S.K. Søren Kierkegaards Skrifter
 

Søren Kierkegaards Skrifter

elektronisk version 1.8.1

ved Karsten Kynde


ISBN 978-87-993510-4-6


Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg

Grafik Karen-Margrethe Österlin


© Søren Kierkegaard Forskningscenteret

København 2014



Andre udgaver








Version 1.8.1, 2014

LP
Af en endnu Levendes Papirer
BI
Om Begrebet Ironi
EE1
Enten - Eller. Første Deel
EE2
Enten - Eller. Anden Deel
G
Gjentagelsen
FB
Frygt og Bæven
PS
Philosophiske Smuler
BA
Begrebet Angest
F
Forord
TTL
Tre Taler ved tænkte Leiligheder
SLV
Stadier paa Livets Vei
AE
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
LA
En literair Anmeldelse
OTA
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand
KG
Kjerlighedens Gjerninger
CT
Christelige Taler
LF
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen
TSA
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger
SD
Sygdommen til Døden
YTS
»Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«
IC
Indøvelse i Christendom
EOT
En opbyggelig Tale
TAF
To Taler ved Altergangen om Fredagen
FV
Om min Forfatter-Virksomhed
TS
Til selvprøvelse Samtiden anbefalet
DSS
Dette skal siges; saa være det da sagt
HCD
Hvad Christus dømmer om officiel Christendom
GU
Guds Uforanderlighed
OiA
Et Øieblik, Hr. Andersen!
JC
Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est
PMH
Polemik mod Heiberg
BOA
Bogen om Adler
SFV
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed
BN
Den bevæbnede Neutralitet
PCS
Hr. Phister som Captain Scipio
DS
Dømmer selv!
Oi10
Øieblikket Nr. 10
Løse papirer 592-596, supplement
Brev 1-42
Familien Kierkegaard
Brev 43-69
Studiekammerater og bekendte
Brev 70-78
Familien Heiberg
Brev 79-119
Emil Boesen
Brev 120-126
Kongehuset og offentlige myndigheder
Brev 127-160
Regine Olsen, gift Schlegel
Brev 161-170
Lærere
Brev 171-207
Familien Lund
Brev 208-233
Sekretær, bogtrykker, redaktør
Brev 234-240
Gejstlige
Brev 241-258
Følgebreve, takkebreve, anmodning
Brev 259-275
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
Brev 276-307
Rasmus Nielsen
Brev 308-318
Læserinder
Ded
Dedikationer
              Vejledning
NB20:174 med Χstd. Staten beskikker · landsfaderligt 1000 examinerede Embedsmænd –
Papir 229:3 faaer sin Betydning vil det at · landsforviises blive, hvad det var hos Grækerne, den
Brev 79 ige end jeg? Eller kan nogen · landsforviist Fyrste bittrere føle sine Undersaatters
NB23:4 en indmuret Munk) traf den · landsforviste Chrysostomus i Nicæa, og overbeviste
Papir 340:15 det, om hvem en romersk · Landshøvding for at vække Medlidenhed og Deeltagelse
TS, s. 86 ham!« Saa var der en · Landshøvding, der frygtede Keiseren, en dannet Mand,
CT, s. 297 Ypperstepræster, den samme · Landshøvding, Folket er de Samme – ja, og ogsaa
DS, s. 225 u kunde han slippe med Livet; · Landshøvdingen har den Godhed paa den Anklagedes Vegne
OTA, s. 221 k Borger«, saa turde · Landshøvdingen ikke fængsle ham, og han blev sat i
OTA, s. 377 Øieblik kom Befaling fra · Landshøvdingen, at tage de Korsfæstede ned og skjenke
NB2:111 Genier, ikke Geheimeraader ell. · Landshøvdinger, men Fiskere – derfor Alt ved deres
Not3:18 Familie af Raphael, ell. et · Landskab af Claude Lorrain, om Beskueren er Spanier
LP, s. 54 rende Skridt, da hele Livets · Landskab bag ved ham er afbrændt ligefra Jødens
AA:2 høit nok til at give det venlige · Landskab de fornødne skarpe Omrids, som en melodisk
FF:95 r mig lettere, at opfatte et malet · Landskab end Naturen, maa den Χstne dog ikke
G, s. 33 ge Enhver, om han af et saadant · Landskab ikke faaer dette Indtryk af en landlig
EE1, s. 312 r paa min Stol, seer paa mit · Landskab og holder Øie med hende. Strax at følge
Papir 455 runden, at vi ikke faae et · Landskab uden Baggrund, eller at vi ikke faae det
AA:2 evoxet med Siv. Naar man seer dette · Landskab ved Eftermiddags-Belysning, hvor Solen
Papir 254 elden eller aldrig male et · Landskab ved Middags- men desto hyppigere ved Morgenbelysning.
G, s. 33 paa Børsen. Der seer man et · Landskab, der forestiller en landlig Egn overhovedet.
AE, s. 547 ndommens yndige, fortryllende · Landskab, er Fortabelse. – Naar man gjør
BOA, note beroliget Liv derude i stille · Landskab, hvor Møllen gaaer klip klap klip klap,
NB:57 præst, at boe i det stille · Landskab, ret at være indlevet i den lille Kreds,
EE1, s. 378 re den ledende Idee i mit · Landskab. Jeg sidder da med hende henstrakt paa Jorden
FB, s. 129 uagtet det just ikke altid er · Landskaber eller Blomster, eller Schäfer-Historier,
Brev 129 ersoner, der forekomme paa · Landskaber i Almdl: see Noget curieuse ud; Du kan
EE2, s. 92 ødelagt en Mængde andre · Landskaber, er begyndt at hærge Ægteskabets Provinds,
AA:1 en i sin Majestæt beskinner · Landskabet og hører maaskee de Helbrededes Jubelhymner.
SLV, s. 170 et Tordenveir atter gjør · Landskabet smilende, saa er min Sjel atter oprømt
LP, s. 37 over til, aldeles forglemmende · Landskabet, at udpensle sig selv i sin egen forfængelige
LF, s. 19 Taushed i Aftenen hviler over · Landskabet, og Du fra Engen hører den fjerne Brølen,
EE1, s. 320 ær, der udbredte sig over · Landskabet. Naturen aandede friere. Søen var stille,
G, s. 33 et, end Adam og Eva var det. En · Landskabsmaler, hvad enten han stræber at virke ved
LP, s. 37 en maler sig selv med, ligesom · Landskabsmalerne undertiden ynde det, ja endog glemme, at
Papir 1:2 ns Gjøe, Anders Liung fr. · Landskrone, Christian Skrock f. Assens, Hans Nielsen
BB:19 rger ham paa sit Sprog, hvad · Landsmand han er og han svarer i hver Enkelts Sprog
AE, s. 42 ig, hverken selv at juble paa · Landsmandskabets Vegne over denne » mageløse Opdagelse«
SLV, s. 448 srige. – Nogle af mine · Landsmænd finde Menneskene, som boe i denne By, ikke
SLV, s. 448 min Omgivelse. Nogle af mine · Landsmænd mene vel, at Kjøbenhavn er en kjedelig
SLV, s. 451 endte. – Nogle af mine · Landsmænd mene, at det at være Forfatter i Danmark
SLV, s. 451 – Nogle af mine · Landsmænd mene, at det er en gammel Erindring, paa
SLV, s. 450 varet. – Nogle af mine · Landsmænd mene, at Modersmaalet ikke skulde være
BI, s. 100 Mission, at gaae omkring hos · Landsmænd og Fremmede for, naar han hører om En,
BI, note omkring, indlod sig baade med · Landsmænd og Fremmede, saa stod han i slige Øieblikke
SLV, s. 452 ville maaskee Nogle af mine · Landsmænd sige: agter ikke paa en saadan Forfatter,
BI, note omfatter han Alle, især sine · Landsmænd: ταῦτα ϰαὶ
SLV, s. 449 rer man i Forbigaaende: en · Landsoldat siger det, og han drømmer ikke om, hvilken
AE, note rer det Andet. – Naar en · Landsoldat staaer paa Gaden og gloer paa et Vindues
EE1, s. 103 rte for nogle Dage siden en · Landsoldat tale med en Anden om en Tredie, der havde
AE, s. 451 eenfoldigste Tjenestepige og · Landsoldat veed Besked; hvor uforsigtigt det er at
NB23:51.d aae / ( Anti-Cl:) / hiint / en · Landsoldat, / ( – o, blæse være med al
NB31:139 e Mand, en Tjenestepige en · Landsoldat, ligesaa godt som de høit Begavede. /
AE, s. 386 il gjøre Nar af os ligesom · Landsoldaten, naar han tager Tilløb for at springe
AE, s. 385 erlige Gebærder adskillige · Landsoldater gjøre, naar de skal i Vandet, vil i
BI, s. 286 isende Haandværkssvende og · Landsoldater), lever for Menighedens Idee?. /
SLV, s. 80 kjult af hvilken et beskedent · Landsted forraadte sig i Baggrunden. Ved Enden af
LA, s. 27 erbaad bragt til Grossererens · Landsted, hvor Claudine i den piinligste Spænding
LA, s. 27 L. forbliver paa Grossererens · Landsted, hvor han helbredes, men hvor ogsaa i landlig
EE1, s. 427 eg selv været ude paa det · Landsted, hvor om nogle Dage Cordelia vil finde en
LA, s. 44 ard bringes til Grosserer W.s · Landsted, og Leiligheden tilbydes for de Elskende.
EE1, s. 396 foretager en Fodtour ud til · Landstedet, og nu tillige vil forsøge sig i et lille
NB16:18 res det gjældende, som nu i · Landsthinget angaaende Præsidentens Deeltagen i at
AE, s. 542 , saa indtager uden videre en · Landstorm af Analogier Paradoxets uindtagelige Befæstning.
DD:153 er en enkelt saadan men den hele · Landstorm, der baade i den ene og den anden Henseende
NB11:23 har faaet Løst og Fast, hele · Landstormen, forklædt som » Tænkere«,
FB, s. 167 Ridder; thi løse Fugle og · landstrygende Genier de ere ikke Troens Mænd. Dennes
Papir 97:6 ffende sammen i en Kro med en · Landstryger ( en forulykket Copist eller maaskee tituleret
AeV, s. 84 Corsaren«. Vor · Landstryger ender derfor sit » Besøg i Sorø«
3T44, s. 252 e Mennesker og letfærdige · Landstrygere, » der lære ørkesløse at
BB:2 Aarh: meget paa disse letfærdige · Landstrygere, som de benævne med Navnene: joculatores,
EE2, s. 107 lere, vilde foretrække som · Landstrygeren at leve under aaben Himmel, hvilket da
Brev 270 æselig skrevet ( paa en · Landtour i Hirschholm), at den ikkun efter udtrykkelig
EE1, s. 340 en for vore Øine i lutter · Landøkonomi; vi gaae i Kjøkken og Kjælder, paa
EE1, s. 341 aae Tanten til at forlade de · landøkonomiske Betragtninger, saa fører jeg hende herind
EE1, s. 338 e egne omhyggelige Studier i · landøkonomiske Skrifter som og ved Tantens paa Erfaring
Brev 315 arie B: har opholdt mig en · lang Aarrække i afg: Biskop Møllers Huus,
SLV, s. 361 m end paa Afstand, paa meget · lang Afstand. Var det muligt, var det muligt
BI, s. 81 paa et bestemt Punkt, ofte i · lang Afstand; saaledes ogsaa med Socrates' Repliker,
BB:2 en, in zehnsylbigen Versen mit · lang anhaltender Reimfolge. Nach Raynouard gehört
NB4:15 mme Aftenblad omtrent en lige saa · lang Artikel, som er Politie-Rapporten i en
AE, s. 305 Paranthes, men denne blev saa · lang at han selv glemte det, det hjælper
Brev 68 ale uden Hovedbrud / Og uden · lang Betænkning, uden Rømmen / Jeg svarer
EOT, s. 265 a Alt for stedse eller en Tid · lang blev ligegyldigt; men dette var jo ikke
BOA, s. 207 tilføiet: Forsøg til en · lang Bog, saa vilde man dog trods Beskedenheden
AE, s. 457 sentligen Ironie har den saa · lang Dagen er, ikke bunden i nogen Form, fordi
CT, s. 23 r selv i Aar ud og Aar ind saa · lang Dagen er, paaskjønnet eller upaaskjønnet,
F, s. 473 elig i mine Øine, liflig saa · lang Dagen er. Hendes Betragtning er in contento
CT, s. 119 e, lutter Opmærksomhed saa · lang Dagen er; og Ynglingen vaagen som sjelden
SD, s. 215 d til Dag ud og Dag ind, saa · lang Dagen var, og Natten med, at tale om sin
SLV, s. 365 yg som Arvesynden, arrig saa · lang Dagen var, saa vilde hun for mig havt den
OTA, s. 267 i Selvbekymring – saa · lang Dagen var. » Det kan jo være
OTA, s. 266 erhos sorgløs og glad saa · lang Dagen var. Umærkeligt og livsaligt gled
SLV, s. 140 thi denne Snak kan blive saa · lang det skal være. Ved Hjælp af et halvt
Brev 183 rlig Maade havde draget Tiden i · lang Drag – uagtet jeg dog sagde, at Bogen
OL, s. 29 ikke er Skyld i denne Dragen i · lang Drag af Striden og den derved betingede
EOT, s. 265 dring, og hvem saa Alt en Tid · lang eller for stedse blev ligegyldigt; men
LF, s. 19 Sommeren vil blive iaar, hvor · lang eller hvor kort: nei, den tier og bier
TTL, s. 464 e væsentligt, om Tiden var · lang eller kort; og med Hensyn til den væsentlige
EE1, s. 128 ig, den kan nemlig blive saa · lang eller saa kort som det skal være, og
LF, s. 27 e, der synes at være altfor · lang en Afstand fra at elske til at hade for
NB7:48 dertil, om han ikke tager sig for · lang en Ferie o: s: v:, saa er » Hvilen«
NB23:51 rt, jeg har aldrig seet saa · lang en Næse. Derpaa stod han et Øieblik
NB15:69 længste Liv ikke var for · lang en Tid for den Opgave. / Jeg veed kun een
OTA, s. 207 en lad os forstaae hinanden; · lang er Reisen ikke, om hvilken vi tale, og
BB:7 Es irrt der Mensch, so · lang er strebt«; men den anden Deel
DS, s. 222 Lykke, af Erfaring, af en saa · lang Erfaring at faae noget Glædeligt at
KG, s. 366 ilde der da vistnok kræves · lang Forberedelse for at kunne tale om Selvfornegtelsens
BB:37 endelse). / Her er nu ikke en · lang Forberedelse. Manden kommer hjem fra det
Brev 318 kke kan ondlade at udsige. · Lang fra at turde henregne mig til Hin Enkelte
NB12:109 t leve idag; Kategorien en · lang Fremtid er en meget lavere Kategorie end
NB:214.b / Ein stiller Geist ist Jahre · lang geschäftig, / Die Zeit nur macht die
IC, s. 51 leste Classe i Folket, en Tid · lang Gjenstand for Nysgjerrighed, men senere
Brev 313 tungsindige Aand lod jeg en Tid · lang haant om Gud og mit Forhold til ham; men
LP, s. 20 ane havde faaet en besynderlig · lang Hale, og, idet hver Generation føiede
JJ:217 rst kaster han sig nu ned, saa · lang han er, for med en Stang at frelse det;
Not6:18 til det, lagde sig ligesaa · lang han var paa Maven og drak af det. Vi fulgtes
EE1, s. 357 eg ham paa mine Øine, saa · lang han var, og kastede ham bagover. Skjøndt
BA, note Bestemmen og den ny Qualitet en · lang Historie. Egentlig laae hele den græske
Oi2, s. 154 m Staten ind? / Nu, det er en · lang Historie; men hovedsageligen hænger
CC:12 Philosophien har faaet en saa · lang historisk Hale som fra Cartesius til Hegel,
SLV, s. 60 m han staaer der, pludseligen · lang i Ansigtet. Det Skjønne, det Udmærkede,
Papir 340:7 en ligger for ham – saa · lang i Mismodets matte Øieblik der ikke vil
TSA, s. 73 og til paa: det var en uhyre · lang Indledning, hvor vil Forfatteren eller
EE1, s. 315 Roret af, lægger mig saa · lang jeg er og skuer op i Himlens Hvælving.
