S.K. Søren Kierkegaards Skrifter
 

Søren Kierkegaards Skrifter

elektronisk version 1.8.1

ved Karsten Kynde


ISBN 978-87-993510-4-6


Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg

Grafik Karen-Margrethe Österlin


© Søren Kierkegaard Forskningscenteret

København 2014



Andre udgaver








Version 1.8.1, 2014

LP
Af en endnu Levendes Papirer
BI
Om Begrebet Ironi
EE1
Enten - Eller. Første Deel
EE2
Enten - Eller. Anden Deel
G
Gjentagelsen
FB
Frygt og Bæven
PS
Philosophiske Smuler
BA
Begrebet Angest
F
Forord
TTL
Tre Taler ved tænkte Leiligheder
SLV
Stadier paa Livets Vei
AE
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
LA
En literair Anmeldelse
OTA
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand
KG
Kjerlighedens Gjerninger
CT
Christelige Taler
LF
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen
TSA
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger
SD
Sygdommen til Døden
YTS
»Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«
IC
Indøvelse i Christendom
EOT
En opbyggelig Tale
TAF
To Taler ved Altergangen om Fredagen
FV
Om min Forfatter-Virksomhed
TS
Til selvprøvelse Samtiden anbefalet
DSS
Dette skal siges; saa være det da sagt
HCD
Hvad Christus dømmer om officiel Christendom
GU
Guds Uforanderlighed
OiA
Et Øieblik, Hr. Andersen!
JC
Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est
PMH
Polemik mod Heiberg
BOA
Bogen om Adler
SFV
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed
BN
Den bevæbnede Neutralitet
PCS
Hr. Phister som Captain Scipio
DS
Dømmer selv!
Oi10
Øieblikket Nr. 10
Løse papirer 592-596, supplement
Brev 1-42
Familien Kierkegaard
Brev 43-69
Studiekammerater og bekendte
Brev 70-78
Familien Heiberg
Brev 79-119
Emil Boesen
Brev 120-126
Kongehuset og offentlige myndigheder
Brev 127-160
Regine Olsen, gift Schlegel
Brev 161-170
Lærere
Brev 171-207
Familien Lund
Brev 208-233
Sekretær, bogtrykker, redaktør
Brev 234-240
Gejstlige
Brev 241-258
Følgebreve, takkebreve, anmodning
Brev 259-275
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
Brev 276-307
Rasmus Nielsen
Brev 308-318
Læserinder
Ded
Dedikationer
              Vejledning
DD:61.a ighed i samme Grad som vi tabe i · Idee ɔ: vi faae historisk virkelige Hyklere
NB32:37.a gten, naar den ikke lystrer · Idee – ak, og dette er hvad man kalder
Papir 283:1 ) og udfandt den logiske · Idee – altsaa vel Methoden. / / Hvo har
NB22:63 r Gud at ville leve for sin · Idee – et Løfte, hvorved hun dog vistnok
Brev 88 , ell. ½ Aar til – en · Idee – et Vink – sat sapienti, nu
CC:17 elten sætter sit Liv til for en · Idee – Galskab! ( Da priser jeg de Christne,
Not4:9 ionell Theologie ( K. tredie · Idee – Gud). / de ligge til Grund for
NB22:63 det protestantiske Klosters · Idee – hvilken? Den at gifte sig? Nei,
NB32:102 er atter – efter min · Idee – ikke en Eneste der har Opgave tilfælles
NB28:96 adant Overordentligt. / / / · Idee – Individ – Exemplar. /
NB23:90 / Men i Forhold til Sandhed, til · Idee – man tænke sig, hvilken gruelig
NB24:105 t til en Idee, en abstrakt · Idee – og hvor langt er der saa tilbage
NB11:107 t jeg blev slaaet ihjel for min · Idee – og var saaledes undgaaet den Vanskelighed
Not4:9 l Psychologie ( K. første · Idee – Sjælen) c) rationell. Kosmologie
Not4:9 onell. Kosmologie ( K. anden · Idee – Verden) d) rationell Theologie
NB10:77 Forstanden og skaffe sig en fix · Idee –: og man saa tænker paa, at nu
BOA, note de Gud forgabe sig i den store · Idee ( af Djævelen) og i Abraham: er saa
FF:24 ec. 36. / Mythologie er Evighedens · Idee ( den evige Idee) Fastholdelse ( Undertrykket-Væren)
AA:44 Idee maa fuldende sig selv i en ny · Idee ( Den evige Jøde). / Paa den besynderligste
Not11:6 Det sig selv besiddende Begreb. · Idee ( Idee er overhovedet das gewollte). I
LA, s. 27 der som et Offer for sin Tids · Idee ( p. 79), men tillige opreises som Den,
NB30:89 ge jordiske Fordele. / Jo mindre · Idee ( primitivt) jo mindre bliver man Offer,
Brev 274 bestemt en meget lykkelig · Idee af Dem, at foretage en Reise netop til
AE, s. 11 f Alle. Laaner en Forfatter en · Idee af en anden Forfatter uden at nævne
KK:2 eit Christi. / Den almindelige · Idee af Forsoning er Begrebet af Guds og Mskets
NB23:216 he deducerer udenvidere Kirkens · Idee af Msk-Natur. Det skal da ligge i det Sociale,
NB11:215 hovedet er det den ulyksaligste · Idee af Verden, med at » Veltalenhed«
NB10:210.a den. / Det er en ret sindrig · Idee af Z. Werner ( s. Sk. XIII B. p. 34) at
AA:12 l Gud kunde han ifølge sin · Idee aldrig komme til at henvende sig, forsaavidt
EE1, s. 337 am bragt paa den fortvivlede · Idee at bede mig at gaae med; jeg har lovet
NB10:42 hver der leed om end for en · Idee at blive udleet, er derfor ganske nøiagtigt
AE, s. 161 r blot hvad det er for en fix · Idee at bryde sig videre derom. Om man systematisk
NB16:56 , der par tout vil realisere den · Idee at forblive ugift, sin Kone tro. / Dette
SLV, s. 84 jeg slet Intet, thi selv den · Idee at fraliste Victor Manuscriptet, er end
LA, s. 42 n Elskelige, og at han har en · Idee at give hende med i Kjøbet – saa
NB:170 der selv har faaet den ypperlige · Idee at lade ham blive Schäfer! Her burde
BOA, note orfattere ( ingen væsentlig · Idee at meddele, intet væsentlig Kald, ingen
BOA, s. 238 , der indskjød Abraham den · Idee at offre Isaak. Ved denne Forklaring er
Papir 312 dleren ( i Stadierne) faaer den · Idee at oprette en Modeboutique, en Afdeling
Papir 591 . Som hvis et Msk. fik den · Idee at reise hele Verden rundt for at høre
Brev 40 il Dig var lykkeligt; men Din · Idee at sende mig det i et Brev fra Dig selv,
NB4:31 e til ved at forfølge sin · Idee at staae udpeget som en reen Abnormitet,
Papir 136 t kunde blive en ret interessant · Idee at udarbeide en comisk Roman: »
EE1, s. 252 , modtager Brevet, faaer den · Idee at udgive sig for Charles. / Saavidt kunde
EE1, s. 323 faaer Verten den fortvivlede · Idee at ville continuere min Bemærkning og
SFV, s. 84 ighed« har faaet den · Idee at ville fremtvinge fuldkommen Lighed,
EE1, s. 17 al Pige faae den ualmindelige · Idee at ville hævne Kjønnet paa mig. Hun
Brev 4 l yderligere Skærpelse faaet den · Idee at ville læse længere end sædvanligt,
SD, s. 211 bes? Naar en Konge faaer den · Idee at ville være ganske incognito, aldeles
Brev 13 eration der blot har den fixe · Idee at være kaldet til Reformatorer, ell.
Not13:30 r Fatum. Her synes Mediationens · Idee at være nødvendig for at finde et
NB24:136 i Idee, efter først selv ved · Idee at være optugtet til at kunne staae
LA, s. 86 sere den ufrugtbare Ørkens · Idee at ødelægge og sløife Alt: der
BI, note ktis, welche eine religiöse · Idee auch nicht sind aber bedeuten, nennen wir
AE, s. 265 . Den maatte derfor efter min · Idee avanceres, at intet Stadium bagved lodes
LA, s. 64 fes ikke. Naar den religieuse · Idee begeistrer en Brødre-Menighed, saa den
KK:11 s Forhold til Personlighedens · Idee begriber den den Hedenske og Jøded:
NB3:49 ar aldrig i mit Liv, ikke naar en · Idee beskæftigede mig meest, havt saa t
NB:114 : saa havde hiin tungsindige · Idee bestandigt forfulgt mig, thi en vis Art
Not11:11 keliggjorte Idee tilsyne. Denne · Idee bestemmes omtrent som det Absolute i Id:
F, s. 476 dige Styrelse bekræftet, sin · Idee bestyrket, at det at være Forfatter,
EE1 , saa meget mere som denne sidste · Idee betegner et langt universellere Afsnit
NB35:9 det Numeriske i Forhold til · Idee betyder aldeles Intet, det have vi saa
Not11:28 ekjendt fra Græciteten. · Idee betyder ligesaa vel Blikket som det, der
BI, s. 266 Dialoger saaledes at een stor · Idee bevæger sig i successiv Udfoldelse gjennem
SLV, s. 262 te Iagttager, naar hans fixe · Idee bliver et opdagende Instinkt. En nysgjerrigt
EE2, s. 304 an seer deraf let, at Statens · Idee bliver ham det Høieste, men dette er
AE, note k naar en gal Mand med sin fixe · Idee bringer sig selv og andre i Forvirring,
AE, s. 125 emet. / Den verdenshistoriske · Idee concentrerer systematisk Alt mere og mere;
SLV, s. 373 en vandrende Ridder. I denne · Idee culminerer hans Galskab ingenlunde; Cervantes
NB32:94 s, at det ikke er nogen concret · Idee de tjene med deres Sig-Offren. / Nei, den
LA, s. 89 sin Betydning. Men jo mindre · Idee der er i en Tid, jo mere den afmattet ved
NB36:24 Den der egentligen bærer hvad · Idee der er i Tiden, lad ham arbeide taust i
Not11:24 mmed. Det er kun Guds egen · Idee der indfører denne Lov. – Denne
NB23:220 citeret i Petersen: die · Idee der Kirche 3die B. p. 345 n.) Godt. Men
NB23:222 Bevidsthed ( cfr. Petersen die · Idee der Kirche 3die B. p. 346 n:) / Det er
NB23:223 vins Lære. cfr. Petersen die · Idee der Kirche 3die B. p. 405 note. Petersen
NB23:227 orsvare det. / cfr Petersen die · Idee der Kirche 3die Bind p. 420 Anm / Χstdom
NB23:221 t! / Jeg læser Petersen: die · Idee der Kirche. / Det er saadan en meget godt
AA:22 ygtigt havde læst » · Idee der Personlichkeit«, udentvivl
Oi6, s. 272 der skal drives igjennem, en · Idee der skal anbringes – man kan altid
KK:2 elighed gaae under. / / 5. Die · Idee der Versöhnung. / Denne Forsoning indtræder
SLV, s. 75 rende og intet mere. Qvindens · Idee derimod er en Almindelighed, der ikke er
BI, s. 184 r altsaa at udfinde Digterens · Idee dermed. Det anskueliggjør nu aabenbart
NB8:26 ner netop at skylde en Sag og sin · Idee det, han er eo ipso udelukket. Og saaledes
JJ:254 e Gjenstand for en gal Mands fixe · Idee ell. for et hysterisk Fruentimmers fixe
NB8:97 reent Hedenskab, Mythologie. Dens · Idee ell. Tanke er saa denne: et Barn er det
KKS, s. 104 at forholde sig til den samme · Idee eller nøiagtigere udtrykt, netop fordi
FB, s. 155 le Tilværelsen paa Statens · Idee eller paa en Samfunds Idee. Gjør man
AA:12 en for saaledes at finde hiin · Idee eller rettere sagt finde mig selv, nytter
NB30:67 tes Forhold gjennem dem til · Idee eller til Gud, skal være et Høiere
Papir 189 inges blot ved at give den samme · Idee en anden Indklædning. fE. Jeg troer
Papir 370 d havde man ikke glemt den · Idee en europæisk Literatur ell. en Viden
DD:208.i dste Arie har nemlig i Musik og · Idee en Lighed med den første, forsaavidt
KK:11 rudsætning, deels er deres · Idee endnu ikke den virkelige Personlighed;
Papir 340:1 lade sig kun tro. Et Forsyns · Idee er at Gud bekymrer sig om den Enkelte og
NB30:89 t vinde det Timelige. / At tjene · Idee er at pines at martres – anderledes
EE1, s. 93 m Totalitet. Qvindelighedens · Idee er bestandig paa mange Maader i Bevægelse,
NB:45 r at forstyrre Ideer; men min · Idee er blandt Andet at dette ikke bør forstyrre.
