S.K. Søren Kierkegaards Skrifter
 

Søren Kierkegaards Skrifter

elektronisk version 1.8.1

ved Karsten Kynde


ISBN 978-87-993510-4-6


Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg

Grafik Karen-Margrethe Österlin


© Søren Kierkegaard Forskningscenteret

København 2014



Andre udgaver








Version 1.8.1, 2014

LP
Af en endnu Levendes Papirer
BI
Om Begrebet Ironi
EE1
Enten - Eller. Første Deel
EE2
Enten - Eller. Anden Deel
G
Gjentagelsen
FB
Frygt og Bæven
PS
Philosophiske Smuler
BA
Begrebet Angest
F
Forord
TTL
Tre Taler ved tænkte Leiligheder
SLV
Stadier paa Livets Vei
AE
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
LA
En literair Anmeldelse
OTA
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand
KG
Kjerlighedens Gjerninger
CT
Christelige Taler
LF
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen
TSA
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger
SD
Sygdommen til Døden
YTS
»Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«
IC
Indøvelse i Christendom
EOT
En opbyggelig Tale
TAF
To Taler ved Altergangen om Fredagen
FV
Om min Forfatter-Virksomhed
TS
Til selvprøvelse Samtiden anbefalet
DSS
Dette skal siges; saa være det da sagt
HCD
Hvad Christus dømmer om officiel Christendom
GU
Guds Uforanderlighed
OiA
Et Øieblik, Hr. Andersen!
JC
Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est
PMH
Polemik mod Heiberg
BOA
Bogen om Adler
SFV
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed
BN
Den bevæbnede Neutralitet
PCS
Hr. Phister som Captain Scipio
DS
Dømmer selv!
Oi10
Øieblikket Nr. 10
Løse papirer 592-596, supplement
Brev 1-42
Familien Kierkegaard
Brev 43-69
Studiekammerater og bekendte
Brev 70-78
Familien Heiberg
Brev 79-119
Emil Boesen
Brev 120-126
Kongehuset og offentlige myndigheder
Brev 127-160
Regine Olsen, gift Schlegel
Brev 161-170
Lærere
Brev 171-207
Familien Lund
Brev 208-233
Sekretær, bogtrykker, redaktør
Brev 234-240
Gejstlige
Brev 241-258
Følgebreve, takkebreve, anmodning
Brev 259-275
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
Brev 276-307
Rasmus Nielsen
Brev 308-318
Læserinder
Ded
Dedikationer
              Vejledning
KK:5 en i ethvert Tilfælde havde · Hævd derpaa). Mohler mener derfor, at maatte
NB17:59 af Forvirring, o, rædsomt ved · Hævd forhærdede Misvisning. / Fra Generation
LA, s. 40 Sandsebedrag, fordi der ingen · Hævd i noget Forhold kan erhverves paa det Forbudne,
EE2, s. 109 g altid i hvad der har fundet · Hævd iblandt Menneskene som Udtryk for en bestemt
KG, s. 145 ning af Pligt, Natur-Forhold, · Hævd o. s. v., eller som Noget, der skal eftertragtes
AE, s. 36 t Allermindste. Har han vundet · Hævd paa at fritage sig selv fra det Ansvar
SLV, s. 43 n, det Comiske har Evighedens · Hævd paa at ligge i Modsigelsen, og her er en
NB22:82 Magt, som i Opinionen faaer · Hævd paa at skulle være den strenge, streng
SLV, s. 84 ictor, der vel meente at have · Hævd paa at udgive. / / Adskilligt om Ægteskabet
BI, s. 199 ot fordi Socrates havde faaet · Hævd paa at være den meest retskafne Mand
FB, s. 125 r det fordi Abraham har faaet · Hævd paa at være en stor Mand, saa at hvad
NB13:48 erdrægtighed havde faaet · Hævd paa at være til, da man fandt Sligt
SD, s. 218 paa, som der ikke kan vindes · Hævd paa stjaalet Gods, en Negation, et afmægtigt
SLV, s. 159 se, saa lidet som man vinder · Hævd paa stjaalet Gods. En Saadan er da vel
NB32:78 cielle Geistlighed har nu engang · Hævd paa, at gjøre sig Profit. / Men er Profit
SD, s. 218 ation, der aldrig kan vindes · Hævd paa, som der ikke kan vindes Hævd paa
NB2:245 meligheden og det jordiske Liv i · Hævd som Gud velbehageligt i Modsætning til
NB4:53 n som triumpherende, den vandt en · Hævd som Konge og Hersker. Men saaledes er
CT, s. 76 ignelse er ved, som der ingen · Hævd vindes paa røvet Gods: saa har ogsaa
SLV, s. 272 lig Kjærlighedshistorie i · Hævd, at blive lykkelig i høieste Forstand
3T44, s. 263 meligheden atter blev lyst i · Hævd, at Had og Vrede, og jordisk Forkjærlighed,
BA, s. 417 idetmindste holde saaledes i · Hævd, at man ikke beklager ham. / Ethisk talt
Papir 263:3 ertissementet, som ogsaa · Hævd, der ved et vist System i Madlavning fE
NB4:117 e holde Opgavens Fordring i · Hævd, og Pligten i Ære, men det skal ogsaa
NB6:38 vn til at holde det Christelige i · Hævd, var jeg kommet til at ruinere det. I Sandhed
NB32:78 er handles om. / / / Formeentlig · Hævd. / / Det er ganske moersomt at see, den
NB21:25 re sig selv, men holde Idealet i · Hævd. / En Apostel – og en Præst nutildags.
G, s. 19 r tilbage, for at holde Pigen i · Hævd. / For om muligt at gjøre Ende paa disse
JJ:237 rhed enhver ubarberet Lidenskab i · Hævd. / I Fenelons Lebensbeschreibungen und Lehr-Satze
NB6:36 for at holde ham væsentligen i · Hævd. / Med Biskop Mynster er Gud være lovet
NB23:140 r hvad denne Verdens er, lyst i · Hævd. / Tertullian / troer jeg det er, siger,
PCS Mand, just fordi Alt her er lyst i · Hævd. Medens det derfor er en stor Sjeldenhed
TTL, s. 411 orholdet lyser Ligeligheden i · Hævd: nei, Oprigtighed er en Pligt, og Enhver
FB, s. 128 st, der veed at holde den i · Hævd; men om Troen høres der intet Ord, hvo
KG ens Mening at lyse Selvkjerlighed i · Hævd? Det er jo tvertimod dens Mening at fravriste
BOA, s. 159 Evne med qvalitativ Dialektik · hævde Christendommens Usandsynlighed. En saadan
KG, s. 52 evidst eller ubevidst at ville · hævde den Alt – ogsaa det Ikke-Christelige.
BI, s. 260 ndenter kunde have søgt at · hævde deres Førstefødselsret. Har derimod
NB:34 rqvaklet og demoraliseret Tid · hævde det Almene og gjøre det elskeligt og
TSA, s. 106 prør, idet de forsvare og · hævde det Christelige af yderste Kraft –
BOA, s. 222 Oprør, idet de forsvare og · hævde det Christelige af yderste Kraft –
AE, s. 287 ledes, spørge vi ethisk og · hævde det Ethiskes Krav paa den Existerende,
LA, s. 23 ulde bestemme dette Begreb og · hævde det sin ædle Betydning, agtende paa,
4T43, s. 135 t, og at det var langtfra at · hævde det Skjønneste i Livet og lade det bestaae,
EE2, s. 274 e ham det som Lyst og tillige · hævde dets Betydning. Her vil en Overveielse
BOA, s. 91 til at belyse Tiden og til at · hævde dogmatiske Begreber; i hvilken Forstand
CT, s. 131 t anvende Tid og Tanke paa at · hævde eller nyde, hvad man kun selvisk kan beskjeftige
BOA, s. 206 t den enkelte Deel kom til at · hævde en anarchisk Selvstændighed, og det
BI, s. 172 rmachers Auspicier søgt at · hævde en egen Betydning for denne Undersøgelse.
SLV, s. 18 e Hukommelse. Erindringen vil · hævde et Menneske den evige Continuitet i Livet
KG, s. 264 eden at betrygge Hver Sit, at · hævde Forskjellen mellem Mit og Dit, den kan
2T44, s. 196 ogle Begunstigede formaae at · hævde Forskjelligheden. Ak nei! Taalmodigheden
PMH, s. 67 ig selv, for paa den Maade at · hævde Gjentagelsen, hvilket er det Samme, som
SLV, s. 394 selv, han gjør det for at · hævde hende. – Disse Gjensyn svare derfor
EE2, s. 186 aade mundtlig og skriftlig at · hævde Kjærlighedens Realitet mod Dig, og derfor
BA, s. 431 e udføre dette, kun for at · hævde min Kategorie vil jeg minde om, at det
NB11:53 e stræber gudfrygtigt at · hævde og betrygge mod en forvirret og formastelig
F, s. 472 om hun hvert Øieblik veed at · hævde paa en fortryllende Maade. / Saaledes staaer
NB31:140 imationer at sige, men kun · hævde Qvaliteter, saa man derfor finder ene sin
OTA, s. 179 eneste med Selvopoffrelse at · hævde Ret og Retfærdighed. Thi hvo af disse
AA:12 ig selv, er han istand til at · hævde sig en selvstændig Existents og saaledes
SLV, s. 101 eholde Fjenderne dog Ret. De · hævde sig Idealitet, Idealitet i det Onde, dæmonisk
SLV, s. 263 enhed er ingen Magt, der kan · hævde sig og gjøre sig gjeldende; og hvad
NB34:35 ngle Selvfølelse til at kunne · hævde sig selv lige overfor andre Msker, saa
SD, s. 211 ? Eller er det ikke netop at · hævde sig selv og sin Tankegang lige over for
SLV, s. 65 gteskabet. Forføreren vil · hævde sig selv ved at bedrage, men det at han
Papir 306 eller til i feig Trods at · hævde sig selv ved Spotten. Thi dersom han æsker
KG, s. 201 lt med at paatale sin Ret, at · hævde sig selv, at gjengjelde Ondt med Ondt eller
KG, s. 277 Tid eller nogen Kraft paa at · hævde sig selv, paa at være Noget for sig
AE, s. 551 Det absolute Paradox skal nok · hævde sig selv, thi i Forhold til det Absolute
AE, s. 519 lv bruges til at overvinde og · hævde sig selv: saa har vi den ethiske Opfattelse.
CT, s. 217 m overvældet, kan ikke ret · hævde sig, er nedværdiget; men naar den saa
SLV, s. 356 vert Menneske, veed ogsaa at · hævde sig, thi netop naar den Enkelte vil hævne
SLV, s. 175 ere sammen, endnu en rum Tid · hævde sin Existents som Sø. / Det var ifjor
CT, s. 217 Borgerlige, saa kan han ikke · hævde sin Forskjel, de Borgerlige overmande den;
NB26:27 avde været ham nyttige til at · hævde sin Magt og Anseelse, saa vilde han belønne
Papir 306 der tør træde frem, · hævde sin Værdighed, den Lære, han forkynder,
SLV, s. 328 til at redde sin Stolthed og · hævde sin Ære. Og tung maa den Gang være,
BI, s. 276 et er det Godes Idee, han vil · hævde Socrates, men derved kommer han i Forlegenhed,
FB, s. 153 t frelse et Folk, ikke for at · hævde Statens Idee, at Abraham gjør det, ikke
NB17:23 ell. Prof. M. og mig er: han vil · hævde Tænkningen i Forhold til Troen, tænke
NB33:59 Men den længst længst · hævdede Χstds Forkyndelse er saa forskjellig
BA, s. 448 Frihedens Ansvarlighed, dets · hævdede Oprindelighed i Salighedens Nydelse. Dets
NB32:120 et, er at paa Grund af den · hævdede Respekt, Χstd. nu engang nød, i
OTA, s. 178 Tjeneste med Selvopoffrelse · hævdede Ret og Retfærdighed. Vederfores der
BOA, s. 107 nderligt, dog i Tidens Løb · hævdede sig som bestaaende Sandhed. Ligeoverfor
EE2, s. 115 Værdighed, pretenderede og · hævdede sin Auctoritet som Mand og Herre. Det vilde
FB, note en saadan, thi den af ham altid · hævdede Taushed maatte han gjennemføre i sit
BI, s. 222 af Meninger, Forestillinger, · hævdede Traditioner o. s. v., der hidtil havde
BI, s. 212 e den gjennem Tidernes Løb · hævdede Vane. Men medens Lovene bestemte det Almindelige,
NB36:16 deres Omsætninger i det · Hævdede. / I denne Spænding ligger saa hans Guds-Forhold.
NB29:44 lke jo dog Alle vare i Slægt) · hævdedes Forestillingen om det uendelige Ophøiede
NB24:169 nei, det er hans Souverainitets · Hævdelse, der kun vil være Gjenstand for Tro.
