S.K. Søren Kierkegaards Skrifter
 

Søren Kierkegaards Skrifter

elektronisk version 1.8.1

ved Karsten Kynde


ISBN 978-87-993510-4-6


Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg

Grafik Karen-Margrethe Österlin


© Søren Kierkegaard Forskningscenteret

København 2014



Andre udgaver








Version 1.8.1, 2014

LP
Af en endnu Levendes Papirer
BI
Om Begrebet Ironi
EE1
Enten - Eller. Første Deel
EE2
Enten - Eller. Anden Deel
G
Gjentagelsen
FB
Frygt og Bæven
PS
Philosophiske Smuler
BA
Begrebet Angest
F
Forord
TTL
Tre Taler ved tænkte Leiligheder
SLV
Stadier paa Livets Vei
AE
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
LA
En literair Anmeldelse
OTA
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand
KG
Kjerlighedens Gjerninger
CT
Christelige Taler
LF
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen
TSA
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger
SD
Sygdommen til Døden
YTS
»Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«
IC
Indøvelse i Christendom
EOT
En opbyggelig Tale
TAF
To Taler ved Altergangen om Fredagen
FV
Om min Forfatter-Virksomhed
TS
Til selvprøvelse Samtiden anbefalet
DSS
Dette skal siges; saa være det da sagt
HCD
Hvad Christus dømmer om officiel Christendom
GU
Guds Uforanderlighed
OiA
Et Øieblik, Hr. Andersen!
JC
Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est
PMH
Polemik mod Heiberg
BOA
Bogen om Adler
SFV
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed
BN
Den bevæbnede Neutralitet
PCS
Hr. Phister som Captain Scipio
DS
Dømmer selv!
Oi10
Øieblikket Nr. 10
Løse papirer 592-596, supplement
Brev 1-42
Familien Kierkegaard
Brev 43-69
Studiekammerater og bekendte
Brev 70-78
Familien Heiberg
Brev 79-119
Emil Boesen
Brev 120-126
Kongehuset og offentlige myndigheder
Brev 127-160
Regine Olsen, gift Schlegel
Brev 161-170
Lærere
Brev 171-207
Familien Lund
Brev 208-233
Sekretær, bogtrykker, redaktør
Brev 234-240
Gejstlige
Brev 241-258
Følgebreve, takkebreve, anmodning
Brev 259-275
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
Brev 276-307
Rasmus Nielsen
Brev 308-318
Læserinder
Ded
Dedikationer
              Vejledning
NB19:13 maa antage at Tolderen har · hørt Χstds Forkyndelse. Saa bliver Parabelen
NB23:149 i Guld! Hvert hans Suk har han · hørt – det troer jeg nok: det er jo ved
NB:86 det mærkwurdigste han har · hørt – ogsaa Paven. / Stykket kunde ende
SLV, s. 352 være Maximum naar Alt er · hørt – saa vilde jeg hellere hverken have
EE1, s. 209 hvert Suk, enhver Klage blev · hørt af den Elskede, da vilde hun ikke blot,
NB24:153 lig nok, at det var blevet · hørt af det Regjerende, og Magt brugt mod ham.
BI, s. 103 s selv siger, og hvad han har · hørt af Diotima. / Phædros begynder. Han
IC, s. 62 m et fransk Ordsprog, jeg har · hørt af en Handels-Reisende, siger: enhver Kraft,
NB13:52 de tale høit nok til at blive · hørt af en saadan Forsamling, og jeg da vilde
NB28:56 en Prædiken har jeg ikke · hørt af ham, det var den sidste; jeg var ikke
SD, s. 199 han vil, sikker paa at blive · hørt af ham, kort, dette Menneske tilbydes det
OTA, s. 332 i, noget saadant Ord er ikke · hørt af hans Mund, saa havde der jo ogsaa, hvad
Brev 37 tet De saa længe Intet har · hørt af mig. See, det er et godt Tegn og det
TS, s. 79 e, hvilken, sagde han, I have · hørt af mig. Thi Johannes døbte vel med Vand,
TTL, s. 469 e Lod og Deel, jeg har aldrig · hørt af nogen Saadan, at det da var Sandhed
Papir 453 g det var hørt og atter · hørt Alt hvad der kan siges af Grin og Commerce
JC, s. 27 x de 3 Hoved-Udsagn, han havde · hørt angaaende denne Sætnings Forhold til
Brev 313 n af disse Linier. Jeg har · hørt at De prædiker ofte i forskjellige Kirker,
Brev 313 af Deres kostbare Tid. Jeg har · hørt at De var forekommende og venlig mod de
Not7:3 nt siger, det har man aldrig · hørt at en Christen-Msk. er død af Hunger.
SLV, s. 355 Skrift, har kun hvad han har · hørt at holde sig til, om det staaer der saaledes
Papir 306 har Du jo hørt, det er · hørt atter og atter, det høres i ethvert
TSA, s. 83 st, skrevet som Viisdom, og · hørt beundre som træffende: at man i vor
SD, s. 241 nok mange Tusinder, som have · hørt Christendommen forkynde, og som aldrig
Brev 16 om Præstationen; jeg har roligt · hørt de forskjelligste Indvendinger, som jeg
HCD, s. 176 ænd: og Du vil aldrig have · hørt de Ord af Christus, til hvilke jeg sigter.
NB9:35 ders Ord; thi det har jeg da · hørt de tusinde Gange af min Fader, der ikke
KK:5 af med Dogmatik og har aldrig · hørt dem nævne – de ere mægtige
SLV, s. 411 jeg nu har Troen, nu jeg har · hørt Dem saa stadigen, saa vilde maaskee Taleren
EE2, s. 269 forsage, jeg har tillige ofte · hørt dem sige: Gud fri mig blot fra Næringssorger,
TS, s. 95 v bestyrtet; thi Enhver havde · hørt dem tale med sit eget Maal. Men de forfærdedes
LA, s. 21 med en Novelles 17 Personer, · hørt dem tale, læst Breve af dem, efterat
AA:14 forveien Beskeed om, inden han har · hørt dem, at de nemlig komme fra Djævelen,
2T43, s. 42 ge hen, som havde de aldrig · hørt dem, og det vilde maaskee have virket forstyrrende
BI, s. 80 iende Larm paa Torvet havde · hørt den guddommelige Grundaccord, der gjennemlød
BOA, s. 294 r at byde, eller han har kun · hørt den strenge Advarsel derimod; med sin alvorlige
4T44, s. 372 en, saalænge man ikke har · hørt den, derfor er man bange for at have hørt
NB24:89 ikke den Stemme. Og om jeg havde · hørt den, hvor turde jeg have troet at det var
NB9:42 : at Majestæten ikke har · hørt den. Endelig maa en Konge ikke sige Meget,
SLV, s. 265 fattet den og egentlig ikke · hørt den. Nu derimod sigtede den bestandigt
JJ:398 heden, blot Du ½ Secund har · hørt den: saa er det allerede vanskeligt at
4T44, s. 372 for er man bange for at have · hørt den; men Forklaringen er jo Trøsten,
EE2, s. 69 se. Familien havde endnu ikke · hørt denne vigtige indenlandske Nyhed. Sagen
NB21:93 ædiken har læst eller · hørt der var i strengeste Forstand christelig,
TAF, s. 290 ret sig; hvis Du Intet havde · hørt derom, men bekymret over Dig selv, at Du
2T44, s. 185 det m. T., nu saa har Du dog · hørt derom; Du har maaske hørt, hvorledes
KG, s. 156 elsket, fordi han før har · hørt det » ja«, han saa gjerne
TS, s. 53 Forhold til Adskilligt dog kun · hørt det af Andre; og nu Læsemaaderne, 30,000
2T44, s. 186 ulde forlade; Du har maaskee · hørt det af dem, der stod hos ham, som med Veemod
Brev 15 ell. rettere af et Msk., som havde · hørt det af ham. Sligt skriver man altsaa ikke.
EOT, s. 272 sige: tro det dog, Du har jo · hørt det af min egen Mund. Den derimod, som
CT, s. 241 Du har ofte, atter og atter, · hørt det anføre, selv maaskee anført det;
DSS, s. 115 ke Myndighed. Men ved at have · hørt det er Du gjort ansvarlig, og maa nu paa
IC, s. 178 nde, som havde Du aldrig selv · hørt det før, eller før fortalt Nogen
EE1, s. 228 igesaa godt deri, at man har · hørt det før, som at man ikke har hørt
Papir 306 re har hørt. Har Du da · hørt det m: T: og hvorledes? Var Forkyndelsen
NB3:72 r det muligen ikke, Du har aldrig · hørt det omtale, ell. Du har hørt det saa
NB23:51 ved en af mine Pseudonymer · hørt det Ord: Χstd. er slet ikke til. Fast
NB3:72 g hørt det omtale, ell. Du har · hørt det saa tidt – at Du dog ikke kjender
SLV, s. 302 da han vel endnu ikke havde · hørt det skjønne Ord af sig selv: gjør
FB, s. 127 er da Een, som, efter at have · hørt det Store, men ogsaa det Forfærdelige
NB24:153 ot lade som om vi ikke har · hørt det, det var det for os allerfarligste
EOT, s. 270 antager jeg, at hun ikke har · hørt det, eller maaskee har hun hørt det,
SLV, s. 410 igt, og naar man eengang har · hørt det, er man ogsaa snart færdig. Her
EOT, s. 270 rt det, eller maaskee har hun · hørt det, men hørt feil, saa hun har tr
SD, s. 241 l.« Men Den, der har · hørt det, naar han saa siger: jeg vil ingen
EE1, s. 228 før, som at man ikke har · hørt det, seer en Anledning til at anbringe
NB24:30 l at udtrykke, at han havde · hørt det. / Forøvrigt aandede min Samtale
NB14:102 ig over, at jeg ikke havde · hørt det. Han fortalte saa videre, at han i
IC, s. 229 g selv til – og Gud har · hørt det. I Sandhed, et Vovestykke at prædike!
