S.K. Søren Kierkegaards Skrifter
 

Søren Kierkegaards Skrifter

elektronisk version 1.8.1

ved Karsten Kynde


ISBN 978-87-993510-4-6


Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg

Grafik Karen-Margrethe Österlin


© Søren Kierkegaard Forskningscenteret

København 2014



Andre udgaver








Version 1.8.1, 2014

LP
Af en endnu Levendes Papirer
BI
Om Begrebet Ironi
EE1
Enten - Eller. Første Deel
EE2
Enten - Eller. Anden Deel
G
Gjentagelsen
FB
Frygt og Bæven
PS
Philosophiske Smuler
BA
Begrebet Angest
F
Forord
TTL
Tre Taler ved tænkte Leiligheder
SLV
Stadier paa Livets Vei
AE
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
LA
En literair Anmeldelse
OTA
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand
KG
Kjerlighedens Gjerninger
CT
Christelige Taler
LF
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen
TSA
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger
SD
Sygdommen til Døden
YTS
»Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«
IC
Indøvelse i Christendom
EOT
En opbyggelig Tale
TAF
To Taler ved Altergangen om Fredagen
FV
Om min Forfatter-Virksomhed
TS
Til selvprøvelse Samtiden anbefalet
DSS
Dette skal siges; saa være det da sagt
HCD
Hvad Christus dømmer om officiel Christendom
GU
Guds Uforanderlighed
OiA
Et Øieblik, Hr. Andersen!
JC
Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est
PMH
Polemik mod Heiberg
BOA
Bogen om Adler
SFV
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed
BN
Den bevæbnede Neutralitet
PCS
Hr. Phister som Captain Scipio
DS
Dømmer selv!
Oi10
Øieblikket Nr. 10
Løse papirer 592-596, supplement
Brev 1-42
Familien Kierkegaard
Brev 43-69
Studiekammerater og bekendte
Brev 70-78
Familien Heiberg
Brev 79-119
Emil Boesen
Brev 120-126
Kongehuset og offentlige myndigheder
Brev 127-160
Regine Olsen, gift Schlegel
Brev 161-170
Lærere
Brev 171-207
Familien Lund
Brev 208-233
Sekretær, bogtrykker, redaktør
Brev 234-240
Gejstlige
Brev 241-258
Følgebreve, takkebreve, anmodning
Brev 259-275
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
Brev 276-307
Rasmus Nielsen
Brev 308-318
Læserinder
Ded
Dedikationer
              Vejledning
DD:83 in sensu. / d. 15 Nov. 37. / Naar · Ironien ( Humor) i sin Polemik har sat hele Verden
BI, s. 124 ar jeg nu erklærer mig for · Ironien ( tiltrods endog for saadanne Yttringer
BI, s. 288 ra den Side, igjennem hvilken · Ironien aabner sig for de Medsammensvorne, og betragte
BI, s. 116 st ublandede Tilstand kan kun · Ironien afgive; thi selv Skepsis ponerer altid
Papir 226 aadant bliver latterligt), eller · Ironien allerede slumrer som f. Ex. i Kjæmpehistorierne.
BI, s. 175 et troe, at det ogsaa skylder · Ironien alt dette, kan dets Taknemmelighed ønske
NB35:3 et Exempel paa, hvor nær · Ironien altid ligger ved det Χstlige, saa
BI, s. 294 ved Ironien, og saaledes har · Ironien altsaa ikke nogen anden Hensigt, men er
BI, s. 87 gternhed. / Hvad nu endelig · Ironien angaaer, da finde vi aldeles ikke Spor
BI, s. 315 ldet; thi som det lykkedes · Ironien at overvinde den historiske Virkelighed
NB:15 r Saadanne at det tilfredsstillede · Ironien at stille dem det gaadefulde Problem, Vreden
BI, s. 356 r maae bortskjæres: her er · Ironien atter en fortrinlig Operateur; thi, som
BI, s. 313 – Eventyr. Saaledes var · Ironien atter fri. Nu gjorde den igjen sit Valg
BI, s. 316 rre. Denne Frihed er det, at · Ironien attraaer. Den vaager derfor over sig selv,
PF, s. 88 dre ham i at skjelde i Bladet; · Ironien begunstiger netop Næringsveien –
BI, s. 354 s i det Totale. Her er altsaa · Ironien behersket, nedsat til Moment; Væsenet
BI, s. 296 me Gemyt, kunde det synes, at · Ironien blev en Slags Andagt. I Andagten taber
BI, s. 296 n egen Forfængelighed. For · Ironien bliver Alt Intet; men Intet kan tages paa
NB:36 Gaden: saa er ganske rigtigt · Ironien borte saa exciperer jeg forum. –
BI, s. 164 ændighedens Skyld betragte · Ironien deels i dens enkelte Yttringer, deels i
BI, s. 143 ngs-Perspectiv, under hvilket · Ironien deels vil vise sig for en og anden Læser,
BOA, s. 231 nesker kan det see ud som var · Ironien den tabende, medens den netop i Underfundighed
BI, s. 182 sin dybeste Grund Comisk. Som · Ironien derfor beseirer Alt ved at see dets Misforhold
BI, s. 183 Symbol. Rötscher søger · Ironien deri, at Choret er sig dette bevidst, selv
BI, s. 313 oversees eller ignoreres. For · Ironien derimod blev der egentlig ingen Fortid.
BI, s. 296 være det Usleste af Alt. I · Ironien derimod bliver, idet Alt forfængeliggjøres,
BI, s. 295 s god, skjøndt han er ond. · Ironien derimod ligger paa et metaphysisk Gebet,
LA, s. 38 rimod ikke pyntet. Og dog vil · Ironien det saaledes, at man glemmer, hvorledes
BI, s. 110 es' Opfattelse af Socrates er · Ironien det Væsentlige hos ham, og dernæst
EE1, s. 268 ntastiske Schattenspiel, som · Ironien dirigerer, viser sig, blive tilbage for
SFV, s. 50 t være den Ironiske, laae · Ironien dog ingenlunde der, hvor et høistæret
BI, s. 142 e Elasticitet nok til at lade · Ironien dukke op. Diese männliche Standhaftigkeit
BI, note αι vel ikke gjør · Ironien dybere, men mere spillende. / I Systemet
BI, s. 67 Socrates' Ironi – 297 / · Ironien efter Fichte – 308 / Ironi som behersket
BI er at have taget Straf over ham. / · Ironien efter Fichte / Det var, for kun at erindre
AE, s. 497 være ironisk, men der hvor · Ironien egentligen begynder, der falde de alle
BI, s. 302 neriske Besindighed. / Men er · Ironien en Subjectivitetens Bestemmelse, saa maa
BI, s. 256 actu), er netop Ironien. Men · Ironien er atter det Glavind, det tveæggede
BI, s. 164 ere med et negativt Resultat; · Ironien er atter her et væsentligt Moment. /
BI, s. 354 let, og det er det derved, at · Ironien er begrændset, saa faaer først Ironien
BI, s. 259 es og begyndte med Plato. Men · Ironien er Begyndelsen og dog heller ei mere end
BI, s. 301 æl, skal miste den. Men om · Ironien er berettiget eller ikke, derom kan kun
BI, s. 356 thi, som sagt, naar · Ironien er bleven behersket, da er dens Function
BI, s. 357 e sig som Phænomenet. Idet · Ironien er bleven behersket, troer den ikke længere,
BI, s. 137 det som netop characteriserer · Ironien er den abstrakte Maalestok, ved hvilken
SFV, s. 50 t i Forhold til det Næste · Ironien er der igjen, og just i Det, som det høistærede
AE, s. 502 er der ogsaa en Sympathie. I · Ironien er der ingen Sympathie, den er Selvhævdelse,
BI, s. 353 teren over sit Digterværk. · Ironien er derfor ikke tilstede paa noget enkelt
BI, s. 114 kort, der samtales ikke mere. · Ironien er dernæst ogsaa tildeels forsvunden.
Papir 209 enne sig-selv-Overvinden af · Ironien er det høiere aandelige Livs Krisis,
BI, s. 276 el saaofte udhæver, at for · Ironien er det ikke Alvor med Noget, saa kan den
BI, s. 112 r beskrives, er Ironiens, men · Ironien er det Negative i Kjærligheden, den
BI, s. 307 det er ham ikke Alvor dermed. · Ironien er det uendelig lette Spil med Intet, der
DD:18 Bevægelse er nil admirari) · Ironien er egoistisk ( den bekjæmper Spidsborgerlighed
FF:159 lvstændigt. / d. 31 Dec. 37. / · Ironien er en abnorm Udvikling, der ligesom Leverens
BI, s. 306 opstille en Sætning, fordi · Ironien er en Bestemmelse af det forsigværende
BI, note e Lighed bliver tilbage. At nu · Ironien er en Personlighedens Bestemmelse, derom
BI, s. 299 t det aldrig er i Systemet. / · Ironien er en Subjectivitetens Bestemmelse. I Ironien
BI, s. 355 rved Holdning og Consistents. · Ironien er en Tugtemester, som kun den frygter,
BI, s. 258 ligesom Loven en Fordring, og · Ironien er en uhyre Fordring, thi den forsmaaer
BI, s. 302 paa en meget afvisende Maade, · Ironien er en Vederstyggelighed i hans Øine.
BI, s. 341 roni, han seer Alts Intethed. · Ironien er et Organ, en Sands for det Negative.
BI, s. 134 r indrømme, der veed, hvad · Ironien er for en lille usynlig Person. Det er
Papir 209 e » Ironie«), thi · Ironien er først overlevet, naar Individet,
SLV, s. 137 den bliver et Narreoptog, og · Ironien er Galanteriets Cerimonimester; Processionen
BI, s. 258 han brugte i Ideens Tjeneste, · Ironien er hans Standpunkt, mere havde han ikke.
Papir 131 t om jeg maa sige er her – · Ironien er her –) Eva kommer og det romantiske
Papir 180 rste Optræden. – / · Ironien er humoristisk opfattet af F: selv ( »
BI, s. 256 bjectivitetens Incitament, og · Ironien er i Socrates en i Sandhed verdenshistorisk
BI, s. 306 Alvor med det, den siger. For · Ironien er Intet et Bestaaende, den skalter og
AE, s. 458 Ironiker for en Ethiker, thi · Ironien er kun Muligheden. / Saaledes igjen med
BI, note ν. / Saa Meget er vist, at · Ironien er langt renere, langt mere fribaaren i
BI, s. 258 lev tagen forfængelig. Thi · Ironien er ligesom Loven en Fordring, og Ironien
JJ:472 er et Umiddelbarhedens Ønske, · Ironien er mistænkelig baade til Høiere og
SLV, s. 137 ien og Galanteriet enige, og · Ironien er naturligviis allergalantest, thi Galanteriet
BI, s. 136 ger sig døsigt og uklart. · Ironien er nemlig en Sundhed, forsaavidt den frelser
BI, s. 302 træder i Verdenshistorien. · Ironien er nemlig Subjectivitetens første og
BI, s. 256 ørt i det Foregaaende. Men · Ironien er netop Subjectivitetens Incitament, og
BA, s. 450 nte deo nok blive comisk; thi · Ironien er nidkjær paa Alvoren. Den, der derimod
BI, s. 353 at lade det Objective raade. · Ironien er nu tillige overalt tilstede, den ratihaberer
EE1, s. 123 erskende i dette Stykke; thi · Ironien er og bliver det umiddelbare Livs Tugtemester.
AA:27.a elig det tredie Standpunct, hvor · Ironien er overlevet. / Det har ofte forundret
EE1, s. 123 ogsaa ganske i sin Orden, at · Ironien er saa fremherskende i dette Stykke; thi
BI, s. 317 rend det ender ved Intet. I · Ironien er Sjælen, ligesom efter Pythagoras'
BI, s. 175 iv frigjørende Virksomhed. · Ironien er slet ikke Medinteressent i Expeditionen.
