S.K. Søren Kierkegaards Skrifter
 

Søren Kierkegaards Skrifter

elektronisk version 1.8.1

ved Karsten Kynde


ISBN 978-87-993510-4-6


Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg

Grafik Karen-Margrethe Österlin


© Søren Kierkegaard Forskningscenteret

København 2014



Andre udgaver








Version 1.8.1, 2014

LP
Af en endnu Levendes Papirer
BI
Om Begrebet Ironi
EE1
Enten - Eller. Første Deel
EE2
Enten - Eller. Anden Deel
G
Gjentagelsen
FB
Frygt og Bæven
PS
Philosophiske Smuler
BA
Begrebet Angest
F
Forord
TTL
Tre Taler ved tænkte Leiligheder
SLV
Stadier paa Livets Vei
AE
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
LA
En literair Anmeldelse
OTA
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand
KG
Kjerlighedens Gjerninger
CT
Christelige Taler
LF
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen
TSA
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger
SD
Sygdommen til Døden
YTS
»Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«
IC
Indøvelse i Christendom
EOT
En opbyggelig Tale
TAF
To Taler ved Altergangen om Fredagen
FV
Om min Forfatter-Virksomhed
TS
Til selvprøvelse Samtiden anbefalet
DSS
Dette skal siges; saa være det da sagt
HCD
Hvad Christus dømmer om officiel Christendom
GU
Guds Uforanderlighed
OiA
Et Øieblik, Hr. Andersen!
JC
Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est
PMH
Polemik mod Heiberg
BOA
Bogen om Adler
SFV
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed
BN
Den bevæbnede Neutralitet
PCS
Hr. Phister som Captain Scipio
DS
Dømmer selv!
Oi10
Øieblikket Nr. 10
Løse papirer 592-596, supplement
Brev 1-42
Familien Kierkegaard
Brev 43-69
Studiekammerater og bekendte
Brev 70-78
Familien Heiberg
Brev 79-119
Emil Boesen
Brev 120-126
Kongehuset og offentlige myndigheder
Brev 127-160
Regine Olsen, gift Schlegel
Brev 161-170
Lærere
Brev 171-207
Familien Lund
Brev 208-233
Sekretær, bogtrykker, redaktør
Brev 234-240
Gejstlige
Brev 241-258
Følgebreve, takkebreve, anmodning
Brev 259-275
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
Brev 276-307
Rasmus Nielsen
Brev 308-318
Læserinder
Ded
Dedikationer
              Vejledning
Not11:2 skeligt saa gjaldt det dog endnu · το αλεϑες ϱαδιον.
Brev 272 ῳ γαϱ · το αναβιωναι).
EE1, s. 281 ῳ γαϱ · τὸ ἀναβιῶναι.
NB25:40 ϑυϱα, · το αναϰλητ
Not1:7 α, αλλα · το ανϑϱωπινον
Not14:1 νον – · το απειϱον) ere
Not9:2 ed. / Atomisterne sagde ikke · το ατομα, men
Papir 6 s finis. 14, 1 ϰατα · το αυτο simul. 14, 10 ἡλατο
AE, note Definition ( Poetik Cap. V.): · το γαϱ γελο
Not13:10 d naturali lumini contrarium. / · το γαϱ ϰαϰον
Not12:15 Definition paa det Skjønne. · το γαϱ ϰαλον
BI, s. 140 sin Plads. Nu kommer Grunden: · τὸ γάϱ τοι ϑάνατον
Not12:10 ον αλλα · το γελοιον δϱαματοποιησας.
AE, note ποιει · το γελοιον,
BI, s. 208 denne Eiendommelighed. Ordet · τὸ δαιμόνιον
BI, s. 208 ν τι eller · τὸ δαιμόνιον
BI, s. 208 ommer. Undertiden hedder det: · τὸ δαιμόνιόν
Not13:10 ιϰαζον, · το δε αγαϑον
BA, note ed i den nærværende Tid ( · το δε ειναι αλλο
Papir 4:1 derpaa i den anden Deel · το δε εσωϑεν
BI, s. 165 er Thrasymachus' Sætning ( · τὸ δίϰαιον
BI, s. 167 εἶναι · τό δίϰαιον
BI, s. 169 ϱεῖν, · τὸ δίϰαιον
BI, s. 169 τε γὰϱ · τὸ δίϰαιον
NB25:39 εω ϰατα · το δυνατον. /
Not1:6 rrectio ϰατα · το ειδος ikke ϰατα
Papir 441 d / Hansen. / Forskjellen mell. · το ειναι – og
BI, s. 167 μενον ved · τὸ ἑϰάστῳ
Not13:14 res en Hoved-Destinction mell. · το εϰουσιον
Not1:7 οτης, · το ελεος, ϕιλανϑϱοπια,
Not14:1 αυτῳ · το ἑν αποδοιη
JJ:68.a ων εστι · το ἑν cfr. Tennemann 1ste B. p.
Not12:15 ωϱουσι · το ἑν ϰαι το
Not1:8 ονειν, · το ἑν ϕϱονειν.
BA, note r den Modsigelse, at Eenheden ( · το ἑν) bliver ældre og yngre
BA, note tik. Man antager, at Eenheden ( · το ἑν) er og at den ikke er, og
Not14:1 ν εστι · το ἑν. / / 4. Heraklit. /
Not14:1 at man ikke kunde bestemme · το ἑν. / μηδεν
BA, note unde eftervise det Modsigende ( · το εναντιον)
BOA, s. 233 ιν εις · το εναντιον)
Not11:28 har udtrykt det altid ved · το ἐναντιον
BA, s. 391 e Øieblikket, kalder Plato · το εξαιϕνης.
Not1:6 μιϰον; · το επιϑυμιϰον).
Papir 25 . / Tilværelsen. – / · το ἑτεϱον ( τατεϱον).
TSA, s. 103 igtighed er ikke det Andet ( · το ετεϱον) men er
BOA, s. 219 Rigtighed er ikke det Andet ( · το ετεϱον) men er
TSA, s. 102 digheden ikke er det Andet ( · το ετεϱον), dersom
BOA, s. 219 ndigheden ikke er det Andet ( · το ετεϱον), dersom
SD, s. 166 ammenhæng med det Andet ( · το ετεϱον), og har
BA, note estemmet som det Dialektiske. ( · το ἑτεϱον.) Tvetydigheden
Not1:6 ( νους s. · το ηγεμονιϰον;
Not7:21.a ϑος, · το ϑαυμαζειν.
Not11:22 υ εστι · το ϑαυμαζειν.
Not7:21.a ια γαϱ · το ϑαυμαζειν
Not1:6 νιϰον; · το ϑυμιϰον;
Not12:15.a εϱ ϰαι · το ϰαλλος εν
Not13:28.a nere / 2. / / παν · το ϰαταλαμβανομενον
DD:195.a ιαν ϰαι · το ϰαυχημα της
BA, note ο μη ον; · το ϰενον hos Pythagoræerne)
Not14:1 ) og det tomme Rum ( · το ϰενον) – το
Not9:2 og den anden Bestemmelse var · το ϰενον., tilsidst
KK:7 τουτο · το ϰϱιμα. Tholuck mener
Not1:6.n αι εις · το ϰϱινειν ζωντας
BI, s. 100 ὴ ϰαὶ · τὸ μέγιστον,
BI, note han aldeles opgav at spise Suul, · τὸ μὲν ὅψον
JJ:75 ε, δια · το μη ϰενος
Not14:1 ο ον – · το μη ον. / Han er egl. Opfinder
Not11:7 der har Seyn for sig, og altsaa · το μη ον. Efter at det er
BA, note temmelse. Det Ikke-Værende ( · το μη ον; το ϰενον
BI, s. 169 όμην · τὸ μὴ οὐϰ ἐπὶ
BI, note μάσας · τὸ νόημα ϰαὶ
BA, note vige, Øieblikket. Dette Nu ( · το νυν) ligger mellem »
BA, note g nu, at det Nærværende ( · το νυν) vakler imellem at betyde
Not12:15 ἑν ϰαι · το ὁλον εϰ της
Not14:1 νον) – · το ον – το μη
Papir 25 s. / * / 15. Papir 25, bl. [ 1r] / · το ον Eleatikerne ( Parmenides) /
Not11:21 ντως · το ον, naar man tager ον ikke
Papir 441 ιναι – og · το ον. Forvexlingen i den hegelske
Not1:8 ημειν · το ονομα του
Not7:21.a τουτο · το παϑος, το
Not11:22 est admiratio, og Platos: · το παϑος του
Not11:30 nheits-Lære, εν · το παν. Dette er imidlertid Monoth.
Not14:1 se og det Begrændsede ( · το πεπεϱασμενον
KK:7 ει εις · το πεϱαν της
Not11:4 s Indhold er altsaa Seyn som det · το πεϱιϕεϱες,
KK:7 Artiklen: ὁ, ἡ, · το πλησιον οἱ,
Not1:8 det virksomme Princip i det. · το πνευμα α
BI, note ς διὰ · τὸ πολυμαϑὴς
BI, note hon tillagte διὰ · τὸ πολυμαϑὴς
BI, s. 167 ϰον. Dette Udtryk · τὸ πϱοσῆϰον
BI, s. 167 er sig, at det at give Enhver · το πϱοσηϰον
BI, s. 169 ϱὶν ὃ · τὸ πϱῶτον ἐσϰοποῦμεν
Not7:21.a υν ϰαι · το πϱωτον ηϱξαντο
BI, note ν ηιλχ · τὸ πτῶμα, ἐϰεῖ
BI, s. 165 τοῦτο · τὸ σιτίον εἶναι
BI, s. 169 ι ἐπὶ · τὸ σϰέψασϑαι
Not1:6 ιος Mc: 3, 29. · το σϰωληξ
BI, note ϱατες, · τὸ σὸν τί ἐστι
Not1:7 ν, εις · το σωζεςϑαι
BI, s. 165 πϱὸς · τὸ σῶμα, τοῦτο
BI, s. 167 Han opstiller den Sætning: · τὸ τὰ ὀϕειλόμενα
BI, s. 140 ν ἐστι · τὸ τεϑνάναι·
BOA, s. 148 melse og kalder det Underet ( · το τεϱας). Altsaa Underet
BI, s. 165 ναι ἤ · τὸ τοῦ ϰϱείττονος
BI, s. 167 ο τι ἢ · τὸ τοῦ ϰϱείττονος
Not1:6 ikke ϰατα · το υποϰειμενον.
