S.K. Søren Kierkegaards Skrifter
 

Søren Kierkegaards Skrifter

elektronisk version 1.8.1

ved Karsten Kynde


ISBN 978-87-993510-4-6


Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg

Grafik Karen-Margrethe Österlin


© Søren Kierkegaard Forskningscenteret

København 2014



Andre udgaver








Version 1.8.1, 2014

LP
Af en endnu Levendes Papirer
BI
Om Begrebet Ironi
EE1
Enten - Eller. Første Deel
EE2
Enten - Eller. Anden Deel
G
Gjentagelsen
FB
Frygt og Bæven
PS
Philosophiske Smuler
BA
Begrebet Angest
F
Forord
TTL
Tre Taler ved tænkte Leiligheder
SLV
Stadier paa Livets Vei
AE
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
LA
En literair Anmeldelse
OTA
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand
KG
Kjerlighedens Gjerninger
CT
Christelige Taler
LF
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen
TSA
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger
SD
Sygdommen til Døden
YTS
»Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«
IC
Indøvelse i Christendom
EOT
En opbyggelig Tale
TAF
To Taler ved Altergangen om Fredagen
FV
Om min Forfatter-Virksomhed
TS
Til selvprøvelse Samtiden anbefalet
DSS
Dette skal siges; saa være det da sagt
HCD
Hvad Christus dømmer om officiel Christendom
GU
Guds Uforanderlighed
OiA
Et Øieblik, Hr. Andersen!
JC
Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est
PMH
Polemik mod Heiberg
BOA
Bogen om Adler
SFV
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed
BN
Den bevæbnede Neutralitet
PCS
Hr. Phister som Captain Scipio
DS
Dømmer selv!
Oi10
Øieblikket Nr. 10
Løse papirer 592-596, supplement
Brev 1-42
Familien Kierkegaard
Brev 43-69
Studiekammerater og bekendte
Brev 70-78
Familien Heiberg
Brev 79-119
Emil Boesen
Brev 120-126
Kongehuset og offentlige myndigheder
Brev 127-160
Regine Olsen, gift Schlegel
Brev 161-170
Lærere
Brev 171-207
Familien Lund
Brev 208-233
Sekretær, bogtrykker, redaktør
Brev 234-240
Gejstlige
Brev 241-258
Følgebreve, takkebreve, anmodning
Brev 259-275
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
Brev 276-307
Rasmus Nielsen
Brev 308-318
Læserinder
Ded
Dedikationer
              Vejledning
NB35:22 sentlige Indhold var: hvilken · høi Bestemmelse Gaasen havde, til hvilket høit
BB:48 Roland, som talte saaledes var en · høi bredskuldret Mand af Middelalder. Hans
NB23:22 ligt!« Ja det er en · høi christelig Tanke – ganske rigtig.
KG, s. 214 e, saa maa, ligegyldigt, hvor · høi eller hvor lav Bygningen end bliver, Arbeidet
CT, s. 59 der ligeledes ikke er hverken · Høi eller Lav og dog Ophøiethed. Alle Fugle
SFV, s. 97 er, hvo han forøvrigt er, · Høi eller Lav, Viis eller Eenfoldig, Mand eller
CT, s. 66 an saa forresten verdsligt er · Høi eller Lav. / / Den fornemme Hedning, han
AE, s. 360 n at afgjøre; see, naar en · høi Embedsmand eller Kongen selv reiser om
NB24:113.a ideelt, ikke ved Hjælp af · høi Embedsstilling og Politie Magt, og saaledes
NB20:56 om, at jeg maaskee vilde have en · høi Embedsstilling og saa benytte den til at
NB32:106.a , naar man vil sikkre sig ved · høi Embedsstilling og saaledes at være Magt,
NB8:71 bliver mulig. Af en Mand i en saa · høi Embedsstilling, derhos saa meget indviet
NB14:130 g Noget, der holder igjen: · høi Embedsstilling, store Indtægter, Titler
FV, note , at mit Liv ikke svarer til saa · høi en Fordring, og at altsaa Meddelelsen er
EE2, s. 28 t er det mærkeligt, i hvor · høi en Grad den nyere Poesi er tærende,
FB, s. 128 han har nu Troen i saa · høi en Grad, os er det allerede nok, at holde
NB16:76 on – maaskee ( og saa · høi en Stræben findes vel kun saare sjeldent)
Oi6, s. 265 eller ( for ikke at slaae saa · høi en Tone an) er det ikke saaledes med Dig,
NB18:4 r sige, uendelig meget for · høi er Χstd. for Mskene, at ( naar Situationen
SLV, s. 95 des begunstiget, ikke af saa · høi Extraction; thi om der end siges, at Gud
NB13:29 det slet ikke, at jeg bliver en · høi fornemme Mand o: D:, den er det aldeles
NB25:4 d naturligviis i en uendelig · høi Forstand alligevel eller rettere just saa
Papir 454 jeg erkjender, at i en vis · høi Forstand er det ganske sandt, hvad han
Papir 454 d sig selv: I en vis meget · høi Forstand kan det være ganske sandt,
DBD, s. 132 ens Kjærlighed, i en meget · høi Forstand mig til Gode, blev min Lykke«;
NB24:31 ighed, om end i en uendelig · høi Forstand Salighed – og saa, at Gud
BMS, s. 126 saa vil ( hvad dog i en meget · høi Forstand ved Styrelsens Kjærlighed blev
HJV, s. 180 uxus, flere Tusinder en saare · høi Gage. Jeg siger ikke dette for at fradrage,
NB30:83 gt er det langt mere ublandet og · høi Glæde, naar en Tjenestekarl, et fattigt
PCS, s. 143 omhedens Charakteer har den i · høi Grad – og velforstaaet Skjønsomhed
KG, s. 41 ende har Troen i overordentlig · høi Grad ( at mene det er en Digter-Misforstaaelse,
DD:122 s Navn) det sidste er netop det i · høi Grad Abstrakte, saaledes som jo hele Gnosticismen
EE2, s. 25 irkes af Dig, saa vilde jeg i · høi Grad advare hende, især hvis hun tillige
Papir 276:1 lt Dette bevarede han en · høi Grad af aandelig Overvægt. Det var som
SD, s. 227 Der hører en besynderlig · høi Grad af Aandløshed ( det vil sige den,
BI, s. 258 historiske Formation ogsaa en · høi Grad af Afrundethed. Schleiermacher bemærker
EE2, s. 217 n af Mennesker fordrer han en · høi Grad af Anerkjendelse, fordi han, der havde
EE2, s. 29 en saadan Yttring røber en · høi Grad af Bornerethed og taabelig Forstands
Not9:1 en første Tilstand war en · høi Grad af Cultur, i hans » academische
BI, s. 209 hed til det Første, men en · høi Grad af Dristighed og Vilkaarlighed til
BI, s. 239 or denne kan den godt have en · høi Grad af Enthusiasme, ja netop paa Grund
EE2, s. 216 der hører en · høi Grad af ethisk Alvor til aldrig at ville
EE1, s. 140 er, i sig selv indeholder en · høi Grad af Foranderlighed i Forhold til den
4T44, s. 341 uægte Stolthed fordrer en · høi Grad af Forestilling om det egne Værd
EE1, s. 278 le lavere Dyreclasser ved en · høi Grad af Frugtbarhed, og formerer sig i
EE2, s. 32 dog virkelig ogsaa høre en · høi Grad af Frækhed dertil, jeg troer ikke,
Papir 97:3 ogsaa tænkes udrustet med en · høi Grad af Humor1, som meget vel kan forenes
LP, s. 48 rer temmelig megen Smag, en · høi Grad af Inderlighed i sin Gjenstand og
Brev 6 l Mennesker besidder en ualmindelig · høi Grad af Indolents; som en Følge deraf
BI, note elig Kjærlighed, men vel en · høi Grad af Ironi. Smlgn. Forchhammer Pag.
BI, s. 94 saa hører der visselig en · høi Grad af Kunst til at udvikle ikke blot
EE1, s. 150 saa her hersker dog endnu en · høi Grad af Objektivitet. Den græske Helt
BI, s. 259 ntage, at der har været en · høi Grad af Positivitet i Socrates. Jeg har
BI, s. 120 res, synes at indeholde en · høi Grad af Positivitet, eftersom den fører
BI, s. 253 aa rede Haand. Dette er jo en · høi Grad af Positivitet. At dette er en Illusion,
EE1, s. 150 iin udødelige Trilogi, en · høi Grad af Reflexion: den mesterlig skildrede
SFV, s. 68 . Om der skulde gives en saa · høi Grad af Religieusitet, at den hele æsthetiske
EE1, s. 260 erfor har denne Situation en · høi Grad af Sandsynlighed, hvilket man skulde
EE2, s. 115 n selv bevægede sig med en · høi Grad af Sikkerhed i denne Drømme-Verden,
BI, s. 112 rhvervet. Som der hører en · høi Grad af Sundhed til at være syg, men
BI, s. 253 ok positiv, den indeholder en · høi Grad af Tillid til Existentsen og til den
EE2, s. 196 ndlader Dig med Mennesker, en · høi Grad af Troløshed, som man dog ikke
LP, s. 10 Ven lider nemlig i en temmelig · høi Grad af Utilfredsstillethed i Verden, som
EE2, s. 230 e Dyder, maa nu opnaae en saa · høi Grad af Virtuositet som han vil, hans Liv
EE2, s. 155 ular, og min Sjæl bliver i · høi Grad alvorlig, stundom næsten rystet.
BOA, s. 114 ppe er mere end eet, er det i · høi Grad ansvarligt selv at plumre det. Og
DS, s. 223 rad at være Noget svarer i · høi Grad at drage Opmærksomhed paa sig;
Papir 428 t passe paa, ikke i altfor · høi Grad at opgive min Selvkjerlighed, saa
SFV, s. 39 oralisation, vilde være i · høi Grad at paaagte – alt Dette indlader
G, s. 25 » Overgangen« i · høi Grad at paaagte. Gjentagelsens Dialektik
Papir 99:1 et fra een Side kan tjene til i · høi Grad at styrke Illusionen, fra en anden
DS, s. 223 Opmærksomheden. Til det i · høi Grad at være Noget svarer i høi Grad
Brev 159.2 eligheden selv, derhos i · høi Grad begavet, – og dog gribe feil,
BI, note e blevne Vidner hertil, noget i · høi Grad Begeistrende. Han fjerner Xantippe
EE2, s. 222 e en Livs-Anskuelse, som Du i · høi Grad behager Dig i, især som Docent,
AE, s. 323 i Forhold til sin Ataraxie i · høi Grad behøvede Lidenskab), thi Existents
Papir 259:1 om Androgynen, der i saa · høi Grad beskjæftigede ældre Dogmatikere,
Papir 596 det gjør det, at det i · høi Grad beskjæftiger mig, vil, det haaber
KG, s. 78 eskene: er jo Noget der i saa · høi Grad beskæftiger Verdsligheden. Men
NB5:11 Qvarteer og 2 Tommer, han blev i · høi Grad beundret og priset: han der kunde
Papir 254 ngs Modstand. Maa jeg nu i · høi Grad billige saavel den raske Handling
EE2, s. 270 ed Næringssorger har den i · høi Grad dannende Egenskab, at Belønningen
NB31:83 , at han skal være kjerlig, i · høi Grad den Kjerlige, saa betyder dette os,
Papir 193:2 d. 1 Oct. 36. / Fichte havde i · høi Grad denne Ederkoppe-Fugtighed, hvormed
LP, s. 28 ten – ved sin Dom, der i · høi Grad egner sig for disse Mulighedernes
NB31:74 ve. Og her fordres saa, at han i · høi Grad elsker Menneskene og er dem vel menende.
NB29:92 an tværtimod finde det i · høi Grad elskværdigt, hun er i en Natur-Bestemmelses
Brev 159.2 g begavet, men tillige i · høi Grad en fornuftig Pige; og hun kan saa
NB29:38 des behøver Protestantismen i · høi Grad en haard Mand, som kan sige, naar
FP, s. 20 en, hvormed dette Stykke i saa · høi Grad er gjennemsyret, forbeholde vi os
Not3:17 er den Art Humor, der i saa · høi Grad er udviklet hos Hoffman, hvor han
AE, s. 330 som af Forlæggerne, der i · høi Grad ere blevne Medlydere i Literaturen.
EE2, s. 111 øre et Indtryk, der blev i · høi Grad farlig for den Paagjeldende, netop
NB33:24 omme frem. Men som man jo i · høi Grad feiler, naar man troer, at hvad den
KG, s. 192 krække ham selv, han der i · høi Grad feiret, agtet og skatteret, jo beviser,
IC, s. 120 den bestaaende Christenhed i · høi Grad forargeligt. Men naar Forargelsens
IC, s. 244 thi Beundrerne ville blive i · høi Grad forbittrede paa denne Efterfølger.
