S.K. Søren Kierkegaards Skrifter
 

Søren Kierkegaards Skrifter

elektronisk version 1.8.1

ved Karsten Kynde


ISBN 978-87-993510-4-6


Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg

Grafik Karen-Margrethe Österlin


© Søren Kierkegaard Forskningscenteret

København 2014



Andre udgaver








Version 1.8.1, 2014

LP
Af en endnu Levendes Papirer
BI
Om Begrebet Ironi
EE1
Enten - Eller. Første Deel
EE2
Enten - Eller. Anden Deel
G
Gjentagelsen
FB
Frygt og Bæven
PS
Philosophiske Smuler
BA
Begrebet Angest
F
Forord
TTL
Tre Taler ved tænkte Leiligheder
SLV
Stadier paa Livets Vei
AE
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
LA
En literair Anmeldelse
OTA
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand
KG
Kjerlighedens Gjerninger
CT
Christelige Taler
LF
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen
TSA
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger
SD
Sygdommen til Døden
YTS
»Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«
IC
Indøvelse i Christendom
EOT
En opbyggelig Tale
TAF
To Taler ved Altergangen om Fredagen
FV
Om min Forfatter-Virksomhed
TS
Til selvprøvelse Samtiden anbefalet
DSS
Dette skal siges; saa være det da sagt
HCD
Hvad Christus dømmer om officiel Christendom
GU
Guds Uforanderlighed
OiA
Et Øieblik, Hr. Andersen!
JC
Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est
PMH
Polemik mod Heiberg
BOA
Bogen om Adler
SFV
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed
BN
Den bevæbnede Neutralitet
PCS
Hr. Phister som Captain Scipio
DS
Dømmer selv!
Oi10
Øieblikket Nr. 10
Løse papirer 592-596, supplement
Brev 1-42
Familien Kierkegaard
Brev 43-69
Studiekammerater og bekendte
Brev 70-78
Familien Heiberg
Brev 79-119
Emil Boesen
Brev 120-126
Kongehuset og offentlige myndigheder
Brev 127-160
Regine Olsen, gift Schlegel
Brev 161-170
Lærere
Brev 171-207
Familien Lund
Brev 208-233
Sekretær, bogtrykker, redaktør
Brev 234-240
Gejstlige
Brev 241-258
Følgebreve, takkebreve, anmodning
Brev 259-275
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
Brev 276-307
Rasmus Nielsen
Brev 308-318
Læserinder
Ded
Dedikationer
              Vejledning
NB20:69 nhver til at tilstaae, at han er · langtfra Χstd., og officielt holde de Samme
Brev 11 r utilbøilig til at komme, · langtfra – forleden var jeg endog i Roeskilde
Brev 37 det Tilfælde er De jo dog · langtfra – man kan paa den Maade troende trylle
TS, s. 56 dsætte ikke Lærdom, nei, · langtfra – men husk vel paa: naar Du læser
KG, s. 216 med. Det er derfor saa saare · langtfra ( ak det er just ukjerlig og splidagtig
IC, s. 105 En – ikke til Troen, o · langtfra ( saa var det jo overflødigt at tilføie
AE, s. 295 rdig med Alt, og dog er man · langtfra agtsom paa i hvilken Sphære ethvert
KG, s. 225 en i Sandhed Vise antager, at · langtfra alle Mennesker ere vise. Ja, fordi »
CT, s. 288 paa en Helligdag, selv om det · langtfra altid er Tilfældet, er den Forbigaaende:
JJ:82 usitet. Mynsters Prædikener ere · langtfra altid reent religieuse, han trøster
CT, s. 221 de Enkelte forstaae · langtfra altid, hvor listigt dette Hele er, og sige
BOA, s. 168 dens svage Sider, som han dog · langtfra angreb men kun med en vis troskyldig Naivitet
EE1, s. 264 jelp. Denne Scene kan da saa · langtfra antages at være lagt an paa at vise
AE, s. 51 ng nærværende Forfatter · langtfra arrogerer sig et ualmindeligere lærd
TTL, s. 421 lvorlige Spørgsmaal her jo · langtfra at afbryde de mange Tanker, det skal dog
DS, s. 156 g. Thi Christendommen er saare · langtfra at anprise enhver Begeistring, enhver Voven,
Oi8, s. 345 sige: » jeg er vistnok · langtfra at ansee det Menneske for en Prophet, en
NB23:51 , at Passagererne ikke vare · langtfra at ansee ham for Captainen, og det var
4T44, s. 305 er da saare ufuldkommen, og · langtfra at betragte Mennesket efter hans Fuldkommenhed;
EE2, s. 103 sin Mening, og om jeg end er · langtfra at billige Din » Sprödigkeit«,
Brev 271 maa han tie. Ja, han maa, · langtfra at blive ganske forstaaet af hende, arbeide
SLV, s. 339 at jeg som Menneske er meget · langtfra at blive paradigmatisk, jeg er snarere
NB7:58 g ak som jeg maaskee selv er ikke · langtfra at blive tungsindig smaalig mod mig selv.«
NB24:158 edes ud, saa det altsaa ikke er · langtfra at de komme til at angre og fortryde som
KKS, s. 94 Bestialitet, saa er det ogsaa · langtfra at den kanibalske Lyst med Menneske-Offringer
NB23:26 Tilfælde, saa er det saa · langtfra at det er noget Fortjenstligt at ville
NB33:54 deles uskyldigt deri, det er saa · langtfra at det tilregnes, at just disse anfægtende
NB21:69 t Godes Tjeneste, saa er det saa · langtfra at dette Syn begeistrer dem til at ville
NB25:9 re bedre end Andre, saa Gud · langtfra at finde Behag finder Mishag i denne min
IC, s. 97 skaffet, Noget man nu er ikke · langtfra at finde latterligt – nu har Sandheden
Papir 306 . Selv en Apostel var ikke · langtfra at forarges, men desto nidkjærere Apostel
FEE, s. 49 e at opdage Forfattere paa. / · Langtfra at fordriste mig til ved denne Artikel
NB6:86 vi ere næsten ikke · langtfra at forvexle Biskop Mynster med en saadan
BOA, s. 243 drivelse, som jeg da er meget · langtfra at fristes til Overdrivelse betræffende
EE2, s. 34 ele Livet, og tillige ere saa · langtfra at give de Paagjældende Styrke til at
SLV, s. 291 it Tilfælde. Hun er meget · langtfra at gjøre nogen Fordring til mig, hun
SLV, s. 190 e, hvor Syngemesteren boede. · Langtfra at gjøre noget Forsøg paa at trænge
LF, s. 25 emsatte at see, er Barnet ikke · langtfra at græde af Utaalmodighed og siger:
NB29:72 t Vrøvlehoved; men Du er ikke · langtfra at haabe at have faaet Bugt med ham. I
NB27:9 igt det end er, det var ikke · langtfra at han endog i Fuldkommenhed gik ud over
NB34:16 orbrydelse, at det altsaa er saa · langtfra at hans Fader har gjort noget Gud velbehageligt
SLV, s. 188 ke mod ham, thi jeg er meget · langtfra at have Dumdristighed nok til uden videre
OTA, s. 157 at blive syg: Frygten er saa · langtfra at hjælpe ham til at gjøre det Gode
4T43, s. 135 t og tydeligt, og at det var · langtfra at hævde det Skjønneste i Livet og
SLV, s. 220 get Overordentligt. / Det er · langtfra at jeg begjerer nogen overdreven Forelskelsens
NB2:30 r klar da jeg begyndte, hvor · langtfra at jeg drømte om at faae en saadan Betydning,
JJ:363 r ganske simpel, thi det er meget · langtfra at jeg har et Syn, en Drøm, en Geniuss
AE, note de Menneske. Det Ethiske er saa · langtfra at juble over en ny Tænker mere, at
AE, s. 242 det Ethiske fordrer, saa det, · langtfra at kunne begynde, hvert Øieblik det
BA, s. 328 aa den Enkeltes Syndighed. Saa · langtfra at kunne forklare denne, maatte Vanskeligheden
BOA, s. 282 lske Philosophie være saa · langtfra at kunne forklare ham, at den ligefrem
LF, s. 36 opgave ham, ja om han ikke er · langtfra at opgive sig selv, saa er dog Gud Taalmodighedens
NB21:121.a at Bogen var udkommet, og saa · langtfra at polemisere i den Retning, endog stærkt
BOA, s. 227 Øieblikket. Det er nemlig · langtfra at Reflexionen, ret forstaaet, qvæler
OTA, s. 174 tøver. / O, at da Talen, · langtfra at sinke Nogen, som vil det Gode i Sandhed,
SLV, note sten ønske den, hvis den · langtfra at smigre mig gik ud paa at sige den djærve
KG, s. 314 ltsaa, dersom nu Samaritanen, · langtfra at tabe Taalmodigheden herover atter havde
KG, s. 255 en Tabende; thi Giveren er jo · langtfra at tabe ved denne Penge-Forandring. Men
AE, s. 137 eet, skjøndt de ellers ere · langtfra at træffe det Sande, da de gaae til
EE2, s. 305 de paa dens Vegne, saa er jeg · langtfra at turde tiltroe mig Betydning nok til
JJ:394 dbunden hvori de voxe, altsaa saa · langtfra at udpine dens Kraft forædle den –
4T44, s. 338 dnerne ere der, om de end nu · langtfra at vidne mod Dig ere Dine Fortroligste,
OTA, s. 165 aa er Den i sin Tvesindethed · langtfra at ville det Gode i Sandhed, der kun vil
SLV, s. 424 Magt af guddommelig Herkomst · langtfra at ville fornærme Nogen, gjør det
TAF, s. 297 . / Dog idag er Du jo ogsaa · langtfra at ville gjøre det unyttige Forsøg
CT, s. 148 r Du ( o, tag Dig iagt!) ikke · langtfra at ville have Evigheden til Hjælp for
TTL, s. 420 lvorlige Spørgsmaal her jo · langtfra at ville standse en Overraskelses hidsige
SLV, s. 446 ielig til at ønske, og · langtfra at ville troe, at jeg var hjulpen ved det
NB15:93 . Men just fordi Mskene ere · langtfra at være Aand, just derfor gjør Friheden
TTL, s. 432 har betænkt, thi Talen er · langtfra at være belærende. Du er da enig
SLV, s. 293 kriften f. Ex., saa var Gud, · langtfra at være den Mægtigste, Den, der var
KG, s. 197 enneskeligt forstaaet, er saa · langtfra at være den sjeldne Blomst, at den er
AE, note Gud, saaledes at Postulatet er · langtfra at være det Vilkaarlige, netop Nødværge,
AE, s. 100 er derfor en Spøg. Det er · langtfra at være dogmatisk, det er ganske dialektisk
SFV, s. 31 dømmer om ham: han er saa · langtfra at være en Bodsprædikant, at han
AE, s. 194 oet det, og altsaa at det saa · langtfra at være en historisk Vished er lige
SLV, s. 223 n comisk Individualitet, der · langtfra at være en Hykler, antog, at det at
KG, s. 272 rste Velgjerning, vel endog · langtfra at være en Velgjerning. Saa man altsaa
Not9:1 ke adæquat; men Symbol er · langtfra at være et Dogme og nærved at være
SLV, s. 236 forbi, thi det Senere er saa · langtfra at være et Efterspil, at snarere Forlovelsen
NB33:26 den. / Christenheden er saa · langtfra at være et Samfund af Χstne, at
BOA, s. 235 ik har, og hvis Dialektik er, · langtfra at være existentiel Dialektik, en Slags
SLV, s. 453 en har han Intet at sige, er · langtfra at være farlig, det er ikke derfor jeg
EE:143 Anticipation for mig er saa · langtfra at være forklarende af Tilværelsen,
AE, s. 511 at forstaae det, at dette er · langtfra at være fortjenstfuldt i Forhold til
4T44, s. 317 bruge Ordet, selv om Brugen, · langtfra at være Frækhed, kun er en i Menneskenes
Brev 280 thi jeg, som dog er saare · langtfra at være fuldkommen i Kjerlighed, frygter
SFV, s. 73 gaven og hans Bevidsthed om, · langtfra at være fuldkommen, føler han kun
SLV, s. 165 et er han bryder med. Jeg er · langtfra at være grusom, saa lidet som jeg er
2T43, s. 33 egrundet paa Din Indsigt, og · langtfra at være Hengivelse, snarere Selvtillid.
SLV, s. 258 at være uddød, men dog · langtfra at være høirøstet er det som en
SLV, s. 205 r Noget at vide af, er saare · langtfra at være i min Tjeneste. Dog er der en
AE, s. 253 i Forhold til Andre, hvilket · langtfra at være Inderlighed er udvortes, larmende
CT, s. 141 er den, ikke glad, saa er han · langtfra at være lykkelig, han er tvertimod høist
SLV, s. 122 hed, om dets Salighed end er · langtfra at være mindre. Og naar jeg nu som Ægtemand,
NB31:68 ittes ad. / Miraklet er saa · langtfra at være msklig talt en Hjælp, at
NB25:110 sand Ophøiethed, Talen · langtfra at være oprørende, hvad den sandeligen
AE, s. 223 aldende har, ja i den Grad er · langtfra at være paafaldende, at han er usynlig,
SLV, s. 267 te, og Fætteren var ogsaa · langtfra at være pengebegjerlig, jeg tillod mig
AE, note de, hvad der er. Men Piecen var · langtfra at være reen og skær Alvor, det var
AE, s. 266 ed. Denne umodne Humor er saa · langtfra at være Religieusitet, at den er et
OTA, s. 150 nde, eller dersom det dog er · langtfra at være saaledes, at Den er den sjeldne
EE1, s. 311 odbydeligt, og Mødet selv · langtfra at være skjønt, uagtet det vistnok
KK:10 er Foreliggende at dømme, synes · langtfra at være skrevet for at bespotte Religionen
EOT, s. 266 dssygdom, der dog er saare · langtfra at være til Døden, men just er til
NB23:168 t, idet han siger at det er saa · langtfra at være til Forsvar for ell. forklare
SLV, s. 258 befolkede Qvarterer er Livet · langtfra at være uddød, men dog langtfra at
AE, s. 138 ten hævner sig, den er saa · langtfra at være udelukket, at man snarere skulde
SLV, s. 73 e er det, at Qvindekjønnet · langtfra at være ufuldkomnere end Manden tvertimod
NB23:207 r det Dæmoniske, er saa · langtfra at være Undskyldning at det, i Sandhed,
KG, s. 250 Mulighed. Og er det Evige end · langtfra at være Ungdommelighed, saa har det
SLV, note k Umulighed er det ogsaa meget · langtfra at være), thi hans Lidenskab seer Alt,
3T44, s. 257 vne, dersom dette Navn saa · langtfra at være, hvad det er blevet Dig fra
EE2, s. 291 dgyder Respect, og hun er saa · langtfra at være, hvad Du siger, Fru Hansen er,
NB20:70 en saaledes er Verden saare · langtfra at være. Og hvorfor er den ikke saaledes?
