S.K. Søren Kierkegaards Skrifter
 

Søren Kierkegaards Skrifter

elektronisk version 1.8.1

ved Karsten Kynde


ISBN 978-87-993510-4-6


Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg

Grafik Karen-Margrethe Österlin


© Søren Kierkegaard Forskningscenteret

København 2014



Andre udgaver








Version 1.8.1, 2014

LP
Af en endnu Levendes Papirer
BI
Om Begrebet Ironi
EE1
Enten - Eller. Første Deel
EE2
Enten - Eller. Anden Deel
G
Gjentagelsen
FB
Frygt og Bæven
PS
Philosophiske Smuler
BA
Begrebet Angest
F
Forord
TTL
Tre Taler ved tænkte Leiligheder
SLV
Stadier paa Livets Vei
AE
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
LA
En literair Anmeldelse
OTA
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand
KG
Kjerlighedens Gjerninger
CT
Christelige Taler
LF
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen
TSA
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger
SD
Sygdommen til Døden
YTS
»Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«
IC
Indøvelse i Christendom
EOT
En opbyggelig Tale
TAF
To Taler ved Altergangen om Fredagen
FV
Om min Forfatter-Virksomhed
TS
Til selvprøvelse Samtiden anbefalet
DSS
Dette skal siges; saa være det da sagt
HCD
Hvad Christus dømmer om officiel Christendom
GU
Guds Uforanderlighed
OiA
Et Øieblik, Hr. Andersen!
JC
Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est
PMH
Polemik mod Heiberg
BOA
Bogen om Adler
SFV
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed
BN
Den bevæbnede Neutralitet
PCS
Hr. Phister som Captain Scipio
DS
Dømmer selv!
Oi10
Øieblikket Nr. 10
Løse papirer 592-596, supplement
Brev 1-42
Familien Kierkegaard
Brev 43-69
Studiekammerater og bekendte
Brev 70-78
Familien Heiberg
Brev 79-119
Emil Boesen
Brev 120-126
Kongehuset og offentlige myndigheder
Brev 127-160
Regine Olsen, gift Schlegel
Brev 161-170
Lærere
Brev 171-207
Familien Lund
Brev 208-233
Sekretær, bogtrykker, redaktør
Brev 234-240
Gejstlige
Brev 241-258
Følgebreve, takkebreve, anmodning
Brev 259-275
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
Brev 276-307
Rasmus Nielsen
Brev 308-318
Læserinder
Ded
Dedikationer
              Vejledning
NB22:8.e ikke saadant Mod eller saadanne · Kræfter – derfor ville vi have Tvang bort.
NB8:44 t, men det er meget fine og zarte · Kræfter – det Onde derimod giver robuste
KG, s. 47 lig, elsker med Fortvivlelsens · Kræfter – elsker et andet Menneske »
NB14:112 fter, ædlere og ædlere · Kræfter – Ens Kraft vil i » Hjertets
Brev 66 fter, ædlere og ædlere · Kræfter – Ens Kraft vil i Hjertets Oprigtighed
NB20:21 kke gik efterhaanden kom den til · Kræfter – og blev den » sunde Lære«,
AE, s. 23 or at kunne begynde med friske · Kræfter – og hvad saa? Saa bliver han saaledes
DS, s. 221 re: Ingenting. / Med Almagts · Kræfter – thi det har han, om end den Brug
NB2:87 t! / Det jeg mangler er legemlige · Kræfter – til at dovne; det jeg har er aandelige
DS, s. 243 til at vove maaskee over sine · Kræfter – under » Naaden«
LP, s. 19 id til i Livet ikke prøvede · Kræfter ( og dette er da dens bedste Skikkelse)
Papir 14:6 roede paa Udvikling af Msk. · Kræfter / / ( Forstand) / ( potenseret Gudsbevidsth.)
Brev 235 . Havde jeg blot legemlige · Kræfter af en anden Art: jeg skulde endnu imorgen
OTA, s. 394 net og Hestene ikke de halve · Kræfter af hvad de virkeligen have. Ak, og naar
NB:34 lovelse, thi hun lod først · Kræfter ane som brød hun sig ikke det mindste
OTA, s. 390 e, fordi de med deres fleste · Kræfter arbeide sig selv imod. / Lad os saa nærmere
NB20:74 a forresten af alle Livsens · Kræfter arrangeret mig verdsligt. Tvertimod, jeg
GU, s. 336 langt, langt over et Menneskes · Kræfter at have med en saadan Uforanderlighed at
SLV, s. 194 ngende, næsten over mine · Kræfter at holde Sjelen paa Beslutningens Høieste.
NB34:29 n just overlader de sammen satte · Kræfter at udfolde sig. Og dog er Experimentatoren
NB13:78 tid og at det var over mine · Kræfter at ville løfte begge Dele paa een Gang,
OTA, s. 297 hvo har ikke erfaret, hvilke · Kræfter Bekymringen kan give et Menneske, hvorledes
NB8:44 orgaaer ikke. / At det Gode giver · Kræfter bliver lige vist, men det giver den Art
F, s. 479 øbenhavn er Læseverdenens · Kræfter concentrerede, uden dog at denne Concentration
NB5:147.a aaen vil altsaa beroe paa hvad · Kræfter de have i dem selv ɔ: jeg examinerer
NB21:12 re derfor efter, hvor store · Kræfter de have til at hæve Sandsebedragene,
OTA, s. 390 e: de veed ikke selv, hvilke · Kræfter de have, de forhindre sig selv mere eller
TS, s. 83 e, at forvisse sig om, hvilke · Kræfter der ere ham forundte. Saa er der et Øieblik
NB7:88 at han mskligt talt ikke har · Kræfter dertil, opgive det – og er han saa
FB, s. 134 ing, han disponerer over alle · Kræfter dertil. Den Fremmede forlader ham med den
NB11:233 desto værre nok undes · Kræfter dertil. Sandeligen jeg siger det ikke stolt.
Papir 445 ule, hvilke overordentlige · Kræfter det har, at slaae saa meget af, at det
NB19:28 tilstaaer jeg, jeg har ikke · Kræfter ell. Høimod til Sligt. Det siger jeg
OTA, s. 372 n saadan Ulykkelig har mange · Kræfter eller faa, om han bruger dem eller han
NB20:46 øttende i Forhold til at give · Kræfter eller til at betegne Ens Position og bevare
TS, s. 99 r menneskelig Tillid til egne · Kræfter eller til menneskelig Bistand. /
NB25:30 et er vel mere over et Msks · Kræfter end den yderste, yderste Anstrengelse af
NB21:51 og tag Een, der ikke har flere · Kræfter end enhver af disse 5, men han sætter
Brev 235 vde en anden Art legemlige · Kræfter end jeg har – thi til at holde ud
SLV, s. 249 til mig at have langt flere · Kræfter end jeg i Forhold til hende. /
BOA, s. 237 æf, og hiint vilde Spil af · Kræfter er afskaffet, at først og fremmest Sjelens
NB14:29 s: dette er ogsaa de sidste · Kræfter et Msk. har Fortrydelse over at have villet
NB29:86 holder jeg af alle Livsens · Kræfter fast, og beder Gud at hjælpe mig til
BOA, s. 130 nske, at det Bestaaende har · Kræfter for at kunne gjøre ham hans Liv til
NB15:110.a postlene med overmenneskelige · Kræfter for at kunne holde ud at troe. Vi Andre
DS, s. 223 en, han bruger lige saa store · Kræfter for at rette Alles Opmærksomhed paa
NB20:74 og at jeg har anvendt store · Kræfter for at skjule den. Og der er ogsaa noget
FB, s. 119 lementers Rasen og Skabningens · Kræfter for at stride med Gud, Du, der først
TS, s. 83 faaer Lov at bruge alle Dine · Kræfter for at trænge igjennem, saa Modstanden
NB14:78 drustes med overordentlige gudd. · Kræfter for at være ɔ: for at kunne udholde
NB30:53 øve næsten gigantiske · Kræfter for i Smaa-Forhold at kunne udholde i Længden
DS, s. 223 han bruger lige saa store · Kræfter for ikke at vige en Tomme fra det Sted,
NB21:51 er indsætter ⅝ af deres · Kræfter for nu i Forening at arbeide for samme
DS, s. 223 een Herre; han bruger Almagts · Kræfter for stadigt at sikkre, at være Ingenting;
LA, s. 13 d Tidens Fordring, nye og nye · Kræfter fordrer Tiden i Ynglingens Mund. Og Den,
TTL, s. 448 om Dødens. Thi alle Livets · Kræfter formaae ikke at gjøre Tiden Modstand,
OTA, s. 326 ravene aabnedes, og Naturens · Kræfter forraadte, hvo han var: dersom dette ikke
NB10:179 ar været overordentlige · Kræfter forundte, en Potensation, der gjør dem
OTA, s. 390 l lumskeligen trække alle · Kræfter fra ham og lade dem gjøre Tjeneste paa
BOA, s. 98 igets Magt til at kalde uhyre · Kræfter frem; Anskrigeren maa jo dog tro at der
KKS, s. 99 kke er angest. Netop jo flere · Kræfter han har, desto større er hans Angst,
BMT, s. 220 e have en Maalestok for, hvad · Kræfter han har, naar det kommer til Stykket. Det
OTA, s. 190 Fordringen i Forhold til de · Kræfter han har. Og dernæst, hvis han i Oprigtighed
NB13:90 ieblikket«. Frygtelige · Kræfter har den til at ængste og ligesom at
SLV, s. 452 en Digter være. Saadanne · Kræfter har denne Forfatter nu vel ikke, ligesom
BOA, s. 172 en end Adler. Tilværelsens · Kræfter har haft fat i ham, og han er som Phænomen
NB10:173 rtid ikke umuligt; thi eminente · Kræfter har han, og han synes at have en stor Tro.
NB19:28 om kun saa smaat efter mine · Kræfter har søgt en lille Smule at forpligte
Oi7, s. 315 frigjøre os fra, saadanne · Kræfter har vi ikke. Men vist er det, læse hvad
NB31:68 t Secund give ubetinget nye · Kræfter heelt og holdent. / Og ogsaa dette er jo
G, s. 77 enskabens vilde og stridslystne · Kræfter her er forestillet. / Derfor beroliger
LA, s. 79 e Misundelse. Medens de bedre · Kræfter holde hinanden Stangen i en Reflexions-Spænding,
AE, s. 304 sytten Bind, vil han af alle · Kræfter holde igjen – bare for at drille
Papir 59 , der vækker de slumrende · Kræfter hos Msk.«, – thi skal vi
G, s. 62 kke anet, ikke drømt, hvilke · Kræfter hun satte i Bevægelse, paa hvilke Lidenskaber
EE1, s. 93 n Ende gjøre de stridende · Kræfter hver for sig til en Anskuelsens Gjenstand.
KG, s. 221 ennesket sover, sove Naturens · Kræfter hverken Nat eller Dag; Ingen tænker
Not15:4 de mig vred. / Nu satte jeg · Kræfter i Bevægelse – hun giver for Alvor
Not9:1 r Gud. Men i det Onde er der · Kræfter i Bevægelse der arbeide paa dens Undergang,
EE1, s. 188 saa i Stykket ikke var andre · Kræfter i Bevægelse mod Don Juan end Elvira,
KG, s. 220 ideligt, og dog er Evighedens · Kræfter i Bevægelse; ydmygt gjør Kjerligheden
KG, s. 244 Svaghed, og dog er Evighedens · Kræfter i denne Afmagt; det kan saa let see ud
LP, s. 29 rhed mod Verden, hans poetiske · Kræfter i deres selvfortærende og derigjennem
KKS, s. 105 og hint beundrede Overmaal af · Kræfter i det 18de Aar egenligen, æsthetisk,
SLV, s. 415 s Nydelse deraf. De give ham · Kræfter i Forhold til Virkeligheden, saa han seirer
SLV, s. 416 , som det giver ualmindelige · Kræfter i Forhold til Virkeligheden; men, siger
Not1:7 stræber at sætte alle · Kræfter i harmonisk Virksomhed. Men ved hvilke
OTA, s. 240 , om han fromt indviede sine · Kræfter i hellig Tjeneste, eller han maaskee i
SLV, s. 128 a, at der gives dæmoniske · Kræfter i Livet, jeg veed, der gives en lidet priselig
EE1, s. 55 enstød af de forskjellige · Kræfter i Livets Spil. Den mener, at det er tilfældigt,
Brev 80 r. Forøvrigt føler jeg · Kræfter i mig og dermed Punktum. / Lev vel! /
Not1:2 og Tilliden til de aandelige · Kræfter i Msk. – / Christendommen støtter
HH:10 o min Synd, jeg anstrængte mine · Kræfter i oprigtigt Forsæt til det Gode, jeg
KG, s. 361 et er ham, som ved det Eviges · Kræfter i Selvopoffrelse vil vinde Menneskene;
EE1, s. 246 aaledes betragtet de enkelte · Kræfter i Stykket, og gaae nu over til at undersøge,
Not9:1 Naade at have lagt saadanne · Kræfter i Verden, hvorved den kan blive fuldkommen.
NB19:30 naar jeg ved Hjælp af den fik · Kræfter igjen til at præstere Noget, hvorom
CT, s. 110 sætter sig med Evighedens · Kræfter imod, at Timeligheden bliver til Mere.
