S.K. Søren Kierkegaards Skrifter
 

Søren Kierkegaards Skrifter

elektronisk version 1.8.1

ved Karsten Kynde


ISBN 978-87-993510-4-6


Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg

Grafik Karen-Margrethe Österlin


© Søren Kierkegaard Forskningscenteret

København 2014



Andre udgaver








Version 1.8.1, 2014

LP
Af en endnu Levendes Papirer
BI
Om Begrebet Ironi
EE1
Enten - Eller. Første Deel
EE2
Enten - Eller. Anden Deel
G
Gjentagelsen
FB
Frygt og Bæven
PS
Philosophiske Smuler
BA
Begrebet Angest
F
Forord
TTL
Tre Taler ved tænkte Leiligheder
SLV
Stadier paa Livets Vei
AE
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
LA
En literair Anmeldelse
OTA
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand
KG
Kjerlighedens Gjerninger
CT
Christelige Taler
LF
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen
TSA
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger
SD
Sygdommen til Døden
YTS
»Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«
IC
Indøvelse i Christendom
EOT
En opbyggelig Tale
TAF
To Taler ved Altergangen om Fredagen
FV
Om min Forfatter-Virksomhed
TS
Til selvprøvelse Samtiden anbefalet
DSS
Dette skal siges; saa være det da sagt
HCD
Hvad Christus dømmer om officiel Christendom
GU
Guds Uforanderlighed
OiA
Et Øieblik, Hr. Andersen!
JC
Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est
PMH
Polemik mod Heiberg
BOA
Bogen om Adler
SFV
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed
BN
Den bevæbnede Neutralitet
PCS
Hr. Phister som Captain Scipio
DS
Dømmer selv!
Oi10
Øieblikket Nr. 10
Løse papirer 592-596, supplement
Brev 1-42
Familien Kierkegaard
Brev 43-69
Studiekammerater og bekendte
Brev 70-78
Familien Heiberg
Brev 79-119
Emil Boesen
Brev 120-126
Kongehuset og offentlige myndigheder
Brev 127-160
Regine Olsen, gift Schlegel
Brev 161-170
Lærere
Brev 171-207
Familien Lund
Brev 208-233
Sekretær, bogtrykker, redaktør
Brev 234-240
Gejstlige
Brev 241-258
Følgebreve, takkebreve, anmodning
Brev 259-275
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
Brev 276-307
Rasmus Nielsen
Brev 308-318
Læserinder
Ded
Dedikationer
              Vejledning
KG, s. 111 idigen for Kortheds Skyld vil · kalde » den Elskede«) skal bedømme,
NB5:141 g ind efter i hvad jeg pleier at · kalde » den skjulte Inderlighed«
Papir 373:3 n er i Stykket det man maatte · kalde » Djævelskabet«, i den
HGS, s. 197 ste Udtryk som hvad man kunde · kalde » en ledende Artikel« –
DS, s. 191 re lidt Anstrengelse for at · kalde » Forsikkringerne« tilbage.
NB32:134 at han er, hvad man kunde · kalde » Kjender«, en fiin Kjender
NB29:113 gteskabet. / Qvinden kunde man · kalde » Lysten til Livet.« I Manden
SD, s. 191 r Synd til hvad Juristerne · kalde » qvalificeret« Fortvivlelse,
Papir 419 En saadan Martyr vilde jeg · kalde » Sandhedens Spion.« /
NB2:217 at udgive Noget, jeg vilde · kalde » Ungdoms-Arbeider« og i
SD Som der blev viist, at man kunde · kalde α Qvindelighedens Fortvivlelse, saaledes
NB17:30 n her, hvor taabeligt det er, at · kalde Χstd en Lære, thi saa var den Forskjel
NB28:27 den msklige Opfindelse som vi · kalde Χstd er: hvorledes vi lader Gud tjene
NB31:19 gt indbunden. / See, det kan man · kalde Χstd! I Sandhed man regner –
NB27:48 Vi tilberede egl. selv Noget vi · kalde Χstd. ɔ: vi destillere hele Mildheden
NB17:31 , hvor taabeligt det er, at · kalde Χstd. en Lære, istedetfor at den
NB29:42 otestantismen, Det som Millioner · kalde Χstd. er: at lege det efter, at lege
NB7:68 std. ingenlunde. Vil man · kalde Χstd. hvad den blot msklig forstaaet
NB30:33 turlige Msk godt, og som de · kalde Χstd. Naar man saa siger: det er ikke
NB32:13 tus om i Lighed med hvad vi · kalde Χstd. Og i vor Tid er det Høieste
NB28:87 g. / Vi Msker lave Noget vi · kalde Χstd. ved at slaae af paa begge Steder;
NB25:71 elligt fra Det Præsterne · kalde Χstd.); og som Pythagoras lyttede
NB35:35 et til og forvænt med at · kalde Χstd: at takke Gud for de gode Dage,
NB32:127 sentere hvad man maatte · kalde Χstdom i Mskets Interesse. / Men maaskee
NB22:80 en religieust men politisk, · kalde Χstdommens argeste Fjender til Hjælp
NB21:84 vi sige jo det Samme, vi · kalde Χstus en Frelser, sige hans Fødsel
NB10:41 NB. / NB. / Hvorfor kan man ikke · kalde Χstus en Martyr? Fordi han ikke var
NB19:41 n det saadan slet og ret at · kalde Χstus en Ven i Himlen, det er at afskaffe
NB27:87 Ven med Gud! Nei! Eller at · kalde Χstus sin Broder! Nei! Nei, Gud kan
NB19:41 td. Ja Synderes Ven kan man · kalde Χstus, thi det er det Samme som Frelser
KK:5 der sig over, at M. ikke vilde · kalde λογος Søn uagtet
BB:24 ses af – hvad det vilde · kalde – den magre prosaiske Verden. /
NB33:34 og det maa man virkelig · kalde – som moralsk Opdragelse og Udvikling
Papir 445 andser ( hvem vi her ville · kalde A i Modsætning til denne anden Dandser,
NB:6 dholdet skal være hvad man kunde · kalde aandeligt forstaaet det daglige Brød.
OTA, s. 129 lig op. / De tvende Veiledere · kalde aarle og silde paa et Menneske, og dog
IC, s. 33 ges hos ham, derfor maa han · kalde ad dem » kommer hid«! /
OTA, s. 208 eller naar de løse Heste · kalde ad hinanden, saa Skoven gjenlyder, naar
KG, s. 307 s den i en Forandring, som vi · kalde Affældighed, og det uagtet vi maae sige
NB:208 Gud til Slikkerie og Maaneskin og · kalde al denne Sentimentalitet og Galimathias
OTA gjøre det Betegnende; lader os · kalde al Tale om Lidelse tilbage paa Ønsket.
Papir 496:2 Modsætning til Adspredelse · kalde Alvor er saa ofte, christeligt, kun Adspredelse.
EE1, s. 227 mere: dette er hvad man maa · kalde Anledningen. Idet nemlig Musen har kaldet
AE, s. 191 som Synder. Dette kunne vi jo · kalde Arvesynden. Men har Existentsen saaledes
EE2, s. 262 de.« See, det kan man · kalde at betragte Livet efter dets Skjønhed.
SLV, s. 121 stilling om, hvad visse Folk · kalde at drøsse om paa Landeveien, tog vi
EE1, s. 313 det er det Hele, det kan man · kalde at fange Skyen istedenfor Juno; hun er
AE, s. 206 til Forklaringen. Det kan man · kalde at have Gavn af sin Forstand. Den Troende
Brev 271 o: s: v:. See, det kan man · kalde at oplyse Texten ved Hjælp af Illustrationer.
Papir 416 en.« / Det kan man · kalde at orientere i Forholdene, det har dog
AE, s. 94 opponerer mod hvad jeg vilde · kalde at qvantitere sig ind i en qvalitativ Afgjørelse;
CT, s. 242 t svare Dig selv. Det kan man · kalde at spørge En paa hans Samvittighed;
NB9:3 og slet ingen Ting, det er det de · kalde at udvikle en sædelig Livs-Anskuelse,
DRT, s. 165 finde os lykkelige ved det vi · kalde at være forelskede, og dermed er den
Papir 445 nden Dandser, som vi ville · kalde B) havde jo været nærmest dertil,
Not11:27 den første, den vil vi · kalde B. dette det unv: S. sig modsættende
JJ:95 som ofte gjør hvad Verden vilde · kalde Bagateller til uhyre vigtige Begivenheder
NB29:104 vet omtrent hvad man kunde · kalde Barbeer-Sludder, man har taget enkelte
OTA, s. 294 i sit stille taknemlige Sind · kalde Barnet en Lærer. Men han vilde ikke
OTA, s. 293 sit stille, taknemlige Sind · kalde Barnet sin Lærer. Men dersom Barnet
PS Magt her Intet formaaer) kunde vi · kalde bestemtere: Forargelse. / Al Forargelse
F, s. 501 valgt, hvad man vel maaskee vil · kalde borneret og taabeligt, at forstaae sig
Papir 1:1 som en Bonde og lod sig kun · kalde Broder Anders. / pag. 357. I 1522 skrev
EE1, s. 156 endnu skjønnere Forstand · kalde Brud, ja hun er næsten Mere, hun er
EE1, s. 317 ler ved, hvad taabelige Folk · kalde Charakteer, nei jeg vil digte Dig! Ikke
BA, s. 383 igne denne Anskuelse, som man · kalde christelig eller hvad man vil, med den
Oi2, s. 163 virke det vi ere ( thi det vi · kalde Christen er jo at være Christen) altsaa
ET, s. 169 Alt i sin Rigtighed og Det vi · kalde Christendom det nye Testamentes Christendom,
DS, s. 194 res dem tydeligt, at det vi · kalde Christendom egentligen ikke er Christendom,
Oi4, s. 217 den betrygget), medens det vi · kalde Christendom er Fornøieligt og Livslystigt
Oi4, s. 217 fficielle Christendom, Det vi · kalde Christendom ikke er det nye Testamentes
Oi4, s. 217 re det kjendeligt, at det vi · kalde Christendom, at den officielle Christendom
RK, s. 189 lierne og saa see paa, hvad vi · kalde Christendom. Grunden, hvorfor det ikke
DRT, s. 165 Mennesker finde os vel ved at · kalde Christendom. Saasnart man antager at turde
AE, note nne Mislighed, har jeg valgt at · kalde Christendommen en Existents-Meddelelse,
SFV, s. 101 Forvirringen, hvad man kunde · kalde Christenhedens Syndefald, er: Aar efter
EE1, s. 149 altid har undseet sig for at · kalde Christi Liv en Tragedie, fordi man følte,
EE1, s. 56 r i enhver Frembringelse, vi · kalde classisk. Saaledes nu ogsaa med Mozart;
NB16:99 røvl som Skolebørnene · kalde Commerce, at han igaar spildte paa sig
Brev 267 nden Verden. Det kunde man · kalde Credit for en anden Verden – men
Not11:21 zu Seyende kunde man ogsaa · kalde das nothwendig Seyende. Det behøver
NB12:8 n havde qua Hedning Ret i at · kalde de Χstne: odium generis humani. /
IC, s. 237 ers, nei, det er hvad man maa · kalde de bedre men tillige svage Menneskers blødagtige
3T44, s. 233 Sandheder, hvilke man kunde · kalde de bekymrede. Deres Liv er ikke i det Ophøiede,
NB35:20 Apostelen og hvad jeg vilde · kalde de Christne af 1ste Lectie fremstille Guds
Papir 414 en blev udfundet hvad man kunde · kalde de combinerede Numere. » Blandingen«
AE, s. 104 e jeg blot spørge, hvorfor · kalde de det et System. Hvorfor ere de overhovedet
AE, s. 68 Mangel paa, er hvad man kunde · kalde de egentlige Individualiteter, de afgjorte
NB29:107 es ad. Han maatte først · kalde de Elskende for sig, formanende dem, at
EE1, s. 90 i hvilken Betydning jeg kan · kalde de foregaaende Stadier ved dette Navn,
OTA, s. 229 , som vi Mennesker skjønt · kalde de inderligste, erindrer, at Du dog har
KG, s. 275 tyrke dem i deres Taabelighed · kalde de Kjerlighed, hvad Under da, at de vredes,
Not11:23 kun ved hvad Dogmatikerne · kalde de negative Attributer. Væren tage Dogmatikerne
Brev 317 u? – Med Alle som de · kalde de Opvakte tale de strax naar de see dem,
Oi10, s. 396 e kan taale; og dette Piank · kalde de saa i deres Sprog Christendom, ligesom
OTA, s. 320 nd eller Qvinder. Christne · kalde de sig, og de kalde sig ogsaa med andre
NB31:14 Journalist er et fremmed Ord, at · kalde dem » Natførere, Natfører-Lauget.«
Papir 491 – og da vi jo vedblive at · kalde dem Χstne og behandle dem som Χstne:
BB:2 Jongleurs. Kongen befalder at · kalde dem Bouffons, » som det er Tilfældet
IC, s. 246 g Christne, og man vedblev at · kalde dem Christne. Nu, og en Adskillelse maa
BI for alle Lærde med Ast ligefrem · kalde dem de socratiske. Fremdeles ere ikke alle
KG, s. 71 an ikke i Sandhed vedblive at · kalde dem den Elskede og Vennen, naar de, desto
