Søren Kierkegaards Skrifter
elektronisk version 1.8.1
ved Karsten Kynde
ISBN 978-87-993510-4-6
Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg
Grafik Karen-Margrethe Österlin
© Søren Kierkegaard Forskningscenteret
København 2014
Papir 15 | meget sikkert Beviis derpaa ( | · l Cor: X, 4.). – ? ? / απηλλοτϱιωμενοι. |
Brev 121 | us nostræ universitatis | · L E P E O. absolvissem, ad theologiam animum |
Brev 317 | ghed. / Deres taknemlige / | · L H – / 24. Øverst: Brev 317, bl. |
Papir 1:1 | rdet, og Churf: af Trier tog | · L ind i sit Gemak kun i Eck og Cochleus Nærværelse. |
Papir 14:4 | Liges / | · L Ligesaa L Ligesaa. / Mth: |
Papir 14:4 | Liges / L Ligesaa | · L Ligesaa. / Mth: |
Papir 1:1 | cramentis mod L. / pag. 359. | · L skrev meget haardt mod Henrich og behandlede |
NB4:93 | ed sig selv, at den veier 70 | · L℔, og at den vil blive en uhyre feed Steg. |
NB4:93 | en Stakkel, som kun veier 25 | · L℔, og som der ikke er en Pille Fedt |
Brev 45 | jeg i en bestemt Krog for at | · l– m– V–. Det er nemlig den eneste |
Brev 45 | a paa et bestemt Sted for at | · l– s– V–. Det var nu mere paa |
NB:73 | t trouve toujours un autre sot qui | · l' admire) troer, at naar Undersøgelserne |
JJ:80 | t trouve toujours un plus sot, qui | · l' admire. / Boileau. / Naar jeg ikke er reus |
FB, s. 149 | uve toujours un plus sot, qui | · l' admire. / Troen er netop dette Paradox, |
BB:12 | a mort epouvantable. Trad. de | · l' allemand par Victor Palma Cayet. Col: 1712. |
BB:12 | ust tragédie traduit de | · l' allemand.Paris 1825. 8. / 35. Faust, nouvelle |
NB21:117 | austere morale ne coute rien a | · l' auteur; affirmativement dans la societe, |
NB22:68 | chastes attraits / Passent dans | · l' Elysée, et ne meurent jamais. / |
EE1, s. 421 | det i Veiret og raabte: vive | · l' empereur. Med et saadant Blik kastede hun, |
BB:12 | Original führt den Titel: | · l' enchanteur Faustus. / 59. Fausts Leben, |
Not2:2 | riginal führt den Titel: | · l' enchanteur Faustus. / Fausts Leben, Thaten |
Papir 515 | ovster og Rangspersoner og | · L' homberen og alt dette hersens gik i Skudder |
DS, s. 247 | e Dem hver Aften en oprømt | · L' hombre, derimod skal De ikke spise meget |
Oi10, s. 394 | er om Aftenen sin animerede | · L' hombre, var Oprømtheden selv; thi af |
Not13:23 | og den bekjendte Naturlov | · l' inertie naturelle des corps cfr § 30. |
Papir 459 | animerende i den animerede | · L' ombre man faaer den Aften. / Klogskab er |
Not13:6 | 63), han henviser til Huetius de | · l' Origine des Romans. Der er to tydske Oversættelser, |
AE, s. 104 | kunde blive klog paa, hvilken | · L' s Hensigt var med at udgive disse Fragmenter. |
NB30:22 | ere Martyriet. / Saa vender | · L. Χstd. ligefrem paa Hovedet. Χstd. |
Not13:6 | adversis capienda. / citeres hos | · L. § 260. / / Novarinus de occultis Dei |
Papir 1:1 | t: og lærte der at kjende | · L. / I dette Aar udkom en Keiserlig Rescript, |
Papir 1:1 | og de septem sacramentis mod | · L. / pag. 359. L skrev meget haardt mod Henrich |
Papir 456.c | jort det ved at benytte os af | · L. / Søndag – Mandag. / Det er noget |
KM, note | ndom« ( p. 169, 2den Sp. | · L. 13 fra n.); » den almindelige Forknyttelse |
KM, s. 13 | e« ( p. 169, 1ste Sp., | · L. 4 fra oven), søger den, ved at transportere |
KM, note | der« ( p. 170, 2den Sp., | · L. 6 fra oven). – » Livet er |
NB32:67 | er dog ikke Χsti Lære. / | · L. adskiller saa to Stykker: Loven og Evangeliet. |
NB32:120 | ng af Nathan d. W., at det | · L. afskyede var alt hvad der var Fanatisme. |
Papir 456 | de. / Er der egl. ikke ved | · L. afstedkommet en uhyre Forvirring, hvor |
Papir 1:1 | re i Rigets Act. / pag. 282. | · L. antog Navnet Junker Jørgen, lod sit |
LA, s. 30 | usards Arving. Mismodig troer | · L. at opdage, at Mariane elsker Arnold, en |
Not2:2 | l. Leipzig. 1831. 8. / 6. | · L. B. ( Bechstein) die Darstellung der Tragödie |
BB:12 | l. Leipzig 1831. 8. / 45. | · L. B. ( Bechstein) die Darstellung der Tragoedie |
Papir 246 | und Gedichte der Deutschen v. O. | · L. B. Wolff Stuttgardt 1830.) / p. 379. / |
NB12:22 | ioneret i 1 Aar. Billet mærk: | · L. bedes aflagt paa Hjørnet af Studiestræde |
Papir 1:1 | ge Citationsskrivelse, hvori | · L. befaledes at møde inden 21 Dage i Worms, |
Papir 1:1 | ugustinerordens. / pag. 252. | · L. begav sig paa Veien ledsaged af Justus |
Papir 1:1 | om Præsteeed. / pag. 287. | · L. begyndte at arbeide paa Bibelens Oversættelse. |
Papir 458 | il begynde ( ikke der hvor | · L. begyndte, thi L. var mange Aar iforveien |
Papir 1:1 | haumburg, en ædel Ridder, | · L. Beskyttelse. – ligesaa Franz v. Sickingen; |
Papir 1:1 | tter Anna v. Mochau, hvilket | · L. billigede. / pag. 306. Karlstadt var ogsaa |
LA, s. 27 | omme Viden om sit Forhold til | · L. bliver Cl. det mere og mere. Ferdinand |
Papir 456 | og det skeer let, naar det | · L. bliver det almdl. Princip – næsten |
LA, s. 30 | hvis Stemme og en Signetring | · L. bliver opmærksom paa. Af Samtalen erfarer |
Papir 1:1 | Forsv: for L., han viser at | · L. blot ivrede mod de sidste Aarh. Misbrug, |
Papir 455 | enes Orden som den var, da | · L. brød ud: det var Usandhed; tag Forudsætningen |
NB30:112 | herske. Min Indvending er: | · L. burde have gjort det kjendeligt, at han |
Papir 1:1 | yrsterne paa ei blot at faae | · L. Bøger brændt; men og faae ham afstraffet |
NB22:31.a | an bør være Mand. / cfr. | · l. c. p. 259. / Jfr. Maria. / / Reuchlin ( |
AE, s. 296 | en. Frater Taciturnus siger ( | · l. c. p. 341): » Viden af det Historiske |
NB24:148 | ortalen p. XXII. / Wessenberg ( | · l. c. p. 46) / / siger: Her viste sig en paafaldende |
NB22:20 | gsaa betegnende, hvad Reuchlin ( | · l. c. p. 98) bemærker som den Forandring |
NB33:53 | g hænger sammen deels med, at | · L. dog egl. antager Χstd. for at være |
Papir 1:1 | 283. Her paa Wartburg skrev | · L. en Bog om Skriftemaal, som han dedicerede |
NB23:7 | ge det Modsatte. / Saa lader | · L. En indvende: men naar Dette forholder sig |
Papir 458 | e) der, hvor, saa at sige, | · L. endte for at begynde den ny Begyndelse, |
AE, s. 101 | Saaledes fortæller J., at | · L. engang skal have sagt mit halbem Lächeln: |
KK:3 | / Den historiske Udvikling af | · L. er betinget ved en for ved samme gaaende |
KK:3 | . – / / Litteralismus. / | · L. er den Vildfarelse, ifølge hvilken man |
NB36:27 | uther – Reformationen. / / | · L. er lige Modsætningen til » Apostelen«. |
AE, s. 94 | m vil bygge en evig Salighed. | · L. er villig til, ligesom alle Andre, at troe, |
Papir 458 | ndelig dyr Priis kjøbte | · L. et taknemligt Vilkaar: uendelig høi |
Papir 1:1 | stadt og Eck igjen 3 Dage. / | · L. fik Befaling af Hertugen af Pom̄eren, |
NB30:112 | rke dertil!) derfor ( thi | · L. forandrer aabenbart det nye Testamentes |
LA, s. 27 | gne Forelskelses Inderlighed. | · L. forbliver paa Grossererens Landsted, hvor |
Papir 1:1 | geagtede Fasten. / pag. 311. | · L. forlod Wartb: i Begyndelsen af 1522. Hans |
LA, s. 58 | viis med det Ønske, at see | · L. forsørget ved et Ægteskab. At nu |
NB19:57.b | gjøre det. Saaledes klager | · L. foruden andre Steder i Prædiken over |
LA, s. 31 | n forlade Pigen, haabende, at | · L. frier til hende. / Men hvo er nu dette |
NB18:101 | Resultat af Luther, fordi | · L. fulgte efter den phantastiske Overdrivelse |
Papir 1:1 | r ham for sig, men nu brugde | · L. Gamaliels Ord. / pag. 270. d. 26 April |
Papir 455 | tag Forudsætningen for | · L. ganske bort, og det Lutherske er aldeles |
Papir 1:1 | Wittenb:; med Karlstadt kom | · L. ganske overeens; men han trak sig dog siden |
NB23:7 | lige det Modsatte. / Saa maa | · L. ganske rigtigt til at gjøre Distinctionen: |
Not13:23 | en Svaghed i alle de Svar | · L. giver Bayle i § 121, 22 o: f., han |
Papir 1:1 | rst 7 Januar. / pag. 186. | · L. gjentog sin Appellation til et almdl Concilium |
Papir 1:1 | r mod Churf: Villie. – | · L. gjorde det ogsaa. / pag. 322. L. prædikede |
Not13:23 | t vigtig Bemærkning som | · L. gjør § 212 at Slutningen fra Quantitæt |
Brev 317 | aard. / Den 19de Marts / 1852 / | · L. H. / Maaskee vil De finde det forunderligt |
Papir 423 | pgiver Troen paa Msker / No 3 / | · L. H. i S. e. s. saa / Du opgiver Evighedens |
Papir 423 | pgiver Evighedens Haab / No 4 / | · L. H. i S. e. s. saa / Du opgiver Haabet |
Papir 423 | Kjerligheden til Gud / No 6. / | · L. H. i S. e. s. saa / Du opgiver Kjerligheden |
Papir 423 | erligheden til Mskene / No 7. / | · L. H. i S. e. s. saa / Du opgiver Kjerligheden |
Papir 423 | Haabet for dette Liv / No 5. / | · L. H. i S. e. s. saa / Du opgiver |
Papir 423 | opgiver Troen paa Gud / No 2 / | · L. H. i S. ei s. saa / Du opgiver Troen |
Papir 385 | g tænke en ganske anden | · L. Han er en Dæmon; dog skulde hans Maske |
NB30:22 | har oftere bemærket, at | · L. har altereret Χstd. Som jeg nu seer, |
NB30:22 | ær har sigtet paa er, at | · L. har altereret Χstd. ved at alterere |
NB29:12 | det til det Gode. / Luther. / / | · L. har dog egentligen gjort uberegnelig Skade |
NB30:22 | forvandles til Normativet. | · L. har i høi Grad lidt af ængstet Samvittighed, |
NB29:12 | re og slettere Efterabelse. | · L. har nedsat Myntfoden paa det at være |
NB29:12 | ja, Satan seirer derfor! / | · L. har ved sin senere Leven accrediteret Middelmaadigheden. |
AE, s. 101 | lling om, hvor uudtømmelig | · L. har været i med græsk Oprømthed |
AE | rdigt til paa Søndag: tro mig, | · L. havde grebet til med begge Hænder, han |
Papir 1:1 | 1519. / pag. 115. Det andet | · L. havde lovet Miltitz var at opmuntre Enhver |
Papir 385 | D. J. / Overhovedet skulde | · L. have i et saadant enkelt Øieblik noget |
EE1, s. 23 | Act af Scribe, oversat af J. | · L. Heiberg / / 225 / / 7. / Vexeldriften / |
NB6:36 | il Prof. Heiberg / / Hr. Prof. J. | · L. Heiberg / Danmarks Æsthetiker / / |
Ded:110 | øivelbaarne / Hr Etatsraad J. | · L. Heiberg / med Ærbødighed / fra Forf. |
Ded:17 | og D. M. / Til / Hr Professor J. | · L. Heiberg / R af D. / ærbødigst fra |
Ded:19 | fatteren. / Til / Hr Professor J. | · L. Heiberg / R af D. / ærbødigst fra |
Ded:26 | e i privateje / Til / Hr Prof: J. | · L. Heiberg / Ærbødigst / fra Udgiveren |
Papir 180 | ust et umiddelbart Drama? som J. | · L. Heiberg siger; ( gives der et saadant?). |
LA, s. 7 | torie«, udgiven af J. | · L. Heiberg. / / Kbhv. Reitzel. 1845, / |
NB9:22 | r er Anfægtelsen, hvilken | · L. henfører til Djævelen. Dette er dog |
NB32:67 | Og denne forkeerte Vending | · L. her har taget, den er saa blevet fortsat |
