S.K. Søren Kierkegaards Skrifter
 

Søren Kierkegaards Skrifter

elektronisk version 1.8.1

ved Karsten Kynde


ISBN 978-87-993510-4-6


Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg

Grafik Karen-Margrethe Österlin


© Søren Kierkegaard Forskningscenteret

København 2014



Andre udgaver








Version 1.8.1, 2014

LP
Af en endnu Levendes Papirer
BI
Om Begrebet Ironi
EE1
Enten - Eller. Første Deel
EE2
Enten - Eller. Anden Deel
G
Gjentagelsen
FB
Frygt og Bæven
PS
Philosophiske Smuler
BA
Begrebet Angest
F
Forord
TTL
Tre Taler ved tænkte Leiligheder
SLV
Stadier paa Livets Vei
AE
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
LA
En literair Anmeldelse
OTA
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand
KG
Kjerlighedens Gjerninger
CT
Christelige Taler
LF
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen
TSA
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger
SD
Sygdommen til Døden
YTS
»Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«
IC
Indøvelse i Christendom
EOT
En opbyggelig Tale
TAF
To Taler ved Altergangen om Fredagen
FV
Om min Forfatter-Virksomhed
TS
Til selvprøvelse Samtiden anbefalet
DSS
Dette skal siges; saa være det da sagt
HCD
Hvad Christus dømmer om officiel Christendom
GU
Guds Uforanderlighed
OiA
Et Øieblik, Hr. Andersen!
JC
Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est
PMH
Polemik mod Heiberg
BOA
Bogen om Adler
SFV
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed
BN
Den bevæbnede Neutralitet
PCS
Hr. Phister som Captain Scipio
DS
Dømmer selv!
Oi10
Øieblikket Nr. 10
Løse papirer 592-596, supplement
Brev 1-42
Familien Kierkegaard
Brev 43-69
Studiekammerater og bekendte
Brev 70-78
Familien Heiberg
Brev 79-119
Emil Boesen
Brev 120-126
Kongehuset og offentlige myndigheder
Brev 127-160
Regine Olsen, gift Schlegel
Brev 161-170
Lærere
Brev 171-207
Familien Lund
Brev 208-233
Sekretær, bogtrykker, redaktør
Brev 234-240
Gejstlige
Brev 241-258
Følgebreve, takkebreve, anmodning
Brev 259-275
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
Brev 276-307
Rasmus Nielsen
Brev 308-318
Læserinder
Ded
Dedikationer
              Vejledning
Papir 15 meget sikkert Beviis derpaa ( · l Cor: X, 4.). – ? ? / απηλλοτϱιωμενοι.
Brev 121 us nostræ universitatis · L E P E O. absolvissem, ad theologiam animum
Brev 317 ghed. / Deres taknemlige / · L H – / 24. Øverst: Brev 317, bl.
Papir 1:1 rdet, og Churf: af Trier tog · L ind i sit Gemak kun i Eck og Cochleus Nærværelse.
Papir 14:4             Liges / · L Ligesaa L Ligesaa. /                                         Mth:
Papir 14:4         Liges / L Ligesaa · L Ligesaa. /                                         Mth:
Papir 1:1 cramentis mod L. / pag. 359. · L skrev meget haardt mod Henrich og behandlede
NB4:93 ed sig selv, at den veier 70 · L℔, og at den vil blive en uhyre feed Steg.
NB4:93 en Stakkel, som kun veier 25 · L℔, og som der ikke er en Pille Fedt
Brev 45 jeg i en bestemt Krog for at · l– m– V–. Det er nemlig den eneste
Brev 45 a paa et bestemt Sted for at · l– s– V–. Det var nu mere paa
NB:73 t trouve toujours un autre sot qui · l' admire) troer, at naar Undersøgelserne
JJ:80 t trouve toujours un plus sot, qui · l' admire. / Boileau. / Naar jeg ikke er reus
FB, s. 149 uve toujours un plus sot, qui · l' admire. / Troen er netop dette Paradox,
BB:12 a mort epouvantable. Trad. de · l' allemand par Victor Palma Cayet. Col: 1712.
BB:12 ust tragédie traduit de · l' allemand.Paris 1825. 8. / 35. Faust, nouvelle
NB21:117 austere morale ne coute rien a · l' auteur; affirmativement dans la societe,
NB22:68 chastes attraits / Passent dans · l' Elysée, et ne meurent jamais. /
EE1, s. 421 det i Veiret og raabte: vive · l' empereur. Med et saadant Blik kastede hun,
BB:12 Original führt den Titel: · l' enchanteur Faustus. / 59. Fausts Leben,
Not2:2 riginal führt den Titel: · l' enchanteur Faustus. / Fausts Leben, Thaten
Papir 515 ovster og Rangspersoner og · L' homberen og alt dette hersens gik i Skudder
DS, s. 247 e Dem hver Aften en oprømt · L' hombre, derimod skal De ikke spise meget
Oi10, s. 394 er om Aftenen sin animerede · L' hombre, var Oprømtheden selv; thi af
Not13:23 og den bekjendte Naturlov · l' inertie naturelle des corps cfr § 30.
Papir 459 animerende i den animerede · L' ombre man faaer den Aften. / Klogskab er
Not13:6 63), han henviser til Huetius de · l' Origine des Romans. Der er to tydske Oversættelser,
AE, s. 104 kunde blive klog paa, hvilken · L' s Hensigt var med at udgive disse Fragmenter.
NB30:22 ere Martyriet. / Saa vender · L. Χstd. ligefrem paa Hovedet. Χstd.
Not13:6 adversis capienda. / citeres hos · L. § 260. / / Novarinus de occultis Dei
Papir 1:1 t: og lærte der at kjende · L. / I dette Aar udkom en Keiserlig Rescript,
Papir 1:1 og de septem sacramentis mod · L. / pag. 359. L skrev meget haardt mod Henrich
Papir 456.c jort det ved at benytte os af · L. / Søndag – Mandag. / Det er noget
KM, note ndom« ( p. 169, 2den Sp. · L. 13 fra n.); » den almindelige Forknyttelse
KM, s. 13 e« ( p. 169, 1ste Sp., · L. 4 fra oven), søger den, ved at transportere
KM, note der« ( p. 170, 2den Sp., · L. 6 fra oven). – » Livet er
NB32:67 er dog ikke Χsti Lære. / · L. adskiller saa to Stykker: Loven og Evangeliet.
NB32:120 ng af Nathan d. W., at det · L. afskyede var alt hvad der var Fanatisme.
Papir 456 de. / Er der egl. ikke ved · L. afstedkommet en uhyre Forvirring, hvor
Papir 1:1 re i Rigets Act. / pag. 282. · L. antog Navnet Junker Jørgen, lod sit
LA, s. 30 usards Arving. Mismodig troer · L. at opdage, at Mariane elsker Arnold, en
Not2:2 l. Leipzig. 1831. 8. / 6. · L. B. ( Bechstein) die Darstellung der Tragödie
BB:12 l. Leipzig 1831. 8. / 45. · L. B. ( Bechstein) die Darstellung der Tragoedie
Papir 246 und Gedichte der Deutschen v. O. · L. B. Wolff Stuttgardt 1830.) / p. 379. /
NB12:22 ioneret i 1 Aar. Billet mærk: · L. bedes aflagt paa Hjørnet af Studiestræde
Papir 1:1 ge Citationsskrivelse, hvori · L. befaledes at møde inden 21 Dage i Worms,
Papir 1:1 ugustinerordens. / pag. 252. · L. begav sig paa Veien ledsaged af Justus
Papir 1:1 om Præsteeed. / pag. 287. · L. begyndte at arbeide paa Bibelens Oversættelse.
Papir 458 il begynde ( ikke der hvor · L. begyndte, thi L. var mange Aar iforveien
Papir 1:1 haumburg, en ædel Ridder, · L. Beskyttelse. – ligesaa Franz v. Sickingen;
Papir 1:1 tter Anna v. Mochau, hvilket · L. billigede. / pag. 306. Karlstadt var ogsaa
LA, s. 27 omme Viden om sit Forhold til · L. bliver Cl. det mere og mere. Ferdinand
Papir 456 og det skeer let, naar det · L. bliver det almdl. Princip – næsten
LA, s. 30 hvis Stemme og en Signetring · L. bliver opmærksom paa. Af Samtalen erfarer
Papir 1:1 Forsv: for L., han viser at · L. blot ivrede mod de sidste Aarh. Misbrug,
Papir 455 enes Orden som den var, da · L. brød ud: det var Usandhed; tag Forudsætningen
NB30:112 herske. Min Indvending er: · L. burde have gjort det kjendeligt, at han
Papir 1:1 yrsterne paa ei blot at faae · L. Bøger brændt; men og faae ham afstraffet
NB22:31.a an bør være Mand. / cfr. · l. c. p. 259. / Jfr. Maria. / / Reuchlin (
AE, s. 296 en. Frater Taciturnus siger ( · l. c. p. 341): » Viden af det Historiske
NB24:148 ortalen p. XXII. / Wessenberg ( · l. c. p. 46) / / siger: Her viste sig en paafaldende
NB22:20 gsaa betegnende, hvad Reuchlin ( · l. c. p. 98) bemærker som den Forandring
NB33:53 g hænger sammen deels med, at · L. dog egl. antager Χstd. for at være
Papir 1:1 283. Her paa Wartburg skrev · L. en Bog om Skriftemaal, som han dedicerede
NB23:7 ge det Modsatte. / Saa lader · L. En indvende: men naar Dette forholder sig
Papir 458 e) der, hvor, saa at sige, · L. endte for at begynde den ny Begyndelse,
AE, s. 101 Saaledes fortæller J., at · L. engang skal have sagt mit halbem Lächeln:
KK:3 / Den historiske Udvikling af · L. er betinget ved en for ved samme gaaende
KK:3 . – / / Litteralismus. / · L. er den Vildfarelse, ifølge hvilken man
NB36:27 uther – Reformationen. / / · L. er lige Modsætningen til » Apostelen«.
AE, s. 94 m vil bygge en evig Salighed. · L. er villig til, ligesom alle Andre, at troe,
Papir 458 ndelig dyr Priis kjøbte · L. et taknemligt Vilkaar: uendelig høi
Papir 1:1 stadt og Eck igjen 3 Dage. / · L. fik Befaling af Hertugen af Pom̄eren,
NB30:112 rke dertil!) derfor ( thi · L. forandrer aabenbart det nye Testamentes
LA, s. 27 gne Forelskelses Inderlighed. · L. forbliver paa Grossererens Landsted, hvor
Papir 1:1 geagtede Fasten. / pag. 311. · L. forlod Wartb: i Begyndelsen af 1522. Hans
LA, s. 58 viis med det Ønske, at see · L. forsørget ved et Ægteskab. At nu
NB19:57.b gjøre det. Saaledes klager · L. foruden andre Steder i Prædiken over
LA, s. 31 n forlade Pigen, haabende, at · L. frier til hende. / Men hvo er nu dette
NB18:101 Resultat af Luther, fordi · L. fulgte efter den phantastiske Overdrivelse
Papir 1:1 r ham for sig, men nu brugde · L. Gamaliels Ord. / pag. 270. d. 26 April
Papir 455 tag Forudsætningen for · L. ganske bort, og det Lutherske er aldeles
Papir 1:1 Wittenb:; med Karlstadt kom · L. ganske overeens; men han trak sig dog siden
NB23:7 lige det Modsatte. / Saa maa · L. ganske rigtigt til at gjøre Distinctionen:
Not13:23 en Svaghed i alle de Svar · L. giver Bayle i § 121, 22 o: f., han
Papir 1:1 rst 7 Januar. / pag. 186. · L. gjentog sin Appellation til et almdl Concilium
Papir 1:1 r mod Churf: Villie. – · L. gjorde det ogsaa. / pag. 322. L. prædikede
Not13:23 t vigtig Bemærkning som · L. gjør § 212 at Slutningen fra Quantitæt
Brev 317 aard. / Den 19de Marts / 1852 / · L. H. / Maaskee vil De finde det forunderligt
Papir 423 pgiver Troen paa Msker / No 3 / · L. H. i S. e. s.     saa / Du opgiver Evighedens
Papir 423 pgiver Evighedens Haab / No 4 / · L. H. i S. e. s.     saa / Du opgiver Haabet
Papir 423 Kjerligheden til Gud / No 6. / · L. H. i S. e. s. saa / Du opgiver Kjerligheden
Papir 423 erligheden til Mskene / No 7. / · L. H. i S. e. s. saa / Du opgiver Kjerligheden
Papir 423 Haabet for dette Liv / No 5. / · L. H. i S. e. s.     saa / Du opgiver
Papir 423 opgiver Troen paa Gud / No 2 / · L. H. i S. ei s.     saa / Du opgiver Troen
Papir 385 g tænke en ganske anden · L. Han er en Dæmon; dog skulde hans Maske
NB30:22 har oftere bemærket, at · L. har altereret Χstd. Som jeg nu seer,
NB30:22 ær har sigtet paa er, at · L. har altereret Χstd. ved at alterere
NB29:12 det til det Gode. / Luther. / / · L. har dog egentligen gjort uberegnelig Skade
NB30:22 forvandles til Normativet. · L. har i høi Grad lidt af ængstet Samvittighed,
NB29:12 re og slettere Efterabelse. · L. har nedsat Myntfoden paa det at være
NB29:12 ja, Satan seirer derfor! / · L. har ved sin senere Leven accrediteret Middelmaadigheden.
