S.K. Søren Kierkegaards Skrifter
 

Søren Kierkegaards Skrifter

elektronisk version 1.8.1

ved Karsten Kynde


ISBN 978-87-993510-4-6


Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg

Grafik Karen-Margrethe Österlin


© Søren Kierkegaard Forskningscenteret

København 2014



Andre udgaver








Version 1.8.1, 2014

LP
Af en endnu Levendes Papirer
BI
Om Begrebet Ironi
EE1
Enten - Eller. Første Deel
EE2
Enten - Eller. Anden Deel
G
Gjentagelsen
FB
Frygt og Bæven
PS
Philosophiske Smuler
BA
Begrebet Angest
F
Forord
TTL
Tre Taler ved tænkte Leiligheder
SLV
Stadier paa Livets Vei
AE
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
LA
En literair Anmeldelse
OTA
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand
KG
Kjerlighedens Gjerninger
CT
Christelige Taler
LF
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen
TSA
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger
SD
Sygdommen til Døden
YTS
»Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«
IC
Indøvelse i Christendom
EOT
En opbyggelig Tale
TAF
To Taler ved Altergangen om Fredagen
FV
Om min Forfatter-Virksomhed
TS
Til selvprøvelse Samtiden anbefalet
DSS
Dette skal siges; saa være det da sagt
HCD
Hvad Christus dømmer om officiel Christendom
GU
Guds Uforanderlighed
OiA
Et Øieblik, Hr. Andersen!
JC
Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est
PMH
Polemik mod Heiberg
BOA
Bogen om Adler
SFV
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed
BN
Den bevæbnede Neutralitet
PCS
Hr. Phister som Captain Scipio
DS
Dømmer selv!
Oi10
Øieblikket Nr. 10
Løse papirer 592-596, supplement
Brev 1-42
Familien Kierkegaard
Brev 43-69
Studiekammerater og bekendte
Brev 70-78
Familien Heiberg
Brev 79-119
Emil Boesen
Brev 120-126
Kongehuset og offentlige myndigheder
Brev 127-160
Regine Olsen, gift Schlegel
Brev 161-170
Lærere
Brev 171-207
Familien Lund
Brev 208-233
Sekretær, bogtrykker, redaktør
Brev 234-240
Gejstlige
Brev 241-258
Følgebreve, takkebreve, anmodning
Brev 259-275
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
Brev 276-307
Rasmus Nielsen
Brev 308-318
Læserinder
Ded
Dedikationer
              Vejledning
DD:137 det erkebiskoppelige pallium · kaldes » ωμοϕοϱιον«
NB26:40.a holdet er Lidelse. / Forresten · kaldes » Aanden« ogsaa »
NB26:10 stodes i Middelalderen, kan · kaldes » Christne« slet og ret
NB15:11 der beundrende saae den Hest som · kaldes » Dandseren«, og nu ogsaa
BOA, s. 207 lige korte. For at Noget skal · kaldes » en kort Fremstilling«
Papir 349:3 . / Her existerer et Blad som · kaldes » Kirke-Tidende« Som alle
Brev 202 meget rigtigt en Fugl som · kaldes » Skovskaden« ( Corvus glandarius);
OTA, s. 359 den Deel af hans Skrift, som · kaldes » Synerne«, hvorledes Gud
NB11:212 er jeg hjulpen. / Skriftet · kaldes » til Opbyggelse«, i Forordet
NB15:114 n Hellig-Aand. / / D. H-A. · kaldes » Trøsteren«. Man kunde
Oi5, s. 241 tydigt hvad de ere, det at de · kaldes » tvetydige« jo forhindrende
Not1:7 Tim: 3, 16. Heb: 2, 14. Chr. · kaldes ανϑϱωπος
Not1:7 , som Gud har lagt for Dagen · kaldes χαϱις σωτεϱιος
NB35:29 Modsatte af hvad Χstd. er, · kaldes Χstd – dette sees ogsaa derpaa,
NB28:74 mdl. msklige Jargon, og det · kaldes Χstd – og dette er »
NB32:118 r ind i vort Sprog, og det · kaldes Χstd. / Som man i Musiken taler om
Papir 514 kan være tjent med, at Sligt · kaldes Χstd. At derfor Χstd. maa fordre,
NB33:29 at det at holde ham for Nar skal · kaldes Χstd. Gud som selv er Virkelighed,
NB20:166 Fredens Evangelium / / Saaledes · kaldes Χstd. og kalder sig selv – og
NB26:113 Der er en Religion, som · kaldes Χstd., Millioner Χstne, Tusinder
NB5:68 røvl, som i Χstheden · kaldes Χstd: og dog var min Fader den kjerligste
Papir 525 tiggjort ved lidt Slikkerie som · kaldes Χstdom, bedaaret i den Indbildning
NB29:75 tninger, der ret egl. kunne · kaldes Χstds tvivlsomste Yderpunkter: først
NB31:123 baner og Børster som nu · kaldes Χstne, de komme virkelig ikke saa
Not1:7 . Joh: 16, 15. – Chr. · kaldes ϰυϱιος της
Not1:7 1 Joh: 3, 1.2. – Chr: · kaldes μονογενης
Not1:7 ος Tit: 2, 11. Gud · kaldes σωτηϱ ligesom ogsaa
Not1:7 en Maade forenet med Gud han · kaldes υιος το
NB21:75 Maade, paa hvilken nu Præster · kaldes – Det, som Wesley foreskrev ( cfr
NB6:35 et Leiligheds-Piat. / / Det kunde · kaldes / / Tidligere trykte / Smaa-Ting /
NB31:124 g vel strikte taget maatte · kaldes 3die Plads. Dog saa meget af det Existentielle
Not14:1 7. Democrit / dette Beviis · kaldes Achilles. /
Not1:9 eller bevares, naar det ikke · kaldes af Dig. / a) Gud besøger synlig Msk.
CT, s. 154 Det, der i en anden Forstand · kaldes Alt, det Alt jeg taber, være det usande
NB4:117 i Taarer. Ikke Alt hvad der · kaldes Alvor er Alvor; der er Meget, som kun er
Oi7, s. 300 ikke kunde i dybere Forstand · kaldes Alvor, at et spædt Barn forpligtes ved
NB31:124 i det allerhøieste kan · kaldes anden Plads og vel strikte taget maatte
NB15:109 man er langt tilbage ( det · kaldes Anger) men bliver paa samme Sted; anbringer
Oi10, s. 400 kun høist uegentlig · kaldes Arvingen) hver Enkelt i Menneskeheden Arving.
NB27:88 strængeste Forstand maa · kaldes Askese. / Frugten af denne Slægtens
NB24:46 Mod og Lyst og Haab – det · kaldes at afdøe. / Men mon Χstdommen derfor
NB21:60 rn. / At castrere en Mand · kaldes at afmande ham; Spørgsmaalet er, om
Oi7, s. 284 r spise Fiskeren; og det skal · kaldes at fiske, det er jo næsten ligesom Hamlets
OTA, s. 273 jennem hele Legemet, hvilket · kaldes at kroe sig, derpaa svarede den: »
Papir 476 raderat, draderat! / Dette · kaldes at lege Χstd. Naturligt har ethvert
SD, s. 216 begribe« den; det · kaldes at prædike, og man anseer det i Christenheden
NB15:123 Noget i Χstd. Og det · kaldes at prædike; derfor lønnes man som
SLV, s. 427 selv, taler han høit, det · kaldes at prædike; er der Nogen, som hører,
CT, s. 247 te dersom, vovet mig ud ( det · kaldes at vove), nu troer jeg. Men Det, som først
NB28:6 dergangen være mulig; det · kaldes at vove. / Hvad det Første angaaer,
NB15:75 Nei, lige omvendt. / Dette · kaldes at vove; og uden at vove er Tro en Umulighed.
NB33:15 dt som de Andre – det · kaldes at være lykkelig; om denne de Samtliges
OTA, s. 413 jo allerede udsagt, naar de · kaldes Bekjendere), at de bekjende deres Tro for
DS, s. 154 ette og Hiint, kun ikke at det · kaldes Beruselse. » Jeg holder mig«,
OTA, s. 193 rd, selv om den svigefuldt · kaldes Beskedenhed, den er en Fornærmelse mod
EE:107 ndighed at Talen i Mth: 5 o: fl. · kaldes Bjergprædikenen og derved typisk ( ligesom
NB26:73 m de nu ere kunne kun forsaavidt · kaldes Bærere af Χstdommen, forsaavidt
NB3:38 n meget udbredt Art, som maa · kaldes Candidat-Prosa: saaledes vilde jeg herved
Not1:7 21. 4, 17. I samme Betydning · kaldes Chr: Mægleren for den ny Pagt mellem
NB29:61 tat ( der kun uegentlig kan · kaldes christelig – thi saa maatte den jo
NB32:99 saadan Præst er, og det · kaldes christelig Alvor! / Afmagt – Magt.
Oi5, s. 232 blot med nogen Sandhed kunde · kaldes christeligt Forbillede, og saa gik det
BMD, s. 151 e være tjent med, at dette · kaldes Christendom i Betydning af at være det
IC, s. 104 edenskab, der i Christenheden · kaldes Christendom, er ganske simpelt at anbringe
NB29:79 n lange, lange Historie som · kaldes Christenheden, er det Skridt for Skridt
AE, s. 534 videre at være Christne og · kaldes Christne, er ogsaa den Mislighed fremkommen,
EE:147 e Udvikling af den Grund ikke kan · kaldes concentrisk med Χstd, fordi den slet
4T44, s. 320 ved sit rette Navn, skal den · kaldes Daarskab, der har tabt Aandens Sands og
NB9:35 et Krähwinkel Sprog, som · kaldes Dansk. / Saaledes vilde jeg tale. Dog det
AE, s. 214 jeg kommen ud i den Have, der · kaldes de Dødes Have, hvor atter den Besøgendes
IC, s. 195 l af Præsteskabet, der maa · kaldes de saakaldte Præster, som, i Medfør
Papir 57 ti Grav, synes jeg passende kunde · kaldes de Vises Steen, forsaavidt dens Fravæltelse
Not1:6 syn til de Afdøde selv da · kaldes de: רָפָאִים
KK:2 men først den Religion kan · kaldes den absolute Aabenbaring, i hvilken Gud
NB2:5 aa Alt. Den bedre Deel er Alt, men · kaldes den bedre Deel, fordi den maa vælges;
DS, s. 212 -Alder efter, altsaa bagefter · kaldes den den hellige Familie – men spørg
Papir 458 rsøgt i Det, der maatte · kaldes den Forudsætning, som kan give det Lutherske
NB12:114 Forfængelighed, som maa · kaldes den gudelige. Vistnok er denne for Gud
NB26:40 at gjenfødes. / / Hvorfor · kaldes den Hellig-Aand Trøsteren? / Ganske
KG, s. 62 er en Selvkjerlighed, som maa · kaldes den hengivne Selvkjerlighed. Selvfornegtelsens
JJ:312 dem i Trængsel, et Noget, som · kaldes den offentlige Mening og af Philosopherne:
CT, s. 313 nbar for Enhver, netop derfor · kaldes den og er den aabenbarede. Guds Storhed
SFV, s. 83 eed, at Christendommen er og · kaldes den praktiske Religion, men tillige veed,
SFV, s. 59 nhed, der vel snarest maatte · kaldes den sande Christendoms Carricatur, eller
NB35:14 e Liv det er dog vel, som det jo · kaldes den største Velgjerning mod Barnet,
3T44, s. 264 n en lille udvalgt Flok, der · kaldes den udødelige Skare, og det ansees af
CT, s. 73 den Formastelighed, der kunde · kaldes den ugudelige Uopmærksomhed. Den Christne
YTS, s. 266 Du i udmærket Forstand at · kaldes denne Tolder! – Tolderen saae ikke
KG, s. 60 ste Ven. Den elskede og Vennen · kaldes derfor, mærkeligt og dybsindigt nok,
BB:2 vereens i Verseart og Versetal · kaldes Descort ɔ: Uenighed. Efter alle Prøver
NB7:91 gen er, end ikke Χstus vilde · kaldes det – : og saa at være saaledes
Not11:10 r. – Indifferentsen kunde · kaldes det Absolute, thi den er omnibus numeris
KG, s. 58 n stor Strid om, hvad der skal · kaldes det Høieste. Men hvad der nu end kaldes
NB33:50 es fra hvad der msklig talt · kaldes det Msklige og derved da fra Mskene. I
NB26:10 erordentlige eller at Sligt · kaldes det Overordentlige betyder jo, at »
OTA, s. 341 den samler sig til Angreb og · kaldes det Tilkommende, thi da er den som Taage,
Papir 289 den blot humane Udvikling · kaldes det umidd. derved, at der er et historisk
Not1:7.l vmodsigende. Men selvmodsigende · kaldes det, som modsatte Prædicater udsiges
TNS, s. 147 dsvidner, maae de heller ikke · kaldes det; de kunne saa kaldes Lærere, Embedsmænd,
CT, s. 119 Bestemmelse at vaagne, derfor · kaldes dette Liv et Drømmeliv. / Men Den, der
KG, s. 129 iin salige Lighed for Gud, da · kaldes dette Selvkjerlighed. O, naar først
EE1, s. 235 t Indblik i mig selv; derfor · kaldes Digterne Præster, fordi de forklare
OTA, s. 207 e end Du. Men betænk: vel · kaldes Dine Lidelser unyttige, og vel kunne vi
BA, note ngest for Aabenbarelsen. Derfor · kaldes Djævelen ogsaa Løgnens Fader. At
EE1, s. 117 at han er høi nok til at · kaldes Don Juan. Den eneste Scene, der synes at
BOA, s. 142 for maa Den der virkelig skal · kaldes dybsindig være det til daglig Brug,
LA, s. 44 ember Maaned egentligen burde · kaldes Elskovs-Maaneden. Og naar man støder
LA, s. 31 rfor » burde September · kaldes Elskovsmaaneden?« ( cfr. 1ste Deel
BOA, s. 211 ra det Umiddelbare ( saaledes · kaldes en Aabenbaring i det hegelske tilslørende
4T44, s. 331 Apostlerne, ikke værd at · kaldes en Apostel, fordi han havde forfulgt Guds
Papir 306 Foster, ikke værdig at · kaldes en Apostel; men naar det gjøres fornødent,
GU, s. 330 ved hvad der kun uegentlig kan · kaldes en Begivenhed og ved hvad der er den eneste
IC, s. 208 rende Kirke, men med hvad der · kaldes en bestaaende Christenhed. Thi Christi
IC, s. 208 at stride, men den Kirke, der · kaldes en bestaaende, maa jo være den der bestaaer
NB34:24 evebrød kan dog vel ikke · kaldes en Brug Χstdommen gjør af dem)
OTA, s. 345 aa let, at det slet ikke kan · kaldes en Byrde, saa har Letsindigheden taget
BOA, s. 272 dialektisk, hvorvidt han kan · kaldes en christelig religieus Opvakt. Om dette
DS, s. 243 e, nok saa langt fra at kunne · kaldes en Christi Efterfølger, han skaanes,
Papir 22:4 anente? Msk. Skabelse maa jo dog · kaldes en emanent Production, og naar den nu forudsætter
AE, s. 560 høieste Gode i Vente, som · kaldes en evig Salighed, og at Christendommen
AE, s. 25 et høieste Gode ivente, som · kaldes en evig Salighed; jeg har hørt, at Christendommen
Oi8, s. 363 selv hvad der dog neppe kan · kaldes en Forbrydelse, at et fattigt Menneske
NB32:109.a deligt i Protestantismen, kan · kaldes en Gjerning, hvor der kan være Tale
2T43, s. 49 med Rette og i Sandhed kan · kaldes en god og en fuldkommen Gave. Men hvorledes
EE2, s. 282 er jo en Helt. For at En skal · kaldes en Helt, maa man ikke saa meget reflektere
EE2, s. 282 r da, at der, for at Een skal · kaldes en Helt, udfordres, at han gjør noget
NB26:21 den pragtfulde Kunstbygning, som · kaldes en Kirke, hvor alt er æsthetisk lagt
BOA, s. 208 30 Ark Sladder meget rigtigt · kaldes en kort Bog. I Forhold til den første
OTA, s. 206 strængeste Forstand skal · kaldes en Lidende. I strængeste Forstand, ja
CT, s. 269 det ( dersom dette ellers kan · kaldes en Lykke) lykkedes mig at redde en kummerlig
OTA, s. 407 tertryk Apostelen Paulus kan · kaldes en næsten i alle menneskelige Lidelser
NB:102 for dette Lumperie. / / / Derfor · kaldes en Overbeviisning en Overbeviisning, fordi
Oi2, s. 148 ad der timeligt betragtet maa · kaldes en Plage og hvad man efter Timelighedens
Papir 445 æsten menneskeligt talt · kaldes en Pligt mod mig selv, at slaae Noget af;
KKS, s. 100 , ak, og om det just ikke kan · kaldes en Pligt, saa bliver det dog en Selvfølge
2T44, s. 217 sin Forventning som Den, der · kaldes en Prophetinde, hvilket Navn sjelden blev
SLV, s. 427 fordi han taler om sig selv, · kaldes en Prædiken. Verdenshistoriske Oversigter,
EE1, s. 169 vad kan vel med mere Sandhed · kaldes en Qvindes Liv end hendes Kjærlighed?
