S.K. Søren Kierkegaards Skrifter
 

Søren Kierkegaards Skrifter

elektronisk version 1.8.1

ved Karsten Kynde


ISBN 978-87-993510-4-6


Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg

Grafik Karen-Margrethe Österlin


© Søren Kierkegaard Forskningscenteret

København 2014



Andre udgaver








Version 1.8.1, 2014

LP
Af en endnu Levendes Papirer
BI
Om Begrebet Ironi
EE1
Enten - Eller. Første Deel
EE2
Enten - Eller. Anden Deel
G
Gjentagelsen
FB
Frygt og Bæven
PS
Philosophiske Smuler
BA
Begrebet Angest
F
Forord
TTL
Tre Taler ved tænkte Leiligheder
SLV
Stadier paa Livets Vei
AE
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
LA
En literair Anmeldelse
OTA
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand
KG
Kjerlighedens Gjerninger
CT
Christelige Taler
LF
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen
TSA
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger
SD
Sygdommen til Døden
YTS
»Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«
IC
Indøvelse i Christendom
EOT
En opbyggelig Tale
TAF
To Taler ved Altergangen om Fredagen
FV
Om min Forfatter-Virksomhed
TS
Til selvprøvelse Samtiden anbefalet
DSS
Dette skal siges; saa være det da sagt
HCD
Hvad Christus dømmer om officiel Christendom
GU
Guds Uforanderlighed
OiA
Et Øieblik, Hr. Andersen!
JC
Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est
PMH
Polemik mod Heiberg
BOA
Bogen om Adler
SFV
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed
BN
Den bevæbnede Neutralitet
PCS
Hr. Phister som Captain Scipio
DS
Dømmer selv!
Oi10
Øieblikket Nr. 10
Løse papirer 592-596, supplement
Brev 1-42
Familien Kierkegaard
Brev 43-69
Studiekammerater og bekendte
Brev 70-78
Familien Heiberg
Brev 79-119
Emil Boesen
Brev 120-126
Kongehuset og offentlige myndigheder
Brev 127-160
Regine Olsen, gift Schlegel
Brev 161-170
Lærere
Brev 171-207
Familien Lund
Brev 208-233
Sekretær, bogtrykker, redaktør
Brev 234-240
Gejstlige
Brev 241-258
Følgebreve, takkebreve, anmodning
Brev 259-275
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
Brev 276-307
Rasmus Nielsen
Brev 308-318
Læserinder
Ded
Dedikationer
              Vejledning
    · i 83536
NB14:44.c Journalerne fra ifior ( 48) og · iaar ( 49), vel ogsaa i ældre. / Mærkeligt
NB4:158 avde jeg tillige regnet paa · iaar at skulle reise endog meget – og
NB2:113 e naae det) og jeg ønsker dog · iaar efter Sædvane at være i Kiøbh.
Brev 283 nsinde skeer, om det skeer · iaar eller ad Aare, maa naturligviis beroe paa
NB20:130 er min Forlovelses Dag) er · iaar en Søndag, og Evangeliet er: Ingen kan
Brev 316 jeg seer hen til hvad der · iaar er antaget. Men jeg ved saa godt hvor ukyndig
Brev 192 en af det var kun daarlig; · iaar er det begyndt uheldigt, maaskee vil det
NB27:65 el Glæde – jeg fik · iaar et godt Høitidsoffer; Χstd. er
Brev 181 n Orden, at Din Geburtsdag · iaar falder paa en Søndag – jeg husker
BOA, s. 189 Maade. Lad det være skeet · iaar fE, saa har altsaa Christendommen bestaaet
Brev 177 Aar, maa det følgeligt ogsaa · iaar have været Jettes Geburtsdag,Geburtsdag,
NB2:113 paa en anden Maade. Jeg har · iaar hell. ingen ret Lyst dertil, og Lyst, impetus
Brev 202 / Guulspurven / / Stær ankom · iaar i Februar; Viben og Glenten ligeledes
Brev 203 1850. / Kjære Onkel! / Atter · iaar maa jeg indskrænke mig til at oversende
F, s. 486 orsvoret, er ikke Prof. Heiberg · iaar med om Hesten? Jo ganske rigtigt det er
EE1, s. 316 n, snart paa en anden Maade. · Iaar samler jeg nok ikke meget ind, denne Pige
Papir 439 tephanus findes i Journalen for · iaar strax i Begyndelsen. Det er nok NB25. /
Brev 192 ndt vore Krigsforetagender · iaar tegne til at være mindre heldige end
NB10:38 t udgive christelige Taler, · iaar tiltaler lige det Modsatte mig. / Jeg ønsker
NB20:130 to Herrer. / Smaa Notitser. / / · Iaar træffer det saaledes, at d. 9 Aug (
Not15:4.a re Journaler, dem fra ifjor og · iaar, findes hist og her en enkelt Bemærkning
LF, s. 19 , hvorledes Sommeren vil blive · iaar, hvor lang eller hvor kort: nei, den tier
Brev 31 aand, hvilken Gave, navnligen · iaar, kommer os saa særdeles tilpas, saasom
DS, s. 252 Aar siden, saa gjælder det · iaar, og om 1800 Aar, at Den, der sætter en
IC, s. 177 lede, der bestandigt udkommer · iaar, Slægten til Trods en Erindring, den
BA, s. 314 han er Autoritet og Imprimatur · iaar. Afgjørelsen er over min Forstand, hvad
NB7:10 lsen havde været der tidt · iaar. Han svarede: nei, kun een eneste Gang,
NB9:42 gte om jeg ikke skulde reise · iaar. Jeg svarede, at blev det Tilfældet,
NB2:113 lader sig nu ikke gjøre · iaar. Saa lærer jeg paa en anden Maade. Jeg
NB27:21 de jeg gjerne ønsket det · iaar; og det er ogsaa piinligt at holde en Sag
Papir 254 jende min Stræben efter · iaften at staae alene som Reflecteur. / Jeg skylder
Brev 49 herved til, af Frygt for at · iaften den gamle Historie skal begynde forfra.
Brev 51 sset om, at enten jeg kommer · iaften eller ikke kommer, saa er jeg bestandigt
JJ:397 at: rigeligt. / Besynderligt nok; · iaften gik jeg ud af Vesterport, det var mørkt;
KKS, s. 98 er til sig selv » naa, · iaften har han en ordenlig Storm«: saa
Brev 92 Kjære! / Kom lidt hen til mig · iaften saadan ved det Lag 7, hvis Du kan. /
BB:24 uan. / For første Gang skal jeg · iaften see Tryllefløiten, der har forekommet
TS, s. 71 at spille, aldrig mere – · iaften skal det være den sidste Gang«:
TS, s. 71 lle hver evige Dag – men · iaften skal Du lade det være«; og han
Brev 206 Kan Du ikke træffe mig · iaften til sædvanlig Tid og Sted? Hvis ikke
Papir 254 ele, fordi jeg idetmindste · iaften vil indrømme Reflexionen første Stemme.
Brev 156 Regine / Du skal ikke vente mig · iaften, da jeg seer mig forhindret fra at komme.
OTA, s. 283 det hedder ikke: · iaften, endnu mindre Kl. 10 paa Slaget. O nei,
Brev 208 n maa komme i Bladet endnu · iaften, og at De vil tage en saa omhyggelig Correctur
Brev 100 re! / Kom hen og spiis hos mig · iaften. Kom Kl. 7. / Din / Svar! / S. Kierkegaard.
Brev 106 l Du spise med mig tilaften · iaften? Jeg har allerede bestilt Maden. I saa Fald
EE1, s. 353 Jeg vilde ved et Experiment · iaftes forvisse mig om hendes Sjæls Spændkraft.
Brev 71 uli 38. / / Deres Brev modtog jeg · iaftes. Kun eet Punkt deri foruroliger mig Noget.
NB12:114 deraf. O, min Ven tag Dig · iagt – i Døden er det kun det christelige
NB6:59 g forpligtet til at tage sig · iagt at han ikke rives ind med i dette Phantastiske,
NB10:112 aradigmerne. Tag Dig ogsaa · iagt endog blot for at sige det; thi det sigter
NB18:37 / Men Præsterne tage sig vel · iagt for at forkynde Χstd. / Om mig selv.
NB2:142 faae Folk i Kirke. Tag Dig · iagt for at gaae derhen. Det er Ansvar, hvis
Brev 271 ller men tag Dem dog ogsaa · iagt for at gaae istaae, hvilket jo kan skee
NB20:103 Gud skal man rigtignok tage sig · iagt for at indlade sig for meget med. /
NB24:81 tales: seer Eder for, tager Eder · iagt for at ønske den Herlighed igjen, da
CT, s. 183 et Sandheden at vide. Tag Dig · iagt for denne Medviden; fra den Medviden slipper
TS, s. 58 raaber man » tager Eder · iagt for det Menneske, læser ikke hvad han
CT, s. 182 ja, det er sandt, men tag Dig · iagt for det Opbyggelige, der er Intet, Intet
CT, s. 202 gen Bodsprædikant. Tag Dig · iagt for dette Naar – i en anden Forstand,
CT, s. 202 en Undergang. Men tag Dig dog · iagt for dette Naar: har det rammet Dig, Du
Papir 378 s til den Enkelte: tag Dig · iagt for Dig selv. / Forord. / Denne Apologie
CT, s. 215 den Retning, han tage sig vel · iagt for Dommen. Men man har gjort Udødeligheden
KG, s. 350 n mindre Glemsom. Men tag Dig · iagt for enhver Afdød. Thi den Døde, han
NB32:62 t man meest maatte tage sig · iagt for er det Aabenlyse, som kunstigt er blevet
NB:208 lke gjennem Verden, men tager Jer · iagt for Gud. – Hvad kan det overhovedet
IC, s. 229 aa det er umuligt at tage sig · iagt for ham – han seer efter, om mit
CT, s. 179 Hjælp og Bistand. Tag Dig · iagt for hvad Du gjør, har Du ret, har Du
CT, s. 181 utning for Fremtiden: tag Dig · iagt for hvad Du gjør. Har Du ret forstaaet
KG, s. 349 dog, dog tag Dig af Alt meest · iagt for hvad Du siger til en Afdød. Du kan
CT, s. 181 blive af med: tag Dig derfor · iagt for Ilden, den brænder. / Det høres
KG, s. 132 d er Lovens Fylde: da tag Dig · iagt for Menneskene! Mon vel i den Forstand,
NB22:158 de, nei Apostlene toge sig ikke · iagt for Omvendthedens Rangforordning, men forstod
NB16:60 kkret. Men man tage sig vel · iagt for udenvidere at overføre det paa Χstd.
