S.K. Søren Kierkegaards Skrifter
 

Søren Kierkegaards Skrifter

elektronisk version 1.8.1

ved Karsten Kynde


ISBN 978-87-993510-4-6


Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg

Grafik Karen-Margrethe Österlin


© Søren Kierkegaard Forskningscenteret

København 2014



Andre udgaver








Version 1.8.1, 2014

LP
Af en endnu Levendes Papirer
BI
Om Begrebet Ironi
EE1
Enten - Eller. Første Deel
EE2
Enten - Eller. Anden Deel
G
Gjentagelsen
FB
Frygt og Bæven
PS
Philosophiske Smuler
BA
Begrebet Angest
F
Forord
TTL
Tre Taler ved tænkte Leiligheder
SLV
Stadier paa Livets Vei
AE
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
LA
En literair Anmeldelse
OTA
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand
KG
Kjerlighedens Gjerninger
CT
Christelige Taler
LF
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen
TSA
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger
SD
Sygdommen til Døden
YTS
»Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«
IC
Indøvelse i Christendom
EOT
En opbyggelig Tale
TAF
To Taler ved Altergangen om Fredagen
FV
Om min Forfatter-Virksomhed
TS
Til selvprøvelse Samtiden anbefalet
DSS
Dette skal siges; saa være det da sagt
HCD
Hvad Christus dømmer om officiel Christendom
GU
Guds Uforanderlighed
OiA
Et Øieblik, Hr. Andersen!
JC
Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est
PMH
Polemik mod Heiberg
BOA
Bogen om Adler
SFV
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed
BN
Den bevæbnede Neutralitet
PCS
Hr. Phister som Captain Scipio
DS
Dømmer selv!
Oi10
Øieblikket Nr. 10
Løse papirer 592-596, supplement
Brev 1-42
Familien Kierkegaard
Brev 43-69
Studiekammerater og bekendte
Brev 70-78
Familien Heiberg
Brev 79-119
Emil Boesen
Brev 120-126
Kongehuset og offentlige myndigheder
Brev 127-160
Regine Olsen, gift Schlegel
Brev 161-170
Lærere
Brev 171-207
Familien Lund
Brev 208-233
Sekretær, bogtrykker, redaktør
Brev 234-240
Gejstlige
Brev 241-258
Følgebreve, takkebreve, anmodning
Brev 259-275
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
Brev 276-307
Rasmus Nielsen
Brev 308-318
Læserinder
Ded
Dedikationer
              Vejledning
SLV, s. 11 ngde Bøger til Indbinding · item adskillige Bøger Skrivpapir, som skulde
NB5:129 benyttende sig af Fordelen, · item af den dem forundte Ugenerethed betræffende
BOA, s. 139 kke vilde tage Embeds-Examen, · item af nogle snurrige Pandurer som sidde og
EE1, s. 304 , af Omsorg for Silkekjolen, · item af Omsorg for Kniplingsfryndserne, af Omsorg
BOA, s. 232 s: v:. Angriberen, Anklageren · item alle dumme Mennesker er af den Mening,
Brev 114 ved det Gamle; dog angaaende mig · item angaaende vore offentlige Forhold, forsaavidt
EE1, s. 356 Kjærligheds-Erklæring, · item anholde om hendes Haand, endnu mindre end
NB35:21 a et Catheder og criticere, · item at avle Børn paa den Conto, at istedetderfor
NB35:14 ets Bestemmelse er at lide, · item at Barnets Tilblivelse var Tilfredsstillelse
NB23:131 hed paa hvert eet eneste Punkt, · item at der er en Gud til, item, at een Eneste,
NB31:66.b Hest for. / hvilken Paastand, · item at det gaaer fremad foredrages af Præster,
NB33:59 t indynde Χstd. hos Mskene, · item at det maa være Gud velbehageligt, at
SFV, note ums skaansomme Bedømmelse, · item at det skyldte samme høistærede Publikum,
NB10:64 at det var Sandhedens Tjeneste, · item at det var Veien til at svække Indtrykket
NB29:100 sten uden at være gift, · item at en Børne-Flok og talrig Afkom er
NB33:13 selv, afdøe o: s: v: o: s: v: · item at hade sig selv, at elske Gud o: s: v:)
Oi7, s. 311 e stik mod Christi Anordning; · item at hans hele Tilværelse som Eenhed af
NB32:132 Gud kunde blive latterlig, · item at Hedenskabet egl. er latterligt, forsaavidt
NB24:51 teligt Bestaaende o: s: v:, · item at i streng christelig Forstand er Fordringen:
NB18:53 e bliver Noget de sige o: s: v:, · item at ikke Sagen saa smaat gaaer tilbage,
NB:194 anseet for saare fornuftigt · item at jeg jadskede i de store Bøger. Ak,
NB15:77 re, at han har grebet feil, · item at jeg længst har seet det. I Begyndelsen
NB18:94 estok han havde det derfra, · item at jeg privat havde anvendt overordentlig
NB30:106 t er en yderst rar Verden, · item at Nydelse er den sande Gudsdyrkelse og
NB34:15.a e det sødt og idel sødt, · item at Præsterne, der ere i samme Tilfælde,
NB2:121 inder man Anseelse og gode Dage, · item at Usselheden skjules: men ved i Sandhedens
NB25:68 oicismen, har været til, · item at vi skulle stræbe derefter ( og dette
NB20:134 var det » Alvor« · item Beskedenhed og Ydmyghed – kan være
NB30:111 levet før dette Historiske, · item de utallige Millioner angaaer, som leve
NB7:89 kke at Anfægtelse er til, · item denne Vanskelighed, om ikke, naar det religieuse
BOA, s. 123 n troe, at vor Tids Sophister · item deres Tillæg: Publikum var sig bevidst,
NB:49 og atter siger jeg glæder Eder. · Item det Sted af Jacobs Brev, at vi skulle være
NB2:114 ieland: Aristipp und seine Zeit; · item en af hans sidste Afhandlinger: Eutha
Oi7, s. 301 for en virkelig Personlighed, · item en Forordning, at de mandlige Confirmander
NB2:108 er begraves, og der holdes Tale, · item en General-Major. Men de sande Store, Mskslægtens
NB25:8 isk, at begynde med at culminere, · item en Mistillid til Livet, saa næsten En
EE2, s. 82 i Omgang, en vis Godmodighed, · item en vis Ondskab gjør, at man, saasnart
NB28:77 rations-Stræben Nonsens; · item er det Nonsens at ville i Forening ( maaskee
NB28:77 orie er Vaas, Gavtyvestreg; · item er det Vaas at forvandle Spørgsmaal
NB29:95 lig Art tungsindig Vellyst, · item et dybt Mskhad o: s: v:. / Ogsaa saaledes
NB29:95 ger, nemlig dette: Du skal, · item Evighedens Straffe o: s: v:. Spørgsmaalet
AE, s. 244 med Allehaande, Suk og Taarer · item Flæben over os selv og denne Jammerdal;
NB33:16 ig. Og for at værge sig, · item for at examinere dette Msk, er der Collision:
NB29:12 le være lidt Reformator, · item har han affødt den Confusion, at være
SLV, s. 454 jo ogsaa være Trommesyge; · item heller ikke, at Enhver, der har et besværet
NB36:11 nske bogstaveligt et enkelt Msk, · item holdes i stor Svaghed og Zarthed. /
NB30:13 e med Schopenhauer og Hegel · item hvad der nu forestaaer Tydskland, at komme
NB36:4 stne har den Ære at tjene, · item hvilken Hader denne Majestæt er af –
NB35:15.b Anstrengelse skimte, at Gud er · item hvorledes han er med i alt dette Historiske,
NB21:152 min Fortjeneste er glemt, · item hvorledes jeg blev lønnet derfor. /
Papir 518 lvfornegtelse, Forsagelse, · item hvorledes Sandheden maa lide i denne Verden,
NB21:52 rket, og Børne-Avlen, · item Høravlen o: s: v: o: s: v: – saa
Oi2, s. 159 e Christendommen for Løgn, · item i de stærkeste Udtryk erklærede sig,
NB29:89 iethed og vor store Skyld · item i Forhold til sin sande Kjerlighed til
NB:32 nu i idelig Berøring og Omgang, · item i ideligt literair Sammenstød mellem
NB:208 ive overordl. O, I Daarer – · item I Præster, som ikke veed idetmindste
SLV, s. 19 et og siger aldrig det Samme, · item i Selskab kræver han sig og udmaaler
NB2:17 aa anstrænget som muligt, · item ikke at ville have beqvemme Dage. /
NB31:116 det nye T. er at forstaae, · item indskyder sig den Forestilling: jeg aflægger
AE, s. 255 at de pseudonyme Forfattere, · item jeg Johannes Climacus, nok kunde docere
Papir 395 uk Mand, der kan sine Ting · item kan declamere: og Χstds Forkyndelse
NB21:45 e. Der er Tider paa Aaret ( · item kan det ogsaa ligge i Værelserne, naar
IC, s. 216 ristnes Liv, Levnet, Skjebne, · item Kjetternes, item Videnskabens) er den hellige
NB2:27 v-benede, klump og platfodede, · item klatfingrede, halvfjantede men svinepolidske
AE, s. 172 avo, han raaber ogsaa pereat, · item korsfæst, og det endda uden at blive
NB14:66 . / I Forhold til alt Verdsligt, · item Kunst, Videnskab o: s: v:, der har jeg
Papir 404:2 ledes maae vi stakkels Forf., · item Kunstnere o: s: v: blive os bevidste, hvis
NB10:21 Betryggethed, Magt, Indflydelse · item Leilighed til at dovne, som er forbundet
NB31:36 t almindelige msklige Cujonerie, · item med den almindelige msklige Magelighed,
NB17:106 et, hvor anstrenget mit Liv er, · item med den Forestilling, han dog kan have
NB6:16 nmeldelse af Enten – Eller, · item med et skjødesløs Løfte, som han
NB32:97 bstraktioner som ere Χstne, · item med Smaa-Børn som ere Χstne. Man
NB2:17 at gjøre mit Liv langt lettere · item mig selv elsket og anseet, ved blot at
LA, s. 9 r, blev mig snart indlysende, · item min Uduelighed til at skrive i Blade. Intet
SD, s. 232 Publikum o. s. v. o. s. v., · item mod enhver Fordring paa en friere Forfatning.
