S.K. Søren Kierkegaards Skrifter
 

Søren Kierkegaards Skrifter

elektronisk version 1.8.1

ved Karsten Kynde


ISBN 978-87-993510-4-6


Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg

Grafik Karen-Margrethe Österlin


© Søren Kierkegaard Forskningscenteret

København 2014



Andre udgaver








Version 1.8.1, 2014

LP
Af en endnu Levendes Papirer
BI
Om Begrebet Ironi
EE1
Enten - Eller. Første Deel
EE2
Enten - Eller. Anden Deel
G
Gjentagelsen
FB
Frygt og Bæven
PS
Philosophiske Smuler
BA
Begrebet Angest
F
Forord
TTL
Tre Taler ved tænkte Leiligheder
SLV
Stadier paa Livets Vei
AE
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
LA
En literair Anmeldelse
OTA
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand
KG
Kjerlighedens Gjerninger
CT
Christelige Taler
LF
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen
TSA
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger
SD
Sygdommen til Døden
YTS
»Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«
IC
Indøvelse i Christendom
EOT
En opbyggelig Tale
TAF
To Taler ved Altergangen om Fredagen
FV
Om min Forfatter-Virksomhed
TS
Til selvprøvelse Samtiden anbefalet
DSS
Dette skal siges; saa være det da sagt
HCD
Hvad Christus dømmer om officiel Christendom
GU
Guds Uforanderlighed
OiA
Et Øieblik, Hr. Andersen!
JC
Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est
PMH
Polemik mod Heiberg
BOA
Bogen om Adler
SFV
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed
BN
Den bevæbnede Neutralitet
PCS
Hr. Phister som Captain Scipio
DS
Dømmer selv!
Oi10
Øieblikket Nr. 10
Løse papirer 592-596, supplement
Brev 1-42
Familien Kierkegaard
Brev 43-69
Studiekammerater og bekendte
Brev 70-78
Familien Heiberg
Brev 79-119
Emil Boesen
Brev 120-126
Kongehuset og offentlige myndigheder
Brev 127-160
Regine Olsen, gift Schlegel
Brev 161-170
Lærere
Brev 171-207
Familien Lund
Brev 208-233
Sekretær, bogtrykker, redaktør
Brev 234-240
Gejstlige
Brev 241-258
Følgebreve, takkebreve, anmodning
Brev 259-275
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
Brev 276-307
Rasmus Nielsen
Brev 308-318
Læserinder
Ded
Dedikationer
              Vejledning
KG, s. 285 gde, tænk Dig de Fornemmes · Kreds – og tænk Dig da, hvor mangt et
Not1:6 Fromme, som var den yderste · Kreds 2) indenfor den limbus patrum, hvor patres
CT, s. 213 ammen som dannede Mænd, en · Kreds af Alvorlige, der ville høre Noget om
AE, note ere ( en Adelsmand f. Ex. i en · Kreds af Bønder, en Professor i et Selskab
EE2, s. 22 ndighed kan hexe Dig ind i en · Kreds af Conseqvenser, som Du forgjæves vil
Papir 397 algte, frem for en udvalgt · Kreds af de Udvalgte, og prædiker rørt
4T44, s. 329 kke stille, tryllet ind i en · Kreds af det Forbigangnes Minder, thi han gjorde
Papir 396 algte, frem for en udvalgt · Kreds af Fornemme og Anseete og Udvalgte, og
NB14:53 ms Udvalgte, frem for en udvalgt · Kreds af Fornemme og Dannede, og prædiker
Papir 349-3.b ve nøies med i en mindre · Kreds af Fruentimer ell. Asylbørn at være
G, s. 57 vad han søgte, i denne lille · Kreds af Job og Kone samt 3 Venner lyder, efter
SLV, s. 90 umenter. Sæt mig saa i en · Kreds af kløgtige Hoveder, der have sammensvoret
KG, s. 159 en for at blive ved den lille · Kreds af Mennesker, der er mine Nærmeste,
EE2, s. 318 distingueret ham i den lille · Kreds af Mennesker, jeg har lært at kjende;
CT, s. 135 er Gud i Dig / Tænk Dig en · Kreds af Mennesker, samlet til selskabelig Underholdning;
Sa, s. 174 isten, saa følger strax den · Kreds af Mægtige, som er hans Omgivelse (
SD, s. 230 de Fornemme eller en udvalgt · Kreds af Philosopher var Incarnationen. /
NB16:99 bliver væsentligen i den · Kreds af Samfundet, der beskæftiger sig med
SLV, s. 317 Slægter, eller en mindre · Kreds af Samtidige. Jeg tjener de Deeltagende
KK:11 ner bevæge sig derfor i en · Kreds af Theophanier og da den qualitative Forskjel
Oi6, s. 257 træder frem for en udvalgt · Kreds af Udvalgte, og prædiker rørt over
EE1, s. 409 nde unge Døttre samlet en · Kreds af Veninder til en Formiddags-Kaffe. De
BB:37 gaaer uden for Onkel Frands' · Kreds af Viden eller paa anden Maade er ham ubeleiligt,
KG, s. 248 ogen, selv den meest udvalgte · Kreds af Ærværdige, der er saaledes sikkret
OTA, s. 380 blive i denne Forestillings · Kreds beholder et Menneske bestandigt Uret mod
SLV, s. 41 stolt seer sig om i Pigernes · Kreds for at finde den, der er ham værdig,
NB10:148 and, og slet intet Selskab i en · Kreds for sig af offentlige Charakterer: der
NB16:7 taten indtager en bestemt anviist · Kreds for sin Virksomhed, men altsaa denne underordnet;
NB12:69 ved, at de Kredse ell. den · Kreds han holder sammen vistnok neppe er den
BI, note m han i Disciplenes fortrolige · Kreds havde foredraget ganske andre Ting, end
CT, s. 266 skee, det er der i hiin lille · Kreds kun Een som veed, han den Forraadte –
FF:28 nderlige Liv i Savoyardernes lille · Kreds midt i Livets støiende Larm, som paa
4T44, s. 358 den, der lever i Menneskenes · Kreds og den Eensomme; vi ville ikke raabe Vee
SLV, s. 190 er, at komme til den muntre · Kreds og være glad udenvidere, og derimod
CT, s. 288 og dog har en lille · Kreds samlet sig her i Helligdommen, altsaa ikke
SLV, s. 337 frembragte den ikke, den ene · Kreds større end den anden, indtil Vandet
AE, s. 20 To Aar senere bliver der i en · Kreds Tale om hiint Skrift, og en Velunderrettet
KG, s. 81 m flygte fra den ene fornemme · Kreds til den anden; han maa ikke see paa disse
Papir 254 hvorledes det i en engere · Kreds Udtalte maa modificeres, naar det gjør
NB12:69 Fornemme. Nei, selv om hiin · Kreds var de bedste Χstne: hvilken Usandhed.
OTA, s. 380 un ud af denne Forestillings · Kreds ved at erkjende, at han mod Gud altid har
3T44, s. 240 jenfærd, der i Ungdommens · Kreds vil glemme sig selv; ikke en Daare, hvis
LA, s. 81 kelte Individ kan i sin lille · Kreds være medvirksomt i Nivelleringen, men
AA:6 stituerende Princip i en lille · Kreds, – naar jeg saaledes stod der ene
IC, s. 67 rmest om ham hans udvalgte · Kreds, Apostlene. Og disse til at bedømme hvad
SFV, s. 29 slutte sig sammen i en lille · Kreds, bestyrke hinanden i, at de ere de eneste
NB17:69 har sit Liv indenfor en vis · Kreds, bidrager Intet til at opklare og nærværendegjøre
NB17:69 n at være til for en vis · Kreds, der aldeles udtrykker det Samme, saa det
SLV, s. 87 Aars Expeditioner, en talrig · Kreds, der da ogsaa, vel at mærke, bestandigt
3T44, s. 253 andet Gode, og i den mindre · Kreds, der er Gjenstand for hans Omsorg, er det
SLV, s. 107 anoteringen, at Enhver i den · Kreds, der opvoxer under Ægteskabets Øine,
Papir 45:1 s-former, som aldrig bliver til · Kreds, derfor er det saa charakteristisk, at Chineserne,
BB:7 , hvor Uskyld afslutter Livets · Kreds, dets Kræfter pulsere derud over. Ved
NB6:54 bach kun virker paa en lille · Kreds, fordi han slet ingen Opfindsomhed har til
TS, s. 74 indenfor sin Grændse, i sin · Kreds, formaae det, hvis hun, ikke selvisk men
NB23:51 tod forrest i Passagerernes · Kreds, han holdt en Kikkert i sin Haand, nu satte
3T43, s. 102 følesløs i Menneskenes · Kreds, han saae det gjentage sig med Andre, hvad
Brev 262 skrivelig Glæde for den · Kreds, hvem Sol-Høiden af Deres Befindende
SLV, s. 129 n rigorosum, maaskee har den · Kreds, hvilken hun syntes at tilhøre, endog
BB:14 ny, om end indenfor en anden · Kreds, hvilket ei vedkommer os her. / 3 Dec. 36.
Papir 249 , om end indenfor en anden · Kreds, hvilket ikke vedkommer denne Sag. /
Papir 396 r Hans Eminentse frem i en · Kreds, hvor Alt bøier sig ærbødigt for
Papir 251 til dette Udv: bliver den · Kreds, hvori Chr: Element er herskende ( Kirken)
KG, s. 150 r og Stræder, i de Travles · Kreds, i Forretningsmandens Mund, det er det Ord
2T43, s. 32 en saadan Forventning er en · Kreds, i hvilken Sjælen er tryllet ind, hvoraf
Oi8, s. 363 nde en større eller mindre · Kreds, maaskee et heelt Samfund, der beundrende
CT, s. 250 e mig fremmed i mine Elskedes · Kreds, med hvem jeg har Troen tilfælles. Men
CT, s. 280 som Du seer Børnenes glade · Kreds, og der da er eet Barn, som er sygt, til
BOA, s. 290 ved at optage hende i deres · Kreds, og ved al den Hyggelighed, som udbreder
G, s. 87 kun omslutte og vogte paa den · Kreds, om hvilken hun freder – en Pige,
EE2, s. 272 l Balkonen, jeg saae Pigernes · Kreds, saae dem ængstes for min Skyld, saae
F, s. 489 amlingen, at skue deres talrige · Kreds, som alle begeistres af det Samme, og for
NB12:69 r); lad os være en lille · Kreds, som holder sammen. ( Der staaer ogsaa i
Brev 264 nsistere herpaa. Den lille · Kreds, som nærmest omgiver Dem, hvis eneste
NB:57 være indlevet i den lille · Kreds, som skulde omgive mig – og see, idet
EE1, s. 50 stærke Toner til Pigernes · Kreds, til Dandsens Lyst. – Apothekeren
BOA, s. 288 kke kan taales i de Dannedes · Kreds. – Denne Mands Hustru er en elskværdig
Papir 249 aa indenfor den nyere Tids · Kreds. / Overhovedet mener jeg, at der slet ikke
NB17:69 er kun er til for en mindre · Kreds. Denne er i Forstaaelse med ham betræffende
TSA, s. 105 ave Myndighed i sin bestemte · Kreds. Hvoraf kommer det nu, at man vilde stødes,
BOA, s. 221 have Myndighed i sin bestemte · Kreds. Hvoraf kommer nu, at man vilde stødes,
KK:11 men selv i Folkereligionernes · Kreds. Istedetfor den fri Individualitæts personlige
BB:14 Tids eiendomlig: modificerede · Kreds. Overhovedet mener jeg, at der slet ikke
AA:12 quentser indenfor hver enkelt · Kreds; – hvad nyttede det mig dertil, at
NB14:62 de Selskab i Livets forskjellige · Kredse – det er jo som en Grusomhed mod
NB14:63 Slags Privatissimum af fornemme · Kredse – hvor da forresten, som han selv
NB11:225 nsyn til, om der findes enkelte · Kredse af sandere Χstne; det er for Intet
KG, s. 83 n Fornem i selve de Fornemmes · Kredse begeistret, veltalende kunde forfægte
IC, s. 222 tør sige, i de høieste · Kredse dømmes; den er trængt igjennem, og
NB12:69 videre dvæle ved, at de · Kredse ell. den Kreds han holder sammen vistnok
NB14:62 ikum, Χstheden, de fornemme · Kredse Goethe og Mynster paa enhver Maade at sikkre
KG, s. 324 bringe Bevægelser og danne · Kredse her som overalt, saa var Du forstyrret
NB6:6 ittighed, saa altsaa de høieste · Kredse i Samfundet læser Sligt og er vidende
IC, s. 238 ben til Indtægt for sine · Kredse og Festligheder – og han var tabt
BI, s. 287 efigur især i de høiere · Kredse som et Prærogativ, der hører under
NB12:157 Forklaring vil ene forskjellige · Kredse som maaskee endda ikke ere saa forskjellige.
