S.K. Søren Kierkegaards Skrifter
 

Søren Kierkegaards Skrifter

elektronisk version 1.8.1

ved Karsten Kynde


ISBN 978-87-993510-4-6


Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg

Grafik Karen-Margrethe Österlin


© Søren Kierkegaard Forskningscenteret

København 2014



Andre udgaver








Version 1.8.1, 2014

LP
Af en endnu Levendes Papirer
BI
Om Begrebet Ironi
EE1
Enten - Eller. Første Deel
EE2
Enten - Eller. Anden Deel
G
Gjentagelsen
FB
Frygt og Bæven
PS
Philosophiske Smuler
BA
Begrebet Angest
F
Forord
TTL
Tre Taler ved tænkte Leiligheder
SLV
Stadier paa Livets Vei
AE
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
LA
En literair Anmeldelse
OTA
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand
KG
Kjerlighedens Gjerninger
CT
Christelige Taler
LF
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen
TSA
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger
SD
Sygdommen til Døden
YTS
»Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«
IC
Indøvelse i Christendom
EOT
En opbyggelig Tale
TAF
To Taler ved Altergangen om Fredagen
FV
Om min Forfatter-Virksomhed
TS
Til selvprøvelse Samtiden anbefalet
DSS
Dette skal siges; saa være det da sagt
HCD
Hvad Christus dømmer om officiel Christendom
GU
Guds Uforanderlighed
OiA
Et Øieblik, Hr. Andersen!
JC
Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est
PMH
Polemik mod Heiberg
BOA
Bogen om Adler
SFV
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed
BN
Den bevæbnede Neutralitet
PCS
Hr. Phister som Captain Scipio
DS
Dømmer selv!
Oi10
Øieblikket Nr. 10
Løse papirer 592-596, supplement
Brev 1-42
Familien Kierkegaard
Brev 43-69
Studiekammerater og bekendte
Brev 70-78
Familien Heiberg
Brev 79-119
Emil Boesen
Brev 120-126
Kongehuset og offentlige myndigheder
Brev 127-160
Regine Olsen, gift Schlegel
Brev 161-170
Lærere
Brev 171-207
Familien Lund
Brev 208-233
Sekretær, bogtrykker, redaktør
Brev 234-240
Gejstlige
Brev 241-258
Følgebreve, takkebreve, anmodning
Brev 259-275
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
Brev 276-307
Rasmus Nielsen
Brev 308-318
Læserinder
Ded
Dedikationer
              Vejledning
BOA, note nhed. Men Mag. Adler har aldrig · høitideligt ( hvilket her paa Grund af Sphærernes
EE1, s. 359 Indtryk Ordene gjøre. Med · høitideligt Alvor begyndte jeg min Tale til Tanten.
Oi5, s. 244 nde han ikke beslutte sig til · høitideligt at bekræfte en Usandhed; » tør
Not3:17 sætte sig i positur for · høitideligt at holde sin Indtrædelsestale, da pludselig
SLV, s. 50 paa Sindet at høre en Mand · høitideligt begyndende en Tale, reciterende et Comma
BOA, s. 188 tilbagekalde hvad der af ham · høitideligt blev udsagt. Ingen af Delene gjør han.
CT, s. 243 Alt sover, det vil sige, hvor · høitideligt det er, naar der er » Ingen«;
BOA, s. 290 mer Sjelen ganske anderledes · høitideligt end det i en Karreet at liste sig hen til
LF, s. 18 t at søge Guds Rige. / Hvor · høitideligt er der ikke derude under Guds Himmel hos
SLV, s. 35 lde derfor, før han talte, · høitideligt erklære, at han var i denne Tilstand.
Papir 393 , Stolthed o: s: v:: jeg tør · høitideligt forsikkre at en saare stor Deel deraf i
NB24:163 jørelserne. Saa kan man · høitideligt forsikkre, at hvis det forlangtes skulde
CT, s. 179 es med mindre, med at den Ene · høitideligt forsikkrer den Anden, at Det og Det er
IC, s. 245 dreren« eller Den som · høitideligt forsikkrer om sin christelige Overbeviisning,
HCD, s. 173 Christendom en Falsknen, der · høitideligt forsikkrer, at Christendom er noget ganske
SBM, s. 142 af ham paa den Maade, at jeg · høitideligt gjør mig hellig, at mit Liv er idel
Papir 446 ndig Opfordring / af / S. K. / · Høitideligt har jeg een Gang for alle bedet, om man
BOA, s. 191 n i Forhold til hvad man selv · høitideligt har paastaaet at have oplevet for 2 Aar
BOA, s. 187 ine Ord i Forordet er som han · høitideligt har sagt det, Jesu egne Ord, ham ( Adler)
NB2:210 rksomhed svaret derpaa, saa han · høitideligt har vedgaaet i Samtalen, at han forstod
NB18:61 delsen – eller som vi, der · høitideligt have svaret: ja ( i Daaben) og lovet at
AE, s. 377 agen, at der er saa stille og · høitideligt i Kirken, og naar vi blot kunne blive der
AA:1 ogsaa her at forstyrre ethvert · høitideligt Indtryk har et Telt udsøgt sig sin Plads
HCD, s. 173 tendom er noget ganske Andet, · høitideligt ivrer mod Fritænkeren, og ved Hjælp
BOA, s. 257 at drikke mere; den ene har · høitideligt kastet Flaske og Glas ud af Vinduet og
Papir 377 og den store Bog bliver · høitideligt liggende ulæst. Der er som bekjendt
NB22:102 aa galt derfra, at han ved · høitideligt Løfte under aaben Himmel ( hvilket Jøderne
AE, s. 19 on, og da i den at anbringe et · høitideligt Løfte, der, hvis ellers Noget, er beregnet
KG, s. 85 Afstand fra Handling, paa et · høitideligt Løftes, paa Fortrydelsens Afstand fra
EE1, s. 384 bliver mit Sind paa eengang · høitideligt og dog attraaende. Forøvrigt beskæftiger
EE2, s. 155 g Valgets Øieblik blev mig · høitideligt og ærværdigt, uagtet jeg i at vælge
OTA, s. 270 ja, der lader sig ogsaa tale · høitideligt saaledes, at den Talende siger: Deres Majestæt;
NB31:2 at en Mand i sit 30de Aar fE · høitideligt siger til sig selv: der ligger nu 40 Aar
BOA, s. 200 s, eller han maa tilbagekalde · høitideligt sit Første. Hans Undskyldning kan ligge
KM, s. 13 sine Creditorer, idet den i et · høitideligt Skriftemaal fortæller, » at Pressen
NB27:57 tilfredsstille En, hvis man · høitideligt skulde vedgaae, hvilken Fordringen egl.
SLV, s. 129 Øine var det skjønt og · høitideligt som en Procession, og fromt sluttede jeg
EE2, s. 172 er blevet stille omkring Een, · høitideligt som en stjerneklar Nat, naar Sjælen
EE1, s. 399 om Duggen kysser Blomsteret, · høitideligt som Havet kysser Maanens Billede. /
EE:73 naar Tankens Travlhed lyder fjernt · høitideligt som Høstkarlens Lee. – /
TS, s. 47 og blot, jeg kan forsikkre saa · høitideligt som muligt ....« » Aa, saa
ET, s. 169 , saa redeligt, uforbeholdent, · høitideligt som muligt gjøre det kjendeligt, paa
BOA, s. 192 ordet til Prædikenerne saa · høitideligt som muligt tilbagekaldes. /
NB8:33 t blev sagt og gjentaget saa · høitideligt som muligt, at det blev hendes Død.
Brev 239 talte med ham, sagt ham, og saa · høitideligt som muligt, hvor uenig jeg var med ham;
BMD, s. 151 ed, at Biskop Mynster, og saa · høitideligt som muligt, ligefrem sagde Folket, at det
NB2:210 enere gjentagent har jeg, og saa · høitideligt som muligt, sagt Biskop Mynster at jeg
DBD, s. 132 – hvis den ikke, og saa · høitideligt som muligt, vilde gjøre den Tilstaaelse,
NB10:191 rn blev det mig fortalt, og saa · høitideligt som muligt: at » Mængden«
DS, s. 244 mmen. Nei, jeg melder mig saa · høitideligt som muligt: at saaledes gjør jeg det.
