S.K. Søren Kierkegaards Skrifter
 

Søren Kierkegaards Skrifter

elektronisk version 1.8.1

ved Karsten Kynde


ISBN 978-87-993510-4-6


Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg

Grafik Karen-Margrethe Österlin


© Søren Kierkegaard Forskningscenteret

København 2014



Andre udgaver








Version 1.8.1, 2014

LP
Af en endnu Levendes Papirer
BI
Om Begrebet Ironi
EE1
Enten - Eller. Første Deel
EE2
Enten - Eller. Anden Deel
G
Gjentagelsen
FB
Frygt og Bæven
PS
Philosophiske Smuler
BA
Begrebet Angest
F
Forord
TTL
Tre Taler ved tænkte Leiligheder
SLV
Stadier paa Livets Vei
AE
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
LA
En literair Anmeldelse
OTA
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand
KG
Kjerlighedens Gjerninger
CT
Christelige Taler
LF
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen
TSA
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger
SD
Sygdommen til Døden
YTS
»Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«
IC
Indøvelse i Christendom
EOT
En opbyggelig Tale
TAF
To Taler ved Altergangen om Fredagen
FV
Om min Forfatter-Virksomhed
TS
Til selvprøvelse Samtiden anbefalet
DSS
Dette skal siges; saa være det da sagt
HCD
Hvad Christus dømmer om officiel Christendom
GU
Guds Uforanderlighed
OiA
Et Øieblik, Hr. Andersen!
JC
Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est
PMH
Polemik mod Heiberg
BOA
Bogen om Adler
SFV
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed
BN
Den bevæbnede Neutralitet
PCS
Hr. Phister som Captain Scipio
DS
Dømmer selv!
Oi10
Øieblikket Nr. 10
Løse papirer 592-596, supplement
Brev 1-42
Familien Kierkegaard
Brev 43-69
Studiekammerater og bekendte
Brev 70-78
Familien Heiberg
Brev 79-119
Emil Boesen
Brev 120-126
Kongehuset og offentlige myndigheder
Brev 127-160
Regine Olsen, gift Schlegel
Brev 161-170
Lærere
Brev 171-207
Familien Lund
Brev 208-233
Sekretær, bogtrykker, redaktør
Brev 234-240
Gejstlige
Brev 241-258
Følgebreve, takkebreve, anmodning
Brev 259-275
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
Brev 276-307
Rasmus Nielsen
Brev 308-318
Læserinder
Ded
Dedikationer
              Vejledning
LF, s. 46 Sorgen fra sig! Og man skal · kaste » al« Sorgen fra sig; kaster
TAF, s. 286 oende at kaste af Dig, og at · kaste af Dig hvad der jo tynger og besværer.
TAF, s. 286 at gjøre uden troende at · kaste af Dig, og at kaste af Dig hvad der jo
KG, s. 172 g, en Byrde man ønskede at · kaste af sig! Men Christendommen spørger:
TAF, s. 286 men at turde, at skulle · kaste af sig! Og dog hvor vanskeligt! Ja, endnu
SFV, s. 72 betyder, at der er Andet at · kaste af; man reflekterer sig ikke ind i det
LF, s. 46 ig, i Din Ubehændighed i at · kaste al Din Sorg paa ham, i Din Uvillighed dertil,
LF, s. 47 skab er: saa kunde man sagtens · kaste al sin Sorg paa Gud og være eller blive
CT, s. 86 t Selvplagelse. Istedetfor at · kaste al sin Sorg paa Gud, har Hedningen al Plagen;
LF, s. 46 mod Sorg. Derimod ubetinget at · kaste al Sorg – paa Gud, er » Samling«,
NB6:61 askee maa nøde mig til at · kaste Alt bort for at arbeide for Udkommet. Al
SD, s. 221 bestemtere og bestemtere at · kaste alt det Gode fra sig ( thi det Godes Tyngde
NB24:144 ed – for saa pludselig at · kaste Alt dette bort, men nu have sikkret sig
EE:7 ra en anden Verden? O, jeg vil · kaste Alt fra mig for at blive let nok til at
LA, s. 74 skabelig tumultuarisk Tid vil · kaste Alt overende, omstøde Alt; en revolutionair
NB17:50 skal sætte dristigt Alt ind, · kaste Ansvaret paa Gud ɔ: troe, og lade sig
JJ:375 / Som den Syge længes efter at · kaste Bandagen af, saaledes længes min sunde
AE, s. 404 m den Syge længes efter at · kaste Bandagen af: saaledes længes min sunde
SLV, s. 369 t de ville blive staaende og · kaste Bogen bort af Kjedsommelighed. Da han staaer
SLV, s. 20 ringen. Det Erindrede kan man · kaste bort, det vender tilbage ligesom Thors
LF, s. 46 ud! Men Glæden skal Du ikke · kaste bort, tvertimod den skal Du af al Din Magt
IC, s. 33 am, for at finde Hvile ved at · kaste Byrden paa ham. Han følger sit Hjertes
NB10:76 meren den der løber ud paa at · kaste Byrder af og at gjøre Livet let –
OTA, s. 324 estaaer Selvfornegtelse i at · kaste Byrderne af, og kunde forsaavidt synes
NB:65 ktiv er at gjøre sig let ved at · kaste Byrderne bort. At troe er ligesom det at
AA:12 igesom den romerske Consul at · kaste de hellige Høns overbord, naar de ikke
CT, s. 306 af at bære Stjernerne, og · kaste dem af sig, end Han skal blive træt
EE1, s. 45 kke gjøre mere ved dem end · kaste dem bagover mit Hoved. / Forgjæves strider
DS, s. 202 n at give ham Penge er som at · kaste dem i en bundløs Afgrund, saaledes udtømmer
G, s. 36 og nu lade dens vulkanske Magt · kaste dem ind paa Scenen. De have derfor ikke
DS, s. 248 oprøre sig mod den for at · kaste den af sig, eller støde den fra sig.
NB30:18 rt Oprør mod Χstd for at · kaste den af sig, men underfundigt saa det seer
BI, s. 160 h,« naar man ikke kan · kaste den bort og slaae den i Glemmebogen, men
AE, s. 20 have læst Piecen, vil kunne · kaste den bort, og derpaa selv fremsætte Problemet
DD:6.b.a Ord: den, som er uden Brøde · kaste den første Steen. / og Begrebet Aabenbaring
BOA, s. 202 rkens Fjende skal have det at · kaste den i Næsen, at den, der, som Kirke,
Brev 267 er da i al Fald til Dem at · kaste den overbord d. e. at lade den ulæst,
AE, s. 49 in Lidenskab og comisk ved at · kaste den paa en Approximation. – Vil man
SLV, note en umoden Forelskelse anbragt, · kaste den paa en Skuespillerinde, eller blandt
LF, s. 45 paa een Gang, og saa at kunne · kaste den saa behændigt fra sig, og træffe
SLV, s. 251 n Mulighed frem, og altid at · kaste den saa hypothetisk til Side, at det overlodes
NB3:32 det Dybeste, det Eneste, som kan · kaste den sande Glands over dette Liv ( det
NB26:94 de ikke beslutte mig til at · kaste den Smule Formue bort ( det Ansvar turde
KG, s. 324 ste Stenen ud, eller vilde Du · kaste den ud i det oprørte Hav? Nei, det vilde
NB22:6 – ja, men behag at · kaste den ud i Vandet igjen, saa viser den sig
SLV, s. 218 geme var spedalsk? / Jeg vil · kaste den øvrige Salve bort, at jeg aldrig
CT, s. 304 r budet sine Disciple ikke at · kaste deres Perler for Sviin, Hans Kjerlighed,
G, s. 64 udødelig Hæder, jeg vilde · kaste det bort, langt bort, jeg vilde tigge om
SD, s. 133 e har det, have kastet eller · kaste det fra sig – men det kommer igjen,
SD, s. 133 n kan ikke een Gang for alle · kaste det fra sig, Intet er umuligere; han maa
AE, s. 174 nger og naar det er Fuldmaane · kaste det hen paa et afsides Sted: saa bliver
KK:2 lligt i sig; men meget mere at · kaste det ud, saa kan Loven ikke gjøre Eenheden
KG, s. 15 andselige en uhyre Lettelse at · kaste dette Evighedens Baand af sig. / Den Selvbedragne
SD, s. 184 Selvet, vil maaskee først · kaste dette reent bort, lade som var dette ikke
NB20:91 kynder paa og siger, vov blot at · kaste Dig i hans Favn – dette er Livet.
EE2, s. 274 e min Hensigt at raade Dig at · kaste Din Formue bort, for at det kan blive Dig
G, s. 30 og nøies derfor ikke med at · kaste een Skygge, men Individet har en Mangfoldighed
BOA, s. 212 eliggjørelse; han maa ikke · kaste en Aabenbaring fra sig som en Tyv kaster
BOA, s. 155 nkt, at det var hans Sag at · kaste en Brand ind i det Bestaaende, og det Bestaaendes
JC, s. 21 indikativisk Sætning kunde · kaste en forandrende Belysning over det Hele.
AE, note der paa og var gaaet ud, maatte · kaste en Hud om sig og saaledes fremtræde
JJ:239 behørige Correctiv og tillige · kaste en humoristisk-opbyggelig Bevægethed
KKS, s. 106 jen en Erindringens Idealitet · kaste en høieste Belysning over hele Præstationen,
PS, note Aristoteles). Ellers blev det at · kaste en Illusion, og den Kastende beholdt Stenen
BMT, s. 217 naar de see deres Snit til at · kaste en Potte paa Folks Dør, og saa afsted,
EE1, s. 209 Indvielse vil forene dem og · kaste en Skjønhed over deres Forening og skaffe
NB18:44 convenere Fædrelandet at · kaste en Skyld paa Heiberg, især paa Mynster,
EE2, s. 321 dig, at dine Fiender skulle · kaste en Vold op omkring dig og beleire dig rundt
F, s. 483 lskab. / Man behøver blot at · kaste et Blik i Bladliteraturen for at see, hvad
RK, s. 189 Enhver kunne see, ved blot at · kaste et endog kun flygtigt men uhildet Blik
BI, s. 327 r ved en brillant Bortgang at · kaste et forherligende Lys over et Liv, der ingen
KK:4 od egl. det gudd. Væsen kun · kaste et Glimt i Mskslægten; Gnosticismen
AE et var ønskeligt, om man for at · kaste et Lys over Logiken psychologisk orienterede
FB, s. 182 dog var muligt, at den kunde · kaste et Lys over Paradoxet. Alt beroer da paa,
Brev 235 ieblikket til i en Hast at · kaste et Lys over, at det er en Art legemlig
NB20:34 nemlig den. Disse Skrifter vilde · kaste et Lys over, hvor Meget der har været
BA, s. 400 aa, var dybsindigt nok til at · kaste et nys Lys derover. Den, der skal forklare
NB18:70 ant N. N. et Skrift som vil · kaste et nyt Lys over dette Mysterium. /
BI, s. 328 rlighed og anvendt Alt forat · kaste et poetisk Lys derover. Som Barn havde
Brev 13 et, og det vilde jo i Grunden · kaste et sørgeligt Lys over min Interesse
AA:16 tikke Grændser, eller den vilde · kaste Folk Bibelen i Hovedet eller nu senest
EE2, s. 218 Skue og ved enhver Leilighed · kaste Folk i Øine, at han er et godt Menneske,
NB8:5 odt. Men religieust seet er det at · kaste Forestillingen bort egl. at kaste Gud bort;
CT, s. 164 alle Goderne. Han tør ikke · kaste fra sig hvad der er givet ham; thi han
EE2, s. 186 estandig havde Betingelser at · kaste fra sig, for at glæde sig ved sin Lethed
NB8:5 kaste Forestillingen bort egl. at · kaste Gud bort; thi i og med Forestillingen begynder
F, s. 504 riptet, eller Bogtrykkeren skal · kaste ham det bort, eller Buddet tabe det, eller
CT, s. 177 har, at gribe et Menneske, at · kaste ham hen i Omstændighedernes Vold, at
TTL, s. 397 aade standset ved Opgaven, da · kaste han Talen bort, at ikke Den, som løber
KG, s. 291 an ved hurtigt og kjækt at · kaste hele sin Opmærksomhed hen paa en ganske
EE2, s. 58 d til at falme, og da vil den · kaste hende hen til mig og sige, formerer Eder
Brev 83 vække dette hos hende at · kaste hende i Familiens Arme, at stille Alt saaledes,
SLV, s. 340 var Dumhed den privilegerede · Kaste i Henseende til Alvor. Men Alvoren er ikke
NB32:122 : Χstus har jo villet · kaste Ild paa Jorden, saa lad de Χstne gjøre
NB32:122 Udtryk saa frygteligt sande. At · kaste Ild paa Jorden. Ja, thi hvad er en Χsten?
G, s. 28 nd. Man føler en Lyst til at · kaste Kappen om sig, at snige sig sagte langs
OTA, s. 406 gt føler, at han ikke kan · kaste Lidelsen af sig, oprørsk kaster Troen
4T44, s. 307 d, om det ikke var bedst, at · kaste Lodsen overbord, da han skaffer Modvind.
AE deseer han et nyt Skrift, der skal · kaste Lys over en heel Side af Overveielsen.
JJ:290 Rhetorik vil derfor reent formelt · kaste mangt et Lys over de religieuse Problemer.
Brev 83 da jeg ogsaa for Verden maa · kaste Masken, maa vise, hvad der boer i mig.
EE1, s. 374 i et Brev kan jeg ypperligt · kaste mig for hendes Fødder o. s. v., Noget,
EE1, s. 235 styrte op til hende, ikke at · kaste mig for hendes Fødder, det vilde have
NB25:84 ae af, maaskee endog til at · kaste mig i Armene paa ham, at han saa kunde
Brev 84 oplyses. Jeg kunde jo strax · kaste mig i en Vogn og komme til Kbhv. og see,
KG, s. 321 ved Bredden, saa kan jeg ikke · kaste mig i Havet for at redde et andet Menneskes
NB10:161 kaldet og opfordret til at · kaste mig imod denne literaire Usædelighed.