BI, note | hetik, herausgegeben von K. W. | · L. Heyse. Leipzig 1829. / Solgers nachgelassene |
LA, s. 31 | Paa en Bog-Auction kjøber | · L. hiin lille primula veris for 25 Rbd., og |
Papir 1:1 | rasmus et godt Vidnesbyrd om | · L. hos Churf. af Sachsen, da denne bad ham, |
AE, s. 98 | det egentligen staaer sig med | · L. Hvad skeer? Forfærdet opdager han, at |
Papir 455 | k Dig saaledes, at Det som | · L. i den yderste Spænding, greb som det |
PS, s. 220 | Torvet« ( Diogenes af | · L. II, 5, 21), men philosopherede lige absolut, |
Oi8, s. 360 | Ja hvad hjælper det, faaer | · L. ikke altid lige saa god Charakteer, saa |
Papir 1:1 | Stübner erklærede, at | · L. ikke havde Ret i alt og at der vilde komme |
NB33:53 | ænger det sammen med, at | · L. ikke løfter den guddommelige Majestæt |
NB30:112 | er det, at det kunde falde | · L. ind at argumentere i Kraft heraf, det viser |
AE, s. 98 | en, forskyldt, forsaavidt dog | · L. ingenlunde havde sendt Bud efter ham i |
Papir 455 | teden lader sig gjennemføre. | · L. kæmpede, det hedder bestandigt polemisk |
NB19:58 | ter. / / Tænk M. samtidig med | · L. Lad der nu siges om M. alt hvad Udmærket |
AE, s. 97 | hilosophere paa, saa erindrer | · L. legende om Grækerne. Hans Viden er ikke |
Papir 455 | til Regulativet? / Saa længe | · L. levede kunde det ikke godt sees, thi han |
JC, s. 55 | ον. ( cfr Diog: af | · L. Lib. 1. § 36.). Kan da Bevidstheden |
PS, s. 282 | αξια. Diog. | · L. lib. IX. § 107. – I Modsætning |
Brev 268 | skjel der var mellem ham ( | · L. M) og et Æsel. L. M. svarede: det veed |
NB11:173 | r har gjort det? saa svares: P. | · L. M. ell. Goldschmidt. Kræmmersvenden |
AeV, note | dog maaskee Maximum for Hr. P. | · L. M. Et saa afgjort og afgjørende dialektisk |
NB13:55 | bhavnsposten udøste P. | · L. M. Forhaanelser over den og mig; i Flyve-Posten |
AeV, s. 79 | oget Kage i Hatten, er Hr. P. | · L. M. graadig nok til at tage hele Samtalen |
AeV, s. 79 | fordelagtigere – Hr. P. | · L. M. har den Fordel, at intet Ord bliver |
AeV, s. 79 | ser, som nu denne Gang Hr. P. | · L. M. har gjort det ( ifølge Gæa 1846) |
AeV, s. 81 | lde næsten troe, at Hr. P. | · L. M. havde forberedt sig paa den Tale, han |
AeV, s. 81 | en ene og alene. Havde Hr. P. | · L. M. holdt den samme Tale paa Dagvognen til |
AeV, s. 82 | veed Grunden, hvorfor Hr. P. | · L. M. ikke kan antages at have spist for meget, |
NB11:173 | endog en distingueret. Selv P. | · L. M. og selv i et Blad ( altsaa ikke i personlig |
AeV, s. 81 | gelse, føres mellem Hr. P. | · L. M. og, besynderligt nok, » en fornuftig |
Brev 268 | ham ( L. M) og et Æsel. | · L. M. svarede: det veed jeg ikke – og |
Papir 394 | aa intriguant Hoved som P. | · L. M. til Redakteurer var yderst, yderst farlig. |
AeV, s. 80 | dvende, hverken mod at Hr. P. | · L. M. virkeligen har sagt det, thi det maa |
AeV, s. 81 | Saaledes ogsaa her med Hr. P. | · L. M.' s Tale. Den skylder Prof. Hauchs Hus |
AeV, s. 81 | rste er det, at det er Hr. P. | · L. M.' s virkelige Mening, det Forsvar, jeg |
AeV, s. 81 | det Interessante. Som Hr. P. | · L. M.s virkelige Mening er den hans virkelige |
Papir 1:1 | . og Miltitz, der behandlede | · L. med Smigrerie, ja endog under Taarer kyssede |
Not13:23 | s addas tota sunt similia, | · L. mener man burde sige: si similia similibus |
Papir 1:1 | siet og brugte Magt, hvilket | · L. misbilligede. / pag 283. Her paa Wartburg |
Papir 1:1 | leander søgte at gjøre | · L. mistænkelig, og da han af Keiseren og |
Brev 53 | . Giødwad / S T. / Hr. P. | · L. Møller / Copi / Høistærede! / |
NB15:2 | af Frater Taciturnus mod P. | · L. Møller / p. 39. / / / Angaaende en Yttring |
Papir 394.1 | hiin første Artikel mod P. | · L. Møller / Ved Slutningen af 47 og Begyndelsen |
SFV, note | mme en Plads her, at Hr. P. | · L. Møller ganske rigtigt ansaae » |
AeV, s. 83 | Beskeed. / Dersom blot Hr. P. | · L. Møller havde været en lidt betydeligere |
AeV, s. 79 | og foretagende Literat Hr. P. | · L. Møller i Qvalitet af Nytaarsgratulant. |
AeV, s. 79 | falde mange Andre end Hr. P. | · L. Møller ind, thi, Herre Gud, man kan |
AeV, s. 84 | jeg jo meget godt, at Hr. P. | · L. Møller og Corsaren ere til, og dog vidste |
NB14:77 | / 1) Det gjaldt om at splitte P. | · L. Møller og Goldschmidt ad; og at faae |
NB6:55 | Forholdet til Cotteriet: P. | · L. Møller og Goldschmidt var det mit Bestik |
NB18:44.b | privat for den Artikel mod P. | · L. Møller og tilføiede: at det skulde |
AeV, s. 83 | ige, som talte jeg med Hr. P. | · L. Møller om Experimentet og dettes Dialektik. |
AeV, s. 82 | er, som han formoder. Hr. P. | · L. Møller tilbyder sig nu med sin Yttring. |
AeV, s. 80 | Gæa«, og P. | · L. Møller vel havde sagt det, men dog ikke |
NB17:38 | andret) i Flyveposten af P. | · L. Møller, hvor der fortaltes, at nu vare |
AeV, s. 84 | piritus, ibi ecclesia: ubi P. | · L. Møller, ibi » Corsaren«. |
NB11:173 | ved. / Tag Goldschmidt, ell. P. | · L. Møller, mon nogen af dem havde personligt |
NB15:30 | klen af Frater Taciturnus mod P. | · L. Møller. / / Hvad jeg i sin Tid godt |
AeV, s. 82 | .« Ingenlunde, Hr. P. | · L. Møller. Alt dette er ganske normale |
NB17:16 | Da kom hiin lille Artikel af P. | · L. Møller. Havde jeg nu blot tænkt paa |
AeV, s. 84 | virkeligt Menneske er Hr. P. | · L. Møller. Men paatrængende, som han |
NB18:44.a | les tilintetgjørende for P. | · L. Møller.« Formodentlig vilde |
AeV, note | kommer Indvendingen af Hr. P. | · L. Møller: » det er næsten Afsindighed, |
AeV, s. 82 | ets Betydning. Altsaa. Hr. P. | · L. Møller; han befindes at være i legemlig |
AeV, note | pgave. Svar: unegteligt Hr. P. | · L. Møller; og da det er efter Bordet, og |
NB10:20 | get, der var skeet enten P. | · L. Møllers Angreb var kommet ell. ikke; |
AeV, s. 80 | noget Ubehageligt ved Hr. P. | · L. Møllers Driftighed, er det mere det |
AeV, s. 83 | r, som ikke overskride Hr. P. | · L. Møllers Fatteevne. Hvad jeg her har |
AeV, s. 83 | Blad. En Opfattelse af Hr. P. | · L. Møllers Reise til Sorø er ikke dialektisk |
SFV, note | at opbevare Mindet om Hr. P. | · L. Møllers æsthetiske og critiske Fortjeneste |
AeV, note | tydeligt, thi det er jo Hr. P. | · L. Møllers, men for ham er det dog altid |
AeV, note | er lille, thi den er jo Hr. P. | · L. Møllers, men paa den anden Side er den |
AE, s. 98 | ægede Individualiteter som | · L. og J. i en Samtale med hinanden. Begeistringens |
Papir 1:2 | elsmænd, af Justus Jonas, | · L. og M. Luther blev tilbage i Coburg. d. |
Papir 1:1 | om det til en Samtale mellem | · L. og Miltitz, der behandlede L. med Smigrerie, |
Papir 1:1 | lige Edict, som erklærede | · L. og Tilhængere i Rigets Act. / pag. 282. |
AE, s. 98 | deres Løsen, saaledes har | · L. ogsaa efterladt sig et sidste Ord. Lessings |
NB30:22 | ydeligere synes det mig, at | · L. ogsaa ligger i denne Forvexling at forvexle |
Papir 1:1 | og af Glæde herover skrev | · L. om Messens Misbrug til Augustinermunkene |
NB30:22 | g til catholske Misbrug). / | · L. opfinder, at Χstd. er til for at berolige. |
Papir 456 | se, især i den Grad som | · L. oplevede det) bliver gjort til Princip |
AE, s. 103 | og altid en Opmuntring at see | · L. opmærksom derpaa. Kun Skade, at han |
AE, s. 94 | den Herrn Director Schumann. | · L. opponerer mod hvad jeg vilde kalde at qvantitere |
Papir 1:1 | ns Fader. Dette Skrift skrev | · L. paa Latin; men det blev oversat af Justus |
Papir 1:1 | jorde det ogsaa. / pag. 322. | · L. prædikede i 8 Dage mod Karlstadt etc |
Brev 159.1 | ortjent det, Du vor egen | · l. R., Du som engang ved Din Ynde o:s:v: / |
NB9:79.a | at løbe feil af Maalet, hvad | · L. saa skjønt udvikler strax i Begyndelsen. |
Papir 254.3 | ed paa Sylt udnævnte Canc. | · L. saavel ved Udgivelsen af og Udbredelsen |
Not13:23 | rmaning. / Derpaa fører | · L. Sagen videre ved Hjælp af sin Theorie |
BB:12 | eführt wurde. / 29. C. C. | · L. Schöne, Fortsetzung von Gothes Faust, |
Papir 1:1 | at Ilden var antendt kastede | · L. selv Bullen derpaa med de Ord » |
Papir 1:1 | kreve andre mod ham tilsidst | · L. selv en Bog under Titel » Vom Papstthum |
Papir 1:1 | Schleinizes Decret gjendrev | · L. siden med stor Heftighed. / pag. 149. 150. |
AE, s. 103 | i det er saa saare Lidet hvad | · L. siger, men det var mig dog altid en Opmuntring |
Papir 1:1 | alidelige Mænd paa et for | · L. sikkert Sted, og at til den Tid hans Person |
Papir 1:1 | b af denne Bog. / pag. 163. | · L. skrev nu » Tractat von der Babylonischen |
Papir 1:1 | e en Afladsboutique i Halle. | · L. skrev nu diærvt imod ham, i en Bog, |
Papir 1:1 | le, hvori 41 Sætninger af | · L. Skrifter erklæredes for kjetterske, |
Papir 1:1 | nivers. skrev en Censur over | · L. Skrifter, hvorfor Melanchton skrev en latinsk |
NB30:112 | jeg tilbage paa dette, at | · L. skulde have gjort det sande Sammenhæng |
NB30:22 | haft, som jeg har meent, at | · L. skulde nøiagtigt passet paa at det blev |
AE, s. 98 | m Iagttager, og den forslagne | · L. som Katechumen. J. skal da udforske, hvordan |
Papir 1:1 | ntet d. 6 Martz, og fordrede | · L. straffet for hans Udeladelser mod Henrich |
Papir 1:1 | til at vise de Steder, hvor | · L. stred mod d. h. Skrift, holdt han d. 13 |
Papir 1:1 | g. 288. Imidlertid fortsatte | · L. Striden, skrev mod en lövensk Theolog |
LA, s. 31 | lle Inderlighed: da træder | · L. til – Erindringen fra første Deel |
NB36:27 | en Confusion, naar man har gjort | · L. til Apostel. / Overhovedet hvad har altid |
Papir 1:1 | g. / pag. 84. d 7 Oct. ankom | · L. til Augsburg. / pag. 86. et 87 Efterat |
NB32:67 | ntismen, hvor man har gjort | · L. til det Absolute, og naar man fandt Apostelen |
AE, s. 101 | det skulde ned i Haven, sagde | · L. til J. ( formodentligen igjen mit halbem |
Papir 1:1 | at arbeide paa at bevæge | · L. til Tilbagekaldelse, slet Intet udrettede |
Papir 455 | ndthed. / Saa brød da | · L. ud af Klosteret. Men til med msklig Besindighed |
Papir 1:1 | den evige Ild Dig.« | · L. udgav, for at forhindre Misforstaaelse |
NB36:27 | d fra Gud og i hans Interesse. / | · L. udtrykker Χstd. i Mskets Interesse |
NB28:7 | else. Hvad udtrykker Luther? | · L. udtrykker en Standsning, en Besindelses-Akt. |
Papir 1:1 | amme. L: trøstede sig med | · L. Valla med Reuchlins Exempel. – Han |
Not13:23 | følger en Samtale, som | · L. Valla, har digtet for at gjendrive Boethius. |
Papir 456 | til Princip for Alle? / I | · L. var det Sandhed; men var det derfor ogsaa |
Papir 458 | der hvor L. begyndte, thi | · L. var mange Aar iforveien ganske simplement |
NB32:120 | e givet Sagen lige overfor | · L. var, at de skulde have sagt: nei mange |
