S.K. Søren Kierkegaards Skrifter
 

Søren Kierkegaards Skrifter

elektronisk version 1.8.1

ved Karsten Kynde


ISBN 978-87-993510-4-6


Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg

Grafik Karen-Margrethe Österlin


© Søren Kierkegaard Forskningscenteret

København 2014



Andre udgaver








Version 1.8.1, 2014

LP
Af en endnu Levendes Papirer
BI
Om Begrebet Ironi
EE1
Enten - Eller. Første Deel
EE2
Enten - Eller. Anden Deel
G
Gjentagelsen
FB
Frygt og Bæven
PS
Philosophiske Smuler
BA
Begrebet Angest
F
Forord
TTL
Tre Taler ved tænkte Leiligheder
SLV
Stadier paa Livets Vei
AE
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
LA
En literair Anmeldelse
OTA
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand
KG
Kjerlighedens Gjerninger
CT
Christelige Taler
LF
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen
TSA
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger
SD
Sygdommen til Døden
YTS
»Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«
IC
Indøvelse i Christendom
EOT
En opbyggelig Tale
TAF
To Taler ved Altergangen om Fredagen
FV
Om min Forfatter-Virksomhed
TS
Til selvprøvelse Samtiden anbefalet
DSS
Dette skal siges; saa være det da sagt
HCD
Hvad Christus dømmer om officiel Christendom
GU
Guds Uforanderlighed
OiA
Et Øieblik, Hr. Andersen!
JC
Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est
PMH
Polemik mod Heiberg
BOA
Bogen om Adler
SFV
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed
BN
Den bevæbnede Neutralitet
PCS
Hr. Phister som Captain Scipio
DS
Dømmer selv!
Oi10
Øieblikket Nr. 10
Løse papirer 592-596, supplement
Brev 1-42
Familien Kierkegaard
Brev 43-69
Studiekammerater og bekendte
Brev 70-78
Familien Heiberg
Brev 79-119
Emil Boesen
Brev 120-126
Kongehuset og offentlige myndigheder
Brev 127-160
Regine Olsen, gift Schlegel
Brev 161-170
Lærere
Brev 171-207
Familien Lund
Brev 208-233
Sekretær, bogtrykker, redaktør
Brev 234-240
Gejstlige
Brev 241-258
Følgebreve, takkebreve, anmodning
Brev 259-275
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
Brev 276-307
Rasmus Nielsen
Brev 308-318
Læserinder
Ded
Dedikationer
              Vejledning
BOA, s. 125 ligheds Skyld skal jeg ganske · kortelig angive de dialektiske Forhold mellem det
Brev 75 es beder jeg Dem tillade mig · kortelig at maatte forklare Dem, hvad jeg har tænkt
BI, note oldte i Phædon, skal jeg her · kortelig berøre. Det første indeholdes lige
BI, s. 214 i Systemet og desaarsag meget · kortelig beskrevet; man kan af den Grund ikke saa
BOA, s. 272 r det Løse. / Jeg skal nu · kortelig eftervise, hvorledes Misforholdet mellem
FB, s. 205 at holde ham oppe. / Hvad her · kortelig er antydet, kan vel ikke finde sin Anvendelse
BA, s. 378 Mere tilstede. / Hvad her saa · kortelig er blevet antydet, at der skal en temmelig
EE1 Maade lader det sig ogsaa ganske · kortelig fortælle, at Tantalus tørster og
LF, s. 42 deres Liv udtrykker, er ganske · kortelig Følgende: der er et Idag, det er, ja
BI, s. 159 yrdes fuldelig. / Jeg skal nu · kortelig gjennemgaae den mythiske Deel af et Par
EE2, s. 175 med Flid. / Lad os nu ganske · kortelig gjennemløbe disse Stadier, for at vinde
EE2, s. 176 d, men som Gave. / Kun ganske · kortelig vil jeg fremhæve hvert enkelt Stadium
NB28:54 vil jeg gjennemgaae mit Liv · kortelig. / Da jeg forlod » hende«
AE, s. 489 ærker Noget. / Jeg skal nu · korteligen antyde de Opfattelser af Skyld og de dertil
BA, s. 406 de verdenshistoriske Forhold · korteligen Antydede gjentager sig indenfor Christendommen
Papir 371:1 st ønsker jeg ganske · korteligen at give Dem en Forestilling om, hvad De
FV, s. 18 her gjaldt det netop om ganske · korteligen at kunne folde Det sammen i Eenfold, Det,
PS Et digterisk Forsøg) / Lader os · korteligen betragte Socrates, som jo ogsaa var en
AE, s. 538 el fortælles der nu ganske · korteligen den lille Begivenhed, at der bleve smaae
IC, s. 53 tage Indbyderen med: skal jeg · korteligen gjennemgaae hans Liv i tvende Afsnit, der
SLV, s. 403 ave ham. / Jeg har nu ganske · korteligen gjort en Runde om mit Experiment. Rundt
BOA, note g i det nærmest Følgende · korteligen maa forklare hører ind under Problemer,
Not1:6 hr: og Apostlene, skjøndt · korteligen og i Forbigaaende ( fordi Hovedsætningen
2T44, s. 209 Evangelium taler kun ganske · korteligen om Simeon, men dvæler desto omhyggeligere
OTA, s. 140 ( 4de Moseb. 24, 16.). / · Korteligen siges der da til Den, hvis Sind fromt forblev
Brev 267 vor fiffigt og falsk I end · Kortene blander, / Først naar den Gordiske Knude
NB19:73 Luther indsatte Piger og Viin og · Kortenspil i deres Rettighed i den christne Kirke,
NB25:98 mmer Livet; saa, længe, eller · kortere ( men bag efter) kommer Theorien; ikke
CT, s. 187 n kan ogsaa gjøre det Hele · kortere af, og dog paa en Maade, som vanskeligere
NB10:153 at Oldinge gjerne gaae med · kortere Beenklæder. Den yngre Alder, Ungdommeligheden
4T44, s. 310 om Apostelen Paulus bedre og · kortere beskriver ham: han » roser sig af
EE1, s. 384 Erotiske kommer frem, desto · kortere blive de, men desto sikkrere gribe de det
LA, s. 14 r Eftersætningen, og desto · kortere bliver den smule Forsætning, som man
BOA, s. 283 lbagelagde som Moment, desto · kortere bliver det Tilbagelagde, saa han tilsidst
NB15:130 dette være nu et · kortere eller et længere, – saalænge
EE2, s. 118 begynde at fortælle deres · kortere eller længere Historie, saa kommer vel
EE1, s. 33 han holder sig som en Top i · kortere eller længere Tid paa Spidsen i Forhold
F t os, have begyndt derpaa, og efter · kortere eller længere Tids Forløb atter opgivet
KG, s. 246 ns Øieblik, det være nu · kortere eller længere, bliver et Affald fra
EE1, s. 96 r maaskee har været endnu · kortere end de faa Stropher, der ligge til Grund
NB17:38 vel endog den ene Buxe 1/2 Tomme · kortere end den anden. alt det Andet var ubetinget
OTA, s. 359 Skoletid jo aabenbart endnu · kortere end den korteste. / Dette er vistnok en
BA ler Gestus i et Øieblik, der er · kortere end det korteste Øieblik, parodierer,
SLV, s. 79 t, denne keiserlige Lyst, der · kortere end nogen anden dog er frigjørende som
CT, s. 71 o, men saa har Du igjen endnu · kortere fra Tanke til Udførelse, fra Beslutning
LP, s. 10 hvert enkelt bliver betydeligt · kortere i Forhold til Omløbs-Hurtigheden. Naar
EE1 r Rariteter i et Kunstcabinet; jo · kortere jo bedre, desto Mere kan man faae seet.
SLV, s. 194 vil, lader sig sige kort; jo · kortere jo bedre, kun at det siges Ansigt til Ansigt.
JJ:501 rændes af i 5 Minuter, jo · kortere jo bedre. Men Vindens Susen, og Bølgens
4T44, s. 338 lig nok; den guddommelige er · kortere og behøver ingen Anklagers Efterretning,
EE1, s. 412 dte derpaa, et ironisk Blik, · kortere og hurtigere end det lader sig sige, var
AE, s. 271 t faaer det Sande at vide, jo · kortere og hurtigere jo bedre, saa er man hjulpen.
LA, s. 24 : saa er her Undersøgelsen · kortere og ingenlunde en faktisk af, om dette nu
OTA, s. 282 ndigt vil strække til for · kortere og kortere Tid, eftersom Kunsten stiger.
SD, s. 152 ulde bruges til Virkelighed, · kortere og kortere, Alt bliver øieblikkeligere
Brev 35 t Sammenhæng, thi de bleve · kortere og kortere, og dog var dette ikke et Tegn
EE1, s. 322 d i Panden, blev derved lidt · kortere og lidt mere kjæk. Hun gik videre, jeg
KG, s. 98 det godt igjen, den er meget · kortere og meget lettere at finde. Løftets »
FB, s. 208 ingen senere Slægt har en · kortere Opgave end den foregaaende, og hvis man
NB21:75 blev han antaget først paa en · kortere Prøvetid senere paa 4 Aar paa Prøve.
Papir 264:10 mentet hver Gang bliver · kortere saa bliver det og fyldigere, fordi den
KK:4 ydenhed hæve sig i de snart · kortere snart længere didaktiske Udviklinger,
NB14:147.e en dybere Betydning; thi i jo · kortere Tid en Ødeland bliver færdig med
TS, s. 84 der saa den længere eller · kortere Tid er udholdt Lidelse og Anstrengelse,
Papir 594 Spidsen i længere eller · kortere Tid i Forhold til Pidskeslagene ( thi Tvivleren
NB31:2 d intensivt at negte Tid, jo · kortere Tid jo nærmere ved en Mulighed af en
OTA, s. 282 trække til for kortere og · kortere Tid, eftersom Kunsten stiger. Lad os tage
FV, s. 26 el. Det kan i længere eller · kortere Tid, i Mellemrum synes anderledes, at det
EE1, s. 419 er kan gaae længere eller · kortere Tid, inden Øieblikket kommer, men saasnart
Papir 553 ogsaa omvendt til Tid, jo · kortere Tid, jo bedre) / I Χsthed lege vi
GU, s. 333 nde, er det i længere eller · kortere Tid, med større eller mindre Mellemrum
NB25:12 Dog maa man tilstaae, at jo · kortere Tiden er tilmaaelt desto lettere maaskee
AE, s. 198 ftet, efter længere eller · kortere Tids Forløb vil kunne udkomme i en ny
KG, s. 180 ikke efter længere eller · kortere Tids Forløb, thi den døer strax,
KG, s. 180 øer efter længere eller · kortere Tids Forløb. Og hvorfor maa han sætte
NB23:42 t de ere paa en længere eller · kortere Tids Varsel sub poena præclusi et perpetui
EE1, s. 15 ver nødvendigt at finde et · kortere Udtryk, der kan betegne de tvende Forfattere.
2T44, s. 207 ingens Tid ikke igjen bliver · kortere ved vor utaalmodige Glæde over Opfyldelsen.
NB29:51 a er det skeet. Dette er et · kortere Øieblik; og naar det saa er skeet, er
SD, s. 152 til Virkelighed, kortere og · kortere, Alt bliver øieblikkeligere og øieblikkeligere.
