S.K. Søren Kierkegaards Skrifter
 

Søren Kierkegaards Skrifter

elektronisk version 1.8.1

ved Karsten Kynde


ISBN 978-87-993510-4-6


Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg

Grafik Karen-Margrethe Österlin


© Søren Kierkegaard Forskningscenteret

København 2014



Andre udgaver








Version 1.8.1, 2014

LP
Af en endnu Levendes Papirer
BI
Om Begrebet Ironi
EE1
Enten - Eller. Første Deel
EE2
Enten - Eller. Anden Deel
G
Gjentagelsen
FB
Frygt og Bæven
PS
Philosophiske Smuler
BA
Begrebet Angest
F
Forord
TTL
Tre Taler ved tænkte Leiligheder
SLV
Stadier paa Livets Vei
AE
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
LA
En literair Anmeldelse
OTA
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand
KG
Kjerlighedens Gjerninger
CT
Christelige Taler
LF
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen
TSA
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger
SD
Sygdommen til Døden
YTS
»Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«
IC
Indøvelse i Christendom
EOT
En opbyggelig Tale
TAF
To Taler ved Altergangen om Fredagen
FV
Om min Forfatter-Virksomhed
TS
Til selvprøvelse Samtiden anbefalet
DSS
Dette skal siges; saa være det da sagt
HCD
Hvad Christus dømmer om officiel Christendom
GU
Guds Uforanderlighed
OiA
Et Øieblik, Hr. Andersen!
JC
Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est
PMH
Polemik mod Heiberg
BOA
Bogen om Adler
SFV
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed
BN
Den bevæbnede Neutralitet
PCS
Hr. Phister som Captain Scipio
DS
Dømmer selv!
Oi10
Øieblikket Nr. 10
Løse papirer 592-596, supplement
Brev 1-42
Familien Kierkegaard
Brev 43-69
Studiekammerater og bekendte
Brev 70-78
Familien Heiberg
Brev 79-119
Emil Boesen
Brev 120-126
Kongehuset og offentlige myndigheder
Brev 127-160
Regine Olsen, gift Schlegel
Brev 161-170
Lærere
Brev 171-207
Familien Lund
Brev 208-233
Sekretær, bogtrykker, redaktør
Brev 234-240
Gejstlige
Brev 241-258
Følgebreve, takkebreve, anmodning
Brev 259-275
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
Brev 276-307
Rasmus Nielsen
Brev 308-318
Læserinder
Ded
Dedikationer
              Vejledning
Papir 252:4 de dog saa smaat ved sin · Kulde den andens Begeistring. Dette gjorde nu
SLV, s. 128 er er ogsaa et Helvede, hvis · Kulde dræber alt Liv. / Men jeg er end ikke
EE2, s. 83 derfor have Dine Udbrud, Din · Kulde en Kraft, som jeg ikke har kjendt hos nogen
KG, s. 49 ndingen af denne Hede og denne · Kulde er Evighedens rene Luft. Der er i denne
EE1, s. 399 at ahne, det lærer nu min · Kulde hende at fatte, men saaledes, at hun troer
EE1, s. 302 hannes! er Din hjerteløse · Kulde imod mig er det Dit sande Væsen, var
2T43, s. 46 Menneske. Og Fortvivlelsens · Kulde isnede Din Aand, og dens Død rugede
KG, s. 18 Liv er friskt og evigt; ingen · Kulde kan isne det, dertil er det for varmt i
EE1, s. 122 om jeg bort fra den, ikke af · Kulde men af Kjærlighed, thi den vil forstaaes
KG, s. 49 get Hidsigt, og der er i denne · Kulde noget Skarpt, og der er i Blandingen noget
Brev 190 overhovedet enten 8° · Kulde og bidende Østenvind ell. Vestenvind
AA:12 teresseret mig; deels har den · Kulde og den Mangel paa al Sympathie, hvormed
Papir 252:4 skildres nu denne Aands · Kulde og Følelsesløshed p. 79. der Geist:
CT, s. 113 eller Mangel og Nød, eller · Kulde og Hede – hvad de saa end fortære;
EE1, s. 49 andet, afskyet, hadet for min · Kulde og Hjerteløshed, da leer jeg; da mættes
BB:7 en hemmelig Skyld, end med al · Kulde og Ligegyldighed at gaae videre paa Ironiens
TTL, s. 434 forstaaer det og troer det er · Kulde og Ligegyldighed; nu vil den ene Part holde
SBM, s. 142 n at lide Sult og Tørst og · Kulde og Nøgenhed og Fangenskab og Hudflettelse,
3T43, s. 101 Aabenhjertighed, Menneskenes · Kulde og Selvkjerlighed mattet Begeistringen
SD, s. 155 n Modsigelse, thi Træk er · Kulde og Varme disparat eller udialektisk; men
SLV, s. 254 det kritiske Nulpunkt mellem · Kulde og Varme, paa det kritiske Nulpunkt mellem
EE1, s. 351 en Ven. For ret at give min · Kulde Relief, ivrer jeg næsten mod Edvard.
SLV, s. 275 digt. Spydigheder, Satire og · Kulde tager sig slet ikke ud under fire Øine,
NB32:16 ge Frakker paa for at holde · Kulde ude, saaledes holder » Masse«
Not1:9 υχος · Kulde). Denne Lære forkjettredes 553. /
KG, s. 328 rligets Forandringer, Hede og · Kulde, at han ikke kunde taale den vanskelige
OTA, s. 208 Lidelser, at lide Hunger og · Kulde, at slide sig næsten ihjel, at blive
KG, s. 15 , paa Forhærdelsens bidende · Kulde, det er, det vil paa Frugterne være kjendeligt,
KG, s. 49 en denne Hede, ei heller denne · Kulde, ei heller Blandingen af denne Hede og denne
AE, s. 271 Forføreren er Fortabelse i · Kulde, en » mærket« og uddød
EE2, s. 164 kke erhvervet den resignerede · Kulde, han var i Besiddelse af. Men jeg veed det,
Brev 189 ogle Dages forfærdelige · Kulde, har vi nu smukt Vinterveir, og som Kulden
GU, s. 338 erlagt Forandring. I Vinterens · Kulde, hvis den naaede her hen, Du bliver ikke
Brev 85 g vilde kalde det, lidenskabelige · Kulde, hvormed jeg byder over mine Stemninger,
KG, s. 304 et Brud, det var Forstemthed, · Kulde, Ligegyldighed, der adskilte dem, dog brød
Brev 105 skulde trøste os i Vinterens · Kulde, men vist er det at det som enhver Præfiguration
IC, s. 209 det mindste iisnende Spot og · Kulde, og han modtages med næsten blødagtig
SLV, s. 328 dog med Forstandens isnende · Kulde, som den hedeste Viin bydes afkølet med
Brev 85 ret varm end ikke om Natten. · Kulde, Søvnløshed partielt, Nerveaffektioner,
AE, s. 356 igheds Skyld har lidt Hunger, · Kulde, været i Fangenskab, i Havsnød, foragtet,
DD:31 relsens knuste Offre og Fristerens · Kulde. / d. 14. Juli 37. / / – Man bebreider
EE1, s. 39 Fingrene røde og blaae af · Kulde. Den Anden var ældre, havde en Chenille
Papir 102:1 ig og deraf den tilsyneladende · Kulde. Derfor er Scenen i Goethes Egmont ( 5.
OTA, s. 426 rende Hede under Udtrykkets · Kulde. Nei, vi finde i intet Udsagn af en Apostel
OTA, s. 126 Tid til at forkomme i Nattens · Kulde: Alt har sin Tid; hvad Fordeel har Den,
BI, s. 326 og hader derfor den nordiske · Kulde; den vil spotte over den Bornerthed, der
Oi1, s. 137 i Munden, belagt Tunge, lidt · Kulde-Gysen – og saa siger Lægen til ham:
Brev 85 n om at jeg her holdt igjen. · Kulden i Berlin er vel ikke saa betydelig, men
Brev 189 u smukt Vinterveir, og som · Kulden i hine Dage var efter en Maalestok, som
Brev 132 an frelste dog nogle ud af · Kulden. Og han sad uden for Vinduet, og han rakte
FF:27 den empirisk Baglast over Bord og · kuldseglede. – / Som Exempel paa en Arie, der
BI, s. 133 , der ikke tillader Tanken at · kuldseile og Livet at forflygtiges, er den ethiske
AE, note te sit Fynd og forhindrer i at · kuldseile. Kaadhed og Letsindighed som Frembringende
SFV, s. 43 g sikker. Skulde jeg være · kuldseilet, maatte det have været paa denne Reflexion
AA:8 aae Indsøer) oppe paa selve · Kullan til Fyret; anstillede en lille botanisk
AA:8 e en lille botanisk Excurs paa · Kullan, og en Deel af de der samlede Planter var
EE1, s. 280 r, men dog kalder begge Dele · Kuller, saaledes kan man ogsaa gjøre Forskjel
NB30:71 kan Uhret ikke gaae, derfor · kulseiler Skibet – og derfor er Msk-Livet Hvirvel.
