S.K. Søren Kierkegaards Skrifter
 

Søren Kierkegaards Skrifter

elektronisk version 1.8.1

ved Karsten Kynde


ISBN 978-87-993510-4-6


Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg

Grafik Karen-Margrethe Österlin


© Søren Kierkegaard Forskningscenteret

København 2014



Andre udgaver








Version 1.8.1, 2014

LP
Af en endnu Levendes Papirer
BI
Om Begrebet Ironi
EE1
Enten - Eller. Første Deel
EE2
Enten - Eller. Anden Deel
G
Gjentagelsen
FB
Frygt og Bæven
PS
Philosophiske Smuler
BA
Begrebet Angest
F
Forord
TTL
Tre Taler ved tænkte Leiligheder
SLV
Stadier paa Livets Vei
AE
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
LA
En literair Anmeldelse
OTA
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand
KG
Kjerlighedens Gjerninger
CT
Christelige Taler
LF
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen
TSA
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger
SD
Sygdommen til Døden
YTS
»Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«
IC
Indøvelse i Christendom
EOT
En opbyggelig Tale
TAF
To Taler ved Altergangen om Fredagen
FV
Om min Forfatter-Virksomhed
TS
Til selvprøvelse Samtiden anbefalet
DSS
Dette skal siges; saa være det da sagt
HCD
Hvad Christus dømmer om officiel Christendom
GU
Guds Uforanderlighed
OiA
Et Øieblik, Hr. Andersen!
JC
Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est
PMH
Polemik mod Heiberg
BOA
Bogen om Adler
SFV
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed
BN
Den bevæbnede Neutralitet
PCS
Hr. Phister som Captain Scipio
DS
Dømmer selv!
Oi10
Øieblikket Nr. 10
Løse papirer 592-596, supplement
Brev 1-42
Familien Kierkegaard
Brev 43-69
Studiekammerater og bekendte
Brev 70-78
Familien Heiberg
Brev 79-119
Emil Boesen
Brev 120-126
Kongehuset og offentlige myndigheder
Brev 127-160
Regine Olsen, gift Schlegel
Brev 161-170
Lærere
Brev 171-207
Familien Lund
Brev 208-233
Sekretær, bogtrykker, redaktør
Brev 234-240
Gejstlige
Brev 241-258
Følgebreve, takkebreve, anmodning
Brev 259-275
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
Brev 276-307
Rasmus Nielsen
Brev 308-318
Læserinder
Ded
Dedikationer
              Vejledning
NB17:91 ligieuse frem ( omtrent som · Juristen tager Rescripterne) og » sætter
SLV, s. 418 ive en Tilforladelighed, som · Jurister ikke kjende. / Börne siger om Hamlet:
NB19:19 m Søndagen ( ligesom jo ogsaa · Jurister og Læger have et eget Sprog) men som
Papir 376 leminair Examen for danske · Jurister og Vetrinairer. / Det er utroligt hvilken
Oi10, s. 416 tilkommer, omtrent, ligesom · Jurister, ikke gjøre et Skridt, uden at det betales:
EEL, s. 65 gt retfærdiggjort ved lidt · Juristeri, thi et Forsvar, at man kun har sagt hvad
NB27:88 et, om jeg saa tør sige, · Juristerie der ikke svarede til min Forestilling om
NB15:120 og egl. det Religieuse til · Juristerie; det er som en idelig Proces, hvor man fromt
NB8:67 len har udviklet Lærdommens og · Juristeriets Religieusitet, lutter Adspredelse. En Slags
SD, s. 194 ificerede Forbrydelser, selv · Juristerne gjøre Forskjel, om en Forbrydelse f.
TSA, s. 84 r Tiden til at gjøre det. · Juristerne have jo for Skik, ikke at anvende Dødsstraf,
SD, s. 191 gieust gjør Synd til hvad · Juristerne kalde » qvalificeret« Fortvivlelse,
Papir 476 ndre end en egen Jargon ligesom · Juristerne Lægerne o: s: v: – Og Læren
PS, s. 300 den, var Tale om et Menneske. · Juristerne sige, at en Capital-Forbrydelse sluger
Not11:16 erraskende, at han var vidende. · Juristerne sige, quisque præsumitur bonus, donec
Papir 460 ge Alvor, saa man har, som · Juristerne sige, sin Personlighed » extraderet
SD, s. 194 for Gud. Besynderligt! selv · Juristerne tale om qvalificerede Forbrydelser, selv
AE, s. 548 og nu maae finde sig i, hvad · Juristerne ville gjøre det til. Saaledes bærer
Brev 162 liver det altsaa ikke blot · Juristerne, der blive doctores juris utriusque, jeg
Brev 82 iver for Fremtiden ikke blot · Juristerne, der ere doctores juris utriusque, vi magistre
FB, s. 207 rdige Samling af Ædle, den · Jury, som enhver Slægt constituerer til at
CC:1 quæ responderent. Cum autem · jusissent, eos exire extra synedrium, consilium inierunt
CC:10 immutabilem voluntatem suam, · jusjurandum interposuit, ( jurejurando spopondit) ut
Papir 4:1 . Is enim, qui jurat, semper · jusjurandum refert ad Deum. Nam inde pendet omne pretium
CC:10 ionis finis ad confirmationem · jusjurandum. Ideo cum deus vellet uberius ostendere
CC:1 tionem ( sententiam, judicium) · jussi eum custodiri, donec mitterem illum ad
CC:1 deinceps sederem in tribunali, · jussi eum produci. Cui circumstantes accusatores
Papir 4:1 . Jesus respondet: Moses non · jussit ( ενετειλατο)
Papir 4:1 a Luc. 10, 18. / Mth: 19, 7. · Jussit Moses hoc in Deut 24 initio. Jesus respondet:
CC:1 vero die sedens in tribunali, · jussit Paulum produci. Incedenti illi circumstiterunt
CC:1 um, impedivit consilium eorum, · jussit vero, qui potuerunt natare, primos se dejicientes
CC:10 erum urbanum, neque metuebant · jussum regis. Fide Moses magnus factus abnegavit,
    · just 3533
CC:2 æ sunt honesta, quæ sunt · justa, quæ sancta, quæ amabilia, quæ
CC:10 essio et inobedientia accepit · justam repensionem mercedis; quomodo nos effugiemus,
CC:4 estis et deus, quam sancte et · juste et inculpate fuerimus vobis fidem habentibus.
CC:8 s cupiditates, temperanter, et · juste et pie vivamus in hoc mundo, exspectantes
Papir 132 net sig en Anskuelse, man kalder · juste melieux, men som jeg hell. vilde kalde
LP, s. 20 saa vil skee; thi saasnart den · juste milieu, det eneste Medium, igjennem hvilket
EE:14 komne Værk af Günther ( die · juste-melieu der Philosophie) har en saa fortræffelig
AaS, s. 43 servative, Ultraconservative, · juste-milieu; vi have i Politik alle tænkelige og
AE, s. 497 adsagtige, sekterisk-opvakte, · justerede Maalestok: saa skal man ikke smile af Middelalderen.
CC:5 s vestris, quas perfertis, indicium · justi dei judicii, ut digni vos habeamini regno
Not1:8 ac vita quantumvis sancti et · justi in levia saltem et quotidiana peccata cadant,
Not1:8 non modo reputamur, sed vere · justi nominamur et sumus, justitiam in nos recipientes
Not1:8 non propterea desinunt esse · justi. Si quis dixerit, justitiam acceptam non
Not10:9 e til Skriften.. Troen sola · justificans. 1) interna, ikke den historiske Tro blot.
CC:11 t. Videte ex operibus hominem · justificari non ex fide sola. Simili modo nonne R.
Not1:6 s viribus rationis coram deo · justificari posse. – / § 40. /
Not1:8 is dixerit, sola fide impium · justificari, et nulla ex parte necesse esse, eum suæ
Not1:8.b sequi remissionem peccatorum et · justificari. I Concordieformelen: vocabulum justificationis
Not1:8.b a merita sed propter Χstum · justificat hos, qui credunt se propter Chr: in gratiam
CC:11 nonne R. adultera ex operibus · justificata est, accipiens qui emissi erant nuntios,
CC:8 r: servatorem nostrum v. 6, ut · justificati gratia ejus hæredes fieremur secundum
Not1:8 / Trident: Conc: 6te Sessio: · justificatio non est sola peccatorum, sed et santificatio
Not1:8.b o augustana 20de Artikel bruges · justificatio og remissio peccatorum. I apologia confessionis
Not1:9 inclinatum. Opera omnia ante · justificationem non esse vere peccata, vel odium Dei
Not1:8 pera fructus solum, et signa · justificationis esse, vel justificatum bonis operibus non
Not1:8.b I Concordieformelen: vocabulum · justificationis significat justum pronuntiare a peccatis
Not1:8 na justificationis esse, vel · justificatum bonis operibus non vere mereri augmentum
CC:11 ater noster nonne ex operibus · justificatus est cum proferret I. f. in altare. Vides
CC:6 erium: deus apparuit in carne, · justificatus est in spiritu, visus est ab angelis, prædicatus
Not1:8.l Χ. vera fide amplectantur, · justificet et in eos æternam salutem conferat,
Not1:6 Sætninger fordømtes af · Justinian 553 paa Conc: Constantinopolitanum. Dog
KK:4 rved er den blevet staaende. ( · Justinian) / / Den latinske Kirke / 1) Kamp om Hegemoniet
DD:25 Jeg maa dog forundre mig over, at · Justinus Kerner ( i hans Dichtungen) paa en saa
G, s. 45 . / Mit Haab stod til mit Hjem. · Justinus Kerner fortæller etsteds om en Mand,
DD:26 var der talte. / d. 11 Juli 37. / · Justinus Kerner har netop i dette Øieblik interesseret
Not1:9 nsibus humanis æstimetur. · Justinus M. ανωνυμος,
Not1:6 lte. I den græske K: blev · Justinus M: † 165. Tatian, Theophilus, Athanasius
Not1:6 ) Tertullian † 220. . · Justinus M: † 165; tvende af Origenes
Not1:6 nerne. – Plato – · Justinus M:; Clemens Alex:; Origenes og Theodoretus.
DD:102 April. / Det er mærkeligt, at · Justinus Martyr, der dog i skarp en Modsætning
NB23:208 en Trypho siger ( i Skriftet af · Justinus Martyr: dialogus cum T. judæo): Messias,
Not1:6 Liv; Drømme og Visioner) · Justinus, Ireneus, Tertullian, Lactantius. b den
KK:7 imperium super omnes gentes 5) · justissimum habebit super gentes judicium. pax communis
Not1:7 a mihi perfecta satisfactio, · justitia et sanctitas Chr: imputatur et donatur,
Not1:9 tia interna, Retfærdighed · justitia externa. – / positive og naturlige
Not1:9 aldtes af de gl. Dogmatikere · justitia interna, Retfærdighed justitia externa.
Not1:9 nuft og Villie). og den egl. · justitia originalis ɔ: donum divinitus datum
EE:86 jæres bort ved Indbindingen, og · justitia originalis desaarsag ogsaa saa fjern fra
Not1:9 mmortalitas, impassibilitas, · justitia originalis). / Clausen mener, at man har
Not1:9 have sat Guds Billedet i den · justitia originalis, som for Katholikerne kun er
Not1:7.z3 . den moralske Verdens Orden ( · justitia rectoria). / Socinianerne gik ud fra, at
CC:7 rrectionem ad institutionem in · justitia ut sit ille dei homo perfectus ad omne
CC:1 Cum vero illa verba faceret de · justitia, de abstinentia, de judicio futuro tremefactus
Not10:8 ld til Gud. Gud siger: fiat · justitia, men tilføier ikke pereat mundus. Verden
CC:8 on ex operibus, quæ sunt in · justitia, quæ nos fecimus, sed secundum misericordiam
Not1:8 esse justi. Si quis dixerit, · justitiam acceptam non conservari, aut etiam non
CC:11 tardus ad iram. Ira enim viri · justitiam dei non operatur. Quare deponentes omnem
CC:10 t baculus regni tui. Amavisti · justitiam et odisti injustitiam, ideo unxit te deus,
CC:2 uæ est ex fide in Christum, · justitiam ex deo per fidem, ut cognoscam illam, et
KK:7 atio decreta est, irruit illa, · justitiam ferens, nam vastationem judicium Jehova
Not1:8 re justi nominamur et sumus, · justitiam in nos recipientes unusquisque suam secundum
Not1:9 c quid aliud est quam habere · justitiam originis. Confessio augustana har det ikke.
CC:11 r. deo et imputatum est ei in · justitiam« et amicus dei vocatus est. Videte ex operibus
CC:10 llaverunt regna, operati sunt · justitiam, adepti sunt promissiones, obturarunt ora
Not1:8 det: disponuntur homines ad · justitiam, dum fidem ex auditu concipientes libere
CC:7 upiditates fuge, sequere autem · justitiam, fidem, amorem, pacem cum iis, qui in puro
CC:6 ei hæc fuge incumbe vero in · justitiam, pietatem, fidem, amorem patientiam, benignitatem,
CC:2 tque inveniar in illo non meam · justitiam, quæ est ex lege habens, sed quæ est
CC:2 persequens ecclesiam, secundum · justitiam, quæ est in lege, factus irreprehensibilis.