AE, s. 544 ens, og Phantasie-Anskuelsens · Idee er Commensurabiliteten, og Commensurabiliteten
Brev 4 ve hørt ham. Spørgsmaal, hvis · Idee er den bedste. – I Berlin har jeg
EE1, s. 64 t mest abstrakte, eller hvis · Idee er den mest abstrakte. I den Henseende
Not11:19 ige Andet end at i Verdens · Idee er der ingen Nødv: for at tænke den
SLV, s. 78 gt, hvilket i Forhold til min · Idee er det Absolute. Et Ægteskab burde derfor
SLV, s. 78 ee, men i Forholdet til denne · Idee er Det aldeles ligegyldigt, hvilket i Forhold
JJ:415 mig en sikker og vis Aand. / Min · Idee er det nu at uddanne mig til at blive Præst
NB:145.a lse i sit Begreb ell. i Seirens · Idee er det, er Øieblikket. Seiren derimod
EE1, s. 90 det den. Udtrykket for denne · Idee er Don Juan, og Udtrykket for Don Juan
BI, s. 170 klingen af Retfærdighedens · Idee er en Hovedgjenstand, ikke strax i den
Not1:5 lte Træk, hvorunder denne · Idee er fremstillet, ei betragtes som Dele af
NB2:17 fsides Sted med Enkelthedens · Idee er ikke et consequent, ikke det nøiagtigste
NB21:22 ad. Men en større Afstand fra · Idee er ikke mulig. Armod, Elendighed o: D.
SLV, s. 75 tandigt gjække, thi hendes · Idee er kun et Mulighedens Værksted, og atter
Not7:22 . p. 275 Not: 5. / Philosophiens · Idee er Mediationen – Χstendommens
FB, s. 166 kun en tragisk Helt. Kirkens · Idee er nemlig ikke qvalitativ forskjellig fra
AE, note r Afsindighed aldrig; dens fixe · Idee er netop et Slags objektiv Noget, og Afsindighedens
KKS, s. 104 ghed. Dette er en Idee, og en · Idee er noget ganske Andet end det Phænomenale
EE1, s. 63 e fuldkomment. / Men hvilken · Idee er nu den abstrakteste? Her spørges
KK:11 n absolute Idee. Den absolute · Idee er ogsaa Gjenstand for Kunsten, og i dens
NB16:7 endelig Fordeel. / Virksomhed for · Idee er ogsaa kjendelig paa, at den henvender
Not11:6 g selv besiddende Begreb. Idee ( · Idee er overhovedet das gewollte). I denne Videnskab,
JJ:456 atirisk og sandt. Construktionens · Idee er phantastisk og kommer netop derfor i
KKS, s. 104 rende til en Genialitet, hvis · Idee er qvindelig Ungdommelighed. De fleste
AE, s. 118 ærdigt. / Den systematiske · Idee er Subjekt-Objektet, er Eenhed af Tænken
KKS, s. 105 llige har en Genialitet, hvis · Idee er Ungdommelighedens Lyrik: nu spørges,
EE1, s. 71 Repræsentationens · Idee er ved Christendommen bragt ind i Verden.
NB12:13 lige det Modsatte, da dens · Idee er Vorden. » Vorden« er
BA, s. 323 Synden er ingen Tilstand. Dens · Idee er, at dens Begreb bestandig ophæves.
NB10:20 Subscribenter o: s: v:; men · Idee faaer hans Liv aldrig. / Prøven han
NB9:42 e kunde forstaae mig, og den · Idee fik jeg ikke ud igjen. Det havde jeg i
Papir 251 mment men tilkommende. Den · Idee findes overalt i det N. T., at ved Chr:
LA, s. 61 esløshed; men er der ingen · Idee for Individerne en masse, og heller ingen
AA:38 lvmord vilde nemlig gjøre denne · Idee for meget til en Karachteer, det skal være
NB:7.a t gjøres, min Arbeiden for min · Idee fordrede al min Tid hvert Minut, og om
NB:7 orhold til mine Samtidige; min · Idee fordrer det; dens Consequents tilfredsstiller
NB31:137 der Skin af ogsaa at tjene · Idee forraade de sande Tjenere og forvirre Folket,
EE1, s. 156 , thi den store begeistrende · Idee forvandler hende, og Offerkrandsen er ligesom
Not1:8 9. / Allerede tidlig blev K. · Idee forvansket ved misforstaaet Stræben
BA, s. 401 det Store; thi med Forsynets · Idee fødes intet Menneske, og de, som mene,
AE, s. 234 gang sagt, hvad der efter min · Idee først skulde successivt siges. Misligheden
BI, s. 118 e Mangfoldighed. Mediationens · Idee gaaer derfor ikke op for ham, han famler
Papir 129 . den, der af Begeistring for en · Idee gaaer Døden imøde, og Efteraberen
NB25:68 qvalitativt interesseret i · Idee gjør den Idealet gjældende, Idealet
LA, s. 89 fordi ingen Begivenhed, ingen · Idee griber Tiden: desto lettere vil Nivelleringen
KK:11 olute Personlighed, i hvilken · Idee Gud ikke blot erkjendes som den absolute
LA, s. 84 des skeet, thi Reformationens · Idee har affødt en Helt, der maaskee dyrt
NB10:20 en Plante af Oppositionen. · Idee har Goldschmidt aldrig havt. / Da lod jeg
BN, s. 119 at lade sig slaae ihjel for en · Idee har mangen Hedning ogsaa havt, men Guds-Forholdets
NB22:63 inalitet, at hun egl. ingen · Idee har. / Det lover hun. Saa gaaer hun hjem
NB:7 es tydeligt, at Corsaren ingen · Idee har. I Ideen seet er den død, selv om
AA:14 ør seet Folk, der i en fix · Idee have udviist en mageløs Skarpsindighed;
BI, s. 341 die Tiefe der philosophischen · Idee hinabzusteigen), og beklager, at Solger
KK:11 Religionens og Aabenbaringens · Idee historisk har realiseret sig. Idet vi ville
NB24:105 ikke bliver Poesie, Mythologie, · Idee i abstrakt Forstand – hvad den noget
AE, s. 537 hologie. Det er Barnlighedens · Idee i anden Potents, og Forholdet vendes stundom
NB10:20 an saa, og der kom dog lidt · Idee i Corsaren. / Saa styrede han igjen reent
NB21:22 det at see. / At skulle anbringe · Idee i Danmark / / er det besværligste Arbeide
Not11:21 et Idee, Begreb? Tager man · Idee i den Betydning, hvori den maa tages i
Not4:45 ( om man end og fastholder · Idee i den K. Betydning saa det ikke er en theoretisk
KK:2 raseet, at Realiseringen af en · Idee i den msklige Aand er uden en saadan oprindelig
Papir 251 Gl. T: udvikles aldrig en · Idee i dens Fortgang i Tiden; men bliver ligesom
NB10:20 endog blot være Tale om · Idee i det ell. i et saadant Foretagende, maa
LP, s. 11 olde og fængsle den enkelte · Idee i et fyldigere Moment ( thi det har vist
NB11:16 kulde der have været Tanke af · Idee i hans Blad, saa maatte han da først
Brev 95 røvrigt er der vaagnet en · Idee i min Sjel, en Mistanke, en Formodning,
EE1, s. 378 u Lampen være den ledende · Idee i mit Landskab. Jeg sidder da med hende
EE1, s. 96 Maal. Grunden til, at denne · Idee i Sammenligning med Faust har en saa fattig
AE, s. 302 x. en Rose, som slet ikke har · Idee i sig, altsaa ikke i Forhold til Det, hvor
AE, s. 302 en menneskelige Existents har · Idee i sig, men er dog ikke Idee-Existents.
SLV, s. 397 den af, gjemt den som en fix · Idee i sit Indre, maaskee i Sindssvaghedens
SLV, s. 64 somhed! At udtrykke en enkelt · Idee i sit Liv, kan være anstrængende
NB11:20 et for Alvor at leve for en · Idee i Verden maa tage sig ud omtrent som et
NB10:72 angt fra, at jeg for dog at faae · Idee igjen i Forhold til en saadan Samtid, har
NB30:89 t martres – anderledes kan · Idee ikke bringes ud af den Synthese som Msket
SLV, s. 351 For hende kan en tungsindig · Idee ikke faae den Betydning, at den bliver
NB24:113 rende skulde der efter min · Idee ikke henledes Opmærksomhed; thi her
NB29:11 lt, der kommer aldeles ikke · Idee ind i Verden – men lille Ludvig faaer
NB31:131 ldene: for En, der bringer lidt · Idee ind i Verden er der strax Legioner, som
NB30:89 ig er der kommet end det mindste · Idee ind i Verden uden Offer. / De kunstneriske
NB22:63 se, og af at have sat denne · Idee ind i Verden, indrømmer Udgiveren ubetinget
NB25:38 et Exempel. At sætte en · Idee ind. Ja det Almindelig-Msklige afholdes
NB30:104 melse for at faae mig ud i · Idee Interesse. / Afstands-Maal. / /
Not9:1 Verlauf. Kun af Guds og Msk. · Idee kan erkjendes om Aabenbarelsen er tilsvarende
Papir 69 ragtet er en Umulighed at en · Idee kan finde det aldeles adæquate Udtryk
AE, s. 494 og Menighedens og Selskabets · Idee kan Gud ikke mere faae fat paa den Enkelte;
NB30:97 ne Verden. / / / Ideen. / / · Idee kan i denne Timelighedens og Sandselighedens
Papir 237 ttere hvorfra er overhovedet den · Idee kommen at tale om Fandens Oldemoder. –
KK:4 folder den hist: Th: den samme · Idee kun saaledes som den er givet den erkjendende
NB12:141 fast forvisset om, at en saadan · Idee kunde kun opkomme i en Daarekiste –
NB2:9 t hører med til min Poenitenses · Idee ligesom til Arbeidets Idee: Arbeidet er
DD:208 ell. skal da altid den evige · Idee ligge under for Masse. / Præsid: bortfører
NB22:61 avedømmet; men Pavedømmets · Idee ligger atter paa den anden Side af det
SLV, s. 446 emet selv, Syndsforladelsens · Idee ligger udenfor den Opgave, Experimentet
NB34:26 et giver Betydning, fast som var · Idee liig en Tæller i Banken, der reflecterer
JJ:228 u siger man: alene en saadan · Idee maa bevæge ethvert Msk. end sige da
NB32:14.b Forstand i denne Verden, hvor · Idee maa finde sig i at synes lige saa afmægtig
AA:44 ns factiske Skikkelser svævende · Idee maa fuldende sig selv i en ny Idee ( Den
NB10:72 a et saa lille Land som Danmark. · Idee maa jeg altid have. Men just fordi mit
Papir 97:1 iin concrete Tyv dem. Ved denne · Idee maa vi nu fornemlig erindre, at man slet
NB:7 Kraft af Dobbelt-Reflexionens · Idee maa ønske det, da vilde slutte ergo
NB29:96 a rette Sted som Sandhedens · Idee maatte fordre det: troer Du egl. at der
Papir 109 ærke til, hvorledes en saadan · Idee maatte speile sig i de forskjellige Tidsaldere,
LA, s. 42 det Wallerske Huus og med en · Idee magisk berøre Claudines ungdommelige
NB2:163.a t eller andetsteds før. Den · Idee med China har beskæftiget mig. /
SLV, s. 348 kke tænke min tungsindige · Idee med den Lidenskab, som jeg, og altsaa heller
NB:114 om, at det dog var en tungsindig · Idee med det at ville leve ude paa en Præstegaard,
NB14:12 af den fixe og fortvivlede · Idee med eet eneste Spring at sætte det Hele
EE:115.a g tilbage i Oltidens skjønne · Idee med en ligelig Fordeling af Jorderne, og
BOA, s. 228 Taushed er Genie har faaet en · Idee med ind i hans sidste 4 Bøger, som,
NB3:18 n vil uegennyttigt arbeide for en · Idee men uden Levebrød saa taber han al Agtelse
NB10:20 ed og Usselhed) aldrig havt · Idee men vel Talent. » Corsaren«
NB32:17 nligt Msk. er i Forhold til · Idee mere end en Mand med Familie. Men det stikker
AA:27.a yndte at udvikle sig, da Statens · Idee mere og mere forsvandt derfor i Socrates;
NB28:96 forholde sig derfor kun til · Idee middelbart, gjennem en Tradition pr. de
FB, s. 177 ed Haanden. Den æsthetiske · Idee modsiger sig selv, saasnart den skal udføres
AE, s. 342 er selve Spekulationen ( dens · Idee nemlig, hvilken er Mediationen). Indenfor
Papir 505:2 r Kjerlighed, Begeistring for · Idee o: s: v: der forener dem, medens det dog
NB21:4 tig, virkelig at ville tjene · Idee o: s: v:: og saa ere vi Alle Χstne,
NB32:16 der » Masse« · Idee og Aand borte. Som Strudsen stikker Hovedet
NB33:48 holicismen er dog en Deel mindre · idee- og aandløs, christeligt talt, end Protestantismen.