BI, s. 356 n vil gjøre Regnskabet op. · Ironien er som det Negative Veien; ikke Sandheden,
BI, s. 299 bjectivitetens Bestemmelse. I · Ironien er Subjectet negativ frit; thi den Virkelighed,
AE, note er han over sig selv. Men fordi · Ironien er tilstede, deraf følger ikke, at Alvoren
SLV, s. 146 , men han var ingen Spotter. · Ironien er ypperlig. Den Spørgendes Dumhed ligger
BI, s. 287 adan rænkefuld Patron, som · Ironien er, der ligesaa gjerne spiller sine Venner
BI, s. 258 lser i den Attraaende. Og som · Ironien erindrer om Loven, saaledes erindre Sophisterne
BI, s. 176 frem. I en anden Forstand er · Ironien et underordnet Standpunkt, forsaavidt den
BI, s. 299 t Høiere, der dog ikke er. · Ironien etablerer Intet; thi det, der skal etableres,
BI, s. 355 en er for Videnskaben, det er · Ironien for det personlige Liv. Ligesom derfor
BI, s. 321 Loke. / Vi see her, hvorledes · Ironien forbliver aldeles negativ, idet den i theoretisk
BI, s. 110 ring hos Alcibiades, ( thi at · Ironien formaaer det, har jeg søgt at vise i
AE, s. 455 gelse, men heller ikke mere. · Ironien fremkommer ved ideligt at sætte Endelighedens
BI, s. 290 derskab – desto mere er · Ironien fremtrædende. Gaaer det nu saavidt,
BI, s. 291 jennemføres, desto mere er · Ironien fremtrædende. Ja lykkes det endog reent
BI, s. 315 rnuftig Conseqvents. Dette er · Ironien fri for. Den veed sig i Besiddelse af Magt
BI, s. 294 e Nydelse, idet Subjectet ved · Ironien frigjør sig fra den Bundethed, i hvilken
EE1, s. 263 re en excellent ung Mand. · Ironien føier hende atter, og dog saaledes,
EE1, s. 263 ære en skjøn ung Mand, · Ironien føier hende, Dervière kan ikke
BI, note udstrømmer i Extremiteterne, · Ironien fører den tilbage i Personlighed, afrunder
PF, s. 88 s dog gjort ham en Concession. · Ironien gaaer ganske rolig ind til den Frygtelige
BI, s. 296 den Dødsstilhed, i hvilken · Ironien gaaer igjen og spøger ( dette sidste
BI, s. 286 lger deraf dog ingenlunde, at · Ironien ganske skulde være forsvunden. Vor Tid
BI, s. 317 g Ansættelser i Livet, som · Ironien gjorde gjeldende, ja det er den fornemste
BI, s. 353 i atter er ironisk behersket. · Ironien gjør derfor paa eengang Digtet og Digteren
BI, s. 116 ponerer altid Noget, hvorimod · Ironien gjør det bestandig vistnok tantaliske
BI, s. 293 ecutive Ironi. Forsaavidt som · Ironien gjør Modsætningsforholdet gjeldende
AE, s. 246 stere større Betydning end · Ironien gjør, men dog er Immanentsen übergreifend,
BI, s. 302 rede ham, og tilsidst greb · Ironien ham, det svimler for ham, Alt taber sin
BI, s. 229 var han ikke, derfra frelste · Ironien ham; thi som den berøvede ham den sande
AE, s. 511 Andet o. s. v. Alt dette, som · Ironien har at opsnuse og bringe for Dagen, har
BOA, s. 233 nt Nødvendighed slaaer om. · Ironien har den Fortjeneste at være opmærksom
AE, s. 473 har det Comiske uden for sig; · Ironien har det hos sig. Den Ethiker, der har Ironie
BI, s. 255 det skal vise sig, saavel at · Ironien har en verdenshistorisk Gyldighed, som
DD:18 k Fanden i Vold«; thi · Ironien har endnu ikke slaaet sig selv ihjel ved
BI, s. 292 i den Begrebs-Omgivelse, hvor · Ironien har hjemme. Man maa til den Ende adskille,
BI, s. 295 r concrete for Ironien. / Men · Ironien har ogsaa en theoretisk eller contemplativ
BI, s. 288 gsaa kun er en Inconseqvents, · Ironien har tilfælleds med ethvert negativt
BI, s. 282 k bevidst. Endelig traf ogsaa · Ironien her sin Mester i Hegel. Medens den første
BOA, note e sig, at forsnakke sig o: a:. · Ironien hjælper nu et Menneske dertil, men hvorved
DD:38 ge er feilagtigt og underordnet. / · Ironien hos de Gl. er dog af en ganske anden Art
NB5:147 g om, hvad det vil sige, at · Ironien hos ham var Charakteer-Rolle, at det derfor
BI, s. 278 n paa, at Hegel mere opfatter · Ironien hos Socrates som et behersket Moment, en
DD:39 den og ved sin Lærdom aflokkede · Ironien humoristiske Funker, idet den ( Χstd)
Papir 182:2 / d. 10 Sept: 36. / · Ironien hører kun hjemme paa det umiddelbare
BI, s. 299 et Negative i Systemet svarer · Ironien i den historiske Virkelighed. I den historiske
BI, s. 355 med stor Fornemhed at tale om · Ironien i den uendelige Stræben, hvori den løber
BI, note slutter sig i sig selv. Kun at · Ironien i denne Bevægelse vender tomhændet
BI, s. 174 ndflydelse, og at reproducere · Ironien i dens Totalitet, og i denne Reproduktion
EE1, s. 269 nuftighed. / For ret at nyde · Ironien i dette Stykke contemplativt maa man ikke
EE1, s. 262 ueren itide opmærksom paa · Ironien i een af de følgende Situationer. Overhovedet
DD:81 « 10de Forelæsning hvor · Ironien i een Henseende er ret rigtigt opfattet,
BI, note hed at lade sig beregne. Men at · Ironien i ethvert Fald mangler der, vil vist Enhver
NB35:2 sinde sig paa Idealiteten. / · Ironien i Forhold til Christenhed har eet Moment
BI, s. 287 l forstaae dem, forsaavidt er · Ironien i Færd med at isolere sig, den ønsker
BI, s. 166 ave det Meste. Overhovedet er · Ironien i hele denne første Bog i den Grad ovenud
BI, s. 101 i Livet. Her see vi saaledes · Ironien i hele sin guddommelige Uendelighed, der
DD:18.f rste humoristiske Capitalist / · Ironien i Naturen maatte udføres, saaledes dens
BI, s. 354 nder det enkelte Digt sig ved · Ironien i sig selv; paa den anden Side viser det
BI, s. 137 ῶς, der skjuler · Ironien i sig. Den Tanke, at man ved Døden skulde
BI, s. 174 som allerede ovenfor antydet, · Ironien i sin totale Stræben, Dialectiken i
BI, s. 306 møder, er egentlig den, at · Ironien i strængere Forstand aldrig kan opstille
BI, s. 354 er Moment. Hos Goethe var nu · Ironien i strængeste Forstand et behersket Moment,
BI, s. 315 dende Foregaaende, og ligesom · Ironien i theoretisk Henseende i uendelig Frihed
DD:18 il være en Nar i Verden og · Ironien i Verden antog dem virkelig derfor. /
BI, s. 214 mindelighed vant til at finde · Ironien idealt opfattet, anviist sin Plads som
EE1, s. 384 l eller blød, saa stivner · Ironien igjen Følelserne, men gjør hende
BI, s. 287 g derved. Men netop derved er · Ironien igjen hævet. Det er den almindeligste
BI, note urens Ironi, forsaavidt nemlig · Ironien ikke er bevidst i Naturen, men kun for
NB35:3 slidenskaben, der gjør at · Ironien ikke høres. Apostelen taler med Evighedens
AA:27.a hvor Alt er Stræben, der kan · Ironien ikke indtræde i Individet; men ligger
DD:37 vorfor det egl. Humor ligesom · Ironien ikke kan opfattes i en Roman og derved
BI, s. 287 orstaaet. Her hæver altsaa · Ironien ikke sig selv. Det er ogsaa kun en underordnet
DD:39 std) blev til Forargelse, og nu · Ironien ikke vilde lade sig gjenføde af Humoren
BI, s. 315 elative Gyldighed anerkjender · Ironien ikke. For den har den historiske Virkelighed
FF:134 / Seie Tag / Danske Drenge. / Die · Ironien in den Reden Jesu v. Fr: Joseph Grulich
BA, s. 435 et var Socrates, der førte · Ironien ind i Verden og gav Barnet Navn, at hans
BI, s. 294 sen selv fremmed; derimod har · Ironien ingen Hensigt, dens Hensigt er immanent
BI, note værdigt, og forøvrigt er · Ironien iøinefaldende i den letfærdige Maade,
BI, s. 295 et underordnet Moment, saa er · Ironien jo det sikkre Blik for det Skjæve, det
SFV, s. 50 den Enkelte. Han vil see, at · Ironien just laae i, at i denne æsthetiske Forfatter,
BI, s. 313 re af den Beskaffenhed, at · Ironien kan have sin Frihed over den, drive sit
BI, s. 289 dre til at aabenbare sig. Men · Ironien kan ogsaa vise sig, idet Ironikeren søger
JJ:289 lte. Dette er tillige for at · Ironien kan tage sig bedre ud. / NB /
DD:18 og Humor. / d. 30 Juni 37. / · Ironien kan vistnok ogsaa frembringe en vis Rolighed
SLV, s. 137 te ringe Tegn paa min Naade. · Ironien kaster sig paa sit Ansigt, og tilbeder
BI, s. 295 selv at gjøre. Naar derfor · Ironien kommer under Veir med, at der bag Phænomenet
NB:15 nger, dette Terrain er ubrugeligt, · Ironien lader sig ikke anbringe. – Det er
EE1, s. 265 a at overleve den Undergang, · Ironien lige fra Begyndelsen af bereder Alt deri.
BI, s. 289 Men paa den anden Side er det · Ironien ligesaa eiendommeligt at træde op under
BI, s. 144 e indføre nye Lærdomme. · Ironien ligger aabenbart deri, at der slet intet
BI, s. 183 m bedragne Strepsiades. Om nu · Ironien ligger heri, om denne Alvor, der kjæmper
BI, s. 194 udspeculere sig af sin Gjeld. · Ironien ligger i det Noget, han, om ikke umiddelbart
BI, s. 355 ubehersket forkynder sit Liv. · Ironien limiterer, endeliggjør, begrændser
Papir 123 dning. – / Feb. 36 / Livs · Ironien maa nødvendigviis meest høre hjemme
BI, s. 174 esaa mægtig en Indflydelse · Ironien maatte kunne faae over et digterisk Gemyt
BI, s. 295 saa er det, der bestandig er · Ironien magtpaaliggende, det, at Subjectet føler
BI, s. 313 dt ham derved. Ligesaa gjorde · Ironien med den historiske Virkelighed. I en Haandevending
NB:36 g paa Gader og Torve. Det var · Ironien mod de intellectuelle forskruede hegelianske
Papir 209 saadan er nil admirari; men · Ironien naar den dræber sig selv har ved Humoren
BI, s. 355 iv er muligt uden Ironi. Naar · Ironien nemlig først er behersket, da foretager
BI, s. 316 n ved at leve poetisk forstod · Ironien noget Andet og Mere, end hvad ethvert fornuftigt
BI, s. 136 ge sig, færre overstaae. / · Ironien nu betræffende i Phædon, da maa denne
BI eri tilstrækkeligen antydet, at · Ironien nu ikke længer vender sig mod dette
BI, s. 356 thi han har ikke Veien. Naar · Ironien nu træder til, da bringer den Veien,
EE2, s. 60 r at vippe hende ud derover i · Ironien o. s. v., kort Du vilde vist faae nok at
BI, s. 349 nstlerischen Geistes, findes · Ironien ofte omtalt. Ironi og Begeistring fremstilles
BI, note denne Fremstilling det Udtryk: · Ironien og Ironikeren, jeg kunde ligesaa godt sige:
BI, s. 295 med andre Ord, at det ikke er · Ironien om Sagen, men om den selv at gjøre.
BI, s. 312 den er ganske i sin Orden. / · Ironien optraadte nu som den, for hvilken Intet
BI, s. 179 eblik færdig til Afmarsch. · Ironien oscillerer mellem det ideelle Jeg og det
PF, s. 87 bittrelse og Hadskhed dragende · Ironien over sit eget Hoved, har bestilt »
BI, s. 175 Foregaaende er udviklet. Idet · Ironien overhugger de Baand, der holde Speculationen
BI, s. 182 rændse kjender. Derimod er · Ironien paa eengang et nyt Standpunkt, og som saadant
BI, s. 134 Usikkerhed, der tyder paa, at · Ironien paa en eller anden Maade er med i Spillet.
BI, s. 302 at lide. Hegel omtaler altid · Ironien paa en meget afvisende Maade, Ironien er
BI, s. 134 ligt, vil søge at vise. At · Ironien paa en Prik kan ligne dette, at den for
SLV, s. 137 Blindebuk med hende. Her har · Ironien ret faaet en Opgave. Skade, at det Hele
BI, s. 315 s. Her skulde man nu troe, at · Ironien ret maatte vise sig fra sin fordeelagtige
BI, s. 296 andig maa ligge bag derved. I · Ironien retirerer Subjectet bestandig, afdisputerer
BI, s. 144 et Ufordeelagtige for mig, at · Ironien saaledes er bleven behandlet under en egen
BI, s. 354 ndelsesværdige Lod. / Idet · Ironien saaledes er bleven behersket, er bleven
BI, s. 177 træben. Men til at opfatte · Ironien saaledes hører der en ganske egen aandelig
BI, s. 348 ntet, saa kommer den, der ved · Ironien seer den som saadan, Guddommen tilhjelp.
BI, s. 113 r kun være forsaavidt, som · Ironien selv er denne Eenhed. Naar man nu vil forestille
BI, s. 317 an sich have. Saaledes synker · Ironien selv ind under det, den meest bekjæmper;
BI, s. 314 n var den absolute, var fordi · Ironien selv saa vilde det, og hermed Punktum.
BI, s. 315 den svævende, saaledes er · Ironien selv til Gjengjeld bleven svævende.
BI, s. 294 igten er ikke noget Andet end · Ironien selv. Naar Ironikeren saaledes viser sig
BI, s. 292 t Mere eller Mindre, hvorimod · Ironien sensu eminentiori qvalitativt adskiller
BI, s. 292 den vulgære og empiriske. · Ironien sensu eminentiori retter sig ikke mod dette
BI, s. 313 fes tilside. Til den Ende bar · Ironien sig ad ligesom Hercules, da han kjæmpede
BI, s. 243 Aandens Virkelighed, da viser · Ironien sig i en betænkeligere Skikkelse. /
BI, s. 289 alle disse Tilfælde viser · Ironien sig nærmest som den, der opfatter Verden,
BI, s. 354 ændset, saa faaer først · Ironien sin rette Betydning, sin sande Gyldighed.
BI, s. 312 n. Og under Alt dette frelste · Ironien sit sorgløse Liv; thi Alt dette var
BI, s. 306 ikke er constant. Naar nemlig · Ironien skal opstille en høieste Sætning,
BI, s. 313 r ikke. Forsaavidt imidlertid · Ironien skal være saa skikkelig at antage en
BI, s. 350 514 har protesteret imod, at · Ironien skulde lære Mennesket at sætte sig
BI, s. 136 s opfattes i det Moment, hvor · Ironien som Anskuelse bryder den Befæstning,
BI, s. 292 af den hegelske Betegnelse af · Ironien som den uendelig absolute Negativitet.
BI, s. 299 rer ham. / Her have vi altsaa · Ironien som den uendelige absolute Negativitet.