NB30:81 rere ( Fæstere kunde man · kalde dem dog saaledes at de ikke give Penge
SLV, s. 74 selv i deres Tal, Mændene · kalde dem Forførere, Qvinden har intet Navn
BOA, s. 197 er det Blasphemie af Adler at · kalde dem Holdningspunkter, » der vare
BOA, s. 197 tilladeligt og forsvarligt at · kalde dem Holdningspunkter, hvilke altsaa senere
NB35:11 ente at knuse Mskene ved at · kalde dem Hyklere, Ugudelige o: D: – Sligt
TSA, s. 82 sig saa reen, at han tør · kalde dem i Forhold til sig Syndere, istedetfor,
AE, note elv havde sagt det Samme ved at · kalde dem opbyggelige Taler, og i Forordet udtrykkeligt
EE1, s. 20 e Papirer en Titel. Jeg kunde · kalde dem Papirer, efterladte Papirer, fundne
AE, s. 307 smaae ( Vinkler), at man kan · kalde dem parallelle Linier. Fortællingen
AE, s. 246 gde, meente at man godt kunde · kalde dem Prædikener, medens Andre indvendte,
AE, note k siger om dem, at man godt kan · kalde dem Prædikener, saa viser dette, at
BB:25 r troet at være nok for at · kalde dem romantiske, dog noget analogt til det
NB36:2 Hvilepunkter!, hvis man kan · kalde dem saa, at Χstus var tilstede ved
OTA, s. 266 a-Sorger, saa fornemt ved at · kalde dem Smaa-Sorger, der ikke ere værd at
LP, s. 34 ed sine Titler, hellere maatte · kalde dem Studier til Noveller etc. end Noveller,
4T44, s. 340 agte paa Menneskenes Liv og · kalde dem til det Gode, vilde advare mod Stolthed,
DD:208 Jeg nødsages atter til at · kalde dem til Orden og paabyde Taushed. /
BA, s. 385 oveder vilde Hegel vel aldrig · kalde dem, da det er med hans allerhøieste
NB30:81.a stnere kunde man maaskee ogsaa · kalde dem, forsaavidt de gjøre Løgnen fast
NB26:74 kene kunde man satirisk nok · kalde dem, naar man betænker, hvad derved
EE:152 m for at see, hvad han vilde · kalde dem, og det Navn han gav hver især,
EE2, s. 191 , thi saaledes kan jeg gjerne · kalde dem, om Du end har brugt et halvt Aar dertil,
F, s. 525 skee kunde jeg endog desuagtet · kalde dem: philosophiske Overveielser, da der
Not11:31 ke 3 Personer. det hvad vi · kalde den absolute Personlighed kunde sammenlignes
Oi1, s. 138 ne kunde man dog vistnok ikke · kalde den afdøde Declamator« –
Not4:25 k Forening. Vi ville derfor · kalde den Anskuelse, der paastaaer at Jeget og
BI, s. 240 ans Forbrydelse, da kunde man · kalde den Apragmosyne eller Indifferentisme;
Not1:8 fortjenstfuldeste Værk at · kalde den bibelske Lære til Liv om Retfærdiggjørelse
AE, s. 508 Immanentsens: men hvorfor saa · kalde den christelig? Christendommen vil ikke
BI, s. 159 t erindre om, at man ikke kan · kalde den den mythiske, fordi der tages et Hensyn
KG, s. 65 ogsaa saaledes, at man, ved at · kalde den det Høieste, det Dybeste, gav det
Brev 75 t kunne for Gud og Mennesker · kalde den Elskede sin Hustru; men med al hans
LP, s. 22 serne nødvendigviis maae · kalde den en » Benjamin«. Synes
LP, s. 22 amling, stundom fristes til at · kalde den en » Benoni«, Læserne
JC, s. 47 e mere end svær, og det at · kalde den en Begyndelse og betegne den ved denne
TTL, s. 445 igne Døden, og hvis Du vil · kalde den en Bueskytte som Døden er det: Sorgen
AE, s. 105 er dum eller sand nok til at · kalde den en fortsat Stræben, Systematikeren
EE2, s. 60 Coquetteri, til at man tør · kalde den en første Kjærlighed. En første
NB31:53 n Gave, og i den Grad at jeg kan · kalde den en Genialitet – denne Gave er
EE2, s. 231 an i egentlig Forstand tør · kalde den en Historie, da man derved jo tænker
TTL, s. 445 igne Døden, og hvis Du vil · kalde den en Snare, som jo Døden er den Snare,
TTL, s. 450 rmildet Forestillingen ved at · kalde den en Søvn. Og det skal være formildende
EE2, s. 231 vivlsomt, hvorvidt man tør · kalde den en Udvikling. Naar saaledes Bevægelsen
FF:47 rasenagtig Figur – jeg vilde · kalde den et Compendium af et Msk – et
BA, s. 329 skabelige Totalitet, man kunde · kalde den ethniske, hvis Væsen er Immanentsen,
BI, s. 293 e først, hvad vi vovede at · kalde den executive Ironi. Forsaavidt som Ironien
CT, s. 26 e efter dens ydre Vilkaar, maa · kalde den fattig, og dog er den ikke fattig;
EE2, s. 173 Side er, selv hvad man maatte · kalde den fattigste Personlighed Alt, naar han
AE, s. 196 lde den bekymrede Gud vel kun · kalde den Forargede, hvem han dog vedbliver at
Papir 93 kt ɔ: Forstand vi ogsaa ville · kalde den Forstand. / Men nu er Tankeloven ikke
KG, s. 199 en Indslumrede, istand til at · kalde den Fortryllede tilbage, saa Christendommen
EE2, s. 256 skillelsen i mig, jeg veed at · kalde den frem, især naar jeg seer Dig og
4T44, s. 343 te, ikke den Nedrigste vilde · kalde den frem. Men saaledes er det ikke, Feigheden
EE1, s. 15 Jeg har derfor foretrukket at · kalde den første Forfatter A, den anden B.
EE1, s. 152 erladenhed, Indolens vil jeg · kalde den Genialitet, vi sætte Priis paa;
NB30:49 ings-Værks-Egoisme kunne · kalde den grundmurede Egoisme, Egoismens rette
EE2, s. 231 bestemmet, at man ikke tør · kalde den Historie, uden i samme Forstand, som
CT, s. 180 og til troende og takkende at · kalde den Hjælp. / Eller Du gaaer maaskee
EE2, s. 182 n har været redebon til at · kalde den Huldsalighed. Det har dermed et besynderligt
PS, s. 216 yksaliggiort i, hvad man kunde · kalde den høiere Galenskabs vrælende Afsindighed,
EE2, s. 170 rer Historien. Hvad man kunde · kalde den indvortes Gjerning, har Philosophien
CT, s. 41 fra, at den rige Christen kan · kalde den jordiske Rigdom » Mit«:
KKS, s. 107 Denne Metamorphose kunde man · kalde den ligefremme Perfectibilitet. Den har
NB10:118 dige, saa burde man ikke · kalde den Lære, Læren om Synds-Forladelsen,
Papir 586 saa for Skik nærmest at · kalde den menige Mand, den Eenfoldige Dyre-Skabning.
TS, s. 107 n Classe af Samfundet, som vi · kalde den menige Mand. De have seet Ham, de tilbad
NB7:26 som disse Levebrøds-Msker · kalde den milde Sandheds-lære. / En christelig
Papir 371:2 ri ligger hvad jeg vilde · kalde den moderne Tids Uredelighed. Det er unægteligt
CT, s. 165 om saa end alle Andre vilde · kalde den Modvind, hvad bryder han sig derom,
NB26:74 Tider angribe Χstd. og · kalde den Mythologie, Poesie. / Saa kommer Forsvarerne
EE1, s. 197 etegne denne Sorg? Jeg vilde · kalde den Næringssorg; thi Menneskets Liv
NB10:77 alt havde dog Hedenskabet Ret at · kalde den odium generis humani. Og det siger
Papir 440 r at redde Noget man kunde · kalde den offentlige Mening. Skeer det Modsatte,
FB, s. 131 d kunde give ham en ny Isaak, · kalde den offrede tillive. Han troede i Kraft
OTA, s. 294 re udelukket fra at turde · kalde den Ophøiede sit Forbillede! Men hvorfor
PCS, s. 135 staaer han? Dersom man vilde · kalde den ranke, militaire Holdning at staae
EE1, s. 167 e vil betragte, hvad man maa · kalde den reflecterede Sorg. Det Ydre indeholder
Not4:25 men fortrinlig i det vi · kalde den religieuse Drift Nødvendigheden
Not11:16 . Det har været hvad vi · kalde den rene Fornuft-Vdsk., hvilken Soc: kjendte
DD:11.a sto, som hvad Hegelianerne vilde · kalde den rene Væren? / d. 23 Juni 37. /
AE, note icipation af det Evige. Vil man · kalde den saa, maa man dog bemærke, at Poesie
3T43, s. 82 er ingen Drøm, skulde vi · kalde den saaledes, da var det vel bedst at sige:
EE1, s. 232 et vil derfor forbyde mig at · kalde den sceniske Fremstilling Anledningen,
KG, s. 16 Aaret: hvilken Feiltagelse at · kalde den sidste en Evighedens Blomst! Og dog
EE1, s. 232 lde vilde jeg snarere kunne · kalde den slette Opførelse Anledningen. Nu
SD, s. 182 enne Fortvivlelse, kunde man · kalde den Stoicisme, dog saaledes, at man ikke
NB30:33 istedetfor, og vedblive at · kalde den Suursteeg: havde jeg saa ikke Ret i
Papir 460 en, som man ikke altid kan · kalde den Syge, da man ikke altid behøver
PS, s. 224 d kunne vi kalde den? lader os · kalde den Synd. / Læreren er da Guden, der
AE, s. 105 n klog eller usand nok til at · kalde den Systemet. Hvad vilde man dømme om
BOA, s. 128 strængeste Forstand maatte · kalde den særlige Enkeltes Signalement. Tværtimod,
KG, s. 62 en Selvkjerlighed, som man maa · kalde den troløse Selvkjerlighed, men den
SLV, s. 136 Vindbeutel, Sprogbrug er at · kalde den Ugifte en Pebersvend) de ethiske Kategorier.
Not11:18 an af den Grund hell. ikke · kalde den, fordi en i Sandhed irreligieus Lære
NB13:37 har jeg ikke ganske Lov at · kalde den, thi den er tillige min Udvikling.
DS, s. 212 milien – om man saa vil · kalde den, thi det er ingen Familie – flygter
EE2, s. 168 som jeg snart fristes til at · kalde den, Tidens Ynglings-Philosophi. Jeg har
BOA, s. 235 Forhold til Øiet, maaskee · kalde den: Enkeltsynets Svimmelhed. Den anden
BOA, s. 207 en ene Bogs Titelblad, ved at · kalde den: Forsøg til en kort Fremstilling,
NB33:15 en moralsk Fortælling og · kalde den: straffet Misundelse. Straffen vilde
PS, s. 261 er os an paa Navnet. Vi ville · kalde den: Tro. Denne Lidenskab maa da vel være
PS, s. 224 ved egen Skyld, hvad kunne vi · kalde den? lader os kalde den Synd. / Læreren
AE, s. 238 nnes selv fremstillet sig. At · kalde denne Bog, som Firmaet Kts gjorde, mindende
CT, s. 292 g. Vel kunde Du maaskee fromt · kalde denne Dag idag, hvis den, hvad Gud vil
Brev 274 eves Gang kan man dog ikke · kalde denne deres Tour, thi Læseren kommer
PS ng, eller han vendtes om. Lader os · kalde denne Forandring Omvendelse, om dette end
EE1, s. 233 . Et Fiirkløver vilde jeg · kalde denne Forening af Kunstnere og dog vilde
SD ns Fortvivlelse, saaledes kan man · kalde denne Fortvivlelse Mandlighedens. Den er
TS, s. 55 Rasende, da hans Ven vover at · kalde denne lærde Læsen en Læsen af
IC, s. 138 derfor kan man dog endnu ikke · kalde denne Meddelelse indirecte Meddelelse.
PS des, og dog fødes han. Lader os · kalde denne Overgang Gjenfødelsen, hvorved
Not11:20 rig bleven oplyst. Man kan · kalde denne Retning Orientalismens Reaction mod
SLV, s. 183 r, da han ikke engang tør · kalde denne Rolighed en Vaabenstilstand? /
Papir 270 ikke saa? Og hvad vilde Du · kalde denne Tilstand andet end Død, hvorledes
2T44, s. 192 e Skikkelse. Man tør ikke · kalde denne Utaalmodighed, thi den er kun længselsfuld,
IC, s. 182 iheden. / Dersom man vilde · kalde denne vor jordiske Tilværelse en Prøve,
CT, s. 92 glen det aldrig, at man kunde · kalde dens Liv Guds-Tjeneste, saa fuldkommen
Not11:37 e af B ell. hvad man kunde · kalde dens til-Grund-Læggelse ϰαταβολη
Oi10, s. 396 stendom, ligesom jo Børn · kalde deres Limonade Viin. / I » Christenhed«
EE2, s. 218 kkerhed opdage hvad man kunde · kalde deres æsthetiske Differens, hvor ubetydelig
NB23:225 std. / Men hvad er det vi nu · kalde det » Humane«? Det er en
NB31:69 agtigt, og hvor gavtyveagtigt at · kalde det Χstd! I det nye T. staaer Sagen
NB16:60 ordi Millioner finde paa at · kalde det Χstd, der slet ikke ligner Χstd.
