S.K. Søren Kierkegaards Skrifter
 

Søren Kierkegaards Skrifter

elektronisk version 1.8.1

ved Karsten Kynde


ISBN 978-87-993510-4-6


Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg

Grafik Karen-Margrethe Österlin


© Søren Kierkegaard Forskningscenteret

København 2014



Andre udgaver








Version 1.8.1, 2014

LP
Af en endnu Levendes Papirer
BI
Om Begrebet Ironi
EE1
Enten - Eller. Første Deel
EE2
Enten - Eller. Anden Deel
G
Gjentagelsen
FB
Frygt og Bæven
PS
Philosophiske Smuler
BA
Begrebet Angest
F
Forord
TTL
Tre Taler ved tænkte Leiligheder
SLV
Stadier paa Livets Vei
AE
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
LA
En literair Anmeldelse
OTA
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand
KG
Kjerlighedens Gjerninger
CT
Christelige Taler
LF
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen
TSA
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger
SD
Sygdommen til Døden
YTS
»Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«
IC
Indøvelse i Christendom
EOT
En opbyggelig Tale
TAF
To Taler ved Altergangen om Fredagen
FV
Om min Forfatter-Virksomhed
TS
Til selvprøvelse Samtiden anbefalet
DSS
Dette skal siges; saa være det da sagt
HCD
Hvad Christus dømmer om officiel Christendom
GU
Guds Uforanderlighed
OiA
Et Øieblik, Hr. Andersen!
JC
Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est
PMH
Polemik mod Heiberg
BOA
Bogen om Adler
SFV
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed
BN
Den bevæbnede Neutralitet
PCS
Hr. Phister som Captain Scipio
DS
Dømmer selv!
Oi10
Øieblikket Nr. 10
Løse papirer 592-596, supplement
Brev 1-42
Familien Kierkegaard
Brev 43-69
Studiekammerater og bekendte
Brev 70-78
Familien Heiberg
Brev 79-119
Emil Boesen
Brev 120-126
Kongehuset og offentlige myndigheder
Brev 127-160
Regine Olsen, gift Schlegel
Brev 161-170
Lærere
Brev 171-207
Familien Lund
Brev 208-233
Sekretær, bogtrykker, redaktør
Brev 234-240
Gejstlige
Brev 241-258
Følgebreve, takkebreve, anmodning
Brev 259-275
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
Brev 276-307
Rasmus Nielsen
Brev 308-318
Læserinder
Ded
Dedikationer
              Vejledning
NB33:56 nheden. / Et Billede. Tænk et · Land – der lever Undersaatterne glade
NB7:39 Embede. Og jeg er ene i et lille · Land – hvor der dog lønnes 1000 Præster
NB28:52 ggende ved Havet. / I dette · Land – lad os tænke det saaledes –
NB22:90.e g Evigheden er ikke Skyggernes · Land – men Klarhedens, Gjennemsigtighedens,
Brev 273 gjort Reiser i Phantasiens · Land – men selv han har ikke altid været
NB23:67 am. Men Danmark er et lille · Land – naar Grundtvig tager » de
NB11:232 r længst ude, han staaer paa · Land – og anbefaler og anbefaler Χstd.,
SLV, s. 323 saa ikke sidder i et fremmed · Land – og muligen tænker paa hende
SLV, s. 169 vigtig som en Konges for sit · Land – saa er man for lykkelig til at
NB26:112 std. / I et lille lykkeligt · Land ( hvis Ulykke maaskee just er denne Lykke),
BOA, s. 294 Tryghed. / I et christeligt · Land ( og det er dog et Spørgsmaal om der
PS, s. 271 ger han dog neppe det hellige · Land ( umiddelbart forstaaet), da det ikke findes
NB12:178 eppe fragaae) han har i et · Land 3000 Subscribenter – hvor jeg har
NB9:35 f Betydning vil Du, da i det · Land Alle jo kjende hinanden, blive udpeget
NB13:33 holdt sig til hvad et lille · Land altid er udsat for, men Danmark altid har
EE2, s. 240 verainetet, som en Konge uden · Land altid har. Dette giver det ethiske Individ
NB23:86 en, at Danmark er et utaknemligt · Land at arbeide for – øieblikkeligt
Papir 380:2 t. / Den Maade paa hvilken et · Land behandler sine fremragende Mænd bør
Papir 345 Vittighed fremkommer i et · Land behøves der to Ting: 1) behøves der
NB18:97 ikke kom ind i det forjættede · Land blot fordi han tvivlede. / O, uendelige
3T44, s. 254 ig som Den, der i et fremmed · Land blot ønsker at forlade det. / Vi have
NB2:173 e hedde: / Eventyret om det · Land Danmark. / Blandt de » ubekjendte
AA:3 ende i Veiret. Det temmelig bakkede · Land danner nu inde i Skoven en Mængde smaa
IC, s. 177 t Korsfæstelse var i hiint · Land den piinligste Dødsstraf, derhos en
NB2:66 e i et Sprog – og i et · Land der aldeles gaaer op i Kiøbhv., fordi
NB15:19 eligieust omskaber et heelt · Land ell. en Verden! Hvor Mange have der vel
NB33:52 t forgifte Brøndene i et · Land eller en Bye – men denne Synd uredeligt
NB8:106 Man vise mig i noget andet · Land en Forf., der har lidt i disse Proportioner!
Papir 393 Regning skaffer det lille · Land en Forfatter, hvis Skrifter vilde existere,
BOA, note i hele Folkets Navn saa faaer et · Land en phantastisk Befolkning, der er lige
BOA, s. 286 til enhver Tid og i ethvert · Land en stor Misforstaaelse, men den bliver
NB12:148 gterie, med at et heelt · Land er christelig, og 1000 Mænd der leve
NB5:7 Jesper Swedberg p. 553. / Et heelt · Land er christent; der er flere Millioner Χstne,
NB2:173 r fortælles. / I dette · Land er der kun een By; men den er ogsaa hele
NB:27 elig i et lille Land. / I et lille · Land er der ogsaa en egen Art Misundelse; den
NB16:57 bel-Martyriet). I et stort · Land er det nu let at naae; og derfor kan man
NB5:61 g er uskyldig i, at et heelt · Land er en Daarekiste. Jeg har vittigt og spøgende
EE1, s. 414 akkels Hjerte. En Konge uden · Land er en latterlig Figur; men en Successions-Krig
FV, s. 11 Kbhavn i Marts 1849 / Naar et · Land er lille, er selvfølgeligt i alle Forhold
NB8:104 ede historisk som jeg. Det lille · Land er min Ulykke, men det kommer igjen. Danmark
NB2:173 de spise o: s: v:. I intet · Land er saaledes Almeen-Aanden saa stærkt
NB30:37 Styrelse, som siger: dette · Land er sædelig forraadnet, og de skal, saa
Oi2, s. 165 t Land, naar Alt i det samme · Land er totalt forandret. En saadan Haandbog
NB4:24 ori dette kan hænde intet · Land er, er vist, det er en Kiøbstad,
NB14:137 leve i et Land, som intet · Land er, men en Kjøbstad. / Det forfængelige
NB:105 t ikke, da jo Bøger i et lille · Land ere begrændsede ved Sprogets Grændse,
NB29:86 log. / Der lever i et lille · Land et Msk, som trods Nogen er sympathetisk
Brev 274 rligt længes efter det faste · Land for at komme til at spadsere. Han ankommer
IC, s. 192 den lange Vei til det hellige · Land for at sætte sig tilbage i Tiden, thi
NB30:114 lt og holdent overalt i et · Land forkyndes af Embedsmænd, hvis Levebrød
SLV, s. 175 og vil vel, uagtet det faste · Land fralister den een Overgangsformation efter
3T44, s. 261 r Livet, der i Timelighedens · Land gaaer hen i idel Vexelvirkning. Saaledes
DD:121 r Geographie at i det og det · Land har den christelige Religion saa og saa
IC, s. 157 som som Den, der i et fremmed · Land har glemt sit Modersmaal, og taler det
NB4:11 es som Den, der i et fremmed · Land har tabt al mulig Færdighed i sit Modersmaal
NB26:112 std. man har haft i det lille · Land har verdslig klogt slaaet ind med herpaa.
NB12:43 blad, der i det samme lille · Land havde 3000 Subscribenter, og et andet Blad
NB33:56 ene siger til den anden, i vort · Land have vi det store, uskatteerlige Gode,
NB17:45 m min vilde i ethvert andet · Land have været Veien til Rigdom
CT, s. 23 e Land, ergo er dette christne · Land hedensk. Talen om Hedningenes Bekymringer
JJ:393 iske / Dersom Undersaatterne i et · Land hvor der var en Konge paa Thronen, ville
NB18:38 erede at see i saa lille et · Land hvor man neppe har Raad til at holde en
NB5:91 ig. Hvad vilde man dømme om et · Land hvor man paastod, at der levede Millioner
NB4:24 m. Pro dii immortales. At et · Land hvori dette kan hænde intet Land er,
TSA, s. 68 svælgende. I et lykkeligt · Land i Freds-Tider er det Eviges Modsætning
NB:32 rste i en enkelt Retning i dette · Land ikke kan være et væsentlig Udtryk
NB10:96 ad det saa vil sige, at det · Land kalder sig et christelig Land, at Alle
NB13:55 anke til med hvad Ret et saadant · Land kalder sig lutter Christne, man maa finde
NB6:54 det. Dette med, at et heelt · Land kalder sig og indbilder sig at være
Papir 215 en Ridder Laurentzius, hvis · Land Keiseren ønskede, hvorfor han befalede
NB30:114 hvis der til et saadant · Land kom en Svømmer, vilde han ikke sige:
NB10:107 Svømmelærere skal et · Land komme vidt i Χstd! / Angrebene paa
SFV, note aa en i Forhold til det lille · Land kun altfor frygtelig om sig gribende literair
NB5:116 od mig. / I Sandhed ethvert · Land kunde prise sig lykkelig ved at have en
Papir 455 t Vrøvl. Tænk Dig et · Land langt borte fra al Kath., hvor man har
BOA, s. 115 n: saaledes bliver i et lille · Land let Forfatter-Virksomhedens Motion den
DRT, s. 164 andet Forhold. Hvis der i et · Land levede en Digter, som med Sigte paa Idealet
Papir 455 Dig i dette protestantiske · Land lever der en protestantisk Prælat, ganske
OTA, s. 207 nærmere end noget fremmed · Land ligger Udvandreren, og dog er Forandringen,
NB2:66 som en lille Deel i et stort · Land maa for en Skam Skyld holde lidt paa Undseelse
G, s. 68 en i Jorden, for at lugte, hvad · Land man er i, jeg stikker Fingeren i Tilværelsen
NB2:85 i Jorden for at lugte i hvad · Land man er: naar man nu opdager dette, lugter
NB7:40 Χsten, saa at der i et · Land med 1 Million Χstne, ell. for dog
NB8:104 atur, men En, der tager et lille · Land med sig. / Siden jeg begyndte med Enten
BOA, s. 114 atter bedst trives i et lille · Land men ogsaa gjør ubodelig Skade: saa meget
NB10:166 gtighed, hvori et heelt · Land mere ell. mindre er skyldig. Men hævnet
NB33:37 t, og hvorfor? fordi det er · Land mod Land. Og saaledes med Evighedens Salighed;
4T43, s. 119 Navn være lovet! / / I et · Land mod Østen levede en Mand, hvis Navn
FB, s. 115 , som Du elsker, gaa hen i det · Land Morija og offer ham der til Brændoffer
FB, s. 107 m Du elsker, og gaae hen i det · Land Morija og offer ham der til et Brændoffer
DD:155 rygteligt fra Kongen – hans · Land nemlig. / d. 11 Oct. 38. / Efter den gl.
NB13:55 jeg være en Prydelse for mit · Land nu vel saa udtrykker det; men skal man
FB, s. 113 ede Abraham ud fra Fædrenes · Land og blev Fremmed i Forjættelsens. Han
Papir 457 ed, at det var et christen · Land og et christent Folk, hvor der er den Forskjel
NB18:86 Msk., for hvis Skyld Gud sparer · Land og Folk« – og at Verden maa
IC, s. 54 skal bringe en gylden Tid for · Land og Folk. Det forstaaer sig, den Skikkelse,
NB2:258 om en Stats-Kirke, et christent · Land og Folk. Og hvad vil saa det sige, at betragte
NB18:86 rdærvelse og Forbandelse over · Land og Folk.« Og saaledes taler Luther
NB24:46 e som nu er blevet et heelt · Land og Folks Religion, og tusinder af Lærere
Not1:7.t , føre dem tilbage til deres · Land og give dem en Konge. Es: 11, 11: Herren
NB32:123 tte. Han kommer nu til et andet · Land og her – man tænke sig hans Forbauselse
CT, s. 23 e: ved at reise til et hedensk · Land og see, hvorledes Menneskene der leve,
NB2:23 gad egl. see, om man i noget · Land opviser en saadan Forfatter-Existents.
