S.K. Søren Kierkegaards Skrifter
 

Søren Kierkegaards Skrifter

elektronisk version 1.8.1

ved Karsten Kynde


ISBN 978-87-993510-4-6


Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg

Grafik Karen-Margrethe Österlin


© Søren Kierkegaard Forskningscenteret

København 2014



Andre udgaver








Version 1.8.1, 2014

LP
Af en endnu Levendes Papirer
BI
Om Begrebet Ironi
EE1
Enten - Eller. Første Deel
EE2
Enten - Eller. Anden Deel
G
Gjentagelsen
FB
Frygt og Bæven
PS
Philosophiske Smuler
BA
Begrebet Angest
F
Forord
TTL
Tre Taler ved tænkte Leiligheder
SLV
Stadier paa Livets Vei
AE
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
LA
En literair Anmeldelse
OTA
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand
KG
Kjerlighedens Gjerninger
CT
Christelige Taler
LF
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen
TSA
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger
SD
Sygdommen til Døden
YTS
»Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«
IC
Indøvelse i Christendom
EOT
En opbyggelig Tale
TAF
To Taler ved Altergangen om Fredagen
FV
Om min Forfatter-Virksomhed
TS
Til selvprøvelse Samtiden anbefalet
DSS
Dette skal siges; saa være det da sagt
HCD
Hvad Christus dømmer om officiel Christendom
GU
Guds Uforanderlighed
OiA
Et Øieblik, Hr. Andersen!
JC
Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est
PMH
Polemik mod Heiberg
BOA
Bogen om Adler
SFV
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed
BN
Den bevæbnede Neutralitet
PCS
Hr. Phister som Captain Scipio
DS
Dømmer selv!
Oi10
Øieblikket Nr. 10
Løse papirer 592-596, supplement
Brev 1-42
Familien Kierkegaard
Brev 43-69
Studiekammerater og bekendte
Brev 70-78
Familien Heiberg
Brev 79-119
Emil Boesen
Brev 120-126
Kongehuset og offentlige myndigheder
Brev 127-160
Regine Olsen, gift Schlegel
Brev 161-170
Lærere
Brev 171-207
Familien Lund
Brev 208-233
Sekretær, bogtrykker, redaktør
Brev 234-240
Gejstlige
Brev 241-258
Følgebreve, takkebreve, anmodning
Brev 259-275
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
Brev 276-307
Rasmus Nielsen
Brev 308-318
Læserinder
Ded
Dedikationer
              Vejledning
NB31:93 denne Hjerte-Banken standset. / · Idealet – Bæreren. / / Der gives to Scalaer
FB, note igeoverfor paa 2den Sal der boer · Idealet – det mener man er en Opgave for
NB24:105 vove ud i Stræben efter · Idealet – hvad skal det blive til. Det der
NB13:88 ogsaa jeg forholder mig til · Idealet – kun saaledes er jeg en Stræbende.
NB12:103 at jeg selv forvexlede mig med · Idealet – men jeg har været forvisset
NB23:39.a at jeg er ikke det Store, ikke · Idealet – men seer paa Idealet. / Dog maa
NB8:17 ligger nødvendigt i at det er · Idealet – og at det skal være i Realitetens
NB28:97 ud – og Menneske / eller / · Idealet – og den praktiske Mand. /
NB14:41 ybt Afstanden mellem sig og · Idealet – og nu maa » Troen«
NB14:41 Forstand blev ydmyget under · Idealet – og nu maatte Læren om »
NB21:107 mmelser indeholde i Forhold til · Idealet – og saa overlader han det til Enhver,
NB10:57 rmere ved at forholde sig til · Idealet – skiøndt naturligviis naar Idealet
NB23:33 besynderlig Tale, denne om · Idealet – troer mig han balloterer ikke.
NB23:33 i Længden denne Tale om · Idealet – usaligt det Msk. som kunde det.
NB22:55 leve, vi forstaae höchstens · Idealet ( det er et Digterisk), men for blot nogenlunde
NB14:18 r, der siger sig selv at være · Idealet ( ham kan man da enten stadse med eller
NB23:197 nten selv være det Absolute, · Idealet ( hvilket jeg er længst fra) og saa
NB15:46 selv existentielt udtrykke · Idealet ( hvilket nu ikke lader sig gjøre) eller
NB24:95 en maadelig Fremstilling af · Idealet ( og er Sværmeriet) deels er slig Higen
SLV, s. 102 Livet hen, søgende efter · Idealet ( som var al saadan Søgen andet end
NB10:200 hold til Christendommen og · Idealet af at være Christen. Jeg kan ogsaa maaskee
DRT, s. 164 en Digter, som med Sigte paa · Idealet af at være forelsket nu talede saaledes:
NB25:68 r den Idealet gjældende, · Idealet af den Vise, om hvem Stoicismen selv, conseqvent,
NB10:200 al min begeistrede Tale om · Idealet af det at være en Christen, gjenlyde
NB10:200 en Opgave: Christendommen, · Idealet af det at være en Christen. /
NB10:200 orhold til selv at være · Idealet af en Christen, derfor bliver jeg dets
NB11:196 ke skulde turde fremstille · Idealet af en Christen, uagtet man selv er langt
NB10:200 istendommen, at fremstille · Idealet af en Christen. At jeg skulde være det,
BN, s. 121 ører jeg saa, at fremstille · Idealet af en Christen. For at kunne gjøre dette
BN, s. 121 beidet er altsaa at fremstille · Idealet af en Christen; og her agter jeg at stride.
EE2, s. 216 Tilfælde med Dig; thi som · Idealet altid har skadet Dig, fordi Du har stirret
NB24:114 r Χstd – saa faae vi · Idealet anbragt og kan hamle op med Bevægelsen,
NB36:31 ligt elsker er: Endeligheden. At · Idealet anbringes er ham den rædsomste Qval.
NB36:31 an: den Nydelse med. / Men, naar · Idealet anbringes som Fordringen, ethisk-religieust,
NB24:105 være Tanke at have med · Idealet at gjøre. Der er overhovedet intet Ideal,
NB12:103 e, som er voxet fra Idealet, er · Idealet blevet noget Phantastisk Noget, som ikke
NB14:41 Troen, Χstus som Gave. · Idealet bliver saa uendelig ophøiet, at al min
NB20:71 dsom Afstand fra den Enkelte, at · Idealet blot er blevet Slægtens Idee, Idealet
NB9:11 lses, det er, at forholde sig til · Idealet blot i Phantasie, saa Ens egen personlige
NB21:69 rdslighed vil er at den vil have · Idealet bort. Den vil derfor ogsaa ansee det som
BN, s. 121 emte virkelige Mennesker; naar · Idealet bruges saaledes er det allerede nedværdiget.
NB21:67 d maatte jeg jo saa ønske, at · Idealet da ikke var altfor fuldkomment, eller at
NB24:105 t at ville stræbe efter · Idealet det er Arrogantse, uforskammet Hovmod –
NB23:62 er, der helst selv vilde være · Idealet eller dog noget nær eller dog saadan
NB14:41 ing, og det var mig som var · Idealet En dog nærmere, indtil jeg i dybeste
AE, s. 498 r er i Taushedens Forhold til · Idealet en Dom over et Menneske, vee Den, der som
AE, s. 498 r er i Taushedens Forhold til · Idealet en Maalestok der forvandler endog den største
NB23:32 og et Fremskridt mod · Idealet er altid Tilbageskridt – at medens
NB10:57 skiøndt naturligviis naar · Idealet er Christus den uendelig qvalitative Forskjel
NB23:179 Idee. Gud veed, maalt med · Idealet er dette kun reen Usselhed. Men msklig
NB27:87 vidt ethvert Fremskridt mod · Idealet er et Tilbageskridt, men saa maa det noteres,
NB21:67 alet. / / Ethvert Fremskridt mod · Idealet er et Tilbageskridt; thi Fremskridtet bestaaer
NB20:71 blot er blevet Slægtens Idee, · Idealet er fjernet paa en saa rædsom Afstand
NB36:31 ind i Evigheden. / Idealet. / / · Idealet er Msk-Fjendskab. – Det Msk. naturligt
NB21:132 ceres. / Ethvert Fremskridt mod · Idealet er nu et Tilbageskridt ( hvad jeg andetsteds
NB10:101 re Anstrengelse Samtidighed med · Idealet er, at blot man nu vilde tale om hvorledes
NB36:31 den største Afstand fra · Idealet er: Mutter, Madamen. Den egl. Rasen mod
AE, s. 499 Taushedens Overeenskomst med · Idealet et Ord, det savnes ikke, thi det, det betegner,
NB24:13.a rmere; men som i Forhold til · Idealet ethvert Fremskridt er Tilbageskridt, saaledes
NB21:69 t blive Superlativet og saa lade · Idealet fare, bestemmer sig selv at være saa
NB24:51 Myndighed. Selv rørt af · Idealet finder jeg en Glæde i selv at degraderes,
AE, s. 463 t, og Den som ydmyger sig for · Idealet finder sig neppe god, end mindre bedre
NB20:71 i Opgaverne. / Nu derimod, nu er · Idealet fjernet paa en saa rædsom Afstand fra
NB16:76 r i Forestillingen Afstanden fra · Idealet Forestillingen om den uhyre Anstrengelse
NB22:92 Naade som den Svageste. Og · Idealet forvandler i en vis ophøiet Forstand
NB20:71 n. Paa en saadan Afstand er · Idealet fra den Enkelte, at der mellem ham og Idealet
NB10:57 / Saaledes skilles Mennesket og · Idealet fra hinanden. Det at være istand til
NB12:103 rstanden, Reflexionen har taget · Idealet fra Mskene, fra Χstheden og gjort
Papir 550 elsker sig selv, vil ikke have · Idealet frem, at det ikke skal forstyrre ham i
BN, s. 115 neste Menneske. Men han holder · Idealet frem, at nu Enhver, hvis han saa synes,
NB8:38 ret med saaledes at stille · Idealet frem, det veed jeg bedst selv. Denne Frygt
Oi10, s. 405 ikke en Christen ( holdende · Idealet frit), men jeg kan gjøre aabenbart,
NB21:83 egen Tilintetgjørelse at lade · Idealet gaae over En. / Eller er det ikke ret Elskov,
NB13:88 Indflydelse, egl. har ladet · Idealet gaae ud. Var der i Mynsters Prædiken
NB25:68 dt Stoicismen . Den gjør · Idealet gjældende, blot qvalitativt interesseret
NB25:68 resseret i Idee gjør den · Idealet gjældende, Idealet af den Vise, om hvem
NB8:17 r min Ufuldkommenhed. / Fremdeles · Idealet gjør hell. Intet for at komme til at
NB18:100 n Opgave. / Denne Digter elsker · Idealet han er forsaavidt forskjellig fra en Digter
NB10:101 elige Alvor! At i Samtidigheden · Idealet har alle disse msklige Tilfældigheder
NB21:86 ykker, at jeg er segnet, at · Idealet hovedsageligt skal bruges til Ydmygelse
NB21:100 varer nærmest til at være · Idealet i Betydning af Sandhed er just at være
NB21:105 aaledes, at man stadigt bringer · Idealet i Erindring ( om ikke for Andet saa for
NB21:25 : ikke spare sig selv, men holde · Idealet i Hævd. / En Apostel – og en Præst
BI, s. 339 er uden Tid, og derfor bliver · Idealet i næste Øieblik Allegori. /
NB21:67 bedre kunde naae det. / At elske · Idealet i Sandhed ( saa altsaa Fremskridtet er
NB12:103 fra Idealerne. For Ynglingen er · Idealet Idealet, men han forholder sig pathetisk
BN, s. 115 med Idealet. Fremstillingen af · Idealet kan umuligt andet end være til en vis
NB8:38 det paa den høie Tid, at · Idealet kommer ell. fremstilles for at holde Dom.