NB34:40 under Navn af Χstd, at · kalde det Χstd, hvor alle det Guddommeliges
NB19:16 men saa lade man blot være at · kalde det Χstd. / Min Kamps Forskjel fra
NB31:60 er lege Χstd. efter, og saa · kalde det Χstd. Det er, man anbringer en
SFV, s. 90 ja Mund kan man da ikke · kalde det – sit Svælg op, paa een Gang
BI, s. 94 der attraaer, hvad man maatte · kalde det abstract Skjønne, versus rerum inopes
KG, s. 129 for, at han kan falde paa at · kalde det Afskyeligste med Kjerlighedens Navn
NB32:134 et som hvad vi Msker ville · kalde det Allerbetydeligste, fordi om det beskjeftiger
NB30:49 r nok hvad Χstd. vilde · kalde det Almindelige, det Normale, at Χstd.
NB31:136 isteligt, lige saa taabeligt at · kalde det Alvor som at kalde det Askese at spise
KG, s. 29 er hvad Tænkerne vilde · kalde det Andet, Det, hvorpaa det Selviske i
NB31:136 eligt at kalde det Alvor som at · kalde det Askese at spise Kage. / Nei Alvoren
CT, s. 114 a, det er en underlig Tale at · kalde det at berøve, den berøver Guldet
NB15:40 et Dyb af Feighed, hvis En vilde · kalde det at duellere, naar den ene Part mødte
KG, s. 233 n er nok, saa dømme de, og · kalde det at dømme i Kraft af Viden, og mene,
TS, s. 55 ærme den Elskede og mig, at · kalde det at læse et Brev fra hende! Og dog,
KG, s. 242 ikke ligesom, hvis man vilde · kalde det at stjæle: at stikke Penge til en
CT, s. 114 a, det er en underlig Tale at · kalde det at tabe, Guldet taber i Ilden alt det
OTA, s. 165 rindrer, hvad han selv vilde · kalde det Bedste i sit Væsen! En Forklaret
OTA, s. 378 vil kun Eet, hvad jeg tør · kalde det Bedste: at gjøre det paa enhver
DS, s. 248 Cholera. » Man kan jo · kalde det Cholera.« Ja, det kan man godt,
DS, s. 158 fundet paa, løgnagtigt, at · kalde det Christendom, det saaledes at vove er
CGN, s. 155 en Formening, at naar vi blot · kalde det Christendom, saa kan vi nok, ved hver
DS, s. 248 odt, og for Tydeligheds Skyld · kalde det dansk, eller endnu tydeligere kjøbenhavnsk,
Not11:29 ikke gaaer videre, kan man · kalde det den absolute Einzigkeit. Men hvad der
DD:208 skuelser, snarere maatte man · kalde det der bliver for den speculative Betragtning
Papir 588 Fordring, men, egoistisk, · kalde det det Overordentlige, saa kommer Msk-Tallet
KG, s. 61 i et Menneske, for at han skal · kalde det Elskov; han vil nævne Meget, som
NB31:131 jeg betvivle Rigtigheden af at · kalde det en Allegorie at fremstille Mskene under
AeV, s. 83 licum, hvis man i Sandhed kan · kalde det en Fordel, der kun er en Fordel i Usandhed.
EE1, s. 235 Blomst, kan man træffende · kalde det en Passionsblomst. Dog, tilbage til
AeV, s. 81 . Egenligen kan man dog ikke · kalde det en Samtale, men snarere tvende Foredrag.
HH:21 frelste os, thi hvorledes turde vi · kalde det en Styrelse, og derved hæve Tanken
EE2, s. 107 t man kan tvivle, om man skal · kalde det en Udflugt. Du hengav Dig nu til paa
KG, s. 162 den Forvirring, at Menneskene · kalde det en Ulykke, som er en Skyld: ikke at
EE1, s. 21 et er en Feil, thi man maatte · kalde det en Ulykke. Jeg for mit Vedkommende
NB:73 litativt Uvedkommende. Men at · kalde det en Videnskab er et Sophisme. –
SLV, s. 136 øgt i hvad man behager at · kalde det Erotiske, selv om man var en Slyngel
Not10:9 nke Gud uden dette, man kan · kalde det et Billede, men det er det fuldkommen
KG, s. 88 , men den fordrer, at Du skal · kalde det et Gjestebud. Dog, dersom Du i det
NB31:139 abning og alvorlig Mand at · kalde det et Godt. / Oprindeligen gik det saa
KG, s. 261 at hade; det er frækt, at · kalde det et Haab; Gudsbespottelse, at ville
NB24:46 knap, at man just ikke kan · kalde det et Levebrød. / See dette er gysende
AE, s. 241 færdelse bliver renere. At · kalde det et Løfte, et brudt Løfte, naar
KG, s. 70 Klageskrig. Eller vil Du ikke · kalde det Forandring, vil Du kalde det Troskab
3T44, s. 280 n Viisdom, der aldrig tør · kalde det Forbigangne tillive, for at det ikke
OTA, s. 408 for Kongens Majestæt, vi · kalde det Forelskelsens Festlighed i Forhold
EE2, s. 35 aar man vil ære Sprogbrug, · kalde det Forstandsgiftermaal. Især pleier
SLV, s. 195 vidtløftigt, naar jeg vil · kalde det frem for Erindringen. / Er jeg dog
Brev 142 ette Klæde, maa Du selv · kalde det frem, men dette veed jeg at Du formaaer.
EE1, s. 327 e, naar man forstaaer ret at · kalde det frem. Alt Sligt giver i Almindelighed
KG, s. 251 visse Afsnit og Aldere, og da · kalde det første Afsnit Haabets eller Mulighedens.
BA, note d Aabenbarelse, jeg kunde ogsaa · kalde det Gode her Gjennemsigtighed. Dersom jeg
NB30:135 an blot msklig talt maatte · kalde det godmodigste Msk som det trodsigste.
NB27:40 ds Ord – og uagtet vi · kalde det Guds Ord omgaaes vi det saa roligt
Papir 579 blot Msklige, det hvad vi Msker · kalde det Hjertelige – just det er, christeligt,
Papir 579 , at skaane sig selv, og saa at · kalde det Hjertelighed mod Andre o: s: v:. /
NB30:20 ham værger man sig mod ved at · kalde det Hovmod. » Pfui, skulde jeg være
Not11:6 stentiæ obnoxium hvad man kan · kalde det høieste Væsen, som ikke har Væsen
OTA, s. 408 Forhold til den Elskede, vi · kalde det Høitidelighed i Forhold til det
NB12:128 det er hvad vi Mennesker maatte · kalde det Intellectuelle aldeles ikke fremtrædende.
KG, s. 129 ne jo selv ønske det, selv · kalde det Kjerlighed og at elskes at blive Fordringsfuldhedens
KG, s. 127 fulde selv vilde falde paa at · kalde det Kjerlighed, da vilde man vel gjøre
KG, s. 115 hed, hvorfor vedbliver han at · kalde det Kjerlighed, hvorfor døer han uden
NB29:13 r enes de kjerligt derom og · kalde det Kjerlighed. / / / Stats-Kirke. /
AE, s. 516 thi det vi i Almindelighed · kalde det Klogeste er sjeldent det Ædle. Men
NB31:148 sin Synd, dog ikke lod mig · kalde det Liv jeg førte Lidelse. / Nu har
NB4:117 rgfrit, og som vi Mennesker · kalde det lykkeligt. I Gjenvordighedernes Tid
NB32:22 a at tage Himbærsaft alene og · kalde det Lægemidlet: saaledes har Msket ville
4T44, s. 313 t det er et fromt Bedrag, vi · kalde det med saa skjønt et Navn som muligt,
Not11:11 rebet Fjerneste; omtrent det vi · kalde det meest uden for sig Satte.«
BI, s. 158 dhævede, kunde man maaskee · kalde det Mythiske i de tidligere Dialoger Spekulationens
KG, s. 129 il den Udmærkede, villigen · kalde det nedrigste et Tegn paa hans Kjerlighed!
DSS, s. 115 i at holde Gud for Nar ved at · kalde det nye Testamentes Christendom hvad der
Not7:33 Ven er ikke hvad vi Philosopher · kalde det nødvendige Andet; men det overflødige
KG, s. 217 opbyggeligt. Vil Du alligevel · kalde det opbyggeligt, saa er det fordi Du dog
BI, s. 355 ngler eo ipso, hvad man kunde · kalde det personlige Livs absolute Begyndelse,
EE2, s. 265 eligt. Dette Beviis kunde man · kalde det populære Beviis, eller Beviset fra
EE2, s. 51 strængere Forstand maatte · kalde det religiøse Ægteskab. ( Ægteskabet
BB:1 r uopnaaeligt: saa maa det, vi · kalde det Romantiske, det evigt Higende, det
SFV, s. 105 i Retning af, hvad man kunde · kalde det Røgfortærende; men saa er det
BOA, s. 94 t Fragment, om han end ved at · kalde det saa netop ingen Mislighed foranledigede,
KG, s. 120 kulle vi betænke os paa at · kalde det saa, hvis det til en given Tid var
Oi7, s. 300 bbelt, paa en – kan man · kalde det saa? – fiin Maade at holde Gud
JC, note uagtet den langt hellere maatte · kalde det Sandsning, Erfaring, thi i Bevidsthed
KG, s. 129 dærvelse! Og dog vil Pigen · kalde det Selvkjerlighed, om den Forgudede søgte
KG, s. 202 an derfor ingenlunde ligefrem · kalde det Skadefryd eller Ondskab af de mindre
DD:176 Udvikling, ell. hvad man vil · kalde det som har nogen constitutiv Kraft –
NB16:42 ligt Formaal. Lad saa Nogen · kalde det Sværmerie ( i ethvert Fald bliver
SD ikke at blive misforstaaet, vilde · kalde det theologiske Selv, Selvet lige over
OTA, s. 248 Tale begyndte, eller lad mig · kalde det tilbage i Din Erindring. Om det Timelige
IC, s. 206 d man maaskee paa Dansk kunde · kalde det Tiloversblivende, et Udbytte, thi i
KG, s. 70 kalde det Forandring, vil Du · kalde det Troskab af Digteren, at han –
TSA, s. 106 e en Smule i, hvad man kunde · kalde det ubevidste eller det velmeente Oprør,
BOA, s. 222 rne en Smule i hvad man kunde · kalde det ubevidste eller det velmeente Oprør,
2T44, s. 194 rste Kjerlighed. Hvo turde · kalde det Utaalmodighed, selv den Uvedkommende
SLV, note n samler sig i det, man maatte · kalde det væsentlig Qvindelige. Der er mangen
EE1, s. 421 t er et Billede, som man maa · kalde det Yndigste, Menneskelivet har at opvise,
4T44, s. 306 kke vil forstaae det, maatte · kalde det ængstende Bedrag: istedetfor hele
SFV ds-Historie ( hvis jeg saa tør · kalde det) har det den sande Kjerligheds-Histories
IC, s. 55 ngelig, eller hvad man nu vil · kalde det, at bære sig saaledes ad, næsten
SD, s. 213 , at man næsten ikke kan · kalde det, at det er for aandløst til at kaldes
SD, s. 238 er over dette, hvad skal jeg · kalde det, dette Inderlighedens Historie-Maleri
NB21:52 hvad en Præst og Provst vilde · kalde det, dette Sinkerie af en Nøle-Peer.
IC, s. 99 n Spion eller hvad man nu vil · kalde det, En der i ubetinget Lydighed og ved
SLV, s. 290 a en Lyksalighed, ja jeg maa · kalde det, en vanvittig Lyksalighed over at have
PS n Qvalitet, eller, som vi og kunne · kalde det, et nyt Menneske. / Forsaavidt han
NB4:72 Selvkjerlighed, saa vil jeg · kalde Det, han kalder Kjerlighed, Kjellingerie.