NB11:193 mig til at sætte flere · Kræfter ind paa det Punkt for at naae dets Mulighed
Papir 380:2 og bruge de mig anviste · Kræfter istedenfor til Poenitentse til at fuldkomme
KKS, s. 105 e, at hun med de væsenlige · Kræfter kan bære de eminente Opgaver. At fremstille
3T43, s. 98 ilstod, at han ikke ved egne · Kræfter kunde regne paa at naae den. Modgang havde
NB18:53 or den og saa vilde anvende sine · Kræfter ligefrem paa at vinde Mskene for den, ikke
Papir 505:1 r Tid, om at man med forenede · Kræfter maa stræbe o: s: v: / Men, Du gode Gud,
TSA, s. 109 ige Forbindelser, ved hvilke · Kræfter man seirer over Menneskenes Meninger og
BOA, s. 225 tige Forbindelser, ved hvilke · Kræfter man seirer over Menneskenes Meninger og
Brev 315 omhed ved at prøve mine · Kræfter med Pennen. Et Par smaa Landsbyfortællinger
CT, s. 279 er Deel med os, forener Eders · Kræfter med vore. Men om den Bekymrede sige de:
NB28:56 an paa, hvo der har fleest · Kræfter men hvo der kan holde længst ud. /
TS, s. 101 strænget maaskee over mine · Kræfter mener at opdage, at dette kan jeg ikke
KG, s. 306 ed saa Mange. Menneskene have · Kræfter nok i et Øieblik, paa Længden derimod
NB29:86 l at sprænge det har han · Kræfter nok og vil han til det Brug have flere,
NB6:95 saa vil man regne paa, at jeg har · Kræfter nok til at kunne holde ud – ret som
NB6:95 nd tænker som saa: aa, han har · Kræfter nok til at kunne udholde Alt. Altsaa saa
BB:7 rker, at man endnu beholder · Kræfter nok til at leve, og at, hvor Uskyld afslutter
OTA, s. 390 r dette Syn, seer, at der er · Kræfter nok, men at Den, der skal være Herren,
NB18:44.a g ene 10 Gange havde polemiske · Kræfter nok, vidste de meget godt. Vanskeligheden
NB4:72 r Dag, at han idag giver mig · Kræfter nok. Al Udmattelse kommer især
OTA, s. 390 Stedet, selv om Hestene have · Kræfter nok. Men som man ikke uden en vis Bedrøvelse
EE2, s. 114 æne sig til Dig, Du har jo · Kræfter nok. Seer Du, det kan Du ikke taale, det
Papir 485 ke at udholde, det er over mine · Kræfter o: s: v:.« / Tro. /
LP, s. 36 ee, saa godt han kan, de store · Kræfter og Anlæg, og derpaa disses Fortabelse.
4T44, s. 332 le Pusterum til at samle nye · Kræfter og da begynder Jagten igjen. At et Opbyggelsesskrift
NB16:32 ker, han mangler socratiske · Kræfter og den Art Dannelse. Han er indenfor et
Papir 254 stholder de ofte adspredte · Kræfter og derved, ligesom den betydningsfulde
DS, s. 161 t vove i blind Tillid til egne · Kræfter og Deslige, det er – deri ere vi
Papir 388 jo faae at see disse store · Kræfter og dette overordentlige Mod. Det kommer
EE2, s. 324 vivlelse anstrængede Dine · Kræfter og dog saa uendelig gjerne ønskede at
NB31:68 s for hver Gang den Piintes · Kræfter og Døden kommer nærmere – kun
NB21:12 er at vi ikke have saadanne · Kræfter og en saadan Reenhed til at tage Sandsebedragene
BOA, s. 125 kjelligt i Forhold til hvilke · Kræfter og Evner, hvilken Dygtighed han har), saa
TS, s. 106 til mig selv: her er Evner og · Kræfter og Forudsætninger nok – men Kudsken
NB21:60 ximum, de kunne opnaae med deres · Kræfter og Forudsætninger, item om de ikke pro
TSA, s. 85 dende. Dertil maa Du have · Kræfter og Forudsætninger. Hvad skeer, ja ganske
NB11:154 fuldkomne Mangel paa legemlige · Kræfter og hvad deraf følger: jeg skal være
BOA, s. 159 ristendommen har med fornyede · Kræfter og langtfra uden Talent vovet det Yderste.
NB6:21 mme langsomt betræffende · Kræfter og og en Brug af Kræfter som ikke alle
EE2, s. 306 re det poetisk. At han har · Kræfter og Talenter, negter jeg ikke, at han, efter
EE1, s. 149 n er over det Æsthetiskes · Kræfter og tilhører det Metaphysiske. I Christi
HH:16 t. / afmægtig de himmelske · Kræfter over sig, i Stridens Hede skal Guds Naade
NB25:30 erfor skal den Hellig-Aands · Kræfter overskygge hende. Ja, godt nok; men just
NB:60 vede at anvende ⅔ af sine · Kræfter paa at finde sin Opgave. Derfor har Barnet
AA:12 andet Fag, ved at rette mine · Kræfter paa et andet Maal. For en Tid vilde det
BB:7 d afslutter Livets Kreds, dets · Kræfter pulsere derud over. Ved saaledes at skride
NB30:12 Noget imod, at S. med store · Kræfter raser mod denne » nederdrægtige
EE:190 tgjort, da skal de himmelske · Kræfter røre sig i Dig, og naar Du tvivler,
Papir 270 nyet, følte det ny Livs · Kræfter røre sig i Dig; og naar da Guds Naades
EE1, s. 186 ahnet, havde fornummet dets · Kræfter røre sig i hende, da blev det brudt
4T43, s. 169 ølgerne bruse, og Himlens · Kræfter røre sig, da, hvis ellers nogensinde,
IC, s. 159 Naturen omkring Dig de mange · Kræfter røre sig; men den Kraft der bærer
OTA, s. 340 ar En maa sætte alle sine · Kræfter sammen, naar han ikke har een eneste Tanke,
LF, s. 46 skulde man sætte alle sine · Kræfter sammen, og ved en uhyre Kraft-Anstrengelse
NB7:87 lveretheden aabner Sjelens bedste · Kræfter sig. / / / Christus selv siger: Den, som
NB2:80 g at møde med ubetinget friske · Kræfter som den første Dag. / Mag. Ussing kalder
SLV, s. 247 ren kommer har jeg i Grunden · Kræfter som en Løve. Naar jeg lider autopathisk,
NB2:28 e give et Forbud mod de naturlige · Kræfter som en Mand er i Besiddelse af, men den
NB:18 Bekjendtskaber; Den, der har · Kræfter som Goethe kan sagtens støde Folk fra
NB6:21 Kræfter og og en Brug af · Kræfter som ikke alle Dage sees – derom beder
TTL, s. 461 Tilværelsen, hiint Spil af · Kræfter som kun Gud i Himlene kan roligt betragte,
KG, s. 355 efter, overarbeider sin Aands · Kræfter som saadanne, saa opdager han slet ikke,
NB15:110.a aradoxet er over menneskelige · Kræfter som Troens Gjenstand, derfor udrustedes
NB20:66 en, som skulde jeg ved egne · Kræfter stræbe, og han blot vilde see efter,
Oi5, s. 246 Forfriskelse for at samle nye · Kræfter til – at tjene Penge. /
NB10:200 anden Opgave. Jeg har ikke · Kræfter til at blive et Sandhedsvidne, der bliver
OTA, s. 399 høit, om han lidende har · Kræfter til at bygge i Grunden, og hvor dybt. Altsaa
NB20:105 erede. Hvor Mange have vel egl. · Kræfter til at bære Aandens Vidnedsbyrd. Men
NB31:124 ervætteshed og saa ikke · Kræfter til at bære det. / / / Revisionen. /
NB19:48 n af Dig. Nei, jeg har ikke mere · Kræfter til at bære Dig.« Svar: lad
NB17:110 e – men jeg har ikke · Kræfter til at gjøre Andre ulykkelige for at
NB11:204 det egner sig, og jeg har · Kræfter til at gjøre det, og det er Sandhed
NB21:132 en ny Generation vil faae · Kræfter til at gjøre et Forsøg paa at sætte
OTA, s. 168 rsee, men den har Evighedens · Kræfter til at holde igjen med! Det undgaaer maaskee
NB7:58 dspredelse) og ellers kan give En · Kræfter til at holde ud. Det er, der maa capituleres
Brev 159.1 t sig, at Du baade havde · Kræfter til at leve og til at gifte Dig med S
TS, s. 84 men naar Du skal bruge Dine · Kræfter til at modarbeide Dig selv: det er som
NB24:124 Jeg har brugt Halvdelen af mine · Kræfter til at modarbeide mig selv. Men hvo troer
NB25:44 æste. Et Msk., der havde · Kræfter til at sige det Sidste, han havde saa ikke
NB4:62 ende. Jeg har ikke legemlige · Kræfter til at slaaes, – og jeg veed Intet
NB8:77 Verden: den, om man nu ogsaa har · Kræfter til at stride. Den lumske Fare: om det
IC, s. 62 ikke i dette Øieblik, ikke · Kræfter til at styrte ham, og jeg veed Ingen der
NB10:173 fanget sig selv; vi havde ikke · Kræfter til at svække ham, nu skal det vel lykkes.
NB19:20 hvilken Maalestok jeg havde · Kræfter til at sætte det ind. Ikke saaledes
NB9:40 et ogsaa, at have personlige · Kræfter til at trodse hele Kiøbh. om fornødent
NB9:79.b vidt hverken turde ell. har jeg · Kræfter til at vove; det vilde blive en Formastelse,
NB15:122 næsten overmenneskelige · Kræfter til blot for at faae Fodfæstet; thi
EE2, s. 276 ved Arbeidet, saa sanker man · Kræfter til den Syssel, der er Ens Lyst.«
KG, s. 54 vore Dages Tid og vore bedste · Kræfter til denne Tjeneste, om vi end altid gjentage,
NB8:11 nyttig men man ikke føler · Kræfter til ganske at slippe det Jordiske. /
NB20:53 af, og saa havt personlige · Kræfter til i daglig Existeren at holde det fast?
NB22:97 Kræfter, Fortvivlelsens · Kræfter til ikke at ville dvæle ved Skylden.
NB12:19 orstaaer, havde jeg maaskee havt · Kræfter til mere; men to saadanne Opgaver er for
NB27:38 : men jeg har virkelig ikke · Kræfter til saa at indbyde Andre. Jeg er snarere
OTA, s. 190 Anden: » jeg har ikke · Kræfter til saaledes at vove Alt«. Atter
NB10:199 r Eet: at jeg dog ikke har · Kræfter til selv at være det Forstaaede. Havde
KG, s. 303 og dertil hører Evighedens · Kræfter til strax i det afgjørende Øieblik
NB17:102 Enhver, der helliger sine · Kræfter til Videnskabens Tjeneste, priset Enhver,
Not1:7 sigelse og vækker Aandens · Kræfter til Virksomhed. Men Chr: Lære er tillige,
BOA, s. 101 Tvivl, saa maa han ogsaa have · Kræfter til, hvis han for Alvor vil, i sig selv
NB17:110 / See, dette har jeg ikke · Kræfter til. Jeg den Ulykkelige har behøvet
NB9:16 Reflexion, der maa større · Kræfter til. Og Martyrer er det Eneste, der behøves.
Papir 573 som ingen msklig Magt har · Kræfter til: at fravriste et Msk. Livs-Lysten,
EE1, s. 121 re et i Forhold til Stykkets · Kræfter Tredie, der bærer disse. Som Exempel
AE, s. 402 ivet, og lader Virkelighedens · Kræfter ubenyttede: kort, trumfer æsthetisk,
NB6:52 e mig, just dette piner de bedste · Kræfter ud af mig, saa døer jeg – og saa
FB, s. 187 thi en Dæmon veed at pine · Kræfter ud af selv det svageste Menneske, og han
SD, s. 221 is det Dæmoniskes yderste · Kræfter ud af Synden, giver den ugudelige Haardførhed
Not1:7 Maaden, hvorpaa de legemlige · Kræfter udvikle sig: Χ: ηυξ
JC, s. 34 Lethed. Han havde samlet nye · Kræfter var ganske integer, han stillede sig ligesom
NB13:49 rfor har jeg kunnet tie og faaet · Kræfter ved at tie, fordi » Guds Fortrolighed
SFV, s. 25 ristenheden, og, saavidt hans · Kræfter vel at mærke med Guds Bistand række,
NB10:198 lledet, og han nu ved egne · Kræfter vilde ligne Forbilledet. Χstus er
EE1, s. 386 saa kydskt, at overnaturlige · Kræfter vilde røre sig, hvis det blev forraadt?
Not1:5 fterne og af Guds i Naturens · Kræfter virkende Forsyn ( Ψ 34, 8. 91, 11.
Papir 59 modtage den, derved at dets · Kræfter vækkes, saa kan man vistnok ikke beskylde
OTA, s. 175 ns stadige Flid, hans bedste · Kræfter! / Altsaa i Travlheden er Tvesindetheden;
NB23:4 e. Og dog gid vi havde disse · Kræfter! / Det Existentielle – Talekunst,
NB26:87 e er commensurabel for hans · Kræfter! Jeg kunde fristes til at sige: I Lykkelige!
KG, s. 43 tere end Eenfoldighedens enige · Kræfter! Og hvorledes er nu hiin eenfoldige Kjerlighed
NB13:36 Lidelse. Hvor det giver mig · Kræfter! Sandeligen havde jeg forladt hende af Selvkjerlighed
BOA, s. 97 skrige » med forenede · Kræfter«; han bidrager jo selv Sit dertil, ved at
BI Frigjøren af Individets bundne · Kræfter, ( naar Christus siger til den Værkbrudne:
Papir 349:2 mmere, der vilde maale · Kræfter, at da de mødte ved Strandbredden bar
BOA, s. 131 e det Bestaaende lidt af sine · Kræfter, at dette kunde gjøre ham behørig
BOA, s. 96 burde forstaaes ved forenede · Kræfter, at Forudsætningen nemlig er Kræfterne,
NB15:129 Frelses Mulighed ved egne · Kræfter, at han kunde have gjort det anderledes;
TSA, s. 84 saaledes give Forbittrelsens · Kræfter, at hun gjerne slog En ihjel. Og saaledes
OTA, s. 191 t Rigtigste er, at dele sine · Kræfter, at man kan vinde paa det Ene, naar man
NB15:27 lstaaer, at det er over et Mskes · Kræfter, at være Alt ligeligt. / Altid det Samme.