NB8:17 Nødvendigt; thi i Forhold til · Idealet lader Tilværelses-Forholdene sig reent
BN, s. 116 t Svimmelheden samt dens Grad, · Idealet lidt efter lidt og tilsidst ganske bortkommer
NB20:71 kelte, at der mellem ham og · Idealet ligger en heel Verden af prosaisk Klogskab,
NB21:69 g, for blot at vise hvor høit · Idealet ligger. Det er, msklig talt, et Forræderie,
NB8:17 erfra o: s: v:. / Sagen er denne, · Idealet maa nødvendigviis lide, gaae under,
NB12:103 er det at være: saa uhyre er · Idealet nu blevet. / cfr. herom Opsatsen: den bevæbnede
NB21:67 æde mig hvis jeg ligefrem kom · Idealet nærmere, ja i en vis Forstand maatte
NB25:4 betingede, Forholdet dertil, · Idealet o: s: v: gjør et Msk. ulykkeligt i denne
Not9:1 evidsthed. Identitæten af · Idealet og Anskuelsen er Kunst-Religion –
NB16:76 u ligger der derimellem ( mellem · Idealet og at stræbe efter det) en yderst fornem
NB16:76 rygteligere Afstand end nu mell. · Idealet og en Stræben derefter. / Der sees Ingen,
NB21:83 de sig selv, istedetfor at elske · Idealet og hade sig selv, elske Idealet, der gjør
NB8:43 std. Galskab. Χstd. er at · Idealet og Idealiteten skal bevares i det praktiske
NB10:54 qvalitative Forskiel mellem · Idealet og Mennesket, som vil ligne det. Derfor
NB36:31.a at gjøre sig Forholdet til · Idealet saa vanskeligt, at det ordentligviis er
NB21:29 dage, at Du dog ligeoverfor · Idealet selv er en elendig Stakkel, saa Du ubetinget
NB13:88 den Forbarmende. / Men til · Idealet skal Alle forholde sig; og om end hvor
DS, s. 245 kal maales med Idealet, efter · Idealet skal det bestemmes, hvor jeg er. Det skal
NB23:39.a ikke, og hjælper ei heller · Idealet til at trykke. / Altsaa maa den Fremmeligere,
NB12:103 ene, fra Χstheden og gjort · Idealet til det Phantastiske – consequent
NB24:105 t«) gjør altsaa · Idealet til en Idee, en abstrakt Idee – og
NB22:92 ig – thi lige overfor · Idealet trænger den Stærkeste lige saa fuldt
NB31:93 e og Modstand: i samme Grad sees · Idealet tydeligere og tydeligere. Bæreren staaer
NB36:31 Madamen. Den egl. Rasen mod · Idealet udgaaer fra Familie-Livet, fra Løvinden,
Not4:11 vilepunkt, hvor saa at sige · Idealet udsonede sig med Sandseligheden, hvor vi
NB31:93 nnen bliver større, bliver · Idealet ukjendeligere, tvivlsommere, Bæreren
NB23:39.a t Mængden skal standses paa · Idealet ved Hjælp af en » Digter«,
NB20:141 er svingede han af fra Idealet. · Idealet vilde have vinket ham videre, sigende:
NB22:92 den, at just fordi » · Idealet« ϰατεξοχην
NB24:105 forholde sig til » · Idealet«) gjør altsaa Idealet til en Idee, en
Papir 399 teligt at lade som var han selv · Idealet) at anbringe det andet Msk. under den Belysning.
NB18:100 ulykkelig Elskov i Forhold til · Idealet) er han i Forhold til alle Sandsebedragene,
NB31:66 r i Retning af at sætte efter · Idealet, / Anm Hesten er naturligviis en efter Forhandlinger
NB36:31 en svigefuld Maade anbragt · Idealet, anbragt det saaledes, at det kun blev Phantasie-Nydelse,
NB24:95 ofit deraf: selv at være · Idealet, at beundres som saadant o: s: v:. Dette
NB28:22 d Christendommen fremstiller som · Idealet, at de Christne ere et Folk af Præster;
NB7:28 Saa langt er Slægten fra · Idealet, at der i enkelte Generationer er engang
AE, s. 319 vi Mennesker fra at realisere · Idealet, at Pladsen Nr. 2, den kraftige Eensidighed,
NB23:44 faldet ham ind, maalende sig med · Idealet, at spørge sig selv: men er Du da en
NB3:11 høit Du nu naaer i at udtrykke · Idealet, blive forhaanet, udleet, bespyttet, henrettet.
NB21:69 kaffer saa i eetvæk Plads for · Idealet, bringer dette i Erindring. Det generer;
DS, s. 247 lsens« Tryk manglede, · Idealet, Christus som Forbillede. / At lide for
Not9:1 -Religion, den formaaer ikke · Idealet, den er tabt i Veltseele, det er Fetischisme.
BN, s. 115 vde udgivet mig for at være · Idealet, den Forventede o: s: v:, for saa selv at
AE, s. 498 al være denne Samviden med · Idealet, der fordrer Alt og kun trøster i Tilintetgjørelsen
NB23:39.a d ( Incognito) ved Hjælp af · Idealet, der ganske rigtigt gjør ogsaa hans msklige
NB21:83 Idealet og hade sig selv, elske · Idealet, der gjør En til en Pialt – og
NB23:214.a enligning med den Hellige, og · Idealet, der kunde holde ham i Stræben og forhindre
NB23:214.a lidt saaledes. / Han mangler · Idealet, det christelige Ideal, der ydmygende kunde
DS, s. 245 eg, og Enhver skal maales med · Idealet, efter Idealet skal det bestemmes, hvor
BN, s. 115 ikeren sig ikke for at være · Idealet, endnu mindre dømmer han noget eneste
NB12:103 den Ældre, som er voxet fra · Idealet, er Idealet blevet noget Phantastisk Noget,
DS, s. 245 d at forholde sig som Fux til · Idealet, for at vinde Middelmaadighedens indbildte
NB24:105 aet, at Χstus ikke er · Idealet, Forbilledet, ( til hvilket hver Enkelt
NB31:65 et. / Saaledes er Christenheden. · Idealet, Forbilledet, det var Locomotivet –
Papir 466 l det Yderste i Retning af · Idealet, foretrækker man, efter som Ens Vilkaar
NB21:83 er, at man idetmindste forstaaer · Idealet, glad ved saaledes til sin egen Tilintetgjørelse
AE, s. 496 Inderlighed ikke reflekterer · Idealet, han har ingen Idealitet. I Forhold til
BN, s. 115 endelig polemisk for at belyse · Idealet, har intet Forslag at gjøre, tenderer
NB21:83 være blevet opmærksom paa · Idealet, hverken tør være det Ene eller det
NB11:196 og digterisk at fremstille · Idealet, hvilket man selv er langt fra at være.
NB24:105 Msk. skal forholde sig til · Idealet, hvor langt han saa end er tilbage. Dette
NB21:69 o 0 blot for at skaffe Plads for · Idealet, hvorved han generer Relativiteterne, der
NB21:127 bildskhed selv at ville være · Idealet, jeg vil selv et ringe Msk. heller ikke
NB23:33.e dog en besynderlig Tale den om · Idealet, jeg vil tænke over den. / O, mine Venner,
BI, s. 337 bliver, jo høiere sprudler · Idealet, kun at den Kilde, der her sprudler, ikke
NB31:66 / Christenhedens Sætten efter · Idealet, kunde man ( som Jøden spurgte om de
Oi2, s. 162 tamente er, at det, fordrende · Idealet, kæmpende mod Aander, slet ikke har taget
BI, s. 338 det er for Digteren at finde · Idealet, ligesaa vanskeligt er det ham at finde
NB23:39.a og som Enkelt forholde sig til · Idealet, Lighed for Idealet. Menneske-Lighed og
NB11:196 ræben forholder sig til · Idealet, men blot fremstiller det; et Andet er,
BI, s. 339 tiske Evighed, hvori den seer · Idealet, men denne Evighed er en Uting, da den er
NB12:103 lerne. For Ynglingen er Idealet · Idealet, men han forholder sig pathetisk til det.
Oi6, s. 257 . Hvad der tilstræbtes som · Idealet, men hvad dog selv den første Tid kun
NB9:11 , som digterisk forholder sig til · Idealet, men selv i deres personlige Liv negte det.
NB8:70 at sætte et x sammen med · Idealet, men vel at sætte et enkelt Msk. sammen
NB8:17 erimod et enkelt Msk, som ikke er · Idealet, mene at han slet ikke skulde gjøre Noget
NB14:41 n dog som var det muligt at naae · Idealet, naar man blot redeligt af yderste Evne
EE2, s. 65 ser: de, der altid hige efter · Idealet, og de, der ikke ville fastholde det. Disse
NB24:105 alle fra Stræben efter · Idealet, og gjør Slægten til Det der forholder
NB22:92 æsten selv kunde være · Idealet, og hovmode sig deraf, saa Modsætningen
NB8:17 ntet Msk. er reen Idealitet, ell. · Idealet, og jeg da naturligviis ingenlunde. Just
CC:12 er til endnu, som skal afgive · Idealet, og med Forundring seer Forlæggeren,
NB13:21 ammende skal jeg fremstille · Idealet, og naar da Tilhøreren ell. Læseren
AE, note Mellemmand mellem Individet og · Idealet, og sit Maximum i at være Individet behjælpeligt
G, s. 19 den Forklaring, at hun var ikke · Idealet, og trøster hende med, at hun var Ens
NB15:46 n og forvexlet mig selv med · Idealet, og var blevet Sværmer. Hvad er det da,
NB11:155 rt og gjør fE Χstus til · Idealet, og vil Nogen paa den Maade efterligne ham:
NB24:105 som skal forholde sig til · Idealet, om det saa kun var for ydmyget at tilstaae,
AE, s. 494 il det, men forholder sig til · Idealet, om han end feiler i Forstaaelsen. Hvad
AE, s. 374 ske forholder sig til mig som · Idealet, saa er det ganske rigtigt af mig at ville
NB9:11 xistents at forholde sig til · Idealet, sees aldrig. En saadan Existents er Sandheds-Vidnets.
