S.K. Søren Kierkegaards Skrifter
 

Søren Kierkegaards Skrifter

elektronisk version 1.8.1

ved Karsten Kynde


ISBN 978-87-993510-4-6


Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg

Grafik Karen-Margrethe Österlin


© Søren Kierkegaard Forskningscenteret

København 2014



Andre udgaver








Version 1.8.1, 2014

LP
Af en endnu Levendes Papirer
BI
Om Begrebet Ironi
EE1
Enten - Eller. Første Deel
EE2
Enten - Eller. Anden Deel
G
Gjentagelsen
FB
Frygt og Bæven
PS
Philosophiske Smuler
BA
Begrebet Angest
F
Forord
TTL
Tre Taler ved tænkte Leiligheder
SLV
Stadier paa Livets Vei
AE
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
LA
En literair Anmeldelse
OTA
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand
KG
Kjerlighedens Gjerninger
CT
Christelige Taler
LF
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen
TSA
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger
SD
Sygdommen til Døden
YTS
»Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«
IC
Indøvelse i Christendom
EOT
En opbyggelig Tale
TAF
To Taler ved Altergangen om Fredagen
FV
Om min Forfatter-Virksomhed
TS
Til selvprøvelse Samtiden anbefalet
DSS
Dette skal siges; saa være det da sagt
HCD
Hvad Christus dømmer om officiel Christendom
GU
Guds Uforanderlighed
OiA
Et Øieblik, Hr. Andersen!
JC
Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est
PMH
Polemik mod Heiberg
BOA
Bogen om Adler
SFV
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed
BN
Den bevæbnede Neutralitet
PCS
Hr. Phister som Captain Scipio
DS
Dømmer selv!
Oi10
Øieblikket Nr. 10
Løse papirer 592-596, supplement
Brev 1-42
Familien Kierkegaard
Brev 43-69
Studiekammerater og bekendte
Brev 70-78
Familien Heiberg
Brev 79-119
Emil Boesen
Brev 120-126
Kongehuset og offentlige myndigheder
Brev 127-160
Regine Olsen, gift Schlegel
Brev 161-170
Lærere
Brev 171-207
Familien Lund
Brev 208-233
Sekretær, bogtrykker, redaktør
Brev 234-240
Gejstlige
Brev 241-258
Følgebreve, takkebreve, anmodning
Brev 259-275
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
Brev 276-307
Rasmus Nielsen
Brev 308-318
Læserinder
Ded
Dedikationer
              Vejledning
Papir 270 r vorde Lys. Han vor Herre · Jesus Χst, Livets Fyrste, der selv er Livet,
Not9:1 nde Modsigelse. Naar vi sige · Jesus Χst. saa sætte vi begge Dele i
NB4:119 tte være hans, den Herre · Jesus Χst., med Længsel efter en afdød
NB5:54 e igjen i Herlighed. / Det er med · Jesus Χstus anderledes end med et Msk. Han
NB19:35 aa saaledes – beder: Herre · Jesus Χstus drag mig ganske til Dig. /
EE:161 g fra Samfund med Msker. Du Herre · Jesus Χstus Du der kom til Verden for at
NB5:54 e og piattet Trøst o: D. / Nei · Jesus Χstus er Forargelsens Tegn og Troens
NB5:56 er hans Storhed, men det Evige i · Jesus Χstus er: Sammensætningen af Ringhed
EE:150 ettes, naar det hedder: vor Herre · Jesus Χstus i den Nat, der han blev forraadt«,
NB20:108 tænker som saa, at vor Herre · Jesus Χstus ikke er den Mand, der naar det
NB29:92 Dette er hvad vor Herre · Jesus Χstus kalder Χstd. Naar En Mand
NB5:54 s gjør man ikke. Man betragter · Jesus Χstus som en stor Mand, der har levet
NB17:80 , jeg vilde sige: vor Herre · Jesus Χstus var Ingenting, o husk paa det
NB5:56 u som en stor Mand i Historien. / · Jesus Χstus vil ikke leve anderledes i Historien
NB32:13 t herfor bliver saa – · Jesus Χstus! / Tallets Tilforladelighed
NB20:119 kes mig at elske Dig Herre · Jesus Χstus« – men Herre Gud,
NB21:100 r etsteds ( i hans pensees XIV. · Jesus Χstus) » at det er latterligt
Papir 428 std, og forkynder, at · Jesus Χstus, der var » Kjerligheden«,
NB5:56 ve anderledes i Historien end som · Jesus Χstus, han vil være Forargelsens
NB19:35 for nu anklagende at sige: Herre · Jesus Χstus, o tilgiv mig, at jeg endnu
NB31:103 es ene undtagen og i Christend. · Jesus Χstus, thi Apostelen gjør ikke
Not9:1 ativitæt er ophævet er · Jesus Χstus. – ikke den tidligere
NB15:75 storisk, Fortællingen om · Jesus Χstus. / Men er nu ogsaa den historisk
NB11:97 idst hvad sand Χstd. er end · Jesus Χstus. Dersom En vilde lære en
NB5:54 æsentlig til. / Anderledes med · Jesus Χstus. Han er Paradoxet, Ringheden
NB15:75 ighed skal henvende mig til · Jesus Χstus. Jeg skal nu vel vogte mig for
Not1:7 h: 1, 29. / § 49. / Naar · Jesus anmeldte sig i Ord og Gjerning som den
NB9:53 Du mig dobbelt sød, / O, · Jesus arme Syndres Ven / O, drag mig ganske
EE:6 til Jesus som Barrabas ( han heed: · Jesus Barrabas). Barrabas er omtrent paa Dansk:
NB8:97 Χstd. et Dialektisk tilbage. · Jesus blev født af en Jomfrue, og er saaledes,
3T43, s. 77 lagde Snarer for Herren. Men · Jesus bukkede sig ned og skrev med Fingeren paa
3T43, s. 77 te for Frelserens Aasyn; men · Jesus bukkede sig ned og skrev med Fingeren paa
BOA, s. 196 orledes han betragter det, at · Jesus bød ham at nedskrive Ordene. Adler giver
BOA, s. 185 emdeles siger han jo selv: at · Jesus bød ham for Fremtiden; men Spørgsmaalet
BOA, s. 184 at have skrevet: » at · Jesus bød mig for Fremtiden at holde mig til
BOA, s. 184 « at have skrevet: at · Jesus bød mig for Fremtiden at holde mig til
CC:4 pater noster et dominus noster · Jesus Chr: dirigat viam nostram ad vos. Vos vero
CC:6 m accepi, ut in me primo ostenderet · Jesus Chr: omnem misericordiam exemplar eorum,
Not1:7 Forventningen opfyldtes, da · Jesus Chr: sendtes i Tidens Fylde til Verden
SBM, s. 141 Testamente, ved Siden af hvad · Jesus Christus ( den Fattige, Fornedrede, Bespottede,
IC, s. 225 kelig denne Tigger, den Herre · Jesus Christus ( thi om han end ikke selv var
IC, s. 175 rligheden med ham? / Men hvad · Jesus Christus angaaer, da kan dog vel Ingen
IC, s. 44 n » har slet Intet med · Jesus Christus at gjøre; man har i Forhold
CGN ig Udkommet, ernærer sig af, at · Jesus Christus blev korsfæstet, paastaaende,
NB5:54 Det det egl. gjælder om er, at · Jesus Christus bliver fremstillet som han gik
TSA, s. 100 er Gud selv eller den Herre · Jesus Christus der taler, og Du skal ikke formastelig
BOA, s. 217 t er Gud selv eller den Herre · Jesus Christus der taler, og Du skal ikke formastelig
NB14:24 om min egen Uværdighed. / At · Jesus Christus døde for mine Synder, udtrykker
IC, s. 39 ham som han har existeret. / · Jesus Christus er da den Samme; dog levede han
DS, s. 237 ed. Verdens Frelser vor Herre · Jesus Christus er ikke kommet til Verden for
IC, s. 47 ( jvf. b.). Paa ingen Maade. · Jesus Christus er Troens Gjenstand, man maa enten
SBM, s. 141 dhedsvidne) ved Siden af hvad · Jesus Christus fordrer, at forkynde Læren
IC, s. 87 Ham, salig Den, som troer, at · Jesus Christus har levet her paa Jorden, og at
Papir 533 / Forskjellig Art Vished. / At · Jesus Christus har levet her paa Jorden, ved
IC, s. 41 Det kan høiest bevise, at · Jesus Christus har været en stor Mand, maaskee
CT, s. 298 Ord siges » Vor Herre · Jesus Christus i den Nat der Han blev forraadt«,
IC han intet Ord talt. Altsaa er det · Jesus Christus i sin Fornedrelse, i Fornedrelsens
DS, s. 208 et bestandigt i Erindring, at · Jesus Christus ikke blot er Forbilledet men ogsaa
IC r, der har sagt disse Ord. / Er da · Jesus Christus ikke den Samme? Jo, han er idag
NB4:79 rledes var det dog muligt at · Jesus Christus kunde blive berøvet Livet
NB3:65 Hvorledes var det dog muligt, at · Jesus Christus kunde blive korsfæstet. /
NB2:157 / Hvorledes gik det dog til, at · Jesus Christus kunde blive korsfæstet? Eller:
Oi4, s. 220 Fløiel for at forkynde, at · Jesus Christus levede i Armod og lærte følg
TAF, s. 299 ult bagved: saaledes skjuler · Jesus Christus med sithellige Legeme over Din
Oi8, s. 345 n« siger vor Herre · Jesus Christus Mtth. 10, 41. 42. / I Sandhed
Oi2, s. 157 er Verdens Frelser, vor Herre · Jesus Christus Sagen saaledes: Veien, som fører
BN, s. 113 er Opgaven. Vistnok er nemlig · Jesus Christus selv Forbilledet og skal blive
IC, s. 110 uden at bemærke, at det er · Jesus Christus selv, der gjør opmærksom
NB31:63 ristenhed). / / Verdens Frelser, · Jesus Christus sætter Alt, Alt, Alt baade
IC, s. 17 t atten Aarhundreder siden, at · Jesus Christus vandrede her paa Jorden; men dette
IC, s. 41 lutning med den Antagelse, at · Jesus Christus var et Menneske, og betragter
IC, s. 47 vi veed nu af Historien, hvo · Jesus Christus var, vi lade ham vederfares Ret.
Oi8, s. 350 g Christen: er hvad vor Herre · Jesus Christus vistnok meest af Alt søgte
YTS, s. 251 ak, hvis ikke hos Dig, Herre · Jesus Christus! / / / / Hebr. IV, 15. Thi vi
YTS, s. 259 t Sted: hav Tak derfor, Herre · Jesus Christus! / M. T., en saadan Medlidenhedens
IC, s. 48 være glemt. Anderledes med · Jesus Christus! Det er ikke ham, der ved at lade
TAF, s. 285 uc. VII, 47 / Bøn / Herre · Jesus Christus! Du som vistnok ikke kom til Verden
NB15:15 at stræbe. / Bøn / / Herre · Jesus Christus! Et heelt Liv holdt Du ud at lide
TAF, s. 295 Peter IV, 8 / Bøn / Herre · Jesus Christus! Fuglene havde Reder, Rævene
CT, s. 133 ig vort Forbillede, den Herre · Jesus Christus! Han var fattig, men han gjorde
YTS, s. 251 hen, hvis ikke til Dig, Herre · Jesus Christus! Hvor skulde den Lidende finde
IC, s. 170 en, som han er. / III / Herre · Jesus Christus! Saare forskjelligt er det Meget,
HCD, s. 173 gtiget sig Firmaet » · Jesus Christus« og under Navn af Christendom
NB29:104 ganske anden Art Uret mod · Jesus Christus, at Christenheden kalder sig efter
IC, s. 17 bestemmet er den Troen. Herre · Jesus Christus, at vi da ogsaa saaledes maatte
IC, s. 155 r. II. / I / Bøn / / Herre · Jesus Christus, der er saa Meget, der vil drage
NB2:247.a u os derfor. / Bøn. / Herre · Jesus Christus, der er saa Meget, som vil holde
IC Samme som for 1800 Aar siden, den · Jesus Christus, der fornedrede sig selv og tog
IC, s. 39 en Tjeners Skikkelse paa, den · Jesus Christus, der har sagt hine Indbydelsens
IC, s. 50 Gud. / Det er den fornedrede · Jesus Christus, der har sagt hine Ord. Og intet
IC, s. 51 r om. / Det er den fornedrede · Jesus Christus, der taler; det er historisk sandt,
YTS, s. 256 tte sig i Dit Sted, den Herre · Jesus Christus, der, » efterdi han leed
IC, s. 106 mmen – og saa den Herre · Jesus Christus, der, ogsaa her lidende, vel hentyder
AE, note , Haab og Kjerlighed, om Gud og · Jesus Christus, deraf følger endnu slet ikke,
IC, s. 50 hed – er den fornedrede · Jesus Christus, det ringe Menneske, født af
SFV, s. 105 Høieste, Sandheden selv, · Jesus Christus, Disciple; og, for at nævne
KG, s. 156 de hele Slægten, vor Herre · Jesus Christus, dog menneskeligt følte denne
TS, s. 80 immelen. / / Bøn / / Herre · Jesus Christus, Du som forudvidste Din Skjebne,
CT, s. 303 h. II, 12-13 / Bøn / Herre · Jesus Christus, Du som har elsket os først,
IC, s. 181 ge Alle til sig. / IV / Herre · Jesus Christus, Du som rigtignok ikke kom for
NB4:2 ledes syge! Og Du, vor Herre, · Jesus Christus, Du, der kom til Verden for at
IC, s. 54 paa. / Det er den fornedrede · Jesus Christus, et ringe Menneske, født af
YTS, s. 273 c. VII, 47 / Bøn / / Herre · Jesus Christus, for retteligen at kunne bede
NB24:157 to Herrer« – · Jesus Christus, Forbilledet. / Men hvorledes
CT, s. 306 lgive ham. Men Han, vor Herre · Jesus Christus, Han bliver sig selv tro. Det
CT, s. 305 en Anden bliver tro. Men Han, · Jesus Christus, Han bliver tro. Derfor er der
TAF, s. 301 n ikke give Dig. Det kan kun · Jesus Christus, han giver Dig sig selv til Skjul;
CT, s. 308 sig selv. Men Han, vor Herre · Jesus Christus, Han negter ikke sig selv, Han
IC, s. 156 han som dog lever, den Herre · Jesus Christus, han som fra Høiheden vil drage
IC, s. 250 e Alle til mig. / / Ja, Herre · Jesus Christus, hvad enten vi ere langt borte
TAF, s. 299 : det kan kun han, den Herre · Jesus Christus, hvis Kjerlighed skjuler Syndernes
TAF, s. 299 elige Myndighed har kun han, · Jesus Christus, hvis Kjerlighed skjuler Syndernes
YTS, s. 256 ig i hans Sted; thi just Han, · Jesus Christus, i hvis Sted Ingen hverken ganske
DS som Forbilledet. / Bøn. / Herre · Jesus Christus, ikke for at plage os Mennesker
DS, s. 254 om Verdens Frelser, vor Herre · Jesus Christus, ikke har bragt nogen Lære
IC, s. 227 e selvforskyldt. / VI / Herre · Jesus Christus, ikke kom Du til Verden for at
YTS, s. 263 XVIII, 13 / Bøn / / Herre · Jesus Christus, lad Du Din hellige Aand ret oplyse
NB30:27 ve Christen. / / Verdens Frelser · Jesus Christus, lever i Armod og Ringhed, saa
IC, s. 50 eren er altsaa den fornedrede · Jesus Christus, og det er ham, der har sagt hine
IC, s. 157 me: saa ihukom Ham, den Herre · Jesus Christus, og det skal vel lykkes. Ja kunde
TAF, s. 300 hvem Talen er om, om ham, om · Jesus Christus, om hans forsonende Død, der
YTS, s. 256 kan sætte sig i Dit Sted, · Jesus Christus, som lærte enhver Fristelse
IC istus. Hvilken Jesus Christus? den · Jesus Christus, som sidder i Herlighed hos Faderens
CGN onen denne: den Talende, vor Herre · Jesus Christus, staaer – selv ubetinget
IC, s. 161 m i Høiheden. / II / Herre · Jesus Christus, svagt er vort eget daarlige Sind,
IC, s. 106 i Kraft af Beviserne: og saa · Jesus Christus, Troens Stifter og Fuldender,
Oi8, s. 350 Forbilledet«, · Jesus Christus, ubetinget, og ubetinget Enhver.