NB31:114 nne Ro naaes ikke efter en · lang Kamp med noget Bedre i dem, en Kamp med
EE2, s. 31 dring i Tid. Den mener en Tid · lang kan man nok holde ud at leve sammen, men
NB31:2 r for lidt, at der maatte en · lang lang lang Række Aar. / Her begynder
NB31:2 rkeert: at der behøves en · lang lang Række Aar, at endog 70 Aar er for
NB31:2 lidt, at der maatte en lang · lang lang Række Aar. / Her begynder Sludderet
KG, s. 95 andsebedrag, at der ligger en · lang lang Tid og en heel Verden for ham paa
NB20:96 finder sit Udtryk og tager · lang lang Tid, ligesaa Bekymringen for Hæder
TS, s. 56 udmærket kan en dobbelt saa · lang Lectie? Tænk Dig en anden Discipel;
KG, s. 113 See, verdslig Viisdom har en · lang Liste paa forskjellige Udtryk for Opoffrelse
NB31:15 ag averterer i Adresse-Avisen en · lang Liste paa Ting, han udleier, og som ender:
EE1, s. 222 n er der maaskee ikke endnu, · lang maaskee Veien; men vi love Dig oftere at
LP, s. 27 at en saadan Stræben en Tid · lang maatte gribe ham og afgive det for ham
PS, s. 272 fremsatte Spørgsmaal. Hvor · lang Mellemtiden skal være, kan Du selv bestemme,
TTL, s. 430 en i Foreningen, og Tiden saa · lang naar de vare adskilte, fandt sig selv blussende
BOA, s. 209 adt, eller ikke have været · lang nok, eller ikke være rigtigt benyttet.
LP, s. 12 som Du veed, den Snak altid er · lang nok, som intetsteds har hjemme, saa vil
NB23:51 ae. Han havde af Naturen en · lang Næse ( cfr Claudius): da Slaget var
AE, note derledes, at han først en Tid · lang næsten med Indignation talte om Hegel,
AE, note olophernes siges der er 7 Alen · lang og ¼. Modsigelsen ligger egentligen
EE2, s. 132 imod er ligesom Rettens saare · lang og besværlig. Nu træder Kunsten og
AA:2 til kommer nu Gurre Sø; temmelig · lang og i Forhold dertil ikke meget bred strækker
NB2:79 / Trængselens Vei bliver lige · lang og lige mørk indtil det Sidste –
4T43, s. 173 formaae at gjøre Pinselen · lang og Qvalen over al Maade, eller naar Tiden
EE1, s. 113 ham tilkommende Løn, for · lang og tro Tjeneste hos Don Juan, hvilken hans
NB2:33 de at de ville behøve temmelig · lang Omdannelses Tid for at kunne komme til
LP, s. 49 e egentlig sige stort; men ved · lang Omgang med sig selv har en saadan Phrase
SLV, s. 347 jeg afsindig. Først ad en · lang Omvei bliver jeg igjen i en høiere Forstand
BI, s. 157 se Reflexion maaskee ad en · lang Omvei vilde føre Een til. Og naar nu
EE2, s. 235 ligesom først igjennem en · lang Omvei, at man atter forenes. Og hvoraf
G, s. 78 ensbevidsthed, han har en saare · lang Omvei, inden han naaer den. Dette er Tilfældet
CT, s. 95 n Ubetydelighed; der vilde en · lang Overveielse dog vel være et meget betænkeligt
CT, s. 95 til hvilket det at behøve · lang Overveielse er et meget betænkeligt
CT, s. 96 aer ogsaa i intet Forhold til · lang Overveielse og Betænkning. Den lange
CT, s. 71 O, et Menneske bruger gjerne · lang Overveielse og Forberedelse til en Reise,
4T44, s. 363 saa meget er en Følge af · lang Overveielse som af Alvorens dybeste Tilskyndelse,
4T43, s. 149 t give, men Du behøver en · lang Overveielse, at Gaven kan vise sig ret
Papir 446 ig deri. Det er Frugten af · lang Overveielse, hvorfor og hvor jeg bruger
CT, s. 96 Menneske, som her behøver · lang Overveielse, og » Vee« over
EE1, s. 418 nkes som Resultatet af en · lang Overveielse, saa er en saadan Vælgen
AE, s. 193 enfoldige, men først efter · lang Overveielse. Nu skal han da til at troe
CT, s. 95 til, hvor der ikke behøves · lang Overveielse. Saaledes i Forhold til en
4T43, s. 146 Tale, at der ikke er Tid til · lang Overveielse: » er Du kalden Træl,
CT, s. 95 staaer i intet Forhold til en · lang Overveielse; men Guds Ophøiethed staaer
LF, s. 15 l. Og Barnet behøver aldrig · lang Overveielse; thi naar det skal, og maaskee
Oi3, s. 188 thi som man taler om, ved en · lang Passiar at snakke sig fra Noget, saaledes
EE1, s. 371 og, jeg viklede ham ind i en · lang Passiar om det Kald, jeg søger, hist
EE1, s. 102 ette ved at fremkomme med en · lang Passiar om, at Elvire er en ualmindelig
DD:96 linea. / / 1838. / April. / En saa · lang Periode er atter hengaaet, i hvilken jeg
NB32:81 Historiske er nu blevet en uhyre · lang Remse, fordi man ligesom i visse Eventyr
EE1, s. 115 n Juan har Sganarel en meget · lang Replik, i hvilken han vil give os en Forestilling
Not3:16 taber. Derpaa følger en · lang Roman under Titel af » Geschichte
NB31:2 t: at der behøves en lang · lang Række Aar, at endog 70 Aar er for lidt,
NB26:9 ed leed Forfølgelse gjennem en · lang Række Aar, kort at hans Liv var saaledes
NB31:2 , at der maatte en lang lang · lang Række Aar. / Her begynder Sludderet
NB28:103 som jeg nu gjennem en · lang Række af Aar bestandigt kommer til at
Brev 34 at De maa have mig undskyldt. I en · lang Række af Aar har jeg aldrig fulgt Nogen
Papir 556 t. Naar jeg saa efter i en · lang Række af Aar med maaskee exempelløs
Papir 375 an har været gjennem en · lang Række af Aar, og saaledes at han gjennem
LA, s. 94 saaledes høres der mangen · lang Samtale, der seer ud som blev der sagt
JC, s. 49 atechumenerne gjennemgaaet en · lang Skole, før de bleve optagne i Kirken.
BOA, s. 208 mod kan 3 Ark godt være en · lang Sladder, og 30 Ark Sladder meget rigtigt
BB:7 Derpaa følger nu hos S: en · lang Sludder om det Onde og dets Betydning i
NB31:85 g Christen ved paa Afstand af en · lang Slægtsfølge at nedstamme fra Christne
Papir 395 det ud en Tid omtrent saa · lang som det passende kan svare til den Kategorie:
SLV, s. 197 u lader Dig trække ud saa · lang som en Evighed og beholder dog Fodfæste;
Papir 235:1 eg bør være ligesaa · lang som Jordbanens Radier ––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––
AE, s. 389 rligner Veien, der er ligesaa · lang som Livet, den efterligner Veien som den
SLV, s. 268 jen at Broen dog maa være · lang som Vei, thi man er langt, meget langt
BI, s. 116 de to Skaldede, der efter en · lang Strid endelig fandt en Redekam. Det som
LP, s. 48 rsen ikke i Besiddelse af. Ved · lang Syslen med Digteriet staaer naturligviis
F, s. 471 yllogismens Form eller ikke, en · lang Tale eller en kort Bemærkning, Formen
NB35:33 e vilde komme – høre en · lang Tale om, at det var af Kunstbegeistring
BOA, s. 112 avde indledt en vidtløftig · lang Tale omtrent saaledes: » ja seer
CT, s. 202 Og hvad enten Du vil holde en · lang Tale til ham eller forelægge ham et
3T43 , der selv løber, faae Tid til · lang Tale, saa maatte han selv staae stille!
NB17:90 nøiagtigt at bestemme i hvor · lang Tid ( alt i Forhold til hans Renomee) han
FV, s. 15 tiske) ved Slutningen ( hvor i · lang Tid Alt udelukkende og volumineust var
EE1, s. 309 maaskee blive Dem umuligt i · lang Tid at glemme den modbydelige Angst, med
NB24:54 vl, om jeg nu, efter i saa · lang Tid at have hexet med det Spørgsmaal
AE, note per ikke. Saaledes meente man en · lang Tid at holde Dialektiken ude fra Troen
TTL, s. 418 ug, det har visseligen kostet · lang Tid at lære. / Dog skal Talen ikke være
LP, s. 30 s. v. søger nemlig, efter i · lang Tid at være blevne tilbagetrængte
AE, s. 210 de end at der forundes dem en · lang Tid at være hos hinanden uden at nogen
NB6:24 d der taler for: jeg har nu i saa · lang Tid beskæftiget mig udelukkende med
NB24:57 yrret og forstyrre Andre. Nei, i · lang Tid bruger han stille Timer til Øvelse.
FV, s. 23 / / 2. / Min Taktik / / Den i · lang Tid brugte Taktik var: at anvende Alt,
Papir 525 Skyld for, hvad Slægterne i · lang Tid bære Skylden for. / Derfor –
NB18:62 eligt nok forresten, at saa · lang Tid derefter som det var da jeg anden Gang
EE1, s. 321 rax at udvikle sig og bruger · lang Tid dertil, en ung Pige fødes længe
GU, s. 336 gnskab, som var der maaskee en · lang Tid dertil, og saa maaskee en uoverkommelig
IC, s. 222 med saadanne Tanker, og i saa · lang Tid eensomt beskjeftiget dermed i stigende
JJ:34 og deres Forhold. Det lykkes. · Lang Tid efter kommer den Første til at læse
Papir 577 tion. Men curieust nok, en · lang Tid efter læser man i en norsk Artikel
NB13:92 eg producerer. Og saa, saa, · lang Tid ell. nogen Tid efter, forstaaer jeg
Brev 17 untring, og derpaa allerede i · lang Tid en Gjenstand for Pøbelagtighedens
NB8:7 t Aar er en ganske anderledes · lang Tid end hvad Phantasien kan fremstille.
NB35:19 gelser og Lidelser og i saa · lang Tid er ikke saa vanskeligt at forstaae,
AA:4 en af de yndigste Veie, jeg i · lang Tid er kommen. Først paa venstre Side
GG:1 t Hierax ell. Hierakas havde i · lang Tid ernæret sig christelig ved at afskrive
BOA, s. 120 ngvarig Historie og bliver en · lang Tid et piinligt, smerteligt, fortrædigende
NB14:97 te Glæde. / Om Peter. / I saa · lang Tid existerer jeg qua Forf., og Peter fandt
NB20:171 aadan grædende Taler en · lang Tid fE ved Sygdom eller Deslige har været
CT, s. 152 eblik – bruger Du meget · lang Tid for at forstaae dette, saa er det,
BOA, s. 109 Aabenbaringer, da brugte han · lang Tid for at forstaae sig selv i dette Vidunderlige,
G, s. 28 e, et enkelt Fodtrin behøver · lang Tid for at forsvinde. Himlens skyfri Hvælving
AE, s. 451 lling, at hvad der behøver · lang Tid for at fremstilles kan gjøres saa
AE, s. 88 an Du ikke, og det behøver · lang Tid for at læres; han var ikke som Den,
G, s. 23 nsequentser, der ofte behøve · lang Tid for i Virkeligheden at komme tilsyne.
