S.K. Søren Kierkegaards Skrifter
 

Søren Kierkegaards Skrifter

elektronisk version 1.8.1

ved Karsten Kynde


ISBN 978-87-993510-4-6


Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg

Grafik Karen-Margrethe Österlin


© Søren Kierkegaard Forskningscenteret

København 2014



Andre udgaver








Version 1.8.1, 2014

LP
Af en endnu Levendes Papirer
BI
Om Begrebet Ironi
EE1
Enten - Eller. Første Deel
EE2
Enten - Eller. Anden Deel
G
Gjentagelsen
FB
Frygt og Bæven
PS
Philosophiske Smuler
BA
Begrebet Angest
F
Forord
TTL
Tre Taler ved tænkte Leiligheder
SLV
Stadier paa Livets Vei
AE
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
LA
En literair Anmeldelse
OTA
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand
KG
Kjerlighedens Gjerninger
CT
Christelige Taler
LF
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen
TSA
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger
SD
Sygdommen til Døden
YTS
»Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«
IC
Indøvelse i Christendom
EOT
En opbyggelig Tale
TAF
To Taler ved Altergangen om Fredagen
FV
Om min Forfatter-Virksomhed
TS
Til selvprøvelse Samtiden anbefalet
DSS
Dette skal siges; saa være det da sagt
HCD
Hvad Christus dømmer om officiel Christendom
GU
Guds Uforanderlighed
OiA
Et Øieblik, Hr. Andersen!
JC
Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est
PMH
Polemik mod Heiberg
BOA
Bogen om Adler
SFV
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed
BN
Den bevæbnede Neutralitet
PCS
Hr. Phister som Captain Scipio
DS
Dømmer selv!
Oi10
Øieblikket Nr. 10
Løse papirer 592-596, supplement
Brev 1-42
Familien Kierkegaard
Brev 43-69
Studiekammerater og bekendte
Brev 70-78
Familien Heiberg
Brev 79-119
Emil Boesen
Brev 120-126
Kongehuset og offentlige myndigheder
Brev 127-160
Regine Olsen, gift Schlegel
Brev 161-170
Lærere
Brev 171-207
Familien Lund
Brev 208-233
Sekretær, bogtrykker, redaktør
Brev 234-240
Gejstlige
Brev 241-258
Følgebreve, takkebreve, anmodning
Brev 259-275
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
Brev 276-307
Rasmus Nielsen
Brev 308-318
Læserinder
Ded
Dedikationer
              Vejledning
CT, s. 126 len mellem Rigdom og Rigdom ( · jordisk – aandelig), og hvad der af denne
DS, s. 211 Penge har han ikke, og intet · Jordisk – det er uheldigt i denne Verden,
SD, s. 175 , og at fortvivle over noget · Jordisk ( det Enkelte)? Jo der er. Idet Selvet
SD, s. 120 det Jordiske eller over noget · Jordisk / / / 2) / Fortvivlelse om det Evige eller
SD, s. 165 et Jordiske eller over noget · Jordisk / Dette er den rene Umiddelbarhed, eller
OTA, s. 239 jo netop Maalet. Timeligt og · jordisk adskiller man og mener, at Maalet er vigtigere
NB30:126 , Magt o: s: v: ɔ: paa · jordisk at hjælpe dem. Men den Art Msk-Kjerlighed
NB:12 m nyfalden Snee, fjern fra al · jordisk Begjerlighed, i en Idees Tjeneste: saa
DD:202 Bolig. Lad hver ureen Tanke, hver · jordisk Begjær som Afguden Dagon hver Morgen
4T43, s. 145 er, der vil besvære ham i · jordisk Begunstigelse, eller forsvarende mod de
NB12:86 er Intet eier, og er uden enhver · jordisk Begunstigelse. Han besøger da, lad os
CT, s. 80 Slaget staaer. O, verdslig og · jordisk Bekymring – naar man nævner dette
IC, s. 157 dersom Du mærker, at · jordisk Bekymring beskjeftiger Dig, saa Du ønsker
CT, s. 87 jordiske Bekymrings Ild. Thi · jordisk Bekymring føder, avlende, Angest, der
CT, s. 81 ingen næste Dag, saa er al · jordisk Bekymring tilintetgjort, ikke blot den
YTS, s. 253 er. – Er det timelig og · jordisk Bekymring, Armod, Sorg for Udkommet og
IC, s. 250 immel, i verdslig Travlhed, i · jordisk Bekymring, i timelig Glæde, i blot menneskelig
4T43, s. 156 Saa hild da ikke Din Sjel i · jordisk Bekymring, men opløft Dig ved Taksigelsen
Oi10, s. 417 ingenlunde er, fordi sligt · Jordisk beskjeftiger en saadan hellig Mand, men
NB17:69 Sammenholdet«, der · jordisk betrygger Livet. Thi hvor mange ere der
NB20:55 den, naar den faaer at see, hvad · Jordisk det er han vil. / Men hvad skeer?