2T43, s. 41 det end, at Din Arm bliver · kortere, da forøge Du vor Tro og vor Tillid,
OTA, s. 186 saa kan Talen fatte sig · kortere, den behøver ikke at nævne det Mangfoldiges
BI, note et af Dine Svar og gjøre dem · kortere, ifald jeg skal følge Dig. Cfr. Gorgias
KG, s. 137 m) – saa veed jeg intet · kortere, men heller intet mere afgjørende end
F, s. 500 fte om den 11te Bog er endnu · kortere, og dog endnu sikkrere, og paa enhver Maade
Brev 35 ng, thi de bleve kortere og · kortere, og dog var dette ikke et Tegn paa, at De
AE, s. 518 jeg skal fatte mig · kortere, og henvisende til dem blot søge, saavidt
OTA, s. 407 gt, her maa jeg fatte mig · kortere, og veed i denne Forbindelse intet mere
EE2, s. 192 ig Kraft, men den varer ogsaa · kortere. / Du svæver bestandig over Dig selv,
BOA, s. 189 res vidtløftigere eller · kortere. Christendommen antages at være Det,
Not10:9 at de ere udførligere og · kortere. Fast Skikkelse vandt Formelen først
BOA, s. 208 ngere eller var den bleven · kortere. Og nu Adler! Hans Haab er jo » ved
AE, s. 511 ise til dem, og kan fatte mig · kortere. Vanskeligheden ligger blot i at fastholde
AE, s. 490 , kan jeg her fatte mig desto · kortere; thi hvad der i foregaaende § er blevet
EE1, s. 407 nden mellem dens Arme bliver · kortere? O! min Cordelia! Det er dog skjønt,
NB21:142 o: D: studere paa: den Kunst i · kortest mulig Tid at paaprakke Publikum Vaner –
BI, s. 249 e Probenreutere søge i den · kortest mulige Tid at bibringe Menneskene den fornødne
NB28:54 en. Jeg meente at see i den · kortest mulige Tid at blive færdig som Forfatter
BOA, s. 206 m paa eengang eller dog i den · kortest mulige Tid at faae fremstillet, hvad der
NB28:47 : her demoraliseres Msker, i den · kortest mulige Tid efter den størst mulige Maalestok,
NB36:8 fuldkommet deres Ærende, i den · kortest mulige Tid frembragt den intensiv muligste
YTS, s. 269 enkelte Synder, at samle Alt, · kortest og sandest, i Eet: Gud vær mig Synder
SFV, note Enten – Eller skrevet i · kortest Tid og i den maaskee anvendt mindst Flid
SLV, s. 358 kan jeg og hurtigere end den · korteste Deel af et Øieblik. Lessing har dog
KG, s. 339 yld. Saaledes er Døden det · korteste Indbegreb af Livet, eller Livet ført
KG, s. 339 Livet ført tilbage til sin · korteste Skikkelse. Derfor har det ogsaa altid været
OTA, s. 359 l den korteste! Thi naar den · korteste Skoletid kun har varet eet Aar, saa er
NB23:81 er Den, der har trukket det · korteste Straa, taalmodigt finder Dig deri –
NB13:86 a jeg eo ipso trække det · korteste Straa. / Denne hele Adfærd, der først
PCS, s. 129 til et Studium, men selv den · korteste Tid benytter han saa intensivt tænksomt,
NB27:45 disse 3 Aar ere vel omtrent den · korteste Tid der behøvedes for, i historisk Proportion,
PS, s. 262 rænket sin Søvn til den · korteste Tid for at følge hiin Lærer, hvem
LF, s. 33 ar ham forundt, uagtet kun den · korteste Tilværelse var ham tilmaalt. »
SLV, s. 137 ndsigelsen reduceret paa sit · korteste Udtryk, og derved ogsaa in absurdum, ligesom
Not13:23 yderste Ender er ogsaa den · korteste Vei mell. Enderne af denne Deel, mais la
Not13:23 antitæt. En Deel af den · korteste Vei mell. to yderste Ender er ogsaa den
KG, s. 58 derimod et Menneske strax den · korteste Vei til at finde det Høieste: luk Din
EE2, s. 132 en Philosoph sagt, gaaer den · korteste Vei, man kunde sige, den gaaer slet ingen
CT, s. 49 . Thi den har intet, ikke det · korteste Øieblik at give bort, naar dette skulde
CT, s. 49 sinke den fra at være; det · korteste Øieblik vilde for den være en dræbende
BA Øieblik, der er kortere end det · korteste Øieblik, parodierer, spotter, vrænger
OTA, s. 359 længste Skoletid til den · korteste! Thi naar den korteste Skoletid kun har
BOA, s. 207 alle ( den længste og den · korteste) falde ind under Bestemmelsen: den tilfældige
CT, s. 34 e riig; Fuglens Gjenvei er den · korteste, den Christnes den saligste. / II /
CT, s. 47 rde fattig; Fuglens Vei er den · korteste, den Christnes den saligste. Der er efter
NB32:23 ethvert Øieblik end det · korteste, hvor det ikke vil som Aanden vil, er det
OTA, s. 359 enbart endnu kortere end den · korteste. / Dette er vistnok en saare skjøn, en
CT, s. 223 ære lige saa tomt, som paa · Kortet at reise fra Kjøbenhavn til Jerusalem.
4T44, s. 381 ningens Kast, ved et Spil af · Kortet, den kalder man Æresgjæld, jeg kan
Brev 83 man ikke let skal see mig i · Kortet. At lade hende hele hendes Liv blive staaende
BI, note , ogsaa fandt det Passende i al · Korthed at gjennemløbe den Udvikling, de tidligste
4T43, s. 168 a en dobbelt Maade ved i sin · Korthed at indeholde en fordoblende Gjentagelse.
LP, s. 51 g. 60 og kan ansees i temmelig · Korthed at indeholde hele Andersens Passivitæts-Theorie,
TTL, s. 422 gen staae for Alteret og i al · Korthed blive erklærede for rette Ægtefolk:
BOA, s. 207 temmelse, og netop bevise sin · Korthed derved, at det, indenfor et saa lille spatium
LA, s. 54 -Præstation; thi fra denne · Korthed er der et uendeligt Spring til det Kunststykke,
EE1, s. 175 genskab, at den trods al sin · Korthed er længere end den vidtløftigste.
BOA, s. 112 veed, at Paulus med Alvorens · Korthed havde fattet sig kort og svaret: ja. Men
Papir 464 g see, Ordets guddommelige · Korthed i Bud og Befaling i Forjættelse og Tilsagn,
Papir 464 en hellige Skrifts guddommelige · Korthed i Bud og Befaling i Forjættelser og
EE1, s. 130 rturens energiske og fyndige · Korthed i et vidtløftigt og intetsigende Billedsprog;
EE1, s. 19 sultatet kan jeg derimod i al · Korthed indvie Læseren, thi Resultatet var slet
LA, s. 54 finde min Fremstilling i sin · Korthed mere udtømmende end Forfatterens. Ak,
NB36:24 llersidste og i den intensiveste · Korthed og begynde med det: saa kan det blive Katastrophe.
2T44, s. 188 med Forestillingen om Livets · Korthed og Dødens Vished. / Der er altsaa Noget,
4T44, s. 373 jeg vilde sige, at jeg i al · Korthed og i Besiddelse af en uforklarlig Styrke
4T43, s. 172 ufuldstændig baade i sin · Korthed og i sin Vidtløftighed i Sammenligning
AE, note jendelig paa den satte Termins · Korthed og paa Mistilliden til sig selv. Nei, hele
4T43, s. 115 t sig et Udsagn, som ved sin · Korthed og Skjønhed er blevet et Ordsprog, bevaret
JC, s. 26 Menneskes Historie, man kan i · Korthed sige Alt ved at nævne dette Navn. /
JJ:106 2te Scene. Majoren fortæller i · Korthed sit Levnetsløb. Han ender med, at man
OTA, s. 186 en, idet denne væsentlige · Korthed svarer til den fyldige Korthed, som det
4T43, s. 161 en os, at det Ord, der i sin · Korthed syntes saa afskrækkende, saa ubetydeligt,
SLV, s. 271 nd, at man tilsidst vil i al · Korthed sætte vor Herre ind i den nyeste Philosophi.
AE, s. 422 rer en ganske anden Fynd i · Korthed til for at skildre Troens Seier i en Halvtime,
4T44, s. 317 belordet som den nu i al sin · Korthed tydelige og fuldstændige Fortolkning
SLV, s. 293 eske. Det Menneske, han i al · Korthed vil indlade sig med, lægger han selv
AE, s. 153 r nu nogle Exempler, der i al · Korthed vise, hvorledes ved Paaholdenhed det simpleste
4T43, s. 161 rdt at agte paa, nu i sin · Korthed viser sig saa betydningsfuldt, at det snarere
OTA, s. 139 vet bør det, i ønskelig · Korthed være ved sin Gjenstand; ja om intet
BA, s. 403 mvendt Forhold til Afstandens · Korthed, da der jo bestandig bliver mere og mere
4T44, s. 322 yde al Qval i Øieblikkets · Korthed, de langvarige, der langsomt pine ham Sjælen
PS, note bstraktionens lidenskabsløse · Korthed, der ingen Adspredelses-, ingen Tryllemidler
4T43, s. 121 en betegner fuldeligen i sin · Korthed, hvad det skal betegne, at Jobs Sjel ikke
Brev 237 er derimod den størst mulige · Korthed, hvorfor jeg ogsaa beder Dem, øieblikkeligt
NB14:147.e t denne næsten paafaldende · Korthed, kan have en dybere Betydning; thi i jo
OTA, s. 139 og er kun Eet. O, velsignede · Korthed, salig den Eenfoldighed, som hurtigt griber,
OTA, s. 186 rthed svarer til den fyldige · Korthed, som det i Livet er, at ville være og
4T43, s. 146 e til at være mægtig i · Korthed, som en Apostel har den, saa ville vi dog
NB:41.a lder 20 Videnskaber – i al · Korthed. / Af den Bog om Adler / /
NB14:147.e kninger ogsaa beflitte os paa · Korthed. / Det man maa see paa hos den forlorne
Brev 46 l til at bestræbe mig for · Korthed. / Jeg lever ret vel, ønsker Dem det
EE1, s. 129 ddeløb i Øieblikkets · Korthed. Derved dannes Overgangen mere og mere til
Brev 46 saavidt maa man jo rose hans · Korthed. Det blev første Gang givet igaar Aftes,
KG, s. 151 kort i Forhold til Afsnittets · Korthed. Du begynder Din Historie med Kjerlighedens
DS, s. 237 nne Sag fra Grunden, dog i al · Korthed. Verdens Frelser vor Herre Jesus Christus
Papir 391 en Snaps) / / See saa, nu i al · Korthed: det er for Maadeholds-Foreningens Regning
BOA, s. 207 Bestemmelsen af Længde og · Korthed; det maa først godtgjøre sig at være
PS, s. 301 ort som muligt, uden dog over · Kortheden at ville opgive Rigtigheden, da kan man
DD:77 tterligt det omvendte Forhold · Kortheden i Indholdet i de fleste videnskabelige
AE, s. 153 kke har forstaaet det Simple. · Kortheden kan ikke her være til Hinder, thi Problemerne
OTA, s. 289 it Billede, og dog atter for · Korthedens Skyld kun forstaae dette Ord om Eet. /
BI, s. 294 Almindelighed pleier man for · Kortheds Skyld at oversætte Ironi ved Forstillelse.
KG, s. 97 et et eget Udtryk, som vi for · Kortheds Skyld kunne bruge om ham) Jabroderen, anseet
AE, s. 505 ndlet, og som fremtidigen for · Kortheds Skyld vil forekomme under Benævnelsen:
KG, s. 111 ende, hvad vi fremtidigen for · Kortheds Skyld vil kalde » den Elskede«)
BOA, s. 236 til Afsindighed. At opføre · Korthuse paa et Bord, er ikke vanskeligt, men at
Oi4, s. 208 er lige saa latterligt som i · Kortspil at ville stikke bedste Farve med simpel
Papir 246 a vil jeg bevise Dig det af · Kortspil. / / det saa kaldte Karnöffelspiel /
NB32:65 d og saa leverer Novellen det. / · Kortsynede Folk see saa feil og mene, at det dog altid
NB31:5.a ed at blive Χstd. qvit. Du · Kortsynede med Din overfladiske Betragtning, i et
NB31:158 este at komme til at lide. / O, · kortsynede msklige Klogskab – som evigt narrer
LA, s. 102 ke i menneskelig Medlidenheds · kortsynede Opfindsomhed istedenfor at lystre Guddommens
LA, s. 85 t noget Høiere ind, om den · kortsynede Selskabsmand end ikke kan see det. Individualitets-Principet
NB13:49 at mit Hele er Ingenting. / O, I · Kortsynede! At jeg meget godt har seet, hvorledes jeg
NB16:75 forfulgt o: s: v:. / O, jeg · Kortsynede, hvem Livet selv maatte have fat i for at
NB23:131 t-Fornøielse.« O, Du · Kortsynede, just en Saadan han er den Farligste. Ja
NB15:90 . / O, Du Utaalmodige og Du · Kortsynede. Nei, omskabe Verden kan Du vistnok ikke.
NB23:72 , at det er meget rigtigt, og en · kortsynet Blødhjertethed hos vore nu værende
NB21:124 at det blot ligger i vor · Kortsynethed ( formodl. dog vel i Retning af Indadvendthed),
DS, s. 245 dog en sørgelig, en ussel · Kortsynethed at ville sælge sin høie Værdighed
OTA, s. 179 være Eenhed; og i selvisk · Kortsynethed forandres hans Overbeviisning bestandigt,
NB15:90 det er kun Utaalmodighed og · Kortsynethed, der har skadet ubodeligt. /
DS, s. 245 Sammenligningen med Andre, en · Kortsynethed, som da Esau solgte sin Førstefødselsret
NB15:90 Tanker Verdens Ulykke, at msklig · Kortsynethed, velmenende mangen Gang, har tænkt som
KG, s. 236 delse ( altsaa et Bedrag), en · Kortsynethedens Skuffelse, at det for Barnet og for Den,
CT, s. 269 een eller anden Rædsel, en · kortvarig eller en langsomt martrende, for hvilken
NB30:53 offres er da en Proces, en · kortvarig eller en langvarigere. Og denne Processs
NB32:54 s er det at døe dog temmeligt · kortvarig Lidelse, det at afdøe er for hele Livet.
OTA, s. 282 dspredelsers Mængde i det · kortvarige Øieblik: jo mere denne Kløgt stiger,
Papir 574.a dog er dette kun et · kortvarigt Billede paa den Lidelse at være Χsten:
NB32:102 et, engageer en halv Snees · Korybanter, Basunstødere og Trommeslagere, til at
LA, s. 35 tigt derved, hæftigere end · Korybanternes, medens Taarer strømmede ud af hans Øine«,
BI, s. 109 nker mit Hjerte heftigere end · Korybanternes, og Taarer udstrømme under hans Tale.
NB31:92 rte hæftigt, hæftigere end · Korybanternes, Taarer strømme ud af mine Øine«)
PS, s. 231 m Alcibiades' , heftigere end · Korybanternes, ved at høre Socrates, og kunde min Beundrings
LP, note iger: » Solchen Sekanten, · Kosekanten, Tangenten, Kotangenten kommt alles excentrisch
KK:4 n a): 1) det historiske 2) det · kosmiske α) a contingentia mundi β) det
G, s. 77 jo Begivenheden klares ud af de · kosmiske Forhold og faae en religieus Daab og et
Not11:36 eugniße af den under de · kosmiske Potentser faldne Bevidsthed. De komme ikke
Not11:35 ng, de vare uden Gud og de · kosmiske Potentser underlagte. Her er det Sted,
NB21:143 lderen for Akosmisme – nu · Kosmisme er da i ethvert Tilfælde ikke det Christelige.
