S.K. Søren Kierkegaards Skrifter
 

Søren Kierkegaards Skrifter

elektronisk version 1.8.1

ved Karsten Kynde


ISBN 978-87-993510-4-6


Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg

Grafik Karen-Margrethe Österlin


© Søren Kierkegaard Forskningscenteret

København 2014



Andre udgaver








Version 1.8.1, 2014

LP
Af en endnu Levendes Papirer
BI
Om Begrebet Ironi
EE1
Enten - Eller. Første Deel
EE2
Enten - Eller. Anden Deel
G
Gjentagelsen
FB
Frygt og Bæven
PS
Philosophiske Smuler
BA
Begrebet Angest
F
Forord
TTL
Tre Taler ved tænkte Leiligheder
SLV
Stadier paa Livets Vei
AE
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
LA
En literair Anmeldelse
OTA
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand
KG
Kjerlighedens Gjerninger
CT
Christelige Taler
LF
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen
TSA
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger
SD
Sygdommen til Døden
YTS
»Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«
IC
Indøvelse i Christendom
EOT
En opbyggelig Tale
TAF
To Taler ved Altergangen om Fredagen
FV
Om min Forfatter-Virksomhed
TS
Til selvprøvelse Samtiden anbefalet
DSS
Dette skal siges; saa være det da sagt
HCD
Hvad Christus dømmer om officiel Christendom
GU
Guds Uforanderlighed
OiA
Et Øieblik, Hr. Andersen!
JC
Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est
PMH
Polemik mod Heiberg
BOA
Bogen om Adler
SFV
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed
BN
Den bevæbnede Neutralitet
PCS
Hr. Phister som Captain Scipio
DS
Dømmer selv!
Oi10
Øieblikket Nr. 10
Løse papirer 592-596, supplement
Brev 1-42
Familien Kierkegaard
Brev 43-69
Studiekammerater og bekendte
Brev 70-78
Familien Heiberg
Brev 79-119
Emil Boesen
Brev 120-126
Kongehuset og offentlige myndigheder
Brev 127-160
Regine Olsen, gift Schlegel
Brev 161-170
Lærere
Brev 171-207
Familien Lund
Brev 208-233
Sekretær, bogtrykker, redaktør
Brev 234-240
Gejstlige
Brev 241-258
Følgebreve, takkebreve, anmodning
Brev 259-275
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
Brev 276-307
Rasmus Nielsen
Brev 308-318
Læserinder
Ded
Dedikationer
              Vejledning
SFV, s. 22 tale i Taushed ( Pseudonymet: · Johannes – de silentio) blive opmærksom
KG, s. 156 te beskrevet hos Evangelisten · Johannes ( 21, 15 o. ff.) » Jesus siger til
AE, s. 544 rstaaet), end ikke Døberen · Johannes ( cfr. Joh. Ev. 1, 31. 33.), end ikke Disciplene,
Papir 347 ikke at forandre det. / / · Johannes / Ih, Gud er det saa alvorlig – men
Papir 347 det. / Pigen vil ikke have · Johannes af Frygt for Buxerne ( den megen Omtale),
NB11:204 til. / Pseudonymen hedder: · Johannes Anticlimacus i Modsætning til Climacus
CC:1 I. / Sub idem tempus Petrus et · Johannes ascenderunt ad sanctum hora precum nona.
JC, s. 19 t, og det blev ganske overladt · Johannes at bestemme, hvor de skulde gaae hen. De
CC:1 ti sunt: Petrus atque Jacobus, · Johannes atque Andreas, Phillipus atque Thomas,
CC:1 a me audivistis; quod scilicet · Johannes baptizavit aquâ, vos vero baptizati
JC at tvivle kan blive muligt? / Idet · Johannes begyndte paa denne Overveielse, indsaae
JC, s. 19 ubetydeligste Detail, der var · Johannes bekjendt, saa udførligt og anskueligt
EE1, s. 303 Besiddelse af det hos hendes · Johannes beundrede Omfang, man seer dog tydeligt,
JC, s. 21 ne de enkelte Tidsafsnit. Idet · Johannes blev ældre havde han intet Legetøi
Papir 347 ke uden erotisk Colorit. / · Johannes bliver aftegnet i Bladet for sine Buxer
3T44, s. 276 vfornægtelse, med hvilken · Johannes blot banede Veien for den Tilkommende,
NB:47 odt gjøre den til Sladder. · Johannes Cl. vilde formodentligen sige: nei Tak,
NB10:73 re Samtid, / Den virkelige · Johannes Climacus ( Forfatteren af scala paradisi)
JC, s. 15 LLER DE OMNIBUS DUBITANDUM EST · Johannes Climacus / eller / De omnibus dubitandum
AE, s. 7 Existentielt Indlæg, / af / · JOHANNES CLIMACUS / Udgiven / af / S. Kierkegaard
PS, s. 213 r / En Smule Philosophi / Af / · JOHANNES CLIMACUS / Udgivet / af / S. Kierkegaard
NB:7 da Frater Taciturnus skrev var · Johannes Climacus allerede nogle Dage afleveret
JC, s. 24 s som mulig. / Pars prima / · Johannes Climacus begynder at philosophere ved Hjælp
JC · JOHANNES CLIMACUS ELLER DE OMNIBUS DUBITANDUM
BOA, note ke glemme – Mediationen. · Johannes Climacus er historisk situeret saaledes,
BOA, note Bøger er priisgiven. / Anm. · Johannes Climacus er, som jeg seer, blevet anmældt
BOA, s. 162 d den Intet mindre end travle · Johannes Climacus i denne Henseende har gjort for
AE, s. 26 Ganske simpelt: hvorledes jeg · Johannes Climacus kan blive deelagtig i den Salighed
SFV, note ig Efterskrift, hvis Forfatter · Johannes Climacus ligefrem erklærer sig selv
JC, note t. / Anm. Af Omsorg for den unge · Johannes Climacus og for at det ikke skal synes,
BOA, s. 283 sin egen Forbigangenhed, som · Johannes Climacus siger. Den hegelske Philosophie
JC, s. 18 des som ogsaa Mange smilede ad · Johannes Climacus uden at ahne, at hans Sjæl
BOA, note , som her er omtrent denne: at · Johannes Climacus vel er berettiget i den Maade,
BOA, note godt gjøre den til Sladder. · Johannes Climacus vilde formodentlig sige: nei Tak,
AE, s. 569 1844; Philosophiske Smuler ( · Johannes Climacus) 1844; Stadier paa Livets Vei
AE, s. 569 til de philosophiske Smuler ( · Johannes Climacus) 1846; en Artikel i » Fædrelandet«
AE, s. 25 bruge mig selv): » jeg · Johannes Climacus, barnefødt her af Byen, nu
AE, s. 560 ed Læseren / Undertegnede, · Johannes Climacus, der har skrevet denne Bog, udgiver
Brev 289 aaledes: » Undertegnede, · Johannes Climacus, der har skrevet denne Bog, udgiver
DD:203 g. / d. 20 Jan. 39. / Hegel er en · Johannes Climacus, der ikke som Giganterne stormer
AE, s. 105 jøre Nar af hinanden. Jeg, · Johannes Climacus, er hverken mere eller mindre
BOA, note a jeg henvise til en Pseudonym · Johannes Climacus, hans tvende Skrifter: philosophiske
JC, s. 17 siden en ung Student, ved Navn · Johannes Climacus, hvis Attraae ingenlunde var at
AE, s. 255 eudonyme Forfattere, item jeg · Johannes Climacus, nok kunde docere omtrent ligesaa
JJ:435 fterskrift.« 1) er den af · Johannes Climacus, og det gjelder jo atter her,
Brev 289 udbryde: » Min kjære · Johannes Climacus, ogsaa Du er jo en Fortvivlet.«
Papir 317 giske Problemer / / af / / · Johannes Climacus. / / 2) / Noget om den gudelige
Papir 349:5 eiligt og slaaer mig ihjel. / · Johannes Climacus. /
BOA, note e vil jeg henvise Læseren til · Johannes Climacus: Afsluttende Efterskrift, til
NB8:47 an sær. Det sagde man ogsaa om · Johannes d. Døber – hvad Mynster saa skjønt
NB8:55 kop Mynster. I den Prædiken om · Johannes d. Døber ( upaatvivleligt er det den,
FF:120 ebuder, og dog fødes der ingen · Johannes d. Døber end sige mere – /
DD:6 immerigesrige er større end · Johannes d. Døber) ell. i sin Abnormitæt en
NB14:93 et Høiere. Derfor er det · Johannes d. Døber, der sender Disciplene til
NB22:59 elbst Stieffmutter. / Scriver. / · Johannes d. Døber. / / Han sidder i Fængsel
NB23:153 ge partes, er det sand Kraft. / · Johannes d. Døber. / Etsteds staaer der i Evangeliet,
Not1:4 p: libri III sententiarum. / · Johannes Damascenus εϰϑησις
AE, note e gaae igjennem den samme Flod. · Johannes de silentio ( Frygt og Bæven) gjorde
FB, s. 99 ven / Dialektisk Lyrik / af / · JOHANNES DE SILENTIO / / / Kjøbenhavn /
NB9:78 donym. / fE / af / Digteren: · Johannes de silentio / udgivet / af / S. Kierkegaard.
