S.K. Søren Kierkegaards Skrifter
 

Søren Kierkegaards Skrifter

elektronisk version 1.8.1

ved Karsten Kynde


ISBN 978-87-993510-4-6


Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg

Grafik Karen-Margrethe Österlin


© Søren Kierkegaard Forskningscenteret

København 2014



Andre udgaver








Version 1.8.1, 2014

LP
Af en endnu Levendes Papirer
BI
Om Begrebet Ironi
EE1
Enten - Eller. Første Deel
EE2
Enten - Eller. Anden Deel
G
Gjentagelsen
FB
Frygt og Bæven
PS
Philosophiske Smuler
BA
Begrebet Angest
F
Forord
TTL
Tre Taler ved tænkte Leiligheder
SLV
Stadier paa Livets Vei
AE
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
LA
En literair Anmeldelse
OTA
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand
KG
Kjerlighedens Gjerninger
CT
Christelige Taler
LF
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen
TSA
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger
SD
Sygdommen til Døden
YTS
»Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«
IC
Indøvelse i Christendom
EOT
En opbyggelig Tale
TAF
To Taler ved Altergangen om Fredagen
FV
Om min Forfatter-Virksomhed
TS
Til selvprøvelse Samtiden anbefalet
DSS
Dette skal siges; saa være det da sagt
HCD
Hvad Christus dømmer om officiel Christendom
GU
Guds Uforanderlighed
OiA
Et Øieblik, Hr. Andersen!
JC
Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est
PMH
Polemik mod Heiberg
BOA
Bogen om Adler
SFV
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed
BN
Den bevæbnede Neutralitet
PCS
Hr. Phister som Captain Scipio
DS
Dømmer selv!
Oi10
Øieblikket Nr. 10
Løse papirer 592-596, supplement
Brev 1-42
Familien Kierkegaard
Brev 43-69
Studiekammerater og bekendte
Brev 70-78
Familien Heiberg
Brev 79-119
Emil Boesen
Brev 120-126
Kongehuset og offentlige myndigheder
Brev 127-160
Regine Olsen, gift Schlegel
Brev 161-170
Lærere
Brev 171-207
Familien Lund
Brev 208-233
Sekretær, bogtrykker, redaktør
Brev 234-240
Gejstlige
Brev 241-258
Følgebreve, takkebreve, anmodning
Brev 259-275
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
Brev 276-307
Rasmus Nielsen
Brev 308-318
Læserinder
Ded
Dedikationer
              Vejledning
CC:5 tram. Ipse vero dominus noster · J Χ. et deus et pater noster, qui adamavit
Brev 172 en Hilsen til H. M. S. W. · J / fra / din / Onkel. / / Min kjære Carl!
JJ:356 han aldrig mere vilde beundre D. · J i Ord. Medens Assessoren derimod siger,
NB32:122 delse af D. Juan, siger D. · J om Elvira: » i hendes Øie luer
CC:7 nt salutis, quæ est in Chr: · J, cum gloria æterna. Fidele est verbum,
Brev 194 r mig ikke fra H. M. C. S. · J, Du hilser fra Christian, Peder og Ferdinand.
CC:10 is æterni, dominum nostrum · J, paret vos in omni bene facto, ut faciatis
CC:10 tur extra castra. Quare etiam · J, ut suo proprio sanguine sanctificaret populum
Papir 385 ralen glimtede frem til D. · J. » De skulde dog være forsigtig,
NB17:80 en Religieuse. / O, at Du, Herre · J. Χ, maatte udfylde min Tanke saaledes,
NB2:151 ng disse Ord gjentages vor Herre · J. Χ. » i den Nat der han blev
CC:8 d Titum. / P. servus dei, apostolus · J. Χ. ( secundum fidem electorum et cognitionem
CC:9 et pax a deo patre nostro et domino · J. Χ. / Gratias ago semper deo meo, memoriam
CC:10 , quod placet coram illo, per · J. Χ. cui gloria in saecula saeculorum
CC:10 intuentes, immitamini fidem. · J. Χ. heri et hodie idem et in æternum.
CC:7 apparitionem salvatoris nostri · J. Χ., qui destruxit mortem, illuminavit
CC:10 æ principem et perfectorem · J. Χ., qui pro proposita ei lætitia,
CC:9 us senex et nunc etiam vinctus · J. Χ., rogo te de filio meo, quem genui
NB4:25 ere forsamlede, for til vor Herre · J. Χsti Ihukommelse at deeltage i det
NB7:67 ( No 36, Troen til vor Herre · J. Χstum) p. 43.: Derfor da Han ( Χstus)
NB7:15 nu gaae til Alteret. / Den Herre · J. Χstus han var ikke ( o, gudsbespottelige
NB20:148 e een Dag. / Forbilledet / / Da · J. Χstus levede, var han jo Forbilledet;
NB20:172 profant. Saa var da altsaa · J. Χstus profan. / Og saa dadler man
NB2:160 af den Lærer, vor Herre · J. Χstus, hvem Verden spyttede paa –
AE, s. 101 lde ned i Haven, sagde L. til · J. ( formodentligen igjen mit halbem Lächeln):
Papir 385 n altfor godt forstaaer D. · J. / Overhovedet skulde L. have i et saadant
BB:12 ne v. J: 1758. S. 1643 und v. · J. 1759. S. 609. / 19. J. C. W. Moehsen: Verzeichniß
BB:12 eum von Friedrich Schlegel v. · J. 1812 Oct:. / 32. Von zwei alten Bildern
BB:12 er Wiener Literaturzeitung v. · J. 1816 S. 414 etwas über Faust als Krakauer
BB:12 en gehoben. S. Morgenblatt v. · J. 1825 No 149. / / Opern. / 54. Dr. Fausts
Ded:81 Hr Geheimeconferentsraad Dr. · j. A S. Ørsted / R af E. St af D. St: af
CC:10 J. moriens unicuique filiorum · J. benedixit; et adoravit ad ultimam partem
Not7:39 saa sandt og saa inderligt hvad · J. Böhme etsteds siger: i Anfægtelsens
Not11:29 , i Betydning af Urstand ( · J. Bohme), den er det hvor til hele Processen
CC:7 ectione, quæ est in Χ. · J. bonum depositum serva per sp. s., qui inhabitat
AE, s. 566 ler ved slet Intet at vide. / · J. C. / En første og sidste Forklaring
AE, s. 12 om den pantsatte Bondedreng. / · J. C. / Indhold / Side / / Indledning /
PS, s. 217 mig, thi jeg dandser ikke. / / · J. C. / Propositio / / Spørgsmaalet gjøres
BB:12 und v. J. 1759. S. 609. / 19. · J. C. W. Moehsen: Verzeichniß einer Sammlung
CC:7 t te E. et P. A. et K. Dominus · J. Chr. cum sp. t: Gratia vobiscum / εμπλεϰω
Papir 14:1 gge viser sig / at Personen · J. Chr. med constituerende / nen meget mere
CC:11 atres mei dilecti ne fidem d. · J. Chr: ex gloria habeatis in ratione personarum.
CC:7 r mala perfer ut bonus milites · J. Chr: Nemo pugnans implicatur vitæ negotiis,
CC:11 i / Cap. I / Jacobus dei et domini · J. Chr: servus duodecim tribubus, quæ sunt
BB:12 on mechanischen Kunstfiguren: · J. Christoph Wagner, ehmaliger Famulus beim
Brev 286 jørende er forskjellig, idet · J. Cl., der humoristisk negter sig selv at
CC:10 tentoriis habitans, cum I. et · J. cohæredibus promissionis ejusdem. Accepit
CC:10 t me disserentem de G., B. S. · J. D. et S. et prophetis qui fide debellaverunt
BB:12 v. Göthe, fortgesetzt von · J. D. Hofmann Leipzig 1832. 8. / 32. Faustische
AE, s. 98 maa bemærkes: først er · J. egentligen ikke klar over, hvor Springet
AE, s. 102 g i Stilen, og i Samtalen med · J. en socratisk Spøg, eller om disse tvende
NB31:44 ivs frygtelige Ende.) / Nei · J. er en ganske anderledes dannet Mand, rolig,
CC:10 Fide de futuris benedixit I. · J. et E. Fide J. moriens unicuique filiorum
CC:10 ioris foederis sponsor factus · J. Et illi quidem plures facti fuerunt sacerdotes,
CC:7 in gratia, quæ est in Chr: · J. Et quæ a me audisti per multos testes
CC:10 , et mediatorem novi foederis · J. et sanguinem aspersum, melius loquentem
CC:9 ilemonem / Paulus vinctus Χst. · J. et Timotheus frater Philemoni dilecto et
Ded:51 fatteren / Til / Hr Candidat · J. F. Giødvad / venskabeligst / fra Forf.
Brev 53 ølger / ærbødigst / · J. F. Giødwad / S T. / Hr. P. L. Møller
BB:12 Leipziger Bühne an Herrn · J. F. Löwen zu Rostock. Erstes Schreiben
BB:12 Augsburg 1797 . 8. / 13. Von · J. F. Schink sind verschiedene Dichtungen
BB:12 / 10. Histoire prodigieuse de · J. Fauste, grand magicien, avec son testament
BB:12 weiland gewesenen Famulus D. · J. Faustens Leben und Thaten von F: Schotus
BB:12 8. / Dat anderde deel van Dr. · J. Faustus Historien, daarin beschreven wordt
BB:12 2. / 11. Die Historie van Dr. · J. Faustus, die eenen uitnemenden groote Toovenar
Papir 385 aaledes tidligere, hvor D. · J. fortæller ham, hvorledes han har i Sinde
BB:12 scene des ersten Theils v. C. · J. G. G–l. Leipzig 1831. 8. / 45. L.
Not7:7.a ge Franciscus ein Troubadour v. · J. Görres. – / Til det egl. Nydelses-Moment
BB:51 ichte der asiatischen Welt v. · J. Görres. 1ster Band: » hinterasiatische
BB:12 Deutschen Volksbücher v. · J. Görres. S. 207. fl. / 24. Ueber die
EE1, s. 132 kelighed, Commandanten og D. · J. have vi allerede hørt i Ouv:, næst
AE, s. 101 Da han nemlig var sammen med · J. hos Gleim, og det under Maaltidet begyndte
AE, s. 98 de Individualiteter som L. og · J. i en Samtale med hinanden. Begeistringens
NB31:44 ham en heel Qvalitet værre. / · J. I. er altsaa ikke, som han vel i Virkeligheden
Papir 144 ri. / April. 1836. / Samtale med · J. Jürgensen d. 18 April 1836. / Han var
Papir 220 at skye den. Saaledes siger fE. · J. Jürgensen, at, naar han er fuld, føler
FF:58 dsomste Caprioler. – / cfr. · J. Kerner » Eine Erscheinung aus dem
FF:18 ighed. Det eneste Øieblik da D. · J. kunde dandse en Gallopade vilde være
EE1, s. 23 een Act af Scribe, oversat af · J. L. Heiberg / / 225 / / 7. / Vexeldriften
NB6:36 s til Prof. Heiberg / / Hr. Prof. · J. L. Heiberg / Danmarks Æsthetiker /
Ded:110 / Høivelbaarne / Hr Etatsraad · J. L. Heiberg / med Ærbødighed / fra
Ded:17 / C og D. M. / Til / Hr Professor · J. L. Heiberg / R af D. / ærbødigst
Ded:19 Forfatteren. / Til / Hr Professor · J. L. Heiberg / R af D. / ærbødigst
Ded:26 egge i privateje / Til / Hr Prof: · J. L. Heiberg / Ærbødigst / fra Udgiveren
Papir 180 Faust et umiddelbart Drama? som · J. L. Heiberg siger; ( gives der et saadant?).
LA, s. 7 historie«, udgiven af · J. L. Heiberg. / / Kbhv. Reitzel. 1845, /
NB31:44 es let, at jeg har opfattet · J. lidt a la en Professor, som roligt og trygt
BB:12 ner Vorrede vermehrt durch P. · J. M. ( Marperger) Berlin 1714. 8. / 7. Des
NB16:32 saa, at Feilen ligger i, at · J. M. for stærkt betoner Skyldbevidstheden;
NB16:33 fl. / Sygdommen til Døden. / · J. M. har opfundet den Theorie: at føre
Not2:2 s funfzehnten Jarhunderts v. · J. M. Kamarack Leipzig 1794. / Der umgekehrte
BB:12 funfzehnten Jahrhunderts, vom · J. M. Kamarack. Leipzig. 1794. / 61. Der umgekehrte
NB15:101 / Det er aldeles rigtigt, hvad · J. M. siger, at Syndens » Ubegribelighed«
NB15:91 a meget saaledes har Hegel Uret. · J. M., at da jo Hegel ogsaa bestemmer det
NB16:32 n er Dorner. Han forekaster · J. M:, at han urgerer for meget den enkelte
CC:9 quod est in nobis in Χst. · J. Magnam enim habemus lætitiam et consolationem
CC:10 partem virgæ suæ. Fide · J. moriens de exitu Is. cogitavit et de ossibus
CC:10 is benedixit I. J. et E. Fide · J. moriens unicuique filiorum J. benedixit;
NB15:71.a vingende Subjektivitet. / Hvad · J. Müller angaaer maa dog bestandig fastholdes,
NB16:32 er Tidens Demoralisation. / · J. Müller er en dygtig Mand, men han er
NB16:32 . Uebel, Lidelse o: D:. Men · J. Müller gjør det ikke qvalitativt
NB15:91 aa som Egoisme: at saa maatte jo · J. Müller kunde være enig med ham,
NB15:93 ignende Bemærkning findes hos · J. Müller men ikke saa nøiagtigt redigeret.).
