S.K. Søren Kierkegaards Skrifter
 

Søren Kierkegaards Skrifter

elektronisk version 1.8.1

ved Karsten Kynde


ISBN 978-87-993510-4-6


Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg

Grafik Karen-Margrethe Österlin


© Søren Kierkegaard Forskningscenteret

København 2014



Andre udgaver








Version 1.8.1, 2014

LP
Af en endnu Levendes Papirer
BI
Om Begrebet Ironi
EE1
Enten - Eller. Første Deel
EE2
Enten - Eller. Anden Deel
G
Gjentagelsen
FB
Frygt og Bæven
PS
Philosophiske Smuler
BA
Begrebet Angest
F
Forord
TTL
Tre Taler ved tænkte Leiligheder
SLV
Stadier paa Livets Vei
AE
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
LA
En literair Anmeldelse
OTA
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand
KG
Kjerlighedens Gjerninger
CT
Christelige Taler
LF
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen
TSA
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger
SD
Sygdommen til Døden
YTS
»Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«
IC
Indøvelse i Christendom
EOT
En opbyggelig Tale
TAF
To Taler ved Altergangen om Fredagen
FV
Om min Forfatter-Virksomhed
TS
Til selvprøvelse Samtiden anbefalet
DSS
Dette skal siges; saa være det da sagt
HCD
Hvad Christus dømmer om officiel Christendom
GU
Guds Uforanderlighed
OiA
Et Øieblik, Hr. Andersen!
JC
Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est
PMH
Polemik mod Heiberg
BOA
Bogen om Adler
SFV
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed
BN
Den bevæbnede Neutralitet
PCS
Hr. Phister som Captain Scipio
DS
Dømmer selv!
Oi10
Øieblikket Nr. 10
Løse papirer 592-596, supplement
Brev 1-42
Familien Kierkegaard
Brev 43-69
Studiekammerater og bekendte
Brev 70-78
Familien Heiberg
Brev 79-119
Emil Boesen
Brev 120-126
Kongehuset og offentlige myndigheder
Brev 127-160
Regine Olsen, gift Schlegel
Brev 161-170
Lærere
Brev 171-207
Familien Lund
Brev 208-233
Sekretær, bogtrykker, redaktør
Brev 234-240
Gejstlige
Brev 241-258
Følgebreve, takkebreve, anmodning
Brev 259-275
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
Brev 276-307
Rasmus Nielsen
Brev 308-318
Læserinder
Ded
Dedikationer
              Vejledning
NB31:15 i Danmark, hele dette politiske · Jav af charakteerløse Halv-Msker, den Mand,
NB21:125.b have været. Det er rigtigt · Jav for Middelmaadigheden, at der i Danmark
NB18:70 d! Enhver, der er Elsker af · Jav og af Nonsens indbydes til at nedlade sig
NB18:70 , at den betyder Ingenting. · Jav' et ligger nu i, at man aldeles ad libitum
NB35:5 r en Mand ligesom Snakken og · Jav' et og Temperaturen i en Barselstue. /
PCS, s. 131 d, der begunstiger Beundrings · Jav' et, den er Godmodighed, Beskedenhed, Elskværdighed.
DS, s. 257 vo, Acclamation, Ballotation, · Jav, Commerce, Spektakel – og blind Allarm.
NB21:117 est très decidée, · je le sais bien; negativement dans les livres,
NB27:79 Wir sind verschieden, · je nachdem unsre Leiden verschieden sind.
Not7:1 efer wir in uns versinken, / · Je näher dringen wir zur Hölle, /
BI, note Je schöner das Klima ist, · je passiver ist man. Nur Italiener wissen
BI, note en rene og ægte Passivitet. · Je schöner das Klima ist, je passiver
Not7:1 · Je tiefer wir in uns versinken, / Je näher
BB:2 nlich ist der Fall, daß · je zwei Strophen durch ihre Reime verbunden
CC:6 tione amore, quæ est in Χst · Je. Fidele est verbum et dignum omnino, quod
CC:2 preces vestras, et auxilio sp. · Je: Χ, secundum exspectationem et spem
BB:12 prodigieuse et lamentable de · Jean Faust, grand et horrible enchanteur, avec
BB:1 et sublimt Uendeligt.« · Jean P. ligner det Romantiske med en Egns Belysning
OL, s. 33 Hage som den døve Minister, · Jean Paul fortæller om, der ved en Hoffest,
NB3:75 r at han kunde slaae ham med den. · Jean Paul gjør etsteds det Forslag at give
DD:28 reb af Ideer ( i hvilken Henseende · Jean Paul maaskee ved sit Exempel har bibragt
AeV, note at forvexle Doctor og Patient, · Jean Paul og Schmelze, Cervantes og Licenciaten.
F, s. 515 r jeg ikke vente Deeltagelse? · Jean Paul siger etsteds: » Menneskene
SLV, s. 136 is faae det Besynderlige ud. · Jean Paul siger etsteds: solchen Secanten, Cosecanten,
AE, note n humoristisk Vending, som naar · Jean Paul siger: at om man opgav eller modbeviste
SLV, s. 42 mme Situation, som hiin Mand, · Jean Paul taler om, der staaende paa eet Been
BB:1 yere Tids Konst. Det R:, siger · Jean Paul, er det Skjønne uden Begrændsning,
BB:7 ntimentale Humor.« fE. · Jean Paul. Han viser, hvorledes i Digtet Faust
DD:18.e er at tage Guds Rige med Vold. / · Jean Poul er den største humoristiske Capitalist
EE2, s. 82 ske paa den Melodie: siig mig · Jeanette. Grunden hertil er naturligviis, hvad jeg
EE1, s. 334 Roman, en Elskerinde, men en · Jeanne d' Arc eller noget Saadant. / Spørgsmaalet
KK:7 in Zione lapidem fundamentalem · jeci ( Jehova) lapidem probatum, angularem,
BI, s. 343 daß sie allumfassend ist. · Jede andere hat etwas Vorausgesetztes, Gegebenes,
Not3:6 les Angelernte zuwieder, wie · jede angelernte Erhebung der Seele, angelernte
Not3:8 ahnte und sie allen Schmerz, · jede Aufopferung verachten lehrte, mußte
Not3:6 nne herausgerissen, alle und · jede Betrachtung unvollkommen läßt, die
Papir 192 ngt, an die innere Bedeutung an · jede Gemüthsbewegung eng und leicht anschmiegen,
Papir 298 mpern / Macht Mann und Weib, in · jede Kreatur, / Die sie zunächst erblicken,
SFV, s. 8 . Reitzels Forlag / 1859 / In · jedem Dinge muß die Absicht mit / Hvad skal
Not3:1 knechtischen Nachahmung, mit · jedem gelerhten Diebstal fremder Allegorien und
Not3:4 emals übereilen, sich in · jedem Moment zu fassen wissen, und so ein äußeres
BB:6 on neuem ergreift, die uns aus · jedem Räthsel in den mannichfaltigsten Formen
BI, s. 226 an jeder Straßenecke, auf · jedem Spaziergang die Athenischen Jünglinge
Not3:8 r verschaffen. Es gelingt · jedem Systeme, sogar dem Cynismus, sobald nur
AA:56 es bloß sinnlich war mit al und · jedem Weibe; nur mit den sinnlichen war er sinnlich;
AE, note ellen wir es dem Ermessen eines · Jeden anheim, ob er in dieser apologetischen
NB27:79 nnte statt: wie geht' s? · Jeden fragen: was quält Dich? und eine aufrichtige
Papir 252:4 sgebildet ist, daß er · jeden zu Zeiten erwachenden Reitz seines Herzens
BB:7 könnte«. » · Jedenfalls wird eine gewisse Breite des Weltzustandes,
NB23:75 en Sache ist ( ich meine, daß · jeder Andern bessern sollte) so ist es doch in
BB:2 auf die Gesellschaft sich vor · jeder andern emphal. Der Liederdichter betrachtete
BB:6 ichtesten versteht, die uns in · jeder Darstellung von neuem ergreift, die uns
BB:6 heinung, die schon das Kind in · jeder Dichtung am leichtesten versteht, die uns
Not3:4 nderliche Eigenschaft hat in · jeder Ecke zu grünen, wo man ihn hinstellt,
AE, note nde. » Wir enthalten uns · jeder Gegenbemerkung, denn es lag uns, wie gesagt,
Not3:4 stehen bleiben; denn wie in · jeder Kunst, also auch in dieser, soll zuletzt
BB:12 richtige Auffassung aller und · jeder Lebensverhältnisse, das innige Zusammenfließen
BB:8 hmend, für sie empfindend; · jeder Leidenschaft absagend, außer der einzigen
FB, note aß wahrscheinlicher Weise ein · jeder Mensch ohne Unterschied in den nämlichen
Not3:8 er Platoniker, der Epikuräer, · jeder muß auf seine Weise mit der Welt fertig
NB8:22 / Arndt 2 B. Cap. 9, § 2: Ein · Jeder sehe auf sich selbst, und bessere einen,
BI, note danken dasselbe sei, also auch · jeder solche Gedanke die eigenthümliche Form
BI, s. 226 tes' Virksomhed: Er zupfte in · jeder Stoa, an jeder Straßenecke, auf jedem
BI, s. 226 : Er zupfte in jeder Stoa, an · jeder Straßenecke, auf jedem Spaziergang die
BB:2 Wort oder gar den letzten Vers · jeder Strophe am Anfang der folgenden wiederholt.«
BB:2 tz. Es giebt Lieder, worin mit · jeder Strophe andre Reime erscheinen, wie dieß
BB:2 z eigenes Gesetz des Reims; in · jeder Strophe, die erste ausgenommen, wird ein
Not3:1 Jedes Sylbenmaas sogar, · jeder Ton des Liedes schatirt die Bilder der
BB:2 olkspoesie entlehnt, weil hier · jeder Vers etwas ganzes sagt; der Ausdruck Vers
BI, s. 275 horchen« versteht nun · jeder, der dieß hört, eben die Gesetze
BI, note e einen schrankenlosen Raum zu · jederlei Art der Gebilde offen; wo sie nur immer
LP, s. 28 erlige nu zum Gebrauch für · Jedermann in absurdum reducerede Livs-Anskuelse.
Not3:4 sich nirgends anlehnen, und · jedermann will sich hüten an ihn zu streichen;
DD:208.h h udsatte zum Gebrauche für · Jedermann, og en Fortegnelse paa de Uquemsord man
EE1, s. 278 ig ikke zum Gebrauch für · Jedermann, og Klogskabsregler er det altid det Klogeste
BI, s. 85 educeret zum Gebrauch für · Jedermann. / Dette Samme gjentager sig paa alle Gebeter.
FF:40 udsatte zum Gebrauch für · Jedermann. / Dronehuset. trykt i dette Aar. /
NB23:75 m Falle nur zu wahr, daß, was · Jedermanns Sache ist, im Grunde keines Menschen Sache
Not3:8 er Welt ins Gleichgewicht setzte. · Jedes Individuum hat vermittelst seiner Neigungen
NB23:75 obgleich Reformation eigentlich · jedes Menschen Sache ist ( ich meine, daß
Not3:1 787. / p. 102 og 3. » · Jedes Sylbenmaas sogar, jeder Ton des Liedes
BB:12 chdrucker Fust gehe, worin er · jedoch irrt. / 13. Joh. Georg Neumann et C. C.