BI, note νύσας · τὸ ϕϱοντιστήϱιον,
Not1:7 Virksomhed kalder Chr: sig: · το ϕως του
BI, note jective Side, at antage V. 424: · τὸ Χάος τουτὶ
BI, note ὴν, μὰ · τὸ Χάος, μὰ
AE, s. 8 ισματα · τοι εστι ϰαι πεϱιτμηματα
BI, s. 140 ὸ γάϱ · τοι ϑάνατον
BI, note τε γάϱ · τοι τῷ ϰαλῶς
Not13:16 ϰαι τα · τοιαυτα, ως δει δε
AE, note ogsaa andet Afsnit Cap. II. / · τοιουτοι; netop dette Ord viser tilstrækkeligen,
BI, note ἄλλον · τοιοῦτον εὑϱήσητε,
BI, s. 141 ἰ οὖν · τοιοῦτον ὁ ϑάνατός
AE, note ουτος; · τοιουτος indeholder i sig en Sammenligning, der
BI, s. 245 νω ὢν · τοιοῦτος οἷος ὑπὸ
AE, note arn ligefrem forstaaet er ikke · τοιουτος; τοιουτος
SLV, s. 425 ην των · τοιουτων
Not12:9 ην των · τοιουτων παϑηματων
Papir 15 ere Guds Arvinger. εν · τοις αγιοις have Nogle
Papir 15 ηϱ. / εν · τοις αγιοις. Nogle
BI, note λον δὲ · τοῖς ἀστοῖς,
BI, s. 169 ϑω ἐν · τοῖς Βενδιδείοις.
Not1:8 ιςτον · τοις εϱγοις. Tit:
BI, s. 165 ἡμῖν · τοῖς ἥττοσιν
Not12:15 ιχεται · τοις ϑεωϱουσι
Not11:16 dadler dem, der εν · τοις λογοις vil begribe
Papir 4:1 νυειν · τοις μ. αυτου etc Skulde
BI, note ἀϱχὴ · τοῖς μέλλουσι
BI, note ϰαμεν · τοῖς ὀϕϑαλμοῖς
NB12:20 d-Texten staaer: εν · τοις οχλοις –
Papir 15 hvorpaa ɔ: hvoraf / v. 5. · τοις υιοις τ
BI, note ις ἔτι · τοῖσι ϰαϰοῖς ϕϱουϱᾶς
Papir 71 τι παϱα · τον Αβελ ( Hævn. Straf –
BI, note ος, μὰ · τὸν ᾿Αέϱα. /
BI, s. 168 ngeste Forstand er Hersker ( · τὸν ἀϰϱιβεῖ
FB, note δις ες · τον αυτον ποταμον
BI, note δὲ μή, · τὸν γοῦν ἄδιϰον
BI, note τεϱον · τὸν Δί' ἀληϑῶς
NB15:73 διϰια som · τον εχοντα ( την
BI, note ϑϱονῶ · τὸν ἥλιον. /
BI, note ί, ϰαὶ · τὸν ἥττονα, /
BI, note εῖνον · τὸν Θαλῆν ϑαυμάζομεν;
Not1:6 ονται · τον ϑεον Mth: 5, 8. 1 Joh:
Not1:7 ν πϱος · τον ϑεον, πν
Not1:8 εςϑαι · τον ϰαινον ανϑ:,
KK:7 stedetfor ϰατα · τον ϰαιϱον τουτον
Papir 247 Ord: ϰατα · τον ϰαιϱον
BI, note σεται, / · τὸν ϰϱείττον',
BI, note ϱέπει · τὸν ϰϱείττονα·
Papir 4:1 ε πϱος · τον ϰϱιτην
Not1:6 ν πϱος · τον ϰυϱιον, σ
Papir 4:2 , percolando purgo – δ. · τον ϰωνωπα
KK:7 ϱωϰεν · τον λαον. / Maaskee lod hele
BI, s. 141 , ἀλλὰ · τὸν μέγαν βασιλέα
BI, note ϱ εἰς · τὸν ναὸν εἰσιόντα
BI, note ς εἰς · τὸν ὅμοιον ἀέϱα.
Not1:7 ιν εις · τον ουϱανον 1 Pet:
Not1:8 υϱουν · τον παλαιον ανϑϱωπον,
BI, note τά μοι · τὸν Σωϰϱάτη.
BI, note πεῖν · τὸν Σωϰϱάτην·
BI ιν ὑπὸ · τὸν Τάϱταϱον),
BI, s. 140 ἔχειν · τὸν τεϑνεῶτα,
BI, s. 168 γῳ – · τὸν τῷ ἀϰϱιβεστάτῳ
Not1:7 ϕιλει · τον υιον ϰαι
NB12:20 – og δια · τον ϕοβον των
Not1:8 ιςϑαι · τον χϱιςτον
BI, s. 141 ἄλλον · τόπον, ϰαὶ ἀληϑῆ
BI, s. 141 ἄλλον · τόπον. ϰαὶ εἴτε
BI, s. 141 ς τοῦ · τόπου τοῦ ἐνϑένδε
Papir 6 τεμμα – · τος ( ex στεϕω perf.
BI, note πειτα · τοσαύτη ϕήμη τε ϰαὶ
Papir 4:1 Mth: 16, 21. Απο · τοτε ηϱξατο ο
BI, s. 169 ίχνοι · τοῦ ἀεὶ παϱαϕεϱομένου
Not1:5 ϑεος · του αιωνος τουτου,
Not1:9 ϑεος · του αιωνος
Not12:15 εγγυς · του αναισϑητου
Not11:34 n υιος · του ανϑϱωπου.
Not1:7 υιος · του ανϑϱωπου.
Not1:9 ϱυπτα · του ανϑϱωπου.
Not13:10 ϱ ϰαϰον · του απειϱου, ὡς
Not1:6 ωπιον · του βηματος
BI, s. 141 ς τὰς · τοῦ βίου τοῦ
BI, s. 169 νεν ἐϰ · τοῦ διαλόγου
BI, s. 168 , ὅτι ὁ · τοῦ διϰαίου
BI, s. 141 βίου · τοῦ ἑαυτοῦ ἀντιπαϱαϑέντα
BI, s. 141 τόπου · τοῦ ἐνϑένδε
EE:95 ματος · του ϑανατου τουτου;
Not1:7 οϰιαν · του ϑεληματος,
Papir 18 μενος · του Θεου יי‎ ברוך
Not1:7 / fE υιος · του ϑεου –
Not11:33 οξης · του ϑεου ( ikke Æren for
Not11:35 πεϱμα · του ϑεου bliver, naar man
BI, note ὶ τὴν · τοῦ ϑεοῦ δόσιν
BI, s. 245 ὶ τὴν · τοῦ ϑεοῦ δόσιν
EE:188 τα εϱγα · του ϑεου εν αυτῳ
Papir 251 tlig. Derfor danner β. · του Θεου en Modsætning
BI, s. 143 ὰ τὴν · τοῦ ϑεοῦ λατϱείαν,
Not1:7.h tage, at υιος · του ϑεου og Χϱιςτος
Not1:7 ruges υιος · του ϑεου om de gode Msk: Luc.
BI, note ι ὑπό · τοῦ ϑεοῦ πϱάττειν
BI, s. 245 ς ὑπὸ · τοῦ ϑεοῦ τῇ
Papir 15 ristianum apellat πλ. · του ϑεου v. Χϱ.,
BI, note ι ὑπὸ · τοὺ ϑεοῦ ὥσπεϱ
Not1:7 χαϱις · του ϑεου, δοϑειςα
Papir 251 2 Tim: 4, 18.) ere: β: · του Θεου, του
Papir 29 στϱον · του ϑεου. /
Not1:9 ιωσιν · του ϑεου. 1 Cor: 11, 7. ειϰων
Not1:7 aldes υιος · του ϑεου. Denne Formel forekommer
Not1:9 γενος · του ϑεου. Jac: 3, 9. γεγονοτες
Not1:7.h et N. T. υιος · του ϑεου: Joh: 1, 49. 11,
Not1:8 ονομα · του ϑεου: Rom: 2, 24. 1 Tim:
Not13:16 ομενει · του ϰαλου ενεϰα·
Not1:9 αϱχων · του ϰοςμου hos Joh:.