SFV, s. 46 ærdeligt, naar i et lille · Land Piat og Grinen truer med at blive den »
NB10:96 Summa summarum. / Naar i et · Land Pøbelagtigheden i Forhold til at Landet
SFV, note hvor turde jeg i et saa lille · Land regne paa en Samtidig, der havde Forudsætningerne
NB29:72 / I en given Tid lever der i et · Land saa og saa mange Millioner – væsentligen
SFV, s. 11 Christenheden, eller at i et · Land saadan Alle ere saadan Christne. / Enhver,
CT, s. 87 stesløs som Den der fra · Land seer sin hele Eiendom synke i Havet! /
NB13:33 hvad Ret kalder et saadant · Land sig christent, hvor notorisk, Nederdrægtigheden
SLV, s. 410 stedenfor at hjælpe Een i · Land skal Taleren hjælpe Een ud paa Dybet;
NB10:161 dsstille dem; men et lille · Land skulde dog betænke, at det har ikke
Papir 482 ukke i Baglaas. / Naar der i et · Land slet ingen Religion er, saa kan man ikke
NB14:128 orstaae, at i et saa lille · Land som Danmark bør enhver Dygtigere først
PCS, s. 143 dkommende. Men i et saa lille · Land som Danmark er det for Den, der dog maaskee
BOA, s. 113 i Landets Forhold. I et lille · Land som Danmark kan der naturligviis kun være
NB:32 skab som derved udvikles. Et lille · Land som Danmark kan naturligviis kun i hver
NB5:116 er, især da saa lille et · Land som Danmark, der sandeligen hell. ikke
NB10:72 e mine Evner og saa et saa lille · Land som Danmark. Idee maa jeg altid have. Men
NB11:194 Ruin især i et saadant · Land som Danmark. Jeg stod mig bedst ved at
NB:7 tte Phænomen i et saa lille · Land som Danmark; dette Phænomen som det
NB7:21 Deel til at indhylde Stad og · Land som i et Sneefog af Piat og Bysnak. Den
SFV, s. 45 Deel til at indhylle Stad og · Land som i et Sneefog af Piat og Bysnak; den
Papir 440 t mod Nord ligger et lille · Land som væsentligen ikke kjendte til Sligt
NB16:77 grebet paa mig eneste. Det lille · Land stod et Øieblik som i Pausa ved at see
DRT, s. 164 : saa kunde Indbyggerne i det · Land svare og til en vis Grad med Rette: »
NB15:80 relst det fra at være et · Land til at være en Kjøbstad, Smaalighed
NB18:64 tte vandre ud fra sine Fædres · Land til et fremmed: saaledes maa den Religieuse
BB:12 llungen von Reisen zu Wasser, · Land und durch die Luft durch Höllenspuk
NB20:83 lille Land; thi i et stort · Land var jeg hjulpen, der var nok at fortjene
NB10:161 et er let nok for et lille · Land ved Kjøbstad-Sammenhold at skrue Fordringerne
OTA, s. 249 rt Menneske i et christeligt · Land veed; ak, kun Gud veed, hvorledes den Enkelte
SD, s. 214 lig. Der fødes i et lille · Land vel neppe tre Digtere i hver Generation,
Papir 383 ed, saa vilde Alle i dette · Land vide Alt. Kunde disse faa Forfattere blot
Oi7, s. 309 s-Tallet for, hvad et saadant · Land vil behøve af Meenedere ( Præster),
NB:33 g tvivler paa, at der i noget · Land vil findes noget Msk., der lever saa uforandret
NB6:7 faae det for Fremtiden. / Naar et · Land vil tillade en Dreng at gjøre Drengestreger,
Papir 394.f aatte det være over, at et · Land vil være det bekjendt at udvise saa
NB4:32 g hvis jeg havde levet i et stort · Land vilde have tjent en anseelig Formue i den
NB10:166 ne, at jeg, der i ethvert andet · Land vilde have tjent en stor Formue og gjælde
NB6:23 e ganske saa, men i et stort · Land vilde jeg adskilligt forsvinde / Jeg havde
NB8:94 elige Lidelse, som nu. I et stort · Land vilde jeg have haft en Modstand, som jeg
CT, s. 23 Christne, og lod som var dette · Land vort Land, sluttende: da disse Bekymringer
AE, s. 394 ndføre Christendommen i et · Land være et æsthetisk Forhold, med mindre
KG, s. 124 a var det jo Fuldkommenhedens · Land Ynglingen betraadte) har en ganske anden
NB29:115 an han – i et christeligt · Land! – formelig ikke faae Lov dertil,
NB6:23 g saa at leve i et saa lille · Land! Jeg bliver mig tilsidst næsten selv
Brev 79 ges at være » uden · Land« end et Msk. paa 25 Aar, der er uden Forhaabninger;
DD:155 eviget under Navnet » uden · Land«, det har altid faldet Paver og Konger vanskeligt
SFV, s. 96 » Danmark er et lille · Land«; Folket, der har et Sprog for sig, ikke
AE, s. 508 rene Værens forjættede · Land) conseqvent være af den Mening, at Religieusiteten
AE, s. 525 ristendommen indføres i et · Land) ligger i subjektivt at ville eftertragte
NB10:89 er lever ret mange i noget andet · Land) saa er jeg beregnet paa at blive et Offer.
NB30:50.b christelig Stat, et christent · Land, / ( i den christelige Stat, det christne
NB14:136.a sig, om muligt, til det hele · Land, / For at holde en saadan Aands-Anstrengelse
NB10:96 nd kalder sig et christelig · Land, at Alle ere Χstne, at der er 1000
NB21:85 rne. / / Danmark er saa lille et · Land, at der neppe kan være Tale om, at Nogen
NB:32 . Winther. Danmark er saa lille et · Land, at det at være den Største i en enkelt
NB14:85 Følgen af at leve i et lille · Land, at Ens Navn kan blive saa bekjendt, at
NB28:52 tale billedligt. Tænk et · Land, beliggende ved Havet. / I dette Land –
LA, s. 44 aar man støder en Baad fra · Land, da gjelder det, at man bøiet forover
LA, s. 43 aar man støder en Baad fra · Land, da gjelder det, at man, bøiet forover
OTA, s. 169 gen ikke er Fuldkommenhedens · Land, da har han ved sin Tvesindethed givet sig
2T43, s. 31 ae i Havsnød og ikke saae · Land, da i det mindste ikke at indvie Andre deri;
AE, s. 338 den indføres i et hedensk · Land, da slog den jo ikke og slaaer ikke en Streg
NB29:81 et Folk, et Aarhundrede, et · Land, de Udmærkede i en Samtid, Samtiden udenvidere,
NB2:66 fordi den er den eneste i et · Land, den eneste i et Sprog – og i et Land
NB10:96 en vender Alt om; naar i et · Land, der er saa lille, at det ikke engang har
NB16:65 tuation at være Konge over et · Land, der er saa lille, at en Forfatter ( altsaa
BI, s. 186 lot er en Magt, en Konge uden · Land, der fryder sig ved den blotte Mulighed
NB26:112 nne Lykke), i et lille lykkelig · Land, der har en afgjort Tilbøielighed til
Brev 61 bliver vel snart et fattigt · Land, der hverken har Guld eller Sølv, men
NB10:141 r har min Phantasie! I et lille · Land, der ligger og kæmper i sin Opløsning,
AE, s. 557 n mangler ikke i et christent · Land, der mangler noget Andet, og dette Andet
NB28:61 gt, det er ogsaa kun muligt i et · Land, der summa summarum er: en Kjøbstad.
KG, s. 340 var Du kommen til et fremmed · Land, der var forblevet ukjendt med Livets Forvirring
EE1, s. 72 fuldt ind i hiint ubekjendte · Land, der var mig saa nært og dog saa fjernt,
NB30:50.c christelige Stat, det christne · Land, det christne Folk) / » Præsten«
NB9:35 t. Men Danmark er slet intet · Land, det er en Kiøbstad, en Kneipe. Ved at
NB13:33 s: saa er Landet egl. intet · Land, det hele en Kjøbstad. Naar tilmed man
EE1, s. 414 denter til et Kongerige uden · Land, det overgaaer selv det Latterligste. Saaledes
NB3:18 ark, Levebrødets forjættede · Land, dreier Alt sig om Levebrød. Ikke blot
AE, s. 400 ige i Illusionens fortryllede · Land, eller en Deeltagelsens Aand, der er flux
Oi4, s. 205 , christelig Stat, christen · Land, en christen Verden) forhindrede i at blive
CT, s. 23 ndes blandt Menneskene i dette · Land, ergo er dette christne Land hedensk. Talen
NB31:4 verskudt ( ueensartet) skete i et · Land, et Folk, hvor den officielle Religion var
Papir 440 paa enhver Maade velsignet · Land, et lykkelig begavet lille Folk –
JJ:417 rt herfra, leve i et fremmed · Land, et nyt Liv, fjernt fra Erindringen, fjern
Brev 274 af Officerer og Naturforskere i · Land, for at spadsere i Selskab. Hvad skeer?
NB8:21 vet for at eie dette lille Stykke · Land, for virkelig at have sat sin Fod i hans
AA:12 Videnskabernes forjættede · Land, forekomme mig for kostbare og det saa meget
NB15:80 delmaadigheds forjættede · Land, frelst det fra, for Fremtiden at tilhøre
BI, s. 233 erskibe os uskadte), stiger i · Land, gaaer beskeden frem og tilbage paa Strandbredden
Papir 270 fuld efter et forjættet · Land, han aldrig skulde betræde, han skuer
SD, s. 183 ute Hersker er en Konge uden · Land, han regjerer egentligen over Intet; hans
4T44, s. 293 Øiet at erobre det lidet · Land, han som Død agtede at indtage; kunde
Papir 469 ristent Folk, et christent · Land, har christne Præster. Mon den meest
LF, s. 13 langt, langt bort over Hav og · Land, Himlen saa nær, til fjerne, fjerne Egne
KG, s. 123 slet ikke til i et christent · Land, hvad i saa Fald lader sig bevise ved Hjælp
SLV, s. 157 hundrede dette skete, i hvad · Land, hvilken Tid paa Dagen, hvad Klokken var,
NB24:127 dmarve Χstdommen i et · Land, hvis der ellers var nogen iforveien. /
NB6:8 t at leve i et lille bitte piattet · Land, hvis eneste Charakteer er Charakteerløshed.
Oi2, s. 149 ristendommen indføres i et · Land, hvis Religion ikke er Christendom. /
3T44, s. 253 n af Jorden vil udslette det · Land, hvis Søn han er: enhver Saadan er en
BOA, s. 125 ulatur, saa det i et christen · Land, hvor alle ere Christne, kan hænde, at
NB34:4 stne. / Dersom En kom til et · Land, hvor alle Indvaanere bildte sig ind og
NB4:144 et meget lille og smaaligt · Land, hvor alle kjende hinanden, hvor Msk-Frygten
OTA, s. 206 n der, der, i hiint fremmede · Land, hvor de Lidende mødes, kun ikke De,
Papir 340:14 som den fE i et hedensk · Land, hvor den tilbades, pludseligen blev formørket,
CT, s. 23 jo paa Stedet, i et christent · Land, hvor der er lutter Christne. Altsaa maa
BOA, s. 114 t eet plumres, men i et lille · Land, hvor der i hver Retning neppe er mere end
Papir 455 u derimod et protestantisk · Land, hvor der ikke er Tanke om K., hvor man
NB4:32 elv. / / / At Danmark er et lille · Land, hvor der Intet er at tjene for en v
NB4:32 Forfatter. At Danmark er et lille · Land, hvor der selvfølgeligt kun kan være
NB30:84 at skulle leve i en By, et · Land, hvor der spilledes lidenskabeligt om Pebernødder,
CT, s. 23 han tænkte sig et christent · Land, hvor der virkelig var lutter Christne,
NB11:32 elst jordisk Gode, lever Du i et · Land, hvor det ikke ansees for et Gode, var der
NB30:114 r i Danmark. / / / / Tænk et · Land, hvor det var almindeligt at kunne svømme
OTA, s. 158 n kunde reise til et fremmed · Land, hvor det var Skik og Brug; eller hvis feig
NB9:35 kke blot er Danmark et lille · Land, hvor Du ingen Læsere faaer, og maa give
NB6:8 Sligt kan kun fremkomme i et · Land, hvor Foragtelighed dominerer den offentlige
OTA, s. 132 han gik da til et fremmed · Land, hvor han ikke var kjendt, hvor han blev
IC, s. 197 sig, eller lever i et fremmed · Land, hvor Ingen kjender ham, og nu bliver antaget
OTA, s. 205 ndrede han ud til et fremmed · Land, hvor Intet uden Modsætningen ved Savnet
NB14:81 r veemodigt! I et saa lille · Land, hvor jeg endnu slet ikke er anmældt,
Papir 455 ikke saa nøie sees i et · Land, hvor K. bestaaer ved Siden af P., thi skjøndt
AE, s. 170 er for Barnet var Trylleriets · Land, hvor Kongen boede med Dronningen, hiin
Papir 84 græsk Betydning. / Det dunkle · Land, hvor man kun hører Suk ( cfr Görres.
SLV, s. 291 som er kommen til et fremmed · Land, hvor man taler et andet Tungemaal og har
AE, s. 365 delige, ja i et protestantisk · Land, hvor Protestantismen har hersket i 300
AA:18 er vistnok haardt at boe i et · Land, hvor Solen aldrig skinner paa Horizonten;
NB4:31 . alle Stænder, et lille bitte · Land, hvor vi alle kjende hinanden: der maa Msk-Frygt,
EE1, s. 287 dmand kun havde een Tønde · Land, hvoraf Følgen vilde blive, at han aldrig
Papir 455 nskeligt, at der var et · Land, hvori der ikke er K. Der maa det vise sig,
NB4:32 di jeg er noget saa stort; men et · Land, hvori dette kan hænde et Msk, er eo
NB10:168 ng i, at det Sted ell. det · Land, hvori Sligt hænder kalder sig Christenhed,
NB29:76 n Collision er denne. I et lille · Land, i smaae Forhold lever et Msk, udrustet
Not1:7.v ingen Misgjerning høre i Dit · Land, ingen Skade og Fordærvelse inden Dine
Oi7, s. 309 an opgav Folkemængden i et · Land, kunne bestemme Forholds-Tallet for, hvad
SLV, note blive udleet i hiint udvalgte · Land, lykkeligt ved sin deilige Beliggenhed,
SFV tanden i et saa kaldet christeligt · Land, maa dog upaatvivleligt strax blive ganske
AE, s. 184 g naar En lever i et afgudisk · Land, men beder med Uendelighedens hele Lidenskab,
NB16:57 r længst ikke mere noget · Land, men en Kjøbstad. / Literatur existerer
AE, note assageer strækker Armene mod · Land, men forgjeves, arbeider Troen med Livsenskraft
Oi2, s. 165 t være for Reisende i det · Land, men har høist Værd som Morskabslæsning.