DD:12 ker: » Bei dieser Forderung · jedoch ist in der Geschichte die Freiheit –
BB:2 fentlichen oder eignen Sachen, · jedoch mit Ausschluß der Liebesangelegenheiten,
BI sequenz fortgetrieben hat; es kann · jedoch nicht gesagt werden, daß dem Socrates
    · jeg 40947
Not4:26 i – Omfang. – Nogle · Jeger ere forenede med Objektet, andre ere adskilte
KG, s. 62 ndet Jeg. Jo fastere de tvende · Jeger slutte sig sammen til at blive eet Jeg,
NB31:151 , Gud vil have » · Jeger«; thi Gud vil være elsket. /
Not4:26 n Modsigelse, thi Sætningerne · Jegerne ere forbundne med Objektet og Jegerne og
Not4:26 ne ere forbundne med Objektet og · Jegerne og Objektet ere ikke forbundne ere hinanden
Not4:27 jentager sig, den Forandring med · Jeget ( og det er det det her kommer an paa)
KG, s. 60 igheden, er Selvantændelse, · Jeget antænder sig ved sig selv; men i Elskov
KG, s. 62 elvfølelsens Høieste, er · Jeget beruset i det andet Jeg. Jo fastere de
BI, s. 310 or Omtale, construere Verden. · Jeget blev det Constituerende. Men da Jeget blot
BI, s. 310 ev det Constituerende. Men da · Jeget blot var formelt og altsaa negativt opfattet,
Not4:25.1 eget gegenüberstehendes og · Jeget det det var ɔ: eet sig som enkelt Jeg
BB:25 n den atomistiske Mangfoldighed, i · Jeget Det Ene i det Mangfoldige er givet. Til
Not4:22 r det det Væsentlige, at · Jeget er fuldkomment uafhængigt af enhver
BB:25 velserne ( » mig«): · Jeget er ikke givet; men Muligheden dertil og
Papir 289 ben er det netop at lade · Jeget forsvinde i sin Gjenstand, Troens at conservere
Not4:25.1 ve hvad det var ɔ: eet for · Jeget gegenüberstehendes og Jeget det det
Not4:20 en har til sit Indhold, kun hvad · Jeget giver det. – Nu slaaer det over til
BI, s. 311 incip, at Subjectiviteten, at · Jeget har constitutiv Gyldighed, er den ene Almægtige,
Not4:10 thi idet jeg vil opfatte · Jeget har jeg jo ikke Andet dertil end Kategorierne,
BI de Velstand. Jo mere i Kriticismen · Jeget hensank i Beskuelse af Jeget, desto magrere
Not4:26 et i deres Umiddelbarhed – · Jeget i dets Umiddelbarhed kalde vi Følelse.
BI, s. 309 nkningen, han uendeliggjorde · Jeget i Jeg-Jeget. Det producerende Jeg er det
BB:24 ngfoldighed ( men netop fordi · Jeget ikke er givet, kunde maaskee paa det høieste
Not4:27 / Paa den anden Side tør · Jeget ikke længer blive blot » enkelt«
Not4:26 g » Objektet«, og · Jeget ikke modificeret; men saa som det er det
BI deligt som Auroras Mand. Det gik · Jeget ligesom Ravnen, der, bedaaret af Rævens
Not4:27 conservare – elevare.) / · Jeget maa hæve sig til et Standpunkt, hvor
BI, s. 175 dvendig. Den antyder nemlig · Jeget og dets Forhold til Verden, men i det ene
Not4:25 Anskuelse, der paastaaer at · Jeget og Objektet ere Sandhed en mechanisk ell.
Not4:21 an Overeensstemmelse mellem · Jeget og Objektet var ligegyldig – endelig
BB:25 maaskee har Conflicten mell. · Jeget og Verden som det første Stadium men
Not4:27 med den. Dette skeer, naar · Jeget ophører blot at være subjektivt,
Not4:27 Begrebs-Almindelighed. / Men · Jeget saaledes at det ikke blot er subjektivt;
Not11:7 schaftslehre, der gaaende ud fra · Jeget satte alt ud af sig selv. Ved subjektiv
BI, s. 309 lev et Spørgsmaal, om ikke · Jeget selv blev en Ding an sich. Dette Spørgsmaal
Not4:12 Gud er egl. ikke Andet end · jeget selv«), og som det igjen optager
Not4:20 Sandhed ikke andet end » · Jeget selv«. Og Sandheden har til sit
BI, s. 175 i det ene Tilfælde taler · Jeget sig bestandig ud af Verden, i det andet
Not4:21 ts Side – Naar altsaa · Jeget skulde være deelagtigt i Sandheden,
Not10:8 . den fordærvede Verden. · Jeget trækker sig tilbage fra Gud, sucht sich
BI, s. 202 Stirren ind i sig selv lader · Jeget udvide sig til det universelle Jeg, den
BI, s. 334 ld til Aand antydet, men idet · Jeget vil en høiere Frihed, vil negere den
EE2, s. 172 ler Himlen sig ligesom ad, og · Jeget vælger sig selv, eller rettere, det
Not4:25 jektet« og » · Jeget« bestandig blive større, idet de gjorde
Not4:12 sthed. det er blot » · Jeget« der frygter for at modsige sig selv, det
Not4:21 ed opstaaer nu ved » · Jeget« det Spørgsmaal om det ogsaa er sandt
DD:32.a.a t ingen Næste; thi » · Jeget« er paa eengang sig selv og sin Næste,
Not4:21 at Objektet er af » · Jeget« gjort til Sandhed ell. er sat som det Sande.
Not4:20 den kun det Modsatte af » · Jeget« Men saaledes er det, der gjør Sandheden
Not4:26 relæsning. / Vi have » · Jeget« og » Objektet«, og Jeget
Not4:20 emt som det Modsatte af » · Jeget« og det skal være det Sande kun fordi
Not4:21 : om det er sat af » · Jeget« og stemmer overeens dermed. /
Not4:21 heden blot sat ved » · Jeget« saa følger at den blotte Objektivitet
Not4:26 Jeget«; men om » · Jeget« som saadant. – Men ere de ganske
Not4:22 erpaa kommer det an, at » · Jeget« stemmer overeens med sig selv. –
KK:2 n Forudsætning, og » · Jeget« stræber ud af sin Idealismuss Verden
Papir 371:1 have afskaffet » · Jeget«, det personlige jeg. Just derfor er ogsaa
Not4:21 ge det Modsatte af » · Jeget«. / Men er Forholdet saaledes, er Sandheden
Not4:20 det er det Modsatte af » · Jeget«. Enhver anden Bestemmelse ved Sandheden
Not4:26 ke om en enkelt Deel af » · Jeget«; men om » Jeget« som saadant.
Not4:41 ed reent at lade Personen ( · Jeget) forsvinde og istedetfor dette at substituere
BI, s. 175 i det ene Tilfælde er det · Jeget, der bestandig sluger Verden, i det andet
BI, s. 175 er Verden, i det andet er det · Jeget, der vil optage Verden; i det ene Tilfælde
BI ismen Jeget hensank i Beskuelse af · Jeget, desto magrere og magrere blev dette Jeg,
EE1, s. 30 l en sygelig Reflekteren over · Jeget, fra at kræve til at kræve sig, som
EE:91 ig til en sygelig Reflecteren over · Jeget, fra at kræve til at kræve sig, som
BI, s. 309 ichte saaledes uendeliggjorde · Jeget, gjorde han en Idealisme gjeldende, i Forhold
KG, s. 60 r Selvkjerlighed? Den ligger i · Jeget, i Selvet. Skulde saa ikke ogsaa Selvkjerligheden
NB13:76 ikke være Gud, som virker paa · Jeget, men skal være et Objektivt, et Abstraktum,
Not4:21 s Identitæt med » · Jeget.«. Noget som jeg veed identisk med mit Jeg
Not4:22 thed at stemme overeens med · Jeget; men da maatte det ikke troes af den Grund
Not4:22 paa om det stemmede overeens med · Jeget; men kun paa at det var givet, positivt.
BI, s. 305 t den fichtiske Sætning om · Jegets constitutive Gyldighed ud af dens metaphysiske
Not4:12 ulerer Gud. dette er derfor · Jegets Egoisme. Og hvad gjør det egl. derfor?
BI, s. 334 e, er, at man, gaaende ud fra · Jegets Frihed og constitutive Myndighed, istedetfor
Not4:20 ensammen med det Modsatte, netop · Jegets Herredømme over det troede Indhold lader
BI, s. 309 tiv men negativ Uendelighed i · Jegets uendelige Identitet med sig selv; istedetfor
Not4:27 Almindelighed. – Men · Jegets virkelige Almindelighed er som vi veed
Not4:26 ldeles i Sandheden; thi » · Jegets« Forening med Sandheden galdt ikke om en
Not4:12 selv, det er blot » · Jegets« sædelige Bevidsthed, der postulerer
Not10:9 er altsaa Sandhed. – · Jegheden har al Sandhed til Princip, dog gaaer Fornuften
AE, s. 181 st sig selv. Det phantastiske · Jeg-Jeg er ikke Uendelighed og Endelighed i Identitet,
AE, s. 177 and, thi kun det phantastiske · Jeg-Jeg er paa eengang færdigt med begge Veiene,
AE, s. 184 e Indbildning for et indbildt · Jeg-Jeg), der ene objektivt søger den sande Gud
AE, s. 278 r? Om han selv er det rene · Jeg-Jeg, hvad dog vel aldrig er faldet nogen Philosoph
AE, s. 180 tionen ind i det phantastiske · Jeg-Jeg, hvilket vel den nyere Speculation har brugt,
SLV, note dseligen bliver et metaphysisk · Jeg-Jeg, hvorvidt det er gjørligt, hvorvidt det
SLV, note anker, ikke paa hans indbildte · Jeg-Jeg, men paa hans menneskelige: Du, hvad enten
AE, s. 115 ke Udsvævelse med at blive · Jeg-Jeg, og saa dog qva Menneske ofte en saadan
AE, s. 174 oget Overordentligt, det rene · Jeg-Jeg, saa er jeg altid villig til at takke for
AE, s. 181 ationen er et Luftsyn ligesom · Jeg-Jeg. Abstrakt seet er Alt, og der vorder Intet.
BI, s. 309 amme som det producerede Jeg. · Jeg-Jeget er den abstracte Identitet. Herved frigjorde
AE, s. 180 ham, men hvor er dette Punkt? · Jeg-Jeget er et mathematisk Punkt, der slet ikke
BI, s. 310 e. Men idet Fichte saaledes i · Jeg-Jeget fastholdt den abstracte Identitet, i sit
BI, s. 309 n, han uendeliggjorde Jeget i · Jeg-Jeget. Det producerende Jeg er det samme som det
EE:7 eg savner, og som dog mit hele · Jegs dybeste Hemmelighed polarisk antyder; –
AE, s. 181 ar Omfavnelse, og det enkelte · Jegs Forhold til dette Luftsyn aldrig angivet.
NB30:49 g potenseret ved dette sit andet · Jegs Hengivenhed. / Qvinden selv veed heller
BI, s. 199 e Jeg forsvinder, og det rene · Jegs ideelle Bestemmelser udfolde sig, Individet
Papir 93 Moment. / Sjæl Det tænkende · Jegs nødv. Eenhed Verden Totalitæten af
Not4:9 æl ɔ: det tænkende · Jegs nødvendige Eenhed. / 2) Verden ɔ:
BB:25 erandre for at gaae op i det evige · Jegs Præsens, saaledes at i Barndommen den
Papir 395 Evner til at kunne, tjener · jegSandheden. Men jeg har ingen Løn derfor –
TAF, s. 287 ad Dig ikke forstyrre af, at · jegtaler saaledes nu i dette Øieblik, inden Du
Not3:6 , auf diesen Punct waren von · jeher alle seine Betrachtungen, alle seine Beschauungen
TSA, s. 106 denen sich die Menschen von · jeher den Kopf so oder anders zerbrochen haben.«
BOA, s. 222 t denen sich die Menschen von · jeher den Kopf so oder anders zerbrochen haben.«
NB28:41 egge som lydige Børn for · Jehova / – – og han drog Kniven –
NB19:42 ynster). / / / Forunderligt. / / · Jehova aabenbares for Salomo i en Drøm og tillader
KK:7 confidit non aufugiet. 8, 14: · Jehova asylum erit idem lapis offensionis et rupes,
KK:7 ionis? quia Judæi sæpe a · Jehova deficiebant, et inde poenas luebant, et
KK:7 rens, nam vastationem judicium · Jehova efficiet in terra. Sed P. non secutus est
NB34:13 stnes Gud hverken hedder · Jehova eller Adonai, ikke engang er neutrius generis
EE1, s. 418 jær paa sig selv, ligesom · Jehova ethisk, og vil ikke, at der maa existere
Not1:7.y.a renes Forseelser. 1 Kong. 21. · Jehova har truet Achab med Fordærvelse, men
Brev 311 h an Jehovas Throne, / Und · Jehova høret Dich / Schwebe, wann der Tropfen
SLV, s. 439 tager den hele Haanden. Som · Jehova i det gamle Testament hjemsøger Forældrenes
NB28:41 amme Øieblik stod Herren · Jehova i legemlig Skikkelse ved Abrahams Side
NB24:89 den i Isaak! / I samme Nu staaer · Jehova i legemlig Skikkelse ved Abrahams Side
KK:7 ritionem solennem, quam annuit · Jehova illa verba dicens. – / Pharao. /
KK:7 υμι. Sensus idem. · Jehova inducitur loquens et jurans modo per se
NB28:41 lydige Offer. / Saa kaldte · Jehova Isaak igjen tillive. Men i stille Sorg
Not1:7.v urene Aander. b) en Udsoning af · Jehova med Folket. Hoseas 2, 19: jeg vil trolove
Not1:7 ertil knyttes en Udsoning af · Jehova med Folket: Hos: 2, 19. Es: 54, 8. Ogsaa
Not1:7.b.a se, derpaa omvende sig til · Jehova og deres Konge David. Amos 9, 11: Jeg vil
EE1, s. 417 Andet. Der siges nemlig, at · Jehova tog et af Mandens Sidebeen. Havde han f.