IC, s. 251 Læste. / / Men Dig, Herre · Jesus Christus, ville vi bede, at Du vil drage
IC, s. 198 tens Fornedrelse. / V / Herre · Jesus Christus, vistnok er det fra Høiheden
NB20:4 enheden, og hvis Stifter var · Jesus Christus. / Angaaende en Yttring i Efterskriften
SFV, s. 36 t og troer paa Een, den Herre · Jesus Christus. / B / » Afsluttende Efterskrift«
YTS, s. 252 hver Lidendes Sted: den Herre · Jesus Christus. / Derom tale de forelæste
IC, s. 47 men Viden tilintetgjør · Jesus Christus. / Fremdeles, o, Gudsbespottelse,
NB7:14.d mit Sted: hav Tak derfor Herre · Jesus Christus. / Her antages Talen væsentlig
NB5:65 gsindig: see, at Du ret kan elske · Jesus Christus. / Og hvor forunderligt, at jeg
CT, s. 271 elen og paa Jorden, vor Herre · Jesus Christus. Ak, og hvor mange Ord gjør
KG, s. 103 r var Kjerlighed, i vor Herre · Jesus Christus. Den samme Apostel siger derfor
IC, s. 157 t, at ihukomme Eet, den Herre · Jesus Christus. Dersom Du da mærker, at Verdens
DS, s. 176 at fremstille Verdens Frelser, · Jesus Christus. Det var vistnok en Misforstaaelse;
CT, s. 305 jage denne Angest ud, det er · Jesus Christus. Han bliver tro; ja om end al
OTA, s. 332 ette Forbillede er den Herre · Jesus Christus. Han kom ikke for » at
IC ? / Indbyderen. Hvo er Indbyderen? · Jesus Christus. Hvilken Jesus Christus? den Jesus
OTA, s. 196 and, udrettet saa lidet, som · Jesus Christus. Og dog havde han i samme Øieblik,
IC, s. 175 man ikke Lidelse i Lighed med · Jesus Christus. Saadanne Lidelser ere de almeen-menneskelige,
IC, s. 43 om ham, at ville nærme sig · Jesus Christus. Troens Paastand er, at dette
Sa, s. 175 n saa uhyre Penge-Værdi som · Jesus Christus: den største Penge-Gjenstand,
YTS, s. 255 g saaledes med Ham, den Herre · Jesus Christus; Han var ikke en Lidende, der
IC, s. 39 gheden er han atter den samme · Jesus Christus; men dette er endnu ikke skeet.
IC, s. 47 storien faae noget at vide om · Jesus Christus? ( jvf. b.). Paa ingen Maade.
IC ndbyderen? Jesus Christus. Hvilken · Jesus Christus? den Jesus Christus, som sidder
BOA, s. 198 n Blasphemie) var det maaskee · Jesus der den Nat var i Begeistringens Begyndelse?
BOA, s. 192 st der høres, det er jo · Jesus der dicterer Adler Noget i Pennen. Adlers
BOA, s. 187 ja saa har det ikke været · Jesus der en Nat i December-Maaned 1842 bød
BOA, s. 196 gegyldigt enten Ordene ere af · Jesus eller af mig – men Øvrigheden
3T43, s. 84 og Paradisets Salighed. / Da · Jesus en Dag sad tilbords hos en Pharisæer,
3T43, s. 86 yndernes Mangfoldighed. / Da · Jesus en Dag sad tilbords hos en Pharisæer,
IC, s. 158 andhedens Verden: og Christus · Jesus er den Samme i sin Fornedrelse som i sin
CC:5 parebit injustus, quem dominus · Jesus exstinguet spiritu oris sui et finem faciet
CC:1 Theophile, de omnibus, quæ · Jesus facere atque docere incepit, in eum diem
TS, s. 79 o Theophile! om alt det, som · Jesus foretog sig baade at gjøre og lære,
BOA, s. 185 ar gjort, saa » bød · Jesus ham derpaa at opbrænde hans Eget og
IC, s. 101 han kom ind i Huset, forekom · Jesus ham og sagde: hvad tykkes Dig, Simon? af
BOA, s. 192 høitidelige Udsagn, om at · Jesus har budet ham at nedskrive Ordene, ikke
BOA, s. 185 ørgsmaalet er ikke om Hvad · Jesus har budt ham eller budt ham for Fremtiden,
BOA, s. 196 ine Ord, hvad det vil sige at · Jesus har dicteret ham dem. Naar man kun vil
BOA, s. 185 ham for Fremtiden, men om: at · Jesus har viist sig for ham og budt ham Noget.
BOA, s. 187 en? Vil han af den bevise, at · Jesus i Aar 1842 har budet ham ( Adler) at nedskrive
CT, s. 296 / 1 Cor. XI, 23 ... den Herre · Jesus i den Nat, der han blev forraadt. /
NB26:36 for Hovmod – og dog siger · Jesus i det N. T. atter og atter: Den, som ikke
BOA, s. 229 igt o: s: v:.« Gud og · Jesus indføres talende og samtalende. Dette
BOA, s. 229 abe sig, som vare hine Ord af · Jesus ipsissima verba. Ja, etsteds siger A. endog:
BOA, s. 185 t. Thi ifølge dette kaldte · Jesus jo ikke paa ham om Natten for at byde ham
AE, s. 539 h. 18, 2 fortælles der, at · Jesus kaldte et Barn til sig, stillede det midt
BOA, s. 229 n. Han siger flere Steder: da · Jesus lovte at lade sig føde ( cfr l: c. p.
BOA, s. 175 idere: » derpaa bød · Jesus mig opbrænde mit Eget, og for Fremtiden
Papir 18 Maade. Saaledes bruges det om · Jesus mod Gud Mth: Mth: 14, 19; 26, 26. om Msk:
Not1:2 ld, hvori d. h: Sk: viser os · Jesus og Apostlene til deres Samtid, finde vi,
NB29:83 : psychologisk Experiment. / / / · Jesus og Judas. / / Hvis jeg et Øieblik tør
CC:1 i cur adspicitis coelum; ille · Jesus qui sublatus est in coelum, eodem modo
Papir 4:1 Moses hoc in Deut 24 initio. · Jesus respondet: Moses non jussit ( ενετειλατο)
BOA, s. 229 g: vi maae nemlig erindre, at · Jesus sagde til Gud o: s: v:, og nu følger
IC, s. 101 r siger til ham: af Fremmede. · Jesus sagde til ham, saa ere jo Børnene frie.
3T43, s. 77 , der fordømte hende. Men · Jesus sagde til hende: jeg fordømmer Dig ei
BOA, s. 185 at han ved en Aabenbaring, af · Jesus selv er bleven anviist at blive som Andre.
NB13:10 e i Jesu Navn, saa paatager · Jesus sig Ansvaret og alle Følgerne, han træder
NB19:45 fra Kjerligheds-Maaltidet reiser · Jesus sig og gaaer ud til – Gethsemane.
NB8:65 khed og Sandselighed, bliver · Jesus sig sin uendelige Betydning bevidst, ell.
KG, s. 156 nes ( 21, 15 o. ff.) » · Jesus siger til Simon Peder: Simon, Jonas Søn,
NB12:33 uderedes Øine. / Joh. 20, 17. · Jesus siger: rør ikke ved mig; thi jeg er
EE:6 ent have staaet i samme Forhold til · Jesus som Barrabas ( han heed: Jesus Barrabas).
Not9:1 bestemt Person. – Msk. · Jesus som det enkelte Subjekt og det Almene dog
IC, s. 103 e vente en Anden. ( V. 4). Og · Jesus svarede og sagde til dem: gaaer hen og
IC, s. 107 t æde? ( 52). Derfor sagde · Jesus til dem: sandelig, sandelig siger jeg Eder:
Papir 4:1 t præmium perenne effecit · Jesus ut facies sua linteo impressa maneret,
Papir 251 nøiagtig Efterretning. · Jesus var efter L: 6, 12 gaaet op paa et Bjerg
IC, s. 107 o kan høre ham? ( 60), saa · Jesus, der han vidste ved sig selv, at hans Disciple
DD:200 Frygt for Verden besøgte · Jesus, ell. en Nat, da han mistvivlede om Alt,
CC:1 t atque exiit apud nos dominus · Jesus, incipiens a baptismo Johannis usque ad
CC:1 ? ille vero respondit: ego sum · Jesus, quem tu persequeris, sed surge et consiste
CC:3 vos venerit accipite illum) et · Jesus, qui dicitur Justus, qui sunt ex circumcisione
NB11:54 2te Station af: / / Süßer · Jesus, schon gestorben / Bist Du nun, aus Lieb'
CC:10 æcursor super nos introiit · Jesus, secundum ordinem M. pontifex factus in
TS, s. 79 og see op til Himmelen? Denne · Jesus, som er optagen fra Eder til Himmelen, skal
IC naar det saa hedder » · Jesus, som vidste deres Tanker«: da ere
Papir 426 lyder saa: / Süßer · Jesus, um zu sterben / Gehst Du hin aus Lieb'
NB11:54 og fl.) ender: / / Süßer · Jesus, um zu sterben, / Gehst Du hin, aus Lieb'
Not9:1 har naaet sin Personlighed i · Jesus. – Uden Synd. Det er i Guddommelighed
BOA, s. 229 skabte Verden, sagde han til · Jesus: jeg kan gjøre Alting saa fuldkomment
NB14:127 en og dens Julekager. Det lille · Jesus-Barn, det er den Art Χstd, der meest er
TSA, s. 61 Børn høre, om det lille · Jesus-Barn, om Engle og deslige. Derimod havde man
EE1, s. 308 e De have laant den af Tante · Jette – De er maaskee incognito. –
Brev 18 at Du befinder Dig vel. Hvad · Jette angaaer har jeg jo spurgt, at hun har været
Brev 9 glæde mig særdeles meget, om · Jette befandt sig nogenlunde vel; thi i saa Fald
Brev 14 oder. / S. K. / Hvorledes har · Jette det? Hold fast paa, hvad Du jo selv maa
EE1, s. 308 eligt Budskab, for hos Tante · Jette er der yderst kjedsommeligt; men saa skal
Brev 189 get et Brev fra mig. / Har · Jette ikke modtaget mit Brev, jeg har idetmindste
Brev 176 og deriblandt ogsaa et til · Jette Lund, og tilføier: det koster 3 ß;
Brev 183 n / Onkel. / S. K. / Til / · Jette Lund. / Om det virkelig skulde være,
Brev 176 re ham fra mig. / Kjære · Jette modtag nu min Hilsen, modtag tillige en
EE1, s. 308 t, kan Du gaae hen til Tante · Jette og blive der til Thee-Tid, saa skal Jens
Brev 16 sværgelsen fuldstændig lader · Jette og Povel træde til, hvorfor Du bedes
Brev 16 or Du bedes at takke hver især: · Jette ved at tilføie den Forsikkring, at jeg
Brev 184 saa meget vil min kjære · Jette vel allerede have forstaaet af Livet, at
Brev 194 d Dig kan der ikke som med · Jette være Spørgsmaal om Udeblivelse af
Brev 176 , bl. [ 1r] / Min kjære · Jette! / d. 13 Dec. / Berlin. / Dit Brev af 25d
Brev 180 Hermed en Pakke. / Min kjære · Jette! / d. 23 April 1846. / Allerede iforgaars
Brev 36 Deres / S. Kierkegaard. / Kjære · Jette! / Det er mig kjert, at De selv har givet
Brev 194 Din Onkel. / Min kjære · Jette! / Du haaber, at jeg tilgiver Dig Din Taushed,
Brev 183 hermed en Pakke. / Min kjære · Jette! / Du vil erindre, at den Tegnebog, med
Brev 182 Henriette Lund. / Min kjære · Jette! / En Misforstaaelse, en Misforstaaelse!
