S.K. Søren Kierkegaards Skrifter
 

Søren Kierkegaards Skrifter

elektronisk version 1.8.1

ved Karsten Kynde


ISBN 978-87-993510-4-6


Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg

Grafik Karen-Margrethe Österlin


© Søren Kierkegaard Forskningscenteret

København 2014



Andre udgaver








Version 1.8.1, 2014

LP
Af en endnu Levendes Papirer
BI
Om Begrebet Ironi
EE1
Enten - Eller. Første Deel
EE2
Enten - Eller. Anden Deel
G
Gjentagelsen
FB
Frygt og Bæven
PS
Philosophiske Smuler
BA
Begrebet Angest
F
Forord
TTL
Tre Taler ved tænkte Leiligheder
SLV
Stadier paa Livets Vei
AE
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
LA
En literair Anmeldelse
OTA
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand
KG
Kjerlighedens Gjerninger
CT
Christelige Taler
LF
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen
TSA
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger
SD
Sygdommen til Døden
YTS
»Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«
IC
Indøvelse i Christendom
EOT
En opbyggelig Tale
TAF
To Taler ved Altergangen om Fredagen
FV
Om min Forfatter-Virksomhed
TS
Til selvprøvelse Samtiden anbefalet
DSS
Dette skal siges; saa være det da sagt
HCD
Hvad Christus dømmer om officiel Christendom
GU
Guds Uforanderlighed
OiA
Et Øieblik, Hr. Andersen!
JC
Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est
PMH
Polemik mod Heiberg
BOA
Bogen om Adler
SFV
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed
BN
Den bevæbnede Neutralitet
PCS
Hr. Phister som Captain Scipio
DS
Dømmer selv!
Oi10
Øieblikket Nr. 10
Løse papirer 592-596, supplement
Brev 1-42
Familien Kierkegaard
Brev 43-69
Studiekammerater og bekendte
Brev 70-78
Familien Heiberg
Brev 79-119
Emil Boesen
Brev 120-126
Kongehuset og offentlige myndigheder
Brev 127-160
Regine Olsen, gift Schlegel
Brev 161-170
Lærere
Brev 171-207
Familien Lund
Brev 208-233
Sekretær, bogtrykker, redaktør
Brev 234-240
Gejstlige
Brev 241-258
Følgebreve, takkebreve, anmodning
Brev 259-275
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
Brev 276-307
Rasmus Nielsen
Brev 308-318
Læserinder
Ded
Dedikationer
              Vejledning
Papir 7 ens verba Deut: 27, 26; Lev: 18, 5: · Hanc argumentationem vero penitus pertractanti
NB2:194 xterno habitu et cultu, vel quod · hanc aut illam ecclesiam frequentet, vel denique
Not1:8 ideo magnopere fuit opus, · hanc doctrinam de fide in Chr: tradere et renovare,
CC:6 bonam confessionem, ut serves · hanc epistolam immaculatam, irreprehensibilem
Papir 17 . Obstat tempus. Constat enim · hanc epistolam scriptam esse post mortem Caligulæ;
CC:10 are ira incensus sum adversus · hanc generationem et dixi: semper vagantur corde.
BI, s. 62 ykkeri / 1841 / Dissertationem · hanc inauguralem Philosophorum in Universitate
CC:1 solvisse a Creta, et evitasse · hanc jacturam et poenam. Et nunc cohortor vos,
KK:7 Judæos, et ethnicos cogi ad · hanc Judæorum salutem celebrandam. LXX ante
CC:2 et misericordiæ – · hanc mihi gratiam implete ut idem cogitetis,
Papir 7 πτωμα.) · Hanc notionem inesse verbo ex etymologia videre
Papir 7 tum necesse est, Judæi · hanc quæstionem proponant: » Quid
Papir 7 s maxime inter eos floruit. Ad · hanc quæstionem respondet hisce verbis:
Papir 7 humanæ originis. – Ad · hanc quæstionem respondet P: hisce verb
CC:6 ræjudicio, nihil faciens in · hanc vel illam partem inclinans. Manus cito
CC:11 citis hodie et cras ibimus in · hanc vel illam urbem, et commorabimur ibi annum
NB24:119 sløshed, bedste Beskub, · hanc veniam damus, petimusque vicissim. /
CC:1 λαβος. · Hanc vocem, quam profani ignorant, Act 23, 23
CC:1 et fides per illum dedit illi · hance integritatem coram vobis omnibus. Atque
CC:1 est illos Paulus: Viri, video · hance navigationem cum injuria et magno detrimento
Papir 7 it. Atque non possumus non fateri, · hance quæstionem, si aliquando Judæorum
BB:12 Gothes Werke, Ausgabe letzter · Hand 1830 Th. 32. S. 88. / / Französische
NB11:82 nnehmen und ihn erretten von der · Hand der Widersacher. Wir wollen ihn zum schandlichen
EE:13 lsenkluft lassen stehen, und meine · Hand soll ob dir halten, bis ich vorüber
Not10:5 auch / Die Zunge langsam und die · Hand zu Thaten schnell. / Nun durch Erfarung
Not11:22 unde, at det ikke nach der · Hand, post actum kan blive det, nachher kan det
Papir 409:2 ken af Löffler ( cfr · Handbuch deutscher Beredsamkeit v. Dr. O.L.B. Wolff.
Brev 268 saa ypperligt siger: ohne · Hände ( nemlig for Ballotationens Skyld) ist
NB19:64 lle Χstne. / Scandalen. / / · Handel blot saaledes engang, at Din Handling udtrykker,
SLV, s. 59 ydende som i Orienten, thi en · Handel er der dog Mening i. Hvilken Ulykke at
AE, note d har han ikke forladt mig; min · Handel florerer, mine Foretagender have Fremgang,
4T44, s. 300 opgiv Ønsket, handel, · handel i den Overbeviisning, at selv naar netop
SLV høieste Viisdom, det vil sige: · handel i Kraft af det Ethiske. Principet betyder
DS, s. 186 forpligte Livet, det er Aflad, · Handel med det Christelige. / » Dog«
NB2:113 r jeg Forretninger. Jeg staaer i · Handel med Reitzel; og jeg veed, hvor skjødesløs
BB:51 lches durchläuft der Welt · Handel mit viel schönen und kurzweilichen
NB23:64 virkelig, at det er Forklaring: · Handel og Skibsfart, og Jernbaner, og hele det
NB17:23 ionen saadan fra Mund til Mund i · Handel og Vandel betræffende Differentsen mell.
DD:192 lde for sig, ligesom Jøderne i · Handel og Vandel brugte romerske Penge med Keiserens
IC, s. 227 at betragte det, eller naar i · Handel og Vandel En betragter f. Ex. et Stykke
AE, s. 480 ære opmærksom herpaa; i · Handel og Vandel er den totale Skyld netop som
NB20:97 / Besynderligt. / / I Verden, i · Handel og Vandel er det Eneste, der udenvidere
OTA, s. 174 ngde. Og i det travle Liv, i · Handel og Vandel fra Morgen til Aften, gaaer det
NB29:95 ophøiede Tragiske. Men i · Handel og Vandel hjælper man sig med dette
EE1, s. 228 / Med Hensyn til, hvad man i · Handel og Vandel kalder Anledning, hersker der
NB30:87 hvoraf kan det saa komme, at i · Handel og Vandel mellem Mskene indbyrdes tales
NB30:137 ver, at Uredeligheden er stor i · Handel og Vandel o: s: v: / O, det sørgerlige
NB21:142 kan sige Praktiken i vor Tid i · Handel og Vandel o: s: v: er just at tilveiebringe
NB27:74 r i Protestantisme foredrages i · Handel og Vandel og vender det to Gange saa har
DD:194 ærkelige Contrast til den hele · Handel og Vandel paa Gader og Stræder) hvilke
SD, s. 172 deraf kan forklare sig den i · Handel og Vandel temmelig almindelige Mening,
Oi3, s. 196 rer til hvad der forekommer i · Handel og Vandel, at naar En kræves for Penge,
NB18:57 rm af Sviig forekommer hyppigt i · Handel og Vandel, at naar man fremhæver ethiske
Papir 462 m vistnok var forsøgt i · Handel og Vandel, forfaren i Nydelser og Lyster,
IC, s. 178 a Remse med den Geschichte, i · Handel og Vandel, hvor et halvt Ord, henkastet
IC, s. 178 er nogensinde har levet. O, i · Handel og Vandel, hvor man jo kan det uden ad
KG, s. 131 ken saa let tabes i Aarene, i · Handel og Vandel, i Elskov og Venskab, i Underkastelse
AE, s. 489 gistraten. Til daglig Brug, i · Handel og Vandel, i Omgang er den Ene skyldig
LF, s. 27 am. I Selskab med Mennesker, i · Handel og Vandel, i Omgang med de Mange, der synes
SD, s. 150 ilitet til ret at gaae med i · Handel og Vandel, ja til at gjøre Lykke i Verden.
NB20:140 hed, som er Skik og Brug i · Handel og Vandel, men beflitter sig paa den Art
AE, s. 496 af det Ethiske brugelig nok i · Handel og Vandel, men dersom det glemmes, at det
KG, s. 150 Videnskaben, men endnu mere i · Handel og Vandel, o, det høres saa ofte paa
NB29:95 d er det Ynkelige. O, men i · Handel og Vandel, og de fleste comiske Digtere
SLV, s. 163 , at han godt kan gaae med i · Handel og Vandel, og være som andre Mennesker,
EE2, s. 301 r Du om et practisk Venskab i · Handel og Vandel, om en gjensidig Assistance i
3T44, s. 252 med Sqvalder og ufornøden · Handel« ( 1 Tim. V, 13); thi Saadannes Betænkninger
4T44, s. 300 Seiren vis; opgiv Ønsket, · handel, handel i den Overbeviisning, at selv naar
CT, s. 144 er gjorde den fordeelagtigste · Handel, har gjort en saa fordeelagtig, er let at
DS, s. 239 ev værre, det blev en reen · Handel; Mennesker, der aldrig en Gang selv havde
SLV, s. 262 idligen blev han anbragt ved · Handelen hos en af de rigeste Kjøbmænd. Stille,
CT, s. 144 igheden ligger i Stedet, hvor · Handelen skal sluttes. Naar først Døden har
SLV, s. 264 nkt paa at give ham Part i · Handelen, da han blev syg og syg indtil Døden.
CT, s. 144 eller rettere i Stedet, hvor · Handelen, om jeg saa tør sige, skal afsluttes:
EE1, s. 336 paa hans tvende. Han er ved · Handelen, paa Faderens Contoir, et smukt Menneske,
NB32:105 hvis Christend. gik ud af · Handelen. / Piat – Grinets Mishandling –
NB23:64 rugt af Fornuften men – af · Handelen. Allerede Portugiserne indsaae, hvor meget
Brev 225 get 750 / Og saa Lykke til · Handelen. Det er i mine Tanker et fordeelagtigt Kjøbmandskab
NB23:64 saae, hvor meget Tolerance var i · Handelens Interesse – Til Lykke. Jeg troer
NB23:64.b ne forstaae: at Tolerance er i · Handelens Interesse. Og da Verden saa sank saa dybt
EE2, s. 120 de kunne ingen Arbeide faae, · Handelens og Søfartens Aftagen har gjort en Mængde
FB, s. 101 Hamann / Forord / Ikke blot i · Handelens, men ogsaa i Ideernes Verden foranstalter
JJ:18 aaet i Videnskabernes Verden som i · Handelens. Først skete Omsætningen in natura,
Not3:6 etrachten, seine Zeit wollte · handeln ....« p. 20. » Goethe kann,
BI, s. 209 en, die ihn nicht bloß zum · Handeln antrieb, sondern auch mit begeisterter
BI, s. 211 estellt hat, den Menschen zum · Handeln zu bestimmen, hat das Subject als entscheidend
BI, s. 322 sichten haben, nach Absichten · handeln, und Absichten mit Absichten zu neuer Absicht
BI, note te wurde als Zweck für den · handelnden Menschen gemacht. Dabei ließ er die
YDR, s. 113 et som for den grønlandske · Handels, Qvindernes, Jødernes eller nogensomhelst
LA, s. 28 erer W. gaaer til Amsterdam i · Handels-Anliggender, hans Kone følger ham. Foretagendet lykkes,
SLV, s. 263 Da lærte han et Par andre · Handelsbetjente at kjende, som vare Folk af Verden. De
NB:209 ole-Drenge, kaade Studenter, · Handels-Comier og alt det Rak som den pøbelagtige Literatur
KKS, s. 94 Slagtersvend, Garderofficier, · Handels-Commis, der taler begeistret om en forbandet nydelig
AE, s. 343 gge Familiers, eller som naar · Handelshuse forenes i eet Firma, der dog har Begges
SLV, s. 263 saa bidrog. / Hos Chefen for · Handelshuset derimod steg hans Anseelse som hans Dygtighed
SLV, s. 265 ed han vedblev ogsaa efterat · Handelshuset var ophørt. Fætteren behagede sig
SLV, s. 264 uhyre Regnskab. / Da døde · Handelshusets Chef, og efterlod sig megen Riigdom; og
EE1, s. 41 g 6 er 14 havde ødelagt et · Handelshuus, gik fra Forstanden; tænker jeg mig ham
4T44, s. 377 iple, hvilke han dannede som · Handelslærlinge til at gjøre det gode Kjøbmandskab:
NB5:61 de Fruentimer, Skolebørn, · Handelslærlinge, der Dag ud og Dag ind mishandler mig: det
IC, s. 63 dsprog, jeg har hørt af en · Handels-Reisende, siger: enhver Kraft, der overdrives, styrtes
Not3:4 erner søger som den sande · Handels-Speculant at forhindre det: » Verzeih mir,
FB, s. 181 en Betydning end en mislykket · Handelsspeculation. Taler han, saa bliver det Hele en ulykkelig
Papir 306 ledes. I denne blomstrende · Handelsstad, der ved sin Skibsfart og sin Beliggenhed
AE, s. 496 passende finde sin Plads i en · Handelstidende under Rubrikken: Gjennemsnitspriis og Gjennemsnitsbonitet.