OTA, s. 150 g«: mon hun da kunde · kaldes en ret Elskende, hun elskede jo ikke ham,
BOA, note mellem Forfatter og Forfatter · kaldes en saadan Adfærd: at plagiere; i Forholdet
LA tvivlsomt, om han virkelig maatte · kaldes en Selvmorder, forsaavidt det dog især
KKS, s. 97 Skue og forsaavidt upassende · kaldes en Skuespillerinde; nei, hendes Ungdommelighed
AA:21 e ud af Striden, hvis det kan · kaldes en Strid, naar den ene Part ikke svarer,
SBM, s. 141 og uden at kunne med Sandhed · kaldes en Stræben i Retning af at komme det
OIC, s. 213 sin Afstand og uden at kunne · kaldes en Stræben i Retning af at komme Fordringen
ET, s. 169 m og uden med Sandhed at kunne · kaldes en Stræben i Retning af at komme nærmere
HJV, s. 179 ort Liv i fjerneste Maade kan · kaldes en Stræben i Retning af at opfylde Fordringen.
DRT, s. 163 negter ikke, mit Liv kan ikke · kaldes en Stræben i Retning af hvad det nye
DRT, s. 164 , at deres Liv ingenlunde kan · kaldes en Stræben i Retning af hvad det nye
Papir 470 td, eller i fjerneste Maade kan · kaldes en Stræben med mindre man vil tilføie
NB31:112 og han saaledes ikke kan · kaldes en Sværmer. / En eensom Sværmer er
AE, s. 320 rende for, om en Mand skal · kaldes en Tænker eller ikke, saa er den subjektive
AE, s. 292 om det end nok saa meget maa · kaldes en tænkt Virkelighed, en Mulighed. Omvendt,
IC, s. 123 endinge, at det end ikke skal · kaldes en Uret, men ansees for en Gudsdyrkelse,
AE, s. 217 k i hvad der digterisk maatte · kaldes en Usandsynlighed: at en Olding har i et
EE2, s. 299 verflødigheds-Artikel, der · kaldes en Ven.« Du troede maaskee, at
NB30:41 iodebygninger kunne for mig · kaldes en Verden af Erindringer, saa meget har
KK:4 Gud, saa kan hans Død ogsaa · kaldes en vicarierende; thi kun ved ham er den
HJV, s. 179 v end i fjerneste Maade kunde · kaldes end den svageste Stræben i denne Retning,
SD, s. 152 ige i Ens Selv, hvad der maa · kaldes Ens Grændse. Ulykken er derfor heller
NB10:125 anske nærved, at Forbilledet · kaldes et » Lam«, allerede dette
DS, s. 194 og det kan da endnu ikke · kaldes et Forræderie uden af dem, der ere aldeles
NB31:139 r ondt, at det saa skal · kaldes et Gode, det er jo Galskab, det er jo umuligt
NB30:12 ikke kan i en vis Forstand · kaldes et Gode, just derfor er det den siger:
OTA, s. 342 en Trællefødt vel maa · kaldes et Livsspørgsmaal, om at være eller
NB31:108 saadan Tilværelse skal · kaldes et Løb, et Løb, hvorved man ikke
BOA, s. 172 r i strængere Forstand maa · kaldes et Phænomen end Adler. Tilværelsens
DBD, note re, at Biskop Mynster ikke kan · kaldes et Sandhedsvidne, et af de rette Sandhedsvidner,
TS, s. 70 en objektiv Lære kan ikke · kaldes et Speil; det er ligesaa umuligt at speile
JC, s. 32 atte. Dette pleiede ellers at · kaldes et Spring. / Han fastholdt imidlertid indtil
KG, s. 373 d til hvad der bestemtest maa · kaldes Evangelium, hvor meget meer da, naar Christendommen
KG, s. 371 hvad der allerbestemtest maa · kaldes Evangelium, høre Strengheden med. Naar
Not1:6 / Tilstanden efter Døden · kaldes Evighed. Der tales om ζωη
KG, s. 15 n. Der gives jo en Blomst, som · kaldes Evighedens Blomst, men der gives, mærkeligt
3T43, s. 105 t det ikke er derfor, at Gud · kaldes Fader i Himlene, men at det er som Apostelen
LA, s. 42 m muligt, om disse endog maae · kaldes farlige. Friheden, hun nyder i W.' s Huus,
4T44, s. 320 forstaae aandeligt; skal den · kaldes Feighed, der vil lyksaliggjøres i en
Oi4, s. 215 ffer, næsten ikke mere kan · kaldes Forbrydelser, de straffes ikke –
Papir 431.g dette Inserat, med Rette kan · kaldes Forf. af Invaliden. / af sig / en Sætning
BOA, note n Skjønskriver og Examinand · kaldes Forfatter, men Følgen af denne Usandhed
4T44, s. 320 en Misforstaaelse; skal den · kaldes Formastelighed mod Gud, fordi den vil skabe
NB32:19 vis høiere Forstand ogsaa kan · kaldes fornøieligt. Sæt nu Discipelen tog
4T44, s. 320 ig Ynkværdighed; skal den · kaldes Forræderi mod Menneskeheden, fordi den
Not11:29 kt ( subjectum) og kan potentia · kaldes Forstand. Deraf sees nu, at og hvorvidt
SD, s. 213 sten for aandløst til at · kaldes Fortvivlelse. / At være i strengeste
SD, s. 145 , Den som begrebsrigtigt maa · kaldes fortvivlet, er sig det bevidst. Saaledes
EE:112 kjellen rent ud forlise, hun · kaldes Fredrik han kaldes Louise. ––––––
EE1, s. 108 lse af Faust kan fortjene at · kaldes fuldendt, og dog vil en følgende Slægt
DBD, s. 130 m dog maaskee ikke engang kan · kaldes ganske uegennyttig; thi den mulige Efterfølger
3T43, s. 104 lelse mellem hvad der maatte · kaldes Gave og hvad Sproget ikke er tilbøieligt
EE2, s. 121 d paa, hvad der vistnok kunde · kaldes Glatiis for mig, at forsøge novellistisk
NB7:91 til Mskes Inderste, hvis han skal · kaldes god – som dog Ingen er, end ikke
Not10:9 er den største. Mth. 12. · Kaldes Gud Act: 5, 3.4. – ogsaa Eenheden
Not1:7 Cor: 2, 8 Jac: 2, 1. / Chr. · kaldes Gud: Rom. 9, 5. Tit: 2, 13. Joh: 20, 28.
NB12:45 : D. – men det Piat som nu · kaldes Gudfrygtighed, Religieusitet kan jeg ikke
IC, s. 130 n Modsigelse. / Og i Skriften · kaldes Gud-Mennesket et Modsigelsens-Tegn –
FB, s. 127 and Abraham var, værdig at · kaldes Guds Udvalgte. Kun en Saadan paalægges
NB25:4 der være i Den, som vilde · kaldes Guds Ven. / Det Barnligere er, at man saadan
TSA, s. 92 Han ogsaa ( og atter derfor · kaldes Han » Offeret«) kjerligt
NB35:29.a r at raffinere – maaskee · kaldes han derfor rigtigst: en U-Ting. /
AE, s. 148 rstaae for den Vise ( hvorfor · kaldes han ellers Viis?), at Forstaaelsen blot
CT, s. 163 idende har jo Modgang, derfor · kaldes han en Lidende. Og hvad man kalder Modgang,
SLV, s. 377 Kraft af sin Lidenskab, saa · kaldes han ikke ulykkelig Elsker, men nævnes
NB8:53 polemisk mod alle der maatte · kaldes hans Lige og han saa endeligen fandt en
NB32:109 l Gud saaledes, at man kan · kaldes hans Medarbeider – og anvend nu det
NB33:24 r-Frembringelse ( der ogsaa · kaldes hans Skabning) han lader det komme frem.
IC, s. 172 arti-Lidenskab, og selv om Du · kaldes hellig og national, nei saavidt rækker
GG:3 Orden, der i det Ny Testamente · kaldes Himmeriges Rige, saa forekommer det mig
NB25:60 jeg er den eneste der dog kunde · kaldes Hjælpe-Lærer. See det kalder man
NB25:60 ; den næste Classe kunde · kaldes Hjælpelærere, de gjøre dog forsaavidt
NB2:173 der af ham, og denne Latter · kaldes i Danmark Ironie. / Forsaavidt er Danmark
Not10:8 auf Χstum. Denne Thun · kaldes i det N.T. Kjærlighed, den er den uendelige
Papir 587 der er: en Sect, hvad den ogsaa · kaldes i det n: T: / Frygt især at fare vild
LA, s. 48 adelige kunne Forholdene ikke · kaldes i Henseende til en snaksom Deeltagelse,
AE, s. 216 ne, efter hvem al Faderlighed · kaldes i Himlen og paa Jorden, at der var eet
3T43, s. 105 efter ham at al Faderlighed · kaldes i Himlen og paa Jorden; saa om Du end havde
3T43, s. 104 lene, af hvem al Faderlighed · kaldes i Himlene og paa Jorden. Disse ere Apostlens
3T43, s. 106 d, af hvilken al Faderlighed · kaldes i Himlene og paa Jorden. O, min Tilhører!