NB32:37.a Idealitet. / / / Og som Skibet · kulseiler, naar det ikke lystrer Roret, saaledes degenererer
FV, s. 26 seile uden Baglast – han · kulseiler; lad Slægten, lad hver Enkelt i den forsøge
JJ:139 bredt en poetisk Stemning, f. Ex. · Kultorvet ( det er det Torv, hvor der er meest Stemning),
Papir 274:1 / b) en Finlapper-Idyll. / / · Kultorvet /                                     gl.
Brev 46 rhaanden som Verden stiger i · Kultur, tænker jeg at det bliver Skik, at man
KK:2 Substants bestaaer den indiske · Kultus' s høieste Tendents deri, at ophæve
EE:147.a und Vollender des jüdischen · Kultus, sondern ebenso der Schlüssel und Deuter
Brev 176 Dør staaer der en uhyre · Kumme af Steen, meget større end den, Du daglig
Papir 290 at jeg bærer min Sorg og min · Kummer dybt indesluttet i mig selv, medens Latteren
KM, s. 15 ket var nedbøiet af Sorg og · Kummer i hine triste Tider«; og dog »
Brev 79 sersale, / Jeg deler tro Din · Kummer og Din Nød,« – /
4T43, s. 118 hvad han ikke forstod, inden · Kummer og Nød gjorde ham mistroisk ogsaa mod
4T43, s. 118 orstaaer ogsaa den Nød og · Kummer, i hvilken Job blev prøvet, og dog forstaaer
NB20:45 nu skulde elske ham i Hunger og · Kummer, i Ulykke og Forsmædelse. / Saaledes
DD:94 ein großes Gefolge bei mir von · Kummer, Sorgen und Leiden«. Man glemmer
3T44, s. 262 ja selv den megen Møie og · Kummer, ved hvilken et Menneske mener sig at blive
KG, s. 322 ertig mod os Lykkeligere! Dit · kummerfulde Liv er som en farlig Indvending mod den
BB:7 nothwendig aus der bisherigen · kümmerlichen Sphäre ganz erheben, und einen solchen
SLV, s. 451 et fattigt Levebrød og en · kummerlig Ansættelse. De mene ikke blot, at dette
BI, note seirer over Døden, her blev · kummerlig erstattet ved en temmelig prosaisk Beregning,
TTL, s. 422 isommeligen og gaae mangen · kummerlig Gang for at faae det Fornødne sammen,
NB5:35 en at maatte gjøre mangen · kummerlig Indrømmelse. Man bliver ikke æret
KG, s. 48 r o. s. v. Er og vel en saadan · kummerlig Kløgt, der » har ophørt at
CT, s. 269 kke) lykkedes mig at redde en · kummerlig Levning af min fordums Lykke ud af denne
SLV, s. 146 ligviis ikke ville paa nogen · kummerlig Maade anbefale Ægteskabets Beslutning.
KG, s. 24 erhjertethed, der i smaalig og · kummerlig Mistroiskhed vil see Frugterne. Glem det
TTL, s. 440 r det Herlige. Den er ikke en · kummerlig Opfindelse mod Livets Kummerlighed, men
OTA, s. 174 hvilken frygtagtig og · kummerlig Smaalighed, tænker man, at tage det
AE, s. 398 gieuse, at være med som en · kummerlig Subdivision under en Afdeling af det Æsthetiske.
G, s. 10 ke mætter, Erindringen er en · kummerlig Tærepenge, der ikke mætter; men Gjentagelsen
OTA, s. 151 ende«. Ak, der er en · kummerlig Viden, et lurvet Kjendskab til Virkeligheden,
OTA, s. 189 udfinder, for at Udflugtens · kummerlige Baggrund kan glemmes over den Skræk
NB25:104 igger et Msk. saa nær, denne · kummerlige Forestilling, som maatte Gud dog ikke være
KG, s. 247 te, det Gode, det Sande i den · kummerlige Formindskelse, vrængende leger den Leeg
PS er blevet den ægte Speculations · kummerlige Hemmelighed, og det i Oldtiden som negativt
OTA, s. 161 der den laveste, den, hvis · kummerlige Herlighed alene bestaaer i at undgaae Noget,
AE der i sin skjulte Krog frister det · kummerlige Liv siden sidste Reengjøren, medens
EE2, s. 256 vilken jeg skuede ned paa det · kummerlige Liv, Undtagelsen fristede, den i mine Øine
OTA, s. 412 Plads for Fortjenstlighedens · kummerlige Mellemregning. Om et Menneske i idel Opoffrelse,
AE, s. 366 oretrække for Mediationens · kummerlige Mægler-Viisdom. / Mediationen vil (
KG, s. 271 g selv indbilder sig, at dens · kummerlige Opfindelse er det Sande, saa det altsaa
KG, s. 269 maalighed er Skabningens egen · kummerlige Opfindelse, naar den hverken sand stolt
AE, s. 426 en, til at nøies med denne · kummerlige Opgave, og til ikke at blive utaalmodige,
NB31:88 , I Jomfruer og Madammer i denne · kummerlige Slægt. Nei, jeg duer til at elske, og
NB32:89 aanet for Eders jammerlige, · kummerlige Tilgivelse, der maaskee endog hvis jeg
OTA, s. 298 g en Umulighed at finde det. · Kummerlige Tilværelse, at være til, at have
TTL, s. 445 iskjendelse, i trange Kaar, i · kummerlige Udsigter, da slutter han feil, om han ligefrem
OTA, s. 176 te Undskyldningernes – · kummerlige, forkrøblede Velbefindende, at det er
EE2, s. 271 m, hvis Vilkaar bleve ligesaa · kummerlige? Hvor inderlig og gjennemtrængende en
CT, s. 209 ellem disse Tvende? Skulle vi · kummerligen sige, at Forskjellen er, at den Ene dog
EE2, s. 270 g han har Ret i, at det er en · Kummerlighed at maatte stride for at kunne æde sit
TTL, s. 440 glad, om den ikke har en vis · Kummerlighed, et hemmeligt Ønske, at den ikke behøvedes,
TTL, s. 440 mmerlig Opfindelse mod Livets · Kummerlighed, men Saliggjørelsens Klædebon, og
EE2, s. 270 maa lade sig nøie med det · Kummerligste af Alt, at stride med Næringssorger.
AE, s. 423 er sig i det dagligdagse Livs · kummerligste Brøker, maa denne absolute Generalnævner
KG, s. 18 ette, at hvad der betegner det · Kummerligste, at det Samme betegner den høieste Rigdom!