EE1, s. 362 eg tænker i Illusionernes · Land, men hver Morgen vender hun tilbage, og
NB4:32 Nød og Neppe kunde være et · Land, men nu er det sprængt. Der skrives ogsaa
BA, s. 313 som Forfatter er en Konge uden · Land, men ogsaa i Frygt og megen Bævelse en
SLV, s. 152 eer aldrig det forjættede · Land, men omkommer i Ørkenen. / Det, Beslutningen
Oi2, s. 165 og for Reisende i et bestemt · Land, naar Alt i det samme Land er totalt forandret.
NB14:147.e llingen til hiint fremmede · Land, nei i samme Øieblik er vi ved Enden
AE, s. 441 i Aar 1844, i et christeligt · Land, og de handlende Personer ere Christne,
OTA, s. 207 at vandre ud til et fremmed · Land, og der forsøge sin Lykke. Men Du svarer
FB, s. 114 en Fremmed i Forjættelsens · Land, og der var Intet, der erindrede ham om
TTL, s. 425 ogen vil reise til et fremmed · Land, og han er Nogen Noget skyldig, da henvender
TTL, s. 406 Hærskaren mod det fremmede · Land, og hiin Høvidsmand erobrer det, og derpaa
NB9:42 Hvis han havde levet i et sydligt · Land, og jeg tænkte mig en listig Religieus,
BI, note komne til Ro som paa det faste · Land, og lade dem atter drive for Strømmen.
SLV, s. 409 ar seiret, har erobret hiint · Land, og nu ere vi færdige. Det religieuse
Not9:1 n atter kan opdage det tabte · Land, og orientere sig paa ny i det Gode. I Samvittighed
NB28:60 tyre og regjere maaskee et heelt · Land, og saa vil han tillige gjerne, at dette
LP, s. 22 kommer ind i det forjættede · Land, og vender end et og andet yngre Blik sig
CT, s. 136 er, som nu rykke frem mod det · Land, om en europæisk Krig, som forestaaer,
OTA, s. 205 ndrede han ud til et fremmed · Land, om han end bliver i sit Hjem, maaskee paa
BOA, s. 293 r det Samme i et christeligt · Land, om man er en Christen. En anden Sag er
OTA, s. 307 høi Stilling i et fremmed · Land, reiser bort, og tager Alt hvad der er ham
SLV, s. 336 ar over de Vise i det ganske · Land, saa jeg lod dem nedhugge i deres Daarskab.
AE, s. 339 ns Indførelse i et hedensk · Land, saa vil Alt være klart. Det at blive
NB16:74 behandlet i det christelige · Land, sandeligen Forholdet holdes endnu fra min
CT, s. 23 og lod som var dette Land vort · Land, sluttende: da disse Bekymringer ikke findes
NB30:7 anderledes: et Folk, en Stat, et · Land, Slægten, kort et Chorus, blandt hvilke
NB30:26 overladt til sig selv, i et · Land, som endog har Sprog for sig alene. /
CT, s. 23 iede » men her i dette · Land, som er christent, findes naturligviis ingen
FB, s. 114 de forviist fra det fædrene · Land, som han elskede. Han er ikke glemt, ei
NB2:131 bekjendt nok, at Amerika er det · Land, som har de fleste Sprog, fordi næsten
NB30:26 aabenbart, behøvedes et · Land, som ikke engang var hjulpet ved –
NB14:137 Følgen af at leve i et · Land, som intet Land er, men en Kjøbstad.
NB10:111 i denne Usselhed enes et heelt · Land, som sagt, fra Kongen til Tiggeren, fra
BOA, s. 295 abstrakte Bestemmelser som: · Land, Stat, Folk, Rige, hvilke Bestemmelser overflyve
NB20:83 Forstand glad ved det lille · Land, thi just det hænger saa igjen sammen
Papir 264:1 æsen, født i dette · Land, til denne Tid, under alle disse vexlende
CT, s. 87 t Vrag strækker Armene mod · Land, trøstesløs som Den der fra Land seer
KK:7 6 Plager styrte frem over sit · Land, uden at agte paa Guds Vink. Gud havde med
JC, s. 26 i det Øieblik, jeg steeg i · Land, uden at have udrettet Noget, jeg vil dog
JJ:22 øe i det Øieblik han steeg i · Land, uden at komme til at udrette Noget, vilde
F, s. 504 at ville erobre det hellige · Land, uden engang at vide, hvor det ligger paa
NB8:94 vle. / Havde jeg levet i et stort · Land, var jeg aldrig blevet istand til saaledes
AE, s. 222 maaske leve i et christeligt · Land, vide at bukke, hver Gang Guds Navn blev
Papir 440 gang. / Landet er et lille · Land. – Gemytlighed er conditio sine qua
AA:1.3 Nytte for hans Stat, hans Folk og · Land. – Til uforglemmelig Erindring allerunderdanigst
NB:5 vanskelige Forhold i et lille · Land. / / No 6. / Aandsbeskæftigelses Gyldighed
Papir 29 an er adskilt fra de Levendes · Land. /
DD:96.a ne, der nu skuede ind i Poesiens · Land. / d. 1 April. / der er visse Folk, der
Papir 80 gne, for at besøge det hellige · Land. / d. 4 Dec 36. / Ligesom der gives en apriorisk
NB3:2 ikke ind i det forjættede · Land. / Gud havde Intet mod, at hiin jødiske
AE, s. 97 det systematisk forjættede · Land. / Hiint Udtryk: Springet, er forøvrigt
NB:27 tion er kun tænkelig i et lille · Land. / I et lille Land er der ogsaa en egen
NB30:39 r jo altid til at hale En i · Land. / Men det forstaaer sig, evigt er det det
NB5:7 ikke ind i det forjættede · Land. / Og dette uhyre anstrengede Liv, hvor
Papir 440 mig om, at Danmark er et lille · Land. Antager Nogen, at Danmark er lige saa stort
SLV, s. 175 mellem Søen og det faste · Land. Der er noget veemodigt i denne Striden,
TS, s. 60 ende Speilet. / Tænk Dig et · Land. Der udgaaer et Kongebud til alle Embedsmænd,
AA:33 rsen har havt fra et chatolsk · Land. Derfor da den taler om det Vidunderlige
DD:57 kke kommer ind i det forjættede · Land. det er kun vort Livs Josua der kommer der.
AE, s. 557 dommen – i et christent · Land. Det forstaaer sig, om vi end Alle ere døbte,
Not1:7 bagevenden til Palæstinas · Land. Ez: 37, 22. Es. 11, 11. / 2. Fra den religieuse
NB2:204 et vilde gaae ham galt i ethvert · Land. Grund var, at Socrates var den Vækkende.
EE2, s. 306 et kunde trives i noget andet · Land. Jeg elsker mit Modersmaal, der frigjør
FB, s. 158 vandre om i det forjættede · Land. Man glemmer Angesten, Nøden, Paradoxet.
BOA, s. 295 e Henseende i et christeligt · Land. Men en saadan Paamindelse indeholder netop
NB8:104 lgen af at leve i et saa lille · Land. Men saa kommer Lykken: at man ikke bliver
KG, s. 124 heden, ind i Fuldkommenhedens · Land. Men Ynglingen skal jo gaae ud i Verden,
NB4:132 paa at Danmark er et christeligt · Land. Mon virkelig Nogen af dem der nu gaae i
NB33:37 det er Enkeltmand mod heelt · Land. Noget Andet er det, naar han kan være
NB2:66 til en anden stor By i samme · Land. Og hvem vilde saa lide derved? Ganske rigtigt
NB33:37 rfor? fordi det er Land mod · Land. Og saaledes med Evighedens Salighed; den
NB4:32 r eo ipso ophørt at være et · Land. Pressens Misbrug har egl. sprængt Danmark.
FV, s. 11 oportionerne smaae i det lille · Land. Saaledes literairt; Honoraret og Alt, hvad
NB11:44 aagede over Sædeligheden i et · Land. Senere var det dog Skik at Geistligheden
4T43, s. 136 og fører Dig i det jevne · Land.« ( Ps. 143, 10). / Saa læs da videre:
Papir 254 ke ind i det forjættede · Land: begge Dele, fordi jeg idetmindste iaften
CT, s. 228 m Liv og Død stirrer efter · Land: saaledes burde vel et Menneske være
Papir 494 . skal indføres i et hedensk · Land; et Andet er naar det er i » Christenhed«,
OTA, s. 206 Reisen ikke til det fremmede · Land; i et Øieblik var han der, der, i hiint
NB10:208 merica – og man seer · Land; naar man midt i Tidens Forvirring opdager
KG, s. 316 igjen blevet et Elendighedens · Land; og derfor kan dette umuligt falde Dig ind,
3T43, s. 94 den, at den er Elendighedens · Land; over Tiden, at den er ond Møie og spildt
OTA, s. 180 om naar Kunstneren tegner et · Land; Tegningen kan jo ikke blive saa stor som
NB20:83 g er født i et saa lille · Land; thi i et stort Land var jeg hjulpen, der
NB3:32 re Χstd. i et hedensk · Land; thi nu gjælder det at indføre den
NB2:66 , fordi det ikke en Gang har · Landbo-Aristokratie ( som Sverrig fE). Enhver stor By, der
PCS, s. 135 ørren har aldeles en civil · Landdommers Charakteer. Elskværdigt følger saa
NB29:105 formodl. gives der ogsaa · Landdyr, som værge sig ved at reise Støvskyer:
NB28:74 , christne Stater, christne · Lande – – men Christendommen forstaaer
NB30:26 det er i Tydskland og andre · Lande – at have Katholicismen ved sin Side.
NB35:18 ker, Folke-Kirker, christne · Lande – dette er Dynerne, Sengeklæderne,
NB32:134 aa seierrigt over Riger og · Lande – og Guds Majestæt blev degraderet.
NB9:42 else, og at hvad der i store · Lande blev Voldsomhed, det blev i Danmark Uartighed.
NB30:136 christelige Folk, Stater, · Lande det Masseagtige) forholder sig til at man
NB30:19.a og Folkekirker og christelige · Lande er for Nonsens. / Gavtyvestreger. /
DS, s. 193 a gaaet til, at hele Stater og · Lande ere Christne, at vi ere Christne i Millionviis,
NB20:17 Χstheden / / Som hine · Lande ere de meest vanslægtede, hvor en riig
CT, s. 24 st sjunkne: hine i de hedenske · Lande ere endnu ikke løftede op til Christendommen,
Oi2, s. 156 æderens Tegn, ja, Riger og · Lande kan jeg bortskjenke, jeg der endog, frem
Papir 1:1 opoffrede Paven for at tjene · Lande med Aflad. ( Leipzig blev befæstet 1430,
NB32:97 ns det er: med Folk og Stater og · Lande og Abstraktioner som ere Χstne, item
NB32:104 hen med christne Stater og · Lande og Folkefærd – og saa har de meent
BA, note l betyder Kysset i de sydligere · Lande og hos de mere lidenskabelige Nationer
EE:64 et Tilbagetog gjennem ødelagde · Lande og hærgjede Provindser, overalt omgivet
NB32:135 pragtfulde Kirker for ham, · Lande og Riger af Χstne, hvilket er at trække
4T43, s. 148 ise ud over Jordens Riger og · Lande og sige til den Hungrende: » alt
NB33:50 koglet ved at faae Riger og · Lande og Stater til Christne, er naturligviis
NB23:222 Alle ere Χstne, hele · Lande og Stater: saa afsætter der sig et christelig
Papir 365:7 Begreber i forskjellige · Lande og til forskjellige Tider om det Ethiske.
NB7:79 Haupt und nicht die Füsse im · Lande regieren. Hvor det erindrer mig om Efterskriftet
EE2, s. 130 han med Viisdom ledede disse · Lande til deres eget Bedste, først da besad
EE2, s. 282 det. Een kan erobre Riger og · Lande uden at være en Helt, en Anden kan ved
EE2, s. 74 r man det i de mest forfinede · Lande udtrykt derved, at Børnene saa tidlig
BA, s. 403 r underlagde Verdens Riger og · Lande under hans vældige Haand, medens Menneskene
NB32:14 Msker vare fødte i hine · Lande vare de Muhamedaner. / Er der en vis Sandhed
NB2:173 andt de » ubekjendte · Lande« er ogsaa dette – men det har flere
Brev 68 Ja! vovede vel ogsaa paa at · lande, / » Naar Provisionen, som nødvendig
4T43, s. 156 dens, der reiste til fjerne · Lande, at han kan modtage det, redeligt forvaltet,
SLV, s. 338 ne svømmende til fremmede · Lande, besteeg den smale Tunge, som løb ud
EE2, s. 134 en Helt, der erobrer Riger og · Lande, da lader det sig ypperligt fremstille i
NB31:84.a aae Skibe, skal man til fjerne · Lande, da vover man sig ikke ud uden i store Skibe:
Oi4, s. 214 de christelige Stater, Riger, · Lande, den christne Verden. Men det er kun den
Papir 413 neste Egne selv Reisende fra de · Lande, der grændse nærmest til Phantasiens
3T43, s. 100 e Verden, i alle de Riger og · Lande, der tilhøre den himmelske Konge, som
FB, s. 127 ngen Fader i Kongens Riger og · Lande, der turde paastaae, at han elskede saaledes.
