S.K. Søren Kierkegaards Skrifter
 

Søren Kierkegaards Skrifter

elektronisk version 1.8.1

ved Karsten Kynde


ISBN 978-87-993510-4-6


Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg

Grafik Karen-Margrethe Österlin


© Søren Kierkegaard Forskningscenteret

København 2014



Andre udgaver








Version 1.8.1, 2014

LP
Af en endnu Levendes Papirer
BI
Om Begrebet Ironi
EE1
Enten - Eller. Første Deel
EE2
Enten - Eller. Anden Deel
G
Gjentagelsen
FB
Frygt og Bæven
PS
Philosophiske Smuler
BA
Begrebet Angest
F
Forord
TTL
Tre Taler ved tænkte Leiligheder
SLV
Stadier paa Livets Vei
AE
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
LA
En literair Anmeldelse
OTA
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand
KG
Kjerlighedens Gjerninger
CT
Christelige Taler
LF
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen
TSA
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger
SD
Sygdommen til Døden
YTS
»Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«
IC
Indøvelse i Christendom
EOT
En opbyggelig Tale
TAF
To Taler ved Altergangen om Fredagen
FV
Om min Forfatter-Virksomhed
TS
Til selvprøvelse Samtiden anbefalet
DSS
Dette skal siges; saa være det da sagt
HCD
Hvad Christus dømmer om officiel Christendom
GU
Guds Uforanderlighed
OiA
Et Øieblik, Hr. Andersen!
JC
Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est
PMH
Polemik mod Heiberg
BOA
Bogen om Adler
SFV
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed
BN
Den bevæbnede Neutralitet
PCS
Hr. Phister som Captain Scipio
DS
Dømmer selv!
Oi10
Øieblikket Nr. 10
Løse papirer 592-596, supplement
Brev 1-42
Familien Kierkegaard
Brev 43-69
Studiekammerater og bekendte
Brev 70-78
Familien Heiberg
Brev 79-119
Emil Boesen
Brev 120-126
Kongehuset og offentlige myndigheder
Brev 127-160
Regine Olsen, gift Schlegel
Brev 161-170
Lærere
Brev 171-207
Familien Lund
Brev 208-233
Sekretær, bogtrykker, redaktør
Brev 234-240
Gejstlige
Brev 241-258
Følgebreve, takkebreve, anmodning
Brev 259-275
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
Brev 276-307
Rasmus Nielsen
Brev 308-318
Læserinder
Ded
Dedikationer
              Vejledning
NB14:95 igt ( og naturligviis under · Jubel af Landsbypræster) Middelmaadigheden:
NB35:17 il, og hvad saa skeer under · Jubel af Mskene, som beundre sig selv og Slægten
EE1, s. 39 e til Grunde under almindelig · Jubel af vittige Hoveder, der troer, at det er
NB13:55 od blev jeg til Pøbelens · Jubel aftegnet og forhaanet i Corsaren; i Kjøbhavnsposten
Papir 340:15 t. Der var ikke Fryd og · Jubel da han fødtes, men bange Forfærdelse;
TTL, s. 464 ste Ulykke, om den hilses med · Jubel eller med fortvivlet Modstand, det veed
NB17:45 ten vanvittige Forhold, til · Jubel for den Kjøbstad, hvori jeg lever, omgivet
OTA, s. 192 Folke-Gunsten og Mængdens · Jubel hilsede Dig som den Retfærdige, husker
Brev 145 nskjære Ven, / Han ilede med · Jubel i Pigens Arme hen. / Og skjøndt det
IC, s. 237 ning til Jubel, det vil sige, · Jubel med behørig Forsigtighed, saa man ikke
NB10:122 Hele er som eet Aandedrag. Med · Jubel modtage de det Overordl., og næsten
3T44, s. 272 Drøm, hører den samme · Jubel nævne et andet Navn; at Den, hvis bydende
AE, s. 569 else og Overmod, i Lidelse og · Jubel o. s. v., der kun er ideelt begrændset
NB26:100 drager, selv qua Bedrager under · Jubel og Acclamation af Verden, hjælper Verden
SLV, s. 427 mtidige til et Forsvindende, · Jubel og Acclamation og æsthetisk Helteære
EE1, s. 160 ader. Hun deeltager i enhver · Jubel og Berømmelse af ham, hun er begeistret
TS, s. 82 r han det, saa venter Fryd og · Jubel og Herlighed ham, thi saa seirer han –
BI, s. 288 e mere og mere himmelraabende · Jubel og Lovsang, skjøndt Ironikeren er sig
G, s. 34 der. Galleriets og anden Etages · Jubel og skingrende Latter er noget ganske Andet
Papir 180 g derover, dog Bøndernes · Jubel opfatter han strax humoristisk. Ironie
EE1, s. 165 ke tøve vi derfor med vor · Jubel over Nattens Seir til den bliver bemærkelig
NB21:80 en lige saa stor Mængdes · Jubel over sig, saa hedder det det var et Opløb.
AE, s. 320 ne i den moderne Speculations · Jubel over Systemet. / Man siger for et gammelt
AE, s. 324 enkelte Mennesker. Midt i al · Jubel over vor Tid og det nittende Aarhundrede
AE, note set i Operahuset » under · Jubel som varede i flere Minuter«, da
Papir 445 nd, som altid hilsedes med · Jubel, altid høstede stormende Bifald. Saa
OTA, s. 212 delser. Der var ikke Fryd og · Jubel, da han fødtes, men bange Forfærdelse;
FB, s. 151 igen forvandle den unge Piges · Jubel, den elskede Datters Glæde til Sorg,
AE, s. 383 iken ogsaa fordømme al den · Jubel, der i vor Tid høres over at have overvundet
Papir 388 Mod, under disse Tusinders · Jubel, der meente, han viste stort Mod. Nu er
KG, s. 86 undelses Klangløshed i den · Jubel, der ærer den Mægtige. Ingen Magt
IC, s. 237 saa for dem en Anledning til · Jubel, det vil sige, Jubel med behørig Forsigtighed,
EE2, s. 331 altid Ret, thi deri er ingen · Jubel, Du siger: mod Gud har jeg altid Uret. Om
OTA, s. 269 eligen, i Fortvivlelse eller · Jubel, er det Høieste, og dette er evigt usandt.
SLV, note k i allehaande øieblikkelig · Jubel, er fra Begyndelsen Tidens Bytte, naar de
Papir 180 Bønderne modtage ham med · Jubel, fordi han i sin Tid har frelst dem; Ironie,
EE2, s. 97 ngstet mig, at høre den · Jubel, hvormed yngre Mennesker ligesom Rædselsmændene
EE1, s. 107 dens Vink, hør Lystens · Jubel, hør Nydelsens festlige Salighed, hør
KKS, s. 100 hverken veed ud eller ind for · Jubel, indtil den ganske rigtigt hitter paa, strax
G, s. 88 Nød, leve Seirens festlige · Jubel, leve Dandsen i det Uendeliges Hvirvel,
AE, s. 10 strængelser med støiende · Jubel, ni Hurra ved Midnatstid, Fakkeltog og andre
EE2, s. 271 Bifald, de fryde sig ved dens · Jubel, og han staaer som en eensom Kunstner paa
EE1, s. 94 n Rigdom, i hele sin Fryd og · Jubel, og som Eneboeren i Naturen, det indesluttede
SLV, s. 34 den lyder efter de Stormendes · Jubel, snart hørtes kun Glassenes Larm og Tallerknernes
3T44, s. 272 Den, der engang hilsedes med · Jubel, snart, ja saa snart som havde det Hele
G, s. 31 saa lidet paa Glædens salige · Jubel, som paa Sorgens uendelige Sukken; Individet
F, s. 472 Luerne – under almindelig · Jubel, thi min Kone jublede for os Begge; som
NB32:67 rte op og Alt blev Glæde og · Jubel. / Men som jeg ofte har sagt: enhver Existeren,
SLV, s. 132 just ikke udbryder i Ord og · Jubel. Eller skulde det alene være Jalousi
NB9:42 ion af næsten Glæde og · Jubel: aah, det er nok derfor at De taler om,
YTS, s. 254 orsfæstet under almindelig · Jubel: hvad Du end har lidt, og hvo Du end er,
Papir 270 udbrød Du da ikke med · Jubel: jeg som var død, jeg lever? Og naar
NB14:82 og de nu hørte Folkets · Jubel: saa vilde det strax vende sig om for dem,
2T43, s. 37 vort Haab, vor Glæde, vor · Jubel; har lydt for os høit og begeistrende,
OTA, s. 298 rende Liv, og der er Fryd og · Jubel; men der er ogsaa som en dyb, uudgrundelig
NB21:80 nal: Folket hilsede ham med · Jubel; Oppositionen kalder det et Opløb. Er
3T44, s. 281 aaledes gaaer det jo til; og · Jubelen gjelder ikke den Overvundne, men han gaaer
AE, note likum og Laurbær-Krandsen og · Jubelen i flere Minuter bleven tvetydig i det Religieuses
3T44, s. 240 u med Smilet paa Læben og · Jubelen i hele Skikkelsen, værdeligen at lytte
NB13:80 aa i næste Øieblik høre · Jubelen o: s: v:; mon ikke ogsaa en Skuespiller
TSA, s. 92 ve polemiske, omvendte: ikke · Jubelen og Bifaldet er Kjendetegnet, men Mishaget.
OTA, s. 192 t bliver jo Din Sag at huske · Jubelen og Folke-Gunsten, thi i Evigheden vides
NB14:82 n. Kun Χstus forstaaer · Jubelen som Undergangs Tegnet. / Men hvad kan det
2T44, s. 206 naar Qviden er forvunden, og · Jubelen vaagnet; naar Arbeidet er færdigt og
OTA, s. 192 m, om han for fulde Seil med · Jubelens og Beundringens Medbør kom gjennem Verden,
G, s. 41 og nu lod mig bære bort paa · Jubelens og Lystighedens Strøm, og jeg steg op
TTL, s. 424 ikke er et lydende Malm, ikke · Jubelens over en indbildt Seier, som er daarligen
G, s. 41 den Latterens og Kaadhedens og · Jubelens Strøm, der ustandselig brusede mig forbi;
BB:12 ne. Berlin 1809. 8. / 20. Die · Jubelfeier der Hölle oder Faust der jüngere.
AA:1 ører maaskee de Helbrededes · Jubelhymner. – Af de omtalte Brætter findes
NB10:122 mmer igjen anden Gang, og da er · Jubelraabet forvandlet til Raabet: korsfæst, korsfæst.
AA:7 Fuglenes Triller danne Menighedens · Jubelsang, hvor ikke som i Steenkirken Hvælvingens
FP, s. 25 ieste kunde blive en antagelig · Jubeltale i et Vartou. Denne hele moralistiske Grønlangkaal
CC:1 duxit illum e manibus nostris, · jubens accusatores ejus ire ad te, a quo tu ipse
CC:1 iris præstantissimis urbis, · jubente Festo, productus est Paulus. Atque dixit
NB3:43 mit Livs Lidelse / / Infandum me · jubes Regina renovare dolorem. / Den Pige h
Not15:2 et Digterisk. / Infandum me · jubes, Regina, renovare dolorem. / Hende skyldes
Papir 15 , 5. simile quid. Deut 24, 15 · jubet Moses, mercedem mercenariis solvere antequam
KK:7.a orum. 3) lætiorem spem addit, · jubet sperare fore, ut aliquando Judæi rectius
PS, s. 293 gen alt muligt Galimathias at · jubilere; thi nu er det jo slaaet løs og ikke
EE2, s. 141 lykkes en Pebersvend at holde · Jubilæum. Grunden er vistnok den, at man i Reglen
EE2, s. 86 ivalisere med Børnene i at · juble – da føler jeg, at jeg har et
NB26:104 tvertimod snarere næsten maa · juble – nu derimod, idet jeg et Øieblik
F, s. 476 gerinde. Formodentlig vilde hun · juble af Glæde over, at faae sin Krig frem,
KG, s. 112 fuldendt, at Digteren maatte · juble derover, ja saa livsaligt, at Den, der
NB16:99 Disse Tusinder og Tusinder · juble ell. hyle af Glæde som Rovdyr over Byttet.
DBD, s. 131 Fjender vil jeg bede ikke at · juble eller glæde sig, som havde de vundet
SLV, s. 449 e et Tusind Mennesker til at · juble en halv Time over Een selv. Feilen er maaskee
KG, s. 131 n støiende kan stadse med, · juble for, blødagtigt beundre, uden at fornemme
JJ:510 rog mig. / Derfor skal min Stemme · juble høit, høiere end den Qvindes Røst,
Papir 454 r, hvis jeg, istedetfor at · juble i Beundring, tossede ham i Veien med Indsigelser.
EE2, s. 197 u kan faae Folk til at lee og · juble og glæde sig ved Dig, da triumpherer
4T43, s. 132 mring, at lide istedenfor at · juble over drømte Seire, saa vil man vel ikke
AE, note Det Ethiske er saa langtfra at · juble over en ny Tænker mere, at det gjør
NB20:113 od og Tillid og Tro til at · juble over, at Gud saaledes vil værdiges at
NB22:85 e dem af med R. N., tillige · juble over, at jeg nu igjen havde gjort Noget,
AE, s. 42 e lykkes mig, hverken selv at · juble paa Landsmandskabets Vegne over denne »
NB29:86 ller i en bedre Verden skal · juble ved at tilbede denne uendelige Kjerlighed.
