This site will close during 1st quarter 2023. A new presentation of SKS is available.
Dette site vil blive lukket i 1. kvartal 2023. En ny visning af SKS er til rådighed.
Søren Kierkegaards Skrifter
elektronisk version 1.8.1
ved Karsten Kynde
ISBN 978-87-993510-4-6
Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg
Grafik Karen-Margrethe Österlin
© Søren Kierkegaard Forskningscenteret
København 2014
| · i 83536 | ||
| NB14:44.c | Journalerne fra ifior ( 48) og | · iaar ( 49), vel ogsaa i ældre. / Mærkeligt |
| NB4:158 | avde jeg tillige regnet paa | · iaar at skulle reise endog meget – og |
| NB2:113 | e naae det) og jeg ønsker dog | · iaar efter Sædvane at være i Kiøbh. |
| Brev 283 | nsinde skeer, om det skeer | · iaar eller ad Aare, maa naturligviis beroe paa |
| NB20:130 | er min Forlovelses Dag) er | · iaar en Søndag, og Evangeliet er: Ingen kan |
| Brev 316 | jeg seer hen til hvad der | · iaar er antaget. Men jeg ved saa godt hvor ukyndig |
| Brev 192 | en af det var kun daarlig; | · iaar er det begyndt uheldigt, maaskee vil det |
| NB27:65 | el Glæde – jeg fik | · iaar et godt Høitidsoffer; Χstd. er |
| Brev 181 | n Orden, at Din Geburtsdag | · iaar falder paa en Søndag – jeg husker |
| BOA, s. 189 | Maade. Lad det være skeet | · iaar fE, saa har altsaa Christendommen bestaaet |
| Brev 177 | Aar, maa det følgeligt ogsaa | · iaar have været Jettes Geburtsdag,Geburtsdag, |
| NB2:113 | paa en anden Maade. Jeg har | · iaar hell. ingen ret Lyst dertil, og Lyst, impetus |
| Brev 202 | / Guulspurven / / Stær ankom | · iaar i Februar; Viben og Glenten ligeledes |
| Brev 203 | 1850. / Kjære Onkel! / Atter | · iaar maa jeg indskrænke mig til at oversende |
| F, s. 486 | orsvoret, er ikke Prof. Heiberg | · iaar med om Hesten? Jo ganske rigtigt det er |
| EE1, s. 316 | n, snart paa en anden Maade. | · Iaar samler jeg nok ikke meget ind, denne Pige |
| Papir 439 | tephanus findes i Journalen for | · iaar strax i Begyndelsen. Det er nok NB25. / |
| Brev 192 | ndt vore Krigsforetagender | · iaar tegne til at være mindre heldige end |
| NB10:38 | t udgive christelige Taler, | · iaar tiltaler lige det Modsatte mig. / Jeg ønsker |
| NB20:130 | to Herrer. / Smaa Notitser. / / | · Iaar træffer det saaledes, at d. 9 Aug ( |
| Not15:4.a | re Journaler, dem fra ifjor og | · iaar, findes hist og her en enkelt Bemærkning |
| LF, s. 19 | , hvorledes Sommeren vil blive | · iaar, hvor lang eller hvor kort: nei, den tier |
| Brev 31 | aand, hvilken Gave, navnligen | · iaar, kommer os saa særdeles tilpas, saasom |
| DS, s. 252 | Aar siden, saa gjælder det | · iaar, og om 1800 Aar, at Den, der sætter en |
| IC, s. 177 | lede, der bestandigt udkommer | · iaar, Slægten til Trods en Erindring, den |
| BA, s. 314 | han er Autoritet og Imprimatur | · iaar. Afgjørelsen er over min Forstand, hvad |
| NB7:10 | lsen havde været der tidt | · iaar. Han svarede: nei, kun een eneste Gang, |
| NB9:42 | gte om jeg ikke skulde reise | · iaar. Jeg svarede, at blev det Tilfældet, |
| NB2:113 | lader sig nu ikke gjøre | · iaar. Saa lærer jeg paa en anden Maade. Jeg |
| NB27:21 | de jeg gjerne ønsket det | · iaar; og det er ogsaa piinligt at holde en Sag |
| Papir 254 | jende min Stræben efter | · iaften at staae alene som Reflecteur. / Jeg skylder |
| Brev 49 | herved til, af Frygt for at | · iaften den gamle Historie skal begynde forfra. |
| Brev 51 | sset om, at enten jeg kommer | · iaften eller ikke kommer, saa er jeg bestandigt |
| JJ:397 | at: rigeligt. / Besynderligt nok; | · iaften gik jeg ud af Vesterport, det var mørkt; |
| KKS, s. 98 | er til sig selv » naa, | · iaften har han en ordenlig Storm«: saa |
| Brev 92 | Kjære! / Kom lidt hen til mig | · iaften saadan ved det Lag 7, hvis Du kan. / |
| BB:24 | uan. / For første Gang skal jeg | · iaften see Tryllefløiten, der har forekommet |
| TS, s. 71 | at spille, aldrig mere – | · iaften skal det være den sidste Gang«: |
| TS, s. 71 | lle hver evige Dag – men | · iaften skal Du lade det være«; og han |
| Brev 206 | Kan Du ikke træffe mig | · iaften til sædvanlig Tid og Sted? Hvis ikke |
| Papir 254 | ele, fordi jeg idetmindste | · iaften vil indrømme Reflexionen første Stemme. |
| Brev 156 | Regine / Du skal ikke vente mig | · iaften, da jeg seer mig forhindret fra at komme. |
| OTA, s. 283 | det hedder ikke: | · iaften, endnu mindre Kl. 10 paa Slaget. O nei, |
| Brev 208 | n maa komme i Bladet endnu | · iaften, og at De vil tage en saa omhyggelig Correctur |
| Brev 100 | re! / Kom hen og spiis hos mig | · iaften. Kom Kl. 7. / Din / Svar! / S. Kierkegaard. |
| Brev 106 | l Du spise med mig tilaften | · iaften? Jeg har allerede bestilt Maden. I saa Fald |
| EE1, s. 353 | Jeg vilde ved et Experiment | · iaftes forvisse mig om hendes Sjæls Spændkraft. |
| Brev 71 | uli 38. / / Deres Brev modtog jeg | · iaftes. Kun eet Punkt deri foruroliger mig Noget. |
| NB12:114 | deraf. O, min Ven tag Dig | · iagt – i Døden er det kun det christelige |
| NB6:59 | g forpligtet til at tage sig | · iagt at han ikke rives ind med i dette Phantastiske, |
| NB10:112 | aradigmerne. Tag Dig ogsaa | · iagt endog blot for at sige det; thi det sigter |
| NB18:37 | / Men Præsterne tage sig vel | · iagt for at forkynde Χstd. / Om mig selv. |
| NB2:142 | faae Folk i Kirke. Tag Dig | · iagt for at gaae derhen. Det er Ansvar, hvis |
| Brev 271 | ller men tag Dem dog ogsaa | · iagt for at gaae istaae, hvilket jo kan skee |
| NB20:103 | Gud skal man rigtignok tage sig | · iagt for at indlade sig for meget med. / |
| NB24:81 | tales: seer Eder for, tager Eder | · iagt for at ønske den Herlighed igjen, da |
| CT, s. 183 | et Sandheden at vide. Tag Dig | · iagt for denne Medviden; fra den Medviden slipper |
| TS, s. 58 | raaber man » tager Eder | · iagt for det Menneske, læser ikke hvad han |
| CT, s. 182 | ja, det er sandt, men tag Dig | · iagt for det Opbyggelige, der er Intet, Intet |
| CT, s. 202 | gen Bodsprædikant. Tag Dig | · iagt for dette Naar – i en anden Forstand, |
| CT, s. 202 | en Undergang. Men tag Dig dog | · iagt for dette Naar: har det rammet Dig, Du |
| Papir 378 | s til den Enkelte: tag Dig | · iagt for Dig selv. / Forord. / Denne Apologie |
| CT, s. 215 | den Retning, han tage sig vel | · iagt for Dommen. Men man har gjort Udødeligheden |
| KG, s. 350 | n mindre Glemsom. Men tag Dig | · iagt for enhver Afdød. Thi den Døde, han |
| NB32:62 | t man meest maatte tage sig | · iagt for er det Aabenlyse, som kunstigt er blevet |
| NB:208 | lke gjennem Verden, men tager Jer | · iagt for Gud. – Hvad kan det overhovedet |
| IC, s. 229 | aa det er umuligt at tage sig | · iagt for ham – han seer efter, om mit |
| CT, s. 179 | Hjælp og Bistand. Tag Dig | · iagt for hvad Du gjør, har Du ret, har Du |
| CT, s. 181 | utning for Fremtiden: tag Dig | · iagt for hvad Du gjør. Har Du ret forstaaet |
| KG, s. 349 | dog, dog tag Dig af Alt meest | · iagt for hvad Du siger til en Afdød. Du kan |
| CT, s. 181 | blive af med: tag Dig derfor | · iagt for Ilden, den brænder. / Det høres |
| KG, s. 132 | d er Lovens Fylde: da tag Dig | · iagt for Menneskene! Mon vel i den Forstand, |
| NB22:158 | de, nei Apostlene toge sig ikke | · iagt for Omvendthedens Rangforordning, men forstod |
| NB16:60 | kkret. Men man tage sig vel | · iagt for udenvidere at overføre det paa Χstd. |
| NB8:99 | af denne Verden, og ikke tage sig | · iagt for, at den hele Sag bliver Verdslighed |
| NB20:102 | – ja, man tager sig ikke | · iagt for, at der dog maaskee først skulde |
| NB29:12 | igheden. Man tager sig ikke | · iagt for, at der jo i en vis Forstand hører |
| NB23:64 | / Grundtvig tager sig slet ikke | · iagt for, at det Begreb af Tolerance som nu |
| KG, s. 132 | ive Lovens Fylde! Men tag Dig | · iagt for, at det ikke bliver Dig vigtigere, |
| KG, s. 132 | end at Du elsker dem; tag Dig | · iagt for, at det ikke er Dig vigtigere at blive |
| NB10:184.a | ngt det. Men han tog sig ikke | · iagt for, at det kommer igjen, og i et Øieblik, |
| NB21:23 | røvlet. De tage sig ikke | · iagt for, at det reent Spidsborgerlige blot |
| NB15:98 | Livslystne. / Man tager sig ikke | · iagt for, at dette er Form af Tungsind, og just |
| SFV, s. 25 | ter Intet. Han tager sig ikke | · iagt for, at et Sandsebedrag ikke er saa let |
| KG, s. 373 | Uret, da tage han sig dog vel | · iagt for, at forivre sig med at anklage den |
| NB30:43 | daarlig Makker, som ikke tog sig | · iagt for, at hans Befalinger vare saa høitravende |
| NB23:87 | ighed. / Man tager sig ikke | · iagt for, at hele Tilværelses Forholdet har |
| SD, s. 231 | Spekulationen tager sig ikke | · iagt for, at i Forhold til Synden er det Ethiske |
| NB11:68 | – man tager sig ikke | · iagt for, at næste Gang er hans Bedrag et |
| NB14:90 | selv. Thi han tog sig ikke | · iagt for, at Omgivelsen naturligviis vilde faae |
| NB15:117 | nskrig. Man tager sig ikke | · iagt for, at som der nu opdrages i Χstd, |
| NB8:12 | det Endelige. Man tager sig ikke | · iagt for, at som det Barnlige anden Gang er |
| NB6:5 | og det har man ikke taget sig | · iagt for. At først En er en udsvævende |
| SLV, s. 452 | til Pigerne: tager Eder dog | · iagt lille Børn, hører ikke paa ham, han |
| SFV, s. 96 | vil sige, man skal tage sig | · iagt med ganske at ville forebygge den. Der |
| SFV, s. 96 | orstaaelse skal man tage sig | · iagt med, det vil sige, man skal tage sig iagt |
| CT, s. 215 | delig – tag Dig blot | · iagt! Dersom en Embedsmand, der har Myndighed, |
| CT, s. 148 | e. Maaskee er Du ( o, tag Dig | · iagt!) ikke langtfra at ville have Evigheden til |
| CT, s. 186 | at tilraabe: » tag Dig | · iagt« – ja, det er vanskeligt. Det Samme |
| KG, s. 132 | kulle elske hinanden; tag Dig | · iagt, at de ikke franarre Dig det Høieste, |
| NB2:232 | iger De – Tag Dem dog | · iagt, at De ikke løfter for høit op, som |
| CT, s. 179 | rmastelse mod ham. Tag Dig da | · iagt, at Din Paakaldelse ikke, istedetfor at |
| CT, s. 183 | t den er en Usandhed. Tag Dig | · iagt, at Du ikke der, i Guds Huus, faaer at vide |
| CT, s. 183 | veed – men tag Dig dog | · iagt, at Du ikke der, i Guds Huus, faaer det |
| CT, s. 183 | denne Skyld. / Tag Dig derfor | · iagt, at Du ikke faaer for Meget at vide, at |
| IC, s. 66 | hans Optræden. Thi tag Dig | · iagt, at Du ikke lader Noget indflyde af hvad |
| CT, s. 179 | Formastelse mod Gud. Tag Dig | · iagt, at Du ikke, bedragen af Dig selv, fordi |
| AE, s. 365 | ad Kammerraaden bare tage sig | · iagt, at han ikke bliver en altfor Satans Karl, |
| KG, s. 44 | digt i Kjerlighed: men tag Dig | · iagt, at ikke ogsaa dette bliver en Vane! Thi |
