This site will close during 1st quarter 2023. A new presentation of SKS is available.
Dette site vil blive lukket i 1. kvartal 2023. En ny visning af SKS er til rådighed.
Søren Kierkegaards Skrifter
elektronisk version 1.8.1
ved Karsten Kynde
ISBN 978-87-993510-4-6
Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg
Grafik Karen-Margrethe Österlin
© Søren Kierkegaard Forskningscenteret
København 2014
| Brev 76 | Forf. / Deres Ærb. / Til / S. | · K / / Hr Prof. Heiberg. / Høivelbaarne |
| Papir 22:2 | / W. = W | · K / generatio unius – destructio alterius. |
| Brev 296 | il Lyngby fra / Deres / S. | · K / Kjære Hr Magister! / Idet jeg denne |
| Not4:45 | nen. / 2) Men hvorfra faaer | · K og F. et Objekt, uden at dettes Betragtning |
| Not4:11 | rte ogsaa Værens Qualitæt. | · K viste nu, at det med H. t: Begrebet var |
| FP, s. 21 | paa Fædrelandet. Vi kunne i | · K' s Artikel ikke finde det Mindste, der berettiger |
| FP, s. 21 | sten, som vi ville betegne med | · K, for at transportere Noget af den Roes, |
| NB4:79.a | tlen bliver: Afhandlinger af S. | · K, med et Anhang. / Af Tanker som saare bagfra |
| NB14:8 | vel, at denne Forf. ikke er Mag. | · K, men min Digtning. / Hr. Mag. maa jeg vel |
| Not1:6 | dl. Modstand i den græske | · K, og i den latinske, den semipelagianske |
| Papir 9:1 | te paa noget, som vi maatte kalde | · K, og som dog ei lod sig henføre under |
| Papir 455 | il en Fordærvethed, som | · K. – antaget at den vanslægter – |
| Papir 251 | Disciplene til denne rene | · K. ( 35-38). – Nu gjør L: ligesom |
| Papir 469 | rofessor – og Pastor | · K. ( denne Alvorens Mand, hvad yngre Theologer |
| Not4:12 | t saadant Væsen. Dette er det | · K. ( moralske) Beviis for Guds Tilvær. |
| NB15:77 | aadan vilde være en Mag. | · K. ( om man end ingenlunde anede, hvor bedragerisk |
| NB14:97 | tninger: Martensen – og S. | · K. ( thi rigtignok forsikkrer han, at han |
| LF, s. 9 | re. / / Den 5te Mai 1849. / S. | · K. / / / / Bøn / Fader i Himlene! Hvad |
| Brev 178 | laut.« / Din Onkel / S. | · K. / / En Geburtsdags Blomst / ærbødigst |
| NB6:35 | re trykte / Smaa-Ting / / af / S. | · K. / / Et Forord dertil skulde være saa |
| KK:2 | ke er kommen dertil. – / | · K. / / Gud refererer sig i Verden ikke mere |
| Brev 176 | m, / fra / din Onkel. / S. | · K. / / Min kjere Jette! / Som jeg igaar sad |
| Brev 219 | / ærb. / / Hr I Levin. / S. | · K. / / Til / Hr. I Levin / Tirsdag – |
| KK:4 | / Den græsk-østerlandske | · K. / 1) Først kjæmper den for at sikkre |
| Brev 138 | dt jeg er / Din / din / S. | · K. / 13. Brev 139, bl. [ 1r] / Min Regine! |
| Brev 139 | er Dig ukjær. / Din S. | · K. / 14. Et koloreret kort vedlagt Brev 139 |
| Brev 307 | Tid gaae hen. / Deres / S. | · K. / |
| Brev 45 | rom. / Lev vel! / Deres / S. | · K. / [ Berlin,] d. 8. Januar. / Kjære Pastor |
| Brev 86 | re Emil / lev vel / Din S. | · K. / An / dem Her Cand: th: E: Boesen / |
| Brev 85 | Din Fader og Moder. / Din S. | · K. / An / den Hern E. Boesen / Candidat der |
| Brev 280 | nebuskegaden. / Deres / S. | · K. / Anm: Den Passus begynder saaledes: al |
| 2T44, s. 183 | re som en Bortreist. / / S. | · K. / At bevare sin Sjel i Taalmodighed / |
| 4T44, s. 289 | vn den 9de August 1844. / S. | · K. / At trænge til Gud er Menneskets høieste |
| Brev 2 | edruckte / Bücher gem. P C | · K. / Berlin / Franco Hamburg / den Werth 8 |
| Not4:5.c | enhver Reflexion, sit Objekt. / | · K. / Bibelen maa fortolkes og ethvert Fortolknings-Princip |
| GU, s. 325 | en. / / / D. 5te Mai 1854 / S. | · K. / Bøn / / Du Uforanderlige, hvem Intet |
| OTA, s. 257 | ed kalder min Læser. / S. | · K. / Bøn / Fader i Himlene! Fra Dig kommer |
| KG, s. 11 | n ikke til at beskrive. / / S. | · K. / Bøn / Hvor skulle der kunne tales |
| KK:4 | stilles ved Siden af den cath. | · K. / c) den udviklede en Stræben efter |
| NB14:34.b | atte holdes i Stræben. / S. | · K. / cfr 55 i denne Journal. m: / Dersom jeg, |
| Brev 246 | Deres Ønske. / Ærb. / S. | · K. / d. 17 Januar. / » De stoler paa |
| Brev 274 | er Worte er i / Deres / S. | · K. / d. 28 Apr / 1850 / Kjære Kierkegaard! |
| Brev 241 | Vejen til Stettin. / S. | · K. / d. 30. Sept. 1845 / Høistærede! |
| Not4:41.b | Navn). / d. 23 Nov. 37. | · K. / denne Bemærknings Rigtighed seer jeg |
| Brev 141 | mindre langvarig. / Din S | · K. / Det medfølgende Manuskript forestiller |
| Brev 159.7 | og ganske hengivne / S. | · K. / Dette Skridt var foranlediget af det |
| Brev 159.6 | og ganske hengivne / S. | · K. / Din Faders Død har gjort et dybt Indtryk |
| Brev 159 | r den Ære o: s: v: / S. | · K. / Din Faders Død har omstemt og bestemmet |
| Brev 27 | kommen / Din / Fætter / S. | · K. / Du vil selv måskee bemærke, at |
| Brev 79 | Juli. / Din for evig / / S. | · K. / E: Sk: den foregaaende Underskrift, der |
| Brev 133 | wollt' zeigen? / Din / S. | · K. / Efterskrift. Naar Du har glemt Alt det |
| Brev 147 | meest paa Sinde. / Din S. | · K. / Ei om Vaaren vil jeg minde, / Ei om svundne |
| Brev 242 | : / Hermed en Æske mærket | · K. / En af Dem aldeles ukjendt tager sig den |
| Brev 127 | Vor egen lille Regine / S. | · K. / En saadan Streg under Ordet tjener til |
| Not4:9 | ubjektive, det sidste gjorde | · K. / En Vanskelighed bliver det at forklare, |
| Brev 160 | tilhøre Historien. / S. | · K. / Et sidste Skridt » Hende« |
| Brev 105 | Fuldkomne er kommen. / Din / S. | · K. / Faaer man ikke snart den Fornøielse |
| EE:189 | d til Eder – a revoir! / S. | · K. / forhenværende Dr. Exstaticus / / |
| Brev 214 | Deres ærbødige / S. | · K. / Gode Levin! / Der maa iles – / |
| Brev 152 | empel-Archivet. / Din / S. | · K. / Hermed følger en Aftegning af Seglet. |
| Brev 145 | den sagte Luftning. / Din / S. | · K. / Hermed følger et Billede, som jeg |
| 4T43, s. 113 | andler den til Meget. / / S. | · K. / Herren gav, Herren tog, Herrens Navn |
| Brev 81 | beviise at jeg er / Din / S. | · K. / Hils din Fader og din Moder. / 9. Brev |
| Papir 249.c | det den alm saliggjørende | · K. / hvor er den ene Side af F. / jeg mener |
| Brev 14 | med Faren. / Din Broder. / S. | · K. / Hvorledes har Jette det? Hold fast paa, |
| Papir 446 | stændig Opfordring / af / S. | · K. / Høitideligt har jeg een Gang for alle |
| YTS, s. 247 | rst i September 1849. / S. | · K. / I / / / / Hebr. IV, 15 / Bøn / |
| KG, s. 211 | ikke til at beskrive. / / S. | · K. / I / / Kjerlighed opbygger / 1 Cor. VIII, |
| TAF, s. 281 | , i Eftersommeren 1851. / S. | · K. / I / / Luc. VII, 47 / Bøn / Herre Jesus |
| CT, s. 261 | ere holdte. / Febr. 1848. S. | · K. / I / / Luc. XXII, 15 / Bøn / |
| OTA, s. 317 | l at finde Glæden. / / S. | · K. / I / Bøn / Du, som engang selv har |
| Brev 143 | en ikke fordre. / Din / S. | · K. / I dette Øieblik gaaer jeg forbi Dit |
| Brev 146 | eboet Værelse. / Din S. | · K. / Ich dein / Du mein / Du mein' Friede |
| Brev 97 | hic Rhodus, hic salta. / Din / S. | · K. / Ifald jeg ikke skulde see Dig i disse |
| TS, s. 33 | lse. / / I August 1851. / / S. | · K. / Indhold / / I / Side / / Hvad der fordres |
| LA, s. 9 | annede fra at læse. / / S. | · K. / Indledning / Ofte nok føres der i |
| Brev 84 | Din Fader og Moder. / Din S. | · K. / Jeg behøver vel ikke at sige Dig, |
| Brev 94 | eg ikke forstaaet Dig. / Din / S. | · K. / Jeg kan slet ikke faae mig selv til at |
| Brev 304.2 | gt modtaget / Deres / S. | · K. / Kjere! / Deres Billet har jeg rigtigt |
| Brev 304.3 | o: s: v:. / Deres / S. | · K. / Kjere! / Deres Billet har jeg rigtigt |
| Brev 304 | Svar udbedes. / Deres / S. | · K. / Kjere! / Forunderligt nok! Jeg befrygtede |
| 3T43, s. 63 | ( Ordsp. 25, 13.) / / S. | · K. / Kjerlighed skal skjule Synders Mangfoldighed |
| Brev 25 | Din / hengivne Fætter / S. | · K. / Kjære Fætter! / Lad disse Par Ord |
| Brev 294 | ale med Dem om. / Deres S. | · K. / Kjære Hr Magister! / Tak for Billeten. |
| Brev 37 | r og Povel. Deres hengivne S. | · K. / Kjære Jette! / Ved i disse Dage at |
| Brev 40 | d. / Din ganske hengivne / S. | · K. / Kjære Julie! / Det er dog aabenbart, |
| Brev 26 | ftermiddag. / Din / Fætter / S. | · K. / Kjære Peter! / Glædeligt Nytår! |
| Brev 136 | ske hengivne« / S. | · K. / Kl. 9 ½ Formidd. 15. Et koloreret |
| Brev 286 | uden endnu dette: / Deres / S. | · K. / Lyngby d 28 Juli 1849. / Kjære Hr |
| Brev 184 | rpligtet. / Din Onkel / S. | · K. / Maaskee kan det dog fornøie Dig, efterhaanden |
| Papir 455 | eg – kan ikke skee i | · K. / Men hvorfor kan det ikke skee i K.? fordi |
| Brev 83 | min kjære Emil. / din S. | · K. / Min Addresse er Jägerstraße |
| Brev 211 | il bevare for Dem. / Deres / S. | · K. / Min gode Levin! / Mandag. / |
| Brev 171 | uen fra mig. / Din Onkel / | · K. / Min kjære Carl! / d. 31 Dec. / |
| Brev 180 | kan give. / Din Onkel / S. | · K. / Min kjære Jette! / Mandagen d. 16 |
| Brev 177 | nske hengivne / Onkel / S. | · K. / Min kjære Jette! / Skjøndt jeg |
| Brev 128 | nævne Navnet. / Din S. | · K. / Min Regine! / Det er Knippelsbro. Den |
| Brev 135 | er Din / Din for evig / S. | · K. / Min Regine! / Det er Løverdag, og |
| Brev 134 | ielighed. – / Din S. | · K. / Min Regine! / Dette Brev har ingen Datum |