BI, s. 295 ontemplativ Side. Betragte vi · Ironien som et underordnet Moment, saa er Ironien
BI, s. 214 Livet; man erindrer ikke, at · Ironien som ethvert andet Standpunkt i Livet har
BI, s. 355 Maa man derfor end advare mod · Ironien som mod en Forfører, saa maa man ogsaa
AE, s. 456 ing. En saadan Ethiker bruger · Ironien som sit Incognito. Socrates var i denne
BI, s. 282 stemt bevidst, at den udtaler · Ironien som sit Standpunkt. Dette skete nu ogsaa
BI, s. 325 ende har betegnet som den for · Ironien særegne Stræben, at hæve al Virkelighed
BI, s. 143 den neutrale Apologi, sidder · Ironien taus paa Luur og speider med sit aldrig
BI, s. 315 , hvad det er, der bemyndiger · Ironien til den omtalte Adfærd, saa maatte man
BI, s. 179 mlig, den Streeg, der gjør · Ironien til Ironi, er saare vanskelig at faae fat
NB2:143 isk, at man end ikke tør lade · Ironien titte igjennem. / Det kan man villigt indrømme,
BI, s. 312 iseres. Det Misforhold, hvori · Ironien traadte til Virkeligheden, er allerede
BI, s. 356 førend den saaer, lad kun · Ironien tugte den. Der er i ethvert personligt
BI, s. 323 enske. Imod alt Sligt lad kun · Ironien tumle sig. Men det er ikke blot mod al
BI, s. 282 lger deraf, at den bliver sig · Ironien tydelig og bestemt bevidst, at den udtaler
BI, s. 176 oldes positivt. Forsaavidt er · Ironien ude over den subjektive Tænkning, den
BI, s. 283 hvor man kunde vente at finde · Ironien udviklet, finder man den omtalt, men uagtet,
BI, s. 289 t Modsætningsforhold, naar · Ironien udvælger de eenfoldigste og meest indskrænkede
BI, s. 87 temet er uendelig veltalende, · Ironien uendelig taus. Og saaledes see vi ogsaa
BI, s. 303 al Ironi med denne, har gjort · Ironien Uret. Saasnart Hegel nævner det Ord
BI, s. 182 man imidlertid vil antage, at · Ironien var det constituerende i Socrates' Liv,
BI, s. 260 ge at vise, hvilke Tryllerier · Ironien var i Besiddelse af for at fængsle Gemyttet.
BI, s. 314 rst Virkeligheden begynde. · Ironien var nemlig sprungen af fra det metaphysiske
BI, s. 315 te man vel sige, det er fordi · Ironien veed, at Phænomenet er ikke Væsenet.
BI, s. 356 e den, der ikke kan taale, at · Ironien vil gjøre Regnskabet op. Ironien er
BI, s. 295 en bestandig flyer for ham. I · Ironien vil Subjectet bestandig ud af Gjenstanden,
BI, s. 314 tsaa umuligt den Virkelighed, · Ironien vilde have, være given i Tiden. Denne
AE, note igieuses strenge Deeltagelse. / · Ironien vilde til Forskjel strax være kjendelig
BI, s. 289 a en mere indirecte Maade kan · Ironien vise sig gjennem et Modsætningsforhold,
BI, s. 350 punkt, medmindre man vil lade · Ironien vise sig i at tilintetgjøre det egne
BI, s. 292 rme vi os til det Punkt, hvor · Ironien viser sig i sin usurperede Totalitet. /
BI, s. 315 en Leviathan i Havet. Fri er · Ironien vistnok, fri for Virkelighedens Sorger,
BI, s. 356 r velgjørende kan her ikke · Ironien være. Der er en Utaalmodighed, der vil
BI, s. 295 tens Forsigværen; deels at · Ironien væsentlig er practisk, og at den kun
AE, s. 246 gjortheden), hvorimod det for · Ironien Væsentlige: Erindringens Tilbagetagen
BI, s. 294 har. / Forsaavidt som det er · Ironien væsentligt at have et Udvortes, der
JJ:219 er det ogsaa comisk ( Opgave for · Ironien), at man siger, at en Konge har »
NB4:5 Gud. / / naar vi elske Gud. ( · Ironien). / / No 3.         De Dødes Opstandelse
BI, s. 350 ler nemlig Solger saaledes om · Ironien, at denne viser sig som den limiterende
BI, s. 307 Form. Man kan derfor sige om · Ironien, at det er den Alvor med Intet, forsaavidtsom
BI, s. 353 ieblik at være Herre over · Ironien, at han derfor i den Virkelighed, han selv
BI, s. 146 enkelt Punkt at skulle bevise · Ironien, berøver naturligviis denne det Overraskende,
BI, s. 282 en ny Fremtrædelsesform af · Ironien, da maa det være, idet Subjectiviteten
AE, note mediere Alt – undtage de · Ironien, den kan de ikke mediere. / Ogsaa af en
BI, note er imidlertid til en vis Grad · Ironien, den negerer det Phænomenale, ikke for
BI, s. 124 rvinde Døden, eller det er · Ironien, der i Symposiet gjorde Kjærligheden
BI, s. 353 istents at være Herre over · Ironien, desto nødvendigere bliver det for ham,
BI, s. 146 Fordømmelse, vilde føle · Ironien, det anseer jeg for utvivlsomt, hvorimod
EE1, s. 343 om. Cordelia mærker altid · Ironien, det er blot det, jeg vil. / Stakkels Edvard!
BI, s. 292 s som vi hidtil have opfattet · Ironien, er den mere bleven seet som en momentan
BI, s. 291 lde er det Fremtrædende i · Ironien, er den subjective Frihed, der i ethvert
BA, s. 450 kan han end en tidlang skuffe · Ironien, han skal volente deo nok blive comisk;
BI, s. 294 nde frit i den Forstand som i · Ironien, hvor Subjectet ingen Hensigt har. /
BI, s. 296 af Alt. / Forsaavidt endelig · Ironien, idet den bliver sig bevidst, at Tilværelsen
BI, s. 295 iere Galskab. / Betragte vi · Ironien, idet den vender sig mod hele Tilværelsen,
BI, note Livs Indhold, hvilket igjen er · Ironien, ligesom og hans Forslag om at blive underholdt
BI, note mstilling synes at nærme sig · Ironien, Mem. I, 2, den bekjendte Samtale med Kritias
BI, s. 111 lighedens Præsens, der bar · Ironien, men derved er der endnu Intet mere udsagt
AE, s. 473 , kan igjen see det Comiske i · Ironien, men har kun Berettigelsen til at see det
BI, s. 257 rmoniske Eenhed forstyrres af · Ironien, og den forstyrres ogsaa til en vis Grad
DD:36 er kommen til at beskrive mere end · Ironien, og derfor hell. ikke have kunnet gjenemføre
BA, s. 449 dette skeer saaledes, opdager · Ironien, og her har den nok at gjøre; thi Enhver,
AE, note den til en Anden, men udelader · Ironien, og saa siger: Gud veed, om en saadan Tale
BI, s. 294 i, men dette er han netop ved · Ironien, og saaledes har Ironien altsaa ikke nogen
BI, s. 278 n Plads som derved er anviist · Ironien, peger tilstrækkeligt hen paa, at Hegel
BI, s. 355 ndelighed, der rører sig i · Ironien, saa staaer han ikke over men under Ironien.
NB19:90 jeg Verden. Han bevarede derfor · Ironien, som blot udtrykker hans Opløftelse over
BI, s. 87 ghed, er enten Systemet eller · Ironien, som den » uendelige, absolute Negativitet,«
AE, s. 265 havde dog Forstandigheden og · Ironien, som det unge Menneske manglede. I Almindelighed
BI, note ar med Kreti og Pleti har tabt · Ironien, tabt den ironiske Traad af Syne og momentant
BI, s. 223 til en Personlighed, er netop · Ironien. – / Denne theoretiske Uvidenhed,
BI, s. 205 men dette Standpunkt er netop · Ironien. / / / / Afhandlingen har nu naaet hen til
EE1, s. 265 fts Sprog, og denne Kraft er · Ironien. / Charles træder op og træffer sammen
BI, s. 255 Socrates, men dette er netop · Ironien. / Her haaber jeg nu, at det skal vise sig,
BI, note endelig Frihed, desto dybere er · Ironien. / I en Note til dette Sted siger Ast: Daher
BI, s. 295 egentlig ere for concrete for · Ironien. / Men Ironien har ogsaa en theoretisk eller
BI, s. 125 n subjektive Mystik eller fra · Ironien. At nu den af den successive Afdøen resulterende
SD, s. 203 sigelse, der beskjæftiger · Ironien. At opfatte det comisk, at et Menneske virkelig
NB23:6 oldet, og blev Gjenstand for · Ironien. Da Chaos seirede i 48, da blev det ret
BI, s. 302 ge den Misviisning, der laa i · Ironien. Det er overhovedet en af Hegels store Fortjenester,
FB, s. 199 i den skal blot vogte sig for · Ironien. Det hedder i Bjergprædikenen: naar Du
BI, s. 314 ighed, fordi det saa behagede · Ironien. Det Samme gjentager sig paa alle theoretiske
BI, s. 256 det muligt for ham at bære · Ironien. Dette er, hvad jeg tidligere har betegnet
BI, note dog qvalitativt forskjellig fra · Ironien. Herom mere siden. Og besynderligt nok,
BI, s. 292 a, at der ligger en Sandhed i · Ironien. Hertil kommer, at, saaledes som vi hidtil
BB:7 a en Maade det jeg vilde kalde · Ironien. Hvorvidt dette nu stemmer med Göethes
BI, s. 353 teren selv være Herre over · Ironien. Imidlertid følger det ingenlunde altid,
BI, s. 290 nkt, desto mere fremtræder · Ironien. Ironikeren nyder hele Kjærlighedens
BI, s. 355 at smile. Saaledes ogsaa med · Ironien. Maa man derfor end advare mod Ironien som
BI, s. 261 . Men Eenheden deraf er netop · Ironien. Man vil derfor ogsaa see, at de tre socratiske
BOA, note te pronomen reflexivum skjuler · Ironien. Manden forløber sig, han gjør det
JJ:362 e det er noget Nyt – det er · Ironien. Men Alvoren ligger netop i det Samme, paa
BI, s. 282 saa, thi her møde vi atter · Ironien. Men da dette Standpunkt er en potenseret
BI, s. 256 potentia non actu), er netop · Ironien. Men Ironien er atter det Glavind, det tveæggede
BI, s. 179 e vanskeligt at fastholde, er · Ironien. Paa den ene Side er netop Virkelighedens
BI, s. 354 -Existents sig i sig selv ved · Ironien. Professor Heiberg staaer som Digter paa
BI, s. 355 taaer han ikke over men under · Ironien. Saaledes gaaer det overalt, hvor man overseer
BI dst, hvorledes det hang sammen med · Ironien. Sin Anskuelse har han nedlagt i de æsthetiske
BI, s. 314 r den, fordi det saa behagede · Ironien. Snart forputtede den sig i Middelalderens
BI, s. 301 sig gjeldende, fremtræder · Ironien. Subjectiviteten føler sig selv ligeoverfor
BI, s. 299 n tilbage. Her have vi altsaa · Ironien. Til en vis Grad maa nu ethvert verdenshistorisk
BI, s. 348 alitet Endeligheden faaer ved · Ironien. Vel taler nemlig Solger paa enkelte Steder
BI, s. 302 rde Græciteten, brugte han · Ironien; hans Adfærd mod den var bestandig ironisk;
BI, s. 302 d for. Det er den ene Side af · Ironien; men paa den anden Side, idet han tilintetgjorde
BI, s. 198 derfor et tjenende Element i · Ironien; og hvad enten Ironikeren ved Sophismet
BI, note mmen. Kun maatte vi ikke savne · Ironien; thi den er det netop, der fravrister dem
SLV, s. 52 Fordring blev protesteret af · Ironien; thi det er ikke givet Enhver, der indseer
BI, s. 357 unde være Spørgsmaal om · Ironiens » evige Gyldighed«, da kan
BI, s. 203 estemmer dette Standpunkt som · Ironiens ɔ: ikke lader Subjectiviteten udvælde
BI, s. 177 angaaer, ligesom maattet mane · Ironiens Aand frem, ladet den samle sig sammen og
BI, s. 136 han ei heller leve,« · Ironiens Anskuelse af Døden. Men den der døer,
AE, s. 514 vere en anmassende Opvakt til · Ironiens Behandling. Vilde Klosterets Indvaaner
BI, s. 183 g Nemesis, dog ikke skeer paa · Ironiens Bekostning, uden forsaavidt man vil antage,
DD:18 det Individet seer sig selv i · Ironiens Belysning.); Humoren er lyrisk ( det er
Papir 180 assisk.). / F. hører hjemme i · Ironiens Ebbe og Flod. Derfor gjenemløber han
FB, s. 204 Liv, vakt en Mistanke om, at · Ironiens Elasticitet i ham ikke var en Verdenskraft,
JJ:362 er experimenterende, hvori netop · Ironiens Elasticitet ligger. At lade som var Christendommen
G, s. 22 e Planen. Hans Sjæl manglede · Ironiens Elasticitet. Han havde ikke Kraft til at
BI, s. 166 ος ( § 350 D.). · Ironiens enkelte Yttringer ere naturligviis ikke
BI, s. 164 Vigtighed for at see, at selv · Ironiens enkelte Yttringer ikke have fornægtet
BI, s. 176 naturligviis ikke er Talen om · Ironiens enkelte Yttringer, men om den socratiske
BI, s. 175 irksomhed frigjørende, men · Ironiens er negativ, hvorimod Tænkningens er
FB, s. 206 sige. Hans Svar til Isaak har · Ironiens Form, thi det er altid Ironi, naar jeg
BI, s. 295 Dette er hvad man kunde kalde · Ironiens Forsøg paa at mediere de discrete Momenter,
SLV, s. 436 ikke have fundet Magen; thi · Ironiens gamle Stormester behøvede en Saadan
BI, s. 222 ilfredsstillet, da nød han · Ironiens Glæde i fuldeste Maal, nød den dobbelt,
BI, s. 355 trække ud og styrte sig i · Ironiens Hav, naturligviis ikke for at blive deri,
BI, note ode og det slette, opfattet med · Ironiens hele Uendelighed, idet der bemærkes,
SD, s. 203 an er eo ipso indviet i alle · Ironiens Hemmeligheder. Det er egentligen denne
BI, s. 321 yderligere at paavise dette i · Ironiens historiske Fremtræden, skal jeg lidt
F, s. 504 betyde uden forsaavidt der ved · Ironiens Hjælp kan blive lidt Moerskab ud af
BI, s. 354 et, kan afgive et Exempel paa · Ironiens indre Oekonomi i Stykket, saa viser der
BI, s. 255 re, i dette mere at see en af · Ironiens indre Uendelighed baaren indirecte Polemik
LA, s. 71 er skulde gjøres, og nu, i · Ironiens Interesse, mir nichts und Dir nichts gjorde
EE1, s. 262 ne smigre sig med at være · Ironiens Kjæledægge. Den føier hende overalt,
BI, s. 243 objective Magt bryde sig mod · Ironiens klippefaste Negativitet. Statens objective
Brev 89 l dog aldrig glemme at holde · Ironiens Lidenskab i dens Berettigelse ligeoverfor
EE2, s. 129 jo beføiet, naar Du lader · Ironiens Lyn ramme dem, lader Vredens Torden forfærde
SFV, note live – ak, den stakkels · Ironiens Magister! – hiin Latters Offer, Noget
SFV, s. 47 – og jeg, den stakkels · Ironiens Magister, blev den bedrøvelige Gjenstand
NB23:6 enhavn, da converterede jeg, · Ironiens Magister, Forholdet, og blev Gjenstand
SFV, s. 46 den for Alles Ironie, ak jeg · Ironiens Magister. / Ordren blev da givet; for at
BI, s. 348 uer hen til Virkeligheden, er · Ironiens Moder, men naar den skuer hen til den evige
SLV, s. 137 ntest, thi Galanteriet er jo · Ironiens Modersmaal, og den er aldrig saa galant,
BI, s. 351 af saare negativ Art; det er · Ironiens Opløftelse, der her danner sig i Lighed
SFV, s. 46 jeg let, at to Ord til hiint · Ironiens Organ, der i een Forstand, ɔ: dersom
SLV, s. 436 vertimod har den Triumph, at · Ironiens Overhoved, der rager et Hoved over Menneskenes
BI, s. 183 ns Tomhed, ikke begrændser · Ironiens poetiske Uendelighed og Hensynsløshed,
BI, s. 355 sens og Foryngelsens Bad, den · Ironiens Renselses Daab, der frelser Sjælen fra
BI, note s Xenophon, er derfor heller ei · Ironiens saligt i sig selv hvilende Svæven, men
BI, s. 67 / Ironi som behersket Moment. · Ironiens Sandhed – 352 / Første Deel /
BI tem. / Ironi som behersket Moment. · Ironiens Sandhed / Der er allerede i det Foregaaende
BI, s. 303 fichtiske Ironi, har overseet · Ironiens Sandhed, og idet han identificerede al
BI, s. 146 treg, over hvilken da stundom · Ironiens skalkagtige Ansigt tillader sig at titte
BI, s. 292 heller ei var forskaanet for · Ironiens skarpe Vindpust. Saavist som det nu er,
FB, s. 199 else er imidlertid ligesaavel · Ironiens som enhver anden, der har sin Grund i,
BI, s. 357 ens Skepsis forholder sig til · Ironiens som Uvidenhed til den gamle Sætning:
NB:127 es gyselige Festlighed reiste jeg · Ironiens Spøg: i en forandret Omgivelse, som
Papir 209 iret, Individet forsonet. / · Ironiens Standpunct som saadan er nil admirari;
Papir 226 r i det Tragiske, overspringende · Ironiens Standpunct, der modererer det; ligesom
BI, s. 125 ud, naar man i dem mærker · Ironiens stille, hemmelige Væxt. / Det første
AE, s. 473 Liv deri, og ikke gantes med · Ironiens Storartethed, og selv har sit Liv i Philisterie;
BI, s. 316 tisk, og det var som bekjendt · Ironiens store Fordring, at man skulde leve poetisk.