NB6:55 vedlige med ham, hvad der i · høi Grad forbittrer Partiet. / Selv om jeg
IC, s. 54 lagt til at troe, kan blive i · høi Grad forbittret over at være samtidig
EE1, s. 73 at Musik er en Kunst, der i · høi Grad fordrer Erfaring, for at man ret skal
NB33:50 ler om en Pige, at hun er i · høi Grad forelsket og saa mener, at hun da
KG, s. 283 Tredie var, det vidste de, i · høi Grad forelsket, lykkelig i Forelskelsens
Brev 244 , fordi jeg føler mig i · høi Grad forpligtet til paa ethvert Vilkaar
NB11:192 ringer ere vistnok ogsaa i · høi Grad forsatte med Hypochondrie; men i ethvert
NB12:120.b e. – Schlegel kan hun i · høi Grad forskjønne Livet, hun kan gjøre
BB:3 nach Jacob Callot.«, der i · høi Grad fortjener at efterlæses, for deri
DD:208 , et Spørgsmaal, som nu i · høi Grad foruroligede Prytanæet, og gav
EE1, s. 116 on, hvis Charakteer bliver i · høi Grad forvirret. Det, der her virker forstyrrende,
DS, s. 202 et, vare, menneskelig talt, i · høi Grad fremmelige, saa de let kunde fristes
EE:176 gjørende Øieblik enten en i · høi Grad fremskyndende Magt ( det Geniale)
EE2, s. 246 vertimod er dette Kjendskab i · høi Grad frugtbart, og af dette Kjendskab fremgaaer
EE2, s. 82 s, deels fordi jeg ikke i saa · høi Grad frygter Dig, deels fordi jeg har gode
EE1, s. 269 Stykke, end at den er i saa · høi Grad fuldendt, at den gjør Een aldeles
KKS, s. 95 Besiddelse af det, der i saa · høi Grad fængsler og fortryller de uæsthetiske
KKS, s. 99 il end ikke Routine i nok saa · høi Grad ganske kunne skjule Byrdens Tyngde,
KM, s. 15 en saadan Tilbageskuen vist i · høi Grad gavnlig. Og hvad nu det angaaer, at
EE1, s. 130 den nyere Literatur har i · høi Grad givet mig Afsmag derfor; thi det er
Brev 198 ende, om hvilken det i saa · høi Grad gjælder, at den ikke taaler Udsættelse.
EE2, s. 264 danne Tanker, saa vilde jeg i · høi Grad gjøre Dig Uret. Deels er nemlig
EE1, s. 368 Viis. Jeg maa til den Ende i · høi Grad gjøre Vold paa mig selv. Det var
KKS, s. 107 nteresse, og den vil derfor i · høi Grad glæde ja ligesom overbevise en
OiA, s. 9 ret veed, at han eller i hvor · høi Grad han eier den. Naar man nemlig vil
DD:208 gt begyndte med Cartesius, i · høi Grad har lidt af. ( under denne Replique
Not15:9 ette, at hun dog i temmelig · høi Grad har Noget af denne qvindelige Glemsomhed,
KG, s. 72 dne, den Overordentlige i saa · høi Grad har, netop derfor har Kjerlighed til
NB30:116 er han kunde som redelig Mand i · høi Grad have misbilliget den, og gjort Alt
NB25:109 er. / For hende maa det i · høi Grad have været overvældende. Jeg
NB14:90 forbeholdt ham, var ogsaa i · høi Grad holdt i Priis den nemlig, at være
Papir 26 a at vise at Religion kan findes i · høi Grad hos et Msk: forenet med Usædelighed,
SLV, s. 18 syn. Barndommen har omvendt i · høi Grad Hukommelse og Nemme, slet ikke Erindring.
NB6:83 vedes i Χstheden virkelig i · høi Grad igjen en ugift Person til at tage
EE1, s. 134 r til; thi de ere begge to i · høi Grad interesserede deri. Som man derfor
Brev 159.1 ig jeg end er, og i hvor · høi Grad jeg end er mig min Hensigts Reenhed
AE, s. 330 stakaandet og intetsigende, i · høi Grad kan behøve, og for saa meget som
Oi5, s. 240 d man nok; men at han er en i · høi Grad klog Skabning – saasnart det
Oi4, s. 212 de føle sin Samvittighed i · høi Grad lettet – og det er jo dog egentligen
NB30:22 es til Normativet. L. har i · høi Grad lidt af ængstet Samvittighed, har
EE2, s. 289 ld, der gjør ham det i saa · høi Grad lifligt. Det prosaiske Ægteskab
Not6:8 m ret paa Sinde, da den jo i · høi Grad maa have været ydmygende for Læreren,
NB13:52 e i en Almueskole, hvilket jeg i · høi Grad maa urgere da jeg desto værre forresten
Brev 126 Afdødes Ord citeres, i · høi Grad maatte interessere den ophøiede
BI, s. 316 n Opgave. Det er ham derfor i · høi Grad magtpaaliggende at blive sig det Oprindelige,
OTA, s. 351 lukket, om han end i nok saa · høi Grad mangler Nemme. Det ringeste, det eenfoldigste,
Papir 254 saa maa jeg dog i ligesaa · høi Grad misbillige et Phænomen, der ofte
DD:208 kkelig til at gjøre ham i · høi Grad mistænkt. Imidlertid var W. kommen
EE1, s. 118 ve Stræben i Operaen er i · høi Grad moralsk, og Indtrykket af den absolut
AA:12 er en vis Associations-Aand i · høi Grad mærkelig). Derfor kunde jeg ønske
JJ:115 dkommen Ret og har handlet i · høi Grad nobelt mod hende ved ikke at lade
FB, s. 195 ører imidlertid Snildhed i · høi Grad og Kjærlighed; thi at iagttage
LP, s. 47 hen – deels bliver han i · høi Grad opbragt paa andre Personer, der forekomme
NB5:15 n Kammerherre, hvad de Fornemme i · høi Grad opholdt dem over, da de selv gjerne
Oi8, s. 364 , Een kan være den Anden i · høi Grad overlegen. Men ogsaa dette er en Overlegenhed,
BI, s. 250 od til Tænkningen er den i · høi Grad positiv. I sin første Form gjør
EE2, s. 66 ghed, den er i Momentet, er i · høi Grad præsentisk og dog har den en Evighed
NB16:65 og han, den Konge, der i saa · høi Grad prætenderede at være Aand og
KKS, s. 95 lot æsthetisk, men ogsaa i · høi Grad psychologisk Interesse, saa det forundrer
NB24:51 nne Adskillelse er en i saa · høi Grad qvalitativ religieus Forretning, at
BI, s. 323 dette, men dens Nydelse er i · høi Grad raffineret; thi den vil ikke blot
TNS, s. 148 ist, jeg kjender adskillige i · høi Grad respectable, dygtige, udmærket
EE2, s. 301 g, og Dine Yttringer bevise i · høi Grad Rigtigheden af den Sætning, at
DD:6 e Sig-Nedsætten ligger en i · høi Grad sig Ophøien ( den Χstnes Ydmyghed
EE1, s. 35 iede, men alle have de i lige · høi Grad Sjælens momentane Lidenskab. Jeg
Papir 371:1 altfor mange og i altfor · høi Grad skuffede Forventninger. / Et Catheder-Foredrag
NB32:23 eligt, men, msklig maalt, i · høi Grad strengt og reent, dog taler om sit
NB26:75 rænger derfor virkelig i · høi Grad til med min Familie at ligge paa Landet
NB35:15 oget der derfor ogsaa maa i · høi Grad tildrage sig Guds Opmærksomhed:
EE2, s. 231 inuiteten mangler. Dette er i · høi Grad Tilfælde med Mystikerens Liv. Det
DD:32.a und Sands sige dem, at Een der i · høi Grad trænger til dem og efter al Rimelighed
CT, s. 315 nd mere sammen, Du, der i saa · høi Grad trængte til En, der var stor. Gud
BOA, s. 103 blive Forfatter: saa er han i · høi Grad tærende. Det Abnorme, som ved at
NB7:45 n Martyr for Χstd, thi i saa · høi Grad tør jeg ikke kalde mig Christen.
Brev 2 gjenem, da det vilde være i · høi Grad ubehageligt for mig, dersom jeg skulde
Brev 81 noget Slet, det vilde dog i · høi Grad udvikle et Msk. Skriv Du derfor kun
BOA, s. 139 ære at den Første med i · høi Grad udviklet Besindighed overtager dette
EE1, s. 261 derover af ham, finde det i · høi Grad umoralsk, om han ikke havde den. Nu
EE1, s. 103 han og hans Virksomhed er i · høi Grad umusikalsk og i æsthetisk Henseende
NB2:64 en og Brød-Urolighederne ere i · høi Grad understøttende og opvækkende
BOA, note rgelige, anstødelige eller i · høi Grad upassende.« Men antages hans
NB4:94 ghed, det finder jeg at være i · høi Grad Uret mod ham, han er vistnok
NB30:49 lyksalig føler sig smigret i · høi Grad ved at være Gjenstand for en saadan
DBD, s. 130 Biskop Mynster: » en i · høi Grad verdslig klog Mand, men svag, nydelsessyg
BMS, s. 126 s Sandheden var, at han var i · høi Grad verdslig klog, men svag, nydelsessyg
TSA, s. 66 g ikke vilde. Han var Tiden i · høi Grad vigtig, den vilde i Ham hellere end
Papir 97:1 , en Idee, som vistnok i · høi Grad vilde egne sig for dramatisk Behandling.
BI, s. 182 om ikke den Alvor, han i saa · høi Grad vindicerer dette Stykke, bringer ham
DD:145 hvilket sidste jo ofte kan i · høi Grad være det første) naar man siger
LP, note istisk-politiske Udvikling maa i · høi Grad være ham forbunden for, at han
EE2, s. 158 men dette kan i saa · høi Grad være Tilfælde, han kan saa uforklarligt
SFV, s. 94 rhed. Jeg har tværtimod i · høi Grad været mig klar over, hvad jeg gjorde,
NB32:63 tension paa at være og i · høi Grad været selv tilfreds i denne Bevidsthed
TS, s. 64 ær, det er jo endogsaa en i · høi Grad ædel, høimodig, ægte kongelig
EE1, s. 97 Jeg tager tvertimod Sagen i · høi Grad æsthetisk alvorligt og derfor mener
EE2, s. 137 elsen, og dog har han levet i · høi Grad æsthetisk. Hans Besiddelse har
NB21:4 t vil opbringe disse Samme i · høi Grad, at de ikke saaledes kunne faae Lov
AE, s. 428 Dyrehaven, da han har Lyst i · høi Grad, er Umiddelbarhedens Fristelse, samt
SLV, s. 242 ng af en Opvakt er vistnok i · høi Grad, hvad der behøves. En Skipper kan
NB30:114 og nu beskjeftigede det i · høi Grad, hvem, der, som det heed, kunde svømme
NB12:122 gen selv, maaskee i altfor · høi Grad, men jeg var jo allerede en Angrende.
SLV, s. 67 n har Reflexion i ubegribelig · høi Grad, thi der er intet saa Helligt, at
SLV, s. 144 egenhed. De ere elskelige, i · høi Grad, ypperligt tegnede, og dog er det
Brev 49 n især udvikle sig til en · høi Grad. / Altsaa, lad dette Brev gjøre
Brev 119 hvilket Du vandt Jyderne i · høi Grad. Af Altergangstalerne har jeg især
Papir 596 tte beskjæftiger mig, i · høi Grad. At det gjør det, at det i høi
AE, s. 11 t Forkeerte: saa generer han i · høi Grad. Dialektisk forstaaet er derfor det
LA, s. 35 lfredsstillede Socrates i saa · høi Grad. Naar han talte, naar Tilhøreren,
Papir 125-1.1 anden stor Fugl sidde paa en · høi i Nærheden, har begyndt at nærme
EE:32 ring«; hvorpaa Majoren med · høi Komandostemme raabte: » Hele Bataillonen
SLV, s. 362 Mellemtid? Er det bestandigt · høi lys Dag i Evigheden? Kunde der ikke gives
SLV, s. 258 stemt Tid af Dagen, en mager · høi Mand gaae med afmaalte Skridt frem og tilbage
EE1, s. 50 e er mørkt og skummelt, en · høi Muur holder næsten Dagens Lys borte.
EE1, s. 117 lger ingenlunde, at han er · høi nok til at kaldes Don Juan. Den eneste
NB10:110 hvorfor? fordi den ikke var mig · høi nok? nei, lige omvendt, fordi den ikke
NB31:103 er Sag, eller man har i stor og · høi og dyb Forstand Sag. / Opgaven er saa,
BI, s. 125 Men Grækenlands Himmel er · høi og hvælvet, ikke flad og trykkende,
BI, s. 323 er, da Himlen hvælvede sig · høi og skjøn som et venligt Vidne over lykkelig
AA:21 og Langhalm, som var ni Favne · høi og tre Favne bred over Brystet, og fandt
DD:208 da skal jeg engang under en · høi- og vellærd Professors Forelæsninger
4T44, s. 381 . Seiren er dog kun i en vis · høi og ædel, derfor uegentlig Forstand,
4T44, s. 362 seire maatte forstaaes i en · høi og ædel, og forsaavidt uegentlig Betydning.