NB31:8 nations-Lov. / / Da intet Msk. er · Idealet, sees let at Enhver slaaer Noget af –
BN, s. 116 r, at jeg selv er standset ved · Idealet, som sagt, ikke som havde jeg grebet det,
EE1, s. 403 der er en Overvætteshed i · Idealet, som Virkeligheden ikke har. Disse store
Papir 254 melse til Carricaturen end · Idealet, strax lader Mennesket henfalde til de gamle
NB24:105 g – dog vel ikke til · Idealet, thi det kan » Slægt«
AE, s. 487 kjul, thi Den, der er ene med · Idealet, veed slet ikke, om han er bedre eller ringere
NB36:31.a is er eenstydigt med at opgive · Idealet. / ( At være gift paa den Maade som Socrates
NB21:83 det mindste Spektakel o: s: v: / · Idealet. / / .... Men dette er usandt, naar saa
NB21:67 taigne 1ste Bog 27de Capitel). / · Idealet. / / Ethvert Fremskridt mod Idealet er et
NB36:31 erer sig ikke ind i Evigheden. / · Idealet. / / Idealet er Msk-Fjendskab. – Det
NB19:90 lig Existeren / Socrates – · Idealet. / / Socrates havde ikke det sande Ideal,
NB27:44 e, er dog Usselhed i Forhold til · Idealet. / Altsaa i samme Øieblik han saa at
NB14:41 tadium længere borte fra · Idealet. / Altsom Individet udvikles, bliver Gud
NB24:105 at skulle forholde sig til · Idealet. / Den milde Forkyndelse / /
NB22:88 selv for saa at skaffe Plads for · Idealet. / Det er ogsaa » Skylden«
NB22:86 ham existentielt ind under · Idealet. / Dette er min Operation. / / Og hvad nu
NB23:39.a e Idealet – men seer paa · Idealet. / Dog maa just den Fremmeligere bruges
NB13:88 laae af paa Fordringen, afskaffe · Idealet. / Hvad er nu at gjøre? Ja nu maa vi
NB12:103 ve de intet Mod til at troe paa · Idealet. / Ja, det er sandt, Slægten er voxet
NB22:55 n Existeren skruer Priserne op i · Idealet. / Men saa hjælper det igjen, at der
NB21:83 ig at kunne være noget nær · Idealet. / Nei, frimodig, barnlig, tillidsfuld kiler
HCD, s. 174 dighed, omtrent gjælde for · Idealet. / Under Navn af at være Digter drog
BN, s. 116 opdage og at kunne fremstille · Idealet. / Ydmyg for Gud, med mit Kjendskab til
DS, s. 244 l maales med Forbilledet, med · Idealet. Al denne Sludder om, at Det var blot sagt
NB5:22 de Elskende absolut ere hinanden · Idealet. At sige Amen saaledes, at man, ikke eet
AE, s. 497 lv ved Taushedens Forhold til · Idealet. Den der derfor anklager Menneskene, at
NB24:168 forholder sig derved igjen til · Idealet. Den kan naturligviis blive intensivere
NB36:31 f optegnelsen NB36:32 / til · Idealet. Den unge Pige rødmer af Begeistring,
NB21:125 stræbe efter Lighed med · Idealet. Det Χstd. er standset i er i verdslig
FB, note e – men Søsteren det er · Idealet. Det mener man er en Opgave for Poesien.
NB14:41 mell. al hans Stræben og · Idealet. Det Moderne er Spilfægterie ved Hjælp
FB, note r han seet en anden Pige, som er · Idealet. En Mand tager Feil i Livet, Gaden var rigtig,
BN, s. 115 ed kan sammenligne sit Liv med · Idealet. Fremstillingen af Idealet kan umuligt andet
SLV, s. 61 , betyder, at han jager efter · Idealet. Han elsker maaskee Mange, men ogsaa det
BN, s. 116 re«, forholder sig til · Idealet. I samme Øieblik er han for evig standset
NB20:141 eg den. Her svingede han af fra · Idealet. Idealet vilde have vinket ham videre, sigende:
NB10:200 ller det, som var jeg selv · Idealet. Jeg har i denne Henseende at gjøre en
Brev 314 lnærmelsesviis kan naae · Idealet. Men De veed bedre Beskeed, at det er en
NB24:168 gevel naaes naturligviis aldrig · Idealet. Men der hører en ganske eminent Subjektivitet
NB21:132 i Virkelighed skulde realisere · Idealet. Men nu vil et Digterisk blive at anbringe
NB23:39.a de sig til Idealet, Lighed for · Idealet. Menneske-Lighed og Humanitet. /
NB10:198 delig langt vi ere fra at ligne · Idealet. Naar vi da ydmyge os, saa er Χstus
NB23:33 r I høre paa min Tale om · Idealet. Og paa denne hører; thi blæse være
SLV, s. 142 Sværmere, der jage efter · Idealet. Saalidet som den, der spiller i Lotteriet,
NB24:105 hver Enkelt i Forhold til · Idealet. See, det er at sætte Pinden for, at
NB36:36 det Høieste, vil opkaste · Idealet. Som man indbyrdes assurerer for Ildebrand,
AE, note t behjælpeligt i at udtrykke · Idealet. Væsentligen antager det alle Mennesker,
NB16:76 del Stræben og Sigte paa · Idealet: nei, De vilde døe for Blussel ( det
NB14:41 begynde paa at ville ligne · Idealet; Den Ældres Alvor er først at sætte
Not6:15 ed Ideer, da forsaae jeg mig paa · Idealet; derfor føder jeg Vanskabninger, og derfor
NB23:39.a indirecte Tryk ved Hjælp af · Idealet; er det ganske bogstavelig at han ogsaa
NB21:132 spærret Communicationen med · Idealet; men Luthers Bestemmelse maa, hvis den skal
Oi2, s. 161 a den ene Side foreholder det · Idealet; paa den anden Side, naar det skildrer det
JJ:408 blot har at forholde mig til · Idealet; saa gjelder det ogsaa at jeg ikke har Lov
NB21:132 stemmelse af Mskets Forhold til · Idealet; Slægten er i dette Øieblik uden Bestik.
NB21:67 et. / Selvisk kan man ikke elske · Idealet; thi saa vilde Fremskridtet kun glæde
NB3:11 det er msklig Nødværge mod · Idealets Anstrengelse. / Det er mærkeligt
NB21:82 i eminent Forstand er · Idealets Bevægelse – og dette splitter
NB27:44 skal han da begynde. Anbring nu · Idealets Fordring – og nu var det jo et ganske
NB28:12 Ufuldkommenhed sammenlignet med · Idealets Fordring altsaa som en ny Synd. /
NB4:18 ver sit Liv i Sammenligning med · Idealets Fordring, saa seer han hvor uendeligt langt
NB26:86 dommen, ved Forbilledet ( altsaa · Idealets Fremstilling) blot at ydmyge Msk, og ved
NB21:67 ust i, at jeg yderligere opdager · Idealets Fuldkommenhed – og altsaa min Afstand
NB22:35 stne, og vi Alle maales med · Idealets Maalestok – for at lære Ydmyghed,
DS, s. 246 erden. » Ja, men efter · Idealets Maalestok er Hr Jensen, for at erindre
NB28:71 ort fra Msk, at Du kan faae · Idealets Maalestok uforstyrret af Tallets Vrøvl
NB28:71 k er man fri for Enkelthedens og · Idealets Maalestok. / Christeligt er Loven da den:
NB28:71 gjen sikkrer Enkeltheden og · Idealets Maalestok. Men i ligefrem Continuitet med
NB17:36.a thi Afstanden er i Forhold til · Idealets Ophøiethed, og Verden derfor kun fuldkommen
EE1, s. 96 see det Comiske, der laae i · Idealets overnaturlige Størrelse. At gjøre
BN, s. 121 ndelig Forstand Ingen, det har · Idealets uendelige Fjernhed fra al jordisk travl
AE, s. 499 lde, at Ufremkommeligheden er · Idealets Vei og Maalestok: da søgte han Lindring
NB5:90 uden Maalestok men for Gud i · Idealets vældige Haand; og saa Mskenes Modstand
NB12:40 dog er den endnu større: · Idealets. / Gjør Forsøget omvendt. Lad verdslig
Not1:8.i destinatio late sic dicta s. · idealis og benevolentia specialis s. prædestinatio
NB13:37 exion, og digterisk ikke at · idealisere ( thi det Christelige er jo selv det Ideale)
NB32:102 med ubetinget ethvert Msk, · idealisere dem i Samtalen. Det var dette ( Inhumane?)
BA, s. 456 opdage alle Endeligheder men · idealisere dem i Uendelighedens Skikkelse, i Angesten
NB24:38 de jeg saa gjøre? Jeg vil saa · idealisere det at bede i hele dets Uendelighed, saa
EE1, s. 289 Tischbein har forsøgt at · idealisere ethvert Menneske til et Dyr. Hans Methode
BI, s. 180 Digt; paa den anden Side, at · idealisere ham efter en Maalestok, hvorved han blev
NB12:120.b il maaskee i dybeste Forstand · idealisere hende, og Forholdet egl. svare til hendes
SLV, s. 72 n have Sværmeri nok til at · idealisere, Smag nok til at støde til i Nydelsens
EE2, s. 296 r jeg hver Søndag kom mine · idealiserede Forestillinger temmelig nær. Det var
SLV, s. 106 større Sedler. Den sande · idealiserende Beslutning har da denne Egenskab: den er
SLV, s. 108 den Fortjeneste. / Den sande · idealiserende Beslutning maa være lige saa concret,
SLV, s. 107 psklædningen. / Den sande · idealiserende Beslutning maa være lige saa sympathetisk
SLV, s. 109 rke med Noget. / Den sande · idealiserende Beslutning maa være ligesaa dialektisk
SLV, s. 109 ar altsaa forsmaaet den mest · idealiserende Beslutning. Desuden er det egentligen en
NB:48 nke. Al Critik bør være · idealiserende enten ved at oversee Smaa-Feilene i Sammenligning
EE2, s. 124 igger netop det Dannende, det · Idealiserende i Ægteskabet. Naar man staaer ene i
AE, s. 285 e er Lidenskabens Maximum. Al · idealiserende Lidenskab nemlig er Anticipation af det
KKS, s. 106 oryngende Erindren vil som et · idealiserende Lys gjennemlyse hele Præstationen, der
EE1, s. 103 og deri ligger den sandselig · idealiserende Magt, med hvilken han paa engang forskjønner
NB12:131 n anden Side det maa blive · idealiserende og i Retning af Veemod, just fordi jeg
SLV, s. 62 Nu det Udødelige. Var det · Idealiserende positivt tilstede hos Qvinden, saa maatte
DJ, s. 74 an vid Phantasi-Anskuelse i en · idealiserende Surtout, naar man som Don Juan er sikker
SLV, s. 236 et Gudsforhold er det sande · idealiserende Venskab, thi Guds Tanke trænger igjennem
SLV, s. 107 r ikke i største Forstand · idealiserende, og er det heller ikke, naar Sympathien
EE1, s. 104 orskjel, og fremfor Alt, han · idealiserer. Tænker jeg her et Øieblik tilbage
NB12:142 ne sandselige Enkelte, han · idealiseres, det falder ikke mere en Kræmmersvend
JJ:300 dne bly Resignation ( fE en noget · idealiseret Cornelia Olsen, den fortræffeligste
IC, s. 247 ede sit Portrait – hvor · idealiseret det end blev – fremstillet ved hans
EE2, s. 134 ægteskabelige ikke; thi en · idealiseret Ægtemand er ikke en, der engang i sit
IC, s. 187 e uden i en fuldkommengjort ( · idealiseret), det er, formildet, fortonet, forkortet
IC, s. 191 er Fuldkommengjørelsens ( · Idealiseringens) Evne, forholder sig væsentligen til
BI, s. 123 wird zum indischen Brahminen · idealisirt, der einzig in der Sehnsucht nach Wiedervereinigung
Not4:8 ans Standpunkt bliver derfor · Idealisme ɔ: Tænkningen bestemmer Alt, thi
BI, s. 309 e, i Forhold til hvilken hans · Idealisme blev Virkelighed, skjøndt den var Doketisme.
KK:2 ogsaa denne Selvbevidsthedens · Idealisme er kun den tilsyneladende Fred med sig
Not11:9 Kant i en odiøs Forstand for · Idealisme fornemlig i Forhold til de sandselige Ting;
BI, s. 309 iggjorde Jeget, gjorde han en · Idealisme gjeldende, i Forhold til hvilken hele Virkeligheden
AE, s. 288 kkeligt viist, og den moderne · Idealisme ligesaa. Den Tilforladelighed, som Viden
Not11:9 svar. Det var et Misgreb. K: var · Idealisme og Identitætsphilosophien den videnskabelige
Papir 251 id uddannede den gnostiske · Idealisme sig, som nægtede Guds Riges udvortes
Not11:38 g den ved den vakte Mysticisme, · Idealisme, Spiritualisme tjener til at fuldende den
Not11:9 n videnskabelige gjennemførte · Idealisme. – Identitæts-Ph. var intet System
AE, s. 322 – Al Skepsis er en Art · Idealisme. Naar da Skeptikeren Zeno f. Ex. studerede
Not9:1 det supranaturam. – I · Idealismen er kun den tænkte Verden den sande,
Not13:5 ling indeholder Leibnitz og · Idealismen før Kant. / I Gotschedens Oversættelse
AE, s. 299 d. – Istedenfor at give · Idealismen Ret, men vel at mærke saaledes, at man
BI, s. 98 g, der gjorde sig gjeldende i · Idealismen som en Reflexion over Reflexionen, den
BA, s. 382 k om den rene Selvbevidsthed, · Idealismens Luftighed. Det er vel paa den høie Tid,
AE, s. 299 lev phantastisk, og overvandt · Idealismens Skepsis ved Hjælp af den rene Tænken,
KK:2 v, saa er det i den subjektive · Idealismes System det endelige Jeg selv, der igjen
Not4:39 i nu ere komne, og den praktiske · Idealismus kun deri, at det opfatter som »
KK:2 ghed, i hvilken den subjektive · Idealismus paa det høieste Punkt ophæver sig
Not11:7 te i System des transcendentalen · Idealismus, hvori den objektive Methode gjøres gjeldende.