4T44, s. 338 anklaget Mand, hvis og ingen · jordisk Domstol anklager Dig, da Du er anklaget
CT, s. 270 Øieblik lige vis, hvad kun · jordisk Dorskhed kan forblive uvidende om. Jeg
TSA, s. 68 ng til det Jordiske. Thi naar · jordisk Elendighed, et heelt Folks, Guds udvalgte
TTL, s. 439 mer, og Nøden, den være · jordisk eller sjelelig, staaer for Døren, saa
CT, s. 126 han gjøre Andre. / Ethvert · jordisk eller verdsligt Gode er i sig selv selvisk,
AE, s. 57 hed. Allerede i Henseende til · jordisk Elskov gjelder det, at Iagttageren dog
SD, s. 172 et Jordiske eller over noget · Jordisk er den almindeligste Art af Fortvivlelse,
LF, s. 16 Lilien og Fuglen; men saaledes · jordisk er det heller ikke, at det kun kan enten
IC, s. 251 r Dem, der oplevede, hvad der · jordisk er dette jordiske Livs skjønneste Betydning,
EE:191 deligere erindrede Dig om, at alt · Jordisk er forfængeligt, hvad hjalp det Dig,
SD ver det Jordiske eller over noget · Jordisk er jo egentligen ogsaa Fortvivlelse om
OTA, s. 404 r noget Jordisk, og et andet · Jordisk er Midlet: er dog i Forholdet Midlet ringere
4T43, s. 170 denne Erhverven, ikke som en · jordisk Erhverven en tidlang kan vise sig at være
EE1, s. 405 paa en aandelig Erotik og en · jordisk Erotik. Hidtil har jeg mest søgt at
NB25:108 tilegner sig Χstd. som et · jordisk Evangelium – og nu kommer Forfærdelsen
NB7:15 and en Lykkelig, der forkyndte et · jordisk Evangelium om Høihed og Herlighed. Men
NB22:167 Ganske i samme Forstand som en · jordisk Fader er Gud ikke Fader. Den jordiske Fader
DD:116 a høilig kan behøve det, en · jordisk Fader, der saa haaber jeg det, skal ved
NB22:167 ette er vel seet, at der var en · jordisk Fader, som da hans forlorne Søn vendte
BB:1 et hvis Maal og Skranker ingen · jordisk Flugt kan naae, ned i Phænomenernes
OTA, s. 405 ne for Formaalet og et andet · Jordisk for Midlet og for det Ringere, hvorved
KG, s. 261 ved at haabe een eller anden · jordisk Fordeel – naar den saa udebliver.
NB5:130 noget usædeligt, ikke at have · jordisk Fordeel af en Stræben. / Det er hell.
NB12:76 , Intet at gjøre uden at have · jordisk Fordeel der af, ikke phantastisk at tjene
OTA, s. 246 dem); ikke, om jeg har havt · jordisk Fordeel deraf ( tvertimod skulde der vel
CT, s. 147 e gribe det Evige for at have · jordisk Fordeel deraf, saa er han fortabt; dersom
NB5:130 aadighed og endelig Klogskab paa · jordisk Fordeel forgudes tilsidst, og det ansees
NB10:199 g hvorfor? fordi jeg ingen · jordisk Fordeel har havt. Sandeligen med min verdslige
KG, s. 126 lykkelig, at Jordens Goder og · jordisk Fordeel i hans Øine havde tabt Tillokkelsen,
NB4:26 ge Fordelene som bydes ( da ingen · jordisk Fordeel kan vindes og indcasseres, uden
NB25:49 ed heldigt Udfald, Medgang, · jordisk Fordeel o: s: v:? Men i saa Fald gaaer
BN, s. 122 Ære og Anseelse eller anden · jordisk Fordeel skal jeg vistnok heller ikke vinde
NB20:56 eelsen, udvisende een ell. anden · jordisk Fordeel som jeg vilde have. / Og msklig
OTA, s. 234 jo heller ei at fornærme; · jordisk Fordeel tør den ikke love Dig hvis Du
KG, s. 261 er sig, hvor vigtig en saadan · jordisk Fordeel var En. Dette er derfor heller
NB10:100 te Potens: at gjøre sig · jordisk Fordeel ved Sandheds-Meddelelse –
NB11:99 re som lærer at skaffe sig · jordisk Fordeel vil Verden antage. / Det er da
NB2:76 le Skakkerjøde som skaffer Een · jordisk Fordeel) at indsee at Klogskaben ɔ:
NB30:50 stds Forkynderne ville have · jordisk Fordeel, derfor er det, at der, falskt,
NB8:69 egennyttig, givende Afkald paa al · jordisk Fordeel, dog maa røre Mskene. Dette
IC, s. 191 ad der er det Samme, at vinde · jordisk Fordeel, end den blufærdige Pige er
OTA, s. 329 Dage; ikke stræber efter · jordisk Fordeel, end ikke griber til, naar den
NB8:11 ide og give Afkald paa Vinding af · jordisk Fordeel, er Uegennyttighed. Altsaa dømmes,
NB16:79 Apostlenes Tid, forsagende · jordisk Fordeel, gjørende det gratis o: s: v:,
NB31:77 n Klogskab muligt naae, at vinde · jordisk Fordeel, ja at vinde den Anseelse og Ærbødighed,
NB17:106 men alvorlig forstaaer sig paa · jordisk Fordeel, og som ovenikjøbet har den
KG, s. 125 æben gaaer ud paa at vinde · jordisk Fordeel, saa klager man vistnok uretfærdigt
NB26:6 det er sandselig Magt og · jordisk Fordeel. / See her nu min Vanskelighed.
NB25:84.a Orden, at man skal sikkre sig · jordisk Fordeel. 3). Hvis jeg lod det gaae hen
KG, s. 126 noget eneste andet Menneske, · jordisk Fordeel. Bedre er Verden ikke; det Høieste
BN, s. 122 og Sande deraf, at jeg vinder · jordisk Fordeel. Nei, at En eller om En virkelig
NB22:171 t er dog egl. det man vil: · jordisk Fordeel. Og Dit Beviis for at det hang
CT, s. 147 an da vil vinde det Evige for · jordisk Fordeels Skyld, saa er altsaa den jordiske
NB31:137 rre Folket, Alt for lumpen · jordisk Fordeels Skyld. / Var der intet Helvede
SLV, s. 153 luppet. Alt, hvad der hedder · jordisk Forfængelighed, Selviskhed, fuselagtigt
PS, s. 233 en vi tale, til hvilken intet · jordisk Forhold kan afgive en fuldkommen Analogi,
EOT, s. 269 hun ødsler paa, hvad der · jordisk forholder sig til Festlighed, hun
3T44, s. 263 Hævd, at Had og Vrede, og · jordisk Forkjærlighed, og verdslige Hensyn atter
NB2:37 collidere med Nogen, da det intet · jordisk Formaal havde) endte med at blive korsfæstet.