EE1, s. 371 rkt, saa kunde De selv have · hørt det. Jeg sagde, saadan ganske en passant
TTL, s. 413 r som Den der slet ikke havde · hørt det. Vel er den Talende ingen Hurtigløber,
NB24:54 e før, og jeg havde ikke · hørt det; og først da jeg har gjort Aftale
PCS, s. 133 ster som Scipio og blot havde · hørt Dette om hans Opfattelse, vilde faae en
Papir 558 anden Side er det ofte nok · hørt dette Skrig, at Præsterne ere de ugudeligste
Oi7, s. 316 en levende Interesse jeg har · hørt Dig tale, jeg beundrer den Skarpsindighed,
NB28:41 e med ham har jeg slet ikke · hørt din Stemme, men selv, som jeg meente det,
G, s. 23 re deres Samtaler, har vel ofte · hørt disse Formler: » N. N. er et godt
EE2, s. 31 en, og hvor ofte har man ikke · hørt disse frække Ord af en saadan Elsker
NB24:103 r hævet. / / O, naar jeg har · hørt disse Millioner og Millioner tale om Χstdommens
SLV, s. 49 i hvad jeg leilighedsviis har · hørt Eder sige om Elskov, forstaaer jeg ikke
NB6:47 det, han taler om. Jeg har aldrig · hørt een eneste Præst prædike ell læst
EE1, s. 222 Sligt have vi jo allerede · hørt eengang før, træt ikke vor utaalmodige
IC, s. 165 og siden den Tid er der ikke · hørt eet eneste Ord af ham, hvert Ord, han har
Papir 455 n Slægt, som aldrig har · hørt eet eneste Ord om den Side af Sagen, hvilken
CT, s. 214 ange, saa havde Felix saavist · hørt efter med en Dannets Opmærksomhed, bag
OiA, s. 10 askee En eller Anden, der har · hørt eller læst denne Comoedie, ere de Ord,
AA:12.7.1 p. 453.) – Jeg har ogsaa · hørt eller læst et Sted om en Mand, der udenfor
IC, s. 214 e end noget af dem, han havde · hørt eller læst om, det vilde ikke være
IC, s. 51 om Du, hvad aldrig før var · hørt eller seet, forenede alle menneskelige
CT, s. 246 ig om Ting, jeg ikke selv har · hørt eller seet, jeg har troet Historiens Vidnesbyrd;
SLV, s. 192 Disciplene sad som havde de · hørt en Aande-Røst. Han taug, derpaa rømmede
NB32:38 Side, mener jeg, at der har · hørt en Art Overvindelse til at sige det, at
CT, s. 118 les om et Menneske, der havde · hørt en Historie, af hvilken Alle loe, da den
EE2, s. 286 e i Havn. Vor Helt har nemlig · hørt en Mand, for hvis Dom og Mening han har
LA, s. 35 stillelse. Dersom man ret har · hørt en Prædiken, der har havt Inderlighedens
NB18:84 blive forflyttet. / Jeg har · hørt en Præst ivre mod at Geistligheden udpyntedes
NB18:84 Samfunds-Classes. / Jeg har · hørt en Præst ivre mod de store geistlige
Papir 322 synderlig Climax. / ... Jeg har · hørt en Præst, der prædikede over et Mirakel,
IC, s. 73 e havde sagt det, der dog var · hørt en Røst, som saaledes fortolkede Indbydelsens
Brev 3 igtig fat med ham; ja jeg har endog · hørt en sige, at han ikke har faaet Embedet.
BA, s. 386 g erindrer jeg engang at have · hørt en Speculerende sige, at man ikke maatte
BA, note ltereret. I det mindste har jeg · hørt en Sælgekone sige det. / Dette gjælder
LF, s. 26 , at der i den samme Verden er · hørt en Tale om, at der intet Enten - Eller
BOA, s. 276 summa summarum, naar Alt er · hørt er det dog den hegelske Philosophie, der
NB10:131.b hvad Du forresten har seet og · hørt er det Ligegyldige – blot jeg vilde
DS, s. 170 er Munden som muligt; flygtigt · hørt er det, som sagde vi det Samme. Vi udelade
4T44, s. 326 da har Du vel istedenderfor · hørt et Angestens Skrig, at nu var Alt tabt
EE2, s. 206 gt nok, men har Du nogensinde · hørt et Menneske for Alvor ønske, at han
JC, s. 52 ganske saa, at han ikke havde · hørt et Ord af de Philosopherende om denne Sag,
IC, s. 178 t Barn, som altsaa aldrig har · hørt et Ord derom, og selvfølgeligt altsaa
NB5:95 elser: siden den Tid har jeg ikke · hørt et Ord fra ham. Nu er han formodl. blevet
NB14:97 erken mundtligt eller skriftligt · hørt et Ord i den Retning; megen Forbindelse
NB11:182 eren havde vel ikke før · hørt et Ord om Χstus. / Feilen i Middelalderen
BOA, s. 268 ve gjort, saa skulde vi have · hørt et Spektakel.« Saaledes udelader
NB8:52 t han mener, at Tolderen maa have · hørt Evangeliet, slige Bønner findes jo ofte
BOA, s. 289 han erindrer maaskee at have · hørt Faderen sige, at det var noget Affecteret
NB33:21 . Guds Søn. Han har aabenbart · hørt feil ligesom alle de Omstaaende og troet,
TS, s. 45 ng, at den da ikke skulde have · hørt feil, derpaa sagde den » ypperligt,
EOT, s. 270 skee har hun hørt det, men · hørt feil, saa hun har troet, han sagde: fordi
AE, s. 458 Verden, ja her er det han har · hørt feil, thi Ordren lyder paa en fuldkommen
BOA, s. 130 hvis han hørte eller havde · hørt feil. Netop af den Grund maa han ønske
TSA, s. 73 ore philosophiske Værker, · hørt Forelæsninger fra Begyndelsen til Enden;
EE1, s. 222 ens alvorlige Miner, den har · hørt forfærdeligere Ulykker, dens dristige
AE, s. 524 is egen Mund hun aldrig havde · hørt Forsikkringen, havde forsikkret, at han
IC, s. 191 Ynglingen, antage vi jo, har · hørt Fortællingen om det Liv, som denne Ophøiede
Brev 294 ug. Da jeg imidlertid Intet har · hørt fra Dem betræffende Deres Ankomst til
Brev 35 den hine Dage, slet Intet har · hørt fra Dem, være et Tegn paa, at den Tanke,
Brev 9 og i al den Tid har jeg slet Intet · hørt fra Dig. Det er da let forklarligt, at,
Brev 205 thi jeg har derfor heller Intet · hørt fra Dig. Dog noget fra Dig har jeg hørt,
SLV, s. 24 lifligst og mest fortryllende · hørt fra en Krog, naar man maa liste sig til
F, s. 480 u ikke læst den, men jeg har · hørt fra en Ven paa Landet, der sku er et godt
AE, note Par tusinde Aar slet Intet har · hørt fra ham, kun Guden veed, hvad han tænker
TTL, s. 418 de tale bagefter? Man har vel · hørt før i Verden, at den Vise havde en Engel,
AaS, s. 43 saadan gielder Noget, det er · hørt før, men at hver Mand er et Parti, det
NB30:41 kee Snese Gange høit, er · hørt førend det blev nedskrevet. Mine Periodebygninger
TS, s. 56 til Arbeidet. Men han har ikke · hørt ganske nøie efter, hvor langt de har
OTA, s. 209 og hver Gang den havde · hørt gik den bedrøvet bort; den forstod bedre
Oi9, s. 385 Discipel. » Du skulde · hørt ham i Søndags; det er en sand Christi
Papir 571 n eneste Gang jeg ikke har · hørt ham prædike var – den sidste Gang;
BOA, note seet et lille Capitel af den og · hørt ham sige at han haabede o: s: v: –
PS, s. 260 lle Andre, at de have seet og · hørt ham. Er denne nysgjerrige Mængde den
Brev 4 længe, som jeg ellers vilde have · hørt ham. Spørgsmaal, hvis Idee er den bedste.
IC, s. 110 bespotter Gud, see, nu have I · hørt hans Bespottelse«: saa er det jo
BB:44 derom, fordi de maaskee have · hørt hans Navn engang. Overhovedet nærme
Papir 306 eller vilde have. Vi have · hørt hans Ord oplæse. Nidkjær paa hvad
CT, s. 288 Velsignelse, at de maae have · hørt Hans Røst, hvem Du sendte til Verden,
Brev 56 jøndt hvad jeg senere har · hørt har gjort mig noget vaklende i min Mening.
FB, s. 105 ng en Mand, han havde som Barn · hørt hiin skjønne Fortælling om, hvorledes
2T43, s. 21 ikke. O! at jeg aldrig havde · hørt hiin Tale, at man havde ladet mig gaae
4T43, s. 131 Vidunderlige, der aldrig er · hørt hverken i Himlen eller paa Jorden eller
CT, s. 202 g, og han passer paa at blive · hørt i det Øieblik, hvor Alt er stille omkring
NB10:59 ædiken op, som jeg havde · hørt i Kirken. Jeg gjorde det rigtignok ikke;
EE1, s. 132 en og D. J. have vi allerede · hørt i Ouv:, næst dem er Leporello den vigtigste
4T43, s. 127 undom paa Nødens Dag blev · hørt i Verden istedenfor Lovprisning og Velsignelse.
SLV, s. 24 det ogsaa, at Alt hvad der er · hørt i Verden og skal høres, lyder lifligst
EE2, s. 70 r, ja slig Galskab har man da · hørt i Verden, en Galskab, der synes at give
JC, s. 16 r aldrig før paa eengang er · hørt i Verden, raabe med Muslinger, Reier og
3T44, s. 239 stesløseste Tale, der er · hørt i Verden; thi Barnet selv veed jo ikke
NB25:4 isk udtrykkes i hvad man har · hørt i vor Tid: Gud er det Onde. Det er det
IC, s. 33 u staaer stille efter at have · hørt Indbydelsen, vil Du i næste Øieblik
EE1, s. 334 et Bedste, at hun aldrig har · hørt Kjærlighed nævne, men er dette ikke
IC, s. 221 nten – eller. Den er nu · hørt længe nok, og høit nok, denne frække
TS, s. 86 sser han Judas – har Du · hørt Mage! – saa bliver han grebet, anklaget,
TTL, s. 452 hans Klageskrig har Døden · hørt mange Gange, men Ingen, Ingen har ymtet
OTA, s. 422 .« / Der er i Verden · hørt mangen forfærdende Tale om Menneskenes
NB11:106 gheden. / Ogsaa det har da · hørt med til Χsti Lidelse, at Han fra Begyndelsen
NB14:144 st det har vel som en Reflexion · hørt med til at constituere Galskaben, saa Manden
Papir 210:2 hi det maa jo antages, at have · hørt med til hans sande msklige Udvikling. /
TSA, s. 70 n Collision, det maa vel have · hørt med til Hans Sjelslidelse. I Kjerlighed
TSA, s. 61 lige Religion. Han havde ikke · hørt Meget af Det, som ellers Børn høre,
AE, s. 232 jælp af Resultat ( jeg har · hørt Mennesker, der ere saa dumme, at man kunde
SLV, s. 260 at jeg egentligen aldrig har · hørt mere end een. Maaskee have de i Stilhed
EE2, s. 254 n Lectie. Min Søster havde · hørt mig flere Gange og forsikkret, at jeg kunde
ELF, s. 61 t Rygtes Opfinder har hverken · hørt min Prædiken eller læst den trykte,
NB28:41 asse for hinanden. Havde Du · hørt min Røst, holdt inde – saa havde
NB13:65 er Barnlighed; men det har · hørt mit Væsen sandt til. Dette har været
EE1, s. 423 ologisk Afkrog af Verden har · hørt mumle om, at hun havde en Forestilling
Papir 371:2 mbringelser, ei hell. har jeg · hørt nogen tale derom. Først langt tilbage,
IC, s. 222 , men hvor jeg dog aldrig har · hørt nogen Tale eller Prædiken, om hvilken
NB:12 at de selv har seet Manuscriptet, · hørt Noget af det, talt med Forfatteren o:s:v:«.