NB16:33 t Forhold til noget Historisk. / · J. Müller mener at have hjulpet sig ud
NB15:102 n. / Det er ogsaa rigtigt, hvad · J. Müller tidligere viser, at Frihed ikke
NB16:32.a rd Rothe. Dorner. 2den Deel af · J. Müllers Lære om Synden p. 557 o:
NB12:67 . / En saadan Prof. som fE salig · J. Møller, det var en rigtig Professor;
NB11:196 i nyt theol. Bibliothek af · J. Møller. 16de Bind 1830 p. 64 o: fl):
HH:18 n al Fad. har Navn i Himlen og paa · J. O! m: T: har Du fattet denne Salighed,
BB:2 n Trobadourernes Sange pleiede · J. ogsaa at foredrage Fortællinger. Den,
NB14:57 g, H. Martensen, eller mig, · J. P. Mynster – ja saa kniber det. Hvad
BI, s. 284 d Svend for at betvinges. Hos · J. Paul er der ogsaa ofte Tale om Ironi, og
EE:95.b thi Folk er, som · J. Paul siger altid beredte til at hjælpe
LP, note itænkere indtil Dato; thi som · J. Paul siger: » Solchen Sekanten,
Papir 249 ger krydsede sig, de da om · j. saa maa sige, ikke vidste af hinanden,
AE, s. 101 s høiligen saa anerkjendte · J. Saaledes fortæller J., at L. engang
Papir 592 eilighed gjenemgaaes F: W. · J. Schellings Schrift: » Philosophische
AE, s. 98 forslagne L. som Katechumen. · J. skal da udforske, hvordan det egentligen
NB31:44 t i Bevægelse for at gjøre · J. til det Sorteste som var muligt, saa maa
AE, s. 98 ieblik; det kunde synes, at · J. tilsidst bliver Opfinder af Springet. Dog
DD:79 mer etc skal rive mig fra Χ. · J. vor Herre. Hvor hans Tro sætter ham
Brev 190 Semestret. / Hils H. C. S. · J. W. / Lev vel min kjære Michael, modtag
Brev 188 deligt Nytaar til H. C. S. · J. W. Dette Brev vil vel komme Dig tilhænde
Not3:9 or en vis Overtro. cfr. Anhang zu · J. W. Goethes Leben von H. Döring. Weimar
BI, note / Ueber Aristophanes Wolken von · J. W. Süvern. Berlin 1827. Pag. 3 øv.
CC:6 fratribus bonus eris diaconus · J.Χ:, innutritus verbis fidei, et bonæ doctrinæ,
AE, s. 101 ndte J. Saaledes fortæller · J., at L. engang skal have sagt mit halbem
CC:1 ambularetur ? Deus Abr:, I. et · J., Deus patrum nostrorum celebravit filium
CC:6 dia, pax a deo patre nostro et Chr. · J., domino nostro. Quemadmodum rogavi te, ut
Brev 189 en Hilsen til H. C. S. W. · J., modtag, hvad Du selv maa beholde en Hilsen
AE, s. 99 ende et ligefremt Forhold til · J., og kommer altsaa ikke selv til at gjøre
CC:10 roeundi in sancta in sanguine · J., qui initiavit nobis viam recentem et vivam
Brev 214 Tintalerken: godt nok for · J.B. flaut nok for Talerkenen. Heldigviis fik
NB:47 e maa man ikke glemme Mediationen. · J.C: er historisk saaledes situeret: han er
NB:47 kæmpende mod denne, bragte · J.C: ved den qvalitative Dialektiks Anstrængelse
NB:47 begyndt efter Hegelianismen. · J.C: veed upaatvivleligt om Mediationen nok
NB:47 uren, som her er omtrent denne, at · J.C: vel er berettiget i den Maade, paa hvilken
Ded:84 lanspapirbind, der har tilhørt · J.F. Giødwad. Fra venstre: Opbyggelige Taler
BB:12 ust dramatische Phantasie von · J.F. Schink 1804. 8. / 16. Auch hatte Schink
Not4:46 ulative Theologie. / v. Dr. · J.H. Fichte. / Ersten Bandes erstes Heft. /
Not13:39.a en Interesse. / cfr Journalen · J.J. p. 274, 276, 278, 280. / I Cogitata Metaphysica
Not10:2 atage sig Skyld. / Sophokles von · J.J.C. Donner. Heidelberg. 1839. / / Oedipos Kolonæus
EE1, s. 225 en Akt af Scribe, oversat af · J.L. Heiberg / Denne Artikel skulde bestemt
Brev 74 / R. af D. / Til / Hr Prof: · J.L. Heiberg / R af D. / Copie./ /
Ded:21 st og kjerligst. / Til / Hr Prof: · J.L. Heiberg / R af D. / ærbødigst /
Brev 72 of. Heiberg / Til / Hr Prof. · J.L. Heiberg / R. af D. / Hermed en Pakke. /
Ded:26 rskrift ( 1846). Til venstre: Til · J.L. Heiberg; helbind af shirting med guldsnit
Ded:26 Dedikation 26). Til højre: Til · J.P. Mynster; helbind af sort safian med guldtrykte
FF:18 Menuet ypperligt samstemmer med D. · J.s Nyden, ligesom dens Sædelighed ypperligt
BB:2 ereich der Jongleurs. Das Wort · J: ( prov: joglar) kommt von jocus mittellateinisch
BB:12 Hanöverschen Magazine v. · J: 1758. S. 1643 und v. J. 1759. S. 609. /
BB:12 ch im Leipziger Tageblatte v. · J: 1833. No 20, worauf in den Numern 22, 23,
Not2:2.a indes i Leipziger Tageblatte v. · J: 1833. No 22, 23, 25. / I den saa kaldte:
NB11:209 Jeg bestemte mig høiere end · J: C., lavere end Anti-C. / / / Om /
NB11:209 men Forskjellen er, at som · J: C: sætter sig selv saa lavt, at han
CC:10 sumus per oblationem corporis · J: Chr. semel factam. Et quisque sacerdos
CC:1 oli testimonium resurrectionis · J: Chr: ediderunt, et gratia magna erat super
BB:19 n selv fortæller: at d: e: · J: kun maa opholde sig 3 Dage paa eet Sted,
NB16:32 bjektive, at jeg er Synder. · J: M: afviser det rigtigt, viser at paa den
NB16:33 som den første. Saa blev vel · J: M: nødt til at lægge den Afgjørelse
NB34:13 siger Elviras Tjener til D. · J: om Elvira: i en afsides Vraa, i et Mandfolks
Papir 249 amp mell. Djævelen og Gud om · j: s: m: sige, er ingenlunde en fra den nyere
CC:10 i sunt. Fide conciderunt muri · J:, circumdata per septem dies. Fide R. adultera
AA:56 et stemmer med min Anskuelse af D. · J:, der ikke var saa meget Talent som Genie,
CC:7 ssionem vitæ, quæ est in Chr: · J:, Timotheo, dilecto filio. Gratia, misericordia,
BOA, note kæmpende mod denne, bragte · J:C: ved den qvalitative Dialektiks Anstrængelse
BOA, note de philosophiske Smuler udkom. · J:C: veed upaatvivleligt om Mediationen nok
    · ja 4249
Brev 213 igjen, jeg som ell. er en · Jabroder. / Til / Hr Cand. I Levin / Hermed en Pakke.
KG, s. 98 det er meent i Øieblikket. · Jabroderen er ikke fremstillet som Den, der var en
KG, s. 97 eds Skyld kunne bruge om ham) · Jabroderen, anseet sig selv for at være den gode
KG, s. 97 or saa igjen at gjøre hvad · Jabrødrene lade være at gjøre; eller det er
4T43, s. 143 men Gave er ovenfra / / Ep.: · Jac. 1, 17-22 / / / Den samme Apostel, af hvis
4T43, s. 129 re Eders Sjele salige ( Ep. · Jac. 1, 17-22). / / Alene af Kundskabens Træ
Not1:9 høiere end Msks Viisdom.) · Jac. 1, 5. ( den, der mangler Viisdom bede Gud
Brev 253 den 15de October 1850. / ( · Jac. 2, 14. etc) / S. T. / Herr Magister S.
Not1:8 1 Joh: 3, 18. – · Jac. 2, 16. Da Opnaaelsen af Chrd: Øiemeed
BA, note ιωδης ( · Jac. 3, 15). Saaledes som den paa dette Sted
Papir 5:3 1. 1 Thess. 4, 15. 1 Cor: 15, 51. · Jac. 5, 7-9. 1 Joh. 2, 18. Phil 4, 5. /
3T44 rfængelighedens Speidere ind ( · Jac. II, 25). Enhver Anden vilde vel forstaae,
3T44, s. 255 n er Had til Gud!« ( · Jac. IV, 4). En Saadan har jo Aandens Sands
3T44, s. 281 sukkede han mod« ( · Jac. V, 9) den Stærkere, fordi han selv maatte
Not1:8 Naade. Rom: 8, 2. 10, 14.17. · Jac: 1, 18.21. 1 Tim: 4, 16. 1 Pet: 1, 23. 2
Not1:2 24. Joh. 14, 21. / Eb: 5, 9. · Jac: 1, 27. / Om Begrebet Religion? Definition:
Not1:8 2 Tim: 4, 7.8. Heb: 12, 14. · Jac: 1, 27. Joh: 3, 21. 4, 17. / § 59. /
Not1:7 e Høihed. Joh: 13, 14-16. · Jac: 1, 9. / Chr: selv har betegnet sin Lidelse
Not1:7 ης 1 Cor: 2, 8 · Jac: 2, 1. / Chr. kaldes Gud: Rom. 9, 5. Tit:
Not1:5 ngige af Gud: Luc: 22, 31. · Jac: 2, 19. – Joh: 8, 44. 1 Joh: 3, 8?
Not1:5 dre deres egen Ulyksalighed. · Jac: 2, 19. Mth: 25, 41. 2 Pet: 2, 4. Jud: 6.
Not1:8 ar fundet: 1 Cor: 1, 27. sq. · Jac: 2, 5. Eph: 1, 4. 2 Thess: 2, 13. Mth: 24,
Not1:8 13. Gal. 5, 14. 1 Tim: 1, 5. · Jac: 2, 8. / K: Væsen bestaaer deri, at Msk.
Not1:5 . Joh: 8, 44. 2 Thess: 2, 9. · Jac: 3, 15. / Vantro Mth: 13, 39. 2 Cor: 4,
Not1:9 : 3, 23. 5, 12. 1 Joh: 1, 8. · Jac: 3, 2. / ogsaa i det Gl. T: – /
Papir 18 Almindl: Luc: 1, 64. 24, 53. · Jac: 3, 9 etc. Heraf er Ordet ευλογητος,
Papir 18 A om Msk: mod / 1) andre Msk: · Jac: 3, 9 Mth: 5, 44. Luc: 6, 28. Rom: 12, 4.
Not1:9 υ ϑεου. · Jac: 3, 9. γεγονοτες
Not1:6 vbestemmelse. / Act: 17, 29. · Jac: 3, 9. 1 Cor: 11, 7. – Gen: 1, 26.
Not1:9 e Gud. / Mth: 6, 32. 10, 29. · Jac: 4, 15. Heb: 12, 5. / Χsti Sendelse.
Not1:5 et at frygte: Eph: 6, 11.16. · Jac: 4, 7. 1 Pet. 5, 8. 1 Joh: 5, 18. / §
Not1:9 indtræde: 1 Thess. 4, 15. · Jac: 5, 8. 1 Pet. 4, 7. 1 Joh: 2, 18-28. Heb:
Not1:6 4. Tit: 2, 13. 1 Joh: 2, 18. · Jac: 5, 8. 1 Pet: 4, 7. Eb: 10, 25. / §
Papir 1:2 Kirkes symbolske Bøger / af / · Jac: Chr: Lindberg. / Kbh: 1830. / pag. 18.
CC:6 utatur, hoc sciens, justo legem non · jacere, injustis vero et imorigeris, impiis et
CC:2 , me ad evangelium defendendum · jacere, qui ex invidia Chr: prædicant non pure
CC:4 ( ipsi enim scitis, me ad hoc · jacere. et cum apud vos fuimus essemus, prædiximus
CC:10 tionem, ne rursus fundamentum · jacientes conversionis a mortuis factis, et fidei
FB, s. 170 for har den secteriske Mester · Jackel et Privattheater, nogle gode Venner og
Papir 386 temmerne omtrent som hos Mester · Jackel. Derved bliver Comiken mere vanvittig. Geert
SLV, s. 296 g troede, jeg var hos Mester · Jackel. Ungersvenden er bragt i en brillant Belysning:
NB20:130 ar, forunderligt nok, over · Jacob » al god og al fuldkommen Gave.
NB4:161 ledes. / / 1.) / det Sted i · Jacob / : Ingen fristes af Gud, Enhver fristes
GU, s. 327 lie, Du Uforanderlige! / / / / · Jacob 1, 17–21 / / Al god Gave og al fuldkommen
TS, s. 37 intsedag) / 93 / / / / / I / / · Jacob 1, 22 til Enden / En Forbemærkning /
NB24:74 ar min første, min kjere Text · Jacob 1. Ogsaa, jeg tilstaaer det, med Tanken
NB23:93 t. / Taktik mod Anfægtelse. / · Jacob 4, 7.: staaer Djævelen imod, saa flyer
TS, s. 43 let. / Epistelen skriver St. · Jacob Apostel / 1 Cap. 22 V. til Enden: /
2T43 e. Amen. / Epistelen skriver St. · Jacob Apostel 1 Cap. 17–22 V. / Al god
NB:214.a – / Et ypperligt Ord af · Jacob Boehme / Wem Zeit ist wie Ewigkeit, /
Not11:20 t Forhold Spinoza stod til · Jacob Böhme er egl. aldrig bleven oplyst.
Not4:7 i Mysticisme fE hos · Jacob Böhme kort sagt, det kan bevæge
BI, s. 320 , snart Tvivler, snart er det · Jacob Böhme, snart Grækerne o. s. v. lutter
Not9:1 nts, Guds ewige Thun – · Jacob Bohme: Gott hat aus Einem zwei gemacht
Brev 214 ed. De erindrer maaske, at · Jacob Böhmes Øie første Gang oplodes
BB:3 nzessin Brambilla ein Capricio nach · Jacob Callot.«, der i høi Grad fortjener
Papir 1:2 adsen, Anders Nielsen og Hr. · Jacob f. Ystad, Mads Jensen og Hr: Rasmus f.
DD:147 8. / Om Udholdenhed i Bønnen / · Jacob Forstander for Menigheden i Jerusalem fortæller
BB:2 itische Briefe 1763. p. 78-98; · Jacob Grimm über den deutschen Meistersang
KG, s. 26 tridt med den Stærkere. Som · Jacob haltede efter at have stridt med Gud, saa
FB, s. 117 en: den Søn, som Du elsker. · Jacob havde 12 Sønner og 1 han elskede, Abraham
EE1, s. 391 paa indre Bevægelse. / Da · Jacob havde tinget med Laban om Betalingen for
Papir 1:1 v mod en lövensk Theolog · Jacob Latomus og viste, at Chr. var mere end
TS, s. 52 kke, han vilde sige: Apostelen · Jacob maa drages lidt frem, ikke for Gjerningerne
TS, s. 53 rer eller Læser, hvilket · Jacob ogsaa siger. / Og nu staae vi ved vor Text.