CT, s. 217 heden! Tag en hvilkensomhelst · jordisk Forskjel for at oplyse dette, at en Forskjel
KG, s. 78 re eet timeligt Vilkaar, een · jordisk Forskjellighed – man finde den nu
NB23:33 aae mig, ville I til Løn · jordisk forskjønne mig mit Liv – jeg vil
NB3:60.a ig hvert Ønske for Fremtiden · jordisk forstaaet er tilintetgjort det veed j
OTA, s. 183 kke bedrage og sige, at man, · jordisk forstaaet, i Timeligheden kommer videst
OTA, s. 183 , i Timeligheden kommer man, · jordisk forstaaet, videst ved Tvesindethed og fornemlig,
NB14:140 n – altsaa ligefrem for i · jordisk Forstand at have Fordeel af Guds-Forholdet.
NB7:15 e Misforstaaelse!) han var ikke i · jordisk Forstand en Lykkelig, der forkyndte et
NB7:15 orstaaelse!) var lige saa lidet i · jordisk Forstand en Ulykkelig, der dog maaskee
NB20:27.a ghedens Forstand, medens han i · jordisk Forstand er den plagede Mand. – Man
OTA, s. 165 den Maade, fordi han ogsaa i · jordisk Forstand er til, og hvis Du fik ham lidt
NB20:27.a ieste Gode, medens den just i · jordisk Forstand gjør et Msk. ulykkeligt. –
NB:188 f disse svigefulde Opfindelser. I · jordisk Forstand gjør nemlig megen Fortrolighed
NB20:66 en Sag. Den der i timelig, · jordisk Forstand har en Sag, han maa gjøre Cotterie,
NB32:135 lp. Sligt kan naturligviis · jordisk Forstand ikke begribe, det er en Ophøiethed,
NB27:21 tte Noget i for at seire i · jordisk Forstand og gjøre en Slags Lykke i Verden.
NB15:82 ved strafværdig nefas i · jordisk Forstand profitere paa to Maader. /
NB11:127 ledes er riig, lykkelig gift, i · jordisk Forstand velsignet – skulde det slaae
NB4:13 den farligste Conspiration i · jordisk Forstand, naar de Dumme ikke forstaae Dig,
KG, s. 259 r hans Haab for sig selv. Kun · jordisk Forstand, og dens Klarhed er dog vel ikke
KG, s. 259 dog vel ikke at anprise, kun · jordisk Forstand, som hverken forstaaer sig paa
Papir 340:17 ledes – dog vel ikke i · jordisk Forstand. Thi see Dyden har sin Løn
NB30:46 at gjøre mig lykkelig i · jordisk Forstand; de Andres Lykke betydede, at
4T43, s. 145 r, der ville ængste ham i · jordisk Fortabthed. Kun saaledes er Ligheden den
PS, s. 259 løde Klæder eller andet · jordisk Fortrin udmærkede sig fra Menneskenes
IC, s. 238 i Besiddelse af noget eneste · jordisk Fortrin, hvilket med Sandhed kunde blive
TSA, s. 68 taaelsen, at Christus var den · jordisk Forventede, og Forstaaelsen, at han var
TTL, s. 447 at Alt hvad der verdsligt og · jordisk fylder Sandsen ophører i Døden: det
KG, s. 126 heller ikke forøgedes ved · jordisk Gjenvordighed, der snarere, ligesom det
OTA, s. 305 det jo muligt, at en saadan · jordisk Gjerning ogsaa lod sig gjøre paa en
SLV, s. 238 Forbandet være Rigdom og · jordisk Glimmer, og at være eller synes noget
NB26:68 g sende Dig een eller anden · jordisk god Gave – min Ven, saa bliver det
4T44, s. 298 rdiske Goder; thi et saadant · jordisk Gode bliver jo i saa Fald en Konge. I denne
CT, s. 127 for at erhverve eller besidde · jordisk Gode er selvisk, misundende, eller Mennesket,
NB11:32 else af et, si ita dicere licet, · jordisk Gode paa et Sted, hvor Ingen anseer det
NB18:50 var det maaskee et ligefrem · jordisk Gode, at være Apostel. Men da han levede,
OTA, s. 404 rskaffer sig eet eller andet · jordisk Gode, da anseer han Pengene for Ringere
NB11:32 Tag Penge, tag hvilket som helst · jordisk Gode, lever Du i et Land, hvor det ikke
CT, s. 126 vi jo gjerne betegne ethvert · jordisk Gode, ogsaa verdslig Ære, Magt o. s.
NB20:27 ske ligefrem var et Gode, som et · jordisk Gode, Penge fE., saa er det da forklarligt
KG, s. 238 et ( Gjenkjerligheden) som et · jordisk Gode, som timelig – ak, og dog som
KG, s. 145 an elsker og holder af, er et · jordisk Gode. Alt dette beskæftiger Christendommen
CT, s. 130 ør vel med hvad han har af · jordisk Gode. Det lader sig gjøre meget kort,
NB18:50 Bibestemmelser et ligefrem · jordisk Gode. Men det at være Apostel er idel
OTA, s. 405 ægt af Herlighed er intet · jordisk Gode; dette Formaal kan ikke tilfældigviis
CT, s. 230 vilde skildre et eller andet · jordisk Godes Herlighed, hvor skulde han ikke gjøre
NB19:29 . / Som Asaph i Forhold til · jordisk Gods beder, at Gud hverken vil give ham
CT, s. 148 rtabelse. Dersom det ikke var · jordisk Gods Du tabte, dersom det var, hvad der
CT, s. 41 Sted at bortgives. / Dog, naar · jordisk Gods skal bestyres saaledes, bestyres det
G, s. 88 ? Og hvad er en Gjentagelse af · jordisk Gods, der er ligegyldigt mod Aandens Bestemmelse,
PMH, s. 69 f? Og hvad er Gjentagelsen af · jordisk Gods, der er ligegyldigt mod Aandens Bestemmelse
TS, s. 89 ar ikke En, der eftertragtede · jordisk Gods, men som maatte nøies med Armod;
