S.K. Søren Kierkegaards Skrifter
 

Søren Kierkegaards Skrifter

elektronisk version 1.8.1

ved Karsten Kynde


ISBN 978-87-993510-4-6


Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg

Grafik Karen-Margrethe Österlin


© Søren Kierkegaard Forskningscenteret

København 2014



Andre udgaver








Version 1.8.1, 2014

LP
Af en endnu Levendes Papirer
BI
Om Begrebet Ironi
EE1
Enten - Eller. Første Deel
EE2
Enten - Eller. Anden Deel
G
Gjentagelsen
FB
Frygt og Bæven
PS
Philosophiske Smuler
BA
Begrebet Angest
F
Forord
TTL
Tre Taler ved tænkte Leiligheder
SLV
Stadier paa Livets Vei
AE
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
LA
En literair Anmeldelse
OTA
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand
KG
Kjerlighedens Gjerninger
CT
Christelige Taler
LF
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen
TSA
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger
SD
Sygdommen til Døden
YTS
»Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«
IC
Indøvelse i Christendom
EOT
En opbyggelig Tale
TAF
To Taler ved Altergangen om Fredagen
FV
Om min Forfatter-Virksomhed
TS
Til selvprøvelse Samtiden anbefalet
DSS
Dette skal siges; saa være det da sagt
HCD
Hvad Christus dømmer om officiel Christendom
GU
Guds Uforanderlighed
OiA
Et Øieblik, Hr. Andersen!
JC
Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est
PMH
Polemik mod Heiberg
BOA
Bogen om Adler
SFV
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed
BN
Den bevæbnede Neutralitet
PCS
Hr. Phister som Captain Scipio
DS
Dømmer selv!
Oi10
Øieblikket Nr. 10
Løse papirer 592-596, supplement
Brev 1-42
Familien Kierkegaard
Brev 43-69
Studiekammerater og bekendte
Brev 70-78
Familien Heiberg
Brev 79-119
Emil Boesen
Brev 120-126
Kongehuset og offentlige myndigheder
Brev 127-160
Regine Olsen, gift Schlegel
Brev 161-170
Lærere
Brev 171-207
Familien Lund
Brev 208-233
Sekretær, bogtrykker, redaktør
Brev 234-240
Gejstlige
Brev 241-258
Følgebreve, takkebreve, anmodning
Brev 259-275
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
Brev 276-307
Rasmus Nielsen
Brev 308-318
Læserinder
Ded
Dedikationer
              Vejledning
JJ:501 ll. hører derpaa. Ethvert · Kunstprodukt hidser Utaalmodigheden. Loven for et Fyrværkerie
AE, s. 180 Gulvmaatte, kort at han er et · Kunstprodukt. Træffer man tilfældig sammen med
EE2, s. 77 de sig over det tilveiebragte · Kunstprodukt; ja jeg tilstaaer det, jeg kan næsten
EE1, s. 380 Morskab af at iagttage dette · Kunstprodukts Unaturligheder, saa vilde jeg umuligt kunne
NB32:150 har sat Forkyndelsen over i · Kunst-Præstation ( i Kunst-Bygninger – Theatere ɔ:
NB22:155 . / / Mynster har gjort det til · Kunst-Præstation at være religieus Taler, saa han med
SLV, note ldledende, at minde om scenisk · Kunstpræstation, da her Alt samler sig paa Fordringen til
LA, s. 54 hvormed man foruretter enhver · Kunst-Præstation; thi fra denne Korthed er der et uendeligt
AE, s. 264 ipper paa, idet man bestemmer · Kunst-Præstationens Omfang efter Dragternes, og derfor anseer
NB3:41 rpaa agter at tiltræde en · Kunst-Reise, hvortil han har faaet offentlig
Not9:1 af Idealet og Anskuelsen er · Kunst-Religion – I Enden udtrykker Folket sin Bevidsthed
DD:10 for.) Hos Grækerne var det · Kunstreligion den skjønne Individualitæt. Med den
DD:10 -Anskuelse. Das tragische der · Kunstreligion war der Schmerz des unbegriffenen Todes,
Not9:1 det er Fetischisme. – · Kunst-Religion, æsthetisk Religion. Bevægelsen er
Not9:1 t Naturreligion, ell. Ideal, · Kunstreligion. Bevidstheden er saaledes deels naturlig
KK:11 ngt af det æsthetiske, og · Kunstreligionens Anthropomorphisme ere forkrænkelig,
NB18:45 0: Die Furcht des größten · Kunstrichters, der Herzen und Nieren prüft, ist die
FB, s. 105 gede ham, var ikke Phantasiens · kunstrige Væven, men Tankens Gysen. /
Not12:12.a ndirecte Beviis mod Poesie og · Kunsts absolute Forsoning, at jeg vil ikke troe
Papir 395.e t holder sig paa den sceniske · Kunsts Afstand fra Virkelighed. / Personligt beskæftiger
OTA, s. 224 e tilstede ved den verdslige · Kunsts Forestillinger, saa maa Du jo gudeligt
JJ:459 e En, der indviet i den skuffende · Kunsts Hemmeligheder lærende vil bedrage Tilskuerne.
Papir 365:11 r. / I Henseende til en · Kunsts Meddelelse er enten Færdigheden det
NB15:51 tes. / Der tales for at forsvare · Kunsts Realitet ogsaa i Forhold til religieus
OTA, s. 224 d faaer nu, i den bedragende · Kunsts skjønne Forstand, Sandhed i ham, Sandhed
BI, s. 325 til hiin høiere Vellystens · Kunstsands ( Pag. 29 og 30), og Julius optræder
BB:2 , ließ Hunde und Affen ihre · Kunststücke machen, lief und sprang auf einem hoch
NB32:118 e samme Ord – og det · Kunststykke Χstheden har gjort er at transponere
BOA, s. 134 de tilbyde sig at gjøre et · Kunststykke – » dersom det lykkes«,
AE, s. 56 ære hvad man var, et sandt · Kunststykke à la Münchhausen, et Kunststykke,
Oi10, s. 397 undrede til Aarhundrede det · Kunststykke at declinere mensa efter domus. /
IC, s. 78 bedragen ved Hjælp af det · Kunststykke at digte Christus om, saa han istedetfor
NB34:43.a erdenshistoriske Proces er det · Kunststykke at forkluddre alle Guds Anlæg og faae
AE synes næsten at have gjort det · Kunststykke at gaae videre paa den anden Side Christendommen
NB4:129 ster bedre kan gjøre det · Kunststykke at lyde Monrad – end den unge Monrad
NB:39 bryde, hvilket er ligesom det · Kunststykke at parere i strakt Carrieres Fart ( de
DS, s. 185 / Man har villet gjøre det · Kunststykke at sige, Christendommen er en objektiv
SD, s. 169 sige det, allerede et Slags · Kunststykke at tale i den Jargon om et Selv og om Fortvivlelse.
AE, note af sig selv, at Piecens fattige · Kunststykke bestandigt var blot at sætte Problemet,
Papir 96:1 n Reflexion, hvad jeg nyder. Et · Kunststykke derimod kan jeg fatte; jeg kan –
NB31:112 derlige Socrates! Ja det var et · Kunststykke Du gjorde, noget ganske anderledes end
NB34:36 Msket skal gjøre Gud det · Kunststykke efter, bestaaer det i: at tage Eiendommelighed
NB28:74 illeren gjør det vidunderlige · Kunststykke ein zwei drei kakkelorum at drikke Klatterups
BA, s. 441 ng, det er et endnu større · Kunststykke end at være et Mønster af en Ægtemand.
AE, s. 203 se paa eengang; omtrent dette · Kunststykke er det Speculationen gjør ved at benytte
NB34:36 egnet paa at lære et Msk. det · Kunststykke ikke at have en Mine, ikke at bruge et
NB33:17 re eller mindre end Een, et · Kunststykke ligesom naar den lange tynde Mand i Schlemihl
SD, s. 167 tille som var den død, et · Kunststykke liig det » at ligge todt«;
NB31:120 Forholdet til Gud er dette · Kunststykke Livets dybeste Betydning. / Vil Du være
EE1, s. 279 e en Vittighed og beundre et · Kunststykke med samme Forretnings-Iver som den, med
NB31:112 t er ikke saaledes med Dit · Kunststykke som i Forhold til de plebeiiske: at det
NB28:86 anbringe min Viden. / Det er det · Kunststykke som R. Nielsen har villet gjøre. /
AE, note nde dette systematisk-bagvendte · Kunststykke vil Læseren maaskee erindre hvad der
LF, s. 46 nderligt er dette Modsigelsens · Kunststykke! – en Samling, ved hvilken Du ubetinget
LF, s. 46 gesom » Sagtmodighedens · Kunststykke«, indeholder det en Modsigelse, eller det
Brev 269 et langt fra at være et · Kunststykke): at Ministeren Ørsted bliver Candidatus
NB31:112 saaledes i Forhold til dit · Kunststykke, – o, og hvor jeg under Dig det, at
BOA, s. 232 ad over, at kunne gjøre et · Kunststykke, at det bliver ved at gjøre det, og ligesom
SFV, s. 61 ie forstaaer at gjøre det · Kunststykke, at det seer ud, som var man den ungdommeligste
AE, s. 247 de. Speculationen gjør det · Kunststykke, at forstaae hele Christendommen, men vel
EE2, s. 268 d gjøre et endnu større · Kunststykke, at forvandle Lidet til Meget. Det er et
LA, s. 54 r et uendeligt Spring til det · Kunststykke, at kunne fremstille en saadan Skikkelse.
PCS, s. 129 e af Critiken det, si placet, · Kunststykke, at kunne tage en saadan Præstation fra
NB31:113 nderlige Socrates, Du gjorde et · Kunststykke, der evigt bliver lige vanskeligt, hvis
SLV, s. 428 e, Eenfoldigere, det fattige · Kunststykke, der skal være saa saare let: han lader
Papir 324 t i begge. / det Ene er et · Kunststykke, det Andet et Stykke Videnskab. /
JJ:106 of. at faae Lidt at vide om dette · Kunststykke, det gad jeg nok, og til Gjengjeld skjænker
EE1, s. 111 on Juans Forførelse er et · Kunststykke, hvori hvert enkelt lille Træk har sin
AE, s. 198 else, der ved Hjælp af det · Kunststykke, ikke at tænke noget Afgjørende ved
NB31:120 estæten er. / Det er et · Kunststykke, naturligviis tomt og ubetydeligt forsaavidt
SFV, s. 53 ieblik kunnet gjøre dette · Kunststykke, og jeg kan gjøre det endnu: jeg kunde
LF, s. 46 Fuglen. Det er et vidunderligt · Kunststykke, og, ligesom » Sagtmodighedens Kunststykke«,
SLV, s. 428 et Eenfoldigere, det fattige · Kunststykke, som da skal være saa saare let, han
AE, s. 344 gen med, er aldeles det samme · Kunststykke, som indenfor et hypothetisk » dersom«
NB30:16 at kunne gjøre det store · Kunststykke, som kun var forbeholdt de ganske overordentlige
LF, s. 46 en Modsigelse, eller det er et · Kunststykke, som løser en Modsigelse. Det Ord at
AE, s. 56 la Münchhausen, et · Kunststykke, som maaskee er muligt for Speculation,
PMH, s. 67 r, Gjentagelsen nemlig af det · Kunststykke, ved hvilket Klogskaben vil bedaare Gjentagelsen
NB33:23 ektivitet. See, dette er et · Kunststykke. Ellers faaer man eet af to enten et objektivt
NB33:22 ubjektiviteter øve dette · Kunststykke. Og Intet er egl. saa dræbende som naar
BOA, s. 283 hie lærer et Menneske det · Kunststykke: at anticipere sin egen Forbigangenhed,
NB32:93 gjort, formeentligen, det · Kunststykke: at tage den guddommelige Splendiditet hen
LF, s. 45 dt nok, det er et vidunderligt · Kunststykke; men just derfor skal Du give desto nøiere
NB9:58 elige Virtuositet gjør stundom · Kunststykker, der for en hurtig Phantasie erindrer om
NB31:112 en vis Forstand plebeiiske · Kunststykker. Og derfor er det heller ikke saaledes i
SLV, s. 88 , uden dog at kunne forklare · Kunststykkerne. Dog en saadan Fatalitet finder man sig
Brev 269 u Manden, der kan gjøre · Kunststykket ( og det Andet er da meget langt fra at
Papir 340:14 . netop ikke formaaer dette. · Kunststykket ligger i, at Msk. ved den abstrakte Tænkning
BI, note ed tilbage i det Forhold, hvori · Kunststykket viser sig til den Mangel, paa hvilken der
NB24:87 bliver Veltalenhed eller mindst · Kunst-Tale. Han er for alvorlig til at bryde sig det
Papir 326:2 ος. ( Kjenderen) · Kunsttalen ( επιδειϰτιϰος)
NB31:141 Χstd. ikke er til. En · Kunsttaler forholder sig til det at forkynde Χstd.
