S.K. Søren Kierkegaards Skrifter
 

Søren Kierkegaards Skrifter

elektronisk version 1.8.1

ved Karsten Kynde


ISBN 978-87-993510-4-6


Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg

Grafik Karen-Margrethe Österlin


© Søren Kierkegaard Forskningscenteret

København 2014



Andre udgaver








Version 1.8.1, 2014

LP
Af en endnu Levendes Papirer
BI
Om Begrebet Ironi
EE1
Enten - Eller. Første Deel
EE2
Enten - Eller. Anden Deel
G
Gjentagelsen
FB
Frygt og Bæven
PS
Philosophiske Smuler
BA
Begrebet Angest
F
Forord
TTL
Tre Taler ved tænkte Leiligheder
SLV
Stadier paa Livets Vei
AE
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
LA
En literair Anmeldelse
OTA
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand
KG
Kjerlighedens Gjerninger
CT
Christelige Taler
LF
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen
TSA
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger
SD
Sygdommen til Døden
YTS
»Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«
IC
Indøvelse i Christendom
EOT
En opbyggelig Tale
TAF
To Taler ved Altergangen om Fredagen
FV
Om min Forfatter-Virksomhed
TS
Til selvprøvelse Samtiden anbefalet
DSS
Dette skal siges; saa være det da sagt
HCD
Hvad Christus dømmer om officiel Christendom
GU
Guds Uforanderlighed
OiA
Et Øieblik, Hr. Andersen!
JC
Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est
PMH
Polemik mod Heiberg
BOA
Bogen om Adler
SFV
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed
BN
Den bevæbnede Neutralitet
PCS
Hr. Phister som Captain Scipio
DS
Dømmer selv!
Oi10
Øieblikket Nr. 10
Løse papirer 592-596, supplement
Brev 1-42
Familien Kierkegaard
Brev 43-69
Studiekammerater og bekendte
Brev 70-78
Familien Heiberg
Brev 79-119
Emil Boesen
Brev 120-126
Kongehuset og offentlige myndigheder
Brev 127-160
Regine Olsen, gift Schlegel
Brev 161-170
Lærere
Brev 171-207
Familien Lund
Brev 208-233
Sekretær, bogtrykker, redaktør
Brev 234-240
Gejstlige
Brev 241-258
Følgebreve, takkebreve, anmodning
Brev 259-275
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
Brev 276-307
Rasmus Nielsen
Brev 308-318
Læserinder
Ded
Dedikationer
              Vejledning
NB31:44 iele i hans Værk over de · jødiske » Gauner«) fortæller
FF:87 gtskaalen i Haanden, det er den · jødiske – den chr: Retfærdighed er den
KK:2 r betinget og medieret ved den · jødiske .... Snarere kunde man sige, at den jødiske
Not1:6 i de alexandrinske end i de · jødiske Apochrypher. / Sadducæer. Essener. Pharisæer.
Papir 499 thi dette var efter det · jødiske Begreb et Objektivt; og Χstus vilde
2T44, s. 209 n jo nu fri; thi ogsaa efter · jødiske Begreber er jo Qvinden fri, naar Manden
KK:11 erer Incarnationens Dogma den · jødiske Betragtning, der kun formaaer at opfatte
KK:11 uoverstigelig Skranke for den · jødiske Bevidsthed er Charakteren af den religieuse
KK:2 se i alle sine Forhold for den · jødiske Bevidsthed nærmest en ikke mindre ubegrebet
KK:2 hed om Forsoning ogsaa har den · jødiske Bevidsthed til sin nødvendige Forudsætning,
NB6:91.a derfor. Derpaa kjender man det · jødiske Element. / Der er dog en heel Side af Livet,
NB26:23 er Navn af Χstd. dette · Jødiske eller Hedenske: at Gudsfrygts Kjende er