NB30:22 | paastaaer Schopenhauer, at | · L. ved at alterere Virginiteten har altereret |
Papir 1:1 | . Man søgde, at bevæge | · L. ved private Samtaler. I En saadan Conferentz |
LA, s. 30 | . / Ved et Tilfælde bliver | · L. Vidne til en Samtale mellem Mariane og |
Papir 455 | st ikke saa god Leilighed. | · L. vidste sig jo neppe sikker, og det gjaldt |
Papir 1:1 | essisk Grund. / pag. 272. Da | · L. vilde lægge Veien over Salzungen for |
NB23:22.b | e – og tænk saa, hvad | · L. vilde sige, naar han hørte, at det skulde |
AE, s. 98 | Forfærdet opdager han, at | · L. vist dog i Grunden er Spinozist. Den Begeistrede |
Papir 455 | ingsløse. / Hvad nemlig | · L. vovede det var, under den Forudsætning, |
Papir 3:1 | tyrdød er beskreven af Luther. | · L. W. XXI, 94.) d. 10 og 11 Decbr. 1524. Gichtel |
Papir 1:1 | pag. 270. d. 26 April forlod | · L. Worms. I Friedberg, hvor han indtraf d. |
Papir 1:1 | Bøhmen. / pag. 140 og 41. | · L. yttrede i sin Sermon om den hellige Nadvere, |
Papir 456 | hvorledes det gik til med | · L.! Efter en Snees Aars Frygt og Bæven og |
Papir 185 | ann anstiller mell. Loven ( Mose | · L.) og Fornuften. Han gaaer nemlig løs paa |
LA, s. 30 | ksom paa. Af Samtalen erfarer | · L., at denne Forelskelse stunder mod sin Opløsning, |
Papir 1:1 | lede ham, at underhandle med | · L., efter først at have forkyndt ham en |
Papir 1:1 | og Stænder til Forsv: for | · L., han viser at L. blot ivrede mod de sidste |
Papir 1:2 | z befalede Churf. af Sachsen | · L., Mel:, Justus Jonas og Bugenhagen at opsætte |
Papir 1:1 | bedst kunde underhandle med | · L., naar man nægtede ham sikkert Leide for |
Papir 254.3 | in«, skrevet af Canc. | · L., og flere i Anledning af samme i Hertugdømmerne |
AE, s. 98 | iftefader for en Ironiker som | · L., og Jacobi har maattet døie nok, uforskyldt, |
Papir 1:1 | næst skulde han bevæge | · L., til at udstede en ostensibel Skrivelse, |
Papir 1:1 | ebøger udkom oversatte af | · L., tillige i s: A: en ny Udgave af N. T. / |
Papir 1:1 | ge Erasmus til at skrive mod | · L.; men han vilde ei af Klogskab. / pag. 225. |
NB10:143 | neste ved at styrte mig over P. | · L.M og Corsaren: han ikke blot tier, nei skjult |
NB36:27 | e i Guds Interesse. Derfor ogsaa | · L.s Formel: jeg kan det ikke anderledes, hvilket |
AE, s. 98 | det forbeholdtes at opbevare | · L.s sidste Ord. Nu, det forstaaer sig, det |
Papir 254.3 | askrifter, der tilligemed det | · L.ske Skrift have været at erholde i Hovedstadens |
Papir 220 | ge. / cfr. Goethes Faust p. 197. | · l: 10 o: f: / Det er ganske sandt, hvad Heyne |
CC:1 | rsonæ sic semel scilicet h: | · l: 3) ex adjuncto torqueo, crucio Act: 26, |
Papir 251 | erretning. Jesus var efter | · L: 6, 12 gaaet op paa et Bjerg for at bede, |
Papir 251 | , og gik ned paa Sletten ( | · L: 6, 17.) og lærte Folket. Mth: fortæller |
Papir 7 | ætermittenda videtur. P: enim h: | · l: a priori statuit, homines omnino non posse |
BOA, s. 229 | vte at lade sig føde ( cfr | · l: c. p. 14 ø., p. 15, 16.) ɔ: han |
NB24:149 | frustrantur. / cfr. Wessenberg | · l: c. p. 65. Anmærkning. / Qualitets-Dialektik. |
NB25:42 | ehagede der. ( cfr. Meiners | · l: c: p. 209. Han citerer i Noten til det |
DD:69 | agnet om Venus-Bjerget) cfr. Grimm | · l: c: p. LXXXII. » Saavel ved deres |
KK:7 | . Moses dixit de longa vita h: | · l: de æterna. / Deut: 30, 12. ultima Mosis |
Papir 7 | exornasse. Hujus rei etiam h: | · l: documentum habemus. De præsentia enim |
CC:1.o | αϱις ut h: | · l: ex metonymia, documentum favoris, gratum |
Papir 1:1 | Omtrent i Novbr. foretog han | · L: hemmelig en Reise til Wittb:, opholdt sig |
Papir 251 | ke Naaden. – / Hos | · L: kan man finde en Traad, som gaaer igjenem |
Papir 251 | 35-38). – Nu gjør | · L: ligesom Holdt et Øieblik ved v. 39 og |
NB11:173 | han er uskyldig, det er P. | · L: M. og G. – og de ere anonyme. / |
NB11:173 | di han er værre end G. og P. | · L: M:? Paa ingen Maade, men her er i den almdl. |
Papir 1:1 | at holde Prædiken. / 133. | · L: modtog i Juli M: 2 Skrivelser fra Hussiterne |
KK:7 | οιβη modo h: | · l: nominatur. / v. 20. respicitur Gen: 3, |
KK:7 | antem in commodum suum, sed h: | · l: non est in commodum ejus. Unde oritur suspicio |
Papir 251 | tet. Om dette Factum giver | · L: nøiagtig Efterretning. Jesus var efter |
Papir 1:1 | gende Uge disputerede han og | · L: om Pavens Primat, Consilierne. og i den |
Papir 1:1 | Cardinalen mærkede snart | · L: Overlegenhed. Den følgende Dag kom Luther |
KK:7 | ֶש radix, sed h: | · l: quod oritur a radice, soboles, surculus, |
Papir 4:1 | : 12, 40 maa forklares efter | · L: saaledes at σεμειον |
Papir 4:1 | tero, tundo) contero, h: | · l: salute excidet. bis occurrit Luc: 20, 18. |
Papir 4:1 | m, syriacum, babylonicum. h: | · l: sine dubio talentum syriacum = 3000 sicli |
KK:7 | hetæ reditum nuntiantes. n: | · l: sunt illi prophetæ apostoli doctoris |
Papir 15 | ε etc. Offendit, quod h: | · l: transit P. subito a vitiis inebriationis |
CC:1.r | σομαι. / h: | · l: transitive ita Bretschneider. / αποϕϑεγγομαι |
Papir 1:1 | Antal Sætninger i samme. | · L: trøstede sig med L. Valla med Reuchlins |
Papir 1:1 | man udspredte det Rygte, at | · L: var født i Bøhmen og opdragen i Prag. |
Brev 311 | sen: » Frøken F: | · L:« / Endnu engang, Tilgiv et / |
Papir 4:1 | ַת 3.) ut h: | · l:יֶקֶב lacus torcularis v. fovea, in quam excipiebatur |
Brev 115 | ax kommer over for at hente | · L:, hvortil jeg glæder mig meget; jeg er |
Papir 251 | dog ikke saaledes som hos | · L:, idet vi hos den sidste have Chr: Tankegang; |
AeV, s. 83 | eget Jeg, ikke just à | · la Andersen, men snarere lidt socratisk, til |
NB10:68 | Person saa meente man det var a | · la Andersen. / Alt Dette hørte med for |
NB8:57 | thisk Satire gavnede det Gode ( a | · la Aristophanes). Denne Løgn anseer jeg |
NB29:63 | Moralen ikke blev en Videnskab a | · la Astrologie, Alchymie, en Videnskab, som |
NB3:4 | ed at tælle Faar og Sviin, og a | · la Augustus med at tælle Msker, med at |
NB16:29 | Manien er aldeles et Forsøg a | · la Babel. Det hænger ogsaa sammen med en |
Not13:23 | n: les raisons ideales qui | · la bornent) hvad forstaaer han derved / / |
SLV, s. 379 | i hans Stykker. Jeg vil tage | · la cameraderie, hans Receptionsstykke, hvis |
NB12:164 | entes paa er en comisk Digter a | · la Cervantes der danner et Pendant til Don |
AE, s. 331 | gheder gebærde sig á | · la Christne; thi det Latterligste som Christendommen |
NB22:35 | stik og Aflad er: Le Moines Bog: | · la devotion aisèe, den beqvemme Fromhed |
BOA, s. 239 | Skabninger o: s: v:, ganske a | · la Don Juan, der » ogsaa har Philosophie«, |
BOA, s. 210 | umoristisk Sving paa Hatten a | · la een og anden af Pseudonymerne, reflekterer |
NB13:31 | m muligt fra at være saadan a | · la en Apostel ell. Deslige. Nei, jeg opdager |
AE, s. 352 | ns Liv er dialektisk à | · la en Apostel, at ville berolige Mennesker |
NB14:30 | ndrer min Forvexling med noget a | · la en Apostel: just fordi jeg kan afgive et |
PCS, s. 133 | enne Side seet er han noget a | · la en Birkedommer, Byfoged, Branddirecteur, |
NB25:50 | derfor kan Gud ( aldeles a | · la en jordisk Monarch) ikke være altfor |
SD, s. 192 | edes end Gud er, lidt mere a | · la en kjerlig Fader, som altformeget føier |
NB31:44 | jeg har opfattet J. lidt a | · la en Professor, som roligt og trygt fører |
NB6:50 | kal være Alvor, en Existents a | · la et Sandheds-Vidne Phantasterie, saa protesteres |
NB10:26 | g maatte kunne blive en Replik a | · la Falstaff. Dette Vanvittige Tredie ell. |
BI, s. 110 | paa Forstandens Gebet kalder | · la fievre de la raison, synes denne Begeistring |
BI, note | Socrate etait affecté de | · la folie, qu' en language technique on appelle |
EE1, s. 292 | ua passion' predominante / e | · la giovin principiante. / Don Giovanni Nr. |
NB26:34 | aa en Χstds Lærer a | · la Goethe, en der ved Hjælp af Betragtninger |
NB5:37 | os ham er personlig Virtuositet a | · la Goethe. Derfor holder han sig ogsaa med |
NB18:84 | tens Graadighed. / Det er a | · la Goethe. Og Mynster har jo ogsaa dannet |
EE1, s. 104 | Bytte ( pur chè porti | · la gonella voi sapete quel chè fà). |
EE1, s. 101 | tsteds: pur chè porti | · la gonella, voi sapete quel chè fà. |
BB:2 | des Klosters unsrer Frauen von | · la Grasse ( ohnweit Carcassone) geschrieben. |
SLV, s. 113 | rste Tilsvar hiint à | · la Hamann: Bæ! Man lader ham tale, saa |
BOA, s. 259 | orklarer derpaa oplysende, a | · la Hegel, at der egentligen ikke lader sig |
BB:2.a | n Gramatik 1825. Observations sur | · la langue et la littérature provencales |
JJ:285 | fade Djærvhed og Aandrighed a | · la Lars Mathiesen. Heldigt at han har valgt |
SLV, s. 33 | erende gjentog Johannes: viva | · la liberta; – et veritas sagde det unge |
BB:2.a | 25. Observations sur la langue et | · la littérature provencales v. A.W. v. |
NB:44 | er og Modstanden. Jeg vil ikke ( a | · la Martensen Heiberg o: s: v:) feigt og blødagtigt |
NB15:77 | , at gesticulere i Verden a | · la mig. O, sørgelige Klogskab! Oprigtigt, |
NB21:117 | rmativement dans la societe, ou | · la morale des livres passe pour un bavardage |
DD:14 | rlighed, om Gnomer etc. ( F. de | · la Motte Fouqué, Hoffmann, Ingemann |
NB11:73 | Det er ypperligt sagt af de | · la Motte om Æsops Fabler: hans Foredrag |
AE, s. 56 | et sandt Kunststykke à | · la Münchhausen, et Kunststykke, som maaskee |
AE, s. 97 | r sig selv i Nakken, à | · la Münchhausen, og saa – saa staaer |
AE, s. 256 | og derhen, Forsøg à | · la Münchhausen. At man i Aandens Verden |
NB:107 | re Alt. / Dersom jeg ikke a | · la Mynster ( og her ligger Mynsters Kjætterie) |
NB:107 | n Extraordinaire, og igjen a | · la Mynster kun forstaae, at Saadanne have |
NB12:19 | man da ikke feigt og verdsligt a | · la Mynster og Martensen, vil lege Skjul – |
EE:96 | 50 trofaste Skind-Bind, systeme de | · la nature, mislykkedes aldeles, og Naturen |
LA, s. 29 | amans, comme il revient pour | · la nature.« / / Lusard og Claudine |
BOA, s. 239 | ke, og at det at ville leve a | · la Naturen, netop er at ville leve u-ethisk, |
NB21:163 | ssion, que de se reduire a | · la necessité de faire des apologies. |
Papir 436 | en, er det saa ikke igjen det a | · la Nicodemus at komme til Χstum om Natten? |
SLV, s. 152 | ematiske Opdagelser à | · la Niels Klim, der ere gaaede ud af deres |
AE, s. 534 | t til en Børneven à | · la Onkel Frantz, Godmand eller en Lærer |
NB5:44 | fsindighed at indrette sig a | · la Paris. / periissem, nisi periissem, er |