Not4:9 Sjælen) c) rationell. · Kosmologie ( K. anden Idee – Verden) d) rationell
KK:5 ell. af en blot philosophisk, · kosmologisk Interesse, for nemlig at danne en Overgang
Not9:1 han er Verden selv.: i dens · kosmologiske Betragtning, Verden er Virkning af Aarsag
Not11:19 nder denne Modsigelse i de · kosmologiske Ideer ( K. havde 2 Arter af Antinomier
Not4:11 Ad den første Vei fremgik det · kosmologiske og teleologiske Beviis, der søgde at
Not4:10 vet sig til Gud. / a) det · kosmologiske, e contingentia mundi. dette Beviis gaaer
Not9:1 men den falder tilbage i den · kosmologiske, idet denne Zweckbestimmung bliver udvortes
BI, s. 216 t Menneske, Dydsmønster og · Kosmopolit i een Person blev et Offer for den lumpneste
DD:208 den poetiske, philosophiske, · kosmopolitiske Evighed, der allerede var i aandelig Forstand
EE2, s. 18 etiske, ethiske metaphysiske, · kosmopolitiske o. s. v. Vred paa Dig kan man egentlig
Papir 130 iden af hverandre, det saakaldte · kosmopolitiske System. Man indvende ikke, at det foregaaende
SLV, s. 242 dighed er Gud kjærere end · kosmopolitiske, philanthropiske, patriotiske Offere paa
BB:39 ck die derbere aber nahrhafte · Kost der wirklichen, markigen nicht nach Belieben
NB21:151 Og ligesaa med den knappe · Kost. / / / a / Det følger altsaa ikke, at
NB21:151 kee faaer den lidt knapere · Kost. Hesten tænkte vel i sit stille Sind,
NB2:206 Eet er det at gjøre sig selv · kostbar – det forstaae Mange sig paa –
NB17:71.h stundom at ville gjøre sig · kostbar – men han betænker ikke, at Alt
NB19:20 ver Gang jeg maatte gribe til en · kostbar Adspredelse, og at jeg ungdommeligt har
NB32:92 at holde en Samvittighed var saa · kostbar en Levemaade, at hans Omstændigheder
NB:28 dlet mig, som Børn mishandle en · kostbar Foræring. / / / Kunsten ved min hele
Papir 451 en Foræring: en yderst · kostbar Frugtopsats. Ligesaa en anden greben Rigmand,
IC, s. 22 et Udtryk for, hvor uendelig · kostbar han gjør sig. Derimod Han, der gav sig
KKS, s. 93 Garderobe skal være meget · kostbar og værdifuld, saa er det vist: Bladkritikens
OTA, s. 279 len? Dersom En, der eiede en · kostbar Samling af herlige Lægemidler, af hvilke
NB18:9 / Som en Rigmand, der eier en · kostbar Samling af Kunstværker, ell. et pragtfuld
KG, s. 33 Besiddelse af een eller anden · kostbar Skat, som staaer i Forhold til en bestemt
NB18:34 oline en Dag havde tabt en meget · kostbar Terrin og Fader havde ikke sagt et Ord
NB7:72 jælp. Saa falder der en Nat en · kostbar Ædelsteen ned til dem. De ere nu altsaa
NB26:25 der er hvert Livets Aar saa · kostbar, man har ikke saa mange Aar inden det Hele
JC, s. 23 forstod at gjøre sin Viden · kostbar, men vel at gjøre den saa ubetydelig
NB24:30 pleier han at gjøre sig · kostbar, naar jeg taler til ham, om at jeg vil komme
LF, s. 44 rt, ikke fordi den gjør sig · kostbar, o, nei, men for at Du ikke skal blive kjed
IC, s. 23 lt, Grund til at gjøre den · kostbar, og jo mindre sikker, desto mere Grund til,
IC, s. 22 e sig eller sin Underviisning · kostbar, om han dog derved, i en anden Forstand,
NB2:206 istendommen veed at gjøre sig · kostbar. / .... Men saa gaaer det blot mig galt
Brev 220 es – hver Dag er mig · kostbar. / Deres / ærbødige / S. Kierkegaard
NB17:92 altid knibsk med at gjøre sig · kostbar; det Sande begynder altid tilsyneladende
IC, s. 22 ge, det er, han gjør sig · kostbar; og stundom, netop naar han ikke vil tage
OTA, s. 139 ldige, eller vel endog Livets · kostbare Aar paa at forsøge sig i det Mangfoldige,
Not7:8 , fordi Alt er ham frataget, hans · kostbare Gemakker, kun et afsides liggende lille
BOA, s. 144 r ikke Kyperen ind, at Vinens · kostbare Liflighed er hans Frembringelse, nei han
EE1, s. 320 g vilde ikke undvære dens · kostbare Luxus, ikke dens ubetalelige Overflod af
Oi2, s. 168 ere blevne spildte paa denne · kostbare Narrestreg, der er blevet betalt med Penge
AA:12 ttede Land, forekomme mig for · kostbare og det saa meget mere, som jeg troer, at
DD:19 og nu bringe deres Gaver, Guld og · kostbare Røgelser ( Drapperiet) / d. 7 Juli 37.
NB20:82 s from Ødselhed som fE at den · kostbare Salve ødsledes paa ham. Og det gjælder
BI, s. 328 , kun paa alle Sider store og · kostbare Speile, og imellem disse yppige Malerier
Papir 532 for var hvert Minut af den · kostbare Tid ham uendelig vigtig, og han kaldte
NB19:20 og imidlertid gik den · kostbare Tid hen. / Saa havde jeg Sorger hjemme
Brev 313 om nogle Øieblikke af Deres · kostbare Tid. Jeg har hørt at De var forekommende
NB11:106 sten kunne gjøre sig · kostbare), Han som ikke kan undvære et Par Msker
PCS, s. 127 er dog vistnok flere og langt · kostbarere Kjoler end den blaastribede, rødtærnede
Brev 159.2 kabs Dagligkjole eier en · kostbarere Pynt, Navnkundighedens og den historiske
NB30:10 orientalischer Despoten auch ein · kostbares Fläschen mit Gift findet. /
SLV, s. 202 der gjør det Ene til det · Kostbareste af Alt, det Andet til Intet, det Ene til
KG, s. 187 ved Festlighed. Thi selv det · kostbareste Bæger, fyldt med den kosteligste Drik
SLV, s. 261 ndhold. Man fandt hos ham de · kostbareste Kobberværker, og desuden hele Suiter
SLV, s. 67 rager Ingen; det Fineste, det · Kostbareste leverer jeg, til de billigste Priser, ja
CT, s. 122 t hemmeligt Gjemme, hvori den · kostbareste Skat er nedlagt, – der er en Fjeder,
KG, s. 175 gtigt gjemmer – som den · kostbareste Skat! Mon selv den Fattigste endog blot
KG, s. 186 O, Den, som vogter al Verdens · kostbareste Skat, behøver dog ikke at vaage saa
DS, s. 230 , og en Prindsesse, der af de · kostbareste Tøier lader sye hos den bedst lærte
EE1, s. 40 , vilde bringe mig al Verdens · kostbareste Vine lifligt blandede i en Pokal, da vilde
YTS, s. 277 ieblik, der er ham selv det · kostbareste, glemmer sig selv og tænker paa en Anden,
OTA, s. 121 hun Intet, men anbringer det · Kostbareste, hun eier; da sælger hun hver en anden
AE, s. 68 Og Guddommen eier dog vel det · Kostbareste; men den veed ogsaa ganske anderledes at
Brev 66 stentielle Muligheds ædle · Kostbarhed. Ved i from Indvielse ganske at tilhøre
NB14:112 existentielle Muligheds ædle · Kostbarhed. Ved i from Indvielse ganske at tilhøre
Not7:19 Jøde. Hans Klamren ved disse · Kostbarheder ( han kunde stundom blive raadvild om han
FEE, s. 49 onerer saaledes. Det er meget · kostbart at lade Noget trykke. Det Eneste, han har
NB18:34 svarede: ja seer Du, det var saa · kostbart et Stykke, at man ikke behøvede at skjende,
NB12:169 fter er dette Barn allerede saa · kostbart, at det koster Børnene i Bethlehem Livet.
NB14:116 at jo mere Noget gjøres · kostbart, desto mere vurderes det af Mskene; hvis
Papir 319 empo, hvert Øieblik ham · kostbart, han skriver nogle Linier til en Menighed
NB18:67 nding, hvor hvert Øieblik var · kostbart, skulde der tages en Position; der var En
FEE, s. 49 og over 800 Pag., rigelig maa · koste 30 til 40,000 Rbd. Det er derfor hans Mening,
NB3:32 phet, for at see, at det vil · koste adskilligt for at faae dette Forhold
NB20:9 s saa spendere, hvad det kan · koste at holde Præster, som vi pleie van,
NB2:230 jeg er mig bevidst, hvad det kan · koste at tale saaledes, og med Bevidsthed om,
NB15:128 tet – sagte af en Apostel · koste de ham Livet; af et Sandheds-Vidne bliver
NB3:32 dette Forhold ordnet igjen, · koste de redelige Missionairer lige saa meget
TSA, s. 78 orstaaer det om, at det skal · koste det at lade Andre blive skyldige i et Mord.
EE2, s. 301 , at Din Sentimentalitet skal · koste Dig Dit unge Liv. Til andre Tider taler
KG, s. 94 ig i Livet, ja skulde den end · koste Dig Livet, at Du dog med Gud holder den
EE2, s. 117 kan drages ud af Dig uden at · koste Dig Livet, saa gift Dig aldrig. Enten vil
FEE, s. 49 sen af et saadant Værk maa · koste en 30 til 40,000 Rbd. Han raisonerer saaledes.
DS, s. 213 relse, og som begynder med at · koste en Flok Børn Livet.« / Altsaa
DS, s. 228 re, naar man veed, at det vil · koste En Livet, saa ligesom at kunne glemme alt
NB12:110 tte Skridt; thi at det vil · koste er jo i sin Orden. / Her laae Opgaven for
F, s. 516 ngere end Livet. Skulde det · koste et heelt Liv at forstaae Hegel, saa vilde
SLV, s. 370 at anstrenge sig. Det vilde · koste frygtelige Anstrengelser, maaskee endogsaa
NB30:108 . / Fremtiden. / / Det vil · koste frygtelige Kampe, naar Χstd. igjen
NB20:68 avn – det kunde jo maaskee · koste ham hans Embede, ell. dog Unaade eller
JC, s. 26 slippe den, om det saa skulde · koste ham Livet. / Hvad der end mere begeistrede
KG, s. 195 rostifter – det vil vel · koste ham Livet. Men paa samme Tid finde de Medlevende,
IC, s. 190 et, hvad denne Kjerlighed vil · koste ham, men hvo veed, siger han, der kan jo
Brev 3 live noget af; hvad Bøgerne · koste har jeg sagt ham, at han kan modtage hos
G, s. 20 Troløshed, der aabenbart vil · koste hende Livet, en Elvire, der gjør alt
EE1, s. 267 opgive Charles, da det vilde · koste hende Livet, saavelsom i Charles' s stigende
EE2, s. 290 unne sige, ikke om det skulde · koste mig Livet, det bliver mig en Gaade. Hvad
NB10:60 n Slægt, et Ord, der vil blot · koste mig nye Opoffrelser, og udsætte mig
SLV, s. 233 aaledes, hvad det end skulde · koste mig, saa kunde man sagtens gifte sig. /
Not7:24 aa lidet ind, at det skulde · koste Noget at gaae i Theatret som os at gaae
AE, s. 562 der end ikke her kan siges at · koste Penge, thi det gjør kun Udgivelsen,
Oi2, s. 151 muligt. Naturligviis vil det · koste Penge, thi uden Penge faaer man Intet i
Brev 46 e negative Egenskab: ikke at · koste Svar har mine Breve, og derfor kan De altid
Brev 82 rdig, det koste, hvad det · koste vil; ell., hvad jeg vil raade Dig, skriv
TSA, s. 78 e » hvad det end skal · koste« om Villighed til at offre Livet; jeg forstaaer
Brev 82 kriv Novellen færdig, det · koste, hvad det koste vil; ell., hvad jeg vil
BA, s. 379 ivid, hvor meget det end skal · koste, ind i Slægten. Exemplet skal have virket
NB11:25 . Derfor, hvad det end skal · koste, jeg takker og takker min Gud, at jeg blev
TSA, s. 78 le – hvad det end skal · koste? De Fleste ville vistnok forstaae dette
FEE, s. 49 , der kun var 4 Linier og dog · kostede 3 Mk. Han mener vel, at det maa bringes
Papir 432:2 et om Publikum; at Bogen · kostede 4 ℳ ( det gjør » til Selvprøvelse)
EE2, s. 121 an Dyrtid, at et Pund Brød · kostede 8 ß. Var der saa heldigviis Een tilstede,
EE2, s. 121 d, og det endda Barkebrød, · kostede 8½ ß i gamle danske Penge, naar
NB30:30 essoren er Professor i, hvad der · kostede Christus et Liv i Qvaler og den qvalfuldeste
NB17:45 il Rigdom – i Danmark · kostede det mig Penge. Overøst blev jeg saa
KG, s. 178 is han reent fortiede, at det · kostede ham Opoffrelse, blot for at undgaae det
NB30:53 ee blev hendes Død eller · kostede hendes Forstand. Kun faae Msker kunne bære
NB16:47 blevet underkjøbt; hvor meget · kostede jeg forresten. Tjeneren: 250rd fik jeg.