EE:186 Dto. – / Det gl.T. » · Jehova« er den sande παιδαγωγος
KK:7 e lapidem fundamentalem jeci ( · Jehova) lapidem probatum, angularem, pretiosum
EE1, s. 149 Naar det saaledes hedder om · Jehova, at han er en nidkjær Gud, han hjemsøger
NB28:41 den. / Det forudsaae Herren · Jehova, og han forbarmede sig over Abraham, og
KK:7 Alter locus. Sermo est de · Jehova, sed quomodo lapis offensionis? quia Judæi
Not1:7.t r Hedninger. / Ez: 37, 22: Jeg, · Jehova, vil udføre Israels Børn fra Hedningerne,
Not11:30 men han er den eneste som · Jehova. Monotheisme er overhovedet et restriktivt
EE:13 a jo Historien træder til, idet · Jehovah forlader det givne for at gaae videre,
Not1:7.y ndsforladelse. Saaledes befaler · Jehovah Hjobs Venner først at bringe Offre og
EE1, s. 352 Ords Susen, bliver ikke som · Jehovah mere og mere synlig i Stemmen, men mindre
JJ:489 mellem en Afgud og den sande Gud. · Jehovah siger til Israel: at han bærer sit Folk,
NB30:100 rædikatløse Væren. / / · Jehovah siger: jeg er den som jeg er; jeg er. Dette
DD:198 Du, at ligesom Jøderne bragte · Jehovah Tiende af Jordens-Grøde, og af Qvægets
Papir 180 berøve dem det. / p. 64. · Jehovah var ikke i Stormen, den Ro, der imidlertid
DD:7 ke den concretiserede Monotheisme ( · Jehovah); men den abstracte Monotheisme »
EE:13 men, at de kun kunne see Ryggen af · Jehovah, da jo Historien træder til, idet Jehovah
NB9:73 et som: Mou. Aldeles som med · Jehovah. I Christenheden er det dog egl. ogsaa for
EE:107 Forskjel at paa Sinai saaes ikke · Jehovah; men Moses besteeg Tinden af Bjerget for
KK:7 se innocentem pati ob piam in · Jehovam fidem. / ψ 18, 50. Commotus est auctor
Not1:5 hvoraf det ogsaa kommer, at · Jehovas Engel ofte identificeres med Gud ( Genes
EE1, s. 150 for ethisk udviklet hertil; · Jehovas Forbandelser ere, om end forfærdelige,
NB18:97 elig Mildhed i Sammenligning med · Jehovas Forhold til Moses, der ikke kom ind i det
Brev 311 / Betest für mich an · Jehovas Throne, / Und Jehova høret Dich /
KK:7 ostium et dicit, se eas subire · Jehovæ causa, se innocentem pati ob piam in Jehovam
KK:7 væ invisi, vos aliquando ad · Jehovæ cultum redibitis, ubi ita redieritis etiam
KK:7 it, non nisi paucos ex insigni · Jehovæ gratia incolumes evasuros, quænam sit
Papir 7 elos missos esse, qui ei verba · Jehovæ in memoriam revocarent. Statuerunt enim
KK:7 is, idolorum cultores, ideoque · Jehovæ invisi, vos aliquando ad Jehovæ cultum
KK:7 tis etiam redibitis in gratiam · Jehovæ. Nec accurate verba exscripta sunt: miserebor
CC:1 tam, exspectantes, perfecistis · jejuni, nil capientes. Quare cohortor vos, ut cibum
CC:1 ericulosa esset propterea quod · jejunium jam præteriisset cohortatus est illos
JJ:468 erlandsk Ordsprog siger: Wer · Jemanden lobt, dann schmäht, der lügt zweimal.«
EE1, s. 27 de, der ere blevne det! Herre · Jemini! / Menneskene ere dog urimelige. De bruge
DD:123 Riv og jen Mand har en Spade, kan · jen Mand gjøre jen Mand nogen Skade ? –
Papir 259:1 Mand har en Spa' e, kan · jen Mand gjøre jen Mand nogen Skade. /
Papir 259:1 jen Mand paa jen Vei, og · jen Mand har en Riv og jen Mand har en Spa'
DD:123 møder jen Mand paa jen Vei, og · jen Mand har en Riv og jen Mand har en Spade,
Papir 259:1 g jen Mand har en Riv og · jen Mand har en Spa' e, kan jen Mand gjøre
DD:123 en Vei, og jen Mand har en Riv og · jen Mand har en Spade, kan jen Mand gjøre
Papir 259:1 /      / / Motto Naar · jen Mand møder jen Mand paa jen Vei, og
DD:123 tdom og Philosophie / Motto: Naar · jen Mand møder jen Mand paa jen Vei, og
DD:123 r en Spade, kan jen Mand gjøre · jen Mand nogen Skade ? – / d. 1 Aug.
Papir 259:1 e, kan jen Mand gjøre · jen Mand nogen Skade. / Hedenskabet er det
Papir 259:1 o Naar jen Mand møder · jen Mand paa jen Vei, og jen Mand har en Riv
DD:123 e / Motto: Naar jen Mand møder · jen Mand paa jen Vei, og jen Mand har en Riv
Papir 259:1 nd møder jen Mand paa · jen Vei, og jen Mand har en Riv og jen Mand
DD:123 ar jen Mand møder jen Mand paa · jen Vei, og jen Mand har en Riv og jen Mand
Not2:12 bus vivis passionis dominicæ. · Jena 1668; den tredie holdet paa Regentsen af
BB:16 estibus passionis dominicæ · Jena 1668; en holdet paa Regentsen af Casp.
Not13:6 , M: Agricola i det Mannsfeldske · Jena 1750. / Cartesius ( i hans Opsats de passionibus)
Not2:2 er Göthes Faust, 1829 in · Jena gehalten. nicht gedrucht. / 4. Vorlesungen
BB:12 ber Göthes Faust, 1829 in · Jena gehalten. Nicht gedruckt. / 43. Vorlesungen
Not2:2 jøre et Sted i Weimar ved · Jena; andre Soltwedel ell. Sandwedel i Anhalt
BB:12 l, Supplem. Hist. Gothanæ. · Jenae 1701. Tom 1 p. 95. Dessen monatliche Unterhaltungen
Not1:8.h er imod ham: N. Amsdorff, og de · Jenaiske Flaccius, Museus, Wigandt. / I de dogmatiske
BI, s. 150 zu verschmähen. Also ist · jene Aeußerung des Socrates, daß er nicht
BI, s. 148 was ihm als Thatsache vorlag, · jene Aeusserungen nehmlich der edlen und stolzen
Papir 252:1 othesen eines andern, da · jene allen Unrath des menschlichen Geistes annehmen,
BI, s. 148 rabsetzung ernstlich gemeint; · jene Anspruchlosigkeit ist daher nur affectirt,
BB:7 es Kind, theilt er dem Glauben · jene Art von Beschränkheit zu, welche von
BB:7 sich befaßt, fängt hier · jene Aufhebung des gewönlichen Zeitbegriffs
Not3:6 enso theilt es mit der Natur · jene beiden großen Richtungen: die eine in
BI, s. 146 rechen läßt, ist nicht · jene edle, aus dem Bewußtseyn der Unschuld
BB:2 Gesellschaften würden auch · jene eingebildeten Frauenvereine gehören,
Not3:6 womit die Mutter aller Dinge · jene etwanigen Gegensätze, die sich in ihr
BI, note n oder auch nur ahnen konnten, · jene Grundgedanken aufzuregen. Og længere
BI, note ich in dieser schönen Ruhe · jene heilige Sehnsucht. ( Pag. 150). / Vorstudien
BB:2 , indem er an mehreren Stellen · jene höhere Dichtkunst erwähnt ... Für
NB24:160 Ich erinnere mich, dass gerade · jene Leute welche darüber disputirten (
BI, note en Belieben verschwistert sich · jene matte Behaglichkeit, die keinen müßigen
BI, s. 305 ellige Heiterkeit, als daß · jene reine Negation, jenes negative Verhalten
BB:4 Humor zu nennen beliebte, war nicht · jene seltene wunderbare Stimmung des Gemüthes,
JJ:7 / » Schreibe« sprach · jene Stimme und der Prophet antwortete »
BI, s. 351 r allemal angewiesen sind ... · Jene Stimmung aber, worin die Widersprüche
Not3:1 und Bilder, endlich gar mit · jenem poetischen Blumenlesen und Vorratsschränken
BI, note e heilige Ruhe fand ich nur in · jenem Sehnen, Freundinn. Lucinde: Und ich in
BB:2 ür sich selbst als für · jenen in Anspruch nimmt. Es fehlt den Kunstliedern
Not3:6 e Geschichte von diesen oder · jenen Personen meldet, gleichsam zur Auslegung
Not3:6 the eigen ist, konnte in ihm · jenen sittlichen Enthusiasmus unmöglich aufkommen
Not3:9 . 1832 og da p. 28. » · Jenen Tag, an welchem sieben Jahre früher
BI, note ber auch das gerade Gegentheil · jener Ansicht des Lebens, in welcher Ernst und
DD:61 gen, das stille Volk sey ein Theil · jener aus dem Himmel verstoßenen Engel, die
BB:2 dieß letztere ist einer · jener Charakterzüge, deren die Poesie der
DD:12 sen selbst so lange beide von · jener Forderung eines auf dem Standpunkte der
BB:2 duct des dialectischen Geistes · jener ganzen Zeit. Er nu T: virkelig opstaaet
Brev 311 en an den Mund / Hängt · jener in dem tiefsten Grund, / Nie kønnen
Not3:4 higkeiten besißt; denn · jener kan leichter verbildet und viel heftiger
BB:7 sseitiges gesetzt, so entsteht · jener naive Humor; wird aber dabei in die Ferne,
BI, note rauer wunderlich paart, gleich · jener Naturstimme, der Luftmusik auf Ceylon,
BI, note den Gegenstand nach dieser und · jener Seite hin zu wenden, und so war den Leidenschaften
BB:7 etzen, um mit der Phantasie in · jener ungebundenen, dog gefälligen Willkürlichkeit
BB:7 vorzüglich in Absicht auf · jenes Absolute, den sonstigen Unterschied der
NB22:21 e christliche Religion, als · jenes die jüdische. / Men dog maa jo bestandigt
Not2:9 verhängnißvolle Gabe nicht · jenes entsetzliches Verhältnitz, welches
BI, s. 275 ch widersprechen, – und · jenes Feste wird wankend, es gilt nicht mehr
BI, s. 305 s daß jene reine Negation, · jenes negative Verhalten darunter verstanden
BI, s. 147 o Socrates die Wahrhaftigkeit · jenes Orakelspruches, der ihn für den weisesten
BI, s. 350 ieser Welt erfüllen kann. · Jenes Streben nach dem Unendlichen führt
EE1, s. 402 a bevæget – glem Du · Jens ..... Vil Du da være uretfærdig mod
AA:11 lig udmærkede sig meget, nemlig · Jens Andersen i Fjelenstrup. Han havde ikke
Brev 210 jeg det godt. / Hr. Cand. juris · Jens Finsteen Giødwad / hvis opoffrende Troskab,
EE1, s. 402 Nei! men jeg fik at vide, at · Jens havde været forlovet eengang før
EE1, s. 308 e der til Thee-Tid, saa skal · Jens hente Dig. Det var egentlig slet ikke et
EE1, s. 402 elighed ... Ikke sandt, hvis · Jens ikke havde været et slet Menneske, saa
Not3:18 t, i Aaret 1764., fødtes · Jens Imanuel Baggesen til et Liv, der hos ingen
NB11:15 jeg finder ved at bladre i · Jens Møllers Tidsskrift ( den staaer i 6te
EE1, s. 308 jem Kl. 9 med Tjeneren. Naar · Jens nu kommer, saa maa han vente til et Qvarteer
EE1, s. 401 g ikke meget feil, saa holdt · Jens ogsaa ikke saa Lidt af Dem, De veed nok
AA:25 Da kom paa Hesten trap trap trap / · Jens Skovfod ridende saa rap. / Det er en ret
AE, s. 277 ommer en Hegelianer ( ligesom · Jens Skovfoged i Kallundborgs-Krøniken) paa
AA:25 i Kalundborgskrøniken) givet i · Jens Skovfoged: / Da kom paa Hesten trap trap
EE1, s. 402 or blev De da ikke forlovet, · Jens var jo en smuk Karl, han havde en god Kondition,
EE1, s. 402 , hvem skulde have troet, at · Jens var saadan en slem Krabat ... ja de Garderkarle
EE1, s. 401 saa Lidt af Dem, De veed nok · Jens, Grossererens Jens, ham paa anden Sal ...