NB26:60 iethed. / / Det er dog et meget · kummerligt Begreb om Guds Ophøiethed, at hans Retfærdighed
SLV, s. 288 men indtil da skal det ikke · kummerligt besøge mig som et Indfald nu og da,
KG, s. 26 nfoldige dagligdags Mennesker, · kummerligt blev staaende ved Fordringen om at elske
SLV, s. 446 fare, i yderste Anstrengelse · kummerligt erhverve, hvad en Anden tankeløst sover
NB32:13 erfor stiller Sagen sig saa · kummerligt for dem. Der lever i vor Tid ikke en Eneste,
NB26:120 ade. Det er ikke Noget Gud · kummerligt fordrer o, nei, det er en høiere Form
3T44, s. 251 es Huus frister Livet ved et · kummerligt Naadsens Brød. / Hvor gaaer da Den hen,
SD, s. 200 hristelige til noget saadant · kummerligt Noget, der am Ende skulde reddes ved et
OTA, s. 151 keligheden, som ikke blot er · kummerligt og lurvet, men tillige ved alle Leiligheder
OTA, s. 274 ng Tid, hvorimod det dog var · kummerligt saaledes bestandigt at leve paa det Uvisse,
OTA, s. 243 gelse, da trænger Du ikke · kummerligt til den, da kan Du, hvis den, hvad vel
G, s. 66 ring, end hvad verdslig Viisdom · kummerligt tilbyder, ved at forelæse en Paragraph
TTL, s. 418 m trælsomt arbeider for et · kummerligt Udkomme til sig og Sine, og naar den Tjenende,
OTA, s. 159 gjøre Livet møisomt og · kummerligt, gjøre En gammel og udlevet; men den
3T44, s. 261 er et saadant Liv ogsaa kun · kummerligt, hvormeget det end opsminkes; smaaligt,
Not6:2 disse Kjøbstæder er ligesaa · kummerligt, latterligt og abgeschmakt som den Gang,
3T44, s. 241 ældre, da bliver Alt saa · kummerligt. Gud i Himlene maa sidde og vente paa sin
EE:190 ville gjøre os Livet saa · kummerligt; jeg vil glemme alt Andet for at leve mig
Brev 56 orresten have vi ogsaa andre · Kümmernüsse men leve ellers meget lykkeligt snart paa
Brev 56 Weyse sige – sind die · Kümmernüsse. Forresten have vi ogsaa andre Kümmernüsse
Not3:6 r Mensch so lieblich bemalt, · kümmert ihn wenig. Er flieht ihn sogar, weil er
    · kun 8917
    · kunde 6226
NB32:99 jeg risikerer jo saa ingen · Kunder at faae, eller at jage Kunderne fra Stedet,
FP, note ghed« vil tilsikkre sine · Kunder den reelleste Behandling. / Herved er nu
AE, s. 267 te paa Noget for at trække · Kunder til sig, eller til en Avanturier, der vil
FF:12 nu havde knebet saa meget fra sine · Kunder, at hans Kone havde faaet en ny Klædning,
NB:100 er, der gjør Forskjel paa sine · Kunder, ell. ikke har bestemte Priser men sælger
NB:81 uden for sin Boutique for at lokke · Kunder, en Anden et Skildt, hvorpaa der stod: her
PF, s. 87 gid jeg maatte faae flere · Kunder, endnu flere Bestillinger, at jeg maatte
JJ:142.c dragt. / Jeg bedrager ikke mine · Kunder, jeg sætter altid det bedste Tøi i
JJ:170 jæggevand, der bruges til alle · Kunder, og med sine klamme Fingre fiamsker mig
NB2:67 ge om ham, at han tabte sine · Kunder. Det havde ypperligt ladet sig gjøre,
G, s. 17 Kaar, og som selv passede sine · Kunder. Medfølelse med Barberens Trang bragte
NB17:60 lig, at jeg berøves alle · Kunder. Saa gaaer da » Apostelen«
PF, s. 88 ed at berøve ham hans gamle · Kunder; men Guderne straffede ham ironisk ved at
NB32:99 nder at faae, eller at jage · Kunderne fra Stedet, hvor der før var god Søgning,
NB10:66 o 5, v. 6. staaer: / Propheterne · kundgjorde Dig, / Apostlene forkyndte Dig, /
NB15:5 at der i hiint Vers staaer: · kundgjorde ham og forkyndte ham, kun i Forhold til
NB15:5 love Dig) / / : Propheterne · kundgjorde ham, / Apostlene forkyndte ham, /
TS, s. 80 dder det » Propheterne · kundgjorte Dig« ( Gud); de vare de Første
Not1:8 betegner dog nærmest · Kundgjørelsen ell. Meddelelsen af Ev;
Not2:2 . Manlius. – født i · Kundlingen i Würtemberg; studeret Magie i Krakau.
KG, s. 288 ede Ungdom, denne besmittende · Kundskab – mon virkeligen nogen Forbryder
KK:4 ge er Kilde for vor religieuse · Kundskab 2) de forskjellige Bøgers forskjellige
BOA, s. 272 ve nok saa meget Værd som · Kundskab betragtede, de forslaae kun lidet til ordnende
EE1, s. 330 l træffe hende; men denne · Kundskab bruges ikke til at skaffe mig et Sammentræf
3T44, s. 245 else, og med den forøgede · Kundskab den forøgede Græmmelse. Men som han
NB35:4 turde være Løgn, at den Art · Kundskab der haves om Χstd ikke egl. er –
AE, s. 522 storiske er al Viden eller al · Kundskab derom i sit Maximum en Approximation, selv
Brev 57 de, men jeg erholder vel nok · Kundskab derom paa en eller anden Maade. /
BI, s. 215 øre, om end lidt nøiere · Kundskab dertil vilde fritage den fra det tautologiske
Not1:5 enstand for nogen nærmere · Kundskab ell. for Tilbedelse af Msk. – /
AE gjelder det for mig ikke om at vise · Kundskab eller at jeg ingen har. For min Overveielse
NB35:4 jeg ikke tale om; men christelig · Kundskab er, christeligt, af en tvetydig Betydning.
AE, s. 388 bliver dog det samme Gode; og · Kundskab f. Ex. er forskjellig at erhverve i Forhold
NB:70 m vilde anvende al sin Forstand og · Kundskab for at spotte denne Lidenskab: ja da kunde
NB36:7 ham. » Den der forøger · Kundskab forøger Græmmelse« ja og
LA, s. 74 er det, at som al forøget · Kundskab forøger Græmmelsen, saa forøger
NB35:4 medens, som sagt, christelig · Kundskab gjør, i samme Grad som den er større,
NB35:4 elig var megen og sand christelig · Kundskab i Landet, naar Livet saa ikke bedre svarer
NB35:4 ker man for: at der er christelig · Kundskab i Landet. / Jeg vil nu ikke tale om, at
NB35:4 endelses Sag, saa christelig · Kundskab i og for sig har Værd i samme Betydning
Not1:2 g visse moralske Anlæg. / · Kundskab Joh: 8, 12. Eph: 1, 18.19. Col: 1, 9. Phil:
CT, s. 252 , har ubetinget ordentligviis · Kundskab nok i Christendommen, for at kunne anraabe
CT, s. 252 ordentligviis faaet mere end · Kundskab nok i Christendommen; Mange have snarere
KG, s. 225 nde Egenskab, Magt og Gave og · Kundskab o. s. v. ligeledes for sig værende Egenskaber.
BI, s. 318 enne Henseende har Ironikeren · Kundskab og altsaa et betydeligt Parti Maskeradedragter
KG, s. 216 nkelte Begavedes Fortrin, som · Kundskab og Digtergave og Skjønhed og andet Saadant,
KG, s. 225 vilde ønske ham Indsigt og · Kundskab og Gave og Erfaring, men dette meente Du
Not1:7 af Retfærdighed, Sandhed, · Kundskab og Gudfrygtighed: Joel 3, 2. Es. 11, 9.
BOA, s. 288 s Børnene saaledes voxe i · Kundskab og Indsigt tilegne de sig ubevidst Forældrenes
KG, s. 217 ser Kundskab. Og dog kan jo · Kundskab og Kundskabs Meddelelse ogsaa være opbyggelig;
NB4:81 st maa et Msk. faae en nogenlunde · Kundskab om Christus. Men begynder vi her paa
OTA, s. 357 raade i Alt, netop den sande · Kundskab om den eneste sande Gud, men hvad er vel
AE, s. 525 bjektivt at ville eftertragte · Kundskab om det Historiske i Interesse af sin evige
NB6:15 ns man jo dog i Χstheden har · Kundskab om det. Bliver hans Skjebne den at forhaanes
NB27:80 lle indtil det mindste have · Kundskab om Gjeldens Størrelse, for dog idetmindste
Papir 571 gik til med min Kommen til · Kundskab om hans Død. / Christenheds Χstd.