Papir 420:2 mindeværdige Ord, som · kostede Landet c. 600 rd. Men aldrig var dog Rigsdagens
PS, note tykke Legetøi, thi begge Dele · kostede lige meget; naar han nu har kjøbt Legetøiet,
Oi10, s. 412 nu var blevet lidt dyrere, · kostede maaskee 5rd mere for Standspersoner, 5rd
NB20:85 g med en vis Fornemhed, som · kostede meget, uagtet jeg kun lidet havde Raad
NB12:191 dighed. Hvad der i Stilhed · kostede mig de bittreste Taarer og bragte mig til
NB12:43 arer, saa altsaa Udgivelsen · kostede mig iberegnet Honorar til Correcteuren
NB13:55 id som jeg kalder Flid; den · kostede mig mell. 5 og 600rd at udgive. Der blev
SLV, s. 323 , om man indførte, at det · kostede Noget, at faae Lov til at bede, saa blev
TS, s. 88 ette Første, som slet ikke · kostede Noget; thi er den syndige Tanke kommet
NB24:120.a r afskaffede rigtignok at det · kostede Penge – men han gjorde Alvor med
NB14:116 es det af Mskene; hvis det · kostede Penge at gaae i Kirke, saa gik Flere i
SLV, s. 451 re Øvrighed, uagtet det · kostede Penge at være det! Sæt det var saaledes,
NB32:102 det om Kjødet, der dog · kostede              Pundet) kan sige:
EE1, s. 355 .... Taalmodighed er dog en · kostelig Dyd, og den som leer sidst, leer bedst.
Brev 84 vergiven, » morer mig · kostelig etc. Og bruser det end inden i mig, saa
EE1, s. 339 hvad er ikke Smør for en · kostelig Gave, hvilket herligt Resultat af Natur
2T43, s. 29 nke, at Tiden gjemmer mangen · kostelig Lægedom for den syge Sjæl, at det
NB26:34 høiede – og det er · kostelig Nydelse, det veed han godt. Han sætter
SLV, s. 441 abellariske Oversigter er en · kostelig Opfindelse, en herlig Frugt af Culturen,
NB12:180 Msk. / Han fandt en meget · kostelig Perle – og dog gik han hen og solgte
TSA, s. 111 yttig Overflødighed og en · kostelig Prydelse. Er Geniet en Kunstner, da frembringer
IC, s. 173 stebudet, hvor han salves med · kostelig Salve, betyder hans Begravelse! /
IC, s. 171 a hiin Qvinde salvede ham med · kostelig Salve. Du faaer jo dog vel neppe Indtrykket
SLV, s. 107 den spildte Mælk var saa · kostelig som Junos, efter hvilken Mælkeveien
PS, s. 267 rherlige Nydelsen af hvad der · kostelig tilbødes i den rigeste Overflod. Dag
G, s. 47 derom, saa havde jeg moret mig · kostelig ved aldeles det samme. At jeg dog ikke
KG, s. 87 , men virkelig udsøgt og · kostelig, ja om de end havde faaet ti Sorter Viin:
Brev 254 hed o: s: v: – dette · Kostelige bliver jeg blot vidende om, thi det gaaer
NB10:199 saa skjænket mig dette · kostelige Fund af det Dybsindigste, jeg har forstaaet,
NB23:84 Kongers Afmagt: de bringe disse · kostelige Gaver, selv tilbede de Barnet – men
EE2, s. 293 l Vogns, medbringende rige og · kostelige Gaver. I sit orientalske Studium var han
G, s. 52 et ved den digteriske Illusions · kostelige Hjertestyrkning. Det er et sjeldnere Tilfælde
OTA, s. 361 edens den Talende kun er det · kostelige Kar af prøvet Sølv, hvori det Sande
KG, s. 250 sig selv i Ynglingen som det · kostelige Myrrha, der drypper ned af Arabiens Træer.
SLV, s. 235 d fra hans Læbe som den · kostelige Myrrha, der flyder ned ad Træerne i
KKS, s. 93 nd leve af denne Beundringens · kostelige Næring, hente Opmuntring fra den, styrkes
BOA, s. 169 t Præste-Foredragets mange · kostelige og uskateerlige Syllogismer maa denne ansees
Brev 133 øbe den Ager, hvori den · kostelige Perle laae, og ønsker bestandig at eie
CT, s. 129 r ikke Aandens Goder. Som det · kostelige Vellugtende, ikke blot naar det udgydes,
KG, s. 19 ee bleve just disse Frugter de · kostelige, de, som modnedes ved en skjult Smertes
EE2, s. 188 eg bemærket i Livet, at jo · kosteligere det Fluidum er, hvori et Menneske beruser
SLV, s. 74 se bestandigt kun hvad der er · kosteligere end Ambrosia og drikke hvad der er lifligere
F, s. 514 Subscribenten fik af mig, var · kosteligere end det, jeg modtog af ham, og at saaledes
PS, s. 239 des, og om hver min Taare var · kosteligere end en benaadet Synderindes mange; og om
EE2, s. 289 r et Underbarn, og hendes Tro · kosteligere end Guld og grønne Skove. I een Henseende
JJ:90 Det er saaledes en Spøg, der er · kosteligere end hele Verden, at Gud i Himlene er den
OTA, s. 263 at voxe. Der, hvor Teppet er · kosteligere end i Kongernes Sale, der arbeides ikke.
SLV, s. 116 urens Slør skulde være · kosteligere end Sædelighedens. / Saa gaaer da hiin
SFV, s. 75 rdring«, eller endnu · kosteligere, et Chorus, der vilde ironisere –
NB5:11 ryds og Slange og alle Jordlivets · Kosteligheder. Gaaer det derud over, saa slaaer Begrebet
KG, s. 158 t udsøgte Ret, naar den er · kosteligst tilberedet, eller vel endog, selv naar
OTA, s. 415 denne er den herligste og · kosteligste af alle Spiser.« Rigtignok opdager
IC, s. 56 selv den, hvis Nydelse er den · kosteligste af alle, den af de Samtidige at kaldes
BOA, s. 167 t jeg vilde ansee det for den · kosteligste Comedie der overhovedet nogensinde kunde
KG, s. 187 reste Bæger, fyldt med den · kosteligste Drik – der mangler dog Noget: at
EE2, s. 176 r lærer, at Sundhed er det · kosteligste Gode, det, hvorom Alt dreier sig. Et mere
Brev 235 vidste hun kunde lave den · kosteligste Pandekage men hun havde ingen Talerken
NB35:27 derpaa tillave de delicateste og · kosteligste Retter ved draabeviis at benytte ham og
SLV, s. 67 Vellyst uden Lige at tage de · kosteligste Tøier frem, at skære til, at klippe
KG, s. 158 arveligere Ret at være den · kosteligste, fordi Opgaven ikke sattes i at udvikle
BOA, s. 169 aa denne ansees for een af de · kosteligste: at Det, som man ikke kan forstaae, hvis
OTA, s. 416 hiin Ret er den herligste og · kosteligste: er i saa Tilfælde Manden opfordret til
BI, s. 324 at han ikke skulde gotte sig · kosteligt derover? Dette er imidlertid ingenlunde
Papir 396 Klædt i Purpur og · kosteligt Lindklæde« med mere end een
Papir 270 er kun een jordisk Skat et · kosteligt Linklæde, hvormed den aftørrer Taarer,
Brev 142 ede Χsti Sveed med et · kosteligt Linklæde, til Belønning blev hans
KG, s. 53 Christendommen, stjæler et · kosteligt Ord og forvender det i Brugen. Lad »
2T44, s. 204 Meget, han lærte mangt et · kosteligt Ord, der dog ikke er Taalmodighedens, men
BI, s. 105 er formodentlig har moret sig · kosteligt over at see disse halve Mennesker, der
Brev 69 er var Liv, saavel i Fredags · Kosten, / Som i den anden, der ei uden Grund /
Papir 451 100,000 Flasker Øl hver · kostende ham 4 ß, solgte for 3 ß at det er
NB32:132 eme er samlet og hensidder · kostende Staterne utrolig mange Penge – saa
DS, s. 185 Du skal afdøe – det · koster 10 rd.« » Hvorledes? 10
NB18:69 med Forhaanelse – det · koster 100rd til mig som Forkynder af denne Lære.
NB26:75 en: Du skal afdøe – det · koster 10rd / Den Lærende: Ja, naar jeg skal
NB29:14 rimellem og sige: godt, det · koster 10rd, saa skal vi arrangere det. /
Papir 311.a Overflod – men Entreen · koster 2 ß: og der staaer et Menneske og vil
SLV, s. 275 g veed jo Enhver, at det kun · koster 3 Mk. eller for Standspersoner 8 Mk., saa
Brev 176 Lund, og tilføier: det · koster 3 ß; og derpaa Din Fader er saa god
NB24:120 agde: vil Du være salig, det · koster 4 ℳ og 8 ß og en Douceur til Præsten,
Papir 432:2 Invaliden« og · koster 4 ℳ. / Dette er naturligviis releverende.
DS, s. 186 e deres rette Smag – det · koster 50rd?« » Det lader sig forstaae.«
Not7:25 ad for uvittige Forfattere / det · koster 5rd / Man nedskriver sine egne Betragtninger
SLV, s. 275 er det 1 Mk. Et Pragtværk · koster 6 Rbdlr.; naar man ikke er hidsig, saa
NB9:61 thiens Lidenskab. / Men alt Sligt · koster Anstrengelse; det er langt nærmere at
EE1, s. 180 strængelse, som det altid · koster at tvinge sit Udvortes i en bestemt Form.
NB12:169 n allerede saa kostbart, at det · koster Børnene i Bethlehem Livet. Saaledes
EE2, s. 32 ed den intensive Nydelse, der · koster de Straßburger Gæs Livet. Dette turde
EE2, s. 43 blot fingerede Bevægelser · koster dem Anstrængelse og udtømme deres
G, s. 36 olde Latteren oppe, uden at det · koster dem mere Anstrængelse end det koster
NB17:45 iteten. / Men – Penge · koster den ( ja det er jo næsten vanvittige
F, s. 500 b, at det ligesom Høflighed, · koster Den Intet, der udsteder det, og dog kan
SLV, s. 449 ilighed og Bryderi, hvad der · koster den Rigeste og den Fattigste lige lidt
SLV, s. 275 rst 3 Mk. i Entree, tilsidst · koster det 1 Mk. Et Pragtværk koster 6 Rbdlr.;
NB24:120 e aldeles gratis og uden at det · koster det Allermindste. / Paven var i Grunden
EE1, s. 105 ogn tager han sig af, og dog · koster det ham maaskee ikke saa lang Tid, som
NB34:7 saa meget, vil Du have grovt Sand · koster det saa meget«. / I Grunden er
NB34:7 k » vil Du have fiint Sand · koster det saa meget, vil Du have grovt Sand koster
NB34:7 derimod forklarer, at det · koster en 100rd og 10rd til Præsten saa siger
TS, s. 88 En from Mand har sagt, at det · koster et Menneske lige saa megen eller endnu
SLV, s. 275 ingen Hidsighed. Et Menageri · koster først 3 Mk. i Entree, tilsidst koster
NB20:82 længere bortliggende, og det · koster ham en Deel at komme derhen og Opholdet
DS, s. 228 ikke om mig! O, naar det · koster ham hans Liv og hver evige Dag hver Time
NB31:68 e kan holde ud, uden at det · koster ham Livet; men dog kan det hænde, at
CT, s. 58 aa nær paa Livet, just den · koster ham Nætternes Søvn. Det er jo seet,
DRT, s. 164 rstod, at 1 Flaske Øl, som · koster ham selv 4 Sk., solgt til 3 Sk., er 1 Sk.
Papir 451 a at een Flaske Øl, der · koster ham selv 4 ß, solgt for 3 ß, at det
OTA, s. 283 et tilforladeligere Syn! Det · koster ikke Noget, saaledes er der ingen Utaalmodighedens
SLV, s. 72 lant. Hvorfor ikke? Galanteri · koster Intet, og bringer Alt, og betinger al erotisk
BI, s. 318 ele Scala. Det der imidlertid · koster Ironikeren Tid, er den Omhu han anvender
Papir 420:2 en Bog. Ypperligt: det · koster kun höchsten 30rd, og saa har man c
CT, s. 217 have sit Liv i den ( hvilket · koster lang Tid og Flid, hvortil derfor hele dette
EE1, s. 114 Steen, et Væddemaal, der · koster Lucas 1 Mk. 8 Sk., hvilket næsten er
G, s. 36 em mere Anstrængelse end det · koster mig at smøre dette ned paa Papiret.
NB32:17 ten spøgende om hvad der · koster mig Lidelse nok, hvilken jeg dog ikke fortryder)
EE1, s. 368 a koster mig, skjøndt hun · koster mig megen. Ethvert Møde kræver ofte
NB17:28 nerisk Anlæg. / Hvad der · koster mig mine Dages Flid, uhyre Anstrengelse,
NB11:174 is der er noget Stort. Det · koster mig ogsaa Kamp og Anstrengelse, thi ogsaa
NB10:105 ne sidste Udgivelse af Bøger · koster mig saa megen Lidelse. / Imidlertid kan
EE1, s. 368 tryder jeg hvad Tid Cordelia · koster mig, skjøndt hun koster mig megen. Ethvert
OTA, s. 405 el han, om end Forberedelsen · koster nok saa megen Anstrængelse, klager han,
JJ:45 lgende Grunde: 1) fordi Processen · koster Penge, 2) koster Tid, og jeg har ikke Tid
PS, s. 263 ndt Høflighed ellers ikke · koster Penge, saa er hiins Høflighed dog dyrt
JJ:459 m skrive i Adresseavisen, thi det · koster Penge. – Saaledes ogsaa i Kunst.