CT, s. 288 ie hos Dig selv, hilsede ikke · høitideligt som paa Festdagen. Nei, den Forbigaaende
OTA, s. 130 llem Gravene, hvor er det saa · høitideligt som var det i Evigheden! O, svære Arbeidstime
4T44, s. 340 et, der taler et forældet · høitideligt Sprog, som aldeles mangler Omgangens Bøielighed,
EE1, s. 409 gentlig forhandle i et sligt · høitideligt Synodal-Møde. De gifte Koner samles
JJ:488 get ganske Andet end hvad de · høitideligt tale om. Deraf al den Løgnagtighed og
NB18:70 dineret. Det gaaer grueligt · høitideligt til i den » stille, alvorsfulde
Papir 452.b udenfor gaaer det ingenlunde · høitideligt til, og det er dog Det, der skal tages
BOA, s. 284 vedstaae sit Første eller · høitideligt tilbagekalde det. / Som overalt saa beholder
BOA, s. 188 ar sagt sig at være, eller · høitideligt tilbagekalde hvad der af ham høitideligt
NB4:46 . Hvor det seer helligt og · høitideligt ud, det er Guds Straf over ham, derfor
4T44, s. 355 paa at udfinde et nyt og saa · høitideligt Udtryk for det Hellige, at det kunde gjøre
AA:9 tionen, og det havde virkelig noget · Høitideligt ved sig at tænke paa disse Mænd –
BOA, s. 247 ald fra sin Idee og sit Kald, · høitideligt vedgaae, hvad han ved sit forklarende Jadskerie
OTA, s. 416 som han da i denne Anledning · høitideligt vedstaaer sine Følelser, saa er der
AE, s. 218 noget Andet end eengang i et · høitideligt Øieblik at sige » jeg vil aldrig
SLV, s. 388 Aar opsparede for et saadant · høitideligt Øieblik gjemte skrigende Rørelse
Oi9, s. 377 og anførte af – hvor · høitideligt! – Lærere, der have aflagt Eed
CT, s. 289 e ene. Hvor stille nu og hvor · høitideligt! Paa en Helligdag er udenfor ogsaa Alt stille;
Oi3, s. 192 rlig Art Alvor, at der ( hvor · høitideligt!) aflægges en Eed, en Eed, hvis Aflæggelse
Papir 323:2 Præst kan sige: hvor · høitideligt!, skal den erfarneste Prædikant ikke vove
NB23:18 / Det er saa nemt – og saa · høitideligt, at beraabe sig paa Samvittighed, og at
Papir 515 Hvor skjønt, hvor · høitideligt, at der saaledes nu overalt i Landet kneiser
BOA, s. 259 Aabenbaringen, A. forsikkrer · høitideligt, at han har haft en Aabenbaring, og forklarer
BOA, s. 276 saa forkynder han · høitideligt, at han har haft en Aabenbaring; og naar
NB27:51 it og skjønt Dette, saa · høitideligt, at man skal have stille Timer for at tænke
NB35:40 tum ferierer saa den Χstne. · Høitideligt, dybsindigt, aandeligt tales der om Kirken
SLV, s. 111 Det er barnligt glad, og dog · høitideligt, fordi det har Vidunderet stadigt for Øie;
BI t overveies og gjentages langsomt, · høitideligt, fordi Ideerne selv ligesom veed, at der
NB33:33 t bliver det ham let altfor · høitideligt, især da hvis dette ikke skal være
OTA, s. 270 tale lige saa kort, lige saa · høitideligt, lige saa opløftende om det, at være
CT, s. 92 e! Derfor lyder det ogsaa saa · høitideligt, naar vi i Eet udtale det; thi denne Tjeneste
KG, s. 220 ge arbeider saa stille og saa · høitideligt, og dog er Evighedens Kræfter i Bevægelse;
KG, s. 284 t. Der er noget saa uendeligt · Høitideligt, og dog tillige noget saa Barnligt, Noget,
3T44, s. 278 men Udtrykket derimod er saa · høitideligt, saa festlig skjønt, at man næsten
NB32:48 sig et Affald i Retning af · høitideligt, sandt at frasige sig Χstd. O, Kjere,
NB9:73 , fordi jeg synes det er for · høitideligt. Dette har jeg ogsaa udtrykt i det »
Papir 323:2 s er og skal der være · høitideligt? Jo visseligen. Og medens enhver Stymper
CT, s. 288 g i Guds Huus være mindre · høitideligt? Mig synes, at denne Hemmelighedsfuldhed
DS, s. 213 r et Besøg i Jerusalem til · Høitiden bliver Barnet borte. Og her er en Bestedelse,
EE1, s. 56 af de historiske Kræfter, · Høitiden i den historiske Tid. Det Tilfældige
Brev 180 g ikke selve den alvorlige · Høitidens Dag. Saa gaaer Du hen til Præsten og
EE1, s. 368 atailloner, der til de store · Høitider komme til Hovedstaden. Vi Forlovede kunne
AE, s. 545 Psalme-Melodier, paa de store · Høitider vilde i Betragtning af, at han ledsages
NB26:101 istne Gud kun paa de store · Høitider, saa dette altsaa er det sandeste Udtryk
Papir 323:2 Forhold til den bestemte · Høitidsdag ( hvad en forsøgt Tilhører veed ofte
NB14:5 nei, saaledes skal denne · Høitidsdag ikke gaae ubemærket hen; siig Noget,
NB14:5 l at forskiønne denne vor · Høitidsdag, saa vil jeg gaae ud og slaae Kongen en
BOA, s. 289 at gjøre denne Dag til en · Høitidsdag. Moderen er bevæget, hun har endog grædt
AE, s. 212 am paa Sandsynlighedens store · Høitidsdage, naar han har faaet et rigtigt godt Levebrød,
3T44, s. 278 renge Skikkelse, iført en · Høitidsdragt, at gaae som til Gjestebudshuus, en venlig
OTA, s. 134 ed sig selv er Festens simple · Høitidsdragt, der betinger Adgangen. Det Mangfoldige
Brev 159.2 en historiske Betydnings · Høitidsdragt, hvilket jeg Alt har i Beredskab for hende
Brev 159.2 uges til daglig Brug, og · Høitidsdragten ved de enkelte høitidelige Leiligheder:
4T44, s. 293 klædes om og at iføres · Høitidsdragten, thi den jordiske Bryllupsdragt og den himmelske
Papir 434 r blevet fra sin første · høitidsfulde Betydning: det er og bliver dog et deiligt
Brev 184 denne Gang at have glemt denne · høitidsfulde Dag, indtil – ja er det ikke forfærdeligt!
NB4:154 sts Snak) saa skal den have · Høitidsklæderne paa. / ɔ: Natur-Skildringen. /
Brev 105 ig i det ny Aar. Hermed et lille · Høitidsoffer til Deres Høiærværdighed fra den
NB27:65 jeg fik iaar et godt · Høitidsoffer; Χstd. er idel Glæde – jeg
4T44, s. 337 langtfra saaledes; over den · høitklingende Talemaade glemmes, at man jo er i Faren,
NB31:44 ude, er: at den nu opkomne · høitprisede Redelighed da viser sig at være en ny
Brev 81 arsag lettere kunde faae den · høitragiske Gang, der paa eengang er let og kraftfuld.
KM, s. 14 tens cothurnisk-bestøvlede, · høitragiske Holdning, der rigtignok passer underligt
NB30:43 for, at hans Befalinger vare saa · høitravende ( hvilket kun lidet er det Majestætiske)
SLV, s. 122 og Jomfrue er blevet ført · høitravende Discurs om Forelskelsen og det Slanke,
NB8:64 , denne Strid: om man prædiker · høitravende ell. eenfoldigt ɔ: om man bruger kunstigere
OTA, s. 324 rladt af dens egne og Andres · høitravende Forestillinger; men desto ydmygere er netop
NB29:92 ret til Nar, naar Alt Dette · Høitravende fra Forelskelsens Dage, alt Dette om denne
NB5:114 skjel fra hine mange lærde og · høitravende kunde betegnes saaledes: det er ganske
IC, s. 57 n meest Forblindede, at dette · Høitravende med at leve for det Gode og Sande har en
AE, s. 374 for en Existerende bliver en · høitravende Medieren ( der end ikke i græsk Forstand
LF, s. 42 ple, dagligdagse Udtryk, eller · høitravende og lærde, nei, det Eenfoldige er, at
DS, s. 154 fjerneste Maade med alt dette · Høitravende om det Hiinsides, om Evigheden, og alt
NB16:99 , der endnu har mange flere · høitravende Prædikater, som alle ere de meest nærgaaende
Oi5, s. 241 det flot til med fede Ord og · høitravende Talemaader, og himmelske Blikke og Taarer
AE, s. 441 saadant Ubetydeligt, end det · høitravende Udtryk: Intet, der naar der slet ikke siges
Papir 365:4 ingen Sophist, ikke den meest · høitravende var theocentrisk – hvad vi nu i den
DS, s. 171 ge ikke skal være kunstlet, · høitravende, men eenfoldig – og derom strider
NB9:22 ikke sit Liv det er for · Høitravende, nei Det ell. Det af sit Liv til Gud: hvis
DS, s. 232 saa svede? Din Tale er noget · høitravende, upraktisk Vaas.«
NB8:64 tertragte Høihed: det er ogsaa · Høitravenhed. / Luc: 10, 23. Salige de Øine, som see
TS, s. 40 for at hente Vand, men ved et · Høitryk har det deroppe, blot man omdreier Hanen,
Oi2, s. 152 paa den beqvemme Maade ved et · Høitryk; naturligt, jeg foretrækker den beqvemme
CT, s. 55 dog Kongen ogsaa Kongen, den · Høitstaaende den Høitstaaende, den Betroede den Betroede.
AE, s. 255 p ligger i den megen Doceren. · Høitstaaende Docenter have ladet haant nok om de pseudonyme
NB21:79 rdet er for skarpt for Skeden. / · Høitstaaende Geistlighed / / Skal man have høitstaaende
NB21:79 de Geistlighed / / Skal man have · høitstaaende Geistlighed, da maatte en saadan Geistlig,
CT, s. 58 n just denne Livvagt, som den · Høitstaaende ikke har Mod til at bryde med, just denne
NB11:88 øitstaaendes Egoisme qua · Høitstaaende kræver naturligviis, at kun det at slutte
NB12:23 – siden man er en saa · høitstaaende Mand – være, fordi man staaer
TS, s. 75 ne er den Øverste, en meget · høitstaaende Mand i Samfundet, en anden er den Ringeste,
PMH, s. 86 n Forfatter kan have, naar en · høitstaaende Mand kaster sit Øie paa hans ubetydelige
SLV, s. 11 n velfornemme Professor eller · høitstaaende Mand skulde tage det unaadigen op, om en
NB2:16 vel at mærke af Kongen, af en · Høitstaaende o: s: v:, saa have alle Sympathie med ham,
KG, s. 233 hverken stor Pengemand eller · høitstaaende Statstjener i denne den bedste Verden;
CT, s. 55 bærer Kronens Vægt, den · Høitstaaende Vægten af Styrelsens Ansvar, Den, hvem
CT, s. 58 den som er en Ære for den · Høitstaaende, at han haver Omsorg for de ham Betroedes
CT, s. 58 r, der skulle værge om den · Høitstaaende, at ingen Bekymring kommer ham nær, de
CT, s. 55 ngen, den Høitstaaende den · Høitstaaende, den Betroede den Betroede. Men den fortvivlede
NB16:87 ængden« men en enkelt · Høitstaaende. / Derfor blev Kampen for Luther ogsaa for
NB11:88 re øverste Styrer. Den · Høitstaaendes Egoisme qua Høitstaaende kræver naturligviis,
NB12:194 it Liv tilsyneladende Stolthed, · Høitstræben o: s: v:. Naar saa Anfægtelsen kommer,
KG, s. 307 rkt Springvand begynde sin · høitstræbende Gjerning: saa vilde Du forskrækket vaagne
LP, s. 54 te saa langtfra hentede og saa · høittravende Betragtninger i Bevægelse, som de, der
AE, s. 423 ighed det er, naar hvad i det · høittravende Foredrag saae herligt ud viser sig saa
NB3:15 gt at rives ud af alle disse · høittravende Indbildninger, hvori endnu bestandigt
NB15:28 dette sminkes op under det · høittravende Navn at virke for det Hele – det
AE, s. 123 ige Menneske. Nei, saa er det · Høittravende noget ganske anderledes Herligt. /
JJ:442 det lærd. / Istedenfor alt det · Høittravende om Videnskabens Begyndelse, maa man igjen
AE, s. 139 t dristigt Vovestykke ikke et · høittravende Ord, ikke et Interjektions-Udbrud, men
BA ke her min Hensigt at ostentere en · høittravende philosophisk Overveielse om Forholdet mellem
BA, note g til ikke kan forstaae, er det · høittravende Schema, og hvorledes den aldeles concrete
NB22:159 un lidet svarende til vore · høittravende Talemaader om Ægteskabet, at Evangeliet
LP, s. 34 han taber sig i ikke saa meget · høittravende, som langttravende Betragtninger, hvis Helt
NB:187 nd ved Hjælp af alt dette · Høittravende. / ... Og saa luk Dit Øie forøvrigt,
NB5:94 es der langt, langt mere, naar en · høitæret og anseet Mand forkynder een ell. anden
ER, s. 201 især efter at dens Hoved · høiv. høiærv. Biskop Martensen havde gjort
Ded:104 t / fra / Udgiveren / Til / Hans · Høivelbaarenhed / Hr Conf: H.C. Ørsted /
NB31:94 n Du gode Gud her er, Deres · Høivelbaarenhed, aldeles ikke Tale om at der behøves
AE, s. 425 rgulve vil dog overgaae Deres · Høivelbaarenheds Kræfter.«
Ded:109 ad / venskabeligst / fra Forf. / · Høivelbaarne / Hr Conf. Hansen / R af D og DM /
Ded:86 rbødighed / fra Forf. / Til / · Høivelbaarne / Hr Conf. Rosenvinge / R af D og DM m.