Papir 1:1 see. Det var underskrevet af · Jacob Sadoletus og skrevet d. 23 Aug 1518. Heri
NB25:71 oxe er er det Gudd., og som · Jacob sagde: her er Guds Huus, her er Himlens
4T43, s. 172 an han glemme, som Apostelen · Jacob siger, og derfor lader det sig og anvende
Not1:6 2, 50 ( Moses). Gen: 37, 35. · Jacob siger: שְאֹלָה‎
NB11:157 eri er ikke uheldig. / / / Naar · Jacob siger: som Legemet er dødt uden Aand,
TS, s. 53 s der Intet at gjøres. / Og · Jacob siger: vorder ikke blot Ordets Hørere,
TS, s. 45 e Orden i Sagen, maa Apostelen · Jacob skubbes tilside. Tænk Dig en Luthers
EE1, s. 391 de vare blevne enige om, at · Jacob skulde vogte de hvide Faar, og som Løn
KK:7 vad P. her udvikler om Esau og · Jacob synes Calvinisten med Rette at gjøre
BB:12 Promtuarium exemplorum. / 9. · Jacob Thomasius Discursus de vagantibus scholasticis
BB:51 Betydning for mit Studium. / · Jacob Thomasius: » Disputatio de vagantibus
Brev 46 han en halv Time for sildig. · Jacob v. Thyboe kan ikke have sat et forfærdeligere
SLV, s. 341 et til Sagen, om hun ligesom · Jacob v. Thyboe siger: wir haben uns bedacht,
Papir 210:1 ll vilde et Stykke som fE · Jacob v. Thyboe, dersom man deri lod Leander
Papir 99:3 . / d. 6. Novbr. 34. / / Blev · Jacob v. Thyboe, naar vi tænke os ham døe
EE:167 derunder, og dog maa man sige, at · Jacob var langt stærkere. / d. 28 Aug. 39.
Not1:6 25, 8. ( Abraham) 49, 33. ( · Jacob) Deut 32, 50 ( Moses). Gen: 37, 35. Jacob
LA, s. 53 ydighed, thi som en Apostel ( · Jacob) omtrent siger det: Hjertets Reenhed er
3T43, s. 73 else, om ham siger Apostelen · Jacob, han skjuler Synders Mangfoldighed. /
SLV, s. 94 ortælles, at Esau kyssede · Jacob, og de lærde Jøder, som ikke tiltroede
Not9:1 st sig for Abraham, Isaak og · Jacob, paa den anden Side er Gud for Folket en
Papir 210:1 n ladt Pistol og nu skudt · Jacob, vilde, siger jeg, disse Stykker være
NB26:45 og / Christus. / Paulus – · Jacob. / Peder – Johannes o: s: v: /
Brev 271 l at tale, siger Apostelen · Jacob. Det bestræber jeg mig for at være.
NB22:122 stolus divitias ignem nominat ( · Jacob: aurum et argentum vestrum ... manducabit
EE:183.c her hjemme kan jeg nu sige som · Jacob: jeg saae Labans Ansigt og see det var ikke
NB33:18 Derfor siger Apostelen · Jacob: mangler Nogen Viisdom, han bede om den.
NB32:84 ridt. / / I en Piece af en Prof. · Jacobi ( om Irvingianerne 1854.) seer jeg, at
CC:11 αϱυεω.) / E. · Jacobi / Cap. I / Jacobus dei et domini J. Chr:
JJ:233 , – o: s: v: – / Hvad · Jacobi afvisende ( nemlig at det ikke er saa)
SLV, s. 18 igt nok er, saavidt jeg veed, · Jacobi den Eneste, hos hvem man finder Yttringer
AE, s. 101 , at der intet Spring er til. · Jacobi derimod søger sig selv, trods al sin
AE, s. 71 det Øvrige, at den ædle · Jacobi end ikke tør indestaae for hans Sjels
CC:1 tque Simon selota, atque Judas · Jacobi filius. Illi omnes erant assidui una
AE, s. 99 Styrke, hvilken er i Svaghed. · Jacobi forstod ikke kunstnerisk at tugte sig selv
Not11:31 h. er negativ, Monoth. positiv. · Jacobi har bestandig videnskabeligt givet Panth.
AE, s. 98 er for en Ironiker som L., og · Jacobi har maattet døie nok, uforskyldt, forsaavidt
AE, s. 100 r Afgjørelsen, saa vil dog · Jacobi her ligesom danne en Overgang dertil, han,
BB:12 vnd in den Druck verfertigt. · Jacobi IIII, seyt Gott vnterthänig, widerstehwt
AE, s. 99 g med. / Nu videre. Da altsaa · Jacobi med Horreur opdager, at Lessing egentligen
Papir 283:1 den bekjendte Samtale) / · Jacobi noget Lignende i Anledning af Claudius
AE, s. 99 Forhold til Lessing ønsker · Jacobi nu blot Fælledsskab i at gjøre Springet;
AE, s. 227 eddet. Jeg nægter ikke, at · Jacobi oftere har begeistret mig, hvorvel jeg
AE, s. 238 rmaet Kts gjorde, mindende om · Jacobi og Desdemona, » eine erhabene Lüge«,
AE, s. 101 le kan man af hvad der mellem · Jacobi og Mendelsohn gjennem Emilie ( Reimarus)
NB32:124 / / I den lille Piece af Prof. · Jacobi om Irwingianerne seer jeg, at de forklare
Papir 283:1 bruger det Ord Spring. / · Jacobi om Lessing. ( den bekjendte Samtale) /
AE, s. 101 øg paa at ville overbevise · Jacobi om, at der intet Spring er til. Jacobi
AE, s. 101 erfor ironisk, og smutter fra · Jacobi paa sine gamle Been – som ikke due
Not11:30 isme ell. til Monotheisme. · Jacobi roste sig af at være reen Theist, ivrer
JJ:228 af Claudius, der citeres hos · Jacobi S. W. 3d B. p. 282. / Det er dog en rystende
JJ:233 og en Fortvivlelsens Kategorie. / · Jacobi S. W. 3d B. p. 435. / Er der ingen evig
AE, note ligste af alle Mirakler. / Cfr. · Jacobi S. W. 4ter B. 1ste Abtl. p. 110. /
JJ:223 e eller jeg tænker. / cfr · Jacobi S.W. 2d B. p. 102. not. / Baco siger: tempus
JJ:224 m et pondus habentia submergit. / · Jacobi S.W. 2d B. p. 134. not. / Naar man siger
AE, s. 98 ville have gjort det. Sæt, · Jacobi selv har gjort Springet, sæt, han ved
Not11:20 ll. Tænken og Væren. · Jacobi selv kjæmper forgjeves mod den Afgrund,
AE, s. 101 dsætning mellem Lessing og · Jacobi sig. Lessing hviler i sig selv, føler
AE, s. 100 wenn es angeht.« · Jacobi taler videre: » Wenn Sie nur auf
AE, s. 71 for hans Sjels Salighed, hvad · Jacobi var alvorlig nok til at bekymre sig om
SLV, s. 18 orstanden. Er Grunden den, at · Jacobi var nervesvag? En stærk Mand, der har
AE, s. 98 ig til troende at antage det. · Jacobi vil med Veltalenhedens Bistand forhjælpe
AE, s. 101 le med Præpositioner, hvad · Jacobi yndede saa meget. / I det Hele kan man
NB13:86 han er blevet staaende paa · Jacobi). / I Opinionen taber M. ogsaa Slaget paa
PS, s. 283 tere fra Grund til Følge ( · Jacobi). Det er ikke ganske saa, thi umiddelbart
AE, s. 98 Tid. Den begeistrede ædle · Jacobi, der med elskelig Sympathie ofte udtaler
Papir 42:1 an det komme, at Fichte anviser · Jacobi, Fries og Eschenmayer Plads mell. de reflecterende
AE, s. 99 t i Springet, kan ikke tvinge · Jacobi, han maa forraade Noget, han skummer bestandigt
AE, s. 100 tet og hans Forkjerlighed for · Jacobi, og den samtalende Kunst, der saa høfligt
AE, s. 227 at læse Systemet. Stakkels · Jacobi, om Nogen besøger Din Grav, veed jeg
AE, s. 101 gjen mit halbem Lächeln): · Jacobi, Sie wissen, das thue ich vielleicht«.
JJ:214 hie Beredsamkeit verbinde. ( Jfr. · Jacobi, Smtl. W. 4. Bd., 13. Afdeling; Forordet).
Not4:12 aledes som ogsaa senere hos · Jacobi. K.s Begreb af Tro forholder sig til det
Not4:19 erum, quia impossibile est. F.H. · Jacobi: Ein gewußter Gott ist kein Gott. Harms
AE, s. 71 ham, men at endog den ædle · Jacobis begeistrede Veltalenhed Intet formaaer
AE, s. 101 ilie ( Reimarus) afhandles om · Jacobis Forhold til Lessing faae en Forestilling
AE, note tter at være. / Cfr. Fr. H. · Jacobis S. W. 4ter B. 1ste Abth. p. 74. /
KK:7 et Zioni vindex et illis inter · Jacobitos, qui a peccato reversi sunt. P. secutus
AE, s. 33 e. Blot Luthers Forkastelse af · Jacobs Brev er nok til at bringe ham til Fortvivlelse.
NB14:70 ltheorie, han der forkaster · Jacobs Brev hvorfor? fordi det ikke hører til
NB:49 g glæder Eder. Item det Sted af · Jacobs Brev, at vi skulle være glade, naar
NB24:39 gen nok faae en anden Vending. / · Jacobs Brev: Ordet er et Speil. At see sig til
Not1:7.v os gaae til Herrens Bjerg, til · Jacobs Guds Huus, at han maa lære os sine Veie
Oi2, s. 158 igt er det Vigtige: Afkommet. · Jacobs List er bekjendt nok, at han for at faae
Not1:8 for stridende mod Apostlens · Jacobs Lære om den indbyrdes Uadskillelighed
AA:16 ld Kraft. – Røsten er vel · Jacobs men Hænderne Esaus. / – Følgerne
OTA, s. 152 det Mand er, efter Apostelen · Jacobs Ord, ustadig i alle sine Veie; han naaer
CC:1 s, Bartholomeus atque Matheus, · Jacobus Alphæi atque Simon selota, atque Judas
NB18:72 me Dag Professor i, at Petrus og · Jacobus bleve kagstrøgne. Raadet forbyder derpaa
CC:11 ω.) / E. Jacobi / Cap. I / · Jacobus dei et domini J. Chr: servus duodecim tribubus,
NB18:72 Apostlene. Saa bliver Petrus og · Jacobus stillede for Raadet, og derpaa kagstrøgne
NB18:72 r Professor i, at Petrus og · Jacobus uagtet de vare blevne kagstrøgne dog
CC:1 i commorati sunt: Petrus atque · Jacobus, Johannes atque Andreas, Phillipus atque
NB22:31 Characterens Bekostning. / · Jacqueline Pascal. / / Det er ypperligt sagt af hende
NB22:18 eben Stuttgart 1840 p. 30 i · Jacquelines ( Pascals yngste Søster) Brev til Faderen
EE1, s. 408 it Øie. / Din Johannes. / · Jacta est alea. Nu maa Vendingen gjøres. Jeg
CC:11 Misericordia adversus deum se · jactat. / Quæ est utilitas, fr., si quis dicat
CC:11 ua parvum membrum est et sese · jactat. Ecce exiguus ignis quantam silvam incendit!
CC:11 ionem in corde vestro, ne vos · jactetis et mentiamini adversus veritatem. Non est
CC:1 o animo sitis, neque enim erit · jactura ulla animarum nostrarum, sed tantum navis.
CC:2 st. Quin etiam statuo omnia · jacturam esse ob præstantiam cognitionis Jesu
CC:1 isse a Creta, et evitasse hanc · jacturam et poenam. Et nunc cohortor vos, ut bono
CC:2 mini mei. ob quem omnium rerum · jacturam feci, atque omnia quisquilias habeo, ut
CC:1 pestate vexaremur, postero die · jacturam fecimus, et tertio die apparatum nostris
NB:14 et – see det kalder man · Jadsk! Og hvorfor? Fordi man ingen Forestilling
NB16:59 lykkes med denne Dom, at det er · Jadsk, at holde mig nede. Saa bliver Dommen: det
NB16:59 liver Dommen: det jeg skriver er · Jadsk, hvorfor?, fordi jeg kan arbeide saa hurtigt,
NB2:56 stor Præstation overhovedet er · Jadsk, især da fuldført i saa kort Tid.
SFV, note forstaae Andet end at det var · Jadsk, og at det ikke var Umagen værd at følge
JJ:301 den for meget i Priis. / Dette er · Jadsk, thi Ideens Eenhed er ikke bevaret; men
NB:14 – ergo: det maa være · Jadsk. Nei naar man kun vil Eet, vil Eet med enhver
KKS, s. 102 og tænker: det maa være · Jadsk. Thi om Noget er udarbeidet eller ikke,
NB:194 saare fornuftigt item at jeg · jadskede i de store Bøger. Ak, at være b
AE, s. 494 nomsstudier ere Kjende paa en · Jadsken i Følelser, der, værre end Utroskab,
NB2:132 ider saa ubeskriveligt under den · Jadsken og Ubestemthed og Vrøvlen som er Hemmeligheden
Papir 369 t, og ved denne bestandige · Jadsken, fordi han dog tillige oprindeligen har
BOA, note saa almindelig i vor Tid. Man · jadsker af det Ene i det Andet, opgiver eet System
NB:194 lid forstaaer man ikke: ergo · jadsker den Forfatter. / Hvad Under saa, at jeg
JJ:281 aldrig. Det kommer kun af at man · jadsker i sine Kategorier, man taler om det Gode
NB:14 Sladder. / Man mener, at jeg · jadsker. Ja tag det der. Jeg er fuldt forvisset
NB2:56 begynder Sluddren igjen om at jeg · jadsker. Usle Kjøbstad! Og i dette Vrøvl deeltager
BOA, s. 247 hvad han ved sit forklarende · Jadskerie har forvirret, at han har haft en Aabenbaring
Brev 148 e de Kragetæer, der under en · jadsket Convolut afgaae til S. T. Høiærværdige
AE, s. 162 ar Folk, der phantastisk have · jadsket i Alt, og været alt Muligt, naar de
SLV, s. 20 men Den, som engang har · jadsket i Elskov, han kan gjerne slaae sig for
SLV, s. 114 Berøring, om han end har · jadsket nok i saa kaldt Forelskelse, saa er ethvert
EE1, s. 14 t ziirlig, paa et enkelt Sted · jadsket. Den anden var skrevet paa hele Ark Bikube-Papiir
AE, note roer dumme Mennesker, at det er · Jadskværk. Nei, mange Ophævelser og saa en lille
Brev 308 än de gifva. – / · Jag är hemma om Thorsdag ( Christi himmelsfärdsdag)
Brev 37 e skulde være godt nok. O, · jag den bort denne Bekymring, der især er
Brev 308 få vänta Er. Får · jag det; skulle Ni vilja komma en stund, huru
Brev 309 ta. / Ett ord till svar om · jag får vänta Dem om Thorsdag eller
Brev 308 n kl. 4 till aftonen om · jag kan hoppas at få vänta Er. Får
Brev 308 är mycket begärt, · jag vet det. Men Danmarks utmärkta män
TSA, s. 102 uddommelige Myndighed til at · jage alle Næsvise bort, der ikke vil lystre
BOA, s. 218 guddommelige Myndighed til at · jage alle Næsvise bort, der ikke vil lystre
SLV, s. 218 Offer. Men er der Fare, saa · jage de den Ulykkelige ud i Ørkenen, for
AE, note rle for at conferere, men i at · jage dem alle paa Porten. / Aristoteles bemærker
NB32:99 r var god Søgning, at · jage dem bort istedetfor at holde dem ved Boutiquen.