AA:32.a Ogsaa den lange Remse paa · Lande, Een har erobret, ell. Helte han har overvundet,
SLV, s. 64 et eller Skik og Brug i visse · Lande, eller er det Lidt af Alt; er det hos Stadsmusikanten,
2T43, s. 22 kt til at byde over Riger og · Lande, eller til at indsamle nødtørftige
NB32:51 stne, christne Stater og · Lande, en christen Verden ɔ: Alt gaaer tilbage
Oi6, s. 266 hed« christne Stater, · Lande, en christen Verden, denne Tanke er for
Oi7, s. 282 Christenhed, christne Stater, · Lande, en christen Verden, Statskirke, Folkekirke
HGS, s. 198 af Christne, christne Stater, · Lande, en christen Verden, Tusinder af næringsdrivende
RK, s. 189 med Millioner Christne, Riger, · Lande, en christen Verden. Det er Vidtløftighederne,
Papir 553 aves christne Folk, Riger, · Lande, en christen Verden. Dette vil sige Modsætnings-Forholdet
Sa, s. 174 oner af Christne, Folk, Riger, · Lande, en hel Verden: saa maa det have lange Udsigter
Sa, s. 173 at faae hele Folk, Riger, · Lande, en Verden af Christne – thi saa bliver
Sa, s. 174 med disse Millioner, Riger og · Lande, en Verden af Christne, hav Tak, det var
DRT, s. 164 ristelige Stater, christelige · Lande, et christent Folk, en – vidunderligt!
NB31:118 00 Aar er der nu fanget: Riger, · Lande, Folk o: s: v: o: s: v: en Verdens-Deel
NB30:19 es Forvirringen med Stater, · Lande, Folk, Riger, som ere Christne. / Og det
3T44, s. 272 ngang herskede over Riger og · Lande, har ophørt at regjere og maa see en
SLV, s. 337 le, vare forsvundne Riger og · Lande, hver en Opdagelse mig vigtig som de antediluvianske
Oi4, s. 214 i disse christelige Stater og · Lande, hvor alle Præsterne ere Sandhedsvidner,
AE, s. 549 t i Landene, og i de christne · Lande, hvor de enkelte Christne jo ikke som Missionairer
NB31:133 ligt som findes i de varme · Lande, hvor derfor ogsaa en philosophisk Idealitet
KG, s. 324 Du saa reise til hine fjerne · Lande, hvor det mægtige Vandfald styrter sig
3T44, s. 234 g engang skal styre Riger og · Lande, i Armodens Hytte seer paa Væggen et
Brev 79 et nu Veir, mener Du, til at · lande, kan jeg nu forlade min Ark, ell. rettere
OTA, s. 325 rer, der erobrede Riger og · Lande, med hvem Du kunde tale om Dine jordiske
3T43, s. 98 og hans Planer gaae vide om · Lande, men naar det i Nattens Stilhed hedder:
SLV, s. 110 Ægtemand, vovet Riger og · Lande, Millioner og Millioners, mistet Throner
NB31:3 muligt alle Jordens Kongeriger og · Lande, og denne pyramideformigt dannede Forening,
3T43, s. 96 kue ud over Verdens Riger og · Lande, og der blev sagt: det er Alt Dit, han vilde
PS, s. 262 havde opholdt sig i fremmede · Lande, og først vendte hjem, da hiin Lærer
TTL, s. 394 ge, der hersker over Riger og · Lande, og ikke Guldets Søn, der eier Alt, og
LP, s. 53 Tid foretagen Reise i fremmede · Lande, og sikkret sig en Smule Husvalelse ved
OTA, s. 287 u om at herske over Riger og · Lande, over Tusinder, eller om dog at have eet
Not1:7.v en skal være Konge over alle · Lande, paa den Tid vil Herren kun være een,
Papir 560 mere og mere. / Nu er hele · Lande, Riger som det hedder Χstne. /
Sa, s. 173 lioner, eller ( endnu mindre!) · Lande, Riger, Stater eller ( ubetinget ikke!)
EE2, s. 130 brer, der undertvang Riger og · Lande, saa besad han jo ogsaa disse undertrykte
F, s. 487 en og Jordlivet, Stater, Riger, · Lande, Samfund, Individer over den mageløse
AE, note rede Christendommen i Riger og · Lande, thi dette Forhold er lavere end den Meniges
LA, s. 58 har gjort i de fjerne · Lande. Dertil kommer, at Lusard er Milners Velgjører,
NB31:108 se Millioner i de christne · Lande. Latterligt! at en saadan Tilværelse
DD:143 ds Udbredelse men gjenem de samme · Lande. M. fra Ø. mod V., N. fra V. m. Ø.
AE, s. 394 igieus Handling end at erobre · Lande. Men den væsentlige existentielle Pathos
SLV, s. 420 r ligesaa meget som Riger og · Lande. Skulde han altsaa være Helt, maatte
NB31:148 hvilken jo bruges i fjerne · Lande: at kastes for Insekter; og bliver saa Synderen
OTA, s. 305 herskeren over alle Riger og · Lande: derfor er Du ikke kommen Guds Rige, ikke
Oi8, s. 358 den, at have erobret Riger og · Lande; de interessanteste og mest spændende
Oi10, s. 396 en, christne Stater, Riger, · Lande; denne Legen med Millioner Christne, som
Brev 68 / Den ofte i det Rige · landed, / Hvor kun den » dybe Tanke«
FB, s. 118 es ikke som Ararat, hvor Arken · landede, men nævnes som en Forfærdelse, fordi
NB2:59 Siegel, / Vertrauensvoll zu · landen mit der Zeit, / wo ohne Wort ich immer
NB24:42 , Svinget. / / Der er rundt om i · Landene i talrig Mængde Kirker, i hver saadan
SLV, s. 335 saa man kunde reise gjennem · Landene til der sagdes: see, her er hans Herredømmes
NB35:42 talte om, » trindt i · Landene«! / O, gid det var Hyklere, frække Løgnere,
NB35:49 std. florerer » trindt i · Landene«. / / / / Er Luthers Mening, at fordi Mskene
NB36:7 Χstd. florerer trindt i · Landene, der er rigeligt 1000 Levebrød for Lærere
Papir 270 dt omkring havde udbredt i · Landene, og fjernt gjenlyder for hans Øre Menighedernes
AE, s. 549 hristendommen er indført i · Landene, og i de christne Lande, hvor de enkelte
AE, s. 396 g paa et Globe-Kort have seet · Landenes Forhold til hinanden, idet det nemlig skuffende
BB:37 ligesom ved et Trylleslag en · Landeplage af naturhistoriske, ikke Lærebøger
OTA, s. 176 ngerne og deres Mængde en · Landeplage, der afæder det Eviges Spire, en fordærvelig
SLV, s. 434 n Taler maatte ansees for en · Landeplage, og at det var det Taabeligste af Alt at
NB29:77 laaer ikke mere paa Mskene, · Landeplager heller ikke, mod Alt Sligt ere de aandløst
NB23:139 fordum nedkaldte Bønnen · Landeplager, slog Krigshære, holdt den den frugtbare
EE1, s. 131 , paa hvilket Sted i Operaen · lander man da bedst, eller hvorledes faaer man
AE, s. 475 et Menneske o. s. v. Gorgias · lander nemlig med sin Opdagelse i den rene Værens
EE1, s. 75 osa gaaer ned efter, til jeg · lander ved Interjectioner, der igjen ere musikalske,
Brev 89 d veed det. Men hvor jeg end · lander, jeg skal dog aldrig glemme at holde Ironiens
4T44, s. 297 amindelse. I de forskjellige · Landes Kirker bedes jo efter Prædikenen for
NB23:33 ge Efterretning hjem om fremmede · Landes Skikke og Sæder: saa har jeg ogsaa i
EE1, s. 286 pa vilde indføre fremmede · Landes Skikke. / Venskabet er allerede farligt,
NB14:97 or uproportioneret i Forhold til · Landet – aldrig et Ord derom. / Men endelig
Papir 440 at indføre det i · Landet – at indføre det!!! Man fik den
NB4:50 ngen offentlig Sædelighed er i · Landet – et Folk, der enten maa frelses
NB34:22 forsyndet sig mod Kongen i · Landet – hvis dette nu skulde opretholdes
NB32:79 std. florerer trindt i · Landet – men det er rigtignok lige det Modsatte
NB24:128.a og gjerne saae, at jeg forlod · Landet – men det vilde da være utaknemligt
IC, s. 54 hvilke der bliver Tale i hele · Landet – og han er Øieblikkets Helt,
NB4:71 gjøres der Anskrig i hele · Landet – og naar en Journalist misbruger
NB11:230 ed. / Der er ingen Χstd. i · Landet – og saa sammenkalder man en Synode!
AA:2 Havet derimod erobrer fra · Landet – som to fjendtlige Magter staae
KKS, s. 103 man veed jo, at hun bliver i · Landet – thi er hun en af dem, der reise
NB23:54 Ord der høres rundt omkring i · Landet – Ulykken er blot at vi ikke gjøre
HJV, s. 180 den officielle Christendom i · Landet af hvad her er sagt tage Anledning til
BI, note Sandhedens Dyb, hvor man taber · Landet af Sigte.« Som Exempel herpaa kan
2T44, s. 202 . Naar man da i det Indre af · Landet ahner Forfærdelsen, og Qvinder og Børn
NB12:14 d Troen angaaer, da er Alt her i · Landet aldeles i sin Orden; vi ere alle Χstne;
SBM, s. 141 Men naar man holder den her i · Landet almindelige Christendoms Forkyndelse, den
ET, s. 169 Testamente. / For at den her i · Landet almindelige, den officielle, Christendom
NB4:143 Regjeringerne og Præsterne at · Landet ansees for at være Χsten, paa
NB35:42 a nogle Bøger ud med paa · Landet avler derpaa nogle Børn – og saa
NB30:26 ed forgudet. / Religionen i · Landet bestaaer egl. i: at gifte sig, saa dernæst,
Papir 420:2 rdige Ord, som kostede · Landet c. 600 rd. Men aldrig var dog Rigsdagens
NB31:85 n, saa Byen, saa Provindsen, saa · Landet deeltager ( participerer) i Individet,
NB2:66 og Fortrinligt, saa trodser · Landet derpaa, at det kan tvinge Folk til at blive
F, s. 476 jeg har benyttet et Ophold paa · Landet dertil. Min Bøn til Kritiken er, at
NB13:33 kre sig at paaagtes: saa er · Landet egl. intet Land, det hele en Kjøbstad.
Brev 68 ere, / » Men dybere i · Landet ei, / » Til Hovedstaden mindst,
Not6:4 selvstændigt Liv, saaledes som · Landet eier det), hvilket især er behageligt
SLV, s. 432 elige Børn og var Konge i · Landet eller en Stille i Folket, fri for alle
Oi1, s. 135 Forholdet saaledes: der er i · Landet en Million Mennesker, ergo en Million Christne
OTA, s. 295 aer Føden ligesom ude paa · Landet en Omvandrende faaer Underholdet, men Tjeneren,
Brev 43 utiske Collegium med mig paa · Landet end som et Afskedsbesøg; deels ogsaa
Oi3, s. 195 snart vise sig, om der her i · Landet er 1½ Million Christne; ligeledes
BOA, note d fra Hovedstaden, som ude paa · Landet er bleven phantastisk. Pastoren mener,
DS, s. 212 har forraadt Noget: Kongen i · Landet er blevet opmærksom; og den foragtede
Oi3, s. 195 ligeledes om der her i · Landet er Brug for 1000 Præster med Familie.
NB12:148 ænd der leve af at hele · Landet er christelig. / Χstd. er egl. ikke
BOA, s. 168 saadan alle ere Christne, at · Landet er christeligt og Menighederne Christne.
NB12:141 af Dannebrog o: s: v:. Og · Landet er christeligt, det er vist, og nu skal
NB11:225 theden. Vi ere i Χstheden, · Landet er christent, vi ere alle Χstne. Saa
NB3:69 Alt i sin Orden med at hele · Landet er christent. / Naar Sommerfuglen
NB2:160 rke i Hovedstaden ( thi paa · Landet er det noget Andet om den hele Menighed
DRT, s. 164 ig om, at der vel ikke i hele · Landet er en Eneste, som kan kaldes i Sandhed
Papir 440 blive Landets Undergang. / · Landet er et lille Land. – Gemytlighed er
Not1:7.v kab) paa mit hellige Bjerg, thi · Landet er fuldt med Herrens Kundskab, ligesom
TSA, s. 67 selv og at foragte sig selv. · Landet er i sin Undergang; alle Gemytter beskjæftigede
SLV, s. 451 ldet med de Udmærkede. Nu · Landet er jo kun lille. Men var det saa ringe
Brev 225 re lille nok, – men · Landet er jo ogsaa lille. Jeg vil saa vist hellere
NB6:55 stor Fortjeneste af Landet. · Landet er lille nok endda. / Dog, dette vilde
DBD, s. 130 som der derfor virkelig her i · Landet er saa liden Sands for Christendom, at
NB10:96 agtigheden i Forhold til at · Landet er saa lille tager rædsomt uproportioneret
NB10:111 Ingenting siger man. Godt. Men · Landet er saa lille, det givne Blads Udbredelse
NB10:145 dt til at undskylde, fordi · Landet er saa lille, men i en anden Henseende
NB32:106 iption paa 4ß over hele · Landet er saare meget. Saaledes veed P. ogsaa
SBM, s. 141 hed. Altsaa enhver Præst i · Landet er tillige Sandhedsvidne. / Men naar man
CT, s. 178 tigste og meest Ophøiede i · Landet er tilstede, saa er Du meget forandret,
Oi1, s. 133 thi den faktiske Tilstand i · Landet er virkelig den, at Christendommen, det
NB2:66 ee og betænke, hvor lille · Landet er, og hvor forsigtigt det burde være
DRT, s. 163 / / Den religieuse Tilstand i · Landet er: / Christendommen ( dette vil sige det
Papir 515 ham paa Hjertet, at Alle i · Landet ere Χstne – ja det troer jeg
Brev 184 rdeligt! – en Mand fra · Landet erindrer mig derom. / Hvad er nu herved
SBM, s. 141 see – enhver Præst i · Landet et Sandhedsvidne; thi hvad der, æsthetisk,
NB12:110 rgsmaalet var nu, om der ikke i · Landet fandtes en yngre Anseelse – thi en
NB:57 aldeles tilbagetrukken Stilhed paa · Landet fE, er nu gjort mig vanskeligt, fordi mit
NB26:14 ethed. Jeg vilde saa ud paa · Landet for at marquere desto stærkere. /
NB9:41 iisdom og Klogskab er for stor og · Landet for lille; det er en Ulykke at være
NB:25 g ikke frembringe, dertil var · Landet for stort; der kan Ingen tænke paa at
Brev 308 t innan hon drager bort ur · landet få träffa Er, dels för att få
Papir 370 Ko end af et Msk, thi paa · Landet gaaer der 2 a 3 Køer ell. mere paa eet
AA:1 es Kilderne i et Brædehuus. · Landet gaaer temmelig brat ned til dette Punct.
