S.K. Søren Kierkegaards Skrifter
 

Søren Kierkegaards Skrifter

elektronisk version 1.8.1

ved Karsten Kynde


ISBN 978-87-993510-4-6


Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg

Grafik Karen-Margrethe Österlin


© Søren Kierkegaard Forskningscenteret

København 2014



Andre udgaver








Version 1.8.1, 2014

LP
Af en endnu Levendes Papirer
BI
Om Begrebet Ironi
EE1
Enten - Eller. Første Deel
EE2
Enten - Eller. Anden Deel
G
Gjentagelsen
FB
Frygt og Bæven
PS
Philosophiske Smuler
BA
Begrebet Angest
F
Forord
TTL
Tre Taler ved tænkte Leiligheder
SLV
Stadier paa Livets Vei
AE
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
LA
En literair Anmeldelse
OTA
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand
KG
Kjerlighedens Gjerninger
CT
Christelige Taler
LF
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen
TSA
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger
SD
Sygdommen til Døden
YTS
»Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«
IC
Indøvelse i Christendom
EOT
En opbyggelig Tale
TAF
To Taler ved Altergangen om Fredagen
FV
Om min Forfatter-Virksomhed
TS
Til selvprøvelse Samtiden anbefalet
DSS
Dette skal siges; saa være det da sagt
HCD
Hvad Christus dømmer om officiel Christendom
GU
Guds Uforanderlighed
OiA
Et Øieblik, Hr. Andersen!
JC
Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est
PMH
Polemik mod Heiberg
BOA
Bogen om Adler
SFV
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed
BN
Den bevæbnede Neutralitet
PCS
Hr. Phister som Captain Scipio
DS
Dømmer selv!
Oi10
Øieblikket Nr. 10
Løse papirer 592-596, supplement
Brev 1-42
Familien Kierkegaard
Brev 43-69
Studiekammerater og bekendte
Brev 70-78
Familien Heiberg
Brev 79-119
Emil Boesen
Brev 120-126
Kongehuset og offentlige myndigheder
Brev 127-160
Regine Olsen, gift Schlegel
Brev 161-170
Lærere
Brev 171-207
Familien Lund
Brev 208-233
Sekretær, bogtrykker, redaktør
Brev 234-240
Gejstlige
Brev 241-258
Følgebreve, takkebreve, anmodning
Brev 259-275
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
Brev 276-307
Rasmus Nielsen
Brev 308-318
Læserinder
Ded
Dedikationer
              Vejledning
Papir 15 at Chr: Korsfæstelse var for de · kaldede ϑεου σοϕια,
BB:26 Var Du ikke blandt de Mange · Kaldede – ell. vil Du berolige Dig at det
TS, s. 48 at han flyer tilbage. Men den · Kaldede – o, min Ven, hellere end gjerne
BOA, s. 139 ære den ved en Aabenbaring · Kaldede ( og dette maa staae ham urokkeligt fast,
Papir 79 destinerede da de ikke ere · kaldede , ikke hell. er det nok til at kunne siges
BOA, s. 210 et som den i eminent Forstand · kaldede Arbeider: saa er det jo rigtignok besynderligt
Papir 79.1 lde sige at det at de ikke vare · kaldede det netop var Prædestination; men da
BOA, s. 212 ilken Frelseren meddeelte den · Kaldede en Lære! / See en vildfarende Exegese
BOA, s. 147 hold til ham faaer Skade. Den · Kaldede er tillige den sig Devoverende. Thi hvad
NB15:21 t. Victore til de Ord: Mange ere · Kaldede Faae Udvalgte. ( cfr Helfferich Mystik
BOA, s. 111 men som derimod kan holde den · Kaldede fast ved Ordet, og derved bidrage til at
NB14:29 ig Stigen, at der beder den · Kaldede for sig for hvert Trin han skal høiere,
TSA, s. 104 f Gud Betroede. Den saaledes · Kaldede forholder sig ikke i Forholdet: Menneske
BOA, s. 220 af Gud Betroede. Den saaledes · Kaldede forholder sig ikke i Forholdet: Menneske
BOA, s. 147 lte dybsindige Opgave: at den · Kaldede først gjør sig selv næsten afskyelig.
BOA, s. 189 vori Frelsen er at finde. Den · Kaldede har maaskee slet ikke saaledes menneskeligt
BOA, s. 233 re er dog vel Noget, som den · Kaldede ikke kan have laant af Andre; og fra Adler
Oi4, s. 208 l Familie af Snylte-Dyr som ( · kaldede Lærere i Christendom og ved Ed forpligtede
NB25:63 er tillige, at den saaledes · Kaldede maa finde sig i, at Gud i Phænomenernes
Not1:8 r saaledes de Christne siges · kaldede og udvalgte, hvorledes beskrives da Bistanden
TS, s. 82 orholdet til Gud føler den · Kaldede sig saaledes mægtig, at han ikke just
BOA, s. 189 bjektive, og det er denne den · Kaldede skal meddele, som den er ham selv meddeelt
NB23:11 en og Examinationen, at den · Kaldede skal staae ene, gaae sin Gang ene, ene
TSA, s. 102 f de Vise paa 1ste Sahl. Den · Kaldede skulde efter Guds Bestemmelse bruge sin
BOA, s. 218 af de Vise paa 1ste Sahl. Den · Kaldede skulde efter Guds Bestemmelse bruge sin
NB6:70 delbares ( thi den overordl. · Kaldede tales her ikke om), fordi Reflexions Sprog
Not1:8 dem, der til en vis Tid ere · kaldede til Andeel i Χstendommen. Det følger
KG, s. 290 de: vi Andre ere jo hverken · kaldede til Dommer eller til Retfærdighedens
NB23:9 s Omvæltninger følt os · kaldede til Selvprøvelse og vi have for Gud
TS, s. 83 i Begyndelsen da » den · Kaldede« ligesom løfter paa sine Kræfter,
NB26:62 e beskikkede eller » · kaldede« til, i et kjønt lille Levebrød med
FV, s. 25 , som dertil ere beskikkede og · kaldede, at de, frygtende Gud, maatte staae faste,
IC, s. 181 til sig. Men fordi Mange ere · kaldede, deraf følger ikke, at Mange ere udvalgte,
NB25:63 i Aanden vidner Gud med den · Kaldede, dette er Troens Hemmelighed. / Idet da
SD, s. 192 egentligen denne: er han den · Kaldede, er Pælen i Kjødet Udtrykket for,
EE1, s. 214 , Mange ere de, som troe sig · kaldede, Faa ere de Udvalgte. En Adskillelse skal
IC, s. 181 e Alle til mig. / / Mange ere · kaldede, Faa ere udvalgte – fra Høiheden
IC, s. 184 ssende Fortolkning: Mange ere · kaldede, Faa ere udvalgte. Kaldet er almindeligen
TS, s. 83 . Da blegner han, den · Kaldede, han synker næsten afmægtig sammen,
BOA, s. 216 vendt. Den ved en Aabenbaring · Kaldede, hvem en Lære betroes, Apostelen argumenterer
TSA, s. 100 endt: den ved en Aabenbaring · Kaldede, hvem en Lære betroes, argumenterer fra,
BOA, s. 205 an var den ved en Aabenbaring · Kaldede, hvem en Lære blev betroet.)
BOA, s. 190 Adler Den ved en Aabenbaring · kaldede, hvem en ny Lære betroes, Først i
NB25:63 idnede han ligefrem med den · Kaldede, saa blev denne jo forhindret i at blive
TS, s. 48 kke kaldet. Der er Ingen af de · Kaldede, uden at han helst har villet være fri,
Papir 79.1 Udsagn, at de Udvalgte vare de · kaldede. / d. 1 Dec. 36 / Hvor skjønt er ikke
NB25:63 eller være den i Sandhed · Kaldede. / Men i Aanden vidner Gud med den Kaldede,
NB20:174 de ikke engang gad høre den · Kaldede. / Saaledes med Χstd. Staten beskikker
YDR, s. 113 denligen dertil Beskikkede og · Kaldede. Jeg har heller aldrig kæmpet for »
Oi6, s. 258 der nogle Præster, Augurer · kaldede. Om disse berettes, at den ene Augur ikke
TSA, s. 102 Gud og Apostelen narret. Den · Kaldedes guddommelige Myndighed skulde netop være
BOA, s. 218 Gud og Apostelen narret. Den · Kaldedes guddommelige Myndighed skulde netop være
NB14:29 aa at det er Formlen i hine · Kaldedes Liv, at naar det sidste Løb skal gjøres,
Not1:8 r dette Forhold ved Navnene: · Kaldelse ( som nærmest udtrykker Meddelelsen
BOA, s. 213 benbaring og Oprindelighed og · Kaldelse af Gud og Genialitet og en Apostel og et
TSA, s. 97 abenbaring og Oprindelighed, · Kaldelse af Gud og Genialitet, en Apostel og et
EE:152.a tss status constructus. / denne · Kaldelse bliver naturligviis altid forskjellig fra
Not10:9 Naadeværk, at den gudl. · Kaldelse er, at det identiske Forhold an sich er
Papir 27:2 s, at dermed ikke er udsagt hans · Kaldelse fra Evighed. – / Usteri pag. 265.
KG, s. 358 orskjellig fra den særlige · Kaldelse og Udvælgelse) et Redskab for Gud. Saa
BOA, s. 176 gan. Vi har saaledes i Adlers · Kaldelse ved en Aabenbaring Analogien til en Apostels
EE:152.a ltid forskjellig fra den guddl. · Kaldelse, der er identisk med Skabelse: Gud kaldte
BOA, s. 176 ing Analogien til en Apostels · Kaldelse, i hans Skriven under Medvirkning af Jesu
Not1:9 hans Opstandelse. / Pauli · Kaldelse. / ( Luc: 23, 46: Fader i din Haand befaler
Not1:8.e lse m:H:t: Gud. / ved en hellig · Kaldelse. 2 Tim: 1, 9. / Melanchton forandrede sig
Not10:9 nne Fähigkeit den gudl. · Kaldelse. Denne Tanke om det gudl. Sande er ved det
Not10:9 alvifica. / Dogmets Begreb. · Kaldelsen er alle Naadevirkningers Begyndelse. Den
Not10:9 t han som Aand er i Verden. · Kaldelsen er den gudl. Bestemmelse med Msk, men denne
Not10:9 , og Omvendelsen skeer naar · Kaldelsen finder en den adæquat Tilstand hos Msket,
Not1:8 den gudd: Naade, ved hvilken · Kaldelsen siges at være bevirket? Paa mange Steder
NB21:75 l No 3 gjaldt det som Beviis for · Kaldelsen, om det var lykkedes dem at bringe Andre
KK:4 mmenligne hermed i Dogmatiken: · Kaldelsen, Omvendelsen, Helliggjørelsen. –
Not10:9 2. Læren om Naaden. / 1. · Kaldelsen. Udvælgelsen. Forudbestemmelse. Augustinus.
TSA, note ndighed er enten en apostolisk · Kaldelses eller Ordinationens specifike Qvalitet.