CC:6 fungantur, irreprehensibiles, · item mulieres honestas, non calumniatrices,
NB21:63 et idel Indtryk af dens Mildhed, · item næsten omgaaedes den som en Art Mythologie
NB21:60 Kræfter og Forudsætninger, · item om de ikke pro virili aspirere til snarest
NB30:44 or at forplante Slægten, · item om den store Velgjerning at skjenke et
EE1, s. 404 Juleleeg, gjelder det Samme, · item om et stjaalent Kys. Et Kys er en symbolsk
AE, s. 255 ok om de pseudonyme Bøger, · item om min lille Piece, fordi den ikke var
AE, s. 100 Pakæsler og andet saadant, · item om sine gamle Been og sit tunge Hoved.
EE1, s. 263 d han altid udmærker sig, · item over den stakaandede Fjollethed, som Digteren
NB17:71.h il tilbagelagte Productivitet, · item paa hvorvidt Sagen ikke selv snart skaffer
NB10:112 Alvor, thi paa almindelig · item paa præsteviis kan Du gjerne gjøre
YDR, s. 114 ngde«, det Numeriske, · item paa, hvad der er vor Tids Skødesynd,
Not1:8 s Deum diligere super omnia, · item præcepta facere quoad substantiam actuum.«
AE, s. 427 nke det – og vi Andre, · item Præsten, og jeg med, Uret i, at vi saa
EE1, s. 358 troer jeg, jeg er Mand for, · item saaledes, at det ikke heller kommer for
CC:8 bum dei blasphemetur. Juniores · item sapere jube, super omnia te præbens
NB33:13 er der har blot den mindste Msk- · item Selv-Kundskab veed meget godt, at det det
NB33:51 o Præsten bildt dem ind, · item slaaet saa rædsomt af paa hvad der skal
NB5:23 orstaaet som min Poenitense, · item som det Christeliges Mening) skal vorde
Brev 116 eret Dig lidt som Præst, · item som Ægtemand, skal Du see, at Du fra
EE1, s. 284 prigtig Nytaars-Gratulation, · item til Bryllup, Barsel og Begravelse. /
BOA, s. 120 noritet til den intelligente, · item til et Beviis paa, at i hele Embedsstanden
Papir 596 hver nærmere Oplysning, · item til, hvis der befindes noget Forkeert i
KG, s. 99 jælp af gode Forsætter, · item ved Hjælp af Løfter. Det er saa vanskeligt
NB29:87 en løgnagtig Udbredelse, · item vel ogsaa i Retning af at Χstd. vil
NB2:37 torer, og Jødernes Skyld, · item Verdens Ondskab overhovedet constateret.
IC, s. 216 et, Skjebne, item Kjetternes, · item Videnskabens) er den hellige Historie,
NB32:103 ning. / Hvad vild Sandselighed, · item Vold og Voldsomhed o: s: v: engang var
NB10:155 t dem, at jeg har Kraft dertil, · item ærgrer det dem, at de mærke, at Sagen
DRT, s. 164 aae, at de ikke ere Christne, · item ærligt tilstaae, at deres Liv ingenlunde
Brev 46 tor Spang. / Glædeligt Nytaar. · Item ønskes Dem, at Deres uvisse Indtægter
NB33:22 Straf, har jeg andetsteds viist, · item, at det at man ikke er opmærksom herpaa,
NB10:161 udsætte mig for Sligt, · item, at det var Stolthed og Forfængelighed
NB23:131 nkt, item at der er en Gud til, · item, at een Eneste, der er i Sandhed og saa
Papir 453 lv at være en Christen, · item, at Enhver, der har paataget sig at være
NB22:146.c n forresten var hun mig kjer, · item, at hun havde min Hengivenhed. / at Ideen
NB28:10.a stlige, det Overfortjenstlige, · item, at man fik overordentlige Christne og almindelige
NB23:30 istentielle nok er Galimathias , · item, at vi nok alle komme til at gjøre Χstd.
NB24:74 nken om » hende«, · item, hvis det skulde kunne glæde hende at
NB23:221 søge, er Egnen smuk o: s: v: · item: det var rigtig rart, at Universitetet Erlangen
NB30:4 comederit, non fit Draco. / · item: en Rotte afrettes til at bide Rotter ved
NB29:104 En siger: kommer hid Alle; · item: jeg er kommen til Verden ikke for at dømme
CC:1 iam ( quarum rerum studio) cum · iter facerem Damascum cum potentia et mandato
CC:6 e, ut maneres Ephesi, in Macedoniam · iter faciens, ut preciperes nonnullis, ne false
CC:1 is circumfulgens me et qui una · iter fecerunt. Quum omnes concideremus humi
DD:165 enbaring); er det maaskee en · Iteration af Jødedommen, saa at Χstd. igjen
EE:172.a r Gen 41, 32.: » et quod · iteratum est somnium Pharaoni duabus vicibus, (
NB34:22 velse med Tilladelse til at · iterere culpa. / Og dog er dette denne Omredaktion
NB34:22 kaar af, at man da ikke vil · iterere culpa. I Billedet var jo Forbrydelsen ikke
CC:10 multorum perferenda peccata, · iterum sine peccato apparebit illis, qui eum exspectant
NB14:128 i Troia ( cfr. Ulysses v. · Ithaca) var Skik, at naar en Mand vilde sige »
NB34:22 stne, thi det maa tages · itide ( Χstd. er rigtignok af den Mening,
KG, s. 44 dens Forandring havde han ikke · itide agtet paa, og nu har han endog tabt Evne
SLV, s. 53 See derfor gjør man vel i · itide at betragte Qvinden som Spas. Morskaben
SLV, s. 178 Reitzelske Boglade. For dog · itide at forkorte enhver Mulighed af Vidtløftighed,
KG, s. 198 efalede sig til Apostlene ved · itide at forudsige dem, at de for hans Skyld
Brev 79 re, naar man ikke passer paa · itide at indgaae i det Compagnie, der endnu aldrig
FF:74 øde sunde Børn men nu glemme · itide at lade dem christne; saa komme de Underjordiske
NB29:67 or, at Du derfor gjør bedst i · itide at underhandle med den » der kommer
OTA, s. 417 gt at være vel forberedt, · itide at være opmærksom paa Vanskelighederne,
3T44, s. 280 Saaledes ogsaa med Den, der · itide blev fortrolig med Selvfornægtelsens
NB7:114 et er vistnok godt, at jeg, · itide bliver tilgavns gjort opmærksom. Det
AE, s. 29 relse. / Dette blot her strax · itide for at gjøre opmærksom paa, hvad
TTL, s. 426 d en Beslutning, da havde man · itide forstaaet, at det kan komme saavidt. /
KG, s. 192 ørelse, som Christendommen · itide har lovet sine Tilhængere, og hvorved
Papir 460 n Lykke da for mig, at jeg · itide har været opmærksom paa Latteren,
DS, s. 194 vne Christenhed, uden at denne · itide har værget sig ved at gjøre Tilstaaelser,
DS, s. 235 den er afskaffet. / O, at man · itide havde passet paa dette, saa var Tilstanden
OTA, s. 353 e Alt for meget, da Den, der · itide havde trukket sig tilbage, priste sig lykkelig,
KG, s. 257 forfængelige Sind sig ved · itide Intet at haabe, og finder det kjerligt
NB32:83 det, hvis Retfærdigheden ikke · itide naaer ham, er at her jo Tiden er begrændset
BOA, s. 252 være bleven en anden, og · itide noget alvorligere. Men hans Livs-Udvikling
NB32:147 nei min Isolation er taget · itide og i een Forstand mit eget Værk. /
EE1, s. 262 Replik gjøres Tilskueren · itide opmærksom paa Ironien i een af de følgende
KG, s. 191 blot Eet endnu: » husk · itide paa, at dersom Du gjør dette eller dog
NB4:2 e Du os, at vi, hver især, · itide ret maatte vorde opmærksomme paa, hvilken
KG, s. 297 or mange ubesindige Ord endnu · itide undertrykte, fordi Kjerligheden ikke gav
Papir 460 hos for Mit derved, at jeg · itide var opmærksom paa det Latterlige: derfor
EE2, s. 291 ngdom, saa skulde Du virkelig · itide være betænkt paa at kunne udfylde
SLV, s. 28 » og talte herved til · itide«. Dette fandt Johannes var et godt Ord paa
CT, s. 312 det jo ogsaa helst maa blive · itide, at det ikke engang forfærdeligt skal
EE2, s. 119 , ikke at have gjort Modstand · itide, der bringer en Mand til at give efter,
Brev 304 orstaaelse bør man tage · itide, det er idetmindste min Mening. For at kunne
NB27:16 er har bestemt mig ( at jeg · itide, eller i Tiden maatte komme til at angre
EE2, s. 274 lest. Han er vel bleven tagen · itide, men han har dog faaet en Smag paa at leve
3T44, s. 270 or sjeldent er det forstaaet · itide, og naar da endeligen Forstaaelsen kom og
KG, s. 193 Pligt bestandigt at tale til · itide, saa vi ikke stundom anprise det Christelige
NB21:65 ersom de ikke vide at byde under · itide. / Og saa er det det Mærkelige, at næsten
EE2, s. 162 ed at vælge og at vælge · itide. Du derimod har en anden Methode; thi det