NB21:125 r Tid har sandeligen saare · langtfra barnlig Naivetet i Forhold til at ville
NB7:91 om, at Verden er saa ond, at man · langtfra behøver at være den Gode, for allerede
OL, s. 30 uld at tage fat paa den om end · langtfra betydeligste, saa dog som det synes meest
SLV, s. 261 seer ham i Livet, og det er · langtfra blot Tilfældet med Guldmagere og Andre,
KG, s. 112 irkeligen skulde hade dem? O, · langtfra Christendommen være denne Afskyelighed!
TTL, s. 440 tige Mennesker, og endnu mere · langtfra den at anprise Beslutningen som et Middel,
TTL, s. 416 enne Tale være splidagtig? · Langtfra den være at nævne hiin Eiendommelighed,
Papir 584 vad der blev min Ulykke – · langtfra dog at jeg beklager mig derover! /
Papir 125-1.1 kke kan afgjøre om det er · langtfra ell. nærved Lyden kommer. / #. /
SD, s. 152 af sig selv er Selvet endnu · langtfra eller kun halvt sig selv. Saa gjælder
SLV, s. 91 n, hvad enten den Enkelte er · langtfra eller nærved, jeg ønsker ham, at
NB9:54.b Vinter-Sneen« er · langtfra endnu ikke kommet ned, den staaer og piner
NB12:132 ld / altsaa Vintersneen er · langtfra endnu ikke kommet ned, den staaer og piner
Brev 35 n Tanke, at De har en Svoger, · langtfra er bleven Dem mere og mere fremmed er bleven
CT, s. 55 ja slet ikke at være. Saa · langtfra er det, at han er som Fuglen, der er hvad
NB7:90 n ydmygt bekjende, at han vistnok · langtfra er mild og sagtmodig nok, han maa takke
4T44, s. 376 g med Smerten, og dog er han · langtfra Forklaringen; hans Strid i Bønnen er,
NB6:92 ld paa Ægteskabets Lykke, · langtfra forstaaende dette som var han noget Stort,
EE:136 den paa hverandre, saa er den dog · langtfra forstyrrende, men idet den dysser den udvortes
AE, note og skjøndt jeg endnu er · langtfra fuldeligen at have forstaaet Christendommens
Brev 317 med Tanken kan jeg vistnok · langtfra følge ham; men jeg troer at kunne det
NB12:69 ndersaatter, ell. væsentligen · langtfra Gjennemsnittet ere Χstne: saa vil
NB27:78 aligere end det at nyde o: s: v: · Langtfra ham at lade Dig uden Hjælp i denne Henseende.
NB25:12 sig slet ikke med Dig, nei · langtfra han sover, han er som langtfra, langtborte,
SLV, s. 269 ja Gud bevares vi billige · langtfra hans lumpne Adfærd, men han er dog aandrig.«
IC, s. 48 , Noget, han dog for sin Deel · langtfra havde ønsket, thi han vilde ( dette
EE:44 lse fra en Prædiken, som de dog · langtfra have forstaaet; som Himlens Fugle saae
NB20:152 har brugt den, er det dog · langtfra heelt gjennemført, og jo kun en kort
SLV, s. 315 gjør en Qvinde lykkelig, · langtfra heller ikke Løgn, men saadan en lille
SLV, s. 51 ilgiveligste Galimathias; thi · langtfra hendes oprigtige Sjæl være det at
LP, s. 54 rog, eller til at sætte saa · langtfra hentede og saa høittravende Betragtninger
4T44, s. 340 g dog skulde Talens Virkning · langtfra hos Alle være efter Ønske, ja der
Papir 371:2 d. Det Primitive er, saa · langtfra hvad man skulde troe, at det var foran
NB26:36 raaber man, og jeg selv er ikke · langtfra i Anfægtelsens Øieblik at ansee det
NB8:80 fordrister jeg mig end · langtfra ikke ( Gud forbyde det) til at sige, at
OTA, s. 286 næst, vi ere jo dog saare · langtfra ikke alle i alvorligere og strængere
AE idere og saa i Existents-Dygtighed · langtfra ikke at kunne maale sig med Hedninger:
SLV, s. 196 s vedkommende. Jeg ønsker · langtfra ikke at undgaae det, tvertimod ønsker
AE, s. 133 elsen og om dens Ulighed, her · langtfra ikke Begynderen, der regner med ubenævnte
2T44, s. 204 sig, at hans Tale var Sviig, · langtfra ikke for at bedrage Andre, men en Sviig,
SLV, s. 236 idt i Handlingen, Stykket er · langtfra ikke forbi. Er Stykket ikke forbi? For
Not6:22 hans Familie, havde jeg dog · langtfra ikke forestillet mig den saaledes. Det
EE2, s. 126 de samme Fataliteter, og vil · langtfra ikke have de Midler til at stride imod
Brev 184 arets 365 Dage. Om sig end · langtfra ikke hver Dag bevidst, er den dog bestandigt
KG, s. 153 en vil derfor føle, at hun · langtfra ikke kan fortroe dem Alt eller fortroe
EE2, s. 283 e Lykke. / Dog saavidt ere vi · langtfra ikke komne endnu. Du kan da endnu en Tidlang
AE, s. 213 Forhold til den Paagjeldende · langtfra ikke kunde siges at være i strængere
SLV, s. 120 Beviis paa, at Ægteskabet · langtfra ikke nyder den Anerkjendelse, som det fortjener,
NB29:77 ns objektive Tilværen er · langtfra ikke nøiagtigt Χstd. / Altsaa objektivt
DD:102 ling af Χstd. betingede, dog · langtfra ikke opfatter Verden saa polemisk som den
IC, s. 190 ves. Maaskee har han endnu · langtfra ikke overskuet Sagens sande Sammenhæng,
JJ:403 r han ikke. Er dette nu Stolthed? · Langtfra ikke, det er fordi han selv fortvivler
AeV, s. 83 l at støde Læsere bort. · Langtfra ikke, det er tvertimod godt. Derfor har
AE, s. 238 sen kaldet. Der doceres ikke, · langtfra ikke, og det var netop hvad jeg ønskede,
NB16:87 es nei, nei, det var Luther · langtfra ikke. Naar jeg taler om Mske slet og ret,
NB18:88 e at lide for Sandhed. / O, · langtfra ikke. Vistnok er jeg af den Mening, at
AE, s. 282 stand til at overvinde Hegel; · langtfra ikke; er Ynglingen indbildsk og daarlig
LP, s. 17 r Tilbøielighed til – · langtfra med Taknemmelighed at erindre sig de Kampe
AE, note tes er en Ubetydelighed, og saa · langtfra med æsthetisk Travlhed at fordre Straffens
G, s. 54 este Vederlag for al Elskov, og · langtfra medfører Elskovens Besværligheder
DS, s. 183 af denne Beruselsestilstand. / · Langtfra Meningen er dette Profane, naar der tales
SLV, s. 41 vinde bliver forelsket i mig. · Langtfra mig er den stolte Tanke, at jeg skulde
BOA, s. 106 Aabenbarings-Faktum.« · Langtfra mig er det sandeligen at skrive dette for
BOA, s. 285 eligen ikke for at dømme, · langtfra mig være al slig udvortes Travlhed.
NB26:113 aa blev duelig til at handle. / · Langtfra mig være at fortænke Styrelsen i,
NB6:78 n hele Attitude: ih, Gud bevares, · langtfra mig være at miskjende det, det er tværtimod
JJ:411 aare, og endeligen: » · langtfra mig være den tomme og forfængelige
BOA, s. 171 eg nok senere vise og bevise. · Langtfra mig være det, ligefremt, i Kraft af
TS, s. 63 – mig, der taltes om. Ih · langtfra mig være en saadan forfængelig Udannethed
BN, s. 122 eg ikke er den sande Christen. · Langtfra mig være nemlig denne barnagtige Tale,
TS, s. 63 ngelig Udannethed – og · langtfra mig være ogsaa, hvad der jo ellers saa
NB2:204 berie den ene efter den anden. / · Langtfra mig være saaledes at anklage Samtiden,
Brev 83 det Forbillede, det være · langtfra mig, men troe mig, jeg har mangelunde Smerter,
Papir 462 nsker jo, at blive salig. · Langtfra mig, som er uden Myndighed, være det,
SLV, s. 313 jeg har troet, og behøver · langtfra mig. / d. 16. Mai. Midnat. / Som sagt,
SLV, s. 446 e ham, kunde see ham. Det er · langtfra min Mening, at jeg, om jeg læste en
SD, note ave det. Imidlertid vil jeg dog · langtfra negte, at der hos Qvinder kan forekomme
LP, s. 45 tryk end: underløben Harme. · Langtfra nemlig, som den egentlig talentfulde Roman-Digter
SLV, s. 22 ene. I og for sig ligger deri · langtfra nogen Forbandelse. Forsaavidt man altid
NB11:154 re den Strenge, jeg der ikke er · langtfra næsten at være en tungsindig Selvplager,
NB:82 eels og saa godt som og ikke meget · langtfra næstendeels, ligesom den vidste Noget.
2T43, s. 48 orstaaer Menneskenes Tanker · langtfra og kjender grant alle deres Veie; at hans
3T43, s. 70 halv Tale, fatter hasteligen · langtfra Ordet, som neppe er udtalt. Naar der i
Papir 375 Biskop M. Vi have, – nei · langtfra os at sige, at vi længere havde ventet,
KG, s. 55 om at udbrede Christendommen; · langtfra os være det paa den anden Side at dømme
CT, s. 308 hvem Du søger ved Alteret. · Langtfra os være endog blot at forsøge med
OTA, s. 392 var: Trængselen er Veien. · Langtfra os være ogsaa denne hykkelske Tale om,
AE, s. 317 aaskee saa mesterligt, at jeg · langtfra prætenderer at være en Bedømmende,
NB13:8 , kun er digterisk, da mit Liv er · langtfra saa aandeligt. / Overhovedet mener jeg,
KKS, s. 97 hørte sammen. Dog er dette · langtfra saa, de høre just absolut sammen. Dersom
SD, s. 185 ham« – det er · langtfra saa, om det Modsatte end ikke altid er
BOA, s. 244 gende Skrifter. Og dog er det · langtfra saa, thi for at have Gavn af Strøetanker
4T44, s. 337 an nu vil eller ikke. Det er · langtfra saaledes; over den høitklingende Talemaade
AE, s. 147 esien ødsler digterisk, og · langtfra selv at være fastende tør den heller
OTA, s. 350 og kun vil vide een, som han · langtfra selv har opfundet, i hvilken han kun selv
4T44, s. 327 men hvis endog et Menneske, · langtfra selvplagersk at forbande sig selv til atter
Oi10, note en, hvad jeg vistnok er saa · langtfra som Nogen. /
SLV, s. 59 finder saa naturlige, at han · langtfra søger nogen Undskyldning i, at de offentlige
2T44, s. 193 n er og hvor afmægtig. O! · langtfra Taalmodigheden er dette, som jo endog veed
TTL, s. 440 øves Beslutningen jo ikke. · Langtfra Talen være at ville forfærde barnagtige
F, s. 484 n enkelt hæderlig Undtagelse · langtfra tilstrækkeligen indskærper) at Critiken
BOA, s. 159 ar med fornyede Kræfter og · langtfra uden Talent vovet det Yderste. /
BN, s. 116 eget at sige, jeg føler mig · langtfra udtømt, tværtimod jeg føler, at
KG, s. 59 se, at Christendommen er meget · langtfra ufornuftigt at ville ophidse det Sandselige
KG, s. 292 l at bære Nid eller Nag og · langtfra uforsonlig, hører man ikke sjeldent
CT, s. 196 han jo dog Oprigtighed af os. · Langtfra utaalmodigt og hidsigt at tilskynde Nogen
OTA ikke Vildfarelsen: da er han saa · langtfra ved denne Frygt at hjælpes ud af Vildfarelsen,
AE, s. 289 t den abstrakte Tænker saa · langtfra ved sin Tænken at bevise han er til,
OTA, s. 274 Forandring med den, den leed · langtfra virkelig Trang, men den havde faaet en
Papir 385 dog skulde hans Maske · langtfra være denne gamle furede Skikkelses;
DS, s. 159 Evne, som Gave betragtet. Nei, · langtfra! Ei heller er Christendommen uvidende om,
KG, s. 11 e beskreven, Gud være lovet · langtfra! Hvad der i sin hele Rigdom er væsentligen
KG, s. 211 beskreven, Gud være lovet · langtfra! Hvad der i sin hele Rigdom er væsentligen
TTL, s. 412 adeligt mellem sig og ham? O, · langtfra! Selv Den, der stræber redeligt i sig
AE, s. 452 kkeligen besværligt ( o, · langtfra!), eller plage noget Menneske ved at gjøre
NB16:94 Slags Oplysning; jeg mener saare · langtfra, at Χstd. har noget mod Ægteskab
NB26:102 ge modsat Barnets Ønske: ja, · langtfra, at Barnet tvivler om Faderens Kjerlighed,
SD, s. 158 høieste Gode, saare meget · langtfra, at de socratisk ansee det at være i
NB14:17 Msklige, og det bliver ikke · langtfra, at det er ham som maatte han angre just
Brev 235 drak Kaffeen. Det er ikke · langtfra, at det gaaer mig som Hermann v. Bremenfeldt,
NB32:109.a ningen. / Anm Dette er da saa · langtfra, at end ikke det at være Præst, paa
NB27:72 Dampmaskinen. Ja det er saa · langtfra, at Gud desangaaende vil meddele Mskene
KG, s. 200 den Forurettede, er det ikke · langtfra, at han næsten er Den, som beder om Forladelse«.