AA:12 at det vilde være godt at · kaste mig ind i Jurisprudentsen, for at jeg kunde
NB2:136 athan at baldre mig, ved at · kaste mig lige i den modsatte Retning. /
NB21:116 ganske andre Farer ved at · kaste mig mod Pøbelen) – saa steeg min
AE, s. 104 rdigt, thi i saa Fald vil jeg · kaste mig ned, selv om jeg skulde fordærve
4T44, s. 308 sten var betænkt paa, at · kaste mig overbord. Skulde Du nu ikke være
SLV, s. 346 der desto mere Glæde i at · kaste mig selv hen under en Høiere. Hendes
EE2, s. 227 har kun een Bøn, jeg vilde · kaste mig til Jorden og anraabe den evige Magt,
Brev 245 brugte som Redskab til at · kaste mig ud i Verden ( See » Bapt. og
SLV, s. 207 g, men jeg nænner ikke at · kaste min Sjels Lidenskab i denne Retning. Ak!
Not8:24 lle mig i min Kappe, men jeg vil · kaste Natten som et Slør om mig, og jeg vil
OTA, s. 324 et er jo dog tungt at skulle · kaste netop de Byrder af, som Selvkjærligheden
DD:208 gge selv der derfor ikke kan · kaste nogen Skygge ... jeg synker sammen som
CT, s. 307 vor Troskab; dersom Du vilde · kaste os ud paa Strømmen, som Læreren ellers
4T44, s. 376 den Bro, han fra Smerten vil · kaste over til Saligheden, ak, men Broen bliver
TS, s. 84 » Ild er jeg kommen at · kaste paa Jorden, og hvor vilde jeg, at den var
TS, s. 84 omkomme. Ild er jeg kommen at · kaste paa Jorden, og hvor vilde jeg, at den var
TS, s. 85 » Ild er jeg kommet at · kaste paa Jorden, og hvor vilde jeg, at den var
NB32:122 / » Ild er jeg kommen at · kaste paa Jorden.« / / / / Hvor ere Χstdommens
RK, s. 189 » Ild er jeg kommen at · kaste paa Jorden.« Og det brænder
OL, s. 35 Handskemager tør foragte og · kaste paa Nakken af min Tale.« /
OTA, s. 279 vilde bortgive alt sit Gods, · kaste Pengene – og Næringssorgerne fra
KG, s. 252 ude, eller til oprørsk at · kaste Pennen fra sig. / Naar man vil hjælpe
LP, s. 29 af Haandlangere, der fra Hegel · kaste philosophiske Muursteen fra Haand til Haand,
SLV, s. 346 jeg ydmyget ved at see hende · kaste sig hen for mig, finder desto mere Glæde
SLV, s. 345 d. Naar hun er villig til at · kaste sig hen som en Slavinde, som et Intet,
KG, s. 236 at troe Alt og derved ligesom · kaste sig hen, et Bytte for alle Bedrag og alle
G, s. 14 ndring fremkalde, han vil atter · kaste sig hen, hans Øie vil atter fyldes med
AA:13 ning, saa vilde den vel kunne · kaste sig herpaa – ( ihvorvel det muligen
NB11:204 e Ild paa, for saa selv at · kaste sig i Guds Arme – maaskee, thi maaskee
4T44, s. 309 ed, saa at sige, jublende at · kaste sig i Guds Arme, i navnløs Forundring
EE1, s. 253 den forlorne Søn, for at · kaste sig i Onklens Arme, blive Cousinen qvit
KG, s. 129 havde eet Ønske, at maatte · kaste sig i Støvet for Herskeren – for
NB24:130 le det Bestaaendes Magt, maatte · kaste sig imod. / I dets Sted – ja, saa
OIC, s. 213 eller saa afgjort som muligt · kaste sig mod den, stemple den som et gudsbespotteligt
CT, s. 314 vendt ved dybere og dybere at · kaste sig ned i Tilbedelse. Det sønderknuste
JC, s. 20 il gribe sit Bytte, da maa den · kaste sig om paa Ryggen, da dens Mund sidder
CT, s. 40 relsende Tanke hvad den har at · kaste sig over. Den sigter ikke med feil Sigte
SLV, s. 398 met. Nei, dette Tungsind kan · kaste sig paa Alt, paa det Ubetydeligste, og
FF:17 t, og kan derfor som saadan · kaste sig paa de høieste Gjenstande fE Bøn
OTA, s. 213 envordigheds Skyld strax vil · kaste sig paa den lade Side, at han dog kan gjøre
NB28:5 n samme Bekymrings Lidenskab · kaste sig paa den største Ubetydelighed, om
SLV, s. 147 gtigt, at Reflexionen skulde · kaste sig paa Forelskelsen, saa bliver der aldrig
EE2, s. 124 det, fordi man da lettere kan · kaste sig selv hen, kan tage Skade paa sin Sjæl,
NB21:36 u for at fremskynde det, at · kaste sig selv under Vognen, salig ved saaledes
OTA, s. 290 Udmærkelsen, men at kunne · kaste sig tilbedende ned, er dog det Herligere;
NB32:94 g fra Bjergspidser, eller ved at · kaste sig under Gudens Vogn o: D: saa maa jeg
NB21:10 ( og man gjør det selv) · kaste sig, i voldsom Bevægelse, paa Prædikestolen
NB5:74 m en Vilkaarlighed af Gud just at · kaste sin Forkjerlighed paa ham. Saaledes forstaaet
Brev 40 et er en daarlig Gjenstand at · kaste sin Kjærlighed paa. Maaskee! Det er
EE1, s. 239 Uforsvarlige i, saaledes at · kaste sine Perler bort, han lover ham Penge,
IC, s. 57 selv siger: at man ikke skal · kaste sine Perler for Sviin – hvorfor det
AA:18 selv eller nogen Omgivelse at · kaste Skygge. / / / Vor Journal-Litteratur. Studium
NB29:32 s Numerus ( ligesom Gadedrengene · kaste Snavs paa En) paa ham. / Gud-Mskets Distinction
LF, s. 46 rre og bittrere Sorg. Thi at · kaste Sorgen fra sig – men ikke paa Gud,
KG, s. 324 rter sig brusende ned, og der · kaste Stenen ud, eller vilde Du kaste den ud
KG, s. 324 jo mindre næsten jo bedre, · kaste Stenen ud, og nu uforstyrret af alt Uvedkommende
CT, s. 201 ee det Menneske, der vover at · kaste Tvivlen om Gud ind i et andet Menneskes
SD, s. 221 i en Aerostat, stiger ved at · kaste Tyngder af sig, saaledes synker den Fortvivlede
SLV, s. 204 det vil bide, og ikke turde · kaste ud, eller at see Floddet bevæget og
Brev 311 g utaknemmelige; af Angest · kaste vi os da i Troens Arme men vi mærke
EE2, s. 253 orlede Individet til at ville · kaste Virkeligheden af sig, er let at indsee,
LF, s. 46 odsigelse. Det Ord at » · kaste« leder Tanken hen paa en Anvendelse af Kraft,
LF, s. 46 ; og dog skal man » · kaste« Sorgen fra sig! Og man skal kaste »
LF, s. 46 else – med Magt » · kaste« Sorgen fra sig; og dog, dog er »
Not7:41.a ger Skriften ogsaa det Ord: at · kaste, for at udtrykke den Energie, der hører
NB:51 al være til for alle Msk., ikke · kasteagtigt-egoistisk søge sin Fordeel; selv om man forhaanes
SLV, s. 454 som Molboernes Straf, der de · kastede Aalen i Vandet. Dixi. / Netop fordi det
SLV, s. 66 Qvinde i Begjerligheds Brynde · kastede Alt af sig, saa var det dog Noget. Men
IC, s. 247 de Christi Uvillie, pludselig · kastede Alt over Ende, Pensler og Farver, ligesom
EE1, s. 420 Hun forstod denne Pause. Jeg · kastede atter Ringene til hende. Lidt efter greb
NB20:136 bar mig anderledes ad. Jeg · kastede behændigt ( det tør jeg nok sige)
SLV, s. 79 andling af Constantin, da han · kastede Bægeret bort, og dog blev dette Kast
FF:117 st ham, korsfæst ham og derpaa · kastede de Lod om hans Kappe. / Den egl. Deprimerethed
EE1, s. 297 lot været Incitament, han · kastede dem af sig, ligesom Træerne ryste Blade
EE1, s. 420 dem begge paa sin Stok. Hun · kastede dem som af Vanvare begge to lodret iveiret
EE1, s. 286 blev kjed af sine Penge, og · kastede dem ud af Vinduet, saa vilde Ingen sige,
SLV, s. 34 ende Aande over Gjesterne. Nu · kastede den Enkelte sig med en dristig Tanke i
AE, s. 217 Overvældet af Indtrykket · kastede den Lille sig paa Knæe, men Oldingen
4T43, s. 126 esom al sin Sorg og » · kastede den paa Herren«, og da tog han
JJ:301 Og Een strøede den vel ud, men · kastede den saaledes skjødesløs hen, som
FF:126 saaledes med den, men i det Sted · kastede den sig hos Heine over hans egen bedrøvelige
BI, s. 161 ke, altid at haabe; eller han · kastede det bort, søgte at glemme det. Forsaavidt
TS, s. 62 og bange for Guds Ord, at han · kastede det det længst mulige bort. /
NB:17 n yderste Ende af Halen og da · kastede det fra sig; saaledes bærer Consequentsen
EE1, s. 421 greb han Benet i Fodbladet, · kastede det i Veiret og raabte: vive l' empereur.
Not3:14 ede i, hvoraf han bestandig · kastede en Haandfuld paa Jorden og tog den anden
BA, s. 362 rved, at dens Misbrug sattes, · kastede en Mulighedens Reflex og en Medinteresserthedens
BMT, s. 217 op Mynster at see sit Snit og · kastede en Skarnfjerding af Skjeldsord og Grovheder
LA, s. 99 eeg om Hjælp. Den ene Lord · kastede et Blik til den anden og sagde: »
JJ:144 de ham til Medindviet i det Hele, · kastede et Mystifications-Slør over det Hele,
Papir 136 gsmaal om Ideer ( som igjen · kastede et nyt Lys over ham). / Det kunde ogsaa
EE2, s. 17 ilket Du kunde see hende. Hun · kastede et undseligt Blik derover, uden at ahne,
NB16:30 e Nationalitet kaster eller · kastede et Øieblik et Skjul over den sande Tilstand.
EE1, s. 236 ulgte dens Bevægelse, den · kastede for sidste Gang sit Skin over første
AE, s. 215 en ved sin glimrende Bortgang · kastede Forklarelsens Skjær over den hele Omgivelse,
HCD, s. 174 om jeg saa tør sige, · kastede Guitarren, og – fremtog en Bog, som
EE1, s. 358 ine, saa lang han var, og · kastede ham bagover. Skjøndt han blev siddende,
EE1, s. 198 e, der ikke med stolt Foragt · kastede ham bort, nu da jeg veed, at han er en
FB, s. 107 sel. Han greb Isaak i Brystet, · kastede ham til Jorden og sagde: » Dumme
OTA, s. 180 r, og da saa Alvoren kom, da · kastede han Betragtningen fra sig, og misforstod
Not3:14 e Schaufel,« og saa · kastede han ham over paa den anden Side. Nu kom
NB7:38 lsket mig en ganske kort Tid, saa · kastede han mig bort, men jeg elsker ham alligevel
EE1, s. 17 en Skygge over mit Gulv, som · kastede han sit Øie i Papirerne, som fæstede
F, s. 472 de hun i Hænderne, og derpaa · kastede hun sig om min Hals med en Lidenskab, som
Not7:45 Hylding. – til andre Tider · kastede hun sig paa Knæ for mig, vilde blot
EE1, s. 421 mpereur. Med et saadant Blik · kastede hun, selv skjønnere end nogensinde før,
FF:27 en Græshoppe. – / Fichte · kastede i Fortvivlelsen den empirisk Baglast over
SLV, s. 337 givenhed var der nok af, thi · kastede jeg en Steen ud, hvilke uhyre Bevægelser
EE1, s. 355 ldt Fliserne. I dette Moment · kastede jeg et veemodigt Blik paa hende, jeg troer
NB2:140 gjort Uret mod de Fornemmere, da · kastede jeg mig i Gabet, og til Tak forklarer man
SLV, s. 337 Vandet atter blev stille; og · kastede jeg Stenen paa en anden Maade, da var Bevægelsen
NB23:51 en nu blev han rasende. Han · kastede Kikkerten i Gulvet, og vilde at Passagererne
Papir 1:1 s. Efterat Ilden var antendt · kastede L. selv Bullen derpaa med de Ord »
Papir 259:1 deskald. / / Motto og de · kastede Lod om hans heelt vævede Kjortel. /
G, s. 28 Berlin var sønderknust. Vel · kastede man ikke hinanden Støv i Øinene med
Papir 125:2 e gl. brugte Legemsøvelser, · kastede med Discus, – den romantiske Tid
NB17:51 hedens Magt var saa stor. Da jeg · kastede mig mod den, regnede jeg dog paa, at det,
NB18:40 voraf bevises det? Deraf, at jeg · kastede mig mod hvad I selv erkjende at være
FV, s. 25 Satire, just jeg var Den, der · kastede mig mod og udsatte mig for hiin Pøbel-Opstandens
NB17:13 Pennestrøg, hvorved jeg · kastede mig mod Pøbelagtigheden! / Ogsaa denne
NB10:155 Instantsen. / Da jeg i sin Tid · kastede mig mod Pøbelagtigheden, da benyttede
NB21:96 d ( fE da jeg med eet eneste Ord · kastede mig mod Pøbelen) saa raaber den samtidige
NB17:16 afgjør jeg ikke. Da jeg · kastede mig mod Pøbelen, har han dog maaskee
NB21:12 e. / Saa vovede jeg det Yderste, · kastede mig mod Pøbelen. Da saae jeg, at Opgaven
NB25:112 std. / Min Situation. / Da jeg · kastede mig mod Pøbel-Literaturen, da stod Gjødvad
SFV, s. 71 de mig i min Dødsstund, · kastede mig, som Offeret, mod Pøbelagtighedens
NB9:4 Priis paa det mig Forundte, at jeg · kastede mine Perler for Sviin. / Det følger
NB10:37 mte den saa sikkert, at han · kastede Nøglen bort. / Det der bekymrer mig
Oi9, s. 383 gjøre, og saaledes, at det · kastede saa Betydeligt af sig, at en Mand, der
NB27:9 e han Forbilledet – og · kastede saa Naaden bort, istedetfor den satte han
TTL, s. 438 den Vises første Ord, der · kastede Sandhedens Lys i hans Sjel, afbrød ham
G, s. 13 ie fyldtes med en Taare, han · kastede sig hen paa en Stol, han gjentog atter
EE2, s. 202 jærlighed til Medmennesker · kastede sig i Fortvivlelsens Hav, til han fandt
2T43, s. 13 ludselig fik Øie paa den, · kastede sig ned paa sin Vinge, plukkede den af,
OTA, s. 278 at nævne den Dag imorgen · kastede sig om hans Hals og sagde: o, tak, at Du
AE, s. 42 , at hans uendelige Lidenskab · kastede sig paa en forkeert Gjenstand ( en Approximations
4T43, s. 115 ppe og klippede sit Hoved og · kastede sig paa Jorden og tilbad, sigende: Nøgen
4T43, s. 120 pe, og klippede sit Hoved og · kastede sig paa Jorden og tilbad.« Hans
SLV, s. 290 t tilbage, nærmede sig og · kastede sig paa Knæ. Vistnok var der lidt Skjelmeri
FB, s. 110 an reed til Morijabjerget; han · kastede sig paa sit Aasyn, han bad Gud at tilgive
NB12:123 telig derved, at hun fortvivlet · kastede sig saa stærk over paa mig, at hun tynger
SLV, s. 363 g sad paa min gamle Plads og · kastede stundom Øiet ud ad Vinduet – da
SLV, s. 176 an rev Søeplanter op; han · kastede ud og begyndte sit Arbeide. Imidlertid
SLV, s. 176 indtog min forrige Plads og · kastede ud. Med en dump Lyd sank det i Dybet. Maaskee
SLV, s. 14 Verden og bidrage til, at man · kastede Vrag paa Bogen, men at en Bogbinder hæfter,
EE2, s. 253 ste. Ingenlunde som om jeg · kastede Vrag paa denne Inddeling, eller som om
EE1, s. 263 nolog saaledes blev afbrudt, · kastedes der et nyt Lys over Charles' s eventyrlige
NB17:90 Noget at snakke om. I gamle Dage · kastedes man for vilde Dyr – nu fortærer
NB27:17 det var. Saaledes Paulus da han · kastedes til Jorden, saaledes Luther da Lynet slog
Papir 1:1 Ret, Ecks og Emsers Skrifter · kastedes. Efterat Ilden var antendt kastede L. selv
KG, s. 76 rskjellighed, eller hvorledes · Kaste-Inddelingen umenneskeligt skiller Menneske fra Menneske,
LF, s. 45 ja, som den stærkeste · Kastemaskine kaster Noget fra sig, og med en Lidenskab
PS, note t Stenen i Haanden, trods al sin · Kasten, da denne ligesom Skeptikernes »
PS, note det at kaste en Illusion, og den · Kastende beholdt Stenen i Haanden, trods al sin
YDR, note ti og Pleti, Venner og Venner, · kastende et verdenshistorisk Blik paa Kirkens Fortid,
Papir 84 ske Sprog p. 7 om Hinduernes fire · Kaster – de Udstødte. – /
NB29:72 som Vrøvl; kun at Vrøvlet · kaster 100,000, Millioner Unger – som alle
TTL, s. 451 tæppe den stille Mand ikke · kaster af, hvorunder han sover roligt, Grønsværdets!