SFV, s. 87 vigheden, der hvælver sig · høi over Timeligheden, rolig som Nattens Himmel,
NB12:196.a jeg vilde ogsaa faae en usand · høi Position. Det er Digt – og derfor
EE1, s. 91 enhed hos Sproget men for en · høi Potens, men derfor og er desto villigere
Papir 458 knemligt Vilkaar: uendelig · høi Priis; thi saadan Frygt og Bæven og
EE1, s. 308 som et Øie? Man marquerer · høi Qvart, som Fægteren siger, og falder
NB13:15 en i store geistlige Embeder med · høi Rang o: s: v: Sandt nok, de beraabe sig
NB11:224.a pet mig til store Indkomster, · høi Rang og Anseelse, til det maaskee nydelsesrigeste
NB26:30 aae Rang og Titel om muligt · høi Rang og Titel, og Stjerne og Baand, saa,
DS, s. 191 , see først selv at faae en · høi Rang, skaf saa Lidt, eller rettere ikke
Papir 595 t standser; han raaber med · høi Røst ( og han sad ligeover mit Hoved):
Not6:22 nd, der slaaer paa Tromme og med · høi Røst forkynder en eller anden vigtig
SD, s. 123 æder hen til Graven og med · høi Røst raaber » Lazarus, kom hid
AaS, s. 44 gjerne det givne Raad, og med · høi Røst raaber han: » Hele Bataillonen
DD:83.a en Børn fødte, bryd ud med · høi Røst, Du der aldrig var i Barnsnød;
OTA, s. 133 de, endog taus raabte den med · høi Røst, indtil den ved hiin nedrige Flygtnings
G, s. 73 Da staaer jeg op, læser med · høi Røst, raabende næsten, en eller anden
SLV, s. 261 er paa Observatoriet, har en · høi spids Hue paa Hovedet, en Kappe af graat
Papir 193:1 ita staaer Fichte paa en uhyre · høi Spidse under de meest smidige ( dialectiske)
BI, s. 332 Tjeners Udsagn, fremsagde med · høi Stemme: Lisette soll zu Grunde gehen, zu
OTA, s. 307 Naar en Mand, kaldet til en · høi Stilling i et fremmed Land, reiser bort,
JJ:416 sultede og var forkommen, paa en · Høi stod op og forbandede Gud – og den
SLV, s. 236 anken om Gud at staae paa en · høi Støtte og bøie sig i de sværeste
NB21:51 d er en uendelig Forskjel fra en · høi Sum af Brøks-Indsatser, er Indvielsen,
NB23:22.b lotation. / selv R / Det er en · høi Tanke, Luthers Tanke – og tænk
BI, s. 323 Alvor i denne Anskuelse, for · høi til at fattes af det prosaiske Hverdagslivs
NB24:99 sandeligen han er ikke for · høi til paa en lurvet Maade at benytte sig
AA:1 somheden strax paa en temmelig · høi trekantet Støtte, der ved sin Inscription
NB27:77 andhed benytte en saa uhyre · høi Trøst, saa vil Trøsten først bevirke
NB30:51 de seet er dette med saadan · høi verdslig Geistlighed, christeligt, Synd
Not1:7.p der gav denne Terminologie saa · høi Vigtighed paa hine Tider var den polemiske
AE, s. 217 arelse, fordi den var mig for · høi! Da reiste han sig og førte Barnet hen
NB17:44 » Din Fremstilling er for · høi« jeg svarer » det kan den umuligt
EE1, s. 306 et Samme, Panden lidt mindre · høi, Ansigtet lidt mindre regelmæssigt ovalt
NB23:22 nske rigtig. Men den er saa · høi, at det netop derfor ogsaa umuligt kan hænge
NB12:155 blot denne Tanke næsten for · høi, at et Msk. turde sige til Gud: jeg elsker
NB11:228 e kan fremstille denne saa · høi, at han selv dømmes med. / Om Anti-Climacus.
NB23:92 nds, er der een, som er saa · høi, at man næsten kommer til at lee, han
NB26:86 at Christendommen er os for · høi, at vi i det Høieste kun taale »
KG, s. 373 ige saa dybt som Afstanden er · høi, end der er mellem Tilgivelse og Tilgivelse.
KG, s. 214 Bygning, der er tredive Alen · høi, endnu ti Alen høiere, saa sige vi dog
SD, s. 197 ndommen er, fordi den er for · høi, fordi dens Maal ikke er Menneskets Maal,
NB21:45 r ganske sand, men den er os for · høi, hvad jo ogsaa Auctor selv vedgaaer sig
EE1, s. 299 ger, ingen Tanke var ham for · høi, ingen for fortvivlet, han kunde bruse som
Papir 276:3 ger, ingen Tanke ham for · høi, ingen Forvildelse for fortvivlet, han kunde
PCS, s. 135 omisk Virkning. At være en · høi, kraftfuld Mand, det er som det skal være;
Brev 271 ægte Fuldblodshest: en · høi, lang, tynd Rad, det bare Skind og Been,
AA:4 skab. Konen var ikke synderlig · høi, med et bredt Ansigt og en hæslig opadstaaende
4T44, s. 363 uttet, at ingen Priis er for · høi, naar det, man kjøber, er det Høieste.
Oi7, s. 298 ns hele Anskuelse af Livet er · høi, og derfor let Menneskenes Mængde til
NB27:66 jør han ogsaa. Han raaber med · høi, opløftet Stemme, tydeligt som stod han
Papir 395 er altfor overdreven, for · høi, overmenneskelig. Fortræffeligt!
BI fordrer mere, den fordrer, om ikke · høi, saa dog høirøstet Pathos, om ikke
AE, s. 223 se af en Mand der er sex Alen · høi, saa vil hiin experimenterede Selskabsmand
NB29:72 n gaaer, kommer der en Anden: en · høi, svær Mand, sortsmudsig, i blaa Livkjole
NB28:57 som dog er et Menneske for · høi. / / Hvor langt lettere var det ikke i de
NB25:86 alt den Høihed er os for · høi. / Alt Dette kan jeg kun altfor godt forstaae.
G, s. 54 gtfylde, er ingen Priis mig for · høi. / Blot ved flygtigt at gjennemløbe Brevet,
NB34:24 e dem ikke ret, var dem for · høi. / Da skete det at Forkynderne maaskee ledede
NB18:87 gieusitet er langt, langt os for · høi. / Saa har rigtignok Χstd. jo som det
NB3:34 den er saa dybsindig, og saa · høi. Aha! Vi faae nu at see om Evigheden vil
DS, s. 203 es, at Opløftelsen var for · høi. Det er jo i den sandselige Verden saa,
DS, s. 251 ligesom Søen gaaer mig for · høi. Hvad vil Styrelsen vel svare? Kjerlig og
Papir 125-1.1 eel paa en langtbortliggende · Høi. Ligeledes har jeg ofte betænkt mig paa
NB7:91 er En, som var Χstd. dog for · høi. O, man føler kun hvor altfor langt man
NB13:89 t Liv udviser de Fleste for · høi. Saa langt er Christendommen gaaet tilbage.
TS, s. 62 enhed, at Fordringen er En for · høi: vil ingen Anden tilstaae det om sig, jeg
NB6:78 i mine Tanker var meget for · høi; – og dersom han havde religieuse
DS, s. 202 ringen er dog et Menneske for · høi; som der siges om en Ødeland, at ingen
Brev 168 ilde. / Med Ærbødighed og · Høiagtelse / Deres hengivne / S. Kierkegaard. /
Brev 159.2 ne mig / med særdeles · Høiagtelse / Deres ærbødige / jeg vilde for
Brev 166 til hiin Bogsamling. / Med · Høiagtelse / Deres Ærbødige / S. Kierkegaard.
Brev 159.2 der er / med særdeles · Høiagtelse / Deres ærbødige / S.K. /
EE2, note som finder den positive. / Med · Høiagtelse / Deres ærbødige.« /
Brev 251 Med sand Erkjendtlighed og · Høiagtelse / Deres ærbødigst hengivne            
Ded:25 vig / R af D. / med ærbødig · Høiagtelse / fra Forf. / 26. Afsluttende uvidenskabelig
Ded:87 vig / R af D. / Med ærbødig · Høiagtelse / fra Forf. / Til / Hans Excellence /
Ded:67 / R af D m. m / med Ærbødig · Høiagtelse / fra Forf. / Til / Høivelbaarne /
Ded:31 vig / R af D. / Med ærbødig · Høiagtelse / fra Forf: / Til / Hr Cand. Giødwad
Ded:43 R af D. / Med ærbødig · Høiagtelse / fra Forfatteren. / Til /
Ded:35 vig / R af D. / Med ærbødig · Høiagtelse / fra Forfatteren. / Til /
Ded:54 dvig / R af D / Med ærbødig · Høiagtelse / fra Forfatteren. / Til /
Ded:24 R af D. / med ærbødig · Høiagtelse / fra Udgiveren. / Til /
Ded:75 dvig / R af D / med ærbødig · Høiagtelse / fra Udgiveren. / Til /
Brev 245 næste Søndag. / med · Høiagtelse / M: Eiríksson / ( Amaliegade 126
Brev 167 get fra Deres Haand. / Med · Høiagtelse og Forbindtlighed / Deres ærbødige
Brev 252 vende, for hvilke jeg nærede · Høiagtelse og Hengivenhed; derimod var det Sjeldnes
Brev 60 g, takkende, forbliver / med · Høiagtelse og Ærbødighed / Deres /
Brev 58 anske nøiagtigt at vide. / Med · Høiagtelse og Ærbødighed / Deres /
Brev 240 « bærer jeg al mulig · Høiagtelse og Ærbødighed for. – Af Dem,
Papir 345 selv bærer den dybeste · Høiagtelse, og som jeg tør tro om, at han er forvisset
Brev 159.2 idne Dem min særdeles · Høiagtelse; Jeg er paa en Maade i Gjeld til Dem; den
Brev 252 er han kunde ønske at sende · Høiagtelsens, Beundringens, Hengivenhedens, Taknemlighedens,
Papir 455 at Verdslighed æres og · høiagtes som – Gudelighed. Og dette –
NB12:107 m det gavnlige i, at være en · høiagtet stadselig Stadsmand, samt paa hvilke Maader
NB12:107 ille Indlæg. / / En » · høiagtet« stadselig Stadsmand, der forkynder, at
SLV, s. 138 Umiddelbarhed har en ligesaa · høibaaren Beslutnings Kraft, at han som Selvskyldner
LA, s. 71 opoffrende Uegennyttighed, en · høibaaren Fornemhed, der forsager Øieblikket;
NB14:66 e deres Penge. Χstd. er for · høibaaren til at protegeres af Staten. Om Individerne
EE1, s. 190 geligt, hendes Lidenskab for · høibaaren. Hvor hører denne Pige til? I Klostret?
AE, s. 366 ς, og forsaavidt i sin · Høibaarenhed langt at foretrække for Mediationens
4T44, s. 339 ing i Sammenligning med hiin · høibaarne. / Naar det at fatte en Beslutning forstaaes
FB, s. 190 Modløshed, der sidder til · Høibords, der feigt indbilder Menneskene, at de have
EE1, s. 344 Volden til Nørreport, til · Høibroplads ... Hvor lang Tid kan der vel medgaae dertil?
EE1, s. 348 okken er halv to, afsted til · Høibroplads. / Man skulde ikke troe, at det var mueligt,
CT, s. 70 op til næsten menneskelig · Høide – den begjerer ikke hverken at lægge
NB14:132 sin sande overmenneskelige · Høide – og det maa nu overlades til Enhver,
NB33:37.a at see til hvilken mageløs · Høide af Akurathed Kunsten er drevet. Pointen
AE, s. 53 nt rhetorisk Styrtebad fra en · Høide af atten Aarhundreder er meget oplivende.
KG, s. 134 dette ophøiede Sted, hvis · Høide Beundringen opdager, medens Opoffrelsen
NB11:53 l, ikke en Martyr. Den apparente · Høide er taget, for desto nøiagtigere at bestemme
CC:13 aalænge; som den apparente · Høide er, saaledes er den virkeliges Quotient.
Papir 445 eg kun hæver mig i halv · Høide fra Linien – saa er jeg Beundringens
KG, s. 115 e sig fra denne forføriske · Høide i alle Farernes Afgrund, for saa uden Modstand
OTA, s. 222 Som Havet gjengiver Himlens · Høide i sin rene Dybde, saaledes gjengiver Hjertet,
NB33:55 have Soldater af en bestemt · Høide og bestemt Førelse og med en bestemt
Papir 209 sin Intethed fra hiin svimlende · Høide og derved fundet sin sande Høide.
Not7:20 ere sig der), de europæiske i · Høide og Dybde, den egl. Organisation. /
NB3:20 g fremmest det Onde naae sin · Høide og saa bort, det Onde, som altid er og
KG, s. 214 angiver Høide, men angiver · Høide omvendt som Dybde; thi at opbygge er at
EE2, s. 309 eligt Menneske; fra Klostrets · Høide saae man stolt, næsten medlidende ned
CT, s. 70 tet Formasteligt i denne dens · Høide sammenlignet med de andre Lilier, som ikke
NB:65 hed er en uendelig Tyngde, og dens · Høide ved et uendeligt Tryk. / / / De fleste
NB14:77.a ed.« / og just fra den · Høide, at være udødeliggjort og lovpriset.
NB13:12 ikke er Person, eller det er en · Høide, der er mere end Person, en Person der selv
AE, s. 255 nd til at hæve sig til den · Høide, der fordres for at docere, til den Objektivitet,
CT, s. 70 ter sig ned fra den svimlende · Høide, deri er intet Formasteligt, den frister
NB23:78 dt bliver Trykket, som fra denne · Høide, endnu stærkere. / Det Formildende er
BI, s. 243 rkelige, ikke dens apparente, · Høide, fordi Socrates først kom til det Godes,
Not9:1 Først naar man naar denne · Høide, først da viser Betydning sig af de mangfoldige
Brev 79 , har Du udfoldet hele din · Høide, hele den Reisning, man bør have over
EE1, s. 336 naaer næsten overnaturlig · Høide, hun tilhører mig med en Verdens-Lidenskab.
AE, s. 502 , der staaer paa Videnskabens · Høide, i Anledning af Beviserne for Guds Tilværelse
EE1, s. 257 uationen naaer sin fuldendte · Høide, idet Dervière betroer Rinville,
KG, s. 214 i Ordet at opbygge angiver · Høide, men angiver Høide omvendt som Dybde;
LA, s. 50 fra at bestige den svimlende · Høide, og som i Øieblikket forhindrer den Fritstaaende
Not8:42 æden, – hun har i Gang, · Høide, Paaklædning ( sort Silkekjole, bar Hals,
NB24:91 nge før det naaede den · Høide, som da Luther paatalte det; og strax, neppe
NB14:147 næsten naaer en saadan · Høide, som havde han kun een Søn, den forlorne,
NB6:86 udfolder hele sin personlige · Høide, stor som han er qua Kunstner – naar
Papir 209 ide og derved fundet sin sande · Høide. – cfr. Prindsessinn Brambilla. /
NB10:109 r saa at sige Styrtebadets · Høide. / Den der derfor nu skal fremstille Χstd,
AE, s. 255 etænkeligt med Docenternes · Høide. Det har ogsaa forundret mig, at man, medens
Brev 82 pe Videnskaben til sin sande · Høide. Du seer der bliver Avancement for alle
EE1, s. 97 ed at styrte sig ned fra sin · Høide. Forsaavidt kan Tallet paa de Forførte
Brev 188 r en Bygning af to Etagers · Høide. I Parterret er anbragt en Masse store Træer,
PMH, s. 87 pparente og den virkelige Pol · Høide. Og Gross. Nathanson har ikke sagt det i
NB23:198 ikke at hæve os til Din · Høide. Vil Du nedlade Dig til os og gaae vor Vei,
NB11:53 a den apparente og den virkelige · Høide: en Martyr ja en Apostel – og et Genie.