NB18:78 es liggende Steder, hvor vi · jage dem hen. Og saasnart vi mærke, at det
KG, s. 115 ans Skyld maatte hade dem, at · jage dem som vildfarende Faar ud blandt rivende
HCD, s. 180 en Svøbe af Snorer, for at · jage dem ud af Templet. / Du, som læser dette
DD:134 et paa et stormende Hav – ( · jage dem ud i Ørkener, som det hedder i den
LF, s. 33 nkast eller paa anden Maade at · jage den bort fra dette Sted, ak et Menneske,
BI, s. 137 ager han den ikke med, for at · jage den excentriske Tanke forfærdet ved
EE2, s. 144 s Hemmelighedsfuldhed, tør · jage den paa Døren; nei, han kommer som en
CT, s. 305 er kun Een, hvis Troskab kan · jage denne Angest ud, det er Jesus Christus.
NB25:46 stheden har man søgt at · jage denne ud ved at anbringe Forsoningen saaledes:
EE2, s. 105 an skulde lægge an derpaa, · jage derefter, tage det forfængeligt, sætte
Papir 306 det Fuldkomne, men kun at · jage derefter. – Naar Menigheden opblæstes
Brev 85 ftig næsten som om jeg vilde · jage Dig bort igjen. Deri har Du ikke ganske
EE2, s. 151 ning næsten har søgt at · jage Dig bort. Ogsaa denne Beskæftigelse
LF, s. 37 g forskylder en Ulydighed, saa · jage Du mig ikke strax ud af mit Skjulested,
NB15:80 d Eders Feighed vilde snart · jage Eder ind igjen i Flokken, i Dyre-Flokken,
EE2, s. 223 den, trække Dig tilbage og · jage efter den igjen ad andre Veie, nei Sorgen
AE, s. 85 t sukke over, at man ikke kan · jage efter det Høiere, fordi man griber efter
NB:34 men af Tiden vildledes til at · jage efter det Ualmindelige, det Extraordinaire.
SLV, s. 142 esker endog Sværmere, der · jage efter Idealet. Saalidet som den, der spiller
OTA, s. 155 de Andre, hvorfor han vilde · jage efter Indbildningens Uvisse istedetfor
JJ:446 ieblikkets Bifald er ligesom at · jage efter sin egen Skygge. Den, som jager efter
EE2, s. 195 i Sammenligning med dem, der · jage efter Tilfredsstillelsen, men det, Du er
JJ:446 orde det fyldestgjørende. / At · jage efter Øieblikkets Bifald er ligesom
EE2, s. 265 gssorger? Hvad ligner det, at · jage en fornuftig Skabning ud i Verden, og saa
BI, s. 146 hed med. Jeg kunde søge at · jage en Mængde sammen fra alle Kanter; men
NB32:110 rnet, da larmer i Vandet for at · jage Fiskene ad den Vei og fange desflere; som
SLV, s. 332 in Herre fordærvet for at · jage Fluen bort. Det er ogsaa comisk, men Situationen
EE1, s. 61 utrættelig virksom for at · jage Folk ud over den. Hegel indsatte igjen
3T43, s. 86 ligheden i ham til Hjælp, · jage Frygten ud og skjule Syndernes Mangfoldighed.
NB:203 elsen vil er netop idelig at · jage ham en Skræk i Livet og holde ham i
EE2, s. 95 Brød, med et eneste Ord at · jage ham ud af den første Kjærligheds
FB, s. 168 men derfor maatte han ogsaa · jage hende bort. Han faaer Isaak – da
EE1, s. 179 Sporer i hendes Side for at · jage hende op. Det er for sildigt. Misforstaaelsen
F, s. 486 ige til en smagfuld Præsent, · jage hinanden forbi i Adresseavisen og andre
NB32:99 en Kunder at faae, eller at · jage Kunderne fra Stedet, hvor der før var
Papir 254 var rolig, begynder nu at · jage lidt. – Ogsaa udenfor Journalerne
BA, s. 407 et Evige, lærer man kun at · jage Livet af sig selv og sin Næste og af
BI, s. 146 ge Punkter for af dem, ved at · jage Læseren en Skræk i Livet, at bevise
NB21:46 f at jeg er ganske som Andre, at · jage mig ind mellem dem, – og saa ved
NB27:63 ng forkyndes – for at · jage Msk., hver især, hen til Gud –
BOA, s. 253 esker og ender med at fiske, · jage o: s: v:. / Situationen er nu lagt til
4T43, s. 169 r ikke Tale om at erobre, at · jage og gribe efter Noget, men om at blive stillere
PMH, note ige til en smagfuld Præsent · jage omkaps med hinanden i Adresseavisen, for,
Brev 79 igeoverfor Verden, at Du kan · jage saa at sige dit Hoved ind i Verden og see
NB27:18 ikke skulde kunne lykkes at · jage Samtidighedens Utøi bort: det lader
EE2, s. 243 det Ethiske, og han vil ikke · jage sig selv stakaandet paa at opfylde sine
3T44, s. 238 i det Foregaaende søgt at · jage Sjelen op af Trygheden til at see Livets
Oi4, s. 211 ik: gaae til Juliane, hun kan · jage slige Tanker bort. » Søde Fredrik«
NB11:160 n var her ikke, hverken at · jage Smeden fra Sit ell. Præsten ell. Forvalteren
EE2, s. 41 gaae op og ned ad Flydebroen, · jage snart en Haand snart en Fod i Vandet, synes,
BOA, s. 123 n netop havde sin Styrke i at · jage Sophisterne ud af det Abstraktes og det
TTL, s. 417 enne Tanke ikke istand til at · jage Stilheden bort? Hvor flyer man saa hen
EE2, s. 178 g, f. Ex. til at fiske, eller · jage, eller holde Heste o. s. v. Forsaavidt denne
FP, s. 21 ori man, uden at søge eller · jage, kan tilveiebringe en saadan Assemblee af
Papir 125:2 us, – den romantiske Tid · jagede og fiskede ( begge Dele netop romantiske.
SLV, s. 332 er, saa ere alle vore Grunde · jagede paa Flugten, og vi troe hellere det vi
SLV, s. 11 Tid, og Hr. Literatussen ikke · jagede paa, som han altid var en gelind og føielig
EE:94 ( Hamlet.) / d. 14 Juni 39. / Den · Jagen efter Aandrighed, der er saa charakteristisk
AE, s. 58 med. Og nu denne mageløse · Jagen efter Originalitet! Lad os tage et Analogon.
NB10:111 n Paagjældende: at det er en · Jagen efter Originalitet, at det er latterligt,
AE, s. 57 , » hvilken mageløs · Jagen efter Originalitet, at sige noget Saadant,
BA, s. 407 f Øieblikket – i sin · Jagen efter Øieblikket. Naar man blot kan
AE, s. 58 et kun maadeligt ud; trods al · Jagen, hvilken jeg dog ikke er mig bevidst, siger
EE1, s. 129 dens korte Livsglæde, den · jagende Puls i dens lidenskabelige Hede. Herved
3T44, s. 240 dhed, vil den ikke bringe en · jagende Uro og Higen ind i Ungdommens sorgløse
OTA, s. 283 s Du dog ved tom Larmen, ved · jagende Utaalmodighed er i Pagt med Kjedsomheden,
KG, s. 40 Denne Evighedens Betryggethed · jager al Angest ud og gjør Kjerlighed fuldkommen,
KG, s. 61 l Forkjerlighed ud ligesom den · jager al Selvkjerlighed ud – ellers gjorde
AA:26 han skal fiske Midgaardsormen · jager Benene igjennem Baaden ( vistnok physisk
EE2, s. 84 nden i Abrahams Huus, som jeg · jager bort med Barnet, men hun er heller ei en
4T44, s. 321 greb det Høieste, dog kun · jager derefter efterstræbt af hiin Satans
NB19:85 mne kan jeg ikke, han siger: jeg · jager derefter. Naar man siger: det kan jeg ikke,
4T44, s. 332 Jægeren med Vildtet: han · jager det træt, da giver han det et lille
CT, s. 156 lad den blive Din Fjende, der · jager Dig ud af ethvert Tilflugtssted, Din Fjende,
LA, s. 96 der ideligen er paa Farten og · jager efter at gjøre Noget » for Principets
JJ:446 e efter sin egen Skygge. Den, som · jager efter den, ham undflyer den. Jeg tænker
EE2, s. 294 forklarer Noget, end den, der · jager efter en Forklaring. Qvinden forklarer
OTA, s. 153 en, der ad Lystens brede Vei · jager efter enhver Nydelse? Nei, saaledes gaaer
SLV, s. 61 ke har hende, betyder, at han · jager efter Idealet. Han elsker maaskee Mange,
EE2, s. 195 sætning til den, der endnu · jager efter Nydelsens Gjøglebilleder, per
EE2, s. 294 orklarer Endeligheden, Manden · jager efter Uendeligheden. Saaledes skal det
EE2, s. 298 ligger igjen deri, at Manden · jager efter Uendeligheden. Taber Qvinden Slaget,
EE2, s. 45 det Første«, Du · jager efter, det alene Du vil, uden at ahne,
EE2, s. 17 et Øiekast, det er det, Du · jager efter, det er et Motiv for Din ørkesløse
G, s. 49 haster Du saa iilsomt; hvad Du · jager efter, er dog ikke til, Du selv ligesaa
4T44, s. 311 , der frygtede Livets Farer, · jager Frygten saavidt ud, at han ikke flyer Farerne;
DD:23 en sollen, wenn sie von den wilden · Jäger gejagt werden. / d. 8 Juli 37. /
EE2, s. 281 kun gribe Sandheden, kun den · jager han efter. Troer Du, en saadan Skribent
EE2, s. 197 elige Glæde over Livet, Du · jager ikke derefter. Lysten frister Dig ikke.
TTL, s. 449 ev der dog lidt tilovers, den · jager ikke efter Afgjørelsen som den Levende
EE2, s. 228 s Haand som en Naadegave. Jeg · jager ikke Sorgen bort, søger ikke at glemme
BOA, s. 142 om en Søger, man momentant · jager ind i Noget, men det er den afgjørende
Not15:4 Jeg sagde: gjør Du det, · jager jeg Dig en Kugle gjennem Hovedet. Det bedste
SLV, s. 52 r det meget vidt, nu vel, saa · jager jeg ham en Kugle gjennem Hovedet, men at
EE1, s. 17 llers uforsvarligt af Eder; I · jager jo en Angst i de kjære Pigebørn.
KG, s. 61 jerlighed, og Selvfornegtelsen · jager just al Forkjerlighed ud ligesom den jager
2T44, s. 216 Frygten, men Taalmodigheden · jager ligesom Kjerligheden Frygten ud. I Forhold
BI, s. 143 det vil være den Larm, der · jager Læseren hen til det Punkt, hvor han
BA, s. 407 rtes, dertil er der ikke Tid. · Jager man end ikke i Fortvivlelsens Hasten, saa
Brev 142 Fred, hvem lønlig Sorg · jager som en ustadig Aand flygtende omkring,
EE1, s. 179 , den vover det Yderste, den · jager Spottens Sporer i hendes Side for at jage
AA:39 Digt: Knaben Wunderhorn / Ein · Jäger stieß wohl in sein Horn, / wohl in sein
LP, s. 10 modig udbryder: / Es blies ein · Jäger wohl in sein Horn, / Wohl in sein Horn,
Brev 83 din S. K. / Min Addresse er · Jägerstraße No 57 eine Treppe hoch. Det vilde være
Brev 188 lyttet. Min Addresse er nu · Jägerstraße No 57., hvilken Nyhed Du herved bemyndiges
Brev 88 e sige Usandhed. / Min Adresse er · Jägerstraße und Charlottenstraße an der Ecke. min
Brev 188 listig Vert, sluppen ind i · Jägerstraße, jeg vil haabe, at Gadens Navn ikke er noget
EE1, s. 219 endnu ikke kommet. Saaledes · jages han omkring som Latone til Hyperboræernes
AE, s. 360 tations-Dagen, med mindre den · jages paa Porten, hvorved Alt er tabt, og hvilket
OTA, s. 208 lsidst paa de gamle Dage, at · jages ud om Vinteren i de nøgne Skove. Derpaa
OTA, s. 196 Udfaldet viser, at han har · jaget efter Indbildninger; han skulde have giftet
OTA, s. 396 men naar Tilliden har · jaget Frygten ud og Frimodigheden har seiret,
KG, s. 109 temmelser paa et Menneske, og · jaget ham træt, fordi der overalt er Bestemmelse,
EE1, s. 276 t see paa, eller en Præst · jaget i Landflygtighed, fordi han var kjedsommelig
LA, s. 48 den af Ungdommens Illusion og · jaget ind i en pinagtig Virkeligheds travle Husgjerning,
JJ:378 alden, at blive drillet, at blive · jaget om Vinteren ud under aaben Himmel –
NB9:78 var det, at jeg engang blev · jaget op af denne indolente Produceren, hvor
EE1, s. 68 t er Christendommen, der har · jaget Sandseligheden ud af Verden, udelukket
BI, s. 120 e Tanke, at Mennesket ikke er · jaget tomhændet ud i Verden, ved gjennem Erindring
SLV, note / Othello 2den Akt 1ste Scene, · Jago. / Den qvindelige Figur er naturligviis
SLV, s. 136 k Individualitet. Et saadant · Jagsammen af Hedenskab, der platonisk gjør Qvinden
4T44, s. 332 t er Tegnet til at Angestens · Jagt atter begynder, eller om ikke Tilbagefaldet
EE:35 om Hegelianerne altid gjør · Jagt efter, ved disse Efterstræbelser virkelig
CC:12 n. Men i denne Ideernes vilde · Jagt er det dog ret interessant at observere
FF:198 ile paa Ridder Andersens vilde · Jagt gjennem Selvmodsigelsens Skyggedale. /
AA:2 lde Gurre Slot«; hans vilde · Jagt i Luften paa den hvide Hest; den sorte
Papir 215 og nu vil Keiseren ride paa · Jagt med den sorte Hund, sorte Hest og sorte
CT, s. 166 d. Tænk Dig da, som ved en · Jagt over hele Verden, alt hvad der ellers kaldes
Not5:5 et er ikke Dig der i Din flygtige · Jagt skal fare hen over vore Hoveder, Du skal
SLV, s. 368 e været, den ene Dag: paa · Jagt, den anden: rien, den tredie paa Jagt. Den
EE1, s. 397 den Maade. Jeg skal selv paa · Jagt, derfor er jeg til Hest. Min Vogn holder
AA:2 sen lader os høre Kong Valdemars · Jagt, Hornenes Klang og Hundenes Gøen, synes
BB:2 en Tid, som ikke anvendtes til · Jagt, offredes gjerne til selskabelige Glæder,
Papir 141 hører Tale om den vilde · Jagt, og den med slige Historier fortrolige Landmand
KG, s. 290 ham altid at gjøre en god · Jagt, selv naar det mislykkes for alle Andre.