NB12:108 t af samme Prædiken » · kaster al Eders Sorg paa Gud« kommer Luther
LF, s. 45 ganske bogstaveligt. » · Kaster al Eders Sorg paa Gud«. See det
NB10:94 orfor han behøver Trøst. ( · kaster al Eders Sorg paa Gud. Her har Luther aabenbart
NB11:168 et Ord som er af Peter » · kaster al Eders Sorg paa Gud.« /
Not7:41 / derfor hedder det: · Kaster alle Eders Sorger paa Gud. Det er ikke
OTA, s. 171 ligesom den Syge paa Leiet, · kaster alle Hensyn af sig som den Syge Klæderne,
KG, s. 134 er jo Opoffrelse høit, den · kaster Alt fra sig for at bestige dette ophøiede
EE2, s. 185 d Dig selv, idet Du bestandig · kaster Betingelserne bort. Men det følger af
Not3:16 ter, der i sin Fortvivlelse · kaster Billedet fra sig, Billedet af den grusomme
LP, s. 36 Vaagnen af Reflexionen nu ikke · kaster Blikket ud efter, men øieblikkelig ind
NB30:85 tiltale Nydelsessygen, man · kaster bort hvad der ikke behager – og saa
Papir 460 Χstd. er den Vei, der · kaster brillantest af sig: o, just dette er jo
IC, s. 139 af Gud og Menneske; eller man · kaster Christus reent bort og tager hans Lære;
IC, s. 167 rk og trist Erindring. Man · kaster da den første Deel af Udsagnet bort,
EE1, s. 38 ære den sidst Levende, der · kaster de sidste 3 Spader Jord paa den sidste
NB20:32 sti Himmelfartsdag, naar man · kaster de to første og de to sidste Linier
Brev 154 dem af, eller ærgerlig · kaster dem bort for at komme til Indholdet, tvertimod
BI, s. 265 lcher: saa maae de drikke, og · kaster dem dermed overbord. I hans Fremstilling
LF, s. 45 hed og den ubetingede Lydighed · kaster den – ja, som den stærkeste Kastemaskine
LF, s. 45 al sin Sorg fra sig; og · kaster den – med en Sikkerhed som den, med
AE, s. 260 stantin Constantius o. s. v., · kaster den Bogen bort og siger kjedsommeligt:
CT, s. 71 seet ud som et Spektakel, saa · kaster den en Dag alt Overtøiet af sig, og
3T43, s. 95 an han ikke forklare det, da · kaster den en Mistanke paa ham, at han ikke paa
4T44, s. 351 afmægtig som den er · kaster den endog Had paa Beslutningen, tænker
Not15:4 ke uden en vis Heftighed i, · kaster den hen af Klaveret og siger: aah, hvad
AA:12.4 den kommer igjen hvor man · kaster den hen, om end i en modificeret Skikkelse.
EE:96.a one, gribe de Guds Fodskammel og · kaster den ned paa Jorden, ja tilintetgjorde gjerne
EE2, s. 148 l et vist Punkt, førend Du · kaster den overbord. Saa længe Du nogenlunde
KG, s. 264 ikke holde Ligevægten, den · kaster derfor Vægten fra sig: den fortvivler!
Papir 461 arer saa brillant Regning, · kaster det af sig, som Χstd. Det maa man
2T44, s. 216 Ulykkelige; den Kløgtige · kaster det ordknap hen og mener dog at sige meget;
SLV, s. 290 tænkende enhver Krog, han · kaster det ud af Vinduet for at see hos Gjenboerne,
SLV, s. 170 vermorgen, om otte Dage, jeg · kaster dig bort, elendige Skriverpen, mit Valg
LF, s. 46 d beholder nogen Glæde; thi · kaster Du al Sorgen bort, beholder Du jo ikkun
EE2, s. 224 et Interessante ud deraf, saa · kaster Du Dig i Din Vogn og raaber: afsted! Spørger
NB16:30 en opblussende Nationalitet · kaster eller kastede et Øieblik et Skjul over
EE1, s. 395 n Kjærlighed til Dig, der · kaster en Afglands over hele Livet. Naar jeg da
EE1, s. 306 jordiske Pragt og Herlighed · kaster en Afglands. Hun trækker sin Handske
EE2, s. 57 ere forførerisk paa hende, · kaster en Attraa ind i hendes Sjæl, der gjør
AE, s. 113 hvilket Alt kun adspreder og · kaster en distraherende Vidtløftighed over
3T44, s. 261 s. Og om end hiin Forligelse · kaster en forskjønnende Glands over et Afsnit
LA, s. 85 , saa bliver den Slyngen, som · kaster En i det Eviges Favn. Og Reflexionen er
EE1, s. 131 over Afgrunden. Som naar man · kaster en Steen saaledes, at den skærer Vandets
PS, note ller det Andet: ligesom Den, der · kaster en Steen, har Magt over den inden han har
PMH, s. 67 et er det Samme, som naar man · kaster en Ting bort for at have gjemt den aldeles
NB30:60 aar man fra dette Synspunkt · kaster et Blik ud i en maaskee endda ikke fjern
EE2, s. 57 til Dagligstuen sig sagte, Du · kaster et flygtigt Blik derind, det glæder
EE1, s. 135 ligesom hans egen Festlighed · kaster et forhøiet Lys over den hele Nydelse,
BI, s. 198 ier barbenet meget Ondt, og · kaster et fornemt Blik til os«. At han
EE2, s. 60 gger en Hemmelighed heri, som · kaster et interessant Lys over hende. Det barnlige
EE1, s. 380 ellers, sjælfuldere, hun · kaster et Kys over til os, som staae paa denne
SLV, s. 201 n, naar han iler os forbi og · kaster et Kys til os. / Meget forstaaer jeg, enhver
NB16:44 i Eventyret. En grusom Stedmoder · kaster et lille Barn i en Brønd – det
BI, s. 189 ved sig aabenbarende Anlæg · kaster et Lys over Aristophanes' Opfattelse af
Not1:9.1 raditionen mod Kjetterne. Dette · kaster et Lys over den Brug Reformatorerne gjorde
4T44, s. 302 naar Livet ved Guds Styrelse · kaster et Menneske ud for at styrkes i denne Tilintetgjørelse,
DD:208 mmer, at den hele Begivenhed · kaster et mærkværdigt Lys over en Mythe,
EE1, s. 132 det aldeles i sin Orden, og · kaster et nyt Lys over Ouverturens Anlæg. Ouverturen
EE2, s. 83 e Ting i Dit Liv, hvorover Du · kaster et uigjennemtrængeligt Slør, skulde
OTA, s. 135 om en uindtagelig Fæstning · kaster Fjendens Angreb tilbage, saaledes kaster
HCD, s. 174 liver saa Enden, at man reent · kaster Forbilledet bort og lader det man er, Middelmaadighed,
CT, s. 117 e Øieblik at Trængselen · kaster Forklædningen, og siger » jeg
EE1, s. 341 n Planer, ingen Beregninger, · kaster Forstanden overbord, udvider og styrker
OTA, s. 135 dens Angreb tilbage, saaledes · kaster Gjenlyden Stemmen tilbage, hvor høit
KG, s. 37 det er Kjerligheden selv, der · kaster Glandsen over Det, hvorved den sværger,
Papir 585 forandres Methoden. / Fra nu af · kaster Gud sin Mistanke paa Msket, og istedetfor
CT, s. 75 en, som boer inderst inde, og · kaster ham i Fortvivlelsen, i hvilken han dog
LA, s. 83 paa den ene af Angriberne, og · kaster ham til Jorden o. s. v. Altsaa Hævnerne
EE1, s. 181 ngtes efter mig, utaalmodig · kaster han ligesom Alt til Siden for at komme
PS, s. 249 Guden var til. Paa Gudens Ord · kaster han ligesom Garnet ud for at fange Hensigtsmæssighedens
OTA, s. 181 holde sig den efterrettelig, · kaster han Overveielsen fra sig. Letsindigt har
AE, s. 559 en, som han beholder, derimod · kaster han Parykken fra sig. En fattig Mand kommer
SD, s. 185 te Selv. Just paa denne Qval · kaster han saa hele sin Lidenskab, der tilsidst
Papir 258:10 det Rene med Verden, derfor · kaster han sig ind paa et andet Standpunct
JJ:217 ifærd med at drukne. Først · kaster han sig nu ned, saa lang han er, for med
NB3:39 Dele. I Spidsen for den ene · kaster han sig selv endnu engang mod den
NB22:93 or Gud er Alt muligt) og nu · kaster hans Lidenskab sig paa den Art Heroisme.