KK:2 « stræber ud af sin · Idealismuss Verden til Eenheden af Idee og Virkelighed,
AE, s. 323 t, men at skulle existere som · Idealist er en yderst anstrengende Livs-Opgave,
AE, s. 323 ul paa Cathederet. At være · Idealist i Indbildningen er slet ikke vanskeligt,
AE, s. 322 et Coquetterie med at være · Idealist paa Cathederet, saa man end ikke var en
AE, s. 322 existerende at ville være · Idealist vilde man i et halvt Aar have faaet ganske
AE, s. 322 man end ikke var en virkelig · Idealist, men blot legede den meget yndede Leg at
AE, s. 322 n meget yndede Leg at være · Idealist, naar man erindrer den Catheder-Phrase at
Not4:10 n her var K. i Grunden ikke · idealistisk nok; thi det er netop Betydningen af cogito
AE stemmelse med Væren, eller mere · idealistisk som Værens Overeensstemmelse med Tænken,
AE, s. 322 rimod betænker de elendige · idealistiske Catheder-Vittigheder, den Spøg og det
DD:85 Henseende et Billede paa den · idealistiske Lære, der da Alt var tabt kun beholdt
BI, s. 310 en abstracte Identitet, i sit · idealistiske Rige Intet vilde have med Virkeligheden
Not4:40 kommen videre end den · idealistiske Skullen.? / Hvad vil Vorden sige ( forskjellig
Not13:15 t. ( cfr. 3 B. cap. 4.). / Den · idealistiske Sætning af Socrates og Plato, at al
FF:26 storiske Udvikling. / / / Den hele · idealistiske Udvikling i Fichte fE fandt vel et Jeg,
DD:18.b uhyre forskjellig fra den nyere · idealistiske-philosophiske Fanden i Vold. /
BI, s. 65 expulit, realitatem subvertit, · idealitatem eminus prospexit, attigit non occupavit.
NB24:113 sig, ideelt, tydeligst til · Idealitet – derfor er jeg i een Forstand mindst
Papir 395 ofte 50 pC af i Retning af · Idealitet – og saa finder » de strenge
NB32:17 Gud, Idee, det Ubetingede, · Idealitet – og saaledes ogsaa mod »
Papir 524:1 , at det vel maa gaae med den · Idealitet ( at være Christen) ligesom med enhver
AE, s. 15 ctuelle Idealitet; den ethiske · Idealitet / 290 / / § 3. / Subjektivitetens enkelte
NB34:43 Opgave, som den største · Idealitet / af det at være Mand skal fast segne
AE, s. 290 tuelle Idealitet; den ethiske · Idealitet / Aristoteles bemærker i sin Poetik,
G, s. 95 ede ideelt. Han har beholdt en · Idealitet af den hele Forelskelse tilbage, som han
NB35:5 nd, sammenlignet med Østens · Idealitet af det at være: Mand – Mændene
KKS, s. 104 r det Høieste, thi hvad er · Idealitet Andet end just: den anden Gang. Ungdommelighedens
NB8:7 deles fuldstændig i Phantasie i · Idealitet anticipere Virkelighed, og ved en saadan
AE, s. 571 rs dobbelt-reflekterede lette · Idealitet at dandse med, paralogistisk-nærgaaende
NB32:112 me sig dertil er en saadan · Idealitet at det bestandigt er: enten Gud eller Satan.
NB32:127 ed faaer den den uendelige · Idealitet at sætte baade Himmel og Jord i Bevægelse.
EE2, s. 134 i han føler, at dens sande · Idealitet bestaaer ikke i at den er ideal i Momentet,
AE, s. 498 har tabt sig selv, og har sin · Idealitet blandt bortkomne Sager. Men Den der tier
NB10:199 at komme i Berøring med · Idealitet blive noget høist Alvorligt; og det
EE1, s. 111 ogiske Gebeet. Intensitetens · Idealitet bliver det da, man opnaaer. Derfor maa
NB34:6 proget, eller ved hvad denne · Idealitet bliver i hans Mund dømmer Msket sig
BA, note Ethikens, dog saaledes, at denne · Idealitet bryder frem i det dialektiske Spring og
NB35:13 ge i, maa have Indtrykket af den · Idealitet der gik forud. / Alt Dette tabtes mere
NB32:130 stne. / Tag en langt lavere · Idealitet det at være Digter – hvad vilde
PS, note ktiske Væren, og at faae Guds · Idealitet dialektisk ind i den faktiske Væren.
NB16:46 t have faaet mig selv i min · Idealitet efter saa stor en Maalestok, saa yderligere
SLV, s. 110 . Herved faaer Beslutningens · Idealitet efterhaanden en vis Usandhed, den bliver
SLV, s. 61 hed, og dog ligger hans Sjels · Idealitet egentligen i denne Stræben og Higen,
NB12:51 Ulykke er, at han har megen · Idealitet ell. som det hedder mynstersk, at han er
SLV, s. 391 f hans egen Idealitet. Denne · Idealitet er altsaa ikke en illusorisk Anticipation,
NB7:58 ialitet, at, idet Guds Forholdets · Idealitet er blevet den Enkelte for stærk, ( da
NB32:6 Alle blive Χstne. / En anden · Idealitet er den ( dette er Reflexionen): Forkyndelsens
NB32:6 for at forkynde Χstd. / / En · Idealitet er den: Forkyndelsens Ideal er at Alle
SLV, s. 405 n vil, naar blot den comiske · Idealitet er der, saa leer man nok; og omvendt, han
NB11:123 Navn ell. ikke. Men i min · Idealitet er det et uhyre anstrengende Problem, at
SLV, s. 103 t i Beslutning. Enhver anden · Idealitet er en Ubetydelighed, at beundre ham derfor
NB31:94 at spædes til, Socratess · Idealitet er høiere, og er det just derved at
AE, s. 296 torisk Viden hjælper ikke. · Idealitet er ikke Løsøre, der kan transporteres
SLV, s. 405 orisk Viden hjælper ikke. · Idealitet er ikke Løsøre, der kan transporteres
NB12:51 rlig«. / Den renere · Idealitet er Noget, man aldeles Intet har at frygte
BA, s. 325 iken optage Synden, da er dens · Idealitet forbi. Jo mere den forbliver i sin Idealitet,
SLV, s. 21 amse sit Liv, at Erindringens · Idealitet fordrives. Der hører stor Idealitet
NB12:39 Msker, der have en væsentlig · Idealitet forholde sig altid til et Princip. /
BI, note lægger den Realitet. I denne · Idealitet forvexles og ombyttes ganske vilkaarligt
NB33:55 der intet Vilkaarligt ( den · Idealitet han har lagt an for det at være Χsten
PS, note en om Væsenet. Den høieste · Idealitet har det Nødvendige, derfor er det. Men
NB19:76 søge først Guds Rige, men · Idealitet har han dog. / Exempel paa det strax i
NB32:37 inderne ikke Qvinder. Istedetfor · Idealitet har man hittet paa at gjøre det at være
NB31:94 ke saaledes. Socrates er en · Idealitet høiere end nogen Digter kan digte den,
BA, s. 328 er ikke Synden og har ikke sin · Idealitet i at fordre idealt, men sin Idealitet i
BA, s. 328 et i at fordre idealt, men sin · Idealitet i den gjennemtrængende Bevidsthed af
SLV, s. 101 . De hævde sig Idealitet, · Idealitet i det Onde, dæmonisk Idealitet. Man
NB14:92 t med Msker, der ikke have megen · Idealitet i Forhold til at arbeide. De formaae ikke
SLV, s. 60 lp, de ikke fik. Var Qvindens · Idealitet i sig selv begeistrende, saa maatte den
NB32:127 og tilnærmelsesviis sin · Idealitet igjen. Det uendelig Trivielle med dette
NB31:103 Deeltagelse i Forhold til · Idealitet ikke er at forøge den, bevare den, nei
NB32:130 / At være Christen / / er en · Idealitet ja den høieste. / Er det nu ikke som
NB11:135 / De Aldere man i Henseende til · Idealitet kan lære af er: Barnet, Ynglingen, den
KKS, s. 106 da vil igjen en Erindringens · Idealitet kaste en høieste Belysning over hele
BA, note enstød at lade den religieuse · Idealitet komme tilsyne som den, der netop er Virkelighedens
SLV, s. 65 den. Dog har Manden sin sande · Idealitet kun i en Reduplikation. Enhver umiddelbar
NB31:133 rfor ogsaa en philosophisk · Idealitet lettere naaes, en philosophisk Idealitet,
NB2:132 rre nu kun altfor tydeligt. Min · Idealitet lider saa ubeskriveligt under den Jadsken
NB35:49 kke er Mskets Fortrin, at Mskets · Idealitet ligger bag ved, det Sexuelle var Degradation,
SLV, s. 106 igt. Den sande Beslutningens · Idealitet ligger derfor først i en Beslutning,
SLV, s. 103 erabelser. / Al et Menneskes · Idealitet ligger først og sidst i Beslutning.
SLV, s. 63 en. Vel kjøbes denne anden · Idealitet med den dybeste Smerte, men den er ogsaa
AE, s. 353 denfor sig selv i Mulighedens · Idealitet med Forestillingens Rigtighed, ikke hos
NB35:40 til Individ. Just deri den uhyre · Idealitet men ogsaa Anstrengelse af det at være
NB31:92 nges af Charakteer-Msk. A. havde · Idealitet nok og Intellectualitet nok til at gribes
SLV, s. 159 e, har Individet dæmonisk · Idealitet nok til at danne hele sin Tilværelse
SLV, s. 420 være, at have i sig selv · Idealitet nok til at fastholde Forelskelsen, og i
NB8:7 vakt Yngling. Han har Phantasie og · Idealitet nok til at gribes af det Store, han gjør
NB31:61 – det Christelige – · Idealitet og den Enkelte. / Officiel Christds Forkyndelse
SFV, s. 40 er. Thi Mængden har ingen · Idealitet og derfor ingen Kraft til at fastholde
NB33:55 ddel fra Fordringen. See det er · Idealitet og det er uendelig Majestætiskhed. /
NB35:5 a det at være Mand var en · Idealitet og end ikke den af saadanne der havde meest
NB8:110 føle Modsætning mell. min · Idealitet og hvad man kalder Virkeligheden: dette
LA, s. 94 e et Menneske i Tausheden har · Idealitet og Idee, desto mere vil han selv i daglig
JC, s. 56 re dichotomiske. Saaledes er: · Idealitet og Realitet, Sjæl og Legeme, at erkjende
AE, note fsnit, Cap. 2, og i Cap. 3, om · Idealitet og Realitet. Forsaavidt der raisonneres
NB31:94 som dog har manglet noget i · Idealitet og spæder saa til og det er Digtet.