Not1:5 αϱχων · του ϰοςμου. ( Joh:
Not11:33 νευμα · του ϰοςμου. /
Not1:7 ο ϕως · του ϰοςμου. Joh:
Not1:9 αβολη · του ϰοςμου., og Ordet
Papir 68:1 οιχεια · του ϰοςμου; og netop
BI, s. 165 ι ἤ τὸ · τοῦ ϰϱείττονος
BI, s. 167 ι ἢ τὸ · τοῦ ϰϱείττονος
BA, note ςωπου · του ϰυϱιου, ϰαι
Papir 69 ον απο · του ϰυϱιου, ὁ
BI, note ύϱγου · τοῦ Λαϰεδαιμονίοις
BI, s. 167 s Søn og Arving ( ὁ · τοῦ λόγου ϰληϱονόμος)
BI, note ϰαμεν · τοῦ λόγου, ἕν
BI, s. 165 α ὑπὸ · τοῦ λόχου ἤϱχετο
Papir 29 ϰηνην · του Μολοχ סִ
FB, s. 173 εν ουν · του μυϑου μεϱη,
BI, s. 140 τος ἡ · τοῦ οἴεσϑαι
Not11:3 ιστημη · του οντος og dette er
Not14:1 krift πεϱι · του παντος ϕυσιος
BA, note χϱονου · του παϱοντος
Not13:10 αγαϑον · του πεπεϱαςμενου.
Papir 29 2. / Joel 3. απο · του πν. i Texten min Aand, altsaa ikke
Not1:8 ωςις · του πνευματος,
Papir 14:6 ) / ––– / · του πϱοεςταναι.
BI, s. 169 , πϱὶν · τοῦ πϱοτέϱου
Not1:8 , ell. εϱγα · του σϰοτους,
Not1:8 αξεις · του σωματος,
EE:95 ται εϰ · του σωματος
BI, s. 141 υχῆς · τοῦ τόπου τοῦ
Not11:22 αϑος · του ϕιλοσοϕου
Not1:8 α οπλα · του ϕωτος. Mth: 18,
Not1:8 ωνιαν · του Χ:, εις ζωην
Papir 251 Θεου, · του Χϱ: ell blot β: med Underforstaaelse
Not1:6 ματος · του Χϱιςτου:
Not1:8 ωματι · του χϱονου: Rom: 16,
BI, s. 168 ς εἰς · τοὐναντίον πεϱιειστήϰει,
Papir 15 8.) / v. 15. ινα · τους δυο ϰτιση
BI, s. 100 ιστον, · τοὺς ἐϰεῖ ἐξετάζοντα
BI, s. 100 ὥσπεϱ · τοὺς ἐνταῦϑα,
BI, note ς ἔϕη · τοὺς ϑεοὺς ἑαυτοῖς
BI, note ϱόπῳ · τούς λόγους ποιῶμαι.
BI, note ὲ ϰαὶ · τοὺς νέους διαϕϑείϱων·
Not1:8 ιγειν · τους οϕϑαλμους,
Papir 15 ενους · τους οϕϑαλμους
BI, note Χάος · τουτὶ ϰαὶ τὰς
Not13:16 νεϰα· · τουτο γαϱ τελος
BI, s. 169 ϰ ἐπὶ · τοῦτο ἐλϑεῖν ἀπ'
BA, note δη ἑν, · τουτο ηδη ϑαυμασομαι.
KK:5 af Naturerne: δια · τουτο ϑεολογειται
BI, note ταυτὸ · τοῦτο ϰαὶ τὰ ϰάϱδαμα.
BA, note ν, αυτο · τουτο πολλα αποδειξει
BI, s. 140 .... ϰαὶ · τοῦτο πῶς οὐϰ
KK:7 οι εις · τουτο το ϰϱιμα. Tholuck
Not7:21.a σοϕου · τουτο το παϑος,
BI, s. 165 σῶμα, · τοῦτο τὸ σιτίον
BI, note οὶ δὲ · τοῦτο, ὡς ἐγώ
BI, note πϱὸς · τούτοις ἔτι τοῖσι
BI, note ῶν ἐν · τούτοις ἔϕη τοὺς
BI, note δοϰεῖ · τούτοισι τἀπιειϰῆ.
KK:7 ατα τ. ϰ. · τουτον εις ωϱας.
Papir 247 αιϱον · τουτον kunne ikke gjelde som nærmere Tidsbestemmelse,
KK:7 ϰαιϱον · τουτον staaer i den heb: Text den vanskeligere
Not1:9 ιωνος · τουτου 2 Cor: 4, 4. ὁ δϱαχων,
BI, note δέ γε · τούτου δεινότεϱον,
BI, s. 141 γαϑὸν · τούτου εἴη ἄν, ὦ
EE:95 νατου · τουτου; Rom. 7, 24. Eller naar som i enkelte Eventyr
Not1:5 ιωνος · τουτου, ὁ
EE1, s. 281 · ἐν · τούτῳ γαϱ τὸ ἀναβιῶναι.
Brev 272 er at leve op ( εν · τουτῳ γαϱ το
DD:43 αιωνι · τουτω; men ogsaa εν τω μελλοντι,
EE1, s. 272 ϱιων. / · τϱαγημάτων. /
BI, note ὰ τῆς · τϱαπέζης ϰαταπάσας
BI, note semaade, nemlig ἐϰ · τϱαπέζης. Han gjør tillige opmærksom paa en
BI, note αν ( det subjective) · τϱία ταυτί, og det er
BI, note νήσει · τϱίμμα, ϰϱόταλον,
Not13:28.a urninus. / / / Aenesidem / 10 · τϱοποι της σϰεψεως.
NB16:64 ωγαι og · τϱοπολογιαι at forskaffe Skriften en vis Ærværdighed
PS, s. 282 ϰιᾳς · τϱοπον επαϰολουϑει
BI, note , πάντα · τϱόπον τε σαυτὸν
BI, note ωϑότι · τϱόπῳ τούς λόγους
BI, note παντὶ · τϱόπῳ ᾧπέϱ τίς
BI, s. 169 οὖσα · τυγχάνει εἴτε ϰαὶ
BI, s. 140 ή τις · τυγχάνει οὔσα ϰαὶ
PS, s. 244 ιον ων · τυγχανω πολυπλοϰωτεϱον
BI, s. 245 ἐγὼ · τυγχάνω ὢν τοιοῦτος
Papir 251 ϕλος · τυϕλον οδηγειν),
Papir 251 ναται · τυϕλος τυϕλον
Not9:1 ur og Aand. I Tilfældet i · τυχη regjerer endnu Naturen under Aandens Bestemmelse.
DD:43 ævnes ikke blot εν · τω αιωνι τουτω;
BI, s. 168 – τὸν · τῷ ἀϰϱιβεστάτῳ
BI, note δ'ἐν · τῷ ἄστει ἄνϑϱωποι.
BI, s. 141 ϰεν ἐν · τῷ ἑαυτοῦ βίῳ,
BI, note ὰν ἐν · τῷ εἰωϑότι
Not1:7 μενον · τω ϑειω ϰαι
Not1:9 19, 26 παϱα · τω ϑεω παντα
BI, s. 142 λὴν ἢ · τῷ ϑεῷ. Naar det nu forholder
BI, note άϱ τοι · τῷ ϰαλῶς ἀγϱὸν
Not11:35 μω; εν · τω ϰοςμω er her en
Not11:35 εοι εν · τω ϰοςμω; εν
BI, note ϰείνω · τὼ λόγω μαϑήσεται,
DD:43 ω; men ogsaa εν · τω μελλοντι,
BI, note δίϰῳ, · τῷ μὲν σοϕίας
BI, s. 219 οϕία. · τῷ ὄντι γὰϱ
NB29:29 ag efter Trinitatis. / Heraclit: · τω ουν βιω ονομα
Not1:8 ϑεν εν · τω πληϱωματι
Not1:8 υςϑαι · τῳ πνευματι,
Not1:7 ασατο · τῳ πνευματι
Not1:7 ησατο · τω πνευματι
AE, s. 285 τιϰος · τῳ τελει. Men den rene
Papir 15 hverandre. / v. 6. εν · τω Χϱ. maa ikke, som Nogle have gjort,
Not1:8 ιν συν · τω χϱ., παλιγγενεσια,
Not1:8 ςϰειν · τῳ χϱιςτῳ,
Not1:6 αι συν · τω Χϱιςτω. Joh:
BI, note ϱὶ δὲ · τῶν ἀδήλων
Papir 15 ( som Andre). Denne Genitiv · των αιωνων have Nogle
Papir 15 νομια · των αιωνων saaledes,
Papir 15 ϑεσιν · των αιωνων. Disse
Not1:7 ϑεσιν · των αιωνων; ligeledes
Papir 4:1 ελεια · των αιωνων
BA, note αι πεϱι · των αλλων ἁπαντων
BI, note ὐδὲν · τῶν ἄλλων πεϱιττότεϱον
Not1:7 ωςις · των αμαϱτιων
Papir 15 υιοις · των ανϑϱωπων.
F, s. 502 ειαις · των ανϑϱωπων
BI, note ι πεϱὶ · τῶν αὐτῶν οὐδέποτε
BI, note πεϱὶ · τῶν αὐτῶν·
Papir 15 επιχ. · των αϕων per summum perfectissimum
Not1:9 ιλευς · των βασιλευοντων.
Not1:5 αϱχων · των δαιμονιων,
Not1:9 αϱχων · των δαιμονιων
Papir 1:2 inger ( πεϱι · των δεϰα δογματων)
BI, note ν μήτε · τῶν ἑαυτοῦ μηδενὸς
BI, note ε ὑπὸ · τῶν ἐμῶν ϰατηγόϱων,
BI, note γιστα · τῶν ἐν τούτοις
Papir 16 ϰτομη · των ηδονων, Sens:
NB12:20 ϕοβον · των Ιουδαιων.