2T44, s. 189 vares paa en anden Maade end · jordisk Gods, og Forfærdelsen paa anden Maade
PS, s. 259 bekymret om at skifte og dele · jordisk Gods, som Den er det, der Intet eier og
NB23:117 at hans Præster skulde have · jordisk Gods, sørge for det Jordiske, ikke for
BA, s. 324 han maa have Sundhed, Venner, · jordisk Gods, være lykkelig i sin Familie. Jo
BI, s. 180 har været nogen endelig og · jordisk Grund, der har bestemt ham dertil, det
4T43, s. 155 at takke noget Menneske for · jordisk Guld og Gods, thi det var Dig givet; men
OTA, s. 243 ner, hvorvidt de give Dig et · jordisk Haab eller ikke; ak, ogsaa Lidelser kan
NB11:118 rkelighed, og virkeligt ethvert · jordisk Haab er tabt: saa gjenfødes han til
KG, s. 248 Omkreds: dette er dog kun et · jordisk Haab og en verdslig Udsigt. Nei, Christendommens
OTA, s. 215 an ikke daarligen opgiver et · jordisk Haab om en mulig eventyrlig Helbredelse«
NB11:118 blev det Alvor for dem; ethvert · jordisk Haab var nu tabt – og her ligger
TS, s. 99 Du afdøe fra ethvert blot · jordisk Haab, enhver blot menneskelig Tillid, Du
TS, s. 99 e, afdøde fra ethvert blot · jordisk Haab, fra enhver menneskelig Tillid til
NB11:118 mod, at der underskyder sig et · jordisk Haab, som kunde han dog maaskee seire i
OTA, s. 214 den Lidende nogle Aar af et · jordisk Haab; men naar da dette er fortæret
NB20:55 , vil slet Intet · Jordisk have, ikke saa meget som sikkre sig det
NB27:36 som Trøst, Trøst, at det i · jordisk Henseende nok bliver bedre o: s: v: /
OiA, s. 8 veed, at intet timeligt eller · jordisk Hensyn har kaldet det til Verden, men »
NB:22 k, uden at bryde mig om noget · jordisk Hensyn, blot tjenende Ideen. Og da var
DS, s. 212 hed, at himmelsk Herlighed og · jordisk Herlighed løbe ud paa Eet. Og Skinhelligheden
NB27:22 iin og Kage og søde Ord og al · jordisk Herlighed o: s: v: og saa siger han til
KG, s. 118 gen Livegen har tilhørt en · jordisk Herre, der dog indrømmer, at Tanker
Not1:7 r her enhver Forestilling om · jordisk Herredømme og verdslig Magt afviist
Oi10, s. 399 ne fortabt i Verdslighed og · jordisk Higen og Stræben. Christendommen lærte
TS, s. 82 indring, Seier og Alt hvad et · jordisk Hjerte kunde begjere! Trange Vei, hvilken
IC, s. 73 Indbyder var egentligen ingen · jordisk Hjælp at finde, dog rørt af hans
NB23:34 sag, han søger ikke blot ikke · jordisk Hjælp, ei heller at undgaae Farer, ei
NB21:100 sig vel ind. Og saaledes vilde · jordisk Høihed i ethvert Øieblik have generet
NB21:100 igt, om Χstus var kommet i · jordisk Høihed og Glands, fordi den Høihed
CT, s. 65 mme Christen er, skjøndt i · jordisk Høihed ophøiet over Andre, i Høihed
CT, s. 68 den fornemme Christen er, i · jordisk Høihed ophøiet over Andre, i Høiheden
CT, s. 68 rs siger ved Graven: seer her · jordisk Høihed! / / Lad os saa til Slutning
CT, s. 66 ihed kan man kun være i · jordisk Høihed. Og den fornemme Hedning, som
CT, s. 57 høit ophøiet over al · jordisk Høihed; den ringe Hedning er i Bekymringen
NB17:61 s dybeste Qval) saa maa alt · Jordisk i Forhold dertil være Dem et Intet,
NB20:56 v dem tydeligt, at det var noget · Jordisk jeg kæmpede om, at jeg maaskee vilde
NB20:11 lighed, det ganske at slippe alt · Jordisk kan være den høieste Egoisme. Det
KG, s. 151 ittighedens Sag. Er Elskov og · jordisk Kjerlighed Livets Lyst, saa den Lykkelige
FB, note elsket sig, forvisser sig om, at · jordisk Kjærlighed er en Synd, og foretrækker
Not8:16 hinanden. / Og taler man om, at · jordisk Kjærlighed gjør Een veltalende, hvor
3T44, s. 262 derfor fortærer Tiden · jordisk Kjærlighed og selv det Had, der, afmægtigt
LP, s. 46 s nemlig fatter han en aldeles · jordisk Kjærlighed til et eller andet Individ,
SLV, s. 323 e Rift derom. Gjelder det om · jordisk Kjærlighed, at den søger Lønlighed,
2T44, s. 216 Viisdom, som kun vil være · jordisk klog paa Forventningen, hvor vidtløftig
NB24:52 frem for det at være · jordisk klog var det dog altid at foretrække
NB27:71.a g i Tillid til Gud kunde bruge · jordisk Klogskab – / Natur-Videnskabernes
NB27:71 erfor tør jeg ikke bruge · jordisk Klogskab – jeg er næsten bange
NB27:71.a – thi Tillid til Gud og · jordisk Klogskab kan jeg ikke faae saaledes sammen,
NB22:135 have sin Grund i Feighed i · jordisk Klogskab o: D:, at man ikke vil udsætte
NB27:71 ypperligt, at den ved lidt · jordisk Klogskab og Tillid til Gud kan endeligt
NB27:71 ghed, at jeg ikke har brugt · jordisk Klogskab, saa hvis jeg skal seire timeligt,
NB18:73 d. Der er desto værre en · jordisk Kløgt der til alle jordiske Goder og
KG, s. 49 . / See, Lidenskaben ophidser, · jordisk Kløgt køler, men hverken denne Hede,
NB18:50 thi det kan ogsaa være · jordisk Kløgt og Blødagtighed. / Sagen er
NB:145.a ɔ: hele Livet igjennem. Men · jordisk Kløgt og Utaalmodighed maa hell. ikke