SD, s. 158 saa er det som oftest meget · langtfra, at han ønsker at rives ud af denne Vildfarelse.
BI, s. 286 Idee?. / Men om det nu end er · langtfra, at Ironi er Særkjendet for vor Tid,
LP, s. 9 Ven, mit alter ego, er det dog · langtfra, at jeg for at betegne vort Forhold kan
DSS, s. 122 a ingen Maade. Det er jeg saa · langtfra, at jeg forstaaer det som min Opgave at
Brev 296 e har det stundom ikke været · langtfra, at jeg har troet, det var Tilfældet
4T44, s. 373 aede Sandhed, om det end var · langtfra, at jeg havde overvundet den Vise, da jeg
NB32:126 Alt sig om, og det er ikke · langtfra, at jeg idet jeg skulde til at forkynde
Brev 195 sninger. Det er nu vistnok · langtfra, at jeg lovede ham at gjøre det; thi
BI, s. 284 s klar. Imidlertid er det dog · langtfra, at jeg med Rette kan klage over Hegel i
SLV, s. 193 Opoffrelser ikke heller, saa · langtfra, at jeg næsten finder en Glæde i det
NB11:194 de bruge Magt) er det ikke · langtfra, at jeg næsten har saa smaat indulgeret,
NB33:42 ere desto bedre, det er saa · langtfra, at just Theorien her er – en Gavtyvestreeg.
SLV, s. 191 meget duelig, det var ogsaa · langtfra, at man ikke lærte Noget af ham, men
DS, s. 234 l fremstille den, er det ikke · langtfra, at man indbilder sig, at det er en Grusomhed,
OTA, s. 423 ag, saa er det allerede ikke · langtfra, at man medlidende anseer ham for en eenfoldig
KG, s. 172 modig. Men sandeligen, det er · langtfra, at man om en saadan Ven kan sige, at han
DS, s. 235 det vil dog ikke være · langtfra, at man paastaaer, at det er det Menneskes
SD rigtignok ikke, som det ogsaa er · langtfra, at Menneskene i Almindelighed ansee Forholdet
NB4:132 Regnskab med Gud. O, det er saa · langtfra, at neppe nogen Præst engang turde minde
NB28:29 er ikke. Her er det derfor saare · langtfra, at Noget dog er bedre end Intet. Nei, nei,
NB20:124 t tjene, og saa er det end ikke · langtfra, at selv mine Fjender i deres Indre tilstaae,
EE2, s. 290 I saadanne Timer er det ikke · langtfra, at Tiden begynder at blive mig lang. Hvis
AE, s. 190 lig i Inderlighed. Det er saa · langtfra, at Veien saaledes skulde være hen til
KG, s. 172 blive min Ven. Og det er ikke · langtfra, at vi Mennesker endog ansee en saadan Adfærd
LP, s. 9 t den anden. Det er derfor saa · langtfra, at vi som Venner kunne glæde os ved
DS, s. 166 Talers Høitidelighed er saa · langtfra, christelig, at nære Alvoren, at den
AE, s. 49 esserede Lidenskab er comisk, · langtfra, den er netop ærværdig, men fordi
SLV, s. 285 ar jeg da overrumplet hende? · Langtfra, den Sag har jeg engang gjort mig selv tydelig.
BI, s. 109 Ironiker altid maa forstaaes · langtfra, den uendelige Sympathi, den forudsætter,
SLV, s. 154 bleven et gammelt Menneske, · langtfra, der behøves ikke Aar og Dag til at modnes
IC, s. 59 ge: da vilde det ikke være · langtfra, der vilde kun fattes Lidet i, at jeg blev
KG, s. 167 ftergivenhed paa urette Sted; · langtfra, det Alvorlige ligger just i, at Forholdet
KKS, s. 100 te er nemlig ikke Misundelse, · langtfra, det er en Slags Forfippethed hos Beundringen,
NB7:4.a befales Dig ikke, o, nei, langt, · langtfra, det er en Æressag. / Den indirecte Alvor
NB6:44 ikke mig der er Læreren, · langtfra, det er mig der opdrages. Var jeg Læreren,
NB12:191 t forsmaaet Ægteskabet, · langtfra, det har i mig sin varmeste Forfægter.
KG, s. 293 tilgive et andet Menneske, o, · langtfra, dette er jo ogsaa Ukjerlighed. Sandeligen,
CT, s. 244 t det er Overspændthed. O, · langtfra, Dette er just Alvor. Thi hvad er dog Alvorligere
CT, s. 159 , at betragte Alt omvendt? O, · langtfra, eller rettere, o, lige omvendt, det er
NB12:82 orsamling af Lærende, o, · langtfra, enhver Forsamling er Mesteren og den Enkelte
CT, s. 196 omt kan komme En til Gode. O, · langtfra, Gud er hurtig til at hjælpe, hurtigere
IC, s. 216 , at de ikke ere Christne, o, · langtfra, han angiver blot sig selv, at han er en
SLV, s. 52 er ikke moralskfordærvet, · langtfra, han er blot reduceret in absurdum og lyksaliggjort
SLV, s. 144 ikke vil være instructiv, · langtfra, han er sig bevidst, at det ikke er Noget,
IC, s. 215 re Christen end de Andre, nei · langtfra, han gjør tvertimod de Andre den Indrømmelse,
4T44, s. 376 aaelig for Gud i sin Bøn, · langtfra, han har opgivet Ønsket, han bærer
NB25:12 han svarer Dig ikke, nei · langtfra, han sover, han indlader sig slet ikke med
NB25:12 han strider ikke imod, nei, · langtfra, han sover; han svarer Dig ikke, nei langtfra,
OTA, s. 300 gelse med Barnets Bekymring, · langtfra, han vil netop, at Bekymringen skal være
AE, note en docerer ikke Usædelighed, · langtfra, han ærer det Sædelige og gjør
EE1, s. 178 Menneske at hun elskede ham, · langtfra, hun saae meget godt hans Feil, men hun
SLV, s. 67 nsker at være paa Moden. · Langtfra, hun vil det altid, og det er hendes eneste
OTA, s. 136 e, som kjender hver en Tanke, · langtfra, hver dens Vei grant, selv naar den sneg
BOA, s. 256 relsen i det Ydre; man kan · langtfra, hvis man ønsker at slutte rigtigt, slutte
Papir 395 l, en Reformator o: D:, o, · langtfra, jeg har fra det Øieblik jeg begyndte,
SLV, s. 131 irken, der gjør Udslaget; · langtfra, jeg troer ogsaa, at en stakkels Tjenestepige,
EE1, s. 342 nsomhelst Frihed imod hende, · langtfra, jeg veed godt, hvor forstyrrende Sligt
NB12:191 rsmaaet Embeds-Virksomhed, · langtfra, jeg vilde heller end gjerne. Det synes
NB25:12 gtfra han sover, han er som · langtfra, langtborte, Fraværende, han sover. /
Papir 434 selv: jeg er Leiesvend. O, · langtfra, langtfra; Intet Intet er ham saa vigtigt,
IC, s. 98 thi man er ingen Enkelt, o, · langtfra, man er tryllet ind i Sandsynlighedens Tilforladeligheder
NB26:62 ke for at nedsætte, nei, · langtfra, man mener just at hædre ham. /
SLV, s. 53 ler aldrig om hvad hun siger, · langtfra, man troer hvert Ord. Med et i uudsigelig
KG, s. 188 beide Kjerligheden træt, o · langtfra, men Christendommen veed, i Kraft af sit
3T44, s. 260 uer i Løndom og forstaaer · langtfra, men den er i Pagt med Saligheden hos den
SLV, s. 404 r et Menneske dæmonisk, · langtfra, men det at blive deri. / Den Læser,
KG, s. 42 ikke Kjerlighedens Gjenstand, · langtfra, men han martrer sig selv ved den Gjenkjerlighedens
SLV, s. 427 nfor. Jeg er ingen Forarget, · langtfra, men jeg er heller ikke religieus. Det Religieuse
NB26:23 et N. T. Saa høit er jeg · langtfra, men jeg forstaaer det, og forstaaer det
SLV, s. 105 de ikke just ned til Jorden, · langtfra, men ned ved den Elskedes Side i Tiden.
TS, s. 51 om Du lever, ikke i Lediggang, · langtfra, men saaledes, at Din Gjerning, der tager
PCS, s. 132 er en Mand, som ikke er fuld, · langtfra, men som dog saadan gaaer i en stadig Bedunstethed,
Ded:101 foranledige Dem til at læse, · langtfra, nei lad kun det fare. / Men modtag Bogen
JJ:485 e pecuniair Fortjenestes Skyld, o · langtfra, nei men for at der dog kan være lidt
AE, s. 332 sig til at dømme Hjerter. · Langtfra, o langtfra. Men da man i en modnere Alder
Brev 13 spen seire. Nu ønsker jeg dette · langtfra, og dog veed Du, hvormeget jeg holder paa
EE1, s. 340 det i Forening med Cordelia, · langtfra, saa fik jeg hende aldrig til at smile ad
SLV, s. 53 v. Man siger hende ikke imod, · langtfra, thi det er kun at hjælpe hende. Netop
TTL, s. 420 ger man Evighedens Krands. O, · langtfra, thi det varslende Ord er den skjønne
BA, s. 317 grebet, hvad man dog er meget · langtfra, træffer stundom en Overeenskomst paa
KG, s. 45 idetmindste ikke synligt! O, · langtfra, vi have jo tvertimod i den foregaaende
KG, s. 234 som besmitter et Menneske, o · langtfra, Viden er som den blotte Gjennemsigtighed,
NB18:85 rkyndelse, er ikke min Paastand, · langtfra. Der er jo 1000 Geistlige, de have allesammen
TTL, s. 454 om var dette det Helbredende. · Langtfra. Du sagde: jeg vil fremkalde Dødens alvorlige
SLV, s. 138 tage Ægteskabets Convoi. · Langtfra. Forelskelsen gjennemtrænger netop hele
NB12:191 ladet det være. O, nei · langtfra. Fra det Øieblik af min oeconomiske Stilling
NB12:191 s mig, at jeg er ugift. O, · langtfra. Havde jeg været Msk, var vel Faren for
DJ, s. 70 ing, der gjærede i Zerline. · Langtfra. Hun er fortumlet, ør i Hovedet, underlig
NB27:59 t som Lærer i Χstd. · Langtfra. Jeg er begyndt, dog gudfrygtigt og saaledes
NB20:53 n at holde det fast? O, nei · langtfra. Jeg er hjulpet. Hvorved? Ved et frygteligt
IC, s. 142 dle Mennesker. Dette er meget · langtfra. Jeg er paa en besynderlig Maade, og ikke
AE, s. 332 dømme Hjerter. Langtfra, o · langtfra. Men da man i en modnere Alder blev Christen
KKS, s. 105 age de eminente Opgaver. Nei, · langtfra. Men just derfor er det det Sjældne,
Brev 14 aa skulde slippe? Det være · langtfra. Men netop derfor er Sagen ikke endnu kommen
PCS, s. 140 dnu mindre falder han omkuld, · langtfra. Og Captainen, den Eneste, der veed, hvorledes
SLV, s. 66 hi Sammensvorne forstaaer man · langtfra. Og dog, hvad veed I, hvad er Eders Smule
Papir 306 r i Løndom og forstaaer · langtfra. Saa prøve Du da selv Hjerterne, og alteftersom
KG, s. 68 re at elske den Elskede, o · langtfra. Saa var jo ogsaa det Ord » Næsten«
CT, s. 314 , der nogensinde havde levet? · Langtfra. Saaledes taler Apostelen heller ikke. Han
SLV, s. 70 nemme Damer, der hylde Moden, · langtfra. See! til mine Sye-Jomfruer, paa hvis Toilet
SFV, s. 99 dog derfor ikke, nei, o, nei · langtfra. Ved et saadant forstaaes virkelig ikke
KG, s. 178 tagelse for nogen Opoffrelse, · langtfra. Villig, ubeskriveligt villig, som Kjerlighedens
OTA, s. 243 kke til at ville dømme, o · langtfra: den dømmer Ingen; og har selv den hellige
Papir 394 g hell. ikke herover, nei, · langtfra: ved at handle afgjørende og vove mig
EE1, s. 48 en saa vanskeligt at begynde. · Langtfra; den begynder jo med Intet, og kan altsaa
AE, note igjøre sig fra Hegelianismen. · Langtfra; der behøves blot sund Menneske-Forstand,
PCS, s. 139 Altsaa Capt. S. er ikke fuld, · langtfra; derimod synes han at lide af en vis, med
SLV, s. 398 due til at være Kunstner. · Langtfra; det er stundom mistænkeligt, at den
SLV, s. 452 for den hemmelige Lidenskab, · langtfra; han efterstræber ingen Pige, men han
KG, s. 11 ninger optalte og beskrevne, o · langtfra; ikke som var selv den enkelte beskrevne
KG, s. 211 inger optalte og beskrevne, o · langtfra; ikke som var selv den enkelte beskrevne
Papir 434 er Leiesvend. O, langtfra, · langtfra; Intet Intet er ham saa vigtigt, som at
IC, s. 215 Han dømmer ikke en Eneste, · langtfra; men der ville Mange blive aabenbare ved,
NB13:84 e de Næringsdrivende, o, · langtfra; men det Foragtelige er, at Prof. M., som
DS, s. 156 aaet, saakaldte Ædrue? Nei, · langtfra; nei ikke med een eneste af dem! Ikke med
PS, s. 255 ikke Forstandens Opfindelse, · langtfra; thi saa maatte Forstanden ogsaa have kunnet
Not3:16 dling og ved Siden deraf en · langtrukken kjedelig triviell Dialog. End ikke i Enkelthederne
EE1, s. 14 ndskriften var tydelig, noget · langtrukken, eensformig og jævn, den syntes at tilhøre
LP, s. 34 saa meget høittravende, som · langttravende Betragtninger, hvis Helt er en storartet
Papir 458 arer Hummer: ja ( et meget · langttrukken ja) ja, saa!: saaledes siger vi: maae vi
BI, note ecté de la folie, qu' en · language technique on appelle hallucination. Bogen
BB:2.a ramatik 1825. Observations sur la · langue et la littérature provencales v.