Not6:8 Siden den Tid har man aldrig · hørt Noget fra ham. – / I Forbindelse
NB23:11 fra oven, mener det at have · hørt noget Kald, saa kan de være sikkre paa
BOA, s. 291 tain! Thi Den der aldrig har · hørt Noget om Christendommen, han er ikke saaledes
LP, s. 55 g efter at vi sidste Gang have · hørt Noget om Christian, lader nu Forfatteren
SD, s. 241 forkynde, og som aldrig have · hørt Noget om dette » skal.«
Not11:15 modl. sin Grund i, at man havde · hørt Noget om, at den positive Philosophie især
EE1, s. 130 et Indtryk, som om man havde · hørt Noget, man ikke havde hørt. Der skal
NB25:23 -Posterne, om de ikke havde · hørt Noget, Signalet nemlig han ventede. Den
Brev 162 chelling. Steffens har jeg · hørt nogle Gange, jeg har ogsaa betalt mit Honorar
OTA, s. 273 Den tamme Due havde · hørt nøie til ikke uden at fornemme en vis
TS, s. 56 rmaning, han havde heller ikke · hørt nøie, hvor langt de havde for. Da han
KG, s. 362 som det Høieste: at blive · hørt og at blive beundret i en Time. Saaledes
Papir 453 kkeligt af ham, og det var · hørt og atter hørt Alt hvad der kan siges
EE1, s. 81 n Betydning for den, der har · hørt og bestandig vedbliver at høre. For
SLV, s. 265 bliver tilbage, naar Alt er · hørt og det Meste glemt, i den gamle Mands Mund
CT, s. 211 og læst det, eller han har · hørt og fulgt et mundtligt Foredrag, der paatog
Brev 313 dikener jeg saatidt har · hørt og glemt før den var ude. Nei, fra det
FV, s. 24 Naar den uendelige Fordring er · hørt og hævdet, høres og hævdes i sin
CT, s. 236 g Vittighed, jeg har saa ofte · hørt og læst den, sagt af de meest Forskjellige,
EE1, s. 255 en end den tragiske. Jeg har · hørt og læst mange Tragedier, men kan kun
TSA, s. 75 . Enhver derimod har jo ofte · hørt og læst om hine Herlige, som, saa siges
EE2, s. 126 opdaget, som han vel ofte har · hørt og læst om, men som han dog nu først
Papir 323:2 eg har nu i en Snees Aar · hørt og læst Prædikener og aldrig fundet
SLV, s. 288 af Alle. I Alt, hvad jeg har · hørt og læst, har Intet saaledes truffet
OTA, s. 288 ldre, da han havde seet og · hørt og oplevet Meget, ret begyndte at forundre
NB10:131.b f at være for Gud, kun har · hørt og seet Sligt., og Du kunde ligesaa godt
EE1, s. 236 hvad vi i denne Aften havde · hørt og seet, og saaledes skulde Digteren komme
TS, s. 101 næsten fortvivlet, jeg har · hørt ogsaa ham raabe: » bring Liv, Liv,
NB31:103 lt, Alt hvad jeg har læst og · hørt om ( Socrates ene undtagen og i Christend.
CT, s. 272 jeg erindre mig, hvad jeg har · hørt om al den Afskyelighed, som Menneske har
BOA, s. 294 han har som Barn slet Intet · hørt om al den Herlighed Verden har at byde,
NB32:17 ngelse. / Neppe er saa dette Ord · hørt om en Frelse, en Frelse for Mskene, førend
NB17:32 til Efterligning af hvad han har · hørt om Metamorphoser og Stadier i en Livs Udvikling,
DS, s. 256 t som muligt, og gid det blev · hørt om muligt overalt, og give Gud, at det,
GU, s. 339 orvildede, hvad man aldrig har · hørt om nogen Kilde. Saaledes er Du uforandret
TS, s. 65 / Jeg tænker mig, David har · hørt opmærksomt efter, har derpaa givet sin
NB24:69 ed Hjælp af Dag-Pressen blive · hørt over hele Landet, at man ikke kunne høre
EE1, s. 220 om end ikke lukket. Vi have · hørt Overveielsens besindige Stemme, lader os
CC:23 ed den største Alvorlighed · hørt paa Alt, hvad hun kunde snakke op. /
EE2, s. 65 eg nu med al Taalmodighed har · hørt paa Dig og Dine Udbrud, vildere end Du
2T43, s. 19 paa de Vidnesbyrd, han havde · hørt paa disse hellige Steder, han vilde maaskee
EE2, s. 83 at Du, efter længe at have · hørt paa et Menneske, der var bleven indigneret
4T44, s. 315 staaet ham, om han end havde · hørt paa ham, ikke anet, hvad der ængstede
DD:208 Hastv: Længe nok har jeg · hørt paa Hr. v. S: Vidtløftigheder, der dog
NB20:7 ibelig Ro har roligt seet og · hørt paa, at i det 19de Aarh. Χstd. tabte
3T44, s. 257 . T., dersom Du aldrig havde · hørt Paulus' Navn nævne, dersom dette Navn
DS, s. 213 Vel har jeg baade læst og · hørt Prædikener af Mænd, der selv ere
NB19:72 f Bibelen. / / Hvor ofte har jeg · hørt Præsterne oplyse, at de Fordringer,
NB33:21 vor de Omstaaende, hvis de havde · hørt ret maatte sige, see der opgav han sig
F, s. 474 jeg dertil, at hun nok ikke har · hørt rigtigt efter, hvad Præsten sagde, at
NB9:41 es meget at see Dem, jeg har · hørt saa meget godt om Dem. Dertil svarede jeg
IC, s. 54 dan har faaet at vide, og har · hørt saa meget saadan om, at han saadan skal
Brev 7 t fortælle Dig hvorledes jeg har · hørt Sagen, er for vidtløftigt, men jeg kan
BI hvilken jeg havde i eet Øieblik · hørt Sandselighedens forføreriske Toner og
Not8:33 / / Jeg er saa glad ved at have · hørt Schellings 2den Time – ubeskrivelig.
DD:38 d ved Maalet. O gid jeg kunde have · hørt Socrates ironisere. / Heyne er unægtelig
Papir 11:2 i enkelte Egne af samme, bliver · hørt som Fremstilling af den fælleds Fromhed
SLV, s. 411 saaledes en Mand, der havde · hørt stadigen paa en Taler om religieuse Anliggender,
TTL, s. 393 ne ikke er til, om Du vel har · hørt store Ord og høirøstet Tale og larmende
AA:6 andles til et uhyre Sneefog og · hørt Stormens Bas begynde at fistulere; her
NB32:139 re til Høire, og aldrig · hørt Tale om Andet, saae en Anden skrive fra
CT, s. 136 iig saa, om Du nogensinde har · hørt Tale om denne Strid. Og dog angaaer denne
AE, s. 19 han havde været, havde han · hørt Tale om en ny Bog af den samme Forfatter:
CT, s. 226 Frelse nærmere? Du har nok · hørt Tale om hiin eenfoldige Vise i Oldtiden,
CT, s. 243 rger. Du har vel ogsaa nok · hørt Tale om hiin Snilde, der meente det umuligt,
CT, s. 204 elske ham. / Du har vel ofte · hørt tale om Ordets Magt, om hvad Den formaaer,
AE, s. 560 neske som Folk er fleest, har · hørt tale om, at der er et høieste Gode i
TTL, s. 459 n. Hvo har saaledes ikke ofte · hørt Talen om, at Døden ingen Forskjel gjør,
GU, s. 328 salige. / / / / M. T., Du har · hørt Texten forelæse. Hvor nær ligger
SLV, s. 13 ophien, hvem jeg oftere havde · hørt til sand Opbyggelse i vor Frelsers Kirke
EE1, s. 353 Jeg standsede, Tanten havde · hørt til uden synderlig Deeltagelse; hun frygter
2T43, s. 20 l ham: » ofte har jeg · hørt Troen lovprise som det herligste Gode;
FB, s. 156 i Lotteriet; og naar man har · hørt Udfaldet, da har man opbygget sig. Og dog
SLV, s. 352 ren eller Pastoren, men have · hørt Ulvenes Tuden og lært Gud at kjende.
Brev 11 vad Klokken var, da han havde · hørt Vægteren raabe flere Gange og navnlig
NB7:98 Enkelte bestandigt sige: jeg har · hørt, » man« siger. Men da han
KG, s. 283 ling, om hvad det har seet og · hørt, aldeles nøiagtig. Hvad er det da Barnet
TTL, s. 469 sandhed. Og dette har jeg vel · hørt, at Barnets og Ynglingens alvorlige Lærer
AE, s. 25 ldes en evig Salighed; jeg har · hørt, at Christendommen betinger En dette Gode:
2T43, s. 30 r var et Menneske, der havde · hørt, at der var en Lære, der formaaede at
CT, s. 243 blev den Bedragne, Du har vel · hørt, at det Eneste han frygtede, forvisset om,
KG, s. 285 , at hans Stemme maatte blive · hørt, at det for Alt ikke skulde synes, hvad
F, s. 480 Nei! endnu ikke, men jeg har · hørt, at det skal ikke være stort. »
SLV, s. 364 e ellers. Det er jo dog ofte · hørt, at en Pige forvinder Smerten og forelsker
SLV, s. 364 drager. Det er jo ogsaa ofte · hørt, at en Pige ikke kunde leve uden et Menneske,
4T44, s. 319 i det har man dog vel aldrig · hørt, at en Satans Engel kom for at gavne et
EE2, s. 123 og Nød: det har man aldrig · hørt, at et Christen-Menneske er død af Sult.
OTA, s. 300 uviist, hvad vel stundom er · hørt, at et Menneske, istedenfor at bede om Mildhed,
OTA, s. 332 ); men derimod er det aldrig · hørt, at han har sagt: nei, idag har jeg ikke
Brev 144 une, og jeg har dog aldrig · hørt, at han var en saa stor Kunstner. Jeg tænker
Brev 2 meget kjerkomment. Her har jeg · hørt, at han, der, hvor han opholdt sig havde
Papir 254 ærke, at jeg aldrig har · hørt, at man saaledes ligeud har beskyldt Kjøbenhavnsposten
SLV, s. 60 at oversee. Eller har man vel · hørt, at Nogen er bleven Digter ved sin Kone?
SLV, s. 61 m til Ridder; men har man vel · hørt, at Nogen er bleven tapper ved sin Kone!