EE1, s. 401 veed nok Jens, Grossererens · Jens, ham paa anden Sal ... See jeg traf rigtigt
EE:38 Simpelhed kalder en Pigernes · Jens, sagde til en meget smuk Bondepige med et
EE1, s. 111 gt Menneske, ret en Pigernes · Jens. Han legede med en Deel unge Piger, der
BI, s. 211 n, daß der sich vorher nur · jenseits seiner selbst versetzende Wille sich in
BB:7 ber dabei in die Ferne, in ein · Jenseits, in überirdische Regionen hinaufgegangen,
DD:1.c nthum, dem Geschichts-Glauben den · jenseits-geschichtlichen unterordnend, und mit solcher Unterordnung
Papir 1:2 borg, Peder Thomsen og Peder · Jensen fr. Saling, Niels Christensen Cabinetspræst
Papir 1:2 an Skjønning og Jørgen · Jensen fr. Viborg; Morten Hegelund fr. Aalborg,
Papir 1:2 og Hr. Jacob f. Ystad, Mads · Jensen og Hr: Rasmus f. Trolleborg. – Hans
DS, s. 246 Christendom i den By: Pastor · Jensen, en Selskabsmand ganske som skabt for denne
DS, s. 246 fter Idealets Maalestok er Hr · Jensen, for at erindre om hiint Billede, kun No
DS, s. 246 tok. Derimod er der fE Pastor · Jensen. Det er en begavet, en klog Mand, og der
DS, s. 246 til at leve. Og hvad mener Hr · Jensen? Han mener – ak derpaa kjender man,
FF:63 r saa underlige Grene / Og alle · Jenter de fik Mand i Aar / Og jeg maa gaae her
FB, s. 151 thi hvad hjalp det, at · Jephtah seirede ved sit Løfte, naar han ikke
FB, s. 152 dem bedre? / Naar Agamemnon, · Jephtah, Brutus i det afgjørende Øieblik heltemodigen
FB, s. 151 hver behjertet Qvinde beundre · Jephtah, og enhver Jomfru i Israel skal ønske
FB, s. 152 nia, for at offre hende; hvis · Jephtah, uden at være bunden ved noget Løfte,
FB, s. 177 r der indrømmes hende som · Jephtahs Datter 2 Maaneder til at græde ikke
NB2:107 Socrates fE, men fE Øltapper · Jeppe Johansen!) I en Liigtale siger man: den
NB2:107 t leve saaledes betænkte · Jeppe Johansen. / Historisk betragtet maa man
NB2:107 Enhver har jo et Navn ogsaa · Jeppe Johansen. Skal et Navn bruges pathetisk
NB2:107 r forsamlede for at begrave · Jeppe Johansen: saa blev det comisk. En Taler
Papir 226 flere Steder ( Erasm. Montanus, · Jeppe osv.) over i det Tragiske, overspringende
NB31:146 nske ligner en Drikke-Vise · Jeppe paa Bjerget synger: saa gladelig saa gladelig,
Papir 102:2 este af Comoedien, f. Ex. hans · Jeppe paa Bjerget, Erasmus Montanus, den Stundesløse
Papir 451 ve Taffelmusik – med · Jeppe raabte: blæs op Musiken: saa vilde jeg
Sa, s. 173 n paa en anden Melodi, alt som · Jeppe synger, saa gladelig, saa gladelig, rund,
IC, s. 63 slet ingen, hverken Etatsraad · Jeppesen, eller Conferentsraad Marcus, eller den
NB16:60 gn. Fei saa først for · Jer egen Dør: see, at faae Løgnen bort,
Brev 38 at gjøre mig værre end · jer er; og det er virkelig sandt, at jeg i
NB16:82 og forstaae, at det er Løgn i · Jer Hals, et Paafund af det Onde. / Det skal
AE, s. 367 es Mund: saa er det Løgn i · Jer Hals, Fatter! Saa behager hans Velærværdighed
NB24:168 være Egoisme. Løgn i · Jer Hals. Det Intensive er just Kjerlighed,
NB21:32 raabe de Declamerende: Løgn i · Jer Hals. Og lever der En samtidig med de Declamerende,
NB12:114 til Sligt! / O, Løgn i · Jer Hals. Veed I vel, at Eders Tale om den
Brev 188 Dig. / I har vel glædet · Jer i Julen, og mit ringe Bidrag til Eders
NB:208 skulke gjennem Verden, men tager · Jer iagt for Gud. – Hvad kan det overhovedet
Brev 267 akken Ham prise, / Og lade · Jer slagte saa glade og fro. / Man læser
NB30:22 e at gjøre, see at gifte · Jer, og hver især at faae en pæn lille
Brev 267 elig Vej, / Han afløser · Jer, som skrige og skrive. / Til den Tid I stræbe
Not1:7.v rdighed skue ned fra Himlen. · Jer: 31, 33-34: jeg vil skrive min Lov i deres
KK:7 ὁ Βααλ · Jerem: 2, 8. Hos. 2, 8 Zeph: 1, 4. / Es. 29, 10.
Not1:7 3, 2. Es. 11, 9. Ps: 85, 11. · Jerem: 31, 33. Luc: 1, 75.79. Mth: 3, 11.12. Joh:
BB:37 ller forsaavidt denne idelige · Jeremiade intet Indtryk gjør, skader den naturligviis
FP, s. 25 Modstandere, griber det til en · Jeremiade over Forf.' s Mangel paa Sandhedskjærlighed.
DD:68 er Sligt ( NB. ikke under den · Jeremiade, det er dog sørgeligt med det Msk, at
Papir 4:1 , 14 Jeremias. De troede, at · Jeremias under den almdl: Forvirring havde gjemt
NB24:24 til Spot, Enhver udleer mig · Jeremias XX, 7.. / cfr Rudelbach Savonarola p. 154.
Papir 4:1 Chr:. – / Mth: 16, 14 · Jeremias. De troede, at Jeremias under den almdl:
NB24:24 d. Jeg vil sige til Dig med · Jeremias: Herre Du har overtalet, og jeg har ladet
BB:37 rer nu kjønt efter hvad · Jeres kjære Fader fortæller! / Dette med
BOA, s. 160 ie!). Den Mand der reiste fra · Jericho og faldt iblandt Røvere var ikke saa
TS, s. 67 ske, som gik fra Jerusalem til · Jericho og faldt iblandt Røvere, hvilke baade
BA, s. 459 is som den Mand, der drog fra · Jericho og faldt mellem Røvere. Den, der da
OTA, s. 385 hedens Vei, thi Veien mellem · Jericho og Jerusalem har intet Fortrin med Hensyn
OTA, s. 385 er der Tale om Veien mellem · Jericho og Jerusalem; der fortælles idetmindste
2T44, s. 201 e, der laae paa Veien mellem · Jericho og Jerusalem; thi ham gik Taalmodigheden
AE, s. 310 en af Røvere paa Veien fra · Jericho til Jerusalem, faldt det ham maaskee ind,
KG, s. 314 de, men gaaende paa Veien fra · Jericho til Jerusalem, hvor han saae den Ulykkelige
OTA, s. 385 sende, der drog ad Veien fra · Jericho til Jerusalem, maaskee i Ærende, maaskee
KG, s. 320 eet Menneske, der reiste fra · Jericho til Jerusalem, men der var to, og de bleve
Papir 4:1 ine Palmetræer. Dalen ved · Jericho var gjenemskaaret af en Bæk, som engang
EE2, s. 101 nu at reflektere paa alle de · Jerimiader, som Du ugelspilagtigt nok altid er ved
FB, s. 140 beskytter den ogsaa bedre end · Jern og Staal. Det Ufuldkomne i Folkesagnet
NB32:138 Men som Strudsen kan fordøie · Jern og Steen, saaledes har det Ubetingede denne
Brev 267 smaal, hvorledes forholder · Jern sig til Kobber og især i Politiken?
DBD, s. 130 er Fisk, eller et Redskab af · Jern, der tillige har den Mærkelighed at være
Oi8, note lraner, der arbeider i Bolt og · Jern, er saa nedrig en Forbryder som den, der
Not1:7.v istedetfor Ærts, Sølv for · Jern, Erts for Træ, Træ for Stene. Man
EE:89 n som saa ogsaa er stærkere end · Jern, ligesom den Skjorte: » wenn sie
FB, s. 156 raner, der arbeider i Bolt og · Jern, saa nedrig en Forbryder, som den, der saaledes
OTA, s. 339 det. – Een bærer et · Jernaag, en Anden et Træaag, en Tredie et gyldent
EE2, s. 140 eren, saa Kobber-Alderen, saa · Jern-Alderen. I Ægteskabet er det omvendt, der kommer
AE, s. 69 med Tiden hvor det gaaer paa · Jernbane – og hele Kunsten altsaa bestaaer
NB30:53 e, ligesom fE at anlægge · Jernbane baade paa Kryds og Tverts paa et Terrain
Papir 595 nde gjensvare. Ak! men paa · Jernbane er Tiden knap; med en fortvivlet Stemme
Oi2, s. 165 bslæsning. Medens man paa · Jernbane farer let hen ad Veien, læser man i
Brev 269 for at der blev anlagt en · Jernbane mellem Kiøbenhavn og Roeskilde, eller
EE2, s. 17 nd at fare paa Trivialitetens · Jernbane og atomistisk fortabe sig i det sociale
CT, s. 79 ste hjemmefra. Man reiser paa · Jernbane saa hurtigt, at man samme Dag ankommer
NB8:90 virker comisk fE hvis der var en · Jernbane til Hirscholm, og da en Mand var ansat
Papir 595 s) Raadighed at standse et · Jernbane- Tog; maaskee erindrer De, at De betog mig
AE, s. 69 verdenshistorisk-systematiske · Jernbane, at tye til ham er at dømme sig selv,
NB26:105 , det gaaer gesvindtere end paa · Jernbane, det Hele er hurtigt afgjort i en Minut,
CT, s. 79 gt kan man dog ikke reise paa · Jernbane, hvis man da skal reise lige saa langt.