Brev 270 / S. Kierkegaard. / Til / · Høivelbaarne / Hr Conf. Rosenvinge / R af D. og DM.
Ded:82 ngivenst / fra Udgiveren. / Til / · Høivelbaarne / Hr Conf. Ørsted / St af D. St af N.
Ded:105 d / hengivenst / fra Udgiveren / · Høivelbaarne / Hr Conf: Dr. O. Bang /
Ded:66 enskabl. / fra Forf. / Til / · Høivelbaarne / Hr Conf: Dr. Rosenvinge /
Ded:95 dighed / fra Forf. / Til / · Høivelbaarne / Hr Conf: H: C: Ørsted. /
Ded:63 Venskabligst / fra Forf. / Til / · Høivelbaarne / Hr Conf: Hansen / R af D. og DM m. m
Brev 271 . / Deres / S. K. / Til / · Høivelbaarne / Hr Conferentsraad Dr. Rosenvinge /
Ded:53 dighed fra / Forfatteren. / Til / · Høivelbaarne / Hr Conferentsraad Rosenvinge /
Ded:33 l. / fra Forfatteren / Til / · Høivelbaarne / Hr Etatsraad Hansen / R af D. og D. M.
Ded:98 dighed / fra Udgiveren / Til / · Høivelbaarne / Hr Etatsraad Heiberg /
Ded:110 rbødighed / fra Forf. / Til / · Høivelbaarne / Hr Etatsraad J. L. Heiberg /
Ded:38 gt / fra Forfatteren / Til / · Høivelbaarne / Hr Etatsraad Kolderup-Rosenvinge /
Brev 60 ne / S. Kierkegaard. / Til / · Høivelbaarne / Hr Etatsraad Molbech /
Ded:36 gtelse / fra Forfatteren. / Til / · Høivelbaarne / Hr Etatsraad Molbech /
Ded:44 gtelse / fra Forfatteren. / Til / · Høivelbaarne / Hr Etatsraad Molbech /
Ded:68 Høiagtelse / fra Forf. / Til / · Høivelbaarne / Hr Etatsraad Molbech /
Brev 58 ne / S. Kierkegaard. / Til / · Høivelbaarne / Hr Etatsraad Molbech. /
Ded:71 Venskab. / fra Forf. / Til / · Høivelbaarne / Hr Etatsraad Petersen /
Ded:114 orn / venskabligst / fra Forf. / · Høivelbaarne / Hr Etatsraad Petersen /
Ded:46 efrygt / fra Forfatteren. / Til / · Høivelbaarne / Hr Etatsraad Petersen /
Ded:79 enskabl. / fra Udgiveren. / Til / · Høivelbaarne / Hr Etatsraad Petersen /
Ded:28 ygt / fra Udgiveren. / Til / · Høivelbaarne / Hr Etatsraad Sibbern /
Ded:92 venskabeligst / fra Forf / Til / · Høivelbaarne / Hr Etatsraad Sibbern /
Brev 125 / S. Kierkegaard. / Til / · Høivelbaarne / Hr Etatsraad Ussing / Generalprocureur
Brev 58 1852 / Kofoed-Hansen / Mandag. / · Høivelbaarne / Hr Etatsraad! / Hvad der er En kjert
Ded:90 abeligst / fra Forf. / Til / · Høivelbaarne / Hr. Etatsraad Petersen /
Brev 168 / S. Kierkegaard. / Til / · Høivelbaarne / Høiærværdige Hr Prof.
Ded:76 lse / fra Udgiveren. / Til / · Høivelbaarne Hr / Etatsraad Molbech /
Ded:14 Petersen. / R af D. / Til / S. T. · Høivelbaarne Hr Directør Waage / R. af D og DM. /
Ded:55 gtelse / fra Forfatteren. / Til / · Høivelbaarne Hr Etatsraad / Molbech /
Ded:10 Forfatteren – / Til / S. T. · Høivelbaarne Hr Etatsraad Kolderup Rosenvinge /
Brev 60 / M. / Modtaget 31. Oct. 1848. / · Høivelbaarne Hr Etatsraad! / d. 30 Oct. /
Brev 77 S. K / / Hr Prof. Heiberg. / · Høivelbaarne Hr Etatsraad! / Tilgiv, at jeg uleiliger
Ded:27 ødigst / fra Udgiveren / Til / · Høivelbaarne Høiærværdige / Hr Biskop Dr. Mynster
Ded:37 givenst / fra Forfatteren / Til / · Høivelbaarne Høiærværdige / Hr. Biskop Dr.
Oi6, s. 257 de Domkirke fremtræder den · høivelbaarne høiærværdige Geheime-General-Ober-Hof-Prædikant,
PPM, note e Mand, Kirkens Overhoved, den · høivelbaarne, høiærværdige Biskop Martensens,
SBM, s. 142 ere vi Sandhedsvidner. / Den · høivelbaarne, høiærværdige Conferentsraad Biskop
BOA, s. 244 rne, thi Publikum er ikke saa · høiviist som Recensenten og kan derfor nok lære
AE, s. 168 dige? Mere siger jeg ikke, de · Høivise veed maaskee Besked nok om alt dette, de
AE, s. 167 uden, om man spørger disse · Høivise, hvad de veed denne eenfoldige Sag betræffende.
EE:192 ker Dig deelagtiggjort i det · høiværdige Sacramente. Skulde det da være, fordi
ER, s. 201 r efter at dens Hoved høiv. · høiærv. Biskop Martensen havde gjort et saa uheldigt
Papir 596 rettiget til at bruge: De, · høiærv. Biskop, der dog, selv om De vilde have
NB23:51 elv, han den Gamle, Sjællands · høiærv. Biskop, min Beundring, min første min
NB23:217 hvor indtrængende hans · Høiærv. declamerer, hvor gribende han fremstiller,
NB24:81 agt at bringe istand. Men mon Hs · Høiærv. egl. er tjent dermed, eller ønsker det,
NB32:116 nstneriske Stilhed, som nu Hans · Høiærv. fremstiller som Betingelsen for den sande
Papir 461 bukkende for mig denne · høiærv. Guds Mand. – Saaledes ogsaa med det
NB24:121 ommen hjem fra Visitasen; Deres · Høiærv. har vel ogsaa allerede visiteret hos mig,
Papir 596 paa en Maade angaaer Dem, · høiærv. Hr Biskop, eller mit Forhold til Dem, eller
Papir 596 henvende mig til Dem selv · høiærv. Hr Biskop. Et Ord af Dem, og jeg skal strax
Papir 571 » Nei, Deres · Høiærv. lade mig nu have det til Gode til en anden
Papir 461 ved at tale om Penge i min · høiærv. Nærværelse – naturligviis,
Papir 596 r Dem – » den · høiærv. Olding«, ϰατ
Papir 454 l særligen at tale: den · høiærv. Olding, Sjellands beundrede Biskop. Lad
DS, s. 167 ar Liv og Blod – og Hans · Høiærv. veed, at den unge Mand, han indsætter,
NB32:80 ae foran. See derfor, Deres · Høiærv., er det saa, at Forbilledet ogsaa ligger
Papir 463 aatte have kunnet hjælpe den · Høiærv., hvis han i Sandhed havde villet naae Virkelighed
Papir 515.a e« jeg veed det Deres · Høiærv., jeg veed det, vær forvisset derom. /
SLV, s. 427 t frelse sig selv. En saadan · høiærværdig Monolog, der vidner christeligt, naar den
TS, s. 49 t sige er. Der er blandt os en · høiærværdig Olding, denne Kirkes øverste Geistlige;
EE2, s. 296 er Søndag hørte, var en · høiærværdig Personlighed, en eenlig Skikkelse, der
EE2, s. 298 en Barnedaab, hvis en saadan · høiærværdig Qvinde stod ved Præstens Side og sagde
AaS, s. 43 vet, en alvorlig, bevæget, · høiærværdig Stemme, at den ei paaagtes; thi det er
SLV, s. 426 er Befaling, en ydmygt-stolt · høiærværdig Ypperstepræst i indre Bevægethed:
TTL, s. 433 Du er samtidig med en saadan · Høiærværdig, hvem Du ganske tør hengive Dig til,
Papir 463 og saa prædiker den · Høiærværdige » om Bagvaskelse«. Det var
Brev 236 / Til / Hans Excellence / · Høiærværdige / Hr Biskop Dr. Mynster /
Ded:56 en / Til / Hans Excellence / · Høiærværdige / Hr Biskop Dr. Mynster /
Ded:99 en / Til / Hans Excellence / · Høiærværdige / Hr Biskop Dr. Mynster /
Ded:27 Udgiveren / Til / Høivelbaarne · Høiærværdige / Hr Biskop Dr. Mynster /
Ded:69 a Forf. / Til / Hans Excellence / · Høiærværdige / Hr Biskop Dr. Mynster St. af D. og D.
Ded:117 / hengivenst / fra Forf. / Til / · Høiærværdige / Hr Dr. Rudelbach /
Brev 235 de-Vende«. / Til / · Høiærværdige / Hr Pastor Ibsen /
Brev 166 / S. Kierkegaard. / Til / · Høiærværdige / Hr Professor Clausen /
Ded:48 venskabeligst / fra Forf / Til / · Høiærværdige / Hr Stiftsprovst Tryde /
Ded:91 venskabeligst / fra Forf. / Til / · Høiærværdige / Hr Superintendent /
Ded:47 abeligst / fra Forf. / Til / · Høiærværdige / Hr Superintendent Rudelbach /
Ded:37 rfatteren / Til / Høivelbaarne · Høiærværdige / Hr. Biskop Dr. Mynster /
Ded:80 kabeligst / fra Udgiveren / Til / · Høiærværdige / Hr. Dr. Rudelbach /
Ded:11 / R af D. og D. M. / Til / S. T. · Høiærværdige / Hr. Prof: Dr: theol: Martensen /
Papir 262:1 k totalt ikke forstaae Een. / · Høiærværdige / Jeg gik i Eftermiddag Kl. 6 ud at spadsere
Ded:7 ol. Clausen / R af D. / Til / · Høiærværdige / Professor Dr theol
FF:147 ortes: Saffian og Guldsnit. / Den · høiærværdige Allè af Kirkefædre, i hvis Skygge
NB26:57 pligtet Rhetoren, den vel- eller · høiærværdige Artist) men blot vil divertere ( opbygge)
BOA, s. 129 kke en Fornærmelse mod den · Høiærværdige at sidde og skrive noget Saadant; dersom
Papir 463 es naaes Virkelighed. / Men vor · Høiærværdige bar sig ikke saaledes ad – thi lad
PPM, note verhoved, den høivelbaarne, · høiærværdige Biskop Martensens, for det Bestaaende ikke
SBM, s. 142 idner. / Den høivelbaarne, · høiærværdige Conferentsraad Biskop Martensen, –
SFV, s. 22 og her pointerede saa det · høiærværdige Firma Kts. rigtigt, hvad der glædede
EEL, s. 66 ler, naar det er hint myndige · høiærværdige Firma Kts., der taler, – ja, saa
Papir 463 estemte Person smigrer den · Høiærværdige for, siger ham offentligen Compliment
ELF, s. 61 en Prædiken over en af den · høiærværdige Foresatte opgiven Text, nemlig Philip.