AE, note ecte lader det sig gjøre, og · koster saa mere Arbeide, som ved at skrive opbyggelige
TS, s. 88 ler i dyre Domme for sig, det · koster slet Intet – førend ved Slutningen,
TS, s. 88 rste, der koster, o, nei, det · koster slet Intet, lige omvendt, den syndige Tanke
JJ:45 ) fordi Processen koster Penge, 2) · koster Tid, og jeg har ikke Tid til at vente paa,
EE:71 skal udrives af, hvormeget det end · koster, at det er en Døen af fra ( der som enhver
FEE, s. 50 a det i Danmark aldeles Intet · koster, at faae Noget trykt. Han beraaber sig i
EE1, s. 306 ed, hun spørger, hvad den · koster, hun lægger den til Side under Handsken,
TTL, s. 466 , naar det ingen Overvindelse · koster, ikke at ville forstaae, at Talen er om,
SLV, s. 449 r gik Glip af hvad der Intet · koster, ikke Betaling for Entreen, ikke Udgifter
BOA, note en Mening, at hvad det saa end · koster, maa man seire, lader sig forstaae; men
TS, s. 88 at det er det Første, der · koster, o, nei, det koster slet Intet, lige omvendt,
NB:7 istents-Idee tro, hvad det end · koster. 2) at det i religieus Forstand bliver saa
Brev 272 n det første Skridt der · koster. Hele Omgivelsen vil nu tvinge Dem ind i
EE1, s. 56 taae øverst, hvad det end · koster. Og jeg vil gaae til Degnen og Præsten
Papir 420:2 30 ell. 40rd, som et Program · koster. Saaledes betragtes det altsaa ogsaa af
BOA, s. 212 ing fra sig som en Tyv kaster · Kosterne fra sig, naar Politiet er efter ham –
SFV, s. 48 er Tyven til selv at bære · Kosterne. Og med denne Bylt maa han saa træde
PS, s. 257 keed og veed at fange Dig med · Kosterne.« – » O, vel seer jeg dette;
BA, s. 345 jektmagere ride omkaps paa et · Kosteskaft og en Pølsepind. / Den Videnskab, der
BOA, s. 243 t Hexen kommer ridende paa et · Kosteskaft, derpaa dandser tre Gange rundt o: s: v:.
EE1, s. 401 Kanterne, jeg vedder det har · kostet 10 Mk. ... der er saamænd mangen fornem
NB29:37 i Maximum læse, hvad der har · kostet Andre Døds-Kampe, og saa benytte det
F, s. 497 e 10 foregaaende, der dog havde · kostet deres respektive Forfattere adskilligt
AaS, s. 44 ud, og hvorledes har det ikke · kostet det læsende Publicum Nattero. Aldrig
Brev 171 ære Carl! / Det har vel · kostet Dig lidt Overvindelse, inden Du kunde beslutte
AaS, s. 44 Helte. Thi hvad har det ikke · kostet Forfatterne for et Hovedbrud, og hvorledes
IC, s. 240 det har vistnok allerede · kostet ham Overvindelse at vove dette, at søge
BA, s. 385 r den Kategorie Øieblikket · kostet ham saa megen Anstrængelse. At ignorere
JC, s. 36 er blevet fortalt, det havde · kostet ham Tid og Flid; men hans Møie var kun
IC, s. 206 rundet hvad der maaskee havde · kostet ham ubeskriveligt Hovedbrud, men hvad ogsaa
KG, s. 274 Tid og Flid og Kunst det har · kostet ham, at bedrage den Anden ind i Sandheden,
NB29:117 stod, at hans Frelse havde · kostet Jesu Liv og Død. Hvilken Pathos! Saa
TTL, s. 418 glig Brug, det har visseligen · kostet lang Tid at lære. / Dog skal Talen ikke
EE2, s. 73 en jeg veed ogsaa, at det har · kostet mange Dage, jeg veed ogsaa, at der kan
EE2, s. 291 te Maade det Problem, der har · kostet mangen Philosoph hans Forstand: Tiden.
AaS, s. 46 gel paa god Villie. Bogen har · kostet mig 182 Rbd. 4 Mk. 8 Sk. at udgive, og
EE1, s. 330 ok. Et Møde, som ofte har · kostet mig flere Timers Venten, bortødsles
NB5:63 aldrig turdet vove, det har · kostet mig Lidelse nok. / Havde jeg ikke været
DD:208 deraf. Det har forøvrigt · kostet mig megen Tid inden jeg fandt det Rette
NB16:42 or endelig Formaal. Det har · kostet mig meget, men, menneskelig talt, mener
NB6:74 paa. Den samme Sag, der har · kostet mig mit Helbred og saa uhyre Anstrengelse,
Not8:4 ed det; thi denne Skjønhed har · kostet mig Taarer – jeg kjøbte selv Blomster
SLV, s. 332 ken Anstrængelse, det har · kostet mig, fatter kun Den, som fatter mine Lidenskaber,
NB16:42 ne Forfatter-Virksomhed har · kostet mig. Jeg har fra Begyndelsen ikke meent
OTA, s. 178 vor megen Uret den end havde · kostet mod Den og Den: da prisede han atter Verdens
NB:86 6 Maaneder, og Arbeidet havde · kostet store Summer. Der skulde arbeides endnu
Oi10, s. 408 g, veed ogsaa, hvad det har · kostet, hvad jeg har lidt, hvilket dog kan udtrykkes
NB34:9 og hvilke Kampe har det ikke · kostet. Alene i Forhold hertil, hvor frygteligt
Not3:4 m er nur noch schlürfend · kostete, was er sonst mit vollen Zügen eingesogen
BB:7 og S: mener, at denne » · köstliche Vexirscene« mell Mephisto og Marthe
Papir 386 Geert naar han er ene, har lidt · Kostume til Hjælp, et Skjæg fE han tager
LP, note Sekanten, Kosekanten, Tangenten, · Kotangenten kommt alles excentrisch vor, besonders
NB14:48 ch Dein Gott / Aus der Welt · Koth! / » Naaden« tages i Almdlighed
FF:163 derligt den ene Dag gaaer jeg paa · Kothurnen den anden – paa Støvlerne. /
DD:208 Msk, en Original, fuld af de · kourieuseste Indfald, som flagre om, da han ligesom
Not3:18 og saa kaldte Tølpere i · Kozebues Lystspil)« ..... ell. man »
Brev 265 ar De finder Mærket fra · KR – i det mindste indtil De er kommen
EE1, s. 402 , at Jens var saadan en slem · Krabat ... ja de Garderkarle .. de Garderkarle,
NB24:44 fremstille sig selv som en slem · Krabat der saa tidt var blevet straffet. Nei,
BOA, s. 120 e, dersom han er en svigefuld · Krabat der vil skubbe Ansvaret fra sig men stjæle
NB25:49 jeg i Grunden en svigefuld · Krabat, der ikke egl. vilde tjene Guds Sag, men
NB4:108 at man ikke er en svigefuld · Krabat, der saadan vil gjøre det Christelige
EE1, s. 242 harles er bleven en liderlig · Krabat, et forulykket Subject, et forfeilet Geni.
TS, s. 52 n ærlig Sjel, men en listig · Krabat. Saa bliver det vistnok rigtigst, at der
Not3:14 agne Sted og sagde: Du hier · krabbelt ein Laus«. Bärensohn slog ham
AA:8 ig til Mølleleie; besøgte paa · Krabberup Herregaard Baron, Friherre von Gyldenstjerne
EE2, s. 196 den vilde Du da bruge til at · kradse Din Pibe ud med. Saaledes er Du færdig
EE2, s. 291 et sindrigt Instrument til at · kradse Piber ud med. Dog, jeg gider ikke tænke
NB23:156 aa fulgte saa, ligesom naar man · kradser sig med Neglene, en Inflammation. Et saadant
    · Kraft 1044
LF, s. 46 fter sammen, og ved en uhyre · Kraft-Anstrengelse – med Magt » kaste«
NB35:19 bruges ikke Glubskhed, ikke · Kraftanstrengelse men intensiv Attention, Spændthed, intensiv
FP, s. 19 esom svækket af denne store · Kraftanstrengelse mærkelig aftager og med en forsonlig
NB27:66 efter denne saa heldigt anbragte · Kraft-Anstrengelse, nu siger han sagte hvad Klokken er. Og
JJ:247 Villie, al Lidenskab, den yderste · Kraftanstrængelse Intet formaaer. / Enhver haaber dog Noget
AaS, s. 44 uhyre Bevægelse, den uhyre · Kraftanstrængelse Intet skulde komme ud, det føler vel
BI, s. 166 ophisterne med en Alvor og en · Kraftanstrængelse, der danner en skærende Modsætning
Not3:6 cte, wodurch die schaffenden · Kräfte der Natur sichtbar würden, sei der
BB:2 rschwendet bedeutende geistige · Kräfte ohne ein Ganzes zu schaffen, und so bringen
BB:7 mein merkwürdig, wegen der · Kräfte und Mächte, die dabei wirksam sind.
2T44, s. 191 i sjelelig Bekymring dog kun · krafteligen dannede en Skuffelse; ikke blot Den tabte
3T43, s. 90 us ellers ikke havde beviist · krafteligen, at han havde Underets Magt, er det ikke
Papir 459 ledes frem: med ⅔ af · Kraften afværges Afgjørelse, og ⅓ bruges
Not11:39 Forbigangne. Deri er altid · Kraften at undertrykke det Forbigangne. Homer er
AE, s. 333 fleißig von den wirklichen · Kräften der Sacramente ( det Objektive), denn sie
EE2, s. 99 esignerer paa den, og dog har · Kraften dertil; men denne Kraft er atter ligesaa
OTA, s. 145 heden er et Menneskes Ulykke, · Kraften det eneste Frelsende. » Naar den
Not1:8 og Troens Grundvold, der kan · Kraften ei fattes til at overvinde denne Modstand;
EE1, s. 105 thi han er altid færdig, · Kraften er nemlig bestandig i ham og Attraaen ogsaa,
Papir 270 for os, og naar da stundom · Kraften er tagen fra os, naar Mathed lægger
NB27:38 deres Lidelse den frygteligste: · Kraften forlader dem, ogsaa Gud forlader dem; det
EE1, s. 70 ede Individ indsuger ligesom · Kraften fra alle de Øvrige, og Fylden er nu
NB30:14 le Testamente eller at tage · Kraften fra det. / Forresten er der saa ogsaa i
NB2:62 yrke – blot et Ord, saa var · Kraften gaaet fra mig. Er dette en Feil, saa har
DS, s. 174 t hele Opmærksomheden og al · Kraften henvendes paa at udvikle sin Erkjenden,
EE1, s. 121 a, at Helten deri tillige er · Kraften i de øvrige Personer, Don Juans Liv
EE2, s. 100 e Bestandighed i sig selv, og · Kraften i denne Bestandighed er den samme som Loven
NB22:8 dre, naar Berserken følte · Kraften i sig da raabte han, at man skulde komme
F, s. 509 ave Held til at udføre hvad · Kraften ikke mægtede, det siger man nemt nok
LA, s. 104 volutions-Tiden, og som, naar · Kraften kommer, ogsaa vil handle langt intensivere
LA, s. 78 Misundelse holder Villien og · Kraften ligesom i Fangenskab. Først maa da Individet
SLV, s. 422 ire, være sund, være i · Kraften o. s. v.; nu komme Vanskelighederne udenfra.
LA, s. 104 men ingen Fremragenhed. Naar · Kraften og Begeistringen bemægtiger sig Individerne,
3T44, s. 256 en, den har en Maalestok for · Kraften og Udholdenheden, for Modstanden, for Farer
EE2, s. 274 vittig Trods, der fortærer · Kraften paa at skjule Smerten, istedenfor at bruge
EE1, s. 70 sentative Forhold er hele · Kraften samlet i et enkelt Individ, og de enkelte
4T44, s. 332 at Talen er om, hvorledes · Kraften sank hen i Afmagt, Mistilliden bortskræmmede
BI, note en Boden und mit ihren eigenen · Kräften sie bestritte. / Jeg har beholdt dette
BOA, s. 121 et maadeligt Ægteskab, thi · Kraften som skulde bruges til Realisationen af
4T44, s. 345 Forfærdelsen vel kom, men · Kraften svigtede. Det var saa let, at han ikke
3T44, s. 249 er, og Spøgen glemmes, og · Kraften svinder, og Ungdommen er forbi, saa dens
Papir 459 drag. Saa igjen ⅔ af · Kraften til at afværge Afgjørelse og ⅓
EE1, s. 206 r at tænke sit Tab, endog · Kraften til at forestille sig sin Ulykke er hende
NB14:46 re, men hvorfra vi skulle tage · Kraften til at gjøre, hvad vi skal gjøre.
EE1, s. 283 d hele Tilværelsen. / Paa · Kraften til at glemme kan man egentlig maale et
BA, s. 417 gens Tømmer og kun beholdt · Kraften til at græmme sig. Her er Angesten paa
LA, s. 76 en Spænding, der strammer · Kraften til en Katastrophe, men en Spænding,
NB23:54 ige. Jeg maatte sige: hvorfor er · Kraften vegen fra Guds Ords Forkyndelse. /
AE, s. 460 ndre i at gribe ud efter. Thi · Kraften vendt ud efter, Modstanden udenfra: saa
Brev 43 t nægtedes mig, Saften og · Kraften vilde vel blive den samme, men Formen vilde
4T43, s. 170 tages, hvis han skulde bruge · Kraften, bliver stærkere og stærkere, men
SLV, s. 301 t dristige Foretagende viste · Kraften, der blev den samme ogsaa i den Forvandlede.