NB10:45 e mig for, at visse Misundelsens · Kredse udspredte den Opinion, at jeg i Smug indulgerede
NB5:79 genhed i de fornemme og fornemste · Kredse udviklede den Mode ell. høitideligere
NB12:69 der gives dog endnu · Kredse« nemlig hvor man nogenlunde trygt kan indrette
NB12:107 levende i de fornemste » · Kredse«, der rørt forkynder, at Χstus »
BI, s. 287 orsaavidt som nu de høiere · Kredse, ( dette maa naturligviis forstaaes efter
NB:44 paa Fornemhedens Afstand i enkelte · Kredse, garderet af Sandsebedrag ( at Mængden
NB23:207 ger sig i det udvalgte Selskabs · Kredse, han er interessant, Damerne finde der er
NB:36 e rigtigt, i alle de fornemme · Kredse, hvor Autoriteterne dog vel ere at søge,
NB2:138 nemme de dannede de ædle · Kredse, hvor hans Længsel og Higen er, og som
F, s. 495 Dannede har faaet Indgang i de · Kredse, hvor Tone, Levemaade, Elegantse, Vid, Aand
NB12:76 iels-Mave, at leve i de fornemme · Kredse, Intet at gjøre uden at have jordisk
BOA, s. 254 lhold i de fornemme, dannede · Kredse, lader det sig maaskee gjøre stolt og
NB:99 n ved kun at leve i visse fornemme · Kredse, lever saa betrygget, fjernt fra Mængden
NB17:69 rre, talrigere og talrigere · Kredse, men dog bestandig Kredse,) til den høieste
Not4:34 re indskrænkede til Enkelte ( · Kredse, Menigheder, Folkeslag.), men hvad der gjelder
NB3:32 roducere i de fornemme og dannede · Kredse, naar den selv er saa fornem. / Men hvor
KG, s. 324 iagttage de Bevægelser, de · Kredse, som en Steen frembringer og danner, naar
SLV, s. 190 at trænge mig ind i disse · Kredse, ønskede jeg blot skjult at see hende.
NB17:69 e Kredse, men dog bestandig · Kredse,) til den høieste Bestemmelse Gud-Msket,
NB:44 blødagtigt Liv i aristokratiske · Kredse. / / / Saaledes har jeg forstaaet mig selv.
NB12:107 ge i at leve i de fornemme · Kredse; om det gavnlige i at have et fedt Levebrød
KK:11 eiendommelige Gebeet indenfor · Kredsen af de kirkelige Dogmer. Efter Vdskbs nærværende
Not1:2 er derimod, der staa udenfor · Kredsen af den christelige Lære ell. ikke i
EE2, s. 115 dog nød al sin Frihed; thi · Kredsen bøiede sig efter hende, og havde ingen
EE2, s. 115 i hvilken Retning hun vilde, · Kredsen gav efter, men blev der alligevel. Hun
IC, s. 214 det? / Sagen er denne. Naar, · Kredsen rundt, Enhver bestemmer sig at være
DS, s. 216 i eet eneste Punkt berører · Kredsen: saaledes var han i Verden og dog udenfor
NB13:49 l at squadronere i » · Kredsene«, han har tilsidst indbildt sig, at det var
NB15:104 rofessor-skjult i » · Kredsene«, saa var Forestillingen blevet stor om mig,
NB14:63 der og Anseelse, feteret i · Kredsene, dyrket af Qvinderne, beundret af Skuespillere,
OTA, s. 194 s i Vandet, er kjendelig paa · Kredsens Størrelse, der dannes. Forholdt det
NB10:147 lte Liv i Χsto) i fornemme · Kredses Forborgenhed: da satiriserer han sig selv
KG, s. 81 at han ene skal leve i deres · Kredses Sammenhold, at han ikke maa være til
NB:211 ig ved Hjælp af nogle fornemme · Kredses Skjulested fra det: saa opdages det aldrig.
NB12:157 er elskværdig i forskjellige · Kredses Øine. / Jeg lever nu her har frivilligt
EE2, s. 330 tede ham ind i et vedvarende · Kredsløb af Forvirring. Hvad der før havde været
KG, s. 142 olde et Begyndelsespunkt i et · Kredsløb), saa kan man ikke sige, at Christendommen
EE2, s. 108 , da man ahner Bevægelsens · Kredsløb, det Punkt, da Gjentagelsen begynder, saa
EE1, s. 298 ærker snart, at det er et · Kredsløb, som han ikke kan komme ud af. Saaledes
2T43, s. 32 ske, om den slap ud af dette · Kredsløb. Deraf følger dog ingenlunde, at Troens
Not11:13 ad han altid har gjort, et · Kredsløb. Det erindrer om Aristoteles, der lærte
Not11:32 men vi see, hvorledes der · Kreis des Geschehens netop her igjen aabner sig.
BB:7 gsten gestimmt sei, die rohen, · kreischenden Töne des Weltwesens am gewaltsamsten
Papir 252:3 aft wagen dürfte, aus dem · Kreise der Menschheit heraus zu treten.
BB:2 Præstationer. » Zum · Kreise des Minnelieds zählen wir auch die
BB:2 sie ihren Gegenstand in weiten · Kreisen umgaukelt, und die Aufmerksamkeit mehr
BB:4 graphie des Kapellmeisters Johannes · Kreisler in zufälligen Makulaturblättern.
Not10:4 lertid som man seer forlovet med · Kreons Søn. Familien udvikler sig ganske roligt.
CC:1 omani, Judæi, proselutæ, · Kretes atque Arabes. audimus eos prædicantes
SLV, s. 324 vidtløftig Bekymring for · Kreti og Pleti eller for hele Menneskeheden,
BI, note den vidtløftige Passiar med · Kreti og Pleti har tabt Ironien, tabt den ironiske
YDR, note ikke i hjerteligt Vrøvl med · Kreti og Pleti, Venner og Venner, kastende et
Oi2, s. 154 lam og et jammerligt » · Kretur«) maatte være yderst glad ved at protegeres
NB:96 i min Concordants / under Artiklen · Kreuz §. 7. / / / Det ikke at ville give
NB11:54 ket hver Station i den saakaldte · Kreuzweg-Andacht af A. Liguori ( p. 654 – og fl.)
AE, s. 215 der var Tvende: en Olding med · kridhvidt Haar og et Barn, en Dreng vel paa ti Aar.
Papir 231 pulvis temperans camphoratus. / · Krieg den Philistern / v. Eichendorff. Berlin
NB2:59 zu gesunden. / Ein schwerer · Krieg ist echter Tugend Spiegel, / Kurz ist die
BB:14 deutung des Gedicht vom wartburger · Kriege. von Koberstein S. 57.«, at eftersee
Brev 245 enhed. Stiftamtmand Lorenz · Krieger, hvem Forsynet brugte som Redskab til at
NB7:41 eg er rigtignok ikke gaaet i · Krig – men mener paa anden Maade at have
IC, s. 179 nke paa og tale om Vaaben og · Krig – thi det havde Barnet fast besluttet,
NB29:11 Hjælp af en europæisk · Krig aldeles Intet at vide. / Men hvor sjeldent
NB32:8 e at de ere Enkelte, hvad hverken · Krig eller nogen anden Calamitet gjør, som
EE1, s. 423 g vil hellere 3 Gange gaae i · Krig end eengang føde Børn. I Diana kunde
EE1, s. 373 ntere for mig. Den første · Krig er Befrielses-Krigen; den er en Leeg; den
CT, s. 136 Og selv under en europæisk · Krig er der dog Mange, ja var det end allerforfærdeligst,
NB30:6 umerus – at en europæisk · Krig er en Begivenhed, 100,000 Millioner det
NB2:16 er tilbage. Europa vil ingen · Krig faae; men bestandigt indvortes Urolighed
NB4:123 at det ny Ministerium behøver · Krig for at holde sig, behøver al mulig Agitation
SLV, s. 278 yl. – Vel fører jeg · Krig for Fredens Skyld, og dog piner det mig
NB29:77 er igjen skal anbringe dem. · Krig forslaaer ikke mere paa Mskene, Landeplager
F, s. 476 e af Glæde over, at faae sin · Krig frem, og over, at jeg saaledes var bleven
IC, s. 119 taaende Christenhed faaet sin · Krig frem. Der er ingen uendelig Modsætning
Brev 264 seer dette er Formlen for · Krig i anden Potens. Krig i første Potens
Brev 264 , i anden Potens er det en · Krig i Anledning af hvo det var der begyndte
IC, s. 237 e som han, istedetfor at lege · Krig i Dagligstuen, i Virkelighedens Verden
Brev 264 n for Krig i anden Potens. · Krig i første Potens er Krig, i anden Potens
DS, s. 218 e det Yderste for at faae sin · Krig igjennem, den vil ikke slippe ham, indtil
NB32:127 ring, hvad en europæisk · Krig kun i meget overfladisk Forstand kan kaldes,
NB32:134 Krig, men om Europa kom i · Krig med Asien, og Afrika America Australien
EE1, s. 372 egynder altsaa den første · Krig med Cordelia, i hvilken jeg flygter og
SLV, s. 233 e har jeg aabnet en uafbrudt · Krig med den Magt, man kalder Tilfældet,
NB33:55 lde, at han skal føre · Krig med en anden Majestæt, og – skal
NB33:50 om naar to Nationer føre · Krig med hinanden, den ene opfanger nogle af
NB32:140 aelig. Naar een Nation fører · Krig med Kanoner, det hjælper ikke, saa maa
NB33:57 baade en europæisk Krig og en · Krig mellem de 5 Verdensdele, er en Katastrophe,
SD igt, naar man opfatter den som en · Krig mellem Menneske og Gud, hvor der forandres
SLV, s. 365 gen, har det foranlediget en · Krig mellem store Magter, at en Fyrste sendte
Not10:8 gemeines. Det Onde er Alles · Krig mod Alle. Fordærvelsen viser sig som
NB10:126 om saa hele Verden var Krig og · Krig mod Dig. / Goldschmidt har to meget betydelige
JJ:22 t, da han med faae Ledsagere gik i · Krig mod Dionys: ham var det nok, sagde han,
SLV, s. 274 er mindede ham om at føre · Krig mod Grækerne. Da jeg ikke tør betroe
NB32:135 e ad modum en europæisk · Krig o: D:, noget Vrøvl vi Msker har mellem
JJ:407 ingen Vulkans Udbrud, ingen Pest, · Krig o: s: v: lærer Menneskene Alts Uvished
NB33:57 tigere end baade en europæisk · Krig og en Krig mellem de 5 Verdensdele, er
NB10:126 Du Fred, om saa hele Verden var · Krig og Krig mod Dig. / Goldschmidt har to meget
Brev 265 oget uforsigtig om Fred og · Krig og slige Statsbegivenheder i disse politiske
Papir 595 tiltrods for al Erfaring i · Krig osv., det betyder, at man skal holde stille.
HCD, s. 177 er. Saaledes leger Soldaterne · Krig paa Fælleden; der er ingen Fare, man
NB4:132 kelig Nogen af dem der nu gaae i · Krig tænke paa at opgjøre deres Regnskab
NB10:141 ndt til det Høieste; der er · Krig ud ad: Partier ind ad; der lever et eenlig
NB23:141 g: man kan dog ikke gaae i · Krig uden at drage Sværd, det Sværd, som
NB27:75 t ud. Som man i sin Tid sagde at · Krig var gaaet af Brug, og istedetderfor var
Papir 476 std. / Hvad det er at lege · Krig veed jo Alle, at det er saa skuffende som
4T43, s. 145 lv til Lighed for Gud, denne · Krig være nu mere en erobrende mod de Forskjelligheder,
3T44, s. 238 hvo vilde da berede sig til · Krig« ( 1 Cor. XIV, 8). Men dette at Talen er
Not7:56 t han hell. vil tre Gange gaae i · Krig, end engang føde Børn. – /
KG, s. 264 andring, en Omvæltning, en · Krig, et Jordskjælv eller en anden saadan
F, s. 471 endeligen erklærede aabenbar · Krig, et quidem saa aabenbar, at hun havde i
NB32:127 rre end en europæisk · Krig, ført maaskee af Tusinder og Tusinder,
NB32:141 ren, om fE en europæisk · Krig, hvis den ikke sættes i Forhold til Begreber,
EE2, s. 116 on, eller snarere den hellige · Krig, hvorved det legitime Ægteskabs simple
Brev 264 Krig i første Potens er · Krig, i anden Potens er det en Krig i Anledning
BA, note Exemplet til paa eengang i den · Krig, i hvilken Sophisten bekriges, og som ender
Brev 264 den besynderligste Art · Krig, jeg har kjendt. / Derfor afholder jeg mig
BI, s. 274 n Analogi, at de, der føre · Krig, jo ogsaa igjen slutte Fred. Han taler overhovedet
NB32:134 ikke blot en europæisk · Krig, men om Europa kom i Krig med Asien, og
Brev 264 Vi har nu i lang Tid havt · Krig, men paa mig har det aldrig gjort Indtryk
3T44, s. 264 er fordredes Udmærkelse i · Krig, men tillige et vist Ydre, en bestemt Væxt,
NB2:36 dat, i Freds-Tider leger man · Krig, og de fleste Msker lege Religieusitet.