BA a ethvert Menneske, eller at der i · Languedoc gaaer kun 2¼, men i Bretagne 3⅞.
Papir 4:1 ωσιν ne · languescant, deficiant, deliquium patiantur. /
Not1:8.l rere aliquo modo, etsi parum et · languide ad conversionem suam conferre, eam adjuvare,
BOA, s. 120 n: saa bliver Adskillelsen en · langvarig Historie og bliver en lang Tid et piinligt,
AA:18 en vis Art Romaner. Efter en · langvarig Kamp med Drager og vilde Dyr lykkedes det
NB21:30 er en Kamp paa Liv og Død, en · langvarig Kamp paa Liv og Død, fuld af de rædsomste
SLV, s. 389 omme Oplukken frembringes en · langvarig Knirken. Man bliver utaalmodig, Een vender
NB28:59 Millioner Χstne, og en · langvarig lærd Strid om Sacramentet sub utraque
KG, s. 329 de. Striden kan have været · langvarig og besværlig nok; thi skal den Kjerlige
SD, s. 185 der er vistnok megen, endog · langvarig og qvalfuld Lidelse, i hvilken dog ikke
NB9:51 tænke o: D) der fordrer en saa · langvarig og saa anstrengende Skole som inden et
DD:29 ller mig, at det var efter en · langvarig Passiar med et sligt lærd Udgangsøg,
AE, s. 440 andsning, men Søvnen er en · langvarig Sinkelse. Men saa maa han begynde paa Noget.
CC:13 t. / Undskyld det korte Svar; · langvarig Snak har Du vist maattet døie nok af,
EE2, s. 70 re Scenen saa besværlig og · langvarig som mulig. De to Fruentimmer behøve
NB:92 fordi der hører stille og · langvarig Syslen og Fortrolighed med sig selv og
KG, s. 26 or underligt! Hvilken Strid er · langvarig, forfærdelig, indviklet som Selvkjerlighedens
AE, s. 418 rste, thi dens Strid er saa · langvarig, og Tilbagefaldet til den saa hyppigt, at
Papir 255:2 lettere at bestaae i end i en · langvarig. / / Omfatten af Alt – Afmagt –
Brev 141 en dog ikke være mindre · langvarig. / Din S K. / Det medfølgende Manuskript
OTA, s. 407 er just ubeskrivelig tung og · langvarig. Naar saa er, er rigtignok Talen kommen
NB6:59 Det at blive Gjenstand for dette · langvarige Angreb af Piat er i en vis Forstand det
Brev 7 er strax vil vise sig, for den · langvarige Erindring, der vil ledsage Dig, naar Partiet
OTA, s. 323 Korset op; det Næste, den · langvarige Fortsættelse er: at bære sit Kors.
OTA, s. 211 kløgtig Hedning sagt, at · langvarige Lidelser kan man vænne sig til, men
NB10:92 orsfæstet; saa kommer de · langvarige Martyrier o: s: v:. / Jeg er nu omtrent
NB12:157 t udsat mig for og udholder det · langvarige og dog maaskee meest forbittrende Martyrium,
EE1, s. 151 tige Udførelse, eller den · langvarige Opfattelse af denne Udførelse, men Frembringelsen
NB17:62 Der gives Tilfælde, hvor den · langvarige Reflecteren om at ville eller ikke at ville
Brev 204 t faaer nu leve. Tilgiv mig min · langvarige Taushed, den har ikke sin Grund i, at Du
KG, s. 300 er vil blive store og maaskee · langvarige Vanskeligheder for hendes Forening med
BMS, s. 124 g blev Du end fritagen for de · langvarige, de qvalfuldere Lidelser, Du veed det dog
4T44, s. 322 i Øieblikkets Korthed, de · langvarige, der langsomt pine ham Sjælen ud af Legemet,
OTA e saa forskjellige – og saa · langvarige. Lader os atter her ikke mangfoldiggjøre
NB30:30 a en Studs, sammenlignet med det · Langvarige. Og Judas – dermed var hans jo afgjort
AE, note aa Skrømt, denne Strid, der, · langvarigere end en Trediveaarskrig, fordi der ikke
LF, s. 20 for hvad der gjør Lidelsen · langvarigere, den megen Talen om Lidelsen, for hvad der
NB30:53 oces, en kortvarig eller en · langvarigere. Og denne Processs Betydning? Ja, engang
Oi6, s. 266 -Stedets Herlighed, Opholdets · Langvarighed) fast utroligt billig Godtgjørelse at
EE2, s. 127 tænker Dig Ægteskabets · Langvarighed, saa bliver der for Dig et ængstende
EE2, s. 135 thi det fordrer Tidens · Langvarighed. / Hvad jeg nu her videre vil fremføre,
NB10:98 Meddelelse) forkorter strax · Langvarigheden og Idelighedens Lidelse, fremdeles reduceres
CT, s. 116 , hvor det vender sig om! Thi · Langvarigheden, som synes at tilhøre Timeligheden, de
NB10:98 n er jo just Ideligheden og · Langvarigheden. Det at blive radbrækket er Noget i og
CT, s. 116 e af al Mangel, som jo og den · langvarigste!), eller halvfjerdsindstyve Aar i Lidelse,
CT, s. 114 ig Lidelse, den tungeste, den · langvarigste; afmægtig i sig selv formaaer den Intet
CT, s. 116 heden, hvor det i Længden, · langvarigt bliver saligt at erindre denne ene Gang!
DD:208 ngen Maade vilde være for · langvarigt endog i det bedst indrettede Drama. Ja
NB21:69 r i sin Magt. / Dette er et · langvarigt Martyrium, og som sagt Martyren maa ved
Papir 344:1 t. et Træ? det er for · langvarigt og for beroliget. en Ko? Det er for solid
NB26:26 lig er lidende i stor Forstand ( · langvarigt og forfærdeligt) saa sikkre vi os (
NB7:114 et var maaskee godt. Men et · langvarigt Ophold paa eet Sted, saa er min Productivitet
NB:145.a altid en Evighed; det seer for · langvarigt ud; man seer ikke, at Lidelsen, fordi al
TS, s. 50 lidt, hvor smerteligt og hvor · langvarigt! O, dersom Du lever lykkelig i et elsket
CT, s. 92 for at lyde Guds Villie; men · langveis fra i en vis Forstand kommer den Christne,
SFV, s. 72 mmelsen er netop: at og hvor · langveis fra man kommer til det at blive Christen.
EE:31 tter ikke som Fremmede, der komme · langveis fra, en sparsom Gang aflægge Besøg
OTA, s. 284 n flyver; maaskee kommer den · langveis fra, fra fjerne, fjerne lykkeligere Egne
3T44, s. 242 da kan han sige, han kommer · langveis fra; hvis han naaer til Gud, thi Mange
TTL, s. 397 hellige Sted, naar man kommer · langveisfra, var den bedste Gudsdyrkelse, fordi begge
AE, s. 302 oristisk Forstand en høist · langweilig Sag, et latterligt Sinkerie. Dog er der
BI, s. 132 g dens Udødelighed ligesaa · langweilig som det evige Eettal. / Hvad endelig det
LP, s. 40 flydende i Længden temmelig · langweilige apokalyptiske Drømmerier, maaskee har
EE1, s. 318 eneste, jeg frygter, ere de · langweilige. Endnu har jeg ikke tilveiebragt en eneste
EE1, s. 356 Alt haardt, kantet, uendelig · langweiligt. En Forlovelse har imidlertid ikke i strængere
Brev 202 først 5. / Tornskaden ( · Lanius collurio) i April; de andre Tornskader
BB:2 iese Göttin führt eine · Lanze oder einen Pfeil, womit sie die Herzen
Not1:7 ollinaristiske. ( i Syrien i · Laodicea.) / Nestorianske. / Monophysitiske. Eutyches.
CC:3 ola, curate, ut etiam in eccl. · Laodicensi perlegatur; et ut vos etiam perlegatis
CC:3 uper vos atque illos, qui sunt · Laodiceæ atque quicunque nondum viderunt faciem
CC:3 as. Salutate fratres, qui sunt · Laodiceæ et Nympham et ecclesiam in domo ejus et
CC:3 studium super vos et qui sunt · Laodiceæ et qui sunt Hierapoli. Salutat vos Lucas,
Not13:28.a s / / Antiochus / Theodos fra · Laodicæa / / Apelles. / Herodot fra Tharsus / /
CC:3 etiam perlegatis quæ est ex · Laodicæa. et dicite Archippo vide ministerium, quod
EE1, s. 167 ed sin berømte Afhandling · Laokoon afgjorde Grændsestridighederne mellem
Papir 96:3 en ned, ham omslynger liig · Laokoon alle Slutnings-Consequentser som Slanger.
Not7:41.a fastere, ligesom Slangerne om · Laokoon, de ere de kløgtigste Sophister, mod
Papir 156 gsaa den meest antique Uro ( fE. · Laokoon, der knuses af Slanger) er dog Ro, –
SLV, s. 89 at være gift, hvad var da · Laokoons Elendighed mod min; thi ikke kan een og
NB13:21.c aa en dette Manuscript vedlagt · Lap graat Papir findes bemærket, at dette
NB14:44.a Dette Forsøg ligger paa en · Lap i den ældre Pakke i graat Papir, som
NB:49 e under Himlen. / Hertil findes en · Lap i det gl. Foderal til min Bibel. / /
Not1:7 lføjelser på en løs · lap indlagt mellem bl. [ 33v] og [ 34r] ( Not1:7)
NB15:109 som – den nye · Lap paa det gl. Klædebon. / Paa den anden
HH:2 al-Sindelag, – ikke som en ny · Lap paa et gammelt Klædebon, men som en
IC, s. 60 er om, ikke at sætte en ny · Lap paa et gammelt Klædebon, Ord der netop
BOA, s. 144 Man sætter ikke en ny · Lap paa et gammelt Klædebond, ei heller
BN, s. 113 n total Forvirring, ikke en ny · Lap paa et gammelt Klædebond. Man give sig
Papir 39 ( cfr forøvrigt en anden · Lap Papiir, som maa findes i min Pult), er
DD:7.b laaner sit Lys fra Solen. ( af en · Lap Papir af Dato 5 Jan: 37, som jeg fandt
NB16:78 mer aldeles Paulus over den · Lap Papir han har givet fra sig, hvilken man
NB24:64 skriver en daarlig Haand, paa en · Lap Papir o: D: – jo mere underordnet
AA:22 her afskriver, fandtes paa en · Lap Papir og er ældre end mit Kjendskab
NB24:82 Handling. Saa tager han en · Lap Papir og skriver en Slump Formaninger til
NB16:78 enkastede et Par Ord paa en · Lap Papir til en Menighed. / Saa kom Reformationen
NB14:34 t til et andet der ligger paa en · Lap Papir ved » Indøvelse i Christendom«
BB:42 for al hvad der skal skee ( cfr en · Lap Papir); men ligesom den kan virke afskrækkende,
AE, s. 335 a? Daaben er dog vel ikke den · Lap Papir, som Klokkeren udsteder – og
NB10:2 10:2) og løs indklæbet · lap på første blanke blad ( NB10:3) /
Papir 209 / / Men har jeg ( cfr. en anden · Lap) opfattet det romantiske Standpunct som
NB11:123 , s. 127, med den indlagte · lap, NB11:124, hvortil der er henvist i NB11:123
NB15:17.a rkning fandtes paa en gammel · Lap, som laae ved Heftet af Skrifterne. /
NB14:44.d s Forf fra Begyndelsen. cfr en · Lap, som ligger i Journalen NB13, at naar jeg
NB2:107 ver overvinde dem. / En ældre · Lap. / Hvor abstrakt det Evige er, kan ogsaa
NB10:97 / Af en nogle Uger ældre · Lap. / Overhovedet er jeg ængstelig for at
Papir 431.e krift: / , og atter igjen med · Lapidar Stiil og paa tvært med udstrakte Arme:
EE:96 t med smagfuld Fragtur og grandios · Lapidar Stiil, med behørigt Tryk og Eftertryk
NB17:76 onements, ogsaa Det som med · Lapidar-Stiil skulde staae ene og eneste som det Afgjørende
PH, s. 55 kke formaster sig til at bruge · Lapidarstil, eller nedværdiger sig til at trykke
KK:5 ke Raad det er et Kongerige af · Lapidar-Tanker, hver enkelt er en Point de Vüe-Maaler
KK:7 us ex duobus: 28, 16: in Zione · lapidem fundamentalem jeci ( Jehova) lapidem probatum,
KK:7 m fundamentalem jeci ( Jehova) · lapidem probatum, angularem, pretiosum et bene
Not1:9 rebus similis est trunco vel · lapidi vel statuæ vita carenti ex ingenio et
CC:1.g ελης propr: · lapidibus carens, ex α pr: et ϕελλευς
CC:10 m: si bestia attigerit montem · lapidibus obruetur. et tam horribile erat visum M.
CC:10 a, etiam vincula et carceres, · lapidibus obruti sunt, dissecati sunt, tentati sunt,
EE1, s. 256 emme, Rinville træder op. · Lapierre har, istedetfor at sige Domestikerne neden
EE1, s. 262 en har paa Haand.« / · Lapierre melder en ny Fremmed. Man bliver enig om,
EE1, s. 242 dt Andet kan see af Tjeneren · Lapierres Monolog i 3die Scene. Med Judithes Dannelse
KK:7 itudinis probatæ, ideo ille · lapis bene fundatus est. – Alter locus.