AE, s. 238 en tilbage i absolut Taushed. · Johannes de silentio er derfor ikke selv fremstillet
AE, s. 103 tandigt og bliver udenfor. Om · Johannes de silentio forøvrigt ved at læse
NB13:86 » Systemet.« · Johannes de silentio ganske bestemt – og Mynster
NB16:56 t. Det er det, som allerede · Johannes de silentio gjør opmærksom paa, at
Brev 286 ltslag, maa det forstaaes, naar · Johannes de silentio kalder Systemet: en Omnibus.
BA, note killige Bemærkninger i det af · Johannes de silentio udgivne Skrift: Frygt og Bæven.
AE, note tet er at mærke; med mindre · Johannes de silentio vil sige, at hiin Troens Ridder
AE, s. 102 » Frygt og Bæven af · Johannes de silentio« førend jeg kom
AE, s. 569 uar 1843; Frygt og Bæven ( · Johannes de silentio), 1843; Gjentagelsen
AE, s. 238 egentligen forholder sig med · Johannes de silentio, kan jeg naturligviis ikke
AE, s. 570 ven« ligesaa lidet · Johannes de silentio, som den Troens Ridder, han
Papir 317 teles Rhetorik. / / af / / · Johannes de silentio. / / 3) / Guds-Dom /
FB, s. 104 / / Ærbødigst / · Johannes de silentio. / Stemning / Der var engang
JJ:195 og Engelstofts Tidsskrift / af / · Johannes de silentio. / Strax da jeg havde læst
Papir 397 ctorin Victorius Victor. / · Johannes de silentio.) /
IC, s. 103 l dem: gaaer hen og forkynder · Johannes de Ting, som I høre og see: ( 5) Blinde
3T44, s. 271 tilegne sig Ordet. / Altsaa · Johannes den Døber er det, som har sagt Ordet.
IC, s. 103 Parallelstedet Luc. VII. 23.) · Johannes den Døber har fra Fængslet sendt
BI, s. 301 n til dens Undergang i den. I · Johannes den Døber træder imidlertid hans
NB25:50 ans Spjellerups-Prædikener om · Johannes den Døber, hvor han taler om Guds Rige.
3T44, s. 271 om hiint forelæste Ord af · Johannes den Døber, og Ingen gjøre sig Samvittighed
BI, s. 300 ation. Den er nu og givet ved · Johannes den Døber. Han var ikke den, som skulde
NB14:103 ed kunde jeg anvende det Ord af · Johannes den Døber: jeg er en Stemme. For at
SLV, s. 319 sat an. Man beraaber sig paa · Johannes den Døbers Exempel; men Johannes er
NB8:82 gsaa berørte, at nemlig dersom · Johannes den Døbers Fader havde talet saa havde
NB8:82 r en latterlig Overdrivelse. / Da · Johannes den Døbers Fader ikke vilde troe
2T44, s. 209 st endnu engang gjenlød i · Johannes den Døbers strenge Tale, saaledes stod
JC, s. 52 ibe Forkyndelsen af et Aflad. · Johannes derimod blev saa beskjæmmet paa den
3T44, s. 280 Høiere. Saaledes forstod · Johannes det ikke, saaledes vilde han ikke forstaaes,
DD:181 christelige Livs spiritus asper, · Johannes dets spiritus lenis. / d. 22 Dec. 38. /
3T44, s. 278 Med oprigtig Glæde sagde · Johannes dette Ord. Dersom Du, m. T., hvad Du jo
NB2:253 som ikke forarges. I Svaret til · Johannes Disciple ligesaa. / Alle disse Præste-Conventer,
3T44, s. 280 m vilde vel her forklare, at · Johannes dog altid beholdt en vis forsvindende Betydning
TS, s. 79 n, I have hørt af mig. Thi · Johannes døbte vel med Vand, men I skulle døbes
JC, s. 20 s. Hvorledes det gik til, blev · Johannes en Gaade, men hans Sjæl forlystede sig
FF:191 or Frelsers jordiske Liv, at · Johannes ene laae hans Bryst nærmest. –
NB12:160 tredie Søndag i Advent) · Johannes er Dens Stemme der raaber i Ørkenen
SLV, s. 319 s den Døbers Exempel; men · Johannes er intet ligefremt Paradigma, han er αϕωϱισμενος
CC:1 Annas, pontifex maximus, atque · Johannes et Alexander et quot quot erant ex genere
NB12:20 ig til Χstus, sees bedst af · Johannes Evangelium Cap. 5. 6. 7. 8. Det ene Øieblik
Not3:6 Ein nachgelassenes Werk von · Johannes Falk.      Leipzig 1832. / /
BI, s. 77 naar man blot fastholder, at · Johannes fandt og umiddelbart skuede alt det i Christus,
BB:12 d seltsamen Ebentheuern so D. · Johannes Faustus, ein weltberuffener Schwarzkünstler
AA:12 d i Guddommen, at han ligesom · Johannes fordum kan siges at hvile ved Guddommens
AE, s. 270 sere. Tag en saadan Figur som · Johannes Forfører. Den, der behøver, at han
JJ:326 leren ( dæmonisk Fortvivlelse) · Johannes Forføreren ( Fortabelse, en »
AE, s. 261 Individualitet, Constantin og · Johannes Forføreren bestemtere udprægede,
AE, s. 272 e Familierne sine Skrifter. / · Johannes Forføreren ender med, at Qvinden kun
AE, s. 272 stelig-Religieuse. / Der hvor · Johannes Forføreren ender, begynder Assessoren:
AE, s. 270 stantius, Modehandleren eller · Johannes Forføreren er at gjøre sig selv latterlig,
AE, s. 271 isk Fortvivlelse i Lidenskab. · Johannes Forføreren er Fortabelse i Kulde, en
SLV, s. 71 g i Næsen. / Derpaa talede · Johannes Forføreren saaledes: / Høistærede
SLV, s. 50 n at bekymre sig om de Andre. · Johannes Forføreren vilde strax til at gjøre
3T44, s. 271 skinnede og Ingen bedre end · Johannes forstod, at dens Opgang var hans Sols Nedgang.
Papir 1:2 en. d. 3 April reiste Churf: · Johannes fr. Torgau ledsaget af Churprindsen Hertugen
JC, s. 19 Intet blev overseet; var Veien · Johannes fremmed, da combinerede han, medens Faderens
3T44, s. 278 man end selv forringes, som · Johannes gjorde det; thi med hiint Vidnesbyrd gik
JC, s. 23 mtale med Faderen, da hørte · Johannes ham ofte sige: jeg duer til Intet, kan
JC, s. 19 derens Trolddomskonst lærte · Johannes ham snart af. Hvad der før foregik episk,
JC, s. 20 rend han begyndte sit Tilsvar. · Johannes havde fulgt Modpartens Foredrag med spændt
3T44, s. 272 stedes over, at Den, hvem · Johannes havde givet Vidnesbyrdet, døbte og at
JC, note 1ste B. p. 237. not. / Anm. Hvad · Johannes her gjør sig Rede for er ikke uden Betydning.