OTA, s. 145 e ogsaa søvnige Sjele, som · kalde det, ikke behageligt, men endog opbyggeligt,
NB14:85 Ens Titel, ell. hvad man nu vil · kalde det, kan blive lige saa bekjendt. I sin
Brev 85 som jeg ikke havde den, jeg vilde · kalde det, lidenskabelige Kulde, hvormed jeg
DS, s. 232 e, glædedrukkent kunde man · kalde det, og bliver det, om muligt endnu mere,
DSS, s. 121 Folke-Kirke, hvad man nu vil · kalde det, Sammensmeltningen eller Sammenholdet
NB2:159 jeg ikke har Lov til gudeligt at · kalde Det, som jeg i msklig Godmodighed vilde
SLV, s. 22 ivlet Idee, som de selv vilde · kalde det. Ja hvor lidet Hukommelsen her har
DD:208 r derfor at vi for Fremtiden · kalde det: det Ny- og det Gl.-Prytaneum, skrevet
Papir 254 e næsten fristes til at · kalde det: Mythe om Striden om Trykkefriheden
NB29:82 var Virkeligt, ved altid at · kalde det: psychologisk Experiment. / /
PS, s. 226 ave et særligt Navn, lad os · kalde det: Tidens Fylde. / c) Discipelen /
NB8:53 sti Forhold til hans Venner. At · kalde dette Χsti Forhold Venskab, og i den
NB6:44 ens, Samtidens ( ell hvad man vil · kalde dette Abstraktere) Ulykke er, at den har
EE1, s. 382 . Meget sigende kan man ikke · kalde dette Blik, snarere intetsigende, og dog
DS, s. 248 og saaledes kan man ogsaa · kalde dette Christendom. Det vil sige, vi her
IC, s. 117 il den rene Christendom vilde · kalde dette den anvendte Christendom, saa kan
BI, s. 214 bemærker, at man ikke maa · kalde dette Dæmoniske Samvittighed). Erindre
EE1, s. 235 kabet, og forsaavidt man vil · kalde dette en Blomst, kan man træffende kalde
BA, s. 352 de Qvinden. Om man nu end vil · kalde dette en Mythe, da maa man dog ikke glemme,
DS, s. 166 stemplet Papir, maaskee vil Du · kalde dette et Udtryk for det Ubetingede, ellers
KG, s. 314 der Noget at indvende mod at · kalde dette Fortællingen om den barmhjertige
Not11:21 for Tænken. Man kunde ogsaa · kalde dette geradezu Seiende det nothwendig Seyende,
Brev 268 , hvor De kan falde paa at · kalde dette lille Digt politisk Poesie. Det bærer
IC, s. 217 etræffende ikke Sandhed at · kalde dette Liv i christelig Forstand –
NB4:72 er at bedrage dem. Vil Nogen · kalde dette Selvkjerlighed, saa vil jeg kalde
Not11:6 ist, at han existerer. Man kunde · kalde dette System, hvis man vilde et Emanationssystem,
Papir 15 art Begreb, saa kunde man dog · kalde dette Tempel helligt i Herren, for at betegne,
PS, s. 245 han kjender. Saa lader os da · kalde dette Ubekjendte Guden. Det er blot et
2T44, s. 198 vi tage i Betænkning, at · kalde dette Utaalmodighed, om denne end underfundigen
BOA, note demonstrandum. Denne Adfærd · kalde Dialektikere en petitio principii, man
DS, s. 243 ulighed, eller hvad man vilde · kalde dialektisk, saaledes, at den blot kommer
Brev 135 k tvivlet om, at jeg turde · kalde Dig » min« ( Du veed, hvor
NB26:7 mig: Du har altsaa vovet at · kalde Dig en Christen – denne Betænkelighed
NB29:31 uk med Dig lege den Leeg at · kalde Dig Fader. / / / Den Enkelte – Mængde,
NB2:247.a de Syndens tunge Lænker. Vi · kalde Dig Frelser, at Du saaledes vil frelse
Brev 148 g i egoistisk Tilfredshed kunde · kalde Dig min, o! hvor fattig vilde jeg da ikke
EE2, s. 159 dsages man dog altid til at · kalde Dig saa. Hvad gjorde Du nu her? Du anerkjendte,
EE:56 jeg Intet ladet uforsøgt for at · kalde Dig til mig; hvor ofte har jeg ikke villet
EE2, s. 107 dvanlige Kjætterier, at · kalde Dig til Orden, og var nu ret glad ved med
Brev 84 rd saa høit, at jeg kunde · kalde Dig ud af det hyperboræiske Sjæle-Tus-Mørke,
NB2:247.a os end stærkere til Dig. Vi · kalde Dig vor Forløser, fordi Du kom til Verden
IC, s. 155 ndnu stærkere, til Dig. Vi · kalde Dig vor Frelser og Forløser, at Du kom
DD:208 ndelige, Du .. hvad skal jeg · kalde Dig, hvorledes skal jeg nævne Dig, Du
LA, s. 17 vil man, som man jo gjør, · kalde Digterens Frembringelse en Skabelse: saa
EE2, s. 331 u selv i en vis Forstand maa · kalde Din Pligt, om Du ikke blot maatte fornegte
PS, s. 261 Discipels Forhold, hvilken vi · kalde Discipelen paa anden Haand. Et historisk
NB24:46 et indviet i hvad man vilde · kalde disse tungsindige Tanker. Blot msklig talt
BOA, s. 235 enne Art Svimmelhed kunde man · kalde Dobbeltsynets Svimmelhed. Frelsen mod al
FB, s. 155 g med eet fælleds Navn vil · kalde Docenterne. De leve i deres Tanker betryggede
EE1, s. 104 Vedbliver jeg derfor end at · kalde Don Juan en Forfører, saa tænker
SD istendommen maaskee snarere vilde · kalde Dumhed), hvilket i een Forstand slet ikke
NB29:6 l. veed de ikke Andet end at · kalde Dyret eller Planten efter deres eget Navn.
TTL, s. 459 og da sagde Du, jeg vil · kalde Dødens alvorlige Tanke frem. Og den
EE1, s. 215 n, hører den, alle I, som · kalde Eder Ulykkelige i Verden, men som ikke
LP, s. 41 te, end ikke den man pleier at · kalde Eens bedste Aar) og er saaledes ikke istand
EE2, s. 63 vil betragte, hvad man kunde · kalde Elskerens og Elskerindens Metamorphose
EE1, s. 374 det, da er et Ord nok for at · kalde Elskoven frem til Udbrud. I næste Øieblik
SLV, s. 116 dser ved, hvad han vel vilde · kalde Elskovens Consequentser. Og hvo standser
NB10:77 en Side, at være hvad jeg kan · kalde en Χsten: det næsten segner jeg
BOA, s. 277 orflygtigende Forstand kunde · kalde en Aabenbaring, en skjødesløs Aabenbaring
DS, s. 186 den at rose mine Varer, tør · kalde en af Livets største Beqvemmeligheder
FF:141 r meget betegnende at Grækerne · kalde en Afsindig ϑεοβλαβης;
KG, s. 87 n saadan Bespisning kunde man · kalde en Barmhjertigheds-Gjerning, men ikke et
CT, s. 308 t Menneske menneskelig maatte · kalde en bedre Tid: ak, hvor megen Utroskab kan
OTA, s. 378 een Mening, hvad jeg tør · kalde en bedste Mening, den vil kun Eet, hvad
IC, s. 248 hvad jeg dog med Rette tør · kalde en christelig Følelse. Det er ikke noget
G, s. 49 , Du Livets Skuespil, som Ingen · kalde en Comedie, Ingen en Tragedie, fordi Ingen
SD, s. 191 d anføres, hvad man kunde · kalde en Digter-Existents i Retning af det Religieuse,
PCS, s. 132 idt Fornemmere hvad man kunde · kalde en diplomatisk Bedunstethed bedst tager
BI, s. 293 Ende adskille, hvad man kunde · kalde en executiv Ironi fra en contemplativ Ironi.
EE1, s. 298 r ikke altid, hvad man kunde · kalde en Forbryder, han er selv ofte skuffet
Papir 315:3 e, ell. enige i Noget, som vi · kalde en Forudsætning. / / H. / / Socr. /
TS, s. 53 ei heller af hvad vi nutildags · kalde en from Mand, en Mand der saadan har nogle
CT, s. 94 kun en stadselig Usandhed, at · kalde en Fæstning en lille Verden for sig
EE1, s. 314 har faaet hvad Svømmerne · kalde en Gammel, intet Under, at jeg er lidt
Papir 564 være hvad Staten vilde · kalde en god Borger eenstydigt med det at være
Not13:51 Gjerning, tør jeg ikke · kalde en god Gjerning; thi jeg maa bestandig
OTA, s. 282 / Dette er, hvad man tør · kalde en gudelig Adspredelse, der ikke som den
SD, s. 186 theden, eller hvad man kunde · kalde en Inderlighed der er gaaet i Baglaas,
EE1, s. 216 og ikke i stræng Forstand · kalde en Individualitet ulykkelig, der er præsentisk
KG, s. 331 Forligelse. See, det kan man · kalde en Kjerlighedens Kamp eller en Kamp i Kjerlighed!
LP, s. 54 tilfælde, og hvad jeg vilde · kalde en ligesaa ulyksalig Forfængelighed
Brev 84 et om Nætterne. Jeg kunde · kalde en Læge, maaskee lod der sig gjøre
Brev 54 mindet om, hvad jeg ikke vil · kalde en længe paatænkt Plan, men dog et
TNS, s. 147 , ligesaa latterligt som at · kalde en Manoeuvre paa Fælleden en Krig? Nei,
NB31:103 og dog ( see det kan man · kalde en Modsigelse!) dog er jeg en Begeistret,
KG, s. 92 Kunstens Fortryllelse, maatte · kalde en ond Aands Fortryllelse, en Forgjørelse.
DS, s. 182 eske man ret egentligen maatte · kalde en Pialt, ham vil Du allersnarest finde
Oi6, s. 273 istorien med, hvad Chemikerne · kalde en Proces. Billedet kan være ganske
NB12:73 aabenbar. / See det kan man · kalde en Professor, nu ja, i Modsætning til
BOA, s. 104 benbarings-Faktum, være at · kalde en Præmisse-Forfatter, han bliver det
KG, s. 138 Menneske, tænk Dig hvad vi · kalde en ret eenfoldig fattig stakkels Arbeidskone,
EE1, s. 423 ed hende, for hvad jeg vilde · kalde en retskaffens Conversation. Til alskens
BOA, s. 137 den kunde man maaskee hellere · kalde en Røre-Pind. Denne er jo ogsaa den
KG, s. 345 ning er ikke, strax derfor at · kalde en saadan Fader eller Moder ukjerlig; men
KG, s. 87 r en besynderlig Sprogbrug at · kalde en saadan Forsamling et Gjestebud, et Gjestebud
LP, s. 35 ge, at man kunde have Ret i at · kalde en saadan i Reflexion vilkaarligt standset
PS, s. 226 l). – Hvad skulle vi nu · kalde en saadan Lærer, der giver ham Betingelsen
PS, s. 224 r Sandheden. Hvad skulle vi nu · kalde en saadan Lærer; thi derom ere vi jo
PS i den tidligere Tilstand. Lader os · kalde en saadan Sorg Anger; thi hvad Andet er
OTA, s. 427 at vi ere ikke langt fra at · kalde en saadan Tale Afsindighed! / »
SD dialektisk, om man har Ret til at · kalde en saadan Tilstand Fortvivlelse. /
SFV, note Vilde Nogen ( hvad jeg vilde · kalde en skarpsindig Bemærkning) sige »
SLV, s. 142 lfredsstiller hvad man kunde · kalde en skikkelig Mands alvorligere Fordring
NB35:8 ecund, hvad Stueuhret maaskee vil · kalde en Slags Pusilanimitet, en sygelig Uro;
NB18:48 istnok en Logerende, som man kan · kalde en stille og rolig Logerende, han er nemlig
TS, s. 71 en næste Time efter hvad vi · kalde en stille Time, denne næste Time er
AA:7 il de beskyggede. Og Kirkeklokkerne · kalde En til Andagt, dog ikke i Templet af Menneskehænder.
EE2, s. 178 hvilket man da snarere maatte · kalde en Tilbøielighed, et Hang, f. Ex. til
HGS, s. 197 tikel bliver nu, hvad man kan · kalde en Torden-ledende Artikel, naar man derved
NB31:42 tes, ikke sandt det kan man · kalde en Tænker! han argumenterer i Forhold
GU, s. 327 , Alt; endog hvad vi Mennesker · kalde en Ubetydelighed og gaae ubevægede forbi,
4T44, s. 379 de Fleste Dagen efter vilde · kalde en Ubetydelighed saa nær, at han ved
4T44, s. 345 det, han har tilladt sig at · kalde en Ubetydelighed, ikke ganske skulde vise
NB35:8 Gud, kan tage sig, hvad vi Msker · kalde en Ubetydelighed, lige saa nær som den
4T44, s. 353 t beskæftiget med hvad de · kalde en Ubetydelighed, om det end ikke var saa,
AE, s. 407 Plage, som ingen Anden vilde · kalde en Ulykke, og saa sige, at naar den ikke
Papir 564 være hvad Staten vilde · kalde en urolig Undersaat eenstydigt med det
TTL, s. 433 der begjerer hvad man maatte · kalde en Veileder og Lærer i Livet, den forsøgte
BI, s. 295 og en Hykler pleier man jo at · kalde en Øienskalk. Men Hykleri hører egentlig
EEL, s. 66 der ( hvad skal man i en Fart · kalde En, der skriver Noget i en Avis om en Bog)
LA, s. 57 re ( og saaledes maa man dog · kalde En, som ingen Samtid og intet Livsforhold
Papir 305:5 Periode ( hvad man kunde · kalde Ens Præexistents) og om min Standsning
LP, s. 44 ed til, hvad man strikte kunde · kalde Episoder; thi dette Punkt har været
KG, s. 129 for netop krybende, tryglende · kalde et andet Menneskes Fordringsfuldhed Kjerlighed.
NB32:37.a Perfectibilitet, som vilde man · kalde et Barns Uartighed dets Perfectibilitet
OTA, s. 146 ieblik, ak, hvad Du maatte · kalde et bedre Øieblik – naar han ingen
PS, s. 270 ed give, hvad de Retslærde · kalde et Dupplicat af hvad jeg selv hidtil har
TSA, s. 100 tid, han var maaskee hvad vi · kalde et eenfoldigt Menneske, men ved et paradox
BOA, s. 216 mtid, han var maaskee hvad vi · kalde et eenfoldigt Menneske; men ved et paradox
EE1, s. 151 unde man aldrig falde paa at · kalde et efterladt Arbeide, om det end havde
KG, s. 248 og forsaavidt i hvad man maa · kalde et evigt Øieblik, som var Haabet i Hvile,
YDR, s. 114 erisk, afgivet hvad man kunde · kalde et Existential-Correctiv til et Bestaaende
DS, s. 193 med Rette og med Føie kunde · kalde et Forræderie mod Christendommen. /
DRT, s. 163 ndet. / Vi har hvad man kunde · kalde et fuldstændigt Inventarium af Kirker,
KG, s. 88 ige Naboer, hvad man ikke maa · kalde et Gjestebud, thi at indbyde de Fattige,
NB31:124 ntet mindre end hvad man maatte · kalde et helligt Msk, og Intet mindre end en
NB32:131 orstand som naar man vilde · kalde et Huus, beregnet paa at holde Storm ude,
SD, s. 184 oget hvad den Christne vilde · kalde et Kors, en Grund-Skade, denne være
4T44, s. 304 saaledes er jo ogsaa det vi · kalde et Menneskes Selv ligesom Penges Værd;
FB, s. 178 llingen om Abraham, vil jeg · kalde et Par poetiske Individualiteter frem.