4T43, s. 113 lille Bog ( som derfor blev · kalden » Taler« ikke Prædikener,
2T43, s. 13 lille Bog ( som derfor blev · kalden » Taler« ikke Prædikener,
4T44, s. 289 lille Bog ( som derfor blev · kalden » Taler« ikke Prædikener,
3T43, s. 63 lille Bog ( som derfor blev · kalden » Taler« ikke Prædikener,
IC, s. 32 rste Skridt; thi i dette Ords · Kalden ( » kommer hid til mig«)
4T43, s. 146 Overveielse: » er Du · kalden Træl, da bekymre dette Dig ikke, kan
SFV, s. 31 være Lærer; skjøndt · kaldende sig Lærer, er han saa langt fra at være
IC, s. 22 lv Den, der gaaer omkring, og · kaldende, næsten bedende siger: kommer hid. Han,
3T43 get af det nye Livs Kræfter, · kaldende, tilraabende, vinkende, stærk i Udbrud,
FF:92 træde, men vel det, hvad Hamann · kalder » aandelig Pæderastie«).
NB17:60 tvivlet. Hiin Mand, som jeg · kalder » Apostelen« forstaaer meget
IC, s. 245 il en vis Grad Mening, at man · kalder » Beundreren« eller Den
FV, s. 25 bort, men afgivet hvad man · kalder » Correctiv«, der vil, at
Brev 266 Jernbanetoget bruger Noget, man · kalder » en Bremse« til –
BI, s. 303 d paa disse, som han ofte nok · kalder » fornemme Folk.« Men den
Papir 474 derpaa at fremtage en Bog, man · kalder » Guds-Ord« – og saa
EE2, s. 119 sglæde, eller hvad Tydsken · kalder » Heiterkeit,« som den første
EE2, s. 101 værm af Fluer, mod hvad Du · kalder » Menigheden«. Sagen er
Papir 92 troer. / / Det som Schleiermacher · kalder » Religion«, de Hegelske
BI, s. 239 men hvad Hegel saa betegnende · kalder » skjøn Individualitet,«
NB33:14 gnen i Χsthed, at man · kalder Χstd hvad der ikke er Χstd, og
NB35:35 er da det man i Christenhed · kalder Χstd, det man ved at være fra Barn
NB29:24 just ved Det det nye Testamente · kalder Χstd. Det maa man lade Gud, da efter
NB29:100 aader naaet, at det man nu · kalder Χstd. er netop Det, som Χstus
NB31:100 væmmeligt! / Det man nu · kalder Χstd. er virkelig slet ikke Andet
NB27:33 t som det man i Χsthed · kalder Χstd. kan naturligviis ikke frembringe
NB32:25 b er naaet, at Det man nu · kalder Χstd. kun i een Betydning er noget
NB29:92 hvad vor Herre Jesus Χstus · kalder Χstd. Naar En Mand staaer og vil gifte
NB30:126 Det er det man nu tildags · kalder Χstd. Naturligviis vogter man sig
NB4:29 telige! Dersom nu Det, som man nu · kalder Χstd. var Χstd, denne Lære,
NB30:105 med dette Afstanden fra hvad vi · kalder Χstd: dette hedenske reent Sandselige,
Papir 578 n saa igjen er stolt af og · kalder Χstds nyeste Udfoldelse og skjønneste
NB15:59 Enkelte. / / / / Det man almdl. · kalder Χsthed ( disse Tusinder og Millioner)
NB35:18 en Ildspaasættelse ( saaledes · kalder Χstus jo selv sit Ærende) det var
Not11:31 mmenlignes med hvad Paulus · kalder ὁ ϑεος ϰαι
Not8:3 Dit Vink / Naar Du bruger mig og · kalder / Kommer jeg som Lynets Blink. / /
OTA, s. 407 t jeg i Sammenligning dermed · kalder 30 Aar i allehaande Lidelse en Trængsel,
4T43, s. 152 ge, en himmelsk Røst, der · kalder ad ham, der indgyder Mod til at seire i
KG, s. 257 n hjem i sin skumle Afkrog og · kalder ad sin end afskyeligere Slægtning, der
Not9:1 p som en Privatmand. Gerhard · kalder Adam pater totius humani generis. Calov:
NB2:20 v:. Hvilken Sludder, det man egl. · kalder Afgjørelsen kommer aldrig til et Msk,
BOA, s. 247 orstaaes, at han er, hvad man · kalder afsindig, hvad kun uforskammet Travlhed
TS, s. 97 me, hvor mildt indbydende han · kalder Alle til sig, alle Lidende, og lover at
DS, s. 202 lle, og dog i samme Aandedrag · kalder Alle, ubetinget Alle til mig, forkynder,
CT, s. 156 er Verden, og det, som Verden · kalder Alt, for Dig Intet. Tab saa Verden, hver
JJ:292 e Andre det ind. Det man saaledes · kalder Alvor er den nemmeste af alle Attituder,
NB30:70 – letsindigt – · kalder Alvor) gift Dig avl Børn bliv til Noget,
EE1, s. 228 hvad man i Handel og Vandel · kalder Anledning, hersker der nu en stor Forvirring.
BA, s. 333 ed Seiren. Den græske Kirke · kalder Arvesynden: ἁμάϱτημα
NB31:109 ilbøilig til saadan, hvad vi · kalder at elske Msk. Det saare Sjeldne er, hvad
AE, s. 280 al forstaaes: saadan hvad man · kalder at existere, ligesom det saadan at være
AE, s. 284 skal være saadan hvad man · kalder at existere, thi saa er den Existerende
FF:177 det er det som Middelalderen · kalder at sætte sin Sjæl i Pant til Fanden.
Papir 408 om det man saadan i Almdl. · kalder at tro: [ ( at troe, at der er en Gud til,
NB30:70 troe – det er det man · kalder at troe. / Det er hermed ligesom med de
IC, s. 144 hvad man saadan i daglig Tale · kalder at troe. Christendommen gjøres til en
AE, s. 236 et f. Ex. er tilladt hvad man · kalder at vinde et Menneske for Sandheden, om
NB33:57 Lighed med hvad det nye T: · kalder at være Χsten, men var lige det
KG, s. 363 Verden saadan i Almindelighed · kalder at være elskværdig, det vil naturligviis
Oi8, s. 350 vad Præsten af gode Grunde · kalder at være en alvorlig Christen: er hvad
DS, s. 154 ndet Ugudelighed, hvad det ene · kalder at være fuld, kalder det andet at være
EE1, s. 280 ler og Flyve-Kuller, men dog · kalder begge Dele Kuller, saaledes kan man ogsaa
AE, note Ak, dette er hvad man i Verden · kalder Beskedenhed: Ironikeren, han er stolt!
Brev 73 rste tillade mig at give hvad man · kalder Beviis for, om hvilket jeg ønsker, at
AE, s. 548 et at underkaste sig hvad man · kalder Bibelens guddommelige Autoritet? Det er
HCD, s. 179 Tid. Og dette er det Christus · kalder Blod-Skyld. / Det Christendommen vil er:
Papir 420:2 ad man med en Euphemisme · kalder Bogen over til Bladene. 150, ikke almdl.
Papir 590 udtrykker sig ved hvad man · kalder brillant Veir, men det hænger ikke rigtigt
SLV, s. 421 Pine, at see hende, hvad han · kalder bryde med Ideen, om hun dog ikke gjør
Not1:7 til den oplysende Virksomhed · kalder Chr: sig: το ϕως
SBM, s. 142 n Art Alvor, Biskop Martensen · kalder christelig Alvor; ja jeg vil heller ganske
Papir 488 – hvad det nye Testamente · kalder Christen: er det saa ikke underligt, meningsforstyrrende,
Papir 475 istendommen, medens dog det man · kalder Christendom er baade i den ene og i den
Papir 475 ra hvad det nye Testamente · kalder Christendom, at det er lige det Modsatte?
DRT, s. 163 ng af hvad det nye Testamente · kalder Christendom, i Retning af at fornegte sig
KG, s. 180 t Menneske skal vorde. Derfor · kalder Christendommen sig en Veiledning, og med
SFV at see, betragter hvad man saadan · kalder Christenheden, eller Tilstanden i et saa
NB29:111 senteres af hvad man nu · kalder Christne, blive saa ubetydelig, at den
AE, s. 525 adan Alle ere saadan hvad man · kalder Christne, og nu skal vi bag efter ( thi
AE isten, vi ere Alle saadan hvad man · kalder Christne. Under denne Forudsætning gaaer
TNS, s. 147 e osv. / I det nye Testamente · kalder Christus Apostlene og Disciplene Vidner,
TNS, s. 147 det at være Christen. Det · kalder Christus at vidne, at være Vidne. /
NB16:98 odt fra det, naar man, dadlende, · kalder Corsaren Skjemt, Spøg o: D: I Sandhed
Papir 382 ærksom paa, at hvad man · kalder Dannelse lader en heel Side af Sjelen utilfredsstillet,
Brev 128 seglede Du i Luften. Og Du · kalder de flygtige Tanker sammen, der vise Dig
OTA, s. 423 var heller ei blot hvad man · kalder de Slette, nei, det var den hele Verden,
Papir 380:2 erbeviist om, at de, jeg · kalder de Udmærkede og Myndige i vor Litteratur,
CT, s. 221 at Den, som kalder paa dem og · kalder dem » Enkelte« er en Oprører
Brev 315 ns Bistand seet Lyset; han · kalder dem » Fortællinger for simple
Papir 596 hvad jeg nu saa gjerne · kalder Dem – » den høiærv.
NB20:64 dnu er saa, at verdslig Klogskab · kalder dem Daarer – / ak, at det dog ikke
NB30:102 ansee ham for en gal Mand, som · kalder dem en agtværdig Forsamling. /
NB22:90 ar læst hos Scriver; han · kalder dem et Vers skjøndt de ikke rime, og
Brev 312 til en Selvmodsigelse. De · kalder Dem i Brevet » et Skriftebarn«;
Brev 312 , Tilgiv et / Skriftebarn. / De · kalder Dem i Deres Skrivelse et » Skriftebarn«;
Brev 265 tage til Takke med, at jeg · kalder Dem magister peditum; thi at Rytteriet
EE1, s. 170 ilsyne i nogle Billeder. Jeg · kalder dem Skyggerids, deels for strax ved Benævnelsen
LP, s. 32 Apell til Midten,« der · kalder dem tilbage. / Naar vi nu sige, at Andersen
Brev 39 tyrkiske Roser troer jeg man · kalder dem, nogle ganske smaa bitte mørkerøde.