CC:15 . Eller Echoet – ja Echo, Du · Ironiens Stormester, Du, der i Dig selv parodierer
BI ofte nok lovpriist Shakspeare som · Ironiens Stormester, og der kan jo heller ingen
NB25:43 edes drikker Socrates Giften. O, · Ironiens Stormester. / Cicero ( i Tusculanerne)
BI, s. 258 orgløse Intelligentsverden · Ironiens Taushed være den Negativitet, der forhindrede,
G, s. 22 de ikke Kraft til at aflægge · Ironiens Taushedsløfte, ikke Kraft til at holde
LA, s. 35 e Mand i Grækenland nød · Ironiens Tilfredsstillelse. Dersom man ret har hørt
BI, s. 303 Barskt og Skolemesteragtigt. · Ironiens Tilhængere vare de, der voldte ham meest
BI, s. 136 vue-Maaler, lige mellem disse · Ironiens to Bestemmelser. Jeg skal nu gaae over
BI, s. 177 e Dialoger at eftervise denne · Ironiens totale Stræben, saa maa jo Plato ogsaa
BI, s. 88 n i Alferne 1000 Favne, men i · Ironiens uendelige Intet. Paa den anden Side ere
BI, s. 161 i Drømmens Verden finder · Ironiens ulykkelige Kjærlighed sin Gjenstand.
AE, note kaldte speculative Construeren, · Ironiens utrættede Virksomhed, Anlæggets hele
NB14:34 Der er en fjern Medlyden af · Ironiens Veemod. Og ironisk er Modsætningen tillige
BB:7 gegyldighed at gaae videre paa · Ironiens Vei, og nu under Foragt for sig selv og
BI te Ord taget aldeles tvetydigt). / · Ironiens verdenshistoriske Gyldighed, Socrates'
BI, s. 67 de Betragtninger – 285 / · Ironiens verdenshistoriske Gyldighed. Socrates'
BI, s. 320 rveis beder han i et Kloster. · Ironiens videnskabelige Stræben gaaer ogsaa op
AE, note ltsaa uden at have benyttet det · Ironiens Vink, der er indeholdt i hvad han selv
BI, s. 243 m. Men vi have dog i Socrates · Ironiens virkelige, ikke dens apparente, Høide,
SD, s. 203 eget lav Art Comik, og under · Ironiens Værdighed. Noget dybere Comisk er der
BI, s. 109 g Uro. Men netop fordi det er · Ironiens Væsen aldrig at demaskere sig, og fordi
BI, s. 146 hele Afsnit vilde, tvertimod · Ironiens Væsen, komme susende, ikke, hvad der
BI, s. 177 en uhyre Dæmon, der beboer · Ironiens øde og tomme Stæder. Hvad den første
BOA, s. 231 bet slaaer om og medens det i · Ironiens Øine netop er et Beviis for dens Seier,
NB2:61 træk strax Skalkagtighedens ( · Ironiens) Silke-Gardin for, og vær saa begeistret
BI, s. 112 lighed, der her beskrives, er · Ironiens, men Ironien er det Negative i Kjærligheden,
Oi2, s. 149 m i pathologisk Tilstand, ved · Ironiens, Spottens, Sarcasmens Bremsestik pirre dem
BI, note r det een af disse uendelig dybe · Ironier, der med grundigt Alvor omfatter de ligegyldigste
SFV, s. 46 dskjeldt af den væmmelige · Ironies væmmelige Organ. Hiint talløse Uhyre
NB4:36 s Hemmelighed. Derfor kan en · Ironiker aldrig blive forstaaet af en ønske
BI, s. 197 Sophist som een, hvorimod en · Ironiker altid er een, fordi Sophisten falder ind
BI, s. 109 ication, den aabner, fordi en · Ironiker altid maa forstaaes langtfra, den uendelige
AE, s. 455 sk Valuta, som en existerende · Ironiker altid vil have det), forraader, at den
NB31:92 at see, at S. just som den sande · Ironiker brugte Ironie til at skjule over Idealerne.
BOA, s. 232 er og bliver upopulair, og en · Ironiker der kan forstaaes af Alle er eo ipso ingen
AE, note gjøre Noget latterligt. En · Ironiker derfor, der behøver Assistence af Slægt
BA, note r det ikke Socrates hverken som · Ironiker eller Moralist at tale saaledes. Naar man
BI, s. 239 fortærede Begeistring. En · Ironiker er derfor altid Enthusiast, kun at hans
AE, s. 473 lbarheden. Kun en existerende · Ironiker er derfor berettiget i Forhold til Umiddelbarhed;
BI, s. 179 for den altid slagfærdige · Ironiker er en Anledning; med Plato kan man gjerne
FB, note vælge en lignende Figur, en · Ironiker f. Ex., hvis skarpe Blik fra Grunden af
BI, s. 317 en meest bekjæmper; thi en · Ironiker faaer en vis Lighed med et aldeles Prosa-Menneske,
AE, note r sig. Saasnart en existerende · Ironiker falder ud af sin Ironie, bliver han comisk,
AE, note s en Mand henvender sig til en · Ironiker for at betroe ham en Hemmelighed under
AE, s. 458 e narret, hvis han antager en · Ironiker for en Ethiker, thi Ironien er kun Muligheden.
JJ:472 til Høiere og Venstre. En sand · Ironiker har derfor aldrig været i Majoriteten.
Brev 80 k og forfængeligt Msk, en · Ironiker i slet Forstand. Da han ikke traf mig gik
LA, s. 78 Ironie, ret som var den sande · Ironiker ikke netop den skjult Begeistrede i en
LA, s. 78 v Tid), ret som var den sande · Ironiker ikke Offrende, da jo dog hin Stormesteren
SFV, s. 50 er der for den væsentlige · Ironiker intet Andet at gjøre end at convertere
Papir 365-15.a              En · Ironiker kan man aldrig efterabe, thi han er netop
DD:68 andhed. / d. 10 Oct: 37. / Naar en · Ironiker leer af en Humorists Vittigheder og Indfald,
NB2:17 orvirre ham. En væsentlig · Ironiker maa altid være uudtømmelig i at forandre
BA, s. 398 e mærkeligt, at den eneste · Ironiker og den største Humorist maa slaae sig
SD, s. 203 t det? Her svarer hiin gamle · Ironiker og Ethiker: o, Kjere, tro aldrig det; de
FB, s. 145 hiin Troens Helt var end ikke · Ironiker og Humorist, men noget endnu Høiere.
NB20:74 jeg, at jeg selv baade som · Ironiker og som Tungsindig har været en Elsker
AE, s. 98 t være Skriftefader for en · Ironiker som L., og Jacobi har maattet døie nok,
AE, note ents-Kunst, thi da løser en · Ironiker større Opgaver end en tragisk Helt,
TSA, s. 74 Fleste, selv en væsentlig · Ironiker tænker vel med uforfærdet Vittighed
BOA, s. 232 orløb sig. Saaledes kan en · Ironiker ved negativ-handlende Consequents forvandle
NB11:101 e hinanden; thi en væsentlig · Ironiker vilde ogsaa altid i Ægteskabets Forhold
BI, s. 148 icht gehabt, den Socrates als · Ironiker zu schildern, so hat er ihn in das Gegentheil
NB8:79 g dersom en Naiv ( ɔ: en · Ironiker) vilde spørge dem: » men hvordan
TSA, s. 80 es Adfærd var, at han var · Ironiker, at han, som naturligt, ingen Forestilling
JJ:172 r ikke komme videre. Han er klog, · Ironiker, bekjæmper det Interessante, men mærker
TSA, s. 90 n – for Sandheden. Som · Ironiker, conseqvent til det yderste, blev han ihjelslagen
DD:68 erste viscera, og det er den magre · Ironiker, der behøver Humoristens fortvivlede
NB12:111 iver at han var en daarlig · Ironiker, der dog i Forholdet til mig betragtede
AE, s. 558 der samtidigen have levet en · Ironiker, der endog i den Stund, da den ulykkelige
SLV, s. 146 begge Dele. Socrates var en · Ironiker, der ironisk skjulte sin Viisdom og Sandheden
BI, s. 321 torartet Billede af en saadan · Ironiker, der netop ved sin Dobbelthed i Existents
BI, s. 317 dighed, og der er vist mangen · Ironiker, der, før han fandt Hvile i Intet, har
NB23:5 ret. Nei, en Saadan bliver derfor · Ironiker, en Drillepind. Og hvad vil det sige? Det
PS hiin gjennem Aartusinder beundrede · Ironiker, hvem jeg trods Nogen nærmer mig med
BI, s. 106 Sandhed ikke fortjene Navn af · Ironiker, hvis det blot var den Færdighed, hvormed
JJ:111 havde Gud været den største · Ironiker, ikke Gud og Menneskenes Fader. ( Dersom
BOA, s. 232 mere skader han den stakkels · Ironiker, medens denne i al Underfundighed beskedent
BOA, s. 232 aaes af Alle er eo ipso ingen · Ironiker, men en Spasmager. – Dog nok herom;
AE, s. 558 er for alvorlig en Sag for en · Ironiker, men fordi den gode Mand har samlet sig
AE, note omiske, er eo ipso en maadelig · Ironiker, og ifærd med at blive en scurra. Men
AE, s. 456 vis man vil kalde Socrates en · Ironiker, og ikke som Mag. Kierkegaard bevidst eller
JJ:472 det med Næverne.« / En · Ironiker, som er i Majoriteten er eo ipso en maadelig
AE, s. 458 an Begeistret samtidig med en · Ironiker, tager denne sig naturligviis ham comisk
AE, s. 455 snart en Iagttager opdager en · Ironiker, vil han blive opmærksom, thi det er
AE, s. 497 forbittret mod den egentlige · Ironiker. At være det bedste Menneske i Kjøge,
JJ:472 ajoriteten er eo ipso en maadelig · Ironiker. Det at være i Majoriteten er et Umiddelbarhedens
BOA, note esker, af hvilke den ene er en · Ironiker. Ironikeren gjør sig nu til Intet og
BI, s. 111 der lader sig sige om ham som · Ironiker. Men saadanne Transfigurations-Øieblikke
AE, note sk, saa er han egentligen ikke · Ironiker. Naar nemlig Ironie ikke tages i afgjørende
NB2:173 n een og Anden enkelt er en · Ironiker. Nei, her er hele Folket ironisk. Saasnart
NB:210 : hun er et Fruentimmer og jeg en · Ironiker. Og dog ligger Grunden endnu dybere. Det
AE, note n Talende været en maadelig · Ironiker; thi i Replikken var der en Medlyden af
SFV, s. 46 n. Hiint talløse Uhyre af · Ironikere har naturligviis anseet mig for gal; de
SD, s. 207 mod er Stormesteren for alle · Ironikere i at operere ved Hjælp af den Distinktion
SFV, s. 46 nt uoverskuelige Publikum af · Ironikere til at tage Sigte paa mig, saa jeg blev
BOA, s. 257 lder ikke blot i Forhold til · Ironikere, der bevidst bedrage Andre ved et falsk
BI, s. 303 er Hegel til at tale om disse · Ironikere, og altid blive de omtalte paa den meest
BI, s. 320 tor Mangfoldighed af saadanne · Ironikere, og ikke længere behøver at lade sig
BI, s. 288 mfunds-Eenhed i et Cotteri af · Ironikere, som der i Sandhed er Ærlighed i en Røverstat.