NB18:62 ng Ordet og begyndte som en · Kunst-Taler med et Spørgsmaal: er der Nogen, som
NB31:141 ne og alene repræsenteres af · Kunst-Talere det tilstrækkelige Beviis for at Χstd.
TS, s. 39 elv og mit Liv ved Hjælp af · Kunst-Talere eller Tale-Kunster. Dernæst meente han.
NB31:141 etroe Χstd-Forkyndelse til · Kunst-Talere er eo ipso at afskaffe Χstd; og det
TS, s. 40 g bestandigt har talet om; men · Kunst-Talere og Tale-Kunster er ikke Noget for mig.
TS, s. 40 gsaa, at jeg, uden Hjælp af · Kunst-Talere og Tale-Kunster, hvis jeg paa Doms-Dagen
NB31:141 taler om, den Formation af · Kunst-Talere, som nutildags repræsentere Χstds
NB31:141 at det kan blive Motiv for · Kunsttalere. Men det forstaaer sig, saa gaaer det ogsaa,
G, s. 38 ommer gaaende. Ved et egentligt · Kunst-Theater seer man sjeldent nok en Skuespiller, der
BB:12 cken, auf den sogenannten · Kunsttheatern von Dreher und Schytz, Thieme, Eberle tritt
SLV, s. 385 ling upopulair, ere de mange · Kunstudtryk i den videnskabelige Phraseologi. Det er
Papir 366:3 pdragelse, Indøvelse, · Kunst-Underviisning. / Her ligger min Fortjeneste ved Pseudonymerne:
G, s. 37 ved at træde ind paa Scenens · Kunst-Verden. Skulde der gjøres en Undtagelse med
G, s. 39 aade føle sig generet af den · Kunst-Vigtighed, der gjør, at Mange lade sig stuve ind
Brev 178 t Du ikke vil forsmaae den. Ved · Kunstværd fordrer den ingen Betydning for Dig, kun
SLV, s. 217 re Vidne til, hvorledes hans · Kunstværk beundres, hvorfor kan jeg ikke skille denne
Papir 396 r mesterlig, Skikkelsen et · Kunstværk det forundrer mig ikke, at en ung Dame,
TSA, s. 111 , men hverken han eller hans · Kunstværk har noget τελος udenfor.
EE2, s. 260 ang, og naar jeg betragter et · Kunstværk og gjennemtrænger dets Tanke med min
NB4:39 ieblik Ideen til et stort · Kunstværk ret bliver ham klar, smiler han. Og saaledes
NB21:73 unstigelser og udarbeider saa et · Kunstværk som han holder paa Søndag, og som vi
AA:36 ffødte sig i et ell. andet · Kunstværk) det er ligesom for at berolige sig selv
FB, s. 131 t, Troen frembringer, ikke er · Kunstværk, at det er grovt og plumpt Arbeide, kun
BI, s. 350 at tilintetgjøre det egne · Kunstværk, Begeistringen betegne den Stemning, der
NB35:33 spinde sin fine Væv, et sandt · Kunstværk, da seer jeg – thi Ederkoppen har
AE, s. 79 dsagen, der er Meddelelsen et · Kunstværk, den er dobbelt-reflekteret, og dens første
KG, s. 109 d hinanden, saa lidet som det · Kunstværk, der ganske svarer til Udkastet, er i Strid
NB22:155 ns Tale er ikke et æsthetisk · Kunstværk, der skal udenfor Livets Virkelighed paa
TSA, s. 111 tner, da frembringer han sit · Kunstværk, men hverken han eller hans Kunstværk
IC, s. 248 Kunstneren eller noget eneste · Kunstværk, paa ingen Maade, nei det er en Gaade, jeg
EE2, s. 260 Pige, eller Naturen, eller et · Kunstværk, saa skjønner jeg ikke rettere, end at
BI, note ribelig – ikke et sindrigt · Kunstværk. ῝Ο ἀϰηϰόαμεν,
Not3:2 timatum. Det er saaledes et sandt · Kunstværk. – / i Octbr: 35. / cfr. Maanedskrift
NB35:33 fine Væv, der virkelig er et · Kunstværk. / Og saaledes overalt i Dyre-Livet. /
Not11:22 d, saaledes en Maskine, et · Kunstværk. Andre Muligheder er der vistnok, hvor Begrebet
AE, s. 276 n han var selv et existerende · Kunstværk. Det at være Tænker skulde dog vel
LA, s. 39 at frembringe Virkning og et · Kunstværk. Vi føres derfor ikke udenvidere ved
AE, s. 276 ndreren glemmer ham over hans · Kunstværk; men jeg veed ogsaa, at en saadan Existerende
NB18:9 d, der eier en kostbar Samling af · Kunstværker, ell. et pragtfuld Slot o: D: har sin Glæde
AE, s. 276 t Existerende, der frembragte · Kunstværker, men han var selv et existerende Kunstværk.
AE, s. 420 e Verden og skabe Systemer og · Kunstværker: derfor maa den Religieuse meest af alle
NB25:98 en, saa Livet. Først Kunsten, · Kunstværket, saa Theorien, og saaledes i alle Forhold.
EE2, s. 260 vægelsen foregaaer, ikke i · Kunstværket. Du kan derfor gjerne have Ret i, at det
BB:12 in. Leipzig 1832. 4. mit acht · Kupfertafeln. Proben davon standen im Morgenblatt vom
Brev 265 g fortjener – forudsat at · Kuren er probat – i det mindste en Adresse,
Brev 273 dig – og hjelper saa · Kuren ikke, emanciperer jeg mig, det vil sige
Brev 273 ham, og han allene adlyde · Kurens Fordringer; naar man drikker Brønd har
EE1, s. 320 ydt over hende som Skovduens · Kurren, en dyb Længsel, som Intet savnede. En
OTA, s. 275 od Forstaaelse med Skovduens · kurrende Trille; da havde det været Den, om hvilken
AE, s. 301 e sig død, ved Synet af en · Kurv med Kartofler kom til at gjøre sig selv
JJ:354 gik et Par Skridt fra mig med en · Kurv paa Armen: hvor bliver Du dog af, vi har
BI, s. 202 ten han nemlig hænger i en · Kurv under Loftet, eller han omphalopsychitisk
BI, s. 188 svævende over Jorden i en · Kurv, bestræber sig for at hæve sig op
EE1, s. 418 det vanærende at faae en · Kurv, fordi det paagjældende Individ har sat
SLV, s. 12 e maa have ligget i den store · Kurv, hvori Hr. Literatussens Bøger kom. Denne
BI, s. 202 emstille ham hængende i en · Kurv, thi Kurven er ligesom det Underlag af empirisk
BI, s. 202 am hængende i en Kurv, thi · Kurven er ligesom det Underlag af empirisk Virkelighed,
JJ:354 e komne og derimod Konen med · Kurven ikke. – Jeg gik af en anden Vei,
BI, note ordert Konstruction durch zwei · Kurven. Bemerkenswerth ist, welche Art von Aufgaben
BI, s. 273 Slags Overskrift: Dieß ist · kurz die Manier – ( und die Philosophie)
NB2:59 ist echter Tugend Spiegel, / · Kurz ist die Zeit, denkst Du der Ewigkeit, /
F, s. 472 det kongelige danske Cancellie · kurz und bündig, kun er hun deri forskjellig
BB:12 selbe Tageblatt Numer 31 eine · kurze Anzeige über die Sage v. Faust. /
BB:12 bersehn, in eine beliebte · Kürze zusammengezogen, und allen vorsetzlichen
AE, note lichkeit ihres Verfahrens einer · kurzen Besprechung nicht unwerth«) med
EE:28.1 tzlich gehemmtes und in sehr · kurzen Zwischenraumen widerholtes Gefühl des
EE1, s. 29 zlich gehemmtes und in sehr · kurzen Zwischenräumen wiederholtes Gefühl
Not3:9 eise mit seinen Freunde, dem · kürzlich verstorbenen Hofrath Meyer, nicht fern
BB:51 ndel mit viel schönen und · kurzweilichen Exempeln und Gleichnissen, Parabeln und
EE1, s. 82 dseelig, blufærdig som en · Kvinde, der bliver Adskillelse mellem dem, det
Not3:14 tælles nemlig, hvorledes · Kvinder gik i Skoven og een af dem forvildede sig
EE2, s. 103 moni ypperlig beregnet paa at · kvæle det Erotiske, saa var den derpaa følgende
NB35:49 stod, at det var umuligt at leve · kydsk i Ægteskab, der derfor var »
NB24:35 lte bliver ydmyg, den Vellystige · kydsk o: s: v:. Det er i Thriumphus Crucis 2den
NB16:7 jeneste og skal som saadan holdes · kydsk og reen, uberørt af Forbindelse med
JJ:485 rfatter ( der bør være · kydsk og undseelig i Forhold til Penge som en
NB21:102 r tale ydmygt om Ydmyghed, faae · kydsk om Kydskhed, faae tvivlende om Tvivl, det
NB29:80 de – saa kan man ikke leve · kydsk uden for Ægteskabet, og derfor maa vi
NB35:49 stod, at det var umuligt at leve · kydsk udenfor Ægteskab – den gamle Kirke
NB35:49 ere, er det umuligt at leve · kydsk udenfor Ægteskab. Det lader sig høre.
NB36:4 rede at det var umuligt at leve · kydsk udenfor Ægteskab. Sligt vedkommer slet
NB31:112 and sammen, eller at tale om en · kydsk Vellystning, eller om en eensom Selskabsbroder,
OTA, s. 158 men den har aldrig gjort ham · kydsk; den lærte ham altsaa, istedenfor at
SLV, s. 25 forstyrrer den, og Taushedens · kydske Omgængelse, naar den krænkes, taaler
AE, s. 132 n, der let taber det Ethiskes · kydske Reenhed, der hellig uendeligt foragter
Oi5, s. 235 t dette Christendommen vilde: · Kydskhed – Horehusene bort. Forandringen er
NB5:78 undrede, fE frivillig Armod, · Kydskhed i Middelalderen. / / / Biskop M.s Fortjeneste
BOA, s. 240 en end ikke maatte frelse sin · Kydskhed ved en Usandhed; og hvorfor vel ikke? Fordi
AE, s. 142 Ethiske bevarer hiin hellige · Kydskhed, der uendeligt er utilgængelig for enhver,
NB21:102 mygt om Ydmyghed, faae kydsk om · Kydskhed, faae tvivlende om Tvivl, det er i os kun
EE1, s. 386 ngsfuldt, saa skjønt, saa · kydskt, at overnaturlige Kræfter vilde røre
SLV, s. 178 m med eet dybtsindigt Øie · kyklopisk betragter det Vidunderlige i Verdenshistoriens
NB9:58 kunde sige: ikke et lille Stykke · Kylling – og saa var der omtrent en Vinge,
OTA, s. 321 n: kan man da sige, at disse · Kyllinger følge Hønen efter? Nei, saaledes
EE:56 illet samle Eder som Hønen sine · Kyllinger under sine Vinger. / d. 5 Mai 39. /
AA:2 den sorte Høne med de sorte · Kyllinger) har haft en deilig Beliggenhed, overalt
TAF, s. 300 d Hønen skjuler over sine · Kyllinger, men ellers ikke saaledes; thi Han skjuler
TAF, s. 300 t betryggede Skjulested! For · Kyllingerne er der dog een Fare; skjøndt skjulte
TAF, s. 299 , i Farens Øieblik samler · Kyllingerne under sine Vinger, skjuler over dem, før
OTA, s. 321 ne Vinger for at skjule over · Kyllingerne, der gaae bag ved den: kan man da sige,
EE1, s. 130 kan jeg ikke, da jeg ikke er · kyndig i Musik, men jeg skriver ogsaa kun for
AaS, s. 44 aillon. En tilstedeværende · kyndig Officier af Armeen, der formodenlig frygtede
Oi8, s. 354 r ind og viser sin Mand, der, · kyndig paa Sligt, let seer, at nu ere de hjulpne
OTA, s. 128 r er en bekymret Veileder, en · Kyndig, der gjør opmærksom, der tilraaber
BI, s. 169 kke have Fordeel for en anden · Kyndig, men vel for den Ukyndige. Den Ukyndige
OTA, s. 357 te sig nu virkeligen saa? De · Kyndige antage jo, at Længden af Væxtens
AE, s. 104 e for Læsere, der ere mere · kyndige end de selv, hvilket formodentlig vilde
EE1, s. 76 g, og deri vil maaskee ogsaa · Kyndige give mig Ret, aldrig har havt Sympathi
DD:208 s en Comite af Folk, der ere · kyndige i Alderdomsvidenskaben for ved sund Critik
NB15:25 ns – men Troen er den · Kyndige i Forhold til Paradoxet. Den troer Paradoxet;
BI, s. 169 e er Læge, overhovedet den · Kyndige ikke have Fordeel for en anden Kyndig,
F, s. 495 Selvfornegtelse. Den billige og · kyndige Kritik vil opdage den totale Stræben
OTA, s. 358 angsomst, og deraf bevise de · Kyndige ligefrem, at han er den ædleste Skabning.