CT, s. 109 ste Forstand Opbyggelsen. Men · jordisk Kløgt og Utaalmodighed, og verdslig
KG, s. 75 kjellighederne. Derfor raaber · jordisk Kløgt tidlig og sildig: » see
2T43, s. 50 rmest for at advare mod en · jordisk Kløgt, der vilde trælbinde de Troende
KG, s. 160 ske Ord, en Vanskelighed, som · jordisk Kløgt, maaskee endog indbildsk af sin
FB, s. 132 , hvor kommer man da hen? Til · jordisk Kløgt, smaalig Beregning, til Usselhed
NB32:50 paa, at Gud, liig en anden · jordisk Konge trænger til Mskene. / Tanke-Forsøg:
NB16:50 Og nu at overføre det paa en · jordisk Konge, og lade som var det at raisonere
TTL, s. 466 lse glædeløs, den Anden · jordisk Lidelse haabløs. / Saa har Forklaringen
4T44, s. 323 ns Hjerte. Og hvad er saa al · jordisk Lidelse mod denne Salighed! Er han ikke,
IC, s. 27 iskjellet der hvor timelig og · jordisk Lidelse satte sit Kors, og kalder. Kommer
NB18:50 at være Apostel er idel · jordisk Lidelse. Ja, hvis Apostelen kunde faae
NB13:18 e. / Altsaa Christus hjalp ogsaa · jordisk Lidende, helbredede Syge, Spedalske, Besatte,
CT, s. 83 et Menneske sig, og især i · jordisk Lidenskab, mod det Tilkommende, saa er
CT, s. 148 kede, ved hvem Du hang med al · jordisk Lidenskabs Heftighed, med det eneste Ønskes
BI, s. 319 oget saare Sandt, og at intet · jordisk Liv er saa absolut, at det ikke skulde
Brev 130 rste Existents kun var et · jordisk Liv, nu kunde udbrede den Duft som Længsel
NB32:115 Gang havde jeg endnu timelig og · jordisk Livs-Lyst nok til at gjøre Noget for
NB25:52 nger endnu herligere end al · jordisk Lykke o: s: v:. Det rører En, der bliver
NB2:155 Selvfornegtelsens Afdøen fra · jordisk Lykke og Glæde og gode Dage, først
4T44, s. 318 d der er herligere end nogen · jordisk Lykke, end nogen blot menneskelig Tankes
NB2:83 yd. Nonsens. Elskov og Venskab er · jordisk Lykke, er Timelighedens Gode aldeles som
Papir 305:4 n al Udsigt til at føre et · jordisk lykkeligt Liv ( » at det maatte
NB29:117 ogsaa aabnet Veien for et · jordisk lystigt og fornøieligt Liv, som Exemplarer
3T43, s. 104 høiere det stiger, som en · jordisk Længsel, der dog altid kun taler dunkelt.
NB5:40 rt i streng Fornegtelse af enhver · jordisk Løn – og derfor er jeg ganske
Papir 393 nu saaledes ( at jeg ingen · jordisk Løn har for min Flid og min Stræben),
Papir 393 e skjønne, at jeg ingen · jordisk Løn har for min Flid og min Stræben.
DBD, s. 131 e man har, og derved søger · jordisk Løn og Nydelse som alle Andre, vil den
Oi4, s. 218 Christne i Millionviis eller · jordisk Løn og Profit. I hver Generation er
Papir 393 misundelige Rænke: hvad · jordisk Løn skulde jeg saa kunde have; selv
NB15:80 g med al min Arbeiden ingen · jordisk Løn vinder, at jeg ikke applauderes
3T44, s. 273 at gjøre det, fordi ingen · jordisk Løn vinker. / Saa lader os da nærmere
NB31:93 sidst, naar han naaer Maximum af · jordisk Løn, aldeles skjuler det, tilintetgjør
Papir 543 e til, giver Afkald paa al · jordisk Løn, Fordeel, Nydelse – nu, hvo
SFV, s. 101 k saa modsat som vel muligt. · Jordisk Løn, Magt, Ære, o. s. v. er ikke
NB23:117 er mod det at Præsterne tage · jordisk Løn, og blive som han siger Pharaos
NB20:142 stilling ɔ: uden nogen · jordisk Løn, udleet altsaa endog lønnet med
NB36:7 saa fornem er Aand. / Penge, · jordisk Magt o: D: det forstaaer det sandselige
NB22:51 n Χstne, hvem Gud skjenkede · jordisk Magt og Vælde, at leve ydmygt i al denne
4T44, s. 298 at jo høiere man stiger i · jordisk Magt og Vælde, desto nærmere kommer
NB23:13 a bryder jeg dem, og ingen ingen · jordisk Magt skal kunne binde mig. Han er ( om
Papir 460.p at den er en Magt, ligesom en · jordisk Magt, der trænger til at protegeres
NB33:43 en Væsens Bestemmelse, thi en · jordisk Majestæt er jo dog kun et Paahæng
NB33:43 rer sig. Nei, han er ikke som en · jordisk Majestæt, der har det i sin Magt, om
BB:7 te Exempel paa en Virtuos i al · jordisk meest forfinede Adspredelse. F. Nydelse
FF:14 phetierne ved Forestillingen om en · jordisk Messias. / Det Parodiske ( som det sidste
NB11:118 tfor at han var dem først en · jordisk Messias. Dette er nemlig ganske sandt,
NB8:99 t jordisk Rige og sig selv til en · jordisk Messias. Han har saa deraf vel taget Anledning
DD:44 e Haabet om en Frelser, ventede en · jordisk Messias? Hvor erindrer det ikke om de mange
JJ:185 isk-Dybe deri, hvilket man ved en · jordisk Misforstaaelse har opfattet som var det
NB25:50 r kan Gud ( aldeles a la en · jordisk Monarch) ikke være altfor nøieregnende
TSA, s. 105 e, og Evigheden afskaffer al · jordisk Myndighed. Men nu i Transcendentsens Sphære.
BOA, s. 222 de, og Evigheden afskaffer al · jordisk Myndighed. Men nu i Transcendentsens Sphære.