CC:10 deo protulit, qua testimonium · justitiæ accepit, attestante deo donis ejus, et
CC:7 em servavi. Ceterum manet mihi · justitiæ corona, quam dabit mihi dominus illo die,
CC:10 postea vero fructum pacificum · justitiæ dat per illam exercitatis. Quare relaxatas
Not1:8 im sine sp. s. efficiendæ · justitiæ Dei seu justitiæ spiritualis; sed hæc
Not1:9 sit Billede: tum originalis · justitiæ donum admirabile addidit. – /
CC:10 fruitur lacte imperitus verbi · justitiæ infans enim est. Perfectorum vero est solidus
BA, s. 333 arentia imaginis dei; defectus · justitiæ originalis) ligesom ogsaa, at Arvesynden
Not9:1 tioner. defectus et carentia · justitiæ originalis, concupiscentia, lærer 1)
Not9:1 te den som negativ: defectus · justitiæ originalis; positiv: Hang til Synd, Lyst
CC:2 d diem Christi, impleti fructu · justitiæ qui est per Jesum Chr: in gloriam et laudem
CC:10 undum, et hæres factus est · justitiæ secundum fidem. Fide vocatus Abr: obedivit
CC:11 sincera, insuffocata, Fructus · justitiæ seritur illis, qui pacem faciunt. /
Not1:7 nfessio Saxonica): Tanta est · justitiæ severitas, ut non sit facta reconciliatio,
Not1:8 iendæ justitiæ Dei seu · justitiæ spiritualis; sed hæc fit in cordibus,
Not1:8 ssa sunt, et dum a divinæ · justitiæ timore ad considerandam Dei misericordiam
CC:10 interpretatione dicitur: rex · justitiæ, deinde rex Salemi h: e: rex pacis. 3) sine
NB24:100 op, for om muligt at holde lidt · Justits i Χsthed, og for om muligt igjen at
NB27:88 ve at anbringe for at holde · Justits og for at indskærpe Trangen til Naaden.
SLV, s. 242 uge det Komiske til at holde · Justits paa det Religieuses Gebeet. Man skal ikke
DS, s. 243 Taushed, og for at holde lidt · Justits paa Existentserne. Ganske simpelt saaledes,
NB33:19 ist er det, skal der holdes · Justits, det det kommer an paa, er Øie for Qvaliteterne,
BB:7 t være Profos ved den gudd: · Justits, en Forretning som jeg egl. ikke seer der
Oi2, s. 153 ak I Cancellister, Cancelli-, · Justits-, Etats-, Conferents- og Geheime-Raader,
NB24:103 es: at den er for at holde · Justits, for at lære Ydmygelse og Trang til Naade,
NB24:105 te dialektisk for at holde · Justits, og sætte Forholdet i Rette: at Χstd.
NB30:131 Verden, og magtet at holde · Justits. / Eensartethed – Ueensartethed /
NB27:61 gelig, og at der ikke kan holdes · Justits. / Og naar saa ( som i 48) Oprøret bryder
NB24:118 hologie, og for ethisk at holde · Justits: enhver saadan Opfattelse er » Aflad.«
PCS, s. 137 Captain Scipio. Med en civil · Justits-Embedsmands Travlhed kommer han bag efter, ikke gaaende,
NB11:186 gt Derivations-Middel; men · Justitsen! / / / Deri har Luther atter fuldeste Ret.
NB11:186 ige Kone. Ja hun kan takke · Justitsen, hun fik Andet at tænke paa, hun faaer
NB17:34 ge besteeg Skafottet ledsaget af · Justitsens Embedsmand og Præsten, først bukkede
F, s. 483 afgjort Talent som Politie- og · Justits-Minister in republica literaria. Flyvepostens uforglemmelige
CT, s. 55 t er vi jo Alle. Men at blive · Justitsraad – det var Noget at være. Og Noget
AE, s. 360 en, altsaa vel en ualmindelig · Justitsraad – dog nei, jeg glemmer jo Tiden hvori
Brev 166 d Cand. Giødwad gjennem · Justitsraad Collin har afsendt et Exemplar til hiin
NB2:191 de ikke travlt for at blive · Justitsraad ell. for Levebrød – ei hell. var
Brev 45 aa. Jeg tænker derved paa · Justitsraad Hiorthøy i Kjøbenhavn; ved et bestemt
NB2:255 r Talemaaderne. / dediceret · Justitsraad Hiorthøy. / den sjeldne Kjender, den
AE, s. 431 Du og Jeg og Peer og Povel og · Justitsraad Madsen – thi det er vist nok, der
AE, s. 397 ved Gjenvordigheder; var vel · Justitsraad Madsen bleven Justitsraad, hvis han ikke
AE, s. 376 saa kan han forresten være · Justitsraad o. s. v. Men Opgavens Maximum er, paa eengang
NB25:88 ønsker at blive Ridder, · Justitsraad o: s: v: o: s: v: – man naaer det
NB4:8 d, det er Enhver, der blev · Justitsraad og Excellence, Enhver der i aandløs
NB8:100 ppe begaae sig, naar man ikke er · Justitsraad og Ridder. Men det kommer igjen, hvis man
NB13:82 ren, ikke i Characteer af · Justitsraad R: af D og DM. / Indenfor et Bestaaende
PF, s. 89 kke paa, at Politiopsynet, Hr. · Justitsraad Reiersen, som jo dog skal have den Uleilighed
LA, s. 38 scenen i første Deel, hvor · Justitsraad W. endog siger: » det er infame
LA, s. 63 ldet mellem Fader og Søn ( · Justitsraad W. og Ferdinand W.), den reflekterer sig
LA er W. er Republikaner, hans Broder · Justitsraad W., » hvem Tidens Vanskelighed har
LA, s. 36 igst for En i Udvorteshed, er · Justitsraad Waller, netop fordi han er den ubetydeligste.
EE2, note » Høistærede Hr. · Justitsraad! / Jeg skriver til Dem, fordi De paa en
AE, s. 360 d, luunt inden Døre, og er · Justitsraad, » en alvorlig Mand«, der
EE1, s. 43 vebrød, dets Maal at blive · Justitsraad, at det var Elskovens rige Lyst at faae
NB9:3 e, som vi, at blive Birkedommer og · Justitsraad, eller Urtekræmmer og Captain i Borgervæbningen.
PMH, s. 65 rne ikke ubekjendte himmelske · Justitsraad, foregaaer Menigheden med et godt Exempel.
AE, s. 397 vel Justitsraad Madsen bleven · Justitsraad, hvis han ikke o. s. v.! See, det gider
AE, s. 372 ve Forholdet, han er maaskee · Justitsraad, maaskee en af de andre Justitsraader, og
AE, s. 371 være som vi Andre, maaskee · Justitsraad, maaskee Kjøbmand o. s. v., men som han
AE, s. 233 cellieraaden ved at kalde ham · Justitsraad, naar han dog kun er Cancellieraad; Andre
NB:18 e Bekjendtskaber, og jeg blev · Justitsraad, og siden den Tid har jeg egl. ikke faaet
AE, s. 233 hinanden som Cancellieraad og · Justitsraad, og som om man hædrede Cancellieraaden
NB8:100 er i levende Live havde været · Justitsraad, R af D, Fader til 5 Børn, to Drenge
NB8:29 men dog vel ikke for at blive · Justitsraad, Ridder, Æresmedlem af Dit og Dat, men
F, s. 487 in Menighederne ikke ubekjendte · Justitsraad, selv foregaaer med et priseligt Exempel.
AE, s. 360 ovenikjøbet af en · Justitsraad, som betragter Verdenshistorien, altsaa
EE1, s. 404 os hende, han havde været · Justitsraad, var en ældre Mand, og tog sig nu i Kraft
NB10:92 til mere end at rangere med · Justitsraad. / Et eenligt Menneske kan ikke hjælpe
AE, s. 372 noget Udvortes som at være · Justitsraad. Mediationen afskaffer det absolute τελος.
G, s. 11 – og være Noget f. Ex. · Justitsraad; eller at gaae adstadig gjennem Gaderne
AE, s. 356 smuk Kone, Helbred, Rang med · Justitsraaden – og saa en evig Salighed, hvilket
IC, s. 98 n og Livet; er Du Skriver, er · Justitsraaden Maalet. Ne quid nimis! Det Bestaaende er
AE, s. 360 andpunktet. Men lad os glemme · Justitsraaden og Verdenshistorien og hvad de Tvende kan
AA:37 rt beholder sin Gyldighed; men som · Justitsraaden sluger Kameraaden. – /
EE1, s. 404 e en egen Terminus: at kysse · Justitsraaden, et Udtryk, hvormed de forbandt en intet
EE2, s. 234 Brev fra ham til hans Broder, · Justitsraaden, hvori han underrettede denne om sit Forehavende.
AE, s. 399 hvad enten disse ere Keisere, · Justitsraader eller Sjouere, hvad enten de ere høist
NB:61 d med alle disse virkelige Msker ( · Justitsraader og Degne, og Kræmmere o: s: v:). Men
NB8:30 Taleren han rangerer allerede med · Justitsraader). Saa var Middelalderen ærligere med sine
NB2:121 sig nu det Øvrige: alle disse · Justitsraader, Kræmmere, Ølhandlere, Barbersvende,
AE, s. 372 dog er han ikke som de andre · Justitsraader, men naar man seer paa ham, er han ganske
AE, s. 372 sraad, maaskee en af de andre · Justitsraader, og dog er han ikke som de andre Justitsraader,
AE, s. 360 saaledes anerkjendt endog af · Justitsraader; ovenikjøbet af en Justitsraad, som betragter
AE, s. 428 ikke den ligefremme Alvor, en · Justitsraads dumme Contoir-Vigtighed, en Journalists
NB11:186 lot. Saa bliver der anlagt · Justitssag mod hende, at hun ikke har viist tilbørlig
Papir 180 ge op af Lommen, der sagde: · justo judicio Dei damnatus sum. / d: 8: Sept:
CC:6 uis ea legitime utatur, hoc sciens, · justo legem non jacere, injustis vero et imorigeris,
CC:10 d judicem deum omnium, et sp. · justorum mortuorum, et mediatorem novi foederis
CC:5 uper quod etiam patimini. si quidem · justum est coram deo retribuere vos affligentibus
CC:2 em ad diem usque Jesu Chr:. Ut · justum est me hoc sentire super vos omnes, propterea
CC:3 / Cap. IV / Domini præbete · justum et æquabilitatem, scientes vos etiam
Not1:8.b ulum justificationis significat · justum pronuntiare a peccatis et æternis peccatorum
CC:1 interire. Vos autem sanctum et · justum repudiastis, et rogastis, ut latro donaretur
CC:1 et Johannes responderunt: num · justum sit coram Deo vobis magis obedire quam
CC:8 , bonorum amicum, temperantem, · justum, sanctum, moderatum, amplectentem tenacem
Papir 1:2 Churf. af Sachsen L., Mel:, · Justus Jonas og Bugenhagen at opsætte inden
Papir 1:1 erlige Herold. Vognen fulgte · Justus Jonas og hans Famulus. Mange Adelsmænd
Papir 1:1 av sig paa Veien ledsaged af · Justus Jonas siden Prof: i Wittemberg, Nicolaus
Papir 1:1 me denne Ting, den bestod af · Justus Jonas, Amsdorf, Joh: Doltz, Andreas Karlstadt,
Papir 1:2 0 sachsiske Adelsmænd, af · Justus Jonas, L. og M. Luther blev tilbage i Coburg.
Papir 1:1 men det blev oversat af · Justus Jonas. / pag. 286. Man begyndte at behandle
CC:7 m dabit mihi dominus illo die, · justus judex, non solum mihi, sed etiam omnibus,
CC:10 us est veniet neque cessabit. · justus vero ex fide vivet, et si quis sese subduxerit,
CC:1 cui nomen inditum est » · Justus« atque Mathiam. Atque orantes dixerunt,
CC:3 e illum) et Jesus, qui dicitur · Justus, qui sunt ex circumcisione illi soli cooperatores
PMH, note ægelse gaaer Aaret hen. Ved · Juul kommer der Røre i Literaturen, idet
Brev 37 rend Nytaar. / Tiden mellem · Juul og Nytaar er for mig almindeligviis en
Brev 118 a være rask; glædelig · Juul og Nytaar! Endnu engang Tak for Bogen og
NB14:142 rlegenhed. / Søndagen mellem · Juul og Nytaar, Epistel: Gal: 4, 1-7. / Thema:
Brev 118 at tage lang Tid, og inden · Juul vil jeg have takket Dig for Bogen. Man
Brev 204 eu / Henrik. / Glædelig · Juul! / S. T. / Hr Mag. art. S. A. Kierkegaard.
2T44, s. 206 –40. ( Søndag efter · Juul) / / / Naar Opfyldelsen er kommen, hvor
Brev 46 helling. Det var kort før · Juul. Jeg havde ventet, at Schelling, der paa
SLV, s. 92 imorgen: et hæc meminisse · juvabit. Ak! som Assessor i Retten maa man stundom
CC:9 bere. Certe frater, velim a te · juvari in domino, recrea viscera mea in Χst.
Not1:6 ceptabili altaris sacrificio · juvari« / Der høitideligholdes ogsaa festum
SLV, s. 92 ag idag: et hæc meminisse · juvat, og naar jeg er bekymret for den Dag imorgen:
SLV, s. 202 et der er hvilket. Dersom en · Juveleer, der havde udviklet sit Kjendskab til ægte
Not7:19 handle en Mand, der handlede med · Juveler. Det maatte være en Jøde. Hans Klamren
CC:1 i et filiæ vestræ, atque · juvenes vestri visiones videbunt, atque senes vestri
CC:7 , ad omne bene factum paratum. · Juveniles cupiditates fuge, sequere autem justitiam,
AE, s. 368 keligt at tilbagekalde som et · juvenilt og umodent Indfald. Man forsøge blot
CC:1 ias. Vitam igitur meam inde ab · juventute, quæ ab initio fuit in populo meo Hierosolymæ,
CC:6 cipe et doce / Ne quis te ob · juventutem despiciat, sed sis exemplar fidelium in
FB, s. 102 iorum curriculum absolvi ( sc. · juventutis), quo decurso mos est in eruditorum numerum
NB:51 omst om at Msks største Deel er · Jux er fortabt. Det listende Aristokratie ægger
Oi6, s. 263 thi just ved at have dette · Jux under Navn af Religion er man, saa mener
SLV, s. 65 re en Forfører er ogsaa · jux, at ville experimentere med Qvinden for
SLV, s. 65 slet og ret Ægtepeer er da · jux, at være en Forfører er ogsaa jux,
SLV, s. 65 n for Morskabs Skyld er ogsaa · jux. I Grunden indeholder de tvende sidste Methoder
BOA, s. 127 Extraordinair, saa bliver det · Jux. Og Følgen deraf bliver kun Sinkerie.