NB16:33 e, og saa lod en Mand sidde · lang Tid for sig – endelig var Tegningen
NB4:70 . / Dog vil Verdenshistorien have · lang Tid for sig, inden den ret kommer til den
KG, s. 343 der ligger rigtignok en · lang Tid for vort lille Barn, det er mange Aar;
FV, s. 13 ngere, eller en dobbelt saa · lang Tid for, i Forfatter-Frembringelse, at
AE, s. 32 saa et lille Tilfælde kan i · lang Tid forstyrre det Hele – saa faaer
AE, s. 32 ører Forudsætningerne, i · lang Tid forstyrre det Hele, forstyrre den underjordiske
LP, s. 35 i samme Grad vilde man en · lang Tid føle sig fristet til at troe paa
NB16:25 iv paa mange Maader i lang, · lang Tid gaae hen i denne qvalfulde Lidelse:
Papir 453 g maaskee har ladet altfor · lang Tid gaae hen, inden jeg gjorde dette Skridt,
SLV, s. 12 ogsaa af, men nu var der saa · lang Tid gaaet hen, Ingen havde tænkt paa
KG, s. 106 hans Retfærdighed, o, hvor · lang Tid gik der ikke hen, inden han blot lærte
Brev 1 jo nok Fader og veed nok, hvor · lang Tid han behøver for at skrive et Brev,
NB35:21 t mærkeligt at see, hvor · lang Tid han gik i de forfærdeligste Kampe
NB7:110 g, hvad jeg Dag efter Dag i · lang Tid har bedet om, at det maatte blive mit
SFV, s. 96 r end ikke existerer eller i · lang Tid har existeret et literairt Tidsskrift,
NB11:105 e mig ved, at jeg nu i saa · lang Tid har fortæret mig selv i Tungsind
G, s. 14 e maatte der ligge til Grund. I · lang Tid har Intet bevæget mig saa stærkt
Brev 205 ; men det er ogsaa vist at i · lang Tid har jeg ikke været saa misfornøiet
Brev 2 ler ei troe, da han allerede i · lang Tid har læst med os og hans Been er
Not3:16 eligste Smaahistorier jeg i · lang Tid har læst, og som indeholder en fiin
EE1, s. 319 gladeste Pigebørn, jeg i · lang Tid har seet, hendes Blik er saa barnligt
NB19:15 st fordi Vildfarelsen i saa · lang Tid har været fortsat – maa tages
NB24:24 er blevet bedraget. Thi da jeg i · lang Tid havde bedet til Dig, Du maatte vise
NB17:71.f Jeg sagde ham ogsaa, at jeg i · lang Tid havde forholdt mig saa rolig, fordi
CT, s. 29 tte hiin Eneboer, der nu i saa · lang Tid havde levet af det daglige Brød,
NB10:145 Onde, der allerede i lang, · lang Tid havde været Danmarks specifike Onde
EE1, s. 321 ort det. Uagtet jeg nu i saa · lang Tid havde været forberedt, var det mig
Brev 264 følger med. Vi har nu i · lang Tid havt Krig, men paa mig har det aldrig
NB4:159 ikke til Troen. De leve en · lang Tid hen i Umiddelbarhed, og endelig drive
NB34:9 e Modenhed, saa vil der gaae · lang Tid hen inden han gifter sig, de Aar ville
PMH, s. 88 e dennegang, at der gaaer saa · lang Tid hen, at Du kan faae Tid til i al Ro
NB32:115 hed, at der saaledes gaaer · lang Tid hen, er jo ikke Din Skyld, er her Skyld,
NB35:26 Noget – der kan gaae · lang Tid hen, hvor det synes saa, men til Grund
NB16:33 da Speculationen; der gaaer · lang Tid hen, i hvilken Problemet, saa at sige,
KG, s. 354 res tilgavns, da maa man i · lang Tid holde ud at tænke een Tanke, holde
NB9:77 af Følge af, at jeg i saa · lang Tid ikke har faaet Luft, og derimod lidt
Brev 204 agtet jeg intet bestiller, nu i · lang Tid ikke har seet eller studeret i en medicinsk
Brev 202 Kjære Onkel! / At jeg i saa · lang Tid ikke har skrevet Dig til, haaber jeg
FP, s. 19 elsen yttrer: » at vi i · lang Tid ikke have svaret paa de Angreb Flyveposten
SLV, s. 29 seende til Stemning, at man i · lang Tid ikke indhenter det. Kun Vane og Tankeløshed
G, s. 12 g ydmygt forelsket; jeg havde i · lang Tid ikke været saa glad som ved at see
SFV, s. 26 det Religieuse. Gaaer der for · lang Tid imellem, saa kommer strax Sandsebedraget
EE1, s. 344 til Høibroplads ... Hvor · lang Tid kan der vel medgaae dertil? jeg tænker
Brev 56 jeg – som jeg om ikke · lang Tid kan haabe – indtræder i et
EE1, s. 355 eg kunne indsuge, hvad jeg i · lang Tid kunde have havt godt af, ja det som
Brev 205 for Noget, som fordi jeg i saa · lang Tid kunde lade være at skrive til Dig;
NB12:22 Fruentimer-Stiil har jeg ikke i · lang Tid læst. Det findes i Berlingske Tidende
NB24:57 O, atter dette gjør, at han i · lang Tid maa tage stille Timer til Hjælp
NB16:73.a a ypperligt og sømmeligt en · lang Tid med Farten fra Evangeliets første
EE2, s. 100 hed kunde tænke en nok saa · lang Tid medgaaet til alle slige Erobringer,
Brev 143 derfor, om der end laae nok saa · lang Tid mell. hvert Brev, bestandig, hvergang
JJ:154 un 1. Det brugde derfor lige · lang Tid mellem hver Slag, naar da Kl. var 12
NB31:2 som mener, at 70 Aar ikke er · lang Tid nok, at Feilen stikker deri og ikke
KG, s. 95 bedrag, at der ligger en lang · lang Tid og en heel Verden for ham paa Afstand,
CT, s. 217 it Liv i den ( hvilket koster · lang Tid og Flid, hvortil derfor hele dette
NB17:101 s: v: Noget der har taget lang, · lang Tid og hvorom der er skrevet hele Bibliotheker.
SLV, s. 150 u godt nok, men det vil tage · lang Tid og medens Græsset groer –
KG, s. 101 det maaskee kunde vare saare · lang Tid og saa dog maaskee ende med den Indrømmelse,
NB5:24 ifter, som jeg ikke har læst i · lang Tid og slaaer op, idet jeg aabner Bogen,
IC, s. 204 r ham have maaskee anvendt · lang Tid paa lignende Maade, men forgjeves:
AA:12 enstandene, og det saaledes i · lang Tid saa lidet udsondrer sig fra sine Omgivelser,
Not6:1 saaledes skal være i saa · lang Tid sammen; ligesom gamle tandløse Folk
Brev 30 ere Broeder Sønner / Vi haver i · lang tid sat os for at skrive men ved faeldende
NB16:33.b hvorfor saa lade Manden i saa · lang Tid sidde for sig! / ( paa en næsten
Brev 1 gør, er Du vel allerede for · lang Tid siden bleven underrettet om. Ved hans
NB35:46 at vide Beskeed om, at Andre for · lang Tid siden have underkastet sig denne Examen,
Brev 235 for en Dag: naar der i saa · lang Tid skal bruges af een Skuffe saa mærker
LP, s. 10 eskelige Sjæl just ikke saa · lang Tid som vor Klode for at dreie sig om sin
OTA, s. 130 lding haaber, at der endnu er · lang Tid til hans Død – men Angeren
Brev 111 morges. Husk paa, at der ikke er · lang Tid til Sommer-Ferien. Du trænger til
JC, s. 23 ved i en Modsigelse, da det en · lang Tid undgik ham, at Faderen om ikke ved
NB16:33.c at der bruges en umenneskelig · lang Tid) / Forskjellen mellem det Populaire
NB13:67 hvorledes kan ikke et Msk. lang, · lang Tid, Aar efter Aar leve hen, lidende under
Oi8, s. 355 Aar eller 40 Aar en saa uhyre · lang Tid, at vel Evigheden endog bliver noget
OTA, s. 130 egge i Forestillingen over en · lang Tid, de udvise en Leve-Alder eller dog
NB16:33.d ire og det Speculative er hvor · lang Tid, der bruges. Spørger man en Mand:
OTA, s. 273 g, at der er Forraad nok for · lang Tid, det veed jeg af Erfaring.«
Brev 118 ve til Dig, maatte tage mig · lang Tid, en Times Tid kunde ikke være nok,
AE, s. 183 skal bruge nogen Tid, maaskee · lang Tid, for at finde Gud objektivt; han fatter
NB5:95 hold. – Saa gik der en · lang Tid, hvor jeg i Grunden ansaaes for et
OTA, s. 274 de sit Udkomme betrygget for · lang Tid, hvorimod det dog var kummerligt saaledes
EE1, s. 180 e, thi hun har Næring for · lang Tid, ikke behøver hun at frygte Kjedsomhed,
NB20:96 er sit Udtryk og tager lang · lang Tid, ligesaa Bekymringen for Hæder og
AE, s. 487 Menneske ikke udholde i meget · lang Tid, men saa kan en Læge skjønne,
CT, s. 49 or den være en dræbende · lang Tid, naar den i det ikke maatte være
CT, s. 37 at blive uvidende det kan tage · lang Tid, og det er en vanskelig Opgave, inden
NB24:157 kommer Vinteren, en lang, · lang Tid, og Du faaer dem ikke mere hverken
NB13:16.a tmindste har dette gjældt i · lang Tid, og gjælder det ikke endnu, er det
CT, s. 175 i Steen, han har dertil brugt · lang Tid, og i al denne lange Tid maa hans Liv
Brev 118 g ikke faae Lov til at tage · lang Tid, og inden Juul vil jeg have takket
LA, s. 41 hun ikke hører Noget til i · lang Tid, saa hun troer ham tabt, og derpaa
OTA, s. 170 i Tiden bruger det · lang Tid, Seiren er langsom, dens Uvished et
Brev 82 d Du jeg behøver temmelig · lang Tid, skjøndt jeg taler hurtigt; men
EE1, s. 105 ter det ham maaskee ikke saa · lang Tid, som Leporello bruger paa Contoiret.
BI, s. 357 skulde der behøves ligesaa · lang Tid, som Verden har behøvet for at gjennemleve
SFV, s. 13 ven, stille Eensomhed, og i · lang Tid. / At jeg har forstaaet det Sande,
NB24:74 ke var hændt mig i lang, · lang Tid. / Jeg forstod dette et Øieblik
NB23:210 gende, at een var nok for · lang Tid. / Overhovedet vilde det vistnok begrunde
BI, s. 237 rsauge Skoven krævede ofte · lang Tid. I denne Henseende var Socrates nu
BOA, s. 156 st ved at have bestaaet i saa · lang Tid. Ja en Hypothese den er generet i Begyndelsen,
EE1, s. 392 dvikling skulde tage mig for · lang Tid. Jeg seer imidlertid, at Cordelia gjør
BI, s. 317 un at den ikke behøver saa · lang Tid. Men staaer den end tilbage i Tid,
LP, s. 17 ødvendigt at anvende en saa · lang Tid. Møde vi dette Phænomen i sin
KG, s. 337 e fordærvede Alt igjen for · lang Tid. Saaledes seer den Kjerlige paa ham,
OTA, s. 359 sen ikke i en anden Forstand · lang Tid. Sandeligen, et Menneske maa have lært
Brev 266 tof nok for en Tænker i · lang Tid. Thi fordi Snedkersvenden ikke vidste
OTA, s. 274 æringssorgen hungrede for · lang Tid; den havde fanget sig selv i den Snare,
OTA, s. 283 ver det netop tydeligt, hvor · lang Tiden er. For Betaling kjøber man da
Papir 420:2 r Bog, som er Frugten af · lang Tids Flid. Dette læses af Mange, naturligt
NB31:161 indes, og saa at først efter · lang Tids Forløb jeg egl. vil blive forstaaet,
AA:20 vare paa disse Blade, da efter saa · lang Tids Forløb mine Artikler jo maatte
AA:20 a mig det sidste Ord, men efter en · lang Tids Forløb udkom der et nyt Blad, der
KG, s. 168 r ligesaa sørgeligt, efter · lang Tids Forløb, give os Mennesker Anledning
FP, s. 19 det først kommer efter saa · lang Tids Forløb, og dog derhos temmelig
CC:13 først ret vil vaagne efter · lang Tids Forløb. – I det første
Papir 420:2 an faaer Forestilling om · lang Tids grundige og velprøvede Forarbeide,
Papir 74 or tillige at bestemme, hvor · lang Tids Quarantaine de skulle udholde. –
FP, s. 19 fter mit Spil. / I. / Efter en · lang Tids Taushed i Polemik er Fædrelandet
NB21:55 ind i Livet vil blive Frugten af · lang Tids Taushed, og som han selv bliver Charakteer
NB4:62 Eller naar jeg har gaaet en · lang Tour ud ad eensomme Veie, hængende efter
PCS, s. 140 netop da kommer fra en meget · lang Tour, fra en byrdefuld Forretning o: D:,
FF:47 og Begreber – en belieblich · lang tynd Mand, som dog Naturen ligesom har
4T44, s. 352 om forbigangen seer ikke saa · lang ud, ei heller saa øde og ufrugtbar;
BI, note r dog at bemærke, at det ved · lang Vane er blevet Socrates i den Grad nødvendigt
OTA, s. 206 dre. Det maatte saa være, · lang var Reisen ikke til det fremmede Land;
Papir 270 aaskee ligger der endnu en · lang Vei for os, og naar da stundom Kraften
Brev 311 g som Een der har gaaet en · lang Vei i Mørke og opdager at han har tabt
Papir 340:16 der skal tiltræde en · lang Vei, er dog vel ogsaa bedre tjent dermed.