Papir 586 ved at reise Tallet. Tallet er · Idee og Aands Modsætning. Naar man vil være
EE1, s. 240 art havde han opfattet denne · Idee og aftalt det Fornødne med Forlæggeren,
NB20:49 rden. See her er Armod baaren af · Idee og bærende Idee. Og saaledes paa flere
EE1, s. 64 en fuldendte Eenhed af denne · Idee og den dertil svarende Form have vi nu
Not3:6 Floder for at behage en blot · Idee og derved foreskrive sig selv sit Væsen
AE, s. 139 tik som enhver Striden mellem · Idee og Empirie, hvilken hvert Øieblik vil
Not11:26 t unv: S. hæver sig til · Idee og er nu virkelig Gud, før var det blot
EE1, s. 62 Tager jeg derimod en concret · Idee og et concret Medium, saa viser det sig
FF:4 rdig ( gaaer op i Systemet – · Idee og Form – derfor intet absolut Princip?
EE1, s. 61 llelse af Stof og Form eller · Idee og Form, eo ipso er forfeilet. / Man kunde
AE, s. 527 xle den med Menneske-Naturens · Idee og glemme den qvalitative Forskjel, der
AE, s. 134 verdenshistoriske sædelige · Idee og handle derud af. Ak, hvad gjør Tydsken
F, s. 511 inguere realiter mellem Tidens · Idee og hiin Theolog ϰατ
Not9:1 Begyndelsen abstrakt, lader · Idee og Historie falde ud fra hinanden. –
NB:45 vede baade Frembringelsens · Idee og Illusionen, at jeg indrettede min ydre
NB2:198 Pharao havde nu engang faaet den · Idee og Ingen kunde faae ham fra den) afhentet
NB:154 ghed ikke negte, hvad der var min · Idee og mit Liv, at det var en af de originaleste
NB29:72 . Kun hvad der forholder sig til · Idee og primitivt lever, lever. Alt det Øvrige
Not10:8 d. m: H: t: Forsoning er at · Idee og Realitæt fuldkommen ere sammensluttede,
NB26:6.a ) da jeg ( i Kjerlighed til min · Idee og Sandheden, men sandeligen ogsaa i Kjerlighed
BOA, s. 247 idste, som et Frafald fra sin · Idee og sit Kald, høitideligt vedgaae, hvad
F, s. 486 uddanner sig i den ved at lade · Idee og Tanke fare. – Ih! Du store chinesiske
NB11:227 opfatte en Mand efter hans egen · Idee og Tanke) saa er han stor og at beundre.
KKS, s. 98 Stemning er samstemmende med · Idee og Tanke; at hendes endnu ureflecterede
KK:2 lismuss Verden til Eenheden af · Idee og Virkelighed, en Eenhed som skal vare
BI, s. 321 tablerer et Misforhold mellem · Idee og Virkelighed, og Virkelighed og Idee;
BB:1 fylde den brede Kløft mell. · Idee og Væsen, imellem det Evige, det Guddl:,
NB11:193 nd mod at gaae ind paa min · Idee om en Embedsstilling, saa kunde et saadant
Not13:37 nægtes. Jeg kan have en · Idee om en Triangel uden at vide om den menneskelige
G, s. 47 tede og blev begeistret for den · Idee om Gjentagelsen, hvorved jeg atter blev
Not13:37 ave en Idee om Gud; men en · Idee om Gud kan man ikke have saa længe man
Not13:37 t uden først at have en · Idee om Gud; men en Idee om Gud kan man ikke
KK:11 elv. / / § 15. / Den chr: · Idee om Guds Apparents er indeholdt i Incarnationens
FF:24 – i Rummets fE naar en · Idee opfattes i en endelig Personlighed. Ligesom
KK:2 tte den som saadan som den af · Idee opfyldte Form, var saaledes den nærmest
JJ:96 Menighed og Leven for Menighedens · Idee ophævet. Det Første, det Religieuse
LA, s. 39 kker og forædler, ingen · Idee ordner Masserne i malerisk Samdrægtighed,
Not1:7.y ngsoffer) Lev: 16, 21. 2) Denne · Idee overføres paa Msk. Ex: 20, 5. 34, 7.
NB32:95 Fald den Maade at leve for · Idee paa, som jeg lever er lige saa forskjellig
NB5:130 s Alvor, og det at tilhøre en · Idee Phantasterie, lige omvendt, de skal gjøre
FF:158 eraf, lader den i Verset liggende · Idee realisere sig, udvikler den sig tillige
FB, s. 198 da: gid han havde tiet. Denne · Idee realiserer Faust. Den, der har Forestilling
EE1, s. 16 f As Glæde over at see den · Idee realiseret, der oftere har foresvævet
DD:208 n dog ellers har opfattet en · Idee rigtig Overgangs-Kategorien, hvorved man
Not11:22 Denne monas er deels blot · Idee saaledes i den n: Ph:, deels det virkeligt
EE1, s. 96 at see det. Skjøndt denne · Idee saaledes ikke har fundet sit Udtryk i et
NB:15 dog tjener de netop ikke min · Idee saaledes som i hiin Tid. Men nu er jo ogsaa
SLV, s. 101 aaben Feide, Ægteskabets · Idee seirer vel. Ydmyg for Gud, underdanig under
BI, note e nothwendige Manifestation der · Idee selbst sind, sondern in einem äußerlichen
Not1:8 des udviklede Catholicismens · Idee sig til Begrebet af K. som Samfundet, hvis
Papir 569 ing af: Forsagelse. / Hver Gang · Idee skal anbringes, kræves der Offer. /
KK:2 n.) – / Gud-Msklighedens · Idee skal efter Strauss indeholde evig Sandhed;
BOA, s. 239 n Enkeltes kjække og raske · Idee skal have Lov til at gjøre sig gjeldende,
BI, note ent i Ideen, og dette viser hans · Idee som abstrakt, hvilket endnu bestyrkes mere
Not10:9 ledes den absolute Sandheds · Idee som Ahnelse og Postulat, men er dog allerede
Not4:11 kom ikke til denne moralske · Idee som den skabende Kraft i Historien. Eet
BI, s. 268 ledes, at han havde det Godes · Idee som den uendelige Negativitet. / De mange
AE, s. 502 ke, men med Selvhævdelsens · Idee som ethvert Menneskes Mulighed. Hos Qvinden
BI, s. 243 , det Skjønnes, det Sandes · Idee som Grændse, det er, kom til den ideelle
NB25:84 pretholde den Kæmpen for · Idee som jeg har repræsenteret. Derfor maa
KKS, s. 104 anden Gang. Ungdommelighedens · Idee som Opgave og det selv at være aldeles
JJ:280 Gud at tænke en saa berettiget · Idee som Prometheus. Vel er Satan stor, men
LP, s. 34 eg aldrig har paastaaet, at en · Idee som saadan ( allermindst en fix Idee) er
BOA, s. 157 nt Tænker i Consequentsens · Idee strammer Tankens Tøile indtil det Yderste:
SLV, s. 420 ng: jeg seer min Existentses · Idee strander paa denne Pige, ergo maa hun bort,
Not1:7 else, forsaavidt som her den · Idee synes at være antydet, at den gudd:
CC:12 ingen endnu værre; thi een · Idee synes at være bleven Tidsalderens fixe,
NB30:52 s, at intellectuelt i Retning af · Idee Tanke o: s: v: er Qvinden sammenlignet
TSA, s. 66 efter, lokker Han denne deres · Idee til at blive aabenbar – og nu, nu
BN, s. 121 rstaaede Sande. / Dette er min · Idee til den Dom jeg mener der skal gaae over
BB:18 3te Theil findes ogsaa hans · Idee til en Bearbeidelse af den evige Jøde,
CC:15 elv. Jeg meddeelte Dig forleden en · Idee til en Faust, nu føler jeg først,
Not4:46 kriveligt Resultat af Kants · Idee til en Fornuft Kritik og Schellings umidd.
BN, s. 115 igheden. / Dette var og er min · Idee til en Reformation, der, hvad enten den
BOA, s. 254 Alt en riigholdig religieus · Idee til for at kunne leve saaledes i Omgang
Not9:1 ligion. Bevægelsen er fra · Idee til Ideal. – Offret er overalt Udtrykket
NB12:55 nogenlunde udtrykker, at der er · Idee til. De Andres Liv udtrykke, at der er
Not11:11 som den virkelig virkeliggjorte · Idee tilsyne. Denne Idee bestemmes omtrent som
NB22:73 er Høiere end den renere · Idee Tjeneste, der i samme Grad som den er renere
NB14:77 lse, at jeg blev mig selv og min · Idee tro i ikke at gyse tilbage for nogen Consequents,
NB2:119 den Viis, ikke været sin · Idee tro, tinget og pruttet, bedrevet Hoer med
BB:22 an veed at fastholde sin fixe · Idee trods alle Facta, som ogsaa de enkelte
BI, s. 132 gtighed i Ideen, og at enhver · Idee udelukker af sig det Modsatte ( Pag. 97:
KK:4 Theol. udfolder den chr: Rel: · Idee uden Hensyn til Phænomenet; omvendt
NB28:96 e taale at forholde sig til · Idee umiddelbart. / De forholde sig derfor kun
Papir 370 krifter. / Tidsskrifternes · Idee var at hjælpe paa Oversigten; men saaledes
SLV, s. 327 hvem skulde jeg tale? / Min · Idee var det at lægge mit Liv ethisk an i
NB24:136 lighed. Nei, ifølge Socrates · Idee var det just at elske. Er det Sandhed at
SFV, s. 47 nde! At det for at tjene min · Idee var det Rigtige, det forstod jeg, og jeg
SLV, s. 326 fanget mig. Min Existentses · Idee var stolt, nu er jeg knuset. Jeg veed det
EE2, s. 101 er var en gal Mand, hvis fixe · Idee var, at Værelset, hvori han levede,
NB10:20 g svingede af fuldendte min · Idee ved at vende Negativiteten mod mig, Noget,
NB17:71.h Alt beroer paa, om det er min · Idee verdsligt at ville seire, ell. gudeligt
NB23:51 nds. Da faaer Ungdommen den · Idee vi maae have gamle Frue H – der i
LA, s. 100 at Socialitetens, Menighedens · Idee vil blive Tidens Frelse, at den tvertimod
NB2:17 eblikkelig. Faaer en Mand en · Idee vil han strax have den anerkjendt. Ja,
NB22:63 vil hun tilhøre, for sin · Idee vil hun leve – og bliver nu Stifter
SLV, s. 160 . Skal han i Forhold til sin · Idee være berettiget til at springe Ægteskabet
SLV, s. 160 gteskabet over, da maa hans · Idee være ligegyldig mod Statens Idee. Man
NB24:139 : v: det vil sige: god Nat · Idee! Ved Hjælp af denne Opfattelse breder
KK:2 ale om nogen » Geiz der · Idee«, ogsaa det fraseet, at Realiseringen af
Papir 23:3 da nu her i Aanden Gudsbillede ( · Idee) ell. Guds Væren i Billedet af ham selv
LP, s. 35 om saadan ( allermindst en fix · Idee) er at ansee for en Livs-Anskuelse, og dernæst,
FF:24 gie er Evighedens Idee ( den evige · Idee) Fastholdelse ( Undertrykket-Væren) i
Brev 268 i Berøring med min fixe · Idee) paa nogen Maade hengiver Dem til det onde
AE, s. 342 iationen er jo Spekulationens · Idee), saa vil dette sige, at Spekulationen dømmer
NB31:124 kan siges at have lidt for · Idee). Dette hører nemlig med til det Geniale
JJ:183 enne Side af Qvindelighedens · Idee, – han potenserer ved at reproducere
Papir 586 instinktivt at værge sig mod · Idee, Aand ved at reise Tallet. Tallet er Idee
BA, s. 442 der denne Identitet: Fornuft, · Idee, Aand). Men i Virkelighedens Sphære er
DS, s. 179 sin Fordeel, og hvor for Sag, · Idee, Aand, det Høiere, og at han for ingen
NB32:16 et mod Gud, det Ubetingede, · Idee, Aand, Idealerne. Sørgelige Lyksalighed;
NB17:107 e vovet det Mindste for en · Idee, aldrig anet noget af Lidelser i denne Henseende:
LA, s. 46 i Forholdet for Tidsalderens · Idee, altsaa et allerede givet Forhold vil han
BI, s. 183 d, er at see det Princip, den · Idee, Aristophanes lader os øine i Socrates,
NB30:71 ig fastere og fastere i den fixe · Idee, at Χstd.s Betydning skulde være
FB, s. 153 ikke for at hævde Statens · Idee, at Abraham gjør det, ikke for at forsone
EE1, s. 300 ærmede sig til at være · Idee, at af den Grund Tidsbestemmelser bleve
Brev 54 etop med til min Existentses · Idee, at Arbeidet er uden enhver Løn –
Papir 371:2 orie, faaer den snurrige · Idee, at beskæftige sig med det Problem, hvad
