og læser den · halvhøit for sig selv paa samme Tid som Göthe
OTA, s. 299 e, han taler i Forbigaaende, · halvhøit, undvigende. Men derimod, naar Lægen
BB:7 for ham, efterat han allerede · halvironisk er vant til at see al Nydelsessyge, Raahed
Not4:11 an dog aldrig opnaaede. / / · Halv-Kantianisme. / Rationalisme forskjellig fra Naturalisme.
NB32:102 har. Derimod er der nok af · halvkloge Hoveder, som dog indbildsk see ned paa
SLV, s. 50 n passe for hinanden, han som · Halvmand og hun som Halvmand. / Spas er ingen æsthetisk,
SLV, s. 50 , han som Halvmand og hun som · Halvmand. / Spas er ingen æsthetisk, men en ufuldbaaren
KG, s. 199 t, afskaffet, afmattet som en · Halvmand. Thi Forsvaret vil netop godhedsfuldt tage
DS, s. 156 le sig selv, saa de blive usle · Halv-Mennesker, glemmende ( hvad vistnok behøvede at
AE, s. 145 res Gud metaphysisk ind i et · halv-metaphysisk, halv æsthetisk-dramatisk Convenients-Snøreliv,
Brev 84 t blødagtigt æsthetisk · Halv-Msk, for et Kryb; thi for et Lunes Skyld at
NB31:15 litiske Jav af charakteerløse · Halv-Msker, den Mand, der har skrevet og skriver den
NB11:111 er det Dialektiske. Fuskere og · Halvmænd, de trænge til at meddele for selv at
EE2, s. 295 ved at være hvad de vare, · Halvmænd, og Qvinden avancerer til den samme Usselhed.
G, s. 67 dom, udspredte af Kjellinger og · Halvmænd. / Min uforglemmelige Velgjører, plagede
Brev 89 eoverfor nogle umenneskelige · Halv-Philosopher, der hverken forstaae det ene eller det
SLV, s. 275 er Haanden kjøber man for · Halv-Priis. Naar en Dandserinde stiger ud af en Karreet,
Brev 288 n til at kunne forstaae en · halvquædet Vise, beholde det Epigrammatiskes Opvækkelse.
SLV, s. 113 Duelighed til at forstaae en · halvqvædet Vise. At udføre Indsigelserne som saadanne
NB17:21 begribeligt for umidd. ell. · halvreflecterede Naturer. De komme derfor egl. aldrig til
NB2:3 sig skyldig i, thi Sludder og · Halv-Sandhed det er hvad Tiden fordrer – og saa
NB5:134 nu vistnok sandt, men det er kun · halvsandt og her begynder egl. Opgaverne. /
CT, s. 307 er det dog et maadeligt og et · halvsandt Sprog dette menneskelige; selv naar vi
PCS, s. 136 latte Haaret til Rette om den · halvskaldede Isse. / Er det nu en Militair? Ih, ja vist,
G, s. 41 en ung Pige paa tredie Bænk, · halvskjult af en ældre Herre og Dame, der sad paa
BB:7 lpemiddel mod hans hemmelige · Halvskyld. Men endnu er der ikke forekommet Noget
OTA, s. 135 det i Middagsstunden, som en · halvslumrende nydende Tænker, ligger og seer sig om
NB29:11 Ludvig. Nu gaaer der fE en · halvsnees Aar med en europæisk Krig, Telegraph-Depescher
NB18:43 ten friste mig, blot med en · halvsnees af disse Linier knusende Comik at erindre
NB29:11 n kan ogsaa men ikke mere end en · halvsnees eller saa. / Dersom nu Barnet med heroisk
NB31:42 erne saaledes: hvad ville I · halvsnees Msker bilde Eder ind ligeoverfor hele den
NB31:42 ristelige Kirke, som have I · halvsnees Msker Sandhed. O, Socrates, ikke sandt
NB15:9 Χstne – vi ere en · halvsnees Stykker som ere sande Χstne: ergo
Brev 3 ed Din Ankomst dertil endnu have en · halvsnes Fr: d' or i Lomen. / Med Rudelbach er jeg
LA, s. 30 d Trivialitet, Formløshed, · Halvstudeerthed, Leflerie, og er aabenbart at være det.
NB:84 troe eenfoldeligen, og Lærde og · Halvstuderede – som have seet gjennem Mikroskopet.
AE, s. 32 r vel stundom Ustuderede eller · Halvstuderede eller opblæste Genier lade haant om
JJ:456 Mskes Uvidenhed ( hvorfor især · Halvstuderede excellere deri) og en lille Concretion
CC:23 agt. / Jeg hader overhovedet disse · halvstuderede Røvere – hvorofte har jeg ikke,
NB:30 de Fahneposter og Rokkerdreiere og · halvstuderede Studenter. Det Moersomme er i Grunden,
BB:37 der altid er Tilfældet med · Halvstuderede: at bortskjære Udviklings-Veien, saa
NB12:32 llyver sig en stor Anseelse i de · Halvstuderedes Øine. / Joh. 20, 17. Jesus siger: rør
AE, s. 555 n, og i de fleste Tilfælde · halvstuderet istedenfor at blive Christen; thi Afgjørelsen
BOA, s. 105 og kun en · Halvstuderet kunde falde paa at fornærme en saadan
NB7:74.a nkers Magt. / / / Men kommer en · halvstuderet Præst rendende med den Anviisning, at
EE1, s. 113 n, der i ham lader os see en · halvstuderet Røver, der efter at have forsøgt
EE1, s. 204 en Stymper af en Tvivler, en · halvstuderet Røver, han vil vel kunne finde en Tilfredsstillelse
SLV, s. 152 at betroe sig til en saadan · halvstuderet Røvers Veiledning. Forelskelsens Umiddelbarhed
PCS, s. 136 se Forretninger, hans stadige · Halvsvimmel: har stadigt gjort ham det til en Umulighed
NB18:11 ham dog leve, end have ham · halvt – og aandelig er det lige saa umuligt
TS, s. 59 uer ikke til at gjøre noget · halvt – og denne Bog, Guds Ord, det er
NB9:78 nke at jeg skal døe om et · halvt Aar – og saa bliver 82 Aar. Nei,
NB13:86 og aabnede den Udsigter til i et · halvt Aar at have slugt Alt. / Han gjør styrtende
NB30:91 re, ja, det hele Liv for blot et · halvt Aar at være som andre. / Saa vaagnede
SLV, s. 414 t mod ham – men saa et · halvt Aar derefter begynder han igjen i sig selv,
EE2, s. 191 e dem, om Du end har brugt et · halvt Aar dertil, da Du ikke er bleven færdig.