NB8:99 af denne Verden, og ikke tage sig · iagt for, at den hele Sag bliver Verdslighed
NB20:102 – ja, man tager sig ikke · iagt for, at der dog maaskee først skulde
NB29:12 igheden. Man tager sig ikke · iagt for, at der jo i en vis Forstand hører
NB23:64 / Grundtvig tager sig slet ikke · iagt for, at det Begreb af Tolerance som nu
KG, s. 132 ive Lovens Fylde! Men tag Dig · iagt for, at det ikke bliver Dig vigtigere,
KG, s. 132 end at Du elsker dem; tag Dig · iagt for, at det ikke er Dig vigtigere at blive
NB10:184.a ngt det. Men han tog sig ikke · iagt for, at det kommer igjen, og i et Øieblik,
NB21:23 røvlet. De tage sig ikke · iagt for, at det reent Spidsborgerlige blot
NB15:98 Livslystne. / Man tager sig ikke · iagt for, at dette er Form af Tungsind, og just
SFV, s. 25 ter Intet. Han tager sig ikke · iagt for, at et Sandsebedrag ikke er saa let
KG, s. 373 Uret, da tage han sig dog vel · iagt for, at forivre sig med at anklage den
NB30:43 daarlig Makker, som ikke tog sig · iagt for, at hans Befalinger vare saa høitravende
NB23:87 ighed. / Man tager sig ikke · iagt for, at hele Tilværelses Forholdet har
SD, s. 231 Spekulationen tager sig ikke · iagt for, at i Forhold til Synden er det Ethiske
NB11:68 – man tager sig ikke · iagt for, at næste Gang er hans Bedrag et
NB14:90 selv. Thi han tog sig ikke · iagt for, at Omgivelsen naturligviis vilde faae
NB15:117 nskrig. Man tager sig ikke · iagt for, at som der nu opdrages i Χstd,
NB8:12 det Endelige. Man tager sig ikke · iagt for, at som det Barnlige anden Gang er
NB6:5 og det har man ikke taget sig · iagt for. At først En er en udsvævende
SLV, s. 452 til Pigerne: tager Eder dog · iagt lille Børn, hører ikke paa ham, han
SFV, s. 96 vil sige, man skal tage sig · iagt med ganske at ville forebygge den. Der
SFV, s. 96 orstaaelse skal man tage sig · iagt med, det vil sige, man skal tage sig iagt
CT, s. 215 delig – tag Dig blot · iagt! Dersom en Embedsmand, der har Myndighed,
CT, s. 148 e. Maaskee er Du ( o, tag Dig · iagt!) ikke langtfra at ville have Evigheden til
CT, s. 186 at tilraabe: » tag Dig · iagt« – ja, det er vanskeligt. Det Samme
KG, s. 132 kulle elske hinanden; tag Dig · iagt, at de ikke franarre Dig det Høieste,
NB2:232 iger De – Tag Dem dog · iagt, at De ikke løfter for høit op, som
CT, s. 179 rmastelse mod ham. Tag Dig da · iagt, at Din Paakaldelse ikke, istedetfor at
CT, s. 183 t den er en Usandhed. Tag Dig · iagt, at Du ikke der, i Guds Huus, faaer at vide
CT, s. 183 veed – men tag Dig dog · iagt, at Du ikke der, i Guds Huus, faaer det
CT, s. 183 denne Skyld. / Tag Dig derfor · iagt, at Du ikke faaer for Meget at vide, at
IC, s. 66 hans Optræden. Thi tag Dig · iagt, at Du ikke lader Noget indflyde af hvad
CT, s. 179 Formastelse mod Gud. Tag Dig · iagt, at Du ikke, bedragen af Dig selv, fordi
AE, s. 365 ad Kammerraaden bare tage sig · iagt, at han ikke bliver en altfor Satans Karl,
KG, s. 44 digt i Kjerlighed: men tag Dig · iagt, at ikke ogsaa dette bliver en Vane! Thi
NB23:207 ager sig ikke tilstrækkeligt · iagt, at som Alt er gaaet et Skridt frem i Reflexion,
CT, s. 242 det angaaer Dig; tag Dig vel · iagt, bliver Du ret opmærksom derpaa, saa
SLV, s. 60 , thi hvis han ikke tager sig · iagt, bliver han, som han staaer der, pludseligen
Brev 269 men lad dem tage dem · iagt, Candidat Ørsted vil blive dem langt
NB13:49 lige. Dog Den skal tage sig · iagt, Den, der, naar han selv vil være noget
IC, s. 162 des Magt, vilde sige: tag Dig · iagt, det fører til Forførelse. O, Den
NB11:152 lute? Jo vist, men tag Dig · iagt, Du er ikke absolut Aand. Paa den anden
EE1, s. 308 eller denne Blonde. Tag Dem · iagt, et saadant Blik fra neden er farligere
YTS, s. 257 enhver Fristelse. Tag Dig da · iagt, mere og mere lidenskabeligt at skildre
CT, s. 182 omkring ham. / Tag Dig derfor · iagt, naar Du gaaer op til Herrens Huus; thi
CT, s. 181 d i Himlene! / Tag Dig derfor · iagt, naar Du gaaer til Herrens Huus, betænk
CT, s. 183 hjælpe Dig. Tag Dig derfor · iagt, naar Du gaaer til Herrens Huus. / Forvar
CT, s. 179 saa nær. / Tag Dig derfor · iagt, naar Du gaaer til Herrens Huus. Hvad vil
Brev 193 ren have sagt til Dig, tag Dig · iagt, pas vel paa, at Du holder Dig rank og lige,
Brev 82 d mig see I tage Eders Tempo · iagt, som bestaaer udi ein, zwei, drei etc. (
SD, s. 238 , tilføier han, o tag Dig · iagt, thi jeg er tillige Gud – salig Den,
EE1, s. 309 e er betænkeligt. Tag Dem · iagt, Uhyret nærmer sig ..... De svarer mig
AA:21 ige til ham: » Tag Dig · iagt, unge Mand! Betænk, hvis alle Eiermænd
NB32:50 : o, Kjere, tag Dig endelig · iagt, vaag og kæmp og strid og beed og raab
CT, s. 186 Gud i Himlens Skyld, tag Dig · iagt, vogt for Alt paa, at Du værdeligen benytter,
NB24:52 ke til mig: tag Du Dig blot · iagt, vær Du klog, brug Din Forstand, som
NB2:142 lse o: s: v: tag Dig derfor · iagt. / Det kunde være fortjent, engang at
KG, s. 99 ting, man tage sig derfor vel · iagt. Just i det Øieblik, da Barnet er født,
NB15:24 ygt, vilde Du ikke tage Dig · iagt. Nærmest bliver Du altsaa oplyst om Skylden,
OTA, s. 283 angs Havets Bred: da tag Dig · iagt. Vel sandt, der er Ingen, som kalder paa
NB4:8 oredrager. O, Yngling tag Dig · iagt. Vogt Dig især for Præsterne
CT, s. 180 blot at ønske. Men tag Dig · iagt: intet ubesindigt Ord hævnes saaledes
NB5:88 n En! Men han tager sig ikke · iagt: jeg har Reflexionen. / Mængden maa man
EE1, s. 309 gt og uden Lyde. Tag Dem dog · iagt; der kommer et Menneske hist, slaa Sløret
CT, s. 148 idenskabeligt? O, tag Dig dog · iagt; det er jo som var Du ifærd med at ville
OTA, s. 284 Forlystelse; og dog tag Dig · iagt; iil, at Du ikke ved at staae stille et
SD, s. 239 re Menneske, o, men tag Dig · iagt; thi jeg er tillige Gud – salig Den,
KG, s. 373 lder sig med Tilgivelsen, saa · iagttag Dig selv. Hvis Du oprigtigt for Gud af
SLV, s. 203 ndes Skyld! Dersom jeg vilde · iagttage absolut Taushed mod mine saakaldte Nærmeste,
EE1, s. 349 jeg derfor med Fornøielse · iagttage alle Symptomer i denne Sundheds-Historie.
AE, s. 463 r sin egen Skyld, ikke for at · iagttage Andre, hvilket end ikke er Tilfældet
SLV, s. 129 ved en vis Færdighed i at · iagttage Ansigter, men ved mit Embedes Fortabelse,
KG, s. 324 le Din Opmærksomhed paa at · iagttage Bevægelserne. – Hvad forstaaer
BA, s. 348 hedens Salighed. Naar man vil · iagttage Børn, vil man finde denne Angest bestemtere
KG, s. 324 ette. Dersom Du ønskede at · iagttage de Bevægelser, de Kredse, som en Steen
EE1, s. 216 vi som Indfødte nøiere · iagttage de forskjellige Stadier, der ligge heri.
AA:14 ortælle de Christne os, naar vi · iagttage de i denne Religion eiendommelige Phænomener;
NB17:89 ge de dog ikke, overhovedet · iagttage de officielt den dybeste Taushed
DBD, s. 131 , indenfor Bestemmelsen af at · iagttage den borgerlige Retfærdighed, udfolder
BMT, s. 219 sen i Haanden, uden engang at · iagttage den Forsigtighed, saa da i det mindste
FB, s. 195 Grad og Kjærlighed; thi at · iagttage den Overlegne er saare vanskeligt. Naar
PPM, note ville yttre sig offenligen, at · iagttage den strengeste Diæt i Henseende til
EE1, s. 237 øger. Jeg pleier altid at · iagttage denne Skik og har ofte havt Gavn af den,
EE2, s. 50 or, at man umiskjendeligt kan · iagttage det paa ethvert Menneske, om han i Sandhed
EE1, s. 380 ltid havde min Morskab af at · iagttage dette Kunstprodukts Unaturligheder, saa
Papir 446 r alle bedet, om man ikke vilde · iagttage dette, om man, forsaavidt man overhovedet
EE1, s. 323 ad Stien; derimod kunde jeg · iagttage en Bro, som løber ud i Søen, og til
Brev 3 det er reent galt. Hans Venner her · iagttage en forunderlig Taushed; men derimod begynder
BA, s. 360 ft af Ideen. Vil man saaledes · iagttage en Lidenskab, da vælger man sit Individ.
EE2, s. 115 or jeg havde Leilighed til at · iagttage en mere kunstnerisk og forfinet Gjennemførelse
SLV, s. 369 finde det Umagen værd at · iagttage en saadan Gliedermand. Dog kan det vel
EE1, s. 167 nisation er meget lettere at · iagttage end den sidste. Ved den første seer
Papir 306 pmærksomst at belure og · iagttage enhver dets Rørelse og enhver Tilskyndelse
EE1, s. 147 Henseende ret interessant at · iagttage et Barn, naar det seer en Ældre lide.
BA, s. 401 r sig tydeligst, naar man vil · iagttage et Genie. Geniet er umiddelbart som saadant
SLV, s. 226 leg. Hvilken Qval, at skulle · iagttage et Phænomen, naar Phænomenet selv
FB, s. 157 n skal finde en Glæde i at · iagttage ethvert Sømmelighedens Bud med glad
EE:96.a traffe en enkelt Misbrug, som de · iagttage fra vor Herres usurperede Throne, gribe
Not10:1 al af Akter er 3, Spanierne · iagttage gjerne dette; Engelænder, Franskmænd
SLV, s. 369 Størrelser, hvis man vil · iagttage ham. For en rund Sum, den være nok saa
KG, s. 341 den: saa vilde Du bedst kunne · iagttage hans Bevægelser, bedre end om han sloges
LP, s. 25 ie ofte er udsat for. Til at · iagttage hans første Ungdoms enkelte virkelig
BA, s. 425 ommunicationen. Dette kan man · iagttage i alle Sphærer. Det viser sig i Hypochondrie,
Papir 345 eilighed til nogensinde at · iagttage kaade og uvaarne Drenge, naar de troe sig
Papir 144 an fornemlig bemærkede ved at · iagttage Kanterne af Lebberne. Han meente, at Poesie
BA, s. 375 m Lægerne bruge, aldrig at · iagttage Pulsen uden saaledes, at de sikkre sig
YTS, s. 268 øiden, fra hvilken han vil · iagttage Stjernerne, i fordums Tid grov han ned
YTS, s. 268 en for at finde Stedet til at · iagttage Stjernerne: i Forholdet til Gud er der
EE1, s. 288 ke Belæring, alene for at · iagttage Sveden paa hans Pande og paa hans Næse.
BMT, s. 220 en vilde lige fra Begyndelsen · iagttage Taushed) er naaet. Det gjaldt om at faae
ER, s. 201 aa at tale – kunde ville · iagttage Taushed, medens det saa aabenlyst blev
PPM, s. 137 vel, som sædvanligt, vilde · iagttage Taushed. Om Mynsters Prædiken har jeg
SD, s. 168 n let forvisse sig om ved at · iagttage umiddelbare Mennesker; der ligger i Fortvivlelsens
G, s. 23 har havt nogen Leilighed til at · iagttage unge Piger, at belure deres Samtaler, har
SLV, s. 312 n qualt Latter vil man kunne · iagttage ved Halsens Muskelbevægelse, en qualt
EE1, s. 401 en Dames, kun to Ting er at · iagttage, at de ikke have Schavl, men Tørklæde,
OTA, s. 135 gjør sig til Intet, for at · iagttage, eller det raser i egen Lidenskab: Havet
EE1, s. 370 mig. Efter Alt hvad jeg kan · iagttage, er hun raadvild om Qvindens egentlige Betydning.