NB2:173 phet, som opretholder denne · Idee, at Danmark kæmper med hele Europa. Han
Brev 268 r nu engang faaet den fixe · Idee, at De bliver og maa blive yngre –
AE, note r allerede i selve Meddelelsens · Idee, at den i Isolationens Inderlighed existerende
NB4:12 øb. / Dette er Christendommens · Idee, at den Ulykkeligste, Den, som lider meest,
SLV, s. 429 lagede sig selv med den fixe · Idee, at den var kaldet til det Overordentlige,
BI, s. 193 ang har faaet den fortvivlede · Idee, at der skal i endelig og verdslig Forstand
SLV, s. 320 ker, som fik den fortvivlede · Idee, at det directe Sagte var Sandheden og deres
BA t Forsøg paa at opgive den fixe · Idee, at det er en Mythe, og idet vi minde os
SFV, note til Barnet og gaae ind i dets · Idee, at det er en Præsent, tage Foræringen
LA, s. 46 jo ikke saaledes Tidsalderens · Idee, at det sees fremgaaet eller baaret af denne,
NB29:11 lagt an paa, at der er saa megen · Idee, at det vil være tilstrækkeligt for
Papir 323:4 ge derefter faaer en Mand den · Idee, at det vor Tid især føler Trang til,
NB2:16 løbet sig fast i den fixe · Idee, at en Tyran er et enkelt Msk, saa vilde
BI, s. 286 Menneske fik den fortvivlede · Idee, at gaae ene gjennem Livet, den Tid, der
IC, s. 59 ger sammen med hiin hans fixe · Idee, at han er Gud; thi dersom det er derfor
NB33:55 ). Tænk en Konge fik den · Idee, at han kun vilde have Soldater af en bestemt
BOA, s. 119 e. Naar et Menneske faaer den · Idee, at han maa skilles fra et andet Menneske,
JJ:87.a og lade ham faae den tungsindige · Idee, at han maatte komme Gud til Hjælp i
TSA, s. 66 vare saaledes indtagne af den · Idee, at Han maatte være den Forventede, at
Brev 84 empel. Eller har Du den fixe · Idee, at hiin Pige kun kan blive lykkelig ved
SLV, s. 349 Kone havde engang faaet den · Idee, at hun vilde blive levende begravet. Hun
EE1, note naar man lod Emmeline faae den · Idee, at hun vilde nøies med Charles' s halve
Brev 17 Baade Fader og jeg havde den · Idee, at ingen i vor Familie skulde blive over
Brev 4 dvanligt, hvorfor jeg har faaet den · Idee, at jeg ikke vil høre ham saa længe,
SLV, s. 223 un nærer den sørgelige · Idee, at jeg var noget Stort. Hvor vanskeligt
NB10:57 istand til at kunne leve for en · Idee, at kunne anvende al sin Dags Tid derpaa,
Papir 1:1 f. Albrecht af Maynz paa den · Idee, at lade oprette en Afladsboutique i Halle.
Not13:9 hvilken Cartesius har fattet den · Idee, at man bør tvivle om Alt, hvorledes
Papir 440 føre det!!! Man fik den · Idee, at man ikke var rigtig Stat, naar man ikke
EE1, s. 277 risen. I saa Fald er det min · Idee, at man sælger ham til Tyrken, han vil
EE2, s. 145 ang har faaet den fortvivlede · Idee, at Pligt er Kjærlighedens Fjende, saa
SLV, s. 233 er i og for sig en ypperlig · Idee, at sees paa Gaden, hvor Tilfældet altid
NB12:76 / Det at bøie sig for en · Idee, at tabe noget af den animalske Sundhed
NB4:38 uixote, en Mand, der har den fixe · Idee, at Verden ligger i det Onde, at hvad
NB:108 tilbage? Fordi jeg har faaet den · Idee, at vilde martre mig selv med poeniterende
Brev 271 er virkelig Noget i Trops · Idee, at ville have » Menneskeslægtens
IC, s. 144 ge, at den Elskende faaer den · Idee, at ville prøve den Elskede, om hun troer
SLV, s. 114 m Alt, faaer den fortvivlede · Idee, at ville tænke det Erotiske, tænke
EE1, s. 142 Individ faae den universelle · Idee, at ville være hele Verdens Befrier.
EE:55 t Bedste. Luc: 19, 41. / Caligulas · Idee, at ønske at alle Hoveder sad paa een
Not11:21 er nu dette g: Ex: er det · Idee, Begreb? Tager man Idee i den Betydning,
SLV, s. 75 eder. Vil man tænke hendes · Idee, da gaaer det En som Den, der stirrer ind
Not9:1 Begreb, men en æsthetisk · Idee, den fromme Χsten troer og skuer Gud
BOA, s. 228 d en Aabenbaring). Taushedens · Idee, den hele Anskuelse at Taushed som Inderlighed
FF:39 Marthensen ei seet. – / Den · Idee, den Livs-Anskuelse at kjende Alt det Onde,
BI, note vet, er nemlig Conseqventsens · Idee, den Lov, hvorpaa Videns Rige hviler; men
HH:2 r befrugtende. / selve Mediationens · Idee, den nyere Philosophies Løsen, er netop
LA, s. 55 lde, naar det i Sandhed er en · Idee, der adskiller de Tvende. Bliver Tiden derimod
EE1, s. 408 ske hentagen af Tanken om en · Idee, der aldeles beskæftigede mig. Jeg havde
SLV, s. 236 l at vove det Yderste for en · Idee, der angaaer den personlige Existents; men
BI, s. 118 n subjectiverede Mediationens · Idee, der beroer paa Lighedens og Ulighedens
SLV, s. 277 her er det den æsthetiske · Idee, der dømmer os imellem. / Men hvis det
Not10:8 n, og Forsoningens absolute · Idee, der er virksom i ham, udelukker al anden
EE2, s. 202 l bede Dig holde fast paa, en · Idee, der forvisser mig om, at min Aand er beslægtet
BB:14 ørste Fremtræden af den · Idee, der i de følgende Aarhundreder især
LP, s. 34 sig paa, at der jo dog er een · Idee, der idelig forekommer i Andersens Romaner,
EE1, s. 63 rges naturligviis kun om en · Idee, der kan blive Gjenstand for kunstnerisk
EE2, s. 290 man være begeistret for en · Idee, der kommer dog Øieblikke, hvor Tiden
EE1, s. 62 Digter, men netop fordi den · Idee, der kommer tilsyne i det Episke, er en
EE1, s. 64 kke Stedet. Den abstrakteste · Idee, der lader sig tænke, er den sandselige
DD:31 e have aldrig haft et Glimt af den · Idee, der ligger til Grund herfor, naar man gjennem
SLV, s. 349 hiin gamle Kones tungsindige · Idee, der plagede mig, og det var i Lidelsens
EE1, s. 62 creteste af alle Medier. Den · Idee, der saaledes kommer til Aabenbarelse i
EE2, s. 190 det ogsaa med Dig. Er det en · Idee, der skal gjennemtænkes, et Værk,
CC:18 / Og naar man nu møder en · Idee, der sprang levende og frisk ud af et Individs
EE1, s. 96 edium. Faust er Idee, men en · Idee, der tillige væsentlig er Individ. At
KK:11 Gudd: under Skikkelse af den · Idee, der udgjør dets eget aandelige Væsen,
AA:12.7 i jo mere Mennesket lever for en · Idee, desto lettere kommer han ogsaa til at sidde
LA, s. 94 i Tausheden har Idealitet og · Idee, desto mere vil han selv i daglig Omgang
FV, s. 11 n Enkelte i Gjerning elske sin · Idee, det Folk han tilhører, den Sag han tjener,
BI, s. 199 f Choret har villet antyde en · Idee, det føler vist Enhver. Men en saadan
NB28:15 Phantasie forholde sig til · Idee, det Gode, det Sande. Men en Afdød er
NB2:17 har jeg netop forfeilet min · Idee, det hele er forspildt. Og derimod dersom
NB32:17 værger man sig mod Gud, · Idee, det Ubetingede, Idealitet – og saaledes
EE1, s. 97 Svæven mellem at være · Idee, det vil sige Kraft, Liv, – og Individ.
BI, note Expositionen der höchsten · Idee, die er in der oben angeführten Abhandlung
Brev 268 attende det Politiske i en · Idee, dog saa fjernt fra den politiske Larm og
NB24:136 lse havde om, han elskede dem i · Idee, efter først selv ved Idee at være
NB5:19 d den Tanke at offre Livet for en · Idee, ell. Deslige, hvorved i Sandhed der voves
Papir 207 ifter, hvor en eller anden laant · Idee, eller Indfald kommer paa en aldeles udvortes
NB24:105 r altsaa Idealet til en · Idee, en abstrakt Idee – og hvor langt
F, s. 511 Ord: Tiden forstaaes om Tidens · Idee, en Personification af Tiden, da det jo
EE2, s. 189 lig Noget, der griber Dig, en · Idee, en Situation, et Smiil af en ung Pige,
BI, s. 162 ndthæve Retfærdighedens · Idee, end at opretholde Mythen, da han selv indrømmer
EE1, s. 250 ert Menneske, der har en fix · Idee, er en Virtuos paa een Stræng) til at
EE1, s. 352 e, der følger en lykkelig · Idee, er skjøn hos Manden, skjønnere hos
BB:50 gjeldende, ved at opstille en · Idee, et Ideal der er saa stort, at Alt Andet
NB29:117 dersom han for Alvor fik den · Idee, for Alvor at opkaste det Spørgsmaal,
BOA, s. 98 Øieblik faae den lykkelige · Idee, for at skrække Tyve bort, at raabe paa
AA:12 Sandhed for mig, at finde den · Idee, for hvilken jeg vil leve og døe. Og
BOA, s. 238 Gud syntes saa godt om denne · Idee, fordi den var rask og kjæk og stor (
NB18:36 ykke er, at jeg gratis har tjent · Idee, forkyndt Χstd, og at jeg saa har gjort
EE1, s. 78 det absolute Forhold mellem · Idee, Form, Stof og Medium, da, siger jeg, dette
Not11:21 i en anden Forstand er det · Idee, forsaavidt det Intet » behauptet«.
FF:158 ige Individer realisere, hver sin · Idee, glemmer imidlertid Guddommen ikke sine
Papir 129 ppe i Døden meest lever i sin · Idee, glæder den anden sig mere ved den underlige
NB:21 Martyrium for at tjene Sandhedens · Idee, han bør aldrig blive inconsequent, han
LA, s. 60 kab, der forholder sig til en · Idee, han er aldrig raa. En Orkan, et Jordskjælv,
NB33:50 r egl. beskjeftiger sig med · Idee, han frygter meest af Alt for at være
NB28:96 iddelbart forholder sig til · Idee, han har ogsaa nok hermed at gjøre og
LA, s. 57 for ingen af Tidsaldrene. Den · Idee, han repræsenterer: efter at have givet
BI, s. 276 s samle sig. Det er det Godes · Idee, han vil hævde Socrates, men derved kommer
SLV, s. 420 ham en eller anden glimrende · Idee, han vil realisere. Man maatte da see ham
AE, s. 301 Menneske er jo dog vel ingen · Idee, hans Existents dog vel noget Andet end
NB22:63.a have tiet. / Og skjøndt den · Idee, hun har valgt, ved sin uendelige Abstrakthed
NB22:63 lse, seer hun sig da om efter en · Idee, hun kan leve ugift for – thi hun
EE:17 : 39. / Det gjelder om enhver · Idee, hvad der siges om Messias: den er απατωϱ,
AA:14 at leve sig ind i en bestemt · Idee, hvad Under, om han da seer den ligesom
Brev 54 uent at kunne tilhøre den · Idee, hvilken jeg har den Ære at tjene) kun
Papir 380:1 egl. ogsaa angrebet den · Idee, hvilken jeg tjener, og i denne Henseende
Papir 380-1.b e paa mig vil forvanske den · Idee, hvilken jeg ydmyg for Gud er stolt af at
Papir 259:1 en jordiske Skjønheds · Idee, hvilken jo var Alt hos Grækerne; tvertimod
SLV, s. 109 sse kan Den have for Statens · Idee, hvilken Kjærlighed til sit Fødeland,
KKS, s. 107 og intensivere til den samme · Idee, hvilken vel at mærke, æsthetisk forstaaet,
NB28:96 delbart at forholde sig til · Idee, hvilket vel vilde virke dræbende ligesom
SLV, s. 265 endnu ikke bleven ham en fix · Idee, hvis Livet ikke havde bragt en Biomstændighed
LA, s. 78 n Sigtelse, nei, Reflexionens · Idee, hvis man kan tale saa, er Misundelse, og
Papir 277:1 s, det Godes, det Sandes · Idee, hvorledes forholde de sig til hinanden?