KK:7 8, 14: Jehova asylum erit idem · lapis offensionis et rupes, in quam utrumque
KK:7 rmo est de Jehova, sed quomodo · lapis offensionis? quia Judæi sæpe a Jehova
CC:1 inter vos constitit. Ille est · lapis, a vobis ædificantibus parvi habitus,
NB29:18 re Msk.); men saa er det at · lappe det aller forkeerteste. / Vogter Eder for
NB29:18 den. Men deels er nu det at · lappe just ikke at gjøre Noget bedre ( naar
BB:44 es Hjælpemidler hvorved man vil · lappe paa den ( ved at drikke Duus etc etc.)?
NB29:18 a at ville bedre den ved at · lappe paa den. Men deels er nu det at lappe just
PF, s. 88 vende gamle Klæder, med at · lappe sammen og saaledes. Og dog var han jo ved
PF, s. 88 derledes dialektisk end det at · lappe sammen, thi den, hvem de Ærekjære
NB29:18 Stykker for at komme til at · lappe) og deels er det saa uheldigt, at vi Msker
NB27:68 lidt Klinken og Kluddren og · Lappen det synes Mynster nok kunne bruges men
Not3:1 us, in denen man sich fremde · Lappen für zukünftigen Gebrauch sammelt.
NB11:123 ( NB11:123.a). På · lappen læses øverst: » ad Journalen
AA:15 fandtes paa nogle circa samtidige · Lapper / / Naar jeg seer paa en Mængde af enkelte
BOA, s. 242 erpaa vilde gjemme alle disse · Lapper i en Skuffe, og saa en Tid efter, maaskee
Not13:41 dertil som findes paa smaa · Lapper i Exemplaret. / / Den Definition som Plato
DD:208 ngde opslagne Bøger og · Lapper Papiir, paa hvilke han har noteret Eet
BOA, s. 242 er Noget. Dersom En paa smaa · Lapper Papir vilde skrive saadanne korte Sætninger
BB:25 n, ( cfr: i d.H. en Mængde · Lapper Papir) saaledes som det ingensinde hverken
Papir 179:8 ærkninger fandtes paa nogle · Lapper Papir, og synes alle at stamme fra August
DD:208.l rhaanden blive at udføre paa · Lapper Papir. / Naar v. S. ret udfoldede sin Skepsis
BOA, s. 243 abrupte Sætninger paa smaa · Lapper Papir; dersom han fremdeles leiede hele
NB15:63 pplaus og Lavrbær-blade! / To · Lapper som laae ved » Fra Høiheden vil
EE1, s. 15 em disse Papirer en Mængde · Lapper, paa hvilke der vare skrevne Aphorismer,
NB15:2 Virksomhed / p. 64. / / / To · Lapper, som ligge ved » Fra Høiheden
NB15:62 en afskrift af to ældre · lapper. SK har tilføjet ordene » Dette
SLV, s. 295 thiske, men at en theatralsk · Lappeskrædder havde kluddret Noget sammen. Og denne Maalestok
LP, note tilt hos en eller anden poetisk · Lappeskrædder. / » Kun en Spillemand« 1,150,
AE, s. 403 af Erfarne og Forstandige, af · Lappeskræddere og Kjedelflikkere, der ved Hjælp af
Papir 549 r maa gjøres Alt for at faae · lappet Hullerne; den Anden siger nei, Tæppet
BB:12 de, und einem Anhange von der · Lapponischen Wahrsager Ränken, wie auch sonst etlichen
NB2:23 Slagtersvend og Kræmmer og ung · Laps bliver sig selv vigtig ved at bladre i
DJ, s. 70 faae at see, om Don Juan er en · Laps, en Vindbeutel ( hvad et Menneske bliver,
LA, note har faaet en Foræring af en · Laps, som har kjøbt den i Forlegenhed for
NB:77 Naturforskeren Mikroskopet ligesom · Lapse bruge Lorgnetten, kun bruges Mikroskopet
NB5:132 l blive vred, som vilde jeg · lapse mig, og at han ikke skal ophøre at hjælpe
NB8:80 Læseren Leilighed til at · lapse sig med at læse det høit ell. Sligt
NB11:97 det er flaut, at høre et Msk. · lapse sig saaledes, han vil have Historiens Erfaring
LA, s. 30 ornærmet næsten af unge · Lapse, hvilke Stedmoderens Coquetteri begunstiger,
NB6:16 kom H. selv med sin fløsede og · lapsede Anmeldelse af Enten – Eller, item
NB18:26 sen drages frem, selv efter hans · lapsede Forord. Og imidlertid skulde jeg bringe
NB13:49 meget farligt, ligesom hine · lapsede Ord af Heiberg om Enten – Eller.
LA, s. 48 een og paa den anden Side den · lapsede Ugenerethed, som et saadant Tjeneste-Menneske
SLV, s. 117 færdige Forstudier fra en · Lapseperiode, der stundom forgifter mere end man troer.
BN, s. 117 – om jeg end ingenlunde · lapser mig med at være villig dertil eller
AE, s. 55 har Troen o. s. v., at det er · Lapseri at gjøre Ophævelser derover eller
NB13:89 er det Frivillige usandt og · Lapseri. / Dette har beskæftiget mig overordentlig.
NB12:38 Inderlighed for sig selv, det er · Lapserie » hvad skulde vel han have saaledes
JJ:31 261. / Det er et ret comisk · Lapserie af Apollonius af Tyana, den Udvidelse af
JJ:31.b 6 Bog, 11 p. 500. / Et lignende · Lapserie af en af Heraklits Tilhængere. Heraklit
AE, s. 50 n Extraordinarius, er ligesom · Lapserie i Forhold til det sædelige Liv), men
AE, s. 375 Lighed bliver Næsviished, · Lapserie, Formastelighed o. s. v. Dersom Gud i sin
TSA, s. 81 jo, nær havde jeg sagt et · Lapserie, men rigtigere sagt, det er Blasphemie at
DS, s. 257 være Guds Tanke, men er et · lapset Paafund af Mennesker, hvorfor der ogsaa
NB14:108 r, og saa den anden Broder · lapset paatager sig efter en Halvtimes Forberedelse
NB24:76 humoristisk, at det næsten er · lapset. / a cfr. Henry Calvins Leben 3die D. p.
Not1:6 n Artikel: docent, quod post · lapsum Adæ omnes homines secundum naturam propagati
CC:7 gnoscendam, ut expediant se ex · laqueis diaboli, a quo capti tenentur ad ipsius
CC:6 is ne in opprobrium incidat et · laqueum diaboli. Diaconos eodem modo honestos (
CC:6 ncidunt illi in tentationem et · laqueum, et cupiditates multas incognitas et noxias,
CC:3 os.) et pax Chr: præmia sua · largiatur in animis vestris, ad quam vocati estis
CC:6 in bonis operibus, faciles ad · largiendum, communicantes, cumulantes sibi thesaurum
NB22:126 t quem devotio non inliceret ad · largiendum, necessitas cogeret ad exsolvendum ....
CC:3 nis vestræ vivificavit vos, · largiens nobis omnia peccata; exstinguens quod est
Not1:9 / apologia conf: hæc · largimur, quod angeli orent pro nobis. Articuli Schm:
NB22:95 e tanto egentior devotione; · largior corpore, angustior mente; eademque, ut
CC:1 accusant, nemo potest me illis · largiri, Cæsarem invoco. Tum Festus, collocutus
CC:2.b πους, · largiter produco efficio, ut sit. In N. T. semel
Papir 15 choragium, ludus choricus) · largitio, impensæ. Hinc επιχ:
CC:2 lutis et hoc a deo, quod vobis · largitum est ob Chr., non solum in eum fidem habere
CC:1 tet te Cæsari sisti et ecce · largitus est Deus tibi omnes tecum navigantes. Quare
CC:2 s etiam eum superexaltavit, et · largitus est ei nomen super omne nomen, ut in nomine
Not13:6 ea en Roman af Heliodor Biskop i · Larissa, den omtales i Gottschedens Oversættelse
TAF, s. 297 diken! overalt, i Verdens · Larm – ak, hvis han ikke med sin Stemme
AA:53 mig selv, dog ikke ved støiende · Larm – det Surrogat hjelper ikke, men
EE1, s. 367 yrre det, ingen Lidenskabers · Larm afbryde det. Det er som var jeg ikke tilstede,
OTA, s. 200 ngden, der, hvor de med stor · Larm dadle Noget af hvad der bliver sagt og
EOT, s. 268 kker den ingen Opsigt, ingen · Larm denne hendes ubetingede Ligegyldighed,
EE1, s. 282 r man ikke, ikke den mindste · Larm eller Bevægelse undgaaer Een. Her er
LF, s. 20 ldt det end er i sig selv, med · Larm eller med Anskrig, nei det kommer sagte,
SD, s. 143 naar Verdslighedens · Larm er forstummet, og den rastløse eller
Papir 434 re saa megen Støi og · Larm for at forhindre, at Ulvene ikke komme.
OTA, s. 174 de Folkemængde, i Verdens · Larm fra Dag til Dag og fra Aar til Aar tages
FF:156 Forsamling, naar Støi og · Larm giver den et Villies-Substrat til at holde
EE2, s. 312 Tid vil kunne fremtage, ingen · Larm kan forvirre den for ham, ingen Aandens
EE1, s. 184 er det et Slag af Tungen, en · Larm man kan fremkalde, som man selv det vil?
KG, s. 377 e Lige for Lige. Her i Livets · Larm mærker han maaskee ikke Evighedens eller
G, s. 34 Etage sig selv strax, og deres · Larm og Bravoraab er ikke en æsthetisk Vurdering
DS, s. 217 sted, langt borte fra Verdens · Larm og dens Adspredelser og dens Farer, for,
EE2, s. 141 svage, at de behøve dygtig · Larm og en adspredende Omgivelse for at kunne
BA, s. 457 er han at holde den borte ved · Larm og Forvirring, men han byder den velkommen,
F, s. 524 stille Bolig, at ikke Verdens · Larm og Møie skulde naae forstyrrende derhen;
CT, s. 175 , uendelig langt borte fra al · Larm og Skrig og Høirøstethed, fra Tilværelsens
EE2, s. 141 naar der derimod er · Larm og Støi omkring dem, nøder denne
Brev 268 a fjernt fra den politiske · Larm og Støi, saa fjernt som Deres landlige
SLV, s. 34 snart hørtes kun Glassenes · Larm og Tallerknernes Klang, og Spisningens
BOA, s. 165 gsel og Mylder og Opløb og · Larm og Travlhed, gjennem hvilken Øiet skal
4T44, s. 356 or sørgeligt, hvis Livets · Larm og Uro fra Slægt til Slægt tidligere
LF, s. 27 ller hade ham. Ja, naar der er · Larm omkring Dig, eller naar Du er i Adspredelserne,
BI, s. 80 an midt under den støiende · Larm paa Torvet havde hørt den guddommelige
Papir 254 midt i Livets støiende · Larm til Eremiter, hvad enten de nu som Moralisterne
TAF, s. 297 temme forvandler ham Verdens · Larm til Stilhed! i Eensomheden – ak,
Brev 80 ik stille, for at lade denne · Larm tvinge Tanken ind efter – Hurra for
JJ:286 ilken der høres en Larm. Denne · Larm vilde have været nok for Grækerne
EE1, s. 181 hun søger Modsætning, · Larm, Adspredelse, for medens Alles Opmærksomhed
IC, s. 252 e fra Verdens Adspredelser og · Larm, at hun under sin elskelige Gjerning i Hjemmet
NB27:66 tilbage er Indtrykket af en tom · Larm, der dog gav sig Mine af at ville betyde
EE1, s. 191 ved Hadets og Forbittrelsens · Larm, der dog kun lyder med Eftertryk, naar Don
TTL, s. 392 ligen, da bliver hans Tale en · Larm, der forstyrrer Stilheden, og Din Opmærksomhed
BI, s. 143 ing, idet det vil være den · Larm, der jager Læseren hen til det Punkt,
NB32:134 ikke, den uhyre officielle · Larm, der kunde høres paa flere Miles Afstand,
EE1, s. 94 rnes Spil, Beruselsens vilde · Larm, der nydes blot i evig Tummel. Dette Riges
3T43, s. 100 Tumleplads for Livets vilde · Larm, der var intet Øre, der samlede Forvirringen
SLV, s. 176 shav! Nu lød en forvirret · Larm, et blandet Skrig af allehaande Fugle, og
EE:43.a Liv, end i Verdens-Forviklingens · Larm, han er ikke mindre i sine Styrelser med
Papir 270 lkerige Stæder, i Byens · Larm, han vidnede i Fængslets stille Afkrog.
DD:36 e paa en øde Øe men i Livets · Larm, hans Humor er ikke et æsthetisk Begreb
FB, s. 171 ve hinanden ved Støi og · Larm, holde Angesten borte ved deres Skrig, og
F, s. 499 hvilken der udgik en forvirret · Larm, hvilken dog stundom afbrødes, for atter
2T44, s. 188 der, høres især i den · Larm, hvor Travlheden mindst synes at være
NB32:116 o ivrigere han er i at gjøre · Larm, i Haab om at fange desto flere Fugle, jo
Papir 306 været en Mand i Stadens · Larm, i hvis Hjerte den opkom. M: T: vi tale
Brev 138 saa fjernt høre Verdens · Larm, ikke ængsteligt støiende, men stille
EE1, s. 43 Den var forfærdiget af den · Larm, Kattens Been gjør, naar den gaaer paa
4T43, s. 144 evare denne Lighed i Verdens · Larm, med den at gjennemtrænge Forvirringen.