Not13:23 | nderne af denne Deel, mais | · la partie du mellieur tout n' est pas necessairement |
SLV, s. 288 | det paa, er ganske à | · la Periander. Inden min Forudsætning er |
NB25:47 | rusomhed har opfundet det a | · la Phalaris Oxe: at Χstus skulde lide |
NB21:117 | egativement dans les livres, ou | · la plus austere morale ne coute rien a l' |
NB12:98 | min Fremstilling omtrent blive a | · la Præstens, overfladisk, verdslig, sandselig |
Not13:23.c | llen mell. Nødvendighed og | · la raison du mellieur; at en aldeles ligegyldig |
BA, s. 415 | o ( Cicero), sophisma pigrum, | · la raison paresseuse ( Leibnitz). / Psychologien |
JJ:24 | aler om den dovne Fornuft » | · la raison paresseuse« cfr Erdmanns |
BI, s. 110 | ens Gebet kalder la fievre de | · la raison, synes denne Begeistring at være |
Papir 254 | denlandske Æmner, dog a | · la Riises Archiv f. Ex. Muhamed II og Keiser |
BI, s. 110 | nhed. Et Sidestykke til, hvad | · La Rochefaucauld paa Forstandens Gebet kalder |
NB9:37 | tilveirs Du kan og speid ( lidt a | · la Satan – i Hiob – og en Iagttager) |
NB21:117 | l' auteur; affirmativement dans | · la societe, ou la morale des livres passe |
NB15:75 | ? Saaledes. Et Msk. siger a | · la Socrates til sig selv: her existerer et |
NB19:28 | ttelse i virkelig Nummer a | · la suite blandt Heroer og er tillige Heros |
NB20:7 | re, hvad der saadan staaer a | · la suite men dog er interesseret i Levebrødet, |
Not7:14 | usheds-Orden, ligesom Ordenen de | · la trappe, ikke af religieuse men af æsthetiske |
NB23:67 | tatskirken – det er a | · la Trops Examenslæsning. Sandt er det heller |
LP, s. 42 | n paa en enkelt Gjenstand, som | · laa al Verden deri – et Phænomen, |
LP, s. 27 | et alvorligt Studium, og dette | · laa allerede Andersen fjernere; eller derved |
4T43, s. 157 | rer Gud. Ufuldkommenheden | · laa da ikke i, at den Trængende modtog Gaven, |
LP, s. 55 | blive det, og det Symptom, som | · laa ham nærmest, har Andersen fritaget sig |
AaS, s. 41 | gen indirecte Bebreidelse der | · laa heri, men jo oftere det gjentog sig, desto |
Papir 327 | » | · Laa i Bibelfoderalet, ældre end 1848:« |
Not1:8 | odsøvelsers Kraft, og det | · laa i det hierarchiske Systems Interesse at |
BI, s. 302 | erigtige den Misviisning, der | · laa i Ironien. Det er overhovedet en af Hegels |
AE, s. 190 | Tiden. Det socratiske Paradox | · laa i, at den evige Sandhed forholdt sig til |
AeV, note | . Svar: ja ganske vist, deri | · laa jo netop Opgavens Vanskelighed. Indvendingen |
BI, note | vis ikke allerede dette Ønske | · laa udenfor nærværende Afhandlings Grændser, |
NB11:62 | istnok naae igjen; men deri | · laae » Systemets« Vrøvlerie, |
SFV, s. 50 | dannet Publikum meente, den | · laae – og det forstaaer sig, saa taabelig |
AE, s. 368 | osterbevægelsens Mislighed | · laae ( fraseet den formeentlige Fortjenstligheds |
Not7:36 | unden af Vognen som var tom | · laae 5 ell. 6 Havre-Kjerner, de dandsede under |
PS, s. 284 | det Forbigangne, selv om der | · laae Aartusinder imellem; saasnart den Senere |
BA | den som Betingelse. Var det saa, da | · laae Adam virkelig udenfor Slægten, og denne |
NB:64 | med Menneskene. Men hvis jeg | · laae afsides og ene: jeg haaber til Gud, at |
Papir 270 | salig, at det var Dig som | · laae al Angst og Uro, al Strid og Møie, al |
KK:4 | en blev saa meget udbredt, det | · laae alene i dens Eenhed med Orientens Aand, |
Papir 580 | ommen. Sygdommen ligger og | · laae allerede den Gang i den usande Udbredthed: |
SLV, s. 249 | kke faldet mig ind, hvad der | · laae allernærmest, hvad jeg nu, da hun siger |
JC, s. 23 | ge Een til at glemme, hvad der | · laae allernærmest, nødsage Een til at |
Not11:10 | umidd: Indhold. I denne Eenhed | · laae Alt skjult, nærmest das unmittelbar-Seyn-Kønnen, |
EE2, s. 286 | e Pige i hele Verden. Pointet | · laae altsaa i hendes Differens: Mage til en |
3T44, s. 247 | rt nok saa meget af hvad der | · laae bag ved ham: blot en Erindring af denne |
SLV, s. 68 | s bevægede den Qvinde, der | · laae bedende i en noget uanstændig Stilling |
4T44, s. 366 | ke, selv hvis han Dag og Nat | · laae bedende paa sine Knæe. Det er hermed |
Not5:24 | t og nu troede at der slet ingen | · laae begravet, men at det var bestemt for ham |
EE:31 | g til Vandring, og om der end | · laae Bjerge og Dale og rivende Strømme foran |
EE2, s. 221 | n var paa Afveie. Grundfeilen | · laae da ogsaa i, at han ikke i strengeste Forstand |
SFV, s. 75 | hans Stolthed«? | · Laae da Stoltheden i de store Evner? Det vilde |
CC:17 | dhoveder? – Ja, Giganterne, | · laae de ikke ogsaa under for Masse? og dog – |
NB23:116 | nu have det i Erindring, at det | · laae dem nær, at det blev taget bogstaveligt |
BOA, s. 260 | Objektiv. Verdslig forstaaet | · laae den forlorne Søns Ulykke ikke just i |
SD, s. 163 | findende en anden Grund, som | · laae den i noget Udvortes, i Noget udenfor ham; |
Not11:32 | idd. Hensigt med Skabelsen | · laae den ikke, altsaa maae den ligge i Mskt |
NB7:20 | r bag ved mit uhyre Tungsind | · laae den lige saa store Elasticitet. Den reiste |
JC | tte bevidst; om det var Noget, der | · laae den umiddelbare menneskelige Natur nærmest? |
IC, s. 168 | te af ham, den Fornedrede, da | · laae denne Sandhedens Braad i, at han den Fornedrede |
BI, s. 96 | maal og besvare det, saaledes | · laae der en lignende Adskillelse til Grund for |
EE:26 | med deres Mesters Kategorier, som | · laae der en Salighed deri, hvo kommer da ikke |
TTL, s. 444 | ; og dog er det jo som | · laae der en Spøg til Grund for Døden, |
BA, s. 455 | til Grund for denne Muelighed | · laae der i det Høieste lidt ungdommeligt |
Not4:21 | . naar den var noget Andet, | · laae der ingen Vægt derpaa. / Der opstaaer |
NB31:3 | den fik mindste Medhold, som | · laae der noget Sandt, endog blot den mindste |
EE2, s. 297 | neiede mig for hende. For mig | · laae der saa saare Meget i dette Buk, det var |
DS, s. 206 | gen Ufuldkommenhed, at Feilen | · laae der, ikke i at Fordringen var ubetinget. |
EE2, s. 328 | ed Overveielse, men Visheden | · laae deri, at Du opbyggedes derved. / Det er |
Papir 136 | kunde ogsaa gaae en Ironie, som | · laae deri, at han bestandig var den, der gik |
BA, s. 423 | hed fra vor Tids ikke snarere | · laae deri, at hans Medlidenhed ikke havde gjort |
NB13:35 | forstod langt fra, hvad der | · laae deri, før jeg bag efter indseer det. |
Brev 131 | nd i Digtet, end der oprindelig | · laae deri. Kan saa være. Hvad bryder jeg |
BA, note | p er udtrykt evigt, det Comiske | · laae derimod i, at det tilfældige Udtryk |
JJ:58 | Paradox. I Forhold til hans Samtid | · laae det deri, at han dette bestemte enkelte |
EE1, s. 296 | ieblik og i denne Bevidsthed | · laae det det Onde. / Den Pige, hvis Historie |
G, s. 69 | laae dunkelt i min Sjæl? Men | · laae det dunkelt, hvorledes skulde jeg da kunne |
NB19:18 | lderen – Det Nye. / / Deri | · laae det Forkeerte, ogsaa det Forfængelige |
Papir 15 | ne at udtrykke noget mere. Nu | · laae det ikke blot dybt grundet i den paulinske |
NB20:56 | svinget forkeert. / Hvor nær | · laae det ikke, idet jeg nu havde draget Nielsen |
NB24:94 | ig, men i Verdens uendelige plan | · laae det nu, at Du og saa mange Andre har maattet |
NB16:87 | en betænkelig Sag. Just deri | · laae det ogsaa, at han strax blev politisk taget |
EE1, s. 296 | t, var han afvæbnet, deri | · laae det Onde hos ham. Dette var han sig bevidst |
SLV, s. 432 | ale endnu religieusere ( som | · laae det Religieuse i visse Ord og Vendinger) |
BA, s. 408 | de sig i Præstationer, der | · laae det Religieuse nærmest, da har man vel |
Not14:1 | ntog, at til Grund for Alt | · laae det Uendelige. » Det Uendelige er |
NB10:59 | erne have Penge. Men Feilen | · laae dog egl. ikke hos Fader, snarere hos mig, |
NB17:60 | at Jfr. Hansen sminker sig, | · laae Du Mærke til o: s: v: – da er |
G, s. 69 | ? Brød maaskee det frem, der | · laae dunkelt i min Sjæl? Men laae det dunkelt, |
G, s. 76 | aatte kunne kalde frem hvad der | · laae dybest forborgent. Hans Ulykke er deres |
NB35:2 | Χstne o: s: v: / Hvori | · laae egl. Socratess Ironie? Mon i Udtryk og |
Not6:10 | til et Selvplagerie, som om deri | · laae en Art Fyldestgjørelse. Thi som Sindet |
BI, s. 181 | ke nægte; at deri allerede | · laae en Berettigelse for en comisk Digter, lader |
Not3:14 | g kom til en Hule, hvor der | · laae en Bjørn, som slepte hende ind i sin |
EE1, s. 293 | se Papirer og oven paa dem | · laae en Bog i stor Qvart, smagfuldt indbunden. |
NB18:9 | . / Hvis der i hiin Rigmands Huus | · laae en Bog, hvori de Tidligere havde optegnet |
EE1, s. 186 | orbigangne endnu engang. Der | · laae en Fremtid for hende, da Clavigo forlod |
NB:141 | ellem mit Tungsind og mit Du | · laae en heel Phantasie Verden. Det er den, som |
SLV, s. 210 | g var det jo muligt, at deri | · laae en Hemmelighed, det var muligt. Hvo forstaaer |
NB28:7 | rste Χstnes Stræben | · laae en naiv Forestilling om virkelig at kunne |
Not4:10 | , saa sagde han dog, at der | · laae en smuk Tanke til Grund derfor, og at det, |
CT, s. 84 | det var et Foderal, hvori der | · laae en Svøbe. Skulde man skrive en Bog, |
FB, s. 112 | rsom der til Grund for Alt kun | · laae en vildt gjærende Magt, der vridende |
SLV, s. 177 | var forsynet med flere Segl, | · laae en Æske af Palisander-Træ. Æsken |
TS, s. 68 | g saa dog alligevel i Sandhed, | · laae En, hvem Bagtalelse og Bagvaskelse havde |
NB3:40 | uden Vanskeligheder ( deri | · laae Epigrammet!) og derpaa nedlagde han selv |
TS, s. 68 | er kommet ad en Vei, hvor der | · laae et halvdød Menneske, som var overfaldet |
SLV, s. 80 | Enden af Haven ud mod Marken | · laae et Lysthuus, dannet af Træer. Opmærksomme |
KG, s. 191 | fortvivle over sig selv ( som | · laae Feilen ganske ligefrem hos ham, at han |
OTA, s. 373 | selv, at i Dette eller Hiint | · laae Feilen hos dem; og dog boer der maaskee |
NB12:138 | lig værdifuldt, ret som | · laae Feilen hos hende, og ikke hos mig; men |
NB13:78 | e hele Productiviteten, der | · laae fix og færdig, til bedre Tider – |
Not8:13 | or meget Smerteligt der end | · laae for den msklige Stolthed deri, jeg skulde |
NB14:89 | men han havde saa Disciple. Deri | · laae for det Msklige i ham noget Trøsteligt; |
EE1, s. 378 | løb den Strækning, der | · laae for det, vendte hjem igjen for atter at |
NB24:15 | for Penge helbredede en Rig, der | · laae for Døden, blev rammet af Lynet. / |
SLV, s. 176 | denfor Rørene, og Søen | · laae for os speilklar, tindrende i Eftermiddagens |