PS, s. 220 er, med Prutten og Tingen, med · Hævden og Opgiven, som skyldte den Enkelte til
NB21:36 som muligt, men bestandigen · hævdende sig selv, saa man bliver den Seierende,
AE, s. 48 hvilken Lidenskaben forbliver · hævdende sit Valg. Det vilde ogsaa være en uhyre
SLV, s. 102 f derfor, thi Tilværelsen · hævder altid sig selv og veed at straffe Den,
AE, s. 528 odoxe Digter afskyer dette og · hævder Christendommens historiske Virkelighed
NB11:79 i en ganske anden Forstand · hævder den abstrakte Leven. Digterens Arbeide
EE2, s. 251 r det Ethiske, tvertimod, den · hævder det. Naar man ikke antager dette, saa bliver
AE r. I Skyld-Bevidsthedens Totalitet · hævder Existentsen sig saa stærkt som det er
BA, s. 444 p saa megen Activitet, at den · hævder Forargelsens Liden og ikke vil slippe denne.
OTA, s. 381 ed tilsidst vende Alt om: da · hævder Grund-Forholdet sig. Idet saa Utaalmodigheden
SLV, s. 136 m, og af Christendommen, der · hævder hende det Ethiske, har jeg aldrig seet
AE, s. 268 rager han en ny Side frem, og · hævder især Tidens Categorie og dens Betydning
SLV, s. 89 kald paa al anden Dygtighed, · hævder jeg mig kun eet: Overbeviisning. At jeg
SLV, s. 211 s qvindelige Elskelighed, og · hævder mig selv. At det maatte lykkes mig at løfte
AE, note ituationen ironisk. Ironikeren · hævder netop sig selv og forhindrer Situation,
AE, s. 128 , der sikkrer Kongens Magt og · hævder Philosophens Lære og binder Alle i Lydighed
AE, s. 399 sken. Det religieuse Foredrag · hævder sig den ærbødige Frihed at tage det
BOA, s. 211 Beviis for dens Sandhed, han · hævder sig ikke selv i Kraft deraf som Den, der
G, s. 92 ndtagelsen gjennemkæmper og · hævder sig selv som berettiget; thi den uberettigede
AE, s. 385 r anseer det for Galskab, dog · hævder sig selv som Klog ved at lade det fare),
NB31:76 l i den Grad majestætisk · hævder sig selv, er sig selv. Men fra den anden
OTA, s. 234 gjerrige, den Lidenskabelige · hævder sig selv, som han mener, i Lidenskabens
FB, s. 204 ed er ude over denne Strid og · hævder sig selv. Dersom saaledes Socrates i Dødens
OTA, s. 381 den ligesom ud af Hvilen og · hævder sin Gyldighed. Paa en lignende Maade med
BA, s. 371 er Tale om Forførelse, da · hævder Sprogbrug ( bedaare, besnakke o. s. v.)
SLV, s. 161 Maader er til Tjeneste. Man · hævder Timelighedens Betydning, dens ethiske Betydning,
AE, s. 507 og Hamann: denne Distinktions · Hævdere), kan opdage, at der er Noget, som er trods
Brev 122 strængeste Forstand maa · hævdes den nyere Tid. Hertil kommer, at dette
FV, s. 24 rt og hævdet, høres og · hævdes i sin hele Uendelighed, da tilbydes »
NB16:88 il at gjøre Lykke o: D:, ikke · hævdes i sin Ueensartethed. / Det er atter her
NB22:151 n« er det der skal · hævdes igjen. Nu vistnok ikke i den næsten
BA, s. 439 en at Visheden, Inderligheden · hævdes ikke i den abstracte Forstand, hvori Fichte
AE, s. 399 den religieuse Livs-Anskuelse · hævdes paa sin Categorie, skal den religieuse
DS, s. 207 ngede Fordring skal ubetinget · hævdes, at disse To, Forstandigheden og Christendommen
LA, s. 21 sen Novellist comparativt maa · hævdes. Ofte nok hænder det nemlig En, at man
SLV, s. 196 rligheds-Erklæring skal · hævdes; den skal ikke kastes ind mellem saadanne
DS, s. 256 skal det Bestaaende bestaae, · hævdes; Fuskerier i at reformere ere fordærveligere
NB32:120 neligt, man har i dybe Buk · hævdet Χstdommen en intetsigende Respekt,
BMT, s. 218 g en i mange Aar erhvervet og · hævdet Anseelse til for at kunne holde ud, naar
AE, s. 114 Og en saadan Yngling har dog · hævdet Hegel ganske anderledes end mangen Tilhænger,
SLV, s. 227 Tilværelsen har jo netop · hævdet hende imod mig. / Men lidt at holde sig
FB, s. 180 strax, i ethvert Fald har jeg · hævdet Kjærligheden og ikke frygtet for at
SLV, s. 77 Tid at forklare mig det, men · hævdet mig selv og tjent Ideen ved et Brud, saa
Oi5, s. 243 et er Noget, han af længst · hævdet Praxis veed Beskeed om; det er for ham
AE, s. 45 rgeren, hvorved Problemet er · hævdet Samtidighedens Ligelighed) kan man faae
AE, s. 268 deliggjort, og det Religieuse · hævdet sin Plads. / Det æsthetiske og ethiske
SLV, s. 116 igelse! / Forelskelsen er da · hævdet som Vidunderet, og Alt, hvad der hører
NB3:39 naar Privat-Docenten, · hævdet ved Aarhundreder, med afmaalte, alvorlige,
AE, note taget med andre Nyheder, eller · hævdet ved en Forsikkring om, at den blandt alle
NB18:89 t af disse Tusinder og Tusinder, · hævdet ved Praxis – og saa et stakkels enkelt
Papir 580 rsket, saa Bekjendt, saa · Hævdet, at der ikke behøvedes i strengeste Forstand
FV, s. 24 ndelige Fordring er hørt og · hævdet, høres og hævdes i sin hele Uendelighed,
NB10:29 hed, som jeg af al Magt har · hævdet. / Men see Mskene kjende ikke det, de selv
OTA, s. 138 raget er der kun Eet, som kan · hæve – at være uvidende om, at det
AE, s. 317 Existents-Conseqventsen af at · hæve Adskillelsen er, som ovenfor blev viist,
BI, s. 325 ien særegne Stræben, at · hæve al Virkelighed og sætte en Virkelighed
Papir 582 Χsthed« aldeles at · hæve Begrebet Χsten og at drukne Χstdommen
BA, s. 407 lade Alt forvirre sig, og at · hæve Begrebet Individ, Slægt, Udødelighed.
SLV, s. 30 ystig, end Troldenes, naar de · hæve Bjerget paa Søiler og dandse i et Luehav.
PS, s. 304 rseet, ved at hæve og i at · hæve Contradictionsprincipet, uden at indsee,
2T43, s. 44 e dem Vinger, som vel kunde · hæve dem til Gud, men ikke hjælpe dem i deres
Not9:1 i den anden; dette synes at · hæve den dialektiske Bevægelse. Men aldeles
SFV, s. 19 re det eneste Middel til at · hæve den dialektiske Spænding og Knude. Dette
AE, s. 318 lelsen. Opgaven er ikke at · hæve den ene paa den andens Bekostning, men
NB4:155 etvæk at tænke paa at · hæve den fører lige til det Modsatte. /
EE2, s. 167 sopherne i ethvert Øieblik · hæve den i den høiere Eenhed, der er for
NB4:155 ikke nu. Den Tanke at ville · hæve den kommer til at beskæftige mig saa
EE1, s. 207 paa at løfte paa den, at · hæve den op, er forgjæves. Den totale Stemning
NB24:54 som det kunde lykkes mig at · hæve den Vanskelighed ved min Personlighed,
Not10:9 lsyneladende og søger at · hæve den ved Sprogfortolkning. / / Dogmets Begreb.
AE, note det Høieste, og man, ved at · hæve den, bliver til Nul og Nichts. /
NB11:205 Forlovelsen, da jeg maatte · hæve den, hvilket oprørte min Stolthed. /
AE, s. 243 og i dette sidste Mod ligesom · hæve den. – I » Frygt og Bæven«
AE, s. 300 n rene Tænken skulde kunne · hæve denne Vanskelighed, da den som reen Tænken
Not7:2 u agter paa Mskets Klage. De · hæve deres Tanke til Dig, de, hvem Du gav Meget,
AE, s. 278 ntsen for med Vold og Magt at · hæve det dobbelte aut. Dette er nemlig en Umulighed
SFV, s. 83 oven, vil forklare og derpaa · hæve det Jordiske til Himlen. / En utaalmodig
BA, s. 326 ynder med det Virkelige for at · hæve det op i Idealiteten. Den negter ikke Syndens
Not11:34 B som blot Mulighed, kunde · hæve det til Virkelighed. At han virkelig har
EE1, s. 149 man urgere det, saa vil man · hæve det Tragiske. Et Moment af Skyld bliver
SFV, s. 60 betinget, men Eet ikke, ikke · hæve det Tungsind, i hvis Magt jeg var; det
AE, s. 192 , men antage det og saa ville · hæve det ved Speculationen er umuligt, fordi
NB:34 m, men hell. ei formaaer Aanden at · hæve det, den formaaer maxime at bære det.
EE2, s. 184 e hæve det; kun Aanden kan · hæve det, thi det ligger i Aanden, og naar den
JJ:152 ee blive gal over at han ikke kan · hæve det; ell. skal han ydmyge sig derunder.
EE2, s. 184 gerne desuagtet ikke kunne · hæve det; kun Aanden kan hæve det, thi det
EE1, s. 74 t, hvorved jeg vilde aldeles · hæve dets Skjønhed. I Sculptur, Architektur,
SFV, s. 60 et i Alt, men i Eet ikke, at · hæve dette Tungsind, hvis Lidelse jeg neppe
DS, s. 231 kan Du vel ogsaa nok taale at · hæve Dit Hoved, saa Dit Blik følger den.
CC:12 derfor, et godt Middel til at · hæve en Deel af den Illusion, der er nødvendig
Not15:4.g v feed. Den Replik: at man kan · hæve en Forlovelse paa to Maader saa vel ved
EE1, s. 411 thi paa det Punkt, om at · hæve en Forlovelse, er enhver ung Pige en født
NB:34 reb var begyndt, en Udvei, at · hæve en Forlovelse, thi hun lod først Kræfter
EE1, s. 411 vilke Tilfælde man bør · hæve en Forlovelse. – / Idag var jeg hos
EE1, s. 410 usomhed havde tvunget til at · hæve en Forlovelse. Den ulykkelige Collision
NB4:155 nne formelle Maade at ville · hæve en Indesluttethed ved i eetvæk at
SD, s. 159 kesagnet fortæller om, at · hæve en vis Trolddom: Stykket maa spilles heelt
FF:181 da er det ligesom, naar Nisserne · hæve et Bjerg lidt op og nu holde Bal og Lystighed
AE, note er ligefrem, men først skal · hæve et Sandsebedrag, er Forargelsen mulig.
NB7:11 lse kunde være god til at · hæve et Sandsebedrag. Imidlertid meente jeg
KM, s. 14 rt Grund bidrager meget til at · hæve Farverne, og det er derfor en let Sag,
Not9:1 roen. Apostlene virke til at · hæve Folkene ind i denne almene Bevidsthed.
SLV, s. 345 inges til eller falde paa at · hæve Forbindelsen; da var hun sparet for den
NB12:105 Forslag om hun ikke vilde · hæve Forlovelsen – hun har lidt for min
Brev 85 g havde villet frelse ved at · hæve Forlovelsen, var jo ifærd med at svinde
DD:208 erne, nødsages jeg til at · hæve Forsamlingen .. Enhver gaae til sit –
KG, s. 267 ville have, Mod til ganske at · hæve Forskjellen Dit og Mit, derfor vinder den
AE, s. 44 sig paa i Cap. IV og V ved at · hæve Forskjellen mellem den samtidige og den
KK:5 bionitisk) ell. til aldeles at · hæve Forskjellen mellem Fader og Søn, eller
AE, s. 117 e Systemer ved at sige, at de · hæve Forskjellen mellem Godt og Ondt og Friheden;
SD, s. 159 denheden er saa langt fra at · hæve Fortvivlelsen eller at gjøre Fortvivlelse
SD, s. 130 selv og ene ved sig selv vil · hæve Fortvivlelsen: saa er han endnu i Fortvivlelsen,
EE1, s. 346 til, at Vingerne vilde kunne · hæve ham fra Jorden. Han stormer frem for at
AE, s. 310 tellectualiteten faaer Lov at · hæve Handlingen overhovedet, er en Slappelse.
BI, s. 146 at aftrykke Asts Ord i Texten · hæve hans Ord saa høit som muligt og for
JJ:185 han skulde vist sig som Konge og · hæve hende op til sig, da vilde han sige: det
NB4:159 jel, at Gud dog kunne ville · hæve hiin mit Væsens Grund-Elendighed. Det
FB, s. 181 skulde see sig istand til at · hæve hiin uheldsvangre Propheti. Imidlertid
EE2, s. 149 nu som adskilte og fjendtlige · hæve hinanden, og Forstanden beholder Herredømmet.