AE, s. 101 lling om, hvor uudtømmelig · L. har været i med græsk Oprømthed
AE rdigt til paa Søndag: tro mig, · L. havde grebet til med begge Hænder, han
Papir 1:1 1519. / pag. 115. Det andet · L. havde lovet Miltitz var at opmuntre Enhver
Papir 385 D. J. / Overhovedet skulde · L. have i et saadant enkelt Øieblik noget
EE1, s. 23 Act af Scribe, oversat af J. · L. Heiberg / / 225 / / 7. / Vexeldriften /
NB6:36 il Prof. Heiberg / / Hr. Prof. J. · L. Heiberg / Danmarks Æsthetiker / /
Ded:110 øivelbaarne / Hr Etatsraad J. · L. Heiberg / med Ærbødighed / fra Forf.
Ded:17 og D. M. / Til / Hr Professor J. · L. Heiberg / R af D. / ærbødigst fra
Ded:19 fatteren. / Til / Hr Professor J. · L. Heiberg / R af D. / ærbødigst fra
Ded:26 e i privateje / Til / Hr Prof: J. · L. Heiberg / Ærbødigst / fra Udgiveren
Papir 180 ust et umiddelbart Drama? som J. · L. Heiberg siger; ( gives der et saadant?).
LA, s. 7 torie«, udgiven af J. · L. Heiberg. / / Kbhv. Reitzel. 1845, /
NB9:22 r er Anfægtelsen, hvilken · L. henfører til Djævelen. Dette er dog
NB32:67 Og denne forkeerte Vending · L. her har taget, den er saa blevet fortsat
BI, note hetik, herausgegeben von K. W. · L. Heyse. Leipzig 1829. / Solgers nachgelassene
LA, s. 31 Paa en Bog-Auction kjøber · L. hiin lille primula veris for 25 Rbd., og
Papir 1:1 rasmus et godt Vidnesbyrd om · L. hos Churf. af Sachsen, da denne bad ham,
AE, s. 98 det egentligen staaer sig med · L. Hvad skeer? Forfærdet opdager han, at
Papir 455 k Dig saaledes, at Det som · L. i den yderste Spænding, greb som det
PS, s. 220 Torvet« ( Diogenes af · L. II, 5, 21), men philosopherede lige absolut,
Oi8, s. 360 Ja hvad hjælper det, faaer · L. ikke altid lige saa god Charakteer, saa
Papir 1:1 Stübner erklærede, at · L. ikke havde Ret i alt og at der vilde komme
NB33:53 ænger det sammen med, at · L. ikke løfter den guddommelige Majestæt
NB30:112 er det, at det kunde falde · L. ind at argumentere i Kraft heraf, det viser
AE, s. 98 en, forskyldt, forsaavidt dog · L. ingenlunde havde sendt Bud efter ham i
Papir 455 teden lader sig gjennemføre. · L. kæmpede, det hedder bestandigt polemisk
NB19:58 ter. / / Tænk M. samtidig med · L. Lad der nu siges om M. alt hvad Udmærket
AE, s. 97 hilosophere paa, saa erindrer · L. legende om Grækerne. Hans Viden er ikke
Papir 455 til Regulativet? / Saa længe · L. levede kunde det ikke godt sees, thi han
JC, s. 55 ον. ( cfr Diog: af · L. Lib. 1. § 36.). Kan da Bevidstheden
PS, s. 282 αξια. Diog. · L. lib. IX. § 107. – I Modsætning
Brev 268 skjel der var mellem ham ( · L. M) og et Æsel. L. M. svarede: det veed
NB11:173 r har gjort det? saa svares: P. · L. M. ell. Goldschmidt. Kræmmersvenden
AeV, note dog maaskee Maximum for Hr. P. · L. M. Et saa afgjort og afgjørende dialektisk
NB13:55 bhavnsposten udøste P. · L. M. Forhaanelser over den og mig; i Flyve-Posten
AeV, s. 79 oget Kage i Hatten, er Hr. P. · L. M. graadig nok til at tage hele Samtalen
AeV, s. 79 fordelagtigere – Hr. P. · L. M. har den Fordel, at intet Ord bliver
AeV, s. 79 ser, som nu denne Gang Hr. P. · L. M. har gjort det ( ifølge Gæa 1846)
AeV, s. 81 lde næsten troe, at Hr. P. · L. M. havde forberedt sig paa den Tale, han
AeV, s. 81 en ene og alene. Havde Hr. P. · L. M. holdt den samme Tale paa Dagvognen til
AeV, s. 82 veed Grunden, hvorfor Hr. P. · L. M. ikke kan antages at have spist for meget,
NB11:173 endog en distingueret. Selv P. · L. M. og selv i et Blad ( altsaa ikke i personlig
AeV, s. 81 gelse, føres mellem Hr. P. · L. M. og, besynderligt nok, » en fornuftig
Brev 268 ham ( L. M) og et Æsel. · L. M. svarede: det veed jeg ikke – og
Papir 394 aa intriguant Hoved som P. · L. M. til Redakteurer var yderst, yderst farlig.
AeV, s. 80 dvende, hverken mod at Hr. P. · L. M. virkeligen har sagt det, thi det maa
AeV, s. 81 Saaledes ogsaa her med Hr. P. · L. M.' s Tale. Den skylder Prof. Hauchs Hus
AeV, s. 81 rste er det, at det er Hr. P. · L. M.' s virkelige Mening, det Forsvar, jeg
AeV, s. 81 det Interessante. Som Hr. P. · L. M.s virkelige Mening er den hans virkelige
Papir 1:1 . og Miltitz, der behandlede · L. med Smigrerie, ja endog under Taarer kyssede
Not13:23 s addas tota sunt similia, · L. mener man burde sige: si similia similibus
Papir 1:1 siet og brugte Magt, hvilket · L. misbilligede. / pag 283. Her paa Wartburg
Papir 1:1 leander søgte at gjøre · L. mistænkelig, og da han af Keiseren og
Brev 53 . Giødwad / S T. / Hr. P. · L. Møller / Copi / Høistærede! /
NB15:2 af Frater Taciturnus mod P. · L. Møller / p. 39. / / / Angaaende en Yttring
Papir 394.1 hiin første Artikel mod P. · L. Møller / Ved Slutningen af 47 og Begyndelsen
SFV, note mme en Plads her, at Hr. P. · L. Møller ganske rigtigt ansaae »
AeV, s. 83 Beskeed. / Dersom blot Hr. P. · L. Møller havde været en lidt betydeligere
AeV, s. 79 og foretagende Literat Hr. P. · L. Møller i Qvalitet af Nytaarsgratulant.
AeV, s. 79 falde mange Andre end Hr. P. · L. Møller ind, thi, Herre Gud, man kan
AeV, s. 84 jeg jo meget godt, at Hr. P. · L. Møller og Corsaren ere til, og dog vidste
NB14:77 / 1) Det gjaldt om at splitte P. · L. Møller og Goldschmidt ad; og at faae
NB6:55 Forholdet til Cotteriet: P. · L. Møller og Goldschmidt var det mit Bestik
NB18:44.b privat for den Artikel mod P. · L. Møller og tilføiede: at det skulde
AeV, s. 83 ige, som talte jeg med Hr. P. · L. Møller om Experimentet og dettes Dialektik.
AeV, s. 82 er, som han formoder. Hr. P. · L. Møller tilbyder sig nu med sin Yttring.
AeV, s. 80 Gæa«, og P. · L. Møller vel havde sagt det, men dog ikke
NB17:38 andret) i Flyveposten af P. · L. Møller, hvor der fortaltes, at nu vare
AeV, s. 84 piritus, ibi ecclesia: ubi P. · L. Møller, ibi » Corsaren«.
NB11:173 ved. / Tag Goldschmidt, ell. P. · L. Møller, mon nogen af dem havde personligt
NB15:30 klen af Frater Taciturnus mod P. · L. Møller. / / Hvad jeg i sin Tid godt
AeV, s. 82 .« Ingenlunde, Hr. P. · L. Møller. Alt dette er ganske normale
NB17:16 Da kom hiin lille Artikel af P. · L. Møller. Havde jeg nu blot tænkt paa
AeV, s. 84 virkeligt Menneske er Hr. P. · L. Møller. Men paatrængende, som han
NB18:44.a les tilintetgjørende for P. · L. Møller.« Formodentlig vilde
AeV, note kommer Indvendingen af Hr. P. · L. Møller: » det er næsten Afsindighed,
AeV, s. 82 ets Betydning. Altsaa. Hr. P. · L. Møller; han befindes at være i legemlig
AeV, note pgave. Svar: unegteligt Hr. P. · L. Møller; og da det er efter Bordet, og
NB10:20 get, der var skeet enten P. · L. Møllers Angreb var kommet ell. ikke;
AeV, s. 80 noget Ubehageligt ved Hr. P. · L. Møllers Driftighed, er det mere det
AeV, s. 83 r, som ikke overskride Hr. P. · L. Møllers Fatteevne. Hvad jeg her har
AeV, s. 83 Blad. En Opfattelse af Hr. P. · L. Møllers Reise til Sorø er ikke dialektisk
SFV, note at opbevare Mindet om Hr. P. · L. Møllers æsthetiske og critiske Fortjeneste
AeV, note tydeligt, thi det er jo Hr. P. · L. Møllers, men for ham er det dog altid
AeV, note er lille, thi den er jo Hr. P. · L. Møllers, men paa den anden Side er den
AE, s. 98 ægede Individualiteter som · L. og J. i en Samtale med hinanden. Begeistringens
Papir 1:2 elsmænd, af Justus Jonas, · L. og M. Luther blev tilbage i Coburg. d.
Papir 1:1 om det til en Samtale mellem · L. og Miltitz, der behandlede L. med Smigrerie,
Papir 1:1 lige Edict, som erklærede · L. og Tilhængere i Rigets Act. / pag. 282.
AE, s. 98 deres Løsen, saaledes har · L. ogsaa efterladt sig et sidste Ord. Lessings
NB30:22 ydeligere synes det mig, at · L. ogsaa ligger i denne Forvexling at forvexle
Papir 1:1 og af Glæde herover skrev · L. om Messens Misbrug til Augustinermunkene
NB30:22 g til catholske Misbrug). / · L. opfinder, at Χstd. er til for at berolige.
Papir 456 se, især i den Grad som · L. oplevede det) bliver gjort til Princip
AE, s. 103 og altid en Opmuntring at see · L. opmærksom derpaa. Kun Skade, at han
AE, s. 94 den Herrn Director Schumann. · L. opponerer mod hvad jeg vilde kalde at qvantitere
Papir 1:1 ns Fader. Dette Skrift skrev · L. paa Latin; men det blev oversat af Justus
Papir 1:1 jorde det ogsaa. / pag. 322. · L. prædikede i 8 Dage mod Karlstadt etc
Brev 159.1 ortjent det, Du vor egen · l. R., Du som engang ved Din Ynde o:s:v: /
NB9:79.a at løbe feil af Maalet, hvad · L. saa skjønt udvikler strax i Begyndelsen.
Papir 254.3 ed paa Sylt udnævnte Canc. · L. saavel ved Udgivelsen af og Udbredelsen
Not13:23 rmaning. / Derpaa fører · L. Sagen videre ved Hjælp af sin Theorie
BB:12 eführt wurde. / 29. C. C. · L. Schöne, Fortsetzung von Gothes Faust,
Papir 1:1 at Ilden var antendt kastede · L. selv Bullen derpaa med de Ord »
Papir 1:1 kreve andre mod ham tilsidst · L. selv en Bog under Titel » Vom Papstthum
Papir 1:1 Schleinizes Decret gjendrev · L. siden med stor Heftighed. / pag. 149. 150.