Oi10, s. 413 om Skjermbræt. / / Som i · Handels-Verdenen En har en Compagnon, noget nær en fingeret
KG, s. 306 este til at gjøre Opbud. I · Handelsverdenen hænder det almindeligere, at et Huus
Papir 252:4 ünstling des Sultans · handelt von nun an um seiner Größe und Erhaltung
Not10:1 ); und die Individuen · handelten nicht zur Darstellung von Charakteren,
LA, s. 95 erveiende Hang og Lyst til at · handle » for Principets Skyld.«
NB9:66 exion siger mig: Du kan ikke · handle – at jeg der dog skal handle. Men
LA, s. 92 i Forudsætningerne til at · handle – naar Religieusiteten træder
YDR, note Nu er Øieblikket der til at · handle – nu er han gift. » En Præst?!«
Brev 312 Tilfælde, jeg kan ikke · handle – Thi at jeg skulde, som De mener,
NB9:66 g mere selvmodsigende end at · handle ( uendeligt – afgjørende) i Kraft
SLV, s. 50 er det at være absolut, at · handle absolut, at udtrykke det Absolute; Qvinden
BI, s. 271 det skulde nu ikke længere · handle af Undseelse for Loven, men med Bevidsthed
Not12:16 ige og det Ufrivillige, at · handle af Uvidenhed og uvidende. Dette bliver
SFV lsen, kom mig til Hjælp til at · handle afgjørende i den Retning. / Dog dette
NB9:74 havde klogt ladet være at · handle afgjørende i det meest afgjørende
NB7:104 vinge de af. / Thi skal man · handle afgjørende i sidste Forstand, maa man
NB15:82 og nu istedetfor, enten at · handle afgjørende og lide, ell. at lade reent
Papir 394 ver, nei, langtfra: ved at · handle afgjørende og vove mig ene i Faren,
NB16:78 en Erasmus) vovede ikke at · handle afgjørende, de havde blot Interesse
NB9:66 er i det Tilfælde, at jeg skal · handle afgjørende, hvad saa? Saa vil min Reflexion
LA, s. 65 Concupiscents i Retning af at · handle afgjørende, i dets Dygtighed i sig selv;
NB29:96 t han da ikke kommer til at · handle afgjørende, ikke kommer til at marquere
NB15:82 / Men det vilde være at · handle afgjørende, vilde være at udsætte
NB17:62 r just er Betingelsen for ret at · handle afgjørende. / Dette gjælder dog kun
NB16:30 derfor vil det ikke til at · handle afgjørende. Det var allerede saa i Slutningen
NB13:33 enhver Henseende kunde her · handle afgjørende: saa var dog vel Skridtet
NB9:66 dtræde hver Gang jeg skal · handle afgjørende; thi da er jeg i uendelig
NB15:66 og saa vil jeg dog ikke · handle afgjørende? Nonsens. / Jo Mere et Msk,
NB6:70 n skal gjøre, ja en Saadan kan · handle aldeles umiddelbart. / I Forhold til ethvert
NB6:70 s derimod Reflexion ikke kan · handle anderledes end den gjør. Fremdeles naar
SLV, s. 362 vilde eller kunde jeg dog nu · handle anderledes end jeg har handlet, hvis det
NB7:9 kke at have kunnet ell. kunne · handle anderledes! Og saa ikke at kunne faae Virkeligheden
CT, s. 207 rvisset om, at han ikke kunde · handle anderledes, end han, efter den redeligste
PS, s. 267 mme Omstændigheder, ved at · handle anderledes, kunde være bleven salig.
SLV, s. 29 vilde de Andre tale og · handle anderledes, skulde han ikke sige et Ord,
SLV, s. 277 Jeg veed imidlertid ikke at · handle anderledes. / d. 10. April. Midnat. /
NB28:98 maaskee fortrød og kom til at · handle anderledes. / Men jeg tør det ikke.
NB15:129 an havde det i sin Magt at · handle anderledes. Saaledes ogsaa med Individets
NB22:148 Politiet fE istedetfor at · handle begyndte at docere om Tyverie o: D: /
NB15:8 den virkelige Fornegtelse, til at · handle christeligt, til at have Gud og Forbilledet
NB20:28 td. er Efterfølgelse) at · handle christeligt. / Forsøg det da, sæt
NB:21 ndle og tænke og tænkende at · handle consequent indtil det Yderste. Selv en
Brev 84 paa at vide at handle, og at · handle conseqvent?! Dertil kommer, jeg mangler
NB36:16 mtiden i sig giver ham i at · handle den Ueensartethed, hvilken de kalde Jesuitisme.
NB21:32 der en Redelig, der beslutter at · handle derefter, hans Skjebne er vis. / Og derfor
TS, s. 57 s Ord er givet, for at Du skal · handle derefter, ikke for at Du skal øve Dig
LA, s. 105 funden, men han forsmaaede at · handle derefter, ligesom han forsmaaede den tilbudne
NB26:36 saa En vilde om Mandagen vove at · handle derefter, saa bliver han udleet som en
Papir 452 uligt forholder sig til at · handle derefter. / Man tale kun i Kirken ganske
NB23:124 orstaaet noget Rigtigt, uden at · handle derefter. At man altsaa ved saadan Tale
KG, s. 100 etningen og giver Fart til at · handle derefter. Dette er ikke blot Tilfældet
NB19:30 det overbeviste ham til at · handle derefter: hvis han fE ved at leve overflødigt
Papir 459 g været det Klogeste at · handle derimod – medens det Næste igjen
AE, s. 134 istoriske sædelige Idee og · handle derud af. Ak, hvad gjør Tydsken ikke
NB15:66 t Msk. aldrig i sit Liv vil · handle dog engang saa afgjørende, at denne
SLV, s. 372 er et meget ungt Menneske at · handle eengang i sit Liv og i det høieste en
NB15:75.a e ɔ: leve efter den ɔ: · handle efter den, han skal erfare o: s: v: Det
FB, s. 188 alde et Menneske ind at ville · handle efter dens Lære, saa vilde man faae
NB33:51 yldige forsaavidt de nemlig · handle efter deres bedste Overbeviisning; men
NB20:74 ender det. Sandt nok ved at · handle efter det Christeliges Maalestok, paadrager
Not11:35 se sig som Personlighed og · handle efter Frihed. Dens Thun som fri That er
KG, s. 179 t er just Redelighed at ville · handle efter hvad der siges En, at ville indrette
NB19:12 nde, at man kan jo dog ikke · handle efter Noget, man ikke har forstaaet. Ja
EE1, s. 281 d dem, kun gjelder det om at · handle efter Princip. / Min Afvigelse fra den
NB19:51 Andet, saa det er vanskeligt at · handle efter slig Anviisning. / I Evangeliet om
Brev 80 rincip, jeg har besluttet at · handle efter, urokkeligt. Jeg havde derfor ogsaa
BOA, s. 202 skirken kommer hverken til at · handle eller til at dømme i den Sag, at en
KG, s. 99 fte er i Forhold til det at · handle en Skifting, man tage sig derfor vel iagt.
NB8:64 r: at gjøre hvad man siger; at · handle er Eenfoldiggjørelse, hvad jeg i Gjerning
KG, s. 228 er ikke som ellers, at det at · handle er Eet og Klogskaben, som passer paa, at
TSA, s. 62 rstaaer meget godt, at det at · handle er noget langt Større end det at tale
NB15:11 lik tages Tilløb til at ville · handle ethisk religieus, og næsten i samme
AE, s. 465 et fingerede Forsøg paa at · handle ethisk ved Hjælp af en opbyggelig Eftersætning
Not8:20 rolig min Sjæl, jeg vil · handle fast og bestemt ud af den Anskuelse, jeg
LA, s. 97 at realisere det Gode. Det at · handle for Principets Skyld er saaledes ogsaa
LA, s. 98 skeligt aldeles svarer til at · handle for Principets Skyld. Og ligesom Publikum
FB, s. 195 den Dæmoniske selv til at · handle foragteligt, tvertimod har han sin Styrke
NB11:173 sinder og Tusinder Bladet og de · handle frisk væk – enhver Kræmmersvend
Brev 5 ægelser, og naar Andre skal · handle frygter jeg altid for at forstyrre dem.
Brev 159.6 ke havde troet at skulle · handle før i min Døds Øieblik, med mindre
SLV, s. 101 monisk Idealitet. Man kan · handle ganske rigtigt i ikke at ville indlade
TTL, s. 448 sker stundom i Tankeløshed · handle grusomt, gjorde Mangelen til en Brøde:
FB, s. 199 n- og Tilsvar, da kan han vel · handle høimodig, men han vil til sin øvrige
SLV, s. 284 og Magtfuldkommenhed til at · handle i den religieuse Uendeligheds Potents.
NB26:78 mtykket i mig selv, at jeg turde · handle i den Retning. Var det skeet, var det lykkedes,
NB12:198 g har Guds Samtykke til at · handle i denne Retning. Ironie er dog engang uadskillelig
BOA, s. 120 n var slet ikke kommen til at · handle i denne Sag, den havde i det Høieste
NB9:66 g, et Fornuft-Væsen, skal · handle i det Tilfælde hvor min Forstand, min
AE, s. 393 at handle ogsaa kan betyde at · handle i det Udvortes, hvilket kan være ganske
AE, s. 311 n, og dog kom han ikke til at · handle i det Udvortes. – Lad os tage en
AE, note Alt. Dette er Udtrykket for at · handle i det Udvortes. Det Religieuse ligger i
SFV, s. 45 ed ellers kjerlige Mennesker · handle i Egenskab af Publikum, fordi deres Deeltagen
NB7:21 vormed ellers kjerlige Msker · handle i Egenskab af Publikum, fordi deres Deeltagen
AE, s. 277 etning af Inderlighed. Men at · handle i eminent Forstand hører væsentligen
SLV, s. 215 hi der er altid kun Faa, der · handle i eminent Forstand. Vil man nu ved en Benævnelse,
CT, s. 207 d i en Afgjørelse; han maa · handle i en vanskelig Sag og i et afgjørende
AE, note p i det Øieblik han troede at · handle i Forkjerlighed for den Afdøde, skadet
EE1, s. 372 , opløftende Idræt, at · handle i hele Menneskeslægtens Navn, at være
AE, s. 138 mmanents-Theorie, ɔ: skal · handle i Kraft af at lade være at handle, thi
BOA, s. 278 det at han istedenfor at · handle i Kraft af denne Anskuelse, continuerer
SLV, s. 150 en førend jeg begynder at · handle i Kraft af denne Beslutning. Men hvorledes
SLV, s. 420 saa være Helt, maatte han · handle i Kraft af denne Betragtning: jeg seer
TTL, s. 467 r saa det fordres at man skal · handle i Kraft af denne Mening, det er, vise at
NB2:82 stille, Gud veed, hvor man skulde · handle i Kraft af denne Tale. Man maa lige omvendt
NB9:66 – Det Absurde ell. at · handle i Kraft af det Absurde er da at handle
SLV der det Intet at fortryde, men at · handle i Kraft af det Ethiske. Det er unegteligt,
AE, s. 138 at et nu levende Individ skal · handle i Kraft af en Immanents-Theorie, ɔ:
NB9:66 holde ud og saa komme til at · handle i Kraft af Gud, gaaer han fE til B. A antages
NB9:74 e komme uventet, thi jeg maa · handle i Kraft af lige det Modsatte, at Alt sortner
NB9:66 xionen, og indbilder mig, at · handle i Kraft af Reflexion, uagtet Intet er umuligere;
NB9:66 Hjælp af den og mener at · handle i Kraft af Reflexion. Det er lutter Indbildning
SLV, s. 372 anden lykkelige o. s. v.; at · handle i Kraft deraf med yderste Anstrengelse
NB15:7 de Χstne – naar de saa · handle i Livet, saa er deres Handlen aldeles conform
TSA, s. 73 enes Tænkning over det at · handle i Livet; man kommer ikke til det egentlige
NB9:74 ig i og forhindre mig fra at · handle i modsat Retning, seer ud som var den Noget.