EE2, s. 23 en fattige Kone igjen, for at · iagttage, hvad Indtryk det har gjort paa hende, »
G, s. 12 aadant U-Menneske, at han vilde · iagttage, hvo vilde ikke snarere føle sig gjennemtrængt
EE1, s. 195 er har havt Leilighed til at · iagttage, kun han kan eftergjøre den, hvorimod
AE, s. 60 t lod Christendommen sig ikke · iagttage, netop fordi den vil bringe Subjektiviteten
EE2, s. 306 ar endnu flere Øine til at · iagttage, om det lykkes Dig. Hendes Følelse for
BA, s. 433 t ofte giver Leilighed til at · iagttage. / Det Dæmoniske er det Indholdsløse,
NB2:104 r saa yderst interessant at · iagttage. / En Dag mødte jeg uden for Porten 3
G, s. 12 r de coquet skjules, at man vil · iagttage. Dersom man var Vidne til, at et Menneske
BA, s. 418 n Livet give Leilighed til at · iagttage. En saadan Tilstand findes sjeldent hos
BI, note Her er aabenbart to Momenter at · iagttage: Choret har indhyllet sig i sit Symbol,
BB:49 Classe Mennesker frem, vi maa · iagttage; det er nemlig dem, der ved Anskuelsen søge
NB33:34 som En, der er Liderlig med · Iagttagelse af – Decorum. En Snyder, der, som
3T44, s. 266 aar jeg nu er villig til med · Iagttagelse af alle Formler og uden nogen Forbeholdenhed
TTL, s. 447 r. Der var en Keiser, som med · Iagttagelse af alle ydre Skikke lod sig begrave. Hans
NB36:25 rdighed. Og saa lader man · Iagttagelse af borgerlig Retfærdighed gjælde
NB30:43 ales i Forhold dertil ɔ: med · Iagttagelse af den Indrømmelse at En uforsætligt,
BI, s. 172 stræbt gjennem en uhildet · Iagttagelse af en stor Deel af Plato, at forvisse mig
Oi10, s. 400 Sandheden er, at kun under · Iagttagelse af Forpligtelsen er Menneskeheden, eller
BA, s. 351 emfor Alt dette kan den i sin · Iagttagelse af Menneskelivet vise atter og atter. /
SLV, s. 179 ighed. Lidt Psychologi, lidt · Iagttagelse af saa kaldte virkelige Mennesker, vil
BA, s. 330 de som ved sig selv, at enhver · Iagttagelse af Syndens Virkelighed som tænkt er
NB2:20 iagtig og paa Erfaring begrundet · Iagttagelse af Tilværelsens Forhold. I denne Henseende
SLV, s. 418 an man trøstigt slutte en · Iagttagelse af. Saadanne to overeensstemmende Vidner
BA n Tanke, fordi den reent empiriske · Iagttagelse aldrig kan blive færdig. Om derfor Angesten
EE1, s. 196 landt Andet ogsaa fundet den · Iagttagelse bestyrket, jeg oftere har gjort, at Mennesker,
NB:73 ved Hjælp af den mikroskopiske · Iagttagelse bliver Nysgjerrigheden kun mere comisk.
SLV, s. 133 at den for den mikroskopiske · Iagttagelse bliver yndigere og yndigere, finere og
BA, s. 349 m, har kun for en overfladisk · Iagttagelse den tilstrækkelige Tvetydighed, forvansker
NB10:114 igger dog, at der er en vis Art · Iagttagelse der er af det Onde, som overhovedet Iagttagelsens
Not4:9 lig? / Ved Erfaring forstod K. en · Iagttagelse der er hævet til Almeengyldighed og
BOA, s. 203 d ikke for den skarpsindigste · Iagttagelse det mindste Indicium at opdage, som kunde
Not4:42 le om » Erfaring, og · Iagttagelse egl. ikke høre hjemme indenfor en saa
Not4:31 træder til Objekterne er · Iagttagelse ell. iagttagende Viden. – /
KG, s. 18 at man skulde hengive sig til · Iagttagelse eller til opdagende Selvbetragtning, hvad
BI, s. 134 ette, at den for den flygtige · Iagttagelse endog kan forvexles med det, det vil vist
SLV, s. 412 Min experimenterende · Iagttagelse er uden al Godmodighed og bekymret Deeltagelse
NB11:26 ve oftest en meget udviklet · Iagttagelse for hvad der virkelig er Ædelmod, Uegennyttighed
BOA, s. 102 ee havde Experimentatoren ved · Iagttagelse forvisset sig om, at noget Saadant kunde
NB:7 re. Jeg har at tie. / For min · Iagttagelse har de sidste tvende Maaneder været
EE2, s. 40 d, der efter Din egen rigtige · Iagttagelse høre til dem, der med en vis ondskabsfuld
BA, note n conditio sine qua non, for at · Iagttagelse i dybere Forstand skal have Betydning.
AE, note uidam, men han omsætter sin · Iagttagelse i psychologisk-digterisk Frembringelse
EE1, s. 171 maaskee for den umiddelbare · Iagttagelse intet Mærkværdigt, men først idet
SFV, s. 24 , Noget man ved den simpleste · Iagttagelse kan forvisse sig om! Mennesker, der maaskee
NB34:13 sigtet. Og den allermindste · Iagttagelse kan ogsaa let forvisse En om at her ligger
EE2, s. 235 dividet, Noget, den simpleste · Iagttagelse kan overbevise Dig om. Du gaaer maaskee
AE, s. 558 maa tye til ham. / Al ironisk · Iagttagelse ligger bestandigt i at passe paa Hvorledes,
NB:7 ! / Fremdeles bekræfter min · Iagttagelse mig indtil Overflod, at det er saa: naar
DRT, s. 164 fremdeles forvisser min · Iagttagelse mig om, at der vel ikke i hele Landet er
Not11:17 forøvrigt den simpleste · Iagttagelse modsiger; thi naar fE Barnet i Vuggen,
NB7:104 hele sit Liv naar han efter · Iagttagelse nøiagtigt vilde beskrive de abnorme
AE, s. 140 r bestandigt til ved ny og ny · Iagttagelse og Efterforskning, der opdager mere og
EE2, s. 42 m let kan skuffe den flygtige · Iagttagelse og har om end forfeilet dog noget ganske
AE, s. 218 . Dertil kommer, at en simpel · Iagttagelse ogsaa paa en anden Maade har lært mig
KG, s. 341 død. Naar man vil anstille · Iagttagelse over et Menneske er det saa vigtigt, for
NB:15 llede det min Sjel og min ironiske · Iagttagelse saa overordentligt saaledes at rende om
FF:88 ens Væv viser sig for den samme · Iagttagelse sindrigere og sindrigere. – /
BA, s. 360 jenlig til Experimentet. Hans · Iagttagelse skal blive troværdig trods Nogens, om
BA, s. 360 blot Iagttageren er der. Hans · Iagttagelse skal have Friskhedens Præg og Virkelighedens
F, s. 490 , der maatte jo en mikroskopisk · Iagttagelse til for at opdage, hvor megen Fordeel deraf
EE2, s. 18 til at bringe en rigtig frisk · Iagttagelse tiltorvs. Men, oprigtig talt, Din psychologiske
BI, s. 127 an aldrig ved nogen sandselig · Iagttagelse træffer det, som udgjør en Tings
PMH, s. 72 Elasticitet, som naar man ved · Iagttagelse udfinder eller paa anden Maade faaer at
Papir 96:1 an dog skulde troe, at den ydre · Iagttagelse var saa vigtig, at betegne, at han havde
BA, s. 378 re dette ved experimenterende · Iagttagelse vil jeg ikke her, da det sinker. Livet
BA, s. 329 e omhyggelige Contemplation og · Iagttagelse viser sig mere og mere omsiggribende, det
EE2, s. 308 ee. Endog blot den flygtigste · Iagttagelse viser, at Dit Liv er anlagt efter en ualmindelig
SFV, s. 40 rigede mig overordentlig med · Iagttagelse) en Maalestok for Critik, som vilde bringe
SLV, s. 179 t finde en Gjenstand for sin · Iagttagelse, da bliver Mangen træt. I Virkeligheden
BA, s. 330 n forfølger sin Gjenstand i · Iagttagelse, da er det klart af det Foregaaende som
BA, note en mellemliggende psychologiske · Iagttagelse, da Mellembestemmelsen dog bliver concupiscentia,
EE1, s. 140 gen Latter til Gjenstand for · Iagttagelse, den, som i denne Bestræbelse ikke saa
AE, s. 66 hiin Velstand af æsthetisk · Iagttagelse, der vedbliver at strække til endnu i
Papir 270 ikke, det unddrager sig al · Iagttagelse, det flygter bort fra Verden, midt i dens
NB11:26 nder Misundelsen al deres · Iagttagelse, for at bedømme ham saa strengt som muligt,
EE1, s. 114 dhaler til Gjenstand for sin · Iagttagelse, han vil ogsaa vide, at den Classe af Mennesker
BA, s. 359 d Psychologie og psychologisk · Iagttagelse, har erhvervet sig en almindelig menneskelig
KG, s. 231 fare, fordi de, berigede ved · Iagttagelse, have en udviklet Forestilling om hiin det
Not9:1 t og Gjenstand for sandselig · Iagttagelse, hvilken bestandig med det Einzelnes at
AE, s. 57 s Erkjenden. I Forhold til en · Iagttagelse, hvor det er af Vigtighed, at Iagttageren
BI, s. 154 gentlig ikke er begrundet paa · Iagttagelse, ikke saa meget bærer Charakteren af
BI angel paa Leilighed til umiddelbar · Iagttagelse, indbyder ikke saa meget til at springe
BI, s. 206 nden Vei, ikke ved umiddelbar · Iagttagelse, kan erhverve Phænomenet. /
BI, s. 88 ive staaende ved den udvortes · Iagttagelse, lod det sig jo dog tænke, at den Utaknemlige
EE1, s. 172 er da vel Gjenstand for vor · Iagttagelse, men ikke for vor Interesse; saaledes sidder
BA kun vise sig for den mikroskopiske · Iagttagelse, og nogle saa dialektiske, at man maa have
EE2, s. 69 r der er en Gjenstand for Din · Iagttagelse, saa skyer Du Intet, saa mener Du, at Du
EE2, s. 278 t forsmaae en enkelt empirisk · Iagttagelse, som Du i Forhold til Hoved-Betragtningen
G, s. 23 t besove, saa duer han ikke til · Iagttagelse, thi den, der ikke opdager det Totale, han
SLV, s. 312 gelse. Hvilken Opgave for · Iagttagelse. At have en halv Minut til at see, til at
EE1, s. 167 Livet til Gjenstand for sin · Iagttagelse. Der gives Mennesker, hvis Organisation
SLV, s. 427 fordi jeg ønsker Stof til · Iagttagelse. Dette tager jeg ikke i Betænkning at
F, s. 467 unddraget sig den omhyggeligere · Iagttagelse. For at imidlertid denne ubetydelige Bemærkning
BA, s. 360 rsigtighed at controllere sin · Iagttagelse. Han eftergjør til den Ende paa sig selv
BA, s. 375 der er Iagttagerens for hans · Iagttagelse. Imidlertid staaer det dog fast, at alle
EE2, s. 17 Vederlag bliver Gjenstand for · Iagttagelse. Jeg vil erindre Dig om et Tilfælde.
NB9:43 mig med mangen psychologisk · Iagttagelse. Maaskee burde en Psycholog især være
EE2, s. 205 nstille en lille psychologisk · Iagttagelse. Man hører ofte nok Folk give deres Misfornøielse
BA, s. 371 vise ved en experimenterende · Iagttagelse. Naar jeg tænker mig en ung uskyldig
EE1, s. 169 om den har viist sig for min · Iagttagelse. Naar Sorgens Anledning er et Bedrag, saa
EE2, s. 300 her atter benytte Din og min · Iagttagelse. Vi maae da tage Forholdet til det andet
NB18:84 elt Gebeet for psychologisk · Iagttagelse: den Underfundighed, med hvilken den menneskelige
EE1, s. 330 tighed at anstille en enkelt · Iagttagelse; jeg foretrækker at komme lidt før
BA, s. 330 g tilhører Ethiken ikke som · Iagttagelse; thi denne er aldrig iagttagende, men anklagende,
EE1, s. 209 e end Vestalinder vaage over · Iagttagelsen af de hellige Skikke. Skulde vi afbryde
LA des Forhold. / III / / Udbytte for · Iagttagelsen af de tvende Tidsaldere / Saa staaer jeg
NB36:25 esom denne Verden forpligter paa · Iagttagelsen af den borgerlige Retfærdighed. Christeligt
G, s. 12 an faaer Øie derpaa, glemmer · Iagttagelsen af Glæden over Synet. Overhovedet afvæbne
EE1, s. 175 k, forvisser sig om, at hvad · Iagttagelsen lærer har æsthetisk Sandhed, først
KG, s. 341 obbeltberegning nødvendig, · Iagttagelsen maa føre en egen Regning for hvad det
KG, s. 341 , saa er Forholdet sammensat, · Iagttagelsen over den Ene alene gjort vanskelig. Dette
KG, s. 345 et til en Afdød derimod er · Iagttagelsen saa let. O, dersom Menneskene vare vante
EE1, s. 382 jeg altid helst at gjøre · Iagttagelsen, deels kan man aldrig vide, hvad der for
KG, s. 341 e Tale om nogen Mislighed for · Iagttagelsen, her bliver den Levende aabenbar, her maa
AE, s. 132 ig, desto vanskeligere bliver · Iagttagelsen, indtil denne tilsidst løber vild i noget
BA, s. 451 en nyere Tid en viid Mark for · Iagttagelsen. Det Evige omtales tidt nok i vor Tid, det
G, s. 52 . Pigen var mig et nyt Stof for · Iagttagelsen. Min Ven hørte ikke til dem, der veed
SLV, s. 262 øger sin Bekræftelse i · Iagttagelsen: saaledes havde hans bekymrede Lidenskab
F, s. 467 taler for godt Kjøb kjøbe · Iagttagelsens Beleilighed! Der er i Videnskaben gjort
EE1, s. 172 forborgen Skat, og Veien for · Iagttagelsens Bevægelse er antydet derved, at det
AE, s. 140 storiske, idet man skærper · Iagttagelsens Critik. / O, at jeg paa dette Punkt kunde
3T44, s. 256 rske andet Syn ikke udholder · Iagttagelsens Eftersyn. I Modsætning til Ungdommens
KG, s. 341 yder paa det Menneske, som er · Iagttagelsens Gjenstand. Dersom Du kunde faae et Menneske
SLV, s. 411 e det med Vold, men blot med · Iagttagelsens Lyst at forstaae det experimenterende.