AE, s. 103 i det er saa saare Lidet hvad · L. siger, men det var mig dog altid en Opmuntring
Papir 1:1 alidelige Mænd paa et for · L. sikkert Sted, og at til den Tid hans Person
Papir 1:1 b af denne Bog. / pag. 163. · L. skrev nu » Tractat von der Babylonischen
Papir 1:1 e en Afladsboutique i Halle. · L. skrev nu diærvt imod ham, i en Bog,
Papir 1:1 le, hvori 41 Sætninger af · L. Skrifter erklæredes for kjetterske,
Papir 1:1 nivers. skrev en Censur over · L. Skrifter, hvorfor Melanchton skrev en latinsk
NB30:112 jeg tilbage paa dette, at · L. skulde have gjort det sande Sammenhæng
NB30:22 haft, som jeg har meent, at · L. skulde nøiagtigt passet paa at det blev
AE, s. 98 m Iagttager, og den forslagne · L. som Katechumen. J. skal da udforske, hvordan
Papir 1:1 ntet d. 6 Martz, og fordrede · L. straffet for hans Udeladelser mod Henrich
Papir 1:1 til at vise de Steder, hvor · L. stred mod d. h. Skrift, holdt han d. 13
Papir 1:1 g. 288. Imidlertid fortsatte · L. Striden, skrev mod en lövensk Theolog
LA, s. 31 lle Inderlighed: da træder · L. til – Erindringen fra første Deel
NB36:27 en Confusion, naar man har gjort · L. til Apostel. / Overhovedet hvad har altid
Papir 1:1 g. / pag. 84. d 7 Oct. ankom · L. til Augsburg. / pag. 86. et 87 Efterat
NB32:67 ntismen, hvor man har gjort · L. til det Absolute, og naar man fandt Apostelen
AE, s. 101 det skulde ned i Haven, sagde · L. til J. ( formodentligen igjen mit halbem
Papir 1:1 at arbeide paa at bevæge · L. til Tilbagekaldelse, slet Intet udrettede
Papir 455 ndthed. / Saa brød da · L. ud af Klosteret. Men til med msklig Besindighed
Papir 1:1 den evige Ild Dig.« · L. udgav, for at forhindre Misforstaaelse
NB36:27 d fra Gud og i hans Interesse. / · L. udtrykker Χstd. i Mskets Interesse
NB28:7 else. Hvad udtrykker Luther? · L. udtrykker en Standsning, en Besindelses-Akt.
Papir 1:1 amme. L: trøstede sig med · L. Valla med Reuchlins Exempel. – Han
Not13:23 følger en Samtale, som · L. Valla, har digtet for at gjendrive Boethius.
Papir 456 til Princip for Alle? / I · L. var det Sandhed; men var det derfor ogsaa
Papir 458 der hvor L. begyndte, thi · L. var mange Aar iforveien ganske simplement
NB32:120 e givet Sagen lige overfor · L. var, at de skulde have sagt: nei mange
NB30:22 paastaaer Schopenhauer, at · L. ved at alterere Virginiteten har altereret
Papir 1:1 . Man søgde, at bevæge · L. ved private Samtaler. I En saadan Conferentz
LA, s. 30 . / Ved et Tilfælde bliver · L. Vidne til en Samtale mellem Mariane og
Papir 455 st ikke saa god Leilighed. · L. vidste sig jo neppe sikker, og det gjaldt
Papir 1:1 essisk Grund. / pag. 272. Da · L. vilde lægge Veien over Salzungen for
NB23:22.b e – og tænk saa, hvad · L. vilde sige, naar han hørte, at det skulde
AE, s. 98 Forfærdet opdager han, at · L. vist dog i Grunden er Spinozist. Den Begeistrede
Papir 455 ingsløse. / Hvad nemlig · L. vovede det var, under den Forudsætning,
Papir 3:1 tyrdød er beskreven af Luther. · L. W. XXI, 94.) d. 10 og 11 Decbr. 1524. Gichtel
Papir 1:1 pag. 270. d. 26 April forlod · L. Worms. I Friedberg, hvor han indtraf d.
Papir 1:1 Bøhmen. / pag. 140 og 41. · L. yttrede i sin Sermon om den hellige Nadvere,
Papir 456 hvorledes det gik til med · L.! Efter en Snees Aars Frygt og Bæven og
Papir 185 ann anstiller mell. Loven ( Mose · L.) og Fornuften. Han gaaer nemlig løs paa
LA, s. 30 ksom paa. Af Samtalen erfarer · L., at denne Forelskelse stunder mod sin Opløsning,
Papir 1:1 lede ham, at underhandle med · L., efter først at have forkyndt ham en
Papir 1:1 og Stænder til Forsv: for · L., han viser at L. blot ivrede mod de sidste
Papir 1:2 z befalede Churf. af Sachsen · L., Mel:, Justus Jonas og Bugenhagen at opsætte
Papir 1:1 bedst kunde underhandle med · L., naar man nægtede ham sikkert Leide for
Papir 254.3 in«, skrevet af Canc. · L., og flere i Anledning af samme i Hertugdømmerne
AE, s. 98 iftefader for en Ironiker som · L., og Jacobi har maattet døie nok, uforskyldt,
Papir 1:1 næst skulde han bevæge · L., til at udstede en ostensibel Skrivelse,
Papir 1:1 ebøger udkom oversatte af · L., tillige i s: A: en ny Udgave af N. T. /
Papir 1:1 ge Erasmus til at skrive mod · L.; men han vilde ei af Klogskab. / pag. 225.
NB10:143 neste ved at styrte mig over P. · L.M og Corsaren: han ikke blot tier, nei skjult
NB36:27 e i Guds Interesse. Derfor ogsaa · L.s Formel: jeg kan det ikke anderledes, hvilket
AE, s. 98 det forbeholdtes at opbevare · L.s sidste Ord. Nu, det forstaaer sig, det
Papir 254.3 askrifter, der tilligemed det · L.ske Skrift have været at erholde i Hovedstadens
Papir 220 ge. / cfr. Goethes Faust p. 197. · l: 10 o: f: / Det er ganske sandt, hvad Heyne
CC:1 rsonæ sic semel scilicet h: · l: 3) ex adjuncto torqueo, crucio Act: 26,
Papir 251 erretning. Jesus var efter · L: 6, 12 gaaet op paa et Bjerg for at bede,
Papir 251 , og gik ned paa Sletten ( · L: 6, 17.) og lærte Folket. Mth: fortæller
Papir 7 ætermittenda videtur. P: enim h: · l: a priori statuit, homines omnino non posse
BOA, s. 229 vte at lade sig føde ( cfr · l: c. p. 14 ø., p. 15, 16.) ɔ: han
NB24:149 frustrantur. / cfr. Wessenberg · l: c. p. 65. Anmærkning. / Qualitets-Dialektik.
NB25:42 ehagede der. ( cfr. Meiners · l: c: p. 209. Han citerer i Noten til det
DD:69 agnet om Venus-Bjerget) cfr. Grimm · l: c: p. LXXXII. » Saavel ved deres
KK:7 . Moses dixit de longa vita h: · l: de æterna. / Deut: 30, 12. ultima Mosis
Papir 7 exornasse. Hujus rei etiam h: · l: documentum habemus. De præsentia enim
CC:1.o αϱις ut h: · l: ex metonymia, documentum favoris, gratum
Papir 1:1 Omtrent i Novbr. foretog han · L: hemmelig en Reise til Wittb:, opholdt sig
Papir 251 ke Naaden. – / Hos · L: kan man finde en Traad, som gaaer igjenem
Papir 251 35-38). – Nu gjør · L: ligesom Holdt et Øieblik ved v. 39 og
NB11:173 han er uskyldig, det er P. · L: M. og G. – og de ere anonyme. /
NB11:173 di han er værre end G. og P. · L: M:? Paa ingen Maade, men her er i den almdl.
Papir 1:1 at holde Prædiken. / 133. · L: modtog i Juli M: 2 Skrivelser fra Hussiterne
KK:7 οιβη modo h: · l: nominatur. / v. 20. respicitur Gen: 3,
KK:7 antem in commodum suum, sed h: · l: non est in commodum ejus. Unde oritur suspicio
Papir 251 tet. Om dette Factum giver · L: nøiagtig Efterretning. Jesus var efter
Papir 1:1 gende Uge disputerede han og · L: om Pavens Primat, Consilierne. og i den
Papir 1:1 Cardinalen mærkede snart · L: Overlegenhed. Den følgende Dag kom Luther
KK:7 ֶש radix, sed h: · l: quod oritur a radice, soboles, surculus,
Papir 4:1 : 12, 40 maa forklares efter · L: saaledes at σεμειον
Papir 4:1 tero, tundo) contero, h: · l: salute excidet. bis occurrit Luc: 20, 18.
Papir 4:1 m, syriacum, babylonicum. h: · l: sine dubio talentum syriacum = 3000 sicli
KK:7 hetæ reditum nuntiantes. n: · l: sunt illi prophetæ apostoli doctoris
Papir 15 ε etc. Offendit, quod h: · l: transit P. subito a vitiis inebriationis
CC:1.r σομαι. / h: · l: transitive ita Bretschneider. / αποϕϑεγγομαι
Papir 1:1 Antal Sætninger i samme. · L: trøstede sig med L. Valla med Reuchlins
Papir 1:1 man udspredte det Rygte, at · L: var født i Bøhmen og opdragen i Prag.
Brev 311 sen: » Frøken F: · L:« / Endnu engang, Tilgiv et /
Papir 4:1 ַת‎ 3.) ut h: · l:יֶקֶב lacus torcularis v. fovea, in quam excipiebatur
Brev 115 ax kommer over for at hente · L:, hvortil jeg glæder mig meget; jeg er
Papir 251 dog ikke saaledes som hos · L:, idet vi hos den sidste have Chr: Tankegang;
AeV, s. 83 eget Jeg, ikke just à · la Andersen, men snarere lidt socratisk, til
NB10:68 Person saa meente man det var a · la Andersen. / Alt Dette hørte med for
NB8:57 thisk Satire gavnede det Gode ( a · la Aristophanes). Denne Løgn anseer jeg
NB29:63 Moralen ikke blev en Videnskab a · la Astrologie, Alchymie, en Videnskab, som
NB3:4 ed at tælle Faar og Sviin, og a · la Augustus med at tælle Msker, med at
NB16:29 Manien er aldeles et Forsøg a · la Babel. Det hænger ogsaa sammen med en
Not13:23 n: les raisons ideales qui · la bornent) hvad forstaaer han derved / /
SLV, s. 379 i hans Stykker. Jeg vil tage · la cameraderie, hans Receptionsstykke, hvis
NB12:164 entes paa er en comisk Digter a · la Cervantes der danner et Pendant til Don
AE, s. 331 gheder gebærde sig á · la Christne; thi det Latterligste som Christendommen
NB22:35 stik og Aflad er: Le Moines Bog: · la devotion aisèe, den beqvemme Fromhed
BOA, s. 239 Skabninger o: s: v:, ganske a · la Don Juan, der » ogsaa har Philosophie«,
BOA, s. 210 umoristisk Sving paa Hatten a · la een og anden af Pseudonymerne, reflekterer
NB13:31 m muligt fra at være saadan a · la en Apostel ell. Deslige. Nei, jeg opdager
AE, s. 352 ns Liv er dialektisk à · la en Apostel, at ville berolige Mennesker
NB14:30 ndrer min Forvexling med noget a · la en Apostel: just fordi jeg kan afgive et
PCS, s. 133 enne Side seet er han noget a · la en Birkedommer, Byfoged, Branddirecteur,
NB25:50 derfor kan Gud ( aldeles a · la en jordisk Monarch) ikke være altfor
SD, s. 192 edes end Gud er, lidt mere a · la en kjerlig Fader, som altformeget føier
NB31:44 jeg har opfattet J. lidt a · la en Professor, som roligt og trygt fører
NB6:50 kal være Alvor, en Existents a · la et Sandheds-Vidne Phantasterie, saa protesteres
NB10:26 g maatte kunne blive en Replik a · la Falstaff. Dette Vanvittige Tredie ell.
BI, s. 110 paa Forstandens Gebet kalder · la fievre de la raison, synes denne Begeistring
BI, note Socrate etait affecté de · la folie, qu' en language technique on appelle
EE1, s. 292 ua passion' predominante / e · la giovin principiante. / Don Giovanni Nr.
NB26:34 aa en Χstds Lærer a · la Goethe, en der ved Hjælp af Betragtninger
NB5:37 os ham er personlig Virtuositet a · la Goethe. Derfor holder han sig ogsaa med
NB18:84 tens Graadighed. / Det er a · la Goethe. Og Mynster har jo ogsaa dannet
EE1, s. 104 Bytte ( pur chè porti · la gonella voi sapete quel chè fà).
EE1, s. 101 tsteds: pur chè porti · la gonella, voi sapete quel chè fà.
BB:2 des Klosters unsrer Frauen von · la Grasse ( ohnweit Carcassone) geschrieben.