NB9:36 m et Lands Undergang, medens Alle · juble ved Tanken om en mageløs Fremtid. /
NB15:103 il » Tiden« · juble!) – saa er ogsaa Χstd. ubetinget
SLV, s. 368 , Skabningen sukke og Aanden · juble, at jeg maatte trøstes og vorde glad
NB26:14 k den frie, jeg vilde atter · juble, thi forresten er alt Godt. Dog har jeg
NB20:22 e – og Journalisterne · juble. Tænk Dig, at Tyveverdenen havde opdaget
NB26:47 se Skarer af glade Msker · juble: Gud er Kjerlighed. Men under, ligesom bærende,
EE1, s. 39 han gjentog det; man · jublede endnu mere. Saaledes tænker jeg, at
F, s. 472 almindelig Jubel, thi min Kone · jublede for os Begge; som et overgivent Barn klappede
NB10:166 re o: s: v.) og imidlertid · jublede Grinet og Subscribent-Antallet steeg. Offerne
NB23:184 at man, naar en Mængde · jublede ham Bifald til, kunde faae ham til at tage
SLV, s. 217 v spedalsk i det Synlige. Da · jublede han, han hader Tilværelsen, han forbander
NB7:60 et er en daarlig Ægtemand, der · jublede i Forlovelsens Tid og Ægteskabets første,
4T44, s. 328 skeligheden, inden man enten · jublede over Forklaringen eller udfandt ikke at
JJ:433 ste Gang, medens han prisede og · jublede over mig; – paa den anden Side dersom
G, s. 55 i det Øieblik hun allerede · jublede over Seiren, vilde det falde ham ind: gjør
SLV, s. 212 Spøg, medens Trofastheden · jublede over sin Seier, hvis hun ikke fattede absolut,
NB24:125 e: dette er det Sande: jeg · jublede ved Tanken derom. Eller han gjorde slet
SD, s. 238 som han for sit Vedkommende · jublede ved) ikke uden Taarer: der svæver over
NB2:261 d, han vidste det da Folket · jublede, og da det raabte Hosanna ved Indtoget.
KG, s. 115 r Spot og Haan, medens Verden · jublede, som en Forbryder at nagles til Korset:
SLV, s. 76 tandig er Modstanden. Guderne · jublede. Og ingen Tillokkelse er der udfunden i
4T43, s. 162 skenes Gunst, snart hører · Jublen, snart Mishaget, snart mange Stemmer, snart
4T44, s. 309 ig seirede ved, saa at sige, · jublende at kaste sig i Guds Arme, i navnløs
SLV, s. 80 ten fandt Hvile og Styrke til · jublende at staae op med Solen, deri er kun en velgjørende
BI, s. 288 isdom, at anspore den ved sit · jublende Bifald til bestandig at stige høiere
TTL, s. 423 des den ikke med Smerte: let, · jublende bryder den frem i sin gaadefulde Tilblivelse.
Papir 196 Skyld fE Scenen i Faust, hvor de · jublende Bønder tage imod ham og takke ham for
AE, note af alle Vanskeligheder, saa den · jublende forkynder, hvor let det er at forstaae
SLV, s. 375 kjendte, vil enten trænge · jublende frem gjennem al Verdens Modstand og plante
EE1, s. 344 ens under Alt dette hans Hat · jublende gaaer høiere og høiere tilveirs;
CT, s. 84 vidste det, medens Folket · jublende hilsede ham som Konge ( o, bittre Viden
TS, s. 82 n, som gik freidig, næsten · jublende i Kampen med Verden; han haabede paa, at
EE1, s. 131 dandser han over Afgrunden, · jublende i sin korte Frist. / Men naar nu, som ovenfor
NB21:80 Liv. / fE Folket gaaer ham · jublende imøde – ja saaledes hedder det
NB21:150 været endog saaledes, at jeg · jublende maatte sige: min Gud, Din Viisdom er det,
Not15:4.n r hvad Publikum angaaer, der · jublende modtog mig, hvad der har bidraget til at
NB29:76 else, men værger sig mod · jublende Ophøielse, Noget som dog for Satan Enhver
NB27:50 hed mod ham, at nemlig hiin · jublende Takken ikke var at elske ham men at elske
NB20:121 vil stifte. De slutte sig · jublende til ham, have vel meent aldrig noksom at
AE, s. 429 og faaet Lov, saa kommer det · jublende ud, og fortrøster sig til, at det sagtens
KG, s. 169 ser mod Dig, vanvittigt endog · jublende ved Tanken om, at Dit Blod skulde komme
4T44, s. 301 anderledes, hvad Beundringen · jublende vilde flokkes om; thi hiin sjeldne Ophøiethed
NB16:87 for rask af. Jublende, politisk · jublende, bemægtigede Samtiden sig hans Sag, gik
NB20:55 bsolut Alt. Den følger ham da · jublende, ene bekymret om og nysgjerrig efter, hvad
NB16:87 Men nu svingede han for rask af. · Jublende, politisk jublende, bemægtigede Samtiden
IC, s. 55 ven af ham, den følger ham · jublende, seer Tegn og Under, baade dem han gjør
NB28:38 r været baade Den og Den, der · jublende, triumpherende beraabte sig paa at have
SLV, s. 227 at Beundringen kunde være · jublende. Hvor Utaalmodigheden allerede koger i mig!
TS, s. 48 hver, der ad disse Veie kommer · jublende: vær forvisset, han er ikke kaldet. Der
AE, note Pigen, og hun har Pengene: saa · jubler det Comiske, thi nu er han bleven frygtelig
NB27:13 sin Villie – ja, saa · jubler det, springer og dandser, klapper i Hænderne,
TSA, s. 85 , rive den hen, medens denne · jubler ham Bifald til: Ingen, Ingen kan saaledes
TS, s. 83 t, i Begyndelsen af hans Liv, · jubler ham imøde, han veed i det Øieblik,
SLV, s. 33 hiin Indbydelse, hvori Lysten · jubler høiest, svinger sig himmelstormende
NB16:69 aaet at hugge igjennem: saaledes · jubler jeg glad: det er naaet, der er hugget igjennem,
NB2:55 edens Situation i Mængden. Saa · jubler jeg. Den kan jeg ikke faae mere. Nysgjerrighed
NB23:207.b m han nu engang vil have: saa · jubler man som var det en Omvendelse. Høist
KKS, s. 98 leer og leer, og i al Stilhed · jubler med i Lunets Overgivenhed, føler man
NB16:21 en om Arvesynden. / Hedensk · jubler Msket ved at være i Slægten ( det
TS, s. 86 aa I fik Ret, I mine Fjender, · jubler nu, alt Det, jeg har sagt, var ikke sandt,
3T44, s. 271 r opløfter og nedstyrter, · jubler og korsfæster, saa fjern som hans Dragt
NB16:36 e og fuldkomnere. Msk-Slægten · jubler og tilbeder sig selv. Langt om længe
NB14:139 kommer: at forlades af Gud, saa · jubler Spotten; den tilbeder Nemesis i hvad ham
2T44, s. 219 nge Ungdommens glade Sind · jubler ud i Lykke og Tilfredshed, saalænge
NB21:140 rænger til ham. Naar Du · jubler, da kan vel Din Taknemlighed mod Gud være
NB4:121 nsvarlige – og Folket · jubler, det er Folkets Seier. Mig synes det er
IC, s. 66 ven af en Skare Pøbel, som · jubler, han selv ledsaget af nogle Toldere, dømte
CT, s. 66 Høihed, nu synker han, han · jubler, han sukker, han puster, han stønner,
NB18:21 det kun er Mængden, der · jubler, medens Disciplene først forstaae det
NB21:84 at ogsaa Msket uden videre · jubler. / Men dette er at tage Χstd. forfængelig.
3T44, s. 281 n Overvundne tier, og Folket · jubler.« Saaledes gaaer det jo til; og Jubelen gjelder
OTA, s. 233 ier og larmer og seirer og · jubler; medens den ene Enkelte efter den anden
SLV, s. 354 at sige mere, men hun havde · jublet omtrent saaledes: » O! Kjære,
BOA, s. 160 ilken Ironie!); eller man har · jublet over, at det var lykkedes, har ladet Christendommen
Papir 119 ab' mein Sach auf Nichts gestelt · Juche etc. en Kingo » Saa far da Verden
EE2, s. 163 um: vanitas vanitatum vanitas · juchhe! Men dette er intet Valg, det er hvad man
SLV, s. 154 hjem med Fjær i sin Hat / · Juchheisa da bli' er der en lystig Nat. /
NB25:41 / non qvia vexari quemquam' st · jucunda voluptas, / sed, quibus ipse malis careas,
4T43, s. 143 r Fordeels Skyld.« ( · Jud. 16.). Den Forestilling, der saa ofte indskærpes
KK:7 ως er det. Ligesaa · Jud. 4. οἱ πϱογεγϱαμμενοι
Not1:9 e. 1 Pet. 5, 8. 2 Pet. 2, 4. · Jud. 6. / Djævelen synder απ'
Not1:5 9. Mth: 25, 41. 2 Pet: 2, 4. · Jud: 6. Apoc: 20, 10. / Djævlebesættelser
Not1:5 Underverdenen: 2 Pet: 2, 4. · Jud: 6. Luc: 8, 31. – paa Jorden Mth:
KK:7 e i det messianske Rige og med · Juda deeltage i den messianske Herlighed. /
CC:10 ciendis. Apertum enim est, ex · Juda dominum nostrum ortum esse, ad quam tribum
CC:8 fide, non attendentes fabulis · Judaicis, et præceptis hominum, pervertentium
Papir 4:1 cluserunt nonnulli, doctores · judaicos fuisse immunes ab hoc tributo solvendo,
SLV, s. 347 beviisning, at det kun er en · judaiserende Reminiscents, en forkleinende Partikularisme
Papir 262:2 Stamfader, sed omnino prorsus · judaizat. / verte / jeg lider ikke blot tantalisk,
TS, s. 85 sige ham, hvad han vidste om · Judas – at sige til ham, at han ikke skulde
NB30:30 menlignet med det Langvarige. Og · Judas – dermed var hans jo afgjort –
TS, s. 86 r i Himlene! / Saa kysser han · Judas – har Du hørt Mage! – saa
GG:3 ære en Spidsborger eller en · Judas ( Joh. XII, 4). / Matth. XI, 11: μιϰϱοτεϱος.
AE, s. 128 er ogsaa en af dem, for hvem · Judas blev Veileder ( Ap. G. 1, 16): ogsaa han
IC, s. 247 e, Pensler og Farver, ligesom · Judas de tredive Secler, langt, langt bort, fordi
CT, s. 298 jo Alle Forrædere, kun er · Judas den Eneste, som gjør det for Penges
CT, s. 297 ostel, Han negter heller ikke · Judas det Kys, med hvilket Han dog veed han vil
Sa, s. 175 , at en Jøde, og det var jo · Judas dog, at en Jøde forstaaer sig saa lidt
CT, s. 298 ar det skeer ved et Kys! Dog, · Judas er vel Forræderen, men i Grunden ere
CT, s. 298 gjør det for Penges Skyld. · Judas forraader Ham til Ypperstepræsterne,
NB8:99 g selv tro. / I det Hele maa · Judas føres langt længere ind end som en
NB29:83 et Gode havde Χstus dog, at · Judas ganske simplement og bekjendt for Alle
NB30:30 tus i Penge er værre end hvad · Judas gjorde. Deels blev jo Judas kjendelig som
NB31:44 igjen et endnu finere Bedrag. / · Judas Ischariotes. / / Det forfærdelige Ord
BB:7 vi faae en Deel at høre om · Judas Ischarioth og om Bonaparte etc, han mener,
NB15:101 see, at han citerer Daub, der i · Judas Ischarioth ogsaa erklærer sig derfor,
CC:1 i atque Simon selota, atque · Judas Jacobi filius. Illi omnes erant assidui
NB30:30 hvad Judas gjorde. Deels blev jo · Judas kjendelig som Forræderen, han gik ikke
Not1:6.d at have Afgudsbilleder paa sig, · Judas Mcc bragde Sonoffer for dem altsaa Opstandelse.
IC, s. 239 igviis kaldes, Forræderen, · Judas nemlig, der just fordi han var Beundreren
NB11:220 Χstd i Χstheden er en · Judas No 2. / Anm. Forholdet er forøvrigt,
SD, s. 200 ristendommen, de facto er en · Judas No. 2; ogsaa han forraader med et Kys,
OTA, s. 353 r medlidende taler saaledes. · Judas solgte Ham for tredive Secler, men Pilatus
CT, s. 297 vel engang med et Kys hilset · Judas som Apostel, Han negter heller ikke Judas
NB8:99 r det maaskee, der har bevæget · Judas til at forraade Ham, for at forcere ham
Sa, s. 175 nge! Thi det var jo Blod-Penge · Judas tog for Christi Blod – og det var
Sa, s. 175 fremad, Verden er perfectibel; · Judas udtrykker jo dog noget Ufuldkomnere, først
CT, s. 265 re Han var allerede forraadt, · Judas var allerede kjøbt til at sælge Ham
IC, s. 239 dskab Menneskekundskab om, at · Judas var en Beundrer af Christus! Og Christus
NB8:99 ng. / Eller en anden Fortolkning. · Judas var en Skeptiker, der mistroisk ikke kunde
NB29:83 Andre, Apostlene just meente at · Judas var hans sande Ven. / Derved bringes saa
DD:139 o ifølge sin Forudvidenhed, at · Judas vilde forraade ( som det jo udtrykkeligt
NB10:86 l Χsti Anseelse i Folket. / · Judas viser dog indtil det Sidste, at han forstod
DD:208 Hvad maa jeg høre Slange! · Judas! slipper mig ell. skal da altid den evige
EOT, s. 269 dsler hun – ja, det var · Judas' s Mening – hun ødsler letsindigt
Papir 388 : saa redelig var dog selv · Judas, at han gav Pengene tilbage. / Da dette
NB11:66 svarligt, at sætte et Msk som · Judas, der havde Hang til Tyvagtighed, til Kassemester
Oi8, note ledes plyndrer det Hellige, og · Judas, der solgte sin Herre for 30 Secler, ikke
FB, s. 156 yndrer det Hellige, og dog er · Judas, der solgte sin Herre for 30 Secler, ikke
NB9:67 t, tilbage – det gjorde dog · Judas, han gav dog de 30 Secler tilbage. /
NB11:16 ed – saa ærlig var selv · Judas, han gav Pengene igjen. / / / Saaledes ere
DD:139 der frem er dog i hans Ord til · Judas, hvad Du gjør det gjør snart, og hvor
BA Døden, samt naar han siger til · Judas, hvad Du gjør det gjøre Du snart.
Sa, s. 175 et næsten er latterligt med · Judas, saa man fristes af indre Grunde til at
NB8:56 stus jo i Grunden havde bedraget · Judas, skuffet hans Forventninger – derfor
OTA, s. 171 stel, men ogsaa kan blive en · Judas, som forrædersk vil fremskynde det Godes
NB29:83 ogisk Experiment. / / / Jesus og · Judas. / / Hvis jeg et Øieblik tør tale
NB8:95 ed at see, hvorledes den opfatter · Judas. Abraham a St. Clara er naiv overbeviist
NB8:56 kke dømt saa ufordeelagtigt om · Judas. Dette med de 30 Secler har man ikke videre
TS, s. 85 lle samlede. Da siger han til · Judas: » hvad Du gjør, det gjør snart!«
TS, s. 85 han kunde have sagt til · Judas: bliv borte, kom ikke til dette Maaltid,
IC, s. 111 re Jakob og Joses og Simon og · Judas? Og ere ikke alle hans Søstre hos os?