NB24:46 mig at naae noget af denne · Høide: mig synes jeg saa maatte blive som fremmed
KG, s. 214 angiver vistnok Retningen som · Høide; men kun naar Høiden tillige omvendt
OTA, s. 423 stoliske Sikkerhed, der, paa · Høiden af Afsindighed, ved Gud taler frimodigt
NB25:27 yderst forskjelligt, naar En paa · Høiden af al videnskabelig Dannelse, pludselig
BOA, s. 250 nion staaer formentligen paa · Høiden af al Videnskabelighed, uden for hvilken
NB13:33 rordentlige, og det var fra · Høiden af at blive udødeliggjort af ham, at
NB16:27 gyndte sin Docent-Virksomhed paa · Høiden af den Speculation, der med Haan næsten
TS, s. 66 til dette Upersonlige; og paa · Høiden af en Verdens Dannelse, i Spidsen for det
NB19:58 vil maaskee svinde: men paa · Høiden af Middelalderske Begreber at vove at gifte
NB17:23 nu min Forfatter-Virksomhed. Paa · Høiden af omtrent samme videnskabelige Dannelse
NB3:31 landt alle Egregiister, staae paa · Høiden af Tidens Dannelse – og læs saa
KG, s. 214 es, at det dog heller ikke er · Høiden det kommer an paa. Dersom derimod en Mand
OTA, s. 427 underlige Ophøiethed, paa · Høiden ligesom af Afsindighed at have denne Frimodighed!
KG, s. 214 t, at hvis en Mand opbygger i · Høiden og fra Grunden, men Dybden ikke rigtigen
LA, s. 79 eet væk kan holde sig paa · Høiden og vedblive at beundre, den fordrer en
KG, s. 214 en som Høide; men kun naar · Høiden tillige omvendt er Dybde, sige vi at opbygge.
NB:65 gesom i Forhold til det Elastiske: · Høiden vindes ved Trykket. Og derfor kan man sige
FB, s. 128 e mig ind, naar jeg har naaet · Høiden, falder jeg ned, da det, der bydes mig,
IC, s. 171 ig til, og skjult – som · Høiden, fra hvilken En falder – er i Forstaaelse
YTS, s. 268 dige opfører den Bygning i · Høiden, fra hvilken han vil iagttage Stjernerne,
KG, s. 214 nok saa meget til Bygningen i · Høiden, naar det ikke skete fra Grunden af, at
CT, s. 111 ilbøielighed til at voxe i · Høiden, og dersom den underveis finder Noget, hvorad
KG, s. 213 altsaa at angive Retningen i · Høiden, Retningen op ad. Dog er dette heller ei
CT, s. 110 gs Jorden, nogensinde voxer i · Høiden, saa lidet bliver Timeligheden, hvor længe
KG, s. 214 bden ikke rigtigen svarer til · Høiden, saa sige vi vel, at han opbyggede, men
KG, s. 214 unden af at opføre Noget i · Høiden. Dette » op« angiver vistnok
CT, s. 124 , ham trykker Trængselen i · Høiden. Kun Den kan Trængselen berøve Haab,
NB32:112 rst er naaet op til det · Høide-Plateau, hvor der kan være Tale om at det at
AA:1 er paa det samme Erkjendelsens · Høidepunct som de selv, end En, der i fromme Hensigter
AA:1 tandset. Naar man nu fra dette · Høidepunct, efter ved Støttens Inscription og den
FQA, s. 10 lpe dem op til Erkjendelsens · Høide-Puncter, men alligevel ikke glemme det andet Kjøn;
NB23:55 ængslet Mskene, naaet et · Høidepunkt – og da lader jeg en Pseudonym sige:
Not4:12 illige tænker det sig et · Høidepunkt deraf, et Ideal. Det er en Gud, som det
LP, s. 20 sk Travlhed at sløife dette · Høidepunkt og forvandle det til et i Tilværelsen
EE1, s. 296 st at bringe en Pige paa det · Høidepunkt, at han var sikker paa, hun vilde offre
LA, s. 50 t paa Illusionens dumdristige · Høidepunkt, frit og uendeligt overskuende al Verden;
BI, note naar Forstanden har naaet sit · Høidepunkt, skal dens Formation give Plads for Phantasien,
NB26:14 . Jeg blev løftet paa et · Høidepunkt, som jeg aldrig før havde kjendt, og
DD:208 en naaet sit egl. dogmatiske · Høidepunkt. / ( Pedellerne gjøre Mine til at ville
NB20:55 paa samme Punkt, paa samme · Høide-Punkt. Og Lovtalen over ham er: at han ikke greb
Papir 585 Uredelighed gjorde ud af den. / · Høidepunktet naaedes i Protestantismen, især i D.,
LP, s. 41 nede efter det af os skildrede · Høidepunkts Meridian; men det bliver ofte enten Barnagtigheder,
BI, s. 164 r ere udkæmpede, naar alle · Høider ere sløifede, skuer ud over det totale
AA:12 fra den, der fra Bjergenes · Høider overskuer Jordfladen, til den, der stiger
BOA, s. 235 egelske Metaphysiks svimlende · Høider styrter A. hovedkulds ned i det Religieuse,
NB29:102 ske Kjende og dens aandige · Høides Betegnelse. / Men Mskene ville langt hellere
BOA, s. 262 elindrettede Huse har ved et · Høidetryk Vandet i Etagerne og ei behøver at gaae
NB15:128 ykke med. Dette Tryk er et · Høidetryk, der forvandler det Sagte til noget ganske
BA, s. 360 , men har det i Etagen ved et · Høidetryk. Skulde han blive tvivlsom, da er han saa
HH:32 Eph.) / Nærv: / Tilkomd. / det · Høie / det Dybe. / / .... Paulus har nævnet
4T44, s. 324 at være deelagtiggjort i · høie Aabenbarelser, at fornemme en uudsigelig
BOA, s. 109 der, da en Mand værdigedes · høie Aabenbaringer, da brugte han lang Tid for
NB20:14 t ganske simplement, og det · høie Aandelige derimod, at sige; jeg gjør
NB29:28 de Aar efter hvad saa denne · høie Aandelighed maa føre til for Gavtyvestreger.
NB29:28 n ( ganske rigtigt!) tager denne · høie Aandelighed saaledes, at han nu ikke engang
NB20:14 e vi alle Præster. / Den · høie Aandelighed som Luther slog ind paa ( thi
Papir 305:3 . Da anede jeg, at min Faders · høie Alder ikke var en guddommelig Velsignelse
JC, s. 18 e Phantasie, som end ikke hans · høie Alderdom formaaede at sløve. Naar Johannes
PMH, s. 87 siger i Bladet, der trods sin · høie Alvor, dog er ligesaa elegant og nitid
FQA, s. 9 Ogsaa et Forsvar for Qvindens · høie Anlæg / Man har havt saameget imod,
FQA, s. 9 man ret anerkjendte Qvindens · høie Anlæg. Dette var Frankrig forbeholdt,
FQA, s. 9 Deel har anerkjendt Qvindens · høie Anlæg. Neppe var Mennesket skabt, før
BMT Jordiske: de rige Indkomster, den · høie Anseelse i Samfundet, Behageligheden af
BOA, s. 179 d Grund kan have vækket de · høie Autoriteters Betænkelighed.«
3T43 Saadan fra at vidne om Menneskets · høie Bestemmelse, at være Skabningens Herre.
NB32:109 orhold saaledes passer den · høie christelige Terminologies aldeles ikke
F, s. 472 hun deri forskjellig fra hiint · høie Collegium, at hun er meget elskværdig;
Not1:7.z3 et Msk. til at efterligne Chr: · høie Dyd. / Man har bemærket, at det Udtryk
NB8:11 n, og han siger om Søndagen de · høie Dyder o: s: v: det siger han om Søndagen,
DS, s. 236 n stille Time declamere om de · høie Dyder o: s: v: forandrer ikke Virkelighedens
NB7:32 ssion af al den Præken om · høie Dyder, han gaaer i eetvæk tilbage, og
NB:187 gt og beqvemt, troe paa Gud og de · høie Dyder, og i Forbigaaende nu og da sysle
NB13:80 ldre Tro, Haab, Kjerlighed, · høie Dyder, Saligheden i det at lide o: s: v:
NB:187 stedenfor al denne Prædiken om · høie Dyder, Troe, Haab og Kjerlighed, om at
NB25:83 løst, saa han skildrede disse · høie Dyder. / Den portugisiske Minister er ogsaa
NB4:8 ner sit Brød, prækes de · høie Dyder. Sandeligen, skulde Helligdags-Anordningen
LA, s. 22 tricte sic dictus) kun har de · høie eller de dybe Toner, og derfor egentligen
OTA, s. 227 igt enten den Enkelte er den · Høie eller den Ringe, den Udmærkede eller
KG, s. 65 ig til det Christelige som det · Høie eller det Høiere til det Høieste
OTA, s. 150 det Tilkommende, hverken det · Høie eller det Lave, den kan Englene ikke ville
Papir 468 ikke de store Levebrød, den · høie Embedsrang, vi faae heller ikke det hele
BI, s. 333 i Besiddelse af den » · høie Energi« som Lisette), war zu einzig
NB24:168 være Alvoren, det sande · Høie enten latterlig Phantasterie og Overdrivelse
Not1:7.v Dig. Bjerge skulde forsvinde og · Høie falde sammen, men min Naade skal ikke vige
SLV, s. 45 . Det er comisk, at Elskovens · høie Flugt ( at ville tilhøre hinanden for
EE2, s. 273 g om Sligt, de, hvis Sjæls · høie Flugt ikke saaledes burde forknyttes, saa
SLV, s. 269 anciperede Høved i hendes · høie Flugt, eller rettere i hendes Bissen, saa
AE, s. 138 de, her de Verdenshistoriskes · høie Flugt, som vel vide, hvor vovelig den er,
OTA, s. 359 enne Tanke har jo Evighedens · høie Flugt. Derfor vælger jeg altid hellere
NB21:9 ndags-Snak om Χstus som det · høie Forbillede, den Christne stræber at
Not1:8 e, Ihukommelse og Hylding af · høie Forbilleder i Tro og chr. Dyd kun kan tjene
BI, s. 291 tilling i Staten af Frygt for · høie Foresatte o. s. v., desto mere nærmer
NB30:14 og som sagt, for Jødens · høie Forestilling om Slægt at nedstamme i
NB33:28 Kirken der fremkalder jeg disse · høie Forestillinger – men i det praktiske
NB23:197 Timer« sværmer man i · høie Forestillinger – saa gaaer man hjem
Oi2, s. 161 e Testamente synes at nære · høie Forestillinger om det at være Menneske.
NB31:36 d med at fragaae Χstdommens · høie Forestillinger som noget grinagtigt Noget.
NB33:15 Hvis Dag-Pressen naaede sit · høie Formaal, er det et Spørgsmaal, om dog
NB19:83 t er farligere end at alle disse · høie Følelser og ophøiede Beslutninger
NB8:6 r sig og Menigheden med disse · høie Følelsers Divertissement, medens det
Papir 460 bede i alt dette om hvilke · høie Gaver, der fordres for saaledes at kunne
BMT ket af en Slags Skraaler, hvem den · høie Geistlighed ikke fandt et Svar værd,
BMT den menige Mand, i Tillid til den · høie Geistlighed, kunde mene sig berettiget
Papir 455 et ikke at dømme om den · høie Geistlighed; men forresten vil Katholiken
OTA, s. 327 rde det Høieste; og denne · høie Glæde kan ikke gjøres frimodigere,
NB32:17 racadabra!) at eftertragte dette · høie Gode«. / Men, som andetsteds paaviist,
NB35:5 re det af Kjerlighed: dette · Høie har man i Χsthed saa jævnt og hjerteligt
BOA, s. 290 up ved Indtrykket af Kirkens · høie Hvælvinger, ved Orgelets Toner, ved
SLV, s. 444 for at blive indviet i deres · høie ikke blot overmenneskelige men ligesom
Brev 79 » Jeg har Dig seet i · høie Keisersale, / Jeg deler tro Din Kummer
EE2, s. 121 ormodentlig i Anledning af de · høie Kornpriser tilføiet: » en saadan
NB32:43 deligheden / / Engang var U. det · høie Maal for den størst mulige Anstrengelse,
NB32:19 ud dog vel ikke tale om det · høie Maal han satte i Χstd. Og hvad er
NB35:22 givet den, bestemte til det · høie Maal, der sattes den, hvorledes det gik
NB35:22 le Gase prædikede om det · høie Maal, hvortil Skaberen ( her neiede alle
NB31:127 delighed, det var engang det · høie Maal, som Slægtens Heroer saae op til,
CT, s. 175 Den ærværdige Bygnings · høie Mure, de staae saa faste, de værne saa
NB35:5 sklige Tanke-Gang, saa dette · Høie nu endog er blevet for let og for lidt
TTL, s. 424 nner Bryllupsdagen med sin · høie Nærværelse, men det vil sætte
NB26:43 kke kan siges at svare til dette · Høie og Begeistrede. Og saa troer Verden ( der
Oi2, s. 162 Mellembestemmelsen mellem det · Høie og det Lave. Saaledes har disse to Bestemmelser
4T44, s. 329 ostel ikke tragter efter det · Høie og det Ualmindelige, men efter det Ydmyge,
NB16:64 dført, at alt Det om det · Høie og Dybe, og Vidunderlig-Deilige o: s: v:
IC, s. 80 t om denne milde Lære, det · Høie og Dybe, om en Ven o. s. v., hvilket Luther
NB7:53 timentale om det Dybe og det · Høie og en Ven o: s: v: er Galimathias. Proportionerne
Oi5, s. 251 svime, naar man skal tage de · høie og fede Stillinger, hvilke er En saa afgjort
NB12:69 og der bliver nogle af dem meget · høie og fornemme ligesom og rigeligt gagerede.