Brev 187 enriette Lund. / Min kjere · Jette! / Indlagte Brev til Sophie kunde ikke træffe
Brev 181 kel / S. K. / Min kjære · Jette! / Mandagen d. 16 Nov. / Da hele Naturen
Brev 178 / Onkel / S. K. / Min kjære · Jette! / Skjøndt jeg vel indseer, at dette
Brev 177 in Onkel. / S. K. / / Min kjere · Jette! / Som jeg igaar sad bedst i mine egne Tanker
Brev 37 / / Hermed en Pakke. / Kjere · Jette! / Tak for det lille Brev, jeg, efter Deres
Brev 38 res hengivne S. K. / Kjære · Jette! / Ved i disse Dage at have seet og talet
Brev 179 Henriette Lund. / Min kjære · Jette! / Vistnok kommer jeg for sildig, til at
Brev 182 Pakke følge. / Ja, min gode · Jette! jeg havde virkeligen glemt, at det var
Brev 180 nskningen. / Min kjære · Jette! Skriften siger: » al god og al fuldkommen
Brev 176 mig. Og ikke sandt, lille · Jette, at modtage et saadant Brev fra Berlin,
Brev 194 lsen. Modtag, min kjære · Jette, en Hilsen til H. M. C. S. W., modtag selv
Brev 9 dog maaskee ikke er bedre med · Jette, gjør mig en Glæde af at forsikkre
Brev 184 ke var ilde meent: min kjære · Jette, i Forhold til en sand og inderlig Deeltagelse
Brev 194 il deraf see, min kjære · Jette, ikke blot hvor gjerne jeg vil gjøre
Brev 181 g tilside, min kjære · Jette, lad det være saa, at jeg har glemt,
Brev 181 deraf. / Og saa, kjære · Jette, lad mig saa indhente det Forsømte: en
Brev 15 ørende. Befind Dig nu vel. Hils · Jette, leeg med Povel og indprænt ham Velvillie
Brev 38 randret den Samme. / Kjære · Jette, naar jeg saaledes har faaet Pennen i Haanden,
Brev 11 ude. / Med mange Hilsener til · Jette, og / Poul og Dig selv / Din i tilbagetrukken
Brev 176 er mig meget, min kjære · Jette, og dersom Sophie skulde, i Kraft af min
Brev 17 ig og bliver nogle Dage. Hils · Jette, Poul. / Din S. K. / Til / Hr Pastor Dr.
Brev 184 neske selv. / Min kjære · Jette, saa modtag da nu til Din Geburtsdag ogsaa
Brev 184 ts-Dagen, men ikke glemmer · Jette, sin kjære Niece, for hvem han bestandig
Brev 35 r. Lader jeg nu Dem, kjære · Jette, være Betragteren, da tænker De vel
Brev 80 ch, Michael, / Carl, Sophie, · Jette, Wilhelm, / min Hilsen. Du kan sende den
Brev 82 rich, Michael, Carl, Sophie, · Jette, Wilhelm. NB send mig saa snart Du kan:
Brev 207 else og beredte mig et u / Hils · Jette. /
Brev 179 sker for Dig, min kjære · Jette. Vi sees saa sjeldent, og naar vi ellers
Brev 171 ele Henrich Michael Sophie · Jette. Wilhelm / Hils Din Fader fra mig. Hils
Brev 37 mangler Plads. Lev vel kjere · Jette; glædeligt Nytaar; tak fordi De saa smukt
Brev 177 g. / Befind Dig vel, kjere · Jette; vær glad, » altid glad«,
Brev 9 egl. dernede? Hvorledes er det med · Jette? Den Glahnske Familie holder jeg forholdsvis
Brev 177 geligt ogsaa iaar have været · Jettes Geburtsdag,Geburtsdag, med mindre den skulde
Brev 16 uligt, som Du jo begyndte med · Jettes Sygelighed for nu at glædes ved det
Not3:4 eitige wirken kann, dem eben · jetz genug Raum gegeben ist. Ja es ist jetzo
Papir 1:1 nbergisch Nachtigall, so man · jetz höret überall. / pag 255. Wittenberg
BB:12 schrieben durch G. R. Widman, · jetzo aufs neue übersehn und sowol mit neuen
Not3:4 Raum gegeben ist. Ja es ist · jetzo die Zeit der Einseitigkeiten; wohl dem,
Papir 161 immer aber neu, und wem sie · jetzo passiret, ihm springt das Herz entzwe
SD, s. 222 ( 2den Akt, 2den Scene): von · jetzt ( efterat han har myrdet Kongen –
NB19:57.b 229) siger Luther: also ist es · jetzt ( nemlig siden Evangeliet er kommet for
NB21:160 ten damals durch die Welt; · jetzt aber ... fliehen wir dieses Studium, so
Not3:6 nreiche Metaphysik erhalten, · jetzt aber, da er eben Goethe geworden ist, sollten
BB:7 nicht da war, so fängt er · jetzt an für sie Wirklichkeit, Bedeutung
BB:12 hen vnd erschrecklichen Ende. · Jetzt aufs newe vbersehen und mit vielen Stücken
BI, s. 267 er Geist entscheide, bestimmt · jetzt das Subject. ( Det vil sige: Subjectet
BB:3 d Berlin 1828. p. 30: » Erst · jetzt fühlte er ( Balthasar) es recht, wie
BI, note he Art von Aufgaben die Orakel · jetzt gemacht haben. Es war bei einer Seuche,
BB:12 tern Volksbuches und das noch · jetzt gewöhnliche. – Ein Auszug davon
BA, s. 446 kt, og forsaavidt ogsaa sige: · jetzt giebt es nichts Ernstes mehr im Leben,
BA, s. 446 et Kongen udbryder han: / Von · jetzt giebt es nichts Ernstes mehr im Leben:
BI, s. 332 ll zu Grunde gehen, zu Grunde · jetzt gleich: so will es das Schicksal, das eiserne,
DD:61 üfiger sehen ließ, als · jetzt in dieser ungläubigen Zeit. Men dog
BB:12 ettentheater, wo sie sich bis · jetzt noch erhalten. / In den Marionettenstücken
BI, note ir dann wissen, daß was wir · jetzt nur Hoffnung nennen, eigentlich Erinnerung
BI, s. 251 les verschwindet; – und · jetzt werden alle Dinge, alles Bestehen, alles
NB4:91 17 / Det Høieste bliver: / · jetzt wird sie ( die Weisheit Vernunft) vom Erkennen
BB:22 om hans Skuespil: Ach – · jetzt, noch einmal – ich sagte, ich hätte
3T43, s. 106 e hans Sjæl, de første · Jevnaldrende, der forstode ham, den første Tanke,
OTA, s. 155 ommer høit op mellem sine · Jevnaldrende. Saa tog Livet ham da strængt i Skole;
4T43, s. 136 r god, og fører Dig i det · jevne Land.« ( Ps. 143, 10). / Saa læs
Sa, s. 173 ær i Danmark, i den danske, · jevne, gemytlige Middelmaadighed. Naar man seer,
BMT, s. 220 abelt indrettet, med Familie, · jevnt avancerende, at leve af at skildre, at
SBM, s. 142 kreste Vei til Brød og med · jevnt voxende Avancement; naar han i sit Ord
FF:3 dre end et bart Stykke Rugbrød ( · Jfr A. Lund) / d. 26 Sept. / Den philosophiske
Brev 85 nem Børnene ell. igjennem · Jfr Dencker, som kommer hos Tiedemanns, hvor
Brev 186 den Bog. / Din / Onkel. / Til / · Jfr Henriette Lund. / Min kjere Jette! /
Brev 187 fra / Din / Onkel. / Til / · Jfr Henriette Lund. / Min kjære Michael!
NB25:89 Sandheds-Vidne, en Apostel, · Jfr Maria o: s: v: dertil er jeg altfor beskeden
NB28:94 er Msk. lykkeligt og vel. / · Jfr Maria. / / Ja, Ære være hende! O,
Brev 287 vne det om Forargelsen ( · jfr Uvidskbl Efterskrift S 308-309 med den
BB:37.10 ommer desto stærkere igjen ( · jfr. » die Verlobung«, Novelle
EE:28.1 hl des Schmerzens«. ( · Jfr. » Geschichte der komischen Literatur«
JJ:122 h synes ikke at ynde Ironie, · jfr. 41, 19: Bedre et Menneske, som skjuler
JJ:168 f, at vi ere fortabte«. ( · Jfr. Cap. 10. S. 41). Det er denne Roes, Tiden
Not15:9 encker har fortalt mig ( og · Jfr. D. har jeg stundom saadan benyttet til
GG:2 ere at forstaae om Jøderne ( · jfr. de Wette p. 121 n.), og at en og anden
Papir 97:6 assende lægges ham i Munden. · Jfr. den hoslagte Seddel.1 / Jeg kunde ogsaa
AA:13.1 id dertil. / d. 17. Oct. 1835. / · Jfr. den scolastiske Sætning: » at
Brev 194 rklæde, kan Du takke · Jfr. Dencker for, at Du paa en behagelig Maade
Not15:9 rsaavidt det er sandt, hvad · Jfr. Dencker har fortalt mig ( og Jfr. D. har
Brev 85 er falden i Hænderne paa · Jfr. Dencker. Blot hun ikke er løbet fast
BB:51 Studenterforeningen eier den, · jfr. dens Catalog S. 29). / Møller, Dr.,
BB:37 e Barndom«. – ( · Jfr. deres Sammenstød med halvvoxne Pigebørn,
DD:32 od Loftet, mod det Høiere, · jfr. det pantheistiske » Velbekom' s«
EE1, s. 264 lille romantisk Gazelle som · Jfr. Emmeline. Selv om han var et absolut elskværdigt
DS, s. 210 det er Korset der bæres ( · jfr. Evangeliet!), Ordens- og Kjendetegnet.
JJ:53 losophie om Sandhedens Kriterium ( · jfr. f. Ex. Tennemann Gesch. d. Philos. 5. C.
BB:37 at være Børn« ( · jfr. Foryngelsesdrik), disse lange Labaner,
NB17:60 or at fortælle i Byen at · Jfr. H. sminker sig. Nei, ingenlunde. Thi for
BB:37.8 lder kun er til for den anden. / · Jfr. Hamann: » Fünf Hirtenbriefe,
JJ:104 den Store som Pipin – · jfr. hans Klister i de Uadskillelige). /
NB17:60 ften: jeg troer virkelig at · Jfr. Hansen sminker sig, laae Du Mærke til
NB17:60 Samme, saa er den stakkels · Jfr. Hansen tilintetgjort ( thi en privat, især
Brev 185 toren«. / S. K. / Til / · Jfr. Henriette Lund. / Det er bagefter faldet
Brev 179 hos / Din / Onkel. / Til / · Jfr. Henriette Lund. / Hermed en Pakke. /
Brev 181 Din Onkel. / S. K. / Til / · Jfr. Henriette Lund. / Min kjære Jette! /
JJ:214 losophie Beredsamkeit verbinde. ( · Jfr. Jacobi, Smtl. W. 4. Bd., 13. Afdeling;
EE1, s. 327 ens Kjøkken. Medens de to · Jfr. Jansen toge Tøiet paa, bleve vi To alene
EE1, s. 397 verken mere eller mindre end · Jfr. Jespersen, Hansine Jespersen, en Datter
KKS, s. 105 jengivelse: Galleriet vil see · Jfr. Julie, en satans nydelig og forbandet rask
KKS, s. 106 ale om at gjøre furore som · Jfr. Julie, skal hun spille den, maa det blive
BA, s. 414 ( der intetsteds har hjemme, · jfr. Leibnitz), der ligesaa godt kan vælge
EE1, s. 311 aa, hvad der bliver sagt til · Jfr. Lisbeth: sømmer det sig for en ung Pige
PPM, s. 137 ke hinanden for at have talet · Jfr. Marcelines Sag. Oprigtigt talt finder jeg
NB25:92 varer ikke længe, saa bliver · Jfr. Maria en Slags Forsoner, til hvem man beder,
NB19:24 er et Sagn, som fortæller, at · Jfr. Maria havde strukket denne Kjortel til
NB28:99 t mig – saaledes har ogsaa · Jfr. Maria maattet gjennemlide et mskligt dertil
KK:4 nde, men Billederne af Χ. · Jfr. Maria og de Hellige maa kun være plat
NB22:32 ørte, at de især opfattede · Jfr. Maria som et Sindbillede paa Verdens Smerte,
NB18:14 ede mod – Klosteret. / / / · Jfr. Maria. / / .... Saaledes maa det vel være
NB22:32 re Mand. / cfr. l. c. p. 259. / · Jfr. Maria. / / Reuchlin ( enten i hans Geschichte
NB5:11 Exempel af det Største, det er · Jfr. Maria. Aldrig tilfredsstillende sit Hjertes
NB26:25 t der hænger i Hestehaar over · Jfr. Marias Hoved, for at » prøve«
AA:22 derfor beskyggede Guds Aand · Jfr. Marie, ligesom den fordum svævede over
KKS, s. 105 stes ved den Tanke, at det er · Jfr. N. N. Derfor kan Galleriet naturligvis
EE2, s. 93 o 1750 Hr. N. N. og dydzirede · Jfr. N. N. Kl. 10, samme Dag Kl. 11 Hr. N. N.