CT, s. 34 eller den Christne. Det er en · lang Vei: i Armod at ville være riig; Fuglens
Not11:17 arsag og Virkning vare ved · lang Øvelse erhvervede; Noget, som forøvrigt
KG, s. 136 t den kan være dræbende · lang! Og dog paa den anden Side hvilken formildende,
KG, s. 300 hvori der skulde ventes, saa · lang, at den Ældre sagde til Barnet »
CT, s. 50 mvei, der kan blive saa saare · lang, at gjøre den saa kort som muligt, for
EE2, s. 291 ræt, naar Tiden bliver mig · lang, da lister jeg mig ind i Dagligstuen, jeg
CT, s. 111 . Nu er saa een Dag i Lidelse · lang, een Maaned forfærdelig lang, eet Aar
CT, s. 111 ng, een Maaned forfærdelig · lang, eet Aar dræbende langt, ikke til at
SLV, s. 109 hvor skulde Tiden vorde Den · lang, for hvem Øieblikket har Betydning. Og
Papir 1:1 Euricius Cordus siden Johann · Lang, Forchheim med stort Bifald. Ogsaa i Nördlingen
OTA, s. 292 kan Tiden falde et Menneske · lang, fordi han har det Evige i Bevidstheden,
F, s. 516 re mig dog ikke Konsten altfor · lang, fremfor Alt ikke længere end Livet.
Brev 29 Havde Veien ikke været saa · Lang, havde jeg gjerne ønsket et Lidet stykke
KG, s. 98 vede, saa er Veien bleven saa · lang, inden man kommer tilbage til Sandheden
AE, s. 389 n anden Forstand er Talen saa · lang, ja den længste af alle Taler, fordi
CT, s. 183 g ham, Tiden saa ubeskrivelig · lang, ja, at det er ham som var han død: nu
EE1, s. 302 nte, om Tiden end bliver mig · lang, jeg vil vente, vente til Du er træt
NB16:25 hans Liv paa mange Maader i · lang, lang Tid gaae hen i denne qvalfulde Lidelse:
NB10:145 / Det Onde, der allerede i · lang, lang Tid havde været Danmarks specifike
NB17:101 v: o: s: v: Noget der har taget · lang, lang Tid og hvorom der er skrevet hele
NB13:67 , men hvorledes kan ikke et Msk. · lang, lang Tid, Aar efter Aar leve hen, lidende
NB24:157 d. Saa kommer Vinteren, en · lang, lang Tid, og Du faaer dem ikke mere hverken
NB24:74 nu ikke var hændt mig i · lang, lang Tid. / Jeg forstod dette et Øieblik
NB29:96 emtidigt har at bære: en · lang, lang, møisommelig Opereren – for
3T43, s. 103 a bliver Tiden vel saa saare · lang, men at Gud kan indhente Alt igjen, thi
SLV, s. 257 som Bro er den nemlig · lang, men Broens Længde som Vei er ikke betydelig,
SLV, s. 268 som Bro er den nemlig · lang, men Broens Længde som Vei er ikke betydelig,
NB29:96 gt har at bære: en lang, · lang, møisommelig Opereren – for at
2T44, s. 196 eien, der ligger for ham, er · lang, og Verden skal vel ogsaa stundom vorde
4T44, s. 293 eien til Graven end ikke var · lang, om Du maaskee ikke sjeldent saae ham gaae
Papir 193:3 t af at leve ugift en Tid · lang, om end det og er slemt at ende som Pebersvend.
F, s. 472 , efter Digterens Ord, er saare · lang, saa er min Kone ligesom det kongelige danske
AE, s. 150 det Ethiskes Vei bliver saare · lang, thi den begynder med at man først gjør
SLV, s. 257 en, at Broen dog maa være · lang, thi man er som langt, meget langt borte
4T44, s. 293 taler, den kan maaskee blive · lang, thi om Veien til Graven end ikke var lang,
Brev 271 Fuldblodshest: en høi, · lang, tynd Rad, det bare Skind og Been, en reen
4T43, s. 149 aadan Velgjerning, igjen saa · lang, uden fordi den har Lønnen borte og derfor
Papir 252:3 d uns das Leben nicht zu · lang. – / denne Bog tilhører Universitets-Bibliotheket.
FV, s. 15 efter den er noget nær lige · lang. / / Endeligen er atter denne Forfatterskabets
OTA, s. 373 , og da er Tiden dræbende · lang. / Altsaa kun naar der Intet er at gjøre,
Papir 372:1 Tiden er En dræbende · lang. / det kunde være en psychologisk rigtig
Oi8, s. 355 meget Kort og Evigheden uhyre · lang. / Husk da vel paa dette! Du kan maaskee,
NB11:105 ydelsens Tid vil blive saa · lang. At have nydt Øieblikket, at have været
OTA, s. 267 Rislen kjedsommelig og Dagen · lang. Den begyndte nu at beskæftige sig med
OTA, s. 292 n Tiden falder aldrig Fuglen · lang. Derfor har Mennesket en farlig Fjende,
LA, s. 96 kjet, hvis Skygge var 30 Alen · lang. Dersom en Mand » for Principets
TS, s. 45 g, Er wird ein Narr sein Leben · lang. Dette er Betydningen af Luthers Liv, denne
EE2, s. 290 likke, hvor Tiden bliver lidt · lang. Du spotter saa ofte over det andet Kjøn,
2T44, s. 210 r Fortrydelsens Tid været · lang. Hun valgte at blive den Afdøde tro,
EE2, s. 290 t Tiden begynder at blive mig · lang. Hvis nu min Kone var en Mand, saa vilde
4T43, s. 159 ig Kunst og dog er den saare · lang. Hvo lærte den ret af Livet, hvo havde
EE2, s. 290 ftiget, Tiden hende aldrig · lang. Jeg kan herom tale af Erfaring. Undertiden
Brev 26 jeg er hjemme, Vejen er ikke så · lang. Når Du gjør således, kunde Du
OTA, s. 358 Tiden finder Skolegangen for · lang: bliv nu blot ikke utaalmodig, der ligger
3T44, s. 241 r Veien til Kirke ofte saare · lang; naar Veiret er strengt om Vinteren, da
SLV, s. 197 g altsaa ikke Prøvens Tid · lang; nu det behøvede jeg ogsaa, thi jeg er
4T44, s. 293 n anden Forstand blive meget · lang? Hvis han da stundom blev mistrøstig,
OTA, s. 357 delsernes Skole trækker i · Langdrag for den Lidende, da sukker han maaskee:
KG, s. 119 igt paa een Aften, men trak i · Langdrag fra Slægt til Slægt, saa vil det
KG, s. 306 , eller naar det trækker i · Langdrag og altsaa paa Længden: det er kun altfor
4T44, s. 339 Skyld drager sig saaledes i · Langdrag, at det stundom aftnes over et Nederlag,
KG, s. 300 kee trak Sygdommen saaledes i · Langdrag, at Vennen sagde » nei, nu kan jeg
Brev 3 s Reyse skulde gaae formeget i · Langdrag, eller maaskee ikke blive noget af; hvad
SLV, s. 253 ar Alt igjen blevet draget i · Langdrag, og hun havde igjen tilladt sig ethvert
4T44, s. 339 eskes Skyld trækker sig i · Langdrag, saa hver Dag har sin Aften, og ved et Menneskes
Ded:3 / min uforglemmelige Lærer / F. · Lange / venskabeligst / fra Forfatteren. /
NB:208 Gud selv, der prøver i lange, · lange Aar; har I nogen Anelse om hvad Anfægtelsens
BB:7.a rdigste, was begegnet, wird so · lange als nur möglich ist, verneint«.
Not3:4 eigl. negativ ist, und eine · lange anhaltende Ubung vorausseßt. Denn man
FF:47 Fremskridt – han skulde have · lange Arme, men see Stykket fra Skuldren til
EE1, s. 47 ke smaa Forbeen, men uendelig · lange Bagbeen. I Almindelighed sidder jeg ganske
2T43, s. 36 n skuer i Tanken ud over den · lange Bane, i Tanken oplever han, hvad der skal
BB:37 tragicomisk Syn at see disse · lange barnagtige Gliedermænd springe omkring
DD:12 Unglaubige beweisen selbst so · lange beide von jener Forderung eines auf dem
LP, note s Surrogat: / Tramp i Gulvet med · lange Bene / Forslaaer kun lidt. / Cfr. Extremerne.
AA:4 verste Ende af hiint omtalte · lange Bord sad Manden selv med sit Smørrebrød
NB12:185 Skinnets Skyld at gjøre · lange Bønner«! – En virkelig
4T43, s. 161 ed sin Snoer taalmodigen den · lange Dag – at den Moder, der vil erhverve
EE1, s. 165 egynder at seire. Den lange, · lange Dag have vi ventet, endnu for et Øieblik
4T44, s. 339 n svaler Strideren efter den · lange Dag, der dog ikke er Beleilighed til Spil
NB13:55 er at de nu vare blevne for · lange det skrev man for at hidse Pøbelens
EE1, s. 169 f at tilbagelægge Sorgens · lange eller korte Vei. / Hvad der foranlediger
Brev 272 lp for at faae fat i de · lange Ender; det forslaaer ikke, man maa ogsaa
BI, s. 350 te aus, daß der Mensch, so · lange er in dieser gegenwärtigen Welt lebt,
EE1, s. 379 de tage Tilløb, gjøre · lange Forberedelser, maale Afstanden med Øiet,
3T44, s. 241 kulde han maaskee have gjort · lange Forberedelser. Han skulde maaskee have
EE1, s. 368 hvert Møde kræver ofte · lange Forberedelser. Jeg oplever med hende hendes
NB12:109 idag«, den · lange Fremtid, disse 30 a 40 Aar, er en sandselig-sjelelig
NB29:79 a er det gjennem den lange, · lange Historie som kaldes Christenheden, er det
EE1, s. 382 ine og Tænderne blive for · lange i Munden. Naar man vil samle hele sin Magt
BB:8 n Phantom, womit die Teufel so · lange ihr Spiel treiben bis es in dem Augenblick,
2T44, s. 195 s, naar han skal begynde den · lange Kamp med en aldrig trættet Fjende, Tiden,
BA, note emærkede det, da Beundringens · lange Kappe skjulte Dressinen, ligesom Lulu kommer
Oi5, s. 250 i lange Klæder. / Og · lange Klæder – det er jo Fruentimmer-Paaklædning.
NB30:51.a være tilbøilig til i de · lange Klæder at see noget Symbolsk i Retning
Oi5, s. 250 m Stands-Paaklædningen er · lange Klæder eller korte Klæder. Det som
Oi5, s. 250 den. / Men da nu dog engang · lange Klæder er blevet Stands-Paaklædningen
Oi5, s. 250 Væsen eller Uvæsen. / · Lange Klæder fører uvilkaarligt Tanken
Oi5, s. 236 og Præsten – dette i · lange Klæder indhyllede Indbegreb af Nonsens!
Oi5, s. 250 man har Noget at skjule, ere · lange Klæder meget hensigtsmæssige –
Oi5, s. 249 n forfængelig Ære i de · lange Klæder o. s. v. Nei, min gode langklædte
NB32:44 bedsmand, Rangsperson, Ridder, i · lange Klæder o: s: v: – som Dragkiste
NB30:51.a ind i. / Hvis ikke det med de · lange Klæder strax vakte Forestillingen om
NB29:19 Vogter Eder for Dem, som gaae i · lange Klæder! / / Saasnart Forkynderen er
Oi5, s. 251 or for dem som gjerne gaae i · lange Klæder! Ifølge Christus ( der dog
Oi5, s. 248 r for dem, som gjerne gaae i · lange Klæder!« / / ( Mc. 12, 38; Luc.
NB29:60 Vogter Eder for Dem, som gaae i · lange Klæder« / / Thi saasnart Læreren
NB31:139 oveder, iførte » · lange Klæder«, jeg mener Præster
HCD, s. 180 rette sig mod dem » i · lange Klæder«, Kjøbmændene,
CGN r Eder for Dem, som gaae omkring i · lange Klæder«. / 2. Til det om S
Oi5, s. 249 ed gjerne at ville gaae i de · lange Klæder, fordi nemlig det at være
NB30:50 gnens Tjenere, I som gaae i · lange Klæder, hidser kun Mængden mod mig,
CGN ist nok, og det uagtet han gaaer i · lange Klæder, hvad dog Christus ikke just
Oi5, s. 250 den Christus ikke vil have. · Lange Klæder, pragtfulde Kirkebygninger o.
NB29:19 t Forkynderen er En, som gaaer i · lange Klæder, saa er eo ipso paa een eller
NB29:60 / Thi saasnart Læreren faaer · lange Klæder, saa har vi eo ipso paa een eller
Papir 474 vogter Eder for Dem, som gaae i · lange Klæder, som sidde øverst tilbords
Oi5, s. 250 rfor bedst skjules – i · lange Klæder. / Og lange Klæder –
Oi5, s. 249 ter Eder for dem, som gaae i · lange Klæder. Det behøves ikke at siges,
Oi5, s. 249 r for dem, som gjerne gaae i · lange Klæder. En Theevands-Bibelfortolkning
Oi5, s. 225 er for dem, som gjerne gaae i · lange Klæder.« / ( Mc. 12, 38; Luc.