NB26:86 den mægtige Keiser; han · kaster hele sin Kjerlighed paa en Bondekarl, o,
G, s. 52 ne Alt ud af den Elskede og saa · kaster hende bort; tvertimod befandtes hun ved
EE1, s. 153 indtil Visheden med eet Slag · kaster hende i Angstens Arme. Her har jeg nu strax
NB22:63 r ved denne Beslutning, der · kaster hende paa Sygeleiet, hvad hun lider: det
SD meest fortvivlet potentseret; det · kaster ikke blot hele Christendommen af sig, men
F, s. 484 eredskab, som jeg behændigen · kaster ind i Tønden, medens jeg selv staaer
FF:54 tet mod det Høiere, staaer jeg, · kaster ingen Skygge, og ikkun Skovduen bygger
Brev 40 fornøiet med den; stundom · kaster jeg den i Forbittrelse langt bort. Ak,
FB, s. 133 t tager ham paa mine Øine, · kaster jeg ham i samme Nu fra mig, gjør selv
EE1, s. 428 orbi og Mytherne begynde, da · kaster jeg ikke blot min Kappe om mig, men jeg
Papir 344:1 Naar Efteraaret kommer, · kaster jeg mig i en Vogn, trækker Forlæderets
NB17:16 en havde lidt lumpen Uret. / Saa · kaster jeg mig mod Pøbelen. Oprigtigt talt,
NB:89 dre. Med en rasende Lidenskab · kaster jeg mig over en Bog, og naar jeg saa læser:
SLV, s. 200 ille Oplysning. Forgjæves · kaster jeg mig utaalmodig nu paa den ene Side,
EE1, s. 235 g træder ind ad Døren, · kaster jeg mit Blik op i første Etage, hvad
FB, note er en anden Ting. Æsthetiken · kaster Kjærlighedens Kaabe over Havmanden,
BOA, s. 212 abenbaring fra sig som en Tyv · kaster Kosterne fra sig, naar Politiet er efter
DD:18 fugl hæver stiger i Luften · kaster lidt efter lidt Baglast ud, saaledes at
DS, s. 251 else. Og just den Art Fromhed · kaster Luther sig imod. Nu lod det sig tænke,
EE:153 de, saa maae de drikke og dermed · kaster man dem overbord. / d. 7 Aug: 39. /
LF, s. 46 end mindre ubetinget glad. Og · kaster man den ikke ubetinget paa Gud, men andetstedshen,
LF, s. 46 al« Sorgen fra sig; · kaster man ikke al Sorgen fra sig, saa beholder
EE1, s. 319 let hun gaaer, hvor rask hun · kaster med Nakken – Den grønne Kaabe
2T44, s. 194 nge Ungdommen tillidsfuld · kaster med Nakken, og overmodigen slaaer Himlen
EE2, s. 247 enneskets Skygge. Om Morgenen · kaster Mennesket sin Skygge foran sig, om Middagen
Oi9, s. 385 saaledes, at det Aar for Aar · kaster mere af sig. Hyggeligt er Præsten indrettet
JJ:2 læse. Den begyndte saaledes: Jeg · kaster mig i dybeste Underdanighed paa Knæ
SLV, s. 239 Hurtigløbere. Postillonen · kaster mig til Jorden. At gaae kunde ikke hjælpe,
EE1, s. 428 ot min Kappe om mig, men jeg · kaster Natten som en Kappe over mig, og iler til
Papir 460 ver anden Vei i Livet, der · kaster Noget af sig, og selv om man til Forskjel
LF, s. 45 den stærkeste Kastemaskine · kaster Noget fra sig, og med en Lidenskab som
OTA, s. 279 vidt Intet har at bortkaste, · kaster Næringssorgen paa Gud og siger: jeg
NB19:49 som naar En lukker en Dør og · kaster Nøglen bort: saaledes ere de christelige
PS, note d at gjøre Slutninger. Dette · kaster ogsaa et Lys over Troen; idet den beslutter
Not7:57 nger en fiin Silkestige man · kaster op som en Erkjendelsens eventyrlige Ridder,
AE, s. 494 d i Oprindeligheden, over ham · kaster Oprindelighedens Lidenskab et velgjørende
NB26:34 en digteriske Frembringelse · kaster over En. / Man » digter«
PS, s. 281 t forstaae, hvilket Lys dette · kaster over Troen, naar man ikke aldeles er forstyrret
PCS, s. 137 dog heller ikke faldende. Han · kaster Overkroppen lidt forover og til den ene
SLV, s. 148 ens, hvilken er et Vidunder. · Kaster Reflexionen sig paa Forelskelsen, da betyder
LA, s. 43 det Kraft, i samme Øieblik · kaster sig bag over for at profitere af Stødet
LA, s. 44 det Kraft, i samme Øieblik · kaster sig bag over for at profitere af Stødet
BA, s. 417 sky. Synden seirer. Angesten · kaster sig fortvivlet i Angerens Arme. Angeren
NB12:150 ler, slaaer Skaglerne fra, · kaster sig fortvivlet over paa mig, vil separeres,
Brev 75 n Moder, slipper han ham, og · kaster sig grædende paa Jorden. / Endnu et
NB21:163 e Sandheden ved Fornuften, · kaster sig i Armene paa Autoritets-Troen, og forbinder
Papir 430 m til at ligne Forbilledet. Han · kaster sig i Forbilledets Arme. Men da gyser han
EE1, s. 335 un ikke holde sig alene, hun · kaster sig i mine Arme, ikke som om jeg var Elsker,
OTA, s. 171 ier og larmer, er idel Uro, · kaster sig i Tiden, ligesom den Syge paa Leiet,
YTS, s. 247 udselig faaer Øie paa den, · kaster sig ned paa sin Vinge, plukker den af og
EE1, s. 333 ldat i en Vedetkjæde, der · kaster sig ned til Jorden og lytter efter den
EE2, s. 58 r er hende til Besvær, hun · kaster sig om Din Hals. Hun kan ikke løsrive
EE1, s. 168 den Syge i sin Smerte snart · kaster sig paa den ene Side, snart paa den anden,
KK:3 Hensyn til om Indifferentismen · kaster sig paa den reale ell. ideale Side, men
LA, s. 51 lighed og Virkelighed, der nu · kaster sig paa dette Enkelte, som var det Grunden.
BOA, s. 121 rbeiden over i det Aabenbare, · kaster sig paa Grundprinciperne selv. Dersom et
SLV, s. 137 Tegn paa min Naade. Ironien · kaster sig paa sit Ansigt, og tilbeder allerunderdanigst.
NB32:64 sande. Naar det Hypochondre · kaster sig paa Smaa-Ting, om fE Lyset om Aftenen
DD:208 Prytaneum« vaer, · kaster sig til Jorden af Glæde og kysser den.
NB28:31 det er lykkedes ham, og han · kaster sig tilbedende ned for at takke Gud: forunderligt,
KG, s. 290 hvorledes han, naar han blot · kaster sit Blik paa Omstændighederne, ligesom
BI, s. 143 ørend i det Øieblik den · kaster sit Garn over ham og fanger ham. Naar derfor
BOA, s. 146 ag Utaalmodighed gaaer hen og · kaster sit Liv bort og bliver henrettet jo før
PMH, s. 86 naar en høitstaaende Mand · kaster sit Øie paa hans ubetydelige og fordringsløse
BI, s. 162 nhed, Tartarus' Bølge, som · kaster Sjælen til Kokytos eller Pyriphlegeton,
EE1, s. 314 r, om Eders Bølgeslag end · kaster Skummet mod Skyerne, I formaae dog ikke
NB3:12 saa lavt, at den ikke kan drikke, · kaster Steen i, til det bliver dybt nok. Det har
DD:165 er snarere som et Speil, der · kaster Straalerne tilbage i det chr. Livs Centrum
EE1, s. 38 følger ham til Jorden, man · kaster tre Spader Jord paa ham; man kjører
OTA, s. 406 Lidelsen af sig, oprørsk · kaster Troen fra sig, ikke vil troe, at Lidelsen
DS, s. 165 ille. Saa kommer han hjem; han · kaster Tømmerne – i samme Øieblik
NB16:93 en ikke sagde til Soldater: · kaster Vaabnene bort; men: gjører Ingen Vold
BI, s. 198 han bryster sig paa Gaderne, · kaster Øinene til Siden, og døier barbenet
OTA, s. 404 de Øieblikket efter igjen · kaster, og med Ligegyldighed, hiin Evighedens Tanke
SFV, s. 72 dt Det er, som i Reflexionen · kastes af. Thi man bliver ikke Christen ved Reflexion,
CT, s. 79 den staaer idag, imorgen · kastes den i Ovnen,« o, denne ædle
NB2:247 / Naar et Skib skal løbe ud, · kastes der først en Ende ud, med den roer en
NB2:185 kib skal styre ud af Havnen, saa · kastes der først en Ende ud, som et Par Matroser
SLV, s. 134 ires. Men hvo siger hun skal · kastes derud. Den samme Pige, stille og omhyggeligt
OTA, s. 298 idag staaer det, imorgen · kastes det i Ovnen«. Ak, hvilket stakket
NB2:247 i det Timelige, da maa der ogsaa · kastes en Ende ud. Dertil kan en elsket Afdød
NB32:106 men er ligesom det at · kastes for de vilde Dyr, at maatte kæmpe med
NB31:148 bruges i fjerne Lande: at · kastes for Insekter; og bliver saa Synderen til
NB17:65 deles umuligt at faae Pathos. At · kastes for vilde Dyr – det faaer dog en
EE1, s. 221 t nagles til Korset eller at · kastes for vilde Dyr, men levende at brændes,
Papir 460 r at lade sig slaae ihjel, · kastes for Vilde-Dyr o: s: v:, dersom der da havde
NB2:185 ordl. begyndes saa maa der ogsaa · kastes først en Ende ud – det er, der
SLV, s. 134 lde til, comisk ud, naar hun · kastes hen i den yderste Afgjørelses Forfærdelse,
EE1, s. 402 De, er rigtig for god til at · kastes hen til Enhver ... De vil saamænd nok
IC, s. 118 Hænder og to Fødder og · kastes i den evige Ild. Og dersom dit Øie forarger
NB24:133 imis. / / Apostlene hudstryges, · kastes i Fængsel – saa skeer der et stort
IC, s. 118 et, end at have to Øine og · kastes i Helvedes Ild.« Christus taler
OTA, s. 298 gelighed! Og om det end ikke · kastes i Ovnen, » Solen gaaer dog op med
DD:182 idag staaer paa Marken og imorgen · kastes i Ovnen, ikke som Blomsten, om den end
LF, s. 11 ken, som er i Dag, og i Morgen · kastes i Ovnen, skulde han ikke meget mere klæde
CT, s. 20 ken, som er i Dag, og i Morgen · kastes i Ovnen, skulde han ikke meget mere klæde
OTA, s. 259 n, som er i Dag, og i Morgen · kastes i Ovnen, skulde han ikke meget mere klæde
DS Marken, som er i Dag, og i Morgen · kastes i Ovnen, skulde han ikke meget mere klæde
OTA, s. 194 enens Størrelse, naar den · kastes i Vandet, er kjendelig paa Kredsens Størrelse,
NB26:62 ation ligesom naar en Steen · kastes i Vandet, Vandet bliver ikke strax roligt,
SLV, s. 88 morder puttes i en Sæk og · kastes i Vandet. Hvilken Qval at see en Qvinde
KG, s. 324 embringer og danner, naar den · kastes i Vandet: vilde Du saa reise til hine fjerne
SLV, s. 196 kal hævdes; den skal ikke · kastes ind mellem saadanne Overveielser som et
CT, s. 166 Evigheden bliver hentet, saa · kastes Krykkerne bort, han kan saa ikke blot gaae,
NB29:32 s uforandret, kan udholde at der · kastes Numerus ( ligesom Gadedrengene kaste Snavs
NB24:134 Forestillingen. / / Saulus · kastes til Jorden, bliver blind – det betyder:
SLV, s. 167 gteskabets hellige Mure), nu · kastes ud i ny, i den rædsomste Livsfare. Selv
CT, s. 98 tjener til Intet uden til at · kastes ud som Saltet, der har mistet sin Kraft.
NB32:49 blik skulde sparkes, foses, · kastes, smides langt bort, glemt, ( hvilket dog
DD:164.a gsaa som Avne henveires for den · Kasteskovl, Herren Alt har i sin Haand. Nei min Tale
AA:12 Verden. Saa være da Loddet · kastet – jeg gaaer over Rubicon! Vel fører
NB:7 g faaer Noget at vide. Jeg har · kastet Adskilligt hen i denne Tid, som ikke er
AE, s. 391 let – for Den, der har · kastet alle, alle Byrder af sig, Haabets og Frygtens
FB, s. 116 ende, da havde han vel lettere · kastet Alt bort, for at haste ud af den Verden,
EE1, s. 44 ng har jeg for længe siden · kastet bort. Hvilken Ulykke! I den vilde maaskee
Sa, s. 174 eist sig i Oprør mod Gud og · kastet Christendommen af sig eller fra sig, det
TAF, s. 286 og Erindringen om, at Du har · kastet dem fra Dig – at Du ikke i den beholder
Papir 270 aa Forargelsens Vei, havde · kastet den forblindede og stolte Saulus til Jorden
PS, note astet den, men ikke naar han har · kastet den« ( Aristoteles). Ellers blev
PS, note har Magt over den inden han har · kastet den, men ikke naar han har kastet den«
EE2, s. 293 øge den Elskede. Han havde · kastet denne Sorg tilside, thi hvorledes sømmer
CT, s. 164 et«, Du har ikke selv · kastet det bort, og derved paadraget Dig et Ansvar,
EE1, s. 426 le Claudius, revet det ud og · kastet det Øvrige bort; thi hvorledes skulde
SD, s. 133 hvor han ikke har det, have · kastet eller kaste det fra sig – men det
AE, s. 547 . Har en barnagtig Orthodoxie · kastet en comisk Belysning over Christendommen,
BA, s. 378 g Forløsningen sat, er der · kastet et Modsætningens Lys over Sandseligheden,
BOA, s. 257 den ene har høitideligt · kastet Flaske og Glas ud af Vinduet og er indtraadt
4T43, s. 124 øm, men hvorledes han var · kastet fra den enes Herlighed i den andens Elendighed,
EE1, s. 282 Magt. Først naar man har · kastet Haabet over Bord, først da begynder
IC, s. 128 man reent afskaffet Christus, · kastet ham bort og taget hans Lære hen, tilsidst
EE1, s. 243 værd, og dog har Digteren · kastet ham hen som en flygtig Skizze. Charles
IC erne har afskaffet Christus, enten · kastet ham reent bort og taget hans Lære, eller
Papir 575 den første Lømmel og · kastet ham til Jorden – og nu standser Ingen
LF, s. 44 aer den Skjebne strax at blive · kastet i Ovnen, den maa dog visne, efter iforveien
NB32:102 den sunde nærende Spise · kastet i Rendestenen – dette er kun et svagt
Oi7, s. 292 t Pengene, saa skal der blive · kastet Jord paa og holdt Tale efter Taxten, først
EE1, s. 49 Formiddag ud til Graven, selv · kastet Jord paa, halv høit sagt et Par kun
SD, s. 226 man maaskee til Straf blive · kastet langt bort fra ham; men for at kunne være
NB2:132 Modsatte. Naar jeg først har · kastet mig i Vognen eller ombord paa et Dampskib,
NB17:39 ikke angrebet Samtiden, men · kastet mig mod et Slags Tyrannie – det maa
NB26:54.c ieblik da jeg saaledes havde · kastet mig mod Rudelbach, fremdeles just i det
NB26:94 avde jeg vel lidenskabeligt · kastet mig over paa at erhverve og gjøre Lykke
Brev 5 saa glad, at jeg gjerne kunde have · kastet mig paa Knæ, som Robinson da han saae
EE2, s. 39 ed skal nu ingenlunde være · kastet nogen Skygge over de ud af Reflexionen
LP, note skee snarere udsat for at blive · kastet paa Døren og for saavidt kan den lille
Brev 265 jlen, som jeg seer jeg har · kastet paa Papiret, vil det maaskee ikke være
Not11:12 l. / Men lad nu Ideen have · kastet sig i Naturen, for paa den Maade igjen
EE1, s. 257 den begyndte, han vilde have · kastet sig i Onkelens Arme og udraabt: ja, Naturens
FF:126 onen. Denne burde nu egenlig have · kastet sig over Christendommen for om muligt at
F, s. 487 Betydning, at Prof. Heiberg har · kastet sig paa Astronomien. Er dette ikke en Lykke,
ATV, s. 209 bekjendt, hovedsageligen har · kastet sig paa den Materie om Beskedenhed og Ydmyghed,
NB12:123 det en fri Sag. Hun har engang · kastet sig saaledes over paa mit Guds-Forhold,
BI, s. 211 el derved, at denne strax har · kastet Spørgsmaalet ind efter og derfor ikke
4T43, s. 120 hvem ikke Sorgen alene havde · kastet til Jorden, men ogsaa Tilbedelsen: »
Papir 586 l snart naae at blive hovedkuls · kastet ud af denne Verden. Lad der saa komme igjen
NB16:26 ieblik paa Dagen at kunne blive · kastet ud i Afgjørelser af første Rang –
FB, s. 132 gelser, men naar jeg bliver · kastet ud i Vandet, da svømmer jeg vel ( thi
CT, s. 269 t Menneske ved Fødselen er · kastet ud i Verden, og fra det Øieblik ligger
EE1, s. 165 e have vi ved dets Stiftelse · kastet vidt udseende Planer, for fortrolige med
CT, s. 296 se med de Tolv. Men Loddet er · kastet, Hans Skjebne er afgjort, i Faderens og
OTA, s. 207 tale, og Loddet er ei heller · kastet, med mindre Du allerede har fundet Udveien:
OTA, s. 207 forandre Sted, mit Lod er jo · kastet, overalt paa Jorden bliver det det samme.«
EE1, s. 237 res amours. Nu syntes Loddet · kastet. Jeg besluttede mig til at indløse mit
SLV, s. 193 ale med hende, saa er Loddet · kastet. Paa ny har jeg overtænkt det Hele –
EE1, s. 287 hen over Vandet, og seer en · Kastevind længe forud, saaledes bør man altid
Brev 84 se, at nogen Luftning, nogen · Kastevind, nogen Stemning har kruset min Sjæls
EE1, s. 312 øn, nu da de forskjellige · Kastevinde have lagt sig, og hun hviler i een Stemning.