Brev 168 a igjen hvor lægende, at den · høiærværdige Forfatter dog alligevel » ikke vil
F, s. 493 forgjeves i dette Anlæg. Den · høiærværdige Forfatter har leveret een Prædiken til
F, s. 493 t at vildlede Nogens Dom om den · høiærværdige Forfatter, der skjøndt fremrykket i
Oi6, s. 257 træder den høivelbaarne · høiærværdige Geheime-General-Ober-Hof-Prædikant,
Brev 31 vel ikke have uleiliget mine · Høiærværdige Herrer Brodersønner med mit lidet betydende
Ded:102 øre ham glad. / S. K. / Til / · Høiærværdige Hr / Pastor Dr. Rudelbach /
Brev 237 aard. / Til / Hans Excellence / · Høiærværdige Hr Biskop Dr. Mynster /
Ded:112 S. K. / Til / Hans Excellence / · Høiærværdige Hr Biskop Dr. Mynster /
Ded:45 tteren. / Til / Hans Excellence / · Høiærværdige Hr Biskop Dr. Mynster /
Ded:77 iveren. / Til / Hans Excellence / · Høiærværdige Hr Biskop Dr. Mynster /
Ded:88 a Forf. / Til / Hans Excellence / · Høiærværdige Hr Biskop Dr. Mynster. /
Papir 596 erkegaard. / Til Hs Excellence, · høiærværdige Hr Biskop Dr. Mynster. /
Brev 236 en / R af D. / Lyngby. / fr.) / · Høiærværdige Hr Biskop! / d. 30 Oct. /
Brev 237 Mynster / St af D og DM m: m. / · Høiærværdige Hr Biskop! / I Henseende til at modtage
Ded:12 r: theol: Martensen / Til / S. T. · Høiærværdige Hr Hofprædikant Dr. Münter /
Brev 148 dsket Convolut afgaae til S. T. · Høiærværdige Hr Hofprædikant Dr. Münter R. af
Brev 168 / Til / Høivelbaarne / · Høiærværdige Hr Prof. Dr. H.N. Clausen /
Ded:6 Hr. Rector V. Borgen / Til / S. T. · Høiærværdige Hr Prof. Dr. theol. Clausen /
Brev 168 vember 1851. / H N Clausen. / / · Høiærværdige Hr Professor! / At den samme Haand saarer
Brev 166 . / Hr. Magister Kierkegaard. / · Høiærværdige Hr Professor! / De spørger, om jeg »
Brev 240 r Mynster. / Hermed en Pakke. / · Høiærværdige Hr Stiftsprovst! /
Ded:106 Hengivenhed / fra Forf. / Til / · Høiærværdige Hr. Minister / Prof. Dr. H. N. Clausen,
Ded:96 rbødighed / fra Forf. / Til / · Høiærværdige Hr. Minister H. N. Clausen /
Ded:115 enskabeligst / fra Forf. / Til / · Høiærværdige Hr. Superintendent Dr. Rudelbach /
LA, note ng af ikke saa betydningsfulde · høiærværdige Individualiteter« cfr. »
LP, s. 23 g af ikke faa betydningsfulde, · høiærværdige Individualitæter, saaledes vil deres
Not6:13 paa Jorden: Digteren, ... dette · høiærværdige Navn, hvortil man knytter de meest ophøiede
KKS, s. 102 ornødne, for at skaffe den · høiærværdige Oberhofprædikant Indgang og Udgang.
Brev 31 ædding d 24 Janvr. 1842. / · Høiærværdige og høilærde /
Papir 596 , Forhold til » den · høiærværdige Olding«: dette beskjæftiger
NB17:59 ust ved sit Livs Alvor, den · høiærværdige Ridder. / » Professoren«
NB20:39 – og Alle flye. Hans · Høiærværdige siger: kommer hid alle I o: s: v: –
Papir 463 Virkelighed«. Den · Høiærværdige vinder, at ansees som den nidkjære Mand,
Papir 593 e kan være oprindelig ond, / · Høiærværdige! / Der maa gives en uendelig Consequents
Brev 235 i forskjell. Omskiftelser / . / · Høiærværdige! / I » Fædrelandet« for
LA, s. 15 e langsomt, at lære af den · Høiærværdige, af hvem man lærer noget Andet end af
Papir 463 r i Sinde at angribe denne · Høiærværdige. / See det er, ikke at naae Virkelighed!
AE, s. 565 rygt, jeg har bevaret for den · Høiærværdige; jeg taler ikke om Læremesteren i Poesiens
Papir 463 hed. / Hvad gjør nu vor · Høiærværdige? Denne bestemte Person smigrer den Høiærværdige
TTL, s. 468 , og en berettiget Tale i den · Høiærværdiges Mund. Men den Unge tør ikke tale saaledes,
DBD, s. 132 es Skyld, omtrent sagt: Deres · Høiærværdighed er aldeles ikke i Charakter af Deres Prædiken.
NB32:116 ldendt baade Omgivelsen og hans · Høiærværdighed er, jo mere alt er udtrykkende den kunstneriske
Brev 166 Ære at tilstille Deres · Høiærværdighed et Exemplar af Skrifterne. /
NB20:77 lot paa Villie. Altsaa hans · Høiærværdighed foretrækker, at sidde i et af de store
Brev 105 lille Høitidsoffer til Deres · Høiærværdighed fra den Udflyttergaard, De har anlagt i
NB20:39 dette ikke ligge i, at Hans · Høiærværdighed gjør det skidt, da atter her det Χstlige
NB20:77 ndt os, hvad vilde saa Hans · Høiærværdighed gjøre? Han vilde strax benytte Leiligheden
NB20:77 at blive Alvor. / See denne · Høiærværdighed han sidder roligt i det store Levebrød,
NB13:86 el mig. Men dette veed Hans · Høiærværdighed Hr Prof. Hofprædikant og Ridder Martensen
NB14:63 levet der. / Hvor ofte har hans · Høiærværdighed ikke rørt forsikkret, at dersom det
NB20:77 D:. Men hvorfor bliver saa hans · Høiærværdighed ikke selv en Tiggermunk? Derom lader det
NB4:8 efter hvad han siger, at hans · Høiærværdighed kan faae Noget at lee af, Noget at beklage
NB12:60 anden var i Tjeneste hos Hs · Høiærværdighed Oberhofprædikant Th.; og det var disse
NB21:88 at forvisse sig derom. Hans · Høiærværdighed oversaae, at der dog altid bliver den store
NB20:77 lot eet Aar, saa vilde hans · Høiærværdighed være med blandt dem, der skreeg: det
Oi7, s. 292 . » Men synes da Deres · Høiærværdighed, at her var den ønskelige Overeensstemmelse
NB8:11 trykker en saadan Vel- ell. · Høiærværdighed, det bliver Alvor, ak, det bliver Alvor,
NB19:27 de jeg: nu ja, om saa var, Deres · Høiærværdighed, det er jo ogsaa Χstds Lære, Striden
AE, s. 54 sige: det er for meget Deres · Høiærværdighed, hvortil alle disse Millioner Millioner
NB2:160 Satire over hans Vel- ell. · Høiærværdighed. / Det er godt sagt af Montaigne ( 3d B.
NB20:77 vl. / / Idag talte jeg med en · Høiærværdighed. Han forklarede mig begeistret, at det der
Papir 577 ed mig. Disse 1000 Vel- og · Høiærværdigheder de kunne een og een eller alle samtlige
NB14:63 Løgn. / Og da jeg nu af Hans · Høiærværdigheds Prædikener kan bevise, at han lærer,
G, s. 92 r megen Philosophi i Bogen; en · Høiærværdigheds Tankeblik søger forgjæves, hvad Menigheden
NB20:39 bydelse ligefrem ( som hans · Høiærværdigheds Vræl, hvorefter alle løbe) men lige
DS, s. 180 e hverken Hans Vel- eller Hans · Høiærværdigheds Værdighed for nær, jeg ønsker,
Ded:60 / Chr. Winther / med skjønsom · Højagtelse og Beundring. / Til /
Brev 265 den absolute Hvile for det · højeste Gode, men at jeg ogsaa holder paa en passende
Ded:26 ed guldsnit ( Dedikation 26). Til · højre: Til J.P. Mynster; helbind af sort safian
Brev 159.3 Deres ærbødige / S.K. / · Højstærede! / Indlagte Brev er fra mig ( S. Kierkegaard)
EE2, s. 329 ret i, at Du elskede ham saa · højt. Og dog fordrede Din Sjæl at elske saaledes,
Papir 596 haaber jeg, følge Deres · Højærv. med den samme Hengivenhed indtil det Sidste
NB33:53 kal sælge, saa forstaaer · Høkeren strax, her er Noget at tjene, thi han skal
Papir 461 r er mig der maa bukke for · Høkerne, som afkjøbe mig Smørret, men at de
PH, s. 55 iveren, at han ikke har villet · høkre; man udtænker ei heller strax en snurrig
SLV, s. 55 mirerer, hvad den lille sorte · Høne forøvrigt yder. Ubegribeligt, at Socrates
NB7:102 Socrates svarede: om en · Høne gjorde det Samme, vilde Du ikke blive vred.
AA:2 uften paa den hvide Hest; den sorte · Høne med de sorte Kyllinger) har haft en deilig
AE, s. 136 fromme Ønske sætter en · Høne paa Bordet, og der bliver rigelig nok til
OTA, s. 321 at disse Kyllinger følge · Hønen efter? Nei, saaledes kan man ikke tale;
OTA, s. 321 er følger ham efter? Naar · Hønen seer Fjenden komme og derfor udbreder sine
EE:56 har jeg ikke villet samle Eder som · Hønen sine Kyllinger under sine Vinger. /
TAF, s. 300 r uendelig mere bekymret end · Hønen skjuler over sine Kyllinger, men ellers
TAF, s. 299 nske bogstaveligen. Som naar · Hønen, bekymret, i Farens Øieblik samler Kyllingerne
TAF, s. 300 for ogsaa: ikke saaledes som · Hønen, nemlig kun saaledes eller uendelig mere
NB:211 l, hvad jeg gjør, medens kloge · Høns ansee mig for gal. Mskene ere ikke onde
BI, s. 265 apporter melde, at de hellige · Høns ikke vil æde, saa svarer han med Appius
EE:153 m hiin Feldtherre: vil de hellige · Høns ikke æde, saa maae de drikke og dermed
AA:12 gypten skikkede de hellige · Høns og Katte iforveien, men de ere derfor ogsaa
EE1, s. 340 lder, paa Loftet, seer til · Høns og Ænder, Gæs o. s. v. Alt dette
AA:12 ke Consul at kaste de hellige · Høns overbord, naar de ikke vil æde. Feilen
Brev 296 endelig » Bagerens · Høns« angaaer, saa er jeg deri ganske enig med
EE:69 er deres Eiendom, de ere som · Høns, der have udruget Ællinger, hver Gang
EE:153 hed som Appius Pulcher de hellige · Høns, man consulerer dem og varsle de ilde, saa
NB:160 / Formodl. vil det nu af de kloge · Høns, som veed – at ramse Alt, blive en
Brev 295 eer paa Naturen og paa Bagerens · Høns. Jeg glæder mig ret til at komme til
NB7:111 m man caresserer en sjelden · Hønsehund, der har en ganske sjelden Farve, og hvad
Papir 100 Kalvekjød, paa andre som · Hønsekjød osv., men det Hele er gaaet sammen i een
NB35:12 al var en ækel, sølet · Hønsetrappe, og det var umuligt at komme op ad den uden
NB3:31 er uden dette Ene, at det er · Hønsetyv han der staaer og ramser det op, især
EE1, s. 198 ingen Frier; ingen stakkels · Hønsetyv, for Sligt nedværdiger en Nonne sig ikke.