NB15:35 iser Luther rigtigt, at det · Jødiske er at hænge fast ved dette Liv, at det
NB15:35 D:. / Conseqventsen af det · Jødiske er en potenseret Nationalitets Iver –
NB22:159 det sande Christelige. Det · Jødiske er ikke nær saa let at tage forfængeligt,
Not1:7.w ringer. 1) om Messias 2) om det · jødiske Folk ( det lider for den almdl. msklige
Not1:7.w t) 3) om et vist Subject af det · jødiske Folk ( enten Esaias ell. den hele prophetiske
Not8:45 hvilken Forstand man kalder det · jødiske Folk det udvalgte; det lykkeligste var
Not1:7 det Ondes Magt, var hos det · jødiske Folk efterhaanden bleven udviklet til Forventningen
Papir 398 ken Propheterne truede det · jødiske Folk er denne: Drenge skulde dømme Eder
Not9:1 liggende. Men herved er det · jødiske Folk langt nærmere ved den egl. Guds-Viden.
3T44, s. 242 r en Eiendommelighed for det · jødiske Folk, at dette paa en eiendommelig Maade
Not9:1 n Anden end Χstus ( det · jødiske Folk, en enkelt Prophet etc), ell. man
Not1:5 optaget af det Gl. T: og den · jødiske Folketro, og ligesom Yttringerne i det
CT, s. 321 Ansvaret derfor. Som hiin det · jødiske Folks Stamfader, der han stred med Gud,
KK:2 inde vi den vanskeliggjort ved · jødiske Fordomme. Først efter Χsti Død
Not1:6 Kfædre holdt fast paa den · jødiske Forestilling om et Hades, hvor Alle opholdt
KK:2 tte Eftervisen af Ligheden med · jødiske Forestillinger giver ingen Oplysning om
KK:2 n religieuse Forestilling. Den · jødiske Forestillings Indgaaen i den chr: er derfor
NB18:86 christelig Religieusitet. / Det · Jødiske forholder sig til dette Liv, har Forjættelse
BOA, s. 288 r Jøde, der er født af · jødiske Forældre, – hvor i al Verden skulde
BOA, note de ved at være født af · jødiske Forældre; ganske rigtigt, thi Jødedommen
NB8:49 Et staaende Billede, hvormed den · jødiske Fromhed beskriver Ugudelighed er derfor
NB8:49 l. Jødedom og Christendom. Den · jødiske Fromhed hænger altid fast ved det Jordiske,
NB6:91 g saa indretter man sit Liv i den · jødiske Fromheds Charakteer. / / / I den bestaaende
KK:11 / / § 12. / Da den · jødiske Gudsidee indeholder den abstrakte Negation
Not1:7 l underkaste Hedningerne det · jødiske Herredømme: Joel 3, 7. Es: 11, 14. Micha
NB32:35 stille det gammel-orthodoxe · jødiske Husliv i Noveller. – Saa langt er
NB23:211 der fremstille det gl-orthodoxe · jødiske Husliv, læses, saaledes i Tydskland
OTA, s. 368 lig Bodsprædiken, thi den · jødiske hviler dog i den Forestilling, at der ere
DD:124 n, Luthers Opfattelse etc.) ( det · Jødiske i Læren maa naturligviis først udsondres
NB3:3 nd. / Gud havde Intet mod, at hiin · jødiske Konge havde alle disse Skatte; men at
KG, s. 369 istendommen har afskaffet det · jødiske Lige for Lige » Øie for Øie
NB10:145 Fremmede og den næsten · jødiske Misundelse mod hinanden indbyrdes) er Smaalighed,
Not10:9 aa midt i den strængeste · jødiske Monotheisme. – Symbolum apostolicum
Not9:1 tilhører derfor ikke den · jødiske Nation. 3) Χstus er Msket afseet fra
KK:3 sende. Accommodationer til den · jødiske Offer-Cultus c) Læren om den ved Χstus
Not1:7 l. ubevidst Accommodation af · jødiske og hedenske Ideer om Offrets Nødvendighed.