JC, s. 52 have forsøgt det Samme. At · Johannes her ikke turde vente i de Philosopherendes
3T44, s. 274 at misforstaae sig selv? Men · Johannes holdt fast ved hvad han havde forstaaet
CT, s. 259 otheum II, 12-13. / / VI. / 1 · Johannes III, 20. / / VII. / Lucas XXIV, 51. / /
JC, s. 47 an blodig Utaknemlighed kunde · Johannes ikke beslutte sig til; men selv om han
3T44, s. 276 en Udelukkelse? Og dog havde · Johannes ikke ved sin Vantro selv forskyldt, at
NB11:57 v han rigtignok ikke, skjøndt · Johannes kalder ham: en hemmelig Discipel, men hvor?
Papir 347 / trøster / /      / · Johannes kommer til / / Johan. / Naa høistærede
BB:4 scher Biographie des Kapellmeisters · Johannes Kreisler in zufälligen Makulaturblättern.
JC, s. 20 lt fast; Modparten perorerede, · Johannes kunde næsten høre sit Hjerte banke,
CT, s. 282 vor Frelsers jordiske Liv, at · Johannes laae hans Bryst nærmest. Hvorledes Du
JC, s. 20 en Disput med en Anden, da var · Johannes lutter Øre, og det saa meget mere som
AA:38 / I Anledning af en lille Piece af · Johannes M...... ( Martensen) over Lenaus Faust,
SLV, s. 27 – Deeltagerne vare fem: · Johannes med Tilnavn Forføreren, Victor Eremita,
JJ:173 er Eros. / Der samles Personerne: · Johannes med Tilnavn Forføreren, Victor Eremita,
JJ:183 g i det Dæmoniske / af / · Johannes Mephistopheles. / NB. Det er det Tiden
DD:18 ke Forskjel, elskede han ikke · Johannes mere end de Andre ( Poul Møller i en
LA, s. 58 get ved et Ægteskab. At nu · Johannes Milner paa Godset har været en meget
LA, s. 58 ovellens anden Deel en Figur: · Johannes Milner, Godsinspecteur, en jovial Mand,
JC ned til Havets Bund, saaledes blev · Johannes nu ene med hiin Sætning i Sjælens
JC, s. 25 . / Hvad Læsning angik, var · Johannes nu kommen i en besynderlig Modsigelse.
NB26:45 s – Jacob. / Peder – · Johannes o: s: v: / / Dette vil sige: kun Gud-Msket
BI, s. 77 kningen om Platos Forhold til · Johannes ogsaa rigtig, naar man blot fastholder,
Not1:9 hess. 5, 2. 2 Thess. 2, 2. / · Johannes opfatter det mere aandeligt. –
3T44, s. 276 myg Selvfornægtelse sagde · Johannes Ordet, og sagde det til sine Disciple.
3T44, s. 280 Med oprigtig Glæde sagde · Johannes Ordet, og sagde det til sine Disciple.
Papir 1:1 ssiterne i Bøhmen, et fr: · Johannes Paduska, Præst i Prag, det andet fr.
CC:1 in nomine Jesu. Petrus vero et · Johannes responderunt: num justum sit coram Deo
3T44, s. 273 at voxe, mig at forringes. / · Johannes sagde det med ydmyg Selvfornægtelse.
3T44, s. 273 r jo er det Samme, hvorledes · Johannes sagde hiint Ord: ham bør det at voxe,
NB23:153 eds staaer der i Evangeliet, at · Johannes sagde om Χstus: jeg kjendte ham ikke
KK:6 Tübingen 1838. / / p. 118. · Johannes Scotus Erigena. Jo mere Forsoningsbegrebet
AE, s. 238 ilbagestødet. Saaledes har · Johannes selv fremstillet sig. At kalde denne Bog,
IC, s. 104 Men i denne Henseende var jo · Johannes selv Repræsentanten, der dog vel, hvis
JC, s. 22 en overordentlig Mand, var det · Johannes sidst fik at vide. At han forbausede ham,
SLV, s. 50 e tales. I saa Fald betingede · Johannes sig, at være den, der talte sidst. Dette
KG, s. 19 hedens Kjendelighed. Apostelen · Johannes siger ( 1 Joh. 3, 18) » Mine Børn!
BI, s. 133 pørgsmaal. Ogsaa Apostelen · Johannes siger jo, at vi ikke vide, hvorledes vi
NB22:119 levet usikker. / Afstand. / St. · Johannes siger, at det er vor Pligt at sætte
KK:5 hi Logos er jo bleven Kjød. · Johannes siger: den samme, ved hvem Verden blev
EE1, s. 302 Dig som altid, som fordum o · Johannes som fordum! Johannes! er Din hjerteløse
BI, s. 76 ischen Evangelien und dem des · Johannes stattfindet. Wie die synoptischen Evangelien
JC, s. 18 om formaaede at sløve. Naar · Johannes stundom bad om Tilladelse til at gaae ud,
3T44, s. 272 og at Alle kom til ham; men · Johannes svarede: denne min Glæde er fuldkommen;
JC, s. 51 « / Pars secunda. / · Johannes søger at tænke propriis auspiciis.
KG, s. 368 e med at indføre Apostelen · Johannes talende: » I Elskelige, lader os
KG, s. 191 hænder ham, hvad Apostelen · Johannes taler om, som om det ganske Sædvanlige,
JC, s. 21 ledende Vink, saaledes agtede · Johannes taus paa Alt. Naar han da kom hjem, da
JC, s. 53 ave uendelig Meget at sige. / · Johannes tog da for stedse Afskeed med de Philosopherende;
JC man atter skulde tvivle? / Jo mere · Johannes tænkte over denne Sag, desto klarere
NB30:104 der egentligen Virkeligheden. / · Johannes v. Müller siger at der er to store
JC, s. 19 i det Drama, der foregik. For · Johannes var det som blev Verden til under Samtalen,
JC, s. 20 uespil. Modparten talte igjen, · Johannes var endnu mere opmærksom for ret at
SLV, s. 28 l itide«. Dette fandt · Johannes var et godt Ord paa rette Sted, thi efter
JC, s. 39 og umedlidende. / Skjøndt · Johannes vel kunde fastholde dette, saa var hans
JC, s. 50 cipel hævet. Dette indsaae · Johannes vel. » End ikke det kan jeg vide«,
JC, s. 20 aa. En lignende Afvexling blev · Johannes Vidne til, naar han hørte Faderen dispütere.
JC, s. 19 ler om i Gaderne, alt eftersom · Johannes vilde det; thi Faderen formaaede Alt. Medens
JC ng: de omnibus dubitandum est, som · Johannes vilde gjøre til Gjenstand for sin Overveielse.
KG, s. 65 gere end om den strenge Dommer · Johannes vilde klæde sig som en Modejunker. Det
JC, s. 21 n hemmelig Forstaaelse med det · Johannes vilde sige, og derfor ved et eneste Ord
3T44, s. 277 a altid hvad der kunde ligne · Johannes virkeligen ligner ham? Maaskee var der
Papir 246 es sechzehnten Jahrhunderts / v. · Johannes Voigt. / v. Raumers Taschenbuch 9de Aargang
Papir 1:1 rstens Foranstaltning og med · Johannes von Berlepsch, Amtmann i Wartburg, og Burchard
CT, s. 259 atthæus XI, 28. / / III. / · Johannes X, 27. / / IV. / 1 Corinthier XI, 23. /
EE1, s. 302 rbandelse. / Din Cordelia. / · Johannes! / Der var en riig Mand, han havde stort
EE1, s. 302 rlighed. / Din Cordelia. / · Johannes! / Er der da slet intet Haab? Skulde Din
EE1, s. 301 . / Brevene lyde saaledes: / · Johannes! / Ikke kalder jeg Dig: min, det indseer
EE1, s. 302 ordum o Johannes som fordum! · Johannes! er Din hjerteløse Kulde imod mig er
PS, s. 301 taaer i det nye Testamente, i · Johannes' Evangelium. Dog, hvad enten det nu er skeet
3T44, s. 274 r i denne Henseende end ikke · Johannes' Exempel for Alle, for dem det passer, for
3T44, s. 276 udtrykkes, hvorledes dog al · Johannes' Gjerning kun skulde afskaffes, hvorledes
3T44, s. 281 trolige. – – Men · Johannes' Glæde var fuldkommen; han var Brudgommens
IC, s. 106 Det er som vilde han sige til · Johannes' s Disciple, at disse skulde sige det til
EE1, s. 301 nævnte hendes Forhold til · Johannes, at fremsige et lille Vers, saavidt jeg
NB12:166 bemærker meget skjønt, at · Johannes, den Døber, idet han frit siger: jeg
JC, s. 41 et velgjørende Indtryk paa · Johannes, den forekom ham at være paalidelig og
DD:164.a Texten skulde være » · Johannes, der prædiker i Ørkenen«.