| Brev 142 | ige fra Dit Leie. / Din S. | · K. / Min Regine! / Du havde maaskee ventet |
| Brev 147 | kommer til Dig. / Din. S. | · K. / Min Regine! / I dette Øieblik er jeg |
| Brev 132 | Du ei. / Din for evig / S. | · K. / Min Regine! / Nu har jeg læst saa |
| Brev 151 | odens Sødme. / Din / S. | · K. / Min Regine! / Tak for al den Tid, Du |
| Brev 148 | , ogsaa da er jeg / Din S. | · K. / Min Regine! / Wir haben uns bedacht. |
| Brev 150 | denne Glæde. / Din / S. | · K. / Min Regine! / Øieblikket vil ikke |
| Brev 131 | ogter. / Din for evig / S. | · K. / Naar Du lugter til den Heliotrop, der |
| SFV, s. 84 | i Grunden blot til det. / S. | · K. / No. 1 / Til Dedicationen » hiin |
| Brev 137 | ke finder Hvile i Dig. / Din S. | · K. / Onsdagen d. 9 Dec: / Min Regine! / |
| Papir 593 | Forvirringen. / Deres / S. | · K. / Paa to Visitkort uden Datum og Tilskrift |
| IC, s. 15 | » Naaden«. / S. | · K. / Paakaldelse / Vel er det atten Aarhundreder |
| Brev 175 | dog Feil... / Din / Onkel / S. | · K. / Til / Carl Lund / store Kjøbmagergade |
| Brev 173 | gelse. / Din / Onkel. / S. | · K. / Til / Carl Lund. / Hermed en Pakke. / |
| Brev 174 | o Gange. / Din Onkel. / S. | · K. / Til / Carl Lund. / store Kjøbm: |
| Brev 41 | ganske hengivne / Cousin. S. | · K. / Til / Frue Julie Thomsen. / Hermed en |
| Brev 159 | gt og ganske hengivne / S. | · K. / Til / Frue Regine Schlegel. / Under Forordets |
| Brev 158 | id Svar med mit Bud. / Din | · K. / Til / Frøk. Regine Olsen. / Høistærede! |
| Brev 130 | ille. / Din for evig. / S. | · K. / Til / Frøken R. Olsen. / Min Regine! |
| Brev 154 | og selv erindre / Din / S. | · K. / Til / Frøken Regine Olsen / Min Regine |
| Brev 155 | før til Aften / Din S. | · K. / Til / Frøken Regine Olsen / Min Regine |
| Brev 156 | rhindret fra at komme. / Din S. | · K. / Til / Frøken Regine Olsen. / Jeg vilde |
| Brev 127 | e mere i sit Liv. / Din S. | · K. / Til / Frøken Regine Olsen. / Min Regine! |
| Brev 140 | r det Timelige. / Din / S. | · K. / Til / Frøken Regine Olsen. / Onsdagen |
| Ded:111 | t, idet jeg tabte ham. / S. | · K. / Til / Hans Excellence / Høiærværdige |
| Brev 182 | urtsdag. / Din Onkel. / S. | · K. / Til / Henriette Lund. / hermed en Pakke. |
| Brev 111 | tor og Defensor. / Din / S. | · K. / Til / Hr Cand. E. Boesen. / . / Kjere! |
| Brev 93 | g Dig vel om Middagen. / Din / S. | · K. / Til / Hr Cand. E. Boesen. / Kjære! |
| Brev 96 | Øie med Sligt. / din / S. | · K. / Til / Hr Cand. E. Boesen. / Kjære |
| Brev 102 | stids Frembringelser. / Din / S. | · K. / Til / Hr Cand. E. Boesen. / Kjære |
| Brev 110 | k Tid og Beleilighed. / Din / S. | · K. / Til / Hr Cand. E. Boesen. / Kjære |
| Brev 92 | et Lag 7, hvis Du kan. / Din / S. | · K. / Til / Hr Cand. E. Boesen. / Kjære |
| Brev 95 | or min Udebliven. / Din / S. | · K. / Til / Hr Cand. E. Boesen. / Min kjære |
| Brev 91 | ed det Lag Kl. 6. / Din / S. | · K. / Til / Hr Cand. E. Boesen. / Søndag. |
| Brev 101 | ør Du Gavn for To. / Din / S. | · K. / Til / Hr Cand. E: Boesen. / Kjære |
| Brev 217 | ommeren. / Deres / Ærb. / S. | · K. / Til / Hr Cand. I. Levin. / Høistærede! |
| Brev 107 | naar jeg taler med Dig. / Din S. | · K. / Til / Hr Cand. theol. E. Boesen. / |
| Brev 108 | g, – hils Carl. / Din / S. | · K. / Til / Hr Cand: E. Boesen. / Kjære! |
| Brev 206 | g 11-12. / Din Onkel. / S. | · K. / Til / Hr Candidat H. Lund / Fredriks |
| Brev 15 | aldrig har seet. / Din. / S. | · K. / Til / Hr Dr. Pastor Kierkegaard / |
| Brev 17 | e. Hils Jette, Poul. / Din S. | · K. / Til / Hr Pastor Dr. Kierkegaard. / |
| Brev 114 | agen efter Din Afreise. / Din S. | · K. / Til / Hr Pastor E. Boesen / Horsens / |
| Brev 113 | uttede af Din Billet. / Din / S. | · K. / Til / Hr Pastor E. Boesen. / 7 Januar. |
| Brev 112 | er sig ikke gjøre. / Din / S. | · K. / Til / Hr Pastor E. Boesen. / Kjere! / |
| Brev 191 | ære Neveu. / Din Onkel. / S. | · K. / Til / Hr Student Michael Lund / Hermed |
| Brev 271 | aae«. / Deres / S. | · K. / Til / Høivelbaarne / Hr Conferentsraad |
| Ded:101 | e til at gjøre ham glad. / S. | · K. / Til / Høiærværdige Hr / |
| Brev 183 | meent. / Din / Onkel. / S. | · K. / Til / Jette Lund. / Om det virkelig skulde |
| Brev 185 | eren og Doctoren«. / S. | · K. / Til / Jfr. Henriette Lund. / Det er bagefter |
| Brev 181 | e den af / Din Onkel. / S. | · K. / Til / Jfr. Henriette Lund. / Min kjære |
| Brev 13 | sset derom. / Din Broder / S. | · K. / Til / Pastor Dr. P. Kierkegaard / |
| Brev 116 | ne Glade er Dig. / Din / S. | · K. / Til / Velærværdige / Hr Pastor |
| Brev 195 | efter. / Din / Onkel / S. | · K. / Til / Wilhelm Lund. / Kjære Henrich! |
| Brev 51 | us en Kommende. / Deres / S. | · K. / Tirsdag. / Maa jeg, kjære Magister! |
| Brev 144 | tet er umuligt. / Din / S. | · K. / Tirsdagsaften – Onsdagsmorgen / |
| Brev 304.5 | r overende. / Deres / S. | · K. / Torsdag d 4 Fbr 1852. / Kjære Hr Magister! |
| 2T43, s. 13 | havn, den 5te Mai 1843. / S. | · K. / Troens Forventning / Nytaarsdag / |
| OTA, s. 122 | sig Opmærksomheden. / / S. | · K. / Ved Anledningen af et Skriftemaal / |
| TTL, s. 389 | seierrige Hengivelse. / / S. | · K. / Ved Anledningen af et Skriftemaal / |
| Brev 38 | igjen Peter fra / Deres / S. | · K. / Vort Gravsted vil jeg til Foraaret have |
| Not1:7 | mmelser, har den evangeliske | · K. Aand lært, at skjelne mellem den bibelske |
| Papir 69 | telse og netop den græske | · K. afviger i sit Symbolum fra de andre ( hvorfor |
| Not4:9 | ) c) rationell. Kosmologie ( | · K. anden Idee – Verden) d) rationell |
| NB10:20 | . han havde sagt: nei, Mag. | · K. angriber jeg ikke. / I dette sidste Tilfælde |
| Not4:11 | hvad skal jeg haabe, meente | · K. at Alt, hvad der interesserede et Msk., |
| NB30:93 | den det Ord: siig den lille | · K. at han passer paa ikke at anlægge for |
| NB16:48 | er Oplysning« foreslaaer | · K. at udvide den offentlige Brug af Fornuften |
| Papir 69 | – / 1. Grundtvig mener, at | · K. baserer sig paa Sacramenterne, og at hvo, |
| Papir 69 | f chr: Tro, som han mener at | · K. baseres paa, saa maae vi jo dog tilstaae, |
| Not4:12 | des indtraadte nu ogsaa hos | · K. Begrebet » Tro«; men med |
| Papir 455 | ie sees i et Land, hvor | · K. bestaaer ved Siden af P., thi skjøndt |
| Not4:45 | nd og fastholder Idee i den | · K. Betydning saa det ikke er en theoretisk |
| Not4:44 | ar indrømmes Ikke-Viden i den | · K. Betydning, den aldrig kan faae Troe i sin |
| Not1:8 | ns Anseelse. I den catholske | · K. blev den strænge Augustinianisme under |
| Not1:8 | ende, og omsider i den cath: | · K. blev sanctioneret som Klære, og opretholdt |
| Not1:8 | en disse tro. I den latinske | · K. bleve disse Forestillinger efter at Pelagianismen |
| NB28:102 | nt har raisoneret som saa: | · K. bliver jo til Ingenting, saa kan han da |
| KK:2 | Vorstudien«. / | · K. d. 13 Aug. 38. / / Først Guds personlige |
| BB:7.c | g ikke alvidende Standpunct. / S. | · K. d. 27 Aug. 36. / Af en tidligere Excerpt |
| Not4:12 | eer levende hos sig. Medens | · K. dadler den fremherskende Phantasie i de |
| Papir 455 | et Land, hvori der ikke er | · K. Der maa det vise sig, om ikke P. – |
| Not1:8 | i vedvarende Forbindelse med | · K. Dette har Χ. selv forjættet, Sætningen |
| NB26:93 | n og Den tænkt hvorfor reiser | · K. dog ikke. Jeg kunde fristes at svare ved |
| CC:7 | ire. Salutat te E. et P. A. et | · K. Dominus J. Chr. cum sp. t: Gratia vobiscum |
| BB:17 | Auswahl deutscher Gedichte v. Dr: | · K. E. P. Wackernagel Berlin 1836 zweite Auflage. |
| Not2:2 | sungen uber Gothes Faust von | · K. E. Schubarth. Berlin 1830. / 5. Heroldstimme |
| BB:7 | oethe' s Faust. Vorlesungen von Dr: | · K. E. Schubarth. Berlin 1830. / Vi forbigaae |
| Not4:9 | kab mulig? / Ved Erfaring forstod | · K. en Iagttagelse der er hævet til Almeengyldighed |
| Not4:10 | en absolute Substants. / Om | · K. end misbilligede dette Beviis, saa sagde |
| Not1:8 | 12, 4. Ligeledes at Chr: er | · K. eneste Herre og Mester, saa at Msk. ei |
| Not4:45 | ing af Objektet her det som | · K. engang for Alle har gjort gjeldende om |
| Papir 260:4 | delsens-Moment. Den græske | · K. er bleven staaende paa Halvveien, uden |
| NB18:49 | har vi jo altid sagt, Mag. | · K. er det Overordentlige. Men nu har jeg et |
| NB14:128 | er Sandheden nok den: Dr. | · K. er en Mand med ualmindelige Kundskaber |
| BI, note | latonischen Philosophie von Dr. | · K. F. Hermann, 1ster Theil. Heidelberg 1839. |
| Not1:8 | ontroverser. I den lutherske | · K. fandt Synergismen Forsvar hos Melanchton |
| Papir 12 | Natur saaledes at ingen Forløs. | · k. finde Sted. / Forløseren saaledes, at |
| Not1:8 | ftelse af Chr:. Den protest: | · K. forkaster derfor den cath. Klære om |
| Not4:11 | derfor paa det sidste Beviis, at | · K. fornemlig concentrerede sin Kraft, idet |
| Not1:8 | , hvorimod en Forbindelse af | · K. Fortid med dens Nutid ved Beskuelse, Ihukommelse |
| Not1:6 | en om Modsætningen mellem | · K. Fortjeneste og Chr: Fortjeneste, imellem |
| Not1:8 | 5, 25. / § 68. / Den chr | · K. forudsætter til Opnaaelse af sit Øiemed |