KKS, s. 96 t lade sætte paa Placaten: · Jfr. N. N. og hendes Lykke – i den Grad
EE2, s. 93 0, samme Dag Kl. 11 Hr. N. N. · Jfr. N. N.« Dette klinger nu høist
KKS, s. 104 der forvexler Glæden over · Jfr. N. N.' s phænomenale Ungdommelighed
FF:192 avn – Sluddermorkler ( cfr. · Jfr. Nielsens Kogebog). / Ligesom den menneskelige
BB:37.10 . 63 nederst, 64 og 65. – · Jfr. ogsaa den jævne og simple Fortale til
Papir 330 i Folket. / En saadan Figur som · Jfr. Päthau kunde bruges til det indvævede
NB23:163.a ller Tanker ved den dydzirede · Jfr-Brud. Juni 1852. / Den donatistiske Sætning:
Not7:56 Diana vedblev jo ikke at være · Jfru fordi hun følte det Ophøiede heri,
Not7:56 e sig, og man skal ikke lovprise · Jfruskab – thi selv Diana vedblev jo ikke
Papir 357.a dens Seier. / cfr Journalen · JJ p 296 / Dødens Bedrag, dersom vi haabede
Papir 342 laget:] Udkast. / cfr Journalen · JJ p. 216.217. / Lovtale over Efteraaret.
Not13:53 e. / / NB I Bogen » · JJ« findes nogle enkelte Bemærkninger p.
NB13:87 den første Journal, Journalen · JJ, den i Octav, under Titlen: de occultis
JJ:319 ristoteles' Rhetorik. / Journalen · JJ, s. 173 ( JJ:319-320) / Stundom bliver man
JJ:339 kes det for dem. / Journalen · JJ, s. 194 ( JJ:339-340) / Det var maaskee
NB2:115 Rhetorik. ( Cfr. Journalen · JJ. – og hvad der findes i en Mappe,
Not13:7 min Theorie af Angst. cfr. · JJ. bagfra p. 3. / Det er et Modermærke
NB2:137.a sig gjøre. / cfr Journalen · JJ. p. 160 m: / M: H: t: Adler skulde det eneste
NB2:115 gisk Experiment. ( cfr Journalen · JJ.). / Saa maa der avanceres » Synds-Forladelsen«.
JJ:319 hetorik. / Journalen JJ, s. 173 ( · JJ:319-320) / Stundom bliver man utaalmodig, fordi
JJ:339 em. / Journalen JJ, s. 194 ( · JJ:339-340) / Det var maaskee rigtigt, at lægge
Brev 75 atterens / / Manuscript. / / · JL Heiberg / / Høistærede! / Skjøndt
Brev 70 1836. / Ærbødigst / / · JL Heiberg / Høistærede Hr Professor!
Brev 73 ødigste / 2 April 1846. / · JL Heiberg. / / S. T. / Hr. Magister S. Kierkegaard.
    · jo 10911
Papir 1:1 rte først Eoban Hesse, · Joachim Camerar og Euricius Cordus siden Johann
Papir 1:1 p til Halberstadt Broder til · Joachim d. 1 af Brandenburg. / pag. 60. 61. De
4T43, s. 115 Navn være lovet! – · Job 1, 20-21. / / Ikke blot den kalde vi en
G, s. 73 onde Mennesker, der have gjort · Job al den Sorg, at det er hans Venner, der
4T43, s. 128 mulig. Saa lære Du da af · Job at sige: Herrens Navn være lovet, dette
4T43, s. 116 at begynde Vandringen, da er · Job atter tilstede, indtager sin Plads, hvilken
OTA, s. 380 taae i Prøvelsen. Dog har · Job bestandigt Uret mod Gud. Guds Tanker ere
4T43, s. 121 det er et kort Ord, men for · Job betegnede det saa saare Meget; thi Jobs
4T43, s. 126 kke i Sandhed den Samme, som · Job blev det? Herrens Navn være lovet! Altsaa
4T43, s. 118 ghed skulde komme, i hvilken · Job blev forsøgt; og dog vel den Yngre!
G, s. 75 r ethiske Bestemmelser. – · Job blev heller ikke dæmonisk. Saaledes
4T43, s. 118 Nød og Kummer, i hvilken · Job blev prøvet, og dog forstaaer han maaskee
4T43, s. 117 d og Elendighed, i hvilken · Job blev prøvet. Derom kan Barnet kun have
OTA, s. 380 først paa Sorgens Dag, at · Job bliver Forbilledet, han var det allerede
G, s. 76 ing, Menneskene protestere, men · Job dog ikke tilintetgjør. Han bruger ethvert
4T43, s. 128 Er Riigdom Din Betryggelse? · Job eiede Landets Velsignelse. Ere Venner Dig
4T43, s. 116 idet han udsagde det, saa er · Job en Anden, hans Betydning en anden. Da vilde
G, s. 73 kriger hans Ord ud i Verden. Er · Job en poetisk Figur, har der aldrig været
4T43, s. 117 skriger mod Himlen, da gaaer · Job endnu ved Slægtens Side og borger for,
NB24:143 usomhed! / Det der beskjeftiger · Job er at faae Ret, i en vis Forstand ogsaa
G, s. 79 Tordenveiret er forbi – · Job er bleven irettesat foran Menneskehedens
G, s. 77 ultat at tilbyde. / Det Store i · Job er derfor end ikke, at han sagde: Herren
PMH, s. 82 min Mening at benegte, da jo · Job er fremstillet, men derfor kan det dog
G, s. 78 Udflugter og snedige Anløb. · Job er ikke Troens Helt, han føder »
G, s. 77 t, men han lindrer midlertidig. · Job er ligesom det hele indholdsrige Indlæg
G, s. 79 ning og eet Guldsmykke – · Job er velsignet og har faaet Alt dobbelt.
G, s. 76 ham, skjønt han gav ham den. · Job fastholder tillige sin Paastand saaledes,
4T43, s. 126 gsaa sit Hjem; og vel staaer · Job for os med Sorgens udtrykte Billede i sit
4T43, s. 127 oget Menneskes, og lær af · Job fremfor Alt at blive oprigtig mod Dig,
4T43, s. 126 nu Glæden Vidnesbyrd, som · Job gjør det, om hans Vidnesbyrd end ikke
PMH, s. 69 lsen. I sin Nød forekommer · Job ham at have oplevet Gjentagelsen, da han
4T43, s. 118 od Belærelsen, da frister · Job ham ikke saaledes. Hvad skulde ogsaa den
4T43, s. 116 selv var en Handling. Dersom · Job havde anvendt hele sit Liv paa at indskærpe
CT, s. 189 ng. Det havde Job ikke gjort, · Job havde ikke forladt det Mindste, derimod
4T43, s. 128 og Ungdommen Din Sikkerhed? · Job havde ogsaa været ung. Er Du gammel
PMH, s. 69 g tiltaler ham hos Job, er at · Job havde Ret. Derom dreier nu Alt sig. Skjebnen
4T43, s. 122 ham det tilbage. Idet derfor · Job havde sagt, Herren gav, da var hans Sind
4T43, s. 116 havde sagt det, eller dersom · Job havde været en Anden, eller dersom han
G, s. 79 hedens Front – Herren og · Job have forstaaet hinanden, de ere forsonede,
4T43, s. 125 hans fromme Ord: Herren tog. · Job henførte Alt til Herren; han sinkede
4T43, s. 124 havde taget Alt. Hvo oplyste · Job herom, eller var det et Tegn paa hans Gudsfrygt,
G, s. 76 e, saa bliver alt godt igjen. / · Job holder imidlertid fast ved Sit. Hans Paastand
4T43, s. 119 rmere stræbe at forstaae · Job i hans skjønne Ord: Herren gav, Herren
4T43, s. 125 ndet Verden, og derfor havde · Job i sit fromme Ord overvundet Verden, var
4T43, s. 126 re lovet! Altsaa overvandt · Job ikke blot Verden, men han gjorde, hvad
G, s. 88 jentagelse? Kun Børnene fik · Job ikke dobbelt, fordi et Menneskeliv ikke
4T43, s. 127 Dig dette ydmyge Mod? Havde · Job ikke en Hustrue, hvad læse vi om hende?
CT, s. 189 alle Ting. Det havde · Job ikke gjort, Job havde ikke forladt det
4T43, s. 123 ighed. / / Herren tog. Sagde · Job ikke her noget Andet, end hvad Sandheden
G, s. 77 forestillet. / Derfor beroliger · Job ikke som en Troes-Helt, men han lindrer
4T43, s. 116 etsindige kunde ønske, at · Job ikke var med, at hans ærværdige Navn
4T43, s. 116 vkjerlige kunde ønske, at · Job ikke var til, at Forestillingen om hans
4T43, s. 117 Trodsige kunde ønske, at · Job ikke var til, at han ganske kunde frigjøre
4T43, s. 117 dagtige kunde ønske, at · Job ikke var til, at han jo før jo hellere
G, s. 79 gelse indtil Overflod. Det vil · Job ikke. Hermed strammes Knuden og Forviklingen,
4T43, s. 118 ed, han forstaaer, hvorledes · Job kunde sige det. – Han forstaaer Ordet,
4T43, s. 116 dkæmpet sin Strid, da har · Job ledsaget den, naar den nye Slægt med
OTA, s. 380 f at see ham seire. / Altsaa · Job lider, menneskeligt talt, uskyldig, han
4T43, s. 126 rren tog det Alt, da samlede · Job ligesom al sin Sorg og » kastede
G, s. 76 fast for dem. Man skulde troe, · Job maatte enten tabe Forstanden eller synke
OTA, s. 261 se Venner sammenlignede ikke · Job med sig, dette skete først, da de brød
PMH, s. 82 Fremtrængen er betegnet i · Job nemlig deri, at han holder paa, at han
G, s. 76 am selv i Tale. / Vennerne give · Job nok at bestille; Striden med dem er en
4T43, s. 127 , m. T., blev forsøgt som · Job og bestod som han i Prøvelsen, da passede
G, s. 57 øgte, i denne lille Kreds af · Job og Kone samt 3 Venner lyder, efter hans
4T43, s. 127 levende. / Vi have talet om · Job og søgt at forstaae ham i hans fromme
4T43, s. 115 Navn være lovet / Da stod · Job op og sønderrev sin Kappe og klippede
4T43, s. 120 t dem Alle. » Da stod · Job op, og sønderrev sin Kappe, og klippede
4T43, s. 118 æsentlig. Derfor kalde vi · Job ret egentlig en Menneskehedens Lærer,
G, s. 79 Domstol, der dømte ham. Fik · Job Ret? Ja! for evigt, derved, at han fik
4T43, s. 120 standser Overveielsen er, at · Job sagde: » Herren gav.« Er
4T43, s. 116 medens det nu derimod er · Job selv, der ledsager Slægten. Naar da
OTA, s. 261 tedeværelse foranledigede · Job til at sammenligne sig med sig selv. Saaledes
AE, s. 328 t nu virkelig o. s. v. Det at · Job troede, for at tage dette Exempel, skal
4T43, s. 116 ykkelige Tider, da følger · Job trofast med, og hvis den Enkelte dog i
G, s. 75 vskraften, Nerven, Ideen er: at · Job uagtet alt Dette har Ret. Ved denne Paastand
G, s. 79 udfinde noget Andet. / Fik da · Job Uret? Ja! for evigt; thi høiere kan
4T43, s. 128 ette Dit Fritagelses Beviis? · Job var anseet i Folket. Er Riigdom Din Betryggelse?
4T43, s. 128 andig og dette Din Trøst? · Job var de Manges Lærer. Er Du ung og Ungdommen
4T43, s. 128 else. Ere Venner Dig Borgen? · Job var elsket af Alle. Fortrøster Du Dig
3T43, s. 95 at forstaae. Og dog – · Job var en gammel Mand og var bleven gammel
4T43, s. 120 ns Fortrolighed.« Og · Job var en gammel Mand, hans Glæde i Livet
4T43, s. 128 Du gammel nær ved Graven? · Job var en Olding, da Sorgen indhentede ham.
4T43, s. 128 ortrøster Du Dig til Gud? · Job var Herrens Fortrolige. Har Du vel overveiet
4T43, s. 118 kan ikke forstaae, hvorledes · Job var istand til at sige det; og dog vel
4T43, s. 127 egivenhed som den, i hvilken · Job var stedet; er det maaskee Din Forventning,
4T43, s. 116 age, i lykkelige Tider gaaer · Job ved Slægtens Side, og betrygger den
G, s. 76 n paa sin Følelses Styrke. / · Job vedbliver sin Paastand, at han har Ret.
3T44, s. 259 ægtskaalen for at veies ( · Job VI., 2), ingen anden Lindring end det at
G, s. 74 smile ad, naar nogen Anden end · Job vilde sige: Ak! kunde en Mand gaae i Rette
G, s. 72 dvider! / Dersom jeg ikke havde · Job! Det er umuligt at beskrive og nuancere,
G, s. 67 Tael derfor Du, uforglemmelige · Job! gjentag Alt, hvad Du sagde, Du vældige
4T43, s. 121 n end tabte al Glæde. Men · Job! I det Øieblik da Herren tog Alt, sagde
G, s. 66 tember. / Min tause Medvider! / · Job! Job! O! Job! Sagde Du virkelig ikke Andet
G, s. 72 vem laae vel Guds Haand som paa · Job! Men citere ham – det kan jeg ikke.