DRT, s. 164 Landet er en Eneste, som kan · kaldes i Sandhed forelsket«: saa kunde
SFV, s. 100 t af en Digter, til at turde · kaldes i strengere Forstand et Sandheds-Vidne,
NB9:16 n bliver taget og skudt. Det · kaldes i vor Tid en Martyr. O, man mener dog maaskee,
Oi6, s. 273 e af Ideen blevet Det, som nu · kaldes Ideen, hvilket paastaaes at være naaet
Papir 27:2 fra Evighed; den enkelte derimod · kaldes ifølge en Lære, hvis hele Forhold
SLV, s. 92 ldt, o! men, hvis jeg engang · kaldes ind til denne Tjeneste, at da min Styrke
IC, s. 186 ler ringere Grad en Evne, som · kaldes Indbildningskraften, den Kraft, der er
G, s. 69 er er jeg ikke skyldig? Hvorfor · kaldes jeg da saa i alle Tungemaal? Hvad er det
NB:71 ndre mig. – See, derfor · kaldes jeg Egoist. / Dersom en Tjenestepige spurgte
Not1:7.s ssyrien og andre Folk. Zach: 12 · kaldes Jerusalem et Beruselsensbæger og en
CT, s. 292 g kun een Dag, der egentligen · kaldes Jesu Christi Dag. Den Dag idag derimod,
BB:2 v:, og det maa forbydes dem at · kaldes Jongleurs. Kongen befalder at kalde dem
DS, s. 162 isk Frembringelse o: s: v: det · kaldes just at være ædru. Christeligt er
KG, s. 300 rende Forstand fortjener at · kaldes Kjerlighed. Ak, og maaskee blev Tiden,
KG, s. 21 nger, som i særlig Forstand · kaldes Kjerlighedsgjerninger. Men sandeligen,
KKS, s. 98 t Mere, der ret egenligen maa · kaldes Klangen i Forhold til Replikken, og Samklangen
NB29:96 g Alle, selv de der mindst kunne · kaldes kloge, ville dog nysgjerrigt lytte til,
SLV, s. 144 t denne forgudede Heros, der · kaldes Kongen i Tankens Rige, at han mildest talt
OTA, s. 345 vorfor: en Byrde, om den end · kaldes let? Ja, hvis Nogen ikke vil forstaae,
NB15:102 igere viser, at Frihed ikke kan · kaldes ligeligt Evne til det Gode og til det Onde,
EE:112 lise, hun kaldes Fredrik han · kaldes Louise. ––––––
Papir 1:1 skrevet d. 23 Aug 1518. Heri · kaldes Luther en Kjetter, og det befales Kajetan
CT, s. 280 e af Mennesker, hvilke maatte · kaldes Lykkelige, fritagne for Arbeide og Besvær?
Not1:7 oh: 3, 16.17. 12, 47. Derfor · kaldes Læren ευαγγ
TNS, s. 147 ikke kaldes det; de kunne saa · kaldes Lærere, Embedsmænd, Professorer,
NB:129 en Dumme kan kun humoristisk · kaldes Læreren. / Men endnu mere humoristisk
OTA, s. 152 han vinder de gode Ting, som · kaldes Lønnen: som Løn faaer han dem dog
EE1, s. 400 r Danmark, der i Sandhed kan · kaldes mageløs. Naar det blot maatte forundes
SLV, s. 65 r jeg da maaskee Klosteret og · kaldes med Rette Eremita? Ingenlunde. Tag kun
CT, s. 162 gegyldigt, om hvad der ellers · kaldes Medgang eller hvad der ellers kaldes Modgang
NB5:145 rtede, de ville tvertimod gjerne · kaldes medlidende. Men de ere det kun til en vis
SFV, s. 24 taler han jo ikke til. Dette · kaldes meest passende en fingeret Bevægelse.
Oi10, s. 396 den Art Væsener, som nu · kaldes Mennesker, er det Stærkeste de kan taale;
IC, s. 56 alle, den af de Samtidige at · kaldes Menneskeslægtens Velgjører –
AE, s. 503 re til den Dyreart, hvilken · kaldes Mennesket, som Buffon beskriver saaledes
F, s. 515 fraliste ham Fordringen paa at · kaldes min Velgjører, han er og bliver det
CT, s. 162 Medgang eller hvad der ellers · kaldes Modgang skal føre Dig til Maalet: hvad
BI, s. 275 a, at Socrates meget godt kan · kaldes Moralens Stifter, i den Betydning, som
NB31:146 isme, det usle Kryb som nu · kaldes Msker, der ere saa forhippede paa at gjøre
NB35:48 a, at de Væsener, som nu · kaldes Msker, ere Msker. / Udødelighed! Hvad
NB35:5 r og Spytteklatte, som det der nu · kaldes Mænd, sammenlignet med Østens Idealitet
NB32:79 ldrig har seet fremsat. Den · kaldes Naade, fordi ved Χstus anbringes,
TAF, s. 302 ynders Mangfoldighed. Derfor · kaldes Nadveren et Samfund med ham; den er ikke
Not1:2 g seer ei, hvorledes det kan · kaldes nogen positiv Accommodation. – /
SLV, s. 47 evirkende Kraft. Den Elskende · kaldes nu Fader og den Elskede Moder, og disse
HGS, s. 197 delukt fra hvad der sandt kan · kaldes Nærende, forsaavidt det ernærer Præsten
Not4:17 Subjektet og ikke er dette selv · kaldes Objektet; men dette Objekt er igjen Saligheden
BOA, s. 215 Apostel er en Mand der af Gud · kaldes og beskikkes af ham sendes i Ærinde.
TSA, s. 99 ostel er en Mand, der af Gud · kaldes og beskikkes, af ham sendes i Ærende.
BOA, s. 189 g. Den der ved en Aabenbaring · kaldes og betroes en Lære, han kaldes til at
Not11:39 sone mit Sind. Mysterierne · kaldes og de dionysiske. Dionysos var hidtil os
OTA, s. 374 naar Døden er hans Visse, · kaldes og er en Dødelig: og er ikke saaledes
OTA, s. 169 seirer: hvorledes kan han da · kaldes og være tvesindet? Ja, er han tvesindet
KG, s. 108 nd dette er udført. Derfor · kaldes ogsaa i den hellige Skrift » Loven
Not1:7.h ns Naturs Virkelighed) / ( Chr: · kaldes ogsaa i det N. T. υιος
Not11:39 ania. disse Udsvævelser · kaldes ogsaa Sabbathier, der betegne den ældre
Papir 1:2 tet det, fordi den Tale, som · kaldes om de 10 Troessætninger ( π
SLV, s. 337 d blandt Folket, og den skal · kaldes Omskiftelsens Høitid. / 36. Og en Stjernekyndig
EE1, s. 151 t min Adfærd dog ikke kan · kaldes oprørsk, da det Baand, der sammenholder
SLV, s. 23 ger i Gribs-Skov et Sted, som · kaldes Otteveiskrogen; kun Den finder det, som
EE2, note or længe iforveien der skal · kaldes paa ham, eller rettere, hvor længe iforveien
EE2, note al være opvarmet før der · kaldes paa ham; de veed at lægge reent Linned
Not11:19 r sich kan den n: Ph: ikke · kaldes Ph:, den bliver først Ph. i Forbindelse
LA, s. 52 jen har Noget derimellem, som · kaldes Plet, en Composition der kan skuffe; dersom
NB4:29 de theoretiske Philosopher, · kaldes praktisk han er da ligesaa upraktisk, næsten
NB21:126 s-lærere, eller hvad nu · kaldes Præster / hvis Opfattelse af Χstd.
Brev 159.2 som poetice fortjener at · kaldes Regina, denne Deres Lykke var mod mig en
NB10:185 lgeblad«, som skulde · kaldes Regnskabet, og følge » Talerne«.
JJ:391 ige. – / Der er en Fugl som · kaldes Regnspaaer og saaledes er jeg, naar i Generationen
LA, s. 27 dt første Deel af Novellen · kaldes Revolutionstiden, samler dog Opmærksomheden
CT, s. 39 , saa kan jeg heller ikke mere · kaldes riig. For at være riig maa jeg eie Noget,
CT, s. 39 en bort, saa kan jeg ikke mere · kaldes riig; men tag den Dag imorgen bort, ak,
SD, s. 229 nnesker imponerer Gud. Dette · kaldes saa Læren om Gud-Mennesket, eller at
DS da Din Aand i vore Hjerter; o, der · kaldes saa ofte paa den, at den maa komme og bringe
KG, s. 58 øieste. Men hvad der nu end · kaldes saa, hvilket dette Forskjellige er: det
EE2, s. 193 Menneske, der har fortjent at · kaldes saa, hvis jeg kunde fange hende og besidde
EE2, s. 313 for at han i Sandhed skal · kaldes saa, maa der ogsaa spørges om den intensive
HH:17 den jordiske Benævnelse at Gud · kaldes saa, men at det er omvendt, at det er omvendt,
Sa, s. 175 gtige er blevet Christen eller · kaldes saa, saa følger der flere og flere,
Papir 29 erimod, at Xst. ellers aldrig · kaldes saa, undertiden er det i selve Stykket
4T43, s. 148 rtrinlig Berettigelse til at · kaldes saa. Hvis Du da kan give, da glem aldrig
4T44, s. 359 dre, hvis Du vil at det skal · kaldes saaledes, at vedkjende Dig det Gode, om
KG, s. 42 jærende, der jo just derfor · kaldes saaledes, fordi det endnu ingen Forandring
SLV, s. 246 gsforsøget, kan det ogsaa · kaldes saaledes? Om jeg ogsaa havde alt i Beredskab,
OL, s. 33 forøvrigt Mere skulde kunne · kaldes Sagen, eller om noget ganske Andet er Sagen,
NB23:67 ξοχην · kaldes Seer, fordi han ikke seer som vi Andre
OTA, s. 138 samme Ansvar: denne Uvidenhed · kaldes Selvbedraget. Der er en Uvidenhed, som
LA, s. 17 igteren sammenlignes naar han · kaldes skabende, er han mindre beundringsværdig
Papir 461 llige, saa er jeg, som vel · kaldes Smør-Jensen, fordi jeg gjør i Smør
BOA, note ands Historie er en Periode, som · kaldes Sophisternes, saaledes er i den moderne
NB10:45 For mig blev det, hvis det skal · kaldes Straf, Straf for, at jeg var den Eneste
SD / Naar denne Form af Fortvivlelse · kaldes Svaghedens, saa er deri allerede indeholdt
OTA, s. 157 gt for Straf, endnu ikke kan · kaldes syg, thi han vil jo det Gode. Men Straffen
SD en Forstand kan Fortvivlelse ikke · kaldes Sygdommen til Døden. Men christeligt
SD, s. 213 en er for aandløst til at · kaldes Synd, ja næsten for aandløst til
SD, s. 213 et er for aandløst til at · kaldes Synd, kun værd som Skriften siger »
SD, s. 216 treng christelig Forstand at · kaldes Synd. / B / / Syndens Fortsættelse /
LA, s. 96 understøtter Alt, hvad der · kaldes Tidens Fordring, selv om man derved, ved
OTA, s. 236 en Virksomhed der bedst kan · kaldes Tidsspilde. / Dette var Hovedspørgsmaalet,
BOA, note naire Kald kan et Menneske kun · kaldes til at blive den Paradox-Extraordinaire.
BOA, note Lære, kan et Menneske ikke · kaldes til at blive hvad alle Andre ere eller
BOA, note særlig Aabenbaring) skulde · kaldes til at blive ligesom alle Andre. Ved det
TSA, s. 110 ke ved en Aabenbaring skulde · kaldes til at sidde hen i uskiftet Bo, i et virksomt
BOA, s. 226 ske ved en Aabenbaring skulde · kaldes til at sidde hen i uskiftet Bo, i et virksomt
BOA, s. 189 es og betroes en Lære, han · kaldes til at være Lærer, han kaldes vel
BOA, note res tro Tilhænger, men han · kaldes til det Extraordinaire, at blive dens Apostel.
TTL, s. 392 til forenet Gjerning, Enhver · kaldes til særskilt Ansvar; der er ingen Indbydelse
NB2:112 da, som det hændte mig idag, · kaldes tilbage ved Hjælp af en Sælgekones
Papir 467:2 forkyndes Noget, som maa · kaldes Tilnærmelse til Χstd omtrent Det
OTA, s. 225 edeværende Mennesker, som · kaldes Tilskuere; men ved det gudelige Foredrag
KG, s. 103 et, der bestemmer om han skal · kaldes travl. Men dette er ikke saa. Det er kun
CT, s. 166 e Verden, alt hvad der ellers · kaldes Trøstegrund opdrevet og samlet, alle
NB22:162 en til Selskab; den Hellig-Aand · kaldes Trøsteren. / Poetice. / /
OTA, s. 172 ende, hvad der maaskee kunde · kaldes Tvesindethedens falske Omsætninger i
Papir 330 aaskee critisk vragede hvad der · kaldes udmærket i Livet vil dog standse ved
OTA, s. 202 rne som i hiin Guds-Dom, der · kaldes Vandprøven, Tegn paa Skyld. Vel sandt,
TSA, s. 109 ar viist sig: at et Menneske · kaldes ved en Aabenbaring til at gaae ud i Verden,
BOA, s. 226 har viist sig: at et Menneske · kaldes ved en Aabenbaring til at gaae ud i Verden,
Papir 474 erst tilbords ved Nadverne, som · kaldes Veiledere og Rabbi o: s: v: o: s: v:. /
BOA, s. 189 til at være Lærer, han · kaldes vel for sin egen Skyld, men hovedsagligen
AA:21 Paryk en Tomme fra sit Sted, / Hvo · kaldes vel Sophist og gruer ei derved.«
KG, s. 170 tende er i Fare. Dog han, der · kaldes Verdens Frelser, han saae altid klart,
Papir 586 øsere Masse af Vrøvl, som · kaldes Videnskab, og som maa studeres, hedder
TNS, s. 147 Krig? Nei, ville de Geistlige · kaldes Vidner, Sandhedsvidner, saa maae de ogsaa
4T44, s. 320 eligheden? Men skal det ikke · kaldes Viisdom at bede saaledes, skal derimod
AE, s. 282 Lov at fordre af Alt hvad der · kaldes Viisdom. Er Begyndelsen engang gjort, er
CT, s. 178 blues vil være bekjendt at · kaldes vor Gud og vor Fader. / / Saa lad os da
CT, s. 287 Dig; og Du blues ikke ved at · kaldes vor Gud. Hvad der da, naar Du, o Gud, siger
SLV, s. 270 i en Mand tør jeg da ikke · kaldes), den stakkels Pusling, der ikke kunde drive
AA:10 t Maaltid« – som det · kaldes, – et Selskab, hvortil hver Mand giver
BI, note cutive eller, som den og kunde · kaldes, den dramatiske Ironi hører ogsaa Naturens
Papir 391 æsten, som jeg i Almdl. · kaldes, drikker en Snaps ell. to ell. 4 ell. med
IC, s. 239 eller, som han almindeligviis · kaldes, Forræderen, Judas nemlig, der just fordi
TTL, s. 389 eilighedstaler, som den kunde · kaldes, hvorvel den ikke har Leiligheden, der gjør
CT, s. 211 u her maaskee rigtigere kunde · kaldes, man er tryg. / Denne Tale om Udødeligheden
NB32:127 t overfladisk Forstand kan · kaldes, nemlig en Forandring af Landkaartet, nei
BMS, s. 123 maaskee ogsaa forsaavidt kan · kaldes, som den bringer Prof. Martensen i Erindring
KKS, s. 93 ed særligt Eftertryk kunne · kaldes, thi de vende i etvæk tilbage. 1 à
OTA, s. 121 Bog ( Leilighedstale kan den · kaldes, uden dog at have Leiligheden, som gjør
DD:185.a t Fadernavn, med hvilket Du vil · kaldes. / I den chr: Udvikling gjælder det,
NB27:76 var som Barn: og denne Stemning · kaldes: at være en alvorlig Χsten. /
OTA, s. 288 dredes skjønne Modersmaal · kaldes: den Opreiste, dog saaledes, at der antydes
Papir 586 mmenlignet med os Andre at · kaldes: Dyrene da er dette Præster og Professorer.