Not10:9 os Plato er der Eenhed, han · kalder den πατηϱ, λογος,
Papir 68:1 . Paulus i Brevet til Galaterne · kalder den ( IV, 3) στοιχεια
Papir 439 nge Trinitatis« som man · kalder den begyndes ret charakteristisk med »
DS, s. 161 fraværende. Dog just dette · kalder den blot menneskelige Betragtning at blive
DS, s. 161 mere og nærmere – det · kalder den blot menneskelige Betragtning at blive
3T43, s. 100 forsvinde og forvirres; men · kalder den derfor tillige altid det Indvortes
DS, s. 212 og for at værge sig · kalder den det Gudsbespottelse af os Fritænkere.«
SLV, s. 106 ies med Forelskelsen, men · kalder den en Pligt; hvad Under, at en Beslutning,
4T44, s. 351 n besviger først Opgaven, · kalder den en Ubetydelighed og da lader han være
EE2, s. 87 an seer en Art Snække, man · kalder den flyvende Hollænder. Den kan udbrede
EE2, s. 237 rmest det Samme, som naar han · kalder den Forfængelighed. Vil han derimod
Papir 440 og tal med ham om hvad man · kalder den litteraire Prostitution i de europæiske
AA:12 den uhyre Colos at vakle. Jeg · kalder den med Flid en uhyre Colos, thi den har
CT, s. 165 vad bryder han sig derom, han · kalder den Medbør. Thi Medbør er den Vind,
SFV, note dybt med Veemod; thi hvad man · kalder den menige Mand i Folket har neppe haft
NB7:26 nogle faae Exemplarer af hvad jeg · kalder den msklig-elskelige Χstd. Men her
SLV, s. 161 dens ethiske Betydning, man · kalder den Naadens Tid, Omvendelsens Spatium,
NB33:29 det i den Verden, som Χstd. · kalder den onde, syndige Verden, denne virkelige
NB3:55 or man i Rigs-Tidenden udenvidere · kalder den Person, som skal være mig: Søren
Not11:19 tive, altid tilhører hvad vi · kalder den positive Ph. Saaledes naar Anthitesen
KG, s. 185 lder Din Begeistring Galskab, · kalder den Selvkjerlighed – i Evigheden
NB10:53 el dybt med Veemod; thi hvad man · kalder den simple Classe, den menige Mand i Folket
SFV, s. 69 n menige Mand eller hvad man · kalder den simple Classe, det veed jeg jeg har
OTA, s. 293 og i stille, taknemligt Sind · kalder den sin Lærer. / Fuglen, som er uden
Brev 85 mig – det er hvad jeg · kalder den skarpe Examination. Man lærer sig
NB22:40 offret Alt. / Og i den Forstand · kalder den svage Χstne sig Din. / Adspredelsen.
LP, s. 45 dre om, at Grunden hvorfor jeg · kalder den tilfældig, ingenlunde er, fordi
BB:24 ikling. ( at jeg forøvrigt · kalder den umidd:, dermed har jeg villet betegne,
NB6:70 rskiellig fra det man almdl. · kalder den Umiddelbares ( thi den overordl. Kaldede
EE2, s. 170 der Frihedens; thi om man end · kalder den verdenshistoriske Proces fri, saa er
BA, s. 456 sin Viis særdeles rigtigt · kalder den, den indre Vished, der tager Uendeligheden
EE2, s. 150 e Maade var Andet end hvad Du · kalder den. Sligt et Brud kjender jeg, Gud skee
EE1, s. 55 gtning af Verden, der derfor · kalder denne ϰοσμος,
KG, s. 88 seirer over sit Sind, at han · kalder denne Bespisning et Gjestebud, han seer
BI, note belser eller ikke. / Naar han · kalder denne Dialectik » den egentlig platoniske,«
BA, s. 442 , i hvad man saa forøvrigt · kalder denne Identitet: Fornuft, Idee, Aand).
NB22:128.a D. p. 51, hvor han betegnende · kalder denne Tænkemaade: en Tænkemaade,
NB32:37.a ak, og dette er hvad man · kalder dens Perfectibilitet, som vilde man kalde
NB11:40 ler det mig i Vrøvl. Naar jeg · kalder det » et digterisk Forsøg«
NB25:86 venerer os ligefrem, og saa · kalder det Χstd, leger Χstd –
NB32:23 teren er Middelmaadighed og · kalder det Χstd. at leve i Harmonie med Kjødet.
Not11:16 es Deeltagelse i Ideen, og · kalder det ϰενολογειν.
HCD, s. 178 anderledes derom. / Christus · kalder det – o, agt derpaa! – han
DS, s. 154 et ene kalder at være fuld, · kalder det andet at være ædru. Just den
DS, s. 154 , at hvad det ene kalder Godt, · kalder det andet Ondt, hvad det ene kalder Kjerlighed,
DS, s. 154 vad det ene kalder Gudelighed, · kalder det andet Ugudelighed, hvad det ene kalder
EE1, s. 319 Barn denne Bevægelse, man · kalder det at lege Skjul. Og jeg, som altid er
DS, s. 161 blive ædru, Christendommen · kalder det Beruselse. / At komme til sig selv
NB32:142 for at skaane sig selv. Og man · kalder det christelig Alvor skjøndt det er
AE, s. 336 perimenterede, og hvad jeg nu · kalder det Christelige. Dette vil dog vel heller
EE:147.b eres Betydningen af det Sibbern · kalder det Collaterale.) / Jeg har i denne Tid
NB30:116 Verden. / Exempel paa hvad jeg · kalder det Criminelle. / / / / Det med Goldschmidt
NB6:92 Side af Livet, det man egl. · kalder det Daglige Smaatterie, om jeg skal gaae
NB21:16.a n Udødelighed«, man · kalder det det blot Subjektive: og saa kjender
Papir 172 det Romantiske bliver det Hegel · kalder det Dialectiske, det andet Standpunct hvor:
CT, s. 30 g ved Spørgsmaalet, som han · kalder det egentlige Livs-Spørgsmaal; han bliver
CC:17 m at høre fornuftig Tale. / Man · kalder det en Tragedie, naar Helten sætter
NB14:19 opmærksom, viser, at jeg · kalder det et Digterisk – om jeg end stræber.
NB21:80 ham med Jubel; Oppositionen · kalder det et Opløb. Er det en af disse udenvælske
IC naar jeg seer noget Paafaldende og · kalder det et Tegn, er Reflexions-Bestemmelsen
KG, s. 79 den Fortvivlede · kalder det Forræderie, at ville have Fællesskab
Brev 267 stødte paa – han · kalder det franske Folk: nata in vanos tumultus
NB17:6 d, Spas – og Ingenting: jeg · kalder det ganske simpelt, i dybeste Forstand:
NB32:19 be, ret at anstrenge sig, han · kalder det Glæde og Fornøielse, som det
4T44, s. 297 n opmærksom paa Ordet, da · kalder det ham afsides, hvor han ikke mere hører
NB32:14 igviis Sligt unaadigt op og · kalder det Hovmod. / Anm / Og som man just naar
NB4:8 vad Præsten om Søndagen · kalder det Høieste ( thi om Mandagen er han
LA, s. 81 æller man sig sammen ( man · kalder det jo rigtignok at forene sig, men det
EE1, s. 379 boere, har vovet det, og man · kalder det Jomfru-Spring. Jeg troer det gjerne,
Not8:45 rgsmaal, i hvilken Forstand man · kalder det jødiske Folk det udvalgte; det lykkeligste
KG, s. 15 naar et Menneske tager feil og · kalder Det Kjerlighed, der egentligen er Selvkjerlighed:
CT, s. 160 ng om Medgang og Modgang, han · kalder Det Medgang det som fører ham til –
OTA, s. 128 rnagtige og det Ungdommelige, · kalder det menneskelige Sprog Modenhed og Vinding;
Papir 579 er dog vel en Alen over hvad vi · kalder det Middelmaadige . Peder tager saa Anledning
Papir 195 talt. / d. 8 Oct: 36. / Det jeg · kalder det Mythologiske-Poetiske i Historien er
Oi4, s. 218 or et Kjende paa, at hvad jeg · kalder det nye Testamentes Christendom er det
OTA, s. 277 ed paa Grads-Forskjellen, og · kalder Det Næringssorg, som mere er verdslig
EE1, s. 284 en er ikke hvad Philosophien · kalder det nødvendige Andet, men det overflødige
Not9:1 første Synd. Aristoteles · kalder det Onde συγγενες.
BB:25 thi med det jeg egl. · kalder det Romantiske opkommer et Spørgsmaal
BB:25 dog noget analogt til det jeg · kalder det Romantiske, da det egl. rom: Stadium
NB32:24 ona fide anseer det som den · kalder det Sande, for at være det, saa har
KG, s. 59 t Andet, end hvad man ligefrem · kalder det Sandselige, og saa lidet som den har
NB31:9 at leve aldeles ideeløst, man · kalder det Styrke, at En har Styrke til overalt
NB31:9 sandselig Styrke for Styrke. Man · kalder det Styrke, at En haver Styrke til at leve
SD, s. 124 e, over hvad ellers Mennesket · kalder det største Onde. Men saa har Christendommen
4T44, s. 306 rden, der er dets Gjenstand, · kalder det tilbage fra det Udvortes. For at bevæge
AE, s. 20 t Skrift, og en Velunderrettet · kalder det tilbage i de Glemsommes Erindring ved
EE1, s. 90 ier ved dette Navn, naar jeg · kalder det tredie Stadium Don Juan. Tidligere
BOA, s. 148 s sammen i een Bestemmelse og · kalder det Underet ( το τεϱας).
NB27:71 esprog, løgnagtigt endog · kalder det Ydmyghed, og vinder to Fordele: at
KG, s. 15 naar et Menneske tager feil og · kalder Det, der er svag Eftergivenhed, med Kjerlighedens
OTA, s. 210 Du er maaskee, som man · kalder det, en Lykkelig, hvem det trætter:
BB:37 enten at danne dem i, som man · kalder det, moralsk Henseende – eller bibringe
SD, s. 166 , kort, han bliver, som han · kalder det, ulykkelig, det er, Umiddelbarheden
NB27:87 aa høieste Sted, som jeg · kalder det. Og det jeg egl. opholder mig lidt
AE, s. 239 tin Constantius skrev som han · kalder det: » en snurrig Bog«.