NB11:204.a.a orkeert, og at jeg havde at · handle i modsat Retning. / Den Afvei ligger dog
NB11:193 l at lade den fare, for at · handle i modsat Retning. Men viste der sig Modstand
NB11:193 d, just saa at faae Fart til at · handle i modsat Retning; dette er nemlig Noget
BOA, s. 212 ae det, argumentere ud deraf, · handle i Overeensstemmelse dermed, omdanne hele
NB26:104 et Øieblik tænker paa at · handle i Retning af at skaffe Lindring, idet jeg
NB13:89 er det ganske simplement at · handle i Retning af at vidne for Sandhed, og deels
IC, s. 106 ge Menneske – og saa at · handle i Retning af at være Gud. Agt blot paa
LA, s. 103 e hans Afskeed, da det var at · handle i Retning af Auctoritet, men han vil overvinde
AE, s. 359 and, thi ethvert Menneske kan · handle i sig selv, og man finder stundom hos en
SLV, s. 298 for Følelser; man tie og · handle i sig selv. Jeg ynder ikke at tale om at
NB9:66 raft af det Absurde er da at · handle i Troen, i Tillid til Gud. Ganske simpelt.
NB11:87 dikestol – istedetfor at · handle i Virkeligheden – og saa at det næsten
SLV fter sig, for bestandigt at kunne · handle i Øieblikket. Har Du efter bedste Overlæg
NB25:87 e Opvakte nu tildags lide Intet, · handle ikke – og derfor er denne idelige
EE1, s. 142 ος, og Individerne · handle ikke for at fremstille Charakterer, men
NB13:46 Forfærdelige er, om jeg kunde · handle ilde – og der var ingen Straf. /
IC, s. 173 r anden af de Veltalende, der · handle ilde eller dog ikke vide hvad de gjøre,
OTA e skal frygte. Han skal frygte at · handle ilde; men har han handlet ilde, da maa
LA, s. 105 eidelse er Betingelsen for at · handle intensivere. Den begeistrede Handlings
NB21:115 eg kan ikke overtale mig til at · handle klogt – jeg gjør lige det Modsatte.
NB2:76 at indsee at Klogskaben ɔ: at · handle klogt er at besmitte sig selv meget værre
KG, s. 260 ærelse fra Gud. Thi det at · handle klogt er Halvhed, hvorved man unegteligt
KG, s. 260 r at handle klogt; men det at · handle klogt er just det Foragteligste af Alt.
FB, s. 137 evægelsen, han vil i Livet · handle klogt som de Pengemænd, der anbringe
NB15:105 tser vil religieust forsvare at · handle klogt ved at beraabe sig paa Paulus, uden
DS, s. 160 og saa at skulle forsage at · handle klogt! Dog fordrer Christendommen dette.
DS, s. 160 dseelse har han afskyet det at · handle klogt! Hans Liv var paa den anden Side
IC, s. 191 log paa Verden, at foragte at · handle klogt, at ville være Ynglingen, at ville
KG, s. 260 e værd – thi det, at · handle klogt, er just med sit hele Liv at aflægge
JJ:414.a fuldkommen Gave forsmaaende, at · handle klogt, fortrøstende mig til, at han
SLV, s. 288 e sig ud. Kunde jeg saaledes · handle klogt, havde jeg været gift for længe
KG, s. 260 ke lære at foragte det, at · handle klogt, lige saa dybt, som man foragter
AE, note ar indseet det, men foragtet at · handle klogt, og anseet det for betænkeligt
NB8:34 rst naar en Mand foragter det at · handle klogt, og om det end bragte ham nok saa
NB11:192 t, ell. vel meent at burde · handle klogt, saa jeg først skulde sikkre mig
NB11:20 træt, og nu vilde til at · handle klogt. / Men sandt er det, veemodigt er
DS, s. 159 klog, da at skulle forsage at · handle klogt. O, er det vanskeligt, sees det sjeldent
KG, s. 260 men vel desto mere ved at · handle klogt. Og vist er det ( hvad især gjøres
DS, s. 159 Høieste: det bestandigt at · handle klogt; Christendommen afskyer denne Besmittelse,
KG, s. 260 ren, er Klogskab, eller at · handle klogt; men det at handle klogt er just
FB, s. 151 ikke Kongen, der maa · handle kongeligt. Og trænger Smerten end eensomt
AE, s. 393 at omdanne Existentsen. / At · handle kunde nu synes lige det Modsatte af at
LA, s. 104 aar Kraften kommer, ogsaa vil · handle langt intensivere i Forhold til den disponible
NB25:101 saa maa Du jo gribe med ind, · handle lide. Eller er det ikke en oprørende
Oi10, s. 413 et sømmede sig for En at · handle lidt modigt, behjertet, man da siger: »
Brev 244 lken man kan betroe til at · handle lidt paa egen Haand, har han i den Grad
Papir 434 e for Faarene kunde maaske · handle lige modsat. / I Skriften læse vi: Høsten
NB23:60 flyve. Man forbereder sig til at · handle lige saa forkeert som hvis En der skulde
NB12:192 Grusomhed, som maatte Gud · handle lige saa med mig. / Saaledes skal der egentligen
NB29:76.a mtidighed vilde denne Eftertid · handle ligesom Samtiden. / Anm / Dette vil sige,
KG, s. 119 sen? For at skulle begynde at · handle maa den Enkelte først faae at vide af
Oi10, s. 413 men, naar der er Tale om at · handle maaskee lidt uegennyttigt, lidt skaansomt,
AE, s. 168 t bøde derpaa besluttet at · handle med al min Lidenskab i Kraft af det Forstaaede;
2T44, s. 195 r foresætter sig at ville · handle med Guds Hjælp! Selv om Opgaven var
NB2:113 sagt han vil komme igjen for at · handle med mig om Stedet. / Endeligen er der endnu
Oi5, s. 228 som Løgnens Sandhedsvidner · handle med. / / Antaget, at der ingen Gud er til,
NB22:24 t foranledige Mskene til at · handle med. Og Eet er jo at sige: jeg vil lade
Oi8, s. 357 ham! Men Du, Du mener vel at · handle meget klogt, at Du da ikke blot ikke høit,
Oi8, s. 357 ler Du mener maaskee endog at · handle meget ædelt, at Du ikke er som de Andre,
KG, s. 71 e og Vennen, hvorledes De end · handle mod Dig, men Du kan ikke i Sandhed vedblive
NB15:105 aes ved engang afgjørende at · handle mod Forstand). Dette tænke de Religieuse
NB15:105.a just var naaet ved totalt at · handle mod Klogskab / Det at jeg bestandig gaaer
NB30:94 mig selv ved religieust at · handle mod Klogskab ved religieust at modarbeide
NB30:94 t Loven for det Religieuse er at · handle mod Klogskab. / Forsaavidt er jeg dog værgeløs,
NB11:45 at lide som bestemte mig til at · handle mod Klogskab; uden det Tredie havde jeg
NB11:93 en vis Forstand med Forsæt at · handle mod sin Overbeviisning. / Forøvrigt
Not15:4.o ede, naar man faaer ham til at · handle mod sin Overbeviisning. / Nu er Etatsraaden
3T43, s. 68 e selv kommer i Talen til at · handle mod Talen, kommer til at dømme Andre.
AE, note or spørger om Vorden, for at · handle nemlig. Verdenshistorien forstaaer Hegel
FB, s. 163 e Bestemmelser, idet han skal · handle netop som den Enkelte, der er udenfor det
EE2, s. 171 fordrer egentlig, at man skal · handle nødvendigt, hvilket er en Modsigelse.
NB16:99 gl. Intet; thi da de aldrig · handle officielt eller tale officielt ud af det
SLV, s. 438 e den mislykket; Fruentimmer · handle ofte ogsaa saaledes uden Overlæg og
BOA, s. 279 e, kort istedenfor at tie og · handle og arbeide – bliver han egentligen
DS, s. 251 da jeg besluttede mig til at · handle og begyndte. Jeg føler, at det er ligesom
AE, s. 505 r deilige for Den, som skal · handle og existere derefter. Det Dialektiske hævner
4T44, s. 336 sinkede den Hørende i at · handle og gav ham nok at bestille med at beundre;
AE, s. 548 ennesker bilde sig ind, at de · handle og handle og handle, er det netop et Kjende
AE, s. 548 ilde sig ind, at de handle og · handle og handle, er det netop et Kjende paa en
NB17:59 at begeistres til at ville · handle og leve i Lighed med Forbillederne, men
BOA, s. 226 til at forkynde Ordet, til at · handle og lide, til det uafbrudt virksomme Liv
TSA, s. 110 il at forkynde Ordet, til at · handle og lide, til det uafbrudte virksomme Liv
NB7:103 til at lide, altsaa Du skal · handle og med den Tanke, at Du vil blive den Lidende:
NB9:66 netop Misforholdet mell. at · handle og Reflexion frem. Hvor jeg handler saadan
BOA, s. 211 baring, og i saa Fald tale og · handle og skrive i Medfør der af, eller han
KG, s. 171 e med en lignende Begivenhed, · handle og tænke ganske anderledes. Der er ingen
NB:21 estilling om i disse Tider: det at · handle og tænke og tænkende at handle consequent
KG, s. 165 t Den, vi elske, altid maatte · handle og være saaledes, at vi ganske kunne
AE, s. 393 tydigheden ligger i at det at · handle ogsaa kan betyde at handle i det Udvortes,
Not4:42 at alle de Udviklinger, som · handle om » Erfaring, og Iagttagelse egl.
NB:73 usere, og alle disse Volumina · handle om Det, om Det Meget og saare Mærkværdige
F, s. 469 indsees let, at dette ikke maa · handle om en Sag, thi i saa Fald bliver Forordet
Papir 371:1 læsning kommer til at · handle om hvad Reduplication er og dens Medhenhøren
SD, s. 177 Og fra nu af komme vi til at · handle om Indesluttethed, der er lige Modsætningen
Brev 201 t de interessanteste Breve · handle om Intet, men derfor er jo ikke ethvert
F, s. 469 ingen Sag have at afhandle, men · handle om Intet, og forsaavidt det synes at behandle
SLV, s. 368 Breve, som Cicero siger, der · handle om Intet, saa er stundom det det tungeste
NB16:61 usser behøve at udelades, der · handle om mig. / I det første Løb af et
F, s. 469 det synes at behandle Noget og · handle om Noget, maa dette dog være en Tilsyneladelse
JJ:301 n om Sædearterne. / Den skulde · handle om Prædikanterne. / En Sædegaardseier
TTL, s. 447 evende. / / Saa skal da Talen · handle om: / / Dødens Afgjørelse. /
Papir 306 da blive hos Dig m: T:, og · handle om: / Dit Forhold til den hemmelighedsfulde
BA, s. 441 selv om man ikke ønsker at · handle Ondt, for den knibske Individualitet har
AE, s. 548 Forsøg paa, ved aldrig at · handle paa egen Haand at skubbe alt Ansvar af
SLV, s. 438 sigtsmæssigt pludselig at · handle paa et enkelt Punkt blot for at faae Røre
Brev 159.6 ved besluttet mig til at · handle paa et Punkt, hvor jeg ikke havde troet
NB11:183 e at gifte sig, er aabenbart at · handle particulairt. Det kan for den Vedkommende
Brev 13 Sluddermadser, som uduelige til at · handle perfectionere sig i at snakke, og som naturligviis
NB18:93 Dem, fordi selv naar disse Andre · handle redeligt saa er det efter den store Maalestok
AE, s. 393 relative Ligefremhed): det at · handle religieust er kjendelig paa Lidelsen. Tvetydigheden
NB9:19 r den vildfarende Mening, dog kan · handle ret. Men naar man saa prædiker over
Not13:31 m om det var mindre vigtigt, at · handle rigtigt end at erkjende rigtigt. /
IC, s. 162 t, da der jo ogsaa fordres at · handle rigtigt, saa er dog Forstaaelse i Forholdet
NB22:65 en saa uhyre Minoritet og med at · handle saa afgjørende at Det, de egl. leve
NB20:51 rstaaer mig selv i personligt at · handle saa eller saa, og først bag efter seer,
SLV, s. 214 tet fundet til Hinder for at · handle saa klogt mod hende, som det er mig muligt,
OTA, s. 241 Høimod til at foragte at · handle saa kløgtigt): at Du ved Smiger havde
KG, s. 71 rig tabe. Thi den Elskede kan · handle saaledes mod Dig, at han er tabt, og Du
Papir 419 aae mig ihjel, ell. til at · handle saaledes mod mig, at I selv skulle fortryde
NB11:205 t af mig selv, at jeg skal · handle saaledes som det vilde være i Charakteren.