NB14:100 eg blot nu havde legemlige · Kræfter, blot en lille Smule: saa kunde der gjøres
EE2, s. 331 r meget eller prøves over · Kræfter, da glemmer han det Endelige i det Uendelige,
NB7:66 sen, msklig talt, bliver over Ens · Kræfter, da skal man ikke skaane sig selv, men henstille
OTA, s. 421 gheden sig med overnaturlige · Kræfter, da vender han Forholdet om og forvandler
TS, s. 103 le Verden, den har Evighedens · Kræfter, den er Aandens Gave fra Gud, den er Din
NB17:76 t Verdslige i ham har store · Kræfter, denne verdslige Betragtning, at han skulde
EE2, s. 270 ngelighed, Stolthed, det er · Kræfter, der have en uhyre Elasticitet og kunne
NB22:94 e, viser, at jeg er bange for de · Kræfter, der i modsat Retning ere betroede mig,
AaS, s. 42 de Tegn, at agte paa de store · Kræfter, der overalt paa saa mange Maader røre
EE1, s. 406 i Besiddelse af nogle af de · Kræfter, der vare i det Bælte, hvormed Venus
EE1, s. 95 e, ikke danne en Forening af · Kræfter, der ved Foreningen først blive himmelstormende;
NB25:30 gsaa, at det er over hendes · Kræfter, derfor skal den Hellig-Aands Kræfter
NB32:126 een Forstand dog over et Mskes · Kræfter, dertil fordres guddommelig Myndighed eller
NB22:43 i Guds Interesse er over et Msks · Kræfter, dertil maa idetmindste en Apostel. /
FB, s. 142 ent, det er over menneskelige · Kræfter, det er et Vidunder. Men det kan jeg indsee,
NB6:74 e paa Enten – Eller. / Mine · Kræfter, det vil sige de legemlige ere i Aftagende,
KKS, s. 105 petende om dette hele Spil af · Kræfter, dette Fyr, denne Ild og dette meget andet
NB22:7 ende, at dertil har man ikke · Kræfter, ei heller har man den Særliges umiddelbare
AE, s. 390 tholde et svagt Haab ved egne · Kræfter, end at faae Vished i Kraft af det Absurde.
NB21:31 restilling, havde jeg blot flere · Kræfter, end jeg har, flere og flere, saa skulde
Brev 115 er bestemtere og har stærkere · Kræfter, end jeg havde tænkt; herovre bryder
BOA, note er løs paa, at ødsle med · Kræfter, engang ønsker en lille Rekreation, saa
OTA, s. 215 og fortærer de ædleste · Kræfter, er den indvortes Skade, som er uendelig
LA, s. 80 r at fornemme Tilværelsens · Kræfter, er dens Afløsning Apathien ikke tjent
Brev 304 ens De saa igjen har flere · Kræfter, er langt stærkere end jeg, næsten
OTA, s. 142 virvel, et Spil af forvirrede · Kræfter, et skuffende Øieblik i det Splidagtige,
DS, s. 161 og klog Beregning af sine egne · Kræfter, Evner, Forudsætninger, Muligheder, ligeledes
SFV, s. 59 e Tale om Anvendelse af mine · Kræfter, fast besluttet at anvende Alt for at forsvare
Brev 66 raft – og man vil faae · Kræfter, flere og flere Kræfter, ædlere og
NB14:112 s Kraft – og man vil faae · Kræfter, flere og flere Kræfter, ædlere og
LF, s. 16 de, svarende til mine Evner og · Kræfter, for at virke deri? Nei, Du skal først
NB:60 pgave. Derfor har Barnet saa mange · Kræfter, fordi Faderen sætter det Opgaven, og
Papir 453 f mig blevet anvendt: Tid, · Kræfter, Formue. Tillige har jeg, for at sikkre
NB22:97 tand Kræfter, sandselige · Kræfter, Fortvivlelsens Kræfter til ikke at ville
TS, s. 86 rænget næsten over sine · Kræfter, føler han dog, at han endnu har for
Brev 254 r for meget, var over mine · Kræfter, først blev jeg misundelig paa denne
TS, s. 83 ligesom løfter paa sine · Kræfter, glad og taknemmelig som et Barn for hvad
EE1, s. 129 skjulte Værksted, hvor de · Kræfter, han i Stykket har lært at kjende, urkraftigt
NB8:77 man kjender ikke sine egne · Kræfter, har en Forestilling om at Modparten maaskee
KG, s. 33 hiint Umiddelbarhedens Spil af · Kræfter, hiin Poesiens besjungne Herlighed i Smiil
EOT, s. 268 men hun, der har disse · Kræfter, hun er ikke fortvivlet, hun er
SLV, s. 334 en. Det er ikke Idealitetens · Kræfter, hun strider med, det er et endeligt Haab,
Papir 320 thodoxie udhæve Sacramentets · Kræfter, hvad der i Sacramentet tildeles, den uhyre
KKS, s. 97 t er den Livlighedens Spil af · Kræfter, hvad man ogsaa kunde kalde Ungdommelighedens
EE1, s. 324 lidt iforveien kunde see de · Kræfter, hvis Fremtrædelse udgjøre Livets
SLV, s. 201 den Mødige kan samle nye · Kræfter, hvor redes det Natteleie, paa hvilket jeg
AE, s. 126 tændigheder, hiint Spil af · Kræfter, hvori den historiske Tilværelses Totalitet
EE1, s. 56 Sammenspil af de historiske · Kræfter, Høitiden i den historiske Tid. Det Tilfældige
Brev 43 til endmere at derivere Msk. · Kræfter, idet der overalt vise sig en Mængde
TSA, s. 84 nd at give et andet Menneske · Kræfter, idetmindste Forbittrelsens. Hvor Mange
LF, s. 21 lider, dog dertil har den ikke · Kræfter, ikke dette Herredømme over sig selv,
EE1, s. 351 ud som muligt, efter Husets · Kræfter, ja jeg hænger stundom lidt laant Stads
KG, s. 355 arbeider over sine legemlige · Kræfter, ja, saa er han sprengt, og dermed er Intet
NB9:39 thi disse mangle gjerne legemlige · Kræfter, jeg maatte have mere legemlig Sundhed og
3T43 altid bevæget af det nye Livs · Kræfter, kaldende, tilraabende, vinkende, stærk
OTA, s. 340 k Menneskets, ja Slægtens · Kræfter, let. Men naar En paa samme Tid som han
NB24:163 at Afgjørelse skal give ham · Kræfter, maaskee har han ogsaa en illusorisk Forestilling
NB6:72 l har jeg end ikke legemlige · Kræfter, maaskee hell. ikke den Art Mod, og endeligen
OTA, s. 190 oves, giver overmenneskelige · Kræfter, men det er ogsaa vist ( o, forunderlige
OTA, s. 190 lsomt, hvorvidt Slaget giver · Kræfter, men det er vist, at Tilliden, hvormed der
NB15:73 dette, at det Gode vistnok giver · Kræfter, men Evighedens zarte, hvorfor ogsaa den
BOA, s. 107 selv, forstaae at bruge sine · Kræfter, men netop derfor ogsaa forstaae, hvor disse
SLV, s. 453 aver, der behøve forenede · Kræfter, men ogsaa give rigelig Løn til Alle.
DSS, s. 122 iere Magt, der vistnok giver · Kræfter, men ogsaa ubetinget vil lystres, ubetinget,
FB, s. 159 an et Menneske blive ved egne · Kræfter, men Troens Ridder ikke. Naar et Menneske
LP, s. 27 e hver for sig betydningsfulde · Kræfter, midt i disses mest brogede Mangfoldighed,
NB9:74 odt være at jeg har flere · Kræfter, naar jeg blot kommer ud. Men Sagen er i
F, s. 516 ar jeg betænker Tiden, dens · Kræfter, og at jeg ingen Medarbeider faaer, saa
FB, s. 141 rge Tilværelsens endelige · Kræfter, og bringe Stene selv til at græde, medens
OTA, s. 378 Tvivlen. Dette er over mine · Kræfter, og den Art Lystighed ikke efter mit Sind,
SLV, s. 328 lelsen af overmenneskelige · Kræfter, og den frister med Blendværk, som var
EE1, s. 109 else for at have kjendt sine · Kræfter, og den har derfor indskrænket sig til
SLV, s. 359 d, har altid overnaturlige · Kræfter, og derfor blev min Mine aldeles uforandret.
KG, s. 303 en dertil hører Evighedens · Kræfter, og derfor maa den Kjerlige, som bliver,
OTA, s. 390 ende Maade. Han mangler ikke · Kræfter, og det gjør et Menneske egentligen aldrig,
NB9:39 Næste behøves der legemlige · Kræfter, og en anden Art af streng Opdragelse: at
NB19:31 e det, hvilket er over mine · Kræfter, og heller ikke min Mening, der er, at det
NB:34 eligt Overmod forraader uhyre · Kræfter, og lader mig ane en Udvei af hvad ved et
EE2, s. 167 lege med Historiens titaniske · Kræfter, og som ikke kunne sige et eenfoldigt Menneske,
NB19:20 et Noget, der overgik mine · Kræfter, og som jeg et maaskee langt Liv igjennem
Papir 270.d g opleve. Tiden krævede ny · Kræfter, og som Naturen ødsler med sine Frembringelser,
NB29:86 age mig en Opgave over mine · Kræfter, og tillige for de Andres Skyld, hvem jeg
NB2:138 e holde Adler oppe. Vi behøve · Kræfter, og uegennyttige Kræfter, som ikke ligge
SLV, s. 135 r, at Commandanten har flest · Kræfter, om den Profane priser Mandens Styrke, og
FB, s. 161 en passende for menneskelige · Kræfter, om man end i vor Tid forsmaaer den; men
NB7:88 ot msklig Overslag over egne · Kræfter, over Forhold og Omstændigheder? I saa
NB28:15 er der ødslet Alt, Tid, · Kræfter, Penge Alt, Alt. Jeg har gjort Alt for at
EE1, s. 314 s paa Udkig. Brus op I vilde · Kræfter, rører Eder Lidenskabens Magter, om Eders
FV, note ldre, ikke mere har Ungdommens · Kræfter, saa bliver man religieus Forfatter«.
EE2, s. 270 Beundring? Har han ikke andre · Kræfter, saa er han afvæbnet. Belønningen
NB22:97 giver ham i en vis Forstand · Kræfter, sandselige Kræfter, Fortvivlelsens Kræfter
DS, s. 206 le det Umulige, ødsle sine · Kræfter, sin Tid, sit Liv derpaa, uden dog at komme
KKS, s. 105 den første Ungdommeligheds · Kræfter, skal benyttes som en yndig Leg. Disse Opgaver
SLV, s. 332 blive, hvis den brugte sine · Kræfter, som den kun kan bruge dem, og sæt saa,
SLV, s. 307 r det er skeet, vel vil give · Kræfter, som disse behøves: saa lad det være
G, s. 59 lle vove Alt, til at ville have · Kræfter, som han ellers ikke har, som han ellers
NB2:138 ve Kræfter, og uegennyttige · Kræfter, som ikke ligge og afmattes i uendelige
NB8:44 lige vist, men det giver den Art · Kræfter, som ikke tage sig ud i Verden. /
NB2:87 t dovne; det jeg har er aandelige · Kræfter, som man kun kan arbeide med /
KG, s. 355 me Maade med Menneske-Aandens · Kræfter, som med Legemets Kræfter. Dersom En
NB10:199 og er farligt at have saa uhyre · Kræfter, som mig er forundt – og saa i saa
Papir 586 som, maaskee med forenede · Kræfter, stræbe: saa er Aand gaaet ud, Du har
NB29:105 g ikke er over noget Msk.s · Kræfter, thi ethvert Msk. er lagt an paa at blive
KKS, s. 105 isponere over de væsenlige · Kræfter, vel at mærke i en Idees Tjeneste. Der
JJ:477 af ham. Naar et Msk. har ethiske · Kræfter, vil Folk gjerne gjøre ham til Genie,
Brev 66 e Kræfter, flere og flere · Kræfter, ædlere og ædlere Kræfter –
NB14:112 faae Kræfter, flere og flere · Kræfter, ædlere og ædlere Kræfter –
BOA, s. 106 at have helliget mine bedste · Kræfter. – Jeg indseer godt, at jeg ikke er
SFV, s. 98 e« over et Menneskes · Kræfter. / » Den Enkelte« er den
NB27:23 k Forestilling om sine egne · Kræfter. / Dog maa » Forsoningen«
SLV, s. 233 ogsaa klart, at hun dog har · Kræfter. / For mig er der Intet at gjøre. Jeg
NB10:89 ud prøver intet Menneske over · Kræfter. / Forleden Dag gik jeg op til Mynster,
SLV, s. 75 væget Himmelens og Jordens · Kræfter. / Jeg forlader Mythen. Mandens Begreb svarer
Brev 69 aae i vildledt Blod, i tabte · Kræfter. / Med andre Ord: for hos mit syge Folk
BOA, s. 117 og gavnlig Anvendelse af sine · Kræfter. / Ved sit Aabenbarings-Faktum, ved den
NB25:30 kke, skaan mig, det er over mine · Kræfter. Af den Mening er nu Engelen aabenbart ogsaa,
NB12:19 r, har jeg ikke engang legemlige · Kræfter. Derfor trækker jeg mig tilbage, og vælger
KG, s. 355 Kræfter, som med Legemets · Kræfter. Dersom En arbeider over sine legemlige
KKS, s. 99 nøiagtigt svarer til hans · Kræfter. Dersom man tænkte sig den Naturkraft,
EOT, s. 268 gtige! Hun har Fortvivlelsens · Kræfter. Det er dem, der gjøre hende ligegyldig
NB8:44 n. / Man siger, at det Gode giver · Kræfter. Det er ogsaa ganske sandt, men det er meget
SFV, s. 24 e er baade over Deres og mine · Kræfter. Dette Foretagende er lige saa afsindigt
EE1, s. 57 lute Sammenhold af de tvende · Kræfter. Dette Sammenhold er saa absolut, at en
3T43, s. 98 et Menneske er ved sine egne · Kræfter. Dog opgav han ikke Modet; han forsagede
NB10:181 r fundet stor nok for mine · Kræfter. En Polemik med Heiberg: det var jo en Spøg;
4T44, s. 351 ldent, at han ret kommer til · Kræfter. Feigheden lurer overalt, og formaaer den
LF, s. 46 olde fast paa med alle Livsens · Kræfter. Gjør Du det, saa er den Regning let,
Brev 35 for Alt Sommeren til at samle · Kræfter. Glædede det Dem selv, at kunde tage
SLV, s. 314 gaaer altsaa nu med forenede · Kræfter. Han har ikke noget imod, at hun blev forelsket
NB8:44 det Onde derimod giver robuste · Kræfter. Hvoraf kommer det ell., at naar En har
EE2, s. 122 ledning til at prøve Eders · Kræfter. I ere da fattige og ulykkelige som Helten
NB14:100 lt er Mangel paa legemlige · Kræfter. Jeg er saa svag, at jeg selv næsten
Brev 235 serne dertil overgaae mine · Kræfter. Jeg kan kun altfor vel sætte mig ind
EE2, s. 305 d, jeg veed, det fordrer mine · Kræfter. Jeg søger at danne mig mere og mere
NB21:151 e betjent med renere religieuse · Kræfter. Jo betydningsfuldere Opgaven er, desto
NB7:81 le Mand findes dog de bedste · Kræfter. Man kunde ved første Øiekast fristes
EE2, s. 108 d der disponeres over Aandens · Kræfter. Man maa derfor være hinanden saa fremmede,
EE1, s. 351 Enhver bør nu kjende sine · Kræfter. Men det er Noget, der ofte har oprørt
NB11:194 mig, som er det over mine · Kræfter. Men naar jeg kan gjøre det, naar jeg
NB11:61 dertil mangler jeg Tro og Mod og · Kræfter. Men saaledes taler han ikke; i fornem Klogskab
NB10:179 k. just i Forhold til hans · Kræfter. Mit Livs Collisioner har, formodentlig
NB13:88 i en Forstand langt ringere · Kræfter. Og dog er i een Forstand Forholdet dette,
SLV, s. 235 hvad der var over Ynglingens · Kræfter. Og han tumlede gjennem Livet, omtumlet
NB15:122 fri: det er over et Mskes · Kræfter. Og saaledes er det at kæmpe med et Sandsebedrag.