AE, note | det Gamle og gjøre det nyt, | · laae Forargelsen saa nær. Dersom Christendommens |
EE1, s. 80 | keligheden i det Foregaaende | · laae fornemmelig deri, at medens jeg ad Tankens |
NB24:54 | hele den Literatur, som nu | · laae færdig. Havde jeg først faaet en |
Papir 571 | diken. / Angrebene paa ham | · laae færdige. / Hvorledes det gik til med |
SLV, s. 347 | der baade begeistrede mig og | · laae ganske for mit Væsen, saa kan jeg ikke |
NB:36 | r og Stræder. Det Ironiske | · laae ganske rigtigt i, at jeg, der qua Forfatter |
OTA, s. 150 | Dersom da denne Sag | · laae ham meget stærkt paa Sinde, kunde han |
BI, s. 133 | es en Legemernes Opstandelse, | · laae ham nær, ikke for at undgaae en Vanskelighed, |
BI, s. 303 | ig paa den Form af Ironi, som | · laae ham nærmest, har naturligviis skadet |
BI, s. 158 | mtidig med Socrates eller dog | · laae ham nærmest. Dette er nu ogsaa Tilfældet; |
3T43, s. 80 | det ikke det, der fornemlig | · laae ham paa Sinde, at med Alts Ende var ogsaa |
4T44, s. 314 | betroet Gud hvad der især | · laae ham paa Sinde, hvad der, hvis han selv |
LF, s. 17 | Bønnen. Der var Noget, der | · laae ham saa meget paa Sinde, en Sag, som var |
JC, s. 22 | t, ved hvilken han næredes, | · laae ham saa nær, Alt gik saa naturligt til, |
FF:191 | ordiske Liv, at Johannes ene | · laae hans Bryst nærmest. – » |
CT, s. 282 | ers jordiske Liv, at Johannes | · laae hans Bryst nærmest. Hvorledes Du nu |
NB33:41 | n Realitet for Gud; og heri | · laae Hedenskabet og Jødedommets forkleinende |
KK:5 | materielle Forestillinger, der | · laae Hedningerne kun altfor nær. Det synes |
BA, note | itet en lang Historie. Egentlig | · laae hele den græske Sophistik i blot at |
EE1, s. 356 | top fordi denne Overraskelse | · laae hendes dristige Sjæl for nær. / |
EE1, s. 251 | gelsens Forandring. Før | · laae hendes Illusion bagved hende i det Forbigangne, |
EE1, s. 359 | polisk Mine, som om Pointet | · laae her) » at jeg, der er vant til at |
OTA, s. 373 | i Forhold til Gud, at Feilen | · laae hos Gud, da var der ingen Opgave; var dette |
OTA, s. 374 | e ikke var muligt, da Feilen | · laae hos Guden, om Haabløshed dog ikke var |
JC, s. 25 | edens, han sluttede, at Feilen | · laae hos ham, at hans Opdragelse havde været |
OTA, s. 374 | igt vist og klart, om Feilen | · laae hos ham, eller om det sjeldne Tilfælde |
NB21:24 | e, og tilstaae, at Feilen altsaa | · laae hos ham, i hans Svaghed, Jordiskhed o: |
NB26:14.a | og, der vistnok i een Forstand | · laae høiere end det Almdl. med at være |
EE1, s. 190 | t Øie paa et Kloster, der | · laae høit oppe paa Bjergets Spidse, hvortil |
PS | og ikke; thi sæt Vanskeligheden | · laae i at indsee, at man ikke kan spørge |
BI, s. 181 | orledes dennes Væsen netop | · laae i at opfatte Virkeligheden idealt, at bringe |
4T43, s. 120 | kke noget Andet end hvad der | · laae i Begivenheden selv? Hvis en Mand i et |
NB20:18 | nogle Bemærkninger, som ifior | · laae i Bibelfoderalet, der staaer i Pulten, |
Papir 400 | Løse Papirer fra 48 som | · laae i Bibel-Foderalet. / Dette er Troens Stigen, |
EE2, s. 111 | fredsstille den Fordring, der | · laae i den Andens Kjærlighed, var ved at |
BA, s. 326 | antik Erkjenden og Speculering | · laae i den Forudsætning, at Tanken havde |
EE2, s. 20 | g. Og Alt det Skjønne, der | · laae i den hedenske Erotik, har sin Gyldighed |
JC, s. 36 | n have en Mening om, hvad der | · laae i den omtalte Sætning, da var det denne, |
EE1, s. 58 | Frembringelse, ene og alene | · laae i den producerende Individualitet, saa |
BB:2 | iller. Denne Poesies Undergang | · laae i den prosaiske Retning, Ridderaanden tog, |
EE2, s. 28 | den substantielle Gehalt, der | · laae i den romantiske Kjærlighed, med desto |
Papir 595 | : » Breve m.v., som | · laae i den røde Æske, da jeg flyttede |
BI, s. 222 | men det Speculative, der | · laae i denne Tanke, hvorved han uendelig havde |
EE1, s. 157 | n, som hører dertil, ikke | · laae i deres Liv. Naar saaledes Philoktet klager |
EE2, s. 279 | Andre ikke, og Grunden hertil | · laae i deres Tilfældighed, saa har Skepsis |
EE2, s. 38 | , tillige indeholder hvad der | · laae i det Første. Det er nu klart nok, at |
OTA, s. 181 | og Spiren til Tvesindetheden | · laae i det indre sjælelige Misforhold. Altsaa, |
Not11:2 | e man ogsaa i den Dobbelthed der | · laae i det latinske cognitio og i den Dobbelthed |
EE2, s. 99 | om, at Feilen ikke saa meget | · laae i det Senere, som i at man ikke begyndte |
3T43, s. 103 | i Nød, og som denne ikke | · laae i det Udvortes, saa kunde han heller ikke |
4T43, s. 116 | Indhold, den Tankefylde, der | · laae i det. Hvis Slægten havde annammet Ordet, |
SD, s. 180 | art, hvor megen Usandhed der | · laae i dette med Svagheden, det bliver aabenbart, |
EE2, s. 85 | ære Alt for, og om det end | · laae i Din Storhed, saa er i Sandhed denne Storhed |
NB18:39 | paa vort eget Vel end om vi | · laae i en dyb Søvn, saa Du, o Gud, dog alligevel |
BI, s. 146 | eliggjøre det Pikante, der | · laae i en saadan Anklage og Fordømmelse, |
Papir 4:1 | ψεν. / Hiericho | · laae i en smuk Egn 7 Mile 5? ( Bram̄er) fra |
EE:175 | saa meget om det Sørgelige der | · laae i Grækernes Forestilling om de afdødes |
SLV, s. 222 | saa comisk som den Mand, der | · laae i Grøften og troede han reed. Pharisæeren |
KG, s. 242 | m vi Alle lee, hiin Mand, der | · laae i Grøften, og dog meente, at han reed. |
KK:7 | e blev det udvalgte Folk alene | · laae i Guds Raadslagninger, vi maa indrømme |
DS, s. 203 | et laae ikke i Vægten, det | · laae i ham. Saaledes med den ubetingede Fordring; |
SLV, s. 338 | vet, hvor min Flodholdtsbaad | · laae i Havn. Men fløi der nu en Vildand fra |
2T43, s. 31 | men at forstumme, og naar Du | · laae i Havsnød og ikke saae Land, da i det |
G, s. 95 | gieust udtømt Alt, hvad der | · laae i hiin Begivenhed af forfærdelig Conseqvents. |
EE1, s. 96 | en i at see det Comiske, der | · laae i Idealets overnaturlige Størrelse. |
PMH, s. 82 | ordi dog ogsaa mit Standpunkt | · laae i Immanentsen, men nu bemærker jeg blot |
KK:5 | ligere søgt at vise, at det | · laae i Kirkens Interesse at spørge saaledes, |
Not6:18 | ! Saa ubekymret som han der | · laae i Lyngen og sov, saa tilfreds han der forfriskede |
AE, s. 224 | t hiint uhyre Værks Mening | · laae i Læseren selv; thi Forbauselse over |
AA:12 | ogsaa see det Skjæve, der | · laae i mange enkelte Puncter, men Hovedbasis |
SD, s. 131 | tvivlelse være Noget, der | · laae i Menneskenaturen som saadan, det er, saa |
NB5:62 | Forfatter, just saaledes som det | · laae i mit Væsens Mulighed; saa blev jeg |
BI, s. 245 | Præmisser, er mere end der | · laae i Præmisserne, det Ursprüngliche, |
Not9:1 | viklet, da man mente, at den | · laae i Skabelsen, med mindre man vil hertil |
OTA, s. 200 | derude, hvor Øxen ikke | · laae i Skoven, men ved Foden af det enkelte |
BI, note | Guden vilde forsone begge, der | · laae i Strid med hinanden; men da han ikke kunde |
Not4:8 | ndeholdt en Udvikling af hvad der | · laae i Subjektet fE Alle Legemer have Udstrækning; |
BA, s. 397 | g har lært, at Hedenskabet | · laae i Synden, medens dog Syndens Bevidsthed |
BA, s. 373 | Angesten i Blufærdigheden | · laae i, at Aanden følte sig fremmed, nu har |
EE1, s. 90 | en paa det første Stadium | · laae i, at Attraaen ingen Gjenstand kunde faae, |
NB12:162 | Naaden. Feilen i Middelalderen | · laae i, at de indbildte sig, at det lod sig |
3T44, s. 263 | om« ( Colos. II, 8), | · laae i, at den knyttede Himlens Salighed til |
NB13:42 | , forraadte mig, at Skylden just | · laae i, at en heel Samtid forvandler sig til |
AE, note | den meget vidende Mands Ulykke | · laae i, at han var vant til en vis Form, » |
AE, s. 42 | e. Det Latterlige hos Zeloten | · laae i, at hans uendelige Lidenskab kastede |
PMH, s. 78 | er da let, at det Hypochondre | · laae i, at hiin følende Yngling ængstedes, |
SFV, s. 50 | Han vil see, at Ironien just | · laae i, at i denne æsthetiske Forfatter, |
EE2, s. 230 | vs-Anskuelse sees let. Feilen | · laae i, at Individet aldeles abstrakt havde |
NB24:30 | cation. At hele Misligheden | · laae i, at M. skulde erindre, at han har at |
SD, s. 194 | lig potentserede den. Feilen | · laae i, at man betragtede Gud som noget Udvortes, |
NB26:10 | i den Retning. / Men Feilen | · laae i, at man fik overordentlige Christne. |
KG, s. 274 | lev hjulpen, det Uegennyttige | · laae i, at Verden ikke kunde forstaae og altsaa |
NB21:83 | aa viste jeg, at slig Sygelighed | · laae i, man egoistisk elskede sig selv, istedetfor |
NB13:42 | es, laae paa et andet Sted, just | · laae ikke i hiint Blads Angreb men i, at de |
SFV, s. 59 | men af Kjerlighed. Hans Feil | · laae ikke i Mangel paa Kjerlighed, men i at |
EE2, s. 257 | dødelighed. Det Ufuldkomne | · laae ikke i min Energi, men i Opgavens Tilfældighed. |
DS, s. 203 | : ja da er han knust. Men det | · laae ikke i Vægten, det laae i ham. Saaledes |
G, s. 46 | ammelt, var faldet i Søvn og | · laae ikke som et levende Væsen i Vognen. |
NB12:126 | blev mig saa nærværende, | · laae indirecte Indiciet for, at jeg maatte ud |
SFV, s. 50 | for at være den Ironiske, | · laae Ironien dog ingenlunde der, hvor et høistæret |
G, s. 40 | modige Rislen! – Saaledes | · laae jeg i min Loge, bortkastet som en Badendes |
SLV, s. 176 | hed, saa var det mig nu, som | · laae jeg ude paa det stille Ocean. Jeg blev |
G, s. 40 | forfærdeligere end Tiden. Da | · laae jeg ved Din Side og forsvandt for mig selv |
SLV, s. 337 | ig paa ny Forskjellighed. Da | · laae jeg ved Kanten og saae ud over dens Flade, |
EE2, s. 286 | rlighed og i hans Ægteskab | · laae jo deri, at hun var den eneste Pige i hele |
CT, s. 213 | gunstigste Leilighed, ja der | · laae jo i Omstændighederne som en Opfordring |
CT, s. 111 | m ikke er evig sandt, og deri | · laae jo just deres Feil, og det var dem, der |
NB22:16 | en ligefremme; thi det Indirecte | · laae jo ogsaa i, at jeg ikke var mig selv saaledes |
KG, s. 274 | – thi det Uegennyttige | · laae just i, at det blev skjult for den Hjulpne, |
AE, note | og Grunden hvorfor Forargelse | · laae Jøderne allernærmest var fordi de |
AE, note | e døbt som Barn; Misligheden | · laae kun i, som viist blev, at man paa samme |
Not4:8 | deels fordi den som Historie, der | · laae langt borte ( da al Historie bliver jo |
NB10:202 | old til det Religieuse, hvilket | · laae langt dybere i min Sjel; men, som sagt, |
Papir 495 | stdom et Maal, der maaskee | · laae langt langt borte i det Fjerne, til hvilket |