SLV, s. 376 e i Kjærlighedens Magt at · hæve Hindringen. / Saaledes staaer Sagen eller
NB4:155 uttethed lader sig dog ikke · hæve idetmindste ikke nu. Den Tanke at ville
KG, s. 118 e Sammenstødet uden dog at · hæve Kjerligheden, der fordres blot det Offer
NB11:122 Begunstigelse for at kunne · hæve mig aldeles hensynsløs. Jeg er væsentlig
JJ:408 mig med Andre for at rose og · hæve mig selv, men blot har at forholde mig
F l Anstrængelse ikke formaaede at · hæve mig til den svimlende Tanke at tvivle om
SFV, s. 96 e idetmindste for en Deel at · hæve Misforstaaelsen, der dog egentligen kun
SFV, s. 94 den Mulighed tilbage for at · hæve Misforstaaelsen: hvis det kunde lykkes
NB4:159 ke turde troe, at Gud vilde · hæve mit Væsens Grund-Elendighed, tage mit
LA, s. 92 sivt er disponeret over. / At · hæve Modsigelsens Grundsætning, er i Existents
AE, s. 281 ligesom den udbasunede med at · hæve Modsigelsens Grundsætning. Existents
NB33:53 td. kom ind i Verden for at · hæve Mskene til den høieste Idealitet; men
KKS, s. 99 gden ved det Modsatte, ved at · hæve Noget i Veiret. I daglig Tale taler man
PS, s. 304 aldeles har overseet, ved at · hæve og i at hæve Contradictionsprincipet,
NB23:198 lstaae, vi formaae ikke at · hæve os til Din Høide. Vil Du nedlade Dig
EE:43.a sin vældige Haand, kun at vi · hæve os til ham i sand Andagt, kun at vi med
AE, s. 201 er dette, som kunde jeg ogsaa · hæve Paradoxet, ingenlunde. Men naar Professoren
AE, s. 201 doxet, saa han, istedenfor at · hæve Paradoxet, selv blev en betænkelig phantastisk
AE, s. 195 oget Andet end speculativt at · hæve Paradoxet. / Christendommen har nu selv
AE, s. 204 oxet, men Spekulanten veed at · hæve Paradoxet. Det er altsaa ikke Christendommen,
KG, s. 117 ragen. Christendommen veed at · hæve Sammenstødet uden dog at hæve Kjerligheden,
NB21:12 ede, anvendte meest Kraft paa at · hæve Sandsebedragene, da var ogsaa min Anseelse
NB21:12 e Kræfter de have til at · hæve Sandsebedragene, eller til at tage dem
NB21:12 har Guddommens Magt til at · hæve Sandsebedragene. Det, der hjælper os
AE, s. 441 e at han ikke formaaer det og · hæve Sandsebedraget ( da han jo altid skal betænke,
SFV, s. 31 hvad der kunde bidrage til at · hæve Sandsebedraget. / Vil da en religieus Forfatter
Papir 445 Elevationens Spring kunde · hæve sig                 . Han var
Papir 189 derfor begyndte paa Apotheket at · hæve sig fra Jorden op mod Loftet; men nedstødt
Papir 189 ved hvert Skridt i Begreb med at · hæve sig fra Jorden, hun var dannet af Bjergets
KK:4 og den allegoriskes Flydenhed · hæve sig i de snart kortere snart længere
Papir 445 Elevationens Spring kunde · hæve sig omtrent                 
Papir 445 unde i Elevationens Spring · hæve sig omtrent                 
AA:12 aagen som en stille Bøn at · hæve sig op fra Jorden for bønhørt at
BI, s. 188 Kurv, bestræber sig for at · hæve sig op i disse Regioner, idet han frygter
AE, s. 444 søg efter det andet for at · hæve sig op til ham; hun vilde ængstes, hver
BA, s. 404 aliserer den intet Øieblik · hæve sig over de Kategorier, i hvilke det Timelige
SLV, s. 255 ig, vil den med Lethed kunne · hæve sig over en saadan Sonderling. Der hører
Not9:1 Det er Nødv: af at maatte · hæve sig over Forjættelsernes historiske
OTA, s. 260 netop idet han trøster at · hæve sig over ham; den Bekymrede forøger
FF:17 egl. Uformuenhed til at kunne · hæve sig over Tids og Rums absolute Realitæt,
OTA, s. 291 erfor tale vi jo ogsaa om at · hæve sig paa Troens Vinger, og dette Vingeslag
BI, s. 291 den derfor til visse Tider at · hæve sig selv over sin absolute Realitet og
BI, s. 331 Men en saadan Uendelighed maa · hæve sig selv. Først naar jeg i det, jeg
EE2, s. 143 paa en eller anden Maade maa · hæve sig selv. Netop fordi Du nu søger at
Not4:27 enkelt« men maa · hæve sig til Almdlighed. Dette er Begrebs Almindelighed.
AE, s. 426 fordi det er dem nægtet at · hæve sig til at forstaae China og Persien. Og
AE, s. 255 g med ikke vare istand til at · hæve sig til den Høide, der fordres for at
Not11:25 luß. Det unv: S. maa nu · hæve sig til det natura nødv: exist, dette
DD:164 tomme Skyer, men af Hjertes Fylde · hæve sig til Dig, og bønhørte som qvægende
Not4:27 re – elevare.) / Jeget maa · hæve sig til et Standpunkt, hvor det ikke længer
3T43, s. 105 ldede sig ud i Verden for at · hæve sig til Forestillingen om ham, den almægtige
HH:17 er sig ud i den vide Verden for at · hæve sig til Forestillingen om han alle Tings
EE:160 Stilhed forsamlede selv i Andagt · hæve sig til Gud? Eller skulde den aandelige
BI, s. 288 Samfund, vil, da den ikke kan · hæve sig til Menighedens Idee, realisere sig
NB20:22 m en Dosmer, der ikke kunde · hæve sig til slige ophøiede Tanker. /
AE, s. 411 Lidelse betyder Forholdet at · hæve sig ud over Lidelsen, saa var han ogsaa
NB35:22 en er, at han virkelig skal · hæve sig ved dens Hjælp – men vi lege,
EE1, s. 94 elalderen er ifærd med at · hæve sig, hvor vi da ogsaa træffe en beslægtet
LA, s. 81 s-Stilhed, hvorover Intet kan · hæve sig, men Alt synker afmægtigt ned i
NB:184 over hvilken han høimodigt vil · hæve sig. Dette er et Sandsebedrag. Man vil
Not9:1 at ikke Kræfterne skulle · hæve sig. Natur-Lov og Sædeligheds-Lov; der
4T43, s. 150 il han maaskee ikke mere kan · hæve sin Sjel op af den end ikke ved Din Gaves
PS, s. 281 sig selv; men han vilde ikke · hæve sin Skepsis, netop fordi han vilde tvivle.
Papir 369 t gigantisk Arbeide for at · hæve Sygdommen – nærer Sygdommen: og
BA, s. 417 ed andre Ord Angeren kan ikke · hæve Synden, den kan kun sørge over den.
HH:21 i kalde det en Styrelse, og derved · hæve Tanken til Gud, naar vi i samme Øieblik
EE2, s. 115 ans Magt med et eneste Ord at · hæve Trylleriet. Alt, hvad der kunde virke ubehageligt
EE1, s. 127 n ikke, han formaaer ikke at · hæve Trylleriet. Her gjælder det igjen, saasnart
JC, s. 57 e derfor ganske consequent at · hæve Tvivlen ved at forvandle Interessen til
PS, s. 281 nu, at Tvivlen kun er til at · hæve ved Friheden, ved en Villies-Akt, hvad
PMH, s. 78 ighed, hvilken ikke er til at · hæve ved nogen Mediation. At jeg har havt dette
Not11:32 Personligheder. – Herved · hæve vi os nu op i en anden Verden. Med Personligheden
BI, note Kløgt, der havde Magt til at · hæve Virkeligheden og bevise, at den Dag slet
LA, s. 63 lutionstiden derfor end vilde · hæve Ægteskabets Form, saa hævede den
AE, note er i Existents aldrig lader sig · hæve, da den er det Høieste, og man, ved at
EE1, s. 359 Spænding, hun ikke kunde · hæve, da det var Tanten, jeg talte med, og min
BA, s. 419 med Hensyn til hvad den skal · hæve, hvilken Tvetydighed først Dogmatiken
EE2, s. 276 de ikke see sig istand til at · hæve, hvorimod de med Letsindighed og Hjerteløshed
BA ærkværdighed, der ikke er at · hæve, men at beregne ligesom det atmosphæriske
JJ:71 t saadant Tryk lader sig ikke · hæve, men derfor behøver man ikke at fortvivle;
EE1, s. 20 re Betydning, temmelig let at · hæve, og har hævet sig paa en endnu lettere
NB:34 lige og det Psychiske lod sig · hæve, saa jeg kunde realisere det Almene. Det
NB17:63 ligt lader Forvirringen sig ikke · hæve. / Om mig selv. / Forunderligt nok. Tungsindig
EE2, s. 224 r en Sorg, som ikke lader sig · hæve. / Saaledes er jeg da kommen hen paa det
SFV, s. 25 ndsebedrag ikke er saa let at · hæve. Dersom det er saa, at det er en Indbildning,
PS, s. 294 s vilde være istand til at · hæve. Det bliver en Forvirring forlænds, der
CT, s. 123 t trykker kan ogsaa betyde at · hæve. Du seer Vandets Straale, at den hæver
EE1, s. 208 otale Stemning, hun ikke kan · hæve. Ja, var Faust hende berøvet, da vilde
JJ:71 t, al Frihedens Energie ikke kan · hæve. Sorg i Livet kan vel fortrykke Bevidstheden,
SFV, s. 34 er først en Indbildning at · hæve; hele den gamle Vaabenlære, alt det Apologetiske
EE2, s. 95 ng om det over Sandseligheden · hævede Aandelige, da siger man en Qvinde, vil
BA, note rende saaledes, at de derved · hævede alle sædelige Begreber; det Ikke-Værende
LA, s. 63 ve Ægteskabets Form, saa · hævede den ikke Forelskelsens Gehalt, og netop
EE:194 luede op i deres Sjæl, da · hævede deres Blik sig forbittret og udfordrende
EE2, s. 71 ge Teleologi troe sig høit · hævede derover; men det er lige det Modsatte,
4T43, s. 157 , hvilken Ufuldkommenhed han · hævede derved, at han bortskjenkede Gaven; nu
NB10:34 oget Almeen-Menneskeligt, at jeg · hævede en Forlovelse. Men dette vedgaaer egl.
SLV, s. 354 ikke kunde faae den. Da jeg · hævede Forbindelsen med hende ved min Skrivelse,
EE1, s. 298 Tvivlen: det var hende, der · hævede Forlovelsen, det var hende, der var Anledning
JJ:115.a ilde den Maade, paa hvilken jeg · hævede Forlovelsen, have været absolut afgjørende.
EE1, s. 413 end de opbundne. Dersom jeg · hævede Forlovelsen, saa vilde jeg gaae glip af
Brev 159.9 K. / Hvilken Dato det var jeg · hævede Forlovelsen, veed jeg ikke; men jeg har
Not15:8 un skulde have været Den, som · hævede Forlovelsen. / Hun er vel nu dog lykkelig
NB10:199 med Gud, at jeg i sin Tid · hævede Forlovelsen. Som en Poeniterende har jeg
Papir 180 hans Gud-Lighed, der altsaa · hævede ham langt over Djævelen. Nu seer jeg,
Not4:7 Fornuftens egl. Bestemmelser · hævede han i Grunden al Tænkning. /
AE, s. 318 ad med at existere, naar han · hævede hele sin Umiddelbarhed. Ikke uden Grund
EE1, s. 235 smægtende paa mig, et Suk · hævede hendes Bryst, det var for mig, hun tilhørte
NB10:186 niterende. Jeg var det;a derfor · hævede jeg en Forlovelse; jeg var det; derfor
NB20:51 nt ideelt jeg handlede. / Da jeg · hævede min Forlovelse, da var det en reen personlig
BI, s. 274 Socrates til Bevidsthed. Han · hævede nu Sædeligheden til Indsigt, men det
EE:112 og Tiltaler ere i sig androgynisk · hævede over Differentsens Modsætning ( deres
EE1, s. 189 riske Luftning; en let Taage · hævede sig fra Jorden, Solen rev den bort som
Papir 301 nde Maader, saaledes at Stykket · hævede sig selv, idet alle de Magter, der paa
AE, s. 307 forstaae, at Selv-Reflexionen · hævede sig selv, naar det varede længe inden
BI, s. 240 e Ord, fordi Straffen in casu · hævede sig selv. Det er derfor ogsaa ganske conseqvent,
Not4:10 om, der i Verden, og derved · hævede sig til Forestillingen om det absolute
KG, s. 214 net end, hvis det var muligt, · hævede sig til Skyerne, dersom det var uden Grundvold,
EE1, s. 236 honien var forbi. Lysekronen · hævede sig, mit Øie fulgte dens Bevægelse,
3T43, s. 68 er i sin Tilgivelse virkelig · hævede Skillevægen, og ingen Forskjel vidste
AE, s. 45 . / Saaledes experimenterende · hævede Smulerne Problemet frem. Vanskeligheden
Papir 141 t den ellers over Alt Andet · hævede, nu skal fordunkles ved et Endeligt som
Brev 159.3 jeg fra den Dag, Forlovelsen · hævedes, aldrig har vexlet og aldrig har villet
Brev 159.3 fra den Dag, Forlovelsen · hævedes, aldrig har vexlet og aldrig har villet
JJ:279 orhold til Regine og Forlovelsens · Hævelse, og hendes visse Død sagde: hun vælger
AE, s. 201 en betænkelig phantastisk · Hævelse. I andet Tilfælde antager man, at det
BB:7 e til Følelsen af en saadan · Hæven sig ud over sig selv, var uundgaaelig nødvendig
Not11:24 lighed af en hiin Mulighed · hævende Potens. det Tilfældige er den materielle
NB31:94 ke simpelt sees paa, at han · hæver Adskillelse mellem Digt og Virkelighed.