DD:134.a ft og mere og mere fjerner alle · Kastevinde og seirrig fører Msk over alle Hindringer.
EE1, s. 379 imidlertid stykkeviis og for · Kastevinde, men totalt. Hun maa opdage det Uendelige,
AA:12.7 istand til at taale disse Livets · Kastevinde; thi jo mere Mennesket lever for en Idee,
JJ:462 t en Levning fra Middelalderen og · Kastevæsenet. Betaler jeg ikke høie Skolepenge for
OTA, s. 222 orm maa oprøre det; ingen · Kastvind maa bevæge dets Overflade; ingen døsig
BB:37 e-Vrøvl om den Hund og den · Kat osv., i den rædsomste Monotonie, som
F, s. 482 umlet og ør i Hovedet som en · Kat, der er bleven slagen af Tønden. Naar
EE1, s. 114 rne ægtede hendes Hund og · Kat, ja det som værre er, Dig selv med; eller
G, s. 64 ndne er bleven af, det veed min · Kat. Jeg er rastløs og ferm, ufortrøden,
NB32:132 Flygtninge og Forfulgte i · Katakomber: da var Gud nærmere ved Virkeligheden.
BI, note im Zustande der Krankheit, der · Katalepsie kan es kommen, daß der Mensch Zusammenhänge
BI, note ter ( im Lager) in Starrsucht, · Katalepsie, Verzückung verfallen sein soll. /
NB20:172 en, og blev Virkelighedens · Katastrophe ϰατεξοχην
DBD, s. 133 hvad der hedder Uro, Optrin, · Katastrophe ( hvilket var den Gamle saa uhyre imod)
NB36:8 rtethed fra først til sidst, i · Katastrophe at forlade denne Verden er den største
BB:7 bliver sig den sig indledende · Katastrophe bevidst, men maa adsprede ham paa andre
NB36:24 phe. Derimod var det ikke blevet · Katastrophe dersom han successive havde meddeelt det
IC, s. 60 rede har beregnet. En Dommers · Katastrophe digtes rigtigt at blive voldsom Død;
NB36:24 Vrøvl uden Katastrophe. · Katastrophe er den egl. μεταβασις
NB11:171 mig. En almdligere Omvendelses · Katastrophe er det maaskee, naar Χstus standser
NB26:56 kin af Ret. / Situation, især · Katastrophe er det nemlig der gjør aabenbart, hvorvidt
NB2:30 d min ved den sørgeligste · Katastrophe forøgede indvortes Lidelse intet mindre
NB21:55 faae det Opvækkende, det til · Katastrophe Fremskyndende i Omverdenen. /
NB8:31 der egl. siden den europæiske · Katastrophe gjort noget stærkere Angreb paa Χstd.
NB10:3 bemærkes, at just Aar 48 · Katastrophe havde stillet Martyriet anderledes. /
NB12:110 / / / En sidste Redaktion af en · Katastrophe i mit offentlige Liv. / / Pøbelagtigheden
NB26:56 Priis at forhindre, at da ingen · Katastrophe indtræder, ingen Situation, der kunde
SLV, s. 398 oprindelige Mulighed i denne · Katastrophe kan bryde frem. Tungsindet maa derfor have
SLV, s. 227 Fordringer til Livet. Men en · Katastrophe kan jo skabe et Menneske om, og den var
BOA, s. 286 kommer det mig, at hans Livs · Katastrophe maa kunne have noget Opvækkende for
BB:7 ner til at mildne den tragiske · Katastrophe med Margrethe. / S: bemærker med H:
SFV, s. 49 ærværende. Under denne · Katastrophe sad jeg og læste Correctur af en Bog,
NB36:26 ulde sætte Alt paa at faae en · Katastrophe tilveiebragt, paa at blive arresteret,
FB, note har forstaaet. / Den historiske · Katastrophe var efter Aristoteles følgende: for
NB27:40 Forstand er Tilværelsens · Katastrophe, Χstds Indkomst i Verden, at i Forhold
SLV, s. 52 ogsaa fraseet den ulykkelige · Katastrophe, at Desdemona er uskyldig) lader sig kun
NB27:40 vad der var Tilværelsens · Katastrophe, at det saa endte med at være omtrent
NB33:57 g mellem de 5 Verdensdele, er en · Katastrophe, der bevæger Tilværelsen fra den dybeste
NB27:45 Proportion, at tilveiebringe den · Katastrophe, der blev hans Forsonings Død. Han existerer
SFV, s. 49 . En saadan verdenshistorisk · Katastrophe, der rangerer saaledes op, at end ikke Oldtidens
NB36:24 r det, for at frembringe · Katastrophe, er atter at forhindre K; thi i denne Given
SLV, s. 241 som jeg er i den religieuse · Katastrophe, griber jeg efter Paradigmet, men see! Paradigmet
NB33:57 hvis Liv ikke giver relativ · Katastrophe, han har ikke, ikke engang tilnærmelsesviis
BOA, s. 294 , at han ikke kan undgaae en · Katastrophe, han maa komme til en Afgjørelse, om
BOA, s. 253 l Forholdene strammes til en · Katastrophe, maa først og fremmest den Paagjeldende
LA, s. 76 , der strammer Kraften til en · Katastrophe, men en Spænding, hvori Tilværelsen
NB2:80 angt værre end hvilkensomhelst · Katastrophe, ogsaa af den Grund, at det for Trediemand
NB36:24 en næsviis Skarpsindighed. / · Katastrophe. / / Hvorledes frembringes K. i Aands Forhold?
NB33:57 t at nærme sig Gud giver · Katastrophe. / Ja, Gud være lovet, saaledes er det.
NB36:24 e og de Samtidige kunne blive en · Katastrophe. / Lad fE Den der egentligen bærer hvad
NB36:24 / Dette er Geniernes Collision i · Katastrophe. / Noget ganske Andet er denne bevidste
NB33:57 ilværelsens intensiveste · Katastrophe. Blot endog en dog betydningsfuld Tilnærmelse
NB36:24 gynde med det: saa kan det blive · Katastrophe. Derimod var det ikke blevet Katastrophe
NB12:120 at tage mig – og nu denne · Katastrophe. Endeligen, jeg har selv dialektisk gjort
BOA, s. 295 i Mag: As Liv, eller i dets · Katastrophe. Han gjør ganske Indtrykket af en Hedning,
NB33:57 ) giver allerede en relativ · Katastrophe. Intet er vissere. Saa sikkert som en Naturforsker,
NB36:24 k, Reflexions Vrøvl uden · Katastrophe. Katastrophe er den egl. μεταβασις
NB21:69 Der strammes snarest muligt til · Katastrophe. Martyren bryder sig ene og alene om sin
NB33:57 . At nærme sig Gud giver · Katastrophe; ganske bogstaveligt qua Enkelt at henvende
SD, s. 180 e Følgen. Digterisk vilde · Katastrophen ( poetice antaget, at Personen f. Ex. var
Papir 471 og vel? 2) M. blev samtidig med · Katastrophen 1848 hvor hele hans System gik i Madskabet,
BOA, s. 295 at ligge i hvad han blev ved · Katastrophen eller i den hans Productivitet, der deriverer
IC, s. 62 umuligt at beregne ham eller · Katastrophen for hans Liv. Det er muligt, at han kan
NB25:98 a begynde paa ny som Liv. / · Katastrophen i 48 er ogsaa aldeles i den Retning. /
NB10:199 lde ud nogle Aar endnu, og · Katastrophen i 48 hjalp overodl: saa var jeg undgaaet
NB10:89 , end jeg havde tænkt mig, at · Katastrophen i 48 ogsaa har Betydning for mig. /
BOA sætninger til Rette, af hvilke · Katastrophen i Adlers Liv psychologisk lader sig motivere.
LA, s. 39 elle. I første Deel dannes · Katastrophen i Forholdet mellem Claudine og Lusard romantisk
LA, s. 40 . – I anden Deel dannes · Katastrophen i Forholdet mellem Mariane og Ferdinand
BOA christelig Præst. / § 2. / · Katastrophen i Mag: Adlers Liv. / Saa indtraadte der
BOA, s. 295 ig derfra, som i, at han ved · Katastrophen indirecte gjør aabenbart og angiver,
Brev 272 digt er endnu en halv Akt. · Katastrophen kan ikke siges at have været uden Hoved
FB, s. 180 aaskee Æsthetiken billige. · Katastrophen kunde da dannes i Lighed med den virkelige,
BOA, s. 256 det kom an men paa Aanden. / · Katastrophen ledsagedes af en symbolsk Handling, om
SLV, s. 167 ner man psychologisk rigtigt · Katastrophen paa Faust, der ved netop at ville være
NB20:46 on og bevare En paa Pletten, som · Katastrophen paa Liv og Død. / / / Den grundtvigske
NB17:39 Myndighed, altsaa ikke lagt · Katastrophen saa høit op. / Skeer det, da vil det
NB8:99 ert Tilfælde ikke paa, at · Katastrophen skulde blive saa frygtelig. Deraf hans
NB29:98 laae af. Her ligger Collisionen. · Katastrophen vil altsaa ikke blive i Retning af at Samtiden
SLV, s. 241 jeg god nok, men idet jeg i · Katastrophen vil tilegne mig de religieuse Forbilleder,
Brev 272 matisk skulde gjengive » · Katastrophen« i 48, og skulde gjøre sit Drama nogenlunde
BOA Bestemmelse er at prædisponere · Katastrophen, at lægge nogle Forudsætninger til
BOA, s. 124 hvad der synes at fremgaae af · Katastrophen, han ikke temmelig letsindigt, maaskee kun
NB27:45 eren er forholdende sig til · Katastrophen, i hvilken han saa er, hvad han evig var
NB36:24 Fanden, er for Reflexionen · Katastrophen. / Men at begynde med Conclusionen, udeladende
BOA, note , end mindre selv fremskyndede · Katastrophen. Den Udvalgte i en ældre Tid skete det,
SFV, s. 49 at den Bog er skrevet efter · Katastrophen. En saadan verdenshistorisk Katastrophe,
NB14:147.e n haster altfor stærkt til · Katastrophen. Jeg bruger dette fremmede Ord her vistnok
NB14:82 a Indtoget med for at fremskynde · Katastrophen. Men ligesom de Tilstedeværende vistnok
BOA, s. 105 et været qvit; det havde i · Katastrophens store Øieblik atter, ironisk nok, viist
SLV, s. 332 ag. – Forfærdelsens · Katastropher behøver jeg neppe mere at føre op,
SLV, s. 130 ogen Tilvæxt af Kraft ved · Katastropher udenfra, kun er bevæget i sig selv,
NB31:56 men naar der saa kommer · Katastropher, saa viser det sig, at det Hele er: ligesom
LA, s. 55 evolution: saa vil Den, der i · Katastrophernes Tid var neutral, blive Satiriker. Neutralitet
LA, s. 30 avn, ikke en verdenshistorisk · Katastrophes mægtige Opsving. Livet i Nutiden er
LA, s. 93 ed knytter Traad-Enderne i en · Katastrophes Samdrægtighed: saa indtræder Snakken.
NB36:26 betræffende det at virke · katastrophisk er der en ganske anden Betænkelighed.
NB36:26 hed. / Skulde der da virkes · katastrophisk maatte Sagen lægges ganske anderledes
SFV, s. 101 e Verden, og naar den bruges · katastrophisk, den interesserer dog ikke Verden, thi at
NB36:26 adt. / Skulde der være virket · katastrophisk, havde jeg tænkt mig, ganske uventet
NB36:24 saa Collisionen ikke bliver · katastrophisk. / / / Idealerne – den borgerlige
NB36:26 alle Χstne. / / / At virke · katastrophisk. / / Hvor angest end Mskene vilde blive
NB36:8 d om – saa virker deres Liv · katastrophiske, og paa den Maade stødes de saa ud af
NB36:26 e opereret i Retning af det · Katastrophiske, thi var der mindste Tanke i det Bestaaende
NB36:14 , der vistnok er lagt an paa det · Katastrophiske, var det ikke muligt, at jeg istedetfor
NB36:26 der svækket i Retning af det · Katastrophiske. / Fremdeles naar jeg seer hiin Artikel
NB36:26 atter svække i Retning af det · Katastrophiske. / Saa har jeg den store Betænkelighed
NB18:40 dligere er faldet mig paa. / / / · Katechese over mit Liv. / / Den, der sætter sig
DD:50 Grækerne opdrev den største · Katechet Socrates) fordi i de moderne Sprog det
KK:4 menet. / / Kirketjeneste. / a) · Katechetik / b) Liturgik / c) Homiletik. /
SLV, s. 443 var duelig til at skrive en · katechetisk Commentar til en Lærebog for Almueskoler.