AE, s. 8 ηματα · των λογων, ὁπεϱ
Not1:6.n στασιν · των νεϰϱων ϰαι
Not1:6 ςεως · των νεϰϱων) Tertullian
BI, note ῇς τι · τῶν νοημάτων,
BI, note σαιμεν · τῶν νῦν μετεωϱοσοϕιστῶν
JJ:68.a agde: μηδεν · των οντων εστι
Not14:1 μηδεν · των οντων εστι
Papir 251 / 3, 2. Denne Form β. · των ουϱανων forekommer
Not9:1 r frem igjen i Apokatastasis · των παντων. 2) at
Papir 7 ενεϰα. / · των παϱαβασ
Papir 7 tionem respondet hisce verbis: · των παϱαβασ
Papir 51:2 ϕεςις · των παϱαπτωματων.
Not1:7 Gal: 4, 5. εϰ · των πατεϱων s:
Not1:9 9 πατηϱ · των πνευματων.
Papir 279 Gorgias og πεϱι · των σοϕιστι
GG:2 ία ἀπὸ · τῶν τέϰνων αὑτῆς.
KK:7 de lege: αχϱι · των τεϱματων
BI, note ..... μήτε · τῶν τῆς πόλεως,
SLV, s. 425 σα την · των τοιουτω
Not12:9 υσα την · των τοιουτων
BI, note ς ϰαὶ · τὠϕϑαλμὼ παϱαβάλλεις,
BI, note οιϰεν, · ὑγίειά τέ τις ἄν
Not1:6 νομια, · υιοϑεσια, σωτηϱια,
Not1:7 νευμα · υιοϑεςιας. Rom: 5, 1. 8, 15.16. Eph: 2, 16. 3, 12.
Papir 15 v. 5. τοις · υιοις των
Not1:7 ει τον · υιον ϰαι δειϰνυσι
KK:5 mens Charakteristikon » · υἱοπατωϱ«. Mohler mener, at Marc. forholdt sig til
Papir 4:1 indicat munus hac in terra, · υιος ϑεου
Papir 17 ενος, ὁ · υιος της απω
Not11:34 øn, ligesom Guds Søn · υιος του ανϑϱωπου.
Not1:7 ς – ὁ · υιος του ανϑϱωπου.
Not1:7 derne blev betegnet. / fE · υιος του ϑεου –
Not1:7.h kke nødvendigt at antage, at · υιος του ϑεου og
Not1:7 Ogsaa i det N. T. bruges · υιος του ϑεου om
Not1:7 e forenet med Gud han kaldes · υιος του ϑεου.
Not1:7.h ( Chr: kaldes ogsaa i det N. T. · υιος του ϑεου:
Papir 4:2 λιζω defaeco ex · υλη faeces) percolo, percolando purgo
Not11:16 rtabe sig i det Uendelige. · ὑλη, Materien ( det er hos Arist: Potentsen,
Not11:14 hne den uhyre Aand frem af · ὑλη. Allerede Billedhuggerkunsten er ikke Kunst
Papir 4:2 ω ( ex δια et · υλιζω defaeco ex υλη faeces) percolo,
KK:7 ne til Gud, medens han dog kun · ὑλιϰως og διαταϰτιϰως
Papir 15 re enten εμε ell. · υμας Det Sidste er det bedste. /
Papir 15 ne. / v. 15 ϰαϑ' · υμας forklares i Almdl. som om det stod istedetfor
BI, note ϱχὰς · ὑμᾶς παϱῃτησάμην,
BI, note έλιτε. · ὑμεῖς δέ, ὅπεϱ
JJ:30 παντες · υμεις μετα
Papir 251 ε ουν · υμεις τελειοι ( v.
BI, note τι μὲν · ὑμεῖς, ὦ ἄνδϱες
BI, s. 142 μένῳ, · ὑμῖν δὲ βιωσομένοις·
BI, note δόσιν · ὑμῖν ἐμοῦ ϰαταψηϕισάμενοι,
BI, s. 147 ξω τι · ὑμῖν μέγα λέγειν.)
Papir 4:1 ν λεγω · υμιν sed quod dico, non opus est ad illud judicium
BI, s. 245 δόσιν · ὑμῖν, ἐμοῦ ϰαταψηϕισάμενοι,
Papir 69 εδωϰα · υμιν. etc. 2) har Mag. Lindb. gjort opmærksom
Papir 16 ν υπεϱ · υμων ita etiam 2 Timoth: 2, 10 similia occurrunt
BI, note ϰαστον · ὑμῶν πείϑειν
Papir 15 ed dette υπεϱ · υμων, hvorledes han nemlig virkelig var den af
BI, s. 245 ὑπὲϱ · ὑμῶν, μὴ ἐξαμάϱτητε
BI, note oὗτος · ὑμῶν, ὦ ἄνϑϱωποι,
Papir 15 l. som om det stod istedetfor · ὑμων. Winer bemærker, at det egl. betegner:
BI, note ὐτὸς · ὑπ' αὐτῶν ὀλίγου
Not1:7 h: 15, 10. 17, 4. Hos Paulus · υπαϰοη Phil: 2, 7.8. – Mth: 28, 18. Joh:
BI, s. 215 ς τὴν · ὑπαϰοήν), har den i en anden Forstand meget Indhold.
BI, note λῳ γ' · ὑπαϰούσαιμεν τῶν νῦν
Not12:10 ϱωτος · υπεδειξεν, ου ψογον αλλα
Not1:7 τα, ουϰ · υπεναντια, αλλα το
BI, s. 245 ω ἐγὼ · ὑπὲϱ ἐμαυτοῦ
Papir 16 T. dicitur de apostolis ergo · υπεϱ non vertend: pro sed propter. /
Papir 16 μασιν · υπεϱ υμων ita etiam 2 Timoth:
Papir 15 es det forholdt sig med dette · υπεϱ υμων, hvorledes han nemlig
BI, s. 245 , ἀλλ' · ὑπὲϱ ὑμῶν, μὴ
Not11:26 var mere end Væsen var · υπεϱουσια. /
Not1:9 . – Gregor Nanz. · υπεϱουσιος., Dionysius Aeropagita: ανουσιος.
BI, note ϰϱινεν · ὑπεϱϕέϱειν. /
BI, s. 141 οἷον · ὕπνος, ἐπειδάν
Not1:8 ϑαι εξ · υπνου, ανοιγειν
Not1:7 αυτον · υπο ϑανατου. Act:
BI, note ναίῳ, · ὑπο μεγέϑους
BI, note ϱεσϑαι · ὑπὸ μύωπός
BI ϕῶσιν · ὑπὸ τὸν Τάϱταϱον),
BI, note ταϰται · ὑπό τοῦ ϑεοῦ
BI, note πόλει · ὑπὸ τοὺ ϑεοῦ
BI, s. 245 οἷος · ὑπὸ τοῦ ϑεοῦ
BI, s. 165 νίϰα · ὑπὸ τοῦ λόχου
BI, note νϑατε · ὑπὸ τῶν ἐμῶν
Not10:10 ire Kategorier: τα · υποϰειμενα, τα ποια, τα
Not11:28 – hiin Ur-Potens er · υποϰειμενον – Verdens Amme er ogsaa en bekjendt
Not11:4 der underordner sig som et · υποϰειμενον er ikke i samme Forstand som det, det underordner
Not11:27 actus purus. – Skabelsens · υποϰειμενον er Nichts, hvilket betyder, at det alene
Not11:4 det første gaaer da som · υποϰειμενον over ex actu in potentiam. /
Not11:4 ved at gjøre sig til et · υποϰειμενον, faaer ikke sin Begrundelse af noget Foregaaende
Not1:6 ατα το · υποϰειμενον. – /
Not11:4 en er dog en Forudsætning som · υποϰειμενον. Potentsen er bestemt som uendelig, men
BI, note ed Klagen. Smlgn. § 20 C.: · ὑπολάβοι ἂν οὖν τις
AE, note ιϱιας · υπολαμβανουσης. De defectu oraculorum c. XXII. /
Not13:16 λογος · υπομενει του ϰαλου
Not1:7 ι μιαν · υποσταςιν. /
Papir 13:8 ιϰη / – / · υποστατιϰη. /
Not1:7 εν ουν · υποταςςομενον τω
BI, s. 165 εἶπον · ὑποτϱέμων 'Ω Θϱασύμαχε,
BI, s. 169 ος αὖ · ὕστεϱον λόγου ὅτι
Not11:33 kke givet, han blev derfor · υστεϱουμενος της δοξης
Not13:28.a om Criterierne paa Sandhed. / · υϕ' ου / ως ανϑϱωπος.
BI, note άτιον · ὑϕείλετο. /
Not1:7 αι εις · υψος Joh: 6, 62. 20, 17. Eph: 4, 8. αναληϕϑηναι
Not1:7 Joh: 14, 28. 16, 28. 17, 5. · υψουσϑαι Act: 2, 33. Phil: 2, 9. αναβηναι
BI, s. 215 ν πᾶν · ὕψωμα ἐπαιϱόμενον
Papir 264:7 des at nedstyrte ethvert · υψωμα i Uvidenhedens einfache tomme Uendelighed;
BI, note ί μοι. / · Φ: ἀπολοῦσ'
BI, note νέαν. / · Φ: ἔνη γάϱ
BI, note οιτο; / · Φ: πῶς γάϱ;
BI, note og Stirren. / Smlgn. V. 1178: / · Φ: ϕοβεῖ δὲ
CC:11.d ατω et τα · ϕαη vultus facies.) moeror tristitia /
BI, s. 141 όνος · ϕαίνεται οὕτω δὴ
BI, note ᾶς μοι · ϕαίνεται, ἐπειδὴ ἐνταῦϑα
EE1, s. 272 ϱιων. / · ϕαϰῆς. / Cfr. Aristophanis Plutus v. 189 sqq.