SLV, s. 289 cti, det er et Noget, og han · kalder det: Gangen i Sagen. Saasnart han har seet
HCD, s. 178 o, agt derpaa! – han · kalder det: Hyklerie. Og ikke blot dette, men
Oi1, s. 141 ledes kan jeg det ikke. / Jeg · kalder det: Øieblikket. Dog er det ikke noget
YTS, s. 266 faae at fæste sig paa, man · kalder dets Virkning Svimmelhed – saa maa
EE2, s. 181 jælen som et Mørke. Man · kalder dette Blik et keiserligt Blik, og hele
EE2, s. 93 lige, det reent Menneskelige, · kalder dette frem i Bevidstheden. Dette støder
NB13:35 ligieuse, at jeg ikke strax · kalder dette reen Religieusitet, det var en art
BA, note Methode, at han øieblikkelig · kalder dette tilsyneladende uendelig Abstracte
NB13:64 elv at turde være Χsten, · kalder dette Tolerance, og blærer sig dog af
Not11:24 t i den negative Ph. Plato · kalder Dialektik den kongelige Kunst, et Udtryk
Not4:40 den af Udviklingen, som man · kalder Dialektik. / Da altsaa vor Handlen er Tænken;
G, s. 96 relser, og derfor er det, jeg · kalder Dig » kjær«), saa vil
Brev 148 dsle med. Hvergang jeg derfor · kalder Dig » min«, da er det fordi
Oi8, s. 358 Verden, hvor den Stemme, der · kalder Dig ad den rette Vei, taler ganske sagte,
Papir 391 sandt er det dog vel at Du · kalder Dig en Præst? / / P. H. / Ikke saa
Papir 344:1 tat derfor stille Du som · kalder Dig en Tænker, betragt Skyerne –
CT, s. 324 gen, i Forhold til hvilken Du · kalder Dig Guds Medarbeider, den Deel Gud gjør,
TS, s. 50 r Troes-Heltene. Du, m. T., Du · kalder Dig jo en Christen. Nu, og Du veed, at
Papir 340:15 g Spedalske. / M: T: Du · kalder Dig jo en Christen; Den altsaa, efter hvem
CT, s. 226 nseer Dig for en Christen, Du · kalder Dig selv saaledes, naar nogen Anledning
EE2, s. 90 eblik, med hvor megen Ret jeg · kalder Dig: min unge Ven. En Afstand af 7 Aar
EE1, s. 301 min Usaligheds Afgrund. Jeg · kalder Dig: min, og kalder mig: Din, og som det
KG, s. 185 ikke forstyrre Dig, at Verden · kalder Din Begeistring Galskab, kalder den Selvkjerlighed
EE2, s. 281 aa jeg protestere imod, at Du · kalder Din Client en Helt. Jeg har været føielig
OTA, s. 430 r, hvis Du har Noget, som Du · kalder Din Overbeviisning ( ak, og det var jo
TTL, s. 430 i et afgjørende Øieblik · kalder disse Tanker frem, lad ham forelægge
NB6:3 igner det, end ikke i hvad Du · kalder Dit bedste Øieblik; thi i et saadant
AE, s. 256 d med en holbergsk Bogholder, · kalder Docenterne Alvor. Enhver der ikke har denne
TS, s. 55 n hen ad Gulvet – og det · kalder Du at læse, vil Du spotte mig! Nei,
OTA, s. 283 , gudelige Adspredelse, ikke · kalder Du Dig troløst og forrædersk en Adspredelse,
Papir 485 vilde sige Dig det; og kun Den · kalder Du Din Ven, som hjælper Dig til at bestyrke
SD, s. 229 be sammen i hvad Aristoteles · kalder Dyre-Bestemmelsen: Mængden; bliver derpaa
SLV, s. 71 nu, forstaaer I, hvorfor jeg · kalder Eder Medsammensvorne, om end kun langt
BN, s. 112 ske Moment, hvad Speculationen · kalder Eenheden, naaes først i Evigheden, i
KG, s. 363 ærdigt. En saadan hvad man · kalder elskværdig Mand, det er en Mand, der
SD, s. 167 der ved hvad den Umiddelbare · kalder en altfor stor Lykke; Umiddelbarheden er
BOA, s. 184 er, at han er saadan hvad man · kalder en Begeistret og saadan; men man kan sandeligen
Oi7, s. 286 r.« / Hvad man saadan · kalder en Christen / Første Billede /
Oi7, s. 279 skeriet. / 3) Hvad man saadan · kalder en Christen. / 4) » Først Guds
NB9:38 ig neppe med Fred. / / Præsten · kalder en Dreng den Dag han bliver confirmeret:
SLV, s. 212 og hvad jeg tragisk lidende · kalder en Fanges Overarbeide! Unævnelige Salighed!
TS, s. 56 nk Dig et Barn, ret hvad man · kalder en flink og dygtig Discipel; da Læreren
4T43, s. 139 kan være, hvad Apostelen · kalder en Førstegrøde af Skabningen. At
SLV, s. 265 r ellers godt lidt, hvad man · kalder en god Selskabsbroder, en Ven af et muntert
SLV, s. 242 ri, men som Dumhed. Den, man · kalder en Hykler, hjælper man forsaavidt, at
BOA, s. 102 orstaaet, hvad man borgerligt · kalder en høist farlig Person, og Saadanne
LA, s. 45 nderledes end hvad man saadan · kalder en i romantisk Forelskelse feilende Pige.
PMH, s. 75 tenderer til er hvad man · kalder en Livs-Philosophie, men i en saadan vil
3T44, s. 267 m det var, hvad man saaledes · kalder en Mand, en Mand, der havde levet glad
IC, s. 144 ved Tro er egentlig hvad man · kalder en Mening, eller hvad man saadan i daglig
TS, s. 96 enne Aand, som Christendommen · kalder en ond – saa det da forsaavidt ikke
JJ:318 syvende og sidst er det jeg · kalder en pathetisk Overgang hvad Aristoteles
EE:38 , hvad den jævne Simpelhed · kalder en Pigernes Jens, sagde til en meget smuk
TS, s. 101 ed Livet, ved det Liv, som Du · kalder en Plage, en Byrde, dø ganske!«
NB24:42 r saadan et ophøiet Sted, man · kalder en Prædike-Stol. Der stiger En op for
SLV, s. 370 Pigen er, hvad man med Rette · kalder en rar Pige. I Novellen og Dramaet og egentligen
KG, s. 290 ved at holde ud med hvad han · kalder en ret forhærdet og gjennemdreven Hykler,
OTA, s. 193 man i den lave, daglige Tale · kalder en Rykker, Erindringen besøger ogsaa
LA, note hvor den ene af de Samtalende · kalder en saadan Adfærd: Falsk i Mit og Dit.
KKS, s. 107 ille, inderlig Taknemmelighed · kalder en saadan Skuespillerinde sin almægtige
KG, s. 290 ret at holde ud med hvad man · kalder en sjelden nedrig Adfærd, at opdage,
NB33:14 d der ikke er Χstd, og · kalder en Stræben i Retning heraf hvad der
4T43, s. 128 lstaaelse, som Du nu maaskee · kalder en tungsindig Stemning. Og dog er der intet
EE1, s. 114 hed til at gjøre hvad man · kalder en Udhaler til Gjenstand for sin Iagttagelse,
Papir 270 leve er mig Χstus. Og · kalder end Tanken om, at vi alle ere Lemmer paa
4T43, s. 118 ver med sit herlige Exempel, · kalder Enhver i sit skjønne Ord. Medens vel
KG, s. 230 tillige vidende, at hvad man · kalder Erfaring egentlig er hiin Blanding af Mistroiskhed
F, s. 483 og søgte at vorde, hvad man · kalder et andet Menneske. Og nu, nu da han igjen
KG, s. 304 at det Forhold, som den Anden · kalder et Brud, at det er et Forhold, som endnu
NB4:104 x seer ikke hvad man saadan · kalder et fattigt Msk, o, med et saadant kunde
AE, s. 238 use Paradigma saadan hvad man · kalder et Forbillede, en tragisk Helt f. Ex. Hvad
JJ:281 e som fE et godt Hjerte, hvad man · kalder et godt Msk. Man taler om, at man skal
BOA, s. 212 skal være saadan hvad man · kalder et rask Udtryk for at være Genie: ja,
NB13:33 es stod Sagen. Med hvad Ret · kalder et saadant Land sig christent, hvor notorisk,
AE, s. 123 et at være saadan hvad man · kalder et Subjekt – og at være et Subjekt
AE, s. 124 om at være hvad man saadan · kalder et Subjekt); stands saa, vær ikke ironisk
AE, s. 123 ed at være saadan hvad man · kalder et Subjekt, at den derved forstaaer ganske
LA, s. 44 il Lusard var hvad man ellers · kalder et Ægteskab, kun at i det Natur-Forholdet
NB2:81 den første Dag. / Mag. Ussing · kalder etsteds i 2det Hefte af Minder fra Syden
CT, s. 184 g med hvilken Alt hvad Verden · kalder Fare er Barneværk: Syndens Fare. Og
NB13:55 Aars Flid og Flid som jeg · kalder Flid; den kostede mig mell. 5 og 600rd
Papir 481 nne Fløde ɔ: at Det, man · kalder Fløde, ved et nærmere Eftersyn viser
G, s. 61 rfærdelig Lidenskab, som man · kalder Foragt for Mennesker? Saaledes at have
IC, s. 118 t hvad det naturlige Menneske · kalder Forargelse en blot foreløbig Bestemmelse,
IC, s. 118 Menneske har ogsaa Noget han · kalder Forargelse, Noget han kalder Kjerlighed
KG, s. 288 Forbrydelser, som Verden ikke · kalder Forbrydelser, som den lønner og næsten
NB24:75 arina v. Bora. / / Egl. hvad man · kalder forelsket, har dog vist Luther ikke kunnet
SFV, s. 99 Sandheds-Vidne« · kalder Forfatteren sig dog derfor ikke, nei, o,
BI, s. 107 t er ikke til Kategorier, han · kalder Forholdet tilbage. Hans Abstracte er en
SLV, s. 349 end at de vige for hvad man · kalder fornuftige Grunde. De fleste Mennesker
Not11:20 taae saaledes aldeles tom? Kant · kalder forsaavidt meget rigtigt sin Philosophie
3T43, s. 63 ortryllelse, med sin Røst · kalder frem, hvad de stumme Bogstaver vel ligesom
OTA, s. 129 lse med hinanden, thi den Ene · kalder fremad til det Gode, den anden kalder tilbage
OTA, s. 129 tvende Veiledere med: den ene · kalder fremad, den anden kalder tilbage. Dog ere
OTA, s. 248 agere med paa Veien, den ene · kalder fremad, den anden tilbage; men Angerens
EE1, s. 372 an i spidsborgerlig Forstand · kalder friet til hende; det gjør jeg nu, jeg
BI, s. 324 khed er hvad man slet og ret · kalder Frækhed, der dog er saa elskværdig
OTA, s. 271 n, Bondemanden kommer ud, og · kalder Fuglene sammen og giver dem Føde: der
NB4:71 cip – naar man omvendt · kalder Fædrelandet Ploug saa skal det være
IC, s. 62 ganske uliig Det, man ellers · kalder Galskab. Han har betydelige Forcer; men
KG, s. 164 det i at elske, hvad man selv · kalder Gjenstanden for sin Kjerlighed, nøiagtigt
NB32:127 ler et Gude-Sprog, det han · kalder Glæde og Fryd det vil et Msk vride og
AE, s. 202 an duperer Tilhøreren, han · kalder Glæden uudsigelig – og derpaa
LF, s. 14 Smertens Barn, som dog Faderen · kalder Glædens Søn. I Smerten bliver Ønsket
Brev 318 agedt nogedt af Det Verden · kalder goder, føler jeg nogedt som mægtig
CT, s. 201 Magt over Alt hvad man ellers · kalder Goderne, Magt til at gjøre dem tvivlsomme,
SLV, s. 411 eren i et Anfald af hvad man · kalder Godmodighed, bekymret Deeltagelse, hvorfor
DS, s. 154 dsatte Mening, at hvad det ene · kalder Godt, kalder det andet Ondt, hvad det ene
JJ:261 e Bjerge, som den Linie, Tegneren · kalder Grunden – Tegningen er Hovedsagen.
AE, s. 383 jerge, som den Linie Tegneren · kalder Grunden, Tegningen er Hovedsagen. Identiteten
NB35:17 t saa, at man har Noget man · kalder Gud det er jo saa blot et Navn, thi Gud
4T44, s. 378 han strider med sig selv og · kalder Gud i Bønnen til Hjælp mod sig selv.
LF, s. 35 almodighedens Gud. See, derfor · kalder Gud sig Taalmodighedens Gud. Og han veed
DS, s. 154 andet Selviskhed, hvad det ene · kalder Gudelighed, kalder det andet Ugudelighed,
NB23:128 nær, naar han seer, hvad han · kalder Guds Sag lide, da at ville ile til Hjælp
NB32:131 ater-Bygninger, hvilke man · kalder Guds-Huse, og ret passende, hvis det er
BA, s. 411 forbauser Menneskene og endog · kalder Haandværkeren fra sin daglige Syssel
Papir 1:1 f sine ringeste Modstandere, · kalder Ham af Guds Unaade Konge. / pag. 366. Hertg.