SLV, s. 113 rste Tilsvar hiint à · la Hamann: Bæ! Man lader ham tale, saa
BOA, s. 259 orklarer derpaa oplysende, a · la Hegel, at der egentligen ikke lader sig
BB:2.a n Gramatik 1825. Observations sur · la langue et la littérature provencales
JJ:285 fade Djærvhed og Aandrighed a · la Lars Mathiesen. Heldigt at han har valgt
SLV, s. 33 erende gjentog Johannes: viva · la liberta; – et veritas sagde det unge
BB:2.a 25. Observations sur la langue et · la littérature provencales v. A.W. v.
NB:44 er og Modstanden. Jeg vil ikke ( a · la Martensen Heiberg o: s: v:) feigt og blødagtigt
NB15:77 , at gesticulere i Verden a · la mig. O, sørgelige Klogskab! Oprigtigt,
NB21:117 rmativement dans la societe, ou · la morale des livres passe pour un bavardage
DD:14 rlighed, om Gnomer etc. ( F. de · la Motte Fouqué, Hoffmann, Ingemann
NB11:73 Det er ypperligt sagt af de · la Motte om Æsops Fabler: hans Foredrag
AE, s. 56 et sandt Kunststykke à · la Münchhausen, et Kunststykke, som maaskee
AE, s. 97 r sig selv i Nakken, à · la Münchhausen, og saa – saa staaer
AE, s. 256 og derhen, Forsøg à · la Münchhausen. At man i Aandens Verden
NB:107 re Alt. / Dersom jeg ikke a · la Mynster ( og her ligger Mynsters Kjætterie)
NB:107 n Extraordinaire, og igjen a · la Mynster kun forstaae, at Saadanne have
NB12:19 man da ikke feigt og verdsligt a · la Mynster og Martensen, vil lege Skjul –
EE:96 50 trofaste Skind-Bind, systeme de · la nature, mislykkedes aldeles, og Naturen
LA, s. 29 amans, comme il revient pour · la nature.« / / Lusard og Claudine
BOA, s. 239 ke, og at det at ville leve a · la Naturen, netop er at ville leve u-ethisk,
NB21:163 ssion, que de se reduire a · la necessité de faire des apologies.
Papir 436 en, er det saa ikke igjen det a · la Nicodemus at komme til Χstum om Natten?
SLV, s. 152 ematiske Opdagelser à · la Niels Klim, der ere gaaede ud af deres
AE, s. 534 t til en Børneven à · la Onkel Frantz, Godmand eller en Lærer
NB5:44 fsindighed at indrette sig a · la Paris. / periissem, nisi periissem, er
Not13:23 nderne af denne Deel, mais · la partie du mellieur tout n' est pas necessairement
SLV, s. 288 det paa, er ganske à · la Periander. Inden min Forudsætning er
NB25:47 rusomhed har opfundet det a · la Phalaris Oxe: at Χstus skulde lide
NB21:117 egativement dans les livres, ou · la plus austere morale ne coute rien a l'
NB12:98 min Fremstilling omtrent blive a · la Præstens, overfladisk, verdslig, sandselig
Not13:23.c llen mell. Nødvendighed og · la raison du mellieur; at en aldeles ligegyldig
BA, s. 415 o ( Cicero), sophisma pigrum, · la raison paresseuse ( Leibnitz). / Psychologien
JJ:24 aler om den dovne Fornuft » · la raison paresseuse« cfr Erdmanns
BI, s. 110 ens Gebet kalder la fievre de · la raison, synes denne Begeistring at være
Papir 254 denlandske Æmner, dog a · la Riises Archiv f. Ex. Muhamed II og Keiser
BI, s. 110 nhed. Et Sidestykke til, hvad · La Rochefaucauld paa Forstandens Gebet kalder
NB9:37 tilveirs Du kan og speid ( lidt a · la Satan – i Hiob – og en Iagttager)
NB21:117 l' auteur; affirmativement dans · la societe, ou la morale des livres passe
NB15:75 ? Saaledes. Et Msk. siger a · la Socrates til sig selv: her existerer et
NB19:28 ttelse i virkelig Nummer a · la suite blandt Heroer og er tillige Heros
NB20:7 re, hvad der saadan staaer a · la suite men dog er interesseret i Levebrødet,
Not7:14 usheds-Orden, ligesom Ordenen de · la trappe, ikke af religieuse men af æsthetiske
NB23:67 tatskirken – det er a · la Trops Examenslæsning. Sandt er det heller
LP, s. 42 n paa en enkelt Gjenstand, som · laa al Verden deri – et Phænomen,
LP, s. 27 et alvorligt Studium, og dette · laa allerede Andersen fjernere; eller derved
4T43, s. 157 rer Gud. Ufuldkommenheden · laa da ikke i, at den Trængende modtog Gaven,
LP, s. 55 blive det, og det Symptom, som · laa ham nærmest, har Andersen fritaget sig
AaS, s. 41 gen indirecte Bebreidelse der · laa heri, men jo oftere det gjentog sig, desto
Papir 327 » · Laa i Bibelfoderalet, ældre end 1848:«
Not1:8 odsøvelsers Kraft, og det · laa i det hierarchiske Systems Interesse at
BI, s. 302 erigtige den Misviisning, der · laa i Ironien. Det er overhovedet en af Hegels
AE, s. 190 Tiden. Det socratiske Paradox · laa i, at den evige Sandhed forholdt sig til
AeV, note . Svar: ja ganske vist, deri · laa jo netop Opgavens Vanskelighed. Indvendingen
BI, note vis ikke allerede dette Ønske · laa udenfor nærværende Afhandlings Grændser,
NB11:62 istnok naae igjen; men deri · laae » Systemets« Vrøvlerie,
SFV, s. 50 dannet Publikum meente, den · laae – og det forstaaer sig, saa taabelig
AE, s. 368 osterbevægelsens Mislighed · laae ( fraseet den formeentlige Fortjenstligheds
Not7:36 unden af Vognen som var tom · laae 5 ell. 6 Havre-Kjerner, de dandsede under
PS, s. 284 det Forbigangne, selv om der · laae Aartusinder imellem; saasnart den Senere
BA den som Betingelse. Var det saa, da · laae Adam virkelig udenfor Slægten, og denne
NB:64 med Menneskene. Men hvis jeg · laae afsides og ene: jeg haaber til Gud, at
Papir 270 salig, at det var Dig som · laae al Angst og Uro, al Strid og Møie, al
KK:4 en blev saa meget udbredt, det · laae alene i dens Eenhed med Orientens Aand,
Papir 580 ommen. Sygdommen ligger og · laae allerede den Gang i den usande Udbredthed:
SLV, s. 249 kke faldet mig ind, hvad der · laae allernærmest, hvad jeg nu, da hun siger
JC, s. 23 ge Een til at glemme, hvad der · laae allernærmest, nødsage Een til at
Not11:10 umidd: Indhold. I denne Eenhed · laae Alt skjult, nærmest das unmittelbar-Seyn-Kønnen,
EE2, s. 286 e Pige i hele Verden. Pointet · laae altsaa i hendes Differens: Mage til en
3T44, s. 247 rt nok saa meget af hvad der · laae bag ved ham: blot en Erindring af denne
SLV, s. 68 s bevægede den Qvinde, der · laae bedende i en noget uanstændig Stilling
4T44, s. 366 ke, selv hvis han Dag og Nat · laae bedende paa sine Knæe. Det er hermed
Not5:24 t og nu troede at der slet ingen · laae begravet, men at det var bestemt for ham
EE:31 g til Vandring, og om der end · laae Bjerge og Dale og rivende Strømme foran
EE2, s. 221 n var paa Afveie. Grundfeilen · laae da ogsaa i, at han ikke i strengeste Forstand
SFV, s. 75 hans Stolthed«? · Laae da Stoltheden i de store Evner? Det vilde
CC:17 dhoveder? – Ja, Giganterne, · laae de ikke ogsaa under for Masse? og dog –
NB23:116 nu have det i Erindring, at det · laae dem nær, at det blev taget bogstaveligt
BOA, s. 260 Objektiv. Verdslig forstaaet · laae den forlorne Søns Ulykke ikke just i
SD, s. 163 findende en anden Grund, som · laae den i noget Udvortes, i Noget udenfor ham;
Not11:32 idd. Hensigt med Skabelsen · laae den ikke, altsaa maae den ligge i Mskt
NB7:20 r bag ved mit uhyre Tungsind · laae den lige saa store Elasticitet. Den reiste
JC tte bevidst; om det var Noget, der · laae den umiddelbare menneskelige Natur nærmest?
IC, s. 168 te af ham, den Fornedrede, da · laae denne Sandhedens Braad i, at han den Fornedrede
BI, s. 96 maal og besvare det, saaledes · laae der en lignende Adskillelse til Grund for
EE:26 med deres Mesters Kategorier, som · laae der en Salighed deri, hvo kommer da ikke
TTL, s. 444 ; og dog er det jo som · laae der en Spøg til Grund for Døden,
BA, s. 455 til Grund for denne Muelighed · laae der i det Høieste lidt ungdommeligt
Not4:21 . naar den var noget Andet, · laae der ingen Vægt derpaa. / Der opstaaer
NB31:3 den fik mindste Medhold, som · laae der noget Sandt, endog blot den mindste
EE2, s. 297 neiede mig for hende. For mig · laae der saa saare Meget i dette Buk, det var
DS, s. 206 gen Ufuldkommenhed, at Feilen · laae der, ikke i at Fordringen var ubetinget.
EE2, s. 328 ed Overveielse, men Visheden · laae deri, at Du opbyggedes derved. / Det er
Papir 136 kunde ogsaa gaae en Ironie, som · laae deri, at han bestandig var den, der gik
BA, s. 423 hed fra vor Tids ikke snarere · laae deri, at hans Medlidenhed ikke havde gjort
NB13:35 forstod langt fra, hvad der · laae deri, før jeg bag efter indseer det.
Brev 131 nd i Digtet, end der oprindelig · laae deri. Kan saa være. Hvad bryder jeg
BA, note p er udtrykt evigt, det Comiske · laae derimod i, at det tilfældige Udtryk
JJ:58 Paradox. I Forhold til hans Samtid · laae det deri, at han dette bestemte enkelte
EE1, s. 296 ieblik og i denne Bevidsthed · laae det det Onde. / Den Pige, hvis Historie
G, s. 69 laae dunkelt i min Sjæl? Men · laae det dunkelt, hvorledes skulde jeg da kunne
NB19:18 lderen – Det Nye. / / Deri · laae det Forkeerte, ogsaa det Forfængelige
Papir 15 ne at udtrykke noget mere. Nu · laae det ikke blot dybt grundet i den paulinske
NB20:56 svinget forkeert. / Hvor nær · laae det ikke, idet jeg nu havde draget Nielsen
NB24:94 ig, men i Verdens uendelige plan · laae det nu, at Du og saa mange Andre har maattet
NB16:87 en betænkelig Sag. Just deri · laae det ogsaa, at han strax blev politisk taget
EE1, s. 296 t, var han afvæbnet, deri · laae det Onde hos ham. Dette var han sig bevidst
SLV, s. 432 ale endnu religieusere ( som · laae det Religieuse i visse Ord og Vendinger)
BA, s. 408 de sig i Præstationer, der · laae det Religieuse nærmest, da har man vel
Not14:1 ntog, at til Grund for Alt · laae det Uendelige. » Det Uendelige er
NB10:59 erne have Penge. Men Feilen · laae dog egl. ikke hos Fader, snarere hos mig,
NB17:60 at Jfr. Hansen sminker sig, · laae Du Mærke til o: s: v: – da er
G, s. 69 ? Brød maaskee det frem, der · laae dunkelt i min Sjæl? Men laae det dunkelt,
G, s. 76 aatte kunne kalde frem hvad der · laae dybest forborgent. Hans Ulykke er deres
NB35:2 Χstne o: s: v: / Hvori · laae egl. Socratess Ironie? Mon i Udtryk og
Not6:10 til et Selvplagerie, som om deri · laae en Art Fyldestgjørelse. Thi som Sindet
BI, s. 181 ke nægte; at deri allerede · laae en Berettigelse for en comisk Digter, lader
Not3:14 g kom til en Hule, hvor der · laae en Bjørn, som slepte hende ind i sin
EE1, s. 293 se Papirer og oven paa dem · laae en Bog i stor Qvart, smagfuldt indbunden.