| NB23:207 | ager sig ikke tilstrækkeligt | · iagt, at som Alt er gaaet et Skridt frem i Reflexion, |
| CT, s. 242 | det angaaer Dig; tag Dig vel | · iagt, bliver Du ret opmærksom derpaa, saa |
| SLV, s. 60 | , thi hvis han ikke tager sig | · iagt, bliver han, som han staaer der, pludseligen |
| Brev 269 | men lad dem tage dem | · iagt, Candidat Ørsted vil blive dem langt |
| NB13:49 | lige. Dog Den skal tage sig | · iagt, Den, der, naar han selv vil være noget |
| IC, s. 162 | des Magt, vilde sige: tag Dig | · iagt, det fører til Forførelse. O, Den |
| NB11:152 | lute? Jo vist, men tag Dig | · iagt, Du er ikke absolut Aand. Paa den anden |
| EE1, s. 308 | eller denne Blonde. Tag Dem | · iagt, et saadant Blik fra neden er farligere |
| YTS, s. 257 | enhver Fristelse. Tag Dig da | · iagt, mere og mere lidenskabeligt at skildre |
| CT, s. 182 | omkring ham. / Tag Dig derfor | · iagt, naar Du gaaer op til Herrens Huus; thi |
| CT, s. 181 | d i Himlene! / Tag Dig derfor | · iagt, naar Du gaaer til Herrens Huus, betænk |
| CT, s. 183 | hjælpe Dig. Tag Dig derfor | · iagt, naar Du gaaer til Herrens Huus. / Forvar |
| CT, s. 179 | saa nær. / Tag Dig derfor | · iagt, naar Du gaaer til Herrens Huus. Hvad vil |
| Brev 193 | ren have sagt til Dig, tag Dig | · iagt, pas vel paa, at Du holder Dig rank og lige, |
| Brev 82 | d mig see I tage Eders Tempo | · iagt, som bestaaer udi ein, zwei, drei etc. ( |
| SD, s. 238 | , tilføier han, o tag Dig | · iagt, thi jeg er tillige Gud – salig Den, |
| EE1, s. 309 | e er betænkeligt. Tag Dem | · iagt, Uhyret nærmer sig ..... De svarer mig |
| AA:21 | ige til ham: » Tag Dig | · iagt, unge Mand! Betænk, hvis alle Eiermænd |
| NB32:50 | : o, Kjere, tag Dig endelig | · iagt, vaag og kæmp og strid og beed og raab |
| CT, s. 186 | Gud i Himlens Skyld, tag Dig | · iagt, vogt for Alt paa, at Du værdeligen benytter, |
| NB24:52 | ke til mig: tag Du Dig blot | · iagt, vær Du klog, brug Din Forstand, som |
| NB2:142 | lse o: s: v: tag Dig derfor | · iagt. / Det kunde være fortjent, engang at |
| KG, s. 99 | ting, man tage sig derfor vel | · iagt. Just i det Øieblik, da Barnet er født, |
| NB15:24 | ygt, vilde Du ikke tage Dig | · iagt. Nærmest bliver Du altsaa oplyst om Skylden, |
| OTA, s. 283 | angs Havets Bred: da tag Dig | · iagt. Vel sandt, der er Ingen, som kalder paa |
| NB4:8 | oredrager. O, Yngling tag Dig | · iagt. Vogt Dig især for Præsterne |
| CT, s. 180 | blot at ønske. Men tag Dig | · iagt: intet ubesindigt Ord hævnes saaledes |
| NB5:88 | n En! Men han tager sig ikke | · iagt: jeg har Reflexionen. / Mængden maa man |
| EE1, s. 309 | gt og uden Lyde. Tag Dem dog | · iagt; der kommer et Menneske hist, slaa Sløret |
| CT, s. 148 | idenskabeligt? O, tag Dig dog | · iagt; det er jo som var Du ifærd med at ville |
| OTA, s. 284 | Forlystelse; og dog tag Dig | · iagt; iil, at Du ikke ved at staae stille et |
| SD, s. 239 | re Menneske, o, men tag Dig | · iagt; thi jeg er tillige Gud – salig Den, |
| KG, s. 373 | lder sig med Tilgivelsen, saa | · iagttag Dig selv. Hvis Du oprigtigt for Gud af |
| SLV, s. 203 | ndes Skyld! Dersom jeg vilde | · iagttage absolut Taushed mod mine saakaldte Nærmeste, |
| EE1, s. 349 | jeg derfor med Fornøielse | · iagttage alle Symptomer i denne Sundheds-Historie. |
| AE, s. 463 | r sin egen Skyld, ikke for at | · iagttage Andre, hvilket end ikke er Tilfældet |
| SLV, s. 129 | ved en vis Færdighed i at | · iagttage Ansigter, men ved mit Embedes Fortabelse, |
| KG, s. 324 | le Din Opmærksomhed paa at | · iagttage Bevægelserne. – Hvad forstaaer |
| BA, s. 348 | hedens Salighed. Naar man vil | · iagttage Børn, vil man finde denne Angest bestemtere |
| KG, s. 324 | ette. Dersom Du ønskede at | · iagttage de Bevægelser, de Kredse, som en Steen |
| EE1, s. 216 | vi som Indfødte nøiere | · iagttage de forskjellige Stadier, der ligge heri. |
| AA:14 | ortælle de Christne os, naar vi | · iagttage de i denne Religion eiendommelige Phænomener; |
| NB17:89 | ge de dog ikke, overhovedet | · iagttage de officielt den dybeste Taushed |
| DBD, s. 131 | , indenfor Bestemmelsen af at | · iagttage den borgerlige Retfærdighed, udfolder |
| BMT, s. 219 | sen i Haanden, uden engang at | · iagttage den Forsigtighed, saa da i det mindste |
| FB, s. 195 | Grad og Kjærlighed; thi at | · iagttage den Overlegne er saare vanskeligt. Naar |
| PPM, note | ville yttre sig offenligen, at | · iagttage den strengeste Diæt i Henseende til |
| EE1, s. 237 | øger. Jeg pleier altid at | · iagttage denne Skik og har ofte havt Gavn af den, |
| EE2, s. 50 | or, at man umiskjendeligt kan | · iagttage det paa ethvert Menneske, om han i Sandhed |
| EE1, s. 380 | ltid havde min Morskab af at | · iagttage dette Kunstprodukts Unaturligheder, saa |
| Papir 446 | r alle bedet, om man ikke vilde | · iagttage dette, om man, forsaavidt man overhovedet |
| EE1, s. 323 | ad Stien; derimod kunde jeg | · iagttage en Bro, som løber ud i Søen, og til |
| Brev 3 | det er reent galt. Hans Venner her | · iagttage en forunderlig Taushed; men derimod begynder |
| BA, s. 360 | ft af Ideen. Vil man saaledes | · iagttage en Lidenskab, da vælger man sit Individ. |
| EE2, s. 115 | or jeg havde Leilighed til at | · iagttage en mere kunstnerisk og forfinet Gjennemførelse |
| SLV, s. 369 | finde det Umagen værd at | · iagttage en saadan Gliedermand. Dog kan det vel |
| EE1, s. 167 | nisation er meget lettere at | · iagttage end den sidste. Ved den første seer |
| Papir 306 | pmærksomst at belure og | · iagttage enhver dets Rørelse og enhver Tilskyndelse |
| EE1, s. 147 | Henseende ret interessant at | · iagttage et Barn, naar det seer en Ældre lide. |
| BA, s. 401 | r sig tydeligst, naar man vil | · iagttage et Genie. Geniet er umiddelbart som saadant |
| SLV, s. 226 | leg. Hvilken Qval, at skulle | · iagttage et Phænomen, naar Phænomenet selv |
| FB, s. 157 | n skal finde en Glæde i at | · iagttage ethvert Sømmelighedens Bud med glad |
| EE:96.a | traffe en enkelt Misbrug, som de | · iagttage fra vor Herres usurperede Throne, gribe |
| Not10:1 | al af Akter er 3, Spanierne | · iagttage gjerne dette; Engelænder, Franskmænd |
| SLV, s. 369 | Størrelser, hvis man vil | · iagttage ham. For en rund Sum, den være nok saa |
| KG, s. 341 | den: saa vilde Du bedst kunne | · iagttage hans Bevægelser, bedre end om han sloges |
| LP, s. 25 | ie ofte er udsat for. Til at | · iagttage hans første Ungdoms enkelte virkelig |
| BA, s. 425 | ommunicationen. Dette kan man | · iagttage i alle Sphærer. Det viser sig i Hypochondrie, |
| Papir 345 | eilighed til nogensinde at | · iagttage kaade og uvaarne Drenge, naar de troe sig |
| Papir 144 | an fornemlig bemærkede ved at | · iagttage Kanterne af Lebberne. Han meente, at Poesie |
| BA, s. 375 | m Lægerne bruge, aldrig at | · iagttage Pulsen uden saaledes, at de sikkre sig |
| YTS, s. 268 | øiden, fra hvilken han vil | · iagttage Stjernerne, i fordums Tid grov han ned |
| YTS, s. 268 | en for at finde Stedet til at | · iagttage Stjernerne: i Forholdet til Gud er der |
| EE1, s. 288 | ke Belæring, alene for at | · iagttage Sveden paa hans Pande og paa hans Næse. |
| BMT, s. 220 | en vilde lige fra Begyndelsen | · iagttage Taushed) er naaet. Det gjaldt om at faae |
| ER, s. 201 | aa at tale – kunde ville | · iagttage Taushed, medens det saa aabenlyst blev |
| PPM, s. 137 | vel, som sædvanligt, vilde | · iagttage Taushed. Om Mynsters Prædiken har jeg |
| SD, s. 168 | n let forvisse sig om ved at | · iagttage umiddelbare Mennesker; der ligger i Fortvivlelsens |
| G, s. 23 | har havt nogen Leilighed til at | · iagttage unge Piger, at belure deres Samtaler, har |
| SLV, s. 312 | n qualt Latter vil man kunne | · iagttage ved Halsens Muskelbevægelse, en qualt |
| EE1, s. 401 | en Dames, kun to Ting er at | · iagttage, at de ikke have Schavl, men Tørklæde, |
| OTA, s. 135 | gjør sig til Intet, for at | · iagttage, eller det raser i egen Lidenskab: Havet |
| EE1, s. 370 | mig. Efter Alt hvad jeg kan | · iagttage, er hun raadvild om Qvindens egentlige Betydning. |
| EE2, s. 23 | en fattige Kone igjen, for at | · iagttage, hvad Indtryk det har gjort paa hende, » |
| G, s. 12 | aadant U-Menneske, at han vilde | · iagttage, hvo vilde ikke snarere føle sig gjennemtrængt |
| EE1, s. 195 | er har havt Leilighed til at | · iagttage, kun han kan eftergjøre den, hvorimod |
| AE, s. 60 | t lod Christendommen sig ikke | · iagttage, netop fordi den vil bringe Subjektiviteten |
| EE2, s. 306 | ar endnu flere Øine til at | · iagttage, om det lykkes Dig. Hendes Følelse for |
| BA, s. 433 | t ofte giver Leilighed til at | · iagttage. / Det Dæmoniske er det Indholdsløse, |
| NB2:104 | r saa yderst interessant at | · iagttage. / En Dag mødte jeg uden for Porten 3 |
| G, s. 12 | r de coquet skjules, at man vil | · iagttage. Dersom man var Vidne til, at et Menneske |
| BA, s. 418 | n Livet give Leilighed til at | · iagttage. En saadan Tilstand findes sjeldent hos |
| BI, note | Her er aabenbart to Momenter at | · iagttage: Choret har indhyllet sig i sit Symbol, |
| BB:49 | Classe Mennesker frem, vi maa | · iagttage; det er nemlig dem, der ved Anskuelsen søge |
| NB33:34 | som En, der er Liderlig med | · Iagttagelse af – Decorum. En Snyder, der, som |
| 3T44, s. 266 | aar jeg nu er villig til med | · Iagttagelse af alle Formler og uden nogen Forbeholdenhed |
| TTL, s. 447 | r. Der var en Keiser, som med | · Iagttagelse af alle ydre Skikke lod sig begrave. Hans |
| NB36:25 | rdighed. Og saa lader man | · Iagttagelse af borgerlig Retfærdighed gjælde |
| NB30:43 | ales i Forhold dertil ɔ: med | · Iagttagelse af den Indrømmelse at En uforsætligt, |
| BI, s. 172 | stræbt gjennem en uhildet | · Iagttagelse af en stor Deel af Plato, at forvisse mig |
| Oi10, s. 400 | Sandheden er, at kun under | · Iagttagelse af Forpligtelsen er Menneskeheden, eller |
| BA, s. 351 | emfor Alt dette kan den i sin | · Iagttagelse af Menneskelivet vise atter og atter. / |
| SLV, s. 179 | ighed. Lidt Psychologi, lidt | · Iagttagelse af saa kaldte virkelige Mennesker, vil |
| BA, s. 330 | de som ved sig selv, at enhver | · Iagttagelse af Syndens Virkelighed som tænkt er |
| NB2:20 | iagtig og paa Erfaring begrundet | · Iagttagelse af Tilværelsens Forhold. I denne Henseende |
| SLV, s. 418 | an man trøstigt slutte en | · Iagttagelse af. Saadanne to overeensstemmende Vidner |
| BA | n Tanke, fordi den reent empiriske | · Iagttagelse aldrig kan blive færdig. Om derfor Angesten |
| EE1, s. 196 | landt Andet ogsaa fundet den | · Iagttagelse bestyrket, jeg oftere har gjort, at Mennesker, |