Oi5, s. 249 t Under, at de gjerne gaae i · lange Klæder; thi alle andre Stillinger i
BB:37 jfr. Foryngelsesdrik), disse · lange Labaner, som ere saa uskyldige og saa naive,
EE1, s. 347 gsaa meget tilfælleds med · lange Linie .... Pas nu paa, Vinden tager i Hatten,
EE1, s. 313 ngsel. – Jeg gik paa · lange Linie, skjødesløs tilsyneladende
NB25:109 om Formiddagen Kl. 10 paa · lange Linie. Det var præcise paa Klokkeslet;
NB25:109 e taale Østenvinden paa · lange Linie. Dog – hun kom ogsaa naar det
EE1, s. 347 ke, de Forlovede derimod paa · lange Linie. Ja en Forlovelse har virkelig i
EE1, s. 347 g fremdeles agter dem ud paa · lange Linie. Saavidt jeg veed er det Skik, at
Papir 306 ad der mødte ham i hans · lange Liv fandt han ingen Anledning til at vække
Papir 375 ledes at han gjennem dette · lange Liv har bevæget Mange forundl. nok ved
TTL, s. 441 orlige, men ogsaa gjennem det · lange Liv væsentligen havde været lige
NB14:63.a t dersom – gjennem dette · lange Liv, der har været samtidig med Verdens-Omveltninger
EE1, s. 114 om længe af Pedro og den · lange Lucas, der først har væddet, om det
BB:2 em sie nur beschäftigen so · lange man sie liest, um alsdann mit allen ihren
EE2, s. 20 ebillede i Din Lomme, som den · lange Mand i Schlemil og tager det frem, naar
AA:46 te: O meine Sonne, nach der ich so · lange mich gesehnt habe, ich will nun nichts
DD:208 vort Selskab at holde slige · lange Monologer, maa jeg paa Embeds Vegne afbryde
NB24:160 Da trunken sie die liebe · lange Nacht, biß daß der helle Tag anbrach:
BB:44 Tid som Dhr. Blok Tøxen og · Lange nedlagde Pennen); naar man taler om en
PS, s. 271 n end har de Æsels-Øren · lange nok, med hvilke man, skjøndt Samtidig
BI, note itaters Skjebne paa deres ofte · lange og besværlige Vandring gjennem Livet.
IC, s. 33 Arbeidet, eller af den lange, · lange og dog hidtil forgjeves Gang efter Hjælp
AE, s. 387 er end hiin Eventyrer paa den · lange og farefulde Reise til Afrika skal opleve,
BOA, s. 207 n ere alle hans Bøger lige · lange og lige korte, forsaavidt de alle ( den
BOA, s. 207 re derfor væsentligen lige · lange og lige korte. For at Noget skal kaldes
AE, note sebedrag, og veed Besked om den · lange og møisommelige Vei og om Tilbagefaldet
3T44, s. 251 ed. Som Hedningerne gjøre · lange og overflødige Bønner om hvad dog
KG, s. 26 underligt! Der kunde jo holdes · lange og skarpsindige Taler om, hvorledes et
DS, s. 175 t Noget, saa varer det dog syv · lange og syv brede, inden der følger en Handling,
F, s. 490 t, naar det lykkedes ham ad den · lange og sørgelige Omvei at naae derhen til,
SD, s. 161 d, maatte det være ad den · lange Omvei ved at vise, at man brød sit Pligtforhold
BI, s. 236 t var ikke ved store Ord, ved · lange oratoriske Udgydelser, ved markskrigeragtigt
CT, s. 96 veielse og Betænkning. Den · lange Overveielse er her saa langt fra at være
Not5:19 g er altid beskyldt for at bruge · lange Parentheser. Min Examenslæsning er den
FP, s. 24 ets Apologie for ham. Den hele · lange Passus kunne vi skjænke Fædrelandet,
TTL, s. 423 dem Velsignelsen med paa den · lange Reise – men underretter dem altsaa
CT, s. 79 ; hvad den end saae paa sin · lange Reise, den saae aldrig » den næste
LA, s. 58 lancholsk af at see paa i den · lange Reise, Lusard » alene« har
AA:32.a g. – / / – Ogsaa den · lange Remse paa Lande, Een har erobret, ell.
NB22:146.b Slotskirken, har vi da i den · lange Række Aar stadigt seet hinanden, og
4T44, s. 348 jeneste med alt Sit, med den · lange Række af Aar, der synes at ligge for
NB3:39 frivillige Følges lange, · lange Række stod tilbage – og han maatte
Oi8, s. 354 ind i en Sal, hvor der stode · lange Rækker af Lænestole, overalt smykkede
Not6:26 n og begravede Ligene der i · lange Rækker. / I den Aroma, som Hø altid
SLV, s. 332 tilbagelagte. / Uagtet denne · lange Scala, er der dog Mening i min Existents.
FF:178 t har en moderne Livkiole paa med · lange Skjøder og med det ene af disse skjuler
Not3:17 akke dem. Saaledes hele den · lange skjønne Historie af sit Liv som Willibald
OTA, s. 358 ed i Forhold til den alt for · lange Skolegang, uden dette, at man hvert Aar
OTA, s. 160 at Udgangen af den piinlige · lange Skoletid dog ikke var til Saligheden. Frygten
EE1, s. 364 ikke stikker mig ud med sit · lange Skæg. Forgjeves søger jeg at bringe
Papir 306 an afbrød Overveielsens · lange Slægtregistre, der vilde hjælpe ham
EE:94 At vore Bønner skulde blive for · lange som Pharisæernes er vel ikke at befrygte,
LF, s. 41 Rede; og hvilken Glæde den · lange Sommerdag! Hvilken Glæde naar Fuglen
LF, s. 41 og hvilken Glæde den · lange Sommerdag! O, betragt dem dog; betragt
BOA, note r Storken staaer paa Taget den · lange Sommerdag, hvor Præsten sidder om Aftenen
NB32:62 skjønt, naar efter den · lange stille Forberedelse paa een Gang Alt staaer
AA:4 t forefandtes naturligviis det · lange store Bord, ved hvilket vore Bønder
EE2, s. 137 elsen, han har altsaa i denne · lange Succession bestandig erhvervet den Trofasthed,
AE, s. 254 v. Men saa hjælper man med · lange systematiske Indledninger, og verdenshistoriske
EE:53 d Foraaret, naar Naturen efter sin · lange Søvn vaagner en Smule men atter slumrer
AE, s. 252 indirecte Methode), fordi den · lange Tale, det docerende Foredrag, Ramsningen
3T43, s. 70 ikke Vredens eller Spottens · lange Tale, fordi han venter endnu eet Ord, der
BI, note . / Sophisternes Snaksomhed og · lange Taler er ligesom en Betegnelse af den Positivitet,
EE2, s. 223 e dem til Dig. Du holder ikke · lange Taler, Du forkynder ikke Din Smerte i trofaste
4T43, s. 140 høre? Mon det er Tvivlens · lange Taler, eller Menneskenes Meninger, eller
2T44, s. 222 ing gjør vel mange Ord og · lange Taler, men i Bønnen er den ordknap nok.
BI, note ! at Du vil forskaane os for de · lange Taler, som Du allerede forhen forsøgte
Brev 204 l, tilgiv med Skaansel min · lange Taushed, Du lever dog bestandig i Tanken
Brev 272 f: E:) hvori der er lange, · lange Tiavser. Man tager en Mundfuld paa Gaffelen,
NB9:54 ighed voxer., og gjør den · lange Tid endnu længere, og Vinteren endnu
Papir 340:9 som denne Forstaaelsens · lange Tid er en bedragerisk Opfindelse. Opgaven
2T44, s. 220 kommer, mene, at han al den · lange Tid har været taalmodig i Forventning.
CT, s. 175 brugt lang Tid, og i al denne · lange Tid maa hans Liv have været omfredet
4T43, s. 158 nke, der kan udfylde ham den · lange Tid, der ikke vil vide af den Forskjellighed,
OTA, s. 358 Læreren indestaae for den · lange Tid, der skal ligge for Ynglingen. Men
Papir 340:9 behøver Forstaaelsens · lange Tid, saa meget mindre, som denne Forstaaelsens
Brev 38 ndt, at jeg i den forløbne · lange Tid, siden jeg sidst saae Dem ell. hørte
2T44, s. 208 et fra Forventningens lange, · lange Tid. Hvor langt er vel et enkelt Menneskes
Brev 314 eg eensom, om jeg ogsaa er · lange Tider alene, naar jeg kun er i Selskab
NB32:120 std. nu engang nød, i · lange Tider Angrebene ere gjorte underfundigt.
Oi7, s. 296 ulighed af en maaskee gjennem · lange Tider fortsat Slægt, som nedstammer
NB26:14 at jeg ikke i Bekymringens · lange Tider gik hen og gjorde Skridt i Retning
SFV, s. 61 at være ørkesløs; i · lange Tider har jeg ikke bestilt Andet end gjøre
NB24:166 ygteligste Feilsyn, / / hvis En · lange Tider igjennem tugtede sig selv op i al
NB32:82 mindste forandret. Fordi i · lange Tider maaskee Ingen har underkastet sig
NB15:96 orvirre mere og mere. / I lange, · lange Tider trættede Slægten sig med det
NB18:65 Jeg har præsteret, hvad der i · lange Tider vil blive beundret; jeg har haft
NB9:6 1800 Aar, hvad de Enkelte i disse · lange Tider, de enkelte Udvalgte som bleve mere
Oi7, s. 308 ver han dog maaskee lange, · lange Tider, de smerteligste Cure, for at faae
DRT, s. 164 Slægt til Slægt gjennem · lange Tider, dog ikke, hvad jo kan hænde en
NB9:73 g selv oplevet, jeg har havt · lange Tider, hvor jeg ikke til nogen Anden kunde
NB31:61 er. / Men nu er der gaaet lange, · lange Tider. Og for disse Mange, Mange, er Feiltagelse
Papir 15 refererer sig ikke til den · lange Tidsrække; men til Det, som engang var
KG, s. 136 aaledes er det jo i de lange, · lange Timer, naar man ikke kan komme til Meningen
OiA, s. 7 de lagt en af Personerne hele · lange Tirader af min lille Piece i Munden! Dette
PMH, note ligt. I denne Henseende er den · lange Trinitatis en meget god Aarstid, naar man
Papir 439 tatis Søndag. ( » den · lange Trinitatis« som man kalder den
TTL, s. 427 naar det gjelder om det · lange trælsomme Arbeide, der er uadskilleligt
4T44 bryder de møisommelige Tankers · lange Trætte, og lyser Velsignelse over selv
NB33:17 unststykke ligesom naar den · lange tynde Mand i Schlemihl tager hele Teltet
KG, s. 78 , den har sat sig, at det har · lange Udsigter – hvis den ret forstod sig
NB3:62 concentreret heri: ja saa har det · lange Udsigter – o, Skole for Taalmodighed.
NB11:147 synet med ham, men det har · lange Udsigter – saa disputerer man ikke
NB2:17 og meest opoffrende. Det har · lange Udsigter inden den faaer nogen Magt i Timeligheden,
DS, s. 192 Noget for Dig, det har maaskee · lange Udsigter inden Du kan prædike om Sligt,
KG, s. 101 nden haabet paa, at det havde · lange Udsigter inden Sandheden kom ham saa nær,
Papir 323:4 thi længe følt har det · lange Udsigter med at den bliver; men at den
NB22:80 Sag i vor Tid, saa har det · lange Udsigter med at trænge igjennem. Saa
CT, s. 151 e for, at det skulde have saa · lange Udsigter med Evighedens Erstatning; det
Sa, s. 174 n hel Verden: saa maa det have · lange Udsigter med Gjenkomsten. Omvendt seet,
NB11:147 elsket – saa har det · lange Udsigter med Gjensynet. / Dette er den
FB, s. 209 er ikke dølger, at det har · lange Udsigter med ham, uden at han dog derfor
NB3:62 m naturligt da det er Nonsens. O, · lange Udsigter til at blive forstaaet, o Sk
EE1, s. 234 Elskede lige saa. Jeg havde · lange Udsigter til at gifte mig; vor Forstaaelse
CT, s. 144 borte, at der er saa uendelig · lange Udsigter til denne vistnok overordentlige
Oi5, s. 245 ersonlighed ind. Nei, det har · lange Udsigter, før Du kan blive duelig til
SLV, s. 153 aa Angeren, saa kan det have · lange Udsigter, og er han virkelig forelsket,
TS, s. 59 Dermed har det nemlig vistnok · lange Udsigter. Derimod opnaaede Manden, at det
Brev 132 ring hurtigt Brevet ad den · lange Vei / Ringens Aand / En snellere Befordring
IC, s. 31 inde, han gik jo den uendelig · lange Vei fra at være Gud til at blive Menneske,
CT, s. 70 n end nok saa tidt reiser den · lange Vei hen og den lange Vei tilbage, den gjør
Brev 311 Noget, man gruede for den · lange Vei i Mørket men det gik dog fremad
3T44, s. 242 de mellemliggende Aarsagers · lange Vei naaer til Gud, da kan han sige, han
CT, s. 79 ro. Og naar Fuglen flyver den · lange Vei til det Fjerne, da er det den, som
IC, s. 192 lte Trang til, at vandre den · lange Vei til det hellige Land for at sætte
FB, s. 131 ham her hjemme som reise den · lange Vei til Morija – saa behøver jeg
CT, s. 70 iser den lange Vei hen og den · lange Vei tilbage, den gjør det aldrig anderledes
CT, s. 49 re, skal den ikke gaae ad den · lange Vei ved først at faae Noget at vide
AE, s. 543 mørke Nat, det reiser den · lange Vei, nu er det i Stalden, Forundring over
AE, s. 184 Mag frem af Approximationens · lange Vei, selv ikke tilskyndet af Lidenskab,
CT, s. 32 ller ikke var nøiet med. O, · lange Vei, som der ligger for Armodens Bekymring,
NB:89 – ad Selvtænkningens · lange Vei. / Tro forholder sig altid til Det,
NB19:43 gede dem til at reise den · lange Vei. De Skriftkloge vidste ganske anderledes
OTA, s. 322 , som fører Fuglen ad den · lange Vei; Driften flyver ikke foran og Fuglen
2T44, s. 211 tabte, stode aarle op og gik · lange Veie. Deres Forventninger bleve ikke skuffede;
DS, s. 228 ket. Saa kommer Vinteren, den · lange Vinter; saa seer og hører Du Intet til
IC, s. 56 naar han bliver Ældre, de · lange Vinteraftener, hvad vil han udfylde dem
SLV, s. 12 Kone pleiede at sige. / I de · lange Vinteraftener, naar jeg ikke havde Andet
SLV, note n Selbstmord vorfällt, wie · lange wird nicht darüber gesprochen, wie
AE, s. 428 sig, og vor Speider, som har · lange Øren, hører nu til sin store Forundring,
BOA, s. 113 ndet dem for korte, snart for · lange, ak, og Buxerne ere de samme gamle graae.
