S.K. Søren Kierkegaards Skrifter
 

Søren Kierkegaards Skrifter

elektronisk version 1.8.1

ved Karsten Kynde


ISBN 978-87-993510-4-6


Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg

Grafik Karen-Margrethe Österlin


© Søren Kierkegaard Forskningscenteret

København 2014



Andre udgaver








Version 1.8.1, 2014

LP
Af en endnu Levendes Papirer
BI
Om Begrebet Ironi
EE1
Enten - Eller. Første Deel
EE2
Enten - Eller. Anden Deel
G
Gjentagelsen
FB
Frygt og Bæven
PS
Philosophiske Smuler
BA
Begrebet Angest
F
Forord
TTL
Tre Taler ved tænkte Leiligheder
SLV
Stadier paa Livets Vei
AE
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
LA
En literair Anmeldelse
OTA
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand
KG
Kjerlighedens Gjerninger
CT
Christelige Taler
LF
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen
TSA
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger
SD
Sygdommen til Døden
YTS
»Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«
IC
Indøvelse i Christendom
EOT
En opbyggelig Tale
TAF
To Taler ved Altergangen om Fredagen
FV
Om min Forfatter-Virksomhed
TS
Til selvprøvelse Samtiden anbefalet
DSS
Dette skal siges; saa være det da sagt
HCD
Hvad Christus dømmer om officiel Christendom
GU
Guds Uforanderlighed
OiA
Et Øieblik, Hr. Andersen!
JC
Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est
PMH
Polemik mod Heiberg
BOA
Bogen om Adler
SFV
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed
BN
Den bevæbnede Neutralitet
PCS
Hr. Phister som Captain Scipio
DS
Dømmer selv!
Oi10
Øieblikket Nr. 10
Løse papirer 592-596, supplement
Brev 1-42
Familien Kierkegaard
Brev 43-69
Studiekammerater og bekendte
Brev 70-78
Familien Heiberg
Brev 79-119
Emil Boesen
Brev 120-126
Kongehuset og offentlige myndigheder
Brev 127-160
Regine Olsen, gift Schlegel
Brev 161-170
Lærere
Brev 171-207
Familien Lund
Brev 208-233
Sekretær, bogtrykker, redaktør
Brev 234-240
Gejstlige
Brev 241-258
Følgebreve, takkebreve, anmodning
Brev 259-275
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
Brev 276-307
Rasmus Nielsen
Brev 308-318
Læserinder
Ded
Dedikationer
              Vejledning
AE, s. 137 physisk Bestemmelse, et Slags · kategorisk Benævnelse paa Forholdet mellem Aarsag
NB22:56 doms-Forkyndelse. / / Skulde man · kategorisk bestemme hvor den er, og hvorledes den
F, s. 518 to Ord er nok, en lille bitte · kategorisk Bestemmelse betræffende Forholdet til
F, s. 517 terretning bliver i Form af en · kategorisk Bestemmelse, for at den om muligt kan blive
SLV, s. 160 et, at finde nøiagtigt og · kategorisk bestemt, hvad Middelalderen fortvivlede
BOA, s. 213 , at han paa nogen Maade har, · kategorisk forstaaet, Forestilling om det Christeliges
EE2, s. 127 ndrømme Dig en ualmindelig · kategorisk Fuldstændighed. Du tænker enhver
SD, s. 203 n statuerer et intellectuelt · kategorisk Imperativ. / Det Sande heri bør nu ingenlunde
SLV, s. 72 el, ikke fatter, at der er et · kategorisk Imperativ: nyd, er en Nar, og Den, som
NB14:118 høiethed, om hvilken det med · kategorisk Nødvendighed gjælder: der var i Himlen,
BOA, s. 213 t Christelige? Ganske kort og · kategorisk nøiagtigt Følgende: den har rykket
TSA, s. 97 Christelige? Ganske kort og · kategorisk nøiagtigt Følgende: den har rykket
NB27:40 d til det Oprindelige) lader sig · kategorisk nøiagtigt udtrykke med to Ord: Χstd.
BOA, s. 211 ng det Afgjørende, det som · kategorisk rykker den hele Sag og det hele Forhold
Not4:11 evidst, der byder absolut ( · kategorisk) men skal denne Byden have Realitæt maa
DD:10 ske Dom. Monotheismens Dom er · kategorisk. Hedenskabets Dom bliver problematisk, og
EE1, s. 417 rsøge at tænke Qvinden · kategorisk. Under hvilken Kategori maa hun opfattes?
BA, note ige Maader at have berigtiget de · kategoriske Bestemmelser og deres Anordning. /
PS, note man efterviste Overgangen i de · kategoriske Bestemmelser og forbausede Overtroen, og
Not13:35 maa erkjende) men paa Villiens · kategoriske Imperativ, at der er Noget man ikke kan
OiA, s. 8 et nu udkom, end det Geniales · kategoriske Imperativ, greb min Sjæl. /
EE:142 nbart de strenge Systemer i deres · kategoriske Rigorisme ligne de slaviske Sprog, der
Not10:10 , Induction. / Relationen: · kategoriske, hypothetiske, disjunktive. /
Not10:10 relle. / efter Relationen: · kategoriske, hypothetiske, disjunktive. /
DD:149 var lænkebundet derved ( · Katener) / d. 5 Oct. 38 / Den græske Kirkes Tilbøielighed
BB:4 o Dto 8de Bind: Lebensansichten des · Katers Murr, nebst fragmentarischer Biographie
Papir 455 et Land langt borte fra al · Kath., hvor man har bragt det Lutherske Resultat
Papir 260:3 rgeres nærmer man sig · Kath:) 2) ell. den ell. den anden Opfattelse maa
YDR, note tjene Luthers Ægteskab med · Katharina v. Bora – thi med Luther, nei med
Papir 260:1 ientias. I Luthers lille · Kathech.: den Χstne skal modtage Absolutionen
G, s. 57 Job, der ikke figurerer paa et · Katheder og ved betryggende Gesticulationer indestaaer
Papir 254 at den, der bestiger dette · Katheder, slet ikke derved gjøres til Forsamlingens
EE1, s. 47 ologi er især brugelig paa · Kathedere og Prædikestole, hvor man skal sige
DS, s. 178 ger, paa Prædikestole, fra · Kathedere, i Forsamlinger er der en Høitidelighed,
SLV, s. 159 e om Ugen fra 4 og til 5 paa · Kathederet, men forøvrigt er Borger og Ægtemand
FB, s. 198 een Time i hvert Semester paa · Kathederet, men forøvrigt kunne gjøre alt Andet,
EE2, s. 208 d jeg her har fremsat er ikke · Katheder-Viisdom, det er Noget, ethvert Menneske kan fremsætte,
Papir 1:1 otarierne sad, Bænkene og · Kathedrene vare overtrukkne med skjønne Tapeter.
SLV, s. 399 Bøger og agter at bestige · Kathedret som Privat-Docent. Saadanne Tænkere
SLV, s. 18 laae i Prædikestolen eller · Kathedret, hver Gang han beviste Udødeligheden,
SLV, s. 90 illidsfuld og trøstig paa · Kathedret, hvis dette fordredes af mig, om end hvad
EE1, s. 148 dikestolen og Præsten paa · Kathedret. Denne Smerte er altsaa ikke den æsthetiske
SLV, s. 90 er sig til at foredrages fra · Kathedret; jeg disputerer freidig med al Verdens Dialektikere,
Brev 46 t Brev. / Werder spiller med · Kathegorierne ligesom den stærke Mand i Dyrehaugen
Papir 260:3 den danner Modsætning til · Kathol: idet den ikke antager en Forandring af
Papir 455 saa veltalende, / , gudeligt, / · Katholicisme – Protestantisme. / Forholder dog
BA ialektisk-phantastisk, nærmest i · Katholicismen ( Adam tabte donum divinitus datum supranaturale
BI, s. 298 mtidige Slægt var saaledes · Katholicismen den givne Virkelighed, og dog var den tillige
Not4:6.a erfor et ganske andet Forhold i · Katholicismen end i Protestantismen, der var flere Dogmatikere
NB33:48 testantismen, især i Danmark. · Katholicismen er dog en Deel mindre idee- og aandløs,
NB34:9 artig som muligt. / Feilen i · Katholicismen er ikke, at Præsten er ugift –
SLV, s. 419 greb om en religieus Helt. I · Katholicismen f. Ex., især i Middelalderen, har der
DD:108 kler osv.) eller nærme sig til · Katholicismen for i begge Tilfælde i det Sociale at
NB29:57 kan let blive mistænkeligt. / · Katholicismen har dog altid Nogle som ere Christne i
NB33:48 eligt talt, end Protestantismen. · Katholicismen har dog Begreb og Forestilling om den christelige
KK:5 e falder Gud og Verden sammen. · Katholicismen holder Gud og Verden ude fra hinanden,
NB32:30 n stukket og stikker den. / · Katholicismen saae rigtigt, at det var godt at dette
NB30:26 andre Lande – at have · Katholicismen ved sin Side. / Nei, Protestantismen skulde
NB33:7 il et Rige af denne Verden ( · Katholicismen) hvorved de christelige Collisioner falde
NB28:48 et Gode bliver det dog altid ved · Katholicismen, at dette om at Χsti Efterfølgelse
DD:3 videt, hvilket ikke kom frem i · Katholicismen, der jo da den havde en Kirke vel kunde
BA, s. 406 aledes gjentages jo Offeret i · Katholicismen, medens man dog anerkjender Offerets absolute
EE1, s. 55 trojanske Krig, Raphael med · Katholicismen, Mozart med Don Juan. Der gives en ussel
EE2, s. 51 det naturligviis nærmest i · Katholicismen, og hos os renest blandt Almuen. Tænk
DD:6.e da det jo her skeer for at spotte · Katholicismen, som en velforskyldt Nemesis.). Denne Bemærkning
BI, s. 340 ie. Schlegel beroligede sig i · Katholicismen, Tieck fandt stundom Hvile i en Slags Forgudelse
KK:4 fra Philosophiens Side. / / a) · Katholicismen. / b) Protestantismens symbolske Bøger.
Papir 458 r« hendrages Tanken til · Katholicismen. For da ikke at misforstaaes, vil jeg bemærke,
KK:4 kjønhed. Men Skjønheden, · Katholicismens dybe Produkt, er ikke Visheden. /
Oi2, s. 152 riisbillighed aldeles blotter · Katholicismens Ubluhed. / Langt fra mig være at tale
Sa, s. 173 den, baade Protestantismens og · Katholicismens, eller den ligger i Begrebet: Christenhed.
F, s. 473 t mig at forstaae, hvorledes en · Katholik kan opbygges ved en latinsk Gudstjeneste;
Brev 311 ae op i Røg og Luer. Var jeg · Katholik kunde jeg maaske med brændende Andagt
BI, s. 117 den bekjendte Strid mellem en · Katholik og en Protestant, der endte med, at de
CC:12 in bekjendte Disput mellem en · Katholik og en Protestant, der overbeviste hinanden,
BI, s. 325 el, som bekjendt, senere blev · Katholik og som saadan udfandt, at Reformationen
BI, note t, og i det Øieblik B bliver · Katholik, bliver A Protestant, hvilket naturligviis
BI, note m dem, at i det Øieblik A er · Katholik, bliver B Protestant, og i det Øieblik
NB10:107 ganske bestemt Opgave. ( Hos en · Katholik, der forstaaer Sagen, har jeg ogsaa læst,
NB21:78 sig / En Methodist Walsh, forhen · Katholik, overordentlig begavet, men hvis svage Legeme
BB:45.a blev Protestant og Protestanten · Katholik. – / En Thesis: store Genier kunne
BI, s. 117 v Protestant, og Protestanten · Katholik; kun at her det Latterlige er optaget i
BB:45.a nemlig blive den anden, ligesom · Katholiken blev Protestant og Protestanten Katholik.
BI, s. 117 overbeviste hinanden, saa at · Katholiken blev Protestant, og Protestanten Katholik;
Papir 455 Nydelse: hvad vil saa vel · Katholiken dømme om ham? Nu jeg antager, ( det
Papir 455 , der lever i Armod, og at · Katholiken har en pathetisk Forestilling derom, som
Papir 455 men forresten vil · Katholiken jo let see, at dette er Verdslighed. Og
BB:45.a iteten som det i sin Tid gik med · Katholiken og Protestanten, der disputerede og overbeviste
Not4:5 jo ogsaa Differentsen mellem · Katholiker og Protestanter. De ere enige om det egl.
Not4:4 Grund for Adskillelsen mell. · Katholiker og Protestanter. Objektet er det Samme
AA:28 kan der ligge Noget i det af · Katholiker saa ofte til Beviis for den Sætning
Not4:3 kirkelige. ( Protestanter og · Katholiker) ende i en Cirkel. Man skal troe Kirken
DD:4 have havt Mod til at gjøre, hvad · Katholikerne gjøre ved dem – erklære dem
Not1:9 ngjeldelse. / Forsaavidt som · Katholikerne have beraabt sig paa Skjersilden for at
Not1:9 justitia originalis, som for · Katholikerne kun er et accessorium. apologia confessionis:
Papir 81:1 id i denne Henseende, at det er · Katholikerne, der lære, at Een kan have Troen uagtet
Papir 44 hos Grækerne; Kirke i ældre · katholsk Betydning) maa nødvendigviis rigere
BA, s. 440 et end en god Gjerning i reen · katholsk Forstand! Enhver saadan Individualitet,
Not11:18 etegne sig som christelig, · katholsk, protestantisk o:s:v:, Noget som kun de
Papir 455 h, et Raffinement, som den · katholske forgjeves slikker sine Fingre efter. Da
DD:10 igesom i en anden Retning den · katholske Geistlige); i den Buddhistiske er Lamaen
Papir 260:1 ioneret 1215. Som nu den · katholske K. i denne H: synes at lægge en stor
Not4:5 Spørgsmaal: / det er den · katholske Kirke / Men nu opkommer der Tvivl om Kirken
DJ, note es i Norden, og for hvilken den · katholske Kirke har en blandet Kategori. Don Juan
Brev 131 rsilden. Du veed, at den · katholske Kirke lærer, at en Froms Bønner skaffe
Sa, s. 173 / Derfor at indtræde i den · katholske Kirke vilde være en Overilelse, som
BI, note ltsaa lader sig formode, at den · katholske Neophyt atter vil have samme overbevisende
Papir 455 og Pine vilde maaskee den · katholske Prælat sige, Død og Pine!