BA, s. 439 et Smuthul for sig selv og et · Judas-Kys for Consequentsen. / Der har nu i den nyere
SLV, s. 113 es forelskte Kys er et sandt · Judaskys, hvorved de forraade Ægteskabet. De Fjender,
BB:20 kein Leben. / og / der ewige · Jude v. Wilhelm Müller, Taschenbuch zum
NB22:21 soll nach den fleischlichen · Juden ein großer, weltlicher Fürst seyn;
BB:12 ebst einem Anhange vom ewigen · Juden Leipzig 1824. 8. / 41. Aesthetische Vorlesungen
Not2:9 rhältnitz, welches den ewigen · Juden traf, der durch das bunteste Gewühl
Not3:7 edanke, die Geschichte des ewigen · Juden, die sich Goethen schon früh durch die
Papir 185 Eben so wenig als das Gesetz der · Juden, sie gerecht zu machen, sondern uns zu überführen
Not2:2 bst einem Anhange vom ewigen · Juden. Leipzig. 1824. 8. / 2. Aestetische Vorlesungen
Not9:1 llerede at være ude over. · Judenthum og Romerthum vare de to verdenshistoriske
DD:1.c n wird, der er ist, ( wie ihn das · Judenthum, dem Geschichts-Glauben den jenseits-geschichtlichen
PS, s. 254 ag. Men er Paradoxet index og · judex sui et falsi, saa kan Forargelsen betragtes
CC:7 mihi dominus illo die, justus · judex, non solum mihi, sed etiam omnibus, qui
CC:11 sed judex. Unus legislator et · judex, qui servare potest et perdere, tu quis
CC:11 cas non es operator legis sed · judex. Unus legislator et judex, qui servare potest
CC:1 rosolymæ per totam regionem · Judeæ et gentilibus prædicavi resipiscere
Not1:5 12.. 31, 13. Ex: 3, 2 og 6. · Judic: 6, 21-23. 13, 21-23.) Siden findes bestemte
CC:10 tus, adulteros et scortatores · judicabit deus. Ne avara sit vivendi ratio, contenti
CC:10 m« et rursus: dominus · judicabit populum suum. Horribile est incidere in
CC:11 qui secundum legem libertatis · judicandi sunt. Judicium enim immisericors illi,
CC:1 tris a Deo datam, constiti hic · judicandus, cujus duodecim tribus nostræ, uno tenore
CC:1 s, et repudiastis coram Pilato · judicante debere eum interire. Vos autem sanctum
CC:1 oluimus secundum legem nostram · judicare. Veniens vero Lysias, tribunus, magna vi
FB, s. 102 tus nihil aliud mihi profuisse · judicarem, quam quod ignorantiam meam magis magisque
CC:1 re vellet Hierosolymam, et ibi · judicari de hisce rebus. Cum autem P. rogaret
CC:1 æsaris sto, ubi opportet me · judicari. Judæis nil mali intuli, ut etiam tu
CC:1 endens ibi a me de hisce rebus · judicari: respondit Paulus: coram tribunali Cæsaris
CC:11 judicat legem, si vero legem · judicas non es operator legis sed judex. Unus legislator
JJ:417 82 Aar gl. / De occultis non · judicat ecclesia      cfr. p. 268. / cfr. p:
NB2:115 . Hertil bruges: de occultis non · judicat ecclesia et psychologisk Experiment. (
JJ:339.c g Sygesengen. / de occultis non · judicat ecclesia kunde blive Titelen. / og en Replik
JJ:339 dette: de occultis non · judicat ecclesia) og dog er det hans eneste Ønske
JJ:431 p. 80 og 81.). / De occultis non · judicat ecclesia. / cfr p. 256, 194, 185, 171.
NB13:87 v, under Titlen: de occultis non · judicat ecclesia. / Paa den ene Side kunde det
CC:11 condemnat, obtrectat legem et · judicat legem, si vero legem judicas non es operator
CC:7 t domino nostro Jesu Chr:, qui · judicaturus est vivos et mortuos secundum apparitionem
DS, s. 242 gentligen ikke til, adhuc sub · judice lis est, man imødeseer Resultatet betræffende
SLV, s. 198 s Svæven? Estne adhuc sub · judice lis? Skal jeg være bleven 10 Aar ældre,
FEE, s. 49 Sporet. Sagen er da adhuc sub · judice, og maaskee kommer den aldrig videre, med
CC:10 conscripti sunt in coelis, ad · judicem deum omnium, et sp. justorum mortuorum,
CC:1 s te a multis jam annis fuisse · judicem hujus populi meliore animo verba pro me
CC:5 , ut credant illi mendacio, ut · judicentur omnes fidem non habentes veritati et oblectati
CC:11 t et perdere, tu quis es, qui · judices alterum. / Age nunc qui dicitis hodie et
CC:3 it in illo. Ne quis igitur vos · judicet in cibo aut potu aut quod attinet ad festos
Papir 260:1 absolutio declarativa et · judiciaria; men dog var den collectiva og exhibitiva
Not10:9 Retfærdiggjørelsen i · judiciel Forstand – Msket kan ikke yde Andet
CC:10 a. Sed terribilis exspectatio · judicii et ignis ardor, qui comessturus est adversarios.
CC:10 resurrectionis mortuorum, et · judicii æterni. Etiam hoc faciemus si deus permiserit,
CC:5 quas perfertis, indicium justi dei · judicii, ut digni vos habeamini regno dei, super
Papir 180 af Lommen, der sagde: justo · judicio Dei damnatus sum. / d: 8: Sept: 36. /
BI m, qualis in vita fuerit, talem in · judicio dicentem faceret, non licebat ei arbitratu
Papir 17 s, qui docet sermonem esse de · judicio extremo, de universali omnium rerum commutatione,
FB, s. 102 potius quam proprio nostro · judicio fidem esse adhibendam. Cfr. Principia philosophiæ,
CC:1 e justitia, de abstinentia, de · judicio futuro tremefactus Felix respondit: in
CC:11 intelligentes, gravius illos · judicium accepturos. in Multis enim offendimus omnes.
DD:208.g nt me magis merito quam ignavia · judicium animi mutavisse majusque commodum ex otio
NB2:16 re for Dhr. Reformatorers · judicium at troe, at en Reformation kunde dreie
CC:6 non novitium, ne occoecatus in · judicium cadat diaboli. Oportet etiam illum bonum
CC:11 em libertatis judicandi sunt. · Judicium enim immisericors illi, qui non facit misericordiam,
Papir 4:1 nit. ??? / Mth: 16, 27. Alii · judicium futurum εν τη συντελεια
KK:7 titiam ferens, nam vastationem · judicium Jehova efficiet in terra. Sed P. non secutus
Papir 4:1 dico, non opus est ad illud · judicium provocare, jam enim initium habebit ab
CC:1 orum ( causam ei dicentes.) · judicium rogantes adversus eum. Quibus respondi:
CC:1 usti cognitionem ( sententiam, · judicium) jussi eum custodiri, donec mitterem illum
CC:6 nt, festinantia ( ducentia) in · judicium, in quibusdam prosequuntur. ita etiam bona
CC:10 minibus semel mori, et deinde · judicium. Ita etiam Chr: semel oblatus ad multorum
KK:7 stissimum habebit super gentes · judicium. pax communis etiam instituetur inter belluas
NB22:21 che Religion, als jenes die · jüdische. / Men dog maa jo bestandigt erindres, at
NB22:102 har læst i Thiele: die · jüdischen Gauner om en Löwenthal en berygtet
EE:147.a der Besluß und Vollender des · jüdischen Kultus, sondern ebenso der Schlüssel
BI, s. 76 nur die äussere, mit der · jüdischen Messias-Idee zusammenhängende, Seite
AE, s. 307 Bog c. 10, v. 11: » Og · Judith gik ud, hun og hendes Pige med hende, men
JJ:1 Cap. 10, V. 11: / » Og · Judith gik ud, hun, og hendes Pige med hende;
BB:12 ömerin, König Salomo, · Judith, die dem Holofernes das Haupt abschlägt,
EE1, s. 266 e at see i Baggrunden, Tante · Judithe som en Aand, der skuer ned paa sine tvende
EE1, s. 250 ( cfr. 14de Scene). Da vil · Judithe svare: » ret saa, mit Barn, Lærebogen
EE1, s. 250 hun træde frem for Tante · Judithe, hvis denne levede, hun turde sige til hende:
EE1, s. 245 e sig som Discipler af Tante · Judithe. / Den gamle Dervière, hans Datter
EE1, s. 242 re og opdragen af Tante · Judithe. Hun har opdraget og dannet hende ved Romaner,
EE1, s. 259 sin Fader, men vel for Tante · Judithe. Hvo er nu den Klogeste: Dervière,
EE1, s. 242 es Monolog i 3die Scene. Med · Judithes Dannelse har hun levet i Faderens Huus
EE1, s. 244 ulykkede Charles gjenkjender · Judithes Elev og Emmelines Legekammerat. Sit eget
EE1, s. 243 , og man gjenkjender i begge · Judithes Skole. Charles' s Overspændthed i denne
AE, s. 307 som et optisk Bedrag ( f. Ex. · Judiths Bog c. 10, v. 11: » Og Judith gik
JJ:1 jeg i det Gamle Testamente, i · Judiths Bog, Cap. 10, V. 11: / » Og Judith
CC:10 domum Israelis et super domum · Judæ novum foedus, non secundum foedus, quod
Not1:7.y.a hjemsøges. 2 Kong. 24, 1. · Judæ Riges Ødelæggelse ved Nebucadnezar
Not1:9.2 vetica 1536 ( af Bullinger, Leo · Judæ); conf: secunda Helvetica. 1566. Consensus
IC, s. 48 de og ved at fremtræde i · Judæa er gaaet op til Historiens Examen, det
NB22:139 rsfæstet, den af en Qvinde i · Judæa Fødte som Gud! Hvo skulde vel være
CC:4 cclesiarum dei, quæ sunt in · Judæa in Chr: Jesu, quod idem passi estis etiam
TS, s. 95 og vi som boe i Mesopotamia, · Judæa og Cappadocia, Pontus og Asia, i Phrygia
TS, s. 79 i Jerusalem, og i det ganske · Judæa og Samaria, og indtil Jordens Ende. Og
CC:1 um Drysilla uxore, quæ erat · Judæa, arcessivit Paulum, et audivit illum de
CT, s. 300 O, da Han vandrede omkring i · Judæa, da bevægede Han Mange ved sine velgjørende
CC:1 pertum omnibus, qui inhabitant · Judæam; neque possumus negare; sed ne magis divulgetur
3T44, s. 271 r det, som har sagt Ordet. I · Judæas Ørken levede han, fjern fra den Forfængelighed,
CC:1 ere, quarum nos eum accusamus. · Judæi etiam eum ingressi sunt dicentes: hæc
Papir 7 tare, – tum necesse est, · Judæi hanc quæstionem proponant: »
CC:1 ntia patrantes. Quam ob causam · Judæi me in templo comprehensum, conati sunt
Papir 7 dit et doctrina Pauli; si enim · Judæi negassent homines posse per legem salvos
KK:7.a jubet sperare fore, ut aliquando · Judæi rectius intelligant et resipiscant, salutem
CC:1 pulo meo Hierosolymæ, omnes · Judæi sciunt. Qui etiam, quum antea me cognorint,
KK:7 uomodo lapis offensionis? quia · Judæi sæpe a Jehova deficiebant, et inde poenas
CC:1 sublata, respondit illis: Viri · Judæi, atque omnes, qui inhabitant Hierosolymam
CC:1 renen, atque peregrini Romani, · Judæi, proselutæ, Kretes atque Arabes. audimus
CC:1 Incedenti illi circumstiterunt · Judæi, qui Hierosol. descenderent, multa et gravia
CC:1 non tumultu, nonnulli ex Asia · Judæi, quos opportet opportebat apud te adesse,
Papir 4:1 , certe false explicarunt ea · Judæi. Act. 6, 14 simillima occurrunt de Stephano.
CC:1 mnes illi, qui loquuntur, sunt · Judæi; atque quomodo audimus nos, quemque nostro
CC:1 em ego accusor rex Agrippa, ab · Judæis – cur incredibile habetur apud vos,
KK:7 inet ad tempus bellicosum, quo · Judæis cum Assyria bellum imminebat. Propheta
KK:7.a tiles immo vero iis facilius quam · Judæis evenire ob incredulitatem Judæorum.
CC:1 e omnibus rebus, quorum reus a · Judæis factus sum, rex Agrippa, statuo me beatum,
CC:1 ero vellet gratiam præstare · Judæis Felix, reliquit P. vinctum. – /
CC:1 sto, ubi opportet me judicari. · Judæis nil mali intuli, ut etiam tu bene intellexisti:
Papir 7 m petere ex lege, ad rem fortasse a · Judæis objiciendam respondit. Sæpius P:, ubi
KK:7 us. Esaias vero omnia dixit de · Judæis, hoc sensu: equidem admodum benignus fui
CC:4 s tribulibus, ut etiam illi ab · Judæis, qui etiam dominum Jesum interfecerunt et
Papir 17 ων vero Christiani e · Judæis, qui pietate sua ad tempus vastationem retardabant.
CC:1 t concitantem tumultum omnibus · Judæis, qui sunt super totum orbem, ducem sectæ
KK:7.a abant nonnulla de promissis datis · Judæis, quibus certam possessionem gratiæ divinæ
CC:1 tus vero, ut gratiam exhiberet · Judæis, respondit: Visne tu, Hierosoly: adscendens
Papir 4:1 aulus erexit gentiles præ · Judæis. / Luc: 17, 20. Videtur hæc quæstio
BB:16 sidio Gotfried Thilonis de · Judæo immortali. Wit: 1672; en under Prof: Sebastian
Not2:12 præsidio Gotfried Thilonis de · Judæo immortali. Witeb: 1672. en under Prof.
BB:16 rd Hafniæ 1733 » de · Judæo non mortali. / cfr. Görres p. 201-3.