LA, s. 69 | Klenodiet, som er Alles Lyst, | · laae langt ude paa den ganske tynde Iisskorpe, |
NB26:14.a | en anden christelig Forstand, | · laae lavere, forsaavidt jeg ikke bestemte mig |
EE1, s. 15 | el Betydning. Papiirslapperne | · laae løse i Gjemmet, dem har jeg derfor været |
IC, s. 166 | ham. Lad os tænke, at der | · laae mange, mange Aar mellem det første og |
NB14:16 | ærkede Forskjellighed. / Deri | · laae Middelalderens Vildfarelse, at ansee Armod, |
NB5:52 | re bekjendt, hvor meget de | · laae mig paa Hjerte – at jeg da ikke reent |
Brev 81 | red over dette Sidste, Sagen selv | · laae mig saa meget paa Sinde, at jeg vilde gjøre |
LA, s. 95 | , og det var netop hende, der | · laae Mærke til det, og til at endog en af |
BB:7 | paa al Forvirretheds Top. Det | · laae nemlig i Djævelens Plan, at bestikke |
PS, s. 264 | e Læreren fra sig; ja deri | · laae netop den socratiske Kunst og Heroisme |
EE2, s. 330 | thi Tvivlens Bevægelse | · laae netop deri, at han det ene Øieblik skulde |
BOA, s. 153 | nogen Vanskeligheder thi deri | · laae netop Epigrammet; og derpaa nedlagde han |
EE2, s. 287 | findes i hele Verden, og deri | · laae netop hans Lykke. Han var istand til, slet |
JJ:324 | mmer man saa dumt om Askesen. Der | · laae noget Barnligt i den; de havde en Forestilling |
EE1, s. 96 | ligger vistnok deri, at der | · laae noget Gaadefuldt i den, saa længe man |
NB10:45 | og ved at haabe, at der dog | · laae noget Godt skjult nederst. / Et østerlandsk |
BOA, s. 243 | og saa see, om der ikke | · laae Noget i det Sted. Det Abruptes phantastiske |
NB15:57 | m længe forstaaer man, at der | · laae noget langt Dybere deri. Deri ligger et |
NB16:49 | Sagen er, det viser sig, at der | · laae noget meget Mere i Det, han valgte, end |
EE1, s. 354 | maa det vise sig, at der dog | · laae noget Overraskende implicite deri. Dette |
NB5:73 | m han ikke kalder paa. / Der | · laae noget Sandt i, som Grækerne ( fE Plutarch |
EE2, s. 70 | re paa. Dertil kommer, at der | · laae noget Uanstændigt i den hele Situation. |
SLV, s. 267 | mig derfor at yttre, at der | · laae noget Veemodigt i, at han ingen Familie |
Brev 143 | t, og at jeg derfor, om der end | · laae nok saa lang Tid mell. hvert Brev, bestandig, |
Not4:1 | Det Ubibelske i dens Lære | · laae nu deri, at det kaldte denne Msks Andeel |
SLV, s. 177 | da jeg med Magt aabnede den, | · laae Nøglen inden i: saaledes indadvendt |
NB13:33 | t ubesindigt Brushoved, der | · laae og blandede mig i Alt. Intet mindre. I |
NB2:120 | Dersom en Spytte-Klat, der | · laae og svømmede ovenpaa, i en veludarbeidet |
NB14:61 | selv, dette uhyre Concrete. Deri | · laae ogsaa det Sande i den pythagoræiske |
AA:1.1 | med noget Jord fra Graven; hertil | · laae ogsaa en egen Skee. Desuden maa man ikke |
EE:105 | sandt at i det jødiske System | · laae ogsaa Forholdet af Broder og Søster, |
NB12:110 | e er jo i sin Orden. / Her | · laae Opgaven for de Samtidige, der give sig |
SLV, s. 334 | endeligheden i sin Sjel, saa | · laae Opgaven let, at være høimodig imod |
NB26:51 | erfarligste, just fordi jeg | · laae oprindeligen det Sande saa nær. / |
NB26:62 | mme i Reflexion, hvad der | · laae over Reflexion. Det der skuffer Professoren |
NB13:42 | Forhold til som det mislykkedes, | · laae paa et andet Sted, just laae ikke i hiint |
SLV, s. 235 | enne Modsigelse. / Som David | · laae paa Jorden med sønderknuset Hjerte, |
NB30:44 | de, ikke om han i Taarer | · laae paa Knæ for Barnet, hvad Skyld han androg. |
SLV, s. 32 | tidligere ud. Victor E., der | · laae paa Landet i Nærheden, kom ridende, |
Brev 270 | e skrevet, medens De endnu | · laae paa Landet. Hvad der staaer deri, har jeg |
2T44, s. 185 | ængelighed, hvorledes han | · laae paa sit Sygeleie, og Sygdommens Forfærdelse |
2T44, s. 201 | ge: held den Ulykkelige, der | · laae paa Veien mellem Jericho og Jerusalem; |
EE1, s. 277 | ralt staae Skaale, hvori der | · laae Penge. Alt vilde blive gratis; man gik |
YTS, s. 265 | ikke for sig selv. Just deri | · laae Pharisæerens Stolthed, at han stolt |
OiA, s. 7 | g slet ikke ind, hvad der dog | · laae saa nær, at jeg kunde have kjøbt |
SD, note | øn, som især i vore Tider | · laae saa nær: Gud i Himlene, jeg takker Dig, |
BI, s. 112 | beundringsværdige Mand, og | · laae saaledes den hele Nat, at han dog foragtet, |
AE, s. 165 | nnem Humor ( det Humoristiske | · laae saaledes i, at jeg ved nærmere Eftersyn |
NB35:2 | hvad det er at være Mske, | · laae Socrates underneden ( ironisk) og beskjeftigede |
2T44, s. 208 | bevægedes, hvis han, der | · laae som en Værkbruden og Afkræftet, i |
2T44, s. 222 | i hvis Haand vel Opfyldelsen | · laae som enhver Forventnings Opfyldelse ligger |
G, s. 66 | sen styrtede sammen over Dig og | · laae som Potteskaar omkring Dig, havde Du da |
Not6:18 | mle Mand, jeg mødte, der | · laae sorgløs henkastet paa Ryggen i Lyngen, |
Papir 160 | erden, men til Umuligheden heraf | · laae Spiren i den selv, og hermed hænger |
TSA, s. 91 | i Relation til Græciteten | · laae stor Sandhed, men det var dog ikke Sandheden. |
CT, s. 176 | n Syge, der i Midnattens Time | · laae søvnløs paa Sygeleiet, eller dersom |
KK:4 | / Den usande Abstraktion, der | · laae til Grund for den ebionitiske og doketiske |
BI, s. 291 | s. v. En lignende Følelse | · laae til Grund for den Tilladelse, de romerske |
AE, s. 504 | sentlige Uskyld eller Godhed | · laae til Grund for det Relative, er det ikke |
Not11:37 | Det var den samme Nødv:, der | · laae til Grund for det sideriske Princip og |
EE2, s. 107 | n anden. Kun det Princip, som | · laae til Grund for Dit Arrangement, skal jeg |
EE:145 | indpræntet sig, at det der nu | · laae til Høiere da maatte ligge til Venstre |
NB2:211 | istro til Guderne. Men heri | · laae tillige noget Andet, thi hans Angest udtrykker, |
Papir 93 | dvendige Begreber, hvis Gjenstand | · laae ud over Erfaring. / for al Sandsning og |
BB:48 | Halsen var bar og Skjortekraven | · laae ud over Kjolen. Det blonde Haar var skilt |
Papir 264:5 | kunde finde Hvile deri, | · laae uden for ham og forsaavidt jo altid vilde |
EE1, s. 244 | ja at disse Grunde vel endog | · laae udenfor hans Forhold til hende. / Endelig |
JC | tigste Udtryk, at denne Sætning | · laae udenfor Philosophien og var en Forberedelse. |
EE2, s. 116 | ed eller i et Øieblik, der | · laae udenfor Tiden, at turde sige til sig selv: |
BB:2 | . Grunden til denne Forandring | · laae udentvivl i Adelens Forarmelse. Dette seer |
YTS, s. 256 | ikke faldt i Fristelsen, ikke | · laae under for Anfægtelsen, det er, fordi |
YTS, s. 258 | tte det være En, som ogsaa | · laae under for Fristelsen, saa altsaa I Tvende |
FB, s. 110 | es ad; at Barnet, der først | · laae under hendes Hjerte, senere dog hvilede |
3T43, s. 89 | re Fange, at han end ikke | · laae under i Strid, men hentæredes som en |
NB27:66 | rteer, fra Time til Time. Om jeg | · laae vaagen en heel Nat og lyttede hver Qvarteer, |
JJ:192 | t, og ligesom ikke netop her | · laae Vanskeligheden: om, hvorvidt, hvorledes, |
EE2, s. 194 | drer hun en Aabenbarelse. Her | · laae Vanskeligheden; saasnart han viste sig, |
NB12:138 | nde ( hvis ellers her ikke | · laae Vanskelighederne indvortes i mig) jeg kunde |
NB15:63 | avrbær-blade! / To Lapper som | · laae ved » Fra Høiheden vil han drage |
BOA, s. 237 | der læses om de Syge, som | · laae ved den Dam Betezda, at hvo der kom først, |
NB15:17.a | fandtes paa en gammel Lap, som | · laae ved Heftet af Skrifterne. / Dog blev denne |
G, s. 46 | af Pladsen, og det mindre Barn | · laae ved hendes Side, som var det en Pose, Madammen |
Papir 340:15 | der er et Menneske: han | · laae ved Moderens Bryst og saae hende bedrøvet; |
OTA, s. 212 | er jo ogsaa et Menneske: han | · laae ved Moderens Bryst, hun saae sig ikke glad |
G, s. 72 | aa mit syge Hjerte. Og paa hvem | · laae vel Guds Haand som paa Job! Men citere |
EE2, s. 309 | gik i Kloster. Det Feilagtige | · laae vistnok ikke deri, at man gik i Kloster, |
Brev 68 | Bog af Dig, som der opslaaet | · laae, / Hun sagde: » jeg vil ei undlade |
SLV, s. 246 | hiin sivkrandsede Sø jeg | · laae, en stille Aften, som hørte jeg hendes |
Not11:10 | ion fra det Subjektive der | · laae, fra den umiddelbare Vished, thi Ich er |
SFV, s. 63 | t, hvor Collisionen egentlig | · laae, kan jeg ikke give, men blot bede Læseren |
SLV, s. 154 | be den Ager, hvori Perlen | · laae, kun deri er han forskjellig fra hiin Mand, |
Brev 133 | hvori den kostelige Perle | · laae, og ønsker bestandig at eie Mere for |
BI, s. 303 | beføiede i Schlegels Ironi | · laae, skal paa sit Sted blive oplyst, saavelsom |
NB28:62 | etingede Forsagelse. Feilen | · laae, som jeg andetsteds har viist ( i Journalerne), |
FB, s. 205 | den og Angsten i Paradoxet | · laae, som ovenfor udviklet, netop i Tausheden, |
NB25:100 | e Χstne opkom. Feilen | · laae, som sagt, ikke i at gaae i Kloster, men |
Not11:15 | e den jo allerede gjort og deri | · laae, som vi have seet, netop dens Feil. Det |
OTA, s. 348 | og nu forklare ham hvad deri | · laae: da vilde maaskee hiin stridslystne Yngling, |
NB6:55 | teriernes ( især de Fornemmes) | · laae; og med sømmelig Ærbødighed, som |
Brev 69 | / Der var ei Død imellem | · Laag og Bund, / Men der var Liv, saavel i Fredags |
EE1, s. 399 | Øie skjuler sig bag dets | · Laag, hendes Barm er blendende hviid som Snee, |
KG, s. 18 | rund. Som det sindrige Gjemmes | · Laag, netop for ganske at skjule Gjemmet, seer |
EE1, s. 306 | ke seet, det er skjult af et | · Laag, væbnet med Silkefryndser, der bøie |
JJ:249 | emmes. Ak og dog er allerede | · Laagen paa Rækværket revet af lave, man |
NB24:6.a | ad han er over, at de ret slaae | · Laaget fast til paa Kisten, det er, over at kunne |
NB31:87 | s Lidelse. / » Slaae | · Laaget til« / / Saaledes staaer der i |
NB31:87 | i en gammel Psalme. Slaaer | · Laaget til, nemlig paa Liigkisten, slaaer det |
NB31:87 | i Fred, ret gjemt. / Slaaer | · Laaget til, rigtigt godt til – thi jeg ligger |
Brev 69 | aaler«? / Jeg aabned | · Laaget, saae paa hver en Ret / Indpræget » |
Brev 69 | fra mit Hiem, / For mig paa | · Laaland i en Borg at skiule; / Naturligviis det |
Brev 315 | l: og nødig afseer det, | · laan da mig maaske et eller andet af Deres Arbeider |
AE, s. 43 | rdighed, at sige det var et | · Laan fra Lessing, da der i alt det Grundtvigske |
AE, s. 555 | verterede det engelske 3 pCt. | · Laan fra Wilson til Rothschild, blev der gjort |
Brev 24 | illede med behørig Tak for | · Laan og en lille Anmodning om at glemme min |
EE1, s. 276 | er Enighed? Man aabne da et | · Laan paa 15 Millioner, man anvende det ikke |