NB6:6 l uden at rødme: saa er eo ipso · Landet gaaet under, det har begaaet et Forræderie
SBM, s. 143 ust i denne Tid etsteds her i · Landet gjennem Biskoppen klaget over, at en Kirke,
NB5:93 d af den Art har en i Forhold til · Landet grændseløs Uproportionerethed, og
NB32:47 og som en Politie-Embedsmand fra · Landet gyser naar han kommer til den store Stad
NB22:169 iagtigt, kan man ikke sige, at · Landet har 1000 Præster, men 1000 Præstekjoler.
Brev 36 saa gaaer det nok. Og ude paa · Landet har De jo alle Fordelene; De er ikke udsat
JJ:494 mange Penge værd. / Livet paa · Landet har dog den Behagelighed, at der gaaer
F, s. 480 t saaledes sammen. Hiin Ven paa · Landet har ikke læst Bogen, men faaet et Brev
Oi7, s. 288 vende bør helst have den i · Landet herskende Religion«. Hvad det sidste
DRT, s. 165 ntes Christendom er den her i · Landet herskende Religion. /
Oi7, s. 288 rne er, at de ikke have den i · Landet herskende Religion. Hvad det Første
Oi4, s. 211 t af en grøn Ost) er den i · Landet herskende. / Et Levebrød – o,
AE, note rede lettere, fordi Forholdene, · Landet hvor Scenen foregaaer, Omgivelserne o.
AA:2 kningen er øde og sandet; · Landet høiner sig op for ligesom med Kraft
Oi6, s. 267 le Religieusitet der findes i · Landet høist er Jødedom. / At vi, at »
IC, s. 61 Aphorismer sætter han hele · Landet i Bevægelse. Men selv om man vil oversee
EE1, s. 13 at foretage en lille Tour paa · Landet i en 8 Dage. Postillonen var bestilt til
NB11:21 t i stille Betryggethed paa · Landet i et Embed tillige kunde som Digter virke
NB31:85 trax Familien, Byen, Provindsen, · Landet i hans Berømthed! Χstd. er den
SLV, s. 32 e ud. Victor E., der laae paa · Landet i Nærheden, kom ridende, de Andre kjørende,
Oi2, s. 151 lling, derpaa skrives hele · Landet i Skat – aldeles ligesom det skete
NB6:13 ee over ham! – Naar ude paa · Landet i stille Landlighed en Velærværdighed
OTA, s. 180 han da slet ikke kan kjende · Landet igjen, eller faae noget Syn af det, eller
Papir 440 der til stor Glæde for · Landet indrettede det Hele med den litteraire
NB16:59 t. / Min Forfatter-Lidelse er at · Landet ingen Maalestok har for mig; og denne Qval
CT, s. 23 eller omvendt, at han fra at · Landet jo er christent sluttede til at saadanne
SLV, s. 30 Hænderne til. Især paa · Landet kan et saadant lille Maaltid, der endogsaa
ATV, s. 209 see, om nogen Samtidig her i · Landet kan gjøre det bedre. / Hvor taabeligt
Papir 469 jeg gjort Tilstanden her i · Landet kjendelig – og jeg blev ogsaa forstaaet
Papir 515 der saaledes nu overalt i · Landet kneiser christelige Kirker, hvor Menigheden
DS, s. 211 om en Reisende, at han inde i · Landet kom i Pengeforlegenhed, uagtet han dog
OTA, s. 182 gfoldighed, som Den, der fra · Landet kommer til den larmende store Stad, i Mangfoldigheden,
NB2:66 er o: s: v: tilhørte hele · Landet kunne gaae til en anden stor By i samme
NB29:57 r dette: at der trindt om i · Landet lever sande Χstne, som i al Stilhed
NB10:201 se i den Anledning, om det Tab, · Landet lider o: s: v: Dertil maatte jeg sige:
NB7:46 ll. det gamle Ministerium, men at · Landet lille som det er, ved at demoralisere endnu
HJV, s. 179 i denne Retning, medens der i · Landet maaskee ere tusindvis » Christne«,
Oi3, s. 198 de naaer Staten at fylde hele · Landet med bedærvet Christendom, den allerstørste
NB15:82 æt af at leve derude paa · Landet med en syg Kone – men en saadan Adspredelse!
NB16:55 matisk Bøining, berigede · Landet med lutter saadanne Præster, der tilsidst
NB:215 vert enkelt Msk, der lever i · Landet med mig, ubetinget ethvert enkelt Msk.,
NB2:173 den staaer en Jøde; og i · Landet mærkes ikke Spoer af Nationalitet: dog
NB:124 en Mand skal være Præst paa · Landet nogle Aar, erkyndiger han sig forud hvilke
CT, s. 226 Du skal boe, i Byen eller paa · Landet o. s. v., o. s. v.: alle slige Spørgsmaal
NB12:129 igheder at trække sig ud paa · Landet og blive der længere end sædvanligt.
HJV, s. 179 den almindelige Christendom i · Landet og det nye Testamentes Christendom ligne
NB19:20 ønskede at flytte ud paa · Landet og ganske udtrykke det Christeliges Ueensartethed.
JJ:184 nen var i en Mands Dagligstue paa · Landet og han talte med hans Naboe): / »
Brev 24 æst meest i dem reiste paa · Landet og have af Omhyggelighed for Bøgerne
Brev 311 nger. I Sommer var jeg paa · Landet og læste der » Aanden i Naturen,«
PMH, s. 75 et Embedsmand, der ligger paa · Landet og sympathiserer med Naturen, eller hvad
Oi2, s. 167 ræster kunne gjennemreise · Landet og virke for at vinde Menneskene til at
NB6:7 gode Miner dertil – saa skal · Landet ogsaa betrygge, at det staaer fast, at
NB26:75 ed min Familie at ligge paa · Landet om Sommeren for at recreere mig o: s: v:
NB5:93 t at blive nævnt i Bladet hele · Landet over. / Og Elendighed nok i den Retning
NB8:3 rkt, at det kunde høres hele · Landet over: mon saa ikke Politiet vilde forbyde
4T44, s. 362 var Dyrtid eller Overflod i · Landet paa den Vare; hvor opbyggeligt derimod
NB29:41 set sig om, at det trindt i · Landet ret var efter Ønske, saa følte han
EE2, s. 261 Jeg behøver ikke at reise · Landet rundt for at opdage Skjønheder, eller
Papir 396 gaae ud over. Hvad skeer? Hele · Landet rundt lyder der fra alle Journalerne en
NB20:136 Søndag prædikes der hele · Landet rundt over det Ord: først at søge
NB3:55 en hvad skeer Stykket reiser hele · Landet rundt, opføres endeligen paa det kgl.
NB32:149 kke til sin – og saaledes · Landet rundt. – Stricte taget er denne Art
NB28:96 Mening i Landet. Og dog er · Landet saa charakteerløst, at jeg egl. er blevet
NB2:173 n By; men den er ogsaa hele · Landet saa kisteglad over uagtet det kun er en
Papir 388 . Gjøres dette ikke, saa har · Landet selv underskrevet sin Undergang. Men desto
AA:7 in. Paa den modsatte Side høiner · Landet sig, stor Bøgeskov, og Morgenbelysningen
PMH, s. 64 er har undladt, hvad Folk fra · Landet sjeldent forsømme, at gaae op paa runde
Brev 13 de meest energiske Mænd i · Landet skal blive peget paa af Dosmere, thi dette
AA:3 gde smaa Søer. Saavel derved, at · Landet skraaner ned imod dem, som ogsaa ved det
NB19:28 igs-Reserven – dersom · Landet skulde faae Krig. Men at leve Livet hen
EE1, s. 160 ilbage til ham, hun prises i · Landet som et Mønster paa en kjærlig Datter,
SFV, s. 65 middelbart at søge ud paa · Landet som Landsbypræst. / Imidlertid var Produktivitetens
NB10:67 Virksomhed min Tanke at gaae paa · Landet som Præst – men det var den Gang
NB10:60 Forhold til det at gaae paa · Landet som Præst. Men er ikke her allerede
Oi3, s. 198 skal det snart være naaet, · Landet stadigt være i den Grad overfyldt af
EE1, s. 390 sig mange, mange Mile ind i · Landet til de blaae Bjerges Grændse. Du er
SLV, s. 238 Vogn en halv Snees Miil ud i · Landet til en Herregaard. Hvad skal han der, han
Brev 171 lken Melke-Transporten fra · Landet til Hovedstaden skeer. Naar der kun er
LA, s. 28 den Spæde, og tager ud paa · Landet til sit nye Skjulested, hvor hun under
CT, s. 232 Staden paa Landet, eller fra · Landet til Staden? Han spørger om Selskabet.
Papir 252:4 le schon im Voraus«). · Landet tog heller ingen Skade derved; thi han
BOA, s. 255 ed stolt Bevidsthed, men paa · Landet vanskeligt, og umuligt da en Præst.
NB17:64 / Men Ulykken var, at hele · Landet var løbet vild i hvad Ironie er, at
NB4:144 e og det af alle Læste i · Landet var misundelig, smaalig Bagvaskelse, Snakken
NB32:129 ar saa, at hver Præst i · Landet var saa veltalende – og om saa var,
NB6:19 fordi jeg indsaae hvor lille · Landet var: og at jeg saa er blevet behandlet
CT, s. 114 r er i en Kirke etsteds her i · Landet ved Alteret et Konstværk, som fremstiller
NB14:137 oget ganske Andet, men Folk paa · Landet veed da hverken ud ell. ind. / Og alt Det
BOA, note ørtes i vor Tid: Gud veed om · Landet vilde have Strikker nok, thi hele Befolkningen
BOA, note det er ingen » Mand fra · Landet« der taler, snarere maa man sige, at det
Papir 305:4 ig vel og jeg leve længe i · Landet«), uden alt Haab om en lykkelig og hyggelig
Brev 235 jeg vil kjøre en Tour i · Landet«. At dette virkeligen var at ønske, maatte
NB24:127 herpaa med en Forbryder ude fra · Landet) en Forbryder har staaet og sagt lutter
NB27:21 maaskee har hun ligget paa · Landet) ere vi mødtes paa Volden omtrent ved
SLV, s. 337 skal der være Høitid i · Landet, / 35. stor Høitid blandt Folket, og
Papir 532 et at være Religionen i · Landet, 1000 Mand tage ikke i Betænkning at
NB29:117 i Landet, en Mand født her i · Landet, af christelige Forældre, døbt som
BOA, s. 254 er, en vild fremmed Fugl paa · Landet, aldeles uden Tilhold, og dog lige saa uproportioneret,
BOA, s. 97 et, at det høres over hele · Landet, at det læses af alle Mennesker, at der
DS, s. 228 dre reisende Skolemestere paa · Landet, at disse sidste især benytte Vintertiden,
SLV, s. 239 org og søger et Skjul paa · Landet, at hun kan græmme sig, og en Skuespiller
NB24:69 -Pressen blive hørt over hele · Landet, at man ikke kunne høre mig – det
Oi9, s. 373 maaskee som ingen Anden her i · Landet, berettiget til at tale med om, hvad Christendom
Brev 6 vi vare komne en Fjerdingvei ud af · Landet, da begyndte de at løbe, jeg har i mit
Brev 9 kunne føre et behageligt Liv paa · Landet, da det, efter hvad jeg kan skjønne,
OTA, s. 180 n jo ikke blive saa stor som · Landet, den bliver uendeligt mindre, men desto
FF:176 gel ligesom med Folk, der boe paa · Landet, der altid maa datere deres Breve »
SBM, s. 141 t med enhver anden Præst i · Landet, der da ikke forsynder sig mod den borgerlige
F, s. 480 jeg har hørt fra en Ven paa · Landet, der sku er et godt Hoved og Kjender, at
4T44, s. 340 Talende enten er en Mand fra · Landet, der taler et forældet høitideligt
EE1, s. 431 ser sin Velsignelse ud over · Landet, det gjenlyder fra Blegdammen – han
Papir 275:2 rt lyser sin Velsignelse over · Landet, det gjenlyder langt borte –
SLV, s. 228 orrespondance med en Ven paa · Landet, det vil sige et Menneske, som jeg ikke
CT, s. 232 pæl, flytte fra Staden paa · Landet, eller fra Landet til Staden? Han spørger
SLV, s. 81 jorde hun det kun her ude paa · Landet, eller maaskee gjorde hun det kun den Morgen,
Papir 475 der ved den Christendom i · Landet, eller mon der ikke snarere ved den ud
BOA, s. 253 dog maaskee endnu haves paa · Landet, en alvorlig om end tarvelig christelig
NB29:117 er. / / Dersom en Mand fE her i · Landet, en Mand født her i Landet, af christelige
NB12:66 selv en Skolelærer paa · Landet, enhver Familiefader o: s: v. udretter dog
Papir 391 n Slags Idyl. / Et Lysthuus paa · Landet, et dækket Frokostbord. / Skoleholderen
NB30:26 er – men naturligviis · Landet, Folket seer det ikke, de ere yderst tilfredse
Papir 380:2 i en Præstegaard paa · Landet, for at sørge over mine Synder og over
Papir 270 samlinger, han vidnede paa · Landet, han vidnede paa Havet, han vidnede i Livet
Papir 469 denne er Tilstanden her i · Landet, har jeg forlængst været opmærksom
NB26:14 id jeg opgav at gaae ud paa · Landet, har jeg lidt meget og paa Maader som jeg
EE1, s. 425 en til at tage nogen Tid paa · Landet, hun skal besøge en Familie. Det træffer
CT, s. 30 n gammel, jeg og Mine, og hele · Landet, hvad skulle vi æde og drikke. Dette
Oi4, s. 212 t at vide om Christendommen i · Landet, hvis man kunde faae Levebrødet og Juliane
Oi1, s. 141 saa godt som ubekjendt her i · Landet, hvis Titel jeg derfor nøiagtigt vil
Papir 396 I idyllisk Ro der ude paa · Landet, hvor Alt er Smilende og er Fred, der boer
NB12:48 resten maaskee ogsaa i Livet paa · Landet, hvor der ikke er synderlig Andet at tale
AE, s. 135 rre. Naar saaledes ude paa · Landet, hvor Freden er tilhuse under Løvtagets
Brev 56 selv fri og kjørte ud paa · Landet, hvor jeg ogsaa hørte en Prædiken,
IC, s. 221 at være til, fordi f. Ex. · Landet, hvori han levede, gjorde sig til en Republik,
FB, s. 116 , at han skulde blive gammel i · Landet, hædret i Folket, velsignet i Slægten,
CGN, s. 156 og Rettroenheden florerer i · Landet, ingen Kjætterier, ingen Schismaer, overalt
NB11:233 ærdelse end nogen Geistlig i · Landet, jeg havde en Frygt og Bæven som maaskee
JJ:370 bleven Præst, opholdt sig paa · Landet, kom til Hovedstaden, prædikede efter
NB14:137 lde, kunde trække mig ud paa · Landet, leve i idyllisk Stilhed, fjernende Folk
BOA, s. 253 osophie, bliver Præst paa · Landet, lever i landlig Afsideshed, og aandeligt
Brev 284 eblik fra en lille Reise i · Landet, lidt anstrenget, er det Første jeg modtager
Brev 306 jeg i disse Dage tager paa · Landet, maa jeg indtil videre undvære Fornøielsen
EE1, s. 323 hører hun til herude paa · Landet, maaskee har Familien Sommerværelser.