Not2:12 aard Hafniæ 1733: » de · Judæo non mortali..« – /
NB23:208 ustinus Martyr: dialogus cum T. · judæo): Messias, om han ogsaa er født, og er
CC:1 erunt pontifices et presbyteri · Judæorum ( causam ei dicentes.) judicium rogantes
CC:1 coram eo pontifex et primores · Judæorum adversus Paulum, et rogaverunt eum precantes
Papir 7 , hance quæstionem, si aliquando · Judæorum cogitationes respexerimus, jure suo esse
CC:1 unc, super quem tota multitudo · Judæorum intercesserunt apud me Hierosolymis et
KK:7 ureum. Alii de Hiskia, qui rem · Judæorum restituit; alii de Zerubabele restauratore
KK:7 os, et ethnicos cogi ad hanc · Judæorum salutem celebrandam. LXX ante עַמוֹ
Papir 7 is inculcare; et vivendi ratio · Judæorum, nam summam operam dederunt, legi satisfacerent,
CC:1 fendente: neque adversus legem · Judæorum, neque adversus sanctum, neque adversus
KK:7.a dæis evenire ob incredulitatem · Judæorum. 3) lætiorem spem addit, jubet sperare
Papir 7 est: cur igitur lex data est. · Judæos enim hoc sibi persuasum habuisse, homines
KK:7.a a promissa non pertinent ad omnes · Judæos natos, pendere vero a mera gratia divina.
Papir 16 ae og oversætte. / Constat · Judæos plurimum semper tribuisse circumcisioni,
Papir 7 s in hacce latere. Si enim tenemus, · Judæos plurimum tribuisse legi M:, eamque pignus
Papir 7 ελων. Constat · Judæos semper narrationem de lege Mosaica auxisse
KK:7 Indicatur salutem pertinere ad · Judæos, et ethnicos cogi ad hanc Judæorum salutem
NB2:194 num scilicet Christianus, Turca, · Judæus vel Ethnicus noscere possis nisi ex corporis
CC:3 ubi non est Græcus et · Judæus, circumcisio et præputium, barbarus,
BI, s. 327 nter denen Julius seine wilde · Jugend verstürmte ( Pag. 59). Forfatteren
BB:12 umgekehrte Faust oder Froschs · Jugendjahre v. Seybold. Heidelberg 1816. /
Not2:2 ekehrte Faust oder Frosch' s · Jugendjahre. v. Seybold. Heidelberg 1816. /
BI gewinnen. Der gesammte Apparat der · jugendlicheren Virtuosität glänzt hier noch einmal
EE:178.a iser Carl des Fünften erste · Jugendliebe. / Medens den ene store verdenshistoriske
JJ:179 chstens der Sophiste seines · Jugendwahns.« cfr. Kants vermischte Schriften v. Tieftrunk
CC:6 / Cap. VI. / Quotquot sunt sub · jugo servi suos proprios dominos omni honore
Not1:6.n jersilden: humanum commentum et · jugum ex hominum auctoritate conscientiis impositum.
DD:208.g ostning i Prytaneum. / Sallust. · Jugurtha Cap. IV: profecto existimabunt me magis
EE2, s. 273 en Ryggen, idet han siger med · Jugurtha: her ligger en By, der er tilfals, naar
Brev 263 gekalde / Ordrupshøj d. 26de · Jul. / 1848 / Det var virkelig en meget smuk
F, s. 478 hver Familie, der festligholder · Jule- og Nytaarsaften, beleilig, da den i alle
F, s. 485 ves, den Bog, der kjøbes ved · Jule og Nytaarstid, er ikke skreven forgjeves,
F, s. 485 Forfatter, der tilfredsstiller · Jule- og Nytaarstiden, han har ikke levet forgjeves,
NB27:58 alde paa Sligt. / Men denne · Juleaften faaer jeg en lille Foræring sendende
NB5:147 to. Det var ikke et Indfald · Juleaften for at behage Cousiner og Neveuer –
NB30:107 t er hermed som naar Børnene · Jule-Aften maa vente i det mørke Værelse –
NB4:21 g Død ( og mindst komme de som · Juleaften paa Kjerlingen, de komme netop
NB3:66 itet med Pebernødderne og · Julebarnet. / » De saae Stephanus Ansigt som
SLV, s. 261 nde ham, men troer han er en · Julebuk. Ak! man opdager ikke sjeldent en ganske
NB9:33 g. Biskop M. Prædiken paa 2den · Juledag » Hvad Χsti Vidner have udrettet«.
NB11:218 diken over Epistelen paa 1ste · Juledag ( Hebr. Brevet) at » Christus er
NB3:66 ke af denne Verden. / / 2den · Juledag ( Stephanus) indeholder den nærmer
Brev 53 i / Høistærede! / 1ste · Juledag / Idag modtager jeg gjennem Hr. Giødwad
Brev 118 t give mig Gud i Vold; 1ste · Juledag skal jeg prædike 3 Gange, 1ste Gang
NB22:79 / af Pastor Paulli. Idag ( anden · Juledag) prædikede han om Stephanus. Han viste
NB21:84 dikenen over Evangeliet paa · Juledag, at om Χstus er Intet Andet at sige,
NB3:66 ere Forklaring til første · Juledag, i hvilken Forstand Χstus blev født
TNS, s. 148 . Ordinationen forefaldt 2den · Juledag, Martyren Stephans Dag. Hvor satirisk! Biskoppen
NB11:207 Advent, juleglad første · Juledag, og hvorledes er man paa » Fleske-Søndag
NB3:66 ogen bliver pseudonym / 2den · Juledag. / / Thema: Guds Rige er ikke af denne Verden.
NB8:105 en Talende var Biskop Mynster 2d · Juledag. / Han samler Forfærdelse i sin Skikkelse
NB14:105 ndernes Forladelse. / 1ste · Juledag. / Idag er Eder en Frelser fød
NB27:58 nster prædiker til Aftensang, · Juledag. Det skete ogsaa denne Gang. / Oftere har
Brev 172 første og især anden · Juledag. Idag ( Nytaarsdag) er det for første
DD:183 ved dem skulde fristes, – / · Juledags Aften Kl 11. – / hvorfor er selv
DD:184 orkrænkelighed. – / · Juledags-Aften Kl. 11. / Fader i Himlene! Væk Du Samvittigheden
Brev 189 er latterligt ud. / Skulde · Juleferien for min gode Michael have været saa
NB8:97 aledes, hvis vi skulle tale om en · Julefest, ikke forholdende sig til Ægteskabet
NB25:15 Ordet. / Sc. Stephans Dag. / At · Julefesten begynder og ender med Engle: igaar forkyndte
NB22:151 . / Fra det Øieblik da · Julefesten blev erklæret for den høieste Fest
NB8:85 en saa kaldte barnlige Χstd. · Julefesten er egl. et Kjætterie, ɔ: saaledes
NB:50 , at lægge Mærke til at · Julefesten først indførtes i det 4d christelige
NB8:85 lade den komme frem) at jo ogsaa · Julefesten først opkom i 3de og 4de Aarh. –
NB14:127 edens Smule Christelighed op i: · Julefesten og dens Julekager. Det lille Jesus-Barn,
NB25:16 ør Χstd. til Mythologie. · Julefesten opkom ogsaa først i 4de Aarh. /
NB8:97 s mit kjære Kiøbenhavn. / / · Julefesten som den nu celebreres i den saakaldte Christenhed
NB3:66 saakaldte Χsthed gjort · Julefesten til den store Fest. Dette er aldeles usandt,
NB28:53.a te man derfor heller slet ikke · Julefesten, den største Fest ansaaes Paasken for.
NB25:16 e vi Andre jo en Engel at see. / · Julefesten. / Hvorfor Verdens Frelser blev et Barn?
NB27:58 Egentligen var det med hiin · Julegave gaaet mig af Glemme. Idet jeg, som sædvanligt,
Brev 189 bedste Overlæg tiltænkte · Julegave, og Du er tilfreds, det glæder mig. Mit
NB11:207 ig 4de Søndag i Advent, · juleglad første Juledag, og hvorledes er man
NB15:50 gieuse: ved Juletid være · juleglad og saa slet ikke tænke paa Langfredag,
PMH, s. 87 dybe, stille, høitidelige · Jule-Glæde over den danske Literatur, der udbreder
NB27:65 nu skal jeg hjem og spise · Julegrød og Skinke og Gaasesteeg og drikke Punsch
NB28:53.a og Χstd. er blevet · Jule-Jav. / d. 13 Octbr. / Om mig selv. /
NB29:93 ar man hos en Bager bestiller en · Julekage fE til 4rd, saa faaer man ikke blot en
NB29:93 is man skar tvende Stykker af en · Julekage til 1rd og en til 4rd saa vilde en Kjender,
NB14:127 lighed op i: Julefesten og dens · Julekager. Det lille Jesus-Barn, det er den Art Χstd,
EE1, s. 404 m et Kys, der falder af i en · Juleleeg, gjelder det Samme, item om et stjaalent
NB22:42 ver især – ja ligesom i · Julelegen, hvor man dømmes til at gaae ud og kigge
EE2, s. 52 idetmindste, hvis ikke alle · Julemærker slaae fejl, veed hun det saa nogenlunde.
NB28:53.a aes Paasken for. Nu derimod er · Julen bleven den » skjønneste christelige
NB:50.a lværelsen. Naar saa er bliver · Julen den » skjønneste Fest.«
NB:50 Foderal til min Bibel. / / / · Julen er dog vel egl. ret Børnefesten, og
NB8:97 en og alt Dette som egl. indynder · Julen for Mængden af Mskener, saa disse ansee
Brev 140 dag idag. Det veed Du. Men · Julen kommer før Nytaar ɔ: det kirkelige
NB14:127 vende op og ned paa Χstd. · Julen opkom da ogsaa først i det 4de Aarhundrede;
NB14:127 olute og eneste Fremhæven af · Julen, aldeles at vende op og ned paa Χstd.
Brev 188 I har vel glædet Jer i · Julen, og mit ringe Bidrag til Eders Glæde
Brev 37 Deres Ord, maa have førend · Julen. Jeg iler med at svare, at De kan faae mit
Brev 118 Tid travlt med at lave til · Julen; vi boe indskrænket, og særdeles uroligt;
EE2, s. 51 Sundhed, tænk Dig hende en · Julenat; hun er ene paa sit Kammer; Midnat er allerede
NB19:68 sagt af Tersteegen etsteds i en · Jule-Prædiken: ( p. 108 i Rapps Udvalg) Ja, Seelen, raümet
NB11:192 ar læste i Tersteegen i · Juleprædikenen p. 141. » de Vise gik en anden Vei.«,
F, s. 488 knemlig, i sin Tid at han skrev · Julespøg og Nytaarsløier, i disse Dage, at han
AE, s. 140 , ligesom det Skolemesteren i · Julestuen siger om den Fugl Phoenix, som opholder
NB2:259 / Dersom Prof. Heiberg ved · Juletid havde udgivet en lille Bog som heed »
NB15:50 tryk af det Religieuse: ved · Juletid være juleglad og saa slet ikke tænke
Brev 66 ning. / » Denne glade · Juletid« vil vistnok for Dem være en Sorgens
4T44, s. 367 Barnet faaer Legetøi ved · Juletid, da takker det Gud, som det jo anholdes
LA, s. 20 drig paa den Maade kommen ved · Juletid, dens egen Betydningsfuldhed maatte forhindre
LA, s. 20 es kom Hverdags-Historien ved · Juletid. Det faldt Ingen ind, at det var en Bog
LA, s. 20 teren, at Bogen netop kom ved · Juletid. Overrasket greb Læseverdenen efter Hverdags-Historien
LA, s. 20 a en saa smuk Maade udkom ved · Juletid. Thi hvad der end kan indvendes imod, at
LA, s. 20 rkommen Gave modtoges den ved · Juletid: at vente den var i sig selv kjært, at
EE1, s. 347 sent Du har faaet paa Livets · Juletræ .. Oh ja! det seer virkelig ud til at være
AE, s. 151 a vor Tid have et systematisk · Juletræ opreist for at hvile og holde Fyr-Aften;
Brev 188 Minder. Vi havde ogsaa et · Juletræ, og jeg troer, at jeg omtrent fik ligesaa
PMH, note sgaver bestemte for Børn og · Juletræer og især tjenlige til en smagfuld Præsent
F, s. 486 ger, bestemte for Børn og · Juletræer, men især tjenlige til en smagfuld Præsent,
F, s. 485 oget andet Legetøi til deres · Juletræer. / Dette andet Oplag er uforandret, og sælges
IC, s. 51 og Fløiel siger dette, med · Juletræet i Baggrunden, hvorpaa alle de herlige Goder
F, s. 478 r endog vil kunne anbringes paa · Juletræet selv ved Hjælp af en Silkesløife,
NB8:97 n Forstand at det er at dandse om · Juletræet, have Lyst til at spille Gnav og spise Pebernødder.
SLV, s. 32 t til at gjøre Een kjed af · Juletræet, inden man faaer det at see. /
AE, s. 357 lighed til en Gevinst med paa · Juletræet, og deels fordi man ønsker, da en evig
Brev 172 dskillige Præsenter paa · Juletræet. Fortæl mig næste Gang hvad Du har
NB2:259 aand i for at hænges paa · Juletræet: saa var Bogen bleven udsolgt i Løbet
EE2, s. 78 mørke Værelse vente paa · Juletræets Aabenbarelse; men et Barn er rigtignok
KK:2.a ledes og begribes. / / beg: d. 23 · Juli – endt d. 21 Aug. / 1838. / »
Brev 222 1846 Febr. 28 ... 250, og · Juli 11 ... 244. – De befalede Fri-Exemplarer
Brev 224 46 modtaget ... 250 Ex: og · Juli 11 ... 244. Men ifølge Deres Opgjørelse
AA:7 erte«. / Hillerød d. 25. · Juli 1835. / Efter en betydelig Marsch igjennem
BB:37.11 rs«. ( Messecatalog for · Juli 1836 – Januar 1837; S. 27, øverst).
Papir 155 re igjen af den Sidste. / d. 6 · Juli 1836. / 1Parole ( ogsaa med Hensyn til
Papir 154:1 . ( Jesuiter etc). / d. 2 · Juli 1836. / Derfor heller ikke længere Opbyggelsesskrifter,
Papir 154:2 erenshistorier. – / d. 2 · Juli 1836. / Grundtvig anseer det apostoliske
DD:28.a de er publik. / Resolution af 13 · Juli 1837, givet paa vort Studerekamer Efterd.