NB28:32 g Ramsen som nogensinde det · Katholske. / Men som sagt ved at stifte Partie, undgaaer
JJ:412 g at Luther dermed har meent de 5 · katholske. Nu styrter der da en Mand frem og gjør
Papir 455 nske et Sidestykke til den · katholske: hvad saa? Ja, saa har den protestantiske
BA dt og Ondt bryder Staven over alle · katholsk-fortjenstlige Phantasterier. / I denne Tilstand er der
DD:161.b ne Beschäftigung gleich den · katolischen Bettelmonchen herum, leben von den Gaben
Papir 455 ganske simpelt. Tænk en · katolsk Prælat, aldeles verdsliggjort; naturligviis
IC, s. 64 sig selv. I Mørke ere alle · Katte graae – og naar det at være Gud
AA:12 kikkede de hellige Høns og · Katte iforveien, men de ere derfor ogsaa parate
NB30:79 e, Alle, næsten Hunde og · Katte med – og dette er den samme Lære
SLV, s. 107 er sin Sympathi paa Hunde og · Katte og Narrestreger; lad Eneboeren, der valgte
LA, s. 104 spille Kegler, eller at slaae · Katten af Tønden. / / / / Min Tanke, som intet
FF:63 . p. 152: Drenge Drenge Peberkorn, · Katten blæser i Sølverhorn. / Der gives
DS, s. 238 ret Publikum skal kjøbe · Katten i Sækken, være til Tjeneste med Grunde,
NB21:4 il Børn siger, at det var · Katten, der gjorde det – den Redelige vil
LA, s. 90 an siger til Børn: det var · Katten. Og Publikum er angerløst, thi det var
EE1, s. 43 r forfærdiget af den Larm, · Kattens Been gjør, naar den gaaer paa Jorden,
EE1, s. 404 uldt, snart huult, snart som · Kattun o. s. v., o. s. v. – Man kan inddele
TS, s. 66 , nu klinger det objektivt som · Kattun! Og man forholder sig upersonligt ( objektivt)
EE1, s. 40 der skal spindes ind i Livets · Kattun. Nu vel, kan jeg end ikke spinde, saa kan
NB32:9 at næste Dag har hele Frankrig · Katzen-Jammer aldeles som efter en Ruus. /
Papir 252:4 . 1797. / p. 39. Über dem · Kaukasus, Beherscher der Kinder des Apostels, erhebt
LP, note t hoch empor gereckter Nase sich · kaum auf den dünnen ( uhistoriske) Beinchen
BI, note er Hinsicht die Maus, die sich · kaum aus der Tiefe herauswagt. Men alt Sligt
FB, s. 194 diese Welt des Athmens, halb · kaum fertig / Gemacht, und zwar so lahm und
NB21:160 ses Studium, so daß man · kaum unter Tausenden in der ganzen Schaar der
AE, note eutralisirt und vermittelt, sie · kaum wiedererkennen wird«), og gaaer
SLV, s. 72 gammel Vise om et Kys: es ist · kaum zu sehn, es ist nur für Lippen, die
Papir 24:6 ion og Reaktion erkjendte enhver · Kausalitets Duplicitet, og da begge igjen gaaende i
Papir 24:6 hines Triplicitet ɔ: enhver · Kausalitets som saadan. / Expansivitet /
BI, s. 251 ieß Bewegen, – diese · Kausticität, der nichts widerstehen kann. Der Begriff
SLV, s. 421 værdighed faaer sig en ny · Kavaleer paa Livets Bal, naar man nemlig ikke kan
JJ:275 Skyerne er som det lette · Kavallerie der flankerer der over. / det Comiske ligger
BB:1 sninger af Molbech. 2d Deel. · Kbh. 1832. / p. 15. » At indskrænke
SLV, s. 373 krift » Gjentagelsen. · Kbh. 1844« gjorde et Forsøg paa at
Brev 165 s Fader. / Forbindtligst / · Kbh. 25 Sept. 1847. / H N Clausen. / Hr. Magister
Brev 84 g var bleven Vinteren over i · Kbh. For det Første ønskede jeg strax
Brev 85 re Styrkelse. / At komme til · Kbh. i Foraaret er mig absolut nødv:. Enten
Brev 85 Naar jeg først kommer til · Kbh. skal jeg altid levere mit ringe Bidrag
Papir 1:2 ger / af / Jac: Chr: Lindberg. / · Kbh: 1830. / pag. 18. Fredrik d. 1 udskrev d.
Not3:18 lbech.      1ste Deel. / · Kbh: 1832. / / De begynde med Evald. Efter nogle
Brev 1 hengivne Broder, / Søren. / · Kbh: d: 8de Martz. 1829. / Herrn / Cand: Theol:
FV, s. 11 / Regnskabet / Regnskabet / / · Kbhavn i Marts 1849 / Naar et Land er lille, er
FV, s. 23 Taktik / / 1. / Min Position / · Kbhavn i Nov. 1850 / Aldrig har jeg kæmpet
Brev 86 Eller, og det kan kun skee i · Kbhv. / Hvad synes Du derom? Du har formdl. længtes
Brev 85 staaer formdl. meget slet i · Kbhv. Endog min Broder Peter skrev med en vis
Brev 86 dan kan binde ham. Jeg kommer til · Kbhv. for at fuldføre Enten – Eller.
Brev 84 e mig i en Vogn og komme til · Kbhv. og see, men det vil jeg ikke. Schellings
LA, s. 7 udgiven af J. L. Heiberg. / / · Kbhv. Reitzel. 1845, / / / anmeldt / /
Brev 85 re. Førend jeg selv er i · Kbhv. tør jeg Intet vove, der er Vanskeligheder
NB23:85 være Noget. Nei, skulde det i · Kbhv. være troligt, at jeg var en Tænker,
Brev 129 n, under Vinkel af 35o mod · Kbhv:, seer Noget ganske Andet end alle de andre
Brev 53 egaard. / 5. Brev 53, bl. [ 1r] / · Kbhvn 27 12 45 / Hr. Mag. Kierkegaard tilsendte
Brev 171 n ganske anden Rolle end i · Kbhvn, at man bruger dem til at kjøre. 1, 2
Brev 201 gt ringere Antal her end i · Kbhvn. – Omkring St Knuds Kirkes Taarn flyver
Brev 172 rresten er der intet Nyt i · Kbhvn. / Dersom jeg vil svare Dig paa samme Maade,
Brev 278 r Magister Kjerkegaard / i · Kbhvn. / Hjørnet af Rosenborggaden / og Tornebuskegaden.
Brev 289 Magister Kierkegaard / i / · Kbhvn. / Kjere! / Hvad » Opdagelsen«
Papir 259:1 t. oversat af det Tydske · Kbhvn. 1764. / / Den danske Oversætters Forord.
BA, note Enten – Eller« ( · Kbhvn. 1843), især naar man er opmærksom
BA, note af Constantin Constantius. ( · Kbhvn. 1843.) Denne Bog er vel en snurrig Bog;
BA, note vne Skrift: Frygt og Bæven. ( · Kbhvn. 1843.) Her lader Forfatteren flere Gange
SFV, note n literair Anmeldelse af S.K. · Kbhvn. 1846, sidste Afsnit. / Cfr. » Enten
Brev 117 vil komme. / Din Emil Boesen. / · Kbhvn. d 29 Apr: 1850. / Til / Hr: Magister Kjerkegaard.
HH:1 Journalen HH, s. 1 ( HH:1-2) / · Kbhvn. d. 14 Juni 1840. / Alt er Nyt i Christo.
Brev 176 været fraværende fra · Kbhvn. Dersom jeg nu havde været i Byen paa
Brev 130 pdrive en saadan extrait i · Kbhvn. Dog ogsaa i denne Henseende hersker der
Brev 86 . Jeg forlader Berlin og iler til · Kbhvn. ikke imidlertid, som Du vel forstaaer,
Brev 176 komme heelt og holdent til · Kbhvn. Jeg har derfor opgivet denne Plan. Paa
Brev 82 or anvendte jeg de 14 Dage i · Kbhvn. til at overbyde mig selv i Frækhed,
Brev 118 in Broder Frederik bliver i · Kbhvn., kan det nok gaae. / Nu faaer jeg atter
Brev 189 som jeg ikke har kjendt i · Kbhvn., saaledes har ogsaa de sidste Dage i Behagelighed
AA:19 efter Naturen; Middagsbelysning; / · Kbhvnspostens Morgenbetragtninger, / Om Fædrelandets
Brev 85 eest egoistiske Msk indenfor · Kbhvs. Mure, at jeg næsten blev til Latter
JJ:389 irkning. Et saadant Stykke som fE · Kean releverer saa godt og den gl. Souffleur
Brev 159.9 / / Torsdag d. 21 opførtes · Kean, hvor Printzlau gav Gjesterolle, og der
BI, note er imidlertid ikke. Imod den af · Kebes gjorte ægte græske Bemærkning,
BI, s. 132 af Legemet. Det Billede, som · Kebes senere benytter til en Indvending mod Sjælens
BI, note r immer mögen, ranken sich · kecke Episoden umher, arabeskenartige Seltsamkeiten
KKS, s. 96 lystres. Det vrantneste, det · kedsommeligste Menneske, det hjælper ham ikke at han
PS, s. 233 den høilærde Polos det · kedsommeligt, at Socrates bestandig kun talte om Mad
3T44, s. 239 dig og længe før Tiden · keed af et Liv, ved hvis Slutning man sagde,
BOA, s. 293 e desuden gjøre En ganske · keed af Livet, naar man istedenfor at blive
Brev 41 eden stundom maaskee er allermeest · keed af, et Menneske et eventyrligt Noget, som
LA, s. 90 indtil Publikum bliver · keed deraf og siger: nu kan det være nok.
NB10:10 rerens Dagbog, og man fandt det · keedeligt – ganske rigtigt; thi det er det
LA, s. 64 edes en Qvinde i et Anfald af · Keedsomhed kunde faae det Indfald at pynte sig og
LA, note iger ham absolut, og derfor af · Keedsomhed vittig, og uforskammet i Fortvivlelse over
LA, s. 90 lnæret Figur, der lider af · Keedsomhed, og derfor blot ønsker Latterens Sandsepirring,
BA, s. 434 e. / Det Indholdsløse, det · Keedsommelige betegner igjen det Indesluttede. I Forhold
Brev 264 rsøg paa at udholde det · Keedsommelige i at følge med. Men naar Noget gaaer
SLV, s. 37 an ofte nok havde følt det · keedsommelige i at tale, men her vilde han forfægte
BA, s. 434 lsen det Indholdsløse, det · Keedsommelige med, da reflekterer dette paa Gehalten
BA, note fordi han ret havde fattet det · Keedsommelige som det Comiske. At en Forelskelse, der
BA, s. 433 e er det Indholdsløse, det · Keedsommelige. / Da jeg i Anledning af det Pludselige
BA, s. 433 gtigen lige det Modsatte, det · Keedsommelige. Den Continuitet, der svarer til det Pludselige,
BA, note ægger Accenten netop paa det · Keedsommelige. Klisters Stilling i Toldkamret lod sig
Brev 264 n bedste Verdens øvrige · Keedsommelighed og Middelmaadighed dog relativt Gode: saa
BA, s. 434 man kunde kalde Udøethed. · Keedsommeligheden, Udøetheden er nemlig en Continuitet
NB5:61 ter af sit Folk. – det · Keedsommeligste er, at jeg er den Eneste der er blevet
NB7:67 yderst fatalt for ham, noget · keedsommeligt Noget. Mon Nogen vilde falde paa ell. komme
NB9:69 lera-Flue til Cholera. Det er mig · keedsommeligt paa en Maade, at jeg skal være forpligtet
Papir 381 edens Forstand ligefrem er · keedsommeligt, hvorfor jeg advarer Enhver fra at deeltage.
Papir 404:2 ende boede en Mand, som holdt · Keglebane, hun fandt det saa oprørende for Nationalitets-Følelsen,
Papir 404:2 n, at En i disse Tider holder · Keglebane. Som en saadan Stakkels Mand formodl. nu
Papir 404:2 er Patriot – men holder · Keglebane: saaledes maae vi stakkels Forf., item Kunstnere
SBM, s. 142 hellere tilbringe min Dag paa · Keglebaner, i Billardhuse, min Nat ved Hazard eller
AE, s. 179 nker over dette, seer han en · Keglekugle liggende paa Jorden, den tager han op,
AE, s. 266 lt og samle sig paa at spille · Kegler og at ride Heste til. Men dette er den
AE, s. 371 Bal, conversere Damer, spille · Kegler og hvad man ønsker. Men det absolute
LA, s. 104 pøg, ligesom det at spille · Kegler, eller at slaae Katten af Tønden. /
AE, s. 34 n bliver kun en Hund i et Spil · Kegler; saaledes er det heller ikke noget for en
G, s. 30 ske Mindet om Lars Mathiesen og · Kehlet. Da jeg kom til Stralsund og læste i
Papir 252:3         Doch · kehrt auch da der Frühling ein, /                     und
Not3:9 er Begleiter verletzt wurde, · kehrte Goethe zugleich zurück, und brachte
Brev 140 ist sich erreichen, / Was · keimt, das muß gedeihn. / Det er Tirsdag idag.
AE, note wenn ein Affe hinein guckt, kan · kein Apostel heraus sehen. / Dog ogsaa i Forhold
SLV, s. 16 n ein Affe hinein guckt, kann · kein Apostel heraus sehen. / Lichtenberg /
AeV, s. 80 nn ein Affe hineinguckt, kann · kein Apostel heraussehen« ( Lichtenberg).
SFV, note nn ein Affe hineinguckt, kann · kein Apostel heraussehen. / Indvielsen, forsaavidt
NB22:21 heißt es: Die Liebe ist · kein bildliches Gebot. Sagen, Χstus, welcher
DD:31 mals hat ein Rausch gehabt, er ist · kein braver Mann«); de have aldrig haft
Not9:1 ke skabt den af Noget. durch · kein Ding ist Gott bedingt. Das abstrakte Seyn
Brev 56 st var lautere Wolle und gar · kein Geschrey; den blev holdt af Pastor Boisen
Papir 252:3         Denn · kein Gezänke stört sie hier. /                     Mein
Not4:19 Jacobi: Ein gewußter Gott ist · kein Gott. Harms der med en Anspielung til Nebucadnezar
BA, note sich wie die Narren vergaffen; · kein Heimweh würde uns anwandeln. Diese
DD:10 onchischen Quietismus; er ist · kein Held wie Rostem; er ist kein Künstler,
DD:10 kein Held wie Rostem; er ist · kein Künstler, der wie ein Phidias, Skopas
BB:2 der Erzählung, deren Form · kein kunstmäßige war, eher wohl mit dem
BB:20 ch bin nicht alt, / Mein Leben ist · kein Leben. / og / der ewige Jude v. Wilhelm
Not10:9 tig so auch die Mittel. Hat · kein Mittel, das ein nur sittliches wäre,
BI, note l sehr begabter Männer hat · kein Philosoph des Alterthums in dem Maaße
NB:91 dann wäre an keine Pflicht, an · kein Recht, an keine Verbindlichkeit zu denken.