| NB:73 | ved Hjælp af den mikroskopiske | · Iagttagelse bliver Nysgjerrigheden kun mere comisk. |
| SLV, s. 133 | at den for den mikroskopiske | · Iagttagelse bliver yndigere og yndigere, finere og |
| BA, s. 349 | m, har kun for en overfladisk | · Iagttagelse den tilstrækkelige Tvetydighed, forvansker |
| NB10:114 | igger dog, at der er en vis Art | · Iagttagelse der er af det Onde, som overhovedet Iagttagelsens |
| Not4:9 | lig? / Ved Erfaring forstod K. en | · Iagttagelse der er hævet til Almeengyldighed og |
| BOA, s. 203 | d ikke for den skarpsindigste | · Iagttagelse det mindste Indicium at opdage, som kunde |
| Not4:42 | le om » Erfaring, og | · Iagttagelse egl. ikke høre hjemme indenfor en saa |
| Not4:31 | træder til Objekterne er | · Iagttagelse ell. iagttagende Viden. – / |
| KG, s. 18 | at man skulde hengive sig til | · Iagttagelse eller til opdagende Selvbetragtning, hvad |
| BI, s. 134 | ette, at den for den flygtige | · Iagttagelse endog kan forvexles med det, det vil vist |
| SLV, s. 412 | Min experimenterende | · Iagttagelse er uden al Godmodighed og bekymret Deeltagelse |
| NB11:26 | ve oftest en meget udviklet | · Iagttagelse for hvad der virkelig er Ædelmod, Uegennyttighed |
| BOA, s. 102 | ee havde Experimentatoren ved | · Iagttagelse forvisset sig om, at noget Saadant kunde |
| NB:7 | re. Jeg har at tie. / For min | · Iagttagelse har de sidste tvende Maaneder været |
| EE2, s. 40 | d, der efter Din egen rigtige | · Iagttagelse høre til dem, der med en vis ondskabsfuld |
| BA, note | n conditio sine qua non, for at | · Iagttagelse i dybere Forstand skal have Betydning. |
| AE, note | uidam, men han omsætter sin | · Iagttagelse i psychologisk-digterisk Frembringelse |
| EE1, s. 171 | maaskee for den umiddelbare | · Iagttagelse intet Mærkværdigt, men først idet |
| SFV, s. 24 | , Noget man ved den simpleste | · Iagttagelse kan forvisse sig om! Mennesker, der maaskee |
| NB34:13 | sigtet. Og den allermindste | · Iagttagelse kan ogsaa let forvisse En om at her ligger |
| EE2, s. 235 | dividet, Noget, den simpleste | · Iagttagelse kan overbevise Dig om. Du gaaer maaskee |
| AE, s. 558 | maa tye til ham. / Al ironisk | · Iagttagelse ligger bestandigt i at passe paa Hvorledes, |
| NB:7 | ! / Fremdeles bekræfter min | · Iagttagelse mig indtil Overflod, at det er saa: naar |
| DRT, s. 164 | fremdeles forvisser min | · Iagttagelse mig om, at der vel ikke i hele Landet er |
| Not11:17 | forøvrigt den simpleste | · Iagttagelse modsiger; thi naar fE Barnet i Vuggen, |
| NB7:104 | hele sit Liv naar han efter | · Iagttagelse nøiagtigt vilde beskrive de abnorme |
| AE, s. 140 | r bestandigt til ved ny og ny | · Iagttagelse og Efterforskning, der opdager mere og |
| EE2, s. 42 | m let kan skuffe den flygtige | · Iagttagelse og har om end forfeilet dog noget ganske |
| AE, s. 218 | . Dertil kommer, at en simpel | · Iagttagelse ogsaa paa en anden Maade har lært mig |
| KG, s. 341 | død. Naar man vil anstille | · Iagttagelse over et Menneske er det saa vigtigt, for |
| NB:15 | llede det min Sjel og min ironiske | · Iagttagelse saa overordentligt saaledes at rende om |
| FF:88 | ens Væv viser sig for den samme | · Iagttagelse sindrigere og sindrigere. – / |
| BA, s. 360 | jenlig til Experimentet. Hans | · Iagttagelse skal blive troværdig trods Nogens, om |
| BA, s. 360 | blot Iagttageren er der. Hans | · Iagttagelse skal have Friskhedens Præg og Virkelighedens |
| F, s. 490 | , der maatte jo en mikroskopisk | · Iagttagelse til for at opdage, hvor megen Fordeel deraf |
| EE2, s. 18 | til at bringe en rigtig frisk | · Iagttagelse tiltorvs. Men, oprigtig talt, Din psychologiske |
| BI, s. 127 | an aldrig ved nogen sandselig | · Iagttagelse træffer det, som udgjør en Tings |
| PMH, s. 72 | Elasticitet, som naar man ved | · Iagttagelse udfinder eller paa anden Maade faaer at |
| Papir 96:1 | an dog skulde troe, at den ydre | · Iagttagelse var saa vigtig, at betegne, at han havde |
| BA, s. 378 | re dette ved experimenterende | · Iagttagelse vil jeg ikke her, da det sinker. Livet |
| BA, s. 329 | e omhyggelige Contemplation og | · Iagttagelse viser sig mere og mere omsiggribende, det |
| EE2, s. 308 | ee. Endog blot den flygtigste | · Iagttagelse viser, at Dit Liv er anlagt efter en ualmindelig |
| SFV, s. 40 | rigede mig overordentlig med | · Iagttagelse) en Maalestok for Critik, som vilde bringe |
| SLV, s. 179 | t finde en Gjenstand for sin | · Iagttagelse, da bliver Mangen træt. I Virkeligheden |
| BA, s. 330 | n forfølger sin Gjenstand i | · Iagttagelse, da er det klart af det Foregaaende som |
| BA, note | en mellemliggende psychologiske | · Iagttagelse, da Mellembestemmelsen dog bliver concupiscentia, |
| EE1, s. 140 | gen Latter til Gjenstand for | · Iagttagelse, den, som i denne Bestræbelse ikke saa |
| AE, s. 66 | hiin Velstand af æsthetisk | · Iagttagelse, der vedbliver at strække til endnu i |
| Papir 270 | ikke, det unddrager sig al | · Iagttagelse, det flygter bort fra Verden, midt i dens |
| NB11:26 | nder Misundelsen al deres | · Iagttagelse, for at bedømme ham saa strengt som muligt, |
| EE1, s. 114 | dhaler til Gjenstand for sin | · Iagttagelse, han vil ogsaa vide, at den Classe af Mennesker |
| BA, s. 359 | d Psychologie og psychologisk | · Iagttagelse, har erhvervet sig en almindelig menneskelig |
| KG, s. 231 | fare, fordi de, berigede ved | · Iagttagelse, have en udviklet Forestilling om hiin det |
| Not9:1 | t og Gjenstand for sandselig | · Iagttagelse, hvilken bestandig med det Einzelnes at |
| AE, s. 57 | s Erkjenden. I Forhold til en | · Iagttagelse, hvor det er af Vigtighed, at Iagttageren |
| BI, s. 154 | gentlig ikke er begrundet paa | · Iagttagelse, ikke saa meget bærer Charakteren af |
| BI | angel paa Leilighed til umiddelbar | · Iagttagelse, indbyder ikke saa meget til at springe |
| BI, s. 206 | nden Vei, ikke ved umiddelbar | · Iagttagelse, kan erhverve Phænomenet. / |
| BI, s. 88 | ive staaende ved den udvortes | · Iagttagelse, lod det sig jo dog tænke, at den Utaknemlige |
| EE1, s. 172 | er da vel Gjenstand for vor | · Iagttagelse, men ikke for vor Interesse; saaledes sidder |
| BA | kun vise sig for den mikroskopiske | · Iagttagelse, og nogle saa dialektiske, at man maa have |
| EE2, s. 69 | r der er en Gjenstand for Din | · Iagttagelse, saa skyer Du Intet, saa mener Du, at Du |
| EE2, s. 278 | t forsmaae en enkelt empirisk | · Iagttagelse, som Du i Forhold til Hoved-Betragtningen |
| G, s. 23 | t besove, saa duer han ikke til | · Iagttagelse, thi den, der ikke opdager det Totale, han |
| SLV, s. 312 | gelse. Hvilken Opgave for | · Iagttagelse. At have en halv Minut til at see, til at |
| EE1, s. 167 | Livet til Gjenstand for sin | · Iagttagelse. Der gives Mennesker, hvis Organisation |
| SLV, s. 427 | fordi jeg ønsker Stof til | · Iagttagelse. Dette tager jeg ikke i Betænkning at |
| F, s. 467 | unddraget sig den omhyggeligere | · Iagttagelse. For at imidlertid denne ubetydelige Bemærkning |
| BA, s. 360 | rsigtighed at controllere sin | · Iagttagelse. Han eftergjør til den Ende paa sig selv |
| BA, s. 375 | der er Iagttagerens for hans | · Iagttagelse. Imidlertid staaer det dog fast, at alle |
| EE2, s. 17 | Vederlag bliver Gjenstand for | · Iagttagelse. Jeg vil erindre Dig om et Tilfælde. |
| NB9:43 | mig med mangen psychologisk | · Iagttagelse. Maaskee burde en Psycholog især være |
| EE2, s. 205 | nstille en lille psychologisk | · Iagttagelse. Man hører ofte nok Folk give deres Misfornøielse |
| BA, s. 371 | vise ved en experimenterende | · Iagttagelse. Naar jeg tænker mig en ung uskyldig |
| EE1, s. 169 | om den har viist sig for min | · Iagttagelse. Naar Sorgens Anledning er et Bedrag, saa |
| EE2, s. 300 | her atter benytte Din og min | · Iagttagelse. Vi maae da tage Forholdet til det andet |
| NB18:84 | elt Gebeet for psychologisk | · Iagttagelse: den Underfundighed, med hvilken den menneskelige |
| EE1, s. 330 | tighed at anstille en enkelt | · Iagttagelse; jeg foretrækker at komme lidt før |
| BA, s. 330 | g tilhører Ethiken ikke som | · Iagttagelse; thi denne er aldrig iagttagende, men anklagende, |
| EE1, s. 209 | e end Vestalinder vaage over | · Iagttagelsen af de hellige Skikke. Skulde vi afbryde |
| LA | des Forhold. / III / / Udbytte for | · Iagttagelsen af de tvende Tidsaldere / Saa staaer jeg |
| NB36:25 | esom denne Verden forpligter paa | · Iagttagelsen af den borgerlige Retfærdighed. Christeligt |
| G, s. 12 | an faaer Øie derpaa, glemmer | · Iagttagelsen af Glæden over Synet. Overhovedet afvæbne |
| EE1, s. 175 | k, forvisser sig om, at hvad | · Iagttagelsen lærer har æsthetisk Sandhed, først |
| KG, s. 341 | obbeltberegning nødvendig, | · Iagttagelsen maa føre en egen Regning for hvad det |
| KG, s. 341 | , saa er Forholdet sammensat, | · Iagttagelsen over den Ene alene gjort vanskelig. Dette |
| KG, s. 345 | et til en Afdød derimod er | · Iagttagelsen saa let. O, dersom Menneskene vare vante |
| EE1, s. 382 | jeg altid helst at gjøre | · Iagttagelsen, deels kan man aldrig vide, hvad der for |
| KG, s. 341 | e Tale om nogen Mislighed for | · Iagttagelsen, her bliver den Levende aabenbar, her maa |
| AE, s. 132 | ig, desto vanskeligere bliver | · Iagttagelsen, indtil denne tilsidst løber vild i noget |
| BA, s. 451 | en nyere Tid en viid Mark for | · Iagttagelsen. Det Evige omtales tidt nok i vor Tid, det |
| G, s. 52 | . Pigen var mig et nyt Stof for | · Iagttagelsen. Min Ven hørte ikke til dem, der veed |
| SLV, s. 262 | øger sin Bekræftelse i | · Iagttagelsen: saaledes havde hans bekymrede Lidenskab |
| F, s. 467 | taler for godt Kjøb kjøbe | · Iagttagelsens Beleilighed! Der er i Videnskaben gjort |
| EE1, s. 172 | forborgen Skat, og Veien for | · Iagttagelsens Bevægelse er antydet derved, at det |
| AE, s. 140 | storiske, idet man skærper | · Iagttagelsens Critik. / O, at jeg paa dette Punkt kunde |
| 3T44, s. 256 | rske andet Syn ikke udholder | · Iagttagelsens Eftersyn. I Modsætning til Ungdommens |
| KG, s. 341 | yder paa det Menneske, som er | · Iagttagelsens Gjenstand. Dersom Du kunde faae et Menneske |
| SLV, s. 411 | e det med Vold, men blot med | · Iagttagelsens Lyst at forstaae det experimenterende. |
| NB10:114 | er af det Onde, som overhovedet | · Iagttagelsens Nysgjerrighed altid er af det Onde. / |
| NB:87.a | t føle nogen Mislighed, fordi | · Iagttagelsens og Opdagelsens skuffende Mangfoldighed |
| SLV, s. 257 | Stjerne- eller Vandkiger for | · Iagttagelsens Skyld kunde ønske det. Man seer sig |
| KG, s. 341 | neske er det saa vigtigt, for | · Iagttagelsens Skyld, at man, idet man seer ham i Forholdet, |