NB10:114 er af det Onde, som overhovedet · Iagttagelsens Nysgjerrighed altid er af det Onde. /
NB:87.a t føle nogen Mislighed, fordi · Iagttagelsens og Opdagelsens skuffende Mangfoldighed
SLV, s. 257 Stjerne- eller Vandkiger for · Iagttagelsens Skyld kunde ønske det. Man seer sig
KG, s. 341 neske er det saa vigtigt, for · Iagttagelsens Skyld, at man, idet man seer ham i Forholdet,
Papir 596 t: » om Mag. Ks Forf. V. · Iagttagelser af en Landsbypræst.« findes
SLV, s. 134 g for uden videre af enkelte · Iagttagelser at danne en Regel. Jeg vil saaledes ikke
NB:157 ælle adskilligt Andet. / Nogle · Iagttagelser betræffende / Vægternes Sang. /
SLV, s. 262 ager seer maaskee mest, hans · Iagttagelser ere skarpere og mere udholdende, ligesom
NB:78 m er fornøden til mikroskopiske · Iagttagelser for heller at tilbede Gud, og kun gjennem
EE1, s. 12 r i denne Retning at anstille · Iagttagelser have, hvad Resultatet angaaer, været
FB, s. 195 g var sindssvag. Til saadanne · Iagttagelser hører imidlertid Snildhed i høi Grad
EE1, s. 358 ve Leilighed til at anstille · Iagttagelser i en vis Retning, skal man altid holde
LP, s. 44 er, at de for de mikroskopiske · Iagttagelser ikke vinde, men bestandig tabe. Jeg sigter
EE1, s. 19 tiltrods for mine omhyggelige · Iagttagelser ingen Oplysning ydede, end sige da, at
BA, s. 359 miniscentser, men bringe sine · Iagttagelser lige frisk fra Vandet, endnu sprællende
SLV, s. 262 ger det af sig selv, at hans · Iagttagelser maae verificeres. / Saasnart han syslede
NB2:67 Forholdene saa smaa, at mine · Iagttagelser og Beregninger kan aldeles magte dem. Men
EE1, s. 11 som muligt, selv at anstille · Iagttagelser og Efterforskninger; jeg har søgt Veiledning
AA:14 teligt Liv og altsaa ikke blot ere · Iagttagelser over det enkelte Individs Liv, men som
BA klare dem, fordybe de sig gjerne i · Iagttagelser over en eller anden unaturlig Synd, hvor
SLV, s. 175 n nord efter for at anstille · Iagttagelser over Søplanter. Hans Bestemmelse var
F give mig for Philosoph. Ved enkelte · Iagttagelser troede jeg engang at have forvisset mig
Brev 84 det Andet kan Ingen anstille · Iagttagelser uden jeg selv. / Seer Du her af kommer
NB:73 Msk og Msk, at man anstiller · Iagttagelser ved Hjælp af Mikroskop. – Derimod
SLV, s. 205 nde med hundrede speidende · Iagttagelser! Hvis man skulde betroe sig til Nogen, da
BI, s. 129 e ved Erfaringens atomistiske · Iagttagelser, eller ved Inductionens Usurpationer, tvertimod
AA:12 undet en uhyre Mark for Deres · Iagttagelser, hvor der ved hvert Skridt frembyder sig
AA:12 ed Hensyn til den Masse af enkelte · Iagttagelser, hvormed De havde beriget Dem selv og Deres
SLV, s. 261 truerede efter physiologiske · Iagttagelser, og disse igjen controlerede ved andre Ansigter,
EE1, s. 326 mærksomhed, anstille mine · Iagttagelser, og fra dette faste Punkt vil det ikke falde
BI, s. 164 macher i de af ham anstillede · Iagttagelser, saa føres jo Tanken tilbage paa de første
Brev 214 ympathie for mikroskopiske · Iagttagelser, tro hell. ikke, at mine opbyggelige Taler
Not3:4 t igjenem rig paa de fineste · Iagttagelser. / / Lehrjahre 7tes Buch. und 8tes. /
EE1, s. 432 erige Een med mange erotiske · Iagttagelser. / Saaledes bør efter min Mening Elviras
Not6:22 lp af en Kikkert mikroskopiske · Iagttagelser. Det Eneste, der manglede, var at Byen skulde
EE1, s. 415 en evig Overflødighed for · Iagttagelser. Det Menneske, som ikke føler Trang til
EE1, s. 308 ned, naar man skal anstille · Iagttagelser. Eller er det maaskee ikke et Slør, men
BA, s. 375 saare vanskeligt at anstille · Iagttagelser. Fornemlig maa man her bruge den Forsigtighed,
EE2, s. 162 mange Smaabemærkninger og · Iagttagelser. I det Øieblik derfor Du skal til at
EE1, s. 404 ikke til i Forhold til mine · Iagttagelser. Jeg troer ikke, at al Verdens Sprog havde
EE2, s. 18 t Hensyn til Dine sarkastiske · Iagttagelser. Men dermed haaber jeg ogsaa at have betalt
NB:70 fulde af de meest forbausende · Iagttagelser: saa tilstaaer han dog selv, hvis han i
Not13:46 terer af de metereologiske · Iagttagelser; der deels enkeltviis optæller, deels
EE2, s. 89 angfoldighed af psychologiske · Iagttagelser; men dette er ofte en Skuffelse; thi Folk
NB:73 ved Hjælp af mikroskopiske · Iagttagelser? / O, rædsomme Sophistik, der breder
SLV, s. 266 af almindelige menneskelige · Iagttagelsers uhyre Omveie mødig og kun støttende
NB:36 g aldrig egl. Part, fordi min · Iagttagelses Lyst stadigt bevarer mig for en Deel som
EE1, s. 175 n om man nu var enig i denne · Iagttagelses Rigtighed, saa kunde man fristes til at
NB:72 men dersom en Astronom for en · Iagttagelses Skyld spurgte ham derom, da vilde han sige:
G, s. 50 og tillige ved at sløve sin · Iagttagelses-Evne kan opnaae en Eensformighed, der har en
LA, s. 33 remstilling og Skildring, sin · Iagttagelses-Evne, sin ved Ligevægt ophøiede Troskab
SLV, s. 279 en stor Forestilling om min · Iagttagelses-Evne. Hun fik fat paa mig med Øinene og kunde
EE1, s. 11 g min Tvivl bestyrket, og min · Iagttagelseslyst blev forøget. En Skriftefader er ved
Brev 243 den strengeste Anonymitet · iagttagen ved Udgivelsen, hvorfor jeg ogsaa anmoder
KG, s. 282 n, at det er Udbyttet af hans · Iagttagen, hans Kundskab, hans Fortælling Verden
DS, s. 235 ei, gaaer til Yderlighed; thi · iagttagende – Decorum! – ɔ: skjult,
EE1, s. 410 Musik, det indre Øre ved · iagttagende at afhøre det Sagte. Et eneste Ord var
IC, s. 119 n gaaer ud fra det Verdslige; · iagttagende den borgerlige Retfærdighed ( god –
OTA, s. 229 skende eller frittende eller · iagttagende eller undskyldende eller sammenlignende,
DS, s. 248 en stillere Nydelse af Livet, · iagttagende en borgerlig Retfærdighed, derhos oftere
LA, s. 74 d esse, og verificeres ved en · iagttagende Erfarings ab esse ad posse. Hvad Betydningsfuldheden
EE:109 en samme Indflydelse paa det · iagttagende Gemyt, saa her ikke som ved Træer behøves
EE1, s. 354 e, hvad det saa end er, blot · iagttagende kan jeg ikke længere forholde mig, uden
BI Spændstighed, blot fredende og · iagttagende lade det saaledes styrkede Individ besinde
EE2, s. 33 r, og dog bliver der altid en · iagttagende lille Yderpost tilbage; snart lukker Dit
G, s. 14 var kommen til at forholde mig · iagttagende mod ham, kunde jeg ikke lade være ved
G, s. 12 ielighed til at forholde mig · iagttagende mod Mennesker, saa var det mig en Umulighed
NB:87 til Opgave for sin Stræben. En · iagttagende Naturforsker maa enten være et Talent-
NB15:20 t Andet end Lidelse for Den, som · iagttagende staaer udenfor og seer den samme Lidelse;
3T44, s. 264 e i Ord, og efter hvilke den · iagttagende Tanke kunde prøve, hvorledes den Enkeltes
AE, note han forholder sig heller ikke · iagttagende til Experimentets Quidam, men han omsætter
BA, s. 322 gien, da bliver Stemningen den · iagttagende Udholdenhed, den spionerende Uforfærdethed,
Not4:31 ekterne er Iagttagelse ell. · iagttagende Viden. – / Er altsaa kun den bekræftede
NB26:5 e at skulle forholde sig » · iagttagende« til den Begeistrede, forhaabende, at det
EE2, s. 174 e dem. Du er vittig, ironisk, · iagttagende, Dialektiker, erfaren i Nydelse, Du veed
BA, s. 330 thi denne er aldrig · iagttagende, men anklagende, dømmende, handlende.
EE1, s. 396 at see paa, saa bestemt, saa · iagttagende, saa taxerende, og saa lidt spottende. Ja
EE2, s. 18 ar Du altid forholdt Dig blot · iagttagende. Der ligger noget Forræderisk i blot
EE2, s. 235 Kirke; men er vel desto mere · iagttagende. Har Du ikke lagt Mærke til, at skjøndt
NB13:40 ed Siden af ham som den roligste · Iagttager – og uforandret i sin rolige Stilling
OiA, s. 10 ndom, hvad der for den finere · Iagttager af Andersen ikke er uheldigt, er at han
LA t bevare sin neutrale Stilling som · Iagttager af de verdenshistoriske Begivenheder, fordi
BI, s. 144 alt forbi. Den opmærksomme · Iagttager af Plato vil nemlig hos ham finde to Arter
EE1, s. 168 ter, og kun en omhyggeligere · Iagttager ahner dens Forsvinden; senere vaager den
EE1, s. 172 r fleest, og kun den erfarne · Iagttager ahner, at der i dette Hoved inderst inde
EE1, s. 172 andet, og kun den prøvede · Iagttager ahner, at i dette Huus seer det ved Midnatstid
Papir 459 eg, jeg er dog den fineste · Iagttager blandt os; men det er ganske vist, han
NB23:207 :207.b imellem to afsnit / · Iagttager bliver anseet for at være en Bagvasker,
EE1, s. 282 ige Tagdryp? Hvilken grundig · Iagttager bliver man ikke, ikke den mindste Larm
G, s. 23 aaledes troer jeg imidlertid en · Iagttager bør være bygget, men naar han er
BA, s. 359 dighed. Som den psychologiske · Iagttager bør være smidigere end en Liniedandser
Not7:7 er den Kunstform, der meest · iagttager de mathematiske Forhold og dog er den romantisk,
DS, s. 207 en Præst, der sømmeligt · iagttager decorum, indskrænker sig til at declamere
NB36:25 jeftiger den Msk-Verden, som dog · iagttager den borgerlige Retfærdighed, at blive
NB36:25 er Idealerne for den Verden, som · iagttager den borgerlige Retfærdighed. /
BMT, s. 217 ær. / Men Biskop Martensen · iagttager den dybeste Taushed. Og det uagtet han
AE, note igter-Mediet) og som Iagttager · iagttager den samme digteriske Figur i Existents-Mediet.