EE2, s. 23 mle al Din Virksomhed; men at · handle saaledes som Du gjør, det grændser
CT, s. 41 iser Parabelen det Ædle, at · handle saaledes som Huusfogeden – men, men
NB:7 ok til at forstaae, at jeg maa · handle saaledes, beder jeg om Tilgivelse; og saa
3T44, s. 254 tigede og forpligtede til at · handle saaledes, fordi Taknemlighed er det eneste
Brev 7 maaskee ikke tilskynde til at · handle saaledes, og Partiet mener nu, at denne
NB:130 i Timeligheden, formaaer at · handle saaledes, vil jeg ikke afgjøre; men
NB:45 røvl hjælper mig til at · handle saaledes. / Den hele pseudonyme Frembringelse
AE, s. 450 til at fatte en Beslutning og · handle sensu eminenti. Unægtelig! Men dette
NB7:103 d: seire kan Du umulig, men · handle skal Du, og derved kommer Du til at lide,
Not15:12 mmede det sig for Dig at · handle smaaligt, i pianket Fruentimer-Stiil, ell.
FB, s. 207 lidet som jeg har Mod til at · handle som Abraham; men derfor siger jeg ingenlunde,
IC, s. 162 aaelse i Forholdet til det at · handle som det vippende Bræt, hvorfra den Springende
KG, s. 171 klynkende Svaghed! Er det at · handle som en Mand!« Saaledes blev der
NB11:97 ens Erfaring til Hjælp for at · handle som enkelt Msk. Og dernæst. Alle disse
NB9:17 ade han kunde paadrage sig ved at · handle som han burde: her er en Leilighed for
FB, s. 151 fru i Israel skal ønske at · handle som hans Datter; thi hvad hjalp det, at
Brev 83 tilstrækkeligt. Jeg maae · handle som jeg bedst kan. Jeg betroer mig ikke
JJ:508 ække det..... men jeg vil · handle som jeg i dette Øieblik anseer det for
LA, s. 45 adan Individualitet ogsaa kan · handle som Lusard, men det er ogsaa forklarligt,
4T44, s. 339 at minde et Menneske om, at · handle som var denne Dag idag hans sidste, og
TSA, s. 62 et Menneske i Forhold til at · handle taler om, er just Det, hvori han ikke er
NB32:62 older sammen med et Partie om at · handle troløst mod alle de Andre; en rar Verden,
NB12:114 vende, at medens de Fleste · handle ud af den Art Forfængelighed, som er
BOA, s. 276 skal han staae fast ved det, · handle ud deraf, i Kraft deraf med Consequents;
SLV, s. 49 er, hvad jeg mener; at det at · handle umiddelbart er nonsens, og man altsaa maa
4T44, s. 309 bere Selvs Samtykke. Vil han · handle umiddelbart i det Udvortes, udføre Noget,
Papir 394 end jeg forpligtede til at · handle under saadanne Omstændigheder: det bliver
NB18:44 ar et vanskeligt Vilkaar at · handle under; men just det er ogsaa Prøven.
EE2, s. 40 roe mig, ja jeg vilde maaskee · handle urigtigt ved at sige det til hende, jeg
NB15:82 deven – istedetfor at · handle ved at blive borte. – Han er et godt
KG, s. 299 e. / Men i dette lille Skrift · handle vi bestandigt kun om Kjerlighedens Gjerninger,
KG, s. 280 ke tale. I dette lille Skrift · handle vi bestandigt om Kjerlighedens Gjerninger,
SLV, s. 20 har brudt med Ideen, kan ikke · handle væsentlig, kan intet Væsentligt foretage
SLV, s. 417 und ( at han bestandigt skal · handle) er han reent sympathetisk. – Endnu
NB23:16 jøndt de Alle, naar de skulle · handle, aftale med » de Andre« o:
NB20:162 phistiske) bort for saa at · handle, at existere, hvilket er det Eenfoldige.
Papir 452 svinges af i Retning af at · handle, at gjøre derefter, og just at dette
NB31:64 et jo er derefter vi skulle · handle, at Gud egl. ikke har ladet sit Ord forkynde
NB14:44 er holdt mig tilbage fra at · handle, at jeg ikke vilde udsætte mig for Ubehageligheder
IC, s. 162 tere er det for Den, der skal · handle, at lette til Handling, som det er for Fuglen,
Not8:2.a lde, hvor jeg saa gjerne vilde · handle, at see mig anviist som min eneste Virksomhed,
NB11:203 nde ud, at lade være at · handle, at spare sig – saa er man jo sikker.
KG, s. 102 forkeert Retning bort fra at · handle, bort fra strax at begynde paa Opgaven;
NB15:82 l. at lade reent være at · handle, convertere dem ind som et Amendement, og
JJ:159 handler ikke. 2) Idet jeg da skal · handle, da forudsætter jeg, at jeg er i oprindelig
JJ:159 igjen allevegne. 1) Naar jeg skal · handle, da har min Gjerning existeret i Bevidstheden
SLV, s. 288 st jeg er frigiven og tør · handle, da var det jo dog muligt, at mit Væsen
OTA, s. 425 gheden er mindre, da vil den · handle, da vil den have Ret, den vil tvinge Menneskene
EE2, s. 325 inderligere Du ønskede at · handle, desto forfærdeligere blev den Dobbelthed,
SLV, s. 404 etisk Lidenskab til at ville · handle, eller af comiske Syner, som han ikke selv
KG, s. 119 kelte komme til at begynde at · handle, eller er det ikke overladt til et Træf,
LA, s. 64 ngt fra at troe, eller fra at · handle, er det meest Udmattende, der lader sig
AE, s. 548 nd, at de handle og handle og · handle, er det netop et Kjende paa en vis Art af
AE, s. 505 r handlende og, i Kraft af at · handle, existerende Mennesker. / Distinktionen
HH:31 ige, at det skeer med os end at vi · handle, for at ikke, hvis Fristelsen end ikke river
HH:21 ige, at det skeer med os end at vi · handle, for at vi ikke, hvis Fristelsen end ikke
NB11:203 nseer det for min Pligt at · handle, for min Pligt at sørge for, at Gud kan
4T44, s. 300 , saa han ikke mægtede at · handle, fordi der fra begge Sider lod sig sige
NB7:103 este, han, som netop maatte · handle, fordi det Onde havde angrebet saa godt
JJ:119 aa kan jeg egl. ikke komme til at · handle, fordi jeg skal angre. / Jeg havde tænkt
JJ:83 den, men derimod turde de vel · handle, fordi man i denne Henseende kunde nøies
AE, s. 356 skabets Pathos er saaledes at · handle, Forelskelsens Poesie. / Ethisk er den høieste
EE2, s. 331 a har han ingen Kraft til at · handle, gjør den ham ikke brændende i Aanden,
SD, s. 204 et det; og naar han saa skal · handle, gjør det Urigtige – og altsaa
SLV, s. 417 han bestandig skulde til at · handle, gjøre Alt om, hvis det var muligt. –
FB, s. 207 let Abraham, skal han jo selv · handle, han maa altsaa i det afgjørende Øieblik
LA, s. 65 at ville og Lidenskab til at · handle, har derfor en stor Tilbøielighed til
NB17:101 en fra det at gjøre, at · handle, hen paa det Doctrinelle. / Forresten viser
SLV, s. 256 Jomfru. Og dog vil hun ikke · handle, hun synes snarere at ville hidse mig, at
JJ:34 Opmærksomhed alene paa at · handle, hvilket var tilgiveligt, saa meget mere
EE2, s. 229 ysiske Grublerier, men for at · handle, ikke ud efter, men i sig selv. Denne indre
NB2:54 dette Øieblik jeg skulde · handle, jeg vælger igjen glad Vilkaaret, det
NB9:77 ke: at skulle, idet man skal · handle, løfte den Reflexions Søile, som jeg,
SFV, s. 47 muligt at skulke mig fra at · handle, medens en saa uproportioneret Presse-Nederdrægtighed
OTA, s. 403 tsaa trøstigt kan tage og · handle, medens jeg overlader til Gud, hvad der
NB9:66 ud. Ganske simpelt. Jeg skal · handle, men Reflexionen har spærret mig Passagen,
Not7:15 Mod til at lide end til at · handle, mere Mod til at glemme end til at huske,
Papir 593 Nogle er consequente i at · handle, mig lykkes det først at finde Consequentsen
AE, s. 126 maaskee Tiden, naar den skal · handle, misfornøiet, fordi den er forvænt
NB:201 nker kan sikkre sig, ved at · handle, mod Sandsebedrag i Meddelelsen. /
LA, s. 65 g mene, at da kan man sagtens · handle, naar det er saadant et Tilfælde ved
NB32:114 i den Tid før man skal · handle, naar man ikke ret kan blive enig med sig
Brev 84 r Fordring paa at vide at · handle, og at handle conseqvent?! Dertil kommer,
FB, s. 202 æl i Vished om, at han vil · handle, og da har han endnu Tid at trøste og
OTA, s. 159 naar et Menneske skal til at · handle, og der er Tvesindethed i ham, da er den
OTA, s. 209 il skjule den, thi da kan Du · handle, og der maa tales anderledes, men hvis Uforstaaeligheden
NB:14 – nei indirecte ved at · handle, og derved epigramatisere over Tiden. /
EE1, s. 354 r det umuligt for hende at · handle, og det, hvad enten man bruger det Ualmindelige,
SLV, s. 236 er for at afholde mig fra at · handle, og dog bevare mig selv handlende ϰατα
KG, s. 188 staaer sig paa hvad det er at · handle, og hvad det er i eet væk med Handling
BOA, s. 284 at stræbe, at arbeide, at · handle, og hvis man har faaet en Reflexionens forkeerte
OTA, s. 195 det Øieblik man skal selv · handle, og lader sig heller ikke gjøre i det
Papir 452 e, thi saa skal jeg til at · handle, og passer jeg ikke paa det, saa har jeg
4T44, s. 309 kan han med denne Bevidsthed · handle, og selv om det blev Intet, han er ikke
AE, s. 126 naar man saa engang selv skal · handle, ogsaa vil være verdenshistorisk. Ved
SLV, s. 309 g, naar det kommer an paa at · handle, om det saa er det Desperateste man vil
Papir 459 vanskeligt at komme til at · handle, saa det dog er det Ukloge: er, at i den
LA, s. 64 ar Individet derimod ikke vil · handle, saa kan Tilværelsen ikke hjælpe.
NB17:64 r egl. vare Dem, der skulde · handle, saa privat at takke. / Vist og sandt er
NB:189 an saa foreholder dem, at de ikke · handle, saa svare de, at de jo ikke ere Regjeringen.
Papir 305:5 det for at komme til at · handle, saa vil mit reflecterende Jeg saa gjerne
LA, s. 99 onen i sig selv og kom til at · handle, saa vilde i samme Øieblik tusinde Reflexioner
NB32:151 t det at forstaae er fra det at · handle, sees maaskee allerbedst deraf, at just
2T44, s. 188 an man trygt kjøbslaae og · handle, skifte og dele; da opdager man med forudilende
OTA, s. 230 og lader Du være at · handle, skjuler Du Dig for Dig selv og for Andre
DSS, s. 115 ig, og maa nu paa eget Ansvar · handle, som Du mener at kunne forsvare det for
KK:7 med dem maa Ingen lære, · handle, spise, drikke, ogsaa Adgang til Synagogen
SLV, s. 418 ølepeer, der ikke veed at · handle, staaer Planen ikke fast, er han en Art
BOA, s. 247 modtaget en ny Lære, og da · handle, tale, skrive i Kraft deraf ( ikke i Qvalitet
NB11:203 ger ikke, at jeg ikke skal · handle, thi denne Ydmygheds Følelse kunde ogsaa
AE, s. 138 i Kraft af at lade være at · handle, thi Immanentsen er kun for Betragtningen
EE2, s. 331 e Tanke ham ikke glad til at · handle, thi naar han tvivler, da har han ingen
EE2, s. 32 Mod til at lyde, Kraft til at · handle, Tillid til at haabe? Og naar nu de gode
SD, s. 220 , hvorom vi nu skulle · handle, tænkes altsaa ikke saa meget paa de
AE, s. 136 for saa at komme til at · handle, uagtet det dog synes temmelig let at forstaae,
AE, s. 277 stere qva Menneske; og ved at · handle, ved i Yderste af sin subjektive Lidenskab
FB, s. 156 ndelsen. Dersom den, der skal · handle, vil bedømme sig selv efter Udfaldet,
SLV, s. 215 hvert Menneske at opleve: at · handle, vil man udsondre disse, saa kan man bruge
BMT, s. 219 Taushed, der i Stedet for at · handle, vil see at afvente Udfaldet, for saa at
G, s. 59 ten med, og dog naar jeg skulde · handle, vilde jeg for ingen Priis gjøre det
NB24:44 at begynde i Retning af at · handle. / / / At hengive sig ganske til Χstus
NB6:28 a at flye til Gud – og · handle. / / / Det var da en Lykke, at jeg gjorde
Papir 323:1 thi den forhindrer i at · handle. / Af et andet Manuscript, men blev /
NB14:77.b den, ell. feig nok til ikke at · handle. / Al den Tale om at ønske, at have været
NB17:22 bliver en Dvælen fra at · handle. / Bønnen har vistnok og skal have sin
NB11:192.a.a m her at forcere mig til at · handle. / Historisk Anmærkning. For dog at forvisse
NB14:12 or det er saa vanskeligt at · handle. / Hvor det Ord dog er betegnende i christelig
NB20:12 e) at jeg syntes jeg maatte · handle. / Jeg skrev da til Luno om at begynde Trykningen.