3T43, s. 98 strængede han sine sidste · Kræfter. See! da gik Medgangens Sol atter op, belyste
NB22:88 der existentielt gaaer over Ens · Kræfter. Tillige er der ogsaa noget Piinligt deri,
DJ, note ens han falder for ganske andre · Kræfter. Totalvirkningen og Totaleenheden forstyrres.
Brev 114 g langsomt fortærer ædlere · Kræfter. Vær derfor glad, at Du blev taget med
AE, s. 425 aae Deres Høivelbaarenheds · Kræfter.« » Hvorledes«, svarer den
NB8:77 t Modparten maaskee har større · Kræfter: her er det hele Spil af Conflicter. Hvor
Brev 48 le, lader os arbeide med forenede · Kræfter: jeg ved tiltrods for alle Forhindringer
KG, s. 252 n til hans Fatteevne og svage · Kræfter: saa maatte Mennesket fortvivle. Men da
BI, s. 327 Begeistring giver athletiske · Kræfter; et ungt Menneske, der allerede forlængst
TSA, s. 77 hans Modstand gav Usandheden · Kræfter; i sig selv har den ingen Magt, hvilket
NB21:163 Ting, som overstiger dens · Kræfter; kommer Fornuften ikke dertil, er den kun
NB15:122 il som Sandheds-Vidnet har · Kræfter; men Afgjørelse vil det ikke. Sandsebedraget
BI, s. 345 ves af Gud og ikke ved egne · Kræfter; men deraf følger ingenlunde, at man
KG, s. 356 nde holder ud, faae de bedste · Kræfter; men det er ikke hans egne, han har dem
EE1, s. 320 kke dens mangfoldige Spil af · Kræfter; men jeg nyder da ikke saa meget som jeg
KG, s. 157 ne Tanke er over et Menneskes · Kræfter; om den end tillades, den ligesom forbyder
NB19:48 Gud, min Gud; dette er over mine · Kræfter; selv i Forhold til det meest Ubetydelige
NB10:144 et kniber lidt paa er legemlige · Kræfter; thi aandelig føler jeg mig over al Maade
EE1, s. 324 vældet, har overnaturlige · Kræfter; thi denne Overvældethed er en besynderlig
NB8:44 Onde hjælpe En med at give En · Kræfter; thi Sagen er, man maa nu tage sig sammen,
TTL, s. 412 itflyvende i Forhold til hans · Kræfter; vel, men her mangler dog Lidt, lidt Bedrøvelse,
NB7:88 at Du, msklig talt, ikke har · Kræfterne – og dog begynder, altsaa i Tillid
CT, s. 228 es heller ikke ganske at have · Kræfterne dertil, kort Du var ved Dit Livs Ende ikke
Papir 254 id, som sagt, Harmonien af · Kræfterne endnu ikke er indtraadt og Dreiningen om
SD, s. 222 ivlelsens Kamp; men naar saa · Kræfterne ere udtømte, maa der en ny Potentsation
OTA, s. 190 Hjælp af Udflugterne have · Kræfterne forud, han vil tage dem forfængeligt,
CT, s. 215 ergravet den. Man har trukket · Kræfterne fra den, narret Myndigheden fra den –
Papir 575 / Og der er det vi nu er. · Kræfterne har jeg altid haft; men jeg er som en Hund,
JJ:99 Selerne. Standse kan jeg ikke, og · Kræfterne holde ud. Da bliver jeg færdig, og nu
OTA, s. 190 l vove, da faaer han vel nok · Kræfterne i Afgjørelsen. Men den Kloge vil ved
SD, s. 219 dsfulde Magt, der bandt alle · Kræfterne i Harmoni, afmattet, Springfjederen afspændt,
FB, note vem en hemmelig Forstaaelse med · Kræfterne i Livet forvisser om, hvad Patienten ønsker.
SD, s. 143 et, bruger dem til at afgive · Kræfterne i Livets Skuespil, men aldrig minder dem
KG, s. 246 drives for at vende Sindet og · Kræfterne ind i Øieblikket: saa tabes Udsigten,
SD, s. 219 Hele maaskee et Chaos, hvor · Kræfterne kjæmpe mod hinanden, til Selvets Lidelse,
OTA, s. 399 han gjør et Overslag over · Kræfterne og Forholdet mellem Kræfterne og Opgaven,
OTA, s. 399 fterne og Forholdet mellem · Kræfterne og Opgaven, derpaa overveier han. At overveie
BI, s. 236 og Inderlighed, saa at medens · Kræfterne paa begge Sider forøgedes, denne Forøgelse
Not9:1 ndse for det Onde, at ikke · Kræfterne skulle hæve sig. Natur-Lov og Sædeligheds-Lov;
Papir 365-4.a Man har phantastisk trukket · Kræfterne ud af Msk-Verdenen, og faaet Bog-Verdenen
KG, s. 295 Levemaade, naar han gaaer fra · Kræfterne, forgjeves ventende en Anledning til at
BOA, s. 96 t Forudsætningen nemlig er · Kræfterne, og at det er Foreningen der forener dem,
BB:42.f t det dog blot var en Misbrug af · Kræfterne, og at et saadant Menneske nok kunde omvende
NB24:163 er derfor ikke saa meget i · Kræfterne, thi Ingen kan dog holde ud med Ideen, som
SLV, s. 333 anke-Veiene i hendes Sjel og · Kræfterne. Saa meget indseer jeg vel, at hun ikke
NB24:90 lfælde jeg føler ikke · Kræfterne; og tillige er jeg bange, at formaaede jeg
OTA, s. 127 m en Alderdommens Svaghed med · Kræfternes Aftagen, naar Sandsen sløves, naar Søvnen
LA, s. 82 som man beregner Diagonalen i · Kræfternes Parallellogram, saaledes kan man beregne
SLV, s. 76 rdens Attraa i sig, let fordi · Kræfternes Spil er enet i et negativt Forholds usynlige
EE1, s. 120 ver dramatisk Situation, men · Kræfternes Virksomhed er en Samlyden, en Samstemmen,
NB24:137 ig lidt, ogsaa erkjendende mine · Kræfters Grændse: gjør jeg dog to Ting. 1)
FP, s. 24 Diagonalen af de i Livet givne · Kræfters Parallelogram, lettere kan holde sig oppe.
Brev 129 ger, min Frugthandler, min · Kræmer, min Hyrekudsk, etc etc etc; han synes derved
Papir 258:11 eende liigt Urtekræmernes · Kræmerhuse, det ene mindre inden i det andet. /
NB21:142 lidt Tradition til Hjælp. En · Kræmmer fE averterer hver evige Dag i Avisen, ved
NB23:64.b pretteren. / Og det vil enhver · Kræmmer kunne forstaae: at Tolerance er i Handelens
NB28:24 r Anden, en Kjøbmand, en · Kræmmer o: s: v: indrette mig personligt paa at
NB2:241 saa En bliver Præst, en Anden · Kræmmer o: s: v:. / Det turde dog vel falde mig
NB2:23 d enhver Dreng og Slagtersvend og · Kræmmer og ung Laps bliver sig selv vigtig ved
SLV, s. 268 stor en Husleie som den rige · Kræmmer paa Østergade. Det er sandt, men jeg
BI attelser sige, Xenophon har som en · Kræmmer pruttet sig sin Socrates til, Plato har
KG, s. 52 ligen – ikke tale som en · Kræmmer taler, der har en bedste Sort af Varen,
NB32:99 deles som en Kræmmer. En · Kræmmer vil naturligviis sige: at advare mod Varerne
NB:100 forvandler denne Tale Gud til en · Kræmmer, der gjør Forskjel paa sine Kunder, ell.
NB8:28 blot ligefrem Verdslighed, at en · Kræmmer, en Professionist o: s: v: vil samle Penge,
NB32:99 rise – aldeles som en · Kræmmer. En Kræmmer vil naturligviis sige: at
JJ:475 byde saadanne Vilkaar, i den Grad · kræmmeragtigt staae krybende i sin Bod – naar han
NB23:64.b tet høiere Begreb havde end · Kræmmerbegrebet: saa kom Tolerancen op – og det var
Oi10, s. 413 re saa sneverhjertet saa · kræmmerbesjelet, som muligt, og dog tillige give sig Skin
NB10:193 at vide Beskeed om, hvilke · Kræmmere der havde de bedste Varer, og i de forskjellige
NB20:14 fra andre Vertshuusholdere, · Kræmmere ell. dog fra andre verdslige Embedsmænd,
NB:61 Msker ( Justitsraader og Degne, og · Kræmmere o: s: v:). Men de virkelige Msker ere svigefulde.
DS, s. 239 bleve satte i Virksomhed som · Kræmmere, der for Penge solgte Andres gode Gjerninger
NB2:121 vrige: alle disse Justitsraader, · Kræmmere, Ølhandlere, Barbersvende, Studenter
AE, s. 26 mmen kom. Nu løb de hen hos · Kræmmeren og kjøbte ny Olie og vilde begynde paa
NB32:28.a mod, at Spekhøkere og andre · Kræmmerfolk gaae udklædte som Ideens Tjenere. Ak,
NB35:37 ikke engang som Tilgift men som · Kræmmerhuset i Forhold til Sukkeret eller Kaffen. /
NB35:37 smuk Æske eller et pynteligt · Kræmmerhuus gratis. Og ikke blot dette, men man har
SLV, s. 381 mindre i Troen paa sin Smule · Kræmmerklogskab; al Begeistring hviler enten i Troen paa
Brev 176 a alle de skjønne Ting, · Kræmmerne pryde deres Vinduer med; men at sende Sligt
FB, s. 134 n skulde man troe, han var en · Kræmmersjæl, der slog sig løs, netop saaledes glæder
Sa, s. 175 e sandt Du fløielsklædte · Kræmmer-Sjæl, kun at det næsten er latterligt med
EE1, s. 36 gjøre deres Pligter, disse · Kræmmersjæle; men tillade sig dog ligesom Jøderne
IC der, og den at være en virkelig · Kræmmersvend » lige saa god som han«.
AE, s. 440 d en Endelighedens nemfingret · Kræmmersvend altid have Noget ved Haanden at pille med;
NB12:142 s, det falder ikke mere en · Kræmmersvend en Student, Skraldemanden o: s: v: o: s:
NB22:42 ganske simpelt Exempel. En · Kræmmersvend fE der er vant til, at der hver Dag gaaer
NB27:38 er samtidig Pharisæer, enhver · Kræmmersvend kort for enhver Samtidig, at det Msk. var
NB11:173 dle frisk væk – enhver · Kræmmersvend o: s: v: han vover personligt at insultere
NB21:87 ver numereret Student, Candidat, · Kræmmersvend o: s: v: taler despecterligt om det at
NB:23 anske synes Ligemænd; en pyntet · Kræmmersvend og et Genie er i Samtidighed Ligemænd.
BOA, note per, en Pidskebaands-Jøde, en · Kræmmersvend til Forfatter – thi han trænger
JJ:498 Fuldmægtig i et kgl. Contoir, · Kræmmersvend, Elev ved Kunstakademiet men hell. ikke
NB29:20 Faders Barndom forstodes ved en · Kræmmersvend, en ubehjælpelig, klodderagtig Jydedreng
NB:33 øre alene, siger en pyntet · Kræmmersvend, jeg kunde jo ypperligt kjøre med ham;
NB29:20 og hvad der nu forstaaes ved en · Kræmmersvend: en behændig, adræt, en Cavaleer o:
NB30:71 betjent Χstd aldeles som · Kræmmersvende eller Journalister, noget Høiere kan
Papir 590 ræsenteres af Barberer, · Kræmmersvende o: D:, Msk-Slægtens Snak af Professorer
NB4:68 lle mig at være Skoledrenge og · Kræmmersvende og Muurhaandlangere, og Urtekræmmere
NB:36 Forening med Jøde-Commier · Kræmmersvende, offentlige Fruentimmer, Skoledrenge, Slagtersvende
NB2:138 m fik alle Spekhøkere og · Kræmmersvende, og hele Pøbelen, og kaade Studenter,
NB:33 uligt tvinge mig til: at tage · Kræmmersvenden med. / / / Saaledes har jeg forstaaet mig
NB11:173 res: P. L. M. ell. Goldschmidt. · Kræmmersvenden o: s: v: alle disse Tusinder de ere efter
NB16:57 ninge i Kjøbstaden. Nei, · Kræmmersvendene, Dagdriverne, o: s: v: o: s: v: de blive
NB6:58 for at see, og Tjenestepiger, og · Kræmmersvendene, og dannede Piger, og unge Videnskabsmænd
EE2, note reent Linned frem til ham, at · krænge hans Strømper, saa han med Lethed kan
FB, s. 157 nok til uforskammet at ville · krænke Alt, ved lige fra Gaden at ville storme
EE2, s. 264 deraf, eller have Lyst til at · krænke Andre, der ikke vare saa begunstigede.