BI let, at jeg, for ikke at trætte · kyndige Læsere med hvad de veed fra ham, skal
AE, s. 198 Udgave, naar den har afventet · kyndige Mænds Raad og Dom, er Sandheden, og
NB12:12 Antagelse af, at det er, som den · kyndige Recensent siger: et ganske ungt Msk –
NB12:12 re ham – der jo efter den · kyndige Recensents Formening er et ganske ungt
BI, s. 169 e Fordeel, saavel fremfor den · Kyndige som fremfor den Ukyndige. Altsaa er den
AE, s. 104 ranledige da altsaa de mindre · Kyndige til at antage, at Alt er færdigt, med
CT, s. 261 end ikke sagdes ham, vil den · Kyndige vel selv let paa Formen og Behandlingen
Oi2, s. 158 for jeg henstiller det til de · Kyndige, Folk af Faget: om der ikke hos Husdyrene,
EE1, s. 77 il være en let Sag for de · Kyndige, ganske anderledes at bringe Alt paa det
BI, s. 232 net, men de i Krigsvæsenet · Kyndige. Hegel opstiller derpaa, som det Uforsvarlige
SLV, s. 144 rotiske. / Maaskee vil ogsaa · Kyndigere give mig Ret i, at hans qvindelige Figurer
EE1, s. 78 ordi jeg frygtede for, at en · Kyndigere skulde komme mig i Forkjøbet, men fordi
KG, s. 194 forviklet, at der hører et · kyndigere Øie til strax at kjende den falske Seddel.
NB15:25 hvis i et andet Forhold de · Kyndiges Classe var uddød, og nu de Ukyndige
BOA, s. 144 Naturens velsignede Gave, men · Kyperen forstaaer sig paa at lade den giære,
BOA, s. 144 s: v:. Det falder heller ikke · Kyperen ind, at Vinens kostbare Liflighed er hans
Brev 308 himmelsfärdsdag) efter · kyrkotiden eller ock om eftermidagen från kl. 4
SLV, s. 43 mfavne de hinanden, og ved et · Kys besegle de denne evige Pagt. Jeg spørger
SLV, s. 157 standser dette Blik og i et · Kys er al Elskovens Længsel beroliget for
EE2, s. 126 . Naar Du siger det første · Kys er det smukkeste, det sødeste, da fornærmer
SLV, s. 73 et tabt. Thi saa lidet som et · Kys er en Mundsmag, og saa lidet som en Omfavnelse
EE1, s. 404 item om et stjaalent Kys. Et · Kys er en symbolsk Handling, der Intet har
SLV, s. 113 lskelsen, og deres forelskte · Kys er et sandt Judaskys, hvorved de forraade
EE1, s. 405 Almindelighed. Det første · Kys er imidlertid qualitativt forskjelligt
EE1, s. 208 , mit Suk var en Bøn, mit · Kys et Takoffer, min Omfavnelse en Tilbedelse.
EE2, s. 48 gt, for ham vil det første · Kys f. Ex. være et forbigangent ( saaledes
SLV, s. 71 kkelig Elsker har kjøbt et · Kys for dyrt, beviser mig kun, at han hverken
EE1, s. 404 dele. Til et fuldstændigt · Kys fordres, at det er en Pige og en Mand,
JJ:372 dt ned og lønnede Ammen med et · Kys fra neden – og det med en Prætension
EE1, s. 362 n Kyssets Veltalenhed! Dette · Kys havde hun paa Læben, og Afskeden paa
CT, s. 297 ; Han har vel engang med et · Kys hilset Judas som Apostel, Han negter heller
SLV, s. 197 e paa hende. / Det første · Kys hvilken Salighed! En Pige glad i Hu, lykkelig
EE1, s. 404 nger, kysse hinanden, er det · Kys intet rigtigt Kys. Om et Kys, der falder
EE1, s. 184 uld Tanke, gjøre selv mit · Kys koldt og modbydeligt for mig selv. Hvilken
EE1, s. 404 Dernæst troer jeg, at et · Kys kommer Ideen nærmere, naar en Mand kysser
EE2, s. 126 rste Haandtryk, det første · Kys lige til den første fuldkomne Forvisning
Not15:4 Det gjorde jeg. Hun sagde: · kys mig. Det gjorde jeg – men uden Lidenskab.
EE1, s. 405 orskjel mellem det første · Kys og alle andre. Det, hvorpaa der her reflekteres,
EE2, s. 113 t Gehalt, som det snart under · Kys og Spøg, snart med Angst og Bævelse
EE1, s. 380 jælfuldere, hun kaster et · Kys over til os, som staae paa denne Side.
EE1, s. 362 « Og hun trykkede et · Kys paa hendes Læber, et Kys, der ikke som
SLV, s. 83 an reiste sig op, trykkede et · Kys paa hendes Pande, lagde hendes Arm i sin
EE1, s. 198 rer mig om ham, og for hvert · Kys siger jeg: Forbandet være Du, og for
EE1, s. 405 godt Svar er som et sødt · Kys siger Salomo. Du veed jeg er slem til at
EE1, s. 362 der ikke som et menneskeligt · Kys tager Noget, men et guddommeligt Kys, der
SLV, s. 201 n iler os forbi og kaster et · Kys til os. / Meget forstaaer jeg, enhver Reflexion,
EE1, s. 399 luttende, dialektisk; hendes · Kys totalt, hendes Favnetag ikke hiatisk. –
BA, note de, og med Aanden af sit sidste · Kys udslukker den sidste Livsgnist, medens
CT, s. 298 g meest naar det skeer ved et · Kys! Dog, Judas er vel Forræderen, men i
EE2, s. 142 ffes kan alene, – / Saa · Kys, – og saa Uskyldighed. / Du giver
EE1, s. 404 Kys intet rigtigt Kys. Om et · Kys, der falder af i en Juleleeg, gjelder det
EE1, s. 362 r Noget, men et guddommeligt · Kys, der giver Alt, der giver Pigen Kyssets
EE1, s. 362 Kys paa hendes Læber, et · Kys, der ikke som et menneskeligt Kys tager
JJ:78 ikke vilde modtage Noget. / ... et · Kys, der var noget mere end en Mundsmag. /
4T43, s. 148 forraade Din Næste med et · Kys, dræbe hans Sjel, idet Du frelste hans
EE1, s. 404 øringen, i det tangerende · Kys, eller Kysset en passant, og det cohærerende.
EE1, s. 366 vrer mod, ikke at tale om et · Kys, et Favnetag. Den, der kæmper eminus,
EE1, s. 239 kifter ikke Farve ved Ideens · Kys, han rødmer ikke som den unge Rose, naar
EE1, s. 431 , i Søens Barm, i Duggens · Kys, i Taagen, som udbreder sig over Jorden
F, s. 523 lønner jeg ogsaa med Ideens · Kys, jeg gjør Begrebets Omfavnelse frugtbar
SD, s. 200 ogsaa han forraader med et · Kys, kun at hans Forræderi er Dumhedens.
CT, s. 297 negter heller ikke Judas det · Kys, med hvilket Han dog veed han vil forraade
EE1, s. 86 kadeligt som denne; utallige · Kys, men saa hurtigt nydte, at det er, som om
BB:24 stadigt og flygtigt, utallige · Kys, men saa hurtigt nydte, som om han frarev
EE1, s. 331 den er, ligesom et stjaalet · Kys, Noget, der ingen Art har. Nei, naar man
EE2, s. 293 de tilkastet hende det sidste · Kys, og nu sad i sin Vogn, da var hans Pande
EE2, s. 177 ham med Gratie og Anstand et · Kys, og nu vendte hun sig til mig og sagde:
EE1, s. 405 godt Svar er som et sødt · Kys, siger Salomo. / Din Johannes. / Der er
EE1, s. 362 rt Alt for Dig, tag nu dette · Kys, som et Segl paa Dine Læber, det er et
EE1, s. 393 ede Pagten med det første · Kys. – Det er frugtbare Stemninger, der
Not8:37 siger Salomo, er som et sødt · Kys. / / Din. / / Det er mærkeligt: i Evangeliet
NB2:221 , bliver forraadt – ved et · Kys. / Christus vidste lige fra Begyndelsen,
JJ:283 af hver Periode lovede hun mig et · Kys. Da jeg saa havde lært at skrive smaa
Not8:37 : et godt Svar er som et sødt · Kys. Du veed jeg er bekjendt, ja næsten ilde
EE1, s. 404 Samme, item om et stjaalent · Kys. Et Kys er en symbolsk Handling, der Intet
EE1, s. 326 hjertelig Maade i Form af et · Kys. Hvor var hendes Læber svulmende af Sundhed!
EE1, s. 368 – det er de Elskendes · Kys. Man er i dette Huus i Besiddelse af en
EE1, s. 404 en, er det Kys intet rigtigt · Kys. Om et Kys, der falder af i en Juleleeg,
SLV, s. 72 er der i en gammel Vise om et · Kys: es ist kaum zu sehn, es ist nur für
EE1, s. 308 er ingen Hue, snarere en Art · Kyse. Men den kan De jo umuligt have havt paa
EE2, s. 102 mt deeltagende Brodersamfund · kysse Bruden og Brudgommen med et Menigheds-Kys;
EE1, s. 404 ft heraf den Frihed at ville · kysse de unge Piger. – Kysset maa være
NB23:213 ς, forlanger at · kysse den Elskede, og hvad nu saadan Elskov kan
NB23:213 og som en Elskende begjerer at · kysse den Elskede, saaledes føler han en Trang
SLV, s. 44 e, er det ogsaa latterligt at · kysse en smuk, og den Indbildning, at det at
SLV, s. 44 . Dersom det er latterligt at · kysse en styg Pige, er det ogsaa latterligt at
EE1, s. 106 r at lyse paa Himlen, til at · kysse ham – hvis jeg gjorde det, vilde
NB9:42 ten bød En Haanden, at · kysse ham paa Haanden, og jeg ikke kunde beqvemme
G, s. 63 e, om jeg end kun tillod mig at · kysse hendes Haand. Er hun mødig og tankefuld,
JJ:355 r ved en Grav. / Nyseelænderne · kysse hinanden med Næsen. – Stedet citerer
EE1, s. 404 ster, der ere Tvillinger, · kysse hinanden, er det Kys intet rigtigt Kys.
Not1:7.v nanden, Fred og Retfærdighed · kysse hinanden, Ærlighed opvoxe af Jorden,
EE1, s. 404 Classe en egen Terminus: at · kysse Justitsraaden, et Udtryk, hvormed de forbandt
Not6:18 var, at den gode Mand vilde · kysse mig paa Haanden, fordi jeg gav ham 1 Mk.