Not1:7.b.a Davids Stol. – Messias · kaldes: Spiren af Davids Rod. / Af Profeterne skildres
NB33:27 n en virkelig Martyr avancere og · kaldes: Stor-Martyr, maaskee er der endnu en Classe
YDR, s. 111 te slaaes sammen under Eet og · kaldes: Søren Kierkegaard. / Men til Yttringen
Not1:2 / Denne Brug af Fornuften · kaldes: usus organicus, formalis, instrumentalis.
KG, s. 110 forskjellig fra hvad vi have · kaldet » Daarskaben«) og Gud, verdslig
CT, s. 84 be. Skulde man skrive en Bog, · kaldet » det eneste Middel mod Selvplagelse«,
DBD, note hedsvidner, eller hvad jeg har · kaldet » første Classe i den christelige
Oi2, s. 147 r!« / Du hvem jeg har · kaldet » min Læser«, Dig ønskede
AE, s. 239 blev paa Titelbladet · kaldet » psychologisk Experiment«.
2T44, s. 183 lille Bog ( som derfor blev · kaldet » Taler« ikke Prædikener,
3T44, s. 231 lille Bog ( som derfor blev · kaldet » Taler« ikke Prædikener,
Papir 396 ærdighed, af Menigheden · kaldet » vor Fa' er«, anseet og
SFV, s. 49 inderen, Socrates, i sin Tid · kaldet ἀτοποτατος
NB31:60 se ( hvad man selvbehageligt har · kaldet Χstds Udbredelse), eller Χstheden
Not4:25 on og bliver derfor rigtigt · kaldet ενωσις ikke
PS, s. 282 n græske Skepsis er bleven · kaldet ϕιλοσοϕια
TS, s. 48 rdelsen sig. Den der ikke er · kaldet – idet Forfærdelsen reiser sig,
Oi7, s. 291 des ham at betragtes som ikke · kaldet – og for saa igjen at begynde forfra:
BOA, s. 210 besynderligt at see en saadan · Kaldet ( der dog lader som Ingenting, og lader
EE1, s. 227 ingen. Idet nemlig Musen har · kaldet ad dem, har hun vinket dem bort fra Verden,
FB, s. 117 de gamle Spoer? Naar der blev · kaldet ad Dig, svarede Du da, eller svarede Du
BOA, s. 110 er eller ikke. Ak, at være · kaldet af Gud er dog vel det Høieste der kan
BOA, s. 110 ne to Herrer, han vil være · kaldet af Gud i særlig Forstand, og saa vil
BOA, s. 110 ter Udraabet: » jeg er · kaldet af Gud« som en Interjektion for
BOA, s. 110 rem og siger: » jeg er · kaldet af Gud«; derpaa siger han sagte
BOA, s. 127 særlig Forstand at være · kaldet af Gud) er et Forsvindende; men det verdslige
BOA, s. 225 bliver mit første: jeg er · kaldet af Gud, og jeg gjør Eder evigt ansvarlige
BOA, s. 110 : saa er det vist, saa er jeg · kaldet af Gud, og saa lader jeg staae til.«
TSA, s. 109 være kort » jeg er · kaldet af Gud; gjører I nu ved mig, hvad I
BOA, s. 225 være kort » jeg er · kaldet af Gud; gjører I nu ved mig, hvad I
TSA, s. 109 bliver mit første: jeg er · kaldet af Gud; og jeg gjør Eder evigt ansvarlige
BOA, note randrede, urokkelige Ord: jeg er · kaldet af Gud; saa kan den Myndige for den Sags
BOA, s. 110 g saa vil han tillige være · kaldet af Tiden, være Tidens Fordring; han
Oi2, s. 168 ge Nonsens! Og det er blevet · kaldet Alvor! Aarhundreder ere blevne spildte
BB:2 de skrive, deraf blev at digte · kaldet at dictere, et Digt Dictat. – p.
BOA, s. 225 være en ved en Aabenbaring · Kaldet blev Genie, medens han dog mener, at være
AE, s. 510 r derfor af mig aldrig bleven · kaldet christelig eller Christendom. / B /
SFV enheden, eller Tilstanden i et saa · kaldet christeligt Land, maa dog upaatvivleligt
AE, s. 490 med hvad der, skjøndt ofte · kaldet christeligt, naar det henføres til Categorien
EE1, s. 202 Intet attraae mindre. En saa · kaldet dannet Pige vilde ligge indenfor samme
EE:101.a 39. / den tydske Uvette almdl. · kaldet de Wette. / At bekjende Χstus for
EE1, s. 15 nhængende udvikle. Jeg har · kaldet dem Διαψαλματα
Papir 371:2 rst kommer hvad jeg har · kaldet den egl. Kunst-Meddelelse den er indirecte,
BOA, note n haaber paa. o: s: v:, og dog · kaldet den en Aabenbaring, han vil i Mag. Adlers
OTA, s. 388 r der kun Een, han, som blev · kaldet den eneste, om hvem det fortælles, at
KG, s. 175 gt at beskrive den. Man har · kaldet den et Savn, men vel at mærke et saadant,
Papir 112 ust«, saa vilde jeg have · kaldet den et Underværk; men her har den menneskelige
Oi10, s. 406 , som Du ironisk nok har · kaldet den grusomste Satire over en Samtid) at
EE1, s. 112 n til hvad vi tidligere have · kaldet den intensive Forførelse; negter Digteren
Papir 254 saa yndede Partinavne har · kaldet den liberale og conservative Retning, behøver
IC, s. 171 rtet den saaledes, at man har · kaldet den sidste Deel: Lidelsens Historie; dette
Not11:14 Intet om det her er bleven · kaldet den subjektive Religion. / Og hvad var
KK:2 al det sige, naar Msket bliver · kaldet den til Endelighed entaüsserte uendelige
EE1, s. 136 en Verden af Toner. Man har · kaldet denne Arie Champagne-Arien, og dette er
EE1, s. 153 ingen Ahnelse har nogensinde · kaldet denne rædsomme Drøm til Virkelighed.
Oi6, s. 274 or har med Sagen at gjøre, · kaldet dertil og ubetinget villig til at vove
OTA, s. 342 rgsmaal, der med Rette er · kaldet det afgjørende, det om Friheden; det
DS, s. 154 vad det ene kalder Kjerlighed, · kaldet det andet Selviskhed, hvad det ene kalder
AE, s. 95 saaledes fjerne hvad der blev · kaldet det Efterhistoriske.) Af Efterretningerne,
AE, s. 273 dentligen, at Forfatteren har · kaldet det Første: » en Erindring«,
BA, note vad han tildeels ogsaa selv har · kaldet det Negative, og hvad der hos Hegel blev
OiA, s. 8 ligt eller jordisk Hensyn har · kaldet det til Verden, men » det Poetiskes
EE2, s. 78 dt og koldt, dette Blik havde · kaldet det tillive, havde det været forkommet
Oi1, s. 141 mig til Samtiden: og har jeg · kaldet dette: / / Øieblikket. / / Skulde Nogen,
KG, s. 53 ham – og fandt nogen saa · kaldet Digter alligevel et Ord, han brugte, da
OTA, s. 287 mte hedenske Tænker har · kaldet Dyre-Bestemmelsen: Mængden. Og det Menneske,
TTL, s. 450 og saaledes har man jo ogsaa · kaldet Døden en Nat, og formildet Forestillingen
TTL, s. 466 dre betegnende Navne, den har · kaldet Døden: en Overgang, en Forvandling,
Not14:1 re deri bliver enhver Ting · kaldet een. Denne Eenhed som identisk med sig
Brev 30 er og fig en Pige som blæv · kaldet Else Marrie og jeg mende saa vel at det
AE, note lige. / Poesie og Kunst har man · kaldet en Anticipation af det Evige. Vil man kalde
NB20:64 rdslig Klogskab rigtignok aldrig · kaldet en Daare. / Tro – en Stræben /
Papir 251 . bliver derfor ogsaa ofte · kaldet en Konge. – / I Ideen om et Rige
TSA, s. 104 Tænkningen. Har en saadan · Kaldet en Lære at bringe efter guddommelig
BOA, s. 221 Tænkningen. Har en saadan · Kaldet en Lære at bringe efter guddommelig
OTA, s. 367 n prædiker; er hiin Konge · kaldet en Prædiker, da meget mere den bodfærdige
Oi9, s. 385 ndseelse, at han hører sig · kaldet en sand Christi Discipel; i Aarenes Løb
IC, s. 184 re kaldede, Faa ere udvalgte. · Kaldet er almindeligen ogsaa det Indbydende; seet
AE, s. 264 de. / Lidelses-Historien blev · kaldet et Experiment, og Frateren udvikler selv
Not10:9 nnen. Ogsaa Aanden bliver · kaldet et Lys. / 2) Der forudsættes Mørke
EE1, s. 73 saa er den med Rette bleven · kaldet et Sprog. / Sproget er som Medium betragtet
Papir 1:1 n Constitution af Clemens VI · kaldet extravagans, og Cardinalen mærkede snart
NB23:11 . / Kaldet fra oven – · Kaldet fra neden / Ethvert Guds Kald udgaaer altid
NB23:11 r opgivet Χstdommen. / · Kaldet fra oven – Kaldet fra neden /
EE2, s. 158 eemodig, at Du kan faae Ekcho · kaldet frem; thi Ekcho lyder kun i Tomhed. /
3T44, s. 246 t gamle Testamente er bleven · kaldet Fødselen, den anden Udgangen, saa kunde
NB25:63 lighed. / Idet da en saadan · Kaldet gaaer ud for at gaae i Guds Ærende,
PMH, s. 73 en ind i Logiken. Der har man · kaldet Gjentagelsen Mediationen. Bevægelsen
NB4:38 orsfæstede Χstus, man har · kaldet ham en Sværmer o: s: v: – men
2T43, s. 46 eruselsens Øieblik havde · kaldet hans Svaghed Kjærlighed. / Eller det
Not8:7 et er dog intet Under, at man har · kaldet Havet Alts Moder – naar det saaledes
CT, s. 23 ger vist med Urette ere blevne · kaldet Hedningenes; eller at han tænkte sig
BOA, s. 183 edenfor en ved en Aabenbaring · Kaldet hvem en ny Lære er betroet faae vi i
3T43, s. 68 ste af, ikke at han selv var · kaldet i den tidlige Morgen og Fjenden ved den
SLV, s. 150 ellem Forelskelsen og et saa · kaldet Ideal, dette er en forbuden Vei. Reflexionen
KG, s. 144 n i Hedenskabet og ellers har · kaldet Kjerlighed, men er en Grundforandring;
NB10:7 rlighed til Gud sat Troen, og saa · kaldet Kjerlighed: Kjerlighed til Næsten. /
BOA, s. 286 ikke en ved en Opvækkelse · kaldet Lærer der kan hjælpe Tiden, saa er
BOA, s. 227 s: v:. En ved en Aabenbaring · Kaldet maa nu fremfor alle være en handlende
KG, s. 138 kunde drive det til at blive · kaldet Madamme, o nei, tilegn Dig det Christelige,
Papir 270 er Dig nok, at ogsaa Du er · kaldet med et guddligt Kald, at Aanden er den
Not1:8 1, 17. Denne illum: har man · kaldet mediata, for at adskille den fra immed:
NB34:20 t. / Saa har jeg andetsteds · kaldet Middelalderens Askese: situationsløs.