NB18:9 . / Hvis der i hiin Rigmands Huus · laae en Bog, hvori de Tidligere havde optegnet
EE1, s. 186 orbigangne endnu engang. Der · laae en Fremtid for hende, da Clavigo forlod
NB:141 ellem mit Tungsind og mit Du · laae en heel Phantasie Verden. Det er den, som
SLV, s. 210 g var det jo muligt, at deri · laae en Hemmelighed, det var muligt. Hvo forstaaer
NB28:7 rste Χstnes Stræben · laae en naiv Forestilling om virkelig at kunne
Not4:10 , saa sagde han dog, at der · laae en smuk Tanke til Grund derfor, og at det,
CT, s. 84 det var et Foderal, hvori der · laae en Svøbe. Skulde man skrive en Bog,
FB, s. 112 rsom der til Grund for Alt kun · laae en vildt gjærende Magt, der vridende
SLV, s. 177 var forsynet med flere Segl, · laae en Æske af Palisander-Træ. Æsken
TS, s. 68 g saa dog alligevel i Sandhed, · laae En, hvem Bagtalelse og Bagvaskelse havde
NB3:40 uden Vanskeligheder ( deri · laae Epigrammet!) og derpaa nedlagde han selv
TS, s. 68 er kommet ad en Vei, hvor der · laae et halvdød Menneske, som var overfaldet
SLV, s. 80 Enden af Haven ud mod Marken · laae et Lysthuus, dannet af Træer. Opmærksomme
KG, s. 191 fortvivle over sig selv ( som · laae Feilen ganske ligefrem hos ham, at han
OTA, s. 373 selv, at i Dette eller Hiint · laae Feilen hos dem; og dog boer der maaskee
NB12:138 lig værdifuldt, ret som · laae Feilen hos hende, og ikke hos mig; men
NB13:78 e hele Productiviteten, der · laae fix og færdig, til bedre Tider –
Not8:13 or meget Smerteligt der end · laae for den msklige Stolthed deri, jeg skulde
NB14:89 men han havde saa Disciple. Deri · laae for det Msklige i ham noget Trøsteligt;
EE1, s. 378 løb den Strækning, der · laae for det, vendte hjem igjen for atter at
NB24:15 for Penge helbredede en Rig, der · laae for Døden, blev rammet af Lynet. /
SLV, s. 176 denfor Rørene, og Søen · laae for os speilklar, tindrende i Eftermiddagens
AE, note det Gamle og gjøre det nyt, · laae Forargelsen saa nær. Dersom Christendommens
EE1, s. 80 keligheden i det Foregaaende · laae fornemmelig deri, at medens jeg ad Tankens
NB24:54 hele den Literatur, som nu · laae færdig. Havde jeg først faaet en
Papir 571 diken. / Angrebene paa ham · laae færdige. / Hvorledes det gik til med
SLV, s. 347 der baade begeistrede mig og · laae ganske for mit Væsen, saa kan jeg ikke
NB:36 r og Stræder. Det Ironiske · laae ganske rigtigt i, at jeg, der qua Forfatter
OTA, s. 150 Dersom da denne Sag · laae ham meget stærkt paa Sinde, kunde han
BI, s. 133 es en Legemernes Opstandelse, · laae ham nær, ikke for at undgaae en Vanskelighed,
BI, s. 303 ig paa den Form af Ironi, som · laae ham nærmest, har naturligviis skadet
BI, s. 158 mtidig med Socrates eller dog · laae ham nærmest. Dette er nu ogsaa Tilfældet;
3T43, s. 80 det ikke det, der fornemlig · laae ham paa Sinde, at med Alts Ende var ogsaa
4T44, s. 314 betroet Gud hvad der især · laae ham paa Sinde, hvad der, hvis han selv
LF, s. 17 Bønnen. Der var Noget, der · laae ham saa meget paa Sinde, en Sag, som var
JC, s. 22 t, ved hvilken han næredes, · laae ham saa nær, Alt gik saa naturligt til,
FF:191 ordiske Liv, at Johannes ene · laae hans Bryst nærmest. – »
CT, s. 282 ers jordiske Liv, at Johannes · laae hans Bryst nærmest. Hvorledes Du nu
NB33:41 n Realitet for Gud; og heri · laae Hedenskabet og Jødedommets forkleinende
KK:5 materielle Forestillinger, der · laae Hedningerne kun altfor nær. Det synes
BA, note itet en lang Historie. Egentlig · laae hele den græske Sophistik i blot at
EE1, s. 356 top fordi denne Overraskelse · laae hendes dristige Sjæl for nær. /
EE1, s. 251 gelsens Forandring. Før · laae hendes Illusion bagved hende i det Forbigangne,
EE1, s. 359 polisk Mine, som om Pointet · laae her) » at jeg, der er vant til at
OTA, s. 373 i Forhold til Gud, at Feilen · laae hos Gud, da var der ingen Opgave; var dette
OTA, s. 374 e ikke var muligt, da Feilen · laae hos Guden, om Haabløshed dog ikke var
JC, s. 25 edens, han sluttede, at Feilen · laae hos ham, at hans Opdragelse havde været
OTA, s. 374 igt vist og klart, om Feilen · laae hos ham, eller om det sjeldne Tilfælde
NB21:24 e, og tilstaae, at Feilen altsaa · laae hos ham, i hans Svaghed, Jordiskhed o:
NB26:14.a og, der vistnok i een Forstand · laae høiere end det Almdl. med at være
EE1, s. 190 t Øie paa et Kloster, der · laae høit oppe paa Bjergets Spidse, hvortil
PS og ikke; thi sæt Vanskeligheden · laae i at indsee, at man ikke kan spørge
BI, s. 181 orledes dennes Væsen netop · laae i at opfatte Virkeligheden idealt, at bringe
4T43, s. 120 kke noget Andet end hvad der · laae i Begivenheden selv? Hvis en Mand i et
NB20:18 nogle Bemærkninger, som ifior · laae i Bibelfoderalet, der staaer i Pulten,
Papir 400 Løse Papirer fra 48 som · laae i Bibel-Foderalet. / Dette er Troens Stigen,
EE2, s. 111 fredsstille den Fordring, der · laae i den Andens Kjærlighed, var ved at
BA, s. 326 antik Erkjenden og Speculering · laae i den Forudsætning, at Tanken havde
EE2, s. 20 g. Og Alt det Skjønne, der · laae i den hedenske Erotik, har sin Gyldighed
JC, s. 36 n have en Mening om, hvad der · laae i den omtalte Sætning, da var det denne,
EE1, s. 58 Frembringelse, ene og alene · laae i den producerende Individualitet, saa
BB:2 iller. Denne Poesies Undergang · laae i den prosaiske Retning, Ridderaanden tog,
EE2, s. 28 den substantielle Gehalt, der · laae i den romantiske Kjærlighed, med desto
Papir 595 : » Breve m.v., som · laae i den røde Æske, da jeg flyttede
BI, s. 222 men det Speculative, der · laae i denne Tanke, hvorved han uendelig havde
EE1, s. 157 n, som hører dertil, ikke · laae i deres Liv. Naar saaledes Philoktet klager
EE2, s. 279 Andre ikke, og Grunden hertil · laae i deres Tilfældighed, saa har Skepsis
EE2, s. 38 , tillige indeholder hvad der · laae i det Første. Det er nu klart nok, at
OTA, s. 181 og Spiren til Tvesindetheden · laae i det indre sjælelige Misforhold. Altsaa,
Not11:2 e man ogsaa i den Dobbelthed der · laae i det latinske cognitio og i den Dobbelthed
EE2, s. 99 om, at Feilen ikke saa meget · laae i det Senere, som i at man ikke begyndte
3T43, s. 103 i Nød, og som denne ikke · laae i det Udvortes, saa kunde han heller ikke
4T43, s. 116 Indhold, den Tankefylde, der · laae i det. Hvis Slægten havde annammet Ordet,
SD, s. 180 art, hvor megen Usandhed der · laae i dette med Svagheden, det bliver aabenbart,
EE2, s. 85 ære Alt for, og om det end · laae i Din Storhed, saa er i Sandhed denne Storhed
NB18:39 paa vort eget Vel end om vi · laae i en dyb Søvn, saa Du, o Gud, dog alligevel
BI, s. 146 eliggjøre det Pikante, der · laae i en saadan Anklage og Fordømmelse,
Papir 4:1 ψεν. / Hiericho · laae i en smuk Egn 7 Mile 5? ( Bram̄er) fra
EE:175 saa meget om det Sørgelige der · laae i Grækernes Forestilling om de afdødes
SLV, s. 222 saa comisk som den Mand, der · laae i Grøften og troede han reed. Pharisæeren
KG, s. 242 m vi Alle lee, hiin Mand, der · laae i Grøften, og dog meente, at han reed.
KK:7 e blev det udvalgte Folk alene · laae i Guds Raadslagninger, vi maa indrømme
DS, s. 203 et laae ikke i Vægten, det · laae i ham. Saaledes med den ubetingede Fordring;
SLV, s. 338 vet, hvor min Flodholdtsbaad · laae i Havn. Men fløi der nu en Vildand fra
2T43, s. 31 men at forstumme, og naar Du · laae i Havsnød og ikke saae Land, da i det
G, s. 95 gieust udtømt Alt, hvad der · laae i hiin Begivenhed af forfærdelig Conseqvents.
EE1, s. 96 en i at see det Comiske, der · laae i Idealets overnaturlige Størrelse.
PMH, s. 82 ordi dog ogsaa mit Standpunkt · laae i Immanentsen, men nu bemærker jeg blot
KK:5 ligere søgt at vise, at det · laae i Kirkens Interesse at spørge saaledes,
Not6:18 ! Saa ubekymret som han der · laae i Lyngen og sov, saa tilfreds han der forfriskede
AE, s. 224 t hiint uhyre Værks Mening · laae i Læseren selv; thi Forbauselse over
AA:12 ogsaa see det Skjæve, der · laae i mange enkelte Puncter, men Hovedbasis
SD, s. 131 tvivlelse være Noget, der · laae i Menneskenaturen som saadan, det er, saa
NB5:62 Forfatter, just saaledes som det · laae i mit Væsens Mulighed; saa blev jeg
BI, s. 245 Præmisser, er mere end der · laae i Præmisserne, det Ursprüngliche,
Not9:1 viklet, da man mente, at den · laae i Skabelsen, med mindre man vil hertil
OTA, s. 200 derude, hvor Øxen ikke · laae i Skoven, men ved Foden af det enkelte
BI, note Guden vilde forsone begge, der · laae i Strid med hinanden; men da han ikke kunde
Not4:8 ndeholdt en Udvikling af hvad der · laae i Subjektet fE Alle Legemer have Udstrækning;
BA, s. 397 g har lært, at Hedenskabet · laae i Synden, medens dog Syndens Bevidsthed
BA, s. 373 Angesten i Blufærdigheden · laae i, at Aanden følte sig fremmed, nu har
EE1, s. 90 en paa det første Stadium · laae i, at Attraaen ingen Gjenstand kunde faae,
NB12:162 Naaden. Feilen i Middelalderen · laae i, at de indbildte sig, at det lod sig
3T44, s. 263 om« ( Colos. II, 8), · laae i, at den knyttede Himlens Salighed til
NB13:42 , forraadte mig, at Skylden just · laae i, at en heel Samtid forvandler sig til
AE, note den meget vidende Mands Ulykke · laae i, at han var vant til en vis Form, »
AE, s. 42 e. Det Latterlige hos Zeloten · laae i, at hans uendelige Lidenskab kastede
PMH, s. 78 er da let, at det Hypochondre · laae i, at hiin følende Yngling ængstedes,
SFV, s. 50 Han vil see, at Ironien just · laae i, at i denne æsthetiske Forfatter,
EE2, s. 230 vs-Anskuelse sees let. Feilen · laae i, at Individet aldeles abstrakt havde
NB24:30 cation. At hele Misligheden · laae i, at M. skulde erindre, at han har at
SD, s. 194 lig potentserede den. Feilen · laae i, at man betragtede Gud som noget Udvortes,
NB26:10 i den Retning. / Men Feilen · laae i, at man fik overordentlige Christne.
KG, s. 274 lev hjulpen, det Uegennyttige · laae i, at Verden ikke kunde forstaae og altsaa
NB21:83 aa viste jeg, at slig Sygelighed · laae i, man egoistisk elskede sig selv, istedetfor
NB13:42 es, laae paa et andet Sted, just · laae ikke i hiint Blads Angreb men i, at de
SFV, s. 59 men af Kjerlighed. Hans Feil · laae ikke i Mangel paa Kjerlighed, men i at
EE2, s. 257 dødelighed. Det Ufuldkomne · laae ikke i min Energi, men i Opgavens Tilfældighed.
DS, s. 203 : ja da er han knust. Men det · laae ikke i Vægten, det laae i ham. Saaledes
G, s. 46 ammelt, var faldet i Søvn og · laae ikke som et levende Væsen i Vognen.