NB32:3 t der angaves Farten af en ny fix · Idee, i hvilken han nu vilde optræde fE som,
NB2:17 ige: at det var Enkelthedens · Idee, i hvis Tjeneste jeg just derfor stod ubetinget
NB:109 gjennemarbeide Syndsforladelsens · Idee, i rhetorisk Form. / Af Forordet til »
NB20:71 ealet blot er blevet Slægtens · Idee, Idealet er fjernet paa en saa rædsom
Not1:7 det dog mod den egl. chrst: · Idee, ifølge hvilken Msk. kun ved Sindsforbedring
NB22:146.d.a en udtrykt, saa fordrer min · Idee, ikke blot at jeg ikke indlader mig paa
G, s. 59 aaledes at være normal, blot · Idee, ikke Menneske, ikke som vi Andre, bøielig
NB15:75 er Msk. sig til sig selv og · Idee, ikke videre. Men idet et Msk. paa et dersom
LA, s. 64 ænd og Venner. Ogsaa denne · Idee, ja selv Friheds og Ligheds Ideen er ikke
NB:14 ne den dømmende-majeutiske · Idee, jeg har tjent. Dømmende har den været
AE, s. 244 menter i Realisationen af den · Idee, jeg havde, men som jeg paa en ironisk Maade
SLV, s. 236 , thi jeg kan ikke leve uden · Idee, jeg kan ikke holde ud, at mit Liv slet
EE2, s. 202 nger det ikke, men Du har een · Idee, jeg vil bede Dig holde fast paa, en Idee,
Not11:31 Udtryk for den høieste · Idee, kommer man ikke ud over den n: Ph. har
Not9:1 er det samme Msk, den samme · Idee, kun rationelt uddannet. – Schelling
NB33:50 ad der beskjeftiger sig med · Idee, lader sig paa een Gang examinere af Tilværelsen,
SLV, s. 443 xistere i Kraft af en saadan · Idee, lidt concretere forstaaet, thi at ramse
EE1, s. 98 Græciteten mangler denne · Idee, ligger deri, at hele dens Liv er bestemt
LP, note n i Digtet, ifølge Andersens · Idee, maa gaae under ligeover for den saa begunstigede
JJ:233 et er Troens Betydning. Den er en · Idee, man kun finder i Nøden, og en Fortvivlelsens
Papir 586 re sikkret mod at have med · Idee, med Aand at gjøre, saa skaf bare Batailloner,
AE, s. 83 ille Stævnemøde med sin · Idee, med Uvidenheden. Dersom han har fattet
PS, s. 290 ng og for en Inqvisitors fixe · Idee, medens det kun er forbeholdt en forvorpen
EE1, s. 93 bevidst Repræsentationens · Idee, medens først en senere Betragtning seer
EE1, s. 96 s egentlige Medium. Faust er · Idee, men en Idee, der tillige væsentlig er
SLV, s. 395 il sig selv i sin religieuse · Idee, men gribe hende i æsthetiske Kategorier
BI, s. 218 ning, kommen til Dialectikens · Idee, men har ei havt Ideens Dialectik. Og selv
SLV, s. 78 gteskabet udtrykker ogsaa en · Idee, men i Forholdet til denne Idee er Det aldeles
LA, s. 62 ad i Samdrægtighed for en · Idee, men indbyrdes mod hinanden i sinkende og
LA, s. 60 sløs mod alt Andet end sin · Idee, men Raahed vilde den mindre kunne sigtes
NB21:22 igdom Overflod er nærmere ved · Idee, men saadan almindelig jævn Velvære
NB:21 st, Den der kun har haft en eneste · Idee, men skjult den i Bedragets Form med en
SLV, s. 430 til at lee ad sin egen fixe · Idee, men ved Analogier rykker man ham nærmere
NB:22 var, medens jeg adlød min · Idee, mig en Glæde, at jeg saaledes havde
SFV, s. 105 dybere besindet mig paa min · Idee, min Opgave; men saa længe det forholdt
EE1, s. 277 g ikke kunde hitte paa en ny · Idee, naar de 15 Millioner vare forbrugte. Hvad
EE1, s. 156 tter at offre sit Liv for en · Idee, naar hun staaer der med Offerkrandsen om
EE1, s. 94 aa træffe en beslægtet · Idee, nemlig Faust, kun at Don Juan maa lægges
NB:7 var i sig selv den lykkeligste · Idee, netop i det Øieblik jeg var færdig
NB21:69 n bryder sig ene og alene om sin · Idee, nu falder han som Offeret – og see
JJ:250 fra Alt ( fra Piger, og Elskovens · Idee, og Χstd. o: s: v:) det formaaer han.
Papir 151 rad som han er begeistret for en · Idee, og alene vil Realisere den – Jesuit
NB:36 g, er at jeg overalt maa have · Idee, og at derimod andre Msker slet ikke synes
EE1, s. 64 rk; men det er en historisk · Idee, og derfor vil hver mærkelig Tid i Historien
LA, s. 61 Lidenskab forholde sig til en · Idee, og derpaa i Forening væsentligen forholde
NB24:136 kke hjulpen. Dette var Socrates · Idee, og desuden er Socrates Dommeren. Men han
PS, note riske Videnskaber er den en fix · Idee, og det at Methoden der strax begynder med
BI, note vindicerer Socrates, er Videns · Idee, og dette er tillige den Positivitet, der,
KKS, s. 104 g Ungdommelighed. Dette er en · Idee, og en Idee er noget ganske Andet end det
NB:7 eldt, fordi det convenerer min · Idee, og for dog at have nogen Gavn af at et
EE1, s. 62 i det Episke, er en concret · Idee, og fordi Mediet er Sproget, saa lader der
NB:73 inger, men een sig udviklende · Idee, og Forholdet derfor et In-einander. Men
G, s. 48 man kan faae en saadan taabelig · Idee, og hvad der er endnu taabeligere ville
AE, s. 349 aade, da det Skjønne er en · Idee, og ikke forholder sig til det at existere,
BOA, s. 146 n der nogensinde har tjent en · Idee, og nogensinde været grebet af det Evige,
Not11:34 elsens Ende, den blev blot · Idee, og noget Nyt traadte frem, det i sig tilbagebragte
Not13:37 Forstand kan jeg have Guds · Idee, og nu af den faae Existentsen ud. /
BA, s. 360 og digterisk grebet hans fixe · Idee, og nu udfører den videre. Lykkes det
NB13:55 t Liv er nu engang i Rapport til · Idee, og personligt føler jeg mig religieust
NB10:28 som hans Liv har det Mindste af · Idee, og saa lidet som det i fjerneste Maade
EE1, s. 264 Berøring med hendes fixe · Idee, og saa ved Ringen. Men da Stykkets Hoved-Interesse
SFV blandt dem, som have lidt for en · Idee, og sige: / » Det Martyrium, denne
BI, s. 271 thed, og kom ikke til Statens · Idee, og som en Følge deraf kan Dyden blot
SLV, s. 349 været plaget af den samme · Idee, og var da rigelig forsynet med Forsigtighedsregler.
NB31:95 elig var baaret af og bærende · Idee, og virkelig forholdt sig til Χstd.
NB11:211 dog været en fortvivlet · Idee, ogsaa noget Dæmonisk. / Der er egl.
EE2, s. 198 n Qvinde i sin Nød fik den · Idee, om det ikke var et Uhyre, hun skulde føde,
NB31:21 y Commendant. Han faaer den · Idee, om det ikke var rigtigst at bygge Broer
SLV, s. 77 at ogsaa mit Liv udtrykker en · Idee, om I end ikke forstaae mig. Ogsaa jeg har
BI, s. 288 n hæve sig til Menighedens · Idee, realisere sig i Conventikler. Men der er
NB21:22 endighed o: D. er nærmere ved · Idee, Rigdom Overflod er nærmere ved Idee,
NB31:30 an egentligen offres for en · Idee, saa at ville have Medlidenhed med ham og
NB32:34 aar To forholde sig forenede til · Idee, saa begynder Tallet, thi To tæller.
NB22:63.a bstrakt ɔ: tom ɔ: ikke · Idee, saa behøves Beslutning mindre, saa beslutter
NB20:51 s ideelle Betydning for min Sags · Idee, saa det altsaa ikke begynder med, at jeg,
BOA, s. 240 hvilken man kæmper for sin · Idee, saa det Mindste man tillader sig for at
SLV, s. 96 gteskabet end en christelig · Idee, saa er det dog altid Noget, man kan holde
AE, s. 342 iationen jo er Spekulationens · Idee, saa er det en illusorisk Bevægelse med
SLV, s. 77 og som Qvinden ikke er en · Idee, saa er Sandheden heraf, at Erotikeren vil
NB2:17 en Anden fattet Enkelthedens · Idee, saa havde han strax skaffet den saa mange
NB9:11 De Fleste Msker leve aldeles uden · Idee, saa kommer de Færre, som digterisk forholder
NB32:17 er Tale om at virke for en · Idee, saa siger Den ikke meest, der siger: ja,
NB:7 nneske consequent udtrykker en · Idee, saa vil enhver Indvending mod ham indeholde
BI, s. 267 han tilskriver ham det Godes · Idee, saa viser det sig dog, at Individet bliver
EE1, s. 90 r den sandselige Genialitets · Idee, saaledes som vi ogsaa ovenfor have antydet
NB16:31 ge, med Smerte at see, hvorledes · Idee, Sandhed o: D: ikke i fjerneste Maade beskæftiger
BI, s. 94 revet fra dets Forhold til en · Idee, seer en Gjenstand for en from Veneration.
Not15:5 Vil Gud lade hende faae den · Idee, selv at forlange, at jeg skal tale med
BOA, s. 132 til Gud, saa seirer nok hans · Idee, selv om han falder. Den sande Extraordinaire
BI, note alt tilstede, og endelig var den · Idee, Socrates havde, bestandig den dialectiske,
IC, s. 63 et er i Grunden en ubetalelig · Idee, som da uden videre maa komme os Alle til
SLV, s. 22 kaadt Indfald, en fortvivlet · Idee, som de selv vilde kalde det. Ja hvor lidet
JJ:115.a umoden og kun en forfængelig · Idee, som Eftertiden viste; thi hvis der virkelig
SLV, s. 326 edragerske. Det var en stolt · Idee, som en Tungsindig kan hitte paa den. Men
LA, s. 63 ig Idee. Kun i den høieste · Idee, som er den religieuse, kan et Menneske,
EE1, s. 71 tisk Genialitet. Dette er en · Idee, som Græciteten ikke havde, som først
LA, s. 52 tning af Tilværelsen, i en · Idee, som hans Liv kan tilhøre, netop naar
NB8:10 Villen maaskee en indbildsk · Idee, som intetsteds har hjemme, en afmægtig
NB:17 fordi jeg har stødt fra. / Den · Idee, som jeg existerende udtrykte, for at understøtte
BOA, note hans Forord – en Art fix · Idee, som stundom findes hos Forfattere, og som
BOA, s. 140 ielle Gjennemførelse af en · Idee, som umiddelbart corresponderer med Gud.
NB:21 Henseende, desto troere er han sin · Idee, som vil lønne ham i indre Salighed.