NB22:8 lem – thi at han havde · Kraften, det vidste han nok. Saaledes var det heller
SLV, s. 231 r Døds-Angest fortærer · Kraften, er ikke let. At gjøre Kaprioler naar
OTA, s. 372 var ikke Villie til at bruge · Kraften, men det der manglede var: Opgave. Om en
SLV, s. 212 is jeg blev træt og tabte · Kraften, og døde af fra Ønsket; hvis hun,
LA, s. 17 isk Gradestok ligesom gradere · Kraften, saa vil man finde denne væsentligen
4T44, s. 323 ham og Menneskets Søn hos · Kraftens Høire – ikke siddende, ak, hvorledes
IC, s. 110 e Menneskens Søn sidde hos · Kraftens høire Haand og komme i Himlens Skyer«
4T44, s. 323 som Stephanus, staaende ved · Kraftens Høire, hurtig til at hjælpe. Ja skal
TTL, s. 399 gens Skrøbelighed, og ikke · Kraftens og ikke Viisdommens og ikke Gjerningens
2T44, s. 218 rdig, tragter efter denne · Kraftens og Sindighedens Aand, at, som hans Forventning
TTL, s. 405 en Allestedsnærværende. · Kraftens og Viisdommens og Gjerningens ligefremme
4T43, s. 134 lige, men Trøstens Ord og · Kraftens Ord blev for ham Tvivlens Sæd. Dersom
OTA, s. 141 re og Riigdom og Magt; thi i · Kraftens Tid, da han higede efter Æren, fandt
4T44, s. 347 give sig Skin af at være · Kraftens, og Kjærlighedens og Sindighedens Aand.
Papir 270 stede de sig med en mat og · kraftesløs indbildt Forestilling om et Hiinsides,
CT, s. 164 skeligt, fordi Du befandt Dig · kraftesløs ligeoverfor den Opgave, Du vilkaarligen
KG, s. 171 junken sammen i en qvindagtig · kraftesløs Mathed; deraf lader det sig forklare, at
SLV, s. 453 nforblindelse, hans Tale dog · kraftesløs og afmægtig som et Gjenfærds, og
BOA, note kæmpevoxne: saaledes vil en · kraftesløs og dissolut Slægt snart mistroisk høre
FB, s. 113 om Heltens bedre Væsen, vel · kraftesløs som et Minde er det, men ogsaa forklaret,
EE1, s. 70 til ham; han selv er ligesom · kraftesløs, afmægtig, fordi han meddeler sin Kraft
EE1, s. 50 sindig. Min Sjæl er mat og · kraftesløs, forgjeves hugger jeg Lystens Spore i dens
BI, s. 323 med, hvis ufrugtbare Veer og · kraftesløse Omfavnelser christelige Stater ere ligesaa
EE1, s. 376 g oplukkede for, ikke blege, · kraftesløse Skikkelser, det var for Dig, min Cordelia,
EE1, s. 416 res Paradis omfattede blege, · kraftesløse Skygger; thi varme Hjerter kunde de ikke
EE2, s. 182 ister han sig frem, thi denne · Kraftesløshed foruroliger endnu mere. Han seer ud som
Not1:6 ur grundet Syndighed ell: en · Kraftesløshed i Aanden i den frem imod Guds Lov rettede
LA, s. 65 videre og ligefrem sigte for · Kraftesløshed, thi der er maaskee megen Kraft, men den
KKS, s. 101 me Udtryk, men saa svagt, saa · kraftesløst, saa afsjælet. Dersom en Konge vilde
EE2, s. 122 Veltalenhed udstrømmer, en · kraftfuld Arm; I seire; I applaudere Skuespilleren,
Papir 254 me, at hvor en energisk og · kraftfuld Characteer udtaler sig, faaer Ordet en
OTA, s. 388 a vel i Sammenligning med en · kraftfuld Mand den Svage, men det er tillige den
PCS, s. 135 rkning. At være en høi, · kraftfuld Mand, det er som det skal være; at være
OTA, s. 387 n til Sammenligning tager en · kraftfuld Mand, formaaer, hvad neppe den kraftfulde
EE1, s. 221 rækkes Dig rigelig! / En · kraftfuld Skikkelse viser sig; men han er jo ikke
EE1, s. 347 t takke for, at han seer saa · kraftfuld ud? Og har Du selv ikke mig og de sagte
OTA, s. 388 , hvad sjeldent nok endog en · kraftfuld Ældre formaaer. Hvo har ikke ofte seet
EE1, s. 420 som Dands over Enge! hvor · kraftfuld, dog uden at behøve Modstand, skuffende
EE1, s. 17 et. Jeg tænker mig en ung, · kraftfuld, genial Pige faae den ualmindelige Idee
EE1, s. 222 selv. Han er mat og dog hvor · kraftfuld, hans Øie seer ikke ud til at have udgydt,
EE2, s. 123 nneske, en Overbeviisning saa · kraftfuld, saa salig, saa inderlig, at jeg takker
EE1, s. 155 , tvertimod, hun er stolt og · kraftfuld. Der er maaskee Intet, der adler et Menneske
Brev 81 g, der paa eengang er let og · kraftfuld. Du vilde altsaa overlade mig til mine Drømmerier.
OTA, s. 134 ældre, den stærke, den · kraftfulde Anger. Om det Sandselige gjelder det, at
EE1, s. 179 sig Luft i stærke Ord og · kraftfulde dygtige Forsætter, og beruser sig deri.
EE1, s. 126 m mulig. Commandanten er den · kraftfulde Forsætning og den djærve Eftersætning,
OTA, s. 387 nd, formaaer, hvad neppe den · kraftfulde Mand formaaer, hvad er det, der hjælper
2T43, s. 23 gik over dem; om han var den · kraftfulde Mand, der trodsede Storm, eller den værgeløse
Brev 163 mme til Blicher, den endnu · kraftfulde men dog ældre og paa saa mange Maader
DS, s. 164 d som mægtede denne fyrige, · kraftfulde Skabning ikke at staae paa Benene; det
NB11:154 bildte mig, at han var den · kraftfulde Villies-Mand, Herskeren – og naar
G, s. 11 sig selv. Hans Optræden var · kraftfuldere end sædvanlig, hans Former skjønnere,
NB4:117 Olding, der dog var bleven · kraftfuldere og mere haardfør med Aarene og
2T43, s. 29 e Seier kan kun gjøre Een · kraftfuldere til den nærværende Gjerning. /
OTA, s. 388 ellers en Ældre, selv en · Kraftfuldere; han er i samme Tilfælde som Barnet efter
Papir 458 at have anvendt sine tyve · kraftfuldeste Aar ( de Aar, i hvilke man vel egl. studerer)
CT, s. 228 lse! See, om Du i Din Ungdoms · kraftfuldeste Øieblik havde fattet Planen til et Kæmpeværk,
EE1, s. 412 Valkyrie, men denne erotiske · Kraftfuldhed tempereres igjen ved en vis smægtende
EE1, s. 144 d er det ingenlunde saa, den · Kraftfuldhed, det Mod, der saaledes vil være sin egen
EE1, s. 96 lle om Helte, der vare saa · kraftfuldt byggede, at de havde en halv Alen mellem
EE1, s. 345 r Siden til .. Nu hurtigt et · kraftfuldt Pust, at jeg kan ahne Formernes Skjønhed!
SLV, s. 196 samler en stille Lidenskabs · Kraftfylde i et afgjørende Ord og i et afgjørende
4T44, s. 353 il Gud, om han vil, at denne · Kraftfylde skal gjennem et langt Liv arbeide sig træt
EE2, s. 190 om, at Du endnu har den samme · Kraftfylde som tidligere, Du raster ikke, »
BI, s. 327 adende Besiddelse af en uhyre · Kraftfylde, saa sandt som Fortvivlelsens Begeistring
EE1, s. 373 den første. Jo større · Kraftfylden er i hende, desto interessantere for mig.
NB:34 d min næsten overnaturlige · Kraftfølelse. De fleste Msker ere omvendt situerede,
AA:2 Magt. Og nu Havet, der som en · kraftig Aand altid er i Bevægelse, og endog
LA, s. 60 r væsentligen dannet; en i · kraftig Beslutning væsentligen begeistret Almues-Mand
AE, s. 319 Veemod, deels resultere af en · kraftig Beslutning, der hellere vil være Noget
TTL, s. 429 aelse, der kunde forene dem i · kraftig Beslutning, Kjedsommeligheden indtager
AaS, s. 41 de Siæl samlede sig til en · kraftig Beslutning. Du maa tilstaae offenlig din
AE, s. 330 le-Besættelse, anvender en · kraftig Besværgelsesformular, for at faae den
FF:69 ikke ride – det er for · kraftig en Bevægelse i Forhold til min Apathie;
DD:196 le det i feig Afmagt, men i · kraftig Fortrøstning, i glad Forvisning om,
Papir 263:3 agt, opsmøget til med · kraftig Haand at gribe ind i Husets hele Oeconomie,
Papir 133 sentimentale) ell. den ved · kraftig Handlen betingede Brogethed. / Martz. 36.
Papir 306 viser han ogsaa, at han er · kraftig i Ord og myndig i Tale, at om han end ydmyger
BI, note tale sig paa en fri, ædel og · kraftig Maade. – Den opmærksomme Læser
EE2, s. 41 rig saa energisk, som naar en · kraftig mandig Arm omslutter den Elskede fast og
OTA, s. 176 han end mangen Undskyldning · kraftig Modstand; ak, Enden er der ikke endda,
NB22:37 tning. G. er saaledes en · kraftig Natur, Kraft, Haardhed, Udholdenhed o:
G, s. 52 med hele hans poetiske Udbytte, · kraftig næret ved den digteriske Illusions kostelige
BA, note kulde man ikke gjøre; thi en · kraftig og fuldblodig Antropomorphisme er adskilligt
EE1, s. 377 net i Form af en Blomst, der · kraftig og fyldig skyder sig op for at bære
OTA, s. 185 er en Tvesindethed, som mere · kraftig og handlende i en Slags Overeensstemmelse
EE2, s. 40 den dybere sædelige med en · kraftig og levende Forvisning fyldte religiøse
Papir 254 enere Tid tilvundet sig en · kraftig og sund Existents. Fædrelandet synes
KG, s. 87 enets havde været » · kraftig og velsmagende«, men virkelig udsøgt
OTA, s. 169 benbart verdslige, den er en · kraftig Skuffelse, som synes at komme nærmest
EE1, s. 129 le Operaens Væsen. Den er · kraftig som en Guds Tanke, bevæget som en Verdens
OL, s. 33 kke engang var saa alvorlig og · kraftig som en Tid, hvis ordførende Individer
OL, s. 33 fastholde Forestillingen om en · kraftig Tid, hvis ordførende Individer mangle
NB12:73 » Jo mere levende og · kraftig Troens Forkyndelse optræder i Verden,
NB24:74 r, at dette skulde blive en · kraftig Vildfarelse, at jeg, istedetfor at gjøre
AaS, s. 42 ter, atter tillægge mig en · kraftig Virken og Medvirken i Tidens Tieneste.
FP, note det meest Styrkende for en ny og · kraftig Virksomhed«, hvor jo netop den
Papir 254 r Slaget, betinger ny og · kraftig Virksomhed; saa maa jeg dog i ligesaa høi
KM, s. 15 t meest Styrkende for en ny og · kraftig Virksomhed? Jeg veed vel, at det gaaer
JC, s. 44 paa Ihændehaveren, er lige · kraftig, enten en riig Mand eller en fattig Mand
EE1, s. 190 hans Gang saa let og dog saa · kraftig, saa kongelig og dog saa flygtig, han bøiede
EE1, s. 431 Blodet. Hvor er min Sjæl · kraftig, sund, glad, nærværende som en Gud.