NB34:31 indbillede, eller ogsaa det · Jødiske om at Børne-Avling er Velsignelse for
NB27:51 e) og ikke nøies med det · Jødiske om Sabbaten eller en Time eller en halv
KK:2 es Fremtrædelse har for den · jødiske Omgivelse nærmest den Betydning, at
NB12:188 det Christelige og sminker det · Jødiske op. Man arrangerer sig hyggeligt i dette
NB30:12 ringer den sig just paa den · jødiske Optimisme, bruger som Forgrund den meest
Not9:1 ke hans. Han ophævede den · jødiske Particularisme, han overskrider sin Genealogie
EE:168 seet fra en Kjelderhals. / Som de · jødiske Qvinder ansaae det for en Vanære, at
Not10:9 den rene Tanke om ham. Den · jødiske Religion danner Modsætningen til Hedenskabet.
KK:2 et er altsaa her ligesom i den · jødiske Religion en resultatløs i sig utilfredsstillet
KK:2 vægelse; men naar det i den · jødiske Religion var det absolute Subjekt, der
Not9:1 Billede danne af Gud. 1) den · jødiske Religion. Her hører Propheterne hjemme.
Not1:6 denne Lære, hvori senere · jødiske Religionsbegreber ere knyttede, i renere
EE:105 deligt. Vel er det sandt at i det · jødiske System laae ogsaa Forholdet af Broder og
KK:2 henter Formen for sit fra den · jødiske Tro forskjellige Indhold; men det bliver
KK:2 Snarere kunde man sige, at den · jødiske var sat ved den chr:; thi naar Χstd.
SLV, s. 360 ntligen fremmed. Var det den · jødiske Ypperstepræst forbudet, at sønderrive
EE:179 dmirari, begynder den anden ( den · jødiske) med » admirari« med אֱלוֹהַ
BA, s. 393 sig tydeligt i den græske, · jødiske, christelige Anskuelse. Det Begreb, hvorom
KK:4 lader sig sammenstille med den · jødiske, den catholske med den græske Religion
KG, s. 376 hristelige Lige for Lige! Det · jødiske, det verdslige, det travle Lige for Lige
NB35:43 lt det Gamle, det Hedenske, · Jødiske, eller vel ogsaa værre. /
Papir 428.a g, deri ogsaa indbefattet den · jødiske, Fromheds Trøst er indeholdt i følgende
KK:2 saa viser dermed ikke blot den · jødiske, men overhovedet alle Religioner sig som
KK:2 sentlig forskjellig fra den · jødiske, og denne Forskjel i Principet strækker
EE1, s. 149 t det dybe Tragiske, var det · Jødiske. Naar det saaledes hedder om Jehova, at
SD, s. 211 idenhed var paa Græsk det · Jødiske: at Gudsfrygt er Viisdoms Begyndelse. Lad
KK:7 n det oprindelig kun i en udv: · jødisk-theokratisk Forstand brugte Udtryk ελεος
OL, s. 35 ibeligt, at saadan Slyngel som · Jørgen Handskemager tør foragte og kaste paa
AE, s. 132 Forskjel paa Kong Salomon og · Jørgen Hattemager – dog ikke mine Ord igjen.
G, s. 38 Selv Dr. Ryge i Kong Salomon og · Jørgen Hattemager kunde ikke frembringe denne
Papir 1:2 øe, Johan Skjønning og · Jørgen Jensen fr. Viborg; Morten Hegelund fr.
NB2:137 orunderligt! Igaar talte jeg med · Jørgen Jørgensen, som nu er bleven en ivrig
Papir 1:2 tor Christian Muus fra Aarh:, Mg: · Jørgen Samsing, Cantor i Aarh:, Broder Johan Nielsen
Papir 1:1 282. L. antog Navnet Junker · Jørgen, lod sit Skjæg og Haar voxe, gik paa
NB2:137 t! Igaar talte jeg med Jørgen · Jørgensen, som nu er bleven en ivrig Læser af Hamann.
AA:20 digerede og forlagte af Bogtrykker · Jørgensen. Hvem Forfatteren er, veed man endnu ikke