Papir 97:1 Misfornøielse dermed ved at · krænke Andres Rettigheder og som deri søger
JJ:3 det var forsvarligt, om man tør · krænke de almindelige Love o. s. v. Saaledes f.
BB:2 t eiendl. Træk. For ikke at · krænke den Agtelse, Digteren skyldte sin Dame,
NB3:41 , som faae den, og det er at · krænke den bedre Aand i den yngre Slægt. /
OTA, s. 165 maa Du, hvis Du tør det, · krænke den Forklarede, bryde med ham, ja tilintetgjøre
4T44, s. 378 iskjendelsen faae Tid til at · krænke Den, der tabte Alt, da kan Utaknemmeligheden
F, s. 523 g. Dette siger jeg ikke for at · krænke Dig, selv om Du var det eneste Menneske,
2T44, s. 209 ganske Hjerte uden derved at · krænke eller urolige den Hensovede, Intet, hun
SLV, s. 270 en Qvinde vover saaledes at · krænke en anden Qvinde, og her en Pige, hvis Skotvinge
NB5:93 at jeg havde brugt Pressen til at · krænke en Eneste, og brugt den saaledes, at jeg
NB12:105 d, lidt hvad der meest kan · krænke en ung Pige, om jeg end gjorde Alt for
SLV, s. 68 hun frygte dette mere end at · krænke Guderne. Vee! den Udskudte, den Askepot,
KG, s. 20 nemt, forfordelende den Anden, · krænke ham i Stilhed ved at presse Læberne
G, s. 51 mig hans Correspondance, kunde · krænke ham paa det Dybeste. Ikke blot den, der
4T44, s. 373 at jeg endog havde villet · krænke ham ved trodsende at betyde, at jeg nu
OTA, s. 187 irettesætte ham, vel kan · krænke ham, men ikke kan forstaae ham. /
SLV, s. 128 gelig Betydning til at kunne · krænke ham. Jeg betragter denne Sjelstilstand
PS, s. 236 end Bebreidelsen søgte at · krænke hans Sjel. / Ad denne Vei bliver da Kjærligheden
SLV, s. 189 e opdage det, hvad der kunde · krænke hende og før Tiden rive mig ubesluttet
G, s. 15 g sammen, det syntes ham var at · krænke hende paa det Dybeste. Det var jo at sige
G, s. 18 rførte paa hende, det var at · krænke hende saa dybt, at hans Stolthed oprørte
SLV, s. 252 Dette kan ikke ydmyge eller · krænke hende; thi at en reflekterende Individualitet
EE2, s. 326 hvormeget de end · krænke mig, siger Du, denne Fred skulle de dog
SLV, s. 200 jo den siger mig det for at · krænke mig, thi det var jo ikke mit Ønske,
JJ:144 m for, blot forat det ikke skulde · krænke og ydmyge ham, at hans Uformuenhed gjorde
BOA, s. 124 ngen, til at fortrædige og · krænke Statsstyrelsen, men vel lidt Mod til at
OTA, s. 363 som end ikke Voldtægt kan · krænke, den Usaarlighed, som end ikke Døden
4T44, s. 352 n kan en saadan Trøst kun · krænke, Feigheden er det, der griber efter den;
Not13:9 orledes han intet Bestaaende vil · krænke, ikke henrive andre Msker i den samme Tvivl.
AaS, s. 41 nedsat, kan vel et Øieblik · krænke, men snart vil det stolte Sind atter reise
KG, s. 285 Menings Redskab, at forhaane, · krænke, mishandle en Uskyldig! Men Han opdagede
Not15:14 de. Gud tilgive mig! Jeg maatte · krænke, og forlade hende, jeg maatte først i
TSA, s. 68 t, mod Folkets Sag. Og derfor · krænkede det da igjen saa dybt denne dobbelte Spydighed
SLV, s. 354 ordi dette var hendes Mening · krænkede det hendes Stolthed, derfor var hun hensynsløs
2T43, s. 51 nneskene gjorde Dig Uret og · krænkede Dig, har Du da takket Gud? Vi sige ikke,
EE2, s. 74 ver saadanne Familiefædres · krænkede Fornemhed ved alt det Smaalige, som Livet
JJ:25 ler end en Konge.« Det der · krænkede ham var, at han ansaae ham for en slet
SLV, s. 303 Forhold til Moderen, saa det · krænkede ham, at man vidste, han » havde
2T44, s. 198 ennem Sjelen. Den Mægtige · krænkede ham, den Lykkelige misforstod ham, Den,
SLV, s. 128 en sidste Ære: hende, der · krænkede ham, og hende, hvem han ogsaa indrømmer,
AE, s. 401 stegrunde? Da skulde vel den · krænkede Julie vende sit Blik mod Digteren, og denne
EE1, s. 244 dersaxen« end hendes · krænkede Kjærlighed, ja at disse Grunde vel endog
KG, s. 168 attelse af Uretten, fordi den · krænkede Lidenskab behager sig selv i at være
TTL, s. 455 er blev den Overmodige og den · Krænkede lige afmægtige; her ligge de Grav om
NB12:101 rkynde den for Spedalske, Syge, · Krænkede o: s: v:; men i en anden Forstand turde
SFV, s. 47 ok lagde Mennesker i Graven, · krænkede og forbittrede, om ikke altid de Angrebne,
SLV, s. 254 kunde yderligere friste den · krænkede qvindelige Stolthed. Men en saadan Existents
TTL, s. 456 r Alle lige. – Naar den · Krænkede vrider sig under den Mægtiges Uret,
TTL, s. 394 han den Forfordeelte, han den · Krænkede! Maaskee brød Voldsmanden, som træder
TTL, s. 459 ved sit Fortrin, naar Du, den · Krænkede, havde glemt Fornærmelsen, og nu saae
IC, s. 28 fordeelte, og Forurettede, og · Krænkede, og Mishandlede; alle I Ædle, der hvad
SLV, s. 144 ikke saa meget dem, der ere · krænkede, som det er Qvindeligheden, der krænkes
SLV, s. 308 et saa omhyggeligt, at ingen · Krænkelse af den Art skulde vove at nærme sig!
NB4:98 en Forlystelse, hvad Uret og · Krænkelse der kan tilføies ham et Skuespil til
FB, s. 193 le Medlidenhed. Der ligger en · Krænkelse deri, som kun kan tilføies ham af en
CT, s. 113 kelse eller Forhaanelse eller · Krænkelse eller Forfølgelse, hvad de saa end stjæle
AE, s. 215 idelig den end var, dog ingen · Krænkelse led ved min Tilstædeværelse. Gjennem
NB11:84 t, priisgiven til at lide enhver · Krænkelse og Uret og Tilsidesættelse og Bedragen
JJ:11 varlig Maade i hans Lidelse. Denne · Krænkelse opbragte Familiens Vrede; en Broder fE.
4T43, s. 151 maa være Deeltagelse ikke · Krænkelse, at den ikke maa være opkommen i Dit
3T43, s. 99 ere og føle det som en ny · Krænkelse, at den vil trøste ham, der ikke kjender
Papir 440 rnene leed i Stilhed, den · Krænkelse, at høre Forældrene saaledes omtalte.
SLV, s. 350 at lade hende gaae hen i den · Krænkelse, at jeg ikke havde Tillid til hende. Og
4T44, s. 346 Lyst og det Modsatte den en · Krænkelse, der besmitter ham Kjærligheden ved at
3T43, s. 106 else, ingen Bekymring, ingen · Krænkelse, ingen Anfægtelse, ikke det Nærværende,
F, s. 475 abede at kunne spare Dig for en · Krænkelse, men da det ikke skal lykkes, saa vil jeg
BOA, s. 240 Ukydskhed end den sandselige · Krænkelse, som ingen Concupiscents samtykker. Man
Brev 159.2 preisning for saa mangen · Krænkelse, ønsker strax at iføres den; thi det
SLV, s. 333 ler ikke, er i Ideen seet en · Krænkelse. Og hun kan døe, og hun kan bringe et
3T43, s. 95 be, eensomme Sorg kun finder · Krænkelse. Sjelden høres en alvorligere Røst,
NB12:105 gjorde Alt for at gjøre · Krænkelsen mindre og ogsaa gjorde hende det Forslag
2T43, s. 51 ar Du henført Uretten og · Krænkelsen til Gud, og ved Din Taksigelse modtaget
NB4:13 nes ubetinget med Forhaanelser og · Krænkelser ( Dumhedens og Misundelsens
NB6:74 il volde mig Forhaanelser og · Krænkelser fordi jeg paa mange Maader er en Gjenstand
KG, s. 94 fast som Din Seier over alle · Krænkelser og alle Forurettelser. Husk paa, at Den,
IC, s. 186 iteten) meest modsat, daglige · Krænkelser og Mishandlinger og Fortredigelser gjennem
OTA, s. 325 fte Du i Selvfornegtelse bar · Krænkelser taalmodigt; om hvad Du har lidt, ikke for
NB8:80 det Høieste holde de ussleste · Krænkelser ud, daglig ved Hjælp af det Høieste
IC, s. 88 kenes Uretfærdighed, deres · Krænkelser, deres Mishandling, frygter Intet af hvad
OTA, s. 343 s Vanskeligheder og Luner og · Krænkelser, hans Utroskab maaskee: seer det da ikke
JJ:210 æde sig ud i for alle de mange · Krænkelser, hun har lidt siden sidst hun var der. Egentligt
LA, s. 48 g, fortrædiget ved daglige · Krænkelser, løser hun ydmygt den bittre Opgave:
4T44, s. 322 n alle Misforstaaelsens dybe · Krænkelser, nævn det at finde Alle sovende undtagen
Not15:4.h d mig, for at spare hende alle · Krænkelser. Det vilde hun ikke, hun svarede, at naar
TTL, s. 459 idelsers, i Gjenvordigheds, i · Krænkelses, i Tungsinds svære Indskrænkning,
KG, s. 334 For at tage det Ydmygende og · Krænkende bort, skyder den Kjerlige et Høiere
NB:87 d, den ydmygste af alle, den meest · krænkende for det forfængelige Sind ( thi det
OTA, s. 301 r sat ind. Eller er det mere · krænkende for en Pige, at den Elskede foretrækker
OTA, s. 324 re Fordringen er, desto mere · krænkende for Selvkjærligheden, fordi den i Forhold
G, s. 53 tænke, og indholder den mest · krænkende Fornærmelse mod en Pige. Hun troer,
OTA, s. 122 t var en Brøde mod Gud, en · krænkende Misforstaaelse mod den stakkels Syerske,
JC, s. 49 fuldt, om det end var nok saa · krænkende nok saa ydmygende. At Pythagoras fordrede
OL, s. 31 usømmelig Kaadhed eller · krænkende Uretfærdighed«, eller »
OL, s. 34 til usømmelig Kaadhed eller · krænkende Uretfærdighed.« Heraf lære
TTL, s. 457 formasteligt Spaden i Jorden, · krænker de Dødes Fred ved den trodsige Lyst,
3T43, s. 73 vil den rive sig løs, da · krænker den Kjerligheden saa dybt som muligt; thi
KG, s. 234 r en vis Art Vildfarelse. Det · krænker Forfængeligheden og Stoltheden at troe
Oi1, s. 138 en Hædersmands Minde, han · krænker Gravens Fred – hører Du! –
Oi1, s. 138 hører Du! – han · krænker Gravens Fred o. s. v., o. s. v. /
NB34:13 blind, døv, halt o: D:) · krænker ham ikke, det berører ikke hans Egoismes
NB23:174 n anfører et saadant: Daaren · krænker Herrens Vei, men giver i sit Hjerte Gud
4T43, s. 149 ning, som længe forhales, · krænker Hjertet, men den opfyldte Attraa er et
SLV, s. 73 straffet, der vover det. Jeg · krænker ingen. Sligt er kun Ægtemændenes
F, s. 523 stille, fredelige, salige Liv · krænker Ingen; men Du er ikke den Eneste; hvad
JJ:140 ikke lader mig vie til hende, da · krænker jeg hende. Kan et uethisk Forhold være
NB8:116 Jo ringere man er, jo mere · krænker maaskee en lille Uret. / Men hertil maatte
FB, note er mig Beviset for, at jeg ikke · krænker min Faderpligt, at det, der er min Pligt,
3T43, s. 68 Nysgjerrighed ikke saa meget · krænker Næsten som sinker sig selv. Skulde vi
TTL, s. 394 brød den Fortvivlede, som · krænker og spotter, maaskee brød de sig Alle
EE2, s. 148 paa den anden Side, naar han · krænker sin Pligt, da lide han velfortjent Straf.