AE, s. 284 en rene Tænken uden videre · hæver al Bevægelse, eller meningsløst faaer
Papir 361 den sidste Ære som Den, der · hæver alle Differentser. / Det forekommer mig
BI, s. 287 ighed at blive forstaaet. Her · hæver altsaa Ironien ikke sig selv. Det er ogsaa
Not9:1 Personlighedens Begreb, der · hæver begge Naturer til Identitæt, den ophævede
Papir 582 hed« Χstd. aldeles · hæver Begrebet Χsten, drukner Χstd.
BA, s. 401 derved blive Noget, der netop · hæver Begrebet Skjebne, og dette skal han blive
BI, s. 103 et, men i en bestandig Stigen · hæver Betragtningen sig mere og mere over den
BI, s. 81 n hele Mængde. Kun sjelden · hæver Betragtningen sig til en poetisk eller
AE, s. 278 gjøre i Existens, thi han · hæver da tillige Existentsen. Naar jeg tager
JJ:71 isme, der ved sin Abstraktion · hæver den concretere Forestilling om et Forsyn.
LP, s. 34 ts, der, vel at mærke, ikke · hæver den foregaaende ( thi det var det heldigste)
BI, s. 257 ver denne Tilintetgjørelse · hæver den ironiske Ataraxi ( for at erindre om
CT, s. 57 over at være til, saaledes · hæver den ringe Christen sig endnu høiere;
Not11:18 rfra den gaaer ud, hell ei · hæver den sig fra et Givet ved Slutninger, men
Brev 128 hvor let og hvor skjønt · hæver den sig ikke som Falken, svæver over
LP, note vet maa vente paa Dykkeren, som · hæver den til Lyset, eller klæbe sig fast
2T43, s. 50 r imidlertid Apostelen? Han · hæver den Troendes Sind over de jordiske og endelige
EE1, s. 425 ter, men derved, at hun selv · hæver den, for at svinge sig op i en høiere
Not13:21 t hans egen Dialektik næsten · hæver denne Betragtning, da jo det anskuelige
NB31:94 er saa høit oppe, at han · hæver denne Forskjel – og derfor kunne
JC, s. 55 eden? Det er Ordet. Hvorledes · hæver denne hiin? Ved at udtale den; thi Det,
EE2, s. 30 e baseret paa det Timelige og · hæver derved sig selv. Da denne Forvisning ingen
AE, s. 475 at den sees hævet, thi vel · hæver det Comiske ikke Modsigelsen ( gjør
EE2, s. 287 nogen Skjønhed fra hende, · hæver det en eneste Differens? Ingenlunde. Men
BI, s. 135 et brister og hensmuldrer, da · hæver det fuldvoxne Guds-Menneske sig ud deraf,
KM, note og Sætterens ( Trykfeil), men · hæver det Hele til en høiere Eenhed under
EE1, s. 422 det er en stor Feil, da det · hæver det Mythiske, det Fortryllende, man seer
Not10:8 paa Guds Kjærlighed, der · hæver det op til Gud. Forsoningen gaaer i alle
EE1, s. 176 ved et Reflexions-Hvorledes · hæver det, men det er frelst netop derved, at
EE1, s. 394 r sig ind under Dig, idet Du · hæver Dig i yndig Lethed; den Green, Du et Øieblik
Brev 141 ig mod Jorden, kun stundom · hæver Dit Blik sig mod Himlen, fuldt af Fred
Not9:1 Opstandelsen: En Skin-Død · hæver Døden, en virkelig Død hæver Opstandelsen
FQA, s. 10 tage Kundskabens Æble. Saa · hæver Eder da over Jorden! Allerede forvandles
FQA, s. 10 fra denne utaknemmelige Jord, · hæver Eder paa Philosophiens Vinge, og seer med
NB33:46 en Begrændsning, at stort Tal · hæver eller forandrer Begrebet, at det store
SLV, s. 324 r. Enhver udvortes Reflexion · hæver eo ipso Bønnen, Reflexionen være
Not10:9 n. Aanden som Kjærlighed · hæver Faderens og Sønnens Personligheder evig
EE2, s. 102 en Omverden, hvis Abstraktion · hæver Forholdet. At man skal betale Præst
EE1, s. 356 s, at det er hende selv, der · hæver Forpligtelsen. At give Løfter foragter
SD, s. 205 este Elendighed, da det just · hæver Forskjellen mellem at forstaae og forstaae,
PS, s. 259 n er det ogsaa tilbørligt; · hæver han sig ikke derved over hvad der ellers
BI, s. 243 ne Former, lettere og lettere · hæver han sig, seer det Alt forsvinde under sig
SLV, s. 157 ra denne tilbedende Stilling · hæver Hengivenheden hende op i et Blik fuldt
Not11:37 Skikkelse. Hos Grækerne · hæver Heracles sig virkelig til Gud efter overstandne
BA, s. 419 etydighed først Dogmatiken · hæver i Forsoningen, hvori Arvesyndens Bestemmelse
BI, s. 121 et. Men en saadan Erkjendelse · hæver i Grunden sig selv, idet den bestandig
LA, s. 96 for Principets Skyld« · hæver igjen et Decorums lidenskabelige Disjunktion;
FB, s. 139 han er sig selv nok. Ridderen · hæver ikke sin Resignation, han bevarer sin Kjærlighed
Not13:15 ster Arist: i 3d B. cap. 7, men · hæver ikke Vanskeligheden, idet han blot ender
BI, note le om en bestemt Kappe; men han · hæver ikke Vanskeligheden. / Man kan i denne
BI, s. 286 elv. / Den ironiske Talefigur · hæver imidlertid sig selv, idet Taleren forudsætter,
KG, s. 266 er jo at bytte. Men et Bytte · hæver ingenlunde Forskjellen Mit og Dit, thi
AE, s. 281 gaaes. Tænker jeg den, saa · hæver jeg den, og saa tænker jeg den ikke.
AE, s. 278 tager Existents bort, men saa · hæver jeg det jo ikke i Existents. Er det urigtigt,
NB30:21.b egrebet Eed. / Ved den Art Tro · hæver man egl. Begrebet » Tro.«
NB30:21.a Ved den Art Eeds Aflæggelse · hæver man egl. Begrebet Eed. / Ved den Art Tro
Papir 445 ae saaledes af, at jeg kun · hæver mig i halv Høide fra Linien –
Not11:16 . Udaf Potentsens Mulighed · hæver Naturen sig trinviis frem; i ethvert Følgende
EE1, s. 158 bjectiv Dialektik, thi denne · hæver netop Forbindelsen og Individet ud af Sammenhænget;
AA:3 trast til denne mørke Speilflade · hæver nu en enkelt Blomst sig frem, der voxer
EE2, s. 248 nligt. Den, der lever ethisk, · hæver nu til en vis Grad Distinctionen mellem
LA, s. 80 idenskabelig Tid fremskynder, · hæver og styrter, ophøier og nedtrykker, gjør
LA, s. 39 dskiller, ingen Ophøiethed · hæver og udmærker, ingen Begivenhed vækker
SLV, s. 149 n det hulde Øinlaag, / Og · hæver op til Himlen sine Blik. / Det kunde man
Not9:1 Døden, en virkelig Død · hæver Opstandelsen i Rationalismens Tjeneste.
AE, s. 491 kaldet christelig Speculation · hæver Paradoxet, og gjør denne Bestemmelse
SLV, s. 63 Liv ikke Illusion, men at man · hæver Sagen og lader det Offentlige ɔ: Tilværelsen
DD:10 vo der ved Bodsøvelse etc. · hæver sig dertil umidd eet med Gud. ( derfor
EE1, s. 386 nker ned mod Brystet, Barmen · hæver sig for at komme det til Hjælp –
OTA, s. 288 ad; om end den ranke Stamme · hæver sig høiere: ved Hjælp af Blikket
CT, s. 123 seer Vandets Straale, at den · hæver sig høit i Veiret, Du seer ikke Trykket,
Not7:9 Hypochondrist. / det Drømmende · hæver sig i bestandig høiere og høiere
LF, s. 13 ttere end alt jordisk Tyngende · hæver sig i Luften, lettere end Luften, o, gid
NB4:154 re end alt jordisk Tyngende · hæver sig i Luften, saa let, at den endog kan
GU, s. 337 dvendighed som hvad der er let · hæver sig mod Himlen, frit hvile i Gud. /
DD:32 Hoved et søvndrukkent Blik · hæver sig mod Loftet, mod det Høiere, jfr.
Papir 142 ofte maa ligge under, ofte igjen · hæver sig over den og smiler ad den. ( Naar fE.
JC, s. 49 nok. / Den, der tvivler, han · hæver sig over den, af hvem han lærer, og
Not10:9 . Naade forvirkliger sig og · hæver sig positivt. Selv Particularismen kan
EE1, s. 306 derved høines Panden, der · hæver sig reen og stolt uden al Aftegning af
NB4:23 il Synden. Idet Trøsten lyrisk · hæver sig saa høit som muligt over
EE1, s. 281 ias Ildebrand. Denne Methode · hæver sig selv og er den slette Uendelighed.
BI, s. 182 et Standpunkt, der bestandig · hæver sig selv, den er et Intet, der fortærer
BI, s. 287 sagt, den ironiske Talefigur · hæver sig selv, den er som en Gaade, paa hvilken
AE, note Men saa er det ikke Tvivlen der · hæver sig selv, det er mig der lader være
BI, s. 121 else, der, som sagt, tilsidst · hæver sig selv, idet den uendelige Beregning
AE, s. 308 lde En sige: Selv-Reflexionen · hæver sig selv, og nu søge at vise hvorledes,
AE, s. 308 r ved saa længe indtil den · hæver sig selv, saa tænker man maaskee: ja
AE, s. 306 iver saa længe ved til den · hæver sig selv, Tænkningen trænger seierrig
BI, s. 242 , ligesom før ved Mulcten, · hæver sig selv. En Mulct eller Landflygtighed
AE, s. 119 e Udsagn, fordi al Sværgen · hæver sig selv; og naar man har lært, at enhver
PCS, s. 130 e forstaae A. Men ogsaa dette · hæver sig selv; thi dertil maatte B svare: godt,
AE, s. 306 r ved saa længe indtil den · hæver sig selv? For at man skal opdage Selv-Reflexionens
FP, s. 19 en, indtil den ( circa p. 642) · hæver sig til den høieste Pathos i Moraliseringens
Not4:27 t at være subjektivt, og · hæver sig til en Form af Bevidsthed, hvor det
NB12:172 sket har to Vinger, hvormed han · hæver sig til Gud: Eenfold og Troskab. /
Not11:26 ια. / Det unv: S. · hæver sig til Idee og er nu virkelig Gud, før
Not1:6 ge Anlæg, ved hvilke Msk: · hæver sig til Lighed med Gud: Mth: 5, 48. 1 Pet:
FF:68 dene for sig, til denne Recitation · hæver sig til Musik, udsondrer det reent Musicalske
KK:4 Principet, hvortil Følelsen · hæver sig. Da dog Χstd. har sit Princip
AE, s. 176 rs saa naar han hvert Qvartal · hæver sin Gage. Ved Mediationens Subjekt-Objekt
SLV, s. 53 a Knæ, man smægter, man · hæver sit Øie op til hende, man smægter,
AA:12 -melancholsk speile sig. Men snart · hæver Solen sig paa Horizonten, og Dugdraaben
FB, s. 154 r, han viser sig for ham, han · hæver Sorgens Trolddom, han løsner Snørelivet,
NB24:68 r mig til Usandhed, saasnart jeg · hæver Stemmen for at sige det Samme. O, hvortil
DD:18 Individet ligesom en Sangfugl · hæver stiger i Luften kaster lidt efter lidt
JC, s. 55 eden? Ved Middelbarheden, der · hæver Umiddelbarheden, ved at forudsætte den.