SLV, s. 140 øflig Maneer,« et · halvt Aar efter veed han endogsaa at give Grunde,
NB14:85 d holdt Berlingske Tidende ud et · halvt Aar eller et Fjerdingaar igjennem at levere
EE2, s. 162 holder dem for Dig selv, i et · halvt Aar er du Død for hele Verden. Nu er
AE, s. 322 re Idealist vilde man i et · halvt Aar have faaet ganske andre Ting at vide,
NB:36 tilbage. Lad ham nu blot i et · halvt Aar have levet saaledes tilbagetrukken,
NB2:25 redelse for at afhandle i et · halvt Aar hvad det meest piankede Msk. burde
Papir 388 fordres at denne Afbigt et · halvt Aar igjennem trykkes hver ottende Dag saavidt
SLV, s. 363 bleven en anden. / At jeg et · halvt Aar kunde forvandles til en Qvinde for
SLV, s. 392 s to Gange. Jeg har ladet et · halvt Aar ligge imellem, og antager, at han i
SLV, s. 357 g byder mit halve Liv for et · halvt Aar lykkeligt med hende, jeg byder det
AE, s. 361 Samme sig. Man holder ud, et · halvt Aar maaskee, et heelt Aar begeistret at
SLV, s. 280 vil sørge. Blot jeg i et · halvt Aar maatte være en Qvinde for at lære,
AE, s. 361 onen. At være forelsket et · halvt Aar og dumdristigt at ville vove Alt, det
SLV, s. 140 være. Ved Hjælp af et · halvt Aar og ved Hjælp af Perspectiv-Læren
NB12:143.a forud, og bruger Gud veed et · halvt Aar troer jeg til at trykke en lille Bog
NB12:191 t være Menneske blot et · halvt Aar! Al min Særhed o, den er ikke Andet
NB12:138 Hvad saa? I Løbet af et · halvt Aar, i mindre Tid havde hun oprevet sig
EE1, s. 357 ie i det Høieste varer et · halvt Aar, og at ethvert Forhold er forbi, saasnart
EE1, s. 17 n: en Forfører! Giv mig et · halvt Aar, og jeg tilveiebringer en Historie,
NB10:153.a gen aldrig ligget mere end et · halvt Aar, og neppe neppe det) / » Vidnesbyrdet«
NB20:71 Tidens Usundhed fortære i et · halvt Aar, og Sagen er ikke kommet videre. Nei,
Not15:4 . / Jeg var i Berlin kun et · halvt Aar. Bestemelsen for min Reise var 1½
NB2:73 tanden over i Løbet af et · halvt Aar. Man troer det er Stolthed, og derfor,
EE2, s. 195 d, Du vilde dog svare: ja, et · halvt Aars Tid var det ret godt. Jeg vil her
Brev 294 vel maatte blive ufuldendt ell. · halvt af flere baade indvortes og udvortes Grunde,
OTA, s. 134 g paa eengang og gjøre dem · halvt alle: men skrifte kan man ikke uden denne
JJ:336 er skjønt halv humoristisk og · halvt angrende maa opfatte det. fE den Umidd.
JJ:336 Ord og være i hans Huus; · halvt angrende, hvis det dog skulde være saa,
AE, s. 460 denfra: saa er Modstanden kun · halvt at anslaae for Modstand, halvt er den Understøttelse.
EE2, s. 292 seet paa ham, halvt smilende, · halvt bebreidende, fordi et saadant lille Punkt
EE2, s. 82 egrapheringer. Du har stundom · halvt bebreidet mig, at jeg trak mig mere tilbage
NB24:145 ommen Indtryk / De som kun · halvt bleve Sandheds-Vidner. / / Ofte har jeg
Oi5, s. 234 holder en Tale halvt erotisk · halvt christelig, en Vielse: dette er i »
NB33:6 vighed for at bringe Msk. til det · halvt demoraliserede halvt skikkelige Nittengrynerie,
NB10:26 en Dreng tilsidst efter en Pause · halvt despererende halvt exstatisk udbrød:
LA, s. 14 dømme, efterkommer man kun · halvt det Socratiske: at slutte beskedent fra
EE1, s. 294 t have fundet det bestandigt · halvt digterisk reproduceret det Oplevede. Hans
EE1, s. 414 em, som en Anden heelt eller · halvt eller treqvart har bedraget. Der gives
AE, s. 460 alvt at anslaae for Modstand, · halvt er den Understøttelse. Den skjulte Inderlighed
AE, s. 206 nneske er existerende, at han · halvt er gudforladt, selv da, naar han mod Forstanden
4T44, s. 345 rst at begynde, naar Spillet · halvt er tabt. Jeg veed det vel, nu ligger jeg
EE1, s. 68 som man siger: dristig vovet · halvt er vundet, saa gjelder det ogsaa saaledes
EE1, s. 69 strax, at dristig vovet kun · halvt er vundet. / Sandseligheden har altsaa
Oi5, s. 234 ye Testamente, holder en Tale · halvt erotisk halvt christelig, en Vielse: dette
NB10:26 fter en Pause halvt despererende · halvt exstatisk udbrød: Din Canariefugl. /
IC, s. 237 , da er det allerede halvt om · halvt forbi med Beundringen: de blive stødte
KG, s. 197 sin Haand, en Blomst, som han · halvt forfængeligt, halvt tankeløst forlystede
NB15:77 støttet ved mig, skjult, · halvt forstaaende min Stræben, at gesticulere
Papir 419 a snild, at den saadan halvt og · halvt forstaaer, at en Martyr vilde være den
AE, s. 214 stille Nats Frugtbarhed, kun · halvt forstaaet som Nattetaagens halve Gjennemsigtighed.