CC:1 navem Adramutenam, navigaturam · juxta loca Asiæ, solvimus, et erat nobiscum
Not1:8.f ia, quæ eveniunt, necessario · juxta prædestinationem divinam eveniunt, nulla
JJ:16 Hvorvidt har det gl. Ord: opposita · juxta se posita magis illucescunt speculativ
BI, note bit. / Da som bekjendt opposita · juxta se posita magis illucescunt, vil jeg anføre
SD, s. 233 e to Farver sammen, opposita · juxta se posita magis illucescunt. Synd er det
NB29:90 n dens Forudsætning: opposita · juxta se posita; Forsagelse kan aldrig blive
KK:7 ν er et Adverb: prope, · juxta, det forbindes med Artiklen: ὁ, ἡ,
CC:1 o, præternavigavimus Cretam · juxtim Salmonem, et vix præterlegentes eam,
IC, s. 47 at vide om Jesus Christus? ( · jvf. b.). Paa ingen Maade. Jesus Christus er
FV, s. 23 are ufuldkommen Christen, er ( · jvf. det tre Gange gjentagne Forord) mig selv,
IC, s. 153 MACUS / Udgiverens Forord / / · Jvf. Forordet til Nr. II. / I / Bøn /
EOT, s. 261 ille Skrift. / Forord / / / / · Jvf. Forordet til to opbyggelige Taler 1843.
TAF, s. 281 inderligere Maade« ( · jvf. min Efterskrift til » Afsluttende
IC, s. 96 n Form af det Onde« ( · jvf. Rechts-Philosophie), hvorfor, fordi han
AE, note d – en Nødvendighed. / · Jvf. Stadier paa Livets Vei p. 366 Note. /
YTS, s. 247 udsendte den lille Bog, der ( · jvf. To opbyggelige Taler 1843 Forordet) blev
IC, s. 215 enhed, hvor det jo er – · jvfr. Tabelværket – om Alle bekjendt,
IC, s. 85 MACUS / Udgiverens Forord / / · Jvnf. Forordet til Nr. I. / Stemning /
NB29:20 en ubehjælpelig, klodderagtig · Jydedreng – og hvad der nu forstaaes ved en
FP, s. 24 anden, vi skulde slaae den ene · Jydepotte-Dumhed itu efter den anden. / Vi gaae nu over
EE2, s. 218 ære Mennesker, vi ere alle · Jyder for vor Herre. Dette behøver jeg ikke
Brev 119 andet, ved hvilket Du vandt · Jyderne i høi Grad. Af Altergangstalerne har
Papir 125:1 get romantisk, saaledes og den · jydske Hede ( Blicher); Begyndelsen til Novellen
FF:156 for mig – jeg saae den · jydske Hede med sin ubeskrivelige Eensomhed og
EE2, s. 318 e har modtaget. » Den · jydske Hede«, siger han, » er dog
JJ:416 a han gik og vogtede Faar paa den · jydske Hede, leed meget ondt, sultede og var forkommen,
EE2, s. 317 lille Præstekald paa den · jydske Hede. Han var i udvortes Henseende i Besiddelse
LP, s. 28 euse Horizont, der ligesom den · jydske Hedes fornemmelig udmærker sig derved,
EE1, s. 401 rne. Nu følge indenfor de · jydske, fyenske Piger. Høie, ranke, lidt for
Papir 371:2 d han skal søge, om i · Jylland ell i Fyen ell i Hovedstaden. Den Primitivere
NB18:85 a Landet, og hvis saa, om i · Jylland eller i Sjelland; hvor stort et Kald, han
NB19:76 aa Landet, om i saa Fald helst i · Jylland eller Sjelland, for naar han saa først
Brev 29 jøre en Reise her over til · Jylland for at Besøge os, thi det vilde dog
SLV, s. 240 pagtning ledig, og en Mand i · Jylland har en Søn, som ønsker den. Faderen
Brev 118 / Spandets Forslag har sat · Jylland i Bevægelse; Brammer har skrevet til
Not6:17 skal tale i det fattigste Sogn i · Jylland i Hede-Egnen. / / Besøget ved Hald;
JJ:462 stiske. I en indsendt Artikel fra · Jylland i Kiøbhposten aftrykkes et Par Tydskeres
Not15:4 sit i Huset. Jeg reiste til · Jylland og fangede maaskee allerede den Gang lidt
NB32:63 Som hvis en Bondeknold fra · Jylland, directe arriveret med Stude-Dampskibet,
LA, s. 29 c de Montalbert paa et Gods i · Jylland, hvilket han har arvet efter Onkelen, en
Papir 593 e Gange har vandret ud til · Jylland, min Krop ikke forføier sig til Fredriksberg,
EE2, s. 317 ldre Ven, der er Præst i · Jylland. Saavidt jeg veed har Du aldrig kjendt ham.
BA, s. 458 Discipel, sæt ham midt paa · Jyllands Hede, hvor der ingen Begivenhed er, og
Not6:1 [ · Jyllandsrejsen.] / / / / d. 17. Juli. /
Brev 200 lon, 2den Forstærknings · Jæger Corps. / Ds. / S. T. / Hr Mag. art S. Kierkegaard
Papir 141 erindrer om den vældige · Jæger, der hvert Øieblik møder et nyt Dyr,
KG, s. 290 r, saa han, den gamle erfarne · Jæger, nu veed Udvei, hvor ingen Anden veed, nu
IC, s. 177 Han her er klædt som · Jæger; han støtter sig ved sin Bue og seer
Oi6, s. 270 ndags-Jægere og virkelige · Jægere, kan kalde Søndags-Christne. Men saadanne
KG, s. 290 ledes, for at nævne dette, · Jægeren med hvert Aar bliver mere og mere lidenskabelig
NB32:110 den Vei og fange desflere; som · Jægeren med Klappernes Skare omspænder hele
4T44, s. 332 r sig ad med et Menneske som · Jægeren med Vildtet: han jager det træt, da
EE1, s. 431 re Qvarteer til Tolv – · Jægeren ved Porten blæser sin Velsignelse ud
NB32:110 er Forskjellen fra Fiskeren og · Jægeren, at Gud ikke anbringer Uro for at fange
Papir 316:1 paa Skulderen. / 3) · Jægeren. / 4) Sladder-Maren. En Spøgelses-Historie.
4T44, s. 332 t ikke at bære sig ad som · Jægeren: ved sit Navn at indbyde Menneskene til
DS, s. 171 staae, den er kun Nydelse, som · Jægerens Anstrengelse, Sveed og Møie for at fange
Papir 275:2 hun hører Signalet – · Jægerens Apel – det er ogsaa mit Apel –
AE, note naar En ansøger om at blive · Jægermester og det afslaaes, er det ikke comisk), men
AA:21 09: » Desaarsag gjorde · Jætterne sig en Kjæmpe paa Steens-Vedd af Leer
NB17:16 nt. Hvorvidt ogsaa han i en · jævn christelig Misundelse kunde have ønsket
SLV, s. 314 sidder venskabeligst og med · jævn christelig Ondskab vil plage et Menneske,
NB2:156 et saadant Msk, end ved en · jævn dvask Beundring. / Forord / Dette Forord
TTL, s. 415 te Menneske det at leve hen i · jævn Fart med Andre og med Slægten, men Afgjørelsen,
EE1, s. 344 ham, og fører den med en · jævn Fart, netop paa en Alens Distance foran
RK, s. 190 d Christen, end en Mand, der i · jævn Gang gaaer ud ad Vesterport, kan siges
NB29:12 re Guds Mand som han, ender i · jævn gemytlig Omgang med tilbedende Beundrere
NB29:12 xempel: en Guds Mand, der i · jævn Gemytlighed sidder omgiven af beundrende
Oi1, s. 136 der tales fornuftigt om en i · jævn menneskelig Forstand meget alvorlig Sag.
NB32:23 t i sit Tummerumme ɔ: i · jævn Middelmaadighed, saa gjør det heller
4T44, s. 349 l give det Sammenhæng, en · jævn og rolig Gang. Dertil har Beslutningen
OTA, s. 167 man et Ord, der udtrykker en · jævn og stadig, mangeaarig Forbittrelse: »
NB23:148 std. ind i Verden, at den er en · jævn Opereren i Retning af at praktisere Χstd.
NB36:8 rste Ueensartethed fra en · jævn rolig Leven og en stille Hendøen. /
NB28:87 egge Steder; saa faae vi en · jævn Sandsynlighed Middelmaadighed, hvori vi
Papir 474 ke forskjelliggjort derfra og i · jævn Stræben bort derfra. » Præsten«
DS, s. 204 med Lyst og Tilfredshed i en · jævn Stræben rigeligt kan indfrie den. Hvad
NB31:2 ken mere eller mindre end en · jævn Tilbagegang. / Det Msklige – det
NB21:22 ved Idee, men saadan almindelig · jævn Velvære er det Allerfarligste. Saaledes
NB21:22 lille, men vel at Alt er en vis · jævn Velvære, en Forgudelse af dette til
NB22:82 ldkommen Conformitet med en · jævn verdslig Digten og Tragten – der
NB22:171 ideeløs, og derimod en · jævn verdslig Stræben efter jordiske Goder:
EE1, s. 14 et langtrukken, eensformig og · jævn, den syntes at tilhøre en Forretningsmand.
DS, s. 228 saa gavnligt! –, altid · jævn, eens, tilforladelig, ikke springende om
OTA, s. 167 man vænner sig til med de · Jævnaldrende at tale indenfor saa mange Forudsætninger,
DS, s. 245 der være en Classe paa 100 · jævnaldrende Disciple, der skulle lære det Samme
EE2, s. 290 sig for nogenlunde at være · jævnaldrende med sin Kone, – undertiden hænder
SLV, s. 272 rdige Aandrighed; sæt en · Jævnaldrende samme Aften indbød mig at drikke Viin
NB11:71 er ikke denne Forening af flere · Jævnaldrende, det er snarere en Eenhed, der i den inderligste
EE1, s. 351 , og dog er han min Ven, min · Jævnaldrende, min Rival. Farlig kan han aldrig blive
OTA, s. 240 te derom med de Ældre, de · Jævnaldrende, turde være temmelig sikker paa, at de
NB25:104 or han lever, eller blandt sine · Jævnaldrene o: s: fr. strax er han beroliget og føler
NB21:69 an ikke, han holder sig i ganske · jævne Bestemmelser, han er saa godt som Ingenting,
NB30:18 den modsatte af den for det · jævne Borgerlige. Lad en Borgermand faae det
SD, s. 218 , der skal sees paa, men den · jævne Fart, med hvilken Locomotivet gaaer, og
NB11:142 d en stadig Productivitets · jævne Fart. / Hvad bryder dog Den sig om alle
Papir 480 – den sunde Fornuft, den · jævne Forstand, Middelmaadigheden faaer det aldrig
SLV, note rtes Væsen, den Stemningens · jævne Fuldtonethed, der ikke stormer i Ilinger,
TS, s. 86 e Veirlig, naar Alt gaaer sin · jævne Gang, saa skeer der saadan en lille Smule
NB34:11 td. saaledes imod som dette · jævne Middelmaadige, denne qvalme Dunst, denne
Papir 522 Mirakler, vi holde mere af det · Jævne og Sandselige og Ligefremme. Vi ere kloge
BB:37.10 4 og 65. – Jfr. ogsaa den · jævne og simple Fortale til » Nordiske
AE, note et Humoristiskes Bilyden i den · jævne Replik, og et Sving deraf i den dagligdagse
EE:38 n ene af disse, ret, hvad den · jævne Simpelhed kalder en Pigernes Jens, sagde
KM, s. 14 orskjellighed mellem hiin Tids · jævne Simpelhed og Kjøbenhavnspostens cothurnisk-bestøvlede,
NB25:100 frem med Beundring, og den · jævne Verdslighed det blev saadan de almdl. Χstne.
NB34:11 nten – Eller, end det · jævne, hjertelige Familie-Vrøvl. /
NB34:40 ighed, ikke vil forsage den · jævne, nydelsessyge Middelmaadighed – saa
DD:208 or at Debatterne kunde blive · jævnere / / Hola Hastv. jeg udbeder mig Ordet.
Brev 39 Gravstenen. / Hele Gravstedet · jævnes saa og besaaes en fiin Art lavt Græs,
EE2, s. 289 imod udbredt en Ligelighed og · Jævnhed over det hele Forhold, der gjør ham
Papir 371:1 ngere Catheder-Foredrags · Jævnhed, der finder et bestemt Sted, hvor hvert
SFV, s. 56 Forstand havt den uafbrudte · Jævnhed, som om jeg ikke havde bestilt Andet end
NB24:165 , naar det blot har den daglige · Jævnhed. / Men intet, intet, intet Vilkaar i Livet
NB24:165 , for al Livsnydelse, er en vis · Jævnhed; selv det fattigste Lod, det kan dog afvindes
Papir 579 kke for at see, at den Art · Jævning som er Χsthed er hverken mere eller
Brev 118 fordi jeg nu er herovre og · jævnlig, især i den sidste Tid har længtes
KG, s. 300 net beder. Naar blandt tvende · Jævnlige den ene er noget fremmeligere end den anden,
3T44, s. 244 sten og Skolemesteren, den · Jævnlige og alt det Andet, han saa godt kjender
KG, s. 86 pdage den dobbelte Fare. Hans · Jævnlige skulde maaskee støde ham fra sig som
CT, s. 63 m et Barn, der i Legen med de · Jævnlige var » Keiseren«, vilde gaae
OTA, s. 235 e de derimod paa en af deres · Jævnlige, at han ganske egentligen og bogstaveligen
CT, s. 193 forlod Slægt og Venner og · Jævnlige, de Begreber og Forestillinger, i hvilke
3T44, s. 272 der drog i lige Aag med den · Jævnlige, nu med Forbauselse seer Afstanden; at det
PS, s. 234 en i sit Skjul, elsket af den · Jævnlige, nøisom i den ringe Hytte, men frimodig
KG, s. 216 aglige, ved sin Omgang med de · Jævnlige, ved sit Ord, sin Yttring burde og kunde
NB27:23 , i god Forstand ere en Art · Jævnlige. / Men naar et Msk. er kommet til et vist
NB8:27 an omtrent paa samme Tid som hans · Jævnlige. Det synes man godt om. Saa holder han Bryllup;
Brev 115 halv tovlige og fordrukne, · jævnligt et Par Msk: af den grevelige Familie paa
CT, s. 298 Side, naar vi skulle · jævnsides følge med det Menneske, der er »
NB30:17 t betrygget fedt Levebrød med · jævnt Avancement for en dannet Mand med Familie.