3T44, s. 241 en at lytte til Talen om det · Høie og Hellige. Saa lad da » Ungdommen
DD:158 is Du, at Du ikke blot boer i det · Høie og i det Hellige, men ogsaa hos en nedbøiet
3T44, s. 278 orfærdethed i at dømme · Høie og Lave, den hellige Vrede, med hvilken
Not3:18 estandig Contrast mell. det · Høie og Lave, det Lyse og Mørke, mell. et
NB18:44.a Blade aftoge, den læstes af · Høie og Lave, og med en uhyre Nysgjerrighed,
NB35:49 t. / Eenlig Stand. / / Alt dette · Høie om, at det Sexuelle sandelig ikke er Mskets
NB22:31 er behagede Msk. var hendes · høie Oplysthed ( Erleuchtung) / cfr. Reuchlin
Brev 268 orbindelsen med Replikkens · høie Pathos ( Du er en Afgudsdyrker) og ved
BI, s. 146 uligt og for at høine hans · høie Pathos end mere anbringe en Streg, over
LP, note t ved Musling og Østers, det · høie Patronatskab, for saaledes at komme til
Brev 101 i Recensenten og Dyret. / I egen · høie Person har jeg udsøgt det hos Capozzi,
Not6:22 r dog endnu. Byfogden var i egen · høie Person tilstede og anstillede ved Hjælp
EE2, s. 101 , men ved den Dristighed, det · høie personlige Mod, der vover at takke for
Papir 455 hvis Aarsag ogsaa den · høie Prælat maa finde sig i, at Side om Side
DS, s. 237 ee er det dog dyrt nok med de · høie Præstepenge, saa vi forsaavidt kunne
NB21:79 skese o: D:, saa hans Fornemhed, · høie Rang o: s: v: blot viste sig at være
Papir 396 ig ærbødigt for hans · høie Rang, og i Beundring for hans Talent. Han
NB12:80 e jo rigtignok af store Embeder, · høie Rang, Stjerner og Baand o: s: v: deraf
SLV, s. 186 der udsætter Skylden paa · høie Renter, kun til en saadan Redelighed vil
LA, s. 61 e den religieuse Begeistrings · høie Rhythme, der under guddommeligt Opsyn til
Not1:8 nder Msk: Stræben til det · høie Samfund med Gud og Chr:, udvikler af Kjærlighed
NB8:42 t Betragtende, der taler om disse · høie Sandheder, gjælder det netop at bede
JJ:462 Kastevæsenet. Betaler jeg ikke · høie Skolepenge for min Søn i den lærde
BI, s. 287 Incognito, og seer fra dette · høie Stade medlidende ned paa den almindelige
Oi2, s. 168 ldeles Klogskab, især den · høie Statsklogskab; han er en indskrænket
OTA, s. 169 den dog er fjernest, som det · høie Sted fra det dybe Fald, som den himmelstormende
OTA, s. 287 p efter paa Sammenligningens · høie Steder, der driver den smilende Forfængelighed
4T44, s. 337 ing at styrte sig ned fra de · høie Steder, det er tvertimod gaaet ganske simpelt
EE1, s. 277 ren, I som ere satte paa de · høie Steder, til at raade og raade, I Kongens
SLV, s. 39 rer en Elskende tale i den · høie Stiil, da nævner han først adskillige
NB29:93 ateste Smør, det er den sande · høie Stiil, den om hvilken Mette taler naar
NB29:93 n v. Ehrenpreis: tael i den · høie Stiil. Det er det sande officielle Sprog,
NB24:114 mbedsmænd, der stadse i · høie Stillinger og dyrt lade sig betale for
CT, s. 234 ikke just det at være i de · høie Stillinger og Embeder – hvad især
TTL, s. 445 nge Bøger, maaskee er i de · høie Stillinger, naar man maaskee har mange
NB35:20 Glæde, der just ved sit · høie Sving egner sig saa ganske for Phraseelskeres
AE, s. 545 dret næsten over sin Tales · høie Sving, ganske aabner sig for En i Fortrolighed,
KKS, s. 99 Lethed, og Trykket giver det · høie Sving. Der er ikke Spor af Angst; mellem
SLV, s. 41 de kunne følge denne Tales · høie Sving. Om jeg end, for ikke at fornærme
OTA, s. 291 d i Sammenligning med Troens · høie Svæven, en langsom Synken i Sammenligning
Papir 595 r Manden, som indtager det · høie Sæde, jeg mener Conducteuren, at fløite.
FB, s. 191 andet Sted, og derfor er det · høie Tal af Vigtighed og i en vis Forstand endog
DRT, s. 164 ieligst til; thi Tallet ( det · høie Tal, naar det gaaer op i 100,000, i Millioner)
NB33:51 dog engang hørtes, denne · høie Tale om at det at have med Gud at gjøre
NB30:44 i Bevægelse. Deraf denne · høie Tale om den dybe Alvor at forplante Slægten,
NB33:51 en intensiveste Qval, denne · høie Tale, eller rettere, at naar saa er, Nogen
NB33:51 ener maa naturligviis denne · høie Tale, som dog engang hørtes, denne høie
SLV, s. 368 Smaalighed, og ikke vidne i · høie Talemaader og modsige mig selv ved Endelighedens
NB15:106 r ikke saaledes vendt, at jeg i · høie Talemaader taler om det Tilkommende, og
NB25:88 dog tager det. Forsagelsens · høie Tanke – at opgive det Jordiske som
Papir 460 lediges Ingen til at fatte · høie Tanker om, ei heller foranlediges Nogen
NB32:13 e og Besvær. / Martyriets / / · høie Tanker, og alt saaledes Høiere, alt
F, s. 468 da den puffes ud er det paa den · høie Tid at den emanciperer sig, ligesom alt
Not5:1.1 Foredraget, saa er det paa den · høie Tid at man endnu til Afskeed bringer. Skade
NB19:41 ader? Ja saa er det paa den · høie Tid at see sig om en Ven. Men er han Barn
EE2, s. 32 nd, jeg troer, det er paa den · høie Tid at tale lidt om dens Tungsind, og jeg
NB9:6 dog ganske vist, at det er paa den · høie Tid, at Christendommen tages fra Mskene
AE, s. 83 isk. Det var virkelig paa den · høie Tid, at det blev sagt, og jeg er nu i det
NB8:38 e videre: saa er det paa den · høie Tid, at Idealet kommer ell. fremstilles
IC, s. 79 ighed. Sandeligen, det er paa · høie Tid, at Idealitetens Fordringer høres.
FB, s. 140 rt Positioner, det er paa den · høie Tid, at jeg drager mig dette til Fordeel
EE2, s. 165 er jeg, og det er vel paa den · høie Tid, at man advarer mod den storhjertede,
EE2, s. 65 terlighed, saa er det paa den · høie Tid, at man igjen søger at holde det
BA, s. 382 Luftighed. Det er vel paa den · høie Tid, at man søger at forstaae den græsk,
NB30:37 , sandeligen det er paa den · høie Tid, thi efter den rædsomste Maalestok
Oi10, s. 410 vil): saa er dette uendelig · Høie tilgængeligt for ham. / Du menige Mand!
NB33:18 . » Tragter ikke efter de · høie Ting, men holder Eder til det Lave.«
NB22:12 r: » at han opmuntrer til · høie Ting, uden at foragte de ringere«
NB33:18 sten, som ikke Tragten efter de · høie Ting. Ja, god Nat! See nøiere efter,
BOA, note Journalisten? Han skriver i de · høie Toner en Artikel om at det er en af Alle
NB24:118 elte – og saa taler man i · høie Toner foragteligt om det at ville være
NB24:118 ler Sacramenterne og taler nu i · høie Toner foragteligt om det Subjektive –
TSA, s. 97 re Christendommen. De tale i · høie Toner om Apostelen Pauli Aandrighed, Dybsind,
BOA, s. 214 ere Christendommen. De tale i · høie Toner om Apostelen Pauli Aandrighed, om
NB8:108 / Rigtignok tales der jo i · høie Toner om at Sligt tænker Ingen paa:
NB21:7 r forstaaes) kaldet til at tale i · høie Toner om denne sjeldne Godgjørenhed,
NB21:10 r det selv) at der tales i · høie Toner om det Uendelige, den ædle Begeistring,
OTA, s. 409 ge indsmigrende vil tale med · høie Toner om dette Gode, og troløst mod
BOA, s. 168 f de 1800 Aar; den taler i de · høie Toner om Guds overordentlige Foranstaltninger
NB17:68 er vendt forlænds, talende i · høie Toner om hvad han vil i Fremtiden o: s:
NB16:43 da umuligt, at tale i meget · høie Toner om mig selv) antyder jeg lidt: og
NB8:111 denne Vished. / Nu, at tale i de · høie Toner om Sandhed og Selvfornegtelse, og
GU, s. 335 rfængelige Hjerte at tale i · høie Toner om sin Begeistring, sin Følelses
NB24:72 løgnagtige Disciple, der nu i · høie Toner prise hans ædel Uegennyttighed
NB14:11 Χstds Fordringer i lige saa · høie Toner som jeg; de tale om at den Christne,
NB23:86 Løn. O, Herre Gud! See, i saa · høie Toner taler man – og imidlertid er
NB6:57 med En, der ikke taler i alt for · høie Toner, men er det han siger. Jeg har aldrig
NB12:185 ikke Den, der taler i saa · høie Toner, men Tryde. Hvor er det muligt Andet
NB22:103 am til Sanger, der kan tage saa · høie Toner, som intet naturligt Msk. kan det:
TS, s. 89 eligen, vi skulle ikke tale i · høie Toner, som vare disse Lidelser for Intet
NB8:108 f Alt – og saa tale i · høie Toner. Gjør Forsøget: sæt en Stræben
NB24:54.c ig er faldet paa at tale i saa · høie Toner. Imidlertid havde jeg dog hidtil
Not1:8 Tro og Gjerninger, og at den · høie Trøst som indeholdes i den er bleven
NB35:5 et satte i Knæerne, dette · Høie under hvilket ( at jeg skal tage det stærkeste
AA:18 er, at de have opført hiin · høie uoverstigelige Muur mod – Barbarerne.
NB31:139 Χstd. et Onde, dette · høie uskateerlige Gode som« »
NB30:51 elige Indignation ved dette · høie Verdslige, ligesom Sædeligheds-Følelsen
AE, s. 115 in Læremester ( og kan den · høie Viisdom ellers forklare Alt, men ikke svare
AE, s. 176 dheden er en Fordoblelse. Den · høie Viisdom har altsaa igjen blot været
DS, s. 245 ynethed at ville sælge sin · høie Værdighed at forholde sig som Fux til
FB, s. 142 e føler Betydningen af den · høie Værdighed, ethvert Menneske er anviist,
EE2, s. 120 nkelige Conjunkturer ere saa · høie, at det er aldeles umuligt at komme ud af
Oi10, s. 410 mærke ikke saaledes det · Høie, at det forholder sig til Forskjellen mellem
Brev 29 Gud glæde hans Sjel i det · Høie, dertil vil vi Haabe, dertil vil vi Bede,
Brev 133 Tilkommende, ei hell. det · Høie, ei hell. det Dybe, ei hell. nogen anden
LP, s. 32 det Tilkommende, ei heller det · Høie, ei heller det Dybe, ei heller nogen anden
Oi2, s. 162 re Det, som er lavere end det · Høie, eller ikke at være Det, som er Mellembestemmelsen
NB10:198 dsel: Ære være Gud i det · Høie, Fred paa Jorden, og i Msker Velbehagelighed
TTL, s. 407 d, og Sjelens Blik er mod det · Høie, hvor Maalet er, men i samme Nu lyder det
CT, s. 66 veed Besked fra Grunden af om · høie, høiere, allerhøiest, allerallerhøiest,
Not10:8 m sin Modsætning, er det · høie, og deri befinder han sig allerede i sin
EE1, s. 401 or de jydske, fyenske Piger. · Høie, ranke, lidt for stærkt byggede, deres
EOT, s. 270 r slet Intet; hun øver den · høie, sjeldne, yderst vanskelige, ægte qvindelige
NB35:5 stheden denne: at dette · Høie, som er det Christelige, dette Høie,
NB32:135 aligt at lide. / Men dette · Høie, som er det nye Testamentes Χstd.,
NB35:5 om er det Christelige, dette · Høie, som ingen Mand end ikke den Gang da det
Oi9, s. 382 e Qvarteer opløftes af det · Høie, som Præsten i tre Qvarteer piatter,
NB22:54 et at være Χsten ere for · høie. Jeg spørger nu, hvorledes bære vi
NB32:130 i Dig. / Paa den Maade er dette · Høie: at troe, i christelig Forstand at troe,
NB31:139 re Tale om dette uendelig · Høie: et Gode, som gjør ondt, en Naade, som
Papir 458.b ør troe paa dette uendelig · Høie: i skjult Inderlighed o: s: v: Og er det
DS, s. 243 , jeg har en Angest for dette · Høie: i strengere Forstand at lide for Læren,
NB17:102 ig Deilige og uudgrundelig · Høie; » thi« – det siger
NB5:14 n, nei en forfulgt, forhaanet, og · høielig skyet Mand, en Mand, om hvem der maa siges:
4T44, s. 373 de føie mig, ikke skreg i · høien Sky over hans Selvkjærlighed, fordi
FB, s. 117 til Bjergene, skjuler mig, til · Høiene, falder over mig? Eller var Du stærkere,
HH:26 re Haand bør ikke vide hvad den · høier gjør, fri for al Selvreflexion. Som
    · høiere 1292
NB25:86 , som i den Grad fornam det · Høieres Salighed, hvilket Χstd vil skjenke
FV, s. 24 re, sætter det Lavere i det · Høieres Sted, gaaer videre, gjør det Høiere
OTA, s. 179 r skal bevares, betroes i en · Høieres Vold, som bevarer det, – saaledes
Not6:3 . – Knebel: De tre · Høies Formation. – / Besøget i Aarhuus
SFV, s. 59 det Menneske jeg har elsket · høiest – og hvad vil dette sige? Dertil
Oi5, s. 231 , det blev ved Forbilledet og · høiest Apostlene; men disse forkyndte den dog
IC, s. 41 hvad beviser saa det? Det kan · høiest bevise, at Jesus Christus har været
BI, note Gorgias vel var den, der stod · høiest blandt Sophisterne, saa at man ikke kan
PS, s. 300 il bortlicitere Troen til den · høiest Bydende; thi det gjør saa meget til
NB4:35 nes sacræ. Hvad et Msk. elsker · høiest det er hans Gud ergo er Gud Kjerlighed.