EE1, s. 318 r i Byen, maaskee er hun fra · Landet, maaskee, maaskee, jeg kan blive rasende
EE1, s. 281 . Man er kjed af at leve paa · Landet, man reiser til Hovedstaden; man er kjed
NB10:111 ligen Alt, den fornemste Mand i · Landet, Ministrene, den fornemme Classes unge Piger
NB35:4 gen og sand christelig Kundskab i · Landet, naar Livet saa ikke bedre svarer dertil
JJ:496 hageligt at gjøre Besøg paa · Landet, naar man er i den Alder, at Vert og Vertinde
NB10:199 der egl. ingen Christendom er i · Landet, og at det er nødvendigt: at indføre
BOA, s. 252 r. Mag A bliver Præst paa · Landet, og bringes altsaa derved væsentligen
FB, s. 114 m blev gammel, Sara til Spot i · Landet, og dog var han Guds Udvalgte og Arving
OTA, s. 262 Mangen lever maaskee paa · Landet, og gaaer dem dagligen ligegyldigt forbi:
G, s. 24 eg paa en Reise en 8 Mile ude i · Landet, og holdt i en Kro, hvor jeg spiste til
NB18:85 i en Kjøbstad eller paa · Landet, og hvis saa, om i Jylland eller i Sjelland;
NB5:51 erskrift, at trække mig ud paa · Landet, og i stille Tilbageholdenhed sørge over
BOA, s. 253 / Mag: A bliver Præst paa · Landet, og kommer til at leve i landlig Afsideshed.
Papir 529 er det behageligste i hele · Landet, og R. et stort Levebrød. / Vor Kirkes
EE1, s. 338 ar tidligere opholdt sig paa · Landet, og saavel ved mine egne omhyggelige Studier
AE, s. 324 mt og forladt end en Mand paa · Landet, og slipper man Hegel, saa vil der end ikke
ATV, s. 209 ræst eller Professor her i · Landet, om hvad man saadan pleier at sige til Forsvar
NB19:76 helst i en Kjøbstad eller paa · Landet, om i saa Fald helst i Jylland eller Sjelland,
F e Philosophien udbrede sig trindt i · Landet, saa der snart intet Menneske mere findes,
Brev 187 ffe hende, da hun er paa · Landet, saa sender jeg det til Dig og beder Dig
LA, s. 25 Obligationer trak Penge ud af · Landet, saaledes trækker Overfladiskheden Fynd
Papir 383 faa Forfattere de eneste i · Landet, som Intet forstaae, eller betræffende
Papir 383 faa Forfattere ere de eneste i · Landet, som Intet forstaae, eller betræffende
KG, s. 288 Ord høres, vidt over hele · Landet, som sjeldent noget Gavnligt naaer, indtrængende
4T44, s. 370 t. Ak, selv om der er Fred i · Landet, Sundhed og Velstand, ak, selv naar Solen
SLV, s. 237 dring. Sæt hun tog ud paa · Landet, sæt hun ikke vilde leve i de gamle Omgivelser;
Brev 5 , at jeg var i Dit Sted, og var paa · Landet, thi blot at være her i Byen er mig ubehageligt.
Not1:7.v jeg udrydde Afgudernes Navne af · Landet, uddrive de falske Propheter og de urene
NB7:109 nogen eneste anseet Mand i · Landet, uden at han mere end een og ti Gange har
Brev 269 em, en Afskeds-Visit derude paa · Landet, ved hvilken jeg takker Dem for Sommeren
NB12:110 bet at leve behageligt paa · Landet, ved min literaire Anseelse rangerende ikke
Oi1, s. 135 rmange Christne ere vel her i · Landet, vender man Forholdet saaledes: der er i
HJV, s. 179 almindelige Christendom her i · Landet, vil jeg have holdt ved Siden af det nye
DS, s. 207 t Noget, ligesom Guds Ord fra · Landet. » Sligt Phantasterie gider virkelig
NB32:19 n offentlige Gudsdyrkelse i · Landet. / At ville det Gode i Sandhed. /
NB28:54 r Askese end at gaae ud paa · Landet. / Da kom 48. Her forundtes mig en Overskuelse
NB12:110 r det en Byrde at leve paa · Landet. / Historiens Dom over Goldschmidt vil ikke
NB32:63 trods nogen Bondeknold fra · Landet. / Hypochondrie. / / Ordet siger: naar Skidt
NB35:4 : at der er christelig Kundskab i · Landet. / Jeg vil nu ikke tale om, at dette dog
LA, s. 27 vindes skjulte Afsideshed paa · Landet. / Lusard faaer en Duel; saaret bliver han
NB24:164 skal offres for at frelse hele · Landet. / Og hvad er vel Mynster Andet end et i
ER, s. 201 dermed mod Geistligheden her i · Landet. / Og hvad har Geistligheden fra sin Side
Brev 294 jeg altsaa, at De endnu er paa · Landet. / Og nu, nu iler jeg. Men derved bliver
SLV, s. 258 antyder Stilheden derude paa · Landet. / Veemodig bliver man, saasnart man betræder
DRT, s. 163 e Religion er den herskende i · Landet. / Vi er, som det hedder, et christent Folk
DRT, s. 163 hristelige Religion hersker i · Landet. / Vi har hvad man kunde kalde et fuldstændigt
NB12:141 mplarer udbredes over hele · Landet. Alt vilde blive opdrevet for om muligt
NB:107 engang at blive Præst ude paa · Landet. Baade tiltalte det mig som et idyllisk
NB2:27 øger læses kun meget lidt i · Landet. Dag-Pressen derimod har hele Udbredtheden,
DS, s. 212 e maa flygte med Barnet ud af · Landet. Den foragtede Familie; sandt nok, en Menneske-Alder
EE1, s. 237 iret seer man sjælden paa · Landet. Dog, jeg havde jo tabt Troen paa den første
DBD, s. 130 dmærket og fortjent Mand i · Landet. En Jurist som Geheimeraad Ørsted, en
NB23:56 re de eneste sande Χstne i · Landet. Er en saadan jesuitisk Reticents er det
NB4:31 k eneste i mit Slag: saa lille er · Landet. Et uafhængigt Msk, og som dertil har
AeV, s. 79 han reiser endog omkring paa · Landet. Faaer han ikke Noget, eller kun Lidet,
Brev 192 har seet mig ret godt om i · Landet. For et Par Dage siden fik jeg Brev fra
Brev 11 at være ret vogelfrei paa · Landet. Forøvrigt kunde det være mig høist
NB6:76 ldigviis opholdt han sig paa · Landet. Han har bestandigt paastaaet, at han havde
SLV, s. 411 ligge og strække sig paa · Landet. Han kan blive roligere, forfarnere, finde
NB:107 rfor vil han have mig ud paa · Landet. Han mener endnu er det gaaet godt, men
Brev 270 , medens De endnu laae paa · Landet. Hvad der staaer deri, har jeg nu tildeels
AeV, s. 79 om han har ført derude paa · Landet. I Grunden er det en ret besparende Maade
SLV, s. 256 den mest plagede Mand i hele · Landet. Jeg har en ideal Forestilling om ethvert
EE2, s. 177 det skjønneste Par i hele · Landet. Jeg mindes endnu ganske levende en Begivenhed,
NB6:55 re en stor Fortjeneste af · Landet. Landet er lille nok endda. / Dog, dette
3T44, s. 252 edes de bedst kunne opæde · Landet. Man gjør da et andet Valg; man antager,
NB10:60 e at søge et lille Embede paa · Landet. Men den Gang tænkte jeg mig det jo egl.
NB9:36 Opfattelse af Tilværelsen, af · Landet. Men det Middel jeg bruger er ganske rigtigt
NB27:16 tvinge mig til at gaae paa · Landet. Men naturligviis saa stilfærdig som
NB5:77 r har destileret Χstd. ud af · Landet. Naar saa Den, der skal rykke frem, med
NB28:96 kke den offentlige Mening i · Landet. Og dog er Landet saa charakteerløst,
SLV, s. 238 nde ønske sig anbragt paa · Landet. Og et saadant Ord, et Ord af hende, et
NB7:9 den at see, fordi han var paa · Landet. Og saa menneskelig talt at vide at Faren
NB20:105 den just udjager Jøderne af · Landet. Saaledes omgaaes man med det Christelige,
SLV, s. 238 es ingen Forbindelse har paa · Landet. Sæt nu, – Ordet rinder mig ihu
NB12:22 jælland eller Fyen, helst paa · Landet. Underviisningsgjenstandene ere foruden
EE2, s. 177 det skjønneste Par i hele · Landet.« Ingen lille Frøken paa 16 Aar kunde
AE, s. 486 eller naar Pesten farer over · Landet: hvor hurtigt og hvor grundigt forstaaer
Papir 482 og den Gudsdyrkelse blomstrer i · Landet: ja, da er det Religieuse lukket i Baglaas.
CT, s. 222 ange, som der er Indvaanere i · Landet: men hvad vil dette sige? Er det en Bestemmelse
NB:36 ntellectuelle Par hundrede Msker i · Landet: saa gjør det slet ingen Skade. Og dog
Papir 366-2.a en kunde høres over hele · Landet: saa vilde han snart udvikle den Indbildning,
NB15:35 og man maa leve længe i · Landet; det Christelige er at betragte sig som
EE1, s. 396 e nok, det er ingen Mand fra · Landet; han har en ganske egen Maade at see paa,
2T44, s. 187 er Fred og Retfærdighed i · Landet; selv om Pestens Morderengel ikke gaaer
Papir 475 ligere Tider kan være i · Landet? / ( da den officielle Christendoms Forkyndelse,
Brev 217 e her i Byen eller tager De paa · Landet? Det kunde være, at jeg engang i næste
NB13:51 endom og Speculation. / Jeg seer · Landets 1000 Geistlige, dets respective theol.
NB19:28 edre end Asketen. / Lad saa · Landets 1000 Geistlige, forsikkre: at det at leve
NB12:48 t forholder sig noget nær til · Landets 1000 Præstekald. Noget ligger forresten
NB6:7 e Drengestreger, og vil fordre, at · Landets ansete skal finde sig deri og gjøre
Papir 388 Dag saavidt muligt i alle · Landets Blade. Endeligen kunde det blive et Spørgsmaal
Papir 469 gen sige, hvad Du siger om · Landets christelige Tilstand, er i det Hele taget
NB30:26 d den Art Χstd. og med · Landets christelige Tilstand. / Christeligt er
NB13:33 fordi den forholdt sig til · Landets ell. Folkets Eiendommelighed: Sands for
Papir 383 eed Alt, med Undtagelse af · Landets faae Forfattere; kunde disse nu blot lade
BOA, s. 114 r pro virili forvirrer, og da · Landets Forhold ere smaae: har jeg anseet det for
NB7:109 e det modsatte. Det var en efter · Landets Forhold vanvittig uproportioneret literair
BOA, s. 113 ge ligger, efter mit Begreb i · Landets Forhold. I et lille Land som Danmark kan
NB16:31 t de ere stærkere end – · Landets ganske enkelte, meest begavede og meest
NB8:106 undelige. Og Studenterne og · Landets Geistlighed og Deslige de tie, de glæde
NB10:58 te og pragtfuldeste Kirke i · Landets Hovedstad. / Alt er i Kirke, Kongen og
NB:25 gets Grændser: saa har dog · Landets lille Størrelse det Gode, at hele det
NB13:33 e jeg saa mine Fordringer i · Landets og Byens formentlige Christelighed. /
Papir 420:2 erne har spildt Tiden og · Landets Penge paa at anstille intetsigende Sprogbemærkninger.