Oi3, s. 196 jeneste med af Staten sikkret · jævnt Avancement, der kan naae op endog i mange
Oi1, s. 134 : kongeligt Embede, Carriere, · jævnt Avancement. / Og dette, denne Virken, skeer
Oi9, s. 387 fit af, lever af, med Familie · jævnt avancerende lever af – at Andre have
Oi4, s. 211 ød for en Mand med Familie · jævnt avancerende, at Følgen deraf vilde –
HCD, s. 178 reren er kongelig Embedsmand, · jævnt avancerende, carrieregjørende –
RK, s. 189 igt og comfortabelt indrettet, · jævnt avancerende, med Familie – og under
RK, s. 189 r«) lever med Familie, · jævnt avancerende. / Ellers maa Enhver kunne
HCD, s. 178 m Forsagelse, men selv er han · jævnt avancerende; han lærer det at foragte
DS, s. 211 endommen blive idetmindste et · jævnt godt Levebrød med noget Fast om Aaret
NB32:45 tlig Middelmaadighed saa · jævnt har levet sig ind i Vrøvl og troer at
NB31:120 ri, at Borgermanden saadan · jævnt hen hver Dag er saadan sig selv, er han
AE, s. 544 n Præst holder sig maaskee · jævnt hen til daglig Brug i de strenge og rigtige
OTA, s. 153 slet ikke er til; gaaer han · jævnt og fast som Den, der har et bestemt Maal
NB35:5 ie har man i Χsthed saa · jævnt og hjerteligt sluddret ned i det Gade-Skidt
SLV, s. 122 jerte, stille og ydmygt, men · jævnt og ligeligt, jeg veed det slaaer for mig
FF:69 ider blot kjøre; mageligt, · jævnt rystet lade en Mængde Gjenstande glide
NB30:55 ndelig Høit, at slet saa · jævnt-skikkeligt gaaer det ikke an at paatage sig at repræsentere
EE1, s. 19 af Laerte, og ved at eftersee · Jøcher og Morèri fandt jeg ogsaa henviist
BB:19 en timelige end som den evige · Jøde ɔ: det reent atomistiske i Tiden i
Sa, s. 174 trods nogen Hedning eller · Jøde – at nyde dette Liv. / Christendommen
NB24:25 m Den, der fra Barn har lidt som · Jøde – han vil være Gjenstand for Medlidenhed;
Papir 80 std antydet i Sagnet om den evige · Jøde ( cfr. ein Volksbuchlein p. 27), hvor det
Not2:7 i sig baade D: Juan og den evige · Jøde ( Fortvivlelse). – / Det maa hell.
BB:20 .W. Schlegels Romanze om den evige · Jøde / Ich bin nicht jung, ich bin nicht alt,
AA:49 rme Heinrich«] / Den evige · Jøde / O, Gud give, at den Styrke, jeg føler
Not2:11 Hvad Litteraturen til den evige · Jøde angaaer, da findes ret gode Ting i »
Papir 392 det var ikke fordi De var · Jøde at de blev stødt udenfor. Det var fordi
NB10:51 esyge – og det var en · Jøde der vilde være Redskabet; som Fornuftens
AE, s. 414 er ligegyldigt, enten man er · Jøde eller Græker, Fri eller Træl. Ægteskabet
BOA, note melse, saa der i den hverken er · Jøde eller Hedning eller fødte Christne.
CT, s. 226 vanskelige Tider, da en · Jøde eller Hedning i den modnere Alder blev
Not2:7 sk ( derfor med Musik); den evige · Jøde episk. og Faust dramatisk. – /
BB:19.a g. / d. 29 Febr. 37. / den evige · Jøde er den forstenede Loths Hustrue bragt til
NB2:138 unde holde det ud; thi i en · Jøde er der een Gang for alle en vis Fortvivlelse.
AE, s. 55 n herskende i Danmark? For en · Jøde er Du da ikke, en Mahomedaner heller ikke,
NB2:23 erne. Jøde-Misundelse mod · Jøde er verdensberømt, næst derefter kommer
Not2:10 Sept. 35. / Sagnet om den evige · Jøde findes fuldstændig fortalt i: Ein Volksbüchlein«
Sa, s. 175 og det var jo Judas dog, at en · Jøde forstaaer sig saa lidt paa Penge, at han
NB23:211 dsatte, og maa af den orthodoxe · Jøde forstaaes som yderste Profanation. Men
Not7:19 er Sligt, den ellers ydmyge · Jøde føler sin Overvægt, det ondskabsfulde
EE2, s. 209 sit sande Udtryk. Den fromme · Jøde følte Fædrenes Brøde hvile paa
3T43, s. 66 Andet. Thi ogsaa den fromme · Jøde gav Kjerligheden Vidnesbyrd, men hans Kjerlighed
NB11:146 nævnt hans Navn og Egenskab: · Jøde i Rigsdagen er da det Ligegyldige; thi
NB13:92 om jeg blev som hiin evige · Jøde i Sagnet, selv ikke i sidste og meest afgjørende
Papir 388 han har lidt saa meget som · Jøde i sin Barndom, det har han selv fremstillet
BOA, note en er overveiende; om nemlig en · Jøde ikke er en troende Jøde, saa er han
BB:19 t poetisk Fatum, som d: evige · Jøde ikke kan ( thi det vilde være Ideens
Not10:9 ren i Χstd. En stræng · Jøde kan ikke have Treenighed. Det er sandt,
EE2, s. 209 den Christne; thi den fromme · Jøde kunde ikke angre det, fordi han ikke absolut
NB10:51 edes troer jeg ogsaa kun en · Jøde kunde være skikket til dette af alle
NB29:110 sysle med den, ja den orthodoxe · Jøde maa vel ansee den Art Frembringelse ret
BOA, note risten, derimod kan man være · Jøde og dog ikke være Jøde, fordi Naturbestemmelsen
Papir 27:1 i hele Brevet » først · Jøde og saa Hedninger« og som jo allerede
NB19:60 og Χsten, i Forholdet mell. · Jøde og Samaritan, viste jo dog Samaritanen
BB:19 Jødes Fortvivlelse. / den evige · Jøde oversat af det Tydske. Kiøbenhavn 1797
GG:6 le Livet uden for Χstd. saavel · Jøde som Hedning var i Pauli Øine ligesaa
Not2:13 .« – / ( den evige · Jøde synes at have sit Forbillede i det Figentræ,
BOA, s. 268 n fromme Hedning, den fromme · Jøde tilfælles med en Christen. Paa denne
NB2:138 is Dom han foragter. Kun en · Jøde troer jeg kunde holde det ud; thi i en
BOA, note de andre ere deriverede. Man er · Jøde ved at være født af jødiske Forældre;
NB3:20 ar som da en trællesindet · Jøde øvede Hersker-Magt med Trællesi
AE, s. 462 » hvad gloer han paa, · Jøde!« Jøden svarede ironisk rigtigt: »
NB23:211 dder den) og hos os » En · Jøde«. / Det skuffer saa, som fremgik en saadan
NB23:211 timod at producere Sligt ( selv · Jøde) er lige det Modsatte, og maa af den orthodoxe
AA:38 r ende med Fortvivlelse ( d. evige · Jøde) Fortvivlelse er romantisk – Straf
Papir 140 er ( D. Juan; Faust og den evige · Jøde) representere saa at sige Livet udenfor
AA:44 sig selv i en ny Idee ( Den evige · Jøde). / Paa den besynderligste Maade kan Reflexionen
BOA, note at være Hedning, at være · Jøde, at være født af christne Forældre
Papir 253 uan, Jøderne ( ??) den evige · Jøde, Danmark og Nord-Tydskland Ugelspegel etc.
BOA, s. 288 e saa naturligt som at En er · Jøde, der er født af jødiske Forældre,
AE, s. 462 ller om en Lieutenant og en · Jøde, der mødtes paa Gaden. Lieutenanten blev
3T43, s. 88 som en Forargelse – en · Jøde, der var bleven Christen, den eensomste,
Papir 141 an farer afsted som en evig · Jøde, dog med den Forskjel, at hans hele Omgivelse
NB14:59 re Paastand paa selv at være · Jøde, ell. Lamadyrker) og da lidt Religionsforfølgelse
AE, s. 267 Existents-Inderlighed som en · Jøde, eller som en Græker, saa lod der sig
BOA, s. 269 kjel mellem en Græker, en · Jøde, en Christen. Forelskelsens lyriske Udbrud
Papir 525 d at være Hedning eller · Jøde, ere forkiælede, blødagtiggjorte,
BOA, note re Jøde og dog ikke være · Jøde, fordi Naturbestemmelsen er overveiende;
BB:18 e til en Bearbeidelse af den evige · Jøde, hvor han, ret sig selv tro, søger at
EE1, s. 214 t fortæller om hiin evige · Jøde, hvorledes skulde vi tage i Betænkning
Papir 388 der fandt sin Helt i en · Jøde, ligesom Fornuftens Gudinde i Frankrig,
BOA, note de, saa er han lige fuldt en · Jøde, men en Christen der ikke er en troende
Papir 582 jerne blive ved at være · Jøde, Muhamedaner, Fetischdyrker o: D:, eller
Sa, s. 175 den historiske Sandhed, at en · Jøde, og det var jo Judas dog, at en Jøde
BOA, note g en Jøde ikke er en troende · Jøde, saa er han lige fuldt en Jøde, men en
Oi9, s. 387 er blevet raabt Hep efter en · Jøde, saaledes skal det saa, indtil man ingen
BOA, note Derimod kan man ikke godt blive · Jøde, thi man maa være født Jøde. Man
SLV, s. 308 re end den blodtørstigste · Jøde, værre end den blodløseste Puger hver
Not2:12 35 p. 267 og fl:. / Om den evige · Jøde. / ( Ahasverus. Skomager. Cartophilus. Dørvogter.)
BB:16 :. / Litteratur til den evige · Jøde. / / cfr. Almindelig Morskabslæsning
Papir 373:3 ie – ad modum den evige · Jøde. / 3) hans Stemme. / den er godmodig næsten
EE:70 et samme som at raabe Hep efter en · Jøde. / d. 15 Mai 39. / Først da naar det
NB30:113 . som umuligt at blive mere end · Jøde. / Saa haard som Gud er mod Apostlene fE,
NB10:127 emstillet hvad han har lidt som · Jøde. / Til Sandhedens Forkyndelse fordres foruden
NB22:102 liner Indbrudstyv. Han var · Jøde. Begyndte først med allehaande Smaatyverie;
Not7:19 d Juveler. Det maatte være en · Jøde. Hans Klamren ved disse Kostbarheder ( han
EE:6 e blive et Sidestykke til den evige · Jøde. Hans øvrige Liv maa dog være gaaet
BOA, s. 236 ae hele Dit Liv som den evige · Jøde. Igjennem As sidste Skrifter gaaer en hedensk
BOA, note de, thi man maa være født · Jøde. Man kan ikke: være Christen og dog ikke
Not2:14 en ikke let, at han er den evige · Jøde. Skulde dog der ikke findes Individer af
KK:2 ket, og dog tillige at være · Jøde.« p. 16 » Skulde derfor end den mythiske
EE2, s. 157 gesom man raaber Hep efter en · Jøde.« Uagtet nu enhver Yttring fra Dig af den
SLV, s. 219 tet. / Simon leprosus var en · Jøde; havde han levet i Christendommen havde
NB2:173 for Almeen-Aanden staaer en · Jøde; og i Landet mærkes ikke Spoer af Nationalitet:
Brev 162 om, at han maa være en · Jøde; thi døbte Jøder udmærke sig altid
Not2:14 skede, at vanke om som den evige · Jøde? Hvorvidt er det rigtigt i og for sig ɔ:
AE, s. 546 ne det til Afgjørelser. Et · Jødebarn, et Hedningebarn opdraget fra det Første
Papir 15 ette: » Vi« om · Jødechristne, der allerede som Jøder haabede paa Chr.
Papir 69 ieuse for Hedning- ogsaa for · Jødechristne.). / Man har forlangt af Gr., at han skulde
Papir 50 gjøre sig gjeldende. Nu gik da · Jødechristnene et Skridt videre, ( først mente de jo,
Papir 50 gudd. Omsorg; men dog saaledes,at · Jødechristnene maatte have nogle Forrettigheder. Saaledes
Papir 306 rdsligt hovmoder sig. Naar · Jøde-Christnene meente at have et Fortrin, en Førstefødsels-Ret,
Papir 50 gheder. Saaledes stod det sig med · Jødechristnene. Men hvor let kunde nu de igjen smitte Hedninge-Christne.