TTL, s. 392 rksomhed en Adspredelse, der · krænker Stilheden. Hvo som frygter denne Stilhed,
OTA, s. 187 mmenligning, der hovmoder og · krænker, der sukker og misunder, kjender det Evige
SLV, s. 73 nket Qvinden. Kun saaledes · krænkes hun nemlig, om hun end er høit ophøiet
SLV, s. 144 m det er Qvindeligheden, der · krænkes i deres Person, fordi man seer næsten
SLV, s. 333 ndbildte sig at være: men · krænkes skal hun ikke, og allermindst saaledes,
AE, s. 207 ode Hoveder, og Menneskeheden · krænkes ved at der ikke til Gud er et lige Forhold
SLV, s. 25 ydske Omgængelse, naar den · krænkes, taaler ingen Undskyldning eller hjælpes
KG, s. 288 ttret de inderligste Forhold, · krænket de uskyldigst Medlidende, besmittet de
G, s. 19 g efter er hun i Grunden dybere · krænket end den, der veed sig bedragen. Derfor
Papir 440 g en Sjouer! – havde · krænket et eeneste Msk.: saa døde jeg af Undseelse.
DJ, s. 70 d, der een Gang krænket, er · krænket for Livstid; eller hin dybe Godtroenhed,
EE2, s. 255 Erindringen om, at jeg havde · krænket hans Villie. Forøvrigt nød jeg min
SLV, s. 402 , at han har fornærmet og · krænket hende ved at bryde Forholdet, og dog har
NB:35 med min Ophøren. Dette har · krænket mig, ja det er sandt. Turde jeg raade mig
EE1, s. 49 der kom i min Nærhed, blev · krænket og forurettet. Naar jeg da hører Andre
LA, s. 30 efolkene, benævnet: Maren. · Krænket og overseet af Stedmoderen, forgjeves en
OTA, s. 208 ig Beskrivelsen, at han ikke · krænket og utaalmodig skal vende sig bort fra vor
SLV, s. 253 de, da maatte det være en · krænket qvindelig Stolthed over at være vraget,
SLV, s. 73 ave flyet dem og fordi I have · krænket Qvinden. Kun saaledes krænkes hun nemlig,
SLV, s. 163 har bedrøvet Aanden, har · krænket sin Forelskelse, ak desto tungere, dersom
SLV, s. 260 afsoner med bøiet Ryg og · krænket Sjel; thi hun følte vel, at denne hendes
FB, s. 158 ende. Hvilken Qvinde blev dog · krænket som Maria, og er det ikke ogsaa her sandt,
SLV, s. 255 h! han er jo gal; og hvis en · krænket Stolthed er interesseret imod mig, vil
AE, s. 138 see Alt dette dreiede sig om · krænket Stolthed, ɔ: om Intet. Men dette er
AE, s. 138 tet. Men dette er usandt, thi · krænket Stoltheds Forhold til det Ethiske er ethisk
Not8:34 se mig med sit Blik ( og det kan · krænket Uskyld gjøre), – jeg gyser ved
G, s. 20 ægten over ham, hun var ikke · krænket! Jeg kan tilgive en Pige Alt; men jeg kan
DJ, s. 70 myge Inderlighed, der een Gang · krænket, er krænket for Livstid; eller hin dybe
JJ:128 e Herrer paa hende – hun er · krænket, hun kan ikke tale til noget Msk. derom,
KG, s. 286 syndedes mod ham, hun vilde, · krænket, med Bitterhed i Sjelen opdage hvert et
JJ:485 lge sin Dyd) og rødmer, · krænket, men uden Magt til at trænge igjennem.
SLV, s. 73 em I saa uretfærdigen have · krænket, om Talen maa dømme Eders Sjele, idet
SLV, s. 238 rende Udtryk for, at hun var · krænket, sæt hun blev Selskabsdame hos en adelig
SLV, s. 361 forhindre, at hun ikke blev · krænket, thi da kunde hun jo leve hen som min, hvis
SLV, s. 238 sig, sæt hun vil være · krænket, vil være det aabenlyst, vil desperere
Not1:2 s ell. Fornuftens Ret bliver · krænket. / Naturalismen er fE udtalt af Socinianerne:
NB30:135 hitte paa for til Gjengjeld at · kræse op for en saadan Professor eller Præst.
EE1, s. 160 indelighed være lidt mere · kræsen med hvad man kalder tragisk Collision.
LP, s. 34 man dog, naar man er en Smule · kræsen med sine Titler, hellere maatte kalde dem
KG, s. 158 Fortrinlighed ved at være · kræsen mod Alle, end at bevise den ved at være
SD, note Qvinden), saa næsten grusomt · kræsen som en Qvinde – og dog er hendes
KG, s. 166 jerlighed, at den er saaledes · kræsen, en Tredie, der vilde ængste den Elskede,
KG, s. 165 tilbøielig til at være · kræsen, han elsker ikke det Menneske han seer,
TTL, s. 434 Viisdom at blive mere og mere · kræsen, mere og mere duelig til at vrage, istedenfor
KG, s. 167 maa udrydde al Tvetydighed og · Kræsenhed i at elske dem, at han i Alvor og Sandhed
KG, s. 165 st og ømt. / Men der er en · Kræsenhed, der bestandigt ligesom arbeider Kjerligheden
KG, s. 159 nede, blødagtige, fornemme · Kræsenhed, der, i Forhold til det at elske, umenneskeligt
KG, s. 163 ere forfinet han bliver i sin · Kræsenhed, desto større Tanker faaer han om sig
KG, s. 158 ikke sattes i at udvikle sin · Kræsenhed, men i at omdanne sig selv og sin Smag.
KG, s. 164 lsætning af Tvetydighed og · Kræsenhed. Eet er det jo at vrage og vrage og aldrig
KG, s. 162 n ikke forvexler Søgen med · Kræsenhed. Nei, saaledes ville vi ikke stride, vi
KG, s. 165 at elske hvad den seer, idet · Kræsenheden, usikker i Blikket og dog i en anden Forstand
KG, s. 159 e at indvie Menneskene i alle · Kræsenhedens afskyelige Hemmeligheder. At dog Nogen
KG, s. 160 aar man først er indviet i · Kræsenhedens Besmittelse, hvor vanskeligt at vinde det
KG, s. 163 ingen, tvertimod, beriget med · Kræsenhedens mangfoldige Viden søger han mere og
KG, s. 158 vel endog, selv naar saa er, · kræsent at finde een eller anden Feil ved den;
KG, s. 159 for at forskjønne os Livet · kræsent blot opdagede, at Ingen af os var skjøn.
KG, s. 158 e hinanden. Eet er det jo dog · kræsent kun at ville spise den allerlækkreste
KG, s. 163 den søger han mere og mere · kræsent, men, som han mener, forgjeves. Dog falder
NB:79 man spiser: ja saa bliver det · Kræserie. / Men siger Du: » jeg kan dog ikke
KG, s. 167 artede. Dette er Alvoren, det · Kræsne er at gjøre Forholdet selv tvetydigt.
CT, s. 177 blive de derimod mere og mere · kræsne i at begjere Veltalenhedens Tant. For Alvor
KG, s. 166 Det er modbydeligt at see den · Kræsne, som vrager al Mad, men det er ogsaa modbydeligt
Brev 244 fredsstillet mig endog den · kræsnere Fordring, at jeg i enhver Henseende med
BA, s. 377 e skulle have nogen Betydning · kræve de en vidtløftig og omhyggelig æsthetisk-psychologisk
CT, s. 195 fordret til paa Guds Vegne at · kræve den af Andre. Dersom jeg udgav mig for
2T44, s. 189 varet den, at Døden kunde · kræve den af ham, eller stjæle den fra ham,
Brev 210 vilde kræve Taknemlighed og · kræve det dobbelt naar de af en afgjort Politiker
TS, s. 44 og forskjellige Tider · kræve det Forskjellige. / Der var en Tid, da
4T44, s. 378 faae Tid til at saare ved at · kræve det menneskelige Beviis af Den, der kun
FB, s. 166 Naar man saaledes lod Kirken · kræve dette Offer af et Medlem i den, saa have
OTA, s. 305 r dem Retfærdigheden skal · kræve Dig til Regnskab, naar den fordrer Retfærdighed
NB2:240 : endnu i denne Nat vil jeg · kræve din Sjel af Dig. / Det er saa vanskeligt
3T43, s. 97 ar det hedder: i Nat vil jeg · kræve Din Sjæl af Dig, da forstaaer han denne
3T43, s. 92 da hedder det: i Nat vil jeg · kræve Din Sjæl af Dig. – Hans Sjæl
AA:12 dem: » Imorgen vil jeg · kræve Dit Liv«, forsaavidt det er den,
BI, s. 137 og her af lignende Art, vilde · kræve en altfor vidtløftig Behandling, til
LP, note i Roman- og Novelle-Faget, der · kræve en dybere Eenhed og følgelig ogsaa forudsætte
EE:29.a thi Ægteskabet synes vel at · kræve en lignende Resignation, men deels kommer
SLV, s. 247 et og dog have Lidelser, der · kræve en Mimikers Veltalenhed! At maatte mistænke
OTA, s. 235 s Fastholdelsen skulde ville · kræve endnu større Offre af Dig. Det forstaaer
OTA, s. 175 hed og Ufuldkommenhed, vilde · kræve ethvert Menneskes samlede Sind, hans stadige
AA:12 dt kan Videnskaberne siges at · kræve hans Liv; forsaavidt det ikke var, er hans
SFV, s. 24 genlunde skulde lykkes, vilde · kræve idetmindste en halv Snees vel disciplinerede
4T43, s. 120 g enhver Fordring, der vilde · kræve Noget af Herren, hvad han ikke vil give,
Papir 370 rænge igjennem. Det vil · kræve Offere, og det vil blive af de piinagtigste
SLV, s. 420 f det Onde bliver det ved at · kræve Offre. Men fremfor Alt maatte han ikke
NB3:77 til sine Tider maaskee kunde · kræve Operateurens Liv. Thi hvad der gudd. forstaaet
SFV, s. 103 maaskee til sine Tider kunde · kræve Operateurens Liv. Thi hvad der guddommeligt
KG, s. 362 nke over det Sande, og altsaa · kræve Overfladiskhed og halve Tanker, hvis de
Papir 254 tedse mere paatrængende · kræve Overveielse af udtalte Ønsker«.
EE2, s. 159 ke Du afviser ligesom de, der · kræve Præstepenge med de Ord, at Du kun er
KG, s. 132 Fare end ikke at øine, kan · kræve selve denne den lykkeligste Kjerlighed
EE:91 over Jeget, fra at kræve til at · kræve sig, som Barnet jo strax opdrages til.
EE1, s. 30 Jeget, fra at kræve til at · kræve sig, som vi jo opdrages og afrettes til.
AE, s. 434 fordi denne er: at fordre, at · kræve sig. Maaskee fordrer Tiden snart, at Præsten
CT, s. 60 g, vil tage Fuglen i Skole og · kræve sin Forestilling af den, og altsaa forkaste
FB, s. 151 Dommersværdet, naar Lovene · kræve Straffen af Faderens Haand, da skal Faderen
BB:7 rksom paa, at, Lys og Dunkel · kræve strax deres Modsætning; Han ( Goethe)
Brev 210 for Tjenester, der altid vilde · kræve Taknemlighed og kræve det dobbelt naar
EE:91 lig Reflecteren over Jeget, fra at · kræve til at kræve sig, som Barnet jo strax
EE1, s. 30 eflekteren over Jeget, fra at · kræve til at kræve sig, som vi jo opdrages
Brev 61 tale, ikke blot til dem, som · kræve, men især til dem, som tie, men dog selv
NB12:26 , og saadanne Spørgsmaal, der · kræve: ja og nei. Men Taleren udvikler: paa den
NB15:62 askee ingen Offre krævet? Den · krævede Χstus og Socrates og » Martyr-Skaren«.
JC, s. 25 vanskelige, saa Studiet af dem · krævede Aar og Dag. Det var ikke Feighed eller
Papir 131 Fremmedartet. Da Adam var skabt, · krævede Adams Ideen sit Supplement i Eva ( Dyrene
PCS, s. 136 rindre ham om, hvad Uniformen · krævede af ham. Og Captain Scipio er jo Militair.
F, s. 514 gribe, og hvis mit Embede ikke · krævede al min Tid, skulde jeg med Glæde gjøre
NB:45 Saalænge jeg var pseudonym · krævede baade Frembringelsens Idee og Illusionen,
AE, s. 569 rskjelligheds Skyld digterisk · krævede den Hensynsløshed i Godt og Ondt, i
JC den, at saasnart man trak det ud, · krævede det Blod. Idet Trolden rakte ham det, da
AE, note lute Betydning i Virkeligheden · krævede det Udtryk for pligtskyldig Opmærksomhed,
Brev 159.2 or hendes fremtidige Vel · krævede det, det skal jeg fremdeles holde hende:
SLV, s. 290 et for hende, hvis Forholdet · krævede det, men for hendes og for min Personlighed
NB8:114 or Sædelighedens Forhold · krævede det, og har jeg ogsaa redeligt altid taget
SLV, s. 302 de Regjeringen som Tyranniet · krævede det, og herskede som Tyran over Ufrie,
TSA, s. 61 havde troet, at Verdens Synd · krævede dette Offer, hvad han som Barn eenfoldigt
NB19:90 n, ei heller om at Mskets Frelse · krævede en korsfæstet Gud: hans Livs Løsen
DD:28 tisk Mulighed, hvilken maaske · krævede en vidtløftigere Udvikling, jeg ikke
OTA, s. 245 elv, at Spørgsmaalene vel · krævede et Svar, og dog i en anden Forstand, netop
KG, s. 183 k i Forbigaaende, som hverken · krævede nogen Tid eller nogen Anstrengelse; ak,
Papir 270.d rig mer lod sig opleve. Tiden · krævede ny Kræfter, og som Naturen ødsler
Sa, s. 174 ved et Skin af Hellighed, der · krævede næsten Tilbedelse! Afskyeligt; selv
BI, s. 237 eide med at undersauge Skoven · krævede ofte lang Tid. I denne Henseende var Socrates
SFV, s. 37 religieus Forfatter; det der · krævede Oplysning var, hvorledes den æsthetiske
Not1:6.h og Legeme. c) Retfærdigheden · krævede, at Legemet leed for sine Synder. d) Udtryk
BI, s. 341 m som et Offer, Hegels System · krævede. Deraf lader sig ogsaa Hegels Forkjærlighed
Not8:45 rere et Offer, som hele Mskheden · krævede; Lovens og Syndens Smerte maatte det gjennemgaa
NB20:72 ke var veltalende – og der · krævedes en Mand, som kunde tale. Ak, dersom Vanskeligheden
NB14:24 saa han vil indlade sig med mig, · krævedes et saadant Offer, en saadan Mellembestemmelse.