| Papir 596 | t: » om Mag. Ks Forf. V. | · Iagttagelser af en Landsbypræst.« findes |
| SLV, s. 134 | g for uden videre af enkelte | · Iagttagelser at danne en Regel. Jeg vil saaledes ikke |
| NB:157 | ælle adskilligt Andet. / Nogle | · Iagttagelser betræffende / Vægternes Sang. / |
| SLV, s. 262 | ager seer maaskee mest, hans | · Iagttagelser ere skarpere og mere udholdende, ligesom |
| NB:78 | m er fornøden til mikroskopiske | · Iagttagelser for heller at tilbede Gud, og kun gjennem |
| EE1, s. 12 | r i denne Retning at anstille | · Iagttagelser have, hvad Resultatet angaaer, været |
| FB, s. 195 | g var sindssvag. Til saadanne | · Iagttagelser hører imidlertid Snildhed i høi Grad |
| EE1, s. 358 | ve Leilighed til at anstille | · Iagttagelser i en vis Retning, skal man altid holde |
| LP, s. 44 | er, at de for de mikroskopiske | · Iagttagelser ikke vinde, men bestandig tabe. Jeg sigter |
| EE1, s. 19 | tiltrods for mine omhyggelige | · Iagttagelser ingen Oplysning ydede, end sige da, at |
| BA, s. 359 | miniscentser, men bringe sine | · Iagttagelser lige frisk fra Vandet, endnu sprællende |
| SLV, s. 262 | ger det af sig selv, at hans | · Iagttagelser maae verificeres. / Saasnart han syslede |
| NB2:67 | Forholdene saa smaa, at mine | · Iagttagelser og Beregninger kan aldeles magte dem. Men |
| EE1, s. 11 | som muligt, selv at anstille | · Iagttagelser og Efterforskninger; jeg har søgt Veiledning |
| AA:14 | teligt Liv og altsaa ikke blot ere | · Iagttagelser over det enkelte Individs Liv, men som |
| BA | klare dem, fordybe de sig gjerne i | · Iagttagelser over en eller anden unaturlig Synd, hvor |
| SLV, s. 175 | n nord efter for at anstille | · Iagttagelser over Søplanter. Hans Bestemmelse var |
| F | give mig for Philosoph. Ved enkelte | · Iagttagelser troede jeg engang at have forvisset mig |
| Brev 84 | det Andet kan Ingen anstille | · Iagttagelser uden jeg selv. / Seer Du her af kommer |
| NB:73 | Msk og Msk, at man anstiller | · Iagttagelser ved Hjælp af Mikroskop. – Derimod |
| SLV, s. 205 | nde med hundrede speidende | · Iagttagelser! Hvis man skulde betroe sig til Nogen, da |
| BI, s. 129 | e ved Erfaringens atomistiske | · Iagttagelser, eller ved Inductionens Usurpationer, tvertimod |
| AA:12 | undet en uhyre Mark for Deres | · Iagttagelser, hvor der ved hvert Skridt frembyder sig |
| AA:12 | ed Hensyn til den Masse af enkelte | · Iagttagelser, hvormed De havde beriget Dem selv og Deres |
| SLV, s. 261 | truerede efter physiologiske | · Iagttagelser, og disse igjen controlerede ved andre Ansigter, |
| EE1, s. 326 | mærksomhed, anstille mine | · Iagttagelser, og fra dette faste Punkt vil det ikke falde |
| BI, s. 164 | macher i de af ham anstillede | · Iagttagelser, saa føres jo Tanken tilbage paa de første |
| Brev 214 | ympathie for mikroskopiske | · Iagttagelser, tro hell. ikke, at mine opbyggelige Taler |
| Not3:4 | t igjenem rig paa de fineste | · Iagttagelser. / / Lehrjahre 7tes Buch. und 8tes. / |
| EE1, s. 432 | erige Een med mange erotiske | · Iagttagelser. / Saaledes bør efter min Mening Elviras |
| Not6:22 | lp af en Kikkert mikroskopiske | · Iagttagelser. Det Eneste, der manglede, var at Byen skulde |
| EE1, s. 415 | en evig Overflødighed for | · Iagttagelser. Det Menneske, som ikke føler Trang til |
| EE1, s. 308 | ned, naar man skal anstille | · Iagttagelser. Eller er det maaskee ikke et Slør, men |
| BA, s. 375 | saare vanskeligt at anstille | · Iagttagelser. Fornemlig maa man her bruge den Forsigtighed, |
| EE2, s. 162 | mange Smaabemærkninger og | · Iagttagelser. I det Øieblik derfor Du skal til at |
| EE1, s. 404 | ikke til i Forhold til mine | · Iagttagelser. Jeg troer ikke, at al Verdens Sprog havde |
| EE2, s. 18 | t Hensyn til Dine sarkastiske | · Iagttagelser. Men dermed haaber jeg ogsaa at have betalt |
| NB:70 | fulde af de meest forbausende | · Iagttagelser: saa tilstaaer han dog selv, hvis han i |
| Not13:46 | terer af de metereologiske | · Iagttagelser; der deels enkeltviis optæller, deels |
| EE2, s. 89 | angfoldighed af psychologiske | · Iagttagelser; men dette er ofte en Skuffelse; thi Folk |
| NB:73 | ved Hjælp af mikroskopiske | · Iagttagelser? / O, rædsomme Sophistik, der breder |
| SLV, s. 266 | af almindelige menneskelige | · Iagttagelsers uhyre Omveie mødig og kun støttende |
| NB:36 | g aldrig egl. Part, fordi min | · Iagttagelses Lyst stadigt bevarer mig for en Deel som |
| EE1, s. 175 | n om man nu var enig i denne | · Iagttagelses Rigtighed, saa kunde man fristes til at |
| NB:72 | men dersom en Astronom for en | · Iagttagelses Skyld spurgte ham derom, da vilde han sige: |
| G, s. 50 | og tillige ved at sløve sin | · Iagttagelses-Evne kan opnaae en Eensformighed, der har en |
| LA, s. 33 | remstilling og Skildring, sin | · Iagttagelses-Evne, sin ved Ligevægt ophøiede Troskab |
| SLV, s. 279 | en stor Forestilling om min | · Iagttagelses-Evne. Hun fik fat paa mig med Øinene og kunde |
| EE1, s. 11 | g min Tvivl bestyrket, og min | · Iagttagelseslyst blev forøget. En Skriftefader er ved |
| Brev 243 | den strengeste Anonymitet | · iagttagen ved Udgivelsen, hvorfor jeg ogsaa anmoder |
| KG, s. 282 | n, at det er Udbyttet af hans | · Iagttagen, hans Kundskab, hans Fortælling Verden |
| DS, s. 235 | ei, gaaer til Yderlighed; thi | · iagttagende – Decorum! – ɔ: skjult, |
| EE1, s. 410 | Musik, det indre Øre ved | · iagttagende at afhøre det Sagte. Et eneste Ord var |
| IC, s. 119 | n gaaer ud fra det Verdslige; | · iagttagende den borgerlige Retfærdighed ( god – |
| OTA, s. 229 | skende eller frittende eller | · iagttagende eller undskyldende eller sammenlignende, |
| DS, s. 248 | en stillere Nydelse af Livet, | · iagttagende en borgerlig Retfærdighed, derhos oftere |
| LA, s. 74 | d esse, og verificeres ved en | · iagttagende Erfarings ab esse ad posse. Hvad Betydningsfuldheden |
| EE:109 | en samme Indflydelse paa det | · iagttagende Gemyt, saa her ikke som ved Træer behøves |
| EE1, s. 354 | e, hvad det saa end er, blot | · iagttagende kan jeg ikke længere forholde mig, uden |
| BI | Spændstighed, blot fredende og | · iagttagende lade det saaledes styrkede Individ besinde |
| EE2, s. 33 | r, og dog bliver der altid en | · iagttagende lille Yderpost tilbage; snart lukker Dit |
| G, s. 14 | var kommen til at forholde mig | · iagttagende mod ham, kunde jeg ikke lade være ved |
| G, s. 12 | ielighed til at forholde mig | · iagttagende mod Mennesker, saa var det mig en Umulighed |
| NB:87 | til Opgave for sin Stræben. En | · iagttagende Naturforsker maa enten være et Talent- |
| NB15:20 | t Andet end Lidelse for Den, som | · iagttagende staaer udenfor og seer den samme Lidelse; |
| 3T44, s. 264 | e i Ord, og efter hvilke den | · iagttagende Tanke kunde prøve, hvorledes den Enkeltes |
| AE, note | han forholder sig heller ikke | · iagttagende til Experimentets Quidam, men han omsætter |
| BA, s. 322 | gien, da bliver Stemningen den | · iagttagende Udholdenhed, den spionerende Uforfærdethed, |
| Not4:31 | ekterne er Iagttagelse ell. | · iagttagende Viden. – / Er altsaa kun den bekræftede |
| NB26:5 | e at skulle forholde sig » | · iagttagende« til den Begeistrede, forhaabende, at det |
| EE2, s. 174 | e dem. Du er vittig, ironisk, | · iagttagende, Dialektiker, erfaren i Nydelse, Du veed |
| BA, s. 330 | thi denne er aldrig | · iagttagende, men anklagende, dømmende, handlende. |
| EE1, s. 396 | at see paa, saa bestemt, saa | · iagttagende, saa taxerende, og saa lidt spottende. Ja |
| EE2, s. 18 | ar Du altid forholdt Dig blot | · iagttagende. Der ligger noget Forræderisk i blot |
| EE2, s. 235 | Kirke; men er vel desto mere | · iagttagende. Har Du ikke lagt Mærke til, at skjøndt |
| NB13:40 | ed Siden af ham som den roligste | · Iagttager – og uforandret i sin rolige Stilling |
| OiA, s. 10 | ndom, hvad der for den finere | · Iagttager af Andersen ikke er uheldigt, er at han |
| LA | t bevare sin neutrale Stilling som | · Iagttager af de verdenshistoriske Begivenheder, fordi |
| BI, s. 144 | alt forbi. Den opmærksomme | · Iagttager af Plato vil nemlig hos ham finde to Arter |
| EE1, s. 168 | ter, og kun en omhyggeligere | · Iagttager ahner dens Forsvinden; senere vaager den |
| EE1, s. 172 | r fleest, og kun den erfarne | · Iagttager ahner, at der i dette Hoved inderst inde |
| EE1, s. 172 | andet, og kun den prøvede | · Iagttager ahner, at i dette Huus seer det ved Midnatstid |
| Papir 459 | eg, jeg er dog den fineste | · Iagttager blandt os; men det er ganske vist, han |
| NB23:207 | :207.b imellem to afsnit / | · Iagttager bliver anseet for at være en Bagvasker, |
| EE1, s. 282 | ige Tagdryp? Hvilken grundig | · Iagttager bliver man ikke, ikke den mindste Larm |
| G, s. 23 | aaledes troer jeg imidlertid en | · Iagttager bør være bygget, men naar han er |
| BA, s. 359 | dighed. Som den psychologiske | · Iagttager bør være smidigere end en Liniedandser |
| Not7:7 | er den Kunstform, der meest | · iagttager de mathematiske Forhold og dog er den romantisk, |
| DS, s. 207 | en Præst, der sømmeligt | · iagttager decorum, indskrænker sig til at declamere |
| NB36:25 | jeftiger den Msk-Verden, som dog | · iagttager den borgerlige Retfærdighed, at blive |
| NB36:25 | er Idealerne for den Verden, som | · iagttager den borgerlige Retfærdighed. / |
| BMT, s. 217 | ær. / Men Biskop Martensen | · iagttager den dybeste Taushed. Og det uagtet han |
| AE, note | igter-Mediet) og som Iagttager | · iagttager den samme digteriske Figur i Existents-Mediet. |
| AE, s. 436 | det præker mod Klosteret, | · iagttager den stiveste Kloster-Anstændighed, og |
| DS, s. 163 | man i Alt holder Maade, i Alt | · iagttager dette ædruelige » til en vis |
| SLV, s. 453 | af Livet ved blot at være | · Iagttager er bleven ikke Bedrageren, men Bedraget, |
| G, s. 56 | te. Man seer, at det at være | · Iagttager er en farefuld Stilling. Imidlertid vilde |
| EE2, s. 299 | elv, deels Iagttagere, men en | · Iagttager er ingen Ven. Forsaavidt lod det sig da |
| SLV, s. 262 | videnskabeligt interesseret | · Iagttager er Ære værd; en bekymret interesseret |
| BA, s. 418 | vil sige, at man maa være | · Iagttager for at see det hyppigere, kommer deraf, |
| TTL, s. 413 | igs Tjeneste, men en alvorlig | · Iagttager for Gud. At angre en indholdsløs Almindelighed |
| SLV, s. 427 | ogsaa god Tid dertil; thi en | · Iagttager har Tid nok. Anderledes med en Religieus. |
| BA, s. 427 | sser paa sig selv, da skal en | · Iagttager have nok af 5 Mænd og 5 Qvinder og ti |
| NB10:142 | a muligt. / Det at være | · Iagttager i den Forstand som man saadan taler derom, |