NB26:113 nger, og saa blev duelig til at · handle. / Langtfra mig være at fortænke Styrelsen
Not8:18 i mig, en Utaalmodighed, der vil · handle. / Og klager Du maaskee over, at Msk. bleve
NB9:66 an ikke veed, hvad det er at · handle. / Replik af en digterisk Individualitet.
NB15:66 forsikkre, det betyder: at · handle. / Saasnart En handler afgjørende, og
AE, s. 358 – men tilskyndes til at · handle. / Skal da en Existerende pathetisk forholde
NB27:87 s har intet Msk. Lov til at · handle. Apostelen har derfor heller intet Andet
NB7:32 kke Undseelsen i Retning af at · handle. Den der først kommer til at gjøre
NB21:38 man skulde være det i at · handle. Den Dristighed at begaae Feil gjøres
AE, s. 126 gjør nemlig uduelig til at · handle. Den sande ethiske Begeistring ligger i
EE2, s. 22 eg vil svare: jo vist kan man · handle. Dersom jeg havde havt 5 Rbd., vilde jeg
AE, s. 548 hvilken de veed at undgaae at · handle. Det er Rystende, at Cromvell, der jo var
EE2, s. 26 sthetiske Betydning jeg vilde · handle. Dette kunde synes at være en overflødig
NB8:99 Reduplicationen i at existere og · handle. En kan fE forkynde et Rige, som ikke er
SLV, s. 315 e dem til at lade være at · handle. Hvad der i mine Øine er Nonsens vil
NB:18 re, fordi det er Aflad fra at · handle. Hvis En vilde præke saaledes: engang
NB14:44 de jeg ikke lade være at · handle. I Henseende til at henvende mig til Hende,
AE, s. 311 ere, er ikke at troe, ikke at · handle. Individets Forhold til den tænkte Handling
NB4:144 hed. / Her har jeg vovet at · handle. Jeg blev væsentligen offret. Pøbelen
NB9:44 r det, saadan bør ethvert Msk. · handle. Men den mageløse Virtuositet med hvilken
NB9:66 – at jeg der dog skal · handle. Men dette Tilfælde vil indtræde hver
AE, s. 355 al. Det Ethiskes Pathos er at · handle. Naar derfor en Mand f. Ex. siger, at han
NB16:84.a u snarest muligt kommer til at · handle. Og desuden skulde det at være den Elskende
Papir 371:1 ige et Ord derom, men at · handle. Og i Sandhed dersom et Msk. troende i hvert
NB15:80 g den Eneste, der vovede at · handle. Saaledes staaer jeg udenfor Livet, at jeg
LA, s. 92 n kan tie, kan væsentligen · handle. Tausheden er Inderligheden. Snakken anticiperer
LA, s. 67 ogeste ved at lade være at · handle. Vis inertiæ er det Tilgrundliggende
AE, s. 356 paa Individet selv og paa at · handle. Ægteskabets Pathos er saaledes at handle,
NB23:58 Med Døden er det godt at · handle: Fordelen er vor ( » det at døe
NB17:107 det egl. kommer an paa at · handle: saa bliver han vred. / Og naar saa den
LA, s. 65 a tvært hver Gang han skal · handle: saa kommer han aldrig i sit Liv til at
EE2, s. 171 il at faae et Menneske til at · handle; dens Tilbøielighed til at lade Alt gaae
Papir 421 org, om hvilken den skulde · handle; derpaa sagde den advarende: lad Hjertet
NB9:74 else kan jeg sandeligen ikke · handle; dersom det derfor skeer saaledes, saa vil
AE, s. 402 hvorefter man heller ikke kan · handle; eller han skildrer indbildte Sjelstilstande,
AE, s. 402 ik, hvorefter man umuligt kan · handle; eller han æsthetisk snakker sort, hvorefter
SLV, s. 300 edes er jeg besluttet til at · handle; jeg har tænkt mig det Værste, Virkeligheden
EE2, s. 23 aade behøver man aldrig at · handle; jeg vil svare: jo vist, naar Du veed med
4T44, s. 364 tandigen ømmer sig ved at · handle; men hvad hjalp det et Menneske, om han
EE2, s. 22 ølgerne, kan man slet ikke · handle; men jeg vil svare: jo vist kan man handle.
AA:12 g selv og begynde inderlig at · handle; thi kun derved bliver jeg istand til, ligesom
NB13:33 deliggjort af ham, at jeg · handlede afgjørende. Naar et saadant Skridt ikke
AE, s. 311 verne, der lod ham ligge. Han · handlede altsaa ikke. Men sæt Fortrydelsen hentede
LA, s. 45 er ogsaa forklarligt, om han · handlede anderledes. Medens man er psychologisk
KG, s. 170 ! – Hvor anderledes · handlede Christus! Han vendte ikke sit Øie bort
NB18:90 st absolut uaristokratisk. / Jeg · handlede derfor ogsaa just, fordi jeg var mig bevidst
SFV, s. 71 oget Publikum. Og da jeg saa · handlede en lille Smule christelig afgjørende,
SFV, s. 94 ver, hvad jeg gjorde, at jeg · handlede forsvarligt, mig mit Ansvar bevidst, at
EE1, s. 402 ke til at lide paa ...... De · handlede fuldkommen rigtigt, en Pige, som De, er
BA, note kun feilede han ( græsk talt · handlede han retteligen) i at opfatte den udvortes
Papir 306 heds Sag. Kun i Kjerlighed · handlede han saaledes, kun at han maatte vinde Menneskene
FB, s. 200 / / Men nu Abraham, hvorledes · handlede han? thi jeg har ikke glemt, og Læseren
Papir 394.g rstaaet, handlede religieust) · handlede høimodigt, men ikke glemmende den deres
NB26:104 ungt paa Sjelen, at hvis jeg nu · handlede i Retning af at skaffe Lindring, og det
IC ette enkelte Menneske talede eller · handlede i Retning af Bestemmelsen Gud: saaledes
OTA, s. 362 er have forskyldt, men denne · handlede intet Uskikkeligt.« / /
NB25:112 sig gjøre. – Saa · handlede jeg. – Det virkede ogsaa paa sin
NB18:44.a s Noget, man saae til mig. Saa · handlede jeg. Det vil sige, jeg forandrede Methoden.
NB14:44 ser i Journalen NB12. / Saa · handlede jeg. Det, der bestemte mig i afgjørende
NB13:33 . / Saaledes stod Sagen; da · handlede jeg. Hvo var da jeg? Var jeg tidligere
Not7:19 listisk at behandle en Mand, der · handlede med Juveler. Det maatte være en Jøde.
Not15:12 et Menneske, der saaledes · handlede mod hende og saaledes forvirrede Alt for
NB:73 rien i to Dele første Deel · handlede om den Tid, da man ikke havde kjendt den.
JC ingsfuld til Skriftet; men see! det · handlede om mange andre Ting, mindst om det, man
Not4:9 g. / d. 13 Dec: / det Foregaaende · handlede om Sandsning, hvorfor K. ogsaa kaldte det
JJ:34 læst Brevet, og da det virkelig · handlede om, hvad den første havde ahnet, bestyrkes
EE2, s. 187 , saa vilde jeg dog sige, han · handlede redeligt, oprigtigt, trofast, ridderligt
Papir 394.g g reent personligt forstaaet, · handlede religieust) handlede høimodigt, men
NB17:71.h er, dog væsentlig i, at jeg · handlede religieust, da jeg drog ham til mig ell.
NB2:83 igviis ikke har forstaaet, at han · handlede rigtigt; fordi Forfatteren hverken veed
NB14:90 et religieus Udtryk for mig; og · handlede saa i Kraft af religieus Beslutning. Saa
NB13:83 der noget Sandt i. I Kraft deraf · handlede saa jeg; jeg vovede, hvad jeg egl. ingen
CT, s. 41 Utroskaben var, at Huusfogeden · handlede saaledes med Andens Eiendom. Men derfor
NB18:90 n da man nu gaaer ud fra, at jeg · handlede som Aristokrat, saa ventede man igjen,
SLV, s. 288 at han talede som en Viis og · handlede som en Afsindig. At Ordet passer netop
KG, s. 115 han i Forhold til Disciplene · handlede som en Bedrager! Og dog var han Kjerlighed,
SLV, s. 301 talede altid som en Viis og · handlede stedse som en Afsindig. Det er meget besynderligt
PS, s. 288 den samtidige Discipel? Eller · handlede Talen rigtigt, om den bar sig ad som Du,
KG, s. 313 ved at fortie Barmhjertighed · handlede ubarmhjertigt mod den Fattige og Elendige,
JJ:508 jeg bede Dig o Gud, hvis jeg · handlede Uret, at dine Straffedomme ikke maa unde
NB18:44.a orholdenes Stilling før jeg · handlede var denne. Officielt søgte man saa godt
4T43, s. 116 tydningsfuldt derved, at han · handlede ved at udsige det, at Udsigelsen selv var
NB2:138 edst, hvor uegennyttigt jeg · handlede, jeg som aldrig har lagt Dølgsmaal for
OTA, s. 280 enneske. Det var derom Talen · handlede, og om hvorledes den Bekymrede lærer
Papir 394 Noget, saa, da jeg endelig · handlede, taug stille og forraadte mig . Jeg negter
NB20:51 g i, at det var reent ideelt jeg · handlede. / Da jeg hævede min Forlovelse, da var
NB4:144 ldet, hvor uegennyttigt jeg · handlede. / Give Gud, at mit personlige Liv var saa
BI, s. 271 Bevidsthed vide, hvorfor det · handlede. Men dette er, som man vil see, en negativ
SFV, s. 63 n var og jeg handlet som jeg · handlede: var det ikke blevet til videre; jeg var
NB18:44 aldeles tog Luven fra det. / Jeg · handlede; Gjødvad stod utaal 10. Journalen NB18,
NB22:24 I den staaer, at En kun har · Handlekraft saa langt han tier. Skal En virkelig blive
TSA, s. 62 jort derefter. Thi Taushed og · Handlekraft svare ganske til hinanden; Taushed er Handlekraftens
TSA, s. 62 et Menneske har aldrig mere · Handlekraft, end han har Taushed. Ethvert Menneske forstaaer
AE, s. 495 at det Ethiske og Ansvaret og · Handlekraften og Angerens nervestærke Udsondring evaporerer
TSA, s. 62 nske til hinanden; Taushed er · Handlekraftens Maalestok; et Menneske har aldrig mere
Papir 365:20 aa have et energisk Udtryk i · Handlen ( den qvalitative Dialektik). / Hvorvidt
Papir 592 ilosophie, fornemlig i vor · Handlen ( Samvittighed). Ligesom man vel ikke kan
NB15:7 saa handle i Livet, saa er deres · Handlen aldeles conform med Verdsligheden. De ere
Papir 133 ntale) ell. den ved kraftig · Handlen betingede Brogethed. / Martz. 36. /
NB8:27 pblussen og saa i Retning af · Handlen charakteerløs Piatten, den elsker Msk.
Papir 1:1 pagtede Fredrik 3 af Sachsen · Handlen dermed, for at faae opbygget Elbebroe
Not4:11 er fordrede Consequents, og · Handlen efter almeengyldige Regler. Men herved
NB:7.a erstøttelse i Henseende til al · Handlen er – at bede, det er egl. den sande
EE1, s. 149 absolut fri Handlen, og hans · Handlen er absolut Liden, da den er absolut Lydighed.