BOA, s. 289 ndet ind, har man nogensinde · hørt, at Nogen har svaret nei, eller er der vel
TTL, s. 393 r har Du vel ogsaa nogensinde · hørt, at Nogen i Stilhed blev enig med sig selv
SLV, s. 43 mindre. Saaledes har jeg vel · hørt, at nogle Elskende finde, at andre Elskende
NB21:164 endom« / / Jeg har · hørt, at nogle Præster indvende: »
EE1, s. 162 e i Saaret, indtil han havde · hørt, at Slaget var vundet, fordi han vidste,
OTA, s. 146 sig selv!) naar dette Ord er · hørt, da synker han for stedse. Ak, det er forfærdeligt
4T44, s. 347 et, som den Tale aldrig blev · hørt, der i sin Ophøiethed forsmaaede ethvert
Papir 306 at høre, det har Du jo · hørt, det er hørt atter og atter, det høres
CT, s. 308 Gud hørt, men hvad Gud har · hørt, det har ogsaa Han hørt, hvem Du søger
EOT, s. 270 at Dette har hun ikke engang · hørt, det vilde maaskee have forstyrret
YTS, s. 251 te: dette har Du vistnok ofte · hørt, dette der er Lidendes almindelige Klage
Brev 205 Dig. Dog noget fra Dig har jeg · hørt, eller rettere læst, thi Dine Bøger
EE2, s. 324 en Viisdom, Du vel ofte har · hørt, en Viisdom, der nemt nok veed at forklare
EE2, s. 175 a de forskjellige Stadier har · hørt, er dette: man skal nyde Livet. Det varieres
NB32:127 me Øieblik dette Ord er · hørt, foregaaer der som en Forvandling i hele
Oi6, s. 271 debrand. Neppe er Brandraabet · hørt, før der stormer en Menneske-Masse hen
IC, s. 222 et meest Christelige, jeg har · hørt, havde dog altid en betænkelig Tilsætning
AE, s. 433 jeg sige. Efter hvad jeg har · hørt, holder nemlig Geistligheden nogle Conventer,
OTA, s. 125 llingen her ude; er nu Alt · hørt, hvad der lader sig sige om det at være
F, s. 480 denheds-Selskabet. Naar han har · hørt, hvad han vil, da iler han hjem, og medens
F, s. 480 r ikke havde læst Bogen, men · hørt, hvad hiin paalidelige Mand sagde, der havde
DS, s. 207 / Lad dette kun blive sagt og · hørt, hvad Sandhed er, at » Forstandigheden«,
CT, s. 308 ar hørt, det har ogsaa Han · hørt, hvem Du søger ved Alteret; har Du glemt
TTL, s. 453 l den Døende, hvo har ikke · hørt, hvorledes en Dag stundom en Time blev skruet
TTL, s. 453 de med Døden; hvo har ikke · hørt, hvorledes en Dag stundom en Time fik uendeligt
2T44, s. 185 hørt derom; Du har maaske · hørt, hvorledes et Menneske, der havde henleflet
EE:43.a viklinger, Verden nogensinde har · hørt, i disse Ord ligesom udhviler han sig ikke
TTL, s. 469 neres Ven, men jeg har aldrig · hørt, idetmindste ikke af Nogen, af hvem jeg
TTL, s. 469 rte ham: da har jeg aldrig · hørt, idetmindste ikke af Nogen, i hvis Viden
DS, s. 256 at det, overalt hvor det blev · hørt, maatte alvorligen vorde betænkt: det
JC, s. 52 friskede det Lidet, han havde · hørt, maatte han dog tilstaae, at det var Intet,
CT, s. 307 ud i Løndom. Dette har Gud · hørt, men hvad Gud har hørt, det har ogsaa
NB2:27 for at Captainen kunde blive · hørt, naar Koksmaten var saa god at »
NB24:56 Din Bøn o: s: v: det er · hørt, o, i Naade, det har rørt ham, bevæget
KG, s. 179 Naar nemlig en saadan Tale er · hørt, og nu et Menneske ganske eenfoldigt og
NB33:12 er nok – blot det er sagt, · hørt, saa er Alt forandret, saa er der sat Ild
DS, s. 251 ham, at naar det blot bliver · hørt, saa maa det seire, vinde Menneskene for
Brev 27 Prædikeren, når Alt er · hørt, så kommer det dog hovedsageligen an
NB23:136 igt, fordi han ikke bliver · hørt, thi han beder Den, som ikke hører.«
AE, s. 77 at faae det sagt, og faae det · hørt, var en Misforstaaelse. Hovedsagen var jo
F, s. 475 summarum, » naar Alt er · hørt,« bliver denne: » enten, siger hun,
DS, s. 204 ind. Og lad den saa kun blive · hørt. At Verden er blevet forandret, hvo negter
EE1, s. 130 ørt Noget, man ikke havde · hørt. Der skal et opmærksomt, et erotisk Øre
Not3:11 st eller seet omtale men blot · hørt. Det heed nok Dødningedandsen eller saadan
SLV, s. 357 af hende, jeg nogensinde har · hørt. Det var i en vis Forstand truffet lige
DS, s. 202 glade Budskab aldrig være · hørt. Er det saa dog ikke et glad Budskab, dette
Papir 306 der, hvad intet Øre har · hørt. Har Du da hørt det m: T: og hvorledes?
NB22:125 o, Gud. Denne Bøn bliver saa · hørt. Hvad gjør saa Gud? Han ligesom tager
NB27:67 g denne Bøn vorder ogsaa · hørt. Men i samme Øieblik lyder det saa igjen:
NB2:27 ed Hjælp af Raaberen blev · hørt. Tilsidst tiltvang Koksmaten sig Herredømmet,
LF, s. 37 . Saaledes er hans Bøn · hørt: » leed os ikke udi Fristelse«,
SBM, s. 141 re. / Saasnart det derimod er · hørt: Præsten er tillige Sandhedsvidne, det,
Papir 15 lig. ɔ: I have vel nemlig · hørt; hvilket tydeligen lod sig udtrykke saaledes:
CT, s. 219 r engang rødmede, blot hun · hørte » hans« Navn nævne, rødmede,
KG, s. 98 udtalte og altsaa af En selv · hørte » Nei« er opvækkende,
NB14:146 mme bort fra det første Sted · hørte ϰινησις.
NB11:181 veiledende Ord. Jeg hørte og · hørte – men skulde det jeg hørte være
EE1, s. 236 ensinde. – Jeg saae og · hørte – og hørte – og Tæppet
EE1, s. 236 saae og hørte – og · hørte – og Tæppet gik ned. Lysekronen
OTA, s. 332 es Byrder. Thi disse Ord ere · hørte af ham: » kommer hid Alle I som
PS, s. 268 mtidig og Intet saae og Intet · hørte af Herligheden, hvilket dog ikke havde
Papir 306 rte Andet, og selv om han · hørte anderledes, men Intet hørte, saasnart
Papir 306 tlig ikke, dersom han ikke · hørte Andet, og selv om han hørte anderledes,
JC, s. 25 Skrifter i Almindelighed. Han · hørte Andre dømme ganske anderledens, han
Papir 472 kynde Χstd. troede han det · hørte at have Profit deraf ( da Martensen blev
BOA, s. 167 ædikener og disses Forord, · hørte at Mag. Adler var traadt op og havde beraabt
JC, s. 42 lde forklare? Det Udtryk, han · hørte atter og atter gjentage, var: Philosophien
EE1, s. 307 er lidt for tidligt, thi jeg · hørte August sagde Kl. 9. 10; naar man skal hjem,
Papir 254 , om den var varm, naar de · hørte Brandraab; – maa jeg dog i Gjerning
IC, s. 88 derens Eenbaarne, og at dette · hørte Christum til, og hører dem til, som
NB14:34 æben. / Naaden. / Ogsaa dette · hørte da med til min Opgave: at fremstille det
JC, s. 25 pmærksommere. / Naar han da · hørte de Andre tale, bemærkede han, at en
KK:7.c ϰουσαν? · hørte de det ikke jo; thi det var bekjendt nok.
NB8:62 / Humoristisk Replik. / » · Hørte De N. N. idag prædike?«
EE2, s. 255 kom mellem de andre Disciple, · hørte dem med Forundring klage over deres Lærer,
AA:12 or megen Begeistring jeg i sin Tid · hørte Dem tale; hvor enthusiastisk jeg var for
NB:98 der Angrebet ud; men naar jeg · hørte den Angrebne sige om Angrebet: det er Ingenting,
JC, s. 17 Ax, da var det ikke fordi han · hørte den Elskedes Stemme, men fordi han lyttede
TS, s. 45 Den hørte, af Forsigtighed · hørte den endnu en Gang, at den da ikke skulde
Papir 458 t i det samme gik forbi og · hørte den Lærde sige det ( thi han boede i
NB9:42 en og Eller«, og jeg · hørte den rigtignok ogsaa, forundret hørte
Papir 379 em selv, at de dog ogsaa engang · hørte den saa meget Omtalte selv tale. Som jeg
Brev 15 ngeste Forstand à jour. Jeg · hørte den samme Dags Aften, men af et Msk., som
CT, s. 210 nde sagde Ja og Amen til den, · hørte den som den saligste Beroligelse; men dette
IC, s. 95 rne have forarget sig, der de · hørte den Tale? / Det følger naturligviis
EE2, s. 325 nne Stemme? thi hvis Du ikke · hørte den, da oplade Du ikke Din Mund til at
EE2, s. 325 r spørges om, men hvis Du · hørte den, min Tilhører, jeg spørger Dig,
4T43, s. 162 det er, som hvis man eengang · hørte den, undslap man den aldrig mere, hverken
Papir 581 samme Virkning som da han selv · hørte den. / Χstd. er, ifølge det n:
NB22:57 std. Held Den, der blot · hørte denne Lære, og aldrig fik at see, efter
Papir 580 ave det Mod. / Men derimod · hørte der i strengeste Forstand Mod til første
NB15:40 e i en længst svunden Tid, da · hørte der Mod til at angribe den; men nu veed
Brev 252 aaledes, at det er mig som · hørte Deres Kone derpaa, eller som læste hun
EE2, s. 198 ig, naar noget andet Menneske · hørte derpaa, fordi jeg i en vis Forstand ikke
JC, s. 25 kovens Salighed. Han taug, men · hørte desto opmærksommere. / Naar han da hørte
JJ:211 , saa Menigheden idetmindste · hørte det ( Slaget nemlig), ja og Menigheden
EOT, s. 272 t havde Synderinden ikke. Hun · hørte det af hans egen Mund, at hendes mange
Brev 131 e Fylde, da er det som jeg · hørte det første Gang, og ligesom hvis et
EOT, s. 271 met og sandet dette, hun, som · hørte det helbredende Ord af hans egen Mund!
DD:156 to det Øre – hvormed den · hørte det hemmelige Skriftemaal ( ligesom Dionysius
Papir 306 or det troende Øre, som · hørte det igaar. / Men dersom Du ikke hørte
EOT, s. 271 sine Synders Tilgivelse, hun · hørte det jo af Christi egen Mund; hvad der gjennem
2T44, s. 188 ngest, da han atter og atter · hørte det letsindigen brugt, ligegyldigt henkastet
4T44, s. 294 eles omvendt, lige indtil Du · hørte det lille Trylle-Ord, der forvandlede Alt.
NB35:32 des af Jomfruer – saaledes · hørte det med til Ildspaasættelsen, som Χstus
Papir 306 des Du hørte det, at Du · hørte det med Troens Øre. Thi Troen er ligesom
NB23:51 e af, at Captainen end ikke · hørte det mindste deraf i Kahytten, hvor han
NB20:15 un angaaer det Par Msker, som jo · hørte det mundtligt – og ikke angaaer hele
LA, s. 83 n eenlige) var Tre om Een, og · hørte det netop i det Øieblik da det Modsatte
2T44, s. 188 skaffe med Verden, hvis han · hørte det Ord: for Livs og Døds Skyld, mon
4T44, s. 365 da, om den Sandselige gjerne · hørte det Ord: gavnligt, og Engelen brugte det,
CT, s. 184 t det blev Dig sagt, og at Du · hørte det! / Hvad vil Du da i Guds Huus? Maaskee
Papir 306 a vide vi jo, hvorledes Du · hørte det, at Du hørte det med Troens Øre.
Brev 130 . Du troede maaskee ikke at jeg · hørte det, ell. Du troede maaskee, at det var
Papir 306 r mange Aarhundreder siden · hørte det, fremfor det troende Øre, som hørte
Papir 306 n, der forargedes, men dog · hørte det, ikke som Den, der spottede, men dog
Papir 306 er det Dig blot som om Du · hørte det, lytter Du derefter og siger: salige
AE, s. 77 aae dette sagt, thi naar Folk · hørte det, saa vare de frelste, sæt han saa
BOA, s. 167 d i særskilt Kahyt. Da jeg · hørte det, tænkte jeg: enten er dette Manden,
CT, s. 307 u, som sagde det, og Gud, som · hørte det. Dog er det jo ikke Præsten, der
Papir 306 Ja saligt det Øre, som · hørte det. Men hvorledes kan Du dog prise det
NB7:10 k jeg sagt saa meget, og han · hørte det: nu gjør jeg Dem ansvarlig, at De
Papir 340:13 a sin tidligste Barndom · hørte det: var det derfor mindre ubegribeligt!