Brev 85 Ethiske vilde alligevel have · kaldet mig en Bedrager en Skurk. Er det ikke til
NB32:79 al Verden er den saa blevet · kaldet Naaden, Evangelium og i Modsætning til
BA, s. 331 let see, med hvad Ret jeg har · kaldet nærværende Skrift en psychologisk
JC, s. 57 erfor Nogen meente ved en saa · kaldet objektiv Tænkning at overvinde Tvivlen,
NB13:86 s Ære; thi at En, der er · kaldet og beskikket til at regjere, at han vil
NB36:31 her hvorfor Χstd. blev · kaldet og er Msk-Fjendskab. / / / / Saaledes forholder
NB10:161 et havde været det, mig · kaldet og opfordret til at kaste mig imod denne
Not1:8 forskjellige Acter af en saa · kaldet ordo ell. oeconomia salutis. Denne bestemte
NB25:89 ler dersom Χstus havde · kaldet paa mig, og sagt til mig » Du
BOA, s. 174 t Arbeide, som han vilde have · kaldet populaire Foredrag over den subjektive
NB4:10 holdet om. / Socrates, skjøndt · kaldet Populair-Philosoph quoad doctrinam, er
BA, s. 331 nderer til Dogmatiken. Man har · kaldet Psychologien Læren om den subjektive
YDR, note ste Farlige var, om Sligt blev · kaldet Reformation og Alvor. /
CT, s. 230 et Bjerg, som efter den blev · kaldet Salighedernes Bjerg – thi saaledes
KG, s. 132 di Du ikke kan taale at blive · kaldet selvkjerlig! Beraab Dig heller ikke, for
KG, s. 130 a maa Du finde Dig i at blive · kaldet Selvkjerlig. Thi Din Overbeviisning, at
NB12:186 k, in specie Kiøbh. har · kaldet sig Χstne, med hvad Ret 1000 Embedsmænd
SFV, s. 33 g har villet sige, at han har · kaldet sig Christen. Muligt at han bliver rasende
IC, s. 208 kke blot med Alt hvad der har · kaldet sig den triumpherende Kirke, men med hvad
Not11:16 ar Soc: nu i den Forstand havde · kaldet sig uvidende, at han virkelig var uvidende,
BOA, s. 110 res noget Menneske; en saadan · Kaldet staaer, ydmyg for Gud, høiere end alle
Papir 15 paa en vidunderlig Maade blev · kaldet til Apostel, og havde modtaget det Hverv,
BOA, s. 216 iklet Menneske: da bliver han · kaldet til Apostel. Han bliver ved dette Kald
TSA, s. 99 -Aar og Alder, da bliver han · kaldet til Apostel. Han bliver ved dette Kald
FB, s. 156 , Hovmod, fordi man mener sig · kaldet til at bedømme, Elendighed, fordi man
BOA, s. 130 en Søn skulde føle sig · kaldet til at bringe en ny Anskuelse af det huslige
NB31:30 man slet ikke føler sig · kaldet til at efterligne ham, vidne for ham, kæmpe
OTA, s. 129 Menneske er det altid silde. · Kaldet til at finde Veien igjen, ved at søge
BOA, s. 216 ed et paradox Faktum blev han · kaldet til at forkynde dette Ny. Selv om Tænkningen
TSA, s. 100 d et paradox Faktum blev han · kaldet til at forkynde dette Nye. Selv om Tænkningen
BOA, s. 186 er ikke ved nogen Aabenbaring · kaldet til at forkynde Jesum. Forsaavidt da Adler
Oi7, s. 292 vilken Urimelighed; han er jo · kaldet til at forkynde Læren, den sunde, uforfalskede
FB, s. 127 en Misforstaaelse, at han var · kaldet til at forsøges i saadan Strid, kunde
BOA, s. 147 ud, saa lidet er den Udvalgte · kaldet til at forvirre – og saa rende fra
AE, s. 213 var kommen til Verden for og · kaldet til at modarbeide Speculationen, at dette
JJ:371 er et Genié, der troer mig · kaldet til at omskabe hele Verden, saa taler jeg
EE2, s. 94 rer Dig, og Du føler Dig · kaldet til at optræde som Qvindens Ridder.
Papir 416 sig saa tydeligt at han er · kaldet til at orientere, netop derfor have vi
SLV, s. 319 d at være Lærer, eller · kaldet til at sige et Par formanende Ord. Om den
AE, s. 564 n Satans Karl i Philosophien, · kaldet til at skabe en ny Retning; jeg er et stakkels
NB21:7 d vi nok veed hvad der forstaaes) · kaldet til at tale i høie Toner om denne sjeldne
Brev 313 es Navn, hvis Ære De er · kaldet til at udbrede, at aflægge den Anonymitet
Brev 13 ell. indbilder sig at være · kaldet til at ville være det ( ak! hvilken
NB9:35 aa Du tør troe at være · kaldet til at vorde Forfatter, saa bliv, for Gud
NB:17 ndbildning, at han var af Gud · kaldet til at være en Svøbe over os Stakler
AE, s. 557 paa, at han er en Christen og · kaldet til at værge om Christenheden i vor
SLV, s. 429 ed den fixe Idee, at den var · kaldet til det Overordentlige, at der hvert Øieblik
OTA, s. 307 det Samme med. Naar en Mand, · kaldet til en høi Stilling i et fremmed Land,
Papir 391 kort og godt jeg er blevet · kaldet til og ansat som » Præst«
Brev 13 har den fixe Idee at være · kaldet til Reformatorer, ell. indbilder sig at
Papir 380:2 ode Sag, har følt mig · kaldet til saa afgjørende og bestemt som muligt
NB26:33 følt mig opfordret eller · kaldet til. Nu var det desuden overflødigt,
4T44, s. 379 vil til at fare vild, bliver · kaldet tilbage inden Skjønhedens Grændse
FB, s. 198 thi som Gregorius Rimini blev · kaldet tortor infantium, fordi han antog de smaa
NB25:110 l. / Paulus skriver: er Du · kaldet Træl, lad dette ikke bekymre Dig, kan
NB12:185 iter dreier det sig om, at · Kaldet var 200rd for lille. / / / Lighed er det
DS, s. 167 ville træde tilbage, fordi · Kaldet var nogle hundrede Daler for lille. Derpaa
3T44, s. 266 ie og Hede, og om jeg blev · kaldet ved den ellevte Time, og vor Løn blev
CT, s. 111 e længere end Den, som var · kaldet ved den ellevte Time. / O, Du Lidende,
2T44, s. 197 n ogsaa Den, der, skjøndt · kaldet ved den første Time, snart forlod Arbeidet
CT, s. 111 det længere, fordi han var · kaldet ved den tredie Time, ikke længere end
BOA, s. 227 ? han begynder med at være · kaldet ved en Aabenbaring ( altsaa med absolut
BOA, s. 236 et lykkeligt Øieblik blev · kaldet ved en Aabenbaring af Frelseren og fik
NB28:7 t Forhold til Gud, og Paulus blev · kaldet ved en Aabenbaring altsaa et umiddelbart
BOA, s. 225 itet med sig selv. Den der er · kaldet ved en Aabenbaring maa eo ipso være
BOA, s. 210 – Dersom det at være · kaldet ved en Aabenbaring maa i høieste og
BOA, s. 210 baring! Dersom det at være · kaldet ved en Aabenbaring maa i høieste og
BOA, s. 200 har vi for os en Mand, der er · kaldet ved en Aabenbaring og af Frelseren selv
BOA, s. 194 han istedenfor det at være · kaldet ved en Aabenbaring og at have faaet en
BOA, s. 195 ildning at: a) det at være · kaldet ved en Aabenbaring og have modtaget en
BOA, s. 210 nakker – og den Mand er · kaldet ved en Aabenbaring! Dersom det at være
BOA, s. 228 ses Sphære: det at være · kaldet ved en Aabenbaring). Taushedens Idee, den
TSA, s. 100 ar foredraget denne Lære, · kaldet ved en Aabenbaring, ergo er han en Apostel.
BOA, s. 216 har foredraget denne Lære, · kaldet ved en Aabenbaring, ergo er han en Apostel.
BOA, s. 212 r Alt maa En, der vil være · kaldet ved en Aabenbaring, med yderste Samvittighedsfuldhed
BOA, s. 166 tidighed, forsaavidt han blev · kaldet ved en Aabenbaring, men er blot den Samtidighed,
BOA, s. 226 er jo begyndt med at være · kaldet ved en Aabenbaring, og Adler mener jo at
BOA, s. 240 et Første ( det at være · kaldet ved en Aabenbaring, og af Frelseren at
BOA, s. 213 avde et Første: at være · kaldet ved en Aabenbaring. I hans Forklaringer
NB17:29 is levet flot af, at Paulus blev · kaldet ved en Aabenbaring? Unegteligt! Paa Afstand,
IC, s. 184 seet blot i » · Kaldet« seer Sagen saa let ud; saa kommer den nærmere
BOA, s. 271 aring af Frelseren er bleven · kaldet) at det netop forraader hans Usikkerhed,
NB25:63 d, at den Talende er en saaledes · Kaldet) betyder at faae al mulig Modstand, at blive
CT, s. 265 s hen; naar Du er os nær i · Kaldet, at vi da ogsaa maatte holde os nær til
NB22:39 n hvis man ikke er saaledes · kaldet, bliver desto taknemligere. / Det er dette,
AE, s. 505 som den fremtidigen vil blive · kaldet, eller den paradoxe Religieusitet, som den
AE, s. 506 igieusitet, som den er bleven · kaldet, eller den Religieusitet, der har det Dialektiske
BI, s. 135 i Kirken skjønt er bleven · kaldet, Fødselen. Med andre Ord, den Christne
AE, s. 213 at jeg var høirøstet og · kaldet, med Sikkerhed kunde forlade sig paa hvad
OTA, s. 208 g selv. Naar den nu hørte · Kaldet, naar den saae, at Flokken samledes i Aftenstunden,
NB5:30 Aabenbaring o: D. at være · kaldet, og i at have en umidd. Vished, som slet
Oi7, s. 291 er altsaa derved han beholder · Kaldet. / Han er ordineret – og Søndagen
AE, s. 238 Bog fra Reitzel, Gjentagelsen · kaldet. Der doceres ikke, langtfra ikke, og det
TS, s. 48 vær forvisset, han er ikke · kaldet. Der er Ingen af de Kaldede, uden at han
EE2, s. 80 gt. En af Byens Læger blev · kaldet. Han negtede paa Grund af tidligere Forhold
Papir 416 at Sib. altid føler sig · kaldet. I en lidt mere phantastisk Costume end
BOA, s. 252 e Philosophie. Og han bliver · kaldet. I Tillid til at have absolveret Embeds-Examen
JJ:147 e paa det Religieuse i en Novelle · kaldet: den gaadefulde Familie. Der skulde begyndes
SLV, s. 27 ed et Epitheton. Den Ene blev · kaldet: det unge Menneske. Han var vel heller ei
Not6:18 t rindende Vand, Koldbæk · kaldet; han forsikkrede, at det var det lifligste
Papir 79 il at kunne siges at være · kaldet; men kun den, i hvis Bevidsthed Christd.
AE, s. 129 an en Lampe, den vidunderlige · kaldet; naar man gnider paa den, saa kommer Aanden
BOA, s. 226 ved at trænge frem med en · Kaldets πληϱοϕοϱια,
Oi7, s. 291 ng end han hidtil har havt om · Kaldets Indtægter opdager han, at disse ere
OTA, s. 219 elser, vælge et høiere · Kalds besværlige Vei: saa betragte de ham
DS, s. 167 ig nærmere bekjendt med sit · Kalds Indtægter, opdager han til sin Forfærdelse,
BOA, s. 120 re sin Fremtid i et høiere · Kalds Tjeneste, medens han søgte at gjøre
EE1, s. 287 Man paatage sig aldrig nogen · Kaldsforretning. Gjør man det, saa bliver man en slet
EE1, s. 287 Om man end afholder sig fra · Kaldsforretninger bør man dog ikke være uvirksom, men
NB26:6 helligt Løfte just deres · Kalds-Pligt at værne mod Misbrugen af det Numeriske.
EE2, s. 149 Du anfører som Exempel en · Kalds-Pligt, og mener, at det er et godt betegnende
NB31:125 ster have faaet lavet sammen og · kaldt Χstd. / Til denne Revision fordres
JC, s. 41 Læberne, da blev der igjen · kaldt ad ham, idet han hørte en af de Philosopherende
FB, s. 152 dig Søn, og dog vilde have · kaldt ad Lictorerne for at henrette ham –
G, s. 84 havde taget Gud til Forlover, · kaldt Alt frem hvad der er helligt, lagt Beslag
Not11:29 st og finde sig i at blive · kaldt Atheist, begge Dele med lige Ret. /
AE, s. 248 dikener. Havde Forfatteren · kaldt dem Prædikener, havde han været en
SFV, note lde, raadført sig med dem, · kaldt dem til Hjælp; og disse, der kunne sammenlignes
IC, s. 180 lken Philosopherne altid have · kaldt den bedste, men som dog – ja, det
BI, s. 304 aabenbart den Ironi, vi have · kaldt den platoniske, Hegel har meent, hvormed
EE2, s. 138 ng, hvad Du spotviis ofte har · kaldt den, den dagligdagske, og tillige den guddommelige
IC, s. 100 ne og de Skriftkloge vel have · kaldt den, stødte Christus til ved at gjøre
KKS, s. 104 Naturforskerne skjønt have · kaldt det Promethiske og det Epimethiske, bevarer
BB:1 mende.« Man har derfor · kaldt det Romantiske Ahnelsens Poesie. –
Oi4, s. 218 gen ikke for Intet at jeg har · kaldt dette med » Christenhed«
BI, s. 281 mmeligt for Socrates. Jeg har · kaldt dette Standpunkt Ironi; men Navnet paa
BI, s. 229 net Diogenes med Socrates, og · kaldt Diogenes en » rasende Socrates«;
SLV, s. 114 an end har jadsket nok i saa · kaldt Forelskelse, saa er ethvert Svar overflødigt.