SLV, s. 439 nneskes høieste indvortes · Handlen er at angre. Men at angre er ikke en positiv
AE, s. 394 ndvortes Existents. Al saadan · Handlen er derfor kun æsthetisk Pathos, og Loven
AE, s. 517 Forstanden; hans begeistrede · Handlen er dog Forstand paa det Uendelige, og han
AE, s. 394 erligheden, og Inderlighedens · Handlen er Liden, thi at skabe sig selv om formaaer
Not4:40 Dialektik. / Da altsaa vor · Handlen er Tænken; men det Erkjendte ligeledes
Papir 254 igjen.« Den sande · Handlen gaaer Haand i Haand med rolig Circumspection.
EE2, s. 229 r det eo ipso handlende. Dets · Handlen har imidlertid intet Forhold til nogen
NB12:28 svække Indtrykket af min · Handlen i Bogtrykkeriet, og derfor begyndte jeg
AE, s. 394 er det at lide den høieste · Handlen i det Indvortes. Og hvor vanskelig denne
AE, s. 393 re, men i en anden Sphære. · Handlen i det Udvortes omdanner vel Existents (
AE, s. 393 men ikke Individets egen; og · Handlen i det Udvortes omdanner vel Individets
AE, s. 161 ikke negativt, thi en negativ · Handlen i Forhold til det Høieste var vel igjen
NB:36 begyndte deres Tale og deres · Handlen i Kraft der af saaledes: » der maa
NB20:25 else for Sandhed; der er i deres · Handlen ingen Vaklen, som regnede de dog saa smaat
SLV, s. 438 t Begreb om, at et Menneskes · Handlen kun er i det Indvortes. Maaskee forklares
AE, s. 310 Forvexlingen af Tænken og · Handlen lettere; men seer man nøiere, viser
BI, s. 85 hele Menneskets Tænken og · Handlen med en uoverstigelig Muur, der udelukker
Papir 254 i Stundesløshed er ikke · Handlen men en ustadig Famlen. Stundesløshed
BI, s. 270 fremkalde denne individuelle · Handlen moraliserede han; es ist aber nicht eine
EE1, s. 149 n. Identiteten af en absolut · Handlen og en absolut Liden er over det Æsthetiskes
Not11:13 til Frihed, til individuel · Handlen og Historiens Individualitæt, kom til
PS Kraftyttring, hvilken seer ud som · Handlen og let kan skuffe, især da Selvkjærligheden
Not9:1 len og Liden uden at være · Handlen og Liden og er reen Receptivitæt. –
Not10:8 Den gjør det udv: som om · Handlen og Liden traadte tilfældig til. I Lydighed
Not9:1 og Empfinden, der indeholder · Handlen og Liden uden at være Handlen og Liden
EE1, s. 143 edie er en Mellemting mellem · Handlen og Liden, saaledes er Skylden det ogsaa,
Not9:1 ttes numerisk forstaaet,) en · Handlen og Villen, en Magt til at sætte det
JJ:206 efuldt, som nu han formaaer. Hans · Handlen staaer imidlertid ikke i Forhold dertil
LA, s. 97 et forvansker den sædelige · Handlen til en Abstraktion. Men extensivt har Lefleriet
AE, s. 311 Overgangen fra Tænken til · Handlen tilsidst har tabt Magten dertil i en Vanes
EE2, s. 229 , men i sig selv. Denne indre · Handlen var paa eengang dets Opgave og dets Tilfredshed;
SLV, s. 438 ere Tid), at denne indvortes · Handlen væsentligen er en Liden; at derfor et
NB15:80 n der, hvor de ved energisk · Handlen, ɔ: ved at trække sig ubetinget udenfor,
Not13:23 erken fra ell. til ved min · Handlen, altsaa Forudviden hell. ikke. Han forklarer
DS, s. 174 s Forstaaen, hvis Erkjenden er · Handlen, at der derfor ingenlunde behøves at
DS, s. 177 ru er, at Din Forstaaen er Din · Handlen, at som Tempelskatten betaltes i en egen
AE, s. 309 Forskjel mellem Tænken og · Handlen, da kan denne kun fastholdes ved at anvise
AA:12 er denne Menneskets indvortes · Handlen, denne Menneskets Guds-Side det kommer an
Not4:40 ringe den. Denne Fornuftens · Handlen, der forbinder den umidd. Anskuen med den
AE, s. 161 jen den meest anstrængende · Handlen, det nemlig, efter med yderste Evne begeistret
Not11:3 tens. Men al Philosophie er · Handlen, er Virksomhed, gaaer ud paa sig selv, er
KG, s. 101 til en Erkjenden, men til en · Handlen, har den Eiendommelighed, at svare og ved
AE, s. 163 m gjør Spørgsmaalet, en · Handlen, hvilket jo rigtignok ikke er saaledes for
EE1, s. 149 solut, da den er absolut fri · Handlen, og hans Handlen er absolut Liden, da den
KG, s. 103 ytte efter Sange: den er idel · Handlen, og hver dens Gjerning er hellig, thi den
NB13:74 væsentlig er: at omsætte i · Handlen, saa unddrager den sig hiin flygtige Opmærksomhed
NB31:92 ave sagt, blevet til ethisk · Handlen, saa var vel Taarerne og denne Hjerte-Banken
Not10:8 ikke merito. Troen er ogsaa · Handlen, som indeslutter Χsti Retfærdighed
DS, s. 173 hensynsløst i hensynsløs · Handlen, uden at Forstanden og Klogskaben har faaet
AE, note tes udtrykte denne ved negativ · Handlen, ved Afholdenhed, og forsaavidt bidrog til
BB:7 lesløs Frækhed i Tale og · Handlen. – / Nu følger Scenen med Margrethe,
NB13:80 attige ethiske Existeren og · Handlen. / Det er Mynster lige saa umuligt som at
SLV, s. 439 dtryk Angeren som en negativ · Handlen. Den æsthetiske Sphære er Umiddelbarhedens,
AA:12 den maa gaae forud for enhver · Handlen. Det kommer an paa at forstaae min Bestemmelse,
EE2, s. 20 t udmatter; – den er en · Handlen. Det Øieblik kan overhovedet komme tidlig
Not9:1 Intervall mell. Tænken og · Handlen. Saaledes er Guds Zweck uendeligt Zweck.
DS, s. 174 ld mellem vor Forstaaen og vor · Handlen. Skal der dømmes meget strengt derom,
KG, s. 84 mellem hans Forstaaen og hans · Handlen. Vi forstaae i Grunden Alle det Høieste,
KG, s. 103 s Yttring; og dog er den idel · Handlen; den er altsaa lige saa langt fra Uvirksomhed
KG, s. 104 Kjerligheden i ham var idel · Handlen; der var intet Øieblik, ikke eet eneste
NB14:86 jeg, den Enkelte, med min Smule · Handlen; det bliver omtrent lige fidt, hvad jeg
Papir 250 sin Virkelighed i Leven og · Handlen; dette sin Sandhed i Troen. / Evangelium
NB14:35 ske Reduplication forvandler til · Handlen; kræver derfor et Offer. Docerende siger
KG, s. 104 nei hans Kjerlighed var idel · Handlen; selv naar han græd, udfyldte dette ikke
3T43, s. 93 siddelsens Øieblik til en · Handlen; thi ellers besiddes den ikke. Denne Bekymring
SLV, s. 186 ikke Samvittighedsraad, men · Handlende ɔ: Skyldig. Min Phantasi tillades det
SLV, s. 236 ndle, og dog bevare mig selv · handlende ϰατα δυναμιν.
PS, s. 254 , ikke en Begivenhed), og den · handlende altid saa svag, at den ikke formaaer at
NB8:47 enne Anskuelse af den Enkelte, og · handlende at gjennemføre den, consequent, ubetinget
BOA, s. 108 ersom han istedenfor ordknap, · handlende at holde fast ved sit Faktum i Snaksomhed
AE, s. 393 concretere og concretere ved · handlende at omdanne Existentsen. / At handle kunde
SFV, s. 99 rende at udtrykke, derhos · handlende at udtrykke, at han havde forstaaet sin
LA, s. 67 Virtuositet bestaaer i aldrig · handlende at ville lade Sagen gaae til Doms og til
NB27:75 nu istedetfor det Pathologiske: · handlende at vove ud traadt Raisonement af Grunde
PMH, s. 83 r ved ikke contemplerende men · handlende at være forvisset om at jeg har Ret
KG, s. 239 Vanskeligheden er just · handlende at værge sig mod den; thi det er let
AE, s. 388 andhed skal vove og i Sandhed · handlende eftertragte det høieste Gode, da maa
EE2, s. 170 skal komme ud deraf, veed den · Handlende egentlig ikke. Men denne høiere Tingenes
OTA, s. 186 e Forskjellighed: at være · Handlende eller at være Lidende, thi ogsaa den
OTA, s. 221 I Forhold til som han var en · Handlende eller en Lidende, maatte han ville gjøre
PS, s. 255 lsens Udtryk er i Lidenskab ( · handlende eller lidende), desto mere viser det sig,
AE, s. 450 dles sensu eminenti, naar den · Handlende er en ganske simpel Mand, og Bedriften
LA, s. 68 ing til Revolutions-Tiden som · handlende er Nutiden Avertissements-Tiden, de blandede
OTA, s. 204 lige Sygdomme, for hvilke en · Handlende er udsat, medens Helbredelsen her kan være,
AE, s. 356 ens Momenter eengang for alle · handlende ere nedsatte til hvad der maa opgives i
BOA, s. 213 Begrebet Aabenbaring, ɔ: · handlende exegetiserer han ved nemlig at lade sit
PS, s. 254 ne imellem den lidende og den · handlende Forargelse, uden dog at glemme, at den
BOA, s. 226 et med Andre at gjøre. Den · handlende Forfatter bekymrer sig især om at virke
BOA, s. 227 aa nu fremfor alle være en · handlende Forfatter. Men hvad gjør Adler? han
AE, s. 402 ildte Sjelstilstande, som den · Handlende forgjeves søger efter i Virkeligheden;
OTA, s. 425 vil Frimodigheden være · handlende formaaer den det ikke. Men Apostlene vare
AE, s. 156 ktivitetens Udvikling, at han · handlende gjennemarbeider sig selv i sin Tænken
OTA, s. 178 negtede han, at den er til; · handlende gjorde han Sit for at bevise, at den ikke
DD:10 til sit Modsatte. Heroen, der · handlende gjør sig til Gud har sin Modsætning
NB13:35 kaffenhed, at jeg selv frit · handlende har bragt mig i dem. Men Sagen er, jeg
AE, s. 356 e simpelt refererer, hvad han · handlende har lidt. Overalt hvor det Ethiske er med,
OTA, s. 185 ndethed, som mere kraftig og · handlende i en Slags Overeensstemmelse med sig selv
SLV, s. 397 ret standset, han var bleven · handlende i Forhold til sin Indesluttethed, havde
NB19:30 s uendelige Ædruhed; men · handlende i mit eget Liv kan jeg ikke saaledes tvinge
AE, s. 402 ter med Sandsebedrag, som den · Handlende ikke finder i Virkeligheden; eller fremmaner
BOA, s. 210 virksomme Tjener, der griber · handlende ind i Livet som den i eminent Forstand
NB23:213 tter denne sin Overbeviisning · handlende ind lige midt i Virkeligheden, og som en
BI, s. 315 t Mulighed. For at nemlig det · handlende Individ skal være istand til at løse
EE2, s. 171 ind at negte, at der for det · handlende Individ var det. Deraf igjen den Sorgløshed,
Not11:17 til Sandse-Verden. En fri · handlende Intelligents fE falder ei i Sandseverdenen,
AE, s. 450 en stor Begivenhed, for at vi · handlende kan faae Leilighed til at vise, hvilke
OTA, s. 399 først et Overslag, om han · handlende kan føre Taarnet op, og hvor høit,
EE2, s. 253 suden saa megen Tid; hvad jeg · handlende kan gjøre af i et Øieblik eller strax
OTA, s. 177 eiret i ham, at han da netop · handlende modbeviser denne Overbeviisning. Eller
OTA, s. 177 Overbeviisning, som man selv · handlende modbeviser? Er dette ikke i Sandhed det
Papir 306 stand i Forargelsen, eller · handlende Modstand i Spotten, da var det jo tvivlsomt,
OTA, s. 178 aadan Barmhjertighed til, og · handlende negtede han, at den er til; handlende gjorde
OTA, s. 185 om er i Virkeligheden, i: de · Handlende og de Lidende, saaledes at vi, hvor Talen
NB36:24 menstødet mellem den saaledes · Handlende og de Samtidige kunne blive en Katastrophe.
PS, note Forargelse ( Identiteten af det · Handlende og det Lidende.) Paa Græsk hedder det:
AE, s. 505 men ingen af Delene er for · handlende og, i Kraft af at handle, existerende Mennesker.