Oi2, s. 165 r der intet Ulvesvælg men · Jernbane, og ingen Røverbande men en hyggelig
G, s. 49 iser man dog raskere end paa en · Jernbane, uagtet man selv sidder stille. Derom skal
Papir 69.a efordring, der kjører paa en · Jernbane, ved Damp som er antændt af Apostlene,
NB8:90 lod sig gjøre ved Hjælp af · Jernbane. / Deri ligger det Isolerende i at være
Papir 595 Hovedet: Du har dog gjort · Jernbane-Expeditionerne Uret ved at ansee dem for prosaiske, det
AE, s. 69 ald er det betænkeligt med · Jernbane-Fart at styre bort derfra), eller at man ikke
NB16:29 men han skal selv bede derom. / · Jernbane-Manien er aldeles et Forsøg a la Babel. Det
SD, s. 235 det gik hiin Morder, der paa · Jernbanen med dennes Hurtighed flygtede bort fra
BA, s. 419 r man til Fuldkommenheden paa · Jernbaner i godt Compagnie, og inden man veed et
SLV, s. 321 l kan en Konge indføre og · Jernbaner o. s. v., men Christendom og Aand ethisk
NB3:20 n moderne Philosophie ell. i · Jernbaner o: s: v: nei Grunden ligger dybere i almdl.
NB35:15 Grundtvig, Geert Westphaler · Jernbaner og Telegrapher, mon det beskjeftiger Gud
NB32:84 ager dette som en Paavirkning af · Jernbaner og Telegraphers Opdagelse. Formodentlig
AE, s. 171 lettere og lettere, Nogle ved · Jernbaner, Andre ved Omnibusser og Dampskibe, Andre
NB33:33 sighed mod Gud ( Babylons Taarn, · Jernbaner, det Masseagtige) eller forsaavidt Opfindelsen
AE, s. 196 g vi tale jo ikke om Viden om · Jernbaner, Maskiner, Caleidoskoper, altsaa mere vidende
NB23:64 klaring: Handel og Skibsfart, og · Jernbaner, og hele det verdslige Selskabelige-Venskabelige,
NB32:9 alle Mskhedens store Opdagelser ( · Jernbaner, Telegrapher o: s: v:) alle ere –
NB16:36 mærket. Man tænke paa · Jernbaner. Man tænke paa de frie Forfatninger,
NB16:29 nær samtidigt det Nye, 1848. · Jernbanerne forholde sig som Potensation til Centralisationens
SLV, s. 162 og fremfor Alt ikke anprise · Jernbane-Speculationer og Comite-Fjas og anden saadan Travlhed,
NB31:65 et Billede. / / Tænk et uhyre · Jernbane-Tog – men Locomotivet er længst løbet
SD, s. 218 hvis En vilde antage, at et · Jernbanetog kun bevægede sig hver Gang Locomotivet
NB4:6 han et Spektakel som naar et · Jernbanetog stødte an underveis. Den dybere, inderlige
Papir 595 mme, der har forstyrret et · Jernbanetog; jeg væbner mig med en god Samvittighed
Brev 266 e i en Avis læst, at man paa · Jernbanetoget bruger Noget, man kalder » en Bremse«
NB31:65 agt, Locomotivet er løbet fra · Jernbane-Toget. / Imidlertid har man fra Slægt til Slægt
G, s. 95 da handlet med en ganske anden · Jern-Conseqvents og Urokkelighed, han havde da vundet et
BI, s. 186 angne, ikke omsluttet af dets · Jern-Conseqvents, ikke ængstet af det Tilkommende, fordi
IC, s. 163 en drager Jernet til sig; men · Jernet er intet Selv, derfor er i dette Forhold
Not3:14 en Smed, hvor han vil have · Jernet forarbeidet etc. Nu kommer han til en Bonde,
IC, s. 163 n Dobbelthed. Magneten drager · Jernet til sig; men Jernet er intet Selv, derfor
Not3:14 imod han beder dem at samle · Jernet, hvilket han tager paa Nakken, kommer til
IC, s. 163 sig at sætte et Valg. For · Jernet, naar det drages, er der intet og kan der
AE, s. 33 naar hans Ingenium og hans ved · Jern-Flid erhvervede Fortrolighed til Oldtiden hjælper
LA, s. 68 r forbi, deres nemlig som med · Jern-Flid skrev Folianter, nu er Touren kommen til
NB18:52 af eet eller halvandet Aars · Jernflid. / Reduplicationens væsentlige Forhold
Brev 268 Arm. For at kunne have en · Jernhaand behøves kun een Arm, hvad skal de mange
Brev 268 Mand, der skal herske med · Jernhaand burde aldrig være gift; og skal galt
Brev 268 Jernstøber, saa dog en · Jernhaand ell. en Tyran med en Jernhaand, en militair
Brev 268 en militair Despot med en · Jernhaand til for at ordne de europæiske Forhold.
Brev 268 haand ell. en Tyran med en · Jernhaand, en militair Despot med en Jernhaand til
Brev 268 re nok, naar han saa havde · Jernhaanden paa denne ene Arm. For at kunne have en
SLV, s. 135 nske trykker Sveden ud af en · Jern-Handske, er det Styrke, men hvis man gav ham en
SLV, s. 134 re ligesaa stærk som en · Jernlænke, og den Lænke, der bandt Fenris-Ulven,
SLV, s. 271 Skolemester var en Heros, et · Jern-Menneske, vee, vee vee! den Dreng, der ikke kunde
NB24:156 s eget Væsen, Epictet, dette · Jern-Msk, der som Slave sagde til sin Herre: slaaer
Not3:14 hvorpaa de kom med en stor · Jernstang og stemmede ham ud. Derpaa komer til Slutning
OTA, s. 339 men Vidunderligt er det, med · Jernstyrke at kunne tage sagte paa det Svageste af
OTA, s. 339 kke er det vidunderligt, med · Jernstyrke at tage haardt paa det Haardeste af Alt;
SD, s. 219 en var saa føieligt i sin · Jern-Styrke, saa smidigt i al sin Kraft, er i Uorden;
SLV, s. 326 isforstaaelse er de svære · Jernstænger for mit Vindue; og jeg vælger ikke at
SLV, s. 327 dog igjen saligt, at der er · Jernstænger for Vinduerne, thi det gjør, at Forstaaelsen
JJ:229 der nogle smaa Kjeldervinduer med · Jernstænger for. Et Dødningehoved er afbildet, og
NB25:102 og han paastod, at disse malede · Jernstænger gavnede lige saa meget som virkelige. /
NB25:102 i Nordamerica havde ladet male · Jernstænger o: D:, men som vare sikkrede mod, at Fangerne
EE2, s. 40 skabelige Aflukke, og slide i · Jernstængerne og phantasere om Forlovelsens Sødme
SLV, s. 328 kommer Forstaaelsen indenfor · Jernstængerne. Hvor er saa Ærens Mark? Den er overalt,
KG, s. 188 n Sag – ret ligesom den · jernstærke Beridder, som veed, han kan tumle Hesten,
EE1, s. 241 e. / Dervière, en rig · Jernstøber og Enkemand, har kun en eneste Datter,
Brev 268 n er Forskjellen mellem en · Jernstøber og Kandestøber. De erindrer nok, hvorledes
Brev 268 g, at der skal, om ikke en · Jernstøber, saa dog en Jernhaand ell. en Tyran med
Brev 267 ber? Det er en politisk · Jernstøber, som hedder Lunde cfr. Hexeri og blind Allarm
Brev 268 bere. / Men a propos om · Jernstøbere, De er altsaa af den Mening, at der skal,
Brev 268 be Staten om i Faveur af · Jernstøbere. / Men a propos om Jernstøbere, De er
Brev 268 Kandestøbere, hvorimod · Jernstøberen aldeles ikke kan glemme Jernstøberen,
Brev 268 en vil overhøre; altsaa · Jernstøberen er Kandestøberens Svigersøn. Fremdeles
Brev 268 okfisken. Forsaavidt synes · Jernstøberen nærmest at ligne Kandestøberens tilkommende
Brev 268 iske Stokfisk. Derimod har · Jernstøberen vistnok en Lærer, der gjennemgaaer Lectien
Brev 268 en aldeles ikke kan glemme · Jernstøberen, men vil støbe Staten om i Faveur af
AE, s. 513 med Geniets Kraft forbandt en · Jern-Udholdenhed, hellere Speculationens Misforstaaelse:
JJ:292 med, han bliver alvorlig ligesom · Jeronimus hos Holberg. Derfra dette hykkelske Skrig
EE1, s. 133 gesaa beleiligt borte som en · Jeronimus kommer beleiligt. Da det nu er vitterligt,
AE, s. 140 older sig udi Arabien, slaaer · Jeronimus. Men at ville ansee den hele verdenshistoriske
Brev 267 at gaae over til Deres og · Jeronymi Mening, at Verden neppe staaer til Paaske,
SLV, s. 205 og Retfærdigheden er som · Jeronymus eller Cassander, der tages ved Næsen.
Brev 181 mmen i Uorden, saa man med · Jeronymus fristes til at sige: jeg troer ikke at
BA komme til at tale om Troen ligesom · Jeronymus hos Holberg, der siger om Erasmus, at han
SLV, s. 48 hvori Magdelone siger det til · Jeronymus i Erasmus Montanus, eller er det det Forfærdeligste
JJ:35 n. I Erasmus Montanus siger derfor · Jeronymus meget rigtigt, at Erasmus har vildfarende
Brev 266 et faldt mig ind, hvis Holbergs · Jeronymus nu levede, hvad mon han vilde sige om disse
Brev 266 d fuld Føie maatte give · Jeronymus Ret i den Mening, at Verden ikke kan staae
Brev 266 , for at vende tilbage til · Jeronymus, umuligt kan staae til Paaske, hvorfor man
Papir 4:1 n 7 Mile 5? ( Bram̄er) fra · Jerusal. 2 M. fra Jordan bekjendt for sine Palmetræer.
NB19:43 eskeed, selv bleve rolige i · Jerusalem » saa ere vi vel narrede har Kongerne
EE2, s. 323 alle Mennesker, som boede i · Jerusalem – og dog delte de Uskyldige Lod med
NB11:94 paa Knæerne at gaae til · Jerusalem – og døde underveis; men i Ideen
NB14:82 Efterretning. / Christi Indtog i · Jerusalem christeligt betragtet. / Som han sagde
KG, s. 104 dette ikke Tiden, thi vidste · Jerusalem end ikke, hvad der tjente til dens Fred,
Not1:7.s og andre Folk. Zach: 12 kaldes · Jerusalem et Beruselsensbæger og en Anstødssteen
DD:147 Jacob Forstander for Menigheden i · Jerusalem fortæller man om, at han havde som Kamelen
OTA, s. 385 thi Veien mellem Jericho og · Jerusalem har intet Fortrin med Hensyn til at øve
EE2, s. 228 e i. Da Frelseren drog op til · Jerusalem og græd over den store Stad, der ikke
IC, s. 125 nde, at ham burde at gaae til · Jerusalem og lide meget af de Ældste og Ypperstepræster
Papir 579 om at ham bør nu at gaae til · Jerusalem og lide og ihjelslaaes. Tænk nu først
4T43, s. 169 elige, der skulde komme over · Jerusalem som var det hele Verdens Undergang, da
DS, s. 213 e skjult. Under et Besøg i · Jerusalem til Høitiden bliver Barnet borte. Og
TS, s. 67 r var et Menneske, som gik fra · Jerusalem til Jericho og faldt iblandt Røvere,
IC, s. 94 kriftkloge og Pharisæer af · Jerusalem til Jesum og sagde: ( 2) Hvi overtræde
AE, s. 310 ere paa Veien fra Jericho til · Jerusalem, faldt det ham maaskee ind, da han endnu
NB19:43 men de bleve ganske rolige i · Jerusalem, gik ikke med for at søge ham. /
TS, s. 95 en der vare Jøder boende i · Jerusalem, gudfrygtige Mænd af alle Folkeslag under
BOA, s. 264 hverken paa Garizim eller i · Jerusalem, hverken i Tænkningen eller i Videnskaben,
KG, s. 314 nde paa Veien fra Jericho til · Jerusalem, hvor han saae den Ulykkelige ligge, dersom
EE2, s. 322 var der ingen Retfærdig i · Jerusalem, ikke en eneste, der kunde standse Guddommens
OTA, s. 385 rog ad Veien fra Jericho til · Jerusalem, maaskee i Ærende, maaskee i gudfrygtig
KG, s. 320 e, der reiste fra Jericho til · Jerusalem, men der var to, og de bleve begge overfaldne
4T44, s. 329 han førte dem fangne til · Jerusalem, men hine Ulykkelige, hvor vare de nu? Hvis
TS, s. 79 m, at de skulde ikke vige fra · Jerusalem, men oppebie Faderens Forjættelse, hvilken,
NB8:48 der førte fangne bort fra · Jerusalem, og at Prisen paa dem var saa ringe at 30
TS, s. 79 være mine Vidner, baade i · Jerusalem, og i det ganske Judæa og Samaria, og
Not1:7.v Hedninger, som før droge mod · Jerusalem, skulle aarlig drage hid, at tilbede den
Not6:22 olstebro, Hosekræmmernes · Jerusalem, var Fader naturligviis erindret. Jeg traf
NB7:14 ed – ogsaa han græd over · Jerusalem. / / 2) forsøgt i Alt. Han fristedes
NB32:132 dt i den, midt paa Gaden i · Jerusalem. / Ligefrem Kjendelighed er for Gud en Umulighed.