AE, s. 436 det præker mod Klosteret, · iagttager den stiveste Kloster-Anstændighed, og
DS, s. 163 man i Alt holder Maade, i Alt · iagttager dette ædruelige » til en vis
SLV, s. 453 af Livet ved blot at være · Iagttager er bleven ikke Bedrageren, men Bedraget,
G, s. 56 te. Man seer, at det at være · Iagttager er en farefuld Stilling. Imidlertid vilde
EE2, s. 299 elv, deels Iagttagere, men en · Iagttager er ingen Ven. Forsaavidt lod det sig da
SLV, s. 262 videnskabeligt interesseret · Iagttager er Ære værd; en bekymret interesseret
BA, s. 418 vil sige, at man maa være · Iagttager for at see det hyppigere, kommer deraf,
TTL, s. 413 igs Tjeneste, men en alvorlig · Iagttager for Gud. At angre en indholdsløs Almindelighed
SLV, s. 427 ogsaa god Tid dertil; thi en · Iagttager har Tid nok. Anderledes med en Religieus.
BA, s. 427 sser paa sig selv, da skal en · Iagttager have nok af 5 Mænd og 5 Qvinder og ti
NB10:142 a muligt. / Det at være · Iagttager i den Forstand som man saadan taler derom,
AE, note te er jo Digter-Mediet) og som · Iagttager iagttager den samme digteriske Figur i
EE1, s. 252 ville, da den opmærksomme · Iagttager ikke havde opdaget nogen anden end den,
AA:12 tallige Nuancer, til den, der · iagttager Indvoldsormene), da har jeg naturligviis
EE2, s. 314 ld bliver en Hemmelighed, saa · iagttager jeg alle Formaliteter, ønsker Dig et
AE, s. 458 gt. – Dog, som sagt, en · Iagttager kan blive narret, hvis han antager en Ironiker
G, s. 53 nden skulde spørge derom. En · Iagttager maa vide at gjøre sig let, ellers aabner
BI, s. 98 for en Observation, der blot · iagttager Momentet, stor Lighed med hinanden; ja
KG, s. 283 et er ethvert Barn) er en god · Iagttager og har en ypperlig Hukommelse, vil fortælle
SLV, s. 421 or hende; thi jeg, der er en · Iagttager og saaledes poetice et eleganter en Opsigtsbetjent,
AE, s. 455 d os tage Ironie. Saasnart en · Iagttager opdager en Ironiker, vil han blive opmærksom,
AE, note a den Modsigelse, hvorledes en · Iagttager overhovedet kunde blive saaledes opmærksom
G, s. 12 re Politiembedsmand; og naar en · Iagttager røgter sit Kald godt, saa er han at
SLV, s. 391 e, men ikke som en hærdet · Iagttager seer det. Han seer det Comiske og styrker
BI, s. 80 a Stykket, og den umiddelbare · Iagttager seer ikke Andet. Imellem de to Træer
SLV, s. 262 e ikke see, men en sindssvag · Iagttager seer maaskee mest, hans Iagttagelser ere
SLV, s. 262 En nysgjerrigt interesseret · Iagttager seer Meget; en videnskabeligt interesseret
SLV, s. 262 en bekymret interesseret · Iagttager seer, hvad Andre ikke see, men en sindssvag
AE, note Levemaade, men der maa dog en · Iagttager til at blive opmærksom; Socrates' Tilbageholdenhed
AE, note ng forholder sig som Digter og · Iagttager til den Samme, altsaa som Digter frembringer
KG, s. 377 roer paa, at der er en saadan · Iagttager til, at det gaaer saa nøie til med Lige
Brev 81 havde været den mest forfinede · Iagttager Verden nogensinde har seet, saa vilde jeg
JJ:227 Begrebet Angest« af en · Iagttager vil formodl. forstyrre Een og Anden. Imidlertid
Brev 107 esto bedre skjøndt lidt af en · Iagttager vil jeg dog gjerne in casu have været.
SFV, s. 62 Forstand dens Lidelse. / En · Iagttager vil see, hvorledes Alt og dialektisk var
EE1, s. 161 at skjule den for en saadan · Iagttager vilde være umuligt, at ville have skjult
G, s. 53 ær«. Naa! det maa en · Iagttager være forberedt paa. Han maa vide at
Brev 7 om, er jeg ikke saa daarlig en · Iagttager) over, at det træffer Dig. Det mener,
NB9:37 atan – i Hiob – og en · Iagttager) ud over Mskene, Du skal see, Du finder
SFV, s. 61 : jeg maatte blive og blev · Iagttager, blev som saadan og som Aand ved dette Liv
AE, s. 454 lp af det Humoristiske. En · Iagttager, der gik ud mellem Menneskene for at opdage
SLV, s. 220 saaledes som var jeg blot en · Iagttager, der havde at indgive sin Rapport. Jeg veed
KG, s. 127 den og dens Kjerlighed. Ingen · Iagttager, der med en Gradestok prøver en Vædskes
NB23:207 at hvis der lever en rolig · Iagttager, der med sit skarpe Blik, seer Forbryderen
BI, s. 237 ocrates stod som den ironiske · Iagttager, der nød hiins Overraskelse. Men dette
KG, s. 281 saadan lidt halvfordærvede · Iagttager, der rigtigt kan opdage: det er høit
SFV, s. 22 , maatte den alvorlige · Iagttager, der selv disponerer over religieuse Forudsætninger,
AE, s. 454 Humoristen. Saaledes vilde en · Iagttager, der søger den Religieuse og vil kjende
EE2, s. 299 mhyggeligere derved. Du er jo · Iagttager, Du vil derfor give mig Ret i den Observation,
SFV, s. 62 flod, en enorm Udvikling som · Iagttager, en i Sandhed sjelden christelig Opdragelse,
SFV, s. 22 udsætninger, den alvorlige · Iagttager, for hvem man kan gjøre sig forstaaet
G, s. 29 Methode bliver man en upartisk · Iagttager, hvis Udsagn bør staae til Troende ved
SLV, s. 186 ie til Ordet. Jeg er jo ikke · Iagttager, ikke Samvittighedsraad, men Handlende ɔ:
SLV, s. 262 ssvag er ikke den daarligste · Iagttager, naar hans fixe Idee bliver et opdagende
LA, s. 30 are sin neutrale Stilling som · Iagttager, nu forgjeves med sin blide men dog lidt
AE, s. 98 uudtømmelige Talsmand som · Iagttager, og den forslagne L. som Katechumen. J.
TTL, s. 405 n med Aarhundreders Mellemrum · iagttager, og hvis Tilværelse derfor behøver
SLV, s. 433 talet. Og jeg, som kun er en · Iagttager, poetice et eleganter en Opsigtsbetjent,
SFV, s. 65 lder sig til min Egenskab af · Iagttager, samt min Bevidsthed om at være En, der
SD, s. 215 sket, tillige var lidt af en · Iagttager, troer Du ikke, han vilde fatte en Mistanke
SLV, s. 453 dbildninger, uddød som en · Iagttager, vil han foregøgle Enhver, at den Enkelte
AE, s. 463 Selv om jeg virkeligen var en · Iagttager, vilde jeg dog i Forhold til en saadan Religieus
EE1, s. 357 en, som var en blot udvortes · Iagttager, vilde maaskee tænke paa, at der blev
EE2, s. 18 erisk i blot at ville være · Iagttager. Hvor ofte har Du ikke – ja det vil
SLV, s. 81 man er i Slægtskab med en · Iagttager. Selv om Intet, Intet i den vide Verden,
AE, s. 130 Størrelse for den undrende · Iagttager: er dette hiint Menneskes Fortjeneste? Og
G, s. 12 er ofte traurigt nok at være · Iagttager; det gjør En melancholsk ligesom det
FEE, s. 50 Ydre i Stilen, og som finere · Iagttagere fæste de især Blikket paa smaa Tilfældigheder,
KG, s. 231 fulde Verden, og fordi de som · Iagttagere have lært at herske over deres Lidenskaber.
NB:73 gaae ud over disse alvorlige · Iagttagere ved Hjælp af Mikroskopet. Gud vilde
SLV, s. 81 i huslig Lyst til at være · Iagttagere, altfor trygge til at troe sig som Gjenstand
Papir 465 istnok en af de ædleste · Iagttagere, hvilke det franske Folk har at opvise,
EE2, s. 299 s fordybede i dem selv, deels · Iagttagere, men en Iagttager er ingen Ven. Forsaavidt
KG, s. 231 ig Forstand lidenskabsløse · Iagttagere, som dog vel fortrinligt skulde forstaae
SD, note eden. / Her en lille Opgave for · Iagttagere. Dersom man antager, at alle de mange Præster
AE, s. 455 k, naar denne er correct ( og · Iagttageren antages at være en forsøgt Mand,
AE, s. 57 bjektivt, saa gjelder det for · Iagttageren at være objektiv; men dersom Christendommen
AE, s. 57 hvor det er af Vigtighed, at · Iagttageren befinder sig i en bestemt Tilstand, gjelder
AE, s. 57 ordisk Elskov gjelder det, at · Iagttageren dog maa være i Elskovens Inderlighed.
BA, s. 360 en, skeer hver Dag, naar blot · Iagttageren er der. Hans Iagttagelse skal have Friskhedens
AE, s. 454 atet bliver det samme – · Iagttageren er narret. / Der er tre Existents-Sphærer:
AE, s. 57 a er det en Feiltagelse, hvis · Iagttageren er objektiv. I Forhold til al Erkjenden,
AE, note ved Experimentets Form. / Kan · Iagttageren fange ham i en Relativitet, hvilken han
F, s. 468 forsøges derved i mangen for · Iagttageren høist snurrig Collision om: hvorvidt
BI gjørelse / Socrates' Liv er for · Iagttageren som en storartet Pause i Historiens Gang:
SLV, s. 435 et Menneske er udødeligt, · Iagttageren veed, hvad Enhver er, og dog er og bliver
AE, s. 455 t at han kan være Ethiker. · Iagttageren vil derfor end ikke kunne fange ham paa,
BA, s. 431 eliges Virkning kan ogsaa for · Iagttageren vise sig comisk. I denne Henseende har
AE, s. 454 er gjør Indvendingen, lade · Iagttageren være bleven opmærksom paa ham: Resultatet
AE, s. 265 des, at den Experimenterende, · Iagttageren, er høiere eller staaer høiere end
FB, s. 194 rav paa at opdages, og uagtet · Iagttageren, naar han ellers forstaaer at sætte sig
SLV, s. 226 forandrer sig i Forhold til · Iagttageren. / Hun havde jo engang Lyst til at være
G, s. 12 umane Rørelser i et Menneske · Iagttageren. Det er kun hvor der istedenfor disse er
AE, s. 461 othetiske Indblik tilbage til · Iagttageren: han kan blive narret, hvis han uden videre
SLV, s. 434 eed, hvad et Menneske er, og · Iagttageren: hvad Enhver er. Det er nemlig ikke æsthetisk-comisk,
BA, s. 375 ikke er den Urolighed, der er · Iagttagerens for hans Iagttagelse. Imidlertid staaer
AE, s. 60 lev sagt i det Foregaaende om · Iagttagerens Forhold til Christendommen. Objektivt lod
G, s. 12 Spion i høiere Tjeneste; thi · Iagttagerens Kunst er at bringe det Skjulte frem. Det
AE, s. 454 re villig til at overføre · Iagttagerens Situation fra mig til den, der gjør
SLV, s. 80 ve de alle nysgjerrige og med · Iagttagerens speidende Blik omsluttede Beleirerne hiint
AA:1 tiske, ved den dunkle, sig for · Iagttagerens Øie ligesom unddragende og dog alligevel
BA, s. 427 ter Skik og Vedtægt mellem · Iagttagerne i vor Tid har været i Paris og i London,
AA:6 e sig i Verden for den erfarne · Iagttagers Blik; thi med disse Frugter gaaer det som
EE1, s. 139 er det neppe undgaaet nogen · Iagttagers Opmærksomhed, hvad det læsende og
SLV, s. 184 nkt endog i en middelmaadig · Iagttagers Øine. Det sikkreste Bedrag er Forstandighed,
Papir 446 e hele Bøger derom. Men · iagttages denne Forskjel ikke ved Citationen saa
LA, s. 76 ingenlunde, Sømmeligheden · iagttages saaledes, at der bestandigt om den leflende
EE:9 derover, aldrig mistænkelig · iagttaget de skuffende Miner – O bliv det aldrig
OTA, s. 186 lt, og i dette Udtryk er der · iagttaget den Ligelighed, der ingen Forskjel kjender
BA, s. 439 hele Tiden, men den, der har · iagttaget den nu levende Slægt, skulde han ville
EE1, s. 337 har jeg aldrig paa mig selv · iagttaget denne Tilstand, denne Forelskelsens Angst
Not1:2 u i deres Underviisning have · iagttaget deres Samtidiges forskjellige Tarv, deels
ER, s. 201 i det er sandt – den har · iagttaget en betydningsfuld Taushed. Curieust, havde
Brev 235 iden har jeg i Literaturen · iagttaget et Tilfælde af » en mærkelig
PMH, s. 85 r endog faaet lidt Betydning, · iagttaget fra Videnskabelighedens ophøiede Observatorium.