4T44 am op af Eensformighedens Døs, · hæver Vanens Trolddom, afbryder de møisommelige
AE, s. 321 Existents og det at existere, · hæver Vanskeligheden og Modsigelsen. Men den
BI, s. 179 r den Omstændighed, at det · hæver Vanskeligheden, det tillige til det rigtige
BA, s. 326 Alt end mere fortvivlet ɔ: · hæver Vanskeligheden, dog ikke ved Ethikens Hjælp,
BI, s. 179 nu dette Svar, saa troer jeg, · hæver Vanskeligheden, saaledes gjør den Omstændighed,
EE2, s. 136 Liv realiserer det. Saaledes · hæver Æsthetiken sig selv og forsoner sig
NB26:51 ne min Ueensartethed skulde · hæves – og saa skulde jeg nok sørge
SFV, s. 30 rledes kan dette Sandsebedrag · hæves – thi om det lykkes er noget Andet,
BI, s. 345 ndt, at Menneskets Laster kun · hæves af Gud og ikke ved egne Kræfter; men
SFV, s. 25 istne. / Nei, et Sandsebedrag · hæves aldrig direkte, og kun grundigt indirekte.
Brev 274 elskab med Dem. / Paa den Maade · hæves alle Vanskelighederne; thi naar noget er
BA, s. 339 n ved hiin første Synd, saa · hæves Begrebet Historie, det vil sige saa er
KG, s. 266 saa Tilfældet. / Hvorledes · hæves da Forskjellen Mit og Dit ganske? Forskjellen
JC, s. 55 Bevidsthed til. Men hvorledes · hæves da Umiddelbarheden? Ved Middelbarheden,
AE, s. 308 . / Selv-Reflexionens Skepsis · hæves da ved Methoden, og Methodens Fremgang
FB, s. 163 ind i det Almene; thi derved · hæves den. Troen er dette Paradox, og den Enkelte
NB17:45 om. Og dette maatte jo dog · hæves for at kunne leve sammen med Mskene i Embedsstilling.
LA, note ee, at det er utilladeligt, men · hæves Forholdet, vil Qvindelighedens Trang i
EE1, s. 365 agt. Som en Kongedatter, der · hæves fra Støvet til Fædrenes Throne, saaledes
KG, s. 267 ud, og Forskjellen Mit og Dit · hæves ganske. Naar jeg nemlig Intet veed, som
EE2, s. 251 rskjellen mellem Godt og Ondt · hæves heller ikke; thi jeg tvivler paa, at der
LA, s. 95 t Posito. / Ved denne Snakken · hæves nu Distinktionen mellem det Private og
KG, s. 265 uldkomnere er Kjerligheden. / · Hæves nu Forskjellen Mit og Dit ganske i Elskov
NB13:40 frem i den stolteste Flugt. Den · hæves nu op paa Spidsen af en svimlende Bølge
SFV, s. 93 e. Misforstaaelse kan derfor · hæves og blive til Enighed og Forstaaelse, men
SFV, s. 93 ed og Forstaaelse, men ogsaa · hæves og blive til virkelig Uenighed; thi at
Not9:1 ichkeit, Gefuhl og Gemüt · hæves og indoptages i det Høiere. /
AE, s. 331 fordi Begreberne efterhaanden · hæves og Ordene blive istand til at betyde Alt,
DD:162 der efterhaanden stiger op, · hæves op hjelpes op ved Gud – Gud begynder
EE1, s. 132 gur. Han kan imidlertid ikke · hæves op i hiin Kamp i Luftens Regioner, og dog
EE1, s. 384 n et Blik, som om hun skulde · hæves op til Himlen. Naar jeg seer paa hende,
FB, s. 201 nkes i Almindelighed; thi saa · hæves Paradoxet. / Abraham tier – men han
KK:11 idd: indeholdte gudd: Sandhed · hæves til almdl. kirkelig Lovbestemmelse. Denne
KK:11 or den hedenske Natursymbolik · hæves til Mythologie, opgaaer Bevidstheden om,
YTS, s. 254 en kom, og Han, istedetfor at · hæves til Thronen, ophøiedes paa Korset: da
SD, s. 159 igjennem baglænds, ellers · hæves Trolddommen ikke. Dog er det kun i een
SLV, s. 373 kus let seer, at Collisionen · hæves uden nogen Vanskelighed. Han gifter sig
EE1, s. 279 thi Lediggang kan visselig · hæves ved Arbeide, da dette er dens Modsætning,
AE, s. 299 den Anfægtelse, umulig kan · hæves ved at give efter for den; istedenfor at
SFV, s. 30 s er noget Andet, men det kan · hæves ved den samtidige æsthetiske og religieuse
BA, s. 343 . Uskyldigheden er Noget, der · hæves ved en Transcendents, netop fordi Uskyldigheden
JJ:157 man skulde da synes, at det kunde · hæves ved Frihed; derfor hidser det ham. /
EE1, s. 283 Savnet; denne Ubehagelighed · hæves ved Glemsel. Det Ubehagelige har en Braad,
Not1:6 rste Vanskelighed synes at · hæves ved Hensyn til Apostlernes Forventning
BI, note tillige, at idet denne Harmoni · hæves, Adskillelsen maatte blive dybt kløftet,
Not1:6 synes alene derved at kunne · hæves, at den evige Salighed og den evige Fordømmelse
G, s. 95 k, den midlertidige Suspension · hæves, faaer han sig selv igjen, men som Digter,
Oi3, s. 195 00 ville, naar Sandsebedraget · hæves, formodentligen være aldeles uden Erhverv;
PS, s. 267 en saaledes at Underet aldrig · hæves, hvilket er, at den evige Betingelse er
Not12:3 m Alt maaskee pludselig kan · hæves, hvis Grundbegrebet maa bestemmes om. –
BA, s. 445 al Forargelse, naar den ikke · hæves, med Hyklerie for andre, fordi den Forargede
AE, s. 318 ger, hvori Umiddelbarheden · hæves, medens Ingen ymter et Ord om, hvorledes
Not10:9 utning. – Modsigelsen · hæves, Naadens Almdl. og Naadens Ubetingethed
NB2:136 den Maade maa mit Tungsind · hæves, og det Christelige komme mig nærmere.
NB35:15 da Begrebet Historie reent · hæves, thi Massen af indtil de ubetydeligste Efterretninger
NB4:159 sens Grund-Elendighed kunde · hæves, turde jeg ikke troe: saa greb jeg det Evige,
DD:208 Gemytterne, og Forsamlingen · hæves. / / 3die Akt. / Willibald. / ( Han spadserer
PS, s. 281 vis saa var, Tvivlen da kunde · hæves. Den græske Skeptiker nægter ikke
SD, s. 184 Nød, et timeligt Kors kan · hæves. Det vil nu denne Fortvivlede, der fortvivlet
EE1, s. 409 ælde bør en Forlovelse · hæves. Dette burde egentlig være den staaende
SFV, s. 26 g som et Sandsebedrag, for at · hæves. Foranlediger man paa nogen Maade den Hildede
EE2, s. 226 ing mellem os, som aldrig kan · hæves. Jeg kan ikke leve under æsthetiske Bestemmelser,
BA, s. 339 e Begrebet Slægt og Individ · hæves. Kan noget andet Individ i Slægten i
NB22:164 det jo var muligt de kunde · hæves. Maaskee vil det ogsaa naaes, og, haaber
EE1, s. 410 ælde en Forlovelse bør · hæves. Medens mit Øie forlystede sig ved at
FB, s. 171 derved, for at den Anden kan · hæves. Men som han selv ikke vandt, hvad han vandt,
AE, s. 307 n: hvorledes Selv-Reflexionen · hæves. Naar man siger om En, han vedblev saa længe
NB17:36 lille Vanskelighed, som let · hæves. Naar nemlig Sophisterne lære, at det
AE, s. 201 tør jeg jo sige, at det er · hævet – med mindre Ophævelsen mere angik
Brev 85 for hendes Skyld, at jeg har · hævet den. Det blev min Trøst. Og naar jeg
Papir 180 gtet af Een, der paa et Bjerg er · hævet derover – han har overlevet dem,
Papir 306 adelse, da dens Begreb var · hævet derved, at alle Msker saaledes vare skyldige,
AE, s. 526 storisk, saa er denne jo ikke · hævet derved, at det Historiske, hvorom Talen
EE2, s. 183 den Sørgende slet ikke er · hævet derved, at han veed, hvorfor han sørger.
AE, s. 68 ige havde modsagt mig selv og · hævet det Hele. Har Subjektiviteten ikke selv
NB7:17 isæeren har formdl. stolt · hævet det op. / 4) Pharisæeren takker Gud
AE, s. 201 nde. Men naar Professoren har · hævet det, saa er det jo hævet, saa tør
AE, s. 407 som denne, at den Talende har · hævet Distinktionen mellem Lykke og Ulykke i
EE1, s. 410 e, om et Menneske, der havde · hævet en Forlovelse og angivet tvende Grunde,
JC, s. 57 tning. Saasnart Interessen er · hævet er Tvivlen ikke overvundet, men neutraliseret,
Papir 224 over al Tid og Tids Omskiftelse · hævet evigt og uforanderligt Guddomsord. Ja om
SLV, s. 444 om det at Umiddelbarheden er · hævet for den Existerende betyder, at han slet
Brev 85 nu Vanskeligheden havde jeg · hævet Forbindelsen for min Skyld, fordi jeg troede
Brev 81 il jeg ikke digte. Havde hun · hævet Forbindelsen med mig; ja da skulde min
EE1, s. 177 forladt hende, har troløs · hævet Forbindelsen. Vant til at hvile i ham har
Brev 85 uds Lykke, at jeg ikke havde · hævet Forlovelsen for min Skyld, saa havde det
Brev 159.4 e Tid efter at jeg havde · hævet Forlovelsen og bedet om Din Tilgivelse
Not15:9 d paa mig for, at jeg havde · hævet Forlovelsen; men den Maade, jeg havde gjort
EE1, s. 187 lgeres Bestræbelser havde · hævet hinanden, saa Elvira blev ene om Don Juan,
Not9:1 et midt in Verden; men ogsaa · hævet høit over Msk. Guds Søn. Det synes
SLV, s. 157 er giver Overvægten, anes · hævet i en høiere Eenhed, i det Religieuses
F, s. 499 som alle andre Modsætninger, · hævet i en høiere Galenskab. / Ved Hjælp
BA, s. 354 aa den sexuelle Differents er · hævet i Opstandelsen, og hvorfor heller ingen
Not11:13 skee,« saa er det · hævet igjen. Gud er fri forsaavidt han altid
PS, s. 283 s Ligevægt og Indifferents · hævet ikke ved Erkjendelse, men ved Villie. Saaledes
DD:79 tter ham paa en over al Empirie · hævet Klippe, medens han dog paa den anden Side
HH:24 e, ... det Guddl. bliver i vor Tid · hævet langt høiere end at det skulde nøies
AE, s. 186 jellen mellem Godt og Ondt er · hævet med Modsigelsens Grundsætning, og derved
AE, s. 527 . Derfor er Forskjellen ogsaa · hævet mellem Discipelen paa første og paa
AE, s. 277 har den hegelske Philosophie · hævet Modsigelsens Grundsætning, og mere end
LA, s. 64 skabelig, derfor har den ikke · hævet Modsigelsens-Grundsætning, og kan enten
LA, s. 92 nskabsløse, derfor har den · hævet Modsigelsens-Grundsætning. Af denne
Not13:23 / / Epicur har allerede · hævet Modsigelsens-Grundsætning; hans Strid
EE2, s. 214 sophien i Virkeligheden havde · hævet Modsigelses-Grundsætningen, hvilket
AE, s. 472 eed Udveien, veed Modsigelsen · hævet og berigtiget i et Høiere, er Modsigelsen
Papir 209 rst overlevet, naar Individet, · hævet op over Alt, skuende ned derpaa tilsidst
Papir 209 , skuende ned derpaa tilsidst er · hævet op over sig selv og har seet sig selv i
4T43, s. 138 ele sin evige Herlighed, som · hævet over al Tvivl, hvad der er heroventil,
NB30:50 heri guddommelig, saaledes · hævet over alle Former, at der end ikke behøves,
Not9:1 . 3) Gud i sin Vished er som · hævet over det Tilfældige og Naturens Magt
AE, note af Tænken og Væren er han · hævet over en mere barnlig Maade at philosophere
BI, s. 208 og netop i sin Abstraction er · hævet over enhver Bestemmelse, er uudsigeligt
Not4:39 Absolute » er det, der er · hævet over enhver Modsætning, og som derfor
Not9:1 heden af at synde, da er han · hævet over Msk. altfor høit. Den høieste
Papir 270 – han staaer høit · hævet over Verden som Moses fordum, ikke for
EE2, s. 175 hi i det Ethiske er jeg netop · hævet over Øieblikket, er i Friheden; men
EE1, s. 20 etænkelighed blev da ogsaa · hævet paa en langt lettere Maade; thi selv et
DD:208 han, efter først at have · hævet sig paa det længste Been, at forlade
EE1, s. 20 mmelig let at hæve, og har · hævet sig paa en endnu lettere Maade end jeg
Not9:1 igion. hermed har Religionen · hævet sig til det andet Trin, til Reflexionen.