EE1, s. 84 tillade ham endnu engang at · kysse Susanne til Afsked, vi skal ikke forraade
LA, note er), ifærd med at omfavne og · kysse Tjenestepigen. Pigen faaer Afskeed og en
YTS, s. 278 rrede dem med sit Hovedhaar, · kyssede dem og græd – Simon, jeg vil sige
NB28:41 ændte Baalet – han · kyssede endnu engang Isaak, ikke som Fader og Barn
LP, s. 51 Farve. / » Tonernes Gud · kyssede ham alt paa Vuggen, mon vel Tidsgudindernes
Papir 1:1 rerie, ja endog under Taarer · kyssede ham. / pag. 114. Luther havde lovet Miltitz
3T43, s. 84 rre dem med sit Hovedhaar og · kyssede hans Fødder og salvede dem med Salve.«
YTS, s. 273 ede dem med sit Hovedhaar, og · kyssede hans Fødder, og salvede dem med Salve.«
EE2, s. 57 hende, den første Gang Du · kyssede hende med en Lidenskab, der i dette Øieblik
FB, s. 109 a, sin Alderdoms Brud, og Sara · kyssede Isaak, der tog Skjendselen fra hende, hendes
FB, s. 110 Sara, den unge Moder, og Sara · kyssede Isaak, hendes Lyst, hendes Glæde i alle
SLV, s. 94 or der fortælles, at Esau · kyssede Jacob, og de lærde Jøder, som ikke
SLV, s. 275 let, converserende Stilling, · kyssede med tjenstvillig og høflig Fornemhed
FB, s. 110 n, Abraham stod tidlig op; han · kyssede Sara, den unge Moder, og Sara kyssede Isaak,
EE1, s. 399 , mildt og stille som Duggen · kysser Blomsteret, høitideligt som Havet kysser
YTS, s. 277 rrer dem med sit Hovedhaar, · kysser dem – og græder«. Hun
EE2, s. 58 ver Dig den atter tilbage, Du · kysser den og befæster den paa hendes Bryst.
DD:208 ig til Jorden af Glæde og · kysser den. udbryder i Glæde over at være
NB16:44 ige Glædes livsaligste Udtryk · kysser det paa Fingeren af hende – som var
EE1, s. 404 ser en Pige end naar en Pige · kysser en Mand. Hvor der i Aarenes Løb er tilveiebragt
EE1, s. 404 een nærmere, naar en Mand · kysser en Pige end naar en Pige kysser en Mand.
LA, s. 42 laudine, bøier Knæet og · kysser Fligen af hendes Kjole, en Fremmed, der
TS, s. 86 illie, Fader i Himlene! / Saa · kysser han Judas – har Du hørt Mage!
YTS, s. 276 n handler: hun græder, hun · kysser Hans Fødder. Hun er ikke betænkt
EE1, s. 399 ser mig ubestemt, som Himlen · kysser Havet, mildt og stille som Duggen kysser
EE1, s. 399 et, høitideligt som Havet · kysser Maanens Billede. / Hendes Lidenskab vilde
PS, note driver man Spasen meget vidt, · kysser man ham og takker ob meliorem informationem,
EE1, s. 399 an omfavner et Blomster; hun · kysser mig ubestemt, som Himlen kysser Havet,
BB:37 rømper, faaer sig en Pibe, · kysser Mutter paa Kinden og siger: » Naa,
EE1, s. 352 hilser ad hende med Haanden, · kysser paa Fingeren, bliver usynlig for hende,
Brev 135 re falde hinanden om Halsen, og · kysses. Det er dette Øieblik jeg holder saa
EE2, s. 126 thi det, der altsaa giver · Kysset absolut Værdi, er Tiden og dens Bestemmelse.
EE1, s. 380 er over Forlovelser. Jeg har · kysset Brevet, det er det kjæreste, jeg har
EE1, s. 404 i det tangerende Kys, eller · Kysset en passant, og det cohærerende. –
BA, note see til en Qvinde. Vel betyder · Kysset i de sydligere Lande og hos de mere lidenskabelige
SLV, s. 157 et han griber hende, og hvis · Kysset ikke var den gjensidige Understøttelse,
EE1, s. 404 kysse de unge Piger. – · Kysset maa være Udtryk for en bestemt Lidenskab.
EE1, s. 404 . v. – Man kan inddele · Kysset med Hensyn til Berøringen, i det tangerende
EE1, s. 404 ens i dette Forhold, der har · Kysset tabt sin Betydning. Dette gjelder om det
BA, note orstaaes, som Socrates taler om · Kysset til Critobulus. At Socrates umuligen har
EE1, s. 404 Alder meget stor, saa ligger · Kysset udenfor Ideen. Jeg erindrer i en Pigeskole
EE1, s. 404 et Forsøg paa at inddele · Kysset, saa kan man tænke sig flere Inddelings-Principer.
EE1, s. 417 ttelse og Sukkets Ahnelse og · Kyssets Besegling og Berøringens Skjælven
BA, note for Alvor tale saa pathetisk om · Kyssets Farlighed, troer jeg maa være indlysende
SLV, s. 157 saa blot var for at gjentage · Kyssets hellige Besegling. Spørg ikke de Elskende,
EE1, s. 362 r giver Alt, der giver Pigen · Kyssets Magt. Vidunderlige Natur, hvor er Du dybsindig
EE1, s. 403 Skrift, betitlet: Bidrag til · Kyssets Theori, alle ømt Elskende helliget.
EE1, s. 362 er Mennesket Ordet, og Pigen · Kyssets Veltalenhed! Dette Kys havde hun paa Læben,
SLV, s. 325 vilde jeg mindes, ved Havets · Kyst, naar Skibet kommer, vilde jeg indbilde
SLV, s. 175 urforsker, der havde bereist · Kysten fra Kjøbenhavn nord efter for at anstille
AA:4 vle Græsset og Sandet langs · Kysten i Veiret; men jeg har ikke seet før,
JJ:241 re Vandet at see hende staae ved · Kysten og vinke med Sløret, dog saaledes, at
AA:2 t for dette Parti er ogsaa de langs · Kysten sig bølgende Siv. Medens Træernes
Brev 69 de, / Og lykkelig jeg til de · Kyster kom, / Hvor Østersaltets blanke Bølger
Not3:18 lige Ophold ved Øresunds · Kyster, var et poetisk Formaal, der ei kunde andet
Brev 68 e Tanketomme, / » Som · Kysterne besteeg og hvem / » Dog dette Rige
AA:2 staae de ligeoverfor hinanden. · Kyststrækningen er øde og sandet; Landet høiner sig
BB:2 de gunstig Modtagelse i de sydlige · Kyststrækninger af Frankrig; hvilket man kan see af samtidige
NB32:50 g Dig endelig iagt, vaag og · kæmp og strid og beed og raab til Gud –
NB10:211 ig kom den ikke. / Men kæmp, · kæmp troende, saa er det, hvorunder Du lider,
NB10:211 ige til mig kom den ikke. / Men · kæmp, kæmp troende, saa er det, hvorunder
Brev 66 aar Smerte vil gjøre Dem svag; · kæmp, naar Oprør raser derinde; tie, naar
Oi4, s. 220 n har besluttet af al Magt at · kæmpe – for det Officielle – mod
NB25:42 elige. Nei, i Virkeligheden · kæmpe de just for at bevare Skinnet: de prise
KG, s. 332 hi naar den Kjerlige blot vil · kæmpe den ene Kamp, at overvinde Ondt med Godt,
2T44, s. 201 ber tilbage og heller vil · kæmpe den unyttige Strid med Verden. Har Taalmodigheden
Oi4, s. 220 ed, der formodentligen maatte · kæmpe den yderste Kamp med en personlig Gud,
EE1, s. 366 kke, om man for længe maa · kæmpe eminus; thi en saadan Kæmpen er bestandig
NB24:151 med religieus Iver – · kæmpe for Χstdommen! / / / Den Enkelte –
NB11:150 siger: det er det jeg vil · kæmpe for – som jo næsten kunde blive
IC, s. 208 ide, det er, hvert Øieblik · kæmpe for at bestaae. Er den den bestaaende Kirke,
TS, s. 82 rengelse lige fra Begyndelsen · kæmpe for at blive Konge, Hersker: med en uendelig
KG, s. 332 taaer dette ikke strax om, at · kæmpe for at faae Tilgivelse – ak, thi
NB24:153 urret op, maa han først · kæmpe for at tvinge dem til vær saa god at
EE2, s. 26 gt nok til af al sin Kraft at · kæmpe for Besiddelsen af det Gode, man anseer
DBD, s. 131 nlig Vis: mod hans Fjender at · kæmpe for Biskop Mynster, min afdøde Faders
EE2, s. 101 s. Saaledes synes Du ogsaa at · kæmpe for Dit Liv mod en lignende indbildt Sværm
SLV, s. 273 i stikke i Søen, der vil · kæmpe for en god Sag. / d. 7. April. Morgen.
NB17:90 immelske Hærskarer endnu · kæmpe for et Udtryk for – Du beqvemmede
Oi9, s. 375 mring for sin Sjels Frelse at · kæmpe for Evigheden: staaer jeg omgiven af en
KG, s. 331 riseligt, ædelt; o, men at · kæmpe for Fjenden – og mod hvem? mod sig
SLV, s. 143 betydningsfuld Existents, at · kæmpe for Forældres dyrebare Erindring ( thi
ER, s. 201 endog var tilbøielig til at · kæmpe for Geistligheden, hvis man i endelig Forstand
NB31:30 erligne ham, vidne for ham, · kæmpe for ham, lide med ham ɔ: for Ideen.
LA, note istret for Napoleon, vil endog · kæmpe for ham. Ferdinand Waller modificeres personligt,
NB26:87 get nær hjalp Gud ved at · kæmpe for hans Sag. / Atter her er en Fordoblelse,
YDR, s. 112 men, nærmere forstaaet, at · kæmpe for Kirkens Emancipation fra Staten, eller
NB6:55 on, vanvittige Almuetribuner, der · kæmpe for Ligheden – og jeg angribes for
NB12:51 blev verdslig, vilde ogsaa · kæmpe for Magten: jo, jeg takker, saa vilde Mynster
NB4:113 ne her hjemme og andetsteds · kæmpe for Msk-Rettigheder. Godt, det gjør
NB4:143 hvad Χstd. i Sandhed er. De · kæmpe for Navnet af Χstne, og hade derfor
2T44, s. 196 ed Tjeneste vil han tilsidst · kæmpe for noget Andet, og have tabt, hvad han
NB22:8.e agtige Tyvesprog hedder det: vi · kæmpe for Samvittigheds-Frihed. / Af Anton Arnaulds
IC, s. 237 n, i Virkelighedens Verden at · kæmpe for Sandhed og Ret: da er Alt forandret,
NB30:28 i kun denne Spænding, at · kæmpe for sin evige Salighed kan bringe et Msk.
KG, s. 331 rligst forstaaer. » At · kæmpe for Tilgivelsen«, hvo forstaaer
KG, s. 332 vi tale om det, kjerligt at · kæmpe for, at den Anden vil modtage Tilgivelsen,
LA, s. 56 fordi han endnu har Noget at · kæmpe for, thi Forelskelsen lever endnu i hans
EE2, s. 79 nu, da jeg har meget mere at · kæmpe for. Jeg har seet de Samme som Fædre;
NB26:87 , at Gud har en Sag, som vi · kæmpe for: saaledes er endog det høieste Gode
AE, s. 423 Lyst og Fyrighed til at ville · kæmpe i Dagligstuen. Skal Præstens Virksomhed
SLV, s. 239 at betænke, at han var en · Kæmpe i Forhold til mig. Men hvad gjør man
Oi4, s. 211 s det noget Øieblik skulde · kæmpe i Fredrik » jeg troer jo dog egentligen
Oi4, s. 211 hvis slige Tanker skulle · kæmpe i Fredrik: gaae til Juliane, hun kan jage
2T44, s. 186 el seet et Menneske saaledes · kæmpe i Livsfare eller med Døden, uden at
Oi6, s. 261 lsket hvad Christendom er. At · kæmpe i Retning heraf er vistnok aldrig faldet
DS, s. 212 dt dertil; som Den der skal · kæmpe i Slaget er rustet dertil: saaledes er
DS, s. 219 dt dertil, og Den der skal · kæmpe i Slaget er rustet dertil: saaledes er
DS, s. 213 t dertil, og som Den der skal · kæmpe i Slaget, er rustet dertil: saaledes var
NB21:100 re comisk, om En, der skulde · kæmpe i Væddeløb, vilde komme med Frakke
KG, s. 332 ar han skal være ene om at · kæmpe igjennem til Forsoningen! Skjønne Seier,
NB12:179 r man den ikke, man bør · kæmpe imod den; men just at fremstille disse
Brev 57 . Saa havde man dog noget at · kæmpe imod og man behøvede ikke først selv
FB, s. 176 igheden og at have Mod til at · kæmpe med alle Virkelighedens Trængsler fremfor
NB27:88 st maatte Χstd. nemlig · kæmpe med de raae, vilde Lidenskaber, og i denne
EE2, s. 120 chicaneres paa enhver Maade, · kæmpe med de usleste og mest nedtrykkende Vanskeligheder.