Papir 306 Den, der spottede, men dog · hørte det; men derimod Den, der hørende ikke
Papir 306 er: salige de Øren, der · hørte det? Ja lykkeligt det Øre, som hørte,
NB27:44 r ud fra den Helligdom, hvor han · hørte dette Naadens Ord, lukker Døren efter
EE:15.a med dyb Sorg sige som Adam: jeg · hørte din Stemme i Haugen og saae, at jeg var
SLV, s. 314 lte sig ømt omsluttet og · hørte disse rørte Ord: o! blide Skjebne, at
EE1, s. 199 af, min Brøde mod Gud. Og · hørte dog ikke denne Angst med? Hvad var min
EE2, s. 325 illid og Fortrøstning, og · hørte Du da ikke en sagte Stemme, der hvidskede
NB28:41 mle Mand hvad har Du gjort? · hørte Du da ikke hvad jeg sagde, hørte Du
Papir 306 i noget Forhold til det. / · Hørte Du det da m: T:, eller er det Dig blot
Papir 306 fornummet Forkyndelsen. / · Hørte Du det da m: T:, og hvorledes fastholdt
Papir 306 d, thi kun han hører. / · Hørte Du det da, m: T:; eller var Du ikke som
NB32:111 i Dig, paadutte Dig, at nu · hørte Du efter dem, nu dvælede Du ved dem
2T43, s. 46 Du sagde det ikke, men der · hørte Du en Stemme, der sagde: Gud frister et
OTA, s. 146 ganske at ville det. Maaskee · hørte Du endog hiin Fortvivlede sige: »
NB25:83.e og til Skildpadden, / , · hørte Du ham i Søndags! / saa en græsk
NB25:83 get hellere leve i Armod – · hørte Du ham i Søndags? han græd, da han
NB25:83 : s: v:, hvad han sagtens ( · hørte Du ham i Søndags?) kan undvære. /
NB25:83 or ham Barneværk – · hørte Du ham ikke i Søndags. Han er altsaa
NB25:83 om Ingen – og i Søndags · hørte Du ham? det var mageløst, saa han skildrede
EE2, s. 325 give enhver Fordring – · hørte Du ikke denne Stemme? thi hvis Du ikke
NB28:41 Du da ikke hvad jeg sagde, · hørte Du ikke jeg raabte: Abraham, Abraham stands.
NB32:88 om Ravnen tabte Osten, fordi den · hørte efter hvad der blev sagt, saaledes taber
Papir 306 og Spottens Anfægtelser · hørte efter til at høre Troens Ord. Ja saligt
BOA, s. 130 rædsomme Ansvar, hvis han · hørte eller havde hørt feil. Netop af den
SFV, s. 59 e, og som jeg aldrig hverken · hørte eller læste omtalte. Men brudt med Christendommen
G, s. 52 nge skjult, da jeg derfor Intet · hørte eller læste, sluttede jeg, at han vel
NB20:163 r sikkret, at Guderne ikke · hørte En – men et saadant er jo ikke at
JC, s. 41 igjen kaldt ad ham, idet han · hørte en af de Philosopherende gjøre en Bemærkning,
NB:98 – Naar jeg i min Ungdom · hørte en angreben Mand sige om Angrebet: det
JC, s. 53 om han end af og til · hørte en enkelt Bemærkning af dem, besluttede
LA, s. 83 de seet Begyndelsen og altsaa · hørte en Mand sige om en anden: at han ( den
Not11:33 orbudne Frugt. – Der · hørte en overnaturlig Villie til at modstaae
EE1, s. 249 tet Phantasi-Stykke, som der · hørte en poetisk Figur til at fylde, nei, hendes
Brev 56 d paa Landet, hvor jeg ogsaa · hørte en Prædiken, der fast var lautere Wolle
JJ:211 ghed. Og nu deres Categorier! Jeg · hørte en Præst, der prædikede over et Evangelium,
AE, s. 367 re. Men dersom en Religieus · hørte en saadan Prædiken, da vilde han sige
NB24:89 forekommer det mig ogsaa, at jeg · hørte en saadan Stemme, o, naar det er Dig, min
AE, s. 215 kjult Andre for mine; thi jeg · hørte en Stemme lige ved Siden af mig. Det har
SLV, s. 140 en af Halvtimes-Mennesker og · hørte en talentfuld Prokurator forsvare Fadaiser
TTL, s. 464 rstod ham? Jeg tænker, den · hørte end ikke et Ord af hvad han sagde; thi
DD:156 e Skriftemaal ( ligesom Dionysius · hørte endog den mindste Lyd i sit bekjendte Fængsel.)
SLV, s. 128 n syntes at tyde paa, at hun · hørte endogsaa til den fornemme Classe, og forsaavidt
Papir 306 hørende ikke hørte, · hørte et Veier, der foer hen, hvilket ligesaa
JC, s. 20 v Johannes Vidne til, naar han · hørte Faderen dispütere. Han glemte igjen
DS, s. 240 blot den listige Verden, som · hørte feil. / Men da man nu havde afskaffet det
SLV, s. 196 de ikke eet Ord. – Jeg · hørte Fodtrin paa Trapperne, der blev ringet
NB14:82 i Handling – og de nu · hørte Folkets Jubel: saa vilde det strax vende
EE1, s. 103 det vil sige Løgnen. Jeg · hørte for nogle Dage siden en Landsoldat tale
NB24:88 en Videnskab, sagde Fanden, han · hørte Forelæsninger i Kiel.« /
EE:38 / d. 23 Martz 39. / Jeg · hørte forleden en Samtale mell. nogle Bønderpiger
NB17:99 naar det er Tid.« / Jeg · hørte forleden Søndag en theologisk Candidat
IC, s. 176 om var det første Gang, Du · hørte Fortællingen om hans Fornedrelse. Eller
EE1, s. 367 attraaende, i Sandhed dertil · hørte Frækhed. En fiin, flygtende Rødme,
TS, s. 66 mme, Du skal høre; saaledes · hørte Fædrene det, denne Guds forfærdende
AE, s. 215 mig. Men de første Ord jeg · hørte fængslede stærkt, og da jeg frygtede
TS, s. 68 orbi – det vil sige, han · hørte først, hvad Bagtalelsen fortalte om
EE2, s. 296 bevæget Livs Erfaring; han · hørte ganske hjemme paa en Prædikestol. Han
NB24:39.b en Lære o: D: – David · hørte ganske roligt paa den Historie, hvo veed
PS, s. 290 es om, at han ikke saae eller · hørte Guden umiddelbart, men saae et Menneske
NB22:53 tale om den som Paulli sidst jeg · hørte ham ( 26de Søndag efter Tr. Evangeliet),
Papir 214 l ( han er en dansk Musicus; jeg · hørte ham i Studenterforeningen) var at han strøg
NB23:80 sin Tale. De Tilstedeværende · hørte ham og roste de gode Lærdomme, gjorde
EE2, s. 321 Folket hængte ved ham og · hørte ham. / Hvad Aanden i Syner og Drømme
JC, s. 25 yere Philosopher. Disses Navne · hørte han atter og atter nævne med Begeistring,
Papir 306 ale, han vilde høre, da · hørte han den egentlig ikke, dersom han ikke
JC, s. 26 d venereret. Mangfoldige Gange · hørte han det gjentage: de omnibus dubitandum
Oi3, s. 196 paa den Maade, at han lod som · hørte han det ikke. Geistligheden skulde derfor
Papir 306 en Anden aflod at tale, da · hørte han dog egentligen ikke. Fastholdt Du da
JC, s. 53 . – En anden Gang · hørte han en af de Philosopherende, til hvis
NB22:138 Chrysostomus . / / Engang · hørte han en Christen disputere med en Hedning,
JC, s. 40 alende udviklede sig for ham) · hørte han en Dag en af de Philosopherende, der
JC, s. 42 r med Tvivl, det andet Udtryk · hørte han langt sjeldnere. Skulde da Sætningen
AA:4 flaske foran sig. Ganske rolig · hørte han paa min Fortælling om min sørgelige
EE1, s. 74 ngerne istedetfor Ordet, saa · hørte han slet; hvis En læste en Bog saaledes,
JJ:50 bleve dog bevægede, da de · hørte hans Forklaring, at han ikke kunde lade
JJ:50 serne, der allerede før de · hørte hans Forsvar, havde forberedt sig paa at
3T44, s. 281 Glæde var fuldkommen; han · hørte hans Røst, og hans Glæde var fuldkommen.
SLV, s. 428 get som nogensinde, om Du · hørte hans Tale, Du vilde finde den mægtig
EE1, s. 362 Afsked omfavnede hende, jeg · hørte hende sige: » gaae nu ud i Verden,
CT, s. 176 s Lindring – hvis Du da · hørte hiin gudelige Sang, » det var ved
LP, note e let klædte, som hun, og de · hørte Historien og loe, og saae med dumme Øine
EE2, s. 41 idsmoment det var at Elskoven · hørte hjemme i – det var Forlovelsen, Forlovelsens
OTA, s. 275 ens Vilkaar, blevet hvor den · hørte hjemme, der hvor de ranke, eensomme Stammer
Papir 138 ng af hele Tidsalderen, hvori de · hørte hjemme. / Vor Tid har Romanen og Novellen.
LA, s. 71 Form. Hvis En gik omkring og · hørte hvad det var man sagde der skulde gjøres,
CT, s. 312 avde sagt sig selv, eller han · hørte hvad han dog meente ikke at passe paa ham.