Papir 61:2 orledes Magnetiserede komme til · Kundskab om med H. t. Msk. Tilstand efter Døden
Brev 189 bragt Onkel Peter og E. B. til · Kundskab om min forandrede Bopæl, skal Du have
ER, s. 202 skulde bringes til almindelig · Kundskab saaledes, at man ikke skulde turde driste
NB35:4 Men paa denne Tale om christelig · Kundskab seer man atter, at Mskene dog egl. behandle
Brev 250 e Bogen, forsaavidt min Evne og · Kundskab strækker til, hvad ikke altid er Tilfældet
BA, s. 447 lvoren er tabt. / Saavidt min · Kundskab strækker, er det mig ikke bekjendt,
BOA, s. 174 n » med en overfladisk · Kundskab til Bibelen havde paataget sig at forklare
Papir 24:2 ) Maa man ikke tro, at en saadan · Kundskab til Himlen og Stjernerne er bleven fortrængt
HGS, s. 198 de. Naar Du nu ikke har anden · Kundskab til hvad Christendom er, end høist den
NB3:51 aa. Saadan Menneskekundskab, ell. · Kundskab til Slægten som jeg erhverver lader
Papir 24:2 / 3) ogsaa den blot beskrivende · Kundskab til Stjernerne havde hos hine gl. Folk
OTA, s. 400 Erfaring, ikke noget nøie · Kundskab til Timeligheden; han har kun i Forestillingen
NB15:71 ngelen paa tilstrækkelig · Kundskab var Ulykken, man maatte forske dybere og
4T44, s. 316 Afgjørende, og uden denne · Kundskab vilde et Menneske blive til slet Intet,
Not1:7.v gte ( af Tørst efter sand · Kundskab) paa mit hellige Bjerg, thi Landet er fuldt
Not8:36 Rigdoms Dyb baade paa Viisdom og · Kundskab, – og dersom Du ikke turde opløfte
Brev 245 at det kom til almindelig · Kundskab, at De havde understøttet mig mod Hr
AE, s. 522 lig for al historisk Viden og · Kundskab, at den kun er en Approximation selv i sit
AE, s. 523 denne sammen med en historisk · Kundskab, der i sit Maximum kun kan blive en Approximation:
FB, s. 183 les privat var kommen ham til · Kundskab, dersom den havde sat sig i et aldeles privat
CT, s. 129 e Goder. Saaledes er Indsigt, · Kundskab, Evne, Gave o. s. v. aandelige Goder. Men
BOA, s. 287 en nogen somhelst christelig · Kundskab, for at han da i en moden Alder kan faae
SLV, s. 229 in Hemmelighed ud til hendes · Kundskab, for hvem den er bestemt. Der er dog intet
KG, s. 282 yttet af hans Iagttagen, hans · Kundskab, hans Fortælling Verden længes efter
BOA, s. 189 lse af fornøden christelig · Kundskab, havde han naturligviis vidst dette; men
AE, s. 523 grunde denne paa en historisk · Kundskab, hvis Maximum bliver en Approximation. Forskeren
KG, s. 219 e. Men al denne Opbyggelse, i · Kundskab, i Indsigt, i Kunstfærdighed, i Retskaffenhed
OTA, s. 360 en Lærende forynges. Ikke · Kundskab, ikke Viden, nei Intet uden Lidelse, naar
Not1:7.v thi Landet er fuldt med Herrens · Kundskab, ligesom bedækket med Havets Vand. Ψ
OTA, s. 138 erhaanden erhverve Viisdom og · Kundskab, men den Selvbedragne, hvis han vandt det
NB22:114 culativt har den rigtigste Guds · Kundskab, men som aldeles ingen Magt udøver over
NB35:4 saa er det, at der er christelig · Kundskab, Noget, som forværrer Skylden. /
3T44, s. 245 Forstand, og med Forstanden · Kundskab, og med Kundskaben Græmmelse, og med
KG, s. 52 , der opløfter sig mod Guds · Kundskab, og taget al Tanke fangen i Lydighed,«
Not1:2 re Menneskene til sand Guds · Kundskab, Tro, Gudsfrygt og Lydighed. Denne Hensigt
NB35:4 Alt til de Fattige. / Christelig · Kundskab. / / Det tales der da nok om i Christenhed,
Not1:5 , 3. / Som Gjenstand for vor · Kundskab. Col: 2, 18. 1 Tim: 1, 4. Tit: 3, 9. /
SFV, s. 95 , om muligt, bragt til Alles · Kundskab. Dette er ubetinget den sikkreste Art Repetitorier.
KG, s. 129 gte at bibringe hende denne · Kundskab. Er det ikke seet, at det svage, ved at
KG, s. 217 pbyggelig. Derfor opblæser · Kundskab. Og dog kan jo Kundskab og Kundskabs Meddelelse
Brev 188 de respektive Vedkommendes · Kundskab. Ved de Vedkommende forstaaer jeg ikke blot
AA:18 i ethvert Øieblik voxede i · Kundskab; hvor Fortidens ofte skjulte og lidet bekjendte
OTA, s. 138 Mere og Mere, forvandles til · Kundskab; men hiin Uvidenhed, Selvbedraget er der
4T43, s. 131 gt lod sig ikke standse. Med · Kundskaben blev Tvivlen inderligere, og Kundskaben,
4T43, s. 130 Frugt, han foer vild og ved · Kundskaben foer han atter vild; thi Slangen bedrog
4T43, s. 131 det er til. Men Tvivlen, som · Kundskaben førte med sig, slyngede sig ængstende
3T44, s. 245 Forstanden Kundskab, og med · Kundskaben Græmmelse, og med den forøgede Kundskab
4T43, s. 131 d og Modsigelse. Snart var · Kundskaben ham et Uopnaaeligt, efter hvilket han sukkede;
AE, s. 524 d paa noget Historisk, hvorom · Kundskaben i Maximum er en Approximation. /
4T43, s. 129 tte Mennesket ikke spise, at · Kundskaben ikke skulde komme ind i Verden og føre
AE, s. 557 tand. Men her er Forskjellen: · Kundskaben mangler ikke i et christent Land, der mangler
PS, s. 280 et er imidlertid forudsat, at · Kundskaben om det Forbigangne er givet; hvorledes
4T43, s. 130 g saaledes kom ved et Bedrag · Kundskaben som et Bedrag ind i Verden. Kundskabens
AE, s. 525 dt objektivt kan nøies med · Kundskaben) jeg subjektivt kan begrunde en evig Salighed
4T43, s. 131 blev Tvivlen inderligere, og · Kundskaben, der skulde veilede Mennesket, bandt ham
4T43, s. 132 e tilbøielig til at prise · Kundskaben, som stod hvad den skjænker i noget Forhold
OTA, s. 140 ab med det Mangfoldige og med · Kundskaben: dersom det er vist, at et Menneske i Sandhed
4T43, s. 130 nnesket Freden ved at plukke · Kundskabens forbudne Frugt, han foer vild og ved Kundskaben
4T43, s. 130 lægt og i den Enkelte, at · Kundskabens Frugt er lystelig at skue til. Mægtede
BA, s. 380 ler mindre. / Ved at spise af · Kundskabens Frugt kom Differentsen mellem Godt og Ondt
4T43, s. 131 i den Enkelte; Virkningen af · Kundskabens Frugt lod sig ikke standse. Med Kundskaben
4T43, s. 138 tandig imod. Synes atter her · Kundskabens Frugt saa lystelig, at Du kunde, istedenfor
4T43, s. 130 e forekom ham lystelige; thi · Kundskabens Frugt synes altid lystelig og er det at
4T43, s. 130 som et Bedrag ind i Verden. · Kundskabens Frugt, som Mennesket nød, plantede Kundskabens
4T43, s. 130 else var jo netop Frugten af · Kundskabens Frugt; og dog skulde Ingen have spurgt,
Oi7, s. 305 oge) » at I have taget · Kundskabens Nøgle; selv gaae I ikke ind ( nemlig
SLV, s. 428 et i at udgive af Mundens og · Kundskabens Overflødighed, men nærig paa Opbyggelsens
FF:177 er ligger i denne Nærmelse til · Kundskabens Træ – det er det som Middelalderen
4T43, s. 130 m Mennesket nød, plantede · Kundskabens Træ i hans Indre, der bar fine Frugter,
AA:12 a. Jeg har smagt Frugterne af · Kundskabens Træ og tidt og ofte glædet mig ved
BA, s. 350 de til Adam: » blot af · Kundskabens Træ paa Godt og Ondt maa Du ikke spise«,
4T43, s. 129 Jac. 1, 17-22). / / Alene af · Kundskabens Træ paa Godt og Ondt maatte Mennesket
NB:180 unde ogsaa have et andet Navn end · Kundskabens Træ, det er ligegyldigt hvilket det
BA, s. 345 selv, ikke at maatte spise af · Kundskabens Træ, fødte Synden i Adam. Den overseer
FQA, s. 10 Evas Haand skulle vi modtage · Kundskabens Æble. Saa hæver Eder da over Jorden!
AE, s. 525 aer det af Undersøgelsens, · Kundskabens, Belærelsens Vei) bliver en Christen
LP, s. 44 n-Digter nødvendige Fond af · Kundskaber – betingede Usikkerhed, betingede
NB7:81 orudsætninger af Evner og · Kundskaber – og saa den specifike Redelighed.
NB4:31 dertil mangle Evner, endnu mindre · Kundskaber ( thi der ere dem, som jeg i denne
NB21:75 t Prøve. 1) deres theologiske · Kundskaber 2) deres Gaver til at tale 3) de Grunde,
AE, s. 32 ige Evner, hvilke udmærkede · Kundskaber ere her fra Slægt til Slægt satte
Not6:20 traperede og udfoldede sine · Kundskaber for i en Deel sindrige mathematiske Beregninger
NB12:175 en for sine gode Evner og · Kundskaber i en vis Retning bekiendt Mand, satte ham
Brev 1 enreich har de meest udstrakte · Kundskaber i Historie og Geographie af alle Lærerne
PMH, s. 82 seren nogenlunde velfunderede · Kundskaber i Philosophiens forskjellige Sphærer.