CT, s. 223 t reise fra Kjøbenhavn til · Jerusalem. At tale over disse Ord uden at bestemme
Not1:7.v l Loven udgaae, og Guds Ord fra · Jerusalem. Es. 56, 6.7. De fremmede Børn, som have
Not1:7.s i fjendtlig Hensigt betræde · Jerusalem. Es: 11, 14 Philisterne, Idumæa, Moab,
EE2, s. 322 mere. Christus drager op til · Jerusalem. Han er ingen Prophet, der forkynder det
2T44, s. 217 m forventede Forløsning i · Jerusalem. Hun havde levet som en ret Ægte-Hustrue
EE2, s. 322 , – han græder over · Jerusalem. Og dog stod jo Byen endnu i sin Herlighed,
OTA, s. 385 e om Veien mellem Jericho og · Jerusalem; der fortælles idetmindste om tre og
NB10:85 ensyn taget til Christi Indtog i · Jerusalem; men saaledes er der da ingenlunde taget
2T44, s. 201 paa Veien mellem Jericho og · Jerusalem; thi ham gik Taalmodigheden forbi som den
EE2, s. 323 or alle Mennesker, som boe i · Jerusalem? Nogle af hine Galilæer vare altsaa ikke
EE2, s. 322 s Forstødelse, det stolte · Jerusalems forfærdelige Undergang, det nærmede
BB:16 n 1835. p. 267-74. / Blade af · Jerusalems Skomagers Lommebog. Kh: 1833. af Ingemann.
EE2, s. 323 askee sige, ingen Straf; men · Jerusalems Undergang var en Straf, og den traf lige
JJ:345 og nu alle Χsti Taler om · Jerusalems Undergang, hvor netop det har sin Betydning,
Papir 270 erre og Frelser, vor Herre · Jes. Χ:, der er Sandheden og Veien og
CC:10 s corda vestra. Si enim illos · Jes. ad quietem duxit non de alio loquitur postea
CC:2 t cogitationes vestras in Chr: · Jes. Ceterum fratres quæcunque sunt vera,
CC:5 nsium in deo patre nostro et domino · Jes. Chr:. Gratia vobis et pax a deo patre nostro
CC:6 btestor coram deo et Χsto · Jes. et electis angelis, ut hæc observes
CC:9 erandi, quod opportet, in Chr: · Jes. libertatem, ob amorem magis cohortor (
CC:2 olentes, et gloriantes in Chr: · Jes., neque in carne confidentes, quamquam ego
CC:6 dei et hominum, homo Χst. · Jes., qui dedit se metipsum redemtionem super
KK:7 Ibi sermo est de persecutione · Jesabelis uxoris Achabi; Esaias aufugerat in speluncam
EE1, s. 36 velærværdige Hr. Pastor · Jesper Morten havde gjort i mit Sted? / Lad Andre
EE1, s. 36 ede Hans Velærværdighed · Jesper Morten sidste Aftensang. Jeg er nu vant
EE1, s. 36 g: det faldt mig ind, blot nu · Jesper Morten var tilstede, at han kunde afgjøre,
JJ:282 Hr N. tredie Gang lod vende selv · Jesper Mortens Præken sidste Aftensang fik
PMH, s. 63 om ere Alle enige, kun Arv og · Jesper Ridefoged antage, at Crystalhimlen er endnu
NB5:6.a Rudelbachs Biographier, Artiklen · Jesper Swedberg p. 553. / Et heelt Land er christent;
G, s. 26 sen skal sidde roligt; og samme · Jespersen faaer en Anmærkning for gjentagen Urolighed,
G, s. 26 u anden Gang, jeg gjentager, at · Jespersen skal sidde roligt; og samme Jespersen faaer
EE1, s. 397 end Jfr. Jespersen, Hansine · Jespersen, en Datter af Grossereren derinde. Ih Gud
EE1, s. 397 n mere eller mindre end Jfr. · Jespersen, Hansine Jespersen, en Datter af Grossereren
NB20:35 ræder Mynster, jeg, Frøken · Jespersen, Student Møller, Conferentsraad Nissen,
NB8:100 en ene Søn gift med Grosserer · Jespersens fraskilte Kone o: s: v: o: s: v:: denne
KK:7 1: prodibit surculus ex stirpe · Jessæ, et ramus e radice ejus fructus feret. Argumentum
NB5:61 u havde Uret, det er Dig for · Jesu Χ. Skyld tilgivet. / Jeg har aldrig
NB31:29 ye T.s Christendom ( det er · Jesu Χsti Christendom; thi Apostelen har
NB30:16 r Nogen, som vil være en · Jesu Χsti Discipel. / Saasnart man fastholder
Papir 474 it oplæse hvad der findes om · Jesu Χsti Efterfølgelse og hvad der
Papir 586 forladt af Gud. Og enhver · Jesu Χsti Efterfølger er jo vendt saaledes,
Papir 586 aade, at maatte være en · Jesu Χsti Efterfølger her i Livet og
Papir 586 de være evig frelst, en · Jesu Χsti Efterfølger, forbandet af
NB6:74 r og fortrøstende mig til · Jesu Χsti Forsoning. / eller det er som
NB29:14 v til at trænge sig ind mell. · Jesu Χsti Lidelse og Død og et andet
NB29:14 r, der have bildt Staten ind, at · Jesu Χsti Lidelse og Død og Evighedens
NB29:14 Lyst til at høre Det om · Jesu Χsti Lidelse og Død, saa har Staten
NB29:14 Lyst til at høre Det om · Jesu Χsti Lidelse og Død: saa har Staten
NB28:26 saa vil jeg da i vor Herres · Jesu Χsti Navn gaae hen og hænge mig.
Papir 461 mør-Handel i vor Herres · Jesu Χsti Navn, saaledes, vel at mærke
NB6:18 ene, for min Fod, bad han mig for · Jesu Χsti Skyld at gjøre, hvad jeg ikke
NB12:138 r og Besværgelser ( for · Jesu Χsti Skyld, ved Mindet om min afdøde
NB4:102 ers Nachfolgung des armen Lebens · Jesu Χsti, som jeg i denne Tid læser
Papir 340:9 st, han vilde søge: · Jesu Χsti; eet eneste Syn hisset, til hvilket
NB11:82 menter, von dem Zwecke der Lehre · Jesu § 10 Slutning. / Jeg erindrer ikke
NB11:81 s. von dem Zwecke der Lehre · Jesu §. 6. Slutning. / / / Hvor staaer det
CC:6 rtatem, quæ est in Χst · Jesu / Hoc tibi scribo sperans ad te mox venire,
NB12:122 r hun besværger mig for · Jesu / Saa var der ikke Andet for at gjøre,
Papir 4:1 a, quæ accurrit et linteo · Jesu abstersit sudorem, atque ut ei esset præmium
CC:8 magni dei et salvatoris nostri · Jesu Chr v. 13. qui dedit sese metipsum super
CC:4 et pax a deo patre nostro et domino · Jesu Chr. / Gratias agimus deo semper super
CC:2 x a deo patre nostro et domino · Jesu Chr. / Gratias ago Deo meo in omni mea
CC:2 sidero vos omnes in visceribus · Jesu Chr. Atque hoc insuper rogo, ut amor vester
CC:4 pate in adventum domini nostri · Jesu Chr. custodiatur. Fidelis, qui vos vocavit,
CC:4 alonicensium in deo patre et domino · Jesu Chr. Gratia vobis et pax a deo patre nostro
CC:5 cundum gratiam dei nostri et domini · Jesu Chr: / Cap. II. / Rogamus vero vos fratres
CC:4 is et patientiam spei domini nostri · Jesu Chr: coram deo et patre nostro; cognoscentes,
CC:4 ostro in adventu domini nostri · Jesu Chr: cum omnibus sanctis ejus. / Cap. IV.
CC:2 domo Cæsaris. Gratia domini · Jesu Chr: cum omnibus vestris. / ϕϱουϱεω
CC:6 t ad) sana verba domini nostri · Jesu Chr: et doctrinam, quæ ducit ad pietatem,
CC:5 parandam gloriam domini nostri · Jesu Chr: Fratres igitur sistite et retenete
CC:1 ro habeo id do tibi: in nomine · Jesu Chr: Nazareni surge et ambula. atque comprehendens
CC:1 us populus Israelis: in nomine · Jesu Chr: Nazareni, quem vos cruci affixistis,
CC:6 otheum. / Cap I. / Paulus apostolus · Jesu Chr: secundum decretum dei salvatoris nostri
CC:7 Timoth: / Cap I / Paulus apostolus · Jesu Chr: secundum voluntatem dei secundum promissionem
CC:3 s agimus deo et patri domini nostri · Jesu Chr: semper, super vos orantes, audientes
CC:5 a scribo. Gratia domini nostri · Jesu Chr: sit cum vobis omnibus / 1 ad Timotheum.
CC:4 ratribus. Gratia domini nostri · Jesu Chr: sit vobiscum / 2 Thess. / Paulus et
CC:5 ratres in nomine domini nostri · Jesu Chr: ut avocetis vos ab omni fratre dissolute
CC:3 pax a Deo patre nostro ( et domino · Jesu Chr:) / Gratias agimus deo et patri domini
CC:1 mini quisque vestrum in nomine · Jesu Chr:, ad remissionem peccatorum; atque
CC:5 sentiam ( adventum) domini nostri · Jesu Chr:, et nostrum introitum ad illum, ne
CC:3 facto, omnia in nomine domini · Jesu Chr:, gratias agentes deo et patri per
CC:2 . / Paulus et Timotheus, servi · Jesu Chr:, omnibus sanctis in Chr. Jesu qui
CC:6 ad apparitionem domini nostri · Jesu Chr:, quam suis temporibus ostendet beatus
CC:7 tur coram deo et domino nostro · Jesu Chr:, qui judicaturus est vivos et mortuos
CC:5 obediverunt evangelio domini nostri · Jesu Chr:, qui poenas dabunt, interitum æternum
CC:8 x a deo patre et domino nostro · Jesu Chr:, servatore nostro v. 4 / Ideo te in
CC:5 et pax a deo patre nostro et domino · Jesu Chr:. / Gratias agere deo semper debemus
CC:2 rfecturum eundem ad diem usque · Jesu Chr:. Ut justum est me hoc sentire super
CT, s. 292 en Dag, der egentligen kaldes · Jesu Christi Dag. Den Dag idag derimod, den
CT, s. 292 vil fuldkomme til vor Herres · Jesu Christi Dag. Vel kunde Du maaskee fromt
CT, s. 292 ret har Betydning for Dig, en · Jesu Christi Dag; men der er jo dog kun een
Papir 474 og ordineret – er ikke en · Jesu Christi Discipel saaledes som denne findes
SBM, s. 141 ttede) fordrer af » en · Jesu Christi Discipel« ( og en saadan
CGN, s. 155 ke har Portrait-Lighed med en · Jesu Christi Discipel, men ikke engang Karrikatur-Lighed,
Oi5, s. 231 n af Christne, udgive sig for · Jesu Christi Disciple. Forbilledets Forkyndelse
Oi8, s. 347 ..«: han er ifølge · Jesu Christi Dom en Hykler, hans Skyld Blod-Skyld.