NB11:180 Øine og Øren, som saae og · hørte hvad I saae og hørte«, de ere
Brev 1 inde os hos ham, hvor vi bleve · hørte i alle vore Lectier, og desuden forsynede
CT, s. 307 n talede i Skriftestolen, det · hørte I alle; men hvad Du hos Dig sagde til Dig
JJ:422 phøiet ved personligt Mod. Der · hørte i Sandhed Mod til at fremstille Demagogen
3T43, s. 77 rligheden bukkede sig ned og · hørte ikke Anklagen, der foer over dens Hoved
2T43, s. 47 var afmægtig; og Himlen · hørte ikke Din Bøn; men naar Du da ydmygede
G, s. 52 Stof for Iagttagelsen. Min Ven · hørte ikke til dem, der veed at pine Alt ud af
BA, s. 328 f hvad der efter vore Begreber · hørte ind under Theologien. Dette er aldeles
Brev 56 Nüsse des Lebens – · hørte jeg afdøde Componist Weyse sige –
Not6:35 Dragonerne blæse; det er som · hørte jeg allerede Hovslaget, som huggede de
SLV, s. 226 efinder sig vel, idetmindste · hørte jeg disse Ord hos Hansens, hvor Lægen
EE1, s. 196 er aabnede sig til et Smiil, · hørte jeg dog ikke et Ord af hende. For mig var
NB9:42 n rigtignok ogsaa, forundret · hørte jeg Dronningen sige netop hvad Syjomfruerne
JJ:413 emplar ( Gerlachs Udgave). / Idag · hørte jeg en Droskekudsk sige om en fuld Kudsk
G, s. 26 entagelsen. For nogle Aar siden · hørte jeg en Præst ved to festlige Leiligheder
SFV, s. 53 ieblik, da er det mig, som · hørte jeg en Stemme tale til mig, som en Lærer
SFV, s. 53 paa Papiret. Det er mig som · hørte jeg en Stemme, der sagde til mig: dumme
CC:12 manente Negativitet«, · hørte jeg forleden af en Hegelianer, idet han
SLV, s. 246 g laae, en stille Aften, som · hørte jeg hendes Skrig, og nu Aareslaget: og
NB24:43 og tager dem o: s: v: ( saaledes · hørte jeg idag, d. 5te Mai, ude ved Egnen om
NB24:89 ieblik noget anstrenget; derfor · hørte jeg ikke den Stemme. Og om jeg havde hørt
CC:12 en udover – uheldigviis · hørte jeg ikke hvem det var ( thi det, jeg her
NB28:41 irringens, nei, o Herre det · hørte jeg ikke. Stor var min Sorg – Du
NB24:89 er Sindsvaghedens: o, Herre; det · hørte jeg ikke; dog nu da Du siger det, forekommer
NB31:123 Vilkaaret. / I min Barndom · hørte jeg meget om, at der var stor Glæde,
NB24:125 tte der gaae Tid hen. / Da · hørte jeg paa flere Steder alligevel Tale om
SLV, s. 238 d at danne en Mening. / Idag · hørte jeg tilfældigt hos en Hyrekudsk, at
JJ:397 kede dem neppe, var dem forbi, da · hørte jeg, at den ene sagde til den anden fortællende:
Papir 306 rargelsen som Spotten. Saa · hørte jo dog Den bedre efter, der forargedes;
NB15:47 for Gud«. Men dette · hørte jo dog ogsaa med til Regnskabet, at jeg
Not7:4 in rige Velsignelse. / .... og vi · hørte jo stundom, altid ofte nok, disse Sorgens
JC, s. 23 ligere Samtale med Faderen, da · hørte Johannes ham ofte sige: jeg duer til Intet,
OTA, s. 208 ik for sig selv. Naar den nu · hørte Kaldet, naar den saae, at Flokken samledes
EE1, s. 74 an hørte saaledes, at han · hørte Luftsvingningerne istedetfor Ordet, saa
EE1, s. 42 en, ikke for fedt. Opvarteren · hørte maaskee neppe mit Raab, end mindre at han
EE1, note ing, fordi det er, som saae og · hørte man den sentimentalt-bedunstede Charles
IC, s. 141 Afgjørelse. Ja, det er som · hørte man et Skrig af den menneskelige Medlidenhed:
Not6:1 d herskede; kun fra 4 Kanter · hørte man Fortællingen om: at Skipperne ikke
NB30:86 r større; der er det som · hørte man hans Stemme til Mskene: seer I, I Slyngler,
NB30:86 er Gud med, der er det som · hørte man hans Stemme, i en vis Forstand forfærdeligere
Papir 365:12 e det Ethiske, da er det som · hørte man i samme Øieblik Gud sige til denne
KG, s. 187 est overvættes Udtryk, der · hørte med – som Krandsen ved Festlighed.
NB10:68 t var a la Andersen. / Alt Dette · hørte med for at belyse min Stilling i Udviklingen.
Brev 54 mente, at et Tilraab til Dem · hørte med hertil. / Venskabeligst /
IC, s. 172 vidste, at dette Optrin blot · hørte med i Alvoren af hvad han forstod sig at
NB26:54.b m ikke just saadant et Punktum · hørte med i den Bog, et Punktum, der vel egl.
NB14:82 sagt dem, at just Indtoget · hørte med til at fremskynde Undergangen: ja,
NB27:38 edes at just denne Lidelse ogsaa · hørte med til den fuldstændige Seier. Men
SFV, s. 32 , han forstod, at hans Død · hørte med til den, ja, at hans Virksomheds Fart
NB27:19 Dersom det Frivillige ikke · hørte med til det at blive Christen, saa vilde
JJ:236 s, og at den heftige Bevægelse · hørte med til Glæden. Dog fra det Øieblik
NB10:68 en er Forfatteren. / At Socrates · hørte med til hans Lære, at hans Lære endte
NB9:42 n var privat, han meente det · hørte med til Kongens Styrelse at anvise Enhver
NB2:62 aaet Tilværelsen. / Just dette · hørte med til min Arbeiden, at give det Udseende
JC m en besynderlig Tanke, at Tvivlen · hørte med til Philosophien. Det forekom ham som
NB17:73 en. / .... Jeg har meent, at det · hørte med til Selvfornegtelse at tie, om hvad,
NB24:114 krig, fordi jeg troede det · hørte med til Selvfornegtelse ikke at paatale
NB:130 visset om, at de ville blive · hørte med Velbehag, ogsaa af dem, som her protestere
EE1, s. 191 men jeg vilde antyde, at det · hørte med, at hun beskreves, at det ikke var
TSA, s. 66 ville have Kongemagten, netop · hørte med, for at Han kunde blive korsfæstet.
NB4:78.a havde forstaaet, hvorledes den · hørte med. / Instrux. / / Der bliver saa først
NB33:50 di ogsaa dens Tilværelse · hørte med. Men tillige maatte der siges noget
SFV, s. 72 e Piquante! Nu, ja ogsaa det · hørte med. Vilde Nogen reent æsthetisk spørge
EE2, s. 282 e Udsigter. Sæt nu, at der · hørte meget Mod til at gjøre det Almindelige,
SLV, s. 187 en. Og Sønnen saae Meget, · hørte Meget, oplevede Meget og forsøgtes i
EE2, s. 256 gte mig aldrig om min Lectie, · hørte mig aldrig i den, saae aldrig mine Stile,
NB17:65 være den Anseete ( thi ellers · hørte Mishandlingen snart op) – det er
CC:12.4 der aldrig have vidst af, at der · hørte Mod dertil! Thi først den, der har haft
4T43, s. 140 langsom til at tale, thi det · Hørte mætter ubeskriveligt og gjør ham
BI, s. 74 re vanskelig at opfatte. Han · hørte nemlig til den Art af Mennesker, hvor man
Brev 38 siden jeg sidst saae Dem ell. · hørte Noget fra Dem, ikke har undladt at tænke
AA:12.7.1 n Mand, der udenfor et Theater · hørte nogle Toner af en saa skjøn og henrivende
JC, s. 41 fte Gjenstand for Omtale. Han · hørte nu: at Philosophiens Begyndelse er en tredobbelt;
PS, s. 268 vil da sige, dem der saae og · hørte og greb til med Hænderne; thi hvad hjælper
NB11:181 høre et veiledende Ord. Jeg · hørte og hørte – men skulde det jeg
JJ:378 læste opbyggelige Skrifter, og · hørte og læste men Alt, hvad der taltes om
IC, s. 212 ligt paa, at jeg er den meest · hørte og meest anseete Prædikant. Nei, det
TS, s. 68 m der en Borgermand forbi; han · hørte ogsaa Historien, og saa gik han med det,
TS, s. 56 nk Dig en anden Discipel; han · hørte ogsaa Lærerens Formaning, han havde
Not4:11 f alle Qualitæter, men dertil · hørte ogsaa Værens Qualitæt. K viste nu,
IC, s. 106 øgnagtighed, med strax man · hørte om at Blinde fik Synet igjen og Døde
OTA, s. 166 string, naar han læste og · hørte om de store Mænd, der strede med tunge
NB32:67 et gamle Testamente Prøvelsen · hørte op og Alt blev Glæde og Jubel. /
SLV, s. 217 am, at Sygdommen derfor ikke · hørte op, at den blev indvendig, og at Eens Aandedræt
NB10:138 t der, der hvor det Dialektiske · hørte op, indtraadte det Phantastiske. /
EE1, s. 38 der kom et Tidsmoment, da hun · hørte op, og saa havde jeg jo den gamle Historie.
NB12:141 tning. Den personlige Existeren · hørte op. Ganske bogstaveligen at tage Livets
NB8:104 rte op; Hverdagshistorien · hørte op; Blicher skrev ikke videre; Oehlenschläger
NB8:104 sentlig udkommet. Heiberg · hørte op; Hverdagshistorien hørte op; Blicher
Papir 306 gaar. / Men dersom Du ikke · hørte Ordet saaledes som det ikke lader sig høre,
OTA, s. 267 Lilien bekymret, jo mere den · hørte paa Fuglen, jo mere blev den bekymret;
Papir 263:1 ht hvormed den blev behandlet · hørte paa halv opreist i Sengen ( ved mindre
EE2, s. 155 e i Livet, med barnlig Tillid · hørte paa Ældres Tale, og Valgets Øieblik
NB25:109 ndag var jeg i Kirke og · hørte Paulli, hun ogsaa. Hun satte sig i Nærheden
4T44, s. 329 slog ham feil, saa han ikke · hørte Prædikenen men Skriget, ikke sig selv
AE, s. 435 betimeligen, sang Psalmerne, · hørte Prædikenen, blev sømmeligen, bevarede
AE, s. 432 r Samtale, at Du i Søndags · hørte Præsten sige, at et Menneske slet Intet
AE, s. 418 de noget Andet, og dog aldrig · hørte Præsten tale derom, om Lidelsen i det
CC:15 o, – Du, som jeg engang · hørte revse en Beundrer af Naturen, da han udbrød:
GU, s. 335 llen i denne Verden. Den Anden · hørte roligt derpaa, han ikke engang smilede,
AE, s. 418 us Trang, stadigt væk blot · hørte saadanne gudelige Foredrag, hvor Alt afrunder
EE1, s. 74 saa talte han slet; hvis han · hørte saaledes, at han hørte Luftsvingningerne
NB11:194 ng kommet ind, at hvad der · hørte sammen som Eet, at det Sidste deraf er
EE1, s. 411 ant, som om kun Frygt og Had · hørte sammen, medens Frygt og Kjærlighed slet
KKS, s. 97 e Bestemmelser, som slet ikke · hørte sammen. Dog er dette langtfra saa, de høre
Papir 69 r – Kjætter – · hørte selv til Kirken.). / Det forekommer mig
EE1, s. 356 min giftige Beruselsesdrik, · hørte sit Hjerte banke ved Tanken om en Bortførelse.