EE1, s. 279 erved viser, at han ikke har · hævet sig til det Humane. Der gives en utrættelig
Not3:18 nger » man har enten · hævet sig til et Standpunct, hvorfra man med
Not4:10 den msklige Tænkning har · hævet sig til Gud. / a) det kosmologiske, e contingentia
Not11:33 mbringelse har al Spannung · hævet sig, den staaer mell. de 3 Potentser uafhængig
FB, s. 182 ertid paa, at det har havt og · hævet sin Forudsætning; thi ellers kunde man
AE, s. 234 st sig selv ved at fortvivle, · hævet Skjultheden til Aabenbarelse; men her var
SLV, s. 444 at Umiddelbarheden endog er · hævet som Synd) Signalet givet til de difficileste
Not4:9 forstod K. en Iagttagelse der er · hævet til Almeengyldighed og Nødvendighed,
Not11:22 e), saa bliver det Seyende · hævet til potentia potentiæ., og bliver saaledes
KK:3 lken det msklige Udsagn bliver · hævet ud over Guds Ord og gjort til en Troen
Not10:9 ndheden, derved er Mangelen · hævet ud over sig selv og er Trang. Det indseer
BA, s. 343 m, har den i samme Øieblik · hævet Umiddelbarheden. Umiddelbarhedens Ophævelse
DD:208 , at det egl. Stridspunkt er · hævet ved at jeg har taget mit Andragende tilbage,
Brev 75 denne Anledning: Jeg føler mig · hævet ved den Ære, De har beviist mig, og
Not9:1 . Men denne Modsætning er · hævet ved det Egne, der gjør Adams Synd til
AE, s. 45 m noget Forbigangent synes nu · hævet ved Kirken, der jo er noget Nærværende.
DD:159 nemlig for at faae en Maalestok) · hævet, at disse som oftest føre en Maalestok
Papir 10 til Forskjellen mel. begge er · hævet, blot derved at Samfundet bestaar. –
4T43, s. 147 t, da er Forskjelligheden jo · hævet, da en Forskjellighed i Ufuldkommenhed,
EE1, s. 351 mere jeg derfor kan faae ham · hævet, da han dog skal falde, desto bedre, desto
BA , skulde man troe, at Angesten var · hævet, da jo Angesten blev bestemmet som Frihedens
Not9:1 en anden Adam er Forskjellen · hævet, den var sat i den første Adam. Idet
Not9:1 v denne Kløft metaphysisk · hævet, det Almdl. blev udsagt at Msk. skulde forene
Oi5, s. 238 lle Christne, saa er Begrebet · hævet, det at være Christen et Noget, som ligger
BA, s. 318 at det Umiddelbare eo ipso er · hævet, det bliver i Dogmatiken Passiar, thi hvo
EE1, s. 176 pathetiske, saa er Paradoxet · hævet, det er, Individet er i Kraft af det Absolute
EE2, s. 167 s Grundsætning virkelig er · hævet, eller at Philosopherne i ethvert Øieblik
LA, s. 21 Pars Misforstaaelse er bleven · hævet, en ægteskabelig Spænding formildet
PS, s. 304 at Contradictionsprincipet er · hævet, er baseret paa Contradictionsprincipet,
PS, s. 304 te Sætning, at det ikke er · hævet, er ligesaa sand. Kun een Bemærkning
JC, s. 57 m Tvivlen, naar Interessen er · hævet, er urimeligt, men de vilde formodentlig
LA, note sigelsen eller hurtigt mene den · hævet, fordi den er indseet, endnu mindre overilet
EE2, s. 184 aa er Tungsindet væsentlig · hævet, hvorimod det godt kan hænde det samme
EE2, s. 183 nart han veed det, saa er det · hævet, hvorimod Sorgen hos den Sørgende slet
AE, s. 278 lsens aut – aut eo ipso · hævet, idet det skal løftes ud af Existentsen
BA, s. 343 gheden ved Transcendentsen er · hævet, kommer noget ganske Andet ud deraf, medens
G, s. 35 e mellem Theater og Publikum er · hævet, man kan komme i den uberegneligste Stemning
BA, s. 400 rt Aanden er sat, er Angesten · hævet, men ogsaa Skjebnen, da Forsynet netop ogsaa
AE, s. 473 Udvei, veed ikke Modsigelsen · hævet, og bør derfor opfatte Modsigelsen tragisk;
EE1, s. 168 lem det Indre og det Ydre er · hævet, og den ligger saaledes ikke i rummelige
BA, s. 406 tens Forhold til Skylden blev · hævet, og et virkeligt Forhold sat. Da dette ikke
BA, note nart den tænkes bort, er det · hævet, og saasnart den tænkes er den forvandlet,
NB9:59 ivisio ell. Oversætningen · hævet, og vi er jo her i en Undersætning.)
IC, s. 127 i Verden, saa er jo Begrebet · hævet, saa er der jo ikke Noget at forarges over;
AE, note tale om en Umiddelbarhed der er · hævet, saa maa dette være en æsthetisk-ethisk,
AE, s. 201 r hævet det, saa er det jo · hævet, saa tør jeg jo sige, at det er hævet
EE1, s. 365 rden til at faae Forlovelsen · hævet, saaledes at jeg derved sikkrer mig et skjønnere
NB22:146.c l efterat vor Forbindelse var · hævet, som ogsaa ved den Tid, da hun forlovede
LP, s. 17 Kraft høit over Mængden · hævet, staae som en imponerende Statue, ganske
JJ:31.b re det eengang. Derved er Nerven · hævet, Sætningen, forsaavidt den er bleven
EE2, s. 252 rskjellen mellem Godt og Ondt · hævet, thi naar jeg ikke selv er det Almene, kan
AE, s. 475 rteløs derved, at den sees · hævet, thi vel hæver det Comiske ikke Modsigelsen
BA, s. 453 eden derimod er al Modsigelse · hævet, Timeligheden gjennemtrængt af og bevaret
Not9:1 er egl. Verdens Virkelighed · hævet. – ogsaa som Weltseele er Pantheismen
Not12:18 t Comiske. / Æsthetiken · hævet. / / / / Cultus des Genius. / /
Not9:1 esoterisk og exoterisk Viden · hævet. / / Forsoning. / Ypperstepræst. /
NB24:103 / Min dybeste Tvivl, som nu er · hævet. / / O, naar jeg har hørt disse Millioner
AE, s. 175 der dog i samme Øieblik er · hævet. / Abstraktionen kan nu blive ved at omskrive
NB20:67 jo Statskirken væsentlig · hævet. / Anonymitet. / / Ogsaa saaledes har Anonymitet
JC, s. 55 er Spørgsmaalet om Sandhed · hævet. / Hvorledes fremkommer Spørgsmaalet
AE, s. 95 e, hvilken Christendommen har · hævet. / Lessing har selv samlet sit Problem i
Not6:13 idst og derved Misforholdet · hævet. / Ligesom Frugtbarhed hos Jøderne var
SLV, s. 443 , maa den jo dog vel være · hævet. / Men hvorledes bærer man sig ad med
Papir 365:7 er jo Begrebet Modtager · hævet. / Saaledes er nu Meddelelsens Dialektik
SD, s. 229 paa Gader og Stræder) er · hævet. Aldrig har nogensinde nogen Lære paa
Not11:11 hvert Forhold til Virkeligheden · hævet. De andre Philosopher havde i Begrebet hvad
SLV, s. 386 r Misforstaaelsens discrimen · hævet. De Tvende kunne derfor gjerne blive ved
SLV, s. 79 sin Forfører. / Taflet var · hævet. Der behøvedes kun et Vink af Constantin;
BI, s. 287 netop derved er Ironien igjen · hævet. Det er den almindeligste Form af Ironi,
Not11:15 ilosophier, og Eenheden er · hævet. Det faaer nu at være, og man behøver
SFV, s. 94 a Fald var jo dog Uenigheden · hævet. Det, der nemlig forstyrrer, er, at man
BA o. s. v., saa er Begrebet Individ · hævet. Dette blev udviklet i det Foregaaende,
BA, s. 379 Proces, saa er ethvert Begreb · hævet. Dette er man ikke opmærksom paa. Man
JC, s. 50 oldet af Lærer og Discipel · hævet. Dette indsaae Johannes vel. » End
NB18:62 rmed er Generalforsamlingen · hævet. Dette lod man sig gefalde, istedet for
Brev 85 n vis Forstand Forholdet for · hævet. Du kan see, hvor omhyggeligt jeg har vaaget
BA, s. 334 gten? I saa Fald er Begrebet · hævet. Eller var Adams hele Liv Arvesynden? Fødte
Not10:8 sat men i samme Øieblik · hævet. Hans Lydighed er uendelig fri og uendelig
IC, s. 131 hi saa er eo ipso Modsigelsen · hævet. Hvad Miraklet, der er Troens Gjenstand,
Brev 85 Lykke, at Du fik Forlovelsen · hævet. Hvis dette vedblev vilde Du blot være
F, s. 491 s Selskabet er denne Sætning · hævet. Hvorledes skulde ogsaa et Menneskes moralske
Not9:1 stilling er Adams Fremmethed · hævet. men dog bliver det kun en Forestilling,
BA, s. 339 nd ved Synden, saa er Begrebet · hævet. Men er den kommen ind ved Synden, saa er
BA ns Virkelighed er sat, er Angesten · hævet. Men hvad betyder nu nærmere i Hedenskabet
AE specie æterni er Distinctionen · hævet. Men see, Problemet er jo ikke noget logisk
BI, s. 347 men i sig selv, og Intetheden · hævet. Naar det i det Følgende hedder: Und
NB29:106 f følgende Anstrengende · hævet. Naar vi Alle ere Christne bliver det at
EE1, s. 148 men hermed er det Tragiske · hævet. Ogsaa den i strengere Forstand lidende
JJ:31 første Sætnings Dybsind · hævet. Saaledes gaaer det i vor Tid mange Philosopher,
JC, s. 54 et er der, er Umiddelbarheden · hævet. Umiddelbart er derfor Alt sandt, men denne
EE2, s. 166 dsigelsens Grundsætning er · hævet. Vel veed jeg, at det Standpunkt, Du indtager,
AE, s. 317 nkende er denne Adskillelse · hævet: saa maa man svare: ganske rigtigt; for
PS, s. 283 en sig hertil, saa er Tvivlen · hævet; i samme Øieblik er Tvivlens Ligevægt
G, s. 87 id, der var i mit Væsen, er · hævet; jeg slutter mig atter sammen. Sympathiens
SLV, s. 202 see den absolute Distinction · hævet; men dersom han saae Barnets Lykke, dets
Oi5, s. 237 Personer, saa er dette Begreb · hævet; naar Alle ere det, er det at være det
SLV, s. 44 er til Grund for det Comiske, · hævet; thi at det Intetbetydende forklares Intet
KG, s. 265 er saa Forskjellen Mit og Dit · hævet? Naar Mit er blevet Dit, og Dit Mit, saa
DD:18 trækning); men Naturen tog · Hævn – og nu faaer jeg Humor i Individet
CC:15 ridset, ei Fylden – ja Echo, · hævn alt det sentimentale Vaas, der skjuler
SLV, s. 328 værk, som var en afsindig · Hævn den sande Vei til at redde sin Stolthed
CC:15 rede: gal – ja hævn, · hævn Du – Du er Manden! – /
AE, s. 151 høver Skjendsord, men hvis · Hævn er forfærdelig – at Gud slet ikke
3T43, s. 66 dsthed er sød, at Herrens · Hævn er forfærdeligere end al menneskelig