AeV, note ndring for en saadan Figur som · Johannes, Forføreren, har en formastelig Forestilling
IC, s. 106 at disse skulde sige det til · Johannes, hvad der saaledes siges til os Alle: ad
JC, s. 23 intet Andet var til i Verden. · Johannes, hvis hele Anskuelse af Livet, var ligesom
Brev 119 en lille Dreng, der hedder · Johannes, inde hos hende i sin Vugge, og det er besynderligt
JC jøndt Student i et Par Aar havde · Johannes, især for en Student, forholdsviis liden
IC, s. 103 gefrem, han siger ikke: siger · Johannes, jeg er den Forventede. Han fordrer nemlig
3T44, s. 280 eriges Rige er større end · Johannes, thi han staaer ikke udenfor og hører
SLV, s. 28 s om til en Hat; Intet, sagde · Johannes, thi Intet er ubehageligere end et Affections-Stykke,
3T44, s. 276 Dens Fjed, der fulgte efter · Johannes, vare i Ydmyghed og ikke kunde ophidse;
EE1, s. 431 er en endnu høiere. / Din · Johannes. / d. 24. Sept. / Natten er stille –
EE1, s. 405 dt Kys, siger Salomo. / Din · Johannes. / Der er Forskjel paa en aandelig Erotik
EE1, s. 384 i sphærisk Harmoni. / Din · Johannes. / Det er næsten for meget. Min Tjener
EE1, s. 387 ke at elske en Verden? / Din · Johannes. / Det kunde virkelig interessere mig, hvis
EE1, s. 426 i Din Frihed hade den. / Din · Johannes. / Foraaret er dog den skjønneste Tid
EE1, s. 390 skab i sin Dobbelthed. / Din · Johannes. / Forsvind kun min lille Fiskerpige; skjul
EE1, s. 376 er mere end Mørket. / Din · Johannes. / Hun sidder i Sophaen ved Theebordet,
EE1, s. 392 ørelse af sig selv. / Din · Johannes. / Hvad jeg frygtede mest for, var at den
EE1, s. 405 siger jo ikke eet Ord. / Din · Johannes. / Hvis en Anden end jeg ledede denne Udvikling,
EE1, s. 407 n Omfavnelse en Strid? / Din · Johannes. / I Almindelighed forholder Cordelia sig
EE1, s. 428 en efter Hjertebanken. / Din · Johannes. / I disse Dage, hvor jeg ikke personlig,
EE1, s. 408 de sig paa mit Øie. / Din · Johannes. / Jacta est alea. Nu maa Vendingen gjøres.
EE1, s. 427 min i at være Din. / Din · Johannes. / Min Cordelia! / Alpheus forelskede sig
EE1, s. 389 ressanteste Gjenstand. / Din · Johannes. / Min Cordelia! / Du synes, det er saa
EE1, s. 388 ter paa et Ord af Dig. / Din · Johannes. / Min Cordelia! / Du veed jeg holder meget
EE1, s. 376 v: jeg blev forandret. / Din · Johannes. / Min Cordelia! / Elskov elsker Hemmelighed
EE1, s. 385 det var oplevet igaar. / Din · Johannes. / Min Cordelia! / En Hemmelighed har jeg
EE1, s. 407 ngsfuldere bliver den. / Din · Johannes. / Min Cordelia! / Er en Omfavnelse en Strid?
EE1, s. 392 mesis, der hævnede. / Din · Johannes. / Min Cordelia! / Forelsket er jeg i mig
EE1, s. 386 vis det blev forraadt? / Din · Johannes. / Min Cordelia! / Himlen er skyfuld –
EE1, s. 394 Naturens vanlige Gang. / Din · Johannes. / Min Cordelia! / Hvad jeg er? den beskedne
EE1, s. 389 a gammel som jeg selv. / Din · Johannes. / Min Cordelia! / Hvor kan et Rige bestaae,
EE1, s. 394 Du er Sjæl og Aand. / Din · Johannes. / Min Cordelia! / Kjærlighed er Alt,
EE1, s. 395 t rene, dybe Væsen. / Din · Johannes. / Min Cordelia! / Man læser i gamle
EE1, s. 395 bliver Mythe over Dig. / Din · Johannes. / Min Cordelia! / Min Kjærlighed fortærer
EE1, s. 394 e, for at være Din. / Din · Johannes. / Min Cordelia! / Min, hvad vil dette Ord
EE1, s. 428 høre vi ret sammen. / Din · Johannes. / Min Cordelia! / Snart, snart er Du min.
EE1, s. 383 de rolig ved Din Side. / Din · Johannes. / Min Cordelia! / Udenfor Døren holder
EE1, s. 395 r forelsket sig i Dig. / Din · Johannes. / Oprigtigt talt; uden at have en ualmindelig
EE1, s. 413 rligheden lykkelig. / Din · Johannes. / Snart brydes Forlovelsens Baand. Hun
JC, s. 23 rk Alvor deri, der ængstede · Johannes. Det var heller ingen løst henkastet
3T44, s. 277 Ja og hans Amen. / Saaledes · Johannes. Er det Sandhed, at der i Livets mindre
SLV, s. 35 kjellig. Herimod protesterede · Johannes. Han kunde aldrig blive beruset, og naar
IC, s. 250 rer til det Samme: Apostelen · Johannes. Han siger udtrykkelig i det følgende
3T44, s. 276 hængere var større end · Johannes. Kunde det vel stærkere udtrykkes, hvorledes
KG, s. 160 vi valgt et Ord af Apostelen · Johannes: » dersom Nogen siger: jeg elsker
SLV, s. 33 g let apostropherende gjentog · Johannes: viva la liberta; – et veritas sagde
KG, s. 156 a Christus skulde døbes af · Johannes; derfor svarer Peder ikke blot »
3T44, s. 279 g netop derved større end · Johannes; men han var jo den som forringedes. /
3T44, s. 280 n i Forringelsen. / Saaledes · Johannes; og saaledes skal den Enkelte fuldkomme
JC, s. 22 en. Denne Erfaring havde givet · Johanness Sjæl en ubeskrivelig Stolthed. At der
JC, s. 19 , det kom Alt med og altid til · Johanness Tilfredshed. / Medens saaledes Livet i
JC, s. 23 rstumme, modbeviiste sig selv. · Johanness Tillid til Virkeligheden var da ikke svækket,
BB:12 n Erzschwarzkünstlers Dr: · Johannis Fausts, erstlich vor vielen Jahren fleißig
CC:1 us Jesus, incipiens a baptismo · Johannis usque ad diem, quo susceptus est a nobis,
CC:1 es vero Petri libertatem atque · Johannis, et percipientes eos esse homines litterarum
NB7:23 t andre Personer: Enkemadame · Johansen fød Petersen? / Det Comiske ligger naturligviis
LA, s. 28 hvor hun under Navnet Madame · Johansen lever ukjendt, glemmende Verden og glemt.
LA, s. 31 W. sidder hos den lille Madam · Johansen og mindes det aldrig Glemte. – 3)
NB2:107 tes fE, men fE Øltapper Jeppe · Johansen!) I en Liigtale siger man: den Afddøe,
NB2:107 saaledes betænkte Jeppe · Johansen. / Historisk betragtet maa man sige, at
NB2:107 har jo et Navn ogsaa Jeppe · Johansen. Skal et Navn bruges pathetisk fordrer det
NB2:107 amlede for at begrave Jeppe · Johansen: saa blev det comisk. En Taler kan sige:
Not1:7.y.a ggelse ved Nebucadnezar under · Jojachim er Straf for Manasses Ugudelighed. /
EE1, s. 153 kkelig i sit Ægteskab med · Jokaste. Det Øvrige er skjult for Menneskenes
BI, s. 328 skrivelser, Eventyr af hendes · Jokey, en plastisk-skjøn Dreng, som hun selv
EE1, s. 314 det synes ham, at den som en · Jolle borede sig med Spidsen ned i Havet, som
G, s. 88 e føde. / Det er forbi, min · Jolle er flot, i næste Minut er jeg atter
NB4:32 t Danmark, som hvis en lille · Jolle fik sig et Maskinerie der passede til et
EE2, s. 87 nei det er meget smaa Baade, · Joller kun til een Person; man benytter Øieblikket,
NB30:14 en. / At Christus fødes af en · Jomfru – dette vilde ikke afgjørende
EE1, s. 352 saa rød og beder skjøn · Jomfru at sidde derpaa. Ikke udbreder jeg imidlertid
EE1, s. 260 d, hvorledes saadan en lille · Jomfru bærer sig ad med at danne sig et Ideal.