EE1, s. 335 Mod til at storme Huset, en · Hønsetyv, som ingen Leilighed seer i et saadant klosterligt
EE:187.a dog saa imposant over vor Tids · Hønsetyve, da er den saa himmelskrigende og himmelstormende,
NB5:14 røste, er han gal – · hør aldrig efter ham, maaskee vil han, at Tilhøreren
NB4:4 nnet ved at fortælle. ɔ: · hør aldrig paa en Qvinde. Faaer hun først
NB15:122 lige og favorable Vilkaar. · Hør blot deres Grunde, deres Beviser –
EE1, s. 402 Nogen skulde belure mig ... · Hør blot et Øieblik min smukke Marie .....
SD, s. 177 har lært at betvinge den, · hør blot ham selv tale derom. » Det
OTA, s. 344 den til noget langt Mindre! · Hør blot Sprogets Udraab: at fornegte sin Herre
NB14:5 estæt, hør mig tale, o · hør blot. De har det i Deres Magt at gjøre
NB35:12 / Livets Indgang og Udgang. / / · Hør den Fødendes Skrig i Fødselstimen
SLV, s. 218 a være Dit Eiendoms Folk. · Hør dens Bøn, hvis Legeme er besmittet og
Brev 159.1 re det gjentaget, nu saa · hør det da: ja, Du var den Elskede, den eneste
SLV, s. 275 ligen om og sagde til hende: · hør det er sandt, veed Du hvad, skulle vi ikke
Papir 579 Og Χstus han siger – · hør det I Middelmaadighedens Batailloner som
KG, s. 185 Begeistring paa anden Haand, · hør det ikke, at Du ikke ogsaa paa en anden
TAF, s. 286 nders naadefulde Forladelse. · Hør det ret, tag det ganske bogstaveligen,
TAF, s. 289 der, der synker i Afgrunden, · hør dette Angestraab, naar han i sidste Suk
EE1, s. 302 Din Cordelia. Din Cordelia! · Hør dette bedende Ord! Din Cordelia, Din Cordelia.
EE1, s. 107 g mod dens faste Dæmning, · hør disse lette dandsende Violintoner, hør
NB28:23 det skulde være Guds Villie; · hør dog hvad Præsten siger: det er den frygteligste
EE1, s. 106 heller ikke, men jeg siger: · hør Don Juan, det vil sige, kan Du ikke ved
NB32:63 ld Uniform og sige til ham: · hør Du pæne Mand – saaledes er det
CT, s. 161 Nei, siig ikke dette, o, men · hør efter; for ikke at saare Dig, tale vi jo
EE1, s. 107 ilesløse Begjæring, · hør Elskovens Susen, hør Fristelsens Hvidsken,
KG, s. 332 » vinde«! Thi · hør engang efter! Naar vi sige » at
NB32:36 Det vil jo gjerne Enhver, og dog · hør engang efter, hvorledes den sande Mægtige
Papir 391 . siger til Skoleholderen: · hør engang, saa vil jeg holde en Tale saaledes
EE1, s. 107 hør Fristelsens Hvidsken, · hør Forførelsens Hvirvel, hør Øieblikkets
EE1, s. 107 ing, hør Elskovens Susen, · hør Fristelsens Hvidsken, hør Forførelsens
EE1, s. 107 lette dandsende Violintoner, · hør Glædens Vink, hør Lystens Jubel,
Oi9, s. 384 meest hengivne Ven, » · hør ham blot, hør, hvorledes han kan skildre
Oi2, s. 168 en Verden, at det er – · hør ham! – saligt, saligt, saligt!«
SLV, s. 219 sel, den Lykkelige en Snare, · hør ham, dersom hans Hjerte dog ikke var besmittet.
EE1, s. 106 ham, saa kan Du det aldrig. · Hør hans Livs Begyndelse; som Lynet vikler
EE1, s. 107 Nydelsens festlige Salighed, · hør hans vilde Flugt; sig selv iler han forbi,
NB29:96 l at slaae det ihjel, thi ( · hør her Klogskaben i Demoralisationen!) det
CC:15 af Naturen, da han udbrød: · hør hist, eensomme Fløitetoner af en elskende
EE1, s. 107 nne og dog ligesaa taktfast; · hør hvor han styrter sig ned i Livets Mangfoldighed,
SLV, s. 316 det: » han delirerer, · hør ikke paa ham, afsted med ham i Daarekisten.«
KG, s. 185 eien« ( Luc. 10, 4.), · hør ikke Raabet og Tilraabet, som vil narre
KG, s. 185 or sildigt: ikke at troe det, · hør ikke, hvad der løgnagtigt siges om Begeistring
KG, s. 185 and, fordi Du ikke vil tinge. · Hør ikke, thi det er allerede for sildigt:
EE1, s. 107 gere, stedse ustandseligere, · hør Lidenskabens tøilesløse Begjæring,
EE1, s. 107 ner, hør Glædens Vink, · hør Lystens Jubel, hør Nydelsens festlige
NB19:73 hvor under han erindredes, blev: · hør mig Du Pabst jeg være vil o: s: v: /
NB10:76 kab. / Alene det Vers af Luther: · hør mig Du Pabst o: s: v: er mig næsten
NB14:5 t eet Ord Deres Majestæt, · hør mig tale, o hør blot. De har det i Deres
CT, s. 147 krev ham, ja siig det blot og · hør Modsigelsen: af Deeltagelse forskrev han
EE1, s. 107 lhed – hør, hør, · hør Mozarts Don Juan. / 2. Andre Bearbeidelser
TS, s. 81 kan jeg tænke – ja, · hør nu » Og Martyrskaren priste Dig
NB11:186 r sildigt. Og hvad saa? Ja · hør nu blot. Saa bliver der anlagt Justitssag
NB:11 leilighedsviis Yttringer deraf. / · Hør nu lille Corsar! Vær nu dog engang Mand!
JJ:410 ue, naar denne var frugtsommelig: · hør nu lille Mutter kunde Du nu ikke see og
LF, s. 14 Fuglens og Liliens Lykke. Men · hør nu videre. » Derfor er det ikke
EE1, s. 107 Vink, hør Lystens Jubel, · hør Nydelsens festlige Salighed, hør hans
FB, s. 167 ke Isaak som det sig en Fader · hør og bør, forstaaelig for Alle, uforglemmelig
NB29:106 logisk Candidat – og · hør saa den bekymrede Fader sige: »
CT, s. 45 selv ihjel. See dem – og · hør saa hvad de sige, de sige Alle, og dette
CT, s. 136 eres Sammenkomster – og · hør saa nøie efter hvad det er de tale om;
EE1, s. 107 r Forførelsens Hvirvel, · hør Øieblikkets Stilhed – hør,
DS, s. 229 r, og qviddrer saa – o, · hør! – det ind med hvad den – agt
Not6:35 get, som huggede de ind, – · hør, de seire, Seiersskriget hviner i Luften,
EE1, s. 374 det? hvorfor vredes paa mig? · Hør, hvad Præsten siger: » Ingen føre
Oi9, s. 384 en, » hør ham blot, · hør, hvorledes han kan skildre deres Lidelser,
EE1, s. 107 kets Stilhed – hør, · hør, hør Mozarts Don Juan. / 2. Andre Bearbeidelser
EE1, s. 107 ieblikkets Stilhed – · hør, hør, hør Mozarts Don Juan. /
NB14:5 noget Desperat Noget – · hør, jeg har det, hvad synes Dig, vil Du, det,
EE1, s. 92 Læseren som til mig selv: · hør. I venlige Genier, som beskytte al uskyldig
EE1, s. 91 den lader sig høre, end: · hør. Jeg mener dermed at have villet gjøre
NB21:52 et, og Børne-Avlen, item · Høravlen o: s: v: o: s: v: – saa der neppe
    · høre 1058
AA:22 r Havet) et nyt Moment Ordets · Hørelse – Tro, som er det andet Stadiums
EOT, s. 263 lærer Du den rette Ordets · Hørelse, af Maria, der, skiøndt hun »
BI, note ar usynlig og kun synlig gjennem · Hørelsen ( loquere ut videam te). Socrates' Existents
EE1, s. 11 t denne Inderlighed opfattes, · Hørelsen den Sands, ved hvilken den tilegnes. Hver
EE1, s. 11 terlode. Efterhaanden blev da · Hørelsen mig den kjæreste Sands; thi ligesom
Papir 306 d. Men saa var det da ikke · Hørelsen selv Du prisede, men maaskee Den, Du priste
SLV, s. 363 al Sygdom, give den Døve · Hørelsen, den Blinde Synet og den Vanskabte Legemets
Brev 315 pens Død har jeg mistet · Hørelsen, lever nu i et lille Kloster paa Falster
NB31:85 telen siger, at Troen kommer ved · Hørelsen, men saadan at være Christen von Hörensagen!
PS, s. 290 ndom saae feil og ligesaa med · Hørelsen, og maatte jo bestandig mindes om, at han
Papir 125-1.1 ...... Ligedan gaaer det med · Hørelsen. En saadan Dødsstilhed, som om Natten
PS, s. 299 un ere for Synet og Lyden for · Hørelsen. I denne Form kan han gjøre det; i enhver
4T43, s. 172 for sig selv. Og enhver blot · Høren af Ordet er uendelig langt ufuldkomnere
BB:2.a wie keine. / af Litteratur herhen · hørende anføres i Fortalen, foruden en Mængde
SLV, s. 426 Han vil lære den · Hørende at sørge, som Kirkesangeren den ringe
BOA, note ig selv. / Anm. Om alle herhen · hørende dialektiske Problemer ( Paradoxet, Øieblikket,
BI, s. 158 enides og de til denne Cyclus · hørende Dialoger og ender i de construktive. Men
IC, s. 230 de Jeg) og til Personer ( det · hørende Du). Og gaaer det ikke an, saa er det at
Not1:6 Msk: selv. Yttringer herhid · hørende findes især i Rom: 7. og mange andre
IC, s. 230 hverken den Talende eller den · Hørende for nær, Betragtningen sikkrer ganske
EE1, s. 358 at bruge Amphibolier, saa de · Hørende forstaae Eet ved det Sagte, og nu pludselig
AE, s. 22 n taler da; han river hen; den · Hørende fortaber sig i Skildringen; Beundringen
4T44, s. 336 og hvorledes skulde ikke den · Hørende gaae forandret hjem: han skulde sidde der
NB25:2 er Foraaret findes et Udkast · hørende hertil) / p. 40. / / Den Mynsterske Christendoms-Forkyndelse
NB32:126 e. Dette er, som let sees, · hørende hjemme i det Paradoxes Sphære, og naturligviis
YTS, s. 275 gen som mellem Gravene, og de · Hørende hverken tause eller usynlige tilstede.