| AE, note | te er jo Digter-Mediet) og som | · Iagttager iagttager den samme digteriske Figur i |
| EE1, s. 252 | ville, da den opmærksomme | · Iagttager ikke havde opdaget nogen anden end den, |
| AA:12 | tallige Nuancer, til den, der | · iagttager Indvoldsormene), da har jeg naturligviis |
| EE2, s. 314 | ld bliver en Hemmelighed, saa | · iagttager jeg alle Formaliteter, ønsker Dig et |
| AE, s. 458 | gt. – Dog, som sagt, en | · Iagttager kan blive narret, hvis han antager en Ironiker |
| G, s. 53 | nden skulde spørge derom. En | · Iagttager maa vide at gjøre sig let, ellers aabner |
| BI, s. 98 | for en Observation, der blot | · iagttager Momentet, stor Lighed med hinanden; ja |
| KG, s. 283 | et er ethvert Barn) er en god | · Iagttager og har en ypperlig Hukommelse, vil fortælle |
| SLV, s. 421 | or hende; thi jeg, der er en | · Iagttager og saaledes poetice et eleganter en Opsigtsbetjent, |
| AE, s. 455 | d os tage Ironie. Saasnart en | · Iagttager opdager en Ironiker, vil han blive opmærksom, |
| AE, note | a den Modsigelse, hvorledes en | · Iagttager overhovedet kunde blive saaledes opmærksom |
| G, s. 12 | re Politiembedsmand; og naar en | · Iagttager røgter sit Kald godt, saa er han at |
| SLV, s. 391 | e, men ikke som en hærdet | · Iagttager seer det. Han seer det Comiske og styrker |
| BI, s. 80 | a Stykket, og den umiddelbare | · Iagttager seer ikke Andet. Imellem de to Træer |
| SLV, s. 262 | e ikke see, men en sindssvag | · Iagttager seer maaskee mest, hans Iagttagelser ere |
| SLV, s. 262 | En nysgjerrigt interesseret | · Iagttager seer Meget; en videnskabeligt interesseret |
| SLV, s. 262 | en bekymret interesseret | · Iagttager seer, hvad Andre ikke see, men en sindssvag |
| AE, note | Levemaade, men der maa dog en | · Iagttager til at blive opmærksom; Socrates' Tilbageholdenhed |
| AE, note | ng forholder sig som Digter og | · Iagttager til den Samme, altsaa som Digter frembringer |
| KG, s. 377 | roer paa, at der er en saadan | · Iagttager til, at det gaaer saa nøie til med Lige |
| Brev 81 | havde været den mest forfinede | · Iagttager Verden nogensinde har seet, saa vilde jeg |
| JJ:227 | Begrebet Angest« af en | · Iagttager vil formodl. forstyrre Een og Anden. Imidlertid |
| Brev 107 | esto bedre skjøndt lidt af en | · Iagttager vil jeg dog gjerne in casu have været. |
| SFV, s. 62 | Forstand dens Lidelse. / En | · Iagttager vil see, hvorledes Alt og dialektisk var |
| EE1, s. 161 | at skjule den for en saadan | · Iagttager vilde være umuligt, at ville have skjult |
| G, s. 53 | ær«. Naa! det maa en | · Iagttager være forberedt paa. Han maa vide at |
| Brev 7 | om, er jeg ikke saa daarlig en | · Iagttager) over, at det træffer Dig. Det mener, |
| NB9:37 | atan – i Hiob – og en | · Iagttager) ud over Mskene, Du skal see, Du finder |
| SFV, s. 61 | : jeg maatte blive og blev | · Iagttager, blev som saadan og som Aand ved dette Liv |
| AE, s. 454 | lp af det Humoristiske. En | · Iagttager, der gik ud mellem Menneskene for at opdage |
| SLV, s. 220 | saaledes som var jeg blot en | · Iagttager, der havde at indgive sin Rapport. Jeg veed |
| KG, s. 127 | den og dens Kjerlighed. Ingen | · Iagttager, der med en Gradestok prøver en Vædskes |
| NB23:207 | at hvis der lever en rolig | · Iagttager, der med sit skarpe Blik, seer Forbryderen |
| BI, s. 237 | ocrates stod som den ironiske | · Iagttager, der nød hiins Overraskelse. Men dette |
| KG, s. 281 | saadan lidt halvfordærvede | · Iagttager, der rigtigt kan opdage: det er høit |
| SFV, s. 22 | , maatte den alvorlige | · Iagttager, der selv disponerer over religieuse Forudsætninger, |
| AE, s. 454 | Humoristen. Saaledes vilde en | · Iagttager, der søger den Religieuse og vil kjende |
| EE2, s. 299 | mhyggeligere derved. Du er jo | · Iagttager, Du vil derfor give mig Ret i den Observation, |
| SFV, s. 62 | flod, en enorm Udvikling som | · Iagttager, en i Sandhed sjelden christelig Opdragelse, |
| SFV, s. 22 | udsætninger, den alvorlige | · Iagttager, for hvem man kan gjøre sig forstaaet |
| G, s. 29 | Methode bliver man en upartisk | · Iagttager, hvis Udsagn bør staae til Troende ved |
| SLV, s. 186 | ie til Ordet. Jeg er jo ikke | · Iagttager, ikke Samvittighedsraad, men Handlende ɔ: |
| SLV, s. 262 | ssvag er ikke den daarligste | · Iagttager, naar hans fixe Idee bliver et opdagende |
| LA, s. 30 | are sin neutrale Stilling som | · Iagttager, nu forgjeves med sin blide men dog lidt |
| AE, s. 98 | uudtømmelige Talsmand som | · Iagttager, og den forslagne L. som Katechumen. J. |
| TTL, s. 405 | n med Aarhundreders Mellemrum | · iagttager, og hvis Tilværelse derfor behøver |
| SLV, s. 433 | talet. Og jeg, som kun er en | · Iagttager, poetice et eleganter en Opsigtsbetjent, |
| SFV, s. 65 | lder sig til min Egenskab af | · Iagttager, samt min Bevidsthed om at være En, der |
| SD, s. 215 | sket, tillige var lidt af en | · Iagttager, troer Du ikke, han vilde fatte en Mistanke |
| SLV, s. 453 | dbildninger, uddød som en | · Iagttager, vil han foregøgle Enhver, at den Enkelte |
| AE, s. 463 | Selv om jeg virkeligen var en | · Iagttager, vilde jeg dog i Forhold til en saadan Religieus |
| EE1, s. 357 | en, som var en blot udvortes | · Iagttager, vilde maaskee tænke paa, at der blev |
| EE2, s. 18 | erisk i blot at ville være | · Iagttager. Hvor ofte har Du ikke – ja det vil |
| SLV, s. 81 | man er i Slægtskab med en | · Iagttager. Selv om Intet, Intet i den vide Verden, |
| AE, s. 130 | Størrelse for den undrende | · Iagttager: er dette hiint Menneskes Fortjeneste? Og |
| G, s. 12 | er ofte traurigt nok at være | · Iagttager; det gjør En melancholsk ligesom det |
| FEE, s. 50 | Ydre i Stilen, og som finere | · Iagttagere fæste de især Blikket paa smaa Tilfældigheder, |
| KG, s. 231 | fulde Verden, og fordi de som | · Iagttagere have lært at herske over deres Lidenskaber. |
| NB:73 | gaae ud over disse alvorlige | · Iagttagere ved Hjælp af Mikroskopet. Gud vilde |
| SLV, s. 81 | i huslig Lyst til at være | · Iagttagere, altfor trygge til at troe sig som Gjenstand |
| Papir 465 | istnok en af de ædleste | · Iagttagere, hvilke det franske Folk har at opvise, |
| EE2, s. 299 | s fordybede i dem selv, deels | · Iagttagere, men en Iagttager er ingen Ven. Forsaavidt |
| KG, s. 231 | ig Forstand lidenskabsløse | · Iagttagere, som dog vel fortrinligt skulde forstaae |
| SD, note | eden. / Her en lille Opgave for | · Iagttagere. Dersom man antager, at alle de mange Præster |
| AE, s. 455 | k, naar denne er correct ( og | · Iagttageren antages at være en forsøgt Mand, |
| AE, s. 57 | bjektivt, saa gjelder det for | · Iagttageren at være objektiv; men dersom Christendommen |
| AE, s. 57 | hvor det er af Vigtighed, at | · Iagttageren befinder sig i en bestemt Tilstand, gjelder |
| AE, s. 57 | ordisk Elskov gjelder det, at | · Iagttageren dog maa være i Elskovens Inderlighed. |
| BA, s. 360 | en, skeer hver Dag, naar blot | · Iagttageren er der. Hans Iagttagelse skal have Friskhedens |
| AE, s. 454 | atet bliver det samme – | · Iagttageren er narret. / Der er tre Existents-Sphærer: |
| AE, s. 57 | a er det en Feiltagelse, hvis | · Iagttageren er objektiv. I Forhold til al Erkjenden, |
| AE, note | ved Experimentets Form. / Kan | · Iagttageren fange ham i en Relativitet, hvilken han |
| F, s. 468 | forsøges derved i mangen for | · Iagttageren høist snurrig Collision om: hvorvidt |
| BI | gjørelse / Socrates' Liv er for | · Iagttageren som en storartet Pause i Historiens Gang: |
| SLV, s. 435 | et Menneske er udødeligt, | · Iagttageren veed, hvad Enhver er, og dog er og bliver |
| AE, s. 455 | t at han kan være Ethiker. | · Iagttageren vil derfor end ikke kunne fange ham paa, |
| BA, s. 431 | eliges Virkning kan ogsaa for | · Iagttageren vise sig comisk. I denne Henseende har |
| AE, s. 454 | er gjør Indvendingen, lade | · Iagttageren være bleven opmærksom paa ham: Resultatet |
| AE, s. 265 | des, at den Experimenterende, | · Iagttageren, er høiere eller staaer høiere end |
| FB, s. 194 | rav paa at opdages, og uagtet | · Iagttageren, naar han ellers forstaaer at sætte sig |
| SLV, s. 226 | forandrer sig i Forhold til | · Iagttageren. / Hun havde jo engang Lyst til at være |
| G, s. 12 | umane Rørelser i et Menneske | · Iagttageren. Det er kun hvor der istedenfor disse er |
| AE, s. 461 | othetiske Indblik tilbage til | · Iagttageren: han kan blive narret, hvis han uden videre |
| SLV, s. 434 | eed, hvad et Menneske er, og | · Iagttageren: hvad Enhver er. Det er nemlig ikke æsthetisk-comisk, |
| BA, s. 375 | ikke er den Urolighed, der er | · Iagttagerens for hans Iagttagelse. Imidlertid staaer |
| AE, s. 60 | lev sagt i det Foregaaende om | · Iagttagerens Forhold til Christendommen. Objektivt lod |
| G, s. 12 | Spion i høiere Tjeneste; thi | · Iagttagerens Kunst er at bringe det Skjulte frem. Det |
| AE, s. 454 | re villig til at overføre | · Iagttagerens Situation fra mig til den, der gjør |
| SLV, s. 80 | ve de alle nysgjerrige og med | · Iagttagerens speidende Blik omsluttede Beleirerne hiint |
| AA:1 | tiske, ved den dunkle, sig for | · Iagttagerens Øie ligesom unddragende og dog alligevel |
| BA, s. 427 | ter Skik og Vedtægt mellem | · Iagttagerne i vor Tid har været i Paris og i London, |
| AA:6 | e sig i Verden for den erfarne | · Iagttagers Blik; thi med disse Frugter gaaer det som |
| EE1, s. 139 | er det neppe undgaaet nogen | · Iagttagers Opmærksomhed, hvad det læsende og |
| SLV, s. 184 | nkt endog i en middelmaadig | · Iagttagers Øine. Det sikkreste Bedrag er Forstandighed, |
| Papir 446 | e hele Bøger derom. Men | · iagttages denne Forskjel ikke ved Citationen saa |
| LA, s. 76 | ingenlunde, Sømmeligheden | · iagttages saaledes, at der bestandigt om den leflende |
| EE:9 | derover, aldrig mistænkelig | · iagttaget de skuffende Miner – O bliv det aldrig |
| OTA, s. 186 | lt, og i dette Udtryk er der | · iagttaget den Ligelighed, der ingen Forskjel kjender |
| BA, s. 439 | hele Tiden, men den, der har | · iagttaget den nu levende Slægt, skulde han ville |
| EE1, s. 337 | har jeg aldrig paa mig selv | · iagttaget denne Tilstand, denne Forelskelsens Angst |
| Not1:2 | u i deres Underviisning have | · iagttaget deres Samtidiges forskjellige Tarv, deels |
| ER, s. 201 | i det er sandt – den har | · iagttaget en betydningsfuld Taushed. Curieust, havde |
| Brev 235 | iden har jeg i Literaturen | · iagttaget et Tilfælde af » en mærkelig |
| PMH, s. 85 | r endog faaet lidt Betydning, | · iagttaget fra Videnskabelighedens ophøiede Observatorium. |
| NB17:60 | ( der maaskee allerede have | · iagttaget ham paa Barbeerstuen, ell. bemægtiget |