Papir 97:1 » Mestertyv«, en · Idee, som vistnok i høi Grad vilde egne sig
NB18:53 da være en ganske besynderlig · Idee, Tanke, Betragtning o: D:, som man naar
EE1, s. 183 ke Mennesker, han elsker kun · Idee, Tanke, sin mægtige Indflydelse ved Hoffet,
EE2, s. 223 saavel som i Glæden er en · Idee, thi først derved vaagner den æsthetiske
Not13:23 om den end om enhver anden · Idee, thi ogsaa den er απατωϱ,
BA, s. 372 eller anden storartet, uhyre · Idee, til hvis Udførelse de forene sig i urokkelig
NB6:51 g kan man i Sandhed tjene en · Idee, uden at deraf følger, at Enhver, der
NB:7 et Fjendtlige som tjenende min · Idee, uden at det selv aner det. Ja vist er dette
AE, s. 42 sing, Grundtvig skyldte denne · Idee, uden dog at skylde ham det Mageløse
Not10:8 han sætter Forsoningens · Idee, uden en Forsoner, i Totalitæten af Mskheden.
NB:7 Udgiver, et opvakt Hoved, uden · Idee, uden Studium, uden Anskuelse, uden Selvbeherskelse,
Papir 97:5 , og kun fordi han lever for en · Idee, udholder han det; de usle Tyve foragter
F eus, en Journal for den speculative · Idee, udkom kun to Hefter. Og dog var vel han
JJ:422 taaer Aristophanes bemyndiget ved · Idee, udmærket ved Genie, ophøiet ved personligt
NB31:109 nei det er at elske dem i · Idee, uendeligt at ville dem vel. / »
F, s. 499 e Forkundskaber, i Mediationens · Idee, ved hvilken Enhver bliver det Afsluttende,
BOA, s. 117 og Andre), den er, efter sin · Idee, velvillig; naar den tager den Enkeltes
Not11:21 vi sætte det vor aller · Idee, vi sætte ikke Ideen først og søge
Papir 135 at komme ind paa den samme · Idee, vi ved en anden Leilighed have omtalt.
NB6:51 a dog arbeidede af al Magt for en · Idee, viis mig en eneste Saadan, som det ikke
FB, s. 200 ed løs Tale om Menighedens · Idee, vilde læse det nye Testamente, saa kom
KK:11 idenskab erkjender Dogmet som · Idee. – / / § 2. / Som spec: Vdsk:
FF:19 e af Faust men er denne Tidsalders · Idee. – / Maanedsskrift for Litt. 8d Aargang.
Not11:24 denne Modsætning netop selv · Idee. – Der gaaer Intet forud for denne
JJ:254 or et hysterisk Fruentimmers fixe · Idee. / ( Politivennen skriver dette Ord: hylsterisk)
NB21:60 g Børn virkelig at tjene · Idee. / , og han kan næsten ikke komme til
NB32:76 Magt med det at forholde sig til · Idee. / / / Evighed – Timelighed. /
KK:4.k . / 3. Den speculative Theologies · Idee. / Athanasius der große und die Kirche
NB14:30.a aledes at virke at leve for en · Idee. / Categorien for min Virksomhed er: at
FF:156 de Omfavnelse af en ubestemt · Idee. / d. 30 Dec. 37. / Hadet til det monarchiske
NB29:11 med Tilværelsen i Forhold til · Idee. / Denne hele Tilværelse er – og
NB20:51 e Skridts Betydning for min Sags · Idee. / Dersom jeg nu lader være at blive
NB22:63 ed det at leve ugift for en · Idee. / Dog Fortjenesten af denne Opdagelse,
NB14:147 l Faderen gaaet ind i hans · Idee. / Forøvrigt seer man nu her et Exempel
NB28:96 Individet forholder sig til · Idee. / I det nye Testamente fremstilles nu det
NB20:51 r seer, at jeg udtrykte min Sags · Idee. / Min Gud, min Gud saaledes – nei
AA:56 enie, ikke saa meget Karachter som · Idee. / p. 60. Grevinde Dolores Mands Besøg
KK:4 st og grebet af Skjønhedens · Idee. / Saaledes var den hele Cultus en i sig
NB:34 yderste Evne til at tjene en · Idee. / Skjøndt ingen Ven af Medvidere, skjøndt
NB2:9 falder sammen med min Poenitenses · Idee. / Vel veed jeg, at Gud ikke ønsker,
BA, s. 431 vidualitet har lidt af en fix · Idee. / Videre vil jeg ikke udføre dette,
NB11:20 lvor og Sandhed leve for en · Idee. Ak og i Verdens Øine ligger Forvexlingen
NB24:125 de jeg nu holdt ud at tjene min · Idee. Da blev det mig af flere Grunde et Spørgsmaal,
NB12:55 t jeg byder et renere Indtryk af · Idee. De Andres Liv og Stræben – for
NB11:174 tillige med et Princip og · Idee. De Fleste tænke i det Høieste over,
NB14:89 am. Saa kom Repræsentationens · Idee. De, der egentligen levede, var igjen kun
KKS, s. 105 jenende forholder sig til sin · Idee. De, der kun have Sands for hin første
KK:11 er i Forhold til den absolute · Idee. Den absolute Idee er ogsaa Gjenstand for
Not11:21 ke, er uafhængigt af al · Idee. Den p. Ph. lader Begrebet falde og afløser
BI es om den historisk virkeliggjorte · Idee. Denne sidstnævnte Virkelighed er til
Brev 40 skjel mellem et Indfald og en · Idee. Der er derfor ogsaa en Modsigelse i, at
FB, s. 152 Forhold til Sædelighedens · Idee. Der kan da ikke her være Tale om en
AE, note lsen retter sig efter hans fixe · Idee. Det er nemlig ikke rigtig comisk, at Tilværelsen
SLV, s. 159 te sig i Forhold til Statens · Idee. Det skulde da være, at han ganske vilde
SFV, s. 43 ar gjort, thi jeg tjente min · Idee. Dog have de Anseete altid viist sig conseqvente
FB, s. 194 mediere dem ind i en Samfunds · Idee. Ethiken gjør egentlig kun Nar ad dem,
NB:42 pfatte som Moment er bleven en fix · Idee. Ethikens Anskuelse: at stræbe, og Metaphysikens
G, s. 47 ald ikke mindre end den rigeste · Idee. Ethvert Indtryk var ahnet før det kom,
NB22:63.a ifte sig, hun vil leve for sin · Idee. Fast ubegribelige Originalitet! Thi jo
Papir 109 bne Brille maatte betragte denne · Idee. For Ex.: den moraliserende maatte benytte
Papir 97:2 om ganske hører med til hans · Idee. Frimodigheden vil han aldrig glemme, og
AA:14 e., der har fixeret sig en bestemt · Idee. Før det lykkes ham ( saa fortælle
FB, s. 155 ns Idee eller paa en Samfunds · Idee. Gjør man det, saa kan man ogsaa let
EE1, s. 64 d Hensyn til en beslægtet · Idee. Goethes Faust er ret egentlig et classisk
NB23:179 nyttighed i Forhold til en · Idee. Gud veed, maalt med Idealet er dette kun
Not9:1 stillet igjen Incarnationens · Idee. Guds Mskvordelse er fra Evighed, men heri
NB16:47 , kort en der blev Martyr for en · Idee. Han har i et svagt Øieblik givet efter,
EE2, s. 304 a Retsbegrebet paa Venskabets · Idee. Hans Kategori er saaledes i en vis Forstand
Not11:11 er det den virkelig existerende · Idee. Her slutter det Logiske sig af og hermed
AE, s. 147 nge Mennesker, men desto mere · Idee. Hvad Under, at man da endog beundrer Betragteren,
AE, s. 257 aatte fastholdes: det var min · Idee. I de pseudonyme Skrifter har jeg troet
AE, s. 42 til Kirken, er endog en dansk · Idee. Imidlertid vil det ikke lykkes mig, hverken
AE, s. 304 ort, hvis han havde faaet den · Idee. Indholdets Reduplikation i Formen er det
F, s. 474 nsequent er min Kone, fix i sin · Idee. Jeg har søgt at smigre hende, at det
EE1, s. 120 en Stemning end en Tanke, en · Idee. Jo mere Totalindtrykket af et Drama er
NB:165 enlige Msker, der kun leve for en · Idee. Joh. v. Müller siger jo at der er to
LA, s. 63 , fordi det er en midlertidig · Idee. Kun i den høieste Idee, som er den religieuse,
NB21:22 k er omtrent i meest Afstand fra · Idee. Landets Ulykke er endda ikke at det er
EE1, s. 277 hertil. See her er min anden · Idee. Man bemægtiger sig Keiserens Person.
BOA, s. 268 t Høiere, noget Evigt, en · Idee. Man bliver ikke en Christen ved religieust
SLV, s. 75 andens Begreb svarer til hans · Idee. Man kan derfor tænke en eneste Mand
SLV, s. 160 re ligegyldig mod Statens · Idee. Man maa her som allevegne erindre, at der
SD, s. 219 Høiere, idetmindste i en · Idee. Men en saadan frygter igjen uendeligt enhver
LA, s. 85 nd. Dette er Religieusitetens · Idee. Men Opdragelsen er stræng, og Udbyttet
NB22:146.d er, jeg kan ikke være uden · Idee. Men til / Det er jo heller ikke mig, der
G, s. 58 e man med sig selv eller med en · Idee. Naar man da har udtalt sig og fundet Husvalelse
NB14:44.h e om at vinde Schlegel for min · Idee. Nei aldrig! At respektere et Ægteskab
NB32:37 er, ikke Msker, hvis Liv lystrer · Idee. Nei, Mændene ere ikke Mænd, Qvinderne
NB:57 g, det er netop mit Tungsinds · Idee. Netop derfor har det tilfredsstillet mig
Brev 40 Dig selv, det var en skjøn · Idee. Og der er ( ja, spørg kun Philosopherne
EE1, s. 17 digteriske Forhold til denne · Idee. Og det forundrer mig ikke, at det er gaaet
NB16:29 otensation til Centralisationens · Idee. Og det Nye forholder sig til Adsplittelsen
NB24:105 dgaaende, hvor han er) men · Idee. Og Individerne i Slægten, de Enkelte,
NB20:49 mod baaren af Idee og bærende · Idee. Og saaledes paa flere Maader. / Det er
NB2:17 det Overseete: Enkelthedens · Idee. Saa er jeg dog qua Dialektiker lidt bedre
NB31:110 t anbringes der en lille Draabe · Idee. Saa er Processen den: at omsætte dette
EE1, s. 63 n Gjenstand den abstrakteste · Idee. Saaledes er det Medium, Architekturen bruger,
BOA, s. 104 han elsker Forfatteren i hans · Idee. Saasnart da Forfatteren giver Vinket fra
EE1, s. 393 nvidere er en meget abstrakt · Idee. See derfor var der endnu et Vidne. –
F, s. 511 , der jo vilde være Tidens · Idee. See saa god er Philosophien i disse sidste
EE1, s. 256 sig da som en saare uheldig · Idee. Situationen ligger ikke deri, at Rinville
NB11:193 yn til at gaae ind paa min · Idee. Skete det, saa havde jeg nok faaet Kraft
BI, s. 187 god Betegnelse paa Socrates' · Idee. Skyerne vise sig bestandig i en Skikkelse,
EE1, s. 88 me, er en aldeles umusikalsk · Idee. Tamino er netop kommen saavidt, at det
SLV, s. 159 te Antydning af en religieus · Idee. Undtagelsen er en Udvandrer, men af en
KKS, s. 107 eminentissimo Qvindelighedens · Idee. Vil man om den Skuespillerinde, der svarer
NB7:97 n bundet til Gud at tjene en · Idee.) Nei Tak, er det Alvor saa er alle de religieuse
NB24:105 det intet Ideal, der er en · Idee: Χstus – og Mskslægten. Hurra
JJ:126 t«. / Schack Staffeldt. / · Idee: / Erindringer af mit Liv / af / Nebuc
DD:2 at Subjectet derved kommer paa den · Idee: an dem Vergangenen sei das anschaulich-Gewesene
NB2:9 itenses Idee ligesom til Arbeidets · Idee: Arbeidet er et saadant, at den væsentligen
DS, s. 179 rdeel – ved at virke for · Idee: at det er Vrøvl, og Veien til Hyklerie,
NB7:6 et dog ikke har været hans · Idee: at jeg skulde være Apostelen og han
NB22:63 Concretere ved denne hendes · Idee: det er originalt nok. Var Ideen concretere,
LA, s. 43 ed ham er hun berørt af en · Idee: dette er Indvielsens høieste Pagt romantisk
NB16:56 , han plager sig selv med en fix · Idee: jeg vil og jeg vil ikke. Det vil han nu
NB22:63 fatter den ikke mindre originale · Idee: jeg vil ogsaa være original. Meget originalt!
KKS, s. 105 de, som forholder sig til den · Idee: qvindelig Ungdommelighed i dennes mest
KKS, s. 104 tet, som forholdt sig til den · Idee: qvindelig Ungdommelighed. Dette er en Idee,
NB15:28 arbeidede Nat og Dag for en · Idee: saa er det Phantasterie. / Aldrig er det
LA, s. 61 en forholde sig til den samme · Idee: saa er Forholdet det fuldendte og normale.