Papir 264:1 d i Endeligheden. / d. 4 · Juli 1840. / Den Strids-Periode som fulgte efter
Papir 264:4 tligt er Concretion.). / d. 5 · Juli 1840. / Det er en ligesaa skjøn som
Papir 264:2 ll. Karrikaturen. / d. 4 · Juli 1840. / Man maa overhovedet sige at hele
Papir 264:3 cfr. K.K. p. 20 og 21. / d. 5 · Juli 1840. / Som Betingelse for den i Troen
BOA, note abfulde Ord i Skrivelsen af 5te · Juli 1845 har Mag. Adler skrevet 4 nye Bøger,
BOA, s. 200 Maade. – Under Dato 5te · Juli 1845 har vi for os en Mand der i et Begeistringens
BOA, s. 205 i den sidste Skrivelse af 5te · Juli 1845) indeholdt, som Læseren erindrer,
Brev 222 aard / Kjøbenhv. d. 30. · Juli 1847 / I Anledning af Herr Magisterens
FV, s. 15 Fædrelandet« · Juli 1848 Nr. 188–191: de to opbyggelige
NB12:60.a for han blev hudflettet. D. 25 · Juli 1848 sagde N. N, at Paulus havde sagt det
NB6:1 NB6. / / d. 16 · Juli 1848. / 1. Journalen NB6. Brev fra Rasmus
SFV, note Fædrelandet« · Juli 1848. / Cfr. P. 187-227, hvilket Afsnit
Brev 278 / Taarbæk Kroe d 21 · Juli 1848. / S T / Hr Magister Kjerkegaard /
Brev 285 g øverst [ 2v] / Fredag d 20 · Juli 1849. / Kjære Hr Magister! / »
Brev 287 eres / S. K. / Lyngby d 28 · Juli 1849. / Kjære Hr Magister! / Tak for
NB20:1 NB20. / / / d. 11 · Juli 1850. / Angaaende en Yttring i Efterskriften
Brev 55 hengivne / Haderslev d 11te · Juli 1851 / Kofoed-Hansen / Engang imellem altsaa
Brev 315 Søen. / Østerbro 12 · Juli 1851. / Hr Doctor S: Kirkegaard. /
Brev 57 hengivne / Haderslev d 13de · Juli 1852 / Kofoed-Hansen / Mandag. /
Oi5, s. 225 12, 38; Luc. 20, 46.) / / 27 · Juli 1855 / S. Kierkegaard / / / / /
Oi4, s. 203 det Personlige. / / / / 7 · Juli 1855 / S. Kierkegaard / / / / Kjøbenhavn
Papir 50 mærkede fremfor andre. / d. 8. · Juli 34. / Begrebet: Prædestination maa betragtes
Brev 43 d 6te · Juli 35. – / Kjære Ven! / Dit Brev
Papir 160 latterlige – / d. 19 · Juli 36. / Alt bliver dog mere tragisk derved
Papir 158 i Systemet – / d. 11 · Juli 36. / Handlingen uden en Idees Interesse
Papir 157 tale om sig selv – / d. 11 · Juli 36. / Hvorvidt er Illusion nødvendig
Papir 161 de begynder forfra. / d. 20 · Juli 36. / Naar den indiske Lære opfatter
Papir 156 der blonde Eckbert.) / d. 10 · Juli 36. / Situation / 2 Individer, der begge
Papir 159 ed Selvpiinsler. – / d. 16 · Juli 36. / Skulde det Ironiske i Christd. ikke
DD:31 ffre og Fristerens Kulde. / d. 14. · Juli 37. / / – Man bebreider Andre: at
DD:26 Beviis for deres Sandhed. / d. 13. · Juli 37. / / / Den ved Adams Syndefald muliggjorte
DD:33 er – jeg græder. / d. 14. · Juli 37. / / / Man ivrer saa meget mod Antropomorphismer
DD:20 t staae i sin fulde Glorie. / d. 8 · Juli 37. / At skrive om romantiske Materier
DD:19 e Røgelser ( Drapperiet) / d. 7 · Juli 37. / Den gl.-christelige dogmatiske Terminologie
DD:35 det var en venlig Nymphe. / d. 20 · Juli 37. / det er derfor ogsaa mærkeligt,
DD:34 og den betydningsfuldeste. / d. 15 · Juli 37. / Endogsaa Echo, der fra det romantiske
DD:23 en Jäger gejagt werden. / d. 8 · Juli 37. / Humor var der jo vel ogsaa i Middelalderen;
DD:27 er Natur 1836 p. 214. / d. 11 · Juli 37. / Jeg har tidt forundret mig over,
DD:24 de ikke havde i dem selv. / d. 11 · Juli 37. / Jeg maa dog forundre mig over, at
DD:25 em det var der talte. / d. 11 · Juli 37. / Justinus Kerner har netop i dette
DD:32.a – deres Næste. / d. 19 · Juli 37. / Man har overhovedet ingen Næste;
DD:22 spottes af en Bremse . / d. 8 · Juli 37. / Mythologie der Feen und Elfen vom
DD:21 edsstillelse ad andre Veie. / d. 8 · Juli 37. / See saa træder det Ironiske ikke
DD:18 for en høiere Sol. / d. 6 · Juli 37. / Socrates virker derfor ogsaa blot
DD:30 Vaudeville-Theatret! / d. 14. · Juli 37. / Spidsborgerne springe altid et Moment
Brev 71 istærede Hr Professor! / d. 28 · Juli 38. / / Deres Brev modtog jeg iaftes. Kun
DD:118 t rette Vue derfor. / d. 10. · Juli 38. / Det vilde være et fortræffeligt
DD:121 aa mange Bekjendere. / d. 11 · Juli 38. / Forholdet mellem Χstd. og Gnosticisme
DD:120 Nyrer kan forskaffe det. / d. 11 · Juli 38. / Hvor det dog gaaer tilbage med Verden.
DD:115 mod er at træde derpaa. / d. 6 · Juli 38. / Hvor jeg takker Dig, Fader i Himlene,
DD:119 de sig ind i Christendom. / d. 11 · Juli 38. / I hvor nært et Forhold til og
DD:117 a Cyrene. ( Luc. 23, 26.) / d. 9. · Juli 38. / Jeg haaber, det skal gaae mig med
DD:116 rste Gang at være det. / d. 9. · Juli 38. / Jeg vil arbeide paa at komme i et
DD:122 identisk med Syndefaldet. / d. 26 · Juli 38. / Naar jeg saaledes staaer og seer
DD:122.a riksborg.           d. 30 · Juli 38. / Om Forholdet mellem Χstdom og
EE:104 forbeholdt en senere Tid. / d. 5 · Juli 39 / Ægteskabet er Eenhed under Sandselighedsform
EE:145 elv forklarende Tænkning. / 26 · Juli 39. – / Som det gaaer i Sproget,
EE:148 aptain duer jeg ikke til. / d. 28 · Juli 39. / At mit religieuse Liv i den senere
EE:115 hen over dem begge. / d. 20 · Juli 39. / Den Blomst nymphæa alba er et
EE:103 cfr de Wette p. 215. / d. 3 · Juli 39. / Den Kløftelse jeg ved saa mange
EE:101 ligten realiseres. – / d. 3 · Juli 39. / den tydske Uvette almdl. kaldet de
EE:140 eneste fortvivlet Skridt. / d. 22 · Juli 39. / Derfor er min Gang gjennem Livet
EE:142 stiken af idelige Hiatus. / d. 22 · Juli 39. / Derfor finder jeg saa liden Glæde
EE:114 som det var syet til Een. / d. 17 · Juli 39. / Dersom de Orthodoxe og Politikerne
EE:100 nlighed, Tilregnelse. / d. 1 · Juli 39. / Dersom jeg et Øieblik vilde benytte
EE:113 ikke lader sig gjøre. / d. 15 · Juli 39. / Derved fremspringer især det Phantastiske,
EE:139 Hertz ikke Mand for. / d. 21 · Juli 39. / Det er det Sørgelige med mig,
EE:143 at udhvile mig deri. / d. 25 · Juli 39. / Det er dog den største, den rummeligste,
EE:106 ndtlige Trin af Gudsfrygt. / d. 7 · Juli 39. / Det er en ret mærkelig Omstændighed
EE:110 t end det jeg nu skriver. / d. 14 · Juli 39. / Det er i aandelig Henseende den samme
EE:112 denne Modsætning. / d. 15 · Juli 39. / Det er Noget man dog altid bør
EE:119 ærelse derved og deri. / d. 20 · Juli 39. / det er overhovedet Noget, der charakteriserer
EE:109 er behøves Masse. / d. 14 · Juli 39. / Det er Ulykken for mig, at medens
EE:111 lkisten til en stor Gave. / d. 14 · Juli 39. / Det kunde blive et ret interessant
EE:116 ke Klangfigurer etc. etc. / d. 20 · Juli 39. / Det som vi i en vis Retning betegne
EE:147 Resten vil. – / d. 28 · Juli 39. / dog dette gjør da Fichte hell.
EE:107 ar gjort mulig paa Jorden. / d. 7 · Juli 39. / Individualitæten er det sande
EE:115.a aer den dybe Rødder. / d. 20 · Juli 39. / Jeg kunde have Lyst til at skrive
EE:118 f det Almeengyldige. / d. 20 · Juli 39. / Ligesom der for den nervesvage indtræder
EE:144 Plads til Andre. – / d. 25 · Juli 39. / ligesom man undertiden hører Folk
EE:151 e til end Atmosphæren. / d. 30 · Juli 39. / Modsætningen hertil har jeg udtalt
EE:117 an vilde fordre Exempler. / d. 20 · Juli 39. / og det røber et dyb Blik i den
EE:102 en et aabenbart Rige. / d. 3 · Juli 39. / og end ikke en misforstaaet Omsorg
EE:105 Ægteskab, cfr. p. 7. n: / d. 7 · Juli 39. / og netop fordi Kirken søgde at
EE:149 r: Livs sidste Olie. / d. 28 · Juli 39. / Og vidste vi ikke, at Kirken altid
EE:150 de deres Herre og Mester. / d. 28 · Juli 39. / Philosopherne mene, al Erkjendelse,
EE:146 med det enkelte Msk. / d. 28 · Juli 39. / Seer man hen til Philosophiens nyeste
EE:108 «, men et mindre. / d. 10 · Juli 39. / Skov tager sig bedst ud paa Afstand,
EE:105 d den udv: Existents. / d. 7 · Juli 39. / som naar Augustinus i Ildsomhed efter
EE:141 kede ved at overforceres. / d. 22 · Juli 39. / Som nu aabenbart de strenge Systemer
Papir 264:10 em at gjøre. / d. 15 · Juli 40. / Dersom det stod sig rigtigt med Philosophernes
Papir 264:8             d. 11 · Juli 40. / Det er godt nok med den megen Snak
Papir 264:6             d. 10 · Juli 40. / Det var kun ved en tilfældig og
Papir 264:7         d. 10 · Juli 40. / Mysticismen har ikke Taalmodighed
Papir 264:11 n ikke forstod. / d. 18 · Juli 40. / Negationen af Sproget. / Naar man
Papir 264:5         d. 10 · Juli 40.             cfr. EE. p. 37.
Brev 10 mig. / Din / Broder. / ( c. 3 · Juli 43) / Til / Hr Pastor Dr. Kierkegaard.
Brev 224 -Oplag af 89, og dog d. 11 · Juli 47 fra Luno faaer 244 Ex:: saa maa der
Brev 224 Ifølge Lunos Brev af 30 · Juli 47. har De i Febr. 46 modtaget ... 250
NB12:60.a blot Dato blev fælles. D 25 · Juli 48 sagde Paulus det og det – hvorfor
NB12:1 NB12. / / / d. 19 · Juli 49. / Et vigtigt Sted om den nye Pseudonym
Brev 225 49, og Resten 250rd ultimo · Juli 49. 2) Oplaget 750 / Og saa Lykke til Handelen.
Papir 576 ør ondt at frelses. / 5 · Juli 55. / De Dæmoniske i Evangelierne. –
Papir 577 han nedlægge sit Embede. / 7 · Juli 55. / Der gives ikke een eneste Præst
Brev 233 re inden jeg afgjorde den. / 19 · Juli 55. / Deres Ærbødige / / S. Kierkegaard.
Brev 232 / Deres Ærbødige / d. 19 · Juli 55. / S. Kierkegaard. / / Til /
Papir 575 ares levende. / Et Billede. / 3 · Juli 55. / Tænk en stor, vel afrettet Jagthund.
Papir 578 ler / at elske den Stygge. / 10 · Juli 55. / Ved alt Christeligt staaer der, naar
AA:2 elm Schrøder.« / Den 5te · Juli besøgte jeg Gurre Slot, hvor man nu
Papir 382 pmærksomhed. / Fra 1ste · Juli d: A: agter jeg da under den almindeligere
Papir 1:2 ag. 18. Fredrik d. 1 udskrev d. 2 · Juli en Herredag til Kiøbenhavn. 1530, hvor
AA:4 erfra til Gilleleie. / Den 8de · Juli gjorde jeg en Excursion til Esrom. Naar
AA:8 –? / – Den 27de og 28de · Juli gjorde jeg i Forening med Pastor Lyngbyes
Papir 1:1 diken. / 133. L: modtog i · Juli M: 2 Skrivelser fra Hussiterne i Bøhmen,
SLV, s. 27 et var en af de sidste Dage i · Juli Maaned om Aftenen henved Kl. 10, at Deeltagerne
EE2, note i den for mig saa mærkelige · Juli Maaned. Skulde Ingen spørge Dem om nogen
Papir 377 har jeg besluttet fra 1ste · Juli n: A: at udgive et Tidsskrift /
BOA, s. 179 om muligt, idet jeg under 5te · Juli tilsendte ham følgende Skrivelse.«
Papir 1:2 Hans Tausen overgav d. 9. · Juli Troesbekjendelsen til Kongen, som bestod
NB12:12 rketidende ( Løverdagen d. 21 · Juli) anmeldes H: H:s lille Bog. Man mener det
BOA, s. 192 den anden Skrivelse ( af 5te · Juli) under No 3: » at han ved i længere
EE1, s. 18 Aar har en 7de April, en 3die · Juli, en 2den August o. s. v.; men deraf følger
AE, s. 432 Du idag, Onsdagen den fjerde · Juli, med Kone, Børn og Tjenestefolk vil tage
NB12:22 ke Tidende Morgen Nummeret d. 25 · Juli. / / En Lærerindeplads søges /
NB6:25 re Den, jeg er. / NB. / / d. 20 · Juli. / / Og nu maa Læren om Syndsforladelsen
Papir 574 ger / At være Christen. / 2 · Juli. / At være Χsten er af alle Qvaler
FF:153 dens Bistand vil sige etc. / d. 7 · Juli. / Det gaaer mig med mine Længsler Ideer
Brev 79 ber. Tal derfor Du. / d. 17 · Juli. / Din for evig / / S. K. / E: Sk: den foregaaende
EE1, s. 350 else, det er at leve. / d. 3 · Juli. / Edvard kan egentlig ikke klage paa mig.