NB:36 ell. kan have. I Forening med · Jøde-Commier Kræmmersvende, offentlige Fruentimmer,
KK:11 begriber den den Hedenske og · Jøded: som de elementariske Forudsætninger
FF:46 ger om Χstd. Forhold til · Jødedom » Alt er Nyt«. /
NB29:102 skjel mellem alle Religioner. / · Jødedom – Χstd. / / Det kan ikke gjøres
NB31:154 . Men Gud vil have Individer. / · Jødedom – Χstd. / / I Jødedom forholder
NB15:59 « mellem Hedenskab, · Jødedom – Χstd. / At denne Grundforvirring
NB19:13 men udvisende Forskjellen: · Jødedom – Χstd. / ved Modsætningen
NB18:105 eg vide at forputte mig. / · Jødedom – Χstdom / / Det gjør dog
NB30:113 an faae det ud man ønsker. / · Jødedom – Χstdom / / I Jødedommen
NB18:37 æftet om Næringsdriften. / · Jødedom – Χstdom. / / » Det hænder
NB31:160 men Lidelse i dette Liv. / / / · Jødedom – Χstdom. / / Enhver Liden,
NB18:86 den, der forvirrer Begreberne. / · Jødedom – Christendom. / / Selv for Luther
NB32:79 . / / / Christendom – · Jødedom – Christenhed. / / Selv i det gamle
NB32:52 std. ført tilbage til · Jødedom – og det er saa aldeles sandt det
NB26:25 r at gaae. / Christendom – · Jødedom / / Abraham drager Kniven – saa faaer
NB27:39 aa at Alt lykkes o: s: v: / 2) I · Jødedom begynder Forvandlingen: det at være
NB33:50 det samtidige Hedenskab og · Jødedom den. Der er paa Liv og Død Strid og
NB29:79 ingen Rædsel hverken i · Jødedom eller Hedenskab er som den – det
NB32:61 e og opflamme Livs-Lysten ( · Jødedom eller Hedenskab). / Og derfor er jeg saa
NB20:37 l at hade Fader og Moder. / · Jødedom er Gudsfrygt som har Hjemlighed i denne
NB20:37 ethed fra denne Verden. / I · Jødedom er Gudsfrygts Løn Velsignelse i denne
NB31:85 alitets Udsondring, Hedenskab og · Jødedom er omvendt Slægts og Generations Kategoriens
NB31:32 arnet assimilerer sig er – · Jødedom er Optimisme – – og nu gjælder
NB29:79 nalhistorier i Hedenskab og · Jødedom er som Børneværk mod denne Christenhedens
KK:7 se, men at denne er ham som al · Jødedom et Billede en Præfiguration af Χstd.
NB31:154 dedom – Χstd. / / I · Jødedom forholder Gud sig til » Folk«.
NB29:110 manen, hvor den gamle orthodoxe · Jødedom fremstilles: mon da Nogen vil paastaae,
NB3:15 , som hverken Hedenskab ell. · Jødedom har kjendt Mage til, da det er et uhyre
NB23:10 Religioner paa lige Vilkaar med · Jødedom Hedenskab og Ingen-Religion. /
NB30:67 re end alt Hedenskab og end · Jødedom hvor Gud bestandigt kun tillader den Enkelte
NB36:2 timisme, Fryd Dig ved Livet, · Jødedom med Tilsætning af forfalskede christelige
NB19:13 visende Forskjelle indenfor · Jødedom men udvisende Forskjellen: Jødedom –
NB36:29 u det den omgivende Hedenskab og · Jødedom Modsætningen, og Kjerlighed til Gud
AE, s. 348 ns Fortrin fremfor Hedenskab, · Jødedom o. s. v. / Den Indleden, hvilken jeg paatager
NB20:23 Velgjerning. / Sammenblanding af · Jødedom og Χstd. / / Den Smule Religieusitet
NB28:41 / Dette er Forholdet mellem · Jødedom og Χstd. Christeligt bliver Isaak
NB26:25 er Strenghed. Saaledes med · Jødedom og Χstd. I Jødedommen griber Gud
NB30:113 s Gud. / Men Forskjellen mellem · Jødedom og Χstd. ligger i det forskjellige
GG:4 s Husholdning kun gives to Stadier: · Jødedom og Christendom, og at Christendommen saaledes
SD, s. 213 des i Hedenskabet, men kun i · Jødedom og Christendom, og der igjen vel meget
NB8:49 e stærkt Modsætningen mell. · Jødedom og Christendom. Den jødiske Fromhed
KK:11 e Forsøg paa at conciliere · Jødedom og Hedenskab med den chr: Bevidsthed. /
NB27:64 Χstd. forskjellig fra · Jødedom og Hedenskab, der væsentligen lærte
DD:10 . historisk fremtrædende i · Jødedom og Muhamedanisme, og den mere isoleret
NB8:49 korsfæstet som en Forbryder. / · Jødedom sætter Eenhed mellem det Gudd. og dette
NB20:37 hvor ueensartede disse ere. · Jødedom sætter Familielivet som Gudfrygtigheds
DD:10 ere isoleret staaende Deisme. · Jødedom udvikler sig gjenem de første Bøger,
Sa, s. 174 om dog hverken Hedenskab eller · Jødedom var det, beroliget ved, at det med Evigheden
NB31:159 lse for dette Liv ( det er · Jødedom) den er Forjættelse for Evigheden –
NB18:105 ske Goder o: D: ( dette er · Jødedom) eller at just Kjendetegnet er, at jeg er
NB33:53.a nne Art Χstd ( raffineret · Jødedom) som saa især gjør Lykke som »
NB7:44 tænkt i Ro ( et Bestaaende) er · Jødedom, Χstdom i Bevægelse er Χstd.
Papir 50 i det N.T. endnu meget smagte af · Jødedom, at de ikke ogsaa have behandlet Læren
NB31:61 og ført Χstd tilbage til · Jødedom, at i Tidernes Løb den enkelte Slægt
NB:42 nem China, Persien, Grækenland, · Jødedom, Christendom, Middelalder. Skulde det ogsaa
Oi7, s. 307 denskab, eller det er den Art · Jødedom, Christendommen just vilde have bort); christeligt
NB6:91 kabet, men den der er er specifik · Jødedom, dette om at det skal gaae En godt paa Jorden,
NB31:32 Mulighed nok saa intensiv som i · Jødedom, fordi man har lært Barnet at det var
NB7:44 . man har i Χstheden er egl. · Jødedom, ganske rigtigt, thi Χstd. tænkt
NB23:22 e leve paa lige Vilkaar med · Jødedom, Hedenskab og enhver anden Religion. Store
NB31:85 vilken Forskjel fra Hedenskab og · Jødedom, hvor omvendt Familien, saa Byen, saa Provindsen,
NB31:142 des staaer Sagen i Hedenskab og · Jødedom, ikke saaledes som man i Christenheden løgnagtigt
NB30:26 eet af Χstd, men under · Jødedom, ja egl. først finder Analogier i de
NB20:23 andetsteds har bemærket, egl. · Jødedom, med en forvirrende Tilsætning af noget
NB29:102 ok forholder Χstd. sig til · Jødedom, men vel at mærke saaledes, at Jødedommen
NB34:22 den er eens med den i Hedenskab, · Jødedom, Muhamedanisme. Men er dette ikke saa, saa
NB28:8 n dette er ikke Χstd. det er · Jødedom, thi Christen kan man ikke fødes, nei
NB32:67 løses indenfor dette Liv er: · Jødedom. Χstd. er: dette Liv idel Lidelse –
NB31:160 v, saa Lidelsen hører op: er · Jødedom. / Χstdom er indtil det Sidste i Lidelse
NB20:37 ensen / Christendom – · Jødedom. / / Alene saaledes kan man see, hvor ueensartede
NB30:14 re. / / / Christendom – · Jødedom. / / Ikke ofte nok kan man gjøre sig
NB29:90 Naade. / / / Christendom – · Jødedom. / / Jødedommen er egl. af alle Religioner
Oi6, s. 267 r findes i Landet høist er · Jødedom. / At vi, at » Christenhed«
NB31:33 entielt ere Hedenskab eller · Jødedom. / Gud – vi Msker. /
Papir 536 Indkomst samtidige Hedenskab og · Jødedom. At Χstd. er Mskhad sees ogsaa let
NB18:37 » stundom« det er · Jødedom. Christeligt forstaaet hænder det altid;
NB32:67 l sige Χstd. bliver saa dog · Jødedom. Loven bliver tilsvarende til hvad fE det
NB6:91 den har nogen Guds-Frygt, er egl. · Jødedom. Naar man seer lidt nærmere efter, skal
NB6:15 end hiin med Χstus samtidige · Jødedom; thi den Gang var Anstødet dog uendelig
Not9:1 igung zu finden i Χstd. · Jødedomen havde det i de messianske Spaadomme; thi
NB32:52 igesom Forsonings-Offeret i · Jødedommen – Alt beregnet paa, i en Fart objektivt
KK:2 / om det Religieuse – om · Jødedommen – Hegel bestemmer det Eiendommelige
NB11:127 i Christendom. / Man tager fra · Jødedommen Alt hvad der hedder jordiske Forjættelser,
BI, s. 301 gik den under. Han lod altsaa · Jødedommen bestaae og udviklede paa samme Tid Spiren
NB20:37 der sig at sætte, maa af · Jødedommen betragtes som Ugudelighed, altsaa saa langt
Not9:1 ette Erfarings Standpunkt er · Jødedommen bleven staaende. Men alle Folks Udvikling
NB30:14 d selv der har stiftet det; · Jødedommen culminerer i Forestillingen om Slægtens
NB30:14 ret være til Forargelse. · Jødedommen culminerer nemlig just i Guddommeliggjørelsen
NB29:90 d. er Forsagelse, just derfor er · Jødedommen dens Forudsætning: opposita juxta se
NB29:73 man bliver arresteret. / I · Jødedommen der slap den Troende dog i det afgjørende
KK:2 estemmer det Eiendommelige ved · Jødedommen deri at det opfatter Gud som een ( ikke
BA, s. 406 Ingen forstaae. Deri ligger i · Jødedommen det dybe Tragiske i Analogie med Forholdet
NB29:102 er Forsagelse – derfor er · Jødedommen eller derfor er den anbragt paa Jødedommen,
NB29:102 sikkrest her. / Videre. I · Jødedommen er Alt Forjættelse for dette Liv, at
NB29:90 uden guddommelig Auctoritet. Men · Jødedommen er den gudd. sanctionerede Optimisme, idel
KK:11 Anskuelser. / / § 11. / I · Jødedommen er den qualitative Forskjel mellem Natur
NB29:90 istendom – Jødedom. / / · Jødedommen er egl. af alle Religioner den erklærede
NB29:102 en vel at mærke saaledes, at · Jødedommen er for Χstd. Det, ved Hjælp af
EE1, s. 150 le søge tragisk Stof. Men · Jødedommen er for ethisk udviklet hertil; Jehovas
NB30:113 dedom – Χstdom / / I · Jødedommen er Gud i en vis Forstand ikke saa haard
EE:130 veier, der sidder inden i Vognen; · Jødedommen er Kudsk; Muhamedanismen er en Tjener,
BA pleier i Almindelighed at sige, at · Jødedommen er Lovens Standpunkt. Dette kan man imidlertid
BA, s. 406 kal realiseres in concreto. / · Jødedommen er netop herved videre end Græciteten,
NB31:32 Oprindeligt skete det saaledes: · Jødedommen er Optimisme – og nu kommer Χstd,
NB32:79 er: Uro. / Sammenlignet med · Jødedommen er saa Χstd. complet Pessimisme, en
NB30:113 kjellige Forhold til Evighed. I · Jødedommen er Timelighed egl. uden Evighed; i Χstd.
BOA, note orældre; ganske rigtigt, thi · Jødedommen er væsentligen knyttet til og bundet
NB29:102 tilsagt at faae det. / Videre. · Jødedommen er: Ægteskab, Ægteskab, forplanter
Papir 64:1 a den selv kun anerkjender · Jødedommen for relativ sand og knytter sig til denne,
NB29:90 n bestandig Tenderen til at faae · Jødedommen frem igjen som staaende paa lige Linie
NB26:25 Jødedom og Χstd. I · Jødedommen griber Gud ind i dette Liv, slaaer strax
EE2, s. 36 ands Skjønhed, at end ikke · Jødedommen har været istand dertil, tiltrods for
FF:14 vne paa Vers. – / Nov. 36. / · Jødedommen havde udviklet sig til sin Parodie da Χstd.
DD:162 r Paven sig servus servorum. · Jødedommen henter Gud ned fra Himlen, Χstd. henter
NB30:14 an gjøre sig det tydeligt, at · Jødedommen i Forhold til Χstd. er med for negativt
NB32:35 il for ham, omtrent ligesom · Jødedommen ikke mere er Religion for de Mange, der
NB32:79 t lægge Mærke hertil. · Jødedommen kjendte ikke Udødeligheden. I Χsto
Papir 68:2 dedommen, viser det sig vel, at · Jødedommen kun var et Gjenemgangspunct; men hvo indestaaer
EE:147.a e Hedenskabet paa lige Trin med · Jødedommen ligeoverfor Χstd. – /
BA lertid ogsaa udtrykke saaledes, at · Jødedommen ligger i Angest. Men Angestens Intet betyder
NB30:14 kke Hedningernes Forargelse, men · Jødedommen maatte det ret være til Forargelse.
NB28:8 ion som svarer til Hedenskabet og · Jødedommen med » National-Religion og National-Gud.«
KK:11 . / / § 7. / Hedenskabet, · Jødedommen og Χstdommen ere de Grundformer, i
IC, s. 97 r glemme. / Saaledes var nu · Jødedommen paa Christi Tid netop ved Pharisæerne
NB14:65 ar givet Naadens Forskud. I · Jødedommen sad Gud ligesom oppe i Himlene saae, at
KK:11 bevidsthed og saaledes staaer · Jødedommen selv i Folkereligionernes Kreds. Istedetfor
NB32:79 essimisme, en Strenghed som · Jødedommen slet ikke kjender. / Men hører jeg Nogen
EE:30 ftelse mod Verden i Forhold til · Jødedommen som de Ord Χstus sagde til sine Apostle
NB29:110 Dem mindst af Alle beskjeftiger · Jødedommen som Religion, siden de æsthetisk kunne
NB34:13 r) jo Hedenskabet var ogsaa · Jødedommen Surrogatet for Udødelighed. /
NB26:25 ig til det at være Mand, · Jødedommen til det at være Barn. Vi bære os
BI, s. 300 meer end hypothetisk. Men at · Jødedommen tilintetgjorde sig ved sig selv, det viser
NB33:41 ektivitet. / Hedenskabet og · Jødedommen ubetydeliggjorde enten Gud, som havde en
KK:2 æt. Men jo mere Fromheden i · Jødedommen udvikler sig, jo mere den søger at realisere
NB26:25 aned controllere vi Barnet. · Jødedommen udviser i Forholdet til Gud dette Barnligere.