| AA:12.6 | ivet ( Labyrinthen) uden at have | · iagttaget hiin Forsigtighed ( de unge Piger og Drengebørn, |
| DD:208 | tændighed, vi hidtil have | · iagttaget i vort Selskab at holde slige lange Monologer, |
| NB10:20 | Fjernhed, som jeg altid har | · iagttaget mod ham. / Siden den Tid har jeg aldrig |
| BA, s. 418 | rkeligt, hvad den, der har | · iagttaget Sligt, vist har bemærket, hvilken Overtalelsesgave |
| BI, note | aals-Formen bliver tilbørlig | · iagttaget, og at ingen Forvexling med den oratoriske |
| Brev 21 | selv bedet denne Distinction | · iagttaget. Den er mig af Vigtighed, og sidst havde |
| EE1, s. 135 | mhed. Dette har ogsaa Mozart | · iagttaget. Valget er saaledes betydeligt indskrænket, |
| Not11:18 | Objekt. Ogsaa Planeternes | · iagttagne Bevægelser er jo en Auctoritæt for |
| LP, s. 44 | ligere æsthetisk Standpunkt | · iagttagne, maae vise sig som Tilfældigheder, men |
| LA, s. 41 | en Kone, naar hun iøvrigt | · iagttog Decorum, at have et utilladeligt Forhold |
| Oi9, s. 373 | a Sagen blev Alvor, paa Prent | · iagttog den dybeste Taushed, men er – |
| BB:2 | mandlige og quindlige Rim, og | · iagttog denne Regel i Praxis. Kun en bogstavelig |
| BMT, s. 217 | aa afsted. Fra det Øieblik | · iagttog han den dybeste Taushed, og det uagtet |
| Not15:4.h | I disse Bedragets to Maaneder | · iagttog jeg den Forsigtighedens Omsorg med Mellemrum |
| F, s. 471 | ære, før hun omhyggeligen | · iagttog mine Bevægelser. Leilighedsviis lod |
| NB10:20 | i al den Fornemhed, som jeg | · iagttog mod ham. Men jeg kjendte min Mand; og havde |
| BMT, s. 218 | ent ganske lige ud. Martensen | · iagttog Taushed. / Saa troede han, at jeg havde |
| BMT, s. 218 | n – og Biskop Martensen | · iagttog Taushed. Selv da den, der vel maatte betragtes |
| BA, s. 360 | ondepige, hos hvem en Læge | · iagttog, i Rom levede der en Keiser, om hvem en |
| Papir 464 | N. T. Og i en ældre Tid | · iagttoges dog den Sømmelighed, at Den, der saaledes |
| Brev 56 | jeg virkelig ikke meget af. | · Ialfald bier jeg til min Tid kommer, thi jeg veed |
| Brev 56 | er udkommet, men der kommer | · ialfald en Fremtid, der vil det. Samme Pastor Boisen, |
| Brev 55 | aadom – saa har jeg dog vel | · ialfald tænkt ligesaa meget, og denne Tænken |
| CC:17 | dt den glade Forestilling, som man | · ialmindelighed gjør.) – – Nei, Misforstaaelse! |
| Brev 116 | Mikroskop for at læse det. / | · Iam ad alia. Endeligen fik jeg da et Brev fra |
| Papir 252:2 | Harro Harring dem Friesen von | · Ibenshof an der Nordsee. Leipzig 1831. / |
| NB32:62 | en NB32:62.b / Politiet med | · iberegnet er Forklædning, er noget Andet end hvad |
| NB12:43 | tsaa Udgivelsen kostede mig | · iberegnet Honorar til Correcteuren ( 100rd) c. 400 |
| EE1, s. 268 | t, Ægteskabsløftet med | · iberegnet, saa er det i sin Orden, at denne philippiske |
| Papir 209 | n foragtet Alt sig selv med | · iberegnet. – / Vilde et Stykke, hvori Helten |
| SD, s. 124 | ordisk og Verdsligt, Døden | · iberegnet. Det er næsten som maatte den Christne |
| KK:2 | . Denne Inderliggjørelse og | · Ibesiddelsetagelse af Χsti Person er en aandelig Proces, |
| AeV, s. 84 | cclesia: ubi P. L. Møller, | · ibi » Corsaren«. Vor Landstryger |
| KK:7 | s remotissimæ« ideo | · ibi αυτου est » |
| CC:1 | isne tu, Hierosoly: adscendens | · ibi a me de hisce rebus judicari: respondit |
| CC:11 | illam urbem, et commorabimur | · ibi annum et negotium agemus et lucrum faciemus. |
| CC:11 | so, et pauperi dixeritis sta | · ibi aut sede hic sub scabellum meum / Audite |
| CC:10 | mas capiunt homines mortales, | · ibi autem, de quo testatum est, eum vivere. |
| CC:1 | i Festum. Cum vero plures dies | · ibi commorarentur Festus regi proposuit causam |
| Not1:6 | , purgatorium esse et animas | · ibi detentas fidelium suffragiis ( Forbønner) |
| AeV, s. 84 | ret der; thi ubi spiritus, | · ibi ecclesia: ubi P. L. Møller, ibi » |
| CC:8 | estina venire ad me Nicopolin. | · Ibi enim constitui hiemare. Senam legisperitum |
| KK:7 | / Es. 52, 7. alius sensus. | · Ibi est sermo de miseria exilii babylonici, |
| CC:1 | si forsan profecti Phoenicem, | · ibi hiemem agere possent, portum spectantem |
| CC:1 | um ire vellet Hierosolymam, et | · ibi judicari de hisce rebus. Cum autem P. |
| Not1:8 | m, in monasteria, sperantes, | · ibi se gratiam merituros esse per vitam monasticam. |
| CC:11 | Ubi enim studium et contentio | · ibi seditio et omnis res mala Superna vero |
| KK:7 | / / Cap. XI. / 1 Reg: 19, 10. | · Ibi sermo est de persecutione Jesabelis uxoris |
| KK:7 | ἱ οʹ exstat | · ibi: כִלַיוֹן |
| CC:11 | unc qui dicitis hodie et cras | · ibimus in hanc vel illam urbem, et commorabimur |
| CC:1 | ocavisti – ad Cæsarem | · ibis. / Nonnullis vero diebus interjectis Agrippas |
| KG, s. 227 | a » størst« | · iblandt » disse«; men Den, der i |
| NB9:64 | kulde Du være en saadan Enkelt | · iblandt alle disse utallige Millioner. See, her |
| HH:5 | r hvert utilbørligt Ord, hvilket | · iblandt andet vel maa forstaaes om det Forbigangnes |
| AE, s. 363 | neske, der staaer lys levende | · iblandt Andre, ved et Ords Nævnelse gaaer i |
| EE:29 | d til en Livs-Anskuelse – og | · iblandt de dannede Classer vil man vist finde Mange, |
| NB32:112 | blandt Menneskene. Der er | · iblandt de nu levende danske Digtere Ingen, der |
| Papir 263:3 | old, der kan indtræde | · iblandt de opfangne Individer, naar han nu drager |
| Brev 1 | e det almindelig Bedrøvelse | · iblandt de unge Mennesker, som ønskede at dimitteres |
| BI, s. 101 | orlige Skikkelser, og da midt | · iblandt dem Socrates, som er i utrættelig Virksomhed |
| Not7:3 | etc. ... og selv gik han | · iblandt dem som et lysende Exempel paa hvor lidet |
| NB27:84 | msnittet af Msker og at der | · iblandt dem var en, jeg elskede særligen, lige |
| NB24:81 | en .... og der var ingen Fattige | · iblandt dem, Alt var fælles.« Hvor rørende |
| NB15:84 | kal Præsten gaae ud midt | · iblandt dem, for at see efter, for at gjøre |
| NB18:64 | edlevende, skjøndt han bliver | · iblandt dem, men isoleret, fremmed for dem. Det |
| IC, s. 72 | ned. Og medens den vandrer om | · iblandt dem, vover dog neppe den Lidende at flye |
| EE1, s. 59 | on Juan staaer han øverst | · iblandt dem. Dette Sidste var det, jeg, som ovenfor |
| NB18:46 | t, at jeg faaer Lov at leve | · iblandt dem. Nu, stundom har jeg min Moerskab af |
| EE2, s. 191 | ælge hvilken Hest de vilde | · iblandt deres arabiske Heste. Det vilde de dog |
| NB31:112 | r, medens rigtignok Enhver | · iblandt dette Pak af Professorer og Privat-Docenter |
| AE, s. 539 | rn til sig, stillede det midt | · iblandt Disciplene, og sagde: sandelig siger jeg |
| KG, s. 227 | hed, disse tre; men størst | · iblandt disse er Kjerligheden«, der jo |
| BB:2 | dens første Fremtræden. | · Iblandt disse har » das schwere Reim« |
| BB:2 | ed glødende Begeistring; og | · iblandt disse igjen maa især mærkes Opraabene |
| FEE, s. 51 | attere af Bogen. / De Fleste, | · iblandt disse ogsaa Forfatteren af denne Artikel, |
| LF, s. 11 | kke meget mere end de? Men hvo | · iblandt Eder kan lægge en Alen til sin Væxt, |
| CT, s. 20 | kke meget Mere end de? Men hvo | · iblandt Eder kan lægge en Alen til sin Væxt, |
| OTA, s. 259 | get Mere end de? 27. Men hvo | · iblandt Eder kan lægge en Alen til sin Væxt, |
| DS | I ikke meget Mere end de? Men hvo | · iblandt Eder kan lægge en Alen til sin Væxt, |
| TS, s. 43 | g i sin Gjerning. Dersom Nogen | · iblandt Eder synes, at han er en Gudsdyrker, men |
| NB29:36 | sig, da Følgen af at han blev | · iblandt Eder, maatte blive den, at I bleve langt |
| Not1:6 | χια. – | · Iblandt Folk herskede ogsaa den Mening, at Sjælen |
| Brev 3 | g Taushed; men derimod begynder man | · iblandt Folk, som ved af ham at sige, uden just |
| Papir 270 | rne, og lovsynge hans Navn | · iblandt Folkene, efter at tilraabe dem: Fryder |
| NB12:20 | der blev meget mumlet om ham | · iblandt Folket ..... dog talede Ingen frit om ham |
| LA, s. 27 | ssererens Søsterdatter. Og | · iblandt Franskmændene er der een: Charles Lusard, |
| JJ:20 | vne sig skaffer den et Tempel-Kar | · iblandt hans Husgeraad, medens han er i Templet, |
| CT, s. 241 | d, seet af Engle, prædiket | · iblandt Hedninger, troet i Verden, optagen i Herlighed. |
| CT, s. 246 | dig Maade troet Andre. Der er | · iblandt hvad jeg saaledes har troet meget Ubetydeligt, |
| KKS, s. 101 | kløgtige Hoveder o. s. v., | · iblandt hvilke der vistnok vare mange fortrinlige, |
| NB32:149 | emlig lige løs paa de Msker, | · iblandt hvilke man lever, paa den Verden, i hvilken |
| Not1:6 | res Tid var almdl. herskende | · iblandt Jøderne saavelsom Hedningene; den fremstilles |
| Not1:5 | e til den herskende Folketro | · iblandt Jøderne, og forekommer som saadan i |
| Not1:2 | elig almindelig Forestilling | · iblandt Jøderne; men skjøndt udmalet med |
| EE2, s. 109 | i hvad der har fundet Hævd | · iblandt Menneskene som Udtryk for en bestemt Følelse, |
| SLV, s. 373 | re vort Aarhundrede!) gemeen | · iblandt Menneskene. Saa sjeldent derfor som man |
| Not13:55 | den min Thesis, som findes | · iblandt mine logiske Theses: Forskjellen mell. |
| Not15:6 | for hende og eet for mig. / | · Iblandt mine Papirer vil ogsaa findes et Brev, |
| SLV, s. 288 | en vis Forstand den Klogeste | · iblandt Mine, saa er jeg ogsaa i en anden Forstand |
| NB34:18 | en blive at staae lige midt | · iblandt Mskene og saa udtrykke: det dreier sig |
| NB12:85 | æder med sin Lære midt ind | · iblandt Mskene, og siger: denne Lære er af Gud. |
| NB25:9 | le synge med de Fugle man er | · iblandt o: s: v:) om det ikke endog er Gud imod, |
| Papir 15 | r Herlighed ligger deri, at I | · iblandt og med de Hellige ere Guds Arvinger. εν |
| NB29:108 | ygtig Mand: jeg er vis paa, der | · iblandt os have levet Flere, som meente at det |
| Papir 395.g | , men min Tro er, at der | · iblandt os lever en Deel, der for Alvor ville gaae |
| NB4:2 | orrigfulde ere; og naar Nogen | · iblandt os ligger, ak paa sit Yderste, i livsfarlig |
| DS, s. 253 | at tale paa den Maade: der er | · iblandt os Mange, hvis Christendom kun er en Tilnærmelse |
| TS, s. 46 | rede i flere Aar har han levet | · iblandt os men ukjendt, agtet paa det Liv, der |
| TS, s. 62 | saa listige, selv den dummeste | · iblandt os saa listig – ja, Kjød og Blod |
| TTL, s. 411 | s forandret som den Alvorlige | · iblandt os siger det, at Spørgsmaalet bliver |
| NB7:55 | Evigheden er jo ikke synlig | · iblandt os som en Fader ell. Lærer for Barnet) |
| NB13:77 | te Asket, der gaaer om midt | · iblandt os, – han prædiker ganske anderledes |