NB16:99 ham: at den hellige Skrift · kalder ham den meest plagede Mand. / Dog tilbage
4T44, s. 312 saa i Sandhed, og Du, m. T., · kalder ham dog vel ikke Tungsindig, da han tvertimod
IC, s. 245 telige Overbeviisning, at man · kalder ham en Christen, om han end just ikke er
4T43, s. 159 emme er for Barnet, naar den · kalder ham fra den larmende Leeg, hvor han var
EE2, s. 299 et jeg af et oprigtigt Hjerte · kalder ham min Ven, saaledes som jeg med Glæde
Oi9, s. 384 ke Dens Ven, han æder, men · kalder ham sin Fjende og sig hans Fjende. Præsten
IC, s. 198 am, men dette vil jo sige, Du · kalder ham til Strid og forjætter ham Seier
TSA, s. 101 ud et Menneske paa hans Vei, · kalder ham ved en Aabenbaring, og sender ham udrustet
BOA, s. 217 Gud et Menneske paa hans Vei, · kalder ham ved en Aabenbaring, og sender ham udrustet
IC, s. 198 il hvilken Du fra Høiheden · kalder ham, Du store Seierherre. Saa bevare Du
4T44, s. 312 lyer den Tungsindige, som Du · kalder ham, ikke ønsker at vide af, at han
IC, s. 198 l Dig, og det er til Seier Du · kalder ham, men dette vil jo sige, Du kalder ham
Papir 416 m Sibbern, hans Duusbroder · kalder ham: det ungdommelige Genie: Student Goldschmidt.
NB11:57 tignok ikke, skjøndt Johannes · kalder ham: en hemmelig Discipel, men hvor? jeg
NB15:58 ørste Spørgsmaal efter ham · kalder ham: Jødernes Konge; og det sidste Ord
NB31:63 til Scenen – og dette · kalder han Χstd. / Christenhed opdriver Alt,
NB24:139 elige for Χstds Skyld. Det · kalder han ( og det er det Guddommelige) at elske
CT, s. 204 Livets Morgen; med dette Ord · kalder han ad Manden mange Gange og paa mange
Not8:43 vil knytte et Msk. til sig, saa · kalder han af sin meest trofaste Svend, sit paalideligste
SD, s. 167 det derom han taler, og det · kalder han at fortvivle. Hvad han siger, er i
CT, s. 138 skulle være Intet, derfor · kalder han dem, og med Foragt » Skabninger«.
NB19:50 er altfor meget af ham, saa · kalder han Det Χstd, og forkynder nu Χstd.
SD, s. 167 on, sig selv betræffende, · kalder han det at fortvivle. Men at fortvivle
4T44, s. 322 gt. Men alle disse Lidelser · kalder han dog ikke Pælen i Kjødet. /
NB15:48 τος, i den Grad · kalder han En bort fra det sandselige Menneskes
Papir 15 e sig for dem ( Frevler). Her · kalder han Hedningerne αϑεοι,
NB26:60 denne Verden i det Onde. Derfor · kalder han paa dem – ved Hjælp af Lidelser,
NB6:31 en idet han gjør det, saa · kalder han paa Gud, og siger til ham saadan gjør
EE1, s. 13 ae, thi først Kl. 6½ · kalder han paa mig. Postillonen blæser allerede,
CT, s. 204 Du elsker Gud. Med dette Ord · kalder han paa Ynglingen i Livets Morgen; med
4T44, s. 294 orvisning. Men Tanken om den · kalder han saa sjeldent frem; og tilsidst, naar
KG, s. 115 rædsomt bedrager? Hvorfor · kalder han sit Forhold til dem Kjerlighed, hvorfor
Not11:15 Philosopher. De første · kalder han: Theologerne. Derved tænker han
EE1, s. 122 man i strængere Forstand · kalder Handling, den med Bevidsthed om et Formaal
EE1, s. 119 edinteressen sig om hvad man · kalder Helten i Stykket; de øvrige Personer
NB15:127 aldeles rigtigt, at Egmont · kalder hende » Clärchen«; men
LA, s. 45 orstaaer Tingen rigtigere, og · kalder hende derfor i en af sine Replikker: min
Papir 247 samme. Derpaa at Josephus · kalder hende Neros Gemalinde bør ikke lægges
OTA, s. 334 ar Byrden slet ikke til, han · kalder hende sit Liv, og han vil frelse sit Liv.
LA, s. 48 vso«, som Stedmoderen · kalder hende; hun var istand til at miste sin
NB34:40 ghed – saa er Det Gud · kalder Hjælp, Frelse, Naade o: s: v: den meest
BB:22 re en stor Sjelekjender, der · kalder Hukommelsen Sjele-Sundhedens Prøve p:
NB19:44 Christen. / / Det man i vor Tid · kalder Humanitet er ikke hvad man maa kalde slet
AE, s. 266 bag ved, hvad jeg egentligen · kalder Humor i Ligevægt mellem det Comiske
F, s. 471 rde Folk kalde Sophisterie, det · kalder hun, der ikke befatter sig med at være
OTA, s. 295 , der arbeider for Føden, · kalder Husbonden sin Medarbeider. / Fuglen arbeider
KG, s. 76 fordi den christelige Lære · kalder hvert Menneske afsides og siger til ham:
EE2, s. 193 forsøge Dig i hvad Du selv · kalder høiere Vanvid, i den sentimentale Toneart:
KG, s. 261 ellige Skrifts Sprogbrug; den · kalder ikke allehaande Forventning, Forventningen
KG, s. 202 en Selvkjerlighed, som Verden · kalder ikke blot uskyldig, men priselig, hvorfor
DS, s. 232 andsende sveder jo ogsaa, man · kalder ikke derfor det at dandse et Arbeide, Møie
SLV, s. 289 is Intet skeer forinden, jeg · kalder ikke Nattevagten tilbage, som staaer paa
JJ:278 ens Taler er ligesom de Skyer man · kalder Ilinger. / I Anledning af hvad jeg læser
AE, s. 348 betyde, at Inderligheden selv · kalder inderligt paa et Menneske: ak, men den
AE, s. 348 fra hvad man i Almindelighed · kalder Indledning, men den er ogsaa yderst forskjellig
Brev 84 e forstyrre – ergo jeg · kalder ingen Læge, og jeg befinder mig vel
G, s. 88 ter jeg Dage og Nætter, der · kalder Ingen paa mig til Middag, der venter Ingen
AE, s. 138 ( det er dette som Spotteren · kalder Intet, og dette som Speculationen speculativt
Papir 74 immelhøi Muur ( med Rette · kalder jeg den saa, da de Christne ikke engang
NB23:83 sidste Redaction: For Gud · kalder jeg det min Opdragelse o: s: v: /
AE, s. 105 be det eller beundre mig; men · kalder jeg det Systemet, det absolute System,
EE1, s. 427 emning. / Min Cordelia! / Nu · kalder jeg Dig i Sandhed min, intet udvortes Tegn
EE1, s. 427 in Besiddelse. – Snart · kalder jeg Dig i Sandhed min. Og naar jeg da holder
EE1, s. 301 saaledes: / Johannes! / Ikke · kalder jeg Dig: min, det indseer jeg vel, at Du
EE1, s. 301 rlystede min Sjæl; og dog · kalder jeg Dig: min; min Forfører, min Bedrager,
NB22:143 under i denne Verden. / See det · kalder jeg en Collision. / Sæt nu han var det
SLV, s. 74 anede Sammenhænget. Disse · kalder jeg Erotikere, og tæller mig selv i
PS, s. 246 erningerne til Tilværelse. · Kalder jeg Gjerningerne Napoleons Gjerninger,
Oi6, note størst Lidenskab. / Derfor · kalder jeg mig heller ikke endnu en Christen,
Oi10, s. 405 t at være Christen: selv · kalder jeg mig ikke en Christen ( holdende Idealet
AE, s. 105 en tænker maaskee som saa: · kalder jeg mit Præsterede paa Titelbladet og
NB18:44 ikke at taale. / Gjødvad · kalder jeg personligt min Ven, og har jeg i de
SLV, s. 351 kalde sørgelige Indfald, · kalder jeg Rykkere: naar jeg blot følger dem
Brev 273 ry havde blameret sig! Det · kalder jeg virkelig en sund moralsk Dømmekraft!
FV, s. 19 For Gud«, religieust, · kalder jeg, naar jeg taler med mig selv, hele
Not11:11 k havde derfor den ( Hegel · kalder jo selv sin subjektiv); thi den havde et
Papir 254 t eller den ved sit Skridt · kalder Journalistiken til Virksomhed, og det saavel
Papir 132 har dannet sig en Anskuelse, man · kalder juste melieux, men som jeg hell. vilde
DD:164.a ger bereder ham Vei i Gemyttet, · kalder Jøderne til Eftertanke .... Saaledes
NB23:115 aler om et lille Partie som han · kalder Kirken – og de ere sande Χstne,
KG, s. 122 e selvkjerlig, thi det Verden · kalder Kjerlighed er Selvkjerlighed.«
IC, s. 118 kalder Forargelse, Noget han · kalder Kjerlighed o. s. v.; men ligesom Det, det
NB26:79 t har Lykke og Medgang, hvad han · kalder Kjerlighed til Gud blive den frygteligste
IC, s. 118 m Det, det naturlige Menneske · kalder Kjerlighed, christeligt er Selvkjerlighed,
NB4:124 selv, forstaaer ikke at Det, det · kalder Kjerlighed, er Selvkjerlighed ( »
KG, s. 125 hvad er det Verden elsker og · kalder Kjerlighed, hvad Andet end Halvhed og heelt
DS, s. 154 r det andet Ondt, hvad det ene · kalder Kjerlighed, kaldet det andet Selviskhed,
NB4:72 , saa vil jeg kalde Det, han · kalder Kjerlighed, Kjellingerie. / Hvilken A
KG, s. 175 vorledes det er at elske. Man · kalder Kjerligheden en Følelse, en Stemning,
KG, s. 12 e Sprog særligt og smaaligt · kalder Kjerlighedsgjerninger; men i Himlen er
BI, s. 110 aucauld paa Forstandens Gebet · kalder la fievre de la raison, synes denne Begeistring
KG, s. 251 tillavet seig Sliim, som man · kalder Leve-Klogskab; men aldrig fik Nogen Mulighed
BMS, s. 124 neske ømmer sig i det, man · kalder Lidelse! Men deri var hans Liv fra først
NB11:179 e. Det han taler om, og som han · kalder Lidenskab, er det Lidenskabelige, det Inderlige,
Oi4, s. 217 lp af en Gavtyvestreg, at man · kalder lige det Modsatte Christendom, og saa takker
TTL, s. 434 skal lære Alvor af det man · kalder Livets Alvor forudsættes allerede Alvor.