NB32:106 or de vilde Dyr, at maatte · kæmpe med dem, kun at Mskene her paatage sig
EE1, s. 297 irkelighed, bestandig maatte · kæmpe med den Tvivl, om det Hele ikke var en
EE2, s. 60 e den unge uskyldige Pige ene · kæmpe med denne dunkle Magt, eller med en vis
NB15:122 ter. Og saaledes er det at · kæmpe med et Sandsebedrag. I hvert Øieblik
NB30:46 ser, og i Sympathie for de Andre · kæmpe med for den Anskuelse af Livet: at det
NB16:100 orsamlinger, hvor et Par Talere · kæmpe med hinanden og Forsamlingen, balloterende,
NB15:24 let. » To Modsætninger · kæmpe med hinanden: Lægemidlet og Sygdommen;
KG, s. 135 bærende en tung Byrde, at · kæmpe med hvert Skridt for ikke at synke til
Papir 491 mmel christelig Forstand skulde · kæmpe med Kjød og Blod afdøe o: s: v: /
NB30:84 som Den, der er vant til at · kæmpe med skarpe Vaaben: som han maatte finde
4T44, s. 337 elv i Faren, det er stolt at · kæmpe med uhørt Rædsel, men det er tillige
EE2, s. 305 i sig selv. Den, der ikke vil · kæmpe med Virkeligheder, han faaer Phantomer
Oi6, s. 263 r den Vanskelighed jeg har at · kæmpe med, en Vanskelighed som det at pæle
EE1, s. 80 ghed, det Følgende har at · kæmpe med, er nærmest den, at da det, den
EE1, s. 159 have andet end en Ahnelse at · kæmpe med, og det er for lidt til tragisk at
EE2, s. 269 lt Fiende i sit eget Indre at · kæmpe med, saa er det intet Under, at man ønsker
EE2, s. 120 kabelige Kjærlighed har at · kæmpe med, vil jeg dog ganske i Almindelighed
Oi6, s. 255 tlige Vanskelighed jeg har at · kæmpe med. / 3) Frygt meest af Alt at være
Oi6, s. 260 tlige Vanskelighed jeg har at · kæmpe med. / Min kjære Læser! For at gjøre
Oi6, s. 262 lighed, jeg egentligen har at · kæmpe med. / Vanskeligheden ligger i, at hele
KG, s. 200 d og faae Verdens Modstand at · kæmpe med. Ak, Verden tænker saa lidt eller
EE2, s. 120 ed, Ægteskabet kan have at · kæmpe med: Fattigdom, saa svarer jeg, arbeid,
NB23:91 erede: ved Hjælp af Folket at · kæmpe mod det Bestaaende. / Francke. /
KG, s. 167 et selv vil med forenet Kraft · kæmpe mod det Ufuldkomne, overvinde det Mangelfulde,
NB32:103 n ganske anden Side af Livet at · kæmpe mod end tidligere, og at Forvirringen afstedkommes
OTA, s. 418 Mange, som i denne Henseende · kæmpe mod Faren – saa er Faren vel heller
BOA, note der netop var skrevet for at · kæmpe mod Mediationen. Men det Begreb at være
NB:47 der netop var skrevet for at · kæmpe mod Mediationen. Men det Begreb: Forfatter
KG, s. 84 / Eet er det jo at lade Tanke · kæmpe mod Tanke, Eet er det at fægte og at
AE, s. 21 ægtelse, han af al Magt maa · kæmpe mod, bevarende sig i Troens Lidenskab,
EE2, s. 119 uagtet de Fjender, den har at · kæmpe mod, ofte ere langt farligere. Her aabner
NB26:6 ller der maatte Heroer til for at · kæmpe mod. Det Første antager man ikke, det
EE2, s. 293 Lidenskaber, fordi han maatte · kæmpe Munterheden ud af Mismod. Men naar han
NB2:244 et. Dog vil Alle ja de stride og · kæmpe og slide Alle for at blive Noget. Men dette
LP, s. 11 a maa han ogsaa, som han siger · kæmpe og stride med den. Og glemmer han end i
DS, s. 209 e een Herre. Som Den der skal · kæmpe paa Løbebanen er paaklædt dertil,
NB10:199 deret den lidende Maade at · kæmpe paa trods nogen Feldtherre den handlende,
4T44, s. 293 selv i Døden har maattet · kæmpe sig frem for at faae en lille Plads: de
NB23:67 citet saa kan man kun religieust · kæmpe sig ud af dette Faktiske – ikke ved
BOA, s. 264 ntlig sikkret, seer en Anden · kæmpe ude paa Dybet; en feig og blødagtig
KG, s. 331 ller en Kamp i Kjerlighed! At · kæmpe ved Hjælp af det Gode mod Fjenden –
NB32:47 n Χstd. nærmest havde at · kæmpe, da den kom ind i Verden, var i Retning
OTA, s. 418 den Fare, mod hvilken Mange · kæmpe, den er neppe stor – siden der er
OTA, s. 418 den Fare, mod hvilken Mange · kæmpe, den maa vist være stor, siden der er
EE2, s. 151 hvori der beskrives en uhyre · Kæmpe, der har en ligesaa uhyre Appetit. Han kommer
NB33:16 værelsen er som en uhyre · Kæmpe, der ligger ganske stille og morer sig over
2T44, s. 202 ledes er Ordet, en vældig · Kæmpe, der staaer paa Post ved Rigets yderste
IC, s. 62 et for Nationaliteten han vil · kæmpe, eller er det en communistisk Omvæltning
EE1, s. 32 er om Alt; jeg har Mod til at · kæmpe, jeg troer med Alt; men jeg har ikke Mod
IC, s. 200 Maade udvikles, forsøges, · kæmpe, lide som Den, der for ham erhvervede Sandheden?
AE, s. 278 gte deres Sag. Ligesom hiin · Kæmpe, med hvem Herkules stred, saasnart han løftedes
NB22:8 ng have følt Kraft til at · kæmpe, men nu ere afmattede, og finde det nemmere
CT, s. 298 g som Børn ved Siden af en · Kæmpe, vi blive dog i Afgjørelsens Øieblik
JJ:251 idig med denne ølnordiske · Kæmpe. / det er mærkeligt nok, at en ung Pige,
NB25:88 ke den først har maattet · kæmpe. / Forresten sees her let, hvad jeg mener
KKS, s. 93 n Skuespillerinde kan have at · kæmpe. / Lad os tænke os Forholdet saa gunstigt
SFV, s. 34 dbildning, et Sandsebedrag at · kæmpe. / Naar da i Christenheden en religieus
NB34:27 da var Een, eet Msk. – en · Kæmpe. / Nu brouter man i vore Tider af Kæmpe-Foretagender
EE2, s. 124 have med Næringssorger at · kæmpe. Dertil kommer, at andre jordiske Sorger
NB34:26 er og Kunst Udstillinger og · Kæmpe-Aviser o: s: v: kan rigtignok ikke arrangeres
NB16:87 et indlysende, at den Frihed han · kæmpede for ( og i denne Kamp har han Ret) fører
AaS, s. 42 vil mindes alle de Helte, der · kæmpede for den gode Sag. Hvis jeg da ei ilede
NB26:87 gtighed, at nu Du eller jeg · kæmpede for hans Sag, det er unegteligt, at denne
NB33:4 nogen af hine Kirkelærere, der · kæmpede for Troen mod Kjættere, mon nogen Kjætter-Dommer
DD:143 den der forkyndte og medbragte og · kæmpede for visse Ideer ( det Frihedens Evangelium,
NB16:30 ffentlig Liv igjen Ældre, som · kæmpede for, ved Intet at gjøre, at opretholde
NB25:112 seer ud i Literaturen som · kæmpede han for min Sag. Men egl. var det Omstændighederne,
EE2, s. 101 og med Fortvivlelsens Raseri · kæmpede han for sin Existens. Saaledes synes Du
2T44, s. 186 mme Sjelestyrke som Den, der · kæmpede i Livsfare, samme Inderlighed som Den,
NB:7 ae Skinnet. Jeg veed, hvad jeg · kæmpede i mig selv, om jeg dog ikke skulde gjøre
SFV, s. 72 rfatter-Virksomhed, just han · kæmpede i sig selv og som Forfatter for at bringe
BMD, s. 151 s Fjender – thi mod dem · kæmpede jeg for ham – skjult for de Mange,
NB22:134 ubjektiviteterne, der seierrigt · kæmpede Læren igjennem. / Men saaledes at skulle
2T44, s. 186 mme Inderlighed som Den, der · kæmpede med Døden, ja da ville vi prise ham.
NB15:65 n i Staterne, der lidende engang · kæmpede mod den Mægtigere » Regjeringen«
NB28:10 øse Forsagelse, da Χstd. · kæmpede og leed Forfølgelse behøvedes Askesen
NB20:56 gt, at det var noget Jordisk jeg · kæmpede om, at jeg maaskee vilde have en høi
Papir 455 en lader sig gjennemføre. L. · kæmpede, det hedder bestandigt polemisk mod K.:
NB34:27 g var det dog saa, at man ved et · Kæmpe-Foretagende tænkte paa: at det da var Een, eet Msk.
NB34:27 / Nu brouter man i vore Tider af · Kæmpe-Foretagender og saa ere disse Kæmpe-Foretagender
NB34:27 pe-Foretagender og saa ere disse · Kæmpe-Foretagender ret egl. Dværge-Foretagender, et Par
NB34:27 . kunde være dette ene Msk. / · Kæmpe-Foretagender. / / Ak, hvilken Forandring! Engang var
LP, s. 27 rker over en Mand – en · Kæmpehøi? Eller hvorledes skulde han befinde sig
BOA, s. 254 te Mennesker eller blandt de · kæmpehøie, medens dog Guelliver havde den Fordeel
NB32:132 set om, at naar et saadant · Kæmpe-Legeme er samlet og hensidder kostende Staterne
NB:81 d: her seer man ved Hjælp af et · Kæmpe-Mikroskop hvorledes et Msk. tænker; her hvorledes
NB:86 ne. En Mand havde opfundet et · Kæmpe-Mikroskop, som skulde overgaae Alt hvad hidtil var
NB:86 rette. Heraf var Følgen at · Kæmpe-Mikroskopet havde tabt alt Værd ( førend det
EE1, s. 366 mpe eminus; thi en saadan · Kæmpen er bestandig kun en Betegnelse, ikke Nyden.
NB23:131 ig at ville hjælpe ham. Slig · Kæmpen er da den uskyldigste Privat-Fornøielse.«
NB24:28 ikke bruge dem. / Men religieus · Kæmpen er det jeg udtrykker; og hvor anstrænget
NB33:41 Uforholdsmæssige i denne · Kæmpen er nu endda ikke det, at Msket kun er en
NB17:7 erg var Nødværge) slig · Kæmpen er Verdslighed. Jeg har rettet mig mod
NB24:28 taae, hvor utaknemlig denne · Kæmpen er. / Savonarola / / siger etsteds: han
EE2, s. 151 n først gjør en Bøn; · Kæmpen finder sig deri, og see der blev nok til
PCS, s. 134 en Modsigelse: hans forgjeves · Kæmpen for at bevare en, især til den brillante
NB23:13 Ligegyldighed for al denne · Kæmpen for blotte Former. / Grundtvig /
NB22:46 hvorledes? I reen verdslig · Kæmpen for Embede og Levebrød. Just derfor
NB32:134 Endelighed, i endelig Forstand · Kæmpen for hans Rige dog som et Rige af denne
NB25:84 Raad til at opretholde den · Kæmpen for Idee som jeg har repræsenteret.