NB8:11 t Exempel paa Forskjel mell. · Idealitet og Virkelighed. I denne Fremstilling gjør
NB23:142 n man forstaae saaledes. Troens · Idealitet repræsenteres i een Forstand sandest
NB34:18 t naar man blot kan faae en · Idealitet rigtigt ud i det Numeriske, saa faaer man
BOA intet virkeligt Menneske er reen · Idealitet saa det enkelte Optrin i hans Liv bestandigt
SD, s. 207 derfor gaaer det i den rene · Idealitet saa let med Overgangen fra at tænke
AE, s. 275 temte Noget og Tænkningens · Idealitet sammen ved at ville tænke det. En saadan
SLV, note da man netop i Fremstillingens · Idealitet seer Fordærvelsens Dyb og dens Oprindelighed.
BI, note t som det Poetiske, har i denne · Idealitet sin Realitet og vil ikke have nogen anden
SLV, s. 102 dealitet, men ikke en saadan · Idealitet som det at fatte den positive Beslutning.
NB35:41 tigt sammen, at man af en saadan · Idealitet som det at være Χsten kunde fange
SLV, s. 51 g har halv saa megen indbildt · Idealitet som en ung Pige, men det kommer igjen,
AE, s. 293 sthetiske og intellectuelle · Idealitet som Mulighed, og glemmer, at æsthetisk
NB23:201 Χstdommen i sin rene · Idealitet sprenger hele Tilværelsen, som jo og
BA, note nge Æsthetikens forønskede · Idealitet strande paa Ethikens fordrede Idealitet,
NB20:154 ver den skal den høiere · Idealitet svæve som en opvækkende Mulighed:
NB16:33 bliver, at Msk. egl. i en Slags · Idealitet tidløst har gjennemlevet hele sit Liv
NB16:46 eg har egl. meget for meget · Idealitet til at være en Levende. Saa længe
NB14:115 ng man frækt forvandlede min · Idealitet til Særhed, hvad man nu paastaaer var
SLV, s. 21 fordrives. Der hører stor · Idealitet til virkeligt at angre og især til at
NB23:201 or Digteren kan føie en · Idealitet til, men her er Idealiteten det Historiske,
NB31:94 ? det vil sige: at spæde · Idealitet til; Digteren tager en Virkelighed som
NB31:69 af Vigtighed at redigere enhver · Idealitet tilbage i Massen, i Middelmaadigheden.
SLV, s. 51 elv i Piat. Hermed er al sand · Idealitet tilintetgjort; thi at være en Skurk
NB14:98 var en næsten overmenneskelig · Idealitet tog man forfængeligt, regnede paa, at
SLV, s. 391 e Modsigelse kan kun den nye · Idealitet udholde, der kommer efter Virkeligheden.
Brev 46 , thi jeg [ overgaaer?] blot hans · Idealitet ved at give Penge til, thi da det, jeg
SLV, s. 63 r jo hellere. Den første · Idealitet vil hjælpe ham til en potenseret Idealitet,
NB15:23 ieblik, da en existentiel · Idealitet vil vise sig i vore Forhold. O, og dersom
SLV, s. 137 l, at den ulykkelige Elskers · Idealitet vækkes. Saaledes er Indsigelsen reduceret
NB31:103 gelse er Veien til at faae · Idealitet ødelagt, omsat i Piat og Galimathias.
AE, s. 443 hi saa har Individet tabt sin · Idealitet), fordi det Evige fra oven sigter paa den
BI, s. 180 vendt, Plato har den tragiske · Idealitet, Aristophanes den comiske. Hvad der har
Papir 524:1 Christen) ligesom med enhver · Idealitet, at da det naturligt gaaer baglænds med
Oi5, s. 231 være Christen er en saadan · Idealitet, at istedetfor den Sludder om Christenheden
NB16:76 e een Eneste, der styrede ud paa · Idealitet, De styre alle ud med Bestikket: relative
NB33:50 Og nu en Χsten med sin · Idealitet, der ( som jo ogsaa det n: T: lærer)
NB23:197 t i det daglige Liv, i sin · Idealitet, der dømmer mig selv, at jeg er ufuldkommen
SLV, s. 150 deel Reflexion tilveiebragte · Idealitet, der er Handlingens erhvervede Drifts-Capital.
NB13:83 aldeles ingen Anelse har om den · Idealitet, der er mit Livs Ophøiethed og Alvor.
AE, s. 395 re Umiddelbarheden op i en · Idealitet, der er Umiddelbarhedens Lykke, som den
NB31:133 ere naaes, en philosophisk · Idealitet, der ikke deler Msk. saa han bliver Professor
NB31:69 aa vil, kunde være Tale om en · Idealitet, der kunde forholde sig til Gud, da betyder
SLV, s. 394 Som en Elsker i Kraft af en · Idealitet, der ligger før Virkeligheden, seer Skjønheder
SLV, s. 407 der troes, men Troen er den · Idealitet, der opløser et esse i et non posse og
SLV, s. 407 n gjort det. Og Troen er den · Idealitet, der opløser et esse i sit posse og nu
NB35:8 elighed. / / Den sande religieuse · Idealitet, der, just fordi den stadigt er for Gud,
SLV, s. 61 egeistret Mangen og vakt hans · Idealitet, dersom han ellers har nogen at give til
SD, s. 186 dæmoniske« · Idealitet, dette Ord taget i reen græsk Forstand.
NB8:17 k udregne. Men intet Msk. er reen · Idealitet, ell. Idealet, og jeg da naturligviis ingenlunde.
NB34:43 eligionen, Χstd. er en · Idealitet, en Opgave, som den største Idealitet
BA, note et strande paa Ethikens fordrede · Idealitet, for i disse Sammenstød at lade den religieuse
BOA r saaledes tabes i den digteriske · Idealitet, fordi A. ikke er en digterisk Figur og
NB14:115 smaat dog anede at det just var · Idealitet, gjorde man det til den populaire Indvending:
NB15:56 sig i at pynte sig ud med denne · Idealitet, han anticiperer. / Han er religieust en
SLV, s. 404 Angeren ubehindret faae den · Idealitet, han behøver, uden at forstyrres af pathetisk
NB14:19 stræbe i Forhold til den · Idealitet, han fremstiller. / Det der forøvrigt
EE1, s. 110 Personlighed, som taber den · Idealitet, han har i den traditionelle Forestilling.
EE1, s. 114 fattet Don Juan idealt i den · Idealitet, han har i Middelalderens traditionelle
EE1, s. 112 rer, saa taber han strax den · Idealitet, han har i Operaen, og Virkningen bliver
NB26:34 han sig altsaa den ethiske · Idealitet, han udtømmer sig digterisk – men
SLV, s. 425 sthetiske holdes i sin rene · Idealitet, har man ikke med Sligt at gjøre, det
NB35:13 satte af hvad den er. / Den · Idealitet, hvilken tabtes og hvorved Degradationen
SD, s. 206 p af Paradoxet. / I den rene · Idealitet, hvor der ikke er Tale om det enkelte virkelige
AE, s. 528 igger i Phantasie-Anskuelsens · Idealitet, hvorfor man ikke sjeldent seer Psalmer,
NB24:142 t Liv og mig forpligtet ved den · Idealitet, hvorved jeg altsaa unddrog mig den Ydmygelse,
NB22:88 beslutter sig til at notere den · Idealitet, hvorved man saa ogsaa bliver ilde lidt
SLV, s. 101 rne dog Ret. De hævde sig · Idealitet, Idealitet i det Onde, dæmonisk Idealitet.
NB14:92 m Mennesker, der ikke have megen · Idealitet, ikke kan forstaae et Indfald, en Vittighed,
NB23:201 r dette da bestandig, at den er · Idealitet, ikke som ellers i Forhold til det Historiske,
PS, s. 247 det, men jeg udvikler kun den · Idealitet, jeg har forudsat; i Tillid til den vover
SLV, s. 256 jeg har givet hende al mulig · Idealitet, jeg kunde hverken for hendes eller for
LA, s. 94 te bestemte Faktum. Jo mindre · Idealitet, jo mere Udvorteshed, desto mere vil Samtalen
NB20:134 Alvoren er Idee-Interessen, den · Idealitet, med hvilken et Msk. først søger Ideen
BOA d dog aldrig har Mulighedens rene · Idealitet, men bestandigt noget Tilfældigt ved
LA, s. 18 em Phantasien med Phantasiens · Idealitet, men denne Forsoning er netop i det virkelige
SLV, s. 144 sete i den sande qvindelige · Idealitet, men i den Belysning, i hvilken en Tvetydig
SLV, s. 102 e sig, giver naturligviis en · Idealitet, men ikke en saadan Idealitet som det at
AE, s. 353 elder, at Digteren kan eie en · Idealitet, mod hvilken Virkeligheden kun er en svag
EE1, s. 111 til den musikalske svarende · Idealitet, naar man fører Sagen ind paa det psychologiske
AE, s. 353 existere, til Virkelighedens · Idealitet, og altsaa maa Pathos svare dertil. Vil
EE1, s. 110 eg i Don Juan. Dette er hans · Idealitet, og denne kan jeg uforstyrret glæde mig
NB15:87 er den Eneste, der har den rene · Idealitet, og derfor frivilligt gjør det Høieste.
BA, note den, der netop er Virkelighedens · Idealitet, og derfor ligesaa ønskelig som Æsthetikens
BA, s. 325 i. Jo mere den forbliver i sin · Idealitet, og dog aldrig bliver umenneskelig nok til
SLV, s. 63 ælpe ham til en potenseret · Idealitet, og han er absolut hjulpen. Vel kjøbes
NB14:150 s. Men Begrebet Existents er en · Idealitet, og Vanskeligheden er just om Existents
NB15:69 ghed mere et Udtryk for min · Idealitet, om det end stikker betydeligt af i vor
SLV, s. 61 ontribution. / Den høieste · Idealitet, Qvinden kan vække hos Manden, er egentligen
SLV, s. 407 aldrig kan hjælpe til en · Idealitet, saa da vel allermindst til en dialektisk
NB23:201 er ellers ikke er den rene · Idealitet, saa derfor Digteren kan føie en Idealitet
SLV, s. 313 ig selv kunne give Forholdet · Idealitet, saa er hun en ganske anden Individualitet,
AE, s. 353 ns Rigtighed i Virkelighedens · Idealitet, selv forvandlet til Forestillingens Virkelighed.