4T44, s. 336 rag, hvorved han sinkede den · Hørende i at handle og gav ham nok at bestille
Papir 306 det; men derimod Den, der · hørende ikke hørte, hørte et Veier, der foer
FB, s. 124 be under Meditationen, og den · Hørende kan godt strække Benene mageligt ud
NB27:71 id, men som jeg forstod som · hørende med til mit Guds Forhold. Men forresten
SD, s. 192 nder den og overtage den som · hørende med til Selvet – thi han vil holde
NB30:105 elig Catastrophe kan ansees som · hørende med til Straffen, den Straf, som Barnet
3T43 nkelt frem, den standser ikke den · Hørende og indbyder ham til at hvile, den standser
BI, s. 197 ster og det til slige Konster · hørende Praleri, kort sagt, en Mængde af, hvad
4T44, s. 336 hi hvorledes skulde ikke den · Hørende prise Talerens Begeistring, beundre hans
LP, note kan som oftest kjende de derhen · hørende Species paa en Tilbøielighed til, endogsaa
SLV, s. 175 Lignende om den til Slottet · hørende Søeborg-Sø. Den har en oprindelig
NB25:55 jo mindre fører dette de · Hørende til at gjøre derefter, nei, desto mere
NB10:96 ngere, ell. ved, skjøndt · hørende til de Anseetere, at tie. / Sagen er ganske
AE, s. 418 ldfarelser og i sig selv, som · hørende til den Tid. Men hvad siger jeg; dette
Brev 266 t er vist, Ingen er mindre · hørende til et Partie end jeg, just fordi jeg bliver
Brev 254 jeldne, i enhver Betydning · hørende til første Classe af Rangen, han talte
CT, s. 299 just derfor føler jeg, som · hørende til Slægten, Trang til en Forløser:
4T43, s. 173 Lidenskabens Udtryk, og den · Hørende til Utaalmodighed i at høre og til Utaalmodighed
SLV, s. 433 nskelighed og hjælper den · Hørende ud i den. Han taler med Religieusitetens
SD ust ogsaa Mandlighed væsentlig · hørende under Bestemmelsen Aand, medens Qvindelighed
NB26:14 l komme til at lide ikke er · hørende under Bestemmelsen: intellectuel Enthusiasme
4T43, s. 171 an skal forklare det, at den · Hørende utaalmodigen fremskynder den Talendes Forklaring,
Not1:5 vel Hyppigheden af de herhen · hørende Yttringer tale, som den Omstændighed,
Not1:5 eilighedsviis enkelte herhid · hørende Yttringer; men ingen dogmatisk Udvikling.
KG, s. 44 u skal« – og det · hørende Øre, som vil høre dette »
IC, s. 230 » Du«, Du, den · Hørende, at det er Dig, Du som der sidder, til hvem
JC, s. 40 etmindste var der Ingen af de · Hørende, der havde faaet mere at vide end han? Og
IC, s. 230 ning, og det er ikke Dig, den · Hørende, der tales til, det er Betragtning; om jeg
IC, s. 230 ig Personligheder; om Du, den · Hørende, gjør hvad der siges, kommer ikke mig
SLV, s. 290 ere til for at bevæge den · Hørende, og saa lister, ham ubevidst, Usandheden
JJ:464 indtil det er ham der er den · Hørende, som hører hvad Gud vil. Den umiddelbare
DS, s. 191 ingerne, men maaskee er det de · Hørende, Verden, der staaer sig bedst ved at tvinge
LF, s. 17 odsat det at tale, han blev en · Hørende. Han meente at det at bede er at tale; han
TS, s. 95 Forsamling, den Talende, den · Hørende; frisk fra Hjertet skal det, med Din Bistand,
2T43, s. 42 e ingen Indgang fandt i den · Hørendes Øre, ingen Gjenlyd i hans Hjerte. De
Not6:1 ves udspændte jeg alle · Høre-Organernes Seil for at opfange en Luftning; en Dødsstilhed
    · hører 1303
TS, s. 43 Gjørere, og ikke alene dets · Hørere, med hvilket I bedrage Eder selv. Thi dersom
TS, s. 53 siger: vorder ikke blot Ordets · Hørere, men dets Gjørere. / Dog for at vorde
OTA, s. 354 lsen underviser, hvor Gud er · Høreren, hvor Lydighed er Prøven, som fordres.
NB23:132 ved-Magt. Og det skal just · høres – i Verden, desto stærkere, jo
NB23:132 Confusion. / Men det skal · høres – ja det lader sig høre, det var
NB2:218 er: Smuler er ogsaa Brød, det · høres – men at den Rigeste tillige som
JJ:398 qulpet snart høres, snart ikke · høres – men lad ikke Øiet forelske sig
FF:70 rer sig, intet fjernt Hundeglam · høres – og dog bøie Træerne sig til
NB3:33 saa godt som Vægterne raabe og · høres – og Vægterne forkynde jo ogsaa
TTL, s. 449 de, ikke en Lyd mere skal der · høres – saa er det forbi. Er det umuligt
CT, s. 56 Bogstavet, hvilket egentligen · høres ( og saaledes taler den ringe Christen
KG, s. 369 se Tider. Men i den Tale, der · høres ( thi Angrebene ere jo dog vel ikke en
OTA, s. 229 Stemme som høres; den maa · høres af den Enkelte, thi den Enkelte er bleven
SD, s. 173 . Dette fuimus, som saa ofte · høres af en Ældre, er fuldt saa stor en Illusion
EE:161 O! lad din Røst lyde for mig, · høres af mig, om den end forfærdende maa indhente
OTA, s. 128 r en fuldtro og oprigtig Ven. · Høres aldrig denne Veileders Stemme, da er det
F, s. 525 rdrevent i den megen Tale, der · høres angaaende Systemet; at der slet ikke skulde
IC, s. 79 derfor skulle disse høres, · høres atter og atter i deres hele Uendelighed.
CT, s. 181 Ilden, den brænder. / Det · høres atter og atter, det ansees i Verden som
PMH, s. 68 Fløitespilleren, saaledes · høres bestandig i første Deel Gjentagelsen
AE, s. 225 d man tænker paa, naar der · høres Besværing over, at nogle Præstekald
NB14:34.b aler. / Men siges fremstilles, · høres bør det jo dog, der bør, christeligt,
IC, s. 15 lse sig selv betræffende. / · Høres bør Fordringen; og jeg forstaaer det
IC, s. 15 ste. / Dog siges, fremstilles, · høres bør jo Fordringen; der bør, christeligt,
NB18:60 saa, er vel den, at derude · høres den høieste Indbydelse ikke, den ligesom
NB:64.f han jo han maa ligge under. / og · høres den maaskee derfor saa sjeldent /
SFV, s. 92 for saa lidet indbydende, og · høres den maaskee derfor saa sjeldent: saa har
NB26:114 oredrages Χstd., objektivt · høres den: saaledes oversvæver Χstdommen
NB26:62 eundring – imidlertid · høres der dog en Hvisken: egl. var det dog ikke
BOA, s. 170 stligheden i vor Tid. Stundom · høres der dog Klage i et eller andet af vore
NB4:132 Og under hele denne Bevægelse · høres der ikke et Ord om Religieusitet
BOA, s. 170 ttesøvn; men Geistligheden · høres der ingen Klage over, den beroliger Menigheden
FB, s. 128 e den i Hævd; men om Troen · høres der intet Ord, hvo taler til denne Lidenskabs
AE, s. 549 vedblive at være Christen · høres der kun Lidet. Og dog var det vel netop
LA, s. 94 sagt Andet end Nei: saaledes · høres der mangen lang Samtale, der seer ud som
IC, s. 227 til mig. / / I Christenheden · høres der ofte nok Prædikener, Foredrag, Taler
OTA, s. 367 igen Prædikenens. Thi vel · høres der under Navn af Prædiken mangt et
AE, s. 233 eus-christelige Existents. Nu · høres der vel stundom Prædikener, som Intet
LF, s. 30 else, ikke et Ord, ikke et Suk · høres der; den ubetinget lydige Spurv falder
FB, s. 164 taale at høre paa den? Den · høres desaarsag ogsaa meget sjeldent. Dog denne
2T44, s. 214 ød; hvor sjeldent derimod · høres det af den Bekymrede, at et Menneske ikke
4T44, s. 340 rd glemmes og gaaer af Brug. · Høres det en enkelt Gang, da vækker det næsten
2T44, s. 219 taalmodig i sin Forventning? · Høres det end stundom i Verden, at et Menneske
4T44, s. 340 hiint korte apostoliske Ord. · Høres det end stundom, at Gudsfrygt, at Religion,
TS, s. 96 ætter Priis paa, hvor ofte · høres det ikke: jeg vil nok sige Det og Det,
OTA, s. 356 mme, kun at der i Lydigheden · høres det ydmyge, Hengivelsens bekræftende,
BOA, note m Gud og den Udvalgte, det maa · høres det Ydmyge: see jeg er Herrens Tjenerinde,
Papir 558 d. 17 Mai. 55. / Ofte nok · høres det, at det at være Præst, især
JJ:350 g hvor rørende! / Stundom · høres det, at naar man ikke bliver den Samm
OTA, s. 333 og Klageskrig og Jamren, da · høres dette ofte nok fra de Lidende. Men ogsaa
DS, s. 193 , i samme Øieblik vilde det · høres dette Raab over ham: han er en Forræder
Oi4, s. 208 fgjort som muligt; bestandigt · høres dette, naar Christus taler med Apostlene,
OTA, s. 246 de Gange, naar det alvorlige · høres een Gang. Evigheden derimod kan fortræffeligt
AE, s. 366 ler en Vittighed, som kun kan · høres eengang. Der er to Veie: den ene slynger
SLV, s. 36 de Elskende sige om den. Men · høres eller spores det nu i Virkeligheden, at
3T43, s. 95 finder Krænkelse. Sjelden · høres en alvorligere Røst, der formaner Enhver
JJ:286 . Stilheden, indenfor hvilken der · høres en Larm. Denne Larm vilde have været
AaS, s. 43 saa dog een Gang om Maaneden, · høres en prøvet, en alvorlig, bevæget,
PS, s. 304 g over dette vanvittige Optog · høres en skingrende Latter, ligesom hine Spottens
NB24:89 a i det afgjørende Øieblik · høres en Stemme, som siger: » hold inde«,
LP, note som i nogen Afstand bedre kunde · høres end sees, og vare ellers, saavidt man kunde
NB16:98 n i Publikum. Dog Sligt maa ikke · høres endnu, som naturligt de Medlevende ere
NB21:84 mod ved Χsti Fødsel · høres Englenes Glædessang. Hertil maa svares:
NB32:62 hvor det eneste Sandhed der · høres enten angaaer det Allerligegyldigste som
IC, s. 227 Christum efter o. D. Hvad der · høres er almindeligviis ganske rigtigt og sandt,
NB28:89 sonlig Gud. / / Som Alt hvad der · høres er Hykkelsk saa ogsaa denne megen Tale
LA, s. 71 illant derfra. Der vilde ikke · høres et eneste Ord om Ustadighed, Feighed, nei
SD, s. 226 aa der sjeldent eller aldrig · høres et sundt ethisk Ord. Æsthetisk-metaphysisk
NB33:21 an sig selv – at dette Ord · høres feil af de Omstaaende. De Omstaaende høre
TTL, s. 433 og Seierssange og Klageskrig · høres forvirret imellem hinanden. Ak, Elskov
IC, s. 199 tilegne os, medens der Intet · høres fra ham, endnu mindre, at han kunde komme
OTA, s. 129 tte sig i Bevægelse, saa · høres først et Kald fra Den, der er i Spidsen,
NB8:3 og var saa stærkt, at det kunde · høres hele Landet over: mon saa ikke Politiet
JJ:174 .. thi Bønnen er vel, naar den · høres her paa Jorden og blander sig mellem det
OTA, s. 426 ne Sigtet paa Gud; og derfor · høres hiint ydmyge Ord af en Martyr: »
NB33:10 tyveagtige Lære om Tro som nu · høres i Χstheden. / » Lærer dem,
KG, s. 178 rde høres og heller aldrig · høres i den sande Kjerligheds gode Selskab! Dersom
BB:1 rlighed, hvis Klagelyd skulde · høres i Elegien ....... I Følelsens hemmelige
AE, s. 398 ve min Tale; thi naar dette · høres i en religieus Talers Mund, skal det lyde
NB25:61 sigeligt Salige – naar det · høres i en stille Time ( altsaa paa Phantasie-Afstand):
IC, s. 158 atter noget Nyt: men fra Ham · høres i en vis Forstand Intet. Og dog har Han
NB23:132 vil det sige, at det skal · høres i ethvert alvorligt Mskes ...., han er
NB23:132 erlig – dog skal det · høres i ethvert alvorligt Mskes stille Timer.