BI, s. 310 gsteligt, halvt sympathetisk, · halvt gysende tilbage, halvt hengivende sig –
BI, s. 310 etisk, halvt gysende tilbage, · halvt hengivende sig – det substantielle
PCS, s. 137 sig. I denne uendelig travle, · halvt hoppende Gang paa Siden kommer han hastende
NB11:179 . Grundene kan man tale om · halvt humoristisk: nu vil Du endeligen have nogle
Oi5, s. 234 t, halvt studeret i Digterne, · halvt i det nye Testamente, holder en Tale halvt
SLV, s. 84 avde Haanden med Manuscriptet · halvt i Lommen, listede jeg det fra ham. /
NB17:36 selv Verden saadan halvt om · halvt ikke troer paa, det er Profit, just dette
AE, note e sig over ham og hjælpe ham · halvt ind i Paragrapherne; thi hvad der blev
BB:7 erover svævende Tilstand og · halvt ironisk nyder det, ved at vide sig bedre
EE2, s. 109 e gaae med hende under Armen, · halvt ladende det Skjønne i denne Skik vederfares
GU, s. 335 ed hvad. Og det sige vi saadan · halvt letsindigt, halvt træt af Livet –
NB24:89 den Svaghed der er Tilbedelsens, · halvt med den Svaghed der er Sindsvaghedens:
4T44, s. 356 lovers i Verden, men være · halvt med Gud. / Men er det Gode saaledes taust,
KKS, s. 102 de have aldrig villet være · halvt med Mængden om det Næste: »
SLV, s. 46 lemaade, at Qvinden er kun et · halvt Menneske, saa vilde hun slet ikke være
SLV, s. 46 d forraader, at han kun er et · halvt Menneske. Jo mere man tænker derover,
SLV, s. 195 e er dog langt hurtigere, et · halvt Minut var mig nok til at overskue hvad
JC, s. 35 es hensank i Mismod, fik han, · halvt mod sin Villie atter fat paa hiin uhyre
NB:43 e, men dette halvt private og · halvt offentlige det smigrer Publikum. En saadan
SLV, s. 17 end modbydeligere at erindre · halvt og forvandle sin Sjel til et Transit-Oplag
Papir 419 Verden saa snild, at den saadan · halvt og halvt forstaaer, at en Martyr vilde
KG, s. 126 ttet ingenlunde er endog blot · halvt om Arbeidet, findes dog nok i Verden. Og
IC, s. 237 re saa, da er det allerede · halvt om halvt forbi med Beundringen: de blive
NB17:36 som dog selv Verden saadan · halvt om halvt ikke troer paa, det er Profit,
NB12:150 un nu faaer Øinene blot · halvt op for, at jeg just ikke var Skurk, og
SD, s. 141 t beregnende Sigte henkastet · halvt Ord om et Ubestemt, ja man gjør Umiddelbarheden
G, s. 73 ubeskrivelig Utaalmodighed. Et · halvt Ord, da iler min Sjæl ind i hans Tanke,
IC, s. 178 , i Handel og Vandel, hvor et · halvt Ord, henkastet som en Antydning, er nok,
JJ:315 r havde lagt Hestedækkenet kun · halvt over den ene Hest for bedre at slaae den.