TTL, s. 434 Beslutningen, som passer paa · itide. Hvor læres da Alvor? I Livet. Ganske
EE2, s. 273 ldt om Børn, de maae tages · itide. Min Mening er nu ikke, at det skulde være
SLV, s. 204 gjør man sine Øvelser · itide. Og Kunsten er, at tale lidt derom ( thi
Brev 68 rfor standsed jeg mit Skridt · itide; / » Jeg er saa gammel og er dog
EE2, s. 274 ds Ord, at Du er bleven taget · itide; dette Tungsind har været Din Ulykke,
BB:37 ed, men ogsaa vide at afbryde · itide; og for Alting glemme man ikke Pointet i
CC:1 , inter vos sunt potentes, una · itinere facto, si quid est in illo homine, accusent
KK:7 patrus cfr Act. 20, 4 in eodem · itinere per Macedoniam et Achaiam facto. –
FP, s. 24 slaae den ene Jydepotte-Dumhed · itu efter den anden. / Vi gaae nu over til
BB:37.10 laae den glimrende Sæbeboble · itu for at vise, at den hele Herlighed dog
Brev 204 et, stedse har jeg revet Brevet · itu igjen og Dit Brev er forbleven ubesvaret,
EE1, s. 349 angst for, at hun skal gaae · itu ved at man seer paa hende; men hun er heller
OiA, s. 7 ind af Døren, slog Flasken · itu, spildte Eddiken og raabte: det Hastværk
EE2, s. 83 e Illusioner for at slaae dem · itu. Du taler saa forstandigt, saa erfarent,
EE1, s. 43 ndelse, og kan ikke slides · itu.« / Det er besynderligt nok, det er altid
Brev 242 agt, kun kommet til det for den · Ituslagne og Tabte eller Tabte og Ituslagne smigrende
Brev 242 uslagne og Tabte eller Tabte og · Ituslagne smigrende Resultat, at dens Mage ikke var
Not4:45 giöse Inhalt, Gott) ist · itzt moralische Weltordnung d: h: seyende Vernünftigkeit,
Oi10, s. 400 n, som er en Eensidighed. / · IV / / At » Christenheds« Forbrydelse
IC, s. 74 er sig med Øiensygdomme. / · IV / / Christendommen som det Absolute; Samtidigheden
CT, s. 211 len har forstaaet sig selv. / · IV / / De Dødes Opstandelse forestaaer,
PS, s. 258 forlanger jeg ikke. / Capitel · IV / / Den samtidige Discipels Forhold /
CT, s. 135 Menneskets Fordærvelse. / · IV / / Det Glædelige i: at jo svagere Du
CT, s. 58 i« til Fortabelsen. / · IV / / Høihedens Bekymring / Bekymrer Eder
CT, s. 293 Derpaa min Tro skal bygge. / · IV / / I Cor. XI, 23 / Bøn / Mind, o Jesu,
KG, s. 263 fra Helvede til Paradiis. / / · IV / / Kjerlighed søger ikke sit Eget /
BA i Syndsbevidsthedens Dyb. / Caput · IV / / Syndens Angest / eller / Angest som
KG, s. 155 er en Samvittigheds-Sag. / / · IV / / Vor Pligt at elske de Mennesker, vi
FB, s. 111 ehøvede at sørge mere! / · IV / Det var en aarle Morgen, Alt var beredt
CC:3 rsonarum ratio. – / Cap. · IV / Domini præbete justum et æquabilitatem,
IC, s. 181 den vil drage Alle til sig. / · IV / Herre Jesus Christus, Du som rigtignok
F, s. 486 Fremtid staae lysende for os. / · IV / I December Maaned begynder som bekjendt
OTA, s. 361 Evigheden Evigheden. / / / / · IV / Naar vi høre et skjønt, et opbyggeligt,
DS, s. 151 tter og atter. / 1. / 1 Peders · IV Cap v. 7. / 1 Pet. IV Cap. v. 7. Værer
DS, s. 152 1 Peders IV Cap v. 7. / 1 Pet. · IV Cap. v. 7. Værer derfor ædrue. /
Not3:6 ngenem Vorwelt.« / / · IV Goethe' s wissenschaftliche Ansichten.
NB24:19 lisbury / sagde til Pave Hadrian · IV i en Samtale om den romerske Kirke: /
AE, s. 58 e i Mellemspillet mellem Cap. · IV og Cap. V. Til hiint lille Partie henvises
AE, s. 44 samlet sig paa i Cap. · IV og V ved at hæve Forskjellen mellem
BOA, note med Hensyn til Noterne under No · IV og V, dersom han ikke i en Distraction
AE, s. 526 menligne hermed Smulerne Cap. · IV og V, hvor det Paradox-Historiskes særlige
PS, s. 272 da en Tid hen mellem Capitel · IV og V. Saaledes hænder det ogsaa i en
BB:12 108 fl. Th. III S. 86 fl. Th. · IV S. 141 fl. / 26. Einige literarische Nachrichten
PS nærmere, som angivet er i Cap. · IV), eller at være saa nær som mulig,
PS ttrede i vor sidste Samtale ( Cap. · IV): at Du havde forstaaet mig og alle Conseqventser
NB14:43 pperstepræsten« Hebr. · IV): at Guld er Dyd, at Magt er Ret, at Mængde
EE:46 / den høiere Kritik / cfr Heb: · IV, 12 ϰϱιτιϰος
NB22:149 1 D. p. 249. Hom. 8 in Coloss. · IV, 133. / Glemsel. / / Naar fE en Tjenestepige
EE:21.1 n den dybe Sympathie. / cfr Heb: · IV, 15 ου γαϱ εχομεν
YTS, s. 249 49. / S. K. / I / / / / Hebr. · IV, 15 / Bøn / / Hvor skulde vi gaae hen,
YTS, s. 251 Jesus Christus! / / / / Hebr. · IV, 15. Thi vi have ikke en Ypperste-Præst,
3T44 gen af en evig Salighed / II Cor. · IV, 17. 18 / Siig et Menneske, hvilke Dine
IC, s. 120 se. / 1) Matth. XIII, 21. Mc. · IV, 17. Det er Parabelen om Sædearterne.
BA, s. 397 οτες ( Eph. · IV, 19) i deres Tilfredshed. Vil man sammenligne
BI, note Livet af Kjærlighed. / Mem. · IV, 2, et heelt Væv af Sophismer, især
KG, s. 155 de Mennesker, vi see / 1 Joh. · IV, 20. Dersom Nogen siger: jeg elsker Gud,
Papir 68:1 evet til Galaterne kalder den ( · IV, 3) στοιχεια
JJ:32 il, bereiste hele Verden / Herodot · IV, 36 / Cantantur hæc, laudantur hæc,
BI, s. 274 sten Hippias ( Xenophons Mem. · IV, 4 § 12-16 § 25). Her gjør Socrates
3T44, s. 255 Had til Gud!« ( Jac. · IV, 4). En Saadan har jo Aandens Sands til
BI, note hæderlig Undtagelse er Mem. · IV, 4, 6: ἔτι γὰϱ
BI, s. 88 xempel vil jeg anføre Mem. · IV, 4, Samtalen med Hippias. Her viser det
3T44, s. 276 rre Naade« ( Jak. · IV, 5). Om nu endog Dens Fjed, der fulgte efter
BI, s. 85 e denne Sundheds-Cordon, Mem. · IV, 7. Geometri skulde man lære saa meget
TAF, s. 293 / / / / / / II / / / 1 Peter · IV, 8 / Bøn / Herre Jesus Christus! Fuglene
BI, s. 209 re ( Memorabilierne I, 1, 4. · IV, 8, 1. Apologien 12). Ast mener nu, at i
BI, s. 86 ens Svagheder og Byrder, Mem. · IV, 8, 8. I Apologien findes der vel enkelte
Papir 15 e han jo for ikke Guder ( Gal · IV, 8.) / v. 15. ινα τους
TAF, s. 295 ngfoldighed. / / / / 1 Peter · IV, 8: Kjerligheden skal skjule Syndernes Mangfoldighed.
BOA, note ag, Prædikenen No V efter No · IV, og dog erfarer man i en Note til No V,
BOA, note at man har læst Noten til No · IV, og efterat man i Forordet har læst,
BOA, note pag. 20 ( til Prædikenen No · IV, Skjærtorsdag d. 13 April 1843) læser
AA:24 kning for Theologie: Kong Lear Act · IV, Sz. 6. ( efter Tiecks Oversættelse 8de
BB:2 e og dem af Toulouse ( Raimond · IV, V, VI, VII.) o:s:v:. – p. 62. Verfall
KKS, s. 104 e i en Skuespillerindes Liv / · IV. / ( Sidste Artikel.) / Altsaa nu til Metamorphosen.
NB28:24 understregninger / Epigram. / / · IV. / / » Fører denne Vei til London?«
CT, s. 259 / III. / Johannes X, 27. / / · IV. / 1 Corinthier XI, 23. / / V. / 2 Timotheum
CC:7 e bonum opus instructus / Cap. · IV. / Attestor igitur coram deo et domino nostro
CC:4 m omnibus sanctis ejus. / Cap. · IV. / Ceterum fratres rogamus nos et cohortamur
CT, s. 173 naar vi elske Gud. / / · IV. / De Dødes Opstandelse forestaaer, de
OTA, s. 315 le danner for Evigheden. / / · IV. / Det Glædelige i, at et Menneske i
CT, s. 105 re kan Du gjøre Andre. / / · IV. / Det Glædelige i: at jo svagere Du
CT, s. 17 I. / Ringhedens Bekymring. / / · IV. / Høihedens Bekymring. / / V. / Formastelighedens
CC:2 t omnia sibi subjicere. / Cap. · IV. / Ita fratres mihi dilecti et desiderati,
KG, s. 209 er dog aldrig til Skamme. / / · IV. / Kjerlighed søger ikke sit Eget. /
CC:10 osse ob incredulitatem. / Cap · IV. / Metuamus igitur ne, relicta promissione
BOA, s. 248 t sige Blasphemier. / Capitel · IV. / Psychologisk Opfattelse af Adler som
CC:1 sua quisque pravitate. / Cap: · IV. / Quibus verba ad populum facientibus institerunt
CC:6 , receptus est in gloria / Cap · IV. / Spiritus autem clare dicit, ultimis temporibus
CC:11 is, qui pacem faciunt. / Cap. · IV. / Unde bella et certamina inter vos? Nonne
KG, s. 9 ed er Samvittighedens Sag. / / · IV. / Vor Pligt at elske de Mennesker, vi see.