JJ:401 dem hvis Forfædre brugtes til · Jagt, sidder i et eensomt Træ, og fortæller
Papir 1:1 jæg og Haar voxe, gik paa · Jagt. – / Studenterne og Folket i Erfurt
SLV, s. 368 anden: rien, den tredie paa · Jagt. Den indeholder Intet, men bliver det de
BI, s. 314 den fnysende Hest med en til · Jagten afrettet Falk paa den udstrakte Høire.
EE:81 lige, alt sit Eventyrlige, ligesom · Jagten har tabt det i vore Tider, hvor man kjender
EE1, s. 427 / Alpheus forelskede sig paa · Jagten i Nymphen Arethusa. Hun vilde ikke bønhøre
4T44, s. 332 ye Kræfter og da begynder · Jagten igjen. At et Opbyggelsesskrift taler saaledes
KG, s. 290 re lidenskabelig hengiven til · Jagten. Vi prise ikke hans Valg, men derom tale
BI, s. 337 ring sig; Skoven gjenlyder af · Jagthorn og Hundeglam, Engene dufte, Digte og Sange
EE1, s. 94 t saa stor Behag i Ridderens · Jagthorn og i hans Elskovs-Melodier, i Hundeglammet,
NB21:118 g ikke troer jeg, at nogen · Jagthund sikkrere kan spore end jeg har som et Instinkt
Papir 575 / Tænk en stor, vel afrettet · Jagthund. Den er ifølge med dens Herre, som er
NB26:11 ig selv. / / Har Du seet en · Jagthund: blodig, udmattet af Anstrengelse og af
EE2, s. 176 med enhver Svirebroder eller · Jagtliebhaber. Ganske er det vel heller ikke Tilfælde;
EE1, s. 397 ge Dem, jeg er bunden ved et · Jagtløfte, og de ere hellige.« – De
Papir 369 den Forvirring denne vilde · Jagts usalige Hasten. Meddelelses-Midlerne blive
EE1, s. 393 t det dog egentlig kun er en · Jagtvei; men den er banet, og Elskoven baner helst
NB:16 Mit Svar lød saaledes: » · jah!, om en 10 Aar, naar jeg rigtigt har raset
BB:51 re ist, nach der Vorrede, vom · Jahre 1519). / » Ueber Burgenbau und Burgeneinrichtung
BB:12 us spateren Zeiten. Es gab im · Jahre 1746 die Schuchische Gesellschaft in Mainz
BB:12 st haufig auf das Theater. Im · Jahre 1770 gab die Wäsersche Gesellschaft
BB:12 , das im deutschen Museum vom · Jahre 1777. Mai S. 254 steht, worin Fausts abgeschiedener
BB:12 ellschaft. / Zu Wien wurde im · Jahre 1779 eine Pantomime, Dr. Faust, aufgeführt,
BB:12 Zeit und ihres Geschmacks vom · Jahre 1796. / 15. Johann Faust dramatische Phantasie
BB:12 in dessen Musen-Almanach vom · Jahre 1804. Auch in der Samlung seiner Gedichte
BB:12 Nach der zweiten Ausgabe vom · Jahre 1808 bearbeitete Tieck, mit gutem Erfolge,
BB:12 Zweites Schreiben S. 200. Im · Jahre 1809 sah man in Leipzig eine ähnliche
BB:12 er Berliner Monatsschrift vom · Jahre 1810 Junius S. 17 fl. / 29. Schmidt in
BB:12 768. / 53. In London wurde im · Jahre 1825 ein Faust auf das Theater gebracht,
BB:12 on standen im Morgenblatt vom · Jahre 1831. / Til at belyse den national individuelle
BB:12 v Pfizer. Im Morgenblatte vom · Jahre 1831. No 159 f. die Scenen knüpfen
Not3:9 Jenen Tag, an welchem sieben · Jahre früher das Schauspielhaus in Weimar
NB:214.b e sein; / Ein stiller Geist ist · Jahre lang geschäftig, / Die Zeit nur macht
BI, note eine Jungfrau in ihrem 21sten · Jahre, in dem Alter, in welchem die Mädchen
BI, note senschaften in Berlin, aus den · Jahren 1814-15: Ueber den Werth des Socrates als
BB:2 egenheiten, von den Zeiten und · Jahren als Gegenstände des Gesanges redet,
BB:12 s Fausts, erstlich vor vielen · Jahren fleißig beschrieben durch G. R. Widman,
BB:12 und Dresden am 28 August des · Jahres 1829., als an Göthes achtzigstem Geburtstage,
BB:12 rwähnt sie in den Tag und · Jahresheften, als Ergänzung seiner sonstigen Bekentnisse.
BB:51 hes Taschenbuch«, 8te · Jahrgang, 1837. / » Mythengeschichte der asiatischen
Not2:2 drich v. Raumer. Fünfter · Jahrgang. / Leipzig 1834. / p. 128-210. /
BB:12 chenbuch« fünfter · Jahrgang. Berlin 1834. fra p. 183-206.: /
BB:12 ngen / 1. Schon im siebzenten · Jahrhundert muß Faust ein Gegenstand der Schauspiele
BB:51 tung in Deutschland v. 11-14. · Jahrhundert«, i v. Raumer » Historisches Taschenbuch«,
Papir 246 rsten Hälfte des sechzehnten · Jahrhunderts / v. Johannes Voigt. / v. Raumers Taschenbuch
NB24:147 rchenversamlungen des 15 und 16 · Jahrhunderts Constants 1840. 1ste Deel Fortalen p. XXII.
BB:12 n Hälfte des sechszehnten · Jahrhunderts und war auch noch ein Zeitgenosse Shakspeares,
BB:12 aus der Mitte des funfzehnten · Jahrhunderts, vom J. M. Kamarack. Leipzig. 1794. /
SLV, note ichbleibenden Verhältnisse · jährlich wiederkehren! Og naar man har lært det,
NB9:58 ndelsen i en Novelle af Tieck der · Jahrmarkt er godt opfattet i denne Henseende. /
BB:12 estreuet worden. Zwickau ohne · Jahrzahl. 8. / 22. Historisch-kritische Untersuchung
NB10:207 skene opreistes ved Χstus: · Jairi Datter – hun sover blot; Enkens Søn
NB:151 r eiendl. for Tvesindethed. / / / · Jairi Datter. / / Skulle vi sige: Sligt er et
NB:151 Tilfælde ɔ: skulle vi sige · Jairi Datters Opvækkelse er et Mirakel og
NB:151 fik sit Ønske opfyldt ( som nu · Jairus) eller Dens, som i stille Smerte bar det
3T44, s. 276 r større Naade« ( · Jak. IV, 5). Om nu endog Dens Fjed, der fulgte
SLV, s. 218 for den Spedalske; Isaak og · Jakob I frygte ikke at sidde tilbords med Den,
IC, s. 111 oder Maria? og hans Brødre · Jakob og Joses og Simon og Judas? Og ere ikke
BA, s. 353 re i Overeensstemmelse med · Jakob, » at Gud frister Ingen«,
AE, s. 245 n om Forholdet mellem Esau og · Jakob, at den Større tjene skal den Mindre:
BA, s. 353 bekjendte classiske Sted hos · Jakob, at Gud frister Ingen og fristes og ikke
EE:167 som Gud berørte i Striden med · Jakob, den kalder Lægerne i Almdl.: tendo Achillis«,
OTA, s. 138 ragtningen lægge Apostelen · Jakobs Ord, i hans Brev 4de Capitel, Vers 8: /
SLV, s. 315 Usandhed. / Den projekterede · Jalousi bliver neppe min Sorg. Non enim est in
EE1, s. 381 d ved Jalousien. Der er ikke · Jalousi for de øvrige Vinduer, og en saadan
SLV, s. 127 t jaloux, naa Herre Gud, den · Jalousi forvindes vel. Altsaa har jeg nævnet
SLV, s. 313 ved om muligen at pirre lidt · Jalousi frem hos mig – men altsaa maa hun
PS, note r til, participerer uden smaalig · Jalousi i at være, og participerer lige meget.
EE1, s. 366 meget anbefaler som med dyb · Jalousi ivrer mod, ikke at tale om et Kys, et Favnetag.
G, s. 21 s, at den Elskede uden al mulig · Jalousi kunde forbauses over, at en saadan Pige
SLV, s. 132 ler skulde det alene være · Jalousi og onde Lidenskaber, der gjorde en Ægtemand
EE1, s. 180 at udvikle en ny Lidenskab, · Jalousi paa hendes egen Sorg. Hendes Beslutning
EE1, s. 255 tig, det har sin Grund i min · Jalousi paa Scribe og min Mistillid til Læseren.
EE1, s. 255 istillid til Læseren. Min · Jalousi paa Scribe tilhvidsker mig, at han aldrig
SLV, s. 303 ngen var Fortvivlelse over i · Jalousi ved et Spark at have dræbt sin elskede
EE1, s. 381 tede jeg mit Øie paa hiin · Jalousi, da pludselig den mørke Figur bag ved
EE1, s. 381 Vinduer, og en saadan eensom · Jalousi, der blot skjuler een Rude, er i Almindelighed
EE1, s. 381 r sig i Almindelighed bag en · Jalousi, der dækker den Rude, ved hvilken hun
SLV, s. 127 en lignende Maade er det med · Jalousi, der gives ogsaa en ædel Forelskelses
G, s. 53 e Hemmelighed er bevogtet af en · Jalousi, der har mere end hundrede Øine. Da jeg
EE2, s. 91 ig for Penges Skyld, eller af · Jalousi, eller for Udsigternes Skyld – fordi
SLV, s. 128 forkasteligt, som at rase i · Jalousi, Magt til at blive kold, gjennemisnet i
SLV, s. 127 saa har jeg nævnet Ordet: · Jalousi. Det er en mørk Lidenskab, » et
EE1, s. 381 retter sit Blik op mod hiin · Jalousi. Egentlig blev jeg først opmærksom
EE1, s. 306 al, godt, at Du ikke kjender · Jalousi. Hendes Hoved er fuldkommen ovalt, hun bøier
LA, s. 46 d endog indtil Grændsen af · Jalousie ( f. Ex. mod Franskmændene) for Forholdet
Papir 431.b nder ikke uden en lille smule · Jalousie / det ærede høistærede, /
Not6:1 er suspenderet. Uden smaalig · Jalousie ligge de ved Siden af hinanden, de største
FF:8 sin Brudgom om Forvexlingen – · Jalousie med Hensyn til Elvira – Hoffmann
AE, s. 271 90. Constantins Opfattelse af · Jalousie mødes p. 99 nederst og 100 øverst).
Papir 431.a nogle med andre uden smaalig · Jalousie, nogle snart med snart uden / , og Børstenbinderen,
AE, s. 376 lighedens Lidenskab, men uden · Jalousie, uden Misundelse, uden Mistillid vil den
EE1, s. 381 ude, ved hvilken hun sidder. · Jalousien er af meget tyndt Tøi, og den, som kjender
G, s. 12 sluge det Sagte, men trækker · Jalousien for, Kritikens Rist, der prøver enhver
SLV, s. 55 sentligen ethisk, da møder · Jalousien som en tragisk Lidenskab. Der bliver tre
EE1, s. 381 ede i den Retning, i hvilken · Jalousien viste. Derpaa nikkede Eierinden af dette
EE1, s. 381 el endog hilse ham skjult af · Jalousien. – – – Meget rigtigt Klokken
EE1, s. 381 ne telegraphiske Forhold ved · Jalousien. Der er ikke Jalousi for de øvrige Vinduer,
EE1, s. 381 igt og skjulte sig atter bag · Jalousien. Først og fremmest sluttede jeg, at den
EE2, s. 306 ig har fuldkommen mit Bifald, · jaloux bliver jeg ikke let, og det vilde ogsaa
SLV, s. 418 Forklaring. En ulykkelig, en · jaloux Elsker kan vide lige saa god Beskeed om
EE2, s. 27 lelse angaaer, er det mest · jaloux Menneske, jeg kjender. Jeg erindrer, Du
EE1, s. 403 eligheden. / Kunde jeg blive · jaloux paa Cordelia? Død og Helvede ja! Og
EE1, s. 156 er stolt af sin Sorg, hun er · jaloux paa den, thi hendes Sorg, det er hendes
EE:123 Ulykke med Samtiden er at jeg er · jaloux paa Fortiden. / Det gaaer Philosophien
SLV, s. 128 t Liv. / Men jeg er end ikke · jaloux paa Moderen. En Qvindes Liv som Moder er
SLV, s. 53 men at han kunde blive · jaloux, at han kunde ville myrde Xantippe: ak da
SLV, s. 52 e Aand, han bliver enten ikke · jaloux, eller han bliver comisk, naar han bliver
SLV, s. 127 er gjorde Ægtemanden lidt · jaloux, naa Herre Gud, den Jalousi forvindes vel.