SFV, s. 41 skrivere, hvis Stræben og · Kæmpen for Ligheden, da den er i Løgnens Tjeneste,
AE, s. 227 evidsthed om og en begeistret · Kæmpen for, at Existentsen maa have længere
NB33:41 . / Nei det der giver denne · Kæmpen Interesse for Gud og da igjen den høieste
EE2, s. 151 e skulde blive nok til Begge. · Kæmpen langer til Fadet, Husmanden standser ham
NB33:41 rd. / Menneske-Slægtens · Kæmpen mod Gud. / Ifølge det nye T. er der
NB32:141 tningerne og Dæmonernes · Kæmpen mod Noget, og hele Tilværelsens Modstand
Papir 344:1 edes som bekjendt, Skyerne af · Kæmpen             s Hjerne. Og sandeligen
NB8:41 se Davids Psalmer; den hele · Kæmpen ved Hjælp af umidd. Sundhed, at Gud
NB24:28 rmer vil man let see er verdslig · Kæmpen, der er ikke Dobbelt-Fare. / Hvor ligger
SLV, s. 207 Modsigelsen) – og min · Kæmpen, mit Mod, for at nævne noget Godt hos
NB33:41 uforholdsmæssig er denne · Kæmpen, saa sikker er Gud i sin Majestætiskhed.
NB33:41 oget saare comisk ved denne · Kæmpen. Det » Msket« nemlig altid
NB32:140 re, om muligt forandre Aandens · Kæmpen. Dog dette lader sig ikke gjøre; thi
NB23:131 seer saa svagt ud denne lidende · Kæmpen. Mangen uretfærdig Hersker har maaskee
NB6:73 r det, med hele sin Dags Tid · kæmpende blot derfor. / Her en Analogie. Først
SFV, s. 73 enfoldige at blive Christen, · kæmpende derfor og huggende igjennem for at finde
IC, s. 195 y Frygt og Bæven arbeider, · kæmpende end mere for at være ganske uegennyttig,
TTL, s. 425 ja saaledes siger den i Livet · kæmpende Erfaring med Ærbødighed om ham, den
SLV, s. 295 m forstandig og brav, ja som · kæmpende for den gode Sag: en sand Forelskelse mellem
SLV, s. 74 d det, som Guder udtænkte, · kæmpende for deres Vælde, som det Eneste, der
4T43, s. 169 Troende trænger sig ikke · kæmpende frem for at finde Frelse, men medens Intet
4T44, s. 339 g paa eet Sted, at trænge · kæmpende frem hvor Fjendens Skare staaer tættest;
NB17:22 aa Opgaven er: at glemme. Og den · kæmpende Individualitet er en religieus, der altsaa
Papir 456 ægtelse indtil Døden · kæmpende Luther opdagede i sin yderste Angest, det
JJ:326 etiske Moment et Nærværende · kæmpende med det Ethiske, og det Ethiske Valget
4T43, s. 126 e, hvad Paulus ønsker sin · kæmpende Menighed, han bestod, efterat have overvundet
Oi2, s. 162 r, at det, fordrende Idealet, · kæmpende mod Aander, slet ikke har taget Sigte paa
NB:47 ionens Forhexelse, bestandigt · kæmpende mod denne, bragte J.C: ved den qvalitative
BOA, note tionens Forhexelse, bestandigt · kæmpende mod denne, bragte J:C: ved den qvalitative
FV, s. 27 Opoffrelse, har kæmpet for, · kæmpende mod ethvert Tyranni, ogsaa det Numeriskes.
NB21:73 ydelse. / At prædike er: selv · kæmpende mod Livets Besværligheder ( og især
SFV, s. 73 dødeligt – bagfra, · kæmpende mod Systemet og Spekulationen for, at »
NB20:56 a Mynster og Martensen, ligefrem · kæmpende om hvo der skulde have Magten og Anseelsen,
EE2, s. 27 ben, at denne Følelse sees · kæmpende sig gjennem en Modsætning. Det, der
SD, s. 154 mpes der. Om den saaledes · Kæmpende skal gaae under, beroer ene og alene paa,
EE2, s. 270 ller rettere, slet ingen, den · Kæmpende strider for at tilveiebringe Muligheden
BOA, s. 101 en i Fortvivlelsen religieust · Kæmpende svæver, saa at sige, lige over Samtidens
NB4:117 det er dette Smiil, som den · Kæmpende trænger til. Og det opbyggelige Foredrag
KG, s. 330 nden Side stod den Ukjerlige, · kæmpende ved Hjælp af det Onde. Saaledes strede
NB26:57 on, fordi Sandheden endnu er saa · kæmpende, at Sandheds-Vidnet først maa have sat
Oi6, s. 263 n Priis vil have nogen anden, · kæmpende, for den Religion som er Offrelsens Religion,
DS, s. 252 gjør det tydeligt for den · Kæmpende, hvorledes det hænger sammen, at det
JJ:326 Tiden. / 2) det ethiske Moment er · kæmpende. Assessoren ikke gemutlig docerende, men
EE2, s. 151 ilighed, hvad Huset formaaer. · Kæmpens forslugne Øine har allerede fortæret
NB17:77 ing og Indgang – medens nu · Kæmpe-Præstationen stødtes udenfor, at Forhaanelse og Misundelse
Papir 274:1 er – / en Mand med · Kæmper – det afsides Sted, hvor de voxe
4T44, s. 378 ve som han beder om den. Een · kæmper af al Magt mod at Forklaringen skulde ville
4T44, s. 370 lde. Saa strides der da. Een · kæmper bedende for sin Deel af de gode Ting, der
4T44, s. 370 m ved den Elskedes Side; Een · kæmper bedende mod det Forbigangnes Rædsel,
EE1, s. 366 gnelse, ikke Nyden. Naar man · kæmper cominus, da faaer Alt først sin sande
CT, s. 24 engang og end dybere. / / Saa · kæmper da det opbyggelige Foredrag paa mange Maader
SLV, s. 183 derpost, der om han end ikke · kæmper Dag og Nat, om han end i længere Tid
KG, s. 332 m tilbyder Forsoningen. / Saa · kæmper den Kjerlige da i Forsonlighed for at vinde
BN, s. 111 en Christen, tragter derefter, · kæmper derfor, beder derom, haaber til Gud at
NB14:69 vilkaarlige, i Dødsens Angest · kæmper derimod, og først en tidlang snarere
Oi9, s. 375 mindre i Fare end De, at jeg · kæmper dog for Evigheden. Og jeg gyser atter,
EE2, s. 139 r for Momentet mod Tiden, saa · kæmper Du egentlig altid for det Forsvundne. Lad
NB32:111 undgaaes. / Mod Fristelse · kæmper Du rigtigst saaledes: fly, undgaae. Mod
NB2:157 orfølge sig. – Først · kæmper egl. et Msk. saaledes, at han anseer Verden
EE1, s. 366 t Kys, et Favnetag. Den, der · kæmper eminus, har i Almindelighed kun Øiet
LA, s. 56 lsen lever endnu i hans Sjel, · kæmper endnu mod Fjenden – den ulovlige
NB16:87 n sværere for Andre. Naar man · kæmper for at afkaste Byrder, saa er man naturligviis
KG, s. 238 troe Alt, mod Sandsebedraget, · kæmper for at bevare sig i den sande Kjerlighed.
SLV, s. 353 , hvorledes det for Den, som · kæmper for at blive Konge, kan være forfærdeligt
NB10:98 Lidende selv indtil det Yderste · kæmper for at denne Nederdrægtighedens Mishandling
NB13:89 kal lære Armod? Den, der selv · kæmper for at faae Formue ell. har den kan vel
SLV, s. 122 Ømhed, der uudtømmelig · kæmper for at finde et inderligere og inderligere
4T44, s. 378 forsøge den Elskende; Een · kæmper for at Forklaringen maa forklare ham hans
NB20:171 r virkelig til daglig Brug · kæmper for at gjennemføre det Religieuse i
NB10:199 Gang og ell. altid især · kæmper for at holde Modparten stolt, at vi ikke
KG, s. 331 , førend den forlanges, ja · kæmper for at komme til at give den, medens der
CT, s. 54 Forbillede, hvis han stadigt · kæmper for at ligne det, bringer ham anden Gang
KG, s. 330 re i den Ukjerlige, eller han · kæmper for at vinde den Overvundne. Forholdet
EE2, s. 207 saa vælger han sig selv og · kæmper for denne Besiddelse som for sin Salighed,
NB15:122 da den med Løgnens Magt · kæmper for det Skin at være Χsten. /
NB30:28 e staaer Dig fastere, at Du · kæmper for Din Sjels evige Salighed ( men staaer
BA, s. 421 den Lidende, at han, idet han · kæmper for en Forklaring, kæmper for sig selv,
Oi6, s. 261 e Begeistring, Troes-Mod, som · kæmper for en Overbeviisning. / Lad os nu see
DD:208 om der skal balloteres. Jeg · kæmper for Friheden, vi ville ikke længer lade
KG, s. 331 gaaet over paa Fjendens Side, · kæmper for hans Sag, om han end ikke forstaaer
SLV, s. 60 , betyder enten, at han endnu · kæmper for hende. Saaledes har en Pige begeistret
KG, s. 135 sig kun med stor Møie, han · kæmper for ikke at segne. Men at være segnet,
EE2, s. 139 en svunden Tid. Da Du nemlig · kæmper for Momentet mod Tiden, saa kæmper Du
NB20:7 , saa vilde Dag-Pressen, der · kæmper for Publikums Souverainitet baade over
IC, s. 236 et Mindre, en Mand begeistret · kæmper for Sandhed og Ret, med enhver Opoffrelse,
NB11:111 v, at saa længe et Msk. · kæmper for selv at finde Sandheden, kan hans Liv
BA, s. 421 kæmper for en Forklaring, · kæmper for sig selv, forsagende al Tankeløshed,
BOA, s. 240 r, saa Maaden paa hvilken man · kæmper for sin Idee, saa det Mindste man tillader
EE1, s. 193 for at blive hans Mage, hun · kæmper for sin Kjærlighed, og denne nøies
NB30:28 stæt. / Kun naar et Msk. · kæmper for sin Sjels evige Salighed, kun da kan
OTA, s. 188 digt mod Afgjørelsen, den · kæmper for sit Liv og sin Ære, thi seirer Afgjørelsen,
NB2:23 and. Saaledes lever jeg. Jeg · kæmper for Sprogets og Literaturens Ære –
DS, s. 187 myndig Digter, der, høiest, · kæmper for Tilstaaelsen af vor Svaghed; den Myndige
EE2, s. 18 dog, jeg der selv Ægtemand · kæmper for Ægteskabet – pro aris et focis.
NB11:21 indste deraf ( jeg som just · kæmper for, at indsætte igjen » Apostelen«
EE1, s. 346 og man naaer nok, hvad man · kæmper for, der er en høiere Styrelse, der
NB6:55 se. / Den Enkelte er det jeg · kæmper for, og sandt er det, det har været
SLV, s. 209 ad jeg ønsker og hvad jeg · kæmper for. Dog er det ængsteligt at tænke
KG, s. 330 maa blive i ham selv, men han · kæmper forsonligt for, at det Gode maatte seire
NB32:73 bede Dig om Tilgivelse. Men · kæmper han af al Magt, redeligt – da først
BOA, s. 264 etgjøre ham; saa yderligt · kæmper han i Livsfarens øieblikkelige Situation
NB32:73 slet ikke tænke paa Dig; · kæmper han mod den men ikke af al sin Magt, saa
SD, s. 154 af Alt – og fortvivlet · kæmper hans Sjels Fortvivlelse for at faae Lov
BOA, s. 168 rste Forlegenhed. Orthodoxien · kæmper i det Bestaaendes Interesse for, at vedligeholde
LA, s. 46 r baaret af denne, men Dalund · kæmper i Forholdet for Tidsalderens Idee, altsaa
TS, s. 104 m maaskee indtil Fortvivlelse · kæmper i Haabløshed, forgjeves, for at finde
LP, s. 31 øse Kamp, som Andersen selv · kæmper i Livet, gjentager sig nu i hans Poesie.