Brev 84 Dig, saa har jeg erklæret · Krig, og saa er jeg i mit Element, Krigen selv
EE1, s. 55 org, Homer med den trojanske · Krig, Raphael med Katholicismen, Mozart med Don
NB8:30 ne ( i den tryge Dagligstue) lege · Krig, saaledes leger hele Christenheden ( eller
CT, s. 136 det Land, om en europæisk · Krig, som forestaaer, om Elementernes Strid,
NB29:11 ees Aar med en europæisk · Krig, Telegraph-Depescher hver Dag o: s: v: o:
NB4:123 umt, maa det see, det behøver · Krig. / Den Tanke kan da aldrig nogensinde i
Brev 264 der begyndte den første · Krig. / Men nu til noget langt Vigtigere. Af
SD m Usandhed og Løgn er offensiv · Krig. Alt det Foregaaende gjør dog paa en
Brev 264 nu er det en europæisk · Krig. Anledningen er, hvo det var der begyndte.
Brev 264 gjort Indtryk som var det · Krig. Det Hele forekommer mig mere at ligne en
NB22:49 Χstne: ikke at gaae i · Krig. Jeg gad spørge: om det ikke er en Samvittigheds
NB19:28 dersom Landet skulde faae · Krig. Men at leve Livet hen og være slet og
NB23:141 Χstne ikke maa gaae i · Krig: man kan dog ikke gaae i Krig uden at drage
OTA, s. 293 den Svagere, ikke kan gaae i · Krig; at det er en Fuldkommenhed hos den Fangne,
CT, s. 177 l rettere Ikke-Krigerne, lege · Krig; man vil konstnerisk fordre Alt i Henseende
TNS, s. 147 Manoeuvre paa Fælleden en · Krig? Nei, ville de Geistlige kaldes Vidner,
NB34:26 kker det fra. Europæiske · Krige og Revolutioner og Kunst Udstillinger og
AE, s. 315 som paa, at tilsidst vil alle · Krige ophøre, og Alt blive afgjort i Diplomaternes
LA, s. 31 f den Elskede, der ikke vil i · Krigen ( som Lusard) men trøstesløst ikke
SLV, s. 274 en. / Idag for et Aar siden. · Krigen er erklæret. Naar man skal strides,
Brev 264 Omstændigheder gaaer i · Krigen for saa stor Patriot som Den, der sidder
BB:2 af 10,000 Vers og fortæller · Krigen fra dens Begyndelse til Toulouses Beleiring
Brev 264 oplyses ved Experimenter. · Krigen har i mine Tanker egl. bestandigt været
NB12:143 rie, naar eet var overstaaet. / · Krigen havde taget Anders fra mig; Indtrykket
SLV, s. 183 kan vide, hvilket Øieblik · Krigen igjen begynder, da han ikke engang tør
JC, s. 26 Faae gik ombord for at begynde · Krigen med Dionys, sagde: mig er det nok at have
Brev 265 er, og at den hele Tale om · Krigen mellem de to Hunde i Nyboder ( som De ovenikjøbet
NB32:112 Brug kunde gjøres af i · Krigen men som han kunde faae for billigst Priis
Brev 272 ge med Tiden. Troer De, at · Krigen nu er forbi? / Dog nok herom. Men hvad
NB16:30 paa aandelig Opløsning. · Krigen og den opblussende Nationalitet kaster
EE2, s. 144 d, men tillade mig at føre · Krigen over paa Dit Gebeet. Er Pligten, naar den
Brev 84 og saa er jeg i mit Element, · Krigen selv er min Nydelse. Den Tanke har endnu
AE, s. 404 d, der skaber Mænd ligesom · Krigen skaber Helte. / Lidelsens Virkelighed er
NB19:80.b ar formodentlig været med i · Krigen som Frivillig og udmærket sig.). Lige
SLV, s. 33 igere, end at blive Invalid i · Krigen! Hvor let er det ikke at begjere, naar man
AE, note deligere end at blive Invalid i · Krigen!« Som Ethiker udtaler Assessoren det Modsatte
SFV, s. 48 dste min Mening, at » · Krigen« har været en Lykke for Danmark) maa
NB32:140 hi som sagt, Krudtet forandrede · Krigen, afskaffede det personlige Mod, den personlige
Brev 264 n Frivillig« med i · Krigen, end sidde hjemme – og følge med.
Brev 192 endnu skulle vedblive med · Krigen, er vel ikke let at vide, men man taler
Papir 476 den ..... Alt, Alt ganske som i · Krigen, kun Eet mangler: Farerne. / Saaledes ogsaa
NB:211 e, maaskee endda ikke saa meget i · Krigen, som naar det gjelder om Generethed. Det
NB10:181 askeraderne i Casino, ell. · Krigen. / NB. / Alle Afhandlingerne ( paa den nær
Papir 406:1 » i disse Tider, nu da · Krigen....« vupti saa faaer Menigheden Ørene op,
Papir 476 e Alt, Alt, som det gaaer til i · Krigen: Tropperne stille, man rykker i Marken
EE1, s. 366 vel nok holde. Nu er altsaa · Krigens Besværligheder forbi, nu begynde Fredens
SLV, s. 278 iner det mig at tænke paa · Krigens Endemaal, Krisen, naar hun giver tabt.
NB32:140 Krudtets Opfindelse forandrede · Krigens Førelse, saaledes vil ogsaa denne Forandring,
TS, s. 64 laget, dog » det er saa · Krigens Gang«, siger Kongen, han havde
FF:214 skal gaae, vil jeg dog blot bede · Krigens Gud ikke at sende mig paa Halsen: /
NB3:16 rden, skal der ikke bæres · Krigens Insignier, skal det saadan være Fred,
TS, s. 85 Krigstid, i Slaget – og · Krigens Plan fordrer: det maa sprænges i Luften.
2T44, s. 187 opmærksomme paa. Selv om · Krigens Rædsler ikke rase ødelæggende
CT, s. 175 der og ikke er fornødent i · Krigens. Og den Qvinde, som syede Guldet derpaa,
TTL, s. 409 der det, at det er en daarlig · Kriger der ikke haaber at blive Øverste, i
NB33:16 gt fra alt andet Mod. Som tapper · Kriger ene modig at gaae mod om det saa var 1000
CT, s. 226 Lærd eller Konstner eller · Kriger o. s. v.; om Du skal gifte Dig med Den
JJ:249 En anden Grav gjemer en · Kriger, hans Hjelm og Sværd ligger paa Kisten,
NB22:8 ort o: D:, og saa lege modig · Kriger. Just for at det skal blive Sandhed, om
OTA, s. 325 skulle stilles for en Ret af · Krigere, naar man er selvkjærlig og verdsligsindet,
3T44, s. 264 lige Skare, og det ansees af · Krigeren for en stor Hæder at optages i den.
OTA, s. 190 em forfængeligt, som naar · Krigeren, for at være sikker paa at blive udmærket
OTA, s. 235 paa Ærens og Seirens, som · Krigerens Saar, naar det er paa Brystet, hvor baade
CT, s. 177 omtrent som naar i Fredstider · Krigerne, eller vel rettere Ikke-Krigerne, lege Krig;
IC, s. 27 aende og kalder. O, som hiint · Krigernes Kald ved Trompeten vender sig til alle
TS, s. 64 den for Fædrelandet faldne · Krigers Enke. / Saa kommer der en Dag en Prophet
AE, s. 215 den gaaer; paa den berømte · Krigers Grav har man lagt hans Sværd, og Frækhed
TS, s. 44 Gjerninger, som naar f. Ex. en · krigersk Yngling i Forhold til det farefulde Foretagende
Brev 75 han skylder den politiske og · krigerske Fane, hvortil han har svoret. Det er ikke
TS, s. 64 ndling, der vil begeistre hele · Krigerstanden, at Kongen ægter den for Fædrelandet
EE1, s. 56 gt, at Homer i den trojanske · Krigs Historie fik det mest udmærkede episke
AE, s. 315 som der selv i den blodigste · Krigs Rædsler er noget Menneskeligt i Sammenligning
DD:208 urnaler. / Hr. Ole Wadt vrk. · Krigsassessor forh. Skriverlærer. / En Flue, der flere
Brev 267 ner fordrive! / I bane for · Krigsdespoten en magelig Vej, / Han afløser Jer, som
SLV, s. 273 ig, men hun, hun kan lade et · Krigsfartøi stikke i Søen, der vil kæmpe for
Brev 192 iet, endskjøndt vore · Krigsforetagender iaar tegne til at være mindre heldige
AE, s. 353 tisk Opgave som at besynge en · Krigs-Helt. Hvis nemlig det Religieuse i Sandhed er
NB23:139 dte Bønnen Landeplager, slog · Krigshære, holdt den den frugtbare Regn tilbage. Men
3T44, s. 264 i tale. Der findes stundom i · Krigshæren en lille udvalgt Flok, der kaldes den udødelige
4T44, s. 320 e Helt, her at ville være · Krigsmand for egen Sold, her at ville være sin
NB2:36 det er som hvis en · Krigsmand paa Fælleden og i et af Fælledens
TS, s. 90 trange Vei. Det er som med en · Krigsmand, der eier en pragtfuld Dragt; han veed godt,
Papir 306 diges Rustning for at lege · Krigsmand, skulde Modstanderen ikke snart opdage,
EE1, s. 338 rer dens Sang, det er min · Krigsmusik, men jeg sigter endnu ikke, lægger endnu
SLV, s. 453 en skjelver, hører I ikke · Krigsmusikken, der vinker, fornemmer I ikke Øieblikkets
Brev 84 indtagelig. Hører Du ikke · Krigs-Musikken, er Din Sjæl ikke lutter Bevægelse
F, s. 489 ngden virker paa Taleren som · Krigsmusikken, som Buestrengens Hvinen paa den Stridende.
SLV, s. 273 nde. Naar Fødelandet er i · Krigsnød, og da en Qvinde har Raad til at udruste
AE, s. 212 rar Pige til Hustru, og selv · Krigsraad Marcussen siger, at det vil blive et lykkeligt
4T44, s. 301 dog ikke vil være som et · Krigsredskab i uforklarede Drifters Tjeneste, ja i Verdens
NB19:28 aaskee tillige Lieutenant i · Krigs-Reserven – dersom Landet skulde faae Krig.
SLV, note lader sig ikke imponere som en · Krigsret af et Mytterie, der bringer Tilgivelse
Brev 277 stiller den feige Soldat for en · Krigsret, og lader ham skyde som » en æreløs
OTA, s. 190 heller ikke. See, det store · Krigsskib faaer først sin Bestemmelse at vide
Brev 264 forlader Verdens-Theatret · Krigs-Skuepladsen, jeg vender tilbage til Kiøbenhavn; selv
CT, s. 85 men«! See man taler i · Krigssproget om at dække en Hærfører, medens
ER, s. 201 d har jeg nu, som det hedder i · Krigssproget, aabnet og vedligeholdt en levende Ild mod
EE1, s. 366 saadan Modsætning mellem · Krigstid og Fredstid, og den ikke snarere, saa længe
TS, s. 85 e tusinde Mennesker. Det er i · Krigstid, i Slaget – og Krigens Plan fordrer:
SFV sætningen til nærværende · Krigs-Tilstand. Der var nemlig lidt efter lidt indtraadt
Papir 365:5 karl, der kommer ind til · Krigstjeneste, er i Besiddelse af de fornødne Egenskaber
LA, note at være forpligtet til dens · Krigstjeneste. Det er gaaet mig med Tidens Fordring som
2T44, s. 207 rt Menneske i Forventningens · Krigstjeneste. Nu kommer Opfyldelsen og løser ham af,
4T44, s. 366 thi Bønnen er jo ikke et · Krigsvaaben, men tvertimod Fredens stille Syssel, Bønnen
BI, s. 232 ldrene Fortrinnet, men de i · Krigsvæsenet Kyndige. Hegel opstiller derpaa, som det
NB30:26 kkende med den jammerligste · Krikke af en Hest: saa er der intet Latterligt
Not8:8 sig omkring i en velbekjendt Byes · Kringelkroge, hvor man altid veed en Udvei. /
SLV, s. 62 stand er det ægteskabelige · Kringelkrogeri: dengang var de i Dyrehaugen sammen. Saaledes
BA, s. 453 rligheder, Tilfældigheder, · Kringelkrogerier har Sjelen ikke væsentligen været
Not6:29 ge Adspredelser hjemme, de mange · Krinkelkroge, hvori Bevidstheden kan skjule sig, og hvorfra
DD:15 saarlige i Hælen – ( · Krischna Hercules, Baldur.) / 26 Juni 37. /
Not11:38 chnus Incarnationer især som · Krischna. Dette er ikke Mythologie, det er kun Ausgeburt
SLV, s. 385 g i den uendelige Reflexions · Krise faaer et religieust Anstrøg. Man seer
SLV, s. 208 r, at det er det Religieuses · Krise for at bringe det ind i hvad jeg her har
KKS, s. 93 Krisen og en · Krise i en Skuespillerindes Liv / I. / Tanken
KKS, s. 96 paa Yndlingen. / Krisen og en · Krise i en Skuespillerindes Liv / II. /
KKS, s. 101 nligen kommen. / Krisen og en · Krise i en Skuespillerindes Liv / III. /
KKS, s. 104 n vil begynde. / Krisen og en · Krise i en Skuespillerindes Liv / IV. /
SFV, note s Liv. / » Krisen og en · Krise i en Skuespillerindes Liv«. »
Brev 78 er et Inter » Krisen og en · Krise i en Skuespillerindes Liv«
SFV, note sthetisk Artikel: Krisen og en · Krise i en Skuespillerindes Liv. / » Krisen
SLV, s. 396 ede Mulighed, der gjennem en · Krise maa gaaes igjennem, for at han kan blive
SLV, s. 415 an bestaaer i Virkelighedens · Krise og saa falder for sig selv. Det er en Opgave
NB6:36 lle Artikel » Krisen og en · Krise« o: s: v: særskilt: saa skulde Pseudonymet
SLV, s. 435 pfattet ham i, jo ogsaa hans · Krise, det er muligt, at det vil gaae lettere
SLV, s. 339 nneske kunde behøves i en · Krise, en Prøveklud, Tilværelsen bruger
SLV, s. 291 der den forfærdeligste · Krise. Den har en Lighed med en apoplektisk Mindelse
SLV, s. 398 inden kan være en erotisk · Krise. Saaledes er min Figurs Tungsind Krisen
SLV, s. 328 e afgjørende end mit Livs · Krise. Sæt Marie Magdalene ingen Medvider havde
SLV, s. 398 ledes er min Figurs Tungsind · Krisen for det Religieuse. Tager jeg en Kunstner,
NB6:24 kt paa at lade den lille Artikel: · Krisen i en Skuespillerindes Liv trykke i Fædrelandet.