Not13:27.c cfr Tennemann 1ste B. p. 171 · IV. 173 VII. p. 184. V. især Zeno p. 196.
PS, s. 291 allerede bragt i Anslag Cap. · IV. At være den noget nærmere ( i Forhold
PS e vi allerede calculeret i Capitel · IV. At være noget nærmere til den er
GG:6 lp. – / d. 15 Jan: 39. / Rom · IV. En og Anden har forundret sig over, hvorfor
BI, s. 65 se, neutrum verum invenisse. / · IV. Forma interrogationis, quam adhibuit Plato,
Papir 1-2.d cap. 10 p. 48. / lib. III. cap. · IV. p. 178. / Om den augsburgske Confession.
BA, s. 316 i Retning af Skyld. / / Caput · IV. Syndens Angest eller Angest som Syndens
PS rstand) have vi jo allerede i Cap. · IV. viist at være tvetydig ( anceps –
AE, s. 505 lem ( cfr. andet Afsnit, Cap. · IV.) var et existentielt, og som saadant pathetisk-dialektisk.
AE, s. 524 Smulerne« Cap. III., · IV., V. passim. – Den objektive Opfattelse
DD:208.g aneum. / Sallust. Jugurtha Cap. · IV: profecto existimabunt me magis merito quam
BB:2 , viis som Cato, høflig som · Ivan, tro i Kjærlighed som Tristan og Isolt
BA, s. 402 ræ, hvis Quiste kommer ham · iveien i det Øieblik, han skal tage sit Varsel.
NB2:265 Angesten – det er sig selv · iveien). Det gaaer det som det gaaer Straalemesteren.
NB28:98 t første Hensyn ikke var · iveien, er der et andet: jeg tør det ikke, om
Brev 75 r hvilken han ikke vil staae · iveien, og han bryder det Baand, som binder hende
4T44, s. 306 ligesom hiint første Selv · iveien, standser det, der jo var vendt ud ad, i
EE1, s. 357 ham, han staaer mig virkelig · iveien. Det følte jeg ret idag. Seer han ikke
EE2, s. 303 til 21, thi Myson staaer Dig · iveien. Dog dette er det mindre Vigtige, derimod
EE1, s. 420 m af Vanvare begge to lodret · iveiret paa eengang, saa det var mig umuligt at
FF:190 gode Lune, min Ro stiger som Duen · iveiret, forfulgt af Sauls onde Dæmon af Rovfuglen,
Brev 265 indste ikke nogen Hindring · ivejen for en Vaabenstilstand. Jeg besinder mig
EE1, s. 253 pnaaet derved, at Charles er · ivente og indrettet det saaledes, at hun selv
NB26:25 les, da man intet Evigt har · ivente, er ogsaa Tabet af det Jordiske desto føleligere.
AE, s. 25 rofessor er et høieste Gode · ivente, som kaldes en evig Salighed; jeg har hørt,
EE1, s. 258 de, der alle Øieblikke er · ivente. Faderens Forlegenhed forraader Alt, hun
NB12:180 skulde betegne med hvilken · Iver Χstus søgte Sjelene, at han endog
NB24:151 ille alle – med religieus · Iver – kæmpe for Χstdommen! /
NB15:35 en potenseret Nationalitets · Iver – og nu, ( ja som i alle Henseender
NB20:7.c hidtil førte Liv; / og Troes · Iver / naar man fremdeles tager med / i Mulighedens
EE1, s. 294 t, da jeg vidste, at han med · Iver altid havde omfattet sine Studier. Den
NB3:55 anære sig selv, og med al · Iver bestræbe sig for, at Nabo-Folkene
Papir 515 nligt. / Skyldes det christelig · Iver dette med Millioner Christne? / Ja saa
4T44, s. 330 og altsaa til Løn for sin · Iver end ikke at maatte høste Menneskers
NB35:19 nder Navn af Rettroenhed og · Iver for Χstd, tankeløst eller gavtyveagtigt
NB29:105 de Udseende af at være: · Iver for Χstd. / Og er det ikke ogsaa Iver,
NB34:33 i Χstd. Under Skin af · Iver for Χstd. qvæler det Numeriske
NB26:70 dem Skin af Gudelighed, Skin af · Iver for Χstd. Saaledes var det ogsaa med
NB29:105 ? / Er det ikke Iver, sand · Iver for Χstd: at opføre herkuliske
NB29:105 det ikke ogsaa Iver, sand · Iver for Χstd: at skaffe Millioner, Millioner
AE, s. 24 egyldige Individs systematiske · Iver for at arrangere Christendommens Sandheder
NB7:85 gjør det, glemmes reent i · Iver for at bekæmpe Dem, som foredrage det
NB34:14 det i det nye T:s Forstand ( en · Iver for at blive Χsten liig den som Jøden
KG, s. 42 t siger det jo selv, den er en · Iver for at blive syg, en Sygdom af Iver. Den
IC, s. 253 drages til Dig, at de ikke, i · Iver for at drage Andre til Dig, selv holdtes
Papir 380:1 blive en Kjøbstad af · Iver for at efterligne en stor Stad. / Hidtil
Papir 458 fuld Opfindelse, at man af · Iver for at faae det indskærpet at det Fortjenstlige
Papir 434 kke ubetinget af den store · Iver for at forhindre, at Ulvene skulde komme,
BA, s. 356 sig selv, da bliver han i sin · Iver for at forklare hele Menneskeheden ligesaa
KG, s. 98 fordi den Talende i oprigtig · Iver for at gjøre det Gode ønsker at afværge
EE1, s. 92 rvirret Begeistring og blind · Iver for at gjøre Don Juan til Alt, gjør
OTA, s. 418 udvikler: det glemmer man af · Iver for at gjøre Menneskene frie ved at
F, s. 525 Det gyser i mig, men min · Iver for at komme med er saa stor, at jeg vil
NB10:54 orbilledet, dens skiønne · Iver for at ligne Ham: er Ynglingen, der strax
FP, s. 24 drig frakjendt Liunge » · Iver for at samle Materialier og Flid i at bearbeide
NB10:210.a . gjort sig latterlig ved sin · Iver for at see Χstus. Werner siger, at
NB23:13 lde klikke, desto større · Iver for at sikkre sig de ydre Former. /
Oi4, s. 214 e Falsknere. Hiin, Egoismens, · Iver for at skaffe mange Christne paa en Maade,
EE1, s. 253 aer. Faderens Forlegenhed og · Iver for at skjule Charles' s Ankomst bestyrker
SLV, s. 204 m ikke ved Andet saa ved sin · Iver for at skjule. Men naar man veed det, saa
3T44, s. 262 aaelse, om et Menneske i sin · Iver for at udelukke Andre dyssedes saaledes,
BI, s. 101 er i det Latterlige ved denne · Iver for at udspionere, der ikke engang lader
AE, s. 175 endes redelige og begeistrede · Iver for at udtrykke og realisere, for existerende
NB32:120 Fanatisme kjendes paa sin · Iver for at ville frelse Andre, og sin Fordømmen
KG, s. 66 r troer Du, at noget Menneskes · Iver for at vinde Dannelse, har lært ham
Brev 75 anden Bevæggrund end min · Iver for at vinde Deres Bifald. Jeg bør ikke
NB25:44 il et Ubetinget. Den almdl. · Iver for at vinde Msker er blot Udtrykket for,
Not1:6 skabt, blev han ved eensidig · Iver for den personlige Frihed bragt til at
NB23:197 Mange – ak det var i · Iver for det Bestaaende, hvem en saadan Stræben
NB:107 forgude det Bestaaende, og i · Iver for det Sædelige tilsidst forvexle det
NB35:40 e, er, og netop under Paaskud af · Iver for Gud og Guds Sag, at faae et Abstraktum
NB35:43 en og sand Χstd. sat i · Iver for her at vide Beskeed, her at være
AE, s. 167 ei heller i hans begeistrede · Iver for Ægteskabet, men dog tænker jeg,
JC, s. 36 blive et Nærværende af · Iver for, at det jo før, jo hellere skulde
Papir 224 maa jeg anføre de Orthodoxes · Iver for, ihvordan det end vender og dreier,
PS, s. 216 trillede sin Tønde med stor · Iver frem og tilbage igjennem Gaderne. Da man
PCS, s. 142 dsendt for at paagribe. I sin · Iver gjør han da det Løfte ikke at smage
EE1, s. 79 ved. Om nu den religiøse · Iver har Ret i at udelukke Musikken, det er,
KG, s. 219 Menneske; al travl og vigtig · Iver i denne Henseende bygger hverken Kjerligheden
NB33:50 nder maaskee allerstørst · Iver i Retning af at passe paa at Collisionerne
NB22:159 – og for at nu denne · Iver ikke skal blive enten Formastelse eller
AE, note odigt Indtryk, naar han i from · Iver ikke veed Alt det han vil gjøre for
IC, s. 176 de, luttrende, at der i denne · Iver ingen Fremfusenhed maatte være, ingen
PS, s. 262 er Time paa Dagen, fordi hans · Iver lod ham endog betragte det Ubetydeligste
CT, s. 236 den sande Forestilling, havde · Iver med Sandheds-Erkjendelse. Men er dette
NB20:7 andsynligt. Den samme glødende · Iver nemlig og brændende Begeistring med
NB15:82 nemt at fortælle at det er af · Iver og Alvor man deeltager og stræber ogsaa
Papir 462 stnok, at det trods al Din · Iver og Anstrængelse alligevel kunde mislykkes
NB20:7 de høre et Ord: den samme · Iver og Begeistring er endnu til – priset
AE, s. 77 r Sandheden; sæt han havde · Iver og Begeistring for at faae dette sagt,
EE2, s. 191 n latterlig med Din momentane · Iver og den Berettigelse, Du søger deri til
NB25:105 lder han. Med en ganske sjelden · Iver og Dygtighed og Udholdenhed forkynder han
KG, s. 290 er blive alle anvendte med en · Iver og en Anstrengelse, som en Dommer skulde