NB21:48 griberne, selv höchstens kun · halvt overbeviste om Χstds Sandhed, saa
NB:43 kker Misundelse, men dette · halvt private og halvt offentlige det smigrer
SLV, s. 370 n Skippundsbismer at veie et · halvt Pund: og saaledes har jeg ogsaa tænkt
NB:14 uents. Havde jeg været kun · halvt saa consequent: saa var jeg allerede i
IC, s. 121 sker, der ubetinget ikke leve · halvt saa dygtigt som Hedningerne, disse forkjelede
SLV, s. 112 hvis Ægteskabet blot var · halvt saa godt, saa var det allerede tækkeligt
EE2, s. 263 nyde da heller ikke dette Liv · halvt saa godt, som den, der har Penge, og nu
SLV, s. 116 r, og drømmer vel Himlen · halvt saa længselsfuldt gjennem Florets Forhæng,
JJ:438 n anseet for Egoist; arbeider han · halvt saa meget, men bestandigt forsikkrende,
SLV, s. 339 ig for. Et Menneske, der var · halvt saa reflekteret som jeg, vilde kunne faae
SLV, s. 116 d sin halve Gjennemsigtighed · halvt saa stærkt som den Elskede, som Hustruen
TTL, s. 437 , der staaer afsides og taler · halvt sagte med sig selv? / Saa fordres der altsaa
G, s. 20 g Sikkerhed, at det end ikke et · halvt Secund falder hende ind, at hendes Trofasthed
JJ:347 kan jeg forraade Alt, at et · halvt Secund har denne Magt over mig et halvt
JJ:347 d har denne Magt over mig et · halvt Secund som Søvnens Nødvendighed grusomt
SD, s. 152 vet endnu langtfra eller kun · halvt sig selv. Saa gjælder det, hvorledes
NB33:6 Msk. til det halvt demoraliserede · halvt skikkelige Nittengrynerie, som saadan er
EE2, s. 292 , hans Kone har seet paa ham, · halvt smilende, halvt bebreidende, fordi et saadant
NB18:11 lige saa umuligt at have En · halvt som legemligt. / Det er smukt sagt af Hamann
EE2, s. 109 i denne Skik vederfares Ret, · halvt spøgende over, at I saaledes vandrede
Oi5, s. 234 r en pyntelig Silke-Præst, · halvt studeret i Digterne, halvt i det nye Testamente,
BI, s. 310 – halvt ængsteligt, · halvt sympathetisk, halvt gysende tilbage, halvt
KG, s. 197 om han halvt forfængeligt, · halvt tankeløst forlystede sig med at betragte
EE1, s. 390 r Du saaledes vender Hovedet · halvt tilbage; Din lette Gang er vinkende –
GU, s. 335 ge vi saadan halvt letsindigt, · halvt træt af Livet – og saa er det
SLV, s. 275 sagt Farvel og allerede var · halvt ude af Døren, vendte jeg pludseligen
NB24:89 varede Abraham med en Stemme som · halvt var den Svaghed der er Tilbedelsens, halvt
AE, s. 139 thvert dristigt Vovet, der er · halvt vundet, thi der gives ogsaa et dristigt
SLV, s. 46 Der ligger intet comisk i et · halvt Æble, det Comiske vilde først vise
SLV, s. 46 hvis et heelt Æble var et · halvt Æble; i det Første er der ingen Modsigelse,
BI, s. 310 i Christus; maa lade – · halvt ængsteligt, halvt sympathetisk, halvt
NB20:74 en saae naturligviis med et · halvt Øie at den havde seiret over Χstd
NB32:146 e den Gang maatte man jo med et · halvt Øie kunne see: vi ere ikke Salt mere,
FB, s. 185 t opdage Havmændene med et · halvt Øie og det styre de efter som Haien
EE1, s. 204 en hele Sag paa Bane; med et · halvt Øie overskuer han den Herlighed, hun
NB27:51 overladte til sig selv. / Med et · halvt Øie seer Barnet, at som Forældrene
NB25:97.a Sort fE, saa man strax med et · halvt Øie seer, man maa huske paa, at Leiesvendens
EE1, s. 336 , det behøver man blot et · halvt Øie til at see, naar man seer paa hans
NB27:51 man er iblandt, seer med et · halvt Øie, at det blev reent pine galt om
NB27:51 emt det, kort Barnet seer med et · halvt Øie, at det gaaer anderledes til her
SLV, s. 453 k betragter ham, seer med et · halvt Øie, at han: selv bedragen af Livet
NB7:28 l det mod Gud. Jeg kan see med et · halvt Øie, at saa langt ud som jeg selv er,
Oi6, s. 273 en den Rette, han seer med et · halvt Øie, hvad Brand-Majoren seer, at det
EE1, s. 230 ing, saa seer man dog med et · halvt Øie, hvor lidet der vides Beskeed med,
OTA, s. 134 t i Forbigaaende, see det med · halvt Øie, med deelt Sind, see det og dog
Papir 434 n man strax opdager med et · halvt Øie. / Men dertil kommer en anden Vanskelighed.
AE, s. 206 ikke var Nonsens at fortvivle · halvt) og den anden Halvdeel til at indsee, at
SLV, s. 225 ttethed, og at være noget · halvt, er mig en bitter Drik. / d. 13de Februar.
SLV, s. 155 t Den, der kun forstaaer det · halvt, maatte tabe Sands og Samling? At tale om
SLV, s. 213 det er nedrigt, at hjælpe · halvt, og at det er Trofasthed at negte en skuffende
LA, s. 44 ar fundet Noget ved at raabe: · halvt, og som ofte nok gjør Forelskelse til
IC, s. 39 de, noget hverken Heelt eller · Halvt, som blot forvansker ham, og derved gjør
KG, s. 116 som var Christendommen noget · Halvt, som skulde den ikke gjennemtrænge alle
NB17:56 kke bliver gjort, ell. kun gjort · halvt. / ..... Saa synes man, at den og den Gang,
AE, note rligere er, det vilde nu lykkes · halvt. / Naar en Nulevende talede saaledes, saa
Papir 466 t, eller at gjøre begge Dele · halvt. / Nei, som Veemod og Satire, dette ene
AA:5 get villige til, da de kun havde et · halvt. Dog lod de dem bevæge, og da jeg betalte
LA, s. 44 gjør Forelskelse til noget · Halvt. Ferdinand W., den eneste der aner Forelskelsen,
NB18:11 e vil opgive Barnet end have det · halvt. Saaledes med Kirken, den sande Moder: den
BOA, s. 263 live utaalmodig og fortvivle · halvt. Skal den bruges paa Glædens Dag? Nei,
NB15:52 en halv fordøiet Pialt af en · Halv-Tanke strax lyksaliggjør man ligefrem Alle;
NB14:97 eds Jargon, der saadan i en · Halvtime er istand til at bedømme 7 Aars Arbeider;
Oi4, s. 219 illige Christen, at faae i en · Halv-Time og i en Haandevending det Hele med Evigheden
AE, s. 422 at skildre Troens Seier i en · Halvtime, end til at fremstille, hvad et almindeligt
IC, s. 204 ndt ogsaa han egentligen i en · Halvtime; man maa meget mere sige, i de 20 Aar opfandt
EE2, s. 191 mange af hvad jeg vilde kalde · halv-Times Arbeider, thi saaledes kan jeg gjerne kalde
NB17:106 ælp af en saadan lille bitte · Halvtimes Artikel. / Peter. / See, det er det man
4T44, s. 365 k ham til at sprætte i en · halvtimes Beslutning, ved Overbeviisningens Gløden
NB14:108 pset paatager sig efter en · Halvtimes Forberedelse med Overlegenhed dybsindigt
SLV, s. 449 tungnemt til at fatte denne · halvtimes Lærdom, som kun smigrer Fortvivlede
IC, s. 223 delser som Børneværk og · halvtimes Narrestreg. Ja, denne Strenghed hjalp;
SLV, s. 56 Stykket, men i den dramatiske · halvtimes Spøg. Altsaa hun døer. Men skulde
NB2:32 e af denne Bog Anledning til i en · Halvtimes Tid at skrive noget Sludder sammen, som
OTA, s. 407 der taler om en lille Smule · halvtimes Trængsel. Meningen af det apostoliske
AE, s. 242 e i Form af fruentimmeragtigt · halvtimes Vrælen, men i Form af Udholdenhed i
G, s. 77 e i denne Henseende, de have en · Halvtimeslæsning at trøste med, ligesom mange philosophiske
PS, s. 215 saa lidet som Den, der skriver · Halvtimeslæsning, skriver Andet, selv om han skriver Folianter.