NB32:125 tilsvarende til hvad man ellers · kalder Livs-lyst, var min Livs-lyst var: at kunne
TTL, s. 456 komne Trøst, der næsten · kalder Livslysten tilbage, at Døden gjør
EE:167 rørte i Striden med Jakob, den · kalder Lægerne i Almdl.: tendo Achillis«,
NB25:92 g verdslig Nydelse ( og det · kalder man Χstd) – og saa qvitterer
NB25:60 ldes Hjælpe-Lærer. See det · kalder man Χstd. / Davids Psalme: »
NB12:142.a det har seiret – og det · kalder man at Χstd. har seiret. / Den forløbne
NB32:59 efter Munden – og det · kalder man at bekjende Χstum. / / /
Papir 501 sig saaledes ad. / Og det · kalder man at danne! Jeg troede at det var, christeligt,
NB11:92 lere Udveie aabne. See, det · kalder man at gjøre Opoffrelser. / Naar saa
KG, s. 318 der man at være Fader, det · kalder man at have faderlig Værdighed og at
KG, s. 318 n faderlige Værdighed, det · kalder man at opdrage! Nu, det er jo ogsaa at
NB29:16 Gud – – og det · kalder man at tale med Gud. / / / Feilsynet. /
NB32:135 lige Midler – og det · kalder man at tjene Gud. Derved er det man har
NB30:70 ig, det er ganske vist: det · kalder man at troe. / Dette vil sige man bruger
NB17:23 til Tænkning. / See det · kalder man at tænke over Troen – i Modsætning
KG, s. 318 de Penge ere tabte. See, det · kalder man at være Fader, det kalder man at
Oi4, s. 218 saa veed tiltaler disse, det · kalder man Christendom, det faaer man til at være
KG, s. 240 var man bleven bedragen, hvad · kalder man det? Det kalder man Forfængelighed,
EE1, s. 236 skyldte vi Digteren. Derfor · kalder man en Digter Spaamand, fordi han spaaer
G, s. 79 faaet Alt dobbelt. – Det · kalder man en Gjentagelse. / Hvor gjør dog
KG, s. 240 gen, hvad kalder man det? Det · kalder man Forfængelighed, eller hvad her er
NB29:31 ige Tjenere) og just derfor · kalder man ham leflende » Hyrde.«
BA, s. 379 verveielse. Denne Overveielse · kalder man i Almindelighed: om Exemplets Magt.
NB21:9 gjøre efter Sligt. / See dette · kalder man i Christenheden Fromhed, Gudsfrygt.
IC, s. 175 ee mister det Kjereste: dette · kalder man ikke Lidelse i Lighed med Jesus Christus.
SD, s. 177 k til at elske sig selv. Det · kalder man Indesluttethed. Og fra nu af komme
NB:14 g skriver det – see det · kalder man Jadsk! Og hvorfor? Fordi man ingen
EE2, s. 130 vde store Besiddelser, og dog · kalder man jo en saadan Fyrste en erobrende og
JJ:459 r Penge er ikke Forfatter; derfor · kalder man jo ikke dem Forfattere, som skrive
DS, s. 247 ale omtrent som Lægen; saa · kalder man Lægen. Han veed ogsaa Udvei: »
IC, s. 190 t holde Livet ud i dette Tryk · kalder man med Eftertryk: at være til som Menneske;
NB4:71 rigtigt ell. ikke. See, det · kalder man Offentlighed. / Naar en Politie-Betjent
KG, s. 250 i i den almindelige Sprogbrug · kalder man ofte Det Haab, som ingenlunde er Haab,
Not9:1 s-Gjenstande. Det Sandselige · kalder man ogsaa det Faktiske og skjøndt fE
Papir 500 jør for Penge. / Og det · kalder man saa at bekjende Χstum. Biskop
NB32:142 r at virke paa de Andre. Og det · kalder man saa Kjerlighed, skjøndt, som oftere
Brev 268 d. Politiske Digte derimod · kalder man saadanne, som ikke ville have Ideens
NB8:114 sme, og deres over min: det · kalder man Sammenhold, Venskab, Elskværdighed.
2T44, s. 213 ste al Taalmodighed, kun ham · kalder man utaalmodig og barnagtig i sin Utaalmodighed.
NB17:6 e i sig. / Om mig selv. / See det · kalder man Vittighed, Spas – og Ingenting:
4T44, s. 381 , ved et Spil af Kortet, den · kalder man Æresgjæld, jeg kan tænke:
KG, s. 240 er hvad her er det Samme, det · kalder man: dog ikke ganske at være den sande
CT, s. 163 rer Dig sige: naar hvad man · kalder Medgang er det Sinkende, som forhindrer
CT, s. 163 lt er vinkende, naar hvad man · kalder Medgang er flux tilrede for, blot han ønsker
CT, s. 163 s meest? Naar hvad man ellers · kalder Medgang fører ham til at naae Timelighedens
CT, s. 162 ar muligt, at hvad man ellers · kalder Medgang lettere kunde føre Dig til »
CT, s. 162 eligt, at ikke baade hvad man · kalder Medgang og Modgang lige godt føre til
SLV, s. 229 den fornuftige Skabning, man · kalder Mennesket, ved et Trylleslag til en Fratze.
Oi9, s. 384 en, som man, a parte potiori, · kalder Menneske-Verdenen, Eders Skjebne i Livet
NB22:40 – tale med Christus: / Jeg · kalder mig » Din« ikke som havde
EE1, s. 411 g har lagt Mærke til, hun · kalder mig altid: min, naar hun skriver mig til;
Not7:28 i mit Arbeide vinker hun ad mig, · kalder mig bort til en Side om jeg end legemlig
NB24:8 is. / Dette har jeg forstaaet, og · kalder mig derfor kun en Digter, og finder det
TS, s. 67 a ubarmhjertig, og jeg som dog · kalder mig en Christen – og forsaavidt er
Oi10, s. 406 thi just fordi jeg ikke · kalder mig en Christen, er det umuligt at blive
NB6:80 in Lærer, kun at jeg ikke · kalder mig en Lærer, jeg er En, der selv opdrages
NB26:96 » lille Ven; naar Du · kalder mig Fader, hvad jeg jo har tilladt, kan
EE2, s. 299 saaledes som jeg med Glæde · kalder mig hans. Du seer, at hans Liv har forsynet
NB35:18 bestandigt maa indskærpe: jeg · kalder mig ikke en Christen min Opgave er: at
Oi10, s. 406 gsaa ved Hjælp af at jeg · kalder mig ikke en Christen, kan gjøre det
Oi10, s. 404 pgave. / / / / » Jeg · kalder mig ikke en Christen, siger ikke mig selv
Oi10, s. 406 d Christendom er. / Men jeg · kalder mig ikke en Christen. At dette er meget
Oi10, s. 406 aa man narrer mig ikke: jeg · kalder mig ikke en Christen. I en vis Forstand
Oi10, s. 404 r En siger om sig selv: jeg · kalder mig ikke en Christen; og En, hvem Christendommen
NB18:50 dent, hedder det, siger man: jeg · kalder mig jo ikke en Apostel. Altsaa det Stolte,
NB23:115 stentielt, hvorfor jeg jo ogsaa · kalder mig selv en Digter. / Derfor, for dette
EE1, s. 29 it Arbeide vinker han ad mig, · kalder mig til en Side, om jeg end legemlig bliver
NB:191 er der dog een Alierede jeg endnu · kalder mig til Hjælp. Vel veed jeg at Din Skikkelse
Brev 81 erindrer hende ikke, men jeg · kalder mig til Regnskab. Her er min Grændse.
EE1, s. 301 und. Jeg kalder Dig: min, og · kalder mig: Din, og som det engang smigrede Dit
NB20:130 en 8 Sept. ( hvad jeg egl. · kalder min Forlovelses Dag) er iaar en Søndag,
NB32:57 og tomt alt Det er, som jeg · kalder min Jammer og Møie. / og viis mig, hvad
3T43, s. 63 d Glæde og Taknemmelighed · kalder min Læser – til den finder, hvad
SFV, s. 71 med Glæde og Taknemlighed · kalder min Læser«, blev mere end Een,
SFV, s. 22 med Glæde og Taknemlighed · kalder min Læser«, hvad der stereotypt
YTS, s. 247 med Glæde og Taknemlighed · kalder min Læser«, modtage Gaven. Vistnok
FV, s. 16 g med Glæde og Taknemlighed · kalder min Læser«. Og just i det critiske
LF, s. 9 g med Glæde og Taknemlighed · kalder min Læser«: » den begjerer
NB8:96 an, naar han kommer, ham jeg · kalder min Læser, der i Ro og Stilhed reent
NB3:28 jeg med Glæde og Taknemlighed · kalder min Læser, der oprigtigt og med Alvor
TTL, s. 389 med Glæde og Taknemlighed · kalder min Læser, eller den søger ham end
4T44, s. 289 med Glæde og Taknemlighed · kalder min Læser, for at besøge ham, ja
3T44, s. 231 d Glæde og Taknemmelighed · kalder min Læser, glemmer den Talende dog ikke,
SFV, note g med Glæde og Taknemlighed · kalder min Læser, hiin Enkelte, hvem den søger,
2T43, s. 13 d Glæde og Taknemmelighed · kalder min Læser, hiin Enkelte, hvem den søger,
YTS, s. 247 ffer hiin Enkelte, hvem jeg · kalder min Læser, hiin Enkelte, hvem den søger,
4T43, s. 113 med Glæde og Taknemlighed · kalder min Læser, hiint velvillige Menneske,
YTS, s. 247 hvorledes hiin Fugl, som jeg · kalder min Læser, pludselig faaer Øie paa
2T43, s. 13 hvorledes den Fugl, som jeg · kalder min Læser, pludselig fik Øie paa
2T44, s. 183 med Glæde og Taknemlighed · kalder min Læser, som med høire Haand modtager
OTA, s. 257 d Glæde og Taknemmelighed · kalder min Læser. / S. K. / Bøn /
OTA, s. 121 med Glæde og Taknemlighed · kalder min Læser; hiin Enkelte, der i Villighed
3T43, s. 63 d Glæde og Taknemmelighed · kalder min Tilflugt, der ved at gjøre Mit til
AE, s. 233 en jeg paa en latterlig Maade · kalder min, da jeg bestandigt kommer for sildigt
SLV, s. 24 k for dit Skjulested, som jeg · kalder mit! Da voxer Stilheden som Skyggen, som
CT, s. 162 naar nu just hvad man ellers · kalder Modgang ene eller dog fortrinsviis fører
CT, s. 162 ler dog fortrinsviis hvad man · kalder Modgang fører til » Maalet«.
CT, s. 163 a er det jo godt, at hvad man · kalder Modgang gjør En det vanskeligt eller
CT, s. 162 den Forskjel: hvad man ellers · kalder Modgang og Medgang. Du har vundet den rette
CT, s. 163 s han en Lidende. Og hvad man · kalder Modgang, det forhindrer jo den Lidende
CT, s. 163 imod, er jo, hvad man saadan · kalder Modgang. – Naar det hedder »
4T44, s. 303 igning med hvad man saaledes · kalder Moses' s Gjerninger; thi hvad er det at
Not1:6 Guds Naade, der ved Χ. · kalder Msk. til det Gode. Dette er den egl. Tendents
EE1, s. 227 man med et traditionelt Navn · kalder Musepaakaldelsen, den anden er Anledningen.