SLV, s. 356 vn over mig. Enhver prosaisk · Hævn gjør eo ipso mit Ansvar lettere, fordi
OTA, s. 137 Træl! Thi Had og Vrede og · Hævn og Mismod og Tungsind og Fortvivlelse og
Brev 85 Jeg tager en forfærdelig · Hævn over dem, thi det er altid den værste
BB:37 lade den ene Generation tage · Hævn over den anden for de Prygl, den selv har
BI, s. 146 de, tager en høist ironisk · Hævn over ham, idet han selv paa en Maade falder
SLV, s. 302 end ikke Døden fik nogen · Hævn over ham: Indskriften staaer over den tomme
NB24:39 til at minde ham om at tage · Hævn over hiint lille Folk – Sligt var
SLV, s. 356 ære den forfærdeligste · Hævn over mig. Enhver prosaisk Hævn gjør
Papir 290 sig. – / / Hver tager sin · Hævn over Verden. Min bestaaer deri, at jeg
SLV, s. 327 . En Qvinde kan man dog faae · Hævn over. Jeg veed der gives rædsomme Tanker,
3T43, s. 88 Herskeren kunde mætte sin · Hævn paa hans Lidelse, kunde lade ham martre
G, s. 21 nke sig til den dybsindigere · Hævn, at dupere hende og bestyrke hende i den
Brev 85 i det er altid den værste · Hævn, at have Retten paa sin Side. Derfor er
3T43, s. 66 rdeligere end al menneskelig · Hævn, at Mennesket forbander sin Fjende, men
OTA, s. 234 han erindrer den udøvede · Hævn, da væmmes han ved sig selv, fordi han
EE1, s. 179 ende, men vel for Marie. Den · Hævn, der tilbydes hende, at foragte ham, har
4T44, s. 364 Forsonlighed er den tungeste · Hævn, det er sandt, hvad en gammel Viis har sagt,
FB, note ien er snild eller dum i at tage · Hævn, Familien faaer kun ideal Betydning forsaavidt
CC:15 og Du svarede: gal – ja · hævn, hævn Du – Du er Manden! –
EE1, s. 189 Udvortes. Had, Fortvivlelse, · Hævn, Kjærlighed, Alt bryder frem, for synligt
SLV, s. 253 der fortvivlende om at faae · Hævn, sluttede sig inde med sig selv, indtil
BI, s. 183 har udhævet, at netop den · Hævn, Strepsiades tager ved at brænde Huset
DD:61 absfuld men vel en sarkastisk · Hævn. – / d. 29 Sept. 37. / som det overhovedet
EE1, s. 13 jeg at tage en forfærdelig · Hævn. En Haandøxe blev hentet. Med den bibragte
DJ, s. 71 om muligt, og saa raser hun af · Hævn. Men Zerline er ufortrøden, gaaer frisk
EE1, s. 192 r Had, kun een Tanke, det er · Hævn. Saaledes er hun ligesaa stor som Don Juan;
EE1, s. 188 er ikke formaae selv at tage · Hævn. Saaledes interesserer hun i Stykket; men
Papir 71 ον Αβελ ( · Hævn. Straf – Kjerlighed. Naade). /
DS, s. 248 denne Angest er jo som en · Hævn.« – En næste Art Christendom, hvor
TTL, s. 456 Hadet i Afmagt fortvivler om · Hævn: da skal det være den velkomne Trøst,
EE1, s. 193 rdig Troskab, den fordrer · Hævn; af Kjærlighed til ham har hun bortkastet
FB, s. 157 en, og synder han mod dem, da · hævne de sig forfærdeligt ved stille Vrede,
EE1, s. 312 al blive hævnet, jeg skal · hævne Dig, han skal faae at vide, hvad det er
EE1, s. 17 en ualmindelige Idee at ville · hævne Kjønnet paa mig. Hun mener at skulle
SLV, s. 327 at fordre den igjen, for at · hævne mig, for, indtil jeg segnede af Mathed,
NB:36 underordnet Plads, der for at · hævne og skade og forvirre og besudle, rører
Oi10, s. 408 en eneste Uforsigtighed kan · hævne sig frygteligt. / Med Aarene forvindes
EE1, s. 249 tvende Grunde, deels for at · hævne sig paa Charles, deels for at lyde sin
EE1, s. 249 edre. Gjør hun det for at · hævne sig paa Charles, saa viser det jo, at hun
SLV, s. 191 imod havde de ikke Uret i at · hævne sig paa mig, ved at opfylde mit Ønske,
G, s. 56 ntet, naar han blot ligesom kan · hævne sig paa Tilværelsen, der har spottet
SLV, s. 356 i netop naar den Enkelte vil · hævne sig selv, bliver Sagen lettest for den
JJ:20 en antager det for en Spot, for at · hævne sig skaffer den et Tempel-Kar iblandt hans
FB, note Aristoteles følgende: for at · hævne sig skaffer Familien et Tempel-Kar ind
JJ:118.a t ængste Msk., den anden vil · hævne sig ved at indjage Angst. Den ene har Brødre,
SLV, s. 143 ringe fra, skulde dette ikke · hævne sig ved at Pathos udeblev i Poesien. Dersom
SLV, s. 217 orbander Menneskene, han vil · hævne sig, han løber til Staden, han aander
NB11:84 e blive vred, ikke skjende, ikke · hævne sig, ikke gjengjelde Lige med Lige, thi
EE1, s. 188 i at ramme ham, for selv at · hævne sig, og dog vilde hun atter ikke formaae
SLV, s. 52 bevæbnet med Dolken for at · hævne sig. At Shakspeare har opfattet Othello
EE1, s. 193 n atter bortkaste den for at · hævne sig. En saadan Skikkelse kan aldrig forfeile
NB10:166 død Mand kan standse og · hævne slig Nederdrægtighed, hvori et heelt
NB18:5 ler om en Mand, paa hvem en Konge · hævnede sig ved at lade ham afskære Næse
EE1, s. 392 rlighed var den Nemesis, der · hævnede. / Din Johannes. / Min Cordelia! /
FF:46 dividet Ironie – nu kom · Hævnen – Ironie i Naturen Humor i Individet.
3T43, s. 67 rnelærdom«, at · Hævnen er sød; skulde vi minde om, at ethvert
BI, s. 193 rvelige i den nye Viisdom, · Hævnen er vaagnet, den styrter sig over sit Bytte,
SLV, s. 65 re kommen ind i alt dette, · Hævnen er, at han nu bag efter skal see, hvad
SLV, s. 418 at være Hævneren, hvem · Hævnen hører til siger Hamlet, har han undfanget;
KG, s. 261 om, at han haaber til Gud, at · Hævnen nok skal ramme den Forhadte. Men sandeligen,
BI, s. 88 r Skygge af Omskiftelse, hvor · Hævnen rammer uden at standses af nogen Endelighed;
3T43, s. 66 ødeste. Hvad Under da, at · Hævnen skjulte sig i al Hedningens Kjerlighed;
3T43, s. 66 sin Fjende. Overlod han end · Hævnen til Herren, fordi den hører ham til,
3T43, s. 67 Næste, den, der overlader · Hævnen til Herren, fordi den trøster sig til,
3T43, s. 66 n, skjønnere end Alt; men · Hævnen var sød, sødere end Alt. Og saa daarlig
3T43, s. 66 undeligt forbeholdt sig selv · Hævnen, fordi den var det Sødeste. Hvad Under
3T43, s. 68 han just ikke gav Afkald paa · Hævnen, fordi han overlod den til Herren. Skulde
FP, s. 23 gge sig i Graven, om end en · hævnende Nemesis lader følge en Slægt, der
3T44, s. 234 re, selv bedraget, thi denne · hævnende Vrede viser jo netop, at den ikke er ligegyldig.
SLV, s. 356 eden, da lægger Styrelsen · Hævnens Eftertryk i denne Mildhed. Cæsar
G, s. 59 rspilde sit Liv! At paatage sig · Hævnens Gjerning og fuldkomme den ganske anderledes
OTA, s. 234 Erindringen; som Vredens og · Hævnens og Lidenskabens hidsige Øieblik, hvis
TTL, s. 396 an vel ikke vellystigt fornam · Hævnens og Stolthedens Hidsighed, men heller ikke
3T44, s. 277 an Raad op med Ondskaben, og · Hævnens Piil, der flyver i Mørket, rammede den
OTA, s. 234 han indseer, at han netop i · Hævnens Øieblik tabte sig selv. Det reent Øieblikkelige
G, s. 57 Det gaaer galt. Tilværelsen · hævner altid en saadan Adfærd paa det strængeste.
SFV, s. 93 et Tilværelse – saa · hævner den sig igjen; thi til Grund for Misforstaaelse,
TS, s. 44 eri havde man – saaledes · hævner det sig! – gjort Gud lige saa smaalig.
Papir 455 det eller at Naturen selv · hævner det, nei dertil er han altfor verdslig
EE1, s. 241 gt det fordrer det ikke, men · hævner Forglemmelsen deraf. Jo ufuldkomnere den
EE1, s. 49 g foragter Menneskene, og jeg · hævner mig. Aldrig har jeg ønsket at gjøre
EE1, s. 49 g foragter Menneskene, og jeg · hævner mig. Aldrig har mit Hjerte været forhærdet
EE1, s. 49 hi jeg foragter Menneskene og · hævner mig. Naar jeg seer mig selv forbandet,
Papir 97:1 t Bestaaende; eller som en · Hævner paa Øvrigheden af en ham af denne maaskee
EE2, s. 304 Dog det, at ville lege Skjul, · hævner sig altid og naturligst derved, at man
NB10:87 Løgn i de offentlige Forhold · hævner sig altid. / Her et Exempel af vore litteraire
EE1, s. 328 Følger det kan have. Det · hævner sig altid. Med Frieri gaaer det ligesaa.
Oi3, s. 190 g til det Ønskede, men som · hævner sig bagefter. / / Christeligt maatte da
AE, s. 285 nd i, en Mislighed, der ogsaa · hævner sig derved, at den Existerendes Existents
BA, s. 317 et Forskjellige. Denne Vinding · hævner sig imidlertid bag efter som alt ulovligt
NB2:53 ader og forbander Tilværelsen, · hævner sig paa det Almene-Msklige. Er han god
EE2, s. 197 en lader sig ikke spotte, den · hævner sig paa Dig, den binder Dig i Tungsinds
SLV, s. 191 stridigste Menneske, og man · hævner sig paa ham som paa Diogenes ikke ved at
NB13:38 ve det. / Retfærdigheden · hævner sig selv – Kjerligheden er hævnet.
DS, s. 204 som alle Overdrivelser · hævner sig selv ved at frembringe lige den modsatte
NB27:61 jeg Χstd. til Lov, hvilket · hævner sig ved at den dømmende vender sig mod
AE, s. 505 ere derefter. Det Dialektiske · hævner sig ved skjult og ironisk at spotte Gestus
DS, s. 248 , fast skulde man troe, det · hævner sig, at man vil afskaffe Samvittighedens
AE, s. 138 mmanents-Theorie. Men Spotten · hævner sig, den er saa langtfra at være udelukket,
AE, s. 138 er den bleven. Distractionen · hævner sig, naar Spekulationen i Ethiken vil,
JJ:11 en Broder fE. traadte frem som · Hævner, jeg vilde da lade min Helt falde i en Duel.
SLV, s. 418 . Hans store Plan at være · Hævneren, hvem Hævnen hører til siger Hamlet,
LA, s. 83 dialektisk at forklare en af · Hævnerne det Inconsequente i deres Adfærd, men
LA, s. 83 am til Jorden o. s. v. Altsaa · Hævnerne udviklede den samme Lov som Angriberne.