SLV, s. 140 lsescommissionen, omgiven af · Halvtimes-Mennesker og hørte en talentfuld Prokurator forsvare
G, s. 30 ætter, Døgn-Beslutninger, · Halvtimes-Planer m. m. Hovedsagen er, at enhver Ting skeer
3T43, s. 68 te Time, ikke at han kun var · halvtredsindstyve Penninge skyldig, Fjenden de femhundrede.
EOT, s. 270 Penninge skyldig, en Anden de · halvtredsindstyve, men at det saa ogsaa er billigt, naar begge
CT, s. 312 drede Penninge skyldig og kun · halvtredssindstive; det ene Menneske kan have langt, langt
EE2, s. 229 bestandig kan holde Individet · halvtvaagent og lede ham vild i Lidelsernes og Tilskikkelsernes
LA, s. 77 snarere i en vis slæbende · halvvaagen Uafbrudthed. Man tillade mig med et ganske
SLV, s. 369 to Trediedele falde fra paa · Halvveien, hvilket ogsaa kan udtrykkes saaledes, at
SLV, s. 348 paa, at han ikke bliver paa · Halvveien, men at den fører ham ind i Uendelighedens
EE1, s. 235 frit Luft. Vi mødtes paa · Halvveien, som forklarede Væsner rakte vi hinanden
Papir 260:4 ske K. er bleven staaende paa · Halvveien, uden at udføre Begrebet. Den antager,
KG, s. 370 aldrig sinkes underveis, paa · Halvveien, ved Underretten, ved den menneskelige Dom,
BB:37 bet, men bliver staaende paa · Halvveien. / Første Stadium: De, der efter at være
KG, s. 134 sige den bliver staaende paa · Halvveien. Den bestiger et høit Sted, thi menneskeligt
SLV, s. 433 elvplageriet? Det ligger paa · Halvveien. Det ligger ikke i det Første, thi saa
DD:7 hamedanismen blev staaende paa · Halvveien.) / d. 3 Juni 37. / en attenteret Himmelfart;
Papir 306 lpe ham til at mødes · halvveis i Forklaringen, naar det yppige, tankeløse
KG, s. 119 de førend man var kommen · halvveis, Andre begyndte midtveis, men døde dog
BB:37 Jfr. deres Sammenstød med · halvvoxne Pigebørn, der ville være voxne: de
SLV, s. 139 at Retning er uskjønt, at · Halvvoxne ville gifte sig. / Det Samme skal jeg senere
SLV, s. 429 ger Forvirring ved at bringe · halv-æsthetiske Kategorier frem: ved at gjøre Taleren
    · ham 15086
DD:37 od Verden. ( hvorfor jo ogsaa · Haman et Sted bemærker, at der igrunden ikke
DD:18 le ( aandelig Paederastie som · Haman siger); men det er dog egoistisk, fordi
DD:28 Hensende sandt, hvad endogsaa · Haman siger, at der dog gives Indfald, man kun
DD:18.c or nærme sig det Blasphemiske · Haman vil hell. høre Viisdom af Bileams Æsel
NB18:11 igt. / Det er smukt sagt af · Hamann ( 3die B. p. 72): mit einem getheilten
NB18:8 ille. Og ypperligt sagt er det af · Hamann ( 3die Bind Brevet No 67): » at
NB18:10 Msk. / Det er ypperligt sagt af · Hamann ( 3die Bind p. 68): das höchste Decorum
FB, s. 100 Sohn, aber nicht der Bote. / / · Hamann / Forord / Ikke blot i Handelens, men ogsaa
AA:14.1 ens Anskuelser af Hedenskab cfr. · Hamann 1. D. S. 406, 418 og 19, fornemlig S. 419:
JJ:129 , aber nicht der Bote. / cfr · Hamann 3d B. p. 190 m: / NB.: / periissem nisi
NB18:25 gli med disse Ord ( citerede hos · Hamann 3die B. p. 145): videor mihi fere omnia
NB18:45 n. / Det passer virkelig paa mig · Hamann 3die B. p. 400: Die Furcht des größten
EE:78.a idens Fylde.). / d. 21 Mai 39. / · Hamann 6te D. p. 144. / .... Men der gives en
JJ:50 e-Væren ɔ: Bevægelsen. / · Hamann 8d B. p. 307. n: / Det er en ret interessant
Papir 185 er en ret interessant Paralelle · Hamann anstiller mell. Loven ( Mose L.) og Fornuften.