EE1, s. 181 og synderligt Eftertryk kan · kalde et piinligt Forhør; Alt bliver taget
LA, s. 76 ydelighed. Hvad maatte man nu · kalde et saadant Forhold? Jeg tænker en Spænding,
OTA, s. 185 orbunden dermed, uden dog at · kalde et saadant Menneske en Lidende, da han
OTA, s. 146 raf ham i hvad han selv vilde · kalde et svagt Øieblik, ak, hvad Du maatte
EE1, s. 202 l behøver hvad man kunde · kalde et ungt Hjertes første Grønt; og
NB27:72 til hvilke der skal tales, · kalde et Æble en Pære – nu blæse
KG, s. 120 hvad man kunde fristes til at · kalde Eventyret om de Syv og de syv Andre. See,
Papir 24:6 t / Hvad Phys. ell. Naturphilos. · kalde Expansivitæt ( Repulsivitæt) og Compressivitet
NB27:87 oder! Nei! Nei, Gud kan jeg · kalde Fader – det gjør det lille Barn
NB21:137 gynder saaledes: / / Dig Gud at · kalde Fader / Er sødt for Mennesket; /
EE1, s. 121 æget Takt, hvad man kunde · kalde Faldets immanent voxende Hurtighed. Jo
KG, s. 195 stride for at faae Lov til at · kalde Fare, hvad de Medlevende ikke ville, der,
SLV, s. 431 » man skal ikke selv · kalde Farerne frem, vor Herre kan nok sende dem,
EE2, s. 269 , hvilke jeg ingenlunde vilde · kalde feige eller blødagtige, som ingenlunde
DD:208 med den største Rolighed · kalde flere af de tilstædeværende Herrer
Papir 275:2 l – Dette Apel synes at · kalde Folk ind i Byen, nei det er en Velsignelse
EE2, s. 42 dvanlig Ubændighed vilde · kalde for 4 ß Elskov) ikke vilde være istand
NB28:3 en egentlig Pseudonym, vilde jeg · kalde Forfatteren: Emanuel Leisetritt, et pseudonymt
OTA, s. 421 den Gode nødsages til at · kalde Forhaanelsen Ære, nødsages til, i
LA, s. 77 er der sig Noget, som man maa · kalde Forholdets Yttringer, og dog angives Forholdene
G, s. 76 ige Ønskeqviste maatte kunne · kalde frem hvad der laae dybest forborgent. Hans
NB4:128 den msklige Dumhed! Det kan man · kalde Frihed. / Noget Veemodigt ligger der for
BA, s. 420 , hvad man psychologisk kunde · kalde Frihedens psychologiske Stillinger til
NB23:57 / Kun er dette Følge ikke at · kalde frivilligt Følge; her kan man sige som
NB26:9 uendelig forskjellig fra hvad vi · kalde Fryd og Glæde. – Tag nu Exempler
OTA, s. 420 r en Omvendthed, som man maa · kalde Frækhedens; der gives Mennesker, som
CT, s. 26 Ingen vilde falde paa at · kalde Fuglen fattig. Og hvad vil saa dette sige?
OTA, s. 293 r vel lære, han kan ogsaa · kalde Fuglen sin Lærer, men dog ikke i høieste
BI, note r Mængde af, hvad man kunde · kalde Gadebekjendtskaber. Men som det gaaer med
DS, s. 203 esker menneskelig talt maatte · kalde gode Gjerninger. Og naar han saa tager
CT, s. 146 n med hendes Reenhed, hvad vi · kalde grovere Synder, o, men ogsaa Forfængelighed
NB27:87 nd er naiv nok til at kunne · kalde Gud » sin Ven«. At være
3T43, s. 104 g som Faderkjærlighed. Vi · kalde Gud Fader, Mennesket hviler glad og tillidsfuldt
NB27:23 an saadan udenvidere tør · kalde Gud Fader, naar dette da ikke skal blive
NB27:23 saadan udenvidere at ville · kalde Gud Fader; og Gud er i en vis Forstand
DD:183.a maatte gjennemlyde Himmlene og · kalde Gud fra sine forborgne Dybder for at skifte
2T43, s. 47 atte gjennemlyde Himlene og · kalde Gud frem af hans forborgne Dybder, hvor
SLV, s. 222 re. Derfor skulde man aldrig · kalde Gud til Hjælp for et Ønske, thi man
DD:171 ectuelle Grunde sig aldrig til at · kalde Gud til Vidne paa sin Sandhed. / d. 11
DS, s. 238 ikke sin Grund i hvad man kun · kalde guddommelig Fornemhed. Nei, nei, i den
OTA, s. 294 Rigdom var udelukket fra at · kalde Gud-Mennesket sit Forbillede! / Dog ude
Not9:1 r. Det kan man med Schelling · kalde Guds evige Mskvordelse. I abstrakt og udv:
CT, s. 267 hellere og i dybere Forstand · kalde Guds Gaver, end enhver Aandens Tilskyndelse,
NB27:40 kriftligt fra sig, Noget vi · kalde Guds Ord – og uagtet vi kalde det
Papir 22:4 e Væsener end Msk. / Skal man · kalde Guds Productioner immanente ell. emanente?
EE2, s. 191 e saa mange af hvad jeg vilde · kalde halv-Times Arbeider, thi saaledes kan jeg
TSA, s. 68 og over Jøderne – at · kalde Ham » Jødernes Konge,«
TSA, s. 68 r Ham, den Korsfæstede, at · kalde Ham » Konge,« og over Jøderne
TTL, s. 396 et nu vedtoges af Tusinder at · kalde ham den Retfærdige i Folket, hans hoffærdige
NB2:129 Magelighed og betrygget derved, · kalde ham dorsk og dvask din Velgjører, uden
NB10:139 et vilde være blasphemisk at · kalde ham en » Martyr«. /
EE1, s. 102 er. Jeg vilde derfor hellere · kalde ham en Bedrager, da der dog altid ligger
DS, s. 168 mig, saa jeg fristedes til at · kalde ham en Beruset, han den eneste Ædru.
BI, s. 229 acher har meent, at man burde · kalde ham en carrikeret Socrates, men har søgt
EE1, s. 201 vsstadium, i hvilket man kan · kalde ham en Don Juan, væsentlig forskjellig
OTA, s. 150 Pengenes Skyld, hvo vilde da · kalde ham en Elskende; han elsker jo ikke Pigen,
BI, s. 235 ne Forstand turde man maaskee · kalde ham en Forfører, han bedaarede Ungdommen,
PS, s. 226 og med den Sandheden? lader os · kalde ham en Frelser, thi han frelser jo den
NB23:50 saa søgte at svække ved at · kalde ham en Særling. / Jeg kunde have tilføiet,
NB23:50 erende svækker man saa ved at · kalde ham en Særling. / O, men Replikken var
KG, s. 281 aa nødig, at Verden skulde · kalde ham en Tosse) forraade, hvordan han kjender
4T44, s. 346 eholder sig dog Myndighed at · kalde ham en unyttig Tjener, selv naar han har
NB35:29 sten kunde jeg fristes til at · kalde ham et U-Dyr. Paa » Docenten«
NB2:205 d, det, at han har tilladt os at · kalde ham Fader, tilladt os at elske ham: hvor
BOA, note det en sørgelig Confusion at · kalde ham Forfatter. Men Skinnet smigrer Publikums
AE, s. 104 g blev en Gaade. Vil Nogen nu · kalde ham frem igjen – han kommer ikke
EE1, s. 207 indes ham? Kan min Erindring · kalde ham frem, nu da han er forsvunden, jeg,
AE, s. 233 drede Cancellieraaden ved at · kalde ham Justitsraad, naar han dog kun er Cancellieraad;
NB10:208 m jeg kunde fristes til at · kalde ham min Hyrekudsk. Mit Ønske var nu
NB26:57 eller hvad man lige saa godt kan · kalde ham Skuespilleren ligger Den, der i Charakteer
IC, s. 204 n var en anden, maaskee vilde · kalde ham Slægtens Velgjører, men ikke
CT, s. 313 Forbauselsen er til strax at · kalde ham stor: det dybere Menneske lader sig
BOA, s. 198 e faldet Øvrigheden ind at · kalde ham til Regnskab ved Hjælp af Spørgsmaal.
2T43, s. 29 ellere være den, der skal · kalde ham til Strid, naar han føler sig afmægtig;
HH:12 ven. Det stod ham jo frit for at · kalde ham tilbage, at lade ham opvoxe og ældes
SBM, s. 143 øn før Prædikenen at · kalde ham tilstede; at fremstille ham ( thi ogsaa
FB, s. 159 Morder. At ville vedblive at · kalde ham Troens Fader, at tale derom til Mennesker,
EE1, s. 15 tte mig til det Historiske og · kalde ham Wilhelm, saa mangler jeg en dertil
BI, s. 182 yt Princip kan man vel gjerne · kalde ham, deels fordi han selv repræsenterede
IC, s. 66 is, eller hvad man saadan vil · kalde ham, et Slags forulykket Genie, der siger
FF:125 ts) bliver dømt, saa kunde man · kalde ham: » forhenværende Afgud ved
KG, s. 330 e ( eller hvad vi ogsaa kunde · kalde ham: den Gode, den Ædle; thi i denne
DS, s. 231 Forsyner, eller som vi ogsaa · kalde ham: Forsynet. Han saaer og høster og
FF:125 jødwad ( Licentiaten vilde jeg · kalde ham; thi han tager sig en meget stor Licents)
PS, s. 226 aadan Lærer, hvad skulle vi · kalde ham? En Lærer kan jo bedømme den
BB:32 d til enkelt Lærd i München · kalde hans Afhandling » ein fliegendes
OTA, s. 170 nes at skjule derover ved at · kalde hans Sindstilstand Selvraadighed, Egenraadighed,
SD, s. 237 Christendommen, hvis man vil · kalde Hedenskabets Digt om Guderne menneskelig
KG, s. 281 a nødigt, at Verden skulde · kalde hende en lille Gaas eller en Landsbyskjønhed)
Brev 81 og dog hun er for god til at · kalde hende en Stakkels Pige – og dog er
EE2, s. 298 mme Moder kunde jeg næsten · kalde hende, saae jeg ikke mere. Imidlertid tænkte
EE2, s. 23 ulde dog vel vogte Dig for at · kalde hiin Følelse Egoisme, men det er Din
AE, s. 119 for ikke gjøre Uret ved at · kalde hiin objektive Retning ugudelig, pantheistisk
Not11:29 at og hvorvidt man med Ret kan · kalde hiin Ur-Potens Viisdom. Verstand kunde
JC, s. 28 tvivlsomt, hvorvidt man turde · kalde hiin ældre Philosophie Philosophie,
NB11:97 , prøvede Χstne; man maa · kalde Historiens Erfaring til Hjælp«
NB33:46 re Hofmand. Sandeligen hvad vi · kalde Hofmænd de have ingen Anelse om hvad
EE2, s. 165 ikke paa deres egne. Vil man · kalde hvad jeg her fordrer Selvkjærlighed,
Oi7, s. 295 ilværelse, hvad man maatte · kalde i naturlig Forstand Mands Modenhed, –
Papir 369 nke os et hvad man maatte · kalde i sig selv forjadsket Individ, der har
NB19:40 dere og Syndere ( altsaa hvad vi · kalde i strengere Forstand Syndere) der holdt
KG, s. 334 redie, hvad Tænkerne vilde · kalde Ideen, er det Sande, det Gode, eller rigtigere
LA, s. 14 nye Tidsregning! Det kan man · kalde ikke at begynde med Intet men hellere at
NB23:168 n er Syndens Straf. » Vi · kalde ikke blot Det Synd, som ellers i egentligste
AE, s. 461 kke ganske er lykkedes ham at · kalde Inderligheden tilbage, bliver Humor hans
AE, s. 191 randring ved ham. / Lad os nu · kalde Individets Usandhed Synd. Evigt seet kan
Papir 44 tnok ogsaa meget betegnende kunde · kalde Individualitets-Perioden ( noget, som ogsaa
AE, s. 348 ledes er det, hvad jeg maatte · kalde Indledningen til at blive Christen, yderst
BB:7 saa paa en Maade det jeg vilde · kalde Ironien. Hvorvidt dette nu stemmer med
BI, s. 295 lere. Dette er hvad man kunde · kalde Ironiens Forsøg paa at mediere de discrete
NB36:16 n Ueensartethed, hvilken de · kalde Jesuitisme. Han handler i Kraft af Fremtiden
KG, s. 249 t Mulige, det Tilkommende. Vi · kalde jo derfor den Dag imorgen det Tilkommende,
Papir 9:1 tødte paa noget, som vi maatte · kalde K, og som dog ei lod sig henføre under
KG, s. 122 ivenhed af Den, hvem det skal · kalde kjerlig; det fordrer, at han skal offre
KG, s. 343 derfor mene, at man ikke kan · kalde Kjerligheden egennyttig, forsaavidt den
KG, s. 366 et Folk, som kjerlige Talere · kalde Kjerligheds-Folket, saa, ja saa kan han
BB:37 imer, og som man ikke ligefrem kan · kalde Leg, i hvilken Henseende dog vistnok det
NB2:246 hvad Øieblik han vil at · kalde Legioner Engle til: dette er det der aldeles
IC, s. 191 tage, at Ynglingen ikke er at · kalde letsindig, at han altsaa gjør endog
IC jels-Lidelse, eller det man maatte · kalde Lidelsernes Hemmelighed, der var uadskilleligt
NB33:13 d., medens vi løgnagtigt · kalde lige det Modsatte af det n: T: Χstd.