F, s. 517 hilosopher her hjemme, der med · Iver og Held have omfattet denne Philosophie,
BOA, s. 251 d henreven af Tiden, dog med · Iver og Interesse; han holder endog Forelæsninger
SLV, s. 92 Discipel er at prise for sin · Iver og Lyst; saaledes med Ægteskabet, den
AE, s. 128 rmerer en heel Samtid ved sin · Iver og Lære, confunderer han pro virili
SFV, s. 105 t gjort klart, at christelig · Iver og Nidkjerhed » i Christenhed«
NB32:51 – christelig! – · Iver og Nidkjerhed – – ja eller
NB29:84 ber, Alle maaskee havt større · Iver og Nidkjerhed – men Ingen, Ingen
Papir 568 e tjene Χstd, medens deres · Iver og Nidkjerhed aldrig strækker længere
NB30:18 de man Χstd. ja som var Alt · Iver og Nidkjerhed for Χstd, at man har
NB25:105 n, der saa anvendte al sin · Iver og Nidkjerhed for at faae saa Mange som
Oi4, s. 214 Falsk stemplet som christelig · Iver og Nidkjerhed, disse Falsknere fordrede
NB25:105 ehøvede for at vise sin · Iver og Nidkjerhed, hvem han vandt for Χstd
SFV, s. 105 under Navn af christelig · Iver og Nidkjerhed, hvor raffinerende! –
NB32:51 ja eller med jødisk · Iver og Nidkjerhed. / Lad os nu tænke os
Papir 515 set være Du, Du hellige · Iver og Nidkjærhed for at skaffe Millioner
SBM, s. 142 ig hellig, at mit Liv er idel · Iver og Nidkjærhed for Christendommen, dog
RK, s. 189 at gjælde som christelig · Iver og Nidkjærhed for Lærens Udbredelse)
Sa, s. 174 ksomhed Udseende af christelig · Iver og Nidkjærhed for Lærens Udbredelse,
Oi4, s. 214 il at være sand christelig · Iver og Nidkjærhed for Lærens Udbredelse,
Sa, s. 174 hav Tak for Eders christelige · Iver og Nidkjærhed med disse Millioner, Riger
Sa, s. 174 e, hav Tak, det var christelig · Iver og Nidkjærhed! Thi, ikke sandt, hvis
NB15:84 n Deeltagelse i Politik som · Iver og Religieusitet. O, Du Forblindede, vil
NB31:40.a orene for – i christelig · Iver og Sammenhold!!! – at arbeide for
SFV, s. 62 til Gud: han vilde give mig · Iver og Taalmod til den Gjerning, han selv vilde
NB22:159 il Χstd. ydmyge denne · Iver og tillige skaffe Fred, og siger nu: et
SLV, s. 253 ilde hun eo ipso have af min · Iver seet, hvor meget hun beskæftigede mig,
4T44, s. 300 ore, naar den brændende i · Iver siger: » om end ingen Anden før
EE2, s. 243 Mennesker med en vis redelig · Iver slide og slæbe for at realisere det
Oi4, s. 214 i inderste Hjerte imod, hiin · Iver sminkedes op til at være sand christelig
NB8:108 arbeider han med en Flid og · Iver som ingen Anden: og Du skal see, han bliver
NB22:159 sin Synd meest potenserede · Iver staaer rede til at ville offre Alt –
NB27:23 paa, thi den er i elskelig · Iver strax i Fart for at ville ligne Forbilledet,
Papir 255:2 r gjorde at Folk med saa stor · Iver søgte at blive Martyrer for at gjøre
EE2, s. 279 Borneerthed, der i sin inepte · Iver troer at udrette Alt, eller paa en æsthetisk
NB:200 d, som dog oprigtigt og af al sin · Iver tungsindigt Dag og Nat klamrede sig til
OTA, s. 415 s Overdrivelser, en » · Iver uden Viisdom« ikke mindre fordærvelig
Oi4, s. 214 elv. Dog blev denne Egoismens · Iver ved Falsk stemplet som christelig Iver
EE1, s. 79 m. Men det, den religiøse · Iver vil have udtrykt, er Aand, derfor fordrer
NB23:4 saa Munke, der gik saavidt i · Iver, at de lode sig indmure, saa der kun var
TSA, s. 89 ed, Aandløshed – og · Iver, Begeistring! Dog nei, jeg mener, at et
EE1, s. 38 ffer for min experimenterende · Iver, da jeg maatte holde ud med hende, eller
NB34:18 e som roesværdigt, denne · Iver, de prise det som Kjerlighed saaledes at
EE2, s. 23 , thi han er kun det Ene. Den · Iver, Du da lægger for Dagen, kan vel være
Oi6, s. 276 a, opsamler det med større · Iver, end Verden hvad den elsker med størst
NB17:78 . Han har arbeidet med stor · Iver, har gode Elementer til virkelig at kunne
KG, s. 66 langt snarere Dannelsen og den · Iver, hvormed den eftertragtes, udviklet en ny
NB14:90 en respectabel er altid den · Iver, hvormed han har sat sig ind i mine Skrifter,
Oi1, s. 138 t saa skal være christelig · Iver, ideligt gjentaget med størst mulige
NB31:41 ise og berømme for christelig · Iver, jo Flere man kan faae til at forene sig
AE, s. 30 rskende arbeide med rastløs · Iver, lad ham endog forkorte sit Liv i Videnskabens
NB31:41 man lader som var det christelig · Iver, lader sig prise og berømme for christelig
NB31:129 iver det Udseende af christelig · Iver, man priser den christelige Forsken, som
FEE, s. 50 i Betragtning af den redelige · Iver, med hvilken de gribe Sagen an, snarest
BA, s. 440 ter. / Med hvilken industriel · Iver, med hvilken Opoffrelse af Tid, Flid, Skrivematerialier
TTL, s. 443 styrrede Ingen ved ubetimelig · Iver, men Guds Huus var ham et andet Hjem –
4T44, s. 330 rhed var en Gud velbehagelig · Iver, o, men netop dette, at maatte gribe sig
NB29:105 Χsten? / Er det ikke · Iver, sand Iver for Χstd: at opføre herkuliske
NB29:105 td. / Og er det ikke ogsaa · Iver, sand Iver for Χstd: at skaffe Millioner,
KG, s. 54 stne, at han, i blind og uviis · Iver, skulde bringe det saa vidt, at han ikke
EE1, s. 173 idenskab eller køldne vor · Iver, tvertimod det skal opflamme; thi vor Lidenskab
NB31:40 ælde for sand christelig · Iver. / Christd. er af en anden Mening, veed
KG, s. 42 for at blive syg, en Sygdom af · Iver. Den Iversyge hader ikke Kjerlighedens Gjenstand,
Brev 65 ildfarelsens Offer for Deres · Iver. Det er ikke let at beregne, hvad deraf
SLV, s. 190 Jeg disputerede imod med al · Iver. Følgen deraf var, at da det engang paa
NB6:55 rblindede Lidenskaber, og redelig · Iver. Jeg har meget godt seet hvori alle Cotteriernes
EE2, s. 259 , ufortrøden og rastløs · Iver.« Dersom Du nu personlig var tilstede hos
NB31:40 r det den sande christelige · Iver: at forene sig, jo flere jo bedre. /
Oi4, s. 214 Agenten, giver ham forøget · Iver; men der er en Grændse, gaaer det over
NB:70 ighed forsaavidt Videnskaben, · Iveren for at forstaae har begeistret sine Dyrkere,
SLV, s. 450 fhængighed saa ivrigt, at · Iveren næsten synes at tyde paa, at man allerede
AE, s. 77 fra Begyndelsen, thi allerede · Iveren og Begeistringen for at faae det sagt,
NB7:41 s tiltalte mig, og jeg i min · Iverighed for Ideerne ikke havde Tid til at tale
EE1, s. 78 enstand for den religiøse · Ivers mistænksomme Opmærksomhed. Om den
Brev 231 / S. Kierkegaard / Boghdl. · Iversen. / S. Kierkegaard / Ja, lad der saa kun
NB9:78 jo ingen grusom Herre, ingen · iversyg Elsker men den kierlige Fader. Til ham
KG, s. 43 bliver elsket, er den lige saa · iversyg paa den egne Kjerlighed, om den dog ikke
EE1, s. 57 vad Under da, om jeg er mere · iversyg paa hans Forherligelse end paa mit eget
JJ:42 ham, stolt af hans Navnkundighed, · iversyg paa hans philosophiske Ære. /
EE1, s. 57 lykkeligste Øieblik, mere · iversyg paa hans Udødelighed end paa min egen
EE:163.a le tilbage. / d. 24. Aug. 39. / · iversyg paa mig selv og mine Skriverier som Nationalbanken
EE1, s. 30 en Pascha af tre Hestehaler, · iversyg paa mig selv og mine Tanker som Banken
AE, s. 376 aledes troede den, at Gud var · iversyg paa Udtrykket i det Udvortes. Den sande
KG, s. 43 dens Ligegyldighed, som den er · iversyg paa Yttringen af den Andens Kjerlighed;
KG, s. 42 ve syg, en Sygdom af Iver. Den · Iversyge hader ikke Kjerlighedens Gjenstand, langtfra,
KG, s. 44 ukjendelig – thi Had og · Iversyge kjendes dog paa Kjerligheden. Saa mærker
IC, s. 239 l lige det Modsatte, til Had, · Iversyge o. s. v. / Den hellige Historie har opbevaret
KG, s. 42 lde rense hans Kjerlighed. Den · Iversyge opfanger, næsten tryglende, hver en
BI, s. 112 de holdt det hele Foredrag af · Iversyge paa Agathon: » thi den hele Tale
AE, s. 376 lskelse, hvor de Elskende ere · iversyge paa Elskovens Udtryk i det Udvortes: saaledes
KG, s. 42 ed Selvantændelse blive til · Iversyge, blive fra den største Lykke til den
KG, s. 43 ighed, siden den kan blive til · Iversyge; ak, men denne Ild er jo just det Forfærdelige.