NB2:217 dholdet skulde være / 1) · Krisen i en Skuespillerindes Liv. / 2) Lovtale
SLV, s. 143 høieste Pathos. Hver Gang · Krisen indtræder for hiin existerende Digter,
SLV, s. 398 Tungsindets Hemmelighed. Men · Krisen maa komme sildigere hos den Religieuse,
KKS, s. 101 ndnu ikke egenligen kommen. / · Krisen og en Krise i en Skuespillerindes Liv /
KKS, s. 104 ret egenligen vil begynde. / · Krisen og en Krise i en Skuespillerindes Liv /
KKS, s. 93 · Krisen og en Krise i en Skuespillerindes Liv /
KKS, s. 96 vred – paa Yndlingen. / · Krisen og en Krise i en Skuespillerindes Liv /
SFV, note uespillerindes Liv. / » · Krisen og en Krise i en Skuespillerindes Liv«.
SFV, note en lille æsthetisk Artikel: · Krisen og en Krise i en Skuespillerindes Liv.
Brev 78 Pseudonym Inter et Inter » · Krisen og en Krise i en Skuespillerindes Liv
NB6:36 udgive den lille Artikel » · Krisen og en Krise« o: s: v: særskilt:
SLV, s. 278 nke paa Krigens Endemaal, · Krisen, naar hun giver tabt. Det vil smerte mig,
SLV, s. 143 en overvælder ham. Det er · Krisen, og ganske i sin Orden; netop jo mere aandeligt
SLV, s. 398 re, Kunstnere, Tænkere er · Krisen, og som hos Qvinden kan være en erotisk
SLV, s. 98 Seil, at dette fluctuerer i · Krisen, tyder jo netop paa, at der skal skee et
SLV, s. 240 re opdager jeg de religieuse · Kriser med en saadan Primitivitet, som havde jeg
SLV, s. 243 hun er fri, er de religieuse · Kriser min Opgave. / Sæt, for at tænke aldeles
LA, s. 18 n der ikke være Tale om de · Kriser og afgjørende Forandringer, hvilke en
NB7:7 t væk er for Gud. Deri de uhyre · Kriser og Anstrengelser for mig; comisk nok kan
SLV, s. 453 rne potenserede ved de store · Kriser og de store Afgjørelser, som forestaae,
SLV, s. 236 øvnen og i Ligevægtens · Kriser søge efter Forfærdelsen: saa har
SLV, s. 202 al stride. Det er religieuse · Kriser, der trække sammen over mig. Min Livs-Anskuelse
SLV, s. 319 men udelader Realisationens · Kriser, saa kan man sagtens have meget at sige,
FB, s. 204 saaledes Socrates i Dødens · Krisis havde forstummet, da havde han svækket
BA, s. 458 ommer Heltebedrifter, naar en · Krisis indtræder, og Alt faaer Betydning, da
Papir 209 et høiere aandelige Livs · Krisis, Individet er nu acclimatiseret –
EE1, s. 110 g og man fordrer Conflictens · Krisis. / Den Modstand, som Individet har at bekæmpe,
SLV, s. 198 de har været. Er dette en · Krisis? Er det Afgjørelsens Svæven? Estne
NB8:32 mentalitet om at sætte sig ved · Kristi Kors for derfra at skue ud over Verden.
Not9:1 ette Dogme. / Den nyere Tids · kristologiske Forsøg kan her danne en Indledning for
Not4:34 n var betinget ved et Objekt Men · Kriterierne for Sandheden vil Fornuften ikke kunne
Not13:28 aende Sextus Empiricus Tvivl om · Kriterierne paa Sandhed. / Det første Kriterium
NB15:42 yndelsen. / Forøvrigt vil dog · Kriteriet paa denne Troens Sandhed være den Frimodighed
JJ:53 ræske Philosophie om Sandhedens · Kriterium ( jfr. f. Ex. Tennemann Gesch. d. Philos.
Not13:28 ne paa Sandhed. / Det første · Kriterium han opstiller er: Mennesket, og her vækker
SLV, s. 40 i ikke et eneste forudgaaende · Kriterium lader sig angive, som var det f. Ex. i
NB29:14 n kjendelig paa et negativt · Kriterium paa et tilsyneladende Lavere. I dette Liv
Not4:26 den fælles Følelse er · Kriterium paa Sandheden. – / Idet jeg føler
BI, note I, 2, den bekjendte Samtale med · Kritias og Charikles. Men Socrates bevæger sig
BI, s. 149 B. in der Unterredung mit dem · Kritias und Charikles, die sein Verderben beabsichtigten,
BI sse sidste ere: Staten, Timæus, · Kritias. Disse Dialoger betræffende, da anviser
SLV, s. 118 seer ud. At elske er ikke at · kriticere, og ægteskabelig Trofasthed bestaaer
SLV, s. 118 gjort mig mere duelig til at · kriticere, vrage, mynstre. Hvad Under, at man hører
SLV, s. 179 kke blev Gjenstand for nogen · kriticerende Omtale, denne være nu erkjendende eller
SLV, s. 91 mindst af Alle for at blive · kriticeret. Han skriver som det bedst falder sig, ofte
BI tes ingenlunde Velstand. Jo mere i · Kriticismen Jeget hensank i Beskuelse af Jeget, desto
Papir 250 n ell. anden Viden om Gud. · Kriticismen, som har Sk. i sig, skrider vel frem til
SLV, s. 117 censent. Som ægteskabelig · Kriticus er jeg en aldeles tiro; jeg har ingen letfærdige
SLV, s. 117 t at ville være sin Kones · Kriticus og Recensent, der hvert andet Øieblik
SLV, s. 126 har, saa er og bliver Du en · Kriticus, en Recensent, en Kjender maaskee ɔ:
SLV, s. 220 nseer mig for en meget skarp · Kriticus, og dette qvæler hendes Yttringsfrihed.
CC:12 k over den endnu ikke skrevne · Kritik . De fleste Systemer og Anskuelser datere
EE:46 . / d 23 April 39. / den høiere · Kritik / cfr Heb: IV, 12 ϰϱιτιϰος
KK:2 hellige Historie slutte sig en · Kritik af Kirkelæren. Den mythiske Opfattelses
EE1, s. 234 g til nærværende lille · Kritik angaaer, da staaer den i Forhold til min
F, s. 486 i fjorten Dage, af en høflig · Kritik at anvises Plads i en eller anden Exempelsamling
SLV, s. 120 gteskab ingen vidtløftig · Kritik behøver, men at vi ere lykkelige. Det
EE1, s. 240 nledningen til, at min lille · Kritik blev en Virkelighed, der nu er –
Not11:9 ette leverede han i 2d Udgave af · Kritik d. r. V. et Forsvar. Det var et Misgreb.
KK:4.a Nov. 38. – / Overgangen fra · Kritik dannes naturligen til Exegetik derved,
KK:2 e Christus und die Philosophie · Kritik der Grundidee des Werks: das Leben Jesu
Not4:8 Kant historisk knytter, og i hans · Kritik der reinen Vernunft opstiller han det Spørgsmaal:
Not4:3 nægter al objektiv Viden. · Kritik der reinen Vernunft. / Indvendinger mod
KK:2 ichseins« Form. / / 4. · Kritik der Straußischen Christologie. –
KK:2 ter, ved hvilke den historiske · Kritik efterviser den hellige Histories Fakta
Oi2, s. 162 Kritik og at være under al · Kritik en vis flygtig Lighed med hinanden. Og
LA, s. 104 tilbage til den. Den leverede · Kritik er hvad jeg har lært af Forfatterens
BA, s. 314 del Misundelse, en nidkjær · Kritik for meget, at jeg bærer et latinsk Navn,
Not11:3 t er hermed man siden Kants · Kritik har beskjeftiget sig – Men K. tog
EE1, s. 238 ar Anledningen til, at denne · Kritik kom til Verden som en Virkelighed for mig
Oi2, s. 162 stemmelser at være over al · Kritik og at være under al Kritik en vis flygtig
Not9:1 ikke erkjendt i sin Sandhed. · Kritik og Fortolkning er hell. ei tilstrækkelig,
Not4:46 f Kants Idee til en Fornuft · Kritik og Schellings umidd. Anskuelse. –
EE1, s. 240 de dem trykke, Du har jo Din · Kritik over den første Kjærlighed, lad mig
Papir 318 rdighedens Smerte, uden al · Kritik over formentlig gode eller svage Egenskaber,
Oi10, s. 407 at kunne levere en virkelig · Kritik over min Arbeiden: det er mig selv. Der
EE2, s. 27 Du engang sendte mig en lille · Kritik over Scribes » den første Kjærlighed«,
AE, s. 33 gt ud, som skulde der af denne · Kritik pludselig resultere Noget for Troen, Noget
F, s. 487 mmeligheder, og en tjenstvillig · Kritik samt en geskæftig Opinion ikke dunkelt
SLV, s. 29 ste Gjestebud, og Manglen paa · Kritik Skyld i, at man ikke opdager Ideeløsheden.
KK:2 ussiske Værk den historiske · Kritik tager en Vending, hvorved den, foregribende
KK:2 den har derfor den historiske · Kritik til sit nødvendige Udgangspunkt. –
Not11:8 esom Geometrien. – Ks · Kritik var derfor negativ Philosophie, dette Udtryk
LA ste. / Loven for den æsthetiske · Kritik vil derfor ikke være den: om nu en saadan
FB, s. 103 rdelige, at den nidkjære · Kritik vil lade ham flere Gange staae Skoleret;
F, s. 495 egtelse. Den billige og kyndige · Kritik vil opdage den totale Stræben i det.