BI, s. 226 inge am Mantel, und fragte so · lange, bis sie mit dem beschämenden Gefühl
AE, s. 500 umor. Man træffer ofte nok · lange, confirmerede, » hjertelige«
Brev 172 Trøie formdl. ikke ere · lange, Dine Breve hell. ikke være det? –
Brev 201 re deres Flugt, kun deres · lange, gjennemtrængende, klagende Hyl hørtes
NB3:39 er, med afmaalte, alvorlige, · lange, gravitetiske Skridt bestiger Cathederet
Oi9, s. 380 gjennemføres giver lange, · lange, indvortes Kampe og Anfægtelser, foranlediger
NB:208 det er Gud selv, der prøver i · lange, lange Aar; har I nogen Anelse om hvad Anfægtelsens
EE1, s. 165 atten begynder at seire. Den · lange, lange Dag have vi ventet, endnu for et
NB29:79 / Og saa er det gjennem den · lange, lange Historie som kaldes Christenheden,
IC, s. 33 er af Arbeidet, eller af den · lange, lange og dog hidtil forgjeves Gang efter
NB3:39 Men det frivillige Følges · lange, lange Række stod tilbage – og
Brev 272 se f: E:) hvori der er · lange, lange Tiavser. Man tager en Mundfuld paa
2T44, s. 208 ger Intet fra Forventningens · lange, lange Tid. Hvor langt er vel et enkelt
NB15:96 der forvirre mere og mere. / I · lange, lange Tider trættede Slægten sig
Oi7, s. 308 aa behøver han dog maaskee · lange, lange Tider, de smerteligste Cure, for
NB31:61 n stikker. / Men nu er der gaaet · lange, lange Tider. Og for disse Mange, Mange,
KG, s. 136 kker, saaledes er det jo i de · lange, lange Timer, naar man ikke kan komme til
Oi9, s. 380 nt skal gjennemføres giver · lange, lange, indvortes Kampe og Anfægtelser,
AE, s. 386 opgiver Alt, tiltræder den · lange, møisommelige Vandring uden Vished om
Brev 9 foretager Kjøretoure, mindst saa · lange, og i det Hele har indrettet mig paa at
4T44, s. 291 hedens Vinter gjør Dagene · lange, om end Tiden og Livet er kort. Hvor Meget
Brev 2 ffe mig Noget at vide om Fritz · Lange, om hans Øine forbedre sig, eller endog
NB9:9 Artikel mod Skuespildirecteur · Lange, om hvilken Publikum vil sige: det kan jeg
F, s. 467 Klædedragterne. Snart ere de · lange, snart korte, snart dristige, snart blysomme,
Brev 133 gnede jeg, og Timerne bleve mig · lange, thi hvad er hurtigt som Kjærlighed.
EE1, s. 382 slaae Sladder, at blive for · lange. Det gjør et Indtryk paa Øiet, der
Oi5, s. 249 tus har Noget mod, at de ere · lange. Hvis Stands-Paaklædningen for Præster
EE1, s. 404 l Tiden i det korte og i det · lange. Med Hensyn til Tiden gives der ogsaa en
NB17:38 vare mine Buxer blevne for · lange. See dette var farligt, just fordi det sattes
SLV, s. 257 pril Midnat. / En Mulighed / · Langebro har sit Navn af Længden; som Bro er
SLV, s. 268 slet ikke mærkede det. / · Langebro har sit Navn af Længden; som Bro er
Not6:31 ig til at besøge sig paa · Langeland. Nu idag er den eneste Bekjendt jeg har
BB:2 krieges in Alexandrineren, mit · langer Reimfolge von Meister Guillem v. Tudela.
JC, s. 16 og ikke efter fattig Leilighed · langer Steen med til at sætte Toppen paa Systemet.
EE2, s. 151 live nok til Begge. Kæmpen · langer til Fadet, Husmanden standser ham med de
BOA, note g p. 26 ( i Prædikenen No V, · Langfredag d. 14 April 1843) læser man i en Note:
NB4:152 tale. / Skjærtorsdag og · Langfredag ere for mig blevne sande Hellig-Dage. /
Papir 429 ogsaa eftersees Talen paa · Langfredag i Epistel-Prædikenerne. / Under dette
Papir 259:1 nd kom den for Lyset paa · Langfredag i Loyds Evenings Post«.         »
BOA, note aade mig til Hjælp.« · Langfredag kommer som bekjendt efter Skjærtorsdag,
NB19:74 formationen. / Nonsens. / / · Langfredag prædiker man om: mig er Verden korsfæstet
NB15:50 ænke paa Langfredag, paa · Langfredag være dybt sørgende og saa slet ikke
TS, s. 87 let, næsten som var det en · Langfredag«. O, min Ven, er Du en Saadan, at Du nøiagtigt
NB15:50 saa slet ikke tænke paa · Langfredag, paa Langfredag være dybt sørgende
NB11:57 r i Evangeliet-Prædikenen paa · Langfredag. / / / Det at næsten al Meddelelse er
NB28:68 ade et overordentligt Udbytte. / · Langfredag. / Derfor! / / : » Jeg finder ingen
NB28:15 / / Hvad jeg har villet. / · Langfredag. / Som jeg nu kan overskue det. /
NB2:82 . saa deilige og fortræffelige · Langfredags Prædiken i Spiellerups Prædikenerne)
NB26:37 g Verden.« / / Det er en · Langfredags-Prædiken af Mynster – tænk nu Mynsters
BI, s. 185 ι, saa naar de see en · langhaaret Karl, antage de Skikkelse af en Centaur,
AA:21 pe paa Steens-Vedd af Leer og · Langhalm, som var ni Favne høi og tre Favne bred
BI, s. 191 rkeagtigt fordybede sig i den · langhalsede Flaske. Strepsiades befindes derfor ogsaa
Brev 230 ierkegaard. / Til Hr Boghandler · Langhoff. / Indlagte Exemplar har jeg modtaget med
Brev 70 ormodentlig allerede ved Hr. · Langhoff. / Tak endnu engang for Afhandlingen! Den
Oi5, s. 249 der o. s. v. Nei, min gode · langklædte Mand, det kan Du maaskee fra Prædikestolen
EE2, s. 135 ller egentlig er Langmod, men · Langmod lader sig ikke kunstnerisk fremstille;
OTA, s. 171 , at den i Barmhjertighed er · Langmod, at den i Kjærlighed til de Frie ikke
EE2, s. 135 de mod Tid, eller egentlig er · Langmod, men Langmod lader sig ikke kunstnerisk
KG, s. 222 bygge. » Kjerlighed er · langmodig«, derved opbygger den; thi Langmodighed er
EE2, s. 73 thi Kjærligheden er · langmodig, er velvillig, Kjærligheden bærer
EE2, s. 138 bestandig, ydmyg, taalmodig, · langmodig, overbærende, oprigtig, nøisom, aarvaagen,
Papir 525 taaer jeg det – da Gud er · langmodig, saa seer han det an, han forkaster ikke
Papir 525 Langmodighed, ubeskrivelig · Langmodighed – o, at det blot er saa, men jeg
KK:7 e paa Guds Vink. Gud havde med · Langmodighed ( v. 22) taalt hans Opsætssighed. Men
KK:7 alstarrige, at meget mere Guds · Langmodighed bliver ved hans Stivhed til større Fordærvelse.
KG, s. 222 , derved opbygger den; thi · Langmodighed er jo just Udholdenhed i at forudsætte,
2T44, s. 221 i al Taalmodighed og · Langmodighed med Glæde« ( Colos. 1, 11).
AE, s. 369 hellige Skrift taler om Guds · Langmodighed mod Syndere som ubegribelig, hvilket den
NB11:161 rklarer Χstd. af Guds · Langmodighed og Barmhjertighed, at han vil give Synderen
KK:7 Opsætssighed. Men af denne · Langmodighed var nu ingenlunde at slutte, at Gud tilsidst
NB8:29 og det Forunderlige kun Guds · Langmodighed, at saadan en Slyngel af Præst ikke pludselig
Papir 306 gtelse, denne bekymrede · Langmodighed, der elskede Menneskene og vilde deres Vel,
AE, s. 147 , han vil? Hvilken udramatisk · Langmodighed, eller rettere hvilken prosaisk og kjedelig
NB2:22 Gud vinder sine Tilhængere ved · Langmodighed, han vinder dem i det sidste Øieblik.
CT, s. 313 liver Vidne til den inderlige · Langmodighed, med hvilken han fra Aar til Aar kjerligt
3T43, s. 71 Hjertet boer Glæde, Fred, · Langmodighed, Mildhed, Trofasthed, Godhed, Sagtmodighed,
Papir 525 er. / See, er det saa ikke · Langmodighed, ubeskrivelig Langmodighed – o, at
KG, s. 222 men Kjerligheden opbygger ved · Langmodighed. Derfor » bærer den ikke Nid«
NB27:88 ptegnelsen NB27:88 skrevet på · langs / Min Opgave. Og om mig selv. / d. 13 Febr.
Papir 69 ], med marginalnote skrevet på · langs / Nogle Bemærkninger angaaende Grundtvigs
NB12:52 52 og NB12:53 skrevet på · langs ad siden / De to Afhandlinger af Anti-Climacus
NB13:21 lsen NB13:21, skrevet på · langs ad siden med tilføjelser over og under
NB11:192 Selv om der skrives på · langs ad siden, er marginalspalten fortsat reserveret
EE1, s. 431 Vingeslag, idet den stryger · langs den duggede Mark ned ad Glaciens Skraaning;
BI, s. 82 ligesom et Insekt, der kryber · langs en Polygon, falder ned, idet det, der viste
EE1, s. 393 ddeboe, da gaaer man ikke · langs Esrom Søe, skjøndt det dog egentlig
SLV, s. 338 Vingerne, at flyve vildt hen · langs Fladen: da vaagnede der ogsaa en Længsel
SLV, s. 83 an var svungen om Hjørnet, · langs Haven var han kommen op til den landlige
OTA, s. 283 rende, og Veien fører Dig · langs Havets Bred: da tag Dig iagt. Vel sandt,
EE1, s. 38 ges den, da stryger den kun · langs hen med Jorden som Fuglenes lave Flugt,
NB19:80 s bredde og afsluttet på · langs i marginalspalten / intet Øie for hvad
CT, s. 110 ltende Plante, der sniger sig · langs Jorden, hvis Du agter paa den, hvert Øieblik
EE1, s. 131 Blink; hurtigt iler det hen · langs Jorden, i samme Nu er det forbi. Men snart
BI, s. 180 nsyn, ikke ludende lister sig · langs Jorden, men fri og let overflyver den.
CT, s. 110 g hvorvidt den end breder sig · langs Jorden, nogensinde voxer i Høiden, saa
EE2, s. 209 dsat for at falde, der kryber · langs Jorden, som den, der bestiger Bjergenes
AA:4 , hvirvle Græsset og Sandet · langs Kysten i Veiret; men jeg har ikke seet
AA:2 mmeligt for dette Parti er ogsaa de · langs Kysten sig bølgende Siv. Medens Træernes
BOA, s. 235 e de store Pladse, og søge · langs med Bygningerne, for at det Mangfoldige
BI, s. 80 t Rum; idet Øiet følger · langs med dets Contur-Omrids, fremtræder pludselig
DS, s. 169 ved Endelighederne, kniber os · langs med Husene, bliver i Smaagaderne, og aldrig
DS, s. 169 Thi naar man nemlig kniber sig · langs med Husene, eller høist gaaer midt ad
DS, s. 169 g ved, han holder sig saaledes · langs med Husene, og gaaer saa rank, uden at
NB30:24 uskjøn Uorden et Stykke · langs med Jorden – og saa er det forbi.
AA:6 d paa de nøgne Marker, der ligge · langs med Stranden, omtrent en Fjerdingvei mod
AA:4 gaaer fra Esrom til Nøddebo · langs med Søen passerer man en af de yndigste
Papir 412 gen af en Park, en Aae løber · langs med, – der er Morgen – en ung
G, s. 28 ppen om sig, at snige sig sagte · langs Muren med speidende Blikke, opmærksom
JJ:398 nge indtil, o: s: v:. / Thi gaae · langs Strandbredden og lad Havets Bevægelse
SLV, s. 331 forstaaer det let, at Lodsen · langs Strandkanten, at Vægteren paa Taarnets
EE1, s. 401 de staae gjerne eller sidde · langs Træerne i den store Fiirkant foran Pavillonen.
EE1, s. 344 e gjennem store Kongensgade, · langs Volden til Nørreport, til Høibroplads
Not10:5 ls Jüngling auch / Die Zunge · langsam und die Hand zu Thaten schnell. /
SFV, s. 90 redelig Selvbekymring, ingen · langsom Arbeiden! Nei, » Sandheden«,
NB17:33.a . / og derfor er den saa · langsom at lære, ikke slet saa let og nem som
SLV, s. 246 t og Smerte og Raadløshed · langsom dirket ved Bevidsthedens Slutte, indtil
NB:209 el af Misundelse er ogsaa en · langsom Dødsmaade. Medens Pøbelagtigheden
FB, s. 131 Han besteg Æslet, han reed · langsom hen ad Veien. I al den Tid troede han;
HH:8 r ikke søge at flygte, hvor · langsom hvor modvillig flytter Foden sig frem af
EE1, s. 129 hvinende i sin Lyst, den er · langsom høitidelig i sin imponerende Værdighed,
EE1, s. 304 ling, hvo saa uskjøn, saa · langsom i at følge det Skjønnes Aabenbarelse.