EE1, s. 428 Spørgsmaal om Fremtid og · Katechisation over Troen. Det er derfor ganske i sin
EE1, s. 203 emtræder dette i en lille · Katechisationsscene, der unegtelig er en fortræffelig Opfindelse
DD:50 et maatte være langt lettere at · katechisere paa Græsk ( som jo da ogsaa Grækerne
AE, s. 159 ar lært, hvis Provst Tryde · katechiserende vilde forbarme sig over mig og vise, hvorledes
Not11:12 Ved Χstd. og ved · Katechismen allerede ere vi anviste at troe paa Gud
BI, s. 325 om en saadan Kjærlighedens · Katechismus, saa fordrer den af sine Disciple »
DD:208 t mig til med Hensyn til vor · Katechumen, hvem jeg ønskede at sætte ind paa
AE, s. 98 ager, og den forslagne L. som · Katechumen. J. skal da udforske, hvordan det egentligen
JC, s. 49 nde han godt forklare sig; at · Katechumenen maatte staae udenfor Døren, knæle,
NB12:74 std staae paa lige Trin med · Katechumener, har man udenvidere gjort til Χstne.
JC, s. 49 han vidste, at i Kirken havde · Katechumenerne gjennemgaaet en lang Skole, før de bleve
G, s. 25 , der svarer til den moderne · Kategori » Overgangen« i høi Grad
EE2, s. 205 r ligesaa absolut, saa er min · Kategori at vælge usand; thi den er netop Identiteten
EE2, s. 169 et at indsee, at Mediationens · Kategori derved har lidt et betydeligt Knæk,
G, s. 77 gorien egentlig en anden. Denne · Kategori er absolut transcendent og sætter Mennesket
SD, s. 230 Læren om Synden. Syndens · Kategori er Enkelthedens Kategori. Synden lader
SD, s. 173 uden videre til Noget, denne · Kategori er netop Aandens argeste Modsætning;
EE2, s. 304 bet paa Venskabets Idee. Hans · Kategori er saaledes i en vis Forstand fuldkomnere
EE1, s. 119 fører. Men allerede denne · Kategori er ubestemt, og dog maa det være bestemt,
FB, s. 153 ødvendigheden sig af en ny · Kategori for at forstaae Abraham. Et saadant Forhold
BA, s. 378 selv qua Individ under samme · Kategori forglemmende Frihedens: dersom Du gjør
BA, note aabenbarer. Med Hensyn til denne · Kategori kan man sammenligne » Gjentagelsen«
G, s. 78 rnlig Umiddelbarhed. / At denne · Kategori kunde intendere at udstryge og suspendere
EE1, s. 417 en kategorisk. Under hvilken · Kategori maa hun opfattes? under Væren for Andet.
G, s. 78 » Prøvelsens« · Kategori med uhyre Smerter, netop fordi han er saa
DJ, s. 74 ves vil bruge den alvorlige · Kategori mod hende, og at hun, naar hun sees i Forhold
G, s. 25 , saa vil man let see, at denne · Kategori netop forklarer Forholdet mellem Eleater
SLV, s. 283 n kun tænker paa sit Livs · Kategori og drømmer om den i Natten. Jeg dømmer
KKS, s. 94 Qvindelige har væsenligen · Kategori og Tankegang tilfælles med enhver Slagtersvend,
SLV, s. 52 a holder jeg blot den ethiske · Kategori paa ham, og Faren er meget ubetydelig.
SLV, s. 51 n. Man sigter med den ethiske · Kategori paa hende, man lukker Øinene, man tænker
G, s. 78 Mennesker, der strax have denne · Kategori prompt ved enhver Leilighed, blot Grøden
BI, s. 287 tiv, der hører under samme · Kategori som den bonton, der fordrer at smile over
BA, s. 362 kunne sætte en saa concret · Kategori som Synden, hvilken netop sættes derved,
G, s. 33 ke fra sin Barndom af har denne · Kategori tilbage. Fra sin Barndom af, da man havde
SLV, s. 441 dent gjennem Livet paa den · Kategori, at han ikke er Forbryder, men heller ikke
EE1, s. 232 r. Anledningen er den sidste · Kategori, den egentlige Overgangs-Kategori fra Ideens
SLV, s. 114 noget moderniseret græsk · Kategori, den er min Yndlingskategori og strækker
FB, s. 173 gte, er: det Interessante, en · Kategori, der fornemlig i vor Tid, netop fordi Tiden
SLV, s. 114 e over sit Udtryk. Der er en · Kategori, der hedder: at vælge sig selv, en noget
BA, s. 326 tabe Alt. Der er fremkommen en · Kategori, der ligger aldeles udenfor dens Omfang.
IC, s. 93 l sige, en Saadan havde ingen · Kategori, derfor lod det sig gjøre at mene, at
G, s. 60 or en Tænker at opdage en ny · Kategori, det var det for mig at gjøre en Opdagelse
SLV, s. 37 e ligger altid i Modsigelsens · Kategori, hvad jeg ikke her kan udføre; men hvad
EE1, s. 17 er ligger i det Interessantes · Kategori, hvor derfor ikke bliver Spørgsmaal om,
EE2, s. 205 g, jeg vender tilbage til min · Kategori, jeg er ikke Logiker, jeg har kun een saadan,
FB, s. 173 Forhold til Gjenstandene. Den · Kategori, jeg lidt nærmere vil betragte, er: det
SLV, s. 283 kan man snuble og slippe sin · Kategori, men jeg troer derfor ikke, at jeg slap
IC, s. 117 ærligt er det Christeliges · Kategori, men naturligviis afskaffet i Christenheden),
EE1, s. 232 edningen er en Endelighedens · Kategori, og det er umuligt for en immanent Tænkning
EE2, s. 127 de tænke Vexel-Virkningens · Kategori, og grundigt og dygtigt logisk udfolde den,
SLV, s. 390 er holdt ud fra hinanden paa · Kategori, og Misforstaaelsen er saaledes forskjellig
SLV, s. 50 , og jeg har udgrundet hendes · Kategori, ogsaa jeg har søgt, men jeg har ogsaa
G, s. 78 a Prøvelse er en midlertidig · Kategori, saa er den eo ipso bestemmet i Forhold
G, s. 25 rindringens eller Gjentagelsens · Kategori, saa opløser hele Livet sig i en tom
EE2, s. 128 vilde reducere Dig Livet paa · Kategori, saa vilde Du blive høist forbittret.
SLV, s. 397 d, den for ham afgjørende · Kategori, som derfor maatte forfølges til en Yderlighed.
G, s. 25 t dette. Gjentagelsen er den ny · Kategori, som skal opdages. Naar man kjender Noget
EE2, s. 259 lad os blive staaende ved den · Kategori, som Æsthetiken altid vindicerer sig
EE2, s. 304 igjen det Ufuldkomne ved hans · Kategori. / Dog, jeg skal ikke fordriste mig til
SLV, s. 50 sk, men en ufuldbaaren ethisk · Kategori. Den virker paa Tanken, som det vilde virke
DJ, note katholske Kirke har en blandet · Kategori. Don Juan er da vel i sit Element, men Virkningen
BA, s. 406 saa let lader sig bringe paa · Kategori. Geniet er overhovedet blot derved forskjelligt
G, s. 85 hvis Liv lod sig opfatte i en · Kategori. Hun mangler som oftest den Conseqvents,
IC, s. 116 ecifike christelige Lidelsers · Kategori. Man har afskaffet den egentlige christelige
FB, s. 173 den er egentlig Vendepunktets · Kategori. Man skulde derfor ikke, som stundom skeer,
SD, s. 230 ens Kategori er Enkelthedens · Kategori. Synden lader sig slet ikke tænke spekulativt.
SD, s. 231 ativt overseete og foragtede · Kategori: Enkeltheden. Synd er en Bestemmelse af
G, s. 37 de Personale ved hiin abstrakte · Kategori: overhovedet, og opnaaer dette ved en tilfældig
G, s. 77 ele var en Prøvelse. / Denne · Kategori: Prøvelse er hverken æsthetisk, ethisk
BOA, s. 157 dommen lige saa lidet med den · Kategorie » Bestaaen« at gjøre,
NB3:77 n den vil blive det. Med den · Kategorie » den Enkelte« tog jeg i
NB3:77 jeg kan faae ind under denne · Kategorie » den Enkelte«,
NB20:51 s Indhold var disponeret for den · Kategorie » den Enkelte«: den Gang
SFV, s. 22 neste til at faae anbragt min · Kategorie » hiin Enkelte«, just i
FF:24 ertrykket-Væren) i Tids og Rums · Kategorie – i Tidens fE Chiliasme eller Læren
NB2:169 og den Snævring: Enkelthedens · Kategorie – igjennem hvilken Tiden skal; thi
NB21:125 evet Prædikeforedragets · Kategorie – og verdslig Klogskab udfylder forresten
NB3:77 dialektisk at stramme denne · Kategorie ( de have heller ikke haft Arbeidet med
NB3:77 der skulle arbeide ved denne · Kategorie ( i Spillet – eller med at anbr
NB11:218 tre mere. / Det er en meget god · Kategorie af Luther i Prædiken over Epistelen
NB14:43 at Udfaldet er Dommen. Det er en · Kategorie af samme Art som de andre. / 11. Journalen
NB12:141 bestaae, og egl. var det denne · Kategorie eller det var Det ved Hjælp af hvilken
NB12:109 Fremtid er en meget lavere · Kategorie end » idag«, den lange Fremtid,
NB12:16 §. Han har ikke mere · Kategorie end Mynster. Og besynderlig nok, Mynster
BA, note tning, har Øieblikket. Denne · Kategorie er af stor Vigtighed for at afslutte mod
NB2:17 Enkelthedens« · Kategorie er altfor afgjørende til at her tør
NB10:137 reier sig om den Enkelte. Denne · Kategorie er det Punkt, ved hvilket og gjennem hvilket
BA, note lt sammen. / At kunne bruge sin · Kategorie er en conditio sine qua non, for at Iagttagelse
NB2:17 er uforandret. Enkelthedens · Kategorie er Evighedens Kategorie og derfor i Timeligheden
NB26:24 Forstandens« · Kategorie er just dette Tillige, at man kan være
NB2:19 iske heri. – / Enkelthedens · Kategorie er just i Reflexionen Klosteret ɔ:
NB3:77 s: v:. / Den Enkelte; denne · Kategorie er kun een Gang før ( dens første
NB3:77 ystemet aldrig mere. Til den · Kategorie er min mulige historiske Betydning ubetinget
NB31:41 e – Mængde. / / Aandens · Kategorie er: den Enkelte; Dyre-Bestemmelsen er:
NB2:19 aa man omvendt bruge Enkelthedens · Kategorie for at blive Christen. – Det Homøopathiske
NB27:23 ngdommelighed deels mangler · Kategorie for Forbilledets uendelige Ophøiethed
NB:122 den ved at faae Enkelthedens · Kategorie frem. Man har under Skin af Objektivitet
Papir 264:1 naaet til Virkelighedens · Kategorie fremtræder den ny Tvivl, den ny Modsigelse,
NB19:27 r hvad der er christelig · Kategorie gjældende for hele dette Liv til et
NB3:77 xion, som den er. Uden denne · Kategorie har Pantheismen ubetinget seiret. Der vil
NB24:170 hi det er virkelig ikke en · Kategorie i Forhold til en Mand, der handler saaledes.
NB3:77 e. Det er ikke Missionairens · Kategorie i Forhold til Hedninge, som han forkynder
NB3:77 d., men det er Missionairens · Kategorie i selve Christenheden, for at inderli
NB3:77 ie rigtig, var Det med denne · Kategorie i sin Orden, saae jeg her rigtigt, forstod
NB3:77 Sagen er, doceres kan denne · Kategorie ikke; det er en Kunst at bruge den, en
NB15:46 nsequentsen af dette er den · Kategorie jeg bruger: at jeg har at gjøre opmærksom.
BA, note er, fordi først med denne · Kategorie kan det lykkes at give Evigheden sin Betydning,
NB7:9 rt ubeskriveligt meget, een · Kategorie mere. Jeg havde dog altfor tungsindigt
NB2:17 dens Kategorie er Evighedens · Kategorie og derfor i Timeligheden ubetinget den
NB3:77 en Forfatters. Men var denne · Kategorie rigtig, var Det med denne Kategorie i
NB:129 , socratisk. / Den meest ironiske · Kategorie som vel at mærke tillige er den absolut
NB3:77 Enkelte«; med denne · Kategorie staaer og falder Χstdommens Sag, efterat
Not13:20 men mangler paa dette Punkt · Kategorie til at gjøre den gjennemførte Bevægelse.
BA, s. 431 ette, kun for at hævde min · Kategorie vil jeg minde om, at det Pludselige altid
EE:196 d jeg mener. / ( Under denne · Kategorie vilde jeg afhandle de latterlige Combinationer
NB31:150 / / Aldrig har Slægtens · Kategorie været saa overmægtig, aldrig Mængde,
BA, s. 385 dt indseet, og derfor har den · Kategorie Øieblikket kostet ham saa megen Anstrængelse.