Oi8, s. 347 u er, at Du nemlig, ifølge · Jesu Christi Dom, er en Hykler, ja en Morder,
Oi8, s. 350 s. v. o. s. v. er, ifølge · Jesu Christi Dom, Hykleri og den samme Blodskyld
CC:2 ob præstantiam cognitionis · Jesu Christi domini mei. ob quem omnium rerum
TSA, s. 65 ske Tilbliven. / 4.    Men · Jesu Christi Død og Opoffrelse er jo som
TSA, s. 64 / / A / 1.    Læren om · Jesu Christi Død og Opoffrelse har naturligviis
CGN denne dybe Alvor ( denne » · Jesu Christi Efterfølgelse«?) er
Oi10, s. 400 n! / Nei, Forpligtelsen er: · Jesu Christi Efterfølgelse. / Dog skal den
CT, s. 296 orsamlede, for til vor Herres · Jesu Christi Ihukommelse at deeltage i det Maaltid,
IC, s. 158 mmet hid til Hans, vor Herres · Jesu Christi Ihukommelse, Du er altsaa kommet
IC, s. 176 e lært en Remse uden ad om · Jesu Christi Lidelse og Død, et Barn, som
BMD, s. 151 det nye Testamente vor Herres · Jesu Christi Liv paa Jorden og hvad han forstod
Brev 30 erende. / Guds og vor herres · Jesu Christi Naade Fræd og velseggenelse
Brev 31 re Sig. / Guds og vor Herres · Jesu Christi Naade og Velsignelse være over
AE, s. 217 har lært at paakalde, ved · Jesu Christi Navn, hvori der alene er Frelse:
AE, s. 216 t Navn, hvori der var Frelse, · Jesu Christi Navn. Han standsede et Øieblik,
OTA, s. 327 en. Dette Navn er vor Herres · Jesu Christi Navn. Men er dette da ikke glædeligt,
KG, s. 325 eg haver det giver jeg Dig: i · Jesu Christi Nazaræi Navn staae op og gak.«
NB13:52 eneste, der eier den: vor Herres · Jesu Christi ny Testamente. Tilfældigviis
HCD, s. 174 vor Herre og Frelsers · Jesu Christi nye Testamente«, og med
Oi1, s. 141 øre: vor Herre og Frelsers · Jesu Christi nye Testamente. Skjøndt jeg
CC:3 ad Colossenses. / Paulus apostolus · Jesu Christi secundum voluntatem Jesu et Timotheus
CT, s. 185 ære herom. Hans, vor Herre · Jesu Christi Skikkelse, skal fremkaldes, ikke
Oi10, s. 398 uforandret som i vor Herres · Jesu Christi Tid Livsstraf paa at forkynde hvad
IC, s. 156 eet Navn nævnet, den Herre · Jesu Christi, saa er der ogsaa kun een Afdød,
CC:2 unt quærunt non quæ sunt · Jesu Christi. Virtutem ejus autem cognoscite,
Not1:9 per meritum unius mediatoris · Jesu Christi.« Mod Augustin: liberum
CC:7 suum et gratiam nobis in Chr: · Jesu datam ante tempora saecularia, nunc apertam
CC:5 nem nobiscum, in revelatione domini · Jesu de coelo, cum angelis potentiæ ejus,
Papir 464 . Der forkyndes Dig i Χsto · Jesu Dine Synders Forladelse, Naade, evig Salighed
CC:7 dia, pax a deo patre nostro et Chr: · Jesu domino nostro / Gratias ago deo cui servio
CC:6 o, qui me potentem reddidit Christo · Jesu Domino nostro, quod fidelem me habuit,
Not1:6 / Eph: 1, 14. 2 Cor: 5, 5. / · Jesu Død og Forherligelse. Joh: 17, 24. 14,
PPM, s. 138 s Lære, der ( som bekjendt · Jesu egne Ord) selv har sagt: » jeg er
BOA, s. 187 høitideligt har sagt det, · Jesu egne Ord, ham ( Adler) dicterede i Pennen:
BOA, s. 187 ædikenerne«, ogsaa · Jesu egne Ord. Hvor skulde han, uden ved den
BOA, s. 187 thodoxies Begreber, i maximum · Jesu egne Ord: men Adler har jo, ifølge Forordet
CC:3 us Jesu Christi secundum voluntatem · Jesu et Timotheus frater iis, qui sunt Colossis
3T43, s. 86 men hun stod bag ved hos · Jesu Fødder og græd«. Da opdagede
3T43, s. 84 men hun stod bag ved hos · Jesu Fødder, græd og begyndte at væde
CC:4 etiam vos coram domino nostro · Jesu in adventu ejus. / Cap III. / Quare non
CC:2 stra superabundet in Χsto · Jesu in me ob præsentiam meam denuo apud
Papir 259:1 berne paa Golgatha under · Jesu Kors eller de helligede Videnskaber. Forestillet
KK:2 : H: t: de enkelte Momenter af · Jesu Liv at lede og understøtte den historiske
Not1:2 Phantasiastæ antoge hele · Jesu Liv for en fortsat Acc:. Ogsaa Kfædrene
NB29:117 t hans Frelse havde kostet · Jesu Liv og Død. Hvilken Pathos! Saa hvilede
Not1:7 der denne aabenlyst frem i · Jesu Liv ved Modsætningen af den fuldendte
Not1:7 Sendelse, som Øiemedet af · Jesu Lære, Liv og Død. ( munus propheticum
NB3:35 / Blosius p. 613. / / Amor · Jesu me afficit; Ejus odor me reficit; /
BOA, s. 193 fritaget for Aabenbaringer og · Jesu medvirkende Bistand), at han, Magisteren,
BOA, s. 228 henviser) vare skrevne under · Jesu medvirkende Naade er glemt, A. har som
BOA, note » her kom første Gang · Jesu medvirkende Naade mig til Hjælp.«
BOA, note enne Bøn er mig indgivet ved · Jesu medvirkende Naade«; og p. 26 (
BOA, note den veed, at de ere skrevne ved · Jesu medvirkende Naade, hvilket synes at tyde
BOA, s. 193 e Udsagn, ere udarbeidede ved · Jesu medvirkende Naade, saa A. kun har været
BOA, s. 175 VI til Enden ere skrevne ved · Jesu medvirkende Naade, saa at han kun har været
BOA, s. 175 ed jeg, at de ere skrevne ved · Jesu medvirkende Naade, saa at jeg kun har været
BOA, s. 186 ed jeg, at de ere skrevne ved · Jesu medvirkende Naade, saa at jeg kun har været
BOA, note No VI til Enden ere skrevne ved · Jesu medvirkende Naade; men pag. 20 ( til Prædikenen
BOA, s. 176 Skriven under Medvirkning af · Jesu Naade, i at han kun er Organ Analogien
NB12:116 . Ved uforsigtigt at bede mig i · Jesu Navn at blive hos hende har hun berørt
NB13:10 Jesu Villie, jeg kan ikke i · Jesu Navn bede om min egen Villie; Jesu Navn
NB13:10 des, at jeg tør nævne · Jesu Navn dertil, det vil sige, tænke mig
NB13:10 vn bede om min egen Villie; · Jesu Navn er ikke en ligegyldig Paategning,
NB13:10 rende; det at der staaer · Jesu Navn foran er ikke at bede i Jesu Navn,
NB13:10 d. / Hvad det vil sige at bede i · Jesu Navn oplyses maaskee allersimplest saaledes.
NB14:145 kkeligere Tid, da » · Jesu Navn« havde heel Pathos, da det
NB13:10 . Saaledes er det at bede i · Jesu Navn, at bede saaledes, at det er i Overeensstemmelse
NB13:10 høres, saa maa den være i · Jesu Navn, det der giver den Kraft er dette
NB13:10 avn foran er ikke at bede i · Jesu Navn, men det er at bede saaledes, at jeg
AE, s. 557 stendommen. Han gjør Alt i · Jesu Navn, og bruger Christi Navn ved enhver
NB13:10 des ogsaa med det at bede i · Jesu Navn, saa paatager Jesus sig Ansvaret og
NB13:10 Navn. Saaledes er det at bede i · Jesu Navn: jeg tør ikke nærme mig Gud
CC:1 vi me opportere adversus nomen · Jesu Nazareni multa adversa facere. Quod etiam
CC:2 super omne nomen, ut in nomine · Jesu omne genu flectatur – coelestium
Not1:9 e dogmatiske Udsagn. – · Jesu Opstandelse. Joh: 14.1. sq. 17, 24. Heb:
Brev 30 iden Sængelæggende vor herre · Jesu Ord har ikke sloedt mig feyl naar han selv
BOA, s. 187 o af Jesu selv veed at det er · Jesu Ord. – Her har vi det Gamle igjen:
BOA, s. 196 rs høitidelige Udsagn, ere · Jesu Ord. Svaret er altsaa ikke Svar paa Spørgsmaalet,
NB2:216 erstanden. / Tænk Dig, Joseph · Jesu Pleiefader og tænk Dig ham i Samtidighedens
NB5:105 nsters Prædiken den om Joseph · Jesu Pleiefader. / Det er dog svigefuldt at
CC:2 Chr:, omnibus sanctis in Chr. · Jesu qui sunt Phillipis, cum episcopis et diaconis
CC:1 uerunt adversus illum atque de · Jesu quodam mortuo, quem Paulus dixit vivere.
CC:1 illi populum, et nuntiarent in · Jesu resurrectionem mortuorum. Atque injecerunt
BOA, s. 187 se med Bibelord han som jo af · Jesu selv veed at det er Jesu Ord. – Her
Not1:7 ives som Guds Øiemeed med · Jesu Sendelse, som Øiemedet af Jesu Lære,
NB:116 . / Som Exempel vil jeg anføre · Jesu Sirach 4, 29: strid ikke mod Strømmen
JJ:122 r egentlig det Vellystige. / · Jesu Sirach synes ikke at ynde Ironie, jfr.
EE2, s. 84 ofte paa de skjønne Ord af · Jesu Sirach, som jeg ogsaa vil bede Dig at betænke:
EE:154 ie men lad flyde / Al Din Graad i · Jesu Skjød / / thi det er den sande Tempelkiste,
CC:6 omnia vivificanti et Χsto · Jesu testimonium edenti apud P. P. bonam confessionem,
NB11:102 nb: Fragmenter ( von dem Zwecke · Jesu und seiner Jünger § 24 Slutning):
NB11:112 wolfb. Fragmenter ( vom Zwecke · Jesu und seiner Jünger § 30) at Christus
NB11:149 wolfb. Fragmenter ( vom Zwecke · Jesu und seiner Jünger § 54. p. 235)
NB11:118.a ed med sig selv. / vom Zwecke · Jesu und seiner Jünger / Ogsaa det hører
FF:134 renge. / Die Ironien in den Reden · Jesu v. Fr: Joseph Grulich Leipzig 1838. /
NB13:10 er i Overeensstemmelse med · Jesu Villie, jeg kan ikke i Jesu Navn bede om
KK:2 Grundidee des Werks: das Leben · Jesu von Dr. D. F. Strauss. v. Julius Schaller
DD:158 tes Aand levende i Χsto · Jesu vor Herre. / d. 15 Oct. 38. / Loven /
LP, s. 32 a Guds Kjærlighed i Christo · Jesu vor Herre.« See vi nu hen til,
DD:194 elige Vers, ( » forlad for · Jesu Vunder vor Synd o milde Gud«, hvilken
CC:1 mulieribus atque Maria, matre · Jesu, atque cum fratribus ejus. Atque hisce diebus
CC:3 es, audientes fidem vestram in Chr: · Jesu, et amorem adversus omnes sanctos, ob spem
OTA, s. 323 Sindelag, som var i Christo · Jesu, han, som ikke holdt det for et Rov at være
CC:2 udete. / Spero autem in domino · Jesu, me mox Timotheum ad vos missurum, ut ego
CC:4 us nos et cohortamur in domino · Jesu, quemadmodum accepistis a nobis, quomodo
CC:4 uæ sunt in Judæa in Chr: · Jesu, quod idem passi estis etiam vos a propriis
NB14:96 rne og Tankerne i Χsto · Jesu, saa forskjellig fra al anden Glæde,
CC:2 lutate quemvis sanctum in Chr: · Jesu, salutant vos fratres, qui sunt mecum, salutant
CC:6 retum dei salvatoris nostri et Chr. · Jesu, spei nostræ, Timotheo genuino filio
CT, s. 295 or. XI, 23 / Bøn / Mind, o · Jesu, tidt mit Hjerte / Om Din Trængsel, Qval
CC:2 vitias ejus in gloria, in Chr: · Jesu. Deo et patri nostro gloria in saecula saeculorum.