Papir 132 melieux, men som jeg hell. vilde · kalde Livets Intetkjøn; thi det er netop den
4T44, s. 353 nke denne, hvad man kunde · kalde Livets Misundelse paa den Udmærkede,
RK, s. 190 be ud ad Øster; og det vi · kalde Lærer i Christendom ( Præst) ligner
BOA, s. 286 kan i strængere Forstand · kalde Mag A. en christelig Opvakt, saa forekommer
IC er hvad nogle Pseudonymer pleie at · kalde Meddelelsens Dobbelt-Reflexion. Der er
NB4:78 m, at jeg muligen havde ladet Gud · kalde men klogt var gaaet af Veien: nei det kunde
3T43, s. 79 Side veed han strax igjen at · kalde Menigheden saaledes til Orden, at det er,
4T44 er en Seier! Dersom en Mand vilde · kalde Menneskene sammen, og sige: » jeg
4T44, s. 363 nske, enhver hvad vi kunne · kalde Menneskets Fordring til Livet, han holder
DS, s. 241 « Enhver har. Vil man · kalde Middelalderens Christendom den klosterlig-asketiske,
NB15:69 std. Det at jeg ikke turde · kalde mig Χsten, vilde blot være, en
Brev 162 g og berettiget mig til at · kalde mig / Deres hengivne / S. Kierkegaard.
NB10:99 r givet Signal til Pøbelen at · kalde mig blot med mit Fornavn, saa det er blevet
NB7:45 i saa høi Grad tør jeg ikke · kalde mig Christen. Jeg er egl. et Genie, der
NB23:33 øit, at jeg neppe tør · kalde mig det. Men jeg fik Lov til digterisk
NB22:42.a e i strengeste Forstand tør · kalde mig en Χsten. / Christendommen i Guds
NB15:122 og De skal have Lov til at · kalde mig en Bedrager, ja, om De vil, at slaae
NB23:33 jeg lært? At jeg neppe tør · kalde mig en Christen – hvor skulde jeg
NB29:15 l ikke i strengere Forstand · kalde mig en Christen, men en Christen-Menighed
NB5:30 ygt og Bæven neppe tør · kalde mig en Christen: jeg er gal, en Særling.
HJV, s. 181 ke udtrykker: jeg tør ikke · kalde mig en Christen; men Redelighed vil jeg,
NB17:59 fjerneste Christi, saa jeg turde · kalde mig en Efterfølger – jeg, Prof.
AE, s. 378 Nogen for at spotte mig vilde · kalde mig en Hellig, det er was anders, det lader
DS, s. 155 en, man kan for den Sags Skyld · kalde mig en Skurk, en Slyngel: det skal aldeles
NB2:217 eide dette var. / Jeg vilde · kalde mig Felix de St. Vincent Indholdet skulde
2T43, s. 22 g det til en Ære at turde · kalde mig hans Discipel;« og han mener
Ded:101 hvem jeg med Sandhed har kunnet · kalde mig hans ganske hengivne, medens jeg havde
NB27:87 den Forstand, at jeg turde · kalde mig hans Ven – men min Broder passer
NB6:63 selv, uden at jeg dog tør · kalde mig i særlig Forstand et Guds Redskab,
NB17:7.b vilken En erklærede: ja, man · kalde mig nu en Discipel ell. hvad man vil, jeg
JJ:214 hantasie. / Næste Gang vil jeg · kalde mig Petrus Ramus, og som Motto anbringe
EE2, s. 227 ger og Lidelser, at jeg kunde · kalde mig selv den største tragiske Helt,
Papir 371:1 il Existents. Skulde jeg · kalde mig selv Noget, vil jeg snarest sige, at
FB, s. 198 edes kunde jeg fristes til at · kalde mig selv: tortor heroum; thi jeg er meget
DS, s. 155 mig til det Visse. Man kan nu · kalde mig selvkjerlig og hjerteløs og lumsk
SLV, s. 123 ter, jeg troer, at det vilde · kalde mig tilbage til Livet, dersom Gud i Himlene
EE2, s. 84 troer jeg ei, Du vil vove at · kalde mig, en Nar af en Ægtemand, jeg er ikke
EE1, s. 356 rer, hvad man ingenlunde kan · kalde mig. Jeg er en Æsthetiker, en Erotiker,
AA:12 and til i dybere Betydning at · kalde mig: » jeg«. / Dog dertil
SFV, s. 13 lv forstaaer det, maa snarere · kalde min Adfærd Selvkjærlighed, Stolthed,
NB28:98 selv i det Msk, jeg maatte · kalde min bedste Ven. O, men hvor veemodigt!
NB27:87 n Fader. Χstus kan jeg · kalde min Frelser, min Herre, min Forsoner, min
NB21:52 dder af D. / Dette maatte man jo · kalde min naturlige Udvikling, der saa kan fortsættes
NB31:148 paa: var den Qval, som jeg kan · kalde min Pæl i Kjødet; Sorg, Sjelesorg
JJ:74 al mærke det paa ham. / Vil man · kalde min Smule Viisdom Sophistik, saa maa jeg
SLV, s. 316 l den Omgivelse, som jeg maa · kalde min Verden. Jeg troer ogsaa, at det i større
Not8:13 ngang satte min Ære i at · kalde min. Og i Sandhed dersom jeg ikke afskyede
3T43, s. 103 t var ikke, hvad vi egentlig · kalde Modgang, hvori han blev prøvet; Menneskene
Oi8, s. 354 Skrift, men i hvad man vilde · kalde Moerskabslæsning. Dog tager jeg ikke
NB30:126 og det er det vi Msk. · kalde Msk-Kjerlighed – som bestaaer i at
Papir 589 leiede jeg derfor ogsaa at · kalde Mynster: Rigsbanken. Jeg sigtede herved
NB29:89 ee saa, hvad vi kunne ville · kalde Naade og det kalde vi Christendommens Lære
EE1, s. 399 vilde jeg i dette Øieblik · kalde naiv Lidenskab. Naar nu Vendingen er gjort,
Oi7, s. 312 at døe. Dette kan man ikke · kalde nederdrægtigt, det er menneskeligt.
Not11:22 genskaber, som Dogmatikere · kalde negative, ɔ: uden hvilke Gud ikke kan
YTS, s. 267 Dig ikke, om Dit Skrig vilde · kalde nogen Anden til Hjælp, at der, hvor
OTA, s. 174 det Gode i Sandhed, eller at · kalde Nogen fra gavnlig Virksomhed, dog maatte
KG, s. 304 ætning ikke er ude? For at · kalde Noget et Brudstykke maa man være vidende
NB34:40 gsaa en Uanstændighed at · kalde noget Saadant, som det man declamerer under
AE, s. 44 l en Sum af Sætninger, man · kalde nu dette Forhold til ny Forvirring med
OTA, s. 226 get Almeen-Menneskeligt, man · kalde nu dette nærmere hvad man vil. Men er
SLV, s. 351 maaskee en Trediemand vilde · kalde Nykker, disse, hvad hun deeltagende maaskee
Not8:38 for at have Mange, man kan · kalde Næste, som selv at være Næste
Brev 292 . / I Sandhed, det kan man · kalde næsten en furor uterinus i Forhold til
SLV, s. 61 viis ligger i, hvad man kunde · kalde Nødvendigheden af en Replik. Som man
BA, s. 363 bningen kan man vel med Rette · kalde objektiv Angest. Den frembragtes ikke af
NB23:168 g og bevidst Forskylden, men vi · kalde og Alt Synd, hvad der er en nødvendig
BI, note nem en saadan, hvad man maatte · kalde Opfattelse i strængere Forstand, at
BI, s. 206 r deraf. Det Afsnit kunde man · kalde Opfattelsens Virkeliggjørelse; thi den
Papir 388 i en Straffe-Anstalt vilde · kalde Opholdet der et Moment i sit Livs-Udvikling.
FF:34 er staaer et Standpunkt, jeg vilde · kalde Ordenes Selbstsucht«, hvor det
NB35:26.a et stikker just i, lad os Alle · kalde os Χstne – og saa ved »
Papir 502 teresserede i, at vi Msker · kalde os Χstne / Lad Staten faae det Indfald
NB26:33 t i sin Rigtighed med at vi · kalde os Χstne efter det N. T., naar det
Papir 539 vi ere saa mange Millioner, som · kalde os Χstne, hvor langt det end er fra
Papir 502 sseret i, at vi ere ɔ: · kalde os Χstne: den Dag, da vil Χstd.
FV, s. 24 , bliver for os, at vi vove at · kalde os Christne, eller forvandler sig til en
CT, s. 23 drive sin Spot med os, vi som · kalde os Christne, ved at vende Sagen saaledes,
TS, s. 41 elv og Gud Din. Ak, vi som dog · kalde os Christne, vi ere, christeligt forstaaet,
TAF, s. 285 sket, Dommen over Verden. Vi · kalde os Christne, vi sige, at vi vide Ingen
NB29:30 sserede pecuniairt i, at vi Alle · kalde os Christne. / – og dette ansaaes
NB26:115 t nyt Vovestykke, at vi vove at · kalde os Christne. / / / Regel. / /
Papir 502 esseret i at vi ere ɔ: · kalde os Digtere – og den Dag bliver en
Papir 502 irt interesserede i, at vi · kalde os Digtere vilde dette ikke betyde: fra
OTA, s. 206 i ikke strax faae Lov til at · kalde os Lidende, naar Noget gaaer os imod; men
Papir 496:1 nd af Christne, skjøndt vi · kalde os saa, nei saaledes er Tilstanden ikke;
Papir 525 stne, skjøndt vi alle · kalde os saa. See, hvad gjøre vi herved? Fremdeles,
NB35:19 vorledes de i denne, som de · kalde overjordiske Verden, egl. leve i en underjordisk
NB4:151 Aandens Besvimen: derfor maa han · kalde paa dem og bringe dem i Erindring, at der
BI, s. 162 e Søe, hvorfra de raabe og · kalde paa dem, de enten have dræbt eller mishandlet
NB2:176 ente dem op af Kjælderhalsen, · kalde paa dem, vende dem, med Sandhedens Dialektik,
CT, s. 177 l at komme i Herrens Huus, at · kalde paa dem. Men man kan blive saa vant til
OTA, s. 145 opbyggeligt, om dog Nogen vil · kalde paa dem; men der ere ogsaa søvnige Sjele,
PS, s. 234 ulykkelige Elskov, hvo tør · kalde paa den? Dog et Menneske skal ikke lide
NB27:43 rstaaer dette, saa frygteligt at · kalde paa denne Aand, han tør det ikke, især
EE:190 skal formane og advare Dig, · kalde paa Dig i den beleilige Stund, at Du maa
OTA, s. 129 r svaret. De tvende Veiledere · kalde paa et Menneske aarle og silde, og naar
EE1, s. 84 min gode Cherubin, eller vi · kalde paa Greven, og saa hedder det: »
SLV, s. 268 han kunde ikke komme til at · kalde paa ham! / Hvis man saae, at Telegraphen
4T44, s. 307 te Selv med Forklaringen, de · kalde paa ham, de forklare, at saaledes gaaer
FB, s. 154 ærdelse ikke engang tør · kalde paa ham, hvis han bliver forstyrret i sig
TTL, s. 442 om han i sin Bekymring vilde · kalde paa hans Navn, om han i sin Sorg vilde
EE1, s. 321 ftige nok til for tidligt at · kalde paa hende. Men denne Drømmen er en uendelig
Brev 283 ghed til atter » at · kalde paa mig«. / Om det nogensinde skeer,
NB6:2 g takke Dem, at De har villet · kalde paa mig. Jeg kommer nu snart – i
Brev 276 akke Dem, at De har villet · kalde paa mig. Jeg kommer nu snart – i
EE1, s. 227 g. Medens de Forfattere, der · kalde paa Musen, gaae ombord ogsaa uden at hun
CT, s. 98 Hedningen kan Gud end ikke · kalde paa, thi der er ligesom Ingen at kalde
EE1, s. 227 agens Gud, » som Alle · kalde paa,« at han » saa sjelden
CT, s. 98 , thi der er ligesom Ingen at · kalde paa. Fuglens Lydighed tjener til Guds Ære,
BI, s. 318 hæng, dette hvad han vilde · kalde Paahæng, ingen Gyldighed, og da det
PS, s. 255 est abbrevierede Form kan man · kalde Paradoxet Øieblikket; ved Øieblikket
JJ:106 m, hvem man stedse har behaget at · kalde Pebersvend, vende tilbage med en Kone og
NB34:43 hed, som Mskene behageligst · kalde Perfectibilitet, blevet lige det Modsatte
NB33:33.a i en anden Forstand kunde man · kalde Personlighed: Gjennemsigtighed. / Staten
Brev 35 els Havn, det kunde man ogsaa · kalde Petersborg.), vær selv hilset, benyt
OTA, s. 403 e Lærere kan man vel ikke · kalde Pharisæere; men hvad er dog egentligen
Not11:6 Denne Philosophie kunde man · kalde philosophia secunda, ( et Udtryk allerede
Not11:3 . / 3. / d. 22 Novb. / Man kunde · kalde Philosophie επιστημη
F, s. 520 ges, om man da vil vedblive at · kalde Philosophien det Absolute? Men er den ikke
Not11:18 saa kunde man ligesaa godt · kalde Philosophien empirisk, da ingen Ph. var
NB16:70 saa maa man for mig gjerne · kalde Philosophien Theologiens Tjenestepige,
Papir 564 hvad man, christeligt, maa · kalde Plattenslagerie; det er ikke Forsøg
NB6:28 idende med Det, som jeg netop maa · kalde Pointen i min tjenende Stilling i Forhold
NB33:46 ganske Andet. – Og hvad vi · kalde Politie lever dog i den Begrændsning,
NB2:3.a en, Regjeringen ( det er hvad vi · kalde Politik) et Andet er, naar der er Uroligheder
Papir 326:1 af Moralen, som man kan · kalde Politik. / αιτιον
Papir 5:1 sidste Sted om en om jeg saa maa · kalde potenseret Troe. / 2. Papir 5:2, bl. [
SBM, s. 141 illige Sandhedsvidne, det, vi · kalde Præst det er tillige at være Sandhedsvidne,
Papir 558 ige stik imod. / At det vi · kalde Præst er af alle Væsener det ulykkeligste.