IC, s. 162 aledes staver, og er saaledes · langsom i at lægge sammen, det er en farlig
OTA, s. 128 ale vilde være utilgivelig · langsom i Forhold til Angerens bekymrede Hurtighed;
NB2:54 den Pinsel at blive stegt ved en · langsom Ild: det varer dog vel ikke Aar ud og Aar
Brev 169 det mig med. / Jeg er en noget · langsom Læser, og slige Bøger bør kun
NB12:115 :. / Naar saa Correctivet i sin · langsom men stille og dybere Virken efterhaanden
Papir 419 bliver han Martyr. Dette er en · langsom og en svær Operation, at gjøre alt
NB25:49 ger saa lempelig, det er en · langsom Operation, en Opdragelse; der kommer mange
NB2:54 ar ud og Aar ind som det at blive · langsom opædt af Misundelsens Utøi. Den danske
OTA, s. 291 Troens høie Svæven, en · langsom Synken i Sammenligning med Troens lette
CT, s. 196 g i ethvert Tilfælde meget · langsom til at blive oprigtig. / Naar et Menneske
OTA, s. 168 » Frygt ikke, vær · langsom til at dømme Andre, men agt paa Dig
NB15:77 sen af mig, medens jeg dog, · langsom til at dømme og i gudfrygtig Paaholdenhed,taug
OTA, s. 233 etænker dette, han bliver · langsom til at dømme, han dømmer ikke gjerne
TS, s. 41 iger og tilsigter: han være · langsom til at dømme, han give Tid, vi skulle
PH, s. 56 er man hurtig til at læse, · langsom til at dømme. – Og dog hvad hjelper
2T43, s. 52 at elske Dig, medens Du var · langsom til at elske igjen? Har Du gjort dette,
4T44, s. 371 e af fra Gud, da er han ikke · langsom til at fortryde, og snar til atter at stride
NB27:59 nske i sin Orden, at han er · langsom til at gjøre sig Livet lettere. /
CT, s. 196 mener maaskee ofte, at Gud er · langsom til at hjælpe, eller at de uendelig
LA, s. 14 teligen bedragne af sig selv. · Langsom til at høre, hurtig til at dømme,
GU, s. 328 tandigt kun godt Nyt; » · langsom til at tale«, thi den Snak vi Mennesker
4T43, s. 141 øre, at han derved bliver · langsom til at tale, han forrasker sig ikke i sin
2T43 rt Menneske snar til at høre, · langsom til at tale, langsom til Vrede; 20. thi
4T43, s. 129 enneske snar til at høre, · langsom til at tale, langsom til Vrede; thi en
GU, s. 327 Menneske snar til at høre, · langsom til at tale, langsom til Vrede; thi en
Brev 271 rgende. / Man skal være · langsom til at tale, siger Apostelen Jacob. Det
4T43, s. 140 jernet sig, han bliver ogsaa · langsom til at tale, thi det Hørte mætter
4T43, s. 140 rmaner ethvert Menneske til, · langsom til at tale; thi Hurtighed til at agte
GU, s. 328 re gode og fuldkomne; » · langsom til Vrede«, at vi da ikke, naar
4T43, s. 141 erilet Tale, han blive ogsaa · langsom til Vrede, han skal ikke lade Solen gaae
NB10:213 rbærende, eftergivende, · langsom til Vrede, ilsom til Forsoning som man
2T43 at høre, langsom til at tale, · langsom til Vrede; 20. thi en Mands Vrede udretter
4T43, s. 129 øre, langsom til at tale, · langsom til Vrede; thi en Mands Vrede udretter
4T43, s. 141 ethvert Menneske være · langsom til Vrede; thi en Mands Vrede udretter
GU, s. 327 høre, langsom til at tale, · langsom til Vrede; thi en Mands Vrede udretter
KG, s. 235 hvad det er at dømme: hvor · langsom vilde han blive! Hvor begjerligt kan han
NB32:102 litets Forkyndelsen er saa · langsom, at een er allerede store Ting, og man maa
OTA, s. 170 uger det lang Tid, Seiren er · langsom, dens Uvished et langsomt Længdemaal,
NB23:123 Sagen er, denne Vei er saa · langsom, det er en tilsyneladende saa uhyre Gjenvei,
BOA, s. 153 rstaaer sig, denne Methode er · langsom, det er næmmere at bralle ud strax. Derimod
NB31:65 enhver Sammenligning er her mat, · langsom, i den Grad er Evighedens Uro Uro. Christenheden
EE1, s. 341 een Feil, det er, at den er · langsom, men den kan derfor og kun med Fordeel anvendes
TTL, s. 461 nskende en brad Død, nu en · langsom, nu trættes man i Samtale om, hvilken
AE, s. 436 Concretion er Talen derom saa · langsom, og Udøvelsen saa saare vanskelig. Nuomstunder
JC, s. 38 andet Menneske ikke var meget · langsom, saa maatte han vel svare: det skal Du have
Brev 1 eget og vil formodentlig blive · langsom. Skriv hende et Brev til, at hun kan have
SLV, s. 229 stundom over Postvæsenets · Langsomhed – naar man er saa heldig at have
CT, s. 118 stod paa, arbeidede for, i al · Langsomhed arbeidede den ene og alene for at forskaffe
CT, s. 107 e: o, men hvilken dræbende · Langsomhed at begynde saa langt tilbage » Den,
OIC, s. 213 gamle Biskop, og af forsigtig · Langsomhed blev det skjult i Skikkelse af: det sidste
BOA, note rvirre. / Anm. Den fornødne · Langsomhed er ogsaa et Kors, som den Udvalgte med
PS, s. 228 re, men ikke den ønskelige · Langsomhed i at betænke Vanskeligheden, førend
NB11:161 denskabet fremstiller Guds · Langsomhed i at straffe som en Art Grusomhed, der
TTL, s. 465 . O, alvorlige Paamindelse om · Langsomhed i at tale! Maa man end smile, naar man
BN, s. 122 Exempel paa en mærkelig Art · Langsomhed i en noget lignende Retning. Mennesker
OTA, s. 131 g Forberedelsens Tid er ingen · Langsomhed i Forhold til hvad der skal gjøres,
LA, s. 26 en flydende Stiil, lidt mere · Langsomhed i Kjendskab til Opgaven, lidt mere Inderlighed
BMS, s. 126 ndsigelsen maa komme, ved sin · Langsomhed kun desto alvorligere, Indsigelsen mod
Papir 340:3 ver Du, det er dog ikke · Langsomhed men Viisdom; og tøver Du, det er dog
NB7:68 er ligger for ham, med samme · Langsomhed skal Martyren Skridt for Skridt lide hver
NB7:68 i dets Langsomhed. Med samme · Langsomhed som en Lykkelig seer et langt Liv an, der
OTA, s. 172 et Gode ifører sig Tidens · Langsomhed som en ringe Klædning, og han maa i
KG, s. 331 af en Andens Hurtighed eller · Langsomhed til at bede om Tilgivelse, netop derved
Papir 378 r saa ønskelig; med den · Langsomhed til at dømme, der er saa elskelig; med
PMH, s. 86 orklare, men den ønskelige · Langsomhed til at forstaae Vanskelighederne, inden
KG, s. 330 gsaa kjerligt. O, men hvilken · Langsomhed! Siig ikke, » at Du gjorde det jo
OTA, s. 171 vil ikke forstaae det Godes · Langsomhed, at den i Barmhjertighed er Langmod, at
OTA e er fuldkommet i den fornødne · Langsomhed, at vi ere i Forstaaelse med hinanden om
KG, s. 361 Taalmod, den ydmyge og lydige · Langsomhed, den høimodige Forsagelse af øieblikkelig
NB10:180 n guddommelige Retfærdigheds · Langsomhed, en gribende ethisk Afhandling. /
OTA, s. 170 r næsten omkomme i Tidens · Langsomhed, hvorfor skal det møisomt stride sig
BOA, note n paaholdende Omhyggelighed og · Langsomhed, med hvilken jeg gaaer tilværks, inden
Papir 340:3 ver Du, det er dog ikke · Langsomhed, men fordi Du kun kjender Din Hjælps
KG, s. 331 etop derved væsentligen er · Langsomhed, selv naar den tilfældigviis kommer meget
JJ:410 e over msklig Hurtighed og msklig · Langsomhed. / Afsluttende eenfoldigt Efterskrift. /
BMS t Indsigelsen kommer med en saadan · Langsomhed. / I Efteraaret 1854. / Men Indsigelse maa
NB11:161 ndling om den gudd. Strafs · Langsomhed. / Syndsforladelse og Forsoning betegner
OTA, s. 171 naar det er iklædt Tidens · Langsomhed. Hengiven er han ikke det Gode i unyttig
NB7:68 dets Utaalmodighed, nei dets · Langsomhed. Med samme Langsomhed som en Lykkelig seer
Not14:1 ger sig med den største · Langsomhed; thi det maa bestandig først komme til
EE2, s. 32 il en Olding for at indsuge i · langsomme Drag gjennem Erindringens Tragt det Oplevede,
EE1, s. 323 sig – Alt vil nydes i · langsomme Drag. Og skulde jeg ikke være rolig,
EE1, s. 307 n Gridskhed, Alt vil nydes i · langsomme Drag; hun er udseet, hun skal vel blive
NB31:148 vil bedst betegnes som den · langsomme Død at trædes ihjel af Giæs, eller
NB15:99 est: at henrettes, ell. hiin den · langsomme Død: at trædes ihjel af Gjæs.
BOA, s. 227 ette Frihedens Forhold, denne · langsomme Erhverven, er den ligefremme, den umiddelbare
NB10:136 kke at kunne udholde Martyriets · langsomme Forarbeiden. / Det der har forvirret Alt
CT, s. 303 vor Svaghed i Fristelser, vor · langsomme Fremgang i det Gode, det er, vor Utroskab
AE, s. 153 Efternølere ansees jo for · langsomme Hoveder. / Her følger nu nogle Exempler,
SLV, s. 134 an udholde at see paa, denne · langsomme Marter, hvilken Ingen kan forfølge
NB4:131 se – hvad er det mod denne · langsomme med Bevidsthed forberedte Fremadskriden,
G, s. 73 lidt ind, indtil jeg ved denne · langsomme Nippen bliver næsten bevidstløs drukken.
OTA, s. 359 det Ringere, om Begynderens · langsomme og besværlige Gang, thi denne Tale kan
SLV, s. 389 re det saa godt, og ved den · langsomme Oplukken frembringes en langvarig Knirken.
GU, s. 329 Befalingen » at være · langsomme til at tale, langsomme til Vrede«,
2T43, s. 44 larende Ord, saa vare de og · langsomme til at tale, langsomme til Vrede. De formastede
SLV, note dning af noget Enkelt, men som · langsomme til at tale, maaskee desto skjønsommere
GU, s. 329 være langsomme til at tale, · langsomme til Vrede«, vi maatte vel sige:
2T43, s. 44 e og langsomme til at tale, · langsomme til Vrede. De formastede sig ikke til at
2T44, s. 210 eierrige Rustning, eller den · langsomme Tærings Sørgedragt. Hun er jo vor
TTL, s. 397 hurtigere, skal sinkes af den · Langsomme. Og en Betragtnings Værd er jo altid
Not7:57 appegang, og kommer man end · langsommere afsted, saa gaaer det og desto sikkrere.
Oi2, s. 148 g agter at see det adskilligt · langsommere an med at modvirke al denne Forfalsken
NB21:163 ethiske Forvandling ( den · langsommere Art Erkjenden) ansees for overflødig,
NB14:41 petenter. De udvikles langt · langsommere end andre Msker, gjennemløbe virkelig
EE2, s. 132 det er, der skal frem, desto · langsommere er Historiens Gang, men desto betydningsfuldere
AE, s. 310 g har i sig, han reed maaskee · langsommere fordi han faldt i Tanker; men alt som han
F, s. 502 le forstaae sig selv kommer man · langsommere frem og tillige temmelig besværligt.
BN, s. 123 synderlige ( der kunde give en · Langsommere meget at tænke over, og næsten skulde
SFV, s. 53 skrive hvert Bogstav med min · langsommere Pen næsten omhyggeligt. Og vaagner hiin
KG, s. 300 Dig«; maaskee gik den · Langsommere saa langsomt frem, at den Fremmeligere
4T43, s. 140 igere til at høre, og end · langsommere til at tale; hvad skulde han ogsaa selv
4T43, s. 141 Men selv om et Menneske var · langsommere til Vrede, om den, menneskeligt talt, Intet
BN, s. 123 gjøre den Hurtige selv lidt · langsommere): et Menneske, der med Bestemthed veed, at
Papir 393 n at man maa dømme lidt · langsommere, at der af mig, hvordan man vender og dreier
Brev 41 nødsaget til at gaae desto · langsommere, idet Du langsomt har maattet stave Dig
EE1, s. 408 erteligere for hende, virker · langsommere, men desto mere indtrængende. Hun kan
NB6:61 res derfor. Min Methode er · langsommere. / Det der gjør mig Sagen saa vanskelig
AE, s. 252 lt det Samme kunne naaes, kun · langsommere. Men Hurtigheden har slet intet Værd
OTA, s. 358 voxer blandt alle Skabninger · langsomst, og deraf bevise de Kyndige ligefrem, at
NB10:77 orledes der dog blev anvendt den · langsomste og grundigste daglige Opdragelse for at
NB22:80 i Reduplicationen er af alle den · langsomste Operation er egl. Evighedens. /
AE, note af Tidens Forsvinden: » · langsomt – men saa endeligen«. Da
EE1, s. 346 , hendes Avancement ikke saa · langsomt – naar hun avancerer og forflyttes
OTA, s. 384 kede, der med bøiet Hoved · langsomt arbeider sig frem; hvad enten det er den
SFV, s. 26 hverken for hurtigt eller for · langsomt at anbringe det Religieuse. Gaaer der for
OTA, s. 431 iisningens Ild faaet Tid til · langsomt at bespænde et Menneske, indtil den,
OTA, s. 431 naar Ilden har faaet Tid til · langsomt at bespænde hele Huset, og den nu med
EE1, s. 221 , men levende at brændes, · langsomt at fortæres af en sagte Ild. /
OTA, s. 349 lse. Dog naar det gjælder · langsomt at lære Lidet, men rigtignok ogsaa tilgavns,
OTA, s. 372 dsom Fritid fra Arbeide til · langsomt at omkomme i Haabløsheden. Saa længe
NB24:124 ke, men først formaaet saare · langsomt at trænge igjennem. Sandeligen, nei!