CT, s. 139 Forhold til Gud. Der er ingen · jordisk Mægtig, for hvem Du er Intet, derfor
LA, s. 90 ens guddommelige Gave er ikke · jordisk nok. Saa slendrer da til Afvexling denne
NB27:71 mistænkelig mod dette om · jordisk Nydelse og at seire timeligt. See, derfor
NB26:106 td. at have naaet al mulig · jordisk Nydelse, alle jordiske Goder: jeg negter
NB20:98 n da ønskede at sikkre sig et · jordisk nydelsesrigt Liv. / Absolut Hengivenhed
NB16:39 lpe hinanden i allehaande · jordisk Nød o: s: v: Men naar det er et Msk.s
NB4:23 ig saa høit som muligt over al · jordisk Nød og Elendighed selv den tungeste,
CT, s. 184 rdighed, kort hvilkensomhelst · jordisk Nød og Elendighed: derom tales der i
NB4:143 rdighed og saa sørgede over · jordisk Nød og fattede Trøst derfor. Men
NB13:18 idenheds Miraklerne i Retning af · jordisk Nød og Lidelse er her dog lidt Lindrende,
CT, s. 281 sens Fordring. Og om Du sad i · jordisk Nød og Trang: derfor er Du endnu ikke
SD, s. 184 abe paa Muligheden af, at en · jordisk Nød, et timeligt Kors kan hæves.
CT, s. 283 uden Synd. Ogsaa Han kjendte · jordisk Nød, han, som hungrede i Ørkenen,
NB13:18 istus dog ogsaa hjalp timelig og · jordisk Nød. Man kan ogsaa usandt gjøre Christus
3T44, s. 257 gt i den yderste Prøve, i · jordisk Nøds, i sjelelig Anfægtelses Livsfare.
TTL, s. 438 ngang for alle, ei heller med · jordisk og bedragersk Selvkløgt eller Uforstand;
EE1, s. 384 er paa eengang ubeskriveligt · jordisk og dog saa himmelsk; hun bliver næsten
NB28:29 hold til alt Endeligt, Timeligt, · Jordisk og hvorfor? Fordi det Endelige selv ikke
BOA, note ia sammen af to Væsener: en · jordisk og jordisk-sindet Qvinde, der finder det
OTA, s. 145 om ikke er herovenfra, den er · jordisk og kjødelig og djævelsk. Den har
SD, s. 176 ener at fortvivle over noget · Jordisk og taler bestandigt om, hvorover det er
OTA, s. 248 d enten denne nu frister til · jordisk og tilfældig Mismod, fordi den Sammenlignende
NB:34 andheden saaledes, at jeg fik · jordisk og timelig Fordeel deraf. Derfor er jeg
NB2:211 e Gud for det Gode ( ɔ: · jordisk og timelig Fordeel og Held o: s: v:) skulde
OTA, s. 214 sen udsættes; den vil kun · jordisk og timelig forstaae sig paa Afgjørelsen;
Oi1, s. 136 at der saa maa fremkomme et i · jordisk og timelig Forstand meget alvorligt Spørgsmaal,
OTA, s. 162 rstaaes den frygtede Straf i · jordisk og timelig Forstand. Hvo som kun vil det
Oi2, s. 147 hans Person skal skade ham i · jordisk og timelig Forstand? Og – tænk
IC, s. 233 . Var han kommet til Verden i · jordisk og timelig Høihed, saa var den størst
OTA, s. 165 m ved Døden, naar Du ikke · jordisk og timelig kommer ham for nær, men kun
SD, s. 124 indre da Alt, hvad der hedder · jordisk og timelig Lidelse, Nød, Sygdom, Elendighed,
OTA, s. 291 te Fugls stolteste Flugt kun · jordisk og timelig Mathed i Sammenligning med Troens
OTA, s. 187 relsen. / Skulle vi nu, paa · jordisk og timelig Viis, anbefale Afgjørelsen;
Oi2, s. 147 dog til syvende og sidst have · jordisk og timeligt Formaal og derfor saa travlt
CT, s. 281 efter Gud; den angaaer intet · Jordisk og Timeligt, ikke Dit ydre Vilkaar, ikke
OTA, s. 196 s Syn er det Skjøn, som i · jordisk og travl Forstand afgjør, om et Menneske
BOA, s. 137 derne Tid ved at blive ganske · jordisk og verdslig aldeles at glemme hvad selv
CT, s. 80 t overfladisk Betragtning. Al · jordisk og verdslig Bekymring er i Grunden for
NB15:77 Grunden? Aabenbart den, at · jordisk og verdslig Forstandighed sidder temmelig
BN, s. 115 v lade sig tilbede og derpaa i · jordisk og verdslig Lidenskab holde Dom over Christenheden.
OTA, s. 240 ligesaa vigtigt som Maalet. · Jordisk og verdslig Lidenskab maa denne Betragtning
BOA, note gtignok kun i en vis Forstand. · Jordisk og verdslig Travlhed maatte jo ogsaa sige,
BOA, note e nødsages Sandheden til, i · jordisk og verdslig Travlheds Forstand, at modarbeide
NB26:21 e sit Liv paa enhver mulig Maade · jordisk og verdsligt betrygget, at være med
NB17:62 tomt og ligegyldigt var alt · Jordisk og Verdsligt blevet dem. Dersom en øieblikkelig
NB30:136 hvilket da forresten reent · jordisk og verdsligt er det Klogeste. / Men som
CT, s. 81 lot den for Udkommet; thi alt · Jordisk og Verdsligt er dog kun attraaværdigt
NB2:136 Vink, til at offre ethvert · jordisk og verdsligt Hensyn, vil formilde mig selv
NB10:177 edrages, ɔ: at man kommer ( · jordisk og verdsligt) længst ved at bedrage;
SD, s. 124 n Christne at tænke om alt · Jordisk og Verdsligt, Døden iberegnet. Det er
IC, s. 244 jøre, Intet forsage, intet · Jordisk opgive, ikke omdanne sit Liv, ikke være
AE, s. 69 erledes at sikkre sig end alt · jordisk Opsyn, veed ganske anderledes at forhindre,
DD:164.a re udpyntet paa msklig Viis i · jordisk Pragt og Herlighed ........ søger den
Papir 306 mærkede ham mere end al · jordisk Pragt, ja da havde vel en Græker ikke
BI, note egen Skyld, uanfægtet af al · jordisk Profanation, i og for sig en meget positiv
NB31:119 e blot have taget al mulig · jordisk Profit for at være Lærere i Χstd,
Papir 543 selv, og aldeles trivielt, · jordisk Profit o: s: v: o: s: v: om muligt endnu
NB29:106 jo mere Christen, jo mere · jordisk Profit. / Altsaa i Retning af at standse
NB26:84 agt, større og større · jordisk Profit. / Men dette beskjeftiger mig ikke.