| NB29:23 | mmet. / Men Sagen er, der lever | · iblandt os, der har i umindelige Tider ikke levet |
| 2T43, s. 36 | alige.« Den Ældre | · iblandt os, der staaer ved Maalet næsten, han |
| EE1, s. 152 | kalde, hvad der frembringes | · iblandt os, det vil sige kunstnerisk Efterladenskab; |
| BI, s. 281 | ig Mulighed til at tage Bolig | · iblandt os, følge Udviklingen. Disse to Momenter |
| F | ndsede Tillid staae udmærkede | · iblandt os, have begyndt derpaa, og efter kortere |
| TTL, s. 434 | eldne Veileder, naar han stod | · iblandt os, hittede paa mange Ting for at svække |
| NB20:77 | emstod en saadan Tiggermunk | · iblandt os, hvad vilde saa Hans Høiærværdighed |
| TTL, s. 428 | vet: der gaaer Mangen omkring | · iblandt os, hvem dog Døden har mærket. Og |
| HJV, s. 179 | e Verden; er der nogen Eneste | · iblandt os, hvis Liv end i fjerneste Maade kunde |
| FB, s. 191 | nde for Tiden, hvis det skete | · iblandt os, hvis Tiden blev Vidne til en saadan |
| DS, s. 180 | Naar en Mand lever ustraffelig | · iblandt os, kan han fordre at behandles med Agtelse. |
| DS, s. 253 | n Ufuldkommenhed, mange Svage | · iblandt os, Mange, hvis Christendom kun er en Tilnærmelse, |
| Papir 270 | Mange, der bleve gamle | · iblandt os, men Intet lærte, Intet oplevede, |
| F, s. 493 | rer og Leder staaer udmærket | · iblandt os, men Sandheden er os dog det Kjæreste, |
| PS, s. 300 | ikkelse, har levet og lært | · iblandt os, og er derpaa død« – |
| EE:194 | r, uddøde som Gjenfærd | · iblandt os, og naar stundom et Glimt af Kraft luede |
| DS, s. 256 | Nei, er der ingen saadan Mand | · iblandt os, saa lader os holde paa det Bestaaende; |
| NB3:60 | dette. Sæt der gik et Msk. om | · iblandt os, som sagde jeg veed nok Trøsten |
| Oi2, s. 157 | ittet af de Jøder, som boe | · iblandt os, til en vis Grad ere Christne, Christne |
| HH:11 | ng. / Om Christi opoffrende Vandel | · iblandt os. – / Man har til forskjellige |
| Papir 329 | Gud har opreist en stor Prophet | · iblandt os. / altsaa: den Døde reiste sig op, |
| YDR, s. 114 | der er en saadan lærd Mand | · iblandt os; derimod er jeg, især sammenlignelsesvis, |
| NB17:64 | r ældre end de Ældste | · iblandt os; en Poeniterende; en usigelig Ulykkelig; |
| BOA, s. 160 | r reiste fra Jericho og faldt | · iblandt Røvere var ikke saa ilde bestædt |
| TS, s. 67 | Jerusalem til Jericho og faldt | · iblandt Røvere, hvilke baade klædte ham af |
| BA, s. 438 | dette Phænomen. Man finder | · iblandt saadanne Dæmoniske et Sammenhold, i |
| Brev 68 | / Endskiøndt – selv | · iblandt Sandheds Venner / Den første, Du ei |
| NB11:152 | ing at vide, at man er een | · iblandt Ti, Tusinder, Millioner. Hvor let bliver |
| FB, s. 124 | et sig imidlertid saa, at der | · iblandt Tilhørerne var en Mand, der leed af |
| Brev 279 | naar han saa igjen søger Dem | · iblandt Tornene: ja, saa er De flyttet om paa Solsiden |
| SLV, s. 368 | en Plads at rette i den, men | · iblandt Trykfeilene fandtes en Læsemaade, der |
| NB11:140 | et om der ogsaa var en Liderlig | · iblandt) nu er det at være ugift en Mistanke |
| NB7:3 | store Ting, at der er et Msk. | · iblandt, der har een Time om Ugen at tænke i |
| NB9:20 | siger: at tude med de Ulve han er | · iblandt, det er naar han saaledes blot tænker |
| NB24:99 | aa tude med de Hunde man er | · iblandt, Majoriteten er det Afgjørende – |
| IC, s. 209 | er lutter Christne jeg lever | · iblandt, saa maa disse jo strax kjende mit ægte |
| NB27:51 | r, tuder med de Ulve man er | · iblandt, seer med et halvt Øie, at det blev reent |
| NB25:111 | is Grad tude med de Ulve man er | · iblandt.« / Meget godt – men hvorfor er saa |
| SLV, s. 41 | at han kun kunde gjøre det | · iblinde – o! mon da mit svage dødelige |
| TTL, s. 399 | Den Ønskendes Søgen er | · iblinde ikke saa meget med Hensyn til Gjenstanden, |
| SD, note | de: instinctmæssigt seer hun | · iblinde klarere end den meest seende Reflexion, |
| AE, note | at man kan stride saaledes | · iblinde og dog see til at seire, det viste Romerne |
| OTA, s. 166 | skjøndt høirøstet, | · iblinde skjøndt afgjørende, umuelig at følge, |
| SLV, s. 49 | flagret ubestemt, indtil jeg | · iblinde styrtede eller hensvimlede i det mest Afgjørende. |
| KG, s. 75 | første det bedste, ganske | · iblinde taget. » Digteren« foragter |
| OTA, s. 291 | ridt – fordi man gaaer | · iblinde, at gaae trygt – fordi man gaaer isøvne! |
| TTL, s. 400 | aar den Søgende ikke gaaer | · iblinde, da ønsker han ikke blot, han stræber; |
| TTL, s. 399 | r ogsaa, men hans Søgen er | · iblinde, ikke saa meget med Hensyn til Ønskets |
| SFV, s. 85 | den gives hen ligesom | · iblinde, men derfor ogsaa uforstyrret af nogen Hensyn, |
| NB:64 | Tilegnelse; den gives hen ligesom | · iblinde, men derfor ogsaa uforstyrret af noget Hensyn, |
| TTL, s. 400 | g for og ikke længere gaae | · iblinde. Det ligefremme Forhold er saaledes i et |
| BA, s. 372 | Instinctets Blindhed og gaaer | · iblinde. En Uvidenhed, men som tillige er en Uvidenhed |
| TTL, s. 435 | den Alvorlige gaaer dog ikke | · iblinde. O, om selv den beskikkede Veileder, m. |
| SD, note | il at den skulde slænges hen | · iblinde; og dog vilde ingen seende menneskelig Reflexion |
| HH:19 | e Msk. at have det Gudd. bestandig | · iboende i os, men vi vide jo dog ogsaa, at det |
| Papir 263:3 | ade sig ved den det Hele | · iboende poetiske Kraft sønderhugget constituere |
| Papir 264:1 | ndring, men at det Gudd. | · iboer og finder sig ind i Endeligheden. / |
| Brev 235 | rværdige / Hr Pastor | · Ibsen / R af D. / Lyngby. / fr.) / Høiærværdige |
| NB9:42 | Gjerninger.« Pastor | · Ibsen havde sagt mig, at han engang havde sat |
| Brev 234 | Kjære Pastor | · Ibsen! / Det var at fornærme mig selv, hvis |
| Not1:6.n | tionem. 39: et qui bona egerunt | · ibunt in vitam æternam, qui vero mala in ignem |
| AE, s. 479 | r Bedraget, at Individet skal | · icarisk afsted op efter den ideale Opgave. Men |
| LP, s. 54 | bankdaler: » Det var de | · Icarus-Vinger, han bandt paa Geniets Skuldre, dristigt |
| BA, s. 452 | gheden metaphysisk. Man siger | · Ich – Ich saa længe til man selv bliver |
| EE1, s. 164 | e leid' ich, / Morgen sterb' | · ich / Dennoch denk' ich / Heut' und Morgen |
| EE1, s. 164 | n sterb' ich / Dennoch denk' | · ich / Heut' und Morgen / Gern an Gestern. / |
| DD:140 | ils aber nicht kann sein, / Bleib | · ich allhier. / d. 11 Sept. / Naar visse Folk |
| NB:181 | orden, würde er antworten: da | · ich anfing mir selbst ein Feind zu werden.« |
| Not10:2 | wider nicht, und zweige still / | · Ich Arme! / Sie ist es wirklich: näher |
| AE, s. 97 | men kann so oft und ernstlich | · ich auch den Sprung versucht habe ( p. 83). |
| Not10:5 | Nun durch Erfarung reifer, seh' | · ich auf der Welt / Vollendet Alles nur die |
| BI | t nun das Wesen als das allgemeine | · Ich aus, als das Gute, das in sich selbst ruhende |
| AE, s. 99 | rtale mir nicht übel, und | · ich begreife wie ein Mann von Kopf auf diese |
| Not3:8 | n im Stande sind.« / | · Ich behaupte, daß sogar Eklektiker in der |
| BI | doch noch die Form des Seyns hat, | · Ich bin darin nicht als meiner gewiß. Socrates |
| Papir 231 | 24. / p. 62 Narr: ich glaube gar | · ich bin der Doppelgänger aller menschlichen |
| DD:94 | gamle Kone, hun møder: » | · Ich bin nicht allein, meine gute Mutter; ich |
| BB:20 | vige Jøde / Ich bin nicht jung, | · ich bin nicht alt, / Mein Leben ist kein Leben. |
| BB:20 | els Romanze om den evige Jøde / | · Ich bin nicht jung, ich bin nicht alt, / |
| Not11:10 | skuelse, hvis Indhold var: | · Ich bin. Udtrykket var valgt i Modsætning |
| AE, s. 72 | : darin haben Sie Recht, wenn | · ich das gewußt hätte – og da vilde |
| Brev 146 | Værelse. / Din S. K. / | · Ich dein / Du mein / Du mein' Friede / Klang |
| EE:53.a | 8 April 39. / – Traüme | · ich denn, oder traümt diese phantastische |
| EE:13 | rrlichkeit vorüber gehet, will | · ich dich in der Felsenkluft lassen stehen, |
| NB5:25 | umlegte und ihn fragte, wie soll | · ich Dich rasiren: stillschweigend, erwiederte |
| JJ:418 | hatt' ich viel Gespielen, / Seit | · ich die Wahrheit kenne, bin ich fast allein. |
| Papir 180 | » bescheidne Warheit sage | · ich Dir«.). / Hvorledes staaer det |
| DD:140 | dning af hans Naturconcert / Wenn | · ich ein Vöglein wär, / Und auch zwei |
| BB:22 | en auszischen als wäre | · ich eine Riesenschlange, die mitten im Parterre |
| AE, s. 102 | Begriffe liegt, dieses nenne | · ich einen Sprung über sich selbst hin |
| Not11:10 | en umiddelbare Vished, thi | · Ich er den bestemte Form og altsaa ikke Fornuftens |
| Not11:7 | grebet das Seyn in der That; thi | · Ich er kun tilstæde i den Akt, hvorved det |
| AA:46 | ch die Augen zu schließen, aber | · ich erholte mich bald, öffnete die Augen |
| NB24:160 | weil dieß gemischt ist. .... | · Ich erinnere mich, dass gerade jene Leute welche |
| Papir 283:2 | alitet? / cfr H. Steffens was | · ich erlebte / X B. p. 118 og fl. / Men man |
| Brev 89 | ler med en nok saa god Variation: | · ich falle hin und bin um. Naar jeg da faaer |
| Brev 89 | ræffeligt ved hver fierde Ord: | · ich falle um und bin hin, eller med en nok |
| JJ:418 | Seit ich die Wahrheit kenne, bin | · ich fast allein. / Hidtil har jeg været |
| AE | te, und spreche zu mir: wähle! | · Ich fiele ihm mit Demuth in seine Linke, und |
| NB19:57.b | ht mich nicht selig, darum wil | · ich geitzen, wuchern, und thun, was mir gefällt |
| Not10:2 | der Nichts? Und irr' ich wohl? / | · Ich glaub' s, und glaub' es wider nicht, und |
| Papir 231 | orff. Berlin 1824. / p. 62 Narr: | · ich glaube gar ich bin der Doppelgänger |
| BI, s. 326 | mässiger, als der, daß | · ich gleich Anfangs das was wir Ordnung nennen |
| Papir 252:4 | elv sin Tilstand p. 267. | · Ich gleiche nun dem Manne, dessen Verstand |
| Papir 119 | itas vanitatum vanitas.« | · Ich hab' mein Sach auf Nichts gestelt Juche |
| BB:20 | z so voll die Welt so leer, / | · Ich habe Alles schon gesehn / Und darf doch |
| DD:94 | n nicht allein, meine gute Mutter; | · ich habe ein großes Gefolge bei mir von |
| BB:22 | och einmal – ich sagte, | · ich hätte einen Charakter für Sie – |
| NB20:145 | t begynder saaledes: / ... | · Ich hatte mich schier zur Ruhe gestellt, und |
| Papir 275:1 | nten – Eller / so reit' | · ich hin in alle Ferne / Über meiner Mütze |
| EE2, s. 163 | ger Verden Farvel. / So zieh' | · ich hin in alle Ferne / Ueber meiner Mütze |
| NB2:59 | mit der Zeit, / wo ohne Wort | · ich immer bin verstanden. / Campanella. / |
| BI, note | ehnen, Freundinn. Lucinde: Und | · ich in dieser schönen Ruhe jene heilige |