DS, s. 248 og saa engang imellem en saa · kaldt from Stemning. Det er Christendom –
EE2, s. 282 delsen af haabet paa ham, har · kaldt ham » Helt«, uagtet han
PS, s. 237 ærende, eller, som vi have · kaldt ham, den Igjenfødte, med hvilket Ord
2T44, s. 224 dersom tre Slægter havde · kaldt hende Moder og dette skjønne Navn havde
Papir 196 kulde ikke noget af det, jeg har · kaldt Ironie, nærme sig til det, som Grækerne
4T43, s. 130 da skulde ingen Gjenlyd have · kaldt Længselen ud af sit forborgne Skjul;
G, s. 25 det, man af en Feiltagelse har · kaldt Mediationen. Det er utroligt, saa megen
2T44, s. 224 jønnere Forstand at blive · kaldt Moder – mere begjerer dog et Menneske
G, s. 64 det mest intetsigende, at blive · kaldt Nr. 14 som en af de blaae Drenge. Hvad
CT, s. 26 ens Bekymring. Dersom den blev · kaldt op – derom kan ingen Tvivl være,
PCS hver Tid paa Dagen, ja om han blev · kaldt op midt om Natten, evindeligt har en lille
CT, s. 25 r Noget at leve af, han bliver · kaldt op og spurgt, hvoraf han lever. Hvoraf
NB27:22 a, dette Msk. bliver saa at sige · kaldt op. Derpaa tager Gud, om jeg saa tør
FB, s. 183 n var en Forfører. Han har · kaldt paa Agnete, han har ved sin sledske Tale
EE2, s. 292 til Spisetid, uagtet der var · kaldt paa ham. Hans Kone venter længselsfuldt
DS, s. 201 drig har Noget med mindre Ret · kaldt sig et glad Budskab end just Evangeliet!
Brev 265 jeg bliver netop nu · kaldt til bemeldte Bord – og da jeg har
AE, s. 356 er med, er al Opmærksomhed · kaldt tilbage paa Individet selv og paa at handle.
Papir 247 lutte, at Felix var bleven · kaldt tilbage strax i Begyndelsen af Neros Regjering.
Brev 69 / At Eva af min Streng blev · kaldt tillive, / Og ikke mindre, at jeg hende
SLV, s. 238 selv, da blev jeg afbrudt og · kaldt ud i de forfærdeligste Afgjørelser,
NB12:178 er kun altfor forladt i den saa · kaldte » christelige Stat«. I mange
FB, s. 162 , ikke til at opfylde den saa · kaldte absolute Pligt, og hvis han ikke gjør
BI, s. 303 og hans Stemme var, naar han · kaldte ad dem, ikke altid en mild og faderlig
IC, s. 17 e paa Jorden, for hver Gang Du · kaldte ad den Vildfarende, for hver Gang Du udrakte
2T43, s. 52 Du vilde ikke svare; at han · kaldte ad Dig, men Du vilde ikke høre; at han
NB10:20 ter. Han gik mig forbi, jeg · kaldte ad ham og sagde: Goldschmidt. Han kom saa
NB21:75 de Grunde, hvorfor de troede sig · kaldte af Gud til at prædike. Dette Sidste
NB10:78 dd. Sandhed. Apostlene vare · kaldte af ham. Men i Tidernes Løb, maa der
NB11:97 st. Alle disse Millioner af saa · kaldte alvorlige, prøvede Χstne, har da
Papir 148 aledes indtræder det egl. saa · kaldte Antique. ( Skjønhedens præsens.).
NB8:85 m den Sentimentalitet med den saa · kaldte barnlige Χstd. Julefesten er egl.
LP, s. 24 sere, derfor føre de saa · kaldte Bernhardske Noveller et ligesaa tilstrækkeligt
LP, s. 36 ig ind i sig selv og i sin saa · kaldte Betragtning af Verden blot nøiagtigt
JC, s. 56 nkte han, om ikke det han her · kaldte Bevidsthed var hvad man ellers vilde kalde
Not4:10 stødte K. nu paa de saa · kaldte Beviser for Guds Tilvær, der bestandig
NB12:69 ynderlig Fordeel af den saa · kaldte christelige Stat. / § 217, pag. 447
DS, s. 195 vil i Evigheden sige: Det, vi · kaldte Christendom, det var dog egentligen ikke
OTA, s. 417 unde hænde midt i den saa · kaldte Christenhed, at en Mand nødsagedes til
SLV, s. 27 lens Grundstemning. Den Anden · kaldte de Modehandleren, hvilket var hans borgerlige
AE, s. 233 ren har fortalt mig, at Nogle · kaldte de opbyggelige Taler uden videre Prædikener,
AE, s. 247 idst, hvad han gjorde, da han · kaldte de opbyggelige Taler: opbyggelige Taler,
NB19:21 f dem, men i ethvert Tilfælde · kaldte dem alle til sig, ja forandrede sit eget
IC, s. 181 el at drage Alle til sig, han · kaldte dem til sig, alle De som arbeidede og vare
Not1:6.k præke for de Afdøde. / De · kaldte den πυϱ ϰαϑαϱσιον
Not11:20 o 2. / / / Adskillelse, og · kaldte den aristoteliske Ph. de smaa Mysterier
LA, s. 79 lade det ende med, at Folket · kaldte den Forviste tilbage, fordi det ikke kunde
JJ:117 Troen er derfor hvad Grækerne · kaldte den guddl. Vanvid. Dette er ikke blot en
BI, s. 158 uktivt Digterliv, at Socrates · kaldte den tyveaarige Plato tilbage paa den abstrakte
3T43, s. 92 an maaskee selv tankeløst · kaldte den velsignede Frugt. Han bygger hurtigt
Not4:1 Lære laae nu deri, at det · kaldte denne Msks Andeel ikke blot Frihed; men
NB25:68.a t yderst Forvirrende. / Anm De · kaldte derfor ogsaa selv, og deres Sætninger
Not4:9 de om Sandsning, hvorfor K. ogsaa · kaldte det » rationell Æsthetik«,
PS, s. 289 et Positive, og hvad Oldtiden · kaldte det Positive, Distinctionens Lidenskab,
BB:1 rdenen og til Hverdagslivet og · kaldte det Underfulde fra Troens og Ahnelsens
IC, s. 251 at drages til Dig: o, Du som · kaldte Dig » Veien«, Du har jo
NB9:11 e«, som allerede Socrates · kaldte Digterne. / Dog som overalt saa er ogsaa
TTL, s. 391 søger Den, hvem Du · kaldte Din Ven, der vandrer for Dit Aasyn, søger
TTL, s. 469 t det da var Sandhed om Nogen · kaldte Døden sin Ven, da han aldrig havde haft
4T44, s. 358 Ak, der var maaskee Den, som · kaldte endog Forbandelsen over sig, og som dog
JJ:318 sk Overgang hvad Aristoteles · kaldte Enthymema. Maaskee. Hvor forunderligt,
EE:34 yderst betegnende, naar Rabbinerne · kaldte et Amen fra Eens Mund, der ikke forstod
AE, s. 539 2 fortælles der, at Jesus · kaldte et Barn til sig, stillede det midt iblandt
IC, s. 95 Menneskers Bud. ( 10) Og han · kaldte Folket til sig og sagde til dem: hører
FF:116 sse litteraire Redicüler, saa · kaldte fordi det uvidenskabelige Indhold her er
BOA, s. 177 at. Foretager derimod den saa · kaldte Forklaring en Forandring ved Subjektet,
NB:70 eistring. At man naar den saa · kaldte Forstaaelse ( Oplysning, Spekulation o:
4T44, s. 315 han i Afgjørelsens Stund · kaldte Gud til Vitterlighed, da Ingen ellers forstod
DS, s. 158 e, for at Du skal seire, at Du · kaldte Gud til, men at Du ( hvis det ikke skulde
BOA, s. 262 agten, som jo derfor Romerne · kaldte Guderne præsentes. Men det at være
DS, s. 189 ang kommer jeg, hvis aarsag vi · kaldte ham ikke ved Navn men blot » næste
Papir 270 r den Herre og Mester, der · kaldte ham selv tilbage fra Forargelsens Vei,
KK:7 , at den blotte Forjættelse · kaldte ham tillive, ligesom den objektive Tilbydelse
CT, s. 192 offres. Men saasnart Christus · kaldte ham, forlod han alt Dette, som skrevet
SLV, s. 259 r eller Bogholderen, som man · kaldte ham. Naar han kom til Enden af Gaden, da
NB31:127 og virkelig Noget i, at Heiberg · kaldte ham: Ingenmand. / O det er afskyeligt,
2T43, s. 21 il Hvile paa et Ønske, da · kaldte han ad den og sagde: Du veed Du maa ikke
2T43, s. 21 hans Sjæl blev angst, da · kaldte han ad den og sagde: naar Du ængstes,
IC, s. 219 m til Verden for at lide, det · kaldte han at seire. Men naar menneskelig Utaalmodighed
2T44, s. 187 rens vidunderlige Herlighed. · Kaldte han derimod Forfærdelsen frem, og opdagede
Not7:3 Fra Livets mangehaande Sysler ... · kaldte han Folket til sig, og det flokkedes om
Brev 11 ar færdig med at raabe, da · kaldte han paa ham og sagde: Vægter, hvad var
2T43, s. 21 og med mit Ønske; da · kaldte han paa sin Sjæl og sagde: nu er Du
Papir 15 tning, ifølge hvilken han ogsaa · kaldte Hedninger til Χdommen, netop havde
NB15:127 at det var ene Egmont, der · kaldte hende saa. / Hvad og – Hvorledes.
NB:38 nske simpelt, fordi dersom det saa · kaldte høimodige Skridt er et saadant, at Samtiden
EE:194 ellevte Time. / / ( De, der bleve · kaldte i Dødens Time; Røveren.) / /
BA, s. 326 ætning til hiin stricte saa · kaldte ideale Videnskab gaaer ud fra Virkeligheden.
Papir 340:11 r. / Grunden hvorfor den saa · kaldte immanente Tænkning er bleven saa moderne
AA:27.a llig fra det man hos Grækerne · kaldte Ironie, som netop var den ironiske Tilfredshed
Brev 84 r sig gjøre Noget derved. · Kaldte jeg en Læge, saa vidste de Danske det
NB28:41 n i det lydige Offer. / Saa · kaldte Jehova Isaak igjen tillive. Men i stille
BOA, s. 185 Forordet. Thi ifølge dette · kaldte Jesus jo ikke paa ham om Natten for at
Not11:8 nalytisk. ( Det Synthetiske · kaldte Kant hvad der gik ud over Tingens Natur.
Papir 246 et af Kortspil. / / det saa · kaldte Karnöffelspiel /     det sjette
KG, s. 60 sætning til Selvkjerlighed, · kaldte Kjerlighed, var Forkjerlighed. Men er lidenskabelig
4T43, s. 124 , om noget Andet, om han end · kaldte Lynilden Guds-Ild? Var det ikke en Storm
EE:152.a r er identisk med Skabelse: Gud · kaldte Lyset til at være Dag לָאוֹר
BB:2 ll. Musik til Erhverv. Trobad. · kaldte man alle dem, der beskjæftigede sig
DS, s. 191 skulde udtrykke Læren; det · kaldte man Alvor, det var, som vi nu sige, Garantien,
NB30:114 mme-Bevægelserne; dette · kaldte man at svømme – og nu beskjeftigede
DD:121 n ældste χstlige Tid · kaldte man dem » Bekjendere« (
KG, s. 285 n saadan Ulykkelig, den anden · kaldte man den guddommelige Afsindighed. Hvis
CC:17 b! ( Da priser jeg de Christne, de · kaldte Martyrernes Dødsdage deres Fødselsdage,
Ded:101 det ikke var ham ukjert, at jeg · kaldte mig saaledes. / Ogsaa jeg har tabt Glæden
NB2:112 rsebær 6 ß. Det der nemlig · kaldte mig tilbage, var ikke just dette Raab –
PS, s. 241 staaer Dig, derfor var det Du · kaldte min Adfærd det lumpneste Plagiat, fordi
2T43, s. 34 nu indseer jeg, at hvad jeg · kaldte min Tro var kun en Indbildning. Hvad der
PS, s. 241 og var det maaskee derfor Du · kaldte mit Plagiat det lumpneste, fordi jeg ikke
Papir 252:1 get er Skaber af den saa · kaldte moralske Verden. Klinger lover at udvikle
AA:21 r) stod Leerkæmpen, som de · kaldte Narrifas; men han var saa betuttet, at
Papir 196 rme sig til det, som Grækerne · kaldte Nemesis fE den Overskatten af et Individ,
Papir 249 det, som den ældre Tid · kaldte Nisser, Troldmænd, Djævle etc bevidst
NB11:165 , nok saa godt som det saa · kaldte Objektive. Mon Lessing ikke selv var af
IC, s. 124 endommens første Tid bleve · kaldte odium totius generis humani. Hermed hænger
Not4:9 : Læren om det Skjønne. Han · kaldte ogsaa sit System Criticisme i Modsætning
NB23:48 gjøre? Ja, som Disciplene: de · kaldte paa Χstus. / Replik / .... ja, naar
NB33:21 staaende og troet, at Χstus · kaldte paa Elias. Og dog siger Χstus jo noget
3T44, s. 247 elsende Erindring, der endnu · kaldte paa ham med Ungdommens Usvigelighed: men
EE2, s. 293 kke en Hustru, der kom ind og · kaldte paa ham til Middag, ikke en Kone, der kunde
Brev 283 De første Gang » · kaldte paa mig«. Hvad De den Gang udtalte,
BI, s. 227 hvorledes senere ogsaa Plato · kaldte Philosophen bort fra Virkeligheden, hvorledes
LP, s. 27 ivs-Udvikling falder i den saa · kaldte politiske Periode, og naar vi blot et Øieblik
NB:107 da jeg er 34 Aar gl. Derfor · kaldte Poul Møller mig det meest gjennempolemiserede
NB30:47 rdslige Liv Overmagten i den saa · kaldte protestantiske Christenhed, at hvis der
CT, s. 261 re og derfor heller ei bleve · kaldte Prædikener, ere de tvende ( II og III)
SLV, s. 34 er festlig gik foran og atter · kaldte Samtalen frem. – Saaledes spiste
JJ:294 nzel. Hamburg 1844. / Hamanns saa · kaldte Samvittigheds-Ægteskab, der ikke var
EE1, s. 289 n skulde tilbyde sig. De saa · kaldte selskabelige Glæder, til hvilke man
AA:20 rløb udkom der et nyt Blad, der · kaldte sig » Humoristiske Intelligentsblade«,
NB18:50 iske Goder, just det at han · kaldte sig Apostel var Signalet til at han maatte
NB18:50 levede, da hjalp det at han · kaldte sig Apostel, ham sandeligen ikke til Ære
Papir 532 am uendelig vigtig, og han · kaldte sig bestandigt til Regnskab for hver sin
HGS, s. 198 ære, at der Ingen var, som · kaldte sig Christne, han siger jo ikke: mon Menneskens
NB26:7 elv ubundet at pine Dem, der · kaldte sig Christne, ved at binde svære Byrder,
BN, s. 119 ang at kalde sig Viis, men han · kaldte sig en ϕιλοσοϕος.