NB34:5 fE i Spidsen for et i Forhold til · Landets Proportioner passende Antal Tilhængere
Papir 532 første Tider, endnu er · Landets Religion, og 1000 Mand tage ikke i Betænkning
NB12:58 rst Guds Rige – og · Landets samtlige Geistlige, som in parenthesi bemærket,
EE1, s. 166 dette lille Værelse efter · Landets Skik er bestrøet med Grønt, som var
3T43, s. 71 forstod sig saare lidet paa · Landets Skikke, hvis der blev ham affordret en
Papir 345 ver den simplere Klasse og · Landets Skole-Ungdom ved en oversvømmende pøbelagtig
NB2:66 Pluraliteten i denne eneste · Landets Smule Stor-By ere inficerede og vi saa
Papir 2:1 ten skulde oversættes paa · Landets Sprog; da den kun vilde misforstaaes og
NB18:44.a en Halvgal – og det var · Landets største yngre Renomèe, uden een
AE, s. 496 st forskjelligt i Forhold til · Landets Sæder: og saaledes beviser man ogsaa
KM, s. 15 eres Angest.« » · Landets Tilstand var mindre tilfredsstillende;
NB21:22 mtrent i meest Afstand fra Idee. · Landets Ulykke er endda ikke at det er lille, men
Papir 440 ne, for hvad der maa blive · Landets Undergang. / Landet er et lille Land. –
NB4:144 tede. Disse Proportioner er · Landets Undergang: Danmark gaaer op i Kiøbh.,
NB15:80 ære uden Deeltagelse for · Landets Vee og Vel; jo jeg takker, I have frelst
4T43, s. 119 hvis Navn var Job, han eiede · Landets Velsignelse, talrige Hjorde og frugtbare
4T43, s. 128 m Din Betryggelse? Job eiede · Landets Velsignelse. Ere Venner Dig Borgen? Job
BMT, s. 217 hvorledes bærer saa denne · Landets øverste Biskop sig ad? Omtrent som Drengene
BMT, s. 217 g nu en christelig Biskop, og · Landets øverste Biskop! Landets øverste Biskop;
BMT, s. 217 og Landets øverste Biskop! · Landets øverste Biskop; det er ham Menigheden
BMT, s. 217 svidne, en christelig Biskop, · Landets øverste, paa hvem Menigheden kan forlade
3T44, s. 252 rd saa nøie knyttet til · Landets, som muligt, er den bedste Betryggelse for,
Not6:19 t jeg nu, da jeg havde den hvide · Landevei at gaae ud fra, saae, at det var Lyngbakker
OTA, s. 384 urimelig Tale at bestemme en · Landevei ved, hvorledes der gaaes paa den. Hvad
TTL, s. 401 ryghed paa Middelmaadighedens · Landevei! Saaledes var Enhver engang i sin tidligere
EE1, s. 241 ver skumplet paa en maadelig · Landevei, hvor snart Vognen støder an mod en Steen,
4T44, s. 356 ke værd at tage op paa en · Landevei, i Sammenligning med at være tilovers
SLV, s. 66 sit Smuthul ved den larmende · Landevei, og Myreslugeren sin Tragt ved det løse
Not6:19 ke, thi da jeg kom ud paa Viborg · Landevei, viste den sig endnu, kun at jeg nu, da
OTA, s. 384 bliver den samme, den samme · Landevei. / Uligheden i Billedet viser sig allertydeligst,
FB, s. 196 ortrøden hen ad den slagne · Landevei. Lad os foretage en lille Forandring. Faust
Not6:8 in Lyst staaer til de tydske · Landeveie«. Siden den Tid har man aldrig hørt Noget
EE1, note flad Egn og seer forskjellige · Landeveie, der løbe parallelle med hverandre, saa
AE, s. 559 t en Mand blev overfaldet paa · Landeveien af en Røver, der havde gjort sig ukjendelig
EE1, s. 396 ventet her saa langt ude ad · Landeveien at møde en Kjøbenhavner? Og det er
OTA, s. 392 forbi i en magelig Vogn. Thi · Landeveien er aldeles ligegyldig ved den Forskjel,
NB31:138 Redelighed. / Som hvis jeg paa · Landeveien fandt en Ting – jeg da ikke vilde
Brev 15 hele Sag nu har Dagen og Livet og · Landeveien for sig o: s: v:. Det følger af sig
OTA, s. 385 hver gik sin Vei – ak, · Landeveien gjør ingen Forskjel, det er det Aandelige,
SD, s. 169 hjem, blev liggende midt paa · Landeveien og faldt i Søvn. Saa kom der en Vogn
Papir 440 r En bliver overfaldet paa · Landeveien og myrdet, hvor det bliver vitterligt,
EE1, s. 378 sig paa den lille Forgrund; · Landeveien selv, om den end romantisk fortabte sig
Brev 278 saa let paa Egnens Afvexlinger; · Landeveien støver ( skjøndt her dog af og til
OTA, s. 385 ttende sin Vei – ak, · Landeveien tilhørte jo Ingen af de Reisende, og
F, s. 469 med Himlen aabnet, skue for sig · Landeveien, der bestandigen har mere foran sig, øine
G, s. 87 n Anden ikke vilde tage op paa · Landeveien, eier jeg igjen. Den Splid, der var i mit
FB, s. 130 ler ikke ligget og drevet paa · Landeveien, havde heller ei glemt Kniven, at der kunde
DS, s. 225 ve overfaldet en Reisende paa · Landeveien, hvad er dog det mod hans Overfald paa hele
JJ:383 Hest i strakt Cariere hen ad · Landeveien, hvert Øieblik ifærd med at styrte
Brev 99 indtil jeg sad i min Vogn ude paa · Landeveien, og Solens Straaler faldt gjennemborende
AE, s. 498 rge sig mod en Røver paa · Landeveien, saa er der ogsaa et tilladeligt, et fremfor
EE1, s. 378 e inden det dristigen fulgte · Landeveien, som forsvandt i det Fjerne. Emilie var
SLV, s. 121 lk kalde at drøsse om paa · Landeveien, tog vi ind i alle mulige Kroer, overnattede
EE1, s. 393 sker, saa følger man ikke · Landeveien. Det er kun Ægteskabet, der ligger midt
Not6:8 dskland og lever som Vagabond paa · Landeveien. Kom efter et Par Aars Forløb tilbage,
OTA, s. 386 r Vandringsmanden har fundet · Landeveien. Og verdslig Viisdom er meget villig til
AE, s. 495 r, myrde Mænd, røve paa · Landeveien: det lader sig dog angre, og en saadan Forbryder
EE1, s. 396 e. Man gaaer et Stykke ud ad · Landeveien; man sætter sig op, man kjører een
Brev 115 , naar jeg gik ud af Byen, ud af · Landeveien; som det da ogsaa er Længsel efter Dig,
KG, s. 55 ndste andre Steder, at der ved · Landeveiene staae Mærker, som angive, hvorhen denne
EE1, note r han vil blot see Markerne og · Landeveiene ville forsvinde; den, der derimod har det
EE1, note an mangler Intuition, blot see · Landeveiene, og de mellemliggende Marker ville ligesom
NB:157 sorte Hest. at raabe ud i Natten; · Landeveiens Situation, den natlige Stilhed /
G, s. 38 aledes, at man oplever Alt, fra · Landeveiens Støv øiner den smilende Landsby,
FP, s. 25 synes et Slags sammenløbet · Landeværn. Medens Forfatteren i Fædrelandet bebreider
BB:12 warzkünstler verschrienen · Landfahrers Dr. Johan Fausts, des Cagliostro seiner
EE1, s. 323 os: som Cain vil jeg være · landflygtig fra dette Sted, der saae dette Theevand
FB, s. 179 rligheden, der ofte nok var · landflygtig i Livet, nu ogsaa er berøvet Himlens
OiA, s. 10 Dog min for et Øieblik · landflygtige Forstand er atter vendt tilbage, og jeg
KG, s. 97 er sig stundom den paa Jorden · landflygtige og fremmede Ærlighed, hvad enten det
LP, s. 24 t Tilflugtsted for den i Livet · landflygtige Phantasie, saa møde vi vel ikke her
SLV, s. 218 Den, der vælger frivillig · Landflygtighed for at frelse Andre, trøstet som Den,
BI, s. 242 igjen o. s. f. En Mulct eller · Landflygtighed kunde han altsaa ikke vælge. Og hvorfor?
BI, s. 242 ver sig selv. En Mulct eller · Landflygtighed kunde han ikke vælge, fordi han i det
LA, s. 79 sk blive Hersker, netop fordi · Landflygtighed ved Ostracisme allerede er det negative
LA, s. 79 ubetydelig Mand blive viist i · Landflygtighed ved Ostracismen. Dette Ironiske vilde være
NB2:204 rigtigt sagt af Socrates, at en · Landflygtighed vilde kun lidt hjælpe ham, da det vilde
LA, s. 80 des, at han stemmede for hans · Landflygtighed, » fordi han ikke kunde lide, at
EE1, s. 276 a, eller en Præst jaget i · Landflygtighed, fordi han var kjedsommelig at høre paa,
OTA, s. 409 ølger en styrtet Keiser i · Landflygtighed, og, naar den keiserlige Majestæt er
BI, note Athenienserne til at vise ham i · Landflygtighed. / Kun sjelden hører man midt i denne
BI, s. 242 e han vælge en Mulct eller · Landflygtighed. Dette Valg kan han imidlertid ikke beslutte
BI, s. 217 Atheisme, vare blevne viste i · Landflygtighed. Sligt befattede Socrates sig ikke med,
NB25:42 redte de sig over Armods og · Landflygtigheds Fordele, fordi saadanne Declamationer behagede
Papir 254.3 lidt over en Maaned siden til · Landfoged paa Sylt udnævnte Canc. L. saavel ved
Papir 1:2 Indtog i Augsburg, d. 12 Mai · Landgreven af Hessen. d. 15 Juni henimod Aften kom
SLV, s. 259 ts Længde, udseer sig paa · Landjorden en Strækning af samme Længde, og
NB32:131 danne Svømmere, der paa · Landjorden indbilde hinanden at de ere Svømmere,
NB10:107 hvis En, der selv stod paa · Landjorden og underviiste i Svømning: han tør
SLV, s. 410 r at ligge og boldre sig paa · Landjorden sikker ved Resultatet, saa siger han det
SLV, s. 410 r at ligge og boldre sig paa · Landjorden, saa vilde vel Alle ansee ham for gal. Men
AE, s. 438 igger udenfor sit Element paa · Landjorden: saaledes er den Religieuse fangen; thi
NB9:42 havde man udleet ham som en · Landjunker, der ikke var vant til Livet i den store
PS, s. 271 a det ikke findes hverken paa · Landkaartet eller paa Jorden, men hans Reise er en
NB32:127 s, nemlig en Forandring af · Landkaartet, nei en Verdens Forandring, saa Tilværelsen
F, s. 504 ng at vide, hvor det ligger paa · Landkaartet; at gjøre Anskrig i hele Menigheden,
BA over Syndighedens Forhold, tegner · Landkort over dem, hvor man ved Farver og Forhøininger
BOA, s. 253 Præst paa Landet, lever i · landlig Afsideshed, og aandeligt forstaaet i fuldkommen
BOA, s. 253 det, og kommer til at leve i · landlig Afsideshed. Den Forestilling han selv har
AA:5 paa der var malet en Pige i simpel, · landlig Dragt med følgende Underskrift: »
4T44, s. 366 onger og Fyrster flygte ud i · landlig Eensomhed for at undgaae de utidigen eller
NB13:27 t jeg, selv den Enkelte, lever i · landlig Eensomhed paa en Præstegaard. /
NB24:84 e have levet som en Asket i · landlig Eensomhed, er det et Spørgsmaal, om
Brev 16 d Din lykkelige Huslighed derude i · landlig Eensomhed. Du skal have Tak for Din Indbydelse,
EE1, s. 311 er et deiligt Prospekt af en · landlig Egn .... Det er et Fandens Pigebarn, hun
G, s. 38 styrtende ind paa Scenen med en · landlig Egn bag efter sig, det gjelder om B. i
BOA, s. 209 m sin Lalage. Som En der i en · landlig Egn ganske overlader sig til sig selv og
JJ:339.a . / En Situation, hvor han i en · landlig Egn hører nogle badende Børns Lystighed
G, s. 33 ikke faaer dette Indtryk af en · landlig Egn overhovedet, og om han ikke fra sin
G, s. 33 et Landskab, der forestiller en · landlig Egn overhovedet. Denne Abstraktion lader
EE2, s. 263 r det skjønt at læse om · landlig Nøisomhed, om idyllisk Tarvelighed,
Brev 262 g har kjendt Dem. Og nu, i · landlig Omgivelse, nydende; i Selskab med de forskjellige
AA:1 ig stemt ved istedetfor stille · landlig Ro, her maaskee med Hensyn til Omstændighederne
EE2, s. 176 , var nu ældre og levede i · landlig Rolighed paa sit Herresæde. Grevinden
LA, s. 27 und, thi hvad Løvhytten og · landlig Stilhed er for uskyldig, eller dog for
LA, s. 27 n helbredes, men hvor ogsaa i · landlig Stilhed Forstaaelsen mellem ham og Cl.