NB20:48 was mir brennt / das lindert mir · kein Sacrament. / Χstd. kjender kun een
SLV, s. 132 falschmünzt, wenn selbst · kein wirklicher Vortheil sich ihm darbietet,
Not3:8 nen Gegensatz. Es ist sonach · kein Wunder, daß die zarte Natur von Wieland
BI, s. 326 hre Bildung in sich, ist aber · kein Zweck zweckmässiger, als der, daß
BI, s. 266 nach den Zeugnissen der Alten · kein Zweifel sein), – ist für Philosophie
NB21:112 ke var gift: fordi han » · keine ebenbürtige Person« kunde finde.
BB:6 29 ....... Es giebt vielleicht · keine Erfindung, die nicht die Allegorie, auch
Not3:6 berall ist, macht es ihm · keine geringe Freude, wenn er unter seinen Münzen
AA:24 .... Ja und Nein zugleich, das war · keine gute Theologie. – / Der gives Msk,
JJ:511.b sich wie die Narren vergaffen, · keine Heimweh würde uns anwandeln. Diese
BB:7 g bemærker, » leider · keine Kokette, und die unerfahrne Unschuld unterliegt
Papir 252:4 rschönen Gesicht war · keine Mine, keine Spur eines Zuges oder einer
BB:12 ersetzt, worüber uns aber · keine nähere Anzeige zugekommen. / /
NB23:82 o: D:. Han svarer: Ich verlange · keine neue Religion sondern neue Herzen«
NB:91 len bestünde, dann wäre an · keine Pflicht, an kein Recht, an keine Verbindlichkeit
Papir 252:4 Gesicht war keine Mine, · keine Spur eines Zuges oder einer Mine zu finden,
Brev 139 størrelse / Es vergeht · keine Stund in der Nacht, / Da mein Herze nicht
Not3:6 brigen Werthe für mich · keine Uberzeugung mit sich führen, weil ich,
NB:91 n keine Pflicht, an kein Recht, an · keine Verbindlichkeit zu denken. Ist das die
BI, s. 274 ch nicht angeben; denn es hat · keine weitere Entwickelung. I Forhold til Sophisterne
BI, note nicht durch Reflexion, sie sind · keine wirklichen Fakta, sondern fingirt. Men
BA, s. 429 allem einen Sinn, aber · keine Zunge«, som den indesluttede Hamlet
BB:2.1 ugen des Kunstdichters so gut wie · keine. / af Litteratur herhen hørende anføres
Not3:8 n, so führen sie auch zu · keinem Resultate.« – / Det er ell.
Not3:8 eben die Aufgabe des Lebens, die · Keinem, zu welcher Schule er sich auch zähle,
BB:2 h, daß man unter Troubadour · keinen andern als den lyrischen Dichter verstand.
Not3:6 ill seiner ganzen Natur nach · keinen einzigen Schritt thun, der ihn das Reich
BI, s. 149 t, um ja nichts zu sagen, was · keinen Grund für sich hätte und die Richter
SLV, s. 213 inen Liebsten hätt / Wer · keinen hätt muß auch zu Bett. / d. 1. Februar.
Papir 252:1 e einen Teufel haben und · keinen meines Geschlechtes«. / p. 221.
BI, note jene matte Behaglichkeit, die · keinen müßigen Einfall zurückweisen
NB19:68 es nicht auch heiße: Er fand · keinen Raum in der Herberge!« / /
Not3:8 lt nichts; denn weil sie aus · keinen Resultaten hervorgehen, so führen sie
Not3:6 eine Ansicht der Dinge, die · keinen verwerflichen Beitrag zur Definition dessen,
BI, s. 267 m Platon angehöre, bedarf · keiner weiteren Untersuchung. So viel ist gewiß,
BI, note hrheit gewonnen, wie Socrates, · keiner wie er, eine Mannichfaltigkeit von Schulen
NB23:75 Jedermanns Sache ist, im Grunde · keines Menschen Sache ist – und dem gemäß
NB23:75 s daher für gut die » · keines Menschen Sache« ganz zu der meinigen
Not3:8 ind! Es wird mich daher auch · keinesweges befremden, wenn diese die Grundsätze
AA:56 n dadurch unterschieden, daß er · keinesweges bloß sinnlich war mit al und jedem Weibe;
BI, s. 222 erst der Beginn, da sich noch · keinesweges dies Bewußtsein erfüllt hat, sondern
Not3:6 iden » Damit ist aber · keinesweges gesagt, daß durch diese Beschränkung
Not3:6 n, als wir sind, ableugnete. · keinesweges; nur bleiben sie ihm fremd, weil sie außer
BI, note zen Zwiespalt in seiner Natur? · Keineswegs; dieses wäre eine gemeine Spötterei,
NB33:60 ede Noget at være Konge eller · Keiser – Du skal see Mskene ville finde
KG, s. 318 delig ved sit Udsagn som hiin · Keiser – og Pengemand. Barmhjertigheden
NB4:42 l. noget lige saa ubetydeligt som · Keiser af Rusland er for ham, det er for Gud lige
Papir 254 rchiv f. Ex. Muhamed II og · Keiser Alexander; tyrkisk Jurisprudents; Migueliana.
EE1, s. 281 aaede ogsaa Nero? Nei da var · Keiser Antonin klogere, han siger: ἀναβιῶναί
Papir 386 phantastisk Reflex af » · Keiser August« man hører Stemmerne
Papir 386 nde. Naar Geert fortæller om · Keiser Augustus og Paven, bør det holdes saaledes,
NB32:32 Χstd. kom ind i Verden, da · Keiser Augustus udskrev al Verden til Skat –
BOA, s. 158 i menneskelig Skikkelse under · Keiser Augustus: det er det Historiske ved det
PS, s. 269 Ingenlunde havde hiin · Keiser beviist det, han havde i det Høieste
PS, s. 269 ig ikke, havde da dermed hiin · Keiser beviist, at den Anden ikke havde været
EE:178.a / / cfr Isabella v. Ægypten, · Keiser Carl des Fünften erste Jugendliebe.
Papir 1:1 aledes Mark-Brandenburg; men · Keiser Carl, Churfyrsten af Pfalz og Hertug Georg
NB32:134 Afstand derfor fra Gud: en · Keiser der befaler 10,000 ordinerede Leie-Tjenere
NB32:134 n da selv den mægtigste · Keiser dog ikke er den rene Subjektivitet, men
G, s. 50 , gik endog til visse Tider som · Keiser Domitian om i Værelset bevæbnet med
NB14:37 det hvad jeg gjør: om jeg er · Keiser ell. skærer Svovelstikker o: s: v:
BA, s. 410 Dat i Verden, blive Konge og · Keiser eller » sjouerproklamant«
CT, s. 60 dsligt, om han er Konge eller · Keiser eller Herlighed eller Naade o. s. v., saa
AE, s. 393 r vel Existents ( som naar en · Keiser erobrer hele Verden og gjør Folkene
EE1, s. 277 aa ofte før, og den gamle · Keiser falder i Prisen. I saa Fald er det min
PS, s. 267 se om i gamle Krøniker, en · Keiser feirede sit Bryllup otte Dage i Træk
AE, s. 157 e, at Frederik den Sjette var · Keiser i China, saa siger man, det er Løgn.
OTA, s. 409 an, der følger en styrtet · Keiser i Landflygtighed, og, naar den keiserlige
CT, s. 65 et og som det, naar Barnet er · Keiser i Legen – thi han er Christen. /
Papir 215 er fortælles Donatus var · Keiser i Rom og samtidig levede en Ridder Laurentzius,
EE2, s. 197 – og hvis Du var bleven · Keiser i Rom. Dog, Du gaaer en anden Vei. Nu viser
KG, s. 44 hold som hiin mægtige · Keiser i Østen en Slave, der minder Dig dagligt,
NB24:39 er Dig. / Den mægtigste · Keiser i Østen havde en Slave til at minde
KG, s. 357 kke har sovet! Den mægtige · Keiser i Østen havde en Tjener, som mindede
NB2:65 ens Gjerninger. / Hiin mægtige · Keiser i Østen meente at skulle udføre saa
NB2:65 saa ganske uliig hiin mægtige · Keiser i Østen, den forbliver selv fromt uvidende
NB2:65 saa ganske uliig hiin mægtige · Keiser i Østen, den har mindst af Alt nogen
TS, s. 63 g der tales. / Hiin mægtige · Keiser i Østen, hvis Vrede det lille navnkundige
NB2:65 saa ganske uliig hiin mægtige · Keiser i Østen, thi den har netop Lykke og
Papir 405 kan i al Evighed ikke falde en · Keiser ind at bryde sig om mig, hvordan jeg lever,
NB32:134 eed, hvorvidt den jordiske · Keiser kan taale denne Døds-Stilhed, han som
NB:137 d en Mægtig ( en Pave, en · Keiser kort en enkelt Mand) han maa see, at faae
LA, s. 90 ere, veed, hvor mange Ting en · Keiser kunde hitte paa, for at forkorte Tiden.
NB32:132 er senere etablere sig som · Keiser med den ligefremme Kjendelighed, saa maatte
F, s. 473 for Dig som en Geist eller som · Keiser Nebucadnezar, der læser den usynlige
EE2, s. 179 r jeg hiin almægtige Mand, · Keiser Nero, hvem en Verden bøiede sig for,
NB9:3 e, bliver noget Stort, Konge, · Keiser o: s: v: – hans Blik seer gjennem
NB4:57 este med den gl. front mod Konge, · Keiser og Conferentsraader istedenfor mod Mængden.
EE2, s. 182 er svagt, og dog er han Roms · Keiser og holder Menneskers Liv i sin Haand. Hans
IC, s. 53 re Menneske, om han saa var · Keiser over alle Keisere, og han er væsentligen
EE1, s. 277 Persien, man sætter en ny · Keiser paa Thronen, det er skeet saa ofte før,
SD, s. 197 t, og denne den mægtigste · Keiser pludselig fik det Indfald at sende Bud
DD:10 at nicht, wie der chinesische · Keiser seinem Willen eine bestimmte Richtung zu
LA, s. 66 e Elendighed. Naar en romersk · Keiser sidder tilbords med Drabanter om sig: saa
KG, s. 318 b, en Indbildning! En hedensk · Keiser skal have sagt, at man ikke skulde lugte
NB5:15 kommer. / / / Dersom en mægtig · Keiser skulde afsende en Gesandt i et høist
NB32:51 lse. / At faae en Konge, en · Keiser til at ville være Χsten, det var
NB34:30 Travlhed og Indbildskhed. Om en · Keiser tog Spender-Buxerne paa og gav 2 Mill.
SLV, s. 321 k forstaaet skal end ikke en · Keiser uleilige sig for at indføre, det vil
Sa, s. 174 ig Mand, end sige en Konge, en · Keiser var Christen, end at en Tigger er det!
Brev 80 , hvad der blev sagt om hiin · Keiser vultus erat nitentis) gaae over. Jeg er
NB15:54 ig fE til den ugudelige » · Keiser«, den » ugudelige Pave«, det
SD, s. 180 sonen f. Ex. var Konge eller · Keiser) ogsaa kunne være at danne saaledes,
AE, s. 542 inie med, at være Konge og · Keiser) ved Fødselen lægges i en Krybbe og
Brev 272 nogen Læge, men hos en · Keiser, Antoninus philosophus i hans Værk ad
BA, s. 402 , naar han er Genie, at blive · Keiser, at omskabe Verden, saa der kun bliver eet
CT, s. 58 der hersker over Keiseren; en · Keiser, der bringer hele Verden til at skjælve,
DD:10 l Afsindighed, i den romerske · Keiser, der gjorde sig til Gud: Er hat nicht, wie
CT, s. 58 kan tjene som Sindbillede: en · Keiser, der hersker over hele Verden, omgiven af
SD, s. 197 Dagleier og den mægtigste · Keiser, der nogensinde har levet, og denne den
NB32:134 t. Tag den mægtigste · Keiser, der nogensinde har levet. Det er ganske
IC, s. 172 re, Gud ogsaa saadan en Slags · Keiser, det er, man havde i Spørgsmaalet egentligen
LA, s. 90 ke paa en eller anden romersk · Keiser, en stor velnæret Figur, der lider af
AE, s. 393 aar han fra Lieutenant bliver · Keiser, fra Skakkerjøde Millionair eller hvad
NB3:17 e Konge, ell. det at være · Keiser, General, at have Vaabenmagt, at være
AE, s. 541 enneske er en Tjener eller en · Keiser, gjør hverken fra eller til, det er ikke
NB5:15 ere Folke-Ret ell. den mægtige · Keiser, hvis Person han repræsenterede: overfaldt
EE2, s. 181 ik vilde binde ham. Han, Roms · Keiser, kan frygte et Blik af den usleste Slave.
NB4:113 l nu være afmægtigt ( · Keiser, Konge, Adel, Geistlighed, selv Penge Tyranniet).
AE, s. 363 at han kunde være Helt og · Keiser, og betragte det at være Digter som en
PS, s. 269 jendt Læreren? Dersom hiin · Keiser, om hvem Du taler, vilde svare En, der paastod
BA, s. 360 iagttog, i Rom levede der en · Keiser, om hvem en Historieskriver fortæller,
NB10:139 Angrebet paa en Enkelt ( Konge, · Keiser, Pave o: s: v:) han er jo ikke forladt af
BOA, note Man troer det er en Konge, en · Keiser, Paven, en Tyran, eller Folke-Høvding
JJ:126 Liv / af / Nebucadnezar, / forhen · Keiser, siden en Oxe. / Udgivet / af / Nicolaus
TTL, s. 447 det er Alvor. Der var en · Keiser, som med Iagttagelse af alle ydre Skikke
4T43, s. 159 Leeg, hvor han var Konge og · Keiser, til den stille Taalmodigheds Gjerning,
SLV, s. 270 løse! Havde jeg været · Keiser, vare de uden videre blevne forviste til
EE2, s. 182 e ham. Hvis han ikke var Roms · Keiser, vilde han maaskee ende sit Liv med et Selvmord;
NB6:89 en stor Magt fE en Konge ell: en · Keiser, warum? fordi det tiltaler hendes Phantasie.