NB17:60 ( der maaskee allerede have · iagttaget ham paa Barbeerstuen, ell. bemægtiget
AA:12.6 ivet ( Labyrinthen) uden at have · iagttaget hiin Forsigtighed ( de unge Piger og Drengebørn,
DD:208 tændighed, vi hidtil have · iagttaget i vort Selskab at holde slige lange Monologer,
NB10:20 Fjernhed, som jeg altid har · iagttaget mod ham. / Siden den Tid har jeg aldrig
BA, s. 418 rkeligt, hvad den, der har · iagttaget Sligt, vist har bemærket, hvilken Overtalelsesgave
BI, note aals-Formen bliver tilbørlig · iagttaget, og at ingen Forvexling med den oratoriske
Brev 21 selv bedet denne Distinction · iagttaget. Den er mig af Vigtighed, og sidst havde
EE1, s. 135 mhed. Dette har ogsaa Mozart · iagttaget. Valget er saaledes betydeligt indskrænket,
Not11:18 Objekt. Ogsaa Planeternes · iagttagne Bevægelser er jo en Auctoritæt for
LP, s. 44 ligere æsthetisk Standpunkt · iagttagne, maae vise sig som Tilfældigheder, men
LA, s. 41 en Kone, naar hun iøvrigt · iagttog Decorum, at have et utilladeligt Forhold
Oi9, s. 373 a Sagen blev Alvor, paa Prent · iagttog den dybeste Taushed, men er –
BB:2 mandlige og quindlige Rim, og · iagttog denne Regel i Praxis. Kun en bogstavelig
BMT, s. 217 aa afsted. Fra det Øieblik · iagttog han den dybeste Taushed, og det uagtet
Not15:4.h I disse Bedragets to Maaneder · iagttog jeg den Forsigtighedens Omsorg med Mellemrum
F, s. 471 ære, før hun omhyggeligen · iagttog mine Bevægelser. Leilighedsviis lod
NB10:20 i al den Fornemhed, som jeg · iagttog mod ham. Men jeg kjendte min Mand; og havde
BMT, s. 218 ent ganske lige ud. Martensen · iagttog Taushed. / Saa troede han, at jeg havde
BMT, s. 218 n – og Biskop Martensen · iagttog Taushed. Selv da den, der vel maatte betragtes
BA, s. 360 ondepige, hos hvem en Læge · iagttog, i Rom levede der en Keiser, om hvem en
Papir 464 N. T. Og i en ældre Tid · iagttoges dog den Sømmelighed, at Den, der saaledes
Brev 56 jeg virkelig ikke meget af. · Ialfald bier jeg til min Tid kommer, thi jeg veed
Brev 56 er udkommet, men der kommer · ialfald en Fremtid, der vil det. Samme Pastor Boisen,
Brev 55 aadom – saa har jeg dog vel · ialfald tænkt ligesaa meget, og denne Tænken
CC:17 dt den glade Forestilling, som man · ialmindelighed gjør.) – – Nei, Misforstaaelse!
Brev 116 Mikroskop for at læse det. / · Iam ad alia. Endeligen fik jeg da et Brev fra
Papir 252:2 Harro Harring dem Friesen von · Ibenshof an der Nordsee. Leipzig 1831. /
NB32:62 en NB32:62.b / Politiet med · iberegnet er Forklædning, er noget Andet end hvad
NB12:43 tsaa Udgivelsen kostede mig · iberegnet Honorar til Correcteuren ( 100rd) c. 400
EE1, s. 268 t, Ægteskabsløftet med · iberegnet, saa er det i sin Orden, at denne philippiske
Papir 209 n foragtet Alt sig selv med · iberegnet. – / Vilde et Stykke, hvori Helten
SD, s. 124 ordisk og Verdsligt, Døden · iberegnet. Det er næsten som maatte den Christne
KK:2 . Denne Inderliggjørelse og · Ibesiddelsetagelse af Χsti Person er en aandelig Proces,
AeV, s. 84 cclesia: ubi P. L. Møller, · ibi » Corsaren«. Vor Landstryger
KK:7 s remotissimæ« ideo · ibi αυτου est »
CC:1 isne tu, Hierosoly: adscendens · ibi a me de hisce rebus judicari: respondit
CC:11 illam urbem, et commorabimur · ibi annum et negotium agemus et lucrum faciemus.
CC:11 so, et pauperi dixeritis sta · ibi aut sede hic sub scabellum meum / Audite
CC:10 mas capiunt homines mortales, · ibi autem, de quo testatum est, eum vivere.
CC:1 i Festum. Cum vero plures dies · ibi commorarentur Festus regi proposuit causam
Not1:6 , purgatorium esse et animas · ibi detentas fidelium suffragiis ( Forbønner)
AeV, s. 84 ret der; thi ubi spiritus, · ibi ecclesia: ubi P. L. Møller, ibi »
CC:8 estina venire ad me Nicopolin. · Ibi enim constitui hiemare. Senam legisperitum
KK:7 / Es. 52, 7. alius sensus. · Ibi est sermo de miseria exilii babylonici,
CC:1 si forsan profecti Phoenicem, · ibi hiemem agere possent, portum spectantem
CC:1 um ire vellet Hierosolymam, et · ibi judicari de hisce rebus. Cum autem P.
Not1:8 m, in monasteria, sperantes, · ibi se gratiam merituros esse per vitam monasticam.
CC:11 Ubi enim studium et contentio · ibi seditio et omnis res mala Superna vero
KK:7 / / Cap. XI. / 1 Reg: 19, 10. · Ibi sermo est de persecutione Jesabelis uxoris
KK:7 ἱ οʹ exstat · ibi: כִלַיוֹן
CC:11 unc qui dicitis hodie et cras · ibimus in hanc vel illam urbem, et commorabimur
CC:1 ocavisti – ad Cæsarem · ibis. / Nonnullis vero diebus interjectis Agrippas
KG, s. 227 a » størst« · iblandt » disse«; men Den, der i
NB9:64 kulde Du være en saadan Enkelt · iblandt alle disse utallige Millioner. See, her
HH:5 r hvert utilbørligt Ord, hvilket · iblandt andet vel maa forstaaes om det Forbigangnes
AE, s. 363 neske, der staaer lys levende · iblandt Andre, ved et Ords Nævnelse gaaer i
EE:29 d til en Livs-Anskuelse – og · iblandt de dannede Classer vil man vist finde Mange,
NB32:112 blandt Menneskene. Der er · iblandt de nu levende danske Digtere Ingen, der
Papir 263:3 old, der kan indtræde · iblandt de opfangne Individer, naar han nu drager
Brev 1 e det almindelig Bedrøvelse · iblandt de unge Mennesker, som ønskede at dimitteres
BI, s. 101 orlige Skikkelser, og da midt · iblandt dem Socrates, som er i utrættelig Virksomhed
Not7:3 etc. ... og selv gik han · iblandt dem som et lysende Exempel paa hvor lidet
NB27:84 msnittet af Msker og at der · iblandt dem var en, jeg elskede særligen, lige
NB24:81 en .... og der var ingen Fattige · iblandt dem, Alt var fælles.« Hvor rørende
NB15:84 kal Præsten gaae ud midt · iblandt dem, for at see efter, for at gjøre
NB18:64 edlevende, skjøndt han bliver · iblandt dem, men isoleret, fremmed for dem. Det
IC, s. 72 ned. Og medens den vandrer om · iblandt dem, vover dog neppe den Lidende at flye
EE1, s. 59 on Juan staaer han øverst · iblandt dem. Dette Sidste var det, jeg, som ovenfor
NB18:46 t, at jeg faaer Lov at leve · iblandt dem. Nu, stundom har jeg min Moerskab af
EE2, s. 191 ælge hvilken Hest de vilde · iblandt deres arabiske Heste. Det vilde de dog
NB31:112 r, medens rigtignok Enhver · iblandt dette Pak af Professorer og Privat-Docenter
AE, s. 539 rn til sig, stillede det midt · iblandt Disciplene, og sagde: sandelig siger jeg
KG, s. 227 hed, disse tre; men størst · iblandt disse er Kjerligheden«, der jo
BB:2 dens første Fremtræden. · Iblandt disse har » das schwere Reim«
BB:2 ed glødende Begeistring; og · iblandt disse igjen maa især mærkes Opraabene
FEE, s. 51 attere af Bogen. / De Fleste, · iblandt disse ogsaa Forfatteren af denne Artikel,
LF, s. 11 kke meget mere end de? Men hvo · iblandt Eder kan lægge en Alen til sin Væxt,
CT, s. 20 kke meget Mere end de? Men hvo · iblandt Eder kan lægge en Alen til sin Væxt,
OTA, s. 259 get Mere end de? 27. Men hvo · iblandt Eder kan lægge en Alen til sin Væxt,
DS I ikke meget Mere end de? Men hvo · iblandt Eder kan lægge en Alen til sin Væxt,
TS, s. 43 g i sin Gjerning. Dersom Nogen · iblandt Eder synes, at han er en Gudsdyrker, men
NB29:36 sig, da Følgen af at han blev · iblandt Eder, maatte blive den, at I bleve langt
Not1:6 χια. – · Iblandt Folk herskede ogsaa den Mening, at Sjælen
Brev 3 g Taushed; men derimod begynder man · iblandt Folk, som ved af ham at sige, uden just
Papir 270 rne, og lovsynge hans Navn · iblandt Folkene, efter at tilraabe dem: Fryder
NB12:20 der blev meget mumlet om ham · iblandt Folket ..... dog talede Ingen frit om ham
LA, s. 27 ssererens Søsterdatter. Og · iblandt Franskmændene er der een: Charles Lusard,
JJ:20 vne sig skaffer den et Tempel-Kar · iblandt hans Husgeraad, medens han er i Templet,
CT, s. 241 d, seet af Engle, prædiket · iblandt Hedninger, troet i Verden, optagen i Herlighed.
CT, s. 246 dig Maade troet Andre. Der er · iblandt hvad jeg saaledes har troet meget Ubetydeligt,
KKS, s. 101 kløgtige Hoveder o. s. v., · iblandt hvilke der vistnok vare mange fortrinlige,
NB32:149 emlig lige løs paa de Msker, · iblandt hvilke man lever, paa den Verden, i hvilken
Not1:6 res Tid var almdl. herskende · iblandt Jøderne saavelsom Hedningene; den fremstilles
Not1:5 e til den herskende Folketro · iblandt Jøderne, og forekommer som saadan i
Not1:2 elig almindelig Forestilling · iblandt Jøderne; men skjøndt udmalet med
EE2, s. 109 i hvad der har fundet Hævd · iblandt Menneskene som Udtryk for en bestemt Følelse,
SLV, s. 373 re vort Aarhundrede!) gemeen · iblandt Menneskene. Saa sjeldent derfor som man
Not13:55 den min Thesis, som findes · iblandt mine logiske Theses: Forskjellen mell.
Not15:6 for hende og eet for mig. / · Iblandt mine Papirer vil ogsaa findes et Brev,
SLV, s. 288 en vis Forstand den Klogeste · iblandt Mine, saa er jeg ogsaa i en anden Forstand
NB34:18 en blive at staae lige midt · iblandt Mskene og saa udtrykke: det dreier sig
NB12:85 æder med sin Lære midt ind · iblandt Mskene, og siger: denne Lære er af Gud.