LA, s. 61 sondring) forholde sig til en · Idee: saa faae vi Voldsomhed, Ustyrlighed, Tøilesløshed;
NB25:84 jeg ganske kunne tilhøre · Idee: visseligen jeg gav Tid, og lod M. leve
KK:11 til Middelalderen til Kirkens · Idee; Andre til Apostlenes og de apostoliske
KK:11 en Bestemmelse i Religionens · Idee; deels maa mediere sig Dogmets concrete
Oi6, s. 272 e Foretagende, anbringe denne · Idee; et Vrøvle-Compagnie, der naturligviis
FB, s. 166 , kommer han ikke til Kirkens · Idee; han kommer ikke ud af Paradoxet, men maa
BI, s. 260 egel vindicerer ham det Godes · Idee; her blot den Bemærkning, at selv det
BI, note dig den dialectiske, den logiske · Idee; herom mere siden. / Dersom derfor Xenophons
AE, s. 345 Mediationen er Spekulationens · Idee; hvad vil saa det sige at mediere den? Men
Not11:21 er dette geradezu Ex: ikke · Idee; i en anden Forstand er det Idee, forsaavidt
BI, s. 321 irkelighed, og Virkelighed og · Idee; i practisk Henseende mellem Mulighed og
NB8:83 eise som en Utroskab mod min · Idee; jeg har at blive paa Stedet, saa længe
LA, s. 61 tuariske Sig-Forholden til en · Idee; men tages ogsaa dette Forhold bort, saa
BI, s. 288 at lide af en eller anden fix · Idee; mod et Menneske der bilder sig ind, at
Papir 97:2 ig bevidst at have levet for en · Idee; og netop herved anerkjender han Realiteten
KKS, s. 107 aver indenfor Qvindelighedens · Idee; Potensationens vil i Aarenes Løb forholde
NB15:93 algfriheden bliver Din fixe · Idee; tilsidst bliver Du som naar den Rige tungsindigt
Papir 277:1 t Sande ingen sideordnet · Idee? / / Ethvert individuelt Liv er incommensurabelt
AA:12.5 andhed andet end en Leven for en · Idee? Alt maa til syvende og sidst basere sig
AE, s. 342 ke Mediationen Spekulationens · Idee? Naar der altsaa medieres mellem Modsætningerne,
BI, s. 286 dater), lever for Menighedens · Idee?. / Men om det nu end er langtfra, at Ironi
CC:12.1 urde paastaae. / Man taler efter · Ideeassociation ( Ordenes Selbstsucht). /
EE1, s. 128 en bliver da et af en løs · Ideeassociation gjennemslynget Aggregat af de fremtrædende
NB:87 , en næsten besværgende · Idee-Association o:s:v:. Men Forholdet vil i sit Høieste
Papir 595 af en Forbigaaende. En let · Idee-Association og jeg mindedes hint Vers: en Dame staaer
CC:13 e Leiligheder ved en naturlig · Ideeassociation om den sande Sætning, at uden Øl
NB22:53 er Vrøvl, en skjødesløs · Idee-Association til det Ord » at følge efter«,
FF:158 derved, at det Gudd. gjennem sin · Idee-Association vender tilbage til sin Præmiss –
LP, s. 48 f en ganske løs og udvortes · Ideeassociation, anvender paa bedste Maade, og den eneste
NB7:75 ved Tanken om den fjerneste · Idee-Association, der kunde bringe hine Tanker frem –
FF:158 er saa at sige efter en høiere · Ideeassociation, medens Verden gaaer efter sine endelige
EE:181 / Vittigheden beroer altid paa en · Idee-association, men Forskjelen er om den carambolerer paa
EE1, s. 128 inuerlige kan, da det kun er · Ideeassociation, udtværes saa længe det skal være.
FF:167 . / Vaudevillen er den musicalske · Idee-Association. / En Mand, der lader sig levende flaae
Brev 286 ag forrige Uge rigtig modtaget. · Idee-associationen fra Omnibus til Omnibus gaaer, hvad der
LP, note gs Blykamre«. Her gaaer · Ideeassociationen ikke igjennem Situationen, men motiveres
NB14:85 ar det ikke Tilfældet med, at · Idee-Associationen ledtes hen paa mig. ( Det var »
EE:69.a r an paa er Nødvendigheden af · Ideeassociationen. / Mai 39. / At erindre Philosopherne og
EE1, s. 128 byrinthisk gjennemslynget af · Ideeassociationer, den er concis, bestemt, stærkt bygget,
LP, s. 47 gaaende, det er: tilfældige · Idee-Associationer, idet disse saavel kunne opfattes fra Personlighedens
FF:34 / / Der gives Msk, der tale efter · Ideeassociationer, men langt herunder staaer et Standpunkt,
FF:158 Verden gaaer efter sine endelige · Ideeassociationer. Medens saaledes de endelige Individer realisere,
LA, s. 62 ndet at udelukke sig selv fra · Idee-Begeistringens Fortryllelse og Lidenskabens Gjenfødelse
LA, s. 33 at de i en reen æsthetisk · Idee-Belysning maatte blive comiske, og i en reen ethisk
LA, s. 33 comiske, og i en reen ethisk · Idee-Belysning maatte blive, hvis jeg saa tør sige,
JJ:422 lgende Prædikater: den er uden · Idee-Berettigelse, selv om den har noget Talent, uden Livs-Anskuelse,
NB:15 n Ironie kan tage sig ud ell. have · Idee-Betydning. Det var ligeoverfor Msker, som jeg dog
Papir 590 ægtens Snak / Idee-Msk, · Idee-Bærerne udrette aldeles Intet, kun at de da opnaae
G, s. 82 kkes. Jeg omsætter hele min · Idee-Eiendom, mine Prioriteter i ægteskabelige Lommepenge
NB:12 Existents bør correspondere med · Ideeen. Ak, af alle Kategorier er Virkelighedens
SLV, s. 402 re hos en Tænkende, hvem · Idee-Existents er det Eneste – havde han havt Kjendskab
SLV, s. 401 fordi han synes hun taber i · Idee-Existents. Hans Sympathi viser sig her allerstærkest
AE, s. 302 r Idee i sig, men er dog ikke · Idee-Existents. Plato satte Ideen paa anden Plads som Mellemled
AE, s. 301 nneske er heller ikke en reen · Idee-Existents. Saaledes existerer kun det rene Menneske,
AE, s. 301 eske, er det nu en fuldkommen · Idee-Existents? Og herom er det jo der spørges. Her
SFV, s. 40 edrag bort, og give det rene · Idee-Forhold – og sandeligen det er ikke Sandheden,
NB17:93 r Noget paa Verden er det renere · Idee-Forhold og saa hvad den maa forstaae som det Frivillige
SLV, s. 424 ligieuse. Men hvilket er det · Idee-Forhold, hvorom der kan være Tale? Naturligviis
NB12:115 ener alt Jordisk sig her. / Giv · Idee-Forholdet, giv en renere ideel Existents, saa er Du
NB32:18 t ubetydeligt, aandløst, · ideeforladt, bestialsk for Msker. / Det er saa langt
NB23:102 e nogle Stykker: er egl. Gud og · Idee-forladt, det vil sige ved egen Skyld, thi Gud forlader
NB31:57 stheden gudforladt som den er · ideeforladt, en Masse, et mørkt Legeme. Thi Loven
NB15:82 i en senere Tid temmelig · ideeforladt; men nu synes det næsten som der er gaaet
G, s. 32 n i den Grad overvældedes af · Idee-Fylde, at det var ham umuligt at føre Noget
NB6:74 e Tanker en saadan Rigdom af · Ideefylde, at jeg atter, o atter og atter ikke noksom
NB8:108 næsten aldrig faaer det rene · Idee-Indtryk af en Stræben, men altid beblandet med
SFV, s. 33 edragene for at give det rene · Idee-Indtryk, fordi de dunkelt have en Forestilling om,
NB2:265 hvilket man faaer det egl. rene · Idee-Indtryk, forholder sig i ethvert sit Første svagt
SLV, s. 291 e havde saa meget at betyde: · Ideeindtrykket, som jeg, bøiende mig selv under Ideen,
G, s. 51 g selv til kun at have objektiv · Idee-Interesse for Mennesker, men ogsaa have den, om muligt,
NB29:11 ige saa udelukkende kun med · Idee-Interesse, saa vilde Tilværelsen gaae Fallit. /
NB29:11 aalestok, kunde bevare blot · Idee-Interesse. Men dersom der, hvor han slap, kunde begynde
NB20:134 igt ud deraf. / Just Alvoren er · Idee-Interessen, den Idealitet, med hvilken et Msk. først
NB11:174 den Anstrængelse, i den · Ideekamp, det Princip-Spørgsmaal, hvorvidt det
NB22:164 selv. / / Her er det igjen. Den · Idee-Kamp, hvilken jeg repræsenterer, dog nogenlunde
BB:2 ne Poesie sig i en snævrere · Ideekreds, saa gjør den sig desto mere Umage, at
SFV, s. 55 ave en ganske anden, en reen · ideel Betydning, naar det bag efter saaes ind
EE1, s. 15 r chronologisk Værdi eller · ideel Betydning. Papiirslapperne laae løse
NB12:115 v Idee-Forholdet, giv en renere · ideel Existents, saa er Du som til Overflod,
LA, s. 61 top fordi de ere forenede paa · ideel Fjernhed. Udsondringens Samdrægtighed
EE1, s. 228 ndige. Anledningen er ikke i · ideel Forstand det Tilfældige, saaledes som
EE:37 nshistorisk, dette Ord forstaaet i · ideel Forstand.– / d. 15 Martz. 39. /
BI, s. 180 At en saadan blot excentrisk · ideel Opfattelse heller ei vilde ligge i den
NB6:73 s: v: O, nei. Det er en reen · ideel Opgave: at løfte Χstdommen heel
SLV, s. 150 Sted, han forlod. I en reen · ideel Reflexion har Beslutningen ideelt udtømt
SLV, s. 150 ingen er den gjennem en reen · ideel Reflexion tilveiebragte Idealitet, der
BI, note Sædelighed, antager den en · ideel Skikkelse, der svarer til det Godes ideelle
NB6:9 tet, thi Ulykken er, at jeg er for · ideel udviklet til at leve i en Kiøbstad.
GG:3 Øiet for en langt større · ideel Uendelighed end den Mening, at Lazari Opvækkelse
NB15:103 jen for mig kun er til som · ideel Virkelighed, som tænkt Virkelighed,
NB15:103 en Mulighed i Betydning af · ideel Virkelighed. / Men er da det Historiske
DD:179 hvorledes man maa antage en egl. · ideel Væren der i sig har en Væren ogsaa
PS, note ction mellem faktisk Væren og · ideel Væren. Den i og for sig uklare Sprogbrug,
SLV, s. 288 dlens Forudsætning er saa · ideel, at denne Forudsætning gjør al min
KKS, s. 96 thi denne Undersøgelse er · ideel, beskæftiger sig ikke med en virkelig
NB24:125 enige. Men Meddelelsen var · ideel, Ingen angreben. / Dette sætter jeg ud.
SLV, s. 153 for Beslutningen, er aldeles · ideel, vil en eneste tænkt Fare være nok
NB9:56 s« vil blive en reen · ideel. Det er som en Dom, men jeg er ikke »
NB25:84 er i mig en Art Sandheds og · Idee-Lidenskab som er ham aldeles fremmed. Saaledes er
NB18:51 dog havt tillige for mig en reen · ideell Betydning, just fordi jeg fattede, hvor
NB32:26 e den græske Objektivitet, en · ideell Ueensartethed. / At leve – at døe.
NB16:73.b maa han ikke selv forvexle med · ideell Værdighed. / Proportioner i Forhold
BB:7 naiv og realistisk og en mere · ideell, phantastisk, længselsfuld Humor. »
SLV, s. 151 ' s Haand og seer over hiint · ideelle Afbillede af Virkeligheden, der viser sig
BB:7 or Mand for at unddrage sig de · ideelle Bebreidelser, er nødsaget til ja er
BI, s. 199 forsvinder, og det rene Jegs · ideelle Bestemmelser udfolde sig, Individet til
NB20:51 forstaaer dette negative Skridts · ideelle Betydning for min Sags Idee, saa det altsaa
NB:7 efter langt bedre, baade dets · ideelle Betydning, og at det netop var, hvad jeg
Not1:2 ender Christend: sig til den · ideelle ell. rene Fornuft ( in abstracto)? /
NB20:54 oget i denne Verden. – Den · ideelle Forkyndelse af Χstd. udtrykker, at
SLV, s. 288 og ærer en Pige; thi min · ideelle Forudsætning ærer hende formodentligen
BB:1 t rom: har nemlig foruden dets · ideelle Grundvæsen ell. Grundkraft, der meddeler
Papir 127 ue er et Divisions Stykke af det · ideelle i det reelle som gaar op, det romantiske
Papir 111:1 hvor jeg troede at møde det · Ideelle i sin skjønneste og reneste Form det
AE, s. 301 . Existents adskiller her den · ideelle Identitet af Tænken og Væren, jeg
NB31:110.a er at fuldkommengjøre hiin · ideelle Indsats. / Modenhed – Umodenhed.