NB33:18 re end baade at være Konge og · Keiser. – » Sæt Dig ikke øverst
NB26:28 ulpet sig – ved at være · Keiser. / Christus er » Midleren«
AE, s. 541 ive en Tigger end at blive en · Keiser. Man gjenkjender strax det Barnlige; thi
BA, s. 402 ver eet Keiserdømme og een · Keiser. Men derfor kan Armeen ogsaa staae opstillet
NB32:9 rtjener en Vindbeutel en gros til · Keiser. Og hvor ypperligt ogsaa, at alle Mskhedens
NB26:86 lig. Tænk den mægtige · Keiser; han kaster hele sin Kjerlighed paa en Bondekarl,
BA, s. 402 erden, saa der kun bliver eet · Keiserdømme og een Keiser. Men derfor kan Armeen ogsaa
KG, s. 269 n lille, om han er Tyran i et · Keiserdømme, eller Huus-Tyran i et lille Værelse
NB25:26 ethisk Magt, Charakteer – · Keiserdømmet sikkrede sig ved at – lønne dem,
NB25:96 gt i Virkeligheden. Saa kom · Keiserdømmet, og forandrede Virkeligheden aldeles, Handlingerne
CC:12 i et saadant nyt System naaer · Keiserdømmet. Alt bliver nu sat i Bevægelse, og fornemmelig
NB31:43.a phist i dybe Buk for Konger og · Keisere eller for Publikum og Mængden eftersom
NB35:15 isse forskjellige Konger og · Keisere har gjort for et Satans Commerce og Spektakel
NB4:69 Konger og Keisere; Konger og · Keisere have stundom igjen brugt Folket for at
Not13:45 eed, at der har levet 7000 · Keisere i China, ell. jeg veed af Erfaring, at
SD, s. 235 sker bøiet sig, Konger og · Keisere og Excellencer; ved Hjælp af denne Viisdom
KKS, s. 101 en talrig Skare af Konger og · Keisere og Geistlige og Jesuiter og Diplomater
NB32:134 t nu at samtlige Europas · Keisere og Konger ved Rescript befalede samtlige
Papir 454 ade Talenter og Genier, og · Keisere og Paver og Publikum. Ei heller var det
NB31:43 udtrykke lige over for Konger og · Keisere og Publikum og Paven og hvad Satan alle
NB31:43 ever paa en Tid hvor Konger · Keisere Paver og Deslige ere de Mægtige, som
NB32:51 t sig om, vi faae Konger og · Keisere til Χstne, christne Stater og Lande,
NB30:60 ønske en af de romerske · Keisere til Konge, som kunde hitte paa fE at lade
NB23:84 hvilken Rang over alle Konger og · Keisere! Dog bliver Ringheden paa første Sted
Sa, s. 174 gtige, Fyrster og Konger og · Keisere, ak, at I noget Øieblik have kunnet lade
AE, s. 542 større end alle Konger og · Keisere, at han blev den Ringeste. Men den Bestemmelse:
BOA, s. 110 end alle Andre end Konger og · Keisere, den offentlige Mening og Journalisternes
SFV, s. 48 ham nu tildeelt af Konger og · Keisere, eller af Mængden og Publikum –
AE, s. 542 større end alle Konger og · Keisere, er derfor ikke Gud. Vil man tale om Gud,
AE, s. 542 større end alle Konger og · Keisere, er en meget ubestemt Bestemmelse, er Phantasie
AE, s. 399 enneske, hvad enten disse ere · Keisere, Justitsraader eller Sjouere, hvad enten
IC, s. 53 han saa var Keiser over alle · Keisere, og han er væsentligen ikke mere fornedret,
AE, s. 399 t, gjøre dem til Konger og · Keisere, og lykkelige Elskere, der faae Pigen, og
SFV, s. 48 ifike Onde. Er det Konger og · Keisere, Paver og Biskopper – og Magten, der
SLV, s. 454 æffende en af de romerske · Keisere: » vultus erat nitentis.«
NB4:69 der har sløifet Konger og · Keisere; Konger og Keisere have stundom igjen brugt
IC, s. 172 han befæster mellem Gud og · Keiseren – » giver Gud hvad Guds er!«
NB2:173 s nemlig hvide Heste og kun · Keiseren af Marokko faaer nogle til Foræring.
NB2:173 d mindre det skulde være · Keiseren af Marokko. Kun i Danmark findes nemlig
EE1, s. 277 Stad. Blandt Andre vilde vel · Keiseren af Persien og Kongen af Engelland ogsaa
NB24:14 har saa Meget at overhøre, og · Keiseren af Rusland er noget saa Stort. Men en Spurv
NB25:23 de Replik er egl. ( det vil · Keiseren af Rusland forstaae): at Soldaterne sagde:
NB24:14 stere slutter Syllogismen. / Ja, · Keiseren af Rusland ham kunde det vel tænkes,
NB4:42 d lige eens denne lille Blomst og · Keiseren af Rusland! / I Forhold til
AeV, s. 81 havde den Ære at tale med · Keiseren af Rusland. Gud veed, det var noget Galimathias
NB27:23 øit, Barnet siger Du til · Keiseren aldeles ligesom til Barnepigen, og Barnet
NB25:100 k Χstd. fik, var da · Keiseren blev Χsten. Det næste og langt
Papir 247 llas, som gjaldt meget hos · Keiseren dengang, havde reddet ham. Men nu blev
PS, s. 269 godt have kjendt Keiseren, om · Keiseren end ikke havde kjendt ham; men hiin Lærer,
NB26:86 ekarl, o, og Kjerligheden i · Keiseren er saa stor, at den ikke beroliges uden
DS, s. 229 er ikke hjemme, den er borte, · Keiseren har tabt sin Ret, hvis han havde nogen,
JJ:190 der altid beholder Ret, selv naar · Keiseren har tabt sin. Hvad er Erindringen en besværlig
2T44, s. 198 ltid beholder Ret, selv naar · Keiseren har tabt sin. Hvad er Erindringen? En besværlig
IC, s. 172 . Uendelige Ligegyldighed! Om · Keiseren hedder Herodes eller Salmanassar, om han
3T44, s. 260 ler mellem Mit og Dit, giver · Keiseren hvad Keiserens er, Næsten hvad hans
IC, s. 172 » saa giver · Keiseren hvad Keiserens er, og Gud hvad Guds er«.
Papir 182:1 il Vedkommende: » giver · Keiseren hvad Keiserens er.« / d. 10 Sept:
AE, s. 23 saa? Saa lærer han at give · Keiseren hvad Keiserens er: den Navnkundige sin
NB23:151 et. Ambrosius svarer: Forlanger · Keiseren hvad mit er , jeg skal ikke modsætte
NB32:134 d de naturligviis bestyrke · Keiseren i, det er jo deres Næringsvei. /
NB26:86 tning. – Og dersom nu · Keiseren ikke sandseligt var en udvortes Magt ligeoverfor
NB23:151 er tilhører Gud, derover har · Keiseren ingen Ret. Vil I min Eiendom: tager den!
NB23:202 a blev han farlig ikke blot for · Keiseren men for Keiserens Guder. / Religieust er
Brev 289 edigedes derved at Exemplet med · Keiseren og Dagleieren fornøiede mig saa inderlig
Papir 1:1 mistænkelig, og da han af · Keiseren og Ministrene opfordredes til at vise de
Papir 1:1 egenhard Pfeffinger, at bede · Keiseren om Sagen ikke kunde blive bilagt ell dog
OTA, s. 409 han ikke krybende har kjendt · Keiseren paa Purpuret, og derfor høihjertet kan
Papir 215 an kommer tilbage og nu vil · Keiseren ride paa Jagt med den sorte Hund, sorte
IC, s. 172 pørgsmaalet blandet Gud og · Keiseren sammen, som havde de To uden videre og
SD, s. 197 hed i sit Liv – dersom · Keiseren sendte Bud efter ham og lod ham vide, at
IC, s. 172 Forskjel, gjør det at give · Keiseren Skat til det Ligegyldigste af Alt, det
IC, s. 172 l, om det var tilladt at give · Keiseren Skat; saaledes vil Verdsligheden saa gjerne
CT, s. 58 t, bag hvilken og for hvilken · Keiseren skjælver. / Men Fuglen, som dog altid
KG, s. 357 lot siger til Gud, altsaa som · Keiseren til Tjeneren: husk mig endelig paa Det
Papir 1:2 kulde aabnes d. 8 April; men · Keiseren tøvede indtil d. 15 Juni. d. 14 Martz
Papir 246 l repræsentere     de · Keiseren underordnede verdslige     Stænder,
PS, s. 269 været samtidig eller ikke. · Keiseren var jo umiddelbart til at kjende og derfor
SD, s. 197 ig var opkommet,« at · Keiseren vidste, han var til, der da vilde prise
SD, s. 198 e faae yderst travlt med: at · Keiseren vilde gjøre Nar af ham, saa Dagleieren
NB26:86 i sit stille Sind. Men til · Keiseren vilde han vel ( thi Hyklerie er da næsten
NB26:86 for mig en sand Plage; naar · Keiseren virkelig elsker mig, saa lad ham udtrykke
Papir 215 dder Laurentzius, hvis Land · Keiseren ønskede, hvorfor han befalede ham, at
CT, s. 63 d de Jævnlige var » · Keiseren«, vilde gaae til de Ældre og der udgive
Papir 215 at drage ud og skaffe sig ( · Keiseren) en sort Hest, en sort Hund og en sort Falk,
IC, s. 177 Dig, fremad til Seier: det er · Keiseren, den eneste, Napoleon; og nu fortæller
NB26:86 skal attraae det, det er jo · Keiseren, der staaer og tilbyder ham det, ja ønsker
TS, s. 86 Landshøvding, der frygtede · Keiseren, en dannet Mand, der derfor heller ikke
NB5:15 te hjem. Han træder da ind til · Keiseren, han bøier sig undersaatlig for ham –
SD, s. 197 ngang at faae Lov til at see · Keiseren, hvad han i saa Fald vilde fortælle Børn
BB:32 maatte sige: » saa giver da · Keiseren, hvad Keiserens er«, saa kunde man
CT, s. 299 Ham til Døden af Frygt for · Keiseren, og det Samme gjør af Menneske-Frygt
OTA, s. 409 at det dog vilde bedrøve · Keiseren, om Hofmanden forandrede sig; men Ingen
PS, s. 269 den Enkelte godt have kjendt · Keiseren, om Keiseren end ikke havde kjendt ham;
NB21:157 for og Kjerlighed til Gud lyder · Keiseren. / / / ... Ogsaa dette Veemodige har jeg
SLV, s. 421 en op, bukker dybt og siger: · Keiseren. For Forholdets Skyld lod dette sig ikke
NB23:202 stus kunde blive farlig for · Keiseren; dog Pilatus frygtede ikke mere, da Χstus
CT, s. 58 ste Livvagt, der hersker over · Keiseren; en Keiser, der bringer hele Verden til
SD, s. 198 sse sig om, hvorvidt det var · Keiserens Alvor dermed, eller han blot vilde have
Papir 333 ema: / Guds Billede i os / og / · Keiserens Billede paa Mønten. / I Epistelen til
NB7:94 med at give Gud hvad Guds er; thi · Keiserens Billede staaer paa Skattens Mynt, men den
JJ:19 lv-Drachme hos sig, paa hvilken · Keiserens Billede var præget ( cfr. Philostratus
OTA, s. 305 aa lille, at den jo bærer · Keiserens Billede, saaledes er intet Menneske saa
JJ:19 man i Keiser-Perioden drev det med · Keiserens Billede: en Mand blev dømt for Majestæts-Forbrydelse,
DD:192 Vandel brugte romerske Penge med · Keiserens Brystbillede; men i Templet brugte de deres
SD, s. 198 ien om hans Formæling med · Keiserens Datter solgt af Visekjerlingerne. Dog det
PS, s. 235 llemynt, der hverken bærer · Keiserens eller Guds Billede. / Saa er da Opgaven
BB:32 saa giver da Keiseren, hvad · Keiserens er«, saa kunde man ogsaa med Hensyn
NB21:157 tsaa at give ham Alt, selv hvad · Keiserens er, idet jeg af Frygt for og Kjerlighed
3T44, s. 260 og Dit, giver Keiseren hvad · Keiserens er, Næsten hvad hans er, Fjenden hvad
IC, s. 172 saa giver Keiseren hvad · Keiserens er, og Gud hvad Guds er«. Uendelige
EE1, s. 106 elige Blik, det fordrer hvad · Keiserens er, see hvor let han træder ind i Dandsen,
Papir 182:1 : » giver Keiseren hvad · Keiserens er.« / d. 10 Sept: 36. /
AE, s. 23 rer han at give Keiseren hvad · Keiserens er: den Navnkundige sin Beundring, men
Papir 1:1 am tilligemed Staupitz, 4 af · Keiserens fornemste Raad, en Notarius, Vidner, tilligemed
NB23:202 ikke blot for Keiseren men for · Keiserens Guder. / Religieust er den største Afmagt
NB26:86 faaer Bondegaarden, priser · Keiserens Kjerlighed, og forklarer det som Ydmyghed,
NB2:65 hvis det var blevet til Noget med · Keiserens mange og store Bedrifter, og hvis han ellers
AeV, s. 81 teresse ved at være sagt i · Keiserens Palads ved en Audiens. Saaledes ogsaa her
Papir 270 ettede os om, at det var i · Keiserens Pallads i Lænker han levede som fangen
EE1, s. 277 Idee. Man bemægtiger sig · Keiserens Person. Maaskee vil Een sige: der bliver
NB23:151 af ham, mindende om, at det er · Keiserens Ret. Ambrosius svarer: Forlanger Keiseren
EE2, s. 181 aa ham. En Nidding staaer ved · Keiserens Side, forstaaer dette vilde Øiekast,
Papir 1:1 e ogsaa saaledes fra Glapio, · Keiserens Skriftefader, saaledes et anonymt, saaledes
SLV, s. 256 rer med Gud? Hvis det var om · Keiserens Skæg, hvis hun havde forandret sine
SD, s. 198 ngerne. Dog det med at blive · Keiserens Svigersøn, det maatte da vel snart vorde
NB26:86 ondekarl skal adopteres som · Keiserens Søn og blive hans Efterfølger. Lad
NB26:86 an ikke begjerer at være · Keiserens Søn. / Saaledes i Forholdet til Gud.