Brev 267 Dørskildt » For · Kritik!« Ja, naar de Gale og de Blinde saaledes
Brev 267 H. af » for Literatur og · Kritik« af Cand theol Christensen, en ravgal Grundtvigianer,
SLV, s. 234 er som var hun bange for min · Kritik, at hendes Yttring ikke skulde være aandrig
EE1, s. 233 Anledningen til denne lille · Kritik, at jeg ganske i Almindelighed har villet
SLV, s. 115 orsøg af en skarp udholdt · Kritik, der bringer Fortvivlelse over den Reflekterendes
KKS, s. 95 a 16 Aar til Gjenstand for en · Kritik, især hvis hun var meget smuk osv.; han
Not4:46 sentere denne Erkjendelsens · Kritik, men det kan den ikke, deels vises det ogsaa
EE2, s. 318 g den, for ikke at hidse Din · Kritik, men sender Dig den skriftlig, for at den
KKS, s. 104 Gjenstand for en væsenlig · Kritik, nu da hun anden Gang og i anden Potens
Brev 74 har skrevet en lille æsthetisk · Kritik, og da Den, der æsthetisk absolut har
AeV, s. 82 nen lidt an. Han frabeder sig · Kritik, og forstaaer dette ganske ligefrem, som
KK:2 understøtte den historiske · Kritik, og ligesom tilforn Gudmenneskehedens Umiddelbarhed
G, s. 12 ge Ord; hans Tale var ingen fad · Kritik, som de Elskendes Lovtaler ofte nok ere
KK:4 ing af samme. / / Kanonik. / / · Kritik. / ( examinativ – damnativ –
EE1, s. 237 en ideelle Mulighed af denne · Kritik. / Videre var jeg formodentlig ikke kommen,
Not11:14 ndirekte indeholdt i Kants · Kritik. Den skulde fremstilles. Og først da
SLV, s. 118 staaer ikke i en udførlig · Kritik. Denne min Uvidenhed har dog ikke ganske
SLV, s. 148 nne Beundring slumrer der en · Kritik. Desuden Skjønhed er forgængelig og
LA lv har gjort Mine til at levere en · Kritik. Gid Forfatteren ikke havde gjort det. Jeg
Not11:20 gt sin Philosophie ikke Ph: men · Kritik. Hvorledes vilde den n: Ph. da kunde svare
Not11:6 gter sit Slægtskab med Kants · Kritik. Ideen er ikke Resultat men das Stehenbleibende.
LA, s. 59 m og give dem ud for min egen · Kritik. Men jeg troer, Bogen har havt Skade af
EE1, s. 236 g til nærværende lille · Kritik. Ved saa ofte at see det blev jeg tilsidst
BI, s. 271 han derpaa, at det er en god · Kritik: Wir sehen, daß dasjenige, was Aristoteles
EE1, s. 334 øvet efter min strænge · Kritik: yndig. Men Ynde er et saare flygtigt Moment,
SLV, s. 91 de i Formen, frabeder sig al · Kritik; thi en Ægtemand, der skriver om Ægteskabet,
KK:2 se sin Sandhed, saa maatte til · Kritiken af den hellige Historie slutte sig en Kritik
F, s. 477 ig Tillysning, en Bog, for hvem · Kritiken allerede har en Goldamme i Beredskab, en
EE:162 i al Evighed. / d. 16 Aug. 39. / · Kritiken er den meest hypochritiske af alle Videnskaber,
F, s. 476 a Landet dertil. Min Bøn til · Kritiken er, at den vil fare lempelig frem med mig;
LA, s. 54 n saadan Skikkelse. Det gaaer · Kritiken i vor Tid, som det gaaer saa mange Mennesker,
KK:2 st de Fakta i Betragtning, som · Kritiken ikke blot formedelst historiske Modsigelser,
F, s. 495 dt Hvile eller Veiledning deri. · Kritiken imødeseer det roligen, med ophøiet
LA, s. 24 kan forvexles med Tiden, med · Kritiken o. s. v. og derfor let vil lære Ærbødighed
Papir 109 culation. / d. 7 Oct: 35. / Hvad · Kritiken over de forskjellige Bearbeidelser af Faust
AeV, s. 82 frem maatte det jo betyde, at · Kritiken skulde hjælpe ham til at forstaae sit
LA, s. 104 vellen. / Der har saa lidet i · Kritiken som i Novellen været Tale om at dømme
Not11:20 løb ofte vild, da træder · Kritiken til, som den ved denne Misvisning selv
G, s. 37 Præstation vækker eo ipso · Kritiken, og saa snart den er vakt, bliver det ikke
CC:12.3 ed selv en Mythe; ja ikke engang · Kritiken, som Görres rigtig bemærker ( cfr.
F, s. 496 ifald, kan det end ikke udholde · Kritikens Fordringer, blot det at have foranlediget
EE2, s. 15 efordring, men som Depositum; · Kritikens ikke, da jeg nødig ønskede at see
EE1, s. 22 i Verden, undgaa, om muligt, · Kritikens Opmærksomhed, besøg en enkelt Læser
G, s. 12 , men trækker Jalousien for, · Kritikens Rist, der prøver enhver Lyd og ethvert
LA, s. 33 n, eller i Grækenland. Nei · Kritikens Spørgsmaal er: maa en saadan Pige som
EE1, s. 230 m ret Forretnings-Arbeide. I · Kritikens Verden faaer Anledningen endog en potenseret
KKS, s. 96 tillader den konstforstandige · Kritiker at see, hvad hun vilde formaae uden Lykken,
LA, s. 54 rom, som det sømmer sig en · Kritiker at være tro over Forfatterens Riigdom:
LA, note ikke, at selv den vanskeligste · Kritiker her skulde kunne finde en Vanskelighed,
BB:34 dtryk. Vigtigere er det at faae en · Kritiker med saa megen Aandsfylde at han kan gjenføde
SLV, s. 117 re Ægtemand og tillige · Kritiker og Recensent. Som ægteskabelig Kriticus
SLV, s. 118 endt med at blive en vranten · Kritiker og Ægtemand. Ei heller seer jeg mig
NB21:76 e, der snarere kunde gjøre en · Kritiker til Christen end en Christen til Kritiker.
SLV, s. 122 s Skulder, da er jeg ikke en · Kritiker, der beundrer eller savner nogen jordisk
EE2, s. 163 u af Alt mest afskyer – · Kritiker, en Universal-Kritiker ved alle Faculteter.
LA skelighed, Forfatteren har lagt en · Kritiker, idet han selv har gjort Mine til at levere
G, s. 40 ende, ikke som Æsthetiker og · Kritiker, men, om muligt, som slet ingen Ting, og
BI, s. 180 denne Henseende strængeste · Kritiker, Socrates selv, der til Publikums Fornøielse
NB21:76 til Christen end en Christen til · Kritiker. / Hvad jeg har villet og vil. /
EE1, s. 230 ed Hensyn til Recensioner og · Kritiker. Og dog troer jeg, at det netop her er af
CC:12 t . Har man beskyldt ældre · Kritikere for altid i deres Krebsegang at søge
Papir 113:2 / d. 1. Novb. 35. / Der gives · Kritikere, som, idet de aldeles mangle Øie for
EE1, s. 230 det hermed hænger sammen. · Kritikeren synes ikke at behøve Muse-Paakaldelsen;
CC:12 thi her er i det Øieblik, · Kritikeren sætter sig ned for at skrive, neppe
CC:12 æggeren, der vil paaskynde · Kritikerens Værk, istedetfor dette allerede en Antikritik
AE rdom og Udholdenhed, og om saa alle · Kritikeres Hoved sad paa een Hals, kommer man dog
EE2, s. 15 ive et dyrt Brev, paa en fiin · Kritiks Guldvægt vilde det maaskee vise sig
KK:8 blischen Berichte der Genesis, · kritisch untersucht v. Lic. B. Bauer. / ( i det
BB:12 1683. 4. Dieses ist die erste · kritische Behandlung der Geschichte Fausts. Es sind
BB:2 en Sammenligning: Bodmer neue · kritische Briefe 1763. p. 78-98; Jacob Grimm über
NB23:208 ar jeg fundet citeret i Corrodi · kritische Geschichte des Chiliasmus 1ste D. p. 385.
BI, s. 266 ine. Das Literarische, das · Kritische Herrn Schleiermachers, die kritische Sonderung,
BI, s. 266 he Herrn Schleiermachers, die · kritische Sonderung, ob die einen oder die andern
EE2, s. 166 il bede Dig ikke saa meget at · kritisere som at tage Dig ad notam. Det polemiske
Not4:37 ndte at forholde sig dømmende · kritiserende og frembragte paa det theologiske Gebeet:
SLV, s. 153 æsentlige og forsager det · kritiserende Reflexions-Spil. / Dernæst vil Beslutningen
BB:7.c nunft« etc), og dog igjen · kritiserer den msklige Viden paa en meget ufordeelagtig
KKS, s. 100 opfordredes til at forsøge · kritisk at vurdere denne Skuespillerinde eller
SLV, s. 115 egynde paa et meningsløst · kritisk Foredrag over den Elskede, at jeg elsker
SLV, s. 118 d veed, hvorledes min Kone i · kritisk Forstand seer ud. At elske er ikke at kriticere,
AE, s. 33 an maa conseqvent ansee enhver · kritisk Overveielse, den være nu for eller imod,
G, s. 34 t ganske Andet end et dannet og · kritisk Publikums Applaus, det er et stadigt Accompagnement,
EE2, s. 287 . / Vor Helt er geraadet i en · kritisk Stilling. Om Pigen er der kun een Mening,
SLV, s. 119 or er i mine Øine ethvert · kritisk Udbytte Nonsens. Skulde jeg da lovprise
SLV, s. 153 skhed, fuselagtigt Mandsmod, · kritisk Udslæt o. s. v. fortæres, og i Beslutningen
SLV, s. 89 følger ikke, at hun skal · kritisk vide at vurdere Alt, den Art Reflexion
SLV, s. 380 n Indledning, hvis Udgang er · kritisk, og for det Andet, at der slet ingen Sikkerhed
BMT, s. 219 ger, saalænge Udfaldet er · kritisk, saa godt man kan at gjøre den til. /
G, s. 52 ing som Fortrolig er endnu mere · kritisk; thi han er endnu mere jomfruelig med sine
EE1, s. 230 ing. Skjøndt man derfor i · kritiske Anmeldelser ofte nok hører Tale om Anledning,
SLV, s. 392 g virkeligen see hende. Hans · kritiske Moment indtræder derfor med 3die Januar
SLV, s. 139 eblik ved Forelskelsen i det · kritiske Moment. Hvad her eftervises i Erfaring
SLV, s. 255 llem Kulde og Varme, paa det · kritiske Nulpunkt mellem at være Noget og at
SLV, s. 254 e hele min Existents paa det · kritiske Nulpunkt mellem Kulde og Varme, paa det
AE, s. 33 re i Troen vover sig ud i de · kritiske Overveielser, kan dog umuligt lade ville
SLV, s. 392 naar det tager Afskeed. Det · kritiske Punkt for hende, da Helbredelsen egentlig
SLV, s. 392 ig omvendt til hinanden. Det · kritiske Punkt indtræder for hende i Virkeligheden,
AE, s. 33 kab helliger. Men den lærde · kritiske Theologie faaer man derimod ikke noget
AE, s. 33 saaledes gjør den lærde · kritiske Theologie; naar den er færdig, og indtil
SLV, s. 118 Gjenstand for en Courmagers · kritiske Tilbedelse, hvo veed, om jeg ikke ogsaa
EE2, s. 156 aar de henvende sig til Dig i · kritiske Tilfælde; Du hører paa deres Udvikling
SLV, s. 398 n Kunstner, saa yttrer dette · kritiske Tungsind sig ikke strax derved, at han
SLV, s. 98 et er jo netop Forelskelsens · kritiske Øieblik, hvor den altsaa ikke kan hjælpe
SLV, s. 149 dom endog kan gjøre Begge · kritiske. Hvad Bedreddin siger om Gulnares Blik:
BI, s. 124 begraves, og tilføier, at · Kriton formodentlig troer, at alt det, han har
NB26:93 er af Socrates eller det er ( i · Kriton) Lovene der tale til ham, om hvorledes han
BI, s. 124 Pag. 119: Socrates bebreider · Kriton, at han spørger ham, hvorledes han vil
BI, note Form af Samtale med sig selv. I · Kriton, hvor Lovene og Staten selv komme og indføres
BI, s. 124 derfor en Borgen for mig hos · Kriton, modsat den, han stillede for mig hos Dommerne.
Brev 23 . Kierkegaard / i / Gilleleie · Kro / Kjære Peter / Du modtog formodentlig
NB25:52 e som hiin Mand, der gik en · Kro forbi uden at drikke en Snaps og til Belønning
Papir 97:6 ig ham træffende sammen i en · Kro med en Landstryger ( en forulykket Copist
EE1, s. 328 Navn paa en Rude eller i en · Kro, eller paa et Træ eller en Bænk i
G, s. 24 ile ude i Landet, og holdt i en · Kro, hvor jeg spiste til Middag. Jeg havde indtaget
EE1, s. 396 lipper De ikke, her er jo en · Kro, ja en Station, og en Tørvebonde er paa
LP, s. 52 ring, eller maaskee i den usle · Kro, med Violinen under Armen, som gammel Mand
Papir 310 orstand) sidder uden for ved en · Kro, ved et veldækket Bord – Skoleholderen
Brev 278 R. N. – / Taarbæk · Kroe d 21 Juli 1848. / S T / Hr Magister Kjerkegaard
SLV, s. 43 han bedst sidder, begynder at · kroe sig som en And, der har forslugt sig, og
NB:130 r de rige Duer, som » · kroe sig«; og tillige en ethisk Accent
OTA, s. 273 e Legemet, hvilket kaldes at · kroe sig, derpaa svarede den: » nei,
Brev 97 hvilken jeg da vil ombytte med · Kroen / Til / Hr Cand. E. Boesen. / Kjære!