2T44, s. 188 er bleven, hvad man saaledes · kalder myndig i Verden, han forstaaer godt, hvad
JC, s. 44 ler rettere hvad man egentlig · kalder Myndighed; thi man gjør jo Forskjel
NB35:5 Art Paaklædninger, man nu · kalder Mænd, og overlades til Qvinder og Børn,
DS, s. 220 le: de Mægtige og hvad man · kalder Mængden. Begge Parter ere opmærksomme
NB29:89 sin sande Kjerlighed til os · kalder Naade. / / / Christendom – Jødedom.
PS Betragtning i speciellere Forstand · kalder Naturens Historie, har Naturen Historie.
NB25:79 paa, hvad jeg da forresten ikke · kalder nogen Analogie, Socrates. Det at Socrates
SLV, s. 93 nkelte Huses Dør, og ikke · kalder Nogen bort fra sin Gjerning, om der dog
BMS, s. 124 vor godt det gjør, det man · kalder Nydelse; men hans Liv var fra først
CT, s. 205 erimod det menneskelige Sprog · kalder Nød, Gjenvordighed, Lidelse, idel Elendighed:
AA:12 paa – ja paa Noget, man · kalder Objectivt, – Noget, som dog i ethvert
EE:155 den gudd. Styrelses Viisdom, der · kalder og beskikker den Enkelte. / d. 8 Aug. 39.
NB27:72 at oplyse, bien, Ethikeren · kalder ogsaa et Æble en Pære; thi det der
CT, s. 114 l mellem hvad man forvirrende · kalder Ondt og Ondt; just dette er Christendom,
NB2:16 a Mængden. – Det hvad vi · kalder Oppositionen her hjemme, lever endnu i
NB30:102 t falde os ind at lee af, at En · kalder os agtværdige? Nei, det er just hvad
Papir 270 Rige, saa, naar Du engang · kalder os bort herfra, vor Bortgang ikke maa være
JJ:367 aret kommer, og Livets Flygtighed · kalder paa Begjeringen, naar Skoven ikke staaer
CT, s. 221 de troe derfor, at Den, som · kalder paa dem og kalder dem » Enkelte«
IC, s. 22 thi han er jo Den, som · kalder paa dem, han tilbyder Hjælpen –
NB26:60 eensartede med denne Verden, han · kalder paa dem, han vil være til for dem og
TTL, s. 469 den kommer ikke, fordi Nogen · kalder paa den ( det var kun Spøg, at saaledes
NB27:43 r saadan Aand til, der, naar man · kalder paa den, skaber et Msk. ganske om, fornyer
OTA, s. 283 Vel sandt, der er Ingen, som · kalder paa Dig, der høres ingen Indbydelse,
CT, s. 52 gende Tanke, der i eet væk · kalder paa En, et Forbillede, den kjender Fuglen
AE, s. 348 er den omhyggelige Moder, der · kalder paa En, Udvortesheden er Apellet, som bringer
OTA, s. 129 og nei, thi naar Fortrydelsen · kalder paa et Menneske er det altid silde. Kaldet
CT, s. 233 am, hvad der end mægtigere · kalder paa Ham, og der er derfor Hans Lidelsers
BOA, s. 237 hine Ord i Skriften: » · kalder paa Herren den Stund han er nær«,
NB13:67 en Læge, hvilken man jo just · kalder paa i sine svageste Øieblikke, medens
NB14:5 han er gaaet fra Forstanden, · kalder paa Kamerherren, og befaler at skaffe ham
EE1, s. 227 r paa Musen, deels, at Musen · kalder paa mig. Enhver Forfatter, der nu enten
EE1, s. 227 nemlig deels betyde, at jeg · kalder paa Musen, deels, at Musen kalder paa mig.
NB5:72 sk. gaae som Dyret, hvem han ikke · kalder paa. / Der laae noget Sandt i, som Grækerne
FF:152 e Tænkere udsatte for hvad jeg · kalder Paradoxer, hvilke ikke ere andet end ufuldbaarne
Papir 1:1 lmdl Concilium d. 17 Novbr:, · kalder Paven en Kjetter en Tyran, Antichrist,
DD:162 n Tjeners Skikkelse og endnu · kalder Paven sig servus servorum. Jødedommen
SLV, s. 432 for det Første Noget, man · kalder Phantasi; altsaa vor Lykkelige hører
BI, s. 155 g til en vis Grad, hvad Hegel · kalder Phantasiens Pantheisme. Det har Gyldighed
BI, note vil tage mig det ilde op, at jeg · kalder Philosophien den Ældre; men jeg antager
BA, s. 391 Det, vi kalde Øieblikket, · kalder Plato το εξαιϕνης.
AaS r af Alt, hvad man i Almindelighed · kalder positivt, hvorfor vil han da her fastholde
Not11:31 εϱ, hvad Kirken · kalder principium divinitatis, han kan sætte
NB18:16 et rette. / Sagen er: det man nu · kalder Prædiken ( ɔ: Tale, Rhetorik) er
NB28:22 om nemlig hvad vi nutildags · kalder Præst dersom det i Sandhed er at være
NB4:143 ieste. En Mand har et Tab, vupti · kalder Præsten det Isaak som Abraham offrer.
AE, s. 379 r: dette undgaaer man, og det · kalder Præsten, at man undgaaer Faren, fordi
KKS, s. 104 de, var ikke, hvad man ellers · kalder qvindelig Ungdommelighed. Saaledes forstaaet
LA, s. 60 ternes Rasen er ikke hvad man · kalder raa Luft; skulde man definere denne, da
AE, s. 458 enskab og Aands-Modenhed, der · kalder Religieusiteten tilbage fra al Udvorteshed
3T44, s. 266 man i simpel og daglig Tale · kalder ret et eenfoldigt Menneske, og Du derimod,
BI, note Paa det Spørgsmaal om han · kalder Retfærdighed Dyd, Uretfærdighed Slethed,
BI, note paa det Spørgsmaal om han da · kalder Retfærdighed Slethed, svarer han: οὔϰ,
NB29:81 e, Mythologie, og det er det man · kalder Rettroenhed. / I det nye Testamente er
PS, note n vanvittige Comik! / Vort Sprog · kalder rigtigt Affecten Sindslidelse; medens vi
Not4:4 enologie.–. ( saaledes · kalder Rosenkrants Daubs sidste Skrift: die Selbstsucht
3T44, s. 266 ad man i den ædlere Stiil · kalder saa, men hvad man i simpel og daglig Tale
OTA, s. 407 Talende i Betragtning af den · kalder saadanne Lidelser en Trængsel, som er
NB31:103 ave saaledes: man har Noget man · kalder Sag, eller man har i stor og høi og
Oi6, s. 271 paa nogen Maade har hvad man · kalder Sag, Noget han for Alvor vil – og
OL, s. 33 holdt mig ved det, Hr. Lehmann · kalder Sagen, deri vil jeg bede Hr. Lehmann see
OL, s. 33 færdig med det, Hr. Lehmann · kalder Sagen. Om forøvrigt Mere skulde kunne
OL, s. 30 t vil sige det som Hr. Lehmann · kalder Sagen; thi hvad han taler om, at »
BOA, s. 151 er, og medens Kanoners Torden · kalder sammen til Forlystelser. Naar saa er, maa
Papir 252:3 v. Raumer omtaler p. 196. og · kalder Schreiber). / Han bemærker i sin Fortale,
IC, s. 32 sværede komme til ham, han · kalder selv kjerligt; al hans Villighed til at
KG, s. 193 fskaffet. Hvad Christendommen · kalder Selvfornegtelse er just og væsentligen
CT, s. 183 om var han død: nu ja, det · kalder Selvfornegtelsen at afdøe – og
NB20:22 er derved at en enkelt Mand · kalder sig » Redaktionen«. Misundelsen
SD, s. 178 ofte med stor Prætension · kalder sig » Sandhed, at være sand,
LF, s. 34 ken Sandhed det dog er, at Gud · kalder sig » Taalmodighedens Gud«,
NB34:4 m magtpaaliggende, at Enhver · kalder sig Χsten – at han Ingenting
NB23:132 hvad der er endnu galere, · kalder sig Χsten – der lever höchstens
NB13:64 e Falsum bestaae, at hele Verden · kalder sig Χsten – naar dog de Orthodoxes
NB31:159 streger med at hele Verden · kalder sig Χsten for saa at afskaffe det
NB32:47 ygtelige Løgn, at Enhver · kalder sig Χsten, bilder sig og sin Næste
NB21:106 hvad i Grunden Enhver, der · kalder sig Χsten, var Gud pligtig at gjøre:
NB14:59 helst være fri, uagtet Verden · kalder sig Χstheden. Saa er der da En, for
NB10:168.a et Sted, hvor Sligt hænder · kalder sig Χstheden? / 8. Journalen NB10.
NB32:23 enge-Folket« som nu · kalder sig Χstne er det sande Menneskelige,
IC, s. 181 dømmes. At da Enhver, der · kalder sig Christen, maatte med denne Dom prøve
DS, s. 234 nte, er døbt, confirmeret, · kalder sig Christen, og trods at 1000 Præster
DSS, s. 122 istendom ( eller hvad der dog · kalder sig Christendom, og, in parenthesi bemærket,
NB10:168 and, hvori Sligt hænder · kalder sig Christenhed, ell. er der Spor af Mening
KG, s. 159 ees det ikke, at selv En, der · kalder sig Digter, sætter hele sin Fortjeneste
NB29:104 Christus, at Christenheden · kalder sig efter ham. / Men som sagt det nye Testamente
BN, s. 122 e, naar han taler om sig selv, · kalder sig en af de dybere Naturer, der føle
NB18:50 or beskeden, fordi man ikke · kalder sig en Apostel, den bliver mislig; thi
NB18:50 keedent at tilstaae, at man ikke · kalder sig en Apostel. / / Det er dog igjen en
Papir 340:15 e hvor forladt, han som · kalder sig en Konge; see hvor hjelpeløs, han
NB10:96 t saa vil sige, at det Land · kalder sig et christelig Land, at Alle ere Χstne,
SD, s. 167 idet han siger det. Men han · kalder sig fortvivlet, han betragter sig selv
IC, s. 23 mulige Hjælp. Men han, der · kalder sig Frelseren og veed sig at være det,
KG, s. 172 lpe en Feilende end Den, som · kalder sig hans Ven, selv om Forseelsen begaaes
Oi9, s. 384 r en Menneske-Æder, og han · kalder sig ikke Dens Ven, han æder, men kalder
NB20:91 vnetag er først Døden. Han · kalder sig Livet, han siger kommer hid –
NB13:55 til med hvad Ret et saadant Land · kalder sig lutter Christne, man maa finde sig
NB6:54 Dette med, at et heelt Land · kalder sig og indbilder sig at være christeligt,
OTA, s. 209 n ond Samvittighed, hvis den · kalder sig opbyggelig. De Travle, som hverken
NB30:119 urørt som det at Paven · kalder sig Petri Efterfølger ( og paa denne
NB20:166 / Saaledes kaldes Χstd. og · kalder sig selv – og saa er det Den, der
IC, s. 210 e bestaaende Christenhed ikke · kalder sig selv den triumpherende Kirke, forsmaaer
BOA, s. 102 r en Experimentator med ( han · kalder sig selv en Opsigtsbetjent), der ganske
Brev 288 il Døden, hvor Anti-Cl. · kalder sig selv en Seminarist. / Kjære Hr Magister!