NB:214.b nur macht die feine Gährung · kräftig. / Journalen NB. Tre løse blade indlagt
PS, s. 295 n Usandhed ikke ogsaa være · kraftig? Og er det ikke skeet saaledes med hver
TS, s. 96 ja, i Tillokkelser, denne · kraftige Aand – ja, i Vildfarelser, denne
Not6:29 p være skikket til at udvikle · kraftige Aander; her ligger Alt nøgent og afsløret
NB18:92 et en af disse sunde, stærke, · kraftige Arbeidere – at det skal hænde,
EE1, s. 343 n overbyder sig selv ved min · kraftige Bistand i denne Retning. Hun er næsten
Brev 280.1 rtimod paa Misforstaaelsens · kraftige Bistand til Forstaaelsen, denne blive en
BA, s. 390 en han tillige betegnede hans · kraftige Bistand. / Øieblikket betegner det Nærværende
F ært og uafviseligt Krav paa hans · kraftige Bistand; enhver Yngre føle sig smigret
AE, s. 319 dealet, at Pladsen Nr. 2, den · kraftige Eensidighed, noget nær er det Høieste,
TTL, s. 434 g leder vild, har Usandhedens · kraftige Gjerninger; nu skal det være forældet,
AA:50 ieblik, ikke maa være som den · kraftige Hær, utallig som Støvet og vel udrustet,
Papir 252:4 t det var bedst at gribe · kraftige Midler for at drive sin Sag igjennem. Han
2T44, s. 196 nder den sig derimod i denne · kraftige Nærværelse, saa har dog den Enkelte,
NB:49 i Lidelseshistorie, deels saadanne · kraftige Ord som da Apostlene, efter at de vare
BI, s. 216 Videnskabeligheds dristige og · kraftige Penselstrøg, der skizzere Socrates som
FB, s. 134 ige Mængde; thi hans sunde · kraftige Psalmesang beviser i det Høieste, at
4T44, s. 301 g selv. Betragt ham nu, hans · kraftige Skikkelse holdes omsluttet af en anden
NB15:66 treng Alvor, som det bliver · kraftige Slag, dem Sancho Pansa anbringer egenhændig
Papir 254 det da i forresten gode og · kraftige Stykker man tillod sig saadanne smidige
3T43 ning, overalt vidnende om Aandens · kraftige Uro og Hjertets dybe Utaalmodighed. Hvorledes
OTA, s. 145 nskeligt at gjennemskue denne · kraftige Vildfarelse. Den hellige Skrift lærer
OTA, s. 143 elige, ugudelige Begeistrings · kraftige Vildfarelse: at ville det Store, ligegyldigt
NB34:11 ydelser, vilde Udskeielser, · kraftige Vildfarelser ikke godt kunne fremkomme
KG, s. 108 gtig i Sammenligning med den · kraftige Virkelighed, saaledes er Loven, men som
AA:13 det Forbigangne, thi for hans · kraftige Virksomhed er der ikke Tid dertil. /
NB2:63 Folk at stride med: kløgtige, · kraftige, durchdrevne Karle. Senere har jeg indseet,
Papir 306 Text er tagen kæmper P. · kraftigen herimod, og søger ingen mindelig Overeenskomst
BA, s. 452 eligheden, men den, der lever · kraftigen i Timeligheden, kommer ikke til Grændsen.
Papir 100 r en Sauce, som dog ofte er · kraftigere end det Pjat, som i mange Skrifter træder
OL, s. 33 n, at disse Ord alvorligere og · kraftigere ere Comparativer, og det, Sammenligningen
EE1, s. 278 ere de kjede sig selv, desto · kraftigere et Adspredelses-Middel frembyde de for
Brev 273 aer Læsero og kan taale · kraftigere Føde end Chateaubriand, Lamartine og
AE, s. 423 at den er endnu større og · kraftigere i ham selv end den synes i hans Tale. Da
OTA, s. 177 hiin anden Lidende er jo den · kraftigere Indvending. Men dette undgaaer reent den
EE2, s. 189 n at hidse Dig, jeg har andre · kraftigere Midler, jeg har det unge haabefulde Menneske,
EE2, s. 326 ng vil lykkes os at gjøre · kraftigere Modstand, at vi maaskee ville drive det
OL, s. 33 dighed, fordi man mener, at en · kraftigere og alvorligere Aand begynder at vaagne
AE, s. 536 – saa vil han stræbe · kraftigere og kraftigere, hans Frelse vil være
AA:6 kun viste de større, de · kraftigere Omrids, og jeg saaledes ikke, som man saa
Papir 135 Asken, der senere blusser desto · kraftigere op, som netop her er Tilfældet, idet
KM, s. 16 osten sees at faae » et · kraftigere Sving«. 2den Act: Stort Non plus
SFV, s. 49 sticulationer ( og disse ere · kraftigere, ere som en elementarisk Rasen i Sammenligning
AE, s. 536 l han stræbe kraftigere og · kraftigere, hans Frelse vil være ham vigtig for
Oi9, s. 380 m der stræbes alvorligere, · kraftigere, mere anstrenget: er i Tidernes Løb Menneske-Slægten
NB23:172 lig fra Valgfriheden): den · kraftigste Friheds-Følelse har Msket, naar han
Papir 74 en nærmest, ogsaa maa faae det · kraftigste og umiddelbareste Indtryk; men følger
FP, s. 23 tuelle Dygtighed netop paa det · kraftigste reagerer, og idet den faaer Overhaand i
EE2, s. 131 t og ugyldigt om end juridisk · kraftigt » Schein«, men en stadig
NB12:13 er maaskee bedre tjent med · kraftigt at opretholde et mindre heldigt Bestaaende,
EE1, s. 147 n moderne Tragedie. Sandt og · kraftigt er imidlertid, hvad han tilføier med
EE1, s. 346 stand ... Centrum trænger · kraftigt frem, Vingerne kunne ikke følge ...
AaS, s. 43 et kraftigt Parti-Liv, men et · kraftigt Liv i Partiet, nei, der rører sig et
AA:18 r ikke Tale om noget aandelig · kraftigt Liv; den Skuen Gud Ansigt til Ansigt, den
SFV, s. 40 nne Maade, hans Aand vidnede · kraftigt med min Aand, at det fuldkomment havde
Brev 83 ngelunde Tankers Raad. Skriv · kraftigt og – tydeligt – og hurtigt
BI, s. 355 ndeligheden, om den end lever · kraftigt og stærkt deri, han kjender ikke den
EE:160 fra det hellige Alter virker lige · kraftigt paa dem, der nysgjerrige gaaer omkring
AaS, s. 43 iet, nei, der rører sig et · kraftigt Parti-Liv i en Mangfoldighed af Partier.
AaS, s. 43 hi det vilde jo ei være et · kraftigt Parti-Liv, men et kraftigt Liv i Partiet,
AaS, s. 43 . Overalt rører der sig et · kraftigt Parti-Liv. Dette maa naturligvis ei forstaaes
AaS, s. 43 . Overalt rører der sig et · kraftigt Parti-Liv. Snart have vi ei Mandskab nok
LA, s. 87 lligelse. Først naar intet · kraftigt Samliv giver Concretionen Fylde, vil Pressen
Papir 305:2 ei! / Ungdom paa Livets Vei / · Kraftigt sig Skatten tiltvinger. / Chr: Winther.
AA:16 mmen var en imposant Figur, da den · kraftigt traadte frem i Verden og udtalte sig, men
DD:94 legrimsfart. – Eller hvilket · kraftigt udholdende evigt Venskab ligger ikke i
CC:12 e, at der maatte fremtræde · kraftigt udrustede Mænd, der gjenvandt Ordenes
Not11:19 maaskee aldrig bleven saa · kraftigt udviklet, havde den ikke bildt sig selv
OTA, s. 297 vorledes han baade snildt og · kraftigt veed at værge sig imod Trøsten, hvorledes
Brev 69 expederet, / Imedens Du mig · kraftigt Vildt har bragt, / Velstegt i Sørens
EE1, s. 245 Emmeline, saa begge to lige · kraftigt vise sig som Discipler af Tante Judithe.
EE2, s. 66 . Det er i Momentet, sundt og · kraftigt, det viser ud over sig, men i en dybere
NB12:73 der Troen sig ikke forkynde · kraftigt, og Paradoxet er det just der spænder
FB, s. 134 m solid. Hans Fodfæste? er · kraftigt, tilhører ganske Endeligheden, ingen
AaS, s. 43 kun havde eet Parti, der var · kraftigt; thi det vilde jo ei være et kraftigt
EE1, s. 221 Hvo er den blege Skikkelse, · kraftløs som en Skygge af en Død! Hans Navn er
Not1:6 , marvløse Væsener, · kraftløse Skygger uden Virksomhed. ( Af 1 Sam: 28
OL, s. 33 t den, fordi den sagde, at vor · kraftløse Tid var bedre end den forbigangne; deels
DD:29 iger: at der ikke gives noget · Kraftløsere end at tale med en saakaldt Litterator
AA:50 digtede Spiser og kun vaagnede des · kraftløsere. / ( Disse Udtryk har jeg taget af Schubert:
Not1:8 fuldkomne Fordærvelse og · Kraftløshed maatte ved en umiddelbar Consequents føre
Not1:8 Augustin Msk. Naturs fuldk: · Kraftløshed; men forkaster derhos Prædestinationen,
KG, s. 34 ae i Prøven, men Evighedens · Kraftmaal, paa hvilket ethvert Menneske skal prøves:
Not8:39 Hovedsagen, det er den egentlige · Kraftmaaler for Menneskene. Derfor er vor Tid saa ussel,
AE, s. 193 t objektive Frastød Troens · Kraftmaaler i Inderlighed. Altsaa det er en Mand, der
AE, s. 236 pændstighed Inderlighedens · Kraft-Maaler), og Inderlighedens Modtagelse ikke den ligefremme
JJ:381 gens Frastød er Inderlighedens · Kraftmaaler. / Replik. / Som der i en stor Forsending
AE, s. 220 Form er netop Inderlighedens · Kraftmaaler. Jo fuldeligere Modsætningens Form er,
AE, s. 187 rlighedens Spændstighed og · Kraftmaaler. Paradoxet er den objektive Uvished, der
Papir 254 se at vise, hvor uskyldige · Kraftord kunne være. » Det er en Sandhed«,
LA, s. 67 t Nutidens eneste Forsøg i · Kraft-Præstation, og dens Opfindsomhed og Virtuositet i at
KG, s. 34 er aldeles uforandret. Naar en · Kraft-Prøver længe er bleven brugt, saa kan tilsidst
KG, s. 245 al sin Magt slaaer til paa en · Kraftprøver, og ikke veed af, at det er en Kraftprøver,
SLV, s. 135 r ikke slaaes eller gjøre · Kraftprøver, og vil man endeligen tale om Styrke, saa
KG, s. 245 og ikke veed af, at det er en · Kraftprøver, saa han altsaa mener, at han i Virkeligheden
NB7:99 inationen, Selvfornegtelsens · Kraftprøver. Det er ikke Dig, som skal gjøre Verden
KG, s. 359 rengelse, i denne al den egne · Krafts Besvimen og Daanen at være salig, at
SLV, s. 135 r han altsaa? Han bruger sin · Krafts ene Halvdeel til at udtrykke Smerten, den
Not1:7 forenet med den guddommelige · Krafts Fylde og gjennemtrængt af den som virkende
4T44, s. 354 t for Gud, han skal vel give · Krafts og Kjærligheds og Sindigheds Aand! /
4T44, s. 354 i Tillid til Gud, som giver · Krafts og Kjærligheds og Sindigheds Aand! Vov
4T44, s. 354 illid til Gud, som skal give · Krafts og Kjærligheds og Sindigheds Aand! Vov
4T44, s. 346 iver ikke Feigheds Aand, men · Krafts og Kjærligheds og Sindigheds Aand, saaledes
4T44, s. 352 gheden derfor; thi Gud giver · Krafts og Kjærligheds og Sindigheds Aand. /
4T44 ikke givet os Feigheds Aand, men · Krafts og Kjærligheds og Sindigheds Aand. /
4T44, s. 354 iver ikke Feigheds Aand, men · Krafts og Kjærligheds og Sindigheds Aand. Gjør
4T44, s. 359 gheden derfor, thi Gud giver · Krafts og Kjærligheds og Sindigheds Aand. Gjør
4T44, s. 359 – da skal Gud give Dig · Krafts og Kjærligheds og Sindigheds Aand. Vov
2T44, s. 218 r han ikke Feigheds Aand men · Krafts og Sindigheds Aand« ( 2 Tim. 1,
OTA, s. 414 g. Thi er det Gud, der giver · Krafts og Styrkes Aand, saa er det ogsaa den samme
PS, s. 254 med den Stærkere, og hans · Kraftstilling er ligesom i legemlig Henseende Dens, hvis
TSA, s. 107 r at han anstrænger sig i · Kraftstillinger og i Opvækkelsens Spring o. s. v. Dog
BOA, s. 224 er at han anstrænger sig i · Kraftstillinger og i Opvækkelsens Spring o: s: v:. Dog
AE, s. 90 nens Inderlighed vrider sig i · Kraft-Stillinger, der vilde være belærende, især
KM, s. 16 er. 1ste Act: Mimisk-plastiske · Kraftstillinger. Kjøbenhavnsposten sees at faae »
SLV, s. 205 d – men at skulle koge · Kraftsuppe paa en Pølsepind og skulle det, fordi
FP, s. 23 mule tidlig Petersilie til den · Kraft-Suppe, som der endnu kun er Tale om: det vilde
NB23:152 Forfølgelse. See det er · Kraft-Tale; og da Ambrosius selv er Den, som skal tage
LA, s. 68 nkeligste af Alt; en saadan · Kraft-Yttring vilde forekomme Tidens beregnende Forstandighed
TSA, s. 83 Steder, frembringer selv den · Kraftyttring, der slaaer den ihjel. Naar saaledes en
SLV, s. 135 d en skjult Kraftyttring, en · Kraftyttring, der udtrykker sig ved sin Modsætning,
SLV, s. 135 givenhed andet end en skjult · Kraftyttring, en Kraftyttring, der udtrykker sig ved
PS ets Smerte giver denne illusoriske · Kraftyttring, hvilken seer ud som Handlen og let kan
LA, s. 74 s og reflekterende forvandler · Kraftyttringen til et dialektisk Konststykke: at lade
BI, note ophanis Comoedier, oversatte af · Krag. Odense 1825. P. 233 Anm. – Paa denne
CC:18 en Green, der havde siddet en · Krage paa. / Det er den Vei, vi Alle maae gaae
Not2:6 rkeligt ved Fausts » · Krage« siden der lægges saa megen Vægt derpaa
G, s. 69 lder Sproget, for et jammerligt · Kragemaal, der kun forstaaes af en Clique! Ere de
BI, s. 106 e ironisk, ligesom Andre tale · Kragemaal, hvorved han udmærkede sig. De foregaaende
KG, s. 66 brudt paa dette eneste Ord, og · Kragen ikke mere uafbrudt paa sit eget Navn end
Not2:6 121. » wenn Leute mit · Kragen und Brillen« – / Interessant
AA:9 yre Larmen af Vildænder, Maager, · Krager osv. og de svømmende Øer gjorde et
Papir 84 t construere et Samfund – ( · Krager taaget Luft – de Henrettedes Kirkegaard)
AA:23 rfor spille Rettersteder, Ravne og · Krager, Fængsel, Forførelser etc en saa stor
Brev 201 ydamericanske Byer – · Kragerne paatage sig Omsorgen for den offentlige
NB7:104 dre ( de tungere og dorskere fE. · Kragerne) er der et heelt Vrøvl med, naar de skal
AA:23 egaard i diset Luft under Ravne og · Kragers Skrig paa en Henrettelses Dag. –
Brev 148 ilighed. Dersom Du kunde see de · Kragetæer, der under en jadsket Convolut afgaae til
NB27:10 iin Portskriver, der skrev nogle · Kragetæer, som Ingen end ikke han selv kunde læse,
DJ, s. 70 jenstfuld Skuespillerinde, Md. · Kragh, at synge den Replik: » nei! jeg
NB8:96 d vilde smerte mig, at dette · Krähwinckel er mit elskede Fødeland, denne prostituerede
NB9:35 opæiske Sprog, ikke i det · Krähwinkel Sprog, som kaldes Dansk. /
Not2:2 rtemberg; studeret Magie i · Krakau. – Del Rio. ( Wier). Conrad Gesner.