JJ:374.e endelighed sammensatte! / en gl · Jomfru ell Pensionist der gjætter Gaader. /
EE1, s. 381 al til Venstre boer en lille · Jomfru eller Frøken. Hun skjuler sig i Almindelighed
AE, s. 410 jo rigtignok gjerne en gammel · Jomfru eller Pensionist, der bliver nævnt med
EE1, s. 414 rtil kommer, saadan en lille · Jomfru er kjed af at hensidde i uskiftet Bo, hun
3T44, s. 271 aturens Orden, og at en reen · Jomfru føder ved Guds Kraft, hvad der er over
SLV, s. 54 . Den Idealitet, som en lille · Jomfru har i Phantasi-Øieblikket, findes virkelig
FB, s. 151 de beundre Jephtah, og enhver · Jomfru i Israel skal ønske at handle som hans
AA:6 aa hun forstummer; men ligesom · Jomfru Maria fordum gjemmer hun det dybt i sit
FB, s. 157 benaadede Qvinde, Guds Moder, · Jomfru Maria? Og dog hvorledes taler man derom?
PPM, s. 138 et) paaviste at svare til: en · Jomfru med en talrig Børneflok. / Her kunde
DBD, s. 129 latterligt, som at tale om en · Jomfru med en talrig Børneflok. Men Sagen er,
EE1, s. 333 endes Spil, som erindrede om · Jomfru Mettelil, der slog Guldharpen, saa Mælken
KKS, s. 105 gaver. At fremstille en lille · Jomfru paa 16 Aar i et fransk Drama, det vil være
KKS, s. 95 Lefleri: at beundre en lille · Jomfru paa 16 Aar. Jeg troer ikke ret paa, at
EE1, s. 242 te Datter, » en lille · Jomfru paa 16 Aar.« Enhver billig Fordring
SLV, s. 51 l den Idealitet, som en lille · Jomfru paa sexten Aar kan indbilde sig at ville
EE1, s. 266 ke i sin Orden; thi en lille · Jomfru som Emmeline pleier altid at være mest
SLV, s. 146 en ældre Dame, en erfaren · Jomfru tager sig et ungt Menneske til Ægtemand,
EE1, s. 108 ngspige eller bragt en lille · Jomfru til at rødme, de forstode naturligviis
NB30:14 og saa at fødes af en · Jomfru! Det er i Grunden at negere hele det gamle
SLV, s. 278 Pige, og saa en saadan lille · Jomfru! Men jeg giver med Glæde hundrede Rigsbankdaler
NB12:22 ges / til 1ste November af en · Jomfru, 20 Aar gammel, i Sjælland eller Fyen,
SLV, s. 51 ter Blikket paa den dydzirede · Jomfru, der experimenteres at indfrie Fordringen;
IC, s. 171 Stilhed forladt den foragtede · Jomfru, der var Moderen. Dog Stedfaderens Sind
IC, s. 50 neske, født af en foragtet · Jomfru, hans Fader en Tømmermand, i Slægtskab
IC, s. 54 neske, født af en foragtet · Jomfru, hans Fader en Tømmermand. Men han fremtræder
DS, s. 209 i Foragtethed, af en trolovet · Jomfru, hvem den retsindige Mand, med hvem hun
AA:22 ødes Χstus af en reen · Jomfru, hvilket igjen er en Skaben af Intet; derfor
EE2, s. 163 ære ligesom Armene paa den · Jomfru, hvis Favnetag var Dødsstraf.«
AE, s. 361 iere paa Straa end en lille · Jomfru, ja end en Dronning, saa er det jo i sin
SLV, s. 199 et Umenneske! Nei, min lille · Jomfru, nei! vi have talet nok sammen! O at jeg
2T44, s. 208 ns Moder kun var en trolovet · Jomfru, og hans Fader en ringe Mand i Folket, saa
NB12:157 som jeg vil. – Dydzirede · Jomfru, piankede Omstreiferske, De har truffet
EE2, s. 104 er, seer jeg oftere en gammel · Jomfru, som er samtidig med Konen i Huset. Hun
SLV, s. 17 or, Erindringen den vestalske · Jomfru, som gaaer ind bag Gardinet; bag Gardinet
EE1, s. 413 r Mange? Der er mangen lille · Jomfru, som i Mangel af at være forlovet, dog
DBD, s. 130 ligesaa latterligt, som slig · Jomfru. / Der er Meget, man kan være »
EE1, s. 264 kan tæmme saadan en lille · Jomfru. Det lykkes ham ogsaa, det er sandt; men
EE1, s. 336 genhed for at narre en lille · Jomfru. I Almindelighed udtale unge Piger sig meget
SLV, s. 256 hun paa mig, saadan en lille · Jomfru. Og dog vil hun ikke handle, hun synes snarere
KKS, s. 97 andten en tilforladelig lille · Jomfru; han siger ikke, at hun er skjælmsk,
NB14:125 ( formælede) dydzirede · Jomfru-Brud, Corsarens Fraskilte, Hr Goldschmidt synes
Papir 266 jertede Fædre at stride med, · Jomfrubure at sprænge, Klostrets Mure at storme
EE2, s. 27 haardhjertede Fædre eller · Jomfrubure eller fortryllede Prindsesser eller Trolde
EE:8 Brudgom; men Herre Gud, – et · Jomfrubuur er da intet Nonnekloster. / d. 2. Feb.
EE1, s. 329 istes til, igjen at anbefale · Jomfrubuur, hvis ikke denne Tvang atter virkede skadeligt.
EE:8 ske Endelighed at sætte den i et · Jomfrubuur, indtil vi har fundet en værdig Brudgom;
FB, s. 166 indgetogent end en Pige i sit · Jomfrubuur. At der kan være dem, der behøve Tvang,
EE2, s. 28 em en Ridse af det tillukkede · Jomfrubuurs Vindue saae ham en eneste Gang, saa elskede
NB30:14 et at være født af en · Jomfrue aldrig komme til at stille sig som noget
SLV, s. 122 eller anden lille superklog · Jomfrue er blevet ført høitravende Discurs
DSS, s. 122 uligt, renere end den reneste · Jomfrue i Danmark er bevaret reent i Enkelthedens
DS, s. 210 over Stalden og den foragtede · Jomfrue og den beskæmmede Mand og over Barnet
NB36:13 m nu hvad det er at være · Jomfrue og Deslige det veed man ypperligt Beskeed
BOA, s. 239 man gjør det til en lille · Jomfrue paa 16 Aar, thi hun vil blot at Elskeren
Not15:12 forstaaer en saadan lille · Jomfrue sig paa hvad hun gjør. Du har gjort
NB18:14 t til Forargelse, at en foragtet · Jomfrue slaaer saadan paa, og fortæller at alle
NB2:83 ggjøre os ved at faae en lille · Jomfrue til Ægte. / Man tænke sig følgende
DS, s. 209 i i Forhold til den foragtede · Jomfrue var der intet Familie-Sammenhold, som har
SLV, s. 249 d Pestilence saadan en lille · Jomfrue! / Forsøget bør jeg dog gjentage,
NB30:14 thi han er jo født af en · Jomfrue, altsaa er han dog udenfor Slægten, og
Papir 258:8 rden skabt af Intet, den rene · Jomfrue, Chr. blev født af – / Een der
Not11:36 dre blivende Persephone er · Jomfrue, den der træder ud er Moder. den mythologiske
NB36:13 saa latterligt som at begrave en · Jomfrue, der rigtignok efterlod sig 3 Børn og
CT, s. 53 Hans Fader, og den foragtede · Jomfrue, der var Hans Moder. At Han derpaa vandrede
DS, s. 230 nne Syerske en taabelig lille · Jomfrue, for ikke at sige en næsvis Tøs, af
Papir 78 andt, at Χ. er født af en · Jomfrue, fordi man fortæller noget Lignende om
NB8:97 tilbage. Jesus blev født af en · Jomfrue, og er saaledes, hvis vi skulle tale om
G, s. 52 kritisk; thi han er endnu mere · jomfruelig med sine Mysterier; han bliver endogsaa
DS, s. 160 aldrig! Med en Reenhed, som en · jomfruelig Qvindes, som en rødmende Ynglings Undseelse
NB28:43 en Augustinus! / Hvor klar, hvor · jomfruelig reen, om jeg saa tør sige, er Socrates
SLV, s. 152 Forelskelsen er for · jomfruelig til at anerkjende nogen Medvider uden Gud.