NB23:151 dlevere en Kirke til Arianerne. · Keiserens Udsendinge komme til Ambrosius i Hovedkirken
NB10:162 ldte Χstus, var han ikke · Keiserens Ven – og han dømte ham: Forunderligt
IC, s. 172 Mynten«, man svarer: · Keiserens; » saa giver Keiseren hvad Keiserens
NB32:122 rer disse umenneskelige · Keiseres Haan som sagde de: Χstus har jo villet
BB:7 , Scenen ved F: Opvaagnen, ved · Keiser-Hoffet og den store Hoffest. Nu følger Fragmentet
SLV, s. 59 følgende: » forhen · Keiserinde i Elskovens vidtudstrakte Overdrev og Titulair-Dronning
NB33:27 jutant for Marinen, hans Enke af · Keiserinden optaget i blandt Damerne af Stormartyrinden
OTA, s. 267 or er jeg dog ikke bleven en · Keiserkrone!« Thi dette havde den lille Fugl fortalt
OTA, s. 268 ange, eller maaskee endog en · Keiserkrone, misundt af alle de andre. /
OTA, s. 269 liens Bekymring for at blive · Keiserkrone, tænke paa, at den døde underveis:
OTA, s. 268 uld Lilie eller vel endog en · Keiserkrone. Lilien er Mennesket. Den slemme lille Fugl
OTA, s. 267 n lille Fugl fortalt den, at · Keiserkronen var blandt alle Lilier anseet for den skjønneste,
OTA, s. 268 en lille Fugl, at oplyse: at · Keiserkronen voxer vild i hine Egne – som kunde
NB23:161 n Fortolker, der siger, at · Keiserkronen voxer vild i hine Egne og som siger det
EE2, s. 179 Dertil behøver man ikke en · keiserlig Garde, ikke Guld og Sølv, ikke al Verdens
AE, s. 451 til Skamme ved Siden af nogen · keiserlig Høihed. / Dette angaaende den religieuse
Papir 1:1 de L. / I dette Aar udkom en · Keiserlig Rescript, som befalede at sætte Bullen
Oi8, s. 345 ed mere end baade kongelig og · keiserlig Rundhaandethed, saa rundhaandet er kun
PS, s. 270 de er den Samtidige ved hiint · keiserlige Bryllup lykkeligere end den Samtidige med
PS, s. 271 or at komme tidsnok til hiint · keiserlige Bryllup. Og giver han end sin Expedition
PS, s. 268 lers at være samtidig? det · keiserlige Bryllups Herlighed og Nydelsens Overflod
Papir 1:1 pag. 251. d. 6 Martz kom den · keiserlige Citationsskrivelse, hvori L. befaledes
Papir 1:1 3. d. 26. Mai publiceres det · Keiserlige Edict, som erklærede L. og Tilhængere
Papir 1:1 Worms. Foran Vognen reed den · keiserlige Herold. Vognen fulgte Justus Jonas og hans
Papir 1:1 efalede sin Minister ved det · keiserlige Hof, Degenhard Pfeffinger, at bede Keiseren
AE, s. 450 aven. Thi det Høieste Hans · keiserlige Høihed formaaer, det er dog at tage
SLV, s. 79 skete saaledes sin Ret, denne · keiserlige Lyst, der kortere end nogen anden dog er
EE2, s. 179 de det. Det er nu een af Dine · keiserlige Lyster, aldrig at gaae afveien for nogen
OTA, s. 409 Landflygtighed, og, naar den · keiserlige Majestæt er klædt i Armod, dog endnu
EE2, s. 181 ver deres Angst. Derfor dette · keiserlige Smiil, som Ingen kan fatte. De nærme
EE2, s. 180 e. / Jeg tænker mig da den · keiserlige Vellystling. Ikke blot naar han bestiger
EE2, s. 182 træder ikke stolt op i sin · keiserlige Værdighed, svag, afmægtig lister
EE2, s. 181 rke. Man kalder dette Blik et · keiserligt Blik, og hele Verden skjælver for det,
JJ:19 pændt Afgudsdyrkelse, som man i · Keiser-Perioden drev det med Keiserens Billede: en Mand
NB32:132 e Majestætiskhed end en · Keisers ligefremme Kjendelighed, her er noget Paradoxt:
LP, s. 52 Pulsen slog. Det var den store · Keisers Søn, derfor fik Verden dette at høre;
Brev 79 Jeg har Dig seet i høie · Keisersale, / Jeg deler tro Din Kummer og Din Nød,«
SLV, s. 79 ller det bevirkes ved Lystens · Keisersnit, om det er en Trivialitet, Enhver har oplevet,
LA, s. 80 temmelse til det, at sætte · Keiserværdigheden til Auction. Men naar Misundelsen endnu
SLV, s. 130 ed. Har et Barn maaskee lidt · keitede Manerer, saa leer man deraf til daglig
EE:183.d rfatter skriver er i Almdl. saa · keitet, at man kan give ham den Lov med Rette,
SLV, s. 130 idt, see! Barnet hilser lidt · keitet, og Moderen bliver vred – ikke over
BB:12 ber die Bilder in Auerbachs · Keller finden sich im Leipziger Tageblatte v.
Not2:2 dieser Frist / Aus Auerbachs · Keller geritten ist, / Auf einem Faß mit Wein
BB:12 32. Von zwei alten Bildern im · Keller unter Auerbachs Hofe zu Leipzig, Scenen
Papir 1:1 steeden. Feldkirch Provst i · Kemberg havde allerede giftet sig. Churf: af Maynz
NB14:104 ghed have: mig selv. / Thomas a · Kempis ( 4de Bog cap. 6) citerer Ezechiel 33,
NB10:205 Ord til sit Forsvar. / Thomas a · Kempis 1ste Bog 20de Capitel. / » Saa ofte
Papir 2:1 0. † 1384. / / Thomas a · Kempis født 1380 † 1471. / / Johan Wessel
Papir 394.a som Motto det Ord af Thomas a · Kempis om Paulus: han forsvarede sig undertiden,
NB13:24 . / / / Hvor sandt hvad Thomas a · Kempis siger ( i Χsti Efterfølgelse 1ste
NB11:101 t vil faae udryddet. / Thomas a · Kempis siger 3die Bog 23 Capitel, hvor Herren
NB12:172 Apostel sig bør. / Thomas a · Kempis siger: Msket har to Vinger, hvormed han
NB13:53 latterligt. / / / Thomas a · Kempis siger: Vane ( det Ondes) fordrives ved
NB14:4 er angivet. / Et Ord af Thomas a · Kempis som maaskee engang kunde bruges til et
NB12:11 ypperligt sagt af Thomas a · Kempis. / Gjenvordigheder gjøre ei Mennesket
BA, note ruuntur. Vestræ sciunt. cfr. · Kempius dissertatio de osculis efter Bayle), men
IC, s. 64 ed nok, hvad jeg gjør, jeg · kender mit Ansvar, og min Sjel er evig forvisset
JJ:418 espielen, / Seit ich die Wahrheit · kenne, bin ich fast allein. / Hidtil har jeg været
NB11:82 er giebt für, daß er Gott · kenne, und nennet sich Gottes Knecht oder Kind.
BI, note stes Stück Pag. 162: Leider · kennen wir den Socrates nur aus den verschönernden
BI, note der Mensch Zusammenhänge · kennt, Zukünftiges oder Gleichzeitiges weiß,
BB:51 el: » Beiträge zur · Kenntniß der deutschen Baukunst des Mittelalters.«
BB:2.b robadours, ein Beitrag zur nahern · Kenntniß des Mittelalters v. Friedrich Diez. Zwickau
NB4:91 e Weisheit Vernunft) vom Erkennen · kenntnißlos, und von Liebe liebelos. /
BI, s. 167 de den. I Anledning af, at · Kephalus deels har modtaget, deels selv erhvervet
BI, s. 166 Paa Hjemveien lader Oldingen · Kephalus dem indbyde til sig. Socrates modtager
BI, s. 167 and berøvet). Her standser · Kephalus og overlader Samtalen til de Andre, hvorpaa
BI, s. 167 sig en Samtale mellem ham og · Kephalus. Dette Parti tiltaler ved en yndig idyllisk
Papir 305:3 / Und so in unserm · Kerker überleben / Wir alle Secten und Partei'
NB2:59 empor zum Sternenzelt / Von · Kerkerqual im Aether zu gesunden. / Ein schwerer Krieg
Papir 180 » das also war des Pudels · Kern, Ein fahrender Scolast? Der Casus macht
FF:58 omste Caprioler. – / cfr. J. · Kerner » Eine Erscheinung aus dem Nachtgebiete
DD:25 dog forundre mig over, at Justinus · Kerner ( i hans Dichtungen) paa en saa forsonende
BB:42.f er er i Gud, uden Guds Aand. / ( · Kerner eine Erscheinung aus dem Nachtgebiete der
DD:27 lemesse for Afdøde) cfr · Kerner eine Erscheinung aus dem Nachtgebiete der
G, s. 45 aab stod til mit Hjem. Justinus · Kerner fortæller etsteds om en Mand, der blev
DD:26 talte. / d. 11 Juli 37. / Justinus · Kerner har netop i dette Øieblik interesseret
Papir 135 Exempler vil jeg ogsaa anføre · Ketil Hængs Saga 3 D. 2 H. S. 3 o. f.; Buesvingers
Papir 1:1 s Andreas Cnophen, Christian · Kettelhut; men i 1521 foraarsagede Biskoppen af Camin
BB:2 che Verse und Reime ineinander · ketteten und erstere nach Wohlgefallen durch den
BI, note er tolle Affe, auf den weisen, · keuschen Elephanten das unreine Schwein, auf das
Brev 230 an jeg ikke bruge den. / Men af · Keyser' s Bücher-Lexicon ( under Philostratus)
BB:12 em Satan verheirathet, und an · Keyserlichen und Fürstlichen Höfen auch sonst
Not4:41 ot spørger hvad lærer · Kfædre etc; saa kommer det samme Spørgsmaal
NB28:7 første Christne, de gamle · Kfædre forstode det ikke saaledes, de gik naivt
Not1:6 ςις. / Flere · Kfædre holdt fast paa den jødiske Forestilling
Not1:6 sklige Syndighed have de gl. · Kfædre i det Hele, ledet af rigtig chr. Følelse,
Not13:25 Bonaventura gjør efter nogle · Kfædre mell. συντηϱησις
Papir 69 e fandt det hos de ældste · Kfædre, at de holdt det hemmeligt. Men sæt nu
Not1:6 og apologetiske Skrifter af · Kfædre, er der neppe noget Punct der er behandlet
Not1:2 v for en fortsat Acc:. Ogsaa · Kfædrene behandlede Accommodationen vilkaarligt
KK:5 det hellig i den Forstand, som · Kfædrene gjore det, Synden bliver da et nødv.
Papir 15 ξης. Nogle af · Kfædrene have, for at dette Sted ikke skulde afgive
EE:22 te); men Englenes Fald lærer jo · Kfædrene ogsaa er utilbagekaldelig, da det er skeet
EE:77 ikke er kommen. / d. 21 Mai 39. / · Kfædrenes Beskrivelser af Dæmonerne passe i mange
KK:5 overilet Slutning, idet man af · Kfædrenes Yttringer om det Gudd.s Forening med Kjød
JJ:498 idere, Copiist Fuldmægtig i et · kgl. Contoir, Kræmmersvend, Elev ved Kunstakademiet
NB4:55 er Grund-Løgnen. Og som nu det · kgl. danske Cancellie ikke har kunnet faae i
NB26:6 k, hvad Mynster angaaer: det · kgl. danske Cancellie skjulte for en Deel over
Papir 557 ne Verden. / Og dette at han er · kgl. Embedsmand er saa grundforvirrende og griber
Papir 472 Χstd. kun kan forkyndes af · kgl. Embedsmænd og Rangspersoner –
Papir 469 at forkynde Χstd 1000 · kgl. Embedsmænd, hvis Næringsvei og Carriere
IC, s. 7 er C. A. Reitzel / / Trykt hos · Kgl. Hofbogtrykker Bianco Luno / / 1850 /
TS, s. 31 er C. A. Reitzel / / Trykt hos · Kgl. Hofbogtrykker Bianco Luno / / 1851 /
FV, s. 7 er C. A. Reitzel / / Trykt hos · Kgl. Hofbogtrykker Bianco Luno / / 1851 /
CT, s. 171 dler C.A. Reitzel / Trykt hos · Kgl. Hofbogtrykker Bianco Luno / 1848 / Det
CT, s. 103 dler C.A. Reitzel / Trykt hos · Kgl. Hofbogtrykker Bianco Luno / 1848 / Indhold
CT, s. 15 ndler C.A. Reitzel / Trykt hos · Kgl. Hofbogtrykker Bianco Luno / 1848 / Indhold
CT, s. 257 dler C.A. Reitzel / Trykt hos · Kgl. Hofbogtrykker Bianco Luno / 1848 / Indhold
CT, s. 7 ndler C.A. Reitzel / Trykt hos · Kgl. Hofbogtrykker Bianco Luno / 1848 / Indhold
YTS, s. 245 ler C. A. Reitzel / Trykt hos · Kgl. Hofbogtrykker Bianco Luno / 1849 / Forord
LF, s. 7 A. Reitzels Forlag / Trykt hos · Kgl. Hofbogtrykker Bianco Luno / 1849 / Forord
EOT, s. 257 ler C. A. Reitzel / Trykt hos · Kgl. Hofbogtrykker Bianco Luno / 1850 / Mindet
TAF, s. 277 er C. A. Reitzel / Trykt hos · Kgl. Hofbogtrykker Bianco Luno / 1851 / I Slutningen
SD, s. 115 . Reitzels Forlag / Trykt hos · Kgl. Hofbogtrykker Bianco Luno / Herr! gieb
NB7:114 sluttet at lade ligge, kjøbte · kgl. Obligationer – det Dummeste jeg har
NB9:42 rbløder han i Egenskab af · kgl. preussisk Excellence. Saa talte jeg endnu
NB3:55 ndt, opføres endeligen paa det · kgl. Theater – og nu, som jeg seer idag
BB:16 erusalems Skomagers Lommebog. · Kh: 1833. af Ingemann. / Romanzen af A: W.