SLV, s. 36 eske gjør Fordring paa den · Idealitet, som Elskoven, og dog skjønnes den aldrig
SLV, s. 54 vne til at see Morskaben. Den · Idealitet, som en lille Jomfru har i Phantasi-Øieblikket,
SLV, s. 51 lade hende have naaet al den · Idealitet, som en lille Jomfru paa sexten Aar kan
NB35:5 af saadanne der havde meest · Idealitet, som end ikke han overtog eller løftede
NB36:28 aer i intet Forhold til den · Idealitet, som er Χstdommen. / Og svarende til
NB34:6 g Flere. / Sproget / / er en · Idealitet, som ethvert Msk. har gratis. Hvilken Idealitet:
SLV, s. 394 men i Kraft af en religieus · Idealitet, som kommer efter Virkeligheden. Som en
NB35:13 r Gud var det at være Msk. en · Idealitet, som vi nu neppe ane; Syndefaldet var saa
NB6:9 i samme Secund staaer jeg i min · Idealitet, thi Ulykken er, at jeg er for ideel udviklet
SLV, s. 326 Form, fordi jeg fordrede en · Idealitet, under hvilken jeg segnede. Denne Hemmelighed
JC, s. 22 den ingenlunde svækket. Den · Idealitet, ved hvilken han næredes, laae ham saa
NB31:103 e Visse, der venter enhver · Idealitet. / / / / Men naar jeg saa tænker paa
NB32:37 det at være klog til en Slags · Idealitet. / / / Og som Skibet kulseiler, naar det
NB19:85 Samfundet med Gud. / Den ethiske · Idealitet. / / Det er en aldeles forvirret Sprogbrug
NB24:109 er det Hele, aldeles uden · Idealitet. / a Mynsters Ulykke er egl. den, at han
NB23:142 ngdommen har endnu kun den rene · Idealitet. / Basilius. / Han udtrykker allerede den
NB:129 iske Forhold mellem Facticitet og · Idealitet. / Forøvrigt har jeg for majeutisk at
NB31:69 e Anstrengelse i Retning af · Idealitet. / Tag Sagen ganske simpelt, for at see,
SLV, s. 20 t angre, der er den eneste ny · Idealitet. Alt, hvad han ellers gjør, er uvæsentligt,
AE, s. 353 en for at søge Mulighedens · Idealitet. Den digteriske Pathos er derfor væsentligen
AE, s. 499 agt til Ære for Taushedens · Idealitet. Den som lever saaledes, han kan jo ikke
SLV, s. 391 sthetiske og den religieuse · Idealitet. Den æsthetiske er høiere end Virkeligheden
SLV, s. 391 jennemtrængt af hans egen · Idealitet. Denne Idealitet er altsaa ikke en illusorisk
LA, s. 52 d til hans egen Personligheds · Idealitet. Det om Næringssorger er i den Form ingen
NB16:46 n næsten overmenneskelig · Idealitet. Det, han har at sætte ind i Verden,
BOA, s. 105 ette kun, at han har tabt sin · Idealitet. Dog den tjenende Critiker, den trofaste
NB34:18 dette er farligt for hans · Idealitet. Eller han bliver overvældet ved Indtrykket
LA, s. 18 emmelser og i det Religieuses · Idealitet. Enhver Livs-Anskuelse veed Udveien, og
EE1, s. 116 uan kan opfattes i sin sande · Idealitet. Feilen hos Moliere er ikke, at han har
NB15:23 ikke i strengeste Forstand · Idealitet. Han saae den ikke. Jeg seer Stillings Mulighed;
NB:173 dervises i Phantasie-Mediets · Idealitet. Hvad der siges er det Sande. Og dog kan
SLV, s. 407 llermindst til en dialektisk · Idealitet. Hvis jeg var en vederhæftig Mand, vilde
AE, s. 522 bigangent og har Erindringens · Idealitet. I andet Afsnit Cap. III. opstilledes den
AE, s. 496 kterer Idealet, han har ingen · Idealitet. I Forhold til Menneskenes Mængde ( ɔ:
SLV, s. 104 t Beslutningen er Menneskets · Idealitet. Jeg vil nu forsøge at udvikle, hvorledes
KKS, s. 105 kuespillerindens væsenlige · Idealitet. Lad os tage et andet Exempel. Der er en
SLV, s. 101 r, eller han har dæmonisk · Idealitet. Man kan handle ganske rigtigt i ikke at
SLV, s. 101 itet i det Onde, dæmonisk · Idealitet. Man vil ogsaa let paa Indvendingen see,
SLV, s. 110 modighedens, Taknemlighedens · Idealitet. Men en Ægtemand, der er det med Liv
SLV, s. 60 r Qvinden Manden productiv i · Idealitet. Saaledes forstaaet er hun begeistrende,
NB33:48 Forestilling om den christelige · Idealitet: at blive til Ingenting i denne Verden.
NB34:6 ert Msk. har gratis. Hvilken · Idealitet: at Gud kan bruge det til at udtrykke sine
AE, s. 15 den poetiske, intellectuelle · Idealitet; den ethiske Idealitet / 290 /
AE, s. 290 en poetiske og intellectuelle · Idealitet; den ethiske Idealitet / Aristoteles bemærker
JJ:478 dette er den rette msklige · Idealitet; ellers faaer man dog den Confusion om at
NB13:37 temmelser frem i deres hele · Idealitet; forstod, hvorledes jeg paa underlige Maader
SLV, s. 150 utning er endnu bestandig en · Idealitet; jeg har Beslutningen førend jeg begynder
NB33:53 e Mskene til den høieste · Idealitet; men Mskheden fik Sagen vendt anderledes
AE, s. 293 sse ad posse, han fatter ikke · Idealiteten ɔ: han forstaaer det ikke, han tænker
NB31:94 s, at en Digter fremstiller · Idealiteten – men Virkeligheden er Fanden ikke
NB11:209 Skyld, at forvexle sig selv med · Idealiteten ( dette er det Dæmoniske i ham) men
NB33:55 kal bruge dem til: saa vil strax · Idealiteten af det at være Χsten være truet,
NB35:2 d det er at være Msk; thi · Idealiteten af det at være Msk. var det jo der beskjeftigede
NB28:36 Bestaaende, og udvikler saa · Idealiteten af det at være Opposition – og
SFV, s. 105 een Forstand synes at tvinge · Idealiteten af det om den Enkelte endnu høiere,
G, s. 85 er ikke; det, jeg beholder, er · Idealiteten af min egen Forelskelse, den skal jeg vel
JC, s. 23 kket, han havde ikke indsuget · Idealiteten af Skrifter, der ikke lade den, de opfostre,
JC, s. 58 om var intet Spørgsmaal. I · Idealiteten alene er ingen Gjentagelse; thi Ideen er
BI, s. 258 og fordrer Idealiteten. At nu · Idealiteten allerede er i denne Attraa, om end kun
NB24:136 maa hjælpe sig selv, er det · Idealiteten at staae ene, saa gjælder det jo just
NB34:21 re Χsten men vil have · Idealiteten bort eller nedsat og som trodser paa at
JC, s. 56 thi først i det Øieblik · Idealiteten bringes i Forhold til Realiteten fremkommer
G, s. 37 nge en absolut gjennemført i · Idealiteten concret Skabning, eller det Tilfældige.
JC, s. 58 n er ikke Idealiteten, den er · Idealiteten der har været, den er ikke Realiteten,
NB23:201 Idealitet til, men her er · Idealiteten det Historiske, den største Modsigelse,
NB13:37 dende at fremstille hele · Idealiteten efter den meest ideale Maalestok –
NB11:135 Dette beviser saaledes, at · Idealiteten er et abstraktere Forhold til Virkeligheden,
BI, note re Tid har, hvor den, efter at · Idealiteten er givet i fuldeste Maal, kræver et
NB8:7 s har inderlig lidt derunder. · Idealiteten er just i Modsigelsen ved at være i
LA, s. 93 ing hos sig i Ligelighed. Thi · Idealiteten er Ligelighed mod det Modsatte. Den, der
JC, s. 55 kun til efter sin Mulighed. I · Idealiteten er ligesaa fuldt som i Realiteten Alt sandt.
SLV, s. 63 i det rette Øieblik, naar · Idealiteten faaer sit Syn. Det er et kort Øieblik,
NB33:55 af det at være Χsten. / · Idealiteten for det at være Χsten er i det
AE, s. 496 n om Gud blevet intetsigende, · Idealiteten forsvunden, thi Den hvis Inderlighed ikke
NB13:88 Kjerligheds Gløden stille de · Idealiteten frem. Saa kan de nuværende Præster
KKS, s. 105 isk, en Misforstaaelse, thi i · Idealiteten gjælder det: den bedste Kraft er Bevidstheden
NB24:38 . / Det at være Christen. / / · Idealiteten heraf er reent tabt. Deraf kommer det at
SLV, s. 62 kker hun da ved sin Død · Idealiteten hos Manden, da gjør hun Alt det Store,
SLV, s. 405 r sig istand til at vække · Idealiteten hos Tilskueren, ikke troer, at Tilskueren
BI, s. 277 det, der kom tilsyne, det var · Idealiteten i den svageste Begrændsnings meest forsvindende
SLV, s. 406 se ad posse, han fatter ikke · Idealiteten i dette Samme. Han opfostres kun ved Indbildninger.
NB33:55 saa er det umuligt at opretholde · Idealiteten i Forhold til Bestemmelsen af det at være
NB33:55 saa kan Gud ikke opretholde · Idealiteten i Forhold til det at være Χsten,
BN, s. 119 en havde Hedningen ikke. / Men · Idealiteten i Forhold til det at være Christen er
JC, s. 55 orhold til Idealiteten, eller · Idealiteten i Forhold til Realiteten. I Realiteten
JC, s. 55 mig Frembragt, har jeg bragt · Idealiteten i Forhold til Realiteten. Saalænge denne
NB15:56 ham er den Stolthed at realisere · Idealiteten i Forhold til sin afdøde Kone, at blive
NB28:36 kket det Bestaaende, og udviklet · Idealiteten i Forhold til, skruet Prisen op paa det
JJ:367.a æbner den, og lader En bruge · Idealiteten ikke til at vrage, men til at forskjønne
SLV, s. 60 dt altsaa: ved Qvinden kommer · Idealiteten ind i Livet, hvad var Manden uden hende?
BA, s. 323 denskab er det. Den vil bringe · Idealiteten ind i Virkeligheden, derimod er dens Bevægelse
LA, s. 93 solute Udtryk vil være, at · Idealiteten indeholder den qualitative modsatte Mulighed.
AE, s. 155 den ikke er, med andre Ord om · Idealiteten kan ideelt overvinde Døden ved at tænke
JC, s. 59 er en dobbelt Modsigelse; thi · Idealiteten kan ifølge sit Begreb ikke have været,
NB11:209 i ham) men hans Fremstilling af · Idealiteten kan være ganske sand, og den bøier
NB11:159 og tilbagetrukkent og saaledes · Idealiteten lidt nærmere, de faae ikke saa let Torvepriis-Maalestokken
JC, s. 56 liteten er ikke Bevidstheden, · Idealiteten ligesaa lidet, og dog er Bevidstheden ikke
SLV, s. 406 n selv siger. / For at fatte · Idealiteten maa jeg kunne løse det Historiske op
BA, s. 419 i Ethiken netop ved at fordre · Idealiteten maa nøies med at modtage Angeren, deels
AE, s. 296 sthetisk og intellectuelt er · Idealiteten Muligheden ( Tilbageførelsen ab esse
LA, s. 93 er Noget, oplever tillige ved · Idealiteten Mulighederne af det Samme og Muligheden
SLV, s. 61 n er denne: vækker Qvinden · Idealiteten og derved Udødelighedens Bevidsthed
NB7:59 iver som angest og bange for · Idealiteten og for sig selv – og for Gud, saa
NB26:34 at see, at uden Ideerne og · Idealiteten og Forholdet dertil er Livet altfor ubetydeligt.
NB16:46 bestandig har gjort, mellem · Idealiteten og mig selv som faktisk Person. /
JC, s. 58 m saadan ikke gjentages. Naar · Idealiteten og Realiteten berøre hinanden, da fremkommer
JC, s. 57 om en objektiv Tvivl; thi lad · Idealiteten og Realiteten i al Evighed stride mod hinanden,
JC, s. 58 lte Falsum kunde vedblive, at · Idealiteten og Realiteten i al Troskyldighed communicerede
JC, s. 58 rgsmaal om en Gjentagelse. · Idealiteten og Realiteten støde altsaa sammen; i
SLV, s. 406 jælper slet ikke. At troe · Idealiteten paa en Andens Ord er ligesom at lee ad
AE, s. 296 hjælper slet ikke. At troe · Idealiteten paa en Andens Ord er ligesom at lee af
NB27:87 Intellectualitet har gjort · Idealiteten saa stor, at Forbilledet ikke kommer til
NB22:54 ge at komme i Forhold til · Idealiteten saaledes, at denne ikke knuser os, men
NB8:11 I denne Fremstilling gjør · Idealiteten sig endog comisk saa let fri for en saadan
NB8:43 skab. Χstd. er at Idealet og · Idealiteten skal bevares i det praktiske Liv. /
NB35:49 at altsaa Opgaven just er, hvis · Idealiteten skal naaes, at forsage det Sexuelle, at
SLV, s. 406 stres kun ved Indbildninger. · Idealiteten som det besjelende Princip bliver ikke
BA, s. 328 dens den paa samme Tid stiller · Idealiteten som Opgave, dog ikke i Bevægelsen fra
BA, s. 324 p i Idealiteten. Ethiken viser · Idealiteten som Opgave, og forudsætter, at Mennesket
NB34:18 e desto Flere. Og saa er jo · Idealiteten tabt. / O, Socrates Du saae dog rigtigt.