SFV, s. 45 dette Chaos af Mennesker var · Ironikere. Ironie er ubetinget usocial, en Ironie,
BI, s. 341 en Forstand, som de øvrige · Ironikere; thi hans Ironi gestaltede sig ikke paa
BI, s. 299 lingen kræver, ikke som om · Ironikeren altid behøver i strængere Forstand
BI, s. 306 denhed. I sidste Instants maa · Ironikeren altid ponere Noget, men det, han saaledes
BI, s. 288 Verden. Og jo mere det lykkes · Ironikeren at skuffe, jo bedre hans Falskneri faaer
BI, s. 291 rit, og det er denne Nydelse, · Ironikeren attraaer. Virkeligheden taber i saadanne
BI, s. 202 af empirisk Virkelighed, som · Ironikeren behøver, hvorimod Subjectiviteten i
BI, s. 295 metaphysisk Gebet, og det er · Ironikeren bestandig blot om at gjøre at synes
BI, s. 317 at af Intet bliver Intet. Men · Ironikeren bevarer bestandig sin digteriske Frihed,
BOA, s. 232 Ved sin Troskyldighed gjør · Ironikeren den Broutende uforsigtig: og saa fanges
BI, s. 320 nærmere Eftersyn finde hos · Ironikeren denne Eenhed. Kjedsomhed er den eneste
BI, s. 199 t til en vis Grad forsvinder. · Ironikeren derimod er en Propheti om eller en Abbreviatur
BI, s. 299 i han hensynker i sine Syner. · Ironikeren derimod er traadt ud af Samtidens Rækker,
BI, s. 197 et af Art, Slægt o. s. v., · Ironikeren derimod under Bestemmelse af Personlighed.
BI, s. 288 iere Galenskab, skjøndt · Ironikeren derunder er sig bevidst, at det Hele er
AE, note ogsaa i en anden Forstand har · Ironikeren det Comiske hos sig, og ved at bringe sig
BI, s. 317 et skal være, saaledes har · Ironikeren det heller ikke. Det er imidlertid ikke,
BI, s. 318 ælge. Til Afvexling finder · Ironikeren det rigtigt, at lade Skjebnen og Tilfældet
BI, s. 300 rihed, denne Svæven, giver · Ironikeren en vis Enthusiasme, idet han ligesom beruser
BI, s. 317 n fandt meest Behag deri. For · Ironikeren er Alting muligt. Vor Gud er i Himlen,
BI, s. 110 sin Opløsning nærmest. · Ironikeren er den Vampyr, der har udsuget Blodet af
BI, s. 319 ses af en sandere, men fordi · Ironikeren er det evige Jeg, for hvilket ingen Virkelighed
BI, s. 320 frygteligste Trældom. Men · Ironikeren er en Digter, og deraf kommer det, at,
AE, s. 455 res, thi det er ikke sagt, at · Ironikeren er en Ethiker. Den Umiddelbare er strax
AE, s. 455 rksom, thi det er muligt, at · Ironikeren er en Ethiker; men han kan ogsaa narres,
BI, s. 299 r, der skal bære Dig bort. · Ironikeren er ogsaa et Offer, som Verdens-Udviklingen
BI, s. 318 gjør Alt hvad ham behager; · Ironikeren er paa Jorden, han gjør Alt hvad ham
BI, s. 288 Jubel og Lovsang, skjøndt · Ironikeren er sig bevidst, at denne Begeistring er
BI, s. 298 n er den, der skal holde Dom. · Ironikeren er vel i en vis Forstand prophetisk, thi
BI, s. 202 rene Tanke med dens Indhold. · Ironikeren er vel lettere end Verden, men paa den
SFV, s. 45 oldt i det Aristoteliske, at · Ironikeren gjør Alt ἑαυτ
BOA, note hvilke den ene er en Ironiker. · Ironikeren gjør sig nu til Intet og forholder sig
BI, s. 317 ldeles Prosa-Menneske, kun at · Ironikeren har den negative Frihed, hvorved han staaer
AE, s. 558 medens den Ærede, med hvem · Ironikeren har den Ære at indlade sig, kun er opmærksom
BI, s. 318 d af sin Forbindelse. Men for · Ironikeren har denne Sammenhæng, dette hvad han
BI, s. 320 ed er den eneste Continuitet, · Ironikeren har. Kjedsomhed, denne indholdsløse
AE, note gjøre Situationen ironisk. · Ironikeren hævder netop sig selv og forhindrer
DD:18 maa have foragtet Alt – · Ironikeren høiste polemiske Bevægelse er nil
BI, s. 198 er ligger foran ham; hvorimod · Ironikeren i ethvert enkelt Moment fører det tilbage
BI, s. 318 rtid kan man ikke fortænke · Ironikeren i, at det er saa vanskeligt for ham at
BI, s. 300 usiasme i ham. – Men da · Ironikeren ikke har det Nye i sin Magt, saa kunde
BI, s. 320 lse sin Sjæl. Men da der i · Ironikeren ingen Continuerlighed er, saa afløse
BI, s. 317 at kunne skabe sig selv, maa · Ironikeren intet an sich have. Saaledes synker Ironien
BI, s. 318 ære. I denne Henseende har · Ironikeren Kundskab og altsaa et betydeligt Parti
BI, note ionelle og det Naturpoetiske. / · Ironikeren løfter Individet ud af den umiddelbare
BI, s. 318 Citharspiller. Det er dette, · Ironikeren mener, naar han siger, at man skal leve
AE, note rkere end ethvert ligefremt. · Ironikeren nivellerer paa den abstrakte Menneskelighed;
BI, s. 290 o mere fremtræder Ironien. · Ironikeren nyder hele Kjærlighedens Uendelighed,
AE, note τεϱου. · Ironikeren nyder selv det Comiske, i Modsætning
EE1, s. 352 n græsk Forstand. Naar da · Ironikeren og Spotteren længe nok har gjækket
BI, s. 291 sante Familieforhold, saa har · Ironikeren opnaaet, hvad han ønsker. /
BI, s. 317 are i Verden, det realiserede · Ironikeren paa sin Viis, kun at han ikke føler
BI, s. 294 Andet end Ironien selv. Naar · Ironikeren saaledes viser sig som en anden, end han
BI, s. 319 tisk Persons Mund. / I det nu · Ironikeren saaledes, med den størst mulige poetiske
AE, s. 558 t Samme – om det Samme. · Ironikeren seer da efter; han passer naturligviis
BI, s. 288 r. Enten identificerer nemlig · Ironikeren sig med det Uvæsen, han vil bekjæmpe,
BI, s. 295 virkelig er, saa at, ligesom · Ironikeren skjuler sin Spøg i Alvor, sit Alvor
BI, s. 289 er i enkelte Øieblikke for · Ironikeren som en Dukke, han har en Snor i, en Gliedermann,
BI, s. 317 over sig selv. Derfor bliver · Ironikeren som oftest til Intet; thi for Mennesket
BI, s. 318 an digter ogsaa sin Omverden. · Ironikeren staaer stolt indesluttet i sig selv, han
BI, s. 198 travl Forretningsmand, gaaer · Ironikeren stolt og indesluttet i sig selv –
BI, s. 319 det hænger sammen med, at · Ironikeren sætter sig ud over Moral og Sædelighed,
BI, s. 319 gentlig kan man ikke sige, at · Ironikeren sætter sig ud over Moral og Sædelighed,
BI, s. 289 nien kan ogsaa vise sig, idet · Ironikeren søger at bringe Omverdenen paa Vildspor
BI, s. 112 ikke i Skjønheds Fylde, ja · Ironikeren søger endog at lægge Skjul paa den
BI, s. 319 ivne Virkelighed saaledes for · Ironikeren taber sin Gyldighed, saa er det ikke fordi
BI, s. 196 som Aristophanes gjør, men · Ironikeren tager sig det aabenbart saare let endog
BI, s. 318 la. Det der imidlertid koster · Ironikeren Tid, er den Omhu han anvender paa at costumere
BI, s. 198 ment i Ironien; og hvad enten · Ironikeren ved Sophismet frigjør sig selv, eller
BI, s. 291 aadutte Paterniteten, saa har · Ironikeren vundet Spil. Ønsker man undertiden,
BI, s. 110 Elskede. Da det dernæst er · Ironikeren væsentligt, aldrig at udtale Ideen som
NB10:20 tandigt anseet for » · Ironikeren«, holdt jeg efter den Begivenhed gode Miner,
BI, s. 294 n jo derfor ogsaa kan sige om · Ironikeren, at han slaaer sig løs. Hertil kommer,
BI, s. 141 tte nu fortrinligviis tiltale · Ironikeren, der her jo har ligeoverfor Livets Relativitet
BI, s. 112 rligheds Rige. At der nu i · Ironikeren, for atter at erindre herom, er en Urgrund,
AE, note n i Verden kalder Beskedenhed: · Ironikeren, han er stolt! / Den forulykkede hegelske
BI, note tilling det Udtryk: Ironien og · Ironikeren, jeg kunde ligesaa godt sige: Romantiken
BI, s. 112 s forholder det sig ogsaa med · Ironikeren, og den positive Fylde i ham. Den udfolder
BI, s. 307 af Delene gjør imidlertid · Ironikeren, og forsaavidt kan man ogsaa sige, at det
BI, s. 320 har derfor ingen Realitet for · Ironikeren, og han giver kun sjelden sin Stemning Luft
NB31:92 else af S. gik ud paa, at S. var · Ironikeren, som saa uforligneligt kunde giække,
BI, s. 320 som Bramas Incarnationer. Og · Ironikeren, som troer sig fri, falder derved ind under
SFV, s. 75 der vilde ironisere – · Ironikeren; naar jeg blot tænker derpaa, kan jeg
BI, s. 319 r ikkun poetisk Gyldighed for · Ironikeren; thi han lever jo poetisk. Men naar den
BI, s. 110 r sig frigjort og udvidet ved · Ironikerens Berøring, idet han aabner sig for dette
BI, s. 289 Ironi. Og jo mere troskyldig · Ironikerens Dumhed viser sig, jo mere uforfalsket hans
BI, s. 179 Virkelighedens Mangfoldighed · Ironikerens Element, men paa den anden Side er hans
BI, note see en billedlig Betegnelse af · Ironikerens Forhold til Individet, da han i dette Forhold
BI, s. 289 alle disse Tilfælde er det · Ironikerens Glæde selv at synes besnæret i den
BOA, note selv, men han gjør det ved · Ironikerens negative Hjælp; Manden staaer i den
BI, s. 198 lighedens Bestemmelse, om end · Ironikerens Nydelse er den abstracteste af Alle, den
BI, s. 289 den er fangen i. Det er en af · Ironikerens store Glæder overalt at opdage saadanne
AE, note onie er ganske simpelt den, at · Ironikerens Underfundighed bestandigt forhindrer Samtalen
BOA, note Menneske at gjøre, men ved · Ironikerens Underfundighed faaer Manden kun med sig
AE, s. 473 ætten, men den existerende · Ironikers Berettigelse ligger i, at han selv existerende
BI, s. 349 Romantikens og den romantiske · Ironis philosophiske Talsmand. Her møde vi
BB:7 s Geisterchor läßt sich · ironisch über diese Zerstörung der schönen
BI, s. 123 rherrschaft des Mimischen und · Ironischen zur Komödie sich hinneigen, entschieden
SFV, s. 75 ligere, et Chorus, der vilde · ironisere – Ironikeren; naar jeg blot tænker
NB:36 kade. Og dog fordres der jo for at · ironisere det Udmærkede, at Den der gjør det
BA, note e af Marheineke. Marheineke vil · ironisere det. Det skulde man ikke gjøre; thi
EE1, s. 266 n Sikkerhed Digteren veed at · ironisere Emmeline. Hun hører, han er gift, og
NB:36 lektiske Problemer som det at · ironisere en Dygtighed, at han netop ikke kan forsvare
Papir 254 pring, og Livets Alvor vil · ironisere ethvert saadant Forsøg, om det end lykkes
BI, note Aristophanes har vistnok villet · ironisere over den negative Dialectik, der forbløder
DD:38 id jeg kunde have hørt Socrates · ironisere. / Heyne er unægtelig Humorist ( udviklet
Papir 249 Side jeg taler om, den ene · ironiserede den anden, hvorimod den nyere Tid som mere
BB:14 g taler om, hvorledes den ene · ironiserede den anden; hvorimod den nyere Tid som mere
Papir 135 et Exempel paa den underlige Art · Ironiseren over Verden, – idet den i al sin
NB7:109 gs skjult Forhold til denne · Ironiseren, snart ved at minde mig om, at jeg den Uafhængige
BI, s. 195 Socrates' hele Virksomhed var · ironiserende, saa vil man tillige indsee, at Aristophanes,
EE2, s. 28 for evig«. Her · ironiserer han over en første Kjærlighed. Ved
FF:18 gesom dens Sædelighed ypperligt · ironiseres ved D. Js Letfærdighed. Det eneste Øieblik
NB2:92 nge den sidder der er jeg · ironisk – trækkes den ud, saa døer
JJ:128 gl. Vellystning, dog endnu vittig · ironisk ( en Diplomat) fører nogle unge Piger
BI, s. 117 ade at forestille sig det med · ironisk Alvor stridende og derudaf sig tvetydigt
BI, note hele Apologien i sin Heelhed et · ironisk Anlæg, idet den store Masse af Anklager
BOA, s. 232 abner sig for En, og et Andet · ironisk at faae hans Opmærksomhed henvendt paa
BI, s. 289 det kan være ligesaa meget · ironisk at lade vidende, skjøndt man veed, at
AE, s. 22 vilde denne snart lære ham · ironisk at smile over et saadant Forslag, hvor
AE, s. 505 e hævner sig ved skjult og · ironisk at spotte Gestus og de store Ord, og fremfor
NB12:198 ig til Veemod – hvor · ironisk at tænke sig min religieuse Tilfredsstillelse
BI, s. 353 Digtet synlige Ironi atter er · ironisk behersket. Ironien gjør derfor paa eengang
BI, s. 186 er Symbol og dog tillige sig · ironisk bevidst at være ude derover og have
NB:7 med ham bestod et fuskeragtigt · ironisk Blad, af hvilket han blev roest; nei holdt,
EE1, s. 412 igt. Hun begyndte derpaa, et · ironisk Blik, kortere og hurtigere end det lader
LA, s. 79 ., lader en saadan Ubetydelig · ironisk blive Hersker, netop fordi Landflygtighed
PF, s. 88 lønlige Ønske, som blev · ironisk bønhørt? Og det at udskjelde er endnu
LA, s. 79 gjen vilde blive en høiere · ironisk Comik, at lade det ende med, at Folket
DD:161 Der yttrer sig ved en besynderlig · ironisk Consequents altid en stor Tilbøielighed
NB34:3 » Du« til. / Hvor · ironisk derimod, at det saa er Msket selv der skaber
Papir 532 lig Tale forholder man sig · ironisk dertil; kun Digterne – altsaa det
AE, note sk i Situationen. Her blev den · ironisk derved, at man loe og antog Replikken for
Papir 366:5 fter Tankestregen underskyder · ironisk det Modsatte som Forklaringen. At staae
NB17:64 od det tilfredsstillede mig · ironisk dette mit Incognito. Jeg forstod at jeg
SLV, s. 436 Huusholdning, hvor Socrates · ironisk disputerede pro summis in ironia honoribus
AE, note en hjertelig Samtale); den er · ironisk drillende, selv om den er det i Retning
NB16:92 tmodigheds Mildhed, en næsten · ironisk Düperen. Saa underlig dialektiske ere
Brev 75 er ved Fuldskab, fører en · ironisk Dæmon det Væsen til ham, som er den
LA, s. 91 med et forfærdeligt og dog · ironisk Eftertryk: græder ikke over ham, men
G, s. 15 den anden Side hører der en · ironisk Elasticitet til for at kunne bruge den.