| Not4:12 | bet det ogsaa fra denne Side, at | · K. forvexlede Salighed og Lyksalighed, idet |
| Papir 469 | er Alvor, eller som Pastor | · K. fremstillede det i sit, senere trykte, |
| Not4:9 | ) b) rationell Psychologie ( | · K. første Idee – Sjælen) c) rationell. |
| NB10:83 | f Kjerlighedens Gjerninger ( den | · K. G. at anprise Kjerlighed) indeholder intet |
| BB:8 | a Engel, hvori han skriver til | · K. G. Lessing, at hans ( Lessings) afdøde |
| NB12:111 | sig med det Forsvar: Mag. | · K. gav mig jo selv Lov dertil. Dette viser |
| NB16:24 | dschmidt naar han vil sige: Mag. | · K. gav mig selv Lov til at udskjælde ham |
| Not11:19 | yldig i den Tankefeil, som | · K. gjorde sig skyldig i, saa gaaer den samme |
| Not1:8 | er afbildet og fortsat, idet | · K. gjør den fri Forkyndelse og fleersidige |
| NB14:102 | paafaldende Lighed med S. | · K. Gud veed, hvad han egl. har sagt paa Conventet. |
| NB28:65 | ind siger som saa: » Mag. | · K. har aldeles havt Ret; det er og var jo |
| Not4:12 | som Gud har givet sig selv. | · K. har derfor vel Friheden; men mangler Naaden. |
| Papir 455 | det ikke skee i K.? fordi | · K. har det Almdl. som / – og det er |
| NB32:95 | amilie at fortælle: Mag. | · K. har en Svaghed i den ene Fod. Og det kan |
| Papir 458 | ves, at naturligviis Alt, hvad | · K. har hittet paa om Gjerningers Fortjenstlighed |
| KK:4 | nder hvilke den protestantiske | · K. har udviklet sig ere / a) den fastsatte |
| Not11:19 | i de kosmologiske Ideer ( | · K. havde 2 Arter af Antinomier de mathematiske |
| NB29:112 | ende, hvor indlysende Mag. | · K. havde gjort ham det, at Χstd. slet |
| NB16:50 | kun adlyder. Jeg formoder at | · K. her mener Gud; og jeg finder Tanken smuk, |
| Not1:8 | i en Deel af den reformerte | · K. herskende Lære som Følge af Calvins |
| KK:4 | jektivitæt. / Den græske | · K. holder i sin Cultus Følelsen og den |
| Not1:8 | ger, som i den hollandske | · K. hos Arminianerne, og for størstedelen |
| Not1:8 | men hvor Chr: er i Sandhed | · K. Hoved og Troens Grundvold, der kan Kraften |
| Papir 469 | ved Universitetet. Pastor | · K. hører til Grundtvigianerne, der kunde |
| NB36:24 | rophe. / / Hvorledes frembringes | · K. i Aands Forhold? Ganske simpelt: ved at |
| Papir 260:1 | 15. Som nu den katholske | · K. i denne H: synes at lægge en stor Alvor |
| Papir 260:4 | ttelser ogsaa i den ældste | · K. i deres første Spirer. a) en mythisk |
| Not4:10 | anden Verden. / Men her var | · K. i Grunden ikke idealistisk nok; thi det |
| Not1:8 | tter Særkjendet for Chr. | · K. i Overeensstemmelse med Chr: Aand. Den |
| NB36:24 | saa stor, at det maa blive | · K. i Sammenstødet, bevidst at anlægge |
| Not4:12 | en praktiske Vei. Dette udvikler | · K. i sin » Religion innerhalb etc.«. |
| Not1:8 | le virkende Princip betegner | · K. Ideal, fra hvilken den synlige K. til enhver |
| Not1:8 | 69. / Allerede tidlig blev | · K. Idee forvansket ved misforstaaet Stræben |
| EE:86 | synden fremstilles i den catholske | · K. igrunden som det enkelte Msk. saa uvedkommende, |
| NB14:128 | mulanter: saaledes kan Dr. | · K. ikke gjøre den ubetydeligste Bemærkning |
| Not4:11 | var. Imidlertid forkastede | · K. ikke Ideen Gud, men opfattede den » |
| NB14:8 | jo ogsaa vendes om: ergo har Mag. | · K. ikke svaret til eller realiseret hvad der |
| Not4:44 | eil af S. at knytte sin Troe til | · K. Ikke Viden; thi af K. Ikke-Viden maa der |
| Not4:44 | n Troe til K. Ikke Viden; thi af | · K. Ikke-Viden maa der som sagt komme Ikke-Troe, |
| FP, s. 21 | eskyldning? Eller er det fordi | · K. imod uretfærdige Dadlere anbefaler, |
| CC:7 | æculum, et profectus est T. | · K. in G. T. in D. Lucas solus est mecum, Marcum |
| KK:4 | gjørelse, har den catholske | · K. indtaget samme Stilling til Protestanterne |
| Not1:6 | bindelse, hvori det stod med | · K. Interesser; men Modsigelsen, som det fandt |
| Not4:12 | er Gud. / Ikke saaledes hos | · K. Jeg postulerer Gud, fordi jeg ellers kom |
| Not4:12 | r til. Thi Bønnen er for | · K. jo ikke andet end et Middel til at holde |
| BB:12 | ührt durch Kinder auf dem | · K. K. Theater. / 5. Lessing hatte die Absicht |
| NB28:65 | d til, men paa en fiin Maade, at | · K. kan ligge under. / Ak! / / I et Opbyggelsesskrift |
| NB26:6 | r vel denne: » skulde | · K. kunde blive farlig for mig, maa han beslutte |
| Not4:41 | der Forskningen efter, hvad | · K. lærer, hvad Skriften, søger at glemme |
| SLV, s. 446 | llingen. / Slutningsord / M. | · k. Læser! – dog til hvem taler jeg? |
| AE, s. 564 | m ganske i Fortrolighed. / M. | · k. Læser! At jeg selv skal sige det: jeg |
| SLV, s. 369 | fra / Frater Taciturnus / M. | · k. Læser! Dersom Du paa nogen Maade er |
| AE, s. 565 | ige det til Andre end Dig, m. | · k. Læser. Thi naar En i vor Tid siger: |
| Papir 9:1 | ionsphilosophie. – Begrebet | · K. maa jo være saaledes opstillet, at alle |
| Not1:6 | 39. / I den evangeliske | · K. maatte Hovedlæren om Modsætningen |
| Not1:8 | en stræbende og fuldendte | · K. maatte ophæve al chr: Frihed og føre |
| Papir 367 | I Forhold til | · K. Meddelelse gjælder det, |
| NB36:24 | med en Samtid, saa det er blevet | · K. Men dette har saa været umidd. Det paagjældende |
| Not4:12 | ndblæser det sit Liv, ja | · K. mener endog, at man kan bede uden at være |
| Not4:10 | ældre Philosophie, efter | · K. Mening sig skyldig i Antinomier, idet den |
| Not1:8 | . I begge Retninger møder | · K. Modstand; men hvor Chr: er i Sandhed K. |
| Papir 469.a | edre forstaaet. / hvad Pastor | · K. nok forstaaer sig paa, / En Billet til |
| Not4:10 | / 3.) Gud. / Her stødte | · K. nu paa de saa kaldte Beviser for Guds Tilvær, |
| Not4:8 | aposterioriske Erfaring; thi | · K. nægtede jo ikke den hele udenfor os |
| Not4:8 | atter jeg gjenem Tid og Rum. | · K. nægtede saaledes ikke Objektet; men |
| Papir 455 | Protestantisme. / Forholder dog | · K. og P. sig ikke egl. til hinanden som – |
| Not1:8 | , at ansee som den ene sande | · K. og Veien til at nærme sig Maalet er |
| Not4:10 | ælen, den er nu, hvilket | · K. ogsaa indrømmer Eenheden af tænkende |
| Not4:9 | de handlede om Sandsning, hvorfor | · K. ogsaa kaldte det » rationell Æsthetik«, |
| FP, s. 21 | aaskee den Omstændighed, at | · K. omtaler Pressen i Almindelighed, ei Kjøbenhavnsposten |
| Not1:9 | allegoriske. / Den ældste | · K. opfattede baade Synd – og Frihed |
| Papir 69 | eren som det egl. centrale i | · K. oprindelig har været ret levende fastholdt, |
| Papir 455 | vil han let see det? Fordi | · K. paa samme Tid seer en ganske anden Side |
| Not1:8 | Χ. udelukkes den cath: | · K. Paakaldelse af Helgenes Forbønner, hvorimod |
| Papir 9:1 | ledes opstillet, at alle Arter af | · K. passe ind der under; thi ellers kunde jo |
| Not1:5 | od den græske og romerske | · K. Praxis, at gjøre Englene til Gjenstand |
| BB:12 | Tragoedie Faust« von | · K. Rosenkranz. Leipzig 1831. 8. / 47. Vorlesungen |
| Not2:2 | Tragoedie Faust« von | · K. Rosenkranz. Leipzig. 1831. / 8. Vorlesungen |
| NB16:50 | tidligere i samme Afhandling har | · K. sagt, at der i Verden kun er een Herre, |
| Not1:6 | lalderen og blev i den cath: | · K. sanctioneret ved conc: Trid:. – / |
| Not4:11 | aa i en anden Henseende var | · K. Sandheden nær, idet nemlig han udviklede |
| BB:12 | omantische Tragoedie, von Dr: | · K. Schöne. Berlin 1809. 8. / 20. Die Jubelfeier |
| NB14:8 | k, egentligen er umuligt for Mag. | · K. selv at gjøre det, da han ved selv at |
| NB16:48 | ed her ligger ( hvilken da ogsaa | · K. selv dog noget afparerer) at saaledes en |
| Oi7, s. 315 | det er i Grunden sandt hvad | · K. siger, og det er yderst interessant at |
| Not1:8 | rihed antydet i Lignelsen af | · K. som et Legeme: 1 Cor: 12. Col. 1, 18. Eph: |
| Not11:26 | erents i Seyn- og Nicht-S: | · K. som i den negative Ph., og heri har han |
| Not1:6 | det sig i den protestantiske | · K. som orthodox Lære, og blev især af |
| Not1:8 | ens Idee sig til Begrebet af | · K. som Samfundet, hvis Eenhed, Almindelighed, |
| Papir 541 | – i Verdens-Altet er | · K. som slet ikke til at opdage : kan Du saa |
| Not4:12 | / Philosophien havde altsaa ved | · K. spillet Bankerot i theoretisk Henseende, |
| Not1:8 | saaledes er den græske | · K. stedse bleven disse tro. I den latinske |
| Not4:11 | n hvad opnaae vi da herved? | · K. svarer ved min Philosophie er man for stedse |
| Not1:6 | gjeldende i den evangeliske | · K. symbolske Bøger; men vel de i denne |
| Not1:8 | 70. / Den protestantiske | · K. sætter Særkjendet for Chr. K. i Overeensstemmelse |
| CC:7 | P. et A. et domum O. E. mansit | · K. T. reliqui Mileti ægrotum. Festina ad |
| BB:12 | hrt durch Kinder auf dem K. | · K. Theater. / 5. Lessing hatte die Absicht |
| Not1:8 | fte bruges i den evangeliske | · K. til at stille Gjerningerne i Modsætning |
| Not1:8 | eal, fra hvilken den synlige | · K. til enhver Tid er forskjellig, som Samfundet, |
| Not11:3 | eskjeftiget sig – Men | · K. tog det blot Fornuft i subjektiv Forstand |
| Not4:9 | en) d) rationell Theologie ( | · K. tredie Idee – Gud). / de ligge til |
| NB14:150 | se til et Begreb.« | · K. tænker aabenbart redelig paa Existents |