EE1, s. 276 | re Danmark let at aabne et | · Laan paa 15 Millioner. Hvorfor tænker Ingen |
SLV, s. 13 | muligen vilde aabne et lille | · Laan, men nei! Han overrækker mig den velbekjendte |
CT, s. 40 | eholde det, men til Laans, som | · Laan, som betroet Gods. At et Menneske dog til |
Brev 313 | dring, og jeg søgte ved | · Laan, thi jeg havde ikke Evne til at kjøbe |
EE1, s. 14 | te Station vilde jeg aabne et | · Laan. I største Hast blev en Mahogni-Kasse, |
FEE, s. 49 | thed paa disse kunde aabne et | · Laan. Naar man da finder Formues-Tilstanden at |
NB14:98 | edens man saa profiterede ved at | · laane af mig. / Det er hvad jeg stedse har sagt: |
JJ:165 | ste primitiv Tanke. Hvad de veed, | · laane de af Hegel. Og Hegel er jo dybsindig, |
Not15:4.b | rkning om hende. / fE ved at | · laane dem Bøger i min Fraværelse og ved |
Brev 214 | min Beredvillighed til at | · laane Dem Bøger; thi tro, at hvis Deres Billet |
EE1, s. 304 | jørende Skridt. Jeg kunde | · laane Dem en Novelle af Tieck, hvoraf De vilde |
F, s. 480 | tre Steder faaet Løvte om at | · laane den. Disse og lignende Themata varieres, |
SLV, s. 13 | den, og derpaa beder han, at | · laane den. Jeg siger til ham, som jeg mente det: |
SD, s. 186 | virkelige at sige, der altid | · laane deres Skabninger den » dæmoniske« |
BOA, s. 131 | de gjøres fornødent, at | · laane det Bestaaende lidt af sine Kræfter, |
EE1 | en Mozart har været umuligt at | · laane det nogen dybere Interesse. Den definitive |
Brev 186 | t mig ind, at jeg ikke godt kan | · laane Dig mit Exemplar af » aus meinem |
NB31:128 | or at gaae over i en Urtebod og | · laane en Veiviser, for at see, hvor den Mand |
Brev 123 | ent Henrich Sigvard Lund maatte | · laane fra det kongelige Bibliothek. / S. Kierkegaard. |
LF, s. 24 | jeneste af, som det hedder, at | · laane Fuglen og Lilien Ordet og Talen, istedetfor |
EE1, s. 353 | Rapport til en ung Pige, at | · laane hende Bøger. Han har ogsaa vundet Adskilligt |
EE1, s. 353 | d, om jeg skulde lade Edvard | · laane hende Schillers Gedichte, for at jeg tilfældigviis |
3T43, s. 79 | ppe fandtes Nogen, der vilde | · laane Huus, og hvis der var en Saadan, han ikke |
SLV, s. 176 | ne, da bad jeg ham at maatte | · laane Instrumentet. Jeg indtog min forrige Plads |
Brev 52 | Erindringer? og vil De i det Fald | · laane mig dem? men kun hvis De gjør det, med |
Brev 315 | ise mig den Deeltagelse at | · laane mig een eller anden god Bog som De kunne |
Brev 315 | rbro No 107. Dersom De vil | · laane mig en Bog, kunne den afgives her. Jeg |
Brev 315 | en venlig Tjeneste? Vil De | · laane mig paa nogen Tid Deres sidst udkomne Bog: |
Papir 347 | adet. / / Joh: / Du skulde | · laane mine Buxer, dem blev Folk snart kjed af, |
Brev 214 | dholdt end Ønsket om at | · laane Talerne, hvis den ikke, saa at sige, havde |
Not5:26 | de at faae en Pibe, og fik en at | · laane, og alle Ønskers Maal var ham dengang |
Brev 12 | vet Tilladelse til paa mit Navn at | · laane. Forgjeves har jeg søgt at besinde mig |
TTL, s. 440 | rdigheder. Der er i Staten en | · Laane-Anstalt, hvor Armoden tyer hen. Den Fattige bliver |
TTL, s. 440 | d, ak, og søgte ham som en | · Laane-Anstalt; og Enhver, der først da skal søge |
TTL, s. 440 | en glad Forestilling om denne | · Laane-Anstalt? Og saaledes er der maaskee vel ogsaa det |
4T43, s. 156 | , ikke speilende sig i eller | · laanende sit Udtryk fra menneskelige Lidenskaber, |
4T44, s. 332 | g Angesten for det, naar den | · laaner det Tilkommendes Styrke. Naar det Forbigangne |
AE, s. 11 | r den Uafhængigste af Alle. | · Laaner en Forfatter en Idee af en anden Forfatter |
3T43, s. 79 | ormaning som denne: » | · Laaner hverandre gjerne Huus uden Knur!« |
EE1, s. 215 | jeg veed jeg har den; ikke: | · laaner mig Eders Øren; thi jeg veed, de tilhøre |
NB4:63 | er han at skrive lidt – han | · laaner saa Smaat hos mig, men derom tales ikke, |
2T43, s. 27 | Det Tilkommende er ikke, det | · laaner sin Kraft fra ham selv, og naar det har |
DD:7.b | il Χstd. – Maanen, der | · laaner sit Lys fra Solen. ( af en Lap Papir af |
LP, s. 33 | skuelser saavel foredrages som | · Laanesætninger, som ogsaa anskueliggjøres til en vis |
CT, s. 40 | han skal beholde det, men til | · Laans, som Laan, som betroet Gods. At et Menneske |
NB4:60 | Og naar saa en Forfatter der har | · laant Adskilligt hos mig, faaer udgivet det i |
BOA, s. 233 | som den Kaldede ikke kan have | · laant af Andre; og fra Adler er der dog nok hidtil |
KG, s. 190 | et skyldige, ikke hvad Du har | · laant af ham, ikke hvad Du har lovet ham, ikke |
Brev 8 | / 100 / / / ( | · laant af mig / / –: 2 / rd / 3 ℳ. / |
AA:11 | ldnordiske Selskab ( dem havde han | · laant af Præsten); talte derhos meget fornuftigt |
SLV, s. 84 | e, laante Manuscriptet, er jo | · laant af Victor. Idet jeg nu udgiver Manuscriptet, |
Brev 24 | dem. Sagen er denne, jeg har | · laant dem ud til Fru Rørdams fire Døttre |
EE1, s. 308 | gt den, eller skulde De have | · laant den af Tante Jette – De er maaskee |
AE, s. 556 | e Obligationer, men som havde | · laant en for som Ihændehaver at møde; der |
LA, s. 44 | d, synes i Tegning at være | · laant fra en anden Art Romantik, den schäfer-idylliske. |
NB11:79 | ger i Forordet, at Ideen ikke er | · laant fra et Eventyr – men dog hell. ikke |
Papir 207 | es Skrifter, hvor en eller anden | · laant Idee, eller Indfald kommer paa en aldeles |
2T44, s. 204 | Erfaring; den søger ikke | · laant Ordbram, men skal, siger den, indestaae |
EE1, s. 351 | a jeg hænger stundom lidt | · laant Stads paa ham. Naar vi da følges ad |
Brev 12 | e, fordi han vidste, at jeg aldrig | · laante Bøger der, i den Tro det dog muligen |
Brev 126 | ighed, ja vel endog af Sit | · laante den Ophøiethed og Majestæt, som Christian |
JJ:236 | d ved Hesten glad ved at ride. Da | · laante en Dag en anden Mand hans Hest, og vendte |
F, s. 470 | ing fremlagt, enkelte Værker | · laante fra det kongelige Bibliothek, mine Excerpter |
Brev 245 | ndre maatte modtage af det | · laante Gods, men kun forsaavidt som den, der alt |
Brev 12 | n. Dersom jeg ikke husker Feil, da | · laante Hahns Familie paa Dit Navn i Athenæum. |
EE1, s. 357 | nærmer sig Cordelia. Jeg | · laante ham et Par Øine idag. Som en Elephant |
SLV, s. 13 | el nok til ikke at ville. Saa | · laante han den. Tredie Dagen derefter, jeg husker |
DD:208 | Vittighed, sine af Willibald | · laante Indfald. Willibald vil gaae, Vertinden |
NB14:80 | ham – som naar En gaaer i | · laante Klæder, dette er satisfactio vicaria), |
AE, s. 373 | Den, der gaaer i en Fremmeds | · laante Klæder. Han er en Fremmed i Endelighedens |
3T44, s. 251 | er istedenfor med Ønskets | · laante Kraft. Men Ønsket om Himlens Salighed, |
SLV, s. 84 | hvorved jeg, som Tyvene sige, | · laante Manuscriptet, er jo laant af Victor. Idet |
Brev 311 | r i Videnskabsskriftet man | · laante mig det i et Par Timer – man sagde |
AE, s. 556 | uger man da ligesom hine Folk | · laante Obligationen – for at komme med paa |
Papir 258:6 | helm. / Min Situation, da jeg | · laante Penge af Rask og Monrad kom. / P.E. Lind. |
KG, s. 96 | veed af Erfaring, at » | · laante Penge, naar de – efter Løfte tilbagebetales, |
BI, s. 193 | en i ikke at tilbagebetale de | · laante Penge, saa udvikler han nu en næsten |
NB11:79 | skee havde han benyttet det | · Laante slet. / En Pige bliver, istedetfor at gifte |
Oi10, s. 403 | oragtede eller høist med | · laante Talemaader søndagshøitideligt udpyntede, |
PS, s. 305 | sigtede til, at jeg blandede | · laante Yttringer ind i det Sagte. At dette er |
NB11:79 | tte maa vel saa være det | · Laante, dette om den Abstrakte-Leven. Hvad har |
AE, s. 11 | r han noget Forkeert ud af det | · Laante, saa gjør han intet Indgreb i den Andens |
Papir 482 | naar en Dør er lukket i | · Laas – nu, saa tager man Nøglen og |
TS, s. 58 | Sligt, lukker jeg min Dør i | · Laas og er ikke hjemme. Thi jeg vil være |
Brev 24 | or Bøgerne gjemt dem under | · Laas og Lukke ( Du seer, at der altsaa har været |
Brev 68 | t brugt, / » De mange | · Laase og de stærke Skaader, / » Ved |
Not6:8 | vel lidt over, at Slutteren | · laasede igjen og saaledes spærrede Læreren |
NB22:173 | er lettere, det kan enhver | · Laban og enhver Lømmel; og dog, dog just det |
EE1, s. 391 | / Da Jacob havde tinget med | · Laban om Betalingen for sin Tjeneste, da de vare |
FB, note | er, at enhver saadan Mand er en | · Laban, der kan være utaalelig nok i Livet, |
PMH, s. 75 | tjerner, eller en phantastisk | · Laban, der vil gjenindføre Nomadefolkenes Levemaade; |
NB31:123 | Bekymring, thi den Art af | · Labaner og Børster som nu kaldes Χstne, |
SLV, s. 369 | umme Mennesker og ubarberede | · Labaner, da det er det Vanskeligste af Alt, om end |
AE, s. 544 | fremfor Alt ikke blive gamle | · Labaner, der lyve om Barndommen, der tillyve sig |
BB:37 | Foryngelsesdrik), disse lange | · Labaner, som ere saa uskyldige og saa naive, som |
EE:183.c | jeg nu sige som Jacob: jeg saae | · Labans Ansigt og see det var ikke mod mig som |
EE1, s. 377 | der om Rebekka, at hun stjal | · Labans Hjerte, da hun paa en underfundig Maade |
AE, s. 546 | kun en dum sentimental og | · labansagtig Misforstaaelse, ikke saa meget af Barnedaaben |
Oi5, s. 238 | r til at ville have med dette | · Labansagtige at bestille at elskes bataillonsviis eller |
AE, s. 500 | gammelt. Men Barnagtighed og | · Labansstreger er saare forskjellig fra Humor. Humoristen |
AE, s. 73 | ærlingens Uddunstninger og | · Labansstreger, befrygtende at blive til Latter ved Repetenterne: |
DJ, s. 74 | at Don Juan skulde begynde med | · Labansstreger; det gjør Don Juan aldrig. Ureflekteret, |
AE, s. 123 | en har aldrig været Ven af | · Labanstreger. Men Forskjellen er blot denne, at Videnskaben |
EE1, s. 153 | rgen for hende til Smerte. / | · Labdakos' s Slægt er altsaa Gjenstand for de vrede |
Not10:4 | Gudernes Vrede forfølger | · Labdakoss Slægt, det er øiensynligt i Oedips |
Brev 311 | n gleichem Augenblick Dich | · laben / Schiller / Er det ikke Troens Kamp? Striden |
Not1:7 | admisissem, neque ulla mihi | · labes inhæreret, immo vero quasi eam obedientiam, |
CC:10 | ntationis deo, id est fructum | · labiorum, confitentium nomen ejus. Bene vero facere |
CC:4 | sset vos tentator, et in vanum | · labor noster factus esset. Cum jam veniret T. |
EE1, s. 318 | s / mollibus his castris, et | · labor omnis inest. / Maaskee hører hun slet |
AA:55 | heed det: beed og arbeid. ( ora et | · labora). / Jeg har i denne Tid læst Adskilligt |