BI, s. 241 ituation en saa overordentlig · ironisk Elasticitet, er de uhyre Modsætninger:
NB14:74 nte sig selv) maaskee endnu mere · ironisk end som han sagde: » De glemmer
AE, note der en Medlyden af Smerte, der · ironisk er aldeles ucorrect. Replikken var humoristisk,
NB35:5 n Mængde Udtryk, lige saa · ironisk er den Berigelse, hvorved Χstheden
EE1, s. 360 at gjøre det vittigt og · ironisk er for meget vovet. Naar det stod sig med
NB31:161 te Prik – desto mere · ironisk er Forholdet; saaledes vilde det jo ogsaa
NB14:34 yden af Ironiens Veemod. Og · ironisk er Modsætningen tillige til de Opvaktes
BI, s. 106 blot, om jeg saa maa sige, en · ironisk Figur, og han vilde i Sandhed ikke fortjene
FB, s. 198 get, ved at bringe Faust i et · ironisk Forhold til disse lavcomiske Gjække,
BI, s. 144 besynderligt og ret egentlig · ironisk Forhold til hans Forsvar, at han Intet
AE, s. 550 de have saaledes kun et noget · ironisk Fortrin for de Eenfoldige i Henseende til
NB25:44 sig til den, støder han · ironisk fra, omtrent sigende: jeg veed ikke om
NB25:44 for sin Sag; han støder · ironisk fra; han har en Sag, for hvilken han offrer
BI, s. 262 er forholdt sig negativ, og i · ironisk Frihed ogsaa vidste sig ude derover. Hans
NB33:61 en Hedning vilde jeg sige: at en · ironisk Guddom havde skjenket Msket Sprogets Gave
NB28:103 paa Moden« det er · ironisk Haan; nu følger den langt dybere: per
NB4:117 gtignok ikke selv veed hvor · ironisk han er eller hvorledes han er det. I Anledning
LA, s. 71 det var dem, der listigen og · ironisk havde faaet ham narret ud til at være
BI, s. 199 rtes, med hvilket Naturen saa · ironisk havde udstyret ham, og som Socrates selv
NB26:50 et i Armod for at tjene min Sag; · ironisk hedder det: jeg har ikke faaet Tid til
NB25:79 logie, Socrates. Det at Socrates · ironisk holder Alt hen, intet Afgjørende siger
BI, s. 335 enhed, der i et overvættes · ironisk Hopsasa er aldeles oven ud, har sin Gyldighed,
BI, s. 146 gjeldende, tager en høist · ironisk Hævn over ham, idet han selv paa en
LA, s. 79 e Tid i Grækenland være · ironisk i Aristophanes' s Aand, at lade en aldeles
AE vilde. Der var noget besynderligt · Ironisk i det Hele; godt var det, at jeg aldrig
NB23:6 eformatorerne. / Da Alt blev · ironisk i Kiøbenhavn, da converterede jeg, Ironiens
AA:12.1 / / / Der er noget besynderligt · ironisk i Kjøbenhavnernes Dyrehaugstoure; de
AE, s. 572 vortes Verden; jeg finder det · ironisk i sin Orden, i Frembringelsens og mit tvetydige
AE, note der, naar det siges, kan virke · ironisk i Situationen. Her blev den ironisk derved,
AE, s. 558 sten maa tye til ham. / Al · ironisk Iagttagelse ligger bestandigt i at passe
NB24:136 t virke indirecte, majeutisk, i · ironisk Isolation at det var Selvkjerlighed. Nei,
BI, note thi Socrates er altfor · ironisk ligegyldig til for Alvor at indlade sig
AE, s. 517 Eenfoldige til at gjøre et · ironisk lille Indblik i Raadgiverens Sjæl. En
EE2, s. 46 Dig) og nu udbrød Du i en · ironisk Lovpriisning over den første Kjærlighed
AE, s. 244 jeg havde, men som jeg paa en · ironisk Maade blev fritagen fra at realisere. Og
AE, note ler, saa er jo rigtignok paa en · ironisk Maade det religieuse Foredrag gjort overflødigt,
DD:7.b see Muhamedanerne paa en underlig · ironisk Maade føre det Vaaben, der saa træffende
AE, s. 243 ere den, ja paa en fortvivlet · ironisk Maade ligesom fritagen ( i samme Forstand
LP, s. 44 øler mig paa en besynderlig · ironisk Maade paa eengang saa riig og saa fattig,
AE, note ler ofte nok, hvad der er sagt · ironisk med hvad der, naar det siges, kan virke
FB, note t kunde han have spøget mere · ironisk med, end med den Dødsdom, der dømmer
NB30:51 er det Slyngelagtigt at være · ironisk mod hende. Med Prælaten anderledes.
BA, note sten mod sin Villie at blive · ironisk mod Læreren. Socrates' s Forhold til
NB:2 skal forblive at forholde mig · ironisk mod saadanne chimæriske Størrelser
BI, s. 120 ke kan læres, men ogsaa en · ironisk negativ Bestemmelse, der bevæger sig
BI, note l, afgiver den anden Form af et · ironisk negativt Resultat; thi her ligger det Ironiske
BI, note tes' svage Øieblikke, hvor en · ironisk Nemesis lod ham synke ind under Bestemmelsen
BA, s. 374 nde. Her er det Erotiske ikke · ironisk neutraliseret, men suspenderet, fordi det
SFV, note leve ironiske, og jeg – · ironisk nok – blev den Eneste, der ikke forstod
SLV, s. 389 lte dem, nei Alt begunstiger · ironisk nok deres Misforstaaelse, der er Intet
BOA, note re. Derfor affødte jo ogsaa · ironisk nok hans Reformation det samme Onde, som
Oi10, s. 406 Forsvar«, som Du · ironisk nok har kaldet den grusomste Satire over
SLV, s. 388 ller ikke negte, at Socrates · ironisk nok lader falde en comisk Belysning derover,
Oi5, s. 251 genhed, hvis Regjeringen var · ironisk nok til at fritage En. / Endeligen: Mænd
AE, s. 448 igieuse Foredrag skal være · ironisk nok til at gjøre Menneskene saa overmaade
AE, s. 124 ekt); stands saa, vær ikke · ironisk nok til at spørge videre, om hvor sjelden
AE, s. 458 tægt. Ethikeren derimod er · ironisk nok til meget godt at see, at det, der
Papir 485 Salighed Dette mindst af Alt. / · Ironisk nok! / Der er Intet som ethvert Msk. er
NB26:20 vilde vistnok Socrates finde det · ironisk nok, at Aëtius mener at kjende Gud
LA, s. 11 randre ham eller ikke. Det er · ironisk nok, at stundom Den, der øieblikkeligt
NB31:161 vilde det jo ogsaa være · ironisk nok, at tænke sig en uhyre Folke-Forsamling,
AE, s. 571 af at være Secretairen og · ironisk nok, dialektisk reduppliceret Forfatter
BOA, s. 213 r han Lidt til, hvorved han, · ironisk nok, erhverver den Fortjeneste: indirecte
AE, s. 391 a bliver Opstandelsens Beviis · ironisk nok, for meget bevisende, og Udødelighedens
BOA, s. 292 e sige: det er unægteligt · ironisk nok, og man kan ikke lade være at smile
NB20:41.a troe, at han har Troen, / ja, · ironisk nok, som oftest behøves der vist en
BN, s. 114 d at sige, det kunde vende sig · ironisk nok, thi det er dog et Spørgsmaal, om
DBD, s. 131 Mandagen – thi jeg var, · ironisk nok, troskyldigt hans egen Prædiken
SFV, s. 45 lp af et Blad, der igjen, · ironisk nok, ved Hjælp af Sjouer-Redaktion river
BOA, s. 105 phens store Øieblik atter, · ironisk nok, viist sig, hvorledes dog disse Tvende
AE, s. 459 g maaskee ikke. Er dette ikke · ironisk nok? Og dog er det evigt vist, og der er
AE, s. 460 , maaskee ikke. Er dette ikke · ironisk nok? Og dog er det vist, o saa vist, at
BB:7 svævende Tilstand og halvt · ironisk nyder det, ved at vide sig bedre end de
NB:7 Subscribenter. Den vil være · ironisk og forstaaer end ikke Ironie. I det Hele
NB5:8 hedde: Anticlimacus. Og han maa da · ironisk og humoristisk være reent Fanden-i-voldsk
NB:62 . Det vilde derfor være en lige · ironisk og pathetisk Replik af en forfulgt Udmærket
NB3:20.b.a at det var Nonsens at være · ironisk og tillige Partigænger, som blot angreb
SFV e uvidende og udannet, var blevet · ironisk og vittig, det var Ironie og Ironie først
NB28:74 vi maatte da finde det meget · ironisk om En vilde sige til en Millionair: min
BI, note et være muligt, at Socrates · ironisk opfattede denne Modsætning, der var
AE, s. 511 et sig selv til en berettiget · ironisk Opfattelse, hvad enten det med en Opvakts
BI, s. 306 n er det, der holder Socrates · ironisk oppe. Naar dernæst Hegel, ved at gjøre
NB10:153 Aand opløftede jeg mig · ironisk over Alt hvad der saaledes hang sammen
BI, s. 229 ngsfuld Berøring. Han stod · ironisk over ethvert Forhold, og Loven for Forholdet
NB:129 Grændsen af det Comiske, dog i · ironisk Pathos. Dersom nogen vil forsøge det,
JJ:473 agere og Garvere o: s: v: det var · ironisk Polemik mod de » lærde Philosopher«
NB35:5 « er stødt paa et · ironisk Problem, et Problem, som saa godhedsfuldt
BI, s. 171 mærkning et umiskjendeligt · ironisk Præg. Saaledes vil nu, hvis jeg ikke
AE, note jen ganske i sin Orden, thi en · ironisk Replik kan ikke gjøre Situationen ironisk,
BOA, note heri igjen indeholdt en lille · ironisk Revange. Kunsten i Livet bestaaer ikke
NB:36 øbelen op. / / 2 / Det var · ironisk rigtigt af mig, medens jeg skrev Pseudonymerne,
BI, s. 288 d og inept Begeistring er det · ironisk rigtigt at overbyde denne i stedse mere
NB:127 gtighed. / Forholdet bliver snart · ironisk rigtigt igjen. Ligeoverfor den dumme politiske
BI, s. 256 kenland. Dette har han selv · ironisk rigtigt opfattet i Apologien, hvor han
BI, s. 288 r veed Beskeed om Alt, er det · ironisk rigtigt, at gaae med, at være henrykt
NB:127 ere blevne ironiske, bliver jeg, · ironisk rigtigt, den meest Alvorlige. / /
BOA, s. 232 taler med hans Indre. Det er · ironisk rigtigt, naar en Mand siger noget Overordentligt
AE, s. 462 de!« Jøden svarede · ironisk rigtigt: » hvoraf veed De, Hr. Lieutenant,
Papir 380-1.a elv med halv pathetisk halv · ironisk Rørelse: Dit Liv er igrunden forspildt,
SFV, s. 50 ansaae for Afsindighed. I en · ironisk Samtid ( hiint store Indbegreb af Daarer)
BI, s. 330 lkaarlige Jeg frit Raaderum i · ironisk Selvbehagelighed. / Dette skal her blive
AE, note danne Situation, og hvorved en · ironisk Situation gjøres mulig. Men man forvexler
SLV, s. 390 ben bort, saa er det Hele en · ironisk Situation med græsk Heiterkeit, sætter
AE, s. 559 er ikke, at Nogen med Sandhed · ironisk skal kunne beskylde mig for, at jeg har
BI, s. 241 tive Opfattelse af Staten. En · ironisk Skjebne vil, at Socrates selv skal bestemme
SLV, s. 146 ocrates var en Ironiker, der · ironisk skjulte sin Viisdom og Sandheden formodentlig
EE2, s. 24 løgt til at besmykke eller · ironisk Smidighed til at underbyde, Du vil derfor
DD:208 Misforstaaelse / W. ( med et · ironisk Smiil) ja der gives dog Tilfælde, hvor
BI, s. 110 g i Individet, der er ligesaa · ironisk som al anden Tæring, og lader Individet
NB:129 Categorien den Enkelte er ligesaa · ironisk som den er sædelig og absolut begge
NB35:5 ikke gifter sig. Lige saa · ironisk som det er hvad Peer Degn siger om Saxo
NB33:61 ere i det Høieste er lige saa · ironisk som fra Galleriet at være Tilskuer til
BB:1 rens Ridderaand; et Slags halv · ironisk Spøgen med de Situationer, hvori Tilbøiligheden
NB10:20 rtiernes Usselhed indtog et · ironisk Standpunkt over dem. / Hermed hænger
AE, s. 421 ngelsen eo ipso mindre. Hvor · ironisk synes ikke dette, der dog i mindre Forhold,
BI, s. 287 undom hændes, at en saadan · ironisk Tale bliver misforstaaet, saa er dette
JJ:354.a 5. / Dette kunde bearbeides med · ironisk Teint under den Titel: Taarer ved en Grav.