G, s. 80 Vegne. / Dersom jeg ikke havde · Job! Mere siger jeg ikke for ikke at bebyrde
G, s. 66 r. / Min tause Medvider! / Job! · Job! O! Job! Sagde Du virkelig ikke Andet end
G, s. 66 tause Medvider! / Job! Job! O! · Job! Sagde Du virkelig ikke Andet end disse
G, s. 67 lemmelige Velgjører, plagede · Job! tør jeg slutte mig til Dit Samfund,
4T43, s. 137 bart seer hans Øie ( cfr. · Job, 28, 1-11); men Veien til det Gode, til
G, s. 75 en ham. Deri ligger det Store i · Job, at Frihedens Lidenskab hos ham ikke qvæles
CT, s. 189 es Dage; Gud fordrede ikke af · Job, at han selv skulde opgive Noget, og fordrede,
G, s. 79 Menneskene have forstaaet · Job, de komme nu til ham og æde Brød med
G, s. 78 den. Dette er Tilfældet med · Job, der beviser Omfanget af sin Verdensanskuelse
4T43, s. 122 kke Herren, der tog det, men · Job, der gav ham det tilbage. Idet derfor Job
G, s. 57 Ord han tager sin Tilflugt til · Job, der ikke figurerer paa et Katheder og ved
G, s. 73 , kun i dunkle Omrids ahner jeg · Job, der sidder ved Arnestedet, og hans Venner;
CT, s. 189 et Alt – han er ikke en · Job, der siger » Herren tog«.
OTA, s. 379 det Ærværdige – · Job, der skal være og har været og er
4T43, s. 117 t nævnes, strax minder om · Job, det Ord, der, naar Jobs Navn nævnes,
G, s. 73 o har en saadan Veltalenhed som · Job, eller er istand til at forbedre noget af
NB23:142 re blevne trætte af at svare · Job, eller have tabt Fatningen ligeoverfor ham,
PMH, s. 69 der egentlig tiltaler ham hos · Job, er at Job havde Ret. Derom dreier nu Alt
4T43, s. 128 Du ikke ønske, at slippe · Job, for at vove Dig ud i hidtil ukjendt Nød
4T43, s. 119 evede en Mand, hvis Navn var · Job, han eiede Landets Velsignelse, talrige
OTA, s. 379 han er ligesom stolt af · Job, han siger jo til Satan: » Har Du
4T43, s. 116 hans bekymrede Tanke hen til · Job, hviler sig paa ham, beroliges ved ham;
4T43, s. 115 dens Lærer og Veileder er · Job, hvis Betydning ingenlunde ligger i hvad
4T43, s. 117 r rettere han forstaaer ikke · Job, hvorfra al den Nød og Elendighed skulde
4T43, s. 118 n saadan Fortolker ønsker · Job, kun han lærer af ham, hvad der er at
G, s. 75 convalescent. / Hemmeligheden i · Job, Livskraften, Nerven, Ideen er: at Job uagtet
OTA, s. 379 de vel falde paa at sige, at · Job, menneskeligt talt, leed skyldig! Var en
G, s. 72 odighed og Fortrøstning, som · Job, netop fordi Alt hos ham er saa menneskeligt,
4T43, s. 128 med os, at Du kan lære af · Job, og hvis Du er redelig mod Dig selv og elsker
G, s. 77 Satan satte Ondt mellem Gud og · Job, og som ender med, at det Hele var en Prøvelse.
4T43, s. 125 Sandheden er at lære, til · Job, og til hans fromme Ord: Herren tog. Job
4T43, s. 128 ofte alvorligt ved Tanken om · Job, og ved Forestillingen om, at intet Menneske
PMH, s. 82 er Veiledning og Hjælp hos · Job, saa er vel forsaavidt Gjentagelsen allerede
4T43, s. 118 g forstaaer han maaskee ikke · Job, thi han kan ikke forstaae, hvorledes Job
4T43, s. 117 r rettere det forstaaer ikke · Job, thi hvad det ikke fatter, er al den Nød
4T44, s. 292 d i Ørkenen og omkommer ( · Job, VI, 15-18). Din Forfærdelse kan den
NB23:192 etsteds ( 1ste Deel p. 40) · Job. 13, 15 saaledes: om han ( Gud) end slaaer
NB:179 sitive i det Negative) / / / · Job. 17, 1-2. » Min Aand er fortæret;
JJ:108.a a sige I: det bliver Blæst / · Job. 28, 1-11. v. 12. / Berlin d. 10. Mai 1843.
OTA, s. 382 nnerne, at tale saaledes til · Job. Den Christne derimod veed, at der er kun
4T43, s. 127 ers have talet retteligen om · Job. Hvis Du hidtil ikke var bleven forsøgt
4T43, s. 118 orde ham mistroisk ogsaa mod · Job. Naar den Prøvede, der stred den gode
4T43, s. 123 or hellere vende tilbage til · Job. Paa Sorgens Dag, da Alt var tabt, da takkede
EE:117 Sløvhed). Gregor moralia in · Job.: XIII p. 435.: virum solitarium ubique comitatur
Not1:6 t herske Mørke og Skygger · Job: 10, 21. וְצַל
Not1:6 ordisk i den dybeste Afgrund · Job: 11, 8. » Gud er høiere end Himlen
Not1:6 Provb: 9, 18. under Vandene · Job: 26, 5 מַיִם
Not1:6 mmanes ved magiske Kunster). · Job: 3, 13. Ps: 115, 17. 6, 6. 88, 11. Es: 38,
Not1:6 Bestemmelser om dette Rige. · Job: 30, 23. לְכָל
Not1:6 et gl. T:. Gen: 6, 5. 8, 21. · Job: 9, 1. Ps: 143, 2. Provb: 20, 9. Prædik:
OTA, s. 382 er egentligen vilde sige til · Job: at et Menneske i Forhold til Gud altid
4T43, s. 124 sendt Stormveiret? Dog sagde · Job: Herren tog, og i samme Øieblik, som
OTA, s. 379 i Prøven, lad os nævne · Job: hvo vilde vel falde paa at sige, at Job,
NB26:26 r hans Synders Skyld. Her ligger · Job; det er egl. det, der oprører ham allermeest,
4T43, s. 128 selv, fæst Dit Øie paa · Job; om han end forfærder Dig, det er ikke
G, s. 79 Sprog. Naar indtraadte den for · Job? Da der var al tænkelig menneskelig Vished
G, s. 72 mme Qvalmen. De har dog læst · Job? Læs den, læs den atter og atter.
OTA, s. 379 lagt Mærke til min Tjener · Job?« – saaledes taler et Menneske om det
G, s. 77 rst og senere ikke gjentog, men · Jobs Betydning er, at Grændsestridighederne
4T43, s. 115 v er ikke det Veiledende, og · Jobs Betydning ligger ikke i, at han sagde det,
4T43, s. 118 m den Viseste, han forstaaer · Jobs Elendighed, han forstaaer, hvorledes Job
CT, s. 189 t indtil det Mindste fra ham. · Jobs Fromhed er, at han, da Herren havde taget
AA:1 skueliggjort Legende, et Slags · Jobs Historie, hvori fornemlig Tibirke Kirke
4T43, s. 124 Sabæerne havde nedhugget · Jobs Hjorder og deres Vogtere. Da oprørtes
4T43, s. 122 ede det saa saare Meget; thi · Jobs Hukommelse var ikke saaledes kort, og hans
EE2, s. 22 aledes paa hende, at hun, som · Jobs Hustru raader ham at gjøre, bandede
NB11:176 gtelse. / / / Msklig talt havde · Jobs Hustrue i en vis Forstand Ret. O, thi det
NB3:52 nde let føre til Analogier med · Jobs Hustrues Raisonement: vil Du endnu holde
4T43, s. 126 nkelige Glæde. Thi vel er · Jobs Huus et Sørgehuus, dersom ellers noget
4T43, s. 127 lunde er forfærdeligt som · Jobs Lidelse, men at dette er langt mere fortærende,
Papir 102:1 , han vilde meddele. Derfor er · Jobs Liv tragisk; omgivet af misforstaaende
4T43, s. 127 ikke sandt, Du har forstaaet · Jobs Lovprisning, den har idetmindste forekommet
4T43, s. 117 r om Job, det Ord, der, naar · Jobs Navn nævnes, strax bliver levende og
4T43, s. 116 Betydning en anden. Da vilde · Jobs Navn være glemt, eller det vilde dog
G, s. 76 i. / Hvorledes forklarer man nu · Jobs Paastand? Forklaringen er denne: det Hele
G, s. 79 rens Fortrolighed boer atter i · Jobs Pauluner som i fordums Dage« –
G, s. 73 vne. / Da brydes Tausheden, og · Jobs plagede Sjæl bryder frem i vældige
4T43, s. 121 d, hvad det skal betegne, at · Jobs Sjel ikke sammenknugedes i Sorgens stumme
4T43, s. 124 igesaa naturligt at forbinde · Jobs Tanke dermed? Eller var det ikke Sabæer,
OTA, s. 382 , det var vistnok dette, som · Jobs Venner egentligen vilde sige til Job: at
OTA, s. 382 det andet. Dertil kommer, at · Jobs Venner heller ingen Maalestok havde for
OTA, s. 261 g ærer den Bekymrede, som · Jobs Venner, der de af Ærbødighed sadde
G, s. 73 ktet, naar den sammenlignes med · Jobs, hvor Ideen stedse er i Bevægelse. /
OTA, s. 382 netop en saadan Fromhed som · Jobs; og derfor var det dobbelt anmassende og
Papir 9:7 Prædestination. – / #. / · Jochum Nielsen / Naa / Den herskende Anskuelse
BB:2 gik det Kjærlighed heed det · jocs d' amour, jocs en amoratz; strede flere
BB:2 lighed heed det jocs d' amour, · jocs en amoratz; strede flere end to Personer
BB:2 ere, som de benævne med Navnene: · joculatores, ministrales, ell. ministelli, scurræ,
BB:2 t J: ( prov: joglar) kommt von · jocus mittellateinisch Spiel d:h: Musik, und
BB:2 e: Strid), desuden contencios, · jocx partitz ɔ: deelt Spil, angik det Kjærlighed
NB4:6 ngens ægte Tone. Gr. er en · jodlende Friskfyr, ell. en brølende Grovsmed.
SLV, s. 241 lger ikke, at man bliver en · jodlende Hellig, der naar han betragter Livets og
NB4:114 nde og knurrende og brummende og · jodlende Mennesker ( Alt ligesom Mavens Knurren
Papir 1:1 e Guds Ord og Augustin under · Jodocus, der almdl heed den eisenachske Dr. /
Not1:7 , Kundskab og Gudfrygtighed: · Joel 3, 2. Es. 11, 9. Ps: 85, 11. Jerem: 31,
KK:7 et Complement til det andet. / · Joel 3, 5. Der er paa det Sted Talen om den
Not1:7.s en bedre Hyrde nemlig David. / · Joel 3, 7. Alle Hedninger skulde samles i Josaphats
Not1:7 et jødiske Herredømme: · Joel 3, 7. Es: 11, 14. Micha 5. Zach: 12. I
Papir 29         Cap. 2. / · Joel 3. απο του πν.
Not1:7.v mit Forbund ikke svigte. / c). · Joel 3. – Es: 11, 9: man skal ikke vansmægte
NB31:44 fortæller om en, Samuel · Joel, at han var saaledes anseet blandt Tyvene,
NB31:44 af dem sagde: kjender Du S. · Joel, saa gleed der et Beundringens Smiil over
CC:1 quod dictum est per prophetam · Joelem: Atque erit ultimis diebus, ait Dominus,
NB31:2 at En opstod fra de Døde, · jog dem en overtroisk Skræk i Livet, men
SLV, s. 303 a blev Periander forbittret, · jog ham bort fra sig, og erfarede nu, idet
NB5:15 m, sloge ham, spyttede paa ham og · jog ham som en Hund ud af Byen. Lad os nu tænke
NB29:39 er jo, at denne Forstaaelse · jog ham ud af Levebrødet og Carrieren. /
AE, note » nicht unwerth« · jog mig en Skræk i Livet. Ref. angiver Skriftets
FB, s. 110 aa Hagar og Sønnen, som han · jog ud i Ørkenen. Han besteg Morijabjerget,
BB:2 Jongleurs. Das Wort J: ( prov: · joglar) kommt von jocus mittellateinisch Spiel
NB3:26 ve udstødt af Synagogen ( cfr. · Joh IX, den Blindfødte). O, det gaaer
NB23:190 erden eller Verdens Dannelse. / · Joh V. Andreä taler etsteds om, at det
Not11:26 øler heri sin Salighed, · Joh v. Muller siger, at kun naar han er produktiv
BI, note ϕησαν 1 · Joh. 1, 1. Derfor siger Christus ogsaa, at Konger
Not1:7 de Christne: Mth: 5, 9. 45. · Joh. 1, 12. Rom: 8, 14. 1 Joh: 3, 1.2. –
KK:5 a Himlen.) De beraabte dem paa · Joh. 1, 14 Ordet er bleven Kjød. Desuden
Papir 7 atione mundi etc. ( Heb. 1, 2. · Joh. 1, 3. Col: 1, 16. etc.). / ὁ
Not1:6 ostlene ere af samme Mening: · Joh. 1, 5. 12, 37. 1 Pet: 1, 18. Den udtales
3T43, s. 70 , seer ikke Gud« ( 3 · Joh. 11). / Det Indvortes afgjør da, hvad
CT, s. 268 drage Alle til sig« ( · Joh. 12, 32); var den end uforklarlig, forsaavidt
Not10:9 , 4-11. – inspiration · Joh. 14, 15. 1 Pet. 1, 21. Mskets moralske Forbedring
Not1:2 rygt og Lydighed Joh: 4, 24. · Joh. 14, 21. / Eb: 5, 9. Jac: 1, 27. / Om Begrebet
KK:5 en finder Intet i mig« · Joh. 14, 30, derved mente Apollinaris at han
Not10:9 Søn. alvidende 1 Cor. 2. · Joh. 16, 13 Almagt 1 Cor XII, 4-11. –
Not10:9 ge Egenskaber, see, høre · Joh. 16, 13. Stundom adskilles Aanden ikke fra
Not1:8 s Eenhed, da svares herpaa i · Joh. 17, 3. Heb. 6, 1. Paa den anden Side omtale
Papir 5:3 15. 1 Cor: 15, 51. Jac. 5, 7-9. 1 · Joh. 2, 18. Phil 4, 5. / πισ
Not1:8.k 2 Pet. 1, 4. Eb: 3, 14. 6, 4. 1 · Joh. 2, 20.27.) / Concordieformelen lærer:
NB12:33 e i de Halvstuderedes Øine. / · Joh. 20, 17. Jesus siger: rør ikke ved mig;
KG, s. 191 dvanlige, naar han siger ( 1 · Joh. 3, 13): » lad dette ikke forundre
Papir 14:5      Eph. 2, 7. Tit. 3, 4. / · Joh. 3, 16. 1 Joh. 4, 10. 16. 19. Rom. 5, 8.