AE, s. 356 hvilken udtrykkes ved, at jeg · handlende omdanner hele min Existents i Forhold til
BI, s. 188 de ud fra Choret, men fra den · handlende Person, nærmere skal oplyse det for
AE, s. 441 i et christeligt Land, og de · handlende Personer ere Christne, og Romanen saavelsom
BB:49 ust, thi medens denne ved sin · handlende Retning sank ned i Sandselighed –
NB2:83 r Nemesis, fremstiller et Individ · handlende rigtigt og saa bringer Nemesis over ham
SD, s. 182 man bedst Forskjel mellem et · handlende Selv og et lidende Selv, og viser, hvorledes
NB9:44 hvilken de for deres Vedkommende · handlende sigte efter de jordiske Formaal: ja den
2T44, s. 190 aalmodighed er ligesaa meget · handlende som lidende og ligesaa meget lidende som
2T44, s. 199 n er bestandig ligesaa meget · handlende som lidende, og lidende som handlende.
BOA, s. 207 den samme Form væsentligen · handlende stundom næsten ordret om det Samme,
SLV, s. 438 antage, at der ikke blev den · Handlende Tid til at angre, og det saa meget mere
NB15:82 han kan ikke tage sig · handlende ud af et Forhold og saaledes udtrykke den
AE, s. 165 tige have Mod til at sige, og · handlende udtrykke, hvad han siger: Kjære, I tage
OTA, s. 177 rbeviisning, at Ens eget Liv · handlende udtrykker den? Er det ikke den eneste Sikkerhed
AE, s. 16 te τελος · handlende udtrykt i Existentsens Omdannelse
AE solute τελος · handlende udtrykt i Existentsens Omdannelse
OTA, s. 218 fgjørelsen fuldtro. / Den · Handlende vil gjøre Alt for det Gode, den Lidende
AE, s. 319 ngen at gjøre; en eensidig · Handlende vil Intet have med Videnskab at gjøre;
OTA, s. 218 kkede den ene den anden: den · Handlende virker ud efter for at det Gode maa seire,
SLV, s. 409 ler sammes Udebliven for den · Handlende) er til for at friste Troen, ikke altsaa
AE, s. 393 stentielle Pathos' s ( der er · handlende) væsentlige Udtryk er Lidelse. Imidlertid
Papir 254 ller gjennem en Passivitet · handlende). / Jeg er nu færdig med min historiske
PS, s. 254 en lidende altid er saa meget · handlende, at den ikke ganske kan lade sig tilintetgjøre
4T44, s. 346 hvis man vilde tinge med en · Handlende, der havde bestemte Priser, og byde ham
AE, s. 402 drag skal forholde sig til en · Handlende, der naar han kommer hjem har at arbeide
NB31:55.b ligere et Msk. kan tage dette, · handlende, desto mere Primitivitet. / At ville være
TTL, s. 463 ished ved Tid og Time for den · Handlende, enhver Betingelse, enhver Overeenskomst,
SD, s. 182 / Er det fortvivlede Selv en · Handlende, forholder det sig egentlig bestandig blot
SD, s. 182 vorledes Selvet, naar det er · handlende, forholder sig til sig selv, og hvorledes
AE, s. 292 re mig til den Anden, til den · Handlende, gjøre den mig fremmede Virkelighed til
EE2, s. 231 s Handling. Forsaavidt han er · handlende, har da hans Liv en Bevægelse, en Udvikling,
SLV, s. 402 r mest bag efter. Han er den · Handlende, hun den Lidende, saa synes det, dog er
AE, s. 402 r det, og Tilhøreren er en · Handlende, i Farten: saa hjælper han ham blot til
OTA, s. 217 ure Guld. Lad os minde om en · Handlende, ihvorvel hans Lidelse altid er forskjellig
EE2, s. 246 de vælger sig selv, er han · handlende, ikke i Retning af Isolation, men i Retning
NB10:179 men jeg var selv den · Handlende, jeg streed med Gud: frygtelige Collision!
OTA, s. 425 t kan den ogsaa have, der er · Handlende, men deres hele Fremgangsmaade var en Liden,
EE2, s. 230 Frihed, og er altsaa eo ipso · handlende, men hans Handling er indvortes Handling.
4T44, s. 297 nes Taler, ikke Larmen af de · Handlende, men hvor Ordet forklarer sig for ham, betroer
NB10:199 trods nogen Feldtherre den · handlende, og den lidende er da den religieuse og
NB10:179 thi jeg maatte være den · Handlende, og maatte stride med Gud: frygtelige Collision.
OTA, s. 192 d efter. Og vi tale jo om de · Handlende, og om at ville gjøre Alt for det Gode.
NB10:179 gger i, at jeg er selv den · Handlende, selv Den, der maa gjøre det afgjørende
OTA, s. 187 Talen ikke foranlediger den · Handlende, som kan gjøre saa meget i den udvortes
BOA, s. 120 a Statskirken, der bliver den · Handlende, som skal afsætte ham, der ved at være
IC, s. 116 r Ansvaret, at Abraham er den · Handlende, som vil gaae hen og offre Isaak. –
AE, s. 479 ntsen imellem, og jo mere han · handlende, stræbende ( dette er Existents-Mediets
KG, s. 90 ornemme, Den, der lærende, · handlende, stræbende ligeligt var til for Alle,
EE2, s. 222 algt sig selv, han er eo ipso · Handlende. / Her kan det maaskee være Stedet til
Not13:23 e Villen, volition for den · handlende. cfr § 401. / / Fra § 406 følger
BA, s. 330 , men anklagende, dømmende, · handlende. Dernæst følger det af det Foregaaende
EE2, s. 229 in Frihed, saa er det eo ipso · handlende. Dets Handlen har imidlertid intet Forhold
Brev 13 idet ønsker jeg at forstyrre en · Handlende. Du har formdl. tænkt det Meste og valgt.
EE1, s. 404 Pige og en Mand, der ere de · Handlende. Et Mandfolke-Kys er smagløst, eller
BI, s. 319 r, endog naar han selv er den · Handlende. Han uendeliggjør derfor sit Jeg, forflygtiger
OTA, s. 185 de, da han væsentligen er · Handlende. Men ved de Lidende tænke vi paa dem,
SFV, s. 63 , jeg maatte selv være en · Handlende. Nogen nærmere Oplysning om hiint Faktum,
EE2, s. 240 og er derfor øieblikkeligt · handlende. Saaledes seer man ogsaa ofte Mennesker,
2T44, s. 190 og ligesaa meget lidende som · handlende. Sagen er og ikke saaledes forfærdelig,
2T44, s. 199 som lidende, og lidende som · handlende. Taalmodigheden trøster den Syge, at
NB8:33 re Ansvaret og være den · Handlende: jeg havde dog Styrke nok til, for at lindre
OTA or det Gode. / Dette angaaende de · Handlende; men af den Lidende fordres, hvis han skal
NB26:87 aa vi blive Betragtere ikke · Handlende; men det hjælper ikke, vi skal dog igjennem
EE2, s. 231 , idet han har valgt, eo ipso · Handlende; men hans Handling er indvortes Handling.
LA, s. 99 rnem Selvtilfredshed finde de · Handlendes Begeistring latterlig, Andre vilde blive
SLV, s. 111 igheden derinde, men som den · Handlendes Dør er under Gudstjenesten lukket fra
OTA, s. 218 t og vedblive at seire i den · Handlendes Indre, hvis han i Sandhed skal virke for
OTA, s. 187 efulde Tilværelse, med de · Handlendes store Bedrifter. Ak, ofte nok maa en saadan
OTA dendes Lidelse forskjellig fra de · Handlendes, at naar denne lider, da har hans Lidelse
TTL, s. 463 d, den Besluttendes eller den · Handlendes, Ynglingens eller Oldingens, Mandens eller
SLV, s. 288 tning er jeg klog, men min · Handlens Forudsætning er saa ideel, at denne
OTA, s. 159 , men Evigheden gjør hans · Handlens Væsen aabenbar. Kun for Den, der vil
NB9:76 emmer: jeg glemmer ikke, idet jeg · handler afgjørende, først og fremmest at
NB15:66 r: at handle. / Saasnart En · handler afgjørende, og kommer ud i Virkeligheden,
SLV, s. 393 kan hun ikke indsee, og hun · handler aldeles conseqvent. Han kan heller ikke
SLV, s. 105 det være at leve. Men Gud · handler altid en gros og Sandsynlighed er et Papir,
NB11:199 Dreng, en Pog; thi en Mand · handler altid paa eget Ansvar, en Mand kan man
NB8:71 andre Tider, under andre Forhold · handler anderledes o: s. v:. Og derfor har han
CT, s. 196 og altsaa ydmygt gjør det, · handler christeligt; Den, der ydmygt forstaaer
Papir 1:2 n til Helvede. Men desuagtet · handler Cyrill derom i Afsnittet » om Graven«.
KG, s. 248 ved dette Evighedens Haab, og · handler da ogsaa mod Andre kjerligt i dette Haab,
4T44, s. 365 hans Fordeel, og den Sidste · handler derefter, da kan den Første siges at
NB26:19 viist sig, at han slet ikke · handler derefter. Saa slaaer det dog til det Ord
PMH, s. 78 t er temmelig langt. Først · handler det virkelig om Sympathien med Naturen.
BA, s. 372 gt til mig: O! Kjære, deri · handler Du retteligen, at Du tænker over saadanne
AE, s. 323 log, eller det samme Menneske · handler eengang godt, en anden Gang klogt, men
NB14:90 beskjeftiger mig er at jeg · handler efter den største Maalestok redeligt
AE, s. 435 eden desto værre saa lidet · handler efter hvad der synges om Søndagen? Ih,
PS, s. 301 den enten af en Historiker og · handler egentlig ikke om Troens Gjenstand ( som
NB:73 kjendt den. Hele Physiologien · handler egl. om det qvalitativt Uvedkommende. Men
Papir 150 old til Gud, hvad enten han · handler ell: beder, derfor have næsten alle
IC, s. 92 ske siger sig at være Gud, · handler eller taler paa en Maade som forraader
NB15:66 r. Aandeligt er det, at jeg · handler engang afgjørende: der boer saa strax
SLV, s. 98 er jeg ingen Beslutning, jeg · handler enten genialt eller i Kraft af et Indfald.
Not13:8 e, ikke cogito ergo sum, men jeg · handler ergo sum, thi dette cogito er noget Deriveret
Papir 158 pens Øieblik, at det man · handler for er det ene rigtige. Eller er denne
OTA, s. 163 ske, naar Andre see paa ham, · handler forstandigere, viser mere Kraft, tilsyneladende
EE2, s. 133 og kunstneriske Fremstilling · handler ganske rigtigt i at forkorte denne og haste
SLV, s. 421 ler han meget godt og dog · handler han i sympathetisk Lidenskab fra sit Standpunkt,
BOA, s. 136 il vove Noget. Væsentligen · handler han slet ikke, han gjør i Anskriget
NB9:66 ell. fortier ham den) og saa · handler han ved Hjælp af den og mener at handle
NB12:114 som er den verdslige, saa · handler han, hvis han ogsaa er forfængelig,
SLV, s. 284 n være sikker paa, at man · handler i Begeistring. Derfor forsmaaer jeg ikke
NB16:39 eligt tænke; thi En, der · handler i den Grad afgjørende, han maa ogsaa
NB7:103 rden og raaber bravo for. At han · handler i den Tanke at han skal seire, men det
NB7:103 rværelse om ham. / At en Mand · handler i den Tanke at skulle seire her i Verden,
AE, s. 343 s det oprørske Ministerium · handler i Kongens Navn: saaledes er Spekulationens
FB, s. 150 ikke lader sig tænke. Han · handler i Kraft af det Absurde; thi det er netop
NB36:16 en de kalde Jesuitisme. Han · handler i Kraft af Fremtiden medens de Samtidige
NB22:8.e at man har Samvittighed og ene · handler i Kraft af Samvittighed. Man skulde da
NB36:16 r jo ikke comisk, men at En · handler i Kraft af, at han selv bærer Fremtidens
NB36:16 er proclameret af Millioner · handler i Kraft deraf, er jo ikke comisk, men at
IC, s. 110 t et enkelt Menneske taler og · handler i Retning af at være Gud – vi
NB14:32 Sag beraadført mig med Gud og · handler i Tillid til Gud; ikke at sige: den Troende
F, s. 514 tvivlsom, og en tvivlende Mand · handler ikke gjerne. Naar derimod min Subscriptions-Plan
TTL, s. 404 men til at staae udenfor, han · handler ikke med Gud, men afhandler Noget om Gud.