NB11:29 dre man da vil foretrække med · Hamann at sige: bæ! Dog foretrækker jeg
SLV, s. 101 lder det at have Mod til med · Hamann at sige: saaledes er det netop. Det er
NB20:62 dragelse. / Syndsforladelse. / / · Hamann citerer et Sted ( 1ste Bind af hans samtlige
NB14:51 et er jo min Sætning. Men hos · Hamann er den blot en Aphorisme, medens jeg har
DD:3 stnok med Sandhed kan sige, at · Hamann er den største Humorist i Χstd
DD:36 llt virkeligt men et ideelt.). Nei · Hamann er dog den største og egligste Humorist,
BB:27 ieste Grad af Ironie, naar · Hamann et Sted siger: at han hell. vil høre
JJ:511.b edrog hende ved hendes Angst. / · Hamann gjør i 6te B af hans Skrifter p. 194,
NB2:137 eden, men jeg har ikke vidst, at · Hamann har realiseret den. Dog forvissede jeg
NB2:137 Vending, at jeg havde vidst, at · Hamann havde vovet Sligt. Jeg har naturligviis
EE:82 s: v: – / Det gjælder om · Hamann hvad der staaer skrevet paa en Kakkelovn
NB20:62 99.« / Dette er jo som · Hamann i en Parenthes tilføier, » to
NB2:137 krifter fundet den Oplysning, at · Hamann ikke var gift med sin Kone, men levede
DD:37.a ter. / Thi hvor skulde det falde · Hamann ind at udgive » sine samtlige Værker«
FF:92 ke fremtræde, men vel det, hvad · Hamann kalder » aandelig Pæderastie«).
SLV, s. 138 , – Efterskrifter. Med · Hamann kan man passende tilraabe denne Festinator,
DD:37 d Skrifter, saaledes efterlod · Hamann kun saa meget som den nyere Tids Skrivesyge
DD:3 .«. / d. 29 Maij 37. / · Hamann kunde blive en god Repræsentant for
FF:60 kkelig vilde gaae under. – / · Hamann og overhovedet det personlige Liv i dets
BB:37.8 det med Socrates – hvilket · Hamann ogsaa forlanger, – at spørge som
JJ:222 nkt. / Det er et ypperligt Ord af · Hamann om de abstrakte Bestemmelser: »
AA:14.1 Christen og Ikke-Christen, idet · Hamann paa en Indvending af Hume svarer: ja saaledes
Papir 185 . / d: 12 Sept. 36. / cfr. · Hamann Schr: 1ste B: p. 405. / Et andet Sted p.
JJ:295 / Der er noget ret snurrigt deri: · Hamann siger, at for Gud er Intet glemt, men at
SLV, s. 90 ndvendinger, hvilke man, som · Hamann siger, bedst besvarer ved at sige: Bæ;
EE1, s. 238 er ud af Een, thi det er som · Hamann siger: » aus Kindern werden Leute,
BA, note or i en høiere Betydning, at · Hamann tager det Ord Hypochondrie, naar han siger:
BA, s. 310 , hvilken først den sære · Hamann to Aartusinder senere beundrende gjentog:
DD:6 ratiske Anskuelse, saaledes fE i en · Hamann) er naturligviis ogsaa Humoristik; thi hvori
PS, s. 257 nden af Hamann, den tredie af · Hamann, den fjerde af Lactants og ofte gjentaget,
PS, s. 257 r af Tertullian, den anden af · Hamann, den tredie af Hamann, den fjerde af Lactants
Papir 181 r herved let til at tænke paa · Hamann, der ogsaa i denne Henseende er πϱοτυπος,
AE, s. 227 met er gjæstfrit; stakkels · Hamann, Du er bleven reduceret paa en § af
Papir 185 ...... Unser Vernunft, siger saa · Hamann, ist also eben das, was Paulus das Gesetz
FF:89 erlod Skrifter, saaledes heller ei · Hamann, kun saa meget som den nyere Tids Skrivesyge
AE, s. 227 kke dølge, at jeg beundrer · Hamann, medens jeg gjerne indrømmer, at hans
DD:3 det ikke var Tilfældet med · Hamann, saa maa Grunden hertil søges i hans
FF:85 jenstand for deres Livs-Polemik en · Hamann, som de ved enhver Leilighed afbanke –
CC:25 t fornuftige Folk. / Noget om · Hamann. / Det er ret interessant netop i vor Tid,
NB2:137 u er bleven en ivrig Læser af · Hamann. Han har i hans Skrifter fundet den Oplysning,
BB:37.8 kun er til for den anden. / Jfr. · Hamann: » Fünf Hirtenbriefe, das Schuldrama
BB:37.9 – til dem vil jeg sige med · Hamann: » Kindern zu antworten ist in der
F, s. 507 enge tilbage; thi jeg siger med · Hamann: » nicht eine bloße ὁϱμή
SLV, s. 113 te Tilsvar hiint à la · Hamann: Bæ! Man lader ham tale, saa længe
AE, s. 507 r 2000 Aar mellem Socrates og · Hamann: denne Distinktions Hævdere), kan opdage,
NB14:51 bet: Stræben. / Rigtigt siger · Hamann: som » Lov« ophæver »
FF:32 et. / d. 17. Jan. / / / [ Citat af · Hamann] / Der maa dog gives Noget, der er saa saligt,
NB11:29 gen – Sludder vil høre. · Hamanns er mere humoristisk, men ogsaa mere sorgløst,
G, s. 26 paa denne Maade, idet jeg efter · Hamanns Exempel mit mancherlei Zungen mich ausdrücke,
JJ:294 . Wilhelm Danzel. Hamburg 1844. / · Hamanns saa kaldte Samvittigheds-Ægteskab, der
DD:100 t corresponderende Element i · Hamans dybe personlige Protest mod Tilværelsens
Papir 254 t. En Mængde Stykker af · Hamb. Correspondent, Kieler Corresp., Zeitung
AE, s. 169 ing skal han ved et Mirakel i · Hamborg i Streits Hotel ( uden at dog nogen af
AE, s. 170 Sted mod Vesten, Hansestaden · Hamborg, hvor kun sjeldent en Reisende naaer hen.