JJ:351 strax – de Alvorligere gaae · langsomt bag efter og gjemme Alt. / Den lille Troup
OTA, s. 128 Forsæt – han kommer · langsomt bag efter, græmmet, men han er en fuldtro
OTA, s. 139 orfængelighedens Tjeneste, · langsomt begriber! Hvad den Eenfoldige i det fromme
NB6:21 ver Dygtigere om at dømme · langsomt betræffende Kræfter og og en Brug
BMT særligen tidligt var udseet og · langsomt blev opdragen til særlig Gjerning –
EE:140 Smule Glæde og Beroligelse jeg · langsomt destillerer i mit møisommelige Tanke-Livs
IC, s. 78 gtet paa Opgaven – hvor · langsomt det saa end gaaer, om man kun kryber frem:
OTA, s. 244 ede Eensformighed Dig som en · langsomt dræbende Død: men medens saaledes
NB28:64 r ved den Art Mishandling der er · langsomt dræbende, saa det er som var det Ingenting:
4T44, s. 333 et, da er selv et Øieblik · langsomt dræbende; og naar man ængstes indtil
SLV, s. 64 og ligesom Skildpadden er et · langsomt Dyr, saaledes er Ægteskabet det ogsaa.
LA, s. 34 ende i det Idylliske; skrider · langsomt episk fortællende frem, indtil Gjenforeningen
BI er stille og fordyber sig, at gaae · langsomt er allerede mistænkeligt, og hvorledes
4T43, s. 173 er Taalmodigheden, eller han · langsomt erhverver den, i Taalmodigheden erhverver
3T43, s. 90 gleværk? Nei! den maatte · langsomt erhverves, tilegnes i Prøvelse, der
KG, s. 307 er«, o den kommer saa · langsomt for den Haabende, kun altfor hurtigt for
KG, s. 307 n Lykkelige, saa ubeskrivelig · langsomt for den Sørgmodige. Eller vi sige, at
G, s. 23 drive Tiden, der kun gik altfor · langsomt for hans Utaalmodighed, da tænkte jeg
HCD, s. 178 i den er saa fiint skjult, og · langsomt fortsættes gjennem et heelt Liv, er
Brev 114 a-Reflexion, der baade sinker og · langsomt fortærer ædlere Kræfter. Vær
NB13:42 Og naar jeg saa lidt efter lidt, · langsomt fortæret af den idelige Gnaven, var
OTA, s. 170 for skal det da slæbe sig · langsomt frem gjennem Tidens Længde eller næsten
KG, s. 300 askee gik den Langsommere saa · langsomt frem, at den Fremmeligere sagde »
NB:31 mmer det at Ingen tør gaae · langsomt frem, fordi enhver Forfatter betragter
NB:118 eutiske Forsigtighed, med at gaae · langsomt frem, og bestandigt lade som veed jeg ikke
CT, s. 64 sammen. Man staver, man gaaer · langsomt frem, sætter Enkelthederne tydeligt
AE, s. 232 Aar til Aar kun kommer saare · langsomt frem. Ja, kan man stundom med en vis Lettelse
AE, s. 147 storiske Drama gaaer uendelig · langsomt frem: hvorfor haster Gud ikke, dersom det
OTA, s. 384 te Ønsket Ryggen og gaaer · langsomt fremad; hvad enten det er den fattige Vandringmand
TTL, s. 402 han slet Intet tilegnede sig! · Langsomt gaaer Mennesket frem, selv den herligste
EE1, s. 50 und og freidig. Naar jeg reed · langsomt gjennem Skoven, da var det som om jeg fløi;
Not7:35 de understøttes; naar de gik · langsomt haltede de, men naar de gik i stærkt
Brev 41 ae desto langsommere, idet Du · langsomt har maattet stave Dig frem i min ulæselige
FB, s. 146 eed paa et Æsel, der gaaer · langsomt hen ad Veien, at han havde tre Dages Reise,
FB, s. 117 e, flyttede dog ikke Foden sig · langsomt hen ad Vejen, længtes den ikke ligesom
2T43, s. 22 videre. Naar han da saaledes · langsomt i længere Tid var bleven opdragen under
CT, s. 196 en gjør, at Hjælpen saa · langsomt kan komme En til Gode. O, langtfra, Gud
PS, note o heller ingen Hast. Ved at gaae · langsomt kommer man vel stundom ikke til Maalet,
EE:60 oplukket, ei hell. en Dør, der · langsomt lukker sig igjen, saa man dog kunde have
OTA, s. 170 er langsom, dens Uvished et · langsomt Længdemaal, mange, mange Gange gik den
CT, s. 73 derfor maa den Christne ogsaa · langsomt lære, hvad Fuglen ikke behøver, der
NB14:111 ublodige Martyrer de have · langsomt maattet forbrænde – og denne deres
CT, s. 269 dsel, en kortvarig eller en · langsomt martrende, for hvilken jeg i Særdeleshed
KG, s. 135 med Tidens Hastighed, og dog · langsomt med det Eviges Dvælen! At ligge paa
KG, s. 11 n Overveielse, ville forstaaes · langsomt men da ogsaa let, medens de vistnok ville
NB13:62 rre Virkning; Reflexionen virker · langsomt men grundigt. / Hvad har det dog ikke skadet
DD:208 ær jeg har sjunket stiger · langsomt ned for at gjøre det af med mig /
OTA, s. 323 en være, om det end er et · langsomt og besværligt Arbeide at fornegte sig
FB, s. 168 Troens Ridder, der kun kommer · langsomt og krybende frem. Og naar han har indseet
AE, s. 565 iisning, og til den Ende gaae · langsomt og stykkeviis frem, tilladende, som det
F, s. 504 t af denne Overveielse begynder · langsomt og taust, da skal hans Alvor ikke beskæmmes.
Not1:6 n gradeviis og før Exilet · langsomt og ufuldstændigt udviklet. /
OTA, s. 232 evigt Ansvar, han dømmer · langsomt om det Usædvanligere, thi det kan være,
2T43, s. 34 kkedes for Dig, naar hvad Du · langsomt opbyggede, i et Øieblik henveiredes,
Oi6, s. 273 en, maaskee tidligt udseet og · langsomt opdraget til denne Forretning, som er at
4T44, s. 322 Korthed, de langvarige, der · langsomt pine ham Sjælen ud af Legemet, nævn
EE1, s. 27 kelige, der i Phalaris' s Oxe · langsomt pintes ved en sagte Ild, deres Skrig kunde
NB15:15 den rette Vei, eller dog gik saa · langsomt saa krybende frem ad den rette Vei. Uendelige
EE2, s. 45 udvide sig til en Flade og nu · langsomt snart synke, snart stige, saa stille og
DS, s. 206 der slet ikke er skeet Noget. · Langsomt snigende sig frem fortærer denne Forstandighed
Oi9, s. 374 stamente. Og at det er skeet, · langsomt snigende, gjennem Aarhundrederne kan undskylde
KG, s. 246 n Tiden i en vis Forstand saa · langsomt sniger sig hen og dog saa underfundigt
EE:64 kket Velmagt, et Tilbagetog · langsomt som et ondt Aar, langt som en Evighed,
EE1, s. 322 te gaae paa Afstand lige saa · langsomt som hun. Hun gik mod Østerport. Jeg
SLV, s. 251 r Villien ud, og den Lidende · langsomt synker hen i Vanvid. Den Lidende bliver
OTA, s. 291 Fugl med afmattede Vingeslag · langsomt synker til Jorden, saaledes er selv den
Brev 7 heds-Fløde, som vore magre Tider · langsomt sætter, saa hører jeg dog af og til
4T43, s. 141 , at den gjør et Menneske · langsomt til at høre efter Formaningen. Men selv
BOA, s. 184 ighed, at jeg kan gaae ganske · langsomt tilværks for i enhver Linie at vise
TS, s. 86 ot snart! Et Suk, der dybt og · langsomt trækker Veiret: blot snart! Det er som
Brev 37 stille inderligt smertende og · langsomt tærende Bekymring, der snart vender
3T43, s. 102 som et Rør, sygnede i et · langsomt tærende Veemod, en Ængstelse for
OTA, s. 181 den ikke redeligen erhverves · langsomt ved Villiens Reenhed. / Saa havde den Tvesindede
NB28:64 rkt virkende og opfandt feigt de · langsomt virkende: saaledes har Verden nu ogsaa
LA, s. 15 rofaste Tjeneste, at forstaae · langsomt, at lære af den Høiærværdige,
2T43, s. 34 See derfor vandt Du, om end · langsomt, atter hen til Troens Forventning. Naar
AE, s. 551 idt, den udmærket Begavede · langsomt, den Eenfoldige hurtigt. – Lad saa
KKS, s. 104 ærer derfor, hurtigt eller · langsomt, den udialektiske Ungdommelighed. Men hvor
KG, s. 222 ømmer, selv om dette skete · langsomt, Den, som dømmer det andet Menneske at
TTL, s. 429 nde Eensomme. Tiden gaaer saa · langsomt, et heelt Liv ligger der for dem, de frygte
KKS, s. 97 od, at, naar hun taler ganske · langsomt, fornemmer man Pustet og Beaandelsen. Denne
NB18:51 v dette Futurum var mig for · langsomt, han er det. Ak, hvor forunderligt. Stundom
Brev 190 kjører de i Kane meget · langsomt, har i Almdl. een Hest for og en heel Familie
BI vert Skridt overveies og gjentages · langsomt, høitideligt, fordi Ideerne selv ligesom
EE1, s. 322 gede hendes Billede. Hun gik · langsomt, ingen Iilsomhed forstyrrede hendes Fred
2T44, s. 201 st Afgjørende afgjøres · langsomt, lidt efter lidt, ikke i en Skynding og
OTA, s. 121 lte, der i Villighed læser · langsomt, læser gjentagent, og som læser høit
Brev 61 igjennem, thi den bør læses · langsomt, med Andagt og med Anvendelse, ligesom alle
KG, s. 211 Overveielse, ville forstaaes · langsomt, men da ogsaa let, medens de vistnok ville
AE, s. 438 Umiddelbarheden. Dette skeer · langsomt, men saa vil han endeligen føle sig absolut
EE2, s. 332 ndte Veie, den førte Dig, · langsomt, modstræbende maaskee, naar Veien var
Brev 264 naar Noget gaaer meget · langsomt, nu vel, man gjør et Forsøg paa at
TTL, s. 468 læse om den, den erhverves · langsomt, og først vel erhvervet af Den, som arbeidede
3T43, s. 70 ed, da forstaaer et Menneske · langsomt, og hører slet ikke et hastigt Ord, og
AE, s. 236 Regnefærdighed i at fange · langsomt, om han har Lov at bruge den for at vinde
EE1, s. 348 over Skulderen; gaae ganske · langsomt, saa bliver Kinden nok lidt blegere, og
DSS, s. 124 t døe, qvalfuldt at døe · langsomt, saa Døden er en salig Lindring. Dog
NB29:96 ige, men saa forsigtigt saa · langsomt, saa snigende, at der naaes en vis Ukjendelighed.
SLV, s. 232 nuter efter kom hun. Hun gik · langsomt, saae sig om og vendte sig i Retning af
OTA, s. 204 saa et Ønske, som døer · langsomt, som bliver hos den væsentligen Lidende
EE1, s. 34 kal den indtages som Draaber, · langsomt, tællende. / Ingen vender tilbage fra
KG, s. 42 erlighed, og han forbrænder · langsomt. Den Kjerlighed derimod, der undergik Evighedens
EE1, s. 287 vancementet er hurtigt eller · langsomt. En Titel bliver man aldrig af med igjen,
BOA, s. 272 er maa arbeides methodice og · langsomt. Har det haft Realitet med at være Hegelianer,
AE, s. 389 ghed, som kun erhverves meget · langsomt. Her ligger den religieuse Tales Opgave;
AE, s. 252 hinanden, om dette end skeer · langsomt. Ja, selv om det aldrig skeete, fordi Tiden
Papir 255:2 / d. 13 / Omvendelse gaaer · langsomt. Man maae, som Fr. Baader rigtigt bemærker,
4T44, s. 333 man ængstes, gaaer Tiden · langsomt; og naar man ængstes meget, da er selv
Not3:8 . Zeno und die Stoiker waren · längst in Rom vorhanden, eh' ihre Schriften dahin
BB:12 rt, Fausts Andenken würde · längst verschwunden sein, wäre er nicht mehrmal
F, s. 480 deres urolige Øiekast, deres · langstrakte Halse, deres spidsede Øren, kjender
SLV, s. 279 e kommen i Trinitatis Kirke. · Langsynet er hun som en Fugl og har destoværre
    · langt 2068
Papir 318 esom fjernere Seilere, der · langtborte fra søgte hen til Mængden for at
NB11:129.a t er muligt at være. Dette · langtborte og nærved, medens Pharisæeren i formastelig
NB25:12 sover, han er som langtfra, · langtborte, Fraværende, han sover. / 3) Der han
Papir 125-1.1 men en Cameel paa en · langtbortliggende Høi. Ligeledes har jeg ofte betænkt