NB28:41 men saa Evigheden; i · Jødedommen var det kun en Prøvelse, Abraham beholder
Papir 68:1 delig læres, at Mosaismen og · Jødedommen var en gudd. Aabenbaring. – /
NB2:184 angnes ( Præexistents.). Selv · Jødedommen var for præsentisk trods sin prophetiske
BI, s. 301 ordrede af Jødedommen, det · Jødedommen vilde give – Retfærdighed; men
EE:13 et er derfor yderst betegnende for · Jødedommen, at de kun kunne see Ryggen af Jehovah,
NB26:25 Forstand uendeligt strengere end · Jødedommen, det bliver ganske bogstavelig Alvor med
BI, s. 301 ved den selv. Han fordrede af · Jødedommen, det Jødedommen vilde give – Retfærdighed;
BA, s. 406 lykke. / Den Angest, der er i · Jødedommen, er Angest for Skylden. Skylden er en Magt,
BI, s. 300 rdeleshed ganske tydeligt ved · Jødedommen, hvis Betydning som Gjennemgangsmoment især
NB29:101 Udtryk saa stærkt som i · Jødedommen, hvor Alt dreier sig om dette: formerer
DD:1 rved han naturligviis betegner · Jødedommen, hvor den abstracte Monotheisme ikke tillod
SLV, note ældet i Hedenskabet, ikke i · Jødedommen, ikke i 17 Aarhundreder af Christendommen.
EE:183 Det er ligesom et Motto paa hele · Jødedommen, naar vi læse: Gud gjorde en Befæstning
KG, s. 32 rhundreder og før den Tid i · Jødedommen, nu da Enhver er oplært deri og, aandeligt
GG:4 edes er et permanent Comparativ til · Jødedommen, og at denne Tanke dunkelt har rørt sig
EE:147.a i cfr. p. 252. hvor han stiller · Jødedommen, og dog paa en Maade gjør det, naar han
NB25:20.a rligheden. / Hedenskabet ogsaa · Jødedommen, om end mindre, har egl. intet Begreb om
DD:165 det maaskee en Iteration af · Jødedommen, saa at Χstd. igjen kommer til at pege
NB29:102 eller derfor er den anbragt paa · Jødedommen, som just er alle mulige Forjættelser
Papir 68:2 den Christne, der nu betragter · Jødedommen, viser det sig vel, at Jødedommen kun
NB30:14 a bestemt, saa afgjørende som · Jødedommen. / At Christus fødes af en Jomfru –
BI, s. 301 me, og dog tilintetgjorde han · Jødedommen. Han tilintetgjorde den altsaa ikke ved
NB34:22 , at saaledes var Hedenskabet og · Jødedommen. Men naar nu vi Χstne ville føre
BA, s. 406 Hedenskabet svarer Offeret i · Jødedommen. Men Offeret kan derfor heller Ingen forstaae.
Papir 64:1 il, at den knytter sig til · Jødedommen. Thi da den selv kun anerkjender Jødedommen
DD:18 mtaler Χstd. Forhold til · Jødedommen: Alt er Nyt i Χsto / Den χstne
DD:162 ske Kirke er Modbilledet til · Jødedommen; der var det Gud i sin Majestæt, der
NB14:65 Mand: snarest var han det i · Jødedommen; thi selv forstod han meget godt Umuligheden
Papir 80 Dec. 36 / Hvor skjønt er ikke · Jødedom̄ens forberedende Forhold til Christd antydet
NB11:127 ade. Man glemmer, at derfor var · Jødedommens Forestilling om Evigheden saa svag, fordi
EE2, s. 51 , at hvor abstrakt end ellers · Jødedommens Gud var, saa var han dog Jødefolket
NB21:64 bage til Hedenskabets eller · Jødedommens Inderligheds Bestemmelser i Familie-Kjerlighed,
NB32:46 r sig jo væsentligen til · Jødedommens og Hedenskabets Demoralisation, men naturligviis
EE:105 ætens æsthetiske Moment som · Jødedommens teleologiske i Indifferents og idet den
AE, s. 347 e, efterviser Hedenskabets og · Jødedommens ufuldkomnere Opfattelse o. s. v. Christendommen
NB11:117 let, hans Død paa Korset var · Jødedommens Undergang, han nedrev altsaa Templet just
NB33:38 ). / Hvad Hedenskabet ogsaa · Jødedommet talede om, at det at see Gud er at døe,
NB33:41 og heri laae Hedenskabet og · Jødedommets forkleinende Forestilling om Guds Majestæt,
NB29:79 gsaa det samtidige Hedenskabs og · Jødedoms Dom. / Med Farten fra Stifteren og Apostlene,
NB30:126 delse, deels det samtidige · Jødedoms og Hedenskabs Dom. Men denne lyder eensstemmigt
NB3:20 ) Trælle-Herskeren var en · Jøde-Dreng ( hvor dybt epigramatisk). /
NB28:13 , blev Kirken Analogien til · Jødefolket eller vel endog til Hedningefolk, Gud en
EE2, s. 51 mens Gud var, saa var han dog · Jødefolket og især dets Udvalgte saa nær i alle
KK:7 der var faldet saa vel i hele · Jødefolkets, som indenfor dette i enkelte Mænds Lod,
NB29:110 r Tid, hvilken man kunde kalde: · Jøde-Fortællingen eller -Romanen, hvor den gamle orthodoxe
NB8:21 , dette Umulige, at der etsteds i · Jødeland maaskee ad en mindre befaret Markstie ell.
IC, s. 242 da Skuepladsen var det lille · Jødeland; men altsaa maa jo selvfølgeligt Forholds-Tallet
NB2:23 m intet Folk er, Jøderne. · Jøde-Misundelse mod Jøde er verdensberømt, næst
Papir 388 v fremstillet rørende i · Jøden ɔ: man har Medlidenhed med ham. Dette
Papir 483 n Priselige i Sammenligning med · Jøden ( den objektivt Rettroende)? /
AE, s. 439 ns Lidelse: hvad Under da, at · Jøden antog, at Synet af Gud var Døden, og
NB32:108 ær egne sig til Publicister. · Jøden er i Almindelighed phantasie-løs ogsaa
FB, s. 194 ikke har Skyld i. Cumberlands · Jøden er saaledes ogsaa en Dæmon, om han end
AE, s. 267 og Græker en Daarskab; thi · Jøden havde igjen religieus Inderlighed nok til
NB29:101 sanctioneret. Derfor havde · Jøden heller ikke Udødeligheden. /
NB34:14 at blive Χsten liig den som · Jøden hos os, der var saa ivrig for at faae den
DS, s. 248 rke, at det Christelige er · Jøden i mig til Forargelse og Grækeren i mig
AE, s. 462 Lieutenanten blev vred fordi · Jøden saae paa ham, og udbrød: » hvad
NB31:66 n efter Idealet, kunde man ( som · Jøden spurgte om de ikke havde en Vogn med 5
AE, s. 462 er han paa, Jøde!« · Jøden svarede ironisk rigtigt: » hvoraf
BA, s. 406 et til Oraklet i Hedenskabet. · Jøden tager sin Tilflugt til Offeret, men det
NB23:208 ix tilveiebringes. / Messias. / · Jøden Trypho siger ( i Skriftet af Justinus Martyr:
SLV, s. 45 . Saa besynderligt er det, da · Jøden udelod Pointen, vilde Ingen lee, her er
Papir 388 af dette: Ach Vei mir! som · Jøden var. Forvænt ved at nyde Foragtelighedens
NB27:80 dningen vil slet ikke lide; · Jøden vil dog holde nogle Aar ud men alligevel
NB10:20 farlig, da han ved » · Jøden« blev Gjenstand for en Art sentimental Medlidenhed
Papir 388 ax i sin Tid, da han udgav · Jøden, at hvis han nu længere blev ved Corsaren
SLV, s. 41 omme i samme Forlegenhed, som · Jøden, der efter at have endt sin Fortælling,
AE, s. 409 t kunde skynde sig mere, ikke · Jøden, der faldt ned fra Galleriet, kunde komme
Papir 581 l det nye Ts Χstd. som med · Jøden, der fortalte Historien og udelod Pointen.
NB20:105 religieus Henseende som det gik · Jøden, der underskrev en Petition og partout vilde
EE2, s. 205 det altsaa ikke absolut. Selv · Jøden, der valgte Gud, valgte ikke absolut, thi
SLV, s. 41 m leer. Dog har jeg ikke, som · Jøden, udeladt Pointen, og forsaavidt jeg selv
NB19:60 g Samaritanen Barmhjertighed mod · Jøden. / / / Til Gud. / / Hvis det end var saa,
JJ:475 for et Par Rbd. og saa sparke til · Jøden. Ingen anden kan naturligviis som Forfatter
Papir 306 gens Fyrighed opildnede jo · Jøden. Saa var det da ikke det jordiske Øre,
NB10:127 rsaren, det Sidste ved » · Jøden.« Det er i en demoraliseret Verden den meest
Papir 581 at undre sig over, som over, at · Jødens Fortælling ikke frembragte samme Virkning
LP, s. 54 ved ham er afbrændt ligefra · Jødens Huus til hans Stedfaders, da Naomi selv
NB30:14 lægten, og som sagt, for · Jødens høie Forestilling om Slægt at nedstamme
Not7:19 fulde Hvidsken mell. hans ( · Jødens) Medindviede, om hvorvidt hiin Mand er totalt
HGS, s. 198 g over i Adresseavisen, at en · Jøde-Præst foruden at være Jøde-Præst tillige
HGS, s. 198 e-Præst foruden at være · Jøde-Præst tillige ved at være R. af D. bekjender
NB10:51 en Aagerkarls ( hvortil dog · Jøder bedst egne sig) som siger: jeg har sku
TS, s. 95 v dem at udsige. Men der vare · Jøder boende i Jerusalem, gudfrygtige Mænd
NB11:61 paa Gaden, og da alle vare enten · Jøder ell. Hedninger, da gjorde man det. Nu tør
AE, s. 197 Øine, det var Hedninger og · Jøder en Daarskab, at han vilde være det;
AE, s. 195 hed i Forhold til hvad der er · Jøder en Forargelse og Græker en Daarska
Papir 306 i hans Mund om, at den er · Jøder en Forargelse og Græker en Daarskab!
EE1, s. 228 ghed, som Virkeligheden har, · Jøder en Forargelse og Græker en Daarskab.
AE, s. 266 anstaaer den Lære, der var · Jøder en Forargelse og Græker en Daarskab.
Papir 306 ordiske Øie, da den var · Jøder en Forargelse og Græker en Daarskab.
AE, s. 543 er ikke hiint Faktum, der var · Jøder en Forargelse og Græker en Daarskab.
AE, s. 544 e af Christendommen, der blev · Jøder en Forargelse og Græker en Daarskab.
AE, s. 267 g som den Lære, der bliver · Jøder en Forargelse og Græker en Daarskab;
NB23:122 anitet. / Engang var Χstd. · Jøder en Forargelse og Græker en Daarskab
Papir 306 orledes kunde det da blive · Jøder en Forargelse og Græker en Daarskab?
Papir 306 rens Sandhed i at den er · Jøder en Forargelse og Grækere en Daarskab;
Papir 306 ære, han forkyndte, var · Jøder en Forargelse og Hedninger en Daarskab.
Papir 306 Thi Troen er ligesom Ordet · Jøder en Forargelse, da de æske Tegn, der
Papir 306 ligesom Troens Gjenstand, · Jøder en Forargelse, fordi de begjere den beviist
Papir 306 . Thi Troen er ligesom den · Jøder en Forargelse, fordi den ikke vil sætte
Oi4, s. 208 af Alt er os Mennesker imod ( · Jøder en Forargelse, Græker en Daarskab),
IC, s. 158 stred, da den var Daarskaben, · Jøder en Forargelse, Græker en Daarskab, da
AE, s. 200 det absolute Paradox, der er · Jøder en Forargelse, Græker en Daarskab, Forstanden
AE, s. 549 , at den bliver hvad den var, · Jøder en Forargelse, Græker en Daarskab, ikke
IC, s. 139 e Christendommen. Han der var · Jøder en Forargelse, Græker en Daarskab, Mysteriet
Papir 306 te af Alt, om hvad der var · Jøder en Forargelse, Græker en Daarskab, Paulus
3T44, s. 258 d, fredløs og priisgiven, · Jøder en Forargelse, Græker en Daarskab, udskudt
KG, s. 369 re sandt, at han var og er · Jøder en Forargelse, Græker en Daarskab: det
DS, s. 247 arligt, at det Christelige er · Jøder en Forargelse, Græker en Daarskab
Papir 306 Dig den Herlighed, der var · Jøder en Forargelse, thi selv om Kongen havde
NB15:73 har viist, hvorfor just døbte · Jøder ere gode Repræsentanter for den Art
NB29:94 at nyde Livet, end Hedninger og · Jøder ere, fordi man har afspiist dem og trøstet
FQA, s. 10 le-Sind skulde med de fordums · Jøder foretrække at blive tilbage ved Kjødgryderne.