NB33:16 llioner, ja Alle. Den der derfor · kæmper i Retning af Begreberne, vil forandre Begreberne,
BN, s. 115 , tilstaae, at om han end selv · kæmper i sig selv for at naae dette Billede, dog
NB10:141 I et lille Land, der ligger og · kæmper i sin Opløsning, hvor Nationaliteten
KG, s. 330 som er med i Striden; thi han · kæmper ikke blot for, at det Gode maa blive i
EE1, s. 193 e begrunder paa Agtelse; hun · kæmper ikke for at blive hans Mage, hun kæmper
SLV, s. 183 en Yderpost, der Dag og Nat · kæmper ikke just med Tartarer og Skyter men med
EE2, s. 138 emmelser ind efter. Individet · kæmper ikke mod udvortes Fjender, men udkæmper
LA, s. 46 kke havde viist hende. Dalund · kæmper imidlertid endog indtil Grændsen af
NB4:113 r jeg ogsaa. Just derfor · kæmper jeg af al Magt mod Msk-Frygtens Tyrannie.
EE2, s. 172 nok saa meget. / For Friheden · kæmper jeg derfor ( deels her i dette Brev; deels
EE2, s. 39 ger Livet endnu kan vise, saa · kæmper jeg for to Ting, den uhyre Opgave at vise,
NB28:54 sand Χstd. / Saaledes · kæmper jeg. Og saa er der igjen Øieblikke,
KG, s. 79 bort og en anden isteden, han · kæmper jo for Forskjelligheden. Den, der saa vil
NB33:16 ne, vil forandre Begreberne, han · kæmper jo med Millioners Mulighed. /
KG, s. 52 riber eller den værger sig, · kæmper kun paa een Maade: enten – eller:
NB23:131 Thi hvad vil dette sige, at han · kæmper lidende? Det vil sige, han forvandler sig
2T43, s. 27 de eller sin Kraft. Den, der · kæmper med det Tilkommende, har en farligere Fjende,
EE2, s. 133 torie, men den sande Historie · kæmper med det, der er Livs-Principet i Historien
AE, s. 127 – Naar en stridig Natur · kæmper med en Samtid, og han da udholder Alt,
4T44, s. 378 s strides der, den Stridende · kæmper med Gud i Bønnen, eller han strider
NB2:173 ger Danmark formentligen og · kæmper med hele Europa. / I Kiøbh: er saa en
NB2:173 lder denne Idee, at Danmark · kæmper med hele Europa. Han gjør det Hele af,
G, s. 17 e Morgen. I den Stund, da Dagen · kæmper med Natten, da der selv ved Midsommerstid
EE1, s. 32 atlige Skikkelser, hvilke jeg · kæmper med og som jeg selv giver Liv og Tilvær.
2T43, s. 27 idenhed om sig selv; thi han · kæmper med sig selv. Det Tilkommende er ikke,
EE2, s. 133 med Tiden, men naar man · kæmper med Tiden, saa har derved netop det Timelige
EE1, s. 412 rotisk rustet til Strid, hun · kæmper med Øiets Piil, med Brynets Befaling,
SLV, s. 163 n Ulykke end den Tungsindige · kæmper med, er den end nok saa concret, den har
NB17:50 hvad der hænder ham, naar han · kæmper mod det Onde, at han skal sætte dristigt
NB14:69 nker Anfægtelse, hvor Msk. · kæmper mod det Uvilkaarlige, i Dødsens Angest
NB24:133 kke dette, at man medierer, jeg · kæmper mod, nei men den Uforskammenhed, at man
LP, s. 22 et donner under Ros, de danske · Kæmper naar de Dysten ride, / som lod den sig
AE, s. 184 den Anden er udødelig og · kæmper netop derfor ved at stride mod Uvisheden.
NB12:103 d Hjælp af Sjels-Qvaler: jeg · kæmper næsten i hele Samtidens Øine som
Papir 306 r oplæste Text er tagen · kæmper P. kraftigen herimod, og søger ingen
KG, s. 330 ids-Forhold, thi den Kjerlige · kæmper paa Fjendens Side for hans Fordeel, han
NB11:175 ke en Frelser for ham. Han · kæmper selv saa godt han kan, bruger, om man saa
EE2, s. 209 eg, der endnu som Ægtemand · kæmper under den første Kjærligheds seirrige
G, s. 92 færdige. Paa den anden Side · kæmper Undtagelsens Opsætsighed og Trods, dens
DS, s. 192 idne har kæmpet for Sandhed · kæmper Verden for at blive bedragen; taknemligst
DS, s. 224 jørende Øieblik, da han · kæmper ængstet indtil Døden, finder han
NB23:131 edes ved Hjælp af en lidende · Kæmper, den er ogsaa ganske anderledes fra Grunden
4T44, s. 323 den hellige Sag, hvorfor han · kæmper, har Velsignelse, og Arbeidet Løn, og
SLV, s. 110 r sin Arm, man arbeider, man · kæmper, man lider, ak! der er Intet, uden at man
SFV, s. 98 en endnu ikke grebet det, og · kæmper, men som Den, der dog ikke glemmer, at efter
EE2, s. 139 e vente stort hos Dig; thi Du · kæmper, om end i en anden Forstand, dog bestandig
SD, s. 154 t! Dette er Troens Kamp, der · kæmper, om man saa vil, afsindigt for Mulighed.
NB10:189 d denne er det blandt andet jeg · kæmper. Ak, og saa elendig er Verden, Ingen forstaaer
Papir 455 l vi til det næste Punkt, vi · kæmper: saaledes kan det ikke gjøres, o: s:
OTA, s. 418 stor, siden der er saa mange · Kæmpere; men den lidt Erfarnere slutter maaskee
EE2, s. 113 Død og dog en Leeg, fordi · Kæmperne bestandig stode op igjen, foryngede af
KG, s. 329 som vindes; i den anden Strid · kæmpes der med Gud om hiin Seier. Kun da bestaaer
KG, s. 329 ren. I den første Strid · kæmpes der mod Verden for Seiren, som vindes;
SD, s. 154 ud er Alt muligt. / Saaledes · kæmpes der. Om den saaledes Kæmpende skal gaae
Papir 455 ands-Kampe, at saa længe der · kæmpes er der noget Tilsvarende til Røg og
NB24:152 Ene-Kamp hvor der tillige · kæmpes for at staae ene. Dette finder Omverdenen
OTA, s. 418 skene. Paa samme Tid som der · kæmpes for at styrte Herredømmer og Regimenter,
NB26:5 Begeistring, det er hvad der skal · kæmpes hen til. / Men ak, for Den, der skal reise
NB11:79 tion er Livet ogsaa spildt: · kæmpes her for at naae den berettigede Abstrakt-Leven.
NB15:122 Sandsebedrag. / Skal denne Kamp · kæmpes igjennem, vil den blive rædsommere end
EE2, s. 272 k maa betragte den Strid, der · kæmpes med Næringssorger. Jeg skal ikke staae
NB33:12 allerstørste. / Hvor der · kæmpes mellem: klarere Indsigt og mindre klar,
NB10:191.f ctualitetens, for hvilken der · kæmpes religieust. / nederst / vilde det tilfredsstille
NB6:89 fordi det Onde, hvorimod der skal · kæmpes stikker i » Mængden«
NB33:42 er det utroligt, med hvilke · Kæmpeskridt der gaaes fremad. / Det er forunderligt
CT, s. 234 edens Hinken, hver Dag gjorde · Kæmpeskridt fremad. Saa døde han og blev stille
NB31:130 anefjed eller hvor der med · Kæmpe-Skridt gaaes tilbage. / Mennesket. /
DD:208 har forfulgt den nyere Tids · Kæmpeskridt til at emancipere Videnskaberne og macadamisere
AE, s. 498 i Snaksomheden, der gjøres · Kæmpeskridt uden Anstrængelse. Og naar saa Mismodet
NB5:42 s for at sikkre sig. Hvilke uhyre · Kæmpeskridt vilde Slægten gjøre, hvis man kunde
3T44, s. 257 emfarenhed og Indbildningens · Kæmpeskridt ville heller ei hjælpe ham, og dog kan
4T44, s. 332 igheden pludseligen vaagnede · kæmpestærk, og med sin Angest forvandlede det Lidet
KG, s. 231 første den bedste; men den · kæmpestærke og dog saa øvede Beridder – Du
NB14:51 gjennemkæmpet den, ell. · kæmpet den ud af en heel given Philosophie og
EE1, s. 366 g har saa godt som slet ikke · kæmpet eminus, og er derfor nu ikke ved Slutningen,
SLV, s. 440 det vidste han, stridt imod, · kæmpet en Fortvivlelsens Kamp for at staae imod
YDR, s. 113 aldede. Jeg har heller aldrig · kæmpet for » Kirkens« Emancipation
YDR, s. 113 e og alene med Aandens Vaaben · kæmpet for at gjøre opmærksom paa og mod
NB11:154 selvkjerlig Klog, der har · kæmpet for at regjere, men ikke qua Hersker. Magten
SLV, s. 347 vidt hun af yderste Evne har · kæmpet for at vise sin Hengivenhed, har hun netop
Oi6, s. 262 igen aldrig kan siges at have · kæmpet for Christendom, han har egentligen kun
NB:37 ttet, ringeagtet af sin Samtid har · kæmpet for en Sandhed, saa opdager den næste
NB10:29 som med ethvert Offer havde · kæmpet for Ligheden. / Og Følgen. Ja Følgen
NB25:84 paa temmelig simple Maader, har · kæmpet for mod mig, er at opretholde den Interpretation:
Oi6, s. 262 endom, han har egentligen kun · kæmpet for noget Jordisk, borgerlig Frihed for
DS, s. 192 e end noget Sandheds-Vidne har · kæmpet for Sandhed kæmper Verden for at blive
F, s. 472 lgivelse, at hun saaledes havde · kæmpet for sin Kjerlighed, bad med en Bevægethed,
KG, s. 140 hvorledes er der ikke blevet · kæmpet for verdsligt at indsætte Qvinden i
Oi6, s. 261 efter. Det Høieste han har · kæmpet for, er, for at faae Lov til, selv og med
FV, s. 27 else og mangen Opoffrelse, har · kæmpet for, kæmpende mod ethvert Tyranni, ogsaa
BN, s. 120 blive tydeligt, at det jeg har · kæmpet for, og hvis jeg skulde falde, altsaa det
NB24:104 eller blevet staaende men · kæmpet lidende for det Ubetingede. / Han vælger
NB27:88 Χsto. – Jeg har · kæmpet længe paa dette Punkt, lidt usigeligt.
Oi6, s. 262 hængere; og han har aldrig · kæmpet med christelig Lidenskab. Nei i Sammenligning
FB, s. 115 Abraham forsøges. Han havde · kæmpet med hiin snilde Magt, der opfinder Alt,
EE2, s. 137 sin Besiddelse. Han har ikke · kæmpet med Løver og Trolde, men med den farligste
NB17:7 ke behagelig. Jeg har aldrig · kæmpet med Nogen, hvor der var Ære at vinde
FB, s. 115 erlever Alt, – han havde · kæmpet med Tiden og bevaret Troen. Nu blev al
NB17:78 gaaet tilbage. / O, jeg har · kæmpet meget med mig selv paa dette Punkt. Thi,
YDR, s. 113 erfor har jeg, for Idealerne, · kæmpet mod » Sandsebedragene«,
Papir 473 at vælge Martensen. / / b) / · kæmpet mod hans Fjender ( Grundtvig Rudelbach)
NB2:16 at man Aarhundreder igjennem har · kæmpet mod Paver og Konger og Mægtige, og derimod
NB30:15 ik blodigt til, da der blev · kæmpet mod raae Lidenskaber, men Forretningen
TTL, s. 397 Bebreidelse derover, har han · kæmpet og dog ikke vundet, da forsøge han atter,
Oi6, s. 260 t man, efter saaledes at have · kæmpet og lidt, maatte kunne bestaae i Dommen,
FV, s. 23 n i Nov. 1850 / Aldrig har jeg · kæmpet saaledes, at jeg har sagt: jeg er den sande
FV, s. 23 dog Hyklere o. D. Nei, jeg har · kæmpet saaledes: jeg veed, hvad Christendom er;
SFV, s. 98 være, skjøndt jeg har · kæmpet, men endnu ikke grebet det, og kæmper,
NB24:54 Bekymring. / Jeg havde længe · kæmpet, om jeg skulde udgive disse Skrifter. Skete
NB20:53 jule det, og derfor har jeg · kæmpet. Men i Tungsindet holder Styrelsen mig.