KG, s. 362 tes til at kunne foredrages i · høiest en Time paa en Forsamling, der igjen spilder
NB4:35 ns Kjerlighed, men det han elsker · høiest er hans Gud ergo er Gud Kjerlighed. /
NB4:35 ud Kjerlighed. Det et Msk. elsker · høiest er jo hans Kjerlighed, men det
NB18:85 en Flod, der af alle Floder · høiest fra Klippen styrter sig ned, saaledes,
SFV, s. 22 staaet mig godt med Publikum, · høiest har dette Forhold været eller paa sit
CT, s. 57 ie Fugl, naar den svinger sig · høiest i Glæde over at være til, saaledes
TS, s. 87 øit, selv naar den svinger · høiest ind i det at seire, aldrig saa høit,
NB26:87 n aldrig er det Gud der har Sag. · Høiest kunde dette da siges ved en Accommodation,
SLV, s. 234 n Fader, ved Den, man elsker · høiest og skylder mest, at maatte nærme sig
NB12:178 maattet tage Position just · høiest op i de Dannedes og Distingueredes Verden.
NB24:21 naturligt og naturligviis elsker · høiest som sit Liv. / En evig Fortabelse. /
TS, s. 64 n lidt. Den ene er Kongen, den · høiest staaende Mand i Folket, den anden Propheten,
FF:195 tus til en Slags naturlig Søn, · høiest til en Adoptiv-Søn. – /
NB10:182 særskilt, hver for sig ell. · høiest to sammen, og af Pseudonymer: HH, FF, P.P.
CT, s. 59 ind, end ikke den som fløi · høiest, at den skulde være saa høit stillet,
NB18:27 skal Den, der tvang Opgaven · høiest, han skal i grændseløs Ydmygelse erkjende,
DS, s. 187 er kun en umyndig Digter, der, · høiest, kæmper for Tilstaaelsen af vor Svaghed;
4T44, s. 348 Gode, hvis Taarn bliver saa · høiest, naae de ikke begge op i Himlen? Eller naar
DD:185 lad Du ogsaa da naar Loven taler · høiest, naar dens Alvor forfærder os, naar det
2T43, s. 19 Forhold til den, han elsker · høiest, og Vanskeligheden bliver større, jo
SLV, s. 33 dbydelse, hvori Lysten jubler · høiest, svinger sig himmelstormende over Elviras
KG, s. 126 og elsker er, naar det kommer · høiest: at elske det Gode og Menneskene, dog saaledes,
CT, s. 92 et enkelte Menneske kan elske · høiest: en Qvinde, sit Barn, sin Fader, sit Fødeland,
4T44, s. 348 selv, hvis Taarn bliver saa · høiest? Dersom Feigheden kunde forstaae dette,
4T44, s. 348 neste: hvis Taarn bliver saa · høiest? Eller naar den Ene med Glæde føler
    · Høieste 1694
LA rdinand W. er Republikaner; og for · Høiesterets Advokat Dalund, en daglig Gjest i Huset,
BA, s. 460 ved Analogier til Politie- og · Høiesteretsdomme, han fatter egentlig aldrig, at han er skyldig;
CT, s. 180 tydelige, at Du paakaldte den · Høiestes Bistand: saa har Du jo spottet Gud –
DD:188 Eder: at I ere Guder, og den · Høiestes Børn; men I skulle døe som Msk: og
G, s. 67 Talsmand, der møder for den · Høiestes Domstol uforfærdet som en brølende
KG, s. 359 es Middelmaadighed, men i det · Høiestes Fællesskab. / Den Gjerning at anprise
NB16:78.a r man: det Dybestes Dybeste og · Høiestes Høieste – jo jeg takker saa er
CT, s. 233 t lide Forhaanelse, faaer den · Høiestes Løn, faaer sit Navn indskrevet i Livsens
Not1:8 et Gode i os, virket ved den · Høiestes Velsignelse, og opfordres til at nytte
Papir 565 vad allerede Plato siger om det · Høiestes Væren, at det hverken gjør eller
OTA, s. 209 s Dig, den høieste og den · Høiestes. Og Du er heller ikke uden Menneskenes Deeltagelse.
DS, s. 251 an havde valgt at blive fE en · høifornem Geistlig, for paa den Maade at lønnes
AE, s. 272 somhelst hos Læseverdenens · høifornemme Fleertals-Majestæt. Det vilde ogsaa
AE, s. 155 enshistorien beskjæftigede · Høifornemme ikke nægte mig, og i samme Øieblik
IC, s. 201 nærmest i Egenskab af den · høifornemme Mand, der i Grunden overseer Tænkning
AE, s. 139 ge Alt, deriblandt ogsaa hiin · høifornemme og dog skuffende Omgang med den verdenshistoriske
NB32:57 med hele dette Stillads af · høifornemme og høitgagerede Præster og Embedsmænd,
EE2, s. 199 nke, der vil formaste sig til · Høiforræderi mod Dit bedre Væsen, foragt al den Usselhed,
CT, s. 59 lfælles med det evige Livs · Høihed – hvor der ligeledes ikke er hverken
IC, s. 231 ihed og Beundrer, guddommelig · Høihed – tilbedende Beundrer, svare ganske
CT, s. 68 n. Den Christne glemmer i sin · Høihed aldrig Fuglen, den er for ham mere end
EE:112 il Konge og Dronning; deres klige · Høihed baade til Prinds og Prindssesse; deres
CT, s. 59 dog er i Høiheden, sig sin · Høihed bevidst. Derfor er den i Høihed uden
CT, s. 58 uglen ikke. – Men er da · Høihed en Bekymring; man skulde dog troe, at jo
CT, s. 66 d er. Han kjender ingen anden · Høihed end denne jordiske – og i Sandhed
IC, s. 236 nheden ved Misbrug af Christi · Høihed er blevet meget almindeligt: saa gjøres
CT, s. 63 e, det Christelige. Den sande · Høihed er den christelige, men i den sande christelige
CT, s. 68 Hedning i Afgrunden. Fuglens · Høihed er et Sindbillede paa den Christnes Høihed,
CT, s. 67 er med ham; i sin Higen efter · Høihed er han selv blevet det Eftertragtede: som
CT, s. 66 man nemlig, som sagt blev, i · Høihed er høiere end Andre eller har Andre
CT, s. 63 , men i den sande christelige · Høihed er Ingen høiere end Andre. Altsaa er
CT, s. 69 Armod og Overflod, Ringhed og · Høihed er nemlig det i sig selv Ligegyldige, det
NB25:86 som saa: oprigtigt talt den · Høihed er os for høi. / Alt Dette kan jeg kun
CT, s. 68 len eller i Himmelen. Fuglens · Høihed er Skyggen, den Christnes Virkeligheden,
CT, s. 60 paa den Maade at være i · Høihed er slet ikke at være i Høihed, det
CT, s. 66 n uvidende om, hvad den sande · Høihed er. Han kjender ingen anden Høihed end
IC, s. 185 dighed, der kun vil tage hans · Høihed forfængelig. / Saaledes drager han til
AE, s. 450 et Høieste Hans keiserlige · Høihed formaaer, det er dog at tage Beslutningen
CT, s. 67 e er han som død, men hans · Høihed gaaer spøgelseagtigt omkring blandt
CT, s. 65 er gaaer med fra den jordiske · Høihed gjennem Ringheden at naae den christelige
NB21:100 Høihed og Glands, fordi den · Høihed han skulde udtrykke just var Modsætningen
NB21:100 ornedrelse af samme Art som den · Høihed han viser.« Snarere kunde man maaskee
CT, s. 65 l denne udvortes Fornemhed og · Høihed har blendet ham saaledes, at han jo med
CT, s. 68 Du den Christnes. Hedningens · Høihed har intetsteds hjemme hverken under Himmelen
Not1:7 re, at Troen paa den gudd: · Høihed i Chr: Person er nødvendig 1)
Not1:6 istelige Læres Reenhed og · Høihed i dette Punct er bleven fordunklet ved
NB21:100 ind. Og saaledes vilde jordisk · Høihed i ethvert Øieblik have generet og parodieret
Not15:14 ørende i sin Sorg, ikke uden · Høihed i Skilsmissens sidste Øieblik, barnlig
CT, s. 60 den Bekymring, er, naar man i · Høihed ikke er høiere end Nogen. /
NB32:132 en Majestætiskhed, hvis · Høihed just er at ingen ligefrem Kjendelighed
CT, s. 68 omkomme underveis; til denne · Høihed kan ingen Fugl naae, den er kun underveis.
CT, s. 66 den under sig; thi saaledes i · Høihed kan man kun være i jordisk Høihed.
JJ:374 tæt Enkedronningen, hans kogl. · Høihed Kronprindsen – saaledes synes det
NB3:41 m beraabe sig paa Hs. kongl. · Høihed Kronprindsen ell. Kongen. Det er
IC, s. 184 ghedens Omgivelse, hvor denne · Høihed maa vise sig omvendt som Ringhed og Fornedrelse,
IC, s. 231 re, tilbedende Beundrere; thi · Høihed og Beundrer, guddommelig Høihed –
NB3:29 nedlagde virkeligen den jordiske · Høihed og blev bogstaveligen et ringe Msk
CT, s. 63 ringe Christen forstaae hans · Høihed og den fornemme Christen hans Ringhed.
GU, s. 330 s Meninger, Domme, menneskelig · Høihed og end Ringhed, han forandrer Alt –
NB21:100 Χstus var kommet i jordisk · Høihed og Glands, fordi den Høihed han skulde
NB7:15 orkyndte et jordisk Evangelium om · Høihed og Herlighed. Men Han ( o, lige saa gudsbespottelige
IC, s. 192 ham til lige det Modsatte af · Høihed og Herlighed. Thi at Sandheden i Sandhedens
CT, s. 67 øihed, men at see verdslig · Høihed og indenfor neppe Skyggen af et Menneske,
CT, s. 235 saa vist, at et saadant Liv i · Høihed og Magt oftere er ført i sand Opoffrelse
CT, s. 58 og Ringhedens Bekymring. Thi · Høihed og Magt og Ære og Anseelse tilbyde deres
CT, s. 67 medens han bærer al denne · Høihed omtrent som Puderne ved Begravelsen, der
CT, s. 65 sten er, skjøndt i jordisk · Høihed ophøiet over Andre, i Høihed uden
CT, s. 68 rnemme Christen er, i jordisk · Høihed ophøiet over Andre, i Høiheden uden
AE, s. 409 Enkedronningen, Hs. kongelige · Høihed Prinds Ferdinand, thi saadant fornemt Bekjendtskab
CT, s. 60 fra Afgrunden. / Fuglen er i · Høihed uden at være høiere end Nogen, derfor
CT, s. 65 ihed ophøiet over Andre, i · Høihed uden at være høiere end Nogen. Derfor
CT, s. 65 iere end Nogen. Fuglen er i · Høihed uden at være høiere end Nogen; men
CT, s. 59 den Høihedens Bekymring, i · Høihed uden at være ophøiet over Nogen –
CT, s. 59 ihed bevidst. Derfor er den i · Høihed uden Høihedens Bekymring, i Høihed
CT, s. 68 re med i Talen. Fuglen er i · Høihed uden Høihedens Bekymring; den fornemme
CT, s. 68 Du forstaaer Fuglens · Høihed ved at forstaae den Christnes, og ved at
KG, s. 183 aes saadanne Mennesker; Deres · Høihed vil jo selv føle, at det lyder som en
IC, s. 231 il hinanden. Ja i Forhold til · Høihed vilde det jo endog fra vor Side være
CT, s. 68 ved Graven: seer her jordisk · Høihed! / / Lad os saa til Slutning tænke paa
CT, s. 68 tænk paa mig i Din · Høihed«; den fornemme Hedning saae aldrig Fuglen.
CT, s. 63 khed) smiler af sin jordiske · Høihed, af sin saakaldte virkelige Høihed, thi
IC, s. 175 jellig Maade speculere i hans · Høihed, at slippe fra Lidelsen. Nei, Den som elsker
CT, s. 60 ie svimler det aldrig i denne · Høihed, dens Blik omtaages aldrig, ak og dog var
IC, s. 192 eden i Sandhedens Verden er i · Høihed, der hvor han nu er i Høihed, han den
CT, s. 68 Sindbillede paa den Christnes · Høihed, der igjen er Modbillede til Fuglens Høihed;
CT, s. 67 os sig den Viden om den sande · Høihed, der kunde holde ham svævende i Uvidenhed
KG, s. 52 en har nedstødt al » · Høihed, der opløfter sig mod Guds Kundskab,
CT, s. 60 hed er slet ikke at være i · Høihed, det er kun et Spil med Ord at tale om Fuglens
CT, s. 67 tige høiere og høiere i · Høihed, det er, at synke dybere og dybere i Afgrundens
IC, s. 181 ller han kun elsker Dig i Din · Høihed, det er, om han elsker Dig; thi elsker han
CT, s. 60 t. Paa den Maade at være i · Høihed, det lader sig gjøre uden Bekymringen.