NB12:126 blev mig saa nærværende, · laae indirecte Indiciet for, at jeg maatte ud
SFV, s. 50 for at være den Ironiske, · laae Ironien dog ingenlunde der, hvor et høistæret
G, s. 40 modige Rislen! – Saaledes · laae jeg i min Loge, bortkastet som en Badendes
SLV, s. 176 hed, saa var det mig nu, som · laae jeg ude paa det stille Ocean. Jeg blev
G, s. 40 forfærdeligere end Tiden. Da · laae jeg ved Din Side og forsvandt for mig selv
SLV, s. 337 ig paa ny Forskjellighed. Da · laae jeg ved Kanten og saae ud over dens Flade,
EE2, s. 286 rlighed og i hans Ægteskab · laae jo deri, at hun var den eneste Pige i hele
CT, s. 213 gunstigste Leilighed, ja der · laae jo i Omstændighederne som en Opfordring
CT, s. 111 m ikke er evig sandt, og deri · laae jo just deres Feil, og det var dem, der
NB22:16 en ligefremme; thi det Indirecte · laae jo ogsaa i, at jeg ikke var mig selv saaledes
KG, s. 274 – thi det Uegennyttige · laae just i, at det blev skjult for den Hjulpne,
AE, note og Grunden hvorfor Forargelse · laae Jøderne allernærmest var fordi de
AE, note e døbt som Barn; Misligheden · laae kun i, som viist blev, at man paa samme
Not4:8 deels fordi den som Historie, der · laae langt borte ( da al Historie bliver jo
NB10:202 old til det Religieuse, hvilket · laae langt dybere i min Sjel; men, som sagt,
Papir 495 stdom et Maal, der maaskee · laae langt langt borte i det Fjerne, til hvilket
LA, s. 69 Klenodiet, som er Alles Lyst, · laae langt ude paa den ganske tynde Iisskorpe,
NB26:14.a en anden christelig Forstand, · laae lavere, forsaavidt jeg ikke bestemte mig
EE1, s. 15 el Betydning. Papiirslapperne · laae løse i Gjemmet, dem har jeg derfor været
IC, s. 166 ham. Lad os tænke, at der · laae mange, mange Aar mellem det første og
NB14:16 ærkede Forskjellighed. / Deri · laae Middelalderens Vildfarelse, at ansee Armod,
NB5:52 re bekjendt, hvor meget de · laae mig paa Hjerte – at jeg da ikke reent
Brev 81 red over dette Sidste, Sagen selv · laae mig saa meget paa Sinde, at jeg vilde gjøre
LA, s. 95 , og det var netop hende, der · laae Mærke til det, og til at endog en af
BB:7 paa al Forvirretheds Top. Det · laae nemlig i Djævelens Plan, at bestikke
PS, s. 264 e Læreren fra sig; ja deri · laae netop den socratiske Kunst og Heroisme
EE2, s. 330 thi Tvivlens Bevægelse · laae netop deri, at han det ene Øieblik skulde
BOA, s. 153 nogen Vanskeligheder thi deri · laae netop Epigrammet; og derpaa nedlagde han
EE2, s. 287 findes i hele Verden, og deri · laae netop hans Lykke. Han var istand til, slet
JJ:324 mmer man saa dumt om Askesen. Der · laae noget Barnligt i den; de havde en Forestilling
EE1, s. 96 ligger vistnok deri, at der · laae noget Gaadefuldt i den, saa længe man
NB10:45 og ved at haabe, at der dog · laae noget Godt skjult nederst. / Et østerlandsk
BOA, s. 243 og saa see, om der ikke · laae Noget i det Sted. Det Abruptes phantastiske
NB15:57 m længe forstaaer man, at der · laae noget langt Dybere deri. Deri ligger et
NB16:49 Sagen er, det viser sig, at der · laae noget meget Mere i Det, han valgte, end
EE1, s. 354 maa det vise sig, at der dog · laae noget Overraskende implicite deri. Dette
NB5:73 m han ikke kalder paa. / Der · laae noget Sandt i, som Grækerne ( fE Plutarch
EE2, s. 70 re paa. Dertil kommer, at der · laae noget Uanstændigt i den hele Situation.
SLV, s. 267 mig derfor at yttre, at der · laae noget Veemodigt i, at han ingen Familie
Brev 143 t, og at jeg derfor, om der end · laae nok saa lang Tid mell. hvert Brev, bestandig,
Not4:1 Det Ubibelske i dens Lære · laae nu deri, at det kaldte denne Msks Andeel
SLV, s. 177 da jeg med Magt aabnede den, · laae Nøglen inden i: saaledes indadvendt
NB13:33 t ubesindigt Brushoved, der · laae og blandede mig i Alt. Intet mindre. I
NB2:120 Dersom en Spytte-Klat, der · laae og svømmede ovenpaa, i en veludarbeidet
NB14:61 selv, dette uhyre Concrete. Deri · laae ogsaa det Sande i den pythagoræiske
AA:1.1 med noget Jord fra Graven; hertil · laae ogsaa en egen Skee. Desuden maa man ikke
EE:105 sandt at i det jødiske System · laae ogsaa Forholdet af Broder og Søster,
NB12:110 e er jo i sin Orden. / Her · laae Opgaven for de Samtidige, der give sig
SLV, s. 334 endeligheden i sin Sjel, saa · laae Opgaven let, at være høimodig imod
NB26:51 erfarligste, just fordi jeg · laae oprindeligen det Sande saa nær. /
NB26:62 mme i Reflexion, hvad der · laae over Reflexion. Det der skuffer Professoren
NB13:42 Forhold til som det mislykkedes, · laae paa et andet Sted, just laae ikke i hiint
SLV, s. 235 enne Modsigelse. / Som David · laae paa Jorden med sønderknuset Hjerte,
NB30:44 de, ikke om han i Taarer · laae paa Knæ for Barnet, hvad Skyld han androg.
SLV, s. 32 tidligere ud. Victor E., der · laae paa Landet i Nærheden, kom ridende,
Brev 270 e skrevet, medens De endnu · laae paa Landet. Hvad der staaer deri, har jeg
2T44, s. 185 ængelighed, hvorledes han · laae paa sit Sygeleie, og Sygdommens Forfærdelse
2T44, s. 201 ge: held den Ulykkelige, der · laae paa Veien mellem Jericho og Jerusalem;
EE1, s. 277 ralt staae Skaale, hvori der · laae Penge. Alt vilde blive gratis; man gik
YTS, s. 265 ikke for sig selv. Just deri · laae Pharisæerens Stolthed, at han stolt
OiA, s. 7 g slet ikke ind, hvad der dog · laae saa nær, at jeg kunde have kjøbt
SD, note øn, som især i vore Tider · laae saa nær: Gud i Himlene, jeg takker Dig,
BI, s. 112 beundringsværdige Mand, og · laae saaledes den hele Nat, at han dog foragtet,
AE, s. 165 nnem Humor ( det Humoristiske · laae saaledes i, at jeg ved nærmere Eftersyn
NB35:2 hvad det er at være Mske, · laae Socrates underneden ( ironisk) og beskjeftigede
2T44, s. 208 bevægedes, hvis han, der · laae som en Værkbruden og Afkræftet, i
2T44, s. 222 i hvis Haand vel Opfyldelsen · laae som enhver Forventnings Opfyldelse ligger
G, s. 66 sen styrtede sammen over Dig og · laae som Potteskaar omkring Dig, havde Du da
Not6:18 mle Mand, jeg mødte, der · laae sorgløs henkastet paa Ryggen i Lyngen,
Papir 160 erden, men til Umuligheden heraf · laae Spiren i den selv, og hermed hænger
TSA, s. 91 i Relation til Græciteten · laae stor Sandhed, men det var dog ikke Sandheden.
CT, s. 176 n Syge, der i Midnattens Time · laae søvnløs paa Sygeleiet, eller dersom
KK:4 / Den usande Abstraktion, der · laae til Grund for den ebionitiske og doketiske
BI, s. 291 s. v. En lignende Følelse · laae til Grund for den Tilladelse, de romerske
AE, s. 504 sentlige Uskyld eller Godhed · laae til Grund for det Relative, er det ikke
Not11:37 Det var den samme Nødv:, der · laae til Grund for det sideriske Princip og
EE2, s. 107 n anden. Kun det Princip, som · laae til Grund for Dit Arrangement, skal jeg
EE:145 indpræntet sig, at det der nu · laae til Høiere da maatte ligge til Venstre
NB2:211 istro til Guderne. Men heri · laae tillige noget Andet, thi hans Angest udtrykker,
Papir 93 dvendige Begreber, hvis Gjenstand · laae ud over Erfaring. / for al Sandsning og
BB:48 Halsen var bar og Skjortekraven · laae ud over Kjolen. Det blonde Haar var skilt
Papir 264:5 kunde finde Hvile deri, · laae uden for ham og forsaavidt jo altid vilde
EE1, s. 244 ja at disse Grunde vel endog · laae udenfor hans Forhold til hende. / Endelig
JC tigste Udtryk, at denne Sætning · laae udenfor Philosophien og var en Forberedelse.
EE2, s. 116 ed eller i et Øieblik, der · laae udenfor Tiden, at turde sige til sig selv:
BB:2 . Grunden til denne Forandring · laae udentvivl i Adelens Forarmelse. Dette seer
YTS, s. 256 ikke faldt i Fristelsen, ikke · laae under for Anfægtelsen, det er, fordi
YTS, s. 258 tte det være En, som ogsaa · laae under for Fristelsen, saa altsaa I Tvende
FB, s. 110 es ad; at Barnet, der først · laae under hendes Hjerte, senere dog hvilede
3T43, s. 89 re Fange, at han end ikke · laae under i Strid, men hentæredes som en
NB27:66 rteer, fra Time til Time. Om jeg · laae vaagen en heel Nat og lyttede hver Qvarteer,
JJ:192 t, og ligesom ikke netop her · laae Vanskeligheden: om, hvorvidt, hvorledes,
EE2, s. 194 drer hun en Aabenbarelse. Her · laae Vanskeligheden; saasnart han viste sig,
NB12:138 nde ( hvis ellers her ikke · laae Vanskelighederne indvortes i mig) jeg kunde
NB15:63 avrbær-blade! / To Lapper som · laae ved » Fra Høiheden vil han drage
BOA, s. 237 der læses om de Syge, som · laae ved den Dam Betezda, at hvo der kom først,
NB15:17.a fandtes paa en gammel Lap, som · laae ved Heftet af Skrifterne. / Dog blev denne
G, s. 46 af Pladsen, og det mindre Barn · laae ved hendes Side, som var det en Pose, Madammen
Papir 340:15 der er et Menneske: han · laae ved Moderens Bryst og saae hende bedrøvet;
OTA, s. 212 er jo ogsaa et Menneske: han · laae ved Moderens Bryst, hun saae sig ikke glad
G, s. 72 aa mit syge Hjerte. Og paa hvem · laae vel Guds Haand som paa Job! Men citere
EE2, s. 309 gik i Kloster. Det Feilagtige · laae vistnok ikke deri, at man gik i Kloster,
Brev 68 Bog af Dig, som der opslaaet · laae, / Hun sagde: » jeg vil ei undlade
SLV, s. 246 hiin sivkrandsede Sø jeg · laae, en stille Aften, som hørte jeg hendes
Not11:10 ion fra det Subjektive der · laae, fra den umiddelbare Vished, thi Ich er
SFV, s. 63 t, hvor Collisionen egentlig · laae, kan jeg ikke give, men blot bede Læseren
SLV, s. 154 be den Ager, hvori Perlen · laae, kun deri er han forskjellig fra hiin Mand,
Brev 133 hvori den kostelige Perle · laae, og ønsker bestandig at eie Mere for
BI, s. 303 beføiede i Schlegels Ironi · laae, skal paa sit Sted blive oplyst, saavelsom
NB28:62 etingede Forsagelse. Feilen · laae, som jeg andetsteds har viist ( i Journalerne),
FB, s. 205 den og Angsten i Paradoxet · laae, som ovenfor udviklet, netop i Tausheden,
NB25:100 e Χstne opkom. Feilen · laae, som sagt, ikke i at gaae i Kloster, men
Not11:15 e den jo allerede gjort og deri · laae, som vi have seet, netop dens Feil. Det
OTA, s. 348 og nu forklare ham hvad deri · laae: da vilde maaskee hiin stridslystne Yngling,
NB6:55 teriernes ( især de Fornemmes) · laae; og med sømmelig Ærbødighed, som
Brev 69 / Der var ei Død imellem · Laag og Bund, / Men der var Liv, saavel i Fredags
EE1, s. 399 Øie skjuler sig bag dets · Laag, hendes Barm er blendende hviid som Snee,
KG, s. 18 rund. Som det sindrige Gjemmes · Laag, netop for ganske at skjule Gjemmet, seer
EE1, s. 306 ke seet, det er skjult af et · Laag, væbnet med Silkefryndser, der bøie
JJ:249 emmes. Ak og dog er allerede · Laagen paa Rækværket revet af lave, man
NB24:6.a ad han er over, at de ret slaae · Laaget fast til paa Kisten, det er, over at kunne
NB31:87 s Lidelse. / » Slaae · Laaget til« / / Saaledes staaer der i
NB31:87 i en gammel Psalme. Slaaer · Laaget til, nemlig paa Liigkisten, slaaer det
NB31:87 i Fred, ret gjemt. / Slaaer · Laaget til, rigtigt godt til – thi jeg ligger
Brev 69 aaler«? / Jeg aabned · Laaget, saae paa hver en Ret / Indpræget »
Brev 69 fra mit Hiem, / For mig paa · Laaland i en Borg at skiule; / Naturligviis det
Brev 315 l: og nødig afseer det, · laan da mig maaske et eller andet af Deres Arbeider
AE, s. 43 rdighed, at sige det var et · Laan fra Lessing, da der i alt det Grundtvigske
AE, s. 555 verterede det engelske 3 pCt. · Laan fra Wilson til Rothschild, blev der gjort
Brev 24 illede med behørig Tak for · Laan og en lille Anmodning om at glemme min
EE1, s. 276 er Enighed? Man aabne da et · Laan paa 15 Millioner, man anvende det ikke
EE1, s. 276 re Danmark let at aabne et · Laan paa 15 Millioner. Hvorfor tænker Ingen
SLV, s. 13 muligen vilde aabne et lille · Laan, men nei! Han overrækker mig den velbekjendte
CT, s. 40 eholde det, men til Laans, som · Laan, som betroet Gods. At et Menneske dog til
Brev 313 dring, og jeg søgte ved · Laan, thi jeg havde ikke Evne til at kjøbe
EE1, s. 14 te Station vilde jeg aabne et · Laan. I største Hast blev en Mahogni-Kasse,
FEE, s. 49 thed paa disse kunde aabne et · Laan. Naar man da finder Formues-Tilstanden at
NB14:98 edens man saa profiterede ved at · laane af mig. / Det er hvad jeg stedse har sagt:
JJ:165 ste primitiv Tanke. Hvad de veed, · laane de af Hegel. Og Hegel er jo dybsindig,
Not15:4.b rkning om hende. / fE ved at · laane dem Bøger i min Fraværelse og ved
Brev 214 min Beredvillighed til at · laane Dem Bøger; thi tro, at hvis Deres Billet
EE1, s. 304 jørende Skridt. Jeg kunde · laane Dem en Novelle af Tieck, hvoraf De vilde
F, s. 480 tre Steder faaet Løvte om at · laane den. Disse og lignende Themata varieres,
SLV, s. 13 den, og derpaa beder han, at · laane den. Jeg siger til ham, som jeg mente det:
SD, s. 186 virkelige at sige, der altid · laane deres Skabninger den » dæmoniske«
BOA, s. 131 de gjøres fornødent, at · laane det Bestaaende lidt af sine Kræfter,
EE1 en Mozart har været umuligt at · laane det nogen dybere Interesse. Den definitive
Brev 186 t mig ind, at jeg ikke godt kan · laane Dig mit Exemplar af » aus meinem
NB31:128 or at gaae over i en Urtebod og · laane en Veiviser, for at see, hvor den Mand
Brev 123 ent Henrich Sigvard Lund maatte · laane fra det kongelige Bibliothek. / S. Kierkegaard.