EE1, s. 214 ikke ere Medlydere i Livets · Larm, men eensomme Fugle i Nattens Stilhed, kun
2T44, s. 192 Sundhed, at den ikke gjør · Larm, men i Alvor og Stilhed hjælper et Menneske,
SLV, s. 131 isposition. Han gjorde ingen · Larm, men som et Barn, der er vant at skjøtte
Papir 270 d, forstyrres ikke af dens · Larm, men stille og dyb søger den Gud i sin
4T44, s. 313 fter Trøsten, i Tankernes · Larm, naar han forgjæves lytter ud efter et
Brev 133 ve, ell. midt i den støiende · Larm, naar Ingen forstaaer mig. – I Midnattens
NB35:15 re, og derfor ønske vi · Larm, og et saadant Larmende er ogsaa Verdenshistorien;
Papir 240 eppe veed Een det, førend den · Larm, om end svagt, er begyndt, det Blus tændt,
Not11:17 gen Øvelse, hører en · Larm, saa vender det Hoved derhen, hvorfra det
G, s. 38 e Landsby, hører dens stille · Larm, seer Fodstien, der løber hist nede om
EE2, s. 141 rstyrres ved den allermindste · Larm, som ikke kunne tænke, naar Een gaaer
FF:28 le Kreds midt i Livets støiende · Larm, som paa en Maade er Grundtonen i Stykket,
F, s. 523 jeg førtes bort fra Verdens · Larm, som var jeg kommen til et eensomt Sted,
AA:1 t Veemod, at finde støiende · Larm, Telte og Borde, hvor mærkeligt nok næsten
TTL, s. 392 skeligt at finde den i Livets · Larm, vanskeligt at finde den hvor den er, naar
JJ:286 indenfor hvilken der høres en · Larm. Denne Larm vilde have været nok for
BI, s. 227 skal leve fjernt fra Verdens · Larm. Men dette var ikke Tilfældet med Socrates.
PMH, s. 68 ntagelsen c afbrudt af Livets · Larm. Som naar et Menneske, der veed at skjule
OTA, s. 200 jengive Bifaldets og Dadlens · Larm: hvor skulde der, som man siger, en Ynglings
NB32:104 000 Msker, som støie og · larme tumultuarisk. Nu kommer der Politie til.
BOA, s. 111 nuomstunder ansees derfor, at · larme, at blive rød i Hovedet, at see anstrænget
NB27:43 let eller oprørsk sukke eller · larme, at der ikke er saadan Aand til, der, naar
Papir 306 edes daarligen støie og · larme, beskæmme Apostelen og sig selv. Priset
LF, s. 19 askee feil, og Du hører det · larme. Dersom Du haster og gaaer med den Besked,
AE, s. 498 ører, grynte mod ham eller · larme: er det tilladt at værge sig mod en Røver
JC, s. 19 e paa de Forbigaaende; Vognene · larmede dem forbi og overdøvede Faderens Stemme;
NB31:120 are Tusinder, som støiede og · larmede og fortvivlede og af Harme over den arrige
EE2, s. 86 r kan høre en Støien og · Larmen af Børnene og af hende, og hun selv
4T44, s. 297 ikke Menneskenes Taler, ikke · Larmen af de Handlende, men hvor Ordet forklarer
OTA, s. 142 me, et Sandsebedrag, som naar · Larmen af de Mange paa Afstand synes for Øret
Brev 264 en, hvor der er den stille · Larmen af de mange Smaa-Familier. 1ste Akt. To
EE2, s. 39 dsfuld Glæde. Naar stundom · Larmen af de stridende og arbeidende Tanker, af
PMH, s. 68 i samme Nu Vognenes Raslen og · Larmen af Færdselen endog gjør det nødvendigt
SLV, s. 258 i en Kjøbstad: den stille · Larmen af Mennesker, at Alle kjende hinanden,
SLV, s. 258 stet er det som en stille · Larmen af Mennesker, hvilken paa mig idetmindste
AE, s. 215 rkt, og da jeg frygtede ved · Larmen af min Bortgang at forstyrre mere end ved
SLV, s. 118 eligt er det mig, at høre · Larmen af Ord som: slank, fyldig, svulmende o.
AA:9 el for Molluskernes Skyld. En uhyre · Larmen af Vildænder, Maager, Krager osv. og
Papir 264:5 o) travle og støiende · Larmen at overdøve den indv: Trang som aldrig
LA, s. 24 asse, i Fælledsskab og med · Larmen at ville fordre hvad der kun kan blive
OTA, s. 167 rd, turde Du da, naar ingen · Larmen foranledigede Dig til at tale i Vildelse,
SLV, s. 20 væsentligen Fjas. Den ydre · Larmen gjør slet Intet fra eller til, saa lidet
G, s. 40 hyres Bug, i hvilket Jonas sad; · Larmen i Galleriet var som en Bevægelse af
TTL, s. 392 r, naar han ikke selv bringer · Larmen med sig. Hvor stille og hvor alvorligt!
EE1, s. 315 vægelse dysser mig, deres · Larmen mod Baaden er en eensformig Vuggesang,
LA, s. 24 tisk med Ufornuftens Skrig og · Larmen og blot være kjendelig paa Menneskestimlen.
EE1, s. 195 finde dem i Hovedstaden, thi · Larmen og Folkemængden skjuler Meget, imidlertid
OTA, s. 200 lde med umaadelig Skrigen og · Larmen og Haandklap, der, hvor ovenikjøbet
F, s. 479 kun med Hensyn til Støien og · Larmen og Spektaklet og den geskjeftige Travlhed
KG, s. 362 t fra al denne Øieblikkets · Larmen og Støien for at finde den Stilhed,
BI, s. 87 elighed, der svarer til denne · Larmen og Støien i al Evighed, er enten Systemet
Brev 171 ngde Egern, som ved deres · Larmen og Støien især i de afsides liggende
PH, s. 57 ormodentlig har forhindret, at · Larmen og Støien og Skriget og Sladdren kommer
Brev 139 ngsel i mig uvedkommende · Larmen og Støien, da seer jeg Vinduet aaben,
Brev 45 begyndt men under en saadan · Larmen og Støien, Piben, Banken paa Vinduerne
EE2, s. 271 skræmmer han den bort ved · Larmen og Støien. Hvilken Gratie og Anstand
BI, s. 79 Sophisternes indholdsløse · Larmen og umættende Svælgen, alt dette var
EE1, s. 39 de sig her ud af Støien og · Larmen paa Gaden, med en Aabenbarelses hele Overraskelse.
3T44, s. 242 rer man den ikke, da gjør · Larmen paa Jorden det let, at man ikke savner
3T44, s. 242 er der langt til Himlen; og · Larmen paa Jorden gjør, at man vanskelig hører
KG, s. 361 aa han netop i Øieblikkets · Larmen søge Glemsel for sit Fald, han maa nu
SLV, s. 21 t Theater, hvor Omgivelsen og · Larmen tvinger Modsætningen frem. Altid er
SLV, s. 249 ion ad modum Beatrice i viel · Lärmen um Nichts. / O! Tungsind hvor Du dog har
Not3:17 vet i en bestemt Retning. / Viel · Lärmen um Nichts. von Joseph Freiherren v. Eichendorff
BOA, s. 98 e Anskriget forplanter sig og · Larmen voxer: desto vanskeligere bliver det jo
F, s. 480 a varieres, medens Støien og · Larmen voxer; thi de tomme Tønder rumle mest,
TS, s. 73 Massen, Mængden, Publikum, · Larmen! Og Mennesket, dette kløgtige Hoved,
SLV, s. 388 isk Figur med sin Skrigen og · Larmen, at hendes Adfærd erindrer om mangen
SLV, s. 23 ernes Stemning, Festlighedens · Larmen, Champagnens skummende Lyst erindres bedst
SLV, s. 25 an er afsides, som den fjerne · Larmen, der borger for, at de Øvrige tage bort
Papir 318 es Dele af Haven, bort fra · Larmen, for at vinde sig selv, og nu igjen opdagede
NB25:12 or afmægtig i al Din Rasen og · Larmen, hvad formaaer Du, see her hvad Du formaaer:
OTA, s. 175 t gaaer videre og videre, og · Larmen, hvori det Sande bestandig gaaer mere og
G, s. 41 eatrets Rum, Intet høre uden · Larmen, hvori jeg boede. Kun engang imellem reiste
4T44, s. 376 ans Tanke til at overdøve · Larmen, i Natten, naar Alt er stille, arbeider
BA, s. 455 , ikke i Adspredelsen, ikke i · Larmen, ikke under Arbeidet, ikke om Dagen, ikke
SLV, s. 34 Taffelmusikken bleven borte i · Larmen, nu lød den atter. Snart stod Tjenerskabet
TS, s. 73 e, nye Midler til at forøge · Larmen, til at udbrede, med størst mulige Hast
OTA, s. 283 delse, medens Du dog ved tom · Larmen, ved jagende Utaalmodighed er i Pagt med
JJ:515 ns Størrelse, efter Skriget og · Larmen. / ... og finder, at det er en Gaade som
G, s. 25 sig i en tom og indholdsløs · Larmen. Erindringen er den ethniske Livsbetragtning,
EE1, s. 97 ed at lytte til Bølgernes · Larmen. Naar Don Juan fastholdes saaledes, da bliver
CT, s. 120 r, bruger den Trængselens · Larmen. Naar saa ved Trængselens Hjælp alle
EE1, s. 166 el til at sluge Elementernes · Larmen. Og hvorfor bryder den ikke endnu voldsommere
G, s. 40 esto eventyrligere virker denne · Larmen. Overalt hvor jeg kunde see, var der for
G, s. 32 hans Stemme maa overdøve · Larmen; han maa være grusom, lade Alt hugge
2T44, s. 218 g og opløser ham i en tom · Larmen; hans Kraft sløves i feig Overtroiskhed,
PS, s. 216 denne Situation, at et saadant · larmende » Rabalderfjog« skulde ved
Papir 318 r ikke mere; man lader det · larmende [ Liv?] bag ved sig, og Barnet gik ikke
TS, s. 75 at overfare, saa meget med det · Larmende at gjøre og kun altfor meget: passer
EE1, s. 280 ferentieret sig i den blindt · larmende Begeistrings Tomhed. Den senere Kjedsommelighed
SLV, s. 265 e til Grund for Hovedstadens · larmende Bevægelse. Paa Christianshavn boede
SLV, s. 257 e til Grund for Hovedstadens · larmende Bevægelser. Det er ikke her som bevægedes,
SLV, s. 351 der mere Gudsfrygt end i de · larmende Byer, at Sømanden har mere Gudsfrygt
OTA, s. 134 afføre sig alt hvad der er · Larmende da det er tomt, for skjult i Stilheden
NB35:15 nske vi Larm, og et saadant · Larmende er ogsaa Verdenshistorien; men er det mere
EE1, s. 39 De herskabelige Vogne rullede · larmende forbi, Arbeidsvognene overdøvede disse
SFV, s. 13 kan forstaaes hverken paa en · larmende Forsamling, eller af et høistæret
OTA, s. 201 t, der skal stemmes paa i en · larmende Forsamling, eller Noget, der i en Hast
BI t forskjellige Skoler af Disciples · larmende Forsøg paa at udlede deres Oprindelse
G, s. 31 roer ligesaa lidet paa de store · larmende Følelser som paa Ondskabens snedige
TTL, s. 393 rd og høirøstet Tale og · larmende Gjerning for at faae den bort, for istedenfor
LP, s. 52 Misundelsesværdige Lod! men · larmende Glæder kunne vente os i vor nye Tilværelse,
Papir 110 nsenter), som man med allehaande · larmende Instrumenter maa holde borte, saaledes
Not8:44 han et Øieblik op, lyt nu den · larmende Klagesang af Alle dem som mene, ikke at
SLV, s. 66 veren har sit Smuthul ved den · larmende Landevei, og Myreslugeren sin Tragt ved
4T43, s. 159 naar den kalder ham fra den · larmende Leeg, hvor han var Konge og Keiser, til
PS, s. 235 løitespillerne og de andre · Larmende maa udjages af Sorgens Huus, dersom ellers
TS, s. 74 un kan ogsaa forsøge paa en · larmende Maade at blive Magt: det Sidste er uskjønt
BI, note ve de Tilstedeværende paa en · larmende Maade deres Bifald tilkjende, fordi han
Brev 80 sidder her i et Hotel ved et · larmende Middagsbord, hvor man taler alle mulige
TS, s. 73 res, og skal det, betjent ved · larmende Midler, raabes støiende ud for at høres
BOA, s. 110 t skaffe sig Ørenlyd i den · larmende Mængde, og derpaa vil han convertere
JJ:173 lhed tager Fortællingen om den · larmende Nattetime sig bedre ud, mere phantastisk.