JC, s. 58 ntet fE seer Noget, træder · Idealiteten til og vil forklare, at det er en Gjentagelse.
FB, s. 136 gt lader sig oversætte fra · Idealiteten til Realiteten. Elendighedens Trælle,
SLV, s. 61 Anderledes med Hr. Petersen. · Idealiteten tilkommer ethvert Menneske med Rette, naar
NB20:89 mtrent den Eneste, der er blevet · Idealiteten tro, forresten seer han Sagen forqvaklet
NB24:38 sig selv tilside for at anbringe · Idealiteten uendelig høit, saa skal Sagen nok faae
SLV, s. 406 mvendt kommer jeg ikke ind i · Idealiteten ved at gjentage den historiske Ramse. Den,
AE, s. 296 ed historisk? Det Stofartige. · Idealiteten veed jeg ved mig selv, og veed jeg den
SLV, s. 405 risk? Det er det Stofartige. · Idealiteten veed jeg ved mig selv, og veed jeg den
AE, s. 296 ab esse ad posse). Ethisk er · Idealiteten Virkeligheden i Individet selv. Virkeligheden
IC, s. 189 le udtrykke Fuldkommenheden ( · Idealiteten) i Virkelighedens Daglighed, at ville det,
IC, s. 186 hvad der er Fuldkommenheden ( · Idealiteten) meest modsat, daglige Krænkelser og
JC, s. 55 uppliciteten er Realiteten og · Idealiteten, Bevidstheden er Forholdet. Jeg kan enten
JC, s. 55 den er Realiteten, Sproget er · Idealiteten, Bevidstheden er Modsigelsen. I det Øieblik
JC, s. 58 dsigelse. Erindringen er ikke · Idealiteten, den er Idealiteten der har været, den
NB11:228 atte slet forstaae sig paa · Idealiteten, der ikke kan fremstille denne saa høi,
SLV, s. 108 cretere et Menneske bliver i · Idealiteten, desto fuldkomnere er Idealiteten. Den,
NB31:69 længere ud.« Thi · Idealiteten, det Intensive det er Guds Interesse, Millioner
NB31:69 det der interesserer Gud er just · Idealiteten, det Intensive, Een som drives til det Høieste
NB12:51 thi det er Idealiteten; og · Idealiteten, det veed enhver Statsmand, har intet at
SLV, s. 406 løse det Historiske op i · Idealiteten, eller gjøre, hvad man med et fromt Udtryk
JC, s. 55 inge Realiteten i Forhold til · Idealiteten, eller Idealiteten i Forhold til Realiteten.
LA, s. 93 etop Betingelsen for at vinde · Idealiteten, ellers vil han, trods alle Forsigtigheds-Midler
BI ge. Kort sagt, Socrates har vundet · Idealiteten, erobret disse uhyre Regioner, der hidtil
NB31:149 des: Arten er det Høiere, er · Idealiteten, Exemplaret er det idelig Opkommende og
JC, s. 55 jeg bragt denne i Forhold til · Idealiteten, forsaavidt det Sagte er et af mig Frembragt,
SLV, s. 61 rligst ud, naar den, iført · Idealiteten, giver en passende Anledning til med Holberg
LA, s. 93 is han virkelig indviedes ved · Idealiteten, han vil med samme Forkjerlighed producere
SLV, s. 105 f Sandsynlighed, er tabt for · Idealiteten, hvad han saa end bliver. Naar et Menneske
G, s. 37 jøre Fordring paa at være · Idealiteten, hvilket den gjør ved at træde ind
SLV, s. 61 er en Replik, saaledes, siger · Idealiteten, kan Tilværelsen ikke være forbi med
FV, s. 23 er, at han, i Stræben efter · Idealiteten, kun er en saare ufuldkommen Christen, er
SLV, s. 406 les, kan kun controleres ved · Idealiteten, men den kan man ikke faae historisk afproppet.
SLV, s. 21 ikke forstaaer dette, har vel · Idealiteten, men mangler Forfarenhed i at bruge consilia
SLV, s. 18 Dybde. Erindringen er nemlig · Idealiteten, men som saadan ganske anderledes anstrængende
BI, s. 258 de, af Alt dette fordrede han · Idealiteten, og denne Fordring var den Dom, der dømte
BI, s. 277 ndividerne fra Realiteten til · Idealiteten, og det ideelle Uendelige, som den uendelige
PS, s. 247 da begynder, har jeg forudsat · Idealiteten, og forudsat, at det vil lykkes mig at gjennemføre
NB32:15 en. Saaledes afskaffede man · Idealiteten, og saa var det man fik det ud som vi nu
SLV, s. 406 ldighed af Data, som ikke er · Idealiteten, og saaledes er det Historiske altid raat
NB13:88 tryk af existentielt at udtrykke · Idealiteten, saa kommer baade Klosteret igjen og de
SLV, s. 62 gtemanden virkeligen vække · Idealiteten, saa maa hun døe. Hos Hr. Petersen vækker
JC, s. 22 l tidlig var ført hen til · Idealiteten, saa var dog derved hans Tro og Tillid til
NB22:54 ndheden ved reent at fortie · Idealiteten. / / / a Om mig selv. /
NB12:9 es med dem, som var man selv · Idealiteten. / For at undgaae dette kunde nu bruges
NB32:14.b for det Evige, det Uendelige, · Idealiteten. / Hvor gavtyveagtigt formummet! /
NB11:152 det gaaer egl. løs paa · Idealiteten. / Idealitetens Sandhed er: hvert Msk. er
NB35:2 s Liv til at besinde sig paa · Idealiteten. / Ironien i Forhold til Christenhed har
NB13:37 ikke forvexler mig selv med · Idealiteten. / Min Opgave var at sætte det Christelige
JC, s. 55 sen der; thi det jeg siger er · Idealiteten. / Tvivlens Mulighed ligger da i Bevidstheden,
SLV, s. 109 trakt, desto ufuldkomnere er · Idealiteten. Abstraktionen er Idealitetens første
BI, s. 258 rsmaaer Realiteten og fordrer · Idealiteten. At nu Idealiteten allerede er i denne Attraa,
BA, s. 326 kelige for at hæve det op i · Idealiteten. Den negter ikke Syndens Tilstedeværelse,
SLV, s. 108 iteten, desto fuldkomnere er · Idealiteten. Den, der ikke vil gifte sig, har altsaa
SLV, s. 408 tet har samme Dialektik, som · Idealiteten. Det Religieuse ligger i det Indvortes.
SLV, s. 61 e til Bedste, vækker neppe · Idealiteten. Eller det, at han ikke har hende, betyder,
BA, s. 324 e at bringe Virkeligheden op i · Idealiteten. Ethiken viser Idealiteten som Opgave, og
AE, s. 296 aget for Den, som ikke fatter · Idealiteten. Frater Taciturnus siger ( l. c. p. 341):
JC, s. 22 n om sig maatte vente at finde · Idealiteten. Hertil bidrog Faderens Tungsind. At Faderen
NB24:38 r her at standse har jeg anbragt · Idealiteten. Idetmindste skal man faae Respekt for hvad
SLV, s. 62 positivt for ham, vakte ikke · Idealiteten. Imidlertid bliver hendes Betydning jo længer
NB34:18 Numeriske er Livsfaren for · Idealiteten. Maaskee bliver Forkynderen som bedaaret
NB16:46 denne Forvexling af mig med · Idealiteten. Men det conseqventeste Udtryk er dog: at
AE, s. 296 d er da Virkeligheden? Den er · Idealiteten. Men æsthetisk og intellectuelt er Idealiteten
NB8:43 det nok« hvilket? ih · Idealiteten. Og jeg vil give mit Hoved paa, at det i
SLV, s. 101 Maade Ret. Alt dreier sig om · Idealiteten. Ægteskabet maa ikke være et fragmentarisk
KKS, s. 98 d er væsenligen i Pagt med · Idealiteten; at enhver en Tankes eller Idees Berøring
NB12:51 les ikke farlig, thi det er · Idealiteten; og Idealiteten, det veed enhver Statsmand,
NB20:154.b n det maa ogsaa kun siges paa · Idealitetens Afstand fra det Bestaaende. Skeer det da,
Papir 399 ud over ham, er mig. Seet under · Idealitetens Belysning er ethvert Msk. ordentligviis
BOA, s. 101 d at have en Anskuelses, have · Idealitetens beroligende, uendelige Afstand fra dem.
NB13:44 og sinket min Sag) at det var en · Idealitetens Bestemmelse, et Idealere: det forstod dog
NB31:140 g anvise sin Plads af hiin · Idealitetens Cerimoniemester: enten – eller, og
BI, s. 179 bestandig blot Jorden; men da · Idealitetens egentlige Rige endnu staaer ham fremmed,
NB14:19 i Retning af at fremstille · Idealitetens Fordring – hvilket er forskjellig
NB27:12 af et Msk, vi sætte os ind i · Idealitetens Fordring – men saa klikker det, vi
NB20:15 ver har for Gud at maale sig med · Idealitetens Fordring – og saa for Gud, men ansvarligt,
NB13:88 undtes det mig, at reise en · Idealitetens Fordring i eminent Forstand – og
NB14:46 Saaledes ogsaa naar Evigheden og · Idealitetens Fordring i et Nu styrter ind paa et Msk.
NB24:51 ringen: Adskillelse, det er · Idealitetens Fordring i Maximum. / Men siger jeg: at
NB14:23 kynde Χstd. / I Forhold til · Idealitetens Fordring kan det være rigtigt at fremstille
NB20:15 iske er ikke at forholde sig til · Idealitetens Fordring men den gudd. Myndighed. /
NB20:15 ere. / Mellembestemmelsen mellem · Idealitetens Fordring og der hvor vi ere. /
NB20:15 , Enhver har at forholde sig til · Idealitetens Fordring, og som andet Steds sagt, det
NB14:19 r er saa rædsomt, er, at · Idealitetens Fordringer fremstilles af Mennesker, hvem
IC, s. 79 n, det er paa høie Tid, at · Idealitetens Fordringer høres. / » Men naar
FV, s. 23 uendeligt, at dog idetmindste · Idealitetens Fordringer høres. Men dette er dog vel
NB20:15 r Evangelierne kun indeholder · Idealitetens Fordringer og absolut. / Nu have vi vant
NB14:28 e end Χstd, skruer jeg · Idealitetens Fordringer saa høit – og paa samme
NB12:9 bruges en Pseydonym. / Naar · Idealitetens Fordringer stilles i Maximum, saa bør
NB11:210 / cfr p. 260. / cfr. p. 267. / · Idealitetens Fordringer tabe i Sandhed, fremstillede
NB13:88 segnende næsten under · Idealitetens Fordringer, med en vis ulykkelig Kjerligheds
IC, s. 79 ud oprigtigt ydmyge sig under · Idealitetens Fordringer. Og derfor skulle disse høres,
NB14:150 irisk Existents. Overalt i · Idealitetens Forhold gjælder det at essentia er
SFV, s. 61 religieuse Indtryk fik i en · Idealitetens Formildelse en fornyet Magt over mig; jeg
NB:146 n dansk Forfatter, der egl i · Idealitetens Forstand er opmærksom paa Interpunktionen,
KKS, s. 104 ieste, er Culminationen; i · Idealitetens Forstand gjælder det, at den anden Gang
KKS, s. 104 t være aldeles ung svare i · Idealitetens Forstand ingenlunde correct til hinanden.