NB10:177 dvikling, hvori vi nu gaae ind, · kræver – og saa var jeg netop Den, der udtrykte
NB30:113 – af Kjerlighed; thi han · kræver Aand af Msket. / Forresten er her et Paradox
EE2, s. 317 Stilling i Livet heller ikke · kræver af mig; hvis jeg nu skulde skrive, da vilde
NB6:53 eget gudfrygtig. Selvfornegtelsen · kræver altsaa i denne Henseende at forvirre lidt.
EE2, s. 108 ikke være et Arbeide, der · kræver anstrængende Forberedelse, men heller
TTL, s. 460 t Liv, saa kommer Døden og · kræver den Riges Sjel, naar der er Mangel, bliver
BI, s. 93 orstand speculative Udvikling · kræver den. ( Lidt vil jeg komme til at tale derom,
NB8:104 de, fordi Misundelsen bestandigt · kræver denne Tilfredsstillelse. Som Aristides
NB34:35 nok til at leve som Enkelte, saa · kræver deres Egoisme at drage den Hjælpelinie,
NB14:35 lication forvandler til Handlen; · kræver derfor et Offer. Docerende siger man tilsyneladende
BI, s. 137 indlade mig derpaa. Apologien · kræver desuden nu Opmærksomheden. /
Not5:7 en større Fordærvethed · kræver det, da spørges hvor stor skal denne
DS, s. 205 som Tiden, Publikum, Profiten · kræver det, eller Vinden og Bladet og Bladene
NB2:121 s Hjælp, og saavidt Sandheden · kræver det, nok hjælpe til at gjøre dette
KG, s. 334 saaledes streng som Sandheden · kræver det, og dog saaledes mild som Kjerligheden
NB32:38 saaledes En imod. Men Ideen · kræver det. / Hvad er dog Alt hvad man ellers
DS, s. 226 ivning, da Almeen-Sikkerheden · kræver det. / Saa bliver han korsfæstet. Døds-Kampens
BOA, s. 286 er ikke et saadant Noget, og · kræver dog megen Tid og megen Flid. Man synes
FP, s. 24 ikler, og som netop som saadan · kræver en dygtig Mand til ansvarhavende Redacteur.
IC, s. 138 etræffende det at existere · kræver en Meddeler; Meddeleren er nemlig Redupplikationen
SFV, s. 26 Der er overhovedet Intet, der · kræver en saa lempelig Behandling som et Sandsebedrag,
BI, s. 322 esker dyrke som en Afgud, der · kræver enhver uendelig Stræben som sit retmæssige
SFV, s. 37 tagelse slet ingen Oplysning · kræver er naturligviis den sidste Afdeling, den
SD, s. 170 gheden, han er stødt paa, · kræver et Brud med hele Umiddelbarheden og dertil
BI, s. 298 dnu berettiget derved, at den · kræver et Offer, den nye Virkelighed derved, at
BI, note eten er givet i fuldeste Maal, · kræver et overspændt Sublimat deraf. /
BB:37.10 det end Sæbevand? Barndommen · kræver Eventyret, og det er allerede Beviis nok
SLV, s. 19 rig det Samme, item i Selskab · kræver han sig og udmaaler sit Veltalenheds Forraad
OTA, s. 342 t behøver han nemlig, det · kræver han, det behøver Modets Selvopholdelsesdrift
2T44, s. 218 der er ham anviist, hvad der · kræver hans bedste Evner og hans daglige Opmærksomhed,
BOA, s. 206 ltfor stor Maalestok; maaskee · kræver hans Stræben selv den intensive Hurtighed,
OTA, s. 173 in sande evige Fordring, der · kræver Hjertets Reenhed ved at ville Eet, som
G, s. 92 pthed i det Almenes Dialektik, · kræver Hurtighed i at eftergjøre Bevægelser,
AE, s. 395 bestandigt Lidelsen hos sig, · kræver i samme Forstand Lidelse som den Umiddelbare
LA, s. 46 ver. Tidsalderens Bestemmelse · kræver Individualitetens Mellembestemmelse, Individualitetens
AE, s. 395 ddelbare kræver Lykken, og · kræver Lidelse og har Lidelse, selv om Ulykken
AE, s. 259 altid i Forhold til hvad der · kræver Lykke og Inspiration et Vovestykke. Det
AE, s. 259 t og som er det derved at det · kræver Lykke, er det altid betænkeligt at vække
AE, s. 395 d Lidelse som den Umiddelbare · kræver Lykken, og kræver Lidelse og har Lidelse,
SD, s. 211 ligefrem ethisk Opgave, der · kræver maaskee ikke saa lidt Selvfornegtelse,
KK:7 se af Naaden fra Msk. Side kun · kræver Modtagelsen. – / v. 9. istedetfor
NB11:88 Egoisme qua Høitstaaende · kræver naturligviis, at kun det at slutte sig
F, s. 499 lv blot en eenfoldig Leveregel, · kræver nogen Tid og Flid, erhverver ingenlunde
NB13:74 e Forskjel: hvad jeg har at sige · kræver næsten en Stilhed som Enkelthedens i
SLV, s. 282 r vil tale om en Elskov, der · kræver Offere, dersom Status bliver, som jeg her
EE1, s. 368 r mig megen. Ethvert Møde · kræver ofte lange Forberedelser. Jeg oplever med
SLV, s. 316 dre Hevnens kolde Brand, der · kræver Opreisning, saa hedder det: » han
NB6:3 aaden. Forbilledet er det der · kræver sig af Dig, ak og Du føler rædsomt
NB14:46 et Nu styrter ind paa et Msk. og · kræver sig af ham: saa maa han fortvivle gaae
FB, s. 155 i Ideen Synd, og det Ethiske · kræver sig selv af det i ethvert Øieblik. Vil
JJ:405 mere vred; og saa igjen vred, han · kræver sig, og er i intellectuel H. i det Afsnit
4T44, s. 353 ingeste, at det Menneskelige · kræver sin Ret! Nu, det forstaaer sig: enhver
NB20:62 Lidelse borttages maaskee ikke, · kræver sin Tid, men min Forestilling om den er
BOA, s. 194 og en væsentlig Forandring · kræver sit kjendelige Udtryk i en afgjørende
Papir 131 skabes det synder, dette factum · kræver sit Supplement, nemlig Chr:. Hos de Nationer
EE1, s. 156 den, der har rammet Faderen, · kræver Sorg, og dog er der Ingen, som kan sørge
EE1, s. 367 i sig selv. Dette Øieblik · kræver Stilhed, derfor skal ingen Reflexion forstyrre
AE, s. 499 menneskelige Natur, at Skyld · kræver Straf. Hvor nær ligger det nu ikke at
NB:45 har overtaget Forfatterskabet · kræver Sømmelighed, at jeg viser mig mindre.
LP, s. 51 et Værk der vil skabes. Det · kræver Tid og Arbeide, før Gipsafstøbningen
LA, s. 46 Individualitetens Bestemmelse · kræver Tidsalderens Mellembestemmelse, i denne
IC, s. 144 efremme Meddelelse – og · kræver Troen. / At det at nægte ligefrem Meddelelse
EE2, s. 15 e Udarbeidelse, en Afhandling · kræver, deels fordi jeg nødig vilde gaae Glip
ET, s. 169 eg er ikke, hvad Tiden maaskee · kræver, en Reformator, paa ingen Maade, ei heller
Papir 379 rid, gjøre Alt, hvad min Sag · kræver, for at bevare en god og velvillig Forstaaelse.
BI, s. 299 ffer, som Verdens-Udviklingen · kræver, ikke som om Ironikeren altid behøver
AE, s. 572 uvedkommende, hvad Forholdet · kræver, ligesom Paaskjønnelsen derfor bydes
Oi1, s. 137 t Menneske, hvilke Offere den · kræver, og hvilke Offere der ogsaa ere blevne bragte
AE, s. 395 thi det er ikke Ulykke han · kræver, saa var Forholdet dog æsthetisk og han
Brev 61 nge, som tale om, hvad Tiden · kræver, vilde agte paa dette væsentligste Krav!
TSA, s. 85 en i Øieblikkets Forstand · kræver, være Tidens Fordring; ved at forfalske
TS, s. 49 og hvad Tidens Forskjellighed · kræver. Der er blandt os Nogle, som gjøre Fordring
LA, s. 46 ellistiske Opgaves Dobbelthed · kræver. Tidsalderens Bestemmelse kræver Individualitetens
NB32:79 g Anelse om hvad det nye T. · kræver: Mortification o: s: v:) staaer dog Sagen
BOA, s. 263 men i Nat skal Din Sjel · kræves af Dig. De fleste Mennesker have vel Religieusitet,
CT, s. 298 idenhed, der, paa Digterviis, · kræves af os: det er jo Hans Blod, som kræves
IC , eller for, at der af et Menneske · kræves den størst mulige Opmærksomhed (
NB26:62 erliges Liv forbrugt, at nu · kræves der et nyt Offer. » Professoren«
NB32:86 ja, saa feteres den; men nu · kræves der heller ikke mere Tro. Saaledes maa
OTA, s. 166 t, det Gode seirer strax; nu · kræves der intet Offer, ingen Selvfornegtelse,
Brev 304 For at kunne gjøre det · kræves der lidt Taalmodighed og Sagtmodighed,
AE, s. 324 Lidet, nægtes ikke, derfor · kræves der megen Resignation for ikke at forsmaae
SLV, s. 319 i det Særlige, og altsaa · kræves der Mellembestemmelser. Desuden maa man
Papir 569 Hver Gang Idee skal anbringes, · kræves der Offer. / / Den, som er Bærer for
BOA, s. 277 vocabile verbum, idetmindste · kræves der større Selvovervindelse for at tilbagekalde
EE1, s. 173 ar den bliver overrasket. Da · kræves der urokkelig Uforfærdethed, thi man
NB17:94 g, til hvis Forstaaelse vil · kræves en endnu bedre Forstaaelse af Læreren
NB11:35 da i andet Fald der vilde · kræves en saa ophøiet Reenhed, at den vel sjelden
Papir 371-1.a til Tegn paa, at her vilde · kræves en vis Resignation og en vis Anstrengelse,
OTA, s. 248 hellig Handling, hvortil der · kræves et samlet Sind. Et samlet Sind, det er
Oi3, s. 196 Handel og Vandel, at naar En · kræves for Penge, gjør han maaskee først
CT, s. 216 d, at som der til Skjønhed · kræves hverken at være for stor eller for lille,
AE, s. 11 kke til at gjøre Noget, der · kræves Intet af ham, han kan uforstyrret blive
KG, s. 366 Forhold vilde der da vistnok · kræves lang Forberedelse for at kunne tale om
NB2:16 Tvivl om, at der paa dette Punkt · kræves Offere. Ja, vi ere saa langt tilbage, at
CT, s. 298 os: det er jo Hans Blod, som · kræves ogsaa af os, der høre med til Slægten.
SFV idt jeg føler Trang til den, og · kræves som en religieus Pligt. Qua Menneske kan
KG, s. 354 af Kjerlighed, hvortil baade · kræves Tid og Flid. Dersom det var en Kunst at
IC, s. 119 sig gjøre, og Offeret, der · kræves, dog kun er til en vis Grad. Men nu kommer
NB16:55 r svære Tider, der vilde have · krævet en ganske eminent Opoffrelse, hvis en større
NB10:168 lken man paa Dommedag vil blive · krævet ganske anderledes til Regnskab end for
NB10:168 ikke paa Dommensdag blive · krævet til Ansvar først og fremmest betræffende
NB29:106 mig: Χstd. vil blive · krævet tilbage fra Staten, fra Generationen. Som
NB15:112 et Offer, som Ballotationen har · krævet. / / / Angaaende Udgivelsen af »
NB15:62 : Og den har maaskee ingen Offre · krævet? Den krævede Χstus og Socrates og
Papir 388 an ikke meget at sige, han · krøb gjerne ind i Væggen, ell. søger Tilhold
4T44, s. 339 synes af ringe Herkomst, en · Krøbling i Sammenligning med hiin høibaarne.
IC, s. 118 g bedre at gaae halt eller en · Krøbling ind til Livet, end at have to Hænder
NB13:80 Stum kan prædike, og en · Krøbling, der ingen Arme har kan ogsaa prædike.
IC, s. 30 s, efter Udfaldet: naar En er · Krøbling, er Vanskabt, har et ufordeelagtigt Udvortes,
NB18:65 Charakteer. Naar Een er en · Krøbling, saa siger man dog idetmindste ikke, at
NB33:42 kjerligt har skjult det for · Krøblinge og Vanskabte at de ere Krøblinge og
NB33:42 inge og Vanskabte at de ere · Krøblinge og Vanskabte, idet de ansee sig selv for
SLV, s. 424 ed og siger: » Halte, · Krøblinge, Fattige, det er mine Helte, ikke de Privilegerede,«
OTA, s. 213 orkjærlighed for Halte og · Krøblinge, for Blinde og Spedalske. Ja, som Christus,
Papir 340:15 kjerlighed for Halte og · Krøblinge, for Blinde og Spedalske? Er det fordi det
KG, s. 87 n er om at indbyde Fattige og · Krøblinge, først da bruges Ordet » Gjestebud«.