Not1:7 Ende. / Æpinus Præst i · Hamborg. / Messianske Psalmer: 2; 16; 22; 40; 45;
Brev 1 20 drey Treppen / in / / frco · Hamburg         / Berlin / / Kjære Broder! /
Brev 2 gem. P C K. / Berlin / Franco · Hamburg / den Werth 8 Rbthl Silber. / Khavn den
BB:12 rg Rudolf Widman, gedruckt zu · Hamburg 1599. 4. Ex Officina Hermanni Molleri.
NB24:77 Leben v. Adolph Müller · Hamburg 1828 p. 115 ø.) / Den skjulte Inderlighed.
NB24:83 asmus Leben von Adolf Müller · Hamburg 1828 p. 235. / Socratess Maade at leve
Not3:2 it einer Vorrede v. Karl Gutzkov. · Hamburg 1835. / Disse Breve ere skrevne over en
NB21:75 af Engelsk udgivet af Krumacher, · Hamburg 1841. 2den Deel p. 203) der fordredes en
NB21:81 Engelsk, udgivet af Krum̄acher · Hamburg 1841. 2den Deel p. 295.) See dertil har
JJ:293 Philosophie / v. Wilhelm Danzel. · Hamburg 1844. / Hamanns saa kaldte Samvittigheds-Ægteskab,
KK:3 ik von Dr. Karl Heinrich Sack. · Hamburg bei Fr: Perthes 1838. – / /
EE1, s. 51 g Mad. Da der derfor engang i · Hamburg blev fanget en stor Mængde Lax, befalede
G, s. 27 rende, at jeg, da jeg ankom til · Hamburg, ikke blot havde tabt Forstanden, men Benene
Not12:9 d angaaende disse Ord. ( Lessing · hamburgische Dramaturgie, – Brevvexel med Nicolai
FB, note steligt Drama, der findes i hans · hamburgische Dramaturgie. Han har imidlertid hæftet
NB10:24 Skjønskriver som Mag. M. · Hamerich bliver jeg vel kun en Meel- og Grynhandler.
Not3:14.a til ved Leilighed. / cfr. Mag. · Hamerich om Ragnaroke p. 93. note. / æsthetiske
NB9:46 ange derfor, som fE. den Pialt M. · Hamerich, der foretrak, at lade en Lærer ( Høedt)
Papir 420:2 de blive et Studium af Martin · Hamerich, dog ingen Avis-Artikel; thi at meddele
BB:12 r Faust eine Erzählung v. · Hamilton frei ubersetzt v. Mylius. Im zweiten Bande
Not2:2 aust, eine Erzählung von · Hamilton, frei überseßt v. Mylius. Im zweiten
BB:14 s erstarkten Wolfram die neckende, · hämische Magie in dem Klinsor entgegentritt, die
NB25:11 nge sammen; jeg kan ikke · hamle op med al denne Lærdom, men jeg holder
NB24:114 faae vi Idealet anbragt og kan · hamle op med Bevægelsen, og vi har Χstd.
SLV, s. 320 gen Magelighed, og kan altid · hamle op med de formanende Ord. Det trøster
NB6:63 til, som i Klogskab kan mere end · hamle op med dem. / Selv om Gud derfor behager
NB27:68 lv, at jeg er Den, der bedst kan · hamle op med dem. Men, men, for at kunne gjøre
Brev 280 m: der er en Magt, som kan · hamle op med den, den fuldkomne Kjerlighed. Dette
NB22:103 ulde han ogsaa med Munden kunde · hamle op med disse Veltalenheds-Kunstnere, der
JJ:145 tser troer jeg dog nok, jeg kunde · hamle op med hende. / Det er det vanskelige af
SLV, s. 409 dig, er selv nok Mand for at · hamle op med Menneskene, trænger ikke til
DJ, s. 70 Energi og i at vove næsten · hamler op med Juans Naturmagt; eller en qvindelig
SLV, s. 417 Et Sideblik til Shakspeares · Hamlet / Börne har skrevet en lille Anmeldelse
BOA, s. 153 faae det at vide; men dersom · Hamlet bliver blødsøden i Døden, saa
NB:21 n næstsidste Scene i Hamlet, da · Hamlet døer, er dette hans Sorg, næsten
SLV, s. 418 . Staaer Planen fast, saa er · Hamlet en Nølepeer, der ikke veed at handle,
NB32:3 kelse. Men dog troer jeg ikke, at · Hamlet er saaledes at forstaae. Nei, det Uforsvarlige
F, s. 484 e Forvandlinger, som hiin Sky i · Hamlet for Polonius' s Øine, som det forventede
BA, s. 429 , som den indesluttede · Hamlet formaner sine to Venner til. / Imidlertid
JJ:281 sig, at det er Reflexionssyge, og · Hamlet havde dog endnu ikke bragt det til at tvivle
BOA, s. 153 ankerne! Det er Rystende naar · Hamlet i Dødens Øieblik næsten fortvivler
SLV, s. 419 istents-Kategorier. / Holdes · Hamlet i reent æsthetiske Kategorier, saa er
NB32:3 optegne. / / I Hamlet og Ophelia. · Hamlet kan ikke antages egl. at være forelsket
Not3:4 Undersøgelsen om » · Hamlet og dets Opførelse«. p. 73 og
NB32:3 r, som jeg dog vil optegne. / / I · Hamlet og Ophelia. Hamlet kan ikke antages egl.