| Brev 262 | venter og den Slyngel Mag | · K. udebliver. / Altsaa – dog nei, vi |
| KK:4 | troer; thi idet den græske | · K. udelukkede Sønnen gav den tilkjende |
| Papir 455 | til at staae alene. / Naar | · K. vanslægter, hvilken Form af Fordærvelse |
| Papir 455 | Ene til den Anden ( thi i | · K. var for Prælaten Forholdet det, at den |
| NB12:157 | ar en rar Verden, kun Mag. | · K. var saa sygelig og pirrelig, at han kunde |
| Not1:8 | 1, 19. Mth: 28, 19. – | · K. Vedvaren: Mth: 16, 18. 28, 20. 1 Cor: 15, |
| Not4:44 | det er vistnok en Sandhed at har | · K. viist, at der ikke gives nogen theoretisk |
| Not11:24 | tsaa det negative, det Sy. | · K. viste sig som det negative, men er det |
| Not1:8 | umidd grundet i Læren om | · K. Væsen. – / § 74. / Som synlig |
| BI, note | utsche Lieder. Dritter Band. / | · K. W. F. Solgers Vorlesungen über Aesthetik, |
| BI, note | r Aesthetik, herausgegeben von | · K. W. L. Heyse. Leipzig 1829. / Solgers nachgelassene |
| Not1:6 | om Syndefaldet allerede fra | · K. ældste Tider fremkaldt forskjellige, |
| Not1:8 | ns Virksomhed. / § 71. / | · K. Øiemed tilstæder ingen Anden Art |
| Brev 90 | Din for evig / Farinelli. / ( S. | · K.) / Hr / Cand. E. Boesen. / Kjere! / |
| NB14:128.1 | nts Stilling i Forhold til N. | · K.) / Som en Bassist stundom kan tage Tonen |
| Papir 89 | iver mig bevidst jeg existerer. ( | · K.) ei om jeg har existeret ell. hvorledes |
| Papir 474 | n ( 5te Søndag e: H: t. | · K.) Mindetalen over Biskop M., vovet at fremstille |
| NB9:22 | lt Msk, fE nu jeg Søren, Aabye | · K., 35 Aar gl., spinkel af Bygning, Mag: artium, |
| NB18:26 | vi erkjende jo Alle, Mag. | · K., at vi ere paavirkede af Dem« – |
| NB36:24 | er denne bevidste Arrangeren af | · K., at være saaledes klar, at man kan maale |
| Brev 126 | varede: » nei, Mag. | · K., det behøves ikke, Dronningen og jeg |
| Not4:11 | de der sig en anden Vei for | · K., det var den praktisk. Under de tre Spørgsmaal: |
| ELF, s. 61 | K., ergo er Prædikenen af | · K., ergo er det den samme Prædiken, som |
| ELF, s. 61 | inariet, ergo er Værket af | · K., ergo er Prædikenen af K., ergo er det |
| NB28:100 | , raisonerer den, at proclamere | · K., fører ikke til Noget, vi faae Ingen |
| NB36:24 | re, og vil vel heller ikke blive | · K., hvis han begynder med det Ældste. / |
| Papir 455 | hvor der ikke er Tanke om | · K., hvor man længst, længst har taget |
| Not4:5 | e Stadium. / den apostoliske | · K., hvor Tro og Troens Gjenstand falde sammen, |
| Papir 90 | se af Bibelen, som constituerende | · K., ledede til Opstillingen af en ny Videnskab, |
| Not11:28 | t nu ikke mere det blot S. | · K., men er det satte S. K., som er sig selv |
| Not4:12 | Salighed.) I Grunden beviser jo | · K., og det føler han ogsaa selv, blot Nødvendigheden |
| Papir 455 | t der ikke kan fremkomme i | · K., og dette er Følgen af at Protestantismen |
| Papir 69 | dring i dem, søger at forandre | · K., og er eo ipso traadt ud af den. Men i den |
| Papir 465 | e Uret jeg gjorde mod Mag. | · K., og jeg har derhos frygteligt blottet mig |
| Papir 90 | havde Ret til at constituere | · K., saaledes maa ogsaa Theorien om det apostolske |
| Not11:28 | S. K., men er det satte S. | · K., som er sig selv mægtigt, et sig selv |
| Not1:8 | llem den usynlige og synlige | · K., som imellem Opnaaelsen af det ophøiede |
| Not1:8 | thvert Hierarchie udelukt af | · K., som uforeneligt med de Troendes Forhold |
| Papir 69 | vet, men nu have dog alle de | · K., som væsentlig have det samme Symbolum |
| Not1:6 | es ved Jansenius i den cath: | · K., vedligeholdt det sig i den protestantiske |
| Not4:12 | solut Realitæt. Derved, mener | · K., vinde vi ogsaa den Fordeel, at vi nu istedetfor |
| KK:4 | rskjellighed fra den catholske | · K.. / b) den tilkjæmpede sig i politisk |
| AA:3 | de romantiske Situationer ( f. Ex. | · K... paa Fredensborg). Nu gik Veien til Esrom |
| Papir 455 | hedder bestandigt polemisk mod | · K.: saaledes lader det sig ikke gjøre, saa |
| Brev 126 | nei, bliv De kun, Mag. | · K.; det var vistnok Dronningen; hun har ønsket |
| Not15:12 | jeg kan ikke forstaae Mag. | · K.; men jeg troer, at han alligevel er et godt |
| Papir 455 | vorfor kan det ikke skee i | · K.? fordi K. har det Almdl. som / – og |
| Papir 74 | hed ( Bibelen constituerende | · K.? Nei Kirken constituerer Bibelen det vises |
| BB:12 | über Göthes Faust von | · K.E: Schubarth. Berlin 1830. / 44. Heroldsstimme |
| Papir 264:3 | cfr. | · K.K. p. 20 og 21. / d. 5 Juli 1840. / Som Betingelse |
| Not4:12 | om ogsaa senere hos Jacobi. | · K.s Begreb af Tro forholder sig til det kirkelige |
| Papir 455 | hed fra den vanslægtede | · K.s Fordærvelse. / Og det var just Det, |
| NB14:8 | de det gjøres saaledes. / Mag. | · K.s Forfatter-Virksomhed, opfattet af Forfatteren. |
| Not4:11 | blev det ogsaa omtrent med | · K.s Moral. Alle nærmere Bestemmelser i Moralen |
| NB5:135 | sin Tid sagt: det er under Mag. | · K.s Værdighed at nedlade sig til at røre |
| Papir 251 | ldringen af den beregnende | · K: ( 32-34) og nu opmuntres Disciplene til |
| Papir 9:1 | Ethiken opstille dette Begreb af | · K: a priori, saa seer jeg ikke, hvorledes |
| Not1:6 | erne deelte. I den græske | · K: blev Justinus M: † 165. Tatian, Theophilus, |
| Not1:9.1 | sen. – / I den ældste | · K: brugte man især Traditionen mod Kjetterne. |
| Not1:9 | en Maade den protestantiske | · K: en Tradition i dens analogia fidei. – |
| Not11:24 | ed zugelassen. / Det Seyen | · K: er det som gaaer ud over det Seyende. Begreberne |
| Not1:8 | Inconsequents. I den reform: | · K: har det strænge Calvinske Lærebegreb |
| Papir 260:1 | se. – Den protest: | · K: ivrede herimod især mod Yderspidsen: |
| Not1:6 | tantius. b den Alexandrinske | · K: Lærere imaterielle Anskuelser. Clemens |
| Not1:6 | l. Substants. a den latinske | · K: Lærere materielle Anskuelser. ( Gjengjeldelsen |
| Brev 46 | t blødt, meget haardt som | · k: morken) fortfahren, for at faae en Forestilling |
| Not1:6 | flere Secter i den ældste | · K: opponerede imod den: Act: 17, 32. 1 Cor: |
| KK:4 | t selv. – / Den romerske | · K: skildres meget rigtigt som den, i hvilken |
| Not11:9 | et Forsvar. Det var et Misgreb. | · K: var Idealisme og Identitætsphilosophien |
| Not1:9 | d saaledes som den catholske | · K: ved Tradition. Den søger at stirre tilbage |
| Not1:8 | 4. 1 Tim: 1, 5. Jac: 2, 8. / | · K: Væsen bestaaer deri, at Msk. omfatter |
| Papir 69 | s derimod ikke, som mene, at | · K: væsentligen udtaler sig i det concrete |
| NB12:12 | ung Forf:, som har læst Mag. | · K:« Godt. Hvilke Critici! Denne lille Bog er |
| Not1:8 | e øiensynlige i den cath: | · K:, blev det Reformatorernes vigtigste og fortjenstfuldeste |
| Not11:28 | u ikke mere er det blot S. | · K:, den er nemlig gaaet igjennem Seyn, thi |
| Not11:28 | der er det oprindeligt S. | · K:, nu ikke mere er det blot S. K:, den er |
| BB:1.a | n i den gl. græske og romerske | · K:, og citerer i den Anledning Herder Briefe |
| Papir 69 | a er hundrede og eet ude med | · K:, saa er Pagten brudt, og ingen Lyksalighed |
| Not1:8 | bte sin Betydning i den chr: | · K:. Heraf fulgte et Tilbagefald til den gl. |
| Not1:5 | i denne Henseende indeholder | · K:historien advarende Exempler i Mængde. I de almindelige |
| Not4:10 | ed disse tre Ideer viser nu | · K; at den ældre Philosophie i sin Behandling |
| NB36:24 | ophe, er atter at forhindre | · K; thi i denne Given Forklaring ligger igjen |
| SLV, s. 373 | ldent derfor som man seer en | · Kaabe af chinesisk Atlask, saa sjeldent seer |
| EE1, s. 319 | Nakken – Den grønne | · Kaabe fordrer Selvfornegtelse. / d. 15. / |
| EE1, s. 321 | et mig, om end den grønne | · Kaabe har gjort det. Uagtet jeg nu i saa lang |
| NB5:48 | eg skulde iføres en Fløiels | · Kaabe med Stjerner og Baand – og saa nævne |
| FB, note | hetiken kaster Kjærlighedens | · Kaabe over Havmanden, saa er Alt glemt. Den er |
| EE1, s. 313 | er, at hun havde en grøn | · Kaabe paa, det er det Hele, det kan man kalde |
| EE1, s. 319 | rsom der ikke var en grøn | · Kaabe til, saa kunde jeg vel have ønsket at |
| BA, note | irumlarum, der i Medlidenhedens | · Kaabe vil fraliste ham Klenodiet ɔ: Friheden. |
| EE1, s. 320 | indsvøbt i den grønne | · Kaabe, forfrossen maaskee, og Naturens Ublidhed |
| EE1, s. 315 | ver Gang jeg seer en grøn | · Kaabe; og da mit Øie ofte bedrager mig, saa |
| SLV, s. 275 | n omhyggeligen Fødderne i | · Kaaben, at Ingen skal beundre disse nydelige Fødder. |
| EE1, s. 317 | ger ud, ogsaa de unge Piger. | · Kaaberne blive lagte tilside, formodentlig er min |
| SD, s. 232 | men den er en stor Hader af | · kaad eller næsviis Nærgaaenhed. Ved Hjælp |
| EE1, s. 255 | ivet i det skal blive altfor | · kaad og utilbøieligt til at lystre Tøilen. |
| Not15:4 | gen den Sædvanlige, mere | · kaad og vittig end nogensinde det var nødvendigt. |
| BI, note | retfærdiggjøre, eller en | · kaad Overgivenhed, der trænger til Undskyldning, |
| Papir 345 | lle, det er ligesom med de | · kaade Drenges Uartigheder, der ere Forældre, |