PS, s. 267 ere og huldsaligere end nogen · jordisk Qvinde, og det Hele var et Trylleri vidunderligt
BA, s. 450 e til et Stevnemøde med en · jordisk Qvinde. / Inderligheden, Visheden er Alvor.
AE, s. 444 at en Gud forelskede sig i en · jordisk Qvinde. Dersom hun forblev uvidende om,
OTA, s. 189 l Skade: pleier dog endog en · jordisk Regjering at sørge for sine troe Tjenere,
JJ:470 Forhold til Verden da ikke som en · jordisk Regjering, han har dog vel Skaberens Ret
CT, s. 149 i at modtage! Dersom det var · jordisk Rigdom Du tabte – dersom Du tabte
CT, s. 127 lse er i begge Forhold, fordi · jordisk Rigdom i sig selv er Misundelse. Nei, den
CT, s. 42 e døe endnu i denne Nat, at · jordisk Rigdom ikke væsentligen lader sig besidde,
CT, s. 28 for Gud og Gud for ham; medens · jordisk Rigdom jo bliver fattigere og fattigere
CT, s. 29 ed Siden af – Rigdommen! · Jordisk Rigdom tager sig altid fattig ud i Forhold
CT, s. 28 ikke een Gang for alle gav ham · jordisk Rigdom, o nei, som hver Dag giver ham det
NB20:121 tus saaledes, at det er et · jordisk Rige han vil stifte. De slutte sig jublende
NB8:99 eb kunde gjøre det Hele til et · jordisk Rige og sig selv til en jordisk Messias.
Papir 438 l Udvorteshed, saaledes et · jordisk Rige, det har ingen høiere Inderlighed
NB11:112 , som Jøderne forstode om et · jordisk Rige. Der er altsaa som en Art Tvetydighed
OTA, s. 361 r saaledes en Konge taler om · jordisk Riigdom og Magt og Vælde: at det er
CT, s. 64 an« levede i virkelig · jordisk Ringhed; Han valgte altsaa ikke, idet han
CT, s. 120 gselen kan overdøve enhver · jordisk Røst, og just det skal den, men denne
SD, s. 176 et at han tillægger noget · Jordisk saa stort Værd, eller at han først
SD, s. 184 ver det Jordiske eller noget · Jordisk saaledes forstaaet at dette i Grunden er,
KG, s. 125 ad Andet end Halvhed og heelt · jordisk Sammenhold i Verdslighed, hvilket netop,
4T44, s. 297 da atter trøste, hvergang · jordisk Savn og Nød gjør ham, jordisk talt,
AE, s. 444 Evne, hvad der er Dvaskhed og · jordisk Selviskhed og hvad der er Endelighedens
NB12:115 jo givet. Saaledes forener alt · Jordisk sig her. / Giv Idee-Forholdet, giv en renere
Papir 270 Sølv, den eier kun een · jordisk Skat et kosteligt Linklæde, hvormed
Not6:14 thi Manglen har endnu en · jordisk Skepsis i sig. / Min Ulykke er overhovedet,
EE:24 kke længere kunne rummes i · jordisk Skikkelse som individuell Existents. /
SLV, s. 122 beundrer eller savner nogen · jordisk Skjønhed, jeg er ei heller en sværmersk
EE2, s. 56 hristus skal have været en · jordisk Skjønhed, og det vilde ogsaa af en anden
Papir 556 t Jordisk, betragtende alt · Jordisk som » Tab«, udsættende
NB:68 Sandsebedrag. Ak, derfor er netop · jordisk Storhed og Anseelse en saa farlig Snare,
NB29:95 Tragiske: at han vil noget · jordisk Stort – og kommer uheldigt fra det.
2T44, s. 200 igjennem, ikke indhenter det · jordisk Tabte, ikke vinder noget Timeligt, ikke
4T44, s. 297 Savn og Nød gjør ham, · jordisk talt, Trøsten fornøden; men naar
EE:148 Verden, at enhver Udsigt i den ( · jordisk talt; thi Udsigten gjennem den til en høiere
SD, s. 176 t han først gjør noget · Jordisk til alt Jordisk, og saa tillægger det
NB27:59 eg eller Du for verdslig og · jordisk til at ville nøies med, saaledes at
SLV, s. 221 et Pennestrøg, og en heel · jordisk Tilværelse en Prøvetid, og Fortabelsen
LA, s. 32 l, som er tænkeligt for en · jordisk Tilværelse.« Og Lusard siger:
BI, note ne Virkelighed er en endelig og · jordisk Ting, Frembringelsen staaer paa Grændsen
4T43, s. 150 esto mere fordyber han sig i · jordisk Trang, til han maaskee ikke mere kan hæve
BN, s. 121 lets uendelige Fjernhed fra al · jordisk travl Dømmen og Fordømmen af Den
DD:208 nogle vankundige Msk, der, i · jordisk Travlhed for de meest underordnede Interesser,
KG, s. 77 seligen med Bedrøvelse, at · jordisk Travlhed og Verdslighedens falske Propheter
NB32:130 sten – udfyld Dit Liv med · jordisk Travlhed, forsøg Dig aldrig i Noget,
NB20:168 reder sig selvbehageligt i · jordisk Tryghed. / Min Thesis. / / Min Thesis er
3T44, s. 264 ekymringen forvandle sig til · jordisk Tryghed. Hvis han nu saaledes bestandigen
BI, s. 103 pfattelse, men snarere som en · jordisk Tyngde, Tanken mere og mere maa frigjøres
OTA, s. 230 arlig nok til ogsaa at ville · jordisk tynge Dig ned: da skal en Qvindes Daarlighed
LF, s. 13 m en Fugl, der lettere end alt · jordisk Tyngende hæver sig i Luften, lettere
NB4:154 n Fugl, der lettere end alt · jordisk Tyngende hæver sig i Luften, saa
OTA, s. 305 hed af Dig; ei heller er den · jordisk Ubemærkethed, thi intet Menneske er
CT, s. 82 t og Anelse og Forventning og · jordisk Utaalmodighed skimte den næste Dag.