NB26:30 ykkelige, Elendige, Forurettede, · Krøblinge, Halte, Spedalske, Dæmoniske. /
IC, s. 28 Syge, Halte, Døve, Blinde, · Krøblinge, kommer hid! – I Sengeliggende, ja,
KG, s. 87 rtil indbød Halte, Blinde, · Krøblinge, Tiggere: nu, langt fra mig være at troe
SLV, s. 327 thi han den Forurettede, han · Krøblingen, han den Fortvivlede, han Djævelen vilde
KG, s. 87 et Gjestebud, da byd Fattige, · Krøblinger, Halte, Blinde;« thi her er jo ikke
KG, s. 87 at det, at indbyde Fattige og · Krøblinger, ikke blot er hvad vi skulle gjøre, men
JJ:137 en være, ikke et Pleiehuus for · Krøblinger, men en Tumleplads for sunde, glade, trivelige,
NB2:75 vi da blandt de Fattige, og · Krøblinger, og Halte og Blinde. / I fordums Tid, da
NB32:112 endte med, at han hvervede · Krøblinger, Sengeliggende, gamle Kjellinger, kort hvad
EE1, s. 345 det er for meget! hendes ene · Krølle er falden ned, ... vil I see at styre Eder!
SLV, s. 22 æssige ligesom at lægge · Krølle i en Bog for at huske, hvor man slap, og
EE1, s. 344 endes Hat af, splitte hendes · Krøller ad, bortfører hendes Schavl, medens
F, s. 471 rlag under hendes Broderie, til · Krøller o. s. v. En Forfatters Stilling kan neppe
SLV, note bliver kjed deraf, hun slaaer · Krøller paa Næsen og sætter ham Stolen for
SLV, s. 22 man slap, og ved Hjælp af · Krøllerne at kunne være sikker paa at have læst
EE1, s. 374 rklædet, hvorfor skal det · krølles sammen? hvorfor vredes paa det? hvorfor
SLV, s. 27 t efter den allernyeste Mode, · krøllet og parfumeret, duftende af eau de Cologne.
Brev 3 es baade Grundtvigs Værdens · Krønike og hans Roskilderiim. Efter Oldenborgs
OTA, s. 418 er at betragte som en gammel · Krønike; i ethvert Tilfælde er der jo Mange,
SLV, s. 321 beundret Guddommen. Lad saa · Krøniken tale om Konger, som have indført Christendommen,
AA:33 da han siger Den, som hende ( · Krøniken) skrev etc): hvilket dog ikke er troligt
PS, s. 267 hvad vi jo læse om i gamle · Krøniker, en Keiser feirede sit Bryllup otte Dage
4T44, s. 313 e Tiders Historie; man tager · Krønikerne frem, og læser, og læser. Nu vel,
Brev 1 rere komne til Skolen, nemlig · Krøyer, en lille Person der ei er større end
Not11:19 dv: Væsen ell. Frihed. · Ks Antinomier ere imidlertid ikke saa farlige;
NB25:84 e, er Alvor og Viisdom, det · Ks en sær en maaskee mærkelig men en
Papir 596 lille Skrift: » om Mag. · Ks Forf. V. Iagttagelser af en Landsbypræst.«
Not9:1 en uopfyldt, han kom ud over · Ks Ideal og Fichtes Ichheit og fremstillet
Not11:8 ligesom Geometrien. – · Ks Kritik var derfor negativ Philosophie,
NB14:8 ar gjort mig bekjendt med 2) Mag. · Ks personlige Existeren, paa hvilken jeg tidligt
Papir 459 s, maaskee kan det blive · Ks store Ildebrand. Men naar den anden Part
KK:11 den heelt er behæftet med · Ktisiomorphisme. – / / § 10. /
KK:11 Guddommen i de forskjelligste · Ktisiomorphismer snart i naturlig snart i msklig Skikkelse.
AE, s. 572 , med dyb Ærefrygt Firmaet · Kts – at det har talet. / Forsaavidt
AE, note r blevet accentueret. / Firmaet · Kts ( i Prof. Heibergs Intelligensblad) havde
NB11:146 fordi jeg havde takket Firmaet · Kts for hvad det havde sagt om Frygt og Bæven!
AE, s. 238 kalde denne Bog, som Firmaet · Kts gjorde, mindende om Jacobi og Desdemona,
SFV, s. 22 t høiærværdige Firma · Kts. rigtigt, hvad der glædede mig høiligen.
EEL, s. 66 e høiærværdige Firma · Kts., der taler, – ja, saa har et Vink
FF:63 s vilde man kunne sige, at Biernes · Kuber ere sindrige – ikke fornuftige –
BI, note i der Summe von zwei gegebenen · Kubis. Dieses erfordert Konstruction durch zwei
BI, note äischen Lehrsatze, auf den · Kubus bezieht: Nämlich die Verzeichnung einer
BI, note g einer Linie anzugeben, deren · Kubus gleich sei der Summe von zwei gegebenen
EE1, s. 273 mylos. / An Ehre / Karion. / · Kuchen. / Chremylos. / Tapferkeit / Karion. /
DS, s. 164 igt formaaer ogsaa kun Kongens · Kudsk – har samlet sig heel i at give Slaget
DS, s. 165 ingede. Og det gjør Kongens · Kudsk bestandigt. Naar man kun er simpelt kjørende,
DS, s. 163 Har Du seet, hvorledes Kongens · Kudsk bærer sig ad; eller har Du ikke seet
JJ:413 eg en Droskekudsk sige om en fuld · Kudsk der kjørte forbi i et temmeligt stærkt
DS, s. 165 r ikke det Ubetingede. Kongens · Kudsk derimod smelder ikke med Pidsken, han udtrykker
SLV, s. 41 tter man en Afviser, naar en · Kudsk er nærved at kjøre Een over, raaber
G, s. 24 g, da var jeg forekommende. Min · Kudsk fik Ordre at ile. 5 Minutter blev der bedet
NB18:48 e i den Anledning. Kjører en · Kudsk forbi og smelder med Pidsken giøer den;
AE, note mmen med Prakkere, en kongelig · Kudsk i Stue sammen med Tørvegnidere, en Kokkepige
TS, s. 106 g for Dag. Da lod han Kongens · Kudsk kalde. Han kjørte dem i en Maaned: der
DS, s. 164 aar en Hest, som den kongelige · Kudsk kjører, staaer stille, det er noget
TS, s. 106 er at kjøre; den kongelige · Kudsk kjørte dem efter Kudskens Forstand paa
TS, s. 107 t Par Heste, da den kongelige · Kudsk kjørte dem. Aldrig har nogensinde et
TS, s. 102 enten og maaskee rive Hest og · Kudsk og Alt med sig i Afgrunden: er det saa
EE1, s. 304 paa Kudsk og Tjener. Ja hvad · Kudsk og Tjener har det godt; jeg troer virkelig
G, s. 24 ende alene i sin egen Vogn, med · Kudsk og Tjener, havende hende ganske i sin Magt.
EE1, s. 304 rtvivlet Spring i Armene paa · Kudsk og Tjener. Ja hvad Kudsk og Tjener har
NB22:47 / Det at slaae. / / At en · Kudsk slaaer kan betyde det lige Modsatte; det
TS, s. 108 dog var dem, at den kongelige · Kudsk tog Tømmerne, hvad vistnok først
DS, s. 165 ert Tilfælde, den kongelige · Kudsk var af en anden Mening end Hesten, han
Brev 171 e Dreng, der var ansat som · Kudsk ved en saadan Vogn, han sad i Vognen og
G, s. 42 oet det til Nogen, end ikke min · Kudsk veed det; thi ham bedrager jeg ved at stige
OTA, s. 208 t blive sparket af en grusom · Kudsk, at blive mishandlet af uforstandige Herrer,
JJ:378 ger at blive grusomt slagen af en · Kudsk, at blive sparket i Stalden, at blive drillet,
Brev 81 ochondrie være en vranten · Kudsk, der stedse raaber Hyp, Hyp, og med sin
TS, s. 106 Eieren, der, uden at være · Kudsk, gav sig af med at være Kudsk, han kjørte
TS, s. 106 sk, gav sig af med at være · Kudsk, han kjørte dem efter Hestenes Forstand
DS, s. 163 aae.« Spørg Kongens · Kudsk, hvortil bruger Kudsken Pidsken? og Du skal
Oi10, s. 412 en Præst være: · Kudsk, maaskee endog – saa blev det i aller
BOA, s. 234 aa hvilken han, ansvarlig som · Kudsk, nødsages til at passe Tømmerne, vil
AE, s. 284 a han kjører, ogsaa han er · Kudsk, og saaledes er der maaskee Mangen, der
NB4:62 : v:, naar de endog insultere Ens · Kudsk, saa han næsten bliver bange, fordi han
BOA, s. 234 lv vil paatage sig at være · Kudsk, saa vil han neppe blive svimmel. Den bestemte
EE1, s. 432 t Pidskesmæld, det er min · Kudsk. – Kjør til paa Liv og Død,
EE1, s. 426 der en paalidelig Karl som · Kudsk. Udenfor Porten slutter min høitbetroede
OTA, s. 394 e, eller Hestene en maadelig · Kudsk: da seer det ud, som havde Barnet og Hestene
EE:130 inden i Vognen; Jødedommen er · Kudsk; Muhamedanismen er en Tjener, der ikke sidder
TS, s. 106 g saa tør sige, at være · Kudsk; og han kjørte Hestene efter Kudskens
NB32:92 aadige Herskabs forhenværende · Kudske eller Tjenere, brugtes dog at disse underkastedes
Oi10, s. 394 kun alt for let at magte og · kudske. / Men tilbage til Prof. Martensens Trang.
DS, s. 164 ryster den, som det er det, at · Kudsken – Sligt formaaer ogsaa kun Kongens
OTA, s. 390 trække til, den anden, at · Kudsken blot holder den an, for at den skal sætte
NB24:5 ieblik kan hjælpe fremad, som · Kudsken bruger Svøben i det Øieblik, hvor
PS, s. 221 at give mig den, saa lidet som · Kudsken formaaer at trække Hestens Byrde, om
Brev 171 med, naar der er to, gaar · Kudsken ganske rolig paa de brede Stene og Hundene
G, s. 24 rmede os Hovedstaden, lod jeg · Kudsken kjøre om ad en Sidevei; der steg jeg
Papir 344:1 iber efter Eder. Naar da · Kudsken kjører saa hurtigt som Heste formaae
TS, s. 106 dsætninger nok – men · Kudsken mangler. Gjennem længere Tid er fra
EE:130 er en Tjener, der ikke sidder hos · Kudsken men bag paa. / Unge Menneske, Du som overmodig
JJ:315 Orgelets Bryst. / Den Modsigelse, · Kudsken paa den fattige Liigvogn, der havde lagt
DS, s. 163 Heste-Udleier: hvortil bruger · Kudsken Pidsken? Du skal høre, de ville alle
DS, s. 163 Kongens Kudsk, hvortil bruger · Kudsken Pidsken? og Du skal høre, han svarer
SD, s. 169 der en Vogn kjørende, og · Kudsken raabte ham an, at han skulde flytte sig,
NB14:76 En Hest bliver sky – · Kudsken slaaer nu til, og tvinger den fremad; den
AE, s. 399 elder i Huulveien, saa bruger · Kudsken Svøben ikke af Grusomhed, men forvisset
NB22:46 er Kjøb: saaledes slaaer · Kudsken til, just naar det kniber meest. /
Brev 171 gaae en anden Vei end den · Kudsken vil. / I Thiergarten er der en stor Mængde
TS, s. 102 runden: er det saa grusomt af · Kudsken, at Slagene falde frygtelige, frygtelige
Oi10, s. 412 t – en Biskop være · Kudsken. Men at naae dette det aller allerhøieste
TS, s. 106 ige Kudsk kjørte dem efter · Kudskens Forstand paa hvad det er at kjøre. /
TS, s. 107 g han kjørte Hestene efter · Kudskens Forstand paa hvad det er at kjøre. O,
OTA, s. 390 kke til – men det var · Kudskens Mening, at nu skulde de trække til;
F, s. 469 os vinkende Indbydelse, høre · Kudskens vældige Smeld, og Skovens forvirrede
AE, s. 537 alvorlige Skikkelse, hvis man · kuer Barnet ind i den, gjør den i Almindelighed
SLV, s. 429 ildningen, men deraf, at den · kues af Regjeringerne, omtrent som naar den
Brev 3 Tilladelse til at tilsende ham Din · Kuffert med Pakkeposten, behørig emballeret
Not4:7 ge det; naar Een skjød en · Kugle af og et Dyr faldt, saa kunde man vel vide
NB3:32 n, der er rund, kan skyde en rund · Kugle fiirkantet ud: lige saa lidet resulte
Papir 225 jen – / Skyder sig en · Kugle for Panden, snip snap Snude saa er Historien
SLV, s. 52 nu vel, saa jager jeg ham en · Kugle gjennem Hovedet, men at udfordre en Qvinde,
Not15:4 r Du det, jager jeg Dig en · Kugle gjennem Hovedet. Det bedste Beviis for,
AE, s. 179 idt han gjør, slaaer denne · Kugle ham med Respekt at sige paa R–, og
SLV, s. 293 l Stilhed hen og lægge en · Kugle i en Kasse, og Inspekteuren seer om Morgenen,
SLV, s. 24 hvem kun den dødbringende · Kugle indhenter, der vel forklarer, hvorfor Hjorten
FB, s. 160 se afrunder sig da fuldkommen · kugleformet i sig selv, og det Ethiske er paa eengang
KG, s. 305 e ogsaa saaledes? Naar tvende · Kugler ( hvad jo Enhver kan forsøge) støde
DD:208 sident skal det være med · Kugler ell. aabenlyst / v. S. jeg forlanger Ordet.
Not3:6 und wer unter uns ist so · kühn, daß er Grenzstreitigkeiten mit der Natur
DS, s. 188 nger ved dette Liv, ogsaa en · Kujon, som Digtere gjerne ere det, dog med Mod
Brev 277 tsaa er Feighed en Brøde, og · Kujonen skyldig, fordi han i al sin Frygtagtighed
KG, s. 148 – for at samle gloende · Kul paa hans Hoved; Du kan heller ikke kjende
BI, s. 335 nde i Luften, gjør den ene · Kulbytte besynderligere end den anden, det er ikke
AE, s. 240 paa Hovedet, om han saa slog · Kulbøtter, det han siger er sandt, det vil jeg tilegne
AE, s. 153 ringe i Vandet, ved at sove i · Kuldamp o. s. v.; jeg veed, at Napoleon altid gik