SLV, s. 121 av os fremfor Alt god Tid. I · Kroen havde man da Leilighed til at faae seet
Papir 263:3 Manden gaaer paa · Kroen og forfalder mere og mere, med mindre han
Brev 291 . Jeg har havt Bud baade i · Kroen og hos den anden Bager, men der var ingen.
AA:6 / Den 29de Juli. Naar man gaaer fra · Kroen over Sortebro ( saakaldet, fordi Pesten
G, s. 24 ind i Gaarden, der hørte til · Kroen, hvoraf jeg drog den Slutning, at hun vilde
EE1, s. 397 older derimod forspændt i · Kroen. Hvis De befaler det, saa skal den i et
SLV, s. 121 saa besynderligt, at vi i 5 · Kroer i Træk paa Væggen fandt en Bekjendtgjørelse,
SLV, s. 121 en, tog vi ind i alle mulige · Kroer, overnattede stundom i en saadan, men gav
NB23:33 tiller mig ligesom hen i en · Krog eller midt i Forsamlingen, efter Omstændighederne.
Brev 45 . 10 kommer jeg i en bestemt · Krog for at l– m– V–. Det
AE som en Edderkop, der i sin skjulte · Krog frister det kummerlige Liv siden sidste
G, s. 73 i Stuen, eller der sidder i en · Krog med sit Legetøi. Da bliver jeg saa underlig
JJ:254 , men at have fundet sin eensomme · Krog og nu pludselig overraskes af en eensom
IC, s. 101 m, gak hen til Havet, kast en · Krog og tag den første Fisk, som kommer op;
FB, s. 146 skee hjem, satte sig hen i en · Krog og tænkte: det er et Øiebliks Sag
SLV, s. 24 aa har jeg levet vel, thi min · Krog var godt valgt. Vist er det ogsaa, at Verden
SLV, s. 290 elset, mistænkende enhver · Krog, han kaster det ud af Vinduet for at see
BI, note lbringer sit øvrige Liv i en · Krog, hvor han sidder og hvidsker tre eller fire
SLV, s. 23 stød af otte Veie danne en · Krog, hvorledes kan det Alfare og Befarne forliges
EE2, s. 291 n, jeg sætter mig hen i en · Krog, jeg siger ikke et Ord af Frygt for at forstyrre
G, s. 40 er findes bagerst en Plads i en · Krog, kun beregnet paa een Person, hvor man sidder
G, s. 60 ærelset, om det saa var i en · Krog, læsende, skrivende, foretagende Dem
SLV, s. 24 t fortryllende hørt fra en · Krog, naar man maa liste sig til at lytte. Saa
SLV, s. 24 ud, end naar det sees fra en · Krog, og man maa liste sig til at see; vist er
G, s. 56 ors-Fluer, man sætter paa en · Krog. Jeg er aldeles overbeviist om, at han slet
SLV, s. 131 deligen med ham, saa han fik · Krogen af Stolen til sin Disposition. Han gjorde
SLV, s. 452 nettet ved Dandsesalen, og i · Krogen i Dagligstuen. Naar da Pigebørnene ere
Papir 519.a n fanges – spreller paa · Krogen, smerteligt gjennemboret af den: hvor mange
EE1, s. 368 man søger end ikke · Krogene, nei! man sidder om et stort rundt Bord.
DD:122.a ed de enkelte isolerede kun med · Krone bevoxede Stammer – saa synes jeg
BI, s. 120 gjeldende Individ og saaledes · krone den, der endnu er paa Løbebanen. Socrates
OTA, s. 142 en er der henlagt en Ærens · Krone for hver Den, der i Sandhed kun har villet
LA, s. 77 s Lænke og Herredømmets · Krone let, der gjør Barnets Lydighed og Faderens
AA:32 til Morgana, der sætter ham en · Krone paa Hovedet, hvorved han glemmer Alt uden
OTA, s. 142 meget Ærede, mon Ærens · Krone rækkes ham der! Og dog er Evigheden
EE1, s. 393 rs Kjærlighed; under dets · Krone tilstode I den første Gang. Alt erindrede
EE1, s. 319 har Dele. Bøgen sætter · Krone, dens Blade fortælle, om hvad der er
F, s. 502 en Bog, som Træet skyder sin · Krone, er der Nogen, der glæder sig derved,
EE1, s. 319 under den, Granen har ingen · Krone, ingen Historie, sig selv gaadefuld –
EE2, s. 280 den voxer op, den samler sin · Krone, og Menneskene glæde sig ved at sidde
EE1, s. 377 r sig op for at bære dens · Krone, over hvilken igjen et fiint udskaaret Slør
TS, s. 65 rage for Hans Majestæt, den · kronede Digter og Kjender af Digterværker. /
Brev 126 . I Sandhed, blandt · kronede Hoveder havde maaskee ene Christian VIII
Papir 263:3 dens Forhaabninger bleve · kronede med et lykkeligt Udfald, kunne med fuldkommen
EE1, s. 317 er for at skaffe Oplysninger · kronedes med Held og med den Tilgift, at hun var
AA:32 ænger hen, at, da Morgana tager · Kronen af ham, da først erindrer han det Forbigangne.
EE1, s. 78 tage, at Mozarts Don Juan er · Kronen blandt Operaer, uden videre at udvikle,
AE, s. 373 λος – og · Kronen blegner, om han dog bærer den kongeligt,
SLV, s. 44 ieblik han skulde sætte · Kronen paa Napoleons Hoved kom til at hoste, eller
TTL, s. 437 imod, den kommer og sætter · Kronen paa og gjennemtrænger Alt, og var tilstede
NB21:69 og at være det, saa satte han · Kronen paa Relativiteterne og paa at det »
AE, s. 372 , men hver Gang han sætter · Kronen paa sit Hoved og hver Gang han udstrækker
Oi10, s. 415 ører med som sættende · Kronen paa, at den seer ud som lige det Modsatte.
SLV, s. 76 nde forspilde Listen. Da blev · Kronen sat paa Værket. Guderne dannede hende
NB32:51 g Kongen, altsaa: nedlæg · Kronen, bortgiv Alt, følg mig efter i Armod.
OTA, s. 305 lde behøve at nedlægge · Kronen, for at faae Leilighed til at øve Retfærdighed.
SD, s. 143 hvad enten Du bar · Kronens Glands i Høihed, eller i ringe Ubemærkethed
AE, s. 357 r en Qvindes Deilighed, eller · Kronens Purpur eller fjerne Egne«? Godt,
CT, s. 55 taler om, at Kongen bærer · Kronens Vægt, den Høitstaaende Vægten
Oi2, s. 156 g, frem for andre Konger, har · Kroner at bortgive. Men hvad er nu Christendom?
JJ:155 da De holder Bryllup og først · kroner deres Velgjerning forpligter jeg mig til
NB29:95 s! Og da Kiøbenhavn ikke · kroner et andet Priisskrift af S., saa larmer
3T43, s. 95 Fremgang, at al den Gjerning · krones, hvis Kraft er Ordgyden, den Følelse
NB29:95 u gode Gud, i Tronhjem) har · kronet hans Priisskrift – det falder ham
Brev 235 mig af hans Naade. Naar et · kronet Hoved ikke blot allernaadigst tillader,
NB29:95 mindre, over ikke at blive · kronet i Kiøbenhavn. Ak, men ikke saaledes
NB29:95 moret sig over at blive · kronet i Tronhjem, ikke mindre, over ikke at blive
EE1, s. 12 n enkelt Gang et uventet Held · kronet mine Bestræbelser. Et saadant uventet
DS, s. 226 e feil, det er ganske rigtigt · Kronings-Dragten Du har paa, men see Dig for, just den er
F, s. 513 r ikke Liigskjorten istedenfor · Kroningsdragten. Skulde det ikke skee? Naar viser Philosophien
DS, s. 226 g Liigskjorten paa istedetfor · Kronings-Dragten: saaledes tager Du vistnok ikke feil, det
AA:1.3 fik, at den blev naadigst seet af · Kronprinds Frederik, da han i Egnen sig det store
AE, s. 450 ilke Karle vi ere; og naar en · Kronprinds tiltræder Regjeringen i det mægtigste
EE1, s. 277 de den bedste Vittighed, den · Kronprinds, der gav Anledning til, at den bedste Vittighed
JJ:374 edronningen, hans kogl. Høihed · Kronprindsen – saaledes synes det mig ogsaa at
NB3:41 sig paa Hs. kongl. Høihed · Kronprindsen ell. Kongen. Det er uforsvarligt at give
DD:208.j ttavlede Sted paa Hjørnet af · Kronprindsens Gade og st. Kjøbmagergade er vist ofte
SLV, s. 195 e vilde besøge Familien i · Kronprindsessegaden. Fruen var oppe hos Bedsteforældrene
BB:37.9 viele Narren zu starken Geistern · krönt – et addit cornua pauperi.«
FF:142 ot med Øinene men med hele min · Krop – med Hjertekulen. / Msk. gjør
Brev 69 / Ei finde Lyst dertil; sin · Krop at nære, / Sin Vom at fylde er jo kun
Papir 593 andret ud til Jylland, min · Krop ikke forføier sig til Fredriksberg,
Brev 265 -System gjør Menneskets · Krop til et perpetuum mobile, der tilsidst løber
KM, s. 16 ret, saaledes her sælge sin · Krop til Redacteur af Kjøbenhavnsposten.
NB33:52 istænkelige Personer paa · Kroppen – hvis saaledes disse Masser af Talere,
NB33:52 al-Sag. At visitere dem paa · Kroppen – ja at afklæde dem Sprogets Paaklædning,
Brev 265 Sopha eller Stoel, hvorfor · Kroppen af Taknemlighed – thi den ene Godhed
NB32:117 jøre, han visiteres paa · Kroppen for hver Gang o: s: v: o: s: v: /
Brev 69 Det kan den Læge, som med · Kroppen kun / Befatter sig, men det kan ei, desværre!
Brev 265 s Vinger, medens han giver · Kroppen Lov til at hvile paa en Sopha eller Stoel,
Brev 265 t man for at gaae maa tage · Kroppen med? og naar nu denne ved sit Ildebefindende
NB33:52 dning; at visitere dem paa · Kroppen ved at paabyde dem Taushed, sigende: hold
SD, s. 138 r om at gaae med en Sygdom i · Kroppen, gaaer med en Sygdom, gaaer og bærer
Brev 273 Hovedhalen og tilsidst paa · Kroppen, hvori den hænger fast, naar man ikke,
SD, s. 163 at han gaaer med en Sygdom i · Kroppen, men han vil ikke ret tilstaae hvilken Sygdommen
NB33:52 s: v: skulle visiteres paa · Kroppen: det blev nok en vidtløftig Criminal-Sag.
Oi4, s. 219 hi egentlig er det jo dog kun · Kroppene der her sælges: det egentlige Seelenverkoperie
EE2, s. 199 der jo Vand endnu i Seinen og · Krudt i Kramboden og Reiseselskab til enhver
IC, s. 204 eves Forsøg paa at opfinde · Krudt, altsaa til ikke at opfinde Krudtet. Om
NB22:8 mtrent som En vilde have Kanoner, · Krudt, Bajonetter bort o: D:, og saa lege modig
NB10:191 blive som et Skud løst · Krudt. Denne Tanke – ved Hjælp af hvilken
NB30:84 lidenskabeligt med løst · Krudt: saaledes er dette Liv qvalfuldt; og som
NB32:140 ænge igjennem; thi som sagt, · Krudtet forandrede Krigen, afskaffede det personlige
PS, s. 229 odt igjen ved et nyt Projekt. · Krudtet har vel nu været opfundet allerede i
IC, s. 204 r til at opfinde Krudtet, nei · Krudtet opfandt ogsaa han egentligen i en Halvtime;
IC, s. 204 ves: nu lykkes det ham, nu er · Krudtet opfundet. I samme Øieblik falder Veien
KG, s. 281 rdige Lod: at have opfundet · Krudtet! / Forsaavidt er det da let at see, at den
KG, s. 281 an har saa vist ikke opfundet · Krudtet« – hvad da jo heller ikke i vor Tid
PS, s. 230 fordi man forstaaer at bruge · Krudtet, at opløse det i dets Bestanddele, derfor
IC, s. 204 i de 20 Aar opfandt han ikke · Krudtet, de have i en vis Forstand intet Værd,
SLV, s. 240 de om: han har ikke opfundet · Krudtet, jeg svarede, det behøves jo heller ikke,
IC, s. 204 t har arbeidet for at opfinde · Krudtet, men ikke opfundet det: » Veien«
IC, s. 204 rugt de 20 Aar til at opfinde · Krudtet, nei Krudtet opfandt ogsaa han egentligen
Brev 192 , saa at jeg nu har lugtet · Krudtet, som man siger. – / Hvorlænge vi
IC, s. 204 ler. En opfinder Noget f. Ex. · Krudtet. Han, Opfinderen, har maaskee anvendt mange,
KG, s. 281 n var Den, som havde opfundet · Krudtet. O, men det at opdage Noget er saa beundret
IC, s. 204 t, altsaa til ikke at opfinde · Krudtet. Om En vidnefast kunde bevise, at han i
SLV, s. 80 Saaledes stiger en Raket ved · Krudtets Kraft op i et eneste Skud, staaer et Øieblik
IC, s. 206 triumpherende med Hensyn til · Krudtets og Bogtrykkerkunstens Opfindelse o. s.