NB23:132 talt, aber, aber: det skal · høres i ethvert alvorligt Mskes stille Timer.
Papir 306 ørt atter og atter, det · høres i ethvert Øieblik paa mange Steder,
DJ, s. 74 edes, at hun, naar hun sees og · høres i Forhold til Don Juan, hos den gode Tilskuer
NB30:24 aar Vildgæssenes Træk · høres i Luften, og der da ere tamme Gjæs nede
SD, s. 223 et Ord, som just almindeligt · høres i saadan Forbindelse. Og netop paa dette
KG, s. 179 som den har udført. / Der · høres i Verden ofte en begeistret og opildnet
AE, s. 368 vittigt som det vel sjeldnere · høres i Verden, da Religionsspotterne i Almindelighed
CT, s. 109 tsindigt, ligesom jo ofte det · høres i Verden, det letsindige Ord » nyd
NB27:77 gt til Apostlene, det andet · høres idelig og idelig – men det var jo
BMT, s. 217 den saa tydeligt, at det kan · høres ikke blot af de Indsigtsfuldere, men at
NB14:147 mligt mod Faderen; men der · høres ikke eet Ord. Tværtimod Faderen har
SLV, s. 268 l og Støi; men om min Sag · høres ikke et eneste Ord. Saaledes sidder en
4T43, s. 144 paa det helligede Sted, der · høres ikke Herskerens Røst ligesaalidet som
TTL, s. 455 ste behøve lige Lidet; her · høres ikke Herskerens Stemme, og ikke den Undertryktes
NB26:31 e Prædiken reent ud, den · høres ikke mere. I Sandhed kan den kun holdes
KG, s. 262 at haabe Alt; thi i Evigheden · høres ikke Spotterens Raab, endnu mindre end
3T44, s. 260 ud, og denne Pagt sees ikke, · høres ikke uden af Den, som skuer i Løndom
Papir 270 i Dig, det sees ikke, det · høres ikke, det unddrager sig al Iagttagelse,
OTA, s. 226 taler han ikke, hans Stemme · høres ikke, han siger ei heller noget Andet sagte
BMT, s. 217 r det saa høit, at det kan · høres ind i et Naborige. / 3) Den er dum-klog.
Oi2, s. 165 igt saa høit at det kunde · høres ind i Himlen, raabe: Du Uendelige, har
OTA, s. 283 gen, som kalder paa Dig, der · høres ingen Indbydelse, hverken Udskrigerens
2T44, s. 188 res paa Gader og Stræder, · høres især i den Larm, hvor Travlheden mindst
KG, s. 26 nne Digter-Begeistringens Tale · høres jo i Verden; skulde det da maaskee være
LA, s. 45 et mellem Madame W. og Dalund · høres jo nok, men derimod spores det ikke, hvad
OTA, s. 166 inanden ved mange Taler, der · høres jo rigtignok herlige Ord om, hvorledes
OTA, s. 166 ledes at forgude Verden? Der · høres jo rigtignok især paa de Steder, hvor
NB14:19 l have slaaet i Glemme. Men · høres maa det dog. Ikke som om nu Enhver skulde
TS, s. 73 , raabes støiende ud for at · høres med i Spektaklet, saa bliver det ikke Guds
4T43, s. 127 erden, i hvilken Sorgen ikke · høres med, kun lydende Malm og klingende Bjelde,
CT, s. 304 enge Ord bringes i Erindring, · høres med, som det jo uadskilleligt hører
NB35:19.a ken og Doceren, at den ikke · høres mere end hvad en Brystsvag siger i et Stormveir
NB23:197 il, at det Religieuse skal · høres midt i det daglige Liv, i sin Idealitet,
NB20:60 t naar jeg beder i hans Navn saa · høres min Bøn. – Men denne Hofmand giver
NB30:66 Billede. Paa Ceylon skal der jo · høres Musik, som i Dandse-Musiks Takt foredrager
NB23:132 Timer. / Altsaa dette Ord · høres nu ikke mere i Verden – og den Verden,
NB23:132 t i Begyndelsen: dette Ord · høres nu næsten ikke mere i Verden, men findes
NB27:77 dette: hiint første Ord · høres næsten aldrig – det var jo ogsaa
CT, s. 189 det er Christendom. / O, der · høres ofte en falsk Tale, som vil indbilde Menneskene,
CT, s. 83 en Afmægtig. Det Ønske · høres ofte i Verden at være samtidig med een
AE, s. 53 deraf forklare, at Argumentet · høres ofte. I sit Maximum vil Argumentet da ikke
F, s. 477 e, der da derfor ogsaa sjeldent · høres og aldrig har Tidens Stemme for sig, at
KG, s. 178 ændighed, som aldrig burde · høres og heller aldrig høres i den sande Kjerligheds
FV, s. 24 dring er hørt og hævdet, · høres og hævdes i sin hele Uendelighed, da
TSA, s. 107 igieuse Foredrag, som det nu · høres og læses, da maatte man sige, det er
BOA, s. 224 eligieuse Foredrag som det nu · høres og læses: da maa man sige, det er affecteret.
KG, s. 179 ren eller spotte ham. Stundom · høres ogsaa christelige Foredrag, hvis hele Hemmelighed
NB26:47 in Viis udtrykke det Samme, · høres ogsaa hans, og maaskee just hans i Sandhed
NB28:15 ske Sludder, som bestandigt · høres om at udrette, hvor det dog er Egoismen,
IC, s. 58 / Eller. » Der · høres om dette Menneske saa mange overilede Domme
NB29:55 te Vigtighed, at dette slet ikke · høres om Efterfølgelsen. / Sandeligen, opæde
Not7:14 n, for at al den Passiar, der nu · høres om mulig kunde forstumme. – /
NB12:7 for skal det Andet høres, · høres om muligt som en Røst i Skyerne, høres
2T44, s. 222 sløs som al den Tale, der · høres om Udfaldet, hvilken ligesom Udfaldet altid
KG, s. 262 Evigheden ingen travl Snakken · høres om, at han dog tog Feil – det var
NB3:33 man er. Præsterne præke og · høres omtrent lige saa godt som Vægterne raabe
NB25:77 ellere vilde, at der skulde · høres op, da at have denne stille Enighed med
AE, s. 383 e al den Jubel, der i vor Tid · høres over at have overvundet Reflexionen. Hvem
OTA, s. 142 over hans Grav, kunde den end · høres over den ganske Verden, der er dog Een,
EE2, s. 195 emme det Klageskrig, der ofte · høres over Dig, at Du er umættelig; jeg vil
BOA, s. 97 krig, høirøstet, at det · høres over hele Landet, at det læses af alle
Papir 366-2.a saa stærk, at den kunde · høres over hele Landet: saa vilde han snart udvikle
NB17:80 saaledes, at det om muligt kunde · høres over hele Verden – jeg har kun eet
BOA, s. 102 vilde Fugls Vingeslag, ved at · høres over Hovedet paa de Tamme af samme Slægt,
NB23:211 ille Fromhed, som endnu maaskee · høres paa et enkelt Sted i en Familie. Og saa
NB32:134 officielle Larm, der kunde · høres paa flere Miles Afstand, og selvfølgeligt
2T44, s. 188 Ord gaaer fra Mund til Mund, · høres paa Gader og Stræder, høres især
SFV, s. 92 rivelse, medens den nu neppe · høres paa Grund af Tilværelsens Høirøstethed,
NB23:54 n Mening er det dog Guds Ord der · høres rundt omkring i Landet – Ulykken
OTA, s. 194 udrette Noget i Verden; der · høres saa megen baade utaalmodig og vildledende
CT, s. 180 n finder det for godt. O, der · høres saa ofte dette Skrig om Hjælp, og dette
Oi8, s. 351 ever kun een Gang / Dette Ord · høres saa ofte i Verden. » Man lever kun
KG, s. 150 re i Handel og Vandel, o, det · høres saa ofte paa Gader og Stræder, i de
AE, s. 131 l min Efterfølger! Hvorfor · høres saa sjeldent dette » dersom,«
KG, s. 262 Graven, fordi i Evigheden kun · høres salige Røster. Og i Evigheden skal ingen
EE1, s. 122 d den musikalske Eenhed, der · høres sammen. Dette har min egen Erfaring forvisset
EE1, note tantielle Lidenskab. Dette maa · høres sammen. Ligesom det speculative Øie
Papir 369 dt det Hele er en Hvirvel, · høres Signal-Skud, Klokke-Kimen, som betyde
CT, s. 125 g er » Veien«, · høres sjeldent omtalt, sees sjeldent betraadt,
CT, s. 211 at frygte nogen Fare; Tyveri · høres sjeldent, og da kun et ubetydeligt lille
AE, s. 37 e Øieblik det Foredrag, der · høres sjeldnest i hele Europa. Speculationen
NB18:95 temme: saaledes lever jeg. / Dog · høres skal den, naar de længst ere forstummede
NB12:7 e Taarnet saa høit. / Men · høres skal det. Og Ulykken er just, at næsten
NB24:59 lv – thi siges skal det og · høres skal det. Tro, jeg vilde aldrig falde paa
NB12:7 gt som en Røst i Skyerne, · høres som den vilde Fugls Flugt over de tammes
SD, s. 214 ndtryk gjør, men lyder og · høres som Noget, der nu saadan engang, Gud veed
KG, s. 54 risteliges Forkyndelse stundom · høres sparsomt, saa lytte Alle til » Digteren«,
OTA, s. 379 selv i saadanne Tilfælde · høres stundom af en Skyldig den gudsbespottelige
OTA, s. 158 n paa, hvad der nu sjeldnere · høres Tale om, paa Evighedens Straf, og det kunde
OTA, s. 246 især da det fjantede · høres tusinde Gange, naar det alvorlige høres
NB18:58 stdommens Forkyndelse som den nu · høres udelader egl. det Væsentlige i Χstd.