CT, s. 66 . At der er Mange under ham i · Høihed, det veed han godt; men hvad han ikke veed
KG, s. 183 and vilde sige » Deres · Høihed, dette er en Misforstaaelse; det Usømmelige
SD, s. 143 nten Du bar Kronens Glands i · Høihed, eller i ringe Ubemærkethed kun Dagens
IC, s. 250 Glæde, i blot menneskelig · Høihed, eller længere borte fra alt Dette, i
CT, s. 111 sig op, da sniger sig op til · Høihed, eller tillyver sig Høihed: saaledes
CT, s. 65 heden at naae den christelige · Høihed, end det her gaaer med fra den jordiske
TS, s. 81 thi, naar man fødes i · Høihed, f. Ex. som Thronarving, ja, saa kan det
IC, s. 231 ikke, ved nogen tilfældig · Høihed, gjør det at ville ligne det til Formastelse
IC, s. 192 ihed, der hvor han nu er i · Høihed, han den Fornedrede, ja det er i sin Orden;
CT, s. 67 ænker paa end sin jordiske · Høihed, han har altsaa ikke hos sig den Viden om
IC, s. 197 Verden, og derfor er det hans · Høihed, hans som drager, der gjengives i denne
IC, s. 157 n da kun kan elske Ham i Hans · Høihed, hvad vil saa det sige? Det vil sige, han
NB7:4 / Saaledes er her: Ringhed og · Høihed, ikke Ringheden alene ei heller Høiheden.
CT, s. 67 som en Skygge af sin fordums · Høihed, men at see verdslig Høihed og indenfor
CT, s. 68 den, han er egentligen ikke i · Høihed, men i Afgrunden. Fuglen er i Høihed;
CT, s. 69 Overflod, eller Ringhed eller · Høihed, men mod Bekymringen. Anderledes med det
CT, s. 78 od og Overflod, om Ringhed og · Høihed, men om Formastelighed. / VI /
CT, s. 65 under Himmelen: der er Alle i · Høihed, men uden at være høiere end Nogen.
CT, s. 66 Anden, som stiger over ham i · Høihed, nu En, der styrter ned fra Høiheden
CT, s. 66 emme Hedning. Nu stiger han i · Høihed, nu synker han, han jubler, han sukker,
4T43, s. 144 n Ringe her roser sig af sin · Høihed, og den Rige af sin Ringhed« ( 1,
CT, s. 68 ae aldrig Fuglen. Fuglen er i · Høihed, og dog egentligen underveis efter Høiheden;
CT, s. 67 men at see menneskelig · Høihed, og see, det er intet Menneske, det er rædsomt.
CT, s. 62 ikke at tale om den jordiske · Høihed, om Titler og Værdigheder og disses Bekymring«!
CT, s. 65 et anstrenget Liv, saaledes i · Høihed, omgiven af alt dette Forføriske, at
TS, s. 81 s ved Fødselen bestemt til · Høihed, saa blev det ogsaa saaledes, omtrent som
CT, s. 66 sten uvidende om sin jordiske · Høihed, saa er Hedningen uvidende om, hvad den
CT, s. 65 g naar man paa den Maade er i · Høihed, saa er man enten en Fugl, eller hvis man
IC, s. 233 l Verden i jordisk og timelig · Høihed, saa var den størst mulige Usandhed afstedkommet.
NB2:247.c let mell. hans Lidelse og hans · Høihed, saaledes drager han Dig, fra Høiheden,
CT, s. 60 Kun naar der under den er en · Høihed, som dog er ringere end den og saaledes
CT, s. 63 d, af sin saakaldte virkelige · Høihed, thi kun den christelige er den virkelige.
CT, s. 68 edes er Fuglen lykkelig i sin · Høihed, uvidende om Afgrunden, men ogsaa uvidende
CT, s. 60 il med Ord at tale om Fuglens · Høihed,« saa viser dette, at han er ulærvillig,
NB7:4.a Forholdet mellem hans Ringhed og · Høihed. Χstenhedens Kjætterier med blot
NB23:84 sit Andet et paradox Udtryk for · Høihed. / Χstus fødes i en Krybbe: hvor
NB21:100 t og parodieret Χsti sande · Høihed. / Det Medium der idealt svarer nærmest
AE, s. 451 ved Siden af nogen keiserlig · Høihed. / Dette angaaende den religieuse Lidelse,
CT, s. 57 lt Andet er Ringe: Ringhed og · Høihed. Der er, naar man er Ringe, kun een Vei
CT, s. 69 Armod og Overflod, Ringhed og · Høihed. Der var det, for at nævne et Enkelt,
Not1:7 n mellem den sande og falske · Høihed. Joh: 13, 14-16. Jac: 1, 9. / Chr: selv
CT, s. 65 heden at naae den christelige · Høihed. Men den fornemme Christen lever saaledes.
IC, s. 182 igheden, seirer og kommer til · Høihed. Nei, han endte som han begyndte; født
CT, s. 67 e i Uvidenhed om den jordiske · Høihed. Nei, han har Afgrunden under sig; og fra
CT, s. 63 i Sammenligning med den sande · Høihed. Og altsaa er det christelig forstaaet rigtigt,
CT, s. 66 kan man kun være i jordisk · Høihed. Og den fornemme Hedning, som intet Andet
IC, s. 232 af den verdslige og jordiske · Høihed. Ringheden maa være den ligefremme; thi
CT, s. 65 om Christen er han i virkelig · Høihed. Thi christelig forstaaet, i Guds Rige,
CT, s. 57 man er Ringe, kun een Vei til · Høihed: den at blive Christen. Den Vei kjender
CT, s. 68 istendommens Lære, kun een · Høihed: det at være Christen – og een
NB8:64 e Fornedrelse og selv eftertragte · Høihed: det er ogsaa Høitravenhed. /
IC, s. 157 om kun kunde elske Ham i Hans · Høihed: en Saadans Syn er forvirret, han kjender
CT, s. 111 Høihed, eller tillyver sig · Høihed: saaledes vil ogsaa Timeligheden, naar den
CT, s. 68 jen er Modbillede til Fuglens · Høihed; de svare, med Uendelighedens Forskjel,
CT, s. 68 r det en Indbildning med hans · Høihed; den fornemme Christen har Troen i sig,
CT, s. 68 men i Afgrunden. Fuglen er i · Høihed; den fornemme Christen i Høiheden; den
CT, s. 68 den Christne er salig i sin · Høihed; den fornemme Hedning usalig fortabt i Afgrunden.
CT, s. 57 it ophøiet over al jordisk · Høihed; den ringe Hedning er i Bekymringen langt
Not1:7 or Verden af Chr: messianske · Høihed; men ogsaa i Forbindelse med det Overnaturlige
CT, s. 66 d, nu En, der styrter ned fra · Høiheden – men Intet, Intet, end ikke dette
CT, s. 60 staaer i Luften, saa rolig i · Høiheden – skal jeg nu sige, som en Hersker,
CT, s. 63 n christelige) tage Magten og · Høiheden ( den jordiske) fra sig, eller han hengiver
NB16:34 dikatløs Liv. Men paa · Høiheden af Samtidens Opmærksomhed at være
IC, s. 159 – men kun for atter fra · Høiheden at drage Dig til sig. Thi fordi Du føler
IC, s. 199 i Liv; med Christi Opfart til · Høiheden begynder Parenthesens Indhold, og med hans
CT, s. 60 er vil lære, han lærer, · Høiheden betræffende, at den eneste Maade, paa
IC, s. 164 ig. Dog er han i Ringheden og · Høiheden den Ene og Samme; og dette Valg var ikke
IC, s. 156 g selv, at skal Han kunne fra · Høiheden drage den Christne til sig, da er der Meget
IC, s. 164 or vil han den Fornedrede fra · Høiheden drage Mennesket til sig. Dog er han i Ringheden
IC, s. 156 Høiheden, mod Ham, der fra · Høiheden drager den Christne til sig – dersom
IC, s. 185 et nok. Men Christus, der fra · Høiheden drager Menneskene til sig, tager dem ikke
IC, s. 185 m Skylden derfor, ham som fra · Høiheden drager til sig. – At han istedetfor
IC, s. 184 g af ham, at han saaledes fra · Høiheden drager til sig; fortier han ikke Noget,
IC, s. 169 de, og det skeete: at han fra · Høiheden drog Alle til sig, da er Braadden, Sandhedens
IC, s. 194 Saligheden, til ham, som fra · Høiheden drog ham til sig. / Dette er den Prøve:
IC, s. 198 Christus, vistnok er det fra · Høiheden Du drager et Menneske til Dig, og det er
IC, s. 197 Fornedrelse dog egentligen er · Høiheden eller Høihedens omvendte Gjengivelse
IC, s. 185 egynder med det Letteste; thi · Høiheden er naturligviis det Lette, at føle sig
NB8:15.b alig Den som ikke forarges; fra · Høiheden fik saa et særskilt Titelblad: Forsøg
NB2:247.a og derfor steeg Du atter op i · Høiheden for derfra at drage os til Dig /
IC, s. 184 drelsen. Men da det jo er fra · Høiheden han drager Dig, saa ligger Skuffelsen kun
IC, s. 159 nu gaaer op til Alteret. Fra · Høiheden har Han draget Dig til sig, men gjennem
CT, s. 60 en? Det er Høiheden. Thi i · Høiheden i og for sig er der ingen Fare, og under
IC, s. 158 drager Dig til sig. Han har i · Høiheden ikke glemt Dig – og Du glemmer ikke
IC, s. 158 Alle til sig. Han er altsaa i · Høiheden ikke hvilende, men Han arbeider, beskjeftiget
IC, s. 232 nd Omveien, som betrygger, at · Høiheden ikke tages forfængeligt. » Forbilledet«
IC, s. 198 den Strid, til hvilken Du fra · Høiheden kalder ham, Du store Seierherre. Saa bevare
NB2:247.d eligheden. / Dog er Han ikke i · Høiheden ligegyldig ell. uvirksom, han er altid
IC, s. 232 Forbilledet«. · Høiheden maa ikke være den ligefremme, hvilken
IC, s. 196 givelsen i denne Verden, hvor · Høiheden maa vise sig omvendt som Ringhed og Fornedrelse.
IC, s. 176 saa vil han heller ikke dele · Høiheden med Dig, altsaa om, at Du skal dele Fornedrelsen
IC, s. 168 e Ringheden forbi for at dele · Høiheden med ham, at de vare væsentligen bedre
IC, s. 176 i Henseende til at dele · Høiheden med ham, hvorledes man skal bære sig
NB12:133 NB. Og for at » fra · Høiheden o: s: v:« der dog er noget polemisk,
NB12:133 vilde udgive » Fra · Høiheden o: s: v:« med mit Navn er det dog
IC, s. 231 ingheden, eller Forholdet til · Høiheden og Forholdet til Ringheden, der gjør
IC, s. 231 ; thi det er atter her · Høiheden og Ringheden, eller Forholdet til Høiheden
IC, s. 196 aaledes forholder det sig med · Høiheden og Ringheden. Den sande Christens Fornedrelse
CT, s. 60 ngen Ringere, derfor er den i · Høiheden uden at have Afgrunden under sig, og derfor
CT, s. 68 ihed ophøiet over Andre, i · Høiheden uden Høihedens Bekymring; den fornemme
IC Forargelsens Mulighed i Retning af · Høiheden udtrykkelig nævnes. Men som den, hvad
IC, s. 160 u stundom glemte Ham, som fra · Høiheden vedbliver at drage Dig til sig indtil en
IC, s. 170 e Dig i Ringheden, Du som fra · Høiheden vil drage Alle til Dig. / /
IC, s. 181 forventer hos Dig, Du som fra · Høiheden vil drage Alle til Dig. / /
IC, s. 197 kommer saaledes: han, der fra · Høiheden vil drage Alle til sig, han drager et Menneske
IC, s. 191 saa tænke paa ham, der fra · Høiheden vil drage Alle til sig, saa altsaa Livets
IC, s. 157 et Høiere ved Ham, som fra · Høiheden vil drage Alle til sig. / Fra Høiheden
IC, s. 165 jo Intet vidst om, at han fra · Høiheden vil drage Alle til sig. / Hvorledes skulle
IC, s. 180 ighed med ham – der fra · Høiheden vil drage Alle til sig. / IV /
IC, s. 196 lsen, dragen til ham, som fra · Høiheden vil drage Alle til sig. / Saaledes forholder
IC, s. 178 ham, den Ophøiede, der fra · Høiheden vil drage Alle til sig. Fortæl det,
IC, s. 158 dog har Han sagt, at Han fra · Høiheden vil drage Alle til sig. Han er altsaa i
IC, s. 194 isten, dragen af ham, der fra · Høiheden vil drage Alle til sig. Maaskee har der
IC, s. 163 ieste, sand Gud og Mand, fra · Høiheden vil drage Alle til sig. Men Mennesket,
IC, s. 158 et hid dragen af Ham, som fra · Høiheden vil drage Alle til sig. Men netop idag
IC, s. 156 e Jesus Christus, han som fra · Høiheden vil drage Alle til sig. See, derfor er
IC, s. 169 han da ikke sagt, at han fra · Høiheden vil drage Alle til sig? Jo vist –
IC, s. 164 kke hans eget Ord, at han fra · Høiheden vil drage Alle til sig? saa er det jo ganske
IC, s. 181 Faa ere udvalgte – fra · Høiheden vil han drage » Alle« til
NB7:4 l bedømme Sandheden. / Fra · Høiheden vil Han drage / Alle til sig. /
IC, s. 10 /      / / Nr. III / / Fra · Høiheden vil han drage Alle til sig / /
IC, s. 151 -CLIMACUS / / / Nr. III / Fra · Høiheden vil han drage Alle til sig /
NB11:123 Den som ikke forarges; fra · Høiheden vil han drage Alle til sig blive pseudonyme.