Oi6, s. 257 nmark. / Dersom nemlig det vi · kalde Præst er det at være Præst –
TNS, s. 147 , at være Vidne. / Det, vi · kalde Præst, Provst, Biskop, er et Levebrød,
BA, s. 423 skal døe, man tør ikke · kalde Præsten, af Frygt for at han skal døe
DS, s. 247 aaskee ugrundet Angest for at · kalde Præsten, der dog muligt i vor Tid vilde
NB31:58 t kan man i en vis Forstand ikke · kalde Præstens Eed en Meneed. Det gaaer nemlig
JC, s. 56 hed var hvad man ellers vilde · kalde Reflexion. Han fastsatte Bestemmelsen i
AE, s. 415 og gik over i det evige Liv, · kalde Religieusitet en Illusion: nu vel –
NB21:126 / / III / / Hvad man kunde · kalde Religions-lærere, eller hvad nu kaldes
NB33:13 , hvad jeg baade vil og maa · kalde retsindige og alvorlige Forældre, de
CT, s. 40 den Ordstrid, om hvad man skal · kalde Rigdom, hvad Velstand, hvad Bemidlethed
TTL, s. 428 ystende Skildringer, at ville · kalde Rædselen frem, hvilken kun den Alvorlige,
Papir 590 taler, hvor noget Msk. kan · kalde saa brillant Veir ondt Veir. / Dog dette
JC, s. 28 ldre kun accommodationsviis at · kalde saa. – Skulde Ordene forstaaes saaledes,
TNS, s. 147 et ikke ligesaa latterligt at · kalde saadanne Præster, Provster, Bisper i
SD, s. 222 er der Noget, som Menneskene · kalde saaledes) sees der som oftest feil af denne
3T43, s. 104 kke er tilbøieligt til at · kalde saaledes, forsvinder for ham i det Væsentlige
NB32:123 erden er man faldet paa at · kalde Salep engelsk Salt. / Saaledes med Χstdommen
PS, s. 268 amtidig kunde man da vel ikke · kalde salig eller prise hans Øine og Øren,
NB9:51 agt: det Mange, ja de Fleste · kalde Samvittighed er slet ikke Samvittighed,
NB11:23 Bogen har Noget af hvad man kan · kalde Sandhedens Ligegyldighed for al Tid. Thi
SD k for hvad man i god Forstand maa · kalde Sandhedens Rethaveri. Veritas est index
SLV, s. 433 dette vilde Æsthetikeren · kalde Selvplageri, og det æsthetiske Foredrag
OTA, s. 320 rbeide i Grunden. – De · kalde sig » Christi Efterfølgere«,
OTA, s. 320 e vandrer fremad. – De · kalde sig » de Helliges Samfund«
NB2:188 else, at et enkelt Folk vil · kalde sig » Kjerligheds-Folket«,
Papir 431 aa skal Een paatage sig at · kalde sig » Publikum« og sig
NB11:25 amfund skal have Lov til at · kalde sig Χstdenheden. Dog det forstaaer
NB29:25 s-Kirke / / I den Grad er det at · kalde sig Χsten Betingelsen for, at komme
NB24:79 ens dog hele Verden faaer Lov at · kalde sig Χsten, altsaa og den Verden, som
NB34:32 om i Hedenskabet, tillige ved at · kalde sig Χsten, en General-Løgn, der
NB35:26.a staaer jo ikke i, at Ingen vil · kalde sig Χsten, nei Mytteriet stikker just
NB33:52 t slaaes lidt af paa det at · kalde sig Χsten, og saa den næste Generation
NB26:7 n Fare mere forbunden med at · kalde sig Χsten, tværtimod Profit, saa
NB25:110 ar blevet Nogen tilladt at · kalde sig Χsten, uden at hans Liv udtrykte
NB25:73 nlægges for det at turde · kalde sig Χsten. / I Protestantismen har
NB21:48 iberen da idetmindste opgiver at · kalde sig Χsten. / Men end ikke det havde
NB29:30 ingen Maade kan blive fri for at · kalde sig Χsten. En Fritænker, der saa
Papir 587 e engang tør lade være at · kalde sig Χsten: saa er Χstd. eo ipso
NB11:225 et Uhyre, der frækt vover at · kalde sig Χstheden, ell. den » christne
NB28:25 Andre til Hyklere, fordi de · kalde sig Χstne ( saaledes var jo Forholdet
NB34:4 træffende denne Uredelighed at · kalde sig Χstne og saa at være saa forskjelligt
NB35:46 nhed er et Samfund af Msker, der · kalde sig Χstne, fordi de sysselsætte
NB11:225 fremmest at formene Saadanne at · kalde sig Χstne. / Dernæst naar man skal
NB34:4 Mængde i deres gode Ret at de · kalde sig Χstne. / Dersom En kom til et
NB34:28 er, Millioner Msker eller som de · kalde sig Χstne. / Man vilde formodentligen
NB36:3 ) – og saa dog vedbliver at · kalde sig Χstne. / Som i Folke-Sagnet Skovens
AE, s. 510 n, men Speculationen maa ikke · kalde sig christelig. Religieusiteten A er derfor
CGN, s. 156 e, er Situationen den: det at · kalde sig Christen er Midlet, ved hvilket man
NB29:30 ar det saaledes, at det at turde · kalde sig Christen var Noget, som kjøbtes
DS, s. 252 han derfor ikke skulde turde · kalde sig Christen, eller at han ikke skulde
FV, note re i Retning af Sandsebedrag: at · kalde sig Christen, maaskee indbilde sig at være
Oi5, s. 231 rax tilladt disse Tusinder at · kalde sig Christi Disciple. Nei, han holdt stærkere
HJV, s. 181 , hvor Millioner og Millioner · kalde sig Christne – at der et Menneske
Oi1, s. 133 eresserede i a) at Menneskene · kalde sig Christne – jo større Faare-Flok
OTA, s. 365 rer 70 Aar. Ak, medens Mange · kalde sig Christne og dog maaskee leve som paa
TS, s. 46 ældende; men som alle Andre · kalde sig Christne og Troende, saa vil jeg ogsaa
SFV se Tusinder og Tusinder udenvidere · kalde sig Christne! Disse mange, mange Mennesker,
TS, s. 41 dog fordrer af dem, som ville · kalde sig Christne, afdøde fra Verden, neppe
OTA rre Jesum Christum, efter hvem de · kalde sig Christne, at de ere hans Livegne, hvad
SFV, s. 34 ser jo dette, at de alligevel · kalde sig Christne, at her er en Reflexions-Bestemmelse.
KG, s. 32 dstilstand, som, skjøndt de · kalde sig Christne, dog egentligen leve i Hedenskabets
SFV, s. 24 er til, de ere Alle Christne, · kalde sig Christne, erkjendes som Christne af
CT, s. 239 og som altsaa, skjøndt de · kalde sig Christne, helst vilde betakke sig for
SFV, s. 25 hvori de Fleste ere, naar de · kalde sig Christne, hvad gjøre de saa mod
TNS, s. 147 et Samfund, hvor der, da Alle · kalde sig Christne, ikke i fjerneste Maade er
SFV, s. 29 Indbildning med de Mange, der · kalde sig Christne, lad det Modsatte være
Oi6, s. 262 . / Det vildledende er, at de · kalde sig Christne, og at man ikke er opmærksom
IC, s. 246 eve altsaa disse Mennesker at · kalde sig Christne, og man vedblev at kalde dem
SFV, s. 34 ikke Christne, medens de dog · kalde sig Christne, saa viser jo dette, at de
Oi7, s. 302 e Par burde jo vistnok, da de · kalde sig Christne, selv vide Beskeed om, hvad
SFV, s. 33 Indbildning med de Mange, der · kalde sig Christne. Dersom da et Menneske lever
SFV, s. 28 de Mange i Christenheden, som · kalde sig Christne. Fordøm det Æsthetiskes
SFV, s. 30 Indbildning med de Mange, der · kalde sig Christne: er der al Sandsynlighed for,
Oi1, s. 134 niairt interesseret i at Folk · kalde sig Christne; thi enhver Saadan er jo (
BN, s. 122 r i Forhold til Forelskelse De · kalde sig de dybere Naturer, der ikke kunde nøies
NB31:14 / Journalisterne. / / Disse Folk · kalde sig efter » Dagen« ( Journalister).
Papir 306 ses Skyld, at Nogen skulde · kalde sig efter ham og være Pauli Tilhænger;
NB23:193 sten kunde være bange for at · kalde sig en Χsti Discipel . Nu kan man
NB18:50 det Stolte, det Hovmodige var at · kalde sig en Apostel. At dette kan være det
NB6:73 angt tilbage, at man neppe tør · kalde sig en Christen, men stræber efter at
NB24:42 han tør i strengere Forstand · kalde sig en Christen. / Men saa langt er jeg
OTA, s. 320 re en Reisende), som det at · kalde sig en Troende vitterligt vidner om, at
BN, s. 119 , hvad dertil vilde fordres at · kalde sig en Viis, saa det var Viisdom, at han
BN, s. 119 dom, at han end ikke vovede at · kalde sig en Viis. / Og nu til min » bevæbnede
OTA, s. 402 ledes leve maaskee Mange; de · kalde sig endog Christne, skjøndt hvad der
SD restilling han har, have Ret i at · kalde sig fortvivlet, han kan ogsaa have Ret
NB5:31 Classe af Samfundet, og som · kalde sig hans Apostle. – Men at blive
OTA, s. 320 ven nedlægges. – De · kalde sig Korsdragere og betegne derved, at deres
BI, s. 329 aar hun talte om sig selv, at · kalde sig Lisette, og sagde ofte, at naar hun
SFV, s. 26 at alle disse mange Mennesker · kalde sig og ansees for at være Christne:
OTA, s. 320 Christne kalde de sig, og de · kalde sig ogsaa med andre Navne, som alle betegne
OiA, s. 10 tand » som Lazaronerne · kalde sig Palladsernes Beherskere«. /
NB14:134 aar han ivrer mod at Nogle · kalde sig Petri, Andre Apollos, Andre Pauli o:
NB20:22 af Anonymitet, deraf det at · kalde sig Redaktionen o: s: v: o: s: v: /
NB11:223 ikum blevet Instantsen; Bladene · kalde sig Redaktionen; Professoren kalder sig
NB22:173.a r ovenikjøbet frækt vil · kalde sig Reformation. / Saa forskjelligt er
DRT, s. 163 ristendom, allermindst ved at · kalde sig saa) Christendommen er slet ikke til,
Oi5, s. 231 Discipel, at faae Lov til at · kalde sig saa. Om en Folke-Forsamling havde ladet
LF, s. 35 Stemning at han falder paa at · kalde sig saaledes; nei, han vexler ikke i Stemning,
Papir 408 naar den faaer Lov til at · kalde sig Tro, forlanger intet Mirakel, det vil
OTA, s. 320 til denne ene Veiledning. De · kalde sig Troende og betegne derved, at de ere
EE2, s. 183 estion, derfor har Ret til at · kalde sig tungsindig, Noget, man ofte nok seer
NB26:7 ilken han unddrog sig ved at · kalde sig Uvidende). / Men lad os antage, at
NB26:7 e o: D. forbunden med det at · kalde sig Vidende, hvilken han unddrog sig ved
NB6:73 den Tid, da Ingen vovede at · kalde sig Viis, da Pythagoras derfor opfandt
BN, s. 119 saa vovede han ikke engang at · kalde sig Viis, men han kaldte sig en ϕιλοσοϕος.
DS, s. 156 e, de Besindige, de Kloge, som · kalde sig ædrue, betragte saa de Begeistrede
NB19:41 igelige Salighed! – tør · kalde sin Fader, betragtende sig som Barnet.
EE2, s. 38 ære, om den Christne turde · kalde sin Gud Kjærlighedens Gud saaledes,
AE, s. 322 ordybe sig i, hvad han maatte · kalde sin Livs-Anskuelse, saa blev han anseet
Oi6, s. 261 me i denne Verden, og maaskee · kalde sin Rolighed Tolerance mod de Andre, de
BOA, s. 275 derved er han bestyrket i at · kalde sin subjektive Forandring en Aabenbaring.