NB25:9 le synge med de Fugle man er · iblandt o: s: v:) om det ikke endog er Gud imod,
Papir 15 r Herlighed ligger deri, at I · iblandt og med de Hellige ere Guds Arvinger. εν
NB29:108 ygtig Mand: jeg er vis paa, der · iblandt os have levet Flere, som meente at det
Papir 395.g , men min Tro er, at der · iblandt os lever en Deel, der for Alvor ville gaae
NB4:2 orrigfulde ere; og naar Nogen · iblandt os ligger, ak paa sit Yderste, i livsfarlig
DS, s. 253 at tale paa den Maade: der er · iblandt os Mange, hvis Christendom kun er en Tilnærmelse
TS, s. 46 rede i flere Aar har han levet · iblandt os men ukjendt, agtet paa det Liv, der
TS, s. 62 saa listige, selv den dummeste · iblandt os saa listig – ja, Kjød og Blod
TTL, s. 411 s forandret som den Alvorlige · iblandt os siger det, at Spørgsmaalet bliver
NB7:55 Evigheden er jo ikke synlig · iblandt os som en Fader ell. Lærer for Barnet)
NB13:77 te Asket, der gaaer om midt · iblandt os, – han prædiker ganske anderledes
NB29:23 mmet. / Men Sagen er, der lever · iblandt os, der har i umindelige Tider ikke levet
2T43, s. 36 alige.« Den Ældre · iblandt os, der staaer ved Maalet næsten, han
EE1, s. 152 kalde, hvad der frembringes · iblandt os, det vil sige kunstnerisk Efterladenskab;
BI, s. 281 ig Mulighed til at tage Bolig · iblandt os, følge Udviklingen. Disse to Momenter
F ndsede Tillid staae udmærkede · iblandt os, have begyndt derpaa, og efter kortere
TTL, s. 434 eldne Veileder, naar han stod · iblandt os, hittede paa mange Ting for at svække
NB20:77 emstod en saadan Tiggermunk · iblandt os, hvad vilde saa Hans Høiærværdighed
TTL, s. 428 vet: der gaaer Mangen omkring · iblandt os, hvem dog Døden har mærket. Og
HJV, s. 179 e Verden; er der nogen Eneste · iblandt os, hvis Liv end i fjerneste Maade kunde
FB, s. 191 nde for Tiden, hvis det skete · iblandt os, hvis Tiden blev Vidne til en saadan
DS, s. 180 Naar en Mand lever ustraffelig · iblandt os, kan han fordre at behandles med Agtelse.
DS, s. 253 n Ufuldkommenhed, mange Svage · iblandt os, Mange, hvis Christendom kun er en Tilnærmelse,
Papir 270 Mange, der bleve gamle · iblandt os, men Intet lærte, Intet oplevede,
F, s. 493 rer og Leder staaer udmærket · iblandt os, men Sandheden er os dog det Kjæreste,
PS, s. 300 ikkelse, har levet og lært · iblandt os, og er derpaa død« –
EE:194 r, uddøde som Gjenfærd · iblandt os, og naar stundom et Glimt af Kraft luede
DS, s. 256 Nei, er der ingen saadan Mand · iblandt os, saa lader os holde paa det Bestaaende;
NB3:60 dette. Sæt der gik et Msk. om · iblandt os, som sagde jeg veed nok Trøsten
Oi2, s. 157 ittet af de Jøder, som boe · iblandt os, til en vis Grad ere Christne, Christne
HH:11 ng. / Om Christi opoffrende Vandel · iblandt os. – / Man har til forskjellige
Papir 329 Gud har opreist en stor Prophet · iblandt os. / altsaa: den Døde reiste sig op,
YDR, s. 114 der er en saadan lærd Mand · iblandt os; derimod er jeg, især sammenlignelsesvis,
NB17:64 r ældre end de Ældste · iblandt os; en Poeniterende; en usigelig Ulykkelig;
BOA, s. 160 r reiste fra Jericho og faldt · iblandt Røvere var ikke saa ilde bestædt
TS, s. 67 Jerusalem til Jericho og faldt · iblandt Røvere, hvilke baade klædte ham af
BA, s. 438 dette Phænomen. Man finder · iblandt saadanne Dæmoniske et Sammenhold, i
Brev 68 / Endskiøndt – selv · iblandt Sandheds Venner / Den første, Du ei
NB11:152 ing at vide, at man er een · iblandt Ti, Tusinder, Millioner. Hvor let bliver
FB, s. 124 et sig imidlertid saa, at der · iblandt Tilhørerne var en Mand, der leed af
Brev 279 naar han saa igjen søger Dem · iblandt Tornene: ja, saa er De flyttet om paa Solsiden
SLV, s. 368 en Plads at rette i den, men · iblandt Trykfeilene fandtes en Læsemaade, der
NB11:140 et om der ogsaa var en Liderlig · iblandt) nu er det at være ugift en Mistanke
NB7:3 store Ting, at der er et Msk. · iblandt, der har een Time om Ugen at tænke i
NB9:20 siger: at tude med de Ulve han er · iblandt, det er naar han saaledes blot tænker
NB24:99 aa tude med de Hunde man er · iblandt, Majoriteten er det Afgjørende –
IC, s. 209 er lutter Christne jeg lever · iblandt, saa maa disse jo strax kjende mit ægte
NB27:51 r, tuder med de Ulve man er · iblandt, seer med et halvt Øie, at det blev reent
NB25:111 is Grad tude med de Ulve man er · iblandt.« / Meget godt – men hvorfor er saa
SLV, s. 41 at han kun kunde gjøre det · iblinde – o! mon da mit svage dødelige
TTL, s. 399 Den Ønskendes Søgen er · iblinde ikke saa meget med Hensyn til Gjenstanden,
SD, note de: instinctmæssigt seer hun · iblinde klarere end den meest seende Reflexion,
AE, note at man kan stride saaledes · iblinde og dog see til at seire, det viste Romerne
OTA, s. 166 skjøndt høirøstet, · iblinde skjøndt afgjørende, umuelig at følge,
SLV, s. 49 flagret ubestemt, indtil jeg · iblinde styrtede eller hensvimlede i det mest Afgjørende.
KG, s. 75 første det bedste, ganske · iblinde taget. » Digteren« foragter
OTA, s. 291 ridt – fordi man gaaer · iblinde, at gaae trygt – fordi man gaaer isøvne!
TTL, s. 400 aar den Søgende ikke gaaer · iblinde, da ønsker han ikke blot, han stræber;
TTL, s. 399 r ogsaa, men hans Søgen er · iblinde, ikke saa meget med Hensyn til Ønskets
SFV, s. 85 den gives hen ligesom · iblinde, men derfor ogsaa uforstyrret af nogen Hensyn,
NB:64 Tilegnelse; den gives hen ligesom · iblinde, men derfor ogsaa uforstyrret af noget Hensyn,
TTL, s. 400 g for og ikke længere gaae · iblinde. Det ligefremme Forhold er saaledes i et
BA, s. 372 Instinctets Blindhed og gaaer · iblinde. En Uvidenhed, men som tillige er en Uvidenhed
TTL, s. 435 den Alvorlige gaaer dog ikke · iblinde. O, om selv den beskikkede Veileder, m.
SD, note il at den skulde slænges hen · iblinde; og dog vilde ingen seende menneskelig Reflexion
HH:19 e Msk. at have det Gudd. bestandig · iboende i os, men vi vide jo dog ogsaa, at det
Papir 263:3 ade sig ved den det Hele · iboende poetiske Kraft sønderhugget constituere
Papir 264:1 ndring, men at det Gudd. · iboer og finder sig ind i Endeligheden. /
Brev 235 rværdige / Hr Pastor · Ibsen / R af D. / Lyngby. / fr.) / Høiærværdige
NB9:42 Gjerninger.« Pastor · Ibsen havde sagt mig, at han engang havde sat
Brev 234 Kjære Pastor · Ibsen! / Det var at fornærme mig selv, hvis
Not1:6.n tionem. 39: et qui bona egerunt · ibunt in vitam æternam, qui vero mala in ignem
AE, s. 479 r Bedraget, at Individet skal · icarisk afsted op efter den ideale Opgave. Men
LP, s. 54 bankdaler: » Det var de · Icarus-Vinger, han bandt paa Geniets Skuldre, dristigt
BA, s. 452 gheden metaphysisk. Man siger · Ich – Ich saa længe til man selv bliver
EE1, s. 164 e leid' ich, / Morgen sterb' · ich / Dennoch denk' ich / Heut' und Morgen
EE1, s. 164 n sterb' ich / Dennoch denk' · ich / Heut' und Morgen / Gern an Gestern. /
DD:140 ils aber nicht kann sein, / Bleib · ich allhier. / d. 11 Sept. / Naar visse Folk
NB:181 orden, würde er antworten: da · ich anfing mir selbst ein Feind zu werden.«
Not10:2 wider nicht, und zweige still / · Ich Arme! / Sie ist es wirklich: näher
AE, s. 97 men kann so oft und ernstlich · ich auch den Sprung versucht habe ( p. 83).
Not10:5 Nun durch Erfarung reifer, seh' · ich auf der Welt / Vollendet Alles nur die
BI t nun das Wesen als das allgemeine · Ich aus, als das Gute, das in sich selbst ruhende
AE, s. 99 rtale mir nicht übel, und · ich begreife wie ein Mann von Kopf auf diese
Not3:8 n im Stande sind.« / · Ich behaupte, daß sogar Eklektiker in der
BI doch noch die Form des Seyns hat, · Ich bin darin nicht als meiner gewiß. Socrates
Papir 231 24. / p. 62 Narr: ich glaube gar · ich bin der Doppelgänger aller menschlichen
DD:94 gamle Kone, hun møder: » · Ich bin nicht allein, meine gute Mutter; ich
BB:20 vige Jøde / Ich bin nicht jung, · ich bin nicht alt, / Mein Leben ist kein Leben.
BB:20 els Romanze om den evige Jøde / · Ich bin nicht jung, ich bin nicht alt, /
Not11:10 skuelse, hvis Indhold var: · Ich bin. Udtrykket var valgt i Modsætning
AE, s. 72 : darin haben Sie Recht, wenn · ich das gewußt hätte – og da vilde
Brev 146 Værelse. / Din S. K. / · Ich dein / Du mein / Du mein' Friede / Klang
EE:53.a 8 April 39. / – Traüme · ich denn, oder traümt diese phantastische
EE:13 rrlichkeit vorüber gehet, will · ich dich in der Felsenkluft lassen stehen,
NB5:25 umlegte und ihn fragte, wie soll · ich Dich rasiren: stillschweigend, erwiederte
JJ:418 hatt' ich viel Gespielen, / Seit · ich die Wahrheit kenne, bin ich fast allein.
Papir 180 » bescheidne Warheit sage · ich Dir«.). / Hvorledes staaer det
DD:140 dning af hans Naturconcert / Wenn · ich ein Vöglein wär, / Und auch zwei
BB:22 en auszischen als wäre · ich eine Riesenschlange, die mitten im Parterre
AE, s. 102 Begriffe liegt, dieses nenne · ich einen Sprung über sich selbst hin
Not11:10 en umiddelbare Vished, thi · Ich er den bestemte Form og altsaa ikke Fornuftens
Not11:7 grebet das Seyn in der That; thi · Ich er kun tilstæde i den Akt, hvorved det
AA:46 ch die Augen zu schließen, aber · ich erholte mich bald, öffnete die Augen
NB24:160 weil dieß gemischt ist. .... · Ich erinnere mich, dass gerade jene Leute welche
Papir 283:2 alitet? / cfr H. Steffens was · ich erlebte / X B. p. 118 og fl. / Men man
Brev 89 ler med en nok saa god Variation: · ich falle hin und bin um. Naar jeg da faaer
Brev 89 ræffeligt ved hver fierde Ord: · ich falle um und bin hin, eller med en nok
JJ:418 Seit ich die Wahrheit kenne, bin · ich fast allein. / Hidtil har jeg været
AE te, und spreche zu mir: wähle! · Ich fiele ihm mit Demuth in seine Linke, und
NB19:57.b ht mich nicht selig, darum wil · ich geitzen, wuchern, und thun, was mir gefällt
Not10:2 der Nichts? Und irr' ich wohl? / · Ich glaub' s, und glaub' es wider nicht, und
Papir 231 orff. Berlin 1824. / p. 62 Narr: · ich glaube gar ich bin der Doppelgänger
BI, s. 326 mässiger, als der, daß · ich gleich Anfangs das was wir Ordnung nennen
Papir 252:4 elv sin Tilstand p. 267. · Ich gleiche nun dem Manne, dessen Verstand
Papir 119 itas vanitatum vanitas.« · Ich hab' mein Sach auf Nichts gestelt Juche
BB:20 z so voll die Welt so leer, / · Ich habe Alles schon gesehn / Und darf doch
DD:94 n nicht allein, meine gute Mutter; · ich habe ein großes Gefolge bei mir von
BB:22 och einmal – ich sagte, · ich hätte einen Charakter für Sie –
NB20:145 t begynder saaledes: / ... · Ich hatte mich schier zur Ruhe gestellt, und
Papir 275:1 nten – Eller / so reit' · ich hin in alle Ferne / Über meiner Mütze
EE2, s. 163 ger Verden Farvel. / So zieh' · ich hin in alle Ferne / Ueber meiner Mütze
NB2:59 mit der Zeit, / wo ohne Wort · ich immer bin verstanden. / Campanella. /
BI, note ehnen, Freundinn. Lucinde: Und · ich in dieser schönen Ruhe jene heilige
BI, note ragte Lucinde, warum fühle · ich in so heiterer Ruhe die tiefe Sehnsucht?