Not1:8 ωνιων, · ϕανεϱωϑεν εν τω
EE:188 aldeles lidende: ινα · ϕανεϱωϑῃ τα εϱγα του
BI, note ου ϰαὶ · ϕανεϱῶς ἐπῃϱμένου
Not9:1 υψις og · ϕανεϱωσις er begge Dele Sider deraf. Χstus er
BI, note ανεῖά · ϕασί μοι. /
PS, s. 282 τιϰοι · ϕασι την εποχην,
CC:1.g lapidibus carens, ex α pr: et · ϕελλευς terra saxosa) simplicitas, integritas i:
JJ:41 ϕυγεν η · ϕευξεται μεχϱι αν
FB, s. 192 γεν ἤ · ϕευξεται, μέχϱι ἄν
BI, note σαύτη · ϕήμη τε ϰαὶ λόγος
BI, s. 167 es' Gjækkerier, siger han: · ϕημὶ γὰϱ ἐγὼ
BI, s. 140 er han har fortjent, ὅ · ϕημι οὐϰ εἰδέναι
BI, note ς ἐγώ · ϕημι, πϱοστέταϰται
AE, note νον ου · ϕϑαϱτιϰον, er ikke saaledes, at den jo lader hele
CC:1.s γγομαι ( · ϕϑεγγομαι
CC:1.s γομαι – · ϕϑεγμα sonus /
Not13:27 σις – · ϕϑισις ( Aftagen) /
Not13:55 σις – · ϕϑισις / / i Qvalitæt /
Not13:55 σις – · ϕϑοϱα / / i Qvantitet /
Papir 16 τα εις · ϕϑοϱαν τη
Not1:7 ελεος, · ϕιλανϑϱοπια, χαϱις
Not1:9 dessentia.) / Kjærlighed. · ϕιλανϑϱοπια. Tit: 3, 4. og de speciellere Udtryk ελεος
JJ:75 γαϱ, ω · ϕιλε Θεαιτητε,
Not1:7 πατεϱ · ϕιλει τον υιον
Papir 4:1 a si emphasis quæritur in · ϕιληματι. aut noli credere me latere animum tuum
BI, note ιστε· · ϕιλομαϑὴς γάϱ εἰμι·
Not7:21.a ϱξαντο · ϕιλοσοϕειν. ogsaa Plato i Theaet: μαλα
PS, s. 237 ατα εν · ϕιλοσοϕια αϕϑονῳ (
PS, s. 283 e inde og holde sig tilbage ( · ϕιλοσοϕια εϕεϰτιϰη)
PS, s. 282 ske Skepsis er bleven kaldet · ϕιλοσοϕια ζητητιϰη,
BA, s. 328 ed πϱωτη · ϕιλοσοϕια forstaae den videnskabelige Totalitet,
BA, s. 328 en πϱωτη · ϕιλοσοϕια og derved betegnet nærmest det Metaphysiske,
Not11:16 ϱωτη · ϕιλοσοϕια). Hans System er en udaf Virkeligheden beredt
Not13:27 nde πϱωτη · ϕιλοσοϕια, det Tvetydige heri, snart er det en Ontologie,
Not13:27.a e πϱωτη · ϕιλοσοϕια. /
Not7:21.a η αϱχη · ϕιλοσοϕιας η αυτη cfr Hermann
BA, s. 461 ς της · ϕιλοσοϕιας og i samme Grad ϑεουϱγος.
BI, s. 85 ν μετὰ · ϕιλοσοϕίας, og Socrates siger selv i Symposiet, at
BI, s. 238 ν μετὰ · ϕιλοσοϕίας. Og her kan vi maaskee med et Par Ord berøre
NB6:73 opfandt det beskednere Navn: · ϕιλοσοϕοι – og hvorfor? fordi Opgaven var blevet
NB19:44 οϕοι fik · ϕιλοσοϕοι, just fordi Opgaven var blevet saa uhyre
NB17:66 οϕοι og saa · ϕιλοσοϕοι) istedetfor Benævnelsen ell. Bestemmelsen
NB5:144 I gl. Dage elskede man Viisdom ( · ϕιλοσοϕοι) nu elsker man Navn af Philosoph. /
SLV, s. 381 λογοι, · ϕιλοσοϕοι, πολιτιϰοι.
NB12:103 σοϕοι til · ϕιλοσοϕοι. /
NB6:73 ere Anstrengelse at blive en · ϕιλοσοϕος end at være en σοϕος.
BN, s. 119 ig Viis, men han kaldte sig en · ϕιλοσοϕος. Var dette et Tilbageskridt eller et Fremskridt,
Not11:22 ς του · ϕιλοσοϕου εστι το ϑαυμαζειν.
Not7:21.a λα γαϱ · ϕιλοσοϕου τουτο το παϑος,
BI, s. 140 leve som en Viisdoms-Elsker ( · ϕιλοσοϕοῦντα) og til at udforske og prøve sig selv
EE1, s. 272 λος. / 192. · ϕιλοτιμίας. /
Papir 4:2 9. / 2) obmutescere facio – · ϕιμοομαι obmutesco. /
Papir 4:2 Φιμοω ( ex · ϕιμος capistrum) 1) capistro os obturo 1 Cor
Papir 4:2 saginatus, altilis Mth: 22, 4. / · Φιμοω ( ex ϕιμος capistrum)
BI, note en. / Smlgn. V. 1178: / Φ: · ϕοβεῖ δὲ δὴ τί;
Not13:16 hed sees ogsaa af Arist: 3, 10: · ϕοβησεται μεν ουν ϰαι
NB12:20 ια τον · ϕοβον των Ιουδαιων.
Not12:9 t ελεος og · ϕοβος blive reent sympathetiske, at jeg glemmer
SLV, s. 425 er Tragedien ved at vække · ϕοβος og ελεος, men tager
Not12:9 . ελεος og · ϕοβος som egoistiske Bestemmelser er Betingelsen
Not12:9 ος ϰαι · ϕοβος. Dette er overhovedet den Beroligelse som
SLV, s. 425 ου ϰαι · ϕοβου πεϱαινουσα
Not12:9 εου ϰαι · ϕοβου πεϱαινουσα
KK:7 loci sensu. – / / XVI. / · Φοιβη modo h: l: nominatur. /
Not13:55 ς / / i Relation / · ϕοϱα. / / / cfr Trendlenburgs to Afhandlinger
Not13:27 . / m: H: t: Stedet / · ϕοϱα. / Schelling i Berlin vilde, at Logikken
BI, note / νόημα · ϕϱενός. / Dersom det ikke er at see for meget heri,
BA, note σι, ϰαι · ϕϱισσουσι, saa seer man netop i den dæmoniske Viden
Not1:8 , το ἑν · ϕϱονειν. Rom: 15, 5. Phil: 2, 2. 1 Pet: 3, 8. Denne
Papir 15 ϕια ϰαι · ϕϱονησει. Nogle have forbundet disse Ord med de følgende
Papir 15 , at σοϕια og · ϕϱονηςις forklares om de Goder Gud har tildeelt
BI, s. 201 rfor anviist Socrates Plads i · ϕϱοντ. i en Hængekurv ( ϰϱεμάϑϱα
BI, note , lader ham gaae nøgen ind i · ϕϱοντ. og ligeledes løbe nøgen derfra. /
BI, note thi uagtet han kommer hjem fra · ϕϱοντ. uden at have lært Noget ( heri var nu
BI, note a den Dialectik, der læres i · ϕϱοντ., fordi det parodisk erindrer om den socratiske
BI, s. 191 Tilladelse til at betræde · ϕϱοντ., og bliver nu anviist samme Vei til Sandhedens
BI, s. 192 Svar, han selv har lært i · ϕϱοντ., vover han at møde disse To, en sørgelig
BI, note ὶ τὴν · ϕϱοντίδα /
BI, note α τῆς · ϕϱοντίδος. /
BI, note Choret taler til Strepsiades: / · ϕϱόντιζε δὴ ϰαὶ διάϑϱει,
BI, note ὐτόν: · ϕϱοντίζω πότεϱα ϑεόν
BI, s. 188 kle Subjectivitet ( ἡ · ϕϱοντὶς λεπτή). Dog, dette
BI, note epsiades senere kommer hjem fra · ϕϱοντιστήϱιον uden Kappe, saa vil han vist ogsaa heri
BI, s. 183 ager ved at brænde Huset ( · ϕϱοντιστήϱιον V. 94) af, var ved sin Uhensigtsmæssighed
BI, s. 191 ud, idet han skal betræde · ϕϱοντιστήϱιον), efter en høitidelig Indvielse, der,
BI, note σας τὸ · ϕϱοντιστήϱιον, /
BI, s. 193 te, der igjen stormer ind paa · ϕϱοντιστήϱιον, afbrænder det, og hermed ender Stykket.
BI, s. 184 e Virksomhed, der foregaaer i · ϕϱοντιστήϱιον, og det er derfor med en dyb Ironi, at Aristophanes
BI, s. 190 g til, selv at begive sig til · ϕϱοντιστήϱιον. Han møder En af Disciplene, der da ogsaa
BI, s. 191 nner, og lader sig optage i · ϕϱοντιστήϱιον. Sønnen lykkes det nu bedre med, og Faderen
BI, note τε μου / · ϕϱοῦδα τὰ χϱήματα,
BI, note ψυχή, · ϕϱούδη δ' ἐμβάς·
BI, note ήματα, · ϕϱούδη χϱοιά, /
BI, note ϱοιά, / · ϕϱούδη ψυχή, ϕϱούδη
BI, note λίγου · ϕϱοῦδος γεγένημαι.