LP, s. 48 fældige Viden. Den Masse af · Kundskaber nemlig, som Andersen efterhaanden har erhvervet
AE, s. 120 rbødighed for hans Evner, · Kundskaber o. s. v. / Andet Afsnit /
AE, s. 491 r, Grader, Kunstfærdighed, · Kundskaber o. s. v. Det ringeste Menneske kan forholde
NB14:128 ler om den egne Mangel paa · Kundskaber o: D:, hvoraf vel altsaa er Meningen: at
BOA, note sentligen Præst. Alle hans · Kundskaber o: s: v: betyde, væsentligen seet, slet
Papir 577 t Msk. uden Dannelse, uden · Kundskaber o: s: v:: det skal aldeles intet Indtryk
NB14:128 r en Mand med ualmindelige · Kundskaber og Læsning, et godt Hoved; derimod er
BOA, s. 271 t Christelige – ak, de · Kundskaber som erhverves til theologisk Attestats,
DD:208 rkning. Det store Forraad af · Kundskaber vi hver for sig ere i Besiddelse af bør
NB:107 d det Intellectuelle, Gaver, · Kundskaber, Aandsbygning angaaer, da kan derom ingen
NB29:84 tore Evner Gaver Mange større · Kundskaber, Alle maaskee havt større Iver og Nidkjerhed
Not9:1 i Besiddelse af mathematiske · Kundskaber, Astronomie, Lærdom. / / Om det Ondes
SLV, s. 263 gtelse for hans Dygtighed og · Kundskaber, at de egentligen aldrig lod ham mærke
BOA, s. 250 quantum satis af theologiske · Kundskaber, at være bleven Candidat. /
Brev 204 g altsaa vel er gaaet tilbage i · Kundskaber, da jeg ikke er gaaet frem deri. At jeg
BI, s. 248 ie føre den tilbage til de · Kundskaber, den netop ønskede at undgaae. Han vilde
NB35:4 thematiske, historiske o: d: · Kundskaber, der ikke forholde sig til hvorledes det
AE, s. 51 en Mand med saa mange dygtige · Kundskaber, han er en saa forfaren Dialektiker, at
BI, s. 217 han var i Besiddelse af mange · Kundskaber, han havde megen Læsning saavel i Digtere
Oi2, s. 158 jeg i denne Henseende mangler · Kundskaber, hvorfor jeg henstiller det til de Kyndige,
NB:146 eed jeg i denne Henseende mangler · Kundskaber, hvorfor jeg villigt indrømmer, at vistnok
Not1:5 af physiske og psychologiske · Kundskaber, imedens de practiske skadelige Forestillinger
Oi7, s. 286 d mere end almindelige Evner, · Kundskaber, inde i det offentlige Livs Begivenheder,
EE2, s. 192 g seer Du en Mangfoldighed af · Kundskaber, Indsigter, Studier, Bemærkninger, som
OTA, s. 153 rgsmaal og forraade udbredte · Kundskaber, men Eet kan han dog ikke, nemlig det Eneste
NB15:82 er et godt Hoved, med mange · Kundskaber, men han løses op i charakteerløs
BOA, s. 288 deres Aand og berige den med · Kundskaber, og medens Børnene saaledes voxe i Kundskab
AE, s. 21 g. Ære være Lærdom og · Kundskaber, priset være Den, som med Videns Sikkerhed,
BOA, s. 271 ynes det maaskee, ak, men de · Kundskaber, som erhverves til theologisk Attestats
AE, s. 491 den Begavede; thi Begavethed, · Kundskaber, Talent er dog et Hvad, men Aands-Forholdets
Papir 577 om, at jeg er et Msk. uden · Kundskaber, uden System, et Msk. der hverken kan læse
LP, s. 45 og til det fornødne Fond af · Kundskaber. Denne Inddeling vil jeg følge og bestræbe
Not6:20 udfoldede sine mathematiske · Kundskaber. Engang traf han paa sligt et Sted sammen
BOA, s. 93 entligste Evner, af ypperlige · Kundskaber; men Forfatter er han ikke, uagtet han producerer.
AE, s. 513 komme frem ad Videnskabens og · Kundskabernes og Tænkningens trange Vei, springer
EE1, s. 357 udrettes til landoekonomiske · Kundskabers Udbredelse i en kommende Slægt. Saa
KG, s. 217 ab. Og dog kan jo Kundskab og · Kundskabs Meddelelse ogsaa være opbyggelig; men
NB35:4 saa at broute af den christelige · Kundskabs Tilstedeværen, er lige saa misligt som
F nd, der ved Genie, ved Talent, ved · Kundskabs-Riigdom, ved Læseverdenens ubegrændsede Tillid
Not1:2 almindelig Aandsudvikling og · Kundskabsudvidelse. – / Christend: er bestemt til at
Not3:4 d, weder vom Vergangnen noch · Künftigen sprechen durften, nur das Gegenwärtige
    · kunne 3076
Papir 368-4.c i Forhold til æsthetisk · Kunnen ( just fordi der ingen Gjenstand er) og
Papir 367         Æsthetisk · Kunnen / /                                                     Ethisk
Papir 368:13 Meddelelse) / religieus · Kunnen ell. religieus / Skullen-Kunne. /
Papir 368:4 directe Meddelelse). / ethisk · Kunnen ell. Skullen-Kunne. / I hvilken Forstand
Papir 367         Religieus · Kunnen eller Skullen-                                                    Kunne
Papir 367         Ethisk · Kunnen eller Skullen-Kunne / /                                                         (
Not11:4 setzen. Dette oplystes saaledes. · Kunnen er en rolig Villie; en Overgang a potentia
Papir 368-6.a te Forstand. / æsthetisk · Kunnen er ikke i strengeste Forstand i Virkelighedens
Papir 368-5.a nderviisning i æsthetisk · Kunnen er Meddelelse af Færdighed / i ethisk
Papir 368-5.a af Færdighed / i ethisk · Kunnen er væsentlig Opdragelse. / Det gl. Græske
Not11:4 ende er egl. det Impotente, · Kunnen faaer det ved Udelukkelse. det Uebergehen-Willende
Not11:23 t sich selbst zuvor. Ingen · Kunnen gaaer forud for denne Existents, men deraf
Papir 368:6 ste Forstand, men ethisk · Kunnen i strengeste Forstand. / æsthetisk Kunnen
Papir 368:6 hedens, dog æsthetisk · Kunnen ikke i strengeste Forstand, men ethisk
Papir 368-6.a ns Medium, forsaavidt denne · Kunnen ikke skal realiseres i selve det Dagliges
Papir 367 ns Medium / / æsthetisk · Kunnen ikke ubetinget, / / ethisk Kunnen ubetinget,
Papir 367 n ubetinget, / / religieus · Kunnen ikke ubetinget, forsaavidt her er en Videns
Papir 368-2.b mmanente Nødvendighed) i · Kunnen især i ethisk Kunnen og religieus er
NB2:40 erligt Forholdet mellem Guds · Kunnen og Guds Udføren. / Det var ved et Gjestebud
Papir 368-2.b ) i Kunnen især i ethisk · Kunnen og religieus er Overgangen pathetisk. (
Papir 368:14 gsløst at have forvandlet · Kunnen og Skullen-Kunnes Meddelelse til Videns
Papir 371:2 ad der skal meddeles som · Kunnen som Viden. ( alt Dette bliver at udføre).
Papir 367 ikke ubetinget, / / ethisk · Kunnen ubetinget, / / religieus Kunnen ikke ubetinget,
Papir 371:2 Retning af Viden men af · Kunnen, den Viden der meddeles er i denne Meddelelse
SFV, s. 103 ne Categorie ikke; det er en · Kunnen, en Kunst, en ethisk Opgave og en Kunst,
NB17:33 den er ingen Lære, den er en · Kunnen, en Udøven, en Existeren, en existentiel
NB12:139 teri) en Tro, en Viden, en · Kunnen, et Andet at have Profit deraf. /
Papir 368:3 ligere Forstand. æsthetisk · Kunnen. / Inddirecte Meddelelse som et Confinium
Papir 371:2 Retning af Viden men af · Kunnen. / Naar den ethiske Meddelelse tillige har
Papir 371-2.i ethisk Kunnen. / religieus · Kunnen. / Og atter her er det naturligviis det
Papir 371-2.h unnens Meddelelse. / ethisk · Kunnen. / religieus Kunnen. / Og atter her er det
Not9:1 en det kunde jo blive ved en · Kunnen. Et Guds Forhold til sig selv negativ ikke
Papir 368:6 e er i Phantasie Mediet. · Kunnens i Virkelighedens, dog æsthetisk Kunnen
Papir 367 Gjenstand« / / · Kunnens Inddeling /
Papir 367 directe Medd, men directe · Kunnens Medd, altsaa indirecte Medd. / /
Papir 367 lelse. / / 1) Æsthetisk · Kunnens Medd. er directe Medd, men directe Kunnens
Papir 367 cte Medd. / / 3) religieus · Kunnens Medd. er forsaavidt directe Medd. som der
Papir 371:2 se er directe Medd. / Al · Kunnens Medd. er mere ell. mindre indirecte Meddelelse.