NB9:42 rkeligere. Christian VIII · hørte strax Feilen » Enten og Eller«,
NB16:85 nge, er Klangfiguren, altsaa det · Hørte synligt – saaledes var » Vidnet«
4T43, s. 174 hvad enten han nu fandt den · hørte Tale for kunstig, at den Talende maatte
4T43, s. 159 Vendingens Skyndsomhed? Hvo · hørte Talen om den paa rette Maade, at han ikke
Papir 15 de nu synes som om dette ikke · hørte til Argumentet, som ligger i Hovedsætningen;
BB:2 g. En anden Deel af Hofdigtere · hørte til den dengang allerede i Sydfrankrig
Not1:5 om efter det babylonske Exil · hørte til den herskende Folketro iblandt Jøderne,
KG, s. 82 ham, ham – der jo ikke · hørte til deres Synagoge, lønnede ham med
NB26:112 aa, hvor megen Taalmod der · hørte til for at have Taalmod med mig; og derfor
AE, s. 534 , hvilken Anstrængelse der · hørte til for hver Dag at bevare sig i denne
BOA, s. 281 ver en Tragoedie, medens det · hørte til hans Leveplan, at studere til en Examen,
EE1, s. 355 te mig, eller vidste, at jeg · hørte til her i Byen. Hun gik alene. Jeg smuttede
CT, s. 308 Dit Samfund med Din Frelser, · hørte til hvad et Menneske menneskelig maatte
G, s. 24 bi, bøier ind i Gaarden, der · hørte til Kroen, hvoraf jeg drog den Slutning,
BB:2 ogsaa mimiske und Possenspiele · hørte til med, allerede hos latinske Skribenter
TTL, s. 439 ligt Qvindehjerte med Vellyst · hørte Tilbederens Lovsang, der han troede at
EE1, s. 74 neske talte saaledes, at man · hørte Tungens Slag o. s. v., saa talte han slet;
CT, s. 26 nde, den i strengeste Forstand · hørte under Fattigvæsenet; men naar man saa
IC, s. 225 Og det lykkedes; man · hørte virkelig med Opmærksomhed paa denne
NB16:46 som jeg havde den den Gang, · hørte vistnok med, foruden den potenserede Fart
NB11:181 rte – men skulde det jeg · hørte være Χstd, saa var jeg ikke til
Papir 8 physisk Henseende) Msk, og det · hørte Væsentlig med til hans Væren, at
NB24:121 sagde jeg: at denne Anmeldelse · hørte væsentlig med, og at det just var fordi
NB11:180 saae og hørte hvad I saae og · hørte«, de ere da – o, hvor det dog slaaer
PS, s. 267 lægt salig, at den saae og · hørte«. – » Ja sandeligen ligger det
NB16:101.a g at vi skulle leve efter det · Hørte) saa vilde man finde det enten latterligt
TS, s. 45 v opmærksom paa Luther. Den · hørte, af Forsigtighed hørte den endnu en Gang,
CT, s. 312 en pludselig Tanke, eller han · hørte, ak hvad han havde sagt sig selv, eller
JC, s. 25 sig til at læse dem, da han · hørte, at de vare meget vanskelige, saa Studiet
BB:42.f e paa mig, da jeg første Gang · hørte, at der stod i Afladsbrevene, at de fyldestgjorde
NB23:22.b , hvad L. vilde sige, naar han · hørte, at det skulde skee ved Hjælp af Ballotation.
SLV, s. 242 vilde ikke døbes, da han · hørte, at han i Himmerig ikke skulde samles med
JC, s. 25 e skulde smile ad ham, naar de · hørte, at han ogsaa vilde tænke, ligesom fornemme
Brev 83 lp ikke; men ogsaa dertil · hørte, at jeg maatte staae alene, at den Vedkommende
Brev 81 jo troe jeg rasede, hvis han · hørte, at jeg med Glæde skulde nedlægge
EE1, s. 11 em hvad jeg saae, og hvad jeg · hørte, da fandt jeg min Tvivl bestyrket, og min
GU, s. 335 at tale; han lod ham tale, han · hørte, han taug, kun lovede han, hvad der blev
F, s. 472 mod mit Forslag som muligt, hun · hørte, hun loe, hun beundrede. Jeg troede Alt
JC, s. 16 e Vinter, hvor man paa eengang · hørte, hvad der aldrig før paa eengang er hørt
Papir 306 lykkeligt det Øre, som · hørte, hvad det jordiske Øre ønsker; men
Papir 306 rise det saligt, fordi det · hørte, hvad ingen Tid og intet Rum forhindrer
BA, s. 457 Øre lukkedes, saa han ikke · hørte, hvad Torveprisen paa Mennesker var i hans
KG, s. 88 ære indbuden, saasnart han · hørte, hvilket Selskabet havde været. Havde
Papir 306 d Den, der hørende ikke · hørte, hørte et Veier, der foer hen, hvilket
Papir 306 ev jo i et Forhold til det · Hørte, i en uvillig Hengivelse, som han ikke kunde
Papir 306 e det jordiske Øre, der · hørte, men Troens Øre, der gjennem Forargelsens
Papir 306 rte anderledes, men Intet · hørte, saasnart den Anden aflod at tale, da hørte
IC, s. 107 af hans Disciple, der de det · hørte, sagde: denne er en haard Tale, hvo kan
KG, s. 26 ste; og naar saa Talerne vare · hørte, skulde Selvkjerligheden dog kunne hitte
PS, s. 290 nd den Samtidige, der saae og · hørte, thi denne maatte dog let opdage, at han
EE2, s. 296 Geistlige, jeg hver Søndag · hørte, var en høiærværdig Personlighed,
Not7:46 øngange dybt inde gjemmer det · Hørte, vi sige det i en ganske anden Forstand,
NB23:197 Men jeg anbringer dem, de blive · hørte. Mynster derimod vil have dette fortiet,
NB25:85 jenlyd, blive sande omvendt · hørte. Mængden staaer spottende om Korset,
BA, s. 457 esker var i hans Samtid, ikke · hørte: at han var ligesaa god som de Fleste. Han
TS, s. 41 som Dit Liv udtrykker, hvad Du · hørte: Din Veltalenhed er mægtigere, sandere,
Papir 191 med det første Slag, han · hørte; denne Illusion ( at det er det første
Papir 306 re at høre med, og de · hørte; thi for at høre fordres der jo altid
IC, s. 225 tte » Du skal« · hørtes aldrig, for ikke at vække Latter; de
JJ:306 I gl. Dage troede man at hvad der · hørtes angik Een selv: de te fabula at Alt angik
SD, s. 227 stenheden har bragt det til! · Hørtes der ikke et Ord om Christendom, saa vilde
YTS, s. 267 og tryg, selvtilfreds, af ham · hørtes der intet Skrig; hvad vil dette sige? det
FV, s. 26 ret 48 Klogskabens Traade; det · hørtes det Hviin, der bebuder Chaos! »
NB7:51 at skaffe. Men selv af Apostlene · hørtes dog det reent Mskliges Utaalmodighed. /
SLV, s. 335 cadnezar har bygget. / 9. Nu · hørtes en Røst pludseligen og jeg blev forvandlet
CT, s. 282 elig forvirrende Tale, om der · hørtes i Verden den Indbydelse: kommer hid, men
DS, s. 204 st – selv om den ikke · hørtes i Verden, hvad den visseligen gjør og
OTA, s. 333 d Fligen af hans Kjortel, da · hørtes Intet: stands mig ikke, nei han standsede;
NB4:101 en, thi der var Lys. Altsaa · hørtes jo Barnets Banken – og dog blev der
DD:143 det Frihedens Evangelium, som nu · hørtes klart og tydeligt i hans Fødeland),
SLV, s. 34 er de Stormendes Jubel, snart · hørtes kun Glassenes Larm og Tallerknernes Klang,
OTA, s. 325 og sig saa godt ud i Verden, · hørtes og saaes med Beundring; hans Tilstedeværelse
Papir 469 arligere end om der aldrig · hørtes Ord om Χstd; thi Taushed, ubetinget
Brev 201 trængende, klagende Hyl · hørtes snart hist, snart her. I Modsætning
SFV, s. 92 a min svage, eensomme Stemme · hørtes som en latterlig Overdrivelse, medens den
Papir 434 stds første Tid, da · hørtes Ulvenes Tuden Nat og Dag. Der var Livsfare
NB22:46 en fra en ganske anden Kant · hørtes, at det da ikke skal blive reen bar Verdslighed:
NB33:51 øie Tale, som dog engang · hørtes, denne høie Tale om at det at have med
TS, s. 95 under Himmelen. Der denne Lyd · hørtes, kom Mængden tilsammen, og blev bestyrtet;
3T44, s. 260 ikke Skriget, og selv om det · hørtes, man skal ikke altid kunne bedømme Smertens
JJ:484 ighed, vel tydeligt saa hvert Ord · hørtes, men ingenlunde med opløftet Røst,
NB5:27 den Røst, der just samtidigen · hørtes: Fader i Din Haand befaler jeg min Aand«
Brev 204 erlæge v. Odense Lazareth. / · Hørup 24/12 1850. / Kjære Onkel! /
Brev 197 / st. Kjøbmagergade No 7. / · Hørup d 3 Mai 1849. / Kjære Onkel! /
Brev 205 v. Beleiringstrainet. – / · Hørup. d 1 Jan. 1851 / Kjære Onkel! /
OTA, s. 271 aae igjen for en tilkommende · Høst, at han atter kan have Laden fuld for en
EE1, s. 105 skue ud over en saadan riig · Høst, det hele Sogn tager han sig af, og dog
Not1:9 orden staaer, skal Sæd og · Høst, Frost og Hede etc. / Ψ 104. /
4T43, s. 162 gge Byrden, ikke den rige · Høst, ikke Rigdom, ikke en herlig Fangst, ikke
AE, s. 257 er i Spire, saa er det ingen · Høst, men en ufrugtbar Vinds indholdsløse
EE:95.a nge Verden staaer skal Sæd og · Høst, Sommer og Vinter, Dag og Nat ikke aflade?