Papir 252:4 n ist.« / p. 99. · Khalifen: darum sagt der Weise mit allem Recht: »
Brev 2 fornemlig være Du hilset / · Khavn 25 Martii 1829 / fra / Din hengivne Broder
Brev 3 mburg / den Werth 8 Rbthl Silber. / · Khavn den 13 Julii 1829. / Meget kiære Søn
FF:209 at Ingen kan nærme sig det. / · Khavnsposten er vindskjæv ( den skjæver efter
FF:207 n Frisindede staaer i Forhold til · Khavnsposten som Niels Klims Kommenskringle til ham
FF:199 modsigelsens Skyggedale. / Om end · Khavnsposten udkom i imperial Folio blev det derfor
Not4:5 e Bevidsthed.) / den er ikke · Khistorie, der udvikler den chr Friheds concrete Fremtrædelser,
NB9:73 derne. Confucius' Navn er · Khu ell. Ju; men naar det Navn forekommer i
Brev 171 lig og vel ere ankomne til · Khvn. / Men hvad skal jeg nu fortælle tuis
Not1:7.v l boe ved Faarene, Parderen ved · Kiddene, Køer og Bjørne græsse sammen;
Not1:9 α. Gen: 1, 26 Beselem og · Kidmut. / Mth: 10, 28. 6, 19.20. –
NB9:78 il, at jeg stundom er blevet · kied af mit Incognito. Saa risiquerede jeg,
Papir 157 m den anden gjensidig, at det er · kiedeligt, thi han vil altid tale om sig selv –
Papir 254.3 29 Novb.). » Af et i · Kiel trykt og udkommet Skrift: » Ueber
NB24:88 han hørte Forelæsninger i · Kiel.« / Det var Biskop Mynster saa fornøiet
Brev 143 idelig at omkredses af en · kielen Elskers forliebte Møllegang. Mine Breve
Papir 254 er af Hamb. Correspondent, · Kieler Corresp., Zeitung für die elegante
Brev 65 høfligt. / Til / Hr Cand. · Kiellerup. / Adjunkt. / Lad mig dog takke Dem for
NB10:55 l gjøres en Ende paa al denne · kielne Sludder om at Christendom tilfredsstiller
Brev 59 i min Bestalling) lære at · kiende en dansk Forfatter, som jeg hidtil kun
SD, s. 139 gjen først og fremmest at · kiende, om den formeentligen Syge virkelig er syg,
CT, s. 44 eilighed til at lære Gud at · kiende; thi Gud i Himlene er jo den egentlige,
NB6:70 e maa lære sin Ringhed at · kiende? Og endeligen, naar Reflexionen, der jo
Papir 365:19 . / Virkelighedens Medium. / · kiendeligt paa, at Meddeleren selv er og bestandigt
NB6:61 aar vil tjene Sandheden. Jeg · kiender Ingen, bogstaveligen Ingen. Dette er ikke
NB14:5 og da Deres Majestæt er · Kiender, .... ikke sandt, o, ikke sandt.«
NB6:70 med relativ Reflexion) egl. ikke · kiender, thi Selvfornegtelse er en Reflexion. /
Papir 22:2 alterius. – immateriell / · Kier / Philosophisk / dersom Kierkeg / Ust
Brev 30 Kjøbenhavn / Frit / Varde / Hrr · Kiere Broeder Sønner / Vi haver i lang tid
Brev 30 Bage til Kjøbenhaven til Deres · kiere Fammiel og venner. Denhelle Vinter har
Brev 30 Eder Alle.           En · kiere lig Helsen til Diem og Derres helle kjere
NB34:3 else. Gud derimod siger: kom · kiere Msk, kom, aldeles uden Ceremonier –
NB14:5 ret« » O, men · Kiere, Du er jo gaaet fra Forstanden, hvor kan
Papir 22:2 l / Kier / Philosophisk / dersom · Kierkeg / Usteri          Usteri /
CT, s. 103 elige Taler / / / af / / / S. · KIERKEGAARD / / » Jeg vil bøie mit Øre
DSS, s. 113 t da sagt / / / / Af / / / S. · KIERKEGAARD / / / / / / Kjøbenhavn /
HCD, s. 171 ristendom / / / / Af / / / S. · KIERKEGAARD / / / / / / Kjøbenhavn /
YTS, s. 245 n om Fredagen / / / Af / / S. · KIERKEGAARD / / / / / / Kjøbenhavn /
TS, s. 31 en anbefalet / / / / Af / / S. · KIERKEGAARD / / / / / / Kjøbenhavn /
GU, s. 321 En Tale / / / / / Af / / / S. · KIERKEGAARD / / / / / / Kjøbenhavn /
FV, s. 7 r-Virksomhed / / / Af / / / S. · KIERKEGAARD / / / / / / Kjøbenhavn /
LF, s. 7 delige Taler / / / af / / / S. · KIERKEGAARD / / / / / / Kjøbenhavn /
OTA, s. 119 heds-Tale / / / / af / / / S. · KIERKEGAARD / / / / / Kjøbenhavn /
CT, s. 15 telige Taler / / / af / / / S. · KIERKEGAARD / / / / / Kjøbenhavn /
Oi5, s. 225 0, 46.) / / 27 Juli 1855 / S. · Kierkegaard / / / / / Kjøbenhavn /
Oi6, s. 255 nger. / / 23 August 1855 / S. · Kierkegaard / / / / / Kjøbenhavn /
OTA, s. 255 Tre Taler / / / af / / / S. · KIERKEGAARD / / / / / Kjøbenhavn /
Oi7, s. 279 Sag. / / 30 August 1855 / S. · Kierkegaard / / / / / Kjøbenhavn /
OTA, s. 313 lige Taler / / / af / / / S. · KIERKEGAARD / / / / / Kjøbenhavn /
Oi8, s. 343 rre! / / 11 Septbr. 1855 / S. · Kierkegaard / / / / / Kjøbenhavn /
LA, s. 7 / / anmeldt / / / af / / / S. · KIERKEGAARD / / / / / Kjøbenhavn /
IC, s. 7 I. / / / Udgivet / / af / / S. · Kierkegaard / / / / / Kjøbenhavn /
KG, s. 7 Talers Form / / / af / / / S. · KIERKEGAARD / / / / Første Følge /
Oi1, s. 127 / / / / 24 Mai 1855 / S. · Kierkegaard / / / / Kjøbenhavn / /
Oi3, s. 185 d bort. / / 27 Juni 1855 / S. · Kierkegaard / / / / Kjøbenhavn / /
Oi4, s. 203 ige. / / / / 7 Juli 1855 / S. · Kierkegaard / / / / Kjøbenhavn / /
4T43, s. 109 opbyggelige Taler / af / S. · KIERKEGAARD / / / / Kjøbenhavn / Faaes hos Boghandler
CT, s. 171 ge Foredrag / / / af / / / S. · KIERKEGAARD / / / / Kjøbenhavn / Forlagt af Universitetsboghandler
CT, s. 257 elige Taler / / / af / / / S. · KIERKEGAARD / / / / Kjøbenhavn / Forlagt af Universitetsboghandler
EOT, s. 257 elig Tale / / / / Af / / / S. · KIERKEGAARD / / / / Kjøbenhavn / Forlagt af Universitetsboghandler
CT, s. 7 ge Taler / / / / / af / / / S. · KIERKEGAARD / / / / Kjøbenhavn / Forlagt af Universitetsboghandler
OTA, s. 111 orskjellig Aand / / / Af / S. · KIERKEGAARD / / / / Kjøbenhavn / Hos Universitetsboghandler
SD, s. 115 MACUS / / / Udgivet af / / S. · Kierkegaard / / / / Kjøbenhavn 1849 /
KG, s. 207 Talers Form / / / af / / / S. · KIERKEGAARD / / / Anden Følge / / /
TAF, s. 277 om Fredagen / / / Af / / S. · KIERKEGAARD / / / Kjøbenhavn / / Forlagt af Universitetsboghandler
Brev 31 Ch. Kierkegaard / og / S. A. · Kierkegaard / / Doctor. / Magister. / /
GU fdøde Fader / / Michael Pedersen · Kierkegaard / / forhen Hosekræmmer her i Byen /
NB11:28 emstillet / / af      S. · Kierkegaard / / Joh: de cruce, Et Øienvidne. /
PS, s. 213 S CLIMACUS / Udgivet / af / S. · Kierkegaard / / Kan der gives et historisk Udgangspunkt
3T43, s. 59 opbyggelige Taler / af / S. · KIERKEGAARD / / Kjøbenhavn / Faaes hos Boghandler
Oi2, s. 145 ræster! / 4 Juni 1855 / S. · Kierkegaard / / Kjøbenhavn / Forlagt af C. A. Reitzels
Oi9, s. 371 Samme. / 24 Septbr. 1855 / S. · Kierkegaard / / Kjøbenhavn / Forlagt af C. A. Reitzels
2T43, s. 9 opbyggelige Taler / af / S. · KIERKEGAARD / / Kjøbenhavn / Trykt i Bianco Lunos
Brev 215 bedes paa det Bestemteste. / S. · Kierkegaard / / Til / Hr Cand. Levin /
Brev 23 havn den 4de Julii 1835 / M P · Kierkegaard / / Til Stud: Theol: S. A. Kierkegaard
Brev 282 ierkegaard. / S T / Hr Magister · Kierkegaard / 22. Brev 283, bl. [ 1r] /
Brev 257 ard. / Undskyld. / Din S. · Kierkegaard /
Brev 318 s Hond. / S. T. / Magister · Kierkegaard /
Brev 20 egaard. / Til / Hr Pastor Dr. · Kierkegaard / At aabne efter min Død. /
Brev 22 2 ( nederst) / Til / Hr Pastor Dr. · Kierkegaard / At aabne efter min Død. /
SFV, s. 8 orson. / / Udgivet af P. Chr. · Kierkegaard / Bianco Lunos Bogtrykkeri ved F. S. Muhle
Brev 231 Deres Ærbødige / S. · Kierkegaard / Boghdl. Iversen. / S. Kierkegaard /
Brev 122 erdanigst / Søren Aabye · Kierkegaard / Candidat i Theologien. / Undertegnede
Brev 54 hertil. / Venskabeligst / S. · Kierkegaard / De venter vel neppe Brev fra mig; det
Brev 3 i brevet fra faderen til P.C. · Kierkegaard / Den 15 Julii / Jeg har talt med Oldenborg
Brev 303 egaard / S T / Hr Magister · Kierkegaard / Denne Billet blev afsendt. /
Brev 259 e / S. T. / Hr Magister S. · Kierkegaard / Det gjør mig meget ondt, at De to
Ded:42 il / Min kjære Fætter Peter · Kierkegaard / fra Forfatteren. / Til /
TTL, s. 387 de Fader / Michael Pedersen · Kierkegaard / helliget. / Forord / Skjøndt denne
Brev 201 / S. T. / Hr Mag. art. S. · Kierkegaard / Hj. af Rosenborg- og Tornebuskgaden /
Brev 200 . / S. T. / Hr Mag. art S. · Kierkegaard / Hjørn. af Rosenborg- og Tornebuskgade,
Brev 203 S. T. / Hr Mag. art. S. A. · Kierkegaard / Hjørn. af Rosenborg- og Tornebusk-Gaden,
Brev 199 / S. T. / Hr. Mag. art. S. · Kierkegaard / Hjørn: af Rosenborggaden og Tornebuskgaden,
Brev 202 / S. T. / Hr Mag. art. S. · Kierkegaard / Hjørnet af Rosenborg- og Tornebuskgaden.
Brev 61 n / S. T. / Hr. Mag. Art. S. · Kierkegaard / i / fr. / Kiøbenhavn / /
Brev 23 rd / / Til Stud: Theol: S. A. · Kierkegaard / i / Gilleleie Kro / Kjære Peter /
Brev 289 gaard. / S T / Hr Magister · Kierkegaard / i / Kbhvn. / Kjere! / Hvad » Opdagelsen«
Brev 31 / S. T. / Hr. Doctor P. Chr. · Kierkegaard / i / Kjøbenhavn / Da Executorene, i
Brev 29 ve / S. T. / Herr Dr. P. Chr. · Kierkegaard / i / Kjøbenhavn / Frit /
Brev 31 . / S. T. / Hr Doctor P. Chr. · Kierkegaard / i / Kjøbenhavn / S. T. /
SFV, s. 79 rfatter-Virksomhed / Af / S. · Kierkegaard / Indhold / No. 1. Til Dedicationen »
Brev 231 rd / Boghdl. Iversen. / S. · Kierkegaard / Ja, lad der saa kun blive trykt 500 Exemplarer
Brev 261 senvinge / / S. T. / Hr Mag. S. · Kierkegaard / Kiære Hr Conferentsraad! /
Brev 273 e / S. T. / Hr Magister S. · Kierkegaard / Kjere Hr Conferentsraad! /
Brev 293 thuset / S T / Hr Magister · Kierkegaard / Kjere! / Deres Billet af 28de Aug rigtigt
Brev 291 a mig. / S T / Hr Magister · Kierkegaard / Kjere! / Gjør mig dog den Tjeneste
Brev 306 kegaard / S T / Hr Magist. · Kierkegaard / Kjere! / I de Aar jeg nu har samtalet
Brev 295 N. – / S T / Hr Magister · Kierkegaard / Kjere! / Men hvad er dette? Quid hoc
Brev 265 d / S. T. / Hr Magister S. · Kierkegaard / Kjære Hr Conferentsraad! /
Brev 260 . / S. T. / Hr Magister S. · Kierkegaard / Kjære Hr Magister! /
Brev 277 / S T / Hr Magister · Kierkegaard / Kjære Hr Magister! /
Brev 301 ierkegaard. / S T / Hr Magister · Kierkegaard / Kjære Hr Magister! /
Brev 279 / S T / Hr Magister · Kierkegaard / Kjære! / Hvad » Frygt for en
SFV, s. 7 pport til Historien / af / S. · KIERKEGAARD / Kjøbenhavn / C.A. Reitzels Forlag
2T44, s. 179 opbyggelige Taler / Af / S. · KIERKEGAARD / Kjøbenhavn / Faaes hos Boghandler
3T44, s. 227 opbyggelige Taler / af / S. · KIERKEGAARD / Kjøbenhavn / Faaes hos Boghandler
4T44, s. 285 opbyggelige Taler / af / S. · KIERKEGAARD / Kjøbenhavn / Faaes hos Boghandler
AE, s. 7 S CLIMACUS / Udgiven / af / S. · Kierkegaard / Kjøbenhavn / Hos C. A. Reitzel, Universitets-Boghandler
TTL, s. 385 nkte Leiligheder / Af / S. · KIERKEGAARD / Kjøbenhavn / Hos Universitetsboghandler
Brev 245 / S. T. / Herr Magister S. · Kierkegaard / Kjøbenhavn. / Copie. /
Brev 222 / S. T. / Herr Magister S. · Kierkegaard / Kjøbenhv. d. 30. Juli 1847 /
Papir 14:4 erhard. / Groot. / P / Lund. / S · Kierkegaard /                             Liges
Brev 222 / S. T. / Herr Magister S. · Kierkegaard / Nytorv. 2. / Høistærede! /
Brev 313 e. / S T / Hrr Mag. S. · Kierkegaard / Nørregade 43. / 21 Mai 1851. /
Brev 31 ilærde / Herrer / P. Ch. · Kierkegaard / og / S. A. Kierkegaard / /
Brev 287 R. N. / S T / Hr Magister · Kierkegaard / P. S. Det er ellers ret curiøst med
Brev 3 g mig Din hengivne Fader / M P · Kierkegaard / P. S. Just som Søren er i Begreb med
Brev 12 Broder. / Til / Hr Dr. Pastor · Kierkegaard / Pedersborg / fr. / p. Sorøe /
Brev 14 Skrifter. / Til / Pastor Dr. · Kierkegaard / Pedersborg / fr. / p. Sorøe /
Brev 16 Broder. / Til / Hr Pastor Dr. · Kierkegaard / Pedersborg / fr. / p. Sorøe /
Brev 18 Broder. / Til / Hr Pastor Dr. · Kierkegaard / Pedersborg / fr. / p. Sorøe /
Brev 36 gaard. / Til / Frue Henriette · Kierkegaard / Pedersborg / fr. / p. Sorøe /
Brev 15 / S. K. / Til / Hr Dr. Pastor · Kierkegaard / Pedersborg / fr/ / p. Sorøe /
Brev 13 / S. K. / Til / Pastor Dr. P. · Kierkegaard / Pedersborg / frit/ / p. Sorøe /
Brev 6 / Din / Broder. / Til / Hr Dr. · Kierkegaard / Pedersborg / pr. Sorøe /
Brev 68 S. T. / Hr Magister Søren · Kierkegaard / Rosenborggade 146. A. / betalt /
Brev 67 . u. / S T / Hr. Magister S. · Kierkegaard / Rosenborggade i det nye Huus /
Brev 299 . d 20 Sptbr. / S T / Hr Magist · Kierkegaard / S T / Hr Mag. Kierkegaard /
Brev 306 Nielsen / S T / Hr Magist. · Kierkegaard / S T / Hr Magist. Kierkegaard /
Brev 305 res / R Nielsen / S T / Hr Mag. · Kierkegaard / S T / Hr Magist. Kierkegaard. /
Brev 303 R. N. / S T / Hr Magister · Kierkegaard / S T / Hr Magister Kierkegaard /
Brev 283 Gave. / S T / Hr Magister · Kierkegaard / S T / Hr Magister Kierkegaard. /
Brev 265 inge / S. T. / Hr Magister · Kierkegaard / S. T. / Hr Magister S. Kierkegaard /
Brev 32 ngivne Onkel. – / M. A. · Kierkegaard / Til / dHr Doctor P. Chr. Kierkegaard!