NB31:161 ensive forholder sig altid · ironisk til det Extensive – omtrent ligesom
BI, s. 349 endigt, atter at forholde sig · ironisk til enhver enkelt poetisk Frembringelse,
AE, s. 397 bruge, men kun spøgende og · ironisk til med den at muntre op for at faae Individet
BI, s. 353 speare saaledes forholder sig · ironisk til sit Digt, saa er det netop for at lade
BI ige, at Digteren skal forholde sig · ironisk til sit Digt, saa menes der hermed noget
NB17:25 d hvilken han forholder sig · ironisk til summa summarum af hele Folkeforsamlingen,
BI, s. 230 saa levende erindrer om, hvad · ironisk Tilfredshed er i intellectuel Henseende,
BI, s. 262 var aldeles negativ, at han i · ironisk Tilfredshed svævede over alle det substantielle
BI, s. 243 selv svæver han derover i · ironisk Tilfredshed, baaren af den uendelige Negativitets
BI, s. 223 den Frihed han selv nød i · ironisk Tilfredshed, kunde de Andre ikke nyde,
BI, s. 229 t dette svævede han selv i · ironisk Tilfredshed. Hermed hænger en Sigtelse
BI, s. 214 s vendte tilbage i sig selv i · ironisk Tilfredshed. Thi det Dæmoniske er, som
LA, s. 35 Det var denne Modsigelse, der · ironisk tilfredsstillede Socrates i saa høi
BB:7 ns Plan, at bestikke F: ved en · ironisk Tilfredsstillelse, idet han paa denne Top
BI, s. 291 og i samme Øieblik var man · ironisk ude derover. Saaledes skjulte der sig ogsaa,
BI, s. 230 en han var i samme Øieblik · ironisk ude over dem. / Men var det Socrates en
NB17:34 kelte«. / En besynderlig · ironisk Udmærkelse. / Naar der er Ildløs
DD:39 træder i Modsætning til den · ironisk udviklede Verden og ved sin Lærdom aflokkede
BI, note tfor naiv, men for den, der er · ironisk udviklet, viser det sig i Naturen. Schubert
AE, s. 455 ært, eller der er rigeligt · ironisk Valuta, som en existerende Ironiker altid
PF, s. 88 men Guderne straffede ham · ironisk ved at opfylde Ønsket. – Og saaledes
AE, s. 100 darf.« Her er Lessing · ironisk ved Hjælp af det Dialektiske, medens
NB5:147 k, at jeg altid havde noget · ironisk ved mig – og hvad saa, saa var vi
AE, note , og gjorde derfor Situationen · ironisk ved Misforstaaelsen. Dette er igjen ganske
BI, s. 287 Man siger ogsaa om en saadan · ironisk Vending i Talen: det er ikke Alvor med
BOA, s. 128 ændsen af en ædel lille · ironisk Vending mod fortumlede Hoveder har denne
SLV, s. 386 nskab, Ordet selv er Lunets. · Ironisk vilde Socrates saaledes meget godt kunde
NB30:50.a e være Haab om – hvor · ironisk! – at døe en masse / glade ved,
NB35:2 , laae Socrates underneden ( · ironisk) og beskjeftigede sig med det Problem: hvad
AE, note te viser netop, at han ikke er · ironisk), sættes uden for denne i en Relativitet,
TSA, s. 77 nbart, og stærkest, meest · ironisk, aabenbart derved, at den ikke leed Nederlaget,
LA, s. 62 orenede Pengekræfter: hvor · ironisk, at Befordrings-Væsenets Hurtighed og
BI, s. 176 en eller anden Læser lidt · ironisk, at det snarere er en Misforstaaelse fra
NB5:43 en Art Galskab og comisk. / Hvor · ironisk, at En, hvis Liv udtrykker at han er stor
NB31:162 re dette Individ. / Hvor · ironisk, at ethvert Msk. er lagt an til at være
AE, s. 283 staaen. Socrates har sagt ret · ironisk, at han ikke vidste med Bestemthed, om han
NB34:6 r der altid Ironie med. Hvor · ironisk, at just ved Sproget kan Msket degradere
NB2:143 sager Verden En til at blive saa · ironisk, at man end ikke tør lade Ironien titte
Papir 480 og allerede dette, hvor · ironisk, at Middelmaadighed i Sandhed skulde trænge
NB35:33 ret, et Fortrin der oftest, · ironisk, betyder, at han er, hvad Dyret ikke er:
BI, s. 116 t vilde jo ikke være noget · Ironisk, da det, at Undersøgelsen her var bleven
AE, note nisk, det vil sige han er ikke · ironisk, da hans Ironie kun er Relativitetens illusoriske
EE1, s. 267 ive latterlig og Situationen · ironisk, da man paa den formentlige Rinville seer
BI, s. 288 n Tilværelse, den opfatter · ironisk, da pleier den at yttre sig paa tvende Maader.
DJ, s. 74 er ikke ondskabsfuld heller ei · ironisk, den er umiddelbar; Don Juan anseer Elvira
BI, s. 292 rden betragter Tilværelsen · ironisk, den har tvertimod Meget, den for Alvor
AE, note kan ikke gjøre Situationen · ironisk, den kan i det Høieste bringe til Bevidsthed,
SLV, s. 147 dette Svar ligger der noget · Ironisk, der tugter den verdslige Forstandighed,
BI, s. 301 Subjectet seer Virkeligheden · ironisk, deraf følger ingenlunde, at han i at
NB31:161 ed overende: deri er intet · Ironisk, det er sandselig Magt mod sandselig Magt,
BI, s. 306 forsaavidt hans Uvidenhed var · ironisk, det har viist sig i det Foregaaende; og
AE, note ugekoner o. s. v.), saa er han · ironisk, det vil sige han er ikke ironisk, da hans
BI, s. 291 Realitet og opfatte sig selv · ironisk, f. Ex. ved Æselsfesten, Narrefesten,
BI, s. 287 er tale fransk, saaledes tale · ironisk, for at Lægfolk ikke skal forstaae dem,
AE, s. 400 m lyster, men vel at mærke · ironisk, for saa at vise, at al denne Lykke er Uvedkommende
SD, s. 203 naiv, for æsthetisk, for · ironisk, for vittig – for syndig til at kunne
SLV, s. 417 hvad han skal angre) er han · ironisk, forsaavidt det er den anden Grund ( at
NB14:106 rfare, ja det er næsten · ironisk, han skal først erfare, at han behøver
SLV, s. 147 ates ikke havde været saa · ironisk, havde han vel udtrykt det saaledes: hvad
BI, s. 284 han udtrykker den samme Tanke · ironisk, humoristisk, i Lunets Sprog, omtrent som
NB31:161 et er forbi: deri er intet · Ironisk, hvad der er skeet sees jo. Men at gjøre
EE2, s. 174 misbrugte dem. Du er vittig, · ironisk, iagttagende, Dialektiker, erfaren i Nydelse,
BI, s. 106 rdighed, hvormed han talte · ironisk, ligesom Andre tale Kragemaal, hvorved han
NB34:26 – altid Tallet. / Men hvor · ironisk, Loven er denne: Alt hvad der for at blive
AE, s. 497 Ringeste, fusker i at være · ironisk, men der hvor Ironien egentligen begynder,
BI, s. 292 e af Verden er i mange Maader · ironisk, og den bekjendte Yttring af Talleyrand,
AE, note tte synes besynderligt og meget · ironisk, og dog troer jeg, det er lykkedes mig ganske
AE, s. 101 han parerer derfor · ironisk, og smutter fra Jacobi paa sine gamle Been
AE, note mmende ikke kan fatte sig selv · ironisk, og Uægtheden kjendelig paa den samme
AE, note an ikke har Kraft til at fatte · ironisk, saa er han egentligen ikke Ironiker. Naar
BI, s. 170 om dette i og for sig selv er · ironisk, saaledes bærer ogsaa Socrates' Slutningsbemærkning
NB35:2 skee Virtuositet i at snakke · ironisk, Sligt constituerer ikke en Socrates. Nei,
BI, note ); og er altsaa kun forsaavidt · ironisk, som Sophistik vel kan nærme sig dertil,
AE, s. 456 formaaer at opfatte sig selv · ironisk, thi ogsaa dette formaaer han, at tale om
NB31:161 ræbe den, deri er intet · Ironisk, til Hestens store Legeme svarer den sandselige
SLV, s. 147 det end hvad det er: et dybt · ironisk, uendeligt viist Svar paa et meget taabeligt
EE2, s. 192 re sentimental, hjerteløs, · ironisk, vittig, man maa i denne Henseende indrømme
NB30:120 artyrium Blod-Martyrium. / Hvor · ironisk. / / Den der opløser Græcitetens umiddelbare
BOA, note er den samme Adfærd eo ipso · ironisk. / Anm. Det skal ikke forundre mig, om det
HH:2 vil paa engang være polemisk og · ironisk. / det vil tillige vise at Χstd. ikke
BI, s. 121 tter istedet, er ikke mindre · ironisk. At Dyden kan læres eller ikke kan læres,
NB31:161 Synaal, deri ligger noget · Ironisk. At gjøre det af med en Virkelighed saaledes,
AE, s. 457 Gang imellem at udtrykke sig · ironisk. Den der har væsentligen Ironie har den
NB31:161 til at opdage: desto mere · ironisk. Det Ironiske ligger i Ueensartetheden mellem
AE, s. 83 ates skal have været noget · ironisk. Det var virkelig paa den høie Tid, at
SFV, s. 45 itate blevet Fanden gale mig · ironisk. Dog Sagen var kun altfor alvorlig. Denne
NB:129 il at lee, aldrig til at lee · ironisk. Eventyret om den bekymrede Lilie, der dog
NB31:161 en kan knibes ind, jo mere · ironisk. Extensiteten breder sig i stor Selvbehagelighed,
EE1, s. 259 til at gjøre Situationen · ironisk. Han staaer der som et Fjog, der Intet fatter.
NB4:36 idualitet kan aldrig være · ironisk. Ironie ligger ( som constituerende en heel
AE, note sk Replik gjøre Situationen · ironisk. Ironikeren hævder netop sig selv og
BI, s. 176 igt, hvad Socrates havde sagt · ironisk. Ja man kunde gjøre mig Vanskeligheden
BI, s. 305 amme Alvor, og er altsaa ikke · ironisk. Jeg skal her ikke videre indlade mig paa
BI, note der en Bevidsthed, der selv er · ironisk. Jo mere polemisk et Individ er udviklet,
BI, s. 301 e har sjeldnere gestaltet sig · ironisk. Men jo mere dette skeer, desto sikkrere
NB:129 til at lee, kommer han til at lee · ironisk. Saaledes fE naar der etsteds staaer: en
BI, s. 301 heden gjeldende forholder sig · ironisk. Saaledes har der i den nyere Tid været
AE, note er i Grunden ethvert Menneske · ironisk. Saasnart et Menneske, der har sit Liv i
NB2:173 er. Nei, her er hele Folket · ironisk. Saasnart nemlig man opdager, at En ikke
Papir 276:1 opfatte Kjærligheden · ironisk. Under alt Dette bevarede han en høi
NB26:14 atter her bevaret. Thi hvor · ironisk: der er 1000 Præster, Lærere ( det
NB28:88 / Ironie. / / Dette er ret egl. · ironisk: tænk en Mand, der under Kjød og Blods
BI, s. 302 færd mod den var bestandig · ironisk; han var uvidende og vidste Intet, men søgte
EE1, s. 340 maae lære hende at smile · ironisk; men dette Smiil træffer næsten ligesaa
NB35:2 Forsteninger: deri er intet · Ironisk; thi de Dyr, som nu findes dersteds udgive
NB31:161 et er forbi – det er · ironisk; thi hvad der er skeet, sees ikke. Nei,
BI, s. 108 Coincidenspunkter, det er den · ironiske ( thi det Dialectiske som saadant constituerer
AE, s. 459 denne samme Vished den meest · ironiske af alle, ellers er den ikke Troens Vished.
BI, s. 145 saa fra en anden Side vil det · ironiske Anlæg i Apologien vise sig. For Socrates
BI, s. 116 log, er naturligviis det hele · ironiske Anlæg i den. Thi det, at man ikke er
BI, s. 141 prøve dem, Yttringer, hvis · ironiske Art jeg alt tidligere har berørt. Her
NB:7 iden, skylder jeg Ideen og det · Ironiske at forhindre enhver Forvexling med det
Papir 366:5 lp er skjult, og derfor det · Ironiske at staae ene – ved en Andens Hjælp.
BI, s. 257 intetgjørelse hæver den · ironiske Ataraxi ( for at erindre om et Udtryk fra
NB:36 g Grækerne, har fattet det · Ironiske begynder en enorm Forfatter-Virksomhed;
SLV, s. 387 ikke paa eengang, men i hans · ironiske Bevidsthed er der en negativ Eenhed deraf.
BI, s. 117 t Latterlige er optaget i den · ironiske Bevidsthed. – En Indvending, som
EE2, s. 16 eskabet, men Du misbruger Dit · ironiske Blik og Din sarkastiske Spydighed til at
BI, note vt Resultat; thi her ligger det · Ironiske deri, at man kommer til et virkeligt Resultat,
AE, s. 505 e Ord, og fremfor Alt ved den · ironiske Dom over et religieust Foredrag, at det
SLV, s. 436 derunder disputerede sig den · ironiske Dygtighed og Ligevægt til, med hvilken
DD:17 rhovedet det h: N. T. ikke har det · ironiske ell. humoristiske Præg, medens blot
NB:7 ndre enhver Forvexling med det · ironiske Finkel som Corsaren beværter med paa
BI, s. 287 un en underordnet Form af den · ironiske Forfængelighed, der ønsker Vidner,
NB:129 ge saa sædelige og ethiske som · ironiske Forhold mellem Facticitet og Idealitet.