KG, s. 19 . Apostelen Johannes siger ( 1 · Joh. 3, 18) » Mine Børn! lader os
Not1:7.i sianske Værdighed) / 1) cfr. · Joh. 3, 31. 6, 46. 7, 28. 1, 18. 17, 3. /
Not1:9 g Belønning. Mth: 25, 31. · Joh. 3, 36. – ουϰ εστι
Not1:5 1, 20. – Joh: 8, 44. 1 · Joh. 3, 8. – 1 Cor: 7, 5. 1 Thess: 3,
Not10:9 Mskets moralske Forbedring · Joh. 3. Apostelen sværger ved ham som ved
Papir 14:5         Joh. 3, 16. 1 · Joh. 4, 10. 16. 19. Rom. 5, 8. / 7. Papir14:6,
Not1:7 an unddrager sig Mængden: · Joh. 6, 15. 3) hvor han opfordrer Disciplene
BA, note eftersee Puteanus i et Brev til · Joh. Bapt. Saccum: nesciunt nostræ virgines
NB25:84 a stærkt, og deels fordi · Joh. Cl. er en Humorist, og det forsaavidt lettere
NB21:113 Anti-Climacus / / Som · Joh. Cl. holdt Sagen dialektisk paa den Spidse,
NB16:33 e er egl. at forrykke Χstd. · Joh. Cl. kommer strax med sit Problem: at en
AE, s. 560 ne om mig selv. » Jeg, · Joh. Cl., nu tredive Aar gammel, barnefødt
NB21:113 e. Fortræffeligt! / / / · Joh. Climacus – Anti-Climacus / /
NB21:113.a ller just et Forsvar. / / / a · Joh. Climacus – Anti-Climacus. / En underfundig
NB14:121 . / I al den almdl. Talen om at · Joh. Climacus blot er Subjektiviteten o: s:
NB30:60 under Kategorien: Fugle-Konge ( · Joh. Climacus bruger den derfor ogsaa: at være
NB12:16 temmelser, og min Pseudonym · Joh. Climacus er da syv Gange strengere i Begrebsbestemmelser.
NB13:92 er jeg bedst bag efter. Thi · Joh. Climacus er jo just et dialektisk saa yderligt
JJ:362 ar Christendommen en Invention af · Joh. Climacus er netop en bidende Satire over
NB:47 om Adler, som ikke blev brugt. / / · Joh. Climacus er, som jeg seer, blevet anmeldt
NB17:28 es ligeoverfor Kunst-Anlæg. / · Joh. Climacus erklærer selv, at han ikke
ATV, s. 209 l man især hos Pseudonymen · Joh. Climacus finde, hvad der omtrent kan siges
NB13:92 ktisk er det let at see, at · Joh. Climacus Forsvar for Χstd er det yderligste
NB22:14 .). / Her er den Dialektik som · Joh. Climacus gjør gjældende: en Aabenbaring,
NB11:209 aa selv maatte ville den. / Med · Joh. Climacus har Anti-Climacus Adskilligt tilfælles;
NB8:85 af. / Derom er da ingen Tvivl, at · Joh. Climacus har Ret i Alt hvad han siger om
NB15:93 og det at speculere, og som · Joh. Climacus har sagt, ligesom med det at sauge:
NB16:14 er ogsaa skal jeg forstaae, hvad · Joh. Climacus har udviklet i Afsluttende Efterskrift,
NB:194 ere siden, han veed ikke, at · Joh. Climacus i afsluttende Efterskrift allerede
NB14:128 skimter – nei, ( som · Joh. Climacus i en lignende Anledning har sagt)
NB31:94 i samme Situation, som den · Joh. Climacus omtaler i Forhold til en Taler,
NB12:134 vet til Correctiv. / Som · Joh. Climacus rigtigt bemærker, at de fleste
NB15:103 egribe. Dette har allerede · Joh. Climacus rigtigt viist ganske simpelt.
NB17:28 en den Vending: at alt Det, · Joh. Climacus siger, kan jo Intet bevise, da
NB30:12 aa det Christelige, hvilket · Joh. Climacus udtrykker i den Sætning: det
NB13:92 ngende Haar Eet. / » · Joh. Climacus« var virkelig en Overveielse;
NB15:101 kelighed i Mulighed ( cfr. · Joh. Climacus); men naar in casu Virkeligheden
FV, s. 23 r jeg dømt; ja Pseudonymen, · Joh. Climacus, der stiller Problemet »
Brev 286 s han er ganske forskjellig fra · Joh. Climacus, med hvem han vistnok har en Deel
FV, note mmer de Andre det. Dette gjør · Joh. Climacus. – I Forhold til den rene
NB14:121.a nnemført ell. udført. / · Joh. Climacus. / Det Prædikat jeg kunde have
NB13:86 bestandigt mod Systemet til · Joh. Climacus. Det kommer paa ingen Maade til
BB:12 Gesundtheit Worms 1539. / 12. · Joh. Conr. Dürr. Dissert. epistolica de
NB14:93 saaledes: Forgængeren ( · Joh. d. Døber) bekræfter Χstus at
NB14:93 aa ender med at bekræfte · Joh. d. Døber, at han ganske rigtigt er Forløberen;
NB11:207 rne tagne af Fortællingen om · Joh. d. Døber; thi kun ved sand Bod bereder
JJ:195 skriftet / ærbødigst / · Joh. d. s. / Der gives kun 3 Stillinger mell.
NB17:21 Tro. / Dette er jo Det, som · Joh. d. s. atter og atter har indskærpet.
NB17:21 ørn). Derfor er jo ogsaa · Joh. d. s. bestandigt gjentagende: at Abraham
NB17:21 Frygt og Bæven« / · Joh. de s. siger rigtigt, at for at udvise de
DD:111 / En Aforisme bør .. ( 7/4) / · Joh. den Døber ( 19/4) / Transfiguration
NB14:96 og, naar man tænker paa, hvad · Joh. den Døber ogsaa siger om sig selv: Den,
AE, s. 544 ke Døberen Johannes ( cfr. · Joh. Ev. 1, 31. 33.), end ikke Disciplene, før
AE, s. 544 bleve gjorte opmærksomme ( · Joh. Ev. 1, 36. 42.); hvad Esaias har forudsagt
AE, s. 37 yrdes tage Ære af hinanden, · Joh. Ev. 5, 44) vil og kan naturligviis ikke
NB27:23.a . / / / Anm saaledes især i · Joh. Ev., og især 6, 45: Den som hører
3T44 r det at voxe, mig at forringes / · Joh. Evang. III, 30. Denne min Glæde er fuldkommen.
Papir 308 e for Manden, men for hinanden; · Joh. Forføreren det reent sandselige Moment
BB:12 , worin er jedoch irrt. / 13. · Joh. Georg Neumann et C. C. Kirchner, auctor
CT, s. 311 lsen med Dig i Christo! / / 1 · Joh. III, 20 ... om end vort Hjerte fordømmer
CT, s. 309 an bliver Dig tro. / VI / / 1 · Joh. III, 20 / Bøn / Stor er Du, o Gud; skjøndt
KG, s. 155 lske de Mennesker, vi see / 1 · Joh. IV, 20. Dersom Nogen siger: jeg elsker
NB23:153 Dette kan dog godt forenes; thi · Joh. kan meget godt have kjendt Χstus som
BB:12 nd die ihn erwähnen. / 1. · Joh. Manlius Collectanea locorum communium Basil
BI, note nkt betræffende henvise til · Joh. Matth. Gesners Socrates sanctus Pæderasta,
TSA, note Tid. / cfr. Evangelisches aus · Joh. Michael Sailers religiösen Schriften,
BOA, note . / Anm cfr. Evangelisches aus · Joh. Michael Sailers religiösen Schriften
Not1:9 Schleiermacher. – / · Joh. Scotus Erigena: Creatio ex nihilo ɔ:
NB:165 Msker, der kun leve for en Idee. · Joh. v. Müller siger jo at der er to Magter
BA, note t sammenligne Gud med Goethe og · Joh. v. Müller, der kun befandt sig vel
IC, s. 107 r, at de ere Christne! / / 2) · Joh. VI. 61. – Christus siger om sig selv,
IC, s. 111 gsaa i saadanne Yttringer som · Joh. VII, 27 og 48. / Dog naar man kun har en
TSA, s. 106 ndag i Fasten over Texten · Joh. VIII. 47–51. Han vælger disse
NB32:16 derne om Gud og sig selv ( fE i · Joh. VIII.) saa raabe Jøderne: han haver
IC, s. 110 rargelsen vi høre. – · Joh. VIII., 48. 52. 53. Hele Fortællingen
NB21:75 Det, som Wesley foreskrev ( cfr · Joh. Wesleys Leben o: s: v: oversat af Engelsk
CT, s. 285 ndernes Forladelse. / III / / · Joh. X, 27 / Bøn / Fader i Himlene! Din Naade
CT, s. 288 e da maatte følge Ham. / / · Joh. X, 27. » Mine Faar høre min Røst,
IC, s. 110 llingen om den Blindfødte. · Joh. X., 20. 30. 31. 33. / Ved hvert et Ord
SD, s. 123 ikke til Døden« ( · Joh. XI, 4). Og dog døde jo Lazarus; da Disciplene
IC, s. 161 ingheden og Fornedrelsen. / / · Joh. XII, 32. Og jeg, naar jeg bliver ophøiet
IC, s. 155 il Du drage Alle til Dig. / / · Joh. XII, 32: Og jeg, naar jeg bliver ophøiet
IC, s. 170 n vil drage Alle til Dig. / / · Joh. XII, 32: Og jeg, naar jeg bliver ophøiet
IC, s. 181 n vil drage Alle til Dig. / / · Joh. XII, 32: Og jeg, naar jeg bliver ophøiet
IC, s. 198 t blive en triumpherende. / / · Joh. XII, 32: Og jeg, naar jeg bliver ophøiet
IC, s. 227 e Dig efter og ligne Dig. / / · Joh. XII, 32: Og jeg, naar jeg bliver ophøiet
IC, s. 250 kun Efterfølgeren. / VII / · Joh. XII, 32: Og jeg, naar jeg bliver ophøiet
GG:3 n Spidsborger eller en Judas ( · Joh. XII, 4). / Matth. XI, 11: μιϰϱοτεϱος.
IC, s. 123 di man gjør det Gode. / 2) · Joh. XVI. 1, og til Oplysning Matth. XVI, 23.
NB23:153 jendte han ham. Og dog siger jo · Joh., da Χstus kommer til ham for at døbes:
Not1:7 ( Joh: 1, 18.) alene hos · Joh.; αγαπητος
NB22:59 med en Application til · Joh.s Utaalmodighed. / Tal-Forhold. /
Papir 347 d der staaer i Bladet. / / · Joh: / Du skulde laane mine Buxer, dem blev
Not1:7 tegnes: σαϱξ · Joh: 1, 14. 1 Joh: 4, 2. 1 Tim: 3, 16. Heb:
Not1:7 ιϑος. · Joh: 1, 16. 3, 16. Eph: 2, 4.7.8. Tit: 2, 11.
Not1:7 ενης ( · Joh: 1, 18.) alene hos Joh.; αγαπητος
Not1:7 om Gjenføder. Luc: 2, 34. · Joh: 1, 29. / § 49. / Naar Jesus anmeldte
Not1:7 else Col: 1, 16. Eb: 1, 2.3. · Joh: 1, 3.10. 1 Cor: 8, 6. Eph: 3, 9. /
Not1:7.h υ ϑεου: · Joh: 1, 49. 11, 27. Mth: 16, 16. 26, 63.) /
Not1:8.k Quækere og Methodister. ( 1 · Joh: 1, 6. 2 Pet. 1, 4. Eb: 3, 14. 6, 4. 1 Joh.
Not1:7 2. Eph: 5, 8. 1 Pet: 2, 9. 1 · Joh: 1, 6.7. 5, 20. – Videre tillægges
Not1:8 : 1, 4. 2, 10. Tit. 2, 14. 1 · Joh: 1, 7. Dette oplyses indirecte, idet de
Not1:9 Almdl. Rom: 3, 23. 5, 12. 1 · Joh: 1, 8. Jac: 3, 2. / ogsaa i det Gl. T:
Not1:7 sig selv liig i Kjerlighed: · Joh: 10, 11. 15, 13. 12, 47. 8, 7.11. Luc: 9,
Not1:7 e det af Kjerlighed til Msk: · Joh: 10, 15. 15, 13. Rom: 5, 6. / § 43.