KKS, s. 104 satans rask Tøs, men kun i · Idealitetens Forstand vil hun blive ung og yngre. Hun
BOA, s. 104 han er og bør være, i · Idealitetens Forstand, Forfatterens bedste Ven, thi
BOA, s. 104 tterens fuldtro Ven – i · Idealitetens Forstand, thi Critikeren er ingen Husven,
LA, s. 94 om, men dette Noget er ikke i · Idealitetens Forstand, thi saa taler man, det er i Trivialitetens
KKS, s. 107 Metamorphose, sige, at hun, i · Idealitetens Forstand, vel bliver ældre, men ikke
KKS, s. 106 ets Øine, hun har vundet i · Idealitetens Forstand. Galleri-Forvexlingernes Tid er
NB24:113 isk Magt. Jeg derimod udtrykker · Idealitetens Fægtning. Som jeg i sin Tid sagde til
SLV, s. 109 dealiteten. Abstraktionen er · Idealitetens første Udtryk, men Concretionen er dens
KKS, s. 105 ke en ideal Præstation, en · Idealitetens Gjengivelse: Galleriet vil see Jfr. Julie,
LA, s. 93 de være en Forsyndelse mod · Idealitetens hellige Undseelse. En saadan digterisk
NB23:33 ak, kun en Digter. Men i · Idealitetens Herlighed kan jeg fremstille Χstd,
Brev 314 Forfærdelse over disse · Idealitetens høieste Fordringer, som De saa skarpt
IC, s. 15 Pseudonymen tvunget op til et · Idealitetens Høieste. / Dog siges, fremstilles, høres
NB19:36 ag betjenes gudeligt eller dog i · Idealitetens Interesse, og naar den betjenes verdsligt,
SLV, s. 334 igjen for Tiden. Det er ikke · Idealitetens Kræfter, hun strider med, det er et
LA, s. 36 il som de væsentligen have · Idealitetens Lidenskab, ere indoptagne i en verdenshistorisk
LA, s. 94 e Geværer: saaledes danner · Idealitetens Ligelighed ved de qvalitative Modsætningers
NB8:7 eal kan et Msk. kun være i · Idealitetens Medium, at han hvert Øieblik er Ideal,
NB7:99 re Stræben og enhver sand · Idealitetens Mulighed, ell. dog oprørende halvere
KKS, s. 104 mere aabenbar, og aabenbar i · Idealitetens rent æsthetiske Forhold til Ideen. Hun
LA, s. 61 eshed uden Charakteer, saa er · Idealitetens rindende Væld standset, Samlivet bliver
NB11:152 løs paa Idealiteten. / · Idealitetens Sandhed er: hvert Msk. er det eneste Msk
NB19:50 ar først og fremmest det · Idealitetens Spørgsmaal beskæftiget: hvad er Χstd.
BI, note thvert Øieblik limiteret, i · Idealitetens Sædelighed veed Dyden sig indoptaget
BOA, s. 104 inge tjenende Critiker, som i · Idealitetens Troskab indtil det Yderste skal holde dette
PCS, s. 130 egningen gaaer op, just deraf · Idealitetens uendelige Fjernhed mellem Reflexion og
IC, s. 98 plage og martre Dig selv med · Idealitetens uhyre Maalestok, henvend Dig til det Bestaaende,
Papir 445 re det Overordentlige. I · Idealitetens Verden, i en Ynglings Phantasie er der
BA, s. 398 eden er Aandens Stagneren, og · Idealitetens Vrængbillede. Aandløsheden er derfor
NB8:38 først Strenghed, ( det er · Idealitetens) Strenghed, saa Mildhed. Jeg selv behøver
BI, s. 308 rdrede, var Subjectivitetens, · Idealitetens. Herom har nu Historien dømt, at Socrates
NB32:6 erals-Epauletter paa Skuldrene. / · Idealiteter for at forkynde Χstd. /
NB15:69 ten, vilde blot være, en · Idealitets Bekymring. / I Grunden er den hele Ængstelighed
SLV, s. 392 Virkeligheden men i sin egen · Idealitets Belysning, forvandles hun til en gigantisk
NB22:54 t være et svagt Msk, for hvem · Idealitets Bestemmelserne af det at være Χsten
AE, s. 571 ade, ukjendt med en fjernende · Idealitets dannede Omgang, ved misforstaaet Paatrængenhed
NB14:150 g Begrebs-Existents ɔ: · Idealitets Existents. Men Kant har fra en anden Side
NB19:50 ftiget mig. / Denne rene · Idealitets Interesse er det Mere jeg har; og deraf
NB31:140 – Eller. / / / / Til · Idealitets Redelighed ( der er som en Aandens Reenhed
NB31:140 Virtuositet. See dette er · Idealitets Redelighed; det Fittede, det Lurvede, det
NB14:92 t forvandle sig i Taushed og ved · Idealitets-Arbeiden til intensive Punkter; saasnart De blot
NB31:140 a ækel sød er den. / · Idealitets-Redelighed / eller / Enten – Eller. /
NB31:140 rer«. / Var denne · Idealitets-Redelighed det Almindeligere i Verden, hvor vilde
NB31:140 Havde Præsterne den Art · Idealitets-Redelighed saa stod det ganske anderledes med Χstdommen.
NB31:140 det gjælder, at man har · Idealitets-Redelighed til ikke at ville vide af Approximationer
NB31:140 hvis han har den omtalte · Idealitets-Redelighed, da vil han lige overfor en Virtuos paa
KK:2 fuldkomment dens Væren, og · Idealitæt og Realitæt i uopløselig Eenhed.
Not11:12 ryder af fra sig selv. Ideen er · Idealitæt og Realitæt og behøver ikke paa nogen
KK:4 anden entaußert sich seiner · Idealitæt til gediegneste Skjønhed. Men Skjønheden,
Not9:1 enne Dobbelthed, kan faae en · Idealitæt uden Realitæt. Naturen har lutter Realisation.
Not10:9 kendes Seyn, Realitæt og · Idealitæt, Substants og Subjekt. Fixerer man Forskjellen
Not12:8 den og til den metaphysiske · Idealitæt. – hvor ligger den poetiske Midte
Not9:9 tion ( Negationens Negation) · Idealitæt. / Für sich Seyn – Für sich
Not12:6 til sit Digt? / Hvorledes gaaer · Idealitæten op for den lyriske Digter – Epikeren
NB12:144 med Præste-Foredragets · idealske Sladder – man gjør det ikke concret,
NB29:58 v: Proportioner ere store, lagte · idealt an. / Men heraf er Ulykken, at just den
BI nt i en Fremstilling, der søgte · idealt at afrunde, at transfigurere hans Person
NB21:83 jeg kunde ved at fremstille det · idealt at være Msk. tilsidst afskrække ham
EE2, s. 195 foregjøglet et Menneske et · idealt Billede, – og her maa man indrømme
EE2, s. 76 yrke deres Liv ved et saadant · idealt Billede, der kun tilhører en Erindring,
EE2, s. 172 et har givet deres Sjæl et · idealt Billede, som adler deres Væsen; og dog
Brev 129 Opfattelse altid har noget · Idealt endog i at karrikere. Flere Kunstkjendere
SD, note gsaa kun sjeldent; og kun reent · idealt er det dog ganske sandt med denne Forskjel
NB23:78 alerne. Men fE et Sandheds-Vidne · idealt er et Væsentligt høiere end nogetsomhelst
EE1, s. 135 re og rigere end nogensinde. · Idealt er han stedse opfattet af Mozart, som Liv,
NB27:87 rksom paa, hvor uendelig · idealt Forbilledet er, ja at det er en Qvalitet
AE, s. 328 a er det Muligheden, naar den · idealt fordrer sig selv af et Menneske. /
NB23:222 r sin store Mislighed. / Nemlig · idealt forholder Χstd sig til den Enkelte.
Oi2, s. 161 n i det Store. / Det Sande er · idealt fremstillet; paa den anden Side Vildfarelserne,
EE2, s. 216 dog ei heller dette lader sig · idealt gjennemføre, men Du lader det ikke være,
EE1, s. 114 ik har man opfattet Don Juan · idealt i den Idealitet, han har i Middelalderens
Papir 289 Jeg« endog er et · idealt Jeg. Videnens Stræben er det netop at
EE1, s. 135 zart, som Liv, som Magt, men · idealt ligeoverfor en Virkelighed; her er han
NB8:7 hantasie og Phantasie-Mediet er et · idealt Medium og kan derfor vel udtrykke og betegne
EE2, s. 136 ige ikke er forsvunden som et · idealt Moment, men i hvilket det som realt Moment
NB8:70 r jeg ogsaa i denne Henseende for · idealt opdragen; jeg kommer ganske eenfoldigt
NB8:13 uafhængigt og derved igjen saa · idealt opdragne som jeg, saa vilde de ogsaa bedre
EE1, s. 115 Anstødssteen. Er Don Juan · idealt opfattet som Kraft, som Lidenskab, saa
BI, s. 214 hed vant til at finde Ironien · idealt opfattet, anviist sin Plads som et forsvindende
AE, s. 395 l Umiddelbarheden ( Skjebne); · idealt seet ( i Retning af Umiddelbarhedens Livs-Anskuelse)
NB22:8 ds-Frihed, Troes-Frihed o: D: / / · Idealt seet kan det være meget sandt, at der
BI, note r naturligviis hans Virksomhed · idealt seet. I hans Liv kan denne Vredens ( dette
NB13:44 n vilde, at jeg bestandigt reent · idealt skulde anvende min halve Kraft til at modarbeide
NB27:59 on. / Sagen er denne. Reent · idealt skulde det, hvad jeg har realiseret, være
SLV, s. 406 des er gaaet til, det er saa · idealt som det fremstilles, kan kun controleres
NB8:39 skrift, der fremstiller dette saa · idealt som muligt. / Saa Faren af at den Christne
NB:173 dens Medium være lige saa · idealt som Phantasie-Mediet. Men nu er dette ikke
NB21:100 nde Høihed. / Det Medium der · idealt svarer nærmest til at være Idealet
NB:129 og eminent Enhver der sædeligt · idealt vil være det Høieste. Forholdet er
BI, s. 181 ae i at opfatte Virkeligheden · idealt, at bringe en virkelig Personlighed paa
NB29:58 r som var det nye Testamente saa · idealt, at det ikke engang har kunnet tænke
NB13:88 lledet skal fremstilles saa · idealt, at Du just derved ydmyget lærer at flye
Papir 506 være Χsten er noget saa · Idealt, at Ingen af os er det, men at vi stræbe,
EE1, s. 90 første Stadium attraaede · idealt, det Ene; det andet attraaede det Enkelte
BA, s. 328 ikke sin Idealitet i at fordre · idealt, men sin Idealitet i den gjennemtrængende
NB15:46 r det Christeliges Fordring · idealt, og i Forhold til hvilken jeg selv bestemmer
NB8:24 nker mig den rene Alvor absolut · idealt, saa bliver der intet Latterligt; thi denne
Papir 15 det i Virkeligheden var; men · idealt, saa kunde man maaskee her tænke paa
NB10:123 , og det daglige Vrøvl. · Idealt, troende fatter jeg mere og mere min Betydning,
AE, note kyggen paa en Maade ligner ham · idealt. – Contrasten virker comisk ved Modsigelsen,
SFV, s. 83 ktisk som for høit og for · idealt. / Dette kan ikke forstyrre den Religieuse,
NB22:85 fordi det vilde være for · idealt. / Yttre mig egl. om Nielsen kan jeg ikke,
EE1, s. 99 ig ind, at man tænkte ham · idealt. Har man nu ikke andet Medium for at beskrive
BI, s. 65 empiriam egreditur nunquam ad · ideam pervenit. / III. Si quis comparationem