AE, s. 55 ang rigtigt sammen med at han · kaldte sig en Christen: saa vilde han –
NB6:79 stds Tale om Naade; Hedningene · kaldte sig ingenlunde Χstne, i Modsætning
KG, s. 97 vangeliet, skjøndt han dog · kaldte sig selv den Retfærdige eller den gode
KG, s. 131 i samme Øieblik, som han · kaldte sig selv en guddommelig Gave, og hvorfor
Brev 266 altid er paradox. Socrates · kaldte sig selv som bekjendt en » Bremse«.
Papir 270 skyldfrie Liv, der aldrig · kaldte sig selv til Regnskab, forsvandt, kom der
IC, s. 172 olk, hvilket han tilhørte, · kaldte sig stolt Guds udvalgte Folk; dette Folk
KG, s. 274 selv. Han var, hvad han selv · kaldte sig, aandeligt forstaaet, en Fødselshjælper,
Not4:5 gjør sig gjeldende. Hegel · kaldte sin første Udgave af Phænomenologien
AE, note dere, videre nemlig end den saa · kaldte speculative Construeren, Ironiens utrættede
NB31:2 ledes Mskene leve. Deres saa · kaldte Stræben i Aarenes Løb er hverken
PS, s. 234 , vaagnede denne Erindring og · kaldte stundom som en begunstiget Medbeiler hendes
Not13:11 . kun gjeldende m: H: t: de saa · kaldte sædelige Dyder. Her er Bemærkningen
2T44, s. 197 ere og dristigere. Forgjeves · kaldte Taalmodigheden; naar der i ethvert Øieblik
CT, s. 111 or Løn, skjøndt de vare · kaldte til Arbeidet ved forskjellig Time, havde
2T43, s. 27 ee ofte de Mænd, hvem Gud · kaldte til at forsøges i Strid, i den Kamp,
TTL, s. 425 Udtjente, hvem Vielsens Pagt · kaldte til den gode Strid, hvis Levnet ingen Mislighed
KG, s. 290 s Tjenere, men derimod af Gud · kaldte til Kjerlighed, altsaa til ved Hjælp
AE, s. 145 Proces ere de Afdøde ikke · kaldte til Live, men kun til et phantastisk-objektivt
PS, s. 303 bragt, og de stridende Parter · kaldte tilbage paa Ligheden.« –
3T43, s. 99 ud. Og naar da Herren engang · kaldte Tjeneren bort, da kjendte han Veien og
Not4:41 on, og den egl. stricte saa · kaldte Tradition. / En anden Betragtning, denne
Papir 340:11 e fleste Menneskers saa · kaldte Tænkning fra deres Existents, hvor sjelden
Not3:18 ll. andre Almuesfolk og saa · kaldte Tølpere i Kozebues Lystspil)«
Not5:15 heds-Samfund / de der bleve · kaldte ved den 11te Time – / Herre vor Gud
EE:194 at høre, at de, der bleve · kaldte ved den 11te Time, skulde have lige Løn
EE:194 aatte glemme Gud. / De, der bleve · kaldte ved den ellevte Time. / / ( De, der bleve
EE:194 ind, ..... men ogsaa de vare · kaldte ved den ellevte Time; til dem lød der
BI, note rive mig, ligesom før, da Du · kaldte Vidner frem imod mig .... Længere hen
SLV, s. 179 ogi, lidt Iagttagelse af saa · kaldte virkelige Mennesker, vil man nok have,
NB12:89 – men see i den saa · kaldte Virkelighed har ethvert Msk. saadan en
Papir 340:1 . Den historiske faktiske saa · kaldte Vished maatte enten være en Samtidigs
Not2:2.b 833. No 22, 23, 25. / I den saa · kaldte: Dr. Joh: Faustens Miracel, Kunst und Wunderbuch
EE:117.a rkning. / det er det min Fader · kaldte: en stille Fortvivlelse. / Det er en anden
NB25:68.a v, og deres Sætninger bleve · kaldte: Paradoxer, korte, ordknappe, qvalitativt-strammede,
SLV, s. 265 de Moders Fætter, som han · kaldtes ϰατ' εξοχην
NB17:66 e, at ( ligesom de Vise først · kaldtes σοϕοι og saa ϕιλοσοϕοι)
Not1:9 derved. – / Hellighed · kaldtes af de gl. Dogmatikere justitia interna,
LA, s. 80 ikke kunde lide, at Aristides · kaldtes den eneste Retfærdige,« han
NB11:108 en Sekt« ( saaledes · kaldtes den jo den Gang) selv havde ( og her tillige
3T43, s. 106 ens, det første Folk, som · kaldtes det fædrene, den første Lærdom,
CT, s. 53 mmen med den simple Mand, der · kaldtes Hans Fader, og den foragtede Jomfrue, der
NB17:64 ge for at skjule det. Dette · kaldtes Ironie – og jeg troede dog jeg vidste
OTA, s. 267 med hvad Ret den egentligen · kaldtes Lilie. / Saa blev Lilien bekymret, jo mere
3T43, s. 106 es, det første Sprog, som · kaldtes Moderens, det første Folk, som kaldtes
BOA, s. 253 ndom skeer – Apostlene · kaldtes nemlig fra at fiske til at fange Mennesker:
NB26:104 d i det indre Msk? Den der · kaldtes og var Guds elskelige hvorledes leed han
NB16:85 som han derfor heller ikke · kaldtes, men » Vidnet«) var Klangfiguren
LP, s. 28 af de ligesom Glasstumper i en · Kaleidoskop sammenrystede Individer; i vor Tid, hvis
DD:28 Skrifter man ingenlunde sporer den · kaleidoskopagtige Sammenrysten af et vist Indbegreb af Ideer
Papir 371:1 dblive tumultuarisk ell. · kaleidoskopisk at blande alle de enkelte Tankebestemmelser
SLV, s. 261 a Hovedet, en Kappe af graat · Kalemank, et langt hvidt Skæg og taler med en
Not3:9 ge, dessen Stelle auf diesem · Kalender beschmutzt war, etwas bedeutendes anzufangen.«
Oi5, s. 234 Mennesker, af den Bonitet og · Kaliber, fødes ikke mere. / Det nye Testamentes
Oi5, s. 234 Mennesker, af den Bonitet og · Kaliber, fødes ikke mere. / Vi Menneskers Christendom
SLV, s. 93 t Manuscript udført af en · kaligraphisk Kunstner, maa blive forundret, som Den,
NB30:51 an havde bedet til Gud, at denne · Kalk ( det at blive Erkebiskop) maatte tages
4T44, s. 299 en, menneskelig talt, bitter · Kalk at tømme, før Trøsten kommer.
CT, s. 297 e er ikke forbi, om Lidelsens · Kalk end er tømt, ikke et Forbigangent, skjøndt
Oi5, s. 251 age dette Kors, denne bittre · Kalk fra En – – og dog vilde man
OTA, s. 353 muligt, Fader, da lad denne · Kalk gaae fra mig, dog skee ikke min, men Din
EE2, s. 134 ret al Livets Bitterhed i een · Kalk og ladet et Individ i eet Moment udtømme
EE2, s. 272 e det. Og naar da Lidelsernes · Kalk rækkes mig, da vil jeg ikke fæste
JJ:506 . og dersom da Lidelsernes bittre · Kalk rækkes mig, da vil jeg vel bede, hvis
NB22:158 hvad I bede, kunne I drikke den · Kalk som jeg skal drikke. / I vide ikke hvad
IC, s. 141 er for et Menneske Lidelsens · Kalk tømt. Her derimod iskjenkes den endnu
CT, s. 114 den blev ham rakt, Lidelsens · Kalk! Men dersom Du blev en heel Dag siddende
PS, s. 240 kunde forstaae ham. O, bittre · Kalk, bittrere end Malurt er vel Dødens Forsmædelighed
OTA, s. 353 te, havde tømt den bittre · Kalk, da havde hans Lydighed ikke været fuldkommen.
OTA, s. 353 han saa tømte den bittre · Kalk, er Lydighedens Andet. Hvis han, uden at
EE:20 de fra Bunden af den bittre · Kalk, og som kun viser sig tydeligere i samme
CT, s. 115 har jo tømt den, Lidelsens · Kalk, thi hvad Han leed det leed Han een Gang,
NB7:68 gjerer at tømme Dødens · Kalk. / Dog denne Utaalmodighed billiger Χstd.
NB:145.a er rækker Christus Lidelsens · Kalk. Feilen er at det varer for længe, et
AA:6 er eller Fortvivlelsens bittre · Kalk. Han har fundet, hvad hiin store Philosoph,
CT, s. 114 rækker Christus Lidelsens · Kalk. Idet Du nu betragter Billedet, saa gjør
NB19:69 Oversættelsen af Esra Bog ( i · Kalkars Bibel) at medens andre Folk jo ældre
NB25:109 Skridt længere henne ad · Kalkbrænderiesveien kom gaaende, og jeg altsaa vilde have mødt
NB25:109 t. Hun kom gaaende som fra · Kalkbrænderiet. / Jeg har aldrig gaaet et Skridt af min
NB25:109 ngere hen paa Veien til · Kalkbrænderiet. Hun kom gaaende som fra Kalkbrænderiet.
Papir 203 piste Brødet, Præsten drak · Kalken – / d. 20 Nov 36. / Naar jeg betragter
EE:20 g tydeligere i samme Grad som · Kalken bliver bæskere. – / d. 11 Feb:
EE2, s. 272 dtager den. Glad vil jeg tage · Kalken i min Haand, ikke som ved en festlig Leilighed
NB28:59 e offrede: saa rækker han dem · Kalken og siger: dette er mit Blod, som udgydes
CT, s. 115 at see paa det Billede, hvor · Kalken rækkes Ham; men det kan ogsaa være
CT, s. 325 es, det er Hans Velsignelse i · Kalken, der rækkes Dig. Men det er ikke blot
JJ:506 vil ikke fæste mit Øie paa · Kalken, men paa den der rækker mig den, og jeg
EE2, s. 272 eg ikke fæste mit Blik paa · Kalken, men paa Den, der rækker mig den, og
NB28:59 saa Præsterne burde formenes · Kalken. / Det er dog egl. gyseligt, naar man tænker
CT, s. 115 v jo dog ikke at række ham · Kalken; Han tog den jo villigt af Engelens eller
JJ:506 g jeg vil ikke vende mit Blik mod · Kalkens Bund for at see om den snart er udtømt,
EE2, s. 272 n, og jeg vil ikke stirre mod · Kalkens Bund, om jeg ikke snart har udtømt den,
IC, s. 70 Arbeidsmænd, Haandlangere, · Kalkslagere o. s. v.! O, i et stille Øieblik, naar
EE1, s. 315 bygger Rede paa Havet. / De · kalkunske Haner bruse op, naar de see Rødt, saaledes
EE1, s. 114 l efter dem ud i en Baad paa · Kallebostrand, et Søndagseventyr paa Søen, samt
NB4:135 ig Billede. En almdl. Seilbaad i · Kallebrostrand er intet evigt Billede og hvorfor ikke,
NB4:135 til et evig Billede. / En Baad i · Kallebro-Strand, en Baad med een Mand i,
NB4:135 tet væsentlig Forhold har til · Kallebrostrands Eiendommelighed. / Esrom-Søe fordrer
Brev 171 o Alt saa grammatikalsk og · kalligraphisk godt, at en Magister artium gjerne kunde
BI, note Gorgias ved Gorgias, Polos og · Kallikles » med stigende Uforskammenhed«
BI, note ore Tider. Derfor er det og, at · Kallikles ( i Gorgias) dadler Socrates, fordi han
BI, note ive sig af med Philosophien, da · Kallikles mener, at det at philosophere er, ligesom
BI, s. 151 Polos har overbudet Gorgias, · Kallikles Polos i Uforskammethed, det Hele ender
BI, note e, skal have Meest deraf, og da · Kallikles svarer: Din Tale dreier sig altid om Mad
BI, note ndre om, hvormegen Lighed dette · Kallikles' Foredrag har med den videnskabelige Maadeholdenhed,
BI, s. 165 r frem, erindrer om Polos' og · Kallikles' voldsomme Anløb, Socrates' første
BI, s. 165 rliggjør den Sætning af · Kallikles, at den Stærkeste ( ɔ: den Indsigtsfuldeste
BI, s. 165 crates i Gorgias anpriser hos · Kallikles, der mener, at Gorgias og Polos ere blevne
BI, s. 165 Lighed mellem Thrasymachus og · Kallikles. Den Uforskammenhed, som Socrates i Gorgias
BI, note fleste og smukkeste Klæder. · Kallikles: O! Du med Dine Klæder. Socrates: men
FF:3 . / d. 25. Sept. / den gale Peter i · Kallundborg, da man advarede ham om ikke at staae Ilden
Not6:1 sen.] / / / / d. 17. Juli. / · Kallundborg. – / Smakken. Det er forfærdeligt
AE, s. 277 er ( ligesom Jens Skovfoged i · Kallundborgs-Krøniken) paa Hesten trip trap trap og vinder en
Not6:3 s ved Borgerparaden. – · Kalløe-Slot og Marsk-Stig = » Kong Mastix«.