Papir 367 irecte Medd. / / 2) Ethisk · Kunnens Medd. er ubetinget indirecte Medd. /
Papir 371:2 r Videns Medd. men under · Kunnens Medd., nærmere under Skullen-Kunnen,
Papir 367 paa Modtageren: / / ethisk · Kunnens Meddelelse / / ( Maieutik. Meddeleren gaaer
Papir 367 Meddeleren: / / religieus · Kunnens Meddelelse / / ( Meddeleren har Myndighed
Papir 367 Modtager: / / æsthetisk · Kunnens Meddelelse / / B / / Naar der reflecteres
Papir 368-5.b i Forhold til æsthetisk · Kunnens Meddelelse danner jo Læreren og den
Papir 367 sie-Mediet. ( Mulighed). / · Kunnens Meddelelse er i Virkelighedens Medium /
Papir 367 r directe Meddelelse. / Al · Kunnens Meddelelse er indirecte Meddelelse. /
Papir 368-2.c iske Overgang). / Loven for · Kunnens Meddelelse er: strax at begynde med at
Papir 368:3 les ikke Viden. / Capitel I / · Kunnens Meddelelse i almindeligere Forstand. æsthetisk
Papir 371:2 lingen i Videns Medd. og · Kunnens Meddelelse svarer igjen Hoved-Inddelingen:
Papir 368-14.a eetvæk vil forvandle en · Kunnens Meddelelse til Videns Medd. Men i det Moderne
Papir 367 sen, indenfor Bestemmelsen · Kunnens Meddelelse) reflecteres paa / / Meddeler
Papir 371:2 eddelelse til som hedder · Kunnens Meddelelse, at man ganske har afskaffet
Papir 371:2 . / Ethisk Meddelelse er · Kunnens Meddelelse, dog nærmere: Skullen-Kunne,
Papir 368:14 at der er Noget, som hedder · Kunnens Meddelelse, men meningsløst at have
Papir 367 a een eller anden Maade en · Kunnens Meddelelse, og her tenderes til Personlighed.
Papir 371:2 har vi i almdl. Forstand · Kunnens Meddelelse, Underviisning i Kunst, og alt
Papir 367 / / Videns Meddelelse / · Kunnens Meddelelse. /
Papir 371-2.g Lærende. / æsthetisk · Kunnens Meddelelse. / ethisk Kunnen. /
Papir 371:2 ng / Videns Meddelelse / og / · Kunnens Meddelelse. / Her som allevegne føler
Papir 368:2 osophisk Viden. / 2den Deel / · Kunnens Meddelelse. / Inddirecte Meddelelse. /
Papir 371:2 anske har glemt dette. / · Kunnens Meddelelse. / Naar der i Reflexionen paa
Papir 371:2 g til Videns Meddelelse: · Kunnens Meddelelse. / Og dette er igjen det Modernes
Papir 368:13 væsentlig Videns men · Kunnens Meddelelse. At der er et Videns Moment
Papir 371:2 ærmere Bestemmelse af · Kunnens Meddelelse. Og egl. er det derom, at hele
BOA, s. 129 om han maaskee ikke har · kunnet ( han der dog nok som skarpsindig Psycholog
KG, s. 191 let og for Gud ingenlunde har · kunnet afbetale, den Skyld, at elske hverandre!
Papir 274:1 melse. / / Udgiveren har ikke · kunnet afholde sig fra at indskyde enkelte Observationer.
HCD, s. 176 stendom, har uden at rødme · kunnet aflægge Eed paa det nye Testamente,
NB16:42 dselhed havde jeg aldrig · kunnet arbeide efter den Maalestok, jeg har arbeidet;
NB:210 den – netop derfor har jeg · kunnet arbeide saa enormt. At hun parodierende
AE, s. 487 paa, at Nogen i Eensomhed har · kunnet bedrage sig selv med denne Tale, men naar
NB11:224 :; det Eneste jeg ikke har · kunnet begribe det er, hvorfor den Mand græder,
NB24:54.c oget jeg forøvrigt ikke har · kunnet begribe, hvor det kunde falde mig ind,
NB11:111 intellectuel, men ikke har · kunnet bekymre sig om at meddele Andre, fordi
NB26:48 k, hvis Socrates blot havde · kunnet beqvemme sig til at skjelde igjen, saa
KG, s. 41 som Klogskaben nogensinde har · kunnet beregne alle Tilfælde, medens derimod,
SLV, s. 90 hed, imidlertid har jeg ikke · kunnet beseire den; men vil Nogen lee ad mig,
Not10:9 et fuldk. Væsen ikke har · kunnet beskjæftige sig med Andet end Betragtningen
NB23:6.a var muligt, at jeg aldrig havde · kunnet beslutte mig til at udgive disse Skrifter.
Oi5, s. 251 alene af Pligtfølelse har · kunnet beslutte sig til at overtage en saadan,
LF, s. 32 » jeg har jo ikke selv · kunnet bestemme Stedet og Vilkaaret, dette er
EE1, s. 159 Faderen levede, har hun ikke · kunnet betroe ham sin Sorg; thi hun vidste jo
3T44, s. 278 Liv var helliget! At han har · kunnet bevare denne Følelse derude i Ørkenen!
IC, s. 106 e travle Christendom, som har · kunnet bevise og bevise Christendommens Sandhed;
NB28:56 ogsaa mit udvortes Vilkaar · kunnet blevet sorgløsere end det blev; thi
SLV, s. 227 Recensioner. Jeg har aldrig · kunnet blive alvorlig ved Tanken om en Recensents
Papir 396 ke derpaa, har senere ikke · kunnet blive denne Tanke quit: men hvorfor græder
SLV, s. 236 Stylita paa nogen Maade har · kunnet bringe det i Forhold til Tanken om Gud
FB, s. 126 a veed jeg ikke, om jeg havde · kunnet bringe min Pietet for ham til Taushed.
NB23:148 drømmelsen har han ikke · kunnet bringe over sit Sind – saa maa hiin
NB11:142 kort jeg mangler hvad der har · kunnet byde over alt Dette, jeg mangler det at
NB11:33 gen ihjel. Kun Gud-Msk. har · kunnet bære Bevidstheden fra første Øieblik
NB26:46 heel ind, saa havde Mskene bedre · kunnet bære ham, og han var vel ikke blevet
NB33:53 Fordoblelse har Msket ikke · kunnet bære, saa har man deelt saaledes: Gud
NB13:65 igt at forstaae, at jeg har · kunnet det paa mine Fingre: at jo Uendeligere
SD, s. 237 rlighed, som altsaa ikke har · kunnet det! Men naar han saa opdagede, at just
NB13:35 dant. Men selv om jeg havde · kunnet det, i Begyndelsen havde jeg dog ikke formaaet
NB6:62 et Almene-Msklige. Havde jeg · kunnet det, var jeg vel blevet uhyre stolt. Saaledes
DS, s. 191 et opnaae Sligt, uagtet Du har · kunnet det: Kjere, det er ikke Noget for Dig at
NB11:211 orstand, har jeg jo aldrig · kunnet disponere over paa Grund af det ulykkelige
NB7:9 n – og dog ikke at have · kunnet ell. kunne handle anderledes! Og saa ikke
NB34:24 t ligger i, at man ikke har · kunnet eller af egoistiske Grunde ikke villet
NB22:8 ke været der, havde man aldrig · kunnet faae at see, at de vare Det, de vare. /
NB4:129 ie, hvor Forældrene ikke have · kunnet faae Børnene til at lyde – saa
Brev 185 e det byttet. / Da jeg ikke har · kunnet faae den Udgave af Figaro, jeg havde tiltænkt
EE1, s. 426 rs. Særskilt har jeg ikke · kunnet faae det at kjøbe, jeg har derfor kjøbt
NB13:65 g med ham; jeg har barnligt · kunnet faae det i mit Hoved, at Guds Uendelighed
NB24:54.c es af mig. Jeg har hidtil ikke · kunnet faae i mit Hoved, hvad jeg kan have meent
NB4:55 et kgl. danske Cancellie ikke har · kunnet faae i sit Hoved hvad Præsterne
NB35:5 ring om Efterfølgelse, er · kunnet falde paa – at gifte sig. /
SFV, s. 96 un Daarskab og Arrigskab har · kunnet falde paa, og kun Misundelse benytte, for,
OL, s. 31 Hr. Lehmann har da heller ikke · kunnet fastholde denne Inconsequents; thi ellers
Not13:22 at Græciteten ikke har · kunnet fatte Ægteskabet. / / I 1ste Bog findes
NB2:15 etsteds. Imidlertid har jeg ikke · kunnet finde den, og den har dog Værd for mig
KM, s. 15 tilstaae, jeg har endnu aldrig · kunnet finde den, og skulde Kjøbenhavnsposten
AE, s. 342 odentligen fordi man ikke har · kunnet finde det tredie Sted, hvor de stridende
NB12:15 g seet efter igjen, men har ikke · kunnet finde det. Maaskee har jeg dog optegnet
BA, note bulus. At Socrates umuligen har · kunnet for Alvor tale saa pathetisk om Kyssets
NB24:94 æget mig, om jeg end ikke har · kunnet forandre det.« / Saaledes taler
SLV, s. 366 mine Øine, jeg havde ikke · kunnet forandre min Beslutning. Min Ubevægethed