CT, s. 180 ig iagt: intet ubesindigt Ord · hævnes saaledes som en ubesindig Bøn til Gud,
SLV, s. 296 de troede, at Guderne havde · hævnet sig paa ham, og at Menneskene derfor maatte
NB10:166 ll. mindre er skyldig. Men · hævnet skal I blive, alle I, der have lidt. Og
SLV, s. 304 n ikke kunde faae sin Søn · hævnet, at han besluttede, at tage sig selv af
EE1, s. 312 vær rolig, Du skal blive · hævnet, jeg skal hævne Dig, han skal faae at
Papir 290 til min Dødsdag, saa er jeg · hævnet. / / I gamle Dage skrev man som bekjendt
NB13:38 elv – Kjerligheden er · hævnet. / Underligt er det jo dog, at man i Spørgsmaalet
EE1, s. 183 ke derfor – saa er jeg · hævnet.« / » Nei, han var ingen Bedrager,
KG, s. 261 in Medarbeider i at hade. Den · Hævngjerrige bliver derfor ikke til Skamme, fordi det
KG, s. 261 sig for ham til det Gode. Den · Hævngjerrige siger stundom, at han haaber til Gud, at
4T44, s. 364 bende Formastelighed, om den · Hævngjerrige skjulte sig som en Ulv i Forsonlighedens
EE1, s. 178 olthed mætter sig paa den · hævngjerrige Tanke, at forvandle det Hele til et Intet,
OTA, s. 234 erindre. Thi den Vrede, den · Hævngjerrige, den Lidenskabelige hævder sig selv,
Not6:27 ge Rækker. / I den Aroma, som · Hø altid udbreder, at staae lige uden for
SLV, s. 213 l et Menneskeliv, det er som · Hø, visnet imorgen, maaskee er ogsaa jeg død
SLV, s. 337 sønderrevne som et Knippe · Hø. / 37. Og alt Folket skal raabe: Herren,
NB12:149 begynde at forstaae mig; men de · høchstens beundre mig – og gyse tilbage; selv
NB11:179 n Hane kan lægge Æg, · høchstens Vindæg; saa lidet kan » Grunde«,
NB9:46 r foretrak, at lade en Lærer ( · Høedt) gaae af fra Skolen, fordi han blev forfulgt
Papir 1:1 an svarede ham d. 16 kun med · Høffligheder. / p. 374. 1522 udkom det n: T. og 5 Mosebøger
F, s. 512 det vil vel Ingen være saa · høflig at afdisputere mig. Hvad den anden angaaer,
PS, s. 230 ? See, nu vil jeg være saa · høflig at antage, at det er Dig, der har opfundet
PS, s. 217 erimod Nogen vilde være saa · høflig at antage, at jeg har en Mening, hvis han
Brev 264 r De, hvad Under vel! De er saa · høflig at glemme, at jeg, ( hvad dog ikke kunde
EE1, s. 252 den, at han har været saa · høflig at iføre sig Charles, for at behage
NB32:120 naar Angriberen er saa · høflig at yttre Respekt for Χstd, saa at
PMH, note ort furore i 14 Dage, nu af en · høflig Critik at anvises Plads i en eller anden
AE, s. 304 slet ikke hverken at være · høflig eller grov mod Væren, hverken at lade
KG, s. 235 er det Tilværelsen, der er · høflig eller streng nok til ikke at ansee Dig
SLV, s. 275 kyssede med tjenstvillig og · høflig Fornemhed hendes Haand i Forbigaaende og
NB9:42 stæt ved at ville være · høflig i den Stiil egl. er uhøflig, da man
F, s. 486 rt furore i fjorten Dage, af en · høflig Kritik at anvises Plads i en eller anden
G, s. 51 ielse, er han saa god paa en · høflig Maade at antyde, at han egentlig anseer
OTA, s. 303 pottelse, som – paa en · høflig Maade søger at faae Gud sat udenfor,
SLV, s. 140 han fjerner sig » med · høflig Maneer,« et halvt Aar efter veed
PS, s. 241 r da Digteren? Dersom jeg var · høflig nok til at ansee Dig, Du som dømmer
FB, s. 174 re for vidtløftigt. Jeg er · høflig nok til at antage, at Enhver i vor Tid,
AE, note ikke, eller man er æsthetisk · høflig nok til at antage, at vi ere det. Paa den
EE1 de derfor Een eller Anden være · høflig nok til at give mig Ret i, hvad jeg agter
AE, s. 391 sig selv formaaer Lidt og er · høflig nok til at lade som var det ved Gud, En
AE, s. 356 , ikke til en Talende, der er · høflig nok til at tage den med paa Listen blandt
PS, s. 263 ar der ikke, der har været · høflig nok til at ville skylde Socrates saa saare
FB, s. 175 sthetiken er imidlertid en · høflig og følsom Videnskab, der veed flere
AE, s. 201 ring, men en Berigtigelse, en · høflig og indirecte Berigtigelse, som det sømmer
AE, s. 200 Speculationen derimod paa en · høflig og indirecte Maade tager Sandheden fra
AE, s. 200 Uligheden, at Socrates paa en · høflig og indirecte Maade tog Usandheden fra den
JJ:144 ret, skjøndt jeg var lige · høflig og velvillig mod ham. Derimod har jeg vendt
AE, s. 105 er en yderst behagelig Mand, · høflig og venlig mod den Besøgende, han siger:
BB:2 Karl og Artus, viis som Cato, · høflig som Ivan, tro i Kjærlighed som Tristan
F, s. 484 g Dyret, idet Hr. Klatterup med · høflig Tjenstvillighed accommoderer sig efter
IC, s. 239 den er jo ogsaa yderst · høflig, da den stiltiende egentligen indsmugler,
OTA, s. 190 regne«. Den Kloge er · høflig, han underbyder, han siger: » hav
ER, s. 201 g nødtes til at være saa · høflig, thi det er sandt – den har iagttaget
4T44, s. 341 ielig til at antage, at den · høflige Advarsel mod Stolthed angik ham, han kan
FB, s. 103 Optræden i Lighed med hiin · høflige Gartnersvends i Adresseavisen, der med
SLV, s. 141 mtere og nøiagtigere, den · høflige og mindelige Overeenskomst om en Fjernelse
F, s. 500 Alt, betyder dog tillige i sin · høflige Skikkelse ikke mere end at det afgiver
F, s. 475 g at faae Ret i Noget, og Autor · høfligen giver Een Ret, for dog at give Een Ret
JJ:346 rier af? / Om ogsaa Systemet · høfligen vilde anvise mig et Gjesteværelse paa
EE1, s. 319 e for, det er kun en skyldig · Høflighed – Det er et af de gladeste Pigebørn,
EE1, s. 323 Tilfælde ansee det for en · Høflighed at bruge Vold, saa var her intet Andet
SLV, s. 28 vilde han dog frabede sig den · Høflighed at staae i Spidsen, » og talte herved
EE1, s. 327 nde, som bleve med ufortjent · Høflighed besvarede. De gik nu. Jeg kunde have tilbudt
PS, s. 263 ke koster Penge, saa er hiins · Høflighed dog dyrt betalt; thi den begeistrede Taksigelse,
PS, s. 263 en Anden dem. Men skjøndt · Høflighed ellers ikke koster Penge, saa er hiins
NB29:50 rne gjøre, 5 Cardinal-Dyder ( · Høflighed er den 5te) nei, Samfundet antager, etablerer
SLV, s. 276 r ypperligt, med den yderste · Høflighed fjerner jeg hende fra mig, skjøndt vi
SLV, s. 141 nde, og dog er det for denne · Høflighed han kjøbte Verdens Tilgivelse. O! en
Brev 214 u mindre, at det er en tom · Høflighed hvad der sagdes om min Beredvillighed til
PS, s. 230 ar opfundet mit Projekt, mere · Høflighed kan Du dog ikke forlange. Eller hvis Du
LA, s. 57 v. Ak, nei denne Læserens · Høflighed kan jeg ikke acceptere, men maa transportere
OTA, s. 408 d kalde vi det Høflighed. · Høflighed ligger først og sidst i at agte paa,
TTL, s. 408 e, om jeg saa tør sige, en · Høflighed Mennesket viser ham, at hans hellige Nærværelse
KG, s. 66 en vis Belevenhed i Omgang, en · Høflighed mod alle Mennesker, en venlig Nedladenhed
BA, s. 407 indeholder tillige den sande · Høflighed mod Geniet. Ethvert Menneskeliv er lagt
AE, s. 431 n ligesaa, kort, han vilde af · Høflighed mod Speideren, for ikke strax at lønne
NB11:173 ens Situation vilde de udtrykke · Høflighed og endog en distingueret. Selv P. L. M.
NB5:49 anden, omgaaes hinanden i al · Høflighed og Forekommenhed, men der er en Grund-Misforstaaelse.
BA, s. 399 der fængsler Alle ved sin · Høflighed og henjubler Alle i Lystens vilde Overgivenhed,
PH, s. 55 paaskjønner man Udgiverens · Høflighed og Redelighed, der ikke formaster sig til
Papir 595 rl. Dette Brev er en lille · Høflighed til Gjengjæld for Deres Besøg. Svar
NB9:41 rligviis saaledes, at det blev en · Høflighed til ham, jeg sagde: Deres Majestæts
F, s. 481 Spørgsmaal om Caution. I al · Høflighed tillod jeg mig at forraade min Betænkelighed
Brev 11 jeg er. Det anseer jeg for en · Høflighed, aldeles ligesom at man indbyder mig til
PS, s. 217 gjør det mig ondt for hans · Høflighed, at den bliver en Uværdig til Deel, og
NB28:76 Ellers antager man det ikke for · Høflighed, Dannelse, Hjertelighed at lade være
NB32:62 a den Maade, at det, som fE · Høflighed, er en Løgn, hvorom dog Alle ere vidende
EE2, s. 266 t Ethikeren tiltalte ham i al · Høflighed, han behandlede ham ikke som Undtagelse,
NB28:76 og respektere det som Dannelse, · Høflighed, Hjertelighed, at den Ene ikke falder paa
OL, s. 35 under for at vise mig en lille · Høflighed, jeg sætter mit under af Conseqvents;
F, s. 500 felige Egenskab, at det ligesom · Høflighed, koster Den Intet, der udsteder det, og
Brev 252 g, at det ikke blot var en · Høflighed, men at det dog virkeligen var Dem kjært,
KG, s. 81 d de Ringere bruge overdreven · Høflighed, men han maa aldrig omgaaes dem ligeligt,
OL, s. 33 bede Hr. Lehmann see en lille · Høflighed, og det saa meget mere, da det har været
Brev 59 er noget, der følger af simpel · Høflighed, og ligger saaledes paa en Maade udenfor
EE2, s. 22 d en vis næsten underdanig · Høflighed, som det sømmer sig for en tjenende Aand;
NB29:50 ndet antager, etablerer kun een: · Høflighed. / Menneske-Ædere. /
OTA, s. 408 mindre Forhold kalde vi det · Høflighed. Høflighed ligger først og sidst i
Brev 40 ten beskæmmede mig ved sin · Høflighed. Thi det er dog virkelig næsten for meget:
AE, s. 201 og giver ham Usandheden. Men · Høfligheden bliver dog det Fælleds. Og naar saa
AE, s. 273 nkeligt, at en Docent drev · Høfligheden saavidt, at han en passant i et Comma,
NB2:104 jeg, som altid har været · Høfligheden selv, især mod den ringere Classe! Nu
SLV, s. 259 at hilse; han som ellers var · Høfligheden selv. Om denne Time havde nogen særlig
SLV, s. 141 rkeligt! Det er dog at drive · Høfligheden temmelig vidt, det er dog vel en Deeltagelse
PMH, s. 83 orstaae, og more sig derover; · Høfligheden vilde han forstaae, at jeg ikke i en belærende
PMH, s. 83 es paa Skolen til Disciplene; · Høfligheden vilde han forstaae, at selv i Forhold til
AE, s. 562 r. Forordet), det Negative er · Høfligheden, der end ikke her kan siges at koste Penge,
SLV, s. 230 Den er uden Lidenskab, men i · Høflighedens Form. For at holde Stemningen rigtig, har
Brev 252 tere end jeg i at afbetale · Høflighedens Gjeld, langt flinkere end jeg i Opmærksomhedens
SLV, s. 73 benytter den sidste Opponents · Høfligheder mod den næste. Men desuagtet er der
EE2, s. 132 ertimod meget rundhaandet med · Høfligheder til dem, der have Taalmodighed til at besidde,
G, s. 44 de samme Vittigheder, de samme · Høfligheder, den samme Deeltagelse, Localet aldeles
EE:148 eg skulde formodentligt, idet man · høfligst og venskabeligst træder tilside for
NB3:39 ende en Betjent, der paa den · høfligste Maade af Verden kunde fjerne disse Herrer,
BI, note n Intet veed. / Men dog paa den · høfligste Maade af Verden. / Dette er netop det fine
EE1, s. 344 ment sig frem, tager paa den · høfligste Maade Hatten af Hovedet paa ham, og fører
BI, s. 98 Glæde, at anbringe paa den · høfligste og beskedneste Maade af Verden en Smule
CT, s. 135 ing, han frembringer, han har · høfligt antaget, at det var noget Betydningsfuldt.
Brev 3 l dens Adresse ledsaget af et meget · høfligt Brev fra Dig selv, hvori Du underretter
EE2, s. 145 nalet til, at Du med et meget · høfligt Buk anbefaler Dig, eller, som Du engang
AE, s. 19 s taler med en Læsende, der · høfligt deeltagende i Længselens Gløden spørger:
NB2:210 e indgik paa, fordi det var mere · høfligt end jeg kunde forlange, men gjentog blot
AE, s. 96 indskrænker jeg mig til et · høfligt Maaskee, der antager, at Lessing i Prædikatet:
NB14:141 r gjør, at han udtrykker det · høfligt mod det svagere Kjøn ved at bøie
FB, s. 101 de dog egentlig komme hen, men · høfligt og beskedent er det vel at ansee det for
EE1, s. 312 Jeg har bukket for hende saa · høfligt og fremmed som muligt, jeg sidder atter
BOA, note rordentligt er til. Nei det er · høfligt og sømmeligt og fornuftigt saadan at
NB25:37 at anbringe Videnskab, der · høfligt opererer i Retning af det Intellectuelle:
AE, s. 100 den samtalende Kunst, der saa · høfligt siger: » nehmen Sie mich mit –
LP, note ed Hatten i Haanden hilsede han · høfligt til alle Sider. Ingen lagde Mærke dertil«.
NB18:60.d er ikke. Og da saa de Indbudne · høfligt undskylde sig, saa lader Indbyderen dem
CT, s. 135 eftiger dem meget, og slutter · høfligt, at denne altsaa maa være en betydningsfuldere
Brev BDKi1 glemt det, saa er det derimod · høfligt, at have glemt det 7 Gange, hvilket man
NB28:76 ste Msk., frygtelig klog. / Hvor · høfligt, hvor dannet, hvor hierteligt! /
NB28:76 t for – men her er det saa · høfligt, saa dannet, saa hjerteligt – og hvorfor?
Brev 202 rnskader ere Standfugle. / · Høge, Falke først 4. / Nattergalen alm.
AA:8 steg de høieste Punkter Østra · Høgkull og Vestra Høgkull; kjørte igjennem
AA:8 nkter Østra Høgkull og Vestra · Høgkull; kjørte igjennem et ikke saa lille Stykke
EE1, s. 154 han gjør saa meget Ondt. · Høgne, hvem Moderen havde avlet med en Trold,
FF:35.1 hans Bod) er – stum. / / / · Høgne, som Moderen havde avlet med en Trold, spørger