Not1:7 ndet i frivillig Beslutning. · Joh: 10, 18. Mth: 26, 53. Denne Beslutning er
Not1:7.k Rom: 8, 3.31. / 3) Mth: 16, 18. · Joh: 10, 28. Mth: 28, 20. / Man har bemærket,
Not1:9 ϱατωϱ; · Joh: 10, 29 μειζω
Not1:7 nes Eenhed i Villie og Magt: · Joh: 10, 30. 38. 17, 10. Det udtrykkes med H:
Not1:2 Mth. 13, 11. 12, 27. 22, 31. · Joh: 10, 35. Gal: 4, 22. 3, 16. hele Ebr: Mth:
Not1:7 γιασε · Joh: 10, 36. Act: 10,38. – Læren er
Not1:9 Noget lignende: Joh: 6, 40. · Joh: 11, 25-26. Luc: 20, 35. / derimod: Joh:
Not1:7 υματι · Joh: 11, 33.. Luc: 19, 41. Hans Glæde: εγαλλιασατο
Papir 29 l forstaaes saaledes typisk,: · Joh: 11, 7. ( Mth: 27, 34.), / επαυλις
NB10:206 gheden at være Χsten: ( · Joh: 12, 10) Jøderne vilde slaae Lazarus
Not1:7 17. Joh: 3, 3. Luc: 10, 18. · Joh: 12, 31. 1 Joh: 3, 8. Gal: 1, 4. Tit: 2,
Not1:5 ςμου. ( · Joh: 12, 31. 14, 30). ο ϑε
Not1:5 r brudt ved Chr: 1 Joh: 3, 8 · Joh: 12, 31. Luc: 10, 18. Joh: 16, 11. Col:
NB2:247 han ham. / Fredags-Prædiken / · Joh: 12, 32 / Og jeg, naar jeg bliver ophøiet
Not1:7 r en stor Deel af Folket: a) · Joh: 12, 34. b) Disciplene fattede aldrig Betydningen
KK:7 ַ citatur hic locus etiam · Joh: 12, 38. / ψ 19, 5. est hymnus, qui
Not1:8 ens Anliggender: Mth: 23, 8. · Joh: 13, 13. Saaledes fremkommer den chr: Frihed:
Not1:7 n sande og falske Høihed. · Joh: 13, 14-16. Jac: 1, 9. / Chr: selv har betegnet
NB2:256 ikke Midnat. / Dog staaer der i · Joh: 13, 30, at det var Nat. / Dersom min Samtid
Not1:7 ιει Joh: 5, 20. · Joh: 14, 10 πατηϱ εν
Not1:8 r 1) vocatio. 2) illuminatio · Joh: 14, 21. 1 Cor: 2, 13. Eph: 1, 17. Denne
Not1:8 ς. 5) unio mystica. · Joh: 14, 23. 1 Joh: 4, 12. Eph: 3, 17. /
Not1:7 . 2 Cor: 11, 31. Eph: 1, 17. · Joh: 14, 28. 1 Cor: 3, 23. 11, 3. Eb: 3, 2.
Not1:7 les fra ethvert Msk. omtales · Joh: 14, 28. 16, 28. 17, 5. υψουσϑαι
Not1:6 ιςτω. · Joh: 14, 3. 17, 24. 2 Cor: 5, 8. Phil. 1, 23.
Not1:5 : 13, 39. Christi Fristelse. · Joh: 14, 30. 13, 2. 27. Luc: 22, 3.
Not1:7 grundet i Lydighed mod Gud. · Joh: 14, 31. Mth: 26, 39. Luc: 24, 26. Phil:
Not1:7 4. 2 ved sit Liv. Chr: siger · Joh: 14, 9, hvo der har seet mig har seet Faderen;
Not1:7 m Gjenstand for Ærefrygt: · Joh: 14, 9. 12, 45. Col: 1, 15. 2 Cor: 4, 4.
Not1:9 n. – Jesu Opstandelse. · Joh: 14.1. sq. 17, 24. Heb: 2, 15. Vi skulle
Not1:7 Mth: 26, 39. Joh: 5, 36. 19. · Joh: 15, 10. 17, 4. Hos Paulus υπαϰοη
Not1:8 Fuldkommenhed. Mth: 22, 40. · Joh: 15, 12. Rom: 13, 9.10. 1 Cor: 13. Gal.
Not1:8 for ham: Mth: 7, 21. 12, 50. · Joh: 15, 14-17. Rom. 6, 13-22. 2 Cor: 5, 14.
Not1:6 : 10, 15. 11, 16.24. 12, 39. · Joh: 15, 18. – Mod de Skriftkloge. Mth:
Not1:9 9. ( de fordre Tegn) 23, 37. · Joh: 15, 18. Verden hader mig. Joh: 8, 44. m:H:t:
Not1:7 : 3, 16. Coll: 2, 9. – · Joh: 15, 24 εϱγα εποιησε,
Not1:5 Joh: 8, 44. 1 Joh: 3, 8? ( · Joh: 15, 27. 1 Joh: 2, 7. Luc: 1, 70.) /
Not1:5 8 Joh: 12, 31. Luc: 10, 18. · Joh: 16, 11. Col: 2, 15. – / De Christne
Not1:7 αλλος. · Joh: 16, 15. – Chr. kaldes ϰυϱιος
EE:151.b.a naturligviis stykkeviis / cfr · Joh: 16, 16: Om en liden Stund skulle I ikke
Not1:8 ge af Troen: Mth: 10, 22.28. · Joh: 16, 33. Rom: 5, 2-5; 8, 25. 12, 12. 15,
Not1:2 or: 9, 22. 10, 33.). – · Joh: 16, 4. 16, 12. Mth. 24, 35. 1 Cor: 3, 2.
Not1:6 esu Død og Forherligelse. · Joh: 17, 24. 14, 1. – 2 Tim: 1, 10. Eb:
Not1:7 18. Han forherligede Faderen · Joh: 17, 4.. Chr: Lydighed fremstilles Phil:
Not1:9 Haand befaler jeg min Aand; · Joh: 18, 11. Skulde jeg ikke drikke den Skaal,
Papir 251 , 21. 26, 29. Luc: 21, 31. · Joh: 18, 36) I det N. T skilles ogsaa i Ideen
Not1:2 til at udbrede Sandheden fE: · Joh: 18, 37. 8, 32. 14, 16.17. 16, 13. 14, 6.
Not1:7 sammenbandt. ( Mth: 27, 35. · Joh: 19, 24.). – Zach: 12, 10. Es. 52
Not1:7 4, 2. διψω · Joh: 19, 28. ϰεϰοπιαϰως
Not1:6 1 Tim: 6, 14. Tit: 2, 13. 1 · Joh: 2, 18. Jac: 5, 8. 1 Pet: 4, 7. Eb: 10,
Not1:9 5. Jac: 5, 8. 1 Pet. 4, 7. 1 · Joh: 2, 18-28. Heb: 10, 25-37. 1 Cor: 10, 11.
Not1:7 αι Eb: 2, 17. 1 · Joh: 2, 2. 4, 10. Her maa bemærkes, at ἱλαςμος
Not1:8 .30. 10, 12. 2 Cor: 5, 14. 1 · Joh: 2, 2. Tit: 2, 11. Hermed synes nu de i
Not1:7 20, 19. Luc: 18, 33. 24, 7. · Joh: 2, 20. – Apostlene vare desuagtet
Papir 4:1 respiciunt hæc verba ad · Joh: 2, 20. verba incertæ interpretationis,
NB11:178 nende er det hos Terstegen. / 1 · Joh: 2, 21 skulde være Loven for Χstds
Not1:6 ss: 1, 6.7.9. 2 Tim: 4, 1. 1 · Joh: 2, 28. 3, 2. Mth: 10, 41.42. 19, 28. 25,
Not1:7 illes Phil: 2, 7. Steder som · Joh: 2, 4. Mth: 15, 15 beviser Intet herimod.
Not1:5 Joh: 3, 8? ( Joh: 15, 27. 1 · Joh: 2, 7. Luc: 1, 70.) / De befordre Vankundighed:
Not1:7 les som Χ. Gud og Fader · Joh: 20, 17. 2 Cor: 11, 31. Eph: 1, 17. Joh:
Papir 260:1 Mth: 18, som fornemlig i · Joh: 20, 23. ( αϕιεναι
Not1:7 Luc: 24, 11. Mc: 16, 11.13. · Joh: 20, 25. / Om dette Factums Paalidelighed.
Not1:7.f litet: Mth: 28, 9. Luc: 24, 39. · Joh: 20, 27. –) / ( En tilsyneladende
Not1:7 Gud: Rom. 9, 5. Tit: 2, 13. · Joh: 20, 28. 1 Joh: 5, 20. / 4.) Chr er paa
Not1:7 3, 18. 4, 10. 8, 35. 10, 38. · Joh: 20, 31. 1 Joh: 4, 2. / Jødernes falske
Not1:7 5. Joh. 1, 12. Rom: 8, 14. 1 · Joh: 3, 1.2. – Chr: kaldes μονογενης
Not1:9 m: 2, 13.14. Joh: 8, 44. ( 1 · Joh: 3, 12). Apoc: 12, 9. / Rom: 5, 12 sq: /
Not1:9 12, 5. / Χsti Sendelse. · Joh: 3, 16. – hans Opstandelse. / Pauli
Not1:7 Mth: 5, 44.45. Luc: 15, 10. · Joh: 3, 16. 1 Joh: 4, 9.16.19. Rom: 5, 8. Eph:
Not1:7 t: Χ: Kald paa Jorden: · Joh: 3, 16. 6, 29. 7, 28. ὁν ὁ
Not1:8 mdl. Sætning: Mc: 16, 16. · Joh: 3, 16. 6, 40. Act: 10, 43. Rom: 3, 25.28.
Not1:8 mmens Universalisme angives: · Joh: 3, 16. 8, 12. Act: 10, 34. Eph: 2, 16.
Not1:7 Tim: 6, 13. 1 Pet: 2, 21. 1 · Joh: 3, 16. Heb: 12, 1.2. / Chr: Sendelse og
Not1:2 9.10. 1 Thess 5, 21. / Tro. · Joh: 3, 16. Mc: 16, 16. Rom: 10, 13.14. /
Not1:8 at frelse Alle: 1 Tim: 2, 4. · Joh: 3, 16. Rom: 3, 29.30. 10, 12. 2 Cor: 5,
Not1:7.j torheden af Forsynets Naade cfr · Joh: 3, 16. Rom: 5, 8. 1 Joh: 4, 9. Phill. 2,
Not1:7 αι: Mth: 18, 11. · Joh: 3, 16.17. 12, 47. Derfor kaldes Læren
Not1:8 ςςῃ 1 · Joh: 3, 18. – Jac. 2, 16. Da Opnaaelsen
Not1:6 elsen som moralsk er antydet · Joh: 3, 18. / § 28. / Hovedpunctet i den
Not1:7 Myndighed, der ledsager den: · Joh: 3, 18. 6, 46. 1 Cor: 2, 7. Ebr: 2, 3.4.
DD:8.a et Fremskridt. ? – / cfr. 1 · Joh: 3, 2 hvor Ligheden staaer som Resultatet.
Not1:6 εον Mth: 5, 8. 1 · Joh: 3, 2. ειναι συν
NB2:152 t til en Fredags-Prædiken / 1 · Joh: 3, 20. » Om end vort Hjerte fordømmer
Not1:8 .8. Heb: 12, 14. Jac: 1, 27. · Joh: 3, 21. 4, 17. / § 59. / Det var en
Not1:7 15.16. Eph: 2, 16. 3, 12. 1 · Joh: 3, 21. 4, 17. I samme Betydning kaldes
Not1:9 γνος 1 · Joh: 3, 3. Eph: 4, 24: det ny Msk. er skabt
Not1:7 s Fuldendelse. / Mth: 4, 17. · Joh: 3, 3. Luc: 10, 18. Joh: 12, 31. 1 Joh:
Not1:8 νωϑεν. · Joh: 3, 3.5. Rom: 6, 6.7. 7, 6. 8, 13. 12, 2.
Not1:7 2, 7.8. – Mth: 28, 18. · Joh: 3, 35. 13, 3. 5, 27. 17, 2. 1 Cor: 15,
Not1:7 fremstilles snart negativt 1 · Joh: 3, 5. Ebr: 4, 15. 1 Pet: 1, 9. 1 Pet: 2,
Not1:5 ens Rige er brudt ved Chr: 1 · Joh: 3, 8 Joh: 12, 31. Luc: 10, 18. Joh: 16,
Papir 8 τανει 1 · Joh: 3, 8), men han ophørte at være ανϑϱωποϰτονος,
Papir 592 r den endnu. Saaledes fE 1 · Joh: 3, 8, ( Her er desuden det Præsens αμαϱτανεν
Not1:7 Luc: 10, 18. Joh: 12, 31. 1 · Joh: 3, 8. Gal: 1, 4. Tit: 2, 12. 3, 5. 1 Pet:
Not1:5 2, 19. – Joh: 8, 44. 1 · Joh: 3, 8? ( Joh: 15, 27. 1 Joh: 2, 7. Luc:
Not1:7 3, 16-19. 1 Pet: 1, 18.19. 1 · Joh: 4, 10.19. 5, 3. Herved blive de Christne
Not1:8 unio mystica. Joh: 14, 23. 1 · Joh: 4, 12. Eph: 3, 17. / Andet Hovedafsnits
Not1:7 , 35. 10, 38. Joh: 20, 31. 1 · Joh: 4, 2. / Jødernes falske Forestillinger
Not1:7 ϱξ Joh: 1, 14. 1 · Joh: 4, 2. 1 Tim: 3, 16. Heb: 2, 14. Chr. kaldes
Not1:9 r. – / Gud er en Aand. · Joh: 4, 24. Heb: 12, 9 πατηϱ
Not1:2 .14. / Gudsfrygt og Lydighed · Joh: 4, 24. Joh. 14, 21. / Eb: 5, 9. Jac: 1,
Not1:7 uc: 1, 75.79. Mth: 3, 11.12. · Joh: 4, 25. Endnu komme hertil de mere poetiske
Not1:7 11, 14. 16, 16. Luc: 4, 21. · Joh: 4, 26. 5, 39. 8, 56. 9, 37. 17, 3. Mth:
Not1:7 jerlighed og Selvopoffrelse. · Joh: 4, 34. 10, 15. 13, 15. 15, 13. 2 Cor: 5,
Not1:7 t udføre Faderens Villie. · Joh: 4, 34. 7, 18. Han forherligede Faderen
Not1:7 ιαϰως · Joh: 4, 6. Mth: 8, 24 εϰαϑευδε.