EE1, s. 111 han begynder med at være · jaloux. Dette er en Interesse, som i Operaen aldeles
CC:2 rectionem mortuorum. Non quasi · jam acceperim aut jam perfectus sim, quæro
DD:41 in ea sit Christo conformis: neque · jam amplius horreat probrum, quod sibi commune
CC:1 te tribuno, sciens te a multis · jam annis fuisse judicem hujus populi meliore
Brev 121 rkegaard, olim mercatorem, · jam defunctum veneror. Dimissus c. laude ex
Brev 121 me impetrasse, ut vestigia · jam derelicta studia jam oblivioni tradita
FB, s. 101 . ( » Memores tamen, ut · jam dictum est, huic lumini naturali tamdiu
NB2:194 atus theol: pol: Indl: p. 85 ( : · jam dudum enim res eo pervenit, ut neminem
CC:10 as capit, decimatus est ipse, · jam enim erat in lumbis patris, cum Melch.
Papir 4:1 ad illud judicium provocare, · jam enim initium habebit ab eo tempore, quo
CC:6 e adversario ob criminationem. · Jam enim nonnulli conversi sunt post Satanam,
CC:7 , munus tuum perfice. Ego enim · jam exhaurior et tempus abitus mei instat.
CC:7 arunt, dicentes resurrectionem · jam factam esse, et pervertunt nonnullorum
CC:1 emporis spatio interjecto, cum · jam navigatio periculosa esset propterea quod
Brev 121 tigia jam derelicta studia · jam oblivioni tradita denuo succiperem. Fluctus
CC:5 . Mysterium enim injustitiæ · jam operatur, solum tenens modo donec e medio
CC:2 m. Non quasi jam acceperim aut · jam perfectus sim, quæro vero si comprehendam,
CC:1 esset propterea quod jejunium · jam præteriisset cohortatus est illos Paulus:
FB, s. 128 eblik tilraaber jeg mig selv: · jam tua res agitur. I Helten tænker jeg
CC:4 labor noster factus esset. Cum · jam veniret T. ad nos a vobis lætum nuntium
Papir 7 exerimus, jure suo esse propositam. · Jam vero si quæritur, quid insit huic
CC:1 t in diem sequentem, erat enim · jam vesper. Multi vero eorum, qui audiverant
NB22:68 s l' Elysée, et ne meurent · jamais. / / Har jeg læst et Sted citeret men
BB:2.1 rinern und fünffüßigen · Jamben abgefaßten Nationalromane allerdings
Not10:1 egiske Versemaal γ) det · jambiske δ) den meliske Lyrik ε) den choriske
CC:7 ire possunt. Quomodo Jannes et · Jambres restiterunt Mosi, ita hi resistunt veritati,
PCS, s. 129 il at besvære sig over den · jamerlige Critik, der ikke har Andet end Interjektioner
BB:19 paa Stadthagens Forlag. 246 pp. et · jamerligt Product, med mindre man vilde bruge Bogen
NB30:47 re lovet, een Dag mindre i denne · Jammer – saa faaer han, om muligt, ikke
NB33:15 Samtliges Væren er idel · Jammer eller den virkelig er en værdifuld Tilværelse,
NB2:63 et, thi Politiets fleste Sager er · Jammer og Elendighed – ikke Forbrydelser
Oi4, s. 217 isten, at dette er idel Qval, · Jammer og Elendighed ( men saa rigtignok ogsaa
Papir 487 qvalfuldere end al msklig · Jammer og Elendighed ellers. / Dog er det af Kjerlighed
NB27:19 es, at en vis Yderlighed af · Jammer og Elendighed er = at afdøe. Nei, En
NB33:57 r nemlig for dette Liv idel · Jammer og Elendighed, indtil endog det, hvad der
NB29:27 Efterfølgelse, idel Lidelse, · Jammer og Hylen, skærpet ved en Dommens Baggrund,
NB20:45 iger Luther, opoffret sig selv i · Jammer og i Korsets Død, og givet sine Troende
NB32:38 llers læser om af msklig · Jammer og Lidelse som Barnestreger i Sammenligning
NB32:46 r han det jo ogsaa selv som idel · Jammer og Lidelse. Hvor nederdrægtigt nu lige
NB32:38 rordentliges Existents idel · Jammer og Lidelse. Naar saa er, vilde det egl.
NB32:57 gtens veed, hvad der er vor · Jammer og Møie – og at saa Χstd.
NB32:57 den faae at vide, hvad vor · Jammer og Møie er. Og naar saa Χstd. begynder
NB32:57 Viis mig ret klarligt min · Jammer og Møie«. / / ɔ: viis mig,
NB32:57 t det slet ikke er den egl. · Jammer og Møie, tværtimod endog noget Hjælpende:
NB32:57 , hvad der i Sandhed er min · Jammer og Møie. / Men her er det igjen, det
NB32:57 Det er, som jeg kalder min · Jammer og Møie. / og viis mig, hvad der i Sandhed
NB31:142 agen i det nye T. Msk. i al sin · Jammer og Nød stedse plaget af Frygt for Døden
NB29:95 tsaa sympathiserer med de Andres · Jammer som er den at være til. / Herimod maatte
NB29:95 i han sympathiserer med hele den · Jammer som er Tilværelse, altsaa sympathiserer
NB23:127 e i Glæde, naar vore Synders · Jammer stiger op til ham! Han vil i Guds Rige
NB27:19 ve hen hele sit Liv i denne · Jammer uden derfor at afdøe. Maaskee finder
NB33:40 har fattet denne Tilværelses · Jammer, at han maa sige med Sandhed: for mig har
NB31:35 relse til den største · Jammer, dernæst til den angestfuldeste Anstrengelse
NB31:100 hernes Tvivlen og i Livets · Jammer, havde lært. / Nu er Sagen vendt saaledes.
4T44, s. 370 g røre ved den Stridendes · Jammer, naar han omkommer i Mismod, ved hans Raab,
TTL, s. 456 alfulde, ak og dog latterlige · Jammer, naar han saaledes i afsondret Udelukke
NB35:14 dødelig Sjel mere ned i denne · Jammer, ned i den uhyre Fare, af hvilken han vel,
NB32:46 ieste sig at være: idel · Jammer, Nød, at være en Orm, see hvilket
NB31:68.a Mirakel og saa igjen i yderste · Jammer, og saa maaskee igjen et Mirakel; thi dette
Oi7, s. 307 dig, ugudelig, ond Verden, at · Jammer, Qval, Elendighed venter hver Den, der fødes,
NB31:35 ner et Mskes Øine for en · Jammer, som det naturlige Msk. ingen Anelse har
NB32:125 var det. Ak, men den qvalfulde · Jammer, som fra tidlig Tid var mit Lod, den har
SLV, s. 133 indtungede Elendighed, denne · Jammer, som Ingen kan udholde at see paa, denne
NB20:45 g vil elskes ogsaa under Kors og · Jammer. 1 Cor. 1, 21 ( » da Verden formedelst
NB30:46 Liv saa omtrent maatte blive en · Jammer. Derimod meente jeg, at de Andre, der ikke
NB30:85 Paamindelser om dette Livs · Jammer. Saa har man jo altid det at byde de Lidende,
NB31:31 Hele er Løgn og Synd og · Jammer: lad os nu see, om Du vil troe mig. /
NB34:9 og denne Tilværelse er en · Jammerdal – – er det dette Du vil sige
NB31:31 n Erkjendelse, at den er en · Jammerdal – og siger saa i sit Ord det er en
Oi5, s. 229 efter Christendommens Lære · Jammerdal og Straffe-Anstalt – denne herlige
Oi7, s. 307 maaskee 70 Aar sukke i denne · Jammerdal og Straffe-Anstalt, og maaskee evigt fortabes.
NB32:18 dage, at denne Verden er en · Jammerdal, at vove saaledes ud, at den bliver det,
NB34:16 t dette Liv skal være en · Jammerdal, en Straffe-Anstalt, at Verden ligger i
NB30:73 Børn. / At denne Verden er en · Jammerdal, et Fængsel, en Straffe-Anstalt. /
NB31:31 ger saa i sit Ord det er en · Jammerdal, for nu at see, om Msket vil troe ham. Nei,
NB32:18 er os at den er saaledes en · Jammerdal, men at det kun lidet hjælper os evigt
NB32:18 ie. / At denne Verden er en · Jammerdal. / / Saaledes leves der i » Christenhed«:
NB31:31 ndig, ond Verden, det er en · Jammerdal. Dette siger han i sit Ord. / Men just fordi
AE, s. 244 æben over os selv og denne · Jammerdal; Lidelsen i den ikke forvexledes med et
OTA, s. 296 fortvivlede, glimrende eller · jammerfulde Usselhed, hvor man lige saa lidet veed,
NB31:93 der mere, hans Liv ulykkeligere, · jammerfuldere, ogsaa ved Mskenes Forfølgelse og Modstand:
NB32:38 plement at være blot den · Jammerfuldeste og Elendigste – fritagen for at være
NB31:72 et saaledes ud: dette Msk er den · jammerfuldeste, ulykkeligste og elendigste af Alle; Alt
NB30:127 ig med Gud, saa Elendig og · jammerfuldt Lidende i denne Verden, at man kunde være
NB31:76 at Du bliver et ulykkelig, · jammerfuldt, elendigt Msk, et Ordsprog blandt Msk.,
AA:34.a orstaaelse finder gode Ting i en · jammerlig Bog – / Philosopherne give gjerne
NB33:51 ndividualiteter, men at i en vis · jammerlig Forstand Enhver er blevet To; som naar
KG, s. 247 er Æren og Skammen, var en · jammerlig Karl; dersom der Ingen eller saa godt som
FB, s. 190 aae i Kloster? Er det ikke en · jammerlig Leveviisdom, Klogskab, Modløshed, der
OTA, s. 145 t bliver dog et Menneskes Liv · jammerlig Middelmaadighed, ussel Elendighed; Eet
EE2, s. 295 enfoldig og forfængelig og · jammerlig nok til at troe, at hun under Bestemmelse
Papir 471 s at dette er Nonsens, i en saa · jammerlig og syndig Verden som denne er der hver
G, s. 69 r det menneskelige Sprog for en · jammerlig Opfindelse, der siger Eet, og mener et
NB30:44 k! Og hvilket Liv, en ussel · jammerlig qvalfuld Tilværelse som gjerne bliver
NB29:81 id, Samtiden udenvidere, en · jammerlig Samtid o: s: v: Og tænk nu paa disse
Oi1, s. 137 det Religieuse er i en yderst · jammerlig Tilstand; men paa den anden Side er der
Oi4, s. 206 At den religieuse Tilstand er · jammerlig, at Menneskene religieust ere i en ynkelig
NB29:70 den er saa demoraliseret og · jammerlig, at, ganske rigtigt, det eneste Angreb der
Oi9, s. 381 en middelmaadig, en ussel, en · jammerlig, en fordærvet, en ond Verden, kun beregnet
NB32:88 Verden er nu engang saaledes saa · jammerlig, liggende som Χstd. lærer i det
NB29:82 rkeligheden flad og flau og · jammerlig. Fordi Digterne ikke have turdet forudsætte
HG, s. 159 dsstiller – at vi, usle, · jammerlige Dusin- og Snese-Mennesker, til syvende
KG, s. 247 res ved at drages ned i dette · jammerlige forvirrede Røre: da skaffer Christendommen
NB32:13 l Sædekorn. Alt ender i denne · jammerlige Higen efter at gjøre Lykke i denne Verden,
DD:63 r en sygelig Grublen over sin egen · jammerlige Historie! Hvo viser Middelveien mellem
NB32:87 t til at sige til den forbandede · jammerlige hjertelige, gavtyveagtige Middelmaadighed,
BB:37.5 ge da det blev født, saae det · Jammerlige i Verden saa grant, at det løb ind i
FB, s. 132 rængbilleder af Troen, den · jammerlige lunkne Dorskhed, der tænker: det har
NB32:115 Ubetydelighed og Smaalighed og · jammerlige Misundelse er jeg i een Forstand egl. i
EE2, s. 70 Barneværk, og som i deres · jammerlige Teleologi troe sig høit hævede derover;
DD:77 en slette Uendelighed som den · jammerlige Uendelighed. / d. 3 Nov. 37. /
NB30:94 øre Lykke i Verden. Nei, · jammerlige usle Kjøbstad, nei det kan dog ikke
NB32:89 Straf, forskaanet for Eders · jammerlige, kummerlige Tilgivelse, der maaskee endog
NB31:146 tet at ville have med den usle, · jammerlige, syndige Verden at gjøre uden at blive
Oi9, s. 383 ndhed. I denne middelmaadige, · jammerlige, syndige, onde, ugudelige Verden maa –
NB32:146 ert Aarhundrede bliver det · jammerligere og jammerligere, meningsløsere og meningsløsere
NB34:42 ndeligt langt ynkeligere og · jammerligere og modbydeligere er det: at leve hen og
NB32:146 bliver det jammerligere og · jammerligere, meningsløsere og meningsløsere med
NB35:13 r saa at gjøre det endnu · jammerligere, og der begyndte saa den nye Slægt. /
NB32:118 Sprog tilbage i den gamle · Jammerlighed – og paa den Maade er det at vi Alle
NB29:95 sen, fordi han gjennemskuer Alts · Jammerlighed eller rettere Jammerligheden af det at
BMT, s. 217 gt, uforsvarlig, og en saadan · Jammerlighed er, christeligt, langt værre end om
NB33:22 f. / O, men i hvilken ussel · Jammerlighed har Χstheden draget Din Majestætiskhed,
Brev 297 – det er dog en Guds · Jammerlighed med dette perspectivisk-speculative Systemvaas)
OTA, s. 145 træffes en Overeenskomst i · Jammerlighed med Gud og Fordringen – og Sproget.