NB32:140 e, Numerus, sandselig Magt. Som · Krudtets Opfindelse forandrede Krigens Førelse,
JJ:102 eirs-Nat med ladt Gevær ved et · Krudttaarn i Lynild og Torden, saa faaer han Tanker
FB, s. 144 d skarpladt Gevæhr, ved et · Krudttaarn, i en Uveirs-Nat, faaer besynderlige Tanker;
CT, s. 65 ld og Lys, naar man boer i et · Krudttaarn, men hvilken anstrenget Forsigtighed for
BI, s. 259 rker det i Modsætning til · Krug og Ast, der oversaae Socrates og begyndte
Not1:7.z6 ny Msk. ( altsaa en Afdøen) · Krug siger, at ikke Msk. som saadant, men det
BI, s. 263 saa samvittighedsfuld at tage · Krugs Reminiscentser med, det føler vist Enhver
JC, s. 49 pel, at han skulde bære en · Krukke bag efter ham, kunde han godt forklare
JJ:153 ssig som at lade en Soldat ligge · krum for at han kan komme til at staae lige.
Brev 79 ade dannes af en slet og ret · krum Linie, men af ☾ ☽, en
EE1, s. 382 xen, rank, en smuk Figur, en · krum Næse, sorte Haar, den trekantede Hat
SLV, s. 145 mper og Fusker er ikke gaaet · krum og krybende forbi beundrende denne Natur-Eiendommelighed?
OTA, s. 180 mindre ligefrem, at den blev · krum og skjæv, men vel saaledes, at den bliver
Brev 267 I gjøre Ryggen ynkelig · krum, / Med Aaget paa Nakken Ham prise, /
PCS, s. 138 ae lige ved at lade ham ligge · krum. Som sagt en saadan Retnings-Major er af
NB21:75 v: oversat af Engelsk udgivet af · Krumacher, Hamburg 1841. 2den Deel p. 203) der fordredes
Brev 140 , muß entweichen, / Was · krumm ist, muß sich gleichen, / Was fern ist
NB21:81 n oversat af Engelsk, udgivet af · Krum̄acher Hamburg 1841. 2den Deel p. 295.) See dertil
Not14:1 υϑυ) / det · Krum̄e ( ϰαμπυλον)
CT, s. 141 ge i Forening ikke formaae at · krumme et Haar paa Dit Hoved anderledes, end Gud
CT, s. 141 sig mod Dig, ikke formaae at · krumme et Haar paa Dit Hoved: hvilken uhyre Styrke!
NB9:37 paa min Side, hvem Satan vil saa · krumme et Haar paa mit Hoved ɔ: der er ingen
SLV, s. 54 tænkt paa saa meget som at · krumme et Haar paa Romeos Hoved. I intellectuel
DD:208 t, jeg fik forleden ogsaa en · Krumme i den gale Hals / W. Jeg spytter Blod –
NB5:35 ikke æret uden at maatte · krumme sig lurvet nok mangen Gang o: s: v:. /
PCS, s. 141 og sit Legeme sammen, Armene · krumme sig næsten som en dandsende Cavaleers,
PCS, s. 141 . I det Secund da han, med de · krummede Arme, med en complaisant Bøining forover
BI, note trøede han ud over Bordet og · krummede dernæst et Stegespid, synes at være
CT, s. 113 det ikke er saa, at han ikke · krummer et Haar paa hans Hoved. Men ikke mere uskadt
NB30:85 Omsorg, saa at ikke et Haar · krummes paa hans Hoved uden Guds Villie. /
CT, s. 141 end Gud vil det. Og naar det · krummes saaledes, ja, og naar Du forhaanes saaledes,
EE1, s. 190 e, hvortil en Fodsti i mange · Krumninger førte op. Mit Sind dvælede derved,
OiA, s. 7 Digter-Existents i alle dens · Krumninger, Slyngninger, Dreininger, Vridninger, Vrængninger.
SLV, s. 203 g selv! At maatte ad tusinde · Krumningers Vei tiltrygle sig en Yttring en passant,
EE:182 gdommelig-kaade individuelle · Krumspring. / d. 11 Sept: 39. / Det er ligesom et Motto
PCS, s. 135 er, og trækker saa Benene, · krumt bøiede ind ad, ind under den fremtrædende
NB10:210.a g et Ordsprog, det var lille, · krumt, Grenene forkrøblede, forkeert dreiede,
EE1, s. 105 rodig Munterhed. Naar derfor · Kruse lader Don Juan sige, idet han træder
EE1, s. 192 hun Forklaring. Naar derfor · Kruse lader Don Juan sige: / er du nu stemt at
SLV, s. 337 ørst midt ude begyndte at · kruse Vandet, indtil den riflede Bølgegang
EE1, s. 395 atter at slippe bort; snart · kruser den sagte sin Overflade og leger med Dit
AA:2 ukkest, naar en sagte Luftning · kruser dens blaa Overflade, og Fuglesang accompagnerer
NB32:122 er almindelig Sprogbrug. I · Kruses Bearbeidelse af D. Juan, siger D. J om
EE1, s. 191 tydes«, hedder det i · Kruses Bearbeidelse, men denne Fordring forraader
AA:6 r. / Herfra har jeg seet Havet · kruses ved en sagte Luftning, seet det lege med
Brev 84 astevind, nogen Stemning har · kruset min Sjæls Overflade end sige bevæget
LP, note og lad os ikke gjøre Hovedet · kruset paa de Yngre! / Saaledes som det er gaaet
DD:6 gjort for at gjøre Hovedet · kruset paa Professorer i Physik – desto
Brev 311 t gjøre mit Hoved reent · kruset, men det vil De ikke thi De veed hvor man
NB:92 ine Skørhed og dets yndige · Krusning noget langt Andet end Bladene. Saaledes
OTA, s. 135 rer sig med sig selv, i sagte · Krusning, liig Barnet, der spiller paa sin Mund,
AA:4 lighed at blaagraanes i skarpe · Krusninger, og jeg har vel bemærket, hvorledes de
DD:36 den ægte humoristiske Robinson · Krusoe ikke paa en øde Øe men i Livets Larm,
4T44, s. 344 te vise sig som det elendige · Kryb den er, eller træde frem i al sin Plumphed,
OTA, s. 397 idende, forvandle ham til et · Kryb i Sammenligning med Fristelsens Størrelse;
NB31:146 g paa Pessimisme, det usle · Kryb som nu kaldes Msker, der ere saa forhippede
KG, s. 280 t opdaget det ellers usynlige · Kryb: hvor forbausende Meget kjender han ikke,
Brev 84 sthetisk Halv-Msk, for et · Kryb; thi for et Lunes Skyld at spille saa høit
NB12:169 øbes i Klude, lægges i en · Krybbe – saa ubetydeligt er dette Barn tilsyneladende,
DS, s. 209 i Beredskab) lagt i en · Krybbe – skulde her være Tale om Sammenhold,
AE, s. 542 ed Fødselen lægges i en · Krybbe og svøbes i Klude. Urgerer derimod den
PS, s. 260 øbe i Klude, lægge i en · Krybbe, er Modsigelsen større end at Dagens
TS, s. 81 bes i Klude, lægges i en · Krybbe, forunderligt nok, dog allerede som Barn
YTS, s. 253 , svøbt i Klude, lagt i en · Krybbe, Han havde sit Liv igjennem ikke det, hvortil
AE, s. 541 svøbt i Klude og lagt i en · Krybbe, kort, paa det Fornedrende i, at han kom
2T44, s. 208 et Herberge, og lagdes i en · Krybbe, og om end hans Moder kun var en trolovet
NB23:84 ihed. / Χstus fødes i en · Krybbe: hvor ringe – men saa lyser Stjernen
NB11:56 svøbt i Klude lagt i en · Krybbe; men begravet blev han dog i en ny Grav.
NB23:84 lv tilbede de Barnet – men · Krybben og Armoden forandres ikke. Dette er just
DD:6 denne Anskuelse saa gjerne ved · Krybben, ved de Pjalter, hvori Barnet blev svøbt,
DS, s. 210 mmede Mand og over Barnet i · Krybben. Dette er overmenneskelig Herlighed. Men
CT, s. 162 eg skal ride eller gaae eller · krybe – det er det Ligegyldige, naar jeg
OTA, s. 142 hans Liv er det, naar han maa · krybe – for at naae Æren, naar han maa
BB:36 den giør, en Ham af sig og deri · krybe de daarligere Tilhængere ind. –
OTA, s. 337 n ved Hjælp af Klogskaben · krybe gjennem Verden, liste sig fra mange Gjenvordigheder,
Brev 114 lige saa godt springe i det, som · krybe i det« nei langt, langt hellere
OTA, s. 187 godt at springe i det som at · krybe i det, vov det derfor lige saa godt først
Brev 114 langt hellere springe i det end · krybe i det. Du har bestandig havt en Tilbøilighed
KM, s. 15 ffe, og i Farens Øieblik · krybe i Skjul, ( » ind i en Port i Tordenveir«),
FP, s. 23 æffe og i Farens Øieblik · krybe i Skjul.« Fædrelandet vil »
SLV, s. 131 og kun forsaavidt han vilde · krybe længere op i Stolen, blev Veien ham
SLV, s. 131 sprungen ned og begyndte at · krybe omkring i Stolen. Hun var og blev den Bedende,
EE:60 i kun Missionairer have Mod til at · krybe paa alle fire ind i en saadan Hule –
OTA, s. 359 lder det ellers, at man maa · krybe, inden man kan gaae, saa gjælder det
IC, s. 54 ae, ja endog hvad der kun kan · krybe, maa have seet dette Vidunder – og
NB11:94 drive det til mere end til · krybe, saa kryber jeg hele mit Liv – men
CT, s. 123 r Livsfaren! / Tænk Dig et · krybende Dyr, der dog har Vinger, som det kan bruge,
SLV, s. 145 Fusker er ikke gaaet krum og · krybende forbi beundrende denne Natur-Eiendommelighed?
AE nkning fra ethvert slæbende og · krybende Forhold til Hegel, hvis Navnkundighed Enhver
NB15:15 , eller dog gik saa langsomt saa · krybende frem ad den rette Vei. Uendelige Taalmodighed,
FB, s. 168 r, der kun kommer langsomt og · krybende frem. Og naar han har indseet dette og
OTA, s. 409 Majestæt, fordi han ikke · krybende har kjendt Keiseren paa Purpuret, og derfor
JJ:475 i den Grad kræmmeragtigt staae · krybende i sin Bod – naar han barestens tjener
JJ:98 Hatten i Haanden, bukkende og · krybende, anbefalende sig ved gode Recommendationer.
KG, s. 129 d sin Afmagt, og derfor netop · krybende, tryglende kalde et andet Menneskes Fordringsfuldhed
IC, s. 78 det saa end gaaer, om man kun · kryber frem: Eet har man dog, man er rigtigt stillet,
4T44, s. 337 til at opgive Alt. Nei, man · kryber før man lærer at gaae, og at ville
Not3:14 hn søger nu at slippe og · kryber ind i en huul Tand. Da nu Landmanden kommer
NB11:94 til mere end til krybe, saa · kryber jeg hele mit Liv – men Retningen
JJ:99 eg sat ned i det mørke Hul, der · kryber jeg omkring i Qval og Smerte, seer Intet,
NB11:94 il. Kan jeg ikke strax, saa · kryber jeg; kan jeg maaskee ikke i mit hele Liv
BI, s. 82 erfor, ligesom et Insekt, der · kryber langs en Polygon, falder ned, idet det,
EE2, s. 209 et er udsat for at falde, der · kryber langs Jorden, som den, der bestiger Bjergenes
NB:119 seet som et lille Insekt der · kryber paa Jorden. / / / Forskjellen mell. den
LP, s. 29 i kort Tid blive et ret pikant · Krydderi i den noksom ennuyante selskabelige Conversation.