Not1:7.j de cfr Joh: 3, 16. Rom: 5, 8. 1 · Joh: 4, 9. Phill. 2, 5; Virksomheden: Rom: 8,
Not1:7 . Luc: 15, 10. Joh: 3, 16. 1 · Joh: 4, 9.16.19. Rom: 5, 8. Eph: 2, 4. 7. Tit:
Not1:5 6. Jac: 4, 7. 1 Pet. 5, 8. 1 · Joh: 5, 18. / § 18. / I de anførte Yttringer
Not1:7 . Tit: 2, 13. Joh: 20, 28. 1 · Joh: 5, 20. / 4.) Chr er paa en særegen Maade
Not1:7 ποιει · Joh: 5, 20. Joh: 14, 10 πατηϱ
Not1:7 hil: 2, 7. Eb: 1, 3. – · Joh: 5, 23. Phil: 2, 10. Eb: 1, 6. / § 45.
Not1:9 28. 6, 20. 2 Cor: 4, 17.18. · Joh: 5, 24 o:fl. hvo som troer har det evige
Not1:6 9. 2 Cor: 4, 17.18. – · Joh: 5, 24. 6, 47. 11, 25. 17, 3. – /
Not1:7 overført til det Msklige. · Joh: 5, 27. Phil: 2, 10. / 2det Afsnit. /
Not1:6 Den almindelige Opstandelse: · Joh: 5, 28. 1 Cor: 15, 23.52. 1 Thess: 4, 16.17.
Not1:9 ægges til en bestemt Tid. · Joh: 5, 28.29. 11, 25. 6, 39. 1 Cor: 15, 52.
Not1:9 -26. Luc: 20, 35. / derimod: · Joh: 5, 28.29. Act: 24, 15. 1 Cor: 15, 22. de,
Not1:9 pstandelsen. Mth: 22, 23 sq. · Joh: 5, 29. – Mth: 10, 28. Luc: 16, 19.
Not1:6 , 36. 18, 8. Mth: 25, 34.41. · Joh: 5, 29. Rom: 2, 6.16. 2 Cor: 5, 10. 1 Cor:
Not1:7 hans Gjerninger Mth: 26, 39. · Joh: 5, 36. 19. Joh: 15, 10. 17, 4. Hos Pa
Not1:2 Mth: 11, 4-6. – / · Joh: 5, 39.46.47. / Henvender Christend: sig
NB11:179 tum spiritus sancti. / I 1 · Joh: 5, 9 er dette antydet. » Dersom
Oi10, s. 396 re af hverandre?« ( · Joh: 5,44.) / / / / Her er atter Dødsdommen
Oi10, s. 391 re af hverandre?« ( · Joh: 5,44.) / 3) Hvad Gjensvaret svarer. /
NB:176 Bespisningen af de 5000 Mænd ( · Joh: 6, 1-15) er fremstillet et mærkelig
Not1:9 ς. / Noget lignende: · Joh: 6, 40. Joh: 11, 25-26. Luc: 20, 35. /
Not1:8 kunne komme til Χstum. · Joh: 6, 44. Endelig siges ogsaa Troens Frugt
NB27:23 il Sønnen til Midleren ( · Joh: 6, 45: hvo som hører af Faderen og lærer
Not1:7 υψος · Joh: 6, 62. 20, 17. Eph: 4, 8. αναληϕϑηναι
Not1:7 ϑεου; · Joh: 6, 63. Rom: 1, 16. 1 Cor: 1, 24. 2, 4.
Not1:7 Læren er ikke hans: · Joh: 7, 17. 8, 28.38. ogsaa hans Gjerninger
Not1:2 r sin Auctoritet paa Grunde: · Joh: 7, 17. 8, 32. – Mth: 11, 4-6. –
Not1:7 ydning: Mth: 12, 23. 16, 14. · Joh: 7, 4.26.31. 10, 24. – Apostlene tillægge
Not1:7.b Mth: 2, 5. 9, 27. 22, 42. · Joh: 7, 42. / 2 Sam: 7, 16: Dit ( David) Huus
Not1:7 οςμου. · Joh: 8, 12. 14, 6. Den nærmere Forklaring
Not1:7 1. Ved Ordet ell. Læren: · Joh: 8, 12. 17, 3. 18, 37. Men det var ei nok,
Not1:2 oralske Anlæg. / Kundskab · Joh: 8, 12. Eph: 1, 18.19. Col: 1, 9. Phil:
Not1:7 vender tilbage til Faderen: · Joh: 8, 14. 14, 12. 16, 28. / 3) Den i Chr:
Not1:7 ξεν με · Joh: 8, 28. 6, 45. 8, 38. Med H: t: Chr: Gjerninger:
Not1:7 nærmere Forklaring findes · Joh: 8, 32. Øiemedet af Chr Lære angives
Not1:7 ϱωπος · Joh: 8, 40. Rom: 5, 15. 1 Cor: 15, 21. 1 Tim:
Not1:9 Cor: 11, 3. 1 Tim: 2, 13.14. · Joh: 8, 44. ( 1 Joh: 3, 12). Apoc: 12, 9. /
Not1:5 5, 5. 1 Tim: 1, 20. – · Joh: 8, 44. 1 Joh. 3, 8. – 1 Cor: 7, 5.
Not1:5 22, 31. Jac: 2, 19. – · Joh: 8, 44. 1 Joh: 3, 8? ( Joh: 15, 27. 1 Joh:
Not1:5 Vankundighed: 2 Cor: 6, 14. · Joh: 8, 44. 2 Thess: 2, 9. Jac: 3, 15. /
Papir 8 t forkynde Messiæ Komme?) Stedet · Joh: 8, 44. blev da at forstaa saaledes: Djævelen
Not1:9 h: 15, 18. Verden hader mig. · Joh: 8, 44. m:H:t: Pharisæerne Mth: 5, 20.
Not1:7 ivt 1 Pet: 3, 18. Eb: 7, 26. · Joh: 8, 46. – Han var kommen for at udføre
Not1:7 . – / Præexistents. · Joh: 8, 58. 17, 5. 24. 1, 1.2. – Hans
Not1:7.f ne: Phil. 3, 21. Luc: 24, 51. ( · Joh: 8, 59) bevise Intet; og imod denne Theorie
Not1:9 ed af Distinction. – / · Joh: 9, 3. – Rom: 11, 25. / Gud læres
EE:188 ν αυτῳ · Joh: 9, 3. ligesom ved den blindfødte /
NB4:142 ext til en Fredags-Tale / / · Joh: Aab: 3, 20. / / / Jeg forstaaer
DD:165 .T. ender med en Prophetie ( · Joh: Aabenbaring); er det maaskee en Iteration
KK:5 Kampfe mit dem Arianismus. v. · Joh: Adam Mohler. Mainz 1827. – / /
NB15:103 gefter. Det er sandt, hvad · Joh: Climacus siger: at forvandle Χstd
NB21:64 pdragelse i Χstd. o: D. / / · Joh: Climacus viser rigtigt at i Forhold til
NB16:33.a / / Julius Müller – · Joh: Climacus. / , der ganske fortrinligt ligner
DD:164.a ens Dragt som den uldne Skjorte · Joh: d. Døber var iført, ujævn og hvas
Not11:30 midd. behauptede er Fleerheden. · Joh: Damascenus siger, at Gud er mere end einzig.
NB11:28      S. Kierkegaard / / · Joh: de cruce, Et Øienvidne. / / En Pseudonym
Papir 1:1 od af Justus Jonas, Amsdorf, · Joh: Doltz, Andreas Karlstadt, Hieronymus Schurf
Not9:1 Selv hans Kjærlighed til · Joh: er ingen personlig beskrænket. Heri
NB2:35 liet paa første Pintsedag ( af · Joh: Ev:) læses: Dette sagde jeg Eder forud,
NB4:51 vorde fuldkommen« ( · Joh: Ev:) Saaledes viser Χstd selv, at
Not2:2.b 23, 25. / I den saa kaldte: Dr. · Joh: Faustens Miracel, Kunst und Wunderbuch
BB:12 tatio de Doctore, quem vocant · Joh: Fausto, circuli Wittenbergensis olim habitatore.
BB:12 iebt. / 2. Historia vom Doct. · Joh: Fausts, des ausbündigen Zauberers und
DD:164.a eredende Spørgsmaal, hvormed · Joh: som Herrens Forgænger bereder ham Vei
BOA, s. 222 øndag i Fasten over Texten · Joh: VIII, 47-51. Han vælger disse to Vers:
Papir 1:2 dzer Pedersen Cantor i Lund, Ulf, · Joh: Wulf, Cannik i Ribe o: f: Fra Protest:
NB7:107 dre Søvnighed. / / / Det Sted · Joh: X, 1-10 er mærkeligt derved, at Christus
NB18:21 rstaae det Hele bag efter ( · Joh: XII, 16.). Men alligevel maa det have været
NB18:21 Pharisæerne selv sige ( · Joh: XII, 19) I udrette slet Intet, see al Verden
EE:23 en ikke og troe at det er Torden ( · Joh: XII, 29) – eller de høre Stemmen,
NB7:96 delige, og for Umiddelbarheden. / · Joh: XIV, 27: jeg giver ikke som Verden giver;
NB7:78 derfor beder han for dem. / · Joh: XVI, 10 den Hellig-Aand skal overbevise
NB5:18 altid under min Faders Øine. / · Joh: XVI, 20. ( Evangeliet paa 3die Søndag
Not1:9 ςμου hos · Joh:. ο ϑεος του
NB24:19 g selv: er det nu ogsaa sandt. / · Johan af Salisbury / sagde til Pave Hadrian IV
Not1:8.j niversalisterne. hypothetici; ( · Johan Cameron og Moses Amurand; Johan Dallæus
Not1:8.j Johan Cameron og Moses Amurand; · Johan Dallæus og Ludvig Capellus) absoluti.
JJ:27 heodicee 1., § 92. / En Jesuit · Johan Davidius har skrevet en Bog: Veridicus
EE1, s. 430 hun en Bog; i samme Nu tager · Johan den, som for at lægge den tilside, idet
EE1, s. 430 l, i samme Øieblik lukker · Johan Døren op. – Illusionen er fuldstændig.
BB:12 ünstlers und Zauberers D. · Johan Fausts mit dem Teufel aufgerichtetes Bündniß,
BB:12 verschrienen Landfahrers Dr. · Johan Fausts, des Cagliostro seiner Zeiten (
EE1, s. 430 ør i Baggrunden, derom er · Johan instrueret. Da falder hendes Øie paa
Papir 1:2 n Samsing, Cantor i Aarh:, Broder · Johan Nielsen fra Fyen, Adzer Pedersen Cantor
Papir 1:2 Chrysostomus, Niels Mortensen og · Johan Olsen Prædikantere i Malmøe, Johan
Papir 1:1 nemlig Phil: v. Feilitsch og · Johan Rühel. Ved dette Forhør underkastede
Papir 2:1 lln / / Henrich Suso. / / · Johan Ruysbrock. / / Gerhard Groot født i
Papir 1:2 Prædikantere i Malmøe, · Johan Skjønning og Jørgen Jensen fr.
Papir 2:1 men var bleven afviist. / / · Johan Tauler Dominicaner † 1361 i Kølln
NB29:93 te taler naar hun siger til · Johan v. Ehrenpreis: tael i den høie Stiil.
Papir 1:1 kkelser. Biskopen af Meiszen · Johan v. Schleinitz udgav i en Prædiken d.
Papir 2:1 ødt 1380 † 1471. / / · Johan Wessel ( Gansfoet) † 1489. / /
Papir 347 / Johannes kommer til / / · Johan. / Naa høistærede Medstrider, hvorledes
EE1, s. 426 er bedre skikket hertil end · Johan. Selv har jeg indrettet Alt derude saa smagfuldt
Papir 1:1 her sig. I Pommeren lærte · Johann Bugenhagen, fremdeles Andreas Cnophen,
DD:23 8. 2 Th. / 1ste Deel. Eventyret om · Johann Dietrich ( fra Rügen) p. 319 han fortæller
Papir 1:1 et anonymt, saaledes et fra · Johann Faber Dominicaner-Prior i Augspurg. Alle
BB:12 chmacks vom Jahre 1796. / 15. · Johann Faust dramatische Phantasie von J.F. Schink
BB:12 m Faust entworfen haben. / 6. · Johann Faust, ein allegorisches Drama von fünf
BB:12 cher. / 1. Historia von D. · Johann Fausten, den weitbeschreyten Zauberer vnd
BB:12 rische Remarquen über Dr. · Johann Fausts Leben, nebst andern hierbei ereigneten
BB:12 Mai 1683 herausgegeben v: M. · Johann Georg Neumann. In dieser Uebersetzung fehlt
Papir 1:1 rar og Euricius Cordus siden · Johann Lang, Forchheim med stort Bifald. Ogsaa
BB:12 kt zu Frankfurt am Main durch · Johann Spies / MDLXXXVIII. 8. / Am Ende der Vorrede
AA:1 s Tak til Gud f. Ex.: » · Johanne Anders Datter 1834, lidt meget af Hovets
Papir 143 n, jeg kommer igjen – / Er · Johanne d' Arc romantisk og hvorvidt. / Ligger
BB:12 / Der dritte Theil von Doct: · Johanne Fausto dem Erzzauberer und Schwarzkünstler.
BB:12 Theil der Historien von Doct: · Johanne Fausto dem Erzzauberer und Schwarzkünstler.
BB:12 rr. Dissert. epistolica de · Johanne Fausto. Altdorf 1676. Sie steht in Schellhorn
CC:1 tipes. In quem quum Petrus cum · Johanne oculos intendissent, dixit nos adspice.
BI, s. 76 inung Christi darstellen, das · johanneische aber vor allem seine höhere Natur und
CC:1 templum. Ille videns Petrum et · Johannem introituros templum, rogavit accipere stipes.
CC:1 t ( alii sectaretur) Petrum et · Johannem, concurrit populus ad illos in porticum,