KG, s. 42 blive Pligt, den kjender ikke · Iversyge; den elsker ikke blot, som den bliver elsket,
KG, s. 42 bliver elsket, men den elsker. · Iversygen elsker som den bliver elsket; ængstelig
KG, s. 43 ge. Det kunde synes, som holdt · Iversygen sin Gjenstand ganske anderledes fast, naar
KG, s. 60 er stundom og da sygeligt, at · Iversygen viser sig; men deraf følger ikke, at
KG, s. 42 at udsondre den, da fremkommer · Iversygen, ak, Ordet siger det jo selv, den er en
KG, s. 73 en Angest, som kan antænde · Iversygen, den Angest, som kan bringe til Fortvivlelse.
KG, s. 61 g Du skal øieblikkeligt see · Iversygen. Men dog er » Næsten«
KG, s. 43 foldige Kjerlighed sikkret mod · Iversygen? Mon ikke derved, at den ikke elsker sammenlignelsesviis?
KG, s. 42 se Straaler samler han gjennem · Iversygens Brændglas paa sin Kjerlighed, og han
Brev 31 n Mand maae ofte holde Sengen · ivinter, jeg kan næsten aldrig komme udenfor
CC:10 ei excelsi – qui obviam · ivit Abrahamo redeunti ex labore regum et benedixit
BB:37 hele Afhandlingen snarere synes at · ivre derimod, saa vil jeg ikke ubetinget indrømme
SLV, s. 450 ligt og overdrevent at ville · ivre for det, saa man næsten glemmer at glæde
NB5:37 ne, og Luther har meget Ret i, at · ivre for, at der egl. ikke skulde prædikes
NB18:84 Jeg har hørt en Præst · ivre mod at Geistligheden udpyntedes med Stjerner
NB20:157 e Levebrødet. / Præsterne · ivre mod Coelibatet – og paa samme Tid
NB18:84 ets Præst kan saa gjerne · ivre mod de Fornemmes Luxus o: s: v:, det er
NB18:84 Jeg har hørt en Præst · ivre mod de store geistlige Embeder; han var
BI, s. 303 l benytter Leiligheden til at · ivre mod Ironi, som almindeligt Princip, og
4T44, s. 295 gen skal forhaste sig med at · ivre mod, det er vist nok, men derfor bør
EE2, s. 217 dent endog Dydsprædikanter · ivre paa den Maade mod det Onde, at man seer,
Papir 260:1 – Den protest: K: · ivrede herimod især mod Yderspidsen: Aflad;
Papir 1:1 for L., han viser at L. blot · ivrede mod de sidste Aarh. Misbrug, mod de skolastiske
NB32:103 gang var – det Χstd. · ivrede mod: det Samme er nu Klogskab blevet. For
NB22:22 ncialbreve): at det, at man · ivrede saa meget mod hans Optræden mod Sædernes
KG, s. 222 ygge paa. Men i den velmeente · Ivren for at nedrive og opbygge, glemmer man,
EE1, s. 78 lger jeg den religiøse · Ivren i denne Henseende, saa kan jeg ganske i
Oi6, s. 264 d der udkommer; taler om det, · ivrer – i Dagligstuen: og det undgaaer
NB30:100 n sande Alvor. Det som jeg · ivrer imod er blot dette Løgnagtige, at man
NB31:79 std i Christenheden. / Det jeg · ivrer imod er i Særdeleshed den Uredelighed,
BI, s. 314 r 16de Bind Pag. 465) især · ivrer imod hos Fr. Schlegel. Man kan i denne
BI, s. 319 delighed, noget selv Solger · ivrer imod, idet han tillige gjør opmærksom
EE1, s. 351 et at give min Kulde Relief, · ivrer jeg næsten mod Edvard. Jeg skildrer
NB14:134 re dialektisk. I en Prædiken · ivrer Luther paa det Heftigste mod den Tro, der
NB32:120 ebet Fanatisme – det · ivrer man imod, og Mskene synes det er prægtigt.
NB28:52 Saa larmer og støier og · ivrer man mod Fritænkerne, der ville gjøre
FP, s. 24 rligt nok, at see et Blad, der · ivrer mod » at tillægge Modstanderne
NB24:28 r han, tilhørende Regjeringen · ivrer mod » Folket«. Begge Former
4T44, s. 344 færd et herligt Navn. Den · ivrer mod alt det Overilede, det Umodne, det
FF:45 geme og Blod. – / Medens jeg · ivrer mod at Andre ikke studerer Kilderne, men
NB29:63 er ikke er til? / / Schopenhauer · ivrer mod at behandle Moralen som Kant gjorde
NB14:134 sti Person, som naar han · ivrer mod at Nogle kalde sig Petri, Andre Apollos,
Not9:1 nisk Betragtning. Hieronymus · ivrer mod denne Lære hos Pelagius og siger:
Papir 431.l ee er det saa just derfor han · ivrer mod det at være » ene«
Not1:2 6, 13. 14, 6. – / Chr: · ivrer mod falske Lærere. / Paulus ligesaa:
HCD, s. 173 ganske Andet, høitideligt · ivrer mod Fritænkeren, og ved Hjælp deraf
NB22:21 lsker mig. / Pascal derimod · ivrer mod Jesuiternes forhærdede Letsindighed,
AA:22.2 første Opfinder af Synden, og · ivrer mod Kants radicale Onde. – Tillige
Not11:30 af at være reen Theist, · ivrer mod Pantheismen og oversætter nu dette
Not1:7.r reises. Ezech: 34, 23. Ezechiel · ivrer mod Præster og Folkets Styrere, lover
NB29:58 Jammerligt. / Det nye Testamente · ivrer mod Vranglære, mod Hyklerie mod Gjernings-Hovmod
NB15:63 e gjøres pseudonymt fordi det · ivrer mod, at man har gjort Prædikeforedraget
NB22:129 ht«. / Chrysostomus / / · ivrer mod, at man vænte sig til at betragte
EE1, s. 366 nbefaler som med dyb Jalousi · ivrer mod, ikke at tale om et Kys, et Favnetag.
NB22:21 rev ( af Provincialbrevene) · ivrer P. mod, at Dispensationen fra det Bud at
DD:34 der. / d. 14. Juli 37. / / / Man · ivrer saa meget mod Antropomorphismer og erindrer
NB24:15 ttelse 1ste Deel p. 178 o: fl.) · ivrer Socrates mod den Misbrug af Lægekunsten,
NB14:88 at friste Gud. Men ogsaa Luther · ivrer stundom imod det Frivillige, saa prædiker
NB27:61 lle Forkyndelse? Ih bevares, den · ivrer stærkt herimod, raaber høit nok –
BB:37 ndrømme det, da jeg dog kun har · ivret mod Misbrug, og tillige gjøre opmærksom
Brev 264 har endnu en Grund til saa · ivrig at insistere herpaa. Den lille Kreds, som
Papir 221 Heyne ( romantische Schule) saa · ivrig dadler hos A.W. Schlegel den underlige
NB34:14 som Jøden hos os, der var saa · ivrig for at faae den norske Constitution indført,
BOA, s. 169 odoxien vilde især være · ivrig for at faae ham arresteret og dømt.
Papir 434 svenden er maaskee nok saa · ivrig for at forhindre, at Ulvene ikke komme,
KG, s. 312 at der, just naar man er saa · ivrig for at hjælpe ham, gjøres meest Uret
NB14:127 e Henseende er Orthodoxien ikke · ivrig for at holde sig til de 3 første Aarh.
NB30:12 ves en Ivrighed, som er saa · ivrig for at indskærpe det Andet, at den i
NB32:50 rlegenhed har, han er strax · ivrig for at paatale sin Ret – og derfor
NB27:38 n man sagtens være meddelsom, · ivrig for at vinde Andre. Det er jo saa ganske
NB26:102 g saa er et saadant Msk. ivrig, · ivrig for at vinde Tusinder og Tusinder for Χstd
NB27:75 ng, at vor Tid som ellers er saa · ivrig for Erfaring, at den just gjør en Undtagelse
KG, s. 146 gyldighed saaledes, at man er · ivrig for, at de Vedkommende skulle faae det
BI, s. 335 rkning, som en forøvrigt · ivrig Hegelianer etsteds har gjort: In Spaß
Brev 9 blev Præst paa Bornholm, en · ivrig Hegelianer. Han er kommen herover, vil
AE, s. 256 endog Hegel er efter en · ivrig Hegelianers Forsikkring aldeles blottet
JJ:495 re Msker. / Naar et Msk. er meget · ivrig i at anklage et andet Msk. hos Gud, at
SLV, s. 285 r fortie det; og hvorfor saa · ivrig i at holde mig fast? Svaret herpaa vilde
Papir 1:1 chlin. / pag. 100. Studerede · ivrig i Heidelberg; men blev syg og gaaer til
NB14:134 en. Hvorfor mon Paulus saa · ivrig indskærper, at han er Apostel
NB2:137 ørgensen, som nu er bleven en · ivrig Læser af Hamann. Han har i hans Skrifter
NB2:22.a ret istand til at gjøre ham · ivrig nok; men Peder havde een Erindring mere,
Papir 515 at standse ved; thi han er · ivrig og nidkjer, han kan aldrig stærkt nok
NB20:107 amle var: i den Grad at være · ivrig og travl for at faae Msk. i Mængde til
EE1, s. 227 vil ikke lade det mangle paa · ivrig Paakaldelse eller paa fræk Paatrængenhed.