CC:4 | us vos, ut agnoscatis eos, qui | · laborant in vobis et prosunt vobis in domino, et |
CC:8 | calumniatrices, non vino multo | · laborantes, boni magistras, ut juniores temperantiam |
CC:4 | aborem et operam; die nocteque | · laborantes, ne cui vestrum oneri essemus, prædicavimus |
CC:10 | ituit pontifices, infirmitate | · laborantes, verbum vero jurisjurandi post legem, filium |
CC:5 | cepimus, ut, si quis non vult | · laborare, idem ne comedat. Audimus enim nonnullos |
CC:2 | surire, et abundare et penuria | · laborare. Omnia in me corroborante Chr. Ceterum bene |
CC:2 | anum cucurrerim neque in vanum | · laboraverim, quod si etiam exhaurior hostiâ et |
CC:5 | omedimus apud quemquam, sed in | · labore et opera die et nocte operantes, ut ne |
CC:10 | iam ivit Abrahamo redeunti ex | · labore regum et benedixit illi, cui etiam Abr: |
CC:4 | recordantes vestrum factum fidei et | · laborem amoris et patientiam spei domini nostri |
CC:4 | stis. Recordamini enim fratres | · laborem et operam; die nocteque laborantes, ne |
NB25:41 | e terra magnum alterius spectare | · laborem; / non qvia vexari quemquam' st jucunda |
CC:7.b | ομαι pruritu | · laboro / Ep: ad Titum. / P. servus dei, apostolus |
CC:3 | um in Chr:, ad quod ego quoque | · laboro, pugnans secundum efficaciam ejus operantem |
Brev 75 | Mismod / » durch das | · Labyrinth der Brust / / » wandelt in der Nacht«. |
EE1, s. 388 | er i Forhold til sit Hjertes | · Labyrinth en Ariadne, hun eier den Traad, ved hvilken |
JC, s. 22 | . Over Alt, hvor han ahnede en | · Labyrinth, der maatte han finde Veien. Begyndte han |
EE2, s. 229 | delsernes og Tilskikkelsernes | · Labyrinth, hvor han overalt seer sig selv og dog ikke |
AA:12.6 | ge styrte sig ikke ind i Livet ( | · Labyrinthen) uden at have iagttaget hiin Forsigtighed |
AA:12.6 | e Garn, da at gaae igjennem alle | · Labyrinthens ( Livets) Irrgange og dræbe Uhyret. |
FF:61 | yperbel. / Daubs Perioder er sande | · Labyrinther; der udfordres derfor til at læse dem |
EE1, s. 128 | ndre af Themaer, den er ikke | · labyrinthisk gjennemslynget af Ideeassociationer, den |
NB4:22 | tappreste Folk i Oldtiden ( | · Lacedemonierne) forberedte sig til Kamp ved Musik: saaledes |
AE, note | e af Plutarch ( i Moralia) om en | · Lacedæmonier Eudamidas, kommer han vist til at tænke |
BI, s. 143 | daß uns der Satz fast ein | · Lächeln abnöthigt), sondern auch der Worte; |
BI, note | tter Einer Blume sind, und mit | · Lächeln werden wir dann wissen, daß was wir |
AE, s. 101 | rmodentligen igjen mit halbem | · Lächeln): Jacobi, Sie wissen, das thue ich vielleicht«. |
AE, s. 101 | ang skal have sagt mit halbem | · Lächeln: Er selbst wäre vielleicht das höchste |
Not3:4 | Verzeih mir, sagte Wilhelm | · lächelnd, Du fängst von der Form an, als wenn |
Not10:2 | t es wirklich: näher kommend | · lächelt sie / Mir zu mit heiterm Auge, ja nun seh' |
Papir 305:3 | hlen uns Geschichten, / Und | · lachen über goldne Schmetterlinge; / |
EE1, s. 29 | rket: daß wenn sich das | · Lachen zuerst bei Kindern zeiget, so ist es ein |
EE:28.1 | / » Daß wenn sich das | · Lachen zuerst bey Kindern zeiget, so ist es ein |
Papir 180 | er Scolast? Der Casus macht mich | · lachen.« Her er det imidlertid første Gang Mephisto |
BI, s. 142 | t- und gefühllose ja fast | · lächerliche Gleichgültigkeit zuschreiben ..... |
BI, s. 115 | elben aufzustellen, so ist im | · Laches von der Tapferkeit die Rede und im Charmides |
JJ:226 | , da han som al Tungsind var | · laconisk, men ogsaa havde Tungsindets Fynd. / |
SLV, s. 82 | ?« svarede Assessoren | · laconisk. » Ja, eller det Meste, eller det |
EE1, s. 361 | ve høit, afbrydes af mine | · laconiske Bemærkninger: hun skriver godt for sig, |
SLV, s. 359 | Dette Raad optog hun med det | · laconiske Svar: jo! og med det Tilføiende: nei |
CC:2 | os sæpe vobis dixi, et nunc | · lacrimans dico, inimicos cruci Christi, quorum finis |
CC:10 | servare cum clamore magno et | · lacrimis proferens, exauditus ex timore – |
BB:12 | e de XVII dessins par Mr. de | · Lacroix. Paris 1828. Fol. Die Zeichnungen sind lithographirt. |
Not6:28 | enne Reise sige: nulla dies sine | · lacryma. / Heden maa netop være skikket til at |
CC:7 | ue desiderans te videre, recordatus | · lacrymas tuas, ut lætitia implear, memoria repetens |
CC:10 | im locum non invenit, quamvis | · lacrymis quæsivit illam. Non enim accessistis |
BB:37.10 | – rigtigt: hinc illæ | · lacrymæ!) / Jeg seer nu en god Titel i den sidste |
EE1, s. 267 | ikke tage ham. Hinc illæ | · lacrymæ. Dersom dette ikke var Digterens Mening, |
SLV, s. 71 | ttelse i Livet. Hinc illæ | · lacrymæ. Jeg er nu en lykkelig Elsker, og ønsker |
Not1:6 | stinus, Ireneus, Tertullian, | · Lactantius. b den Alexandrinske K: Lærere imaterielle |
Not1:4 | tiv-mathematiske ved Wolf. / | · Lactants libri VII divinarum institutionum. / |
PS, s. 257 | edie af Hamann, den fjerde af | · Lactants og ofte gjentaget, den femte af Shakspeare |
CC:10 | cibo. Quicunque enim fruitur | · lacte imperitus verbi justitiæ infans enim |
CC:10 | dei et facti estis indigentes | · lacte, non solido cibo. Quicunque enim fruitur |
Papir 4:1 | :יֶקֶב | · lacus torcularis v. fovea, in quam excipiebatur |
· Lad 1774 | ||
· lade 2240 | ||
SD, s. 159 | thvælvede Pallads, men en | · Ladebygning ved Siden af, eller et Hundehuus, eller |
DS, s. 231 | re hele Verden til een stor | · Ladebygning. Det er en daarlig Efterabelse. Nei, naar |
JJ:490 | ot og selv boer ved Siden af i en | · Ladebygning: de leve ikke selv i det den uhyre systematiske |
EE2, s. 21 | men dette var glemt, og | · Ladegaarden er just ikke det Sted, hvor man opelsker |
NB3:41 | , naar de udbetaltes ham paa | · Ladegaarden, men det er at compromitere Nationen, at |
EE2, s. 21 | e Tanke. Det var to Koner fra | · Ladegaarden. De havde maaskee kjendt bedre Dage; men |
Brev 4 | lserens Arbeidshuus eller paa et af | · Ladegaardens Arbeidsværelser, saa vil Du have en |
SLV, s. 145 | og en stakkels Assessor samt | · Ladegaardens Medlem. At digte et virkeligt Livsforhold |
Papir 412 | e / Der vil gives et Partie ved | · Ladegaards-Aaen, som complet udtrykker dette. / |
NB10:208 | edel, en Leietjener, et Bud, et | · Ladegaardslem o: s: v: men en Hyrekudsk havde han ikke |
JJ:2 | ølgende Begivenhed. I Dag kom et | · Ladegaardslem til mig ude i Grønningen og overrakte |
Papir 389 | re en Mesalliance. Om et | · Ladegaardslem tilbød ham sit Venskab, han vilde sige: |
SLV, s. 238 | dens Øine! Gid jeg var et | · Ladegaardslem, et elendigt Menneske, saa var Misforholdet |
SLV, s. 145 | ller Assessor i Retten eller | · Ladegaardslem. Altsaa hver Gang et Livsforhold vil overvælde |
IC, s. 71 | ae for langt ned, at gaae til | · Ladegaardslemmerne og udtrykke Lighed med dem; Spekhøkernes |
OTA, s. 271 | st, at han atter kan have | · Laden fuld for en tilkommende Tid. Derfor bruges |
OTA, s. 271 | n fra en forbigangen Tid har | · Laden fuld, og er forsynet for den nærværende |
Papir 161 | begynder forfra. En saadan | · Laden Historien begynde forfra kan i en vis Betydning |
SLV, s. 439 | d, ikke en Gjøren, men en | · Laden sig ved sig selv vederfare Noget. / |
AA:12 | or Mængde have de samlet i | · Laden, men Videnskaben kan sige til dem: » |
CT, s. 25 | rig af Det, man har liggende i | · Laden. Men hvoraf lever saa Fuglen? Fuglen kan |
EE2, s. 109 | med hende under Armen, halvt | · ladende det Skjønne i denne Skik vederfares |
Papir 440 | lere Heste ihjel, saaledes | · ladende een Sjouer falde efter den anden, bestandig |
NB:160 | kler i store Bøger, bestandigt | · ladende en Braad tilbage i den enkelte Bog, hvilket |
SD, s. 160 | smagfuldeste Maade, og endog | · ladende Kunst og Videnskab tjene til at forhøie, |
NB7:75 | Tanker forfølge mig, ikke | · ladende sig skrække af, at det jo, idet han |
TAF, s. 299 | er, skjuler over dem, før | · ladende sit Liv end at berøve dem dette Skjul, |
NB6:10 | saa paadutter hiin barnlige Tid, | · ladende som havde Forstanden nu den Opgave at forklare |
NB27:65 | Gjæs – bestaaer i, | · ladende som Ingenting at eftersige, eller – |
Papir 526 | forandrede Situation vedblive ( | · ladende som Ingenting) at bruge Bibel-Udtrykket. |
BOA, s. 247 | nie). Bliver han derimod ved, | · ladende som Ingenting, at fare fort, lader begge |
BOA, s. 212 | n uforklaret hen, medens han, | · ladende som Ingenting, gaaer ad en anden Vei – |
KG, s. 229 | tter denne Viden i en Troen, | · ladende som Ingenting, ladende som var det Noget, |
BOA, s. 213 | taae hen, og saa blive Genie, | · ladende som var der god Mening i dette Sammenhæng, |
KG, s. 229 | Troen, ladende som Ingenting, | · ladende som var det Noget, der end ikke behøvede |
CT, s. 223 | er hvilkensomhelst Videnskab, | · ladende Tilhørerens eller den Lærendes Forhold |
· lader 2217 | ||
TTL, s. 460 | skjuler sig i en Afkrog; naar | · Laderne ere fulde og der er Forraad for et langt |
KG, s. 247 | Gange), naar de Travle sanke | · Laderne fulde af hvad de høstede og hvile paa |
OTA, s. 261 | glen, rigere end Den der har | · Laderne fulde, end ikke sanker i Lade: den sammenligner |
SLV, s. 218 | flod og lykkelige Tider, byg | · Laderne større og giv Overflod større end |
SLV, s. 218 | g giv Overflod større end | · Laderne, giv Fædrene Viisdom og Mødrene Frugtbarhed |
OTA, s. 224 | derfor ( at ingen Mislighed | · lades bag ved og ingen Tvesindethed uomtalt) |
CT, s. 238 | de, idetmindste ikke naar det | · lades ganske ubestemt, hvem det er der tales |
NB22:134 | jektive, det raabes der paa, og | · lades haant om Subjektiviteten. Ganske naturligt; |
EE1, s. 329 | ltid for en ung Pige, at hun | · lades hendes Frihed, men at Leiligheden ikke |
IC, s. 133 | or, og om jeg har Lov dertil, | · lades her udenfor), er det saa en Kompliment, |
NB:108 | et Christelige er, og derfor | · lades jeg uden Sympathie, derfor forstaaes jeg |
AE, s. 142 | ylder. Men medens der overalt | · lades ringe om det Ethiske, hvad lærer saa |
CT, s. 238 | nnesker tale vel om Eder. Der | · lades slet ingen Mislighed tilbage om, hvorledes |
NB31:85 | ne skal annammes, den Anden skal | · lades tilbage o: s: v: / Frygtelige Udsondren |
CT, s. 237 | ige. Der skal ingen Mislighed | · lades tilbage, om hvorledes det er at forstaae. |
AE, s. 143 | pa, det dog i sidste Instants | · lades uafgjort, hvilken Grændsen er mellem |
TTL, s. 425 | en hellig Pagts Forpligtelse | · lades uopfyldt eller misligt opfyldt tilbage, |
SKS-E 1.8 sks.dk © 2013 Søren Kierkegaard Forskningscenteret ved Københavns Universitet