LF, s. 24 jeneste af, som det hedder, at · laane Fuglen og Lilien Ordet og Talen, istedetfor
EE1, s. 353 Rapport til en ung Pige, at · laane hende Bøger. Han har ogsaa vundet Adskilligt
EE1, s. 353 d, om jeg skulde lade Edvard · laane hende Schillers Gedichte, for at jeg tilfældigviis
3T43, s. 79 ppe fandtes Nogen, der vilde · laane Huus, og hvis der var en Saadan, han ikke
SLV, s. 176 ne, da bad jeg ham at maatte · laane Instrumentet. Jeg indtog min forrige Plads
Brev 52 Erindringer? og vil De i det Fald · laane mig dem? men kun hvis De gjør det, med
Brev 315 ise mig den Deeltagelse at · laane mig een eller anden god Bog som De kunne
Brev 315 rbro No 107. Dersom De vil · laane mig en Bog, kunne den afgives her. Jeg
Brev 315 en venlig Tjeneste? Vil De · laane mig paa nogen Tid Deres sidst udkomne Bog:
Papir 347 adet. / / Joh: / Du skulde · laane mine Buxer, dem blev Folk snart kjed af,
Brev 214 dholdt end Ønsket om at · laane Talerne, hvis den ikke, saa at sige, havde
Not5:26 de at faae en Pibe, og fik en at · laane, og alle Ønskers Maal var ham dengang
Brev 12 vet Tilladelse til paa mit Navn at · laane. Forgjeves har jeg søgt at besinde mig
TTL, s. 440 rdigheder. Der er i Staten en · Laane-Anstalt, hvor Armoden tyer hen. Den Fattige bliver
TTL, s. 440 d, ak, og søgte ham som en · Laane-Anstalt; og Enhver, der først da skal søge
TTL, s. 440 en glad Forestilling om denne · Laane-Anstalt? Og saaledes er der maaskee vel ogsaa det
4T43, s. 156 , ikke speilende sig i eller · laanende sit Udtryk fra menneskelige Lidenskaber,
4T44, s. 332 g Angesten for det, naar den · laaner det Tilkommendes Styrke. Naar det Forbigangne
AE, s. 11 r den Uafhængigste af Alle. · Laaner en Forfatter en Idee af en anden Forfatter
3T43, s. 79 ormaning som denne: » · Laaner hverandre gjerne Huus uden Knur!«
EE1, s. 215 jeg veed jeg har den; ikke: · laaner mig Eders Øren; thi jeg veed, de tilhøre
NB4:63 er han at skrive lidt – han · laaner saa Smaat hos mig, men derom tales ikke,
2T43, s. 27 Det Tilkommende er ikke, det · laaner sin Kraft fra ham selv, og naar det har
DD:7.b il Χstd. – Maanen, der · laaner sit Lys fra Solen. ( af en Lap Papir af
LP, s. 33 skuelser saavel foredrages som · Laanesætninger, som ogsaa anskueliggjøres til en vis
CT, s. 40 han skal beholde det, men til · Laans, som Laan, som betroet Gods. At et Menneske
NB4:60 Og naar saa en Forfatter der har · laant Adskilligt hos mig, faaer udgivet det i
BOA, s. 233 som den Kaldede ikke kan have · laant af Andre; og fra Adler er der dog nok hidtil
KG, s. 190 et skyldige, ikke hvad Du har · laant af ham, ikke hvad Du har lovet ham, ikke
Brev 8 / 100 /      /      / ( · laant af mig / / –: 2 / rd / 3 ℳ. /
AA:11 ldnordiske Selskab ( dem havde han · laant af Præsten); talte derhos meget fornuftigt
SLV, s. 84 e, laante Manuscriptet, er jo · laant af Victor. Idet jeg nu udgiver Manuscriptet,
Brev 24 dem. Sagen er denne, jeg har · laant dem ud til Fru Rørdams fire Døttre
EE1, s. 308 gt den, eller skulde De have · laant den af Tante Jette – De er maaskee
AE, s. 556 e Obligationer, men som havde · laant en for som Ihændehaver at møde; der
LA, s. 44 d, synes i Tegning at være · laant fra en anden Art Romantik, den schäfer-idylliske.
NB11:79 ger i Forordet, at Ideen ikke er · laant fra et Eventyr – men dog hell. ikke
Papir 207 es Skrifter, hvor en eller anden · laant Idee, eller Indfald kommer paa en aldeles
2T44, s. 204 Erfaring; den søger ikke · laant Ordbram, men skal, siger den, indestaae
EE1, s. 351 a jeg hænger stundom lidt · laant Stads paa ham. Naar vi da følges ad
Brev 12 e, fordi han vidste, at jeg aldrig · laante Bøger der, i den Tro det dog muligen
Brev 126 ighed, ja vel endog af Sit · laante den Ophøiethed og Majestæt, som Christian
JJ:236 d ved Hesten glad ved at ride. Da · laante en Dag en anden Mand hans Hest, og vendte
F, s. 470 ing fremlagt, enkelte Værker · laante fra det kongelige Bibliothek, mine Excerpter
Brev 245 ndre maatte modtage af det · laante Gods, men kun forsaavidt som den, der alt
Brev 12 n. Dersom jeg ikke husker Feil, da · laante Hahns Familie paa Dit Navn i Athenæum.
EE1, s. 357 nærmer sig Cordelia. Jeg · laante ham et Par Øine idag. Som en Elephant
SLV, s. 13 el nok til ikke at ville. Saa · laante han den. Tredie Dagen derefter, jeg husker
DD:208 Vittighed, sine af Willibald · laante Indfald. Willibald vil gaae, Vertinden
NB14:80 ham – som naar En gaaer i · laante Klæder, dette er satisfactio vicaria),
AE, s. 373 Den, der gaaer i en Fremmeds · laante Klæder. Han er en Fremmed i Endelighedens
3T44, s. 251 er istedenfor med Ønskets · laante Kraft. Men Ønsket om Himlens Salighed,
SLV, s. 84 hvorved jeg, som Tyvene sige, · laante Manuscriptet, er jo laant af Victor. Idet
Brev 311 r i Videnskabsskriftet man · laante mig det i et Par Timer – man sagde
AE, s. 556 uger man da ligesom hine Folk · laante Obligationen – for at komme med paa
Papir 258:6 helm. / Min Situation, da jeg · laante Penge af Rask og Monrad kom. / P.E. Lind.
KG, s. 96 veed af Erfaring, at » · laante Penge, naar de – efter Løfte tilbagebetales,
BI, s. 193 en i ikke at tilbagebetale de · laante Penge, saa udvikler han nu en næsten
NB11:79 skee havde han benyttet det · Laante slet. / En Pige bliver, istedetfor at gifte
Oi10, s. 403 oragtede eller høist med · laante Talemaader søndagshøitideligt udpyntede,
PS, s. 305 sigtede til, at jeg blandede · laante Yttringer ind i det Sagte. At dette er
NB11:79 tte maa vel saa være det · Laante, dette om den Abstrakte-Leven. Hvad har
AE, s. 11 r han noget Forkeert ud af det · Laante, saa gjør han intet Indgreb i den Andens
Papir 482 naar en Dør er lukket i · Laas – nu, saa tager man Nøglen og
TS, s. 58 Sligt, lukker jeg min Dør i · Laas og er ikke hjemme. Thi jeg vil være
Brev 24 or Bøgerne gjemt dem under · Laas og Lukke ( Du seer, at der altsaa har været
Brev 68 t brugt, / » De mange · Laase og de stærke Skaader, / » Ved
Not6:8 vel lidt over, at Slutteren · laasede igjen og saaledes spærrede Læreren
NB22:173 er lettere, det kan enhver · Laban og enhver Lømmel; og dog, dog just det
EE1, s. 391 / Da Jacob havde tinget med · Laban om Betalingen for sin Tjeneste, da de vare
FB, note er, at enhver saadan Mand er en · Laban, der kan være utaalelig nok i Livet,
PMH, s. 75 tjerner, eller en phantastisk · Laban, der vil gjenindføre Nomadefolkenes Levemaade;
NB31:123 Bekymring, thi den Art af · Labaner og Børster som nu kaldes Χstne,
SLV, s. 369 umme Mennesker og ubarberede · Labaner, da det er det Vanskeligste af Alt, om end
AE, s. 544 fremfor Alt ikke blive gamle · Labaner, der lyve om Barndommen, der tillyve sig
BB:37 Foryngelsesdrik), disse lange · Labaner, som ere saa uskyldige og saa naive, som
EE:183.c jeg nu sige som Jacob: jeg saae · Labans Ansigt og see det var ikke mod mig som
EE1, s. 377 der om Rebekka, at hun stjal · Labans Hjerte, da hun paa en underfundig Maade
AE, s. 546 kun en dum sentimental og · labansagtig Misforstaaelse, ikke saa meget af Barnedaaben
Oi5, s. 238 r til at ville have med dette · Labansagtige at bestille at elskes bataillonsviis eller
AE, s. 500 gammelt. Men Barnagtighed og · Labansstreger er saare forskjellig fra Humor. Humoristen
AE, s. 73 ærlingens Uddunstninger og · Labansstreger, befrygtende at blive til Latter ved Repetenterne:
DJ, s. 74 at Don Juan skulde begynde med · Labansstreger; det gjør Don Juan aldrig. Ureflekteret,
AE, s. 123 en har aldrig været Ven af · Labanstreger. Men Forskjellen er blot denne, at Videnskaben
EE1, s. 153 rgen for hende til Smerte. / · Labdakos' s Slægt er altsaa Gjenstand for de vrede
Not10:4 Gudernes Vrede forfølger · Labdakoss Slægt, det er øiensynligt i Oedips
Brev 311 n gleichem Augenblick Dich · laben / Schiller / Er det ikke Troens Kamp? Striden
Not1:7 admisissem, neque ulla mihi · labes inhæreret, immo vero quasi eam obedientiam,
CC:10 ntationis deo, id est fructum · labiorum, confitentium nomen ejus. Bene vero facere
CC:4 sset vos tentator, et in vanum · labor noster factus esset. Cum jam veniret T.