JJ:109 de mig; min Apotheker, der var en · ivrig Pebersvend, har giftet sig. Han forklarede
LA, s. 29 n har arvet efter Onkelen, en · ivrig Royalist, med hvem han i sin Tid i Faveur
KG, s. 235 n hvad om nu Den, som var saa · ivrig til at dømme, til at udøse sin Harme,
NB26:102 Nar. Og saa er et saadant Msk. · ivrig, ivrig for at vinde Tusinder og Tusinder
Papir 347 strenge Sophus er især · ivrig, og har et personligt Forhold skjult til
NB20:7 og er man nu meget hidsig og · ivrig, saa giver man sig maaskee ikke Tid til
NB34:32 en Løgn med Præsterne, som · ivrige i deres Gjerning saa Aar ud og Aar ind
NB10:20 har maaskee ikke mange saa · ivrige Læsere) at det Negative er Gjennemgangen.
NB15:7 tændigheder burde være · ivrige over al Maade for at sikkre med Forskjellighed.
DS, s. 191 og Titel o: s: v: trods deres · ivrige Stræben derefter. Som sagt, Sligt er
AE, note Eller er man derfor saa critisk · ivrige, fordi Bøgerne ere inspirerede? Saa er
AE, s. 152 det ikke skulde hænde den · Ivrige, men kun den Stundesløse, at han blev
Not5:26 Lund engang skulde i Skoven saa · ivrigen ønskede at faae en Pibe, og fik en at
OTA sin Sundhed. Forsikkringen, og jo · ivrigere den er, gjør, og kun desto tydeligere,
IC, s. 58 inde til enhver Tid af Dagen, · ivrigere end den travleste praktiserende Læge
NB4:27 saa ivrigt, om muligt endnu · ivrigere end han bekæmper dem, som ikke ville
AE, note kelig realisere det, at arbeide · ivrigere end Nogen og omgaaes Tiden karrigere end
NB25:105 saa ogsaa at være desto · ivrigere extensivt – og derved skader man
IC, s. 225 menhed, og derpaa ivrigere og · ivrigere fare fort, mere og mere fordybe sig i Forsvaret
IC, s. 241 Modbeviis mod den ivrigere og · ivrigere Forsikkrende; det er maaskee undgaaet ham,
NB32:116 ere saa larmende som muligt: jo · ivrigere han er i at gjøre Larm, i Haab om at
EE1, s. 253 inville til Svigersøn. Jo · ivrigere han er, desto mere spændes Forholdet,
NB25:105 e sig med det Gamle. Og jo · ivrigere han har forkyndt Sit, jo flere Tusinder
NB22:57 g – og saa afsted jo · ivrigere jo bedre, men Spøg er det mig alligevel,
AE, s. 384 e – at Menigheden desto · ivrigere maa eftertragte den. En saadan Beviisførelse
4T44, s. 318 sigelige Salighed. Altsaa jo · ivrigere man trænger frem, desto farefuldere
IC, s. 225 ars Ufuldkommenhed, og derpaa · ivrigere og ivrigere fare fort, mere og mere fordybe
IC, s. 241 odsatte, et Modbeviis mod den · ivrigere og ivrigere Forsikkrende; det er maaskee
NB25:105 sin Taknemlighed ved at arbeide · ivrigere og ivrigere, vinde Flere og Flere. /
NB25:105 aa skal jeg ogsaa arbeide desto · ivrigere og utrætteligere, stræbe at vinde
NB22:141 saa havde han ogsaa desto · ivrigere tjent Sagen: det er dog farligt. Det Betryggende
DS, s. 216 skulde lære, at stræbe · ivrigere, o, for dog ligesom at have Noget der kan
NB25:105 ghed ved at arbeide ivrigere og · ivrigere, vinde Flere og Flere. / Lad os nu gjøre
NB30:12 rpe det Andet, at den i sin · Ivrighed borttager det Første og derved i Grunden
NB23:13 diske Sind, der viser sig i · Ivrighed for frie Former som var det Alt, det samme
KG, s. 98 re som Den, der netop ved sin · Ivrighed i at love blev en Bedrager, det vil sige,
NB30:12 et Dialektisk, der gives en · Ivrighed, som er saa ivrig for at indskærpe det
NB18:40 var en Forbrydelse, selv De, der · ivrigst understøttede den, tilstode i Grunden
NB26:33 aledes let vise, at selv de · ivrigste af de gammel Orthodoxe selv ligge i Forstanden
DD:208 e, og da det trods Politiets · ivrigste Bestræbelser ikke er lykkedes at paagribe
Papir 270 Hindringer spottede deres · ivrigste Bestræbelser, naar uforudselige Vanskeligheder
JJ:381 e Gange har hændt sig, at dens · ivrigste Fjende er bleven dens ivrigste Forsvarer.
JJ:381 ns ivrigste Fjende er bleven dens · ivrigste Forsvarer. Det Modsatte hændes ofte
NB2:137 om Concubine. Og jeg som paa det · Ivrigste har søgt det, har ikke fundet det. Det
Papir 465.a aa har jeg da i Biskop M. min · ivrigste Modstander / Hvilke Egenskaber maa Den
Papir 465 for ikke ansee ham for min · ivrigste Modstander, o, nei, Biskop M. er en stolt
Papir 465 a see min farligste og min · ivrigste Modstander. / » Men hvorledes er
PPM, s. 138 en Yttring, som vel selv den · ivrigste Mynsters Beundrer vil indrømme Rigtigheden
IC angriber eller forsvarer, saa den · ivrigste Tilhænger af Sagen og dens arrigste
KG, s. 171 g i denne Discipel vinder sin · ivrigste Tilhænger, og saaledes for en stor Deel
OTA, s. 166 jeg vilde spørge selv den · Ivrigste ved hine Festligheder: turde Du, hvis Du
3T43, s. 68 kulde vi formane Enhver ikke · ivrigt at nedkalde Vrede over en Anden, at han
NB26:36 ogsaa gjør ganske anderledes · ivrigt end mod Cholera – og næste Søndag
IC, s. 207 en, hvad intet Menneske, hvor · ivrigt han end bekjender, at Sandheden er Veien,
PCS, s. 132 alt, hvorfor Hr Phister endog · ivrigt insisterede herpaa; og dette viser strax
PS, s. 263 kun Anledning. Dersom da hiin · ivrigt Lærende, som dog ikke drev det til at
SLV, s. 280 fundet Psalmen og fulgte nu · ivrigt med i Sangen, og som en Kirkesanger stundom
AE, note nemlig, ikke at arbeide altfor · ivrigt og altfor udholdende: saa troer dumme Mennesker,
NB10:54 Luther egl. det med altfor · ivrigt og glødende at ville gjøre Christus
NB13:22 har ogsaa Geistligheden saa · ivrigt ønsket at blive gagerede af Staten,
SLV, s. 450 gte en Uafhængighed saa · ivrigt, at Iveren næsten synes at tyde paa,
NB4:27 af hans Orthodoxie, lige saa · ivrigt, om muligt endnu ivrigere end han bek
Papir 52:1 aa strax begynde at læse ret · ivrigt; eller: – hvis han ikke ønskede
KG, s. 339 han vandt den Overvundne. / / · IX / / Den Kjerlighedens Gjerning at erindre
CC:10 st prope, ut evanescat / Cap. · IX / Habebat quidem prius ( sc: foedus) præcepta
Brev 121 librum quartum psalmorum, · IX pr: capita Exodi. – / 12. Brev 122,
BB:1.a t. Samtliche Wercke zur sch: Lit: · IX S. 419 fl.« For mig kunde det Hele
BB:12 Poesie und Beredsamkeit Band · IX S. 422 erwähnt gleichfalls Faust und
DD:201 ske var for Disciplene. ( cfr Mc. · IX, 11 o: s: v:) / d. 18 Jan: 39. / cfr Luc
NB16:73.a fkald paa Betalingen. / 1 Cor. · IX, 14 siger Paulus: at Herren selv har anordnet,
4T44, s. 333 r Miskundhed« ( Rom. · IX, 16)! At dette er et Menneske gavnligt,
NB10:117 st, at her er Alvoren. / Hiob ( · IX, 20) siger rigtigt at om han end havde Ret,
NB10:174 pedition mod Pøbelen. / Luc: · IX, 21. Peder svarede: Du er Guds Christus
NB10:174 i en Tjeners Skikkelse. / Luc. · IX, 25 hvad hjalp det et Msk. om han .... men
DD:201.a v:) / d. 18 Jan: 39. / cfr Luc · IX, 29. / Herre! gjør Du vort Hjerte til
DD:190.a ion. / d. 6 Jan: 39. / cfr Luc: · IX, 31. / Det er det Forvirrede ved os, at
DD:201 t opslaae der vort Telt ( cfr Mc. · IX, 5 etc); men vi maae som Disciplene ned
EE:23 ikke, hvo det er der taler. ( Acta · IX, 7.). / d. 12 Feb: 39. / Det er den fyldigste
Papir 96:2 uli Omvendelses Historie ( Act. · IX, 8): da hans Øine aabnedes – saae
NB3:26 dstødt af Synagogen ( cfr. Joh · IX, den Blindfødte). O, det gaaer dog
Not2:2 Poesie und Beredsamkeit Band · IX, p. 422. / Ueber Calderons wunderthatige
PS, s. 282 ια. Diog. L. lib. · IX. § 107. – I Modsætning hertil
KG, s. 209 om vinder den Overvundne. / / · IX. / Den Kjerlighedens Gjerning at erindre
KK:7 Epistola ad Romanos. / / Cap. · IX. / v. 3. αναϑεμα
IC ieblik. – Saaledes Matth. · IX. 4 ( Fortællingen om den Værkbrudne),
BI, s. 65 ubjectivitatis significatio. / · IX. Socrates omnes æquales ex substantialitate
CT, s. 191 nne Fornegten bliver ikke saa · iøinefaldende ( idetmindste ikke i theatralsk Forstand:
FP, s. 19 «, hvor det dog vel er · iøinefaldende af begge Citater, at der alene er Tale
NB2:17 per just til at gjøre det · iøinefaldende at man staaer ene: det er dialektisk og
NB32:96.a ndling constituerer ikke nogen · iøinefaldende Fakticitet som fE det at blive forfulgt
Not7:51 udvortes Fordærvelse, der er · iøinefaldende for Alle – der er en indv som hemmelig
AE, s. 123 te Anstrængelse ingenlunde · iøinefaldende for det sandselige Menneske. Nei, saa er
YDR, s. 113 ldende. Der er en anden ogsaa · iøinefaldende Forskjel mellem os, som jeg villigt fremhæver:
KG, s. 77 rmere og derfor vel mindre · iøinefaldende Forskjelligheder, med hvilke Christendommen
KG, s. 293 t tilgive paa, som kjendeligt · iøinefaldende forøger Skylden istedenfor at formindske
OTA, s. 224 der en Anden, han træder · iøinefaldende frem, han drager Alles Blik paa sig, deraf
Papir 254 kke være nogen temmelig · iøinefaldende Grund, der fremkaldte en saadan Forskjellighed
BI, note gt, og forøvrigt er Ironien · iøinefaldende i den letfærdige Maade, paa hvilken
Papir 141 nde paa et ellers udmærket og · iøinefaldende Liv ( hvad enten det nu forresten var godt
AE, s. 261 ighed fra Enten – Eller · iøinefaldende nok. Ikke at tale om, at de to Trediedele
YDR, s. 113 ellen mellem Dr. R. og mig er · iøinefaldende nok; denne Forskjel maa jeg paa det Bestemteste
NB21:119 er«, saa er Forskjellen · iøinefaldende nok; men det nu værende Begreb af Præst
AE, s. 513 ville have Profit eller faae · iøinefaldende Profit af sin Religieusitet. Fordi et Individ
NB15:122 d i Verden, Modsætningen var · iøinefaldende qvalitativ himmelskrigende nok, just derfor
AE, s. 497 mærker det, naar det er en · iøinefaldende Relativitet der bruges, viser blot hans
IC, s. 57 rstaae dette: han gjør det · iøinefaldende selv for den meest Forblindede, at dette
BOA, s. 222 lt men netop derfor ogsaa saa · iøinefaldende som muligt. Naar Christus siger »
TSA, s. 105 , men netop derfor ogsaa saa · iøinefaldende som muligt. Naar Christus siger: »
SLV, s. 136 digt udstyrer Manden med den · iøinefaldende Styrke. Jeg for mit Vedkommende troer,
AE, s. 497 dens Skjul forhindres fra den · iøinefaldende Udvorteshed, der saa let bliver en Misforstaaelsens
Not13:41 hans Terminologie aldeles · iøinefaldende ved den Inddeling han gjør. Kategorien
SLV, s. 320 dette forstaaes ikke om det · Iøinefaldende ved enkelte Individer, men om den mindste
BI, s. 112 trædende eller dog det let · Iøinefaldende ved Socrates' Taler, saa bliver det uforklarligt,
FP, s. 21 Beskyldningens Grundløshed · iøinefaldende«. Vi svare: det er hverken derfor eller derfor;
CT, s. 191 de bliver den dog vel nok saa · iøinefaldende), som naar en saadan Ulyksalig i den piinlige
DJ, s. 69 nd gjøre Glandspunktet mere · iøinefaldende). Dette Punkt er Duetten med Zerline i 1ste
FP, s. 25 te angaaer, saa er det dog vel · iøinefaldende, at der fra det intelligente Standpunct
BI, s. 225 Socrates, da vil det være · iøinefaldende, at Socrates var i Strid med Statens Anskuelse,
BA, s. 444 nde med Activiteten, ere mere · iøinefaldende, derfor opfatter man dem lettest, glemmer
NB21:148 es, kan ikke saa let blive · iøinefaldende, eller tilfredsstille jordiske Lidenskaber,
BB:24 kjøndt det der ikke er saa · iøinefaldende, er ogsaa Pagens Forliebelse at forklare.
AE, s. 264 rskjellen er imidlertid meget · iøinefaldende, naar der skal være Tale om categorisk
BOA, s. 207 r ret at gjøre Afvexlingen · iøinefaldende, paa Titelbladet af den volumineuse »
LA, s. 105 or har hans Heltedød intet · iøinefaldende, selv i Døden fortsætter han sin Ironie
KG, s. 83 op gjør Rigdommens Fortrin · iøinefaldende, skulde maaskee den Rige være villig
SLV, s. 302 kunde ogsaa være udtrykt · iøinefaldende, som hvis man over den tomme Gravhvælving
AE, note uden at lade sig blende af det · Iøinefaldende. / At denne Tale er noget af det meest Forvirrende
SLV, s. 426 være stor og qvantitativt · iøinefaldende. / Den Religieuse begynder et andet Sted,
BOA, s. 213 d den christelige Aabenbaring · iøinefaldende. A. begynder med at sige, at han selv har
FB, s. 152 agiske Helt og Abraham er let · iøinefaldende. Den tragiske Helt bliver endnu indenfor
SLV, s. 372 udske med sit Tøi, er dog · iøinefaldende. Denne Viisdom maa ikke ansees for at være
Not11:18 rien opviser, atter bliver · iøinefaldende. Det meest slaaende Exempel paa denne Modsætning
EE1, s. 154 orm. / Forskjellen er nu let · iøinefaldende. I den græske Tragedie beskæftiger
BI, s. 88 r Syndens egen Conseqvents er · iøinefaldende. Ligesom ogsaa i det Exempel, der anføres
LA, s. 105 strings Handling aldrig blive · iøinefaldende. Socrates var saaledes ingen umiddelbar
EE1, s. 295 sonlig Betydning for ham, er · iøinefaldende; og at ville antage, at jeg har et Digterværk
2T44, s. 191 Livet viser det sig ikke saa · iøinefaldende; thi der lægger Tiden sig adskillende
BA, s. 318 t Laveste. Tabet er imidlertid · iøinefaldende; thi hverken Logiken eller Virkeligheden
2T43, s. 20 t den er det høieste, men · iøvrigt af samme Art som hine, flygtig og ustadig,
Brev 17 Aar. / Hvad mit Brev til Dig · iøvrigt angaaer, da synes Du ikke ganske at have
Papir 4:1 lasius 1 † 496. – · Iøvrigt er det mærkeligt, at den Forklaring,
Papir 55:2 g til hans Opstandelse. – · Iøvrigt er det naturligt, at mod den Anskuelse,
EE1, s. 328 en – saa klattrer jeg. · Iøvrigt er det ogsaa urigtigt af en Familie at
Papir 215 ligen hvad han ønskede ( · iøvrigt er Maaden, paa hvilken han faaer den ret
OTA e ere hans Livegne, hvad enten de · iøvrigt ere Herrer eller Tjenere, Trælle eller
LA, s. 41 tte er givet, naar Personerne · iøvrigt ere psychologisk skildrede: saa kan Tidsalderens
Papir 252:3 skab. Ret mærkelig er · iøvrigt Fausts Betragtninger p. 41. ved Østersøen.
DD:208 Navn, under hvilket det dog · iøvrigt forbliver det samme. Jeg foreslaaer derfor
BI, note st 2 B.). / Ogsaa Gorgias, der · iøvrigt frabad sig Titlen Sophist, er, skjøndt
NB26:27 yld kunde man vel gjøre Uret, · iøvrigt gjøre Ret.« / Antonin –
Brev 56 svag i Kjerligheden. Jeg er · iøvrigt glad i Følelsen af, at jeg synes mig
EE1, s. 58 ærk er Don Juan. Hvad han · iøvrigt har frembragt, kan glæde og fryde, vække
NB2:189 Mand, som ikke er Præst, men · iøvrigt havde Duelighed og Indsigt og Otium, vilde
LA, s. 41 tillod man en Kone, naar hun · iøvrigt iagttog Decorum, at have et utilladeligt
AE, s. 12 ier af den Smule han eier, men · iøvrigt ligesaa langt fra at have Hoveribønder,
Papir 97:1 sine Hensigters Opnaaelse; · iøvrigt maa han foragte dem. / d. 12. Sept. 34.
Brev 275 nlige Gjensyn. / Jeg lider · iøvrigt mere, end sædvanligt hvortil vel ogsaa
EE1, s. 403 mt Elskende helliget. Det er · iøvrigt mærkeligt, at der intet Skrift existerer
Papir 55:2 virke, ( en Anskuelse, som jeg · iøvrigt naturligviis ikke vil urgere, og det saa
AA:23 Knaben Wunderh: 2d B. p. 204., som · iøvrigt rigtignok er af temmelig almndl. Art; men
EE1, s. 216 af, at eet Slag, det være · iøvrigt saa tungt som det være vil, umulig kan
JC, s. 48 Vilkaar. / Hvorledes det end · iøvrigt stod sig med hiin Sætning og dens Forhold
BB:2 aa Jorden. Videst gaaer en vis · iøvrigt ubekjendt Troubd.: Bertran i en Tenzone
AA:26 ede Vaaben, der vilde give en · iøvrigt ussel Kjæmpe Overvægt over den stolteste;
OTA, s. 374 r dog, hvor langt visere han · iøvrigt var end den ringeste Troende, i Sammenligning
TSA, s. 84 el af en Samtid, selv om det · iøvrigt var saa, at han virkelig havde Mod og var
Brev 275 ortnerindens Mund. Jeg har · iøvrigt været saa vis paa, dog engang at faae