Brev 275 r meget min gode Magisters · kalmerende Humor. Min store Valdemar har ogsaa nogle
EE1, s. 39 r gammel, iført en grøn · Kalmuks-Frakke, med store Beenknapper. Frakken var meget
Papir 252:4 gebildet; aber dabei so · kalt, gleichgültig und empfindungslos, daß
Papir 252:4 arm, und der Nebel nicht · kalt.« Paa Abdallahs Spørgsmaal, hvad Msk.
BI, s. 142 Stimmen sich wundern, und die · kaltblütige Berechnung anstellen, daß er entkommen
Papir 252:4 onne, oder den feuchten, · kalten Dünsten bade, ist einerlei für
Brev 133 ig. / Die stehn allhier im · kalten Wind, / Und singen schön und geigen:
AA:25 nke mig end det Baggesen har ( i · Kalundborgskrøniken) givet i Jens Skovfoged: /
Brev 263 e have pløjet med Deres · Kalv og gjort Auditoriet ganske bange med de
BB:37 Børn ikke som bengelagtige · Kalve med dinglende Been og klappe i Hænderne,
Papir 100 smager paa nogle Steder som · Kalvekjød, paa andre som Hønsekjød osv., men
G, s. 36 med. Om Een var hjulbenet eller · kalveknæet eller for opløben eller før Tiden
SLV, s. 413 r det nemlig Metaphysiken, i · Kalveskindsbind Systemet. Man bliver altsaa ikke staaende
BB:12 holt wird. / 4. Als Pantomime · kam Faust haufig auf das Theater. Im Jahre
G, s. 48 g ham ihjel. / Das Nönnlein · kam gegangen / In einem schneeweißen Kleid;
BI, s. 222 ates nichts wußte; denn er · kam nicht dazu, eine Philosophie zu haben und
EE2, s. 194 Alltagsgesicht zum Vorschein · kam, einer von den gewöhnlichen Menschen,
BI, s. 268 e ihm diese zum Bewußtseyn · kam, so auch die andere Seite, die Einzelnheit
Papir 469 ke skjære alle over een · Kam; vi har jo en christelig Opposition, hvis
Not2:2 zehnten Jarhunderts v. J. M. · Kamarack Leipzig 1794. / Der umgekehrte Faust oder
BB:12 hnten Jahrhunderts, vom J. M. · Kamarack. Leipzig. 1794. / 61. Der umgekehrte Faust
TTL, s. 392 den. Det er vanskeligt for en · Kameel at gaae gjennem et Naaleøie, og vanskeligt
DS, s. 219 i Himmeriges Rige end for en · Kameel at gaae igjennem et Naaleøie; men det
AE, s. 538 det er lettere, at en · Kameel gaaer igjennem et Naaleøie, end at en
3T44, s. 261 et Vanskelige lettere, at en · Kameel gaaer igjennem et Naaleøie; og udelukke
DS, s. 226 ehøvede det – thi en · Kameel gaaer vanskeligt gjennem et Naaleøie.«
DD:6.b der frem). Det er lettere, at en · Kameel gaar igjenem et Naaleøie end at en Riig
EE1, s. 45 r det tredie skulde betyde en · Kameel, for det fjerde en Støvekost. /
Papir 532 t efter sin Død blev en · Kameel. / Og medens dette er saaledes, antages
3T44, s. 278 mende. At der ogsaa under en · Kameelhaarskjortel kan slaae et Hjerte saa riigt paa Følelse,
3T44, s. 278 men naar Manden i den · Kameelhaarskjortel, hvem Storme ikke bevægede, naar han
3T44, s. 271 sted i Eensomheden, ikke sin · Kameelhaarskjortel, ikke sin Føde i Ørkenen, som skulde
DD:147 æller man om, at han havde som · Kamelen haar Hud paa Knæerne af idelig at bede,
BI, s. 211 der afsie Myggen og nedsluge · Kamelen, til den nyeste videnskabelige Udviklings
EE:162 , at den afsier Myggen, nedsluger · Kamelen, ubrugelig undtagen til litterairt Posekiggerie.
CT, s. 81 r ikke Myggen for at nedsluge · Kamelen; thi det retter sig mod Selvplagelsens Uhyre
FF:155 ive Dig at drikke; men ogsaa dine · Kameler. / d. 18 Juli. 38. / Jeg sad forleden i
Papir 532 tterligt, om vi Alle blive · Kameler. / Vi ere Alle Christne ergo blive vi alle
OTA, s. 367 prædikant; thi vel er den · Kamelhaarskjortel en snæver Paaklædning, men at være
Not3:8 en, eh' ihre Schriften dahin · kamen. Dieselbe rauhe Denkart der Römer, die
AA:37 men som Justitsraaden sluger · Kameraaden. – / I Anledning af en lille Piece
NB9:60 n udenvidere at ville spille · Kamerat med Gud. Men Ulykken er, at Ophøietheden,
NB9:64 vittige uden videre at blive · Kamerat med Gud. Nei først, først den uendelige
NB32:124 tæt, at Gud skulde ( ligesom · Kamerat mod Kamerat) gjøre stor Allarm for at
NB32:124 ud skulde ( ligesom Kamerat mod · Kamerat) gjøre stor Allarm for at faae sin Ret
Papir 246 evise Paven, at han er hans · Kamerat; og vil i den Henseende beraabe sig paa
NB10:140 ale til een eneste af Dine · Kamerater, om Du skulde gjøre det ell. ikke det
Papir 371-1.d , at være bange for Dine · Kamerater, vil Du blot see, at Du ene og alene er
Papir 451 og lege Røver med sine · Kamerater. » Gaae Du med Gud mit Barn, og fornøie
NB30:94 over for disse langt stærkere · Kamerater. / / / / Det der skal arbeides mod, var
Papir 371-1.d aderen. Strenge Opdragelse! · Kameraterne blive vrede paa ham og sige det er Stolthed,
NB31:44 den meest anseete, der, som · Kameraterne mene, veed fiffigt at narre Læreren:
Papir 371-1.d alligevel ikke er bange for · Kameraterne, men han tør ikke udtrykke det –
Papir 420:1 hi i Theateret lee vi Alle af · Kameraterne; men i Virkeligheden lee vi Alle af den
NB32:124 elig pøbelagtig og næsten · kameratlig Forestilling om den guddommelige Majestæt,
JJ:469 forstaae let en Indbildning og en · kameratlig Paatrængenhed; og hvor jeg ikke kan
NB15:104 et har jeg levet næsten · kameratlig som værende Ingenting). / Jeg skulde
NB27:23 paa at ville i god Forstand · kameratlig stræbe at ligne det. Og i en vis Forstand
BOA, s. 156 ge Aar, nedlade sig til ussel · Kameratlighed med Løgn og Bedrag – der jo ogsaa
NB29:104 ligefrem Nærgaaenhed og · Kameratlighed. / / / Saaledes kunde maaskee En tænke
NB14:5 Han udbeder sig nu, at · Kamerherren maa fjernes. Det skeer. Han træder derpaa
NB14:5 t fra Forstanden, kalder paa · Kamerherren, og befaler at skaffe ham bort. Han siger:
Papir 1:1 Holsten, Sverrig, Stifterne · Kamin og Meissen. / pag 54. En egen Afladscomission
Brev 311 disse Bekjendelser langt ind i · Kaminen at de kan gaae op i Røg og Luer. Var
SLV, s. 52 En Mand, der bliver rød i · Kammen, kunde maaskee blive tragisk, men en Mand,
EE1, s. 402 faaer Fodfæste paa hendes · Kammer, saa skal jeg nok selv lyse fra Prædikestolen.
EE2, s. 51 n Julenat; hun er ene paa sit · Kammer; Midnat er allerede forbi og dog flygter
AE, s. 164 d, ikke min Ven og Duusbroder · Kammeraad Andersen, jeg skal beskæmmet tilstaae,
NB8:47 / Thi hvad er det Modsatte af et · Kammeraderie det er selv at ville være en Enkelt
NB8:47 , selv i Stykket, der bekæmper · Kammeraderie, etablerer det: han beundres. I Virkeligheden
NB8:45 vil paa nogen Maade være i et · Kammeraderie. Den, som ikke vil det, gaaer nemlig Glip
SLV, s. 162 Gud er en Art nærgaaende · Kammeradskab, om han end ikke selv forstaaer det saaledes.
SD, s. 237 n uden videre skulde være · Kammerat med ham, blive et Sidestykke til Prinds
Oi8, s. 367 al anden Snak, at Gud er Din · Kammerat, at Du forholder Dig til ham som den ene
Oi8, s. 360 n Beundrede, om ham sige hans · Kammerater beundrende: den Ludvigsen, den Ludvigsen,
Brev 204 gt for det første. Mine · Kammerater gaaer det jo ligedan, commune naufragium
Oi8, s. 360 og hvorfor? Fordi hans · Kammerater meget rigtigt forstaae, at han har Dobbelt-Fordeel.
Oi8, s. 360 hvilken er den af hans · Kammerater mest beundrede? Er det den Dovneste? Nei,
NB8:45 et, naar han blot vil tage et Par · Kammerater til Hjælp: er det saa ikke sært og
FB, s. 170 theater, nogle gode Venner og · Kammerater, der omtrent repræsentere det Almene
TS, s. 56 Saa gik han hen til en af sine · Kammerater, saa til en anden, han var heller ikke hjemme,
KG, s. 370 der sig let, at Forholdet til · Kammeraterne, den lille Verden, de danne, er Virkeligheden,
NB8:45 thi i Theateret lee vi Alle af · Kammeraterne; men i Virkeligheden lee vi Alle af den
NB:43 nter, man benytter sig af den · kammeratlige Frihed til at bringe virkelige Personer
AE, s. 226 edens Inderlighed ikke er den · kammeratlige Inderlighed, hvormed to Busenfreunde gaae
ATV, s. 210 at det da ikke bliver altfor · kammeratligt imod Enhver, der saadan skriver i en Avis.
NB20:71 aar man i en ældre Tid altfor · kammeratligt næsten meente at turde forsøge sig
NB25:19 Gud sig om Dig. / Hedenskabet er · Kammeratskab med Gud; Gud kun Superlativet af det at
EE1, s. 401 er i Haanden, af det fineste · Kammerdug ... hvad seer jeg, med Broderi i Kanterne,
FB, s. 192 tællingen. Edna tilberedte · Kammeret og hun ledede Sara derind, og græd,
NB5:15 gt Ærende, og dertil valgte en · Kammerherre, hvad de Fornemme i høi Grad opholdt
SLV, s. 95 rstads lader møde ved sin · Kammerherre, kan det maaskee tjene til at forhøie
EE2, s. 177 de over den allerede bedagede · Kammerherre. / Begge Livs-Anskuelser enes deri, at man
FF:171 fuld Uniform, jeg troer endog med · Kammerherrenøgle paa, hvilken Modsætning Fru Venus beundrede
FF:171 ede Lænder og Surrogatet af en · Kammerherre-Nøgle. / d. 10 Jan: 38. /
Papir 321 Pottemagere og Marchandisere og · Kammerherrer at gjøre – aber for at føre
NB13:30 e vanskeligt nok – naar to · Kammerherrer rive Fløidøren op for En og sige:
SLV, s. 421 hans Storhed, men vel de to · Kammerherrer, der aabnede Døren for ham, den Lykke,
EE2, s. 177 n, iført al sin Pragt, sin · Kammerherre-Uniform, prydet med Ordener. Vinduerne i den store
Brev 143 t vilde see i mig en fungerende · Kammerjunker, der med bogholderagtig Samvittighedsfuldhed
EE2, s. 177 des Forlovede, den skjønne · Kammerjunker, end Hendes Naade over den allerede bedagede
EE2, s. 176 rede man endnu den skjønne · Kammerjunker. Alderen havde ikke knækket ham, og en
EE2, s. 57 Familiens Spisestue, en vims · Kammerpige, 4 à 5 nysgjerrige Cousiner, en ærværdig
EE2, s. 58 , som kun afbrydes af en vims · Kammerpige, en 4 à 5 nysgjerrige Cousiner, en
AE, s. 365 et enkelte Individ, at han er · Kammerraad, flink Arbeider i Contoiret, første Elsker
AE, s. 365 og faae Tid til Alt. Men lad · Kammerraaden bare tage sig iagt, at han ikke bliver
EE2, s. 293 ien ud til hende, medens hans · Kammertjener fulgte ham til Vogns, medbringende rige
NB34:3 ste er, om man kunde faae en · Kammertjener hos Gud til at interessere sig for En,
TSA, s. 104 Evigheden, ligesom Kongen og · Kammertjeneren. / Mellem Gud og Menneske er og bliver der
BOA, s. 220 Evigheden, ligesom Kongen og · Kammertjeneren. / Mellem Gud og Mennesket er og bliver