SLV, s. 137 Vestelomme fremtager et Par · Kryddernelliker, rækker en Tilstedeværende dem med
SLV, s. 218 er ved sin Modsætning kan · kryddre deres Ødselhed, see! det er Medlidenhedens
PS, s. 267 saa Luften man indaandede var · kryddret af Vellugt, medens Øret fornam den bestandigt
EE1, s. 95 bner den, strømmer en saa · kryddret, liflig og eiendommelig Duft En imøde,
NB15:123 ed det Appetitvækkendes · Kryderie – Beviser, Grunde, Sandsynlighed
NB14:59 ølgelse dog altid maa til som · Kryderie i Livet: saa vil Χstheden vel ogsaa,
NB30:34 til Suppe, saa at anbringe lidt · Kryderie isteden. / See den Art Falsknen det var
NB29:93 ge af det fineste Smør, meget · Kryderie o: s: v:, saaledes at hvis man skar tvende
Oi7, s. 285 fit mere eller dog et piquant · Kryderie paa Profiten, at intet Silde-Compagnie
FB, s. 208 engang i Holland Priserne paa · Kryderier bleve noget flaue, da lod Kjøbmændene
NB29:93 e Smør og de meest udsøgte · Kryderier, saa hvis man tog tvende Punktumer eet af
SLV, s. 265 r da Fætterens Ord skulde · krydre Samtalen, da udviklede denne tilfældige
BA, note gt næsten lifligere end dens · krydrede Aande, forpester derimod et Dyrs Forraadnen
SLV, s. 32 mede dem imøde, Vellugtens · krydrede Bedaarelse, Anretningens Smagfuldhed overvældede
LA, s. 100 skulde endog blot sætte et · Kryds i Almanaken, eller uleilige sig med at
SLV, s. 153 Forelskelsen spørger paa · Kryds og Angeren paa tvers om det Samme, kan
JJ:143 jennemsnit-Sag ( eller ogsaa: Paa · kryds og paa tvers) vilde jeg give en skummel
OTA, s. 230 eden hvor der spørges paa · kryds og paa tvert, baade om det Ene og det Andet,
NB25:101 dom, lærde Meninger paa · Kryds og paa Tvert, paa Rams, indenad og udenad.
Papir 369 n bekæmper hinanden paa · kryds og paa tvert. Lykkeligere Vilkaar kan aldrig
NB5:11 en øverste af dem faaer ug med · Kryds og Slange og alle Jordlivets Kosteligheder.
AE, s. 399 og af Lykken udmærkede med · Kryds og Slange, eller deres Stilling er høist
NB13:16 det: hvor skulde jeg finde · Kryds og Slanger nok til det ug som hun har fortjent
NB30:53 lægge Jernbane baade paa · Kryds og Tverts paa et Terrain af Størrelse
OTA, s. 173 denne bestemte, nei Afveiene · krydse sig – og den rette Vei paa de forskjelligste
Papir 130 foldige Interesser, der her · krydse sig, – og altsaa igjen ved det Mangfoldige.
Not1:7 ntning om Frelse ved Messias · krydsede de forskjelligste Forestillinger hverandre,
Papir 249 den mangfoldige Retninger · krydsede sig, de da om j. saa maa sige, ikke vidste
BB:14 s i den mangfoldige Retninger · krydsede sig, de da, om jeg saa maa sige, ikke vidste
KG, s. 173 ke han saae. Hvilken underlig · Krydsen af Forestillingerne! Vi tale bestandigt
Brev 269 skulle leve i denne uhyre · Krydsen af Hensyn og styre derimellem. Det Ædle
NB24:57 rskjelligste Instrumenter, denne · Krydsen af Lyd og dog kunne passe sin Violin og
KG, s. 310 ja, det er en besynderlig · Krydsen af Tankens Selvmodsigelse, men det kan
G, s. 60 remtidige Liv til Priis for den · Krydsen af Tanker, der vel maatte være Følgen
Papir 414 af Følelsers og Lidenskabers · Krydsen blev udfundet hvad man kunde kalde de combinerede
SFV, s. 34 ' et, at ikke den dialektiske · Krydsen ender med at slaae Sladder. / § 5 /
JJ:331 ok.). Med H: t: denne dialektiske · Krydsen finder man slet ingen Veiledning i de fleste
NB17:69 saa maa der komme en saadan · Krydsen mellem Domme, at det alene er nok til at
NB14:119 re gribe til i denne uhyre · Krydsen og bruge om ikke urene saa dog melerede
OTA, s. 291 t igjen i Sammenligningernes · Krydsen og Forskjellighedernes Sammenstød mellem
KG, s. 194 iver Forholdenes og Tankernes · Krydsen saa forviklet, at der hører et kyndigere
NB12:114 man faaer denne · Krydsen, der dog er oplivende, at medens de Fleste
NB5:17 hell. ikke forladt i Livets · Krydsen, dets Elendighed; thi jeg er jo altid under
OTA, s. 173 Maade er den Enkelte i denne · Krydsen, hans Liv vel bestemmeligt som Tvesindethed,
OTA, s. 182 Hver passer Sit i den uhyre · Krydsen, hvor Alt er i Forbigaaende, hvor det er
AE, s. 219 minal-Tilfælde, hvor meget · krydsende Forhold har gjort det vanskeligt, at komme
EE1, s. 135 an er trættet af de mange · krydsende Intriguer; imidlertid er han ingenlunde
TS, s. 48 r Sit i dette Mangfoldighedens · krydsende Spil, som er Virkeligheden. Imidlertid
OTA, s. 324 ganske Verden. Ja, i Livets · krydsende Travlhed synes dette en vanskelig, en umulig
IC, s. 54 rivende og Modsigelserne saa · krydsende. Dog er han, Undergjøreren, bestandigt
NB33:34 men, at de Enkeltes Egoisme · krydser corrigerende hinanden. Forsaavidt er Staten
KG, s. 305 omhyggeligt, at hans Vei ikke · krydser den Forhadtes; Verden er ham næsten
NB32:147 Skal han bruge et saadant Msk, · krydser han ham først hans Liv saaledes, at
NB32:147 g Cousiner o: s: v: – saa · krydser han hende strax det Forhold, sætter
NB29:69 ering. eller en Nivellering, som · krydser sig selv. / / Ved Hjælp af Daguereotypen
EE1, s. 330 i hende. / d. 30. / Overalt · krydses vore Veie. Idag har jeg mødt hende tre
Papir 459 , at to Luftstrømninger · krydses; een Luftstrømning giver ikke Træk.
NB31:104 at være Offer, han er som en · krydset Node, saaledes er hans Liv ham krydset;
NB31:104 Node, saaledes er hans Liv ham · krydset; han er Offeret, hvilket naturligviis betyder
EE1, s. 254 Kaadhed næsten vanvittig · Krydsning af Situationer. Samtlige 4 Personer ere
FV, s. 13 den Naturkyndige paa Traadenes · Krydsning i Spindet, strax kjender, hvilket kunstforstandigt
NB21:141 Hjælp af en dialektisk · Krydsning, at han ikke fordølger det Bestaaendes
TSA, s. 66 æk er Dobbeltbevægelse, · Krydsningen af to Luftstrøg. Netop det, at Jøderne
LA, s. 43 l gjøres for mange Slag og · Krydsninger inden man naaer Dybet, ikke træffes
NB6:55 rbeide at opregne alle disse · Krydsninger. Sandt er det, jeg er født til Intriguen;
CT, s. 166 , maaskee lidt beqvemmere Art · Krykke for Den, der gaaer paa Krykker: give ham
SLV, s. 184 gik paa Krykker, men paa sin · Krykke kunde han hoppe, springe, løbe omkaps
Brev 279 at skrive efter – en · Krykke. Denne Frygt for en Misforstaaelse vil De
SLV, s. 184 ae i Esplanaden. Han gik paa · Krykker, men paa sin Krykke kunde han hoppe, springe,
CT, s. 166 Krykke for Den, der gaaer paa · Krykker: give ham sunde Fødder at gaae paa, og
AA:1 omgiven af Haarlokker, Klude, · Krykker; man hører, saa at sige, de Lidendes
CT, s. 166 den bliver hentet, saa kastes · Krykkerne bort, han kan saa ikke blot gaae, o, nei,
EE:102 rk nok, maatte du maaskee · krympe Dig ved at lade Ordets gjennemtrængende
SLV, s. 321 ing om det at ville, her maa · krympe mig ved, at der er Noget, jeg vil, vil
NB12:194 har jeg maattet lære ikke at · krympe mig, har faaet et Mod til at vove som ellers
4T44, s. 347 m, Kjærlighed til ikke at · krympe sig derved, Besindighed til ikke at forfalske
NB23:212 kee vilde den samme Rhetor · krympe sig ved end den mindste Fornedrelse, og
BA, s. 445 rdringer, men ved saaledes at · krympe sig, viser den netop sin Stolthed, og veed
NB23:30 melse. / Men dette Existentielle · krympe vi os alle ved, og derfra disse mange Udflugter
Oi9, s. 381 e under disse Vanskeligheder, · krympede sig som Orme, og selv de Ydmygste ikke
IC, s. 222 ig ikke til at befale, og man · krympede sig ved at skulle lade sig befale: De,
NB20:34 re min Pligt, og at denne · Krympen sig derved er en Art Selviskhed, medens
OTA, s. 133 dig, men dog hvert Øieblik · krympende sig under den: naar saa er, er Angeren
AE, s. 359 der kan hænde i Livet. Men · krymper Individet sig her, han være nu saa lykkelig,
AE, s. 359 bende paa Andre – kort, · krymper Individet sig her, saa forholder han sig
NB2:37 opbragte. Men, som sagt, det · krymper man sig ved, man frygter maaskee at faae
NB11:193 ig om, at det ikke er fordi jeg · krymper mig ved at gjøre Skridt i modsat Retning,
NB19:35 erden, er saa smerteligt, at jeg · krymper mig. Istedetfor nu anklagende at sige:
4T44, s. 306 get end hiint første Selv · krymper sig derved, der er aldrig fundet nogen
FB, s. 161 t Ydre. Hver Gang den Enkelte · krymper sig derved, hver Gang han vil holde sig
KG, s. 81 s ind i sin Fornemhed, at han · krymper sig for at opbygges ved det Christelige;
NB10:89 elsen. / Det er min Klogskab der · krymper sig lidt – for saa at hjælpe mig
PS, s. 252 en, der i Selvkjærligheden · krymper sig mod Elskoven, hverken kan fatte det
KG, s. 81 r Besmittelse, naar den Ringe · krymper sig saaledes ved sin Elendighed, at han
NB29:24 er Intet, som det naturlige Msk. · krymper sig saaledes ved som just ved Det det nye
OTA, s. 217 ofte, at den Lidende ligesom · krymper sig ved – at modtage den høieste
CT, s. 182 den, og ikke ganske verdsligt · krymper sig ved at faae den at vide: selv han,
JJ:82 ndnu er en religieus Trøst; man · krymper sig ved at gaae ud paa Strømmen, man
EE2, s. 242 ersonligheden Fremmed, og man · krymper sig ved at hengive sig til det, da man
BOA, s. 264 gtig Religieusitet, der selv · krymper sig ved at opleve de forfærdelige Erfaringer,
CT, s. 142 un troer det saaledes, at han · krymper sig ved Tilstaaelsen; saa længe han
TS, s. 62 , menneskeligt, at et Menneske · krymper sig ved, at lade Ordet ret faae Magt over
AA:18 en er en Radicalcuur, som man · krymper sig ved, og det uden at disse Mennesker
Brev 79 ste Stalbroder, som ikke har · krympet Dig ved stundom at bøie Ryg for at afløse
NB25:68 rter mig, hvorledes jeg har · krympet mig derfor, hvorledes jeg ømmer mig
NB2:260 e før har haft. Jeg har altid · krympet mig ved at skrive, hvad jeg vidste maatte
NB18:31 t er Intet, eller jeg havde · krympet mig ved at sætte Alt ind for at indlade
NB30:138 Hvad Mskhedens Heroer have · krympet sig under som Orme men udholdt, hvad andet
FB, s. 199 en om, at det dog ikke var en · krypt Hovmod, der styrede Din Beslutning. /
FB, s. 153 mene var tilstede, var det jo · krypt i Isaak, skjult saa at sige i Isaaks Lænd,
F, s. 482 an ofte i en saadan Humorist en · krypt Ven, der har læst Bogen med al Inderlighed,
G, s. 31 sit virkelige Selv, fordrer det · krypte Individ Omgivelsen let og flygtig som Skikkelserne
G, s. 31 r derfor en lydende Skygge. Det · krypte Individ troer ligesaa lidet paa de store
G, s. 31 derfor netop egner sig for det · krypte Individs Schattenspiel. Blandt de Skygger,
Not1:9.2 egrinis, 1574 i Anledning af de · kryptocalvinistiske Stridigheder; 1625 » Professorerne«;
EE1, s. 414 e naturligviis ligesaa mange · Krypto-Elskere til mit stakkels Hjerte. En Konge uden
EE2, s. 101 lger Kjærligheden fra dens · kryptogamiske Forborgenhed til dens phanerogame Liv,
DD:47 itet / Spontaneitet. / / 1. / · Krystal. / / / ( Production) / / 2. /
DD:18 alte sig som saadan og derfor · krystaliserer under de barokkeste Former – det
BI, s. 103 om med Viin i kunstigt slebne · Krystaller, at det ikke blot er den i dem indeholdte
G, s. 48 og Bedemænd, baade Helte og · Krystere enige i, at Livet er en Strøm. Hvor
NB:211 de Sag. De Danske ere de feigeste · Krystere, maaskee endda ikke saa meget i Krigen,