NB33:24 vlet og Ubetydelighedens · Jammerlighed og Middelmaadighed o: s: v:. Saaledes forholder
NB36:26 e er sjunket hvilket Dyb af · Jammerlighed og Spidsborgerlighed og Middelmaadighed
NB31:109 ar mit Tilfælde. Dog Mskenes · Jammerlighed og Usselhed, der nederdrægtigt lønnede
NB28:102 ighed. / / / De Samtidiges · Jammerlighed og Verdslighed. / / At jeg i sin Tid, i
NB31:109 i Mskenes Nederdrægtighed og · Jammerlighed piner det ud af Den, der oprindeligen elskede
NB24:14 ndelig Intet, føler jeg mig i · Jammerlighed usslere end den Ussleste: ja, saa er det
NB34:42 t i Sammenligning med denne · Jammerlighed, at Det man selv anseer for Fabel at det
NB36:26 nde i den Grad er sjunken i · Jammerlighed, demoraliseret, vidende med sig selv at
2T44, s. 195 lledsskab med Forstandens · Jammerlighed, der gjør Forsættet smaaligt; thi
NB30:18 rer ham uden denne msklige · Jammerlighed, der ikke tør bede, ikke tør begjere,
NB30:18 tør troe, denne msklige · Jammerlighed, der jo paa en Maade ogsaa gjør ham til
G, s. 61 og nu i sit Bedrag haane al den · Jammerlighed, der ofte nok bryster sig, men ogsaa spotte
SLV, s. 101 er et Himmerig mod en saadan · Jammerlighed, det er ogsaa min Mening. Derfor tør
NB36:31 ldeste Maade viser ham hans egen · Jammerlighed, det paa den piinligste Maade holder ham
EE1, s. 37 føres for Tilværelsens · Jammerlighed, er det, der hentes fra Betragtningen af
NB35:13 den nærmest foregaaendes · Jammerlighed, for saa at gjøre det endnu jammerligere,
NB29:77 rin i Forhold til den givne · Jammerlighed, hvad saa, saa vil man, det vil sige, de
EE2, s. 286 ngelse, en Følge af Livets · Jammerlighed, istedetfor den er en Forhøielse, en
Oi2, s. 161 nne Verdens Gehalt: Vrøvl, · Jammerlighed, Middelmaadighed, Pjat, Pjank, at lege Christendom,
Oi7, s. 293 n selv vedgaaer at være en · Jammerlighed, nei, frækt trodses paa, at Christendommen
NB34:26 tne sluddret Χstd. ned i en · Jammerlighed, saa det at være Χsten ansees for
NB30:84 nne længes bort fra slig · Jammerlighed, saaledes kan man længes bort, længes
NB28:69 . / / / Vore Tiders religieuse · Jammerlighed. / / Nu tildags har man ikke engang saa
NB28:58 er og Deler i al det Vrøvl og · Jammerlighed. / Blodet i Nadveren negtet Lægfolk.
NB29:81 g nok til at nøies med ethisk · Jammerlighed. / Fortræffeligt. Tænk en Skole, hvor
NB29:85 Mskslægtens overhaandtagende · Jammerlighed. / Hvordan Sagen staaer. /
EE2, s. 42 ed sig end hele den første · Jammerlighed. Jeg skal senere komme tilbage derpaa, og
NB34:42 r dem: at være en saadan · Jammerlighed. Man ynker en Mand, der finder sig i at
DD:68 t evig humoristiske Smil over Msk. · Jammerlighed.) saaledes gaaer det med Humoristens Latter;
NB32:127 rfor paa ingen Maade denne · Jammerlighed: man maa tage Verden som den er, men holder
NB32:129 ndelse og Smaalighed og Piat og · Jammerlighed; ei heller hvad der maaskee piner endnu
NB29:95 Jammerlighed eller rettere · Jammerligheden af det at være til, eller han ved Lidelser
HG, s. 159 finde os i ydmygt at tilstaae · Jammerligheden, at Slægten nu er i den Alder, hvor det
NB30:24 as bliver, lyksaliggjort, i · Jammerligheden. / – dette er Loven – /
Oi7, s. 312 aae ind i Middelmaadighedens, · Jammerlighedens, Uredelighedens Compagnie; her vil, ved
EE2, s. 219 d er, og det er een af Livets · Jammerligheder den taabelige Strid, der føres om, hvilken
SLV, s. 439 il her ikke tale om saadanne · Jammerligheder, som at ville angre en enkelt Handling og
NB34:42 std. er dog virkelig det · Jammerligste der er muligt. Ikke den crasseste Overtro
NB30:26 kommer trækkende med den · jammerligste Krikke af en Hest: saa er der intet Latterligt
NB28:61 kke taale. Men min Samtid er den · jammerligste Usselhed. I Egenskab af Publikum paatager
NB30:50 igste, usleste, elendigste, · jammerligste, dummeste, syndigste Msk, der nogensinde
Oi2, s. 154 spat og skank og bovlam og et · jammerligt » Kretur«) maatte være
Oi7, s. 316 re det; man anseer det for · jammerligt at ville finde sig i dette Forhold, blive
G, s. 69 som man kalder Sproget, for et · jammerligt Kragemaal, der kun forstaaes af en Clique!
NB32:36 il Du det ikke? Ak, men saa · jammerligt leve vi nutildags, at vi Alle ere forvænte
BI, s. 316 hed, der ikke er andet end et · jammerligt Product af sin Omgivelse, mod alle de Dusinmennesker,
BB:44 i den animalske Uddunstning? Hvor · jammerligt slæber det sig ikke hen uagtet alle
NB29:58 synke saa dybt, blive noget saa · Jammerligt. / Det nye Testamente ivrer mod Vranglære,
NB34:42 en er det dog skrækkelig · jammerligt: for de Fleste er Christd. egl. Mythologie,
DD:45 bleven til et Barn forsvandt under · Jammertoner. / d. 31 Aug. 37. / Saavidt jeg husker er
CC:1 r convenientes quæsiverunt: · jamne Domine restitues regnum Israeli. Ille vero:
AE, s. 169 ng, at han skulde flæbe og · jamre for Domstolen tryglende om Naade –
OTA, s. 333 høre Suk og Klageskrig og · Jamren, da høres dette ofte nok fra de Lidende.
Papir 83 det Tilfældige.« / 22 · Jan 1837. / Det Ondes Rige her i Livet –
Papir 37 det vilde de ei formaae. / d. 7 · Jan 36 / Forskiellige Maader at opfatte Livets
Papir 45:2 aaende – at døe / d. 8 · Jan 37. / Det gaaer med mange Msk ogsaa Philosopher
Papir 84 e Henrettedes Kirkegaard) / d. 25 · Jan 37. / eget Sprog / 2 Navne ligesom Jøderne.
DD:203 den ved sine Syllogismer. / d. 20 · Jan 39. / Gud give Kraft til ene at tænke
FF:31 v at have regnet Stykket. / d. 17. · Jan. / / / [ Citat af Hamann] / Der maa dog
Brev 84 / Min kjære Emil. / d. 16 · Jan. / / Dit Brev har jeg modtaget, og det var
Not11:35 m Unwille, som Zorn. / 35. / 29 · Jan. / B var altsaa bleven sig selv mægtigt;
Not11:32 nne Overvindelse. / 32. / d. 25 · Jan. / Den første Personlighed er den, der
Not11:28 n det blev staaende. / 28. / 17 · Jan. / Den tredie Potens er altsaa det egl.
Not11:26 eberexistirende. / 26. / 13. · Jan. / Det natura nødv: Existerende har i
Brev 190 kjære Michael! / d. 31 · Jan. / Dit Brev har jeg rigtigt modtaget, og
Not11:27 være. – / 27. / d. 14 · Jan. / En virkelig Mulighed forudsætter altid
Not11:29 il Forarbeidelse. / 29. / d. 18 · Jan. / Forstand og Villie modsættes ofte
Not11:25 f at være Gud. / 25. / d. 10 · Jan. / I det Foregaaende er viist en Mulighed
Not11:30 e Dele med lige Ret. / 30. / 20 · Jan. / Monotheismens almdl. Sætning kommer
Not11:33 samme Momenter. / 33 / 26 · Jan. / Opstod Skabningen einfach, alene ved
TNS, s. 147 nye Sandhedsvidner / Den 26de · Jan. / S. Kierkegaard. / / » Gaverne
SBM, s. 141 irkelige Bestaaende. / D. 26. · Jan. / S. Kjerkegaard. / / Stridspunktet er:
Not11:34 μου. / 34. / d. 28 · Jan. / Vi maa nu nærmere betragte det historiske
Papir 1:1 monachorum. / pag. 236. d. 3 · Jan. 1521. udkom en ny Banbulle, hvori ban lystes
Papir 97:3 lte Tilfælde ligne. / d. 29. · Jan. 1835. / 1Som Exempel derpaa vil jeg anføre,
Papir 97:4 satte Præmie. / d. 29de · Jan. 1835. / Han er ikke en Mand, der søger
Papir 97:5 gne hans Gemytlighed. / d. 29de · Jan. 1835. / Som en Scene vilde jeg tænke
Papir 61:2 til de samme Resultater. / d 22 · Jan. 1835. / Som et Bidrag til Bestemmelsen
Papir 38 ved Reiser. Pythagoras. Homer). / · Jan. 1836. / Som en egen Maade, paa hvilken
AA:14.2 e Systems nye Skabelse. / d. 14. · Jan. 1837. / Bemærkninger, der fandtes paa
FF:30 ke rører det Inderste. / d. 17. · Jan. 1837. / Der er mange Msker, der komme til
Brev 199 givne Onkel. / Odense d 14 · Jan. 1850. / Kjære Onkel! / Hvorledes skal
Brev 205 rainet. – / Hørup. d 1 · Jan. 1851 / Kjære Onkel! / Maa jeg ikke sige:
Papir 116 , at det er Forfængelighed. / · Jan. 36. / / Sentimentalitet forholder sig til
Papir 117 forholder sig saaledes med.). / · Jan. 36. / Den samme Vanskelighed, der viser
Papir 118 eligheden i Erkjendelsen / d. 15 · Jan. 36. / Det er meget interessant at see Resultatet
Papir 115:2 n, som forsvinde ved Varmen. / · Jan. 36. / Det er underligt nok med Overtro.
Papir 115:3 g har tabt i Lotteriet. / · Jan. 36. / Det har ofte paatrængt sig mig,
Papir 115:1 med Haand kan trænge ind. / · Jan. 36. / Modgang knytter Msk. sammen og bringer
FF:33 toner næsten hørlige. / · Jan. 37. / / / Der gives Msk, der tale efter
Papir 206:2 1ste Spalte øverst. / d. 17 · Jan. 37. / / 17. Papir207, afskrift af Barfod
Papir 81:2 redie Eenhedens. – / d. 5 · Jan. 37. / Det at Christendommen ikke er kommen
Papir 82 op denne Sætning? / d. 22 · Jan. 37. / Det er ret mærkeligt, at Christus
AA:12.1 de dem selv paa Bakken. / d. 14. · Jan. 37. / Hvor ofte hænder det ikke, at
FF:159 at slaae Individet ihjel. / d. 1 · Jan. 38. / Jeg vilde skrive en Novelle med Mottoer
GG:3 guddommelige Frihed. / d. 14. · Jan. 39. / / Den, som ikke kan forstaae det
GG:2 at de vare som Børnene. / d. 12. · Jan. 39. / Clausen og før ham en stor Mængde
DD:204 ikke igjen. – / d. 22 · Jan. 39. / Det bør være med Mskets Sjælstilstande,
DD:196 ægtig i de Svage. / d. 16 · Jan. 39. / Det er det Sørgelige med mig,
DD:202 sige: jeg døer daglig. / d. 20 · Jan. 39. / Hegel er en Johannes Climacus, der
Brev 83 / fr. / Min kjære Emil! / d. 1 · Jan. 42. / / Glædeligt Nytaar. Tak for det
Brev 193 / Min kjære Sophie! / d. 22 · Jan. 42. / Dit Brev af 15d har jeg rigtigt modtaget,
Brev 189 / Min kjære Michael! / d. 16 · Jan. 42. / Dit Brev har jeg rigtigt modtaget,
DD:194 dnu at vegetere i. – / d. 9 · Jan. Kl. 9 om Aftenen præcise. / saafremt
Not11:31 s Theismens Indvending. / d. 24 · Jan..    31. / / Pantheismen er Impotens og har sit
FF:175 n riig Mands Død. / d. 18 · Jan: / Det gaaer med dem, der ere komne ud over
NB:114 skeer et Msk. som han troer. / 24 · Jan: / Gud være lovet, at alle Pøbelagtighedens
FF:176 her til N. N. per Hegel. / d. 17 · Jan: / Naar man hører, at Een ved Drik stimulerer
FF:34 den som de vare vante til. / d. 30 · Jan: / Naar Noget ret skal blive nedtrykkende,
Not11:36 eogoniske Proces. / 36. / d. 31 · Jan: / Skabelsen var fuldendt, men bygget paa
Not11:23 actus purus. / 23. / d. 5 · Jan: / Udtrykket for den pos: Ph.s Begyndelse
Papir 1:1 udgav i en Prædiken d. 24 · Jan: 1520 et Decret imod samme, og man udspredte
Papir 1:2 menneskelig Sjæl. / d. 21 · Jan: 1530 udskrev Carl Rigsdagen til Augsburg.
Papir 3:1 el af Kanne. – † d. 21 · Jan: 1710. / Poul Gerhard født i Gräfenheinichen
Papir 206:1 raft i dens Vorden / d: 7 · Jan: 37 / Noget Lignende seer jeg at Heiberg
DD:7.b olen. ( af en Lap Papir af Dato 5 · Jan: 37, som jeg fandt i min Skuffe.). /
BB:25 men den sidste. / d. 27 · Jan: 37. / Blandinger. / Disposition til en
BB:24 . / Torsdag Eftermiddag d. 26 · Jan: 37. / Det er det Standpunct, man finder
BB:2.f g engang faaer bedre Tid. / d. 17 · Jan: 37. / Hoffmann Klein Zaches gennant Zinnober.
BB:23 / Lune; Ironie; Humor. ?? / d. 16 · Jan: 37. / Noget om Pagen i Figaro; Papageno
FF:170 t han ikke eier den. / d. 10 · Jan: 38. / Besynderlig Sammenstilling /
FF:173 som Rovdyret altid alene. / d. 13 · Jan: 38. / Der gives Folk, der i den Grad omgaaes
FF:169 εϰϱοι. / d. 9 · Jan: 38. / Det er en fortræffelig Dialog
FF:174 lig Omgang med Hittegods. / d. 17 · Jan: 38. / Det er sært, at det ikke er falden
FF:164 sit Yderste. – / d. 3 · Jan: 38. / Er jeg Ukrudt i Litteraturen –
FF:172 dnu for Forfatteren have. / d. 13 · Jan: 38. / Humoristen gaaer ligesom Rovdyret
FF:162 utter reducerede Familier. / d. 2 · Jan: 38. / Hvor besynderligt den ene Dag gaaer
FF:168 rag over det Humoristiske. / d. 6 · Jan: 38. / Jeg ledte netop efter et Udtryk for
FF:171 en Kammerherre-Nøgle. / d. 10 · Jan: 38. / Naar jeg læser en Bog, er det
FF:166 mer indholdte Sværmerie / d. 4 · Jan: 38. / Vaudevillen er den musicalske Idee-Association.