Brev 212 Virksomhed. / Venligst / S · Kierkegaard / Til / Hr Cand. I. Levin. /
Brev 220 eres / ærbødige / S. · Kierkegaard / Til / Hr Cand. I. Levin. /
Brev 24 ituationens Skyld. / Din / S. · Kierkegaard / Til / Hr Peter Kierkegaard. /
Brev 43 ev og lev vel. / Din / S. A. · Kierkegaard / Til / Hr Stud: theol: Lind /
Brev 267 e / S. T. / Hr Magister S. · Kierkegaard / Tornebuskgaden 1ste / Kjære Hr Conferentsraad!
Brev 299 ist Kierkegaard / S T / Hr Mag. · Kierkegaard / Torsdagen d 17 Januar 1850. /
Brev 302 April 1850. / S T / Hr Magister · Kierkegaard / Torsdagen d 19 Marts 1850. /
Brev 2 / Herren / Cand: Theol: P. C. · Kierkegaard / unter Linden 20 drey Treppen /
Ded:65 Til / min kjere Fætter / Peter · Kierkegaard / venskabl. / fra Forf. / Til /
Papir 23:2 Organer: ( Aand, Sjel, Legeme) / · kierkegaard / W = W. / W =          W = W. /
Brev 314 / S: F: / Hr: Magister S: · Kierkegaard / Østerbro No: 108, ligefor Søen.
AE, s. 233 To opbyggelige Taler af Mag. · Kierkegaard 1843.« Derpaa fulgte tre opbyggelige
AE, s. 456 en Ironiker, og ikke som Mag. · Kierkegaard bevidst eller ubevidst kun vil drage den
Brev 30 arz 1840 / Herr / Dr. P. Chr. · Kierkegaard Boendes / paa Nye Torvet Nom 2 /
Brev 29 Else Peders Datter / Sedding · Kierkegaard d 4de September 1838 / E Sk: /
NB6:16 erg tænkte som saa, kunde · Kierkegaard der løbe sig en Stav i Livet, saa var
AE, s. 237 jøre, veed vel Ingen; Mag. · Kierkegaard derimod han maa for, hver Gang et saadant
NB:7 nke fE Biskop Mynster sige: at · Kierkegaard endogsaa i en Bog vil tage Hensyn til Sligt.
NB2:119 vil omtrent tale saaledes: Mag. · Kierkegaard er selv Skyld i det Hele, hvorfor har han
Brev 311 ecember 1850. / Til Tænkeren · Kierkegaard fra et Skriftebarn! / Tilgiv et lille Væsen
IC, s. 217 lige Selvfornægtelse. Mag. · Kierkegaard har ( i Slutningen af første Deel af
AE, s. 247 til Speculation. – Mag. · Kierkegaard har formodentligen nok vidst, hvad han
NB14:128 rh. / Det er Skade, at Dr. · Kierkegaard har forqvaklet sig selv. Som Gedske i Barselstuen
ELF, s. 61 diken ( paa 14 Pag.), Cand. · Kierkegaard har holdt en Prædiken i Seminariet,
NB11:124 . Det er en Tale, som Mag. · Kierkegaard har holdt i Frue Kirke. Jeg troer, den
Brev 31 jo giftet Sig, og De Hr. S. A · Kierkegaard har taget en Magistergrad. Men om De min
IC, note sningen. / Denne Tale er af Mag. · Kierkegaard holdt i Frue Kirke Fredagen d. 1. Sept.
NB21:88 st til at sige: at Søren · Kierkegaard ikke kunde gjøre det mere subjektivt
Brev 35 i To ere enige i, at det Navn · Kierkegaard ikke saa snart skal uddøe, om end vor
Brev 12 er tilbagekommen. Underskriften er · Kierkegaard med nogle Fornavne som jeg ikke med Bestemthed
AE, note t fremhæve. Derimod har Mag. · Kierkegaard neppe forstaaet dette, af hans Disputats
AE, s. 237 d – hvad skeer? Ja Mag. · Kierkegaard og jeg gjøre rigtignok hver paa sin
Brev 30 lse Dieres kjere Feter Mikkel · Kierkegaard paa Kjøbmagergade saa Kjerelig fra Mig.
Brev 53 [ 1r] / Kbhvn 27 12 45 / Hr. Mag. · Kierkegaard tilsendte mig for nogle Dage siden et forseglet
Brev 122 Candidatus theol: S. Aabye · Kierkegaard udmærkede sig som Discipel i denne Skole
NB:194 og sige: » naar Mag. · Kierkegaard vil give sig Tid saa kan han præstere
Brev 32 Kierkegaard! / og Søren A. · Kierkegaard! / 16 April / Kjære Onkel! /
Brev 75 / Copie./ / S. T. Hr. Magister S. · Kierkegaard! / At jeg ikke før nu bevidner Dem min
Brev 249 5 Mai 1849. / Kjære Hr. · Kierkegaard! / De har forundt mig en rigtig stor Glæde
Brev 275 . / d. 28 Apr / 1850 / Kjære · Kierkegaard! / Det synes, som om en ond Skjæbne har
Brev 61 i 1848 / Kjære Hr. Magister S. · Kierkegaard! / Efterat have læst i Deres sidste Bog
Brev 68 uskegade / Magister Søren · Kierkegaard! / Kiøbenhavn d: 25 Sept. 1850 /
Brev 32 rd / Til / dHr Doctor P. Chr. · Kierkegaard! / og Søren A. Kierkegaard! /
Brev 245 d. 14de Oct. 1847. / Herr · Kierkegaard! / Rigtignok henvendte jeg mig til Dem i
Brev 259 Hr Mag. · Kierkegaard! / Tillad, at jeg skriftlig aflægger
Brev 167 rmed en Pakke. / Hr. / Magister · Kierkegaard! / Uagtet jeg neppe tør vente hos Dem,
NB3:24 ke Mskene. » Hvad vil Mag. · Kierkegaard«. » Nu ja, det er virkeligen en ualmdl.
NB4:24 es Udseende af at det er mig ( S. · Kierkegaard) der har sagt det, og til de virkelige
Brev 159 / Indlagte Brev er fra mig ( S. · Kierkegaard) til – Deres Kone. – /
Brev 159.8 Indlagte Brev er fra mig ( S. · Kierkegaard) til – Deres Kone. / Afgjør nu
Brev 159.3 gte Brev er fra mig ( S. · Kierkegaard) til Dem. / Det angaaer den Pige, med hvem
Brev 159.3 Indlagte Brev er fra mig ( S. · Kierkegaard) til Dem. / Det angaaer den Pige, med hvem
EOT, s. 259 fdøde / / Michael Pedersen · Kierkegaard, / / min Fader, / / / / /
2T43, s. 11 Afdøde / Michael Pedersen · Kierkegaard, / forhen Hosekræmmer her i Byen /
4T43, s. 111 Afdøde / Michael Pedersen · Kierkegaard, / forhen Hosekræmmer her i Byen /
3T44, s. 229 Afdøde / Michael Pedersen · Kierkegaard, / forhen Hosekræmmer her i Byen /
4T44, s. 287 Afdøde / Michael Pedersen · Kierkegaard, / forhen Hosekræmmer her i Byen /
3T43, s. 61 Afdøde / Michael Pedersen · Kierkegaard, / forhen Hosekræmmer her i Byen /
Brev 244 hvn., i Septbr. 1847. / S. · Kierkegaard, / Mag. artium. / Kjøbenhavn d. 14de
BI, s. 63 CONABITUR / / Severinus Aabye · Kierkegaard, / theol. cand. / / / MDCCCXLI /
BI, s. 61 for Magistergraden / af / S.A. · KIERKEGAARD, / theologisk Candidat / / /
Brev 122 Latin. / / Søren Aabye · Kierkegaard, Candidat i Theologien med Laudabilis fra
Oi5, s. 248 andt som jeg hedder Søren · Kierkegaard, det faaer Du ingen officiel Præst til
Oi10, s. 393 ndt som jeg hedder Søren · Kierkegaard, det havde ikke fundet Naade for Biskop
NB:137 hvad bryder man sig om Mag · Kierkegaard, det skal jeg vise ham«. Ak, men
NB14:57 r Χstus mig, mig S. A. · Kierkegaard, eller mig, H. Martensen, eller mig, J.
Brev 121 . 5. Mai, Michael Petersen · Kierkegaard, olim mercatorem, jam defunctum veneror.
Brev 45 em Leilighed til at glemme Navnet · Kierkegaard, om end den Person i Byen møder Dem saa
Brev 120 Fabricius. / Regentsen. / · Kierkegaard, S., af en endnu Levendes Papirer, mod hans
Brev 264 , hvorpaa staaer: fra Mag. · Kierkegaard, saa De, uden at aabne det kan see, fra
YDR, s. 111 fra de sidste Dage, Søren · Kierkegaard, søger at indprente, indpræge, og
Brev 314 sagde, de ikke forstod S: · Kierkegaard, thi jeg syntes altid, jeg forstod ham;
Brev 56 megen Besvær af Navnet S: · Kierkegaard, til at mit Brev ikke skulde kunne finde
Brev 28 id. – / Din hengivne / Peter · Kierkegaard. – / 4. Brev 28, for- og bagside af
Brev 28 de af konvolut / Til / Hr Magister · Kierkegaard. – / hersteds. – /
Brev 153 dag. / D. 11 Sept. / Din / / S. · Kierkegaard. – / Til / Frøken R. Olsen. /
BN, s. 109 -Virksomhed« / af / S. · Kierkegaard. / » Den bevæbnede Neutralitet.«
TNS, s. 147 dsvidner / Den 26de Jan. / S. · Kierkegaard. / / » Gaverne ere forskjellige«
DBD, s. 129 r det! / Den 28de Decbr. / S. · Kierkegaard. / / / Fra Prædikestolen at fremstille
DD:208 ie udgivet / / / af / / / S. · Kierkegaard. / / / Journalen DD, s. 1 bagfra ( DD:208)
EM, s. 205 d Familie. / Den 6te Mai. / S. · Kierkegaard. / /
ATV, s. 210 en Avis. / 13de Mai 55. / S. · Kierkegaard. / /
OIC, s. 213 gligstuen. / April 1855. / S. · Kierkegaard. / /
AF, s. 185 . 79 / D. 4de April 1855. / S. · Kierkegaard. / / At foreslaae mig at skrive en Fremstilling
DRT, s. 163 Tilstand / Januar 1855. / S. · Kierkegaard. / / Den religieuse Tilstand i Landet er:
HG, s. 159 . / Anden Pintsedag 1854. / S. · Kierkegaard. / / Der skal først og fremmest, efter
RK, s. 189 ? / D. 7de April 1855. / S. · Kierkegaard. / / Dette har man foreslaaet mig. Dog heri
Sa, s. 173 endommen. / Februar 1855. / S. · Kierkegaard. / / Førend et Menneske lader sig bruge
HJV, s. 179 d jeg vil? / Marts 1855. / S. · Kierkegaard. / / Ganske simpelt: jeg vil Redelighed.
BMS, s. 123 Sandhed? / i Febr. 1854. / S. · Kierkegaard. / / I den Tale, Prof. Martensen har »
CK, s. 193 ling / D. 8de April 1855. / S. · Kierkegaard. / / I Etatsraad Heibergs lille Mesterstykke
YDR, s. 114 rollere mig paa Partiet. / S. · Kierkegaard. / / Lad mig dog tilføie Følgende,
CGN, s. 155 vittighed.)] / Mai 1854. / S. · Kierkegaard. / / Naar i en given Tid Forholdet er dette,
Brev 287 / S T / Hr Magister · Kierkegaard. /          / NB /
ET, s. 169 te / D. 26de Januar 1855. / S. · Kierkegaard. / / O, Luther, Du havde 95 Theses: forfærdeligt!
PPM, s. 137 ller / Den 11te Januar. / S. · Kierkegaard. / / Pastor Paludan-Müller har udgivet
Brev 221 Hr Bogtrykker Bianco Luno. / S. · Kierkegaard. / / S. T. / Herr Magister S. Kierkegaard
BMD, s. 151 / Den 31te Marts 1854. / S. · Kierkegaard. / / Saaledes havde det vistnok været
HGS, s. 197 ! / Den 25de April 1855. / S. · Kierkegaard. / / Sin Artikel mod mig i dette Blads Nr.
Brev 232 bødige / d. 19 Juli 55. / S. · Kierkegaard. / / Til / Hr Boghandler Reitzel. /
Brev 106 / Din / Svar udbedes. / S. · Kierkegaard. / / Til / Hr Cand. E. Boesen. /
ER, s. 201 sultat / 23de April 1855. / S. · Kierkegaard. / / Ved en Række Artikler i dette Blad
Not4:25.1 / d. 13 Nov. 37.     · Kierkegaard. / 14.de Forelæsning. /
Brev 27 dette Brev. / Til / Hr Peter · Kierkegaard. / 14de May 1849. / Inderlig Tak, kjære
Not4:28 Betydning. – / d. 16 Nov: · Kierkegaard. / 16te Forelæsning. /
Brev 59 ev 59, bl. [ 1r] / til Mag. S. A. · Kierkegaard. / 29. Apr. 1847. / » Hvad man giører,
Brev 224 Mandag Aften! / Deres / S. · Kierkegaard. / 9 Climaci Efterskrift 381 Ekp a 3 Mk.
Brev 69 / Hr. / Magister / Søren · Kierkegaard. /
Brev 170 / S. T. / Hr Magister S. · Kierkegaard. /
ELF, s. 61 er at være det samme. / S. · Kierkegaard. /
Brev 162 mig / Deres hengivne / S. · Kierkegaard. / An / dem Hrn Prof: Dr: Sibbern /
Brev 235 avde fortjent / Deres / S. · Kierkegaard. / Anm Jeg antager, at De kjender dette
Brev 65 / Deres ærbødige / S. · Kierkegaard. / Anm: Men snurrigt og mærkeligt nok
EEL, s. 66 ndles til en Narrestreg. / S. · Kierkegaard. / Artiklen er mærket: –n, og hidrører
Brev 82 / din oprigtigt hengivne S. · Kierkegaard. / At gifte mig, har jeg ikke Tid til. Her
Brev 300 gaard. / S T / Hr Magister · Kierkegaard. / d 22 Fbr. 1850. / Kjære Hr Magister!