EE2, s. 126 i det Individ, hvis Illusions · jomfruelige Bælte endnu ikke var løst? Sligt
FB, s. 129 Kjærlighed, og holder dens · jomfruelige Flamme reen og klar; Troen er overbevist
CT, s. 219 hun mærker ingen af disse · jomfruelige Fornemmelser, hun er for sit Vedkommende
AE, s. 142 vinder den ethiske Lidenskabs · jomfruelige Reenhed, i Sammenligning med hvilken Barnets
EE1, s. 419 rede Spidse af den egentlige · jomfruelige Sprödigkeit. En Mand kan aldrig være
FB, s. 151 ørge med hende over hendes · jomfruelige Ungdom; men enhver fribaaren Mand skal
EE1, s. 362 dog smykket med den ædle · jomfruelige Værdighed, der indgyder Ærbødighed.
FB, s. 180 Da traadte hun frem i al sin · jomfruelige Ydmyghed og dog som en Herskerinde, omgiven
JC, s. 26 det. Jo renere saa at sige jo · jomfrueligere Opgaven var, desto kjærere for ham,
EE1, s. 418 ved den rene Jomfruelighed. · Jomfruelighed er nemlig en Væren, der forsaavidt den
JJ:244 aushed er ligesom en Qvindes · Jomfruelighed og den, som bryder den han er ligesom en
EE1, s. 156 hun er Brud, og dog i al · Jomfruelighed og Reenhed. Som Brud har Qvinden naaet
BI, s. 284 , der, som Dronning Brynhilds · Jomfruelighed, behøvede en mere end almindelig Ægtemand,
EE1, s. 422 ret mit Ideal. Denne rene · Jomfruelighed, denne absolute Knibskhed har altid beskæftiget
EE1, s. 423 Spil i Livet ligger i hendes · Jomfruelighed, derfor bevares den. Dertil kommer, at jeg
EE1, s. 353 n, fordi den viser sig i sin · Jomfruelighed, og derfor har den ogsaa Overraskelsens
EE1, s. 423 e Lovpriisninger over hendes · Jomfruelighed, som hun har indhøstet. Hun vidste nemlig,
PPM, s. 138 ensartethed med denne Verden: · Jomfruelighed, Virginitet) paaviste at svare til: en Jomfru
EE1, s. 418 mest betegnede den egentlige · Jomfruelighed. Denne Existens er nemlig æsthetisk nidkjær
EE1, s. 419 ren for Andet er den rene · Jomfruelighed. Gjør den et Forsøg paa, selv at være
EE1, s. 418 vinden betegnet ved den rene · Jomfruelighed. Jomfruelighed er nemlig en Væren, der
FB, s. 109 nnes fra, da skjuler Moderen · jomfrueligt sin Barm, saa har Barnet ingen Moder mere.
AE, s. 394 hold til Lykke, da maatte den · jomfrueligt svare: jeg forstaaer det ikke selv. Modsigelsen
EE1, s. 419 ndse kjender, saa er det et · jomfrueligt Væsen. Eller man forfærdes ved at
FB, s. 180 han traadte ud, men hun slog · jomfrueligt Øiet ned og derfor saae hun ikke, at
EE:8 Ideen svulmer, ikke krampagtigt men · jomfrueligt. Vel bliver man undertiden nødt til paa
Brev 171 ls Din Fader fra mig. Hils · Jomfruen fra mig. / Din Onkel / K. / Min kjære
LA, s. 28 ved Troskab at forsone, hvad · Jomfruen letsindigt har feilet« ( p. 99),
CC:26 at komme i » Possession af · Jomfruen« –. O fortræffelige Holberg! Hvor
CC:26 ans – » Possession af · Jomfruen«! /
NB35:32 / Og som hiin Ild bevogtedes af · Jomfruer – saaledes hørte det med til Ildspaasættelsen,
NB36:13 gtsommelig med det fjerde. Slige · Jomfruer finder man latterlige, og det hjælper
NB9:21 abelen om de kloge og de daarlige · Jomfruer ikke gjør Forskjellen mellem Χstne
LP, note t » traadte et Par andre · Jomfruer ind fra Sideværelset, de vare let klædte,
NB31:88 mig, hvad duer I til at elske, I · Jomfruer og Madammer i denne kummerlige Slægt.
Papir 434.c lege Hyrde. / ogsaa spæde · Jomfruer satte Livet til. /
SLV, s. 270 rfarne eller dog halvbefarne · Jomfruer tilkaste hinanden gjækkende ved Aftens-Bordet.
Oi1, s. 137 ( der ikke som vore christne · Jomfruer udfylde deres Tid, deres Tanke med, om
Oi1, s. 137 erne) endog » spæde · Jomfruer« ( der ikke som vore christne Jomfruer udfylde
NB36:13 lføier skærpende: de rette · Jomfruer, de sande Jomfruer. / Men Sagen er, Alt
FB, s. 123 der staaer skrevet om Israels · Jomfruer, han føder Vind, men den, der vil arbeide,
EE1, s. 334 til disse theoretisk erfarne · Jomfruer, hvem det længe før Tiden er saa geläufigt
NB36:13 nde: de rette Jomfruer, de sande · Jomfruer. / Men Sagen er, Alt hvad der angaaer Dyre-Bestemmelsen
JJ:125 øst / Mod et Elskovssuk fra en · Jomfrues Bryst«. / Schack Staffeldt. /
G, s. 64 st / Mod et Elskovs Suk fra en · Jomfrues Bryst. / Hvad jeg nu gjør? Jeg gaaer
G, s. 23 g hører disse Ord i en lille · Jomfrues Mund tænker jeg altid: » Du skulde
NB29:112 g Reminiscentts fra hendes · Jomfruestands Dage; og nu er der Ingen, som mere bestyrker
EE1, s. 330 de giver man forgjæves et · Jomfruslør eller et Brudeslør; derimod vil den,
EE1, s. 379 vovet det, og man kalder det · Jomfru-Spring. Jeg troer det gjerne, som jeg troer alt
2T44, s. 209 levet med sin Mand efter sin · Jomfrustand. Altsaa kun syv Aar havde hun været gift,
Ded:84 1851). Alle i privateje / ( foto: · Jon Tafdrup) / Til / Hr Cand Giødvad /
FF:30 d op og skyggede over Propheten · Jonas ( under hans tunge Kald at forkynde Niniviternes
Papir 1:2 af Sachsen L., Mel:, Justus · Jonas og Bugenhagen at opsætte inden 8 Dage
Papir 1:1 Herold. Vognen fulgte Justus · Jonas og hans Famulus. Mange Adelsmænd gik
Not8:39 Lidenskaber har. Dersom min gode · Jonas Olsen, som han skrev i hiin mindeværdige
G, s. 40 il det Havuhyres Bug, i hvilket · Jonas sad; Larmen i Galleriet var som en Bevægelse
Papir 1:1 paa Veien ledsaged af Justus · Jonas siden Prof: i Wittemberg, Nicolaus v. Amsdorf,
KG, s. 156 siger til Simon Peder: Simon, · Jonas Søn, elsker Du mig mere end disse. Peder
KG, s. 157 r tredie Gang til ham: Simon, · Jonas Søn, elsker Du mig? Peder blev bedrøvet,
KG, s. 156 er anden Gang til ham: Simon, · Jonas Søn, elsker Du mig? Peder siger til
Oi5, s. 228 rd. Tænk saa paa Propheten · Jonas! En saadan i Guds Tjeneste anstrenget og
IC, s. 108 l Peder: salig est Du, Simon, · Jonas' s Søn. / Men nu til Stedet selv for
Papir 1:1 e Ting, den bestod af Justus · Jonas, Amsdorf, Joh: Doltz, Andreas Karlstadt,
Papir 1:2 iske Adelsmænd, af Justus · Jonas, L. og M. Luther blev tilbage i Coburg.