Not6:1 landsrejsen.] / / / / d. 17. · Juli. / Kallundborg. – / Smakken. Det er
Not6:2 Opkastning. / Aarhuus, d. 18. · Juli. / Livet i disse Kjøbstæder er ligesaa
Papir 572 . / Christenheds Χstd. / 2 · Juli. / Saaledes opdrages et Barn – i Χstd:
Papir 573 ke-Religion. / At afdøe. / 2 · Juli. / Selv en Mand bliver dog ikke veltilmode,
FF:155 men ogsaa dine Kameler. / d. 18 · Juli. 38. / Jeg sad forleden i en underlig i
Brev 272 envinge / R af D og DM / d. 28. · Juli. 49. / Kjere Hr Conferentsraad! /
Brev 43 af 27de Juni modtog jeg d. 1 · Juli. Det var mig baade kjært og uventet;
SLV, s. 362 ulde begynde forfra. / d. 3. · Juli. Midnat. / Hvor skal vi saa sees igjen.
SLV, s. 363 et samme sidste Suk! / d. 6. · Juli. Midnat. / Idag har jeg seet hende. Hvor
SLV, s. 367 er er nogen Sandhed. / d. 7. · Juli. Midnat. / See! nu hører jeg op for denne
SLV, s. 361 te trøster mig. / / d. 2. · Juli. Morgen. / Idag for et Aar siden. Et Øienvidne
SLV, s. 365 har glemt det Hele. / d. 7. · Juli. Morgen. / Idag for et Aar siden. Lad see!
AA:6 ge til at tage derimod. / Den 29de · Juli. Naar man gaaer fra Kroen over Sortebro
SLV, s. 378 r man snarere Shakspeare end · Julia en Taare, og man føler sig i Theatret
SLV, s. 378 vor Tid kunne sige Romeo og · Julia forbausende Sandheder. Det kunde nu synes,
NB21:23 gjør i sine Sange fE som · Julia, at aflive sig selv af Sorg o: s: v: o:
KK:5 en chr. Videnskabelighed under · Julian. Han gik egl. ud paa at bekjæmpe Arianisme,
NB29:92 r saa den, at saa Manden og · Juliane ( der forresten paa sin Side har gjort
NB9:42 de Kongen til Dronningen: er · Juliane alene hos Dig. Dertil svarede hun: ja –
SLV, s. 60 Dette bekymrer hende mindre. · Juliane er i den syvende Himmel og Madam Petersen
SLV, s. 195 den Mangel paa Takt, hvormed · Juliane havde ladet os være ene, saa meget mere
SLV, s. 195 hvilket dog tager nogen Tid; · Juliane havde, idet hun løb ud af Døren,
Oi4, s. 211 og saa Juliane, at Fredrik og · Juliane kan komme sammen: o, disse Beviser, der
NB29:92.b devielser) / , at baade han og · Juliane maae have været i en Forryktheds Tilstand.
Papir 337 u veed jo, jeg var forlovet med · Juliane Madsen, som jeg slog op med. / /
Oi4, s. 211 gning med: Juliane, og at saa · Juliane og Fredrik kan komme sammen! Hvis det noget
NB29:92 ns Dage, alt Dette om denne · Juliane som et Indbegreb af Deilighed og Ynde og
Oi4, s. 211 ligesom Andre.« / Ja · Juliane spiller en stor Rolle i at skaffe Staten
Oi4, s. 212 n kunde faae Levebrødet og · Juliane til en Side for at komme til at see. Hvor
Oi4, s. 211 Et Levebrød – og saa · Juliane, at Fredrik og Juliane kan komme sammen:
Oi4, s. 211 kæmpe i Fredrik: gaae til · Juliane, hun kan jage slige Tanker bort. »
Oi4, s. 211 ret forsigtig med at anbringe · Juliane, ligesom med at anbringe Levebrødet.
Oi4, s. 211 de alle i Sammenligning med: · Juliane, og at saa Juliane og Fredrik kan komme
SLV, s. 59 delig Existents. Hedder Pigen · Juliane, saa er hendes Liv følgende: »
EE1, s. 402 Hvorledes lever Frøken · Juliane? jeg har ikke seet hende saa længe. Min
NB21:23 lige det Modsatte det fE i · Julias Sted at ville leve. / Men nu kommer Præsterne,
NB2:191 sørger lige saa dybt som · Julie – men hun forstaaer tillige at bære
NB5:91 skere og Elskerinder som Romeo og · Julie – og dog er det det man har indbildt
AE, s. 406 sen af Vidunderet ved at byde · Julie at vaagne op til et nyt Liv i en ny Sphære.
Papir 422 Form af Fortvivlelse. Naar · Julie dræber sig selv, ell Brutus, ell. om
AE, note gen Selvmodsigelse. Thi at lade · Julie døe er det Æsthetiskes ømme Deeltagelse,
AE, s. 406 t herligt med Poesien at lade · Julie døe, men hiin Leveviisdom, som den er
KKS, s. 105 Tøs paa 18 Aar, der leger · Julie eller udgiver sig for Julie, medens Galleriet
SLV, s. 156 elsens skjønne Situation. · Julie er sjunken beundrende ned for den Elskedes
SLV, s. 378 ige saa sikker, som Romeo og · Julie ere udialektiske i deres Lidenskab. /
SLV, s. 299 ker vare Drømme, ikke som · Julie faaer dem hos Shakspeare, efterat have
AE, s. 406 un skindød, og Catherine ( · Julie hedder hun ikke; der er, som man siger
AE, s. 153 d gik med Gift hos sig, og at · Julie hos Shakespeare tog den; at Stoikeren ansaae
KKS, s. 105 riske Potensation, er vistnok · Julie i Romeo og Julie. Mon virkeligen nogen
SLV, s. 378 tte ikke, saa vilde Romeo og · Julie ikke blot staae Tilskuerne fremmede, men
KKS, s. 105 lerinde netop for at gjengive · Julie maa væsenligen have en Afstand i Alder
SLV, s. 212 lighed! Hvad er saa Romeo og · Julie mod en Forstaaelse gjennem saadanne Anfægtelser,
NB8:43 er at saadanne Følelser som en · Julie og en Romeos høre hjemme paa Skuep
NB25:83 aa mageløst kan skildre. / 2) · Julie og Fanny ere Geheimeraadens Døttre.
NB25:83 ildrede o: s: v:. Og saa tilbede · Julie og Fanny ham – og dette er Qvindens
AE, s. 400 ieste Liv. – Naar da · Julie segner afmægtig, fordi hun tabte Romeo,
NB25:83 ed hinanden om Gjestebuddet , og · Julie siger: Du kan troe, det er en stor Byrde
AE, s. 406 t religieuse Foredrag ærer · Julie som død, og vil netop derfor virke indtil
AE, s. 406 nde Forsøg paa at behandle · Julie som en Skindød. Thi Den, der efter at
Brev 41 / Cousin. S. K. / Til / Frue · Julie Thomsen. / Hermed en lille Pakke. /
AE, s. 401 eligere, og dette skal bringe · Julie til at reise sig op. – Eller naar
AE, s. 401 Da skulde vel den krænkede · Julie vende sit Blik mod Digteren, og denne ved
Brev 42 e Pakke. / Januar 1849. / Kjære · Julie! / At Du var en behjertet Qvinde med Mod
Brev 41 ganske hengivne / S. K. / Kjære · Julie! / Det er dog aabenbart, at vi idag gjorde
SLV, s. 156 de, som fremstiller Romeo og · Julie, – et evigt Billede. Om det i kunstnerisk
Brev 41 med ham. Og Du, min kjære · Julie, Du som – ja, det er vistnok til Straf,
AE, s. 406 øimodighed til at dræbe · Julie, eller Lidelsens Begeistring til at troe
KKS, s. 105 velse: Galleriet vil see Jfr. · Julie, en satans nydelig og forbandet rask Tøs
Brev 68 stundom bragt / Til Dig fra · Julie, fra den Cousine / Som efter Dine og vel
KKS, s. 106 Tid er forbi; skal hun spille · Julie, kan der ikke mere være Tale om at gjøre
KKS, s. 105 r Julie eller udgiver sig for · Julie, medens Galleriet forlystes ved den Tanke,
SLV, s. 157 elskende Par er en Romeo og · Julie, men det er ethvert elskende Pars skjønne
SLV, s. 378 g ikke ud. Man seer Romeo og · Julie, men veed ikke ret, hvad man skal gjøre
SLV, s. 157 t, og saa lidet som Romeo og · Julie, saa lidet tænker Nogen, der betragter
KKS, s. 106 m at gjøre furore som Jfr. · Julie, skal hun spille den, maa det blive en eminent
NB5:91 sten er sjeldnere end Romeo og · Julie. / Det er dog et Ord som er Luther værd
NB21:23 op til at staae langt over · Julie. / Præsterne mærke slet ikke Hemmeligheden:
KKS, s. 105 t bedømme en Opfattelse af · Julie. Det, Galleriet vil see, er naturligvis
KKS, s. 105 , er vistnok Julie i Romeo og · Julie. Mon virkeligen nogen Æsthetiker vilde
AE, s. 401 n elskelige, den fortvivlende · Julie. Nei, den religieuse Taler skal vove at
KKS, s. 105 n have en Afstand i Alder fra · Julie. Og dog er det saaledes, og hint beundrede
AE, note Poesien har Mod til at dræbe · Julie: saa slaaer dette dog ogsaa til uden at
SLV, s. 378 r virkeligen skiller ham fra · Julie; Axel føler ingen Samvittighedsskrupel
Brev 42 e Tilfælde. / Min kjære · Julie; dersom jeg vilde sige, at nu havde jeg
Brev 40 ngselsfuld. / Min kjære · Julie; Du synes maaskee dette er noget underligt
Brev 42 / Befind Dig nu vel kjære · Julie; Mod i Brystet har Du, behold det, men bort
KKS, s. 105 rinde paa 17 Aar kunde spille · Julie? Man taler rigtignok trompetende om dette
KKS, s. 105 t skulle bære Vægten af · Julies intensive Fylde. Det følger af sig selv,
SLV, s. 54 older hende beundrende paa en · Julies Spidse, kun er Forskjellen den, at intet
Brev 3 til P.C. Kierkegaard / Den 15 · Julii / Jeg har talt med Oldenborg og han har
Brev 3 erth 8 Rbthl Silber. / Khavn den 13 · Julii 1829. / Meget kiære Søn / Dit Brev
Brev 23 Fader / Kiøbenhavn den 4de · Julii 1835 / M P Kierkegaard / / Til Stud: Theol:
BI, s. 62 rtium acquirat. / Dabam d. XVI · Julii MDCCCXLI. / F.C. Sibbern, / h. a. Decanus
CC:1 ios vinctos Centurioni, nomine · Julio, ex cohorte Augusta. Adscendentes igitur
Papir 254 sener, der i Anledning af · Julirevolutionen havde en stor Mængde at sige hinanden
Papir 254 ctorer vel ere at finde. / · Julirevolutionen i 1830. Det gaaer med Revolutioner ligesom
Papir 254 ende Indskrift: / » · Julirevolutionen og dens paa flere Steder i Europa gjenlydende
Papir 254 lstede, og saaledes staaer · Julirevolutionen som et mærkeligt Exempel paa en for
Papir 254 aldene ikke saa voldsomme. · Julirevolutionen udmærkede sig blandt andre Ting ogsaa
Papir 254 ansees som en Følge af · Julirevolutionen virkende igjennem fornemlig den polske
Papir 254 tragtes som en Følge af · Julirevolutionen, fornemlig virkende gjennem den polske Do.,
JJ:175 ser jeg den Scene i Shakspeares · Julius Cæsar, hvori Brutus og Antonius tale
Papir 1:1 blev holdt i Italien i Pave · Julius d. 2 Nærværelse, hvor Taleren sammenligner
BI, s. 327 iv. Heri ere vi ganske enige. · Julius er et ungt Menneske, der inderlig sønderrevet
BI, s. 325 ler rettere Kone, i hvis Arme · Julius finder Hvile, at Lucinde » ogsaa
BI, s. 328 hvis offentlige Underviisning · Julius forgjæves gjør Forsøg paa at indskrænke
BI, s. 326 este Forvirring i Anlæget. · Julius fortæller derfor strax i Begyndelsen,
BI, s. 333 : Diese Ausnahme von dem, was · Julius für gewöhnlich hielt beim weiblichen
CC:1 te die vecti sumus Sidonem. Et · Julius humane tractavit Paulum et permisit, ut
BI, s. 332 , idet hun fuldfører, hvad · Julius ikke fik Tid at beslutte, og ved et Selvmord
NB16:33.a erdens og Mske-Kundskab. / / / · Julius Müller – Joh: Climacus. /
NB16:12 : v:. / Det er ypperligt sagt af · Julius Müller ( 2den Deel p. 430) at naar
NB15:73 πνον. ( cfr. · Julius Müller 1ste Deel af Læren om Synden
NB16:5 Det er en meget rigtig Form, · Julius Müller giver det Problem: om Arvesynden
NB16:21 rsonlige Individer. ( citeret af · Julius Müller i anden Deel af Læren om
Not9:1 ophie, og i en Afhandling af · Julius Müller i Studien und Critiken 1835.
NB15:71 mt men yderst agtværdig: · Julius Müller o: s: v:) de ere alle enige
NB15:91.a l. at Slaget skal staae. / / / · Julius Müller om » Synden«.