Brev 316 51. / Til / Hr Magister S. · Kierkegaard. / Den 19de Marts / 1852 /
Brev 213 ie. / Deres ærbødige / S. · Kierkegaard. / Det falder mig ind, at De for nogen Tid
Brev 210 g, som han slet ingen har. / S. · Kierkegaard. / Dette Særlige er, at en afgjort Politiker,
Brev 87 t Ord jeg haver talet. / Din / S. · Kierkegaard. / Du skal forøvrigt ikke besvære
Brev 89 ynder ikke Folkesnak. / Din / S. · Kierkegaard. / Døer jeg ikke underveis, saa troer
BMT, s. 219 Ens Taushed har betydet! / S. · Kierkegaard. / Efterskrift / Det er, religieust, Sag
Brev 271 ig ganske til / Deres / S. · Kierkegaard. / Ellers pleier jeg at være Den, der
Brev 252 den, forblive / Deres / S. · Kierkegaard. / En virkelig Drøm /
Brev 285 gaard. / S T / Hr Magister · Kierkegaard. / Et sort Forsøg paa at forbedre en
Brev 7 se. / Din hengivne Broder / S. · Kierkegaard. / Forsommeren 1843 / Kjære Peter! /
Brev 309 Candidaten / Herr Søren · Kierkegaard. / Gammel Torv. / Mit Haab er, at jeg ikke
Brev 34 ogn for at hente mig. / Deres / S. · Kierkegaard. / Hils Peter fra mig. / Til /
Brev 305 Kierkegaard / S T / Hr Magist. · Kierkegaard. / Hr Magister! / Da jeg i disse Dage tager
Brev 229 nske glemt. / Ærb. / S. · Kierkegaard. / Hvad den Oversættelse af: Philostratus
OL, s. 35 ppe udviklede Sommerfugl. / S. · Kierkegaard. / Hvorledes » et Mærke«
Brev 73 / / S. T. / Hr. Magister S. · Kierkegaard. / Høistærede Hr Professor! /
Brev 164 Deres ganske hengivne / S. · Kierkegaard. / Høistærede Hr. Magister! /
Brev 62 Deres ærbødigste / S. · Kierkegaard. / Høistærede! /
Brev 256 nbefale. / ærbødigst / S. · Kierkegaard. / Høistærede! /
Brev 169 rkegaard. / S. T. / Hr Magister · Kierkegaard. / Høistærede! / Da ogsaa den gode
Brev 165 ard. / S.T. / Hr. Magister · Kierkegaard. / Høiærværdige Hr Professor! /
AE, s. 573 benhavn i Februar 1846. / S. · Kierkegaard. / I Udhævelsen af denne Modsigelse fremhævede
DS, s. 147 Samtiden anbefalet. / Af / S. · Kierkegaard. / Indhold. / I / At blive ædru. /
Papir 382 r Morskabslæsning. / S. · Kierkegaard. / Januar 1848. / med Aargangens Slutning
Brev 226 rd. / S. T. / Herr Mag. S. · Kierkegaard. / Kiøbenhavn 23 Aug. 1847. /
Brev 123 det kongelige Bibliothek. / S. · Kierkegaard. / Kiøbenhavn d. 31 October 1844. /
Brev 269 spadsere vi. / Deres / S. · Kierkegaard. / Kjære / Hr Conferentsraad! /
Brev 46 bliver / Deres hengivne / S. · Kierkegaard. / Kjære Fru Spang! /
Brev 48 gjen med Besøget. / Deres / S. · Kierkegaard. / Kjære Fru Spang! /
Brev 208 t andet Blad. / Deres / S. · Kierkegaard. / Kjære Giødvad! /
Brev 268 g at forblive / Deres / S. · Kierkegaard. / Kjære Hr Conferentsraad! /
Brev 266 jeg forbliver / Deres / S. · Kierkegaard. / Kjære Hr Magister! /
Brev 35 at De kunde det. / Deres / S. · Kierkegaard. / Kjære Jette! / Det er mig kjert, at
Brev 24 Kierkegaard / Til / Hr Peter · Kierkegaard. / Kjære Peter! / Det gjør mig ondt,
Brev 11 ganske / hengivne Broder / S. · Kierkegaard. / Kjære Peter! / I Athenæum hos Bibliothekaren
Brev 204 S. T. / Hr Mag. art. S. A. · Kierkegaard. / Kjøbenhavn / H. Lund. Underlæge
Brev 205 . T. / Hr. Mag. art. S. A. · Kierkegaard. / Kjøbenhavn / H. Lund. Underlæge
Brev 49 dette Brev fra / Deres / S. · Kierkegaard. / Mandag Morgen. / Hvor Taagen dog kan
NB9:78 silentio / udgivet / af / S. · Kierkegaard. / Men netop dette beviser allerbedst, at
YDR, s. 111 under Eet og kaldes: Søren · Kierkegaard. / Men til Yttringen selv. Paa denne passer
Papir 94:1 lse overhovedet. / / S: A: · Kierkegaard. / Mth: / 6, 24. / Martz. – Adar.
Brev 121 S. P. D. / Severinus Aabye · Kierkegaard. / Natus sum Hauniæ 1813 d. 5. Mai, Michael
Brev 262 d dog forbliver / Deres S. · Kierkegaard. / NB. Til Vitterlighed erklæres ( hvad
Brev 47 rs glemmer det. / Deres / S. · Kierkegaard. / Næsten skammer jeg mig ved, at jeg
Brev 118 . / S: T: / Hr: Magister S: · Kierkegaard. / Nørregade i / bet: /
Brev 283 egaard / S T / Hr Magister · Kierkegaard. / Onsdag Middag / Kjere! /
Brev 264 men forbliver / Deres / S. · Kierkegaard. / Ordrupshøj d. 8de August 1848. /
Brev 44 særdeleshed. / Deres / S. · Kierkegaard. / P.S. Giv mit Bud paa en Stump Papir en
Brev 10 uli 43) / Til / Hr Pastor Dr. · Kierkegaard. / Pedersborg / fr / pr Sorøe /
Brev 8 ai 1843. / Til / Hr Dr. Pastor · Kierkegaard. / Pedersborg / fr. / p. Sorøe /
Brev 17 n S. K. / Til / Hr Pastor Dr. · Kierkegaard. / Pedersborg / fr. / p. Sorøe /
Brev 9 gtighed. / Til / Hr Dr. Pastor · Kierkegaard. / Pedersborg / fr. / per Sorøe /
Brev 115 en. / Til / Hr: Magister S. · Kierkegaard. / Rosenborggade i / bet: /
Brev 289 – / S T / Hr Magist. · Kierkegaard. / S T / Hr Magister Kierkegaard /
Brev 282 n Mai 1849. / S T / Hr Magister · Kierkegaard. / S T / Hr Magister Kierkegaard /
Brev 301 Deres / R N. / S T / Hr Magst. · Kierkegaard. / S T / Hr Magister Kierkegaard /
Brev 285 R. N. / S T / Hr Magister · Kierkegaard. / S T / Hr Magister Kierkegaard. /
Brev 300 s / R. Nielsen. / S T / Hr Mag. · Kierkegaard. / S T / Hr Magister Kierkegaard. /
Brev 225 t. / Deres / hengivne / S. · Kierkegaard. / S. T. / Herr Mag. S. Kierkegaard. /
Brev 31 / Faster / Else Pedersdatter · Kierkegaard. / S. T. / Hr Doctor P. Chr. Kierkegaard
Brev 169 tersen. / / S. T. / Hr Magister · Kierkegaard. / S. T. / Hr Magister Kierkegaard. /
Brev 260 envinge / S. T. Hr Mag. S. · Kierkegaard. / S. T. / Hr Magister S. Kierkegaard /
Brev 170 .C. Petersen. / Hr Mag. S. · Kierkegaard. / S. T. / Hr Magister S. Kierkegaard. /
Brev 165 N Clausen. / Hr. Magister · Kierkegaard. / S.T. / Hr. Magister Kierkegaard. /
Brev 33 d. / Til / Hr Grosserer M. A. · Kierkegaard. / store Bededag. / Kjere Onkel! /
Brev 34 ra mig. / Til / Hr Grosserer M. A. · Kierkegaard. / store Kjøbmagergade /
Brev 276 gaard. / S T / Hr Magister · Kierkegaard. / Søndag. / Kjære Hr Magister! –
Brev 36 tede. / Lev vel! / Deres / S. · Kierkegaard. / Til / Frue Henriette Kierkegaard /
Brev 247 s Omfang, eller ikke. / S. · Kierkegaard. / Til / Frue Werlin / Nybrogade No 5. /
Brev 149 kal nok møde der. / Din / S. · Kierkegaard. / Til / Frøken R. Olsen. /
Brev 236 s Tid. / I dyb Ærefrygt / S. · Kierkegaard. / Til / Hans Excellence /
Brev 237 ftig. / I dyb Ærefrygt. / S. · Kierkegaard. / Til / Hans Excellence /
Brev 163 m. / Deres / hengivne / S. · Kierkegaard. / Til / Hans Magnificence /
Brev 98 saae Dig hos Mynster. / Din / S. · Kierkegaard. / Til / Hr Cand. E. Boesen /
Brev 100 n. Kom Kl. 7. / Din / Svar! / S. · Kierkegaard. / Til / Hr Cand. E. Boesen. /
Brev 103 iddag, kom ret snart. / Din / S. · Kierkegaard. / Til / Hr Cand. E. Boesen. /
Brev 104 at kunne skrive dette. / Din / S · Kierkegaard. / Til / Hr Cand. E. Boesen. /
Brev 109 il mig i Eftermiddag. / Din / S. · Kierkegaard. / Til / Hr Cand. E. Boesen. /
Brev 99 dag læse Correctur. / Din / S. · Kierkegaard. / Til / Hr Cand. E. Boesen. /
Brev 216 rmiddag Kl. 3½. / S. · Kierkegaard. / Til / Hr Cand. I Levin. /
Brev 233 . / Deres Ærbødige / / S. · Kierkegaard. / Til / Hr Faktor Schou. /
Brev 33 t mit Løfte. / Deres Neveu / S. · Kierkegaard. / Til / Hr Grosserer M. A. Kierkegaard.
Brev 20 til hende. / Din Broder / S. · Kierkegaard. / Til / Hr Pastor Dr. Kierkegaard /
Brev 71 Prof. / Ærbødigst / S. · Kierkegaard. / Til / Hr Prof Heiberg. /
Brev 161 en / Deres hengivne / / S. · Kierkegaard. / Til / Hr Prof. Boiesen /
Brev 124 / taknemlig forbundne / S. · Kierkegaard. / Til / Hr Prof. Dr. Trier /
Brev 74 eres / ærbødigste / S. · Kierkegaard. / Til / Hr Prof. Heiberg /
Brev 72 ne. / Deres / ærbødige / S. · Kierkegaard. / Til / Hr Prof. Heiberg /
Brev 120 Deres ærbødige / S. · Kierkegaard. / Til / Hr Secretair Fabricius. /
Brev 218 ede. / ærbødigst / S · Kierkegaard. / Til / Hr. I. Levin / Høistærede!
Brev 60 ghed / Deres / hengivne / S. · Kierkegaard. / Til / Høivelbaarne /
Brev 125 res / ganske hengivne / S. · Kierkegaard. / Til / Høivelbaarne /
Brev 270 er / Deres / hengivne / S. · Kierkegaard. / Til / Høivelbaarne /
Brev 168 iagtelse / Deres hengivne / S. · Kierkegaard. / Til / Høivelbaarne /
Brev 58 dighed / Deres / hengivne / S. · Kierkegaard. / Til / Høivelbaarne /
Brev 166 Deres Ærbødige / S. · Kierkegaard. / Til / Høiærværdige /
Brev 230 ne. / Deres Ærbødige / S. · Kierkegaard. / Til Hr Boghandler Langhoff. /
Brev 242 tabes, ikke er stort tabt. / S. · Kierkegaard. / Til Hr. Kold i Fredensborg: /
Papir 595 ar frabedes. / Vensk. / S. · Kierkegaard. / Til Hs Excellence, høiærværdige
Brev 80 nktum. / Lev vel! / Din / S. · Kierkegaard. / Tjen mig i paa en lille Seddel /
Brev 257 og. / Ærbødigst / S. · Kierkegaard. / Undskyld. / Din S. Kierkegaard /
Brev 1 9. / Herrn / Cand: Theol: P.C. · Kierkegaard. / unter Linden 20 drey Treppen /
AaS, s. 46 l, at han har moret sig. / S. · Kierkegaard. / Vel er det ei fulde 21, da de 10 første
Brev 119 . / S. T. / Hr: Magister S: · Kierkegaard. / Østerbro ved Kjøbenhavn. /
Not4:20.1 dviklende Dialektik. – / · Kierkegaard. d. 7 Nov. 37. / 9de Forelæsning. /
Papir 469 s frem: Lic: theol. Pastor · Kierkegaard. Der er for Øieblikket en Professor-Plads
NB3:55 n, som skal være mig: Søren · Kierkegaard. Jeg betvivler ikke, at man for at gjøre
LA, note Levendes Papirer. Udgivet af S. · Kierkegaard. Kjøbenhavn 1838. / Kun eet eneste Sted
SFV, s. 17 pbyggelige Taler vare af Mag. · Kierkegaard. Omvendt, medens de to Aars blot opbyggelige
NB29:112 n et mærkeligt Msk. den Mag. · Kierkegaard; jeg talte med ham igaar, meget længe,
NB:36 hed: men hvorfor angribes dog · Kierkegaard; saa vilde de svare, som en af dem ( han
TSA, note ommer til at tænke paa Mag. · Kierkegaards » opbyggelige Taler«, hvor
Brev 32 Rojen, min Sal. Broder Anders · Kierkegaards Enke og Madam̄e Agerskov. – Jeg
NB9:78 il: mulig Forklaring af Mag. · Kierkegaards Forf: Virksomhed ɔ: saa er det slet
AE, s. 245 lehaande. Dog Eet endnu. Mag. · Kierkegaards opbyggelige Taler havde stadigen fulgt
Brev 273 den jeg idag har faaet det · Kierkegaardske Arcanum, den Kabbalistiske Formular: Befind
YDR, s. 112 Betydningen af dette Søren · Kierkegaardske in toto at angribe Stats-Christendommen,
DBD, note le » den vidtløftige · Kierkegaardske Literatur«, en Eiendommelighed,
NB28:102 er almindeligere om at den · Kierkegaardske Polemik tilintetgjorde Martensen –
Brev 8 intetgjort. / Din Broder. / S. · Kierkegd / d. 6 Mai 1843. / Til / Hr Dr. Pastor
Brev 30 e Faester Else Peder Datter / · Kierkkegaard i Seding d. 24 Marz 1840 / Herr /