EE2, s. 219 ge rigoristiske Theorier have · kunnet foranledige. I Fortvivlelsen gaaer Intet
BI, s. 260 ed og Abstraction. At man har · kunnet forekaste Socrates dette, viser netop,
3T43, s. 84 derinde. Om ikke Andet havde · kunnet forfærde og standse hende, Pharisæernes
4T44, s. 373 an var den Eneste, der havde · kunnet forhindre mig deri, ved at sige Ja og derved
BA, note eresse for Menneskelivet, havde · kunnet forsage den sværmeriske Overtro paa
CT, s. 218 Alle. Anderledes har jeg ikke · kunnet forstaae denne Sag. Men maaskee ligger
SLV, s. 317 nd jeg synes. Jeg har aldrig · kunnet forstaae det anderledes end, at ethvert
BA, s. 351 i dybere Forstand, at han har · kunnet forstaae det Udsagte. Fremfor Alt gjælder
3T43, s. 98 d hans Svar? Han havde bedre · kunnet forstaae Herren i Ildstøtten, der en
NB18:88 / Anderledes har jeg aldrig · kunnet forstaae mit Liv. Havde jeg været en
NB17:72 privat Samtale har han godt · kunnet forstaae og forstaae, forstaae, at Det,
NB14:90 e ligefrem villet sige ham, ell. · kunnet forsvare at sige ham, hvad han egl. skulde
NB6:27 end jeg er. Jeg har for Gud · kunnet forsvare at skrive det – nu vel,
EE1, s. 205 da havde hun maaskee senere · kunnet frelse sin Tro, hun havde da i al Ydmyghed
NB9:78 nke paa Tryk) har jeg dog ikke · kunnet fremhæve hvad der er mig Hovedsagen:
LA, s. 33 aa forbauses over, at han har · kunnet fremstille alle disse Figurer saaledes,
Not9:1 , at Χstus dog ikke har · kunnet fremstille Alt i sig ( Kunstner, Feldtherre
NB33:7 nheden har naturligviis ikke · kunnet gaae ind herpaa, det var altfor anstrengende,
NB10:208 me. O, hvad havde man ikke · kunnet give for at see hele Europa eller Regjeringens-Tømmer
FB, s. 201 er skeet sin Ret, at han har · kunnet give Klytaimnestra, Iphigenia, Achilleus,
DD:36 Ironien, og derfor hell. ikke have · kunnet gjenemføre den absolut-isolerede, personlig-ene-bestaaende
KG, s. 275 ust dette er Kunsten, at have · kunnet gjøre Alt for det andet Menneske og
NB20:106 er, Ingen, Ingen har gjort ell. · kunnet gjøre det for os som han. Men for at
FB, s. 205 net en saadan, havde jeg ikke · kunnet gjøre det, saa havde en Digter formaaet
IC, s. 74 mild – havde Apostlene · kunnet gjøre det, saa havde Verden ogsaa den
SFV, s. 53 de. Jeg har hvert Øieblik · kunnet gjøre dette Kunststykke, og jeg kan
SLV, s. 266 ge vilde naturligviis have · kunnet gjøre Meget for ved en almindeligere
BOA, s. 214 erken før eller senere har · kunnet gjøre noget saa fuldendt – thi
TSA, s. 98 ken før eller senere, har · kunnet gjøre noget saa Fuldendt – thi
Oi8, s. 365 ja, at Gud ligesom ikke havde · kunnet gjøre sig forstaaelig for de Mennesker,
NB4:129 unge Monrad nogensinde har · kunnet gjøre sin Skyldighed, at lyde den gl.
IC, s. 166 naar«, selv kun har · kunnet haabe Muligheden, at det var muligt. Fremdeles
FB, s. 106 kunde ikke Hebraisk; havde han · kunnet Hebraisk, da havde han maaskee let forstaaet
Papir 322 eer Degn, der engang havde · kunnet hele Fadervor paa Græsk, men nu blot
NB11:91.a aa Peer Degn, der engang havde · kunnet hele Litaniet paa Græsk, men nu blot
Papir 463 lde, hvilket netop maatte have · kunnet hjælpe den Høiærv., hvis han i
EOT, s. 269 re Noget, saa havde hun ogsaa · kunnet holde dem tilbage. / Altsaa hun græder.
SBM, s. 141 e indprentet sig, for at have · kunnet holde det fast trods den Masse af Forvirrende,
NB6:60 r jeg kunnet holde ud, vilde have · kunnet holde det ubeskriveligt langt lettere ud,
AE, s. 45 e Punkt har end ikke Lindberg · kunnet holde Sagen ( og jeg ønsker helst at
NB25:34 skulde være, at A. ikke havde · kunnet holde sig in suspenso paa Troens Spidse
EE2, s. 159 aaskee han snarere vilde have · kunnet holde sig ligeoverfor Din Mistillid til
NB5:45 ttoet paa mit Liv. Derfor har jeg · kunnet holde ud, hvad der vilde have slaaet en
NB6:60 Timeligheden. / Alt Andet har jeg · kunnet holde ud, vilde have kunnet holde det ubeskriveligt
SLV, s. 352 denne Tanke mig, at jeg har · kunnet holde ud. O! i Eensomheden ønsker jeg
EE1, s. 255 Hendes Replik har jeg aldrig · kunnet huske et Ord af, Situationen derimod har
EE2, s. 280 vrig Bøg, saa havde jeg nu · kunnet hvile mig i dens Skygge. Tænk Dig, om
NB24:69 dbredelse. / ... At man ikke har · kunnet høre mig, da jeg prædikede i Søndags,
BOA, s. 199 aldes. At Adler ikke selv har · kunnet indsee dette, er netop det bedste Beviis
NB5:41 d saadanne Mænd, der have · kunnet Journalen NB5, s. [ 40] ( NB5:41) / udvikle
Ded:101 old til hvem jeg med Sandhed har · kunnet kalde mig hans ganske hengivne, medens
G, s. 62 gnet op i Natten, og ikke havde · kunnet kjende Dem selv, havde forvexlet Dem selv
G, s. 43 har været der, har jeg ikke · kunnet kjende hende, fordi hun var i Selskab.
NB21:65 otpriis, Noget man næsten har · kunnet kjøbe ved Dørene af Præster, der
NB33:57 ud og sig, saa Gud ikke har · kunnet komme til at indlade sig med Mskene. /
Sa, s. 174 ak, at I noget Øieblik have · kunnet lade Eder bedaare af disse Snedige, som
NB2:54 giftet mig, sæt det havde · kunnet lade sig gjøre! Nei om det var nu i
NB3:32 Under, at Χstd. med Held har · kunnet lade sig introducere i de fornemme og dannede
NB21:35 jeg etsteds i min Disputats ikke · kunnet lade være at vise det som en Ufuldkommenhed
SLV, s. 454 rstyrre af ham, han har ikke · kunnet legitimere sig som Befuldmægtiget i
NB5:72 t frygtelig. / / / At et Msk. har · kunnet leve hen 10, 20, 30 Aar uden nogensinde
SLV, s. 399 rimentet antager, at han har · kunnet leve hen uden mindste Kjendskab til Verden
EE1, s. 205 med, at Faust selv har ikke · kunnet magte den. / Det, hvorved Faust, ogsaa
BI, s. 208 nophons Memorabilia heller ei · kunnet modstaae den Fristelse at forklare det
NB5:61 g har vittigt og spøgende · kunnet more mig selv med en Enkelt over mine tynde
NB8:36 af – og at jeg saa har · kunnet omklæde dette Liv med en saadan ydre
NB22:138 rde og veltalende og dog · kunnet omstøde Hedenskabets Systemer just det
AE, note gs Fremgangsmaade har jeg aldrig · kunnet opdage, naar man, som billigt og retfærdigt
Brev 130 havde jeg imidlertid ikke · kunnet opdrive en saadan extrait i Kbhvn. Dog
PS, s. 255 maatte Forstanden ogsaa have · kunnet opfinde Paradoxet; nei, med Paradoxet bliver
EE1, s. 20 . Imidlertid har jeg dog ikke · kunnet opgive den. Det var da et Menneske, der
FV, s. 18 yndelsen har jeg ikke saaledes · kunnet overskue, hvad der jo tillige har været
BI, s. 220 overbevisende Virksomhed har · kunnet paadrage ham mange Fjendskaber, og tilføier:
SLV, s. 192 ig af med Latin, ogsaa havde · kunnet paatage sig andre Fag. / Om Aftenen for
AE, s. 273 og enhver Docent har sagtens · kunnet præstere Alt i denne Retning, men overladt
AE, s. 451 en samme Flid muligen at have · kunnet præstere noget China, Persien endog
4T43, s. 155 rvirring, Du havde ikke selv · kunnet rede Dig ud af Vanskeligheden, i hvilken
Not8:38 ke den han nærmest havde · kunnet regne paa, men den, der selv gjorde sig
NB6:48 rfor har en By som Kiøbh. · kunnet saa rædsomt demoralisere, og ikke En
DD:96 r hengaaet, i hvilken jeg ikke har · kunnet samle mig til det Mindste – Jeg vil
Brev 290 ig om – hvad jeg ikke har · kunnet see af Deres sidste Billet – hvorvidt
NB12:110 ok, i den Henseende roligt · kunnet see en længere Fremtid imøde, ell.