NB2:100 er anhören darüber stehe · ich in Zweifel. / p. 188. Das beste Mittel
JJ:418 jeg, der siger etsteds: / Ach, da · ich irrte, hatt' ich viel Gespielen, / Seit
AE, s. 99 arer: » Gut, sehr gut! · Ich kann das alles auch gebrauchen; aber ich
AE, s. 99 s alles auch gebrauchen; aber · ich kann nicht dasselbe damit machen. Überhaupt
Not10:2 t heiterm Auge, ja nun seh' · ich klar / Sie ist es leibhaft, sie nur ist'
NB29:26 / Gab mir ein Gott zu sagen, wie · ich leide« / / Dette er dog egl. ikke
F, s. 507 statt Geld zu nehmen, hätte · ich lieber Geld gegeben, und das Wiederspiel
NB23:75 tlich jedes Menschen Sache ist ( · ich meine, daß jeder Andern bessern sollte)
AE, s. 100 ört schon ein Sprung, den · ich meinen alten Beinen und meinem schweren
Papir 252:4 . der Geist: » ob · ich mich in den Strahlen der Sonne, oder den
BB:7 Darüber aber mußte · ich mich wundern, daß diejenigen, welche
NB:181 soph zu werden, antwortete er: da · ich mir selbst anfing ein Freund zu werden.
AA:46 blind machen sollten, und so blieb · ich mit festem Blick stehen. / ( Goethes W.
Brev 272 et Bækken under – · ich möchte rasend werden: er det at spise!
NB24:156 h ein Herz im Busen haben, darf · ich nach dieser treuen Darstellung ... Schonung
Not3:6 onaden geben könne, will · ich nicht in Abrede seyn. Die Intention einer
AE, s. 97 e breite Graben, über den · ich nicht kommen kann so oft und ernstlich
Not3:11 r: / » Hr. Todt, das kann · ich nicht verstahn: / Ich soll tanzen und kann
LP, note .« / f. Ex. O. T. / Was · ich nicht weiß, macht mich nicht heiß,
BI, note Julius: Die heilige Ruhe fand · ich nur in jenem Sehnen, Freundinn. Lucinde:
Papir 252:3 erden. Faust: nun scheid · ich ruhiger vom Leben. ( En Lynstraale dræber
BA, s. 452 hysisk. Man siger Ich – · Ich saa længe til man selv bliver det Latterligste
BI, s. 304 føier derpaa Pag. 62: Wenn · ich sage, ich weiß, was Vernunft, was Glaube
BB:22 jetzt, noch einmal – · ich sagte, ich hätte einen Charakter für
NB2:59 nmacht gefesselt hält, / · Ich schwinge mich empor zum Sternenzelt /
Not10:2             Antigone. / · Ich seh' ein Weib / Uns immer näher kommen,
Not3:4 saa Meget i alle Retninger: · ich sehe dich an wie einen Wanderstab, der
AA:46 und sagte: O meine Sonne, nach der · ich so lange mich gesehnt habe, ich will nun
Not3:11 , das kann ich nicht verstahn: / · Ich soll tanzen und kann noch nicht gahn.«
Not11:7 . begyndte ikke med Ich, men med · Ich som Potens og derved kom Naturen ind i
BB:20 ügen 1823 p.10 / So zieh' · ich Tag und Nacht einher, / Das Herz so voll
Not10:8 rdærvelsens Overgang fra · Ich til Verden er medieret gjennem Kategorier
NB2:59 in selbsterkornen Banden. / · Ich trag' auf meiner Stirn der Liebe Siegel,
BI, note , wenn ich zu Schiffe gehe, · ich umkommen werde oder nicht. Es ist eine
NB23:82 n ny Religion o: D:. Han svarer: · Ich verlange keine neue Religion sondern neue
BI, s. 147 . 119. 142); deßhalb werde · ich verläumdet und beneidet ( 107) u. s.
BB:22 beilaüfig zu sagen! Halt! · ich verliere ihn abermahls – halt ihn
JJ:418 steds: / Ach, da ich irrte, hatt' · ich viel Gespielen, / Seit ich die Wahrheit
AE, s. 101 Jacobi, Sie wissen, das thue · ich vielleicht«. / Mendelsohn, som
NB2:59 edrer Welt, / Ein Weiser bin · ich vor dem Herrn erfunden. / Es heilt der
EE:13 meine Hand soll ob dir halten, bis · ich vorüber gehe.« / d. 6 Feb:
Papir 252:4 n Character ( p. 67. » · Ich weiss, dass ein solcher Regent für
BI, note ist das etwas Geringes, daß · ich weiß, daß, wenn ich zu Schiffe gehe,
BI, s. 304 erpaa Pag. 62: Wenn ich sage, · ich weiß, was Vernunft, was Glaube ist,
Not3:8 t, ist er ebenfalls gut, und · ich werde ihm nie einen Vorwurf machen. Wie
Brev 46 er blot at høre ham sige: · ich werde morgen ( han udtaler det i Modsætning
Brev 46 a kan jeg gjerne høre op: · ich werde morken fortfahren. Slige Smaatræk
Not3:14 hvortil han svarer » · ich will dich retten, komm nur auf meine Schaufel,«
AA:46 er ich so lange mich gesehnt habe, · ich will nun nichts weiter sehen, wenn auch
BB:22 fahren, oder bei meinem Leben · ich will sie dermaßen auszischen als wäre
FB, s. 194 / Daß Hunde bellen, hink' · ich wo vorbei. / Saadanne Naturer som Glosters
Not10:2 t es Etwas oder Nichts? Und irr' · ich wohl? / Ich glaub' s, und glaub' es wider
BI, s. 325 bist mein lieber Sohn, an dem · ich Wohlgefallen habe« ( Pag. 35);
Papir 252:1 / p. 65. Faust: » · ich wollte einen Teufel haben und keinen meines
DD:140 Flüglein hätt, / Flög · ich zu Dir; / Weils aber nicht kann sein, /
BI, note ß ich weiß, daß, wenn · ich zu Schiffe gehe, ich umkommen werde oder
NB23:75 reiflicher Überlegung halte · ich' s daher für gut die » keines
JJ:4 ute leid' ich, / Morgen sterb' · ich, / Dennoch denk' ich, / Heut' und morgen,
JJ:4 en sterb' ich, / Dennoch denk' · ich, / Heut' und morgen, / Gern an gestern.
JJ:4 7d B. p. 281.) / Gestern liebt · ich, / Heute leid' ich, / Morgen sterb' ich,
EE1, s. 164 hwures ein. / Gestern liebt' · ich, / Heute leid' ich, / Morgen sterb' ich
EE1, s. 164 rn liebt' ich, / Heute leid' · ich, / Morgen sterb' ich / Dennoch denk' ich
JJ:4 stern liebt ich, / Heute leid' · ich, / Morgen sterb' ich, / Dennoch denk' ich,
Papir 252:4 Dem Geitʒigen gleiche · ich, der bei Anblick des Elenden Thränen
Not3:6 ng mit sich führen, weil · ich, der Natur gegenüber, wissen nicht aber
Not11:7 ntitæts-Ph. begyndte ikke med · Ich, men med Ich som Potens og derved kom Naturen
FB, s. 194 ymphen mich zu brüsten; / · Ich, so verkürzt um schönes Ebenmaß,
Not10:2 end ein Thessalerhut. / Wen seh' · ich? / Und ist es Etwas oder Nichts? Und irr'
Not9:1 lighed Besondere og Einzelne · Ichheden hvori al Negativitæt er ophævet er
Not9:1 enfra kommer ham imøde. I · Ichheit er Msk. vel det virkelige, men ikke det
Not9:1 l:. Ved at ophæve sig som · Ichheit har Msk. overvundet sin Natur uden at opgive
Not9:1 identiske, Msk. er den i sin · Ichheit med sig identiske. Hemmeligheden af denne
Not9:1 ud over Ks Ideal og Fichtes · Ichheit og fremstillet igjen Incarnationens Idee.
Not9:1 t Naturen bliver befriet fra · Ichheit og Selbstsucht. In diesem Ichwerden der
Not9:1 dentitæt, den ophævede · Ichheit sættes som Absoluthed, den ophævede
Not9:1 itæt, Selbstbewußtseyn · Ichheit, Geist og deri Personlichkeit. /
Not9:1 n ophævede Absoluthed som · Ichheit. I chr: Dogme er det bestemt som Entäußerung
Not9:1 eyn, og er Welt og Natur als · Ichheit.. Det Naturlige naar det har naaet Bevidstheden,
Not9:1 Natur, und Natur-Werden des · Ichs ist der Egoismus, und darin der Verlust
Not9:1 it og Selbstsucht. In diesem · Ichwerden der Natur, und Natur-Werden des Ichs ist
Brev 308 l att tro att man af dem · icke kan begära för mycket, icke kan
Brev 308 begära för mycket, · icke kan hoppas mer än de gifva. –
Brev 308 t djupt interesse. Hon kan · icke komma till Er. Ni skall lätt förstå
CC:7 s mihi evenerunt Antiochiæ, · Iconio, Lystris. Tales persecutiones sustinui et
BB:2.c Die metrische Betonung oder der · ictus, welche diejenige Sylbe erhält, die
KK:7 egno Messiano et gentilibus in · id admittendis, sed de victoriis, ideo alio
Not1:7 ; » quomodo vero · id Chr: effecerit, non est ut argutis et sublimibus
CC:1 rum non habeo, quod vero habeo · id do tibi: in nomine Jesu Chr: Nazareni surge
CC:10 qui habet habuit vim mortis, · id est diabolum; et liberaret illos, quotquot
CC:10 per victimam cantationis deo, · id est fructum labiorum, confitentium nomen
CC:10 es. Magis autem vos hortor ut · id faciatis, quo celerius vobis restituar.
CC:9 re te laesit, aut quid debet, · id mihi imputa. Ego P. scripsi mea manu, ego
Not11:22 rde det ogsaa til Princip: · id quod cogitari non potest nisi existens.
CC:1 omnes enim celebrabant Deum ob · id quod factum erat. Erat enim ille, in quem
CC:1 nobiscum convenerunt per omne · id tempus, quo introiit atque exiit apud nos
Papir 7 ue adeo salutem ex ea non adipisci; · id vero non probat. Hæc vero difficultas,
Papir 15 α. 1) fartum, fartura, · id, quo impletum est aliquid. Hinc. copia,
CC:1 hora tertia diei; sed hoc est · id, quod dictum est per prophetam Joelem: Atque
CC:1 leti sunt pavore et stupore ob · id, quod ei evenerat. – / Quum ille manu
Not11:11 ystem i en anden Betydning, var · Id. Ph. det iforveien. Den er nemlig System
Not11:13 ilosoph. satte sig selv. / · Id. Ph. gik ud fra Natur og kom til Frihed,
Not11:13 e. Man glemte nu reent, at · Id. Ph. ogsaa nævnte Religion; som det dog
Not11:12 t Absolute blev opfattet i · Id. Ph. som Subj.-Obj. er dette et ὁ
Not11:12 og ikke et blot Begreb. I · Id. Ph. var det Absolute det i sig blivende,
Not11:13 hilosophie. Man bebreidede · Id. Ph., at den nærmest blot fastholdt Kunsten,
Not11:13 det Absolute som Grund. I · Id.Ph. heed det, ethvert Foregaaende har først
Not11:13 Det er ikke Ideen, som i · Id.Ph., men den absolute Aand, der sich entaüßert
Not11:11 e nu indvende: hvor har da · Id: Ph. Plads til Begrebernes Behandling som
Not11:11 dogmatisk System; men det vilde · Id: Ph. slet ikke; og forsaavidt man vilde
Not11:11 delukkede ikke Erfaringen, · Id: Ph. sluttede Tanken til Naturen, den objektive
Not11:11 mmes omtrent som det Absolute i · Id: Ph., men tillige er det den virkelig existerende
Not11:10 tellectuelle Anskuelse. At · Id:Ph. hell ei antog Potentsen som existerende,
Not11:10 sen existerer i Fornuften. · Id:Ph. paatager sig hell ei at bevise Potentsenss
Not11:10 jen existere. Hegel gav nu · Id:Ph. Retningen hen paa et existential System.
Not11:10 paa et existential System. · Id:Ph.s Fordring var at trække sig tilbage til