BI, note ουϱᾶς · ϕϱουϱᾶς ᾄδων /
BI, note αϰοῖς · ϕϱουϱᾶς ϕϱουϱᾶς
CC:2.a Jesu Chr: cum omnibus vestris. / · ϕϱουϱεω ( ex ϕϱουϱος
CC:2.a ουϱεω ( ex · ϕϱουϱος pro πϱοοϱος
CC:1.j פָחָה / · ϕϱυασσομαι,
CC:1.z opulandum substantive vinculum. / · ϕϱυγανον. ( a ϕϱυγω torreo.
CC:1.z γανον. ( a · ϕϱυγω torreo. torrefacio) virgultum aridum, sarmentum.
Papir 15 sin σοϕια og · ϕϱωνηςις
Not1:6.k ον og πυϱ · ϕϱωνιμον. /
NB25:39 εϰεισε · ϕυγειν οτι
NB25:39 αχιστα. · ϕυγη δε ομοιωσις
BI, note r det bekjendte Svar ham langt: · ϕυλάττου, ὅπως μὴ
Papir 15 de Guder; men derfor betegner · ϕυσει endnu ikke: » isandhed.«
Papir 15 en vel ere de Guder, som ikke · ϕυσει ere Guder, ikke sande Guder; men derfor
Papir 15 οϱγης. · ϕυσει have nogle ( Koppe) forklaret ved revera;
PS, s. 244 οιϱας · ϕυσει μετεχον (
Papir 15 3. τεϰνα · ϕυσει οϱγης. ϕυσει
Not9:1 at Børnene ikke ere gode · ϕυσει. ogsaa Cicero i Tusculanerne 3, 1. –
Not1:7 τι; δυο · ϕυσεις ασυγχυτως,
Not1:7 80: » δυο · ϕυσιϰα ϑεληματα,
Not14:1 ντος · ϕυσιος skal de berømte 10 aristoteliske Categorier
BI, note ἀγϱὸν · ϕυτευσαμένῳ δῆλον ὅστις
Not13:4 πυλον / / · ϕως / ϰαι σϰοτος
Not1:7 kalder Chr: sig: το · ϕως του ϰοςμου.
Not14:1 λον) / / Lys ( · ϕως) / Mørke ( σϰοτος)
Not1:8 ς εις · ϕως, εγειϱεςϑαι
Papir 15 νωϱ.) ei med · ϕωτισαι παντας; ell.
Not1:8 λα του · ϕωτος. Mth: 18, 3. Act: 14, 15. 26, 18. Rom: 13,
Not1:7 τεϰνα · ϕωτος. Rom: 13, 12. Eph: 5, 8. 1 Pet: 2, 9. 1
KK:11 og oprindelige Vidnedsbyrd om · Χ er nedlagt i den hellige Skrift. I Dogmet
Not1:8 g Geistlighedens Forhold til · Χ og Menigheden er umidd grundet i Læren
Papir 65 re Forhold Apostlene stode i til · Χ som en Betingelse for deres rigtige Opfatning
NB17:80 Religieuse. / O, at Du, Herre J. · Χ, maatte udfylde min Tanke saaledes, at man
CC:2 es vestras, et auxilio sp. Je: · Χ, secundum exspectationem et spem meam, quod
Papir 180 i Kn: W:, da han istedetfor · Χ, som han ikke kan male maler Venus. /
NB2:151 disse Ord gjentages vor Herre J. · Χ. » i den Nat der han blev forraadt«
CC:8 itum. / P. servus dei, apostolus J. · Χ. ( secundum fidem electorum et cognitionem
CC:9 te Epaphras, commilito meus in · Χ. / Ep. ad Hebræos. / Cap I /
CC:9 pax a deo patre nostro et domino J. · Χ. / Gratias ago semper deo meo, memoriam
CC:10 uod placet coram illo, per J. · Χ. cui gloria in saecula saeculorum /
DD:18 Brødre i Χsto. gjorde · Χ. dog ikke Forskjel, elskede han ikke Johannes
KK:5 let paastaae, at de frakjendte · Χ. en fornuftig Sjæl, ved dette Udtryk
Papir 15 ϱοελ. εν · Χ. er altsaa at sætte sin Tillid til Chr.
Papir 78 at det ikke kan være sandt, at · Χ. er født af en Jomfrue, fordi man fortæller
DD:13 auer' Tidssk.) at i de 3 Udsagn af · Χ. er hele hans Livshistorie indeholdt ( Vide
Not1:7.z3 e de det uegl., forsaavidt som · Χ. er Mskhedens Forbedrer og forsaavidt Døden
CC:5 am. Ipse vero dominus noster J · Χ. et deus et pater noster, qui adamavit nos
CC:10 relicto sermone de principio · Χ. feramur ad perfectionem, ne rursus fundamentum
Not1:8 ede aandelige Goder, den ved · Χ. forhvervede Salighed, et Værk af Guds
Not1:8 1 Pet. 2, 25. 5, 4. – · Χ. fremstilles som siddende ved Guds Høire:
Not1:7 etegnes: Gud fremstilles som · Χ. Gud og Fader Joh: 20, 17. 2 Cor: 11, 31.
KK:5 ød. Desuden sagde de, havde · Χ. haft en msklig Sjæl, da havde han heller
KK:5 jente de sig af den Formel, at · Χ. har haft uskabt Kjød, dog ikke i den
KK:5 ndre synes at have lært, at · Χ. havde bragt et Legeme med fra Himlen.)
CC:10 tuentes, immitamini fidem. J. · Χ. heri et hodie idem et in æternum. Variis
Papir 55:1 hed, og det saa meget mere, som · Χ. ikke opstillede nogen Lære; men virkede;
CC:7 e et dilectione, quæ est in · Χ. J. bonum depositum serva per sp. s., qui
DD:79 stendømer etc skal rive mig fra · Χ. J. vor Herre. Hvor hans Tro sætter ham
KK:4 Gjenstande, men Billederne af · Χ. Jfr. Maria og de Hellige maa kun være
Not1:6 ngig af Guds Naade, der ved · Χ. kalder Msk. til det Gode. Dette er den
Not1:8 amvirken, og saaledes er den · Χ. Kirke ligesom Χ. Lære i Omfang
Not1:7.f Opstandelsen«. / ( Var · Χ. Legeme efter Opstandelsen impalpabelt og
Not1:8 sin Bestemmelse angivet ved · Χ. Liv og ved hans Lære. Den gudd. Aabenbaring
Not1:8 er den Χ. Kirke ligesom · Χ. Lære i Omfang ophøiet over enhver
Papir 15 Χωϱις · Χ. Nogle have forklaret det: de ventede ikke
KK:5 rnyelsen af vort Kjød havde · Χ. nu viist ved Ligheden af sit Kjød, Aandens
Not1:8 mfundets Natur, og udtrykt i · Χ. og Apostlenes Foranstaltninger. Det fulgde
KK:5 ser, der i Skriften udsiges om · Χ. og som Arianerne fornemlig grundede deres
Papir 15 ϰ. της · χ. om den gudd. Anordning og Foranstaltning,
Not1:8.l : tilbudt Alle uden Undtagelse: · Χ. omnes peccatores ad se vocat et serio vult,
Not1:8 Forbindelse med K. Dette har · Χ. selv forjættet, Sætningen har Apostlene
Not1:8 ning. – / Hensigten af · Χ. Sendelse er at frelse Alle: 1 Tim: 2, 4.
Not1:8 nd, som Organet, ved hvilket · Χ. skal virke ved sit Ords Kraft. –
Not1:8 r til Χstum, til de ved · Χ. skjænkede aandelige Goder, den ved Χ.
NB5:61 de Uret, det er Dig for Jesu · Χ. Skyld tilgivet. / Jeg har aldrig været
Not1:8 udført ved at fremstille · Χ. som Menighedens Herre, Konge, de Troendes
KK:11 Dybde er udtalt i Læren om · Χ. som Verdens Frelser, hvorfor ogsaa denne
Not1:8 Forhold til Øiemedet; thi · Χ. staaer i vedvarende Forbindelse med K.
KK:5 ik nu enten ud paa at gjøre · Χ. til et blot Msk. ( ebionitisk) ell. til
Not1:7.l emærket, at denne Lære om · Χ. tvende Naturer var selvmodsigende. Men
Not1:8 d. / Anmk. Ved denne Tro paa · Χ. udelukkes den cath: K. Paakaldelse af Helgenes
Not1:7.f Theorie stride de Steder, hvor · Χ. udtrykkelig gjør opmærksom paa sit
Not1:8.l onvertat atque omnes illos, qui · Χ. vera fide amplectantur, justificet et in
Not1:8 1 Pet. 3, 22. / § 72. / · Χ. Virksomhed bliver afbildet og fortsat,
Papir 55:1 lig Dogmatik er en Udvikling af · Χ. Virksomhed. Ved Χsti Virksomhed var
Papir 15 st mod den hele Mskslægt i · Χ., fører nu Apostlen til at vise hans Læsere
Not1:8 med de Troendes Forhold til · Χ., hvorimod Nødvendigheden af en bestemt
DD:27 de i Adam og Nogle bleve frelste i · Χ., naar i det ene Tilfælde Synden sættes
CC:7 aritionem salvatoris nostri J. · Χ., qui destruxit mortem, illuminavit autem
CC:10 principem et perfectorem J. · Χ., qui pro proposita ei lætitia, sustinuit
CC:2 t in vobis animus qui etiam in · Χ., qui quamquam erat in similitudine Dei,
CC:9 senex et nunc etiam vinctus J. · Χ., rogo te de filio meo, quem genui in vinculis
Not1:8 d det vedvarende Samfund med · Χ., som Menighedens Herre og Beskytter. Sac:
Papir 78 p derfor maa det være sandt om · Χ., thi det at man saa ofte har sagt det tyder
Not1:7 lige Kræfter udvikle sig: · Χ: ηυξανε Luc: 2,
KK:5 : det meget omstridte Punkt om · Χ: har haft en fornuftig Sjæl. /
Not1:7 2. Den fremstilles med H. t: · Χ: Kald paa Jorden: Joh: 3, 16. 6, 29. 7,
CC:10 m in manu facta santa introit · Χ:, ad exemplar formata verorum, sed in ipsum
Papir 270 og Frelser, vor Herre Jes. · Χ:, der er Sandheden og Veien og Livet
Not1:8 αν του · Χ:, εις ζωην
KK:11 leligt fra Ideen om den hist: · Χ:. Miraklet er nemlig intet uden den faktiske
AE, note του ϰαι · χαλεπης απειϱια
BI, s. 165 χε, μὴ · χαλεπὸς ἡμῖν ἴσϑι·
CC:11.c ϰυπτω / · χαλινος /
BI, note δ' ὢν · χαμαὶ τἄνω ϰάτωϑεν
BI, note at antage V. 424: τὸ · Χάος τουτὶ ϰαὶ
BI, note , μὰ τὸ · Χάος, μὰ τὸν ᾿Αέϱα.