NB3:39 ig selv endnu engang mod den · larmende og rasende Pøbel; den anden Deel beordrer
G, s. 88 isk Rasen, hvor Tankerne staae · larmende op som Nationerne i Folkevandringen, der,
BA, s. 458 d er, at en Uhrhøne flyver · larmende op, han oplever Alt fuldkomnere, nøiagtigere,
FB, s. 164 ikke har andet at sige end et · larmende Ord, der Intet betyder, men kun betegner,
EE1, s. 90 ngde intetsigende men meget · larmende Prædikater, eller i linguistisk Geilhed
3T43, s. 88 I Verdens Hovedstad, i det · larmende Rom, hvor Intet kunde modstaae Tidens tøilesløse
EE1, s. 181 hende, Musikkens Toner, den · larmende Samtale, lyder saa fjernt, at det er, som
Not6:21 ikke saa stor Betydning for den · larmende Samtid som efter Tiders Forløb i Historiens
BI, s. 201 ganske ypperligt betegner den · larmende Snak, der dog intetsteds har hjemme, og
NB32:116 en give sig til at musicere saa · larmende som muligt: jo ivrigere han er i at gjøre
OTA, s. 182 er fra Landet kommer til den · larmende store Stad, i Mangfoldigheden, der, hvor
Papir 306 Lyd paa hans Læber, en · larmende Tale i hans Mund om, at den er Jøder
AE, s. 43 at naar Tanken mangler i den · larmende Tale, saa er det Tankeløsheden der slaaer
TTL, s. 455 end Slægt med Slægt sig · larmende til fælles Gjerning, og glemte den Enkelte
SLV, s. 309 er stærkere end det mest · larmende Udbrud. Nei, det er stille i den Forstand,
OTA, s. 135 ndringsmanden fra den alfare, · larmende Vei kommer til de stille Steder, da er
AE, s. 253 re Inderlighed er udvortes, · larmende Væsen. Naar han gjør det, da skal
LF, s. 19 er taust; selv naar det raser · larmende, er det dog taust. I første Øieblik
4T44, s. 356 Barnet og Ynglingen ud i det · Larmende, flokker ham om det Høirøstede eller
BA, s. 450 r noget Andet, noget Stort og · Larmende, han er trods al sin Alvor en Spøgefugl,
NB:64 lst afgjørende, stemmende, · larmende, lydelig Betydning) Usandheden strax være
SFV, s. 86 st afgjørende, stemmende, · larmende, lydelig Betydning), Usandheden strax være
4T44, s. 343 ke er den høirøstet og · larmende, men stille og lummer og dog vellystig fængsler
AE, s. 168 uden, hvilken al deres travle · Larmens Vederqvægelse i Sammenligning med hiint
TTL, s. 393 ikke til, denne Stilhed, han · larmer blot, eller har Du vel ogsaa nogensinde
EE1, s. 38 dit furede Ansigt, forgjeves · larmer Du med Narrebjelderne; Du kjeder mig; det
NB32:104 Nei, det om Folke-Stimlen · larmer eller er stille gjør ikke Udslaget –
Papir 553 for er Χstd. Uro. Saaledes · larmer Fiskeren ogsaa for at skrække Fisken
SD, s. 180 d, der vil glemme, og da det · larmer for stærkt derinde maa der stærke
NB29:95 ndet Priisskrift af S., saa · larmer han, ganske alvorligt, derover i Fortalen,
OTA, s. 213 hvor Mængden støier og · larmer i Aarhundredets fortumlede Navn, at sætte
NB32:110 ren naar han har sat Garnet, da · larmer i Vandet for at jage Fiskene ad den Vei
IC, s. 156 jeftiget med hvad der vistnok · larmer i Øieblikket, men ikke giver Gjenlyd
OTA, s. 168 er uegentligen talt. Thi det · larmer jo rigtignok stort og forfærdeligt det
CT, s. 289 t ingen Helligdag. Derudenfor · larmer Livets Gjerning næsten hørligt ind
NB17:102 ves raaber og skriger det, · larmer og gesticulerer – det hjælper
OTA, s. 233 dens Mængden støier og · larmer og seirer og jubler; medens den ene Enkelte
KG, s. 279 an har travlt, han skriger og · larmer og staaer paa sin Ret for at sikkre sig
NB28:52 lige Straffe paa det. / Saa · larmer og støier og ivrer man mod Fritænkerne,
4T44, s. 376 ei, han arbeider. Naar Livet · larmer om Dagen, da arbeider hans Tanke til at
OTA, s. 171 Skyld«, støier og · larmer, er idel Uro, kaster sig i Tiden, ligesom
CT, s. 289 denne Stilhed, medens Verden · larmer, er netop den gudelige Stilhed. –
SFV, s. 25 ristenheden, han støier og · larmer, erklærer næsten Alle for ikke at
OTA, s. 340 den ikke sagtmodigt. Thi Mod · larmer, Høimod kneiser, Taalmod tier; men Sagtmod
OTA, s. 209 hvor Mængden støier og · larmer, thi hver Deeltagende er væsentligen
SFV, s. 26 ordømmer, man støier og · larmer: dette har ikke Værd i og for sig selv
TS, s. 73 Guds Ord; skaf Taushed! O, Alt · larmer; og som man siger om en hidsig Drik, at
NB27:66 bliver lige klog eller dum. Der · larmes nok; men betræffende Det, som egl. beskjeftiger
EE1, s. 371 kjørte forbi, ikke havde · larmet saa stærkt, saa kunde De selv have hørt
EE2, s. 122 re ikke vilde digte Andet end · larmoyante Dramaer med al mulig Angst og Forfærdelse,
SLV, s. 26 ts Forsvinden, og ud af denne · Larms fjerne Hendøen bliver Eensomheden hørlig
Papir 465 lk har at opvise, Hertugen · Larochefoucauld. Han siger: man tilgiver Den, der har gjort
EE1, s. 426 in udødelige Præsident · Lars hos Claudius, og Du har et Billede af og
G, s. 30 ighed til at opfriske Mindet om · Lars Mathiesen og Kehlet. Da jeg kom til Stralsund
Brev 268 , hvorledes Rhabek svarede · Lars Mathiesen, da denne skulde besvare det
JJ:285 de Djærvhed og Aandrighed a la · Lars Mathiesen. Heldigt at han har valgt de
EE1, s. 426 der forestiller Præsident · Lars. Særskilt har jeg ikke kunnet faae det
NB12:22 Hjørnet af Studiestræde og · Larsbjørnstræde No 174 i Stuen, ind ad Porten, portofri
NB4:11.a Sommerfuglen vinder ved at tabe · Larvens Svøb. / Dette er Christendommens
Brev 235 er mit Legeme en ypperlig · Las; men til at præsentere mig for en Majestæt
CC:1 us portus, cui prope erat urbs · Lasaea. Satis magno temporis spatio interjecto,
EE1, s. 400 tigheden er vild, uskjøn, · lasciv. Nei da holder jeg paa Frederiksberg-Have.
CC:8 e lasciviæ ( non infames ob · lasciviam) aut immorigeros. Oportet enim episcopum
CC:8 os fideles, non in accusatione · lasciviæ ( non infames ob lasciviam) aut immorigeros.
EE2, s. 33 de forliebte Mennesker med de · lasede Hjerter, da Du derimod ypperligt forstaaer
Papir 426 Um das Leben zu erwerben / · Laß mich sterben Herr mit Dir / Dette Vers
NB11:54 / Um das Leben zu erwerben, / · Laß mich sterben, Herr! mit Dir! / /
Not7:1 ie Welt ist Gott! / O Mensch · lass nicht vom Menschen los, / Ist deine Sünde
NB11:54 st das Leben mir erworben, / Ach · laß sterben mich mit Dir. / / / Grunden, hvorfor
Papir 305:3 / 25 Aar gl. / » .. So · laß uns leben / Wir beten, sing' n, erzählen
SFV, s. 100 rmaning af Lessing, » · laß uns nicht weise seyn wollen, wo wir nichts
AA:14.1 und es in Erfüllung gehen zu · laßen –: Wache auf, der Du schläfst.«
Not3:1 lde volkommen übertragen · lassen ...... Wie schlecht sieht es altso mit
DD:23 erden, die sich zuweilen hören · lassen ohne daß man weis woher sie kommen oder
BB:12 ch weniger Mephistopheles. So · lassen sich ebenfalls mehre Geister, Drachen und
BB:22 kter für Sie – gut; · lassen Sie ihm Gerechtigkeit wiederfahren, oder
EE:13 , will ich dich in der Felsenkluft · lassen stehen, und meine Hand soll ob dir halten,
BI, note und platonischer Dialoge, und · lassen uns in Ansehung des Resultats ( Inhalts)
BI, s. 274 m bloß Abstracten bewenden · lassen wollte), anfører han Socrates' Samtale
NB19:26 sich weigern sich trösten zu · laßen«. Nemlig i Modsætning til ene at trøstes
BI dürfen wir nicht aus der Acht · lassen, daß diese ganze Aehnlichkeit unseres
BB:7 diesen Geist uns fühlen zu · lassen, der dem Menschen beigegeben ist, ihn in
BI, note verdächtige Winke vermuthen · lassen, in noch mancher Rücksicht zu der Classe
BI, s. 142 tes so über den Tod reden · lassen, und ihm eine solche wahrhaft gemeine, geist-
Not3:6 smus unmöglich aufkommen · lassen, wie ihn die Zeit forderte, und den sie
BB:2 Warscheinlichkeit zuschreiben · lassen. Herhen høre Historien om den skjønne
NB11:82 den Retfærdige overhovedet: / · Lasset uns den armen Gerechten uberwältigen,
NB11:82 rmen Gerechten uberwältigen, · lasset uns der Wittwen nicht schonen, noch für
NB11:82 Gottes Knecht oder Kind. Wohlan · lasset uns sehen, ob seine Worte wahr seyn, und
BI, s. 300 2 B. Pag. 62: Alle Dialectik · läßt das gelten, was gelten soll, als ob es
BI, s. 300 gelten soll, als ob es gelte, · läßt die innere Zerstörung selbst sich daran
BI, s. 142 ach der Verurtheilung nemlich · läßt er den Socrates nicht über den Ausspruch
Papir 252:3             und · läßt gedeihn, was früh und spät /
NB12:65 und Trägheit zu verhehlen, / · Läßt man sich zu den Schwachen zählen; /
BB:7 Ein unsichtbares Geisterchor · läßt sich ironisch über diese Zerstörung
BI, s. 274 ischen Princips. Affirmatives · läßt sich nicht angeben; denn es hat keine weitere
NB11:82 ten graue Haare uns schämen. · Laßt uns auf den Gerechten lauren, denn er ist
Not11:21 Fornuften lader sig ( sich · laßt), i den n: Ph. er Fornuften den sig selv
BB:7 rstandes sich schwer abgrenzen · läßt, anstatt daß der wahre Glaube nicht vor
Not3:6 ede Betrachtung unvollkommen · läßt, die eben darum erst durch den Glauben ihre
BI lche Plato den Socrates entwickeln · läßt, diese Beweise selbst aber, wenn wir sie
BI, s. 92 ihm zugetragen, erzählen · läßt, durch ihre Form von selbst zu verstehen
BI, s. 146 cher er den Socrates sprechen · läßt, ist nicht jene edle, aus dem Bewußtseyn
Not3:8 hr befriedigend erklären · läßt. Ein Sinn, mit dem die Zierlichkeit aller
BB:7 er fernen Zukunft vorempfinden · läßt. So schaudert Margarete ahnungsvoll beim
NB20:36 det bliver lagt en Mand til · Last at han, arbeidende trods de Andre, intet
Papir 395 lige endog lægge mig det til · Last at jeg vil vedblive, da det er »
DD:10 urige im Monotheismus war die · Last des Gesetzes, welches der Mensch zwar als
NB4:53 tid, det der lægges et Msk til · Last er det Evigheden fordrer af ham og Evigheden
Not13:34 eichsam unter ihrer eignen · Last erliegend.« ( cfr Marbach Gesch.
Not12:7.a hurtig som muligt følge paa · Last og Dyd, thi det Ethiske fordrer at see
Papir 463 ider i enhver større Stad en · Last som hedder Bagvaskelse. / Tænk nu en
DS, s. 159 s Nogen, som hengav sig til en · Last, at aflægge den ganske: o, hvor langt
SD, note an lægge et Menneske det til · Last, at han ikke engang kan forarges paa Christendommen.
G, s. 70 ller skal det lægges mig til · Last, at jeg gjorde det Første saa skjønt
NB13:86 e stundom lægger det til · Last, der er hans Ære; thi at En, der er kaldet
NB13:86 kal kunde lægges mig til · Last, har jeg skrevet dette. / / / Prof. Martensens
Papir 463 aledes. Han vil vidne mod denne · Last. / Bie nu lidt. Naar Bagvaskelsen har taget
Brev 49 min Skjødesløshed til · Last. De kan let forstaae, at det vilde gjøre
NB16:67 og udartede saa til hiin · Last. Men det Intellectuelle havde slet Intet
SLV, s. 262 ogsaa vist, at Penge gjør · Last. Ynglingen fristedes imidlertid ikke, men
Papir 479 end Sand kan bruges til at · laste Skibe – saa ere I ganske sikkrede,
PS, note at være. – » Den · Lastefulde og den Dydige have vel ikke Magt over deres
OTA, s. 154 han vil det Gode og afskyer · Lasten – naar den synes afskyelig; at han
BI, s. 295 færdighed er i Forhold til · Lasten, ikke har det Forsonende ved sig, som det
EE1, s. 113 ighed paa Jorden, at straffe · Lasten, ogsaa burde have været betænkt paa
NB2:178 nglinge om ikke at gaae paa · Lastens Forsamlingssteder, end ikke nysgjerigt,
OTA, s. 158 , istedenfor at glemme Gud i · Lastens Hvirvel ( sørgelige Adspredthed!), dagligt
SFV, s. 31 er vil strengt straffe Tidens · Laster – meget beskæftiger sig med, hvad
Not9:1 e Slethed sig, men der gives · Laster der udføres med den største Besindighed.