PS, s. 301 t); eller af en Philosoph, og · handler ikke om Troens Gjenstand. Den Troende derimod
NB15:128 siger Du det Samme, men Du · handler ikke ved at tale, Du taler blot, og derved
AE, s. 315 man elsker ikke, troer ikke, · handler ikke, men man veed hvad Elskov, hvad Tro
NB4:121 Den Magt, der er den Stærkere · handler ikke, veed ikke bestemt hvad den vil,
JJ:159 andler jeg tankeløs ɔ: jeg · handler ikke. 2) Idet jeg da skal handle, da forudsætter
JJ:145 rstaae om sig selv, i Kraft deraf · handler jeg – o saa bliver det maaskee værst
TS, s. 59 et Sted: har jeg gjort dette, · handler jeg herefter ( det er naturligviis i Distraction,
NB14:32 det, og i Kraft af denne min Tro · handler jeg i dette ganske concrete Tilfælde.
NB:64 ig er forundt bidrager her til, da · handler jeg redeligen); eller endnu bedre, naar
NB12:150 det modsatte. – Dog · handler jeg saa i Kraft deraf, og det gaaer galt:
JJ:159 n i Forestilling og Tanke, ellers · handler jeg tankeløs ɔ: jeg handler ikke.
NB2:34 lendrian. Saa længe jeg lever, · handler jeg, ved at ægge mod mig indirecte,
NB15:105 , naar en ikke marqueret Person · handler klogt – thi saa tager Klogskaben
CT, s. 55 en af Alle. Saa umenneskeligt · handler kun den fortvivlede Ringe, Hedningen, mod
NB11:158 i Forstand af Publikum, thi saa · handler man i første Person men bedømmer
OTA, s. 173 som en Kjøbmand, der kun · handler med een Vare, er et sjeldnere Syn, saaledes
OTA, s. 173 lmindeligviis en Kjøbmand · handler med forskjellige Varer, saaledes er Tvesindetheden,
SLV, s. 258 vor der boer en Slagter, som · handler med Hestekjød, hvor der paa det eneste
SLV, s. 300 faaer jeg det ikke, naar jeg · handler med mig selv. Det, Virkeligheden vil kunne
NB36:16 at bære Fremtiden i sig · handler mere energisk end nogen Minister er jo
LA, s. 105 lig paa sin Kategorie: at den · handler mod Forstanden. Den umiddelbare Godmodighed
NB13:33 n een eneste Plet, naar han · handler og i saa smaa Forhold som vore: da har
CT, s. 196 tænker ringe om sig selv, · handler ogsaa christeligt. Maaskee fordrer Gud
NB25:97 rer Epistelen af Peter, som · handler om Χsti Efterfølgelse, medens vel
KK:7 old til den messianske Tid, og · handler om de Jøder, der skulle overleve Straffedommen
F, s. 497 og Brug tager 10 ældre, der · handler om den samme Materie, og derudaf sammenskriver
EE1, s. 215 rifter er der et Afsnit, der · handler om den ulykkelige Bevidsthed. Med en inderlig
BA, note ger, medens den hovedsagelig · handler om det Ikke-Værende, han er selv et
EE1, s. 389 ortære Alt, hvad der ikke · handler om Dig, og da opdager jeg en urgammel,
Papir 371-1.h res. Det docerende Foredrag · handler om en Gjenstand – og ethisk gjælder
4T44, s. 342 dring, fordi den, medens den · handler om Feighed, bestandigen har Stoltheden
Brev 201 e ethvert Brev – der · handler om Intet – interessant. Hvis derfor
SLV, s. 368 Dagbogen for denne Gang. Den · handler om Intet, dog ikke i den Forstand, som
SLV, s. 368 om det det tungeste Liv, der · handler om Intet. / Skrivelse til Læseren /
Brev 201 vis derfor dette Brev, der · handler om Noget, der er saa godt som Intet, ikke
Not13:23 ver und Leipzig. / / Indledning · handler om Overeensstemmelsen mell. Fornuften og
BI findes i det Afsnit, som egentlig · handler om Socrates, men det bliver endnu klarere
EE1, s. 385 piller en svensk Melodi; den · handler om Ungdoms og Skjønheds korte Varighed.
2T44, s. 189 hner, hvad den mørke Tale · handler om. Men Angesten vaagner til ny Forfærdelse;
TS, s. 63 en at mene, at det er mig, den · handler om. Skulde jeg ikke afskye at være forfængelig!
NB11:183 r gjentaget sig er: at Den, der · handler particulairt vil gjøre dette til Regel
BI, s. 168 Henseende til det, hvori han · handler rigtigt, saaledes ogsaa en Lovgiver, i
NB22:44 overveier jeg saa godt jeg kan, · handler saa derpaa, at Du, o Gud, maa kunne faae
NB9:66 og Reflexion frem. Hvor jeg · handler saadan i daglig Slendrian, der mærker
BA, s. 422 om ved Tanken om, at man ikke · handler saaledes i vor oplyste Tid. Kan saa vist
NB31:123 n er Kjerlighed, og at den · handler saaledes med Dig just af Kjerlighed til
KG, s. 171 Forræderie, thi ingen Mand · handler saaledes!« Ak, det er kun altfor
NB24:170 i Forhold til en Mand, der · handler saaledes. Forsaavidt kunde det igjen tilfredsstille
SLV, s. 361 d Kjærlighed er, siden Du · handler saaledes. Muligt; saa meget veed jeg dog,
KG, s. 171 kun altfor sandt: ingen Mand · handler saaledes. Netop derfor er vel ogsaa Christi
SLV, s. 199 Er det en elskende Pige, der · handler saaledes? Og hvorfor seer hun saaledes
AE, s. 278 n er et Fæ. Men dersom han · handler sensu eminenti, om han da saa ikke forholder
NB14:5 der ved at forlade hende, jo · handler som en Skurk, dog er et godt Menneske,
NB17:7 en Sags Rigtighed, men saa ogsaa · handler som Personlighed. / Hvor simpelt og smukt
NB36:16 orordning er Minister o: D: · handler som saadan deri er jo intet Comisk; men
IC, s. 103 t enkelt Menneske taler eller · handler som var han Gud, siger sig selv at være
IC, s. 9 et enkelt Menneske taler eller · handler som var han Gud, siger sig selv at være
SLV, s. 438 t derfra. Paa en anden Maade · handler stundom netop en meget Klog uden Overlæg
SLV, s. 438 get Desperat. Men uagtet man · handler uden Overlæg, er der dog en Art Overlæg.
NB14:106 dt som en Egoist, just hvor han · handler uegennyttigst o: s: v: / Nu kniber det,
NB28:85 lever et Msk, mod hvem man · handler uforsvarligt, lader ham i Stikken forraadt
NB15:128 n er om man taler ell. man · handler ved at tale, om man bruger Stemmen, Minen,
NB11:203 tet Forhold til, om jeg nu · handler ved at udgive Skrifterne eller ikke, som
Not9:1 umidd. Identitæt. Naturen · handler vel efter Tanker men uden Tanker. Msk.
AE, s. 548 dsigelse, ligesom naar En der · handler vil raadspørge et Menneske ( dette er
BI, s. 349 en, især i det Afsnit, der · handler von dem Organismus des künstlerischen
CT, s. 313 Øieblik, at han i Sandhed · handler ædelt, høimodigt af ganske Hjerte
Papir 33 lder sig, at det er ham selv, der · handler, at han kan skue ud over Fremtiden og med
Papir 371:2 erom, at hele Foredraget · handler, Complementet til det Moderne, der ganske
Not13:8 er ogsaa er det identisk med jeg · handler, enten er det Frihedens Bevidsthed i Handlingen,
NB7:103 en forstaaer ham. Men at en Mand · handler, gjør Skridtet med den Tanke og Bevidsthed:
SD, s. 183 lektik, indenfor hvilken det · handler, intet Fast; hvad Selvet er, staaer i intet
EE2, s. 170 rs frie Handlinger. Individet · handler, men denne Handling gaaer ind i den Tingenes
SLV, s. 438 et Dialektiske, først han · handler, og først Den, som i Angeren udtømmer
AE, s. 278 handler? Og dersom han aldrig · handler, om han da ikke vil tilgive, at en ethisk
NB17:76 ok – men naar han saa · handler, saa bliver hvad jeg privat har sagt saadan
EE1, s. 424 t det er i dens Tjeneste jeg · handler, til dens Tjeneste jeg helliger mig, det
Brev 13 ? Saa lidet som jeg selv, naar jeg · handler, ønsker at forstyrres ved pro et contra,
NB4:72 anskelighed, nei jeg tier og · handler. / Det er anstrængende, det bliver mere
NB31:94 mme Tid er paa Liv og Død han · handler. / Man læser Platos Apologie, man fortrylles:
TTL, s. 452 ndrighed, afhandler ikke, men · handler. Er det vist, at Døden er til, som det
SLV, s. 315 kjendes paa een Ting, at den · handler. I vor Tid er den maaskee mindre udsat for
OTA, s. 195 re i det Øieblik en Anden · handler. Ved Hjælp af et Sandsebedrag mener derfor
OTA, s. 421 rer Ansvaret, hvis han ikke · handler: da reiser Frimodigheden sig med overnaturlige
YTS, s. 276 rer. Hun forsikkrer ikke, hun · handler: hun græder, hun kysser Hans Fødder.
SLV, s. 49 mulige Reflexioner, inden man · handler; – sæt jeg gav mig hen. Havde jeg
F, s. 479 , hvad Bogen hedder, hvorom den · handler; men dette er netop det Allerkjæreste
Oi7, s. 293 aa Ansvaret for, hvorledes Du · handler; men Du er gjort opmærksom! /
AE, s. 278 s til det Tilkommende, at han · handler? Og dersom han aldrig handler, om han da
EE2, s. 325 er sin Handling end idet han · handler? Saa skal da Tvivlen herske, bestandig opdage
NB18:44 old saa bagvendte, at der maatte · handles – og saa havde de at understøtte
AE, s. 402 edrag er saaledes, at der kan · handles derefter, at ikke den virkelige Tilhører
NB25:68.a e, beregnede paa at der skulde · handles derefter. Men ogsaa Oldtiden udviser en
NB19:12 saaledes, at Det, der skal · handles efter, det er saa let at forstaae, at den
OTA, s. 399 a Noget, hvad enten der skal · handles eller lides, gjør han først et Overslag,
NB4:103 s, saa er Faren mindre; naar der · handles er den betydelig mindre. Men størst
KK:2 eb overhovedet, og fortrinligt · handles her om Forholdet mellem den endelige og
NB11:192 t tynge, der skal dog ikke · handles klogt. / Dette var mig saa levende igaar
NB14:12 n tog jeg Sagen igjen frem. · Handles maatte der, saaledes forstod jeg det. Da
PS, s. 261 ke til at overvinde, naar der · handles om den Discipels Forhold, hvilken vi kalde
Papir 29 ævner bestemt Cyrus.), der · handles om en יי עֶבֶד,
NB32:77 dem staaer saa fast, at der · handles om en Evighed. / Naar jeg da har saa vanskeligt
Papir 51:2 dtryk bruges bestandig hvor der · handles om Retfærdiggjørelse. Det synes derfor
AE, s. 540 s Mathæus, hvor der ellers · handles om Vanskeligheden af at indgaae i Himmeriges
Not10:1 x og Oed. af Col:, hvor der · handles om, hvorvidt Msk. er skyldig i det, han
NB32:77 t, at det er en Evighed der · handles om. / / / Formeentlig Hævd. /
TSA, s. 86 Sandhedens Tjeneste, at der · handles saaledes. / Altsaa, det lader sig gjøre.
AE, s. 450 sen, at der fuldt saa vel kan · handles sensu eminenti, naar den Handlende er en
SLV, s. 20 ker Lodderne. For at der skal · handles væsentligen kommer det ikke væsentligen
NB21:123 og dog er hun Den, om hvem der · handles, den Nærværende. / » Dogmatiske
NB9:77 / Alene af den Grund maa der · handles, for at frelse Livet, saa bringer Gud vel
NB6:28 en syg. Naar saa er, maa der · handles, for at frelse Livet. Indolentsen vil saa
NB22:34 ligger i, at der, hvor der skal · handles, istedetderfor bliver Plads for Veltalenhed.
AE, s. 311 edet meget sjeldent virkeligt · handles, nægtes ikke, tvertimod antages, at dette
AE, s. 521 blemet, hvorom her bestandigt · handles, var: hvorledes kan der gives et historisk
NB7:58 og Unaade, og saa øieblikkelig · handles. / Her paa dette Punkt ligger egl. Betydningen
NB17:64 t Alt om. Derfor maatte der · handles. / Og sandt er det, Goldschmidt var en uhyre
NB6:31 e længere af mig, der maa · handles. Altsaa gjør jeg det; men derfor siger
NB19:12 e Det, hvorefter der skulde · handles. I Sandhed saa var Gud en maadelig Makker
NB6:28 nd havde været maatte der · handles. Intet matter mig saa rædsomt som negative