OTA, s. 180 meget, ja den maa egentligen · kalde Sindet og Tanken bort fra Tiden for at
SLV, s. 405 adant historisk Tilhold. Han · kalde sine Personer lige hvad han vil, han lade
Papir 371-1.a fritagen fra hvad jeg vilde · kalde Sinkeriets Qualer, som ere forbundne med
KG, s. 264 temmer hvad Enhver har Lov at · kalde sit Eget, dømmer og straffer, hvis Nogen
AE, s. 262 rlegenhed for hvad han skulde · kalde sit Skrift valgt Titlen: en Lidelses-Historie,
4T43, s. 147 orøge Overveielserne, men · kalde Sjelen sammen fra Adspredelserne i den
Papir 433 kan maaskee have Ret i at · kalde Skatten interimistisk; thi muligt kan den
NB19:44 r Humanitet er ikke hvad man maa · kalde slet og ret Humanitet, men er en forflygtiget
KG, s. 87 i hvad, var til Hinder for at · kalde Sligt et Gjestebud, det stred mod Sprogbrugen
NB8:28 dog det gl. Testamentes Udtryk at · kalde Sligt: Hoer. / Hvilken lumpen Svigefuldhed
IC, s. 80 v., hvilket Luther Alt vilde · kalde Sludder, og hvilket er Blasphemi, da det
BI, s. 238 tellectuel Betydning, kan man · kalde Socrates en Erotiker, og endnu varmere
AE, s. 456 d er saa Ironie, hvis man vil · kalde Socrates en Ironiker, og ikke som Mag.
NB4:10 , som ethvert kunde være. / At · kalde Socrates et Genie er en stor Dumhed,
SFV, s. 36 med, men formelt kan jeg godt · kalde Socrates min Lærer – medens jeg
F, s. 471 engang een. Hvad lærde Folk · kalde Sophisterie, det kalder hun, der ikke befatter
EE1, s. 209 . Hun mangler hvad man kunde · kalde Sorgens Situation, thi ene formaaer hun
SFV, s. 90 Ingen! Gud i Himlene, og saa · kalde Staterne sig endog christelige Stater.
DS, s. 164 te, det er blot saadan hvad vi · kalde stille Veir. Men har Du ikke lagt Mærke
PCS, s. 131 Bevidsthed er Det, Menneskene · kalde Stolthed, Ondskabsfuldhed, Chicane, Ironie
OTA, s. 169 kal seire, naar han ikke vil · kalde Stridens Udgang Seier, hvis han seirer,
NB2:159 m jeg i msklig Godmodighed vilde · kalde Svaghed, Ugudelighed: saa har jeg heller
AE, s. 310 pelse. Dersom En f. Ex. vilde · kalde Synd Uvidenhed, og nu indenfor denne Bestemmelse
NB8:46 kun Christendommen vover at · kalde Synd, medens det msklig gjælder, at
NB8:47 som verdslig Forstandighed kunde · kalde sær, hans Existents er denne Art Forstandighed
Oi6, s. 270 e og virkelige Jægere, kan · kalde Søndags-Christne. Men saadanne Væsener
SLV, s. 351 un deeltagende maaskee vilde · kalde sørgelige Indfald, kalder jeg Rykkere:
OTA, s. 424 vi, eenfoldigt og klynkende, · kalde Tab, er for den seierrige Frimodighed Vinding,
Brev 5 turde lukke min Dør for atter at · kalde Tankens travle Svende til Arbeide, for
Brev 316 var, som jeg troer jeg kan · kalde temmelig gunstigt, skjønt Stykket foreløbig
NB2:81 , og forsaavidt kan man ikke · kalde Tiden selv et Spøgelse, thi det Sophistiske
Papir 369 er det egl. ikke man kunde · kalde Tiden uredelig, det er snarere et Spørgsmaal
LA, s. 24 vad kan man ikke hitte paa at · kalde Tidens Fordring, og hvad kan ikke faae
BI, s. 353 et har været ham muligt at · kalde til Live, eller en Gjenstand, der vækker
IC, note d. Istedetfor at afskrække og · kalde til Orden ved at tale om at fortvivle og
BA, s. 317 aaledes ikke videnskabeligt at · kalde til Orden, ved ikke at vaage over, at det
PS, s. 245 Forbryder. Hvad enten man vil · kalde Tilværelse et accessorium, eller det
SFV, s. 20 jeg langt borte fra at vilde · kalde Tilværelsen beroligende tilbage paa
SD, s. 171 tor Mand; hjemme i hans Huus · kalde Tjenestefolkene ham » Han Selv«;
PS, s. 263 n lykkelige Lidenskab, som vi · kalde Troen, hvis Gjenstand er Paradoxet, men
SLV, s. 142 poetiske Figur formodentlig · kalde Tungsind, thi han beklager sig jo netop
AA:14 m vi paa første Standpunct · kalde Tvivl) er, fordi disse ikke førstegang
4T43, s. 139 g.« Vil Du atter her · kalde Tvivlen til Hjælp, da skal den vel,
EE1, s. 203 sten kunde fristes til at · kalde ubetydelig. Vi ville nu, da det er af Vigtighed
KG, s. 269 vad vi Mennesker smaaligt nok · kalde Ubetydelighed. Tag en saadan Ubetydelig
GU, s. 334 lægge Mærke til hvad vi · kalde Ubetydeligheder; thi baade er han til,
BA, s. 434 Pludselige, er hvad man kunde · kalde Udøethed. Keedsommeligheden, Udøetheden
BI, s. 168 øm af, hvad Socrates vilde · kalde Uforskammenhed, hvis væsentlige Indhold
BOA, s. 98 er paa Anskrigets Magt til at · kalde uhyre Kræfter frem; Anskrigeren maa
Not8:15 troer jeg, at man i Sandhed kan · kalde ulykkelig Kjærlighed – jeg elsker
EE1, s. 123 usik, men vel hvad man kunde · kalde umiddelbar Handling. Begge Dele er nu Tilfældet
BI, s. 85 tes' ramme Alvor, saaledes at · kalde Undersøgelsens begeistrende Uendelighed
KKS, s. 97 fter, hvad man ogsaa kunde · kalde Ungdommelighedens livsfriske, righoldige
KKS, s. 105 r er en Lyrik, som man maatte · kalde Ungdommelighedens Lyrik; ethvert ungt Menneske,
Not11:33 , den samme hvad man kunde · kalde universio. I Guds Selvbegreb er B det meest
NB8:3 Noget som man paa ingen Maade kan · kalde Usandt ell. Forbudet. Opmærksomheden
Brev 46 dtægt, – saa det kan man · kalde uvisse Indtægter. I denne Henseende
YDR, s. 111 ret fra det man med Rette kan · kalde Vane- og Stats-Christendom. 121. /
NB31:69 tyder dette ( lære vi, og det · kalde vi Χstd) at han skal vende sig mod
NB31:69 ske Gud. Men vi lære ( og det · kalde vi Χstd) der gives ikke Pligter mod
NB29:24 ed Skriftsteder – og dette · kalde vi Χstd. Men for fuldkommen Sikkerheds
NB23:33 n ville vi have det, og det · kalde vi Χstd. O, lader os vogte os! /
NB27:48 blive tilbage. Og denne Mildhed · kalde vi Χstd., og byde Barnet. Og hvad
NB26:72 æsenterne – og det · kalde vi at elske Gud, naar vi leve efter vort
Not4:40 omhed medierede Frembringen · kalde vi Begriben, ell. speculativ erkjenden
Not4:40 oven ell. Reglen for Vorden · kalde vi Bestemmelsen ell. Begrebet. Denne er
NB29:89 ne ville kalde Naade og det · kalde vi Christendommens Lære om Naade. Vi
KG, s. 254 det Hele. / Dog med hvad Ret · kalde vi Den en Fortvivlet, der opgiver et andet
NB21:33 lvbehagelighed – og derfor · kalde vi det at vove at friste Gud. / O, min
4T44, s. 369 arnlige uforklaret igjen, da · kalde vi det det Barnagtige, og nøies ikke
CT, s. 119 ømmer er! Men med hvad Ret · kalde vi det dog et Drømmeliv, saa vi altsaa
OTA, s. 408 este, og i de mindre Forhold · kalde vi det Høflighed. Høflighed ligger
KG, s. 249 ende, men ogsaa det evige Liv · kalde vi det Tilkommende. Det Mulige er som saadant
Not4:31 estyrkelse. En saadan Viden · kalde vi en Hypothese. Fornuften kan altsaa kun
4T43, s. 115 1, 20-21. / / Ikke blot den · kalde vi en Menneskenes Lærer, der ved en
Not4:25 e før Forbindelsen vare, · kalde vi en voldsom ell. mechanisk Forening.
Not4:31 for at det Almdl. kan komme ud, · kalde vi Experiment og sige, at Fornuften experimenterer,
Not4:35 det Abstracte som paa det Sande · kalde vi Forstand. – / 23de Forelæsning.
Not4:26 Jeget i dets Umiddelbarhed · kalde vi Følelse. – denne Følelse
KG, s. 214 at bygge fra Grunden af. Vel · kalde vi ikke det at bygge i Grunden at opbygge,
2T44, s. 201 bi uden at hjælpe. Derfor · kalde vi jo Gud Taalmodighedens Gud, fordi han
4T43, s. 118 saare uvæsentlig. Derfor · kalde vi Job ret egentlig en Menneskehedens Lærer,
Not4:26 e Enkeltes fælleds Følelse · kalde vi mystisk Separatisme. ( religieus Sværmerie.)
TS, s. 103 , blandt Andet ogsaa til Gud, · kalde vi saa Tro. Men det er ikke i streng christelig
TTL, s. 406 randringen, i hvilken han er, · kalde vi Synden. Altsaa det Søgte er, den
Not4:15 elbare Bevidsthed om Forsoningen · kalde vi Tro. – . Troen er nemlig ingenlunde
OTA, s. 408 emfor alt sit Sind saaledes, · kalde vi undersaatlig Ærbødighed for Kongens
Not4:23 et forkaster alt Indhold – · kalde vi Vantro. – / / Overtro –
2T44, s. 185 Styrke, man i Sandhed maatte · kalde vidunderlig. Hvor hurtigt og hvor bestemt
KG, s. 376 elsen af hvad andre Mennesker · kalde Virkeligheden, den er Virkeligheden. I
DS, s. 241 rlig-asketiske, saa kunde man · kalde vor Tids Christendom den professor-videnskabelige;
Not11:29 isdom. Verstand kunde man ogsaa · kalde Vorstand, i Betydning af Urstand ( J. Bohme),
Not11:11 var Seyn hos Hegel, det man kan · kalde Væsen, vi Potens. Ingenlunde Seyn er
Papir 587 ygt især at fare vild ved at · kalde Ydmyghed hvad der er Skulkerie. / Ethvert
Papir 587 n » det vover Du at · kalde Ydmyghed og Beskedenhed. Ja ganske vist,
EE2, s. 220 vervet, det er hvad man kunde · kalde æquale temperamentum, men dette er ingen
IC, s. 245 en Samling af hvad man kunde · kalde Æres-Christne, i samme Forstand som
BA, s. 391 øres af Evigheden. Det, vi · kalde Øieblikket, kalder Plato το
DSS, s. 121 t, man, menneskelig talt, kan · kalde ønskeligt, om jeg dog i en langt høiere
3T43, s. 96 t vedbliver, hvad han maatte · kalde, at forfølge ham, da bliver hans Bekymring
FB, s. 209 ørn mangle, hvad jeg vilde · kalde, den elskelige Alvor, der hører til at
KG, s. 78 en. Men selv, hvad man tør · kalde, den velmenende verdslige Stræben i denne
NB25:38 et, hvad man paa Græsk maatte · kalde, det guddommeligt Vovede, dannes det Tilbageholdende,
NB13:37 at være, hvad jeg maatte · kalde, det Religieuses Digter, ikke dog som skulde
NB24:166 g drev det til, hvad man maatte · kalde, en virkelig god Gjerning – og saa
EE1, s. 152 fterladenskab vil jeg altsaa · kalde, hvad der frembringes iblandt os, det vil
EE2, s. 36 hi jeg nødsages vel til at · kalde, hvad jeg her skriver, saaledes, omendskjøndt
TNS, s. 147 / Det var nu den Sprogbrug at · kalde, hvad vi forstaae ved Præster, Provster,
Oi7, s. 315 e engang ere, hvad jeg vilde · kalde, i Tilstand af Religion, men fremmede for,
Brev 64 t mod enhver, hvad jeg vilde · kalde, kjedeligere Misforstaaelses Mulighed, ikke
NB5:41 in Gjerning, i, hvad jeg kan · kalde, mit Ærende. Om Mskene sloge mig ihjel,
NB30:18 n hele Stimmel af hvad man kunde · kalde, msklig talt, skikkelige Folk bona fide
BI, s. 333 Andet end et, hvad man kunde · kalde, Nydelsens evige Øieblik, en Uendelighed,
KG, s. 40 fra denne, hvad Digteren vilde · kalde, søde Uro, der dumdristigere og dumdristigere
NB34:42 e døe lade de Præsten · kalde, ønske at blive begravede som Χstne
TS, s. 106 Dag. Da lod han Kongens Kudsk · kalde. Han kjørte dem i en Maaned: der var
Papir 429 s saa ogsaa hvad jeg vilde · kalde: / de overmenneskelige Lidelser. /
OTA, s. 206 rog vel kunde fristes til at · kalde: de unyttige Lidelsers Trøstesløshed.
NB30:52 a er i Retning af hvad man kunde · kalde: instinktiv Kløgt Qvinden Manden saa
NB29:110 ur i vor Tid, hvilken man kunde · kalde: Jøde-Fortællingen eller -Romanen,
Papir 192.1 28 Sept: 36. / hvad jeg vilde · kalde: romantisk. / Liig Simon Stylita staaer
Papir 340-14.1 gjerne fra hvad man maatte · kalde: sprængte Individualiteter, der have
SLV, s. 451 ikke, hvad vi Udlændinge · kalde: Stüberfängere, hvad den danske