SLV, s. 31 , og ingen Sandhed maatte der · høres uden som den er in vino, naar Vinen er
NB26:48 ielt forkyndes og officielt · høres under den Antagelse, at Christendommen
3T44, s. 235 g men skjelvende i Stemning, · høres vel stundom i Verden. Det vil ikke være
NB4:58 r Personlighed) og det Eneste der · høres vil blive dette Slægtens Bugtalerie.
SLV, s. 36 n, at dette skeer, om det end · høres, at det siges. Allerede heri seer jeg een
NB13:8 et Strengeste væsentligen skal · høres, at man ikke skal have Lov til aldeles at
EOT, s. 267 den Undskyldning, der oftere · høres, at man paa Grund af andre Bekymringer ikke
2T43, s. 26 den Klage, der ofte · høres, at Menneskene glemme det Nærværende
G, s. 31 dividets Mulighed vil ikke blot · høres, den er ikke som Veirets blot henfarende,
CT, s. 120 til at forstumme, saa kan den · høres, denne Stemme derinde. / O, Du Lidende,
DS, s. 207 ale, hvis den en sjelden Gang · høres, denne Tale om, hvorledes vi Mennesker skulde
OTA, s. 229 mes evige Gjenlyden; den maa · høres, der er intet Sted at flygte hen fra den,
BOA, s. 192 slet ikke Adlers Røst der · høres, det er jo Jesus der dicterer Adler Noget
DBD, s. 132 g hvad angaaer det Skrig, som · høres, dette Skrig: at angribe en Afdød, som
EE1, s. 131 nkle Nat, enkelte hule Toner · høres, dog ikke i Bevægelse men som en dyb
LA, s. 22 Fortvivlelsens Skrig, som her · høres, eller saadanne Optrin, som her skildres,
Oi4, s. 208 mod sig, at den, saasnart den · høres, er Signalet til det meest lidenskabelige
AE, s. 397 Foredrag, som det nuomstunder · høres, er sjeldent correct i Categorierne. Den
NB13:8 det og ignorere det; at det skal · høres, for at man kan ydmyge sig derunder, men
OTA, s. 229 elte er selv Stedet; den maa · høres, forgjeves seer den Enkelte sig om efter
CT, s. 156 dog taler med, forsaavidt han · høres, forvandlende de Andres Tale til Meningsløshed;
EE1, s. 74 kken: det, der egentlig skal · høres, frigjør sig bestandig fra det Sandselige.
NB20:127 Jeg har villet, at det dog skal · høres, hvad Χstd. er, villig til saa at lade
IC, s. 79 inger. Og derfor skulle disse · høres, høres atter og atter i deres hele Uendelighed.
NB12:7 rie. / Derfor skal det Andet · høres, høres om muligt som en Røst i Skyerne,
SLV, s. 24 r er hørt i Verden og skal · høres, lyder lifligst og mest fortryllende hørt
3T44, s. 240 dommen, om den end sjeldnere · høres, medens dog Ungdommen ofte nok berømmes.
NB33:32 vo den Talende er, saa Talen vel · høres, men som havde den intetsteds hjemme, som
CT, s. 120 edens Stemme derinde, som vil · høres, og for at skaffe sig Gehør, bruger den
SD, s. 226 sige det, og for at det kan · høres, og for at stride saaledes cominus, maa
DS, s. 171 jeg havde en Stemme der kunde · høres, og gid jeg kunde give den Betydning som
TS, s. 73 ing Taushed, Guds Ord kan ikke · høres, og skal det, betjent ved larmende Midler,
OTA, s. 335 et ikke sees, og heller ikke · høres, om end nok saa Mange gjentoge det nok saa
NB13:10 uden i Midleren; skal min Bøn · høres, saa maa den være i Jesu Navn, det der
Papir 476 bage, de Kommanderendes Stemmer · høres, Signalerne, Kampskriget, Geværsalver,
4T44, s. 336 re, som Talen vel stundom · høres, skikket hertil om end ikke beregnet derpaa,
JJ:398 n eneste Tanke, saa Squlpet snart · høres, snart ikke høres – men lad i
SD, s. 226 t fra Gud for at det Nei kan · høres, som dog paa en Maade vil Gud tillivs; den
KG, s. 288 stet som intet Sandhedens Ord · høres, vidt over hele Landet, som sjeldent noget
3T44, s. 265 han maaskee, som det stundom · høres, være medlidende nok, til at ønske
IC, s. 79 d, at Idealitetens Fordringer · høres. / » Men naar det Christelige er
NB27:61 i hele sin Uendelighed, det skal · høres. / Følgen af at forsømme det, at man
CT, s. 289 alene Hans Røst, der skal · høres. Alt, hvad der ellers foretages, er blot
NB35:3 der gjør at Ironien ikke · høres. Apostelen taler med Evighedens Bekymring:
EE1, s. 106 Don Juan ikke skal sees men · høres. Derfor gjør jeg det heller ikke, men
EE1, s. 87 e kan udsige, og som dog vil · høres. Det er for umiddelbart til at fastholdes
EE1, s. 123 den musikalske Situation vil · høres. Eenheden i Situationen er nu den Samstemning,
TTL, s. 419 ales! En Enkelts Røst skal · høres. Hvor kunde Ordet fra den Enkeltes Læbe
CT, s. 289 det er Hans Røst, der skal · høres. Idag prædikes der ikke. En Skriftetale
FV, s. 23 indste Idealitetens Fordringer · høres. Men dette er dog vel atter den størst
NB12:7 enghed, det skal idetmindste · høres. Men heller ikke mere. Det skal overlades
NB28:37 Art Prædiken, der ordentligen · høres. Mig synes, at den hele Gudstjeneste bliver
NB16:99 er det Eneste, der · høres. Tag en Hvilkensomhelst, en Kunstner, en
OTA, s. 225 s der tales og hvorledes der · høres: netop derfor er der ingen Tilskuere. Den
NB17:102 at hans Røst ikke skal · høres: saaledes have vi spærret det N. T. inde
NB14:139 dog dette maa ikke engang · høres; blot En siger dette, vil hans Skjebne blive
OTA, s. 229 gheden den eneste Stemme som · høres; den maa høres af den Enkelte, thi den
KG, s. 369 trengheden maa der slet Intet · høres; det skal Alt være Kjerlighedens frie
BI, s. 288 tighed, der ikke ofte nok kan · høres; eller mod et Menneske, hvis Liv ligesom
Brev 273 orelæsninger om Cholera · høres; jeg maa altsaa opsætte min grundige
NB14:139 t og Offrets. Det maa ikke · høres; thi det forstyrrer Mskenes selvkjerlige
NB16:99 man sige det, saa det kunde · høres? I Dag-Pressen? Ja, pyt, den vogter sig
EE2, s. 208 l. Jeg har ikke lært det i · Høresalene, jeg har lært det i Dagligstuen, eller
Brev 311 hovas Throne, / Und Jehova · høret Dich / Schwebe, wann der Tropfen Zeit verrinnet,
Brev 273 jeg i den Tid være ham · hørig og lydig – og hjelper saa Kuren ikke,
JJ:464 den sande Bedende er blot · hørig. / Forunderligt! Der uden for Byen ligger
BI, s. 152 t er Platos fri Digtning, ham · hørigt og lydigt, som det snarere overvælder
NB2:119 batten i Politivennen, hvor · Hørkræm̄eren er saa fortvivlet over, at han er kommen
BI, s. 119 temmelser, uden at den bliver · hørlig endsige articuleret i nogen af dem, ligesom,
BI, s. 255 , der har Øine at see med, · hørlig for den, der har Øren at høre med.
OTA, s. 165 or det jordiske Øie, ikke · hørlig for det jordiske Øre, kun i Undseelsens
EE1, s. 352 liver usynlig for hende, kun · hørlig i det bevingede Ords Susen, bliver ikke
DJ, s. 74 ium) vil man have tydeliggjort · hørlig i Don Juans Application, i hvilken han
EE1, s. 241 Dialogen endelig bliver · hørlig i Situationens Gjennemsigtighed. Der bliver
BOA, s. 265 derfor stundom en næsten · hørlig lyrisk Syden, som skjøndt æsthetisk
SLV, s. 26 Hendøen bliver Eensomheden · hørlig og bliver Eensomheden til: I otte Veie,
SLV, s. 126 lv Opløsningen paa Livet, · hørlig og synlig. Saaledes fuldender en Mands
Brev 128 overstraale den, næsten · hørlig saa pragtfuld. Den blusser af Forbittrelse,
BI, s. 210 temme kun leilighedsviis blev · hørlig, en Stemme, der ( og dette indeholder næsten
EE1, s. 109 , hvori han kun er musikalsk · hørlig. Forsaavidt kunde det synes, at Don Juan
EE1, s. 134 nfor Don Juans Omfang, blive · hørlige deri – dertil er her ikke Stedet.
LA, s. 35 æde langt tydeligere frem, · hørlige i Replikkens Stikord, synlige i Skikkelsens
AE, s. 214 t fundet, overtalt af Duggens · hørlige Lydløshed, som var dette Forklaringen
NB2:15 t Exempel paa Analogie mellem det · Hørlige og det Synlige. Rigtignok er der ogsaa
OTA, s. 226 han bedende for Gud ved Dens · hørlige Stemme, som oplæser Bønnen og tilhvisker
SLV, s. 83 isens Ord bleve et Øieblik · hørlige, ligesom Mønsteret bliver synligt i Væven,
CT, s. 56 ære Christen som den neppe · hørlige, svage Beaandelse foran Bogstavet hører
Papir 214 saa Bølgerne næsten blive · hørlige. / / cfr. / Ret poetisk er ogsaa det Endelige,
FF:33 rfladens Farvetoner næsten · hørlige. / Jan. 37. / / / Der gives Msk, der tale
Papir 344:3 ro, ligesom Tonen er den · hørlige. Alt, hvis Eiendommelighed er Ro Ubevægethed,
Papir 264:5 i hine Erindringer bleve · hørlige. Men derved bør man ikke blive staaende,
BA, s. 429 at lade dens Monologer blive · hørlige; thi Monologen er netop dens Tale, og derfor
Papir 368-7.a aa behøves min Tale ikke · hørligen. / Men her seer man Sandhedens Forhold til
AE, s. 570 foranlediget Frembringelsens · Hørlighed i Virkelighedens Verden, hvilken naturligviis
AE, s. 569 uelse i Munden ved Replikkens · Hørlighed. Thi mit Forhold er end yderligere end en
PMH, s. 79 l skildret og anskueliggjort, · hørligt i Lidenskabens Pathos, er ikke falden Prof.
CT, s. 289 mer Livets Gjerning næsten · hørligt ind i disse Hvælvinger, hvor dog netop
NB2:15 ige. Rigtignok er der ogsaa noget · Hørligt ved Duerne ( saa vel den enkeltes Vingeslag
PMH, s. 75 en, ikke bliver synligt eller · hørligt. – Deels finder Professoren det sandsynligt,