Not4:9 det er Substantsialitæts · Kategorie, Andre opfatte det, for at undgaae al Pantheisme,
BA, s. 453 det, bestandig klar over sin · Kategorie, da forstaaer man let, at det Comiske netop
BA, note Overgangen, ( og har den denne · Kategorie, da maa den jo finde sin Plads i Systemet
NB12:64 rtensen har ikke een eneste · Kategorie, der er ikke mere Videnskabelighed i hans
NB:123 bsolute Betydning af Enkelthedens · Kategorie, der just er Christds Princip. Men endnu
NB20:53 aaledes er jeg blevet brugt. Den · Kategorie, der skulde frem, var » den Enkelte«
Papir 278 re Alt, ligesom det er den · Kategorie, der slumrer i den græske Sophistik,
NB29:117 veralt anbragt Slægtens · Kategorie, derved degraderet Individerne til Exemplarer,
NB21:64 sten ind under Generations · Kategorie, det er en uchristelig Art Kjerlighed (
NB11:204 det er mere end min · Kategorie, Digter Kategorien: opbyggelig. /
NB:125 r ikke en Concession, men en · Kategorie, en ontologisk Bestemmelse, der udtrykker
BA stor Bøielighed i Brugen af sin · Kategorie, for at see, at Nuancerne henhøre under
JC, s. 47 else og betegne den ved denne · Kategorie, forekom ham at være ligesom da Ræven
NB3:77 Den Enkelte« er den · Kategorie, gjennem hvilken, i religieus Henseende,
NB26:25 lse« er en Barnlighedens · Kategorie, Gud prøver om den Troende vil, og naar
BA, note at Gjentagelsen er en religieus · Kategorie, ham for transcendent, Bevægelsen i Kraft
JJ:106 alimathias i Henseende til Tidens · Kategorie, hvilken dramatisk-conventionel Snak, f.
EE:195 dens Sandhed. / Det er denne · Kategorie, hvorved Overgangen dannes fra det abstrakte
BA, s. 322 ndig eller tungsindig; thi den · Kategorie, i hvilken Synden ligger, er Modsigelsen,
BA, note / Man betænke atter her den · Kategorie, jeg holder paa, Gjentagelsen, ved hvilken
EE:195 e, naar de ville adoptere en · Kategorie, jeg selv har opfundet, og med stort Held
BOA, s. 159 este Sætning men ogsaa med · Kategorie, maatte man sige: den gaaer ud paa at gjøre
TSA, s. 97 sin Sphære, er qvalitativ · Kategorie, nu, i en reduceret Tilstand, kan gjøre
NB7:11 iske Structur, og jeg fik en · Kategorie, og Fart. Msklig talt havde det seet saa
BA det individuelle Liv. / Der er en · Kategorie, som bestandig bruges i den nyere Philosophie
EE:35 t, at den slette Uendeligheds · Kategorie, som Hegelianerne altid gjør Jagt efter,
Not1:9 stand til den rene Værens · Kategorie, som Livet selv vel føres tilbage paa,
Papir 278 eskjæftige vor Tid. Den · Kategorie, til hvilken jeg saaledes agter at henføre
BA, s. 397 kan bruge dette plebs som en · Kategorie, ved at lade den være Substratet for
NB16:16 der. / Kludderie – og · Kategorie. / / Det er en uendelig Forskjel, om En
NB19:11 værste af alle Plager. / Min · Kategorie. / / Det jeg egl. repræsenterer er: Standsningen,
EE:195 nde / den høiere Galskabs · Kategorie. / / Forord. / Jeg troer, at jeg vilde gjøre
JJ:233 i Nøden, og en Fortvivlelsens · Kategorie. / Jacobi S. W. 3d B. p. 435. /
JC, s. 47 live flaaet under Overgangens · Kategorie. / Skjøndt nu disse Overveielser ingenlunde
JJ:172 er og bliver en religieus · Kategorie. Constantin Constantius kan derfor ikke
EE:195 den høiere Galskabs · Kategorie. Kun ønsker jeg den ikke opkaldt efter
BA, s. 453 Comiske ligger altid i denne · Kategorie. Opfatter man nu Evigheden reent metaphysisk,
NB3:77.b en, kommer, han vil bruge denne · Kategorie. Thi dersom Tiden venter en Heros, venter
NB2:162 den, venter den.« / Den · Kategorie: » at blive staaende« kommer
NB3:61 rig.« / Forunderligt. Den · Kategorie: » for Dig« ( Subjektiviteten,
NB19:41 sig nær til Χstus. / Den · Kategorie: Χstus en Ven, vi har i Himlene, er
LA, s. 105 ste, den er kjendelig paa sin · Kategorie: at den handler mod Forstanden. Den umiddelbare
NB2:162 de. – Derimod i Europa den · Kategorie: at gaae under. Rom gik under. Grækenland
Papir 395 passende kan svare til den · Kategorie: at gjøre opmærksom. Mere har jeg
BOA, s. 110 t trukket ned i Generationens · Kategorie: er aldeles i sin Orden. Men hænder det,
NB5:43 ledes. Men derved blev det. / Den · Kategorie: hine Herlige, hvem Verden forskjød,
NB11:29 n var, at han har opfundet denne · Kategorie: Sludder, som det eneste Svar, man skal
Brev 59 Deres Billet hører under denne · Kategorie; det kom jo ganske an paa, om De har skrevet
Not13:41 af Leibnitz. / Hvad er en · Kategorie? / De Nyere har saavidt vides ikke givet
Papir 277:1 ke Betydning? Hvad er en · Kategorie? / Hvilket er Forholdet mellem det speculerende
Not13:41 gesaa. / Er nu Væren en · Kategorie? Ingenlunde hvad er Qualitæt, det er
NB2:18 aa meget Væsen af Enkelthedens · Kategorie? Jo, ganske simpelt, gjennem den og ved
NB8:19 ( her er dialektisk nøiagtigt · Kategorie-Bestemmelsen); men den sande Χsten frygter Gud absolut.
LA, s. 73 tiden tilbage paa dialektiske · Kategorie-Bestemmelser og paa disses Consequentser, disse være
LA, s. 91 / / / / Fra disse dialektiske · Kategorie-Bestemmelser og sammes Consequentser, disse være
NB7:35 lp er ( det ligger i selve · Kategorie-Forholdene, da egl. Relationen mangler) for Den, der
NB:132 rg skrevet 2 Afhandlinger om · Kategorie-Læren, hvilke jeg læser med den yderste Interesse.
NB17:26 igger for Martyren ret egl. · Kategorien » den Enkelte« /
NB3:77 t med at faae den frem); men · Kategorien » den Enkelte« er og bliver
NB12:103 avnligt Memento. / / / Saasnart · Kategorien » den Enkelte« gaaer ud,
Not4:10 mere og indtræder under · Kategorien » Middel«, medens det før
IC, note man ogsaa havt for Skik at bruge · Kategorien » Tvivl«, hvor man skulde
SLV, s. 51 en er nemlig den, at lægge · Kategorien an, at holde hende under den, fordi Alvoren
NB20:53 men der er naaet, at · Kategorien den Enkelte er blevet synlig. /
NB31:41 r Aand, forholder sig altsaa til · Kategorien den Enkelte. / At arbeide for Χstd.
NB:107 eg ikke aldeles vil afskaffe · Kategorien den Extraordinaire, og igjen a la Mynster
JJ:233 de ere Ideer udfundne af Nød, · Kategorien der Verzweiflung, det gjelder i Sandhed
G, s. 77 sens Elasticitet svækket, og · Kategorien egentlig en anden. Denne Kategori er absolut
NB12:109 ndtrykket er at leve idag; · Kategorien en lang Fremtid er en meget lavere Kategorie
BA, note jeg jo altid indrømmet, men · Kategorien er den samme. / Forfatteren af Enten –
BA, s. 428 d), dette maa ikke forstyrre, · Kategorien er den samme; Phænomenerne have dette
NB22:138 ato o: s: v: istedetfor at · Kategorien er: Χstd. er Fornuften en Daarskab,
BA, s. 439 sk eller ikke. Man holde blot · Kategorien fast, og Alt giver sig, og det bliver tydeligt,
NB4:23 rdighed – og Synd sammen. / · Kategorien for disse Taler er saaledes forskjell
NB19:27 n Opfattelse omtrent saaledes. / · Kategorien for Forholdet mell. Msk. og det Msklige
NB14:2 / / Om mig selv / p. 43. / / · Kategorien for min Virksomhed / p. 47. /
Not13:41 den Inddeling han gjør. · Kategorien har netop der faaet den Plads, den ikke
BA, note paa dette Sted beskrives bliver · Kategorien ikke tydelig. Naar man derimod tager et
BA, note thi Phænomenerne under · Kategorien lystre denne som Ringens Aander lystre
SLV, s. 283 g, men man kan holde sig til · Kategorien og holde den fast. Det er det, jeg vil,
SLV, s. 331 end Een, forsaavidt jeg har · Kategorien og Ideen paa min Side. Helt duer jeg derfor
Papir 369 t afskaffe Individualitets · Kategorien og sætte Generationen. Denne π
NB10:54 er jo Forsoningen. / Her slaaer · Kategorien qvalitativt om. Af et Sandhedsvidnes Død
BA, note lse ved at holde igjen og holde · Kategorien reen mod hans Sophistik. Dette skal man
SLV, s. 50 un opfattes ene rigtigt under · Kategorien Spas. Manden tilkommer det at være absolut,
SLV, s. 283 in concreto, bliver sjelden · Kategorien tro; det er ligesom med Den, der i Andres
Papir 277:1 mitivitæten? / / Skal · Kategorien udledes af Tænken eller af Væren?
Not4:9 at Phænomenet svarede til · Kategorien, dette Spørgsmaal kunde man enten besvare
SLV, s. 283 dømmende, og Den, der vil · Kategorien, indirecte dømmende over den, der ikke
LA, s. 57 lt slaaer saa nøie til paa · Kategorien, medens det, naar man saadan læser det,
BA, note t forklare det, fordi de mangle · Kategorien, og naar de havde den, da havde de igjen
SLV, s. 283 og i denne Dom var jo atter · Kategorien. / Hvilken Magt hun dog har over mig? At
SLV, s. 283 vne til at holde mit Liv paa · Kategorien. Man kan døe, det veed jeg, man kan seigpines,
F, s. 516 Alle slipper jeg vel med ind. · Kategorien: Alle gjør ingen smaalig Forskjel, den
KK:2 .. den vaklende Anvendelsen af · Kategorien: Art er netop Hovedmoment og Hovedfeilen
NB15:46 enne ueensartede Enkelte. / · Kategorien: at gjøre opmærksom, og nærmere
NB20:45 orsmædelse. / Saaledes er her · Kategorien: at Guds-Forholdet ikke ( jødisk) er
NB14:148 er saadanne Lidelser under · Kategorien: christelig Lidelse. / Χstdommens Askese.
NB14:95 g mildt. Forskjellen mellem · Kategorien: den Enkelte som den bruges af Pseudonymerne,
NB:129 de opbyggelige Taler har derimod · Kategorien: den Enkelte været brugt i sædelig
NB14:66 gorien: Slægt; Χstd. til · Kategorien: den Enkelte, alene derpaa kan man see,
NB14:89 t fordi der skal opdrages i · Kategorien: den Enkelte. / Verdens Formationerne. /
NB14:30 n Forfatter-Virksomhed, med · Kategorien: det Hele er min Opdragelse) og tillige
NB30:60 vor, elsker at opfatte dem under · Kategorien: Fugle-Konge ( Joh. Climacus bruger den
SFV, s. 22 her kommer saa første Gang · Kategorien: hiin Enkelte, » hiin Enkelte, hvem
NB15:46 ens Forord« anbragt · Kategorien: jeg stræber, samt at jeg erkjender det
NB19:27 I Forholdet mellem Msk og Gud er · Kategorien: jo mere jeg tænker over det Gudd. jo
NB2:16 See her staaer vi atter ved · Kategorien: Mængden, den offentlige Mening o: s:
NB11:204 end min Kategorie, Digter · Kategorien: opbyggelig. / Som den Flod Guadalquibir
SLV, s. 55 Sagte finde Berettigelse for · Kategorien: Spas. Vor unge Ven, hvis første Begyndelse
Papir 387 entlig det Interessante er · Kategorien; den Tid er forbi, da det at være smuk
Not4:9.a ertil hører Phænomenet og · Kategorien; og der Ding » an sich«.
Papir 277:1 Livet heri? / Hvilken er · Kategoriens historiske Betydning? Hvad er en Kategorie?
NB31:85 omvendt Slægts og Generations · Kategoriens Overmagt. / Dog det forstaaer sig, i Χstheden
BA, s. 458 ieblikkelig Uendelighedens, · Kategoriens Trumf i, og den kan Individualiteten ikke
Papir 340:1 rløsning er Fortvivlelsens · Kategorier ɔ: jeg maatte fortvivle dersom jeg
NB27:61 le Time lever man i ganske andre · Kategorier – altsaa er Χstd. dog Mythologie
SFV, s. 33 andre, i reent æsthetiske · Kategorier – hvis saa En ved æsthetisk Fremstilling
NB12:18 lt er der lutter rhetoriske · Kategorier – som meget godt kunne bedaare Msk.
BOA, s. 197 i Forordet og hans dogmatiske · Kategorier ( altsaa begge Dele lige) » som
SLV, s. 408 Hurtighed ved æsthetiske · Kategorier ( Skjebne – Tilfælde), og nu i
SLV, s. 407 eligieuse i alene pathetiske · Kategorier af Umiddelbarheden. Det gaaer her Taleren,
SLV, s. 430 ligere end at see religieuse · Kategorier anvendte i dyb og dum Alvor, hvor man skulde
NB10:164 mvendthed der er i alle msklige · Kategorier anvendte paa Gud-Msket; thi, hvis man kunde
Not10:8 Verden er medieret gjennem · Kategorier Einzelnes, Besonderes, Allgemeines. Det
BI, s. 249 eller imod. Jo flere saadanne · Kategorier En nu har, jo mere øvet han er i at
NB:103 de tænke i en ganske anden Art · Kategorier end dem de leve i, de tale i Religieusitetens
NB21:127 ing, at vi leve i langt lettere · Kategorier end der egl. fordres i det N. T. /
FB, s. 149 saa behøver man ikke andre · Kategorier end hvad den græske Philosophi havde,
NB:12 respondere med Ideeen. Ak, af alle · Kategorier er Virkelighedens den maadeligste. Det
BOA, s. 199 ere ham hvad hans dogmatiske · Kategorier ere ham, naar Ordene ere ham Holdningspunkter,
EE1, s. 119 r livlig og bevæget; hans · Kategorier ere ubestemte og svævende, hans Opfattelse
Not9:2 en Skriften lærer, / Alle · Kategorier faaer en langt positivere Skikkelse: Werden
SLV, s. 222 mindelighed at bruge ethiske · Kategorier for at bedømme den Sværgendes Adfærd,
SLV, s. 136 Grille, thi at bruge ethiske · Kategorier for at fornærme eller dog ville fornærme
SLV, s. 429 at bringe halv-æsthetiske · Kategorier frem: ved at gjøre Taleren æsthetisk
BA, s. 379 ikke paa samme Tid sine evige · Kategorier færdige, og er ikke varsom nok med at
SLV, s. 419 : paa reent æsthetiske · Kategorier gik igjennem til det religieuse Tentamen.