| PCS, s. 137 | Her har saa Phister faaet det | · kaade og lykkelige Indfald, ( der tillige væsentligen |
| Papir 345 | til nogensinde at iagttage | · kaade og uvaarne Drenge, naar de troe sig ubemærkede, |
| SLV, s. 263 | igt glimrende Aftensmaaltid. | · Kaade som de Tvende allerede vare, blev hans |
| NB:209 | ffentlig Gade, Skole-Drenge, | · kaade Studenter, Handels-Comier og alt det Rak |
| NB2:138 | nde, og hele Pøbelen, og | · kaade Studenter, og letfærdige Fruentimmer |
| EE2, s. 218 | dre end Andre; man enes i det | · kaade Udtryk: lad os være Mennesker, vi ere |
| EE1, s. 50 | eruset Mand samler Ungdommens | · kaade Vrimmel om sig, saaledes flokkedes de om |
| Papir 575 | ligviis Ungerne endnu mere | · kaade, og tilsidst blive de enige om, at det maa |
| EE1, s. 343 | , lad mig blive hjemme ... I | · kaade, overgivne Zephyrer, I glade Drenge, I kan |
| EE2, s. 158 | gste af Alle. Og Du gjør i | · Kaadhed det Samme, Du øver Dig i den Kunst at |
| OL, s. 31 | lede til » usømmelig | · Kaadhed eller krænkende Uretfærdighed«, |
| OL, s. 34 | forledet ham til usømmelig | · Kaadhed eller krænkende Uretfærdighed.« |
| EE2, s. 266 | Modsigelse.« Spot og | · Kaadhed er da, hvad Du veed at byde denne Sag betræffende. |
| G, s. 11 | g, et vist Kast med Hovedet, en | · Kaadhed i Yttringer forvissede mig, at han var |
| G, s. 38 | a samme Tid som han er ovenud i | · Kaadhed maler han sig selv sin Scene tiltrods for |
| EE1, s. 254 | ldkommen Liv i Stykket, en i | · Kaadhed næsten vanvittig Krydsning af Situationer. |
| AE, note | og forhindrer i at kuldseile. | · Kaadhed og Letsindighed som Frembringende virker |
| Papir 593 | afvexlende med overveiende | · Kaadhed og med barnagtig Forstemthed paa Papiret |
| AE, note | kan være comisk produktiv i | · Kaadhed og Overgivenhed, som, hvis det sagdes ham: |
| NB13:55 | re Christen høiere op. Skal | · Kaadhed og Raahed og Misundelse have Lov til at |
| BI, s. 166 | tteshed, tumler sig med en | · Kaadhed og Vælighed, saa at den vel lader ahne, |
| NB11:145 | r, at de unge Enker, naar de af | · Kaadhed opsætte sig mod Χstum, ville de |
| G, s. 39 | lgrundliggende i B. er en vis i | · Kaadhed ubændig Forstandighed, og gjennem denne |
| BI | , eller at Overlæben bæver i | · Kaadhed, den fordrer, at Munden skal staae aaben; |
| BI, s. 324 | som den blot var en overgiven | · Kaadhed, der fandt sin Glæde i at sætte Alt |
| BI, s. 324 | khed brugt herom selv var en | · Kaadhed, der, saa oven ud som den var, med Flid |
| EE2, s. 77 | mig ogsaa være fri for Din | · Kaadhed, naar Du med Holbergs Henrik vil obligere |
| LP, s. 19 | enet nedsætter sig selv til | · Kaadhed, om end Samtiden skulde være forblindet |
| SLV, s. 219 | e. Og er det noget Andet end | · Kaadhed, saa aner jeg en svælgende Misforstaaelse. |
| NB4:117 | her om den skingre Latters | · Kaadhed, som er den Vise en Væmmelse, og er |
| Brev 144 | il, ell. min Læbe zittrer af | · Kaadhed, zittrer den, da er det, fordi den endnu |
| NB10:179 | jeg havde slaaet bag ud af | · Kaadhed. Men det kom jeg ikke til – ak thi |
| SLV, s. 219 | get, Sligt er maaskee kun en | · Kaadhed. Var jeg blot beroliget i mig selv, men |
| NB12:147 | Flaneurs Incognito saae ud som | · Kaadheden og Vittigheden og Letsindet selv: da kunde |
| EE1, s. 410 | es Grændse; snart lod jeg | · Kaadheden slaae sig løs; snart fristede jeg dem |
| G, s. 94 | il ham. Selv hvor Spøgen og | · Kaadheden synes at tumle sig aldeles hensynløs, |
| G, s. 41 | henstrakt ved den Latterens og | · Kaadhedens og Jubelens Strøm, der ustandselig brusede |
| LA, s. 90 | rne, tillader sig alle uvorne | · Kaadheder – indtil Publikum bliver keed deraf |
| SLV, s. 22 | agt nogetsomhelst Værd, et | · kaadt Indfald, en fortvivlet Idee, som de selv |
| Brev 69 | elsker Grød / og Flesk og | · Kaal og Ærter og, hvad mere / Af den Slags |
| NB27:68 | var just Manden for at gjøre | · Kaal paa dem. Men see, for at kunne gjøre |
| F, s. 514 | ulde jeg med Glæde gjøre | · Kaal paa ham, jeg der allerede i flere Aar føler |
| SLV, s. 415 | re Virkeligheden, der gjorde | · Kaal paa ham, men at han bestaaer i Virkelighedens |
| Papir 310 | kommer det Smørret ved hvad | · Kaalen er feed af. Desuden holder Selskabet / |
| FB, s. 138 | len aldeles glemt, at den var | · Kaalorm, maaskee kan den igjen glemme, at den var |
| KG, s. 322 | til at kunne lindre Moderens | · Kaar – tænk Dig denne ulykkelige Pige, |
| LP, s. 53 | Foregaaende. Født i trange | · Kaar af fattige Forældre havde Christian |
| 4T44, s. 367 | , hvis ellers Forældrenes | · Kaar begunstige deres Sindelag mod Gud og mod |
| TS, s. 74 | – ja, naar kun knappere | · Kaar blev Dig til Deel, Du veed dog, venligt, |
| TS, s. 74 | n Fortryllelse; og hvis rigere | · Kaar blev Dig til Deel, Du veed, smagfuldt, |
| AE, s. 409 | n Prinds, der lever i fattige | · Kaar i en Landsby, at være kjendt af sin |
| OTA, s. 278 | ymrede ikke sammenligner sit | · Kaar med noget andet Menneskes, og i denne Forstand |
| TTL, s. 429 | Var det altid Armod og trange | · Kaar og Livets Gjenvordigheder der bevirkede |
| CT, s. 53 | e maaskee med Armod og trange | · Kaar, eller det endnu Ringere, foragtet og forstødt. |
| TTL, s. 445 | dom, i Miskjendelse, i trange | · Kaar, i kummerlige Udsigter, da slutter han feil, |
| CT, s. 53 | ig føde i ringe og fattige | · Kaar, ja i Vanære, og derpaa som Barn levet |
| FB, s. 157 | Menneske blev født i ringe | · Kaar, jeg fordrer dog af ham, at han ikke skal |
| 3T44, s. 267 | rn med hende i nøisomme | · Kaar, og ladet sit Hjerte frydes med andre Mænd, |
| G, s. 17 | ldre Mand, der levede i trange | · Kaar, og som selv passede sine Kunder. Medfølelse |
| SLV, s. 112 | ære skjønt i tarvelige | · Kaar, og veed at være ikke mindre skjønt |
| Not1:7 | Chr: skildrer sin Ringhed i | · Kaar. Mth: 8, 20. 20, 28. Phil: 2, 7. 1) Denne |
| SLV, s. 262 | mand, der levede i tarvelige | · Kaar. Tidligen blev han anbragt ved Handelen |
| EE1, s. 126 | rer ham falde for Don Juans | · Kaarde. Allerede der er hans Alvor, der kun viser |
| EE1, s. 113 | erlig, man seer ham ikke med | · Kaarden i Haanden at bane sig Vei gjennem Livets |
| EE1, s. 133 | g har faaet Mod i Brystet og | · Kaarden ud af Skeden for at myrde Don Juan, styrter |
| DS, s. 244 | selv og lægger Haanden paa | · Kaarden. O, det er menneskeligt kun altfor let at |
| NB8:73 | kan her finde et saa nøiagtigt | · Kaart over Forholdene som noget topographisk |
| Not10:9 | νευμα | · Kabbalisterne havde den ogsaa midt i den strængeste |
| Brev 273 | ierkegaardske Arcanum, den | · Kabbalistiske Formular: Befind dig vel, saa befinder |
| EE1, s. 377 | Overgangen til at være et | · Kabinet. Skjøndt jeg nu har seet den fra mange |
| LA, s. 22 | r endes. Det er det hyggelige | · Kabinets indbydende Fortrolighed, der her aabner |
| AE, s. 315 | blive afgjort i Diplomaternes | · Kabinetter, der sidde og pointere Stridskræfterne |
| SLV, s. 452 | men han søger sin Plads i | · Kabinettet ved Dandsesalen, og i Krogen i Dagligstuen. |
| Oi7, s. 285 | i Silde-Fiskeriet, et andet i | · Kabliau-Fangst eller Hvalfiske-Fangst o. s. v.: saaledes |
| Brev 30 | e havt Diers Sallig Faeder op | · kaelt. og der var meget jeg gjerne |
| ER, s. 201 | er Navn af Kaffe, slet ikke er | · Kaffe – dersom man blot sikkrer mig, at |
| NB30:34 | r. / / Det Falsknerie istedetfor | · Kaffe at tage Agern det opdages let, og er ikke |
| Brev 45 | . En Conditor, der har bedre | · Kaffe end man faaer den i Kjøbenhavn, flere |
| G, s. 24 | oprømt, stod just med en Kop | · Kaffe i Haanden, hvis Duft jeg indsugede, da |
| AE, s. 409 | n være, at De ikke drikker | · Kaffe og at de gaaer for meget. Saadan var det; |
| AE, s. 409 | de: De drikker vist for megen | · Kaffe og gaaer for lidt. Tre Uger efter taler |
| AE, s. 409 | -Drikken, thi jeg smager ikke | · Kaffe, eller af Mangel paa Motion, thi jeg gaaer |
| JJ:374 | Drikken for jeg drikker slet ikke | · Kaffe, eller Mangel paa Motion, da jeg gaaer hele |
| ER, s. 201 | n kunde vise, ikke blot at den | · Kaffe, jeg sælger, er havareret, bedærvet, |
| AE, s. 409 | t samme, men naar jeg drikker | · Kaffe, kommer det af at jeg drikker Kaffe, og |
| AE, s. 409 | ffe, og naar jeg ikke drikker | · Kaffe, kommer det af at jeg ikke drikker Kaffe. |
| ER, s. 201 | kene tylde i sig under Navn af | · Kaffe, mig beskæftiger kun: Omsætningen.« |
| JJ:374 | unden være, at De ikke drikker | · Kaffe, og at De gaaer for meget. Altsaa Ildebefindedet |
| JJ:374 | svarer: De drikker vist for megen | · Kaffe, og gaaer for lidt. 3 Uger efter taler jeg |
| AE, s. 409 | kommer det af at jeg drikker | · Kaffe, og naar jeg ikke drikker Kaffe, kommer |
| JJ:374 | befindende sig af, at jeg drikker | · Kaffe, og naar jeg ikke drikker Kaffe, saa kommer |
| JJ:374 | r Kaffe, og naar jeg ikke drikker | · Kaffe, saa kommer mit Ildebefindende sig af, at |
| JJ:374 | v det samme, men naar jeg drikker | · Kaffe, saa kommer mit Ildebefindende sig af, at |
| ER, s. 201 | t, jeg sælger under Navn af | · Kaffe, slet ikke er Kaffe – dersom man blot |
| G, s. 24 | – altsaa, jeg slugte min | · Kaffe, tændte en Cigar og var just ifærd |