CT, s. 185 Venskab, hans Naade i Christo · Jesu. Derfor skulle vi ikke aflade at indbyde
CC:1 entur, neve docerent in nomine · Jesu. Petrus vero et Johannes responderunt: num
CC:2 vocationis, quæ est in Chr: · Jesu. Quotquot igitur perfecti sumus, hoc cogitemus,
Papir 430 tte er Kjerligheden i Χsto · Jesu; forsaavidt der skal stræbes er han Forbilledet,
AE, s. 543 et lever sammen med det lille · Jesu-Barn, og med Englene, og med de hellige Tre-Konger,
NB9:42 klogere end Qvinden. Men en · Jesuit – og han kunde have vendt og dreiet
Papir 151 alene vil Realisere den – · Jesuit / d. 17 Juni 1836. / Hvoraf kommer det,
JJ:27 bnitz Theodicee 1., § 92. / En · Jesuit Johan Davidius har skrevet en Bog: Veridicus
NB9:42 stian VIII; dog maatte denne · Jesuit naturligviis have raadet over det Interessante,
NB14:136 en tænker paa det at være · Jesuit o: D: ( fordi man ved det Navn Jesuit strax
NB14:136 o: D: ( fordi man ved det Navn · Jesuit strax tænker paa den afskyelige Udartning)
Not13:6 ) p. 81 omtales et Værk af en · Jesuit Thomas Bonartes de concordia scientiæ
NB22:35 beqvemme Fromhed Paris 1652. en · Jesuit. ( Den findes i Uddrag i Pascals Leben af
Not15:3 ender vistnok med, at Du bliver · Jesuit. / Regine Olsen. – Jeg saae hende
NB5:127 g: Du ender bestemt med at blive · Jesuit. Det er nemlig i ungdommelig Phantasies
EE2, s. 223 rmodentlig endte med at blive · Jesuit. Jo underfundigere Du veed at spille dem
NB22:35 melde om at dens Forf. var · Jesuit: saa vilde Præsterne i Gjennemsnit finde,
Not13:6 oncordia scientiæ cum fide. / · Jesuiten Friedrich Spee ( han der har skrevet cautio
Papir 154:1 den, forsonede med den. ( · Jesuiter etc). / d. 2 Juli 1836. / Derfor heller
KKS, s. 101 er og Keisere og Geistlige og · Jesuiter og Diplomater og kløgtige Hoveder o.
BA, s. 427 forekommer blandt Fyrster og · Jesuiter, at man for at gjøre sig en tydelig Forestilling
Papir 369 dan skumle Karle, Hyklere, · Jesuiter, Forførere o: s: v:. Denne Forestilling
BA, s. 427 ian, Cromwell, Alba, eller en · Jesuitergeneral, der er ligesom et Appellativ derfor. Ingenlunde,
NB20:26 a, og intet Liv at offre. / · Jesuiterne – Dag-Pressen. / / Jesuiterne vare
EE2, s. 139 raguay, der var saa dorsk, at · Jesuiterne fandt det fornødent, at lade ringe med
EE2, s. 139 , omtrent som hos den Stamme, · Jesuiterne fandt i Paraguay, der var saa dorsk, at
NB22:32 iis paa den Letfærdighed, som · Jesuiterne indførte, at de især opfattede Jfr.
NB22:11 n hyppige Gaaen til Alters ( som · Jesuiterne letsindigt forsvarede) saa raabtes der,
NB22:20 rørte dem med en Finger. Nei, · Jesuiterne levede selv endog temmelig strengt –
NB20:26 ne – Dag-Pressen. / / · Jesuiterne vare i deres Udartning det skammeligste
NB22:20 re. / Dette er saare betegnende. · Jesuiterne vilde kun Eet: have Magten, Indflydelsen,
NB22:20 ng der i Disciplinen foregik ved · Jesuiterne, at Eskobar kalder Skriftefaderen »
NB22:22 I samme Brev siger han til · Jesuiterne, at med de 10 tidligere har han næsten
Papir 151 rligt, at Folk ere saa vrede paa · Jesuiterne, i en vis Betydning er Enhver, i samme Grad
DD:169 8. / Munkeordenerne ere forbi med · Jesuiterne, thi her naaede disse deres Parodie i en
NB22:20 Provincialbrevene) p. 72. / / / · Jesuiterne. / / Det er meget betegnende hvad Reuchlin
NB22:20 Pascals Leben 2den Bog siger om · Jesuiterne. Det var ikke med dem som med Pharisæerne,
NB22:9 hed. / Af Anton Arnaulds Tale mod · Jesuiterne: / / O utinam arguerem sic, ut non vincere
NB22:21 / Pascal derimod ivrer mod · Jesuiternes forhærdede Letsindighed, der endog vilde
JC, s. 49 Munkeordener, den gigantiske · Jesuiter-Orden var ham Exempler herpaa. Hvad Under da
NB23:56 stne i Landet. Er en saadan · jesuitisk Reticents er det Χstdom? /
DBD, note det Skridt, jeg har gjort, om · Jesuitisme o. desl., da gjør dette aldeles intet
DD:208 al det gl. Skolefuxerie, al · Jesuitisme og Papisme er udfeiet. / v. S. Jeg miskjender
BI, s. 270 Onde, Hykleri, Probabilisme, · Jesuitisme, Beraabelse paa sin Samvittighed, Ironi.
CC:12 see dem dadle Middelalderens · Jesuitisme, da dog netop den liberale Udvikling, som
BI, s. 205 mig for et Slags intelligent · Jesuitisme, eller forat have gjemt, søgt og derpaa
BI, s. 294 Ironi er forskjellig fra den · Jesuitisme, hvori Subjectet vel er frit i Valget af
NB36:16 t døe usvækket. / / / · Jesuitisme. / / Der har aldrig levet nogen eminent
NB36:16 dige er blevet beskyldt for · Jesuitisme. / Sagen er let forklaret. Det at han har
NB36:16 sartethed, hvilken de kalde · Jesuitisme. Han handler i Kraft af Fremtiden medens
NB5:127 ungdommelig Phantasies Romantik · Jesuitisme: den Stræben, hvis τελος
NB3:65 ldrene fromt indprentet Troen paa · Jesum Χstum – da han var bleven
NB11:171.a rygt ikke – Du søger · Jesum af Nazareth; thi der er virkelig først
CC:2 ngua profiteatur, dominum esse · Jesum Chr, in gloriam Dei patris. Ita fratres
CC:2 fructu justitiæ qui est per · Jesum Chr: in gloriam et laudem Dei. –
CC:7 omnia intelligendi. Recordare · Jesum Chr: resuscitatum ex mortuis, ex semine
CC:8 effudit super nos diviter, per · Jesum Chr: servatorem nostrum v. 6, ut justificati
CC:1 tionis ab illo, atque demittat · Jesum Chr: vobis antea delectum, quem oportet
CC:2 mus servatorem nostrum dominum · Jesum Chr:, qui transformabit corpus humilitatis
CC:5 cohortamur per dominum nostrum · Jesum Chr:, ut quiete operantes, suum panem comedant.
CC:1 audivit illum de fide ejus in · Jesum Chr:. Cum vero illa verba faceret de justitia,
IC, s. 88 og derved for Dig ihjelslaae · Jesum Christum – Forargelsen, som vistnok
OTA, s. 349 lide. / Om Ham, om den Herre · Jesum Christum er der sagt: alligevel han var
OTA dning, at de tilhøre den Herre · Jesum Christum, efter hvem de kalde sig Christne,
NB12:181 e, thi jeg veed at I lede efter · Jesum den Korsfæstede.« / At Synderens
CC:3 Ut igitur accepistis Chr: · Jesum dominum in illo ambulamini constantes et
NB26:36 le Christne. / At ville følge · Jesum efter, altsaa at ville gjøre sig selv
NB26:36 der vover at ville følge · Jesum efter, formodentligen for at det kan blive
NB11:155 n vil offre Alt for at følge · Jesum efter. / Det nemlig hvori Alvoren ligger
NB30:95 kab betræffende at have fulgt · Jesum efter. Det Sidste hører vistnok med,
NB11:155 ntasterie med at ville følge · Jesum efter. Thi kun denne Evighedens Alvor kan
BOA, s. 186 Adler som Præst forkynder · Jesum er deraf ingenlunde indlysende hvilke Aabenbaringer
CC:9 m, quam habes adversus dominum · Jesum et adversus omnes sanctos. Quomodo comunicatio
CC:10 num qui coelos ingressus est, · Jesum filium dei, retineamus confessiones Neque
BOA, s. 187 af at en Præst prædiker · Jesum indlysende til hvilken Aabenbaring han
CC:4 b Judæis, qui etiam dominum · Jesum interfecerunt et prophetas, nos persecuti
CC:1 aelitæ audite hæc verba: · Jesum Nazarenum, virum a Deo vobis vi, portentis
IC, s. 94 Pharisæer af Jerusalem til · Jesum og sagde: ( 2) Hvi overtræde dine Disciple
CC:1 ejus vidit putretudinem. Hunc · Jesum suscitavit Deus, cujus omnes nos sumus
Brev 39 g uafladelig :|: / Min · Jesum tale. / Af Brorson No 231, No 1 i det Afsnit:
BOA, s. 186 at » have prædiket · Jesum« for deraf at gjøre » det indlysende,
NB21:154 Følgende: / Aliud sequi · Jesum, aliud tenere, aliud manducare. Sequi, salubre
BOA, s. 194 til Bibelen, prædiker han · Jesum, beraaber han sig paa Skriftord som Beviissteder,
BOA, s. 245 r sig til Skriften, forkynder · Jesum, beraaber sig paa Skriftord som Beviissteder
NB11:171.a først i Den, som søger · Jesum, en Frygt for ham, for hans Hellighed, inden
CC:4 s, quem suscitavit ex mortuis, · Jesum, eripientem nos ex ira futura. / Cap II.
CC:4 etiam deus qui mortui sunt per · Jesum, feret cum illo. Hoc enim vobis dicimus
CC:10 lis inferiorem factum videmus · Jesum, per passionem mortis gloria et honore coronatum,
CC:1 Israelis cognoscat, Deum hunc · Jesum, quem vos cruci affixistis, et dominum et
CC:1 strorum celebravit filium suum · Jesum, quem vos quidem tradidistis, et repudiastis
CC:1 x illorum, qui comprehenderunt · Jesum, quod erat numero nostro adscriptus atque
BOA, s. 186 baring kaldet til at forkynde · Jesum. Forsaavidt da Adler som Præst forkynder
CC:4 epta dedimus vobis per dominum · Jesum. Hæc enim est voluntas Dei sanctitas
BOA, s. 186 . Adler svarer: jeg forkynder · Jesum. Men saa svarer han jo ikke paa Spørgsmaalet,
OTA, s. 362 korsfæstede med den Herre · Jesum. Og Røverens Ord er talt fra Korset i
CT, s. 194 han tilhørte kun den Herre · Jesum. Troende maatte han forstaae, at dette Guds
BOA, s. 186 r troende Præst, forkynder · Jesum; nei den har spurgt: om han erkjender at
CC:10 ificem confessionis nostræ · Jesum; qui fidelis ei fuit, qui eum constituit