BI thenienserne i den Grad, at de har · kunnet see Mere i ham end i hvilkensomhelst anden
NB30:41 der i den, saaledes har jeg · kunnet sidde hele Timer, ak, som en Fløitespiller
NB30:41 / Saaledes har jeg stundom · kunnet sidde Timer forelsket i Sprogets Lyden,
SLV, s. 39 atale er, at aldrig Nogen har · kunnet sige det. Den enkelte Elskende troer bestandigt
Brev 55 en usigelige Forbauselse har · kunnet sige lige fra Begyndelsen af, at det er
NB25:109 e hende, hvad jeg ikke har · kunnet sige. / Kun Gud veed, hvor gjerne jeg pludselig
BOA, s. 273 Arrilds Tid enhver Forelsket · kunnet sige. Forelskelse er en Bestemmelse af
BI, s. 201 meget Eftertryk Socrates har · kunnet sige: δός μοι
NB25:34 den Historie om Abraham, og · kunnet sin Lectie, som altid, udmærket baade
TSA, s. 68 t Sandheden, havde han altsaa · kunnet skaane de Samtidige, afkjøle lidt ved
NB13:37 pleier at arbeide, har jeg · kunnet skrive dem; men i samme Øieblik jeg
BOA, s. 193 er utænkeligt at Adler har · kunnet skrive det første og andet Tilsvar paa
BOA, s. 198 r utænkeligt, at Adler har · kunnet skrive dette Tilsvar, uden først i Distraction
F, s. 476 som jeg herved udgiver, har jeg · kunnet skrive salva conscientia. Dog har jeg gjort
EE2, s. 120 ed hvad man ellers vilde have · kunnet slaae sig igjennem med. Jeg kjender Dig
NB12:7 dført det, men atter ikke · kunnet slippe Muligheden og til min egen Qval
KKS, s. 102 t saa stor, at han ikke havde · kunnet slippe ned igjen, eller at bevæbnede
TS, s. 49 til os Andre: dem har jeg ikke · kunnet slutte mig til. Deels mener jeg, at deres
DS, s. 195 and Christne: dem har jeg ikke · kunnet slutte mig til. Nei, for mig har dette
NB25:30 d dertil. Og hvis hun ikke havde · kunnet smile, saa kunde hun have følt sig beskæmmet
LP, note , at de i 3 Nætter ikke have · kunnet sove for at tænke over den Ting, og
SLV, s. 54 eed det, jeg har stundom ikke · kunnet sove om Natten blot for at betænke,
BI, s. 157 det Billedlige nogensinde har · kunnet spille saa stor en Rolle. Men idet Billedet
LP, s. 48 de, og den eneste Lov, jeg har · kunnet spore, er den, at tage behørigt Hensyn
CT, s. 226 men aldrig har nogen Catechet · kunnet spørge som han. Tænk Dig denne eenfoldige
TS, s. 40 s Opmærksomhed, stundom har · kunnet staae en heel Dag og stirre hen for mig,
4T44, s. 331 em, og end ikke Paulus havde · kunnet standse det; medens det nu blev ham en
DD:141 saa at de i Farten ikke have · kunnet standse, men ere komne ud af ham. /
IC, note ivlelse. Derfor har man saa ikke · kunnet styre eller magte Tvivlen hverken i Videnskaben
4T43, s. 170 n stærkere, siden den har · kunnet sætte sig i Besiddelse af hans Sjel.
NB13:61 personlig Hjælp af mig, · kunnet tage en Position, saa vilde jeg i ethvert
NB17:76 . Ak ja. / Havde han · kunnet taget hiint Stød og troet mig lidt bedre
NB22:173 rtiet A, just derfor har C · kunnet taget sig det til Indtægt, og stille
BA, s. 351 alder da bort. Fordi Adam har · kunnet tale, deraf følger jo ikke i dybere
NB10:105 fortroligt har jeg aldrig · kunnet tale. / Dette har Gud hidtil tilladt; men
NB13:49 n frygtelig Magt. Derfor har jeg · kunnet tie og faaet Kræfter ved at tie, fordi
YDR, s. 114 omheds Betydning har jeg ikke · kunnet tie til; jeg frygter virkelig for, at det,
Not1:6 n kun ved Misforstaaelse har · kunnet tillægge religieus Vigtighed, deels
SLV, s. 301 kerne blandt de Vise have · kunnet tælle en saadan Nar, som Periander var.
EE2, s. 65 ster havde Kjærlighed ikke · kunnet tæmme. Ja, sige nu visse Folk, man elsker
NB29:58 a idealt, at det ikke engang har · kunnet tænke eller villet tænke sig, at
SLV, s. 298 m var min Gjenstand, har jeg · kunnet tænke mig hende død, uden at tabe
FB, s. 205 ret af Socrates, da havde jeg · kunnet tænke mig ind i ham og dannet en saadan,
NB5:41 alt Sligt har jeg da aldrig · kunnet tænke paa fra Begyndelsen, thi just
AE, s. 170 tte den eneste Lighed jeg har · kunnet udfinde mellem min Smule philosophiske
BB:8 jævel havde imidlertid ikke · kunnet udfinde nogen svag Side hos F. for at angribe
LA, s. 70 illingen om ikke selv at have · kunnet udføre det Store, ethisk opmuntres ved
NB30:28 iber ikke, hvor et Msk. har · kunnet udholde at leve i den Tro at han blev salig
AE, s. 162 ivet ikke i fjorten Dage have · kunnet udholde at være den Samme, og derfor
NB14:8 betænke, at et Hoved har · kunnet udholde det. / Anm Fornemlig med Hensyn
SFV, s. 54 vove, hvad jeg har vovet, og · kunnet udholde, hvad jeg har udholdt, og fundet
EE1, s. 91 som Dr. Hotho, har dog ikke · kunnet undgaae, paa den ene Side, at hans Fortolkning
Brev 82 d har end ikke her i Berlin, · kunnet undlade at udtænke et og Andet. Enten
SD kke har vidst, og hidtil ikke har · kunnet vide Noget om Sandheden; eller er det en
PS, s. 263 hvad der er skjønt at have · kunnet ville; og Den, som troer at skylde Socrates
NB11:211 jeg umenneskeligt kun har · kunnet virke som Aand, det er, i tredie Person.
Brev 210 les ingen Gjentjeneste har · kunnet vise end ikke i Forhold til det Literaire,
AE, note Gamle, havde den kun relativt · kunnet vække Forargelse; men netop fordi den
KG, s. 316 : o, hvor ofte har man ikke · kunnet være fristet til mismodigt at vende
CT, s. 271 Der har dog aldrig nogen Ven · kunnet være mere end trofast til Døden,
BI hvor hadefuldt disses Sind end har · kunnet være mod Socrates, de maae dog have
SLV, s. 191 t dem derom, havde jeg neppe · kunnet være saa tryg. Jeg drak Kaffeen, tænkte
Brev 85 aa paa en ganske anden Maade · kunnet være udsat for Ydmygelser. Sæt hun
NB24:75 elsket, har dog vist Luther ikke · kunnet være. Jeg kunde tænke mig, at han
LP, s. 45 vel derfor ogsaa gjerne havde · kunnet været undgaaede, om man end nok saa
EE2, s. 80 lstødte deres Børn, har · kunnet ydmyge dem, en Sygdom bringe Bønnen
NB5:52 Dag til en Tjenestepige har · kunnet ængste mig som en Forbrydelse, som maatte
AE, s. 35 sit lykkeligste Øieblik har · kunnet ønske at bevise om Bibelen. Disse Bøger
SLV, s. 216 ! denne Samtale har jeg ikke · kunnet, den kan jeg ikke holde ud. Derfor søger
SFV, s. 83 e Drøm. Ingen Politik har · kunnet, ingen Politik kan, ingen Verdslighed har
SFV, s. 83 k kan, ingen Verdslighed har · kunnet, ingen Verdslighed kan, indtil den sidste
SLV, s. 208 er hun ikke paa mig. Jeg har · kunnet, jeg kan endnu bære at leve uden hende,
Papir 395 villet, maaskee hell. ikke · kunnet; jeg har aldrig i fjerneste Maade marqueret