BB:12 zeigten Buche: Geschichte der · Krakauer Buchdruckereien etc. von Joseph Matecki,
BB:12 414 etwas über Faust als · Krakauer Student enthalten sein, ist unrichtig;
NB33:42 tydeligere og ubetydeligere · Kram af Msker faae fat i den. / Guds Majestætiskhed.
KG, s. 346 m det passer bedst ind i hans · Kram at blive den Døde qvit jo før jo
SLV, s. 314 rimod passer det godt i hans · Kram, at han troer at have mig i sin Magt, og
NB35:37 an nutildags naar man køber i · Kramboden faaer en smuk Æske eller et pynteligt
EE2, s. 199 and endnu i Seinen og Krudt i · Kramboden og Reiseselskab til enhver Tid af Dagen.
CT, s. 96 kke som Noget man kjøber i · Kramboden, eller som en Eiendom, hvilken man, naar
AE, s. 440 rer hjemme, i Sovekamret, i · Kramboden, i Gadesladderen. Men hvor relativt kan
IC, s. 176 leder, hvilke man kjøber i · Kramboden. – Han her paa den fnysende Ganger,
NB32:92 En der roder op i en gammel · Kramkiste hvor der ligger allehaande Pakkenillikker,
F, s. 506 onen ind med i den systematiske · Kramkiste. Jeg har en Angest for Mediationen; jeg
EE1, s. 52 rlighed af de mange, vi har i · Kramkisten, saa vælg, men kun een Ting.«
SLV, s. 229 Hovedstaden blot for at faae · krammet sin Hemmelighed ud til hendes Kundskab,
EE:8 ndenfor hvilken Ideen svulmer, ikke · krampagtigt men jomfrueligt. Vel bliver man undertiden
EE:170 medens den ellers kan · krampagtigt-emfindtligt snærpe sig sammen om enhver min Tanke,
DD:115 n [ 4/6) / Fixe Ideer ere ligesom · Krampe f. Ex. i Foden – det bedste Middel
Not6:1 den gifte Søster leed af · Krampe under Søsygen; den unge Pige var selv
NB32:129 -Kulde, eller Sommerhede, eller · Krampe-Storme, eller de tusinde Plageriers utallige Myggestik;
LP, s. 54 er tilstaae mig, at ulyksalige · Krampetilfælde, og hvad jeg vilde kalde en ligesaa ulyksalig
LP, s. 53 julene: » de ulyksalige · Krampetilfælde,« der dog tillige tillægges den Fortjeneste,
LP, s. 54 nke paa » de ulykkelige · Krampetilfælde,« og ved » sølle« nærmest
OTA, s. 132 vandtomme Skyer, som Ilingens · Krampetrækning. Derimod, dersom et Menneske paadrog nogen
Papir 252:4 old in seinem Gurtel mit · krampfigten Fingern fester zusammendrückt.«
EE1, s. 410 Blomst til den anden i denne · Krands af Piger, forlystede sig ved at hvile snart
EE2, s. 193 græske Ynglinge, sidde med · Krands i Haaret og holde Lovtaler over Kjærligheden
BOA, s. 124 llugt, en Mand der sidder med · Krands i Haaret og mæskes ved Gjestebuder,
Brev 141 Manuskript forestiller en · Krands og et Øie som seer denne Krands. /
SLV, s. 34 mtalen flettet sin skjønne · Krands om Gjesterne, saa de sadde bekrandsede;
TTL, s. 428 dig for Alteret, lad Myrthens · Krands pryde den Elskelige: Beslutningens Ydmyghed
EE1, s. 429 orizonten en Skov sig som en · Krands, begrændser og indeslutter. Saaledes
NB31:89 Ene er for ung til at bryde min · Krands, Den Anden er for tung til at træde i
NB24:145 Martyr Ærens uvisnelige · Krands, fordi de i det afgjørende Øieblik
TTL, s. 420 en er ogsaa som en Evighedens · Krands, men Kjærligheden fletter den, og Pligten
KG, s. 247 res, hvo der vandt Ærens · Krands, og hvo der blev til Skamme. – Hvilken
KG, s. 262 sundelse røre ved Ærens · Krands, som den Kjerlige bærer med Æren,
Brev 141 g et Øie som seer denne · Krands. / Min Regine! / Gud give Dig et glædeligt
TTL, s. 420 der lægger man Evighedens · Krands. O, langtfra, thi det varslende Ord er den
EE1, s. 208 em som et Barn, jeg flettede · Krandse af dem og satte dem paa mit Hoved, jeg
3T44, s. 241 a » Ungdommen bære · Krandse af unge Roser, førend de visne«
Brev 151 ing lever op, ligesom grønne · Krandse skjøndt visnede dufte igjen mod Forandring
2T43, s. 34 mykker den da med Glædens · Krandse, men bevise den kan de ikke; de tunge Tider
EE2, s. 193 r, at hun om Morgenen fletter · Krandse, om Middagen bader sig i de kølige Vande,
KG, s. 187 ede Bæger, ei heller voxer · Krandsen sammen med Bruden), og netop derfor er
KG, s. 187 der hørte med – som · Krandsen ved Festlighed. Thi selv det kostbareste
KG, s. 187 Festlighedens Høieste, er · Krandsen ved Festligheden, Noget, der i en vis Forstand
OTA, s. 142 de Tusinde og Tusinde flette · Krandsen, dog som Markens pragtfulde Teppe dannet
EE2, s. 193 n veemodig plukker Bladene af · Krandsen, jeg troer, at jeg vilde blive lykkelig,
Brev 128 g til Blomsten som til den · Krandsen, og den stille Høitidelighed, med hvilken
KG, s. 187 der mangler dog Noget: · Krandsen, som fuldender! Saaledes maa der ogsaa tales,
BB:6 kann. Doch giebt es auch viele · kranke und schwache Dichtungen dieser Art, die
AA:12.9 üdigkeit gerathen, und so in · krankhafter Erschöpfung nachher den ganzen Tag
F, s. 501 tament, das von gefärlicher · Krankheit des Verstandes bei dem zeugt, der es macht.
BI, note ei Sterbenden, im Zustande der · Krankheit, der Katalepsie kan es kommen, daß der
SLV, note so lernt man Selbstmorde als · Krankheiten ( ja ifølge det Foregaaende als heilsamen
SLV, note det Foregaaende als heilsamen · Krankheiten) ansehen, die wie Sterbefälle durch
SLV, note dt som det Andet) als heilsame · Krankheiten, welche die Uebel des ganzen Körpers,
EE2, s. 55 e Dig endnu mere imod end den · krasseste Orthodoxi. » Ja det maatte være
Not4:22 Auctoritæt. – Den · krasseste Skikkelse af religieus Ironie viste sig,
EE1, s. 384 e Elskere ind i det tykkeste · Krat og forsvandt. Janus vilde hun ogsaa narre,
G, s. 42 igger en Skrænt, bevoxet med · Krat, fra hvilken man kan skue ned i Haven, selv
OTA, s. 230 og for Andre i Overveielsens · Krat, saa er Du ene som Enkelt om det Ansvar,
Not12:12 mellem den 70 og 80 Olympiade; · Krates omtrent 450 f: Chr. Han forbedrede Comedien,
BI, s. 317 hed i Milet, derpaa Cynikeren · Krates, derpaa en Konge, en Tigger, en Satrap,
Not6:19 lille Dreng, der smuttede ind i · Krattet, da jeg kom og uden at ville see paa mig
EE1, s. 241 Hestene blive hængende i · Krattet, saa er der ikke god Leilighed til at sove.
G, s. 42 kue ned i Haven, selv skjult af · Krattet. Jeg har ikke betroet det til Nogen, end
G, s. 42 Tidlig om Morgenen ligger jeg i · Krattets Skjul. Naar da Livet begynder at røre
BA, s. 458 kan fratage. Socrates siger i · Kratyll, at det er forfærdeligt, at bedrages
EE1, s. 191 dfald af mig, men et gyldigt · Krav af Ideen. Dog, dette er kun et Moment,
EE1, s. 116 end et billigt æsthetisk · Krav at fordre oplyst, hvorledes dette lader
4T44, s. 348 Fordring til Livet, ethvert · Krav kun forventet og fordret for det Godes
EE:74 ng, den Fordring, saa at sige, det · Krav Msket har, for at bevise Sjælens Udødelighed
SLV, s. 159 theocentriske har et billigt · Krav paa at anvises Plads, hvor den hører
EEL, s. 66 kke erhvervet Navnkundigheds · Krav paa at nyde en yngre Slægts Ærbødighed
FB, s. 194 etop i vor Tid har et gyldigt · Krav paa at opdages, og uagtet Iagttageren,
AE, s. 287 hisk og hævde det Ethiskes · Krav paa den Existerende, hvilket ikke kan være
AE, s. 115 relse ikke aldeles det samme · Krav paa den Existerende, som den altid har
SLV, s. 95 t, hvad dertil hører, har · Krav paa det Poetiske. Ægteskabet derimod
Brev 81 g, Ingen, der har et gyldigt · Krav paa Dig, om Du forsvinder i Tvivl ell.
DS, s. 180 endommmens Lærer, han havde · Krav paa en egen Art Værdighed, det var hans
Brev 17 jeg kunde ønske at give et · Krav paa en nærmere Fortrolighed. Jeg har
AE, s. 125 og det Ethiske et uafviseligt · Krav paa enhver Existerende ved at være den
NB26:57 andhed, har det størst mulige · Krav paa Enhver, der vil give sig Mine af at
SLV, s. 179 et en Maade kan erhverve sig · Krav paa et Menneskes Taknemlighed, kunde man
AE r existerende antyder Existentsens · Krav paa ham, at hans, ja hvis han er stor,
F er havde et kjært og uafviseligt · Krav paa hans kraftige Bistand; enhver Yngre
TS, s. 73 r af sin hele Sjel, og som har · Krav paa hendes Fortrolighed – dersom
Brev 54 a ønske og har et billigt · Krav paa, at hans Arbeide ikke er en utaknemlig
EE2, s. 304 ikke erkjende Virkelighedens · Krav paa, at man skal blive aabenbar, støde
NB13:33 om vore: da har han billigt · Krav paa, at man tænker lidt alvorligere
EE1, s. 267 rer og har et retmæssigt · Krav paa, ikke at blive til Nar ligeoverfor
Brev 61 te paa dette væsentligste · Krav! / Danmark bliver vel snart et fattigt Land,
AE, s. 125 lhold, et saadant uafviseligt · Krav, at hvad end et Menneske udfører i Verden,
3T44, s. 236 m Livet endnu havde hele sit · Krav, da vilde han ikke tale saaledes. Kun naar
SLV, note lle respektere Tilværelsens · Krav, ikke paa hans lyksaliggjørende mange
AE, note terende, underlagt Existentsens · Krav; at glemme dette er ingen Fortjeneste, men
EE1, s. 345 e friske Luftning? Den lille · Krave vugger sig som et Blad. Hvor sundt og fyldigt
KK:2 trakt Subjekt, saa vilde intet · Kreatur besidde endog blot en Ahnelse om Gud; ikke
Papir 298 / Macht Mann und Weib, in jede · Kreatur, / Die sie zunächst erblicken, toll
AE, s. 141 iset blot Enhver, der gjenner · Kreaturene bort fra dens Helligdom. Det Ethiske er
SD, s. 235 Viisdom ere hidtil alle vore · Kreaturer hjulpne op: saa skal sgu Gud ogsaa lære
BOA, note ublikum vil helst have dets egne · Kreaturer, et ethisk-svækket Talent, en Stymper,
Papir 20 er det ufornuftigt af Begrebet om · Kreaturets nødvendige Indskrænkning, hvorved
Papir 20 ber derhen, at tilintetgjøre · Kreaturets Skranke og Bestemthed og dermed dets Sandhed.
CC:12 e Kritikere for altid i deres · Krebsegang at søge en ældre, hvem de kunde bruge
BB:25 dens retrograde systematiske · Krebsegang maa begynde med Conflicten, hvor han maaskee
Papir 221 hos A.W. Schlegel den underlige · Krebsegang, hvorved han altid har som Maalestok et