Papir 239     ) at gjenemgaae alle · Laster for da netop at have Livserfaring. –
Not3:18 iere Stænders, deels af · Laster fordærvede, deels af Sorg og Bekymring
BI, s. 348 tegner sine moralske Dyder og · Laster ind i denne Skygge-Existents, som kun den,
BI, s. 345 l er det sandt, at Menneskets · Laster kun hæves af Gud og ikke ved egne Kræfter;
Papir 465 igt at styrte dette Msk. i · Laster og Forbrydelser, og derved ligesom at naae
Oi10, s. 403 n er i Himlen mere end alle · Laster og Forbrydelser; thi den er i sit Væsen
BI, s. 344 Alle unsere blos moralischen · Laster sind ein solcher Widerschein des Bösen,
DD:199 steds: » Vær fastende i · Laster«. – / d. 17 Jan: 39. /
KG, s. 60 denskabets Dyder ere glimrende · Laster«. / At lidenskabelig Forkjerlighed er en
Not8:13 le slige Dyder er glimrende · Laster, da vendte jeg tilbage til hende –
SD, s. 161 ningenes Dyder ere glimrende · Laster, de meente, at Hedningens Inderste var Fortvivlelse,
NB2:100 15, daß der Urheber der · Laster, denjenigen, so er mit dessen eignen Sünden
DD:61.a ere etc og alle hine rædsomme · Laster, fordi vi ikke ville lade os nøie med
AA:18 rk, deres Dyder for glimrende · Laster, hvorledes en af deres Coryphæer erklærer
SD, s. 195 endte Art Synd: de glimrende · Laster, Selvraadighed, der enten aandløst eller
Papir 463 and, der vidner mod Tidens · Laster, uforfærdet, endog mod den, som det vistnok
Papir 259:2 rnes Dyder ere glimrende · Laster. – / / 2den Position /
KG, s. 195 enskabets Dyder ere glimrende · Laster. – Det er blot menneskelig Selvfornegtelse:
KG, s. 267 abets Dyder dog ere glimrende · Laster. / Kun den sande Kjerlige søger ikke
Papir 463 r han ogsaa at vidne mod Tidens · Laster. Dog vilde vel de fleste Præster unddrage
BB:12 abscheulichen Sünden und · Lastern, auch von vielen wunderbarlichen und seltsamen
NB2:178 d, ikke det til Lysterne og · Lasterne afskyeligst indviede, hvor et Msk. saa
FP, s. 21 Kjøbenhavnsposten ikke har · lastet den forbigangne Tid i Almindelighed, den
NB29:49 nlyseste Egennyttighed er mindre · lastværdig end Dette. / Samfundet antager ikke blot,
NB32:78 sig Profit. / Men er Profit det · Lastværdige i Forhold til det Religieuse, saa er jo
KG, s. 363 iis Evigheden ansee for noget · Lastværdigt og Strafværdigt. En saadan hvad man
Not1:8.i universalis s. prædestinatio · late sic dicta s. idealis og benevolentia specialis
DD:46 siger de mærkelige Ord: Quæ · latebra est, in quam non intret metus mortis. –
BB:12 Übersetzung ..... Ob die · lateinische Bearbeitung herausgekommen, ist uns nicht
BB:12 verspricht der Verfasser eine · lateinische Übersetzung ..... Ob die lateinische
BB:2 er höhern Poesie. Wenn der · lateinische Versbau sich auf das Gesetz der Quantität
BB:2 heidet sich wesentlich von dem · lateinischen der höhern Poesie. Wenn der lateinische
BB:12 8, des zweiten Capitels der · lateinischen Urschrift, und nach dem §5, des drittens
BB:12 mit dem Schmause befindlichen · lateinischen Verse erschienen. Dasselbe Tageblatt Numer
NB2:209 , at jeg kan troe det, uden · latent at have det til sin Raadighed at afgjøre
AE, s. 195 e frem, her tillige har ladet · latent følge en Forsøgen paa, at lade Paradoxets
SLV, s. 340 aaledes, at Indignationen er · latent i den, saa dog Ingen mærker den for
AE, s. 269 istents, og derfor bliver det · latent i selve Fremstillingen aabenbart, at den
F, s. 503 tte mig med den Tanke, der kun · latent og som uvedkommende var tilstede under
LA, s. 97 dende, det Skabende er altid · latent polemisk, fordi det skal have Plads, men
AE Troende ikke som den Religieuse A · latent sympathiserer og kan sympathisere med ethvert
Not4:41 og er i ethvert Tilfælde · latent tilstæde. Saaledes synes altsaa saavel
LP, s. 24 s den negative Side er aldeles · latent, i Kraft af at en heel Positivitæt saa
EE2, s. 214 sig selv, er denne Differens · latent. Hvorledes fremkommer overhovedet Differensen
JJ:333 den religieuse Uendeligheds · latente Bestemmelser i sin Tale, saa vilde man
Papir 4:1 ι. aut noli credere me · latere animum tuum erga me hostilem. / Mth: 26,
CC:6 a sunt, et quæ secus habent · latere nequeunt. / Cap. VI. / Quotquot sunt sub
JJ:440 t skal være ( thi bedst er det · latere, bene latuit,) saa er det da altid bedre,
CC:1 enim persuadeor quid horum eum · latere, neque enim hoc est factum in angulo factum.
Papir 7 um puto duas quæstiones in hacce · latere. Si enim tenemus, Judæos plurimum tribuisse
EE1, s. 376 dre Skibe end at hænge en · Laterne ud, der skuffer mere end Mørket. /
DD:168 krive Scholastikerne paa classisk · Latin – Χstus døde heed nu han
NB32:78 ge. Og dette ansees saa for godt · Latin af Menighederne – thi den officielle
SLV, s. 18 at have haard Hud betyder paa · Latin at forstaae sig paa Noget tilgavns. Saasnart
Brev 1 Timer i Hebraisk, hans Timer i · Latin derimod har Bojesen faaet. / Professoren
F, s. 474 er, betragtet som saadan, hvad · Latin er for Den, der ikke forstaaer det, og
DD:21 i en adæquat Sindsstemning paa · Latin er ligesaa urimeligt som at forlange at
BA, s. 391 manglede Begrebet: Aand. Paa · Latin hedder det momentum, hvis Derivation (
Brev 122 ste han efter sit Ønske · Latin i 2den Classe, og bragte den vidt i Latin
NB30:60 n ikke vilde undvære det · Latin ikke for 100rd ja ikke for 100rd til –
Papir 1-2.a Kl. 4. / Ende. / De findes paa · Latin og Dansk hos M. Wöldike » Confessio
Brev 122 asse, og bragte den vidt i · Latin og dens hele aandelige Udvikling; nogle
AA:33 aa Fransk, derfra oversat paa · Latin og derfra paa Dansk af Christen Pedersen,
Papir 577 akker der vilde blive talt · Latin og Græsk, citeret syrochaldæisk,
JJ:462 lde jeg saa ikke forstaae mig paa · Latin og Græsk, ell. dog have en Mening derom.
Papir 365:14 Lærer i Gymnastik, ell i · Latin og Græsk. Men i det Ethiske er Gud den
JJ:462 jeg ikke kunne have en Mening om · Latin og Græsk; Sligt er blot en Levning fra
EE1, s. 361 denne Tiltro, fordi jeg kan · Latin og passer mine Studier, og fordi jeg altid
Brev 122 lig understøttede mig i · Latin og Stiil i øverste Classe og gjorde
NB20:137 5) paa hebraisk saaledes 6) paa · Latin saaledes 7) paa arabisk saaledes 8) paa
NB30:60 thi ved Hjælp af dette · Latin var det lykkedes Peer at skabe Stillingen,
NB30:60 n har for mig været hvad · Latin var for Peer Degn. / Det vilde have glædet
Oi3, s. 195 rte Modersmaalet istedetfor · Latin, dette var en Skærpelse; thi nu havde
SLV, s. 192 ndt han kun gav sig af med · Latin, ogsaa havde kunnet paatage sig andre Fag.
EE2, s. 150 rihed. Aandedraget hedder paa · Latin, som Du erindrer, respiratio, et Ord, der
Brev 122 ndtlige Forsvar bliver paa · Latin. / / Idet jeg fordrister mig til allerunderdanigst
Brev 122 ndtlige Forsvar bliver paa · Latin. / / Søren Aabye Kierkegaard, Candidat
IC, s. 43 xaminator som en Seminarist i · Latin. / Men besynderligt! Man vil ved Hjælp
JJ:14 aaskee ikke saa galt at skrive paa · Latin. / Solons Sætning, at Ingen tør prise
Papir 1:1 r. Dette Skrift skrev L. paa · Latin; men det blev oversat af Justus Jonas. /
DD:21 in paa gl. Læderflasker, og vil · Latinen endelig beherske den ved et tvungent Giftermaal
FF:188 yk i Sproget, fE det Ord oppido i · Latinen, der ere Mindesmærker om en heel foregaaende
Papir 222 ttet under Læsningen, – · Latineren og Grækeren derimod standser Fortællingens
BA, s. 390 ldige. I denne Forstand sagde · Latineren om Guddommen, at han er præsens ( præsentes
Brev 141 g nu opblomstrede en rig ( · Latineren siger læta ɔ: en glad) Overflødighed
Not7:46 e glemme Alt. / Min Pige – · Latineren siger om en flittig Tilhører: pendet
EE1, s. 405 aa Erotik. / Min Cordelia! / · Latineren siger om en opmærksom Discipel, at han
AE, s. 408 e det Første det Bedste. / · Latineren siger: respicere finem, og bruger dette
BA, note lge. Saavidt jeg veed bruger · Latineren slet ikke dette Ord, men siger mærkeligt
LP, s. 31 re omkring, men, erindrende os · Latinerens betydningsfulde: revocare ad leges artis,
DD:50 nkeligt. / Skulde Grunden til at · Latinerne sætte et Indicativ i saadanne Sætninger
Papir 260:4 ell. der i nord-Africa og for · Latinerne talte om: signa et figuræ sanguinis
Not1:6 e billedlige Udtryk. – · Latinerne vare mere Materialister. – De renere
DD:50.a t: 37. / Hegel taler jo ogsaa om · Latinernes Ernsthaftigkeit . . deri ligger det maaskee.
BB:33 er vover at udgive det for Sit.) / · Latiniteten i Middelalderen / Naar man seer Æsthetikens
NB:146 sker. Saaledes pleier en god · Latinlærer hell. ikke at lære Disciplene Sprogets
SLV, s. 191 ri. / Som Dreng havde jeg en · Latin-Lærer i den lærde Skole, hvem jeg oftere mindes.
SLV, s. 192 ligen, at min uforglemmelige · Latin-Lærer, skjøndt han kun gav sig af med Latin,
SLV, s. 191 i, dum inde rediret domum. / · Latinlæreren spurgte Discipelen med Underviisningens
Papir 1:1 hvorfor Melanchton skrev en · latinsk Apologie. / pag. 290. Nu faldt Churf. Albrecht
EE2, s. 256 dighed. Vi læste i min Tid · latinsk Grammatik med et Fynd og Klem, som man
F, s. 474 en Katholik kan opbygges ved en · latinsk Gudstjeneste; thi hendes Argumentation
NB21:122 , s. [ 194]-195, med NB21:122 i · latinsk hånd. SK har henvist hertil i indholdsfortegnelsen
NB10:57 len NB10. Optegnelse skrevet med · latinsk håndskrift ( NB10:57) / Saaledes skilles
BA, s. 314 for meget, at jeg bærer et · latinsk Navn, da skal jeg med Glæde antage Navnet:
NB20:158 skrevet på skrå med · latinsk skrift / Christendommens anden og egl.
NB17:101 B17:102, begge skrevet med · latinsk skrift / saa ganske med Nødvendighed
NB21:16 n NB21:16 er indført med · latinsk skrift, den tilhørende marginaltilføjelse
Papir 1:1 Han blev ogsaa angrebet i et · latinsk Skrift, stilet til de tydske Fyrster og
Brev 122 ed de svagere Candidater i · Latinsk Stiil og heldig virket til at vække
Papir 1:1 iterne). Melanchton skrev en · latinsk Tale stilet til Rigsfyrster og Stænder
G, s. 72 gt, snart med danske, snart med · latinske Bogstaver, snart i een Format snart i en
Not11:2 i den Dobbelthed der laae i det · latinske cognitio og i den Dobbelthed i det hebraiske
JJ:462 . Saaledes skrives der om Madvigs · latinske Grammatik ( en uhyre ubekjendt Størrelse)
JJ:462 skeres ugunstige Dom over Madvigs · latinske Gram̄atik. Saaledes skrives der om Madvigs
JC, s. 19 Skolen, i Harmonie hermed. Den · latinske Grammatiks ophøiede Myndighed, Reglens
Not1:8 edse bleven disse tro. I den · latinske K. bleve disse Forestillinger efter at
Not1:6 jelens egl. Substants. a den · latinske K: Lærere materielle Anskuelser. ( Gjengjeldelsen
KK:4 staaende. ( Justinian) / / Den · latinske Kirke / 1) Kamp om Hegemoniet i Kirken.
KK:4 sidste mellem den græske og · latinske Kirke, og det er ingenlunde saa uvigtigt
Papir 73 and paa ikke at ville modtage den · latinske Lithurgi, og Spaniernes Paastand at beholde
Brev 2 sin Bog klager over, er at de · latinske Medicinere blive tilsidesatte for Barbersvende.
AE, note ske Dobbeltstemning, medens det · latinske Motto » periissem nisi periissem«
AE, s. 414 og derom gjelder absolut det · latinske Ord interest inter et inter. Af denne Grund
EE1, s. 279 de arbeide i Contoiret. Det · latinske Ordsprog otium est pulvinar diaboli er
BB:2 hørte til med, allerede hos · latinske Skribenter fra den Tid heed de mimi. Endelig
Papir 1:1 lde ved allehaande tydske og · latinske Skrifter slaae sig til Ridder paa Luther
NB33:19 Tallet – at der var i det · latinske Sprog 100,000 Ord, som gik efter mensa;
NB35:5 mmaticus at han berigede det · latinske Sprog med en Mængde Udtryk, lige saa
Brev 122 mig med at undervise i det · latinske Sprog og derved haft Leilighed til ikke
NB30:57 r Degns Forklaring, berigede det · latinske Sprog ved fE at bringe saadanne Ord frem
Papir 254 t. Undersøgelser om det · latinske Sprog. Tscherning reiser. Kongen reiser;
Brev 122 igt Herredømme over det · latinske Sprogs baade mundtlige og skriftlige
DD:146 ertil indenfor Χstd. ved det · latinske Sprogs Brug i Gudstjenesten. Saavidt var
Brev 1 synede med en saadan Mængde · latinske Stile, at han tilsidst ei selv kunde finde
BA, note agen med i Tænkningen. / Den · latinske Sætning unum noris omnes udtrykker letsindigen
Brev 122 , at der vedføies samme · latinske Theses og at det mundtlige Forsvar bliver
Brev 122 , at der vedføies samme · latinske Theses, og at det mundtlige Forsvar bliver
Not1:6 i den græske K, og i den · latinske, den semipelagianske Lære om Msk. Medvirken
Papir 164 Videnskab, et for det poetiske ( · latinsk-romanske Sprog). / 2 Aug 36. / Forsaavidt Χstd:
NB30:136 t at betyde; enten maa man · latitudinarisk udvide Naaden in absurdum, eller man kommer
Papir 1:1 en lövensk Theolog Jacob · Latomus og viste, at Chr. var mere end Lærer
EE1, s. 219 aledes jages han omkring som · Latone til Hyperboræernes Mørke, til Æqvators
EE1, s. 73 Barn af, saa at hun selv kom · Latone tilhjælp i hendes Fødselssmerte,
SLV, s. 413 ndt en Bremse, der forfulgte · Latone, saa hun ikke kunde komme til at føde:
CC:2 ncedere regula, idem cogitare; · latores mei estote, et observate qui ita ambulant,
CC:1 m repudiastis, et rogastis, ut · latro donaretur vobis, principem vero vitæ
Brev 308 ke komma till Er. Ni skall · lätt förstå hvarför. Skulle Ni vilja