SLV, s. 419 sentlige Betydning. / Skulde · Hamlet opfattes religieust, da maatte man enten
SLV, s. 418 aar Shakspeare ikke vil give · Hamlet religieuse Forudsætninger, der sammensværge
EE1, s. 154 moderne Tragiske. Derfor er · Hamlet saa tragisk, fordi han ahner Moderens Forbrydelse.
FF:35 ns Sandhed bekræftes. Derfor er · Hamlet saa tragisk. Derfor spørger Robert le
AE, s. 177 og Ikke-Tilværelse har som · Hamlet siger kun subjektiv Betydning. I sit Maximum
NB21:37 Man tænke ogsaa her paa, hvad · Hamlet siger om Skuespilleren, der taler om Hecuba.
F, s. 478 n som bekjendt ved Freirs Galt, · Hamlet sværger ved en Ildtang, Jøderne skulle
AE, note den er uvæsentlig. – · Hamlet sværger ved en Ildtang; det Comiske
JJ:396 / det er humoristisk rigtigt, at · Hamlet sværger ved en Ildtang; det omvendte
AE, s. 112 igt nok, han antager ikke, at · Hamlet ved at blive ved at reflektere tilsidst
SLV, s. 418 Dramaet ophører), saa er · Hamlet væsentligen en Ubesluttet, og det Æsthetiske
EE1, s. 205 d Goethe etsteds har sagt om · Hamlet, at hans Sjæl var i Forhold til hans
NB:21 Sag. / I den næstsidste Scene i · Hamlet, da Hamlet døer, er dette hans Sorg,
SLV, s. 377 At dette ikke er saaledes i · Hamlet, er maaskee netop Misligheden, hvorom mere
SLV, s. 418 Hævnen hører til siger · Hamlet, har han undfanget; dersom man nu ikke i
AE, s. 151 esaa vanskeligt som at spille · Hamlet, hvorom den største Skuespiller skal
BOA, s. 154 ighed. Men dersom det gyser i · Hamlet, og dersom denne Gysen faaer Overhaand:
JJ:281 m Alt, og naar man saa skriver om · Hamlet, saa korser man sig, at det er Reflexionssyge,
AE, s. 112 er sig den Opgave at forklare · Hamlet, saa veed han, at Reflexionen kun standses
SLV, s. 417 revet en lille Anmeldelse af · Hamlet. Det er kun en sidste Yttring af ham, som
EE:93 re det er Spørgsmaalet. ( · Hamlet.) / d. 14 Juni 39. / Den Jagen efter Aandrighed,
SLV, s. 418 kjende. / Börne siger om · Hamlet: » Det er et christeligt Drama.«
NB31:124 niale hvad Goethe siger om · Hamlet: han er en Egekjerne plantet i en Urtepotte.
Oi7, s. 284 , det er jo næsten ligesom · Hamlets Vanvid, naar han siger om Polonius, at
NB23:53 ening. – Det vilde være · Hamletsk; saa er Pathos sprængt og Individet sprængt.
PS, note en faktiske Væren gjelder den · hamletske Dialektik: at være eller ikke være.
Papir 135 il at drive Spot med. ( Det hele · Hamletske; som Exempler vil jeg ogsaa anføre Ketil
AA:12.4 gaaer med Ideerne som med Thors · Hammer – den kommer igjen hvor man kaster
NB7:38 la om sig selv, at han var som en · Hammer i Guds Haand: brug den saa længe Du
SLV, s. 20 vender tilbage ligesom Thors · Hammer, og ikke blot saaledes, men det har en Længsel
Papir 349:4 han slaae mig ihjel med Thors · Hammer. Og endeligen vil han i Qvalitet af »
Brev 122 lse er bleven saa vel Mag: · Hammerich, som Mag: Adler til Deel, der giver mig
NB20:163 lstede blandt Andre Martin · Hammerich, som yttrede sig med denne Ugenerethed angaaende
AE, s. 409 nen er udsat, der skeer intet · Hammerslag idag, men maaskee først om 60 Aar. Saa
EE1, s. 342 faste Conversations monotone · Hammerslag, ligeoverfor Edvards Usikkerhed den ubehageligste
SLV, s. 358 in Stolthed i Stikken. Intet · Hammerslag. / / Iforgaars gik Passiaren ufortrødent
SLV, s. 357 agen – skeer der intet · Hammerslag? / Nei! – Men paa Arbeide maa jeg.
JJ:115 Tilstand, i hvilken det ved · Hammerslaget befindes, her gjelder det om lidt Redelighed
FB, note i den Stand, i hvilken det ved · Hammerslaget befindes. Den sørger blot for, at de
DS, s. 185 Gang: det er umuligt; lad saa · Hammerslaget falde, lad det for evigt være afgjort:
KG, s. 84 den Kjedel, som Kobbersmedene · hamre paa, og saa forstaae det Samme: ja, saa
    · han 44161