NB6:13 igrer sin Forfængelighed ved i · landlig Tryghed, kun i Omgang med Bønder og
Oi9, s. 385 er Præsten indrettet i sin · landlige Bolig, ogsaa ved Udsigten til det vinkende
SLV, s. 83 ven var han kommen op til den · landlige Bygning. Her stode en Havestues Dørre
G, s. 39 , kun tænker paa at have den · landlige Glæde i Beredskab ved Herskabets allerhøieste
Papir 261:3 il at tænke paa mit sidste · landlige Ophold, hvor jeg ikke behøvede at vandre
Brev 268 i, saa fjernt som Deres · landlige Opholdssted ligger derfra, ja endnu fjernere,
SLV, s. 26 re Dig selv, nøies med Din · landlige Smilen! Som Erindringens Arbeide altid
Brev 35 hvor netop Indtrykket af det · Landlige træder mig skjønnest imøde. Tilsidst
Papir 434 ensformige, idylliske Liv. · Landlige Uskyld. Der boer Hyrden, kjendt af Faarene,
Not3:18 ns Liv, den rene Natur, den · landlige Uskyldighed med dens ufordærvede Sæder
NB6:13 Naar ude paa Landet i stille · Landlighed en Velærværdighed om Søndagen
SLV, s. 81 viftede i Grenene, og medens · Landlighedens Ro som Alt omkring dem fredede om dette
Brev 126 t forvandle Slottet til et · landligt Ophold, Kongen og Dronningen til en borgerlig
SLV, s. 21 Situation, hvori Pointen var · Landlivets hyggelige Afsideshed, lader sig stundom
AeV, s. 82 , forfrisket og styrket af · Landluften. Videre. Han skulde dog ikke befinde sig
IC, s. 63 ge Mennesker, Gadestrygere og · Landløbere, der har let ved at løbe. Men af Bosiddende
Papir 141 slige Historier fortrolige · Landmand ( det er vist en meget feilagtig Anskuelse,
BI, s. 190 nge ham til som en retskaffen · Landmand at studse; dog et Mesterstykke af Socrates,
EE1, s. 285 len bag Øret. Den erfarne · Landmand brakker af og til, den sociale Klogskabslære
NB19:80 l tillige være en udmærket · Land-Mand eller Heste og Stude-Opdrætter. Regjeringen
EE1, s. 287 lde slet ud, ligesom hvis en · Landmand kun havde een Tønde Land, hvoraf Følgen
AA:21 et Phænomen, som den erfarne · Landmand med dyb Ironie forklarer af Varme og Bremser
EE2, s. 131 han erobrer nemlig som en · Landmand, der ikke sætter sig i Spidsen for sine
BI, s. 189 lse af Socrates. En skikkelig · Landmand, Strepsiades, er ved et ufornuftigt Giftermaal
Not3:14 ille Historie, om hvorledes · Landmanden har faaet denne hule Tand. – /
EE1, s. 281 le Jordbund. Saaledes bruger · Landmanden imidlertid ikke dette Udtryk. Jeg vil dog
Not3:14 r ind i en huul Tand. Da nu · Landmanden kommer hjem sagde han til hans Kone bring
KG, s. 344 t Arbeide, i den Forstand som · Landmanden siger det, saa nedslaaende en Beskæftigelse
NB19:79 Verden hænder det da ikke, at · Landmanden tager feil, og troer at Klinten er Hveden,
Papir 141 n skulde virke skadelig paa · Landmanden, tvertimod, han er slet ikke bange for dem;
BI, note muligt, at Hagel kunde nedslaae · Landmandens Afgrøde; men at der ingen Spirekraft
Brev 202 paa Opdagelser deels hos flere · Landmænd og Zoologer indhentet Beretninger om deres
EE1, s. 360 med en saa reen og oprigtig · landoekonomisk Kjærlighed, hun tilbeder mig næsten
EE1, s. 358 v af Glæde over en saadan · landoekonomisk Svigersøn. Svigersøn! hvor dog Alt
EE1, s. 357 skab ikke kunne udrettes til · landoekonomiske Kundskabers Udbredelse i en kommende Slægt.
NB11:204 et dramatisk, saa et heelt · Lands Christenhed kommer til at spille med. Er
Papir 383 / Lykkelige Nutid, en Tid da et · Lands faa Forfattere ere de eneste i Landet,
AE, s. 160 ved at spørge om et andet · Lands Forhold til Danmark og derpaa spørge
NB11:233 nt til at bære et lille · Lands Forræderie og Utaknemlighed, de Anseetes
BOA, s. 170 nde der vel tænkes over et · Lands Geistlighed, end at den beroliger Menighederne
KM, s. 14 u fuldstændig kjender samme · Lands Geographie. Naar var altsaa hiin Tid? Den
FB, s. 200 ligesom antyde det ubekjendte · Lands Grændse. Forsaavidt der skulde være
AE, s. 160 og derpaa spørge om dette · Lands Historie: kan man saa sige, at der blev
FB, s. 105 e Egne, ikke det forjættede · Lands jordiske Herlighed, ikke hiint gudfrygtige
NB2:27 Aristokrat blandt Lazaroner. / Et · Lands meest begavede Hoveder blive efter en møisommelig
EE1, s. 72 se beskrive hiint ubekjendte · Lands Omrids og saaledes have en almindelig Forestilling
OTA, s. 180 etragteren at overskue hiint · Lands Omrids. Og dog vil det vel hænde Betragteren,
DS, s. 219 ieblik har han hele det lille · Lands Opmærksomhed. / Han lærer »
NB13:33 igt i Forhold til det lille · Lands Proportion, absolut farlig just fordi den
Papir 440 k man anlægger et stort · Lands Proportioner er Danmark sprængt. /
SFV, s. 45 som i Forhold til det lille · Lands Proportioner, formelig truede med en fuldkommen
NB24:97 or der er et Objektivt ( et · Lands Regjering fE, en Doctrin, en Entreprise
Papir 455 Middelalderen) da hele det · Lands Religieusitet er opført og hvilende
NB8:104 en enkelt Forf. paa Listen af et · Lands samtidige Literatur, men En, der tager
IC, s. 213 Skare af Fromme, naar ethvert · Lands samtlige Millioner ere saadanne Fromme
3T44, s. 252 t Baand ere knyttede til det · Lands Skjebne, hvis Velfærd de skulle betænke.
SLV, s. 234 rkede, et Folks Styrke, et · Lands Stolthed, Guds Ven, Fremtidens Forjættelse,
NB9:36 t vide og være forvisset om et · Lands Undergang, medens Alle juble ved Tanken
OTA, s. 180 dseligen blev hensat i hiint · Lands Virkelighed, hvor det har hele sin Gyldighed
NB7:12 t denne Gudsdyrkelse saa er hiint · Lands. Men at det skulde være den christelige
NB6:62 er var udgivet at søge et · Landsby Kald og sørge over mine Synder. Min
SLV, s. 309 stand, hvori man siger om en · Landsby, at der er stille, fordi der ingen Begivenhed
AE, s. 409 der lever i fattige Kaar i en · Landsby, at være kjendt af sin kongelige Familie.
G, s. 38 s Støv øiner den smilende · Landsby, hører dens stille Larm, seer Fodstien,
Papir 254 rst til den nærmeste · Landsby, og der erkyndige man sig om Veien til den
AA:1 ine Bølger begravet en heel · Landsby, Tibirke; men at det tillige ved vor fortræffelige
SLV, s. 141 r Gang han nærmede sig en · Landsby; men nu, nu er han Ridder, vel ikke ganske
AE, s. 135 jerne tillade Seminarister og · Landsby-Degne at foredrage den populaire Ethik, at de
AE, note , en Professor i et Selskab af · Landsbydegne, en Millionair i By sammen med Prakkere,
AE, s. 152 i Klasse med Seminarister og · Landsby-Degne. Jeg er en Magthaver, dog er min Magt ikke
AE, s. 134 overlades til Seminarister og · Landsby-Degne; latterligt allerede, om Nogen vilde sige,
NB31:21 ndlede Fæstningen til en · Landsbye – og Fjenden tog den naturligviis.
SLV, s. 311 ive fortrolig med. Dernede i · Landsbyen der boer jo den kjønne Marie. Hun havde
AA:1 . Naar man kommer lige udenfor · Landsbyen, henledes Opmærksomheden strax paa en
SLV, s. 360 men Ingen kunde bytte den i · Landsbyen, hvor han var. Men skal Sympathiens Yttring
NB10:47 n stille beskeden tilbagetrukken · Landsbyepræst, han kan vel ikke godt prædike anderledes,
Not5:2.1 hen over Dig / Vær hilset Du · Landsbye-Skjønhed unge Pige som nysgjerrig stikker Hovedet
Brev 315 er med Pennen. Et Par smaa · Landsbyfortællinger har ved Etr: Sibberns Bistand seet Lyset;
AA:9 Stole, at det ikke er en almindelig · Landsbykirke. Paa Væggen op mod Alteret findes der
NB12:69 dstaden. Med Geistlige i en · Landsby-Menighed er Forholdet noget Andet; de nyde ikke
NB28:54 ænkte jeg atter at blive · Landsbypræst – men nu er Sagen blevet mig en anden,
NB23:209 re. Han vil have mig til · Landsbypræst ( hvad jeg selv heller end gjerne i een
NB13:35 n eneste Mulighed. At blive · Landsbypræst har bestandigt været min Tanke, men
Papir 394.h / som Forf. for saa at blive · Landsbypræst hvad bestandigt har været mit Ønske,
NB:107 Opgaver der stilles mig som · Landsbypræst ligge slet ikke for mig væsentligen.
Papir 558 være Præst, især · Landsbypræst maa være en af de behageligste Existentser.
Papir 596 te – og om en anonym · Landsbypræst maaskee vilde mene, at jeg forfølger
NB11:14 : i Charakteer – ell. · Landsbypræst og saa aldrig et Ord mere fra mig, men
Papir 596 Næsviished af en anonym · Landsbypræst paa den Maade næsten at ville overtage
NB29:112 / Saa tager han da ( det var en · Landsbypræst) han tager hjem. Nu er han kommet hjem,
NB:57 it næste Ideal er at blive · Landsbypræst, at boe i det stille Landskab, ret at være
NB:57 nster raader mig til at blive · Landsby-Præst, forstaaer han mig aabenbart ikke. Det er
NB6:37 et Omvendte Tilfældet. Han var · Landsbypræst, han blev Capellan, slet og ret ordinair
NB19:20 r qvalificeret til at blive · Landsby-Præst, og at jeg paa mange Maader ønskede det.
BOA, note an ellers nævner det Ord en · Landsbypræst, saa tænker man uvilkaarligt paa et nøisomt
SFV, s. 65 at søge ud paa Landet som · Landsbypræst. / Imidlertid var Produktivitetens Trang
NB28:54 om Forfatter – og saa · Landsbypræst. / Ved hvert ny Skrift tænkte jeg bestandigt,
BOA, note lkaarligt paa, at besøge en · Landsbypræst. Der ude, tænker han, er Hvile, der er
NB16:19 smager rigtignok lidt af en · Landsbypræst. Imidlertid smigrer det naturligviis Forsamlingen.
NB28:54 d paa en Præstegaard som · Landsbypræst. Jeg skylder Sandheden at tilstaae, at efter
Papir 596 Ks Forf. V. Iagttagelser af en · Landsbypræst.« findes der, trods den overlegne Tone, dog
BOA, note astor Damkier, han sidder i en · Landsby-Præstegaard – og troer, at der er et uhyre Røre
BOA, note ser. Det betyder Noget. Paa en · Landsby-Præstegaard kan dette godt tage sig ud som et uhyre
SFV, s. 65 ske – og saa ud paa en · Landsby-Præstegaard. Med dette Bestik styrede jeg. Jeg følte
Papir 596 ke et Ord at sige; selv om · Landsbypræsten ikke var anonym, jeg vilde vel alligevel
Papir 596 atet af min Bog og saa det · Landsbypræsten siger. / Jeg vil nu ikke tale om, at det,
NB28:54 kede dog hiin anden Tanke ( · Landsbypræsten) op igjen. Jeg meente at see i den kortest
NB27:59 e Mynster og Goldschmidt og · Landsbypræsten, hvilke ikke bleve brugte. /
NB16:19 dviede vedbliver at være · Landsbypræsten. / Alene dette, hvilken Indadvendthedens
NB14:97.d eligt, hvis han ikke ved disse · Landsbypræster og Conventer var forvænt til Selvbehagelighed
LP, note ilken Anledning nogle tilkaldte · Landsbypræster udtømte med stor Grundighed deres hele
NB14:95 naturligviis under Jubel af · Landsbypræster) Middelmaadigheden: der er to Retninger
NB14:97 hjertelig proclamerer han · Landsbypræsternes Suprematie og Middelmaadighedens Herredømme;
NB14:128 ge og Affecterede, i nogle · Landsbypræsters Øine, der formodentlig igjen have Syn
NB12:110 gerende ikke lidet over en · Landsbypræsts beskedne Stilling – er tabt; naar
Papir 596 vil: foranlediget af denne · Landsbypræsts Yttring paa Prent, vil jeg – tilgiv
F, s. 495 vel begyndte med at være en · Landsbysag ( Paganisme) men nu ved den Dannede har
SLV, s. 141 devillen. Om nemlig en lille · Landsbyskjønhed har været saa uheldig at misforstaae
KG, s. 282 hende en lille Gaas eller en · Landsbyskjønhed) forraade, hun er forfængelig af at være
SLV, s. 140 var dog for Lidet, en lille · Landsby-Skjønhed; der var for megen Lidenskab, det holder
KG, s. 282 ansees af Tosser og Gæs og · Landsbyskjønheder for den Reneste: ja da veed han forfængeligt,
SLV, s. 302 var den Første, som holdt · Landseknegte, og omformede Regjeringen som Tyranniet
Papir 450 derfor hedder: han skal skee al · Landsens og Verdsens Ulykke. / I » Christenhed«
DD:208 es er bleven overført fra · Landser og Spyd paa Penne. / W. Jeg føler destoværre
BA, s. 313 at omfatte hele Samtiden i sin · landsfaderlige Bekymring, eller lade Æra og Epoche