Papir 1:1 n det blev oversat af Justus · Jonas. / pag. 286. Man begyndte at behandle Materien
BOA, s. 210 over det Rystende i den bange · Jonass blege Skikkelse, og saa igjen melodisk
BB:2 ere deres Tjenere. Han mener: · Jongl. ere alle dem der gjøre Poesie ell. Musik
BB:2 ovenfor er udviklet: » · Jongl: vare de, som spillede Instrumenter, fortalte
Brev 162 i vor Tid. Han kan som en · Jongleur lege og spille med de abstrakteste Categorier,
BB:2 orde det, førte en tjenende · Jongleur med sig. Mange satte selv Musik til deres
NB34:20 dt sig til dem som en anden · Jongleur til sit Publikum, og skjøndt Asket maaskee
BB:2 v fastsat en Distinction mell. · Jongleur, Troubadour og Doctor i Poesien, saaledes
BB:2 nner) in Betreff des Namens · Jongleur. 1275.« indeholder vigtige Oplysninger.
BB:2 30 Begriff von Troubadour und · Jongleur. Nogle have villet adskille saaledes Troubadours
SLV, s. 350 ren den fnysende Ganger, som · Jongleuren spiller med de skarpe Knive. Hvad vilde
BB:2 einen Spielmann oder Musiker. · Jongleurernes Forretning bestod i at udøve Tonekunsten.
BB:2 ubadours ere fornemme Digtere, · Jongleurs ere deres Tjenere. Han mener: Jongl. ere
BB:2 – p. 40 Kunstbereich der · Jongleurs. Das Wort J: ( prov: joglar) kommt von jocus
BB:2 det maa forbydes dem at kaldes · Jongleurs. Kongen befalder at kalde dem Bouffons,
Not11:15 r regner han nu især de · joniske Physikere, Heraclit ( τα παντα
Not14:1 Tennemann. / / 1. Den · joniske Skole. / Thales; Anaximander; Anaximenes
NB9:63 utning af 16 Aarh. Omtales af Ben · Jonson i hans Stykke: Epicoene, oversat af Tieck
NB19:43 t der bevægede Himmel og · Jord – den bevæger En slet ikke. /
CT, s. 313 Herskermagt var over den hele · Jord – hvor hurtig end Forbauselsen er
DD:195 der et Hvilepunkt mell. Himmel og · Jord – men naar Sjælens Øie søger
NB:59 nnesket. / Romeren tog ham af · Jord ( homo) men Grækeren reiste ham op (
SLV, s. 328 Er der en ny Himmel og en ny · Jord at forvente, saa er der ogsaa en ny Ære.
TTL, s. 444 er tilbage: med de tre Spader · Jord at indvie den Afdøde, som Alt hvad der
OTA, s. 276 en hos ham, thi da Himmel og · Jord er Guds Huus og Eiendom, saa boer Mennesket
NB19:25.a or hvis Tilberedelse Himmel og · Jord er sat i Bevægelse, at den ret maa være
EE2, s. 254 var mig, som maatte Himmel og · Jord falde sammen, hvis jeg ikke lærte min
NB:70 at gjøre, om saa Himmel og · Jord faldt sammen Du skal. Mon det ikke er at
EE2, s. 254 , som om, hvis selv Himmel og · Jord faldt sammen, denne Omvæltning ingenlunde
KG, s. 340 r Familie har et lille Stykke · Jord for sig, omtrent lige stort. Udsigten er
AA:1.1 raven, i at forsyne sig med noget · Jord fra Graven; hertil laae ogsaa en egen Skee.
LF, s. 41 r lader Skov og Dal, Himmel og · Jord give Gjenlyd, et Hav af Toner, hvori den,
NB34:26 vad der sætter Himmel og · Jord i Bevægelse behøves blot eet Msk.,
EE2, s. 23 at Du vil sætte Himmel og · Jord i Bevægelse for at finde den fattige
EE1, s. 98 en Pige, de satte Himmel og · Jord i Bevægelse for at komme i Besiddelse
NB17:90 gtige, Du satte Himmel og · Jord i Bevægelse for at skabe en Verden,
KG, s. 139 randring, sætter Himmel og · Jord i Bevægelse for Ingenting, som Bjerget,
Oi2, s. 163 gjør i sit Ord) Himmel og · Jord i Bevægelse, at true med Helvede, med
G, s. 56 over Alt og sætter Himmel og · Jord i Bevægelse, det tænker han slet
SLV, s. 288 ætte Alt til og Himmel og · Jord i Bevægelse, end at skulke mig ind i
NB32:127 t sætte baade Himmel og · Jord i Bevægelse. / En Χstens Existents
EE1, s. 42 d, der kan sætte Himmel og · Jord i Bevægelse; er jeg uden Lidenskab,
DS, s. 205 rlighed ligesom sat Himmel og · Jord i Bevægelse; men om alle Mennesker,
TTL, s. 444 ad der er kommen af Jord, til · Jord igjen – og saa er det forbi. /
DD:170 at om du end raabte over den hele · Jord ingen Stemme vilde svare Dig, der kunde
SLV, s. 108 , der gives mellem Himmel og · Jord intet saa concret som et Ægteskab og
SD, s. 234 rerer den Alt hvad Himmel og · Jord kan opdrive af Forargelses Mulighed ( kun
OTA, s. 330 rud. Der er mellem Himmel og · Jord kun een Vei: at følge Christum efter;
Papir 37 ehørige mellemliggende Stykker · Jord løbe 2 andre paralelle Veie, saa ville
SLV, s. 145 styrre, uagtet dog Himmel og · Jord med Alt hvad som derudi befindes er et
AE, s. 312 videt selv mere end Himmel og · Jord med Alt hvad som derudi befindes, mere
3T44, s. 242 har skabt » Himmel og · Jord med alt hvad som derudi befindes.
EE1, s. 200 kan jo dyrke et lille Stykke · Jord med den Art Blomster, og Du har Haandarbeide
3T43, s. 92 Naar han dyrker sin · Jord med Forstand, da regner han, at den vil
LF, s. 37 som kunde det gjennemtrænge · Jord og Hav og Hjertets skjulteste Forborgenhed,
Not1:7.c.a da vil jeg bevæge Himmel, · Jord og Hav, da skal alle Folks Trøst komme
BB:49 ed deres Sysler med at dyrke deres · Jord og som det hedder at opdrage deres Børn
KG, s. 345 igger i sin Grav med tre Alen · Jord over sig, da er han mere hjælpeløs
EE1, s. 38 der kaster de sidste 3 Spader · Jord paa den sidste Døde? / Pigerne behage
EE1, s. 38 Jorden, man kaster tre Spader · Jord paa ham; man kjører ud i Kareth, man
Oi7, s. 292 ne, saa skal der blive kastet · Jord paa og holdt Tale efter Taxten, først
EE1, s. 49 ag ud til Graven, selv kastet · Jord paa, halv høit sagt et Par kun for ham
KG, s. 138 , Du skal bevæge Himmel og · Jord saa stille, saa let, at ingen mærker
CT, s. 216 r forgjængeligt: Himmel og · Jord skal styrte sammen; al anden Forskjel er
NB34:26 gstavelig interesserer Himmel og · Jord som ogsaa Χstus altid fremstiller
Brev 75 at alt Andet i Himmel og paa · Jord synes hende underordnet denne. At betragte
4T43, s. 161 at Den, der dyrker sin · Jord taalmodigen, venter paa sildig Regn og
SLV, s. 149 og Umiddelbarhedens indviede · Jord tør den ikke betræde? Reflexionen
NB2:173 f, han bevæger Himmel og · Jord uden noget Punkt udenfor, han bevæger
DD:83 emik har sat hele Verden Himmel og · Jord under Vand og til Gjengjeld indesluttet
PS, s. 239 eden! O, at bære Himmel og · Jord ved et almægtigt Bliv, saa, hvis det
LP, s. 22 d, Kunst og hele denne herlige · Jord! Leve hvad vi elske og hvad vi have elsket!