| BI, note | ragte Lucinde, warum fühle | · ich in so heiterer Ruhe die tiefe Sehnsucht? |
| NB2:100 | er anhören darüber stehe | · ich in Zweifel. / p. 188. Das beste Mittel |
| JJ:418 | jeg, der siger etsteds: / Ach, da | · ich irrte, hatt' ich viel Gespielen, / Seit |
| AE, s. 99 | arer: » Gut, sehr gut! | · Ich kann das alles auch gebrauchen; aber ich |
| AE, s. 99 | s alles auch gebrauchen; aber | · ich kann nicht dasselbe damit machen. Überhaupt |
| Not10:2 | t heiterm Auge, ja nun seh' | · ich klar / Sie ist es leibhaft, sie nur ist' |
| NB29:26 | / Gab mir ein Gott zu sagen, wie | · ich leide« / / Dette er dog egl. ikke |
| F, s. 507 | statt Geld zu nehmen, hätte | · ich lieber Geld gegeben, und das Wiederspiel |
| NB23:75 | tlich jedes Menschen Sache ist ( | · ich meine, daß jeder Andern bessern sollte) |
| AE, s. 100 | ört schon ein Sprung, den | · ich meinen alten Beinen und meinem schweren |
| Papir 252:4 | . der Geist: » ob | · ich mich in den Strahlen der Sonne, oder den |
| BB:7 | Darüber aber mußte | · ich mich wundern, daß diejenigen, welche |
| NB:181 | soph zu werden, antwortete er: da | · ich mir selbst anfing ein Freund zu werden. |
| AA:46 | blind machen sollten, und so blieb | · ich mit festem Blick stehen. / ( Goethes W. |
| Brev 272 | et Bækken under – | · ich möchte rasend werden: er det at spise! |
| NB24:156 | h ein Herz im Busen haben, darf | · ich nach dieser treuen Darstellung ... Schonung |
| Not3:6 | onaden geben könne, will | · ich nicht in Abrede seyn. Die Intention einer |
| AE, s. 97 | e breite Graben, über den | · ich nicht kommen kann so oft und ernstlich |
| Not3:11 | r: / » Hr. Todt, das kann | · ich nicht verstahn: / Ich soll tanzen und kann |
| LP, note | .« / f. Ex. O. T. / Was | · ich nicht weiß, macht mich nicht heiß, |
| BI, note | Julius: Die heilige Ruhe fand | · ich nur in jenem Sehnen, Freundinn. Lucinde: |
| Papir 252:3 | erden. Faust: nun scheid | · ich ruhiger vom Leben. ( En Lynstraale dræber |
| BA, s. 452 | hysisk. Man siger Ich – | · Ich saa længe til man selv bliver det Latterligste |
| BI, s. 304 | føier derpaa Pag. 62: Wenn | · ich sage, ich weiß, was Vernunft, was Glaube |
| BB:22 | jetzt, noch einmal – | · ich sagte, ich hätte einen Charakter für |
| NB2:59 | nmacht gefesselt hält, / | · Ich schwinge mich empor zum Sternenzelt / |
| Not10:2 | Antigone. / | · Ich seh' ein Weib / Uns immer näher kommen, |
| Not3:4 | saa Meget i alle Retninger: | · ich sehe dich an wie einen Wanderstab, der |
| AA:46 | und sagte: O meine Sonne, nach der | · ich so lange mich gesehnt habe, ich will nun |
| Not3:11 | , das kann ich nicht verstahn: / | · Ich soll tanzen und kann noch nicht gahn.« |
| Not11:7 | . begyndte ikke med Ich, men med | · Ich som Potens og derved kom Naturen ind i |
| BB:20 | ügen 1823 p.10 / So zieh' | · ich Tag und Nacht einher, / Das Herz so voll |
| Not10:8 | rdærvelsens Overgang fra | · Ich til Verden er medieret gjennem Kategorier |
| NB2:59 | in selbsterkornen Banden. / | · Ich trag' auf meiner Stirn der Liebe Siegel, |
| BI, note | , wenn ich zu Schiffe gehe, | · ich umkommen werde oder nicht. Es ist eine |
| NB23:82 | n ny Religion o: D:. Han svarer: | · Ich verlange keine neue Religion sondern neue |
| BI, s. 147 | . 119. 142); deßhalb werde | · ich verläumdet und beneidet ( 107) u. s. |
| BB:22 | beilaüfig zu sagen! Halt! | · ich verliere ihn abermahls – halt ihn |
| JJ:418 | steds: / Ach, da ich irrte, hatt' | · ich viel Gespielen, / Seit ich die Wahrheit |
| AE, s. 101 | Jacobi, Sie wissen, das thue | · ich vielleicht«. / Mendelsohn, som |
| NB2:59 | edrer Welt, / Ein Weiser bin | · ich vor dem Herrn erfunden. / Es heilt der |
| EE:13 | meine Hand soll ob dir halten, bis | · ich vorüber gehe.« / d. 6 Feb: |
| Papir 252:4 | n Character ( p. 67. » | · Ich weiss, dass ein solcher Regent für |
| BI, note | ist das etwas Geringes, daß | · ich weiß, daß, wenn ich zu Schiffe gehe, |
| BI, s. 304 | erpaa Pag. 62: Wenn ich sage, | · ich weiß, was Vernunft, was Glaube ist, |
| Not3:8 | t, ist er ebenfalls gut, und | · ich werde ihm nie einen Vorwurf machen. Wie |
| Brev 46 | er blot at høre ham sige: | · ich werde morgen ( han udtaler det i Modsætning |
| Brev 46 | a kan jeg gjerne høre op: | · ich werde morken fortfahren. Slige Smaatræk |
| Not3:14 | hvortil han svarer » | · ich will dich retten, komm nur auf meine Schaufel,« |
| AA:46 | er ich so lange mich gesehnt habe, | · ich will nun nichts weiter sehen, wenn auch |
| BB:22 | fahren, oder bei meinem Leben | · ich will sie dermaßen auszischen als wäre |
| FB, s. 194 | / Daß Hunde bellen, hink' | · ich wo vorbei. / Saadanne Naturer som Glosters |
| Not10:2 | t es Etwas oder Nichts? Und irr' | · ich wohl? / Ich glaub' s, und glaub' es wider |
| BI, s. 325 | bist mein lieber Sohn, an dem | · ich Wohlgefallen habe« ( Pag. 35); |
| Papir 252:1 | / p. 65. Faust: » | · ich wollte einen Teufel haben und keinen meines |
| DD:140 | Flüglein hätt, / Flög | · ich zu Dir; / Weils aber nicht kann sein, / |
| BI, note | ß ich weiß, daß, wenn | · ich zu Schiffe gehe, ich umkommen werde oder |
| NB23:75 | reiflicher Überlegung halte | · ich' s daher für gut die » keines |
| JJ:4 | ute leid' ich, / Morgen sterb' | · ich, / Dennoch denk' ich, / Heut' und morgen, |
| JJ:4 | en sterb' ich, / Dennoch denk' | · ich, / Heut' und morgen, / Gern an gestern. |
| JJ:4 | 7d B. p. 281.) / Gestern liebt | · ich, / Heute leid' ich, / Morgen sterb' ich, |
| EE1, s. 164 | hwures ein. / Gestern liebt' | · ich, / Heute leid' ich, / Morgen sterb' ich |
| EE1, s. 164 | rn liebt' ich, / Heute leid' | · ich, / Morgen sterb' ich / Dennoch denk' ich |
| JJ:4 | stern liebt ich, / Heute leid' | · ich, / Morgen sterb' ich, / Dennoch denk' ich, |
| Papir 252:4 | Dem Geitʒigen gleiche | · ich, der bei Anblick des Elenden Thränen |
| Not3:6 | ng mit sich führen, weil | · ich, der Natur gegenüber, wissen nicht aber |
| Not11:7 | ntitæts-Ph. begyndte ikke med | · Ich, men med Ich som Potens og derved kom Naturen |
| FB, s. 194 | ymphen mich zu brüsten; / | · Ich, so verkürzt um schönes Ebenmaß, |
| Not10:2 | end ein Thessalerhut. / Wen seh' | · ich? / Und ist es Etwas oder Nichts? Und irr' |
| Not9:1 | lighed Besondere og Einzelne | · Ichheden hvori al Negativitæt er ophævet er |
| Not9:1 | enfra kommer ham imøde. I | · Ichheit er Msk. vel det virkelige, men ikke det |
| Not9:1 | l:. Ved at ophæve sig som | · Ichheit har Msk. overvundet sin Natur uden at opgive |
| Not9:1 | identiske, Msk. er den i sin | · Ichheit med sig identiske. Hemmeligheden af denne |
| Not9:1 | ud over Ks Ideal og Fichtes | · Ichheit og fremstillet igjen Incarnationens Idee. |
| Not9:1 | t Naturen bliver befriet fra | · Ichheit og Selbstsucht. In diesem Ichwerden der |
| Not9:1 | dentitæt, den ophævede | · Ichheit sættes som Absoluthed, den ophævede |
| Not9:1 | itæt, Selbstbewußtseyn | · Ichheit, Geist og deri Personlichkeit. / |
| Not9:1 | n ophævede Absoluthed som | · Ichheit. I chr: Dogme er det bestemt som Entäußerung |
| Not9:1 | eyn, og er Welt og Natur als | · Ichheit.. Det Naturlige naar det har naaet Bevidstheden, |
| Not9:1 | Natur, und Natur-Werden des | · Ichs ist der Egoismus, und darin der Verlust |
| Not9:1 | it og Selbstsucht. In diesem | · Ichwerden der Natur, und Natur-Werden des Ichs ist |
| Brev 308 | l att tro att man af dem | · icke kan begära för mycket, icke kan |
| Brev 308 | begära för mycket, | · icke kan hoppas mer än de gifva. – |
| Brev 308 | t djupt interesse. Hon kan | · icke komma till Er. Ni skall lätt förstå |
| CC:7 | s mihi evenerunt Antiochiæ, | · Iconio, Lystris. Tales persecutiones sustinui et |
| BB:2.c | Die metrische Betonung oder der | · ictus, welche diejenige Sylbe erhält, die |
| KK:7 | egno Messiano et gentilibus in | · id admittendis, sed de victoriis, ideo alio |
| Not1:7 | ; » quomodo vero | · id Chr: effecerit, non est ut argutis et sublimibus |
| CC:1 | rum non habeo, quod vero habeo | · id do tibi: in nomine Jesu Chr: Nazareni surge |
| CC:10 | qui habet habuit vim mortis, | · id est diabolum; et liberaret illos, quotquot |
| CC:10 | per victimam cantationis deo, | · id est fructum labiorum, confitentium nomen |
| CC:10 | es. Magis autem vos hortor ut | · id faciatis, quo celerius vobis restituar. |
| CC:9 | re te laesit, aut quid debet, | · id mihi imputa. Ego P. scripsi mea manu, ego |
| Not11:22 | rde det ogsaa til Princip: | · id quod cogitari non potest nisi existens. |
| CC:1 | omnes enim celebrabant Deum ob | · id quod factum erat. Erat enim ille, in quem |
| CC:1 | nobiscum convenerunt per omne | · id tempus, quo introiit atque exiit apud nos |
| Papir 7 | ue adeo salutem ex ea non adipisci; | · id vero non probat. Hæc vero difficultas, |
| Papir 15 | α. 1) fartum, fartura, | · id, quo impletum est aliquid. Hinc. copia, |
| CC:1 | hora tertia diei; sed hoc est | · id, quod dictum est per prophetam Joelem: Atque |
| CC:1 | leti sunt pavore et stupore ob | · id, quod ei evenerat. – / Quum ille manu |
| Not11:11 | ystem i en anden Betydning, var | · Id. Ph. det iforveien. Den er nemlig System |
| Not11:13 | ilosoph. satte sig selv. / | · Id. Ph. gik ud fra Natur og kom til Frihed, |
| Not11:13 | e. Man glemte nu reent, at | · Id. Ph. ogsaa nævnte Religion; som det dog |
| Not11:12 | t Absolute blev opfattet i | · Id. Ph. som Subj.-Obj. er dette et ὁ |
| Not11:12 | og ikke et blot Begreb. I | · Id. Ph. var det Absolute det i sig blivende, |
| Not11:13 | hilosophie. Man bebreidede | · Id. Ph., at den nærmest blot fastholdt Kunsten, |
| Not11:13 | det Absolute som Grund. I | · Id.Ph. heed det, ethvert Foregaaende har først |
| Not11:13 | Det er ikke Ideen, som i | · Id.Ph., men den absolute Aand, der sich entaüßert |
| Not11:11 | e nu indvende: hvor har da | · Id: Ph. Plads til Begrebernes Behandling som |
| Not11:11 | dogmatisk System; men det vilde | · Id: Ph. slet ikke; og forsaavidt man vilde |
| Not11:11 | delukkede ikke Erfaringen, | · Id: Ph. sluttede Tanken til Naturen, den objektive |
| Not11:11 | mmes omtrent som det Absolute i | · Id: Ph., men tillige er det den virkelig existerende |
| Not11:10 | tellectuelle Anskuelse. At | · Id:Ph. hell ei antog Potentsen som existerende, |
| Not11:10 | sen existerer i Fornuften. | · Id:Ph. paatager sig hell ei at bevise Potentsenss |
| Not11:10 | jen existere. Hegel gav nu | · Id:Ph. Retningen hen paa et existential System. |
| Not11:10 | paa et existential System. | · Id:Ph.s Fordring var at trække sig tilbage til |
SKS-E 1.8 sks.dk © 2013 Søren Kierkegaard Forskningscenteret ved Københavns Universitet