| Papir 461 | f Stegen og den bedste Kop | · Kaffe. Men naar det kan forenes: naar man som |
| AE, s. 409 | er det af at jeg ikke drikker | · Kaffe. Og saaledes med os Mennesker. Den hele |
| JJ:374 | dende sig af, at jeg ikke drikker | · Kaffe. Og saaledes med os Msker. Den hele jordiske |
| Papir 347 | ikke kommer Fløde i sin | · Kaffe: saa er det en Forsyndelse mod den offentlige |
| JJ:374 | men nu kan det da ikke være af | · Kaffe-Drikken for jeg drikker slet ikke Kaffe, eller |
| AE, s. 409 | en nu kan det ikke være af | · Kaffe-Drikken, thi jeg smager ikke Kaffe, eller af Mangel |
| Brev 181 | aa kan Du nu drikke en Kop | · Kaffee af medfølgende Kopper. Dog om Kaffee |
| Brev 181 | l Erindring. See, Tobak og | · Kaffee hører nu egentligen sammen. Du ryger |
| Brev 181 | Kaffee-Kop. En saadan Kop | · Kaffee kan Du paa ingen Maade have Skade af. Og |
| Brev 181 | følgende Kopper. Dog om | · Kaffee og Tobak gjelder det, at Meget er skadeligt. |
| Brev 181 | . Og dog gjælder det om | · Kaffee som om Venskab: Lidt deraf. / Og saa, kjære |
| Brev 181 | dog formodentligen drikker | · Kaffee, at gjøre Gjengjeld. Medens jeg da stundom |
| Brev 235 | gen burde have drukket den | · Kaffee, som Deres Kone med eventyrlig Hastighed |
| SLV, s. 191 | red med min Conditor og hans | · Kaffee. Hvis jeg havde bedet dem derom, havde jeg |
| Brev 181 | ler rettere medfølgende | · Kaffee-Kop. En saadan Kop Kaffee kan Du paa ingen Maade |
| EE1, s. 409 | elte Straaler saa bebudende. | · Kaffeen duftede paa Bordet – og nu de unge |
| G, s. 44 | indste paa Kaffeen. Maaskee var | · Kaffeen ligesaa god som forrige Gang, man skulde |
| SLV, s. 274 | , mit Bord dækkes til To, | · Kaffeen serveres til To, naar jeg rider, rider |
| SLV, s. 190 | erpaa. Dem indbildte jeg, at | · Kaffeen uden Sammenligning var den bedste i hele |
| SLV, s. 191 | jeg virkelig kunde troe, at | · Kaffeen var god. I Grunden havde de dog alle Uret, |
| SLV, s. 191 | havde de dog alle Uret, thi | · Kaffeen var ogsaa efter min Smag slet. Derimod |
| SLV, s. 191 | Indfalds Skyld paastaaet, at | · Kaffeen var superb, for nu blot at have Ret tvinger |
| Papir 461 | Stegen, Prøvekoppen af | · Kaffeen, ja, saa foretrækker jeg langt, at være |
| SLV, s. 191 | t være saa tryg. Jeg drak | · Kaffeen, tænkte ikke stort derpaa, men her var |
| Brev 235 | ortryder, at jeg ikke drak | · Kaffeen. Det er ikke langtfra, at det gaaer mig |
| G, s. 44 | jeg holder idetmindste paa | · Kaffeen. Maaskee var Kaffeen ligesaa god som forrige |
| Brev 235 | kommen idag for at drikke | · Kaffeen. Men straffet blev jeg, ved ikke at drikke |
| AE, s. 135 | maaskee ogsaa ved Hjælp af | · Kaffegrums og ved at lægge Kort op, for at opdage |
| SLV, s. 369 | jernerne og ved at læse i | · Kaffegrumset i Kraft af mit Skjaldeblik og Falkeøie |
| Brev 242 | var eneste i sit Slags, men med | · Kaffekopper troer jeg man gjør en Undtagelse og |
| EE1, s. 426 | ing af Theevandsknægte og | · Kaffemadamer; tænk Dig en Dame at have Forsædet, |
| BA, s. 387 | man kan godt kjøre paa en | · Kaffemølle. Og saaledes er det jo ogsaa: Begge de Kjørende |
| F, s. 473 | Naar jeg da selv har tilberedet | · Kaffen til Dig, har sat den paa Bakken, kommer |
| NB35:37 | set i Forhold til Sukkeret eller | · Kaffen. / Sandheden er nøgen. / / |
| Brev 293 | at M. vilde besøge mig efter | · Kaffen. Gud veed, at Manden endnu er mig hjertelig |
| Brev 293 | især umiddelbart efter | · Kaffen. Imidlertid holdt jeg mig dog ret godt, |
| FB, s. 160 | r, hvormed et Menneske elsker | · Kafferne istedenfor at elske sin Næste. / |
| F, s. 470 | d, og ligesom Bagvadskelse i et | · Kaffeselskab, Noget, der hører ret egentligen hjemme |
| NB2:143 | og nu da det er Thee-Sladder og | · Kaffe-Slapperage. ( Man kunde idyllisk-romantisk udføre |
| Papir 436 | ærker). Sligt er for Gud som | · Kage eller Slikkerie, det behager ham ikke. |
| AeV, s. 79 | kke af Stegen i Lommen, noget | · Kage i Hatten, er Hr. P. L. M. graadig nok til |
| NB32:93 | til den Ende gjerne bringer | · Kage og Deslige med til Barnet: saaledes anbringer |
| NB32:150 | at læse forstod man at spise | · Kage og see Billeder, hvad der blev endnu engang |
| NB25:64 | un at komme til at kjøbe | · Kage og Slikkerie, saa jeg enten Intet vilde |
| NB27:22 | Ja, dette Msk. faaer saa Viin og | · Kage og søde Ord og al jordisk Herlighed |
| NB29:93 | 4rd, saa faaer man ikke blot en | · Kage som er meget større end til 1rd, men |
| NB27:81 | ved Χstd. tillavet som | · Kage, at den nu skal blive Alvor og at det altsaa |
| NB33:26 | men naar En bliver feed af | · Kage, Lækkerier, bleeg-feed – det er |
| NB32:150 | r blev læst, blev der spiist | · Kage, og A. B. Cen blev udstyret med Billeder |
| NB31:136 | om at kalde det Askese at spise | · Kage. / Nei Alvoren er: Du kan ikke sandt have |
| NB36:28 | ndet Slikkerie faldbydes af | · Kagekjellinger ( Præster i Silke og Fløiel), og |
| JC, s. 19 | overdøvede Faderens Stemme; | · Kagekonens Frugter vare mere indbydende end nogensinde. |
| NB24:69 | illøbet saa stort, at der var | · Kage-Koner derude med deres Borde. / eller Raaber, |
| NB10:130 | at sætte Χsti Navn paa | · Kagen hver Søndag: at dette Fitterie skulde |
| EE2, s. 108 | n spiser sammen, sætte paa | · Kagen, og dog kan der gjerne være en lille |
| NB2:85 | e Guds og Christi Navn med i | · Kagen: saa skal Vielsen blive saaledes, at saavel |
| NB35:39 | rax at spise lige saa mange | · Kager han vil – for at faae Afsmag paa |
| CC:13 | bæres om, diverse Vine og | · Kager mangle ikke – man seer Ingen nyde |
| NB35:39 | for at faae Afsmag paa | · Kager. / Kirken. / Falskneriet. / / |
| NB32:93 | ligesom Barnet der spiser | · Kagerne og giver Giveren en god Dag – gjort, |
| Papir 97:2 | tyv vil ogsaa dristigt ( f. Ex. | · Kagerup) og frimodigt tilstaae sin Forbrydelse og |
| NB5:132 | e ikke stort derved, derfor | · kagle de saa stærkt. – Jeg troer i al |
| BI, s. 290 | t man kan faae en eller anden | · kaglende Hane, der saa uendelig gjerne vilde lægge |
| JJ:445 | r F F. der var tilstæde for at | · kagstryge En gjorde det fyldestgjørende. / |
| EE1, s. 287 | Forbrydelse, der paadrog Een | · Kagstrygning, og selv da er man ikke sikker for, at man |
| JJ:171 | ulere den, han har betjent med en | · Kagstrygning. / » Gjentagelsen« er og |
| Papir 551 | s for Felix og blev derfor | · kagstrøgen / d 5 hujus skildrede min Herre, i Nærværelse |
| AE, s. 356 | vsnød, foragtet, forfulgt, | · kagstrøgen o. s. v.: saa er denne simple Tale et Vidnesbyrd |
| NB27:65 | Gud for den Naade, at blive | · kagstrøgen o: s: v: det er at tale i Tunger. / |
| NB21:24.a | e til de Fattige, til at blive | · kagstrøgen o: s: v: er at satirisere sig selv. Det |
| NB26:57 | dig med at Paulus blev forfulgt, | · kagstrøgen o: s: v: havde levet en Rhetor, der havde |
| NB5:15 | takker egl. ikke for det at blive | · kagstrøgen, men for den Naade, at gjøre ham til |
| NB5:15 | r ganske, at han derfor er bleven | · kagstrøgen. / / / Forunderligt, Socrates talte altid |
| NB5:15 | ostel takker Gud for det at blive | · kagstrøgen. Han takker egl. ikke for det at blive kagstrøgen, |
| IC, s. 58 | ænge sig frem for at blive | · kagstrøgen: hvor ophøiet, hvor christeligt, hvor |
| NB18:72 | s stillede for Raadet, og derpaa | · kagstrøgne – strax bliver det en ny § og |
| NB18:72 | cobus uagtet de vare blevne | · kagstrøgne dog ikke lode sig afholde fra at forkynde |
| NB18:72 | blev korsfæstet og Apostlene | · kagstrøgne. / Det manglede blot, at der paa Golgatha |
| NB18:71 | , at Petrus og Paulus bleve | · kagstrøgne. / ordentlig / overordentlig / |
| NB18:72 | or i, at Petrus og Jacobus bleve | · kagstrøgne. Raadet forbyder derpaa Apostlene at forkynde |
| Papir 252:3 | Mein | · Kahn ist leicht und klein! / Doch |
| Not8:2 | g skriver dette – i en | · Kahyt rystet af et Damskibs Dobbeltbevægelser. |
| NB23:51 | n at sige et Ord, ind i sin | · Kahyt, for at udarbeide sin Rapport til Admiralitetet. |
| BOA, s. 112 | Skib, der dog har særskilt | · Kahyt, ikke i Qvalitet af noget Overordentligt |
| BOA, s. 167 | ger med, om end i særskilt | · Kahyt. Da jeg hørte det, tænkte jeg: enten |
| NB23:51 | ørte det mindste deraf i | · Kahytten, hvor han sad fuldt beskjeftiget med at |
| BB:7 | ton og endog Lord Byron i hans | · Kain har opfattet Djævelen fra en anden Side. |
| TS, s. 72 | a Taushed? Det gjør jeg. Da | · Kain havde dræbt Abel, da taug Abel. Men |
| EE1, s. 276 | erpaa kjedede Adam og Eva og | · Kain og Abel sig en famille, derpaa tiltog Folkemængden |
| FB, s. 165 | kke forlanger det af ham; thi | · Kain og Abraham ere ikke identiske. Isaak maa |
| Papir 1:1 | Juni udgav han hans Bog: An | · Kaiserliche Majestæt und den christlichen Adel teutscher |
| Brev 82 | et til din. Sæt Dig i din | · Kajak ( Du kjender vel disse grønlandske Baade) |
| EE2, s. 87 | man selv ønsker. Ene i sin | · Kajak er man sig selv nok – jeg kan ikke |
| EE2, s. 87 | ds over Livets Hav. Ene i sin | · Kajak er man sig selv nok, har intet videre med |
| EE:148 | ene som Grønlænderen i min | · Kajak, ene paa det store Verdenshav, snart over |