Papir 4:1 gtigt Toldsted, da de fleste · Jøder fra Gallilæa drog denne Vei. /
Not1:6 um, hvor patres og de fromme · Jøder før Chr: opholdt sig; men siden ved
NB8:48 Josephus, at der blev 90,000 · Jøder førte fangne bort fra Jerusalem, og
Papir 15 dechristne, der allerede som · Jøder haabede paa Chr. Det havde de vel; men
Not10:9 ige. Ogsaa de alexandrinske · Jøder havde en bestemt Art af Treenighedslære,
NB32:108 dog at forklare det – at · Jøder især egne sig til Publicister. Jøden
AE, s. 391 øvl og Qvinde-Vræl, thi · Jøder og Fruentimmer, veed man nok, vræle
AE, s. 549 et taabeligt Noget, som baade · Jøder og Græker ikke forarges over, men smile
AE, s. 95 meget værre end den mellem · Jøder og Græker, Omskaarne og Uomskaarne,
Papir 15 ne Menneskeheden i Almindl. ( · Jøder og Hedninger), forsaavidt de ikke havde
CT, s. 197 ørste Christne, omgivne af · Jøder og Hedninger, det er af Ikke-Christne,
CT, s. 235 en stridende forholdt sig til · Jøder og Hedninger, skulde det Samme være
Not1:7 ftede Vidnesbyrdet herom for · Jøder og Hedninger; da er her enhver Forestilling
TS, s. 95 ene, og vi her boende Romere, · Jøder og Proselyter, Creter og Araber? vi høre
Not1:9 møde saavel redigeret mod · Jøder som mod Hedninger, dog saaledes at dette
CT, s. 274 jørelse. Thi vare vel hine · Jøder større Forbrydere end andre Mennesker,
Brev 162 e en Jøde; thi døbte · Jøder udmærke sig altid ved Virtuositæt,
Papir 257:3 es Tid ( mange reformatoriske · Jøder) – / Een der blev gal ved hvert Øieblik
NB:39 dligere Nationer ( især fE · Jøder), alle lidenskabelige Nationers Organ er
Not1:6.d et Slag, hvori der faldt mange · Jøder, befandtes nogle Lig at have Afgudsbilleder
NB14:139 ikke noget særligt for hine · Jøder, den er i ethvert Msk. Thi der er en Strid
KK:7 ssianske Tid, og handler om de · Jøder, der skulle overleve Straffedommen og opleve
NB4:108 dem, de ere ligesom disse modige · Jøder, der svømme paa Lavden. –
NB29:118 ørneflok; vi er jo ikke · Jøder, ei heller har Χstd. udsat Præmie
KK:7 iserer mod egoistisk-tilfredse · Jøder, en Polemik der gjentager sig i en høiere
NB14:59 t saa overordentlig tolerant mod · Jøder, Græker, Muhamedaner, Lamadyrkere o:
BOA, s. 288 e falde paa Andet. At der er · Jøder, Hedninger, Muhamedanere, Fetischdyrkere
NB27:42 l, at Χstd. forkyndtes · Jøder, Hedninger, og nu blandt disse En, som altsaa
Oi4, s. 209 ige over for sig Hedninger og · Jøder, hvis hele Forbittrelse den maa vække,
CT, s. 197 lges, at henrettes ikke af · Jøder, ikke af Hedninger, men af Christne –
NB13:39 eles Hedninger ell. blot var for · Jøder, ikke kom til at tænke paa Fortællingen
NB:211 Nation mere, men en Flok ligesom · Jøder, Kiøbh. ingen stor Stad men en ægte
NB23:211 mling: bøhmiske eller polske · Jøder, noget Saadant hedder den) og hos os »
Oi2, s. 157 taae, at Gjennemsnittet af de · Jøder, som boe iblandt os, til en vis Grad ere
SLV, s. 94 yssede Jacob, og de lærde · Jøder, som ikke tiltroede Esau dette Sind, men
NB29:100 ere nemlig ganske strikte: · Jøder. Jeg forpligter mig til at godtgjøre,
NB29:102 ille langt hellere være · Jøder: sandseligt hænge fast ved dette Liv,
NB34:14 tion indført, hvilken udjager · Jøderne – » det vidste jeg sku ikke«)
TSA, s. 68 Konge,« og over · Jøderne – at kalde Ham » Jødernes
Papir 253 Italien og Spanien sin D. Juan, · Jøderne ( ??) den evige Jøde, Danmark og Nord-Tydskland
NB34:13 ansaaes Ufrugtbarhed blandt · Jøderne ( der ret tilgavns forstod sig paa Slægts-Forplantelsen)
GG:2 ῆς ere at forstaae om · Jøderne ( jfr. de Wette p. 121 n.), og at en og
NB19:69 in der Herberge!« / / / · Jøderne / / Det er ogsaa mærkeligt, hvad Helveg
NB20:105 den at vide at den just udjager · Jøderne af Landet. Saaledes omgaaes man med det
AE, note runden hvorfor Forargelse laae · Jøderne allernærmest var fordi de stode den
Oi7, s. 288 r, da forklarer han deraf, at · Jøderne altid have Ord for at snyde meer end de
Papir 305:3 raf skulde ramme os, som · Jøderne altid ønskede over deres Fjender: at
DD:198 t Hjerte – ell., at ligesom · Jøderne arbeidede de 6 Dage af Ugen og hvilede
EE1, s. 36 men tillade sig dog ligesom · Jøderne at beklippe Mønten en lille Smule; de
Papir 50 ndig vare vante til i Forhold til · Jøderne at betragte sig selv som et Hele, saa modificeredes
NB32:16 tan. Og Χstus siger om · Jøderne at de ere Djævelens Børn. /
AE, s. 50 d, at man er døbt, ligesom · Jøderne beraabte sig paa Omskærelsen og paa
JJ:270 lintetgjørelse. Dette udtrykte · Jøderne billedligt ved, at det at see Gud var Døden.
Not1:7 det Gl. T. og ellers blandt · Jøderne blev betegnet. / fE υιο
KK:7 indrømme, at Grunden til at · Jøderne blev det udvalgte Folk alene laae i Guds
NB2:162 kommer til Anvendelse i Asien. · Jøderne bleve staaende; China er blevet staaende;
DD:198 39. / Eller mener Du, at ligesom · Jøderne bragte Jehovah Tiende af Jordens-Grøde,
DD:16 Syvsovere etc.); men ikke som · Jøderne den anden Tids Inderligheden i Evigheden.
TSA, s. 70 kyld i sin Død, thi det er · Jøderne der sloge Ham ihjel – og dog vil
AA:18 ar Hedningerne en Daarskab og · Jøderne en Forargelse. Og skulde muligen Nogen
NB8:49 annet efter det Paradigme som for · Jøderne er Paradigmet for den Ugudelige. /
Oi7, s. 288 derne, men at det der skader · Jøderne er, at de ikke have den i Landet herskende
Papir 247 bede, han blev anklaget af · Jøderne for Undertrykkelse, og han vilde have blevet
KK:7 Hedningerne, som de der, hvis · Jøderne forbleve ulydige, skulle arve Saligheden.
DD:196 u med os som Du vandrede med · Jøderne fordum i de gl. Dage. O lad os ikke troe
NB27:20 yde og at forskyde Christus. / / · Jøderne forskøde Christus. Men tag det Ord at
NB11:112 e det Ord: Himmeriges Rige, som · Jøderne forstode om et jordisk Rige. Der er altsaa
AE, s. 303 essor-Skikkelse« hvad · Jøderne frygtede saa meget: et Ordsprog. –
SD, s. 227 se er Forargelse. Deri havde · Jøderne fuldkommen Ret, at de forargedes paa Christus,
Not1:7 6 sq: Luc: 2, 32. / Mon hos · Jøderne før Chr: Tid har været Forventning
NB20:35 sse Ord – troe mig, da har · Jøderne grint, og Pilatus trukket paa Skuldrene
TSA, s. 66 o Luftstrøg. Netop det, at · Jøderne havde fæstet hele deres Opmærksomhed
Papir 483 erfor saa ubetinget forhindrede · Jøderne i at berolige sig ved ( den objektive Beroligelse)
GG:5 a havde Χst jo ikke bragt · Jøderne i Forlegenhed ved sit Spørgsmaal: ved
3T44, s. 241 nde mere beskjæftiget end · Jøderne i Gosen, for under hans Opsyn at lade ham
DD:192 maa den beholde for sig, ligesom · Jøderne i Handel og Vandel brugte romerske Penge
EE:13.a d. 6 Feb: 39. / Overhovedet var · Jøderne i saa meget dybere Forstand en historisk
Not9:1 odsatte som Eet. Msket kunne · Jøderne ikke miskjende i Χsto, faster, beder,
DD:146 t – / d. 19 Sept. / Ligesom · Jøderne ikke turde udtale Guds Navn, saaledes findes
TSA, s. 67 maatte bidrage til at ophidse · Jøderne imod Christus. Det national- og religieus-stolte
NB6:94 en dette er vistnok aldrig faldet · Jøderne ind med Χstus. Altsaa Folket gik under:
IC, s. 107 ve« ( 51). Da kivedes · Jøderne indbyrdes og sagde: hvorledes kan denne
DD:1 lt ved den Omstændighed, at · Jøderne jo ikke engang torde udsige deres עדוני;
OTA, s. 382 ide uskyldig. Det Høieste · Jøderne kjendte var netop en saadan Fromhed som
KK:7 gaaer over til den anden Deel. · Jøderne kunde maaskee sige, at Noget saadant var
NB2:37 e Opgave, at vise, hvorledes · Jøderne kunne blive saa opbragte. Men, som sagt,
KK:2 er en Slags Treenighed i denne · Jøderne med besynderlig Gunst omfattende Gud. –
Papir 50 deres Particularisme ikke som hos · Jøderne med H.t. Folk og Sted, og da de desuden
NB28:6 det almindelig msklige. / / · Jøderne meente, at det at see Gud var Døden;
Not7:16 lv Hevnen, fordi den var sød, · Jøderne mene, at Gud tilhører Hevnen fordi han
KK:7 ive, en mindre Elsken udtrykte · Jøderne ofte med det Ord » at hade«.
NB11:127 ge og fattige Mand. / Sagen er, · Jøderne og Mskene i Almdl. gjør Gud for smaalig,
Papir 66 – / d. 5 Feb. 1835. / Hvad · Jøderne og senere Mange have fordret af Chr:, at
NB32:16 Side, naar Χstus taler til · Jøderne om Gud og sig selv ( fE i Joh. VIII.) saa
Papir 50 Naar vi nemlig bemærke, at hos · Jøderne optraadte Particularismen i sin allerstærkeste
Papir 15 Udtryk, som almdl. brugtes om · Jøderne paa de Christne. / v. 15 ϰαϑ'
NB29:100 raabe dem paa, aldeles som · Jøderne paa Omskærelse. / Fremdeles: en ægte
NB2:86 st dengang var Guds Røst, da · Jøderne raabte korsfæst! / Det jeg mangler er
DD:1 er en Betegnelse af den for · Jøderne saa charakteristiske Paralellisme, ligesom
Not1:6 var almdl. herskende iblandt · Jøderne saavelsom Hedningene; den fremstilles som
SD, s. 242 ynd mod den Hellig-Aand. Som · Jøderne sagde om Christus, han uddriver Djævle
EE:27 od 1 Tim: 1, 4. / d. 19 Feb: 39. / · Jøderne skruede sig bestandig tilbage i Fortiden
F, s. 478 mlet sværger ved en Ildtang, · Jøderne skulle endog have gjort det paa en uanstændig
SFV, s. 45 opheter i Herrens Navn truer · Jøderne som den frygteligste: Drenge skulle dømme
Not1:5 lene betragtedes først af · Jøderne som Væsener, der vare tilstede for at
NB12:179 el paa en Helvedes Glæde, at · Jøderne spottede Χstus og sagde: han har hjulpet
Papir 50 da de desuden tillige anerkjendte · Jøderne staaende paa lige Trin med dem, saa mente
DD:138 ter ved Hjælp af Vexler, nu da · Jøderne taales overalt vandre de ud af Tydskland
NB2:37 han søgte Døden, ell. tvang · Jøderne til at slaae ham ihjel. Χsti Villighed
DD:164.a eder ham Vei i Gemyttet, kalder · Jøderne til Eftertanke .... Saaledes maae vel ogsaa
IC, s. 177 n grov Forbryder. Thi som der · Jøderne til Trods kom til at staae over hans Kors
NB2:37 orsfæstet ikke betyde, at · Jøderne tilfældigviis den Gang vare demoraliserede,
NB22:102 der aaben Himmel ( hvilket · Jøderne tillægge sær Betydning, saaledes
Not9:1 Præexistents var hell. ei · Jøderne ubekjendt, som de chaldæiske Paraphraser
DD:7 ropheter vare der flere af hos · Jøderne uden Potents-Forskjel, om end med Grads-;
SLV, s. 115 es kan Gud ikke være det. · Jøderne udtrykte dette saaledes, at Den, der saae
KK:7 ilbage paa sin egl. Thesis, at · Jøderne umuligt kunne være uvidende, da jo Propheterne
NB15:114 re det Bestandige, da var · Jøderne under mildere Dom under Loven. /
DD:138 p d. Smukke af Frankrig forfulgte · Jøderne vandrede de ud og trak deres Penge bag
Not6:13.1 vet. / Ligesom Frugtbarhed hos · Jøderne var Indbegrebet af den høieste Lyksalighed,
KK:7.b uentser af det Naadevalg, hvorved · Jøderne vare blevne til det, de vare, ved at vise,
NB28:8 rken er det udvalgte Folk ligesom · Jøderne vare det; men dette er ikke Χstd.
EE1, s. 37 d, idet han forklarede, at · Jøderne vare gaaede over, Ægypterne vare druknede.
EE2, s. 243 t af det Æsthetiske i sig. · Jøderne vare Lovens Folk. De forstode derfor ypperlig
TSA, s. 66 ller, enten elske eller hade. · Jøderne vare saaledes indtagne af den Idee, at
LA, s. 25 Indvending mod Bogen, og som · Jøderne ved Hjælp af Obligationer trak Penge
NB2:186 verdslig stor Existents / Det at · Jøderne vilde have gjort Christus til Konge, det
TSA, s. 70 Engle) men menneskeligt; thi · Jøderne vilde hellere end gjerne i Ham see den
NB10:206 re Χsten: ( Joh: 12, 10) · Jøderne vilde slaae Lazarus ihjel – fordi
EE:31 , om vi skjulte som Moses for · Jøderne vort Ansigt for ikke at mærke, hvor
Papir 306 rædikens Daarlighed, da · Jøderne æske Tegn, og Grækerne søge Viisdom.