SLV, s. 120 Eva ( Livet), Manden Adam ( · Jord) – ergo. Som Spøg i en altercatio,
CT, s. 216 befæstede mellem Himmel og · Jord), og bliver til Evighed som han, den Evige,
Papir 312 er at blive begravet i christen · Jord, ɔ: den nyeste Fortolkning. / Naar den
OTA, s. 241 lle Mennesker paa den ganske · Jord, der ere Blodsforvandte, og evigt i Slægt
Brev 141 d, der blev nedlagt i en · Jord, der var behørigt renset ( thi Du erindrer,
DD:200 t Fast fandt mell. Himmel og · Jord, en Midnat, – da Χstus besøgte
BA, s. 397 efterhaanden bliver til fast · Jord, først Tørv og siden Mere, veed jeg
FQA, s. 10 er da fra denne utaknemmelige · Jord, hæver Eder paa Philosophiens Vinge,
KG, s. 138 e skal Du bevæge Himmel og · Jord, ja, Du skal gjøre det endnu Vidunderligere,
Brev 41 les Lærebog forstaaes Himmel og · Jord, med Alt hvad som deri befindes, men hvorved
G, s. 71 i Almindelighed baade Himmel og · Jord, med Alt, hvad som derudi befindes.«
DS, s. 181 piller kan begraves i christen · Jord, medens der aldeles ingen Tvivl er om, hvorvidt
JJ:251 Punkt for at bevæge Himmel og · Jord, nei han gjør det uden Fodfæste. Saa
JJ:239 er er mange Ting mellem Himmel og · Jord, som ingen Philosoph har forklaret. Denne
EE1, s. 394 ad er jeg da? Legeme, Masse, · Jord, Støv og Aske – Du, min Cordelia,
CT, s. 156 væver den mellem Himmel og · Jord, thi naar det ikke staaer fast, at der er
TTL, s. 444 som Alt hvad der er kommen af · Jord, til Jord igjen – og saa er det forbi.
DS, s. 181 erne kunne begraves i christen · Jord. / » Men dette vil jo forvirre Alt?«
Oi10, s. 413 begraves i – christen · Jord. / / / 3 / / » Præsten«
NB:171 ed Gud, bevæger Himmel og · Jord. / / / Det indvortes Menneskes uforkrænkelige
AA:23.a ende sig en Begravelse i indviet · Jord. / eller der høre af en pialtet forkrympet
EE2, s. 263 lemme / Den hele sørgelige · Jord. / Lad os nu træde lidt nærmere til
LP, s. 46 andre Væsener paa denne vor · Jord. Deels nemlig fatter han en aldeles jordisk
CT, s. 297 et Nu formørker Himmel og · Jord. Denne Nat er Grændsen; og saa hvilken
Oi10, s. 413 ler kan begraves i christen · Jord. Det falder ham aldeles ikke ind –
CT, s. 62 g Regimenter, baade Himmel og · Jord. Han troer, at han for denne Gud er en Synder,
TTL, s. 459 elvfornægtelsens helligede · Jord: er Forskjellen da saa stor, de ere jo begge
Not5:20 iske, der ligger mell. Himmel og · Jord; deels fra Gjerningens Side, da er den Forvisningen
AE, s. 499 e altfor fuldkommen for denne · Jord; han vil derimod atter og atter opdage Skyld
Brev 39 ske lille bitte Plads med bar · Jord; og i hvert saadant Hjørne anbringes
Papir 4:1 er) fra Jerusal. 2 M. fra · Jordan bekjendt for sine Palmetræer. Dalen
NB2:11 . / / Det er et godt Udtryk af · Jordano Bruno om den bornerede Orthodoxie, at den
NB2:40 ganske fortreffeligt Ord af · Jordano Bruno: Gud ligner ikke en Mand, der kan
SLV men hvad der ved en Afstand liig · Jordbanens Diameter er fjernet fra dette trivielle
Papir 235:1 være ligesaa lang som · Jordbanens Radier ––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––
NB6:55 ret og er den utaknemligste · Jordbund Kongeriget Danmark; thi her er Alt Cotterie.
CT, s. 142 rrede og i Tørke sukkende · Jordbund Regnens Vederqvægelse saa liflig, som
4T43, s. 123 fandt hans Sind som den gode · Jordbund vel dyrket i Taalmodighed. / /
EE2, s. 215 lelse. Hans Sjæl er som en · Jordbund, af hvilken der opskyde allehaande Urter,
BOA, s. 167 rfriske Christenhedens trevne · Jordbund, eller det er en Forarget, men en udstuderet
OTA, s. 357 isteden som den modtagelige · Jordbund, hvor det Evige kan slaae Rødder. Du
AA:12 , at man kommer til at staae i den · Jordbund, hvor man egenlig hører hjemme; men den
BB:24 udselig rev ham løs af den · Jordbund, hvori han spirede, eller dog lade Øiet
3T44, s. 277 vfornægtelsens velsignede · Jordbund. – Ja hvor mange Veie er der ikke
JJ:394 gt men den renser tillige Sindets · Jordbund. / Beundringens Dialektik. /
BI, s. 246 op det nye Princips frugtbare · Jordbund. Det onde Princip i den græske Stat var
EE1, s. 281 bestod i bestandig at vexle · Jordbund. Saaledes bruger Landmanden imidlertid ikke
LA, s. 106 ke være ligesaa redelig en · Jordbund; saa burde jo nu Glæden over Hverdags-Historien
NB3:15 at anbringe dets Maskinerie, thi · Jordbunden er Mose ell. Hængesæk. » Vi
JJ:394 t men tillige rense og forædle · Jordbunden hvori de voxe, altsaa saa langtfra at udpine
LA, s. 42 Grosserer W.' s Huus, fundet · Jordbunden og de beleilige Tider for sin Udvikling.
Oi6, s. 263 æle et Skib af Grund, naar · Jordbunden rundt omkring er Hængesæk, saa hver
OTA, s. 269 n Bekymrede revet løs fra · Jordbunden, det er, fra at ville være hvad han er
EE1, s. 281 r, ligger ikke i at forandre · Jordbunden, men som den sande Vexeldrift i at skifte
EE1, s. 287 re, til en vis Grad varierer · Jordbunden; thi dersom man kun vilde leve i Forhold
3T44, s. 267 ere begræde Tabet, og Din · Jordefærd skal være forskjellig, thi det er en
BMS, s. 123 en før Biskop Dr. Mynsters · Jordefærd«, en Erindringstale, hvad den maaskee ogsaa
NB:141 , der har overtaget et stort · Jordegods, ikke kan blive færdig med at gjøre
OTA, s. 193 hed skal sammenlignes med et · Jordegods, som den Enkelte ikke har Penge nok til
AE, s. 463 med Den, der, efter en fornem · Jordegodseiers Ord, gaaer i Kirke for Tjenestefolkenes
AE, note te Gode, og langt større end · Jordegodser og Kongeriger, saa er det dog absolut det
DD:166 icismen som det er gaaet med hele · Jordekloden, der kom ogsaa i den Henseende en Copernicus
HH:12 ange Maader bestandig i dette · Jordeliv maa opdrages, og vi ville ikke ønske
EE2, s. 67 et skjønneste Samfund, som · Jordelivet giver. Dersom jeg nemlig har nogen Forstand
CT, s. 216 Evigheden dømmes, om Du i · Jordelivet har gjort den, som Evigheden vil have det
BI, s. 130 præexisterende Sjæl. I · Jordelivet var dens Virksomhed denne, at føre det
IC, s. 187 er Tidens og Timelighedens og · Jordelivets Virkelighed i Henseende til Besværligheder
SLV, s. 272 Samme, naar man taler som en · Jordemoder, der taler uden Omsvøb, eller som en
Oi7, s. 287 der sendt Bud til Præsten; · Jordemoderen arriverer med Barnet; en ung Dame holder
Oi7, s. 303 Vedkommende henvendte sig til · Jordemoderen, de vare maaskee ikke engang der saa sikkre
Oi7, s. 295 hvorledes han staaer sig med · Jordemoderen, og de forstaae med hinanden, at de dog
Oi7, s. 295 Bacchantinder ( Præster og · Jordemødre) i Spidsen for Lystigheden. /
Oi7, s. 298 ne Comedie; Haand i Haand med · Jordemødrene ere de behjælpelige ved Slægts-Forplantelsen
Oi7, s. 295 rteklædte ( jeg mener ikke · Jordemødrene men Præsterne) geskjeftige som Koblersker,
Oi7, s. 295 lse mellem enhver Præst og · Jordemødrene, de forstaae med hinanden, at det er af
Oi7, s. 295 ger at holde gode Miner med · Jordemødrene. Læg Mærke dertil, og Du skal see