NB19:36 naar den betjenes verdsligt, med · jordisk Utaalmodighed. Og da det var min Sag leed
NB27:49 uds-Forholdet er Lykke, Medgang, · jordisk Velsignelse, i det Høieste med let Islæt
NB30:26 lse glemt, og i den Grad er · jordisk Velvære og gemütlig Middelmaadighed
Oi5, s. 240 lder om Kjød og Blod og · jordisk Velvære, er man ikke altid opmærksom
NB22:164 , ved, i utidig Angest for · jordisk Velvære, for tidligt at gribe til skal
CT, s. 149 ham evigt. Du taber altsaa en · jordisk Ven – Du vinder en forklaret. Thi
CT, s. 149 dette. Tabte Du da derfor en · jordisk Ven, Din eneste maaskee, den bedste –
TTL, s. 428 en verdslig Overeenskomst til · jordisk Vinding, og endte som de begyndte, eller
NB20:33 sk-Frygt, endelig ogsaa for · jordisk Vindings Skyld, staae sig godt med Mskene,
NB:64 hi kjendte jeg Dig personligen med · jordisk Vished, da var dette min Skam, min Brøde
EE:191 ig. Thi var det Hæder, Magt og · jordisk Vælde, Din Ungdom tørstede efter,
EE2, s. 290 , er det fordi hun er et mere · jordisk Væsen end Manden, eller fordi hun mere
OTA, s. 141 dt Ærens Høieste, er da · jordisk Ære i sig selv Eet? Eller er den i sin
OTA, s. 143 ndet end Væmmelse? Hvad er · jordisk Ære i sit svimlende Høieste vel Andet
NB8:6 te ell. saaledes veemodig, at · jordisk Ære og Anseelse ikke frister Dig, altsaa
Papir 391 i ikke skulle tragte efter · jordisk Ære, Anseelse, Rigdom – naar han
Papir 391.1 t vi ikke skulle tragte efter · jordisk Ære, Anseelse, Rigdom. Staten tænker
4T44, s. 374 man faaer Opfyldelsen af et · jordisk Ønske som var dette det Høieste,
4T44, s. 363 har dertil føiet ethvert · jordisk Ønske, enhver hvad vi kunne kalde Menneskets
SD, s. 175 r det Jordiske og over noget · Jordisk) skal gjøres væsentligen gjældende,
CT, s. 61 er med Gud aflægger han al · jordisk, al uægte Pragt og Herlighed, men ogsaa
Papir 556 over det Evige glemmer alt · Jordisk, betragtende alt Jordisk som » Tab«,
Oi6, s. 262 ligen kun kæmpet for noget · Jordisk, borgerlig Frihed for sig og Tilhængere;
NB10:136 r anden er verdsligt, timeligt, · jordisk, feigt ell. dumt Sinkerie) svarer som Misvisning:
NB22:80 rtil er Politiken for travl, for · jordisk, for endelig. / Thi Reduplicationen er af
IC, s. 70 t kunne hjælpe timeligt og · jordisk, forædlende denne Hjælp ved en dyb
SD, s. 175 antasi fortvivler over noget · Jordisk, gjør den uendelige Lidenskab dette Enkelte,
Oi10, s. 398 stendom! – vinder alt · Jordisk, han er en Løgner, en Bedrager, han har
NB20:66 re. / Et Msk, der vil noget · Jordisk, han kunde være ypperlig tjent med en
4T44, s. 376 ske tragter ikke efter noget · Jordisk, hans Tanke er ikke beskjæftiget med,
3T44, s. 261 id med Nogen eller med noget · Jordisk, hvis Besiddelse ikke udelukker nogen Anden.
KG, s. 45 er altsaa i forkrænkelig, i · jordisk, i timelig Forstand afhængig. Men den
CT, s. 216 samme Egenskab som alt andet · Jordisk, kun at være til en vis Grad, at som
SD Forsaavidt er, christelig, ingen · jordisk, legemlig Sygdom til Døden. Thi vistnok
NB25:18 re det, vilde gaae Glip af alt · Jordisk, medens jeg ved at være –
SD, s. 176 ver det Jordiske eller noget · Jordisk, men over sig selv. Fremdeles er her større
OTA, s. 404 selv naar Formaalet er noget · Jordisk, og et andet Jordisk er Midlet: er dog i
Papir 589 tales: med Guld, Gods, alt · Jordisk, og med – Tilbedelse. / Maaskee maa
SD, s. 176 jør noget Jordisk til alt · Jordisk, og saa tillægger det Jordiske saa stort
NB29:43 løiel, lønnet med alt · Jordisk, raffineret i at nyde det – og en
SD lse over det Jordiske eller noget · Jordisk, saa Fortvivlelse om det Evige over sig
NB26:75 r jeg skal afdøe, forsage alt · Jordisk, saa kan jeg vel forstaae, at jeg kommer
SD, s. 175 at tabe eller berøves alt · Jordisk, thi Totalitetsbestemmelsen er en Tankebestemmelse.
EE2, s. 38 m det er et Høiere end alt · Jordisk, tillige ikke er et i Forhold til den umiddelbare
NB31:54 re som de Andre er Loven for al · jordisk, timelig Klogskab. / Det er denne Klogskab,
NB31:55 d bedst, som har gjort det. / Al · jordisk, timelig, verdslig Klogskab forholder sig
EOT, s. 267 et ligegyldigt: alt Timeligt, · Jordisk, Verdsligt, Hæder, Ære, gode Dag
SD, s. 174 et Jordiske eller over noget · Jordisk. / En Forskjel kan der saa vel blive mellem
NB5:116 iven af Forhaanelse, tabende alt · Jordisk. / O, men tungt er det mangen Gang, naar
Oi8, s. 367 det, belønner ham med alt · Jordisk: o, Menneske skjælv! / Denne Artikel
SFV, s. 87 men kun for eet eller andet · jordisk; thi for det Evige, afgjørende, kan der