BA, s. 324 thik uden at have ganske andre · Kategorier i Baghaanden. / Synden tilhører da kun
NB:14 rgeligt Beviis for i hvilke · Kategorier i hvilken Middelmaadighed de have deres
SLV, s. 430 n skulde bruge æsthetiske · Kategorier i Lune og Spøg. – Experimentets
BA, s. 381 da det seet under almindelige · Kategorier kan betyde Alt saaledes, at dette Alt slet
SLV, s. 395 gribe hende i æsthetiske · Kategorier og besvige det Ethiske en lille Smule,
BOA, s. 110 e de afgjørende religieuse · Kategorier og faaet Alt trukket ned i Generationens
SLV, s. 29 er den guddommeligste af alle · Kategorier og fortjener at hædres som i Romersproget:
BOA, s. 197 orier. Staae da de dogmatiske · Kategorier og Ordene i Forordet for Adlers egen Betragtning
NB10:130 ave det saa rart i Dyre-msklige · Kategorier og saa at sætte Χsti Navn paa Kagen
SLV, s. 433 men at jeg skal tale i mine · Kategorier om mig selv: have Guderne end negtet mig
NB2:16 mmer ikke om at Verdenshistoriens · Kategorier slaae om, at nu er og bliver Mængden
BOA, s. 195 ofte igjenkommende dogmatiske · Kategorier som Holdningspunkter, der have været
NB26:69 ristelige, men selv leve i andre · Kategorier, altsaa selv ikke i sidste Grund have forsøgt
G, s. 33 af, da man havde saadanne uhyre · Kategorier, at man nu næsten svimler derved, da
EE:195 n er den concreteste af alle · Kategorier, den fyldigste, da den ligger Livet nærmest,
SLV, s. 415 n godt være æsthetiske · Kategorier, der bruges, og Leveviisdom, der erhverves;
SD, s. 158 han lever i det Sandseliges · Kategorier, det Behagelige og det Ubehagelige, giver
FB, note an jeg endnu naae i umiddelbare · Kategorier, det vil sige, forsaavidt jeg kan forstaae
JJ:229 e stort Udvalg, ell. at snakke om · Kategorier, eller om Forskjellen mellem Hedenskab og
BOA, note t den mindst generende af alle · Kategorier, han er nemlig saadan Genie og saadan, der
BI, s. 107 med Socrates. Det er ikke til · Kategorier, han kalder Forholdet tilbage. Hans Abstracte
BOA, s. 191 ikum, der i Mangel af at have · Kategorier, har en allerkjæreste Forkjerlighed for
SLV, s. 430 været holdt i religieuse · Kategorier, havde hun heller ikke handlet saaledes;
BA, s. 404 ieblik hæve sig over de · Kategorier, i hvilke det Timelige ligger. Kun gjennem
NB19:47 Han lever saadan hen i sine egne · Kategorier, kun at han ved sit Forhold til det Evige
NB16:64 rer det Hele over i andre · Kategorier, ligesom da Romerne følte at Augustus
EE1, s. 178 id nøiagtig æsthetiske · Kategorier, lystrer ikke altid et æsthetisk Normativ,
NB22:86 den sig ogsaa i reent feile · Kategorier, lægger Alt ud i ligefremme Kategorier.
JJ:281 mmer kun af at man jadsker i sine · Kategorier, man taler om det Gode og priser det, man
Papir 390 l. ikke leve i christelige · Kategorier, men han nænner ikke at forstyrre dem.
EE2, s. 203 n Virtuositet i at spille med · Kategorier, men hvad der i dybeste Forstand er Livets
SLV, s. 58 n opfatter Den i phantastiske · Kategorier, mod hvem man er galant. At være galant
SLV, s. 45 han gjør sig Rede for sine · Kategorier, og Den, der tænker over Elskoven, tænker
SLV, s. 59 lskede i de mest phantastiske · Kategorier, og derpaa glemmer han meget hurtigt sin
BOA, s. 112 t, at belyse nogle religieuse · Kategorier, og for at orientere i Tiden. Uden at anprise
NB:103 eve i, de tale i Religieusitetens · Kategorier, og leve i Sandselighedens, den umiddelbare
SLV, s. 419 Hamlet i reent æsthetiske · Kategorier, saa er det dette, man vil see, at han har
EE2, s. 223 ilværelsen i æsthetiske · Kategorier, saa er det en Selvfølge, at Sorgen ikke
SLV, s. 440 rt hjælpe ham med halve · Kategorier, saa er min Spiller modnet nok til at see
SLV, s. 396 , at saadanne Virkelighedens · Kategorier, som at det Udvortes er det Indvortes, og
EE:26 nere have drevet med deres Mesters · Kategorier, som laae der en Salighed deri, hvo kommer
EE2, s. 214 nk den abstrakteste af alle · Kategorier, tænk den concreteste, Du tænker aldrig
SLV, s. 436 xperimenterende at regne med · Kategorier, uden at behøve Optog, Egne, mange Personer,
EE1, s. 70 Betydning med Hensyn til de · Kategorier, Verdensbevidstheden til forskjellige Tider
KK:11 lighedens og Creaturlighedens · Kategorier. – / / § 16. / Incarnationen kunde
NB:103 dens, den umiddelbare Velværes · Kategorier. / / / Naar saaledes det skal vise sig,
Not4:36.1 Almindeligheds Begreber ɔ: · Kategorier. / 24de Forelæsning. /
NB10:135 den gjælder ganske egne · Kategorier. / Der gives kun een consequent Opfattelse
SLV, s. 390 indenfor reent æsthetiske · Kategorier. / Experimentets mandlige Figur seer da
SLV, s. 431 g hellige Ord ikke have rene · Kategorier. / Forsaavidt Selvplageriet æsthetisk
NB19:65 nlige Liv, faae andre ell. bedre · Kategorier. / Men M. kan ikke huske fra Næsen til
NB16:64 d, en Substitueren af andre · Kategorier. / Min » Fatalitet« er det
NB15:59 og Dybe o: s: v: kort ligefremme · Kategorier. / Saaledes faaer Χstus den ligefremme
NB22:62 : D: altsaa i lige modsatte · Kategorier. / Spørgsmaalet er: i det Øieblik
NB22:86 gger Alt ud i ligefremme · Kategorier. / Tag Bestemmelsen: Hellig-Skrift. Saa
NB23:109 std. over i aldeles falske · Kategorier. / Tænk tvende Lærere: med lige Evner,
NB10:69 efrem opdaget afgjørende · Kategorier. Altsaa det skal ud. Men giver jeg nu slet
NB16:13 tning af qvalitativ ueensartede · Kategorier. At » arve« er Natur-Kategorie;
EE1, s. 101 ozart og at han bruger feile · Kategorier. At han misforstaaer Mozart er klart nok;
FB, s. 176 sputere med, thi den har rene · Kategorier. Den beraaber sig ikke paa Erfaringen, der
BA, s. 444 thetisk-ethiske eller ethiske · Kategorier. Der er en Svaghed i Overtroen, som bestikker,
EE1, s. 101 t Æsthetiske ganske andre · Kategorier. Derfor er det ogsaa ganske i sin Orden
SLV, s. 58 er sig Brugen af phantastiske · Kategorier. Derimod er Galanteriet en Tribut til det
SLV, s. 136 te en Pebersvend) de ethiske · Kategorier. Dette kan da i det Høieste ansees for
EE2, s. 216 atte det Onde i æsthetiske · Kategorier. En saadan Betragtning deraf sniger sig
EE2, s. 127 e selv sige, Kjærlighedens · Kategorier. I den Henseende vil jeg gjerne indrømme
JJ:317 fundis. / Her bruges Syndens · Kategorier. Indesluttetheden ligger i, at han ikke
NB3:52 e Dage leves dog tildeels i andre · Kategorier. Just derfor er han stundom saa stærkt
TSA, s. 106 derste Kraft – i feile · Kategorier. Lad mig tage et Exempel, det første
BOA, s. 222 yderste Kraft – i feile · Kategorier. Lad mig tage et Exempel, det første
BOA, s. 252 ræst – paa hegelske · Kategorier. Mag A bliver Præst paa Landet, og bringes
BA, s. 324 sthetiske, snart psychologiske · Kategorier. Men Ethiken maa naturligviis fremfor alle
SLV, s. 389 ar jeg holdt i æsthetiske · Kategorier. Misforstaaelse kan der blive nok af, saasnart
EE1, s. 109 r ganske andre æsthetiske · Kategorier. Prof. Hauch har ogsaa leveret en Don Juan,
EE1, s. 232 teste, den vittigste af alle · Kategorier. Som en Gjerdesmutte er den allevegne og
BA, s. 455 r derfor den tungeste af alle · Kategorier. Vel hører man ofte det Modsatte, at
Not10:10 benhavn. / Stoikernes fire · Kategorier: τα υποϰειμενα,
NB8:111 telse, og saa leve i de modsatte · Kategorier: det er for galt. Men at lade Mskene forstaae,
LA, s. 23 dre fordre mere afgjørende · Kategorier: Hverdags-Historien er dog et Hvilested,
NB23:148 lt er lagt over i æsthetiske · Kategorier: Kunst – stille Timer. Og Prædikanten
LA, s. 24 en fordrer mere afgjørende · Kategorier; er dette ikke Tidens Fordring, jeg taler
Not1:9 bliver han ikke staaende ved · Kategorierne » Slægt og Art« istedetfor
Not14:1 ette Fragment læres, at · Kategorierne anvendes paa Erfaringsgjenstande ikke paa
KK:2 e fra den organiske Side, hvor · Kategorierne Art og Individ væsentlig høre hjemme,
SLV, s. 432 vilde sige: vor Frelser, ere · Kategorierne dog halv æsthetiske. Skjøndt Talen
Not4:9 ætens. Hans Opfattelse af · Kategorierne er i Grunden den gl. Aristoteliske, og
JJ:290 υτεϱα cfr. · Kategorierne er noget ganske Andet) henlægger han
Not4:9 og et Begreb uden Anskuelse tomt. · Kategorierne ere de almdl. Tankebestemmelser, de i Alt
EE:49 Heb 5, 8. / d. 23 April 39. / · Kategorierne ere den moderne Tids Skuebrød, kun fordøielige
SLV, s. 431 enterende sætter jeg blot · Kategorierne i Bevægelse, for ganske ugeneret at
SLV, s. 412 Virkeligt til Grund – · Kategorierne nemlig. Dog for en ubekjendt Forfatter
Not4:10 thi jeg har ikke andet end · Kategorierne og disse ere kun i Relation til Verden,
BOA, s. 166 r det Spændende, som giver · Kategorierne qvalitativ Elasticitet; og det maa da være
Not4:9 ologie ( det var Læren om · Kategorierne) b) rationell Psychologie ( K. første
NB12:164 r det ( det ligger i selve · Kategorierne) comisk at En absolut sætter Alt ind
Not4:9 Tilgrundliggende. / Dette var da · Kategorierne, en Anskuelse ( dette forstaaet i den laveste
BA, s. 449 r Statsgjelden, en Anden over · Kategorierne, en Tredie over en Theater-Præstation
Not4:38 re Tale om en Anvendelse af · Kategorierne, fordi der overhovedet ikke længere er
AaS ellers er Dialektiker og dreven i · Kategorierne, hvorfor han ikke har indseet, at der lod
Not4:10 eg jo ikke Andet dertil end · Kategorierne, og forsaavidt er jeg altsaa ikke kommen
NB18:90 min Sag betræffende egl. har · Kategorierne. / Bestandigt vender man mig Forholdet om:
NB12:164 comisk: det ligger i selve · Kategorierne. / Det Frygtelige er, at man saa dog vil
NB11:79 han er confus i · Kategorierne. / Tænk nu paa Pseudonymerne. Forvisset
BA, s. 433 dan Opgave, være klar over · Kategorierne. Han veed, at det Dæmoniske er væsentlig
SLV, s. 45 n, tænker ogsaa strax over · Kategorierne. I Forhold til Elskoven gjør man det
SLV, s. 282 llers er nøieregnende med · Kategorierne. Man prædiker heller ikke altid Christendom,
SLV, s. 437 t ikke tillige dreier sig om · Kategorierne. Naar saa er, kan een allerede være underholdende,
SFV, s. 84 umuligt, det kan man see paa · Kategorierne. Thi hvis fuldkommen Lighed skulde naaes,
NB16:5 ynd. Det er ganske simpelt i · Kategorierne: Grund og Følge. / Rigtigt viser han
BA, s. 320 Naar da Logiken fordyber sig i · Kategoriernes Concretion, da er det bestandig det Samme,
SD, s. 191 stents vil, hvad der sees af · Kategoriernes Conjunktion og Stilling være den eminenteste
LA, s. 18 Fortællingen er Veien. Paa · Kategoriernes Forhold seer man let, at Ingen kan saaledes
Not13:55 σις er i · Kategoriernes Forskjellighed følgende /
SD, s. 147 kjendelsen, at Phantasien er · Kategoriernes Oprindelse. Selvet er Reflexion, og Phantasien
Not4:9 rtil svarende Omdømmer. / · Kategoriernes store Betydning ( en Ode af Marthensen
AA:35 Kant, der vel lærte os noget om · Kategoriernes Tilnærmelse til det egl. sande νουμενα
NB31:151 tiviteter, dette er Slægtens · Kategories Interesse. / » Christenheden«