NB4:84 mig vil«, hvor det · kalder sig selv ved Navn ( Carl fE) istedenfor
NB11:223 de sig Redaktionen; Professoren · kalder sig Speculationen; Præsten er Betragtning:
OTA, s. 327 nde er øvet i Verden, han · kalder sig stolt Petri Efterfølger. Men det,
EE2, s. 73 Gange og paa saa mange Maader · kalder sig til Regnskab; alt Saadant kan ikke
NB29:25 er døbt og at man er ( ɔ: · kalder sig) Christen. Altsaa: det at erhverve
SD, s. 216 angt fra at være hvad den · kalder sig, at de fleste Menneskers Liv, christelig
IC, s. 54 r, Guds udvalgte Folk som det · kalder sig, imødeseer en Forventet, der skal
AA:12 Bevidsthed foretagne Handling · kalder sig: » jeg«, saaledes istand
NB:49 dt at lide Noget, ell. naar Paulus · kalder sine Lænker en Æres-Sag, ell. naar
OTA, s. 296 som han ydmyg for Gud stolt · kalder sine Lænker en Æressag: saaledes
NB7:56 sine Synder ɔ: over hvad han · kalder sine Synder, han glemmer saa dog maaskee,
KG, s. 270 mt Skikkelse og Form, som han · kalder sit Eget; kun det søger han, kun det
SD, s. 171 ertager hvad han i sit Sprog · kalder sit Selv, det vil sige, hvad Evner, hvad
EE1, s. 112 bevidst og derfor ikke blot · kalder sit Stykke et Marionetspil, men paa saa
OTA, s. 424 g, saa det Verden oprørsk · kalder Skam er Ære, det Verden barnagtigt kalder
AE, s. 331 e hvad man i triviel Forstand · kalder Skik og Brug. At blive forfulgt, afskyet,
AE, s. 238 kjulthed blev saadan hvad man · kalder Skjulthed, lidt Æsthetik, Tro blev saadan
OTA, s. 425 iren, at hvad en heel Verden · kalder Skjændselen, og arbeider paa, formenende,
EE2, s. 260 ved en Bevægelse. Det, Du · kalder skjønt, mangler aabenbart Bevægelsen;
NB22:20 regik ved Jesuiterne, at Eskobar · kalder Skriftefaderen » den Skriftendes
NB9:32 2d Søndag i Advent) at Paulus · kalder Skriften: Korsets Ord – det er dog
BI, s. 270 sig til Oldtidens Tradition, · kalder Socrates Stifter af Moralen. – Imidlertid
Brev 234 Noget han isærdeleshed · kalder Sorgens Gjenstand, og som en Bedemand ell.
OTA, s. 128 være voxen fra det Evige, · kalder Sproget Affald fra Gud og Fortabelse; og
G, s. 69 menneskelige Mælen, som man · kalder Sproget, for et jammerligt Kragemaal, der
Oi5, s. 237 are Tyveknegte, hvad Politiet · kalder straffede Personer – naar vi Alle
AE, s. 123 s vi Alle ere saadan hvad man · kalder Subjekter og arbeide paa at blive objektive,
AE, s. 124 i ere jo Alle saadan hvad man · kalder Subjekter. Og dog ligger jo Fromheden netop
AE, s. 178 hvad man i abstrakt Forstand · kalder Subjektiviteten, den abstrakte Objektivitets
SD, s. 140 alectisk end hvad man ellers · kalder Sygdom, fordi det er en Aandens Sygdom.
BA, s. 345 menneskelige Anliggende, man · kalder Synden, have belæmret Historiens Begyndelse,
Brev 286 aaes, naar Johannes de silentio · kalder Systemet: en Omnibus. / Hermed følger
Not11:32 ης. Basilius M. · kalder Sønnen αιτια δημιουϱγιϰη,
CT, s. 177 skelige eller hvad man saadan · kalder Tidens Fordringer. Thi medens Menneskene
FF:71 – / Et fjernt Hundeglam, der · kalder til fjerne venlige velbekjendte Stæder,
CT, s. 180 et Dig selv i, hvem det er Du · kalder til Hjælp, hvad det vil sige at paakalde
SLV, note Du, hvad enten Tilværelsen · kalder til Lyst og Glæde og Nydelse, eller
OTA, s. 129 remad til det Gode, den anden · kalder tilbage fra det Onde. De ere ei heller
OTA, s. 129 ene kalder fremad, den anden · kalder tilbage. Dog ere de ikke i Modsigelse med
SLV, s. 233 brudt Krig med den Magt, man · kalder Tilfældet, for om muligt at afskaffe
EE1, s. 161 mere kræsen med hvad man · kalder tragisk Collision. Jo mere sympathetiske
BA, s. 318 Naar man saaledes i Dogmatiken · kalder Tro det Umiddelbare uden nogen nærmere
NB31:142 dog ikke kan undgaaes; det Gud · kalder Trøst, bliver saa i en anden Forstand
NB19:10 re. O, Veemod, naar saa Det, man · kalder Trøsten og hvorved man selv trøstes,
Oi5, s. 241 er der andre Steder, som man · kalder tvetydige Steder; men de ere det egentlig
EE1, s. 321 n fordærvet ved, hvad man · kalder Udvikling. Hun vaagner ikke successivt,
Papir 25 ngsløs. Det er det Heiberg · kalder uendelige Slutninger. / Den abstracte Begyndelse
SD, s. 124 er Alt, hvad ellers Mennesket · kalder Ulykke, over hvad ellers Mennesket kalder
EE2, s. 206 charakteristisk for hvad man · kalder ulykkelige Individualiteter, at de klamre
Papir 402 r denne sig til hvad man ellers · kalder Umidd. / At troe Syndernes Forladelse er
AE, s. 238 tik, Tro blev saadan hvad man · kalder Umiddelbarhed, vapeurs f. Ex., det religieuse
OTA, s. 424 re, det Verden barnagtigt · kalder Undergang er Seier, saa det Sprog en heel
OTA, s. 425 rdom, at hvad en heel Verden · kalder Undergang, at hvad en heel Verden arbeider
Oi3, s. 189 it, at hvad man almindelig · kalder Uskyldighed og Reenhed ingenlunde strækker
NB19:41 kke at have hvad man saadan · kalder Venner. / Dette med en Ven i Himlene er
EE2, s. 299 der da den Omsætning, man · kalder Venskab. De dybere Naturer have ikke saa
Papir 160 dens Betragtning af det den egl. · kalder Verden ( dette Begreb hører nemlig egl.
Brev 150 meest den, de har kjær / Det · kalder Verden Daarefærd, / De følges ad
KG, s. 122 flere andre Selvkjerlige, saa · kalder Verden det Kjerlighed. Videre kan Verden
KG, s. 122 rigt saare sjeldent sees, saa · kalder Verden det Selvkjerlighed, men vil han
Brev 150 lges ad i Død og Grav, / Det · kalder Verden Galenskab. / Naar jeg som idag vel
NB11:144 r udbrede Anseelse over En, det · kalder Verden Kjerlighed. Relativiteterne kunne
KG, s. 123 Sammenholdets Selvkjerlighed · kalder Verden Kjerlighed; en ædel, opoffrende,
KG, s. 123 ieste Grad af Selvkjerlighed · kalder Verden ogsaa Selvkjerlighed; Sammenholdets
SD, s. 160 ste i Verden, ja det som man · kalder Verden, eller nøiagtigere bestemmet,
SD, s. 160 mmet, det som Christendommen · kalder Verden, Hedenskabet og det naturlige Menneske
OTA, s. 420 r ham da et Billede, som han · kalder Verden, hvor nu, hvad han har lært,
SD, s. 150 ens Formaal. Ja just det man · kalder Verdsligheden bestaaer af lutter saadanne
Papir 468 – og vel at mærke det · kalder vi Χstd. /
Not11:22 ldige ikke det Værende. · Kalder vi nu det unvordenkliche Seyn A., det Tilfældige
TNS, s. 147 r, Biskopper og det, Christus · kalder Vidner? eller er det ikke ligesaa latterligt
NB8:110 mell. min Idealitet og hvad man · kalder Virkeligheden: dette Aar efter Aar Dag
G, s. 68 i den store Entreprise, som man · kalder Virkeligheden? Hvorfor skal jeg være
Oi10, s. 393 Reitzel. / I / / Det, jeg · kalder Øienforblindelse. / / / / Dette bestaaer
Oi10, s. 391 0 / Indhold. / / 1) Det jeg · kalder Øienforblindelse. / 2) » Hvorledes
JJ:106.a rive saaledes, det er, hvad jeg · kalder, at lade Pennen løbe med Snak paa Papiret.
G, s. 88 en med Aftensmaden. Naar Ideen · kalder, da forlader jeg Alt, eller rettere jeg
KG, s. 85 Tider ere forbi, da, hvad man · kalder, de Ringere ingen Forestilling have om sig
CT, s. 98 . Fuglen lyder strax naar Gud · kalder, den Christne endnu lydigere; Hedningen
TTL, s. 452 han dog ikke kommer fordi Du · kalder, der styrker Trodsens Selvfølelse, Modsigelsen
Oi6, s. 271 en Ildebrand er han, hvad man · kalder, grov i sin Mund – han siger eller
EE2, s. 156 ommen beruset i, hvad Du selv · kalder, høiere Galenskab. » Deri indeholdes
EE1, s. 227 yk paa, at det er Musen, der · kalder, ikke vil jeg sige paa os, men paa de Vedkommende,
CT, s. 93 saa hurtigt den kan, naar Gud · kalder, Ære være den, det er en Glæde
IC, s. 27 sk Lidelse satte sit Kors, og · kalder. Kommer hid, alle I Fattige og Elendige,
IC, s. 27 iskjel bliver den staaende og · kalder. O, som hiint Krigernes Kald ved Trompeten
FF:165 aa er jeg dog idetmindste det man · kalder: » stolten Henrik.« /
EE1, s. 301 han selv etsteds i Margenen · kalder: actiones in distans; thi han yttrer selv,
BA er hvad man ogsaa i Almindelighed · kalder: den dyriske Fortabthed. Det Dæmoniske
BI, s. 92 te det Dramatiske ( hvad Baur · kalder: die äußere Handlung) er Platos fri
SLV, s. 293 ud selv var, hvad man saadan · kalder: en Mand, som man kunde have udenfor sig
Oi10, s. 415 er hermed som med hvad man · kalder: himmelraabende Synd; den meest himmelraabende
Brev 84 Een Forestilling om det man · kalder: Kald, da man vel snarere maatte sige Læge
Oi1, s. 135 ver derved, og det er det jeg · kalder: om muligt at umuliggjøre Christendom,
TTL, s. 430 gyndte med, hvad man saaledes · kalder: virkeligen at elske hinanden, saa de fornam
TTL, s. 391 n Gysen det Timelige, naar Du · kalder; flyer selv den Elendige, hvem Verden volder
3T44, s. 241 rer han Guds Røst, der · kalder; hører han den ikke, da savner han den
SLV, s. 217 Simon! – ja, hvo · kalder? – Hvor er Du, Simon? – Her;
TAF, s. 281 lv bedst bevidst, ingenlunde · kaldersig et Sandheds-Vidne, men kun en egen Art