2T44, s. 207 t, som Dag og Nat, Sæd og · Høst, Sommer og Vinter, og skal ikke aflade,
3T43, s. 63 en Køling af Snee paa en · Høstdag er et trofast Sendebud for den, som ham
OTA, s. 240 en Køling af Snee paa en · Høstdag«, at Den, der vil det Evige, han kommer aldrig
KG, s. 247 og høste og saae igjen og · høste atter ( thi Travlhed høster mange Gange),
OTA, s. 299 der lumsk blot venter paa at · høste Bedraget. Saaledes er Naturens Liv: kort,
EE:44 som Himlens Fugle saae de ikke og · høste de ikke, og dog nærer den himmelske
EE1, s. 44 en ubemærket? Jeg kunne da · høste den sjeldne Løn at blive navnkundig,
EE2, s. 271 le Mængden omkring sig, de · høste dens Bifald, de fryde sig ved dens Jubel,
SLV, s. 142 e, for overlegen til ikke at · høste Fordeel, og hvis han havde været ligesaa
4T44, s. 364 r er en Bagvendthed, der vil · høste før den saaer, der er en Feighed, der
KM, s. 16 i den Fremtid, der engang skal · høste hvad Kjøbenhavnsposten saaer.«
JJ:175 at man mener noget Øieblik at · høste i det Synlige, – saa læser jeg
DS til Himlens Fugle; de saae ikke og · høste ikke og sanke ikke i Lader, og Eders himmelske
DS, s. 231 nder Himlen; de saae ikke, de · høste ikke, de sanke ikke i Lade.« Dog
OTA, s. 263 s: » de saae ikke, de · høste ikke, de sanke ikke i Lader«, ligesom
LF, s. 40 imlens Fugle; de saae ikke, og · høste ikke, og sanke ikke i Lader« –
LF, s. 11 melens Fugle; de saae ikke, og · høste ikke, og sanke ikke i Lader, og Eders himmelske
CT, s. 20 melens Fugle; de saae ikke, og · høste ikke, og sanke ikke i Lader, og Eders himmelske
OTA, s. 259 lens Fugle; de saae ikke, og · høste ikke, og sanke ikke i Lader, og Eders himmelske
OTA, s. 271 » De saae ikke, og · høste ikke, og sanke ikke i Lader.« Hvor
IC, s. 126 visse Aar – for saa at · høste Lønnen. Den Troende disponerer over
Papir 306 re som Udskud i Verden og · høste Menighedens Utaknemlighed, da raser han
4T44, s. 330 sin Iver end ikke at maatte · høste Menneskers Utaknemlighed, men Angerens
OTA, s. 272 uagtet de ikke saae, og ikke · høste og ikke sanke i Lader, det vil sige den
KG, s. 247 tedet, naar de Travle saae og · høste og saae igjen og høste atter ( thi Travlhed
OTA, s. 272 a de Skabninger, som saae og · høste og samle i Lader, og derfor skal Den, som
EE:191 barnagtige Utaalmodighed, der vil · høste paa samme Tid som der saaes. / Vi maatte
NB2:49 a i christelig Selvfornegtelse at · høste til Løn derfor Haan, Foragt, Forfølgelse,
NB12:59 or alt Verdsligt. Tak, det er at · høste to Gange. / Der kunde dannes et ret godt
NB3:15 ig talt, kun have Møie og · høste Utak – men min Stræben vil staae
NB20:36 blev forhaanet, hvor Andre · høste Ære o: s: v: Og saa skulde der være
CT, s. 235 er Øieblikket og derved at · høste Øieblikkets Bifald, det er, for at bruge
F, s. 509 dige Øieblik, da det var at · høste, den Rige havde udsaaet; men desuagtet føler
BI, s. 356 er en Utaalmodighed, der vil · høste, førend den saaer, lad kun Ironien tugte
2T44, s. 213 Forventningen? Den, der vil · høste, førend han saaer eller saasnart han
AA:12 denhed, og man kan ikke strax · høste, hvor man har saaet. Jeg vil erindre hiin
F, s. 497 iere, og den Løn, der var at · høste, ikkun ansættes i Forhold hertil, Concurrencen
OTA, s. 272 Fugle uden at saae, uden at · høste, uden at sanke i Lade – og uden Næringssorger
NB5:77 er har saaet kommer jeg da til at · høste. Thi M: har forkyndt sand Χstd –
Brev 147 ring endnu engang over den · høstede Ager og finder bestandig noget Nyt, den
EE1, s. 358 n af Delene. / d. 23. / Idag · høstede jeg Frugten af et Rygte, jeg havde ladet
NB24:145 vets Glæde, og dog ikke · høstede Martyr Ærens uvisnelige Krands, fordi
KG, s. 247 anke Laderne fulde af hvad de · høstede og hvile paa deres Fortjenester –
Papir 445 hilsedes med Jubel, altid · høstede stormende Bifald. Saa var der endnu en
IC, s. 28 r veed at sige Eder, fortjent · høstede Utaknemlighedens Løn, thi hvorfor vare
Not1:6 il Udsæden, det andet til · Høsten 2 Cor: 9, 6. Gal: 6, 7.8.9. 3 Livet forestilles
Papir 434 . / I Skriften læse vi: · Høsten er stor, Arbeiderne faae. Dette Ord har
4T43, s. 161 ldig Regn og tidlig Regn til · Høsten kommer – at Den, der erhverver sit
Papir 434 : Arbeiderne ere mange, · Høsten lille. Hyrder, gagerede Hyrder er der nok
NB9:30 omgivet af Gud, naar han gaaer i · Høsten og Bladene falde af Træerne, saa falder
4T44, s. 326 uudsigelige Salighed forbi, · Høstens Frydesang forstummet, der skal atter saaes
CT, s. 36 et for hele Livet. Om Fuglen i · Høstens Tid kommer til det rigeste Forraad, den
OTA, s. 273 sin Fremtid betrygget. Naar · Høstens Tid kommer, saa sidder jeg eller min Mage,
PS, s. 234 ds Vægt, blot ventende paa · Høstens Tid, da Kongens Tanke skal tærske al
KG, s. 247 v er Sædens Tid, Evigheden · Høstens. Naar Øieblikket, just fordi det staaer
3T44, s. 252 kke blot Sædens men ogsaa · Høstens; da maae vi overlade ham at følge den
DS, s. 232 det er Mennesket der saaer og · høster – lær at forstaae, at det, naar
NB19:79 ør stort Væsen af Klinten, · høster den, kjører den ind, og lader Hveden
JJ:174 fte i Forkrænkelighed, men den · høster dog i Uforkrænkelighed. / Naar jeg ret
SD, s. 230 lv, der lod det forkynde, nu · høster Du Frugten. / Dog har Christendommen sikkret
PS, s. 303 tion komme, der med Frydesang · høster Frugten af den Sæd, som under Taarer
OTA, s. 275 lens Fugl, den saaer ikke og · høster ikke og sanker ikke i Lade, dog føder
OTA, s. 291 Fuglen saaer ikke, og · høster ikke, og sanker ikke i Lade«, Fuglen
OTA, s. 294 Fuglen saaer ikke, og · høster ikke, og sanker ikke i Lade;« det
G, s. 51 me Ideen i ham til Hjælp, nu · høster jeg Lønnen, at jeg baade skal være
IC, s. 56 gjør hele Slægten. Saa · høster man alle Fordele, selv den, hvis Nydelse
KG, s. 247 høste atter ( thi Travlhed · høster mange Gange), naar de Travle sanke Laderne
OTA, s. 303 glen, der ikke saaer og ikke · høster og ikke sanker i Lade: kun da tjener han
DS, s. 231 tsaa være En, der saaer og · høster og sanker i Lade for dem? Det er der ogsaa,
OTA, s. 276 igt, at et Menneske saaer og · høster og sanker i Lade, at han arbeider for at
OTA, s. 303 ket, skjøndt han saaer og · høster og sanker i Lade, er ganske som Fuglen,
DS, s. 231 e ham: Forsynet. Han saaer og · høster og sanker i Lade, og hele Verden er som
DS, s. 233 e, at det er Gud der saaer og · høster og sanker i Lade. / Du Lilie paa Marken,
DS, s. 231 han pløier, han saaer, han · høster og sanker i Lade. Lær saa blot af Fuglen
DS, s. 233 , at det er Gud, der saaer og · høster og sanker i Lade. Men han synker ikke hen
DS, s. 251 der overalt kun Modstand, han · høster paa enhver Maade Utak, ikke blot af Dem,
DS, s. 232 eller hvis det er Gud der · høster, hvorfor skal jeg saa svede? Din Tale er
DS, s. 232 ed Vished, at det er mig, der · høster, idetmindste er det mig, der sveder. Eller
DS, s. 231 Himlen, som ikke saaer, ikke · høster, ikke sanker i Lade! Men det gjør Mennesket,
DS, s. 233 er arbeider, Gud der saaer og · høster, naar Mennesket saaer og høster. Tænk
DS, s. 232 veed gaaer ude paa Marken, og · høster, saa Sveden hagler ned af mig: saa veed
DS, s. 233 ster, naar Mennesket saaer og · høster. Tænk paa lille Ludvig! Han er nu blevet
TTL, s. 427 vad her saaes med Taarer, det · høstes med Frydesang, og Sorgen forvindes vel;
BOA, s. 189 t det Bekjendte Ryggen, eller · høstet de sørgelige Følger af en holdningsløs
NB10:199 le Opoffrelser: og jeg har · høstet idel Utak, er blevet anseet for en Særling,
NB10:39 Penge til og ingen Fordeel · høstet, at jeg dog med en Slags Ære skulde være
BA, s. 399 som den magre glædeløse · Høstkarl, da betragter man den ikke uden Skræk,
TTL, s. 464 m, den blege, glædeløse · Høstkarl, hvor han stod ledig, støttende sig ved
AE, s. 257 ggende ikke en glædeløs · Høstkarl, men dog er det det Comiskes Skarphed og
OTA, s. 299 dselsfuldere, han den blege · Høstkarl; men det er mere gribende, naar Døden
OTA, s. 284 ler ham, saa baade Lilien og · Høstkarlen bliver staaende. / Men den Bekymrede, han
OTA, s. 284 l passe sin Gjerning, dersom · Høstkarlen flinkt hvæsser sin Lee og svinger den
G, s. 42 med sin Spand ned i Engen, naar · Høstkarlen lader Leen klinge og forlyster sig ved
Papir 189 man istedetfor at sige: ligesom · Høstkarlen med sin Lee gaaer over Marken, siger ligesom
FF:64 af, naar man fE hører i en Skov · Høstkarlene hugge Græs og de da alle paa eengang
AE, s. 256 gger til Side. Saaledes er · Høstkarlens Lee forsynet med nogle Trægrene, der
EE:73 ed lyder fjernt høitideligt som · Høstkarlens Lee. – / d. 17 Mai 39. /
Papir 136 ligesom den Pige, der følger · Høstkarlens Skridt; at hver Gang han vilde sige Noget,
SLV, s. 24 nnest synes det mig nu, naar · Høstsolen holder Midaften og Himlen blaaner smægtende;
SLV, s. 32 em fra Markarbeidet, hører · Høstvognens iilsomme Raslen, forklarer selv det fjerne
SLV, s. 335 7. Da samlede jeg alle mine · Høvdinger med deres Hærskarer og havde Iilbud
SLV, s. 269 at følge det emanciperede · Høved i hendes høie Flugt, eller rettere i
SLV, s. 14 en Forening, hvis Caput eller · Høvedsmand hiin Literatus har været, som derfor
NB5:10 netop var tvivlsomt om hiin · Høvedsmand og hiin Qvinde havde Troen, om det ikke
NB:113 vidt det er tilladt / Det Ord til · Høvedsmanden fra Capernaum: Dig skee, som Du troede
NB33:21 es ligesom mensa. / Mc: 15,39. / · Høvedsmanden siger: sandelig var dette Msk. Guds Søn.
NB12:181 / No 3. Mtth: 8, 8. » Og · Høvedsmanden svarede og sagde ... / siig ikkun et Ord,
NB5:10 ) er den umiddelbare Tro. fE · Høvedsmanden, den blodsottige Qvinde. Her er nu Luther
NB5:10 , thi Χstus selv priser · Høvedsmandens og Qvindens Tro. / Dog denne Vanskelighed
TTL, s. 406 od det fremmede Land, og hiin · Høvidsmand erobrer det, og derpaa selv bemægtiger
AeV, s. 84 ttere. / Frater Taciturnus, / · Høvidsmand for 3die Afdeling af » Stadier paa
TTL, s. 406 Dersom en Fyrste udsender en · Høvidsmand med Hærskaren mod det fremmede Land,
KG, s. 371 u faaer af Fortællingen om · Høvidsmanden at vide, at han havde Troen, det vedkommer
KG, s. 371 . Naar der saaledes siges til · Høvidsmanden fra Capernaum » Dig skee, som Du
Papir 401:1 ther taler ( i Prædiken om · Høvidsmanden fra Capernaum) om hvorledes hans Tro tiltog,
KG, s. 371 g, som havde jeg Troen, fordi · Høvidsmanden havde den. Lad os tænke, at En spurgte
KG, s. 372 et saa et Evangelium? Nei for · Høvidsmanden ikke; thi det var en Dom over ham. Det
KG, s. 371 thi den Kjendsgjerning, at · Høvidsmanden troede, kan jeg dog vel ikke uden videre
KG, s. 371 istus vilde have tænkt, om · Høvidsmanden, istedenfor at komme troende til ham, var
KG, s. 371 ngeliet et Evangelium. Dersom · Høvidsmanden, skjøndt han kom og bad Christus om Hjælp,
KG, s. 371 skeer som Du troer«. · Høvidsmanden, som dog ikke var døbt, troede, derfor
KG, s. 371 ede – men Du er jo ikke · Høvidsmanden. Lad os tænke, at En sagde til Christendommen
OTA, s. 431 formaaer. En Glød i nogle · Høvlspaaner slukker man med et Glas Vand; men naar
Papir 591 dst daterede optegnelse fra SKs · hånd / Dette Livs Bestem̄else christeligt.
NB21:122 94]-195, med NB21:122 i latinsk · hånd. SK har henvist hertil i indholdsfortegnelsen
NB10:57 . Optegnelse skrevet med latinsk · håndskrift ( NB10:57) / Saaledes skilles Mennesket
NB17:61 e variation i SKs nygotiske · håndskrift / maa være at lide for Sandhed, for