| Papir 1:1 | r en Kjetter, og det befales | · Kajetan at paagribe ham og holde ham fangen indtil |
| Papir 1:1 | g fik Luther Pavens Brev til | · Kajetan at see. Det var underskrevet af Jacob Sadoletus |
| Papir 1:1 | ei i Rom. Leo X befalede nu | · Kajetan at undersøge Sagen i Augspurg. / |
| Papir 1:1 | digede i en Forsamling, hvor | · Kajetan lod sig syg bære hen og hvor Eck havde |
| Papir 1:1 | rne i hans Underhandling med | · Kajetan trykke, ogsaa saae han gjerne at Luther |
| Papir 1:1 | c: blev publiceret i Linz af | · Kajetan, hvori Læren om Aflad fremsættes uden |
| SLV, s. 43 | til hende; men sæt nu, at | · Kakkadue elskede Mariane, var det saa ikke comisk? |
| SLV, s. 43 | Tilskuerne det Komiske i, at | · Kakkadue, der slet ikke elsker Mariane, er kommen |
| SLV, s. 43 | er ved det Uforklarlige. Naar | · Kakkadue, som han bedst sidder, begynder at kroe |
| NB28:74 | erlige Kunststykke ein zwei drei | · kakkelorum at drikke Klatterups og Ledermanns Viin. |
| Brev 1 | han ved at slukke Ilden i sin | · Kakkelovn er kommen til Skade, veed jeg blot igjenem |
| EE:82 | ann hvad der staaer skrevet paa en | · Kakkelovn hos Kold i Fredensborg: allicit atque terret. |
| Brev 1 | r var nemlig kommet Ild i hans | · Kakkelovn, og idet han ilede til, for at standse Ilden, |
| Brev 268 | ikke, at den ene støber | · Kakkelovne den anden Kander; thi denne Forskjel er |
| Brev 268 | derved glemme at støbe | · Kakkelovne og Kander, saa denne Forskjel aldeles gaaer |
| NB32:64 | ev rigtigt slukket, Ilden i | · Kakkelovnen, Døren rigtigt lukket, om Ens Underbeenklæder |
| AE, s. 240 | et er noget Andet end trygt i | · Kakkelovnskrogen at ramse: de omnibus dubitandum. Frembringelsen |
| NB4:20 | naar de faae Lov at blive i | · Kakkelovnskrogen, endsige naar de kunne vinde lidt Fordeel |
| EE2, s. 209 | or at fare vild, der bliver i | · Kakkelovnskrogen, som den, der vover sig ud i Verden, det |
| IC, s. 245 | mme Forstand som man taler om | · Kakkelovns-Studenter. Men i ethvert Tilfælde Faren gik ud, |
| Not3:16 | n grusomme Skjønhed, som | · Kalaf naturligviis tager op; men da han uheldigviis |
| Not3:16 | enne Henrettelse træffer | · Kalaf sammen med en Mand, der er i yderste Fortvivlelse |
| Not3:16 | Geschichte des Prinzen | · Kalaf und der Prinzessin Turandokt.«, |
| FB, s. 204 | st. Hvis Agamemnon selv, ikke | · Kalchas, skulde have draget Kniven mod Iphigenia, |
| Brev 68 | lger her mit indre Sandheds | · Kald – / Endskiønt jeg i Indfatningen |
| NB12:58 | og først have søgt et | · Kald – de græde Alle, naar de prædike |
| NB2:75 | – og dog udgik der et | · Kald – ere vi da blandt de Fattige, og |
| SD, s. 214 | e et Kald; men om at have et | · Kald – ja det tales der ogsaa om, om at |
| DS, s. 167 | han ikke, det er kun et lille | · Kald – men det Ubetingede søgte han |
| EE2, s. 277 | Talentet ikke opfattes som et | · Kald – og saasnart det opfattes som et |
| EE2, s. 277 | Kald, har ethvert Menneske et | · Kald – saa er Talentet absolut egoistisk. |
| Papir 380:2 | tager jeg, at det er mit | · Kald at blive paa den mig anviste Plads, og |
| FF:30 | Propheten Jonas ( under hans tunge | · Kald at forkynde Niniviternes Undergang; og |
| SD, s. 214 | er ogsaa om, om at En har et | · Kald at give bort. / Ak, og dette Ords Skjebne |
| NB2:7 | en Apostel af Gud benaades med det | · Kald at lide Forfølgelse og Død i Guds |
| KKS, s. 107 | este, og forstaae det som sit | · Kald at skaffe Plads, for at det Vidunderlige |
| NB6:73 | hverken min Hensigt ell. mit | · Kald at ville fornærme ell. personligt berøre |
| OTA, s. 129 | paa Veien, fordi disse tvende | · Kald bestemme Stedet og betegne Veien, Fortrydelsens |
| AE, s. 485 | han væsentligen af Selen. | · Kald denne Skyldens Erindren en Lænke, og |
| 4T44, s. 331 | u som veed, hvorom Talen er, | · kald det en Flugt ved hvilken Du allerede var |
| 4T44, s. 331 | n der manglede dog et Lidet; | · kald det en herlig Udgang paa den møisommelige |
| 4T44, s. 331 | n der manglede dog et Lidet; | · kald det en Strid, i hvilken Du allerede ligesom |
| NB13:65 | ar en Spurv, ell. mindre. / | · Kald det Galskab, nu vel jeg vil bede Gud i |
| Brev 13 | Modsigelse) medens Ingen har | · Kald en saadan Generation maa man omgaaes i |
| OTA, s. 248 | anden tilbage; men Angerens | · Kald er altid ved den ellevte Time. Og derfor |
| BOA, s. 139 | af Gud, nei ligeoverfor Guds | · Kald er der ingen Værdighed som er værd |
| EE2, s. 278 | ald for Alle, men et abstrakt | · Kald er intet Kald, og jeg havde da igjen tabt |
| EE2, s. 18 | roligt i mit Kald; thi i mit | · Kald er jeg dog, jeg der selv Ægtemand kæmper |
| OTA, s. 129 | et: Skylden gjør, at dette | · Kald er ved den ellevte Time, Inderlighedens |
| EE2, s. 276 | ltid abstrakt, og et abstrakt | · Kald for alle Mennesker gives der ikke, tvertimod |
| EE2, s. 278 | g dem, da var der et abstrakt | · Kald for Alle, men et abstrakt Kald er intet |
| NB27:74 | t som der fordres et særskilt | · Kald for at flygte ud fra en Ildebrand.« |
| EE2, s. 276 | lære ham, er, at der er et | · Kald for ethvert Menneske, og naar vor Helt |
| NB27:74 | gt det Første, et særskilt | · Kald fordres til at blive i Verden, thi Den |
| OTA, s. 129 | lse, saa høres først et | · Kald fra Den, der er i Spidsen, men der ventes, |
| LA, s. 49 | fornemme Forelskelsen som et | · Kald fra en Verden, der vil føie den i Alt, |
| AE, s. 77 | Torvet, og først ved dette | · Kald gik hen at arbeide i Viingaarden – |
| BI, note | creto, indtil atter Guddommens | · Kald gjenlød i hans Indre, og han da atter |
| G, s. 12 | naar en Iagttager røgter sit | · Kald godt, saa er han at ansee som en Politi-Spion |
| Papir 270 | gelighed, hans apostoliske | · Kald ham en Daarskab, at han ønsker at drage |
| 4T44 | flam Du da, m. T., den Stridende, | · kald ham ud til Kamp og gjør ham Stridens |
| 4T44, s. 358 | sig selv, om det er et Guds | · Kald han følger, eller en Fristelsens Stemme, |
| Papir 371:2 | Cariere, da fE, hvilket | · Kald han skal søge, om i Jylland ell i Fyen |
| Brev 316 | t. Min Tro til mit eget | · Kald har været blind, netop fordi det aldrig |
| AE, s. 485 | d til Sted i Tiden, og derfor | · kald hellere denne Skyldens evige Erindren en |
| EE:194 | og hvis nu det Guddommeliges | · Kald i et saadant Menneske i Fortvivlelsens |
| PS | a han i en modnere Alder fornam et | · Kald i sig og en Tilskyndelse, begyndte han |
| AeV, s. 84 | ærkethed røgte hver sit | · Kald i Statens Tjeneste; paa udmærkede Mænd, |
| BOA, s. 216 | Apostel. Han bliver ved dette | · Kald ikke et bedre Hoved, han faaer ikke mere |
| TSA, s. 99 | postel. Han bliver ved dette | · Kald ikke et bedre Hoved, han faaer ikke mere |
| BOA, note | Ved det paradox-extraordinaire | · Kald kan et Menneske kun kaldes til at blive |
| Papir 79 | her i Verden, men hvem intet | · Kald kom til, de ere naturligviis ikke prædestinerede |
| CT, s. 77 | øre sig selv til hvad Guds | · Kald kun kan gjøre et Menneske til – |
| DD:208 | m at røgte sit vanskelige | · Kald med Held. / Ja store Tanke – saavidt |
| FF:30 | nge vi saa at sige have det samme | · Kald med Hensyn til os selv, saa længe kan |
| HH:9 | forund mig nu en stille Aften, | · kald mig ikke atter ud til nye Kampe, lad mig |
| Brev 142 | jeg at Du formaaer. O men | · kald mig ikke frem urolig og bekymret som den |
| NB9:22 | kke opdager Anfegtelsen, saa | · kald mig Mads. / Luther siger at saasnart Χstus |
| NB:107 | t Selvgjort, thi det var mit | · Kald min hele Habitus beregnet paa Sligt. / |
| Papir 529 | e paa at faae et større | · Kald o: s: v: o, det er en rædsom Egoisme. |
| FB, s. 146 | dømme sig selv, om han har | · Kald og Mod til at forsøges i Sligt. Den |
| EE2, s. 149 | ærdigede han sig selv, sit | · Kald og sin Pligt. Eller mener Du, at en saadan |
| NB6:62 | dgivet at søge et Landsby | · Kald og sørge over mine Synder. Min Produktivitet |
| TTL, s. 452 | ødens Søvn: da raab, da | · kald paa Dig selv, gjør dog for Dig selv |
| TTL, s. 403 | han sidder der og drømmer, | · kald paa ham og siig: Du har det Ønskede; |
| DS, s. 162 | en objektiv Erkjenden – | · kald paa ham, og Du skal see, han ligesom vaagner |
| Not1:7 | remstilles med H. t: Χ: | · Kald paa Jorden: Joh: 3, 16. 6, 29. 7, 28. ὁν |
| EE2, s. 278 | get som de Største. Er mit | · Kald ringe, jeg kan dog være det utro, og |
| EE2, s. 277 | dette er det Absolute. Er mit | · Kald ringe, siger han, jeg kan dog være mit |
| NB4:81 | Tro at Χstus er Gud – | · kald saa paa Ham, beed til Ham, saa kommer Du |
| BA, s. 409 | mt opfattede sit kunstneriske | · Kald som den, der kom Kirken til Hjælp ved |
| EE2, s. 149 | nneske blot vilde opfatte sit | · Kald som en saadan Sum af Bestemmelser, han |
| IC, s. 33 | ste Øieblik høre dens | · Kald svagere og saaledes fjerne Dig, om Du end |
| Not1:2 | udtrykkelige Udsagn om deres | · Kald til at befæste Sandhedens Rige paa Jorden, |
| Oi3, s. 198 | De Faae, der virkeligen havde | · Kald til at blive Digtere, de ville just i det |
| NB27:74 | f Verden, men kun et særskilt | · Kald til at blive i Verden, det Første lige |