EE1, s. 318 s / mollibus his castris, et · labor omnis inest. / Maaskee hører hun slet
AA:55 heed det: beed og arbeid. ( ora et · labora). / Jeg har i denne Tid læst Adskilligt
CC:4 us vos, ut agnoscatis eos, qui · laborant in vobis et prosunt vobis in domino, et
CC:8 calumniatrices, non vino multo · laborantes, boni magistras, ut juniores temperantiam
CC:4 aborem et operam; die nocteque · laborantes, ne cui vestrum oneri essemus, prædicavimus
CC:10 ituit pontifices, infirmitate · laborantes, verbum vero jurisjurandi post legem, filium
CC:5 cepimus, ut, si quis non vult · laborare, idem ne comedat. Audimus enim nonnullos
CC:2 surire, et abundare et penuria · laborare. Omnia in me corroborante Chr. Ceterum bene
CC:2 anum cucurrerim neque in vanum · laboraverim, quod si etiam exhaurior hostiâ et
CC:5 omedimus apud quemquam, sed in · labore et opera die et nocte operantes, ut ne
CC:10 iam ivit Abrahamo redeunti ex · labore regum et benedixit illi, cui etiam Abr:
CC:4 recordantes vestrum factum fidei et · laborem amoris et patientiam spei domini nostri
CC:4 stis. Recordamini enim fratres · laborem et operam; die nocteque laborantes, ne
NB25:41 e terra magnum alterius spectare · laborem; / non qvia vexari quemquam' st jucunda
CC:7.b ομαι pruritu · laboro / Ep: ad Titum. / P. servus dei, apostolus
CC:3 um in Chr:, ad quod ego quoque · laboro, pugnans secundum efficaciam ejus operantem
Brev 75 Mismod / » durch das · Labyrinth der Brust / / » wandelt in der Nacht«.
EE1, s. 388 er i Forhold til sit Hjertes · Labyrinth en Ariadne, hun eier den Traad, ved hvilken
JC, s. 22 . Over Alt, hvor han ahnede en · Labyrinth, der maatte han finde Veien. Begyndte han
EE2, s. 229 delsernes og Tilskikkelsernes · Labyrinth, hvor han overalt seer sig selv og dog ikke
AA:12.6 ge styrte sig ikke ind i Livet ( · Labyrinthen) uden at have iagttaget hiin Forsigtighed
AA:12.6 e Garn, da at gaae igjennem alle · Labyrinthens ( Livets) Irrgange og dræbe Uhyret.
FF:61 yperbel. / Daubs Perioder er sande · Labyrinther; der udfordres derfor til at læse dem
EE1, s. 128 ndre af Themaer, den er ikke · labyrinthisk gjennemslynget af Ideeassociationer, den
NB4:22 tappreste Folk i Oldtiden ( · Lacedemonierne) forberedte sig til Kamp ved Musik: saaledes
AE, note e af Plutarch ( i Moralia) om en · Lacedæmonier Eudamidas, kommer han vist til at tænke
BI, s. 143 daß uns der Satz fast ein · Lächeln abnöthigt), sondern auch der Worte;
BI, note tter Einer Blume sind, und mit · Lächeln werden wir dann wissen, daß was wir
AE, s. 101 rmodentligen igjen mit halbem · Lächeln): Jacobi, Sie wissen, das thue ich vielleicht«.
AE, s. 101 ang skal have sagt mit halbem · Lächeln: Er selbst wäre vielleicht das höchste
Not3:4 Verzeih mir, sagte Wilhelm · lächelnd, Du fängst von der Form an, als wenn
Not10:2 t es wirklich: näher kommend · lächelt sie / Mir zu mit heiterm Auge, ja nun seh'
Papir 305:3 hlen uns Geschichten, / Und · lachen über goldne Schmetterlinge; /
EE1, s. 29 rket: daß wenn sich das · Lachen zuerst bei Kindern zeiget, so ist es ein
EE:28.1 / » Daß wenn sich das · Lachen zuerst bey Kindern zeiget, so ist es ein
Papir 180 er Scolast? Der Casus macht mich · lachen.« Her er det imidlertid første Gang Mephisto
BI, s. 142 t- und gefühllose ja fast · lächerliche Gleichgültigkeit zuschreiben .....
BI, s. 115 elben aufzustellen, so ist im · Laches von der Tapferkeit die Rede und im Charmides
JJ:226 , da han som al Tungsind var · laconisk, men ogsaa havde Tungsindets Fynd. /
SLV, s. 82 ?« svarede Assessoren · laconisk. » Ja, eller det Meste, eller det
EE1, s. 361 ve høit, afbrydes af mine · laconiske Bemærkninger: hun skriver godt for sig,
SLV, s. 359 Dette Raad optog hun med det · laconiske Svar: jo! og med det Tilføiende: nei
CC:2 os sæpe vobis dixi, et nunc · lacrimans dico, inimicos cruci Christi, quorum finis
CC:10 servare cum clamore magno et · lacrimis proferens, exauditus ex timore –
BB:12 e de XVII dessins par Mr. de · Lacroix. Paris 1828. Fol. Die Zeichnungen sind lithographirt.
Not6:28 enne Reise sige: nulla dies sine · lacryma. / Heden maa netop være skikket til at
CC:7 ue desiderans te videre, recordatus · lacrymas tuas, ut lætitia implear, memoria repetens
CC:10 im locum non invenit, quamvis · lacrymis quæsivit illam. Non enim accessistis
BB:37.10 – rigtigt: hinc illæ · lacrymæ!) / Jeg seer nu en god Titel i den sidste
EE1, s. 267 ikke tage ham. Hinc illæ · lacrymæ. Dersom dette ikke var Digterens Mening,
SLV, s. 71 ttelse i Livet. Hinc illæ · lacrymæ. Jeg er nu en lykkelig Elsker, og ønsker
Not1:6 stinus, Ireneus, Tertullian, · Lactantius. b den Alexandrinske K: Lærere imaterielle
Not1:4 tiv-mathematiske ved Wolf. / · Lactants libri VII divinarum institutionum. /
PS, s. 257 edie af Hamann, den fjerde af · Lactants og ofte gjentaget, den femte af Shakspeare
CC:10 cibo. Quicunque enim fruitur · lacte imperitus verbi justitiæ infans enim
CC:10 dei et facti estis indigentes · lacte, non solido cibo. Quicunque enim fruitur
Papir 4:1 :יֶקֶב · lacus torcularis v. fovea, in quam excipiebatur
    · Lad 1774
    · lade 2240
SD, s. 159 thvælvede Pallads, men en · Ladebygning ved Siden af, eller et Hundehuus, eller
DS, s. 231 re hele Verden til een stor · Ladebygning. Det er en daarlig Efterabelse. Nei, naar
JJ:490 ot og selv boer ved Siden af i en · Ladebygning: de leve ikke selv i det den uhyre systematiske
EE2, s. 21 men dette var glemt, og · Ladegaarden er just ikke det Sted, hvor man opelsker
NB3:41 , naar de udbetaltes ham paa · Ladegaarden, men det er at compromitere Nationen, at
EE2, s. 21 e Tanke. Det var to Koner fra · Ladegaarden. De havde maaskee kjendt bedre Dage; men
Brev 4 lserens Arbeidshuus eller paa et af · Ladegaardens Arbeidsværelser, saa vil Du have en
SLV, s. 145 og en stakkels Assessor samt · Ladegaardens Medlem. At digte et virkeligt Livsforhold
Papir 412 e / Der vil gives et Partie ved · Ladegaards-Aaen, som complet udtrykker dette. /
NB10:208 edel, en Leietjener, et Bud, et · Ladegaardslem o: s: v: men en Hyrekudsk havde han ikke
JJ:2 ølgende Begivenhed. I Dag kom et · Ladegaardslem til mig ude i Grønningen og overrakte
Papir 389 re en Mesalliance. Om et · Ladegaardslem tilbød ham sit Venskab, han vilde sige:
SLV, s. 238 dens Øine! Gid jeg var et · Ladegaardslem, et elendigt Menneske, saa var Misforholdet
SLV, s. 145 ller Assessor i Retten eller · Ladegaardslem. Altsaa hver Gang et Livsforhold vil overvælde
IC, s. 71 ae for langt ned, at gaae til · Ladegaardslemmerne og udtrykke Lighed med dem; Spekhøkernes
OTA, s. 271 st, at han atter kan have · Laden fuld for en tilkommende Tid. Derfor bruges
OTA, s. 271 n fra en forbigangen Tid har · Laden fuld, og er forsynet for den nærværende
Papir 161 begynder forfra. En saadan · Laden Historien begynde forfra kan i en vis Betydning
SLV, s. 439 d, ikke en Gjøren, men en · Laden sig ved sig selv vederfare Noget. /
AA:12 or Mængde have de samlet i · Laden, men Videnskaben kan sige til dem: »
CT, s. 25 rig af Det, man har liggende i · Laden. Men hvoraf lever saa Fuglen? Fuglen kan
EE2, s. 109 med hende under Armen, halvt · ladende det Skjønne i denne Skik vederfares
Papir 440 lere Heste ihjel, saaledes · ladende een Sjouer falde efter den anden, bestandig
NB:160 kler i store Bøger, bestandigt · ladende en Braad tilbage i den enkelte Bog, hvilket
SD, s. 160 smagfuldeste Maade, og endog · ladende Kunst og Videnskab tjene til at forhøie,
NB7:75 Tanker forfølge mig, ikke · ladende sig skrække af, at det jo, idet han
TAF, s. 299 er, skjuler over dem, før · ladende sit Liv end at berøve dem dette Skjul,
NB6:10 saa paadutter hiin barnlige Tid, · ladende som havde Forstanden nu den Opgave at forklare
NB27:65 Gjæs – bestaaer i, · ladende som Ingenting at eftersige, eller –
Papir 526 forandrede Situation vedblive ( · ladende som Ingenting) at bruge Bibel-Udtrykket.
BOA, s. 247 nie). Bliver han derimod ved, · ladende som Ingenting, at fare fort, lader begge
BOA, s. 212 n uforklaret hen, medens han, · ladende som Ingenting, gaaer ad en anden Vei –
KG, s. 229 tter denne Viden i en Troen, · ladende som Ingenting, ladende som var det Noget,
BOA, s. 213 taae hen, og saa blive Genie, · ladende som var der god Mening i dette Sammenhæng,
KG, s. 229 Troen, ladende som Ingenting, · ladende som var det Noget, der end ikke behøvede
CT, s. 223 er hvilkensomhelst Videnskab, · ladende Tilhørerens eller den Lærendes Forhold
    · lader 2217
TTL, s. 460 skjuler sig i en Afkrog; naar · Laderne ere fulde og der er Forraad for et langt
KG, s. 247 Gange), naar de Travle sanke · Laderne fulde af hvad de høstede og hvile paa
OTA, s. 261 glen, rigere end Den der har · Laderne fulde, end ikke sanker i Lade: den sammenligner
SLV, s. 218 flod og lykkelige Tider, byg · Laderne større og giv Overflod større end
SLV, s. 218 g giv Overflod større end · Laderne, giv Fædrene Viisdom og Mødrene Frugtbarhed
OTA, s. 224 derfor ( at ingen Mislighed · lades bag ved og ingen Tvesindethed uomtalt)
CT, s. 238 de, idetmindste ikke naar det · lades ganske ubestemt, hvem det er der tales
NB22:134 jektive, det raabes der paa, og · lades haant om Subjektiviteten. Ganske naturligt;
EE1, s. 329 ltid for en ung Pige, at hun · lades hendes Frihed, men at Leiligheden ikke
IC, s. 133 or, og om jeg har Lov dertil, · lades her udenfor), er det saa en Kompliment,
NB:108 et Christelige er, og derfor · lades jeg uden Sympathie, derfor forstaaes jeg
AE, s. 142 ylder. Men medens der overalt · lades ringe om det Ethiske, hvad lærer saa
CT, s. 238 nnesker tale vel om Eder. Der · lades slet ingen Mislighed tilbage om, hvorledes
NB31:85 ne skal annammes, den Anden skal · lades tilbage o: s: v: / Frygtelige Udsondren
CT, s. 237 ige. Der skal ingen Mislighed · lades tilbage, om hvorledes det er at forstaae.
AE, s. 143 pa, det dog i sidste Instants · lades uafgjort, hvilken Grændsen er mellem
TTL, s. 425 en hellig Pagts Forpligtelse · lades uopfyldt eller misligt opfyldt tilbage,