NB12:20 e Ingen frit om ham af Frygt for · Jøderne«; hvor der jo dannes en Modsætning mellem
IC, s. 200 var blevet overantvordet til · Jøderne): jeg er dertil fød og dertil kommet til
DD:44 storie er dog ikke det Træk hos · Jøderne, at de, da det gik dem galt i Verden, forvanskende
JJ:192 t var en Eiendommelighed hos · Jøderne, at føre noget umiddelbart tilbage til
FF:194 maa det ikke gaae med os som med · Jøderne, da de ved Nain udbrød i Sandhed: Gud
NB:159.a er forbilledligt fremstillet af · Jøderne, der de plagedes af Slanger i Ørkenen
BI, s. 257 g høiere. / Som derfor hos · Jøderne, der dog var Forjættelsens Folk, Lovens
NB20:110 de der dog blandt de samtidige, · Jøderne, en pathetisk Forestilling om Syner og Drømme
DS, s. 251 d Ægypterne, men ogsaa med · Jøderne, for hvis Skyld han dog udsatte sig for
2T44, s. 217 blev givet en Qvinde blandt · Jøderne, fordi den folkelige Anskuelse betragtede
GG:2 skete Uret ved ei at anerkjendes af · Jøderne, hvem den først blev tilbudet, saaledes
Oi7, s. 288 istne snyde lige saa godt som · Jøderne, men at det der skader Jøderne er, at
TSA, s. 66 dog blev Han korsfæstet af · Jøderne, og blev det just, fordi Han var den Forventede.
JJ:192 var noget eiendommeligt for · Jøderne, og det ikke er det Eiendommelige i al Religieusitet,
Not1:5 n herskende Folketro iblandt · Jøderne, og forekommer som saadan i det Gl. T. Apocrypher
Not1:7 ende Messias ei har været · Jøderne, som havde renere Forestillinger om Messias,
Not9:1 lleds, størst næsten · Jøderne. / Χstus som Gud-Msk. Χstus er
Not1:7 ød var til Forargelse for · Jøderne. / 2. at Forestillinger om en lidende Messias
Not1:6 Læren om Opstandelsen hos · Jøderne. / Dan: 12, 2. – 2 Macc: 7, 9.10.11.14.23.
Papir 84 7. / eget Sprog / 2 Navne ligesom · Jøderne. / en Slags Tradition / verte /
TSA, s. 70 ind i Forholdet mellem Ham og · Jøderne. / Saaledes forstaaer jeg dette, forstaaer
NB9:73 erne have den samme Skik som · Jøderne. Confucius' Navn er Khu ell. Ju; men naar
Papir 50 rselle Tendents ikke vilde behage · Jøderne. Exempler paa en saadan Misfornøielse
4T44, s. 329 æstet; saaledes raabte jo · Jøderne. Hvor var Paulus, da det skeete; vi vide
NB12:20 sætning mellem Folket og · Jøderne. I Grund-Texten staaer: εν τοις
NB2:23 eet Folk, som intet Folk er, · Jøderne. Jøde-Misundelse mod Jøde er verdensberømt,
Papir 15 kom vi da til at tænke paa · Jøderne. Men nu pleier P. at overføre de Udtryk,
Not1:6 tringer vare kun rettede mod · Jøderne. Mod Folket. Mth: 10, 15. 11, 16.24. 12,
Not1:9 / Christi Yttringer m:H:t: · Jøderne. Mth: 10, 25; 11, 16-24 ( de ere som Børnene
NB2:106 mig, som der er sagt etsteds om · Jøderne: et mærkeligt Folk, thi naar de ere i
Not1:7 l forekommer i det gl. T. om · Jøderne: Ex: 4, 22. Deut: 14, 1. om Dommere og Konger:
NB32:16 elv ( fE i Joh. VIII.) saa raabe · Jøderne: han haver Satan, Djævelen, er en Samaritan.
NB19:69 dres Tro, saa er det omvendt med · Jøderne: medens de i yngre Dage løbe efter Afguderne,
EE:29 nke i denne Henseende derimod paa · Jøderne; der næsten reent opgave deres egen Tilværelse
KK:7 ning, udv: Gjerninger, som hos · Jøderne; men fordi Χstd. ikke blot er Noget
Not1:2 indelig Forestilling iblandt · Jøderne; men skjøndt udmalet med forskjellige
NB31:154 Forbilledet. Derfor forargedes · Jøderne; men tillige sees, at Χstd. forholder
TSA, s. 70 e en Uskyldig ihjel, som just · Jøderne; o, evige Kjerlighed: Hans Død er Forsoningen
FF:187 keners udtrykkelige Opfordring. / · Jødernes abstrakte Charakteer viser sig ogsaa i
YDR, s. 113 nlandske Handels, Qvindernes, · Jødernes eller nogensomhelst anden Emancipation.
Not1:7 Joh: 20, 31. 1 Joh: 4, 2. / · Jødernes falske Forestillinger om Chr: som en politisk
NB10:75 sten Verten. Men det bliver nok · Jødernes Forhold til hele Europa i vor Tid. /
Not1:7 2det Afsnit. / § 48. / I · Jødernes Forventning om Frelse ved Messias krydsede
Papir 204 lp af Grændser, saaledes · Jødernes Forventninger, knyttede til Christi Komme,
NB31:32 yldelsen af Forjættelserne og · Jødernes Forventninger, saa Gud skal være den
NB15:58 Konge, begge Gange af Hedninger; · Jødernes Konge bliver søgt af Hedninger som Konge,
NB15:58 rgsmaal om, hvor den nyfødte · Jødernes Konge er: » Det første Spørgsmaal
NB25:85 op.– Pilatus skriver: · Jødernes Konge og siger: hvad jeg skrev det skrev
IC, s. 177 staae over hans Kors » · Jødernes Konge«, saaledes er dette Billede,
TSA, s. 68 Indskrift paa Korset » · Jødernes Konge«. O, det var dette det i
NB15:58 og det sidste Ord over ham var: · Jødernes Konge, begge Gange af Hedninger; Jødernes
TSA, s. 68 – at kalde Ham » · Jødernes Konge,« som for at vise Folket,
NB15:58 g korsfæstet af Hedninger som · Jødernes Konge.« / / / Forargelses Mulighed
NB15:58 rgsmaal efter ham kalder ham: · Jødernes Konge; og det sidste Ord over ham var:
Not1:6 4.6.8. Phil: 1, 23. 3, 20. / · Jødernes Lære om Udødelighed. /
NB10:75 stlicher Diwan S.W. 6te B.) at · Jødernes Mord paa Ægypterne var den omvendte
NB12:75 istus ikke beraaber sig paa · Jødernes mundtlige Tradition, hvilke han i mange
EE1, s. 37 tners Maleri, der skulde male · Jødernes Overgang over det røde Hav, og til den
DD:1.b.a e Polytheisme har man derimod i · Jødernes Pluralis » Elohim«, uden
NB36:34 d, der – værre end · Jødernes Raahed, som slog ham ihjel – trygt
Not1:7.y ori denne Sætning staaer til · Jødernes religieuse Forestillinger om Synd. 1) Den
DD:106 rfærdelig haard Dom ( 4/4) / [ · Jødernes Sabbath] ( 6/4) / Paa mig er Alt »
Not1:7 r: 15, 3. 1 Pet: 1, 11. / B. · Jødernes senere Forestillinger. / Vi finde her høist
NB2:37 Produktet af to Faktorer, og · Jødernes Skyld, item Verdens Ondskab overhovedet
TSA, s. 67 aa alt Dette hører med til · Jødernes Skyld, med til at belyse den som Ugudelighed,
Papir 262:2 Stiil non solum claudicat som · Jødernes Stamfader, sed omnino prorsus judaizat.
Papir 270 e for Fyrster og Konger, i · Jødernes Synagoger, i Hedningernes Forsamlinger,
Papir 27:1 llerede er begyndt i 16 Vers) om · Jødernes Tro ( han anfører jo ogsaa paa andre
TSA, s. 61 enfoldigt havde forstaaet, at · Jødernes Ugudelighed i Styrelsens Haand var Betingelsen
TSA, s. 65 er saa Theologien, at det var · Jødernes Ugudelighed, dog saaledes, at denne, skjøndt
GG:2 skete, og hvor han jo altsaa viser · Jødernes Utaknemlighed. Uden denne Fortolkning seer
NB4:100 klet Ens Forestilling om Gud er. · Jødernes var dog ikke nær saa udviklet og reen
DD:7 p Tallet maa urgeres, ikke som · Jødernes vel prædikatløse til en vis Grad;
NB32:113 re Χstus den modbydeligste · Jødernes, som ihjelsloge ham, eller Χsthedens,
Oi4, s. 209 i sin Tid vakte Hedningers og · Jøders, Christne, hvem det geistlige Platten-Slager-Laug
BB:19 r af Ansigter ikke kjender en · Jødes fortrinligviis marquerede Physionomie,
BB:18 ro, søger at motivere den evige · Jødes Fortvivlelse. / den evige Jøde oversat
Papir 257:3 r Fortvivlelsens Tid d. evige · Jødes Tid ( mange reformatoriske Jøder) –
Not2:14 e optaget for meget af den evige · Jødes Væsen i sig? – Er det rigtigt,
NB30:7 gelse er enten hedensk eller · jødisk – ikke christelig; Christus er jo
Papir 259:1 am græcam« et · jødisk Edikt ved Aar 60 før Χstus /
NB36:2 den blev et Stutterie, hvor, · jødisk eller hedensk, Børne-Avlingen blev –
NB28:89 , i gammel christelig eller · jødisk Forstand at have personligt med en personlig
NB33:13 have denne Verden igjen, i · jødisk Forstand. / Men hvis den Art Χstd.,
NB13:13 lde være meget, forkynde · jødisk Fromhed – men aldrig nævne Χsti
NB12:188 r sig hyggeligt i dette Liv ved · jødisk Fromhed – og saa sætter man Forsoningen
NB13:13 , der er i Χstheden er · jødisk Fromhed ( en Vedhængen ved dette Liv,
NB12:188 istedetfor christelig Fromhed. · Jødisk Fromhed er en Vedhængen ved dette Liv
NB24:48 emplarer af jødisk Fromhed. / · Jødisk Fromhed hviler i den Tanke: hold Dig til
NB12:188 , at man lumskelig substituerer · jødisk Fromhed istedetfor christelig Fromhed.
NB8:41 / Dette er Forskjellen mell. · jødisk Fromhed og christelig Fromhed: at christelig
NB13:8 rresten ogsaa Distinctionen mell. · Jødisk Fromhed og Christelig; thi jødisk Fromhed
NB13:8 disk Fromhed og Christelig; thi · jødisk Fromhed vil have en Frelser for dette Liv.
NB24:48 er. / Christelig Fromhed – · Jødisk Fromhed. / / En Χsten i streng Forstand
NB10:112.a t Eneste, der er, er en Smule · jødisk Fromhed. / Hvad om jeg bag i andet Oplag
NB24:48 stne nogle smukke Exemplarer af · jødisk Fromhed. / Jødisk Fromhed hviler i den
NB9:64 bliver Tale om, men høist lidt · jødisk Fromhed. / Skriften gjentager jo atter
DS, s. 234 endnu ikke; det er egentligen · jødisk Fromhed. Det for Christendommen afgjørende
CT, s. 189 riser hans Kjerlighed, det er · jødisk Fromhed. Men frivilligt at opgive Alt,
NB21:159 d, en riig Mand o: D:. Dette er · jødisk Fromhed: Kjendetegnet paa Fromhed er at
BN, s. 112 mod Evigheden. Fromhed i Ro er · jødisk Fromhed; stridende Fromhed ( og med Strid
NB32:51 – ja eller med · jødisk Iver og Nidkjerhed. / Lad os nu tænke
FP, s. 19 rindrer, at, efter en bekjendt · jødisk Lov, naar Manden er død, den nærmest
BA, s. 376 laring, at hiint Udsagn er en · jødisk Lære, hjælper Intet. Christendommen
OTA, s. 334 g Glæde. Dette var kun en · jødisk og er en sandselig letfærdig Misforstaaelse;
NB29:100 e Danske ere det. / Det er · jødisk Optimisme, den farligste Art af Epicuræisme,
NB29:100 e. / Fremdeles: en ægte · jødisk Overtroe paa Nedstammelsen. / Fremdeles:
NB29:100 re, at de troe i den Grad · jødisk paa Ægteskabet, at de ikke blot, som
NB18:87 er i en Prædiken af Luther. / · Jødisk Religieusitet – christelig Religieusitet.
NB18:87 christelig Religieusitet. / / · Jødisk Religieusitet er af al Religieusitet nærmest
NB18:86 , hvad der er Forskjellen mellem · jødisk Religieusitet og christelig Religieusitet.
AE, s. 267 r Børn, men for en udtjent · jødisk Religieusitet, en udtjent Videnskabens
AE, s. 193 er for-socratisk Hedenskab og · jødisk seet Afgudsdyrkelse; og enhver Bestemmelse
Papir 349:4 lsk ell. nærmere bestemmet · jødisk Stiil vil han som » Ypperstepræst
NB4:144 ens Tyrannie, hvis Aand var · jødisk trællesindet sigselvforagtende Nedrighed.
AE, s. 366 ge, til verdslig Viisdom, til · jødisk Vedhængen ved Forjættelser i dette
NB31:85 stheden er da Alt paa hedensk og · jødisk Viis, i Christenheden er man Christen ved
NB34:17 saa forgabede i – ægte · jødisk! – Slægts-Registere og Personal-Historier,
NB20:45 gorien: at Guds-Forholdet ikke ( · jødisk) er ligefrem men omvendt kjendeligt. Her
NB6:91 hi tilsidst er han vel blevet saa · jødisk, at han troer, at Guds Velsignelse ikke
Oi6, s. 267 ed en langt lettere Tanke, en · jødisk, ikke en i høieste Forstand christelig:
NB11:7 n og mig. / Al msklig, ogsaa · jødisk, Religieusitet culminerer i de Ord af Salomo
NB11:127 disk, skal tragte derefter, og, · jødisk, see deri Beviset for Guds Naade, at man
NB11:127 ette Liv, man lærer, at man, · jødisk, skal tragte derefter, og, jødisk, see
NB29:100 e Gud velbehagelig: ganske · jødisk. / Fremdeles istedetfor: Omskærelsen