BI, s. 301 i dens Haand. Men for at den · ironiske Formation skal være fuldkommen udviklet,
BI, s. 300 jo heller ikke der savne den · ironiske Formation. Den er nu og givet ved Johannes
BI, s. 117 hvormed han har ledsaget sin · ironiske Forundring over, at den hele Leg fik dette
BI, s. 124 ener jeg naturligviis ikke de · ironiske Forziringer, der findes adspredte i denne
AE, s. 115 staae disse, det besynderlige · Ironiske fremkomme, at han ikke kom til at forstaae
BI, s. 229 rikjende Socrates derfor. Den · ironiske Frihed, han nød, idet intet Forhold
BI opfattet dette Intet, ikke som den · ironiske Frihed, i hvilken Socrates nød det,
BI, s. 243 Alt forsvinde under sig i sit · ironiske Fugleperspectiv, og selv svæver han
BI, note mere fæster Blikket paa den · ironiske Glæde, Socrates har nydt ved at være
AE, s. 557 og han aner ikke den lille · ironiske Hemmelighed, at et Menneske blot ved at
AE, note en tragisk Helt, netop ved det · ironiske Herredømme over sig selv. / Deraf kommer
BI, s. 121 ste Potents ligger altsaa det · Ironiske i at opstille en saadan Erkjendelseslære,
Papir 160 / d. 16 Juli 36. / Skulde det · Ironiske i Christd. ikke ligge deri, at den gjorde
BI, s. 121 lige Utilfredsstillethed, det · Ironiske i det » Velbekomme!« Socrates,
Papir 366:5 Forhold, derfor er ogsaa det · Ironiske i Formelen, medens den første Formel
BI, s. 121 rfor det tidligere berørte · Ironiske i hele Dialogen viser sig deri, at Socrates,
BI, s. 121 lv, i anden Potens ligger det · Ironiske i, at han lader, som om han ved et Tilfælde
NB:15 lfredsstillede det min Sjel og min · ironiske Iagttagelse saa overordentligt saaledes
BI, s. 237 de, men Socrates stod som den · ironiske Iagttager, der nød hiins Overraskelse.
DD:22 8 Juli 37. / See saa træder det · Ironiske ikke mere frem; jeg har saa tidt tænkt
BI, s. 236 ngeligt Stof for Socrates' · ironiske Ildfunker. Vi have forhen seet, hvorledes
AE, note st derfra, ikke at tale om det · ironiske Indblik det forunder i hans Velærværdigheds
BI, s. 317 n mere positiv Maade, thi det · ironiske Individ har som oftest i Mulighedens Form
BI, note om man endog seer bort fra den · ironiske Indklædning, han giver Beviset, og den
BI, s. 296 r Øren at høre med; det · ironiske Intet endelig er den Dødsstilhed, i
NB:129 pbyggelig, socratisk. / Den meest · ironiske Kategorie som vel at mærke tillige er
NB:36 paa Gader og Stræder. Det · Ironiske laae ganske rigtigt i, at jeg, der qua
Brev 80 ig, men han mødte kun min · ironiske Latter. Jeg frygter nemlig for, at en ell.
BI, s. 119 r saa usocial som muligt. Det · Ironiske ligger deri, at Socrates fralister Protagoras
NB31:161 e: desto mere ironisk. Det · Ironiske ligger i Ueensartetheden mellem det Extensive
NB35:2 den intensiveste Ironie. Det · Ironiske ligger i, at Christendommen paa samme Tid
Not3:17 ri nu for det første det · ironiske ligger, at denne Engel og fast overjordiske
BI, s. 161 Fordeel, den vistnok temmelig · ironiske Lykke, altid at haabe; eller han kastede
BI, s. 335 Subject, der anlægger den · ironiske Løftestang, for at vippe hele Tilværelsen
BI, s. 117 r Plato, der her anbragte den · ironiske Løftestang, for i et ret muntert overgivent
DJ, s. 73 s Phantasi til Stemmen, og det · Ironiske maa ikke fremkomme ved Don Juans Reflexion
AE, s. 423 med den skjulte Deeltagelses · ironiske men derfor ømmeste Sympathie; men Hovedsagen
BA, s. 374 an rigtigen i den tilsvarende · ironiske Modsigelse, at man skal elske de Stygge.
BI, note rden. / Dette er netop det fine · ironiske Muskelspil. Den Omstændighed, at han
LA, s. 38 hvor han med sin formeentlig · ironiske Næsviished fornærmer Commerceraaden
BI, s. 175 r besidder den. Baade paa det · ironiske og den subjektive Tænknings Standpunkt
Papir 365:7 o alligevel. – Det · Ironiske og det Alvorlige som ligger her. Vi ere
DD:17 ikke ofte det umidd Udtryk ved det · ironiske og dog hvor langt derfra fE Oehlenschlaeger
Papir 371:1 eholde meget mere af det · Ironiske og hvad dertil hører end jeg tør
BI, s. 121 ed Protagoras, saa bliver det · Ironiske ogsaa mærkeligt deri, at han opstiller
BA, note men Analogie mellem Socrates' s · ironiske Opfattelse af det Erotiske som det Comiske,
BI, note gen af Synden i Verden, at den · ironiske Opfattelse af Naturen ret træder frem.
BI, s. 301 t Tale nok om Ironi og om den · ironiske Opfattelse af Virkeligheden; men denne
BI, s. 143 ae over til de Angreb paa den · ironiske Opfattelse, som Ast i samme Undersøgelse
BI, s. 165 Anløb, Socrates' første · ironiske Parade ( ϰαὶ ἐγὼ
BI, note bstract og indholdsløs. Den · ironiske Personlighed er derfor egentlig blot Omridset
BI, s. 234 g Socrates' Adfærd og hans · ironiske Polemik derimod; men, som sagt, der turde
EE2, s. 30 Tid meget godt indseet, dens · ironiske Polemik imod den har ogsaa stundom været
NB:70 rende, i en Viiss Mund saa · ironiske Replik mod Forstaaelsen og Forstaaelsens
AE, s. 455 delighedens Bevægelse. Den · ironiske Replik, naar denne er correct ( og Iagttageren
BI, s. 312 kkelig antydet derved, at den · ironiske Retning væsentlig er critisk. Saavel
BI, note r opmærksom paa Naturens · ironiske Sammenstilling af de fjerneste Extremer,
DD:18.f maatte udføres, saaledes dens · ironiske Sammenstillinger ( Msk. og Aben) etc. hos
AE, note tilstede ved en af Socrates' s · ironiske Samtaler; hvis han senere refererer den
AE, note enshistorisk Betydning til hans · ironiske Selvtilfredshed. Skade, at man nu i et
BI, s. 146 det her skildrede vistnok er · ironiske Situationer og at vist Enhver, der læste
BOA, s. 159 lde denne Stræben have den · ironiske Skjebne at den netop paa Seirens Dag havde
BI, s. 117 sig tvetydigt udkjæmpende · ironiske Smiil, hvormed han har ledsaget sin ironiske
PMH, s. 68 ncerede i Stemning, eller som · ironiske Snurrigheder. Dette meente jeg at skylde
NB:7 orlangte det selv. – Mit · ironiske Spring i Corsaren gjør dernæst Omverdenen
NB:7 Phænomenerne aabenbart. Mit · ironiske Spring ind i Corsaren bidrager først
BI, note ikke. / Imidlertid endte denne · ironiske Stræben ingenlunde med Tieck og Schlegel,
BI, s. 302 imøde. Forsaavidt som det · ironiske Subject er verdenshistorisk berettiget,
BI, s. 298 det ironiske Subject. For det · ironiske Subject har den givne Virkelighed aldeles
BI, s. 301 i Ideens Tjeneste, om end det · ironiske Subject ikke er sig dette tydelig bevidst.
BI, s. 296 Forfængelighed, bliver det · ironiske Subject ikke sig selv forfængeligt,
BI, s. 301 esto mere Overvægt har det · ironiske Subject over den Virkelighed, han vil tilintetgjøre,
BI, note igt er ikke i Naturen, men det · ironiske Subject seer det deri. Saaledes kan man
BI relsen er bleven fremmed for det · ironiske Subject, og dette igjen fremmed for Tilværelsen,
BI, s. 298 kommenhed. Her møde vi det · ironiske Subject. For det ironiske Subject har den
BI, s. 287 sningen. Imidlertid har den · ironiske Talefigur en Egenskab, som ogsaa er eiendommelig
BI, s. 286 Andre og til mig selv. / Den · ironiske Talefigur hæver imidlertid sig selv,
BI, s. 287 sjeldnere. Men som sagt, den · ironiske Talefigur hæver sig selv, den er som
BI, s. 287 daglige Omgang forekommer den · ironiske Talefigur især i de høiere Kredse
AA:27.a kaldte Ironie, som netop var den · ironiske Tilfredshed hvori det enkelte Individ svævede
BI, s. 80 elt Yttring gravitere mod den · ironiske Totalitet, der som aandelig Tilstand var
BI, note eti har tabt Ironien, tabt den · ironiske Traad af Syne og momentant fortabt sig
DD:6.b vendelse behov ( hvor tillige det · Ironiske træder frem). Det er lettere, at en
BI, note g en Mangfoldighed af saadanne · ironiske Træk i Naturen. Han bemærker, at
BI, s. 88 III, 13), deels mangle de den · ironiske uendelige Elasticitet, den hemmelige Falddør,
BOA, s. 232 re af en anden Mening. Den · ironiske Underfundighed culminerer i den List med
BOA, s. 231 g viist af Pseudonymerne. Den · ironiske Underfundighed ligger i ved med negativ-handlende
BI, s. 305 udviklet, at Socrates ved sin · ironiske Underviisning gjorde det Abstracte concret,
AE, s. 450 det Dybsindige og det ligesaa · Ironiske ved Tilværelsen, at der fuldt saa vel
LA, s. 79 tighed ved Ostracismen. Dette · Ironiske vilde være en endnu høiere Comik
BI, s. 323 er, sukke, og heri ligger den · ironiske Vilkaarligheds frie Spil. Christendommen
BI, s. 221 lt gjennemført i Socrates' · ironiske Virksomhed i Forhold til Menneskeheden
BI, s. 99 art Begreb om denne Socrates' · ironiske Virksomhed. I Anledning nemlig af det første
BI, s. 125 aae bort.« Dog, slige · ironiske Yttringer lode sig endnu ret godt forene
SFV, s. 45 ie – de blive » · ironiske« ved Hjælp af et Blad, der igjen, ironisk
EE:176 ngstelse lammer Individet ( det · ironiske). / d. 6 Sept: 39. / Til Motto for min Barndoms-Liv
NB:127 e, hvor næsten Alle ere blevne · ironiske, bliver jeg, ironisk rigtigt, den meest
BI, note nu seet Socrates drukken. / Det · Ironiske, der er hos Xenophon, er derfor heller ei
NB:146 r med Tilsætning af det · Ironiske, det Epigrammatiske, det Underfundige, det
NB:149 denne især til det · Ironiske, for at gjøre det aabenbart. –
TSA, s. 74 il at fatte hiint dybsindige · Ironiske, kjerligt at bekymres for de Andre, for
SFV, s. 50 ar anseet for at være den · Ironiske, laae Ironien dog ingenlunde der, hvor et
BI, s. 134 dnu ikke komne til at see det · Ironiske, og det er dog det, jeg, saavidt muligt,
SFV, note se Tusinder og Tusinder bleve · ironiske, og jeg – ironisk nok – blev
AE, s. 497 or sig relativt ned efter ere · ironiske, vender sig forbittret mod den egentlige
BI, s. 107 et Negative sin Sandhed i det · Ironiske. / Her staae vi nu igjen ved en Duplicitet
NB5:61 Daarerne ere alle vittige og · ironiske. / Jeg føler snart Trang til ikke at
BI, s. 124 være tilstede, men vel den · ironiske. / Naar jeg nu siger, at Ironi er et væsentligt
NB3:62 orstaaende er dette Veemodige det · Ironiske. / Text til en Brudevielse /
BOA, s. 231 ind under Bestemmelsen af det · Ironiske. Denne Tanke er i min Disputats ( om Ironie)
BI, s. 97 en speculative, den anden den · ironiske. I den sidste Methode practiserede nu i
SFV, s. 45 som angives, er – den · ironiske. Jeg troer det er umuligt at tænke noget
SD, s. 205 dfarelse. / Altsaa en saadan · ironisk-ethisk Correction kunde vor Tid saare godt behøve,
AE, s. 571 ligt som muligt, og dog igjen · ironisk-opmærksomme maatte ønske at have med som den frastødende
NB10:153 ng. Tungsindigt-veemodigt, · ironisk-overgivent forstod jeg mig selv i den Lidelse at have
BI, s. 63 ERTATIONI DANICÆ DE NOTIONE · IRONIÆ / ANNEXÆ / QUAS / AD JURA MAGISTRI ARTIUM
BI, s. 65 ironia usus est, sed adeo fuit · ironiæ deditus, ut ipse illi succumberet. /
BI, s. 292 ale, den betragter sub specie · ironiæ. Forsaavidt seer man Rigtigheden af den
Not10:2 nd ist es Etwas oder Nichts? Und · irr' ich wohl? / Ich glaub' s, und glaub' es
Not1:2 er.) / Rationalister – · Irrational: / Naturalister – Supranatural: /
Not4:19 er» : » I det · Irrationale begynder Philosophien og altsaa ogsaa Sandheden.«
NB27:88 d, en Incomensurabilitet et · Irrationale for Verden og det ligefrem at være Msk.
PS, s. 216 Lyksaliggjortes Tilstand er en · irrationel Exaltation, da han lever, som var hver
SLV, s. 57 uldstændig Form, altsaa en · irrationel Størrelse, der maaskee engang i en bedre
Not3:4 gereizt, halb befriedigt und · irre geführt worden war. / / Lehrjahre 4tes
BI, s. 351 allein. Wir sehen die Helden · irre werden an dem Edelsten und Schönsten
BB:14 isend, den Christen an sich selbst · irre zu machen, die Unzulänglichkeit der