NB15:73 n. / Det er et ypperligt Svar af · Julius Müller paa den Forklaring at Synden
NB16:32 Rothe angriber i sin Ethik · Julius Müller, og viser saa, at Feilen ligger
NB16:23 Χstd. / Det er godt sagt af · Julius Müller. » Ved at skabe Msket,
NB15:101.a e fra det at realisere det. / · Julius Müller. Læren om Synden 1ste Deel
NB16:14 oens. / / / Her ligger en Feil i · Julius Müller. Med Rette gjør han i Forhold
NB16:32.a qvalificerede Synd og Skyld. / · Julius Müller. Richard Rothe. Dorner. 2den
NB16:49 / Det Samme er smukt udtrykt af · Julius Müller: at et Mskes Valg bliver hans
BI, s. 332 en vi vende tilbage igjen til · Julius og Lisette. Lisette ender sit Liv, som
BI, s. 334 i Modsætning hertil synes · Julius og Lucinde helst at ville holde dem bestandig
BI, s. 325 nstsands ( Pag. 29 og 30), og · Julius optræder som Præst ved denne Gudsdyrkelse
KK:2 Jesu von Dr. D. F. Strauss. v. · Julius Schaller Dr: d. Philos. u. Privatdocent
Not4:46 Hegelschen Systemes v. Dr. · Julius Schaller. Leipzig 1837.8.«, at
BI, s. 327 men Gewohnheiten, unter denen · Julius seine wilde Jugend verstürmte ( Pag.
BI, note Ideal, hvortil der stræbes, · Julius skriver derfor til Lucinde: Wir beide werden
BI, s. 333 deux blive den samme, som det · Julius troede bedst at kunne anvende sin Eensomhed
BB:12 piel mit Gesang und Tantz von · Julius v. Voss. Berlin 1824. 8. / 56. Faust Oper
Not2:2 spiel mit Gesang und Tanz v. · Julius v. Voss. Berlin 1824: 8. / Faust Oper in
BI, s. 327 ækkeligen at have skildret · Julius' Liv. Heri ere vi ganske enige. Julius er
BI, s. 325 elighed, samt at det er en af · Julius' store Opgaver at forestille sig en evig
BI, s. 333 78). / Derpaa lader Schlegel · Julius, efterat han en Tidlang har trukket sig
BI, s. 327 unkt. / Helten i denne Roman, · Julius, er ingen Don Juan ( der ved sin sandselige
BI, note e af et vegetativt Stillleben. · Julius, fragte Lucinde, warum fühle ich in
BI, note inden wir die Ruhe, antwortete · Julius. Ja die Ruhe ist nur das, wenn unser Geist
BI, s. 333 gviis gjøre et Indtryk paa · Julius. Jeg vil imidlertid lade Schlegel selv tale,
BI, note eigene Sehnsucht ( Pag. 148). · Julius: Die heilige Ruhe fand ich nur in jenem
BI, s. 333 lstrækkelig til at udvikle · Julius: Diese Ausnahme von dem, was Julius für
KK:7 ebantur Deus et Dea, ex quibus · junctis oritur novus deus ανδϱογυνος,
Papir 15 r summum perfectissimum nexum · juncturarum. – / v. 19 απηλγηϰοτες
CC:3 s caput, unde totum corpus per · juncturas et connexiones sublevatum et confirmatum
Papir 15 επιχ. per · juncturas quascunque constructionis, quod pro
BB:20 den evige Jøde / Ich bin nicht · jung, ich bin nicht alt, / Mein Leben ist kein
Papir 146 en Historie ( i hans Roman: der · junge Tischlermeister. Berlin 1836. 1ste Bind
Brev 56 , ikke engang die Helden des · jungen Deutschlands, hvis Badereiser de tydske
BI, note üßen Tändeleien der · jungen Mutter mit ihrem Schooßkinde nicht zu
AE, s. 262 n goetheske Titel: Leiden des · jungen Werther, eller den Hoffmannske: Leiden
NB11:102 von dem Zwecke Jesu und seiner · Jünger § 24 Slutning): Nun aber bekennt man
NB11:112 er ( vom Zwecke Jesu und seiner · Jünger § 30) at Christus brugte det Ord: Himmeriges
NB11:149 er ( vom Zwecke Jesu und seiner · Jünger § 54. p. 235) i Anledning af Petri
NB11:118.a / vom Zwecke Jesu und seiner · Jünger / Ogsaa det hører med til Vrøvlet
Papir 1:1 warum des Papsts und seiner · Jünger Bücher von D.M.L. verbrannt sind.«
BB:12 der Hölle oder Faust der · jüngere. Schauspiel in fünf Akten von Benkowitz.
EE1, s. 238 us Kindern werden Leute, aus · Jungfern werden Bräute, aus Lesern werden Schriftsteller.«
BI, note t. Es sind ihrer fünf; die · Jungfrau bemerkt aber, daß vier nicht fest auf
BI, note ata wird erzählt, wie eine · Jungfrau in ihrem 21sten Jahre, in dem Alter, in
JJ:222 trakte Bestemmelser: » die · Jungfraukinder der Speculation«. /
Papir 15 παν etc. Koppius · jungit ινα. cum præcedentibus,
Papir 15 ur, qua alterum alteri ordine · jungitur, ut fit in choris, σωμ
Not10:5 r, Sohn des edlen Vaters war als · Jüngling auch / Die Zunge langsam und die Hand zu
BB:8 einen denkenden, einsamen · Jüngling, ganz der Warheit ergeben, ganz nur für
BI, s. 226 m Spaziergang die Athenischen · Jünglinge am Mantel, und fragte so lange, bis sie
Not3:1 elt. Unselige Uebung für · Jünglinge, die zu solcher Bieldkräm̄erei gewöhnt
BB:7 tepoche, sondern Aeltestes und · Jüngstes in sich befaßt, fängt hier jene
Brev 125 R af N. / Hr Etatsraad! / d. 25 · Juni / Maaskee kan dog et Brev fra mig, som
AA:1 Hovets Smerter, Underu, d. 23 · Juni 1834«; – » Sidse Anders
AA:12 u. / / / / Kjøbenhavn, den 1ste · Juni 1835. / De veed, med hvor megen Begeistring
Papir 150 er noget Lignende. / d. 12 · Juni 1836. ( Josty). / Det er underligt, at
Papir 152 Tragiske alene. – / d. 19. · Juni 1836. / Der gives Mennesker, der bestandig
Papir 146 han var en Prophet. – / 6. · Juni 1836. / En omvandrende Musicant paa en
Papir 151 isere den – Jesuit / d. 17 · Juni 1836. / Hvoraf kommer det, at vi ønske
Papir 76 olitiske Gebeet Staten.) / 6 · Juni 1836. / Ligger ikke i 1 Corinth: XIII,
Papir 148 kjønhedens præsens.). / 12 · Juni 1836. / Naar jeg taler om Modsætningen
Papir 147 jeg følte mig saa vel. / 10. · Juni 1836. / og Staldkarlen striglede sin Hest
Brev 122 ologien med Laudabilis fra · Juni 1840, ansøger allerunderdanigst om Tilladelse
HH:1 s. 1 ( HH:1-2) / Kbhvn. d. 14 · Juni 1840. / Alt er Nyt i Christo. /
Brev 122 n! / Kjøbenhavn d. 2den · Juni 1841. / For Deres Majestæt vover Undertegnede
BOA, s. 200 etere. Under Dato Hasle d. 18 · Juni 1843 har vi for os en Mand, der er kaldet
NB18:21.a ker mine Manuscripter om. / 24 · Juni 1850. / Det Fortjenstlige. / /
NB19:1 NB19. / / / d. 9 · Juni 1850. / Min Bekymring med Hensyn til Udgivelsen
NB23:163.a r ved den dydzirede Jfr-Brud. · Juni 1852. / Den donatistiske Sætning: /
NB26:1 NB26. / / / d. 4 · Juni 1852. / Min Stillings Vanskelighed / p.
Brev 306 spadsere med Dem. / Den 2 · Juni 1852. / Venskabelig / R Nielsen /
NB30:1 NB30. / / / d. 28 · Juni 1854. / Om min Opgave. / / Paa hvilken
Oi3, s. 185 1000 Levebrød bort. / / 27 · Juni 1855 / S. Kierkegaard / / / / Kjøbenhavn
Oi2, s. 145 ikke Alle ere Præster! / 4 · Juni 1855 / S. Kierkegaard / / Kjøbenhavn
HCD, s. 172 Lunos Bogtrykkeri / / 1855 / · Juni 1855. / Hvad Christus dømmer om officiel
Papir 69.a ukkede Maskiner. – / d. 1 · Juni 35. / oprindelig er givet, men nu have
Papir 153 il de almindelige Enere. / d. 20 · Juni 36. / / Nu forstaaer jeg det, som jeg saa
Papir 149 sthetik. en anden Farve. / 12. · Juni 36. / Chr. er egl. Bevidstheden om det
DD:10 ur eine secundäre. / d. 8 · Juni 37. / Da Gud havde skabt hele Verden da
Papir 209 cfr. Prindsessinn Brambilla. / 2 · Juni 37. / Denne sig-selv-Overvinden af Ironien
DD:11.a kalde den rene Væren? / d. 23 · Juni 37. / Derfor tales der ogsaa i det N. T.
DD:13 hvi haver Du forladt mig. / d. 16 · Juni 37. / Det er den i Rom: VIII, 19 omtalte
FF:61 ghed nemlig og Begeistring. / d. 9 · Juni 37. / Det er mærkeligt, at den blaa-violette
DD:12 t habe.« .... / d. 12 · Juni 37. / Det er vel sandt, hvad Daub siger
DD:7 taaende paa Halvveien.) / d. 3 · Juni 37. / en attenteret Himmelfart; men Ingen
DD:16 fuldstændiggjør det. / d. 30 · Juni 37. / Hvor nær ligger dog ikke ofte
DD:17 Farve af Ironie og Humor. / d. 30 · Juni 37. / Ironien kan vistnok ogsaa frembringe
DD:6 sen mell. to Røvere. / d. 3 · Juni 37. / Jeg seer at Daub i sine nu udgivne
DD:11 det er fuldbragt«. / d. 9 · Juni 37. / Men det hedder det førend Msk.
DD:15 schna Hercules, Baldur.) / 26 · Juni 37. / Middelalderen som romantisk opfattede
Papir 85 Yderste til Dødsleiet. / d. 12 · Juni 37. / Naar man forklarer Prædestinationen
Papir 96:2 saae han Ingen. / d. 26. · Juni 37. / Prædestinations-Læren synes
DD:14 Msk. i Ødelæggelse. / d. 26 · Juni 37. / Saaledes erindre ogsaa Sagn hos forskjellige
EE:99 t i Fremstilling. – / d. 30 · Juni 39. / At Χstd. er modsat Pantheismen
EE:93 rgsmaalet. ( Hamlet.) / d. 14 · Juni 39. / Den Jagen efter Aandrighed, der er
EE:98 ærligheden til os selv. / d. 29 · Juni 39. / Der gives i selviske Prætensioner
EE:91 net jo strax opdrages til. / d. 10 · Juni 39. / Det almdl.-msklige Standpunkt skriver
EE:90 re et Indgreb i hiin. / d. 5 · Juni 39. / Det er derfor at » Aladin«
DD:64.a en som i et Liigklæde. / d. 8 · Juni 39. / Hvilken dyb Følelse ligger dog
EE:94 llands pleiede at afsynge. / d. 14 · Juni 39. / Hvo kommer ikke under Observationen
EE:97 for at antage hans Navn.). / d. 26 · Juni 39. / Man taler saa meget om, at Χstd.
EE:95 Gemals Nysgjerrighed! / d. 17 · Juni 39. / Skulde ogsaa i Aandens Verden det
EE:92 idt de optage denne i sig. / d. 11 · Juni 39. / thi hvad Msk. gjør paa egen Haand,
JJ:354 rende Stemninger. / d. 10 · Juni 45. / Dette kunde bearbeides med ironisk
Brev 225 d som betales med 300rd 11 · Juni 49, og Resten 250rd ultimo Juli 49. 2)
Oi5, s. 248 . 12, 38; Luc. 20, 46.) / 15 · Juni 55 / / Da » Sandhedsvidnerne«
Papir 567 / Forskjel paa Msk og Msk. / 19 · Juni 55. / Tag den christelige Sætning, eller
Papir 1:2 Landgreven af Hessen. d. 15 · Juni henimod Aften kom Carl V. d. 25 Juni Kl.
Papir 1:2 imod Aften kom Carl V. d. 25 · Juni Kl. 3 Eftermid: forsamledes Stænderne
Papir 1:1 e Tapeter. / pag. 129. d. 27 · Juni kom man sammen i det store Collegium, hvor
Papir 1:1 g. Eck indfandt sig og d. 17 · Juni kom Wittenbergerne. Først Carlstadt
Brev 31 ste, jeg sendte Dem isommer i · Juni med Rekrutterne, er vel ariveret. /
Brev 43 re Ven! / Dit Brev af 27de · Juni modtog jeg d. 1 Juli. Det var mig baade
DD:18 ist interessant Samtale d. 30 · Juni om Aftenen) – den kan frembringe
NB11:123 n Umulighed; thi idag d. 4 · Juni talte jeg med Reitzel, som sagde at han
Brev 225 anger jeg denne først i · Juni Termin 1849. Jeg haaber, at dette, som
Papir 1:1 hed). / pag. 155. 1520 d. 20 · Juni udgav han hans Bog: An Kaiserliche Majestæt
BA, s. 402 e, han maa vente til den 14de · Juni, og hvorfor? fordi det var Slagdagen ved
NB26:14 det er for silde. / / / 19 · Juni. / / Om mig selv. / / Forstaaende mig i,
NB11:192 nanden. / / / Mandag d. 25 · Juni. / / Pfui, pfui! / altsaa jeg har dog villet,
Brev 9 / / 1843 / Kjære Peter! / d. 29. · Juni. / Der er allerede en god Tid gaaet siden
EE1, s. 333 rte ned i denne Lem. / d. 3. · Juni. / Endnu kan jeg ikke blive enig med mig
NB2:69 , og nu maae de tjene ham. / d. 9 · Juni. / Her stikker dog i en vis Forstand hele
EE1, s. 332 ltid sidde paa Luur. / d. 2. · Juni. / Hun er stolt, det har jeg seet for længe
Papir 566 rkning i Øieblikket. / 17 · Juni. / Hvis Geistligheden uden Forbehold, i
Papir 571 orhold til Biskop Mynster. / 29 · Juni. / Hvorledes Sagen stod mellem min Fader
DD:4 saadanne synes godt om. / d. 2 · Juni. / Journalen DD, s. 3 ( DD:5-6) / Naar man
Papir 1:2 seren tøvede indtil d. 15 · Juni. d. 14 Martz befalede Churf. af Sachse
AA:1.3 rie. / » Anno 1774. d. 18. · Juni. Den Ære og den Gunst Helene Kilde fik,
SLV, s. 337 uldkomme min Villie. / d. 7. · Juni. Midnat. / Da jeg var Barn, var en lille
SLV, s. 358 beide hende løs. / d. 24. · Juni. Midnat. / End ikke hvad jeg her skriver
SLV, s. 353 den Declamerendes. / d. 18. · Juni. Midnat. / Er jeg da skyldig? Ja. Hvorledes?