Not13:32 ς ( Villen af det Gode) / · χαϱα ( Glæde ved at besidde det Gode) /
JJ:30 ις μετα · χαϱας ϰτυπησατε.
LA, s. 75 harakteer er det Indgravede ( · χαϱασσω), men Havet har ingen Charakteer og Sandet
Not1:7 ς αντι · χαϱιϑος. Joh: 1, 16. 3, 16. Eph: 2, 4.7.8. Tit:
BI, note οἰϰεῖ · χαϱιϰλῆς; ἢ, ποῦ ἐστι
Not1:7 ιςτῳ, · χαϱις αντι
Papir 15 που. ἡ · χαϱις η δοϑει
Not1:7 ϱοπια, · χαϱις σωτεϱιος,
Not1:7 ud har lagt for Dagen kaldes · χαϱις σωτεϱιος
Not1:7 εϱιος, · χαϱις του
CC:1.o aggredior, una infesto aliquem. / · χαϱις ut h: l: ex metonymia, documentum favoris,
Papir 15 d han altsaa har viist sin Naade ( · χαϱις). Men denne Forklaring synes ikke at harmonere
Papir 14:6 αλων / · χαϱιςμα /
Not10:9 . Gaverne komme fra Aanden, · χαϱιςματα ere altsaa adskilte fra Aanden, og Aanden
Papir 15 nd bevidst. – / v. 5. ( · χαϱιτι εςτε
Not1:7 der, de lære: » at · ΧChr: Død kun forsaavidt kan betragtes som
Not1:7 ieuse og moralske Ideer, som · Χdommen har gjort til vor Tænknings urokkelige
Not1:7 stlene tillægge heller ei · Χdommen nogen politisk Tendents: Rom, 13, 1. 1
Not1:8 es som sidste Øiemeed for · Χdommen og Særkjende for dens Bekjendere. /
Not1:7 rer den rette Indflydelse af · Χdommen paa Sind og Levnet. Medens nu denne Opposition
Not1:6 Livs Beskaffenhed. – / · Χdommen tilstæder ingen Afbrydelse af Msk: Liv
Papir 15 ken han ogsaa kaldte Hedninger til · Χdommen, netop havde vist sin σοϕια
Not1:5 hverandre indbyrdes som med · Χdommens eiendommelige Sætninger. Hertil kommer
Not1:3 ft til at meddele sig. 2) af · Χdommens Natur, den Maade, hvorpaa den er bleven
EE1, s. 219 ος ϰαι · χειλεος ἀϰϱου, /
CC:1.x ϰαπτω. / · χειμαζω tempestati expono, pass: tempestate vexor.
BI, note ϰαὶ αἱ · χεῖϱες ἡμῶν ἐψηλάϕησαν
Papir 7 tes stat, mediator. εν · χειϱι בְיָד
Papir 7 runt); Heb: 2, 2. / εν · χειϱι μεσιτου.
BI, note ς ἐπὶ · χεῖϱον πϱάξεων
BI, s. 147 γάϱ τι · χείϱων, ἴσως δὲ
Not1:9 ϱονοι, · Χεϱουβιμ, Σεϱαϕιμ. 2)
DD:36 rte Ironie, og omendskjøndt det · Χhristelige er den egl. primus motor, saa kan der desuagtet
Papir 15 . ( επι – · χοϱηγια choragium, ludus choricus) largitio, impensæ.
BI, note an siger, Strepsiades. / V. 810 · Χοϱος: / σὺ δ' ἀνδϱὸς
BI, note sit Udløb. / Cfr. V. 360. / · Χοϱός: οὐ γὰϱ ἂν
BI, note ίων τε · χοϱῶν ᾀσματοϰάμπτας,
Papir 15 v. 6. εν τω · Χϱ. maa ikke, som Nogle have gjort, henføres
Papir 15 icitur πληϱ. · Χϱ. quasi templum, in quo habitat, quod occupat
Not1:8 συν τω · χϱ., παλιγγενεσια,
Papir 15 ϑεου v. · Χϱ., quatenus plenus esse debet a Chr. b) ecclesia
Papir 251 υ, του · Χϱ: ell blot β: med Underforstaaelse af
Papir 6 ϱοος ex · χϱαω) superficies rei alicujus, hinc etiam color
EE1, s. 272 άδων. / · Χϱεμυλος. /
EE1, s. 272 άτων. / · Χϱεμυλος. /
EE1, s. 272 ντων. / · Χϱεμυλος. /
EE1, s. 272 ϱτων. / · Χϱεμυλος. /
EE1, s. 272 ζης. / · Χϱεμυλος. /
EE1, s. 272 en social Klogskabslære / · Χϱεμυλος. /
NB25:39 ϱασϑαι · χϱη ενϑενδε
BI, note δα τὰ · χϱήματα, ϕϱούδη χϱοιά,
BI, s. 251 άντων · χϱημάτων μέτϱον ἄνϑϱωπον
BI, note ὸς ἐν · χϱησμοῖς πεϱὶ Λυϰούϱγου
Not1:7 αγαπη, · χϱηστοτης, το
Papir 4:1 etc. ??? / Mth: 16, 16. · Χϱιςος indicat munus hac in terra,
Not1:8 αι τον · χϱιςτον τοις
Not1:7 ς – ὁ · χϱιςτος – ὁ
Not1:8 Saaledes og naar det hedder · χϱιςτος ell.
Not1:7.h υ ϑεου og · Χϱιςτος ere synonyma, det Sidste er maaskee mere
Not1:7 som orthodox. » ο · χϱιςτος τελειος
KK:7 υ = πεϱι · Χϱιστου. sed in loco citato contextus est sensus
Not1:6 ος του · Χϱιςτου: Rom: 14, 10. Act: 17, 31. 1 Cor: 4, 5.
Not1:8 ιν τῳ · χϱιςτῳ, αναγενναςϑαι,
Not1:6 αι συν · χϱιστω, ενδημει
Not1:7 Ιησου · Χϱιςτῳ, χαϱις α
Not1:6 συν τω · Χϱιςτω. Joh: 14, 3. 17, 24. 2 Cor: 5, 8. Phil.
Papir 6 ς ( cognatum nominibus · χϱοα, χϱοος ex
BI, note ϱούδη · χϱοιά, / ϕϱούδη ψυχή,
NB10:180 nne gedacht, und daher ist auch · Χϱονος eine Schicksalsgottheit, welche alles Einzelne
BI, s. 141 ὁ πᾶς · χϱόνος ϕαίνεται
Not12:15 ϑητου · χϱονου γενομενη),
BA, note ς μετα · χϱονου του παϱοντος
Not1:8 τι του · χϱονου: Rom: 16, 25-26. 1 Cor: 2, 7. Gal. 4, 4.
Not1:8 ον πϱο · χϱονων αιωνιων,
Papir 6 minibus χϱοα, · χϱοος ex χϱαω) superficies
BI, s. 84 η, ϰαὶ · χϱυσῆ γε ἀσπὶς
EE1, s. 46 / ποίῳ · χϱωμενος τεϰμηϱίῳ;
Papir 6 finis) confinis. 19, 12 · χϱως ( cognatum nominibus χϱοα,
Not9:1 ren om Incarnationen er at · Χst er kommen som den enkelte, dette Individuum.
CC:6 et dilectione amore, quæ est in · Χst Je. Fidele est verbum et dignum omnino,
CC:6 gnam libertatem, quæ est in · Χst Jesu / Hoc tibi scribo sperans ad te mox
GG:5 lig lod sig gjøre, da havde · Χst jo ikke bragt Jøderne i Forlegenhed
Papir 270 e Lys. Han vor Herre Jesus · Χst, Livets Fyrste, der selv er Livet, han overførte
FF:112 Kirken lærer meget rigtigt, at · Χst. er i den, skjøndt han tillige læres
Papir 460 et, at Følgen af den M. · Χst. F. er, at der først og fremmest maa
EE:50 et Syndens Standpunkt hvorpaa · Χst. fandt den, dersom Gud atter kun kunde træde
KK:5 dl. Kraft og Oplysning. ( Naar · Χst. fE siger til Peter det har Kjød og Blod
KK:5 ige, ja da den absolut antager · Χst. for Gud vel endog mere. Endelig anbefaler
Not9:1 cheinung ell. den historiske · Χst. For Troen er Beviset let ført, det staaer
DD:206 st da lyder Ordet for os, ligesom · Χst. først naar Pharisæerne vare bragte
KK:2 ig som den blotte Erindring om · Χst. i Læren om Nadveren. Den sande inderlige
NB5:97 Prent, og jeg er det. / Derfor er · Χst. i Sandhed Forbilledet, men derfor er han
CC:9 us / Ad Philemonem / Paulus vinctus · Χst. J. et Timotheus frater Philemoni dilecto
CC:9 nis boni, quod est in nobis in · Χst. J. Magnam enim habemus lætitiam et consolationem
CC:6 mediator dei et hominum, homo · Χst. Jes., qui dedit se metipsum redemtionem
KK:5 οιημα om · Χst. kom ind ved Dionysius Alex: netop for at
FF:111 ). / d. 12 April. / Den Vei gaaer · Χst. ligesom i Livet ( hans jordiske Levnet)
KK:2 rtes Reflexion anstiller mell. · Χst. og andre Individuer er ligesaa utilstrækkelig
CC:9 domino, recrea viscera mea in · Χst. persuasus de obedientia tua hoc scripsi,
Not1:6.j e 3 Dage) Forfatteren mener, at · Χst. prækede for de fromme Israeliter og
CC:2 a, hæc statuo damnum per ob · Χst. Quin etiam statuo omnia jacturam esse ob
Not9:1 dsigelse. Naar vi sige Jesus · Χst. saa sætte vi begge Dele i een Person.