NB15:2 , som ligge ved » Fra · Høiheden vil Han drage Alle til sig« /
NB11:124 127. / / Naar » Fra · Høiheden vil han drage Alle til sig« bliver
BN skrevet i 49 endog efter » Fra · Høiheden vil Han drage Alle til sig«. /
NB15:63 Lapper som laae ved » Fra · Høiheden vil han drage Alle til sig«. /
IC, s. 231 l de hellige Ord » fra · Høiheden vil han drage Alle til sig«; thi
NB14:19 ge. / I Skriftet No 3 ( Fra · Høiheden vil Han drage Alle til sig) er den qvalitative
NB10:170 lig Den, som ikke forarges; fra · Høiheden vil Han drage Alle til sig) skal staae:
Papir 421 i et andet Skrift, det fra · Høiheden vil Han drage Alle til sig); ell. det betænk:
NB12:30 den Sags Skyld kunde jo det: fra · Høiheden vil Han drage Alle til sig, afgive Pladsen.
NB12:133 3 Noter. / Aaret 1849 Fra · Høiheden vil Han drage Alle til sig, den bevæbnede
NB8:15.b n skulde være i Quart. / Fra · Høiheden vil Han drage Alle til sig. /
IC, s. 156 g drage Alle til mig. / / Fra · Høiheden vil Han drage Alle til sig. /
IC, s. 157 vil drage Alle til sig. / Fra · Høiheden vil Han drage Alle til sig. /
IC, s. 158 s herlige Aabenbarelse. / Fra · Høiheden vil Han drage Alle til sig. /
IC, s. 159 vil drage Alle til sig. / Fra · Høiheden vil Han drage Alle til sig. /
IC, s. 164 kun drage Aand til sig. / Fra · Høiheden vil Han drage Alle til sig. /
IC, s. 182 enneskene til sig – fra · Høiheden vil han drage Alle til sig. /
NB13:21 tør vove. / » Fra · Høiheden vil Han drage Alle til sig.« skal
IC, s. 183 g med at veilede Andre. / Fra · Høiheden vil han nu drage Alle til sig. Det gjælder
IC, s. 169 r siger til de Nulevende: fra · Høiheden vil jeg drage Alle til mig. /
CT, s. 59 hvorledes, er jeg ikke i · Høiheden« – og saa flyver Fuglen høit, eller
IC, s. 234 else ved Hjælp af » · Høiheden«. Der var, saaledes forstaaet, ubetinget
IC, s. 181 Alle til sig. / » Fra · Høiheden«; thi da han vandrede her paa Jorden i Ringhed,
IC, s. 185 er i Sandhed drages til ham i · Høiheden, af sig selv med Ringheden og Fornedrelsen.
IC, s. 182 e vi derfor ogsaa begynde med · Høiheden, altsaa, fordi han arvede Høiheden, kunne
IC, s. 103 rgelses Mulighed i Retning af · Høiheden, at et enkelt Menneske taler eller handler
IC, s. 9 argelses Mulighed i Retning af · Høiheden, at et enkelt Menneske taler eller handler
IC, s. 112 o dog vel umulig i Retning af · Høiheden, at han, deres Lærer og Mester ikke skulde
IC, s. 159 draget Dig til sig – i · Høiheden, bort fra alt det Lave og Jordiske, der
IC, s. 164 r, som han drager til sig fra · Høiheden, de holde fast ved ham. Maaskee! Men sæt
IC, s. 165 es at drage til sig alene fra · Høiheden, dersom han blot var den høit Ophøiede
IC, s. 159 ledes er ogsaa Han, usynlig i · Høiheden, dog overalt tilstede, beskjeftiget med
NB7:4.a tterier med blot at ville have · Høiheden, dog saa mildt som muligt, altid i den bedende,
IC, s. 185 , og med usand Lidenskab, paa · Høiheden, egentligen tager ham forfængelig, og
IC, s. 231 Er Christus kun til for os i · Høiheden, er det glemt med hans Fornedrelse, eller
IC, s. 191 holder sig væsentligen til · Høiheden, Fuldkommenheden, og kun ufuldkomment til
CT, s. 58 en Fuglen, som dog altid er i · Høiheden, har ikke denne Høihedens Bekymring,
IC, s. 182 egynder altsaa anden Gang fra · Høiheden, her begynder han paa, hvad der fra da af
IC, s. 184 ud, som skulde Du begynde med · Høiheden, hvad han jo ikke gjorde, thi han, den nu
IC, s. 182 il det Sidste, opfoer saa til · Høiheden, hvad vil dette sige? Det vil sige, Timeligheden
IC, s. 181 s Sind, hans Øie vendt mod · Høiheden, hvilken Du indgik til, hvilken han forventer
IC, s. 196 hristne døer, saa er han i · Høiheden, hvor han iforveien allerede var, men hvad
IC, s. 232 n, og dog uendeligt fjernt, i · Høiheden, ja endnu fjernere end om det blot var til
IC, s. 182 vi begynde? Fordi han nu er i · Høiheden, kunne vi derfor ogsaa begynde med Høiheden,
IC, s. 182 den, altsaa, fordi han arvede · Høiheden, kunne vi derfor ogsaa tage den forud? /
IC, s. 92 er. Den er enten i Retning af · Høiheden, man forarges over, at et enkelt Menneske
NB2:247.c , saaledes drager han Dig, fra · Høiheden, medens Lidelsen skyder til. Og Ham kunde
IC, s. 196 , den er blot Gjengivelsen af · Høiheden, men Gjengivelsen i denne Verden, hvor Høiheden
IC, s. 161 drage os til Dig – fra · Høiheden, men gjennem Ringheden og Fornedrelsen.
IC, s. 250 else. Saa indgik Christus til · Høiheden, men hans Liv og Levnet paa Jorden er jo
CT, s. 59 høiethed. Alle Fugle ere i · Høiheden, men indbyrdes er ingen af dem i Høiheden.
IC, s. 191 f ham den Fuldendte, som er i · Høiheden, Menneskene ud. Lad os tænke en Yngling.
IC, s. 156 mod hvad der er oven til, mod · Høiheden, mod Ham, der fra Høiheden drager den
IC, s. 164 r ikke: enten Ringheden eller · Høiheden, nei, Valget er Christus; men Christus er
IC, s. 184 se, saa altsaa han drager fra · Høiheden, og Den der føler sig dragen og følger,
IC, s. 184 iheden; det andet Billede er · Høiheden, og langt, langt bagved som en næsten
IC, s. 199 edet. Derpaa indgaaer han til · Høiheden, og saa siger han ligesom til Slægten:
IC, s. 184 nedrelsen. Men da han nu er i · Høiheden, og vil drage Dig til sig, Du som skal begynde:
IC, s. 185 aledes drager han til sig fra · Høiheden, saa altsaa Den der, senere end Samtidigheden
IC, s. 93 ikke Forargelsen i Retning af · Høiheden, saa vil han opdage den i Retning af Ringheden.
CT, s. 59 Jorden, men hvor den dog er i · Høiheden, sig sin Høihed bevidst. Derfor er den
IC, s. 205 nne Verden, han er indgaaet i · Høiheden, som Christus jo ogsaa var Veien, da han
IC, s. 164 tus i Ringheden og Christus i · Høiheden, thi Christus er ikke adskilt, han er den
IC, s. 161 iet fra Jorden, altsaa fra · Høiheden, vil drage Alle til sig. / Hvad vil det
NB7:4 il ham ved Ringheden ell. ved · Høiheden. / / – / / – /
NB7:4 kke Ringheden alene ei heller · Høiheden. / / No 3. At Du først maa føle Dig
NB7:4 llers er det Blendværk med · Høiheden. / / No 4. Brug dette som Maalestok for
IC, s. 179 d, strax at kunne gribe efter · Høiheden. / Altsaa hvilken Virkning troer Du, at
IC, s. 182 g saa først opfoer han til · Høiheden. / Dersom man vilde kalde denne vor jordiske
IC, s. 206 rende til Christi Optagelse i · Høiheden. / Hvorledes er man overhovedet kommet paa
IC, s. 160 være med Ham og hos Ham i · Høiheden. / II / Herre Jesus Christus, svagt er vort
CT, s. 59 er ved Jorden, er i Grunden i · Høiheden. Anderledes forstaaer Fuglen det ikke. Vil
CT, s. 66 lever den fornemme Hedning i · Høiheden. At der er Mange under ham i Høihed,
CT, s. 68 jordiske Høiheds Afgrund i · Høiheden. Den Christne glemmer i sin Høihed aldrig
IC, s. 226 se, om end dragen til ham fra · Høiheden. Derimod er det Usandhed, denne Tale, hvorved
CT, s. 68 ved denne Forstaaen naaer han · Høiheden. Dog er der, efter Christendommens Lære,
IC, s. 184 n nu Fuldendte, han endte med · Høiheden. Du vil vel let see, vel ogsaa let forstaae,
IC, s. 183 g nu er han, den Fuldendte, i · Høiheden. Lad os tale ganske menneskelig derom, han
IC, s. 183 r nu den Fuldendte, optagen i · Høiheden. Men denne vor jordiske Tilværelse er
IC, s. 164 øle sig dragne til ham fra · Høiheden. Men hvad er da det at drage til sig? At
CT, s. 60 e Den, der i Ringhed misunder · Høiheden. Men hvad er det da der holder den saa rolig
IC, s. 197 e paa, at den egentligen er i · Høiheden. Og saaledes er det med den sande Christen;
IC, s. 191 s atter med det Letteste, med · Høiheden. Som Indbildningskraften førte hiin Yngling
CT, s. 60 a rolig i Høiheden? Det er · Høiheden. Thi i Høiheden i og for sig er der ingen
CT, s. 59 n indbyrdes er ingen af dem i · Høiheden. Under Himmelens Hvælving er der rigelig
IC, s. 158 n forlod Jorden og opfoer til · Høiheden. Verdens Skikkelse er siden den Tid mere
IC, s. 183 udviklet Forbilledet, er nu i · Høiheden: det er ganske som ellers naar En har bestaaet
IC, s. 157 drelse, som ligger bagved, og · Høiheden: just derfor siges Han at drage til sig.
CT, s. 59 nkte paa at styrte ham fra · Høiheden: saa høit stillet er ingen Fugl. /
CT, s. 68 sig, derfor holder den sig i · Høiheden; den fornemme Hedning har Tomhed i sig,
CT, s. 68 den fornemme Christen i · Høiheden; den fornemme Hedning i Afgrunden. Fuglens
IC, s. 184 ydet som Troens Gjenstand, er · Høiheden; det andet Billede er Høiheden, og langt,
IC, s. 108 t Forargelsen er i Retning af · Høiheden; dette blot atter erindret, at den historiske
IC, s. 182 paa Korset: da optoges han i · Høiheden; han havde nu fuldkommet sit Løb, hans
IC, s. 182 begynder han anden Gang, fra · Høiheden; han skal nu ikke mere udvikles, for ham
CT, s. 68 og egentligen underveis efter · Høiheden; kunde den forstaae dette, maatte den synke.
CT, s. 59 / Og dog er jo enhver Fugl i · Høiheden; men det er som var enhver Fugl væsentligen
IC, s. 196 n er altsaa i en vis Forstand · Høiheden; saasnart Du tager Verden bort, det plumrede
IC, s. 232 om det blot var til fjernt i · Høiheden; thi at man for at naae det, for at bestemme
IC, s. 175 kjende, da han var kommen til · Høiheden; thi Enhver, der har lært ham at kjende,
IC, s. 157 Han drage Alle til sig. / Fra · Høiheden; thi her paa Jorden vandrede han i Ringhed,
CT, s. 60 da der holder den saa rolig i · Høiheden? Det er Høiheden. Thi i Høiheden i
IC, s. 174 nde der kun kunde elske ham i · Høiheden? Er dette at elske? Nu ja, det er at elske
NB3:29 Aands Tjeneste. / Af den Tale om · Høihedens Bekymring / ( i Hedningenes Bekymringer)
CT, s. 58 til Fortabelsen. / IV / / · Høihedens Bekymring / Bekymrer Eder ikke, for hvad
CT, s. 58 i Høiheden, har ikke denne · Høihedens Bekymring, hverken den, om hvilken her
CT, s. 59 erfor er den i Høihed uden · Høihedens Bekymring, i Høihed uden at være
CT, s. 59 e en Christen), ei heller den · Høihedens Bekymring, om hvilken her er Talen. Det
CT, s. 17 inghedens Bekymring. / / IV. / · Høihedens Bekymring. / / V. / Formastelighedens Bekymring.
CT, s. 63 ae, at han slet ikke har hiin · Høihedens Bekymring. / Man kan kun blive og være
CT, s. 60 iere end Nogen, derfor uden · Høihedens Bekymring. Saaledes er den Læremesteren,
CT, s. 68 n. Fuglen er i Høihed uden · Høihedens Bekymring; den fornemme Christen er, i
CT, s. 68 ver Andre, i Høiheden uden · Høihedens Bekymring; den fornemme Hedning tilhører
CT, s. 65 end Nogen. Derfor er han uden · Høihedens Bekymring; thi, som sagt, paa den Maade
CT, s. 58 ør det, ganske ligeligt om · Høihedens og Ringhedens Bekymring. Thi Høihed
IC, s. 232 de staaer foran dem. Dette er · Høihedens og Ringhedens Forhold i » Forbilledet«.
IC, s. 197 entligen er Høiheden eller · Høihedens omvendte Gjengivelse paa Grund af det Tredies
CT, s. 68 æver han over den jordiske · Høiheds Afgrund i Høiheden. Den Christne glemmer
CT, s. 67 – thi hvad er verdslig · Høiheds Bekymring Andet end Afgrundens Bekymring!
CT, s. 67 er han i denne hans jordiske · Høiheds Glimren til for Andre; men hans Selv er
CT, s. 67 e Skin, som bærer verdslig · Høiheds Udmærkelser, hvilke de Forbigaaende
DD:208 s Gaasefjær, De har ingen · høihjertede Følelser, der er en Sjæl i dem som
OTA, s. 409 ste. Eller er dette ikke den · høihjertede trofaste Hofmand, han, der følger en
Papir 371:1 skelighed begeistrer den · Høihjertede, eller som han udførligere siger det:
NB33:50 det at være Msk. Den der · høihjertet elsker det Msklige, han siger, ogsaa for
OTA, s. 409 eren paa Purpuret, og derfor · høihjertet kan kjende ham i Pjalterne. /