FF:68 æd der bestandig kommer igjen i · Kæmpeviserne er igjen en af de for Middelalderen saa
BOA, note ne blev 900 Aar gamle, og vare · kæmpevoxne: saaledes vil en kraftesløs og dissolut
BOA, note rste Hefte godt synes et uhyre · Kæmpeværk, som den danske Stats-Kirke ikke har seet
CT, s. 228 ik havde fattet Planen til et · Kæmpeværk, som Du vilde udføre, og som skulde være
BOA, s. 153 at spilde paa at forstaae et · Kæmpeværks Sindrighed. Men dersom det gyser i Hamlet,
Not5:1.1 e meningsløse Qvidder og den · Kæphøihed, som Ingen kan blive klog paa ell. have
EE2, s. 119 , saa er den ægteskabelige · Kærlighed det ogsaa, uagtet de Fjender, den har at
NB33:37 at forebygge al yderligere · Kævl det ene Rigtige at Staten overtager det
Brev 212 ledig; thi at De ligger i · Kævl med hele Selskabet ansees ikke for nogen
NB29:86 taaer. / / Bag ved alt vort · Kævl sidder der en Magt, som dog nok er uendelig
NB29:89 i Dig, som Loven ligger og · kævler med med sine mange Bud; bryd ganske med
NB22:129 i sige om de Troendes indbyrdes · Kævlerier eller Drillerier, hvoraf der ikke er færre
SLV, s. 220 ust ikke oplagt til erotiske · Kævlerier om, hvo af os der var noget Overordentligt.
NB33:37 , saa er der gjort Ende paa · Kævleriet, og saa bliver tillige Alt bedre besørget.
NB25:67.a det, som nedlod Gud sig til at · kævles med Dig, og paa den anden Side, som kunde
SLV, s. 221 , at han selv er ringe, ikke · kævles med Gud, fordi han er evig, thi dette blev
AE, note r en Urtekræmmer og en Kunde · kævles om der er lidt Overvægt eller lidt Undervægt.
SLV, s. 287 det uskjønt, at Elskende · kævles, saa er der en Hengivenhed, som i religieus
NB35:37 n den som man nutildags naar man · køber i Kramboden faaer en smuk Æske eller
NB18:91 dyreste Gang. Første Gang man · køber Spinat er det neppe til at veie op med
NB32:91 endoms-Sikkerheden, eller det er · kødelige Synder, vel endog hvad Χstd. anseer
JJ:494 den Behagelighed, at der gaaer 10 · Køeer, saa omtrent, 15 Faar, 2 Sviin, en Mængde
BB:49 nsinde har vidst Noget, vogte · Køer – ell. maaskee af Videbegjerlighed
Papir 370 paa Landet gaaer der 2 a 3 · Køer ell. mere paa eet Msk, men i de store Stæder
Papir 372:2 llen, hvor Ænder, Gjæs, · Køer ere Typer paa et lyksaligt og fuldkomment
AA:21 Humorist, lig hine syv magre · Køer i Ægypten, selv mager slugt syv fede
AA:21 vi nemlig om Foraaret see bissende · Køer med geniale Træk paa Halen i kort Gallop
Not1:7.v Faarene, Parderen ved Kiddene, · Køer og Bjørne græsse sammen; Løven
JJ:376 skrivelse af hvorledes de enkelte · Køer saae ud, idet de optræde med deres geniale
Not6:30 » Det er samtlige Aarhuus · Køer«. / Det synes som om jeg ret skal opleve
BI, note Polos ere saa bespændte som · Køer, der ikke ere blevne malkede til rette Tid.
Not6:33 huus et saare grinagtigt Syn: to · Køer, der vare bundne sammen, kom i kort Galop
BOA, s. 138 ublikum eller Engens samtlige · Køer, hvis ikke, saa stikker den Halen forstandigt
SLV, s. 447 til det Religieuse ikke fede · Køer, men magre Sild. Jeg seer det Religieuse
SLV, s. 447 om i Ægypten med de magre · Køer, thi Sophisterne ere i Henseende til det
Papir 372:2 r Ænder, Gjæs, Sviin, · Køer. / Myndigheds Dialektik. / Myndighed er
Papir 460 en, uagtet den ikke er som · Køerne almdl. dog tilhører et underordnet Almdl.
DD:28.c ville hjælpe Een, da ligesom · Køerne at malke sig selv. / Noget Lignende seer
BOA, s. 138 har end ikke den Klogskab som · Køerne har, thi naar en Ko vil til bissende at
Papir 212 leilig Maade som det Geniale hos · Køerne i deres Bissen. / Der gives Mennesker,
DD:28.c lder en lignende Uro med den som · Køerne lide under, naar de ikke blive malkede
Not6:30 . / I Aarhuus, Randers etc staae · Køerne virkelig paa et høiere Culturtrin end
SLV, s. 436 ge Personer, » og saa · Køerne«, vil see, hvor mange nye Constructioner,
JJ:376.a rder« saaledes ogsaa · Køerne, om det end er et Spørgsmaal, hvorvidt
Papir 344:1 tendere saa meget: jeg mener · Køerne. Og unægteligt stiftede jeg ogsaa saa
AE, note , mange Personer – og saa · Køerne.« / Et lille Motto af Quidam tyder strax
OTA, s. 295 gteren har allerede flyttet · Køerne: da prise vi Fiskeren og Røgteren. At
JJ:376 kun Legemet er udtjent / Noget om · Køernes Bissen. / Et Studium. / især Detail-Beskrivelse
EE1, s. 173 dæmpe vor Lidenskab eller · køldne vor Iver, tvertimod det skal opflamme;
KG, s. 129 paa een Gang er hvad der kan · køle alle usunde Hidsigheder i Forholdet mellem
BOA, s. 129 Ungdommens Dage, da at kunne · køle næsten med en Oldings Besindighed; og
EE1, s. 344 n vil det heller ikke; thi I · køle og svale, ophidse ikke .... Gaaer Eders
EE1, s. 374 il at opflamme, Breve til at · køle, eller gjøre omvendt. Det Sidste er i
KG, s. 50 Usande. Det kan et Øieblik · kølende friste, hvis Du har Klogskab og Erfaring
EE1, s. 346 førerisk, og Vindens Pust · køler Læbens Frugt, der helst vil nydes kold,
EE2, s. 62 ipet i Din Kjærlighed, den · køler og heder, den vexler bestandig, ja Du kunde
KG, s. 49 ben ophidser, jordisk Kløgt · køler, men hverken denne Hede, ei heller denne
EE1, s. 60 naturlige Forestilling om en · kølig Halle med enkelte bestemte store Skikkelser
NB7:113 mere uforandret hver Morgen · kølig, ikke er Solen mere uforandret hver gryende
SLV, s. 76 tandig nu først færdig, · kølig, liflig, forfriskende som den nyfaldne Snee
SLV, s. 82 rm, Morgenluften er dog noget · kølig; og det er da det Mindste, jeg kan gjøre
SLV, s. 29 rede bedaarer min Sands, hvis · kølige Hede allerede opflammer mit Blod, hilser
OTA, s. 249 der vifter Sammenligningens · kølige Luft – den Vei fører ikke til
DD:96.a / Jeg saae imorges i den friske · kølige Luft en halv Snees Vild-Gjæs flyve bort,
Not6:18 der forfriskede sig med det · kølige Vand. Sov han maaskee lidt forlænge,
EE2, s. 193 e, om Middagen bader sig i de · kølige Vande, at hun om Aftenen veemodig plukker
EE1, s. 189 hele Skoven bølgede i den · kølige, friske Luftning; en let Taage hævede
EE2, s. 107 gjennemløbe de mange store · kølige, høithvelvede Sahle i Dit Luftcastel,
BOA, s. 128 e kan længes efter Kildens · Kølighed – forunderligt nok, at det skal være
NB18:51 Vinter uforandret har samme · Kølighed – saaledes er Gud Kjerlighed. Men
NB21:45 for, som hun mener, at faae · Kølighed – selv om man saa 10 Gange siger
TTL, s. 451 hvilende Stilling, forgjeves · Kølighed i denne Hede: det skal være formildende
KG, s. 43 ud af den Sovende, vifter det · Kølighed over ham og gjør ham Søvnen endnu
KG, s. 44 en Sovende, medens den vifter · Kølighed over ham og gjør ham Søvnen endnu
EE2, s. 62 n skød op, den viftede Dig · Kølighed til, og dog skjulte den en endnu høiere
GU, s. 338 det Dig, jeg er forvisset, Din · Kølighed vilde være uforandret – og Mere
GU, s. 338 inder han en Kilde. O, liflige · Kølighed! Nu er jeg, Gud være lovet, siger han
GU, s. 339 ltid ( som Kildens uforandrede · Kølighed) Din Kjerlighed lige varm, Du Uforanderlige!
SLV, s. 31 nd og een Nat. Jeg fordrer en · Kølighed, der vellystigt opflammer Begjerligheden,
EE1, s. 345 de en Smule, tilvifter hende · Kølighed, glider i sagte Strømninger hen over
SLV, s. 80 trede deres hede Blod med sin · Kølighed, i hvis Forfriskelse de ganske gave sig
SLV, s. 251 r ikke Nyhedens forfriskende · Kølighed, ikke Overraskelsens vinkende Tillokkelse,
EE1, s. 341 e Vindens Susen, ikke Havets · Kølighed, ikke Vinens Duft, ikke dens Liflighed –
GU, s. 338 bevarer nøiagtigt den samme · Kølighed, Kildens Vand fryser ikke! I Sommersolens
GU, s. 338 r nøiagtigt Din uforandrede · Kølighed, Kildens Vand lunknes ikke! Og der er intet
GU, s. 338 lt. Og prisede jeg Din liflige · Kølighed, medens Du var, o elskede Kilde, saa lad
EE1, s. 185 skygger hende med sin stille · Kølighed, medens hun indsuger Smerten. Hun har tabt
GU, s. 338 forsørget. Thi Din trofaste · Kølighed, o elskede Kilde, er ikke underlagt Forandring.
Papir 375 an længes efter Kildens · Kølighed. / Hermed er denne lille Anmeldelse ude.
EE1, s. 222 e venter Dig med sin liflige · Kølighed. Dog Tiden er der maaskee ikke endnu, lang
KG, s. 18 dertil er det for friskt i sin · Kølighed. Men skjult er det; og naar der i Evangeliet
SLV, s. 32 af den straalende Belysning, · Køligheden, der strømmede dem imøde, Vellugtens
G, s. 42 let paa det, saa Leiet selv var · køligt og lifligt og vederqvægende at see til,
EE1, s. 345 ende, at det ikke smidigt og · køligt skal snige sig ind under den lette Bedækning
KG, s. 307 vet mere sødt, aldrig mere · køligt, aldrig lifligere, end dysset ved dette
TTL, s. 456 det være lindrende som en · Køling af Snee for den skjulte Harmes Brand, at
3T43, s. 63 thi » ligesom en · Køling af Snee paa en Høstdag er et trofast
OTA, s. 240 vile, der er som » en · Køling af Snee paa en Høstdag«, at
EE2, s. 199 hede Blod med Din Vittigheds · Køling, lad det være den stolte Opgave for Dit
SLV, s. 344 en det vilde blot være en · Køling, og de værste Symptomer vilde maaskee
OTA, s. 249 ing dræber med sin lumske · Køling. Den brede Vei derimod er bred, fordi der
SLV, s. 24 ngen aander efter Heden, naar · Kølingen giver sig løs, og Engens Blad zittrer
EE1, s. 348 e Dig med nogle tempererende · Kølinger .... Blæser nu lidt op! ... Det var
NB31:161 men en Prik! Med en · Kølle at slaae en Hest for Panden og derved dræbe
Papir 2:1 er Dominicaner † 1361 i · Kølln / / Henrich Suso. / / Johan Ruysbrock.
SLV, s. 140 elsket, men saa, ja saa, saa · kølnedes denne Gløden, han havde taget feil,
BA, s. 449 nderlighed er en Ild, der kan · kølnes, saasnart Alvoren ikke tager sig af den,
Brev 13 er saa aldeles skulde være · kølnet, og det vilde jo i Grunden kaste et sørgeligt
Brev 311 dem tiefsten Grund, / Nie · kønnen sie mit ihren Gaben / In gleichem Augenblick
NB31:66 ed 140 Bænke og een Hest for, · kørende op ad en Bakke ɔ: glidende ned ad en