DD:180 intellectuell Henseende hvad · Χst. siger: Eders Tale skal være ja, ja og
Not10:8 ffere? I. N. T. forestilles · Χst. som Præst og Offer. Det synes som den
Not10:8 tur kom F. til Virkelighed. · Χst. staaer i Forhold til Verdens Synd, selv
FF:112 trale kan man ogsaa see deraf, at · Χst. var i Himlen, steeg ned i Afgrunden, men
EE:42 vel mærkede saa at sige at · Χst. var med dem; men først, da de i Sandhed
EE:102 dfordres at vi i Sandhed bekjende · Χst., den Bekjendelse, som om den end er stum
Not4:5 hed: hvilken er den absolute · Χst., ligesom Kunsten giver os forskjellige Billeder
NB4:119 re hans, den Herre Jesus · Χst., med Længsel efter en afdød Fade
Papir 460 s. / Følgen af Biskop M · Χst.s F er: at naar virkelig Χstd. skal
    · Χstd 3948
NB11:25 l have Lov til at kalde sig · Χstdenheden. Dog det forstaaer sig, det er vel som alt
NB31:141 Charakteer-Msk. / Men at betroe · Χstd-Forkyndelse til Kunst-Talere er eo ipso at afskaffe
NB6:62.a er ikke er forkyndt, men det er · Χstdheden der er bleven Virtuositeten selv i at omgjøre
NB7:101 ghedens Politik tillive. Men tag · Χstdheden, skal der være Tale om at der dog er
NB18:79 nok for i at forkynde · Χstdom – at udelade Χstdommen. /
NB20:27 tens og Mskhedens Princip. / / / · Χstdom – Barnedaab. / / Dersom Χstd.
NB32:17 just at blive Idealerne qvit. / · Χstdom – Christenhed. / Gud – Msk.
NB23:175 n mellem den existentielle · Χstdom – og den stillesiddende. Denne sidste
NB31:5 ræster ikke var med deres · Χstdom – som gjør Χstd. umulig.
NB18:105 mig. / Jødedom – · Χstdom / / Det gjør dog sandeligen en uendelig
NB30:113 ønsker. / Jødedom – · Χstdom / / I Jødedommen er Gud i en vis Forstand
NB25:108 od. / At vi opdrages fra Barn i · Χstdom / har dog den gode Side, at vi, hvis vi
NB14:2 Forordet til Indøvelse i · Χstdom / p. 50. / / Luthers Lære om Troen,
Papir 546 t N. T. / i Christenhed er · Χstdom Beroligelse » at vi ret kan nyde
NB34:22 ds-Regler, Enden bliver, at · Χstdom dog bliver Eensartethed med denne Verden.
NB16:8 Skyld gjør, at jeg behøver · Χstdom efter saa stor en Maalestok, medens jeg
NB8:39 t det ret maa blive aabenbart, at · Χstdom ene forholder sig til Syndens Bevidsthed.
NB31:153 i » Χsthed« · Χstdom er blevet Mskhedens Sag, saa er den eo
NB24:161.a i Forhold til den oprindelige · Χstdom er da intet Fremskridt muligt, og derimod
NB19:87 eg takker det er Χstd! · Χstdom er det just at Døden er Ens væsentlige
NB30:16 ring i Tidens Løb. / Nei · Χstdom er en bestemt, i det nye Testamente nøiagtigt
Papir 469 iver det altsaa derved, at · Χstdom er en Næringsvei. Men dette er, christeligt,
NB13:50 / Christendom og Speculation / / · Χstdom er Existens-Meddelelse, kommet ind i Verden
NB31:160 n hører op: er Jødedom. / · Χstdom er indtil det Sidste i Lidelse –
NB26:51 r ikke indtil det Sidste. / · Χstdom er Lidelse til det Sidste – der er
NB28:77 Msker have lavet det om, at · Χstdom er perfectibel har Historie o: s: v: saa
Papir 546 rette Vei. / Aand er Uro; · Χstdom er Tilværelsens dybeste Uro –
Papir 536 Den tilforladelige Dom om hvad · Χstdom er, er og bliver det med Χstds
NB24:131 forrykket Synspunktet for, hvad · Χstdom er, og for Χstd., sat det over i det
NB26:26 , nei, Lidelsen bliver, men · Χstdom er: det at lide er Kjendet paa Guds-Forholdet.
NB12:175 ndpunct. / Jeg fremstiller hvad · Χstdom er; dertil har jeg i overordl. Grad alle
Papir 536 an da aldrig sandt at vide hvad · Χstdom er; thi Christenhed er et Samfund af Msker,
NB30:16 en ikke senere, ret som var · Χstdom et Historisk i den Forstand, at det skulde
Papir 495 sthed« som var · Χstdom et Maal, der maaskee laae langt langt borte
NB28:8 ænge det sande christelige, at · Χstdom forholder sig til den Enkelte, og saa frembragt
Papir 525 dsomt, naar en ved barnagtig · Χstdom forkjelet Slægt, bedaaret i den Indbildning
NB24:111 e: naar En ved at forkynde · Χstdom gjør, Aar efter Aar, stigende, glimrende
NB7:44 o ( et Bestaaende) er Jødedom, · Χstdom i Bevægelse er Χstd. /
NB21:48 / At » forsvare« · Χstdom i Christenhed! / / Men i Χstheden
NB24:139 en Skye« af Vrøvl. / · Χstdom i den guddommelige Opfattelse og i den
Papir 581 » Χstheds« · Χstdom i Forhold til det nye Ts Χstd. som
NB32:127 jeg vilde repræsentere · Χstdom i Mskets Interesse) maaskee just derfor
NB32:127 tere hvad man maatte kalde · Χstdom i Mskets Interesse. / Men maaskee just
NB23:197 ractiske Liv – istedetfor · Χstdom just er: at det skal i Virkelighed gjøres.
DD:123 30 Juli 38. / Om Forholdet mellem · Χstdom og Philosophie / Motto: Naar jen Mand møder
NB24:139 af denne Opfattelse breder · Χstdom sig, det Extensive. / Den yderste Conseqvents
NB23:228 r Kirche 3die Bind p. 420 Anm / · Χstdom som Trøst / saaledes foredrages den
NB35:45 Perfectibilitet! / Man har gjort · Χstdom til – Historien om Χstd, uden
NB18:98 ilde gaae ham saa. / Dersom · Χstdom var en Lære, var det ogsaa muligt. Plato
NB24:139 guddommelige Opfattelse af · Χstdom vil være: Χstdommen intensivt tilstede
NB30:135 ttret paa den Art » · Χstdom«, at det gaaer paa Liv og Død. /
NB32:120 stdommen ikke mere er · Χstdom, at der under Navn af Χstd. efterhaanden
NB23:33 ved, naar der ikke er mere · Χstdom, at ville reformere Kirken. /
Papir 525 t ved lidt Slikkerie som kaldes · Χstdom, bedaaret i den Indbildning at være Χsten
Papir 393 t, og Meget deraf ligefrem · Χstdom, kun at Folk i Almdl. ikke forstaae sig
NB20:4 Det, han forkyndte var ikke · Χstdom, men en vanvittig, ugudelig, gudsbespottelig,
NB18:37 ngsdriften. / Jødedom – · Χstdom. / / » Det hænder i denne Verden
NB21:64 stdommen – og det er · Χstdom. / / / At oplyse, at Χstdommen egl.
NB27:82 tenhed« og den første · Χstdom. / / Det er virkelig som et Motto paa Forholdet
NB31:160 e Liv. / / / Jødedom – · Χstdom. / / Enhver Liden, hvor Hjælpen kommer
NB18:33 Altid Tanken om Døden. / · Χstdom. / / Ja vist er der en Strid mellem Gud
NB31:5 sterne ikke var med deres · Χstdom. / Den christelige Indvending er: dersom
NB35:11 g Alvor og til – sand · Χstdom. / Livets Indgang og Udgang. /
Papir 461 paa denne Verden: saa er dette · Χstdom. / Tænk Dig en Saadan, han giver virkelig
NB27:4 sdyrkelse, og da allermindst · Χstdom. / Ved Gud formaae vi alle Ting. /
NB32:120 et end det nye Testamentes · Χstdom. Sagen er den, at den Vending Forsvarerne
NB23:56 aadan jesuitisk Reticents er det · Χstdom? / Et Følge. / Scriver tager det paa
NB7:26 rge: hvorfor blev jeg opdragen i · Χstdom? Uden den var det aldrig faldt mig ind at