DD:200 te Dørre. – / d. 18 · Jan: 39 / Det første Indtryk man faaer af
DD:199 Laster«. – / d. 17 · Jan: 39. / ... Thi Sorg er et gammelt Ord, det
DD:205 r Sjælen have. – / d. 23 · Jan: 39. / .... først da naar Hjertets ængstelige
DD:193 ed os. cfr Luc 8, 39. / d. 9 · Jan: 39. / .... thi hvad Haab er der vel for
DD:207 le. ( cfr. Luc: XXI, 19). / d. 28 · Jan: 39. / / Da den valgte Titel paa Stykket
DD:201 cfr Mc. IX, 11 o: s: v:) / d. 18 · Jan: 39. / cfr Luc IX, 29. / Herre! gjør
DD:190 Aarene, sin Deuteronomion. / d. 6 · Jan: 39. / cfr Luc: IX, 31. / Det er det Forvirrede
DD:188.a gode og derpaa den slette. / 1 · Jan: 39. / Chr: vandrer paa Havet. / Bøn
DD:191 harisæeren og Tolderen. / d. 7 · Jan: 39. / Den Christne kan tumles meget i Verden
DD:198.a ham efter din Lignelse. / d. 18 · Jan: 39. / Den stoiske Philosoph Empedokles
DD:188 som en Tyran. – / d. 3 · Jan: 39. / Det er det samme Mirakel, som gjentager
GG:4 dette Com parativ in mente. / d. 14 · Jan: 39. / Det synes at fremgaae af Mth: XII,
DD:198 see ned til dig. – / d. 17 · Jan: 39. / Eller hvo er Du som udstykker Hjerterne,
DD:197 men hele Ordet forandres. / d. 17 · Jan: 39. / Eller mener Du, at ligesom Jøderne
DD:189 vn med sit himelske Smiil. / d. 6 · Jan: 39. / Enhver Enkelts Liv har ogsaa sin
DD:188.b kke tage fra os. – / d. 1 · Jan: 39. / Fader i Himlene! Naar Tanken om Dig
DD:206 ets Fylde for Disciplene. / d. 27 · Jan: 39. / Lader os i Taalmodighed forhverve
DD:192 brugte de deres egen Mynt. / d. 8 · Jan: 39. / Og vil Χstus end ikke tillade
GG:5 lens Hjælp. – / d. 15 · Jan: 39. / Rom IV. En og Anden har forundret
DD:39.a uc 4, 31-37; Mc 1, 21-28. / d. 8 · Jan: 39. / Som jo Χstd. ogsaa forargede
NB29:12 gter denne Stimmel, dette · Janhagel af rare, hjertelige Msker, der ogsaa saadan
AE, s. 481 oratiores, eller Hovedstadens · Janhagel til sidste Instants i Forholdet til sig
BA, s. 422 øirøstede Foretagenders · Janischarmusik at holde eensom en Tanke borte, ligesom
EE2, s. 138 ng, eller Du fremtræder og · Janitscharmusikken i Dit Indre overdøver Din Bevidsthed,
CC:7 tis pervenire possunt. Quomodo · Jannes et Jambres restiterunt Mosi, ita hi resistunt
Not1:8.g gratiæ. 1597-1611. Cornelius · Jansen Biskop i Ypern udgav: Augustinus sive doctrina
EE1, s. 327 jøkken. Medens de to Jfr. · Jansen toge Tøiet paa, bleve vi To alene i
EE1, s. 332 t derom. Jeg veed af Firmaet · Jansen, at hun ikke spiller, det strider mod Tantens
EE1, s. 332 sidder i Selskab med de tre · Jansener, saa taler hun meget lidet, deres Pjat kjeder
EE1, s. 332 kab, til stor Forundring for · Jansenerne. Uforklarligt er det mig ikke, naar jeg
Not1:8 rveiende Modstand fornyet af · Jansenister. – / Gotschalck gik videre og fremsatte
Not1:6 nske System forsøgtes ved · Jansenius i den cath: K., vedligeholdt det sig i
EE1, s. 330 at komme lidt før til Fru · Jansens og om muligt møde hende i Døren,
EE1, s. 332 der. Idag kom jeg op til Fru · Jansens, jeg havde lukket Døren halv op uden
EE1, s. 330 jeg, at hun skal hen til Fru · Jansens, saa træffer jeg ikke gjerne sammen med
EE1, s. 430 Fortepiano, der fandtes hos · Jansens. Det er opslaaet. Paa Nodestolen ligger
EE1, s. 327 hende første Gang hos Fru · Jansens. Jeg blev forestillet for hende. Det syntes
CC:3 ndentes, ut deus aperiat nobis · januam verbi ad prædicandum mysterium Christi,
Papir 63 ed den i Solskin. – / d. 28 · Januar 1835. / Det synes mig at Spørgsmaalet
Papir 102:2 til at græde. / d. 19. · Januar 1835. / Paa den anden Side ligger det Comiske
BB:37.11 secatalog for Juli 1836 – · Januar 1837; S. 27, øverst). / Disposition
Papir 297 rre Ting til. / Ældre end · Januar 1843. / i Schacspears Somernats-Drøm
SLV, s. 14 nbefalede. / Christianshavn i · Januar 1845. / Ærbødigst / Hilarius Bogbinder.
AE, s. 569 Fædrelandet«, · Januar 1846 ( Frater Taciturnus). / Min Pseudonymitet
NB:101 iis er det Høieste. / / / · Januar 1847. / / / Det hvad jeg misbilliger i
NB:107 leve stille«. / / / d. 20 · Januar 1847. / / Det har bestandigt tiltalt mig
Brev 173 el. / / Min kjære Carl! / 20 · Januar 1847. / / Hvis Du tænker, tænker
BOA, s. 92 iøbh.             · Januar 1847. / Indledning. / 1846. / Da vor Tid
Papir 382 sning. / S. Kierkegaard. / · Januar 1848. / med Aargangens Slutning Hovedtitel,
Brev 42 homsen. / Hermed en lille Pakke. / · Januar 1849. / Kjære Julie! / At Du var en
NB15:1 NB15. / / / d. 6. · Januar 1850. / / 1. Journalen NB15, forpermens
Brev 300 g. Kierkegaard / Torsdagen d 17 · Januar 1850. / Kjære Hr Magister! /
NB22:145 itik i Berlingske Tidende d. 17 · Januar 1851. / / Det er dog en frygtelig Frækhed
NB23:1 NB23. / d. 22 · Januar 1851. / Min Opgave / p. 3. / /
NB25:109 et blev ogsaa holdt. Den 1 · Januar 1852 blev min Vei forandret, jeg gik hjem
NB25:25 1852.« ( NB25:25) / · Januar 1852. / » Professoren« /
NB25:25 r med overskriften » · Januar 1852.« ( NB25:25) / Januar 1852.
DRT, s. 163 Den religieuse Tilstand / · Januar 1855. / S. Kierkegaard. / / Den religieuse
ET, s. 169 kun een eneste / D. 26de · Januar 1855. / S. Kierkegaard. / / O, Luther,
Not11:22 ærdig. / / / 22. / d. 3 · Januar 42. / I den n: Ph. er Intet fast, men Alt
Papir 362 ig ikke tydeligt. / d. 20. · Januar 47. / Dødens Trøst. /
NB7:16 ligen bestemt til at holdes d. 14 · Januar 48, men der var ingen Altergang hverken
NB4:33 iet gik det isænk. / / / d. 29 · Januar 48. / / / Christus uddrev en Djævel,
NB9:1 NB.9 / d. 2 · Januar 49. / Tilsidst afskaffes alle reent msklige
SLV, s. 392 indtræder derfor med 3die · Januar Aaret efter; thi han skal religieust helbredes,
SLV, s. 367 der, jeg takker af. Den 3die · Januar begynder Uroen igjen. Naar der takkes af
Brev 202 , og komme alm. tilbage sidst i · Januar ell først i Februar. / / Guulspurven
SLV, s. 13 ar det igaar, det var den 5te · Januar i dette Aar, kommer han hen til os og ønsker
Papir 1:1 ilian †). / pag. 111. I · Januar kom det til en Samtale mellem L. og Miltitz,
F, s. 485 er, der endog tilfredsstiller i · Januar Maaned, og den Bog, der kjøbes i Januar
F, s. 485 ed, og den Bog, der kjøbes i · Januar Maaned. Dog tør jeg forsikkre et høistæret
ELF, s. 61 r kom, saavidt jeg erindrer i · Januar, en Prædiken over en af den høiærværdige
Brev 247 / Ærb. / S. K. / d. 17 · Januar. / » De stoler paa min Taushed, selv
Not11:24 ikke det Nødv: / 24. / d. 7 · Januar. / Das unvordenkliche S. er ikke det Existerende
NB27:60 Jorden. / / / 1853. / d. 4. · Januar. / Den christelige Fordring. /
Brev 114 / Til / Hr Pastor E. Boesen. / 7 · Januar. / Kjere! / Naa, glædeligt Nytaar! Nu
Brev 46 Deres / S. K. / [ Berlin,] d. 8. · Januar. / Kjære Pastor Spang. / Glædeligt
G, s. 79 live / Deres Hengivne. / d. 13 · Januar. / Min tause Medvider! / Stormene have udraset
Papir 1:1 ekjendtgjorde den først 7 · Januar. / pag. 186. L. gjentog sin Appellation
PPM, s. 137 Paludan-Müller / Den 11te · Januar. / S. Kierkegaard. / / Pastor Paludan-Müller
DD:195 men her have vi en Midler / d. 11 · Januar. 39. / Hebr: 3, 6. την παϱϱησιαν
SLV, s. 392 ner pludseligen med den 3die · Januar. Andre Opfattelser kunde ogsaa her anføres,
SLV, s. 212 om sædvanligt. / / d. 26. · Januar. Midnat. / Ak! hvis det var muligt, hvis
SLV, s. 198 et for et Menneske. / d. 12. · Januar. Midnat. / Alt sover; kun de Døde stige
SLV, s. 187 til at være det. / d. 5. · Januar. Midnat. / Den stille Fortvivlelse /
SLV, s. 208 te Anstrængelse! / d. 20. · Januar. Midnat. / Her er dog ingen Trediemand?
SLV, s. 203 n hun aner Intet. / / d. 17. · Januar. Midnat. / Hvad jeg skriver om Morgenen
SLV, s. 185 høieste Ønske. / d. 3. · Januar. Midnat. / Naar en Fortvivlet styrter gjennem
SLV, s. 183 ssem nisi periissem. / d. 3. · Januar. Morgen. / Altsaa idag for et Aar siden
SLV, s. 188 evede eller døde. / d. 8. · Januar. Morgen. / Idag for et Aar siden saae jeg
SLV, s. 194 at overtale hende. / d. 11. · Januar. Morgen. / Idag for et Aar siden. Det er
SLV, s. 197 ærkest virkende. / d. 12. · Januar. Morgen. / Idag for et Aar siden. Det er
SLV, s. 201 ge hende i Passiar! / d. 15. · Januar. Morgen. / Idag for et Aar siden. Er det
SLV, s. 202 nder at reflektere! / d. 17. · Januar. Morgen. / Idag for et Aar siden. Hvad er
SLV, s. 207 Ed eller sværge. / d. 20. · Januar. Morgen. / Idag for et Aar siden. Jeg kan
SLV, s. 193 n Sjel er besluttet. / d. 9. · Januar. Morgen. / Idag for et Aar siden. Jeg tæller
SLV, s. 211 ider reent erotisk. / d. 25. · Januar. Morgen. / Idag for et Aar siden. Religieuse
Not4:6 og sin Modsætning, er en · Janus Bifrons. – / / Det er det tredie
FF:93 derastie«). / Jeg er en · Janus bifrons: med det ene Ansigt leer jeg, med
EE1, s. 384 tykkeste Krat og forsvandt. · Janus vilde hun ogsaa narre, men han narrede
Brev 31 per / warde / Sædding d 24 · Janvr. 1842. / Høiærværdige og høilærde
NB12:181 g blot i Forhold til et Msk. fE · Ja-Ordet for den Elskende, Tilgivelsens Ord af Den,
EE1, s. 286 get aldeles Ubestemmeligt. I · Japan er det, saavidt jeg veed, Skik og Brug,
PCS, s. 129 en Samtale som den mellem en · Japaneser og en dansk Matros, hvilken Poul Møller
IC, s. 172 nassar, om han er Romer eller · Japaneser, det er ham det Ligegyldigste af Alt. Men
PCS, s. 129 Poul Møller har opbevaret: · Japaneseren sagde » Tanko-Panko« hvortil
NB21:55 om hvad Χstd. er, i magelig · Jargon at conferere ( hjerteligt!) med Andre derom
Papir 476 n mere eller mindre end en egen · Jargon ligesom Juristerne Lægerne o: s: v:
SD, s. 169 gs Kunststykke at tale i den · Jargon om et Selv og om Fortvivlelse. / Naar Umiddelbarheden
NB15:84 egravelser, at tale en egen · Jargon, der aldeles ingen Fordringer gjør, saasnart
NB14:97 n hele Skjødesløsheds · Jargon, der saadan i en Halvtime er istand til
NB28:74 ilbage i den almdl. msklige · Jargon, og det kaldes Χstd – og dette
SLV, s. 385 upopulaire, fordi de tale en · Jargon, og ingenlunde fordi de tale dybsindigt.
Not3:6 t und über ein halbes · Jarhundert gewurzelt hat, plotzlich zu verlassen zwänge.«
BB:2 es in Anfang des zwölften · Jarhunderts und vielleicht noch höher hinauf. 2)
Not2:2 us der Mitte des funfzehnten · Jarhunderts v. J. M. Kamarack Leipzig 1794. /
LP, s. 20 nes novi ( » nyfødte · Jarler, nattegamle Svende«) ere komne ud,
Not3:4 ftigen.« p. 55 hvor · Jarno igjen taler om Wilhelms Stræben efter
Not3:4 a sine Vandringer sammen med · Jarno, der reiser under Navn af Montan, som studerer
FP, s. 21 ende Post Nr. 76. Det er denne · Jasken frem og tilbage, det er denne forvirrede
SLV, s. 271 n Den, der jasker i Eet, han · jasker i Alt, og den, som synder i Eet, han synder
SLV, s. 271 enneske mere. / Men Den, der · jasker i Eet, han jasker i Alt, og den, som synder
F, s. 470 som at bøie Grenen tilside i · Jasminhytten og see hende, der sidder i Løn: min
BB:2 icht noch höher hinauf. 2) · Jaufre, Sohn des Dovon oder Doon aus dem Fabelkreise