SLV, s. 360 e Overbeviisning. / / d. 30. · Juni. Midnat. / Hvad er saa mit Liv andet end
SLV, s. 346 og falsk Lidenskab. / d. 14. · Juni. Midnat. / I Middelalderen frelste man sin
SLV, s. 341 bliver uforandret. / d. 11. · Juni. Midnat. / Idag har jeg seet hende. Dog
SLV, s. 334 med Høimodighed. / d. 5. · Juni. Midnat. / Nebucadnezar / ( Daniel) /
SLV, s. 331 er tilstrækkelig. / d. 3. · Juni. Midnat. / Saa sidder jeg da atter paa Udkig.
SLV, s. 358 , at det var borte. / d. 26. · Juni. Morgen. / Idag for et Aar siden. /
SLV, s. 356 e i en Aarrække. / d. 19. · Juni. Morgen. / Idag for et Aar siden. Dog disse
SLV, s. 343 stjæle mig til. / d. 12. · Juni. Morgen. / Idag for et Aar siden. Naar nu
SLV, s. 333 er ikke indesluttet. / d. 5. · Juni. Morgen. / Idag for et Aar siden. Saa kunde
Brev 121 a velim. / Hauniæ die 2 · Junii. 1840. / Ex vetere Testamento legi: Genesin,
Papir 371:2 dske fra Kant til Fichte · junior. Vil jeg nu tale derom, saa har jeg en stor
CC:8 s, ne verbum dei blasphemetur. · Juniores item sapere jube, super omnia te præbens
CC:6 uæ non oportet. Volo igitur · juniores nubere, liberos procreare, domui præesse,
CC:8 laborantes, boni magistras, ut · juniores temperantiam doceant, ut sint illæ maritos
CC:6 urges sed cohortare ut patrem, · juniores ut fratres, mulieres seniores ut matres,
CC:6 , mulieres seniores ut matres, · juniores ut sorores in omni sanctitate. Viduas honora
CC:6 omni bono opere ingressa est. · Juniores vero viduas evita ubi enim luxoriose vixerint
BB:12 Monatsschrift vom Jahre 1810 · Junius S. 17 fl. / 29. Schmidt in seiner Geschichte
Papir 1:1 / pag. 282. L. antog Navnet · Junker Jørgen, lod sit Skjæg og Haar voxe,
SLV, s. 97 m Ægtefolkene, Jupiter og · Juno lader jeg udenfor, den historisk-philologiske
SLV, s. 413 keligheden. ( cfr. ovenfor.) · Juno sendte som bekjendt en Bremse, der forfulgte
AA:12.2 at have favnet Skyen istedetfor · Juno. / Da først faaer Mennesket en indre
BI, s. 134 d og derfor favnede Skyen for · Juno. Dette subjektive Standpunkt gav den nu
EE1, s. 313 de at fange Skyen istedenfor · Juno; hun er jo sluppen fra mig som Joseph fra
SLV, s. 245 at omfavne Skyen istedenfor · Juno; og det er tillige Utroskab mod hende. Men
SLV, s. 107 Mælk var saa kostelig som · Junos, efter hvilken Mælkeveien nævnes,
Not13:23 en lader Sagen strande paa · Jupiter ( paa Forsynet) og ender nu med en Formaning.
EE1, s. 99 dselige Elskov ikke. Selv en · Jupiter er uvis paa sin Seir, og dette kan ikke
Brev 148 saa i den er jeg tilstede. · Jupiter forvandlede sig til en Sky for at besøge
EE1, s. 430 , at de vilde storme Himlen. · Jupiter frygtede dem, og deelte dem saaledes, at
EE2, s. 45 ing om, hvad det vil sige, at · Jupiter i en Sky eller i Regn besøger sin Elskede.
BA, s. 370 llo blev derved uskjøn, og · Jupiter latterlig. Med Bacchus kunde der gjøres
SLV, s. 97 α om Ægtefolkene, · Jupiter og Juno lader jeg udenfor, den historisk-philologiske
NB5:34 bevægede Himlen sig blot · Jupiter rynkede Bryn – og saa skulde det
Papir 1:1 menligner Paven med en anden · Jupiter, der med Tordenkilen i Haanden styrer Verden,
BA, s. 370 am sove, ligesaa lidet som en · Jupiter. Apollo blev derved uskjøn, og Jupiter
EE1, s. 44 and, der opdagede Pletterne i · Jupiter. Jeg foretrækker dog at tie. /
EE1, s. 430 dan Forening stærkere end · Jupiter; de ere da ikke blot saa stærke, som
Not11:18 t Billede. Som bekjendt er · Jupiters 4 Drabanter kun synlige gjennem Kikkert.,
DD:78 leve, hvor Minerva springer ud af · Jupiters Hoved – her sprænger hun Hovedet
LP, note sprang de i fuld Rustning ud af · Jupiters Hoved. Altsaa Geniet trænger til Varme!
EE1, s. 321 Minerva, der springer ud af · Jupiters Pande fuldbaaren, ikke blot Venus, der
Papir 1:1 mboldi, en Maylænder, Dr. · jur: pavelig Protonotarius og Referendarius,
BI, s. 63 NIÆ / ANNEXÆ / QUAS / AD · JURA MAGISTRI ARTIUM / IN UNIVERSITATE HAFNIENSI
KK:7 m. Jehova inducitur loquens et · jurans modo per se modo per vitam: ut ego sum
CC:10 onis Homines enim per majorem · jurant et est illis omnis contradictionis finis
NB2:194 t, et in verba alicujus magistri · jurare solet. Caeterum vita eadem omnibus est.
CC:10 promittens, quoniam per quem · juraret majorem haberet neminem, per se juravit:
Papir 4:1 de jurejurando. Is enim, qui · jurat, semper jusjurandum refert ad Deum. Nam
CC:10 fidem habentes, ut dixit: ita · juravi in ira mea, si introituri sint introibunt
CC:10 on cognoverunt vias meas. Ita · juravi pro ira mea: si ingressuri sint in requiem
CC:10 o, propterea quod dixit illi: · juravit d., neque eum poenitebit ( neque mutabit
CC:10 iderunt in deserto? Quos vero · juravit non introituros in quietem suam nisi immorigeros
CC:10 jorem haberet neminem, per se · juravit: certe benedicens benedicam tibi et multiplicans
Not5:8 / Si philosophi hujus ævi · jure contenderint, disputationes ipsorum et
Papir 260:2 Geistlighedens Magt: ex · jure divino jurisdictio competit episcopis,
Papir 16 mnium hominum, hoc vero eodem · jure si respicimus alia loca N. T. dicitur de
Papir 7 æorum cogitationes respexerimus, · jure suo esse propositam. Jam vero si quæritur,
CC:10 amus deo. Et      non sine · jurejurando ( qui enim sunt sine jurejurando sunt sacerdotes
CC:1 heta et bene gnarus, deum sibi · jurejurando obstrinxisse, facere ut ex fructu lumbi
CC:10 m, jusjurandum interposuit, ( · jurejurando spopondit) ut per duas res immutabiles,
CC:10 ejurando ( qui enim sunt sine · jurejurando sunt sacerdotes qui antea fuerunt, ille
CC:10 antea fuerunt, ille vero cum · jurejurando, propterea quod dixit illi: juravit d.,
Papir 4:1 doctrinam Pharisæorum de · jurejurando. Is enim, qui jurat, semper jusjurandum
BB:22 ztes. aus dem Englischen v. C · Jürgens, 3 Dele Brunswig 1833. Man kan ikke nægte
Papir 144 / April. 1836. / Samtale med J. · Jürgensen d. 18 April 1836. / Han var fuld, hvilket
Papir 220 skye den. Saaledes siger fE. J. · Jürgensen, at, naar han er fuld, føler han en næsten
Papir 254 Besiddelse af fuldgyldigt · juridisk Beviis, let kan komme til at bruge Pressen
SLV, s. 248 en uerfaren Mand læser et · juridisk Document igjennem, saa forstaaer han det
EE2, s. 102 etale Præst og Degn, og en · juridisk Embedsmand, det kan Du endda finde Dig
NB5:37 aa forøvrigt sit Embede som en · juridisk Embedsmand. / Nei, netop fordi Tidens Forvirring
BOA, s. 196 eller paa stemplet Papir; men · juridisk er denne Forskjel stundom afgjørende.
AE, s. 111 ve været nærved at faae · juridisk Examen, var at have faaet den. Dette leer
JJ:495 foregaaet under 4 Øine med al · juridisk Forsigtighed, saa Hæleren var sikker
AE, s. 229 , som var en Forfatter i reen · juridisk Forstand sine egne Ords bedste Fortolker,
EE2, s. 131 gt dødt og ugyldigt om end · juridisk kraftigt » Schein«, men
DSS, s. 122 skal forsvares ved Brugen af · juridisk Magt eller ikke. / Man misforstaae mig
AE, note ettet for en Mening, som han i · juridisk og borgerlig Forstand vel har havt, mindre
AE, s. 570 e var blevet dem ligegyldigt. · Juridisk og literairt er Ansvaret mit, men dialektisk-let
AE, s. 570 ke conseqvent med absolut Ret · juridisk og literairt holder sig til mig. Juridisk
AE, s. 571 literairt holder sig til mig. · Juridisk og literairt, thi al digterisk Frembringelse
EE1, s. 366 jeg; det er sandt, nemlig i · juridisk og spidsborgerlig Forstand; men deraf følger
NB:187 t Indtryk, og det er hell ei · juridisk rigtigt, thi i Forhold til Gud maa man
Papir 69 an dog fordre af ham om ikke · juridisk saa dog med en vis Billighed, at han beviste,
AE, s. 45 r det af Lindberg med dygtig, · juridisk Skarphed udviklet, at Kirken bortskjærer
LA, s. 30 at Mariane elsker Arnold, en · juridisk Student, hvis tomme Væsen er ham modbydeligt;
Papir 254 en smalle Linie mellem det · juridisk Tilladelige og Utilladelige, at han, afskrækket
AE, note gteviv gjøre sig beqvem i · juridisk Tryghed, vilde hun istedenfor pigeligen
BA, s. 459 yldigt, uden paa en udvortes, · juridisk, høist ufuldkommen Maade. Den, der derfor
Brev 275 torisk – og tildeels · juridisk. / Deres hengivneste / Kolderup Rosenvinge
NB15:10 et heller ikke christelig men er · juridisk. Hans saa vel som alle Grundtvigianernes
Brev 273 Uger, navnlig ikke i nogen · juridisk; min Tilflugt har fornemmelig været Calderon
NB8:3 ressen bliver, at man forlader den · juridiske Distinction mell. det Tilladelige og det
BN, s. 114 saa Skik og Brug at opsætte · juridiske Documenter Contracter o: D. Men naar man
NB8:68 lske Garantier for at sætte de · juridiske istedet var en Opfindelse af indbildsk
Not1:7 Anselm af Canterbury ved den · juridisk-philosophiske Theorie om satisfactio vicaria. /
Brev 269 rsted bliver Candidatus · juris A. S. Ørsted. Jeg er saa overbeviist
FB, s. 182 Liv. Er dette Udsagn publici · juris eller er det et Privatissimum? Scenen er
Brev 210 usker jeg det godt. / Hr. Cand. · juris Jens Finsteen Giødwad / hvis opoffrende
Brev 162 sterne, der blive doctores · juris utriusque, jeg tør smigre mig ved uden
Brev 82 Juristerne, der ere doctores · juris utriusque, vi magistre ere nu: Magistri
DD:104 rste der var gjort publici · juris). / Det er en forfærdelig haard Dom (
Brev 2 ed Navn Asp, cand: theolog: et · juris, som har skrevet en Bog angaaende Artiums
FB, s. 168 g, og som ikke bliver publici · juris. / Dette er det Forfærdelige. Den, som
Brev 16 kjøndt det dog ikke var publici · juris. / Dog nok herom, efter et Øieblik at
EE1, s. 240 det med Gru – publici · juris. / Skulde man med faa Ord antyde den moderne,
NB4:72 Verdens Øine, ere publici · juris; men jeg har ikke Lov til ved personlig
Papir 260:2 ens Magt: ex jure divino · jurisdictio competit episcopis, impios, quorum nota
LP, s. 38 ndsen for min æsthetiske · Jurisdiction og den indenfor denne indrømmede Competence
CC:10 itate laborantes, verbum vero · jurisjurandi post legem, filium in æternum perfectum.
Papir 4:1 Nam inde pendet omne pretium · jurisjurandi. / Mth: 24, 24. Docet Chr: quam lubricum
Papir 254 Keiser Alexander; tyrkisk · Jurisprudents; Migueliana. Nyhedsposten indeholder æsthetiske
AA:12 re godt at kaste mig ind i · Jurisprudentsen, for at jeg kunde udvikle min Skarpsindighed
NB11:160 . Forholdet er som hvis en · Jurist ankom til et Gods og fandt i en vis Forstand
Papir 263:3 kulde være en daarlig · Jurist der ikke af een Proces skabte 10, thi et
SLV, s. 248 et vel, men kun den øvede · Jurist kan reconstruere dets Tilblivelse, kun
NB20:98 st, ell. Professor, ell. maaskee · Jurist o: s: v:. / Saa valgte han at blive Præst,
AE, s. 524 ar nok for den spidsfindigste · Jurist og for en Objektiv? Dog vilde vel den Elskende
DBD, s. 130 og fortjent Mand i Landet. En · Jurist som Geheimeraad Ørsted, en Digter som
NB15:9 er saa rigtigst at antage en · Jurist, der har at føre denne Sag – og
EE1, s. 182 Dom. At en ung Pige ikke er · Jurist, det følger af sig selv, men deraf følger
NB8:28 t o: s: v: vil samle Penge, at en · Jurist, en Læge o: s: v: kort en verdslig Embedsmand
NB5:9 eskeden, men meget dygtig praktisk · Jurist, en Mand, som nød stor Tillid, og til
BOA, s. 271 : A. havde været læg ( · Jurist, Læge, Officier fE) saa var det dog maaskee
EE2, s. 162 g et nyt enten – eller: · Jurist; Advocat maaskee, det har Noget tilfælles