| OTA, s. 150 | m vor Dom, thi vi have intet | · Kald til at dømme, da vilde vel Svaret være: |
| Oi3, s. 198 | al ville slet ikke have noget | · Kald til at forkynde Christendom, men betragte |
| Oi3, s. 198 | aae, som dog maaskee fandt et | · Kald til at forkynde Christendom. Men just i |
| NB27:74 | d: der fordres intet særskilt | · Kald til at gaae ud af Verden, men kun et særskilt |
| NB20:68 | at han er den Mand, der egl. har | · Kald til at paatale den. / Nu skulde Loven være |
| BOA, s. 110 | a vil han convertere sit Guds | · Kald til den offentlige Menings Kald. – |
| TTL, s. 392 | hver er for sig; der er intet | · Kald til forenet Gjerning, Enhver kaldes til |
| G, s. 32 | røber paa ingen Maade noget | · Kald til scenisk Kunst. Hvor der er et saadant, |
| EE2, s. 277 | han, jeg kan dog være mit | · Kald tro, og er da efter det Væsenlige ligesaa |
| EE2, s. 148 | or hans Pligt, at være sit | · Kald tro, og paa den anden Side, naar han krænker |
| NB23:11 | et fra neden / Ethvert Guds | · Kald udgaaer altid til Een, den Enkelte; just |
| AE, s. 213 | angt som muligt fra, at noget | · Kald udgik til mig, at tvertimod det Kald, jeg, |
| BOA, note | an ikke, saa maa han blive sit | · Kald utro. Saaledes maa det skee ifølge Tilværelsens |
| EE2, s. 288 | ndsaae, at der intet abstrakt | · Kald var til, men at ethvert Menneske havde |
| AE, s. 213 | stand et Kald. Men selv om et | · Kald var udgaaet til ham, saa er jeg dog ukaldet, |
| IC, s. 27 | alder. O, som hiint Krigernes | · Kald ved Trompeten vender sig til alle fire |
| EE2, s. 276 | r et særligt Kald. Hvilket | · Kald vor Helt skal vælge, det kan Ethikeren |
| SD, s. 214 | ralibus en Levevei. » | · Kald« betyder et Embede; der tales om at faae |
| SD, s. 214 | , og dog er det Ord » | · Kald« oprindeligen tilhørende det Gudelige. |
| Papir 270 | er kaldet med et guddligt | · Kald, at Aanden er den samme, om end Naadegaverne |
| OTA, s. 129 | , og naar han agter paa deres | · Kald, da finder han Veien, da kan han vide, hvor |
| Brev 84 | estilling om det man kalder: | · Kald, da man vel snarere maatte sige Læge |
| Papir 59 | ): » det guddommelige | · Kald, der udgaaer til Msk. for Chr. Skyld, udtaler |
| NB24:141 | : s: v: Enhver blive i sit | · Kald, det er den sande Gudsdyrkelse. / Men bliv |
| EE2, s. 277 | ans Personlighed: det er hans | · Kald, dets Fuldbyrdelse er altsaa forbunden med |
| EE2, s. 277 | g, at ethvert Menneske har et | · Kald, er da Udtrykket for, at der er en fornuftig |
| OTA, s. 237 | e til at ansee Noget for Dit | · Kald, fordi Udfaldet var heldigt, fordi det lykkedes |
| EE2, s. 278 | n, der derimod ikke har noget | · Kald, forsaavidt han vil sætte sig selv en |
| Papir 270 | ken atter tilbage til hans | · Kald, forynget føler han nyt Liv i sig. Og |
| EE2, s. 288 | hans Arbeide er tillige hans | · Kald, han arbeider derfor med Lyst; da det er |
| BI, s. 220 | naturligviis det guddommelige | · Kald, han havde, til at overbevise hver Enkelt |
| CT, s. 267 | Menneske kan overhøre dens | · Kald, han kan forvandle den til et Øiebliks |
| EE2, s. 277 | ubetydeligste Individ har et | · Kald, han skal ikke udstødes, ikke henvises |
| NB18:85 | r i Sjelland; hvor stort et | · Kald, han tør vente o: s: v: / En Arbeider |
| EE2, s. 281 | e hans Lyst; han opfylder sit | · Kald, han udretter sin Gjerning, at jeg skal |
| EE2, s. 278 | g, at ethvert Menneske har et | · Kald, har da tvende Fortrin fremfor den æsthetiske |
| EE2, s. 277 | saasnart det opfattes som et | · Kald, har ethvert Menneske et Kald – saa |
| OTA, s. 237 | ner, at det dog ikke var Dit | · Kald, hvis Udfaldet er ugunstigt, hvis Din Stræben |
| EE2, s. 149 | hvormed Een helliger sig sit | · Kald, hvor Rum for den Kjærlighed, hvormed |
| NB12:175 | det ganske bogstavelig som mit | · Kald, hvortil jeg paa den besynderligste Maade |
| BOA, s. 247 | t Frafald fra sin Idee og sit | · Kald, høitideligt vedgaae, hvad han ved sit |
| NB12:24 | rst spørge, om det er et godt | · Kald, i en god Egn? / Lidt Sandhed maa der dog |
| BOA, note | at meddele, intet væsentlig | · Kald, ingen ethisk selvbevidst Ansvarlighed) |
| EE2, s. 279 | Men naar han nu opfylder sit | · Kald, ja saa finder han sin Tilfredsstillelse |
| EE1, s. 371 | ind i en lang Passiar om det | · Kald, jeg søger, hist op og her ned, fik ham |
| EE2, s. 305 | i Retten, jeg er glad ved mit | · Kald, jeg troer, det svarer til mine Evner og |
| AE, s. 213 | gik til mig, at tvertimod det | · Kald, jeg, om man saa vil, fulgte, ikke udgik |
| AE, s. 226 | ar sat sit Haab til et privat | · Kald, kan ønske sig det. Hvorfor mon nu hiin |
| EE1, s. 394 | t Fødeland, mit Hjem, mit | · Kald, min Længsel, mit Haab. Hvis der før |
| Oi3, s. 189 | eller, hvis han virkelig har | · Kald, modnet at betræde den: just det Øieblik |
| EE2, s. 277 | Det eminenteste Talent er et | · Kald, og det Individ, der er i Besiddelse deraf, |
| EE2, s. 278 | r forklaret til at være et | · Kald, og først da er Existensen skjøn, |
| EE2, s. 278 | men et abstrakt Kald er intet | · Kald, og jeg havde da igjen tabt ligesaa Meget |
| OTA, s. 237 | v om, at Din Gjerning er Dit | · Kald, saa Du ikke omforklarer dette i Forhold |
| EE2, s. 277 | , thi da hans Arbeide er hans | · Kald, saa er han jo derved i det Væsentlige |
| EE2, s. 278 | ghed. Naar et Menneske har et | · Kald, saa har han gjerne et Normativ udenfor |
| NB23:11 | r det at have hørt noget | · Kald, saa kan de være sikkre paa at dette |
| OTA, s. 237 | viisning om, at han er i sit | · Kald, saa lidet kan et heldigt Udfald udenvidere |
| BI, s. 100 | tter det som sit guddommelige | · Kald, sin Mission, at gaae omkring hos Landsmænd |
| TS, s. 82 | m til at verdsliggjøre sit | · Kald, sin Opgave – og saa var han, paa |
| TS, s. 82 | ighed i sin Magt, at tage sit | · Kald, sin Opgave forfængeligt. I Ørkenen |
| KG, s. 116 | er ganske tilhører et Guds | · Kald, skal ikke tilhøre en Qvinde, for ikke |
| Brev 1 | n er bleven Præst; men i et | · Kald, som ei bringer ham saa meget i Lommen, |
| EE2, s. 288 | rfor med Lyst; da det er hans | · Kald, sætter det ham i Forbindelse med andre |
| AE, s. 396 | il at blive Digter fordres et | · Kald, til at blive religieus Taler kun tre |
| OTA, s. 129 | d, forvirret ved det dobbelte | · Kald, tvertimod de Tvende ere i evig Forstaaelse |
| AA:9 | Aar ( ja een endog 48 Aar) i samme | · Kald, ved den samme Menighed. – Lyngbye |
| BOA, s. 110 | ld til den offentlige Menings | · Kald. – At Sligt kunde hænde i en Tid, |
| OTA, s. 237 | dere bevise, at man er i sit | · Kald. – Er Du enig med Dig selv om hvorledes |
| EE2, s. 277 | meen-Menneskelige, han har et | · Kald. / Den ethiske Sætning, at ethvert Menneske |
| NB10:163 | re min Forpligtelse og mit | · Kald. / Det er dog en rystende Omvendthed der |
| AE, s. 396 | – saa faaer man nok et | · Kald. / Det religieuse Foredrag behøver naturligviis |
| BB:38 | her i Verden som ogsaa er et Guds | · Kald. / Man maa i at reflectere over Historien |
| EE2, s. 281 | at hans Talent netop er hans | · Kald. / Vor Helt arbeider da for at leve; dette |
| EE2, s. 278 | naar ethvert Menneske har et | · Kald. Da dette forholder sig saaledes, saa vil |
| EE2, s. 277 | nhver Anden, han opfylder sit | · Kald. Denne Anerkjendelse fordrede han, Mere |
| SD, s. 214 | der er Noget i, at det er et | · Kald. Det at være Præst derimod er i Mængden |
| EE2, s. 277 | Almene tilbage, at det er et | · Kald. Det eminenteste Talent er et Kald, og det |
| EE2, s. 277 | kelige, thi hans Talent er et | · Kald. Det ubetydeligste Individ har et Kald, |
| EE2, s. 279 | dre Menneskers, at det var et | · Kald. Han er da anerkjendt, han har løst sit |
| EE2, s. 276 | iger: ethvert Menneske har et | · Kald. Han tilintetgjør ikke Differenserne, |
| EE2, s. 69 | saa mener Du, at Du er i Dit | · Kald. Han var forresten et ganske godt Hoved |
| EE2, s. 276 | rt Menneske har et særligt | · Kald. Hvilket Kald vor Helt skal vælge, det |
| BI, s. 222 | emyndiget, følte sig i sit | · Kald. Men dette var naturligviis kun et Øieblik, |
| AE, s. 213 | re i strængere Forstand et | · Kald. Men selv om et Kald var udgaaet til ham, |
| JJ:163 | r at forvandle sit Talent til sit | · Kald. Men Spørgsmaalet er her langt difficilere. |
| NB:108 | Trang er jo dog vel ogsaa et Guds | · Kald. Skal dette, den hele Rigdom af Tanker, |
| EE2, s. 276 | rt Menneskes Pligt at have et | · Kald.« Mere kan han ikke sige, thi det Ethiske |
| Not1:7.h | e mere med H:t: hans messianske | · Kald; det første m:H:t: hans messianske Værdighed) |
| 3T44, s. 275 | misforstaaet Vink, et falsk | · Kald; men der var da vel ogsaa Den, som ikke |
| SD, s. 214 | der tales om at faae et | · Kald; men om at have et Kald – ja det tales |
| TTL, s. 435 | nge om Ægteskabets hellige | · Kald; nu frister En Hustruen og lærer hende |
| EE2, s. 18 | el saa finde mig roligt i mit | · Kald; thi i mit Kald er jeg dog, jeg der selv |
| SD, s. 214 | old til en Digter om at have | · Kald; til at blive Præst er det i Mængden |
SKS-E 1.8 sks.dk © 2013 Søren Kierkegaard Forskningscenteret ved Københavns Universitet