BI, s. 179 Ironien oscillerer mellem det · ideelle Jeg og det empiriske Jeg; det ene vilde
EE1, s. 237 sees for Anledningen til den · ideelle Mulighed af denne Kritik. / Videre var
JC, s. 54 aatte see at udfinde Tvivlens · ideelle Mulighed i Bevidstheden. Denne maatte jo
BA, s. 330 ken Arvesynden, det er Syndens · ideelle Mulighed. Derimod har den anden Ethik ikke
KK:4 g og inderlig / 3die Epoke den · ideelle Objektivitæt. / Den græske K. holder
BI, note en den Elasticitet, der er den · ideelle Positivitets Betingelse. De Sætninger,
SLV, s. 150 eden, og Slutningen af denne · ideelle Reflexion, der er noget Mere end summa
BB:7 anske skulde gjenemløbe den · ideelle Region, og maaskee gestalte sig til den
Not1:7.c øges deels i Alexandrinernes · ideelle Retning; deels i politiske Grunde. –
BI, s. 196 det været det Subjectives · ideelle Rigdom, de skulde betegne, da var det usandt,
BOA, s. 208 ndelsen, det er førend den · ideelle Slutnings Ryk har betydet En: nu kan Du
NB16:76 det er Paaklædning; den · ideelle Stræben er som det at gaae splitter
Not4:4 Kirken. Men denne Χsti · ideelle Tilstædeværelse mener man gjelder
Not4:5 sin uendelige historiske og · ideelle Ubiquitet.). / En theologisk Phænomenologie
NB10:121 om det er gaaet mig privat. Den · ideelle Udholdenhed ( der tillige er Lydighed mod
BI, s. 277 teten til Idealiteten, og det · ideelle Uendelige, som den uendelige Negativitet,
BI, s. 243 ændse, det er, kom til den · ideelle Uendelighed som Mulighed. Naar derimod
BI, note else, der svarer til det Godes · ideelle Uendelighed. I den substantielle Sædelighed
SLV, s. 151 mt i Troen, der netop er den · ideelle Uendeligheds Anticipation som Beslutning.
BI, s. 255 han kom, var overhovedet den · ideelle Uendeligheds indre Conseqvents i sig i
NB16:73 maa han give Afkald paa den reen · ideelle Værdighed og en vis Art Myndighed, og
NB16:73 man tillige har villet have den · ideelle Værdighed, og altsaa egl. fordret mere
BB:1 ns Virken, i Anskuelsen af det · Ideelle, i Følelsens Fylde og Dybde, i Tænkningens
FF:24 onflikten derimellem idet det · Ideelle, tabende sin Tyngde fastholdes i den jordiske
NB17:37 tyrre hele Legen. Er nu det · Ideellere af særegne Grunde villig til at nøies
BI, s. 76 Sokrates eine weit höhere · ideellere Bedeutung als der xenophontische, mit welchem
PMH, s. 71 v, hvilken Betragtning er den · ideellere Betragtning af Gjentagelsen. Spørges
BOA, s. 115 ngen ved sin universellere og · ideellere Charakteer vil kunne læses til enhver
NB13:14 saae en Stræben, der var · ideellere holdt. Jo jeg takker; nei, den just den
BOA, s. 265 over i et andet Medium, i et · ideellere Meddelelsens Medium, men at han selv er
NB12:39 ll. med hende ( det Enkelte). De · ideellere Msker, for dem er en Pige fE Anledningen
NB12:39 nkter. / Deraf kommer det, at de · ideellere Naturer altid tage sig ud som Efternølere
Not4:5 t historisk; den anden langt · ideellere; langt mere opfattet i sin uendelige historiske
BI, s. 202 rst fuldbyrder sig, idet det · Ideelles hele Region gaaer op, idet denne Stirren
BI, s. 195 oget, det giver det abstracte · Ideelles hele Verden, men det, der betegnes, er
BI, note tik, at den tilveiebringer det · Ideelles uendelige Conseqvents i sig. Det som derimod
NB11:79.b sk. har levet saaledes absolut · ideelt abstrakt: Gud-Msk. / O, men hvad veed disse
FV, s. 25 « som et Forsøg paa · ideelt at finde Holdningspunktet for et Bestaaende.
KKS, s. 104 den Gang, kommer hun til rent · ideelt at forholde sig til Ideen. Sagen er ganske
NB4:31 er driver det til nogenlunde · ideelt at forstaae sig selv. / / / At Danmar
NB24:113.a og Politie Magt, og saaledes · ideelt at forsvare det er igjen identisk med ideelt
NB24:125 pvækkelse i et Bestaaende og · ideelt at forsvare et Bestaaende mod det Numeriske,
NB24:113.a are det er igjen identisk med · ideelt at være Opvækkelse) / b Ogsaa fraseet
AE, s. 569 og Jubel o. s. v., der kun er · ideelt begrændset af den psychologiske Conseqvents,
EE1, s. 135 her er han ligesom · ideelt beruset i sig selv. Om al Verdens Piger
PS, s. 247 r det? Det er af Gjerningerne · ideelt betragtede, ɔ: saaledes som de ikke
BI, s. 322 igere noget sydligere, men et · ideelt Clima, der intetsteds har hjemme. Det er
NB12:109 ret, at jeg har levet for · ideelt ell. for tungsindigt ideelt. Naar man tænker
NB19:36 ikke er Alvor ( medens det just · ideelt er Alvor) saaledes ogsaa med det at tjene
NB31:54 eligt er det ogsaa saaledes; men · ideelt er denne Masse, disse Millioner Nul mindre
NB30:89 af eller Omsyninger af hvad der · ideelt er givet, de kunne gjøre Lykke og bringe
LA, s. 61 har sig selv for sig selv) og · ideelt forenende. I den væsentlige Indadvendthed
PS, note re, og participerer lige meget. · Ideelt forholder det sig anderledes, det er ganske
AE, s. 494 e det Sande hos hende, at hun · ideelt forholder sig til sin Elskov i Forestillingens
SD, s. 171 ne og Skriven i Glemmebogen, · ideelt forstaaet, ligger en fuldkommen Dumhed
NB24:125 det Bestaaende. / Men fordi jeg · ideelt forsvarer et Bestaaende, deraf følger
NB24:125 orsvarer et Bestaaende. / Reent · ideelt havde jeg nu holdt ud at tjene min Idee.
NB24:125 ad gjør jeg da? Jeg udvikler · ideelt hele den christelige Bevægelses Dialektik
NB21:93 i en Undersøgelse, der er saa · ideelt holdt, at Scenen lige saa godt kunde være
NB17:78 e Enhver, der har sat Noget · Ideelt ind i Verden, maatte lide dette Veemodige.
NB20:51 stod jeg mig i, at det var reent · ideelt jeg handlede. / Da jeg hævede min Forlovelse,
NB24:74 Noget i den Retning, vovede · ideelt længere ud. / Gud vil nok yderligere
Not15:12 mig. Men Cornelia hører · ideelt med til Gruppen: Regine. Der skulde hun
KK:11 i Rel: ikke blot staaer i et · ideelt men existentielt Forhold til Gudd: er Religionen
KKS, s. 104 ektiskes egen Tankegang. Rent · ideelt og dialektisk er Fordringen: at Indfatningen,
PS, note rigtigt. Men saasnart jeg taler · ideelt om Væren, taler jeg ikke mere om Væren,
AE, s. 155 andre Ord om Idealiteten kan · ideelt overvinde Døden ved at tænke den,
NB20:55 eb til. / Og dog staaer han · ideelt paa samme Punkt, paa samme Høide-Punkt.
BI, s. 159 s Bestemmelser, disse aldeles · ideelt tagne. Det altsaa, som den mythiske Fremstilling
NB17:78 nder at udbredes, gaaer den · ideelt tilbage, og har ikke Enhver, der har sat
Papir 415 et at elske. / Hvilket Msk. kan · ideelt tænkt blive meest elsket? Den, der gjør
G, s. 37 ddeling. Naar en Inddeling ikke · ideelt udtømmer sin Gjenstand, saa er den tilfældige
SLV, s. 156 is Indhold Mandens Reflexion · ideelt udtømmer, gaaer hendes Bevidsthed forbi,
SLV, s. 150 l Reflexion har Beslutningen · ideelt udtømt Virkeligheden, og Slutningen
SLV, s. 151 tningen en gjennem den reent · ideelt udtømte Reflexion vunden ny Umiddelbarhed,
NB11:79.b m igjen: at just det at leve ( · ideelt) abstrakt er at leve. Kun et Msk. har levet
PS, s. 246 det er Napoleons, men ( reent · ideelt) bevise, at saadanne Gjerninger ere en stor
NB5:147 ge leve vel saa dristigt og · ideelt) er hvad det vil sige at iføre sig
NB32:34 bedre at kunne være Aand. Nei · ideelt, aandeligt trækker Tallet fra. /
NB10:199 større Maalestok, reent · ideelt, at tjene Sandheden. Men hvad dette betyder
NB24:113.a nsen. / / / ( det vil da sige · ideelt, ikke ved Hjælp af høi Embedsstilling
NB19:36 strax at angribe Andre, hvilket, · ideelt, netop ikke er Alvoren ( og allermindst
KKS, s. 105 ldigheder, saa han nu rent · ideelt, og derved tillige i dybere Forstand tjenende
AE, s. 419 , og Umiddelbarhedens Tro er, · ideelt, paa at formaae Alt, og dens Ikke-Formaaen
BI, s. 214 Men man erindrer ikke, at saa · ideelt, som det er i Systemet, findes et Standpunkt
NB24:113 r Ingenting forholder sig, · ideelt, tydeligst til Idealitet – derfor
BN, s. 115 ei, Forholdet maa holdes reent · ideelt. Den, der fremstiller dette Billede, maa
G, s. 95 Forstand tænker den Elskede · ideelt. Han har beholdt en Idealitet af den hele
NB12:109 deelt ell. for tungsindigt · ideelt. Naar man tænker at døe imorgen, saa
DD:36 noget Materiellt virkeligt men et · ideelt.). Nei Hamann er dog den største og egligste
SLV, s. 102 n, at Tiden gaaer hen, er en · ideeløs Existents; ligesom ogsaa knibsk at vrage
Papir 514 re farlig for Staten. Tanke- og · ideeløs Formildelse som den officielle Χstds-Forkyndelse
NB12:131 den Forstand, i en lavere, · ideeløs Forstand, er langt, langt den stærkere.
Papir 575 en smaalig, verdslig-klog, · idee-løs Middelmaadighed paa enhver Maade søgte
NB32:94 aade at offres paa er forsaavidt · ideeløs, at det ikke er nogen concret Idee de tjene
NB22:171 f. Martensens Existents er · ideeløs, og derimod en jævn verdslig Stræben
NB23:44 ng er. / Dr. Rudelbach / er egl. · ideeløs. Det i Indøvelse i Χstd. om at Χstd.
NB31:96 eden: til Vederlag for at de ere · ideeløse Exemplarer – faaer man desto flere
KKS, s. 104 hvilket jo ogsaa er den mest · ideeløse Piges Tilfælde, der bliver 17 Aar gammel.
NB32:108 ublikum / / er af Alt det meest · Ideeløse, ja er just Ideens Modsatte. Thi Publikum
NB32:108 er just den høieste Grad af · Ideeløshed. / Den almindelige Χstds Forkyndelse.
SLV, s. 29 Skyld i, at man ikke opdager · Ideeløsheden. For det Første burde der aldrig være
NB11:16 smigrede – og viste, hvor · ideeløst hans Blad var. Og da han saa fik Lov til
NB31:9 haver Styrke til at leve aldeles · ideeløst, man kalder det Styrke, at En har Styrke
NB30:38 re sit Liv saa ubetydeligt ( saa · ideeløst, saa aandløst eller aandsfrit) som muligt;
Papir 590 enneske-Slægtens Snak / · Idee-Msk, Idee-Bærerne udrette aldeles Intet,
Papir 195 ng vil ogsaa afføde en saadan · Idee-Mythologie. / d. 17 Oct. 36. / Skulde ikke noget af